Spring til indhold

Retsinformation

Delvis arbejdsgiverbetalt MBA Ændret vederlagsaftale

AFG nr 9554 af 20/06/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Delvis arbejdsgiverbetalt MBA – Ændret

vederlagsaftale

Spørgsmål

Kan den del af min

studieafgift (tuition fee) i forbindelse med et MBA-studium i udlandet,

som forfalder forud for studiestart og inden min ulønnede orlov fra min

arbejdsgiver begynder, finansieres af min arbejdsgiver via den løn jeg

modtager i indeværende kalenderår inden studiestart således, at

studieafgiften fragår min bruttoløn, førend der trækkes A-skat og

AM-bidrag?

Studieafgiften forfalder

i rater, 70% inden studiestart og 30% 4 måneder efter studiestart. Har det

nogen betydning for den skattemæssige behandling, om kun en del af

studieafgiften finansieres via de facto lønnedgangen, jf. spm. 1, mens

resten af studieafgiften betales af mig selv under mit studieophold på

anden vis (fx ved hjælp af bankindestående, legater o.lign.)?

Har det nogen betydning

for den skattemæssige behandling af de facto lønnedgangen, jf. spm. 1,

hvis mit ansættelsesforhold mod forventning skulle ophøre i forbindelse

med studiestart og der således ikke bliver tale om orlov men

ansættelsesophør?

Har det nogen betydning

for den skattemæssige behandling af de facto lønnedgangen, jf. spm. 1,

hvis jeg efter gennemført MBA-studium - og således ved ophør af min orlov

- ikke kan blive enig med min arbejdsgiver om de fremtidige

ansættelsesvilkår og ansættelsesforholdet derfor ophører på dette

tidspunkt? Kan den del af min studieafgift (tuition fee) i forbindelse med

et MBA-studium i udlandet, som forfalder forud for studiestart og inden

min ulønnede orlov fra min arbejdsgiver begynder, finansieres af min

arbejdsgiver via den løn jeg modtager i indeværende kalenderår inden

Læs alt

studiestart således, at studieafgiften fragår min bruttoløn, førend der

trækkes A-skat og AM-bidrag?

Svar

Ad 1. Ja

Ad 2. Nej

Ad 3. Nej

Ad 4. Nej

Beskrivelse af

de faktiske forhold

Spørger ønsker,

som et led i vedligeholdelsen og videreudviklingen af sine kompetencer, at

gennemføre

et MBA-studium i udlandet.

En del af

studieafgiften planlægges finansieret af arbejdsgiveren via en aftalt de

facto

lønnedgang for spørgers vedkommende, dvs. således at denne del af

studieafgiften fratrækkes den bruttoløn han oppebærer i april, maj, juni, og

juli måned 2006.

Den resterende

del af studieafgiften, skal han selv betale 4 måneder efter studiestart, dvs.

omkring årsskiftet 2006/2007.

Spørger er ansat

på individuel ansættelseskontrakt.

Arbejdsgiveren

og spørger har ved Tillæg 1 af 30. marts 2006 til ansættelseskontrakt af 15.

februar 2005 aftalt følgende:

"1.

Baggrund

Medarbejderen

skal læse MBA-uddannelsen i udlandet ved en MBA-skole i perioden august

2006 - juli 2007 og Arbejdsgiveren ønsker at finansiere 60 % af

studieafgiften,

og Medarbejderen afholder selv de resterende 40%..

Medarbejderen

fratræder sin stilling med udgangen af juli måned 2006.

Parterne indgår

på denne baggrund følgende Tillæg 1 til ansættelseskontrakten af 15. februar

2005 ("Kontrakten"):

2.

Vederlagsændring

Medarbejderens kontante

månedsløn bortfalder for medarbejderens resterende ansættelsesperiode, dvs. i

månederne april, maj, juni og juli 2006 ("Resterende

Ansættelsesperiode"). Tilsvarende bortfalder Medarbejderens adgang til

at

modtage bonus for kalenderåret 2006. Endelig bortfalder Parternes pligt til

at

indbetale pension i henhold til Arbejdsgiverens pensionsordning.

For den

Resterende Ansættelsesperiode består Medarbejderens vederlag i stedet af

følgende:

i)

Arbejdsgiveren betaler 2. rate af studieafgiften til MBA-skolen, der

skal

være indbetalt til MBA-skolen senest den 28. juli 2006, således at beløbet

har

valør på MBA-skolens konto senest nævnte dato.

ii)

Medarbejderen honoreres med et kontant engangsbeløb der er 5.000 kr, mindre

en

den normale kontante månedsløn. Beløbet forfalder til betaling den sidste

bankdag i juli måned 2006. I denne forbindelse afregnes Medarbejderen for

udgifter til sundheds-, forsikrings- og fitnessordningerx for den Resterende

Ansættelsesperiode.

For

fuldstændighedens skyld præciseres, at Medarbejderens deltagelse i

Arbejdsgiverens gruppelivsforsikring samt Arbejdsgiverens sundheds- og

hospitalsdækningsforsikring består uændret. Kontraktens bestemmelser om

avisabonnement og hjemmearbejdsplads finder alene anvendelse frem til udløbet

af den Resterende Ansættelsesperiode.

3. Effektuering

af betaling af 2. rate til MBA-skolen

Det er

Medarbejderen, som har indgået den formelle aftale med MBA-skolen om

MBA-uddannelsen og derfor Medarbejderen, som bliver faktureret af MBA-skolen,

herunder i relation til 2. rate af studieafgiften på beløbet x.

Arbejdsgiveren

forpligter sig ved nærværende Tillæg til betale nævnte 2. rate rettidigt, jf.

punkt 2 (i) ovenfor.

Arbejdsgiverens

betaling af 2. rate af studieafgiften gennemføres ved deponering af beløbet x

den 19. juli 2006 (med tillæg af et beløb svarende til det overførselsgebyr,

der skal betales for at raten når frem til MBA-skolen uden gebyr for

MBA-skolen) på en spærret konto i x Bank i Medarbejderens navn. Medarbejderen

har ikke adgang til at disponere over denne konto, og pengene deponeres i

overensstemmelse med deponeringsaftale med x Bank herom. X Bank vil efter

deponeringsaftalen være instrueret om, at pengene umiddelbart efter

deponering

skal overføres til MBA-skolen konto i udlandet.

4. Eventuel

indeholdelse af kildeskat

Medarbejderens

har ved anmodning om bindende svar af 25. januar 2006 bedt SKAT tage stilling

til de skattemæssige konsekvenser af den situation, at Arbejdsgiveren

afholder

en del af Medarbejderens studieafgift. SKAT har ved brev af 16. marts 2006

kvitteret for modtagelse af anmodningen, udbedt sig supplerende oplysninger

og

oplyst, at anmodningen forelægges for Skatterådet senest 4 måneder efter

indbetaling af svargebyret (indbetalingsdato var 25. januar 2006).

Såfremt

Skatterådet inden 18. juli 2006 måtte nå til det resultat, at Arbejdsgiverens

betaling af 2. rate af studieafgiften skal medregnes i Medarbejderens

skattepligtige indkomst, og at Arbejdsgiveren således er pligtig at indeholde

kildeskat, er Medarbejderen pligtig at deponere et beløb til dækning af

Arbejdsgiverens eventuelle pligt til at indeholde kildeskat. Det samme

gælder,

såfremt Skatterådet ikke har meddelt Medarbejderen en afgørelse i sagen

senest

den 18. juli 2006.

Det deponerede

beløb til afregning af kildeskat frigives til Arbejdsgiveren, så snart

Arbejdsgiveren har pligt til at afregne beløbet til skattemyndighederne,

medmindre skattemyndigheder, herunder Skatterådet eller Landsskatteretten,

eller domstolene forinden har fastslået, at 2. rate af studieafgiften ikke

skal

medregnes i Medarbejderens skattepligtige indkomst, og at Arbejdsgiveren

således ikke er pligtig at indeholde kildeskat. Såfremt 2. rate ikke skal

medregnes i Medarbejderens skattepligtige indkomst mv., frigives det

deponerede

beløb til Medarbejderen."

Spørger har i

øvrigt oplyst, at han selv har indgået aftale med MBA-skolen om MBA-studiet

(hvilket efter hans opfattelse må gælde for alle personer, der opnår

optagelse

på en MBA-skole). Det er derfor spørger, der bliver faktureret af MBA-skolen,

ikke

Arbejdsgiveren. På denne baggrund etableres der til gennemførelse af

arbejdsgiverens betaling af 2. rate af studieafgiften en spærret

deponeringskonto

med det formål at sikre, at beløbet overføres (i) fra Arbejdsgiveren til

MBA-skolen, (ii) i rette tid og (iii) i faktureredes navn.

Arbejdsgiveren

ønsker ikke at eksponere sig i den situation, hvor man mod forventning skulle

blive mødt med et krav fra SKAT om indeholdes af kildeskat mv. i anledning af

denne ordning. På denne baggrund har arbejdsgiveren og spørger indsat punkt 4

i

tillægget for det tilfælde, at der på tidspunktet for arbejdsgiverens

betaling

af 2. rate mod forventning ikke måtte være kommet et svar fra SKAT med

anerkendelse af, at ordningen er omfattet af LL § 31.

Spørgers

eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger finder,

at vederlagsordninger med delvis arbejdsgiverbetalt studieafgift er omfattet

af

LL § 31, hvilket fremgår eksempelvis af Landsskatterettens afgørelse i

SKM2004.46.LSR

.

At betalingen

gennemføres via en deponeringskonto ændrer efter spørgers opfattelse ikke på

realiteten i ordningen, nemlig den, at arbejdsgiveren afholder 2. rate af

studieafgiften. Samtidig kan denne effektuering af betalingen ikke bringe

ordningen uden for området for LL § 31, når eksempelvis sammenholdes med

SKM2005.242.LSR

,

hvor Landsskatteretten anerkendte en kontantrefusion fra en ny arbejdsgiver

til

en medarbejder, som havde gennemført et MBA-studium.

SKATs indstilling og begrundelse Skatterådets afgørelse og begrundelse

Efter

ligningslovens § 31 kan en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold

afholde

udgifter til uddannelse og kurser uden at den ansatte beskattes i den

anledning. Bestemmelsen blev indsat ved lov 955 af 20. december 1999 og det

fremgår

af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med bestemmelsen bl.a. andet

er

at styrke virksomhedernes sociale ansvar og medvirke til et højere

uddannelsesniveau

for medarbejderne.

Efter de hidtil

gældende regler var medarbejderen som udgangspunkt kun skattefri, når

arbejdsgiveren afholdt udgifter i forbindelse med ajourføring eller

vedligeholdelse af medarbejderens kompetencer. Medarbejderen var imidlertid

ikke

skattefri af ydelser i forbindelse med grund- eller videreuddannelse.

Ligningslovens §

31 er således udtryk for en forenkling, idet det nu ikke er nødvendigt at

sondre

mellem grund- og videreuddannelser på den ene side og ajourføring eller

vedligeholdelse på den anden side, når udgiften bliver afholdt af

arbejdsgiveren. Uddannelsen skal være erhvervsrettet, men det er ikke en

betingelse, at den tager sigte på fortsat ansættelse hos den nuværende

arbejdsgiver.

I det omfang

udgifterne ikke dækkes af arbejdsgiveren, men af den ansatte selv, er der kun

fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler. Det fremgår direkte af

ligningslovens § 31 stk. 6.

Der er ikke i

ligningslovens § 31 fastsat en beløbsmæssig begrænsning for, hvad en

uddannelse

må koste, og det fremgår direkte af bemærkningerne at skattefriheden omfatter

f.eks. diplom- og masteruddannelser.

Det fremgår

endvidere af ligningslovens § 31 stk.1, at ydelser til dækning af udgifter i

forbindelse med uddannelser og kurser også er skattefri, når de modtages ved

ophør af et ansættelsesforhold.

Arbejdsgiveren

kan i medfør af ligningslovens § 31 betale studieafgiften til MBA-skolen uden

at dette udløser beskatning af spørger.

I det omfang

spørger selv afholder sine studieudgifter vil han ikke kunne opnå fradrag,

fordi der er tale om en videreuddannelse.

Parterne har

også mulighed for at indgå en aftale om, at spørger deltager i finansieringen

ved reduktion af sin kontante løn. En sådan aftale må blot ikke være i strid

med kildeskattelovens § 46, stk.3, der foreskriver at indeholdelse af A-skat

skal gå forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder krav fra

arbejdsgiveren.

Ad spørgsmål 1.

Der stilles

efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke

tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der

indebære en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får

stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren.

1. Der skal

foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet

nedgang

i den kontante løn.

2. Overenskomster

som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.

3. Den

aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele

overenskomstperioden.

4. Et

allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en

naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk.3.

5. Arbejdsgiveren

skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at

den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der

ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de

løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.

6. Arbejdsgiveren

skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.

Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart

i

forhold til den eksterne leverandør af godet.

I denne sag er

godet ikke umiddelbart stillet til rådighed af arbejdsgiveren, idet det er

spørger selv, der har indgået aftalen med MBA-skolen, og det er ham, og ikke

arbejdsgiveren, der er direkte forpligtet til at betale studieafgiften.

I begge de sager

SKM2004.46.LSR

og

SKM2005.242.LSR

,

som spørger henviser til, var studieafgiften eller - en del af denne -

oprindeligt betalt af arbejdsgiveren.

For så vidt

angår

SKM2004.46.LSR

var forholdet det, at arbejdsgiveren afholdt 100% af kursusudgifterne og

udgifter til materiale og bøger. Den ansatte deltog i finansieringen med 50 %

ved en nedgang i den kontante løn i studietiden. Efter endt studium ville

månedslønnen udgøre den samme som inden studierne begyndte. Ligningsrådet

havde

efter indstilling fra styrelsen anset den aftalte reduktion af den kontante

løn, som en omgåelse af ligningslovens § 31 stk. stk. 6, fordi det reelt var

den ansatte selv, der betalte uddannelsesomkostningerne, og som stridende mod

kildeskattelovens § 46, stk. 3. I kendelsen fastslog Landsskatteretten, at

sådan som ligningslovens § 31 er formuleret var aftalen om nedsættelse af den

kontante løn, mod at arbejdsgiveren betalte uddannelsesomkostningerne, ikke

en

omgåelse af denne bestemmelse. Landsskatteretten lagde vægt på, at der var

tale

om en reel lønnedgang, uanset at lønne automatisk ville blive

tilbagereguleret

efter endt uddannelse.

I den anden sag

som spørger henviser til,

SKM2005.242.LSR

,

var forholdet det, at en arbejdsgiver havde betalt 75 % af udgiften til et

MBA-kursus. Da den pågældende medarbejder imidlertid skiftede job krævede

arbejdsgiveren beløbet tilbagebetalt. Den nye arbejdsgiver tilbød at betale

beløbet til den tidligere arbejdsgiver, og Landsskatteretten godkendte, at

denne betaling var omfattet af reglerne om skattefrihed, jf. ligningslovens §

31. Ligningsrådet har i en senere afgørelse

SKM2005.417.LR

afgivet en bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en ydelse som medarbejderen

skal godtgøre sin nuværende arbejdsgiver ved opsigelse af sin stilling,

grundet

brud på en uddannelsesaftale, kan betales af en ny arbejdsgiver efter

reglerne

i ligningsloven § 31 dvs. skattefrit for medarbejderen. Ligningsrådet fandt,

at

et sådan beløb ikke var en uddannelsesomkostning efter ligningsloven § 31.

Ligningsrådet lagde til grund, at udgifter til uddannelse, som er afholdt før

ansættelsesforholdets påbegyndelse, ikke er omfattet af ligningsloven § 31.

Det

gælder både, hvor udgifterne er afholdt af den ansatte selv, og hvor

udgifterne

er afholdt af en tidligere arbejdsgiver, der kan kræve disse udgifter

godtgjort

helt eller delvist som følge af ansættelsesforholdets ophør, og det gælder

uanset om uddannelsen er afsluttet eller ej. Det skal tilføjes, at spørgerens

repræsentant henledte opmærksomheden på

SKM2005.242.LSR

.

I sin indstilling og begrundelse til Ligningsrådet gav Told- og

Skattestyrelsen

som sin opfattelse udtryk for, at "resultatet i sagen

(landsskatteretssagen)

er korrekt, da medarbejderen ikke var skattepligtig til Danmark på det

tidspunkt, hvor han erhvervede ret til pengene fra sin nye arbejdsgiver.

Styrelsen er imidlertid uenig i begrundelsen for sagen, da udgiften efter

styrelsen opfattelse ikke kan være omfattet af ligningsloven § 31. Kendelsen

er

desuden meget konkret og ikke sammenlignelig med nærværende situation."

Spørgsmålet er

imidlertid om kravet om, at godet skal være stillet til rådighed af

arbejdsgiveren, i alle tilfælde indebærer, at arbejdsgiveren skal være ejer

af

godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af

godet.

For så vidt

angår fri telefon fremgår det direkte af ligningslovens § 16, stk.3, at

"godet" også omfatter den situation, hvor arbejdsgiveren betaler

den

ansattes telefon helt eller op til et bestemt beløb. Tilsvarende fremgår det

af

ligningslovens § 31, at bestemmelsen omfatter ydelser til dækning af udgifter

i

forbindelse med uddannelser og kurser. Der er i bestemmelsen intet krav om,

at

arbejdsgiveren skal være den direkte forpligtede.

Det er på denne

baggrund og under henvisning til, at arbejdsgiverens betaling sker via en

deponeringskonto,

hvorover spørger ikke kan disponere, SKATs opfattelse, at godet i nærværende

sag er stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Da der er tale

om en individuel kontrakt, er det efter SKATs opfattelse tvivlsomt om den

omstændighed,

at aftalen i Tillæg 1 af 30. marts 2006 til ansættelseskontrakt af 15.

februar

2005 alene omfatter 4 måneder, i sig selv indebærer, at betingelse 3, om at

nedsættelsen af den kontante løn skal løbe over hele overenskomstperioden,

kan

gøres gældende. Dertil kommer den omstændighed, at en betingelse ikke er

opfyldt, ikke nødvendigvis indebærer, at en aftale om ændret

vederlagssammensætning

kan tilsidesættes. Således tog Skatteministeriet i

SKM2005.356.DEP

bekræftende til genmæle i en række sager, hvor en aftalt kontantlønsnedgang

ikke havde virkning for feriepenge og pensioner. Det var Skatteministeriets

vurdering,

at der ikke var grundlag for at videreføre sagerne alene på en argumentation

om, at den aftalte kontantlønsnedgang ikke havde betydning for feriepenge og

pension.

SKAT indstiller

under henvisning hertil, at der svares ja til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2.

Der er efter

ligningslovens § 31 ikke en betingelse for anvendelsen af bestemmelsen at

arbejdsgiveren betaler den fulde studieudgift.

SKAT indstiller

under henvisning hertil, at der svares nej til spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 3.

Som det fremgår

af ligningslovens § 31, omfatter bestemmelsen også uddannelsesydelser, der

modtages

ved ophør af et ansættelsesforhold.

SKAT indstiller

under henvisning dertil, at der svares nej på spørgsmål 3.

Ad spørgsmål 4.

SKAT indstiller

under henvisning til det under svaret på spørgsmål 3 anførte, at der svares

nej

på spørgsmål 4.

Skatterådet

tiltræder SKATs

indstilling med den anførte begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er

bindende i 5 år fra afgørelsens dato.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter