Bekendtgørelse af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven)1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 7 afgørelser
Retsinformation 5, Det finansielle ankenævn 2
De nyeste afgørelser
- Pensionsbeskatning 90 pct. ejendomsbesiddelse Retsinformation · 25. juli 2006
- Fastsættelse af tidspunkt for ophør og indtræden af skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven Retsinformation · 24. juni 2004
- Landsskatteretskendelse af 19. september 2002 vedr. Pensionsafkastning realiserede og urealiserede kursgevinster Retsinformation · 12. september 2003
- Klage vedrørende pengeinstituts pligt til at tilbageholde skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, uanset at kontohaver i henhold til dobbelt… — Nordea Bank Danmark Det finansielle ankenævn · 14. marts 2002
- Afvisning af klage vedrørende opkrævning af skat i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven. Det finansielle ankenævn · 27. august 2001
- Bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet vedr. den pensionsafkastskattemæssige behandling af industriel skovdrift Retsinformation · 10. oktober 2000
- Anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstloven Retsinformation · 26. juli 1999
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven)
1)
Herved bekendtgøres lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1031 af 19. oktober 2004, med de ændringer der følger af § 14 i lov
nr. 1383 af 20. december 2004, § 1 i lov nr. 1388 af 20. december 2004,
§ 7 i lov nr. 407 af 1. juni 2005, § 1 i lov nr. 423 af 6. juni
2005,
§ 11 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og § 53 i lov nr. 428 af 6. juni
2005.
Den bekendtgjorte lovtekst
vedrørende § 5a, stk. 3, træder i kraft efter skatteministerens
nærmere
bestemmelse, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 423 af 6. juni 2005.
Kapitel 1
Skattepligten
§ 1.
Pligt til at betale skat efter
denne lov påhviler
1)
livsforsikringsselskaber,
der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet
gennem et fast driftssted,
2)
forsikringsselskaber,
der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet
Læs alt
gennem et fast driftssted, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en
lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,
3)
pensionskasser og
pensionsfonde,
4)
den sociale
pensionsfond,
5)
Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
6)
Lønmodtagernes
Dyrtidsfond,
7)
hjælpe- og
understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens
§ 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende
formål,
8)
kapitalpensionsfonde,
der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A eller 12,
9)
tontineordninger som
nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., og
10)
2)
administrationsboer
ved administrator omfattet af §§ 253 - 258 i lov om finansiel
virksomhed,
kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller tilsvarende
tilsynslovgivning i et land inden for Den Europæiske Union eller et andet
land,
som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.
livsforsikringsdirektiv, der administrerer en lukket bestand af
livsforsikringer
fra et likvideret livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af
pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse.
Stk. 2.
Skattepligten påhviler
endvidere indehaverne af følgende konti her i landet:
1)
Pensionsopsparingskonti
efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13.
2)
Rateopsparingskonti
efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A,
15 A
og 15 B, jf. § 11 A.
3)
Selvpensioneringskonti
efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede
selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.
4)
Indekskonti efter
pensionsbeskatningslovens § 15.
5)
Konti efter
pensionsbeskatningslovens § 42.
6)
SP-konti i
pengeinstitutter, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Kapitel 2
Skat af formueafkast
§ 2.
Af de livsforsikringsselskaber,
pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger,
der
er nævnt i § 1, betales en skat til staten på 15 pct. af alle former for
formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog § 12,
herunder
1)
renteindtægter af
obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer, jf.
stk. 5,
2)
gevinst eller tab på
de værdipapirer, der er nævnt i nr. 1, bortset fra konvertible obligationer,
3)
gevinst eller tab på
de indeksobligationer, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, idet gevinster og
tab
opgøres ved kreditor indeksfaktoren den 1. september 2000. I det indkomstår,
hvori obligationen udtrækkes, fradrages et beløb svarende til 1,97921 ganget
med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og parikurs, såfremt
kursen
den 1. september 2000 ikke overstiger parikurs, og tillægges et beløb
svarende
til 1,97921 ganget med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og
parikurs, såfremt kursen den 1. september 2000 overstiger parikurs,
4)
gevinst eller tab på
finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,
5)
udbytte af aktier,
anparter og andelsbeviser,
6)
gevinst eller tab på
de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer, jf.
aktieselskabslovens
§ 41 og anpartsselskabslovens § 25,
7)
gevinst eller tab på
tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven
til
de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer,
8)
udbytter, gevinst
eller tab på investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger, der
udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3,
nr.
2, samt udbytteskat, der tilbagebetales fra udlandet, Færøerne eller Grønland
direkte til medlemmer af sådanne foreninger uden om disse,
9)
gevinst eller tab ved
udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber
og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud,
10)
gevinst eller tab på
værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab
vedrørende
skattepligtigt afkast,
11)
gevinst eller tab på
gæld, jf. stk. 5, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende
anvendelse,
12)
overskud eller
underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom,
jf.
dog stk. 3, nr. 7-10,
13)
overskud eller
underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller
pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse heraf og
14)
3)
skatterefusion,
som et livsforsikringsselskab, der har et datterselskab, som ikke selv er
skattepligtigt
efter denne lov, eller som er omfattet af selskabsskattelovens § 3 A,
modtager for overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning efter
selskabsskattelovens §§ 31 og
31 A,
bortset fra skatterefusion fra et selskab, der er skattepligtigt efter denne
lov. Som datterselskab anses et selskab, hvori livsforsikringsselskabet ejer
mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. En flerhed af
livsforsikringsselskaber, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale,
anses i denne relation for at udgøre ét livsforsikringsselskab.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den
skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr.
1-3,
der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra
øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen
(pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i
stk. 1 og § 12 medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse
er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes
til beskatningsgrundlaget.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget medregnes ikke
1)
renteindtægt og
indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske
realkreditinstitutter,
Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende
fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31.
december 1998,
2)
en skattefri del af
udbytte samt gevinst eller tab vedrørende investeringsbeviser i
investeringsforeninger,
der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 4,
3)
renter af
kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på
grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets
øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer renteindtægt og
indekstillæg af indeksobligationer, der er skattefrit, jf. nr. 1,
4)
valutakursgevinst og -tab
vedrørende skattefrit afkast,
5)
tab på fordringer i
koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet
det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på
tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne,
6)
tab på et værdipapir,
såfremt afkast af værdipapiret eller gevinster på værdipapiret omfattet af
denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes
ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,
7)
formueafkast af fast
ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har
forpligtet
sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og
forbedringsudgifter
vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den
skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte
dato,
8)
formueafkast af fast
ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i
forbindelse
med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved
skriftlig aftale før den 12. marts 1986,
9)
formueafkast af
nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende
regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, hvis den
skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med
den
31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt
formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse
ejendomme,
10)
formueafkast af fast
ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har
forpligtet
sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og
forbedringsudgifter
vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den
skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte
dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse
bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er
opfyldt
ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b
i
realrenteafgiftsloven.
Stk. 4.
Skattepligtige efter § 1,
stk. 1, skal ikke medregne udbytte af aktier eller andele i selskaber,
der
selv er skattepligtige efter denne lov, såfremt det udbyttemodtagende
selskab,
moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det
udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på
mindst
et år, inden for hvilket udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.
Moderselskabet skal ikke medregne gevinst og tab på aktier eller andele i et
datterselskab, der selv er skattepligtig efter denne lov, såfremt
moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i en
sammenhængende periode på mindst et år frem til afståelsen. En flerhed af
skattepligtige
efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles
aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af
pensionskassers beskatningsgrundlag finder kursgevinstlovens § 1,
stk. 5 og 6, og ligningslovens § 6 B tilsvarende anvendelse.
§ 3.
(Ophævet)
§ 4.
4)
Hvis
en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser
i
kontanter samt anbringelser på dækket basis i aktiver som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet
ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må
anbringe
dele af aktivmassen i andre aktiver end indeksobligationer som nævnte i
§ 2, stk. 3, nr. 1, aktier i det administrationsselskab, der
forestår
investeringsforeningens administration, og foreningens
administrationsbygning,
er gevinst eller tab skattefri. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles
med
kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra
foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 4, 5, 6 og 12.
Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1,
nr.
8. Den resterende del er skattefri.
Stk. 2.
Det er en betingelse for
anvendelse af reglerne i stk. 1, at investeringsforeningen ikke udsteder
nye investeringsbeviser efter den 31. december 2000.
Stk. 3.
Ved opgørelsen efter stk. 1
medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, med værdien af de
underliggende aktiver.
Stk. 4.
4)
Ved anbringelser på dækket basis i aktiver som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser
i
de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets regler om
investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte
instrumenter på dækket basis.
§ 5.
De i indkomståret påløbne
renteudgifter fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, jf.
§ 2,
stk. 5. Rente af skattebeløb efter denne lov henføres dog til
betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 kan ikke fradrages ved
opgørelsen
af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter
ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig
indkomst.
§ 5 a.
De omkostninger, der er afholdt i
indkomståret til forvaltning af den skattepligtige formue, jf. § 2,
stk. 1, fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
Omkostningerne
opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig
indkomst.
Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning
på
driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget for hvert af indkomstårene 2001-2005 fradrages et
beløb,
der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser i
innovationsforeninger, jf. lov om innovationsforeninger, som den
skattepligtige
ejer ved indkomstårets udløb. Har en innovationsforening ved udgangen af et
af
indkomstårene 2001-2005 ikke anbragt alle indskudte midler i kapitalandele i
og
udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf.
kapitel 8 i lov om innovationsforeninger, kan der for dette indkomstår højst
fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af den forholdsmæssige andel af
anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den pågældende forening, der ved
indkomstårets udgang er anbragt i kapitalandele og udlån til små eller
mellemstore
aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om
innovationsforeninger. Den del af det årlige maksimale fradrag efter 1. og 5.
pkt., der som følge af bestemmelsen i 2. pkt. ikke kan udnyttes i
indkomståret
2001 henholdsvis 2002, kan fremføres til indkomståret 2006 henholdsvis 2007,
dog, såfremt fradrag foretages første gang for indkomståret 2002, til
indkomståret 2006. For indkomstårene 2006 og 2007 finder 2. pkt. ligeledes
anvendelse. Det årlige fradrag kan dog ikke overstige 0,05 pct. af den
skattepligtiges samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb.
Stk. 3.
5)
Ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2005-2008 kan
skattepligtige efter § 1, stk. 1, fradrage et beløb, der svarer til
5
pct. af anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på en
alternativ markedsplads omfattet af kapitel
11 a
i lov om
værdipapirhandel m.v., når det pågældende selskab ikke tidligere har været
noteret eller optaget til handel på et EU-retligt eller nationalt reguleret
marked og den skattepligtige direkte ejer aktierne i selskabet ved
indkomstårets udløb. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på aktier i
selskaber optaget til handel på den alternative markedsplads, som den
skattepligtige efter § 1, stk. 1, ejer indirekte, forudsat at den
direkte ejer ikke er skattepligtig efter § 1, stk. 1. Fradraget
efter
2. pkt. tilkommer den skattepligtige efter § 1, stk. 1, som er den
nærmeste indirekte ejer af aktien. Er den direkte ejer af aktierne ejet af
flere ejere, skal en til ejerandelen svarende del af aktierne betragtes som
ejet af hver af de indirekte ejere. Ejerandelen efter 4. pkt. er ejerandelen
opgjort ved udløbet af den direkte ejers indkomstår. Det årlige fradrag efter
1. pkt. kan ikke overstige 0,05 pct. af vedkommende skattepligtiges samlede
pensionsformue ved indkomstårets udløb. 1.-6. pkt. finder ikke anvendelse,
hvis
den skattepligtige efter stk. 2 kan fradrage et beløb, der svarer til 5
pct. af anskaffelsessummen af medlemsbeviser i innovationsforeninger, jf. lov
om innovationsforeninger, når innovationsforeningen har anbragt midler i
selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads omfattet af
kapitel
11 a
i lov om
værdipapirhandel m.v.
§ 5 b.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget
for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er
opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, fradrages et beløb
svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 f i lov om fremme af
privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17.
november 2003, for nyopført fast ejendom, der udelukkende er bestemt til
udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt:
1)
Den skattepligtige
skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte investeringsramme på
1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som
affattet ved lov nr. 1090 af 17. december 2002 eller § 1 c i lov om
fremme
af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17.
november 2003, og sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med
tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af rammen.
2)
Den faste ejendom
skal opføres på den byggegrund, der fremgår af tilsagnet.
3)
Den skattepligtige
skal have opnået byggetilladelse til byggeriet senest 9 måneder efter
modtagelsen
af tilsagn om andel i investeringsrammen.
4)
Den faste ejendom
skal ved første ibrugtagning efter, at der er opnået ibrugtagningstilladelse
efter byggelovgivningen, mindst indeholde det antal beboelseslejligheder, der
fremgår af tilsagnet.
5)
Ibrugtagningstilladelse
til byggeriet skal foreligge senest 4 år efter, at der er givet
byggetilladelse.
Stk. 2.
For fast
ejendom, hvoraf indtil halvdelen kan opføres med henblik på salg, jf.
§ 29, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed og § 6,
stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal den del af den
faste
ejendom, der ikke opføres med henblik på salg, opfylde betingelserne i
stk. 1.
Stk. 3.
Får et aktieselskab omfattet af
selskabsskattelovens § 3 A tilsagn om andel i den for årene 2003-2007
fastsatte årlige investeringsramme, kan det livsforsikringsselskab, den
pensionskasse eller den pensionsfond, der fuldt ud direkte eller indirekte
ejer
aktieselskabet, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for det indkomstår,
hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er opnået
ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, fradrage et beløb svarende
til
anskaffelsessummen for den faste ejendom, som aktieselskabet opfører, når
betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Anskaffelsessummen efter 1. pkt.
beregnes som anskaffelsessummen fratrukket anskaffelsessummen ganget med den
sats, der er angivet i § 2, stk. 1. Fradrag efter 1. pkt. foretages
af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der
er
nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes aktieselskabet
af
en flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, fordeles fradraget
efter en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del. Stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Ved opgørelse af gevinst og tab
på fast ejendom efter § 13, stk. 3, 2. og 4. pkt., anvendes
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket anskaffelsessummen
efter stk. 1 ganget med den sats, der er angivet i § 2,
stk. 1.
§ 6.
Et livsforsikringsselskab eller
en pensionskasse, der i genforsikring har afgivet en hensættelse, som ikke er
deponeret fuldt ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der
beregnes som gennemsnittet af indkomstårets og de 4 forudgående indkomstårs
afkast
før pensionsafkastskat, jf. 2. og 3. pkt., af indkomstårets gennemsnitlige
ikke
deponerede hensættelse. Har et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse
ikke været omfattet af § 1, stk. 1, i alle de 4 forudgående
indkomstår,
beregnes det gennemsnitlige afkast før pensionsafkastskat, jf. 1. pkt., på
grundlag af afkastet før pensionsafkastskat i indkomståret og de forudgående
indkomstår, hvor livsforsikringsselskabet eller pensionskassen har været
omfattet af § 1, stk. 1. Et indkomstårs afkast før
pensionsafkastskat
opgøres som forholdet mellem på den ene side det samlede afkast før skat og
på
den anden side aktivernes værdi med fradrag af halvdelen af det samlede
afkast
efter skat. I denne forbindelse opgøres aktivernes værdi som gennemsnittet af
de bogførte værdier i livsforsikringsselskabets eller pensionskassens balance
ved begyndelsen og slutningen af det til indkomståret svarende regnskabsår,
det
samlede afkast før skat som det bogførte investeringsafkast i
resultatopgørelsen for det nævnte regnskabsår og det samlede afkast efter
skat
som afkastet før skat med fradrag af indkomstårets skat efter denne lov, idet
der ses bort fra nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter § 14.
Stk. 2.
Et livsforsikringsselskab, der i
genforsikring har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud,
kan
i sit beskatningsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke
deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter
stk. 1.
Stk. 3.
Som teknisk rente anvendes
grundlagsrenten af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.
Stk. 4.
Depotrenter kan ikke fradrages i
beskatningsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det
modtagende selskabs beskatningsgrundlag.
Stk. 5.
Bonus og teknisk rente skal ikke
medregnes til det afgivende selskabs beskatningsgrundlag.
§ 7.
6)
Skattepligtige omfattet af
§ 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet,
som
kan henføres til livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med
tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for
forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som
er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller
pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg
af
fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig
andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset
fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1.
maj
1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes med den procentdel,
der
svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte hensættelser og passiverne
ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20,
stk. 1,
og af kapitalnedsættelser i indkomståret og fradrag af afsat tilgodehavende
endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte
hensættelser og passiver opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved
opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig
underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen
genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende
forsikringer afgivet i genforsikring.
Stk. 3.
For medlemmer af pensionskasser,
hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor
pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af
hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af
nutidsværdien
af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien
ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af
pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har
været
medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes.
Pensionskassen
kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af
det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af
fremtidige
ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag
for
medlemmet med fradrag af risikopræmie.
Stk. 4.
For den sociale pensionsfond og
hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der
er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af
beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved
udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Værdien af formuen ved
udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb. Ved
opgørelsen af værdien af formuen ved udgangen af 1982 medregnes obligationer,
pantebreve og andre fordringer i danske kroner til anskaffelsessummen, medens
andre aktiver medregnes til handelsværdien ved udgangen af 1982. Ved
opgørelsen
af værdien af formuen ved udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver
til handelsværdien ved udgangen af indkomståret.
Stk. 5.
For Arbejdsmarkedets
Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver
årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og
ægtefællepension. For midler overført fra en konto i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, opgøres
hensættelserne efter de almindelige regler i stk. 1 og 2.
Stk. 6.
For Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af
beskatningsgrundlaget,
der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og
ved
udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et
indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af
formuen
ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette
tidspunkt. Ved opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
ved udgangen af 1982 medregnes obligationer, pantebreve og andre fordringer i
danske kroner til anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til
handelsværdien ved udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af indkomståret medregnes samtlige
aktiver til handelsværdien ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde
og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i
stk. 7, idet dog pantebreve og andre fordringer medregnes til
handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Fast
ejendom medregnes til den kontante handelsværdi.
Stk. 7.
For de i § 1, stk. 2,
nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget
efter
§§ 2-5a, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør
af
værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. For værdipapirdepoter
udgør værdien af indeståendet følgende beløb:
1)
Ved udgangen af 1982
værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for
de obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsvirksomheder og
pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed,
Arbejdsmarkedet
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse af ved udgangen
af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af
indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og
investeringsforeningscertifikater.
2)
Ved udgangen af
indkomståret handelsværdien af obligationer og pantebreve samt
børskursværdien
af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og
investeringsbeviser.
Stk. 8.
Hvis værdien af indeståendet på
en konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af et indkomstår er nedbragt på
grund af delvis udbetaling fra ordningen og denne udbetaling overstiger
tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved
udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og
tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling
til en kontohaver fra de i stk. 6 nævnte fonde og ordninger.
Stk. 9.
Ved opførsel efter
pensionsbeskatningslovens § 41 af en forsikrings- eller pensionsordning
eller fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, danner kontantværdien af den del af opsparingen,
der er fritaget efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fritagelse i
den
nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning,
kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk. 8, 1. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings- eller
pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder
tilsvarende regler anvendelse.
Stk. 10.
Nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter stk. 1-9 foretages sideordnet med
nedsættelse
af beskatningsgrundlagene efter §§ 14, 15 og 16. Den samme hensættelse
kan
dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.
Kapitel 3
§ 8.
(Ophævet)
Kapitel 4
§ 9.
(Ophævet)
Kapitel 5
Opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.
§ 10.
Beskatningsgrundlaget omfatter
formueafkastet i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. For de i
§ 1,
stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder indkomståret dog 1. december i
året forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i
kalenderåret.
§ 11.
Livsforsikringsselskaber og
forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er
hjemmehørende
i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig
udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de forsikringer, der er
tegnet her i landet. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de
nævnte
aktiver opgjort efter reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
finder ikke anvendelse på livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber,
der
udelukkende udbyder forsikringer eller pensionskasseordninger, der er
omfattet
af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, eller forsikringer, der
ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til
udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden
forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt
ikke
ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.
§ 12.
Hvis opsparing i en skattepligtig
ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en
forening,
der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor
medlemmet
løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for
foreningens aktiver, opgøres en skattepligtigtig del af andelens afkast.
Bestemmelserne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger
finder tilsvarende anvendelse.
§ 13.
De skattepligtige efter § 1,
stk. 1, opgør renteindtægter som de renter, der er påløbet i
indkomståret.
For konti omfattet af § 1, stk. 2, opgøres disse renteindtægter som
de i indkomståret forfaldne renter, jf. dog § 23. Renter af skattebeløb
efter denne lov henføres til betalingsåret.
Stk. 2.
Overskud eller underskud ved
drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 12, eller
virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 13, opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om
skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke
anvendelse. Gevinst eller tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt
i
§ 2, stk. 1, nr.13, opgøres efter skattelovgivningens almindelige
regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
4)
Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer,
finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser
og
konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem
værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved
indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i
indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved
indkomstårets
udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6 og
§ 5 b. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab
som
forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved
indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår,
opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til
kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog
stk. 6 og § 5 b. Aktieavancebeskatningslovens § 6,
stk. 6,
finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen efter 1., 2. og 4. pkt.
Likvidationsprovenu,
der udloddes fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber,
investeringsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses,
anses som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver
skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved
begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv,
der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller
tab
ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om
aktivet blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i
fremmed
valuta opgøres værdien i danske kroner.
Stk. 4.
Stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse for gevinst og tab på gæld.
Stk. 5.
Ved et selskabs annullering af
egne aktier udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets
begyndelse
af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier ved
indkomstårets
begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, fordeles
anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i
indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier,
som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at ske
forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier
erhvervet i indkomståret.
Stk. 6.
Ved opgørelse af gevinst og tab
på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes
anskaffelsessummen
omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet.
Stk. 7.
7)
Ved opgørelse af gevinst og tab på
unoterede aktier eller anparter, som en skattepligtig omfattet af § 1,
stk. 2, har anbragt i en af de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2,
nævnte
opsparingsordninger, skal der til brug for lagerbeskatningen efter
stk. 3
ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det
største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr.
aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. oktober i
indkomståret, når aktierne eller anparterne ikke handles på et nationalt
eller
EU-retligt reguleret marked. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt
forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af
selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., såfremt de
forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den enkelte
kontohaver
skal årligt og senest den 1. november i det enkelte indkomstår give
pengeinstituttet oplysning om værdierne opgjort efter 1. og 2. pkt. til brug
for beskatningen efter denne lov. Giver kontohaveren ikke pengeinstituttet
oplysning om værdierne efter 1. og 2. pkt. rettidigt, anvender
pengeinstituttet
anskaffelsessummen ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3.
§ 14.
3)
For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne lov med en
procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til
indkomståret efter denne lov efter fradrag af underskud fra tidligere
indkomstår,
jf. ligningslovens § 15 bortset fra underskud, for hvilket der er
modtaget
skatterefusion, der er beskattet efter § 2, stk. 1, nr. 14. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos
selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf.
selskabsskattelovens
§§ 31 og
31 A,
jf. dog stk. 2. Denne procentdel svarer til forholdet mellem på den ene
side det skattepligtige formueafkast og på den anden side
livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved
beregningen
af nedsættelsen af beskatningsgrundlaget indgår negativt skattepligtigt
formueafkast og negativt formueafkast, der ikke er skattepligtigt efter denne
lov, med 0 såvel ved opgørelsen af det skattepligtige formueafkast som ved
opgørelsen af det samlede formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede
formueafkast finder reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved
opgørelsen
af afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov.
Stk. 2.
3)
I tilfælde, hvor et
livsforsikringsselskab er sambeskattet, jf. selskabsskattelovens §§ 31
og
31 A, med et selskab, der selv er
skattepligtigt efter denne lov, opgøres den skattepligtige indkomst, jf.
stk. 1, som den forholdsmæssige andel af summen af
livsforsikringsselskabets og det sambeskattede selskabs skattepligtige
indkomst. Er der underskud i et eller flere af de i 1. pkt. omhandlede
sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt på de
selskaber, som har overskud for det pågældende indkomstår. Underskud, der
ikke
kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud for dette år, fordeles
forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de
sambeskattede selskabers samlede indkomst for de efterfølgende år. Uudnyttede
underskud fra tidligere år fradrages i medfør af ligningslovens § 15
fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet ældre
underskud hos de sambeskattede selskaber dog fradrages forud for selskabets
eget underskud for senere år. Et herudover uudnyttet underskud fra tidligere
år
fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt
omfattede selskaber, som har overskud. Uudnyttede underskud i et af
selskaberne
fra tiden inden sambeskatningen efter selskabsskattelovens §§ 31 og
31 A
kan kun fradrages i overskud
hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra de øvrige
sambeskattede selskaber for det pågældende år fradrages først.
Stk. 3.
Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse for hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.
Stk. 4.
Nedsættelse af
beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages sideordnet med
nedsættelse
af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et
beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 3 kan ikke medføre, at
beskatningsgrundlaget bliver negativt.
§ 15.
6)
Skattepligtige omfattet af § 1, stk.1, er ikke skattepligtige
af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller
pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A
eller
53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og
som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom,
invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt
det
aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den
forsikredes fyldte 80. år. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den
procentdel,
der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis
pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og
pensionsordninger
og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf.
§ 20, stk. 1, og af kapitalnedsættelser i indkomståret
og
fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og
§ 24, stk. 1.
Stk. 2.
Ved beregningen af nedsættelsen
efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget og
livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne bort fra den
del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer eller
pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A
eller
53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven,
som
nævnt i stk. 1, 1. pkt., tilknyttet investeringsfonde, forhøjes
nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres eller
pensionsopspareres andele af hele beskatningsgrundlaget for hver af de
pågældende investeringsfonde.
Stk. 3.
6)
Pensionsinstitutter omfattet af § 1, stk. 1, er ikke
skattepligtige af den del af formueafkastet, der kan henføres til
forsikrings-
og pensionsaftaler med kommuner for disses
tjenestemandspensionsforpligtelser.
Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem passiverne for de pågældende forsikrings- og pensionsaftaler, og
passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf.
§ 20,
stk. 1, og af kapitalnedsættelser i indkomståret
og fradrag af
afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24,
stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
6)
Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, er ikke
skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51.
Livsforsikringsselskabers
beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med
tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og af
kapitalnedsættelser i indkomståret og fradrag af afsat tilgodehavende endelig
skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1. Stk. 2
finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Livsforsikringsselskaber
omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af
formueafkastet,
som kan henføres til forsikringer, der er tegnet i selskabets filial i
udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er skattepligtig
efter kildeskattelovens § 1, eller hvis ejer er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne
eller i Grønland. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende
anvendelse. Ejeren af forsikringen skal på opfordring fra
livsforsikringsselskabet afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende er
skattepligtig til Danmark, jf. 1. pkt.
Stk. 6.
§ 7, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de hensættelser og passiver, der er
nævnt i stk. 1-5.
Stk. 7.
Nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter stk. 1-5 foretages sideordnet med
nedsættelse
af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 16. Den samme hensættelse
kan
dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.
§ 16.
6)
Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke
skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
hensættelser
vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982.
Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem livsforsikringshensættelserne vedrørende livrenter uden ret til bonus
og
passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf.
§ 20,
stk. 1, og af kapitalnedsættelser i indkomståret og fradrag af afsat til
tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24,
stk. 1.
Stk. 2.
§ 7, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte hensættelser
og passiver.
Stk. 3.
Nedsættelse af
beskatningsgrundlaget efter stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse
af
beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme hensættelse kan
dog
alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.
§ 17.
Reglerne i stk. 2-4 gælder,
hvis
1)
en skattepligtig
institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden
skattepligtig
institution,
2)
to eller flere
skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig
institution
(fusion),
3)
en skattepligtig
institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige
institutioner
(fission),
4)2)
en skattepligtig institution overdrager en
livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter reglerne
i
§ 204 i lov om finansiel virksomhed eller
5)
et administrationsbo
som omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 10, viderefører administrationen
af
et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand
af pensionstilsagn.
Stk. 2.
Den fortsættende institution
indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige
stilling,
såfremt den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der
påvirkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.
Stk. 3.
Datoen for den åbningsstatus,
der udarbejdes for den fortsættende institution i forbindelse med
overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er
en
betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at
overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende
institutions regnskabsår.
Stk. 4.
9)
Sammen
med den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der
berøres
af successionen, indsendes til told- og skatteforvaltningen genpart af de
dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.
Stk. 5.
Er den overdragende og den
fortsættende institution skattepligtige efter såvel denne lov som
selskabsskatteloven, og gennemføres en overdragelse som nævnt i stk. 1,
nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal overdragelsen tillige ske
efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse for at anvende reglerne
i
stk. 2-4 på en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, mellem
institutioner, der er skattepligtige efter såvel denne lov som
selskabsskatteloven, at overdragelsen tillige sker efter fusionsskattelovens
regler.
§ 17 a.
Selskabsskattelovens § 4,
stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved en skattepligtig institutions
skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab,
hvori institutionen bliver ejer af samtlige aktier eller anparter. Er
institutionen skattepligtig efter såvel denne lov som selskabsskatteloven,
skal
overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til
denne lov og til selskabsskatteloven.
Stk. 2.
Selskabsskattelovens § 8 A
finder tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der
er
skattepligtige efter denne lov. Er institutionerne skattepligtige efter såvel
denne lov som selskabsskatteloven, skal fusionen tillægges skattemæssig
virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.
§ 18.
Såfremt den skattepligtige del af
beskatningsgrundlaget bliver negativ, beregnes en negativ skat med den sats,
der er angivet i § 2, stk. 1. Den negative skat kan fradrages i
skat
efter denne lov for efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske i det tidligst
mulige
indkomstår.
§ 19.
Skat betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter denne lov efter reglerne i
ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede
indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det
beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter fradrag af
eventuel negativ skat, jf. § 18.
Stk. 2.
3)
10)
For
livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er
skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt
til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, forholdsmæssigt efter skatten i
henhold til denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18
henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven. Et selskab, der indgår i en
sambeskatning, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og
31 A, anses for at have betalt en
forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat.
Stk. 3.
Skattepligtige efter § 1,
stk. 1, fører en konto for skatter efter denne lov af gevinst eller tab
på
et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det pågældende aktiv kan beskattes i
fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved
beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13,
stk. 3
(lagerprincippet). På kontoen indgår den forholdsmæssige del af selskabets
skat, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., og denne paragrafs
stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktivet, og som
der
ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed
stat, Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af
ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og denne paragrafs
stk. 2
af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der svarer
til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for
saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter denne lov. Saldoen
nedsættes
med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i
selskabets øvrige skat efter denne lov, udbetales beløbet kontant. Hvis der
er
tab på aktivet, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.
Stk. 4.
Den skattepligtige kan ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter denne lov vælge at se bort fra
negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed
stat,
Færøerne eller Grønland, herunder negativt beskatningsgrundlag, der svarer
til
negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18. Der ses bort fra så
stor
en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer
til
det samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og Grønland,
der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter stk. 1. Det beløb,
der
ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i
§ 18.
Stk. 5.
Skat betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver tilhørende en
bank,
sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som er udskilt fra dettes
øvrige
aktiver, og som danner grundlag for pensionsopsparing m.v. for en nærmere
bestemt personkreds (puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt
deltager i puljen. Der kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages
større
beløb end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan
henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i de indkomster, der er
blevet beskattet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 6.
Fradrag efter stk. 1 og 5
kan tilsammen ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne fradrages
efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes i
udlandet,
på Færøerne eller i Grønland, havde været ejet direkte af den skattepligtige.
Stk. 7.
I tilfælde, hvor skat betalt til
fremmed stat, Færøerne eller Grønland fradrages for hver enkelt puljedeltager
efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets skat for den
pågældende udenlandske skat.
Kapitel 6
Opkrævning m.v.
§ 20.
9)
De skattepligtige
efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december i indkomståret
til told- og skatteforvaltningen en opgørelse over det forventede
beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf samt af skatten. Af den
opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 26, til den
31. december i indkomståret. Renten svarer til den rente, der er nævnt i
stk. 2. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto
samtidig
med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse
skattepligtige i stedet skal indbetale acontoskat i kvartalsvise rater. Der
skal i så fald ske tilpasning af forrentningen af skattebeløbet. Samtidig kan
fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.
Stk. 2.
Renten for et indkomstår, som
forrentningen vedrører, beregnes som et simpelt gennemsnit af de af
Københavns
Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året
forud
for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.
§ 21.
9)
Pengeinstituttet
indgiver senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb til
told- og skatteforvaltningen en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget
og
den skattepligtige del heraf samt over skatten for hver af de i § 1,
stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i
§ 1, stk. 2, nr. 1 og 5, henholdsvis nr. 2 og 6, nævnte
opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med
indsendelse af opgørelsen.
Stk. 2.
Pengeinstituttet hæver skatten
på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige
indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte
være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot.
Kontohaveren
forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen
gældende indlånsrentesats. Denne renteudgift kan ikke fradrages ved
opgørelsen
af kontohaverens skattepligtige indkomst. Pengeinstituttet skal senest 8 uger
efter skattens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet. Er
kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med
hvilket beløb kontoen er overtrukket.
§ 22.
9)
De skattepligtige
efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter
indkomståret til told- og skatteforvaltningen en endelig opgørelse over
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for
indkomståret. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den
beregnede
acontoskat for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i året efter
indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med tillæg af beregnede
renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende
skattebeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer til den rente,
der er nævnt i § 20, stk. 2, for året efter indkomståret. Betales
skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige
indbetalingsdag.
Stk. 2.
For pensionskasser og
pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af indkomståret ikke
overstiger de ifølge § 7, stk. 1, opgjorte hensættelser, kan der i
stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring
herom attesteret af en statsautoriseret revisor.
§ 23.
9) 10)
Ved ophævelse
af en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af
indkomståret skal pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf
,
jf. dog
stk. 5. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og indbetale den til
den statslige told- og skattemyndighed inden 3 hverdage (bankdage) efter, at
pengeinstituttet har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke
medfører, at der sker udbetaling, skal det pågældende pengeinstitut
tilbageholde skatten og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden
1
måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til ophævelsen. Samtidig
med
indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den skattepligtige
underretning
om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en
pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for
ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på
ophævelsestidspunktet.
Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til
ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.
Stk. 2.
9)
Pengeinstituttet
indbetaler senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb den
resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter
efter
stk. 3 til told- og skatteforvaltningen. Samtidig indsendes opgørelse
over
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt skatten for hver
af
de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer.
Opgørelsen
for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog
ske
samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter
stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.
Stk. 3.
Hvis indbetaling af skatten ikke
finder sted inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal
pengeinstituttet svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten
svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere
end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes denne
rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15. december
umiddelbart
efter indkomstårets udløb, anvendes § 28.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse ved overførsel af en SP-konto i et pengeinstitut til et
forsikringsselskab m.v. eller til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
§ 17 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 5.
10)
Stk. 1
finder ikke anvendelse ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2,
nævnte opsparingsordninger i forbindelse med en overførsel efter
pensionsbeskatningslovens § 41, når overførslen sker inden for samme
pengeinstitut eller mellem to pengeinstitutter. I stedet indgiver
pengeinstituttet
eller det pengeinstitut, hvortil ordningen er flyttet, endelig opgørelse for
perioden fra den 1. december i indkomståret til og med den 30. november i
indkomståret.
§ 24.
9)
Når skattepligten for
de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, skal der senest 3
måneder efter ophøret til told- og skatteforvaltningen indgives endelig
opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af
skatten for det løbende indkomstår og for det foregående indkomstår, hvis der
ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige skattebeløb med tillæg
af eventuelle renter efter stk. 2 indbetales samtidig med indsendelse af
opgørelserne. Overskydende skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter
stk. 2 tilbagebetales. Ved den endelige opgørelse af
beskatningsgrundlaget
anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for skattepligtens ophør for
et
beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.
Stk. 2.
Af forskellen mellem den
beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for det foregående
indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende indkomstår,
til
betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20,
stk. 2, for det løbende indkomstår. Betales skatten for sent, beregnes
denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig
betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter.
Betales skatten for det foregående eller for det løbende indkomstår for sent,
anvendes § 28.
§ 25.
10)
Henstår der ved
udgangen af det indkomstår, hvori en af de i § 1, stk. 2, nævnte
opsparingsordninger
ophører, eller hvori skattepligten for en af de i § 1, stk. 1,
nævnte
skattepligtige ophører, en negativ skat, jf. § 18, der ikke kan udnyttes
til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår, kan et til den negative skat
svarende beløb udbetales til ordningen eller institutionen, jf. dog
stk. 2. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den skat efter
denne lov og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5
indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der
foreligger
uudnyttet negativ skat.
Stk. 2.
10)
Stk. 1 finder ikke anvendelse ved ophør af en af de i
§ 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i forbindelse med en
overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, når overførslen sker
inden for samme pengeinstitut eller mellem to pengeinstitutter. I stedet kan
den negative skat udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende år i den
nyoprettede ordning eller den bestående ordning, hvortil den oprindelige
ordning er overført.
§ 26.
Hvis den seneste frist for
indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller
en
lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
§ 27.
9)
Told- og skatteforvaltningen
kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-25. Antager
told- og skatteforvaltningen, at beskatningsgrundlaget og den skattepligtige
del heraf vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen
efter
§ 20, eller anser told- og skatteforvaltningen den endelige opgørelse
eller beregning efter §§ 21-25 for urigtig, kan forvaltningen ændre
opgørelsen og beregningen.
Stk. 2.
9)
Told- og skatteforvaltningen
underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af
skatten og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til
Landsskatteretten.
Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den skattepligtige inden 4 uger
efter, at pengeinstituttet har modtaget underretning om ændringen af skatten.
Stk. 3.
9)
Anser en skattepligtig
kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne opgørelse af
beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten for urigtig, kan den
skattepligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten senest 3 måneder
efter betalingstidspunktet efter § 21 og § 23, stk. 1.
Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen
af
skatten og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at skatten er
opgjort
forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.
Stk. 4.
9)
Medfører en ændring, at et acontoskattebeløb eller et endeligt
skattebeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt skat. Yderligere
skattebeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra told- og
skatteforvaltningen om den ændrede skat.
Stk. 5.
9)
Ændres et
skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter
indkomståret,
til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20,
stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører. Betales
den yderligere afgift efter den i stk. 4 nævnte frist, beregnes denne
rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.
§ 28.
Hvis skatten med tillæg eller
fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales
renter
fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til
den
rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som
forrentningen vedrører.
Stk. 2.
Renter efter stk. 1 kan
ikke fradrages i skattepligtig indkomst.
§ 29.
9)
Hvis opgørelserne efter §§ 20-24 ikke indgives rettidigt,
opgør told- og skatteforvaltningen beskatningsgrundlaget og den
skattepligtige
del heraf skønsmæssigt.
Stk. 2.
Er skatten opgjort skønsmæssigt
efter stk. 1, betales renter efter § 28 fra den sidste rettidige
indbetalingsdag
efter §§ 20-24 og 26, til betaling sker.
Stk. 3.
9)
Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge de skattepligtige efter § 1,
stk. 1,
pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og
investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger,
som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter
§§ 20-24.
Stk. 4.
Indsendes opgørelserne efter
§§ 20-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan
skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen
eller oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller
oplysningerne fremkommer.
§ 29 A.
7) 9)
Hvis en
kontohaver ikke giver pengeinstituttet oplysning om værdierne efter
§ 13,
stk. 7, rettidigt, skal pengeinstituttet i forbindelse med indgivelsen
af
opgørelsen efter § 21 orientere
told- og skatteforvaltningen
om,
at oplysning om de nævnte værdier ikke er modtaget. Told- og
skatteforvaltningen
sender herefter en meddelelse til kontohaveren om, at denne ikke har
indsendt oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7, til
pengeinstituttet rettidigt, og orienterer pengeinstituttet herom.
Kontohaveren
skal senest 1 måned efter meddelelsen i 2. pkt. give pengeinstituttet
oplysning
om værdierne efter § 13, stk. 7.
§ 30.
Skatteministeren kan fastsætte de
nærmere regler om lovens administration, herunder om
1)
kravene til
udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 2, og
§ 2, stk. 3, nr. 3,
2)
det regnskabsmæssige
grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 20-24,
3)9)
forskrifter for, hvilke oplysninger der skal
meddeles told- og skatteforvaltningen til brug ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf, samt den form, i
hvilken
disse oplysninger skal gives,
4)
regler for omregning
af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 13,
stk. 3,
5)
regler for
tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af
fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen
heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler
for, hvem det påhviler at indbetale skatten,
6)
regler for
administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4, stk. 1,
7)
regler for
videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til
brug
ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 7,
stk. 9,
8)
8)
regler for modregning af negativ skat efter § 25 ved
indbetaling af skat efter § 23 eller afgift efter § 38 i
pensionsbeskatningsloven, og herunder regler for pengeinstitutternes hæftelse
for beløb modregnet i strid med § 25 samt forrentning af disse,
9)
kravene til
udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 11.
§ 31.
9)
(Ophævet).
§ 32.
Med bøde straffes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt
1)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
skattekontrollen,
2)
undlader at indgive
opgørelse efter §§ 20-24,
3)
undlader at indbetale
skatten rettidigt.
Stk. 2.
Den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skat, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 3.
I forskrifter, der af
skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 33.
9)
Skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og
skatteforvaltningen
tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt
denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for
en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1
nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i
retsplejelovens
§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller
bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
§ 34.
Ransagning i sager om
overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med
retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf.
Kapitel 6 a
Skattepligtige institutioner under
administration
§ 34 a.
Træffer Finanstilsynet eller en
tilsvarende tilsynsmyndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller
et
andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.
livsforsikringsdirektiv,
beslutning om, at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en
pensionskasses
bestand af pensionstilsagn tages under administration, indtræder
administrationsboet ved administrator i livsforsikringsselskabets eller
pensionskassens forpligtelse til at indgive opgørelser over
beskatningsgrundlaget m.v., jf. bestemmelserne i kapitel 6.
Administrationsboet
hæfter for livsforsikringsselskabets eller pensionskassens skat efter denne
lov, herunder resterende skat og renter, der forfalder til betaling den dag,
hvor der træffes beslutning om administrationens iværksættelse, eller senere.
Overskydende skat og renter, herunder beløb svarende til uudnyttet negativ
skat, jf. § 25, der forfalder til udbetaling den dag, hvor der træffes
beslutning om administrationens iværksættelse, eller senere, tilfalder
administrationsboet.
Kapitel 7
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 35.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Skat efter denne lov svares
første gang for indkomståret 2000, jf. dog stk. 3-5 og § 36.
Stk. 3.
Livsforsikringsselskaber og
forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har
drevet
afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan vælge at
anvende reglerne i denne lov fra og med indkomståret 1999 i stedet for
reglerne
i realrenteafgiftsloven. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter
realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i
stedet for satsen efter denne lovs § 2, stk. 1. Bestemmelserne i
stk. 4 og §§ 36-39 finder i så fald ikke anvendelse.
Stk. 4.
Bortset fra de i stk. 3
nævnte tilfælde gælder følgende:
1)
For indkomståret 2001
finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og
§§ 4 b-4 d i realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog
§ 36,
stk. 2 og 6.
2)
Uanset bestemmelsen i
§ 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den
skattepligtige
vælge at medregne kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på
værdipapirer. Kursgevinster, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer,
overføres til den særlige saldo med 0.
3)
Uanset bestemmelsen i
§ 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at
medregne fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.
Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1,
nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige
saldo med 0.
4)
Uanset bestemmelsen i
nr. 1 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf.
§ 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne
lov,
opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.
5)
Uanset bestemmelsen i
nr. 1 finder § 13, stk. 3, anvendelse ved beskatningen af gevinst
og
tab på indeksobligationer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.
§ 36.
Ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for
hvert
af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct.
af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den
skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil
gældende
regler i § 4, stk. 3, i realrenteafgiftsloven af de i § 2,
stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer
og
på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001
af
de samme værdipapirer opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13,
stk. 3, jf. dog stk. 4 og 8. For pengeinstitutternes
puljeordninger,
jf. § 2, stk. 2, skal det i 1. pkt. nævnte differencebeløb opgøres
pr. 30. november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige store andele i
hvert af indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005. Ophører skattepligten efter
denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb
ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for
hvert
af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct.
af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende
regler i § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo,
jf. dog stk. 4 og 8. For pengeinstitutternes puljeordninger, jf.
§ 2,
stk. 2, skal den i 1. pkt. nævnte saldo opgøres pr. 30. november 2001,
jf.
§ 10, og medregnes med lige store andele i hvert af indkomstårene 2002,
2003,
2004 og 2005.Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den
nævnte
periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget
for ophørsåret.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for
hvert
af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct.
af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende
regler i § 3 f, stk. 11, jf. § 4, stk. 4, i
realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører
skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes
et
resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.
Stk. 4.
Udviser opgørelsen efter
§ 2, stk. 1, nr. 2, tab på værdipapirer efter medregning af beløb
efter
stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del af de resterende beløb
efter
stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende
beløb
efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige store beløb til
beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for
hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til
20
pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den
skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil
gældende regler i § 4 b i realrenteafgiftsloven af de i § 2,
stk. 1, nr. 12, nævnte faste ejendomme og på den anden side den
skattemæssige
værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme faste ejendomme opgjort
efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7.
Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode,
medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for
ophørsåret.
Stk. 6.
Ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for
hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til
20
pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil
gældende regler i § 4 c i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo,
jf.
dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den
nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget
for ophørsåret.
Stk. 7.
Udviser opgørelsen efter
§ 2, stk. 1, nr. 12, tab på fast ejendom efter medregning af beløb
efter stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende beløb
efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende
beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store beløb til
afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.
Stk. 8.
Et livsforsikringsselskab kan
ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2002 vælge at medregne et beløb, der
er
større end det, selskabet er pligtigt at medregne i henhold til stk. 1
og
2. Et herefter resterende beløb efter stk. 1 og 2 medregnes med lige
store
beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.
§ 37.
(Ophævet)
§ 38.
(Ophævet)
§ 39.
(Ophævet)
§ 39 a.
Ved anvendelsen af denne lovs
§ 5, 2. pkt., anses rente af afgiftsbeløb som omhandlet i
realrenteafgiftslovens
§ 5, stk. 1, 2. pkt., som rente af skattebeløb efter denne lov.
Stk. 2.
Ved anvendelsen af denne lovs
§ 13, stk. 1, 3. pkt., anses renter af afgiftsbeløb som omhandlet i
realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. pkt., som rente af
skattebeløb
efter denne lov.
§ 40.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Skatteministeriet, den 22. september
2005
P.M.V.
Peter Loft
/Birgitte Christensen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om
ikrafttrædelsesbestemmelser
for love, der er vedtaget i folketingsåret 2004-2005. Bemærkningerne om
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af
pensionsafkastbeskatningsloven er ikke medtaget. Bemærkninger om
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i
folketingsårene 2002-2003 og 2003-2004, kan findes i lovbekendtgørelse nr.
666
af 31. juli 2002.
2)
Ændringerne i § 1, stk. 1, nr. 10, og § 17, stk. 1, nr.
4,
trådte i kraft den 1. januar 2005, jf. § 17 i lov nr. 1383 af 20.
december
2004.
3)
Ændringerne i § 2, stk. 1, nr. 14, § 14, stk. 1 og 2, og
§ 19, stk. 2, trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra
og
med indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf.
§ 15, stk. 1 og 3, i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Indgiver et
selskab
en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller senere,
således at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004, anses
indkomståret for påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15,
stk. 2 og 3, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
4)
Ændringerne i § 4, stk. 1 og 4, og § 13, stk. 3, trådte i
kraft den 3. juni 2005 og har virkning fra og med indkomståret 2005, jf.
§ 13, stk. 1, i lov nr. 407 af 1. juni 2005.
5)
§ 5 a, stk. 3, er indsat ved § 1, nr. 1, i lov nr. 423 af 6.
juni 2005. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens
ikrafttræden, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 423 af 6. juni 2005.
6)
Ændringerne i § 7, stk. 1, § 15, stk. 1, 3 og 4, og
§ 16, stk. 1, trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning for
kapitalnedsættelser,
der foretages den 30. marts 2005 eller senere, jf. § 4, stk. 1 og
3,
i lov nr. 423 af 6. juni 2005.
7)
Indsættelsen af § 13, stk. 7, og § 29 A trådte i kraft den 8.
juni 2005 og har virkning for kapitalandele i noterede selskaber, der
placeres
i særskilte depoter den 1. oktober 2005 eller senere, jf. § 4,
stk. 1
og 4, i lov nr. 423 af 6. juni 2005.
8)
Ændringen i § 30, nr. 8, trådte i kraft den 8. juni 2005, jf. § 4,
stk. 1, i lov nr. 423 af 6. juni 2005.
9)
Ændringerne i § 17, stk. 4, § 20, stk. 1, § 21,
stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1 og 2, § 24,
stk. 1, § 27, § 29, stk. 1 og 3, § 29 A, § 30,
og
§ 33, stk. 1, samt ophævelsen af § 31 trådte i kraft den 8.
juni
2005 og har virkning fra den 1. november 2005, jf. § 125, stk. 1 og
2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005. Ændringerne er udtryk for nødvendige
konsekvensrettelser af myndighedsbetegnelser som led i den nye organisering
af
skattemyndighederne (kommunalreformen).
10)
Ændringerne i § 19, stk. 2, 1. pkt., § 23, stk. 1, og
§ 25, stk. 1, samt indsættelsen af § 23, stk. 5, og
§ 25, stk. 2, trådte i kraft den 22. december 2004, jf. § 7,
stk. 1, i lov nr. 1388 af 20. december 2004. § 19, stk. 2, 1.
pkt., har virkning fra og med indkomståret 2005, jf. § 7, stk. 3, i
lov nr. 1388 af 20. december 2004. I medfør af samme bestemmelse kan
Livsforsikringsselskaber, med investeringsfonde tilknyttet klasse
III-livsforsikringer, der bliver omfattet af ændringen i § 19,
stk. 2, 1. pkt., og § 3, nr. 1-3, i lov nr. 1388 af 20. december
2004, dog vælge, at ændringerne får virkning allerede fra og med indkomståret
2004. I så fald anses aktiver, der pr. 31. december 2003 er opsparet i
investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer, for anskaffet af
livsforsikringsselskabet den 1.januar 2004 til den regnskabsmæssige værdi den
31. december 2003 ved anvendelsen af selskabslovens § 5 E som affattet
ved
denne lovs § 3, nr. 1, ligesom regnskabsmæssige hensættelser pr. 31.
december 2003 vedrørende opsparing i de pågældende investeringsfonde anvendes
som hensættelser pr. 1. januar 2004 ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for 2004 og senere år, jf. selskabsskattelovens § 5 E som
affattet
ved § 3, nr. 1, i lov nr. 1388 af 20. december 2004.
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag) Retsinformation · 7. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag) Retsinformation · 6. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen) Retsinformation · 1. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.) Retsinformation · 13. december 2005
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Justering af reglerne om pensionsordninger) Retsinformation · 23. december 2004
- Lov om ændring af forskellige skattelove (Justering af reglerne om pensionsordninger) Retsinformation · 21. december 2004