Landsskatteretskendelse vedr. værdi af fri bolig
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. værdi af fri bolig
Klagen vedrører
beskatningsgrundlaget for værdi af fri bolig for direktør og
hovedanpartshaver
i indkomstår, hvor ejendommen har været under ombygning.
Landsskatterettens afgørelse
Personlig
indkomst
Skatteankenævnet har anset
klageren for skattepligtig af værdi af fri bolig i henhold til ligningslovens
§
16, stk. 9, med:
Beskatning af værdien op
til 2.894.000 kr.,
6 pct. heraf
173.640 kr.
Beskatning af værdien over
2.894.000 kr.,
8 pct. af (12.055.765 kr. –
2.894.000 kr. =
9.161.765 kr.)
732.941 kr.
I alt
906.581 kr.
Ejendomsskat
11.704 kr.
Forbrugsafgifter
62.496 kr.
Værdi af fri bolig
980.781 kr.
Læs alt
Landsskatteretten stadfæster
skatteankenævnets afgørelse.
Sagens oplysninger
A, herefter benævnt klageren,
er direktør og hovedanpartshaver i selskabet B ApS.
Klageren har ifølge
folkeregisterets oplysninger beboet ejendommen C, siden den 1. maj 1990.
Klagerens
ægtefælle har været tilmeldt adressen siden den 1. juni 1993. Der er tre
hjemmeboende børn født i henholdsvis 1993, 1995 og 2000.
Klageren har pr. 1. oktober
1999 overdraget ejendommen til selskabet for 4.155.160 kr. efter
kontantomregning.
Anskaffelsessummen har inkl. forbedringer pr. 1. januar 2001 udgjort
12.055.765
kr. Ejendommen har siden den 1. oktober 1999 været stillet vederlagsfrit til
rådighed for klageren og dennes husstand.
Ejendommen har et vurderet
grundareal på 1.676 m2 og er bebygget med et enfamiliehus, der er opført i
1917.
Ombygning af ejendommen er
påbegyndt i maj 2000. Klageren og dennes husstand har i perioden maj –
juli
2000 boet i et sommerhus, da ejendommen var ubeboelig i denne periode på
grund
af ombygningen.
Ombygningen har bestået i, at
2. sal er blevet tilføjet og nyindrettet. 1. sal er blevet ombygget. De
fleste
rum i stueetagen og kælderen er blevet ombygget. Der er tilbygget en karnap i
4
etager. Værksteds- og garagebygning er nyopført efter nedrivning af den gamle
garage.
Ibrugtagningstilladelse er udstedt
af X Kommune den 1. februar 2001. Tilladelsen vedrører byggetilladelse af 16.
maj 2000 angående opførelse af tilbygning og indretning af beboelse i
tagetagen.
Anmeldelse om fuldført
byggearbejde vedrørende opførelse af tilbygning og indretning af beboelse i
tagetagen er indsendt af Ingeniørfirmaet D til X Kommune den 14. august 2001.
Landsskatteretten har ved
kendelse af 17. maj 2002, j.nr. 2-1-1905-0329, ansat lejeværdien for perioden
1. oktober – 31. december 1999 til 46.500 kr. inkl. forbrug svarende til
15.500
kr. pr. måned.
Skatteankenævnets afgørelse
Klageren er for det
pågældende indkomstår anset for skattepligtig af værdi af fri bolig i henhold
til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9.
Klageren har siden den 1.
oktober 1999 af det selskab, hvori han er direktør og hovedanpartshaver,
vederlagsfrit haft stillet ejendommen C til rådighed for sig selv og sin
familie.
Ifølge statsskattelovens § 4,
litra b, samt ligningslovens § 16, stk. 9, (lov nr. 459 af 31. maj 2000) er
den
råden, som klageren har udøvet over ejendommen, skattepligtig. Den værdi, der
skal danne grundlag for beskatningen af denne råden over ejendommen, skal for
indkomståret 2001 opgøres efter de skematiske regler i ligningslovens § 16,
stk. 9. Ejendomsskatten tillægges særskilt den skematisk beregnede værdi.
Øvrige udgifter, som arbejdsgiveren afholder i tilknytning til helårsboligen,
beskattes ligeledes særskilt.
Af ligningslovens § 16, stk.
9, fremgår, at den skattepligtige værdi af fri helårsbolig fastsættes til 6
pct.
af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger progressionsgrænsen i
ejendomsværdiskatteloven, og 8 pct. af værdien herudover.
Beregningsgrundlaget for
beskatningen af værdien af fri helårsbolig udgøres af det største beløb af
enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller ejendommens
anskaffelsessum opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2
eller
3, tillagt forbedringer foretaget efter anskaffelsen, men inden den 1. januar
i
indkomståret.
Efter en konkret vurdering af
de foreliggende oplysninger i sagen er der ikke fundet anledning til at
tilsidesætte den ansatte værdi af fri bolig til 980.781 kr.
Der er ved afgørelsen henset
til, at det følger af ligningslovens § 16, stk. 9, at det er rådigheden over
ejendommen, der beskattes. Klageren og hans familie har siden den 1. oktober
1999 haft stillet ejendommen til rådighed og har ifølge det oplyste beboet
ejendommen i hele indkomståret 2001.
Påstanden om at ejendommen i
første halvår af 2001 ikke har været stillet til rådighed for klageren i
ligningslovens § 16, stk. 9´s forstand, idet han ikke i denne periode har
haft
fuld og uindskrænket rådighed over hele ejendommen, er ikke tilstrækkeligt
dokumenteret. Det bemærkes i den forbindelse, at ibrugtagningstilladelse er
meddelt allerede den 1. februar 2001.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har
fremsat påstand om, at værdi af fri bolig for det pågældende indkomstår
ansættes til 588.707 kr. i overensstemmelse med det selvangivne beløb.
Beløbet fremkommer med
følgende specifikation:
Værdi for perioden 1/1 –
30/6
15.500 kr. pr. måned inkl.
forbrug
93.000 kr.
Værdi for perioden 1/7 –
31/12
Beskatning af værdien op
til 2.894.000 kr.
173.640 kr.
Beskatning af værdien over
2.894.000 kr.
(8 pct. af (12.055.765 kr.
– 2.894.000 kr.)
732.941 kr.
Værdi ved helår
906.581 kr.
50 pct. heraf, idet boligen
først var til
rådighed 30/6-01
453.291 kr.
Bogførte omkostninger for
ejendommen
i selskabet:
Ejendomsskat, 2. halvår
6.000 kr.
Forbrugsafgifter, 2. halvår
36.416 kr.
588.707 kr.
Værdien af fri helårsbolig
for perioden 1. januar – 30. juni 2001 skal i det højeste fastsættes til
15.500
kr. pr. måned i henhold til den af Landsskatteretten fastsatte lejeværdi for
1999, idet der ikke er grundlag for anvendelse af den skematiske regel i
ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende fastsættelse af den skattepligtige
værdi af fri helårsbolig i den nævnte periode, idet ejendommen ikke har været
”stillet til rådighed” for klageren i lovens forstand i den nævnte
periode, da
ejendommen i første halvår af 2001 har været under betydelig ombygning,
hvorfor
kun en mindre del af boligen har kunnet anvendes til boligformål.
Værdien af fri helårsbolig
for de første 6 måneder i indkomståret 2001 skal fastsættes til 93.000 kr.
svarende til 15.500 kr. pr. måned. Der er ikke hjemmel til at anvende den nye
objektive og skematiske bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 9, for så
vidt
angår de første 6 måneder af indkomståret 2001.
Den objektive og skematiske
bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 9, blev indført ved lov nr. 459 af
31.
maj 2000. Bestemmelsen vedrører fastsættelsen af den skattepligtige værdi af
en
fri helårsbolig, der stilles til rådighed for en ansat direktør eller en
anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Som det fremgår af
bestemmelsens ordlyd, forudsætter en anvendelse af bestemmelsen, at der er
tale
om en bolig, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, og
at
den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse
på
egen aflønningsform.
I relation til ordvalget
”stillet til rådighed” i bestemmelsens første punktum gøres det
gældende, at en
ejendom alene kan anses som værende stillet til hovedaktionærens rådighed,
såfremt ejendommen er til vedkommendes fulde og reelt uindskrænkede rådighed
svarende til den rådighed, som normalt vil tilkomme en lejer af den
pågældende
faste ejendom.
I nærværende sag blev der som
nævnt foretaget en omfattende ombygning af ejendommen i første halvår af
2001,
hvilket bevirkede, at det alene var muligt for klageren samt dennes familie
at
bebo en mindre del af ejendommen.
Det gøres i den forbindelse
gældende, at ejendommen i ovennævnte periode ikke har været stillet til
rådighed for klageren i ligningslovens § 16, stk. 9´s forstand, idet klageren
ikke i denne periode har haft fuld og uindskrænket rådighed over hele
ejendommen.
Det gøres således gældende,
at der reelt er selvangivet en højere værdi af fri bolig for det første
halvår
af 2001, end der rent faktisk var grundlag for henset til den nævnte
betydelige
ombygning af ejendommen. Den høje selvangivne værdi af fri helårsbolig blev
alene foretaget ud fra et forsigtighedsprincip, således at en eventuel senere
skattesag kunne forebygges. Den reelle værdi af fri helårsbolig for de første
6
måneder af indkomståret 2001 var således reelt lavere end selvangivet henset
til den omfattende ombygning. I den nævnte periode var det således ikke
muligt
at anvende den skematiske bestemmelse i henhold til ligningslovens § 16, stk.
9, hvorfor man måtte falde tilbage på det generelle princip efter
ligningslovens § 16, stk. 3; markedsværdien.
Skatteankenævnet er for så
vidt angår indkomståret 2000 enig med klagerens repræsentant i, at der ud fra
en individuel værdiansættelse af ejendommen ikke er grundlag for at fastsætte
værdien til 15.500 kr. pr. måned – for så vidt angår månederne maj til
december
– når henses til den omfattende ombygning af ejendommen, som medførte,
at det
ikke var muligt for klageren samt dennes familie at bebo ejendommen i dens
helhed. Skatteankenævnet har ved den skønsmæssige fastsættelse af den
skattepligtige værdi for indkomståret 2000 i høj grad henset til de af
arkitekten afgivne oplysninger. I afgørelsen anføres det således, at:
”Der er i den forbindelse særligt henset til de fremkomne
oplysninger om ombygningens omfang samt arkitektens oplysning om, at
ejendommen
i disse måneder var ubeboelig.
..
Der er ved skønnet henset til arkitektens oplysning om, at
ejendommens kælder og stueetage og førstesal i denne periode var delvis
beboelig.”
For så vidt angår indkomståret 2000, kan det
således konstateres, at skatteankenævnet ved fastsættelsen af værdi af fri
bolig har lagt stor vægt på de af arkitekt Jan Skovsende Hansen afgivne
oplysninger.
På den baggrund er klagerens
repræsentant uforstående overfor, at skatteankenævnet for så vidt angår
indkomståret 2001 har valgt at se bort fra de af arkitekten givne oplysninger
vedrørende ejendommens ombygning.
Skatteankenævnet anfører
således i sin afgørelse, at det efter nævnets opfattelse ikke er
tilstrækkeligt
dokumenteret, at klageren i første halvår af 2001 ikke har haft fuld og
uindskrænket rådighed over hele ejendommen. I umiddelbar forlængelse heraf
anføres det videre, at:
”Det bemærkes i den forbindelse, at ibrugtagningstilladelse
er meddelt allerede den 1. februar 2001.”
Særligt vedrørende meddelelse
af ibrugtagningstilladelse skal der henvises til den af arkitekten
udarbejdede
skrivelse af 20. april 2004, hvoraf det fremgår, at en
ibrugtagningstilladelse
fra bygningsmyndighederne ikke er ensbetydende med, at den faktiske brug af
hele bygningen dermed er mulig. Endvidere kan der være bygningsarbejder, der
ikke er omfattet af en byggetilladelse, hvilket netop er tilfældet i
nærværende
sag for en del af ombygningsarbejdet.
Det kan således konstateres,
at udstedelse af ibrugtagningstilladelse fra bygningsmyndighederne ikke er
ensbetydende med, at ejeren dermed har fuld og uindskrænket rådighed over
hele
ejendommen.
Som det ligeledes fremgår af
arkitektens skrivelse, indsendte Ingeniørfirmaet D først anmeldelse om
fuldført
byggearbejde vedrørende tilbygning og indretning af beboelse i tagetagen den
14. august 2001.
Det kan således konstateres,
at den endelige anmeldelse om fuldført byggearbejde først blev fremsendt til
kommunen den 14. august 2001, hvilket er det relevante tidspunkt for
bedømmelse
af klagerens rådighed over ejendommen.
Som det fremgår af skrivelse
af 20. maj 2003 fra arkitekten vedrørende forløbet af ombygningen, var
ombygningsarbejdet
alene halvvejs færdiggjort i januar 2001, hvorfor der ikke er grundlag for at
beskatte klageren fuldt ud af rådigheden over ejendommen henset til, at han
på
ingen måde har haft fuld og uindskrænket rådighed over ejendommen i første
halvdel af 2001.
Det gøres således gældende,
at en anvendelse af ligningslovens § 16, stk. 9, må forudsætte, at ejendommen
er til hovedaktionærens fulde og reelt uindskrænkede rådighed svarende til
den
rådighed, der normalt tilkommer en lejer af fast ejendom. I nærværende
situation hvor dette reelt ikke har været tilfældet henset til den omfattende
ombygning af ejendommen, kan der ikke ske beskatning i henhold til de
skematiske regler, idet der ikke er tale om, at den pågældende bolig har
været
”stillet til rådighed” for klageren. Det skal i den forbindelse
særligt
bemærkes, at den udstedte ibrugtagningstilladelse pr. 1. februar 2001 ikke
kan
tages til indtægt for, at ejendommen dermed var til klagerens fulde og
uindskrænkede rådighed, jf. oplysninger fra arkitekten i breve af 20. april
og
23. juni 2004.
På trods af at ejendommen i
indkomståret 2001 ikke kan anses for at have været stillet til rådighed for
klageren i ligningslovens § 16, stk. 9´s forstand i årets første 6 måneder,
har
skatteankenævnet uden nærmere overvejelser anvendt de nye regler i
ligningslovens § 16, stk. 9, fra den 1. januar 2001.
Bestemmelsen i ligningslovens
§ 16, stk. 9, har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. punkt 8 i
Cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers med fleres
personalegoder og udbytter. At bestemmelsen har virkning fra og med
indkomståret 2001, er imidlertid ikke ensbetydende med, at bestemmelsen
dermed
automatisk finder anvendelse i alle tilfælde, hvor der er tale om en fri
helårsbolig. Anvendelsen af de skematiske regler må forudsætte, at de
grundlæggende betingelser i bestemmelsen er opfyldt, således eksempelvis
kravet
om, at den fri helårsbolig er ”stillet til rådighed” for
hovedaktionæren.
Det gøres i den forbindelse
gældende, at vurderingen af, om den pågældende bolig er stillet til rådighed
for hovedaktionæren, må bero på en realistisk fortolkning af formuleringen
”stillet til rådighed” i ligningslovens § 16, stk. 9. Til støtte
herfor skal
der henvises til ”Skatteretten I”, 3. udgave, 1999, af Jens Olav
Engholm
Jacobsen m.fl., side 119, 2. afsnit, hvor Jan Pedersen bl.a. anfører
følgende:
”Danske domstoles
fortolkninger må derfor karakteriseres som udtryk for en realistisk
fortolkningsmetode.
Ved realistisk fortolkning, som står i modsætning til den formalistiske
fortolkning, forstås især, at domstolene har været præget af en række
forskelligartede sekundære fortolkningsbidrag, som rækker ud over den
sproglige
affattelse og klare tilkendegivelser i lovforarbejder m.v. Det er forsvarligt
at hævde, at domstolene har været præget af en resultatvurderende eller
resultatbestemt
holdning. Domstolene har bl.a. set det som deres opgave at nå resultater, der
giver retspolitisk rimelige afgørelser. Domstolene bestræber sig således på
at
foretage retsanvendelsen på en virkelighedsnær måde.”
Som det fremgår af det netop
citerede uddrag fra ”Skatteretten I”, skal der foretages en
realistisk
fortolkning i modsætning til en formalistisk fortolkning i de enkelte
skattesager. I nærværende sag medfører dette synspunkt vedrørende en
realistisk
fortolkningsstil, at ejendommen ikke kan anses som værende stillet til
klagerens rådighed i første halvår af 2001, idet formuleringen ”stillet
til rådighed”
må forudsætte, at ejendommen er til hovedaktionærens fulde og reelt
uindskrænkede
rådighed svarende til den rådighed, der normalt tilkommer en lejer af fast
ejendom.
Ud fra en realistisk
fortolkning af formuleringen ”stillet til rådighed” må det således
konkluderes,
at ejendommen ikke i første halvdel af 2001 har været stillet til rådighed
for
hovedanpartshaveren, idet den omfattende ombygning har betydet, at alene en
mindre del af boligen har kunnet anvendes til boligformål.
Såfremt man i stedet for en
ombygning af ejendommen forestiller sig, at ejendommen eksempelvis var
nedbrændt, skulle man således ifølge skatteankenævnets opfattelse også i
denne
situation foretage beskatning af fri helårsbolig ud fra ligningslovens § 16,
stk. 9, idet ejendommen også i dette tilfælde er stillet til rådighed for
hovedaktionæren. Ud fra en realistisk fortolkningsstil er der imidlertid ikke
tvivl om, at man i dette tilfælde højst sandsynligt ikke ville anse
ejendommen
som værende stillet til rådighed for hovedaktionæren. Der er ikke grundlag
for
at foretage en sondring mellem henholdsvis ombygningssituationen og den her
nævnte tilintetgørelse af ejendommen i medfør af en brand, idet begge
situationer er kendetegnet ved, at den pågældende ejendom ikke er stillet til
rådighed for hovedaktionæren.
På baggrund af ovenstående
gøres det sammenfattende gældende, at værdien af fri helårsbolig skal
ansættes
som selvangivet for indkomståret 2001. Ejendommen har ikke været stillet til
rådighed for hovedanpartshaveren i første halvdel af 2001 på grund af den
omfattende ombygning af ejendommen, hvorfor der ikke er hjemmel til
anvendelse
af de skematiske bestemmelser i ligningslovens § 16, stk. 9. Det gøres
således
gældende, at en anvendelse af ligningslovens § 16, stk. 9, forudsætter, at
ejendommen er til hovedaktionærens fulde og reelt uindskrænkede rådighed,
svarende til den rådighed der normalt tilkommer en lejer af fast ejendom.
Såfremt dette reelt ikke er tilfældet – f.eks. på grund af en betydelig
ombygning af den pågældende ejendom – kan der ikke ske beskatning i
henhold til
de skematiske regler, idet der i så fald ikke er tale om ”en bolig, der
er
stillet til rådighed”.
Klagerens
repræsentant har henvist til Landsskatterettens kendelse af 21. marts 2005 i
sagen 2-1-1905-0370. Den pågældende sommerbolig blev anset for ubeboelig i en
periode på grund af ombygning. De skematiske regler i ligningsloven kan ikke
anvendes i perioder med ubeboelighed. En ejendom er ikke ”til
rådighed” i den
periode, hvor den er under ombygning.
Der
henvises til, at ejendommen ikke er gratis for klageren i den foreliggende
sag.
Klageren har selvangivet værdi af fri bolig inkl. forbrug med 15.500 kr. pr.
måned i perioden 1. januar – 30. juni 2001. Beløbet svarer til det
beløb, som
Landsskatteretten fastsatte i sin kendelse af 17. maj 2002 vedrørende
indkomståret 1999 (j.nr. 2-1-1905-0329). Den tidligere sag vedrørte hele
ejendommen. Alligevel valgte man at anvende det fulde beløb 15.500 kr. pr.
måned i perioden 1. januar – 30. juni 2001. Ejendommen var ubeboelig i
de
første 6 måneder af 2001. Værdi af fri bolig skal derfor ansættes til
markedsværdien i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3. Man valgte beløbet
15.500 kr., som er markedslejen for hele ejendommen.
Skatteankenævnet
har anset ejendommen for ubeboelig i januar 2001, da ibrugtagningstilladelsen
er af 1. februar 2001. Det er repræsentantens opfattelse, at ejendommen var
ubeboelig indtil den 30. juni 2001. Der henvises til det forelagte
billedmateriale.
Ejendommen
har ikke været almindeligt beboelig. Ejendommen ligger i et eksklusivt
kvarter
ned til X Å. Der er ikke nogen ledige byggegrunde i kvarteret. Man må derfor
købe noget gammelt og derefter bygge om. Arkitekten er af den opfattelse, at
ejendommen har været ubeboelig til den 1. oktober 2001.
Ibrugtagningstilladelsen af 1. februar 2001 vedrører kun den del af om- og
tilbygningen, der kræver en formel byggetilladelse fra kommunen. Mange
ombygninger, f.eks. indvendig, kræver ikke ibrugtagningstilladelse. Denne del
af ombygningen var ikke færdig pr. 1. februar 2001. Færdiganmeldelse er først
af 14. august 2001. Ejendommen er ikke til klagerens fulde rådighed, selv om
enkelte rum er blevet færdigombygget.
En anvendelse af bestemmelsen
i ligningslovens § 16, stk. 9, må forudsætte, at ejeren har en reel og
uindskrænket rådighed over ejendommen. Til illustration heraf skal der
henvises
til en række ikke-offentliggjorte landsskatteretskendelser vedrørende den
tilsvarende bestemmelse for sommerboliger – ligningslovens § 16, stk. 5
– hvor
spørgsmålet som i nærværende sag har været, om den pågældende ejendom har
været
stillet til ejerens rådighed. Der kan i den forbindelse henvises til
Landsskatterettens
kendelser i sagerne 2-1-1905-0399, 2-2-1822-1590, 2-1-1905-0369 og
2-1-1905-0370.
Landsskatterettens j.nr.
2-1-1905-0399 drejede sig om et selskab, som tilbage i 1985 havde opnået
tilladelse fra Planstyrelsen til at erhverve et sommerhus og til at udleje
huset til de ansatte i selskabet. Udlejningen måtte ifølge tilladelsen kun
ske
til ansatte i selskabet, der ikke tillige var aktionærer. Efter erhvervelsen
fungerede sommerhuset udelukkende som et personalesommerhus, der var til
rådighed for de ansatte. I overensstemmelse med det stillede vilkår fra
Planstyrelsen benyttede hovedaktionæren ikke sommerhuset. I 2001 var
sommerhuset udlejet 10 uger og 4 dage – altså ikke tilstrækkelig mange
uger til
at blive anset som et personalesommerhus i forhold til de nye skatteregler.
Dette medførte, at skattemyndighederne anså hovedaktionæren for skattepligtig
af værdien af fri sommerbolig – på trods af at hovedaktionæren pga.
vilkåret
fra Planstyrelsen aldrig havde benyttet sommerhuset. Landsskatteretten
fastslog
imidlertid, at Planstyrelsens forbud medførte, at der ikke var grundlag for
at
gennemføre en beskatning af hovedaktionæren efter de nye skematiske regler.
Formodningsreglen ansås
ligeledes for afkræftet i den næstanførte sag - Landsskatterettens j.nr.
2-2-1822-1590 – henset til, at selskabet havde indgået en
udlejningsaftale med
et udlejningsbureau, hvorefter selskabet var forpligtet til ikke at lade
andre
benytte det pågældende sommerhus. Hovedaktionæren havde desuden selv et
sommerhus beliggende tæt ved selskabets sommerhus. Dette private sommerhus
var
indrettet med hovedaktionærens personlige ting, hvorimod selskabets sommerhus
udelukkende var indrettet med henblik på udlejning. Landsskatteretten
fastslog
på denne baggrund, at det ikke ”med tilstrækkelig sikkerhed kunne
fastslås, at
sommerhuset var stillet til hovedaktionærens rådighed, og formodningen herfor
måtte derfor anses for afkræftet”, hvilket medførte, at hovedaktionæren
ikke
skulle beskattes efter de nye skematiske regler.
Såfremt ejeren reelt ikke kan
råde over sommerhuset i en nærmere angiven periode, er der ikke grundlag for
at
gennemføre en beskatning efter de skematiske regler i denne periode, jf.
Landsskatterettens j.nr. 2-1-1905-0369. Sagen drejede sig om et
udlejningssommerhus, som ikke kunne udlejes i vinterhalvåret på grund af høj
vandstand i området. Landsskatteretten lagde til grund, at den pågældende
skatteyder som udgangspunkt skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig,
da
han havde haft rådighed over den. I vinterhalvåret var der imidlertid risiko
for oversvømmelse, hvilket hindrede udlejning. På den baggrund fastslog
Landsskatteretten, at skatteyderen ikke kunne anses for skattepligtig af
værdien af fri sommerbolig i vinterhalvåret.
I den sidstnævnte sag, j.nr.
2-1-1905-0370, ansås formodningsreglen ligeledes for afkræftet i den periode,
hvor det omhandlede sommerhus havde været under ombygning. Der var tale om et
sommerhus, som hovedanpartshaverens tømrer- og snedkerselskab havde erhvervet
pr. 1. april 2000. Virksomheden påbegyndte i 2001 en omfattende renovering af
sommerhuset, som bl.a. bestod af tilbygning af soverum, ombygning af et af de
eksisterende soverum til gang, tilbygning til køkken samt renovering af
stuegulv og skabe. Sommerhuset kunne pga. ombygningsarbejdet ikke anvendes
efter dets formål, idet alle rummene var berørt enten pga. selve
ombygningsarbejdet eller pga. opbevaring af møbler og byggematerialer m.v. i
de
øvrige rum.
Landsskatteretten fastslog,
at der ikke skulle ske beskatning i de perioder, hvor sommerhuset havde været
ubeboeligt pga. ombygningen, hvilket indebar, at skatteyderen alene skulle
beskattes af værdien af fri sommerbolig i 5 måneder, idet Landsskatteretten
vurderede, at sommerhuset de resterende 7 måneder havde været ubeboeligt pga.
ombygningen.
På baggrund af disse
afgørelser kan det sammenfattende konstateres, at i det omfang, skatteyderen
ikke har en fuld og uindskrænket rådighed over ejendommen, er der ikke
grundlag
for en beskatning efter de skematiske regler i ligningsloven. Det gælder,
uanset af hvilken årsag den pågældende ejendom ikke kan anses for at være
stillet til rådighed - forbud, udlejning, oversvømmelse eller ombygning, jf.
de
ovenstående ikke-offentliggjorte afgørelser.
Told- og Skattestyrelsens udtalelse
Told- og Skattestyrelsen har
indstillet ansættelsen stadfæstet. Der er henvist til de udarbejdede
oversigter
over klagers faktiske benyttelse af villaen, hvoraf fremgår, at huset har
været
til rådighed for klager i den omhandlede periode.
For så vidt angår
sommerboligsagerne, har Told- og Skattestyrelsen henvist til, at der i disse
sager har været tale om, at de pågældende skatteydere ikke har haft rådighed
over de pågældende sommerboliger hele året, som tilfældet er i den
foreliggende
sag vedrørende en helårsbolig.
Sagen adskiller sig fra
afgørelserne vedrørende værdi af fri sommerbolig efter ligningslovens § 16,
stk. 5, derved, at der ikke har været rådighed over sommerboligerne hele
året.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Ligningslovens § 16, stk. 9,
er med virkning fra og med indkomståret 2001 ændret ved lov nr. 459 af 31.
maj
2000 om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og
lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Hovedaktionærer med fleres personalegoder
og udbytter). Bestemmelsen har herefter følgende affattelse:
”Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter
ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold,
hvis
den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse
på
egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi
til
6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb
på
2.150.000 kr., og 8 pct. af resten. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres efter
ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det største beløb af
enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller anskaffelsessummen
opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3,
med
tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer
foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er
opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,
medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993.
Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til
bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud
m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når anskaffelsessummen opgøres
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af
anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne
bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke
ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33,
stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener
til
bolig for den ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for
andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke
medregnes. Hvis arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en
ny
arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt.,
også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen
fra
ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er
højest.
Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af
arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den
skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i
indkomståret
til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2. – 11. pkt. finder ikke
anvendelse,
såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på
egen aflønningsform ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en
pligt
til at bebo helårsboligen.”
Det lægges til grund, at
klageren havde rådighed over boligen i ombygningsperioden, hvor han og hans
familie beboede villaen. Denne er efterfølgende solgt tilbage til klageren.
Der
er efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, ikke mulighed for at
differentiere ved værdiansættelsen. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes
derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 11. maj 2004 vedr. værdi af fri bolig/ejerboligværdi Retsinformation · 5. august 2004
- Beregning af skattepligtig værdi af fri bolig, der anvendes delvist erhvervsmæssigt af direktør med bestemmende indflydelse på egen aflønning Landsskatteretten · 11. november 2008
- Forpagterbolig, beskatning af fri bolig (hovedaktionær) Retsinformation · 10. juni 2021
- Ejendomsavance - succession - yderligere vederlag Retsinformation · 15. juli 2020
- Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet negativt privatforbrug – Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet bankindsætninger m.fl. Landsskatteretten · 23. maj 2023
- Beskatning af maskeret udlodning inspirationsmiddage – Beskatning af maskeret udlodning rejseudgifter Norditalien og [Italien] m.fl. Landsskatteretten · 29. oktober 2021
Lignende dokumenter
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- 031-2023 (Kendelse af 15. marts 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. marts 2024
- Landsskatteretskendelse af 3. september 2002 vedr. Hovedanpartshaver værdi af fri sommerbolig Retsinformation · 19. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Skattepligtig af værdi af fri sommerbolig Retsinformation · 27. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. personalegode. Gratis medlemskab til golfklub. Retsinformation · 7. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. Opgørelsen af beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil for nye leasede biler Retsinformation · 4. april 2007