Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for positiv driftsmiddelsaldo ved virksomhedsophør

KEN nr 9246 af 12/03/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for positiv

driftsmiddelsaldo ved virksomhedsophør

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Indkomståret 1999 - Skattepligtig indkomst

Godkendt fradrag for positiv driftsmiddelsaldo 2.019.871

kr.Selskabet har fratrukket beløbet i indkomståret 2001

Det klagende selskab har under navnet B ApS drevet

underleverandørfabrikation af printplader og revisionsvirksomhed.

Det klagende selskabs repræsentant har oplyst, at selskabet

den 4. februar 1999 har indgået kontrakt vedrørende salg af

kundekartotek/goodwill til C A/S. Kontrakten har virkning fra den 1. marts

1999

og 2 år frem, hvor al produktion samt salg i en periode på 3 år fra 1. marts

1999 at regne ophører.

C A/S er forpligtet til en gang om året, første gang den 1.

marts 2000, ved revisorpåtegning at dokumentere omsætningen beroende alene

fra

B ApS’s kunder og varenumre. Repræsentanten har ikke fremlagt kontrakten

men

har fremlagt kopi af et brev af den 4. februar 1999, hvori det klagende

selskabs advokat omtaler den pågældende aftales indhold.

Repræsentanten har indsendt kopi af C A/S’s afregninger og

dokumentation for omsætningens størrelse vedrørende de overtagne B-kunder og

varenumre for perioden 1. marts 1999 til 29. februar 2000 samt perioden 1.

marts 2000 til 29. februar 2001.

Det klagende selskab har beholdt edb-udstyr til en værdi af

1.060 kr. Dette edb-udstyr er blevet skrottet i år 2001.

Skatteforvaltningen har nedsat selskabets selvangivne

indkomst for indkomståret 1999 med selskabets positive driftsmiddelsaldo.

Til støtte herfor har skatteforvaltningen anført, at

Læs alt

selskabet er ophørt med sine aktiviteter i marts 1999, uanset at selskabet

har

modtaget en omsætningsbestemt afgift for salg af kundekartotek og goodwill.

Det

kan ikke godkendes, at selskabet anvender edb-udstyret til at kontrollere og

registrere grundlaget for den omsætningsbestemte afgift, da det er det

købende

selskab, der skal føre kontrollen.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten

nedlagt påstand om, at selskabet kan fradrage den positive driftsmiddelsaldo

i

indkomståret 2001 med 2.019.871 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført, at selskabets

virksomhed er ophørt i 2001, og i den forbindelse skrottede selskabet det

sidste driftsmiddel. Fradraget i 2001 er herefter i overensstemmelse med

ordlyden af afskrivningslovens § 9, stk. 1, der klart udtrykker, at der skal

ske fradrag i ophørsåret, når der ikke er flere driftsmidler tilbage. Når

skatteafdelingen mener, at selskabet er ophørt i 1999, følger

skatteafdelingen

ikke sammenhængen i afskrivningslovens § 9, stk. 1 og 2.

Selskabets aktiviteter er ikke ophørt i 1999, idet der er

indgået aftale om, at selskabet modtager en omsætningsbestemt afgift én gang

årligt de følgende 2 år. Selskabet har endvidere ikke solgt det sidste

driftsmiddel, da selskabet har beholdt den PC’er, hvori bl.a.

kundekartotek

samt kundeoplysninger var lagret. Dette var nødvendigt for at selskabet kunne

kontrollere, hvorvidt selskabet modtog den rigtige afgift. Herudover blev

PC’en

anvendt til den almindelige løbende bogføring, hvilket var nødvendigt for at

kunne afregne moms og udarbejde årsregnskaber mv.

De to afregninger af henholdsvis 29. august 2000 og 29.

november 2001 dokumenterer, at kontraktgrundlaget er overholdt.

Selskabets repræsentant har endvidere anført, at

afskrivningslovens § 9, stk. 2, efter sin ordlyd er helt klar, og han har med

henvisning til forarbejderne til bestemmelsen gjort gældende, at der ikke er

grundlag for at indfortolke en forudsætning om, at virksomheden

forretningsmæssigt skal kunne begrunde den successive afhændelse. Tilsvarende

kan virksomheden ikke fremskynde tabet til et tidspunkt, der ligger inden

salg

eller destruktion af det sidste driftsmiddel. Højesterets dom af 20. august

2002, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2002.788, blev

afsagt

på grundlag af den dagældende regel i afskrivningslovens § 6, der blev ændret

ved lov nr. 433 af 26. juni 1998, og dommen er udtryk for en konkret

vurdering

af den foreliggende sag. Dommen kan således ikke føre til en indskrænkende

fortolkning af afskrivningslovens § 9, da dette ville stride mod lovens og

forarbejdernes ordlyd.

I Ligningsvejledningen for 2002 anføres det om lovændringen,

at der nu er taget klart stilling til, hvornår et tab i form af en resterende

positiv driftsmiddelsaldo kan fratrækkes. Ligningsvejledningen gør således op

med de sager, der senest har været ført på baggrund af den dagældende

afskrivningslovs § 6, hvorfor realitetsvurderingen i Højesterets dom af 20.

august 2002 ikke kan finde anvendelse efter lovændringen. Der er således fuld

overensstemmelse mellem henvisningen i lovbemærkningerne til praksis før 1999

og ligningsvejledningens bemærkning om, at grundlaget for de første sager nu

er

blevet helt afklaret.

I TfS 2002.760, D A/S mod Skatteministeriet, er der

foretaget en konkret vurdering af D’s overtagelse af et leasingselskab,

hvori

leasingselskabets samtlige risici og gevinstmuligheder efter selskabets salg

var udelukket, og administrationen af leasingaktiviteterne var overdraget til

sælgeren af leasingselskabet. Vestre landsret fandt på trods af, at D og

sælger

havde en fælles skattemæssig interesse ved indgåelsen af aftalerne, at

parternes reelle hensigt var at ændre det bestående ejerforhold til

leasingaktiverne. Herefter har leasingselskabet ikke i skattemæssig henseende

afhændet samtlige driftsmidler i skatteåret 1993/1994, hvorfor den negative

driftsmiddelsaldo ikke skulle fradrages i dette skatteår.

Landsskatteretten

skal udtale:

Ved lov nr. 433 af 26. juni 1998 blev afskrivningsloven

ændret med virkning fra og med indkomståret 1999. Lovens § 9, stk. 2, har

følgende ordlyd:

”Såfremt saldoværdien ved ophørsårets udgang er positiv, og

der fortsat er driftsmidler eller skibe, der ikke er solgt, videreføres den

positive saldo for efterfølgende indkomstår. Salgssummer for driftsmidler og

skibe, der sælges efter ophørsåret, fradrages i saldoværdien. Tab kan først

fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste

driftsmiddel eller skib er solgt.”

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår følgende:

”Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 videreføres en

eventuel positiv saldo, hvis ikke alle driftsmidler og skibe, der har indgået

i

virksomheden, endnu er blevet solgt eller destrueret eller lignende. Dette

indebærer, at et tab tidligst kan fradrages, når samtlige driftsmidler m.v.

er

solgt, da tabet først konstateres på dette tidspunkt. Bestemmelsen er i

overensstemmelse med gældende praksis for successiv afhændelse.”

Den 1. marts 1999 er selskabet ophørt med fabrikationen af

printplader og har overdraget sit kundekartotek/goodwill til C A/S. Selskabet

må derfor anses for at være ophørt med at drive virksomhed fra dette

tidspunkt.

Selskabets modtagelse af den omsætningsbestemte afgift kan ikke anses for en

fortsættelse af

virksomheden, og det

forhold, at selskabet har beholdt noget edb-udstyr indtil skrotning i 2001,

kan

ikke anses for forretningsmæssigt begrundet. Dette edb-udstyr kan derfor ikke

efter virksomhedsophøret anses for at være et driftsmiddel i relation til

selskabet.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i

afskrivningslovens § 9, stk. 2, er bestemmelsen i overensstemmelse med den

hidtidige praksis for successiv afhændelse af driftsmidler i forbindelse med

virksomhedsophør. Det er herefter med rette, at den positive

driftsmiddelsaldo

i overensstemmelse med hidtidig praksis er henført til fradrag i indkomståret

1999, idet den ikke forretningsmæssigt begrundede disposition ikke kan

udskyde

fradragstidspunktet, jf. Højesterets dom i TfS 2002.788.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter