Landsskatteretskendelse af 11. maj 2004 vedr. værdi af fri bolig/ejerboligværdi
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 11. maj 2004 vedr. værdi af fri
bolig/ejerboligværdi
Klagen vedrører værdi af fri bolig for direktør, herunder
nedslag for bopælspligt.
Landsskatterettens
afgørelse
Personlig indkomst
-
indkomstårene 1999 og 2000
Skatteankenævnet har skønsmæssigt ansat værdi af fri bolig til
hhv. 40.000 kr. og 50.000 kr., jf. statsskattelovens § 4, litra b, og
ligningslovens
§ 16, stk. 3 og 9.
Indkomståret 2001
Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bolig, jf.
statsskattelovens § 4, litra b, og ligningslovens § 16, stk. 9, til
ejerboligværdi pr. 1. januar 2001 1.001.700 kr. x 6 pct., i alt 60.102 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren er direktør for selskabet B ApS. En ansat i selskabet
er eneanpartshaver. Virksomheden graverer små skilte som dørskilte og
reversskilte. Selskabet har pr. 3. september 1996 erhvervet en ejendom, for
1.505.452 kr., efter kontantomregning 1.503.945 kr. Boligen på ejendommen er
stillet til rådighed for klageren. Værdi af fri bolig er selvangivet med
2.500
kr. pr. måned.
Ejendommen er en beboelses- og forretningsejendom med en
beboelseslejlighed. Ejendommen har et grundareal på 5.151 m2.
Ejendommen er ifølge Bygnings- og Boligregisterets oplysninger bebygget med
en
Læs alt
industribygning, der er opført i 1965 og har et bebygget areal på 400
m2.
Endvidere er der på ejendommen et fritliggende enfamiliehus, der er opført i
1990 og har et bebygget areal på 194 m2
med et beboet areal på 154 m2.
Ejendomsværdien har pr. 1. januar 1999, pr. 1. januar 2000 og pr. 1. januar
2001 udgjort henholdsvis 1.600.000 kr., 1.600.000 kr. og 1.650.000 kr.
Ejerboligværdien har pr. 1. januar 2001 udgjort 1.001.700 kr.
Ejendommen er beliggende i et industrikvarter. Ifølge lokalplan
må beboelsen kun anvendes som bolig for indehaver, bestyrer, portner eller
anden person med lignende tilknytning til virksomheden.
Skatteankenævnets
afgørelse
Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi
af fri bolig med henholdsvis 40.000 kr., 50.000 kr. og 60.102 kr. for de
pågældende indkomstår.
Klagerens bolig er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9,
hvorfor værdien af fri bolig for indkomstårene 1999 og 2000 skal ansættes til
et beløb svarende til markedslejen ved udlejning til en uafhængig tredjemand,
mens værdien for indkomståret 2001 skal ansættes til 6 pct. af
beregningsgrundlaget. Værdi af fri bolig kan herefter ikke opgøres efter
skemasatserne i Ligningsrådets anvisninger, ligesom der ikke skal gives
nedslag
for bopælspligt.
På grundlag af de foreliggende oplysninger er skatteankenævnet
enig med skatteadministrationen i, at den selvangivne værdi af fri bolig på
30.000 kr. pr. år eller 2.500 kr. pr. måned ikke kan anses for svarende til
den
reelle udlejningsværdi ved udlejning til fremmede, og at udlejningsværdien
for
indkomstårene 1999 og 2000 derfor må ansættes efter et skøn.
Under hensyn til at markedslejen tidligere har været godkendt
med 30.000 kr., er det dog rimeligt, at værdien ansættes til et mindre beløb
end 54.000 kr. Samtidig må alle have en forventning om, at en husleje er
stigende, og værdi af fri bolig kan derfor nedsættes til skønsmæssigt 40.000
kr. for indkomståret 1999 og skønsmæssigt 50.000 kr. for indkomståret 2000.
Værdi af fri bolig for 2001 skal ansættes til 6 pct. af
beregningsgrundlaget, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Under hensyn til de
foreliggende oplysninger om ejendommens vurdering og klagerens salgspris i
forbindelse med ejendommens overdragelse til selskabet ansættes værdien til 6
pct. af vurderingen pr. 1. januar 2001 på 1.001.700 kr. svarende til 60.102
kr.
Klageren har ikke en lovgivningsmæssig bopælspligt, og han anses således ikke
for omfattet af undtagelsesbestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 9,
sidste
pkt. Lokalplanen giver ikke en lovmæssig bopælspligt, men en begrænsning af,
hvem der må have bopæl på adressen.
Klagerens påstand og
argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at værdi af fri
bolig ansættes i overensstemmelse med det selvangivne beløb på 2.500 kr. pr.
måned eller i alt 30.000 kr. for hvert af de pågældende indkomstår.
Virksomheden er startet i 1983 i X Kommune og flyttet til Y i
1987. På det tidspunkt var erhvervslokalerne opført. Boligen blev opført
derefter. Virksomheden blev drevet i personligt regi indtil 1990 – 91 og
derefter omdannet til et anpartsselskab. Der var tale om en
betalingsstandsning, og kreditorerne accepterede omdannelse til selskab. Hele
ejendommen blev holdt uden for omdannelsen. Der blev derefter oprettet en
lejekontrakt mellem klageren og selskabet vedrørende både
produktionsfaciliteterne og boligen. Klageren har fra dette tidspunkt haft
fri
bolig på ejendommen.
Ejendommen kom på tvangsauktion i 1996, idet det ikke var muligt
at betale ydelserne på ejendommen. Selskabet købte ejendommen af
kreditforeningen. Klageren blev boende og havde fortsat fri bolig. Klageren
har
således haft fri bolig siden 1991.
Der ligger en 1.200 m2
stor industriejendom i en
afstand af 7 m fra soveværelsesvinduet. Denne naboindustriejendom har
tidligere
været en printproducerende virksomhed, hvorfra der var lugtgener. Denne
ejendom
er nu en smedevirksomhed, der støjer. Der er tale om et industrikvarter, og
boligen er beliggende mellem industribygninger. Der er ingen have til
beboelsen.
Dengang klageren fik fri bolig, og der skulle fastsættes en
værdi af boligen, blev det lagt til grund, at boligen lå i et industrikvarter
med gener. Ligningsrådets satser blev undersøgt, og man fandt frem til en
værdi
på 30.000 kr. om året. Den kommunale skattemyndighed har to gange rettet
henvendelse til klageren, der fortalte, hvordan man var kommet frem til
beløbet. Den kommunale skattemyndighed gik herefter ikke videre med sagen.
Klageren undrer sig over, at spørgsmålet nu er taget op fra og med
indkomståret
1999, idet de nye regler først har virkning fra og med indkomståret 2001.
Der har ikke været pristalsregulering af den selvangivne leje,
siden klageren fik fri bolig i 1991. Klageren er ikke uenig i, at der bør
foretages en regulering, men der er ikke hjemmel til de foretagne forhøjelser
af den størrelsesorden for indkomstårene 1999 og 2000 som følge af de
ændringer
af reglerne, der først har virkning fra og med indkomståret 2001.
Markedsværdien er ikke anvendt af myndighederne for indkomstårene 1999 og
2000
på grund af ændringen af reglerne fra og med indkomståret 2001. Det er
markedslejen, der skal anvendes for indkomstårene 1999 og 2000, det vil sige
2.500 kr. pr. måned svarende til det selvangivne beløb.
Der er ikke taget hensyn til, at der er tale om et
industrikvarter. Der er heller ikke taget hensyn til lokalplanen. De to
øvrige
ansatte i virksomheden havde egen bolig i Y og var ikke interesserede i at
flytte ind. Der kan trækkes en parallel til præster, der skal bo i
præstegården
eller i sognet, hvis der ikke er en præstegård. Hvis klageren ikke længere
var
ansat i virksomheden, måtte han flytte.
Med hensyn til indkomstårene 1999 og 2000 er begrundelsen for
klagen følgende:
1.
Boligen er beliggende i et industrikvarter, og
skatteankenævnet har ikke taget hensyn til de faktiske forhold, idet der i
lokalplanen for området er følgende indhold:
”Områdets anvendelse:
Beboelsen må kun anvendes som bolig for indehaver, bestyrer,
portner eller anden person med lignende tilknytning til virksomheden.”
Lokalplanen forhindrer således, at boligen kan udlejes til
anden side, hvorfor der ikke findes nogen markedsleje for boligen.
2.
En tilsvarende bolig beliggende i et almindeligt boligkvarter
vil kunne lejes her i området for ca. 3.000 – 3.500 kr. pr. måned.
3.
Der er ikke taget hensyn til de støjgener og lignende, der er
i området ved, at boligen er beliggende i et industrikvarter.
Med hensyn til indkomståret 2001 gælder ligningslovens § 16,
stk. 9, 2. – 11. pkt., ikke for klageren, hvilket begrundes med
følgende:
1.
Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, blev indført ved
lovforslag nr. 237 i Folketinget 1999 – 2000. Loven blev vedtaget uden
bemærkninger
til eller debat om diverse ændringsforslag. I betænkningen blev der stillet
forslag om, at personer, der f.eks. som følge af landbrugslovens §§ 20 –
21
havde en bopælspligt, og som opfyldte den, ikke skulle være omfattet af den
nye skærpede retstilstand. – De skulle beskattes efter de hidtidige
regler. –
Dette er lovfæstet i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt.
Situationen er den, at klageren, jf. sin ansættelsesaftale og
lokalplan har bopælspligt på adressen og opfylder den, hvorfor han af
ovennævnte
grunde ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, 2. – 11. pkt.
Indførelsen af ligningslovens § 16, stk. 9, er ikke møntet på
”et fri bolig tilfælde” som klagerens.
Reguleringer for årene 1999 og 2000 kan som loven foreskriver
reguleres i henhold til markedsværdien. Dette er ikke sket. Man regulerer med
tilbagevirkende kraft på baggrund af en lovændring som først har virkning fra
2001 og fremover. Dette kan ikke være korrekt, idet klagerens repræsentant er
af den opfattelse, at reguleringer skal/kan ske ud fra markedsmæssige vilkår
og
i den forbindelse bør det nævnes at lejeniveauet i Y-området har undergået en
meget lille stigning.
Vedrørende markedsmæssige vilkår for ejendommen er det stadig
klagerens repræsentants opfattelse, at der ikke findes markedsmæssige vilkår
for denne ejendom, da der ikke kan udlejes på grund af lokalplanen, idet
bestemmelserne i denne gør, at det kun er klageren, der kan bebo ejendommen.
Med hensyn til indkomståret 2001 er det de nye regler i
ligningslovens § 16, stk. 9, der er gældende, og klageren er omfattet af
bestemmelsens sidste punktum. Værdi af fri bolig skal således også for
indkomståret 2001 ansættes til markedslejen. Der henvises til punkt 3.4.7.,
2.
afsnit, i Cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers
med
fleres personalegoder og udbytter. Dette afsnit indeholder en åbning. Det
fremgår af afsnittet, at man er klar over, at der er andre grupper, der
falder
ind under undtagelsesbestemmelsen, og som man skal finde ud af, hvem er. Det
er
myndighederne, der har lavet og formuleret lokalplanen. Klageren har ikke
haft
indflydelse på udformningen af lokalplanen.
Med hensyn til ejendomsværdien er der taget udgangspunkt i
opførelsesomkostningerne, som klageren ikke har haft nogen indflydelse på.
Det
koster det samme at opføre en ejendom, uanset hvor den er beliggende, men
værdien er afhængig af beliggenheden.
Det må fremhæves, at loven gældende fra 2001 ikke er gennemført
for ejendomme beliggende i industrikvarterer. Undtagelsesbestemmelsen i
ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., påberåbes på grund af lokalplanens
strenge bopælsbestemmelser.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Værdi af helt eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette
fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.
Med hensyn til indkomstårene 1999 og 2000 skal værdien af
boligen ansættes til markedsværdien. Dette fremgår af ligningslovens § 16,
stk.
3 (lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000).
Udlejningsværdien kan efter praksis ansættes til 8 pct. af
ejendomsværdien (ejerboligværdien), såfremt der ikke er sikre holdepunkter
for,
hvad der ville kunne opnås ved udleje til fremmede. Dette fremgår af
Højesterets dom af 14. maj 1984, der er offentliggjort i Tidsskrift for
Skatteret 1984.272.
Nedslagsreglerne i ligningslovens § 16, stk. 7 og 8, om
henholdsvis tjenesteboliger og lejeboliger omfatter ikke boliger, der er
stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er
direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 9
(lovbekendtgørelse
nr. 28 af 18. januar 2000).
Med virkning fra og med indkomståret 2001 er ligningslovens §
16, stk. 9, ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige
skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension (Hovedaktionærer med fleres personalegoder og udbytter) ændret
til følgende:
”Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til
rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller
en
anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne
persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 6 pct. af den del af
beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr., og
8
pct. af resten. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres efter
ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det største beløb af
enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller anskaffelsessummen
opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3,
med
tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer
foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er
opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,
medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993.
Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til
bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud
m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når anskaffelsessummen opgøres
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af
anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne
bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke
ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33,
stk. 6. 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener
til
bolig for den ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for
andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke
medregnes. Hvis arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en
ny
arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt.,
også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen
fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er
højest. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af
arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den
skattepligtige
værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til
arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2. – 11. pkt. finder ikke
anvendelse,
såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på
egen aflønningsform ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en
pligt
til at bebo helårsboligen.”
Med hensyn til indkomstårene 1999 og 2000 er der ikke grundlag
for at fravige skatteankenævnets skøn over markedsværdien af boligen.
Skatteankenævnets afgørelse vedrørende indkomstårene 1999 og 2000 stadfæstes
derfor.
Med hensyn til indkomståret 2001 kan klageren ikke anses for som
følge af lokalplanen for området at være omfattet af og opfylde en pligt til
at
bebo helårsboligen ”ifølge anden lovgivning”. Lokalplanen giver
ikke en
lovgivningsmæssig bopælspligt, men en begrænsning af, hvem der må have bopæl
på
adressen. Klageren er derfor for indkomståret 2001 omfattet af ligningslovens
§
16, stk. 9, 2. – 11. pkt. Skatteankenævnets afgørelse vedrørende
indkomståret
2001 stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forpagterbolig, beskatning af fri bolig (hovedaktionær) Retsinformation · 10. juni 2021
- Diverse udgifter, der af afholdt af [virksomhed1] ApS, er anset for maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 Landsskatteretten · 6. december 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. værdi af fri bolig Retsinformation · 10. august 2006
- Beregning af skattepligtig værdi af fri bolig, der anvendes delvist erhvervsmæssigt af direktør med bestemmende indflydelse på egen aflønning Landsskatteretten · 11. november 2008
- Bindende svar om ligningslovens §§ 16, stk. 9, 2. til 11. pkt Landsskatteretten · 20. juli 2010
- Yderligere værdi af fri bolig Landsskatteretten · 8. februar 2021
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Skattepligtig af værdi af fri sommerbolig Retsinformation · 27. marts 2007
- Landsskatteretskendelse af 3. september 2002 vedr. Hovedanpartshaver værdi af fri sommerbolig Retsinformation · 19. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. værdi af fri bolig Retsinformation · 10. august 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for ejendomsskatter ansættelse af ejendomsværdi Retsinformation · 19. marts 2007
- Landsskatteretskendelse af 13. august 2002 vedr. Tofamilieshus ejet i sameje overskud af ejendom Retsinformation · 11. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af værdi af fri bolig Retsinformation · 30. juli 2010