Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven)1) 2)

Ikke gældende siden 11. januar 2007 LBK nr 1125 af 21/11/2005LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet6. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 2.731 afgørelser

Retsinformation 1.431, Landsskatteretten 1.226, Domsdatabasen 62, Klagenævn (Nævnenes Hus) 10, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævnet for Domænenavne 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Selskabsskatteloven)

1)

2)

Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af

19.

februar 2004, med de ændringer, der følger af § 10 i lov nr. 221 af 31.

marts 2004, § 5 i lov nr. 358 af 19. maj 2004, § 14 i lov nr. 458

af

9. juni 2004, § 3 i lov nr. 460 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr. 465

af

9. juni 2004, § 1 i lov nr. 466 af 9. juni 2004, § 5 i lov nr. 485

af

9. juni 2004, § 1 i lov nr. 1375 af 20. december 2004, § 15 i lov

nr.

1383 af 20. december 2004, § 33 i lov nr. 1384 af 20. december 2004,

§ 3 i lov nr. 1388 af 20. december 2004, § 5 i lov nr. 387 af 30.

maj

2005, § 9 i lov nr. 407 af 1. juni 2005, § 1 i lov nr. 426 af 6.

juni

2005 og § 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005.

Afsnit I

Skattepligten

§ 1.

Skattepligt i henhold til denne

lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her

i

Læs alt

landet:

1)

indregistrerede

aktieselskaber,

2)

andre selskaber, i

hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og

som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte

kapital,

2a)

3)

sparekasser,

andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om

finansiel

virksomhed og foreninger oprettet i henhold til § 207 i lov om finansiel

virksomhed,

2 b)

(ophævet)

2 c)

4)

(ophævet)

2 d)

DSB,

2 e)

elselskaber, hvorved

i denne lov forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår produktion,

transport, handel eller levering af elektricitet. Skattepligten gælder uanset

elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog

af

nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab,

beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog

§ 3,

stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer

eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i

tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke

skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har

aktiviteter som nævnt i 1. pkt.,

2 f

)

kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig

virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2,

stk. 1,

eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens

bestemmelser

(elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e.

Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab

ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft

tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og

varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved

varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved

afbrænding

af affald er dog undtaget fra skattepligten,

2 g

)

5)

Energinet Danmark,

3)

andelsforeninger, det

vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10

medlemmers

fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens

virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis

omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider

25

pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en

indbetalt

medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som

grundlag

for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv

om

de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i

1.

pkt.,

3 a

)

6)

brugsforeninger, som ikke er omfattet

af nr. 3, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem

deres

deltagelse som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt

eller

delvis ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller delvis til

medlemmernes

eller medlemsforeningernes private forbrug, og såfremt udlodninger, bortset

fra

normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, til medlemmer, eventuelt

efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, finder sted

på

grundlag af foreningens og udvalgte underliggende selskabers omsætning med de

pågældende medlemmer eller foreningen ved opløsning i stedet vælger at

foretage

udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene

forbrugerinteresser efter tilladelse fra Skatterådet,

4)

foreninger, hvis

formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem

deres

deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden

lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller

3 a,

5)6)

gensidige

forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af §§ 294-303 i lov om

finansiel virksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening udelukkende

driver sygeforsikringsvirksomhed og told- og skatteforvaltningen har truffet

bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6,

samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig

forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed,

jf. § 14 d i fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr.

2,

eller fondsbeskatningsloven,

5 a

)

7)

investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra

investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

stk. 7, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C,

5 b)

8)

fonde

og foreninger som nævnt i § 216 i lov om finansiel virksomhed,

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og Dansk Eksportfinansieringsfond,

6)

andre foreninger,

korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog

§ 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af

fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved

erhvervsmæssig

virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller

opgivelse

af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af medlemskredsen

for de i stk. 1, nr. 3, omhandlede andelsforeninger skal

koncernforbundne

selskaber anses som ét medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger

koncernforbundne

selskaber, sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2. Hvis et af medlemmerne i en andelsforening er en

andelsforening omfattet af stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings

medlemmer

ved opgørelsen af medlemskredsen.

Stk. 3.

Den i stk. 1, nr. 3, nævnte

begrænsning, hvorefter omsætningen med ikkemedlemmer maksimalt må udgøre 25

pct. af den samlede omsætning, anses for væsentligt overskredet, såfremt

omsætningen

med ikkemedlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede

omsætning.

Overskridelsen anses for at være af længere varighed, såfremt omsætningen med

ikkemedlemmer i hvert af tre på hinanden følgende indkomstår har overskredet

25

pct. Såfremt omsætningen med ikkemedlemmer på ny bliver mindre end 25 pct. af

den samlede omsætning, omfattes foreningen først af stk. 1, nr. 3, når

dette har været tilfældet i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Ved

opgørelsen af omsætningen med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer anvendes

den opdeling af omsætningen, der foretages ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst, jf. §§ 15-

16 A.

Stk. 4.

Som indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes

indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder

indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I

tilfælde,

hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en

erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv,

betragtes

den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for

foreningen

m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en

virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller

deres pårørende.

Stk. 5.

Overskud, som de i stk. 1,

nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer,

betragtes

ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 6.

Selskaber og foreninger m.v.

omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis

ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller

foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt.

finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er

omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats

skatteregler,

hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat

medfører,

at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i

den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et

større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den

pågældende stat.

Stk. 7.

En

bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende

investeringsforening omfattes kun af stk. 1, nr. 6, såfremt den har

mindst

8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for

offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af

medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4,

regnes i denne sammenhæng for ét medlem.

Stk. 8.

En bevisudstedende udloddende

investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening med mindre

end

8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af

stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse

med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt der i

overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer,

der

er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer

beskattes

direkte af fortjeneste på investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra

investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende

udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger må

ikke kunne optages som medlemmer. I en bevisudstedende udloddende forening,

der

omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, må ikke kunne optages

medlemmer, der er omfattet af nærværende lovs §§ 1 eller 2 eller af

fondsbeskatningslovens § 1, medmindre de samtidig er beskattet efter

pensionsafkastbeskatningsloven eller beskattes af fortjeneste og tab på

fordringer og gæld i både danske kroner og fremmed valuta efter

lagerprincippet

i kursgevinstlovens § 33, stk. 1.

§ 2.

Skattepligt i henhold til denne

lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1,

stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a)

9)

udøver

et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 5. Udøvelse af

erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af

erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende

erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af

erhverv

med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv

med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med

fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af

løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en

sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,

renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en

sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre

et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere

fortjeneste

eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er

knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter

skattepligten for faste driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet af

§ 2 A, stk. 1, kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 samt genbeskatningssaldo

efter § 31 A. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter

denne

bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i

udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat

at

være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for

skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål

er

at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres

deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i

den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende

gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier m.v. som led i en

fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,

b)

i egenskab af ejer,

medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet

beliggende

fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af

fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller

afskrivningslovens § 21,

c)

10)

oppebærer

udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra

udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller oppebærer

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Skattepligten

omfatter

ikke udbytte, som oppebæres af et selskab m.v. (moderselskabet), der ejer

mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab

(datterselskabet)

i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode

udbytteudlodningstidspunktet

skal ligge. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i

2.

pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene

2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Det er en

betingelse,

at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter

bestemmelserne

i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og

datterselskaber

fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med

Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i

moderselskaber som nævnt i 2. pkt., der er optaget på listen over de

selskaber,

der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 90/435/EØF om

en

fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige

medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være

transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er

hjemmehørende her i landet,

d)

11)

oppebærer renter fra kilder her i

landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af

§ 1 eller litra a har til udenlandske juridiske personer som nævnt i

skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Dette gælder dog

ikke

for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af

litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne

skal

frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for

beskatning

af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i

forskellige

medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne,

Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende.

Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er

associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1

år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten

bortfalder, hvis det modtagende selskab m.v. er kontrolleret eller under

væsentlig indflydelse af et her i landet hjemmehørende selskab m.v., jf.

§ 32, stk. 6. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende

selskab m.v. er kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et selskab

m.v.,

der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter

reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives

CFC-beskatning

af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt.

Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør,

at det ikke ville være omfattet af § 32, hvis det havde været

kontrolleret

eller under væsentlig indflydelse af et her i landet hjemmehørende selskab

m.v., jf. § 32, stk. 6, samt at det ikke betaler renterne videre

til

et andet udenlandsk selskab m.v., som ville opfylde betingelserne i

§ 32,

e)

oppebærer indkomst

her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2,

litra

h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,

f)

oppebærer indkomst

som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i

landet. Det er dog en betingelse, at en person, der er eller har været

skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske

selskab eller den udenlandske forening m.v. og har eller på noget tidspunkt

inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft

direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i

den

virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses,

når der er tale om et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25

pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end

50

pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den

pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen

eller

har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer

gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,

g)

12)

oppebærer royalty hidrørende fra

kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Dette

gælder dog ikke for royalty af en eneret, som er knyttet til et fast

driftssted

omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke royalty, som er omfattet af

direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og

royalties,

der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater. Dette

gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er

associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1

år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge,

h)11)

oppebærer

kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på

sådanne

vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til

værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en

forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a og kreditor er

koncernforbundet med debitor som nævnt i skattekontrollovens § 3 B

(kontrolleret gæld). Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen

mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte

indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som

svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af

anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen. Bestemmelserne i

litra d finder tilsvarende anvendelse på kursgevinsterne.

Stk. 2.

11)

Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene

indtægter fra de dér nævnte indkomstkilder. Skattepligten i medfør af

stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til

kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den

skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A,

stk. 1. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra d og h, er endeligt

opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne

indeholdelse af renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e),

er

endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte

skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt

ved

den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af

royaltyskat.

Stk. 3.

De herværende befuldmægtigede

for de i stk. 1 nævnte begrænset skattepligtige selskaber og foreninger

m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3

finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har

hjemsted

i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 5.

13)

Salgsvirksomhed udelukkende i form af

fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren,

men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted

for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse

fra

danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI

(Electronic

Data Interchange) el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren

eller et hermed koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens

§ 4,

stk. 2 eller en person eller en hermed nærtstående, der kontrollerer

fuldmagtsgiveren

eller et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 16 H,

stk. 2,

3.-5. pkt., eller en fond eller trust stiftet af et af disse selskaber,

personer eller nærtstående i Danmark udøver erhvervsvirksomhed, der står i

forbindelse med repræsentantens salg.

§ 2 A.

14)

Hvis et selskab eller en forening m.v. som

nævnt i § 1 efter reglerne i en fremmed stat, på Færøerne eller i

Grønland

skattemæssigt behandles som en transparent enhed, hvorved indkomsten i

selskabet

m.v. medregnes ved opgørelsen af koncernforbundne juridiske personers

skattepligtige

indkomst i denne fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, anses selskabet

m.v. også efter danske regler for at være transparent.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse, hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2 efter

reglerne i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland skattemæssigt behandles

som

en transparent enhed, hvorved indkomsten i selskabet m.v. medregnes ved

opgørelsen af koncernforbundne juridiske personers skattepligtige indkomst i

denne fremmede stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 3.

Et udenlandsk selskab, som efter

reglerne i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland anses for at være en

transparent enhed af andre udenlandske juridiske personer, der efter reglerne

i

den pågældende stat skal medregne indkomst optjent af selskaber omfattet af

§§ 1 og 2, anses også i forhold til selskaberne omfattet af §§ 1 og

2

for at være transparente. Et udenlandsk selskab anses dog ikke for at være en

transparent enhed, hvis det beskattes som skattemæssigt hjemmehørende i en

anden fremmed stat, som er forskellig fra den pågældende stat omtalt i 1.

pkt.,

og hvis denne anden fremmede stat er Færøerne, Grønland, et medlem af EU

eller

EØS eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved

et udenlandsk selskab forstås et selskab, som ikke er omfattet af §§ 1

og

2.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder kun

anvendelse, hvis de koncernforbundne juridiske personer kontrollerer

selskabet

m.v., jf. skattekontrollovens § 3 B, og den fremmede stat, Færøerne

eller

Grønland er medlem af EU eller EØS eller har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark.

Stk. 5.

Det forhold, at et selskab

bliver omfattet af stk. 1 eller 2 henholdsvis ophører med at være

omfattet

af stk. 1 eller 2 medfører ikke i sig selv, at dets aktiver eller

passiver

anses for afstået, henholdsvis at dets aktiver og passiver anses for

anskaffet.

Aktiver og passiver, der er i behold hos et selskab, som bliver

omkvalificeret

efter stk. 1 og 2, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst

for den transparente enhed, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor

de

er erhvervet af det omkvalificerede selskab, og for de anskaffelsessummer,

hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger, som det omkvalificerede selskab har

foretaget,

anses for foretaget af den transparente enhed. Fusionsskattelovens § 8,

stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved omkvalificeringen. Der

fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver

som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af

det

omkvalificerede selskab selv. Den transparente enhed succederer i

fremførselsberettigede

underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede

tab

fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2,

stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 5. Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende

anvendelse, hvis et selskab ophører med at være en transparent enhed omfattet

af stk. 1 og 2.

Stk. 6.

De i stk. 1 nævnte

selskaber anses altid for at have et fast driftssted i Danmark. Samtlige

aktiver og passiver ejet af de i stk. 1 nævnte selskaber anses altid for

tilknyttet det faste driftssted.

Stk. 7.

Anses to eller flere danske

selskaber for at være transparente enheder af samme udenlandske selskab,

hæfter

de danske selskaber solidarisk for den samlede skattebetaling.

Stk. 8.

Stk. 1-3 finder ikke

anvendelse på udenlandske selskaber, som omfattes af § 31.

§ 3.

Undtaget fra skattepligten er:

1)5)

Staten og

dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 d og

2 g.

2)

Kommunerne og

kommunale virksomheder og institutioner, jf. dog stk. 7 og § 1,

stk. 1, nr.

2 f.

3)

Anerkendte

trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse

eller

til folkekirken.

4)

Havne, herunder

lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-, vand- og

fjernvarmeværker,

når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det

område,

hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter,

bortset

fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig

bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål.

Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn udøver

aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i

et

skattepligtigt datterselskab.

5)

Skoler, hospitaler,

sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og

unge og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, biblioteker

under

offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er

selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den

pågældende

institutions formål. Skoler m.v. er fritaget for skattepligt, selv om de har

aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at

betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for

indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

6)

Landsbyggefonden samt

boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve

almen

boligvirksomhed, for så vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af

en

eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan

anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren

godkendt formål, herunder salg af almene familieboliger efter kapitel

5 a

i lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v. Boligorganisationer er fritaget for skattepligt,

selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som

medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog

ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

7)

Danmarks

Nationalbank.

8)

Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

9)6)

Pensionskasser,

der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller

efter lov om finansiel virksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra

skattepligten, for så vidt told- og skatteforvaltningen i hvert enkelt

tilfælde

træffer bestemmelse herom.

10)

De foreninger, der er

afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj 1917 om landboforeningers og

husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov nr. 80 af 4. marts 1949.

Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende foreningers

almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift,

udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.

11)

De i lov om sanering

nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren,

såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal

forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til

saneringsformål.

12)

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

13)

Lønmodtagernes

Dyrtidsfond.

14)

Bedriftssundhedstjenester

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende

selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i

overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 13,

stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge

vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål med

bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte regler.

15)

De i lov om

byfornyelse og boligforbedring nævnte byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter

er

godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at

indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital -

udelukkende kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at

forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og

boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og

boligforbedring.

16)

De regionale TV

2-virksomheder.

17)

Industrialiseringsfonden

for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene og

Investeringsfonden

for Vækstmarkeder.

18)

Arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel

virksomhed.

19)7)

Investeringsselskaber,

jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, bortset fra kontoførende

investeringsforeninger, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende

investeringsforeninger § 2, og bortset fra udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Udbytte,

jf. ligningslovens § 16 A, fra selskaber hjemmehørende her i landet, der

ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, til

selskaber, der er omfattet af 1. pkt., beskattes dog med 15 pct. Hvis der

indeholdes mere end 15 pct., kan det for meget indeholdte tilbagesøges.

Stk. 2.

De i § 1, stk. 1, nr.

6, nævnte foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til

fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden

erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige

indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået

hertil.

Stk. 3.

Henlæggelser, som foreninger

m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med

udlodninger som nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere

regler

om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt

udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til

ikke

at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige

virksomhed.

Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de

anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene

med

tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.

Stk. 4.

De i stk. 2 og 3 givne

regler finder tillige anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,

nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af

aktie-

eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på

anden måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et indkomstår er indtjent af

aktieselskabet m.v., skal herved betragtes som indtjent i samme indkomstår af

den forening m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er

pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den

forening

m.v., som ejer aktie- eller andelskapitalen.

Stk. 5.

Reglerne i stk. 1 om

undtagelse fra skattepligten finder ikke anvendelse på skattepligt efter

§ 2,

stk. 1, litra c).

Stk. 6.

Et foretagende af den i

stk. 1, nr. 4, omhandlede art er undtaget fra skattepligten, uanset at

den

i bestemmelsen fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets

indtægter

ikke er optaget i dets vedtægter, såfremt det må anses for udelukket at ændre

foretagendets vedtægter. Det er en betingelse, at der ved likvidation af

foretagendet ikke udloddes mere end den indskudte kapital, og at foretagendet

overholder den i stk. 1, nr. 4, fastsatte begrænsning for anvendelse af

foretagendets

indtægter.

Stk. 7.

Kommuner er skattepligtige af

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig

virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2,

stk. 1,

om elforsyning eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra

elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog stk. 8,

og

§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter dog ikke indtægt

ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald. Hvis

kommuner

med erhvervsmæssig virksomhed efter 1. pkt. producerer elektricitet og varme

i

samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion.

Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse

eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til

elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses ikke for

elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.

Stk. 8.

For kommuner, der ønsker at

overgå til beskatning efter § 1, stk. 1, nr.

2 f, fra beskatning efter § 3,

stk. 7, finder § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse med

hensyn

til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af

beskatningen. Værdierne opgjort efter § 35 O, stk. 6, træder i

stedet

for anskaffelsessummerne nævnt i § 5 C, stk. 2. § 5 D finder

tilsvarende anvendelse på øvrige aktiver og passiver.

Stk. 9.

Et selskab kan vælge at overgå

til skattefrihed efter stk. 1, nr. 18, med virkning fra begyndelsen af

det

indkomstår, hvori der foretages sådanne vedtægtsændringer, at betingelserne

for

skattefrihed er opfyldt, uanset at betingelserne ikke er opfyldt ved

indkomstårets begyndelse. Det er en betingelse, at selskabet i det pågældende

indkomstår ikke udbetaler udbytte til ejerne.

§ 3 A.

For et aktieselskab som nævnt i

§ 1, stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes

af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er

skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og

hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.'s vedkommende

består af fast ejendom, gælder reglerne i stk. 2-7. Med fuldt direkte

ejerskab sidestilles fuldt indirekte ejerskab via et livsforsikringsselskab,

en

pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter

pensionsafkastbeskatningsloven eller et aktieselskab som nævnt i 1. pkt. En

flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,

stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i

denne

relation for at udgøre ét selskab.

Stk. 2.

Ved bedømmelsen af, om et

aktieselskabs aktiver for mindst 90 pct.'s vedkommende består af fast

ejendom,

ses bort fra værdi af aktier i et andet aktieselskab, der fuldt ud direkte

eller indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en

pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. I

stedet inddrages aktiverne i det andet aktieselskab.

Stk. 3.

Det er en betingelse, at det i

stk. 1, 1. pkt., omhandlede aktieselskab har samme regnskabsår som

livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden.

Stk. 4.

Ejes det i stk. l, 1. pkt.,

omhandlede aktieselskab fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en

pensionskasse

eller en pensionsfond, skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af

aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af det

livsforsikringsselskab,

den pensionskasse eller den pensionsfond, der er nærmeste direkte eller

indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes aktieselskabet fuldt ud af en flerhed

af

skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. l,

jf.

stk. 1, 3. pkt., skal en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del

af

indkomst, der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som

indtjent i samme indkomstår af hver af ejerne.

Stk. 5.

Livsforsikringsselskabet,

pensionskassen eller pensionsfonden hæfter for skatten, herunder restskat,

tillæg og renter, af den indkomst, der efter stk. 4 henføres til det i

stk. 1, 1. pkt., omhandlede aktieselskab, jf. dog § 31,

stk. 4,

og § 31 A, stk. 4, og aktieselskabet hæfter solidarisk for denne

skat.

Stk. 6.

Underskud i et aktieselskab som

omhandlet i stk. 1, 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til

beskatning efter denne paragraf, skal fradrages i medfør af ligningslovens

§ 15 i overskud af aktieselskabets virksomhed. Fradraget foretages før

fradrag af underskud for det pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet

eller andre aktieselskaber som omhandlet i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 7.

Tab i et aktieselskab som

omhandlet i stk. 1, 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til

beskatning efter denne paragraf, skal fradrages efter de herom gældende

regler

i aktieselskabets fortjeneste. Fradraget foretages før fradrag af tab for det

pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet eller andre aktieselskaber

som

omhandlet i stk. 1, 1. pkt.

Afsnit II

Indkomstskattepligtens indtræden og ophør

§ 4.

Skattepligten for her i landet

hjemmehørende selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra

skattepligt efter § 3, indtræder på tidspunktet for stiftelsen, jf. dog

stk. 3, 4 og 5.

Stk. 2.

Skatteansættelsen finder første

gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode

udgør eller træder i stedet for uden hensyn til dennes længde. Den første

indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

Stk. 3.

For selskaber og foreninger

m.v., der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver

hjemmehørende her i landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor

selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet.

Stk. 4.

6)

Ved en skattepligtig overdragelse af en personligt ejet virksomhed til et

nystiftet

aktie- eller anpartsselskab, hvori ejeren af virksomheden bliver ejer af

samtlige aktier eller anparter, jf. dog 5. pkt., kan ejeren beslutte, at

overdragelsen, for så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges

skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen

udarbejdede åbningsbalance for selskabet, såfremt selskabets regnskabsår

løber

fra denne dato og datoen ligger efter udløbet af ejerens sidste normale

indkomstår før stiftelsen. Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning fra

skæringsdatoen, lægges handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver

pr.

denne dato til grund ved opgørelsen af ejerens afståelsessum samt selskabets

anskaffelsessum for virksomhedens aktiver og passiver, og selskabet medregner

ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses for at

vedrøre

selskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket på

skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for,

at

overdragelsen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at

stiftelsen

finder sted senest 6 måneder efter den valgte skæringsdato, og at ejeren

senest

1 måned efter stiftelsen indsender genpart til told- og skatteforvaltningen

af

de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i

forbindelse hermed, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til

registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. dog stk. 6.

Skattepligten for selskabet indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen

i

henhold til 1. pkt. tillægges virkning. Ved en skattepligtig overdragelse af

en

personligt ejet virksomhed med flere ejere til et nystiftet aktie- eller

anpartsselskab finder 1.- 4. pkt. tilsvarende anvendelse, såfremt ejerne

vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede virksomhed.

Stk. 5.

6)

Ved et aktie- eller anpartsselskabs skattepligtige overdragelse af en

virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori aktie- eller

anpartsselskabet

bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, kan selskabet beslutte, at

overdragelsen, for så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges

skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen

udarbejdede åbningsbalance for datterselskabet, såfremt datterselskabets

regnskabsår løber fra denne dato og datoen ligger efter udløbet af aktie-

eller

anpartsselskabets sidste normale indkomstår før stiftelsen. Tillægges

overdragelsen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges handelsværdien

af virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved opgørelsen

af

aktie- eller anpartsselskabets afståelsessum samt datterselskabets

anskaffelsessum for virksomhedens aktiver og passiver, og datterselskabet

medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses

for

at vedrøre datterselskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent

faktisk

var sket på skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er en

betingelse for, at overdragelsen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende

kraft, at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter den valgte

skæringsdato,

og at selskabet senest 1 måned efter stiftelsen indsender genpart til told-

og

skatteforvaltningen af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er

foreskrevet

udarbejdet i forbindelse hermed, samt dokumentation for, at selskabet er

anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. dog

stk. 6.

Skattepligten for datterselskabet indtræder på den dato, fra hvilken

overdragelsen i henhold til 1. pkt. tillægges virkning.

Stk. 6.

6)

Told-

og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen på en måned i

stk. 4 og 5.

§ 4 A.

14)

Hvis et selskab eller en forening m.v. bliver fuldt skattepligtig efter

§ 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses

aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for

anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på

tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2. Der fastsættes ingen

anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i

afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af selskabet

selv.

Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb

svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet

for

inddragelse under dansk beskatning.

Stk. 2.

Afskrivningsberettigede aktiver

anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for

erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske

regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne

på

tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til

handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end

værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3.

Genvundne afskrivninger på

aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk

beskatning,

kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter

skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse

under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan

højst

medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For

aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den

nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne

afskrivninger

og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Udgifter afholdt før

tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis

der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af

§ 2.

Stk. 5.

Stk. 1-5 finder tilsvarende

anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter

§ 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter

§ 1 eller fondsbeskatningslovens § 1.

§ 5.

Når her i landet hjemmehørende

selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten indtil

tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter

skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for

overgangen

eller undtagelsen.

Stk. 2.

Udløber det sædvanlige

indkomstår for et selskab m.v. inden den 31. december i det kalenderår, som

indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder

opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige indkomstårs

udløb,

men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele

perioden

fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted.

Stk. 3.

6)

Likvidator eller ledelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller

beskikket,

skal inden 1 måned efter opløsningen, jf. dog 2. pkt., overgangen eller

undtagelsen, jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til told- og

skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for det afsluttende

indkomstår.

Når et anpartsselskab søges opløst efter § 59 i lov om anpartsselskaber,

skal ledelsen inden 1 måned efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet

indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af

indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen for anmeldelse

inden

udløbet af fristen for selvangivelsen for det nærmest forudgående indkomstår,

jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2, afkortes den sidstnævnte frist

til udløbet af fristen for anmeldelsen. Told- og skatteforvaltningen kan

efter

anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold

taler herfor. Undlades anmeldelse, ifalder den eller de ansvarlige personer

en

bøde, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen, medmindre denne eller

de

ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved rettergang. Indsendelse af

anmeldelsen

med den nævnte opgørelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis

størrelse fastsættes af told- og skatteforvaltningen. Bøderne tilfalder

statskassen.

Stk. 4.

7)

Overgang m.v., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg

til

handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller

foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen. Det gælder dog ikke overgang

fra

at være beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5 a, til udloddende investeringsforening,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1.

Stk. 5.

14)

Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig

efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i

udlandet, Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 6.

For skattepligtige foreninger

m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-4

tilsvarende

anvendelse, når foreningen m.v. helt eller delvis ophører med at drive

erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 7.

9)

Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig

efter

§ 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland

eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af

dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen

ansættes

til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

Stk. 8.

14)

Stk. 1-7 finder ikke anvendelse ved overgang til eller ophør med

beskatning efter § 3, stk. 4, eller § 3 A.

§ 5 A.

Indtræder der en sådan ændring,

at et selskab eller en forening m.v. overgår til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter andre regler i § 1, fortsætter

skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for

overgangen.

Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, fra

beskatning

efter § 1, stk. 1, nr. 4, anses overgangen for sket ved udgangen af

det indkomstår, hvori overgangen sker. § 5, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

6)

Ved en ændring som nævnt i stk. 1 skal bestyrelsen inden 1 måned efter

ændringen indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med

opgørelse

af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Reglerne i § 5,

stk. 3,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

En overgang som nævnt i

stk. 1 sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af

de

aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på

tidspunktet for overgangen.

§ 5 B.

Indtræder der en sådan ændring,

at et selskab eller en forening m.v. overgår fra beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra

§ 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen først virkning for selskabets

eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår.

Stk. 2.

Ved en overgang som nævnt i

stk. 1 finder reglerne i § 5 D tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Ved en overgang som nævnt i

stk. 1 skal der ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i

selskabet eller foreningen m.v. under beskatningen efter § 1,

stk. 1,

nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien af

selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen fratrukket en

eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet eller foreningen

tidligere

har været beskattet efter andre regler i § 1, opgøres beløbet som

differencen mellem handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og

passiver ved overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Fra

handelsværdierne

trækkes en eventuel indbetalt andelskapital. Beløbet skal angives ved

selvangivelsen for overgangsåret.

Stk. 4.

Det efter stk. 3 opgjorte

beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v.

Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen

efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16

A,

foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet

eller foreningen m.v. endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne

udstedte andelsbeviser. Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen,

anses

i første række at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte beløb.

Stk. 5.

Ved selvangivelsen skal

selskabet eller foreningen m.v. give oplysning om den del af det efter

stk. 3 opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter stk. 4.

Stk. 6.

Ved en senere overgang som nævnt

i § 5 A ophører beskatningen af det efter stk. 3 opgjorte beløb.

Beskatningen af den resterende del af beløbet indtræder dog på ny, såfremt

der

senere sker en overgang som nævnt i stk. 1, en fusion som nævnt i

fusionsskattelovens § 12, stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse som

nævnt i fusionsskattelovens § 14 e.

Stk. 7.

Det påhviler bestyrelsen for

foreninger, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med

indgivelsen af selvangivelsen at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er

sket i foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål,

overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, såfremt

foreningens omsætning med ikkemedlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede

omsætning.

Stk. 8.

Stk. 4, 2. og 3. pkt.,

finder ikke anvendelse, i det omfang en forening omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens

§ 16

A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det

forudgående indkomstår. Foretages overskydende udlodninger eller andre

udlodninger end nævnt i ligningslovens § 16 A, skal stk. 4, 2. og

3.

pkt., finde anvendelse for denne del.

Stk. 9.

Det påhviler bestyrelsen for en forening,

der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med indgivelsen af

selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne udlodninger er omfattet

af

stk. 4 eller stk. 8.

§ 5 C.

Hvis der uden for de tilfælde,

der er nævnt i §§ 5 A og B, indtræder en sådan ændring for et selskab

eller en forening, at beskatning fremtidig skal ske efter andre regler i

§ 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, end hidtil, finder

bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Formuegoder, der er i behold hos

selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændringen, anses som anskaffet

på

de tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil de oprindelig

var erhvervet. Skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelager

og

landbrugets besætninger af husdyr, som er foretaget før ændringen, kan ikke

ændres med virkning for selskabets eller foreningens indkomstopgørelser for

efterfølgende regnskabsperioder. Henlæggelser til investeringsfonds, der

henstår ubenyttet ved ændringen, anses for sket i de indkomstår, hvori de

oprindelig er foretaget.

§ 5 D.

7)

Hvis et selskab eller en forening m.v. overgår fra at være undtaget fra

skattepligt efter § 3, stk. 1, nr. 1 – 18, til at blive

skattepligtig

efter § 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens

skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder

skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor virksomheden anses for

skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår,

jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes

længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

Stk. 2.

I det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og

lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen m.v. ejer

før

overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler

med

deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.

Stk. 3.

På bygninger, der er

afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der

udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før

overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi,

hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den

seneste

vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første

skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,

handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 4.

På installationer, der er

afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og

som

er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages

afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå

i

ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke

er

ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det

indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 5.

For udgifter til ombygning,

forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er afskrivningsberettigede

efter afskrivningslovens § 39, og som er afholdt før overgangen til

skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af de afholdte udgifter

omregnet

til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med

de

afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret

efter

reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Stk. 6.

På goodwill og andre

immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens

§ 40, og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, foretages

afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi på

tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger,

der

maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på

tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Stk. 7.

På andre afskrivningsberettigede

aktiver, som er anskaffet før overgangen til skattepligt, foretages

afskrivning

på grundlag af deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til

kontantværdi.

Stk. 8.

7)

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for

aktier, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder kursværdien

på

tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen.

Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til

grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af

fortjeneste eller tab anvendes aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt.

Stk. 9.

Ved opgørelse af fortjeneste

eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er

erhvervet før overgangen til skattepligt, træder ejendomsværdien ved den

seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første

skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,

handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er

grundlaget

for den første skatteansættelse, i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet

eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen omregnet til

kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes

ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af

tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses den pågældende

ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget

for

den første skatteansættelse.

Stk. 10.

Ved opgørelse af fortjeneste

eller tab efter kursgevinstloven for fordringer og gæld, der er erhvervet

henholdsvis påtaget før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på

tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen

henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Selskabet eller foreningen m.v.

kan

dog vælge at lægge anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens

påtagelse

til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og

forpligtelser

under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes fordringens eller

gældens faktiske anskaffelsestidspunkt.

§ 5 E.

Aktiver, der pr. 31. december

2004 er opsparet i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer,

anses for anskaffet af livsforsikringsselskabet den 1. januar 2005 til den

regnskabsmæssige

værdi den 31. december 2004. Regnskabsmæssige hensættelser pr. 31. december

2004 vedrørende opsparing i de pågældende investeringsfonde anvendes som

hensættelser pr. 1. januar 2005 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for 2005 og senere år.

§ 5 F.

7)

Hvis et investeringsselskab overgår fra at være undtaget fra skattepligt

efter

§ 3, stk. 1, nr. 19, til at være skattepligtigt efter § 1, får

overgangen virkning fra udgangen af et kalenderår. Skatteansættelsen finder

første

gang sted for det følgende kalenderår. Aktiver og gæld anses for anskaffet

ved

udgangen af det kalenderår, som overgangen får virkning fra, til

handelsværdien

på dette tidspunkt.

§ 6.

For selskaber og foreninger m.v.,

der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra

a,

b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet, indtræder

skattepligten på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der

begrunder

skattepligten. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår,

som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn

til

dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

§ 7.

Når udenlandske selskaber og

foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2,

stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i

landet,

opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet,

fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen eller ophøret.

Reglerne i § 5, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 7 A.

Virksomhed her i landet anses

først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner,

driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.

Stk. 2.

Overfører en skattepligtig

varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt immaterielle aktiver

som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har været

anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet,

sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i

handel

og vandel på overførelsestidspunktet.

Afsnit III

Den skattepligtige indkomst

§ 8.

Den skattepligtige indkomst

opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter

deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og

foreninger m v., jf. dog § 8 A, stk. 2.

Stk. 2.

16)

Til den skattepligtige indkomst

medregnes ikke indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller

en

fast ejendom beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, jf.

dog § 31 A. Som indkomst fra fast driftssted og fast ejendom anses

indkomst som nævnt i § 2, stk. 1, litra a og b. 1. pkt. omfatter

ikke

indkomst ved international skibs- og luftfartsvirksomhed eller tilfælde, hvor

Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden

international

aftale er tildelt beskatningsretten. Uanset 1. pkt. beskattes et selskab dog

af

positiv CFC-indkomst, såfremt indkomsten ville være omfattet af § 32,

hvis

det faste driftssted havde været et udenlandsk selskab. Såvel ved bedømmelsen

af, om der skal medregnes CFC-indkomst, som ved opgørelsen af CFC-indkomsten

anvendes indkomstopgørelsesprincipperne for faste driftssteder. § 32

finder tilsvarende anvendelse, bortset fra stk. 2, stk. 7, 1. pkt.,

stk. 8 og stk. 13. § 32, stk. 2, finder ligeledes

tilsvarende anvendelse, når det faste driftssted ville have opfyldt

betingelserne, hvis det havde været et datterselskab. Ved afståelse af fast

ejendom i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor anskaffelsessummen

er nedsat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, skal den del af

fortjenesten, der vedrører fast ejendom beliggende i Danmark, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

16)

Ved overførsel af aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af

dansk

beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller hovedkontor i

Danmark finder § 8 B tilsvarende anvendelse. Overførsel af aktiver og

passiver, som efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning,

internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed

stat, på Færøerne eller i Grønland sidestilles med salg til handelsværdien på

overførselstidspunktet.

Stk. 4.

16)

Overføres aktiver og passiver internt i selskabet til et fast driftssted

eller

et hovedkontor i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland omfattet af

international sambeskatning, jf. § 31 A, og ophører den internationale

sambeskatning på et senere tidspunkt, hvor aktiverne og passiverne er i

behold

hos selskabet, men uden for Danmark, anses aktiverne og passiverne for solgt

til handelsværdien på tidspunktet for ophøret af den frivillige

sambeskatning.

Den danske skat nedsættes efter reglerne i ligningslovens § 33,

stk. 1 og 2, eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med

den

skat, som den pågældende stat, Færøerne eller Grønland kunne have pålignet

kapitalvinding, såfremt aktivet eller passivet var afstået på dette

tidspunkt.

Stk. 5.

5)

For den i § 1, stk. 1, nr.

2

g, nævnte virksomhed Energinet Danmark gælder yderligere

reglerne i §§ 13 D og 13 E.

Stk. 6.

For de i § 1, stk. 1,

nr. 3, nævnte andelsforeninger gælder reglerne i §§ 14-

16 A.

§ 8 A.

Skattepligtig fusion mellem

selskaber m.v. i overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler

har

skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i

de deltagende selskaber m.v.

Stk. 2.

6)

16)

Selskaberne m.v. kan dog beslutte, at fusionen, for så vidt angår de i 2.

pkt.

nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for

den

i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsbalance for det modtagende

selskab, såfremt denne dato er sammenfaldende med skæringsdatoen for det

modtagende selskabs regnskabsår. Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra

skæringsdatoen, lægges værdien af det indskydende selskab pr. denne dato, som

afspejlet i vederlaget for aktierne eller anparterne i det indskydende

selskab,

til grund ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum samt det

modtagende selskabs anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver, og

det modtagende selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og

udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af

selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne

dato. Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres

efter

reglerne i § 31, stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf.

§ 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med

fusionen,

anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af

koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skæringsdato for det pågældende

selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerende

selskaber har samme skattemæssige skæringsdato. Det er en betingelse for, at

fusionen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at de deltagende

selskaber m.v. senest 1 måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle

de deltagende selskaber m.v., indsender genpart til told- og

skatteforvaltningen

af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i

forbindelse med fusionen, samt dokumentation for, at fusionen er endeligt

vedtaget i de deltagende selskaber m.v., jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

6)

Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen på en

måned i stk. 2.

§ 8 B.

Erhverves afskrivningsberettigede

aktiver fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk

beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller

den udenlandske beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det

erhvervende selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og

anskaffelsestidspunkter. De afskrivningsberettigede aktiver anses for

afskrevet

maksimalt efter danske regler indtil erhvervelsestidspunktet. § 4 A,

stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Erhverves goodwill eller andre

immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 fra et

koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er

de

oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne

selskaber,

anses aktiverne under de i stk. 1 nævnte betingelser ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst for oparbejdet af det erhvervende selskab.

Stk. 3.

§ 4 A, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse på aktiver omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse på aktiver, som et selskab eller en forening m.v. har erhvervet,

før

det bliver skattepligtigt efter §§ 1 eller 2.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder dog

anvendelse, selv om der er sket dansk beskatning, hvis der ikke er sket fuld

dansk beskatning, som følge af at fortjenesten højst kan medregnes med et

beløb

svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet

for

inddragelse under dansk beskatning. I det omfang der er sket beskatning,

forhøjes anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har

medregnet

i den skattepligtige indkomst.

§ 9.

De selskaber og foreninger m.v.,

der er nævnt i § 1, stk. 1, nr.

2

f

og 6, § 2, stk. 1, litra a, b og f, og

§ 3, stk. 7, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun

fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er

skattepligtige. Selskaber eller foreninger m.v. omfattet af § 1,

stk. 1, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun

fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten

kan beskatte.

Stk. 2.

De efter reglerne i § 1,

stk. 1, nr.

3 a,

skattepligtige brugsforeninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne

for det pågældende regnskabsår. Det er en betingelse herfor, at medlemmerne

ikke er skattefri af dividenden m.v. i henhold til ligningslovens § 16

A,

stk. 4. Det er endvidere en betingelse herfor, at dividenden m.v. er

endeligt fastsat af brugsforeningen senest 6 måneder efter begyndelsen af

vedkommende

regnskabsår. Hvis dividenden m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan

det beløb, hvormed dividenden for det pågældende regnskabsår er forhøjet,

ikke

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende

indkomstår. Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved

indkomstopgørelsen

for senere indkomstår.

Stk. 3.

De i stk. 2 omhandlede

begrænsninger i adgangen til fradrag for dividende m.v. omfatter ikke

rabatydelser.

§ 10.

Den skattepligtige indkomst

opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er

kalenderåret.

Består skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del. Selskabet

eller foreningen m.v. kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret

(forskudt

indkomstår). Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end

kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder

for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et

bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret

forud

for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et

fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. april i det kalenderår,

som

det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.

Stk. 2.

6)

Et tidligere benyttet indkomstår kan vælges omlagt til et andet indkomstår,

hvis det er begrundet i de forhold, der gør sig gældende for selskabet eller

foreningen m.v., såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye

forretningsforbindelser eller koncerntilhørsforhold. Omlægning af et

indkomstår

kan kun ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt

intet indkomstår efter reglerne i stk. 1, 6. og 7. pkt., hverken

overspringes eller dubleres. Selskabet eller foreningen m.v. skal inden

udløbet

af det indkomstår, der ønskes omlagt, give meddelelse herom til told- og

skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til

omlægning af et tidligere benyttet indkomstår begrundet i andre forhold i

selskabet eller foreningen m.v. Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet

af

det indkomstår, der ønskes omlagt.

Stk. 3.

6)

13)

Såfremt en person, et selskab, en forening m.v. eller en kreds af personer,

selskaber og foreninger m.v. på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelse,

aftale eller fælles ledelse udøver en bestemmende indflydelse på et selskab

eller en forening m.v., kan told- og skatteforvaltningen, hvis der med denne

indflydelse er forbundet en væsentlig interesse i dette selskabs eller denne

forenings

driftsresultat, kræve, at selskabet eller foreningen m.v. omlægger sit

indkomstår, således at det bliver sammenfaldende med det, der benyttes af

vedkommende personer, selskaber eller foreninger m.v. Bestemmende indflydelse

på grund af aktiebesiddelse foreligger altid, såfremt en person, en forening

m.v. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af

ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer

mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af

stemmerne i selskabet.

Stk. 4.

Fremkommer der ved omlægning af

indkomstår en indkomstperiode, der er kortere eller længere end 12 måneder,

foretages skatteansættelsen på grundlag af indkomsten i den benyttede

indkomstperiode.

Stk. 5.

16)

Alle selskaber i en sambeskatning omfattet af § 31 eller § 31 A

skal

have samme indkomstår som administrationsselskabet, jf. § 31,

stk. 4,

eller § 31 A, stk. 4. Hvis et selskab ved etableringen af

koncernforbindelsen har et indkomstår, som afviger fra

administrationsselskabets indkomstår, omlægges selskabets indkomstår efter

reglerne i stk. 1-4, så det udløber samtidig med

administrationsselskabets

indkomstår. Hvis administrationsselskabet ved etableringen af

koncernforbindelsen

med et andet selskab har påbegyndt et indkomstår, som ikke er påbegyndt for

det

pågældende selskab, anses det pågældende selskabs indkomstår for at være

udløbet på tidspunktet for etableringen af koncernforbindelsen. Hvis et

nystiftet selskab etablerer koncernforbindelse med et andet selskab i sin

første indkomstperiode og denne indkomstperiode vedrører et indkomstår, der

endnu ikke er påbegyndt af det andet selskab, indtræder sambeskatningen dog

først med virkning for det nystiftede selskabs første indkomstår. Hvis et

selskab med bagudforskudt indkomstår opløses, finder § 5, stk. 2,

tilsvarende anvendelse.

§ 11.

Hvis et selskab eller en forening

1)

er omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 1-

2 a,

2 d-

2 g, 3 a-5 b,

2)

har gæld til

juridiske personer som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1,

(kontrolleret gæld) og

3)

selskabets eller

foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital

ved

udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1,

kan renteudgifter og kurstab, der

vedrører den overskydende del af den kontrollerede gæld, ikke fradrages.

Kurstab kan dog fradrages i kursgevinst på samme lån i efterfølgende

indkomstår.

Lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed

koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for,

anses som kontrolleret gæld. Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang,

selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem

uafhængige parter. Fradragsbeskæring finder alene sted, hvis den

kontrollerede

gæld overstiger 10 mio. kr. Fradragsbeskæringen finder endvidere alene sted

for

den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital,

for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved

indkomstårets

udløb udgør 4:1. Er der såvel koncernintern kontrolleret gæld som

kontrolleret

gæld til tredjemand, foretages fradragsbeskæringen først for den

koncerninterne

kontrollerede gæld og dernæst for den kontrollerede gæld til tredjemand.

Fradragsbeskæringen foretages først for dansk kontrolleret gæld og dernæst

for

udenlandsk kontrolleret gæld. Der foretages ikke fradragsbeskæring for beløb,

der kan beskattes her i landet efter § 2, stk. 1, litra d.

Stk. 2.

Som gæld anses gæld i henhold

til fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer.

Gælden

opgøres som kursværdien ved indkomstårets udløb.

Stk. 3.

19)

Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets udløb som værdien af aktiver

opgjort til handelsværdi med fradrag af gæld efter stk. 2. Egenkapital

indskudt af ejerkredsen

medregnes kun i det omfang, den forbliver i

selskabet i mindst 2 år.

Stk. 4.

19)

Kontrolleres flere danske koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2, finder stk. 1-3 samlet anvendelse på aktiver og

passiver i disse selskaber, og der bortses fra danske selskabers aktier i

andre

selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem

disse. 1. pkt. finder kun anvendelse på danske selskaber, der også uden at

inddrage de udenlandske aktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt

moderselskab kan anses for at være koncernforbundne.

Stk. 5.

Stk. 1-4 gælder tilsvarende

for skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen

af gæld og egenkapital efter stk. 2 og 3 indgår alene værdien af aktiver

og gæld, der har tilknytning til det faste driftssted.

Stk. 6.

19)

Renter og kursgevinster medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af § 1 eller

§ 2,

stk. 1, litra a, hvis debitor ikke kan få fradrag for de tilsvarende

beløb

efter stk. 1. Dette gælder dog ikke for renter af lån fra tredjemand,

som

den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte

eller indirekte har stillet sikkerhed for.

§ 11 A.

Forsikringspræmier fra et selskab

eller en forening m.v., som ikke er et forsikringsselskab, til et

koncernforbundet selskab m.v., jf. ligningslovens § 2, kan ikke

fradrages

i den skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i ikke

uvæsentligt omfang tegner tilsvarende forsikringer for uafhængige parter.

Forsikringspræmier betalt til et uafhængigt forsikringsselskab anses for

omfattet

af 1. pkt., i det omfang risikoen genforsikres hos et selskab m.v., der er

koncernforbundet, jf. ligningslovens § 2, med det selskab m.v., der

betaler præmierne. Uanset 1. og 2. pkt. kan præmierne trækkes fra, i det

omfang

det godtgøres, at risikoen genforsikres hos et uafhængigt selskab eller

forening

m.v.

Stk. 2.

Forsikringspræmierne til

forsikringsselskabet medregnes ikke i dets skattepligtige indkomst, i det

omfang koncernselskabet ikke har haft fradragsret for præmieindbetalingerne

efter stk. 1. Der kan ikke foretages fradrag for hensættelser eller

genforsikringer hos koncernforbundne selskaber vedrørende forsikringer, i det

omfang præmieindbetalingerne er omfattet af 1. pkt. Der kan ikke foretages

fradrag for forsikringsudbetalinger, som tilfalder et koncernforbundet

selskab,

og udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af det modtagende selskabs

skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke har været fradragsret for

præmieindbetalingerne efter stk. 1.

§ 12.

6)

For udenlandske forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i

landet, fastsættes indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede

indkomst, opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter

forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede

brutto-præmieindtægt falder på brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor

særlige forhold gør sig gældende, kan told- og skatteforvaltningen efter

indstilling fra Skatterådet tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.

§ 13.

Til den skattepligtige indkomst

medregnes ikke:

1)

Overkurs, som et selskab

opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.

2)4)

Udbytte,

som de i § 1, stk. 1, nr. 1-

2 a,

2 d-

2 g

og 3 a-5 b,

nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i

selskaber

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og

2 f, eller selskaber hjemmehørende i

udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab,

moderselskabet, ejer mindst 10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det

udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på

mindst

et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved

udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte

ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008

udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter

ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis

udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i

§ 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er

hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne

eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med

Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i

§ 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes

samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det

udbyttegivende selskab.

3)

Beløb,

som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1,

2,

2 e og

2 f,

oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele. Bestemmelsen finder

tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab

eller

forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller

foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller

EØS, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 2.

17)

Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

efter reglerne i stk. 8-13 fradrage beløb, der er medgået til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til

indkomståret efter denne lov, samt beløb, der hensættes til dækning af

forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser

og

bonusudjævningshensættelser).

Stk. 3.

7)

Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber

m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e,

2 f, 4 eller

5 a, eller som er hjemmehørende i

udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct.

af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab hverken er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3 eller

ligningslovens § 16 C, stk. 15. Bestemmelsen finder tilsvarende

anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening

m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller

foreningen

m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på

Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark.

Stk. 4.

Udlodninger fra udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er

skattefri for modtageren, i det omfang det fremgår af stk. 5 og 6.

Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i

investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 3.

Stk. 5.

Den skattefri del af

udlodningerne efter stk. 4 opgøres som forskellen mellem på den ene side

udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,

stk. 2-6.

Stk. 6.

Uanset stk. 5 kan den

skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 4 dog ikke overstige

foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende

udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under

anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3, 4 og 6.

Stk. 7.

Stk. 3

finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende

investeringsforeninger,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen

mellem

på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side

den del af udlodningerne, som hidhører fra foreningens nettoindtægter

omfattet

af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter

ligningslovens

§ 16 C, stk. 4, 1.-3. og 5. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og

stk. 6, jf. stk. 4, 1.-3. og 5. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del

af

udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidhører

fra

foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,

nr.

9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3

finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i

investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 8.

16)

Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et

forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs

skattepligtige indkomst, og derefter udbytter, der er skattefritaget efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses i størst muligt omfang for medgået til

udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte

hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, før disse

beløb

fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i

de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved

forsikringsselskabets,

moderselskabets, opgørelse af de nævnte udbytter og avancer. For det

indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres summen af

udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med en skattepligtig

fortjeneste ved salget. Summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og

2. pkt. tillægges et fradragsberettiget tab ved salg af aktier eller fast

ejendom i det indkomstår, hvori tabet anvendes til modregning. Et selskabs

uudnyttede fradragsberettigede tab ved udgangen af det sidste indkomstår,

hvori

udbytter og avancer i det pågældende selskab kan reducere fradragsretten i

forsikringsselskabet, tillægges ved forsikringsselskabets opgørelse af summen

af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. for det efterfølgende indkomstår.

4.

og 5. pkt. gælder dog kun, i det omfang tabet har påvirket summen af udbytter

og avancer efter 1. og 2. pkt. i forsikringsselskabet i tidligere indkomstår.

Hvis ikke samtlige aktier i et sambeskattet datterselskab ejes direkte eller

indirekte af forsikringsselskabet, medregnes den del af de skattefri og

lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskabet, der svarer til

forsikringsselskabets gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets

aktiekapital

i indkomståret.

Stk. 9.

For skadesforsikringsselskaber

udgør reduktionen af fradragsretten efter stk. 8 dog højst den del af

selskabets skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der

svarer til det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i

stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede

driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med

tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning.

Opgørelsen

efter 1. pkt. sker ved, at selskabet fra år til år fører en konto over

selskabets samlede skattefri og lempelsesberettigede udbytter samt skattefri

avancer og modsvarende tab (finanskonto) og en konto over det beløb, hvormed

selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte

hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger

selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den

forsikringstekniske rente for egen regning (driftskonto). Hvis saldoen på

driftskontoen er positiv og der samtidig er en positiv saldo på

finanskontoen,

anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt. Saldoen på begge konti

reduceres

med det beløb, der anvendes i 1. pkt., hvorefter de resterende saldi

overføres

til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 10.

Hvis et forsikringsselskab er

sambeskattet med et andet forsikringsselskab, foretages en samlet opgørelse

af

skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter stk. 8.

Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem forsikringsselskaberne,

hvorefter der foretages fradragsbegrænsning efter stk. 8 henholdsvis

stk. 9. Forsikringsselskaber, der ved den forholdsmæssige fordeling

udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre sidstnævnte selskab

den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen har ikke skattemæssige

konsekvenser for selskaberne. Hvis et livsforsikringsselskab direkte eller

indirekte ejer et skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal

skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil

blive

anset for medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de

forsikrede og til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og

fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til

livsforsikringsselskabet,

moderselskabet, med henblik på fradragsbegrænsning i dette selskab.

Stk. 11.

Hvis et forsikringsselskab i

hele indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af et eller

flere selskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning, medregner

forsikringsselskabet,

moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9 tillige

skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaberne.

Fra

datterselskaberne medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede

udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets gennemsnitligt ejede

andel

af datterselskabets aktiekapital i indkomståret. Udbytter og avancer

vedrørende

moderselskabets aktier i datterselskaberne medregnes ikke. I det omfang

skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaber, der

er

forsikringsselskaber, efter stk. 8 og 9 er anset for medgået til

udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte

hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven i disse

selskaber,

skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 12.

3)

Hvis

summen af udbytter og avancer opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for et

livsforsikringsselskab overstiger udbetalinger, hensættelser og skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes

det

overskydende beløb til selskabets skattepligtige indkomst. Hvis summen er

negativ for livsforsikringsselskabet, fradrages beløbet ved opgørelse af

selskabets skattepligtige indkomst. Fradraget foretages før fremførsel af

eventuelle

uudnyttede underskud vedrørende tidligere indkomstår og kan ikke gøre

selskabets skattepligtige indkomst negativ. Et eventuelt resterende negativt

sumbeløb fragår i udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8, 10 og 11

for efterfølgende indkomstår. Ved undtagelse fra beskatning efter § 3

kan

selskabet få udbetalt skatteværdien beregnet med den i § 17,

stk. 1,

nævnte procent af et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt. vedrørende

det

sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Det udbetalte beløb er

ikke skattepligtigt. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor selskabet får taget

livsforsikringsbestanden under administration efter §§ 253-258 i lov om

finansiel virksomhed, idet et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt. dog

tillægges uudnyttede fradragsberettigede tab, som har påvirket opgørelsen af

sumbeløbet for det indkomstår, hvor aktier eller fast ejendom er solgt. Disse

uudnyttede tab kan herefter ikke anvendes efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven.

Stk. 13.

Aktie- og ejendomsavancer, som medgår

til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1.

pkt., og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, og de i stk. 8

nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb

og

værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i

løbet

af indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved

opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt. Ligningslovens

§ 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 14.

Ved opgørelsen i henhold til

stk. 8-13 behandles aktieavancer, der oppebæres gennem en kontoførende

investeringsforening, ligesom aktieavancer, der oppebæres direkte.

§ 13 A.

Institutter, der har tilladelse

som realkreditinstitut efter lov om finansiel virksomhed, skal ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst ikke medregne låntagernes bidrag til en

restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i

bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut

for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet

m.v.

skal heller ikke medregne afkastet af fondens midler.

§ 13 B.

Pengeinstitutter skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af

værdipapirer,

der ligger til grund for puljeindlån, jf. pensionsafkastbeskatningslovens

§ 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3, eller beløb, der efter

pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra indlånskonti til

udligning

af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved

tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes indlånskonti.

Stk. 2.

17)

Afkast af aktiver i puljer i et pengeinstitut, der overføres til dækning af

administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved opgørelsen af

pengeinstituttets skattepligtige indkomst.

§ 13 C.

Sikkerhedsfondshenlæggelser, der

er foretaget i indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt,

medregnes ved opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige indkomst

efter

reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint forsikringsselskabets

forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra

bonusudjævningshensættelser, ultimo indkomståret er nedbragt i forhold til de

forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra

bonusudjævningshensættelser, pr. 31. december 1994, medregnes 10 procent af

sikkerhedsfondshenlæggelsen pr. 31. december 1994 ved opgørelsen af

selskabets

skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Nedbringes

sikkerhedsfondshenlæggelsen

helt eller delvis, herunder ved overdragelse, medregnes et tilsvarende beløb

ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende

indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er medregnet ved

indkomstopgørelsen i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved opgørelsen af

sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det pågældende eller senere indkomstår

skal medregnes ved indkomstopgørelsen i medfør af 2. pkt.

Sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen i

medfør af 2. og 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori selskabet ophører med at drive

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

Ved overdragelse af

forsikringer, som den 31. december 1994 var omfattet af

pensionsbeskatningslovens

kapitel 1, og som ikke er blevet aktuelle inden den 1. juli 1996, fra et

skadesforsikringsselskab til et livsforsikringsselskab, finder stk. 1,

3.

pkt., ikke anvendelse på en samtidig overdragelse af

sikkerhedsfondshenlæggelser til livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond.

Dette

gælder dog højst overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende til den

del af skadesforsikringsselskabets sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 31.

december

1994, der svarer til forholdet mellem de overførte forsikringer og alle

forsikringer i skadesforsikringsselskabet pr. 31. december 1994. Ved

overdragelse til et livsforsikringsselskab er det endvidere en betingelse, at

det modtagende livsforsikringsselskabs sikkerhedsfondshenlæggelser og

hensættelser som nævnt i stk. 1 pr. 31. december 1994 forøges med de til

de overførte forsikringer svarende henlæggelser og hensættelser. Ved

anvendelse

af stk. 1 på det modtagende selskab betragtes de forøgede henlæggelser

til

sikkerhedsfond som ubeskattede henlæggelser.

Stk. 3.

Såfremt der i forbindelse med en

overdragelse af de i stk. 2 nævnte forsikringer ikke sker en samtidig

overdragelse af alle de sikkerhedsfondshenlæggelser, der kan overdrages

skattefrit efter samme stykke, skal skadesforsikringsselskabet medregne den

ikke overdragne del af disse henlæggelser i sin skattepligtige indkomst for

det

indkomstår, hvor forsikringerne overdrages.

§ 13 D.

5)

Energinet Danmark opgør en særskilt skattepligtig indkomst for de

aktiviteter,

der er omfattet af Energinet Danmarks særskilte regnskaber for

elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om Energinet

Danmark.

Stk. 2.

Energinet Danmark opgør en

særskilt skattepligtig indkomst for de øvrige aktiviteter, der ikke er

omfattet

af stk. 1.

Stk. 3.

Hvor et afskrivningsberettiget

aktiv anvendes i forbindelse med aktiviteter omfattet af både stk. 1 og

2,

fordeles den afskrivningsberettigede anskaffelsessum i overensstemmelse med

de

særskilte regnskaber i medfør af § 12 i lov om Energinet Danmark. Dette

omfatter ikke aktiver med indgangsværdier efter § 35 O.

§ 13 E.

5)

Såfremt den efter § 13 D, stk. 1, opgjorte særskilte indkomst

udviser

underskud, kan dette underskud fradrages i tilsvarende skattepligtig indkomst

for følgende år. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår i det

omfang, det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.

Stk. 2.

Såfremt den

efter § 13 D, stk. 2, opgjorte særskilte indkomst udviser

underskud,

kan dette underskud ikke overføres til fradrag i den efter § 13 D,

stk. 1, opgjorte særskilte indkomst.

Stk. 3.

Såfremt

Energinet Danmark indgår i sambeskatning, kan den efter § 13 D,

stk. 1, opgjorte særskilte indkomst ikke indgå heri.

§ 14.

For de i § 1, stk. 1,

nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør den skattepligtige indkomst en

procentdel

af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Opgørelsen af indkomsten

foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og

16 A. Er formuen negativ, ansættes

indkomsten til 0.

Stk. 2.

Formuen udgør foreningens

aktiver med fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen

bortses

der fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede

rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af

offentlig

eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages.

Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets

overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende

indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger

omfattet

af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af formuen

medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på

opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4.

Varer, der omfattes af lov om

skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der

omfattes

af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til

værdien

opgjort efter reglerne i disse love.

Stk. 5.

Fast ejendom medregnes til den

pr. 1. oktober i indkomståret fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder,

som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, eller i tilfælde, hvor der

ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret,

jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst

25 ha

skov, medregnes til den i 1. pkt.

opgjorte værdi eller handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af den del af

ejendomsværdien eller handelsværdien, der kan henføres til skov.

Stk. 6.

Driftsmidler og skibe omfattet

af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes ved opgørelsen af formuen til den

afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf.

afskrivningslovens

§ 5, stk. 2, efter fradrag af årets afskrivninger. Negativ saldo

kan

ikke fradrages ved opgørelsen af formuen.

Stk. 7.

Aktier, der ikke er frit

omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier

ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80

pct. af handelsværdien.

Stk. 8.

I tilfælde, hvor en

indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en

tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og

§ 16, stk. 2, fastsatte procenter.

§ 15.

Andelsforeninger, der driver

virksomhed som indkøbsforeninger, således at foreningen har til formål at

indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser

til

medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2.

Indkomsten opgøres som 4 pct. af

en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens

omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende

del af formuen.

Stk. 3.

Omsætning med medlemmer udgør

andelsforeningens salg til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af

medlemmets

bedrift eller ved udøvelsen af medlemsforeningers medlemmers bedrift.

Omsætning

med medlemmer udgør endvidere salg til medlemmer af færdigvarer og

hjælpestoffer

til anvendelse i produktionen.

Stk. 4.

Omsætning med andelsforeninger,

der udelukkende driver virksomhed som indkøbsforeninger, eller med

indkøbsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A,

stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen

af

andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller

ved opgørelsen af den samlede omsætning.

§ 16.

Andelsforeninger, der driver

virksomhed som produktions- og salgsforeninger, således at foreningen har til

formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller

tjenesteydelser,

skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2.

Indkomsten opgøres som 4 pct. af

en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens

omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende

del af formuen. Overstiger omsætningen med ikkemedlemmer ikke 3 pct. af den

samlede omsætning, ansættes indkomsten dog til 4 pct. af formuen.

Stk. 3.

Omsætning med medlemmer udgør

andelsforeningens opkøb af råvarer eller produkter hos medlemmer, som er

produceret af medlemmer eller af medlemsforeningers medlemmer, samt opkøb af

færdigvarer og hjælpestoffer hos ikkemedlemmer til anvendelse i produktionen.

Stk. 4.

Omsætning med andelsforeninger,

der udelukkende driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, eller

med produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i

§ 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes

ved

opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og

ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.

§ 16 A.

Såfremt der er tale om en

andelsforening, der både driver virksomhed som indkøbsforening, jf.

§ 15,

og produktions- og salgsforening, jf. § 16, skal foreningen foretage en

opdeling

af virksomheden i henholdsvis en indkøbsforeningsfunktion og en produktions-

og

salgsforeningsfunktion. Fordelingen af omsætningen skal foretages særskilt

for

de to funktioner efter reglerne i § 15, stk. 3, og § 16,

stk. 3. Afgørelsen af, om omsætning med ikkemedlemmer overskrider 25

pct.,

jf. § 1, stk. 1, nr. 3, foretages på grundlag af et vægtet

gennemsnit

af de to opgørelser. Omsætning med ikkemedlemmer i den af funktionerne, der

har

den største omsætning, må dog ikke væsentligt eller længerevarende overskride

25 pct.

Stk. 2.

Indkøbsforeningsfunktionens

omsætning med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som

indkøbsforening eller med indkøbsforeningsfunktion i andelsforeninger som

nævnt

i stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen

af

indkøbsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og

ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning. Produktions- og

salgsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der udelukkende

driver virksomhed som produktions- og salgsforening, eller med produktions-

og

salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke

er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af produktions- og

salgsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og

ikkemedlemmer

eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.

Stk. 3.

Såfremt andelsforeningens formue

kan opgøres som hørende til henholdsvis indkøbsforeningsfunktionen og

produktions- og salgsforeningsfunktionen, skal indkomstopgørelsen foretages

særskilt på grundlag af de to formueopgørelser efter reglerne i § 15,

stk. 2, og § 16, stk. 2. Indkomstopgørelsen kan dog altid

foretages på grundlag af den samlede formue og et vægtet gennemsnit af de to

opgørelser efter stk. 1, 1. og 2. pkt.

Afsnit IV

Beregning af indkomstskat

§ 17.

Indkomstskatten for de i § 1,

stk. 1, nr. 1-

2 a,

2 d-

2 g, og 3 a-6,

og § 3, stk. 7, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v.

(selskabsskatten) udgør 28 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

4)

Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1,

stk. 1,

nr. 1-

2 a, 2 d-

2 g

og 3 a-5 b, nævnte selskaber og

foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet

ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2,

nedsættes det udbyttemodtagende selskabs, moderselskabets, skat med den del,

der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige

indkomst.

Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det

udbyttegivende

selskab, datterselskabet, og ethvert datterselskab på lavere niveau har

udredet

i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til

moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab,

moderselskabet, på ethvert niveau ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det

udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på

mindst

et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved

udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 3. pkt. nævnte

ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008

udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.

Stk. 3.

6)

10)

Såfremt der i den skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber,

hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er

eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af

skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3, eller

af

nærværende paragrafs stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen efter

ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten. Der kan

dog ikke eftergives et større beløb end det, hvormed summen af det beløb, som

det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der

ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende

selskab

har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger

summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det

udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab, såfremt det udbyttegivende

selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for

udbyttet

liggende indkomst.

Stk. 4.

10)

Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået

en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved

opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 3, kunne indregnes

større skattebeløb end dem, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter

overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 5.

For de i § 1, stk. 1,

nr. 5, nævnte gensidige forsikringsforeninger medregnes indkomst ved

erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 4 og 5, i sin helhed ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede indkomst

beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 1 mio. kr.

§ 18.

(Ophævet).

§ 19.

10)

Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte

andelsforeninger

(kooperationsskatten) udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst. For

indkomst omhandlet i § 32 udgør skatten den i § 17, stk. 1,

fastsatte sats. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som beskattes

efter 1. pkt., medregnes ikke den del af andelsforeningens formue, som består

af aktier i selskaber omfattet af § 32.

Stk. 2.

Skattepligtige beløb efter

§ 5 B, stk. 4, beskattes med 50 pct.

§ 20.

(Ophævet).

§ 21.

10)

Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte

udenlandske selskaber og foreninger udgør den i § 17, stk. 1,

nævnte

procent af den skattepligtige indkomst. § 17, stk. 2 og 3, finder

tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab

eller

forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller

foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller

EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark. § 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

§ 22.

Inden skatten beregnes efter

foranstående regler, afrundes det skattepligtige beløb nedefter til nærmeste

med 100 delelige kronebeløb.

§ 23.

Af den efter reglerne i denne lov

udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den eller de kommuner, hvori

selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i

lov

om kommunal indkomstskat.

Stk. 2.

5)

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse for DSB og Energinet

Danmark og disses eventuelle

sambeskattede datterselskaber.

Afsnit V

Bestemmelser om ligning og opkrævning

§ 24.

Skatter efter nærværende lov opkræves

efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres

indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger

m.v. Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., bortset fra kapitel 2 og

3,

finder anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger

m.v.

§ 25.

Skatteministeren fastsætter

regler om tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige selskaber og

foreninger m.v.

§§ 26-29.

(Ophævet).

§ 29 A.

Selskaber og foreninger m.v. skal

betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog

§ 30 A. Beløb, der indbetales i løbet af indkomståret, benævnes

acontoskat. Hvor selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår

end kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskatten for et givet

indkomstår i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2.

6)

Selskaber og foreninger m.v. skal i acontoskat betale 50 pct. af

gennemsnittet

af de seneste tre indkomstårs indkomstskat. Denne acontoskat benævnes ordinær

acontoskat. Ordinær acontoskat betales i 2 lige store rater i løbet af

indkomståret og opkræves af told- og skatteforvaltningen. Ved opkrævning af

ordinær acontoskat opkræves kun beløb, der er delelige med 1.000 kr. Udgør

den

ordinære acontoskat mindre end 2.000 kr., opkræves den dog ikke.

Stk. 3.

16)

Der beregnes ikke ordinær acontoskat for et selskab m.v., der ved den senest

foreliggende skatteansættelse indgår i en sambeskatning efter § 31 eller

§ 31 A, medmindre selskabet m.v. er administrationsselskab, jf.

§ 31,

stk. 4, eller § 31 A, stk. 4. For et sådant selskab m.v.

finder

stk. 4 om acontoskat i forbindelse med indtræden af skattepligt

tilsvarende anvendelse ved ophør af sambeskatningen.

Stk. 4.

Selskaber og foreninger m.v.,

som har været skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan for de

pågældende indkomstår indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20.

november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår skal selskabet eller

foreningen m.v. betale acontoskat efter stk. 2. Indtil der foreligger

skatteansættelser for de seneste tre indkomstår, beregnes den ordinære

acontoskat som 50 pct. af gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs

indkomstskatter.

Stk. 5.

Ordinær

acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den

1.

november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i

forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med renten i

henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen

at regne. Forrentningen tilfalder statskassen.

Stk. 6.

Selskaber og foreninger m.v. kan

frivilligt betale yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat

skal

ske senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.

§ 29 B.

Beregning af selskabets eller

foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for

indkomståret foretages efter stk. 2-11.

Stk. 2.

16)

For sambeskattede selskaber m.v. beregnes den samlede indkomstskat, restskat

eller overskydende skat for indkomståret hos administrationsselskabet, jf.

§ 31, stk. 4, eller § 31 A, stk. 4. Acontoskat for

selskaber, der ved indkomstårets udløb indgår i en sambeskatning, indgår

fuldt

ud i skatteberegningen.

Stk. 3.

Selskabets

eller foreningens m.v. indkomstskat for indkomståret udgør de i § 17,

stk. 1, og §§ 19-21 nævnte procentdele af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 4.

23)

Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære

acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens

§ 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6, og af

eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter

stk. 6, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår de ordinære

acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved betaling af restskat skal der

betales et statskassen tilfaldende tillæg på den efter stk. 8 fastsatte

restskatteprocent af restskatten.

Stk. 5.

6)

23)

Det beløb, hvormed indkomstskatten

måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel

udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for

tillæg

efter stk. 6, og af eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes

reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved

beregning af overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om

betaling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet

eller foreningen m.v. en godtgørelse på den efter stk. 8 fastsatte

godtgørelsesprocent af den overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling

af beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat

inklusive godtgørelse sker i videst muligt omfang ved modregning i ordinær

acontoskat

vedrørende det efterfølgende indkomstår, der forfalder den 20. november.

Told-

og skatteforvaltningen anviser eventuel resterende overskydende skat

inklusive

godtgørelse til betaling senest 2 bankdage efter den 20. november i

kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2

bankdage

efter den 20. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller søndag,

anvises betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved

opløsning

efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af

overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse

efter

3. pkt. Hvis tilbagebetaling ikke sker rettidigt, jf. 6. og 7. pkt. forrentes

beløbet med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning

af

skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.

Stk. 6.

23)

Er

der foretaget frivillige acontobetalinger, jf. § 29 A, stk. 6,

beregnes der tillæg. For frivillige acontobetalinger, der er sket senest den

20. marts, ydes der selskabet eller foreningen m.v. et tillæg fastsat efter

stk. 9. For frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20.

marts,

men senest den 20. november, samt for udbytteskat skal selskabet eller

foreningen m.v. betale et statskassen tilfaldende tillæg fastsat efter

stk. 9. Tilsvarende gælder for indbetalinger som nævnt i § 29 A,

stk. 4, og § 30 A, stk. 8.

Stk. 7.

Af acontobeløb, som selskabet

eller foreningen m.v. har indbetalt i løbet af indkomståret, anses ordinære

acontoskatter for betalt forud for frivillige acontobetalinger.

Stk. 8.

23)

24)

Godtgørelsesprocenten fastsættes en gang årligt og beregnes som den

reducerede markedsrente efter skat ganget med 480/360, afrundet til en

decimal.

Den reducerede markedsrente efter skat beregnes som 60 pct. af renten i

§ 7, stk. 2, 3. pkt., i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v.

med fradrag af en andel svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte

procent. Restskatteprocenten fastsættes en gang årligt og beregnes som

indkomstårets godtgørelsesprocent tillagt 3,5 procentpoint.

Stk. 9.

23)

Tillæggene

efter stk. 6 beregnes som en procentsats af den frivillige

acontoindbetaling. Procentsatsen fastsættes en gang årligt og beregnes som

den

reducerede markedsrente efter skat opgjort efter stk. 8, ganget med

120/360, afrundet til en decimal.

Stk. 10.

6)

23)

Told- og skatteforvaltningen offentliggør indkomstårets

godtgørelsesprocent, restskatteprocent og procenttillæg efter stk. 6

senest den 15. januar. Hvor selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet

indkomstår

end kalenderåret (forskudt indkomstår), anvendes godtgørelsesprocenten,

restskatteprocenten og procenttillæggene efter stk. 6, som er beregnet

på

baggrund af den markedsrente, der er opgjort på baggrund af renteniveauet

ultimo det kalenderår, som går forud for det kalenderår, som indkomståret

træder i stedet for.

Stk. 11

.

Tillæg, renter og godtgørelse efter

stk. 4-6 indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

§ 29 C.

6)

Antager selskabet eller foreningen m.v., at indkomstforholdene i indkomståret

vil afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund ved fastsættelsen af

acontoskatten efter § 29 A, stk. 2 eller 4, kan selskabet eller

foreningen m.v. begære, at told- og skatteforvaltningen nedsætter den

ordinære

acontoskat under hensyn til selskabets eller foreningens m.v. oplysninger om

de

forventede indkomstforhold. Told- og skatteforvaltningen skal lægge disse

oplysninger til grund, medmindre der findes grundlag for at tilsidesætte

selskabets eller foreningens m.v. oplysninger. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.

§ 29 D.

Såfremt selskabet eller

foreningen m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med tillæg af

udbytteskat og reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil

overstige

indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige

omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er

foretaget. Ved tilbagebetaling udbetales først frivillige indbetalinger, der

er

sket efter den 20. marts, men senest den 20. november. Herefter udbetales

udbytteskat og derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20.

marts. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb, i

det omfang beløbet overstiger summen af udbytteskat og frivillige

indbetalinger. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen

godtgørelse m.v.

Stk. 2.

6)

Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat over for told- og

skatteforvaltningen inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Hvor

forholdene i særlig grad taler for det, kan told- og skatteforvaltningen dog

imødekomme en begæring, der er fremkommet inden den 1. oktober i det år, hvor

skatteansættelsen finder sted.

§ 29 E.

Selskaber og foreninger m.v. kan

for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som

nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 uden samtidig at være

omfattet af § 5, stk. 2, betale indkomstskatten for det afsluttende

indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5, stk. 3, for

indsendelse af anmeldelse. Indbetalte ordinære acontoskatter og frivillige

acontoindbetalinger efter § 29 A, stk. 4 og 6, med tillæg af

eventuel

udbytteskat for dette indkomstår anses for frivillige indbetalinger efter 1.

pkt. Der beregnes ikke tillæg efter § 29 B, stk. 6.

Stk. 2.

6)

Såfremt selskabet eller foreningen kan sandsynliggøre, at indbetalte

skattebeløb vil overstige indkomstskatten, kan det overskydende beløb under

særlige omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen er foretaget.

Anmodning skal være fremsat over for told- og skatteforvaltningen inden

udløbet

af fristen for indsendelse af selvangivelse. Der ydes ingen godtgørelse m.v.

for udbetalte beløb.

§ 30.

Restskat og tillæg efter

§ 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1.

november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår

fra

den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for. Renter som nævnt i § 29 A, stk. 5,

3.

pkt., opkræves sammen med indkomstskatten for det pågældende indkomstår.

Stk. 2.

24)

Medfører en forhøjet

skatteansættelse, at selskabet eller foreningen m.v. skal betale restskat

eller

yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B,

stk. 4, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om

forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en

forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at

overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og

godtgørelse

efter § 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den måned, der følger

efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte

tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes med renten i henhold til

§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med

tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. november i

kalenderåret

efter indkomståret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i

kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet

for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives. Renten kan ikke

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Restskat, der pålignes selskaber

og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori

selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5,

stk. 1,

1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der

følger

efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Såfremt

restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter

stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet restskattetillæg

efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det

afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3,

angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat

for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B,

stk. 5.

Stk. 4.

24)

Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløb efter

stk. 1-3 forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet

ikke

rettidigt, forrentes det med renten i henhold til § 7, stk. 2, i

lov

om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for

hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Beløb samt ordinær

acontoskat

som nævnt i § 29 A, stk. 2, som ikke betales rettidigt, inddrives

tillige med gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af

skatter og afgifter m.v.

Stk. 5.

24)

Medfører en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en

forening m.v., at en tidligere beregnet restskat nedsættes eller bortfalder,

tilbagebetales beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, senest den

20.

i den måned, der følger efter nedsættelsen. Medfører en nedsat

skatteansættelse

for et selskab eller en forening m.v., at der fremkommer overskydende skat

eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse

efter § 29 B, stk. 5, senest den 20. i den måned, der følger efter

nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet

eller

foreningen m.v. rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om

opkrævning

af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt

måned

fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt

indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det

forskudte indkomstår træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den

skattepligtige indkomst.

Stk. 6.

6)

Hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance med restskat

som

nævnt i stk. 1 eller 2 eller med indkomstskat som nævnt i § 30 A,

stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter

forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse,

jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2 og 4. Hvis et selskab eller en

forening m.v. er i væsentlig restance med acontoskat som nævnt i § 29 A,

kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til

betaling før de i bestemmelsen anførte tidspunkter. Told- og

skatteforvaltningen

kan endvidere fastsætte antallet af rater. Betaling af restskat, indkomstskat

eller acontoskat senest den 20. i forfaldsmåneden anses for rettidig.

Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Told- og

skatteforvaltningen kan endelig bestemme, at et selskab eller en forening

m.v.,

der er omfattet af § 30 A, stk. 1, og som uanset foranstaltninger i

medfør af 1. pkt. fortsat er i væsentlig restance med indkomstskat, skal

overgå

til at betale indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29

A.

Stk. 7.

Skatteministeren fastsætter

regler om administrationen af acontoskatten, om opkrævningen af

indkomstskatten

m.v. samt om afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder

kommunerne.

§ 30 A.

16)

For selskaber og foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den

29. januar 1992, og som ikke er omfattet af 5.-8. pkt., forfalder

indkomstskatten til betaling den 1. november i det kalenderår, der følger

efter

indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret

efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. I

disse

tilfælde finder § 29 B tilsvarende anvendelse ved beregning af restskat

og

overskydende skat. § 30 finder tilsvarende anvendelse ved betaling af

indkomst og tillæg. § 29 D og § 29 E, stk. 2, finder

tilsvarende

anvendelse ved tilbagebetaling af udbytteskat. Anpartsselskaber, hvis

indbetalte anpartskapital den 1. januar 1997 eller senere ikke udgør mindst

200.000 kr., skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af

indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30. Selskaber og

foreninger

m.v. med en skattepligtig indkomst på 10 mio. kr. eller derover for

indkomståret to år forud for det pågældende indkomstår skal betale

indkomstskat

i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30.

For

sambeskattede selskaber m.v. efter §§ 31 og 31 A udgør den

skattepligtige

indkomst den samlede skattepligtige indkomst (sambeskatningsindkomsten) for

indkomståret to år forud for det pågældende indkomstår, og for moderselskaber

m.v. omfattet af tvungen sambeskatning efter § 32 udgør den

skattepligtige

indkomst moderselskabets m.v. skattepligtige indkomst for indkomståret to år

forud for det pågældende indkomstår. Har et selskab m.v. betalt indkomstskat

efter 5.-7. pkt., skal der også for efterfølgende indkomstår betales

acontoskat.

Stk. 2.

Selskaber og foreninger, hvis

første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er

omfattet

af stk. 1, 5.-8. pkt., kan vælge at betale indkomstskat i løbet af

indkomståret. Såfremt et selskab eller forening m.v. tilmelder sig ordningen

i

løbet af det indkomstår, hvor ordningen første gang skal finde anvendelse,

beregnes ikke ordinære rater efter § 29 A, stk. 2, for dette

indkomstår. Selskabets eller foreningens indbetalinger i dette år anses for

frivillige acontobetalinger efter § 29 A, stk. 6. Vælger selskabet

eller foreningen m.v. for et givet indkomstår at betale indkomstskat i løbet

af

indkomståret, skal der også for senere indkomstår betales indkomstskat i

løbet

af indkomståret.

Stk. 3.

Selskaber og foreninger m.v. kan

for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v., jf.

§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, indbetale indkomstskatten for

det afsluttende indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5,

stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab eller en forening

m.v. foretaget en frivillig indbetaling af indkomstskat efter 1. pkt., skal

der

betales restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., for et

resterende restskattebeløb. Har et selskab eller en forening m.v.

overskydende

skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse.

Stk. 4.

Når bestående selskaber eller

foreninger m.v., der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til

skattepligtig virksomhed, jf. § 4, skal selskabet eller foreningen m.v.

betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 5.

Såfremt der indtræder en sådan

ændring for et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter

denne

lov, at der fremtidig skal ske beskatning efter andre bestemmelser i loven,

skal selskabet eller foreningen m.v. betale indkomstskat i løbet af

indkomståret.

Stk. 6.

Såfremt et eller flere af de af

en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattede selskaber m.v. skal

betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de modtagende selskaber

m.v.

betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 7.

16)

Såfremt to eller flere selskaber m.v. sambeskattes, jf. §§ 31 og 31 A,

og

et eller flere af selskaberne m.v. skal betale indkomstskat i løbet af

indkomståret, skal samtlige de af sambeskatningen omfattede selskaber m.v.

betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 8.

Selskaber og foreninger m.v.,

der er omfattet af stk. 4-6, kan for de to første indkomstår, hvor

§ 29 A finder anvendelse, indbetale acontoskat senest den 20. marts og

den

20. november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår finder § 29

A, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 30 B.

Reglerne i denne lov om beregning

af renter ved en skattenedsættelse finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor

et selskab eller en forening m.v. får nedsat sin skatteansættelse som følge

af,

at selskabet eller foreningen m.v. har betalt erstatning i forbindelse med

statens tab på skatter, der er pålignet en anden skattepligtig. Det

skattebeløb, der efter ændring af skatteansættelsen tilbagebetales selskabet

eller foreningen m.v., forrentes med samme rentesats og for samme periode,

som

erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis erstatningsbeløbet indeholder rente,

beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med samme rentesats og for

samme periode, der er anvendt ved opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter

udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte periode beregnes rente af det

tilbagebetalte

skattebeløb med rentesatsen ifølge renteloven, indtil udbetaling sker.

§ 30 C.

I det omfang skatteansættelsen

for selskabet eller foreningen m.v. forhøjes som følge af, at en erstatning

som

nævnt i § 30 B dækkes ved regres eller på anden måde nedbringes, skal

selskabet eller foreningen m.v. tilbagebetale renter, der tidligere er

modtaget

i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat på grund af

erstatningsbetalingen.

Stk. 2.

Tilbagebetalte renter, der er

modtaget i henhold til § 30 B, kan fradrages i den skattepligtige

indkomst.

Stk. 3.

I de i stk. 1 nævnte

tilfælde finder reglerne om beregning af rente i § 30, stk. 2, ikke

anvendelse.

Afsnit VI

Andre bestemmelser

§ 31.

Koncernforbundne

selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2

d-2 g, 3 a-5 og 5 b, eller § 2, stk. 1, litra a og b, skal

sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og

foreninger

m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i

indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-7

sidestilles faste ejendomme med faste driftssteder. Ved ultimativt

moderselskab

forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf.

§ 31 C.

Stk. 2.

For sambeskattede selskaber

opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige

indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter

skattelovgivningens

almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede

selskaber.

Underskud i et fast driftssted kan kun modregnes i andre selskabers indkomst,

hvis reglerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor

selskabet

er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen

af

selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, på Færøerne eller i

Grønland,

hvor selskabet er hjemmehørende, eller hvis der er valgt international

sambeskatning efter § 31 A. Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at

der

i hvert enkelt selskab er modregnet fremførselsberettigede underskud fra

tidligere indkomstperioder. Er sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles

overskuddet forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Er

sambeskatningsindkomsten for et indkomstår negativ, fordeles underskuddet

forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber og fremføres hos det

pågældende selskab til modregning for efterfølgende indkomstår. Underskud i

et

selskab vedrørende perioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i

overskud

i det pågældende selskab. Ved fremførsel af underskud modregnes de ældste

underskud først. Underskud i et selskab vedrørende tidligere indkomstår kan

kun

modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et

indkomstår, hvor de pågældende selskaber har været sambeskattet og

sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.

Stk. 3.

Hvis der ikke har været

koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del

af

indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved

opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger kan

maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af

et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller

ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter

skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende

selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt

indkomstår.

De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er

lagt

til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved

indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder,

uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter

koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering,

der

gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før

koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering.

Stk. 4.

6)

Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i

sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der

ikke

et dansk skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk

skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager

i

sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet

ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver

øverste

danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab.

Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye

administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte

sig

til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det

nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen

skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat.

Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Told- og skatteforvaltningen

kan

med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til

administrationsselskabet. Hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for

den

del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter,

der

vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Når

administrationsselskabet modtager betaling efter stk. 6 til betaling af

indkomstskatten m.v., overtager administrationsselskabet hæftelsen herfor.

Stk. 5.

Alle selskaber i sambeskatningen

skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som

administrationsselskabet uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler,

jf.

§ 10, stk. 5.

Stk. 6.

Ved udnyttelse af underskud i

danske selskaber skal administrationsselskabet forpligte sig til betaling til

underskudsselskabet af et beløb svarende til den i § 17, stk. 1,

nævnte procent (skatteværdien) af det udnyttede underskud senest på dagen for

rettidig skattebetaling efter § 30. Danske

selskaber

og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af

administrationsselskabet, eller som udnytter underskud i danske selskaber

eller

faste driftssteder i Danmark, skal forpligte sig til betaling til

administrationsselskabet af et beløb svarende til henholdsvis den betalte

indkomstskat og skatteværdien af underskudsudnyttelsen.

Betalingerne som

nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller

modtageren.

Stk. 7.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan et sambeskattet selskab vælge at se bort fra

underskud, herunder underskud overført fra tidligere indkomstår. Der kan ses

bort fra underskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i et

sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i

Danmark, når det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets indkomst

medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Det er en betingelse, at den

pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til

lempelsesmetoden

i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet

til

senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Hvis der ses

bort

fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet

forholdsmæssigt

på de enkelte underskudsgivende kilder.

§ 31 A.

25)

Det ultimative moderselskab kan vælge, at sambeskatningen

for de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v., som sambeskattes efter

§ 31, tillige skal gælde alle koncernforbundne udenlandske selskaber og

foreninger m.v., i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for

selskabets

forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes

indskudte

kapital (international sambeskatning). Tilvalget gælder tillige alle faste

driftssteder og faste ejendomme, der er beliggende i udlandet, og som

tilhører

de sambeskattede danske og udenlandske selskaber og foreninger m.v.

Bestemmelserne

i § 31 om national sambeskatning finder tilsvarende anvendelse ved

international sambeskatning med de tilføjelser og undtagelser, der følger af

stk. 2-14. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på et selskab m.v.

som

nævnt i § 31, stk. 1, som ikke er koncernforbundet med andre danske

selskaber m.v., faste ejendomme eller faste driftssteder beliggende i

Danmark.

I stk. 2-13 sidestilles faste ejendomme med faste driftssteder.

Stk. 2.

Underskud i udenlandske

selskaber og faste driftssteder for indkomstperioder forud for

sambeskatningens

indtræden kan ikke fradrages i senere overskud. Udgifter i udenlandske

selskaber afholdt før sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige

indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse

udgifter

i medfør af § 2. Ved afbrydelse af international sambeskatning kan

underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder ikke fremføres til

modregning

i senere indkomstår. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler

foretages tilsvarende af udenlandske sambeskattede selskaber ved den danske

indkomstopgørelse, såfremt koncernbidraget ligeledes medregnes ved den danske

indkomstopgørelse af et selskab, som er sambeskattet med førstnævnte selskab.

Stk. 3.

Valg af

international sambeskatning foretages senest i forbindelse med rettidig

indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor international

sambeskatning vælges. Hvis valget ikke angives eller selvangivelsen ikke

indgives rettidigt, anses international sambeskatning for fravalgt. Valg af

international sambeskatning er bindende for moderselskabet i en periode på 10

år, jf. dog 6. og 7. pkt. Ved udløbet af denne periode kan international

sambeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års periode. Bindingsperioden

for

det ultimative moderselskab forbliver den samme, selv om kredsen af

koncernforbundne selskaber udvides eller mindskes. Det ultimative

moderselskab

kan vælge at afbryde bindingsperioden med fuld genbeskatning til følge, jf.

stk. 11. Afbrydelsen skal meddeles senest i forbindelse med rettidig

selvangivelse for det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning

ønskes

afbrudt. Såfremt det ultimative moderselskab bliver datterselskab af et andet

ultimativt moderselskab, anses bindingsperioden for det førstnævnte

moderselskab (det opkøbte moderselskab) og dets datterselskaber for afbrudt

med

fuld genbeskatning til følge, jf. stk. 11, medmindre det opkøbte

moderselskab og dets datterselskaber indtræder i en eventuel bindingsperiode

for det nye ultimative moderselskab. Såfremt den samme aktionærkreds, jf.

kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end

halvdelen af stemmerettighederne i det opkøbte moderselskab, anvendes

bindingsperioden for det moderselskab, som senest valgte international

sambeskatning.

Uanset 9. pkt. anvendes bindingsperioden for det opkøbte moderselskab

uændret,

såfremt det nye ultimative moderselskab er nystiftet. Ved spaltning af det

ultimative

moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt, og der udløses fuld

genbeskatning efter stk. 11. Ved fusion mellem selskaber, som er

ultimative moderselskaber i hver sin koncern, anses international

sambeskatning

for valgt, hvis koncernen med den største konsoliderede egenkapital har valgt

international sambeskatning. I så fald skal bindingsperioden for det

ultimative

moderselskab i denne koncern anvendes. I modsat fald afbrydes

bindingsperioden,

og der udløses fuld genbeskatning, jf. stk. 11, medmindre det modtagende

selskab vælger international sambeskatning.

Stk. 4.

Ved international sambeskatning

er det ultimative moderselskab administrationsselskabet. Såfremt det

ultimative

moderselskab ikke er skattepligtigt efter §§ 1 eller 2 eller ikke

deltager

i sambeskatningen, skal der udpeges et administrationsselskab, som er

omfattet

af § 31, stk. 1. Udpegningen sker efter samme kriterier som i

§ 31, stk. 4. Administrationsselskabet og det ultimative

moderselskab

hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat og restskat samt tillæg og

renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtelse.

Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i

sambeskatningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt

international

sambeskatning.

Den udskudte beskatning ved udnyttelse af

underskud i udlandet

skal indregnes separat som en udskudt

skatteforpligtelse i administrationsselskabets årsregnskab.

Stk. 5.

Hvis administrationsselskabet

ophører med at være skattepligtigt til Danmark efter §§ 1 eller 2 eller

administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, udløses der fuld

genbeskatning af administrationsselskabet, jf. stk. 11. 1. pkt. finder

ikke anvendelse, når der udpeges et nyt administrationsselskab, jf.

stk. 4.

Stk. 6.

Ved

udnyttelse af underskud i udenlandske selskaber skal selskabet eller det

faste

driftssted, der udnytter underskuddet, forpligte sig til betaling af et beløb

svarende til skatteværdien af underskuddet til administrationsselskabet.

Udenlandske selskaber, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet,

kan forpligte sig til betaling af et beløb svarende til den betalte

indkomstskat til administrationsselskabet. Forpligtelsen til betalingen efter

2. pkt. til administrationsselskabet kan tillige påtages af danske selskaber

eller faste driftssteder i Danmark, hvis sidstnævnte selskab og det

udenlandske

selskab er en del af en anden gren i koncernen end administrationsselskabet.

Betalingerne

som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren

eller modtageren.

Stk. 7.

Når et

udenlandsk selskab m.v. eller et fast driftssted inddrages under

sambeskatning,

anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk

beskatning,

for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved

begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, jf. dog

stk. 8. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre

immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang

de

er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen

kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen

og

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning.

Stk. 8.

Afskrivningsberettigede aktiver

anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for

erhvervet

på det faktiske anskaffelsestidspunkt. Er afskrivningsberettigede aktiver

erhvervet

fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk beskatning af

eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den

udenlandske

beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det selskab eller

faste driftssted, der inddrages under sambeskatningen, i det overdragende

selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. De

afskrivningsberettigede

aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen

af

det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes

reglerne i det indkomstår, hvor sambeskatningen påbegyndes. Aktiverne skal

dog

anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første

indkomstår

under sambeskatning, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter

1.-4. pkt. Er goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i

afskrivningslovens § 40 erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er de oparbejdet af det

overdragende selskab eller andre koncernforbundne selskaber, anses aktiverne

under de i 2. pkt. nævnte betingelser ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for oparbejdet af det selskab eller faste driftssted, som inddrages

i

sambeskatningen. 2. og 6. pkt. finder dog anvendelse, selv om der er sket

dansk

beskatning, hvis der ikke er sket fuld dansk beskatning som følge af, at

fortjeneste højst kan medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem

salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk

beskatning. I det omfang der er sket beskatning som nævnt i 7. pkt., forhøjes

anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har medregnet i den

skattepligtige

indkomst.

Stk. 9.

Genvundne

afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under

sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne

afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske

værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til

anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen

mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under

sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes

afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg

af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 10.

Hvis en sambeskatning med et

udenlandsk selskab m.v. eller et fast driftssted af et dansk selskab m.v.

ophører som følge af, at international sambeskatning ikke vælges ved

bindingsperiodens udløb, forhøjes administrationsselskabets indkomst for det

indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, med et beløb svarende til den

fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det faste driftssted ville

have

opnået ved ophør af virksomheden og salg til handelsværdi af aktiver og

passiver,

der er i behold hos selskabet henholdsvis det faste driftssted ved ophøret

(ordinær genbeskatning), jf. dog stk. 12. Administrationsselskabets

indkomst kan maksimalt forhøjes med et beløb svarende til

genbeskatningssaldoen

divideret med den i § 17, stk. 1, nævnte procent i indkomståret for

den ordinære genbeskatning. Genbeskatningssaldoen opgøres pr. land som et

beløb

svarende til skatteværdien af de underskud, som de udenlandske selskaber

eller

faste driftssteder i det pågældende land samlet har haft i

sambeskatningsperioderne, som er fradraget i indkomst hos andre selskaber

eller

faste driftssteder, og som ikke modsvares af skatteværdien af senere års

overskud fratrukket eventuel creditlempelse, samt skatteværdien af eventuel

genbeskatning efter 5. pkt. Skatteværdien i 3. pkt. beregnes med den i

§ 17, stk. 1, nævnte procent for det indkomstår, hvor underskuddene

er udnyttet, henholdsvis hvor overskuddene eller genbeskatningsindkomsten er

beskattet. 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk

selskab

m.v. eller et dansk selskab m.v. med et fast driftssted i udlandet ikke

længere

indgår i koncernen. 5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet ophører og

aktiverne og passiverne ved fusion eller spaltning indskydes i et selskab,

som

indgår i sambeskatningen.

Stk. 11.

Hvis den internationale

sambeskatning afbrydes inden bindingsperiodens udløb, forhøjes indkomsten i

administrationsselskabet for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører,

med

et beløb svarende til alle eksisterende genbeskatningssaldi divideret med den

i

§ 17, stk. 1, nævnte procent plus genbeskatningssaldi efter

ligningslovens

§ 33 D (fuld genbeskatning).

Stk. 12.

Medfører en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark skal lempe for overskud i et fast

driftssted efter eksemptionmetoden, finder ligningslovens § 33 D

anvendelse på overskud og underskud i sådanne faste driftssteder.

Stk. 13.

Udenlandske datterselskaber har

ikke fradrag for rente- og royaltybetalinger, hvis den til betalingen

korresponderende indtægt ville medføre begrænset skattepligt efter nærværende

lovs § 2, stk. 1, litra d, g eller h, hvis betalingen hidrørte fra

kilder her i landet. Udenlandske datterselskaber har ikke fradrag for

udgifter,

hvis den til udgiften korresponderende indtægt hos modtageren anses for at

være

en intern ydelse. Indtægten anses for at være en intern ydelse, hvis

modtageren

af indtægten og det udenlandske datterselskab efter reglerne i en fremmed

stat

skattemæssigt behandles som transparente enheder af de samme juridiske

personer, hvorved indtægten anses for at være en intern ydelse i den

pågældende

stat og ikke medregnes ved opgørelsen af indkomsten. 3. pkt. finder kun

anvendelse, hvis den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er medlem af EU

eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Bestemmelserne i 2.-4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den korresponderende

indtægt beskattes i Danmark, på Færøerne eller i Grønland eller i en fremmed

stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark.

Stk. 14.

Et selskab anses for at være

udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

§ 31 B.

6)25)

Skatte

rådet fastsætter,

hvorledes der skal gås frem ved indtræden og udtræden af sambeskatning.

Skatterådet kan fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat fra

fremmed valuta til danske kroner ved påbegyndelse af international

sambeskatning. Skatterådet kan tillade, at omlægning af indkomstår ved

etablering af koncernforbindelsen sker på anden måde end foreskrevet i

§ 10, stk. 5, hvis administrative hensyn til selskaberne taler

herfor

og der ikke opnås særlige skattemæssige fordele herved. Skatterådet

fastsætter,

hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen

selvangivelsen skal indeholde ud over de i stk. 2 nævnte, og hvilke

oplysninger der skal fremlægges på anmodning. Skatterådet kan fastsætte

regler

for administrationsselskabets oplysnings- og dokumentationspligt efter

skattekontrollovens § 3 B vedrørende kontrollerede transaktioner mellem

sambeskattede selskaber.

Stk. 2.

Administrationsselskabet

skal i forbindelse med rettidig selvangivelse fremlægge oplysninger, der

muliggør en kontrol af ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i

koncernens andre selskaber.

Selvangivelsen af sambeskatningsindkomsten

skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi, jf. § 31 A,

stk. 10,

3. pkt., og stk. 12. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en

skatteansættelse en del af denne.

Stk. 3.

Fremlægges der ikke tilstrækkelige oplysninger, kan international

sambeskatning afbrydes af Skatterådet efter indstilling fra told- og

skatteforvaltningen. Afbrydelse af international sambeskatning udløser fuld

genbeskatning, jf. § 31 A, stk. 11, med virkning fra og med det

indkomstår, hvor der ikke er fremlagt tilstrækkelige oplysninger.

§ 31 C.

25)

Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern.

Stk. 2.

Et selskab, en fond, en trust

eller en forening m.v. er et moderselskab, hvis det

1)

besidder flertallet

af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),

2)

er selskabsdeltager

og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet

selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,

3)

er selskabsdeltager

og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs

(datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af

vedtægter

eller aftale med denne,

4)

er selskabsdeltager

og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af

stemmerettighederne

i en anden virksomhed (datterselskab) eller

5)

besidder

kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende

indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse.

Stk. 3.

Et selskab eller forening m.v.,

med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser,

er

et datterselskab.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af

stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af

ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets

datterselskaber.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af

stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som

knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv

eller dets datterselskaber.

Stk. 6.

Et selskab kan holdes ude af

sambeskatningen, hvis

1)

det er et

datterselskab og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad

begrænser

moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets aktiver

eller ledelse,

2)

det er et

datterselskab og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en

rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller

3)

det er et

datterselskab, der ikke tidligere er indgået i sambeskatningen, og

moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med

henblik på efterfølgende at overdrage det.

Hvis der er

fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter

kursgevinstlovens

§ 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab, skal selskabet holdes

ude af sambeskatningen.

Stk. 7.

Uanset stk. 1-6 skal

moderselskaber, der ved aflæggelse af koncernregnskabet anvender de

internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel 4 vedrørende

børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse

af

internationale regnskabsstandarder, og som efter denne standard er koncernens

ultimative moderselskab, anvende koncerndefinitionen, der findes i de

internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i forordningen. Stk. 6,

nr. 3, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8.

Et selskab skal holdes ude af

sambeskatningen, hvis

det er en

kollektiv

elforsyningsvirksomhed, jf. § 5 i lov om elforsyning, som anvender

indgangsværdier opgjort efter § 35 O, jf. dog § 13 E, stk. 3.

§ 32.

14)

Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1

eller

§ 2, stk. 1, litra a, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse

på

et udenlandsk selskab eller en udenlandsk forening m.v. (datterselskabet),

jf.

stk. 6, skal moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne det i

stk. 7 og 8 angivne positive beløb, hvis

1)

datterselskabets samlede

udenlandske indkomstskat er mindre end ¾ af skatten beregnet på grundlag af

satsen i § 17, stk. 1, af datterselskabets samlede skattepligtige

indkomst opgjort efter stk. 3 og 4 for det pågældende indkomstår og

2)

datterselskabets

CFC-indkomst, jf. stk. 3 og stk. 5, nr. 1-9, for samme periode

udgør

mere end 1/3 af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort

efter

stk. 3. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst

hidrørende

fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, eller som datterselskabet har

væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som

datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende

selskaber

forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.

Stk. 2.

6)

16)

Skatterådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve

forsikrings-,

realkredit- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal

være

omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra

virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, den

væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er

koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2,

stk. 2,

og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af

forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en

betingelse, at beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til

moderselskabet

vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv

90/435/EØF

eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den

stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Skatterådet fastsætter vilkår

for

tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår.

Stk. 3.

16)

Ved opgørelse af datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede

skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget

tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske

anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet

til

den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske

skattemæssige

afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk

indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af

udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk

afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31 A, stk. 8.

Afskrivninger

og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan

fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet

ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager

tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Såfremt datterselskabet medregner

fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet,

anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der

efter danske regler er adgang hertil. Såfremt datterselskabet ved

indkomstopgørelsen

efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs

anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i

anskaffelsessummerne

og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en

overdragelse

til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler

indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter,

og

moderselskabet efter overdragelsen kontrollerer eller har væsentlig

indflydelse

på det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske

indkomstopgørelse.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af datterselskabets

samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for indkomstår før

opnåelse

af kontrol eller væsentlig indflydelse eller for indkomstår uden beskatning

efter stk. 1, i det omfang datterselskabet ved opgørelsen af den

udenlandske indkomst medregner underskud og underskud kan medregnes efter

danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af

underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske

regler

foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et

beløb

svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for

koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske

indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan

opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter

udenlandske

regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i

datterselskabet kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme

selskab.

Stk. 5.

CFC-indkomsten opgøres som

summen af:

1)

Skattepligtige

renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.

2)

Skattepligtige

gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle

kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 1, stk. 1.

3)

Provisioner og

lignende, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8,

stk. 3.

4)

Skattepligtige

udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier.

5)

Skattepligtig

fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier.

6)

Betalinger af enhver

art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende

immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle

aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra

selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf.

ligningslovens

§ 2, stk. 2, for anvendelsen af eller retten til at anvende

immaterielle aktiver foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og

udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et

litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm,

ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig

formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle,

kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

7)

Skattemæssige

fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.

8)

Skattepligtige

indkomster ved finansiel leasing. Fortjeneste og tab ved afståelse af

aktiver,

som har været anvendt til finansiel leasing, medregnes tillige.

9)

Skattepligtige

indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge-

eller

realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.

10)

Såfremt

datterselskabets samlede indkomst efter fradrag af fremførte og overførte

underskud er positiv og datterselskabets CFC-indkomst skal medregnes ved

moderselskabets indkomstopgørelse: Den del af datterselskabets indkomst efter

stk. 4, som svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 2,

udgør af den samlede skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår. Den

del af underskuddet, der er faldet på den anden indkomst end CFC-indkomst,

kan

ikke fremføres.

Stk. 6.

Moderselskabet anses for at

kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det

direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i

datterselskabet

eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i

datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at

kontrollere

eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og

stemmerettigheder, som ejes af koncernforbundne selskaber, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres

nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, eller af en fond

eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte

koncernforbundne

selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et

selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er

hjemmehørende i en fremmed stat, Færørerne eller Grønland, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 7.

Ved moderselskabets

indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets CFC-indkomst, der

svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets samlede aktiekapital,

som moderselskabet har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst

optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor

moderselskabet har kontrol over eller væsentlig indflydelse på

datterselskabet.

Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller

oparbejdet, før moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse

på

datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet

fik

kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, anvendes i

stedet

for anskaffelsessummen. Dette gælder kun, såfremt fortjeneste og tab på de

pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske

indkomstopgørelse.

Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af

afskrivninger

foretaget i år under CFC-beskatning overstiger det faktiske værditab efter

det

tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse

på

datterselskabet. Indkomsten efter dette stykke kan ikke overstige

moderselskabets andel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst

opgjort efter stk. 3 og 4.

Stk. 8.

Såfremt moderselskabet direkte eller

indirekte overdrager aktier i datterselskabet til et selskab, som

moderselskabet ikke selv direkte eller indirekte kontrollerer eller har

væsentlig indflydelse på, skal der ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal

medregne datterselskabets CFC-indkomst, og ved moderselskabets

indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som datterselskabet ville have

oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af

kursgevinstloven

og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme tidspunkt, dog

højst

et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På

samme

måde medregnes skattemæssige hensættelser i datterselskabet. Ved bedømmelsen

af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets CFC-indkomst, medregnes

tillige den udenlandske skat, som efter udenlandske regler ville være

pålignet

datterselskabet i anledning af indkomsten. Bestemmelsen i dette stykke finder

ikke anvendelse, hvis moderselskabet overdrager aktier i et dansk

datterselskab

til et udenlandsk selskab og det danske datterselskab selv kontrollerer eller

har væsentlig indflydelse på det udenlandske datterselskab med samme

ejerandel

som moderselskabet og fik kontrol eller væsentlig indflydelse på samme

tidspunkt som moderselskabet.

Stk. 9.

Stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller

beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er

hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende

stat

er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.

Stk. 10.

Nedslag for udenlandske skatter efter

ligningslovens § 33, stk. 1 og 5, sker med den del af årets samlede

udenlandske skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter

stk. 7 og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter

stk. 3

og 4. Danske skatter, som er opkrævet hos datterselskabet efter § 2,

medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. og stk. 1, nr. 1. Hvis

moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og

passiver efter stk. 8, gives der nedslag for den udenlandske skat, som

efter udenlandske regler kunne være pålignet fortjeneste på aktivet eller

passivet, såfremt det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt.

kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst efter stk. 8, 1. pkt.

Der

gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk. 8 på

tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.

Stk. 11.

6)

Skatterådet kan fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for

udenlandske selskaber. Er betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en

del

af moderselskabets indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets

virksomhed for denne periode.

Stk. 12.

Hvis et moderselskab har betalt

dansk CFC-skat for et indkomstår efter denne bestemmelse, kan denne skat

modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et senere indkomstår, i det

omfang

summen af udenlandske betalte skatter som nævnt i stk. 10 og den betalte

danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den

danske

skat af indkomst som nævnt i stk. 5 for de pågældende og mellemliggende

indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter,

udbetales kontant. De 3 indkomstår, der ligger forud for det første

indkomstår,

hvor datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1, kan medregnes i

opgørelsen

efter 1. pkt. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis moderselskabet i hele

perioden har kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf.

stk. 6.

Stk. 13.

Moderselskabet fører en

beskatningskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På beskatningskontoen indgår den del

af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets skattepligtige

indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og

avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter

eksemptionsmetoden,

jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er

positiv,

nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende

fra

datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv

saldo

overføres til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 14.

Stk. 13 finder tilsvarende

anvendelse på udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der

er sambeskattet med moderselskabet.

Stk. 15.

16)

Er de almindelige betingelser for international sambeskatning efter § 31

A

opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for

stk. 1-11.

§ 33.

Er et selskab eller en forening

m.v. opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at

der

er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen

påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og medlemmerne tillige med

likvidator

eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk

ansvarlige for skattens betaling. Mod likvidator (bestyrelsen) kan det

solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af de

til

aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer eller

medlemmer

er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra

sammenslutningen. Dette gælder dog ikke ved opløsning af anpartsselskaber

efter

§ 59 i lov om anpartsselskaber.

§ 33 A.

13)

Den, som mod overpris overdrager kapitalandele i et selskab, hæfter med et

beløb, der svarer til overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og

afgifter, der påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på

overdragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg

forgæves

er forsøgt hos selskabet. Hæftelsen kan endvidere kun gøres gældende, når

overdrageren på overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at

erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Hvis overdrageren

er et selskab m.v., der ikke er fuldt skattepligtigt her til landet, kan

hæftelse gøres gældende direkte mod her i landet fuldt skattepligtige

personer

og selskaber i det omfang, disse direkte eller indirekte har en bestemmende

indflydelse over det overdragende selskab. Bestemmende indflydelse foreligger

altid, såfremt de her i landet fuldt skattepligtige personer eller selskaber

på

grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller

indirekte

ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af

stemmerne i selskabet.

Det er en betingelse for hæftelse efter 4. pkt.,

at de her i landet fuldt skattepligtige på overdragelsestidspunktet vidste

eller burde vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller

anparterne. Den, der som rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved

overdragelsen, hæfter sammen med overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer

og selskaber, når rådgiveren på tidspunktet for sin medvirken vidste eller

burde vide, at overdragelsen ville ske til overpris.

Stk. 2.

Hvis overdrageren er en person,

finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når

overdragelsen vedrører kapitalandele, der henregnes til hovedaktionæraktier

efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, dog således, at

en

ejerandel på 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen anses som

hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et selskab m.v., finder

bestemmelsen

i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører

kapitalandele i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, dog således, at der ved en ejerandel på 10 pct. af

aktiekapitalen

i hvert selskab anses at foreligge koncernforbundne selskaber.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1

finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i

et

selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk

risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et

eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen.

Stk. 4.

Overpris efter stk. 1 anses

at foreligge, når betalingen for kapitalandelene klart overstiger den

forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på overdragelsestidspunktet.

Stk. 5.

6)

Inden en overdragelse af kapitalandele i et selskab finder sted, kan der

indhentes et bindende svar efter skatteforvaltningslovens kapital 8 om,

hvorvidt en eventuel hæftelse efter stk. 1 vil blive gjort gældende. Det

bindende svar kan betinges af, at der stilles hel eller delvis sikkerhed for

betalingen af de skatter af enhver art til det offentlige, der påhviler

selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på

overdragelsestidspunktet.

En rådgiver kan frigøre sig fra den hæftelse, der er nævnt i stk. 1, sidste

pkt., hvis rådgiveren inden overdragelsen sørger for, at der indhentes et

bindende

svar. Det bindende svar skal afgives senest 3 måneder efter, at told- og

skatteforvaltningen har modtaget alle oplysninger, der er af betydning for

svaret. Foreligger det bindende svar ikke senest 3 måneder efter, at told- og

skatteforvaltningen har modtaget oplysningerne, er rådgiveren frigjort fra

hæftelsen som nævnt i stk. 1, sidste pkt.

Stk. 6.

6)

Imod overdragerens eller rådgiverens protest kan hæftelse efter stk. 1

kun

gøres gældende efter Skatterådets bestemmelse.

§ 34.

I øvrigt finder skattelovgivningens

regler anvendelse på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v.,

for så vidt de er forenelige med de i denne lov givne bestemmelser.

§ 34 A.

(Ophævet).

Afsnit VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 35.

(Ophævet).

§ 35 A.

(Ophævet).

§ 35 B.

(Ophævet).

§ 35 C.

(Ophævet).

§ 35 D.

(Ophævet).

§ 35 E.

(Ophævet).

§ 35 F.

(Ophævet).

§ 35 G.

(Ophævet).

§ 35 H.

(Ophævet).

§ 35 I.

(Ophævet).

§ 35 J.

(Ophævet).

§ 35 K.

(Ophævet).

§ 35 L.

For foreninger, der fra og med

indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr.

6, finder § 5 A tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

13)

Den del af det skattepligtige beløb opgjort i henhold til § 5 A,

stk. 3, der hidrører fra fortjeneste opgjort efter afskrivningslovens

§ 21 og ejendomsavancebeskatningsloven, medregnes dog ikke ved

beskatning

efter § 5 A, stk. 1. Denne fortjeneste medregnes først til den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor foreningen faktisk afstår

bygningen, installationen eller ejendommen. Ved foreningens afståelse af fast

ejendom er fortjeneste skattepligtig for foreningen i samme omfang som efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3.

Ejendomsavancebeskatningslovens

§§ 6 A og 6 C finder ikke anvendelse. Hvis foreningen på

afståelsestidspunktet beskattes i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3,

skal det opgjorte beløb ganges med 2,3.

Stk. 3.

Når foreningen opløses eller

overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning

efter

§ 1, stk. 1, nr. 6, eller bliver undtaget fra beskatning i medfør

af

§ 3, skal et eventuelt resterende skattepligtigt beløb efter stk. 2

medregnes til foreningens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

opløsningen eller overgangen sker.

§ 35 M.

3)

Værdien af aktier, der i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed

overdrages til en forening, medregnes ikke ved opgørelse af foreningens

skattepligtige indkomst.

§ 35 N.

(Ophævet).

§ 35 O.

For elselskaber

(elektricitetsværker), der overgår til beskatning efter § 1,

stk. 1,

nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, nr. 1 eller 2 e, fra

skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, finder

overgangsbestemmelserne

i stk. 2-5 anvendelse.

Stk. 2.

Maskiner, inventar og lignende

driftsmidler samt skibe, som elselskaber ejer forud for overgangen til

skattepligt, indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med

anskaffelsessummen nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Afskrivning

kan i stedet foretages på grundlag af genanskaffelsesværdien korrigeret for

restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger.

Stk. 3.

På bygninger, der er

afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens regler, eller på

installationer,

der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført

før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den

værdi,

hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved

vurderingen

pr. 1. januar 2000.

Stk. 4.

I ikke afskrivningsberettigede

bygninger foretages afskrivning på afskrivningsberettigede installationer,

som

er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, på grundlag af

den

værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved

vurderingen pr. 1. januar 2000.

Stk. 5.

Ved opgørelse af fortjeneste eller

tab efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven,

kursgevinstloven eller afskrivningslovens §§ 39 eller 40 finder

bestemmelserne i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende

anvendelse, når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud

for

overgangen til skattepligt. For fast ejendom træder ejendomsværdien pr. 1.

januar 2000 i stedet for de værdier, der er nævnt i § 35 K, stk. 1,

2.-4. pkt.

Stk. 6.

For kommuner, der fra den 1.

januar 2000 bliver skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller

§ 3, stk. 7, samt selskaber og foreninger m.v., der overgår til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf.

§ 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, af indtægt ved produktion af

elektricitet og varme fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 5

eller

6, finder reglerne i stk. 1-5 anvendelse på aktiver og passiver

vedrørende

denne virksomhed.

Stk. 7.

Decentrale kraftvarmeanlæg, jf.

§ 5 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, som ikke ejes af et

elektricitetsværk, kan enten afskrive et beløb svarende til den del af

nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien

pr. datoen for overgang til skattepligt over 20 år fra skattepligtens

indtræden, eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er optaget

før 1. januar 2000, der vedrører perioden efter overgangen til skattepligt,

ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anlægget kan herefter ikke

afskrive

på aktiver, som det ejer ved overgangen til skattepligt, og ved senere

afståelse

af disse aktiver medregnes den fulde afståelsessum, uanset aktivets art, ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved afståelser omfattet af 2. pkt.

finder principperne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4,

stk. 4-9,

tilsvarende anvendelse. Ved nettogæld forstås den del af anlæggets samlede

gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af kursgevinstloven,

værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og kassebeholdning. Det

skal ved indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår under

skattepligt bindende tilkendegives, om der ønskes at afskrive et beløb

svarende

til nettogælden eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån efter 1.

pkt.

§§ 36-39.

(Ophævet).

§ 40.

Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde

de

til lovens gennemførelse nødvendige udgifter.

§ 41.

Denne lov gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 21. november

2005

P.M.V.

Peter Loft

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 90/435/EØF af

23.

juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra

forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 6), som ændret ved

Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003 (EU-Tidende 2004 nr. L 7, s.

41). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

2003/49/EF

af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties,

der

betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EU-Tidende

2003 nr. L 157, s. 49), som ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF af 26.

april

2004 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF,

2002/83/EF, 2003/37/EF og 2003/59/EF og Rådets direktiv 77/388/EØF,

91/414/EØF,

96/26/EF, 2003/48/EF og 2003/49/EF på områdets frie varebevægelser, fri

udveksling af tjenesteydelser, landbrug, transportpolitik og beskatning som

følge af Den Tjekkiske Republik, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens,

Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (EU-Tidende

2004

nr. L 168, s. 35) og Rådets direktiv 2004/76/EF af 29. april 2004 om ændring

af

direktiv 2003/49/EF for så vidt angår visse medlemsstaters mulighed for at

anvende overgangsperioder ved anvendelsen af en fælles ordning for beskatning

af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i

forskellige

medlemsstater (EU-Tidende 2004 nr. L157, s. 106).

2)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangs-bestemmelser for love, der er vedtaget efter offentliggørelsen af

den

seneste lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004 og til og med

folketingsåret 2004-05. Lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004

indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for

love,

der er vedtaget i folketingsåret 2002-03 og frem til offentliggørelsen af den

nævnte lovbekendtgørelse.

3)

Bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 2 a, § 13, stk. 12,

og § 35 M i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. januar

2005,

jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 1383 af 20. december 2004.

4)

Ophævelsen af bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 2 c, samt den her

anførte affattelse af bestemmelserne i § 13, stk. 1, nr. 2, og

§ 17, stk. 2, trådte i kraft den 8. juni 2005, jf. § 15,

stk. 1, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.

5)

Indsættelsen af bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 2 g, § 8,

stk. 5 (som ved indsættelsen havde stk. 2) og §§ 13 D –

E, samt

den her anførte affattelse af bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1,

og

§ 23, stk. 2, trådte i kraft den 1. januar 2005, jf. § 25 i

lov

nr. 1384 af 20. december 2004 og bekendtgørelse nr. 1483 af 23. december

2004.

6)

Ved § 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 er der sket ændringer af

bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 3 a, § 1, stk. 1, nr.

5,

§ 3, stk. 1, nr. 9, § 4, stk. 4 - 6, § 5,

stk. 3,

§ 5 A, stk. 2, § 8 A, stk. 2 og 3, § 10,

stk. 2,

§ 10, stk. 3, § 12, § 17, stk. 3, § 29 A,

stk. 2, § 29 B, stk. 5 og 10, § 29 C, § 29 D,

stk. 2,

§ 29 E, stk. 2, § 30, stk. 6, § 31, stk. 4,

§ 31 B, stk. 3, § 32, stk. 2 og stk. 11, § 33

A,

stk. 5 – 6. Ændringerne er udtryk for rettelser af

myndighedsbetegnelser

som led i den nye organisering af skattemyndighederne (Kommunalreformen).

Loven

trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra 1. november 2005. Når der

i

de følgende noter henvises til ikrafttrædelsen af en bestemmelse i den her

anførte affattelse, er der bortset fra ændring af myndighedsbetegnelser.

7)

Bestemmelserne i 1, stk. 1, nr. 5 a, § 5, stk. 4, § 5

D, stk. 1 og 8, og § 13, stk. 3, i den her anførte affattelse,

samt

indsættelsen af bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 19, og § 5

F,

trådte i kraft den 3. juni 2005 og har virkning fra og med indkomståret 2005,

jf. § 13, stk. 1, i lov nr. 407 af 1. juni 2005. Lovens § 12,

stk. 5, medfører, at for så vidt angår udbytter, som der ikke er

indeholdt

kildeskat i, og som er oppebåret af et investeringsselskab i indkomståret

2005,

selvangiver selskabet og betaler skat efter de for skattepligtige selskaber

gældende regler. Lovens § 13, stk. 2, har følgende regel:

”Overgang i

indkomståret 2005 til udloddende investeringsforening eller

investeringsselskab

sker med virkning fra 1. juli. Ved overgang pr. 1. juli 2005 er selskabet til

og med den 30. juni 2005 omfattet af skattepligt efter selskabsskatteloven,

således som denne er affattet ved lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar

2004. Et selskab kan i stedet vælge at overgå til udloddende

investeringsforening eller investeringsselskab med virkning fra begyndelsen

af

indkomståret 2005.” Lovens § 13, stk. 6, har følgende regel:

”Investeringsforeninger,

der ellers er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

stk. 6

eller 7, omfattes i 2005 af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

6,

såfremt de opfylder betingelserne herfor i selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 5 a, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 111 af 19.

februar

2004.”

8)

Bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 5 b, i den her anførte

affattelse trådte i kraft den 1. juni 2005, jf. § 6 i lov nr. 387 af 30.

maj 2005 og bekendtgørelse nr. 391 af 30. maj 2005. Efter bekendtgørelsen har

lovens § 5 (hvorved Danmarks Skibskreditfond udgik af bestemmelsen i

§ 1, stk. 1, nr. 5 b) virkning fra dagen efter opløsningen af

Danmark

Skibskreditfond.

9)

Bestemmelserne i § 2, stk. 1, litra a, og § 5, stk. 7,

i de her anførte affattelser trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning

for underskud, der vedrører indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004

eller senere, jf. § 15, stk. 2, i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Den

nævnte § 15, stk. 2, 2. pkt. har følgende regel: ” Indgiver et

selskab en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller

senere, således at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004,

anses

indkomståret for påbegyndt den 15. december 2004 eller senere.”

10)

Bestemmelserne i § 2, stk. 1, litra c, § 17, stk. 3 og

4, § 19, stk. 1, og § 21, i den her anførte affattelse trådte

i

kraft den 22. december 2004 og har virkning for udbytter, der vedtages

udloddet

eller besluttes den 1. januar 2005 eller senere, jf.

§ 3 i lov

nr. 1375 af 20. december 2004.

11)

Indsættelsen af bestemmelserne i § 2, stk. 1, litra d og h, og

den her anførte affattelse af bestemmelsen i § 2, stk. 2, trådte i

kraft den 2. april 2004 og har virkning for renter og kursgevinster, der

vedrører

tiden fra og med den 2. april 2004, jf.

§ 12,

stk. 12, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.

12)

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, litra g, i den her anførte

affattelse trådte i kraft den 2. april 2004 og har virkning for royalties,

der

udbetales eller godskrives den 1. januar 2004 eller senere, jf. § 12,

stk. 13, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.

13)

Bestemmelserne i § 2, stk. 5, § 10, stk. 3, § 33

A, stk. 1, og § 35 L, stk. 2, i den her anførte affattelse

trådte i kraft den 11. juni 2004, jf.

§ 19 i lov nr. 458 af 9. juni

2004.

14)

Indsættelsen af bestemmelserne i § 2A og § 5, stk. 8, samt

bestemmelserne i § 4 A, stk. 1, § 5, stk. 5, og

§ 32,

stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 2. april 2004 og

har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2004 eller senere,

jf.

§ 12, stk. 3, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.

Lignende dokumenter