Spring til indhold

Retsinformation

Sundhedsforsikring til medarbejdere med en ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer og en anciennitet på 9 måneder

AFG nr 11108 af 21/11/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Sundhedsforsikring til medarbejdere med en

ugentlig arbejdstid på mindst8 timer og en anciennitet på 9 måneder

1. Vil det

medføre bortfald af skattefriheden for de medarbejdere, der ønsker

sundhedsforsikringen, hvis en eller flere medarbejdere vælger ikke at deltage

i

ordningen?

2 a. Er det et lovligt krav efter ligningslovens § 30,

stk. 3, når X fastsætter generelle krav om en ugentlig arbejdstid på mindst 8

timer?

2 b. Er det et

lovligt krav efter ligningslovens § 30, stk. 3, når X fastsætter generelle

krav

om en anciennitet på ni måneder?

3. Vil den af X

betalte forsikringspræmie være skattefri for medarbejderne efter

ligningslovens

§ 30, hvis de medarbejdere, der ønsker sundhedsforsikringen, går ned i

bruttoløn med et beløb svarende til præmien?

4. Vil det

medføre bortfald af skattefriheden for de medarbejdere, der deltager i

ordningen mod nedgang i bruttolønnen, hvis en eller flere medarbejdere, som

følge af interne lønforhandlinger, opnår ret til at deltage i ordningen uden

en

bruttolønsnedgang?

Svar

1. Nej.

2 a. Ja.

2 b. Ja.

3. Ja.

Læs alt

4. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X beskæftiger i

dag cirka 70 medarbejdere. Selskabet overvejer at tilbyde sine medarbejdere

en

fælles sundhedsforsikring, der dækker diverse behandlinger i tilfælde af

sygdom

eller ulykke.

X vil fastsætte

følgende betingelser for medarbejderordningen om sundhedsforsikring:

X tilbyder

sundhedsforsikringen til alle medarbejdere med en anciennitet på ni

måneder eller derover og en ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer.

X tegner sundhedsforsikringen

som et standardprodukt hos et anerkendt forsikringsselskab, og X bærer

risikoen for eventuelle ændringer i forsikringspræmien.

Sundhedsforsikringen

tilbydes mod en nedgang i bruttolønnen dog uden at påvirke medarbejderens

feriepenge og pension.

En lønnedgang vil blive

vist på lønsedlen.

Medarbejdere, der siger

nej til sundhedsforsikringen, vil ikke blive dækket af denne, og der vil

ikke ske nogen ændring af deres bruttoløn.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodningen

Af ligningslovens

§ 30 fremgår, at der er skattefrihed for ydelser, som afholdes af

arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved

sygdom

eller ulykke m.v.

Baggrunden for

indførelse af bestemmelsen var blandt andet at give incitament til at øge

arbejdsgiverens sociale ansvar. Det fremgår ikke nærmere af lovens ordlyd

eller

af forarbejderne, hvad der menes med udtrykket "afholdes af

arbejdsgiveren".

Af

ligningslovens § 16, stk. 12, hvorefter der er skattefrihed for visse nærmere

definerede edb-udgifter, er det udtrykkeligt anført, at skattefriheden ikke

gælder, hvis arbejdstageren ved reduktion af sin bruttoløn har kompenseret

arbejdsgiveren for at få stillet udstyret til rådighed.

En tilsvarende

begrænsning fremgår imidlertid ikke af ligningslovens § 30. På den baggrund

er

det er spørgers opfattelse, at skattefriheden efter ligningslovens § 30 ikke

påvirkes af, at medarbejderen kompenserer arbejdsgiveren ved en reduktion i

bruttolønnen.

De afgørende

betingelser for skattefriheden efter ligningslovens § 30 er således efter

spørgers opfattelse opfyldt, idet ordningen tilbydes alle medarbejdere på

lige

fod, og udgiften afholdes af arbejdsgiver, der samtidig bærer den økonomiske

risiko for en forhøjelse af forsikringspræmien.

SKATs afgørelse

og begrundelse

Ligningsloven §

30, stk. 1, omfatter udtømmende de tilfælde, hvor arbejdsgiveren skattefrit

kan

finansiere eller medfinansiere udgifter til sundhedsbehandlinger for den

ansatte, hvad enten dette sker ved, at arbejdsgiveren direkte betaler for

behandlingen,

betaler gennem tegning af en forsikring eller yder et rentefrit lån.

Betaler

arbejdsgiveren mere indirekte for sundhedsbehandlinger gennem tegning af

en forsikring, der omfatter medarbejderne, er der ligeledes skattefrihed

for arbejdsgiverens præmiebetaling til en sådan forsikring. Uanset om

arbejdsgiveren betaler forsikringspræmien direkte, eller om arbejdsgiveren i

stedet refunderer et af den ansatte betalt præmiebeløb, er præmien skattefri

i

henhold til bestemmelsen, såfremt betingelserne for skattefrihed i øvrigt er

opfyldt. Det skal af forsikringsbetingelserne fremgå, at forsikringen kun

dækker behandlinger, der sker efter lægehenvisning eller er lægeligt

godkendt. For så vidt angår kiropraktorbehandling, skal det af

forsikringsbetingelserne fremgå, at der skal foreligge en erklæring fra en

autoriseret kiropraktor om behov for behandling eller fra en kiropraktor i

udlandet med tilsvarende kvalifikationer. Det skal endvidere fremgå af

betingelserne,

at behandling af psykiske lidelser hos en psykolog forudsætter, at den

pågældende har autorisation efter dansk ret eller tilsvarende for en

udenlandsk psykolog. Forsikringen kan tillige omfatte alkoholafvænning

og/eller

kiropraktorbehandling. Der skal i så fald foreligge en skriftlig erklæring

fra

henholdsvis en læge eller en kiropraktor om, at medarbejderen har behov for

behandlingen.

SKAT lægger til

grund, at den konkrete sundhedsforsikring, der tilbydes medarbejderne i X,

opfylder

de betingelser, der stilles til forsikringsbetingelser mv. jf. ovennævnte.

Ad spørgsmål 1.

Det følger af,

ligningsloven § 30, stk. 3, at det er en betingelse for skattefriheden efter

stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens

generelle

personalepolitik for

alle

virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring

tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige af virksomhedens medarbejdere.

Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal

arbejdstimer.

For så vidt

angår en af arbejdsgiveren betalt forsikringsordning, er præmien altså kun

skattefri, såfremt alle ansatte er omfattet af ordningen. Det er derimod ikke

er krav, at alle ansatte tager imod et tilbud om behandling. Det vil heller

ikke være i strid med bestemmelsen, hvis arbejdsgiveren begrænser tilbuddet

til

fx én betalt behandling pr. medarbejder jf. Ligningsvejledningen Alm Del,

afsnit

A.B.1.9.24

.

Det er derfor

SKATs opfattelse, at det ikke vil medføre bortfald af skattefriheden, såfremt

en eller flere medarbejdere ikke ønsker, at deltage i ordningen. Det

afgørende

er, at alle medarbejdere

tilbydes

samme ydelse. SKAT indstiller, at

Skatterådet svarer nej til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål

2 a.

Efter

ligningsloven § 30, stk. 3 er det en betingelse for skattefrihed, at udgiften

afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle

virksomhedens medarbejdere jf. ovennævnte. Bestemmelsen indebærer, at

der

ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte. Dog følger det direkte af

lovbestemmelsen, at der er mulighed for begrænsninger efter to generelle

kriterier nemlig anciennitet og antal arbejdstimer. Det indebærer, at

arbejdsgiveren kan stille betingelse om, at medarbejderen opfylder et

vist

anciennitetskrav, fx mindst 1 års ansættelse. Deltidsansatte kan som

hovedregel

ikke afskæres fra tilbud om deltagelse jf. principperne i deltidsloven

(deltidsdirektivet). I praksis kan virksomheden dog undlade, at tilbyde

ordningen til medarbejdere med meget beskeden ugentlig arbejdstid jf.

Ligningsvejledningen Alm. Del, afsnit

A.B.1.9.24

.

I

SKM2005.382.LR

vedr.

medarbejderobligationer valgte man at følge en 8 timers grænse svarende til

funktionærloven (det er en betingelse for funktionærlovens anvendelse, at den

pågældende beskæftiges mere end 8 timer ugentlig), således, at

virksomheden kunne begrænse tildelingen af obligationer til medarbejdere, der

har en ugentlig gennemsnitlig arbejdstid på 8 timer. Det er SKATs opfattelse,

at den samme 8 timers grænse antages at være gældende for sundhedsordninger

og

sundhedsforsikringer efter ligningsloven § 30. SKAT indstiller herefter, at

Skatterådet svarer ja til spørgsmål

2 a.

Ad spørgsmål 2

b.

Der har ikke

tidligere været taget stilling til spørgsmålet om anciennitet jf.

ligningsloven

§ 30, stk. 3. Det er SKATs opfattelse, at et generelt kriterium om en

ansættelse på 9 måneder eller derover vil være et acceptabelt krav. Dog

bemærkes at dette generelle kriterium skal gælde for alle virksomhedens

nyansatte. SKAT indstiller, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 2 b.

Ad spørgsmål 3.

Den pågældende

sundhedsforsikring ønskes finansieret ved en ændret vederlagsaftale.

Parterne har

mulighed for at indgå en aftale om, at medarbejderne deltager i

finansieringen

ved reduktion af sin kontante løn. Der stilles efter praksis følgende

betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en

allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere

kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til

rådighed af arbejdsgiveren:

Der skal foreligge en

ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den

kontante løn.

Overenskomster som

parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.

Den aftalte reduktion af

den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.

Et allerede erhvervet

krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at

være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.

Arbejdsgiveren skal have

en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den

ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke

reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de

løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.

Arbejdsgiveren skal rent

faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.

Der har

herudover i Ligningsrådets/Skatterådets praksis været opstillet 2

støttekriterier. Der skal således være tale om en frivillig aftale mellem

arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for -

eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen.

Det er SKATs

opfattelse, at den beskrevne ordning for X medarbejdere opfylder de

opstillede

betingelser, jf. bl.a. at X bærer risikoen for eventuelle ændringer i

forsikringspræmien. Det forudsættes dog, at evt. overenskomster, som parterne

er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale. SKAT indstiller,

at

Skatterådet svarer ja til spørgsmål 3.

Ad spørgsmål 4.

Det følger af

ligningsloven § 30, stk. 3, at udgiften til sundhedsydelsen skal afholdes som

led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens

medarbejdere. Bestemmelsen indebærer således, at der ikke kan ske en

forskelsbehandling af de ansatte, og at alle medarbejdergrupper skal tilbydes

samme ydelse. Virksomheden kan således ikke betale den fulde

behandlingsudgift

til én medarbejdergruppe, men kun yde et rentefrit lån til en anden

medarbejdergruppe jf. Ligningsvejledningen Alm. Del, afsnit

A.B.1.9.24

.

Hvis X tilbyder

medarbejderne ordningen på forskellige økonomiske vilkår, vil det ikke være

den

samme ydelse, som medarbejderne modtager. Det afgørende er, at

alle

medarbejdere tilbydes

samme

ydelse herunder på de

samme

økonomiske

vilkår. Det er derfor SKATs opfattelse, at det vil medføre bortfald af

skattefriheden, såfremt en eller flere medarbejdere opnår ret til at deltage

i

ordningen uden en ændret vederlagsaftale. SKAT indstiller, at Skatterådet

svarer ja til spørgsmål 4.

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder indstillingen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter