Sundhedsforsikring til medarbejdere med en ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer og en anciennitet på 9 måneder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Sundhedsforsikring til medarbejdere med en
ugentlig arbejdstid på mindst8 timer og en anciennitet på 9 måneder
1. Vil det
medføre bortfald af skattefriheden for de medarbejdere, der ønsker
sundhedsforsikringen, hvis en eller flere medarbejdere vælger ikke at deltage
i
ordningen?
2 a. Er det et lovligt krav efter ligningslovens § 30,
stk. 3, når X fastsætter generelle krav om en ugentlig arbejdstid på mindst 8
timer?
2 b. Er det et
lovligt krav efter ligningslovens § 30, stk. 3, når X fastsætter generelle
krav
om en anciennitet på ni måneder?
3. Vil den af X
betalte forsikringspræmie være skattefri for medarbejderne efter
ligningslovens
§ 30, hvis de medarbejdere, der ønsker sundhedsforsikringen, går ned i
bruttoløn med et beløb svarende til præmien?
4. Vil det
medføre bortfald af skattefriheden for de medarbejdere, der deltager i
ordningen mod nedgang i bruttolønnen, hvis en eller flere medarbejdere, som
følge af interne lønforhandlinger, opnår ret til at deltage i ordningen uden
en
bruttolønsnedgang?
Svar
1. Nej.
2 a. Ja.
2 b. Ja.
3. Ja.
Læs alt
4. Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
X beskæftiger i
dag cirka 70 medarbejdere. Selskabet overvejer at tilbyde sine medarbejdere
en
fælles sundhedsforsikring, der dækker diverse behandlinger i tilfælde af
sygdom
eller ulykke.
X vil fastsætte
følgende betingelser for medarbejderordningen om sundhedsforsikring:
X tilbyder
sundhedsforsikringen til alle medarbejdere med en anciennitet på ni
måneder eller derover og en ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer.
X tegner sundhedsforsikringen
som et standardprodukt hos et anerkendt forsikringsselskab, og X bærer
risikoen for eventuelle ændringer i forsikringspræmien.
Sundhedsforsikringen
tilbydes mod en nedgang i bruttolønnen dog uden at påvirke medarbejderens
feriepenge og pension.
En lønnedgang vil blive
vist på lønsedlen.
Medarbejdere, der siger
nej til sundhedsforsikringen, vil ikke blive dækket af denne, og der vil
ikke ske nogen ændring af deres bruttoløn.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodningen
Af ligningslovens
§ 30 fremgår, at der er skattefrihed for ydelser, som afholdes af
arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved
sygdom
eller ulykke m.v.
Baggrunden for
indførelse af bestemmelsen var blandt andet at give incitament til at øge
arbejdsgiverens sociale ansvar. Det fremgår ikke nærmere af lovens ordlyd
eller
af forarbejderne, hvad der menes med udtrykket "afholdes af
arbejdsgiveren".
Af
ligningslovens § 16, stk. 12, hvorefter der er skattefrihed for visse nærmere
definerede edb-udgifter, er det udtrykkeligt anført, at skattefriheden ikke
gælder, hvis arbejdstageren ved reduktion af sin bruttoløn har kompenseret
arbejdsgiveren for at få stillet udstyret til rådighed.
En tilsvarende
begrænsning fremgår imidlertid ikke af ligningslovens § 30. På den baggrund
er
det er spørgers opfattelse, at skattefriheden efter ligningslovens § 30 ikke
påvirkes af, at medarbejderen kompenserer arbejdsgiveren ved en reduktion i
bruttolønnen.
De afgørende
betingelser for skattefriheden efter ligningslovens § 30 er således efter
spørgers opfattelse opfyldt, idet ordningen tilbydes alle medarbejdere på
lige
fod, og udgiften afholdes af arbejdsgiver, der samtidig bærer den økonomiske
risiko for en forhøjelse af forsikringspræmien.
SKATs afgørelse
og begrundelse
Ligningsloven §
30, stk. 1, omfatter udtømmende de tilfælde, hvor arbejdsgiveren skattefrit
kan
finansiere eller medfinansiere udgifter til sundhedsbehandlinger for den
ansatte, hvad enten dette sker ved, at arbejdsgiveren direkte betaler for
behandlingen,
betaler gennem tegning af en forsikring eller yder et rentefrit lån.
Betaler
arbejdsgiveren mere indirekte for sundhedsbehandlinger gennem tegning af
en forsikring, der omfatter medarbejderne, er der ligeledes skattefrihed
for arbejdsgiverens præmiebetaling til en sådan forsikring. Uanset om
arbejdsgiveren betaler forsikringspræmien direkte, eller om arbejdsgiveren i
stedet refunderer et af den ansatte betalt præmiebeløb, er præmien skattefri
i
henhold til bestemmelsen, såfremt betingelserne for skattefrihed i øvrigt er
opfyldt. Det skal af forsikringsbetingelserne fremgå, at forsikringen kun
dækker behandlinger, der sker efter lægehenvisning eller er lægeligt
godkendt. For så vidt angår kiropraktorbehandling, skal det af
forsikringsbetingelserne fremgå, at der skal foreligge en erklæring fra en
autoriseret kiropraktor om behov for behandling eller fra en kiropraktor i
udlandet med tilsvarende kvalifikationer. Det skal endvidere fremgå af
betingelserne,
at behandling af psykiske lidelser hos en psykolog forudsætter, at den
pågældende har autorisation efter dansk ret eller tilsvarende for en
udenlandsk psykolog. Forsikringen kan tillige omfatte alkoholafvænning
og/eller
kiropraktorbehandling. Der skal i så fald foreligge en skriftlig erklæring
fra
henholdsvis en læge eller en kiropraktor om, at medarbejderen har behov for
behandlingen.
SKAT lægger til
grund, at den konkrete sundhedsforsikring, der tilbydes medarbejderne i X,
opfylder
de betingelser, der stilles til forsikringsbetingelser mv. jf. ovennævnte.
Ad spørgsmål 1.
Det følger af,
ligningsloven § 30, stk. 3, at det er en betingelse for skattefriheden efter
stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens
generelle
personalepolitik for
alle
virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring
tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige af virksomhedens medarbejdere.
Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal
arbejdstimer.
For så vidt
angår en af arbejdsgiveren betalt forsikringsordning, er præmien altså kun
skattefri, såfremt alle ansatte er omfattet af ordningen. Det er derimod ikke
er krav, at alle ansatte tager imod et tilbud om behandling. Det vil heller
ikke være i strid med bestemmelsen, hvis arbejdsgiveren begrænser tilbuddet
til
fx én betalt behandling pr. medarbejder jf. Ligningsvejledningen Alm Del,
afsnit
A.B.1.9.24
.
Det er derfor
SKATs opfattelse, at det ikke vil medføre bortfald af skattefriheden, såfremt
en eller flere medarbejdere ikke ønsker, at deltage i ordningen. Det
afgørende
er, at alle medarbejdere
tilbydes
samme ydelse. SKAT indstiller, at
Skatterådet svarer nej til spørgsmål 1.
Ad spørgsmål
2 a.
Efter
ligningsloven § 30, stk. 3 er det en betingelse for skattefrihed, at udgiften
afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle
virksomhedens medarbejdere jf. ovennævnte. Bestemmelsen indebærer, at
der
ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte. Dog følger det direkte af
lovbestemmelsen, at der er mulighed for begrænsninger efter to generelle
kriterier nemlig anciennitet og antal arbejdstimer. Det indebærer, at
arbejdsgiveren kan stille betingelse om, at medarbejderen opfylder et
vist
anciennitetskrav, fx mindst 1 års ansættelse. Deltidsansatte kan som
hovedregel
ikke afskæres fra tilbud om deltagelse jf. principperne i deltidsloven
(deltidsdirektivet). I praksis kan virksomheden dog undlade, at tilbyde
ordningen til medarbejdere med meget beskeden ugentlig arbejdstid jf.
Ligningsvejledningen Alm. Del, afsnit
A.B.1.9.24
.
I
SKM2005.382.LR
vedr.
medarbejderobligationer valgte man at følge en 8 timers grænse svarende til
funktionærloven (det er en betingelse for funktionærlovens anvendelse, at den
pågældende beskæftiges mere end 8 timer ugentlig), således, at
virksomheden kunne begrænse tildelingen af obligationer til medarbejdere, der
har en ugentlig gennemsnitlig arbejdstid på 8 timer. Det er SKATs opfattelse,
at den samme 8 timers grænse antages at være gældende for sundhedsordninger
og
sundhedsforsikringer efter ligningsloven § 30. SKAT indstiller herefter, at
Skatterådet svarer ja til spørgsmål
2 a.
Ad spørgsmål 2
b.
Der har ikke
tidligere været taget stilling til spørgsmålet om anciennitet jf.
ligningsloven
§ 30, stk. 3. Det er SKATs opfattelse, at et generelt kriterium om en
ansættelse på 9 måneder eller derover vil være et acceptabelt krav. Dog
bemærkes at dette generelle kriterium skal gælde for alle virksomhedens
nyansatte. SKAT indstiller, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 2 b.
Ad spørgsmål 3.
Den pågældende
sundhedsforsikring ønskes finansieret ved en ændret vederlagsaftale.
Parterne har
mulighed for at indgå en aftale om, at medarbejderne deltager i
finansieringen
ved reduktion af sin kontante løn. Der stilles efter praksis følgende
betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en
allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere
kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til
rådighed af arbejdsgiveren:
Der skal foreligge en
ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den
kontante løn.
Overenskomster som
parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
Den aftalte reduktion af
den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.
Et allerede erhvervet
krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at
være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
Arbejdsgiveren skal have
en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den
ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke
reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de
løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
Arbejdsgiveren skal rent
faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.
Der har
herudover i Ligningsrådets/Skatterådets praksis været opstillet 2
støttekriterier. Der skal således være tale om en frivillig aftale mellem
arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for -
eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen.
Det er SKATs
opfattelse, at den beskrevne ordning for X medarbejdere opfylder de
opstillede
betingelser, jf. bl.a. at X bærer risikoen for eventuelle ændringer i
forsikringspræmien. Det forudsættes dog, at evt. overenskomster, som parterne
er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale. SKAT indstiller,
at
Skatterådet svarer ja til spørgsmål 3.
Ad spørgsmål 4.
Det følger af
ligningsloven § 30, stk. 3, at udgiften til sundhedsydelsen skal afholdes som
led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens
medarbejdere. Bestemmelsen indebærer således, at der ikke kan ske en
forskelsbehandling af de ansatte, og at alle medarbejdergrupper skal tilbydes
samme ydelse. Virksomheden kan således ikke betale den fulde
behandlingsudgift
til én medarbejdergruppe, men kun yde et rentefrit lån til en anden
medarbejdergruppe jf. Ligningsvejledningen Alm. Del, afsnit
A.B.1.9.24
.
Hvis X tilbyder
medarbejderne ordningen på forskellige økonomiske vilkår, vil det ikke være
den
samme ydelse, som medarbejderne modtager. Det afgørende er, at
alle
medarbejdere tilbydes
samme
ydelse herunder på de
samme
økonomiske
vilkår. Det er derfor SKATs opfattelse, at det vil medføre bortfald af
skattefriheden, såfremt en eller flere medarbejdere opnår ret til at deltage
i
ordningen uden en ændret vederlagsaftale. SKAT indstiller, at Skatterådet
svarer ja til spørgsmål 4.
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltræder indstillingen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kontantlønnedgang i forbindelse med massage/zoneterapi Retsinformation · 25. juli 2006
- Sundhedsforsikring økonomiske vilkår Retsinformation · 29. januar 2007
- Om deltagelse i et satspuljeprojekt er skattefri for kommunens ansatte Landsskatteretten · 25. juli 2011
- Beskatning af arbejdsgiverbetalt zoneterapi Retsinformation · 29. august 2001
- Arbejdsgiverbetalt sundhedsordning behandling af arbejdsrelaterede skader og kostrådgivning Retsinformation · 7. juni 2004
- Beskatning af arbejdsgiverbetalt CO2-kompensation finansieret ved lønomlægning Retsinformation · 7. marts 2023
Lignende dokumenter
- Sundhedsforsikring økonomiske vilkår Retsinformation · 29. januar 2007
- C.A.5.15.3.3 Ydelserne og betingelser for skattefrihed Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Sundhedsforsikring til medarbejdere med bopæl i Danmark Retsinformation · 20. juli 2007
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes sundhedsbehandlinger) Retsinformation · 7. november 2002
- Kommissionens forordning (EF) nr. 1916/2000 af 8. september 2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer for så vidt angår definition og fremsendelse af oplysninger om lønstrukturer (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 8. september 2000
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/1526 af 29. juli 2025 om fastsættelse af listen over og beskrivelsen af variabler og deres tekniske specifikationer, statistiske klassifikationer og præcisionsmål for emnet »lønstruktur« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/941 (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 29. juli 2025