Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)1)

Ikke gældende siden 2. november 2006 LBK nr 887 af 20/09/2005LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. september 2005

Gældende udgave: LBK nr 1500 af 24/11/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 9.334 afgørelser

Landsskatteretten 6.831, Retsinformation 2.368, Domsdatabasen 104, Det finansielle ankenævn 20, Klagenævn (Nævnenes Hus) 6, Arbejdsretten m.fl. 5

De nyeste afgørelser om § 15

Vis alle bestemmelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om påligningen af indkomstskat til

staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, med

de ændringer, der følger af § 34 i lov nr. 1384 af 20. december 2004,

§ 4 i lov nr. 1386 af 20. december 2004, § 2 i lov nr. 1389 af 20.

december 2004, § 2 i lov nr. 1392 af 20. december 2004, § 2 i lov

nr.

1447 af 22. december 2004, § 8 i lov nr. 325 af 18. maj 2005, § 23

i

lov nr. 386 af 27. maj 2005, § 6 i lov nr. 407 af 1. juni 2005, § 3

i

lov nr. 408 af 1. juni 2005, § 10 i lov nr. 425 af 6. juni 2005,

§ 10

i lov nr. 426 af 6. juni 2005, § 42 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og

§ 32 i lov nr. 535 af 24. juni 2005.

Den bekendtgjorte lovtekst

vedrørende § 7 Y træder i kraft efter skatteministerens nærmere

bestemmelse, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 1386 af 20. december 2004

(Kvoter og betalingsrettigheder).

Den bekendtgjorte lovtekst

vedrørende § 8 A, stk. 3, og § 8 S træder i kraft efter

skatteministerens nærmere bestemmelse, jf. 4, stk. 1, i lov nr. 1389 af

20. december 2004 (Fradrag for gaver til kulturinstitutioner og udvidelse af

reglerne for afskrivning på kunstkøb).

§ 1.

Ved

Læs alt

påligningen af indkomstskat til staten anvendes reglerne i lov nr. 149 af 10.

april 1922 om indkomstskat til staten med de ændringer og tilføjelser, der

fastsættes i denne lov.

§ 2.

2)

Skattepligtige,

1)

hvorover fysiske

eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)

der udøver en

bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)

der er

koncernforbundet med en juridisk person,

4)

der har et fast

driftssted beliggende i udlandet, eller

5)

der er en udenlandsk

fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,

skal ved opgørelsen af den

skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for

handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og

juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var

afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 2.

Ved

bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over

stemmerettigheder,

således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af

aktiekapitalen

eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den

skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk

person,

eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en

juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som

indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf.

ligningslovens

§ 16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af

moderselskabet

selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af

fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og

stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens

§ 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § l,

stk. 2,

i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust

stiftet

af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster

stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,

forældre

og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med

oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3.

Ved

koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme

kreds af aktionærer har bestemmende indflydelse.

Stk. 4.

En juridisk

eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 5.

Ved

ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i

henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere

følgeændringer

(sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse

med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Ved kontrollerede

transaktioner

med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1.

pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed

foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår,

der

er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold

til

stk. 1.

§§ 2 A, 2 B, 2 C, 3, 3 A

og

4. (Ophævet)

§ 4 A.

(Ophævet)

§ 4 B.

(Ophævet)

§ 5.

Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog

stk. 2, 5, 6 og 7. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner

eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og

lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf.

§ 8, stk. 3, litra a og b.

Stk. 2.

Fradrag for

renteudgifter m.v., jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6

måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden,

fordeles

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften

m.v. vedrører.

Stk. 3.

Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån

eller

kaution, der omfattes af § 8, stk. 3, litra c, fradrages med højst

2,5 pct. af lånets hovedstol i det indkomstår, hvori provisionen m.v.

forfalder

til betaling. Fradraget for overskydende provision m.v. fordeles over den

resterende låneperiode.

Stk. 4.

Følgende

selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindtægter på den i stk. 5

nævnte måde:

1)

Selskaber omfattet af

lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber m.v.,

2)

banker,

3)

sparekasser,

4)

forsikringsselskaber

omfattet af lov om finansiel virksomhed,

5)

investeringsforeninger,

der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 5 a,

6)

fonde omfattet af lov

om erhvervsdrivende fonde,

7)

fonde og foreninger

m.v., der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1,

stk. l, nr. 5 b, og

8)

andelskasser og

sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel

virksomhed.

Tilsvarende gælder personer, der

er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i nr. 1-8,

og

som har mellemregning med disse.

Stk. 5.

En skattepligtig,

der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at fordele alle sine

renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører. Valget skal

træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det pågældende år.

En

skattepligtig, der fordeler renteindtægter og renteudgifter over den periode,

de vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende år. En

skattepligtig,

der ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed, kan med virkning for

ophørsåret eller senere år vælge at overgå til at medtage forfaldne

renteindtægter og renteudgifter. Valget skal træffes i forbindelse med

indgivelse af selvangivelse for det første år, der berøres af valget.

Stk. 6.

En

skattepligtig, der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade

på

sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden og indtil

udbetalingen,

kan, senest i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det år, hvori

kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele renteindtægten over den

periode,

den vedrører, såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages.

Stk. 7.

Ved

indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af

anden

grund end ved død fradrages den del af renteudgifterne m.v. efter

stk. 1,

som vedrører den periode, hvor den pågældende er skattepligtig, ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Fradraget fordeles over den periode,

renteudgifterne m.v. vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for den

periode,

hvori skattepligten indtræder eller ophører.

Stk. 8.

Renteudgifter m.v., jf. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis

renteudgifter m.v. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er

betalt

inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den

skattepligtige

godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i

stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor

i

sine aktiver. Renteudgifter m.v. anses ved anvendelsen af reglerne i dette

stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer

tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende

mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum.

Stk. 9.

Hvis en

skattepligtig opnår nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter,

der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem

den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld

før

nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den

skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1,

kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan

rummes

i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger

størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.

§ 5 A.

Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår

forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan

anses for uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende

rentetilgodehavende ikke er betalt inden for fristen for rettidig indgivelse

af

selvangivelsen for det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er

udtryk for skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning efter 1. pkt. kan ikke

ske,

hvis den skattepligtige fordeler renteudgifter m.v. og renteindtægter efter

§ 5, stk. 5. Når et tilgodehavende, der er nedskrevet efter 1.

pkt.,

bliver betalt, medregnes betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter

kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, medregnes

tilgodehavendet dog efter sin værdi ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst senest for det indkomstår, hvori skattepligten ophører.

§ 5 B.

Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af

anden grund end ved død fordeles renteindtægter over den periode, de

vedrører,

på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 7, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i

landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 5 C.

Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med

overdragelse

af rentebærende fordringer medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har

krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der

er

forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis

fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det

indkomstår, hvori handelen afvikles. De til vederlaget svarende vedhængende

eller godskrevne renter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges

renteindtægter for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling.

Stk. 2.

Stk. 1

gælder ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter og renteindtægter

på

den måde, der er nævnt i § 5, stk. 5.

Stk. 3.

Vederlag

for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af rentebærende

fordringer

kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på

fordringen omfattet af kursgevinstloven som følge af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den

skattepligtige indkomst.

§ 5 D.

Ved opgørelsen af renteindkomst, som berettiger til lempelse efter

ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller

Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf.

§ 33

F, skal renteindtægter og renteudgifter, som vedrører renteindkomsten,

fordeles

over den periode, renteindtægten og renteudgiften vedrører. Hvis anden

kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til lempelse

efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland

eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf.

§ 33 F, ikke forfalder i samme år som den udgift, der vedrører

indkomsten,

skal udgiften uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, henføres til

forfaldsåret for indkomsten. Provisioner m.v. som nævnt i § 5,

stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen.

§ 5 E.

3)

(Ophævet)

§ 5 F.

Såfremt en fordring er erhvervet for lånte midler og renteindtægter eller

gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den

skattepligtige indkomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner, præmier

eller

andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Stk. 2.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der

direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer fordringer som nævnt i

stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervelse

af fordringer for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis

den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i

åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige

virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og

låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af

usædvanlig kredit sidestilles med låneoptagelse.

§ 5 G.

Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens

§ 1, stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller

fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter

udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved

beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter

udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af

koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

Stk. 2.

Såfremt en

skattepligtig i en kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens § 3

B, udlejer afskrivningsberettigede aktiver til en udenlandsk fysisk eller

juridisk person og den udenlandske fysiske eller juridiske person efter

udenlandske regler kan afskrive på samme aktiv, kan underskud fra sådan

udlejning ikke fratrækkes i anden skattepligtig indkomst, men kan fremføres

til

modregning i positiv skattepligtig indkomst fra samme udlejning i et senere

indkomstår. Tilsvarende gælder også for forskudsafskrivninger efter

afskrivningsloven på aktiver, der udlejes efter færdiggørelsen eller

leveringen.

§ 5 H.

4)

(Ophævet)

§ 5 I.

5)

Afskrivninger eller udgifter, som

efter skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i

det

pågældende indkomstår eller i senere indkomstår, skal fradrages ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk

sambeskattet selskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger

beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste

driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til

danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.

Stk. 2.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme beliggende i en fremmed

stat,

Færøerne eller Grønland.

§ 6.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan kurstab ved indfrielse af

kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut før 19. maj 1993,

fradrages

efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1. pkt. er betinget af, at

indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996 af et realkreditlån med

mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Indfries

flere

kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved optagelse af ét realkreditlån, er

fradragsretten efter 1. pkt. betinget af, at løbetiden på det nye lån mindst

svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries,

sammenvejet efter størrelsen af de pågældende låns obligationsrestgæld på

indfrielsestidspunktet. Endvidere er fradragsretten efter 1. pkt. betinget

af,

at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse

og

optagelse - samt at der, hvor indfrielsen af kontantlånet sker før

optagelsen af det nye realkreditlån, er afgivet et lånetilbud på det nye

realkreditlån forinden indfrielsen.

Stk. 2.

Kurstabet

ved indfrielse af kontantlånet fordeles over det nye låns samlede antal

terminer med lige store beløb pr. termin. Det årlige fradrag udgør summen af

kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Udgør det til det nye lån knyttede årlige

fradrag under 100 kr., bortfalder fradraget dog. Ved kurstabet ved indfrielse

af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den til det

indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto.

Stk. 3.

Foretages

der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf.

stk. 1,

nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en

forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For kontantlån sker nedsættelsen

med

en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinære

afdrag og kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For

andre lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til

forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag

og lånets obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker

med

virkning fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.

Stk. 4.

Stk. 3

finder ikke anvendelse ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det

nye

lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis

ekstraordinær

indfrielse af lån, der gennem en eller flere lånomlægninger fremtræder som

erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af et

realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden på det lån, der

indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af ét realkreditlån, er det

en

betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit

af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af

kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er

tale

om kontantlån, og efter størrelsen af obligationsrestgælden på

indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i

1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to

transaktioner

- indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for

den

ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns samlede antal terminer

med

lige store beløb pr. termin. Ved det resterende kurstab på

indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved den første

omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de

kurstabsbeløb,

der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet eller senere lån,

som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 5.

Ved

debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til den nye debitor.

Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal dage, de

pågældende

har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen

(skæringsdatoen).

Stk. 6.

Stk. 1-5

finder ikke anvendelse i det omfang, kurstabet efter stk. 2 medregnes

ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.

§ 6 A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer

fradrage

1)

beløb som nævnt i

§ 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og

§ 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet,

forudsat

at beløbet er betalt, og

2)

beløb som nævnt i

§ 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug

m.m.

og jordrente, forudsat at beløbet er betalt.

§ 6 B.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles renter af gæld, der

ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, som renter af anden gæld,

såfremt

følgende betingelser er opfyldt:

1)

Gældsforholdet skal

være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument. Gældsinstrumenter, der

udstedes i papirløs form (dematerialiseret), skal være registreret i en

værdipapircentral.

2)

Debitor i henhold til

gældsinstrumentet skal enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i

artikel 1, nr. l, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/12/EF

af 20. marts 2000, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/28/EF af 18. september 2000, et fondsmæglerselskab,

investeringsforvaltningsselskab

eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et

tilsvarende fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller

forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.

3)

Kreditor i henhold

til gældsinstrumentet skal have en årlig rente. Vilkårene for rentens

størrelse

og variation skal være fastlagt ved udstedelsen af gældsinstrumentet, og

vilkårene kan efterfølgende alene ændres som følge af forhold, hvorpå såvel

debitor som kreditor i henhold til gældsinstrumentet er uden indflydelse.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles renteindtægter af

pengefordringer, der ikke forfalder til et forud aftalt tidspunkt, som

renteindtægter af andre pengefordringer, såfremt betingelserne i stk. 1,

nr. 1-3, er opfyldt.

§ 7.

Til

den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1)

Gaver, der hidrører

fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven alene har karakter af en

anerkendelse

af modtagerens fortjenester eller er ydet i anledning af modtagerens

alvorlige

sygdom eller tilskadekomst eller er ydet til personer, der har været udsat

for

en ulykke, forbrydelse eller katastrofe, eller til disses efterladte. Det er

ligeledes en forudsætning, at gaven er oppebåret én gang for alle og ikke har

karakter af vederlag, samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens

initiativ.

2)

Hædersgaver udbetalt

i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hæders- gaver til

danske sømænd og fiskere og deres efterladte.

3)

Hædersgaver udbetalt

i henhold til lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske

søfarende og fiskere og deres efterladte.

4)

Hædersgaver udbetalt

i henhold til lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til

efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940.

5)

Hædersgaver, der i

henhold til lov udbetales til sårede og til efterladte efter faldne af hær og

flåde ved begivenhederne den 29. august 1943.

6)

Ydelser udbetalt i

henhold til lov nr. 795 af 30. november 1990 om udbetaling af ydelser til

militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele samt

understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk side.

7)

Ydelser udbetalt i

henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til

besættelsestidens

ofre, bortset fra de i nævnte lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i

§§ 19-21 ommeldte invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i

overensstemmelse med reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i

§ 22 ommeldte renteydelser til efterladte.

8)

6)

Invaliditetsbeløb,

invaliditetsydelse, førtidsbeløb, personlige tillæg og helbredstillæg,

bistands- og plejetillæg samt tillæg efter § 62, der udbetales i henhold

til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension

m.v., og personlige tillæg, helbredstillæg, invaliditetstillæg og tillæg

efter

§ 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension.

9)

7)

Ydelser

efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

af udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækning af nærmere bestemte

udgifter for modtageren, ydelser efter § 31, stk. 5, § 78,

stk. 7, og § 84 i lov om social service, ydelser efter § 34 i

lov om aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i

det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens

§ 34, ydelser efter § 28 a i integrationsloven, andre ydelser efter

integrationsloven, i det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp

ydet efter lovens § 28 a, ydelser efter lov om specialpædagogisk støtte

ved videregående uddannelser, ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter § 82 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, i det omfang modtageren er omfattet af lovens

§ 2,

nr. 4 eller nr. 5, samt ydelser efter lov om repatriering.

10)

Understøttelser, der

udbetales i henhold til fundatsen for Hvide Sande Fondet.

11)

Beløb, der af kommunen

ydes som lommepenge eller til beklædning til børn og unge under 18 år, som er

anbragt uden for hjemmet, jf. lov om social service § 40, stk. 2,

nr.

11, i det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Skattefriheden

omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering af personligt arbejde på

opholdsstedet

m.v.

12)

Beløb udbetalt én gang

for alle i henhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse

fra

udlandet modtagne erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for

legemsskade eller krænkelse af den personlige frihed.

13)

Beløb, der hidrører

fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt

indekstillæg hertil, for så vidt indskuddet vedrører lejligheder, der

omfattes

af de i lov om almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.

14)

Børnetilskud og ydelser

omfattet af §§ 10 a og 10 b i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af

særlige

bidrag som nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11,

stk. 1, 3. pkt.

15)

Udetillæg,

hjemflytningstillæg og bosættelsespenge, som oppebæres af danske

statsborgere,

der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre

lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af

tjenesten

i udlandet. Beløb, der af Europa-Kommissionen er udbetalt til personer, der

af

den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste ved

Europa-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med

udstationeringen.

16)

Naturalydelser og

kostpenge, der ydes værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret i den

periode,

der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i

den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder

naturalydelser

og kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.

17)

Erstatninger, der

udredes i henhold til forligsaftale af 5. november 1969 mellem det svenske

aktieselskab Astra og repræsentanter for neurosedynskadede børn.

18)

Statslig godtgørelse

til hiv-smittede personer eller disses efterladte, når godtgørelsen ydes i

sammenhæng

med, at de pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er

smittet

af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt støtte, der

udbetales af Blødererstatningsfonden til blødere, der efter behandling med

blodprodukter ved danske sygehuse er blevet konstateret hiv-smittede, eller

til

disses efterladte.

19)

Hæderspriser, der

udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af

mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller

er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af

modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler,

legater

samt kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når

hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens

kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som

et

uansøgt engangsbeløb.

20)

Engangsbeløb, der

udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32, stk. 7 eller

8,

eller § 36, stk. 4 eller 5, i lov om sikring mod følger af

arbejdsskade.

21)

Præmie efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 k eller § 75 c, stk. 10-13.

22)

Ydelser til en person

fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren,

og

hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra

en fond m.v., der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes

dog

til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000

kr.

23)

Eftergivet studiegæld

efter kapitel 3 i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om

eftergivelse

af studiegæld samt for meget ud betalt uddannelsesstøtte, der eftergives

efter

lov om statens uddannelsesstøtte.

24)

Elevstøtte ydet i

henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten modtages, opfylder

aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension,

som

modtager eller får forskud på førtidspension, eller som modtager

invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg i henhold til § 6,

stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social

pension og andre love. (Førtidspensionsreform).

25)

Bidrag efter lov om

hjemmeservice.

26)

Værdien af eget

arbejde samt en i den forbindelse ikke-realiseret avance ved udtagning af

varer

og tjenesteydelser fra ejerens virksomhed, når arbejdet udføres på egne

formuegoder til privat brug for den pågældende.

27)

Naturalydelser og

kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i

medfør

af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

28)

Findeløn og

godtgørelser, som udbetales i henhold til lov om hittegods eller

bestemmelserne

om danefæ og danekræ i museumsloven, samt dusører og belønninger for indsats

for at redde mennesker eller medvirken til at opklare eller forhindre en

forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke hører til den pågældendes

erhverv.

§ 7 A.

Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:

1)

Værdien af den ret,

som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter-

eller

datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i

selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10

pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke

kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5

år

efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset

reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i

kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, når der er ydet henstand med

betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13

a,

stk. 1. Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den

pris, som den ansatte har erhvervet dem for.

2)

Værdien af udbytteandele

eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller ansatte i

selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier.

lndkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på et grundbeløb på

12.450 kr. årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke

kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7

år

efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset

reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i

kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, når der er ydet henstand med

betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13

a,

stk. 1. Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

3)

Værdien af

udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af

obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de

ansatte overstiger et grundbeløb på 2.800 kr., skal virksomheden for den

ansatte senest en måned efter tildelingen af obligationerne til statskassen

indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi

overstiger

et grundbeløb på 2.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske

overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år

efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er

endvidere en betingelse, at værdien af obligationen inklusive afgift efter 2.

pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan fradrage

en eventuel afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at adgangen til at

erhverve

aktier eller obligationer står åben for alle ansatte i virksomheden.

Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Det

er endvidere en betingelse, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat

i

uopsagt stilling i virksomheden. Det gælder dog ikke for medarbejdere, der er

ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til

pensionering. Endvidere kan ordningerne efter stk. 1 omfatte

medarbejdere,

som er opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund af virksomhedens aktivitet,

men som forventes genansat (sæsonarbejdere). For ordninger omfattet af

stk. 1, nr. 1 og 2, gælder det endvidere, at medarbejderaktierne skal

have

samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, og at

medarbejderaktierne ikke må udgøre en særlig aktieklasse.

Stk. 3.

Stk. 1, nr. 1, 3. pkt., og nr. 2, 3. pkt., gælder ikke ansatte, der

hverken er eller inden for de seneste 2 år før tildelingen har været omfattet

af kildeskattelovens § 1 eller kildeskattelovens § 2 af den

indkomst,

der ligger til grund for den ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen.

Stk. 4.

Af den i

stk. 1, nr. 3, omhandlede afgift tilfalder 1/3 den kommune, hvortil den

afgiftspligtige svarer kommuneskat efter § 2 i lov om kommunal

indkomstskat ved begyndelsen af det kalenderår, hvori udbytteandelen er

udredet. Er den afgiftspligtige ikke pligtig at svare kommuneskat som nævnt i

1. pkt., tilfalder andelen af afgiften den kommune, hvori ansættelsen til

statsskat finder sted. Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om

kommunal indkomstskat. Ved eventuel nedsættelse af afgiften eller ved delvis

uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen og

kommunen tilfaldende andele af afgiften. Afgiftsbeløbet er den ansattes

indkomstopgørelse uvedkommende.

Stk. 5.

8)

Det

er betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at oplysninger herom

forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor eller advokat om

rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til told- og

skatteforvaltningen senest den 20. januar i året efter udlodning m.v. efter

stk. 1, eller hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den

følgende mandag. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Told-

og

skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt.

§ 7 B.

Beløb, som Garantifonden for indskydere og investorer udbetaler til et

institut

som fastsat i lov om en garantifond for indskydere og investorer § 3 til

hel eller delvis udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse

med

overdragelse af aktiver og passiver fra et institut til et andet institut,

medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der

er dækket af et tilskud eller en garanti fra Garantifonden for indskydere og

investorer, kan derefter ikke anses for en del af det overtagende instituts

anskaffelsessum for de overtagne aktiver.

Stk. 2.

Såfremt

Garantifonden for indskydere og investorer har udbetalt beløb omfattet af

stk. 1 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb

omfattet af stk. 1, og et overdragende institut omfattet af stk. 1

påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres

til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller

senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan

føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.

§ 7 C.

Tilskud efter lov om statstilskud til produktudvikling samt beløb, der efter

lov om »Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling« ydes i form af

tilskud eller gældsnedskrivning, medregnes ikke til den skattepligtige

indkomst.

§ 7 D.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles lån, der ydes efter

§ 2, stk. 7, i lov om VækstFonden, og som kun er

tilbagebetalingspligtige i tilfælde af kommerciel udnyttelse af projektet,

som

lån.

§ 7 E.

Tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning

og

bevaring af bygninger og bymiljøer til bygningsarbejder på fredede og

bevaringsværdige bygninger medregnes ikke til modtagerens skattepligtige

indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme

formål.

Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet,

kan

ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af

grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til

anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab

ved afståelse af ejendommen.

Stk. 2.

8)

Hvis der til et bygningsarbejde på en fredet eller bevaringsværdig bygning er

ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1, kan

Skatterådet tillade, at andre tilskud, der ydes til det samme

bygningsarbejde,

skattemæssigt behandles efter reglerne i stk. 1.

§ 7 F.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1)

boligstøtte ydet

efter lov om individuel boligstøtte samt efter § 19 i lov om boliger for

ældre og personer med handicap,

2)

støtte ydet efter

§ 37, stk. 1, 2 og 4, § 40, stk. 1 og 2, § 44,

stk. 2, § 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 47,

stk. 1, § 62, stk. 2 og 3, og § 74 a i lov om byfornyelse

og boligforbedring og § 62, § 134, stk. 1, § 145,

stk. 3, §§ 148-150, § 151, stk. 2 og 5, § 153,

stk. 1 og 3, § 154, stk. 1, § 161, stk. 1,

§ 168,

stk. 4 og 5, § 169, stk. 1, og § 174, stk. 4, i lov

om

byfornyelse samt § 14, § 26, stk. 1, § 53, stk. 3,

§ 63, stk. 3, § 67, § 68, § 69, stk. 1,

§ 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1, § 77,

stk. 5 og 7, og § 78, stk. 1, i lov om byfornyelse og

udvikling

af byer,

3)

tilskud efter lov om

statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme,

4)

tilskud efter lov om

statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger,

5)

tilskud efter lov om

statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger,

6)

9)

tilskud,

som i medfør af § 9, stk. 2, i lov om jordfordeling og offentligt

køb

og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.

(jordfordelingsloven)

ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne,

7)

tilskud til

bygningsejere til installationsarbejder som nævnt i § 4, stk. 1,

nr.

1, i lov om Elsparefonden,

8)

tilskud til

forbrugere ved køb af nye energieffektive apparater og udstyr som nævnt i

§ 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i lov om Elsparefonden,

9)

beløb, der i henhold

til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af

forurenede ejendomme,

10)

beløb, der udbetales

af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til

oprensning m.v. af forurenede ejendomme,

11)

tilskud til forbrugere

ved køb af nye energieffektive produkter samt installation af disse som nævnt

i

§ 1, stk. 2, nr. 2, i lov om statstilskud til produktrettede

energibesparelser.

12)

Beløb, som sælgeren af

en fast ejendom betaler til køberen til hel eller delvis dækning af præmie

for

ejerskifteforsikring i medfør af § 2, stk. 3, i lov om

forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Stk. 2.

Den del af

udgifterne, som svarer til tilskud m.v., der er skattefri efter stk. 1,

kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af

grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til

anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved

afståelse af fast ejendom.

Stk. 3.

Tilskud,

der er ydet til nedsættelse af lejeforhøjelsen i henhold til lov om privat

byfornyelse § 6 a eller i henhold til lov om byfornyelse § 106,

skal

ikke medregnes til lejerens skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

Kompensation i henhold til lov om statstilskud til fremme af tilslutning til

kulkraftvarme skal ikke medregnes til forbrugerens skattepligtige indkomst.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den del af udgifterne, som

svarer

til kompensation, som er skattefri efter 1. pkt.

§ 7 G.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udlodning af beløb fra en

andelsboligforening til andelshaverne, i det omfang beløbet hidrører fra et

tilskud i henhold til byfornyelses- og boligforbedringslovens

§ 56,

stk. 1, eller saneringslovens § 64 c eller lov om byfornyelse

§ 161, stk. 1.

§ 7 H.

Personer, der som led i et ansættelsesforhold modtager vederlag i form af

aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, skal ikke

medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt

betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelsen i

stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt,

hvor den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe- eller

tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier foreligger,

dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den

modtagne aktie, køberet eller tegningsret. Vurderingen af, om betingelserne i

stk. 2, nr. 3, 4, 6 og 7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det

tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie,

køberet eller tegningsret.

Stk. 2

. Skattefriheden

efter stk. 1 af et vederlag er betinget af:

1)

At den ansatte og det

selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne

bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt

identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en

købe-

eller tegningsret, i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves

aktier, den nominelle størrelse af aktien eller den nominelle størrelse af

den

aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til. Er der stillet vilkår

for

vederlagets erhvervelse, herunder givet den ansatte en valgmulighed inden for

et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår

fremgå af aftalen.

2)

At den ansatte i

samme år enten

a)

modtager aktier og

købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke

overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, eller

b)

modtager købe- eller

tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end

markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve

eller tegne, og aktier, hvor værdien heraf ikke overstiger 10 pct. af den

ansattes årsløn.

3)

At aktierne,

køberetterne eller tegningsretterne ydes af det selskab, hvor personen er

ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4)

At de modtagne

aktier, køberetter eller tegningsretter er aktier i det selskab, hvor

personen

er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve

eller

tegne aktier i de nævnte selskaber.

5)

At aktier, der

modtages af ansatte, herunder aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i

henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, ikke udgør en særlig

aktieklasse.

6)

At der ikke kan ske

overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter. Det anses ikke for en

overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet. Kravet om uoverdragelighed anses

for opfyldt, hvor retten kan overgå ved arv.

7)

At modtagne

køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har

ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.

Stk. 3

. Såfremt en

tegningsret omfattet af stk. 1 udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel

beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af

modtagne

aktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller

tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den ansatte

har

erhvervet dem for.

Stk. 4

. Når en ydelse

af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier er omfattet

af

reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages fradrag efter

statsskattelovens

§ 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier, køberetter eller

tegningsretter, der er skattefri efter stk. l. Ved afståelse af aktier

m.v., der er skattefri for modtageren efter stk 1, og afståelse af aktier til

opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter

stk. 1, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab efter

aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået

til

handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Stk. 5.

8)

Revisor eller advokat for det

selskab, hvor modtageren er ansat, skal, når der er indgået en aftale som

nævnt

i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder betingelserne i

stk. 2. Attesten skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvor den

faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger, såfremt denne oplysning ikke

fremgår af aftalen. Består vederlaget af aktier, der ikke er børsnoterede,

skal

attesten tillige indeholde oplysning om aktiens handelsværdi på det i 2. pkt.

nævnte tidspunkt. Består vederlaget af købe- og tegningsretter, der ikke er

børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra a, skal attesten

tillige indeholde oplysninger om købe- eller tegningsrettens handelsværdi på

det i 2. pkt. nævnte tidspunkt. Består vederlaget af købe- eller

tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2,

nr.

2, litra b, skal attesten tillige indeholde oplysning om den faktiske

udnyttelseskurs i henhold til købe- eller tegningsretten og om markedskursen

på

det i 2. pkt., nævnte tidspunkt af den aktie, som købe- eller tegningsretten

giver ret til, såfremt aktien ikke er børsnoteret. En kopi af aftalen med den

afgivne attest skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest samtidig

med indgivelse af selskabets regnskab efter skattekontrollovens § 3,

stk. 2, for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de

modtagne aktier m.v. Udløber selskabets regnskabsår i perioden den 1. august

-

31. december, skal kopien m.v. dog indgives senest den 20. januar i det

efterfølgende år eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, den

følgende

mandag.

Stk. 6.

Hvis en

køberet, der er omfattet af reglerne i stk. 1-5, udnyttes ved kontant

udbetaling til den ansatte af køberettens værdi (differenceafregning), finder

reglerne i § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28, stk. 1, 5.

pkt., ikke opfyldt, finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens

§ 4, dog anvendelse. Endvidere finder reglerne i § 28 anvendelse

for

købe- og tegningsretter omfattet af reglerne i stk. 1-5, såfremt den

ansattes skattepligt her til landet ophører, jf. § 28, stk. 4 og 5.

Stk. 7

. 1 tilfælde, der

er omfattet af stk. 1-5, finder reglerne i § 16 eller § 28,

jf.

statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 6.

Stk. 1-5

finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af

§ 7 A.

Stk. 8

.

Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om anvendelsen

af reglerne i stk. 1-5.

Stk. 9

.

Skatteministeren fremsætter forslag om en revision af reglerne i

stk. 1-5

i folketingsåret 2006-07.

§ 7 I.

Beløb, der af staten udbetales som inflationsgaranti i forbindelse med

Danmarks

Skibskreditfonds udstedelse af indeksregulerede obligationer til finansiering

af ny- og ombygning af skibe, er skattefri for låntager.

§ 7 J.

Afdragsbidrag, der efter § 13 i lov om refinansiering af realkreditlån

m.v. i landbrugsejendomme og §§ 2 b-d i lov om indeksregulerede

realkreditlån af staten ydes til jordbrugslån, er skattefri for låntager.

Afdragsbidrag ydet i henhold til § 6, stk. 1, jf. stk. 3, i

lov

nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond er ligeledes

skattefri for låntager.

§ 7 K.

Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet,

Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for

modtageren,

i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem

Danmark og studiestedet. Legater, som er betinget af, at de anvendes til

studierejser i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes ikke ved

indkomstopgørelsen

for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger

til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet, jf. stk. 2.

Stk. 2.

8)

Ved befordring i egen bil eller motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige

udgifter til rejse på grundlag af satsen, som Skatterådet fastsætter efter

§ 9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter. For sædvanlige

omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet i udlandet

kan

satserne i § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske

udgifter.

Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger til

kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet

på

studiestedet.

Stk. 3.

Legater til

dækning af dokumenterede udgifter i forbindelse med studierejsen i udlandet,

Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri, når de udgifter, der dækkes, er

betaling af undervisning, deltagerafgifter og lign., herunder betaling for

kurser i studiestedets sprog.

Stk. 4.

Legater er

indkomstskattefri, såfremt de er betinget af, at de anvendes til dækning af

omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere

uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier.

Stk. 5.

8)

Legater er indkomstskattefri, når de ydes til en stipendiat under

midlertidigt

ophold her i landet, såfremt stipendiaten, når denne påbegynder opholdet her

i

landet, både var statsborger og hjemmehørende i et udviklingsland.

Skatterådet

fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse skal anses for

udviklingslande.

Stk. 6.

Stipendier

i øvrigt efter lov om statens uddannelsesstøtte er ikke indkomstskattefri.

Stk. 7.

Udgifter,

som dækkes af et indkomstskattefrit legat som nævnt i stk. 1, 3, 4 og 5,

kan ikke fradrages eller afskrives i den skattepligtige indkomst.

Skattefriheden for ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang

udgifterne kan dækkes af den skattefri del af legater.

§ 7 L.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomst omfattet af

kildeskattelovens § 48 E, stk. 4 og 5, medregnes ikke beregnede

bidrag

omfattet af indeholdelsespligten i § 11, stk. 9, i lov om en

arbejdsmarkedsfond for personer, der er omfattet af bidragspligten efter

lovens

§ 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 2.

8)

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på beregnet pensionsopsparing

opkrævet

efter § 17 b, stk. 1, og indbetalt pensionsopsparing efter

§ 17

b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 5 af 4. januar 2001, henholdsvis efter § 17 f, stk. 1 og 3, i

samme lov, jf. dog 2. og 3. pkt. Der bortses ikke fra beregnet

pensionsopsparing, der udbetales i medfør af § 17 c, stk. 5, 2.

pkt.,

og § 17 d, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og i medfør af § 17 i,

stk. 2, i samme lov. Såfremt told- og skatteforvaltningen i medfør af

§ 17 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, eller § 17 f, stk. 6, i

samme lov ikke foretager opkrævning af restbeløb eller udbetaling af

overskydende

beløb i forbindelse med ændring af den skattemæssige opgørelse for 1998

henholdsvis 2001 og senere år, bortses alene fra de beregnede beløb i de

skattemæssige årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning på

særskilte

konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 7 M.

8)

Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer

eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i

foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden

er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som

modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke

overstiger

satser, der fastsættes af Skatterådet.

Stk. 2.

Godtgørelser, der udbetales af hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel,

der deltager i hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når

godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.

§ 7 N.

(Ophævet)

§ 7 O.

Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2:

1)

Gave- og legatbeløb,

der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle

fonds

og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet

udelukkende

har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog

§ 7,

nr. 19.

2)

Beløb efter § 16

G, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder

arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af

arbejdsgiveren præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes

efter pensionsbeskatningslovens § 24.

3)

Vederlag for

afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf.

afskrivningslovens § 40, stk. 9, jf. stk. 3.

4)

Den skattepligtiges

indkomst i et indkomstår fra et af den skattepligtige udført opfinderarbejde,

arbejde af litterær karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig

karakter, som efter at være nedsat med arbejdsmarkedsbidrag overstiger et

sammenligningsbeløb. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold.

Indkomsten må ikke hidrøre fra stipendier eller legater.

Sammenligningsbeløbet

opgøres som 25 pct. af gennemsnittet af den pågældendes indkomst, jf. 6.-10.

pkt., i de 3 år, der ligger umiddelbart forud for det år, hvori de i 1. pkt.

nævnte indtægter erhverves. Hvis den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1.

pkt. nævnte indkomst erhverves, er mindre end det anførte gennemsnit,

forhøjes

sammenligningsbeløbet med forskellen. Indkomsten i hvert af de tre år, der

indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som indkomstårets skattepligtige

indkomst. Hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, forhøjes den

skattepligtige indkomst med virksomhedsindkomsten, jf.

virksomhedsskattelovens

§ 6, hvis denne er positiv, eller nedsættes, hvis denne er negativ.

Forhøjelsen skal dog ikke ske med virksomhedsindkomst, som i et af de tre år

er

overført til skattepligtig indkomst. Hvis den skattepligtige foretager

henlæggelser til konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22

b,

eller indkomstudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 d, forhøjes

den

skattepligtige indkomst med disse. Forhøjelsen sker dog ikke med

henlæggelser,

der er hævet i et af de tre år. Den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1.

pkt. nævnte indkomst erhverves, opgøres uden hensyn til denne indkomst, men i

øvrigt på grundlag af den skattepligtige indkomst med regulering for

virksomhedsindkomst og henlæggelser til konjunkturudligning efter § 22

b,

og indkomstudligning efter § 22 d.

Stk. 2.

Af den del

af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb

på 7.900 kr., medregnes 85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet

reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 7 P.

(Ophævet)

§ 7 Q.

10)

Til den skattepligtige indkomst medregnes

ikke:

1)

Godtgørelse efter

skatteforvaltningslovens § 33 A samt renter efter samme lovs § 33

F,

stk. 2 og 5.

2)

Beløb, som betales

til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens kapitel

19

til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. Det gælder dog

ikke,

i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre

godtgjorte

udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i

sagen, eller i det omfang beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens

retlige

interesse i sagen.

Stk. 2.

Beløb, som

er nævnt i stk. 1, nr. 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige

indkomst, medmindre yderen er en fond eller forening m.v., der efter

lovgivningens almindelige regler har fradrag for udlodninger eller

uddelinger.

Ydes beløbet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om

personligt arbejde i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig

bistand m.v., og fradrager arbejdsgiveren m.v. beløbet i sin skattepligtige

indkomst, medregnes beløbet til modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Udgifter

til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. I øvrigt

kan udgifter, hvortil der kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens

kapitel 19, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 7 R.

Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B,

gevinst

og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt

gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i

forbindelse med en opsparingsordning, som er oprettet i henhold til lov om

boligopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Der skal

ske genbeskatning efter stk. 3 i følgende tilfælde:

1)

Ved udbetaling af

indeståendet, uden at de frigivne beløb skal anvendes til formål som nævnt i

§ 2 i lov om boligopsparing.

2)

Efter udløbet af 10-års-perioden,

jf. § 4, stk. 2, i lov om boligopsparing.

3)

Ved opsparerens

konkurs, jf. § 5, stk. 3, i lov om boligopsparing.

4)

Når det opsparede

beløb frigives på grund af opsparerens død, jf. § 5, stk. 4, i lov

om

boligopsparing.

5)

Når det opsparede

beløb frigives under skifte af ægtefællers fællesbo, jf. § 5,

stk. 4,

i lov om boligopsparing.

6)

Når opsparerens

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning

til udlandet, jf. § 5, stk. 3, i lov om boligopsparing.

7)

Når opspareren bliver

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne

i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. § 5, stk. 3, i lov om

boligopsparing.

Stk. 3.

I tilfælde

som nævnt i stk. 2 medregnes renter, udbytter efter § 16 A,

afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i

kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab, der skyldes

kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i den

skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er

indtrådt. Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert

år

fra udløbet af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket,

og

indtil udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er

indtrådt.

Beløbet efter 1. pkt. kan dog ikke være negativt.

§ 7 S.

Tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af

støj

fra jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Tilskud,

der ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder til

foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje, medregnes ikke til den

skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Hvis der

til foranstaltninger til begrænsning af støj er ydet offentligt tilskud, der

omfattes af bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2, behandles andre

tilskud, der ydes til de samme foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne

i

stk.1 eller stk. 2.

Stk. 4.

Den del af

udgifterne til foranstaltninger til begrænsning af støj, som dækkes af

tilskudsbeløb efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen

eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger

og

medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.

§ 7 T.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udbetalinger m.v. fra stater,

fonde, organisationer m.v., såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske

overgreb mod personer under Anden Verdenskrig.

§ 7 U.

Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der

ydes

i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse

med

arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den

skattepligtige

indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af

indkomståret

overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en

forudsætning

for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven,

godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der

foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet

træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af

stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket

modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens

almindelige regler.

Stk. 2.

For

fratrædelsesgodtgørelser er det en betingelse for skattefriheden efter

stk. 1, at

1)

den skattepligtige

person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i

den

udbetalende virksomhed, og at

2)

godtgørelsesbeløbet

udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.

Stk. 3.

For gaver

og gratialer, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i

virksomheden, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5.

Stk. 4.

For gaver

og gratialer, der ydes i forbindelse med en virksomheds jubilæum, er det en

betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1)

virksomheden har

bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, og at

2)

virksomheden

beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige

fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til

deltidsansatte medarbejdere.

§ 7 V.

For modtagere af uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg

fradrages

på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf.

fondsbeskatningslovens

§ 4, stk. 3, 2. pkt., udskydes beskatningstidspunktet for

uddelingen

tilsvarende.

§ 7 X.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke tilskud, der ydes og anvendes

i

henhold til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede

private ungdomsboliger.

Stk. 2

. Ved opgørelse

af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov

om

fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private

ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige

regler

fratrukket tilskuddet.

§ 7 Y.

11)

Værdien af kvoter og betalingsrettigheder,

som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A-40 C, og som er tildelt

vederlagsfrit, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige

indkomst.

Stk. 2.

En

forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden den 1. januar 2006, kan

overdrage betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst svarende til

værdien af betalingsrettigheder, som forpagteren har fået tildelt

vederlagsfrit

ved førstegangstildelingen, til bortforpagteren uden skattemæssige

konsekvenser

for forpagteren og bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri, jf.

afskrivningslovens § 40 C. Ved aftaler indgået inden den 1. januar 2006,

hvor forpagteren (primære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en

anden

landbruger (sekundære forpagter), finder reglerne i 1. pkt. tilsvarende

anvendelse ved overdragelse af betalingsrettigheder fra den sekundære

forpagter

til den primære forpagter.

§ 8.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i

forbindelse

med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende

med

det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og

senere

indkomstår.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor den skattepligtige

indkomst opgøres som en procentdel af en forenings formue efter reglerne i

lov

om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages:

a)

løbende provisioner

eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller for sikring af

hans tilgodehavende,

b)

præmier og lignende

løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, og

c)

stiftelsesprovisioner,

engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender

eller kaution, som nævnt under a) og b), såfremt løbetiden er mindre end 2

år.

Stk. 4.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til

repræsentation

dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. Reglen i

1.

pkt. omfatter dog ikke den skattepligtiges udgifter til udenlandske

forretningsforbindelsers rejse og ophold, når udgifterne afholdes med det

formål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet.

§ 8 A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det

godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner

m.v.,

hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt

øjemed

til fordel for en større kreds af personer. Det er en forudsætning for

fradrag,

at gaven til den enkelte forening, stiftelse, institution m.v. i det

pågældende

indkomstår har andraget mindst 500 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes

for

det beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen

overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på

3.900 kr., som reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2.

Den i

stk. 1 omhandlede fradragsret er betinget af, at told- og

skatteforvaltningen

for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening

m.v.

som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i

stk. 1. Godkendelse kan første gang meddeles med virkning for gaver ydet

i

kalenderåret 1960. Andragende om godkendelse for 1961 og følgende kalenderår

skal fremsættes inden den 1. oktober i det kalenderår, for hvilket

godkendelsen

første gang skal have virkning.

Stk. 3.

12)

Gaver, der er fradraget efter § 8 S, kan

ikke fradrages efter stk. 1 og 2.

§ 8 B.

8)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til

forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges

erhverv,

bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2,

efter

den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de

er

afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de

følgende

4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af

en

igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før

den

skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det

indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og

med

dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab.

Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller

afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.

Stk. 2.

Ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til

efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv.

Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet,

afskrives de over en årrække efter regler, der fastsættes af

skatteministeren.

Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt,

overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig

erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning efter dette stykke,

men

med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente-

og

udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af

overskuddet. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at udgifter som

omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den

erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne

taler derfor, kan told- og skatteforvaltningen desuden tillade, at udgifter

som

omhandlet i 3. pkt. fradrages på én gang.

Stk. 3.

Uanset

stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og

lignende

driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter loven

om skattemæssige afskrivninger m.v.

§ 8 C.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udlodninger efter

lov om gevinstgivende spilleautomaters § 25, stk. 1, 1. pkt. Det

samme gælder for overførsler efter lov om gevinstgivende spilleautomaters

§ 25, stk. 1, 2. pkt.

§ 8 D.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for

udgifter til bestikkelse som nævnt i straffelovens § 144 til en person,

der er ansat, udnævnt eller valgt til tjeneste eller hverv ved lovgivende,

administrative og dømmende organer, uanset om det er for Danmark, Færøerne

eller Grønland eller en fremmed stat, herunder lokale myndigheder eller

politiske underafdelinger, eller for en international organisation, som er

dannet af stater, regeringer eller andre internationale organisationer.

§ 8 E.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal landbrugeres fradrag efter

§ 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven for udgifter til bjærgning

og opbevaring m.v. af halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen

benyttes

til fyring i anlæg, som forsyner den private bolig med varme.

§ 8 F.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer,

der

driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, samt

§ 2,

stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de fradrags-

eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes til aktiviteter i

tilknytning til grundforskning og anvendt forskning. Det er en betingelse for

ekstrafradraget, at den pågældende aktivitet efter lov om godkendelse af

visse

forskningsaktiviteter på forhånd er godkendt af forskningsministeren eller

den,

der bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende

aktivitet er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med

henblik på at opnå godkendelse af forskningsministeren eller den, der

bemyndiges dertil.

Stk. 2.

Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke den skattepligtiges adgang til

fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens

almindelige regler. Der indrømmes ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke

der gives ekstrafradrag efter § 8 G, stk. 1 eller 2.

Stk. 3.

Ekstrafradraget efter stk. 1 gives kun for udgifter til aktiviteter, der

er godkendt inden udgangen af 1995.

§ 8 G.

13)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 e, 2 g og 3 a-6, samt § 2,

stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven,

fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i

tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske

forskningsprojekt Eureka eller i tilknytning til den skattepligtiges

deltagelse

i EU-forskningsprojekterne Esprit, Brite eller Race. Det er en betingelse for

ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt ved udgangen af

indkomståret er godkendt som enten Eureka-projekt af Teknologistyrelsen eller

som Esprit-projekt, Brite-projekt eller Race-projekt af Europa-Kommissionen.

Det er endvidere en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden

for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse

fra Teknologistyrelsen, henholdsvis EU.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er

skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 e, 2

g

og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er

skattepligtige

efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de

udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det

fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka, i programmer under Nordisk

Industrifond, i EU-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets

aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling eller i EU-programmet

Thermie. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende

forskningsprojekt på forhånd er godkendt af industriministeren eller den, der

bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende

forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt enten som

Eureka-projekt

af Erhvervsfremmestyrelsen, som projekt af Nordisk Industrifond eller som

EU-projekt

af Europa-Kommissionen. Det er endelig en betingelse for fradraget, at

udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med

henblik på at opnå godkendelse af Erhvervsfremmestyrelsen, Nordisk

Industrifond

eller Europa-Kommissionen.

Stk. 3.

Ekstrafradraget efter stk. 1 og 2 berører ikke den skattepligtiges

adgang

til fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens

almindelige regler.

Stk. 4.

Ekstrafradraget efter stk. 1 ydes kun på grundlag af udgifter, der er

afholdt til projekter, der er godkendt inden udgangen af 1989.

Stk. 5.

Ekstrafradraget efter stk. 2 ydes kun på grundlag af udgifter, der er

afholdt til projekter, der er godkendt inden udgangen af 1995.

Stk. 6.

Industriministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan fastsætte nærmere

regler for gennemførelsen af den i stk. 2 nævnte forhåndsgodkendelse af

projekter.

§ 8 H.

13)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2

a, 2 d-2 e, 2 g og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, fradrage

gaver, som det godtgøres at selskabet har ydet til almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der

anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning.

Foreningerne, stiftelserne og institutionerne skal være hjemmehørende her i

landet.

Stk. 2.

14)

Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at

Danmarks Forskningspolitiske Råd for det kalenderår, hvori gaven ydes, har

godkendt den pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget

til

at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for

anden

administrativ myndighed.

§ 8 I.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til

undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering af en

erhvervsvirksomhed

eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.

Stk. 2.

Udgifter

til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt før etableringen af en

erhvervsvirksomhed, kan kun fradrages efter stk. 1, hvis undersøgelsen

er

medvirkende til etablering af erhvervsvirksomheden.

Stk. 3.

Udgifter

efter stk. 1 og stk. 2 kan efter den skattepligtiges valg enten

fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, dog

tidligst

i det indkomstår, hvori etableringen af erhvervsvirksomheden finder sted,

eller

afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår.

Stk. 4.

Udgifter

til repræsentation kan kun fradrages efter reglerne i § 8, stk. 4.

§ 8 J.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til advokat

og

revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed

eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Det samme gælder gebyrer

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Udgifter,

der er afholdt inden etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden,

kan

først fradrages i det indkomstår, hvori etableringen eller udvidelsen af

erhvervsvirksomheden finder sted.

Stk. 3.

Udgifter,

der må anses for tillæg til en købesum eller et fradrag i en salgssum for et

aktiv, kan ikke fradrages efter stk. 1.

Stk. 4.

Udgifter,

der er omfattet af § 8 N, kan ikke fradrages efter stk. 1-3.

§ 8 K.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til

nyplantning af fredskov, fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger

udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i

det

indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen sælges, eller det

tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der endnu ikke er

fradraget

efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen

sker.

Det er en betingelse for fradrag, at det tilplantede areal pålægges

fredskovspligt efter skovlovens bestemmelser herom, og at fredskovspligten

registreres i matrikelregisteret og på matrikelkortet. Udgifter til

genplantning af skov kan fradrages straks.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af

træer,

der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i

kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske fradrages med indtil 20 pct.

årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet

dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Udgifter til

genplantning i skov af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse

som

juletræer eller pyntegrønt, kan dog uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt

ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der

endnu

ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget

eller rydningen sker.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til

anlæg

af læhegn samt supplerende lægivende løvtræplantning, jf. lov om læhegn og

tilskud til læplantning, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i

det

indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov

om læhegn medregnes i den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori

udgifter efter 1. pkt. afholdes.

Stk. 4.

Anskaffelsessummer og afståelsessummer for træer m.v. omfattet af

stk. 1-3

omregnes til kontantværdi.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til plantning på

lejet

eller forpagtet jord. Det gælder dog ikke adgangen til straksfradrag for

udgifter, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1,

2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., samt adgangen til at fratrække udgifter,

der

endnu ikke er fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1, 3. pkt., og

stk. 2, 4. pkt. Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren

eller forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter

stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., i det år, hvori leje- eller

forpagtningsforholdet ophører.

Stk. 6.

Udgifter,

der er fratrukket efter stk. 1-4, medregnes ikke til anskaffelsessummen

ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast

ejendom.

Stk. 7.

Uanset

stk. 1-3 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og

lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov

om skattemæssige afskrivninger m.v.

§ 8 L.

(Ophævet)

§ 8 M.

For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c og e, og § 10 i

lov om en arbejdsmarkedsfond fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det

samme gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme

lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn,

vederlag, honorarer m.v. til den ansatte, bortset fra tilfælde, hvor de

pågældende anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på

Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst og

erhverver

bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk

arbejdsgiver.

Stk. 2.

For

personer omfattet af kildeskattelovens § 1, der efter en eventuel

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i en fremmed stat,

Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i

udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond,

fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. De

pågældende personer gives endvidere ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst

fradrag på 2,5 pct., jf. dog 3. pkt., af vederlag m.v. som nævnt i § 8,

stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en

arbejdsmarkedsfond

med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af

§ 18 i pensionsbeskatningsloven. Såfremt beregningen medfører, at

fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende

indkomstår. Fradraget opgjort efter 2. og 3. pkt. kan sammen med et eventuelt

fradrag efter § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet

reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3.

8)

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter

§ 17

b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 5 af 4. januar 2001, og § 17 f, stk. 1, i samme lov, jf. dog 2.

og 3. pkt. Beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af § 17 c,

stk. 5, 2. pkt., og § 17 d, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og i medfør af

§ 17 i, stk. 2, i samme lov, fragår ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Såfremt told- og skatteforvaltningen i medfør af

§ 17 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, eller § 17 f, stk. 6, i

samme lov ikke foretager opkrævning af restbeløb eller udbetaling af

overskydende beløb i forbindelse med ændring af den skattemæssige

årsopgørelse

for 1998 henholdsvis 2001 og senere år, fragår alene de beregnede beløb i de

skattemæssige årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning på

særskilte

konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 8 N.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i

forbindelse med udarbejdelse af forretningsplan, for hvilke der ydes tilskud

efter § 2, stk. 2, i lov om tilskud til iværksættere.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i

forbindelse

med ordningen med gratis rådgivning før virksomhedsstart, i det omfang der

ydes

tilskud efter § 2 i lov om erhvervsfremme.

§ 8 O.

Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er

tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller

kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales.

§ 8 P.

Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, kan ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst én gang for alle vælge at medregne indkomst

ved

vindmølledriften efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Af den del

af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., medregnes

60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Såfremt

bruttoindkomst ved vindmølledriften medregnes til den skattepligtige indkomst

efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter

forbundet

med vindmølledriften, herunder afskrivninger.

Stk. 4.

Hvis den

skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses

vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private

formål.

Stk. 5.

Hvis den

skattepligtige vælger at medregne indkomst fra vindmølledriften efter

skattelovgivningens almindelige regler i stedet for efter reglerne i

stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende

erhvervsmæssigt benyttet.

§ 8 Q.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer,

der

driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, og

stk. 6,

samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven,

fradrage et beløb svarende til 50 pct. af de fradrags- eller

afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes i forbindelse med et

samfinansieret forskningsprojekt mellem en erhvervsvirksomhed og en offentlig

forskningsinstitution. Der er alene fradragsret for beløb, som virksomheden

ifølge en samarbejdskontrakt med forskningsinstitutionen udbetaler direkte

til

denne. For små og mellemstore virksomheder er der herudover fradragsret for

beløb svarende til de lønudgifter, som virksomheden afholder i forbindelse

med

det konkrete samfinansierede forskningsprojekt. Der er ikke fradragsret, hvis

det samlede beløb efter 2. og 3. pkt. er mindre end 0,5 mio. kr. ifølge

aftalen. Fradragsretten gælder kun for beløb efter 2. og 3. pkt. på i alt

højst

5 mio. kr. inden for et indkomstår. Ekstrafradraget kan kun gives for den

betaling til forskningsinstitutionen eller den lønudgift afholdt af

virksomheden, som er angivet i den aftale, der har været forelagt for

ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller den, ministeren

bemyndiger til at godkende forskningsprojektet. Efter samme vilkår er der

fradrag for samfinansierede forskerskoleaktiviteter.

Stk. 2

. Det er en

betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på

forhånd

er godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller den,

ministeren bemyndiger hertil, inden for en ramme, som afsættes på de årlige

offentlige bevillingslove. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

fastsætter nærmere regler for godkendelsen og administrationen af ordningen,

herunder hvad der i stk. 1 forstås ved små og mellemstore virksomheder.

Stk. 3.

Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke den skattepligtiges adgang til

fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens

almindelige regler. Der er ikke fradragsret, hvis virksomheden får offentligt

tilskud, herunder tilskud fra EU, til forskningsprojektet. Der indrømmes

endvidere ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke der gives ekstrafradrag

efter § 8 F, stk. 1, eller § 8 G, stk. 1 eller 2.

§ 8 R.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor den

faste ejendom er taget i brug, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse

efter byggelovgivningen, kan skattepligtige efter selskabsskatteloven

fradrage

et beløb svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 f i lov om

fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af

17. november 2003 for nyopført fast ejendom, der udelukkende er bestemt til

udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt:

1)

Den skattepligtige

skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte investeringsramme på

1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som

affattet ved lov nr. 1090 af 17. december 2002 eller § 1 c i lov om

fremme

af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17.

november 2003, og sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med

tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af rammen.

2)

Den faste ejendom

skal opføres på den byggegrund, der fremgår af tilsagnet.

3)

Den skattepligtige

skal have opnået byggetilladelse til byggeriet senest 9 måneder efter

modtagelsen af tilsagn om andel i investeringsrammen.

4)

Den faste ejendom

skal ved første ibrugtagning efter, at der er opnået ibrugtagningstilladelse

efter byggelovgivningen, mindst indeholde det antal beboelseslejligheder, der

fremgår af tilsagnet.

5)

Ibrugtagningstilladelse

til byggeriet skal foreligge senest 4 år efter, at der er givet

bygetilladelse.

Stk. 2.

Stk. 1

gælder ikke for skattepligtige, der tillige er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningsloven, samt aktieselskaber omfattet af

selskabsskattelovens § 3 A. Skattepligtige, der tillige er

skattepligtige

efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst fradrage et beløb svarende til det fradrag i beskatningsgrundlaget

efter pensionsafkastbeskatningsloven, som den skattepligtige i det pågældende

indkomstår har foretaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b,

stk. 1-3, ganget med satsen efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 2, stk. 1. Hvis fradraget efter 2. pkt. beregnes på grundlag af

fradraget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b, stk. 3,

fradrages dog et beløb, der ikke tager hensyn til nedsættelsen efter § 5

b, stk. 3, 2. pkt. Ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom

omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b anvender

skattepligtige

som nævnt i 2. pkt. en anskaffelsessum opgjort efter almindelige regler

fratrukket det beløb, som er nævnt i 2. og 3. pkt.

Stk. 3

. Ved opgørelse

af fortjeneste og tab på fast ejendom for skattepligtige, der har fået

fradrag

efter stk. 1, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige

regler fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats,

der

efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, gælder for det indkomstår,

hvori fradraget er foretaget.

§ 8 S.

15)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig

virksomhed,

selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller

§ 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens

§ 1, fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige har

ydet

til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte

driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er

nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der

foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 2.

8)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer,

dødsboer, selskaber og fonde fradrage handelsværdien af gaver i form af

kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande, som giveren har ydet

til

kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte

driftstilskud fra stat eller kommune. Gavens handelsværdi fastsættes af en af

Kulturministeriet udpeget skønsmand. Skønsmandens honorar betales af den

kulturinstitution, der modtager gaven. Hvis gavegiveren selv frembringer

eller

forhandler kunstværker eller kultur- og naturhistoriske genstande, kan dog

alene fradrages de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe

eller

erhverve genstanden. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan

kvalificeres som et kunstværk, indhenter told- og skatteforvaltningen en

vurdering af genstanden fra Akademiraadet. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt

genstanden kan kvalificeres som en kultur- og naturhistorisk genstand,

indhenter

told- og skatteforvaltningen en vurdering af genstanden gennem

Kulturarvsstyrelsen. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan

denne

på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt

tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at

1)

gaven til

kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller

klausulering fra gavegiver,

2)

gaven gives til

kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,

3)

kulturinstitutionen

ønsker at modtage gaven, og at

4)

kulturinstitutionen

indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

Stk. 4.

Det er en

betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at gaven til den enkelte

kulturinstitution i det pågældende indkomstår har en værdi på mindst 500 kr.

Der indrømmes dog kun fradrag for det beløb, hvorved de samlede gaver efter

stk. 1 og 2 overstiger 500 kr. årligt.

Stk. 5.

Fradragsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på tidspunktet for

ydelsen af gaven er nærtstående til medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen

af

kulturinstitutionen, eller af selskaber, som de samme personer eller

nærtstående til disse udøver en bestemmende indflydelse over, jf.

ligningslovens § 2, stk. 2. Som nærtstående anses ægtefælle,

forældre

og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt

slægtskabsforhold.

Stk. 6.

Skattepligtige kan i stedet for fradrag efter denne bestemmelse vælge at

fradrage en gave efter bestemmelserne i § 8 A.

Stk. 7.

Hvis den

skattepligtige efter en anden bestemmelse i skattelovgivningen får eller har

fået fradrag for en del af eller hele værdien af gaven eller de omkostninger,

der har været afholdt for at frembringe eller erhverve kunstværket eller den

kultur- og naturhistoriske genstand, reduceres fradraget efter stk. 1 og

2

tilsvarende.

§ 9.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter

i

forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de

samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.

Grundbeløbet på 3.000 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6,

litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B,

stk. 3.

Stk. 2.

Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke udgifter, som

lønmodtagere kan fradrage efter § 9 B, stk. 3, § 9 C, § 9

D, § 13 og § 16, stk. 12, i denne lov eller § 49,

stk. 1, § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om

beskatningen af pensionsordninger m.v. Udgifter, der er fradragsberettiget

efter stk. 1, § 9 B, stk. 3, og §§ 9 C og 9 D, i

forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet kan ikke

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere, i

det

omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal

medregnes i den danske indkomstopgørelse.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til

repræsentation

dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter.

Stk. 4.

8)

Udgifter, der efter § 9 A, stk. 7, jf. § 9 A, stk. 2,

eller

Skatterådets anvisning kan fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan

indgå i opgørelsen af de samlede udgifter efter stk. 1 med de af

Skatterådet eller i § 9 A, stk. 2, fastsatte satser.

Stk. 5.

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren

påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder

dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller

§ 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller

§ 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved

indkomstopgørelsen,

hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og

4.

pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der

udbetales

til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd

og lignende.

Stk. 6.

Godtgørelser til hotelophold og befordring, der ydes til lægdommere, vidner

og

personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet i henhold

til § 3 i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, medregnes ikke

ved

indkomstopgørelsen.

Stk. 7.

Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i forbindelse med

formidlet

døgnophold omfattet af § 49 i lov om social service samt godtgørelse for

midlertidigt ophold, familiepleje og lign. efter § 91 og § 93,

stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 2. pkt., i lov om social service,

medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog kun den del af

godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes efter lovens

§ 50. Udgifter, der er godtgjort efter 1. pkt., kan ikke fradrages ved

indkomstopgørelsen. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis

formidlet døgnophold udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.

§ 9 A.

Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi

lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt

arbejdssted

ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke

ved

indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er

fastsat

i stk. 2.

Stk. 2.

8)

Følgende satser kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og

småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb:

1)

Ved rejse med

overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 320 kr. pr. døgn til

kost og småfornødenheder. Skatterådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje

satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved overnatning i

lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.

2)

For turistchauffører

med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.

3)

For turistchauffører

med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.

4)

Ved rejser med

overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 137 kr. pr. døgn til

logi, medmindre den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer

eller

personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder

på

luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til

efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Der kan ikke foretages

afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der

anvendes

i forbindelse med logiet, når der modtages godtgørelse med satsen til logi.

Stk. 3.

Satserne i

stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24

af

satserne pr. påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen

efter

stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost

og

aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog

altid

til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25

pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. De

nævnte

grundbeløb i stk. 2 reguleres årligt svarende til den procent, hvormed

reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til

reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes med én decimal. Det således

regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb.

Stk. 4.

Såfremt

arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter

regning, kan arbejdsgiveren til dækning af udgifter til småfornødenheder

udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr.

1,

beregnet for den samlede rejse.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Et

arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i

stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første

12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet i takt med

arbejdets udførelse eller færdiggørelse flyttes over en strækning på mindst 8

km. En ny 12-månedersperiode påbegyndes, når der foretages et

arbejdsstedsskifte.

Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget,

1)

når der skiftes til

en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere

arbejdsplads,

2)

når der skiftes til

et andet arbejdsprojekt eller

3)

ved

arbejdsgiverskifte.

Stk. 6.

Når

tilbagevenden til et arbejdssted ikke var upåregnelig, er det en betingelse

for

arbejdsstedsskifte, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende

sidst har været på arbejdsstedet.

Stk. 7.

Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten

med

standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De

faktiske

udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug.

Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af

stk. 1

efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til

småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3.

pkt.

kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4. Der

kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på

driftsmidler

m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med

satsen til logi.

Stk. 8.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et

midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres

sædvanlige

bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte

satser

i stedet for de faktiske udgifter.

Stk. 9.

Reglerne i

stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der

udbetales

til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd

og lignende. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for

lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner,

råd og lignende.

Stk. 10.

Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af

tilskudsbevillinger

til forskning, som er A-indkomst. Det er en betingelse, at den skattepligtige

på grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende

midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte

på sin sædvanlige bopæl. Der kan alene foretages fradrag, i det omfang de

fradragsberettigede udgifter overstiger grundbeløbet i § 9, stk. 1.

§ 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 11.

16)

Personer, der modtager ydelser efter

§ 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af

stk. 1-9. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i

den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med

standardsatserne. Reglerne i stk. 1-8 finder ikke anvendelse for

personer,

der for et indkomstår har valgt fradrag efter § 9 G ved fangstture i det

pågældende indkomstår.

§ 9 B.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a)

Befordring mellem

sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de

forudgående 24 måneder,

b)

befordring mellem

arbejdspladser og

c)

befordring inden for

samme arbejdsplads.

Stk. 2.

Når der er

forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har

været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny

60-dages-periode.

Stk. 3.

Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt

godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Udbetaler

arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for

befordring foretages efter § 9 C. Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere

fradrage

befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med

kundeopsøgende

aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere

arbejdsgivere

på én gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af, at eventuelle

befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.

Stk. 4.

Reglerne i

stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelser, der

udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg,

kommissioner, råd og lignende.

§ 9 C.

8)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem

og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som

beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en

kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne

takst

lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Stk. 2.

Fradrag kan

dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger

24

kilometer.

Stk. 3.

Udgør

befordringen pr. arbejdsdag til og med 100 kilometer, beregnes fradraget med

den kilometertakst, Skatterådet fastsætter. For befordring herudover beregnes

fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. For

indkomstårene 2004-2006 beregnes fradraget for befordring over 100 km med den

kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges

sædvanlige bopæl er beliggende i en af følgende kommuner: Arden, Bornholms

Regionskommune, Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme,

Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø,

Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nørre Alslev,

Nørre

Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg,

Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen,

Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby,

Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing og Aalestrup. Har den skattepligtige

inden udgangen af indkomståret 2006 opnået ret til fradrag efter 3. pkt., kan

den skattepligtige anvende reglen i 5 år fra det tidspunkt, hvor retten

hertil første

gang opnås, for så vidt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i

en af de kommuner, der er nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for

at

foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.

Stk. 4.

Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og

med

indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som

opgjort efter stk. 1-3 og 9, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en

indkomst, der overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002

yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter

stk. 1-3 og 9, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og maksimumsbeløbet på

6.000 kr. efter 2. pkt. reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0

pct.

pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3.

pkt. opgøres efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra

a,

b, d og e, og § 10, samt ydelser, der udbetales af en

arbejdsløshedskasse

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og 2.

ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som

frivillig sikring efter lovens § 20. Indkomstbeløbet på 136.100 kr.

reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af

stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den normale transportvej

efter stk. 1 fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de

skattepligtige

taler derfor, kan ministeren endvidere fastsætte regler, hvorefter

bestemmelserne i stk. 1-3 fraviges.

Stk. 6.

Modtages

hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse efter § 9,

stk. 5,

kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag

for

godtgørelsen.

Stk. 7.

Har den

skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med

offentlige

eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag

for

befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved

indkomstopgørelsen

medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3

for

den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. 1. pkt. finder

også anvendelse, når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i en

aftale

om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt for skattepligtige, der er

valgt

til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn

eller andre kollektive organer, herunder kommunalbestyrelser. 1. pkt. finder

ligeledes anvendelse for medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse

eller

pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud fra et

arbejdsformidlingskontor.

Stk. 8.

Medlemmer

af Folketinget, ministre og danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan ikke

foretage fradrag efter stk. 1-4 for befordring i forbindelse med

folketingshvervet. Det samme gælder, hvis de ovennævnte anvender et frikort

eller frirejse til offentlige transportmidler i forbindelse med andre hverv

eller andet arbejde.

Stk. 9

. Den

skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage

mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage fradrag for

udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen og

Øresundsforbindelsen.

Fradraget for benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 90 kr.

pr.

passage ved benyttelse af bil eller motorcykel, og med 15 kr. pr. passage for

brugere af kollektiv trafik. Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen

kan

foretages med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og

med

8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Ved samkørsel i bil eller

på

motorcykel kan fradrag efter 1. pkt. alene foretages af den af de samkørende,

som har afholdt udgiften til A/S Storebælts eller Øresundsbro Konsortiet for

benyttelsen af forbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for

passageudgiften fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf,

og

de medkørende har ikke fradragsret for godtgørelsen.

§ 9 D.

8)

Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat

funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem

hjem og arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Den

skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang,

den

overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der

overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal

befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som

udgiften

til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af

eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet.

§ 9 E.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan eksportmedarbejdere uanset

§ 9 A, stk. 7, 4. pkt., foretage fradrag for merudgifter i

forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for

udgifterne.

Det er en betingelse, at den pågældende i indkomståret enten har haft

uafbrudt

ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af

indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.

Stk. 2.

Som

eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse lønmodtagere, der for en

dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til

udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne

aftaler. Bestemmelsen omfatter ikke medarbejdere, der forestår transport af

varer m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset

fra medarbejdervalgte repræsentanter.

Stk. 3.

8)

Fradraget opgøres på grundlag af lønindkomsten for udlandsarbejdet efter de

af

Skatterådet fastsatte anvisninger for fradrag for merudgifter ved lønarbejde

i

udlandet.

Stk. 4.

Den

skattepligtige skal vedlægge selvangivelsen en erklæring fra arbejdsgiveren

om

karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten under

udlandsopholdene.

§ 9 F.

17)

Personer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og som er gift ved udløbet af

indkomståret, kan fradrage et grundbeløb på 22.900 kr. ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end

1

år, er fradraget højst 1/12 af 22.900 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse

skattepligt foreligger. Beløbene på 22.900 kr. reguleres efter

personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og kan ikke overstige sådan

indkomst.

Stk. 2.

Det er en

betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen

af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette indkomstår har opnået

skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens § 10.

Stk. 3.

Stk. 1

og 2 finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse

efter

udlændingelovens § 7.

§ 9 G.

Personer, der ved indkomstårets udløb er, eller som i løbet af indkomståret

har

været registreret som erhvervsfiskere efter fiskeriloven, kan ved opgørelsen

af

den skattepligtige indkomst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved

fangstture

af mindst 12 timers varighed. Fradraget vælges for hele indkomståret og kan

højst udgøre 41.800 kr. årligt.

Stk. 2.

Hvis

fradrag foretages efter stk. 1, kan udgifter i forbindelse med

erhvervelsen af indkomsten som registreret erhvervsfisker ikke fradrages

efter

§§ 9 A-9 D. Der indrømmes heller ikke fradrag efter § 13

eller

efter § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v.,

hvis medlemskabet af fagforeningen m.v. eller arbejdsløshedskassen har

tilknytning til beskæftigelsen som erhvervsfisker. For ansatte fiskere træder

fradraget endvidere i stedet for fradrag efter § 9, stk. 1.

Selvstændige fiskere kan ikke fradrage driftsudgifter, som kan sidestilles

med

lønmodtagerudgifter efter § 9, stk. 1.

§ 9 H.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan dagplejere, der udfører

privat dagpasning omfattet af kapitel 10 i lov om social service eller

kommunalt formidlet dagpleje omfattet af kapitel 4 i lov om social service, i

stedet for at fradrage faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretage et

standardfradrag, jf. stk. 2 og 3. Standardfradraget kan foretages uanset

den beløbsmæssige begrænsning i § 9, stk. 1.

Stk. 2.

Standardfradraget beregnes med den i stk. 3 anførte procent af den

skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. Ved

sammenhængende sygeperioder på mere end 3 måneder inden for et indkomstår

beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90

dage af sygeperioden.

Stk. 3.

For

indkomståret 1998 og til og med indkomståret 2001 udgør procenten 40. For

indkomståret 2002 udgør procenten 42. For indkomståret 2003 udgør procenten

44.

For indkomståret 2004 og følgende indkomstår udgør procenten 46.

§ 9 J.

18)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af

bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om en

arbejdsmarkedsfond

fradrage 2,5 pct., jf. dog stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8,

stk. l, litra a, b, d, e og g, og § 10 i samme lov med fradrag af

bidrag

og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i

pensionsbeskatningsloven. 1. pkt. finder ikke anvendelse for bidragspligtige,

som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som erhverver

bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk

arbejdsgiver. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes

fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.

Stk. 2.

Fradraget

opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 10.

Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af

ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle, kan fradrages i

bidragsyderens skattepligtige indkomst. Bidrag, som i anledning af skilsmisse

eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af børn,

der

ikke opholder sig hos bidragsyderen, kan fradrages i bidragsyderens

skattepligtige

indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene til underhold af den anden

ægtefælle medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst. Bidragene

til

underhold af et barn medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den

del

af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag.

Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når

konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst,

i

det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige

normalbidrags

grundbeløb og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen,

3

gange det månedlige normalbidrags grundbeløb.

Stk. 2.

Fradragsretten for bidrag til underhold af børn er betinget af, at

bidragyderen

har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet. Bidrag for tiden efter

barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets

fyldte 18. år kan fradrages i det omfang, de overstiger et beløb svarende til

det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det

offentlige et beløb til dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses

beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I

det

omfang, beløbet herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den

bidragspligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt.

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på underholdsbidrag

fra

den ene ægtefælle til den anden ægtefælle og til børn, der ikke opholder sig

hos bidragyderen, når ægtefællerne på grund af faktisk adskillelse er ansat

selvstændigt til statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt af det

offentlige.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1 finder, for så vidt angår bidrag i anledning af

separation, kun anvendelse på bidrag, hvis størrelse er fastsat eller ændret

efter ikrafttrædelsen af lov nr. 517 af 19. december 1942. Med hensyn til

bidrag i anledning af skilsmisse finder bestemmelserne kun anvendelse på

bidrag, der er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af

22.

december 1941.

§ 11.

Bidrag til underhold af børn uden for ægteskab kan fradrages i bidragyderens

skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene medregnes til

barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det

af

socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og

bidrag i anledningen af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog

ikke

til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger

for

dåb 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning

af

konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidragsgrundbeløb.

Stk. 2.

Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der påhviler

den

skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige med

hensyn

til det pågældende barn, og af, at barnet ikke opholder sig hos den

skattepligtige. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke

fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages i det

omfang, de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i

§ 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til

dækning

af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de

først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det omfang, beløbet herved anses

at

vedrøre perioder, der omfattes af den skattepligtiges indkomstår 2000 og

senere

indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.

§ 12.

Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet

sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst

efter reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2.

Udgifter

til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages,

hvis

ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse

samfund som godkendt efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for årlige

ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst med

tillæg

af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige

institutioner

indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af

yderens skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000

kr., kan dog fradrages fuldt ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt.

Stk. 3.

8)

Fradragsret efter stk. 2 er betinget af, at told- og skatteforvaltningen

har godkendt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. eller det religiøse

samfund som berettiget til at modtage løbende ydelser med den virkning, at

yderen får fradrag for dem. Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er

hjemmehørende her i landet. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan

godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige og anvender deres midler, herunder de modtagne

ydelser,

til humanitære formål, til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet.

Stk. 4.

Udgifter

til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen udredes i

form

af hel eller delvis fribolig for modtageren. Begrænsningen af fradragsretten

i

stk. 2 finder ikke anvendelse på sådanne ydelser.

Stk. 5.

De i

stk. 4 nævnte ydelser kan ikke fradrages i det omfang, yderen som gave

eller arveforskud har forpligtet sig til at udrede dem til livsarvinger eller

disses ægtefæller. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medfører ingen begrænsning i adgangen til at

fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag.

Stk. 6.

Uanset

begrænsningen i stk. 5 kan der indrømmes fradrag for ydelser som nævnt i

stk. 4, hvis ydelsen tilfalder den skattepligtiges barnebarn. Fradrag

indrømmes endvidere for ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den

skattepligtige samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne ydelser kan

fradrages

med i alt højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er betinget

af,

at en af barnebarnets forældre er afgået ved døden før indkomstårets

begyndelse. Fradrag indrømmes ikke for ydelser, der forfalder til betaling

efter udgangen af det kalenderår, hvori barnebarnet fylder 18 år.

Stk. 7.

Udgifter

til løbende ydelser, som den skattepligtige ifølge en gensidigt bebyrdende

aftale indgået før den 1. juli 1999 har forpligtet sig til at udrede, kan

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgifter til sådanne

ydelser kan dog ikke fradrages, når yderen er forpligtet til at udrede dem

til

selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af den

skattepligtige. Det samme gælder, hvis institutionen m.v. er stiftet af den

skattepligtiges ægtefælle, af disses forældre eller livsarvinger, eller hvis

disse personer har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de

beslutninger,

institutionen m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med

livsarvinger.

§ 12 A.

I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af

ejendomsværdiskatteloven,

såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller

dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der

ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i

ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den

skattepligtige

indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger

250

pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at boligen, der stilles

til

rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige eller

dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse, at en af forældrene,

stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidspensionist,

efterlønsmodtager,

fleksydelsesmodtager eller er fyldt 65 år, for så vidt angår personer, der

den

1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år inden udgangen af indkomståret.

Stk. 2.

Den

skattepligtiges samlever gennem de sidste to år, inden friboligen stilles til

rådighed, sidestilles med en ægtefælle.

§ 12 B.

Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende

aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i

stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der

er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens

varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over

aftaleåret.

Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det

dog

de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.

Stk. 2.

19)

Parterne skal til brug for opgørelsen af den

skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse.

Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt

bebyrdende aftale. Den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet

told-

og skatteforvaltningens prøvelse. Det skal endvidere fremgå af parternes

aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende ydelse. Parterne skal

senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for

det

indkomstår, hvori aftalen indgås, indgive meddelelse til told- og

skatteforvaltningen om den indgåede aftale, herunder oplyse om

kapitaliseringen

og den efter 4. pkt., foretagne fordeling.

Stk. 3.

Parterne,

der har indgået aftale om den løbende ydelse, skal hver især føre en saldo,

hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2,

anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i

det

pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi. Den således

nedskrevne

saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det

indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen

bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til de

skatteansættende myndigheder.

Stk. 4.

Så længe

saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det

indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det

negative

beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende

indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den

skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden

saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages

ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori

den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del

af

saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv,

hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af et sådant

aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget

for

et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40,

stk. 7.

Stk. 5.

Så længe

saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser.

I

det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det

negative

beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det

pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige

indkomst.

Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller

negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af

yderens

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt.

Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er

fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan

afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved

en

afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et

aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og 11 A eller kildeskattelovens

§ 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis

anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne

indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og

yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør,

medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet

anskaffelsessummen

for aktivet til det faktisk betalte beløb.

Stk. 6.

Afstår

modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3.

pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten

til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres

der

ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens

skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved

gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på

overdragelsestidspunktet.

Stk. 7.

Sker den i

stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den

kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og

stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf.

stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst.

Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller

arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på

overdragelsestidspunktet.

Stk. 8.

Sker den i

stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til tredjemand, skal denne

samt

senere erhververe medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de

indkomstår, hvori ydelserne betales.

Stk. 9.

Overdrager

yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen

herfor betalte vederlag på yderens saldo, og stk. 5 finder tilsvarende

anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages

vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Den, der påtager sig

forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag,

yderen betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-4. pkt., og

stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog således at henvisningen til

stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene gælder stk. 5, 1.-4.

pkt.

Stk. 10.

20)

Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for

en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om

denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af

kildeskattelovens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller

selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den

anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller

selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den

kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser,

der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden

af

skattepligten.

Stk. 11.

Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at

udrede

de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som

er

stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller

livsarvinger. Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en

indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v.

træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

§ 13.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til

kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige

sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske

interesser

for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Erstatninger eller

ydelser, der udbetales til medlemmerne af sådanne sammenslutninger, medregnes

til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31.

Stk. 2.

8)

Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at den faglige forening, hvis den

er

indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 8 T, har indberettet

kontingentudgiften til told- og skatteforvaltningen.

§ 14.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i

indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra

ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og

lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Udgifter

til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige

lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til

bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til

ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis

stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2.

pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til

landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Fradrag indrømmes

tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens

§ 4,

nr. 4 og 6-10. Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til ejendomsskatter

på ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat benyttelse, og

som

ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse. Tilsvarende gælder

ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.

4,

9 og 10, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 3.

Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt., gælder ikke i det omfang,

ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret. Der

bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.

§ 14 A.

Beløb, som låntager betaler til et realkreditinstitut efter § 10 b,

stk. 3, 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om

realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november

1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov

nr. 373 af 6. juli 1988, kan fradrages i den skattepligtige indkomst for

indbetalingsåret.

Stk. 2.

Beløb, som

udbetales fra en restgældsreguleringsfond som nævnt i § 23 g,

stk. 1,

i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter

og

§ 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et

finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6.

juli

1988, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 14 B.

21)

(Ophævet)

§ 14 C.

21)

(Ophævet)

§ 14 D.

21)

(Ophævet)

§ 14 E.

21)

(Ophævet)

§ 14 F.

Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan fradrages

bidrag

til en fond, hvis formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer,

der

er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende.

Fonden må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter. Hvis

arbejdsgiveren yder bidraget ved at påtage sig en gældsforpligtelse over for

fonden, fradrages et beløb svarende til fordringens kursværdi ved stiftelsen.

Stk. 2.

Et flertal

af fondsbestyrelsens medlemmer skal vælges af og blandt de af virksomhedens

ansatte, der kan nyde godt af fondens virke.

Stk. 3.

Bidrag til

fonde efter stk. 1 kan ikke fradrages efter reglerne i § 12,

stk. 2.

§ 14 G.

22)

Ejeren af en udlejningsejendom skal ikke

medregne den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, der skal afsættes

efter lejelovens § 63 a eller efter boligreguleringslovens § 18 b,

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder for

godtgørelser, der efter § 4 i lov om kommunal anvisningsret afsættes på

ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter

boligreguleringslovens

§ 18 b.

Stk. 2.

Renter af

beløb, der er bundet efter lejelovens § 63 a eller

boligreguleringslovens

§ 18 b, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Beløb til

vedligeholdelse og forbedring af ejendommen, som fradrages i den årlige

indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter

boligreguleringslovens § 22 a, stk. 2, og udgifter, der afholdes af

beløb, der udbetales af kontoen efter lejelovens § 63 e eller

boligreguleringslovens § 22 b, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige

afskrivninger og til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig

fortjeneste ved afståelse af ejendommen. Udgifter til vedligeholdelse og

forbedring af ejendommen anses for fortrinsvis at være afholdt af de beløb,

der

er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4.

Hvis de

samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af en udlejningsejendom,

som

ejeren har afholdt i et indkomstår, overstiger summen af de fratrukne og

udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende samme indkomstår, anses de i

stk. 3 nævnte beløb for fortrinsvis at være anvendt til forbedring af

ejendommen.

Stk. 5.

Hvis summen

af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende et indkomstår

overstiger de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af

ejendommen

i samme indkomstår, medregnes det overskydende beløb i ejerens skattepligtige

indkomst for dette indkomstår. Beløb, der udbetales efter lejelovens

§ 63

f, eller boligreguleringslovens § 22 e, medregnes i ejerens

skattepligtige

indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt. Det beløb, der

herefter kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt., nedsættes dog først med

et

beløb svarende til de udgifter, der er afholdt til forbedring af ejendommen

efter den 1. januar 1983, i det omfang disse i de enkelte indkomstår har

oversteget summen af de i stk. 3 nævnte beløb og ikke i tidligere

indkomstår er anvendt til nedsættelse af de beløb, der kommer til beskatning

efter 1. og 2. pkt. i disse eller senere indkomstår.

Stk. 6.

Skatteministeren

kan bestemme, at der for ejendomme, der er omfattet af lejelovens § 63 a

eller boligreguleringslovens § 18 b, føres en særlig konto over beløb,

der

anvendes til ejendommens vedligeholdelse og forbedring, og over de beløb, der

er

nævnt i stk. 3 og 5.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om, at Grundejernes

Investeringsfond skal give skattemyndighederne underretning om ind- og

udbetalinger af beløb på ejendommens konto efter lejelovens § 63 a og

boligreguleringslovens § 18 b samt om kontoens indestående. I denne

forbindelse kan skatteministeren fastsætte bestemmelser om, at kontohaverne

skal give Grundejernes Investeringsfond oplysninger om personnummer

(CPR-nr.)

eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (SE- eller cvr-nr.).

§ 14 H.

(Ophævet)

§ 14 I.

(Ophævet)

§ 14 J.

(Ophævet)

§ 15.

Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser

underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de

følgende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i

det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.

Stk. 2.

Hvis en

skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede,

fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab,

der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2,

stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, fra det pågældende og

tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet

formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra den

pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af

nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter

reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden

ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår,

hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Med

gældsnedsættelse

sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller

konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det

beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den

konverterede

fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.

Stk. 3.

Stk. 2

finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en

skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens

gæld

(frivillig akkord).

Stk. 4.

Stk. 2

finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af

en

fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et

selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

1)

Af kreditor for

fordringen eller kreditors ægtefælle.

2)

Af et selskab, hvori

kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder

over

mere end 50 pct. af stemmerne.

3)

Af en person, som

alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over

mere

end 50 pct. af stemmerne.

4)

Af et selskab, der er

koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2.

5)

Af en kautionist for

fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte

tilknytning til kautionisten.

6)

Af en tidligere

kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,

der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller

kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller

kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse

med

kapitalindskuddet.

Stk. 5.

Stk. 4

finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en

samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer. Såfremt

kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af aktier eller

konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk. 2,

sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet

bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med

den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne

kapitalindskud.

Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang,

skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for

nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring,

kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle

medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved

indkomstopgørelsen. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som forskellen

mellem

på den ene side kreditors anskaffelsessum for den pågældende fordring eller

den

anskaffelsessum for regresfordringen, kautionisten ville have efter en

eventuel

kautionsbetaling vedrørende den pågældende fordring, og på den anden side

fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det

foretagne kapitalindskud.

Stk. 6.

For

personer anvendes personskattelovens § 13 og § 13 a og

virksomhedsskattelovens § 13.

Stk. 7.

Såfremt

mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,

eller

et tilsvarende selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 2 A,

stk. 1, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere

end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige

indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den

skattepligtige

indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter,

jf.

stk. 8, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede

driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller

deltagere

ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere

end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt

i

1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet

endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller

foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller

andele eller for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden

økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig

aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25

pct.

af aktiekapitalen. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt selskabet

eller

foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for ændring i ejerforhold til

kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien ikke

har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 8.

Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

1)

renteindtægter og

renteudgifter samt fradrag efter § 6,

2)

skattepligtige gevinster

og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3)

udbytter efter

§ 16 A,

4)

skattepligtig

fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier efter

aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og

5)

de i ligningslovens

§ 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.

Stk. 9.

Stk. 7

og 8 finder ikke anvendelse

1)

på selskaber, hvis

aktier er børsnoterede eller

2)

såfremt den i

stk. 7 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af

kapitalandele m.v. til personer, som er nævnt i lov om afgift af dødsboer og

gaver § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom

eller stedforældre.

Stk. 10.

Såfremt et

selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af

selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ejer 25 pct. eller derover

(moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab

(datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen),

anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i

moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af

stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i

datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets

aktiekapital

eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis

aktier er børsnoterede. Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede

mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori

underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at

anvende

reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på navn.

Hvis

aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at

være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af

stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt.

skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et børsnoteret

selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge at anvende

reglerne

i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse for ikke-børsnoterede moderselskaber og moderforeninger, der

har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden

for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i

datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det

indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten

moderselskabet

efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte

periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende

anvendelse for foreninger.

Stk. 11.

Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.

Stk. 12.

Begrænsningen

i stk. 7,1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den

skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive

nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud hidrørende fra indkomstår,

hvori selskabet i hele indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut,

forsikringsselskab, investeringsforening eller realkreditinstitut eller i

øvrigt udøvede næring ved køb og salg af fordringer eller drev

næringsvirksomhed ved finansiering.

§ 15 A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig

i

egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., jf. dog lov

om

en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Stk. 2.

Lejeværdien

kan dog ikke overstige lejeværdien efter statsskattelovens § 4, litra b,

2. pkt., for indkomståret 2001, medmindre der er sket en ombygning,

tilbygning

eller nybygning af boligen den 1. januar 2002 eller senere, der begrunder en

huslejestigning. I så fald forhøjes lejeværdien med den pågældende

huslejestigning. Hvis den skattepligtige har fået bolig i egen ejendom 1.

januar 2002 eller senere, anvendes lejeværdien i indflytningsåret i stedet

for

lejeværdien i 2001. Hvis der er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning

af boligen, der ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af lejeværdien i

indflytningsåret, og som begrunder en huslejestigning, finder bestemmelsen om

forhøjelse af lejeværdien i 2. pkt. tilsvarende anvendelse.

§ 15 B.

(Ophævet)

§ 15 C.

(Ophævet)

§ 15 D.

(Ophævet)

§ 15 E.

(Ophævet)

§ 15 F.

(Ophævet)

§ 15 G.

(Ophævet)

§ 15 H.

(Ophævet)

§ 15 I.

(Ophævet)

§ 15 J.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme som

nævnt

i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11, der tjener til bolig

for

ejeren, alene foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt

reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige

udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog § 15 K.

Stk. 2.

Stk. 1

gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en

del

af indkomståret.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af en udlejningsejendom

omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 og 7, bortset fra

renter

af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til

realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de

til

ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på særlige

installationer.

Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de

af

ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi

og

den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

Stk. 4.

Deltagere i

et fællesskab som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8, kan

bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og

administrationsbidrag til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens

udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis denne

udelukkende tjener til bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet,

kan deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens

udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del

beregnes

som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne

beboede

lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved

vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

§ 15 K.

For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til lov om

bygningsfredning

og bevaring af bygninger og bymiljøer, kan der foretages fradrag for de

faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen. Ophæves fredningen for en

bygning, kan der foretages fradrag for sådanne udgifter afholdt i resten af

det

indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og i de 5 efterfølgende indkomstår,

jf. dog stk. 3. For vedligeholdelsesudgifter kan der kun foretages

fradrag

efter 2. pkt., i det omfang udgifterne vedrører bygningens ydre fremtræden

(klimaskærmen). 1.-3. pkt. gælder ikke for fredede ejerlejligheder. For ejere

af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.

6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.

Stk. 2.

I det

omfang ejeren af en hidtil fredet bygning forud for ophævelsen af fredningen

har kunnet fratrække istandsættelsesudgifter, kan ejeren efter ophævelsen af

fredningen fortsat fratrække sådanne udgifter, som er afholdt inden

ophævelsen

af fredningen. Ejeren kan desuden efter ophævelsen af fredningen foretage

fradrag for istandsættelsesudgifter vedrørende bygningens ydre fremtræden

(klimaskærmen) ved indkomstopgørelsen for resten af det indkomstår, hvori

fredningen er ophævet, og de efterfølgende 5 indkomstår.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for fradrag efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.,

at

bygningen er udpeget som bevaringsværdig, jf. lov om bygningsfredning og

bevaring af bygninger og bymiljøer § 17 og § 19.

Stk. 4.

For

ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, foretages

fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af

ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den

art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som er

beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

§ 15 L.

(Ophævet)

§ 15 M.

(Ophævet)

§ 15 N.

(Ophævet)

§ 15 O.

Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes

som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i

bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Bundfradraget

kan

dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Af den reducerede lejeindtægt kan

endvidere fradrages 40 pct., som dækker samtlige udgifter m.v., der er

forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger ejeren at foretage fradrag

efter 1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven

for hele indkomståret.

Stk. 2.

Ejere, der

ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til

vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger

efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i

afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14,

stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den

afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de

betalte

ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet

sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte

forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb efter dette stykke kan

ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan

ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.

§ 15 P.

Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til

beboelse,

kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af

bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen

årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private

andelsboligforeninger

anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som

leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom

omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, til beboelse, kan ved

indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4 a,

stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst 24.000 kr.,

jf. dog 5. pkt. For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget

1

1/3 pct. af handelsværdien, jf. § 4 a, stk. 4, 2. pkt., i

ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har

lejet eller ejet lejligheden en del af indkomståret, beregnes der kun

bundfradrag

af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker

samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede

i

forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes

ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af

boligen.

Stk. 2.

Lejere, der

fremlejer lejligheden en del af indkomståret til beboelse, kan ved

indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje. Andelshavere

i

private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og

andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en helårsbolig, som er

omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, der udlejer boligen en del af

indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne

den

del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i

stk. 1, 3. pkt. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende anvendelse.

For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet

lejligheden

eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af

denne

del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige

udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i

forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes

ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i udlejningsperioden.

Stk. 3.

Lejere og

ejere som nævnt i stk. 1 og 2, der ikke anvender bundfradragsreglen i

stk. 1

eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som

nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede

fradragsbeløb

kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter 1.

pkt.,

kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter

stk. 1 eller 2.

§ 16.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon

uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i

stk. 3-13

vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien

af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf.

statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som

led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt

arbejde

i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller

medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre

kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.

Stk. 2.

Udgifter

til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan ikke fradrages ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Tilskud til telefonudgifter anses fortrinsvis

at dække abonnementsudgiften. Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende

telefon uden for arbejdsstedet kan for erhvervsdrivende fradrages efter

reglen

om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a, og for

lønmodtagere fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1.

Stk. 3.

Den

skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved

skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-13, fastsættes til

den

værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i

almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som

arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene

beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende

arbejdsgiver m.v. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af

hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af

disse

goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 3.000

kr., der reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis godernes samlede

værdi i indkomståret overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede

værdi.

Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbet, og værdien

af

disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er

overskredet:

1)

Fri bil, fri

sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.

2)8)

Fri kost

og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte

normalværdier.

3)

Fri telefon, herunder

arbejdsgiverbetalt datakommunikation, jf. dog stk. 13. Ved fri telefon

forstås, at en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at

arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller

refunderer den skattepligtiges telefonudgifter.

4)

Fri helårsbolig,

personalelån, samt tv- og radiolicens.

Stk. 4.

Den

skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den

skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i

stk. 1,

sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke

overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi

beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af

arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens

værdi

i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to

følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct.

af

nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første

indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse

af

registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris

inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler,

der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af

registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes,

som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil

efter

3. eller 4. pkt. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den

skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke

har

været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til

rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel,

benyttes

privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter

reglerne i 1.-5. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen

anses ved anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for

skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt

udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-7.

pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til

arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb,

der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af

§ 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder

1.-9. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat

anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler,

der

er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-9.

pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er

fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38,

stk. 1,

eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Stk. 5.

Den

skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en

arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af

ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor

der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før

rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets

øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er

stillet

til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have

sommerboligen

til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere

direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den

skattepligtige

værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til

rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3.

pkt.,

eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt

sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre

ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som

ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i

perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,

forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles

med

ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt.

nedsættes

med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten.

Stk. 6.

Den

skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en

arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens

anskaffelsessum inkl. moms og levering. Såfremt en lystbåd som led i et

ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den

pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er

stillet

til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi

ligeligt.

Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden

stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er

omfattet

af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke

anvendelse, såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles til

rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år,

heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og

disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. 2.-4. pkt. finder

heller

ikke anvendelse, såfremt den arbejdsgiver, der som led i et

ansættelsesforhold

stiller en lystbåd til rådighed, har det som hovederhverv at producere

lystbåde

eller dele af lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i produktionen heraf

at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte direktør eller

medarbejderen

med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har det som overvejende

beskæftigelse at producere og afsætte lystbåde eller dele af lystbåde. Den

skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges

betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 7.

Den

skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til

rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som det af hensyn til

udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt at den ansatte har pligt til at

bebo

under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens ophør, herunder i

forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig), nedsættes med 30 pct. Den

skattepligtige værdi af en sådan helårsbolig efter nedsættelse efter 1. pkt.

kan dog højst sættes til et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct. af den

ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den pågældende

arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af

160.000

kr. Er boligen kun til rådighed en del af året, nedsættes de 160.000 kr.

svarende til det antal hele måneder, hvori boligen ikke har været til

rådighed.

Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i

indkomståret

til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 8.

Den

skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til

rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som den ansatte har

pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ikke pligt til at bebo

under

ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10 pct. Den skattepligtige værdi efter

1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til

arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 9.

Stk. 7

og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et

ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder

med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes

den

skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10.

pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr.

1.

oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en

ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller

anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter

anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i

indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget

efter den 19. maj 1993. Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet

fredning i henhold til bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som

modsvares

af tilskud m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når

anskaffelsessummen

opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er

selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser

efter denne bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger,

for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33,

stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33,

stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte,

medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den

del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis

arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny

arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1.

pkt., også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes

anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver

m.v.,

såfremt den er højest. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den

del

af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke

overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det

beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis

ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover

medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v.,

jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi

efter 2.-11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret

til

arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2.-11. pkt. finder ikke anvendelse,

såfremt

en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt

til

at bebo helårsboligen.

Stk. 10.

Værdien af

helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af parkeringsplads, der af

hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes

ikke.

Stk. 11.

Værdien af

sparet hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som nævnt

i

stk. 1 modtager fri kost eller får kosten dækket efter regning i

forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted, beskattes ikke.

Stk. 12.

Værdien af

helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør,

der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke.

Engangsudgiften til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos

arbejdstageren kan i denne forbindelse anses som tilbehør. I det omfang

arbejdstageren betaler arbejdsgiveren for at få stillet computer med tilbehør

til rådighed, kan arbejdstageren fradrage udgifterne, dog højst 3.500 kr.

årligt, i sin skattepligtige indkomst. Adgangen til fradrag efter 3. pkt. er

betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgifterne ved at

stille computeren med tilbehør til rådighed. Ved beregningen af, hvorvidt

arbejdsgiveren opfylder forpligtelsen til at afholde minimum 25 pct. af

udgifterne, kan medregnes arbejdsgiverens direkte omkostninger til

erhvervelse

eller leje af hard- og software, arbejdsgiverens engangsudgift til etablering

af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos arbejdstageren samt

arbejdsgiverens udgifter til deltagelse i pc-kurser m.v. for den enkelte

arbejdstager, som får computer med tilbehør stillet til rådighed.

Skattefriheden efter 1. pkt. og adgang til fradrag efter 3. pkt. gælder dog

ikke, hvis arbejdstageren ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret

arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har

arbejdstageren

kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 6. pkt., medregnes et beløb svarende

til

50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i

det

eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været

til

rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det

antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.

Stk. 13.

Værdien af

helt eller delvis vederlagsfri privat arbejdsgiverbetalt datakommunikation

via

en dataforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer beskattes ikke, når

arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk.

§ 16 A.

23)

Ved opgørelsen af den skattepligtige

almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende

værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af

selskabet

udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og

friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår,

hvori selskabet endeligt opløses. Til udbytte henregnes også den del af

minimumsudlodningen efter § 16 C, stk. 2 eller 15, der ikke

udloddes.

Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra

begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet

fra

en investeringsforening omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d,

stk. 1, 2. pkt., til udbytte, i det omfang udlodningen ikke overstiger

minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 15.

Stk. 2.

8)

Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at beløb, der udloddes i

forbindelse

med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der

ikke er under likvidation, fritages for beskatning efter reglerne i

stk. 1. Fortjeneste eller tab ved den pågældende udlodning behandles i

så

fald efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier m.v.

Stk. 3.

8)

Finder udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber

sted forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, kan told- og

skatteforvaltningen tillade, at de udbetalte beløb eller en del af disse ikke

skal medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, når særlige

omstændigheder taler derfor. I så fald behandles de beløb, der fritages for

almindelig indkomstbeskatning, efter de almindelige regler om beskatning af

fortjeneste

eller tab ved afståelse af aktier m.v.

Stk. 4.

Udlodninger

af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter

selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens

§ 12,

stk. 3, er skattefri for modtageren.

Stk. 5.

Udlodninger

fra udloddende investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, er

skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7, hvis udlodningerne

modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens

§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden

gælder

dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens

§ 13.

Stk. 6.

Den

skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen

mellem

på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne,

som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16

C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1.-4. pkt.,

stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-4. pkt.

Stk. 7.

Uanset

stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 ikke

overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens

nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter

§ 16 C, stk. 5, nr. 3.

Stk. 8.

24)

Uanset stk. 1 skal beløb, der udloddes i

forbindelse med en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber med en

anpartskapital,

der ikke overstiger nominelt 225.000 kr., ikke medregnes ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst, hvis anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved

kontant indskud, apportindskud eller konvertering af gæld i perioden fra og

med

den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i

denne periode. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis anparterne i selskabet er

erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf.

aktieavancebeskatningslovens

§ 3, hvis kapitalnedsættelsen medfører, at anpartshavernes indflydelse i

selskabet forrykkes, eller hvis det udloddede beløb helt eller delvis er

fritaget for beskatning efter stk. 1, jf. stk. 2. 1. pkt. finder

endvidere

kun anvendelse på den del af det udloddede beløb, der ikke overstiger den

nominelle værdi af de annullerede anparter.

Stk. 9.

24)

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles

en

bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt

eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes

efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt.

finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles

til rådighed for en hovedaktionær, som nævnt i ligningslovens § 16,

stk. 9, sidste pkt.

Stk. 10.24)

Ti1 udbytte medregnes udbytteskat, der

tilbagebetales fra udlandet, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der

tilhører et selskab eller en investeringsforening, bortset fra en

kontoførende

investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet eller

investeringsforeningen.

Stk. 11.

24)

Ved et selskabs annullering af egne aktier fordeles anskaffelsessummen for

hele

selskabets beholdning af egne aktier forholdsmæssigt mellem de annullerede

aktier og de aktier, som selskabet beholder. Den del af anskaffelsessummen,

der

henføres til de annullerede aktier, kan ikke anvendes ved opgørelse af

fortjeneste og tab, når selskabet efterfølgende afstår egne aktier. Anvender

selskabet lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 4, udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets

begyndelse

af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier ved

indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets

løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne

aktier

erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og

de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at

ske

forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier

erhvervet i indkomståret.

§ 16 B.

25)

Afstår en aktionær eller andelshaver aktier,

andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer,

samt

tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de

pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes

skattepligtige almindelige indkomst. Dette gælder ikke ved afståelse af

aktier

m.v., der er omfattet af § 7 A, og når det ved udstedelsen af aktierne

er

betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død

tilbagesælges

til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog

en

betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4.

Stk. 2.

8)

Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at afståelsessummer fritages for

beskatning efter stk. 1. Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles

i

så fald efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier

m.v. til andre end det i stk. 1 nævnte selskab.

Stk. 3.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, såfremt aktier m.v. afstås til et selskab i

likvidation

i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Stk. 1 finder

endvidere ikke anvendelse ved afståelse af investeringsbeviser.

Stk. 4.

Stk. l

finder ikke anvendelse, såfremt en aktionær afstår børsnoterede aktier til

det

selskab, som har udstedt dem. I de tilfælde, der ikke er omfattet af

stk. 3, kan sælger dog tilkendegive over for skattemyndighederne, at

salget er omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen

fremkommer

i forbindelse med indgivelsen af selvangivelse for det år, hvor afståelsen

sker.

Stk. 5.

Uanset

stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter

selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens

§ 12,

stk. 3, skattefri for modtageren.

§ 16 C.

26)

Ved en udloddende investeringsforening

forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, og som opgør en minimumsudlodning, der beskattes i

overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal

beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. En

udloddende investeringsforening kan dog undlade at opgøre udlodningen, hvis

minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende.

En

udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde minimumsudlodningen

til

nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af

investeringsbevisets

pålydende. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal medtages i

minimumsudlodningen, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf

minimumsudlodningen opgøres. Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal

medtages

i minimumsudlodningen, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det

følgende år. Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører. En

eventuel acontoudlodning opgøres altid som det faktisk udloddede beløb.

Stk. 2.

Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets indtægter og nettobeløb som

nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter stk. 4-6. Ved

ophør af foreningens skattemæssige status som udloddende forening opgøres

minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil

ophørstidspunktet.

Stk. 3.

I

beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter:

1)

Indtjente renter og

løbende ydelser, begge fordelt over den periode, som indtægten vedrører, samt

vederlag for udlån af værdipapirer.

2)

Indtjente udbytter

efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt

udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til

långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte

indtægter ikke er omfattet af nr. 9.

3)

Gevinst på fordringer

i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16.

4)

Gevinst på

fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder

mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14, og

gevinst

på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6.

5)

Gevinst på

finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33

fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens

§ 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.

6)

Gevinst ved afståelse

af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrukket tab efter

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7)

Gevinst på aktier

opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt udbytter og

afståelsessummer efter § 16 B vedrørende samme aktier.

8)

Gevinst efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse af

beviser

for indskud i investeringsforeninger.

9)

Indtjente udbytter

efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt

udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til

långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte

indtægter for skattepligtige personer ville være omfattet af § 4 a,

stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af § 4 a, stk. 2.

10)

Gevinst på fordringer,

der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter

kursgevinstlovens § 38, jf. § 14, fratrukket tab på sådanne

fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger

gevinsterne.

Stk. 4.

I det

samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i

fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16 og tab på aktier

opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a. For

investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 8,

gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af

foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når

fordringen

også er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Endvidere fradrages tab ved

afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for

skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens

§ 1, stk. 2, er fradragsberettiget efter aktieavancebeskatnings

lovens § 2 d, stk. 4. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan

fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende

negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

Stk. 5.

Investeringsforeningen

kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til

administration,

i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb

opgjort efter stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles

forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter

1)

stk. 3, nr. 1-8,

nedsat efter stk. 4, l.-3. pkt.,

2)

stk. 3, nr. 9,

nedsat efter stk. 4, 4. pkt., og

3)

stk. 3, nr. 10,

nedsat efter stk. 4, 5. pkt.

Stk. 6.

Er det

samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk. 3 og 4, negativt,

kan

dette for investeringsforeningens følgende indkomstår fradrages ved

opgørelsen

af de beløb, der skal udloddes efter stk. 3-5. Fradrag kan kun

fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere

indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag

fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.

Stk. 7.

Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens

§ 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en

pengemarkedsforening,

jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger § 2, stk. 2,

nr. 2, kan nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter

erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset. Nedsættelsesadgangen efter 1.

pkt. er betinget af, at investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår,

hvori den førstkommende udlodning efter erhvervelsen finder sted, og at

investeringsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d.

Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved afståelse af

investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 4.

Stk. 8.

Ved

udstedelse af nye investeringsbeviser (emission) forøges de indtægter og

udgifter, jf. stk. 3-6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i

betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings

udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter og

udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter

emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden emissionen. Forøgelse

af

tab sker dog ikke, såfremt foreningen er omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 8, og har mindre end 8 medlemmer på tidspunktet, hvor

tabet

opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i

denne sammenhæng for et medlem.

Stk. 9.

Ved

indløsning af investeringsbeviser nedsættes de indtægter og udgifter, jf.

stk. 3-6, indtil indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning

ved

opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter

indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter

forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter indløsningen og den

pålydende værdi af alle andele inden indløsningen.

Stk. 10.

Beløb

efter stk. 1, 5. pkt., samt tab, der kan fremføres til indtægt

henholdsvis

fradrag ved opgørelse af foreningens udlodningspligt, efter at emission eller

indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8 og 9

med

foreningens indtægter og udgifter, selv om de hidrører fra tidligere år.

Stk. 11.

Ved

ændring fra en forening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening, uden at foreningen opløses,

anses aktiver og passiver for anskaffet på det tidspunkt og til den pris,

hvortil de var anskaffet før ændringen. Uudnyttet tab på aktier ejet under 3

år, som foreligger ved ændringen, kan fremføres til fradrag ved opgørelse af

udlodningspligtige gevinster fra salg af aktier ejet under 3 år.

Stk. 12.

8)

Valget i stk. 1 af skattemæssig status som udloddende forening skal være

truffet inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet forening

skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde

fra

første år. Oplysning om valget skal indsendes til told- og

skatteforvaltningen

senest den 31. december i det første år, som valget gælder for. Valget må

ikke

være tidsbegrænset i sin varighed eller betinget af ændringer i foreningens

indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning for hele indkomstår.

Endvidere skal foreningen inden 2 måneder efter generalforsamlingens årlige

godkendelse af udbytte m.v., dog senest den 31. december i samme år, indsende

oplysning til told- og skatteforvaltningen om størrelsen af

minimumsudlodningen

og dens sammensætning, indsende oplysning om det faktisk udloddede beløb

fordelt på indkomsttyper, jf. stk. 3, og indsende oplysning om

sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger

minimumsudlodningen, samt dokumentation for minimumsudlodningen og eventuelle

merudloddede beløbs sammenhæng med foreningens indkomst i det år, som

udlodningen hidrører fra. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om

oplysningspligten og om den fornødne dokumentation.

Stk. 13.

Hvis

oplysninger eller dokumentation efter stk. 12 ikke indsendes rettidigt,

eller der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsudlodning

m.v. og disses sammensætning til medlemmernes værdipapircentral eller

pengeinstitut m.v. her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A, og

depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11

B,

således at disse kan indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af

gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra

indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af

oplysninger efter 2. pkt. og de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne

i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Såfremt der mangler rettidige og

korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år som udloddende

forening,

fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a fra og

med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og

med 4 år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger

for.

Stk. 14.

Gevinst og

tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra

og

med det år, som valget gælder for, og de derefter følgende 4 indkomstår,

beskattes ligeledes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

hvis foreningen vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Et sådant valg kan ikke træffes med

tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig indsendelse af

oplysninger som nævnt i stk. 13 er overskredet.

Stk. 15.

En

udloddende investeringsforening kan i stedet for at opgøre

minimumsudlodningen

efter stk. 2 vælge at opgøre minimumsudlodningen som årets

nettofortjeneste opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 4. Tab fra tidligere år kan ikke fremføres til nedsættelse af

fortjeneste i senere år. § 16 C, stk. 1, 2.-4. pkt., gælder ikke.

Beslutning om beskatning efter denne bestemmelse skal være truffet i

forbindelse med foreningens stiftelse eller inden markedsføring her i landet.

Hvis foreningen tidligere har været omfattet af selskabsskattelovens

§ 1,

stk. 1, nr. 5 a og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004,

skal beslutningen være truffet inden den 31. december 2005. Skatteministeren

fastsætter de nærmere regler om oplysningspligt m.v. En beslutning om at

ophøre

med at være omfattet af nærværende bestemmelse kan først tillægges virkning

fra

begyndelsen af indkomståret efter, at beslutningen er taget. Foreningen kan

ikke herefter igen vælge at opgøre minimumsudlodningen som nettofortjenesten.

§ 16 D.

Bestemmelserne i §§ 16 A og 16 B finder anvendelse på indtægter, der

erhverves, og tab, der konstateres den 1. januar 1962 eller senere, og

bestemmelserne træder fra nævnte dato i stedet for bestemmelserne i

statsskattelovens § 4 e og § 5 a om udbytte af aktier,

andelsbeviser

og lignende værdipapirer samt om fortjeneste og tab på de nævnte

værdipapirer.

§ 16 E.

(Ophævet)

§ 16 F.

(Ophævet)

§ 16 G.

Til den skattepligtige indkomst medregnes beløb, der ved en pensionsordnings

opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin

skattepligtige indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til

ordningen, medmindre beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens

§ 24.

§ 16 H.

Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig

indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), skal

den skattepligtige medregne selskabets indkomst opgjort efter

selskabsskattelovens § 32, stk. 7 og 8, hvis

1)

selskabets samlede

udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af skatten beregnet på grundlag af

satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede

skattepligtige indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32,

stk. 3 og 4, for det pågældende indkomstår og

2)

selskabets

CFC-indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 3 og 5, nr. 1-9,

for samme periode udgør mere end 1/3 af selskabets skattepligtige indkomst

opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 3. Ved bedømmelsen

ses

der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af

selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne

er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages skattepligtig

indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte

eller indirekte ejerandele.

Stk. 2.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med

nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den

skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af

disse kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab

som

nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have

væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte

eller

i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i

selskabet

eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående

anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Stk. 3.

Selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 3. pkt., og stk. 9-11,

finder

tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt

de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke

af

indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang

indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige

indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens

§ 12.

Stk. 4.

For

skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v.

omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang

udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale

af

indkomsten i selskabet.

Stk. 5.

Har den

skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne

bestemmelse,

kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen

af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf.

selskabsskattelovens § 32, stk. 10, og den faktisk betalte danske

CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat

af

indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har

modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som

følge af stk. 4, medregnes den kontante udbetaling til den

skattepligtige

indkomst i det indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.

§ 17.

Renter af gæld kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst

i det omfang, skyldneren som gave eller som arveforskud har påtaget sig

gælden

over for livsarvinger eller disses ægtefæller eller over for fonds, legater

eller

lignende, der helt eller delvis er oprettet til fordel for bestemte familier.

Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

§ 17 A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af

skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved

henstand efter § 36 i lov om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i

lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 2.

Renter af

lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter for

visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan

ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme

gælder

renter af lån ydet efter § 33 i lov om forurenet jord.

Stk. 3.

Renter af

boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om boligydelse til

pensionister

eller lov om individuel boligstøtte, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

27)

Renter som følge af for sen betaling af told-

og skatteforvaltningens udlæg for honorar til revisor efter

skattekontrollovens

§ 3 D, stk. 3, eller opkrævningslovens § 5 a, stk. 3, kan

ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 17 B.

Beløb, der udbetales efter lov om beskatning til kommunerne af faste

ejendomme

§ 29 A medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige

indkomst og giver ikke anledning til ændring af modtagerens

indkomstansættelser

for tidligere indkomstår.

§ 17 C.

Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i

øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at

erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens

§ 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 17 D.

Gevinster, som bortloddes af pengeinstitutter til indehavere af gevinstkonti

efter lov om gevinstopsparing, kan ikke fradrages ved opgørelsen af

pengeinstituttets skattepligtige indkomst.

§ 17 E.

Penge- og realkreditinstitutter m.v., der er omfattet af reglerne i

kursgevinstlovens § 25, stk. 6, og finansieringsselskaber, der

efter

kursgevinstlovens § 25, stk. 7, har valgt at anvende reglerne i

kursgevinstlovens § 25, stk. 6, skal betale en afgift til

statskassen

af saldoen på instituttets m.v. hensættelseskonto pr. l. januar i

afgiftsåret.

Afgiftsåret er det år, hvor afgiften forfalder til betaling.

Stk. 2.

Ved

hensættelseskontoen forstås det regnskabsmæssige beløb, der pr. 1. januar

samlet er nedskrevet på udlån og hensat på garantier m.v. efter de

regnskabsretlige regler, som instituttet m.v. skal følge i henhold til

reglerne

i kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7.

Stk. 3.

8)

Afgiftssatsen fastsættes en gang årligt og beregnes som halvdelen af

markedsrenten gange selskabsskattesatsen delt med 100, idet satsen opgøres

med

to decimaler. Som markedsrente anvendes den beregnede gennemsnitsrente den 1.

januar, jf. kursgevinstlovens § 38. Told- og skatteforvaltningen

offentliggør årets afgiftssats senest den 15. januar i afgiftsåret.

Stk. 4.

Reglerne i

opkrævningsloven om opkrævning, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf

m.v. finder med de i stk. 5 nævnte undtagelser anvendelse.

Stk. 5.

8)

Instituttets m.v. årsregnskab for regnskabsåret forud for afgiftsåret og

instituttets m.v. specifikation af hensættelseskonto for udlån og garantier

for

regnskabsåret forud for afgiftsåret samt angivelse af afgiftsgrundlaget og

afgiftens størrelse skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest

den

30. juni i afgiftsåret. Afgiften forfalder til betaling den 1. juli i

afgiftsåret med seneste rettidig betalingsdag den 15. i forfaldsmåneden.

Stk. 6.

8)

Told- og skatteforvaltningen skal genoptage en afgiftsberegning, når den

afgiftspligtige fremlægger nye oplysninger, som kan medføre en ændret

afgiftsberegning.

§ 18.

Renter af lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i

tiden efter den 30. november 1939, kan kun bringes til fradrag ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, for så vidt angår den del af lånesummen, der

overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi.

Stk. 2.

Bestemmelsen kommer ikke til anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende

præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi

ikke

er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud.

§ 18 A.

(Ophævet)

§ 18 B.

(Ophævet)

§ 18 C.

(Ophævet)

§ 19.

(Ophævet)

§ 20.

(Ophævet)

§ 21.

(Ophævet)

§ 21 A.

(Ophævet)

§§ 22-26.

(Ophævet)

§ 27.

(Ophævet)

§ 27 A.

Skattepligtige personer, der skal svare almindelig indkomstskat af vederlag

for

afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret

til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder eller

af

vederlag for afhændelse af en særlig fremstillingsmetode eller lignende

(knowhow), kan, hvis vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt ud i

afhændelsesåret, vælge i dette og senere år alene at indtægtsføre de

vederlagsbeløb, som efter den oprindelige aftale kunne kræves betalt i det

pågældende år. Vederlagsbeløbene skal dog senest indtægtsføres i det år,

hvori

de betales. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i 1.-2. pkt., at

den skattepligtige er ophavsmand til den afhændede rettighed eller knowhow,

eller at den pågældende rettighed eller knowhow er erhvervet som led i den

skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed.

Stk. 2.

Det samme

gælder for selskaber og foreninger, der skal beskattes af vederlag som nævnt

i

stk. 1 efter reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

§ 27 B.

28)

Den skattepligtige del af tilskudsbevillinger

til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen, og som er tildelt i

indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2001, skal mod behørig dokumentation

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de

indkomstår, hvor udbetalingen har fundet sted, hvis den skattepligtige

anmoder

om det. Anmodningen skal være indgivet til told- og skatteforvaltningen

senest

den 1. maj 2005. Anmodningen sidestilles med en tilbagekaldelse af en

eventuel

klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten over spørgsmål vedrørende

periodiseringen af tilskudsbevillinger som nævnt i 1. pkt. Told- og

skatteforvaltningen skal orientere skatteankenævnet eller Landsskatteretten

om

den skattepligtiges anmodning. Den skattepligtige kan tilbagekalde sin

anmodning om ændret periodisering senest en måned fra modtagelsen af de som

følge af anmodningen ændrede årsopgørelser.

Stk. 2.

Der ydes en

godtgørelse på 100 pct. af de udgifter, som den skattepligtige ifølge regning

skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i

skatteforvaltningslovens § 50 i sager som nævnt i samme lovs § 33 D

vedrørende periodiseringen af tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1.

Dette gælder, selv om den skattepligtige ikke har fået fuldt medhold eller

medhold

i overvejende grad. Godtgørelse efter 1. pkt. reduceres med godtgørelse, som

den skattepligtige har modtaget i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel

19. Godtgørelse efter 1. pkt. skal ikke medregnes til den skattepligtige

indkomst. Udgifter, hvortil der ydes godtgørelse efter 1. pkt., kan ikke

fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anmodning om

godtgørelse efter 1. pkt. skal opfylde de krav, som følger af regler fastsat

i

medfør af skatteforvaltningslovens § 58. Anmodningen skal indgives til

told- og skatteforvaltningen samtidig med anmodningen som nævnt i

stk. 1.

Stk. 3.

Modtagere af

tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1 kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det eller de indkomstår, hvor udbetalingen af

tilskudsbevillingen har fundet sted, foretage fradrag for udgifter til logi,

kost og småfornødenheder efter de regler og under de betingelser, som for de

pågældende indkomstår gjaldt for lønmodtagere. Der kan dog ikke foretages

fradrag, i det omfang udgifterne er dækket af et indkomstskattefrit legat

efter

reglerne i § 7 K, ligesom der ikke kan foretages fradrag, i det omfang

udgifterne er dækket skattefrit som udlæg efter regning. Anmodning om

genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på fradrag efter 1. pkt. skal

indgives til told- og skatteforvaltningen samtidig med anmodningen som nævnt

i

stk. 1.

§ 27 C.

(Ophævet)

§ 27 D.

(Ophævet)

§ 27 E.

Vederlag, som en person modtager ved afhændelse af et forsknings- eller

udviklingsarbejde, kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst

inden for en 10-års-periode, der begynder med det indkomstår, hvori

afhændelsen sker. Det er en betingelse, at afhændelsen sker til et

aktie-

eller anpartsselskab med henblik på en videreudvikling af ovennævnte arbejde,

og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller anparter i det nævnte

selskab.

Stk. 2.

Den

skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af vederlaget der skal

medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for

10-års-perioden,

jf. dog stk. 3 og 4. Beløb, der er medregnet i indkomsten for ét år, kan

ikke senere overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal der gives

oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den

skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Ved

afståelse af de i stk. 1 nævnte aktier eller anparter skal en til

afståelsen svarende forholdsmæssig del af vederlaget være medregnet ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori

afståelsen sker.

Stk. 4.

Ophører den

skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af

fraflytning, eller bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne

eller

Grønland, skal vederlag som nævnt i stk. 2, 3. pkt., medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

indkomstskattepligten ophører, eller hvor der sker flytning af det

skattemæssige hjemsted.

§ 28.

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller

tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder

beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det

tidspunkt,

hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende

gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier,

der

modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for

køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er

valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som

vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt

vedkommende

betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi

opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne

købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i

1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den

ansatte

m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere

aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at

det

selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten

eller

tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et

selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens

§ 4,

stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten.

Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på

udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den

modtagne

køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter

§ 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2

. Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter

til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det

selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten

er

udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

Stk. 3

. Er der ydet

køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i

øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,

fradragsret for de hermed forbundne udgifter, kan den del af den

fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens henholdsvis

tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten

henholdsvis

tegningsretten udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et

selskab,

der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af

det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor

køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes.

Stk. 4

.

29)

Ophører den skattepligtiges skattepligt efter

kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal vederlag som

nævnt

i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den

skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette

ved

anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker

på

grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for

skattepligtens ophør.

Stk. 5

.29)

Ophører

den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2,

stk. 1,

nr. 1 eller 2, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2.

pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af

køberettens

eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 6

. Den

skattepligtige kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand

med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter stk. 4.

Stk. 7

.8)

Ved

udnyttelse eller afståelse af købe- eller tegningsretter, efter at der er

indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den skattepligtige vælge

for disse købe- eller tegningsretter at opgøre det skattepligtige vederlag på

grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til

omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er

indgivet selvangivelse til told- og skatteforvaltningen, og at der ved den

senere udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse herom til told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 8

.8)

Såfremt

købe- eller tegningsretter udløber uudnyttet, efter at der er indtrådt

skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder pligten til betale skat og

arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- og tegningsretter. Bortfald af skatten og

arbejdsmarkedsbidrag

efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet

selvangivelse til told- og skatteforvaltningen inden selvangivelsesfristens

udløb, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til told- og

skatteforvaltningen inden selvangivelsesfristens udløb.

Stk. 9

.

30)

For køberetter og tegningsretter, hvor der er

indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, men som på ny omfattes af

skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat og

arbejdsmarkedsbidrag

af køberetter og tegningsretter, der ikke er udnyttet eller afstået ved

skattepligtens genindtræden. De pågældende købe- eller tegningsretter

behandles

efter reglerne i stk. 1-3, idet beskatningen ved en senere udnyttelse

eller afståelse sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på

dette

tidspunkt.

Stk. 10

. Nedsættes

skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 7, eller bortfalder pligten

til

at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 8 og 9, tilbagebetales

eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag efter anmodning med en

rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen

medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 11

. Stk. 1-10

finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af køberetter eller

tegningsretter

er omfattet af reglerne i § 7 A eller § 7 H, jf. dog § 7 H,

stk. 6.

§ 28 A.

(Ophævet)

§ 28 B.

(Ophævet)

§ 28 C.

(Ophævet)

§ 29.

Har en selvstændig erhvervsvirksomhed flere end 10 personer som ejere, hvoraf

nogle ejere ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skal

virksomheden for sidstnævnte ejere udarbejde et fælles skatteregnskab efter

skattelovgivningens almindelige regler. Dog skal renteindtægter og

renteudgifter m.v., jf. § 5, fordeles over den periode, renterne

vedrører.

Afskrivninger og nedskrivninger skal foretages med samme satser for de

pågældende ejere, jf. dog stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2.

8)

Det fælles skatteregnskab opgøres for kalenderåret, medmindre Skatterådet

tillader anvendelsen af et andet regnskabsår.

Stk. 3.

Det fælles

skatteregnskab opgjort efter stk. 1 og 2 skal anvendes af den

skattepligtige ved indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke for

afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser, hvis den skattepligtige har

afskrevet forskelligt fra de øvrige ejere.

Stk. 4.

Ejere af

vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i § 8 P,

stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i

stk. 1.

§ 30.

31)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt

begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder

behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til

tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor

eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller

andre

rusmidler, jf. dog stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes heller ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til

medarbejderens

rygeafvænning. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller

ikke den rentefordel, som en medarbejder måtte opnå ved, at arbejdsgiveren

yder

denne et lån til dækning af udgifterne ved behandlingen. Rentefordelen

medregnes heller ikke, hvis arbejdsgiveren yder medarbejderen et lån til

dækning af udgifterne ved rygeafvænning. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at

tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens

behandling eller rygeafvænning, eller såfremt medarbejderen har tegnet en

sådan

forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes

tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne

beløb

til medarbejderens skattepligtige indkomst.

Stk. 2

. Skattefriheden

for ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i

forbindelse med en behandling omfattet af stk. 1, 1. pkt., er begrænset

til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag,

bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik og

lignende.

Tilsvarende gælder for skattefriheden for rentefordelen ved et lån,

forsikringspræmier eller beløb til dækning heraf, jf. stk. 1, 3. og 5.

pkt., i det omfang medicinudgifter dækkes af lånet eller forsikringen ud over

den nævnte periode.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led

i

arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens

medarbejdere,

herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige

virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle

kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Stk. 4.

Det er

endvidere en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, 1. eller 3.

pkt.,

at der foreligger en lægehenvisning til behandling. Skattefriheden for

ydelser

til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler er dog

alene betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at

medarbejderen har behov for behandlingen, og skattefriheden for ydelser til

kiropraktorbehandling er alene betinget af, at der foreligger en skriftlig

erklæring fra en kiropraktor, der har autorisation efter dansk ret eller,

hvis

kiropraktoren er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at

medarbejderen har behov for behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser

hos en psykolog er der endvidere en betingelse, at den pågældende psykolog

har

autorisation efter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret i udlandet,

tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 5.

Det er en

betingelse for skattefriheden for forsikringspræmier efter stk. 1, 5.

pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker

behandling efter stk. 1, 1. pkt., der enten sker efter lægelig

henvisning,

er lægeligt godkendt, eller, for så vidt angår behandling af misbrug af

medicin, alkohol og andre rusmidler samt kiropraktorbehandling, opfylder

kravene i stk. 4, 2. pkt. For behandling af psykiske lidelser hos en

psykolog er skattefriheden betinget af, at det af forsikringsbetingelserne

fremgår, at den pågældende psykolog skal opfylde kravene i stk. 4, 3.

pkt.

Stk. 6.

Stk. 1-5 gælder tilsvarende for ydelser til behandling eller

rygeafvænning, som i tilfælde, hvor virksomhedens medarbejdere omfattes af en

ordning som nævnt i stk. 1, gives til personer som led i en aftale om

ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt til personer, der er valgt til

medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn

eller

andre kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.

Stk. 1-3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5 gælder tilsvarende for

ydelser til alkoholafvænning, som gives til medlemmer af en fagforening,

pensionskasse eller lignende.

§ 30 A.

32)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,

fradrage udgifter til egne sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsbehandlinger

m.v. af en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men

som

modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A,

stk. 3, efter reglerne i stk. 2-5. Fradragsretten er betinget af,

at

1)

den person, som

sundhedsbehandlingen m.v. vedrører, deltager i virksomhedens drift med en

personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang og

2)

eventuelle

medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende,

bortset fra virksomheder omfattet af personskattelovens § 4,

stk. 1,

nr. 10 eller 12, med mindst to ejere, som led i virksomhedernes generelle

personalepolitik senest samtidig med etableringen af ordningen for den

selvstændigt erhvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning med

skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v., jf.

§ 30.

Hvis der efter § 30, stk. 3, 2. pkt., er fastsat generelle

anciennitetskrav,

skal den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et

tilsvarende anciennitetskrav.

Stk. 2

. Fradragsretten

efter stk. 1 omfatter ydelser, som afholdes til lægefagligt begrundet

behandling ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser

hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende

behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af misbrug

af medicin, alkohol eller andre rusmidler, jf. dog stk. 3.

Fradragsretten

efter stk. 1 omfatter ligeledes ydelser til rygeafvænning. Hvis den

selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at tegne en forsikring til dækning af

udgifter i forbindelse med sådan behandling eller rygeafvænning og der for

eventuelle medarbejdere i virksomheden er tegnet en tilsvarende forsikring

efter § 30, stk. 1, 5. pkt., er forsikringspræmien

fradragsberettiget. Hvis der for medarbejderne i en virksomhed er tegnet en

forsikring som nævnt i § 30, stk. 1, 5. pkt., og den selvstændigt

erhvervsdrivende

eller en eventuel ægtefælle omfattet af kildeskattelovens § 25 A,

stk. 3, af forsikringsmæssige grunde ikke kan blive omfattet af

forsikringen, kan der fradrages ydelser som nævnt i 1. og 2. pkt., forudsat

at

disse ydelser svarer til de ydelser, der for medarbejdernes vedkommende er

omfattet af forsikringen.

Stk. 3

. Fradragsretten

for udgifter til medicin, som afholdes i forbindelse med en behandling

omfattet

af stk. 2, 1. pkt., er begrænset til udgifter afholdt i en periode på

højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under

indlæggelse på hospital, klinik og lignende. Tilsvarende gælder for

fradragsretten for forsikringspræmier, i det omfang medicinudgifter dækkes af

forsikringen ud over den nævnte periode.

Stk. 4

. Det er en

betingelse for fradragsretten efter stk. 2, 1. pkt., at der foreligger

en

lægehenvisning til behandling. Fradragsretten for udgifter til behandling af

misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler er dog alene betinget af, at

der

foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at den pågældende har behov for

behandling. Fradragsretten for udgifter til kiropraktorbehandling er alene

betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, der

har autorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren er etableret i

udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at personen har behov for

behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er det

endvidere en betingelse, at den pågældende psykolog har autorisation efter

dansk ret eller, hvis psykologen er etableret i udlandet, tilsvarende

kvalifikationer.

Stk. 5

. Det er en

betingelse for fradragsretten for forsikringspræmier efter stk. 2, 3.

pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker

behandling efter stk. 2, 1. pkt., der enten sker efter lægelig

henvisning,

er lægeligt godkendt eller, for så vidt angår behandling af misbrug af

medicin,

alkohol og andre rusmidler samt kiropraktorbehandling, opfylder kravene i

henholdsvis stk. 4, 2. og 3. pkt. For behandling af psykiske lidelser

hos

en psykolog er skattefriheden betinget af, at det af forsikringsbetingelserne

fremgår, at den pågældende psykolog skal opfylde kravene i stk. 4, 4.

pkt.

Stk. 6

. Ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for en ægtefælle, der ikke i overvejende grad

driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf.

kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, medregnes ikke ydelser fra den

anden ægtefælle eller udbetalinger fra forsikringer som nævnt i stk. 1,

2,

4 og 5. § 30, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 31.

33)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser

og

kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et

ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde

i

øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af

stk. 3

til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes

ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1. pkt.

gælder ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til personer,

der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg,

kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget

og

kommunalbestyrelser, samt gives til medlemmer af en fagforening,

arbejdsløshedskasse eller pensionskasse. Tilsvarende gælder for ydelser

omfattet af stk. 3, som personer modtager fra et

arbejdsformidlingskontor,

eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Tilsvarende

gælder

for ydelser omfattet af stk. 3, der ydes af et uddannelsessted til

personer, der deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser

m.v.

Tilsvarende gælder for tildeling af friplads efter lov om universiteter

(universitetsloven) eller lov om stipendier til visse udenlandske studerende

ved korte og mellemlange videregående uddannelser. Tilsvarende gælder for

tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter lov om statens

voksenuddannelsesstøtte (SVU), samt for tilskud til deltagerbetaling, som

ydes

efter lov om støtte til voksenuddannelse (VUS), herunder støtte, der ydes

efter

§ 23, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Stk. 2.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat

karakter for modtageren.

Stk. 3.

Følgende

ydelser medregnes efter stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst:

1)

Skole- eller

deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort

til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren

m.v.,

jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende

lovgivning.

2)

Ydelser til dækning

af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.

3)

Godtgørelser til

dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4.

4)

Befordringsgodtgørelser,

såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5.

Stk. 4.

Udgifter

til logi, kost og småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren

m.v., jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen på grund af afstanden mellem

bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har mulighed for at

overnatte på sin sædvanlige bopæl. Når opholdet på uddannelses- eller

kursusstedet varer mindst 24 timer, kan satserne i § 9 A, stk. 2,

nr.

1 og 4, jf. § 9 A, stk. 3, for sædvanlige udgifter til logi, kost

og

småfornødenheder på uddannelses- eller kursusstedet anvendes i stedet for de

faktiske udgifter. Satsen i 2. pkt. til kost og småfornødenheder kan kun

benyttes i de første 12 måneder af opholdet på uddannelses- eller

kursusstedet.

Uanset 1. pkt. kan arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, skattefrit dække de

faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på uddannelses- eller

kursusstedet.

Stk. 5.

8)

Der kan for befordringen frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og

uddannelsesstedet eller kursusstedet eller mellem arbejdsstedet og

uddannelsesstedet eller kursusstedet i egen bil eller motorcykel ad den

normale

transportvej udbetales en befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af

satsen, som Skatterådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1. Tilsvarende

gælder for befordringen mellem uddannelses- eller kursussteder eller inden

for

samme uddannelses- eller kursussted. Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1,

kan

skattefrit dække de faktiske udgifter til anden befordring. Har den

uddannelsessøgende eller kursisten adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf.

stk. 1, betalt befordring med offentlige eller private transportmidler,

medregnes udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige

indkomst for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring.

Har

den uddannelsessøgende eller kursisten modtaget befordringsgodtgørelse efter

§ 9 B for den samme strækning, medregnes udbetalt godtgørelse efter 1.

og

2. pkt. til den skattepligtige indkomst. Har den uddannelsessøgende eller

kursisten modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i

forbindelse med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere overgås

til

godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til befordring i forbindelse med samme

uddannelse

eller kursus.

Stk. 6.

Udgifter

omfattet af stk. 3, der ikke dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf.

stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, medmindre dette

følger

af skattelovgivningens almindelige regler.

§ 31 A.

(Ophævet)

§ 32.

(Ophævet)

§ 32 A.

(Ophævet)

§§ 32 B

og

32 C. (Ophævet)

§ 32 D.

Skatteministeren fastsætter regler om:

1)

Optagelse af mandtal

over skattepligtige personer og dødsboer.

2)

I hvilken kommune en

skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til

statsskat.

3)

Indgivelse af

selvangivelse og skatteligning samt opkrævning, inddrivelse og forrentning

m.v.

af skat i følgende tilfælde:

a)

Hvor der for en

person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene.

b)

Hvor en person efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

c)

Vedrørende dødsboer.

4)

(Ophævet)

§ 32 E.

34)

(Ophævet)

§ 32 F.

8)

Ved beregningen af forældelsesfristen for krav på skat af fortjenester

omfattet

af ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40

bortses fra den tid, i hvilken told- og skatteforvaltningen på grund af den

skattepligtiges ophold i udlandet har været ude af stand til at gøre kravet

gældende ved dansk domstol.

§ 33.

Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og

opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller

ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat, kommune og

amtskommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark, jf.

pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2. Fradragsbeløbet skal

dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter

forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede

del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på

førstnævnte del af indkomsten.

Stk. 2.

Såfremt der

med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives

fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller

Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 3.

Når et

indskydende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med

fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager aktiver i et fast

driftssted eller faste ejendomme, som er beliggende i en anden stat, der er

medlem af Den Europæiske Union, til et modtagende selskab, der er

hjemmehørende

i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen.

Den

danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste

driftssted

eller den faste ejendom er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat

kunne

have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted eller den

faste ejendom ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller

tilførslen

ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.

Stk. 4.

Hvis et

selskab eller forening m.v. efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7,

ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver,

nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat,

Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i

et

fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den

faste ejendom var afstået på samme tidspunkt.

Stk. 5.

35)

Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller

Grønland af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i den danske skat efter

stk. 1. Danske skatter, som er opkrævet hos sambeskattede udenlandske

selskaber efter selskabsskattelovens § 2, medregnes i de udenlandske

skatter efter 1. pkt. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster

anvendes ikke. Indgår flere selskaber, som er hjemmehørende i samme land, i

sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Den samlede

indkomstopgørelse

efter 4. pkt. omfatter tillige danske selskabers faste driftssteder, som er

beliggende i samme land, og som indgår i sambeskatningen, når der lempes for

overskud i de faste driftssteder efter creditmetoden. Vælger et sambeskattet

selskab, der har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers

skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, at

undlade at udnytte samtlige sine fradragsmuligheder ved indkomstopgørelsen

til

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes den herved forøgede

udenlandske skattebetaling for det pågældende indkomstår ikke ved beregningen

efter stk. 1.

Stk. 6.

36)

Stk. 1 gælder ikke med hensyn til

lønindkomst, der er omfattet af § 33 A eller § 5 eller § 8 i

lov

om beskatning af søfolk.

Stk. 7.

37)

Fragtskat betalt til en fremmed stat, som

overstiger den danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat,

jf.

stk. 1, 2. pkt., kan fremføres til fradrag i skatten i de følgende

indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere

år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke

overstiger den danske skat, der i dette år falder på den udenlandske

indkomst.

Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten ved international skibstrafik.

§ 33 A.

36)

Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under

ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet

end

nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet,

ferie

eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet

lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede

indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske

indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan

henføres

til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte

6-måneders-periode

anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være

ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1

inden udløbet af 6-måneders-perioden, finder reglerne i denne bestemmelse

tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor

skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2.

38)

Stk. 1 finder ikke anvendelse for

lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk

offentlig myndighed, såfremt erhververen af den nævnte lønindkomst modtager

ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 9 A. Tilsvarende finder

stk. 1 ikke anvendelse for lønindkomst erhvervet fra den danske stat

eller

anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv

aftale og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen er fastsat

under hensyn til lempelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den

danske

stat eller en anden offentlig myndighed, tillagt Danmark beskatningsretten

til

indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb,

der

forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for

personer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller

anden

dansk offentlig myndighed.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler om henstand med opkrævning af skatten.

Stk. 5.

Stk. 1-4

finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens

§ 1, stk. 2.

§ 33 B.

(Ophævet)

§ 33 C.

39)

(Ophævet)

§ 33 D.

40)

Overskud eller underskud i et fast drifssted

i en fremmed stat behandles efter reglerne i stk. 2-4, hvis

Danmarks

dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark

skal lempe dobbeltbeskatning af overskud i det faste driftssted efter

eksemptionsmetoden. Med fast driftssted i en fremmed stat sidestilles fast

ejendom i en fremmed stat. Såfremt en person eller et selskab m.v. har flere

faste driftssteder i samme stat, anses de i denne henseende som et fast

driftssted. Som underskud anses også benyttelse af henlæggelser til

investeringsfonde og indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på

et

aktiv. Ved eksemptionsmetoden forstås, at Danmark skal nedsætte den danske

skat

med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet i det faste

driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på førstnævnte del af

indkomsten uanset størrelsen af den skat, der er betalt til den fremmede

stat.

Stk. 2.

Har en

person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af skattepligtig indkomst

foretaget

fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i

efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud heraf, eller hvor det faste

driftssted eller en del heraf afhændes eller ophører, ske genbeskatning af et

beløb svarende til det tidligere fradragne underskud. I efterfølgende

indkomstår skal der ved opgørelsen af skattepligtig indkomst medregnes et

beløb

svarende til det fradragne underskud, indtil der er sket beskatning af et

beløb

svarende til det fradragne underskud. Der skal dog højst medregnes et beløb

svarende til overskud eller fortjeneste i det faste driftssted, som medregnes

ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen for samme indkomstår.

Stk. 3.

Har en

person eller et selskab m.v. underskud i fast driftssted i en fremmed stat,

kan

dette underskud kun fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, i det

omfang underskuddet overstiger overskud eller fortjeneste i det faste

driftssted for tidligere indkomstår, som ikke er indgået ved beregningen

efter

stk. 2 eller dette stykke.

Stk. 4.

Reglen i

stk. 2 om genbeskatning af tidligere fradragne underskud og reglen i

stk. 3 om begrænsning af fradrag for underskud gælder dog ikke, i det

omfang overskuddet eller fortjenesten for efterfølgende henholdsvis tidligere

indkomstår modsvares af personens eller selskabets negative indkomst ved

anden

virksomhed i samme indkomstår.

Stk. 5.

40)

Ophører selskabet med at være skattepligtigt efter § 1, jf.

selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der

ikke

modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende

anvendelse. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet umiddelbart efter

ophøret af skattepligt omfattes af sambeskatning efter selskabsskattelovens

§ 31 A.

Stk. 6.

40)

Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1-4,

medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst, hvis

det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer alene

eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter salget

opnår

kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Tilsvarende

gælder,

hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den tidligere

ejer

eller et hermed koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2.

Stk. 7.

40)

Stk. 2 finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør, når et

selskab

fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud for det faste

driftssted efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab og

det

modtagende selskabs overskud beskattes her i landet efter lovgivningens

almindelige regler. I så fald foretages genbeskatning af underskud og

fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos det modtagende selskab.

§ 33 E.

)

41)

(Ophævet)

§ 33 F.

Ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat enten i henhold til

reglerne i ligningslovens § 33 eller i henhold til bestemmelserne i en

med

fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse

af

dobbeltbeskatning skal der ved opgørelsen af den indkomst, der oppebæres fra

udlandet, fratrækkes de udgifter, der anses for at vedrøre sådan indkomst,

jf.

dog stk. 3.

Stk. 2.

Udgifter,

der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst,

skal

fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst,

jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Såfremt en

eksportør yder lån til sin aftager i forbindelse med kreditsalg af varer

m.v.,

skal renteudgifter m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, i forbindelse

hermed

ikke fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst.

§ 33 G.

8)

Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,

indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet

af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været

hjemmehørende i udlandet, kan told- og skatteforvaltningen, efter ansøgning

eftergive den skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives

et

større beløb end det beløb, hvormed summen af det beløb, som det

udbyttegivende

selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for

udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har udredet i skat af den til

udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der

skulle

have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den

skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været

beskattet

her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

Stk. 2.

Såfremt der

med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved

opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 1, kunne indregnes

større skattebeløb end dem, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter

overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

§ 33 H.

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et selskab eller en fond

m.v.,

der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller

fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved

virksomhed

her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder

underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor

en

del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til de

samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er

omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende

bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra,

overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15. Hvis der

ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet

forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.

Stk. 2.

For en person,

der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, finder reglerne i

stk. 1 tilsvarende anvendelse på underskud, der indgår i

virksomhedsordningen.

§ 34.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov

og bemyndiges til at afholde de dermed forbundne omkostninger.

Skatteministeriet, den 20. september

2005

P.M.V.

Peter Loft

/Birgitte Christensen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 2004-2005.

Bemærkningerne om ikrafttrædelsesbestemmelser for tidligere vedtagne

ændringer

af ligningsloven er som hovedregel ikke medtaget. Bemærkninger om

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i

folketingsårene 2002-2003 og 2003-2004, findes i lovbekendtgørelse nr. 995 af

7. oktober 2004.

2)

§ 2, stk. 3-5, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 3.

juni 2005, jf. § 5 i lov nr. 408 af 1. juni 2005.

3)

§ 5 E er ophævet med virkning fra og med indkomståret 2004, jf.

§ 13,

stk. 7, i lov nr. 407 af 1. juni 2005. Loven trådte i kraft den 3. juni

2005, jf. lovens § 13, stk. 1. Skatteansættelser, som er foretaget

for indkomstårene 1996-2003 i henhold til ligningslovens § 5 E, kan

genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Skattestyrelseslovens

§ 35, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først

regnes fra nærværende lovs ikrafttræden. Skattestyrelseslovens § 35,

stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, jf. § 12, stk. 2, i lov

nr. 407 af 1. juni 2005. De nævnte henvisninger til skattestyrelseslovens

§ 35, stk. 2 og 4, er med virkning fra 1. november 2005 ændret til

skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og 4, jf. § 90 og

§ 125, stk. 2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.

4)

§ 5 H er ophævet med virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den

15. december 2004 og senere, jf. § 15, stk. 3, i lov nr. 426 af 6.

juni 2005. Loven trådte i kraft den 8. juni 2005, jf. lovens § 15,

stk. 1.

5)

§ 5 I, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.

juni 2005, og har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 15.

december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 1 og stk. 3, i lov

nr. 426 af 6. juni 2006.

6)

§ 7, nr. 8, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. januar

2005, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 1447 af 22. december 2005.

7)

§ 7, nr. 9, er ændret ved lov nr. 1445 af 22. december 2004. Ændringen

trådte i kraft den 1. januar 2005, og har virkning fra den 23. december 2003,

jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 1445 af 22. december 2005.

8)

Bestemmelserne i § 7 A, stk. 5, § 7 E, stk. 2, § 7

H,

stk. 5, § 7 K, stk. 2 og 5, § 7 L, stk. 2, § 7

M,

stk. 1 og 2, § 8 A, stk. 2, § 8 B, stk. 1 og 2,

§ 8 M, stk. 3, § 8 S, stk. 2, § 9, stk. 4,

§ 9 A, stk. 2, nr. 1, § 9 C, stk. 1 og 3, § 9 D,

§ 9 E, stk. 3, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2,

§ 16, stk. 3, nr. 2, § 16 A, stk. 2 og 3, § 16, B,

stk. 2, § 16 C, stk. 12, § 17 E, stk. 3, 5 og 6,

§ 28, stk. 7 og 8, § 29, stk. 2, § 31, stk. 5,

§ 32 F, § 33 E, stk. 10 og 11 (se dog note41)

og

§ 33 G, stk. 1 er ændret ved lov nr. 428 af 6. juni 2005.

Ændringerne

er udtryk for nødvendige konsekvensrettelser af myndighedsbetegnelser som led

i

den nye organisering af skattemyndighederne (kommunalreformen). Ændringerne

trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den 1. november 2005, jf.

§ 125, stk. 1 og 2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.

9)

§ 7 F, stk. 1, nr. 6, i den her anførte affattelse trådte i kraft

den

1. juli 2005, jf. § 28, stk. 1, i lov nr. 535 af 24. juni 2005.

10)

§ 7 Q, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 7 Q, stk. 3, i den her

anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den 1.

november 2005, jf. § 125, stk. 1 og 2, i lov nr. 428 af 6. juni

2005.

11)

§ 7 Y er nyaffattet ved § 4 i lov nr. 1386 af 20. december 2004.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden eller dele af lovens ikrafttræden

fastsættes af skatteministeren, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 1386 af

20. december 2004. Loven har virkning fra og med den 1. januar 2005, jf.

§ 8, stk. 2, i lov nr. 1386 af 20. december 2004. I

lovbekendtgørelse

nr. 955 af 7. oktober 2004 har § 7 Y følgende ordlyd: »§ 7 Y.

Værdien

af en kvote tildelt vederlagsfrit efter reglerne i lov om CO2

-kvoter

og væren af en vederlagsfrit tildelt sildekvote eller af en andel heraf

medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.«

12)

§ 8 A, stk. 3, er indsat ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1389 af 20.

december 2004. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens

ikrafttrædelse, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 1389 af 20. december

2004.

Bestemmelsen har virkning for gaver, der ydes den 1. januar 2005 eller

senere,

jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 1389 af 20. december 2004.

13)

§ 8 G, stk. 1 og 2, og § 8 H, stk. 1, er ændret ved

§ 34, i lov nr. 1384 af 20. december 2004. Loven trådte i kraft den 1.

januar 2005, jf. bekendtgørelse nr. 1483 af 23. december 2004, som økonomi-

og

erhvervsministeren har udstedt i medfør af lovens § 25. § 8 G,

stk. 1 og 2, og § 8 H, stk. 1, er tillige ændret ved lov nr.

426

af 6. juni 2005. Ændringen trådte i kraft den 8. juni 2005, jf. lovens

§ 15, stk. 1.

14)

§ 8 H, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 22.

december 2004, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 1389 af 20. december

2004.

15)

§ 8 S, er indsat ved § 2, nr. 3, i lov nr. 1389 af 20. december

2004.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttrædelse, jf.

§ 4, stk. 1, i lov nr. 1389 af 20. december 2004. Bestemmelsen har

virkning for gaver, der ydes den 1. januar 2005 eller senere, jf. § 4,

stk. 2, i lov nr. 1389 af 20. december 2004.

16)

§ 9 A, stk. 11, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 29.

maj 2005, og har virkning fra den 1. juli 2005, jf. § 17, stk. 1, i

lov nr. 386 af 27. maj 2005.

17)

§ 9 F, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.

juni 2005, og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 18,

stk. 1 og 2, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

18)

I lovbekendtgørelse nr. 955 af 7. oktober 2004 er § 9 J, stk. 1,

gengivet forkert. Fejlen er rettet i denne lovbekendtgørelse.

19)

§ 12 B, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.

juni 2005, og har virkning fra den 1. november 2005, jf. § 125,

stk. 1 og 2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.

20)

§ 12 B, stk. 10, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.

juni 2005, og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 18,

stk. 1 og 2, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

21)

§§ 14 B-14 E er ophævet ved lov nr. 428 af 6. juni 2005. Loven trådte i

kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra 1. november 2005, jf. lovens

§ 125, stk. 1 og 2.

22)

§ 14 G, stk. 1, 3, 5, 6 og 7 er ændret ved lov nr. 428 af 6. juni

2005. Loven trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra 1. november

2005, jf. lovens § 125, stk. 1 og 2.

23)

§ 16 A, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 3.

juni 2005, jf. § 13, stk.1, i lov nr. 407 af 1. juni 2005. Loven har

virkning for udbytter, herunder udlodningspligtige beløb, fortjenester og

tab,

der hidrører fra afståelser og værdiændringer i selskaberne, som skal

indtægtsføres hos medlemmer eller aktionærer efter udgangen af selskabernes

indkomstår 2005, jf. § 13, stk. 3, 1. pkt. i lov nr. 407 af 1. juni

2005.

24)

§ 16 A, stk. 8, i den affattelse, der er bekendtgjort i

lovbekendtgørelse nr. 955 af 7. oktober 2004, er ophævet ved lov nr. 407 af

1.

juni 2005, og stk. 9-11 er derefter blevet til stk. 8-10.

Ophævelsen

af den tidligere § 16 A, stk. 8, har virkning fra og med 2004, jf.

§ 13, stk. 8, i lov nr. 407 af 1. juni 2005. § 12,

stk. 1,

i lov nr. 407 af 1. juni 2005, indeholder følgende regel: »Skatteansættelser,

som er foretaget for indkomstårene 1996-2003 af afkast af aktiver, som er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realrenteafgiftslovens

§ 3 a og pensionsafkastbeskatningslovens § 3 kan genoptages efter

anmodning fra den skattepligtige. Skattestyrelseslovens § 35,

stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra nærværende

lovs ikrafttræden. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finder

tilsvarende anvendelse.« De nævnte henvisninger til skattestyrelseslovens

§ 35, stk. 2 og 4, er med virkning fra 1. november 2005 ændret til

skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og 4, jf. § 90 og

§ 125, stk. 2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.

25)

§ 16 B, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.

juni 2005, og har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 15.

december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 1 og stk. 3, i lov

nr. 426 af 6. juni 2005.

26)

§ 16 C, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 3. juni 2005,

jf.

§ 13, stk. 1, i lov nr. 407 af 1. juni 2005. Loven har virkning for

udbytter, herunder udlodningspligtige beløb, fortjenester og tab, der

hidrører

fra afståelser og værdistigninger i selskaberne, som skal indtægtsføres hos

medlemmer eller aktionærer efter udgangen af selskabernes indkomstår 2005.

Endvidere har loven virkning for acontoudbytter, der udbetales efter den 1.

juli 2005, jf. § 13, stk. 3, i lov nr. 407af 1. juni 2005.

27)

§ 17 A, stk. 4, er indsat ved lov nr. 325 af 18. maj 2005. Loven

trådte i kraft den 20. maj 2005, jf. lovens § 42, stk. 1. Loven har

virkning for regnskaber m.v. som nævnt i skattekontrollovens § 3 D, der

er

affattet ved lovens § 2, nr. 1, og i opkrævningslovens § 5 a, der

er

affattet ved lovens § 7, og som skal indleveres til henholdsvis de

skatteansættende myndigheder og de statslige told- og skattemyndigheder efter

ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 42, stk. 2, i lov nr. 325 af 18.

maj 2005. Som led i den nye organisering af skattemyndighederne

(kommunalreformen) er § 42, stk. 2, i lov nr. 325 af 18. maj 2005

ændret således, at »de skatteansættende myndigheder og de statslige told- og

skattemyndigheder« er ændret til »told- og skatteforvaltningen«, jf.

§ 89

i lov nr. 428 af 6. juni 2005, der trådte i kraft den 8. juni 2005 og har

virkning fra og med 1. november 2005, jf. lovens § 125, stk. 1 og

2.

Myndighedsbetegnelserne i ligningslovens § 17 A, stk. 4, er ændret

ved lov nr. 428 af 6. juni 2005, som led i den nye organisering af

skattemyndighederne (kommunalreformen). Ændringerne trådte i kraft den 8.

juni

2005 og har virkning fra den 1. november 2005, jf. § 125, stk. 1 og

2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.

28)

§ 27 B i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni 2005 og

har

virkning fra 1. november 2005, jf. § 125, stk. 1 og 2 i lov nr. 428

af 6. juni 2005.

29)

§ 28, stk. 4 og 5, i den her anførte affattelse trådte i kraft den

8.

juni 2005, og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 18,

stk. 1 og 2, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

30)

I lovbekendtgørelse nr. 955 af 7. oktober 2004 er § 28, stk. 9,

gengivet

forkert. Fejlen er rettet i denne lovbekendtgørelse.

31)

§ 30, stk. 1, 2, 4, 5 og 6, i den her anførte affattelse trådte i

kraft den 1. januar 2005, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 1392 af 20.

december 2004.

32)

§ 30 A, stk. 1, 2 og 5 er ændret ved lov nr. 1392 af 20. december

2004. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2005, jf. § 6,

stk. 1,

i lov nr. 1392 af 20. december 2004. § 30 A, stk. 1, nr. 2, er

tillige ændret ved lov nr. 425 af 6. juni 2005. Ændringen trådte i kraft den

8.

juni 2005, og har virkning for indkomst fra en virksomhed eller en del af en

virksomhed, som den skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere

indkomstår, jf. § 18, stk. 1 og 3, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

33)

§ 31, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.

juni

2005, og har virkning fra og med indkomståret 2006. jf. § 18,

stk. 1

og 2, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

34)

§ 32 E er ophævet ved lov nr. 428 af 6. juni 2005. Loven trådte i kraft

8.

juni 2005, og har virkning fra 1. november 2005, jf. lovens § 125,

stk. 1 og 2.

35)

§ 33, stk. 5, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.

juni

2005, og har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 15. december

2004 eller senere, jf. § 15, stk. 1 og stk. 3, i lov nr. 426

af

6. juni 2006.

36)

§ 33, stk. 6, og § 33 A, stk. 1, i den her anførte

affattelse trådte i kraft den 29. maj 2005, og har virkning fra den 1. juli

2005, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 386 af 27. maj 2005.

37)

I lovbekendtgørelse nr. 955 af 7. oktober 2004 er § 33, stk. 7,

gengivet forkert. Fejlen er rettet i denne lovbekendtgørelse.

38)

§ 33 A, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.

juni 2005, og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 18,

stk. 1 og 2, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

39)

§ 33 C er ophævet ved lov nr. 386 af 27. maj 2005. Loven trådte i kraft

den 29. maj 2005 og har virkning fra den 1. juli 2005, jf. lovens § 17,

stk. 1.

40)

§ 33 D, stk. 1 og stk. 5-7, i den her anførte affattelse

trådte

i kraft den 8. juni 2005, og har virkning for underskud, der vedrører

indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15,

stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2006. Indgiver

et

selskab en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller

senere, således at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004,

anses

indkomståret for påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15,

stk. 2, 2. pkt. i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Hvis en koncern har valgt

international sambeskatning, finder § 33 D anvendelse på overskud og

underskud i faste driftssteder, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst

medfører, at Danmark skal lempe efter eksemptionmetoden, jf.

selskabsskattelovens § 31 A, stk. 12. Er et fast driftssteds

skattepligt ophørt som følge af § 1, nr. 5, i lov nr. 426 af 6.

juni

2005 kan underskud i det faste driftssted opstået før skattepligtens ophør

ikke

fremføres. Selskabets indkomst forhøjes med overskud i det faste driftssted i

efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo.

Genbeskatningssaldoen for faste driftssteder, hvor der lempes efter

creditprincippet, opgøres som et beløb svarende til 28 procent af de

genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Genbeskatningssaldoen, som nævnt i denne notes 6. pkt., nedbringes med

skatteværdien af senere års overskud fratrukket eventuel creditlempelse og

skatteværdien af eventuel genbeskatning efter denne notes 11. og 12. pkt.

Indgår flere faste driftssteder fra samme land, opgøres disse faste

driftssteders saldi samlet. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af

genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en

skatteansættelse en del af denne. Genbeskatningsreglerne i ligningslovens

§ 33 D, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, finder fortsat

anvendelse, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. For så vidt angår

underskud, der er fradraget for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som

er

påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 D som indsat

ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af

17. maj 1995, fortsat anvendelse. Overgangsreglen som er omtalt i denne note

fremgår af § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.

41)

§ 33 E er ophævet med virkning for underskud, der vedrører indkomstår,

der

påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 1.

pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Indgiver et selskab en ansøgning om

omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller senere, således at

indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004, anses indkomståret for

påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 2.

pkt. i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Loven trådte i kraft den 8. juni 2005,

jf.

lovens § 15, stk. 1. Er en sambeskatning tilladt efter den

hidtidige

affattelse af selskabsskattelovens § 31, jf. lovbekendtgørelse nr. 111

af

19. februar 2004, som ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004,

§ 1 i lov nr. 465 af 9. juni 2004 og § 33, nr. 8, i lov nr. 1384 af

20. december 2004, med et udenlandsk datterselskab ophørt i det førstkommende

indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, forhøjes

moderselskabets indkomst med overskud i det udenlandske datterselskab i

efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Såfremt et

andet datterselskab opfylder betingelserne for at have deltaget i

sambeskatningen efter de hidtidige regler, finder reglerne i ligningslovens

§ 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, om

videreførelse af genbeskatningssaldoen i dette andet datterselskab

tilsvarende

anvendelse, således at moderselskabet i givet fald genbeskattes af overskud i

dette andet datterselskab. Ved medregningen af overskud i efterfølgende

indkomstår opgøres indkomsten i overensstemmelse med skattelovgivningens

almindelige regler med de undtagelser, der inden denne lov fandtes for

sambeskattede selskaber. Indgår flere selskaber fra samme land, opgøres disse

selskabers indkomst samlet. Underskud i efterfølgende indkomstår kan uanset

ligningslovens § 15 ikke fremføres. Skat betalt til fremmed stat,

Grønland

eller Færøerne og danske skatter opkrævet efter selskabsskattelovens § 2

kan fradrages i den danske skat efter ligningslovens § 33, stk. 5,

jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004. Skatteværdien af

nettooverskud efter creditlempelse fordeles forholdsmæssigt mellem de

overskudsgivende selskaber. Genbeskatningssaldoen opgøres pr. selskab som et

beløb svarende til den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte

procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for

sambeskatningsophøret. Genbeskatningssaldoen nedbringes med skatteværdien af

senere

års overskud fratrukket creditlempelsen. Selvangivelsen skal indeholde

opgørelse af genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen

af

en skatteansættelse en del af denne. Dispositioner, som ville udløse

genbeskatning efter reglerne i ligningslovens § 33 E, jf.

lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, udløser fortsat genbeskatning,

indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. Ved genbeskatningen, bortset fra

genbeskatning efter § 33 E, stk. 3, medregnes en indkomst svarende

til genbeskatningssaldoen divideret med den i selskabsskattelovens § 17,

stk. 1, nævnte procent, der gælder for det indkomstår, hvor

genbeskatningen sker. For så vidt angår underskud, der er fradraget i andre

selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere

indkomstår,

som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 E som

indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr.

312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse. For transaktioner, som udløser

genbeskatning vedrørende underskud, der er fradraget i andre selskabers

skattepligtige indkomst i indkomstår påbegyndt den 6. december 1995 eller

tidligere, kan selskabet vælge at anvende § 33 E som affattet ved

§ 2, nr. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996. Overgangsreglen som er

omtalt

i denne note fremgår af § 15, stk. 8, i lov nr. 426 af 6. juni

2005.

Lignende dokumenter