Delvis arbejdsgiverbetalt MBA Ændret vederlagsaftale
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Delvis arbejdsgiverbetalt MBA – Ændret
vederlagsaftale
Spørgsmål
Kan den del af min
studieafgift (tuition fee) i forbindelse med et MBA-studium i udlandet,
som forfalder forud for studiestart og inden min ulønnede orlov fra min
arbejdsgiver begynder, finansieres af min arbejdsgiver via den løn jeg
modtager i indeværende kalenderår inden studiestart således, at
studieafgiften fragår min bruttoløn, førend der trækkes A-skat og
AM-bidrag?
Studieafgiften forfalder
i rater, 70% inden studiestart og 30% 4 måneder efter studiestart. Har det
nogen betydning for den skattemæssige behandling, om kun en del af
studieafgiften finansieres via de facto lønnedgangen, jf. spm. 1, mens
resten af studieafgiften betales af mig selv under mit studieophold på
anden vis (fx ved hjælp af bankindestående, legater o.lign.)?
Har det nogen betydning
for den skattemæssige behandling af de facto lønnedgangen, jf. spm. 1,
hvis mit ansættelsesforhold mod forventning skulle ophøre i forbindelse
med studiestart og der således ikke bliver tale om orlov men
ansættelsesophør?
Har det nogen betydning
for den skattemæssige behandling af de facto lønnedgangen, jf. spm. 1,
hvis jeg efter gennemført MBA-studium - og således ved ophør af min orlov
- ikke kan blive enig med min arbejdsgiver om de fremtidige
ansættelsesvilkår og ansættelsesforholdet derfor ophører på dette
tidspunkt? Kan den del af min studieafgift (tuition fee) i forbindelse med
et MBA-studium i udlandet, som forfalder forud for studiestart og inden
min ulønnede orlov fra min arbejdsgiver begynder, finansieres af min
arbejdsgiver via den løn jeg modtager i indeværende kalenderår inden
Læs alt
studiestart således, at studieafgiften fragår min bruttoløn, førend der
trækkes A-skat og AM-bidrag?
Svar
Ad 1. Ja
Ad 2. Nej
Ad 3. Nej
Ad 4. Nej
Beskrivelse af
de faktiske forhold
Spørger ønsker,
som et led i vedligeholdelsen og videreudviklingen af sine kompetencer, at
gennemføre
et MBA-studium i udlandet.
En del af
studieafgiften planlægges finansieret af arbejdsgiveren via en aftalt de
facto
lønnedgang for spørgers vedkommende, dvs. således at denne del af
studieafgiften fratrækkes den bruttoløn han oppebærer i april, maj, juni, og
juli måned 2006.
Den resterende
del af studieafgiften, skal han selv betale 4 måneder efter studiestart, dvs.
omkring årsskiftet 2006/2007.
Spørger er ansat
på individuel ansættelseskontrakt.
Arbejdsgiveren
og spørger har ved Tillæg 1 af 30. marts 2006 til ansættelseskontrakt af 15.
februar 2005 aftalt følgende:
"1.
Baggrund
Medarbejderen
skal læse MBA-uddannelsen i udlandet ved en MBA-skole i perioden august
2006 - juli 2007 og Arbejdsgiveren ønsker at finansiere 60 % af
studieafgiften,
og Medarbejderen afholder selv de resterende 40%..
Medarbejderen
fratræder sin stilling med udgangen af juli måned 2006.
Parterne indgår
på denne baggrund følgende Tillæg 1 til ansættelseskontrakten af 15. februar
2005 ("Kontrakten"):
2.
Vederlagsændring
Medarbejderens kontante
månedsløn bortfalder for medarbejderens resterende ansættelsesperiode, dvs. i
månederne april, maj, juni og juli 2006 ("Resterende
Ansættelsesperiode"). Tilsvarende bortfalder Medarbejderens adgang til
at
modtage bonus for kalenderåret 2006. Endelig bortfalder Parternes pligt til
at
indbetale pension i henhold til Arbejdsgiverens pensionsordning.
For den
Resterende Ansættelsesperiode består Medarbejderens vederlag i stedet af
følgende:
i)
Arbejdsgiveren betaler 2. rate af studieafgiften til MBA-skolen, der
skal
være indbetalt til MBA-skolen senest den 28. juli 2006, således at beløbet
har
valør på MBA-skolens konto senest nævnte dato.
ii)
Medarbejderen honoreres med et kontant engangsbeløb der er 5.000 kr, mindre
en
den normale kontante månedsløn. Beløbet forfalder til betaling den sidste
bankdag i juli måned 2006. I denne forbindelse afregnes Medarbejderen for
udgifter til sundheds-, forsikrings- og fitnessordningerx for den Resterende
Ansættelsesperiode.
For
fuldstændighedens skyld præciseres, at Medarbejderens deltagelse i
Arbejdsgiverens gruppelivsforsikring samt Arbejdsgiverens sundheds- og
hospitalsdækningsforsikring består uændret. Kontraktens bestemmelser om
avisabonnement og hjemmearbejdsplads finder alene anvendelse frem til udløbet
af den Resterende Ansættelsesperiode.
3. Effektuering
af betaling af 2. rate til MBA-skolen
Det er
Medarbejderen, som har indgået den formelle aftale med MBA-skolen om
MBA-uddannelsen og derfor Medarbejderen, som bliver faktureret af MBA-skolen,
herunder i relation til 2. rate af studieafgiften på beløbet x.
Arbejdsgiveren
forpligter sig ved nærværende Tillæg til betale nævnte 2. rate rettidigt, jf.
punkt 2 (i) ovenfor.
Arbejdsgiverens
betaling af 2. rate af studieafgiften gennemføres ved deponering af beløbet x
den 19. juli 2006 (med tillæg af et beløb svarende til det overførselsgebyr,
der skal betales for at raten når frem til MBA-skolen uden gebyr for
MBA-skolen) på en spærret konto i x Bank i Medarbejderens navn. Medarbejderen
har ikke adgang til at disponere over denne konto, og pengene deponeres i
overensstemmelse med deponeringsaftale med x Bank herom. X Bank vil efter
deponeringsaftalen være instrueret om, at pengene umiddelbart efter
deponering
skal overføres til MBA-skolen konto i udlandet.
4. Eventuel
indeholdelse af kildeskat
Medarbejderens
har ved anmodning om bindende svar af 25. januar 2006 bedt SKAT tage stilling
til de skattemæssige konsekvenser af den situation, at Arbejdsgiveren
afholder
en del af Medarbejderens studieafgift. SKAT har ved brev af 16. marts 2006
kvitteret for modtagelse af anmodningen, udbedt sig supplerende oplysninger
og
oplyst, at anmodningen forelægges for Skatterådet senest 4 måneder efter
indbetaling af svargebyret (indbetalingsdato var 25. januar 2006).
Såfremt
Skatterådet inden 18. juli 2006 måtte nå til det resultat, at Arbejdsgiverens
betaling af 2. rate af studieafgiften skal medregnes i Medarbejderens
skattepligtige indkomst, og at Arbejdsgiveren således er pligtig at indeholde
kildeskat, er Medarbejderen pligtig at deponere et beløb til dækning af
Arbejdsgiverens eventuelle pligt til at indeholde kildeskat. Det samme
gælder,
såfremt Skatterådet ikke har meddelt Medarbejderen en afgørelse i sagen
senest
den 18. juli 2006.
Det deponerede
beløb til afregning af kildeskat frigives til Arbejdsgiveren, så snart
Arbejdsgiveren har pligt til at afregne beløbet til skattemyndighederne,
medmindre skattemyndigheder, herunder Skatterådet eller Landsskatteretten,
eller domstolene forinden har fastslået, at 2. rate af studieafgiften ikke
skal
medregnes i Medarbejderens skattepligtige indkomst, og at Arbejdsgiveren
således ikke er pligtig at indeholde kildeskat. Såfremt 2. rate ikke skal
medregnes i Medarbejderens skattepligtige indkomst mv., frigives det
deponerede
beløb til Medarbejderen."
Spørger har i
øvrigt oplyst, at han selv har indgået aftale med MBA-skolen om MBA-studiet
(hvilket efter hans opfattelse må gælde for alle personer, der opnår
optagelse
på en MBA-skole). Det er derfor spørger, der bliver faktureret af MBA-skolen,
ikke
Arbejdsgiveren. På denne baggrund etableres der til gennemførelse af
arbejdsgiverens betaling af 2. rate af studieafgiften en spærret
deponeringskonto
med det formål at sikre, at beløbet overføres (i) fra Arbejdsgiveren til
MBA-skolen, (ii) i rette tid og (iii) i faktureredes navn.
Arbejdsgiveren
ønsker ikke at eksponere sig i den situation, hvor man mod forventning skulle
blive mødt med et krav fra SKAT om indeholdes af kildeskat mv. i anledning af
denne ordning. På denne baggrund har arbejdsgiveren og spørger indsat punkt 4
i
tillægget for det tilfælde, at der på tidspunktet for arbejdsgiverens
betaling
af 2. rate mod forventning ikke måtte være kommet et svar fra SKAT med
anerkendelse af, at ordningen er omfattet af LL § 31.
Spørgers
eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørger finder,
at vederlagsordninger med delvis arbejdsgiverbetalt studieafgift er omfattet
af
LL § 31, hvilket fremgår eksempelvis af Landsskatterettens afgørelse i
SKM2004.46.LSR
.
At betalingen
gennemføres via en deponeringskonto ændrer efter spørgers opfattelse ikke på
realiteten i ordningen, nemlig den, at arbejdsgiveren afholder 2. rate af
studieafgiften. Samtidig kan denne effektuering af betalingen ikke bringe
ordningen uden for området for LL § 31, når eksempelvis sammenholdes med
SKM2005.242.LSR
,
hvor Landsskatteretten anerkendte en kontantrefusion fra en ny arbejdsgiver
til
en medarbejder, som havde gennemført et MBA-studium.
SKATs indstilling og begrundelse Skatterådets afgørelse og begrundelse
Efter
ligningslovens § 31 kan en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold
afholde
udgifter til uddannelse og kurser uden at den ansatte beskattes i den
anledning. Bestemmelsen blev indsat ved lov 955 af 20. december 1999 og det
fremgår
af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med bestemmelsen bl.a. andet
er
at styrke virksomhedernes sociale ansvar og medvirke til et højere
uddannelsesniveau
for medarbejderne.
Efter de hidtil
gældende regler var medarbejderen som udgangspunkt kun skattefri, når
arbejdsgiveren afholdt udgifter i forbindelse med ajourføring eller
vedligeholdelse af medarbejderens kompetencer. Medarbejderen var imidlertid
ikke
skattefri af ydelser i forbindelse med grund- eller videreuddannelse.
Ligningslovens §
31 er således udtryk for en forenkling, idet det nu ikke er nødvendigt at
sondre
mellem grund- og videreuddannelser på den ene side og ajourføring eller
vedligeholdelse på den anden side, når udgiften bliver afholdt af
arbejdsgiveren. Uddannelsen skal være erhvervsrettet, men det er ikke en
betingelse, at den tager sigte på fortsat ansættelse hos den nuværende
arbejdsgiver.
I det omfang
udgifterne ikke dækkes af arbejdsgiveren, men af den ansatte selv, er der kun
fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler. Det fremgår direkte af
ligningslovens § 31 stk. 6.
Der er ikke i
ligningslovens § 31 fastsat en beløbsmæssig begrænsning for, hvad en
uddannelse
må koste, og det fremgår direkte af bemærkningerne at skattefriheden omfatter
f.eks. diplom- og masteruddannelser.
Det fremgår
endvidere af ligningslovens § 31 stk.1, at ydelser til dækning af udgifter i
forbindelse med uddannelser og kurser også er skattefri, når de modtages ved
ophør af et ansættelsesforhold.
Arbejdsgiveren
kan i medfør af ligningslovens § 31 betale studieafgiften til MBA-skolen uden
at dette udløser beskatning af spørger.
I det omfang
spørger selv afholder sine studieudgifter vil han ikke kunne opnå fradrag,
fordi der er tale om en videreuddannelse.
Parterne har
også mulighed for at indgå en aftale om, at spørger deltager i finansieringen
ved reduktion af sin kontante løn. En sådan aftale må blot ikke være i strid
med kildeskattelovens § 46, stk.3, der foreskriver at indeholdelse af A-skat
skal gå forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder krav fra
arbejdsgiveren.
Ad spørgsmål 1.
Der stilles
efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke
tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der
indebære en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får
stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren.
1. Der skal
foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet
nedgang
i den kontante løn.
2. Overenskomster
som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
3. Den
aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele
overenskomstperioden.
4. Et
allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en
naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk.3.
5. Arbejdsgiveren
skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at
den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der
ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de
løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
6. Arbejdsgiveren
skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.
Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart
i
forhold til den eksterne leverandør af godet.
I denne sag er
godet ikke umiddelbart stillet til rådighed af arbejdsgiveren, idet det er
spørger selv, der har indgået aftalen med MBA-skolen, og det er ham, og ikke
arbejdsgiveren, der er direkte forpligtet til at betale studieafgiften.
I begge de sager
SKM2004.46.LSR
og
SKM2005.242.LSR
,
som spørger henviser til, var studieafgiften eller - en del af denne -
oprindeligt betalt af arbejdsgiveren.
For så vidt
angår
SKM2004.46.LSR
var forholdet det, at arbejdsgiveren afholdt 100% af kursusudgifterne og
udgifter til materiale og bøger. Den ansatte deltog i finansieringen med 50 %
ved en nedgang i den kontante løn i studietiden. Efter endt studium ville
månedslønnen udgøre den samme som inden studierne begyndte. Ligningsrådet
havde
efter indstilling fra styrelsen anset den aftalte reduktion af den kontante
løn, som en omgåelse af ligningslovens § 31 stk. stk. 6, fordi det reelt var
den ansatte selv, der betalte uddannelsesomkostningerne, og som stridende mod
kildeskattelovens § 46, stk. 3. I kendelsen fastslog Landsskatteretten, at
sådan som ligningslovens § 31 er formuleret var aftalen om nedsættelse af den
kontante løn, mod at arbejdsgiveren betalte uddannelsesomkostningerne, ikke
en
omgåelse af denne bestemmelse. Landsskatteretten lagde vægt på, at der var
tale
om en reel lønnedgang, uanset at lønne automatisk ville blive
tilbagereguleret
efter endt uddannelse.
I den anden sag
som spørger henviser til,
SKM2005.242.LSR
,
var forholdet det, at en arbejdsgiver havde betalt 75 % af udgiften til et
MBA-kursus. Da den pågældende medarbejder imidlertid skiftede job krævede
arbejdsgiveren beløbet tilbagebetalt. Den nye arbejdsgiver tilbød at betale
beløbet til den tidligere arbejdsgiver, og Landsskatteretten godkendte, at
denne betaling var omfattet af reglerne om skattefrihed, jf. ligningslovens §
31. Ligningsrådet har i en senere afgørelse
SKM2005.417.LR
afgivet en bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en ydelse som medarbejderen
skal godtgøre sin nuværende arbejdsgiver ved opsigelse af sin stilling,
grundet
brud på en uddannelsesaftale, kan betales af en ny arbejdsgiver efter
reglerne
i ligningsloven § 31 dvs. skattefrit for medarbejderen. Ligningsrådet fandt,
at
et sådan beløb ikke var en uddannelsesomkostning efter ligningsloven § 31.
Ligningsrådet lagde til grund, at udgifter til uddannelse, som er afholdt før
ansættelsesforholdets påbegyndelse, ikke er omfattet af ligningsloven § 31.
Det
gælder både, hvor udgifterne er afholdt af den ansatte selv, og hvor
udgifterne
er afholdt af en tidligere arbejdsgiver, der kan kræve disse udgifter
godtgjort
helt eller delvist som følge af ansættelsesforholdets ophør, og det gælder
uanset om uddannelsen er afsluttet eller ej. Det skal tilføjes, at spørgerens
repræsentant henledte opmærksomheden på
SKM2005.242.LSR
.
I sin indstilling og begrundelse til Ligningsrådet gav Told- og
Skattestyrelsen
som sin opfattelse udtryk for, at "resultatet i sagen
(landsskatteretssagen)
er korrekt, da medarbejderen ikke var skattepligtig til Danmark på det
tidspunkt, hvor han erhvervede ret til pengene fra sin nye arbejdsgiver.
Styrelsen er imidlertid uenig i begrundelsen for sagen, da udgiften efter
styrelsen opfattelse ikke kan være omfattet af ligningsloven § 31. Kendelsen
er
desuden meget konkret og ikke sammenlignelig med nærværende situation."
Spørgsmålet er
imidlertid om kravet om, at godet skal være stillet til rådighed af
arbejdsgiveren, i alle tilfælde indebærer, at arbejdsgiveren skal være ejer
af
godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af
godet.
For så vidt
angår fri telefon fremgår det direkte af ligningslovens § 16, stk.3, at
"godet" også omfatter den situation, hvor arbejdsgiveren betaler
den
ansattes telefon helt eller op til et bestemt beløb. Tilsvarende fremgår det
af
ligningslovens § 31, at bestemmelsen omfatter ydelser til dækning af udgifter
i
forbindelse med uddannelser og kurser. Der er i bestemmelsen intet krav om,
at
arbejdsgiveren skal være den direkte forpligtede.
Det er på denne
baggrund og under henvisning til, at arbejdsgiverens betaling sker via en
deponeringskonto,
hvorover spørger ikke kan disponere, SKATs opfattelse, at godet i nærværende
sag er stillet til rådighed af arbejdsgiveren.
Da der er tale
om en individuel kontrakt, er det efter SKATs opfattelse tvivlsomt om den
omstændighed,
at aftalen i Tillæg 1 af 30. marts 2006 til ansættelseskontrakt af 15.
februar
2005 alene omfatter 4 måneder, i sig selv indebærer, at betingelse 3, om at
nedsættelsen af den kontante løn skal løbe over hele overenskomstperioden,
kan
gøres gældende. Dertil kommer den omstændighed, at en betingelse ikke er
opfyldt, ikke nødvendigvis indebærer, at en aftale om ændret
vederlagssammensætning
kan tilsidesættes. Således tog Skatteministeriet i
SKM2005.356.DEP
bekræftende til genmæle i en række sager, hvor en aftalt kontantlønsnedgang
ikke havde virkning for feriepenge og pensioner. Det var Skatteministeriets
vurdering,
at der ikke var grundlag for at videreføre sagerne alene på en argumentation
om, at den aftalte kontantlønsnedgang ikke havde betydning for feriepenge og
pension.
SKAT indstiller
under henvisning hertil, at der svares ja til spørgsmål 1.
Ad spørgsmål 2.
Der er efter
ligningslovens § 31 ikke en betingelse for anvendelsen af bestemmelsen at
arbejdsgiveren betaler den fulde studieudgift.
SKAT indstiller
under henvisning hertil, at der svares nej til spørgsmål 2.
Ad spørgsmål 3.
Som det fremgår
af ligningslovens § 31, omfatter bestemmelsen også uddannelsesydelser, der
modtages
ved ophør af et ansættelsesforhold.
SKAT indstiller
under henvisning dertil, at der svares nej på spørgsmål 3.
Ad spørgsmål 4.
SKAT indstiller
under henvisning til det under svaret på spørgsmål 3 anførte, at der svares
nej
på spørgsmål 4.
Skatterådet
tiltræder SKATs
indstilling med den anførte begrundelse.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
Svaret er
bindende i 5 år fra afgørelsens dato.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKATs bindende svar vedrørende spørgsmål om, hvorvidt selskabet kan tilbyde de ansatte skattefri kosttilskud som led i en aftale om kontantlønsnedgang Landsskatteretten · 1. november 2011
- Lønomlægning - Skattefri uddannelse Retsinformation · 21. juni 2019
- Landsskatteretskendelse vedr. arbejdsgivers betaling af 50 % af udgifterne til et MBA-studium Retsinformation · 23. marts 2004
- Arbejdsgiverbetalte uddannelsesudgifter Retsinformation · 27. marts 2003
- Kontantlønsnedgang i forbindelse med efteruddannelse på et udenlandsk universitet Retsinformation · 18. juli 2007
- SKAT har nægtet fradrag for driftsomkostninger vedrørende Mercedes S65 med 111.527 kr. samt nedsat selskabets afskrivningsgrundlag med 2.147.565 kr Landsskatteretten · 17. oktober 2016
Lignende dokumenter
- Lønomlægning - Skattefri uddannelse SKM-databasen · 26. marts 2019
- Bruttolønsordning til betaling af studieafgift Retsinformation · 11. november 2017
- Arbejdsgiverbetalt parkeringslicens via lønomlægning SKM-databasen · 20. februar 2024
- Arbejdsgiverbetalte uddannelsesudgifter Retsinformation · 27. marts 2003
- Kontantlønsnedgang i forbindelse med efteruddannelse på et udenlandsk universitet Retsinformation · 18. juli 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. arbejdsgivers betaling af 50 % af udgifterne til et MBA-studium Retsinformation · 23. marts 2004