Landsskatteretskendelse af 3. september 2002 vedr. Hovedanpartshaver værdi af fri sommerbolig
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 3. september 2002 vedr.
Hovedanpartshaver – værdi af fri sommerbolig
A klager for indkomstårene 1996-1998 inkl. over, at
skatteankenævnet har anset hende for skattepligtig af værdi af fri
sommerbolig,
hhv. 128.130 kr., 135.578 kr. og 143.703 kr.
Det er oplyst, at klageren er hovedanpartshaver i og direktør
for selskabet B ApS. Selskabet driver virksomhed med salg af kaffe og udlån
af
kaffemaskiner. Klageren har overtaget anparterne i selskabet efter sin
ægtefælle,
der døde i 1992.
Det er endvidere oplyst, at selskabet i 1990 erhvervede et
sommerhus. Klageren var ikke samlevende med ægtefællen og havde ikke noget
med
selskabet at gøre på tidspunktet for anskaffelsen af sommerhuset. Klageren
havde endvidere ikke noget med købet af sommerhuset at gøre.
Ejendommen, der har et grundareal på 2.579 m
2
, er i
henhold til Bygnings- og Boligregisterets oplysninger bebygget med et i 1887
opført enfamiliehus med et bebygget areal på 48 m
2
og en udnyttet
tagetage på 30 m
2
. Ejendommen opvarmes med elovne. Endvidere er der
på ejendommen et i 1887 opført udhus med et bebygget areal på 25 m
2
.
Læs alt
Eje
Ejendomsværdierne har pr. 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998
udgjort henholdsvis 730.000 kr., 800.000 kr. og 850.000 kr. Ifølge selskabets
regnskaber for indkomstårene 1996 og 1997 var udgifterne vedrørende
sommerhuset
henholdsvis 49.869 kr. og 53.122 kr. Selskabet har ikke haft lejeindtægter
fra
sommerhuset.
Det er endelig oplyst, at C har været tilmeldt folkeregisteret
på sommerhusets adresse i perioden ultimo 1991 – medio 2000. C startede
virksomheden D pr. 1. februar 1997. I indkomståret 1997 har selskabet B ApS
betalt i alt 236.730 kr. til denne virksomhed for opsøgende salg. Selskabet B
ApS har den 8. oktober 1999 afgivet erklæring om, at C har adgang til et
værelse på 14 m
2
. Der er ikke adgang til bad eller køkken, kun wc.
Værelset må kun benyttes i perioden 1. november – 1. april og skal
fraflyttes
ved endt samarbejde. Det er desuden en betingelse, at hus og grund efterses i
perioden. Det tilføjes, at grundet værelsets beskaffenhed og omstændighed ses
det ikke muligt at tage betaling herfor.
Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi
af fri sommerbolig i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5,
med 16,25 pct. af ejendomsværdierne for hvert af de påklagede indkomstår.
Skatteankenævnets afgørelse er begrundet med, at klagerens
selskab B ApS ejer et sommerhus. Klagerens revisor har til
skatteadministrationen forklaret, at klageren i de påklagede indkomstår
lejlighedsvis har anvendt sommerhuset. Huset har ikke været udlejet eller
benyttet af ansatte. Uanset at C i vintermånederne har haft adgang til et
værelse i ejendommen mod at tilse hus og grund, finder skatteankenævnet, at
klageren har selskabets sommerhus til rådighed.
Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, er den råden, som klageren
har udøvet, skattepligtig. Den værdi, der skal danne grundlag for beskatning
af
denne råden over sommerhuset for de påklagede indkomstår, skal opgøres efter
ligningslovens § 16, stk. 5, jf. Vestre Landsrets dom af 5. maj 2000
(offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2000.494), hvilket vil
sige ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. januar i rådighedsåret for hver
af ugerne 22 – 34 og ¼ pct. for hver af årets øvrige uger, eller 16,25
pct. af
ejendomsvurderingen. Idet ejendomsværdierne for 1996, 1997 og 1998 er 730.000
kr., 800.000 kr. og 850.000 kr., ansættes værdien af rådigheden til
henholdsvis
118.625 kr., 130.000 kr. og 138.125 kr. eller 128.130 kr., 135.578 kr. og
143.703 kr. inkl. el og varme.
Endvidere har skatteankenævnet henvist til ordlyden af
ligningslovens § 16, stk. 5 (lovbekendtgørelse nr. 809 af 7. oktober 1993).
Skatteankenævnet har henvist til, at Vestre Landsret i dommen af 5. maj 2000
har foretaget en autoritativ fortolkning af ligningslovens § 16, stk. 5,
hvorefter ligningslovens § 16, stk. 5, i sin hidtidige affatning skal forstås
således, at den også finder anvendelse i tilfælde, hvor et selskabs sommerhus
er stillet til rådighed for selskabets hovedaktionær. Skatteministeriet
gjorde
her gældende, at den værdi, som skal danne grundlag for beskatning af
rådighed
over sommerhuset for indkomstårene 1994 og 1995, oprindelig skulle have været
opgjort efter ligningslovens § 16, stk. 5, og at den skattemæssige værdi ved
rådighed hele året udgør 16,25 pct. af ejendomsvurderingen. I dommens
konklusion anføres bl.a., at bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5, skal
forstås således, at den også gælder i en situation som den foreliggende, hvor
en hovedaktionær har fuld rådighed over selskabets sommerhus. I dommen blev
det
fastsat, at opgørelse af den skattemæssige værdi vedrørende indkomståret
1993,
altså før ikrafttrædelse af bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 809 af 7.
oktober 1993 (med ikrafttrædelsesdato den 1. januar 1994), skulle ske i
medfør
af statsskattelovens § 4.
Skatteankenævnet finder således, at beskatningen skal ske i
medfør af ligningslovens § 16, stk. 5, sådan som den er affattet i
lovbekendtgørelse nr. 809 af 7. oktober 1993.
Revisoren har over for Landsskatteretten principalt nedlagt
påstand om, at værdi af fri sommerbolig ansættes til de selvangivne beløb
efter
den faktiske brug af sommerboligen, således at værdi af fri sommerbolig for
indkomstårene 1996 – 1998 inkl. ansættes til henholdsvis 0 kr., 20.000
kr. og
21.250 kr. inkl. værdi af el og varme.
Subsidiært har han nedlagt påstand om, at værdi af fri
sommerbolig ansættes til en værdi højere end de selvangivne beløb men lavere
end 8 pct. af ejendomsværdierne for hvert af de påklagede indkomstår.
Til støtte for påstandene har han henvist til, at sommerhuset,
som klageren efter skatteankenævnets opfattelse skal beskattes af efter
ligningslovens § 16, stk. 5, blev anskaffet af B ApS i maj måned 1990. På
dette
tidspunkt var klagerens ægtefælle, som klageren ikke var samlevende med,
hovedanpartshaver og direktør i selskabet. Således havde klageren ikke noget
med selskabet at gøre på tidspunktet for selskabets erhvervelse af
sommerhuset.
Efter ægtefællens død overtog klageren anparterne i selskabet fra dødsboet.
Det
er revisors opfattelse, at beskatningen er ulovhjemlet, da den både strider
mod
lov nr. 459 af 31. maj 2000 om hovedaktionærer med fleres personalegoder og
udbytter samt cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og
hovedaktionærers
med fleres personalegoder og udbytter.
Det er revisors opfattelse, at reglen i ligningslovens § 16,
stk. 5, ikke kan udstrækkes til at omfatte en hovedaktionær og/eller
direktørs
brug af sommerbolig ejet af et selskab i perioden 1996 – 1998.
Begrundelsen
herfor er, at det af bemærkningerne til L 237 (vedtaget som lov nr. 459 af
31.
maj 2000) fremgår, at praksis bør ændres. Således hedder det om gældende
praksis, at såfremt en hovedaktionær har ubegrænset rådighed over et
sommerhus,
kan ligningslovens § 16, stk. 5, ikke anvendes, i stedet skal hovedaktionæren
beskattes efter et skøn over den objektive lejeværdi i medfør af
statsskattelovens § 4, litra b. Dette princip er ligeledes slået fast ved en
Landsskatteretskendelse af 21. marts 1997 offentliggjort i Tidsskrift for
Skatter og Afgifter 1997.567. Da det således af lovforslaget fremgår, at
ligningslovens § 16, stk. 5, ikke kan finde anvendelse på en hovedaktionær,
er
det revisors opfattelse, at Vestre Landsrets afgørelse i Tidsskrift for
Skatter
og Afgifter 2000.494, der ligger forud for vedtagelsen af L 237, ikke kan
anvendes til støtte for gældende praksis.
Landsskatterettens kendelse af 21. marts 1997 vedrørte
indkomståret 1994. I kendelsen statuerede Landsskatteretten, at hvis en
hovedaktionær og direktør har fuld rådighed hele året over et sommerhus, kan
den gamle praksis med 8 pct. af ejendomsværdien anvendes. Denne praksis
bygger
på Højesterets dom af 14. maj 1984, der er offentliggjort i Tidsskrift for
Skatteret 1984.272.
Videre hedder det i lovforslaget, at det foreslås, at
beskatningen af fri sommerbolig bringes i overensstemmelse med hensigten med
de
gældende regler, det vil sige, at hovedaktionæren m.fl. beskattes af
rådigheden
over og ikke af den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås
derfor,
at der indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte hovedaktionær
m.fl.
med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en af
selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over
huset hele året. Revisor har anmodet Landsskatteretten om at bide mærke i, at
der gentagne gange anvendes ordet forslag i forbindelse med lovforslaget,
hvorfor det er revisors opfattelse, at det på ingen måde kan anses at være
gældende
ret i indkomstårene 1996 – 1998.
Endelig har revisor med hensyn til lov nr. 459 af 31. maj 2000
henledt opmærksomheden på ikrafttrædelsesdatoen for loven – den 1.
januar 2001
– hvilket giver selskaber og hovedaktionærer tid til at reagere på den
nye og
meget hårdere beskatning af sommerboliger. Det er revisors opfattelse, at en
ikrafttrædelsesdato pr. 1. januar 2001 ville være formålsløs, hvis reglen i
ligningslovens § 16, stk. 5, i forvejen var gældende også over for
hovedaktionærer m.v. Endvidere følger det, at der under ingen omstændigheder
har været fri rådighed over sommerhuset, som følge af at samarbejdspartneren,
C,
har beboet sommerhuset i
vinterhalvåret mod at tilse hus og grund. Klageren har oplyst og selvangivet
værdien af sommerhuset opgjort på grundlag af faktisk anvendelse. I 1997 er
der
selvangivet 20.000 kr., og i 1998 er der selvangivet 21.250 kr. Værdien er
opgjort med udgangspunkt i ligningslovens § 16 som 5 uger x 0,5 pct. af
ejendomsvurderingen. Klageren har årligt 5 ugers ferie, hvor hun kunne
anvende
sommerboligen. Ud over ansættelsen i B ApS er klageren ansat i en 25 timers
stilling ved X Kommune. Klagerens mulige anvendelse af sommerboligen er
derfor
begrænset til 5 uger. Værdien er selvangivet efter 5 højsæsonuger, uanset at
de
5 ugers ferie er spredt ud over hele året.
Endvidere har revisoren med hensyn til ankenævnets yderligere
tillæg af afholdte varme- og eludgifter m.v. anført, at disse ikke kan
tillægges den skattepligtige værdi, hverken efter de pt. gældende regler
eller
de nye skærpede regler, hvorefter der ikke skal tillægges værdi af el, varme
m.v., da denne anses at være dækket af den skattepligtige værdi pr. uge. Jf.
således modsætningsvist de nye regler om beskatning af fri bolig, hvorefter
varme, el og ejendomsskatter er positivt nævnt som skattepligtig indkomst for
den, der har godet til rådighed.
Herudover har revisoren henvist til, at det som indledning til
punkt 3 i cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers
med
fleres personalegoder og udbytter hedder, at ændringerne i
personalegodebeskatningen for fri helårsbolig kun gælder en bestemt
personkreds. Som det fremgår af ovenstående, er der også efter
cirkulæreteksten
tale om en ændring af lovgivningen i forhold til tidligere. Videre hedder det
i
punkt 3.2. i cirkulæret: ”Ved den nye bestemmelse i ligningslovens § 16,
stk.
5, 2. pkt., er der indført en formodningsregel, hvorefter en ansat
hovedaktionær m.fl., der som led i et ansættelsesforhold får stillet en
sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele
året.” Også her er det altså pointeret, at der er tale om nye
bestemmelser, der
ikke tidligere har fundet anvendelse.
Endelig har revisoren henvist til cirkulærets afsnit 8 om
ikrafttrædelse og overgangsregel, hvorefter det i 4. afsnit hedder: ”Det
betyder, at stilles en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til
rådighed som personalegode for en ansat hovedaktionær m.fl. eller tildeles en
hovedaktionær et af goderne i form af udbytte i indkomståret 2001, sker
beskatningen efter de ændrede regler.” Revisor fastholder således, at
der efter
hans opfattelse ikke er tvivl om, at de nye skærpede regler for beskatning af
personalegoder til hovedaktionærer m.fl. ikke kan finde anvendelse i
indkomstårene 1996 – 1998, jf. således i det hele ovenfor. Dermed er det
revisors opfattelse, at der er selvangivet i overensstemmelse med den
faktiske
brug af sommerhuset og værdien heraf, jf. de gældende regler i 1996 –
1998.
Værdierne er selvangivet med en skønnet leje pr. uge.
Med hensyn til den subsidiære påstand har revisoren henvist til,
at der bør gives et nedslag i forhold til de 8 pct. af ejendomsværdien på
grund
af C’s råden over et værelse i vintermånederne. C har været tilmeldt
folkeregisteret på ejendommen i en periode på ca. 10 år, der bl.a. omfatter
de
påklagede indkomstår 1996 – 1998 inkl. C’s råden begrænser
klagerens råden.
Herudover har revisoren anført, at det er skatteankenævnets
opfattelse, at ligningslovens § 16, stk. 5, gælder fra og med indkomståret
1994
i et tilfælde som det foreliggende. Det er revisors opfattelse, at
Landsskatterettens kendelse af 21. marts 1997 må lægges til grund i et
tilfælde
som det foreliggende. De nye regler i lov nr. 459 af 31. maj 2000 om
hovedaktionærer med fleres personalegoder og udbytter har først virkning fra
og
med indkomståret 2001 og kan ikke anvendes på skatteansættelser for
indkomstårene 1996 – 1998 inkl. Ikrafttrædelsestidspunktet for de nye
regler
blev lagt et stykke ud i fremtiden, for at skatteyderne kunne nå at indstille
sig på den skærpede beskatning. Lovgiverne har følt, at det var nødvendigt
med
en lovændring, og at det ikke ville være tilstrækkeligt med et cirkulære, der
præciserede en allerede gældende praksis. Vestre Landsrets dom af 5. maj
2000,
som skatteankenævnet henviser til, er i strid med bemærkningerne til L 237
(vedtaget som lov nr. 459 af 31. maj 2000).
Endelig har klagerens revisor henvist til, at ligningslovens §
16, stk. 5, som affattet ved lov nr. 483 af 30. juni 1993 gælder fra
indkomståret 1994 og fremefter. Spørgsmålet er, om der gælder en formodning
om
anvendelse hele året før 2001 i tilfælde som den foreliggende sag. Højsæsonen
svarer til 6,5 pct. Hertil skal lægges 1,5 pct. for at komme op på 8 pct. En
beskatning med 8 pct. af ejendomsværdien forudsætter således en anvendelse i
19
hele uger, hvilket er en ganske betydelig anvendelse af et sommerhus.
Klageren
i den foreliggende sag har sit daglige arbejde med 5 ugers ferie som andre
ansatte. Det er her, skærpelsen kommer ind i 2001. Man forudsætter råden hele
året. Der er tale om en alvorlig skærpelse fra 2001. Der ville være tale om
en
meget alvorlig skærpelse, såfremt man skærpede med tilbagevirkende kraft.
Landsskatteretten skal
udtale:
Det bemærkes, at værdi af fri bolig er skattepligtig i medfør af
statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., ” vederlagsfri benyttelse af
andres
rørlige eller urørlige gods.”
Værdien af fri bolig skal ansættes til markedsværdien i medfør
af ligningslovens § 16, stk. 3.
Ved lov nr. 483 af 30. juni 1993 blev der i ligningsloven som §
16, stk. 5, indsat en ny bestemmelse med følgende ordlyd:
”Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til
rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til ½ pct. pr. uge af
ejendomsværdien pr. 1. januar i rådighedsåret for hver af ugerne 22 – 34
og ¼
pct. for hver af årets øvrige uger. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt.
nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren
m.v. for råderetten.”
I henhold til § 4, stk. 2, i lov nr. 483 af 30. juni 1993 har
bestemmelsen i § 16, stk. 5, virkning fra og med indkomståret 1994.
Endvidere bemærkes, at ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 er
ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., ophævet, og i stedet er indsat følgende
bestemmelse:
”Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er
stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have
sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til
rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi
ligeligt.
Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage,
sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som
ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2. – 4. pkt.
finder
dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold
stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på
egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr.
år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22 – 34. Som nærtstående anses
den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og
disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige
værdi
efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret
til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.”
I henhold til § 9, stk. 2, i lov nr. 459 af 31. maj 2000 har
bestemmelsen i § 16, stk. 5, 2. pkt., virkning fra og med indkomståret 2001.
Landsskatteretten bemærker, at efter praksis kan
udlejningsværdien – i mangel af sikre holdepunkter for, hvad der ville
kunne
opnås ved udleje til fremmede – ansættes til 8 pct. af
ejendomsvurderingen, jf.
Højesterets dom af 14. maj 1984, der er offentliggjort i Tidsskrift for
Skatteret 1984.272.
Landsskatteretten bemærker, at klageren er hovedanpartshaver i
og direktør for B ApS.
Landsskatteretten finder, at klageren må anses for at have haft
ubegrænset rådighedsret over sommerhuset, og at værdien skal ansættes efter
et
skøn over den objektive lejeværdi, jf. Landsskatterettens kendelse af 21.
marts
1997, der er offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1997.567.
Det er endvidere rettens opfattelse, at den objektive lejeværdi
skal ansættes til 8 pct. af ejendomsværdierne for hvert af de påklagede
indkomstår. Hertil skal lægges værdi af el og varme.
Retten er herudover af den opfattelse, at der ikke er grundlag
for nedsættelse som følge af, at C i vinterperioden 1. november – 1.
april har
haft adgang til et værelse på 14 m
2
i sommerhuset mod at tilse hus
og grund i perioden.
Værdi af fri sommerbolig inkl. værdi af el og varme vil herefter
være at ansætte til følgende, hvilket er tiltrådt af Told- og
Skattestyrelsen:
Indkomståret 1996
Indkomståret 1997
Indkomståret 1998
Ejendomsværdien pr. 1. januar
1996: 730.000 x 8 %
1997: 800.000 x 8 %
1998: 850.000 x 8 %
58.400 kr.
64.000 kr.
68.000 kr.
Værdi af el og varme
9.505 kr.
5.578 kr.
5.578 kr.
I alt
67.905 kr.
69.578 kr.
73.578 kr.
De påklagede ansættelser vil være at ændre i overensstemmelse
hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning. Domsdatabasen · 8. oktober 2021
- Sag om, hvorvidt sagsøgte, i indkomstårene 2013-2017, skal beskattes af maskeret udlodning fra selskaber Domsdatabasen · 14. november 2025
- Sag om, hvorvidt der er ydet ansvarspådragende rådgivning om de skattemæssige konsekvenser af erhvervelse af en anpart i lystbåd Domsdatabasen · 2. juni 2025
- Sag om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje sagsøgerens selvstændige virksomheds momstilsvar for en given periode Domsdatabasen · 14. januar 2025
- Sager om, hvorvidt selskab i indkomstårene 2012-2016 skal beskattes for at have stillet heste til rådighed for selskabets eneaktionær, jf. statsskattelovens § 4, og om eneaktionæren skal beskattes af den værdi, han har haft ved, at selskabet i samme periode har stillet heste til rådighed for ham, jf. ligningslovens § 16 A Domsdatabasen · 14. november 2025
- Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 279, § 289 og § 289 a, jf. § 23 om bedrageri, socialt bedrageri, skattesvig af særlig grov karakter, hacking, besiddelse af kokain og MDMA, jf. straffelovens 263, stk. 3, jf. stk. 1, jf. 21, samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 Domsdatabasen · 26. februar 2025
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Skattepligtig af værdi af fri sommerbolig Retsinformation · 27. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. værdi af fri bolig Retsinformation · 10. august 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af værdi af fri sommerbolig – bindende svar Retsinformation · 22. februar 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af værdi af fri sommerbolig for hovedanpartshaver Retsinformation · 21. juli 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. personalegode. Gratis medlemskab til golfklub. Retsinformation · 7. juni 2005
- Landsskatteretskendelse af 5/11 2003 vedr. fikseret leje af fritidsbolig, der var til råde for hovedanpartshaver. Retsinformation · 20. februar 2004