Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 11. maj 2004 vedr. værdi af fri bolig/ejerboligværdi

KEN nr 9443 af 11/05/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet5. august 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 11. maj 2004 vedr. værdi af fri

bolig/ejerboligværdi

Klagen vedrører værdi af fri bolig for direktør, herunder

nedslag for bopælspligt.

Landsskatterettens

afgørelse

Personlig indkomst

-

indkomstårene 1999 og 2000

Skatteankenævnet har skønsmæssigt ansat værdi af fri bolig til

hhv. 40.000 kr. og 50.000 kr., jf. statsskattelovens § 4, litra b, og

ligningslovens

§ 16, stk. 3 og 9.

Indkomståret 2001

Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bolig, jf.

statsskattelovens § 4, litra b, og ligningslovens § 16, stk. 9, til

ejerboligværdi pr. 1. januar 2001 1.001.700 kr. x 6 pct., i alt 60.102 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er direktør for selskabet B ApS. En ansat i selskabet

er eneanpartshaver. Virksomheden graverer små skilte som dørskilte og

reversskilte. Selskabet har pr. 3. september 1996 erhvervet en ejendom, for

1.505.452 kr., efter kontantomregning 1.503.945 kr. Boligen på ejendommen er

stillet til rådighed for klageren. Værdi af fri bolig er selvangivet med

2.500

kr. pr. måned.

Ejendommen er en beboelses- og forretningsejendom med en

beboelseslejlighed. Ejendommen har et grundareal på 5.151 m2.

Ejendommen er ifølge Bygnings- og Boligregisterets oplysninger bebygget med

en

Læs alt

industribygning, der er opført i 1965 og har et bebygget areal på 400

m2.

Endvidere er der på ejendommen et fritliggende enfamiliehus, der er opført i

1990 og har et bebygget areal på 194 m2

med et beboet areal på 154 m2.

Ejendomsværdien har pr. 1. januar 1999, pr. 1. januar 2000 og pr. 1. januar

2001 udgjort henholdsvis 1.600.000 kr., 1.600.000 kr. og 1.650.000 kr.

Ejerboligværdien har pr. 1. januar 2001 udgjort 1.001.700 kr.

Ejendommen er beliggende i et industrikvarter. Ifølge lokalplan

må beboelsen kun anvendes som bolig for indehaver, bestyrer, portner eller

anden person med lignende tilknytning til virksomheden.

Skatteankenævnets

afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi

af fri bolig med henholdsvis 40.000 kr., 50.000 kr. og 60.102 kr. for de

pågældende indkomstår.

Klagerens bolig er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9,

hvorfor værdien af fri bolig for indkomstårene 1999 og 2000 skal ansættes til

et beløb svarende til markedslejen ved udlejning til en uafhængig tredjemand,

mens værdien for indkomståret 2001 skal ansættes til 6 pct. af

beregningsgrundlaget. Værdi af fri bolig kan herefter ikke opgøres efter

skemasatserne i Ligningsrådets anvisninger, ligesom der ikke skal gives

nedslag

for bopælspligt.

På grundlag af de foreliggende oplysninger er skatteankenævnet

enig med skatteadministrationen i, at den selvangivne værdi af fri bolig på

30.000 kr. pr. år eller 2.500 kr. pr. måned ikke kan anses for svarende til

den

reelle udlejningsværdi ved udlejning til fremmede, og at udlejningsværdien

for

indkomstårene 1999 og 2000 derfor må ansættes efter et skøn.

Under hensyn til at markedslejen tidligere har været godkendt

med 30.000 kr., er det dog rimeligt, at værdien ansættes til et mindre beløb

end 54.000 kr. Samtidig må alle have en forventning om, at en husleje er

stigende, og værdi af fri bolig kan derfor nedsættes til skønsmæssigt 40.000

kr. for indkomståret 1999 og skønsmæssigt 50.000 kr. for indkomståret 2000.

Værdi af fri bolig for 2001 skal ansættes til 6 pct. af

beregningsgrundlaget, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Under hensyn til de

foreliggende oplysninger om ejendommens vurdering og klagerens salgspris i

forbindelse med ejendommens overdragelse til selskabet ansættes værdien til 6

pct. af vurderingen pr. 1. januar 2001 på 1.001.700 kr. svarende til 60.102

kr.

Klageren har ikke en lovgivningsmæssig bopælspligt, og han anses således ikke

for omfattet af undtagelsesbestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 9,

sidste

pkt. Lokalplanen giver ikke en lovmæssig bopælspligt, men en begrænsning af,

hvem der må have bopæl på adressen.

Klagerens påstand og

argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at værdi af fri

bolig ansættes i overensstemmelse med det selvangivne beløb på 2.500 kr. pr.

måned eller i alt 30.000 kr. for hvert af de pågældende indkomstår.

Virksomheden er startet i 1983 i X Kommune og flyttet til Y i

1987. På det tidspunkt var erhvervslokalerne opført. Boligen blev opført

derefter. Virksomheden blev drevet i personligt regi indtil 1990 – 91 og

derefter omdannet til et anpartsselskab. Der var tale om en

betalingsstandsning, og kreditorerne accepterede omdannelse til selskab. Hele

ejendommen blev holdt uden for omdannelsen. Der blev derefter oprettet en

lejekontrakt mellem klageren og selskabet vedrørende både

produktionsfaciliteterne og boligen. Klageren har fra dette tidspunkt haft

fri

bolig på ejendommen.

Ejendommen kom på tvangsauktion i 1996, idet det ikke var muligt

at betale ydelserne på ejendommen. Selskabet købte ejendommen af

kreditforeningen. Klageren blev boende og havde fortsat fri bolig. Klageren

har

således haft fri bolig siden 1991.

Der ligger en 1.200 m2

stor industriejendom i en

afstand af 7 m fra soveværelsesvinduet. Denne naboindustriejendom har

tidligere

været en printproducerende virksomhed, hvorfra der var lugtgener. Denne

ejendom

er nu en smedevirksomhed, der støjer. Der er tale om et industrikvarter, og

boligen er beliggende mellem industribygninger. Der er ingen have til

beboelsen.

Dengang klageren fik fri bolig, og der skulle fastsættes en

værdi af boligen, blev det lagt til grund, at boligen lå i et industrikvarter

med gener. Ligningsrådets satser blev undersøgt, og man fandt frem til en

værdi

på 30.000 kr. om året. Den kommunale skattemyndighed har to gange rettet

henvendelse til klageren, der fortalte, hvordan man var kommet frem til

beløbet. Den kommunale skattemyndighed gik herefter ikke videre med sagen.

Klageren undrer sig over, at spørgsmålet nu er taget op fra og med

indkomståret

1999, idet de nye regler først har virkning fra og med indkomståret 2001.

Der har ikke været pristalsregulering af den selvangivne leje,

siden klageren fik fri bolig i 1991. Klageren er ikke uenig i, at der bør

foretages en regulering, men der er ikke hjemmel til de foretagne forhøjelser

af den størrelsesorden for indkomstårene 1999 og 2000 som følge af de

ændringer

af reglerne, der først har virkning fra og med indkomståret 2001.

Markedsværdien er ikke anvendt af myndighederne for indkomstårene 1999 og

2000

på grund af ændringen af reglerne fra og med indkomståret 2001. Det er

markedslejen, der skal anvendes for indkomstårene 1999 og 2000, det vil sige

2.500 kr. pr. måned svarende til det selvangivne beløb.

Der er ikke taget hensyn til, at der er tale om et

industrikvarter. Der er heller ikke taget hensyn til lokalplanen. De to

øvrige

ansatte i virksomheden havde egen bolig i Y og var ikke interesserede i at

flytte ind. Der kan trækkes en parallel til præster, der skal bo i

præstegården

eller i sognet, hvis der ikke er en præstegård. Hvis klageren ikke længere

var

ansat i virksomheden, måtte han flytte.

Med hensyn til indkomstårene 1999 og 2000 er begrundelsen for

klagen følgende:

1.

Boligen er beliggende i et industrikvarter, og

skatteankenævnet har ikke taget hensyn til de faktiske forhold, idet der i

lokalplanen for området er følgende indhold:

”Områdets anvendelse:

Beboelsen må kun anvendes som bolig for indehaver, bestyrer,

portner eller anden person med lignende tilknytning til virksomheden.”

Lokalplanen forhindrer således, at boligen kan udlejes til

anden side, hvorfor der ikke findes nogen markedsleje for boligen.

2.

En tilsvarende bolig beliggende i et almindeligt boligkvarter

vil kunne lejes her i området for ca. 3.000 – 3.500 kr. pr. måned.

3.

Der er ikke taget hensyn til de støjgener og lignende, der er

i området ved, at boligen er beliggende i et industrikvarter.

Med hensyn til indkomståret 2001 gælder ligningslovens § 16,

stk. 9, 2. – 11. pkt., ikke for klageren, hvilket begrundes med

følgende:

1.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, blev indført ved

lovforslag nr. 237 i Folketinget 1999 – 2000. Loven blev vedtaget uden

bemærkninger

til eller debat om diverse ændringsforslag. I betænkningen blev der stillet

forslag om, at personer, der f.eks. som følge af landbrugslovens §§ 20 –

21

havde en bopælspligt, og som opfyldte den, ikke skulle være omfattet af den

nye skærpede retstilstand. – De skulle beskattes efter de hidtidige

regler. –

Dette er lovfæstet i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt.

Situationen er den, at klageren, jf. sin ansættelsesaftale og

lokalplan har bopælspligt på adressen og opfylder den, hvorfor han af

ovennævnte

grunde ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, 2. – 11. pkt.

Indførelsen af ligningslovens § 16, stk. 9, er ikke møntet på

”et fri bolig tilfælde” som klagerens.

Reguleringer for årene 1999 og 2000 kan som loven foreskriver

reguleres i henhold til markedsværdien. Dette er ikke sket. Man regulerer med

tilbagevirkende kraft på baggrund af en lovændring som først har virkning fra

2001 og fremover. Dette kan ikke være korrekt, idet klagerens repræsentant er

af den opfattelse, at reguleringer skal/kan ske ud fra markedsmæssige vilkår

og

i den forbindelse bør det nævnes at lejeniveauet i Y-området har undergået en

meget lille stigning.

Vedrørende markedsmæssige vilkår for ejendommen er det stadig

klagerens repræsentants opfattelse, at der ikke findes markedsmæssige vilkår

for denne ejendom, da der ikke kan udlejes på grund af lokalplanen, idet

bestemmelserne i denne gør, at det kun er klageren, der kan bebo ejendommen.

Med hensyn til indkomståret 2001 er det de nye regler i

ligningslovens § 16, stk. 9, der er gældende, og klageren er omfattet af

bestemmelsens sidste punktum. Værdi af fri bolig skal således også for

indkomståret 2001 ansættes til markedslejen. Der henvises til punkt 3.4.7.,

2.

afsnit, i Cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers

med

fleres personalegoder og udbytter. Dette afsnit indeholder en åbning. Det

fremgår af afsnittet, at man er klar over, at der er andre grupper, der

falder

ind under undtagelsesbestemmelsen, og som man skal finde ud af, hvem er. Det

er

myndighederne, der har lavet og formuleret lokalplanen. Klageren har ikke

haft

indflydelse på udformningen af lokalplanen.

Med hensyn til ejendomsværdien er der taget udgangspunkt i

opførelsesomkostningerne, som klageren ikke har haft nogen indflydelse på.

Det

koster det samme at opføre en ejendom, uanset hvor den er beliggende, men

værdien er afhængig af beliggenheden.

Det må fremhæves, at loven gældende fra 2001 ikke er gennemført

for ejendomme beliggende i industrikvarterer. Undtagelsesbestemmelsen i

ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., påberåbes på grund af lokalplanens

strenge bopælsbestemmelser.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Værdi af helt eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette

fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Med hensyn til indkomstårene 1999 og 2000 skal værdien af

boligen ansættes til markedsværdien. Dette fremgår af ligningslovens § 16,

stk.

3 (lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000).

Udlejningsværdien kan efter praksis ansættes til 8 pct. af

ejendomsværdien (ejerboligværdien), såfremt der ikke er sikre holdepunkter

for,

hvad der ville kunne opnås ved udleje til fremmede. Dette fremgår af

Højesterets dom af 14. maj 1984, der er offentliggjort i Tidsskrift for

Skatteret 1984.272.

Nedslagsreglerne i ligningslovens § 16, stk. 7 og 8, om

henholdsvis tjenesteboliger og lejeboliger omfatter ikke boliger, der er

stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er

direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 9

(lovbekendtgørelse

nr. 28 af 18. januar 2000).

Med virkning fra og med indkomståret 2001 er ligningslovens §

16, stk. 9, ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige

skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension (Hovedaktionærer med fleres personalegoder og udbytter) ændret

til følgende:

”Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til

rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller

en

anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne

persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 6 pct. af den del af

beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr., og

8

pct. af resten. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres efter

ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det største beløb af

enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller anskaffelsessummen

opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3,

med

tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer

foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er

opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,

medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993.

Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til

bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud

m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når anskaffelsessummen opgøres

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af

anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne

bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke

ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33,

stk. 6. 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener

til

bolig for den ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for

andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke

medregnes. Hvis arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en

ny

arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt.,

også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen

fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er

højest. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af

arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den

skattepligtige

værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til

arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2. – 11. pkt. finder ikke

anvendelse,

såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på

egen aflønningsform ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en

pligt

til at bebo helårsboligen.”

Med hensyn til indkomstårene 1999 og 2000 er der ikke grundlag

for at fravige skatteankenævnets skøn over markedsværdien af boligen.

Skatteankenævnets afgørelse vedrørende indkomstårene 1999 og 2000 stadfæstes

derfor.

Med hensyn til indkomståret 2001 kan klageren ikke anses for som

følge af lokalplanen for området at være omfattet af og opfylde en pligt til

at

bebo helårsboligen ”ifølge anden lovgivning”. Lokalplanen giver

ikke en

lovgivningsmæssig bopælspligt, men en begrænsning af, hvem der må have bopæl

på

adressen. Klageren er derfor for indkomståret 2001 omfattet af ligningslovens

§

16, stk. 9, 2. – 11. pkt. Skatteankenævnets afgørelse vedrørende

indkomståret

2001 stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter