Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven)1)
Gældende udgave: LBK nr 132 af 25/01/2019
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.714 afgørelser
Landsskatteretten 1.223, Retsinformation 469, Domsdatabasen 11, Klagenævn (Nævnenes Hus) 8, Det finansielle ankenævn 2, Advokatnævnet 1
- § 4 627
- § 1 627
- § 8 573
- § 5 318
- § 6 194
- § 11 151
- § 6 a 144
- § 9 136
- § 6 c 56
- § 5 a 55
- § 2 52
- § 3 27
- § 10 20
- § 3 a 16
- § 6 b 14
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Omstødelse af gave fra et uskiftet bo – forhøjelse af salgssum for ejendom - beskatningstidspunkt Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattepligtig kursgevinst ved gældseftergivelse i fremmed valuta – Fradrag for låneomkostninger efter indfrielse af gæld i fremmed valuta Landsskatteretten · 5. november 2026
- Manglende grundlag for ekstraordinær genoptagelse – Fradrag for udgifter til konsulentbistand Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst ved salg af ejendomme til underpris Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Frivillig afståelse af del af ejendom til offentlig formål – betinget købsaftale – salg af stuehus Retsinformation · 11. september 2026
- Tab ved overdragelse af ejendommen [adresse1], [by1] Landsskatteretten · 7. september 2026
- Handelsværdi ved overdragelse af [adresse1] [by1] til klagerens søn Landsskatteretten · 7. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af
lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(Ejendomsavancebeskatningsloven)
1)
Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 21. september
2004,
med de ændringer der følger af § 2 i lov nr. 1386 af 20. december 2004,
§ 2 i lov nr. 370 af 24. maj 2005, § 16 i lov nr. 428 af 6. juni
2005
og § 34 i lov nr. 535 af 24. juni 2005. Den bekendtgjorte lovtekst vedr.
§ 5, stk. 3, og § 5, stk. 4, nr. 6, træder ikraft efter
skatteministerens nærmere bestemmelse, jf. note 4.
§ 1.
Fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for
fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led
i
den skattepligtiges næringsvej.
§ 1 A.
2)
Afståelse
eller opgivelse af retten i henhold til kontrakt om opførelse af en bygning
m.v. eller en kontrakt om ombygning af eller tilbygning til en bygning m.v.
(entreprisekontrakt) sidestilles ved anvendelse af reglerne i denne lov med
afståelse af fast ejendom. Fortjeneste eller tab ved afståelse eller
opgivelse
Læs alt
af en entreprisekontrakt opgøres som forskellen mellem afståelsessummen for
retten i henhold til kontrakten og anskaffelsessummen for denne.
§ 2.
Erstatnings- og
forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. dog §§ 10 og 11.
Stk. 2.
Overdragelse af fast ejendom som
gave eller arveforskud sidestilles med salg. Erhvervelse af fast ejendom ved
gave eller arveforskud sidestilles med køb.
§ 3.
Er en afstået fast ejendom
erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til
grund
ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, som
udgangspunkt for beregningen af fortjeneste ved afståelsen. Har erhvervelsen
ikke været gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes den
pågældende faste ejendoms værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet
som udgangspunkt.
Stk. 2.
Er afståelse sket ved gave eller
arveforskud, betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af
gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som
afståelsessum. Er overdragelsen hverken gaveafgifts- eller
indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på
overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.
§ 3 A.
Ved afståelse af en del af en
fast ejendom forstås afståelser, hvor et areal overdrages efter reglerne om
arealoverførsel, eller hvor der overdrages en del af en fast ejendom betinget
af udstykning.
§ 4.
Fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen
omregnet
efter stk. 4 og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter
stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5 eller § 5 A,
jf.
dog stk. 8.
Stk. 2.
Anskaffelsessummen omregnes til
kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen
lægges sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på
anskaffelsestidspunktet.
Stk. 3.
Er den
afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges
anskaffelsessum
som enten
1)
ejendomsværdien pr.
1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller
2)
ejendomsværdien pr.
1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som
halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar
1996.
Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af
anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse af værdien af
den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget efter den dagældende
bestemmelse i vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2. pkt. kan den
skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi
efter stk. 2 og reguleret efter § 4 A samt tillagt
vedligeholdelses-
og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end værdien
efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne anskaffelsessum.
Udgifter
som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i udlandet, er værdien i
handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og 4. pkt. nævnte faktiske
anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er højere end værdien i handel
og
vandel den 19. maj 1993. For ejendomme, der er eller har været omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal
den skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter denne lov benytte den
anskaffelsessum,
som anvendes eller har været anvendt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget
efter ligningslovens § 16, stk. 9.
Stk. 4.
Afståelsessummen omregnes til
kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen
lægges
sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet.
Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes
inkonverterbare lån, der af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj
1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på
100
eller derunder.
Stk. 5.
Ved afståelse af fast ejendom
skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde
foretage
en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund,
bygninger,
ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter.
Stk. 6.
Såvel den samlede
kontantomregnede afståelsessum som den fordeling på aktiver efter
stk. 5,
som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens
prøvelse.
Afgørelsen er bindende for både sælger og køber.
Stk. 7.
Ved enhver ændring af sælgers
afståelsessum for et aktiv som følge af en ændret skatteansættelse skal
købers
anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver
ændring
af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers afståelsessum for det
pågældende aktiv ændres tilsvarende.
Stk. 8.
Udgifter til kunstnerisk
udsmykning, der er en del af bygningen, og som er omfattet af
afskrivningslovens
§ 44 A, samt foretagne afskrivninger på sådanne udgifter eller tab ved
salg af den kunstneriske udsmykning indgår ikke ved opgørelsen af
anskaffelsessummen for den pågældende bygning efter reglerne i denne lov.
Tilsvarende medregnes værdien af sådanne udsmykninger ikke ved opgørelsen af
afståelsessummen for bygningen ved anvendelse af reglerne i denne lov.
§ 4 A.
Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, kan den
skattepligtige
regulere den faktiske, kontantomregnede anskaffelsessum fra anskaffelsesåret,
dog tidligst fra 1975 og til og med 1993. Reguleringen foretages med følgende
procentsatser:
Anskaffelsesår
Regulerings-
procent
1975 eller
tidligere
182,4
1976
158,6
1977
140,0
1978
120,2
1979
108,0
1980
93,5
1981
79,9
1982
62,6
1983
49,3
1984
40,2
1985
32,5
1986
27,7
1987
23,6
1988
18,1
1989
12,5
1990
7,7
1991
5,6
1992
3,5
1993
0,0
§ 5.
Anskaffelsessummen forhøjes med
et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende
kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. For ejendomme, som
er
omfattet af § 4, stk. 3, ydes tillægget fra og med 1993. Tillægget
gives dog ikke for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre
afståelsen
sker i samme kalenderår som anskaffelsen. Såfremt den skattepligtige kun
afstår
en del af en fast ejendom, nedsættes tillægget efter forholdet mellem
anskaffelsessummen for hele ejendommen og anskaffelsessummen for den del af
ejendommen, der afstås, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt den
skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, udgør tillægget kun så
stort en del af 10.000 kr. årlig, som svarer til den skattepligtiges andel af
ejendommen.
Stk. 2.
Anskaffelsessummen forhøjes
endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det
omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme, som er
omfattet
af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter, der er afholdt den 1.
januar
1993 eller senere. Såfremt ejendommen er vurderet efter den dagældende
bestemmelse i vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4,
stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter 19. maj
1993. Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er straksfradraget eller
straksafskrevet, og som ikke er omfattet af afskrivningslovens § 21,
stk. 2, kan ikke medregnes. Ved afgørelsen af, om udgifter har kunnet
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra
standardfradrag,
der er foretaget frem til og med indkomståret 1999 efter den dagældende
bestemmelse i ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud
m.v., der er skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende gælder
udgifter, der er fradraget i 1992 og 1993 efter den dagældende bestemmelse i
ligningslovens § 15 N. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af
en
fast ejendom, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der
vedrører den afståede del af ejendommen. Udgifterne medregnes i disse
tilfælde
i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter
stk. 1, 4. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den
skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter
til
vedligeholdelse og forbedring, som den skattepligtige har afholdt. Udgifterne
medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår
overstiger
tillægget efter stk. 1, 5. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder
tilsvarende.
For ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, kan anskaffelsessummen kun
forhøjes med forbedringer, der er tillagt ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9. Dette
gælder
dog ikke for forbedringer foretaget efter det tidspunkt, hvor ejendommen
senest
har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16
A,
stk. 10. 14. pkt. finder dog ikke anvendelse for vedligeholdelses- og
forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til
bygningsfredningsloven,
og som ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
Stk. 3.
4)
Anskaffelsessummen
forhøjes tillige med vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter,
der ikke er omfattet af afskrivningslovens § 40 C.
Såfremt den skattepligtige
er blevet beskattet af kvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede
beløb
tillægges anskaffelsessummen. Er ejendommen omfattet af § 5 A, forhøjes
den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A, stk. 1, i det år, hvor
mælkekvoten erhverves. Forhøjelse af anskaffelsessummen efter 1. pkt., jf. 3.
pkt., er betinget af, at der for den pågældende mælkekvote samtidig skal ske
en
nedsættelse af anskaffelsessummen efter reglerne i stk. 4, nr. 6,
stk. 5, nr. 5, stk. 6 eller stk. 7. Reglen i 4. pkt., finder
kun
anvendelse, såfremt mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller
senere og afstås den 18. juni 1993 eller senere. Såfremt den skattepligtige
kun
afstår en del af en fast ejendom, nedsættes det betalte vederlag efter
forholdet mellem anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke udgør
boligdelen, og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås.
Stk. 4.
Anskaffelsessummen nedsættes i
afståelsesåret på samme ejendom med
1)
foretagne
afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,
fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller
investeringsfondsloven på bygninger og installationer, såfremt de nævnte
afskrivninger
m.v. ikke er beskattet som genvundne afskrivninger,
2)
foretagne
afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,
fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller
investeringsfondsloven,
og værdiforringelser fradraget efter afskrivningslovens § 23, på
nedrevne
bygninger og installationer samt nedrivningsfradrag efter afskrivningslovens
§ 22,
3)
tab efter
afskrivningslovens § 21 og værdiforringelser fradraget efter
afskrivningslovens
§ 23, der ikke er omfattet af nr. 2,
4)
beløb, som er
fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som værdiforringelse
af
ejendommen som følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v.
på
ejendommen, jf. afskrivningslovens § 38, eller som følge af nedgang i
jordens landbrugsmæssige værdi ved den nævnte udnyttelse,
5)
udgifter afskrevet
efter afskrivningslovens § 27, og
6)4)
vederlag,
der modtages for afståelsen af en mælkekvote, der ikke er omfattet af
afskrivningslovens § 40 C.
Stk. 5.
Stk. 4 finder tilsvarende
anvendelse i tilfælde, hvor der afstås en del af en ejendom. Nedsættelse
foretages efter følgende principper:
1)
Nedsættelse efter
stk. 4, nr. 1 og 3, foretages kun, hvis der afstås
afskrivningsberettiget
bygning eller installation, hvorpå der er foretaget afskrivninger, herunder
forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter
afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods
afskrivninger
efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, eller givet fradrag
for tab eller værdiforringelse. Det nedsættelsespligtige beløb henføres til
den
del af ejendommen, hvorpå afskrivningerne m.v. er foretaget eller tabet eller
værdiforringelsen vedrører.
2)
Nedsættelse efter
stk. 4, nr. 2, foretages kun, hvis der afstås jordarealer, hvor de
nedrevne bygninger og installationer har været beliggende. Det
nedsættelsespligtige beløb henføres til denne del af jorden.
3)
Nedsættelse efter
stk. 4, nr. 4, foretages kun, hvis der afstås jordarealer, hvorpå der er
sket udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v. Det
nedsættelsespligtige beløb henføres til denne del af jorden.
4)
Nedsættelse efter
stk. 4, nr. 5, foretages kun, hvis der afstås jordarealer, hvorpå der er
opført drænings- eller markvandingsanlæg, som er afskrevet efter
afskrivningslovens § 27. Det nedsættelsespligtige beløb henføres til
denne
del af jorden.
5)
Nedsættelse efter
stk. 4, nr. 6, foretages ved, at det nedsættelsespligtige beløb
forholdsmæssigt henføres til den afståede del af ejendommen og den del af
restejendommen, der ikke udgør boligdelen, efter forholdet mellem
anskaffelsessummen for den afståede del af ejendommen og anskaffelsessummen
for
den af ejendommen, der ikke udgør boligdelen.
Stk. 6.
Afstås en del af en fast
ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til
landbrug,
gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 1, og anvendes reglerne i § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,
ved opgørelsen af anskaffelsessummen, overføres en forholdsmæssig andel af
tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi, hvis denne er højere, til
anskaffelsessummen for jorden. Det overførselsberettigede beløb opgøres som
tillægsparcelværdien/den tekniske værdi nedsat med
1)
foretagne afskrivninger,
herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter
afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og
forlodsafskrivninger efter etableringskontoloven eller
investeringsfondsloven,
på bygninger og installationer beliggende på ejendommen.
2)
foretagne
afskrivninger m.v. som nævnt i stk. 4, nr. 2, og
3)
den nedskrevne værdi
på ejendommens bygninger og installationer.
Nedsættelse efter nr. 1-3 foretages alene med afskrivninger
m.v. og den nedskrevne værdi på bygninger og installationer, der er indgået i
ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 eller en vurdering efter den dagældende
bestemmelse i vurderingslovens § 4 B. Anskaffelsessummen for den del af
ejendommen, hvorfra der overføres en del af anskaffelsessummen, nedsættes med
det overførte beløb. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse, idet
nedsættelsen efter stk. 5, nr. 5, foretages efter overførslen efter 1.
og
2. pkt.
Stk. 7.
Er ejendommen omfattet af
§ 5 A, foretages nedsættelsen med beløb efter stk. 4-6, jf.
stk. 8, i den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A i det år,
hvori
beløbet er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 1, henføres til de år, hvor
der er afskrevet på ejendommens bygninger eller installationer efter
forholdet
mellem de samlede foretagne afskrivninger m.v. i de pågældende år.
Nedsættelse
efter stk. 4, nr. 6, ved afståelse af mælkekvoter foretages dog i det
år,
hvor mælkekvoten afstås.
Stk. 8.
For ejendomme omfattet af
§ 4, stk. 3, 1., 2., eller 5. pkt., skal nedsættelse af
anskaffelsessummen
efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7, med foretagne afskrivninger,
herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter
afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods
afskrivninger efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, kun
ske
med afskrivninger m.v. foretaget i indkomståret 1993 eller senere.
Nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7,
henføres til indkomståret 1993 eller senere efter forholdet mellem de samlede
foretagne afskrivninger m.v. på ejendommens bygninger og installationer og de
afskrivninger m.v., der er foretaget i indkomståret 1993 eller senere. 1.
pkt.
finder tilsvarende anvendelse for nedsættelsespligtige beløb efter
stk. 4,
nr. 2-5, jf. stk. 5-7. Nedsættelse af anskaffelsessummen med vederlag
for
afståelse af en mælkekvote, jf. stk. 4, nr. 6, og stk. 5-7, skal
kun
ske for mælkekvoter afstået den 18. juni 1993 eller senere.
§ 5 A.
Er ejendommen omfattet af
vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, på afståelsestidspunktet, kan
den
skattepligtige regulere anskaffelsessummen efter § 4, stk. 2, med
den
procent beregnet med en decimal, hvormed reguleringstallet i
personskattelovens
§ 20 er ændret fra anskaffelsesåret til afståelsesåret. For ejendomme,
der
er omfattet af § 4, stk. 3, reguleres anskaffelsessummen fra og med
kalenderåret 1993.
Stk. 2.
Det beløb, som
anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5, stk. 1, reguleres efter
stk. 1 fra det kalenderår, tillægget vedrører, til det kalenderår, hvori
ejendommen afstås.
Stk. 3.
Det beløb, som
anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5, stk. 2, reguleres efter
stk. 1 fra kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller
forbedringens
fuldførelse til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.
§ 6.
Den opgjorte fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2.
5)
Ved
afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet er omfattet af
vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., medregnes den
opgjorte fortjeneste efter fradrag efter stk. 4, dog kun i det omfang,
denne overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 147.000
kr. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen på
afståelsestidspunktet
har været ejet i mindst 5 år, og at afståelsen omfatter stuehuset med
tilhørende grund og have eller ejerboligen. Endvidere er anvendelse af
reglerne
i 1. pkt. betinget af, at ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller
dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet
ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens
§ 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. Der kan anvendes ét bundfradrag
pr.
ejendom. Såfremt den skattepligtige ejer ejendommen i sameje med andre, kan
vedkommende kun anvende så stor en del af bundfradraget, som forholdsmæssigt
svarer til vedkommendes ejerandel. Reglerne i 1.-5. pkt. finder ikke
anvendelse, såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A. Endvidere
finder reglerne i 1.-5. pkt. ikke anvendelse, såfremt der er afstået en del
af
ejendommen, hvor anskaffelsessummen blev opgjort efter § 5 A, eller hvor
den opgjorte fortjeneste blev nedsat efter stk. 3. Grundbeløbet i 1.
pkt.
reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3.
Er ejendommen erhvervet før den
1. januar 1999 og på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere forud for
afståelsen, kan den opgjorte fortjeneste nedsættes med 5 pct. for hvert år,
den
skattepligtige har ejet ejendommen ud over 3 år. Ved afståelse i det niende
år
efter ejendommens erhvervelse eller senere nedsættes den opgjorte fortjeneste
med 30 pct. Den efter 1. og 2. pkt. opgjorte procentsats nedsættes med 3
procentpoint pr. kalenderår regnet fra og med kalenderåret 1999. Reglerne i
1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt reglen i stk. 2 anvendes
eller
såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A.
Stk. 4.
5)
I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1
og 3, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast
ejendom, jf. dog stk. 5. Overstiger årets tab årets fortjenester, kan
det
overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 og 3 i de følgende
indkomstår, jf. dog stk. 7. Tabet kan kun overføres til fradrag i et
senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved
afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.
Stk. 5.
Tab ved afståelse af ejendomme,
som er omfattet af § 8, kan ikke fradrages, mens tab ved afståelse af
ejendomme, som er omfattet af § 9, ikke kan fradrages, for så vidt angår
den del af tabet, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller
ejerboligen. Er tabet opgjort på grundlag af anskaffelsessummen efter
§ 4,
stk. 3, 3. pkt., kan tabet ikke overstige det tab, der kan opgøres ved
anvendelse af ejendomsværdien efter § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt.
Stk. 6.
Overstiger en ægtefælles tab
dennes fortjenester ved afståelse af fast ejendom, kan det overskydende beløb
i
indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved
afståelse
af fast ejendom, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang,
jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes overføres til fradrag i
den
anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom i de følgende
indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges
nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i det pågældende indkomstår,
og
hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.
Stk. 7.
Har den skattepligtige i et
indkomstår konstateret en skattepligtig fortjeneste ved afståelse af en del
af
en fast ejendom, jf. § 3 A, og konstaterer den skattepligtige i det
første
eller andet indkomstår efter afståelsen et fradragsberettiget tab ved et
eller
flere yderligere delsalg, jf. § 3 A, af den oprindelig samme ejendom
eller
ved afståelse af den resterende del af den oprindelig samme ejendom, kan den
skattepligtige modregne tabet i denne fortjeneste, i det omfang fortjenesten
ikke allerede er udnyttet ved modregning efter § 6, stk. 4 eller
ved
nedsættelse af anskaffelsessummen efter reglerne i § 6 A eller § 6
C.
Tabet skal modregnes i en skattepligtig fortjeneste som nævnt i 1. pkt. for
det
tidligst mulige forudgående indkomstår. Reglerne i 1. og 2. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, når den faste ejendom, hvorpå der er konstateret et
fradragsberettiget tab, er udstykket fra den faste ejendom, hvorpå den
skattepligtige inden for de to senest forudgående indkomstår har konstateret
en
skattepligtig fortjeneste. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse for
fast ejendom, der udstykkes i ejerlejligheder.
§ 6 A.
Såfremt den skattepligtige
erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af
ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for
at
medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige
indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med
fortjenesten. Reglerne i 1. pkt. gælder alene for fortjeneste, der vedrører
den
del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller
den samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed, og det er kun den del af
anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede ejendom, som skal
anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles
erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten. Stk. 3, 2. pkt.,
gælder tilsvarende. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som
nævnt
i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne
forbindelse
for erhvervsvirksomhed. Endvidere anses den del af den afståede ejendom
henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør boligdelen, ikke i denne
forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Nedsættelsen efter 1. pkt. skal ske
med hele den del af fortjenesten opgjort uden fradrag efter § 6,
stk. 2 og 3, der vedrører den erhvervsmæssigt anvendte del af den
afståede
ejendom, dog højst med et beløb svarende til den del af den kontante
anskaffelsessum
for den erhvervede ejendom, der vedrører den del, der skal anvendes
erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte fortjeneste den kontante
anskaffelsessum,
beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens almindelige regler.
Stk. 2.
Nedsættelse af
anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at
1)
den skattepligtige
enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige
afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår,
der
følger efter afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det seneste
indkomstår forud for afståelsesåret og
2)
den skattepligtige
senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer reglen i
stk. 1 anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt
erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for
afståelsesåret, begærer reglen i stk. 1 anvendt senest ved indsendelse
af
rettidig selvangivelse for afståelsesåret. Hvis skattemyndighederne ændrer
ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige
begære
reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om
ansættelsesændringen er modtaget.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse, hvis den ene ægtefælle afstår fast ejendom og den
anden
ægtefælle erhverver fast ejendom. Det er en betingelse, at ægtefællerne er
samlevende ved udgangen af både det indkomstår, hvori afståelsen finder sted,
og det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted.
Stk. 4.
Nedsættelse af
anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at den erhvervede
ejendom
ikke er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, medmindre
ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter
kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat,
på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Den fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af anskaffelsessummen, er
fortjeneste fra fast ejendom beliggende i den stat, hvor den afståede ejendom
lå.
§ 6 B.
Ophører en persons skattepligt
efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en
person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende
i
en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, beskattes fortjeneste, der
nedsætter anskaffelsessummen efter § 6 A, stk. 1, på tidspunktet
for
skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Det gælder
dog
kun, hvis den erhvervede ejendom er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne
eller i Grønland. Den fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af
anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i den stat,
hvor
den afståede ejendom lå.
Stk. 2.
Der kan gives henstand med
skatten efter stk. 1 efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E.
Stk. 3.
Hvis det ved afståelse af den
erhvervede ejendom eller ved ejerens død, efter at der er indtrådt
skattepligt
efter stk. 1, konstateres, at afståelsessummen henholdsvis
handelsværdien
ved død er mindre end anskaffelsessummen, nedsættes det skattepligtige beløb
efter stk. 1 med forskellen. Det skattepligtige beløb kan ikke blive
negativt.
Stk. 4.
Får ejeren igen skattemæssigt
hjemsted her, inden den erhvervede ejendom er afstået, bortfalder pligten til
at svare skat efter stk. 1, indtil ejeren på ny opfylder betingelserne i
stk. 1, 1. pkt.
§ 6 C.
Såfremt den skattepligtige
ombygger, tilbygger eller nybygger på en ejendom, der er omfattet af § 6
A, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse
af
fast ejendom til den skattepligtige indkomst vælge at nedsætte
anskaffelsessummen for ombygningen, tilbygningen eller nybygningen med
fortjenesten. Reglerne i §§ 6 A og 6 B finder tilsvarende anvendelse.
§ 7.
6)
Ved
jordombytning som led i en jordfordelingssag efter lov om jordfordeling og
offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.
(jordfordelingsloven) samt ved jordombytning som led i en ekspropriation
efter
lov nr. 186 af 4. juni 1964, efter lov om offentlige veje eller efter lov om
planlægning kan den skattepligtige forlange, at der ved opgørelsen af
fortjenesten ses bort fra den afståelse af ubebygget areal, der efter
værdiforholdene på tidspunktet for jordombytningen modsvares af modtaget
ubebygget areal. Skatteministeren fastsætter regler om opgørelsen af
fortjenesten. Ved senere afståelse af et tilbyttet areal, der efter
værdiforholdene på tidspunktet for jordbyttet blev modsvaret af afgivet
areal,
opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet
på samme tidspunkt og for samme beløb som det i sin tid afgivne areal.
Udgifter
til vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er afholdt
vedrørende det i sin tid afgivne areal, tages herved i betragtning i det i
§ 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, hvor der er foretaget
jordombytning før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for det
tilbyttede
areal efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af
anskaffelsessummen
efter § 4, stk. 3, 3. pkt., opgøres anskaffelsessummen for det
tilbyttede areal, som om det var erhvervet på samme tidspunkt og for samme
beløb som det i sin tid afgivne areal. Hertil kan lægges udgifter til
vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er afholdt
vedrørende
det i sin tid afgivne areal, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på det
tilbyttede areal inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i § 5,
stk. 2,
4.-7. pkt., medregnes ikke.
Stk. 2.
Uden for de i stk. 1
anførte tilfælde kan den skattepligtige vælge ikke at medregne fortjeneste,
der
indvindes ved mageskifte til den skattepligtige indkomst. Det er dog en
betingelse, at der er tale om mageskifte af ubebyggede arealer, og at der fra
en af parterne ud over arealet ydes et vederlag på højst 10.000 kr. Det er
endvidere en betingelse, at der er tale om en enkelt handel indgået mellem to
parter. Såfremt den skattepligtige vælger ikke at medregne fortjenesten, jf.
1.
pkt., skal anskaffelsessummen for den ejendom, der erhverves ved mageskiftet,
ved senere afståelse opgøres, som om ejendommen var erhvervet på samme
tidspunkt og for samme beløb som den ejendom, der afstås ved mageskiftet.
Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden mageskiftet er afholdt
vedrørende den ved mageskiftet afståede ejendom, tages herved i betragtning i
det i § 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, der er
mageskiftet
før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom
efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen
efter § 4, stk. 3, 3. pkt., opgøres anskaffelsessummen for den
mageskiftede ejendom, som om den var erhvervet på samme tidspunkt og for
samme
beløb som den i sin tid afståede ejendom ved mageskiftet. Hertil kan lægges
udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er afholdt vedrørende den ved
mageskiftet afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på den
ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1. januar 1993. Udgifter som
nævnt
i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
Stk. 3.
For ejendomme, der har fået
afløst jordrentepligt, opgøres anskaffelsessummen som afløsningssummen for
jordrenten med et tillæg for bygningsværdien. Skatteministeren fastsætter
regler
om beregning af dette tillæg. Anskaffelsessummen omregnes efter § 4,
stk. 1, og reguleres efter § 5 og § 5 A. For ejendomme, der
har
fået afløst jordrentepligt før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen
efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen
efter § 4, stk. 3, 3. pkt., benyttes afløsningssummen for
jordrenten
med et tillæg for bygningsværdien samt udgifter til vedligeholdelse og
forbedring, der er afholdt inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i
§ 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
§ 8.
Fortjeneste ved afståelse af en-
og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller
lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af
eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen
har
opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.
Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun,
såfremt
1)
ejendommens samlede
grundareal er mindre end 1.400 m2
eller
2)
der ifølge offentlig
myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til
selvstændig
bebyggelse eller
3)
udstykning ifølge
erklæring fra told- og skatteforvaltningen vil medføre væsentlig
værdiforringelse
af restarealet eller den bestående bebyggelse.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1 gælder
også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand har
benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne
har
ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne
afstås skattefrit efter nærværende stykke.
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 gælder
også ved afståelse af en anpart af en fast ejendom med flere
beboelseslejligheder,
såfremt anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i
ejendommen,
og lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller dennes
husstand
i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet anparten, og hvor
betingelserne for at kunne afstå anparten skattefrit efter nærværende stykke
har været opfyldt.
Stk. 4.
Fortjeneste
eller tab ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det
kalenderår,
hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en
ejendom med flere beboelseslejligheder, medregnes ikke ved opgørelsen af
skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden
har
tjent til bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af
eller hele den periode, hvori denne har ejet værdipapiret, og hvor
betingelserne for at kunne afstå værdipapiret skattefrit efter nærværende
stykke har været opfyldt. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse,
såfremt der hører et bestemt grundareal til lejligheden.
§ 9.
Ved afståelse af ejendomme, der
på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri,
planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1,
ved afståelse af skovbrugsejendomme, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 7, 1. pkt., og ved afståelse af ejendomme, der indeholder én eller
to
selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til
bolig
for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf.
vurderingslovens § 33, stk. 5, skal den del af fortjenesten, som
vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke
medregnes. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen har
tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den
periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været
omfattet
af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. § 8,
stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Den del af fortjenesten, der
ikke skal medregnes, jf. stk. 1, opgøres som forskellen mellem den del
af
den samlede kontantomregnede afståelsessum, der vedrører stuehuset med
tilhørende grund og have eller ejerboligen, og den del af den samlede
anskaffelsessum opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, der vedrører
stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen.
Stk. 3.
Den del af fortjenesten, der
skal medregnes, opgøres som forskellen mellem på den ene side den del af
afståelsessummen omregnet efter § 4, stk. 4, der vedrører den del
af
ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, og på den anden side
anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke omfattes af
stk. 1
og 2, opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, og reguleret efter
§ 5
eller § 5 A.
§ 10.
Såfremt den skattepligtige i
anledning af indtruffen skade på en ejendom, der ikke er omfattet af
§ 8,
har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager
genopførelse af den skadelidte ejendom, kan den skattepligtige for den del af
erstatnings- eller forsikringssummen, der ikke er skattefri efter § 9, i
stedet for at anvende reglerne i § 4, jf. § 2, stk. 1, anvende
reglerne i stk. 2-6, såfremt
1)
de genopførte
bygninger eller installationer findes på den samme ejendom som de skaderamte
bygninger, jf. dog stk. 5, og
2)
genopførelsen sker
enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende
indkomstår, dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber med det
indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori erstatningssummen er fastsat
endeligt.
Stk. 2.
Når særlige omstændigheder taler
derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter tilladelse fra told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Er det beløb, der anvendes til
genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fradrages
forskelsbeløbet i ejendommens anskaffelsessum i det indkomstår, hvori skaden
sker. Der kan dog højst fradrages et beløb svarende til ejendommens
anskaffelsessum på tidspunktet for skadens indtræden. Et overskydende beløb
beskattes i det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, jf.
stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Forskelsbeløb, der fragår i
afskrivningsgrundlaget eller beskattes efter afskrivningslovens § 24,
stk. 5, påvirker ikke ejendommens anskaffelsessum, jf. dog § 5,
stk. 4-8.
Stk. 4.
Ved senere afståelse af den
genopførte ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen af den regulerede
anskaffelsessum efter § 5 og § 5 A kun medregne
1)
anskaffelsesudgifter,
der er afholdt før skaden,
2)
vedligeholdelses-
og forbedringsudgifter, der er afholdt før skaden, i det omfang de kan
medregnes
efter § 5, stk. 2,
3)
beløb, hvormed
udgifterne til genopførelsen måtte overstige forsikrings- eller
erstatningssummen, og
4)
udgifter til
vedligeholdelse og forbedring af den genopførte ejendom, i det omfang de kan
medregnes
efter § 5, stk. 2.
Stk. 5.
Uanset bestemmelsen i
stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, finder reglerne i stk. 2-4
anvendelse, såfremt
1)
en lov eller en
offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den
ejendom,
hvor de skaderamte goder fandtes, eller
2)
skaden har ramt en
eller flere erhvervsejendomme, som tilhører samme ejer, og som udgør en
driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse
ejendomme end den skaderamte.
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 5
gælder dog kun, såfremt den skattepligtige inden for de i stk. 1, nr. 2,
og stk. 2 nævnte frister foretager genopførelse på en anden ejendom, der
mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. Den
skattepligtige skal efter genopførelse indgive meddelelse herom sammen med
indkomstårets selvangivelse. Hvis skattemyndighederne ændrer ansættelse
vedrørende
afståelse af en fast ejendom, kan ejeren begære reglen anvendt, dog senest 3
måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.
Stk. 7.
Overstiger de samlede udgifter
ved en genopførelse på en anden ejendom erstatnings- eller forsikringssummen,
tillægges det overskydende beløb anskaffelsessummen for den genopførte
bygning
m.v. Sker genopførelse på flere ejendomme, fordeles det overskydende beløb
til
anskaffelsessummerne for de pågældende ejendomme efter andelen af de samlede
udgifter til genopførelse på de enkelte ejendomme.
Stk. 8.
Ved genopførelse af bygninger
m.v. på en anden ejendom, overføres til denne ejendom den del af
anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan henføres til det
skaderamte. Sker genopførelse på flere ejendomme, fordeles den del af
anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan henføres til det
skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse på de
enkelte
ejendomme.
Stk. 9.
Erstatnings- og
forsikringssummer, der vedrører den del af ejendommen, der ikke tjener eller
har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand, og som anvendes til
opførelse af bygninger, der tjener til bolig for ejeren eller dennes
husstand,
skal uanset bestemmelsen i stk. 1 medregnes til den skattepligtige
indkomst.
Stk. 10.
Såfremt en skattepligtig
anvender reglerne i stk. 1-9 og en eller flere af ejendommens bygninger
er
afskrivningsberettigede, skal reglerne i afskrivningslovens § 24
samtidig
anvendes.
§ 11.
Fortjeneste, der er indvundet ved
modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes
ikke.
Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet
med
erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.
Fortjeneste
indvundet ved afhændelse efter § 34 i lov om forurenet jord medregnes
heller ikke.
§ 12.
Told- og skatteforvaltningen kan
tillade, at der ydes henstand med betalingen af skatten af fortjenesten, når
omstændighederne, herunder navnlig hensynet til videreførelsen af en
erhvervsvirksomhed,
taler derfor.
Stk. 2.
Henstand kan kun gives, såfremt
den skattepligtige genanskaffer en eller flere faste ejendomme for et beløb,
som svarer til vederlaget for den afståede ejendom. Det er en betingelse, at
både den afståede og den genanskaffede ejendom eller en ikke uvæsentlig del
af
begge ejendomme indgår i driften af en erhvervsvirksomhed.
Stk. 3.
Henstanden
kan omfatte den del af den pålignede skat, som efter et skøn kan henføres til
fortjenesten på den afståede ejendom. Henstanden skal betinges af, at den
skattepligtige stiller sikkerhed for det skyldige beløb og afvikler dette
efter
told- og skatteforvaltningens nærmere bestemmelse. Henstandsbeløbet forrentes
med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med
6
pct. p.a.
Stk. 4.
Genanskaffelsen skal ske enten i
det indkomstår, hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende
indkomstår. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan fristen
forlænges
efter ansøgning fra den skattepligtige.
§ 13.
Afstår en ejer af fast ejendom
denne på sådanne vilkår, at der ved senere afståelser tilfalder ejeren et
yderligere vederlag for ejendommen, skal der, når dette vederlag erhverves,
foretages en ny opgørelse af fortjenesten for det indkomstår, i hvilket den
førstnævnte afståelse fandt sted. Ved denne opgørelse betragtes det
yderligere
vederlag som indvundet i det nævnte indkomstår.
§ 14.
(Ophævet).
§ 14 A.
(Ophævet).
§ 14 B.
3)
(Ophævet).
§ 15.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for afståelser, der sker den
1.
juli 1982 eller senere.
§ 16.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Skatteministeriet, den 27. september
2005
P.M.V.
Peter Loft
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2004-2005.
Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere
ændringer er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.
2)
Bestemmelsen i § 1 A er indsat ved § 2 i lov nr. 370 af 24. maj
2005, som trådte i kraft 26. maj 2005. Bestemmelsen har virkning for
afståelser
eller opgivelse, der foretages den 4. marts 2005 eller senere. Bestemmelsen
har
dog, for så vidt angår kontrakter om ombygning af eller tilbygning til en
bygning mv., virkning for afståelse eller opgivelse, der foretages den 12.
maj
2005 eller senere.
3)
Bestemmelsen i § 4, stk. 6, i den her anførte affattelse og
ophævelserne
af § 4, stk. 7 og 8, og stk. 9, 3. pkt., samt § 14 B er
trådt i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den 1. november 2005, jf.
§ 125 i lov nr. 428 af 6. juni 2005.
4)
Ved lov nr. 1386 af 20. december 2004 er der i § 5, stk. 3, 1.
pkt., og § 5, stk. 4, nr. 6, indsat ”, der ikke er omfattet af
afskrivningslovens § 40 C”. Tidspunktet for lovens ikrafttræden
eller dele
af lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren, jf. § 8 i nævnte
ændringslov.
Skatteministeren har den 27. september 2005 endnu ikke fastsat tidspunktet
for
lovens ikrafttræden. Ændringerne har virkning fra og med den 1. januar 2005.
5)
Bestemmelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt. og § 6, stk. 4,
1.-2.pkt., i de her anførte affattelser og ophævelsen af den tidligere
bestemmelse i § 6, stk. 4, er trådt i kraft den 11. juni 2004, jf.
§ 19, stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004. Bestemmelserne har
virkning for ejendomme, der overføres fra landzone til byzone eller
sommerhusområde den 1. januar 2004 eller senere. Såfremt der er ydet henstand
med betaling af frigørelsesafgift efter § 6 i lov om frigørelsesafgift
m.v. af fast ejendom for afståelser, der er foretaget før den 1. januar 2004,
er henstanden og betingelserne for henstanden fortsat gældende.
Henstandsbeløbet er rentefrit i 4 år efter forfaldsdagen og forrentes
derefter
med 6 pct. p.a. Renterne betales halvårsvis den 1. april og den 1. oktober
for
det da forløbne halvår. Renterne er fradragsberettiget ved opgørelsen af
kapitalindkomsten. Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved ejerskifte.
Ved
afståelse af en del af den afgiftspligtige ejendom forfalder en
forholdsmæssig
del af henstandsbeløbet. Henstandsbeløbet forfalder ikke ved ejerskifte, hvis
erhververen er den afgiftspligtiges ægtefælle. Henstanden bortfalder, i det
omfang den afgiftspligtige ejendom ikke længere benyttes som landbrug,
gartneri, planteskole eller frugtplantage. Beløbet forfalder til betaling 6
måneder efter tidspunktet for den vurdering, hvor den ændrede benyttelse
konstateres. Henstandsfristen udløber senest 12 år efter forfaldsdagen. Told-
og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde indrømme yderligere henstand
med
betalingen af frigørelsesafgiften. Ejere af ejendomme, der er overført eller
overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde inden den 1. januar
2004, og som har fået henstand med betalingen af frigørelsesafgiften, kan
vælge
at få henstanden erstattet med beskatning af fortjenesten på
afståelsestidspunktet efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Henstandsrenter tilbagebetales dog ikke, jf. § 19, stk. 4, 5 og 6,
i
lov nr. 458 af 9. juni 2004.
6)
Bestemmelsen i § 7, stk. 1, er ændret ved § 34 i lov nr. 535 af 24. juni
2005, som trådte i kraft den 1. juli 2005.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og tonnageskatteloven (Beskatning ved afståelse af kontrakter om levering af skibe og andre driftsmidler samt entreprisekontrakter. Beskatning ved afståelse af skibe og andre driftsmidler, der endnu ikke er færdige til at indgå i driften af en virksomhed) Retsinformation · 23. maj 2005
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Leveringsrettigheder for sukkerroer og genetablering af overgangsregel) Retsinformation · 4. oktober 2006
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder) Retsinformation · 23. december 2004
- Forslag til Lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom, udjævningsreserver i kredit- og kautionsforsikringsselskaber m.v.) Retsinformation · 18. januar 2006
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, vurderingsloven og andre skattelove (Udjævningsreserver i kredit- og kautionsforsikringsselskaber, ændrede regler for skov- og ejerboligfordeling m.v.) Retsinformation · 20. april 2006
- Fordeling af overdragelsessum - landbrugsejendom Retsinformation · 18. juli 2007