Spring til indhold

Retsinformation

Kontantlønnedgang i forbindelse med arbejdsgivers finansiering af bøger til medarbejderne

AFG nr 9506 af 16/05/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. juli 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kontantlønnedgang i forbindelse med

arbejdsgivers finansiering af bøgertil medarbejderne

Spørgsmål

Kan arbejdsgivers udgift

til bøger helt eller delvist finansieres ved en nedsættelse af medarbejdernes

bruttoløn efter gældende regler og praksis for personalegoder i

kombination med bruttolønsnedgang?

Kan Skatterådet bekræfte,

at de modtagne bøger er skattefri for de enkelte medarbejdere, der

tilslutter sig ordningen?

Svar

Ja.

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A har ca.

200-300 ansatte vikarer.

Virksomheden

beskæftiger medarbejdere under uddannelse inden for sundhedssektoren,

herunder

bl.a. medicin, kiropraktik, fysioterapi og sygepleje. Virksomheden formidler

vikarer til sygehuse, plejehjem og udkørende hjemmepleje.

Virksomhedens

fokus er at skabe overensstemmelse mellem vikarernes kompetencer og

rekvirenternes

behov, og virksomhedens formål er derfor at levere individuelt

tilpassede

vikarløsninger til den danske sundhedssektor og samtidig at tilbyde

studierelevant og opkvalificerende arbejde til studerende inden for alle

sundhedssektorens faggrupper.

De ansatte - vikarerne

Læs alt

Virksomhedens

ansatte er studerende på sundhedsfaglige uddannelser f.eks.

sygeplejerskestuderende og sygehjælperstuderende. De ansatte har derfor et

for

deres studier relevant studiearbejde, herunder fleksible arbejdstider.

Alle vikarer

gennemgår som udgangspunkt A's basale uddannelse inden for

sygeplejeassistance,

der udgør 50 timer, baseret på lærebøgerne fra SSA-uddannelsen.

SPA-hold

Virksomheden har

pt. 3 SPA-hold, og de fungerer på den måde, at 15-25 vikarer sammen dækker en

dag-, aften- og nattevagt døgnet rundt, hver dag i måneden. Vagterne

planlægges

for en måned ad gangen. Holddeltagere er forpligtede til sammen at få

vagterne

dækket. Såfremt der er udækkede vagter i månedsplanen, er den enkelte

holddeltager forpligtet til at tage eksempelvis 4 vagter per måned (afstemmes

med antallet af deltagere på holdet). Fordelen ved at være på hold er

bl.a., at man er højst prioriteret til at komme i vagt, at man kan planlægge

sin tid, og at man med høj sandsynlighed ofte kommer i arbejde på den samme

afdeling.

Samtidig skal A

ikke bruge tid på at koordinere vagter med alle de ansatte vikarer, idet

vikarerne selv klarer det sammen med deres SPA-hold.

Vikarernes ansættelsesforhold

Der er indgået

skriftlige ansættelsesaftaler med samtlige medarbejdere, og det fremgår af

standardansættelseskontrakten, at timelønnen for sygeplejerassistance udgør

120

kr./time for samtlige timer, og at der ikke ydes tillæg. For pleje af

respirationsinsufficiente patienter udgør timelønnen 160 kr./time -

uafhængigt

af tidspunkt. Timelønnen er altid fast uafhængigt af tidspunkt og uanset

vagtens

længde.

Medarbejderne

optjener feriepenge med 12,5 % af lønnen i henhold til ferielovens

bestemmelser.

Der optjenes ikke pension, og der ydes ikke overarbejdsbetaling. Der er ikke

andre lønafhængige ydelser i ansættelseskontrakten.

A ønsker - som

en bruttotrækordning - at afholde udgifter til bøger til medarbejderne.

Bøgerne

kan anvendes som led i arbejdet - og tillige i forbindelse med vikarernes

studier på de sundhedsfaglige uddannelser.

Den ønskede bruttolønreduktion

A ønsker at

etablere en frivillig bruttolønsordning, hvorved ansatte vikarer får mulighed

for at gå ned i bruttoløn mod til gengæld at få stillet bøger til rådighed

dels

for arbejdet for A, dels for vikarernes egne studier ved de relevante

sundhedsuddannelser. Ved fratræden fra ansættelsesforhold hos A er de ansatte

vikarer forpligtede til at aflevere bøgerne tilbage til A.

Ordningen skal

have virkning generelt og for alle løndele. Feriepenge vil således blive

beregnet på baggrund af den reducerede bruttoløn.

Lønreduktionen

genberegnes periodisk efter 1 år.

Der vil blive

udarbejdet nye standardansættelseskontrakter og allonger til eksisterende

ansættelsesaftaler, såfremt Skatterådet kan godkende den forelagte

bruttolønsordning.

Afgrænsning efter generelt kriterium

Bruttotrækordningen

tilbydes alene vikarer, der deltager på et SPA-hold med heraf følgende

forpligtelse

til et givent minimums antal vagter (objektiv afgrænsning efter arbejdstid).

Herved har virksomheden sikkerhed for, at vikaren tager et vist minimum af

vagter.

A indkøber

derefter bøgerne og stiller dem til rådighed for vikaren. De bøger, der vil

blive indkøbt, er bøger som enten står på de enkelte vikarers (studerendes)

pensumlister, eller som A finder anledning til at stille til rådighed for de

enkelte på grund af bøgernes aktualitet i forhold til både arbejdet for A

såvel

som for studiet.

Vikaren vil få

mulighed for at opsige aftalen med samme varsel som gælder for opsigelse af

ansættelsesforhold efter funktionærlovens regler. A vil ligeledes kunne

opsige aftalen med samme varsel som følger af funktionærlovens regler om

opsigelse

af ansættelsesforhold.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling Kriterier for indgåelse af bruttotrækordninger

I retspraksis

har der efter repræsentantens opfattelse udviklet sig fem kriterier, der alle

skal

være opfyldt for at skattemyndighederne accepterer en bruttotrækordning. De

fem

kriterier er:

Aftalen om lønnedgang

skal være reel

Arbejdsgiver skal bære en

økonomisk risiko ved ordningen

Arbejdsgiveren skal

erhverve godet og stille det pågældende gode til rådighed for arbejdstageren

Der skal være tale om en

frivillig aftale

Arbejdstageren skal have

mulighed for at udtræde af ordningen.

Nedenfor

gennemgås de fem kriterier samt repræsentantens kommentarer til disse ud fra

A's konkrete situation.

1. Arbejdstagerens kontantlønnedgang skal være reel

Det har været et

helt centralt element for at tillade bruttotrækordninger, at lønnedgangen for

arbejdstageren

er reel. Praksis har således tidligere været, at lønnedgangen skal have

virkning for alle dele af lønnen, herunder feriepenge, pensionsindbetalinger,

overarbejdstidsbetaling m.v.

I den senere tid

er retspraksis dog opblødt, og betingelsen om, at kontantlønnedgangen skal

have

virkning for alle løndele, er blevet mindre stringent.

Eksempelvis kan

nævnes:

En afgørelse i

Ligningsrådet (

SKM2004.342.LR

),

hvor en lønreduktion for tjenestemænd, måtte anses som reel, selv om

lønreduktionen ikke havde virkning for de pågældende tjenestemænds pension,

der

blev fastsat efter den lønmæssige indplacering på pensionstidspunktet og den

optjente anciennitet.

I en anden

afgørelse fra Ligningsrådet (

SKM2005.157.LR

)

ville en bank etablere bredbånd til medarbejderne. Efter den pågældende

bankoverenskomst var den enkelte medarbejders lønniveau afgørende for, om

medarbejderen fik betaling for overarbejde og om medarbejderen fik 5 eller 6

ugers ferie. Banken forespurgte Ligningsrådet, om lønnedgangen ville kunne

anses som reel, selv om banken lod kriteriet "funktionsløn" før

fradrag af lønpakkegoder" være bestemmende for feriens længde m.v.

Ligningsrådet besvarede spørgsmålet bekræftende. Ligningsrådet udtalte dog

samtidig, at det efter praksis var en betingelse for at anse en aftalt

lønnedgang for reel, at den havde betydning for de løndele, der var en

direkte

funktion af lønnen, som f.eks. feriepenge og pensionsindbetalinger og satsen

for overarbejdsbetaling. Den omstændighed, at der ikke blev taget hensyn til

kontantlønskonverteringen

ved bedømmelsen af, hvorvidt den ansatte havde 5 eller 6 ugers ferie, og

vilkårene for, om der blev ydet særlig overarbejdsbetaling, var således ikke

afgørende for, om lønnedgangen kunne anses som reel.

Ifølge den

forelagte ansættelseskontrakt, mellem A og medarbejderne, optjener

medarbejderne

feriepenge med 12,5 % af lønnen i henhold til ferielovens bestemmelser, jf.

ovenfor.

Der optjenes

ikke pension, og der ydes ikke overarbejdstidsbetaling. Da der ikke er andre

lønafhængige ydelser i ansættelseskontrakten end feriepengeforpligtelsen, og

da

feriepenge vil blive beregnet på baggrund af den reducerede bruttoløn, da vil

ordningen have virkning for alle løndele.

2. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i

forbindelse med ordningen

Vikarernes

kontantlønnedgang er et på forhånd fastsat beløb, der ikke er afhængig af

vikarernes forbrug af godet eller et konsekvent udslag af arbejdsgiverens

driftsomkostninger.

Beløbet beregnes

forud for indtræden i ordningen, og genberegnes årligt alene med virkning

fremad.

Dermed tager arbejdsgiver risikoen for omfanget af bogindkøb, og således

opfyldes også betingelsen om økonomisk risiko for arbejdsgiveren.

3. Arbejdsgiveren skal stille det pågældende gode til

rådighed for arbejdstageren

Ifølge den

retspraksis der har udviklet sig omkring bruttotrækordninger, er det et

kriterium, at arbejdsgiveren stiller det pågældende gode til rådighed for

arbejdstageren.

Dette medfører,

at arbejdsgiveren skal være ejer af aktivet eller skal have indgået aftale

med

de relevante udenforstående kontraktparter eksempelvis et leasingselskab

eller

lignende. Dette indgår også som en del af arbejdsgiverens risiko, jf.

ovenstående afsnit, idet arbejdsgiveren således bærer risikoen for

arbejdstagerens brug af godet.

A bevarer

ejendomsretten til de indkøbte bøger, men stiller i det hele bøgerne til fri

rådighed for de enkelte vikarer.

4. Frivillig, fremadrettet aftale mellem arbejdsgiver

og arbejdstager

Den indgåede

aftale er frivillig for vikarerne. Det fremlægges som et tilbud til de

ansatte,

som disse kan vælge at benytte sig af. Det er dermed valgfrit for den enkelte

vikar, om denne vil tilslutte sig ordningen.

Aftalen er

fremadrettet, og vikarerne kan alene tilslutte sig ordningen med fremadrettet

virkning.

5. Arbejdstageren skal have mulighed for at udtræde af

ordningen

Vikaren vil få

mulighed for at opsige aftalen med samme varsel som gælder for opsigelse af

ansættelsesforhold efter funktionærlovens regler. A vil ligeledes kunne

opsige aftalen med samme varsel som følger af funktionærlovens regler om

opsigelse af ansættelsesforhold.

Skattemæssige forhold for vikarerne

Når en ansat

modtager et gode fra en arbejdsgiver, er det skatteretlige hovedprincip, at

den

ansatte er skattepligtig af værdien af det gode, der stilles til rådighed.

For

visse goder gælder der dog særlige regler således, at der kun sker delvis

beskatning eller slet ingen beskatning.

For udgifter, en

arbejdsgiver afholder til kurser og uddannelse for den ansatte, er der ifølge

ligningslovens § 31 ikke skattepligt for den ansatte.

De konkrete

udgifter, der kan afholdes, og som ikke beskattes, fremgår af ligningslovens

§

31 stk. 3:

Stk.

3. Følgende ydelser medregnes efter stk. 1 ikke til den skattepligtige

indkomst:

1) Skole-

eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af

kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre

arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold

til

gældende lovgivning.

2) Ydelser

til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen

eller kurset.

3) Godtgørelser

til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4.

4) Befordringsgodtgørelser,

såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5.

Det fremgår

således heraf, at bog- og materialeudgifter er omfattet af skattefriheden.

I princippet kan

alle former for uddannelse støttes af arbejdsgiveren. Også uddannelser der

ikke

nødvendigvis har berøring med virksomhedens fagområde. De bøger, der kan

dækkes

af arbejdsgiveren, er først og fremmest bøger som er købt ifølge pensumlisten

for det enkelte studie. For bøger købt ud over pensumlisten, må det bero på

en

konkret vurdering, hvorvidt disse er omfattet af skattefriheden.

Betingelsen

herfor er som minimum, at bøgerne har en faglig relevans for det pågældende

studie. Denne betingelse vil i alle tilfælde være opfyldt for A, idet

indkøbte

bøger uden for pensumlisten alene vil blive købt på grund af bøgernes

aktualitet i forhold til både arbejdet og studiet.

SKATs indstilling og begrundelse

Efter

ligningsloven § 31 kan arbejdsgivere m.fl. i en række tilfælde afholde

udgifter

i forbindelse med uddannelse og kurser til de ansatte m.fl., uden at

ydelserne

skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Der skal ikke

sondres mellem, om den pågældende uddannelse er efteruddannelse,

grunduddannelse

eller videreuddannelse. Det er tilstrækkeligt, at uddannelsen eller kurset

har

en vis erhvervsrelevans, idet det alene er uddannelser/kurser af rent privat

karakter for modtageren, der ikke er omfattet af skattefriheden jf.

ligningsloven § 31, stk. 2

Det følger

direkte af ligningsloven § 31, stk. 3, nr. 2, at ydelser til dækning af bog-

og

materialeudgifter, som arbejdsgiveren køber og stiller til rådighed for den

ansatte under udannelsen, ikke beskattes, såfremt bøgene mv. er relevante for

uddannelsen

eller kurset. Udgifter til bøger, som indgår i pensum, anses for

relevante.

Udover bog og

materialeudgifter er der også skattefrihed for skole- eller deltagerbetaling,

godtgørelser til dækning af udgifter til kost, småfornødenheder og logi samt

befordringsgodtgørelser jf. jf. ligningsloven § 31, stk. 3.

Det er i praksis

anerkendt, at en arbejdstager kan indgå en fremadrettet og ændret

vederlagsaftale

i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier med den virkning, at

skatten beregnes på grundlag af den aftalte lavere kontante løn, og med

tillæg

af den eventuelle skatteværdi af det pågældende gode. Den overordnede

betragtning er, at skattemyndighederne ikke kan nægte at anerkende en ny

ændret

vederlagsaftale i et bestående ansættelsesforhold, hvis myndighederne ikke

ville kunne nægte at anerkende den tilsvarende aftale i forbindelse med en

nyansættelse eller i forbindelse med en udmøntning af en fremtidig

vederlagsstigning.

Der stilles

efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke

tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der

indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får

stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:

Der skal foreligge en

ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den

kontante løn.

Overenskomster som

parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.

Den aftale reduktion af

den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.

Et allerede erhvervet

krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at

være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.

Arbejdsgiveren skal have

en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den

ansattes kontante løn lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb,

der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller

af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godt til

rådighed.

Arbejdsgiveren skal rent

faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.

Arbejdsgiveren

skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold

til den eksterne leverandør af godet.

Der har

herudover i Ligningsrådets praksis været opstillet 2 støttekriterier. Der

skal

således være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager,

og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel -

at udtræde af ordningen jf. bl.a.

SKM2006.184.SR

.

Det er SKATs

opfattelse, at den beskrevne ordning for A's vikarer opfylder de opstillede

betingelser. Det forudsættes dog, at evt. overenskomster, som parterne er

bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale. SKAT indstiller, at

Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1.

Beløb, som

arbejdsgiveren betaler for de ansattes skolegang, og værdien af lærebøger,

som

arbejdsgiveren køber og stiller til rådighed for ansatte under uddannelse,

beskattes ikke, jf. ligningsloven § 31. jf. Ligningsvejledningen Alm. Del,

2006-2, afsnit

A.B.1.9.20

.

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder SKATs indstilling med den af SKAT anførte begrundelse.

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er

bindende i 5 år fra afgørelsens dato.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter