Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. værdi af fri bolig

KEN nr 10055 af 13/09/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet10. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. værdi af fri bolig

Klagen vedrører

beskatningsgrundlaget for værdi af fri bolig for direktør og

hovedanpartshaver

i indkomstår, hvor ejendommen har været under ombygning.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig

indkomst

Skatteankenævnet har anset

klageren for skattepligtig af værdi af fri bolig i henhold til ligningslovens

§

16, stk. 9, med:

Beskatning af værdien op

til 2.894.000 kr.,

6 pct. heraf

173.640 kr.

Beskatning af værdien over

2.894.000 kr.,

8 pct. af (12.055.765 kr. –

2.894.000 kr. =

9.161.765 kr.)

732.941 kr.

I alt

906.581 kr.

Ejendomsskat

11.704 kr.

Forbrugsafgifter

62.496 kr.

Værdi af fri bolig

980.781 kr.

Læs alt

Landsskatteretten stadfæster

skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

A, herefter benævnt klageren,

er direktør og hovedanpartshaver i selskabet B ApS.

Klageren har ifølge

folkeregisterets oplysninger beboet ejendommen C, siden den 1. maj 1990.

Klagerens

ægtefælle har været tilmeldt adressen siden den 1. juni 1993. Der er tre

hjemmeboende børn født i henholdsvis 1993, 1995 og 2000.

Klageren har pr. 1. oktober

1999 overdraget ejendommen til selskabet for 4.155.160 kr. efter

kontantomregning.

Anskaffelsessummen har inkl. forbedringer pr. 1. januar 2001 udgjort

12.055.765

kr. Ejendommen har siden den 1. oktober 1999 været stillet vederlagsfrit til

rådighed for klageren og dennes husstand.

Ejendommen har et vurderet

grundareal på 1.676 m2 og er bebygget med et enfamiliehus, der er opført i

1917.

Ombygning af ejendommen er

påbegyndt i maj 2000. Klageren og dennes husstand har i perioden maj –

juli

2000 boet i et sommerhus, da ejendommen var ubeboelig i denne periode på

grund

af ombygningen.

Ombygningen har bestået i, at

2. sal er blevet tilføjet og nyindrettet. 1. sal er blevet ombygget. De

fleste

rum i stueetagen og kælderen er blevet ombygget. Der er tilbygget en karnap i

4

etager. Værksteds- og garagebygning er nyopført efter nedrivning af den gamle

garage.

Ibrugtagningstilladelse er udstedt

af X Kommune den 1. februar 2001. Tilladelsen vedrører byggetilladelse af 16.

maj 2000 angående opførelse af tilbygning og indretning af beboelse i

tagetagen.

Anmeldelse om fuldført

byggearbejde vedrørende opførelse af tilbygning og indretning af beboelse i

tagetagen er indsendt af Ingeniørfirmaet D til X Kommune den 14. august 2001.

Landsskatteretten har ved

kendelse af 17. maj 2002, j.nr. 2-1-1905-0329, ansat lejeværdien for perioden

1. oktober – 31. december 1999 til 46.500 kr. inkl. forbrug svarende til

15.500

kr. pr. måned.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er for det

pågældende indkomstår anset for skattepligtig af værdi af fri bolig i henhold

til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9.

Klageren har siden den 1.

oktober 1999 af det selskab, hvori han er direktør og hovedanpartshaver,

vederlagsfrit haft stillet ejendommen C til rådighed for sig selv og sin

familie.

Ifølge statsskattelovens § 4,

litra b, samt ligningslovens § 16, stk. 9, (lov nr. 459 af 31. maj 2000) er

den

råden, som klageren har udøvet over ejendommen, skattepligtig. Den værdi, der

skal danne grundlag for beskatningen af denne råden over ejendommen, skal for

indkomståret 2001 opgøres efter de skematiske regler i ligningslovens § 16,

stk. 9. Ejendomsskatten tillægges særskilt den skematisk beregnede værdi.

Øvrige udgifter, som arbejdsgiveren afholder i tilknytning til helårsboligen,

beskattes ligeledes særskilt.

Af ligningslovens § 16, stk.

9, fremgår, at den skattepligtige værdi af fri helårsbolig fastsættes til 6

pct.

af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger progressionsgrænsen i

ejendomsværdiskatteloven, og 8 pct. af værdien herudover.

Beregningsgrundlaget for

beskatningen af værdien af fri helårsbolig udgøres af det største beløb af

enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller ejendommens

anskaffelsessum opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2

eller

3, tillagt forbedringer foretaget efter anskaffelsen, men inden den 1. januar

i

indkomståret.

Efter en konkret vurdering af

de foreliggende oplysninger i sagen er der ikke fundet anledning til at

tilsidesætte den ansatte værdi af fri bolig til 980.781 kr.

Der er ved afgørelsen henset

til, at det følger af ligningslovens § 16, stk. 9, at det er rådigheden over

ejendommen, der beskattes. Klageren og hans familie har siden den 1. oktober

1999 haft stillet ejendommen til rådighed og har ifølge det oplyste beboet

ejendommen i hele indkomståret 2001.

Påstanden om at ejendommen i

første halvår af 2001 ikke har været stillet til rådighed for klageren i

ligningslovens § 16, stk. 9´s forstand, idet han ikke i denne periode har

haft

fuld og uindskrænket rådighed over hele ejendommen, er ikke tilstrækkeligt

dokumenteret. Det bemærkes i den forbindelse, at ibrugtagningstilladelse er

meddelt allerede den 1. februar 2001.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har

fremsat påstand om, at værdi af fri bolig for det pågældende indkomstår

ansættes til 588.707 kr. i overensstemmelse med det selvangivne beløb.

Beløbet fremkommer med

følgende specifikation:

Værdi for perioden 1/1 –

30/6

15.500 kr. pr. måned inkl.

forbrug

93.000 kr.

Værdi for perioden 1/7 –

31/12

Beskatning af værdien op

til 2.894.000 kr.

173.640 kr.

Beskatning af værdien over

2.894.000 kr.

(8 pct. af (12.055.765 kr.

– 2.894.000 kr.)

732.941 kr.

Værdi ved helår

906.581 kr.

50 pct. heraf, idet boligen

først var til

rådighed 30/6-01

453.291 kr.

Bogførte omkostninger for

ejendommen

i selskabet:

Ejendomsskat, 2. halvår

6.000 kr.

Forbrugsafgifter, 2. halvår

36.416 kr.

588.707 kr.

Værdien af fri helårsbolig

for perioden 1. januar – 30. juni 2001 skal i det højeste fastsættes til

15.500

kr. pr. måned i henhold til den af Landsskatteretten fastsatte lejeværdi for

1999, idet der ikke er grundlag for anvendelse af den skematiske regel i

ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende fastsættelse af den skattepligtige

værdi af fri helårsbolig i den nævnte periode, idet ejendommen ikke har været

”stillet til rådighed” for klageren i lovens forstand i den nævnte

periode, da

ejendommen i første halvår af 2001 har været under betydelig ombygning,

hvorfor

kun en mindre del af boligen har kunnet anvendes til boligformål.

Værdien af fri helårsbolig

for de første 6 måneder i indkomståret 2001 skal fastsættes til 93.000 kr.

svarende til 15.500 kr. pr. måned. Der er ikke hjemmel til at anvende den nye

objektive og skematiske bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 9, for så

vidt

angår de første 6 måneder af indkomståret 2001.

Den objektive og skematiske

bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 9, blev indført ved lov nr. 459 af

31.

maj 2000. Bestemmelsen vedrører fastsættelsen af den skattepligtige værdi af

en

fri helårsbolig, der stilles til rådighed for en ansat direktør eller en

anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Som det fremgår af

bestemmelsens ordlyd, forudsætter en anvendelse af bestemmelsen, at der er

tale

om en bolig, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, og

at

den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse

på

egen aflønningsform.

I relation til ordvalget

”stillet til rådighed” i bestemmelsens første punktum gøres det

gældende, at en

ejendom alene kan anses som værende stillet til hovedaktionærens rådighed,

såfremt ejendommen er til vedkommendes fulde og reelt uindskrænkede rådighed

svarende til den rådighed, som normalt vil tilkomme en lejer af den

pågældende

faste ejendom.

I nærværende sag blev der som

nævnt foretaget en omfattende ombygning af ejendommen i første halvår af

2001,

hvilket bevirkede, at det alene var muligt for klageren samt dennes familie

at

bebo en mindre del af ejendommen.

Det gøres i den forbindelse

gældende, at ejendommen i ovennævnte periode ikke har været stillet til

rådighed for klageren i ligningslovens § 16, stk. 9´s forstand, idet klageren

ikke i denne periode har haft fuld og uindskrænket rådighed over hele

ejendommen.

Det gøres således gældende,

at der reelt er selvangivet en højere værdi af fri bolig for det første

halvår

af 2001, end der rent faktisk var grundlag for henset til den nævnte

betydelige

ombygning af ejendommen. Den høje selvangivne værdi af fri helårsbolig blev

alene foretaget ud fra et forsigtighedsprincip, således at en eventuel senere

skattesag kunne forebygges. Den reelle værdi af fri helårsbolig for de første

6

måneder af indkomståret 2001 var således reelt lavere end selvangivet henset

til den omfattende ombygning. I den nævnte periode var det således ikke

muligt

at anvende den skematiske bestemmelse i henhold til ligningslovens § 16, stk.

9, hvorfor man måtte falde tilbage på det generelle princip efter

ligningslovens § 16, stk. 3; markedsværdien.

Skatteankenævnet er for så

vidt angår indkomståret 2000 enig med klagerens repræsentant i, at der ud fra

en individuel værdiansættelse af ejendommen ikke er grundlag for at fastsætte

værdien til 15.500 kr. pr. måned – for så vidt angår månederne maj til

december

– når henses til den omfattende ombygning af ejendommen, som medførte,

at det

ikke var muligt for klageren samt dennes familie at bebo ejendommen i dens

helhed. Skatteankenævnet har ved den skønsmæssige fastsættelse af den

skattepligtige værdi for indkomståret 2000 i høj grad henset til de af

arkitekten afgivne oplysninger. I afgørelsen anføres det således, at:

”Der er i den forbindelse særligt henset til de fremkomne

oplysninger om ombygningens omfang samt arkitektens oplysning om, at

ejendommen

i disse måneder var ubeboelig.

..

Der er ved skønnet henset til arkitektens oplysning om, at

ejendommens kælder og stueetage og førstesal i denne periode var delvis

beboelig.”

For så vidt angår indkomståret 2000, kan det

således konstateres, at skatteankenævnet ved fastsættelsen af værdi af fri

bolig har lagt stor vægt på de af arkitekt Jan Skovsende Hansen afgivne

oplysninger.

På den baggrund er klagerens

repræsentant uforstående overfor, at skatteankenævnet for så vidt angår

indkomståret 2001 har valgt at se bort fra de af arkitekten givne oplysninger

vedrørende ejendommens ombygning.

Skatteankenævnet anfører

således i sin afgørelse, at det efter nævnets opfattelse ikke er

tilstrækkeligt

dokumenteret, at klageren i første halvår af 2001 ikke har haft fuld og

uindskrænket rådighed over hele ejendommen. I umiddelbar forlængelse heraf

anføres det videre, at:

”Det bemærkes i den forbindelse, at ibrugtagningstilladelse

er meddelt allerede den 1. februar 2001.”

Særligt vedrørende meddelelse

af ibrugtagningstilladelse skal der henvises til den af arkitekten

udarbejdede

skrivelse af 20. april 2004, hvoraf det fremgår, at en

ibrugtagningstilladelse

fra bygningsmyndighederne ikke er ensbetydende med, at den faktiske brug af

hele bygningen dermed er mulig. Endvidere kan der være bygningsarbejder, der

ikke er omfattet af en byggetilladelse, hvilket netop er tilfældet i

nærværende

sag for en del af ombygningsarbejdet.

Det kan således konstateres,

at udstedelse af ibrugtagningstilladelse fra bygningsmyndighederne ikke er

ensbetydende med, at ejeren dermed har fuld og uindskrænket rådighed over

hele

ejendommen.

Som det ligeledes fremgår af

arkitektens skrivelse, indsendte Ingeniørfirmaet D først anmeldelse om

fuldført

byggearbejde vedrørende tilbygning og indretning af beboelse i tagetagen den

14. august 2001.

Det kan således konstateres,

at den endelige anmeldelse om fuldført byggearbejde først blev fremsendt til

kommunen den 14. august 2001, hvilket er det relevante tidspunkt for

bedømmelse

af klagerens rådighed over ejendommen.

Som det fremgår af skrivelse

af 20. maj 2003 fra arkitekten vedrørende forløbet af ombygningen, var

ombygningsarbejdet

alene halvvejs færdiggjort i januar 2001, hvorfor der ikke er grundlag for at

beskatte klageren fuldt ud af rådigheden over ejendommen henset til, at han

på

ingen måde har haft fuld og uindskrænket rådighed over ejendommen i første

halvdel af 2001.

Det gøres således gældende,

at en anvendelse af ligningslovens § 16, stk. 9, må forudsætte, at ejendommen

er til hovedaktionærens fulde og reelt uindskrænkede rådighed svarende til

den

rådighed, der normalt tilkommer en lejer af fast ejendom. I nærværende

situation hvor dette reelt ikke har været tilfældet henset til den omfattende

ombygning af ejendommen, kan der ikke ske beskatning i henhold til de

skematiske regler, idet der ikke er tale om, at den pågældende bolig har

været

”stillet til rådighed” for klageren. Det skal i den forbindelse

særligt

bemærkes, at den udstedte ibrugtagningstilladelse pr. 1. februar 2001 ikke

kan

tages til indtægt for, at ejendommen dermed var til klagerens fulde og

uindskrænkede rådighed, jf. oplysninger fra arkitekten i breve af 20. april

og

23. juni 2004.

På trods af at ejendommen i

indkomståret 2001 ikke kan anses for at have været stillet til rådighed for

klageren i ligningslovens § 16, stk. 9´s forstand i årets første 6 måneder,

har

skatteankenævnet uden nærmere overvejelser anvendt de nye regler i

ligningslovens § 16, stk. 9, fra den 1. januar 2001.

Bestemmelsen i ligningslovens

§ 16, stk. 9, har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. punkt 8 i

Cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers med fleres

personalegoder og udbytter. At bestemmelsen har virkning fra og med

indkomståret 2001, er imidlertid ikke ensbetydende med, at bestemmelsen

dermed

automatisk finder anvendelse i alle tilfælde, hvor der er tale om en fri

helårsbolig. Anvendelsen af de skematiske regler må forudsætte, at de

grundlæggende betingelser i bestemmelsen er opfyldt, således eksempelvis

kravet

om, at den fri helårsbolig er ”stillet til rådighed” for

hovedaktionæren.

Det gøres i den forbindelse

gældende, at vurderingen af, om den pågældende bolig er stillet til rådighed

for hovedaktionæren, må bero på en realistisk fortolkning af formuleringen

”stillet til rådighed” i ligningslovens § 16, stk. 9. Til støtte

herfor skal

der henvises til ”Skatteretten I”, 3. udgave, 1999, af Jens Olav

Engholm

Jacobsen m.fl., side 119, 2. afsnit, hvor Jan Pedersen bl.a. anfører

følgende:

”Danske domstoles

fortolkninger må derfor karakteriseres som udtryk for en realistisk

fortolkningsmetode.

Ved realistisk fortolkning, som står i modsætning til den formalistiske

fortolkning, forstås især, at domstolene har været præget af en række

forskelligartede sekundære fortolkningsbidrag, som rækker ud over den

sproglige

affattelse og klare tilkendegivelser i lovforarbejder m.v. Det er forsvarligt

at hævde, at domstolene har været præget af en resultatvurderende eller

resultatbestemt

holdning. Domstolene har bl.a. set det som deres opgave at nå resultater, der

giver retspolitisk rimelige afgørelser. Domstolene bestræber sig således på

at

foretage retsanvendelsen på en virkelighedsnær måde.”

Som det fremgår af det netop

citerede uddrag fra ”Skatteretten I”, skal der foretages en

realistisk

fortolkning i modsætning til en formalistisk fortolkning i de enkelte

skattesager. I nærværende sag medfører dette synspunkt vedrørende en

realistisk

fortolkningsstil, at ejendommen ikke kan anses som værende stillet til

klagerens rådighed i første halvår af 2001, idet formuleringen ”stillet

til rådighed”

må forudsætte, at ejendommen er til hovedaktionærens fulde og reelt

uindskrænkede

rådighed svarende til den rådighed, der normalt tilkommer en lejer af fast

ejendom.

Ud fra en realistisk

fortolkning af formuleringen ”stillet til rådighed” må det således

konkluderes,

at ejendommen ikke i første halvdel af 2001 har været stillet til rådighed

for

hovedanpartshaveren, idet den omfattende ombygning har betydet, at alene en

mindre del af boligen har kunnet anvendes til boligformål.

Såfremt man i stedet for en

ombygning af ejendommen forestiller sig, at ejendommen eksempelvis var

nedbrændt, skulle man således ifølge skatteankenævnets opfattelse også i

denne

situation foretage beskatning af fri helårsbolig ud fra ligningslovens § 16,

stk. 9, idet ejendommen også i dette tilfælde er stillet til rådighed for

hovedaktionæren. Ud fra en realistisk fortolkningsstil er der imidlertid ikke

tvivl om, at man i dette tilfælde højst sandsynligt ikke ville anse

ejendommen

som værende stillet til rådighed for hovedaktionæren. Der er ikke grundlag

for

at foretage en sondring mellem henholdsvis ombygningssituationen og den her

nævnte tilintetgørelse af ejendommen i medfør af en brand, idet begge

situationer er kendetegnet ved, at den pågældende ejendom ikke er stillet til

rådighed for hovedaktionæren.

På baggrund af ovenstående

gøres det sammenfattende gældende, at værdien af fri helårsbolig skal

ansættes

som selvangivet for indkomståret 2001. Ejendommen har ikke været stillet til

rådighed for hovedanpartshaveren i første halvdel af 2001 på grund af den

omfattende ombygning af ejendommen, hvorfor der ikke er hjemmel til

anvendelse

af de skematiske bestemmelser i ligningslovens § 16, stk. 9. Det gøres

således

gældende, at en anvendelse af ligningslovens § 16, stk. 9, forudsætter, at

ejendommen er til hovedaktionærens fulde og reelt uindskrænkede rådighed,

svarende til den rådighed der normalt tilkommer en lejer af fast ejendom.

Såfremt dette reelt ikke er tilfældet – f.eks. på grund af en betydelig

ombygning af den pågældende ejendom – kan der ikke ske beskatning i

henhold til

de skematiske regler, idet der i så fald ikke er tale om ”en bolig, der

er

stillet til rådighed”.

Klagerens

repræsentant har henvist til Landsskatterettens kendelse af 21. marts 2005 i

sagen 2-1-1905-0370. Den pågældende sommerbolig blev anset for ubeboelig i en

periode på grund af ombygning. De skematiske regler i ligningsloven kan ikke

anvendes i perioder med ubeboelighed. En ejendom er ikke ”til

rådighed” i den

periode, hvor den er under ombygning.

Der

henvises til, at ejendommen ikke er gratis for klageren i den foreliggende

sag.

Klageren har selvangivet værdi af fri bolig inkl. forbrug med 15.500 kr. pr.

måned i perioden 1. januar – 30. juni 2001. Beløbet svarer til det

beløb, som

Landsskatteretten fastsatte i sin kendelse af 17. maj 2002 vedrørende

indkomståret 1999 (j.nr. 2-1-1905-0329). Den tidligere sag vedrørte hele

ejendommen. Alligevel valgte man at anvende det fulde beløb 15.500 kr. pr.

måned i perioden 1. januar – 30. juni 2001. Ejendommen var ubeboelig i

de

første 6 måneder af 2001. Værdi af fri bolig skal derfor ansættes til

markedsværdien i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3. Man valgte beløbet

15.500 kr., som er markedslejen for hele ejendommen.

Skatteankenævnet

har anset ejendommen for ubeboelig i januar 2001, da ibrugtagningstilladelsen

er af 1. februar 2001. Det er repræsentantens opfattelse, at ejendommen var

ubeboelig indtil den 30. juni 2001. Der henvises til det forelagte

billedmateriale.

Ejendommen

har ikke været almindeligt beboelig. Ejendommen ligger i et eksklusivt

kvarter

ned til X Å. Der er ikke nogen ledige byggegrunde i kvarteret. Man må derfor

købe noget gammelt og derefter bygge om. Arkitekten er af den opfattelse, at

ejendommen har været ubeboelig til den 1. oktober 2001.

Ibrugtagningstilladelsen af 1. februar 2001 vedrører kun den del af om- og

tilbygningen, der kræver en formel byggetilladelse fra kommunen. Mange

ombygninger, f.eks. indvendig, kræver ikke ibrugtagningstilladelse. Denne del

af ombygningen var ikke færdig pr. 1. februar 2001. Færdiganmeldelse er først

af 14. august 2001. Ejendommen er ikke til klagerens fulde rådighed, selv om

enkelte rum er blevet færdigombygget.

En anvendelse af bestemmelsen

i ligningslovens § 16, stk. 9, må forudsætte, at ejeren har en reel og

uindskrænket rådighed over ejendommen. Til illustration heraf skal der

henvises

til en række ikke-offentliggjorte landsskatteretskendelser vedrørende den

tilsvarende bestemmelse for sommerboliger – ligningslovens § 16, stk. 5

– hvor

spørgsmålet som i nærværende sag har været, om den pågældende ejendom har

været

stillet til ejerens rådighed. Der kan i den forbindelse henvises til

Landsskatterettens

kendelser i sagerne 2-1-1905-0399, 2-2-1822-1590, 2-1-1905-0369 og

2-1-1905-0370.

Landsskatterettens j.nr.

2-1-1905-0399 drejede sig om et selskab, som tilbage i 1985 havde opnået

tilladelse fra Planstyrelsen til at erhverve et sommerhus og til at udleje

huset til de ansatte i selskabet. Udlejningen måtte ifølge tilladelsen kun

ske

til ansatte i selskabet, der ikke tillige var aktionærer. Efter erhvervelsen

fungerede sommerhuset udelukkende som et personalesommerhus, der var til

rådighed for de ansatte. I overensstemmelse med det stillede vilkår fra

Planstyrelsen benyttede hovedaktionæren ikke sommerhuset. I 2001 var

sommerhuset udlejet 10 uger og 4 dage – altså ikke tilstrækkelig mange

uger til

at blive anset som et personalesommerhus i forhold til de nye skatteregler.

Dette medførte, at skattemyndighederne anså hovedaktionæren for skattepligtig

af værdien af fri sommerbolig – på trods af at hovedaktionæren pga.

vilkåret

fra Planstyrelsen aldrig havde benyttet sommerhuset. Landsskatteretten

fastslog

imidlertid, at Planstyrelsens forbud medførte, at der ikke var grundlag for

at

gennemføre en beskatning af hovedaktionæren efter de nye skematiske regler.

Formodningsreglen ansås

ligeledes for afkræftet i den næstanførte sag - Landsskatterettens j.nr.

2-2-1822-1590 – henset til, at selskabet havde indgået en

udlejningsaftale med

et udlejningsbureau, hvorefter selskabet var forpligtet til ikke at lade

andre

benytte det pågældende sommerhus. Hovedaktionæren havde desuden selv et

sommerhus beliggende tæt ved selskabets sommerhus. Dette private sommerhus

var

indrettet med hovedaktionærens personlige ting, hvorimod selskabets sommerhus

udelukkende var indrettet med henblik på udlejning. Landsskatteretten

fastslog

på denne baggrund, at det ikke ”med tilstrækkelig sikkerhed kunne

fastslås, at

sommerhuset var stillet til hovedaktionærens rådighed, og formodningen herfor

måtte derfor anses for afkræftet”, hvilket medførte, at hovedaktionæren

ikke

skulle beskattes efter de nye skematiske regler.

Såfremt ejeren reelt ikke kan

råde over sommerhuset i en nærmere angiven periode, er der ikke grundlag for

at

gennemføre en beskatning efter de skematiske regler i denne periode, jf.

Landsskatterettens j.nr. 2-1-1905-0369. Sagen drejede sig om et

udlejningssommerhus, som ikke kunne udlejes i vinterhalvåret på grund af høj

vandstand i området. Landsskatteretten lagde til grund, at den pågældende

skatteyder som udgangspunkt skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig,

da

han havde haft rådighed over den. I vinterhalvåret var der imidlertid risiko

for oversvømmelse, hvilket hindrede udlejning. På den baggrund fastslog

Landsskatteretten, at skatteyderen ikke kunne anses for skattepligtig af

værdien af fri sommerbolig i vinterhalvåret.

I den sidstnævnte sag, j.nr.

2-1-1905-0370, ansås formodningsreglen ligeledes for afkræftet i den periode,

hvor det omhandlede sommerhus havde været under ombygning. Der var tale om et

sommerhus, som hovedanpartshaverens tømrer- og snedkerselskab havde erhvervet

pr. 1. april 2000. Virksomheden påbegyndte i 2001 en omfattende renovering af

sommerhuset, som bl.a. bestod af tilbygning af soverum, ombygning af et af de

eksisterende soverum til gang, tilbygning til køkken samt renovering af

stuegulv og skabe. Sommerhuset kunne pga. ombygningsarbejdet ikke anvendes

efter dets formål, idet alle rummene var berørt enten pga. selve

ombygningsarbejdet eller pga. opbevaring af møbler og byggematerialer m.v. i

de

øvrige rum.

Landsskatteretten fastslog,

at der ikke skulle ske beskatning i de perioder, hvor sommerhuset havde været

ubeboeligt pga. ombygningen, hvilket indebar, at skatteyderen alene skulle

beskattes af værdien af fri sommerbolig i 5 måneder, idet Landsskatteretten

vurderede, at sommerhuset de resterende 7 måneder havde været ubeboeligt pga.

ombygningen.

På baggrund af disse

afgørelser kan det sammenfattende konstateres, at i det omfang, skatteyderen

ikke har en fuld og uindskrænket rådighed over ejendommen, er der ikke

grundlag

for en beskatning efter de skematiske regler i ligningsloven. Det gælder,

uanset af hvilken årsag den pågældende ejendom ikke kan anses for at være

stillet til rådighed - forbud, udlejning, oversvømmelse eller ombygning, jf.

de

ovenstående ikke-offentliggjorte afgørelser.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har

indstillet ansættelsen stadfæstet. Der er henvist til de udarbejdede

oversigter

over klagers faktiske benyttelse af villaen, hvoraf fremgår, at huset har

været

til rådighed for klager i den omhandlede periode.

For så vidt angår

sommerboligsagerne, har Told- og Skattestyrelsen henvist til, at der i disse

sager har været tale om, at de pågældende skatteydere ikke har haft rådighed

over de pågældende sommerboliger hele året, som tilfældet er i den

foreliggende

sag vedrørende en helårsbolig.

Sagen adskiller sig fra

afgørelserne vedrørende værdi af fri sommerbolig efter ligningslovens § 16,

stk. 5, derved, at der ikke har været rådighed over sommerboligerne hele

året.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ligningslovens § 16, stk. 9,

er med virkning fra og med indkomståret 2001 ændret ved lov nr. 459 af 31.

maj

2000 om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og

lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Hovedaktionærer med fleres personalegoder

og udbytter). Bestemmelsen har herefter følgende affattelse:

”Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter

ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold,

hvis

den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse

på

egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi

til

6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb

på

2.150.000 kr., og 8 pct. af resten. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres efter

ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det største beløb af

enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller anskaffelsessummen

opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3,

med

tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer

foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er

opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,

medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993.

Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til

bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud

m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når anskaffelsessummen opgøres

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af

anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne

bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke

ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33,

stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener

til

bolig for den ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for

andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke

medregnes. Hvis arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en

ny

arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt.,

også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen

fra

ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er

højest.

Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af

arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den

skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i

indkomståret

til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2. – 11. pkt. finder ikke

anvendelse,

såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på

egen aflønningsform ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en

pligt

til at bebo helårsboligen.”

Det lægges til grund, at

klageren havde rådighed over boligen i ombygningsperioden, hvor han og hans

familie beboede villaen. Denne er efterfølgende solgt tilbage til klageren.

Der

er efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, ikke mulighed for at

differentiere ved værdiansættelsen. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes

derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter