Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)1)
Gældende udgave: LBK nr 1500 af 24/11/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 9.334 afgørelser
Landsskatteretten 6.831, Retsinformation 2.368, Domsdatabasen 104, Det finansielle ankenævn 20, Klagenævn (Nævnenes Hus) 6, Arbejdsretten m.fl. 5
- § 16 a 2.471
- § 16 1.957
- § 2 1.701
- § 9 983
- § 9 c 846
- § 9 b 808
- § 9 a 760
- § 8 554
- § 16 e 412
- § 33 a 385
- § 8 j 362
- § 33 302
- § 5 275
- § 15 246
- § 16 b 238
De nyeste afgørelser om § 15
- Forening – kontingenter og donationer skattefrie - formål anset for almennyttig Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har på klagerens anmodning genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2020 uden ændring Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Fredet ejendom – aktivgrundlag - renteloft Retsinformation · 29. juli 2026
- Om fortabelse af uudnyttet underskud ved skattefri fusion med moderselskab Retsinformation · 16. april 2026
- Om afnotering af selskab indebærer begrænsninger i modregning af selskabets fremførbare underskud Retsinformation · 15. oktober 2025
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet [virksomhed1] ApS' anmodning om reduktion af selskabets skattepligtige indkomst med 1.102.941 kr Landsskatteretten · 17. september 2025
- SKAT har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013 og har i forbindelse med korrektion af skatteansættelsen… Landsskatteretten · 14. december 2023
- Almennyttig fond - opførelse og udleje af bygning til anden fond - visse omkostninger fradragsberettigede som almennyttig intern uddeling Retsinformation · 1. november 2023
- Overskud udlejning af skihytte – Overskud af udlejning skihytte Landsskatteretten · 2. oktober 2023
- Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 184.613 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 Landsskatteretten · 13. juni 2023
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af
lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven)
1)
Herved bekendtgøres lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, med
de ændringer, der følger af § 34 i lov nr. 1384 af 20. december 2004,
§ 4 i lov nr. 1386 af 20. december 2004, § 2 i lov nr. 1389 af 20.
december 2004, § 2 i lov nr. 1392 af 20. december 2004, § 2 i lov
nr.
1447 af 22. december 2004, § 8 i lov nr. 325 af 18. maj 2005, § 23
i
lov nr. 386 af 27. maj 2005, § 6 i lov nr. 407 af 1. juni 2005, § 3
i
lov nr. 408 af 1. juni 2005, § 10 i lov nr. 425 af 6. juni 2005,
§ 10
i lov nr. 426 af 6. juni 2005, § 42 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og
§ 32 i lov nr. 535 af 24. juni 2005.
Den bekendtgjorte lovtekst
vedrørende § 7 Y træder i kraft efter skatteministerens nærmere
bestemmelse, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 1386 af 20. december 2004
(Kvoter og betalingsrettigheder).
Den bekendtgjorte lovtekst
vedrørende § 8 A, stk. 3, og § 8 S træder i kraft efter
skatteministerens nærmere bestemmelse, jf. 4, stk. 1, i lov nr. 1389 af
20. december 2004 (Fradrag for gaver til kulturinstitutioner og udvidelse af
reglerne for afskrivning på kunstkøb).
§ 1.
Ved
Læs alt
påligningen af indkomstskat til staten anvendes reglerne i lov nr. 149 af 10.
april 1922 om indkomstskat til staten med de ændringer og tilføjelser, der
fastsættes i denne lov.
§ 2.
2)
Skattepligtige,
1)
hvorover fysiske
eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2)
der udøver en
bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3)
der er
koncernforbundet med en juridisk person,
4)
der har et fast
driftssted beliggende i udlandet, eller
5)
der er en udenlandsk
fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,
skal ved opgørelsen af den
skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for
handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og
juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var
afsluttet mellem uafhængige parter.
Stk. 2.
Ved
bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder,
således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af
aktiekapitalen
eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den
skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk
person,
eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en
juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som
indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf.
ligningslovens
§ 16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af
moderselskabet
selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af
fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og
stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens
§ 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § l,
stk. 2,
i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust
stiftet
af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster
stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,
forældre
og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med
oprindeligt slægtskabsforhold.
Stk. 3.
Ved
koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme
kreds af aktionærer har bestemmende indflydelse.
Stk. 4.
En juridisk
eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 5.
Ved
ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i
henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere
følgeændringer
(sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse
med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Ved kontrollerede
transaktioner
med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1.
pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed
foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår,
der
er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold
til
stk. 1.
§§ 2 A, 2 B, 2 C, 3, 3 A
og
4. (Ophævet)
§ 4 A.
(Ophævet)
§ 4 B.
(Ophævet)
§ 5.
Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog
stk. 2, 5, 6 og 7. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner
eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og
lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf.
§ 8, stk. 3, litra a og b.
Stk. 2.
Fradrag for
renteudgifter m.v., jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6
måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden,
fordeles
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften
m.v. vedrører.
Stk. 3.
Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån
eller
kaution, der omfattes af § 8, stk. 3, litra c, fradrages med højst
2,5 pct. af lånets hovedstol i det indkomstår, hvori provisionen m.v.
forfalder
til betaling. Fradraget for overskydende provision m.v. fordeles over den
resterende låneperiode.
Stk. 4.
Følgende
selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindtægter på den i stk. 5
nævnte måde:
1)
Selskaber omfattet af
lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber m.v.,
2)
banker,
3)
sparekasser,
4)
forsikringsselskaber
omfattet af lov om finansiel virksomhed,
5)
investeringsforeninger,
der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 a,
6)
fonde omfattet af lov
om erhvervsdrivende fonde,
7)
fonde og foreninger
m.v., der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1,
stk. l, nr. 5 b, og
8)
andelskasser og
sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel
virksomhed.
Tilsvarende gælder personer, der
er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i nr. 1-8,
og
som har mellemregning med disse.
Stk. 5.
En skattepligtig,
der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at fordele alle sine
renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører. Valget skal
træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det pågældende år.
En
skattepligtig, der fordeler renteindtægter og renteudgifter over den periode,
de vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende år. En
skattepligtig,
der ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed, kan med virkning for
ophørsåret eller senere år vælge at overgå til at medtage forfaldne
renteindtægter og renteudgifter. Valget skal træffes i forbindelse med
indgivelse af selvangivelse for det første år, der berøres af valget.
Stk. 6.
En
skattepligtig, der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade
på
sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden og indtil
udbetalingen,
kan, senest i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det år, hvori
kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele renteindtægten over den
periode,
den vedrører, såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages.
Stk. 7.
Ved
indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af
anden
grund end ved død fradrages den del af renteudgifterne m.v. efter
stk. 1,
som vedrører den periode, hvor den pågældende er skattepligtig, ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Fradraget fordeles over den periode,
renteudgifterne m.v. vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for den
periode,
hvori skattepligten indtræder eller ophører.
Stk. 8.
Renteudgifter m.v., jf. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis
renteudgifter m.v. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er
betalt
inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den
skattepligtige
godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i
stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor
i
sine aktiver. Renteudgifter m.v. anses ved anvendelsen af reglerne i dette
stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer
tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende
mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum.
Stk. 9.
Hvis en
skattepligtig opnår nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter,
der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem
den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld
før
nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den
skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1,
kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan
rummes
i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger
størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.
§ 5 A.
Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår
forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan
anses for uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende
rentetilgodehavende ikke er betalt inden for fristen for rettidig indgivelse
af
selvangivelsen for det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er
udtryk for skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning efter 1. pkt. kan ikke
ske,
hvis den skattepligtige fordeler renteudgifter m.v. og renteindtægter efter
§ 5, stk. 5. Når et tilgodehavende, der er nedskrevet efter 1.
pkt.,
bliver betalt, medregnes betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter
kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, medregnes
tilgodehavendet dog efter sin værdi ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst senest for det indkomstår, hvori skattepligten ophører.
§ 5 B.
Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af
anden grund end ved død fordeles renteindtægter over den periode, de
vedrører,
på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 7, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i
landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
§ 5 C.
Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med
overdragelse
af rentebærende fordringer medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har
krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der
er
forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis
fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det
indkomstår, hvori handelen afvikles. De til vederlaget svarende vedhængende
eller godskrevne renter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges
renteindtægter for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter og renteindtægter
på
den måde, der er nævnt i § 5, stk. 5.
Stk. 3.
Vederlag
for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af rentebærende
fordringer
kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på
fordringen omfattet af kursgevinstloven som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den
skattepligtige indkomst.
§ 5 D.
Ved opgørelsen af renteindkomst, som berettiger til lempelse efter
ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller
Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf.
§ 33
F, skal renteindtægter og renteudgifter, som vedrører renteindkomsten,
fordeles
over den periode, renteindtægten og renteudgiften vedrører. Hvis anden
kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til lempelse
efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland
eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf.
§ 33 F, ikke forfalder i samme år som den udgift, der vedrører
indkomsten,
skal udgiften uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, henføres til
forfaldsåret for indkomsten. Provisioner m.v. som nævnt i § 5,
stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen.
§ 5 E.
3)
(Ophævet)
§ 5 F.
Såfremt en fordring er erhvervet for lånte midler og renteindtægter eller
gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den
skattepligtige indkomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner, præmier
eller
andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.
Stk. 2.
Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der
direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer fordringer som nævnt i
stk. 1.
Stk. 3.
Erhvervelse
af fordringer for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis
den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i
åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige
virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og
låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af
usædvanlig kredit sidestilles med låneoptagelse.
§ 5 G.
Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter
udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved
beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter
udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af
koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.
Stk. 2.
Såfremt en
skattepligtig i en kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens § 3
B, udlejer afskrivningsberettigede aktiver til en udenlandsk fysisk eller
juridisk person og den udenlandske fysiske eller juridiske person efter
udenlandske regler kan afskrive på samme aktiv, kan underskud fra sådan
udlejning ikke fratrækkes i anden skattepligtig indkomst, men kan fremføres
til
modregning i positiv skattepligtig indkomst fra samme udlejning i et senere
indkomstår. Tilsvarende gælder også for forskudsafskrivninger efter
afskrivningsloven på aktiver, der udlejes efter færdiggørelsen eller
leveringen.
§ 5 H.
4)
(Ophævet)
§ 5 I.
5)
Afskrivninger eller udgifter, som
efter skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i
det
pågældende indkomstår eller i senere indkomstår, skal fradrages ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk
sambeskattet selskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger
beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste
driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til
danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.
Stk. 2.
Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme beliggende i en fremmed
stat,
Færøerne eller Grønland.
§ 6.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan kurstab ved indfrielse af
kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut før 19. maj 1993,
fradrages
efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1. pkt. er betinget af, at
indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996 af et realkreditlån med
mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Indfries
flere
kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved optagelse af ét realkreditlån, er
fradragsretten efter 1. pkt. betinget af, at løbetiden på det nye lån mindst
svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries,
sammenvejet efter størrelsen af de pågældende låns obligationsrestgæld på
indfrielsestidspunktet. Endvidere er fradragsretten efter 1. pkt. betinget
af,
at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse
og
optagelse - samt at der, hvor indfrielsen af kontantlånet sker før
optagelsen af det nye realkreditlån, er afgivet et lånetilbud på det nye
realkreditlån forinden indfrielsen.
Stk. 2.
Kurstabet
ved indfrielse af kontantlånet fordeles over det nye låns samlede antal
terminer med lige store beløb pr. termin. Det årlige fradrag udgør summen af
kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Udgør det til det nye lån knyttede årlige
fradrag under 100 kr., bortfalder fradraget dog. Ved kurstabet ved indfrielse
af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den til det
indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto.
Stk. 3.
Foretages
der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf.
stk. 1,
nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en
forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For kontantlån sker nedsættelsen
med
en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinære
afdrag og kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For
andre lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til
forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag
og lånets obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker
med
virkning fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.
Stk. 4.
Stk. 3
finder ikke anvendelse ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det
nye
lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis
ekstraordinær
indfrielse af lån, der gennem en eller flere lånomlægninger fremtræder som
erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af et
realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden på det lån, der
indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af ét realkreditlån, er det
en
betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit
af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af
kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er
tale
om kontantlån, og efter størrelsen af obligationsrestgælden på
indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i
1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to
transaktioner
- indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for
den
ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns samlede antal terminer
med
lige store beløb pr. termin. Ved det resterende kurstab på
indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved den første
omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de
kurstabsbeløb,
der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet eller senere lån,
som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5.
Ved
debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til den nye debitor.
Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal dage, de
pågældende
har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen
(skæringsdatoen).
Stk. 6.
Stk. 1-5
finder ikke anvendelse i det omfang, kurstabet efter stk. 2 medregnes
ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.
§ 6 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer
fradrage
1)
beløb som nævnt i
§ 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og
§ 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet,
forudsat
at beløbet er betalt, og
2)
beløb som nævnt i
§ 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug
m.m.
og jordrente, forudsat at beløbet er betalt.
§ 6 B.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles renter af gæld, der
ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, som renter af anden gæld,
såfremt
følgende betingelser er opfyldt:
1)
Gældsforholdet skal
være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument. Gældsinstrumenter, der
udstedes i papirløs form (dematerialiseret), skal være registreret i en
værdipapircentral.
2)
Debitor i henhold til
gældsinstrumentet skal enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i
artikel 1, nr. l, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/12/EF
af 20. marts 2000, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/28/EF af 18. september 2000, et fondsmæglerselskab,
investeringsforvaltningsselskab
eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et
tilsvarende fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller
forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.
3)
Kreditor i henhold
til gældsinstrumentet skal have en årlig rente. Vilkårene for rentens
størrelse
og variation skal være fastlagt ved udstedelsen af gældsinstrumentet, og
vilkårene kan efterfølgende alene ændres som følge af forhold, hvorpå såvel
debitor som kreditor i henhold til gældsinstrumentet er uden indflydelse.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles renteindtægter af
pengefordringer, der ikke forfalder til et forud aftalt tidspunkt, som
renteindtægter af andre pengefordringer, såfremt betingelserne i stk. 1,
nr. 1-3, er opfyldt.
§ 7.
Til
den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1)
Gaver, der hidrører
fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven alene har karakter af en
anerkendelse
af modtagerens fortjenester eller er ydet i anledning af modtagerens
alvorlige
sygdom eller tilskadekomst eller er ydet til personer, der har været udsat
for
en ulykke, forbrydelse eller katastrofe, eller til disses efterladte. Det er
ligeledes en forudsætning, at gaven er oppebåret én gang for alle og ikke har
karakter af vederlag, samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens
initiativ.
2)
Hædersgaver udbetalt
i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hæders- gaver til
danske sømænd og fiskere og deres efterladte.
3)
Hædersgaver udbetalt
i henhold til lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske
søfarende og fiskere og deres efterladte.
4)
Hædersgaver udbetalt
i henhold til lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til
efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940.
5)
Hædersgaver, der i
henhold til lov udbetales til sårede og til efterladte efter faldne af hær og
flåde ved begivenhederne den 29. august 1943.
6)
Ydelser udbetalt i
henhold til lov nr. 795 af 30. november 1990 om udbetaling af ydelser til
militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele samt
understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk side.
7)
Ydelser udbetalt i
henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til
besættelsestidens
ofre, bortset fra de i nævnte lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i
§§ 19-21 ommeldte invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i
overensstemmelse med reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i
§ 22 ommeldte renteydelser til efterladte.
8)
6)
Invaliditetsbeløb,
invaliditetsydelse, førtidsbeløb, personlige tillæg og helbredstillæg,
bistands- og plejetillæg samt tillæg efter § 62, der udbetales i henhold
til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension
m.v., og personlige tillæg, helbredstillæg, invaliditetstillæg og tillæg
efter
§ 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension.
9)
7)
Ydelser
efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
af udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækning af nærmere bestemte
udgifter for modtageren, ydelser efter § 31, stk. 5, § 78,
stk. 7, og § 84 i lov om social service, ydelser efter § 34 i
lov om aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i
det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens
§ 34, ydelser efter § 28 a i integrationsloven, andre ydelser efter
integrationsloven, i det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp
ydet efter lovens § 28 a, ydelser efter lov om specialpædagogisk støtte
ved videregående uddannelser, ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter § 82 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, i det omfang modtageren er omfattet af lovens
§ 2,
nr. 4 eller nr. 5, samt ydelser efter lov om repatriering.
10)
Understøttelser, der
udbetales i henhold til fundatsen for Hvide Sande Fondet.
11)
Beløb, der af kommunen
ydes som lommepenge eller til beklædning til børn og unge under 18 år, som er
anbragt uden for hjemmet, jf. lov om social service § 40, stk. 2,
nr.
11, i det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af
Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Skattefriheden
omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering af personligt arbejde på
opholdsstedet
m.v.
12)
Beløb udbetalt én gang
for alle i henhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse
fra
udlandet modtagne erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for
legemsskade eller krænkelse af den personlige frihed.
13)
Beløb, der hidrører
fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt
indekstillæg hertil, for så vidt indskuddet vedrører lejligheder, der
omfattes
af de i lov om almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.
14)
Børnetilskud og ydelser
omfattet af §§ 10 a og 10 b i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af
særlige
bidrag som nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11,
stk. 1, 3. pkt.
15)
Udetillæg,
hjemflytningstillæg og bosættelsespenge, som oppebæres af danske
statsborgere,
der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre
lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af
tjenesten
i udlandet. Beløb, der af Europa-Kommissionen er udbetalt til personer, der
af
den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste ved
Europa-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med
udstationeringen.
16)
Naturalydelser og
kostpenge, der ydes værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret i den
periode,
der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i
den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder
naturalydelser
og kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.
17)
Erstatninger, der
udredes i henhold til forligsaftale af 5. november 1969 mellem det svenske
aktieselskab Astra og repræsentanter for neurosedynskadede børn.
18)
Statslig godtgørelse
til hiv-smittede personer eller disses efterladte, når godtgørelsen ydes i
sammenhæng
med, at de pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er
smittet
af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt støtte, der
udbetales af Blødererstatningsfonden til blødere, der efter behandling med
blodprodukter ved danske sygehuse er blevet konstateret hiv-smittede, eller
til
disses efterladte.
19)
Hæderspriser, der
udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af
mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller
er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af
modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler,
legater
samt kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når
hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens
kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som
et
uansøgt engangsbeløb.
20)
Engangsbeløb, der
udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32, stk. 7 eller
8,
eller § 36, stk. 4 eller 5, i lov om sikring mod følger af
arbejdsskade.
21)
Præmie efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 k eller § 75 c, stk. 10-13.
22)
Ydelser til en person
fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren,
og
hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra
en fond m.v., der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes
dog
til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000
kr.
23)
Eftergivet studiegæld
efter kapitel 3 i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om
eftergivelse
af studiegæld samt for meget ud betalt uddannelsesstøtte, der eftergives
efter
lov om statens uddannelsesstøtte.
24)
Elevstøtte ydet i
henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten modtages, opfylder
aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension,
som
modtager eller får forskud på førtidspension, eller som modtager
invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg i henhold til § 6,
stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social
pension og andre love. (Førtidspensionsreform).
25)
Bidrag efter lov om
hjemmeservice.
26)
Værdien af eget
arbejde samt en i den forbindelse ikke-realiseret avance ved udtagning af
varer
og tjenesteydelser fra ejerens virksomhed, når arbejdet udføres på egne
formuegoder til privat brug for den pågældende.
27)
Naturalydelser og
kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i
medfør
af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
28)
Findeløn og
godtgørelser, som udbetales i henhold til lov om hittegods eller
bestemmelserne
om danefæ og danekræ i museumsloven, samt dusører og belønninger for indsats
for at redde mennesker eller medvirken til at opklare eller forhindre en
forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke hører til den pågældendes
erhverv.
§ 7 A.
Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:
1)
Værdien af den ret,
som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter-
eller
datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i
selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10
pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke
kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5
år
efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset
reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i
kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, når der er ydet henstand med
betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13
a,
stk. 1. Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den
pris, som den ansatte har erhvervet dem for.
2)
Værdien af udbytteandele
eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller ansatte i
selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier.
lndkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på et grundbeløb på
12.450 kr. årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke
kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7
år
efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset
reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i
kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, når der er ydet henstand med
betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13
a,
stk. 1. Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
3)
Værdien af
udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af
obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de
ansatte overstiger et grundbeløb på 2.800 kr., skal virksomheden for den
ansatte senest en måned efter tildelingen af obligationerne til statskassen
indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi
overstiger
et grundbeløb på 2.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske
overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år
efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er
endvidere en betingelse, at værdien af obligationen inklusive afgift efter 2.
pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan fradrage
en eventuel afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at adgangen til at
erhverve
aktier eller obligationer står åben for alle ansatte i virksomheden.
Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Det
er endvidere en betingelse, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat
i
uopsagt stilling i virksomheden. Det gælder dog ikke for medarbejdere, der er
ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til
pensionering. Endvidere kan ordningerne efter stk. 1 omfatte
medarbejdere,
som er opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund af virksomhedens aktivitet,
men som forventes genansat (sæsonarbejdere). For ordninger omfattet af
stk. 1, nr. 1 og 2, gælder det endvidere, at medarbejderaktierne skal
have
samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, og at
medarbejderaktierne ikke må udgøre en særlig aktieklasse.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1, 3. pkt., og nr. 2, 3. pkt., gælder ikke ansatte, der
hverken er eller inden for de seneste 2 år før tildelingen har været omfattet
af kildeskattelovens § 1 eller kildeskattelovens § 2 af den
indkomst,
der ligger til grund for den ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen.
Stk. 4.
Af den i
stk. 1, nr. 3, omhandlede afgift tilfalder 1/3 den kommune, hvortil den
afgiftspligtige svarer kommuneskat efter § 2 i lov om kommunal
indkomstskat ved begyndelsen af det kalenderår, hvori udbytteandelen er
udredet. Er den afgiftspligtige ikke pligtig at svare kommuneskat som nævnt i
1. pkt., tilfalder andelen af afgiften den kommune, hvori ansættelsen til
statsskat finder sted. Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om
kommunal indkomstskat. Ved eventuel nedsættelse af afgiften eller ved delvis
uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen og
kommunen tilfaldende andele af afgiften. Afgiftsbeløbet er den ansattes
indkomstopgørelse uvedkommende.
Stk. 5.
8)
Det
er betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at oplysninger herom
forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor eller advokat om
rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til told- og
skatteforvaltningen senest den 20. januar i året efter udlodning m.v. efter
stk. 1, eller hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Told-
og
skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt.
§ 7 B.
Beløb, som Garantifonden for indskydere og investorer udbetaler til et
institut
som fastsat i lov om en garantifond for indskydere og investorer § 3 til
hel eller delvis udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse
med
overdragelse af aktiver og passiver fra et institut til et andet institut,
medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der
er dækket af et tilskud eller en garanti fra Garantifonden for indskydere og
investorer, kan derefter ikke anses for en del af det overtagende instituts
anskaffelsessum for de overtagne aktiver.
Stk. 2.
Såfremt
Garantifonden for indskydere og investorer har udbetalt beløb omfattet af
stk. 1 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb
omfattet af stk. 1, og et overdragende institut omfattet af stk. 1
påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres
til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller
senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan
føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.
§ 7 C.
Tilskud efter lov om statstilskud til produktudvikling samt beløb, der efter
lov om »Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling« ydes i form af
tilskud eller gældsnedskrivning, medregnes ikke til den skattepligtige
indkomst.
§ 7 D.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles lån, der ydes efter
§ 2, stk. 7, i lov om VækstFonden, og som kun er
tilbagebetalingspligtige i tilfælde af kommerciel udnyttelse af projektet,
som
lån.
§ 7 E.
Tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning
og
bevaring af bygninger og bymiljøer til bygningsarbejder på fredede og
bevaringsværdige bygninger medregnes ikke til modtagerens skattepligtige
indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme
formål.
Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet,
kan
ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af
grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til
anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab
ved afståelse af ejendommen.
Stk. 2.
8)
Hvis der til et bygningsarbejde på en fredet eller bevaringsværdig bygning er
ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1, kan
Skatterådet tillade, at andre tilskud, der ydes til det samme
bygningsarbejde,
skattemæssigt behandles efter reglerne i stk. 1.
§ 7 F.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1)
boligstøtte ydet
efter lov om individuel boligstøtte samt efter § 19 i lov om boliger for
ældre og personer med handicap,
2)
støtte ydet efter
§ 37, stk. 1, 2 og 4, § 40, stk. 1 og 2, § 44,
stk. 2, § 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 47,
stk. 1, § 62, stk. 2 og 3, og § 74 a i lov om byfornyelse
og boligforbedring og § 62, § 134, stk. 1, § 145,
stk. 3, §§ 148-150, § 151, stk. 2 og 5, § 153,
stk. 1 og 3, § 154, stk. 1, § 161, stk. 1,
§ 168,
stk. 4 og 5, § 169, stk. 1, og § 174, stk. 4, i lov
om
byfornyelse samt § 14, § 26, stk. 1, § 53, stk. 3,
§ 63, stk. 3, § 67, § 68, § 69, stk. 1,
§ 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1, § 77,
stk. 5 og 7, og § 78, stk. 1, i lov om byfornyelse og
udvikling
af byer,
3)
tilskud efter lov om
statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme,
4)
tilskud efter lov om
statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger,
5)
tilskud efter lov om
statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger,
6)
9)
tilskud,
som i medfør af § 9, stk. 2, i lov om jordfordeling og offentligt
køb
og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.
(jordfordelingsloven)
ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne,
7)
tilskud til
bygningsejere til installationsarbejder som nævnt i § 4, stk. 1,
nr.
1, i lov om Elsparefonden,
8)
tilskud til
forbrugere ved køb af nye energieffektive apparater og udstyr som nævnt i
§ 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i lov om Elsparefonden,
9)
beløb, der i henhold
til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af
forurenede ejendomme,
10)
beløb, der udbetales
af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til
oprensning m.v. af forurenede ejendomme,
11)
tilskud til forbrugere
ved køb af nye energieffektive produkter samt installation af disse som nævnt
i
§ 1, stk. 2, nr. 2, i lov om statstilskud til produktrettede
energibesparelser.
12)
Beløb, som sælgeren af
en fast ejendom betaler til køberen til hel eller delvis dækning af præmie
for
ejerskifteforsikring i medfør af § 2, stk. 3, i lov om
forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
Stk. 2.
Den del af
udgifterne, som svarer til tilskud m.v., der er skattefri efter stk. 1,
kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af
grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til
anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved
afståelse af fast ejendom.
Stk. 3.
Tilskud,
der er ydet til nedsættelse af lejeforhøjelsen i henhold til lov om privat
byfornyelse § 6 a eller i henhold til lov om byfornyelse § 106,
skal
ikke medregnes til lejerens skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Kompensation i henhold til lov om statstilskud til fremme af tilslutning til
kulkraftvarme skal ikke medregnes til forbrugerens skattepligtige indkomst.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den del af udgifterne, som
svarer
til kompensation, som er skattefri efter 1. pkt.
§ 7 G.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udlodning af beløb fra en
andelsboligforening til andelshaverne, i det omfang beløbet hidrører fra et
tilskud i henhold til byfornyelses- og boligforbedringslovens
§ 56,
stk. 1, eller saneringslovens § 64 c eller lov om byfornyelse
§ 161, stk. 1.
§ 7 H.
Personer, der som led i et ansættelsesforhold modtager vederlag i form af
aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, skal ikke
medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt
betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelsen i
stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt,
hvor den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe- eller
tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier foreligger,
dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den
modtagne aktie, køberet eller tegningsret. Vurderingen af, om betingelserne i
stk. 2, nr. 3, 4, 6 og 7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det
tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie,
køberet eller tegningsret.
Stk. 2
. Skattefriheden
efter stk. 1 af et vederlag er betinget af:
1)
At den ansatte og det
selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne
bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt
identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en
købe-
eller tegningsret, i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves
aktier, den nominelle størrelse af aktien eller den nominelle størrelse af
den
aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til. Er der stillet vilkår
for
vederlagets erhvervelse, herunder givet den ansatte en valgmulighed inden for
et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår
fremgå af aftalen.
2)
At den ansatte i
samme år enten
a)
modtager aktier og
købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke
overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, eller
b)
modtager købe- eller
tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end
markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve
eller tegne, og aktier, hvor værdien heraf ikke overstiger 10 pct. af den
ansattes årsløn.
3)
At aktierne,
køberetterne eller tegningsretterne ydes af det selskab, hvor personen er
ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
4)
At de modtagne
aktier, køberetter eller tegningsretter er aktier i det selskab, hvor
personen
er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve
eller
tegne aktier i de nævnte selskaber.
5)
At aktier, der
modtages af ansatte, herunder aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i
henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, ikke udgør en særlig
aktieklasse.
6)
At der ikke kan ske
overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter. Det anses ikke for en
overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet. Kravet om uoverdragelighed anses
for opfyldt, hvor retten kan overgå ved arv.
7)
At modtagne
køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har
ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.
Stk. 3
. Såfremt en
tegningsret omfattet af stk. 1 udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel
beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af
modtagne
aktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller
tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den ansatte
har
erhvervet dem for.
Stk. 4
. Når en ydelse
af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier er omfattet
af
reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages fradrag efter
statsskattelovens
§ 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier, køberetter eller
tegningsretter, der er skattefri efter stk. l. Ved afståelse af aktier
m.v., der er skattefri for modtageren efter stk 1, og afståelse af aktier til
opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter
stk. 1, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab efter
aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået
til
handelsværdien på afståelsestidspunktet.
Stk. 5.
8)
Revisor eller advokat for det
selskab, hvor modtageren er ansat, skal, når der er indgået en aftale som
nævnt
i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder betingelserne i
stk. 2. Attesten skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvor den
faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger, såfremt denne oplysning ikke
fremgår af aftalen. Består vederlaget af aktier, der ikke er børsnoterede,
skal
attesten tillige indeholde oplysning om aktiens handelsværdi på det i 2. pkt.
nævnte tidspunkt. Består vederlaget af købe- og tegningsretter, der ikke er
børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra a, skal attesten
tillige indeholde oplysninger om købe- eller tegningsrettens handelsværdi på
det i 2. pkt. nævnte tidspunkt. Består vederlaget af købe- eller
tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2,
nr.
2, litra b, skal attesten tillige indeholde oplysning om den faktiske
udnyttelseskurs i henhold til købe- eller tegningsretten og om markedskursen
på
det i 2. pkt., nævnte tidspunkt af den aktie, som købe- eller tegningsretten
giver ret til, såfremt aktien ikke er børsnoteret. En kopi af aftalen med den
afgivne attest skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest samtidig
med indgivelse af selskabets regnskab efter skattekontrollovens § 3,
stk. 2, for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de
modtagne aktier m.v. Udløber selskabets regnskabsår i perioden den 1. august
-
31. december, skal kopien m.v. dog indgives senest den 20. januar i det
efterfølgende år eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, den
følgende
mandag.
Stk. 6.
Hvis en
køberet, der er omfattet af reglerne i stk. 1-5, udnyttes ved kontant
udbetaling til den ansatte af køberettens værdi (differenceafregning), finder
reglerne i § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28, stk. 1, 5.
pkt., ikke opfyldt, finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens
§ 4, dog anvendelse. Endvidere finder reglerne i § 28 anvendelse
for
købe- og tegningsretter omfattet af reglerne i stk. 1-5, såfremt den
ansattes skattepligt her til landet ophører, jf. § 28, stk. 4 og 5.
Stk. 7
. 1 tilfælde, der
er omfattet af stk. 1-5, finder reglerne i § 16 eller § 28,
jf.
statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 6.
Stk. 1-5
finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af
§ 7 A.
Stk. 8
.
Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om anvendelsen
af reglerne i stk. 1-5.
Stk. 9
.
Skatteministeren fremsætter forslag om en revision af reglerne i
stk. 1-5
i folketingsåret 2006-07.
§ 7 I.
Beløb, der af staten udbetales som inflationsgaranti i forbindelse med
Danmarks
Skibskreditfonds udstedelse af indeksregulerede obligationer til finansiering
af ny- og ombygning af skibe, er skattefri for låntager.
§ 7 J.
Afdragsbidrag, der efter § 13 i lov om refinansiering af realkreditlån
m.v. i landbrugsejendomme og §§ 2 b-d i lov om indeksregulerede
realkreditlån af staten ydes til jordbrugslån, er skattefri for låntager.
Afdragsbidrag ydet i henhold til § 6, stk. 1, jf. stk. 3, i
lov
nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond er ligeledes
skattefri for låntager.
§ 7 K.
Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet,
Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for
modtageren,
i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem
Danmark og studiestedet. Legater, som er betinget af, at de anvendes til
studierejser i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen
for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger
til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet, jf. stk. 2.
Stk. 2.
8)
Ved befordring i egen bil eller motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige
udgifter til rejse på grundlag af satsen, som Skatterådet fastsætter efter
§ 9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter. For sædvanlige
omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet i udlandet
kan
satserne i § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske
udgifter.
Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger til
kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet
på
studiestedet.
Stk. 3.
Legater til
dækning af dokumenterede udgifter i forbindelse med studierejsen i udlandet,
Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri, når de udgifter, der dækkes, er
betaling af undervisning, deltagerafgifter og lign., herunder betaling for
kurser i studiestedets sprog.
Stk. 4.
Legater er
indkomstskattefri, såfremt de er betinget af, at de anvendes til dækning af
omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere
uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier.
Stk. 5.
8)
Legater er indkomstskattefri, når de ydes til en stipendiat under
midlertidigt
ophold her i landet, såfremt stipendiaten, når denne påbegynder opholdet her
i
landet, både var statsborger og hjemmehørende i et udviklingsland.
Skatterådet
fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse skal anses for
udviklingslande.
Stk. 6.
Stipendier
i øvrigt efter lov om statens uddannelsesstøtte er ikke indkomstskattefri.
Stk. 7.
Udgifter,
som dækkes af et indkomstskattefrit legat som nævnt i stk. 1, 3, 4 og 5,
kan ikke fradrages eller afskrives i den skattepligtige indkomst.
Skattefriheden for ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang
udgifterne kan dækkes af den skattefri del af legater.
§ 7 L.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomst omfattet af
kildeskattelovens § 48 E, stk. 4 og 5, medregnes ikke beregnede
bidrag
omfattet af indeholdelsespligten i § 11, stk. 9, i lov om en
arbejdsmarkedsfond for personer, der er omfattet af bidragspligten efter
lovens
§ 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1.
Stk. 2.
8)
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på beregnet pensionsopsparing
opkrævet
efter § 17 b, stk. 1, og indbetalt pensionsopsparing efter
§ 17
b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 5 af 4. januar 2001, henholdsvis efter § 17 f, stk. 1 og 3, i
samme lov, jf. dog 2. og 3. pkt. Der bortses ikke fra beregnet
pensionsopsparing, der udbetales i medfør af § 17 c, stk. 5, 2.
pkt.,
og § 17 d, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og i medfør af § 17 i,
stk. 2, i samme lov. Såfremt told- og skatteforvaltningen i medfør af
§ 17 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, eller § 17 f, stk. 6, i
samme lov ikke foretager opkrævning af restbeløb eller udbetaling af
overskydende
beløb i forbindelse med ændring af den skattemæssige opgørelse for 1998
henholdsvis 2001 og senere år, bortses alene fra de beregnede beløb i de
skattemæssige årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning på
særskilte
konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 7 M.
8)
Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer
eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i
foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden
er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som
modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke
overstiger
satser, der fastsættes af Skatterådet.
Stk. 2.
Godtgørelser, der udbetales af hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel,
der deltager i hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når
godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.
§ 7 N.
(Ophævet)
§ 7 O.
Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2:
1)
Gave- og legatbeløb,
der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle
fonds
og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet
udelukkende
har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog
§ 7,
nr. 19.
2)
Beløb efter § 16
G, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder
arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af
arbejdsgiveren præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes
efter pensionsbeskatningslovens § 24.
3)
Vederlag for
afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf.
afskrivningslovens § 40, stk. 9, jf. stk. 3.
4)
Den skattepligtiges
indkomst i et indkomstår fra et af den skattepligtige udført opfinderarbejde,
arbejde af litterær karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig
karakter, som efter at være nedsat med arbejdsmarkedsbidrag overstiger et
sammenligningsbeløb. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold.
Indkomsten må ikke hidrøre fra stipendier eller legater.
Sammenligningsbeløbet
opgøres som 25 pct. af gennemsnittet af den pågældendes indkomst, jf. 6.-10.
pkt., i de 3 år, der ligger umiddelbart forud for det år, hvori de i 1. pkt.
nævnte indtægter erhverves. Hvis den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1.
pkt. nævnte indkomst erhverves, er mindre end det anførte gennemsnit,
forhøjes
sammenligningsbeløbet med forskellen. Indkomsten i hvert af de tre år, der
indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som indkomstårets skattepligtige
indkomst. Hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, forhøjes den
skattepligtige indkomst med virksomhedsindkomsten, jf.
virksomhedsskattelovens
§ 6, hvis denne er positiv, eller nedsættes, hvis denne er negativ.
Forhøjelsen skal dog ikke ske med virksomhedsindkomst, som i et af de tre år
er
overført til skattepligtig indkomst. Hvis den skattepligtige foretager
henlæggelser til konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22
b,
eller indkomstudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 d, forhøjes
den
skattepligtige indkomst med disse. Forhøjelsen sker dog ikke med
henlæggelser,
der er hævet i et af de tre år. Den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1.
pkt. nævnte indkomst erhverves, opgøres uden hensyn til denne indkomst, men i
øvrigt på grundlag af den skattepligtige indkomst med regulering for
virksomhedsindkomst og henlæggelser til konjunkturudligning efter § 22
b,
og indkomstudligning efter § 22 d.
Stk. 2.
Af den del
af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb
på 7.900 kr., medregnes 85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 7 P.
(Ophævet)
§ 7 Q.
10)
Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
1)
Godtgørelse efter
skatteforvaltningslovens § 33 A samt renter efter samme lovs § 33
F,
stk. 2 og 5.
2)
Beløb, som betales
til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens kapitel
19
til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. Det gælder dog
ikke,
i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre
godtgjorte
udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i
sagen, eller i det omfang beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens
retlige
interesse i sagen.
Stk. 2.
Beløb, som
er nævnt i stk. 1, nr. 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige
indkomst, medmindre yderen er en fond eller forening m.v., der efter
lovgivningens almindelige regler har fradrag for udlodninger eller
uddelinger.
Ydes beløbet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om
personligt arbejde i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig
bistand m.v., og fradrager arbejdsgiveren m.v. beløbet i sin skattepligtige
indkomst, medregnes beløbet til modtagerens skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Udgifter
til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. I øvrigt
kan udgifter, hvortil der kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens
kapitel 19, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 7 R.
Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B,
gevinst
og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt
gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i
forbindelse med en opsparingsordning, som er oprettet i henhold til lov om
boligopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Der skal
ske genbeskatning efter stk. 3 i følgende tilfælde:
1)
Ved udbetaling af
indeståendet, uden at de frigivne beløb skal anvendes til formål som nævnt i
§ 2 i lov om boligopsparing.
2)
Efter udløbet af 10-års-perioden,
jf. § 4, stk. 2, i lov om boligopsparing.
3)
Ved opsparerens
konkurs, jf. § 5, stk. 3, i lov om boligopsparing.
4)
Når det opsparede
beløb frigives på grund af opsparerens død, jf. § 5, stk. 4, i lov
om
boligopsparing.
5)
Når det opsparede
beløb frigives under skifte af ægtefællers fællesbo, jf. § 5,
stk. 4,
i lov om boligopsparing.
6)
Når opsparerens
skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning
til udlandet, jf. § 5, stk. 3, i lov om boligopsparing.
7)
Når opspareren bliver
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne
i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. § 5, stk. 3, i lov om
boligopsparing.
Stk. 3.
I tilfælde
som nævnt i stk. 2 medregnes renter, udbytter efter § 16 A,
afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab, der skyldes
kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i den
skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er
indtrådt. Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert
år
fra udløbet af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket,
og
indtil udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er
indtrådt.
Beløbet efter 1. pkt. kan dog ikke være negativt.
§ 7 S.
Tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af
støj
fra jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Tilskud,
der ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder til
foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje, medregnes ikke til den
skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Hvis der
til foranstaltninger til begrænsning af støj er ydet offentligt tilskud, der
omfattes af bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2, behandles andre
tilskud, der ydes til de samme foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne
i
stk.1 eller stk. 2.
Stk. 4.
Den del af
udgifterne til foranstaltninger til begrænsning af støj, som dækkes af
tilskudsbeløb efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen
eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger
og
medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.
§ 7 T.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udbetalinger m.v. fra stater,
fonde, organisationer m.v., såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske
overgreb mod personer under Anden Verdenskrig.
§ 7 U.
Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der
ydes
i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse
med
arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den
skattepligtige
indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af
indkomståret
overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en
forudsætning
for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven,
godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der
foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet
træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af
stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket
modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens
almindelige regler.
Stk. 2.
For
fratrædelsesgodtgørelser er det en betingelse for skattefriheden efter
stk. 1, at
1)
den skattepligtige
person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i
den
udbetalende virksomhed, og at
2)
godtgørelsesbeløbet
udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.
Stk. 3.
For gaver
og gratialer, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i
virksomheden, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at
ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5.
Stk. 4.
For gaver
og gratialer, der ydes i forbindelse med en virksomheds jubilæum, er det en
betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at
1)
virksomheden har
bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, og at
2)
virksomheden
beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige
fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til
deltidsansatte medarbejdere.
§ 7 V.
For modtagere af uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg
fradrages
på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf.
fondsbeskatningslovens
§ 4, stk. 3, 2. pkt., udskydes beskatningstidspunktet for
uddelingen
tilsvarende.
§ 7 X.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke tilskud, der ydes og anvendes
i
henhold til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede
private ungdomsboliger.
Stk. 2
. Ved opgørelse
af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov
om
fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private
ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige
regler
fratrukket tilskuddet.
§ 7 Y.
11)
Værdien af kvoter og betalingsrettigheder,
som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A-40 C, og som er tildelt
vederlagsfrit, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige
indkomst.
Stk. 2.
En
forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden den 1. januar 2006, kan
overdrage betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst svarende til
værdien af betalingsrettigheder, som forpagteren har fået tildelt
vederlagsfrit
ved førstegangstildelingen, til bortforpagteren uden skattemæssige
konsekvenser
for forpagteren og bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri, jf.
afskrivningslovens § 40 C. Ved aftaler indgået inden den 1. januar 2006,
hvor forpagteren (primære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en
anden
landbruger (sekundære forpagter), finder reglerne i 1. pkt. tilsvarende
anvendelse ved overdragelse af betalingsrettigheder fra den sekundære
forpagter
til den primære forpagter.
§ 8.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i
forbindelse
med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende
med
det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og
senere
indkomstår.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor den skattepligtige
indkomst opgøres som en procentdel af en forenings formue efter reglerne i
lov
om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages:
a)
løbende provisioner
eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller for sikring af
hans tilgodehavende,
b)
præmier og lignende
løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, og
c)
stiftelsesprovisioner,
engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender
eller kaution, som nævnt under a) og b), såfremt løbetiden er mindre end 2
år.
Stk. 4.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til
repræsentation
dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. Reglen i
1.
pkt. omfatter dog ikke den skattepligtiges udgifter til udenlandske
forretningsforbindelsers rejse og ophold, når udgifterne afholdes med det
formål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet.
§ 8 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det
godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner
m.v.,
hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt
øjemed
til fordel for en større kreds af personer. Det er en forudsætning for
fradrag,
at gaven til den enkelte forening, stiftelse, institution m.v. i det
pågældende
indkomstår har andraget mindst 500 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes
for
det beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen
overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på
3.900 kr., som reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2.
Den i
stk. 1 omhandlede fradragsret er betinget af, at told- og
skatteforvaltningen
for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening
m.v.
som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i
stk. 1. Godkendelse kan første gang meddeles med virkning for gaver ydet
i
kalenderåret 1960. Andragende om godkendelse for 1961 og følgende kalenderår
skal fremsættes inden den 1. oktober i det kalenderår, for hvilket
godkendelsen
første gang skal have virkning.
Stk. 3.
12)
Gaver, der er fradraget efter § 8 S, kan
ikke fradrages efter stk. 1 og 2.
§ 8 B.
8)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til
forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges
erhverv,
bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2,
efter
den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de
er
afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de
følgende
4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af
en
igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før
den
skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det
indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og
med
dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab.
Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller
afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.
Stk. 2.
Ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til
efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv.
Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet,
afskrives de over en årrække efter regler, der fastsættes af
skatteministeren.
Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt,
overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning efter dette stykke,
men
med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente-
og
udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af
overskuddet. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at udgifter som
omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den
erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne
taler derfor, kan told- og skatteforvaltningen desuden tillade, at udgifter
som
omhandlet i 3. pkt. fradrages på én gang.
Stk. 3.
Uanset
stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og
lignende
driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter loven
om skattemæssige afskrivninger m.v.
§ 8 C.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udlodninger efter
lov om gevinstgivende spilleautomaters § 25, stk. 1, 1. pkt. Det
samme gælder for overførsler efter lov om gevinstgivende spilleautomaters
§ 25, stk. 1, 2. pkt.
§ 8 D.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for
udgifter til bestikkelse som nævnt i straffelovens § 144 til en person,
der er ansat, udnævnt eller valgt til tjeneste eller hverv ved lovgivende,
administrative og dømmende organer, uanset om det er for Danmark, Færøerne
eller Grønland eller en fremmed stat, herunder lokale myndigheder eller
politiske underafdelinger, eller for en international organisation, som er
dannet af stater, regeringer eller andre internationale organisationer.
§ 8 E.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal landbrugeres fradrag efter
§ 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven for udgifter til bjærgning
og opbevaring m.v. af halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen
benyttes
til fyring i anlæg, som forsyner den private bolig med varme.
§ 8 F.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer,
der
driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, samt
§ 2,
stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de fradrags-
eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes til aktiviteter i
tilknytning til grundforskning og anvendt forskning. Det er en betingelse for
ekstrafradraget, at den pågældende aktivitet efter lov om godkendelse af
visse
forskningsaktiviteter på forhånd er godkendt af forskningsministeren eller
den,
der bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende
aktivitet er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med
henblik på at opnå godkendelse af forskningsministeren eller den, der
bemyndiges dertil.
Stk. 2.
Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke den skattepligtiges adgang til
fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens
almindelige regler. Der indrømmes ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke
der gives ekstrafradrag efter § 8 G, stk. 1 eller 2.
Stk. 3.
Ekstrafradraget efter stk. 1 gives kun for udgifter til aktiviteter, der
er godkendt inden udgangen af 1995.
§ 8 G.
13)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 e, 2 g og 3 a-6, samt § 2,
stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven,
fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i
tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske
forskningsprojekt Eureka eller i tilknytning til den skattepligtiges
deltagelse
i EU-forskningsprojekterne Esprit, Brite eller Race. Det er en betingelse for
ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt ved udgangen af
indkomståret er godkendt som enten Eureka-projekt af Teknologistyrelsen eller
som Esprit-projekt, Brite-projekt eller Race-projekt af Europa-Kommissionen.
Det er endvidere en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden
for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse
fra Teknologistyrelsen, henholdsvis EU.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er
skattepligtige
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 e, 2
g
og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er
skattepligtige
efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de
udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det
fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka, i programmer under Nordisk
Industrifond, i EU-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets
aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling eller i EU-programmet
Thermie. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende
forskningsprojekt på forhånd er godkendt af industriministeren eller den, der
bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende
forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt enten som
Eureka-projekt
af Erhvervsfremmestyrelsen, som projekt af Nordisk Industrifond eller som
EU-projekt
af Europa-Kommissionen. Det er endelig en betingelse for fradraget, at
udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med
henblik på at opnå godkendelse af Erhvervsfremmestyrelsen, Nordisk
Industrifond
eller Europa-Kommissionen.
Stk. 3.
Ekstrafradraget efter stk. 1 og 2 berører ikke den skattepligtiges
adgang
til fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens
almindelige regler.
Stk. 4.
Ekstrafradraget efter stk. 1 ydes kun på grundlag af udgifter, der er
afholdt til projekter, der er godkendt inden udgangen af 1989.
Stk. 5.
Ekstrafradraget efter stk. 2 ydes kun på grundlag af udgifter, der er
afholdt til projekter, der er godkendt inden udgangen af 1995.
Stk. 6.
Industriministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan fastsætte nærmere
regler for gennemførelsen af den i stk. 2 nævnte forhåndsgodkendelse af
projekter.
§ 8 H.
13)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2
a, 2 d-2 e, 2 g og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, fradrage
gaver, som det godtgøres at selskabet har ydet til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der
anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning.
Foreningerne, stiftelserne og institutionerne skal være hjemmehørende her i
landet.
Stk. 2.
14)
Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at
Danmarks Forskningspolitiske Råd for det kalenderår, hvori gaven ydes, har
godkendt den pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget
til
at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for
anden
administrativ myndighed.
§ 8 I.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til
undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering af en
erhvervsvirksomhed
eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.
Stk. 2.
Udgifter
til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt før etableringen af en
erhvervsvirksomhed, kan kun fradrages efter stk. 1, hvis undersøgelsen
er
medvirkende til etablering af erhvervsvirksomheden.
Stk. 3.
Udgifter
efter stk. 1 og stk. 2 kan efter den skattepligtiges valg enten
fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, dog
tidligst
i det indkomstår, hvori etableringen af erhvervsvirksomheden finder sted,
eller
afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår.
Stk. 4.
Udgifter
til repræsentation kan kun fradrages efter reglerne i § 8, stk. 4.
§ 8 J.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til advokat
og
revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed
eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Det samme gælder gebyrer
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2.
Udgifter,
der er afholdt inden etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden,
kan
først fradrages i det indkomstår, hvori etableringen eller udvidelsen af
erhvervsvirksomheden finder sted.
Stk. 3.
Udgifter,
der må anses for tillæg til en købesum eller et fradrag i en salgssum for et
aktiv, kan ikke fradrages efter stk. 1.
Stk. 4.
Udgifter,
der er omfattet af § 8 N, kan ikke fradrages efter stk. 1-3.
§ 8 K.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til
nyplantning af fredskov, fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger
udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i
det
indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen sælges, eller det
tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der endnu ikke er
fradraget
efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen
sker.
Det er en betingelse for fradrag, at det tilplantede areal pålægges
fredskovspligt efter skovlovens bestemmelser herom, og at fredskovspligten
registreres i matrikelregisteret og på matrikelkortet. Udgifter til
genplantning af skov kan fradrages straks.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af
træer,
der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i
kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske fradrages med indtil 20 pct.
årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet
dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Udgifter til
genplantning i skov af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse
som
juletræer eller pyntegrønt, kan dog uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt
ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der
endnu
ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget
eller rydningen sker.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til
anlæg
af læhegn samt supplerende lægivende løvtræplantning, jf. lov om læhegn og
tilskud til læplantning, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i
det
indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov
om læhegn medregnes i den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori
udgifter efter 1. pkt. afholdes.
Stk. 4.
Anskaffelsessummer og afståelsessummer for træer m.v. omfattet af
stk. 1-3
omregnes til kontantværdi.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til plantning på
lejet
eller forpagtet jord. Det gælder dog ikke adgangen til straksfradrag for
udgifter, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1,
2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., samt adgangen til at fratrække udgifter,
der
endnu ikke er fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1, 3. pkt., og
stk. 2, 4. pkt. Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren
eller forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter
stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., i det år, hvori leje- eller
forpagtningsforholdet ophører.
Stk. 6.
Udgifter,
der er fratrukket efter stk. 1-4, medregnes ikke til anskaffelsessummen
ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast
ejendom.
Stk. 7.
Uanset
stk. 1-3 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og
lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov
om skattemæssige afskrivninger m.v.
§ 8 L.
(Ophævet)
§ 8 M.
For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c og e, og § 10 i
lov om en arbejdsmarkedsfond fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det
samme gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme
lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn,
vederlag, honorarer m.v. til den ansatte, bortset fra tilfælde, hvor de
pågældende anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på
Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst og
erhverver
bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk
arbejdsgiver.
Stk. 2.
For
personer omfattet af kildeskattelovens § 1, der efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i en fremmed stat,
Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i
udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond,
fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. De
pågældende personer gives endvidere ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst
fradrag på 2,5 pct., jf. dog 3. pkt., af vederlag m.v. som nævnt i § 8,
stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en
arbejdsmarkedsfond
med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af
§ 18 i pensionsbeskatningsloven. Såfremt beregningen medfører, at
fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende
indkomstår. Fradraget opgjort efter 2. og 3. pkt. kan sammen med et eventuelt
fradrag efter § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3.
8)
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter
§ 17
b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 5 af 4. januar 2001, og § 17 f, stk. 1, i samme lov, jf. dog 2.
og 3. pkt. Beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af § 17 c,
stk. 5, 2. pkt., og § 17 d, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og i medfør af
§ 17 i, stk. 2, i samme lov, fragår ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Såfremt told- og skatteforvaltningen i medfør af
§ 17 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, eller § 17 f, stk. 6, i
samme lov ikke foretager opkrævning af restbeløb eller udbetaling af
overskydende beløb i forbindelse med ændring af den skattemæssige
årsopgørelse
for 1998 henholdsvis 2001 og senere år, fragår alene de beregnede beløb i de
skattemæssige årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning på
særskilte
konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 8 N.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i
forbindelse med udarbejdelse af forretningsplan, for hvilke der ydes tilskud
efter § 2, stk. 2, i lov om tilskud til iværksættere.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i
forbindelse
med ordningen med gratis rådgivning før virksomhedsstart, i det omfang der
ydes
tilskud efter § 2 i lov om erhvervsfremme.
§ 8 O.
Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er
tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller
kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales.
§ 8 P.
Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, kan ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst én gang for alle vælge at medregne indkomst
ved
vindmølledriften efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Af den del
af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., medregnes
60 pct. til den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Såfremt
bruttoindkomst ved vindmølledriften medregnes til den skattepligtige indkomst
efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter
forbundet
med vindmølledriften, herunder afskrivninger.
Stk. 4.
Hvis den
skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses
vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private
formål.
Stk. 5.
Hvis den
skattepligtige vælger at medregne indkomst fra vindmølledriften efter
skattelovgivningens almindelige regler i stedet for efter reglerne i
stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende
erhvervsmæssigt benyttet.
§ 8 Q.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer,
der
driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, og
stk. 6,
samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven,
fradrage et beløb svarende til 50 pct. af de fradrags- eller
afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes i forbindelse med et
samfinansieret forskningsprojekt mellem en erhvervsvirksomhed og en offentlig
forskningsinstitution. Der er alene fradragsret for beløb, som virksomheden
ifølge en samarbejdskontrakt med forskningsinstitutionen udbetaler direkte
til
denne. For små og mellemstore virksomheder er der herudover fradragsret for
beløb svarende til de lønudgifter, som virksomheden afholder i forbindelse
med
det konkrete samfinansierede forskningsprojekt. Der er ikke fradragsret, hvis
det samlede beløb efter 2. og 3. pkt. er mindre end 0,5 mio. kr. ifølge
aftalen. Fradragsretten gælder kun for beløb efter 2. og 3. pkt. på i alt
højst
5 mio. kr. inden for et indkomstår. Ekstrafradraget kan kun gives for den
betaling til forskningsinstitutionen eller den lønudgift afholdt af
virksomheden, som er angivet i den aftale, der har været forelagt for
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller den, ministeren
bemyndiger til at godkende forskningsprojektet. Efter samme vilkår er der
fradrag for samfinansierede forskerskoleaktiviteter.
Stk. 2
. Det er en
betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på
forhånd
er godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller den,
ministeren bemyndiger hertil, inden for en ramme, som afsættes på de årlige
offentlige bevillingslove. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
fastsætter nærmere regler for godkendelsen og administrationen af ordningen,
herunder hvad der i stk. 1 forstås ved små og mellemstore virksomheder.
Stk. 3.
Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke den skattepligtiges adgang til
fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens
almindelige regler. Der er ikke fradragsret, hvis virksomheden får offentligt
tilskud, herunder tilskud fra EU, til forskningsprojektet. Der indrømmes
endvidere ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke der gives ekstrafradrag
efter § 8 F, stk. 1, eller § 8 G, stk. 1 eller 2.
§ 8 R.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor den
faste ejendom er taget i brug, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse
efter byggelovgivningen, kan skattepligtige efter selskabsskatteloven
fradrage
et beløb svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 f i lov om
fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af
17. november 2003 for nyopført fast ejendom, der udelukkende er bestemt til
udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt:
1)
Den skattepligtige
skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte investeringsramme på
1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som
affattet ved lov nr. 1090 af 17. december 2002 eller § 1 c i lov om
fremme
af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17.
november 2003, og sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med
tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af rammen.
2)
Den faste ejendom
skal opføres på den byggegrund, der fremgår af tilsagnet.
3)
Den skattepligtige
skal have opnået byggetilladelse til byggeriet senest 9 måneder efter
modtagelsen af tilsagn om andel i investeringsrammen.
4)
Den faste ejendom
skal ved første ibrugtagning efter, at der er opnået ibrugtagningstilladelse
efter byggelovgivningen, mindst indeholde det antal beboelseslejligheder, der
fremgår af tilsagnet.
5)
Ibrugtagningstilladelse
til byggeriet skal foreligge senest 4 år efter, at der er givet
bygetilladelse.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder ikke for skattepligtige, der tillige er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven, samt aktieselskaber omfattet af
selskabsskattelovens § 3 A. Skattepligtige, der tillige er
skattepligtige
efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst fradrage et beløb svarende til det fradrag i beskatningsgrundlaget
efter pensionsafkastbeskatningsloven, som den skattepligtige i det pågældende
indkomstår har foretaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b,
stk. 1-3, ganget med satsen efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2, stk. 1. Hvis fradraget efter 2. pkt. beregnes på grundlag af
fradraget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b, stk. 3,
fradrages dog et beløb, der ikke tager hensyn til nedsættelsen efter § 5
b, stk. 3, 2. pkt. Ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom
omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b anvender
skattepligtige
som nævnt i 2. pkt. en anskaffelsessum opgjort efter almindelige regler
fratrukket det beløb, som er nævnt i 2. og 3. pkt.
Stk. 3
. Ved opgørelse
af fortjeneste og tab på fast ejendom for skattepligtige, der har fået
fradrag
efter stk. 1, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige
regler fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats,
der
efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, gælder for det indkomstår,
hvori fradraget er foretaget.
§ 8 S.
15)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig
virksomhed,
selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller
§ 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens
§ 1, fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige har
ydet
til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte
driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er
nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der
foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.
Stk. 2.
8)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer,
dødsboer, selskaber og fonde fradrage handelsværdien af gaver i form af
kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande, som giveren har ydet
til
kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte
driftstilskud fra stat eller kommune. Gavens handelsværdi fastsættes af en af
Kulturministeriet udpeget skønsmand. Skønsmandens honorar betales af den
kulturinstitution, der modtager gaven. Hvis gavegiveren selv frembringer
eller
forhandler kunstværker eller kultur- og naturhistoriske genstande, kan dog
alene fradrages de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe
eller
erhverve genstanden. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan
kvalificeres som et kunstværk, indhenter told- og skatteforvaltningen en
vurdering af genstanden fra Akademiraadet. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt
genstanden kan kvalificeres som en kultur- og naturhistorisk genstand,
indhenter
told- og skatteforvaltningen en vurdering af genstanden gennem
Kulturarvsstyrelsen. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan
denne
på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt
tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at
1)
gaven til
kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller
klausulering fra gavegiver,
2)
gaven gives til
kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,
3)
kulturinstitutionen
ønsker at modtage gaven, og at
4)
kulturinstitutionen
indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.
Stk. 4.
Det er en
betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at gaven til den enkelte
kulturinstitution i det pågældende indkomstår har en værdi på mindst 500 kr.
Der indrømmes dog kun fradrag for det beløb, hvorved de samlede gaver efter
stk. 1 og 2 overstiger 500 kr. årligt.
Stk. 5.
Fradragsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på tidspunktet for
ydelsen af gaven er nærtstående til medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen
af
kulturinstitutionen, eller af selskaber, som de samme personer eller
nærtstående til disse udøver en bestemmende indflydelse over, jf.
ligningslovens § 2, stk. 2. Som nærtstående anses ægtefælle,
forældre
og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold.
Stk. 6.
Skattepligtige kan i stedet for fradrag efter denne bestemmelse vælge at
fradrage en gave efter bestemmelserne i § 8 A.
Stk. 7.
Hvis den
skattepligtige efter en anden bestemmelse i skattelovgivningen får eller har
fået fradrag for en del af eller hele værdien af gaven eller de omkostninger,
der har været afholdt for at frembringe eller erhverve kunstværket eller den
kultur- og naturhistoriske genstand, reduceres fradraget efter stk. 1 og
2
tilsvarende.
§ 9.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter
i
forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de
samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.
Grundbeløbet på 3.000 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.
Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6,
litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B,
stk. 3.
Stk. 2.
Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke udgifter, som
lønmodtagere kan fradrage efter § 9 B, stk. 3, § 9 C, § 9
D, § 13 og § 16, stk. 12, i denne lov eller § 49,
stk. 1, § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om
beskatningen af pensionsordninger m.v. Udgifter, der er fradragsberettiget
efter stk. 1, § 9 B, stk. 3, og §§ 9 C og 9 D, i
forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere, i
det
omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal
medregnes i den danske indkomstopgørelse.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til
repræsentation
dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter.
Stk. 4.
8)
Udgifter, der efter § 9 A, stk. 7, jf. § 9 A, stk. 2,
eller
Skatterådets anvisning kan fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan
indgå i opgørelsen af de samlede udgifter efter stk. 1 med de af
Skatterådet eller i § 9 A, stk. 2, fastsatte satser.
Stk. 5.
Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren
påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder
dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller
§ 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller
§ 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved
indkomstopgørelsen,
hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og
4.
pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der
udbetales
til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd
og lignende.
Stk. 6.
Godtgørelser til hotelophold og befordring, der ydes til lægdommere, vidner
og
personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet i henhold
til § 3 i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, medregnes ikke
ved
indkomstopgørelsen.
Stk. 7.
Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i forbindelse med
formidlet
døgnophold omfattet af § 49 i lov om social service samt godtgørelse for
midlertidigt ophold, familiepleje og lign. efter § 91 og § 93,
stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 2. pkt., i lov om social service,
medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog kun den del af
godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes efter lovens
§ 50. Udgifter, der er godtgjort efter 1. pkt., kan ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
formidlet døgnophold udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.
§ 9 A.
Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi
lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt
arbejdssted
ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke
ved
indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er
fastsat
i stk. 2.
Stk. 2.
8)
Følgende satser kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og
småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb:
1)
Ved rejse med
overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 320 kr. pr. døgn til
kost og småfornødenheder. Skatterådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje
satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved overnatning i
lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.
2)
For turistchauffører
med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.
3)
For turistchauffører
med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.
4)
Ved rejser med
overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 137 kr. pr. døgn til
logi, medmindre den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer
eller
personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder
på
luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til
efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Der kan ikke foretages
afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der
anvendes
i forbindelse med logiet, når der modtages godtgørelse med satsen til logi.
Stk. 3.
Satserne i
stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24
af
satserne pr. påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen
efter
stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost
og
aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog
altid
til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25
pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. De
nævnte
grundbeløb i stk. 2 reguleres årligt svarende til den procent, hvormed
reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til
reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes med én decimal. Det således
regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb.
Stk. 4.
Såfremt
arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter
regning, kan arbejdsgiveren til dækning af udgifter til småfornødenheder
udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr.
1,
beregnet for den samlede rejse.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Et
arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i
stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første
12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet i takt med
arbejdets udførelse eller færdiggørelse flyttes over en strækning på mindst 8
km. En ny 12-månedersperiode påbegyndes, når der foretages et
arbejdsstedsskifte.
Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget,
1)
når der skiftes til
en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere
arbejdsplads,
2)
når der skiftes til
et andet arbejdsprojekt eller
3)
ved
arbejdsgiverskifte.
Stk. 6.
Når
tilbagevenden til et arbejdssted ikke var upåregnelig, er det en betingelse
for
arbejdsstedsskifte, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende
sidst har været på arbejdsstedet.
Stk. 7.
Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten
med
standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De
faktiske
udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug.
Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af
stk. 1
efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til
småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3.
pkt.
kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4. Der
kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på
driftsmidler
m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med
satsen til logi.
Stk. 8.
Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et
midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres
sædvanlige
bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte
satser
i stedet for de faktiske udgifter.
Stk. 9.
Reglerne i
stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der
udbetales
til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd
og lignende. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for
lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner,
råd og lignende.
Stk. 10.
Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af
tilskudsbevillinger
til forskning, som er A-indkomst. Det er en betingelse, at den skattepligtige
på grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende
midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte
på sin sædvanlige bopæl. Der kan alene foretages fradrag, i det omfang de
fradragsberettigede udgifter overstiger grundbeløbet i § 9, stk. 1.
§ 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 11.
16)
Personer, der modtager ydelser efter
§ 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af
stk. 1-9. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i
den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med
standardsatserne. Reglerne i stk. 1-8 finder ikke anvendelse for
personer,
der for et indkomstår har valgt fradrag efter § 9 G ved fangstture i det
pågældende indkomstår.
§ 9 B.
Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
a)
Befordring mellem
sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de
forudgående 24 måneder,
b)
befordring mellem
arbejdspladser og
c)
befordring inden for
samme arbejdsplads.
Stk. 2.
Når der er
forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har
været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny
60-dages-periode.
Stk. 3.
Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt
godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Udbetaler
arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for
befordring foretages efter § 9 C. Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere
fradrage
befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med
kundeopsøgende
aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere
arbejdsgivere
på én gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af, at eventuelle
befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.
Stk. 4.
Reglerne i
stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelser, der
udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd og lignende.
§ 9 C.
8)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem
og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som
beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en
kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne
takst
lægges udgiften til befordring med bil til grund.
Stk. 2.
Fradrag kan
dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger
24
kilometer.
Stk. 3.
Udgør
befordringen pr. arbejdsdag til og med 100 kilometer, beregnes fradraget med
den kilometertakst, Skatterådet fastsætter. For befordring herudover beregnes
fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. For
indkomstårene 2004-2006 beregnes fradraget for befordring over 100 km med den
kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges
sædvanlige bopæl er beliggende i en af følgende kommuner: Arden, Bornholms
Regionskommune, Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme,
Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø,
Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nørre Alslev,
Nørre
Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg,
Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen,
Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby,
Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing og Aalestrup. Har den skattepligtige
inden udgangen af indkomståret 2006 opnået ret til fradrag efter 3. pkt., kan
den skattepligtige anvende reglen i 5 år fra det tidspunkt, hvor retten
hertil første
gang opnås, for så vidt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i
en af de kommuner, der er nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for
at
foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.
Stk. 4.
Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og
med
indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som
opgjort efter stk. 1-3 og 9, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en
indkomst, der overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002
yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter
stk. 1-3 og 9, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og maksimumsbeløbet på
6.000 kr. efter 2. pkt. reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0
pct.
pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3.
pkt. opgøres efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra
a,
b, d og e, og § 10, samt ydelser, der udbetales af en
arbejdsløshedskasse
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og 2.
ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som
frivillig sikring efter lovens § 20. Indkomstbeløbet på 136.100 kr.
reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af
stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den normale transportvej
efter stk. 1 fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de
skattepligtige
taler derfor, kan ministeren endvidere fastsætte regler, hvorefter
bestemmelserne i stk. 1-3 fraviges.
Stk. 6.
Modtages
hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse efter § 9,
stk. 5,
kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag
for
godtgørelsen.
Stk. 7.
Har den
skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med
offentlige
eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag
for
befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved
indkomstopgørelsen
medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3
for
den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. 1. pkt. finder
også anvendelse, når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i en
aftale
om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt for skattepligtige, der er
valgt
til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn
eller andre kollektive organer, herunder kommunalbestyrelser. 1. pkt. finder
ligeledes anvendelse for medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse
eller
pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud fra et
arbejdsformidlingskontor.
Stk. 8.
Medlemmer
af Folketinget, ministre og danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan ikke
foretage fradrag efter stk. 1-4 for befordring i forbindelse med
folketingshvervet. Det samme gælder, hvis de ovennævnte anvender et frikort
eller frirejse til offentlige transportmidler i forbindelse med andre hverv
eller andet arbejde.
Stk. 9
. Den
skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage fradrag for
udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen.
Fradraget for benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 90 kr.
pr.
passage ved benyttelse af bil eller motorcykel, og med 15 kr. pr. passage for
brugere af kollektiv trafik. Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen
kan
foretages med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og
med
8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Ved samkørsel i bil eller
på
motorcykel kan fradrag efter 1. pkt. alene foretages af den af de samkørende,
som har afholdt udgiften til A/S Storebælts eller Øresundsbro Konsortiet for
benyttelsen af forbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for
passageudgiften fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf,
og
de medkørende har ikke fradragsret for godtgørelsen.
§ 9 D.
8)
Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat
funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem
hjem og arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Den
skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang,
den
overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der
overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal
befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som
udgiften
til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af
eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet.
§ 9 E.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan eksportmedarbejdere uanset
§ 9 A, stk. 7, 4. pkt., foretage fradrag for merudgifter i
forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for
udgifterne.
Det er en betingelse, at den pågældende i indkomståret enten har haft
uafbrudt
ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af
indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.
Stk. 2.
Som
eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse lønmodtagere, der for en
dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til
udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne
aftaler. Bestemmelsen omfatter ikke medarbejdere, der forestår transport af
varer m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset
fra medarbejdervalgte repræsentanter.
Stk. 3.
8)
Fradraget opgøres på grundlag af lønindkomsten for udlandsarbejdet efter de
af
Skatterådet fastsatte anvisninger for fradrag for merudgifter ved lønarbejde
i
udlandet.
Stk. 4.
Den
skattepligtige skal vedlægge selvangivelsen en erklæring fra arbejdsgiveren
om
karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten under
udlandsopholdene.
§ 9 F.
17)
Personer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og som er gift ved udløbet af
indkomståret, kan fradrage et grundbeløb på 22.900 kr. ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end
1
år, er fradraget højst 1/12 af 22.900 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse
skattepligt foreligger. Beløbene på 22.900 kr. reguleres efter
personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og kan ikke overstige sådan
indkomst.
Stk. 2.
Det er en
betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen
af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette indkomstår har opnået
skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens § 10.
Stk. 3.
Stk. 1
og 2 finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse
efter
udlændingelovens § 7.
§ 9 G.
Personer, der ved indkomstårets udløb er, eller som i løbet af indkomståret
har
været registreret som erhvervsfiskere efter fiskeriloven, kan ved opgørelsen
af
den skattepligtige indkomst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved
fangstture
af mindst 12 timers varighed. Fradraget vælges for hele indkomståret og kan
højst udgøre 41.800 kr. årligt.
Stk. 2.
Hvis
fradrag foretages efter stk. 1, kan udgifter i forbindelse med
erhvervelsen af indkomsten som registreret erhvervsfisker ikke fradrages
efter
§§ 9 A-9 D. Der indrømmes heller ikke fradrag efter § 13
eller
efter § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v.,
hvis medlemskabet af fagforeningen m.v. eller arbejdsløshedskassen har
tilknytning til beskæftigelsen som erhvervsfisker. For ansatte fiskere træder
fradraget endvidere i stedet for fradrag efter § 9, stk. 1.
Selvstændige fiskere kan ikke fradrage driftsudgifter, som kan sidestilles
med
lønmodtagerudgifter efter § 9, stk. 1.
§ 9 H.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan dagplejere, der udfører
privat dagpasning omfattet af kapitel 10 i lov om social service eller
kommunalt formidlet dagpleje omfattet af kapitel 4 i lov om social service, i
stedet for at fradrage faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretage et
standardfradrag, jf. stk. 2 og 3. Standardfradraget kan foretages uanset
den beløbsmæssige begrænsning i § 9, stk. 1.
Stk. 2.
Standardfradraget beregnes med den i stk. 3 anførte procent af den
skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. Ved
sammenhængende sygeperioder på mere end 3 måneder inden for et indkomstår
beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90
dage af sygeperioden.
Stk. 3.
For
indkomståret 1998 og til og med indkomståret 2001 udgør procenten 40. For
indkomståret 2002 udgør procenten 42. For indkomståret 2003 udgør procenten
44.
For indkomståret 2004 og følgende indkomstår udgør procenten 46.
§ 9 J.
18)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af
bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om en
arbejdsmarkedsfond
fradrage 2,5 pct., jf. dog stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8,
stk. l, litra a, b, d, e og g, og § 10 i samme lov med fradrag af
bidrag
og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i
pensionsbeskatningsloven. 1. pkt. finder ikke anvendelse for bidragspligtige,
som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som erhverver
bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk
arbejdsgiver. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes
fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.
Stk. 2.
Fradraget
opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 10.
Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af
ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle, kan fradrages i
bidragsyderens skattepligtige indkomst. Bidrag, som i anledning af skilsmisse
eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af børn,
der
ikke opholder sig hos bidragsyderen, kan fradrages i bidragsyderens
skattepligtige
indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene til underhold af den anden
ægtefælle medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst. Bidragene
til
underhold af et barn medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den
del
af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag.
Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når
konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst,
i
det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige
normalbidrags
grundbeløb og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen,
3
gange det månedlige normalbidrags grundbeløb.
Stk. 2.
Fradragsretten for bidrag til underhold af børn er betinget af, at
bidragyderen
har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet. Bidrag for tiden efter
barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets
fyldte 18. år kan fradrages i det omfang, de overstiger et beløb svarende til
det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det
offentlige et beløb til dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses
beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I
det
omfang, beløbet herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den
bidragspligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt.
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på underholdsbidrag
fra
den ene ægtefælle til den anden ægtefælle og til børn, der ikke opholder sig
hos bidragyderen, når ægtefællerne på grund af faktisk adskillelse er ansat
selvstændigt til statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt af det
offentlige.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1 finder, for så vidt angår bidrag i anledning af
separation, kun anvendelse på bidrag, hvis størrelse er fastsat eller ændret
efter ikrafttrædelsen af lov nr. 517 af 19. december 1942. Med hensyn til
bidrag i anledning af skilsmisse finder bestemmelserne kun anvendelse på
bidrag, der er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af
22.
december 1941.
§ 11.
Bidrag til underhold af børn uden for ægteskab kan fradrages i bidragyderens
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene medregnes til
barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det
af
socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og
bidrag i anledningen af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog
ikke
til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger
for
dåb 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning
af
konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidragsgrundbeløb.
Stk. 2.
Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der påhviler
den
skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige med
hensyn
til det pågældende barn, og af, at barnet ikke opholder sig hos den
skattepligtige. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke
fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages i det
omfang, de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i
§ 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til
dækning
af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de
først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det omfang, beløbet herved anses
at
vedrøre perioder, der omfattes af den skattepligtiges indkomstår 2000 og
senere
indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.
§ 12.
Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet
sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst
efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2.
Udgifter
til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages,
hvis
ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse
samfund som godkendt efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for årlige
ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst med
tillæg
af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige
institutioner
indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af
yderens skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000
kr., kan dog fradrages fuldt ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt.
Stk. 3.
8)
Fradragsret efter stk. 2 er betinget af, at told- og skatteforvaltningen
har godkendt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. eller det religiøse
samfund som berettiget til at modtage løbende ydelser med den virkning, at
yderen får fradrag for dem. Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er
hjemmehørende her i landet. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan
godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige og anvender deres midler, herunder de modtagne
ydelser,
til humanitære formål, til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet.
Stk. 4.
Udgifter
til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen udredes i
form
af hel eller delvis fribolig for modtageren. Begrænsningen af fradragsretten
i
stk. 2 finder ikke anvendelse på sådanne ydelser.
Stk. 5.
De i
stk. 4 nævnte ydelser kan ikke fradrages i det omfang, yderen som gave
eller arveforskud har forpligtet sig til at udrede dem til livsarvinger eller
disses ægtefæller. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medfører ingen begrænsning i adgangen til at
fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag.
Stk. 6.
Uanset
begrænsningen i stk. 5 kan der indrømmes fradrag for ydelser som nævnt i
stk. 4, hvis ydelsen tilfalder den skattepligtiges barnebarn. Fradrag
indrømmes endvidere for ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den
skattepligtige samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne ydelser kan
fradrages
med i alt højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er betinget
af,
at en af barnebarnets forældre er afgået ved døden før indkomstårets
begyndelse. Fradrag indrømmes ikke for ydelser, der forfalder til betaling
efter udgangen af det kalenderår, hvori barnebarnet fylder 18 år.
Stk. 7.
Udgifter
til løbende ydelser, som den skattepligtige ifølge en gensidigt bebyrdende
aftale indgået før den 1. juli 1999 har forpligtet sig til at udrede, kan
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgifter til sådanne
ydelser kan dog ikke fradrages, når yderen er forpligtet til at udrede dem
til
selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af den
skattepligtige. Det samme gælder, hvis institutionen m.v. er stiftet af den
skattepligtiges ægtefælle, af disses forældre eller livsarvinger, eller hvis
disse personer har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de
beslutninger,
institutionen m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med
livsarvinger.
§ 12 A.
I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af
ejendomsværdiskatteloven,
såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller
dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der
ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i
ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den
skattepligtige
indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger
250
pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at boligen, der stilles
til
rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige eller
dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse, at en af forældrene,
stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidspensionist,
efterlønsmodtager,
fleksydelsesmodtager eller er fyldt 65 år, for så vidt angår personer, der
den
1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år inden udgangen af indkomståret.
Stk. 2.
Den
skattepligtiges samlever gennem de sidste to år, inden friboligen stilles til
rådighed, sidestilles med en ægtefælle.
§ 12 B.
Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende
aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i
stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der
er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens
varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over
aftaleåret.
Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det
dog
de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.
Stk. 2.
19)
Parterne skal til brug for opgørelsen af den
skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse.
Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt
bebyrdende aftale. Den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet
told-
og skatteforvaltningens prøvelse. Det skal endvidere fremgå af parternes
aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende ydelse. Parterne skal
senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for
det
indkomstår, hvori aftalen indgås, indgive meddelelse til told- og
skatteforvaltningen om den indgåede aftale, herunder oplyse om
kapitaliseringen
og den efter 4. pkt., foretagne fordeling.
Stk. 3.
Parterne,
der har indgået aftale om den løbende ydelse, skal hver især føre en saldo,
hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2,
anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i
det
pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi. Den således
nedskrevne
saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det
indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen
bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for
indgivelse af selvangivelse for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til de
skatteansættende myndigheder.
Stk. 4.
Så længe
saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det
indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det
negative
beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende
indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den
skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden
saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages
ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori
den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del
af
saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv,
hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af et sådant
aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget
for
et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40,
stk. 7.
Stk. 5.
Så længe
saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser.
I
det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det
negative
beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det
pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige
indkomst.
Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller
negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af
yderens
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt.
Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er
fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan
afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved
en
afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et
aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og 11 A eller kildeskattelovens
§ 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis
anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne
indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og
yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør,
medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet
anskaffelsessummen
for aktivet til det faktisk betalte beløb.
Stk. 6.
Afstår
modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3.
pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten
til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres
der
ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens
skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved
gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på
overdragelsestidspunktet.
Stk. 7.
Sker den i
stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den
kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og
stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf.
stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst.
Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller
arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på
overdragelsestidspunktet.
Stk. 8.
Sker den i
stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til tredjemand, skal denne
samt
senere erhververe medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de
indkomstår, hvori ydelserne betales.
Stk. 9.
Overdrager
yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen
herfor betalte vederlag på yderens saldo, og stk. 5 finder tilsvarende
anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages
vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Den, der påtager sig
forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag,
yderen betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-4. pkt., og
stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog således at henvisningen til
stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene gælder stk. 5, 1.-4.
pkt.
Stk. 10.
20)
Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for
en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om
denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af
kildeskattelovens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller
selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den
anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den
kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser,
der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden
af
skattepligten.
Stk. 11.
Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at
udrede
de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som
er
stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller
livsarvinger. Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en
indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v.
træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
§ 13.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til
kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige
sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske
interesser
for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Erstatninger eller
ydelser, der udbetales til medlemmerne af sådanne sammenslutninger, medregnes
til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31.
Stk. 2.
8)
Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at den faglige forening, hvis den
er
indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 8 T, har indberettet
kontingentudgiften til told- og skatteforvaltningen.
§ 14.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i
indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra
ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og
lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Udgifter
til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige
lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til
bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til
ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis
stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2.
pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til
landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Fradrag indrømmes
tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens
§ 4,
nr. 4 og 6-10. Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til ejendomsskatter
på ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat benyttelse, og
som
ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse. Tilsvarende gælder
ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.
4,
9 og 10, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 3.
Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt., gælder ikke i det omfang,
ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret. Der
bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.
§ 14 A.
Beløb, som låntager betaler til et realkreditinstitut efter § 10 b,
stk. 3, 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om
realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november
1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov
nr. 373 af 6. juli 1988, kan fradrages i den skattepligtige indkomst for
indbetalingsåret.
Stk. 2.
Beløb, som
udbetales fra en restgældsreguleringsfond som nævnt i § 23 g,
stk. 1,
i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter
og
§ 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et
finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6.
juli
1988, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 14 B.
21)
(Ophævet)
§ 14 C.
21)
(Ophævet)
§ 14 D.
21)
(Ophævet)
§ 14 E.
21)
(Ophævet)
§ 14 F.
Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan fradrages
bidrag
til en fond, hvis formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer,
der
er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende.
Fonden må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter. Hvis
arbejdsgiveren yder bidraget ved at påtage sig en gældsforpligtelse over for
fonden, fradrages et beløb svarende til fordringens kursværdi ved stiftelsen.
Stk. 2.
Et flertal
af fondsbestyrelsens medlemmer skal vælges af og blandt de af virksomhedens
ansatte, der kan nyde godt af fondens virke.
Stk. 3.
Bidrag til
fonde efter stk. 1 kan ikke fradrages efter reglerne i § 12,
stk. 2.
§ 14 G.
22)
Ejeren af en udlejningsejendom skal ikke
medregne den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, der skal afsættes
efter lejelovens § 63 a eller efter boligreguleringslovens § 18 b,
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder for
godtgørelser, der efter § 4 i lov om kommunal anvisningsret afsættes på
ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter
boligreguleringslovens
§ 18 b.
Stk. 2.
Renter af
beløb, der er bundet efter lejelovens § 63 a eller
boligreguleringslovens
§ 18 b, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Beløb til
vedligeholdelse og forbedring af ejendommen, som fradrages i den årlige
indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter
boligreguleringslovens § 22 a, stk. 2, og udgifter, der afholdes af
beløb, der udbetales af kontoen efter lejelovens § 63 e eller
boligreguleringslovens § 22 b, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige
afskrivninger og til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig
fortjeneste ved afståelse af ejendommen. Udgifter til vedligeholdelse og
forbedring af ejendommen anses for fortrinsvis at være afholdt af de beløb,
der
er nævnt i 1. pkt.
Stk. 4.
Hvis de
samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af en udlejningsejendom,
som
ejeren har afholdt i et indkomstår, overstiger summen af de fratrukne og
udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende samme indkomstår, anses de i
stk. 3 nævnte beløb for fortrinsvis at være anvendt til forbedring af
ejendommen.
Stk. 5.
Hvis summen
af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende et indkomstår
overstiger de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af
ejendommen
i samme indkomstår, medregnes det overskydende beløb i ejerens skattepligtige
indkomst for dette indkomstår. Beløb, der udbetales efter lejelovens
§ 63
f, eller boligreguleringslovens § 22 e, medregnes i ejerens
skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt. Det beløb, der
herefter kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt., nedsættes dog først med
et
beløb svarende til de udgifter, der er afholdt til forbedring af ejendommen
efter den 1. januar 1983, i det omfang disse i de enkelte indkomstår har
oversteget summen af de i stk. 3 nævnte beløb og ikke i tidligere
indkomstår er anvendt til nedsættelse af de beløb, der kommer til beskatning
efter 1. og 2. pkt. i disse eller senere indkomstår.
Stk. 6.
Skatteministeren
kan bestemme, at der for ejendomme, der er omfattet af lejelovens § 63 a
eller boligreguleringslovens § 18 b, føres en særlig konto over beløb,
der
anvendes til ejendommens vedligeholdelse og forbedring, og over de beløb, der
er
nævnt i stk. 3 og 5.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om, at Grundejernes
Investeringsfond skal give skattemyndighederne underretning om ind- og
udbetalinger af beløb på ejendommens konto efter lejelovens § 63 a og
boligreguleringslovens § 18 b samt om kontoens indestående. I denne
forbindelse kan skatteministeren fastsætte bestemmelser om, at kontohaverne
skal give Grundejernes Investeringsfond oplysninger om personnummer
(CPR-nr.)
eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (SE- eller cvr-nr.).
§ 14 H.
(Ophævet)
§ 14 I.
(Ophævet)
§ 14 J.
(Ophævet)
§ 15.
Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser
underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de
følgende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i
det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.
Stk. 2.
Hvis en
skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede,
fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab,
der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2,
stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, fra det pågældende og
tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet
formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra den
pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af
nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter
reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden
ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår,
hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Med
gældsnedsættelse
sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller
konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det
beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den
konverterede
fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.
Stk. 3.
Stk. 2
finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en
skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens
gæld
(frivillig akkord).
Stk. 4.
Stk. 2
finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af
en
fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et
selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:
1)
Af kreditor for
fordringen eller kreditors ægtefælle.
2)
Af et selskab, hvori
kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder
over
mere end 50 pct. af stemmerne.
3)
Af en person, som
alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over
mere
end 50 pct. af stemmerne.
4)
Af et selskab, der er
koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2.
5)
Af en kautionist for
fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte
tilknytning til kautionisten.
6)
Af en tidligere
kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,
der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller
kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller
kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse
med
kapitalindskuddet.
Stk. 5.
Stk. 4
finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en
samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer. Såfremt
kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af aktier eller
konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk. 2,
sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet
bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med
den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne
kapitalindskud.
Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang,
skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for
nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring,
kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle
medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved
indkomstopgørelsen. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som forskellen
mellem
på den ene side kreditors anskaffelsessum for den pågældende fordring eller
den
anskaffelsessum for regresfordringen, kautionisten ville have efter en
eventuel
kautionsbetaling vedrørende den pågældende fordring, og på den anden side
fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det
foretagne kapitalindskud.
Stk. 6.
For
personer anvendes personskattelovens § 13 og § 13 a og
virksomhedsskattelovens § 13.
Stk. 7.
Såfremt
mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,
eller
et tilsvarende selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 2 A,
stk. 1, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere
end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige
indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den
skattepligtige
indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter,
jf.
stk. 8, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede
driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller
deltagere
ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere
end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt
i
1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet
endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller
foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller
andele eller for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden
økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig
aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25
pct.
af aktiekapitalen. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt selskabet
eller
foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for ændring i ejerforhold til
kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien ikke
har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 8.
Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af
1)
renteindtægter og
renteudgifter samt fradrag efter § 6,
2)
skattepligtige gevinster
og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,
3)
udbytter efter
§ 16 A,
4)
skattepligtig
fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier efter
aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og
5)
de i ligningslovens
§ 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.
Stk. 9.
Stk. 7
og 8 finder ikke anvendelse
1)
på selskaber, hvis
aktier er børsnoterede eller
2)
såfremt den i
stk. 7 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af
kapitalandele m.v. til personer, som er nævnt i lov om afgift af dødsboer og
gaver § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom
eller stedforældre.
Stk. 10.
Såfremt et
selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ejer 25 pct. eller derover
(moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab
(datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen),
anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i
moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af
stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i
datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets
aktiekapital
eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis
aktier er børsnoterede. Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede
mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori
underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at
anvende
reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på navn.
Hvis
aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at
være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af
stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt.
skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et børsnoteret
selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge at anvende
reglerne
i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for ikke-børsnoterede moderselskaber og moderforeninger, der
har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden
for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i
datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det
indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten
moderselskabet
efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte
periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for foreninger.
Stk. 11.
Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.
Stk. 12.
Begrænsningen
i stk. 7,1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den
skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive
nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud hidrørende fra indkomstår,
hvori selskabet i hele indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut,
forsikringsselskab, investeringsforening eller realkreditinstitut eller i
øvrigt udøvede næring ved køb og salg af fordringer eller drev
næringsvirksomhed ved finansiering.
§ 15 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig
i
egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., jf. dog lov
om
en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Stk. 2.
Lejeværdien
kan dog ikke overstige lejeværdien efter statsskattelovens § 4, litra b,
2. pkt., for indkomståret 2001, medmindre der er sket en ombygning,
tilbygning
eller nybygning af boligen den 1. januar 2002 eller senere, der begrunder en
huslejestigning. I så fald forhøjes lejeværdien med den pågældende
huslejestigning. Hvis den skattepligtige har fået bolig i egen ejendom 1.
januar 2002 eller senere, anvendes lejeværdien i indflytningsåret i stedet
for
lejeværdien i 2001. Hvis der er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning
af boligen, der ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af lejeværdien i
indflytningsåret, og som begrunder en huslejestigning, finder bestemmelsen om
forhøjelse af lejeværdien i 2. pkt. tilsvarende anvendelse.
§ 15 B.
(Ophævet)
§ 15 C.
(Ophævet)
§ 15 D.
(Ophævet)
§ 15 E.
(Ophævet)
§ 15 F.
(Ophævet)
§ 15 G.
(Ophævet)
§ 15 H.
(Ophævet)
§ 15 I.
(Ophævet)
§ 15 J.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme som
nævnt
i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11, der tjener til bolig
for
ejeren, alene foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt
reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige
udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog § 15 K.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en
del
af indkomståret.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af en udlejningsejendom
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 og 7, bortset fra
renter
af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til
realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de
til
ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på særlige
installationer.
Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de
af
ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi
og
den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
Stk. 4.
Deltagere i
et fællesskab som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8, kan
bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og
administrationsbidrag til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens
udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis denne
udelukkende tjener til bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet,
kan deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens
udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del
beregnes
som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne
beboede
lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved
vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
§ 15 K.
For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til lov om
bygningsfredning
og bevaring af bygninger og bymiljøer, kan der foretages fradrag for de
faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen. Ophæves fredningen for en
bygning, kan der foretages fradrag for sådanne udgifter afholdt i resten af
det
indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og i de 5 efterfølgende indkomstår,
jf. dog stk. 3. For vedligeholdelsesudgifter kan der kun foretages
fradrag
efter 2. pkt., i det omfang udgifterne vedrører bygningens ydre fremtræden
(klimaskærmen). 1.-3. pkt. gælder ikke for fredede ejerlejligheder. For ejere
af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.
6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.
Stk. 2.
I det
omfang ejeren af en hidtil fredet bygning forud for ophævelsen af fredningen
har kunnet fratrække istandsættelsesudgifter, kan ejeren efter ophævelsen af
fredningen fortsat fratrække sådanne udgifter, som er afholdt inden
ophævelsen
af fredningen. Ejeren kan desuden efter ophævelsen af fredningen foretage
fradrag for istandsættelsesudgifter vedrørende bygningens ydre fremtræden
(klimaskærmen) ved indkomstopgørelsen for resten af det indkomstår, hvori
fredningen er ophævet, og de efterfølgende 5 indkomstår.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for fradrag efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.,
at
bygningen er udpeget som bevaringsværdig, jf. lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer § 17 og § 19.
Stk. 4.
For
ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, foretages
fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af
ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den
art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som er
beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
§ 15 L.
(Ophævet)
§ 15 M.
(Ophævet)
§ 15 N.
(Ophævet)
§ 15 O.
Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes
som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Bundfradraget
kan
dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Af den reducerede lejeindtægt kan
endvidere fradrages 40 pct., som dækker samtlige udgifter m.v., der er
forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger ejeren at foretage fradrag
efter 1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven
for hele indkomståret.
Stk. 2.
Ejere, der
ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til
vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger
efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i
afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14,
stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den
afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de
betalte
ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet
sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte
forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb efter dette stykke kan
ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan
ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.
§ 15 P.
Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til
beboelse,
kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af
bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen
årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private
andelsboligforeninger
anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som
leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, til beboelse, kan ved
indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4 a,
stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst 24.000 kr.,
jf. dog 5. pkt. For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget
1
1/3 pct. af handelsværdien, jf. § 4 a, stk. 4, 2. pkt., i
ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har
lejet eller ejet lejligheden en del af indkomståret, beregnes der kun
bundfradrag
af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker
samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede
i
forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes
ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af
boligen.
Stk. 2.
Lejere, der
fremlejer lejligheden en del af indkomståret til beboelse, kan ved
indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje. Andelshavere
i
private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og
andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en helårsbolig, som er
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, der udlejer boligen en del af
indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne
den
del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i
stk. 1, 3. pkt. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende anvendelse.
For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet
lejligheden
eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af
denne
del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige
udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i
forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes
ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i udlejningsperioden.
Stk. 3.
Lejere og
ejere som nævnt i stk. 1 og 2, der ikke anvender bundfradragsreglen i
stk. 1
eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som
nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede
fradragsbeløb
kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter 1.
pkt.,
kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter
stk. 1 eller 2.
§ 16.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon
uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i
stk. 3-13
vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien
af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf.
statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som
led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt
arbejde
i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller
medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre
kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.
Stk. 2.
Udgifter
til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan ikke fradrages ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Tilskud til telefonudgifter anses fortrinsvis
at dække abonnementsudgiften. Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende
telefon uden for arbejdsstedet kan for erhvervsdrivende fradrages efter
reglen
om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a, og for
lønmodtagere fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1.
Stk. 3.
Den
skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved
skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-13, fastsættes til
den
værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i
almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som
arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene
beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende
arbejdsgiver m.v. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af
hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af
disse
goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 3.000
kr., der reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis godernes samlede
værdi i indkomståret overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede
værdi.
Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbet, og værdien
af
disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er
overskredet:
1)
Fri bil, fri
sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.
2)8)
Fri kost
og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte
normalværdier.
3)
Fri telefon, herunder
arbejdsgiverbetalt datakommunikation, jf. dog stk. 13. Ved fri telefon
forstås, at en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at
arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller
refunderer den skattepligtiges telefonudgifter.
4)
Fri helårsbolig,
personalelån, samt tv- og radiolicens.
Stk. 4.
Den
skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den
skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i
stk. 1,
sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke
overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi
beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af
arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens
værdi
i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to
følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct.
af
nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første
indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse
af
registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris
inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler,
der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af
registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes,
som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil
efter
3. eller 4. pkt. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den
skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke
har
været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til
rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel,
benyttes
privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter
reglerne i 1.-5. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen
anses ved anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for
skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt
udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-7.
pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til
arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb,
der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af
§ 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder
1.-9. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat
anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler,
der
er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-9.
pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er
fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38,
stk. 1,
eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.
Stk. 5.
Den
skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en
arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af
ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor
der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før
rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets
øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er
stillet
til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have
sommerboligen
til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere
direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den
skattepligtige
værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til
rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3.
pkt.,
eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt
sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre
ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som
ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i
perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles
med
ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt.
nedsættes
med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for
råderetten.
Stk. 6.
Den
skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en
arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens
anskaffelsessum inkl. moms og levering. Såfremt en lystbåd som led i et
ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den
pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er
stillet
til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi
ligeligt.
Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden
stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er
omfattet
af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke
anvendelse, såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles til
rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år,
heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og
disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. 2.-4. pkt. finder
heller
ikke anvendelse, såfremt den arbejdsgiver, der som led i et
ansættelsesforhold
stiller en lystbåd til rådighed, har det som hovederhverv at producere
lystbåde
eller dele af lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i produktionen heraf
at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte direktør eller
medarbejderen
med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har det som overvejende
beskæftigelse at producere og afsætte lystbåde eller dele af lystbåde. Den
skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges
betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.
Stk. 7.
Den
skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til
rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som det af hensyn til
udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt at den ansatte har pligt til at
bebo
under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens ophør, herunder i
forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig), nedsættes med 30 pct. Den
skattepligtige værdi af en sådan helårsbolig efter nedsættelse efter 1. pkt.
kan dog højst sættes til et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct. af den
ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den pågældende
arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af
160.000
kr. Er boligen kun til rådighed en del af året, nedsættes de 160.000 kr.
svarende til det antal hele måneder, hvori boligen ikke har været til
rådighed.
Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i
indkomståret
til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.
Stk. 8.
Den
skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til
rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som den ansatte har
pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ikke pligt til at bebo
under
ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10 pct. Den skattepligtige værdi efter
1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til
arbejdsgiveren m.v. for råderetten.
Stk. 9.
Stk. 7
og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et
ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder
med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes
den
skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10.
pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr.
1.
oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en
ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller
anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter
anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i
indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget
efter den 19. maj 1993. Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet
fredning i henhold til bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som
modsvares
af tilskud m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når
anskaffelsessummen
opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er
selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser
efter denne bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger,
for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33,
stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33,
stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte,
medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den
del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis
arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny
arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1.
pkt., også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes
anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver
m.v.,
såfremt den er højest. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den
del
af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke
overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det
beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis
ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover
medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v.,
jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi
efter 2.-11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret
til
arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2.-11. pkt. finder ikke anvendelse,
såfremt
en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt
til
at bebo helårsboligen.
Stk. 10.
Værdien af
helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af parkeringsplads, der af
hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes
ikke.
Stk. 11.
Værdien af
sparet hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som nævnt
i
stk. 1 modtager fri kost eller får kosten dækket efter regning i
forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted, beskattes ikke.
Stk. 12.
Værdien af
helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør,
der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke.
Engangsudgiften til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos
arbejdstageren kan i denne forbindelse anses som tilbehør. I det omfang
arbejdstageren betaler arbejdsgiveren for at få stillet computer med tilbehør
til rådighed, kan arbejdstageren fradrage udgifterne, dog højst 3.500 kr.
årligt, i sin skattepligtige indkomst. Adgangen til fradrag efter 3. pkt. er
betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgifterne ved at
stille computeren med tilbehør til rådighed. Ved beregningen af, hvorvidt
arbejdsgiveren opfylder forpligtelsen til at afholde minimum 25 pct. af
udgifterne, kan medregnes arbejdsgiverens direkte omkostninger til
erhvervelse
eller leje af hard- og software, arbejdsgiverens engangsudgift til etablering
af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos arbejdstageren samt
arbejdsgiverens udgifter til deltagelse i pc-kurser m.v. for den enkelte
arbejdstager, som får computer med tilbehør stillet til rådighed.
Skattefriheden efter 1. pkt. og adgang til fradrag efter 3. pkt. gælder dog
ikke, hvis arbejdstageren ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret
arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har
arbejdstageren
kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 6. pkt., medregnes et beløb svarende
til
50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
det
eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været
til
rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det
antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.
Stk. 13.
Værdien af
helt eller delvis vederlagsfri privat arbejdsgiverbetalt datakommunikation
via
en dataforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer beskattes ikke, når
arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk.
§ 16 A.
23)
Ved opgørelsen af den skattepligtige
almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af
selskabet
udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og
friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår,
hvori selskabet endeligt opløses. Til udbytte henregnes også den del af
minimumsudlodningen efter § 16 C, stk. 2 eller 15, der ikke
udloddes.
Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra
begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet
fra
en investeringsforening omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d,
stk. 1, 2. pkt., til udbytte, i det omfang udlodningen ikke overstiger
minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 15.
Stk. 2.
8)
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at beløb, der udloddes i
forbindelse
med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der
ikke er under likvidation, fritages for beskatning efter reglerne i
stk. 1. Fortjeneste eller tab ved den pågældende udlodning behandles i
så
fald efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved
afståelse af aktier m.v.
Stk. 3.
8)
Finder udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber
sted forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, kan told- og
skatteforvaltningen tillade, at de udbetalte beløb eller en del af disse ikke
skal medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, når særlige
omstændigheder taler derfor. I så fald behandles de beløb, der fritages for
almindelig indkomstbeskatning, efter de almindelige regler om beskatning af
fortjeneste
eller tab ved afståelse af aktier m.v.
Stk. 4.
Udlodninger
af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter
selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens
§ 12,
stk. 3, er skattefri for modtageren.
Stk. 5.
Udlodninger
fra udloddende investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, er
skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7, hvis udlodningerne
modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden
gælder
dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens
§ 13.
Stk. 6.
Den
skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen
mellem
på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne,
som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16
C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1.-4. pkt.,
stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-4. pkt.
Stk. 7.
Uanset
stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 ikke
overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens
nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter
§ 16 C, stk. 5, nr. 3.
Stk. 8.
24)
Uanset stk. 1 skal beløb, der udloddes i
forbindelse med en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber med en
anpartskapital,
der ikke overstiger nominelt 225.000 kr., ikke medregnes ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst, hvis anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved
kontant indskud, apportindskud eller konvertering af gæld i perioden fra og
med
den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i
denne periode. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis anparterne i selskabet er
erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf.
aktieavancebeskatningslovens
§ 3, hvis kapitalnedsættelsen medfører, at anpartshavernes indflydelse i
selskabet forrykkes, eller hvis det udloddede beløb helt eller delvis er
fritaget for beskatning efter stk. 1, jf. stk. 2. 1. pkt. finder
endvidere
kun anvendelse på den del af det udloddede beløb, der ikke overstiger den
nominelle værdi af de annullerede anparter.
Stk. 9.
24)
En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles
en
bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt
eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes
efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt.
finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles
til rådighed for en hovedaktionær, som nævnt i ligningslovens § 16,
stk. 9, sidste pkt.
Stk. 10.24)
Ti1 udbytte medregnes udbytteskat, der
tilbagebetales fra udlandet, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der
tilhører et selskab eller en investeringsforening, bortset fra en
kontoførende
investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet eller
investeringsforeningen.
Stk. 11.
24)
Ved et selskabs annullering af egne aktier fordeles anskaffelsessummen for
hele
selskabets beholdning af egne aktier forholdsmæssigt mellem de annullerede
aktier og de aktier, som selskabet beholder. Den del af anskaffelsessummen,
der
henføres til de annullerede aktier, kan ikke anvendes ved opgørelse af
fortjeneste og tab, når selskabet efterfølgende afstår egne aktier. Anvender
selskabet lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 4, udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets
begyndelse
af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier ved
indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets
løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne
aktier
erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og
de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at
ske
forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier
erhvervet i indkomståret.
§ 16 B.
25)
Afstår en aktionær eller andelshaver aktier,
andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer,
samt
tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de
pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes
skattepligtige almindelige indkomst. Dette gælder ikke ved afståelse af
aktier
m.v., der er omfattet af § 7 A, og når det ved udstedelsen af aktierne
er
betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død
tilbagesælges
til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog
en
betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4.
Stk. 2.
8)
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at afståelsessummer fritages for
beskatning efter stk. 1. Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles
i
så fald efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier
m.v. til andre end det i stk. 1 nævnte selskab.
Stk. 3.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, såfremt aktier m.v. afstås til et selskab i
likvidation
i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Stk. 1 finder
endvidere ikke anvendelse ved afståelse af investeringsbeviser.
Stk. 4.
Stk. l
finder ikke anvendelse, såfremt en aktionær afstår børsnoterede aktier til
det
selskab, som har udstedt dem. I de tilfælde, der ikke er omfattet af
stk. 3, kan sælger dog tilkendegive over for skattemyndighederne, at
salget er omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen
fremkommer
i forbindelse med indgivelsen af selvangivelse for det år, hvor afståelsen
sker.
Stk. 5.
Uanset
stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter
selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens
§ 12,
stk. 3, skattefri for modtageren.
§ 16 C.
26)
Ved en udloddende investeringsforening
forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, og som opgør en minimumsudlodning, der beskattes i
overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal
beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. En
udloddende investeringsforening kan dog undlade at opgøre udlodningen, hvis
minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende.
En
udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde minimumsudlodningen
til
nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af
investeringsbevisets
pålydende. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal medtages i
minimumsudlodningen, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf
minimumsudlodningen opgøres. Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal
medtages
i minimumsudlodningen, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det
følgende år. Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører. En
eventuel acontoudlodning opgøres altid som det faktisk udloddede beløb.
Stk. 2.
Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets indtægter og nettobeløb som
nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter stk. 4-6. Ved
ophør af foreningens skattemæssige status som udloddende forening opgøres
minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil
ophørstidspunktet.
Stk. 3.
I
beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter:
1)
Indtjente renter og
løbende ydelser, begge fordelt over den periode, som indtægten vedrører, samt
vederlag for udlån af værdipapirer.
2)
Indtjente udbytter
efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt
udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til
långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte
indtægter ikke er omfattet af nr. 9.
3)
Gevinst på fordringer
i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16.
4)
Gevinst på
fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder
mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14, og
gevinst
på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6.
5)
Gevinst på
finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33
fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens
§ 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.
6)
Gevinst ved afståelse
af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrukket tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.
7)
Gevinst på aktier
opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt udbytter og
afståelsessummer efter § 16 B vedrørende samme aktier.
8)
Gevinst efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse af
beviser
for indskud i investeringsforeninger.
9)
Indtjente udbytter
efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt
udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til
långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte
indtægter for skattepligtige personer ville være omfattet af § 4 a,
stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af § 4 a, stk. 2.
10)
Gevinst på fordringer,
der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter
kursgevinstlovens § 38, jf. § 14, fratrukket tab på sådanne
fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger
gevinsterne.
Stk. 4.
I det
samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i
fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16 og tab på aktier
opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a. For
investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 8,
gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af
foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når
fordringen
også er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Endvidere fradrages tab ved
afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for
skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2, er fradragsberettiget efter aktieavancebeskatnings
lovens § 2 d, stk. 4. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan
fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende
negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.
Stk. 5.
Investeringsforeningen
kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til
administration,
i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb
opgjort efter stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles
forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter
1)
stk. 3, nr. 1-8,
nedsat efter stk. 4, l.-3. pkt.,
2)
stk. 3, nr. 9,
nedsat efter stk. 4, 4. pkt., og
3)
stk. 3, nr. 10,
nedsat efter stk. 4, 5. pkt.
Stk. 6.
Er det
samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk. 3 og 4, negativt,
kan
dette for investeringsforeningens følgende indkomstår fradrages ved
opgørelsen
af de beløb, der skal udloddes efter stk. 3-5. Fradrag kan kun
fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere
indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag
fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.
Stk. 7.
Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en
pengemarkedsforening,
jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger § 2, stk. 2,
nr. 2, kan nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter
erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset. Nedsættelsesadgangen efter 1.
pkt. er betinget af, at investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår,
hvori den førstkommende udlodning efter erhvervelsen finder sted, og at
investeringsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d.
Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved afståelse af
investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens
§ 2 d, stk. 4.
Stk. 8.
Ved
udstedelse af nye investeringsbeviser (emission) forøges de indtægter og
udgifter, jf. stk. 3-6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i
betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings
udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter og
udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter
emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden emissionen. Forøgelse
af
tab sker dog ikke, såfremt foreningen er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 8, og har mindre end 8 medlemmer på tidspunktet, hvor
tabet
opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i
denne sammenhæng for et medlem.
Stk. 9.
Ved
indløsning af investeringsbeviser nedsættes de indtægter og udgifter, jf.
stk. 3-6, indtil indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning
ved
opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter
indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter
forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter indløsningen og den
pålydende værdi af alle andele inden indløsningen.
Stk. 10.
Beløb
efter stk. 1, 5. pkt., samt tab, der kan fremføres til indtægt
henholdsvis
fradrag ved opgørelse af foreningens udlodningspligt, efter at emission eller
indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8 og 9
med
foreningens indtægter og udgifter, selv om de hidrører fra tidligere år.
Stk. 11.
Ved
ændring fra en forening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening, uden at foreningen opløses,
anses aktiver og passiver for anskaffet på det tidspunkt og til den pris,
hvortil de var anskaffet før ændringen. Uudnyttet tab på aktier ejet under 3
år, som foreligger ved ændringen, kan fremføres til fradrag ved opgørelse af
udlodningspligtige gevinster fra salg af aktier ejet under 3 år.
Stk. 12.
8)
Valget i stk. 1 af skattemæssig status som udloddende forening skal være
truffet inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet forening
skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde
fra
første år. Oplysning om valget skal indsendes til told- og
skatteforvaltningen
senest den 31. december i det første år, som valget gælder for. Valget må
ikke
være tidsbegrænset i sin varighed eller betinget af ændringer i foreningens
indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning for hele indkomstår.
Endvidere skal foreningen inden 2 måneder efter generalforsamlingens årlige
godkendelse af udbytte m.v., dog senest den 31. december i samme år, indsende
oplysning til told- og skatteforvaltningen om størrelsen af
minimumsudlodningen
og dens sammensætning, indsende oplysning om det faktisk udloddede beløb
fordelt på indkomsttyper, jf. stk. 3, og indsende oplysning om
sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger
minimumsudlodningen, samt dokumentation for minimumsudlodningen og eventuelle
merudloddede beløbs sammenhæng med foreningens indkomst i det år, som
udlodningen hidrører fra. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om
oplysningspligten og om den fornødne dokumentation.
Stk. 13.
Hvis
oplysninger eller dokumentation efter stk. 12 ikke indsendes rettidigt,
eller der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsudlodning
m.v. og disses sammensætning til medlemmernes værdipapircentral eller
pengeinstitut m.v. her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A, og
depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11
B,
således at disse kan indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af
gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra
indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af
oplysninger efter 2. pkt. og de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne
i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Såfremt der mangler rettidige og
korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år som udloddende
forening,
fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a fra og
med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og
med 4 år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger
for.
Stk. 14.
Gevinst og
tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra
og
med det år, som valget gælder for, og de derefter følgende 4 indkomstår,
beskattes ligeledes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
hvis foreningen vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Et sådant valg kan ikke træffes med
tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig indsendelse af
oplysninger som nævnt i stk. 13 er overskredet.
Stk. 15.
En
udloddende investeringsforening kan i stedet for at opgøre
minimumsudlodningen
efter stk. 2 vælge at opgøre minimumsudlodningen som årets
nettofortjeneste opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 4. Tab fra tidligere år kan ikke fremføres til nedsættelse af
fortjeneste i senere år. § 16 C, stk. 1, 2.-4. pkt., gælder ikke.
Beslutning om beskatning efter denne bestemmelse skal være truffet i
forbindelse med foreningens stiftelse eller inden markedsføring her i landet.
Hvis foreningen tidligere har været omfattet af selskabsskattelovens
§ 1,
stk. 1, nr. 5 a og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004,
skal beslutningen være truffet inden den 31. december 2005. Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler om oplysningspligt m.v. En beslutning om at
ophøre
med at være omfattet af nærværende bestemmelse kan først tillægges virkning
fra
begyndelsen af indkomståret efter, at beslutningen er taget. Foreningen kan
ikke herefter igen vælge at opgøre minimumsudlodningen som nettofortjenesten.
§ 16 D.
Bestemmelserne i §§ 16 A og 16 B finder anvendelse på indtægter, der
erhverves, og tab, der konstateres den 1. januar 1962 eller senere, og
bestemmelserne træder fra nævnte dato i stedet for bestemmelserne i
statsskattelovens § 4 e og § 5 a om udbytte af aktier,
andelsbeviser
og lignende værdipapirer samt om fortjeneste og tab på de nævnte
værdipapirer.
§ 16 E.
(Ophævet)
§ 16 F.
(Ophævet)
§ 16 G.
Til den skattepligtige indkomst medregnes beløb, der ved en pensionsordnings
opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin
skattepligtige indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til
ordningen, medmindre beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens
§ 24.
§ 16 H.
Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig
indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), skal
den skattepligtige medregne selskabets indkomst opgjort efter
selskabsskattelovens § 32, stk. 7 og 8, hvis
1)
selskabets samlede
udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af skatten beregnet på grundlag af
satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede
skattepligtige indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32,
stk. 3 og 4, for det pågældende indkomstår og
2)
selskabets
CFC-indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 3 og 5, nr. 1-9,
for samme periode udgør mere end 1/3 af selskabets skattepligtige indkomst
opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 3. Ved bedømmelsen
ses
der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af
selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne
er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages skattepligtig
indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte
eller indirekte ejerandele.
Stk. 2.
Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med
nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den
skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af
disse kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab
som
nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have
væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte
eller
i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i
selskabet
eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående
anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Stk. 3.
Selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 3. pkt., og stk. 9-11,
finder
tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt
de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke
af
indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang
indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige
indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens
§ 12.
Stk. 4.
For
skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v.
omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang
udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale
af
indkomsten i selskabet.
Stk. 5.
Har den
skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne
bestemmelse,
kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen
af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf.
selskabsskattelovens § 32, stk. 10, og den faktisk betalte danske
CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat
af
indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5,
for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har
modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som
følge af stk. 4, medregnes den kontante udbetaling til den
skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.
§ 17.
Renter af gæld kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst
i det omfang, skyldneren som gave eller som arveforskud har påtaget sig
gælden
over for livsarvinger eller disses ægtefæller eller over for fonds, legater
eller
lignende, der helt eller delvis er oprettet til fordel for bestemte familier.
Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
§ 17 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af
skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved
henstand efter § 36 i lov om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i
lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Stk. 2.
Renter af
lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter for
visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan
ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme
gælder
renter af lån ydet efter § 33 i lov om forurenet jord.
Stk. 3.
Renter af
boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om boligydelse til
pensionister
eller lov om individuel boligstøtte, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
27)
Renter som følge af for sen betaling af told-
og skatteforvaltningens udlæg for honorar til revisor efter
skattekontrollovens
§ 3 D, stk. 3, eller opkrævningslovens § 5 a, stk. 3, kan
ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 17 B.
Beløb, der udbetales efter lov om beskatning til kommunerne af faste
ejendomme
§ 29 A medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige
indkomst og giver ikke anledning til ændring af modtagerens
indkomstansættelser
for tidligere indkomstår.
§ 17 C.
Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i
øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at
erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens
§ 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 17 D.
Gevinster, som bortloddes af pengeinstitutter til indehavere af gevinstkonti
efter lov om gevinstopsparing, kan ikke fradrages ved opgørelsen af
pengeinstituttets skattepligtige indkomst.
§ 17 E.
Penge- og realkreditinstitutter m.v., der er omfattet af reglerne i
kursgevinstlovens § 25, stk. 6, og finansieringsselskaber, der
efter
kursgevinstlovens § 25, stk. 7, har valgt at anvende reglerne i
kursgevinstlovens § 25, stk. 6, skal betale en afgift til
statskassen
af saldoen på instituttets m.v. hensættelseskonto pr. l. januar i
afgiftsåret.
Afgiftsåret er det år, hvor afgiften forfalder til betaling.
Stk. 2.
Ved
hensættelseskontoen forstås det regnskabsmæssige beløb, der pr. 1. januar
samlet er nedskrevet på udlån og hensat på garantier m.v. efter de
regnskabsretlige regler, som instituttet m.v. skal følge i henhold til
reglerne
i kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7.
Stk. 3.
8)
Afgiftssatsen fastsættes en gang årligt og beregnes som halvdelen af
markedsrenten gange selskabsskattesatsen delt med 100, idet satsen opgøres
med
to decimaler. Som markedsrente anvendes den beregnede gennemsnitsrente den 1.
januar, jf. kursgevinstlovens § 38. Told- og skatteforvaltningen
offentliggør årets afgiftssats senest den 15. januar i afgiftsåret.
Stk. 4.
Reglerne i
opkrævningsloven om opkrævning, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf
m.v. finder med de i stk. 5 nævnte undtagelser anvendelse.
Stk. 5.
8)
Instituttets m.v. årsregnskab for regnskabsåret forud for afgiftsåret og
instituttets m.v. specifikation af hensættelseskonto for udlån og garantier
for
regnskabsåret forud for afgiftsåret samt angivelse af afgiftsgrundlaget og
afgiftens størrelse skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest
den
30. juni i afgiftsåret. Afgiften forfalder til betaling den 1. juli i
afgiftsåret med seneste rettidig betalingsdag den 15. i forfaldsmåneden.
Stk. 6.
8)
Told- og skatteforvaltningen skal genoptage en afgiftsberegning, når den
afgiftspligtige fremlægger nye oplysninger, som kan medføre en ændret
afgiftsberegning.
§ 18.
Renter af lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i
tiden efter den 30. november 1939, kan kun bringes til fradrag ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, for så vidt angår den del af lånesummen, der
overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi.
Stk. 2.
Bestemmelsen kommer ikke til anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende
præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi
ikke
er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud.
§ 18 A.
(Ophævet)
§ 18 B.
(Ophævet)
§ 18 C.
(Ophævet)
§ 19.
(Ophævet)
§ 20.
(Ophævet)
§ 21.
(Ophævet)
§ 21 A.
(Ophævet)
§§ 22-26.
(Ophævet)
§ 27.
(Ophævet)
§ 27 A.
Skattepligtige personer, der skal svare almindelig indkomstskat af vederlag
for
afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret
til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder eller
af
vederlag for afhændelse af en særlig fremstillingsmetode eller lignende
(knowhow), kan, hvis vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt ud i
afhændelsesåret, vælge i dette og senere år alene at indtægtsføre de
vederlagsbeløb, som efter den oprindelige aftale kunne kræves betalt i det
pågældende år. Vederlagsbeløbene skal dog senest indtægtsføres i det år,
hvori
de betales. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i 1.-2. pkt., at
den skattepligtige er ophavsmand til den afhændede rettighed eller knowhow,
eller at den pågældende rettighed eller knowhow er erhvervet som led i den
skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed.
Stk. 2.
Det samme
gælder for selskaber og foreninger, der skal beskattes af vederlag som nævnt
i
stk. 1 efter reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
§ 27 B.
28)
Den skattepligtige del af tilskudsbevillinger
til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen, og som er tildelt i
indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2001, skal mod behørig dokumentation
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de
indkomstår, hvor udbetalingen har fundet sted, hvis den skattepligtige
anmoder
om det. Anmodningen skal være indgivet til told- og skatteforvaltningen
senest
den 1. maj 2005. Anmodningen sidestilles med en tilbagekaldelse af en
eventuel
klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten over spørgsmål vedrørende
periodiseringen af tilskudsbevillinger som nævnt i 1. pkt. Told- og
skatteforvaltningen skal orientere skatteankenævnet eller Landsskatteretten
om
den skattepligtiges anmodning. Den skattepligtige kan tilbagekalde sin
anmodning om ændret periodisering senest en måned fra modtagelsen af de som
følge af anmodningen ændrede årsopgørelser.
Stk. 2.
Der ydes en
godtgørelse på 100 pct. af de udgifter, som den skattepligtige ifølge regning
skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i
skatteforvaltningslovens § 50 i sager som nævnt i samme lovs § 33 D
vedrørende periodiseringen af tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1.
Dette gælder, selv om den skattepligtige ikke har fået fuldt medhold eller
medhold
i overvejende grad. Godtgørelse efter 1. pkt. reduceres med godtgørelse, som
den skattepligtige har modtaget i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel
19. Godtgørelse efter 1. pkt. skal ikke medregnes til den skattepligtige
indkomst. Udgifter, hvortil der ydes godtgørelse efter 1. pkt., kan ikke
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anmodning om
godtgørelse efter 1. pkt. skal opfylde de krav, som følger af regler fastsat
i
medfør af skatteforvaltningslovens § 58. Anmodningen skal indgives til
told- og skatteforvaltningen samtidig med anmodningen som nævnt i
stk. 1.
Stk. 3.
Modtagere af
tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1 kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det eller de indkomstår, hvor udbetalingen af
tilskudsbevillingen har fundet sted, foretage fradrag for udgifter til logi,
kost og småfornødenheder efter de regler og under de betingelser, som for de
pågældende indkomstår gjaldt for lønmodtagere. Der kan dog ikke foretages
fradrag, i det omfang udgifterne er dækket af et indkomstskattefrit legat
efter
reglerne i § 7 K, ligesom der ikke kan foretages fradrag, i det omfang
udgifterne er dækket skattefrit som udlæg efter regning. Anmodning om
genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på fradrag efter 1. pkt. skal
indgives til told- og skatteforvaltningen samtidig med anmodningen som nævnt
i
stk. 1.
§ 27 C.
(Ophævet)
§ 27 D.
(Ophævet)
§ 27 E.
Vederlag, som en person modtager ved afhændelse af et forsknings- eller
udviklingsarbejde, kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst
inden for en 10-års-periode, der begynder med det indkomstår, hvori
afhændelsen sker. Det er en betingelse, at afhændelsen sker til et
aktie-
eller anpartsselskab med henblik på en videreudvikling af ovennævnte arbejde,
og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller anparter i det nævnte
selskab.
Stk. 2.
Den
skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af vederlaget der skal
medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for
10-års-perioden,
jf. dog stk. 3 og 4. Beløb, der er medregnet i indkomsten for ét år, kan
ikke senere overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal der gives
oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den
skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Ved
afståelse af de i stk. 1 nævnte aktier eller anparter skal en til
afståelsen svarende forholdsmæssig del af vederlaget være medregnet ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori
afståelsen sker.
Stk. 4.
Ophører den
skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af
fraflytning, eller bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller
Grønland, skal vederlag som nævnt i stk. 2, 3. pkt., medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
indkomstskattepligten ophører, eller hvor der sker flytning af det
skattemæssige hjemsted.
§ 28.
For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller
tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder
beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det
tidspunkt,
hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende
gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier,
der
modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for
køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er
valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som
vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt
vedkommende
betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi
opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne
købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i
1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den
ansatte
m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere
aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at
det
selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten
eller
tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et
selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens
§ 4,
stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten.
Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den
modtagne
køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter
§ 16, jf. statsskattelovens § 4.
Stk. 2
. Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter
til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det
selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten
er
udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.
Stk. 3
. Er der ydet
køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i
øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,
fradragsret for de hermed forbundne udgifter, kan den del af den
fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens henholdsvis
tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten
henholdsvis
tegningsretten udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et
selskab,
der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af
det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor
køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes.
Stk. 4
.
29)
Ophører den skattepligtiges skattepligt efter
kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal vederlag som
nævnt
i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den
skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette
ved
anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker
på
grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for
skattepligtens ophør.
Stk. 5
.29)
Ophører
den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2,
stk. 1,
nr. 1 eller 2, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2.
pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af
køberettens
eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Stk. 6
. Den
skattepligtige kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand
med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter stk. 4.
Stk. 7
.8)
Ved
udnyttelse eller afståelse af købe- eller tegningsretter, efter at der er
indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den skattepligtige vælge
for disse købe- eller tegningsretter at opgøre det skattepligtige vederlag på
grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til
omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er
indgivet selvangivelse til told- og skatteforvaltningen, og at der ved den
senere udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse herom til told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 8
.8)
Såfremt
købe- eller tegningsretter udløber uudnyttet, efter at der er indtrådt
skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder pligten til betale skat og
arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- og tegningsretter. Bortfald af skatten og
arbejdsmarkedsbidrag
efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet
selvangivelse til told- og skatteforvaltningen inden selvangivelsesfristens
udløb, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til told- og
skatteforvaltningen inden selvangivelsesfristens udløb.
Stk. 9
.
30)
For køberetter og tegningsretter, hvor der er
indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, men som på ny omfattes af
skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat og
arbejdsmarkedsbidrag
af køberetter og tegningsretter, der ikke er udnyttet eller afstået ved
skattepligtens genindtræden. De pågældende købe- eller tegningsretter
behandles
efter reglerne i stk. 1-3, idet beskatningen ved en senere udnyttelse
eller afståelse sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på
dette
tidspunkt.
Stk. 10
. Nedsættes
skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 7, eller bortfalder pligten
til
at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 8 og 9, tilbagebetales
eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag efter anmodning med en
rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 11
. Stk. 1-10
finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af køberetter eller
tegningsretter
er omfattet af reglerne i § 7 A eller § 7 H, jf. dog § 7 H,
stk. 6.
§ 28 A.
(Ophævet)
§ 28 B.
(Ophævet)
§ 28 C.
(Ophævet)
§ 29.
Har en selvstændig erhvervsvirksomhed flere end 10 personer som ejere, hvoraf
nogle ejere ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skal
virksomheden for sidstnævnte ejere udarbejde et fælles skatteregnskab efter
skattelovgivningens almindelige regler. Dog skal renteindtægter og
renteudgifter m.v., jf. § 5, fordeles over den periode, renterne
vedrører.
Afskrivninger og nedskrivninger skal foretages med samme satser for de
pågældende ejere, jf. dog stk. 3, 2. pkt.
Stk. 2.
8)
Det fælles skatteregnskab opgøres for kalenderåret, medmindre Skatterådet
tillader anvendelsen af et andet regnskabsår.
Stk. 3.
Det fælles
skatteregnskab opgjort efter stk. 1 og 2 skal anvendes af den
skattepligtige ved indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke for
afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser, hvis den skattepligtige har
afskrevet forskelligt fra de øvrige ejere.
Stk. 4.
Ejere af
vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i § 8 P,
stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i
stk. 1.
§ 30.
31)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt
begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder
behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til
tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor
eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller
andre
rusmidler, jf. dog stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes heller ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til
medarbejderens
rygeafvænning. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller
ikke den rentefordel, som en medarbejder måtte opnå ved, at arbejdsgiveren
yder
denne et lån til dækning af udgifterne ved behandlingen. Rentefordelen
medregnes heller ikke, hvis arbejdsgiveren yder medarbejderen et lån til
dækning af udgifterne ved rygeafvænning. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at
tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens
behandling eller rygeafvænning, eller såfremt medarbejderen har tegnet en
sådan
forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes
tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne
beløb
til medarbejderens skattepligtige indkomst.
Stk. 2
. Skattefriheden
for ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i
forbindelse med en behandling omfattet af stk. 1, 1. pkt., er begrænset
til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag,
bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik og
lignende.
Tilsvarende gælder for skattefriheden for rentefordelen ved et lån,
forsikringspræmier eller beløb til dækning heraf, jf. stk. 1, 3. og 5.
pkt., i det omfang medicinudgifter dækkes af lånet eller forsikringen ud over
den nævnte periode.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led
i
arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens
medarbejdere,
herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige
virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle
kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.
Stk. 4.
Det er
endvidere en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, 1. eller 3.
pkt.,
at der foreligger en lægehenvisning til behandling. Skattefriheden for
ydelser
til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler er dog
alene betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at
medarbejderen har behov for behandlingen, og skattefriheden for ydelser til
kiropraktorbehandling er alene betinget af, at der foreligger en skriftlig
erklæring fra en kiropraktor, der har autorisation efter dansk ret eller,
hvis
kiropraktoren er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at
medarbejderen har behov for behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser
hos en psykolog er der endvidere en betingelse, at den pågældende psykolog
har
autorisation efter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret i udlandet,
tilsvarende kvalifikationer.
Stk. 5.
Det er en
betingelse for skattefriheden for forsikringspræmier efter stk. 1, 5.
pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker
behandling efter stk. 1, 1. pkt., der enten sker efter lægelig
henvisning,
er lægeligt godkendt, eller, for så vidt angår behandling af misbrug af
medicin, alkohol og andre rusmidler samt kiropraktorbehandling, opfylder
kravene i stk. 4, 2. pkt. For behandling af psykiske lidelser hos en
psykolog er skattefriheden betinget af, at det af forsikringsbetingelserne
fremgår, at den pågældende psykolog skal opfylde kravene i stk. 4, 3.
pkt.
Stk. 6.
Stk. 1-5 gælder tilsvarende for ydelser til behandling eller
rygeafvænning, som i tilfælde, hvor virksomhedens medarbejdere omfattes af en
ordning som nævnt i stk. 1, gives til personer som led i en aftale om
ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt til personer, der er valgt til
medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn
eller
andre kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.
Stk. 1-3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5 gælder tilsvarende for
ydelser til alkoholafvænning, som gives til medlemmer af en fagforening,
pensionskasse eller lignende.
§ 30 A.
32)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
fradrage udgifter til egne sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsbehandlinger
m.v. af en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men
som
modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A,
stk. 3, efter reglerne i stk. 2-5. Fradragsretten er betinget af,
at
1)
den person, som
sundhedsbehandlingen m.v. vedrører, deltager i virksomhedens drift med en
personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang og
2)
eventuelle
medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende,
bortset fra virksomheder omfattet af personskattelovens § 4,
stk. 1,
nr. 10 eller 12, med mindst to ejere, som led i virksomhedernes generelle
personalepolitik senest samtidig med etableringen af ordningen for den
selvstændigt erhvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning med
skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v., jf.
§ 30.
Hvis der efter § 30, stk. 3, 2. pkt., er fastsat generelle
anciennitetskrav,
skal den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et
tilsvarende anciennitetskrav.
Stk. 2
. Fradragsretten
efter stk. 1 omfatter ydelser, som afholdes til lægefagligt begrundet
behandling ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser
hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende
behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af misbrug
af medicin, alkohol eller andre rusmidler, jf. dog stk. 3.
Fradragsretten
efter stk. 1 omfatter ligeledes ydelser til rygeafvænning. Hvis den
selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at tegne en forsikring til dækning af
udgifter i forbindelse med sådan behandling eller rygeafvænning og der for
eventuelle medarbejdere i virksomheden er tegnet en tilsvarende forsikring
efter § 30, stk. 1, 5. pkt., er forsikringspræmien
fradragsberettiget. Hvis der for medarbejderne i en virksomhed er tegnet en
forsikring som nævnt i § 30, stk. 1, 5. pkt., og den selvstændigt
erhvervsdrivende
eller en eventuel ægtefælle omfattet af kildeskattelovens § 25 A,
stk. 3, af forsikringsmæssige grunde ikke kan blive omfattet af
forsikringen, kan der fradrages ydelser som nævnt i 1. og 2. pkt., forudsat
at
disse ydelser svarer til de ydelser, der for medarbejdernes vedkommende er
omfattet af forsikringen.
Stk. 3
. Fradragsretten
for udgifter til medicin, som afholdes i forbindelse med en behandling
omfattet
af stk. 2, 1. pkt., er begrænset til udgifter afholdt i en periode på
højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under
indlæggelse på hospital, klinik og lignende. Tilsvarende gælder for
fradragsretten for forsikringspræmier, i det omfang medicinudgifter dækkes af
forsikringen ud over den nævnte periode.
Stk. 4
. Det er en
betingelse for fradragsretten efter stk. 2, 1. pkt., at der foreligger
en
lægehenvisning til behandling. Fradragsretten for udgifter til behandling af
misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler er dog alene betinget af, at
der
foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at den pågældende har behov for
behandling. Fradragsretten for udgifter til kiropraktorbehandling er alene
betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, der
har autorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren er etableret i
udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at personen har behov for
behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er det
endvidere en betingelse, at den pågældende psykolog har autorisation efter
dansk ret eller, hvis psykologen er etableret i udlandet, tilsvarende
kvalifikationer.
Stk. 5
. Det er en
betingelse for fradragsretten for forsikringspræmier efter stk. 2, 3.
pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker
behandling efter stk. 2, 1. pkt., der enten sker efter lægelig
henvisning,
er lægeligt godkendt eller, for så vidt angår behandling af misbrug af
medicin,
alkohol og andre rusmidler samt kiropraktorbehandling, opfylder kravene i
henholdsvis stk. 4, 2. og 3. pkt. For behandling af psykiske lidelser
hos
en psykolog er skattefriheden betinget af, at det af forsikringsbetingelserne
fremgår, at den pågældende psykolog skal opfylde kravene i stk. 4, 4.
pkt.
Stk. 6
. Ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst for en ægtefælle, der ikke i overvejende grad
driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf.
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, medregnes ikke ydelser fra den
anden ægtefælle eller udbetalinger fra forsikringer som nævnt i stk. 1,
2,
4 og 5. § 30, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 31.
33)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser
og
kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et
ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde
i
øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af
stk. 3
til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes
ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1. pkt.
gælder ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til personer,
der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget
og
kommunalbestyrelser, samt gives til medlemmer af en fagforening,
arbejdsløshedskasse eller pensionskasse. Tilsvarende gælder for ydelser
omfattet af stk. 3, som personer modtager fra et
arbejdsformidlingskontor,
eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Tilsvarende
gælder
for ydelser omfattet af stk. 3, der ydes af et uddannelsessted til
personer, der deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v.
Tilsvarende gælder for tildeling af friplads efter lov om universiteter
(universitetsloven) eller lov om stipendier til visse udenlandske studerende
ved korte og mellemlange videregående uddannelser. Tilsvarende gælder for
tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU), samt for tilskud til deltagerbetaling, som
ydes
efter lov om støtte til voksenuddannelse (VUS), herunder støtte, der ydes
efter
§ 23, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Stk. 2.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat
karakter for modtageren.
Stk. 3.
Følgende
ydelser medregnes efter stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst:
1)
Skole- eller
deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort
til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren
m.v.,
jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende
lovgivning.
2)
Ydelser til dækning
af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.
3)
Godtgørelser til
dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4.
4)
Befordringsgodtgørelser,
såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5.
Stk. 4.
Udgifter
til logi, kost og småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren
m.v., jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen på grund af afstanden mellem
bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har mulighed for at
overnatte på sin sædvanlige bopæl. Når opholdet på uddannelses- eller
kursusstedet varer mindst 24 timer, kan satserne i § 9 A, stk. 2,
nr.
1 og 4, jf. § 9 A, stk. 3, for sædvanlige udgifter til logi, kost
og
småfornødenheder på uddannelses- eller kursusstedet anvendes i stedet for de
faktiske udgifter. Satsen i 2. pkt. til kost og småfornødenheder kan kun
benyttes i de første 12 måneder af opholdet på uddannelses- eller
kursusstedet.
Uanset 1. pkt. kan arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, skattefrit dække de
faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på uddannelses- eller
kursusstedet.
Stk. 5.
8)
Der kan for befordringen frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og
uddannelsesstedet eller kursusstedet eller mellem arbejdsstedet og
uddannelsesstedet eller kursusstedet i egen bil eller motorcykel ad den
normale
transportvej udbetales en befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af
satsen, som Skatterådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1. Tilsvarende
gælder for befordringen mellem uddannelses- eller kursussteder eller inden
for
samme uddannelses- eller kursussted. Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1,
kan
skattefrit dække de faktiske udgifter til anden befordring. Har den
uddannelsessøgende eller kursisten adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf.
stk. 1, betalt befordring med offentlige eller private transportmidler,
medregnes udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige
indkomst for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring.
Har
den uddannelsessøgende eller kursisten modtaget befordringsgodtgørelse efter
§ 9 B for den samme strækning, medregnes udbetalt godtgørelse efter 1.
og
2. pkt. til den skattepligtige indkomst. Har den uddannelsessøgende eller
kursisten modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i
forbindelse med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere overgås
til
godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til befordring i forbindelse med samme
uddannelse
eller kursus.
Stk. 6.
Udgifter
omfattet af stk. 3, der ikke dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf.
stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, medmindre dette
følger
af skattelovgivningens almindelige regler.
§ 31 A.
(Ophævet)
§ 32.
(Ophævet)
§ 32 A.
(Ophævet)
§§ 32 B
og
32 C. (Ophævet)
§ 32 D.
Skatteministeren fastsætter regler om:
1)
Optagelse af mandtal
over skattepligtige personer og dødsboer.
2)
I hvilken kommune en
skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til
statsskat.
3)
Indgivelse af
selvangivelse og skatteligning samt opkrævning, inddrivelse og forrentning
m.v.
af skat i følgende tilfælde:
a)
Hvor der for en
person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene.
b)
Hvor en person efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
c)
Vedrørende dødsboer.
4)
(Ophævet)
§ 32 E.
34)
(Ophævet)
§ 32 F.
8)
Ved beregningen af forældelsesfristen for krav på skat af fortjenester
omfattet
af ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40
bortses fra den tid, i hvilken told- og skatteforvaltningen på grund af den
skattepligtiges ophold i udlandet har været ude af stand til at gøre kravet
gældende ved dansk domstol.
§ 33.
Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og
opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller
ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat, kommune og
amtskommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2. Fradragsbeløbet skal
dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter
forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede
del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på
førstnævnte del af indkomsten.
Stk. 2.
Såfremt der
med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives
fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller
Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
Stk. 3.
Når et
indskydende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med
fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager aktiver i et fast
driftssted eller faste ejendomme, som er beliggende i en anden stat, der er
medlem af Den Europæiske Union, til et modtagende selskab, der er
hjemmehørende
i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen.
Den
danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste
driftssted
eller den faste ejendom er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat
kunne
have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted eller den
faste ejendom ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller
tilførslen
ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.
Stk. 4.
Hvis et
selskab eller forening m.v. efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7,
ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver,
nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat,
Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i
et
fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den
faste ejendom var afstået på samme tidspunkt.
Stk. 5.
35)
Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller
Grønland af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i den danske skat efter
stk. 1. Danske skatter, som er opkrævet hos sambeskattede udenlandske
selskaber efter selskabsskattelovens § 2, medregnes i de udenlandske
skatter efter 1. pkt. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster
anvendes ikke. Indgår flere selskaber, som er hjemmehørende i samme land, i
sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Den samlede
indkomstopgørelse
efter 4. pkt. omfatter tillige danske selskabers faste driftssteder, som er
beliggende i samme land, og som indgår i sambeskatningen, når der lempes for
overskud i de faste driftssteder efter creditmetoden. Vælger et sambeskattet
selskab, der har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers
skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, at
undlade at udnytte samtlige sine fradragsmuligheder ved indkomstopgørelsen
til
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes den herved forøgede
udenlandske skattebetaling for det pågældende indkomstår ikke ved beregningen
efter stk. 1.
Stk. 6.
36)
Stk. 1 gælder ikke med hensyn til
lønindkomst, der er omfattet af § 33 A eller § 5 eller § 8 i
lov
om beskatning af søfolk.
Stk. 7.
37)
Fragtskat betalt til en fremmed stat, som
overstiger den danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat,
jf.
stk. 1, 2. pkt., kan fremføres til fradrag i skatten i de følgende
indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere
år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke
overstiger den danske skat, der i dette år falder på den udenlandske
indkomst.
Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten ved international skibstrafik.
§ 33 A.
36)
Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under
ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet
end
nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet,
ferie
eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet
lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede
indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske
indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan
henføres
til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte
6-måneders-periode
anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være
ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1
inden udløbet af 6-måneders-perioden, finder reglerne i denne bestemmelse
tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor
skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.
Stk. 2.
38)
Stk. 1 finder ikke anvendelse for
lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk
offentlig myndighed, såfremt erhververen af den nævnte lønindkomst modtager
ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 9 A. Tilsvarende finder
stk. 1 ikke anvendelse for lønindkomst erhvervet fra den danske stat
eller
anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv
aftale og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen er fastsat
under hensyn til lempelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den
danske
stat eller en anden offentlig myndighed, tillagt Danmark beskatningsretten
til
indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb,
der
forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for
personer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller
anden
dansk offentlig myndighed.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om henstand med opkrævning af skatten.
Stk. 5.
Stk. 1-4
finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2.
§ 33 B.
(Ophævet)
§ 33 C.
39)
(Ophævet)
§ 33 D.
40)
Overskud eller underskud i et fast drifssted
i en fremmed stat behandles efter reglerne i stk. 2-4, hvis
Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark
skal lempe dobbeltbeskatning af overskud i det faste driftssted efter
eksemptionsmetoden. Med fast driftssted i en fremmed stat sidestilles fast
ejendom i en fremmed stat. Såfremt en person eller et selskab m.v. har flere
faste driftssteder i samme stat, anses de i denne henseende som et fast
driftssted. Som underskud anses også benyttelse af henlæggelser til
investeringsfonde og indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på
et
aktiv. Ved eksemptionsmetoden forstås, at Danmark skal nedsætte den danske
skat
med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet i det faste
driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på førstnævnte del af
indkomsten uanset størrelsen af den skat, der er betalt til den fremmede
stat.
Stk. 2.
Har en
person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af skattepligtig indkomst
foretaget
fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i
efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud heraf, eller hvor det faste
driftssted eller en del heraf afhændes eller ophører, ske genbeskatning af et
beløb svarende til det tidligere fradragne underskud. I efterfølgende
indkomstår skal der ved opgørelsen af skattepligtig indkomst medregnes et
beløb
svarende til det fradragne underskud, indtil der er sket beskatning af et
beløb
svarende til det fradragne underskud. Der skal dog højst medregnes et beløb
svarende til overskud eller fortjeneste i det faste driftssted, som medregnes
ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen for samme indkomstår.
Stk. 3.
Har en
person eller et selskab m.v. underskud i fast driftssted i en fremmed stat,
kan
dette underskud kun fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, i det
omfang underskuddet overstiger overskud eller fortjeneste i det faste
driftssted for tidligere indkomstår, som ikke er indgået ved beregningen
efter
stk. 2 eller dette stykke.
Stk. 4.
Reglen i
stk. 2 om genbeskatning af tidligere fradragne underskud og reglen i
stk. 3 om begrænsning af fradrag for underskud gælder dog ikke, i det
omfang overskuddet eller fortjenesten for efterfølgende henholdsvis tidligere
indkomstår modsvares af personens eller selskabets negative indkomst ved
anden
virksomhed i samme indkomstår.
Stk. 5.
40)
Ophører selskabet med at være skattepligtigt efter § 1, jf.
selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der
ikke
modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet umiddelbart efter
ophøret af skattepligt omfattes af sambeskatning efter selskabsskattelovens
§ 31 A.
Stk. 6.
40)
Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1-4,
medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst, hvis
det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer alene
eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter salget
opnår
kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Tilsvarende
gælder,
hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den tidligere
ejer
eller et hermed koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2.
Stk. 7.
40)
Stk. 2 finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør, når et
selskab
fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud for det faste
driftssted efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab og
det
modtagende selskabs overskud beskattes her i landet efter lovgivningens
almindelige regler. I så fald foretages genbeskatning af underskud og
fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos det modtagende selskab.
§ 33 E.
)
41)
(Ophævet)
§ 33 F.
Ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat enten i henhold til
reglerne i ligningslovens § 33 eller i henhold til bestemmelserne i en
med
fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse
af
dobbeltbeskatning skal der ved opgørelsen af den indkomst, der oppebæres fra
udlandet, fratrækkes de udgifter, der anses for at vedrøre sådan indkomst,
jf.
dog stk. 3.
Stk. 2.
Udgifter,
der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst,
skal
fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst,
jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Såfremt en
eksportør yder lån til sin aftager i forbindelse med kreditsalg af varer
m.v.,
skal renteudgifter m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, i forbindelse
hermed
ikke fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst.
§ 33 G.
8)
Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,
indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet
af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været
hjemmehørende i udlandet, kan told- og skatteforvaltningen, efter ansøgning
eftergive den skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives
et
større beløb end det beløb, hvormed summen af det beløb, som det
udbyttegivende
selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for
udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har udredet i skat af den til
udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der
skulle
have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den
skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været
beskattet
her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.
Stk. 2.
Såfremt der
med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved
opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 1, kunne indregnes
større skattebeløb end dem, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter
overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
§ 33 H.
Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et selskab eller en fond
m.v.,
der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved
virksomhed
her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder
underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor
en
del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til de
samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er
omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende
bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra,
overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15. Hvis der
ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet
forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.
Stk. 2.
For en person,
der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, finder reglerne i
stk. 1 tilsvarende anvendelse på underskud, der indgår i
virksomhedsordningen.
§ 34.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov
og bemyndiges til at afholde de dermed forbundne omkostninger.
Skatteministeriet, den 20. september
2005
P.M.V.
Peter Loft
/Birgitte Christensen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 2004-2005.
Bemærkningerne om ikrafttrædelsesbestemmelser for tidligere vedtagne
ændringer
af ligningsloven er som hovedregel ikke medtaget. Bemærkninger om
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i
folketingsårene 2002-2003 og 2003-2004, findes i lovbekendtgørelse nr. 995 af
7. oktober 2004.
2)
§ 2, stk. 3-5, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 3.
juni 2005, jf. § 5 i lov nr. 408 af 1. juni 2005.
3)
§ 5 E er ophævet med virkning fra og med indkomståret 2004, jf.
§ 13,
stk. 7, i lov nr. 407 af 1. juni 2005. Loven trådte i kraft den 3. juni
2005, jf. lovens § 13, stk. 1. Skatteansættelser, som er foretaget
for indkomstårene 1996-2003 i henhold til ligningslovens § 5 E, kan
genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Skattestyrelseslovens
§ 35, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først
regnes fra nærværende lovs ikrafttræden. Skattestyrelseslovens § 35,
stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, jf. § 12, stk. 2, i lov
nr. 407 af 1. juni 2005. De nævnte henvisninger til skattestyrelseslovens
§ 35, stk. 2 og 4, er med virkning fra 1. november 2005 ændret til
skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og 4, jf. § 90 og
§ 125, stk. 2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.
4)
§ 5 H er ophævet med virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den
15. december 2004 og senere, jf. § 15, stk. 3, i lov nr. 426 af 6.
juni 2005. Loven trådte i kraft den 8. juni 2005, jf. lovens § 15,
stk. 1.
5)
§ 5 I, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.
juni 2005, og har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 15.
december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 1 og stk. 3, i lov
nr. 426 af 6. juni 2006.
6)
§ 7, nr. 8, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. januar
2005, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 1447 af 22. december 2005.
7)
§ 7, nr. 9, er ændret ved lov nr. 1445 af 22. december 2004. Ændringen
trådte i kraft den 1. januar 2005, og har virkning fra den 23. december 2003,
jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 1445 af 22. december 2005.
8)
Bestemmelserne i § 7 A, stk. 5, § 7 E, stk. 2, § 7
H,
stk. 5, § 7 K, stk. 2 og 5, § 7 L, stk. 2, § 7
M,
stk. 1 og 2, § 8 A, stk. 2, § 8 B, stk. 1 og 2,
§ 8 M, stk. 3, § 8 S, stk. 2, § 9, stk. 4,
§ 9 A, stk. 2, nr. 1, § 9 C, stk. 1 og 3, § 9 D,
§ 9 E, stk. 3, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2,
§ 16, stk. 3, nr. 2, § 16 A, stk. 2 og 3, § 16, B,
stk. 2, § 16 C, stk. 12, § 17 E, stk. 3, 5 og 6,
§ 28, stk. 7 og 8, § 29, stk. 2, § 31, stk. 5,
§ 32 F, § 33 E, stk. 10 og 11 (se dog note41)
og
§ 33 G, stk. 1 er ændret ved lov nr. 428 af 6. juni 2005.
Ændringerne
er udtryk for nødvendige konsekvensrettelser af myndighedsbetegnelser som led
i
den nye organisering af skattemyndighederne (kommunalreformen). Ændringerne
trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den 1. november 2005, jf.
§ 125, stk. 1 og 2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.
9)
§ 7 F, stk. 1, nr. 6, i den her anførte affattelse trådte i kraft
den
1. juli 2005, jf. § 28, stk. 1, i lov nr. 535 af 24. juni 2005.
10)
§ 7 Q, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 7 Q, stk. 3, i den her
anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den 1.
november 2005, jf. § 125, stk. 1 og 2, i lov nr. 428 af 6. juni
2005.
11)
§ 7 Y er nyaffattet ved § 4 i lov nr. 1386 af 20. december 2004.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden eller dele af lovens ikrafttræden
fastsættes af skatteministeren, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 1386 af
20. december 2004. Loven har virkning fra og med den 1. januar 2005, jf.
§ 8, stk. 2, i lov nr. 1386 af 20. december 2004. I
lovbekendtgørelse
nr. 955 af 7. oktober 2004 har § 7 Y følgende ordlyd: »§ 7 Y.
Værdien
af en kvote tildelt vederlagsfrit efter reglerne i lov om CO2
-kvoter
og væren af en vederlagsfrit tildelt sildekvote eller af en andel heraf
medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.«
12)
§ 8 A, stk. 3, er indsat ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1389 af 20.
december 2004. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens
ikrafttrædelse, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 1389 af 20. december
2004.
Bestemmelsen har virkning for gaver, der ydes den 1. januar 2005 eller
senere,
jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 1389 af 20. december 2004.
13)
§ 8 G, stk. 1 og 2, og § 8 H, stk. 1, er ændret ved
§ 34, i lov nr. 1384 af 20. december 2004. Loven trådte i kraft den 1.
januar 2005, jf. bekendtgørelse nr. 1483 af 23. december 2004, som økonomi-
og
erhvervsministeren har udstedt i medfør af lovens § 25. § 8 G,
stk. 1 og 2, og § 8 H, stk. 1, er tillige ændret ved lov nr.
426
af 6. juni 2005. Ændringen trådte i kraft den 8. juni 2005, jf. lovens
§ 15, stk. 1.
14)
§ 8 H, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 22.
december 2004, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 1389 af 20. december
2004.
15)
§ 8 S, er indsat ved § 2, nr. 3, i lov nr. 1389 af 20. december
2004.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttrædelse, jf.
§ 4, stk. 1, i lov nr. 1389 af 20. december 2004. Bestemmelsen har
virkning for gaver, der ydes den 1. januar 2005 eller senere, jf. § 4,
stk. 2, i lov nr. 1389 af 20. december 2004.
16)
§ 9 A, stk. 11, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 29.
maj 2005, og har virkning fra den 1. juli 2005, jf. § 17, stk. 1, i
lov nr. 386 af 27. maj 2005.
17)
§ 9 F, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.
juni 2005, og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 18,
stk. 1 og 2, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.
18)
I lovbekendtgørelse nr. 955 af 7. oktober 2004 er § 9 J, stk. 1,
gengivet forkert. Fejlen er rettet i denne lovbekendtgørelse.
19)
§ 12 B, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.
juni 2005, og har virkning fra den 1. november 2005, jf. § 125,
stk. 1 og 2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.
20)
§ 12 B, stk. 10, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.
juni 2005, og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 18,
stk. 1 og 2, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.
21)
§§ 14 B-14 E er ophævet ved lov nr. 428 af 6. juni 2005. Loven trådte i
kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra 1. november 2005, jf. lovens
§ 125, stk. 1 og 2.
22)
§ 14 G, stk. 1, 3, 5, 6 og 7 er ændret ved lov nr. 428 af 6. juni
2005. Loven trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra 1. november
2005, jf. lovens § 125, stk. 1 og 2.
23)
§ 16 A, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 3.
juni 2005, jf. § 13, stk.1, i lov nr. 407 af 1. juni 2005. Loven har
virkning for udbytter, herunder udlodningspligtige beløb, fortjenester og
tab,
der hidrører fra afståelser og værdiændringer i selskaberne, som skal
indtægtsføres hos medlemmer eller aktionærer efter udgangen af selskabernes
indkomstår 2005, jf. § 13, stk. 3, 1. pkt. i lov nr. 407 af 1. juni
2005.
24)
§ 16 A, stk. 8, i den affattelse, der er bekendtgjort i
lovbekendtgørelse nr. 955 af 7. oktober 2004, er ophævet ved lov nr. 407 af
1.
juni 2005, og stk. 9-11 er derefter blevet til stk. 8-10.
Ophævelsen
af den tidligere § 16 A, stk. 8, har virkning fra og med 2004, jf.
§ 13, stk. 8, i lov nr. 407 af 1. juni 2005. § 12,
stk. 1,
i lov nr. 407 af 1. juni 2005, indeholder følgende regel: »Skatteansættelser,
som er foretaget for indkomstårene 1996-2003 af afkast af aktiver, som er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realrenteafgiftslovens
§ 3 a og pensionsafkastbeskatningslovens § 3 kan genoptages efter
anmodning fra den skattepligtige. Skattestyrelseslovens § 35,
stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra nærværende
lovs ikrafttræden. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse.« De nævnte henvisninger til skattestyrelseslovens
§ 35, stk. 2 og 4, er med virkning fra 1. november 2005 ændret til
skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og 4, jf. § 90 og
§ 125, stk. 2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.
25)
§ 16 B, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.
juni 2005, og har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 15.
december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 1 og stk. 3, i lov
nr. 426 af 6. juni 2005.
26)
§ 16 C, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 3. juni 2005,
jf.
§ 13, stk. 1, i lov nr. 407 af 1. juni 2005. Loven har virkning for
udbytter, herunder udlodningspligtige beløb, fortjenester og tab, der
hidrører
fra afståelser og værdistigninger i selskaberne, som skal indtægtsføres hos
medlemmer eller aktionærer efter udgangen af selskabernes indkomstår 2005.
Endvidere har loven virkning for acontoudbytter, der udbetales efter den 1.
juli 2005, jf. § 13, stk. 3, i lov nr. 407af 1. juni 2005.
27)
§ 17 A, stk. 4, er indsat ved lov nr. 325 af 18. maj 2005. Loven
trådte i kraft den 20. maj 2005, jf. lovens § 42, stk. 1. Loven har
virkning for regnskaber m.v. som nævnt i skattekontrollovens § 3 D, der
er
affattet ved lovens § 2, nr. 1, og i opkrævningslovens § 5 a, der
er
affattet ved lovens § 7, og som skal indleveres til henholdsvis de
skatteansættende myndigheder og de statslige told- og skattemyndigheder efter
ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 42, stk. 2, i lov nr. 325 af 18.
maj 2005. Som led i den nye organisering af skattemyndighederne
(kommunalreformen) er § 42, stk. 2, i lov nr. 325 af 18. maj 2005
ændret således, at »de skatteansættende myndigheder og de statslige told- og
skattemyndigheder« er ændret til »told- og skatteforvaltningen«, jf.
§ 89
i lov nr. 428 af 6. juni 2005, der trådte i kraft den 8. juni 2005 og har
virkning fra og med 1. november 2005, jf. lovens § 125, stk. 1 og
2.
Myndighedsbetegnelserne i ligningslovens § 17 A, stk. 4, er ændret
ved lov nr. 428 af 6. juni 2005, som led i den nye organisering af
skattemyndighederne (kommunalreformen). Ændringerne trådte i kraft den 8.
juni
2005 og har virkning fra den 1. november 2005, jf. § 125, stk. 1 og
2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.
28)
§ 27 B i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni 2005 og
har
virkning fra 1. november 2005, jf. § 125, stk. 1 og 2 i lov nr. 428
af 6. juni 2005.
29)
§ 28, stk. 4 og 5, i den her anførte affattelse trådte i kraft den
8.
juni 2005, og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 18,
stk. 1 og 2, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.
30)
I lovbekendtgørelse nr. 955 af 7. oktober 2004 er § 28, stk. 9,
gengivet
forkert. Fejlen er rettet i denne lovbekendtgørelse.
31)
§ 30, stk. 1, 2, 4, 5 og 6, i den her anførte affattelse trådte i
kraft den 1. januar 2005, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 1392 af 20.
december 2004.
32)
§ 30 A, stk. 1, 2 og 5 er ændret ved lov nr. 1392 af 20. december
2004. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2005, jf. § 6,
stk. 1,
i lov nr. 1392 af 20. december 2004. § 30 A, stk. 1, nr. 2, er
tillige ændret ved lov nr. 425 af 6. juni 2005. Ændringen trådte i kraft den
8.
juni 2005, og har virkning for indkomst fra en virksomhed eller en del af en
virksomhed, som den skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere
indkomstår, jf. § 18, stk. 1 og 3, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.
33)
§ 31, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.
juni
2005, og har virkning fra og med indkomståret 2006. jf. § 18,
stk. 1
og 2, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.
34)
§ 32 E er ophævet ved lov nr. 428 af 6. juni 2005. Loven trådte i kraft
8.
juni 2005, og har virkning fra 1. november 2005, jf. lovens § 125,
stk. 1 og 2.
35)
§ 33, stk. 5, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.
juni
2005, og har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 15. december
2004 eller senere, jf. § 15, stk. 1 og stk. 3, i lov nr. 426
af
6. juni 2006.
36)
§ 33, stk. 6, og § 33 A, stk. 1, i den her anførte
affattelse trådte i kraft den 29. maj 2005, og har virkning fra den 1. juli
2005, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 386 af 27. maj 2005.
37)
I lovbekendtgørelse nr. 955 af 7. oktober 2004 er § 33, stk. 7,
gengivet forkert. Fejlen er rettet i denne lovbekendtgørelse.
38)
§ 33 A, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8.
juni 2005, og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 18,
stk. 1 og 2, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.
39)
§ 33 C er ophævet ved lov nr. 386 af 27. maj 2005. Loven trådte i kraft
den 29. maj 2005 og har virkning fra den 1. juli 2005, jf. lovens § 17,
stk. 1.
40)
§ 33 D, stk. 1 og stk. 5-7, i den her anførte affattelse
trådte
i kraft den 8. juni 2005, og har virkning for underskud, der vedrører
indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15,
stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2006. Indgiver
et
selskab en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller
senere, således at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004,
anses
indkomståret for påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15,
stk. 2, 2. pkt. i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Hvis en koncern har valgt
international sambeskatning, finder § 33 D anvendelse på overskud og
underskud i faste driftssteder, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst
medfører, at Danmark skal lempe efter eksemptionmetoden, jf.
selskabsskattelovens § 31 A, stk. 12. Er et fast driftssteds
skattepligt ophørt som følge af § 1, nr. 5, i lov nr. 426 af 6.
juni
2005 kan underskud i det faste driftssted opstået før skattepligtens ophør
ikke
fremføres. Selskabets indkomst forhøjes med overskud i det faste driftssted i
efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo.
Genbeskatningssaldoen for faste driftssteder, hvor der lempes efter
creditprincippet, opgøres som et beløb svarende til 28 procent af de
genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Genbeskatningssaldoen, som nævnt i denne notes 6. pkt., nedbringes med
skatteværdien af senere års overskud fratrukket eventuel creditlempelse og
skatteværdien af eventuel genbeskatning efter denne notes 11. og 12. pkt.
Indgår flere faste driftssteder fra samme land, opgøres disse faste
driftssteders saldi samlet. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af
genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en
skatteansættelse en del af denne. Genbeskatningsreglerne i ligningslovens
§ 33 D, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, finder fortsat
anvendelse, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. For så vidt angår
underskud, der er fradraget for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som
er
påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 D som indsat
ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af
17. maj 1995, fortsat anvendelse. Overgangsreglen som er omtalt i denne note
fremgår af § 15, stk. 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
41)
§ 33 E er ophævet med virkning for underskud, der vedrører indkomstår,
der
påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 1.
pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Indgiver et selskab en ansøgning om
omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller senere, således at
indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004, anses indkomståret for
påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 2.
pkt. i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Loven trådte i kraft den 8. juni 2005,
jf.
lovens § 15, stk. 1. Er en sambeskatning tilladt efter den
hidtidige
affattelse af selskabsskattelovens § 31, jf. lovbekendtgørelse nr. 111
af
19. februar 2004, som ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004,
§ 1 i lov nr. 465 af 9. juni 2004 og § 33, nr. 8, i lov nr. 1384 af
20. december 2004, med et udenlandsk datterselskab ophørt i det førstkommende
indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, forhøjes
moderselskabets indkomst med overskud i det udenlandske datterselskab i
efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Såfremt et
andet datterselskab opfylder betingelserne for at have deltaget i
sambeskatningen efter de hidtidige regler, finder reglerne i ligningslovens
§ 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, om
videreførelse af genbeskatningssaldoen i dette andet datterselskab
tilsvarende
anvendelse, således at moderselskabet i givet fald genbeskattes af overskud i
dette andet datterselskab. Ved medregningen af overskud i efterfølgende
indkomstår opgøres indkomsten i overensstemmelse med skattelovgivningens
almindelige regler med de undtagelser, der inden denne lov fandtes for
sambeskattede selskaber. Indgår flere selskaber fra samme land, opgøres disse
selskabers indkomst samlet. Underskud i efterfølgende indkomstår kan uanset
ligningslovens § 15 ikke fremføres. Skat betalt til fremmed stat,
Grønland
eller Færøerne og danske skatter opkrævet efter selskabsskattelovens § 2
kan fradrages i den danske skat efter ligningslovens § 33, stk. 5,
jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004. Skatteværdien af
nettooverskud efter creditlempelse fordeles forholdsmæssigt mellem de
overskudsgivende selskaber. Genbeskatningssaldoen opgøres pr. selskab som et
beløb svarende til den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte
procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for
sambeskatningsophøret. Genbeskatningssaldoen nedbringes med skatteværdien af
senere
års overskud fratrukket creditlempelsen. Selvangivelsen skal indeholde
opgørelse af genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen
af
en skatteansættelse en del af denne. Dispositioner, som ville udløse
genbeskatning efter reglerne i ligningslovens § 33 E, jf.
lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, udløser fortsat genbeskatning,
indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. Ved genbeskatningen, bortset fra
genbeskatning efter § 33 E, stk. 3, medregnes en indkomst svarende
til genbeskatningssaldoen divideret med den i selskabsskattelovens § 17,
stk. 1, nævnte procent, der gælder for det indkomstår, hvor
genbeskatningen sker. For så vidt angår underskud, der er fradraget i andre
selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere
indkomstår,
som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 E som
indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr.
312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse. For transaktioner, som udløser
genbeskatning vedrørende underskud, der er fradraget i andre selskabers
skattepligtige indkomst i indkomstår påbegyndt den 6. december 1995 eller
tidligere, kan selskabet vælge at anvende § 33 E som affattet ved
§ 2, nr. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996. Overgangsreglen som er
omtalt
i denne note fremgår af § 15, stk. 8, i lov nr. 426 af 6. juni
2005.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen) Retsinformation · 1. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af reglerne om begrænset skattepligt m.v. og anpartsreglerne) Retsinformation · 1. juni 2005
- Sag om hvorvidt sagsøgte er berettiget til fuld eller halv lempelse i den samlede indkomstskat efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller 3, for den udenlandske lønindkomst, han oppebar ved arbejde på et norsk skib ud for Angolas kyst Domsdatabasen · 22. april 2024
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) Retsinformation · 17. maj 2005
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Mengozzi fremsat den 20. december 2017. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 20. december 2017
- Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen) Retsinformation · 8. juni 2006