Kontantlønnedgang i forbindelse med arbejdsgivers finansiering af bøger til medarbejderne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kontantlønnedgang i forbindelse med
arbejdsgivers finansiering af bøgertil medarbejderne
Spørgsmål
Kan arbejdsgivers udgift
til bøger helt eller delvist finansieres ved en nedsættelse af medarbejdernes
bruttoløn efter gældende regler og praksis for personalegoder i
kombination med bruttolønsnedgang?
Kan Skatterådet bekræfte,
at de modtagne bøger er skattefri for de enkelte medarbejdere, der
tilslutter sig ordningen?
Svar
Ja.
Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
A har ca.
200-300 ansatte vikarer.
Virksomheden
beskæftiger medarbejdere under uddannelse inden for sundhedssektoren,
herunder
bl.a. medicin, kiropraktik, fysioterapi og sygepleje. Virksomheden formidler
vikarer til sygehuse, plejehjem og udkørende hjemmepleje.
Virksomhedens
fokus er at skabe overensstemmelse mellem vikarernes kompetencer og
rekvirenternes
behov, og virksomhedens formål er derfor at levere individuelt
tilpassede
vikarløsninger til den danske sundhedssektor og samtidig at tilbyde
studierelevant og opkvalificerende arbejde til studerende inden for alle
sundhedssektorens faggrupper.
De ansatte - vikarerne
Læs alt
Virksomhedens
ansatte er studerende på sundhedsfaglige uddannelser f.eks.
sygeplejerskestuderende og sygehjælperstuderende. De ansatte har derfor et
for
deres studier relevant studiearbejde, herunder fleksible arbejdstider.
Alle vikarer
gennemgår som udgangspunkt A's basale uddannelse inden for
sygeplejeassistance,
der udgør 50 timer, baseret på lærebøgerne fra SSA-uddannelsen.
SPA-hold
Virksomheden har
pt. 3 SPA-hold, og de fungerer på den måde, at 15-25 vikarer sammen dækker en
dag-, aften- og nattevagt døgnet rundt, hver dag i måneden. Vagterne
planlægges
for en måned ad gangen. Holddeltagere er forpligtede til sammen at få
vagterne
dækket. Såfremt der er udækkede vagter i månedsplanen, er den enkelte
holddeltager forpligtet til at tage eksempelvis 4 vagter per måned (afstemmes
med antallet af deltagere på holdet). Fordelen ved at være på hold er
bl.a., at man er højst prioriteret til at komme i vagt, at man kan planlægge
sin tid, og at man med høj sandsynlighed ofte kommer i arbejde på den samme
afdeling.
Samtidig skal A
ikke bruge tid på at koordinere vagter med alle de ansatte vikarer, idet
vikarerne selv klarer det sammen med deres SPA-hold.
Vikarernes ansættelsesforhold
Der er indgået
skriftlige ansættelsesaftaler med samtlige medarbejdere, og det fremgår af
standardansættelseskontrakten, at timelønnen for sygeplejerassistance udgør
120
kr./time for samtlige timer, og at der ikke ydes tillæg. For pleje af
respirationsinsufficiente patienter udgør timelønnen 160 kr./time -
uafhængigt
af tidspunkt. Timelønnen er altid fast uafhængigt af tidspunkt og uanset
vagtens
længde.
Medarbejderne
optjener feriepenge med 12,5 % af lønnen i henhold til ferielovens
bestemmelser.
Der optjenes ikke pension, og der ydes ikke overarbejdsbetaling. Der er ikke
andre lønafhængige ydelser i ansættelseskontrakten.
A ønsker - som
en bruttotrækordning - at afholde udgifter til bøger til medarbejderne.
Bøgerne
kan anvendes som led i arbejdet - og tillige i forbindelse med vikarernes
studier på de sundhedsfaglige uddannelser.
Den ønskede bruttolønreduktion
A ønsker at
etablere en frivillig bruttolønsordning, hvorved ansatte vikarer får mulighed
for at gå ned i bruttoløn mod til gengæld at få stillet bøger til rådighed
dels
for arbejdet for A, dels for vikarernes egne studier ved de relevante
sundhedsuddannelser. Ved fratræden fra ansættelsesforhold hos A er de ansatte
vikarer forpligtede til at aflevere bøgerne tilbage til A.
Ordningen skal
have virkning generelt og for alle løndele. Feriepenge vil således blive
beregnet på baggrund af den reducerede bruttoløn.
Lønreduktionen
genberegnes periodisk efter 1 år.
Der vil blive
udarbejdet nye standardansættelseskontrakter og allonger til eksisterende
ansættelsesaftaler, såfremt Skatterådet kan godkende den forelagte
bruttolønsordning.
Afgrænsning efter generelt kriterium
Bruttotrækordningen
tilbydes alene vikarer, der deltager på et SPA-hold med heraf følgende
forpligtelse
til et givent minimums antal vagter (objektiv afgrænsning efter arbejdstid).
Herved har virksomheden sikkerhed for, at vikaren tager et vist minimum af
vagter.
A indkøber
derefter bøgerne og stiller dem til rådighed for vikaren. De bøger, der vil
blive indkøbt, er bøger som enten står på de enkelte vikarers (studerendes)
pensumlister, eller som A finder anledning til at stille til rådighed for de
enkelte på grund af bøgernes aktualitet i forhold til både arbejdet for A
såvel
som for studiet.
Vikaren vil få
mulighed for at opsige aftalen med samme varsel som gælder for opsigelse af
ansættelsesforhold efter funktionærlovens regler. A vil ligeledes kunne
opsige aftalen med samme varsel som følger af funktionærlovens regler om
opsigelse
af ansættelsesforhold.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling Kriterier for indgåelse af bruttotrækordninger
I retspraksis
har der efter repræsentantens opfattelse udviklet sig fem kriterier, der alle
skal
være opfyldt for at skattemyndighederne accepterer en bruttotrækordning. De
fem
kriterier er:
Aftalen om lønnedgang
skal være reel
Arbejdsgiver skal bære en
økonomisk risiko ved ordningen
Arbejdsgiveren skal
erhverve godet og stille det pågældende gode til rådighed for arbejdstageren
Der skal være tale om en
frivillig aftale
Arbejdstageren skal have
mulighed for at udtræde af ordningen.
Nedenfor
gennemgås de fem kriterier samt repræsentantens kommentarer til disse ud fra
A's konkrete situation.
1. Arbejdstagerens kontantlønnedgang skal være reel
Det har været et
helt centralt element for at tillade bruttotrækordninger, at lønnedgangen for
arbejdstageren
er reel. Praksis har således tidligere været, at lønnedgangen skal have
virkning for alle dele af lønnen, herunder feriepenge, pensionsindbetalinger,
overarbejdstidsbetaling m.v.
I den senere tid
er retspraksis dog opblødt, og betingelsen om, at kontantlønnedgangen skal
have
virkning for alle løndele, er blevet mindre stringent.
Eksempelvis kan
nævnes:
En afgørelse i
Ligningsrådet (
SKM2004.342.LR
),
hvor en lønreduktion for tjenestemænd, måtte anses som reel, selv om
lønreduktionen ikke havde virkning for de pågældende tjenestemænds pension,
der
blev fastsat efter den lønmæssige indplacering på pensionstidspunktet og den
optjente anciennitet.
I en anden
afgørelse fra Ligningsrådet (
SKM2005.157.LR
)
ville en bank etablere bredbånd til medarbejderne. Efter den pågældende
bankoverenskomst var den enkelte medarbejders lønniveau afgørende for, om
medarbejderen fik betaling for overarbejde og om medarbejderen fik 5 eller 6
ugers ferie. Banken forespurgte Ligningsrådet, om lønnedgangen ville kunne
anses som reel, selv om banken lod kriteriet "funktionsløn" før
fradrag af lønpakkegoder" være bestemmende for feriens længde m.v.
Ligningsrådet besvarede spørgsmålet bekræftende. Ligningsrådet udtalte dog
samtidig, at det efter praksis var en betingelse for at anse en aftalt
lønnedgang for reel, at den havde betydning for de løndele, der var en
direkte
funktion af lønnen, som f.eks. feriepenge og pensionsindbetalinger og satsen
for overarbejdsbetaling. Den omstændighed, at der ikke blev taget hensyn til
kontantlønskonverteringen
ved bedømmelsen af, hvorvidt den ansatte havde 5 eller 6 ugers ferie, og
vilkårene for, om der blev ydet særlig overarbejdsbetaling, var således ikke
afgørende for, om lønnedgangen kunne anses som reel.
Ifølge den
forelagte ansættelseskontrakt, mellem A og medarbejderne, optjener
medarbejderne
feriepenge med 12,5 % af lønnen i henhold til ferielovens bestemmelser, jf.
ovenfor.
Der optjenes
ikke pension, og der ydes ikke overarbejdstidsbetaling. Da der ikke er andre
lønafhængige ydelser i ansættelseskontrakten end feriepengeforpligtelsen, og
da
feriepenge vil blive beregnet på baggrund af den reducerede bruttoløn, da vil
ordningen have virkning for alle løndele.
2. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i
forbindelse med ordningen
Vikarernes
kontantlønnedgang er et på forhånd fastsat beløb, der ikke er afhængig af
vikarernes forbrug af godet eller et konsekvent udslag af arbejdsgiverens
driftsomkostninger.
Beløbet beregnes
forud for indtræden i ordningen, og genberegnes årligt alene med virkning
fremad.
Dermed tager arbejdsgiver risikoen for omfanget af bogindkøb, og således
opfyldes også betingelsen om økonomisk risiko for arbejdsgiveren.
3. Arbejdsgiveren skal stille det pågældende gode til
rådighed for arbejdstageren
Ifølge den
retspraksis der har udviklet sig omkring bruttotrækordninger, er det et
kriterium, at arbejdsgiveren stiller det pågældende gode til rådighed for
arbejdstageren.
Dette medfører,
at arbejdsgiveren skal være ejer af aktivet eller skal have indgået aftale
med
de relevante udenforstående kontraktparter eksempelvis et leasingselskab
eller
lignende. Dette indgår også som en del af arbejdsgiverens risiko, jf.
ovenstående afsnit, idet arbejdsgiveren således bærer risikoen for
arbejdstagerens brug af godet.
A bevarer
ejendomsretten til de indkøbte bøger, men stiller i det hele bøgerne til fri
rådighed for de enkelte vikarer.
4. Frivillig, fremadrettet aftale mellem arbejdsgiver
og arbejdstager
Den indgåede
aftale er frivillig for vikarerne. Det fremlægges som et tilbud til de
ansatte,
som disse kan vælge at benytte sig af. Det er dermed valgfrit for den enkelte
vikar, om denne vil tilslutte sig ordningen.
Aftalen er
fremadrettet, og vikarerne kan alene tilslutte sig ordningen med fremadrettet
virkning.
5. Arbejdstageren skal have mulighed for at udtræde af
ordningen
Vikaren vil få
mulighed for at opsige aftalen med samme varsel som gælder for opsigelse af
ansættelsesforhold efter funktionærlovens regler. A vil ligeledes kunne
opsige aftalen med samme varsel som følger af funktionærlovens regler om
opsigelse af ansættelsesforhold.
Skattemæssige forhold for vikarerne
Når en ansat
modtager et gode fra en arbejdsgiver, er det skatteretlige hovedprincip, at
den
ansatte er skattepligtig af værdien af det gode, der stilles til rådighed.
For
visse goder gælder der dog særlige regler således, at der kun sker delvis
beskatning eller slet ingen beskatning.
For udgifter, en
arbejdsgiver afholder til kurser og uddannelse for den ansatte, er der ifølge
ligningslovens § 31 ikke skattepligt for den ansatte.
De konkrete
udgifter, der kan afholdes, og som ikke beskattes, fremgår af ligningslovens
§
31 stk. 3:
Stk.
3. Følgende ydelser medregnes efter stk. 1 ikke til den skattepligtige
indkomst:
1) Skole-
eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af
kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre
arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold
til
gældende lovgivning.
2) Ydelser
til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen
eller kurset.
3) Godtgørelser
til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4.
4) Befordringsgodtgørelser,
såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5.
Det fremgår
således heraf, at bog- og materialeudgifter er omfattet af skattefriheden.
I princippet kan
alle former for uddannelse støttes af arbejdsgiveren. Også uddannelser der
ikke
nødvendigvis har berøring med virksomhedens fagområde. De bøger, der kan
dækkes
af arbejdsgiveren, er først og fremmest bøger som er købt ifølge pensumlisten
for det enkelte studie. For bøger købt ud over pensumlisten, må det bero på
en
konkret vurdering, hvorvidt disse er omfattet af skattefriheden.
Betingelsen
herfor er som minimum, at bøgerne har en faglig relevans for det pågældende
studie. Denne betingelse vil i alle tilfælde være opfyldt for A, idet
indkøbte
bøger uden for pensumlisten alene vil blive købt på grund af bøgernes
aktualitet i forhold til både arbejdet og studiet.
SKATs indstilling og begrundelse
Efter
ligningsloven § 31 kan arbejdsgivere m.fl. i en række tilfælde afholde
udgifter
i forbindelse med uddannelse og kurser til de ansatte m.fl., uden at
ydelserne
skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
Der skal ikke
sondres mellem, om den pågældende uddannelse er efteruddannelse,
grunduddannelse
eller videreuddannelse. Det er tilstrækkeligt, at uddannelsen eller kurset
har
en vis erhvervsrelevans, idet det alene er uddannelser/kurser af rent privat
karakter for modtageren, der ikke er omfattet af skattefriheden jf.
ligningsloven § 31, stk. 2
Det følger
direkte af ligningsloven § 31, stk. 3, nr. 2, at ydelser til dækning af bog-
og
materialeudgifter, som arbejdsgiveren køber og stiller til rådighed for den
ansatte under udannelsen, ikke beskattes, såfremt bøgene mv. er relevante for
uddannelsen
eller kurset. Udgifter til bøger, som indgår i pensum, anses for
relevante.
Udover bog og
materialeudgifter er der også skattefrihed for skole- eller deltagerbetaling,
godtgørelser til dækning af udgifter til kost, småfornødenheder og logi samt
befordringsgodtgørelser jf. jf. ligningsloven § 31, stk. 3.
Det er i praksis
anerkendt, at en arbejdstager kan indgå en fremadrettet og ændret
vederlagsaftale
i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier med den virkning, at
skatten beregnes på grundlag af den aftalte lavere kontante løn, og med
tillæg
af den eventuelle skatteværdi af det pågældende gode. Den overordnede
betragtning er, at skattemyndighederne ikke kan nægte at anerkende en ny
ændret
vederlagsaftale i et bestående ansættelsesforhold, hvis myndighederne ikke
ville kunne nægte at anerkende den tilsvarende aftale i forbindelse med en
nyansættelse eller i forbindelse med en udmøntning af en fremtidig
vederlagsstigning.
Der stilles
efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke
tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der
indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får
stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:
Der skal foreligge en
ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den
kontante løn.
Overenskomster som
parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
Den aftale reduktion af
den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.
Et allerede erhvervet
krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at
være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
Arbejdsgiveren skal have
en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den
ansattes kontante løn lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb,
der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller
af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godt til
rådighed.
Arbejdsgiveren skal rent
faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.
Arbejdsgiveren
skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold
til den eksterne leverandør af godet.
Der har
herudover i Ligningsrådets praksis været opstillet 2 støttekriterier. Der
skal
således være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager,
og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel -
at udtræde af ordningen jf. bl.a.
SKM2006.184.SR
.
Det er SKATs
opfattelse, at den beskrevne ordning for A's vikarer opfylder de opstillede
betingelser. Det forudsættes dog, at evt. overenskomster, som parterne er
bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale. SKAT indstiller, at
Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1.
Beløb, som
arbejdsgiveren betaler for de ansattes skolegang, og værdien af lærebøger,
som
arbejdsgiveren køber og stiller til rådighed for ansatte under uddannelse,
beskattes ikke, jf. ligningsloven § 31. jf. Ligningsvejledningen Alm. Del,
2006-2, afsnit
A.B.1.9.20
.
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltræder SKATs indstilling med den af SKAT anførte begrundelse.
Svaret er
bindende for skattemyndighederne i følgende periode
Svaret er
bindende i 5 år fra afgørelsens dato.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 09-02746 Landsskatteretten · 26. februar 2010
- SKATs bindende svar vedrørende spørgsmål om, hvorvidt selskabet kan tilbyde de ansatte skattefri kosttilskud som led i en aftale om kontantlønsnedgang Landsskatteretten · 1. november 2011
- Arbejdsgiverbetaling – masteruddannelse – 1-årigt-studie - lønnedgang Retsinformation · 8. november 2008
- Delvis arbejdsgiverbetalt MBA Ændret vederlagsaftale Retsinformation · 1. august 2006
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 5. oktober 2001
- Lønomlægning - Skattefri uddannelse Retsinformation · 21. juni 2019
Lignende dokumenter
- Kontantlønsnedgang i forbindelse med efteruddannelse på et udenlandsk universitet Retsinformation · 18. juli 2007
- Medarbejderaktier/obligationer kombineret med aftale om kontantlønsnedgang Retsinformation · 20. juli 2007
- Et bindende svar angående, hvorvidt et hospice omfattes af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, og dermed skal pålægges lønsumsafgift, jf.… Landsskatteretten · 22. maj 2012
- Momsfritagelse af kommunes levering af ydelser til respirations- og dialysepatienter SKM-databasen · 23. juni 2020
- Sundhedsforsikring til medarbejdere med en ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer og en anciennitet på 9 måneder Retsinformation · 19. januar 2007
- Medarbejderobligationer med garanti Retsinformation · 8. november 2008