Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven)1) 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 2.731 afgørelser
Retsinformation 1.431, Landsskatteretten 1.226, Domsdatabasen 62, Klagenævn (Nævnenes Hus) 10, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævnet for Domænenavne 1
- § 1 1.520
- § 2 821
- § 31 504
- § 3 337
- § 13 307
- § 31 c 196
- § 8 190
- § 31 a 174
- § 5 126
- § 12 106
- § 2 c 97
- § 32 91
- § 31 d 76
- § 2 d 58
- § 17 56
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Forening – kontingenter og donationer skattefrie - formål anset for almennyttig Retsinformation · 18. november 2026
- Hjemmekontor i Danmark Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst vedrørende deltagelse i [kapitalfond1] L.P. med 1.379 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at SKAT var berettiget til at anvende Panama Papers i afgørelsesgrundlaget, og skatteansættelserne over for appellanterne kunne ikke anses for at være ugyldige som følge af eventuel manglende iagttagelse af retssikkerhedslovens § 10 Domsdatabasen · 28. oktober 2026
- Skattestyrelsen har på klagerens anmodning genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2020 uden ændring Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om registrering på forskerskatteordningen fra den 1. marts 2025 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016 og 2017 pålagt selskabet indeholdelsespligt og hæftelse for udbyttekildeskat i forbindelse med udlodninger til… Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Rentefiksering af lån til moderselskab Landsskatteretten · 14. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af
lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(Selskabsskatteloven)
1)
2)
Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af
19.
februar 2004, med de ændringer, der følger af § 10 i lov nr. 221 af 31.
marts 2004, § 5 i lov nr. 358 af 19. maj 2004, § 14 i lov nr. 458
af
9. juni 2004, § 3 i lov nr. 460 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr. 465
af
9. juni 2004, § 1 i lov nr. 466 af 9. juni 2004, § 5 i lov nr. 485
af
9. juni 2004, § 1 i lov nr. 1375 af 20. december 2004, § 15 i lov
nr.
1383 af 20. december 2004, § 33 i lov nr. 1384 af 20. december 2004,
§ 3 i lov nr. 1388 af 20. december 2004, § 5 i lov nr. 387 af 30.
maj
2005, § 9 i lov nr. 407 af 1. juni 2005, § 1 i lov nr. 426 af 6.
juni
2005 og § 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005.
Afsnit I
Skattepligten
§ 1.
Skattepligt i henhold til denne
lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her
i
Læs alt
landet:
1)
indregistrerede
aktieselskaber,
2)
andre selskaber, i
hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og
som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte
kapital,
2a)
3)
sparekasser,
andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om
finansiel
virksomhed og foreninger oprettet i henhold til § 207 i lov om finansiel
virksomhed,
2 b)
(ophævet)
2 c)
4)
(ophævet)
2 d)
DSB,
2 e)
elselskaber, hvorved
i denne lov forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår produktion,
transport, handel eller levering af elektricitet. Skattepligten gælder uanset
elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog
af
nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab,
beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog
§ 3,
stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer
eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i
tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke
skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har
aktiviteter som nævnt i 1. pkt.,
2 f
)
kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig
virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2,
stk. 1,
eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens
bestemmelser
(elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e.
Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab
ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft
tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og
varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved
varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved
afbrænding
af affald er dog undtaget fra skattepligten,
2 g
)
5)
Energinet Danmark,
3)
andelsforeninger, det
vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10
medlemmers
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens
virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis
omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider
25
pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en
indbetalt
medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som
grundlag
for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv
om
de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i
1.
pkt.,
3 a
)
6)
brugsforeninger, som ikke er omfattet
af nr. 3, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem
deres
deltagelse som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt
eller
delvis ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller delvis til
medlemmernes
eller medlemsforeningernes private forbrug, og såfremt udlodninger, bortset
fra
normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, til medlemmer, eventuelt
efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, finder sted
på
grundlag af foreningens og udvalgte underliggende selskabers omsætning med de
pågældende medlemmer eller foreningen ved opløsning i stedet vælger at
foretage
udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene
forbrugerinteresser efter tilladelse fra Skatterådet,
4)
foreninger, hvis
formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem
deres
deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden
lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller
3 a,
5)6)
gensidige
forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af §§ 294-303 i lov om
finansiel virksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening udelukkende
driver sygeforsikringsvirksomhed og told- og skatteforvaltningen har truffet
bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6,
samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig
forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed,
jf. § 14 d i fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr.
2,
eller fondsbeskatningsloven,
5 a
)
7)
investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra
investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
stk. 7, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C,
5 b)
8)
fonde
og foreninger som nævnt i § 216 i lov om finansiel virksomhed,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og Dansk Eksportfinansieringsfond,
6)
andre foreninger,
korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog
§ 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af
fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved
erhvervsmæssig
virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller
opgivelse
af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af medlemskredsen
for de i stk. 1, nr. 3, omhandlede andelsforeninger skal
koncernforbundne
selskaber anses som ét medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger
koncernforbundne
selskaber, sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2. Hvis et af medlemmerne i en andelsforening er en
andelsforening omfattet af stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings
medlemmer
ved opgørelsen af medlemskredsen.
Stk. 3.
Den i stk. 1, nr. 3, nævnte
begrænsning, hvorefter omsætningen med ikkemedlemmer maksimalt må udgøre 25
pct. af den samlede omsætning, anses for væsentligt overskredet, såfremt
omsætningen
med ikkemedlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede
omsætning.
Overskridelsen anses for at være af længere varighed, såfremt omsætningen med
ikkemedlemmer i hvert af tre på hinanden følgende indkomstår har overskredet
25
pct. Såfremt omsætningen med ikkemedlemmer på ny bliver mindre end 25 pct. af
den samlede omsætning, omfattes foreningen først af stk. 1, nr. 3, når
dette har været tilfældet i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Ved
opgørelsen af omsætningen med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer anvendes
den opdeling af omsætningen, der foretages ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst, jf. §§ 15-
16 A.
Stk. 4.
Som indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes
indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder
indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I
tilfælde,
hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en
erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv,
betragtes
den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for
foreningen
m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en
virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller
deres pårørende.
Stk. 5.
Overskud, som de i stk. 1,
nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer,
betragtes
ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 6.
Selskaber og foreninger m.v.
omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis
ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller
foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt.
finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er
omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats
skatteregler,
hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat
medfører,
at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i
den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et
større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den
pågældende stat.
Stk. 7.
En
bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende
investeringsforening omfattes kun af stk. 1, nr. 6, såfremt den har
mindst
8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for
offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af
medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4,
regnes i denne sammenhæng for ét medlem.
Stk. 8.
En bevisudstedende udloddende
investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening med mindre
end
8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af
stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse
med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt der i
overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer,
der
er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer
beskattes
direkte af fortjeneste på investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra
investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende
udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger må
ikke kunne optages som medlemmer. I en bevisudstedende udloddende forening,
der
omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, må ikke kunne optages
medlemmer, der er omfattet af nærværende lovs §§ 1 eller 2 eller af
fondsbeskatningslovens § 1, medmindre de samtidig er beskattet efter
pensionsafkastbeskatningsloven eller beskattes af fortjeneste og tab på
fordringer og gæld i både danske kroner og fremmed valuta efter
lagerprincippet
i kursgevinstlovens § 33, stk. 1.
§ 2.
Skattepligt i henhold til denne
lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1,
stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de
a)
9)
udøver
et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 5. Udøvelse af
erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af
erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende
erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af
erhverv
med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv
med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med
fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af
løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en
sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,
renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en
sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre
et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere
fortjeneste
eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er
knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter
skattepligten for faste driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet af
§ 2 A, stk. 1, kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 samt genbeskatningssaldo
efter § 31 A. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter
denne
bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i
udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat
at
være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for
skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål
er
at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres
deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i
den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende
gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier m.v. som led i en
fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,
b)
i egenskab af ejer,
medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet
beliggende
fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller
afskrivningslovens § 21,
c)
10)
oppebærer
udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra
udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller oppebærer
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Skattepligten
omfatter
ikke udbytte, som oppebæres af et selskab m.v. (moderselskabet), der ejer
mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab
(datterselskabet)
i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode
udbytteudlodningstidspunktet
skal ligge. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i
2.
pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene
2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Det er en
betingelse,
at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter
bestemmelserne
i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber
fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med
Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.
Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i
moderselskaber som nævnt i 2. pkt., der er optaget på listen over de
selskaber,
der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 90/435/EØF om
en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være
transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er
hjemmehørende her i landet,
d)
11)
oppebærer renter fra kilder her i
landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af
§ 1 eller litra a har til udenlandske juridiske personer som nævnt i
skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Dette gælder dog
ikke
for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af
litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne
skal
frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for
beskatning
af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i
forskellige
medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne,
Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende.
Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er
associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1
år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten
bortfalder, hvis det modtagende selskab m.v. er kontrolleret eller under
væsentlig indflydelse af et her i landet hjemmehørende selskab m.v., jf.
§ 32, stk. 6. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende
selskab m.v. er kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et selskab
m.v.,
der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter
reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives
CFC-beskatning
af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt.
Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør,
at det ikke ville være omfattet af § 32, hvis det havde været
kontrolleret
eller under væsentlig indflydelse af et her i landet hjemmehørende selskab
m.v., jf. § 32, stk. 6, samt at det ikke betaler renterne videre
til
et andet udenlandsk selskab m.v., som ville opfylde betingelserne i
§ 32,
e)
oppebærer indkomst
her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2,
litra
h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,
f)
oppebærer indkomst
som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i
landet. Det er dog en betingelse, at en person, der er eller har været
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller
indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske
selskab eller den udenlandske forening m.v. og har eller på noget tidspunkt
inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft
direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i
den
virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses,
når der er tale om et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25
pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end
50
pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den
pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen
eller
har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer
gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,
g)
12)
oppebærer royalty hidrørende fra
kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Dette
gælder dog ikke for royalty af en eneret, som er knyttet til et fast
driftssted
omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke royalty, som er omfattet af
direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og
royalties,
der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater. Dette
gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er
associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1
år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge,
h)11)
oppebærer
kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på
sådanne
vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til
værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en
forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a og kreditor er
koncernforbundet med debitor som nævnt i skattekontrollovens § 3 B
(kontrolleret gæld). Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen
mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte
indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som
svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af
anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen. Bestemmelserne i
litra d finder tilsvarende anvendelse på kursgevinsterne.
Stk. 2.
11)
Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene
indtægter fra de dér nævnte indkomstkilder. Skattepligten i medfør af
stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den
skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A,
stk. 1. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra d og h, er endeligt
opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne
indeholdelse af renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e),
er
endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte
skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt
ved
den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af
royaltyskat.
Stk. 3.
De herværende befuldmægtigede
for de i stk. 1 nævnte begrænset skattepligtige selskaber og foreninger
m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3
finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har
hjemsted
i Grønland eller på Færøerne.
Stk. 5.
13)
Salgsvirksomhed udelukkende i form af
fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren,
men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted
for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse
fra
danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI
(Electronic
Data Interchange) el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren
eller et hermed koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens
§ 4,
stk. 2 eller en person eller en hermed nærtstående, der kontrollerer
fuldmagtsgiveren
eller et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 16 H,
stk. 2,
3.-5. pkt., eller en fond eller trust stiftet af et af disse selskaber,
personer eller nærtstående i Danmark udøver erhvervsvirksomhed, der står i
forbindelse med repræsentantens salg.
§ 2 A.
14)
Hvis et selskab eller en forening m.v. som
nævnt i § 1 efter reglerne i en fremmed stat, på Færøerne eller i
Grønland
skattemæssigt behandles som en transparent enhed, hvorved indkomsten i
selskabet
m.v. medregnes ved opgørelsen af koncernforbundne juridiske personers
skattepligtige
indkomst i denne fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, anses selskabet
m.v. også efter danske regler for at være transparent.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse, hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2 efter
reglerne i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland skattemæssigt behandles
som
en transparent enhed, hvorved indkomsten i selskabet m.v. medregnes ved
opgørelsen af koncernforbundne juridiske personers skattepligtige indkomst i
denne fremmede stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 3.
Et udenlandsk selskab, som efter
reglerne i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland anses for at være en
transparent enhed af andre udenlandske juridiske personer, der efter reglerne
i
den pågældende stat skal medregne indkomst optjent af selskaber omfattet af
§§ 1 og 2, anses også i forhold til selskaberne omfattet af §§ 1 og
2
for at være transparente. Et udenlandsk selskab anses dog ikke for at være en
transparent enhed, hvis det beskattes som skattemæssigt hjemmehørende i en
anden fremmed stat, som er forskellig fra den pågældende stat omtalt i 1.
pkt.,
og hvis denne anden fremmede stat er Færøerne, Grønland, et medlem af EU
eller
EØS eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved
et udenlandsk selskab forstås et selskab, som ikke er omfattet af §§ 1
og
2.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder kun
anvendelse, hvis de koncernforbundne juridiske personer kontrollerer
selskabet
m.v., jf. skattekontrollovens § 3 B, og den fremmede stat, Færøerne
eller
Grønland er medlem af EU eller EØS eller har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark.
Stk. 5.
Det forhold, at et selskab
bliver omfattet af stk. 1 eller 2 henholdsvis ophører med at være
omfattet
af stk. 1 eller 2 medfører ikke i sig selv, at dets aktiver eller
passiver
anses for afstået, henholdsvis at dets aktiver og passiver anses for
anskaffet.
Aktiver og passiver, der er i behold hos et selskab, som bliver
omkvalificeret
efter stk. 1 og 2, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst
for den transparente enhed, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor
de
er erhvervet af det omkvalificerede selskab, og for de anskaffelsessummer,
hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, som det omkvalificerede selskab har
foretaget,
anses for foretaget af den transparente enhed. Fusionsskattelovens § 8,
stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved omkvalificeringen. Der
fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver
som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af
det
omkvalificerede selskab selv. Den transparente enhed succederer i
fremførselsberettigede
underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede
tab
fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2,
stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 5. Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende
anvendelse, hvis et selskab ophører med at være en transparent enhed omfattet
af stk. 1 og 2.
Stk. 6.
De i stk. 1 nævnte
selskaber anses altid for at have et fast driftssted i Danmark. Samtlige
aktiver og passiver ejet af de i stk. 1 nævnte selskaber anses altid for
tilknyttet det faste driftssted.
Stk. 7.
Anses to eller flere danske
selskaber for at være transparente enheder af samme udenlandske selskab,
hæfter
de danske selskaber solidarisk for den samlede skattebetaling.
Stk. 8.
Stk. 1-3 finder ikke
anvendelse på udenlandske selskaber, som omfattes af § 31.
§ 3.
Undtaget fra skattepligten er:
1)5)
Staten og
dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 d og
2 g.
2)
Kommunerne og
kommunale virksomheder og institutioner, jf. dog stk. 7 og § 1,
stk. 1, nr.
2 f.
3)
Anerkendte
trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse
eller
til folkekirken.
4)
Havne, herunder
lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-, vand- og
fjernvarmeværker,
når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det
område,
hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter,
bortset
fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig
bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål.
Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn udøver
aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i
et
skattepligtigt datterselskab.
5)
Skoler, hospitaler,
sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og
unge og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, biblioteker
under
offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er
selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den
pågældende
institutions formål. Skoler m.v. er fritaget for skattepligt, selv om de har
aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at
betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for
indtægt ved produktion af elektricitet og varme.
6)
Landsbyggefonden samt
boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve
almen
boligvirksomhed, for så vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af
en
eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan
anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren
godkendt formål, herunder salg af almene familieboliger efter kapitel
5 a
i lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v. Boligorganisationer er fritaget for skattepligt,
selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som
medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog
ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme.
7)
Danmarks
Nationalbank.
8)
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
9)6)
Pensionskasser,
der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller
efter lov om finansiel virksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra
skattepligten, for så vidt told- og skatteforvaltningen i hvert enkelt
tilfælde
træffer bestemmelse herom.
10)
De foreninger, der er
afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj 1917 om landboforeningers og
husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov nr. 80 af 4. marts 1949.
Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende foreningers
almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift,
udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.
11)
De i lov om sanering
nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren,
såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal
forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til
saneringsformål.
12)
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
13)
Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
14)
Bedriftssundhedstjenester
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende
selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i
overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 13,
stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge
vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål med
bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte regler.
15)
De i lov om
byfornyelse og boligforbedring nævnte byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter
er
godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at
indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital -
udelukkende kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at
forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og
boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og
boligforbedring.
16)
De regionale TV
2-virksomheder.
17)
Industrialiseringsfonden
for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene og
Investeringsfonden
for Vækstmarkeder.
18)
Arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel
virksomhed.
19)7)
Investeringsselskaber,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, bortset fra kontoførende
investeringsforeninger, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger § 2, og bortset fra udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Udbytte,
jf. ligningslovens § 16 A, fra selskaber hjemmehørende her i landet, der
ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, til
selskaber, der er omfattet af 1. pkt., beskattes dog med 15 pct. Hvis der
indeholdes mere end 15 pct., kan det for meget indeholdte tilbagesøges.
Stk. 2.
De i § 1, stk. 1, nr.
6, nævnte foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til
fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden
erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige
indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået
hertil.
Stk. 3.
Henlæggelser, som foreninger
m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med
udlodninger som nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler
om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt
udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til
ikke
at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige
virksomhed.
Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de
anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene
med
tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.
Stk. 4.
De i stk. 2 og 3 givne
regler finder tillige anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,
nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af
aktie-
eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på
anden måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et indkomstår er indtjent af
aktieselskabet m.v., skal herved betragtes som indtjent i samme indkomstår af
den forening m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er
pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den
forening
m.v., som ejer aktie- eller andelskapitalen.
Stk. 5.
Reglerne i stk. 1 om
undtagelse fra skattepligten finder ikke anvendelse på skattepligt efter
§ 2,
stk. 1, litra c).
Stk. 6.
Et foretagende af den i
stk. 1, nr. 4, omhandlede art er undtaget fra skattepligten, uanset at
den
i bestemmelsen fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets
indtægter
ikke er optaget i dets vedtægter, såfremt det må anses for udelukket at ændre
foretagendets vedtægter. Det er en betingelse, at der ved likvidation af
foretagendet ikke udloddes mere end den indskudte kapital, og at foretagendet
overholder den i stk. 1, nr. 4, fastsatte begrænsning for anvendelse af
foretagendets
indtægter.
Stk. 7.
Kommuner er skattepligtige af
indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig
virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2,
stk. 1,
om elforsyning eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra
elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog stk. 8,
og
§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter dog ikke indtægt
ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald. Hvis
kommuner
med erhvervsmæssig virksomhed efter 1. pkt. producerer elektricitet og varme
i
samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion.
Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse
eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til
elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses ikke for
elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.
Stk. 8.
For kommuner, der ønsker at
overgå til beskatning efter § 1, stk. 1, nr.
2 f, fra beskatning efter § 3,
stk. 7, finder § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse med
hensyn
til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af
beskatningen. Værdierne opgjort efter § 35 O, stk. 6, træder i
stedet
for anskaffelsessummerne nævnt i § 5 C, stk. 2. § 5 D finder
tilsvarende anvendelse på øvrige aktiver og passiver.
Stk. 9.
Et selskab kan vælge at overgå
til skattefrihed efter stk. 1, nr. 18, med virkning fra begyndelsen af
det
indkomstår, hvori der foretages sådanne vedtægtsændringer, at betingelserne
for
skattefrihed er opfyldt, uanset at betingelserne ikke er opfyldt ved
indkomstårets begyndelse. Det er en betingelse, at selskabet i det pågældende
indkomstår ikke udbetaler udbytte til ejerne.
§ 3 A.
For et aktieselskab som nævnt i
§ 1, stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes
af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er
skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og
hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.'s vedkommende
består af fast ejendom, gælder reglerne i stk. 2-7. Med fuldt direkte
ejerskab sidestilles fuldt indirekte ejerskab via et livsforsikringsselskab,
en
pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter
pensionsafkastbeskatningsloven eller et aktieselskab som nævnt i 1. pkt. En
flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i
denne
relation for at udgøre ét selskab.
Stk. 2.
Ved bedømmelsen af, om et
aktieselskabs aktiver for mindst 90 pct.'s vedkommende består af fast
ejendom,
ses bort fra værdi af aktier i et andet aktieselskab, der fuldt ud direkte
eller indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en
pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. I
stedet inddrages aktiverne i det andet aktieselskab.
Stk. 3.
Det er en betingelse, at det i
stk. 1, 1. pkt., omhandlede aktieselskab har samme regnskabsår som
livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden.
Stk. 4.
Ejes det i stk. l, 1. pkt.,
omhandlede aktieselskab fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en
pensionskasse
eller en pensionsfond, skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af
aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af det
livsforsikringsselskab,
den pensionskasse eller den pensionsfond, der er nærmeste direkte eller
indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes aktieselskabet fuldt ud af en flerhed
af
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. l,
jf.
stk. 1, 3. pkt., skal en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del
af
indkomst, der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som
indtjent i samme indkomstår af hver af ejerne.
Stk. 5.
Livsforsikringsselskabet,
pensionskassen eller pensionsfonden hæfter for skatten, herunder restskat,
tillæg og renter, af den indkomst, der efter stk. 4 henføres til det i
stk. 1, 1. pkt., omhandlede aktieselskab, jf. dog § 31,
stk. 4,
og § 31 A, stk. 4, og aktieselskabet hæfter solidarisk for denne
skat.
Stk. 6.
Underskud i et aktieselskab som
omhandlet i stk. 1, 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til
beskatning efter denne paragraf, skal fradrages i medfør af ligningslovens
§ 15 i overskud af aktieselskabets virksomhed. Fradraget foretages før
fradrag af underskud for det pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet
eller andre aktieselskaber som omhandlet i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 7.
Tab i et aktieselskab som
omhandlet i stk. 1, 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til
beskatning efter denne paragraf, skal fradrages efter de herom gældende
regler
i aktieselskabets fortjeneste. Fradraget foretages før fradrag af tab for det
pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet eller andre aktieselskaber
som
omhandlet i stk. 1, 1. pkt.
Afsnit II
Indkomstskattepligtens indtræden og ophør
§ 4.
Skattepligten for her i landet
hjemmehørende selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra
skattepligt efter § 3, indtræder på tidspunktet for stiftelsen, jf. dog
stk. 3, 4 og 5.
Stk. 2.
Skatteansættelsen finder første
gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode
udgør eller træder i stedet for uden hensyn til dennes længde. Den første
indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.
Stk. 3.
For selskaber og foreninger
m.v., der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver
hjemmehørende her i landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor
selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet.
Stk. 4.
6)
Ved en skattepligtig overdragelse af en personligt ejet virksomhed til et
nystiftet
aktie- eller anpartsselskab, hvori ejeren af virksomheden bliver ejer af
samtlige aktier eller anparter, jf. dog 5. pkt., kan ejeren beslutte, at
overdragelsen, for så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges
skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen
udarbejdede åbningsbalance for selskabet, såfremt selskabets regnskabsår
løber
fra denne dato og datoen ligger efter udløbet af ejerens sidste normale
indkomstår før stiftelsen. Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning fra
skæringsdatoen, lægges handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver
pr.
denne dato til grund ved opgørelsen af ejerens afståelsessum samt selskabets
anskaffelsessum for virksomhedens aktiver og passiver, og selskabet medregner
ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses for at
vedrøre
selskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket på
skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for,
at
overdragelsen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at
stiftelsen
finder sted senest 6 måneder efter den valgte skæringsdato, og at ejeren
senest
1 måned efter stiftelsen indsender genpart til told- og skatteforvaltningen
af
de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse hermed, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. dog stk. 6.
Skattepligten for selskabet indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen
i
henhold til 1. pkt. tillægges virkning. Ved en skattepligtig overdragelse af
en
personligt ejet virksomhed med flere ejere til et nystiftet aktie- eller
anpartsselskab finder 1.- 4. pkt. tilsvarende anvendelse, såfremt ejerne
vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede virksomhed.
Stk. 5.
6)
Ved et aktie- eller anpartsselskabs skattepligtige overdragelse af en
virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori aktie- eller
anpartsselskabet
bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, kan selskabet beslutte, at
overdragelsen, for så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges
skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen
udarbejdede åbningsbalance for datterselskabet, såfremt datterselskabets
regnskabsår løber fra denne dato og datoen ligger efter udløbet af aktie-
eller
anpartsselskabets sidste normale indkomstår før stiftelsen. Tillægges
overdragelsen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges handelsværdien
af virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved opgørelsen
af
aktie- eller anpartsselskabets afståelsessum samt datterselskabets
anskaffelsessum for virksomhedens aktiver og passiver, og datterselskabet
medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses
for
at vedrøre datterselskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent
faktisk
var sket på skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er en
betingelse for, at overdragelsen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende
kraft, at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter den valgte
skæringsdato,
og at selskabet senest 1 måned efter stiftelsen indsender genpart til told-
og
skatteforvaltningen af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er
foreskrevet
udarbejdet i forbindelse hermed, samt dokumentation for, at selskabet er
anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. dog
stk. 6.
Skattepligten for datterselskabet indtræder på den dato, fra hvilken
overdragelsen i henhold til 1. pkt. tillægges virkning.
Stk. 6.
6)
Told-
og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen på en måned i
stk. 4 og 5.
§ 4 A.
14)
Hvis et selskab eller en forening m.v. bliver fuldt skattepligtig efter
§ 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses
aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for
anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på
tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2. Der fastsættes ingen
anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i
afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af selskabet
selv.
Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb
svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet
for
inddragelse under dansk beskatning.
Stk. 2.
Afskrivningsberettigede aktiver
anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for
erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske
regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne
på
tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til
handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end
værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.
Stk. 3.
Genvundne afskrivninger på
aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk
beskatning,
kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter
skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse
under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan
højst
medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og
handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For
aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den
nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne
afskrivninger
og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Udgifter afholdt før
tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis
der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af
§ 2.
Stk. 5.
Stk. 1-5 finder tilsvarende
anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter
§ 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter
§ 1 eller fondsbeskatningslovens § 1.
§ 5.
Når her i landet hjemmehørende
selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten indtil
tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter
skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for
overgangen
eller undtagelsen.
Stk. 2.
Udløber det sædvanlige
indkomstår for et selskab m.v. inden den 31. december i det kalenderår, som
indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder
opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige indkomstårs
udløb,
men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele
perioden
fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted.
Stk. 3.
6)
Likvidator eller ledelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller
beskikket,
skal inden 1 måned efter opløsningen, jf. dog 2. pkt., overgangen eller
undtagelsen, jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til told- og
skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for det afsluttende
indkomstår.
Når et anpartsselskab søges opløst efter § 59 i lov om anpartsselskaber,
skal ledelsen inden 1 måned efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet
indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af
indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen for anmeldelse
inden
udløbet af fristen for selvangivelsen for det nærmest forudgående indkomstår,
jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2, afkortes den sidstnævnte frist
til udløbet af fristen for anmeldelsen. Told- og skatteforvaltningen kan
efter
anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold
taler herfor. Undlades anmeldelse, ifalder den eller de ansvarlige personer
en
bøde, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen, medmindre denne eller
de
ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved rettergang. Indsendelse af
anmeldelsen
med den nævnte opgørelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis
størrelse fastsættes af told- og skatteforvaltningen. Bøderne tilfalder
statskassen.
Stk. 4.
7)
Overgang m.v., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg
til
handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller
foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen. Det gælder dog ikke overgang
fra
at være beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
5 a, til udloddende investeringsforening,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1.
Stk. 5.
14)
Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig
efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i
udlandet, Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6.
For skattepligtige foreninger
m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-4
tilsvarende
anvendelse, når foreningen m.v. helt eller delvis ophører med at drive
erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 7.
9)
Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig
efter
§ 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland
eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af
dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen
ansættes
til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.
Stk. 8.
14)
Stk. 1-7 finder ikke anvendelse ved overgang til eller ophør med
beskatning efter § 3, stk. 4, eller § 3 A.
§ 5 A.
Indtræder der en sådan ændring,
at et selskab eller en forening m.v. overgår til beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter andre regler i § 1, fortsætter
skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for
overgangen.
Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, fra
beskatning
efter § 1, stk. 1, nr. 4, anses overgangen for sket ved udgangen af
det indkomstår, hvori overgangen sker. § 5, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
6)
Ved en ændring som nævnt i stk. 1 skal bestyrelsen inden 1 måned efter
ændringen indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med
opgørelse
af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Reglerne i § 5,
stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
En overgang som nævnt i
stk. 1 sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af
de
aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på
tidspunktet for overgangen.
§ 5 B.
Indtræder der en sådan ændring,
at et selskab eller en forening m.v. overgår fra beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra
§ 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen først virkning for selskabets
eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår.
Stk. 2.
Ved en overgang som nævnt i
stk. 1 finder reglerne i § 5 D tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Ved en overgang som nævnt i
stk. 1 skal der ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i
selskabet eller foreningen m.v. under beskatningen efter § 1,
stk. 1,
nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien af
selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen fratrukket en
eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet eller foreningen
tidligere
har været beskattet efter andre regler i § 1, opgøres beløbet som
differencen mellem handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og
passiver ved overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter
§ 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Fra
handelsværdierne
trækkes en eventuel indbetalt andelskapital. Beløbet skal angives ved
selvangivelsen for overgangsåret.
Stk. 4.
Det efter stk. 3 opgjorte
beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v.
Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen
efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16
A,
foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet
eller foreningen m.v. endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne
udstedte andelsbeviser. Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen,
anses
i første række at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte beløb.
Stk. 5.
Ved selvangivelsen skal
selskabet eller foreningen m.v. give oplysning om den del af det efter
stk. 3 opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter stk. 4.
Stk. 6.
Ved en senere overgang som nævnt
i § 5 A ophører beskatningen af det efter stk. 3 opgjorte beløb.
Beskatningen af den resterende del af beløbet indtræder dog på ny, såfremt
der
senere sker en overgang som nævnt i stk. 1, en fusion som nævnt i
fusionsskattelovens § 12, stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse som
nævnt i fusionsskattelovens § 14 e.
Stk. 7.
Det påhviler bestyrelsen for
foreninger, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med
indgivelsen af selvangivelsen at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er
sket i foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål,
overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, såfremt
foreningens omsætning med ikkemedlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede
omsætning.
Stk. 8.
Stk. 4, 2. og 3. pkt.,
finder ikke anvendelse, i det omfang en forening omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens
§ 16
A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det
forudgående indkomstår. Foretages overskydende udlodninger eller andre
udlodninger end nævnt i ligningslovens § 16 A, skal stk. 4, 2. og
3.
pkt., finde anvendelse for denne del.
Stk. 9.
Det påhviler bestyrelsen for en forening,
der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med indgivelsen af
selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne udlodninger er omfattet
af
stk. 4 eller stk. 8.
§ 5 C.
Hvis der uden for de tilfælde,
der er nævnt i §§ 5 A og B, indtræder en sådan ændring for et selskab
eller en forening, at beskatning fremtidig skal ske efter andre regler i
§ 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, end hidtil, finder
bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Formuegoder, der er i behold hos
selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændringen, anses som anskaffet
på
de tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil de oprindelig
var erhvervet. Skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelager
og
landbrugets besætninger af husdyr, som er foretaget før ændringen, kan ikke
ændres med virkning for selskabets eller foreningens indkomstopgørelser for
efterfølgende regnskabsperioder. Henlæggelser til investeringsfonds, der
henstår ubenyttet ved ændringen, anses for sket i de indkomstår, hvori de
oprindelig er foretaget.
§ 5 D.
7)
Hvis et selskab eller en forening m.v. overgår fra at være undtaget fra
skattepligt efter § 3, stk. 1, nr. 1 – 18, til at blive
skattepligtig
efter § 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens
skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder
skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor virksomheden anses for
skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår,
jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes
længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.
Stk. 2.
I det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og
lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen m.v. ejer
før
overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler
med
deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.
Stk. 3.
På bygninger, der er
afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der
udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før
overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi,
hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den
seneste
vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse.
Stk. 4.
På installationer, der er
afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og
som
er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages
afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå
i
ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke
er
ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.
Stk. 5.
For udgifter til ombygning,
forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er afskrivningsberettigede
efter afskrivningslovens § 39, og som er afholdt før overgangen til
skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af de afholdte udgifter
omregnet
til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med
de
afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret
efter
reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.
Stk. 6.
På goodwill og andre
immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens
§ 40, og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, foretages
afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi på
tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger,
der
maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på
tidspunktet for overgangen til skattepligt.
Stk. 7.
På andre afskrivningsberettigede
aktiver, som er anskaffet før overgangen til skattepligt, foretages
afskrivning
på grundlag af deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til
kontantværdi.
Stk. 8.
7)
Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for
aktier, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder kursværdien
på
tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen.
Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til
grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af
fortjeneste eller tab anvendes aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt.
Stk. 9.
Ved opgørelse af fortjeneste
eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er
erhvervet før overgangen til skattepligt, træder ejendomsværdien ved den
seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er
grundlaget
for den første skatteansættelse, i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet
eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes
ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af
tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses den pågældende
ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget
for
den første skatteansættelse.
Stk. 10.
Ved opgørelse af fortjeneste
eller tab efter kursgevinstloven for fordringer og gæld, der er erhvervet
henholdsvis påtaget før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på
tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen
henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Selskabet eller foreningen m.v.
kan
dog vælge at lægge anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens
påtagelse
til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og
forpligtelser
under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes fordringens eller
gældens faktiske anskaffelsestidspunkt.
§ 5 E.
Aktiver, der pr. 31. december
2004 er opsparet i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer,
anses for anskaffet af livsforsikringsselskabet den 1. januar 2005 til den
regnskabsmæssige
værdi den 31. december 2004. Regnskabsmæssige hensættelser pr. 31. december
2004 vedrørende opsparing i de pågældende investeringsfonde anvendes som
hensættelser pr. 1. januar 2005 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for 2005 og senere år.
§ 5 F.
7)
Hvis et investeringsselskab overgår fra at være undtaget fra skattepligt
efter
§ 3, stk. 1, nr. 19, til at være skattepligtigt efter § 1, får
overgangen virkning fra udgangen af et kalenderår. Skatteansættelsen finder
første
gang sted for det følgende kalenderår. Aktiver og gæld anses for anskaffet
ved
udgangen af det kalenderår, som overgangen får virkning fra, til
handelsværdien
på dette tidspunkt.
§ 6.
For selskaber og foreninger m.v.,
der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra
a,
b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet, indtræder
skattepligten på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der
begrunder
skattepligten. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår,
som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn
til
dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.
§ 7.
Når udenlandske selskaber og
foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2,
stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i
landet,
opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet,
fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen eller ophøret.
Reglerne i § 5, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 7 A.
Virksomhed her i landet anses
først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner,
driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.
Stk. 2.
Overfører en skattepligtig
varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt immaterielle aktiver
som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har været
anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet,
sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i
handel
og vandel på overførelsestidspunktet.
Afsnit III
Den skattepligtige indkomst
§ 8.
Den skattepligtige indkomst
opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter
deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og
foreninger m v., jf. dog § 8 A, stk. 2.
Stk. 2.
16)
Til den skattepligtige indkomst
medregnes ikke indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller
en
fast ejendom beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, jf.
dog § 31 A. Som indkomst fra fast driftssted og fast ejendom anses
indkomst som nævnt i § 2, stk. 1, litra a og b. 1. pkt. omfatter
ikke
indkomst ved international skibs- og luftfartsvirksomhed eller tilfælde, hvor
Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden
international
aftale er tildelt beskatningsretten. Uanset 1. pkt. beskattes et selskab dog
af
positiv CFC-indkomst, såfremt indkomsten ville være omfattet af § 32,
hvis
det faste driftssted havde været et udenlandsk selskab. Såvel ved bedømmelsen
af, om der skal medregnes CFC-indkomst, som ved opgørelsen af CFC-indkomsten
anvendes indkomstopgørelsesprincipperne for faste driftssteder. § 32
finder tilsvarende anvendelse, bortset fra stk. 2, stk. 7, 1. pkt.,
stk. 8 og stk. 13. § 32, stk. 2, finder ligeledes
tilsvarende anvendelse, når det faste driftssted ville have opfyldt
betingelserne, hvis det havde været et datterselskab. Ved afståelse af fast
ejendom i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor anskaffelsessummen
er nedsat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, skal den del af
fortjenesten, der vedrører fast ejendom beliggende i Danmark, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
16)
Ved overførsel af aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af
dansk
beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller hovedkontor i
Danmark finder § 8 B tilsvarende anvendelse. Overførsel af aktiver og
passiver, som efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning,
internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed
stat, på Færøerne eller i Grønland sidestilles med salg til handelsværdien på
overførselstidspunktet.
Stk. 4.
16)
Overføres aktiver og passiver internt i selskabet til et fast driftssted
eller
et hovedkontor i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland omfattet af
international sambeskatning, jf. § 31 A, og ophører den internationale
sambeskatning på et senere tidspunkt, hvor aktiverne og passiverne er i
behold
hos selskabet, men uden for Danmark, anses aktiverne og passiverne for solgt
til handelsværdien på tidspunktet for ophøret af den frivillige
sambeskatning.
Den danske skat nedsættes efter reglerne i ligningslovens § 33,
stk. 1 og 2, eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
den
skat, som den pågældende stat, Færøerne eller Grønland kunne have pålignet
kapitalvinding, såfremt aktivet eller passivet var afstået på dette
tidspunkt.
Stk. 5.
5)
For den i § 1, stk. 1, nr.
2
g, nævnte virksomhed Energinet Danmark gælder yderligere
reglerne i §§ 13 D og 13 E.
Stk. 6.
For de i § 1, stk. 1,
nr. 3, nævnte andelsforeninger gælder reglerne i §§ 14-
16 A.
§ 8 A.
Skattepligtig fusion mellem
selskaber m.v. i overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler
har
skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i
de deltagende selskaber m.v.
Stk. 2.
6)
16)
Selskaberne m.v. kan dog beslutte, at fusionen, for så vidt angår de i 2.
pkt.
nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for
den
i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsbalance for det modtagende
selskab, såfremt denne dato er sammenfaldende med skæringsdatoen for det
modtagende selskabs regnskabsår. Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra
skæringsdatoen, lægges værdien af det indskydende selskab pr. denne dato, som
afspejlet i vederlaget for aktierne eller anparterne i det indskydende
selskab,
til grund ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum samt det
modtagende selskabs anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver, og
det modtagende selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og
udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af
selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne
dato. Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres
efter
reglerne i § 31, stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf.
§ 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med
fusionen,
anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af
koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skæringsdato for det pågældende
selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerende
selskaber har samme skattemæssige skæringsdato. Det er en betingelse for, at
fusionen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at de deltagende
selskaber m.v. senest 1 måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle
de deltagende selskaber m.v., indsender genpart til told- og
skatteforvaltningen
af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse med fusionen, samt dokumentation for, at fusionen er endeligt
vedtaget i de deltagende selskaber m.v., jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
6)
Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen på en
måned i stk. 2.
§ 8 B.
Erhverves afskrivningsberettigede
aktiver fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk
beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller
den udenlandske beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det
erhvervende selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter. De afskrivningsberettigede aktiver anses for
afskrevet
maksimalt efter danske regler indtil erhvervelsestidspunktet. § 4 A,
stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Erhverves goodwill eller andre
immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 fra et
koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er
de
oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne
selskaber,
anses aktiverne under de i stk. 1 nævnte betingelser ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst for oparbejdet af det erhvervende selskab.
Stk. 3.
§ 4 A, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse på aktiver omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse på aktiver, som et selskab eller en forening m.v. har erhvervet,
før
det bliver skattepligtigt efter §§ 1 eller 2.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder dog
anvendelse, selv om der er sket dansk beskatning, hvis der ikke er sket fuld
dansk beskatning, som følge af at fortjenesten højst kan medregnes med et
beløb
svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet
for
inddragelse under dansk beskatning. I det omfang der er sket beskatning,
forhøjes anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har
medregnet
i den skattepligtige indkomst.
§ 9.
De selskaber og foreninger m.v.,
der er nævnt i § 1, stk. 1, nr.
2
f
og 6, § 2, stk. 1, litra a, b og f, og
§ 3, stk. 7, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun
fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er
skattepligtige. Selskaber eller foreninger m.v. omfattet af § 1,
stk. 1, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun
fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten
kan beskatte.
Stk. 2.
De efter reglerne i § 1,
stk. 1, nr.
3 a,
skattepligtige brugsforeninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne
for det pågældende regnskabsår. Det er en betingelse herfor, at medlemmerne
ikke er skattefri af dividenden m.v. i henhold til ligningslovens § 16
A,
stk. 4. Det er endvidere en betingelse herfor, at dividenden m.v. er
endeligt fastsat af brugsforeningen senest 6 måneder efter begyndelsen af
vedkommende
regnskabsår. Hvis dividenden m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan
det beløb, hvormed dividenden for det pågældende regnskabsår er forhøjet,
ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår. Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved
indkomstopgørelsen
for senere indkomstår.
Stk. 3.
De i stk. 2 omhandlede
begrænsninger i adgangen til fradrag for dividende m.v. omfatter ikke
rabatydelser.
§ 10.
Den skattepligtige indkomst
opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er
kalenderåret.
Består skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del. Selskabet
eller foreningen m.v. kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret
(forskudt
indkomstår). Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end
kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder
for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et
bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret
forud
for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et
fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. april i det kalenderår,
som
det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.
Stk. 2.
6)
Et tidligere benyttet indkomstår kan vælges omlagt til et andet indkomstår,
hvis det er begrundet i de forhold, der gør sig gældende for selskabet eller
foreningen m.v., såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye
forretningsforbindelser eller koncerntilhørsforhold. Omlægning af et
indkomstår
kan kun ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt
intet indkomstår efter reglerne i stk. 1, 6. og 7. pkt., hverken
overspringes eller dubleres. Selskabet eller foreningen m.v. skal inden
udløbet
af det indkomstår, der ønskes omlagt, give meddelelse herom til told- og
skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til
omlægning af et tidligere benyttet indkomstår begrundet i andre forhold i
selskabet eller foreningen m.v. Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet
af
det indkomstår, der ønskes omlagt.
Stk. 3.
6)
13)
Såfremt en person, et selskab, en forening m.v. eller en kreds af personer,
selskaber og foreninger m.v. på grund af aktiebesiddelse,
vedtægtsbestemmelse,
aftale eller fælles ledelse udøver en bestemmende indflydelse på et selskab
eller en forening m.v., kan told- og skatteforvaltningen, hvis der med denne
indflydelse er forbundet en væsentlig interesse i dette selskabs eller denne
forenings
driftsresultat, kræve, at selskabet eller foreningen m.v. omlægger sit
indkomstår, således at det bliver sammenfaldende med det, der benyttes af
vedkommende personer, selskaber eller foreninger m.v. Bestemmende indflydelse
på grund af aktiebesiddelse foreligger altid, såfremt en person, en forening
m.v. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af
ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer
mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af
stemmerne i selskabet.
Stk. 4.
Fremkommer der ved omlægning af
indkomstår en indkomstperiode, der er kortere eller længere end 12 måneder,
foretages skatteansættelsen på grundlag af indkomsten i den benyttede
indkomstperiode.
Stk. 5.
16)
Alle selskaber i en sambeskatning omfattet af § 31 eller § 31 A
skal
have samme indkomstår som administrationsselskabet, jf. § 31,
stk. 4,
eller § 31 A, stk. 4. Hvis et selskab ved etableringen af
koncernforbindelsen har et indkomstår, som afviger fra
administrationsselskabets indkomstår, omlægges selskabets indkomstår efter
reglerne i stk. 1-4, så det udløber samtidig med
administrationsselskabets
indkomstår. Hvis administrationsselskabet ved etableringen af
koncernforbindelsen
med et andet selskab har påbegyndt et indkomstår, som ikke er påbegyndt for
det
pågældende selskab, anses det pågældende selskabs indkomstår for at være
udløbet på tidspunktet for etableringen af koncernforbindelsen. Hvis et
nystiftet selskab etablerer koncernforbindelse med et andet selskab i sin
første indkomstperiode og denne indkomstperiode vedrører et indkomstår, der
endnu ikke er påbegyndt af det andet selskab, indtræder sambeskatningen dog
først med virkning for det nystiftede selskabs første indkomstår. Hvis et
selskab med bagudforskudt indkomstår opløses, finder § 5, stk. 2,
tilsvarende anvendelse.
§ 11.
Hvis et selskab eller en forening
1)
er omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1-
2 a,
2 d-
2 g, 3 a-5 b,
2)
har gæld til
juridiske personer som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1,
(kontrolleret gæld) og
3)
selskabets eller
foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital
ved
udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1,
kan renteudgifter og kurstab, der
vedrører den overskydende del af den kontrollerede gæld, ikke fradrages.
Kurstab kan dog fradrages i kursgevinst på samme lån i efterfølgende
indkomstår.
Lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed
koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for,
anses som kontrolleret gæld. Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang,
selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem
uafhængige parter. Fradragsbeskæring finder alene sted, hvis den
kontrollerede
gæld overstiger 10 mio. kr. Fradragsbeskæringen finder endvidere alene sted
for
den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital,
for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved
indkomstårets
udløb udgør 4:1. Er der såvel koncernintern kontrolleret gæld som
kontrolleret
gæld til tredjemand, foretages fradragsbeskæringen først for den
koncerninterne
kontrollerede gæld og dernæst for den kontrollerede gæld til tredjemand.
Fradragsbeskæringen foretages først for dansk kontrolleret gæld og dernæst
for
udenlandsk kontrolleret gæld. Der foretages ikke fradragsbeskæring for beløb,
der kan beskattes her i landet efter § 2, stk. 1, litra d.
Stk. 2.
Som gæld anses gæld i henhold
til fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer.
Gælden
opgøres som kursværdien ved indkomstårets udløb.
Stk. 3.
19)
Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets udløb som værdien af aktiver
opgjort til handelsværdi med fradrag af gæld efter stk. 2. Egenkapital
indskudt af ejerkredsen
medregnes kun i det omfang, den forbliver i
selskabet i mindst 2 år.
Stk. 4.
19)
Kontrolleres flere danske koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, finder stk. 1-3 samlet anvendelse på aktiver og
passiver i disse selskaber, og der bortses fra danske selskabers aktier i
andre
selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem
disse. 1. pkt. finder kun anvendelse på danske selskaber, der også uden at
inddrage de udenlandske aktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt
moderselskab kan anses for at være koncernforbundne.
Stk. 5.
Stk. 1-4 gælder tilsvarende
for skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen
af gæld og egenkapital efter stk. 2 og 3 indgår alene værdien af aktiver
og gæld, der har tilknytning til det faste driftssted.
Stk. 6.
19)
Renter og kursgevinster medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af § 1 eller
§ 2,
stk. 1, litra a, hvis debitor ikke kan få fradrag for de tilsvarende
beløb
efter stk. 1. Dette gælder dog ikke for renter af lån fra tredjemand,
som
den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte
eller indirekte har stillet sikkerhed for.
§ 11 A.
Forsikringspræmier fra et selskab
eller en forening m.v., som ikke er et forsikringsselskab, til et
koncernforbundet selskab m.v., jf. ligningslovens § 2, kan ikke
fradrages
i den skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i ikke
uvæsentligt omfang tegner tilsvarende forsikringer for uafhængige parter.
Forsikringspræmier betalt til et uafhængigt forsikringsselskab anses for
omfattet
af 1. pkt., i det omfang risikoen genforsikres hos et selskab m.v., der er
koncernforbundet, jf. ligningslovens § 2, med det selskab m.v., der
betaler præmierne. Uanset 1. og 2. pkt. kan præmierne trækkes fra, i det
omfang
det godtgøres, at risikoen genforsikres hos et uafhængigt selskab eller
forening
m.v.
Stk. 2.
Forsikringspræmierne til
forsikringsselskabet medregnes ikke i dets skattepligtige indkomst, i det
omfang koncernselskabet ikke har haft fradragsret for præmieindbetalingerne
efter stk. 1. Der kan ikke foretages fradrag for hensættelser eller
genforsikringer hos koncernforbundne selskaber vedrørende forsikringer, i det
omfang præmieindbetalingerne er omfattet af 1. pkt. Der kan ikke foretages
fradrag for forsikringsudbetalinger, som tilfalder et koncernforbundet
selskab,
og udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af det modtagende selskabs
skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke har været fradragsret for
præmieindbetalingerne efter stk. 1.
§ 12.
6)
For udenlandske forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i
landet, fastsættes indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede
indkomst, opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter
forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede
brutto-præmieindtægt falder på brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor
særlige forhold gør sig gældende, kan told- og skatteforvaltningen efter
indstilling fra Skatterådet tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.
§ 13.
Til den skattepligtige indkomst
medregnes ikke:
1)
Overkurs, som et selskab
opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.
2)4)
Udbytte,
som de i § 1, stk. 1, nr. 1-
2 a,
2 d-
2 g
og 3 a-5 b,
nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i
selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og
2 f, eller selskaber hjemmehørende i
udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab,
moderselskabet, ejer mindst 10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det
udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på
mindst
et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved
udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte
ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008
udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter
ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis
udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i
§ 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er
hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne
eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i
§ 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes
samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det
udbyttegivende selskab.
3)
Beløb,
som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1,
2,
2 e og
2 f,
oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele. Bestemmelsen finder
tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab
eller
forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller
foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller
EØS, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Stk. 2.
17)
Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
efter reglerne i stk. 8-13 fradrage beløb, der er medgået til skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til
indkomståret efter denne lov, samt beløb, der hensættes til dækning af
forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,
livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser
og
bonusudjævningshensættelser).
Stk. 3.
7)
Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber
m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e,
2 f, 4 eller
5 a, eller som er hjemmehørende i
udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct.
af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab hverken er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3 eller
ligningslovens § 16 C, stk. 15. Bestemmelsen finder tilsvarende
anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening
m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller
foreningen
m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på
Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark.
Stk. 4.
Udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er
skattefri for modtageren, i det omfang det fremgår af stk. 5 og 6.
Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i
investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 3.
Stk. 5.
Den skattefri del af
udlodningerne efter stk. 4 opgøres som forskellen mellem på den ene side
udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,
stk. 2-6.
Stk. 6.
Uanset stk. 5 kan den
skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 4 dog ikke overstige
foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende
udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under
anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3, 4 og 6.
Stk. 7.
Stk. 3
finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende
investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen
mellem
på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side
den del af udlodningerne, som hidhører fra foreningens nettoindtægter
omfattet
af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter
ligningslovens
§ 16 C, stk. 4, 1.-3. og 5. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og
stk. 6, jf. stk. 4, 1.-3. og 5. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del
af
udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidhører
fra
foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,
nr.
9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3
finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i
investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 8.
16)
Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et
forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs
skattepligtige indkomst, og derefter udbytter, der er skattefritaget efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses i størst muligt omfang for medgået til
udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte
hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, før disse
beløb
fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i
de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved
forsikringsselskabets,
moderselskabets, opgørelse af de nævnte udbytter og avancer. For det
indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres summen af
udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med en skattepligtig
fortjeneste ved salget. Summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og
2. pkt. tillægges et fradragsberettiget tab ved salg af aktier eller fast
ejendom i det indkomstår, hvori tabet anvendes til modregning. Et selskabs
uudnyttede fradragsberettigede tab ved udgangen af det sidste indkomstår,
hvori
udbytter og avancer i det pågældende selskab kan reducere fradragsretten i
forsikringsselskabet, tillægges ved forsikringsselskabets opgørelse af summen
af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. for det efterfølgende indkomstår.
4.
og 5. pkt. gælder dog kun, i det omfang tabet har påvirket summen af udbytter
og avancer efter 1. og 2. pkt. i forsikringsselskabet i tidligere indkomstår.
Hvis ikke samtlige aktier i et sambeskattet datterselskab ejes direkte eller
indirekte af forsikringsselskabet, medregnes den del af de skattefri og
lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskabet, der svarer til
forsikringsselskabets gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets
aktiekapital
i indkomståret.
Stk. 9.
For skadesforsikringsselskaber
udgør reduktionen af fradragsretten efter stk. 8 dog højst den del af
selskabets skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der
svarer til det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i
stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede
driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med
tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning.
Opgørelsen
efter 1. pkt. sker ved, at selskabet fra år til år fører en konto over
selskabets samlede skattefri og lempelsesberettigede udbytter samt skattefri
avancer og modsvarende tab (finanskonto) og en konto over det beløb, hvormed
selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte
hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger
selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den
forsikringstekniske rente for egen regning (driftskonto). Hvis saldoen på
driftskontoen er positiv og der samtidig er en positiv saldo på
finanskontoen,
anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt. Saldoen på begge konti
reduceres
med det beløb, der anvendes i 1. pkt., hvorefter de resterende saldi
overføres
til det efterfølgende indkomstår.
Stk. 10.
Hvis et forsikringsselskab er
sambeskattet med et andet forsikringsselskab, foretages en samlet opgørelse
af
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter stk. 8.
Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem forsikringsselskaberne,
hvorefter der foretages fradragsbegrænsning efter stk. 8 henholdsvis
stk. 9. Forsikringsselskaber, der ved den forholdsmæssige fordeling
udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre sidstnævnte selskab
den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen har ikke skattemæssige
konsekvenser for selskaberne. Hvis et livsforsikringsselskab direkte eller
indirekte ejer et skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil
blive
anset for medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de
forsikrede og til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og
fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til
livsforsikringsselskabet,
moderselskabet, med henblik på fradragsbegrænsning i dette selskab.
Stk. 11.
Hvis et forsikringsselskab i
hele indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af et eller
flere selskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning, medregner
forsikringsselskabet,
moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9 tillige
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaberne.
Fra
datterselskaberne medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede
udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets gennemsnitligt ejede
andel
af datterselskabets aktiekapital i indkomståret. Udbytter og avancer
vedrørende
moderselskabets aktier i datterselskaberne medregnes ikke. I det omfang
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaber, der
er
forsikringsselskaber, efter stk. 8 og 9 er anset for medgået til
udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte
hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven i disse
selskaber,
skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2. pkt.
Stk. 12.
3)
Hvis
summen af udbytter og avancer opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for et
livsforsikringsselskab overstiger udbetalinger, hensættelser og skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes
det
overskydende beløb til selskabets skattepligtige indkomst. Hvis summen er
negativ for livsforsikringsselskabet, fradrages beløbet ved opgørelse af
selskabets skattepligtige indkomst. Fradraget foretages før fremførsel af
eventuelle
uudnyttede underskud vedrørende tidligere indkomstår og kan ikke gøre
selskabets skattepligtige indkomst negativ. Et eventuelt resterende negativt
sumbeløb fragår i udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8, 10 og 11
for efterfølgende indkomstår. Ved undtagelse fra beskatning efter § 3
kan
selskabet få udbetalt skatteværdien beregnet med den i § 17,
stk. 1,
nævnte procent af et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt. vedrørende
det
sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Det udbetalte beløb er
ikke skattepligtigt. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor selskabet får taget
livsforsikringsbestanden under administration efter §§ 253-258 i lov om
finansiel virksomhed, idet et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt. dog
tillægges uudnyttede fradragsberettigede tab, som har påvirket opgørelsen af
sumbeløbet for det indkomstår, hvor aktier eller fast ejendom er solgt. Disse
uudnyttede tab kan herefter ikke anvendes efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven.
Stk. 13.
Aktie- og ejendomsavancer, som medgår
til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1.
pkt., og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, og de i stk. 8
nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb
og
værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i
løbet
af indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved
opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt. Ligningslovens
§ 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 14.
Ved opgørelsen i henhold til
stk. 8-13 behandles aktieavancer, der oppebæres gennem en kontoførende
investeringsforening, ligesom aktieavancer, der oppebæres direkte.
§ 13 A.
Institutter, der har tilladelse
som realkreditinstitut efter lov om finansiel virksomhed, skal ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst ikke medregne låntagernes bidrag til en
restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i
bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut
for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet
m.v.
skal heller ikke medregne afkastet af fondens midler.
§ 13 B.
Pengeinstitutter skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af
værdipapirer,
der ligger til grund for puljeindlån, jf. pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3, eller beløb, der efter
pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra indlånskonti til
udligning
af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved
tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes indlånskonti.
Stk. 2.
17)
Afkast af aktiver i puljer i et pengeinstitut, der overføres til dækning af
administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved opgørelsen af
pengeinstituttets skattepligtige indkomst.
§ 13 C.
Sikkerhedsfondshenlæggelser, der
er foretaget i indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt,
medregnes ved opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige indkomst
efter
reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint forsikringsselskabets
forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra
bonusudjævningshensættelser, ultimo indkomståret er nedbragt i forhold til de
forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra
bonusudjævningshensættelser, pr. 31. december 1994, medregnes 10 procent af
sikkerhedsfondshenlæggelsen pr. 31. december 1994 ved opgørelsen af
selskabets
skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Nedbringes
sikkerhedsfondshenlæggelsen
helt eller delvis, herunder ved overdragelse, medregnes et tilsvarende beløb
ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er medregnet ved
indkomstopgørelsen i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved opgørelsen af
sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det pågældende eller senere indkomstår
skal medregnes ved indkomstopgørelsen i medfør af 2. pkt.
Sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen i
medfør af 2. og 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori selskabet ophører med at drive
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2.
Ved overdragelse af
forsikringer, som den 31. december 1994 var omfattet af
pensionsbeskatningslovens
kapitel 1, og som ikke er blevet aktuelle inden den 1. juli 1996, fra et
skadesforsikringsselskab til et livsforsikringsselskab, finder stk. 1,
3.
pkt., ikke anvendelse på en samtidig overdragelse af
sikkerhedsfondshenlæggelser til livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond.
Dette
gælder dog højst overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende til den
del af skadesforsikringsselskabets sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 31.
december
1994, der svarer til forholdet mellem de overførte forsikringer og alle
forsikringer i skadesforsikringsselskabet pr. 31. december 1994. Ved
overdragelse til et livsforsikringsselskab er det endvidere en betingelse, at
det modtagende livsforsikringsselskabs sikkerhedsfondshenlæggelser og
hensættelser som nævnt i stk. 1 pr. 31. december 1994 forøges med de til
de overførte forsikringer svarende henlæggelser og hensættelser. Ved
anvendelse
af stk. 1 på det modtagende selskab betragtes de forøgede henlæggelser
til
sikkerhedsfond som ubeskattede henlæggelser.
Stk. 3.
Såfremt der i forbindelse med en
overdragelse af de i stk. 2 nævnte forsikringer ikke sker en samtidig
overdragelse af alle de sikkerhedsfondshenlæggelser, der kan overdrages
skattefrit efter samme stykke, skal skadesforsikringsselskabet medregne den
ikke overdragne del af disse henlæggelser i sin skattepligtige indkomst for
det
indkomstår, hvor forsikringerne overdrages.
§ 13 D.
5)
Energinet Danmark opgør en særskilt skattepligtig indkomst for de
aktiviteter,
der er omfattet af Energinet Danmarks særskilte regnskaber for
elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om Energinet
Danmark.
Stk. 2.
Energinet Danmark opgør en
særskilt skattepligtig indkomst for de øvrige aktiviteter, der ikke er
omfattet
af stk. 1.
Stk. 3.
Hvor et afskrivningsberettiget
aktiv anvendes i forbindelse med aktiviteter omfattet af både stk. 1 og
2,
fordeles den afskrivningsberettigede anskaffelsessum i overensstemmelse med
de
særskilte regnskaber i medfør af § 12 i lov om Energinet Danmark. Dette
omfatter ikke aktiver med indgangsværdier efter § 35 O.
§ 13 E.
5)
Såfremt den efter § 13 D, stk. 1, opgjorte særskilte indkomst
udviser
underskud, kan dette underskud fradrages i tilsvarende skattepligtig indkomst
for følgende år. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår i det
omfang, det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.
Stk. 2.
Såfremt den
efter § 13 D, stk. 2, opgjorte særskilte indkomst udviser
underskud,
kan dette underskud ikke overføres til fradrag i den efter § 13 D,
stk. 1, opgjorte særskilte indkomst.
Stk. 3.
Såfremt
Energinet Danmark indgår i sambeskatning, kan den efter § 13 D,
stk. 1, opgjorte særskilte indkomst ikke indgå heri.
§ 14.
For de i § 1, stk. 1,
nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør den skattepligtige indkomst en
procentdel
af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Opgørelsen af indkomsten
foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og
16 A. Er formuen negativ, ansættes
indkomsten til 0.
Stk. 2.
Formuen udgør foreningens
aktiver med fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen
bortses
der fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede
rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af
offentlig
eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages.
Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets
overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende
indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger
omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af formuen
medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på
opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.
Stk. 4.
Varer, der omfattes af lov om
skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der
omfattes
af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til
værdien
opgjort efter reglerne i disse love.
Stk. 5.
Fast ejendom medregnes til den
pr. 1. oktober i indkomståret fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder,
som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, eller i tilfælde, hvor der
ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret,
jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst
25 ha
skov, medregnes til den i 1. pkt.
opgjorte værdi eller handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af den del af
ejendomsværdien eller handelsværdien, der kan henføres til skov.
Stk. 6.
Driftsmidler og skibe omfattet
af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes ved opgørelsen af formuen til den
afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf.
afskrivningslovens
§ 5, stk. 2, efter fradrag af årets afskrivninger. Negativ saldo
kan
ikke fradrages ved opgørelsen af formuen.
Stk. 7.
Aktier, der ikke er frit
omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier
ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80
pct. af handelsværdien.
Stk. 8.
I tilfælde, hvor en
indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en
tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og
§ 16, stk. 2, fastsatte procenter.
§ 15.
Andelsforeninger, der driver
virksomhed som indkøbsforeninger, således at foreningen har til formål at
indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser
til
medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2.
Indkomsten opgøres som 4 pct. af
en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens
omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende
del af formuen.
Stk. 3.
Omsætning med medlemmer udgør
andelsforeningens salg til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af
medlemmets
bedrift eller ved udøvelsen af medlemsforeningers medlemmers bedrift.
Omsætning
med medlemmer udgør endvidere salg til medlemmer af færdigvarer og
hjælpestoffer
til anvendelse i produktionen.
Stk. 4.
Omsætning med andelsforeninger,
der udelukkende driver virksomhed som indkøbsforeninger, eller med
indkøbsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A,
stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen
af
andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller
ved opgørelsen af den samlede omsætning.
§ 16.
Andelsforeninger, der driver
virksomhed som produktions- og salgsforeninger, således at foreningen har til
formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller
tjenesteydelser,
skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2.
Indkomsten opgøres som 4 pct. af
en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens
omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende
del af formuen. Overstiger omsætningen med ikkemedlemmer ikke 3 pct. af den
samlede omsætning, ansættes indkomsten dog til 4 pct. af formuen.
Stk. 3.
Omsætning med medlemmer udgør
andelsforeningens opkøb af råvarer eller produkter hos medlemmer, som er
produceret af medlemmer eller af medlemsforeningers medlemmer, samt opkøb af
færdigvarer og hjælpestoffer hos ikkemedlemmer til anvendelse i produktionen.
Stk. 4.
Omsætning med andelsforeninger,
der udelukkende driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, eller
med produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i
§ 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes
ved
opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og
ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.
§ 16 A.
Såfremt der er tale om en
andelsforening, der både driver virksomhed som indkøbsforening, jf.
§ 15,
og produktions- og salgsforening, jf. § 16, skal foreningen foretage en
opdeling
af virksomheden i henholdsvis en indkøbsforeningsfunktion og en produktions-
og
salgsforeningsfunktion. Fordelingen af omsætningen skal foretages særskilt
for
de to funktioner efter reglerne i § 15, stk. 3, og § 16,
stk. 3. Afgørelsen af, om omsætning med ikkemedlemmer overskrider 25
pct.,
jf. § 1, stk. 1, nr. 3, foretages på grundlag af et vægtet
gennemsnit
af de to opgørelser. Omsætning med ikkemedlemmer i den af funktionerne, der
har
den største omsætning, må dog ikke væsentligt eller længerevarende overskride
25 pct.
Stk. 2.
Indkøbsforeningsfunktionens
omsætning med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som
indkøbsforening eller med indkøbsforeningsfunktion i andelsforeninger som
nævnt
i stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen
af
indkøbsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og
ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning. Produktions- og
salgsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der udelukkende
driver virksomhed som produktions- og salgsforening, eller med produktions-
og
salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke
er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af produktions- og
salgsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og
ikkemedlemmer
eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.
Stk. 3.
Såfremt andelsforeningens formue
kan opgøres som hørende til henholdsvis indkøbsforeningsfunktionen og
produktions- og salgsforeningsfunktionen, skal indkomstopgørelsen foretages
særskilt på grundlag af de to formueopgørelser efter reglerne i § 15,
stk. 2, og § 16, stk. 2. Indkomstopgørelsen kan dog altid
foretages på grundlag af den samlede formue og et vægtet gennemsnit af de to
opgørelser efter stk. 1, 1. og 2. pkt.
Afsnit IV
Beregning af indkomstskat
§ 17.
Indkomstskatten for de i § 1,
stk. 1, nr. 1-
2 a,
2 d-
2 g, og 3 a-6,
og § 3, stk. 7, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v.
(selskabsskatten) udgør 28 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
4)
Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1,
stk. 1,
nr. 1-
2 a, 2 d-
2 g
og 3 a-5 b, nævnte selskaber og
foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet
ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2,
nedsættes det udbyttemodtagende selskabs, moderselskabets, skat med den del,
der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige
indkomst.
Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det
udbyttegivende
selskab, datterselskabet, og ethvert datterselskab på lavere niveau har
udredet
i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til
moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab,
moderselskabet, på ethvert niveau ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det
udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på
mindst
et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved
udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 3. pkt. nævnte
ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008
udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.
Stk. 3.
6)
10)
Såfremt der i den skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber,
hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er
eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af
skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3, eller
af
nærværende paragrafs stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen efter
ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten. Der kan
dog ikke eftergives et større beløb end det, hvormed summen af det beløb, som
det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der
ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende
selskab
har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger
summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det
udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab, såfremt det udbyttegivende
selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for
udbyttet
liggende indkomst.
Stk. 4.
10)
Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået
en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved
opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 3, kunne indregnes
større skattebeløb end dem, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter
overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
Stk. 5.
For de i § 1, stk. 1,
nr. 5, nævnte gensidige forsikringsforeninger medregnes indkomst ved
erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 4 og 5, i sin helhed ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede indkomst
beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 1 mio. kr.
§ 18.
(Ophævet).
§ 19.
10)
Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte
andelsforeninger
(kooperationsskatten) udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst. For
indkomst omhandlet i § 32 udgør skatten den i § 17, stk. 1,
fastsatte sats. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som beskattes
efter 1. pkt., medregnes ikke den del af andelsforeningens formue, som består
af aktier i selskaber omfattet af § 32.
Stk. 2.
Skattepligtige beløb efter
§ 5 B, stk. 4, beskattes med 50 pct.
§ 20.
(Ophævet).
§ 21.
10)
Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte
udenlandske selskaber og foreninger udgør den i § 17, stk. 1,
nævnte
procent af den skattepligtige indkomst. § 17, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab
eller
forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller
foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller
EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark. § 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 22.
Inden skatten beregnes efter
foranstående regler, afrundes det skattepligtige beløb nedefter til nærmeste
med 100 delelige kronebeløb.
§ 23.
Af den efter reglerne i denne lov
udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den eller de kommuner, hvori
selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i
lov
om kommunal indkomstskat.
Stk. 2.
5)
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse for DSB og Energinet
Danmark og disses eventuelle
sambeskattede datterselskaber.
Afsnit V
Bestemmelser om ligning og opkrævning
§ 24.
Skatter efter nærværende lov opkræves
efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres
indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger
m.v. Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., bortset fra kapitel 2 og
3,
finder anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger
m.v.
§ 25.
Skatteministeren fastsætter
regler om tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige selskaber og
foreninger m.v.
§§ 26-29.
(Ophævet).
§ 29 A.
Selskaber og foreninger m.v. skal
betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog
§ 30 A. Beløb, der indbetales i løbet af indkomståret, benævnes
acontoskat. Hvor selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår
end kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskatten for et givet
indkomstår i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2.
6)
Selskaber og foreninger m.v. skal i acontoskat betale 50 pct. af
gennemsnittet
af de seneste tre indkomstårs indkomstskat. Denne acontoskat benævnes ordinær
acontoskat. Ordinær acontoskat betales i 2 lige store rater i løbet af
indkomståret og opkræves af told- og skatteforvaltningen. Ved opkrævning af
ordinær acontoskat opkræves kun beløb, der er delelige med 1.000 kr. Udgør
den
ordinære acontoskat mindre end 2.000 kr., opkræves den dog ikke.
Stk. 3.
16)
Der beregnes ikke ordinær acontoskat for et selskab m.v., der ved den senest
foreliggende skatteansættelse indgår i en sambeskatning efter § 31 eller
§ 31 A, medmindre selskabet m.v. er administrationsselskab, jf.
§ 31,
stk. 4, eller § 31 A, stk. 4. For et sådant selskab m.v.
finder
stk. 4 om acontoskat i forbindelse med indtræden af skattepligt
tilsvarende anvendelse ved ophør af sambeskatningen.
Stk. 4.
Selskaber og foreninger m.v.,
som har været skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan for de
pågældende indkomstår indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20.
november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår skal selskabet eller
foreningen m.v. betale acontoskat efter stk. 2. Indtil der foreligger
skatteansættelser for de seneste tre indkomstår, beregnes den ordinære
acontoskat som 50 pct. af gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs
indkomstskatter.
Stk. 5.
Ordinær
acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den
1.
november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i
forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med renten i
henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen
at regne. Forrentningen tilfalder statskassen.
Stk. 6.
Selskaber og foreninger m.v. kan
frivilligt betale yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat
skal
ske senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.
§ 29 B.
Beregning af selskabets eller
foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for
indkomståret foretages efter stk. 2-11.
Stk. 2.
16)
For sambeskattede selskaber m.v. beregnes den samlede indkomstskat, restskat
eller overskydende skat for indkomståret hos administrationsselskabet, jf.
§ 31, stk. 4, eller § 31 A, stk. 4. Acontoskat for
selskaber, der ved indkomstårets udløb indgår i en sambeskatning, indgår
fuldt
ud i skatteberegningen.
Stk. 3.
Selskabets
eller foreningens m.v. indkomstskat for indkomståret udgør de i § 17,
stk. 1, og §§ 19-21 nævnte procentdele af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 4.
23)
Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære
acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens
§ 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6, og af
eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter
stk. 6, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår de ordinære
acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved betaling af restskat skal der
betales et statskassen tilfaldende tillæg på den efter stk. 8 fastsatte
restskatteprocent af restskatten.
Stk. 5.
6)
23)
Det beløb, hvormed indkomstskatten
måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel
udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for
tillæg
efter stk. 6, og af eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes
reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved
beregning af overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om
betaling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet
eller foreningen m.v. en godtgørelse på den efter stk. 8 fastsatte
godtgørelsesprocent af den overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling
af beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat
inklusive godtgørelse sker i videst muligt omfang ved modregning i ordinær
acontoskat
vedrørende det efterfølgende indkomstår, der forfalder den 20. november.
Told-
og skatteforvaltningen anviser eventuel resterende overskydende skat
inklusive
godtgørelse til betaling senest 2 bankdage efter den 20. november i
kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2
bankdage
efter den 20. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller søndag,
anvises betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved
opløsning
efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af
overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse
efter
3. pkt. Hvis tilbagebetaling ikke sker rettidigt, jf. 6. og 7. pkt. forrentes
beløbet med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Stk. 6.
23)
Er
der foretaget frivillige acontobetalinger, jf. § 29 A, stk. 6,
beregnes der tillæg. For frivillige acontobetalinger, der er sket senest den
20. marts, ydes der selskabet eller foreningen m.v. et tillæg fastsat efter
stk. 9. For frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20.
marts,
men senest den 20. november, samt for udbytteskat skal selskabet eller
foreningen m.v. betale et statskassen tilfaldende tillæg fastsat efter
stk. 9. Tilsvarende gælder for indbetalinger som nævnt i § 29 A,
stk. 4, og § 30 A, stk. 8.
Stk. 7.
Af acontobeløb, som selskabet
eller foreningen m.v. har indbetalt i løbet af indkomståret, anses ordinære
acontoskatter for betalt forud for frivillige acontobetalinger.
Stk. 8.
23)
24)
Godtgørelsesprocenten fastsættes en gang årligt og beregnes som den
reducerede markedsrente efter skat ganget med 480/360, afrundet til en
decimal.
Den reducerede markedsrente efter skat beregnes som 60 pct. af renten i
§ 7, stk. 2, 3. pkt., i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.
med fradrag af en andel svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte
procent. Restskatteprocenten fastsættes en gang årligt og beregnes som
indkomstårets godtgørelsesprocent tillagt 3,5 procentpoint.
Stk. 9.
23)
Tillæggene
efter stk. 6 beregnes som en procentsats af den frivillige
acontoindbetaling. Procentsatsen fastsættes en gang årligt og beregnes som
den
reducerede markedsrente efter skat opgjort efter stk. 8, ganget med
120/360, afrundet til en decimal.
Stk. 10.
6)
23)
Told- og skatteforvaltningen offentliggør indkomstårets
godtgørelsesprocent, restskatteprocent og procenttillæg efter stk. 6
senest den 15. januar. Hvor selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet
indkomstår
end kalenderåret (forskudt indkomstår), anvendes godtgørelsesprocenten,
restskatteprocenten og procenttillæggene efter stk. 6, som er beregnet
på
baggrund af den markedsrente, der er opgjort på baggrund af renteniveauet
ultimo det kalenderår, som går forud for det kalenderår, som indkomståret
træder i stedet for.
Stk. 11
.
Tillæg, renter og godtgørelse efter
stk. 4-6 indgår ikke i den skattepligtige indkomst.
§ 29 C.
6)
Antager selskabet eller foreningen m.v., at indkomstforholdene i indkomståret
vil afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund ved fastsættelsen af
acontoskatten efter § 29 A, stk. 2 eller 4, kan selskabet eller
foreningen m.v. begære, at told- og skatteforvaltningen nedsætter den
ordinære
acontoskat under hensyn til selskabets eller foreningens m.v. oplysninger om
de
forventede indkomstforhold. Told- og skatteforvaltningen skal lægge disse
oplysninger til grund, medmindre der findes grundlag for at tilsidesætte
selskabets eller foreningens m.v. oplysninger. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.
§ 29 D.
Såfremt selskabet eller
foreningen m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med tillæg af
udbytteskat og reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil
overstige
indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige
omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er
foretaget. Ved tilbagebetaling udbetales først frivillige indbetalinger, der
er
sket efter den 20. marts, men senest den 20. november. Herefter udbetales
udbytteskat og derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20.
marts. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb, i
det omfang beløbet overstiger summen af udbytteskat og frivillige
indbetalinger. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen
godtgørelse m.v.
Stk. 2.
6)
Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat over for told- og
skatteforvaltningen inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.
Hvor
forholdene i særlig grad taler for det, kan told- og skatteforvaltningen dog
imødekomme en begæring, der er fremkommet inden den 1. oktober i det år, hvor
skatteansættelsen finder sted.
§ 29 E.
Selskaber og foreninger m.v. kan
for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som
nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 uden samtidig at være
omfattet af § 5, stk. 2, betale indkomstskatten for det afsluttende
indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5, stk. 3, for
indsendelse af anmeldelse. Indbetalte ordinære acontoskatter og frivillige
acontoindbetalinger efter § 29 A, stk. 4 og 6, med tillæg af
eventuel
udbytteskat for dette indkomstår anses for frivillige indbetalinger efter 1.
pkt. Der beregnes ikke tillæg efter § 29 B, stk. 6.
Stk. 2.
6)
Såfremt selskabet eller foreningen kan sandsynliggøre, at indbetalte
skattebeløb vil overstige indkomstskatten, kan det overskydende beløb under
særlige omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen er foretaget.
Anmodning skal være fremsat over for told- og skatteforvaltningen inden
udløbet
af fristen for indsendelse af selvangivelse. Der ydes ingen godtgørelse m.v.
for udbetalte beløb.
§ 30.
Restskat og tillæg efter
§ 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1.
november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår
fra
den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. Renter som nævnt i § 29 A, stk. 5,
3.
pkt., opkræves sammen med indkomstskatten for det pågældende indkomstår.
Stk. 2.
24)
Medfører en forhøjet
skatteansættelse, at selskabet eller foreningen m.v. skal betale restskat
eller
yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B,
stk. 4, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om
forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en
forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at
overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og
godtgørelse
efter § 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den måned, der følger
efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte
tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes med renten i henhold til
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. november i
kalenderåret
efter indkomståret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet
for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives. Renten kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Restskat, der pålignes selskaber
og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori
selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5,
stk. 1,
1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der
følger
efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Såfremt
restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter
stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet restskattetillæg
efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det
afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3,
angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat
for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B,
stk. 5.
Stk. 4.
24)
Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløb efter
stk. 1-3 forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet
ikke
rettidigt, forrentes det med renten i henhold til § 7, stk. 2, i
lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for
hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Beløb samt ordinær
acontoskat
som nævnt i § 29 A, stk. 2, som ikke betales rettidigt, inddrives
tillige med gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af
skatter og afgifter m.v.
Stk. 5.
24)
Medfører en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en
forening m.v., at en tidligere beregnet restskat nedsættes eller bortfalder,
tilbagebetales beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, senest den
20.
i den måned, der følger efter nedsættelsen. Medfører en nedsat
skatteansættelse
for et selskab eller en forening m.v., at der fremkommer overskydende skat
eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse
efter § 29 B, stk. 5, senest den 20. i den måned, der følger efter
nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet
eller
foreningen m.v. rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning
af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned
fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt
indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det
forskudte indkomstår træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den
skattepligtige indkomst.
Stk. 6.
6)
Hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance med restskat
som
nævnt i stk. 1 eller 2 eller med indkomstskat som nævnt i § 30 A,
stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter
forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse,
jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2 og 4. Hvis et selskab eller en
forening m.v. er i væsentlig restance med acontoskat som nævnt i § 29 A,
kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til
betaling før de i bestemmelsen anførte tidspunkter. Told- og
skatteforvaltningen
kan endvidere fastsætte antallet af rater. Betaling af restskat, indkomstskat
eller acontoskat senest den 20. i forfaldsmåneden anses for rettidig.
Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Told- og
skatteforvaltningen kan endelig bestemme, at et selskab eller en forening
m.v.,
der er omfattet af § 30 A, stk. 1, og som uanset foranstaltninger i
medfør af 1. pkt. fortsat er i væsentlig restance med indkomstskat, skal
overgå
til at betale indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29
A.
Stk. 7.
Skatteministeren fastsætter
regler om administrationen af acontoskatten, om opkrævningen af
indkomstskatten
m.v. samt om afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder
kommunerne.
§ 30 A.
16)
For selskaber og foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den
29. januar 1992, og som ikke er omfattet af 5.-8. pkt., forfalder
indkomstskatten til betaling den 1. november i det kalenderår, der følger
efter
indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. I
disse
tilfælde finder § 29 B tilsvarende anvendelse ved beregning af restskat
og
overskydende skat. § 30 finder tilsvarende anvendelse ved betaling af
indkomst og tillæg. § 29 D og § 29 E, stk. 2, finder
tilsvarende
anvendelse ved tilbagebetaling af udbytteskat. Anpartsselskaber, hvis
indbetalte anpartskapital den 1. januar 1997 eller senere ikke udgør mindst
200.000 kr., skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af
indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30. Selskaber og
foreninger
m.v. med en skattepligtig indkomst på 10 mio. kr. eller derover for
indkomståret to år forud for det pågældende indkomstår skal betale
indkomstskat
i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30.
For
sambeskattede selskaber m.v. efter §§ 31 og 31 A udgør den
skattepligtige
indkomst den samlede skattepligtige indkomst (sambeskatningsindkomsten) for
indkomståret to år forud for det pågældende indkomstår, og for moderselskaber
m.v. omfattet af tvungen sambeskatning efter § 32 udgør den
skattepligtige
indkomst moderselskabets m.v. skattepligtige indkomst for indkomståret to år
forud for det pågældende indkomstår. Har et selskab m.v. betalt indkomstskat
efter 5.-7. pkt., skal der også for efterfølgende indkomstår betales
acontoskat.
Stk. 2.
Selskaber og foreninger, hvis
første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er
omfattet
af stk. 1, 5.-8. pkt., kan vælge at betale indkomstskat i løbet af
indkomståret. Såfremt et selskab eller forening m.v. tilmelder sig ordningen
i
løbet af det indkomstår, hvor ordningen første gang skal finde anvendelse,
beregnes ikke ordinære rater efter § 29 A, stk. 2, for dette
indkomstår. Selskabets eller foreningens indbetalinger i dette år anses for
frivillige acontobetalinger efter § 29 A, stk. 6. Vælger selskabet
eller foreningen m.v. for et givet indkomstår at betale indkomstskat i løbet
af
indkomståret, skal der også for senere indkomstår betales indkomstskat i
løbet
af indkomståret.
Stk. 3.
Selskaber og foreninger m.v. kan
for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v., jf.
§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, indbetale indkomstskatten for
det afsluttende indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5,
stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab eller en forening
m.v. foretaget en frivillig indbetaling af indkomstskat efter 1. pkt., skal
der
betales restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., for et
resterende restskattebeløb. Har et selskab eller en forening m.v.
overskydende
skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse.
Stk. 4.
Når bestående selskaber eller
foreninger m.v., der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til
skattepligtig virksomhed, jf. § 4, skal selskabet eller foreningen m.v.
betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 5.
Såfremt der indtræder en sådan
ændring for et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter
denne
lov, at der fremtidig skal ske beskatning efter andre bestemmelser i loven,
skal selskabet eller foreningen m.v. betale indkomstskat i løbet af
indkomståret.
Stk. 6.
Såfremt et eller flere af de af
en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattede selskaber m.v. skal
betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de modtagende selskaber
m.v.
betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 7.
16)
Såfremt to eller flere selskaber m.v. sambeskattes, jf. §§ 31 og 31 A,
og
et eller flere af selskaberne m.v. skal betale indkomstskat i løbet af
indkomståret, skal samtlige de af sambeskatningen omfattede selskaber m.v.
betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 8.
Selskaber og foreninger m.v.,
der er omfattet af stk. 4-6, kan for de to første indkomstår, hvor
§ 29 A finder anvendelse, indbetale acontoskat senest den 20. marts og
den
20. november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår finder § 29
A, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 30 B.
Reglerne i denne lov om beregning
af renter ved en skattenedsættelse finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor
et selskab eller en forening m.v. får nedsat sin skatteansættelse som følge
af,
at selskabet eller foreningen m.v. har betalt erstatning i forbindelse med
statens tab på skatter, der er pålignet en anden skattepligtig. Det
skattebeløb, der efter ændring af skatteansættelsen tilbagebetales selskabet
eller foreningen m.v., forrentes med samme rentesats og for samme periode,
som
erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis erstatningsbeløbet indeholder rente,
beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med samme rentesats og for
samme periode, der er anvendt ved opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter
udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte periode beregnes rente af det
tilbagebetalte
skattebeløb med rentesatsen ifølge renteloven, indtil udbetaling sker.
§ 30 C.
I det omfang skatteansættelsen
for selskabet eller foreningen m.v. forhøjes som følge af, at en erstatning
som
nævnt i § 30 B dækkes ved regres eller på anden måde nedbringes, skal
selskabet eller foreningen m.v. tilbagebetale renter, der tidligere er
modtaget
i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat på grund af
erstatningsbetalingen.
Stk. 2.
Tilbagebetalte renter, der er
modtaget i henhold til § 30 B, kan fradrages i den skattepligtige
indkomst.
Stk. 3.
I de i stk. 1 nævnte
tilfælde finder reglerne om beregning af rente i § 30, stk. 2, ikke
anvendelse.
Afsnit VI
Andre bestemmelser
§ 31.
Koncernforbundne
selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2
d-2 g, 3 a-5 og 5 b, eller § 2, stk. 1, litra a og b, skal
sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og
foreninger
m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i
indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-7
sidestilles faste ejendomme med faste driftssteder. Ved ultimativt
moderselskab
forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf.
§ 31 C.
Stk. 2.
For sambeskattede selskaber
opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige
indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter
skattelovgivningens
almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede
selskaber.
Underskud i et fast driftssted kan kun modregnes i andre selskabers indkomst,
hvis reglerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor
selskabet
er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen
af
selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, på Færøerne eller i
Grønland,
hvor selskabet er hjemmehørende, eller hvis der er valgt international
sambeskatning efter § 31 A. Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at
der
i hvert enkelt selskab er modregnet fremførselsberettigede underskud fra
tidligere indkomstperioder. Er sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles
overskuddet forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Er
sambeskatningsindkomsten for et indkomstår negativ, fordeles underskuddet
forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber og fremføres hos det
pågældende selskab til modregning for efterfølgende indkomstår. Underskud i
et
selskab vedrørende perioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i
overskud
i det pågældende selskab. Ved fremførsel af underskud modregnes de ældste
underskud først. Underskud i et selskab vedrørende tidligere indkomstår kan
kun
modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et
indkomstår, hvor de pågældende selskaber har været sambeskattet og
sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.
Stk. 3.
Hvis der ikke har været
koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del
af
indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved
opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger kan
maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af
et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller
ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter
skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende
selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt
indkomstår.
De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er
lagt
til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved
indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder,
uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter
koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering,
der
gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før
koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering.
Stk. 4.
6)
Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i
sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der
ikke
et dansk skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk
skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager
i
sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet
ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver
øverste
danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab.
Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye
administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte
sig
til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det
nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen
skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.
Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat.
Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Told- og skatteforvaltningen
kan
med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til
administrationsselskabet. Hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for
den
del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter,
der
vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Når
administrationsselskabet modtager betaling efter stk. 6 til betaling af
indkomstskatten m.v., overtager administrationsselskabet hæftelsen herfor.
Stk. 5.
Alle selskaber i sambeskatningen
skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som
administrationsselskabet uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler,
jf.
§ 10, stk. 5.
Stk. 6.
Ved udnyttelse af underskud i
danske selskaber skal administrationsselskabet forpligte sig til betaling til
underskudsselskabet af et beløb svarende til den i § 17, stk. 1,
nævnte procent (skatteværdien) af det udnyttede underskud senest på dagen for
rettidig skattebetaling efter § 30. Danske
selskaber
og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af
administrationsselskabet, eller som udnytter underskud i danske selskaber
eller
faste driftssteder i Danmark, skal forpligte sig til betaling til
administrationsselskabet af et beløb svarende til henholdsvis den betalte
indkomstskat og skatteværdien af underskudsudnyttelsen.
Betalingerne som
nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller
modtageren.
Stk. 7.
Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan et sambeskattet selskab vælge at se bort fra
underskud, herunder underskud overført fra tidligere indkomstår. Der kan ses
bort fra underskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i et
sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i
Danmark, når det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets indkomst
medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Det er en betingelse, at den
pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til
lempelsesmetoden
i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet
til
senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Hvis der ses
bort
fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet
forholdsmæssigt
på de enkelte underskudsgivende kilder.
§ 31 A.
25)
Det ultimative moderselskab kan vælge, at sambeskatningen
for de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v., som sambeskattes efter
§ 31, tillige skal gælde alle koncernforbundne udenlandske selskaber og
foreninger m.v., i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for
selskabets
forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes
indskudte
kapital (international sambeskatning). Tilvalget gælder tillige alle faste
driftssteder og faste ejendomme, der er beliggende i udlandet, og som
tilhører
de sambeskattede danske og udenlandske selskaber og foreninger m.v.
Bestemmelserne
i § 31 om national sambeskatning finder tilsvarende anvendelse ved
international sambeskatning med de tilføjelser og undtagelser, der følger af
stk. 2-14. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på et selskab m.v.
som
nævnt i § 31, stk. 1, som ikke er koncernforbundet med andre danske
selskaber m.v., faste ejendomme eller faste driftssteder beliggende i
Danmark.
I stk. 2-13 sidestilles faste ejendomme med faste driftssteder.
Stk. 2.
Underskud i udenlandske
selskaber og faste driftssteder for indkomstperioder forud for
sambeskatningens
indtræden kan ikke fradrages i senere overskud. Udgifter i udenlandske
selskaber afholdt før sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige
indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse
udgifter
i medfør af § 2. Ved afbrydelse af international sambeskatning kan
underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder ikke fremføres til
modregning
i senere indkomstår. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler
foretages tilsvarende af udenlandske sambeskattede selskaber ved den danske
indkomstopgørelse, såfremt koncernbidraget ligeledes medregnes ved den danske
indkomstopgørelse af et selskab, som er sambeskattet med førstnævnte selskab.
Stk. 3.
Valg af
international sambeskatning foretages senest i forbindelse med rettidig
indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor international
sambeskatning vælges. Hvis valget ikke angives eller selvangivelsen ikke
indgives rettidigt, anses international sambeskatning for fravalgt. Valg af
international sambeskatning er bindende for moderselskabet i en periode på 10
år, jf. dog 6. og 7. pkt. Ved udløbet af denne periode kan international
sambeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års periode. Bindingsperioden
for
det ultimative moderselskab forbliver den samme, selv om kredsen af
koncernforbundne selskaber udvides eller mindskes. Det ultimative
moderselskab
kan vælge at afbryde bindingsperioden med fuld genbeskatning til følge, jf.
stk. 11. Afbrydelsen skal meddeles senest i forbindelse med rettidig
selvangivelse for det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning
ønskes
afbrudt. Såfremt det ultimative moderselskab bliver datterselskab af et andet
ultimativt moderselskab, anses bindingsperioden for det førstnævnte
moderselskab (det opkøbte moderselskab) og dets datterselskaber for afbrudt
med
fuld genbeskatning til følge, jf. stk. 11, medmindre det opkøbte
moderselskab og dets datterselskaber indtræder i en eventuel bindingsperiode
for det nye ultimative moderselskab. Såfremt den samme aktionærkreds, jf.
kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end
halvdelen af stemmerettighederne i det opkøbte moderselskab, anvendes
bindingsperioden for det moderselskab, som senest valgte international
sambeskatning.
Uanset 9. pkt. anvendes bindingsperioden for det opkøbte moderselskab
uændret,
såfremt det nye ultimative moderselskab er nystiftet. Ved spaltning af det
ultimative
moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt, og der udløses fuld
genbeskatning efter stk. 11. Ved fusion mellem selskaber, som er
ultimative moderselskaber i hver sin koncern, anses international
sambeskatning
for valgt, hvis koncernen med den største konsoliderede egenkapital har valgt
international sambeskatning. I så fald skal bindingsperioden for det
ultimative
moderselskab i denne koncern anvendes. I modsat fald afbrydes
bindingsperioden,
og der udløses fuld genbeskatning, jf. stk. 11, medmindre det modtagende
selskab vælger international sambeskatning.
Stk. 4.
Ved international sambeskatning
er det ultimative moderselskab administrationsselskabet. Såfremt det
ultimative
moderselskab ikke er skattepligtigt efter §§ 1 eller 2 eller ikke
deltager
i sambeskatningen, skal der udpeges et administrationsselskab, som er
omfattet
af § 31, stk. 1. Udpegningen sker efter samme kriterier som i
§ 31, stk. 4. Administrationsselskabet og det ultimative
moderselskab
hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat og restskat samt tillæg og
renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtelse.
Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i
sambeskatningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt
international
sambeskatning.
Den udskudte beskatning ved udnyttelse af
underskud i udlandet
skal indregnes separat som en udskudt
skatteforpligtelse i administrationsselskabets årsregnskab.
Stk. 5.
Hvis administrationsselskabet
ophører med at være skattepligtigt til Danmark efter §§ 1 eller 2 eller
administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, udløses der fuld
genbeskatning af administrationsselskabet, jf. stk. 11. 1. pkt. finder
ikke anvendelse, når der udpeges et nyt administrationsselskab, jf.
stk. 4.
Stk. 6.
Ved
udnyttelse af underskud i udenlandske selskaber skal selskabet eller det
faste
driftssted, der udnytter underskuddet, forpligte sig til betaling af et beløb
svarende til skatteværdien af underskuddet til administrationsselskabet.
Udenlandske selskaber, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet,
kan forpligte sig til betaling af et beløb svarende til den betalte
indkomstskat til administrationsselskabet. Forpligtelsen til betalingen efter
2. pkt. til administrationsselskabet kan tillige påtages af danske selskaber
eller faste driftssteder i Danmark, hvis sidstnævnte selskab og det
udenlandske
selskab er en del af en anden gren i koncernen end administrationsselskabet.
Betalingerne
som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren
eller modtageren.
Stk. 7.
Når et
udenlandsk selskab m.v. eller et fast driftssted inddrages under
sambeskatning,
anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk
beskatning,
for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved
begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, jf. dog
stk. 8. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre
immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang
de
er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen
kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen
og
handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning.
Stk. 8.
Afskrivningsberettigede aktiver
anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for
erhvervet
på det faktiske anskaffelsestidspunkt. Er afskrivningsberettigede aktiver
erhvervet
fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk beskatning af
eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den
udenlandske
beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det selskab eller
faste driftssted, der inddrages under sambeskatningen, i det overdragende
selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. De
afskrivningsberettigede
aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen
af
det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes
reglerne i det indkomstår, hvor sambeskatningen påbegyndes. Aktiverne skal
dog
anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første
indkomstår
under sambeskatning, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter
1.-4. pkt. Er goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i
afskrivningslovens § 40 erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er de oparbejdet af det
overdragende selskab eller andre koncernforbundne selskaber, anses aktiverne
under de i 2. pkt. nævnte betingelser ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for oparbejdet af det selskab eller faste driftssted, som inddrages
i
sambeskatningen. 2. og 6. pkt. finder dog anvendelse, selv om der er sket
dansk
beskatning, hvis der ikke er sket fuld dansk beskatning som følge af, at
fortjeneste højst kan medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem
salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk
beskatning. I det omfang der er sket beskatning som nævnt i 7. pkt., forhøjes
anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har medregnet i den
skattepligtige
indkomst.
Stk. 9.
Genvundne
afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under
sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne
afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske
værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til
anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen
mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under
sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes
afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg
af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 10.
Hvis en sambeskatning med et
udenlandsk selskab m.v. eller et fast driftssted af et dansk selskab m.v.
ophører som følge af, at international sambeskatning ikke vælges ved
bindingsperiodens udløb, forhøjes administrationsselskabets indkomst for det
indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, med et beløb svarende til den
fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det faste driftssted ville
have
opnået ved ophør af virksomheden og salg til handelsværdi af aktiver og
passiver,
der er i behold hos selskabet henholdsvis det faste driftssted ved ophøret
(ordinær genbeskatning), jf. dog stk. 12. Administrationsselskabets
indkomst kan maksimalt forhøjes med et beløb svarende til
genbeskatningssaldoen
divideret med den i § 17, stk. 1, nævnte procent i indkomståret for
den ordinære genbeskatning. Genbeskatningssaldoen opgøres pr. land som et
beløb
svarende til skatteværdien af de underskud, som de udenlandske selskaber
eller
faste driftssteder i det pågældende land samlet har haft i
sambeskatningsperioderne, som er fradraget i indkomst hos andre selskaber
eller
faste driftssteder, og som ikke modsvares af skatteværdien af senere års
overskud fratrukket eventuel creditlempelse, samt skatteværdien af eventuel
genbeskatning efter 5. pkt. Skatteværdien i 3. pkt. beregnes med den i
§ 17, stk. 1, nævnte procent for det indkomstår, hvor underskuddene
er udnyttet, henholdsvis hvor overskuddene eller genbeskatningsindkomsten er
beskattet. 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk
selskab
m.v. eller et dansk selskab m.v. med et fast driftssted i udlandet ikke
længere
indgår i koncernen. 5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet ophører og
aktiverne og passiverne ved fusion eller spaltning indskydes i et selskab,
som
indgår i sambeskatningen.
Stk. 11.
Hvis den internationale
sambeskatning afbrydes inden bindingsperiodens udløb, forhøjes indkomsten i
administrationsselskabet for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører,
med
et beløb svarende til alle eksisterende genbeskatningssaldi divideret med den
i
§ 17, stk. 1, nævnte procent plus genbeskatningssaldi efter
ligningslovens
§ 33 D (fuld genbeskatning).
Stk. 12.
Medfører en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark skal lempe for overskud i et fast
driftssted efter eksemptionmetoden, finder ligningslovens § 33 D
anvendelse på overskud og underskud i sådanne faste driftssteder.
Stk. 13.
Udenlandske datterselskaber har
ikke fradrag for rente- og royaltybetalinger, hvis den til betalingen
korresponderende indtægt ville medføre begrænset skattepligt efter nærværende
lovs § 2, stk. 1, litra d, g eller h, hvis betalingen hidrørte fra
kilder her i landet. Udenlandske datterselskaber har ikke fradrag for
udgifter,
hvis den til udgiften korresponderende indtægt hos modtageren anses for at
være
en intern ydelse. Indtægten anses for at være en intern ydelse, hvis
modtageren
af indtægten og det udenlandske datterselskab efter reglerne i en fremmed
stat
skattemæssigt behandles som transparente enheder af de samme juridiske
personer, hvorved indtægten anses for at være en intern ydelse i den
pågældende
stat og ikke medregnes ved opgørelsen af indkomsten. 3. pkt. finder kun
anvendelse, hvis den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er medlem af EU
eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Bestemmelserne i 2.-4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den korresponderende
indtægt beskattes i Danmark, på Færøerne eller i Grønland eller i en fremmed
stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark.
Stk. 14.
Et selskab anses for at være
udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
§ 31 B.
6)25)
Skatte
rådet fastsætter,
hvorledes der skal gås frem ved indtræden og udtræden af sambeskatning.
Skatterådet kan fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat fra
fremmed valuta til danske kroner ved påbegyndelse af international
sambeskatning. Skatterådet kan tillade, at omlægning af indkomstår ved
etablering af koncernforbindelsen sker på anden måde end foreskrevet i
§ 10, stk. 5, hvis administrative hensyn til selskaberne taler
herfor
og der ikke opnås særlige skattemæssige fordele herved. Skatterådet
fastsætter,
hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen
selvangivelsen skal indeholde ud over de i stk. 2 nævnte, og hvilke
oplysninger der skal fremlægges på anmodning. Skatterådet kan fastsætte
regler
for administrationsselskabets oplysnings- og dokumentationspligt efter
skattekontrollovens § 3 B vedrørende kontrollerede transaktioner mellem
sambeskattede selskaber.
Stk. 2.
Administrationsselskabet
skal i forbindelse med rettidig selvangivelse fremlægge oplysninger, der
muliggør en kontrol af ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i
koncernens andre selskaber.
Selvangivelsen af sambeskatningsindkomsten
skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi, jf. § 31 A,
stk. 10,
3. pkt., og stk. 12. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en
skatteansættelse en del af denne.
Stk. 3.
Fremlægges der ikke tilstrækkelige oplysninger, kan international
sambeskatning afbrydes af Skatterådet efter indstilling fra told- og
skatteforvaltningen. Afbrydelse af international sambeskatning udløser fuld
genbeskatning, jf. § 31 A, stk. 11, med virkning fra og med det
indkomstår, hvor der ikke er fremlagt tilstrækkelige oplysninger.
§ 31 C.
25)
Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern.
Stk. 2.
Et selskab, en fond, en trust
eller en forening m.v. er et moderselskab, hvis det
1)
besidder flertallet
af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),
2)
er selskabsdeltager
og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet
selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,
3)
er selskabsdeltager
og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs
(datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af
vedtægter
eller aftale med denne,
4)
er selskabsdeltager
og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af
stemmerettighederne
i en anden virksomhed (datterselskab) eller
5)
besidder
kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende
indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse.
Stk. 3.
Et selskab eller forening m.v.,
med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser,
er
et datterselskab.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af
stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af
ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets
datterselskaber.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af
stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som
knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv
eller dets datterselskaber.
Stk. 6.
Et selskab kan holdes ude af
sambeskatningen, hvis
1)
det er et
datterselskab og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad
begrænser
moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets aktiver
eller ledelse,
2)
det er et
datterselskab og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en
rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller
3)
det er et
datterselskab, der ikke tidligere er indgået i sambeskatningen, og
moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med
henblik på efterfølgende at overdrage det.
Hvis der er
fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter
kursgevinstlovens
§ 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab, skal selskabet holdes
ude af sambeskatningen.
Stk. 7.
Uanset stk. 1-6 skal
moderselskaber, der ved aflæggelse af koncernregnskabet anvender de
internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel 4 vedrørende
børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse
af
internationale regnskabsstandarder, og som efter denne standard er koncernens
ultimative moderselskab, anvende koncerndefinitionen, der findes i de
internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i forordningen. Stk. 6,
nr. 3, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
Et selskab skal holdes ude af
sambeskatningen, hvis
det er en
kollektiv
elforsyningsvirksomhed, jf. § 5 i lov om elforsyning, som anvender
indgangsværdier opgjort efter § 35 O, jf. dog § 13 E, stk. 3.
§ 32.
14)
Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1
eller
§ 2, stk. 1, litra a, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse
på
et udenlandsk selskab eller en udenlandsk forening m.v. (datterselskabet),
jf.
stk. 6, skal moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne det i
stk. 7 og 8 angivne positive beløb, hvis
1)
datterselskabets samlede
udenlandske indkomstskat er mindre end ¾ af skatten beregnet på grundlag af
satsen i § 17, stk. 1, af datterselskabets samlede skattepligtige
indkomst opgjort efter stk. 3 og 4 for det pågældende indkomstår og
2)
datterselskabets
CFC-indkomst, jf. stk. 3 og stk. 5, nr. 1-9, for samme periode
udgør
mere end 1/3 af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort
efter
stk. 3. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst
hidrørende
fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, eller som datterselskabet har
væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som
datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende
selskaber
forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.
Stk. 2.
6)
16)
Skatterådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve
forsikrings-,
realkredit- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal
være
omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra
virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, den
væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er
koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2,
stk. 2,
og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af
forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en
betingelse, at beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til
moderselskabet
vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv
90/435/EØF
eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den
stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Skatterådet fastsætter vilkår
for
tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår.
Stk. 3.
16)
Ved opgørelse af datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede
skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget
tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske
anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet
til
den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske
skattemæssige
afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk
indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af
udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk
afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31 A, stk. 8.
Afskrivninger
og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan
fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet
ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager
tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Såfremt datterselskabet medregner
fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet,
anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der
efter danske regler er adgang hertil. Såfremt datterselskabet ved
indkomstopgørelsen
efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs
anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i
anskaffelsessummerne
og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en
overdragelse
til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler
indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter,
og
moderselskabet efter overdragelsen kontrollerer eller har væsentlig
indflydelse
på det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske
indkomstopgørelse.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af datterselskabets
samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for indkomstår før
opnåelse
af kontrol eller væsentlig indflydelse eller for indkomstår uden beskatning
efter stk. 1, i det omfang datterselskabet ved opgørelsen af den
udenlandske indkomst medregner underskud og underskud kan medregnes efter
danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af
underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske
regler
foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et
beløb
svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for
koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske
indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan
opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter
udenlandske
regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i
datterselskabet kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme
selskab.
Stk. 5.
CFC-indkomsten opgøres som
summen af:
1)
Skattepligtige
renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.
2)
Skattepligtige
gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle
kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 1, stk. 1.
3)
Provisioner og
lignende, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8,
stk. 3.
4)
Skattepligtige
udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier.
5)
Skattepligtig
fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier.
6)
Betalinger af enhver
art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende
immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle
aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra
selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf.
ligningslovens
§ 2, stk. 2, for anvendelsen af eller retten til at anvende
immaterielle aktiver foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og
udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et
litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm,
ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig
formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
7)
Skattemæssige
fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.
8)
Skattepligtige
indkomster ved finansiel leasing. Fortjeneste og tab ved afståelse af
aktiver,
som har været anvendt til finansiel leasing, medregnes tillige.
9)
Skattepligtige
indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge-
eller
realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.
10)
Såfremt
datterselskabets samlede indkomst efter fradrag af fremførte og overførte
underskud er positiv og datterselskabets CFC-indkomst skal medregnes ved
moderselskabets indkomstopgørelse: Den del af datterselskabets indkomst efter
stk. 4, som svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 2,
udgør af den samlede skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår. Den
del af underskuddet, der er faldet på den anden indkomst end CFC-indkomst,
kan
ikke fremføres.
Stk. 6.
Moderselskabet anses for at
kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det
direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i
datterselskabet
eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at
kontrollere
eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og
stemmerettigheder, som ejes af koncernforbundne selskaber, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres
nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, eller af en fond
eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte
koncernforbundne
selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et
selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færørerne eller Grønland, herunder efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 7.
Ved moderselskabets
indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets CFC-indkomst, der
svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets samlede aktiekapital,
som moderselskabet har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst
optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor
moderselskabet har kontrol over eller væsentlig indflydelse på
datterselskabet.
Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller
oparbejdet, før moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse
på
datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet
fik
kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, anvendes i
stedet
for anskaffelsessummen. Dette gælder kun, såfremt fortjeneste og tab på de
pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske
indkomstopgørelse.
Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af
afskrivninger
foretaget i år under CFC-beskatning overstiger det faktiske værditab efter
det
tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse
på
datterselskabet. Indkomsten efter dette stykke kan ikke overstige
moderselskabets andel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst
opgjort efter stk. 3 og 4.
Stk. 8.
Såfremt moderselskabet direkte eller
indirekte overdrager aktier i datterselskabet til et selskab, som
moderselskabet ikke selv direkte eller indirekte kontrollerer eller har
væsentlig indflydelse på, skal der ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal
medregne datterselskabets CFC-indkomst, og ved moderselskabets
indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som datterselskabet ville have
oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af
kursgevinstloven
og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme tidspunkt, dog
højst
et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På
samme
måde medregnes skattemæssige hensættelser i datterselskabet. Ved bedømmelsen
af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets CFC-indkomst, medregnes
tillige den udenlandske skat, som efter udenlandske regler ville være
pålignet
datterselskabet i anledning af indkomsten. Bestemmelsen i dette stykke finder
ikke anvendelse, hvis moderselskabet overdrager aktier i et dansk
datterselskab
til et udenlandsk selskab og det danske datterselskab selv kontrollerer eller
har væsentlig indflydelse på det udenlandske datterselskab med samme
ejerandel
som moderselskabet og fik kontrol eller væsentlig indflydelse på samme
tidspunkt som moderselskabet.
Stk. 9.
Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller
beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er
hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende
stat
er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.
Stk. 10.
Nedslag for udenlandske skatter efter
ligningslovens § 33, stk. 1 og 5, sker med den del af årets samlede
udenlandske skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter
stk. 7 og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter
stk. 3
og 4. Danske skatter, som er opkrævet hos datterselskabet efter § 2,
medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. og stk. 1, nr. 1. Hvis
moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og
passiver efter stk. 8, gives der nedslag for den udenlandske skat, som
efter udenlandske regler kunne være pålignet fortjeneste på aktivet eller
passivet, såfremt det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt.
kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst efter stk. 8, 1. pkt.
Der
gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk. 8 på
tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.
Stk. 11.
6)
Skatterådet kan fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for
udenlandske selskaber. Er betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en
del
af moderselskabets indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets
virksomhed for denne periode.
Stk. 12.
Hvis et moderselskab har betalt
dansk CFC-skat for et indkomstår efter denne bestemmelse, kan denne skat
modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et senere indkomstår, i det
omfang
summen af udenlandske betalte skatter som nævnt i stk. 10 og den betalte
danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den
danske
skat af indkomst som nævnt i stk. 5 for de pågældende og mellemliggende
indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter,
udbetales kontant. De 3 indkomstår, der ligger forud for det første
indkomstår,
hvor datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1, kan medregnes i
opgørelsen
efter 1. pkt. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis moderselskabet i hele
perioden har kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf.
stk. 6.
Stk. 13.
Moderselskabet fører en
beskatningskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På beskatningskontoen indgår den del
af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets skattepligtige
indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og
avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter
eksemptionsmetoden,
jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er
positiv,
nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende
fra
datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv
saldo
overføres til det efterfølgende indkomstår.
Stk. 14.
Stk. 13 finder tilsvarende
anvendelse på udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der
er sambeskattet med moderselskabet.
Stk. 15.
16)
Er de almindelige betingelser for international sambeskatning efter § 31
A
opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for
stk. 1-11.
§ 33.
Er et selskab eller en forening
m.v. opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at
der
er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen
påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og medlemmerne tillige med
likvidator
eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk
ansvarlige for skattens betaling. Mod likvidator (bestyrelsen) kan det
solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af de
til
aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer eller
medlemmer
er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra
sammenslutningen. Dette gælder dog ikke ved opløsning af anpartsselskaber
efter
§ 59 i lov om anpartsselskaber.
§ 33 A.
13)
Den, som mod overpris overdrager kapitalandele i et selskab, hæfter med et
beløb, der svarer til overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og
afgifter, der påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på
overdragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg
forgæves
er forsøgt hos selskabet. Hæftelsen kan endvidere kun gøres gældende, når
overdrageren på overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at
erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Hvis overdrageren
er et selskab m.v., der ikke er fuldt skattepligtigt her til landet, kan
hæftelse gøres gældende direkte mod her i landet fuldt skattepligtige
personer
og selskaber i det omfang, disse direkte eller indirekte har en bestemmende
indflydelse over det overdragende selskab. Bestemmende indflydelse foreligger
altid, såfremt de her i landet fuldt skattepligtige personer eller selskaber
på
grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller
indirekte
ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af
stemmerne i selskabet.
Det er en betingelse for hæftelse efter 4. pkt.,
at de her i landet fuldt skattepligtige på overdragelsestidspunktet vidste
eller burde vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller
anparterne. Den, der som rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved
overdragelsen, hæfter sammen med overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer
og selskaber, når rådgiveren på tidspunktet for sin medvirken vidste eller
burde vide, at overdragelsen ville ske til overpris.
Stk. 2.
Hvis overdrageren er en person,
finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når
overdragelsen vedrører kapitalandele, der henregnes til hovedaktionæraktier
efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, dog således, at
en
ejerandel på 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen anses som
hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et selskab m.v., finder
bestemmelsen
i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører
kapitalandele i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, dog således, at der ved en ejerandel på 10 pct. af
aktiekapitalen
i hvert selskab anses at foreligge koncernforbundne selskaber.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1
finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i
et
selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk
risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et
eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen.
Stk. 4.
Overpris efter stk. 1 anses
at foreligge, når betalingen for kapitalandelene klart overstiger den
forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på overdragelsestidspunktet.
Stk. 5.
6)
Inden en overdragelse af kapitalandele i et selskab finder sted, kan der
indhentes et bindende svar efter skatteforvaltningslovens kapital 8 om,
hvorvidt en eventuel hæftelse efter stk. 1 vil blive gjort gældende. Det
bindende svar kan betinges af, at der stilles hel eller delvis sikkerhed for
betalingen af de skatter af enhver art til det offentlige, der påhviler
selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på
overdragelsestidspunktet.
En rådgiver kan frigøre sig fra den hæftelse, der er nævnt i stk. 1, sidste
pkt., hvis rådgiveren inden overdragelsen sørger for, at der indhentes et
bindende
svar. Det bindende svar skal afgives senest 3 måneder efter, at told- og
skatteforvaltningen har modtaget alle oplysninger, der er af betydning for
svaret. Foreligger det bindende svar ikke senest 3 måneder efter, at told- og
skatteforvaltningen har modtaget oplysningerne, er rådgiveren frigjort fra
hæftelsen som nævnt i stk. 1, sidste pkt.
Stk. 6.
6)
Imod overdragerens eller rådgiverens protest kan hæftelse efter stk. 1
kun
gøres gældende efter Skatterådets bestemmelse.
§ 34.
I øvrigt finder skattelovgivningens
regler anvendelse på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v.,
for så vidt de er forenelige med de i denne lov givne bestemmelser.
§ 34 A.
(Ophævet).
Afsnit VII
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 35.
(Ophævet).
§ 35 A.
(Ophævet).
§ 35 B.
(Ophævet).
§ 35 C.
(Ophævet).
§ 35 D.
(Ophævet).
§ 35 E.
(Ophævet).
§ 35 F.
(Ophævet).
§ 35 G.
(Ophævet).
§ 35 H.
(Ophævet).
§ 35 I.
(Ophævet).
§ 35 J.
(Ophævet).
§ 35 K.
(Ophævet).
§ 35 L.
For foreninger, der fra og med
indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter
§ 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr.
6, finder § 5 A tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
13)
Den del af det skattepligtige beløb opgjort i henhold til § 5 A,
stk. 3, der hidrører fra fortjeneste opgjort efter afskrivningslovens
§ 21 og ejendomsavancebeskatningsloven, medregnes dog ikke ved
beskatning
efter § 5 A, stk. 1. Denne fortjeneste medregnes først til den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor foreningen faktisk afstår
bygningen, installationen eller ejendommen. Ved foreningens afståelse af fast
ejendom er fortjeneste skattepligtig for foreningen i samme omfang som efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3.
Ejendomsavancebeskatningslovens
§§ 6 A og 6 C finder ikke anvendelse. Hvis foreningen på
afståelsestidspunktet beskattes i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3,
skal det opgjorte beløb ganges med 2,3.
Stk. 3.
Når foreningen opløses eller
overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning
efter
§ 1, stk. 1, nr. 6, eller bliver undtaget fra beskatning i medfør
af
§ 3, skal et eventuelt resterende skattepligtigt beløb efter stk. 2
medregnes til foreningens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
opløsningen eller overgangen sker.
§ 35 M.
3)
Værdien af aktier, der i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed
overdrages til en forening, medregnes ikke ved opgørelse af foreningens
skattepligtige indkomst.
§ 35 N.
(Ophævet).
§ 35 O.
For elselskaber
(elektricitetsværker), der overgår til beskatning efter § 1,
stk. 1,
nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, nr. 1 eller 2 e, fra
skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, finder
overgangsbestemmelserne
i stk. 2-5 anvendelse.
Stk. 2.
Maskiner, inventar og lignende
driftsmidler samt skibe, som elselskaber ejer forud for overgangen til
skattepligt, indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med
anskaffelsessummen nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Afskrivning
kan i stedet foretages på grundlag af genanskaffelsesværdien korrigeret for
restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger.
Stk. 3.
På bygninger, der er
afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens regler, eller på
installationer,
der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført
før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den
værdi,
hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved
vurderingen
pr. 1. januar 2000.
Stk. 4.
I ikke afskrivningsberettigede
bygninger foretages afskrivning på afskrivningsberettigede installationer,
som
er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, på grundlag af
den
værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved
vurderingen pr. 1. januar 2000.
Stk. 5.
Ved opgørelse af fortjeneste eller
tab efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven,
kursgevinstloven eller afskrivningslovens §§ 39 eller 40 finder
bestemmelserne i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende
anvendelse, når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud
for
overgangen til skattepligt. For fast ejendom træder ejendomsværdien pr. 1.
januar 2000 i stedet for de værdier, der er nævnt i § 35 K, stk. 1,
2.-4. pkt.
Stk. 6.
For kommuner, der fra den 1.
januar 2000 bliver skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller
§ 3, stk. 7, samt selskaber og foreninger m.v., der overgår til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf.
§ 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, af indtægt ved produktion af
elektricitet og varme fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 5
eller
6, finder reglerne i stk. 1-5 anvendelse på aktiver og passiver
vedrørende
denne virksomhed.
Stk. 7.
Decentrale kraftvarmeanlæg, jf.
§ 5 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, som ikke ejes af et
elektricitetsværk, kan enten afskrive et beløb svarende til den del af
nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien
pr. datoen for overgang til skattepligt over 20 år fra skattepligtens
indtræden, eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er optaget
før 1. januar 2000, der vedrører perioden efter overgangen til skattepligt,
ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anlægget kan herefter ikke
afskrive
på aktiver, som det ejer ved overgangen til skattepligt, og ved senere
afståelse
af disse aktiver medregnes den fulde afståelsessum, uanset aktivets art, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved afståelser omfattet af 2. pkt.
finder principperne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4,
stk. 4-9,
tilsvarende anvendelse. Ved nettogæld forstås den del af anlæggets samlede
gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af kursgevinstloven,
værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og kassebeholdning. Det
skal ved indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår under
skattepligt bindende tilkendegives, om der ønskes at afskrive et beløb
svarende
til nettogælden eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån efter 1.
pkt.
§§ 36-39.
(Ophævet).
§ 40.
Skatteministeren fastsætter de
nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde
de
til lovens gennemførelse nødvendige udgifter.
§ 41.
Denne lov gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 21. november
2005
P.M.V.
Peter Loft
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 90/435/EØF af
23.
juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 6), som ændret ved
Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003 (EU-Tidende 2004 nr. L 7, s.
41). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2003/49/EF
af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties,
der
betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EU-Tidende
2003 nr. L 157, s. 49), som ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF af 26.
april
2004 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF,
2002/83/EF, 2003/37/EF og 2003/59/EF og Rådets direktiv 77/388/EØF,
91/414/EØF,
96/26/EF, 2003/48/EF og 2003/49/EF på områdets frie varebevægelser, fri
udveksling af tjenesteydelser, landbrug, transportpolitik og beskatning som
følge af Den Tjekkiske Republik, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens,
Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (EU-Tidende
2004
nr. L 168, s. 35) og Rådets direktiv 2004/76/EF af 29. april 2004 om ændring
af
direktiv 2003/49/EF for så vidt angår visse medlemsstaters mulighed for at
anvende overgangsperioder ved anvendelsen af en fælles ordning for beskatning
af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i
forskellige
medlemsstater (EU-Tidende 2004 nr. L157, s. 106).
2)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangs-bestemmelser for love, der er vedtaget efter offentliggørelsen af
den
seneste lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004 og til og med
folketingsåret 2004-05. Lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004
indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for
love,
der er vedtaget i folketingsåret 2002-03 og frem til offentliggørelsen af den
nævnte lovbekendtgørelse.
3)
Bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 2 a, § 13, stk. 12,
og § 35 M i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. januar
2005,
jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 1383 af 20. december 2004.
4)
Ophævelsen af bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 2 c, samt den her
anførte affattelse af bestemmelserne i § 13, stk. 1, nr. 2, og
§ 17, stk. 2, trådte i kraft den 8. juni 2005, jf. § 15,
stk. 1, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
5)
Indsættelsen af bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 2 g, § 8,
stk. 5 (som ved indsættelsen havde stk. 2) og §§ 13 D –
E, samt
den her anførte affattelse af bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1,
og
§ 23, stk. 2, trådte i kraft den 1. januar 2005, jf. § 25 i
lov
nr. 1384 af 20. december 2004 og bekendtgørelse nr. 1483 af 23. december
2004.
6)
Ved § 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 er der sket ændringer af
bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 3 a, § 1, stk. 1, nr.
5,
§ 3, stk. 1, nr. 9, § 4, stk. 4 - 6, § 5,
stk. 3,
§ 5 A, stk. 2, § 8 A, stk. 2 og 3, § 10,
stk. 2,
§ 10, stk. 3, § 12, § 17, stk. 3, § 29 A,
stk. 2, § 29 B, stk. 5 og 10, § 29 C, § 29 D,
stk. 2,
§ 29 E, stk. 2, § 30, stk. 6, § 31, stk. 4,
§ 31 B, stk. 3, § 32, stk. 2 og stk. 11, § 33
A,
stk. 5 – 6. Ændringerne er udtryk for rettelser af
myndighedsbetegnelser
som led i den nye organisering af skattemyndighederne (Kommunalreformen).
Loven
trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra 1. november 2005. Når der
i
de følgende noter henvises til ikrafttrædelsen af en bestemmelse i den her
anførte affattelse, er der bortset fra ændring af myndighedsbetegnelser.
7)
Bestemmelserne i 1, stk. 1, nr. 5 a, § 5, stk. 4, § 5
D, stk. 1 og 8, og § 13, stk. 3, i den her anførte affattelse,
samt
indsættelsen af bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 19, og § 5
F,
trådte i kraft den 3. juni 2005 og har virkning fra og med indkomståret 2005,
jf. § 13, stk. 1, i lov nr. 407 af 1. juni 2005. Lovens § 12,
stk. 5, medfører, at for så vidt angår udbytter, som der ikke er
indeholdt
kildeskat i, og som er oppebåret af et investeringsselskab i indkomståret
2005,
selvangiver selskabet og betaler skat efter de for skattepligtige selskaber
gældende regler. Lovens § 13, stk. 2, har følgende regel:
”Overgang i
indkomståret 2005 til udloddende investeringsforening eller
investeringsselskab
sker med virkning fra 1. juli. Ved overgang pr. 1. juli 2005 er selskabet til
og med den 30. juni 2005 omfattet af skattepligt efter selskabsskatteloven,
således som denne er affattet ved lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar
2004. Et selskab kan i stedet vælge at overgå til udloddende
investeringsforening eller investeringsselskab med virkning fra begyndelsen
af
indkomståret 2005.” Lovens § 13, stk. 6, har følgende regel:
”Investeringsforeninger,
der ellers er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
stk. 6
eller 7, omfattes i 2005 af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6,
såfremt de opfylder betingelserne herfor i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 a, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 111 af 19.
februar
2004.”
8)
Bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 5 b, i den her anførte
affattelse trådte i kraft den 1. juni 2005, jf. § 6 i lov nr. 387 af 30.
maj 2005 og bekendtgørelse nr. 391 af 30. maj 2005. Efter bekendtgørelsen har
lovens § 5 (hvorved Danmarks Skibskreditfond udgik af bestemmelsen i
§ 1, stk. 1, nr. 5 b) virkning fra dagen efter opløsningen af
Danmark
Skibskreditfond.
9)
Bestemmelserne i § 2, stk. 1, litra a, og § 5, stk. 7,
i de her anførte affattelser trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning
for underskud, der vedrører indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004
eller senere, jf. § 15, stk. 2, i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Den
nævnte § 15, stk. 2, 2. pkt. har følgende regel: ” Indgiver et
selskab en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller
senere, således at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004,
anses
indkomståret for påbegyndt den 15. december 2004 eller senere.”
10)
Bestemmelserne i § 2, stk. 1, litra c, § 17, stk. 3 og
4, § 19, stk. 1, og § 21, i den her anførte affattelse trådte
i
kraft den 22. december 2004 og har virkning for udbytter, der vedtages
udloddet
eller besluttes den 1. januar 2005 eller senere, jf.
§ 3 i lov
nr. 1375 af 20. december 2004.
11)
Indsættelsen af bestemmelserne i § 2, stk. 1, litra d og h, og
den her anførte affattelse af bestemmelsen i § 2, stk. 2, trådte i
kraft den 2. april 2004 og har virkning for renter og kursgevinster, der
vedrører
tiden fra og med den 2. april 2004, jf.
§ 12,
stk. 12, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.
12)
Bestemmelsen i § 2, stk. 1, litra g, i den her anførte
affattelse trådte i kraft den 2. april 2004 og har virkning for royalties,
der
udbetales eller godskrives den 1. januar 2004 eller senere, jf. § 12,
stk. 13, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.
13)
Bestemmelserne i § 2, stk. 5, § 10, stk. 3, § 33
A, stk. 1, og § 35 L, stk. 2, i den her anførte affattelse
trådte i kraft den 11. juni 2004, jf.
§ 19 i lov nr. 458 af 9. juni
2004.
14)
Indsættelsen af bestemmelserne i § 2A og § 5, stk. 8, samt
bestemmelserne i § 4 A, stk. 1, § 5, stk. 5, og
§ 32,
stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 2. april 2004 og
har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2004 eller senere,
jf.
§ 12, stk. 3, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen) Retsinformation · 1. juni 2005
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 18. juli 2013 EU-domme · 18. juli 2013
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse X Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse Z Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. december 2016. — Masco Denmark ApS og Damixa ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. december 2016