Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 3. september 2002 vedr. Hovedanpartshaver værdi af fri sommerbolig

KEN nr 10171 af 03/09/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 3. september 2002 vedr.

Hovedanpartshaver – værdi af fri sommerbolig

A klager for indkomstårene 1996-1998 inkl. over, at

skatteankenævnet har anset hende for skattepligtig af værdi af fri

sommerbolig,

hhv. 128.130 kr., 135.578 kr. og 143.703 kr.

Det er oplyst, at klageren er hovedanpartshaver i og direktør

for selskabet B ApS. Selskabet driver virksomhed med salg af kaffe og udlån

af

kaffemaskiner. Klageren har overtaget anparterne i selskabet efter sin

ægtefælle,

der døde i 1992.

Det er endvidere oplyst, at selskabet i 1990 erhvervede et

sommerhus. Klageren var ikke samlevende med ægtefællen og havde ikke noget

med

selskabet at gøre på tidspunktet for anskaffelsen af sommerhuset. Klageren

havde endvidere ikke noget med købet af sommerhuset at gøre.

Ejendommen, der har et grundareal på 2.579 m

2

, er i

henhold til Bygnings- og Boligregisterets oplysninger bebygget med et i 1887

opført enfamiliehus med et bebygget areal på 48 m

2

og en udnyttet

tagetage på 30 m

2

. Ejendommen opvarmes med elovne. Endvidere er der

på ejendommen et i 1887 opført udhus med et bebygget areal på 25 m

2

.

Læs alt

Eje

Ejendomsværdierne har pr. 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998

udgjort henholdsvis 730.000 kr., 800.000 kr. og 850.000 kr. Ifølge selskabets

regnskaber for indkomstårene 1996 og 1997 var udgifterne vedrørende

sommerhuset

henholdsvis 49.869 kr. og 53.122 kr. Selskabet har ikke haft lejeindtægter

fra

sommerhuset.

Det er endelig oplyst, at C har været tilmeldt folkeregisteret

på sommerhusets adresse i perioden ultimo 1991 – medio 2000. C startede

virksomheden D pr. 1. februar 1997. I indkomståret 1997 har selskabet B ApS

betalt i alt 236.730 kr. til denne virksomhed for opsøgende salg. Selskabet B

ApS har den 8. oktober 1999 afgivet erklæring om, at C har adgang til et

værelse på 14 m

2

. Der er ikke adgang til bad eller køkken, kun wc.

Værelset må kun benyttes i perioden 1. november – 1. april og skal

fraflyttes

ved endt samarbejde. Det er desuden en betingelse, at hus og grund efterses i

perioden. Det tilføjes, at grundet værelsets beskaffenhed og omstændighed ses

det ikke muligt at tage betaling herfor.

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi

af fri sommerbolig i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5,

med 16,25 pct. af ejendomsværdierne for hvert af de påklagede indkomstår.

Skatteankenævnets afgørelse er begrundet med, at klagerens

selskab B ApS ejer et sommerhus. Klagerens revisor har til

skatteadministrationen forklaret, at klageren i de påklagede indkomstår

lejlighedsvis har anvendt sommerhuset. Huset har ikke været udlejet eller

benyttet af ansatte. Uanset at C i vintermånederne har haft adgang til et

værelse i ejendommen mod at tilse hus og grund, finder skatteankenævnet, at

klageren har selskabets sommerhus til rådighed.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, er den råden, som klageren

har udøvet, skattepligtig. Den værdi, der skal danne grundlag for beskatning

af

denne råden over sommerhuset for de påklagede indkomstår, skal opgøres efter

ligningslovens § 16, stk. 5, jf. Vestre Landsrets dom af 5. maj 2000

(offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2000.494), hvilket vil

sige ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. januar i rådighedsåret for hver

af ugerne 22 – 34 og ¼ pct. for hver af årets øvrige uger, eller 16,25

pct. af

ejendomsvurderingen. Idet ejendomsværdierne for 1996, 1997 og 1998 er 730.000

kr., 800.000 kr. og 850.000 kr., ansættes værdien af rådigheden til

henholdsvis

118.625 kr., 130.000 kr. og 138.125 kr. eller 128.130 kr., 135.578 kr. og

143.703 kr. inkl. el og varme.

Endvidere har skatteankenævnet henvist til ordlyden af

ligningslovens § 16, stk. 5 (lovbekendtgørelse nr. 809 af 7. oktober 1993).

Skatteankenævnet har henvist til, at Vestre Landsret i dommen af 5. maj 2000

har foretaget en autoritativ fortolkning af ligningslovens § 16, stk. 5,

hvorefter ligningslovens § 16, stk. 5, i sin hidtidige affatning skal forstås

således, at den også finder anvendelse i tilfælde, hvor et selskabs sommerhus

er stillet til rådighed for selskabets hovedaktionær. Skatteministeriet

gjorde

her gældende, at den værdi, som skal danne grundlag for beskatning af

rådighed

over sommerhuset for indkomstårene 1994 og 1995, oprindelig skulle have været

opgjort efter ligningslovens § 16, stk. 5, og at den skattemæssige værdi ved

rådighed hele året udgør 16,25 pct. af ejendomsvurderingen. I dommens

konklusion anføres bl.a., at bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5, skal

forstås således, at den også gælder i en situation som den foreliggende, hvor

en hovedaktionær har fuld rådighed over selskabets sommerhus. I dommen blev

det

fastsat, at opgørelse af den skattemæssige værdi vedrørende indkomståret

1993,

altså før ikrafttrædelse af bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 809 af 7.

oktober 1993 (med ikrafttrædelsesdato den 1. januar 1994), skulle ske i

medfør

af statsskattelovens § 4.

Skatteankenævnet finder således, at beskatningen skal ske i

medfør af ligningslovens § 16, stk. 5, sådan som den er affattet i

lovbekendtgørelse nr. 809 af 7. oktober 1993.

Revisoren har over for Landsskatteretten principalt nedlagt

påstand om, at værdi af fri sommerbolig ansættes til de selvangivne beløb

efter

den faktiske brug af sommerboligen, således at værdi af fri sommerbolig for

indkomstårene 1996 – 1998 inkl. ansættes til henholdsvis 0 kr., 20.000

kr. og

21.250 kr. inkl. værdi af el og varme.

Subsidiært har han nedlagt påstand om, at værdi af fri

sommerbolig ansættes til en værdi højere end de selvangivne beløb men lavere

end 8 pct. af ejendomsværdierne for hvert af de påklagede indkomstår.

Til støtte for påstandene har han henvist til, at sommerhuset,

som klageren efter skatteankenævnets opfattelse skal beskattes af efter

ligningslovens § 16, stk. 5, blev anskaffet af B ApS i maj måned 1990. På

dette

tidspunkt var klagerens ægtefælle, som klageren ikke var samlevende med,

hovedanpartshaver og direktør i selskabet. Således havde klageren ikke noget

med selskabet at gøre på tidspunktet for selskabets erhvervelse af

sommerhuset.

Efter ægtefællens død overtog klageren anparterne i selskabet fra dødsboet.

Det

er revisors opfattelse, at beskatningen er ulovhjemlet, da den både strider

mod

lov nr. 459 af 31. maj 2000 om hovedaktionærer med fleres personalegoder og

udbytter samt cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og

hovedaktionærers

med fleres personalegoder og udbytter.

Det er revisors opfattelse, at reglen i ligningslovens § 16,

stk. 5, ikke kan udstrækkes til at omfatte en hovedaktionær og/eller

direktørs

brug af sommerbolig ejet af et selskab i perioden 1996 – 1998.

Begrundelsen

herfor er, at det af bemærkningerne til L 237 (vedtaget som lov nr. 459 af

31.

maj 2000) fremgår, at praksis bør ændres. Således hedder det om gældende

praksis, at såfremt en hovedaktionær har ubegrænset rådighed over et

sommerhus,

kan ligningslovens § 16, stk. 5, ikke anvendes, i stedet skal hovedaktionæren

beskattes efter et skøn over den objektive lejeværdi i medfør af

statsskattelovens § 4, litra b. Dette princip er ligeledes slået fast ved en

Landsskatteretskendelse af 21. marts 1997 offentliggjort i Tidsskrift for

Skatter og Afgifter 1997.567. Da det således af lovforslaget fremgår, at

ligningslovens § 16, stk. 5, ikke kan finde anvendelse på en hovedaktionær,

er

det revisors opfattelse, at Vestre Landsrets afgørelse i Tidsskrift for

Skatter

og Afgifter 2000.494, der ligger forud for vedtagelsen af L 237, ikke kan

anvendes til støtte for gældende praksis.

Landsskatterettens kendelse af 21. marts 1997 vedrørte

indkomståret 1994. I kendelsen statuerede Landsskatteretten, at hvis en

hovedaktionær og direktør har fuld rådighed hele året over et sommerhus, kan

den gamle praksis med 8 pct. af ejendomsværdien anvendes. Denne praksis

bygger

på Højesterets dom af 14. maj 1984, der er offentliggjort i Tidsskrift for

Skatteret 1984.272.

Videre hedder det i lovforslaget, at det foreslås, at

beskatningen af fri sommerbolig bringes i overensstemmelse med hensigten med

de

gældende regler, det vil sige, at hovedaktionæren m.fl. beskattes af

rådigheden

over og ikke af den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås

derfor,

at der indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte hovedaktionær

m.fl.

med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en af

selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over

huset hele året. Revisor har anmodet Landsskatteretten om at bide mærke i, at

der gentagne gange anvendes ordet forslag i forbindelse med lovforslaget,

hvorfor det er revisors opfattelse, at det på ingen måde kan anses at være

gældende

ret i indkomstårene 1996 – 1998.

Endelig har revisor med hensyn til lov nr. 459 af 31. maj 2000

henledt opmærksomheden på ikrafttrædelsesdatoen for loven – den 1.

januar 2001

– hvilket giver selskaber og hovedaktionærer tid til at reagere på den

nye og

meget hårdere beskatning af sommerboliger. Det er revisors opfattelse, at en

ikrafttrædelsesdato pr. 1. januar 2001 ville være formålsløs, hvis reglen i

ligningslovens § 16, stk. 5, i forvejen var gældende også over for

hovedaktionærer m.v. Endvidere følger det, at der under ingen omstændigheder

har været fri rådighed over sommerhuset, som følge af at samarbejdspartneren,

C,

har beboet sommerhuset i

vinterhalvåret mod at tilse hus og grund. Klageren har oplyst og selvangivet

værdien af sommerhuset opgjort på grundlag af faktisk anvendelse. I 1997 er

der

selvangivet 20.000 kr., og i 1998 er der selvangivet 21.250 kr. Værdien er

opgjort med udgangspunkt i ligningslovens § 16 som 5 uger x 0,5 pct. af

ejendomsvurderingen. Klageren har årligt 5 ugers ferie, hvor hun kunne

anvende

sommerboligen. Ud over ansættelsen i B ApS er klageren ansat i en 25 timers

stilling ved X Kommune. Klagerens mulige anvendelse af sommerboligen er

derfor

begrænset til 5 uger. Værdien er selvangivet efter 5 højsæsonuger, uanset at

de

5 ugers ferie er spredt ud over hele året.

Endvidere har revisoren med hensyn til ankenævnets yderligere

tillæg af afholdte varme- og eludgifter m.v. anført, at disse ikke kan

tillægges den skattepligtige værdi, hverken efter de pt. gældende regler

eller

de nye skærpede regler, hvorefter der ikke skal tillægges værdi af el, varme

m.v., da denne anses at være dækket af den skattepligtige værdi pr. uge. Jf.

således modsætningsvist de nye regler om beskatning af fri bolig, hvorefter

varme, el og ejendomsskatter er positivt nævnt som skattepligtig indkomst for

den, der har godet til rådighed.

Herudover har revisoren henvist til, at det som indledning til

punkt 3 i cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers

med

fleres personalegoder og udbytter hedder, at ændringerne i

personalegodebeskatningen for fri helårsbolig kun gælder en bestemt

personkreds. Som det fremgår af ovenstående, er der også efter

cirkulæreteksten

tale om en ændring af lovgivningen i forhold til tidligere. Videre hedder det

i

punkt 3.2. i cirkulæret: ”Ved den nye bestemmelse i ligningslovens § 16,

stk.

5, 2. pkt., er der indført en formodningsregel, hvorefter en ansat

hovedaktionær m.fl., der som led i et ansættelsesforhold får stillet en

sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele

året.” Også her er det altså pointeret, at der er tale om nye

bestemmelser, der

ikke tidligere har fundet anvendelse.

Endelig har revisoren henvist til cirkulærets afsnit 8 om

ikrafttrædelse og overgangsregel, hvorefter det i 4. afsnit hedder: ”Det

betyder, at stilles en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til

rådighed som personalegode for en ansat hovedaktionær m.fl. eller tildeles en

hovedaktionær et af goderne i form af udbytte i indkomståret 2001, sker

beskatningen efter de ændrede regler.” Revisor fastholder således, at

der efter

hans opfattelse ikke er tvivl om, at de nye skærpede regler for beskatning af

personalegoder til hovedaktionærer m.fl. ikke kan finde anvendelse i

indkomstårene 1996 – 1998, jf. således i det hele ovenfor. Dermed er det

revisors opfattelse, at der er selvangivet i overensstemmelse med den

faktiske

brug af sommerhuset og værdien heraf, jf. de gældende regler i 1996 –

1998.

Værdierne er selvangivet med en skønnet leje pr. uge.

Med hensyn til den subsidiære påstand har revisoren henvist til,

at der bør gives et nedslag i forhold til de 8 pct. af ejendomsværdien på

grund

af C’s råden over et værelse i vintermånederne. C har været tilmeldt

folkeregisteret på ejendommen i en periode på ca. 10 år, der bl.a. omfatter

de

påklagede indkomstår 1996 – 1998 inkl. C’s råden begrænser

klagerens råden.

Herudover har revisoren anført, at det er skatteankenævnets

opfattelse, at ligningslovens § 16, stk. 5, gælder fra og med indkomståret

1994

i et tilfælde som det foreliggende. Det er revisors opfattelse, at

Landsskatterettens kendelse af 21. marts 1997 må lægges til grund i et

tilfælde

som det foreliggende. De nye regler i lov nr. 459 af 31. maj 2000 om

hovedaktionærer med fleres personalegoder og udbytter har først virkning fra

og

med indkomståret 2001 og kan ikke anvendes på skatteansættelser for

indkomstårene 1996 – 1998 inkl. Ikrafttrædelsestidspunktet for de nye

regler

blev lagt et stykke ud i fremtiden, for at skatteyderne kunne nå at indstille

sig på den skærpede beskatning. Lovgiverne har følt, at det var nødvendigt

med

en lovændring, og at det ikke ville være tilstrækkeligt med et cirkulære, der

præciserede en allerede gældende praksis. Vestre Landsrets dom af 5. maj

2000,

som skatteankenævnet henviser til, er i strid med bemærkningerne til L 237

(vedtaget som lov nr. 459 af 31. maj 2000).

Endelig har klagerens revisor henvist til, at ligningslovens §

16, stk. 5, som affattet ved lov nr. 483 af 30. juni 1993 gælder fra

indkomståret 1994 og fremefter. Spørgsmålet er, om der gælder en formodning

om

anvendelse hele året før 2001 i tilfælde som den foreliggende sag. Højsæsonen

svarer til 6,5 pct. Hertil skal lægges 1,5 pct. for at komme op på 8 pct. En

beskatning med 8 pct. af ejendomsværdien forudsætter således en anvendelse i

19

hele uger, hvilket er en ganske betydelig anvendelse af et sommerhus.

Klageren

i den foreliggende sag har sit daglige arbejde med 5 ugers ferie som andre

ansatte. Det er her, skærpelsen kommer ind i 2001. Man forudsætter råden hele

året. Der er tale om en alvorlig skærpelse fra 2001. Der ville være tale om

en

meget alvorlig skærpelse, såfremt man skærpede med tilbagevirkende kraft.

Landsskatteretten skal

udtale:

Det bemærkes, at værdi af fri bolig er skattepligtig i medfør af

statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., ” vederlagsfri benyttelse af

andres

rørlige eller urørlige gods.”

Værdien af fri bolig skal ansættes til markedsværdien i medfør

af ligningslovens § 16, stk. 3.

Ved lov nr. 483 af 30. juni 1993 blev der i ligningsloven som §

16, stk. 5, indsat en ny bestemmelse med følgende ordlyd:

”Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til

rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til ½ pct. pr. uge af

ejendomsværdien pr. 1. januar i rådighedsåret for hver af ugerne 22 – 34

og ¼

pct. for hver af årets øvrige uger. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt.

nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren

m.v. for råderetten.”

I henhold til § 4, stk. 2, i lov nr. 483 af 30. juni 1993 har

bestemmelsen i § 16, stk. 5, virkning fra og med indkomståret 1994.

Endvidere bemærkes, at ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 er

ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., ophævet, og i stedet er indsat følgende

bestemmelse:

”Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er

stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have

sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til

rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi

ligeligt.

Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage,

sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som

ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2. – 4. pkt.

finder

dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold

stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på

egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr.

år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22 – 34. Som nærtstående anses

den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og

disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige

værdi

efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret

til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.”

I henhold til § 9, stk. 2, i lov nr. 459 af 31. maj 2000 har

bestemmelsen i § 16, stk. 5, 2. pkt., virkning fra og med indkomståret 2001.

Landsskatteretten bemærker, at efter praksis kan

udlejningsværdien – i mangel af sikre holdepunkter for, hvad der ville

kunne

opnås ved udleje til fremmede – ansættes til 8 pct. af

ejendomsvurderingen, jf.

Højesterets dom af 14. maj 1984, der er offentliggjort i Tidsskrift for

Skatteret 1984.272.

Landsskatteretten bemærker, at klageren er hovedanpartshaver i

og direktør for B ApS.

Landsskatteretten finder, at klageren må anses for at have haft

ubegrænset rådighedsret over sommerhuset, og at værdien skal ansættes efter

et

skøn over den objektive lejeværdi, jf. Landsskatterettens kendelse af 21.

marts

1997, der er offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1997.567.

Det er endvidere rettens opfattelse, at den objektive lejeværdi

skal ansættes til 8 pct. af ejendomsværdierne for hvert af de påklagede

indkomstår. Hertil skal lægges værdi af el og varme.

Retten er herudover af den opfattelse, at der ikke er grundlag

for nedsættelse som følge af, at C i vinterperioden 1. november – 1.

april har

haft adgang til et værelse på 14 m

2

i sommerhuset mod at tilse hus

og grund i perioden.

Værdi af fri sommerbolig inkl. værdi af el og varme vil herefter

være at ansætte til følgende, hvilket er tiltrådt af Told- og

Skattestyrelsen:

Indkomståret 1996

Indkomståret 1997

Indkomståret 1998

Ejendomsværdien pr. 1. januar

1996: 730.000 x 8 %

1997: 800.000 x 8 %

1998: 850.000 x 8 %

58.400 kr.

64.000 kr.

68.000 kr.

Værdi af el og varme

9.505 kr.

5.578 kr.

5.578 kr.

I alt

67.905 kr.

69.578 kr.

73.578 kr.

De påklagede ansættelser vil være at ændre i overensstemmelse

hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter