Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven)1)

Ikke gældende siden 13. november 2006 LBK nr 899 af 22/09/2005LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet4. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 7 afgørelser

Retsinformation 5, Det finansielle ankenævn 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af visse

pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf.

lovbekendtgørelse

nr. 1031 af 19. oktober 2004, med de ændringer der følger af § 14 i lov

nr. 1383 af 20. december 2004, § 1 i lov nr. 1388 af 20. december 2004,

§ 7 i lov nr. 407 af 1. juni 2005, § 1 i lov nr. 423 af 6. juni

2005,

§ 11 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og § 53 i lov nr. 428 af 6. juni

2005.

Den bekendtgjorte lovtekst

vedrørende § 5a, stk. 3, træder i kraft efter skatteministerens

nærmere

bestemmelse, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 423 af 6. juni 2005.

Kapitel 1

Skattepligten

§ 1.

Pligt til at betale skat efter

denne lov påhviler

1)

livsforsikringsselskaber,

der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet

gennem et fast driftssted,

2)

forsikringsselskaber,

der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet

Læs alt

gennem et fast driftssted, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en

lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,

3)

pensionskasser og

pensionsfonde,

4)

den sociale

pensionsfond,

5)

Arbejdsmarkedets

Tillægspension,

6)

Lønmodtagernes

Dyrtidsfond,

7)

hjælpe- og

understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens

§ 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende

formål,

8)

kapitalpensionsfonde,

der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A eller 12,

9)

tontineordninger som

nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., og

10)

2)

administrationsboer

ved administrator omfattet af §§ 253 - 258 i lov om finansiel

virksomhed,

kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller tilsvarende

tilsynslovgivning i et land inden for Den Europæiske Union eller et andet

land,

som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, der administrerer en lukket bestand af

livsforsikringer

fra et likvideret livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af

pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse.

Stk. 2.

Skattepligten påhviler

endvidere indehaverne af følgende konti her i landet:

1)

Pensionsopsparingskonti

efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13.

2)

Rateopsparingskonti

efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A,

15 A

og 15 B, jf. § 11 A.

3)

Selvpensioneringskonti

efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede

selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.

4)

Indekskonti efter

pensionsbeskatningslovens § 15.

5)

Konti efter

pensionsbeskatningslovens § 42.

6)

SP-konti i

pengeinstitutter, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 2

Skat af formueafkast

§ 2.

Af de livsforsikringsselskaber,

pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger,

der

er nævnt i § 1, betales en skat til staten på 15 pct. af alle former for

formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog § 12,

herunder

1)

renteindtægter af

obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer, jf.

stk. 5,

2)

gevinst eller tab på

de værdipapirer, der er nævnt i nr. 1, bortset fra konvertible obligationer,

3)

gevinst eller tab på

de indeksobligationer, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, idet gevinster og

tab

opgøres ved kreditor indeksfaktoren den 1. september 2000. I det indkomstår,

hvori obligationen udtrækkes, fradrages et beløb svarende til 1,97921 ganget

med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og parikurs, såfremt

kursen

den 1. september 2000 ikke overstiger parikurs, og tillægges et beløb

svarende

til 1,97921 ganget med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og

parikurs, såfremt kursen den 1. september 2000 overstiger parikurs,

4)

gevinst eller tab på

finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

5)

udbytte af aktier,

anparter og andelsbeviser,

6)

gevinst eller tab på

de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer, jf.

aktieselskabslovens

§ 41 og anpartsselskabslovens § 25,

7)

gevinst eller tab på

tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven

til

de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer,

8)

udbytter, gevinst

eller tab på investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger, der

udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3,

nr.

2, samt udbytteskat, der tilbagebetales fra udlandet, Færøerne eller Grønland

direkte til medlemmer af sådanne foreninger uden om disse,

9)

gevinst eller tab ved

udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber,

andelsselskaber

og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud,

10)

gevinst eller tab på

værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab

vedrørende

skattepligtigt afkast,

11)

gevinst eller tab på

gæld, jf. stk. 5, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt.,

og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende

anvendelse,

12)

overskud eller

underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom,

jf.

dog stk. 3, nr. 7-10,

13)

overskud eller

underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller

pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse heraf og

14)

3)

skatterefusion,

som et livsforsikringsselskab, der har et datterselskab, som ikke selv er

skattepligtigt

efter denne lov, eller som er omfattet af selskabsskattelovens § 3 A,

modtager for overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning efter

selskabsskattelovens §§ 31 og

31 A,

bortset fra skatterefusion fra et selskab, der er skattepligtigt efter denne

lov. Som datterselskab anses et selskab, hvori livsforsikringsselskabet ejer

mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. En flerhed af

livsforsikringsselskaber, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale,

anses i denne relation for at udgøre ét livsforsikringsselskab.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr.

1-3,

der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra

øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen

(pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i

stk. 1 og § 12 medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse

er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes

til beskatningsgrundlaget.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget medregnes ikke

1)

renteindtægt og

indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske

realkreditinstitutter,

Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende

fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31.

december 1998,

2)

en skattefri del af

udbytte samt gevinst eller tab vedrørende investeringsbeviser i

investeringsforeninger,

der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 4,

3)

renter af

kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på

grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets

øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer renteindtægt og

indekstillæg af indeksobligationer, der er skattefrit, jf. nr. 1,

4)

valutakursgevinst og -tab

vedrørende skattefrit afkast,

5)

tab på fordringer i

koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet

det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på

tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i

valutakurserne,

6)

tab på et værdipapir,

såfremt afkast af værdipapiret eller gevinster på værdipapiret omfattet af

denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes

ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

7)

formueafkast af fast

ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har

forpligtet

sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og

forbedringsudgifter

vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den

skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte

dato,

8)

formueafkast af fast

ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i

forbindelse

med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved

skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

9)

formueafkast af

nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende

regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, hvis den

skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med

den

31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt

formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse

ejendomme,

10)

formueafkast af fast

ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har

forpligtet

sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og

forbedringsudgifter

vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den

skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte

dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse

bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er

opfyldt

ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b

i

realrenteafgiftsloven.

Stk. 4.

Skattepligtige efter § 1,

stk. 1, skal ikke medregne udbytte af aktier eller andele i selskaber,

der

selv er skattepligtige efter denne lov, såfremt det udbyttemodtagende

selskab,

moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det

udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på

mindst

et år, inden for hvilket udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

Moderselskabet skal ikke medregne gevinst og tab på aktier eller andele i et

datterselskab, der selv er skattepligtig efter denne lov, såfremt

moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i en

sammenhængende periode på mindst et år frem til afståelsen. En flerhed af

skattepligtige

efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles

aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af

pensionskassers beskatningsgrundlag finder kursgevinstlovens § 1,

stk. 5 og 6, og ligningslovens § 6 B tilsvarende anvendelse.

§ 3.

(Ophævet)

§ 4.

4)

Hvis

en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser

i

kontanter samt anbringelser på dækket basis i aktiver som nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet

ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må

anbringe

dele af aktivmassen i andre aktiver end indeksobligationer som nævnte i

§ 2, stk. 3, nr. 1, aktier i det administrationsselskab, der

forestår

investeringsforeningens administration, og foreningens

administrationsbygning,

er gevinst eller tab skattefri. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles

med

kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra

foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 4, 5, 6 og 12.

Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1,

nr.

8. Den resterende del er skattefri.

Stk. 2.

Det er en betingelse for

anvendelse af reglerne i stk. 1, at investeringsforeningen ikke udsteder

nye investeringsbeviser efter den 31. december 2000.

Stk. 3.

Ved opgørelsen efter stk. 1

medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, med værdien af de

underliggende aktiver.

Stk. 4.

4)

Ved anbringelser på dækket basis i aktiver som nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser

i

de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets regler om

investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte

instrumenter på dækket basis.

§ 5.

De i indkomståret påløbne

renteudgifter fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, jf.

§ 2,

stk. 5. Rente af skattebeløb efter denne lov henføres dog til

betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 kan ikke fradrages ved

opgørelsen

af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter

ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig

indkomst.

§ 5 a.

De omkostninger, der er afholdt i

indkomståret til forvaltning af den skattepligtige formue, jf. § 2,

stk. 1, fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Omkostningerne

opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig

indkomst.

Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning

på

driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for hvert af indkomstårene 2001-2005 fradrages et

beløb,

der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser i

innovationsforeninger, jf. lov om innovationsforeninger, som den

skattepligtige

ejer ved indkomstårets udløb. Har en innovationsforening ved udgangen af et

af

indkomstårene 2001-2005 ikke anbragt alle indskudte midler i kapitalandele i

og

udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf.

kapitel 8 i lov om innovationsforeninger, kan der for dette indkomstår højst

fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af den forholdsmæssige andel af

anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den pågældende forening, der ved

indkomstårets udgang er anbragt i kapitalandele og udlån til små eller

mellemstore

aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om

innovationsforeninger. Den del af det årlige maksimale fradrag efter 1. og 5.

pkt., der som følge af bestemmelsen i 2. pkt. ikke kan udnyttes i

indkomståret

2001 henholdsvis 2002, kan fremføres til indkomståret 2006 henholdsvis 2007,

dog, såfremt fradrag foretages første gang for indkomståret 2002, til

indkomståret 2006. For indkomstårene 2006 og 2007 finder 2. pkt. ligeledes

anvendelse. Det årlige fradrag kan dog ikke overstige 0,05 pct. af den

skattepligtiges samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb.

Stk. 3.

5)

Ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2005-2008 kan

skattepligtige efter § 1, stk. 1, fradrage et beløb, der svarer til

5

pct. af anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på en

alternativ markedsplads omfattet af kapitel

11 a

i lov om

værdipapirhandel m.v., når det pågældende selskab ikke tidligere har været

noteret eller optaget til handel på et EU-retligt eller nationalt reguleret

marked og den skattepligtige direkte ejer aktierne i selskabet ved

indkomstårets udløb. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på aktier i

selskaber optaget til handel på den alternative markedsplads, som den

skattepligtige efter § 1, stk. 1, ejer indirekte, forudsat at den

direkte ejer ikke er skattepligtig efter § 1, stk. 1. Fradraget

efter

2. pkt. tilkommer den skattepligtige efter § 1, stk. 1, som er den

nærmeste indirekte ejer af aktien. Er den direkte ejer af aktierne ejet af

flere ejere, skal en til ejerandelen svarende del af aktierne betragtes som

ejet af hver af de indirekte ejere. Ejerandelen efter 4. pkt. er ejerandelen

opgjort ved udløbet af den direkte ejers indkomstår. Det årlige fradrag efter

1. pkt. kan ikke overstige 0,05 pct. af vedkommende skattepligtiges samlede

pensionsformue ved indkomstårets udløb. 1.-6. pkt. finder ikke anvendelse,

hvis

den skattepligtige efter stk. 2 kan fradrage et beløb, der svarer til 5

pct. af anskaffelsessummen af medlemsbeviser i innovationsforeninger, jf. lov

om innovationsforeninger, når innovationsforeningen har anbragt midler i

selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads omfattet af

kapitel

11 a

i lov om

værdipapirhandel m.v.

§ 5 b.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget

for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er

opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, fradrages et beløb

svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 f i lov om fremme af

privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17.

november 2003, for nyopført fast ejendom, der udelukkende er bestemt til

udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt:

1)

Den skattepligtige

skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte investeringsramme på

1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som

affattet ved lov nr. 1090 af 17. december 2002 eller § 1 c i lov om

fremme

af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17.

november 2003, og sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med

tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af rammen.

2)

Den faste ejendom

skal opføres på den byggegrund, der fremgår af tilsagnet.

3)

Den skattepligtige

skal have opnået byggetilladelse til byggeriet senest 9 måneder efter

modtagelsen

af tilsagn om andel i investeringsrammen.

4)

Den faste ejendom

skal ved første ibrugtagning efter, at der er opnået ibrugtagningstilladelse

efter byggelovgivningen, mindst indeholde det antal beboelseslejligheder, der

fremgår af tilsagnet.

5)

Ibrugtagningstilladelse

til byggeriet skal foreligge senest 4 år efter, at der er givet

byggetilladelse.

Stk. 2.

For fast

ejendom, hvoraf indtil halvdelen kan opføres med henblik på salg, jf.

§ 29, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed og § 6,

stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal den del af den

faste

ejendom, der ikke opføres med henblik på salg, opfylde betingelserne i

stk. 1.

Stk. 3.

Får et aktieselskab omfattet af

selskabsskattelovens § 3 A tilsagn om andel i den for årene 2003-2007

fastsatte årlige investeringsramme, kan det livsforsikringsselskab, den

pensionskasse eller den pensionsfond, der fuldt ud direkte eller indirekte

ejer

aktieselskabet, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for det indkomstår,

hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er opnået

ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, fradrage et beløb svarende

til

anskaffelsessummen for den faste ejendom, som aktieselskabet opfører, når

betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Anskaffelsessummen efter 1. pkt.

beregnes som anskaffelsessummen fratrukket anskaffelsessummen ganget med den

sats, der er angivet i § 2, stk. 1. Fradrag efter 1. pkt. foretages

af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der

er

nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes aktieselskabet

af

en flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, fordeles fradraget

efter en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del. Stk. 2 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Ved opgørelse af gevinst og tab

på fast ejendom efter § 13, stk. 3, 2. og 4. pkt., anvendes

anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket anskaffelsessummen

efter stk. 1 ganget med den sats, der er angivet i § 2,

stk. 1.

§ 6.

Et livsforsikringsselskab eller

en pensionskasse, der i genforsikring har afgivet en hensættelse, som ikke er

deponeret fuldt ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der

beregnes som gennemsnittet af indkomstårets og de 4 forudgående indkomstårs

afkast

før pensionsafkastskat, jf. 2. og 3. pkt., af indkomstårets gennemsnitlige

ikke

deponerede hensættelse. Har et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse

ikke været omfattet af § 1, stk. 1, i alle de 4 forudgående

indkomstår,

beregnes det gennemsnitlige afkast før pensionsafkastskat, jf. 1. pkt., på

grundlag af afkastet før pensionsafkastskat i indkomståret og de forudgående

indkomstår, hvor livsforsikringsselskabet eller pensionskassen har været

omfattet af § 1, stk. 1. Et indkomstårs afkast før

pensionsafkastskat

opgøres som forholdet mellem på den ene side det samlede afkast før skat og

på

den anden side aktivernes værdi med fradrag af halvdelen af det samlede

afkast

efter skat. I denne forbindelse opgøres aktivernes værdi som gennemsnittet af

de bogførte værdier i livsforsikringsselskabets eller pensionskassens balance

ved begyndelsen og slutningen af det til indkomståret svarende regnskabsår,

det

samlede afkast før skat som det bogførte investeringsafkast i

resultatopgørelsen for det nævnte regnskabsår og det samlede afkast efter

skat

som afkastet før skat med fradrag af indkomstårets skat efter denne lov, idet

der ses bort fra nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter § 14.

Stk. 2.

Et livsforsikringsselskab, der i

genforsikring har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud,

kan

i sit beskatningsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke

deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter

stk. 1.

Stk. 3.

Som teknisk rente anvendes

grundlagsrenten af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 4.

Depotrenter kan ikke fradrages i

beskatningsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det

modtagende selskabs beskatningsgrundlag.

Stk. 5.

Bonus og teknisk rente skal ikke

medregnes til det afgivende selskabs beskatningsgrundlag.

§ 7.

6)

Skattepligtige omfattet af

§ 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet,

som

kan henføres til livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med

tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for

forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som

er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller

pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg

af

fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig

andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset

fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1.

maj

1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes med den procentdel,

der

svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte hensættelser og passiverne

ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20,

stk. 1,

og af kapitalnedsættelser i indkomståret og fradrag af afsat tilgodehavende

endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte

hensættelser og passiver opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved

opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig

underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen

genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende

forsikringer afgivet i genforsikring.

Stk. 3.

For medlemmer af pensionskasser,

hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor

pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af

hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af

nutidsværdien

af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien

ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af

pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har

været

medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes.

Pensionskassen

kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af

det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af

fremtidige

ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag

for

medlemmet med fradrag af risikopræmie.

Stk. 4.

For den sociale pensionsfond og

hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der

er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af

beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved

udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Værdien af formuen ved

udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb. Ved

opgørelsen af værdien af formuen ved udgangen af 1982 medregnes obligationer,

pantebreve og andre fordringer i danske kroner til anskaffelsessummen, medens

andre aktiver medregnes til handelsværdien ved udgangen af 1982. Ved

opgørelsen

af værdien af formuen ved udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver

til handelsværdien ved udgangen af indkomståret.

Stk. 5.

For Arbejdsmarkedets

Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver

årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og

ægtefællepension. For midler overført fra en konto i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, opgøres

hensættelserne efter de almindelige regler i stk. 1 og 2.

Stk. 6.

For Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af

beskatningsgrundlaget,

der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og

ved

udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et

indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af

formuen

ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette

tidspunkt. Ved opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond

ved udgangen af 1982 medregnes obligationer, pantebreve og andre fordringer i

danske kroner til anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til

handelsværdien ved udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen i

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af indkomståret medregnes samtlige

aktiver til handelsværdien ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde

og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i

stk. 7, idet dog pantebreve og andre fordringer medregnes til

handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Fast

ejendom medregnes til den kontante handelsværdi.

Stk. 7.

For de i § 1, stk. 2,

nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget

efter

§§ 2-5a, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør

af

værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. For værdipapirdepoter

udgør værdien af indeståendet følgende beløb:

1)

Ved udgangen af 1982

værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for

de obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsvirksomheder og

pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed,

Arbejdsmarkedet

Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse af ved udgangen

af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af

indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og

investeringsforeningscertifikater.

2)

Ved udgangen af

indkomståret handelsværdien af obligationer og pantebreve samt

børskursværdien

af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og

investeringsbeviser.

Stk. 8.

Hvis værdien af indeståendet på

en konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af et indkomstår er nedbragt på

grund af delvis udbetaling fra ordningen og denne udbetaling overstiger

tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved

udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og

tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling

til en kontohaver fra de i stk. 6 nævnte fonde og ordninger.

Stk. 9.

Ved opførsel efter

pensionsbeskatningslovens § 41 af en forsikrings- eller pensionsordning

eller fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, danner kontantværdien af den del af opsparingen,

der er fritaget efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fritagelse i

den

nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning,

kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk. 8, 1. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings- eller

pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder

tilsvarende regler anvendelse.

Stk. 10.

Nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter stk. 1-9 foretages sideordnet med

nedsættelse

af beskatningsgrundlagene efter §§ 14, 15 og 16. Den samme hensættelse

kan

dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

Kapitel 3

§ 8.

(Ophævet)

Kapitel 4

§ 9.

(Ophævet)

Kapitel 5

Opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.

§ 10.

Beskatningsgrundlaget omfatter

formueafkastet i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. For de i

§ 1,

stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder indkomståret dog 1. december i

året forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i

kalenderåret.

§ 11.

Livsforsikringsselskaber og

forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er

hjemmehørende

i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig

udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de forsikringer, der er

tegnet her i landet. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de

nævnte

aktiver opgjort efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1

finder ikke anvendelse på livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber,

der

udelukkende udbyder forsikringer eller pensionskasseordninger, der er

omfattet

af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, eller forsikringer, der

ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til

udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden

forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt

ikke

ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

§ 12.

Hvis opsparing i en skattepligtig

ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en

forening,

der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor

medlemmet

løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for

foreningens aktiver, opgøres en skattepligtigtig del af andelens afkast.

Bestemmelserne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende

investeringsforeninger

finder tilsvarende anvendelse.

§ 13.

De skattepligtige efter § 1,

stk. 1, opgør renteindtægter som de renter, der er påløbet i

indkomståret.

For konti omfattet af § 1, stk. 2, opgøres disse renteindtægter som

de i indkomståret forfaldne renter, jf. dog § 23. Renter af skattebeløb

efter denne lov henføres til betalingsåret.

Stk. 2.

Overskud eller underskud ved

drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 12, eller

virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 13, opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om

skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke

anvendelse. Gevinst eller tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt

i

§ 2, stk. 1, nr.13, opgøres efter skattelovgivningens almindelige

regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

4)

Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer,

finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser

og

konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem

værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved

indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i

indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved

indkomstårets

udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6 og

§ 5 b. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab

som

forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved

indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår,

opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til

kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog

stk. 6 og § 5 b. Aktieavancebeskatningslovens § 6,

stk. 6,

finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen efter 1., 2. og 4. pkt.

Likvidationsprovenu,

der udloddes fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber,

investeringsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses,

anses som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver

skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved

begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv,

der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller

tab

ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om

aktivet blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i

fremmed

valuta opgøres værdien i danske kroner.

Stk. 4.

Stk. 3 finder tilsvarende

anvendelse for gevinst og tab på gæld.

Stk. 5.

Ved et selskabs annullering af

egne aktier udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets

begyndelse

af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier ved

indkomstårets

begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, fordeles

anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i

indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier,

som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at ske

forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier

erhvervet i indkomståret.

Stk. 6.

Ved opgørelse af gevinst og tab

på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes

anskaffelsessummen

omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet.

Stk. 7.

7)

Ved opgørelse af gevinst og tab på

unoterede aktier eller anparter, som en skattepligtig omfattet af § 1,

stk. 2, har anbragt i en af de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2,

nævnte

opsparingsordninger, skal der til brug for lagerbeskatningen efter

stk. 3

ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det

største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr.

aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. oktober i

indkomståret, når aktierne eller anparterne ikke handles på et nationalt

eller

EU-retligt reguleret marked. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt

forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af

selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., såfremt de

forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den enkelte

kontohaver

skal årligt og senest den 1. november i det enkelte indkomstår give

pengeinstituttet oplysning om værdierne opgjort efter 1. og 2. pkt. til brug

for beskatningen efter denne lov. Giver kontohaveren ikke pengeinstituttet

oplysning om værdierne efter 1. og 2. pkt. rettidigt, anvender

pengeinstituttet

anskaffelsessummen ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3.

§ 14.

3)

For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne lov med en

procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til

indkomståret efter denne lov efter fradrag af underskud fra tidligere

indkomstår,

jf. ligningslovens § 15 bortset fra underskud, for hvilket der er

modtaget

skatterefusion, der er beskattet efter § 2, stk. 1, nr. 14. Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos

selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf.

selskabsskattelovens

§§ 31 og

31 A,

jf. dog stk. 2. Denne procentdel svarer til forholdet mellem på den ene

side det skattepligtige formueafkast og på den anden side

livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved

beregningen

af nedsættelsen af beskatningsgrundlaget indgår negativt skattepligtigt

formueafkast og negativt formueafkast, der ikke er skattepligtigt efter denne

lov, med 0 såvel ved opgørelsen af det skattepligtige formueafkast som ved

opgørelsen af det samlede formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede

formueafkast finder reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved

opgørelsen

af afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov.

Stk. 2.

3)

I tilfælde, hvor et

livsforsikringsselskab er sambeskattet, jf. selskabsskattelovens §§ 31

og

31 A, med et selskab, der selv er

skattepligtigt efter denne lov, opgøres den skattepligtige indkomst, jf.

stk. 1, som den forholdsmæssige andel af summen af

livsforsikringsselskabets og det sambeskattede selskabs skattepligtige

indkomst. Er der underskud i et eller flere af de i 1. pkt. omhandlede

sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt på de

selskaber, som har overskud for det pågældende indkomstår. Underskud, der

ikke

kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud for dette år, fordeles

forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de

sambeskattede selskabers samlede indkomst for de efterfølgende år. Uudnyttede

underskud fra tidligere år fradrages i medfør af ligningslovens § 15

fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet ældre

underskud hos de sambeskattede selskaber dog fradrages forud for selskabets

eget underskud for senere år. Et herudover uudnyttet underskud fra tidligere

år

fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt

omfattede selskaber, som har overskud. Uudnyttede underskud i et af

selskaberne

fra tiden inden sambeskatningen efter selskabsskattelovens §§ 31 og

31 A

kan kun fradrages i overskud

hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra de øvrige

sambeskattede selskaber for det pågældende år fradrages først.

Stk. 3.

Stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse for hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1,

stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

Stk. 4.

Nedsættelse af

beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages sideordnet med

nedsættelse

af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et

beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 3 kan ikke medføre, at

beskatningsgrundlaget bliver negativt.

§ 15.

6)

Skattepligtige omfattet af § 1, stk.1, er ikke skattepligtige

af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller

pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A

eller

53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og

som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom,

invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt

det

aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den

forsikredes fyldte 80. år. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den

procentdel,

der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis

pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og

pensionsordninger

og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf.

§ 20, stk. 1, og af kapitalnedsættelser i indkomståret

og

fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og

§ 24, stk. 1.

Stk. 2.

Ved beregningen af nedsættelsen

efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget og

livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne bort fra den

del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer eller

pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A

eller

53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven,

som

nævnt i stk. 1, 1. pkt., tilknyttet investeringsfonde, forhøjes

nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres eller

pensionsopspareres andele af hele beskatningsgrundlaget for hver af de

pågældende investeringsfonde.

Stk. 3.

6)

Pensionsinstitutter omfattet af § 1, stk. 1, er ikke

skattepligtige af den del af formueafkastet, der kan henføres til

forsikrings-

og pensionsaftaler med kommuner for disses

tjenestemandspensionsforpligtelser.

Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet

mellem passiverne for de pågældende forsikrings- og pensionsaftaler, og

passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf.

§ 20,

stk. 1, og af kapitalnedsættelser i indkomståret

og fradrag af

afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24,

stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

6)

Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, er ikke

skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51.

Livsforsikringsselskabers

beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet

mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med

tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og af

kapitalnedsættelser i indkomståret og fradrag af afsat tilgodehavende endelig

skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1. Stk. 2

finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Livsforsikringsselskaber

omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af

formueafkastet,

som kan henføres til forsikringer, der er tegnet i selskabets filial i

udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er skattepligtig

efter kildeskattelovens § 1, eller hvis ejer er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, på

Færøerne

eller i Grønland. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende

anvendelse. Ejeren af forsikringen skal på opfordring fra

livsforsikringsselskabet afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende er

skattepligtig til Danmark, jf. 1. pkt.

Stk. 6.

§ 7, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de hensættelser og passiver, der er

nævnt i stk. 1-5.

Stk. 7.

Nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter stk. 1-5 foretages sideordnet med

nedsættelse

af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 16. Den samme hensættelse

kan

dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

§ 16.

6)

Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke

skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

hensættelser

vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982.

Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet

mellem livsforsikringshensættelserne vedrørende livrenter uden ret til bonus

og

passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf.

§ 20,

stk. 1, og af kapitalnedsættelser i indkomståret og fradrag af afsat til

tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24,

stk. 1.

Stk. 2.

§ 7, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte hensættelser

og passiver.

Stk. 3.

Nedsættelse af

beskatningsgrundlaget efter stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse

af

beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme hensættelse kan

dog

alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

§ 17.

Reglerne i stk. 2-4 gælder,

hvis

1)

en skattepligtig

institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden

skattepligtig

institution,

2)

to eller flere

skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig

institution

(fusion),

3)

en skattepligtig

institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige

institutioner

(fission),

4)2)

en skattepligtig institution overdrager en

livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter reglerne

i

§ 204 i lov om finansiel virksomhed eller

5)

et administrationsbo

som omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 10, viderefører administrationen

af

et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand

af pensionstilsagn.

Stk. 2.

Den fortsættende institution

indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige

stilling,

såfremt den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der

påvirkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.

Stk. 3.

Datoen for den åbningsstatus,

der udarbejdes for den fortsættende institution i forbindelse med

overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er

en

betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at

overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende

institutions regnskabsår.

Stk. 4.

9)

Sammen

med den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der

berøres

af successionen, indsendes til told- og skatteforvaltningen genpart af de

dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

Stk. 5.

Er den overdragende og den

fortsættende institution skattepligtige efter såvel denne lov som

selskabsskatteloven, og gennemføres en overdragelse som nævnt i stk. 1,

nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal overdragelsen tillige ske

efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse for at anvende reglerne

i

stk. 2-4 på en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, mellem

institutioner, der er skattepligtige efter såvel denne lov som

selskabsskatteloven, at overdragelsen tillige sker efter fusionsskattelovens

regler.

§ 17 a.

Selskabsskattelovens § 4,

stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved en skattepligtig institutions

skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab,

hvori institutionen bliver ejer af samtlige aktier eller anparter. Er

institutionen skattepligtig efter såvel denne lov som selskabsskatteloven,

skal

overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til

denne lov og til selskabsskatteloven.

Stk. 2.

Selskabsskattelovens § 8 A

finder tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der

er

skattepligtige efter denne lov. Er institutionerne skattepligtige efter såvel

denne lov som selskabsskatteloven, skal fusionen tillægges skattemæssig

virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.

§ 18.

Såfremt den skattepligtige del af

beskatningsgrundlaget bliver negativ, beregnes en negativ skat med den sats,

der er angivet i § 2, stk. 1. Den negative skat kan fradrages i

skat

efter denne lov for efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske i det tidligst

mulige

indkomstår.

§ 19.

Skat betalt til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter denne lov efter reglerne i

ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede

indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det

beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter fradrag af

eventuel negativ skat, jf. § 18.

Stk. 2.

3)

10)

For

livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er

skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt

til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, forholdsmæssigt efter skatten i

henhold til denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18

henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven. Et selskab, der indgår i en

sambeskatning, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og

31 A, anses for at have betalt en

forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat.

Stk. 3.

Skattepligtige efter § 1,

stk. 1, fører en konto for skatter efter denne lov af gevinst eller tab

på

et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det pågældende aktiv kan beskattes i

fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved

beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13,

stk. 3

(lagerprincippet). På kontoen indgår den forholdsmæssige del af selskabets

skat, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., og denne paragrafs

stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktivet, og som

der

ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed

stat, Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af

ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og denne paragrafs

stk. 2

af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der svarer

til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for

saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter denne lov. Saldoen

nedsættes

med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i

selskabets øvrige skat efter denne lov, udbetales beløbet kontant. Hvis der

er

tab på aktivet, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.

Stk. 4.

Den skattepligtige kan ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter denne lov vælge at se bort fra

negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed

stat,

Færøerne eller Grønland, herunder negativt beskatningsgrundlag, der svarer

til

negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18. Der ses bort fra så

stor

en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer

til

det samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og Grønland,

der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter stk. 1. Det beløb,

der

ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i

§ 18.

Stk. 5.

Skat betalt til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver tilhørende en

bank,

sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som er udskilt fra dettes

øvrige

aktiver, og som danner grundlag for pensionsopsparing m.v. for en nærmere

bestemt personkreds (puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt

deltager i puljen. Der kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages

større

beløb end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan

henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i de indkomster, der er

blevet beskattet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 6.

Fradrag efter stk. 1 og 5

kan tilsammen ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne fradrages

efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes i

udlandet,

på Færøerne eller i Grønland, havde været ejet direkte af den skattepligtige.

Stk. 7.

I tilfælde, hvor skat betalt til

fremmed stat, Færøerne eller Grønland fradrages for hver enkelt puljedeltager

efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets skat for den

pågældende udenlandske skat.

Kapitel 6

Opkrævning m.v.

§ 20.

9)

De skattepligtige

efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december i indkomståret

til told- og skatteforvaltningen en opgørelse over det forventede

beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf samt af skatten. Af den

opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 26, til den

31. december i indkomståret. Renten svarer til den rente, der er nævnt i

stk. 2. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto

samtidig

med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse

skattepligtige i stedet skal indbetale acontoskat i kvartalsvise rater. Der

skal i så fald ske tilpasning af forrentningen af skattebeløbet. Samtidig kan

fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.

Stk. 2.

Renten for et indkomstår, som

forrentningen vedrører, beregnes som et simpelt gennemsnit af de af

Københavns

Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året

forud

for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.

§ 21.

9)

Pengeinstituttet

indgiver senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb til

told- og skatteforvaltningen en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget

og

den skattepligtige del heraf samt over skatten for hver af de i § 1,

stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i

§ 1, stk. 2, nr. 1 og 5, henholdsvis nr. 2 og 6, nævnte

opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med

indsendelse af opgørelsen.

Stk. 2.

Pengeinstituttet hæver skatten

på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige

indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte

være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot.

Kontohaveren

forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen

gældende indlånsrentesats. Denne renteudgift kan ikke fradrages ved

opgørelsen

af kontohaverens skattepligtige indkomst. Pengeinstituttet skal senest 8 uger

efter skattens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet. Er

kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med

hvilket beløb kontoen er overtrukket.

§ 22.

9)

De skattepligtige

efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter

indkomståret til told- og skatteforvaltningen en endelig opgørelse over

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for

indkomståret. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den

beregnede

acontoskat for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i året efter

indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med tillæg af beregnede

renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende

skattebeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer til den rente,

der er nævnt i § 20, stk. 2, for året efter indkomståret. Betales

skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige

indbetalingsdag.

Stk. 2.

For pensionskasser og

pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af indkomståret ikke

overstiger de ifølge § 7, stk. 1, opgjorte hensættelser, kan der i

stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring

herom attesteret af en statsautoriseret revisor.

§ 23.

9) 10)

Ved ophævelse

af en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af

indkomståret skal pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf

,

jf. dog

stk. 5. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og indbetale den til

den statslige told- og skattemyndighed inden 3 hverdage (bankdage) efter, at

pengeinstituttet har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke

medfører, at der sker udbetaling, skal det pågældende pengeinstitut

tilbageholde skatten og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden

1

måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til ophævelsen. Samtidig

med

indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den skattepligtige

underretning

om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en

pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for

ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på

ophævelsestidspunktet.

Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til

ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.

Stk. 2.

9)

Pengeinstituttet

indbetaler senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb den

resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter

efter

stk. 3 til told- og skatteforvaltningen. Samtidig indsendes opgørelse

over

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt skatten for hver

af

de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer.

Opgørelsen

for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog

ske

samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter

stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.

Stk. 3.

Hvis indbetaling af skatten ikke

finder sted inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal

pengeinstituttet svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten

svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere

end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes denne

rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15. december

umiddelbart

efter indkomstårets udløb, anvendes § 28.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse ved overførsel af en SP-konto i et pengeinstitut til et

forsikringsselskab m.v. eller til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

§ 17 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5.

10)

Stk. 1

finder ikke anvendelse ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2,

nævnte opsparingsordninger i forbindelse med en overførsel efter

pensionsbeskatningslovens § 41, når overførslen sker inden for samme

pengeinstitut eller mellem to pengeinstitutter. I stedet indgiver

pengeinstituttet

eller det pengeinstitut, hvortil ordningen er flyttet, endelig opgørelse for

perioden fra den 1. december i indkomståret til og med den 30. november i

indkomståret.

§ 24.

9)

Når skattepligten for

de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, skal der senest 3

måneder efter ophøret til told- og skatteforvaltningen indgives endelig

opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af

skatten for det løbende indkomstår og for det foregående indkomstår, hvis der

ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige skattebeløb med tillæg

af eventuelle renter efter stk. 2 indbetales samtidig med indsendelse af

opgørelserne. Overskydende skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter

stk. 2 tilbagebetales. Ved den endelige opgørelse af

beskatningsgrundlaget

anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for skattepligtens ophør for

et

beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.

Stk. 2.

Af forskellen mellem den

beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for det foregående

indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende indkomstår,

til

betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20,

stk. 2, for det løbende indkomstår. Betales skatten for sent, beregnes

denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig

betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter.

Betales skatten for det foregående eller for det løbende indkomstår for sent,

anvendes § 28.

§ 25.

10)

Henstår der ved

udgangen af det indkomstår, hvori en af de i § 1, stk. 2, nævnte

opsparingsordninger

ophører, eller hvori skattepligten for en af de i § 1, stk. 1,

nævnte

skattepligtige ophører, en negativ skat, jf. § 18, der ikke kan udnyttes

til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår, kan et til den negative skat

svarende beløb udbetales til ordningen eller institutionen, jf. dog

stk. 2. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den skat efter

denne lov og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5

indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der

foreligger

uudnyttet negativ skat.

Stk. 2.

10)

Stk. 1 finder ikke anvendelse ved ophør af en af de i

§ 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i forbindelse med en

overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, når overførslen sker

inden for samme pengeinstitut eller mellem to pengeinstitutter. I stedet kan

den negative skat udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende år i den

nyoprettede ordning eller den bestående ordning, hvortil den oprindelige

ordning er overført.

§ 26.

Hvis den seneste frist for

indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller

en

lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 27.

9)

Told- og skatteforvaltningen

kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-25. Antager

told- og skatteforvaltningen, at beskatningsgrundlaget og den skattepligtige

del heraf vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen

efter

§ 20, eller anser told- og skatteforvaltningen den endelige opgørelse

eller beregning efter §§ 21-25 for urigtig, kan forvaltningen ændre

opgørelsen og beregningen.

Stk. 2.

9)

Told- og skatteforvaltningen

underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af

skatten og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til

Landsskatteretten.

Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den skattepligtige inden 4 uger

efter, at pengeinstituttet har modtaget underretning om ændringen af skatten.

Stk. 3.

9)

Anser en skattepligtig

kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne opgørelse af

beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten for urigtig, kan den

skattepligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten senest 3 måneder

efter betalingstidspunktet efter § 21 og § 23, stk. 1.

Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen

af

skatten og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at skatten er

opgjort

forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.

Stk. 4.

9)

Medfører en ændring, at et acontoskattebeløb eller et endeligt

skattebeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt skat. Yderligere

skattebeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra told- og

skatteforvaltningen om den ændrede skat.

Stk. 5.

9)

Ændres et

skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter

indkomståret,

til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20,

stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører. Betales

den yderligere afgift efter den i stk. 4 nævnte frist, beregnes denne

rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

§ 28.

Hvis skatten med tillæg eller

fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales

renter

fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til

den

rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som

forrentningen vedrører.

Stk. 2.

Renter efter stk. 1 kan

ikke fradrages i skattepligtig indkomst.

§ 29.

9)

Hvis opgørelserne efter §§ 20-24 ikke indgives rettidigt,

opgør told- og skatteforvaltningen beskatningsgrundlaget og den

skattepligtige

del heraf skønsmæssigt.

Stk. 2.

Er skatten opgjort skønsmæssigt

efter stk. 1, betales renter efter § 28 fra den sidste rettidige

indbetalingsdag

efter §§ 20-24 og 26, til betaling sker.

Stk. 3.

9)

Told- og

skatteforvaltningen kan pålægge de skattepligtige efter § 1,

stk. 1,

pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og

investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger,

som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter

§§ 20-24.

Stk. 4.

Indsendes opgørelserne efter

§§ 20-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan

skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen

eller oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller

oplysningerne fremkommer.

§ 29 A.

7) 9)

Hvis en

kontohaver ikke giver pengeinstituttet oplysning om værdierne efter

§ 13,

stk. 7, rettidigt, skal pengeinstituttet i forbindelse med indgivelsen

af

opgørelsen efter § 21 orientere

told- og skatteforvaltningen

om,

at oplysning om de nævnte værdier ikke er modtaget. Told- og

skatteforvaltningen

sender herefter en meddelelse til kontohaveren om, at denne ikke har

indsendt oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7, til

pengeinstituttet rettidigt, og orienterer pengeinstituttet herom.

Kontohaveren

skal senest 1 måned efter meddelelsen i 2. pkt. give pengeinstituttet

oplysning

om værdierne efter § 13, stk. 7.

§ 30.

Skatteministeren kan fastsætte de

nærmere regler om lovens administration, herunder om

1)

kravene til

udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 2, og

§ 2, stk. 3, nr. 3,

2)

det regnskabsmæssige

grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 20-24,

3)9)

forskrifter for, hvilke oplysninger der skal

meddeles told- og skatteforvaltningen til brug ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf, samt den form, i

hvilken

disse oplysninger skal gives,

4)

regler for omregning

af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 13,

stk. 3,

5)

regler for

tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af

fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen

heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler

for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

6)

regler for

administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4, stk. 1,

7)

regler for

videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til

brug

ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 7,

stk. 9,

8)

8)

regler for modregning af negativ skat efter § 25 ved

indbetaling af skat efter § 23 eller afgift efter § 38 i

pensionsbeskatningsloven, og herunder regler for pengeinstitutternes hæftelse

for beløb modregnet i strid med § 25 samt forrentning af disse,

9)

kravene til

udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 11.

§ 31.

9)

(Ophævet).

§ 32.

Med bøde straffes den, der

forsætligt eller groft uagtsomt

1)

afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

skattekontrollen,

2)

undlader at indgive

opgørelse efter §§ 20-24,

3)

undlader at indbetale

skatten rettidigt.

Stk. 2.

Den, der begår en af de nævnte

overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skat, straffes med bøde

eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3.

I forskrifter, der af

skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33.

9)

Skønnes en

overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og

skatteforvaltningen

tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt

denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for

en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1

nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i

retsplejelovens

§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller

bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

§ 34.

Ransagning i sager om

overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med

retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre

frihedsstraf.

Kapitel 6 a

Skattepligtige institutioner under

administration

§ 34 a.

Træffer Finanstilsynet eller en

tilsvarende tilsynsmyndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller

et

andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv,

beslutning om, at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en

pensionskasses

bestand af pensionstilsagn tages under administration, indtræder

administrationsboet ved administrator i livsforsikringsselskabets eller

pensionskassens forpligtelse til at indgive opgørelser over

beskatningsgrundlaget m.v., jf. bestemmelserne i kapitel 6.

Administrationsboet

hæfter for livsforsikringsselskabets eller pensionskassens skat efter denne

lov, herunder resterende skat og renter, der forfalder til betaling den dag,

hvor der træffes beslutning om administrationens iværksættelse, eller senere.

Overskydende skat og renter, herunder beløb svarende til uudnyttet negativ

skat, jf. § 25, der forfalder til udbetaling den dag, hvor der træffes

beslutning om administrationens iværksættelse, eller senere, tilfalder

administrationsboet.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 35.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Skat efter denne lov svares

første gang for indkomståret 2000, jf. dog stk. 3-5 og § 36.

Stk. 3.

Livsforsikringsselskaber og

forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har

drevet

afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan vælge at

anvende reglerne i denne lov fra og med indkomståret 1999 i stedet for

reglerne

i realrenteafgiftsloven. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter

realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i

stedet for satsen efter denne lovs § 2, stk. 1. Bestemmelserne i

stk. 4 og §§ 36-39 finder i så fald ikke anvendelse.

Stk. 4.

Bortset fra de i stk. 3

nævnte tilfælde gælder følgende:

1)

For indkomståret 2001

finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og

§§ 4 b-4 d i realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog

§ 36,

stk. 2 og 6.

2)

Uanset bestemmelsen i

§ 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den

skattepligtige

vælge at medregne kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved

opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på

værdipapirer. Kursgevinster, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i

§ 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer,

overføres til den særlige saldo med 0.

3)

Uanset bestemmelsen i

§ 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at

medregne fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i

§ 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.

Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1,

nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige

saldo med 0.

4)

Uanset bestemmelsen i

nr. 1 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf.

§ 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne

lov,

opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

5)

Uanset bestemmelsen i

nr. 1 finder § 13, stk. 3, anvendelse ved beskatningen af gevinst

og

tab på indeksobligationer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.

§ 36.

Ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for

hvert

af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct.

af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den

skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil

gældende

regler i § 4, stk. 3, i realrenteafgiftsloven af de i § 2,

stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer

og

på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001

af

de samme værdipapirer opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13,

stk. 3, jf. dog stk. 4 og 8. For pengeinstitutternes

puljeordninger,

jf. § 2, stk. 2, skal det i 1. pkt. nævnte differencebeløb opgøres

pr. 30. november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige store andele i

hvert af indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005. Ophører skattepligten efter

denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb

ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for

hvert

af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct.

af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende

regler i § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo,

jf. dog stk. 4 og 8. For pengeinstitutternes puljeordninger, jf.

§ 2,

stk. 2, skal den i 1. pkt. nævnte saldo opgøres pr. 30. november 2001,

jf.

§ 10, og medregnes med lige store andele i hvert af indkomstårene 2002,

2003,

2004 og 2005.Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den

nævnte

periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget

for ophørsåret.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for

hvert

af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct.

af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende

regler i § 3 f, stk. 11, jf. § 4, stk. 4, i

realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører

skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes

et

resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 4.

Udviser opgørelsen efter

§ 2, stk. 1, nr. 2, tab på værdipapirer efter medregning af beløb

efter

stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del af de resterende beløb

efter

stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende

beløb

efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige store beløb til

beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for

hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til

20

pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den

skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil

gældende regler i § 4 b i realrenteafgiftsloven af de i § 2,

stk. 1, nr. 12, nævnte faste ejendomme og på den anden side den

skattemæssige

værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme faste ejendomme opgjort

efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7.

Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode,

medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for

ophørsåret.

Stk. 6.

Ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for

hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til

20

pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil

gældende regler i § 4 c i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo,

jf.

dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den

nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget

for ophørsåret.

Stk. 7.

Udviser opgørelsen efter

§ 2, stk. 1, nr. 12, tab på fast ejendom efter medregning af beløb

efter stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende beløb

efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende

beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store beløb til

afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

Stk. 8.

Et livsforsikringsselskab kan

ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2002 vælge at medregne et beløb, der

er

større end det, selskabet er pligtigt at medregne i henhold til stk. 1

og

2. Et herefter resterende beløb efter stk. 1 og 2 medregnes med lige

store

beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.

§ 37.

(Ophævet)

§ 38.

(Ophævet)

§ 39.

(Ophævet)

§ 39 a.

Ved anvendelsen af denne lovs

§ 5, 2. pkt., anses rente af afgiftsbeløb som omhandlet i

realrenteafgiftslovens

§ 5, stk. 1, 2. pkt., som rente af skattebeløb efter denne lov.

Stk. 2.

Ved anvendelsen af denne lovs

§ 13, stk. 1, 3. pkt., anses renter af afgiftsbeløb som omhandlet i

realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. pkt., som rente af

skattebeløb

efter denne lov.

§ 40.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Skatteministeriet, den 22. september

2005

P.M.V.

Peter Loft

/Birgitte Christensen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om

ikrafttrædelsesbestemmelser

for love, der er vedtaget i folketingsåret 2004-2005. Bemærkningerne om

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af

pensionsafkastbeskatningsloven er ikke medtaget. Bemærkninger om

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i

folketingsårene 2002-2003 og 2003-2004, kan findes i lovbekendtgørelse nr.

666

af 31. juli 2002.

2)

Ændringerne i § 1, stk. 1, nr. 10, og § 17, stk. 1, nr.

4,

trådte i kraft den 1. januar 2005, jf. § 17 i lov nr. 1383 af 20.

december

2004.

3)

Ændringerne i § 2, stk. 1, nr. 14, § 14, stk. 1 og 2, og

§ 19, stk. 2, trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra

og

med indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf.

§ 15, stk. 1 og 3, i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Indgiver et

selskab

en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller senere,

således at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004, anses

indkomståret for påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15,

stk. 2 og 3, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.

4)

Ændringerne i § 4, stk. 1 og 4, og § 13, stk. 3, trådte i

kraft den 3. juni 2005 og har virkning fra og med indkomståret 2005, jf.

§ 13, stk. 1, i lov nr. 407 af 1. juni 2005.

5)

§ 5 a, stk. 3, er indsat ved § 1, nr. 1, i lov nr. 423 af 6.

juni 2005. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens

ikrafttræden, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 423 af 6. juni 2005.

6)

Ændringerne i § 7, stk. 1, § 15, stk. 1, 3 og 4, og

§ 16, stk. 1, trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning for

kapitalnedsættelser,

der foretages den 30. marts 2005 eller senere, jf. § 4, stk. 1 og

3,

i lov nr. 423 af 6. juni 2005.

7)

Indsættelsen af § 13, stk. 7, og § 29 A trådte i kraft den 8.

juni 2005 og har virkning for kapitalandele i noterede selskaber, der

placeres

i særskilte depoter den 1. oktober 2005 eller senere, jf. § 4,

stk. 1

og 4, i lov nr. 423 af 6. juni 2005.

8)

Ændringen i § 30, nr. 8, trådte i kraft den 8. juni 2005, jf. § 4,

stk. 1, i lov nr. 423 af 6. juni 2005.

9)

Ændringerne i § 17, stk. 4, § 20, stk. 1, § 21,

stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1 og 2, § 24,

stk. 1, § 27, § 29, stk. 1 og 3, § 29 A, § 30,

og

§ 33, stk. 1, samt ophævelsen af § 31 trådte i kraft den 8.

juni

2005 og har virkning fra den 1. november 2005, jf. § 125, stk. 1 og

2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005. Ændringerne er udtryk for nødvendige

konsekvensrettelser af myndighedsbetegnelser som led i den nye organisering

af

skattemyndighederne (kommunalreformen).

10)

Ændringerne i § 19, stk. 2, 1. pkt., § 23, stk. 1, og

§ 25, stk. 1, samt indsættelsen af § 23, stk. 5, og

§ 25, stk. 2, trådte i kraft den 22. december 2004, jf. § 7,

stk. 1, i lov nr. 1388 af 20. december 2004. § 19, stk. 2, 1.

pkt., har virkning fra og med indkomståret 2005, jf. § 7, stk. 3, i

lov nr. 1388 af 20. december 2004. I medfør af samme bestemmelse kan

Livsforsikringsselskaber, med investeringsfonde tilknyttet klasse

III-livsforsikringer, der bliver omfattet af ændringen i § 19,

stk. 2, 1. pkt., og § 3, nr. 1-3, i lov nr. 1388 af 20. december

2004, dog vælge, at ændringerne får virkning allerede fra og med indkomståret

2004. I så fald anses aktiver, der pr. 31. december 2003 er opsparet i

investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer, for anskaffet af

livsforsikringsselskabet den 1.januar 2004 til den regnskabsmæssige værdi den

31. december 2003 ved anvendelsen af selskabslovens § 5 E som affattet

ved

denne lovs § 3, nr. 1, ligesom regnskabsmæssige hensættelser pr. 31.

december 2003 vedrørende opsparing i de pågældende investeringsfonde anvendes

som hensættelser pr. 1. januar 2004 ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for 2004 og senere år, jf. selskabsskattelovens § 5 E som

affattet

ved § 3, nr. 1, i lov nr. 1388 af 20. december 2004.

Lignende dokumenter