Landsskatteretskendelse vedr. annullering af køberetter. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. annullering af køberetter.
Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter.
Klagen
angår Ligningsrådets svar i en bindende forhåndsbesked af 17. september 2002
på
spørgsmål 1, 2, 5, 6, 7 (spørgsmål 1 – 5 i TfS 2003.77/SKM2002.658.LR)
og
spørgsmål 8. Spørgsmål og svar i forhåndsbeskeden var følgende:
Spørgsmål
1.
Kan Ligningsrådet bekræfte,
at medarbejdere i B A/S, der overgår til ansættelse i A A/S, ikke vil blive
beskattet som følge af, at køberetter til aktier i B A/S, som er udstedt til
de
pågældende af B A/S, annulleres og erstattes med tegningsretter udstedt af A
A/S, der giver de pågældende ret til at erhverve aktier i A A/S ?
2.
Kan Ligningsrådet bekræfte,
at B A/S ikke
vil blive beskattet som
følge af, at køberetter til aktier i B A/S, som er udstedt af B A/S til
medarbejdere i B A/S, der overgår til ansættelse i A A/S, annulleres og
erstattes med tegningsretter udstedt af A A/S, der giver de pågældende
ret til at erhverve aktier i A A/S ?
3.
Kan Ligningsrådet bekræfte,
at en frivillig sambeskatning af A A/S og B A/S ikke vil ophøre, men
fortsætte
uændret, således at underskud fortsat vil kunne fremføres, såfremt
medarbejdere
Læs alt
i B A/S, der fortsat skal være ansat i B A/S, udnytter deres køberetter til
aktier i B A/S den sidste dag i selskabernes regnskabsår for derefter senest
den første dag i det følgende regnskabsår at indskyde de nyerhvervede aktier
som apportindskud ved tegning af aktier i A A/S ?
4.
Såfremt spørgsmål 3
besvares benægtende, spørges, om Ligningsrådet kan bekræfte, at der kan
etableres en ny sambeskatning af A A/S og B A/S i umiddelbar fortsættelse af
den gamle ?
5.
Kan Ligningsrådet bekræfte,
at A A/S som alternativ til den i spørgsmål 3 beskrevne fremgangsmåde
skattefrit for (i) medarbejderne og (ii) B A/S kan udstede tegningsretter til
medarbejderne i B A/S, som giver de pågældende ret til efter udløbet af de
nuværende køberetter (d.v.s. i 2004 hhv. 2005) at tegne aktier i A A/S på
betingelse af, at de pågældende medarbejdere ikke forinden har udnyttet deres
køberetter til aktier i B A/S ?
6.
Kan Ligningsrådet bekræfte,
at der ikke vil ske beskatning af de eksisterende aktionærer i A A/S i
forbindelse med udstedelse af de i spørgsmål 1 – 5 omtalte
tegningsretter ?
7.
Kan Ligningsrådet bekræfte,
at udnyttelsesperioden for de i spørgsmål 1 og 2 nævnte nye tegningsretter
kan
forlænges med op til to år, uden at dette vil ændre Ligningsrådets besvarelse
af spørgsmål 1 og 2 ?
8.
Kan Ligningsrådet bekræfte,
at Ligningsrådets svar på spørgsmål 1 i Ligningsrådets bindende
forhåndsbesked
af 18. september 2001 (j. nr. 99/01-4332-01421) fortsat vil være gældende,
såfremt udnyttelsesperioden for de i spørgsmålet omhandlede køberetter til
aktier i A A/S forlænges med op til to år ?
Ligningsrådets svar
1.
Nej.
2.
Nej.
3.
Ja.
4.
Bortfalder.
5.
Nej.
6.
Nej.
7:
Ja.
8:
Nej.
Landsskatterettens afgørelse
Spørgsmål 1
: Svaret ”Nej” stadfæstes.
Spørgsmål 2
: Svaret ”Nej” stadfæstes.
Spørgsmål 5
: Svaret ”nej” stadfæstes.
Det er dog forudsat, at køberetterne ikke udnyttes. De skattemæssige
konsekvenser som følge af aftaleændringen indtræder først på tidspunktet,
hvor
udnyttelsesperioden for køberetterne udløber, jf. nærmere
”Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse”.
Spørgsmål 6
: Svaret er forskelligt
afhængig af, om de skattemæssige konsekvenser for de hidtidige aktionærer
skal
bedømmes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven før eller efter ændring
ved lov nr. 394 af 28. maj 2003, jf. nærmere ”Landsskatterettens
bemærkninger
og begrundelse”.
Spørgsmål 7
: Svaret ”Ja” stadfæstes.
Spørgsmål 8
: Svaret ”Nej” stadfæstes.
Generelle oplysninger
A
A/S ejer aktiekapitalen i datterselskabet B A/S, bortset fra datterselskabets
egne aktier.
I
efteråret 2001 blev aktiekapitalen i A A/S forhøjet ved apportindskud af nom.
561.305 kr. aktier i B A/S som led i en skattefri aktieombytning ifølge
tilladelse af 12. juli 2001 fra Told- og Skatteregionen. Ved
kapitalforhøjelsen
er anvendt et bytteforhold på 17:1 (udstedt 17 A A/S-aktier for hver
indbetalt
aktie i B A/S).
B
A/S – som har en beholdning af egne aktier på nom. 31.000 kr. – har
tidligere
til en række medarbejdere udstedt køberetter til i alt nom. 24.550 kr. aktier
i
B A/S. Disse kan udnyttes i perioden 1. januar 2003 - 30. juni 2004 (for nom.
21.750 kr. aktier) og i perioden 1. januar 2004 - 30. juni 2005 (for nom.
2.800
kr. aktier). Det er en forudsætning, at medarbejderne er ansat i B A/S i
uopsagt stilling den dag, køberetterne udnyttes (punkt 3.1.). Køberetterne
skal
ombyttes eller erstattes i en række tilfælde, herunder ved spaltning (punkt
4.2). Medarbejdernes overgang til ansættelse i et andet koncernselskab er
ikke
udtrykkeligt nævnt.
Herudover
har C A/S - som indtil den skattefri aktieombytning i efteråret 2001 var
hovedaktionær i B A/S (ejerandel 73,21 %) - tidligere til bestyrelse og
direktion i B A/S udstedt køberetter, der giver ret til at købe aktier i B
A/S.
Disse køberetter, som optjenes successivt i perioden 1. januar 2000 –
31.
december 2002 med fremskyndet optjening i visse nærmere aftalte situationer,
kan udnyttes i perioden 1. januar 2003 – 30. juni 2004.
Ligningsrådet
har tidligere – efter tilladelsen til skattefri aktieombytning – i
en bindende
forhåndsbesked af 18. september 2001 taget stilling til ændring af de
indgåede
køberetsaftaler, som var omfattet af ligningslovens § 28, j. nr.
99/01-4332-01421 (offentliggjort i TfS 2001.943/SKM2001.527 angående
spørgsmål
1 og 2). Som led i et ønske om at harmonisere incentive-ordningerne i den nye
koncern og for at understøtte etableringen af en fælles koncernidentitet var
det således tanken efter aktieombytningen – hvor A A/S blev ejer af B
A/S
– at ombytte køberetterne til aktier i
datterselskabet med køberetter til aktier i moderselskabet. I spørgsmål 1 (om
ledelse og direktion)
og spørgsmål 2 og
5 (om medarbejdere) hedder det:
1.
Kan Ligningsrådet bekræfte, at bestyrelse og direktion i B A/S ikke vil blive
beskattet som følge af, at aktiekøberetter, som er udstedt til de pågældende
af
C A/S vedrørende aktier i dette selskabs datterselskab B A/S, annulleres og
erstattes med tilsvarende køberetter, der giver bestyrelse og direktion ret
til
at erhverve aktier i A A/S ?
2.
Kan Ligningsrådet bekræfte, at medarbejderne i B A/S ikke vil blive beskattet
som følge af, at aktiekøberetter, som er udstedt til de pågældende af B A/S,
annulleres og erstattes med tilsvarende køberetter udstedt af A A/S eller B
A/S, der giver medarbejderne ret til at erhverve aktier i aktier i A A/S ?
5.
Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kan Ligningsrådet da bekræfte, at
ligningslovens § 28 vil omfatte aktiekøberetter og/eller tegningsretter, der
efter aktieombytningen udstedes af A A/S til medarbejderne i B A/S, og som
giver de pågældende ret til – når de måtte udnytte deres i spørgsmål 2
nævnte køberetter
til at erhverve aktier i B A/S – i stedet at erhverve, henholdsvis
nytegne,
aktier i A A/S mod indbetaling af de pågældende aktier i B A/S efter samme
bytteforhold, som anvendes ved aktieombytningen ?
Ligningsrådet
har svaret ”Ja” på spørgsmål 1, således at direktion og bestyrelse
ikke
beskattes ved ændringen. For spørgsmål 2 og 5 angående medarbejdere har
Ligningsrådet svaret ”Nej” på spørgsmål 2 og ”Ja” på
spørgsmål 5. Anmodningen
om - at medarbejderne i B A/S skattefrit kunne ombytte køberetterne til
aktier
i B A/S med tilsvarende køberetter i A A/S som anført i spørgsmål 2 - blev
således besvaret med nej.
Efterfølgende
blev det besluttet at samle koncernens forsknings- og udviklingsafdeling i A
A/S. Ligningsrådet har herefter på ny afgivet en bindende forhåndsbesked om
ændring af aktiekøberetter udstedt til medarbejdere. Klagen angår denne
forhåndsbesked.
Sagens oplysninger
Som
følge af, at koncernens forsknings- og udviklingsafdeling samles i A A/S,
overgår en række medarbejdere i B A/S til ansættelse i A A/S, mens visse
medarbejdere fortsat skal være ansat i B A/S.
Det
ønskes at tilbyde de medarbejdere, der overgår til ansættelse i A A/S, at
deres
køberetter til aktier i B A/S afløses af tegningsretter, der på tilsvarende
måde giver de pågældende medarbejdere ret til at tegne aktier i A A/S, jf.
herved spørgsmål 1 og 2. Intentionerne bag det oprindelige køberetsprogram
videreføres herved, men tilpasses den omstændighed, at de pågældende
medarbejdere fremover vil være ansat hos A A/S, ligesom der foretages en
ajourføring af enkelte bestemmelser i lyset af den i dag mere udviklede
praksis
om warrants. Udgangspunktet er, at medarbejderen mister sin køberet ved at
overgå til ansættelse i A A/S, da køberetternes punkt 3.1 gør det til en
betingelse
for udnyttelse, at medarbejderen er ansat i B A/S. Af ordensmæssige grunde,
og
da der efter nyere retspraksis kan rejses en vis tvivl om den civilretlige
gyldighed af sådanne klausuler, ønskes køberetterne formelt annulleret og
erstattet af de nye tegningsretter i forbindelse med medarbejdernes
ansættelse
i A A/S.
Det
ønskes at tilbyde de medarbejdere, der fortsat skal være ansat i B A/S,
tegningsretter, der gør det muligt inden for angivne perioder i 2003-2005 at
ombytte de aktier i B A/S, som de måtte erhverve ved udnyttelse af deres
aktiekøberetter i B A/S, med aktier i A A/S i det foran nævnte bytteforhold
17:1. Herved sikres, at medarbejderne i B A/S vil kunne få andel i en
eventuel
værditilvækst i A A/S. Tegningsretterne skal alene kunne udnyttes i
perioderne
31. december 2003 - 1. januar 2004 og 31. december 2004 - 1. januar 2005 ved
apportindskud af de aktier, som medarbejderne måtte komme i besiddelse af ved
at udnytte deres køberetter til aktier i B A/S inden for samme perioder. Hvis
medarbejderne udnytter tegningsretterne til aktier i A A/S, vil A A/S´s 100 %
ejerskab af B A/S (bortset fra egne aktier) alene blive afbrudt på
regnskabsårenes sidste og første dag. For denne model er det tidligere i
forhåndsbeskeden af 18. september 2001 som svar på spørgsmål 5 tiltrådt, at
sådanne tegningsretter kan tildeles skattefrit for medarbejderne, og
selskabsretligt er modellen godkendt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I
relation til forhåndsbeskeden, som klagesagen vedrører, er det bekræftende
svar
på spørgsmål 3 om sambeskatning ikke omfattet af klagen.
Modellen
kan næppe gennemføres, såfremt lovgivningen om beskatning af
medarbejderoptioner forinden ændres, således at beskatning udskydes til
realisationstidspunktet for de erhvervede aktier. Medarbejderne vil da blive
påført en fremrykket beskatning ved at foretage ombytning som beskrevet.
A
A/S ønsker derfor alternativt til medarbejdere, der fortsat skal være ansat i
B
A/S, at udstede tegningsretter, der kan udnyttes i en periode efter udløbet
af
den periode, hvor køberetterne kan gøres gældende, men som er betinget af, at
medarbejderne ikke har udnyttet køberetterne, jf. herved spørgsmål 5. Et
bekræftende svar på spørgsmål 5 vil muliggøre, at der uden utilsigtede
skattemæssige
konsekvenser kan etableres et ensartet incitamentsprogram for alle koncernens
medarbejdere. Dette er af kommercielle grunde ønskeligt.
Af
betydning for spørgsmål 8 er, at Ligningsrådet i besvarelsen af spørgsmål 1 i
forhåndsbeskeden af 18. september 2001 bekræftede, at de af C A/S til
bestyrelse og direktion i B A/S udstedte køberetter til aktier i B A/S
skattefrit kunne erstattes af tilsvarende køberetter til aktier i A A/S.
Imidlertid
ønskes udnyttelsesperioden for køberetterne til aktier i A A/S under hensyn
til
den svage udvikling på aktiemarkederne for bioteknologiske aktier, forlænget
med op til to år i forhold til de oprindeligt forudsatte udnyttelsesperioder,
jf. herved også spørgsmål 7 om forlængelse af de i spørgsmål 1 og 2 nævnte
nye
tegningsretter.
Ligningsrådets afgørelse
Spørgsmålene
er besvaret i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling.
Spørgsmål 1
Spørgsmålet
er besvaret med ”Nej”, idet køberetterne anses for afstået. I
”Styrelsens
indstilling og begrundelse” hedder det bl.a.:
”Et
af formålene bag LL § 28 er at give selskaber mulighed for at aflønne deres
medarbejdere på en måde, som knytter dem til selskabet, giver dem
medindflydelse på deres egen arbejdsplads, og som øger deres incitament ved
at
give dem del i selskabets overskud. En væsentlig forudsætning for at bevare
disse incitamenter er, at medarbejderen har tilknytning til det selskab, han
kan erhverve aktier i.
I
forbindelse med overflytningen af medarbejdere fra B A/S til A A/S ønsker
man at give disse medarbejdere tegningsretter til aktier i A A/S.
Det
er således i god overensstemmelse med formålet bag LL § 28, at medarbejderne
ved udnyttelsen opnår aktier i det selskab, hvori de er ansat.
En
ændring af genstanden for en køberet, omfattet af ligningslovens § 28, fra
aktier
i et selskab til aktier i et nyt arbejdsgiverselskab i samme koncern er i
forbindelse med selskabsretlige omstruktureringer hidtil ikke anset for at
være
en ændring, der medfører at køberetten må anses for at være afstået, jf.
SKM2001.528.LR, SKM2001.530.LR og SKM2001.557.LR
Der
er i den aktuelle situation ikke tale om en selskabsretlig omstrukturering,
men
en flytning af arbejdsopgaver og medarbejdere fra et selskab til et andet, da
der samtidig er tale om en ændring fra en køberet til en tegningsret anses
den
aktuelle situation at være væsensforskellig i forhold til anførte
offentliggjorte ligningsrådsafgørelser.
En
annullering af køberetter kan ikke umiddelbart sidestilles med uudnyttet
udløb.
Således er det alene selskabets beslutning, der bevirker, at køberetten
annulleres. Såfremt køberetten imidlertid udløber uudnyttet er det i kraft af
medarbejderens beslutning, at køberetten ikke udnyttes.
Selskabsretligt
ønsker man at tildelingen til medarbejderne skal anses for at være 2
uafhængige
aftaler, medens man skatteretligt ønsker, at der alene er tale om en ændring
af
den oprindelige aftale, således at der er tale om én og samme aftale.
Både
henset til, at det er selskabets forhold, der gør at køberetterne skal
annulleres, at medarbejderne som betaling herfor vederlægges med
tegningsretter
og at genstanden for det oprindelige gode (køberetten) ændres, vil en sådan
annullering bevirke, at køberetterne må anses for afstået.”
Spørgsmål 2
Spørgsmålet
er besvaret med ”Nej”, idet der anses at være tale om en
udgiftsflytning, som
medfører tilskudsbeskatning for B A/S. I ”Styrelsens indstilling og
begrundelse” hedder det bl.a.:
”Medarbejdere
i B A/S har modtaget køberetter i kraft af deres ansættelsesforhold i
selskabet. De medarbejdere, hvis køberetter bliver annulleret, overgår til
ansættelse i A A/S.
I
kraft af annulleringen kommer der ikke umiddelbart noget beløb til fradrag i
B
A/S, på trods af at selskabet har påtaget sig en forpligtelse ved tildelingen
af køberetter.
I
kraft af annulleringen af køberetterne og den tildeling af tegningsretter,
der
sker til erstatning heraf, overtager A A/S en udgift som B A/S oprindeligt
havde påtaget sig.
Såfremt der havde været tale om de samme køberetter, hvor genstanden blev
ændret i kraft af en selskabsretlig omstrukturering, ville der næppe blive
tale
om tilskudsbeskatning.
Medarbejderne tildeles imidlertid tegningsretterne som kompensation for de
annullerede køberetter, således påtager A A/S sig at afholde en udgift som
rettelig skulle være afholdt af B A/S.
B
A/S skal derfor beskattes som følge af, at køberetterne annulleres og
medarbejderne i stedet for disse opnår tegningsretter til aktier i A
A/S.”
Spørgsmål 5
Spørgsmålets
første del vedrørende medarbejderne (i) er besvaret med ”Nej”, idet
køberetterne anses for afstået. I ”Styrelsens indstilling og
begrundelse”
hedder det bl.a.:
”
Såfremt medarbejderne som supplement til køberetterne tildeles tegningsretter
hvor det er en betingelse for udnyttelse, at man ikke har udnyttet de
modtagne
køberetter, vil det kunne anses for at være en ændring af både parterne og
genstanden for køberetten – og således en væsentlig ændring som vil
kunne
bevirke, at køberetten vil blive anset for afstået.
Det
er styrelsens opfattelse, at der som udgangspunkt ikke skal ske beskatning,
såfremt en supplerende aftale (her: tegningsretterne) opfylder kravene i § 28
og såfremt der ved den supplerende aftale ikke sker ændring i skattemæssig
henseende i relation til den oprindelige aftale.
I
den aktuelle situation ændres for det første genstanden for godet. Herudover
er
en konsekvens af, at medarbejderne modtager tegningsretter, at man får
fremrykket anskaffelsestidspunkt, idet aktier erhvervet på grundlag af
køberetter anskaffes på udnyttelsestidspunktet, medens aktier erhvervet på
grundlag af tegningsretter, efter gældende praksis, anses for anskaffet på
retserhvervelsestidspunktet for tegningsretten.
En
ændring af genstanden for godet er en væsentlig ændring af en aftale. Dette
sammenholdt med at anskaffelsestidspunktet for aktier er et væsentligt
parameter ved beskatning af aktieavance, betyder at den oprindelige
køberetsaftale vil blive anset for afstået i tilfælde af en supplerende
aftale
om tegningsret til aktier i A A/S.”
A
A/S kan ikke skattefrit for medarbejderne tildele dem tegningsretter betinget
af, de oprindeligt erhvervede køberetter ikke udnyttes.”
Spørgsmålets
anden del vedrørende B A/S (II) er besvaret med ”Nej”, idet der
anses at være
tale om en udgiftsflytning, som medfører tilskudsbeskatning. I
”Styrelsens
indstilling og begrundelse” hedder det:
”Efter
LL § 28 kan medarbejdere i et datterselskab modtage tegningsretter fra
moderselskabet forudsat, at tegningsretten er udstedt af dette selskab, jf. §
28, stk. 2.
Det
fremgår af bemærkningerne til LL § 28, stk. 4, at såfremt
arbejdsgiverselskabet
ikke betaler nogen godtgørelse til moderselskabet, så vil moderselskabet
(forudsat dansk skattepligt) have fradrag for udgiften til ydelse af
tegningsretterne, mens arbejdsgiverselskabets indkomstopgørelse ikke berøres.
Såfremt
arbejdsgiverselskabet godtgør moderselskabet dets udgifter til
tegningsretterne
vil der være tale om udbytte, hvilket heller ingen indflydelse har på
datterselskabets indkomstopgørelse.
Sædvanligvis
vil det således ikke have nogen indflydelse på et datterselskabs
indkomstopgørelse, at moderselskabet udsteder tegningsretter til medarbejdere
i
datterselskabet forudsat at medarbejderne modtager disse som vederlag som led
i
et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i
øvrigt.
I
denne situation er den supplerende aftale væsentlig forskellig fra den
oprindelige køberetsaftale og kan derfor anses for at være erhvervet som
vederlag for udført arbejde, men i stedet som vederlag for at undlade at
udnytte
køberetten. Tegningsretten anses derfor ikke at være omfattet af
ligningslovens
§ 28.
B
A/S skal derfor beskattes som følge af, at medarbejderne tildeles
tegningsretter, der er betingede at, at de oprindeligt tildelte køberetter
ikke
udnyttes, jf. begrundelsen i svaret på spørgsmål 2.”
Spørgsmål 6
Spørgsmålet
er besvaret med ”Nej”, idet der er anset at skulle ske beskatning
af de
hidtidige aktionærer ved afståelse af tegningsretterne. I ”Styrelsens
indstilling og begrundelse hedder det:
”Omfattet
af LL § 28 er købe- og tegningsretter tildelt i ansættelsesforhold m.m.
Det
fremgår af aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 1, stk. 2, 2. pkt., at
gevinst
eller tab ved salg af tegningsretter omfattet af LL § 28 ikke skal medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
De
i spm. 1- 5 omhandlede tegningsretter er imidlertid ikke tildelt i kraft af
ansættelsesforholdet, men i kraft af, at køberetter er henholdsvis annulleret
eller udløbet uudnyttet. Dvs. tegningsretterne er betaling i forbindelse med
afståelse af køberetter.
Da
ABL § 1, stk. 2, 2. pkt. alene gælder i forbindelse med tegningsretter
omfattet
af LL § 28, finder hovedreglen i 1. pkt. anvendelse. Således skal der ske
beskatning af de hidtidige aktionærer i ved afståelse af
tegningsretterne.”
Spørgsmål 7
Der
er svaret ”ja” på spørgsmålet. I ”Styrelsens indstilling og
begrundelse hedder
det bl.a.:
”
Tegningsretterne kan udnyttes i perioden 1. januar 2003 – 30. juni 2004,
enkelte i perioden 1. januar 2004 – 30. juni 2005. Disse
udnyttelsesperioder
ønskes forlænget med op til to år.
Rådgiver
henviser til en tidligere ligningsrådsafgørelse offentliggjort i TfS
2001.549.
Der var således i den sag ikke tale om en forlængelse af tegningsrettens
løbetid.
En
forlængelse af udnyttelsesperioden betyder i praksis også en forlængelse af
løbetiden. Forlænges løbetiden vil værdien af køberetten typisk stige, dette
skyldes, at der så er større sandsynlighed for at aktiernes handelsværdi vil
overstige exercisekursen.
En
forlængelse af udnyttelsesperioden er derfor en væsentlig ændring af
køberetsaftalen, hvorfor køberetten rent aftaleretligt vil kunne anses for at
være afstået og en ny køberet med en længere udnyttelsesperiode indgået,
dette
er stadfæstet af Højesteret i TfS 1998.625.
Spørgsmålet
er om man henset til formålet med LL § 28 kan anlægge en anderledes
fortolkning.
Rådgiver
anfører, at ønsket om forlængelse skyldes den svage udvikling på
aktiemarkederne for bioteknologiske aktier. Således kan man forvente, at de
nuværende køberetter udløber uudnyttede, såfremt løbetiden ikke ændres.
En
køberet, der udløber uudnyttet vil ikke blive beskattet, og en ny tildeling
af
køberetten kan ske skattefrit, uanset løbetiden.
Der
er således ikke noget der tilsiger, at det er nødvendigt, i forhold til LL §
28, at lempe på praksis om hvilke ændringer, der må betegnes som værende så
væsentlige, at en finansiel kontrakt må anses for at være afstået.”
Spørgsmål 8
Der
er svaret ”Nej” på spørgsmålet med samme begrundelse som i
spørgsmål 7. I ”Styrelsens
indstilling og begrundelse vedrørende den tidligere forhåndsbesked hedder det
bl.a.:
”Ligningsrådet
har i bindende forhåndsbesked af 18. september 2001 bekræftet, at bestyrelse
og
direktion i B A/S
ikke ville blive
beskattet som følge af at aktiekøberetter, som er udstedt til de pågældende
af
C A/S vedrørende aktier i dettes datterselskab B A/S, annulleres og
erstattes
med tilsvarende køberetter, der giver bestyrelse og direktion ret til at
erhverve aktier i A A/S. Denne ændring skete som følge af gennemførelsen af
en skattefri aktieombytning.
..
Køberetterne kan udnyttes i perioden 1. januar 2003 – 30. juni 2004.
Man
ønsker nu at forlænge udnyttelsesperioden for disse køberetter med op til to
år.”
Told- og Skattestyrelsens
udtalelse
Baggrunden
for ændringen af aftalerne er ikke selskabsretlig eller økonomisk, men et
forretningsmæssigt ønske fra A A/S´side om at samle koncernens forsknings- og
udviklingsafdeling i A A/S. I udtalelsen hedder det bl.a.
Annullering/supplering af køberet
”Parterne
af de to aftaler er ikke de samme. Aftaleretligt er en udskiftning af
parterne
i en aftale en så væsentlig ændring, at den gamle aftale anses for afstået og
en ny indgået. Det skatteretlige udgangspunkt er, at køberetterne må anses
for
afstået, mod vederlag i form af tegningsretter. Tegningsretterne kan ikke
anses
for omfattet af ligningslovens § 28.
Ligningsrådet
har i en række afgørelser, hvor selskaber skal indgå i selskabsretlige
omstruktureringer, fortolket LL § 28 således at man i visse situationer har
set
bort fra, at det aftaleretlige udgangspunkt ved ændring af køberetsaftaler
ville være afståelse. I disse afgørelser er der bl.a. lagt vægt på
medarbejderens tilknytning til det selskab, denne kan erhverve aktier i.
Udgangspunktet
i alle afgørelserne har været, at der skulle gennemføres en selskabsretlig
omstrukturering omfattet af fusionsdirektivet. Fælles for omstruktureringer
efter fusionsdirektivet er at der er flere specifikke krav, der skal opfyldes
for at selskaberne kan anvende bestemmelserne.
Det
er Ligningsrådets opfattelse, at dette er en væsentlig forudsætning for at
der
kan være grundlag for at afvige det aftaleretlige udgangspunkt.
Såfremt
der bliver åbnet for at en flytning af medarbejdere også kan bevirke en
lempelig
fortolkning af LL § 28, vil det være nærliggende at antage, at
køberetsaftaler
uden videre kan ændres på væsentlige punkter uden, at man skatteretligt anser
aftalen for ny, men hvor der aftaleretligt klart foreligger en ny aftale.
..”
Fradragsret
”
B A/S har påtaget sig en forpligtelse i form af at opfylde køberetter tildelt
medarbejdere ansat i selskabet. Disse køberetter annulleres og erstattes af
tegningsretter, hvor A A/S er den forpligtede.
Såfremt
køberetterne udløber uudnyttede – kommer der intet beløb til fradrag hos
B
A/S. Konsekvensen af at medarbejderen flyttes til et andet selskab er at
køberetten ikke kan udnyttes, fordi den er betinget af medarbejderens
ansættelse i B A/S. Men nu vælger man at annullere køberetten og give en
tegningsret
i stedet – man må nødvendigvis slutte at en omkostning påtaget af et
selskab,
afholdes af et andet selskab.
Såfremt
køberetten
suppleres af en tegningsret
betinget af at køberetten ikke er udnyttet, vil A A/S kunne komme til at
afholde en udgift, som B A/S har påtaget sig, og endog for ansatte i B
A/S.”
Beskatning af hidtidige
aktionærer
”En
tegningsret, der tildeles som vederlag for afståelse af en anden ret, kan
ikke
anses for at være erhvervet som vederlag i et ansættelsesforhold og kan
derfor
ikke omfattes af LL § 28.
Såfremt
en medarbejder modtager en tegningsret som erstatning for en annulleret
køberet, må der være tale om vederlag for afståelse af køberetten.
Såfremt
tegningsretten ikke måtte blive tildelt som vederlag for den annullerede
køberet, men i stedet som vederlag i et ansættelsesforhold og betingelserne i
LL § 28 i øvrigt er opfyldt, så vil tegningsretten naturligvis være omfattet
heraf.”
Forlængelse af
udnyttelsesperiode
”Klager
anfører, at der er tale om en forlængelse af udnyttelsesperioden i både TfS
2001.549 LR og A A/S.
Der
er dog væsentlig forskel på de to forlængelser. A A/S ønsker at forlænge
tegningsrettens løbetid.
Det
der sker i TfS 2001.549 er, at der i aftalen gives mulighed for indsættelse
af
et ekstra vindue indenfor den oprindeligt aftalte løbetid, såfremt aktionærer
med mere end 75 % af aktiekapitalen ønskede at sælge virksomheden.
At
en forlængelse af en finansiel kontrakt som udgangspunkt må betragtes som en
væsentlig ændring af kontrakten er statueret af Højesteret i TfS
1998.625.”
Klagerens påstand og
argumenter
Spørgsmål 1
Der
er fremsat påstand om, at svaret på spørgsmål 1 skal være ja.
For
medarbejdere i B A/S, der overgår til ansættelse i A A/S, ønsker A A/S at
erstatte køberetterne til aktier i B A/S med tegningsretter til aktier i A
A/S.
De
eksisterende køberetter til aktier i B A/S er omfattet af ligningslovens §
28.
Medarbejderne er derfor ikke beskattet ved tildelingen, men vil blive
beskattet
ved udnyttelse eller afståelse af køberetterne. Medarbejderne vil derimod
ikke
blive beskattet, såfremt de lader køberetterne udløbe uudnyttet.
De
nye tegningsretter vil ligeledes være omfattet af ligningslovens § 28 og kan
derfor tildeles skattefrit.
Ligningslovens
§ 28 bør fortolkes således, at medarbejdernes accept af, at de udstedte
køberetter annulleres og erstattes af nye tilsvarende tegningsretter i A A/S,
ikke
anses for en skattepligtig afståelse
af køberetterne, men derimod anses for en skattefri opgivelse i forbindelse
med
en skattefri tildeling af nye tegningsretter.
Opgivelsen
af køberetterne og tildelingen af tegningsretterne vil være i god
overensstemmelse med hensynene bag ligningslovens § 28. Medarbejderne bevarer
herved deres oprindelige ret til at erhverve aktier i deres
arbejdsgiverselskab.
Ombytningen
er i selskabernes og medarbejdernes interesse, og medarbejderne opnår ikke
som
følge af ombytningen nogen likviditet til at betale skat med og begunstiges
heller ikke i øvrigt, idet de forudsatte udnyttelsesperioder ikke fremskyndes
eller på anden måde ændres. Kan ombytning ikke foretages skattefrit, vil det
på
den anden side være en væsentlig hindring for en rationel strukturtilpasning
af
de to virksomheder.
Køberetterne
skal ombyttes i tilfælde af spaltning m.v. Den foreliggende situation er ikke
en selskabsretlig spaltning, men der foreligger ganske de samme grunde for at
foretage en ombytning.
Det
må antages, at der - som beskrevet i spørgsmål 5 - indenfor rammerne af
ligningslovens § 28 kan udstedes tegningsretter til aktier i A A/S, der er
betinget af, at medarbejderne ikke tidligere har udnyttet deres køberetter
vedrørende aktier i B A/S. Det forekommer på denne baggrund rigtigst at
fortolke bestemmelsen således, at medarbejderen i forbindelse med tildeling
af
nye tegningsretter i A A/S, der ikke indeholder en sådan betingelse,
skattefrit
kan give afkald på sine eksisterende køberetter her og nu i stedet for at
opgive dem efter udløb.
Ved
afgørelsen af, om der skattemæssigt foreligger afståelse af køberetterne, er
der ikke grundlag for at lægge vægt på, om forsknings- og
udviklingsafdelingen
samles i A A/S ved en selskabsretlig omstrukturering eller ved en aftale med
en
gruppe medarbejdere om overgang til ansættelse i A A/S. Uafhængigt af den
valgte fremgangsmåde er der tale om en forretningsmæssig disposition, som
ikke
er båret af skattemæssige hensyn.
Videre
er der ikke grundlag for at lægge vægt på, om køberetterne erstattes af andre
køberetter eller af tegningsretter. For medarbejderne er det uden betydning,
om
aktieaflønningen baserer sig på købe- eller tegningsretter. Derimod er det
væsentligt, at de har adgang til at erhverve aktier i det selskab, hvori de
er
ansat og hvis resultat, de således har mulighed for at påvirke.
Der
henvises i øvrigt til Ligningsrådets afgørelser i TfS 2001.915, TfS 2001.918
og
TfS 2002.16 (SKM2001.518.LR, SKM2001.530.LR og SKM2001.557.LR). Sagen
adskiller
sig ikke fra disse for så vidt angår den omstændighed, at genstanden for
køberetterne ændres, og at det er selskabernes forhold, som begrunder ønsket
om
ombytning.
Der
er ikke hjemmel til at lade det være en væsentlig forudsætning for afgørelsen
af spørgsmålet om afståelse eller ikke, hvorvidt der gennemføres en
selskabsretlig omstrukturering omfattet af fusionsdirektivet. I stedet skal
hensynene bag ligningslovens § 28 tillægges afgørende betydning, herunder at
medarbejderne bevarer deres oprindelige ret til at erhverve aktier i deres
arbejdsgiverselskab, og at medarbejderne ved annullation af køberetterne ikke
realiserer
en gevinst, som kan anvendes til betaling af afståelsesskat.
Såfremt
medarbejderne i B A/S overgår til ansættelse i A A/S, forinden der udstedes
tegningsretter til aktier i A A/S, kan tegningsretterne endvidere ikke anses
for udstedt som vederlag for annullation af køberetterne, idet køberetterne
således i henhold til disses punkt 3.1 må anses for udløbet på dette
tidspunkt.
Spørgsmål 2
Der
er fremsat påstand om, at svaret på spørgsmål 2 skal være ja.
Det
er et naturligt led i medarbejdernes overgang til ansættelse i A A/S, at A
A/S
overtager B A/S´s forpligtelse til at aflønne medarbejderne med aktier.
Der
er ikke grundlag for at beskatte B A/S af den fordel, selskabet opnår ved at
blive frigjort for sin forpligtelse til at honorere eksisterende køberetter,
idet selskabet herved heller ikke bringer nogen omkostninger i fradrag. Dette
ville være tilfældet, i det omfang selskabet skulle honorere køberetterne.
Det
er ikke A A/S, men selskabets aktionærer, der overtager en udgift, som B A/S
oprindeligt har påtaget sig.
Ved
afgørelsen af spørgsmålet om beskatning af B A/S er der ikke grundlag for at
tillægge det afgørende betydning, om køberetterne erstattes af andre
køberetter
eller af tegningsretter, og om ombytningen sker i forbindelse med en
selskabsretlig
omstrukturering eller ved aftale med en gruppe medarbejdere om overgang til
ansættelse i A A/S, jf. det anførte vedrørende spørgsmål 1.
Såfremt
medarbejderne i B A/S overgår til ansættelse i A A/S, forinden der udstedes
tegningsretter til aktier i A A/S, kan A A/S endvidere ikke ved udstedelse af
tegningsretterne anses at have overtaget en forpligtelse til at afholde en
udgift for B A/S, idet køberetterne således i henhold til disses punkt
3.1 må anses for udløbet på tidspunktet for
udstedelsen af tegningsretterne.
Spørgsmål 5
Der
er fremsat påstand om, at svaret på spørgsmål 5 skal være ja.
For
medarbejdere i B A/S, der ikke overgår til ansættelse i A A/S, ønsker A A/S
at
tildele tegningsretter til aktier i A A/S, der er betinget af, at
medarbejderne
på udnyttelsestidspunktet ikke har udnyttet deres køberetter til aktier i B
A/S.
For
den første del af spørgsmålet (i) gøres det gældende, at der ikke er grundlag
for beskatning af medarbejderne. Ligningslovens § 28 må antages at omfatte
alle
former for købe- og tegningsretter, herunder sådanne, der indeholder en
betingelse om, at medarbejderne ikke tidligere har udnyttet deres køberetter
vedrørende aktier i B A/S. Der er ikke er hjemmel til at beskatte
medarbejdere
for at lade deres nuværende køberetter udløbe uudnyttet.
Ligningsrådets
betragtninger vedrørende anskaffelsestidspunktet for aktier erhvervet på
grundlag af købe- henholdsvis tegningsretter er alene korrekt for
tegningsretter, som giver adgang til tegning af aktier til favørkurs.
Tegningsretterne i den aktuelle situation indeholder ikke et
favørkurselement,
idet de forudsætter, at køberetter af samme værdi forbliver uudnyttede.
Endvidere er betragtningerne irrelevante for afgørelsen af, hvorvidt
udstedelsen af tegningsretterne medfører, at køberetterne må anses for
afstået.
Tillige
er der, såfremt værdien af B A/S udvikler sig mere positivt end værdien af A
A/S, en reel mulighed for, at medarbejderne vælger at udnytte deres
køberetter
til aktier i B A/S med den konsekvens, at de ikke kan udnytte
tegningsretterne
til aktier i A A/S.
Ligningsrådets
afgørelse strider herefter mod Højesterets afgørelse i TfS 1999.214,
hvorefter
det var afgørende for spørgsmålet om skattemæssig afståelse, hvorvidt der var
en reel sandsynlighed for, at en i sagen omhandlet køberet ikke ville blive
udnyttet.
Endelig
rejser Ligningsrådets afgørelse spørgsmål om, til hvem køberetterne skal
anses
for afstået, og hvorledes der skal beskattes, såfremt medarbejderne, uanset
udstedelsen af tegningsretterne, efterfølgende måtte vælge at udnytte
køberetterne.
For
den anden del af spørgsmål 5 (ii) gøres det gældende, at der ikke er grundlag
for at beskatte B A/S af den fordel, selskabet opnår ved, at de eksisterende
køberetter som følge af medarbejdernes valg ikke måtte blive udnyttet, og at
selskabet herved heller ikke bringer nogen omkostning i fradrag, hvilket
ville
være tilfældet i det omfang selskabet skulle honorere køberetterne.
Tegningsretterne
erhverves, uanset om køberetterne udnyttes eller ikke. Forholdet er, at
tegningsretterne alene kan udnyttes, såfremt køberetterne udløber uudnyttede.
Tegningsretterne må således anses for omfattet af ligningslovens § 28, idet
tegningsretterne er tildelt i kraft af det nye ansættelsesforhold hos A A/S
og
uafhængigt af, om køberetterne udnyttes eller ej.
Såfremt
køberetterne anses for afstået ved udstedelse af tegningsretterne, kan
tegningsretterne endvidere ikke samtidig meningsfuldt anses for udstedt med
henblik på, at køberetterne skal udløbe uudnyttede.
Der
henvises til Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 5 i den bindende
forhåndsbesked af 18. september 2001, hvor Ligningsrådet tiltrådte, at købe-
eller tegningsretter, som giver medarbejderne adgang til at erhverve aktier i
B
A/S, er omfattet af ligningslovens § 28.
Endvidere
henvises til side 8 i forhåndsbeskeden af 18. september 2001, hvor Told- og
Skattestyrelsen anfører: ”Rådgiver anfører, at det formentlig må
antages, at
der indenfor rammerne af ligningslovens § 28 skattefrit kan udstedes nye
køberetter
betinget af at medarbejderne ikke udnytter de eksisterende køberetter. Efter
Told- og Skattestyrelsens opfattelse er det en forudsætning, at der er en
valgmulighed for at benytte den oprindelige køberet.” Den af Told- og
Skattestyrelsen anførte forudsætning er opfyldt.
Begrundelsen
for, at medarbejdernes køberetter til aktier i B A/S ønskes suppleret med
tegningsretter til aktier i A A/S er ifølge ansøgningen om bindende
forhåndsbesked af 30. maj 2002, at selskaberne ønsker at harmonisere
incentiveordningerne
for at understøtte etableringen af en fælles koncernidentitet og for at
sikre,
at medarbejderne i B A/S får andel i en eventuel værditilvækst i A A/S.
Endvidere ønskes den eksisterende sambeskatning mellem selskaberne
opretholdt.
Endelig
vil udstedelse af køberetter – modsat tegningsretter – være
likviditetskrævende
for A A/S, der for at honorere udstedte køberetter vil være nødsaget til at
erhverve egne aktier. Henset til den økonomiske afmatning, der har ramt A A/S
og øvrige virksomheder i biotekindustrien, er udstedelse af køberetter ikke
en
mulighed for A A/S på nuværende tidspunkt.
Spørgsmål 6
Der
er fremsat påstand om, at svaret på spørgsmål 6 skal være ja.
Det
er gjort gældende, at der ikke skal ske beskatning af de eksisterende
aktionærer
i A A/S i forbindelse med udstedelse af tegningsretter.
Alle
de påtænkte tegningsretter er omfattet af ligningslovens § 28, og som følge
af
bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. sidste led,
er
der derfor ikke grundlag for at beskatte de eksisterende aktionærer ved
udstedelsen af tegningsretter, uanset om disse måtte indeholde et
favørelement
eller ikke, jf. bemærkningerne til § 3 i lovforslag nr. L 37/lov nr. 1286 af
20. december 2000, hvorefter den angivne bestemmelse i
aktieavancebeskatningsloven:
”betyder f.eks., at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2,
4. pkt.
ikke finder anvendelse i de situationer, hvor en tildeling af tegningsretter
til medarbejdere er omfattet af ligningslovens § 28. Det vil sige, at de
hidtidige aktionærer i disse tilfælde ikke anses for at have afstået en
tegningsret, hvor medarbejderens aktietegning sker til favørkurs”.
Endvidere
kan de pågældende tegningsretter konkret ikke anses for at indeholde et
favørelement i det omfang, de erstatter køberetter af tilsvarende værdi.
Vedrørende
tegningsretterne i spørgsmål 1 og 2 afhænger afgørelsen af, hvorvidt disse er
omfattet af ligningslovens § 28, ikke af, om køberetterne kan annulleres
skattefrit. A A/S kan udstede tegningsretter til medarbejderne omfattet af
ligningslovens § 28 uanset, om medarbejderne samtidigt skattemæssigt måtte
blive anset for at have afstået deres køberetter, idet tegningsretterne
tildeles i kraft at det nye ansættelsesforhold hos A A/S og uafhængigt af, om
køberetterne annulleres skattefrit eller ikke.
Vedrørende
tegningsretterne i spørgsmål 5 henvises til det anførte under spørgsmål 5
(ii).
Såfremt
tegningsretterne ikke er omfattet af ligningslovens
§ 28, er det aktieavancebeskatningslovens §
1, stk. 2, 4. pkt.. og ikke lovens § 1, stk. 2, 1. pkt., som er den relevante
regel for beskatning af de eksisterende aktionærer i A A/S for afståelse af
tegningsretter.
Tegningsretterne
må anses for erhvervet som vederlag i ansættelsesforholdet hos A A/S og/eller
B
A/S. Det forhold, at tegningsretterne måtte blive anset for udstedt som
vederlag for afståelse eller undladelse af udnyttelse af køberetterne,
medfører
ikke i sig selv, at tegningsretterne ikke er omfattet af ligningslovens § 28.
Denne bestemmelse omfatter således efter sin ordlyd personer, ”der som
vederlag
modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det
selskab,
hvor de er ansat” eller ”fra et selskab, der er koncernforbundet
med det
selskab, hvor personen er ansat”.
Spørgsmål 7 og 8
En
forlængelse af udnyttelsesperioderne for de pågældende tegnings- og
køberetter,
der udstedes til medarbejderne og til bestyrelse og direktion, er i god
overensstemmelse med de underliggende hensyn bag ligningslovens § 28, og der
vil skattefrit kunne udstedes nye retter til de pågældende.
En
forlængelse af udnyttelsesperioderne er ikke så væsentlig, at der i
skatteretlig henseende reelt vil være tale om, at de oprindelige retter, der
ombyttes, må anses for afståede.
Der
henvises til Ligningsrådets afgørelse i TfS 2001.549, hvor Ligningsrådet
tiltrådte: ”at en yderligere tegningsperiode, hvori der kan tegnes på
samme
vilkår som i de øvrige tegningsperioder, ikke anses for at være en ændring,
der
medfører, at tegningsretterne må anses for at være afstået”. Såvel i TfS
2001.549 som i nærværende situation er der tale om en forlængelse af
udnyttelsesperioden, idet medarbejderne potentielt gives adgang til at
udnytte
købe-/tegningsretterne på et tidspunkt, hvor retterne ellers ikke kunne være
udnyttet. Der er ikke grundlag for at sondre mellem den situation, hvor
udnyttelsesperioden forlænges med henblik på, at medarbejderne skal kunne
udnytte deres tegningsretter og sælge med i tilfælde af, at aktionærer med
mere
end 75 % af aktiekapitalen ønsker at sælge virksomheden, og den situation,
hvor
udnyttelsesperioden forlænges med henvisning til den svage udvikling på
aktiemarkederne for bioteknologiske aktier. Således er der i begge
situationer
tale om, at medarbejderne indrømmes en ekstra udnyttelsesmulighed, der for
øger
værdien af købe-/tegningsretterne.
A
A/S kan ikke blot – som anført af Ligningsrådet – udstede købe-/og
tegningsretter, samtidig med at de eksisterende køberetter fortsætter
uændrede.
Medarbejderne vil i givet fald kunne udnytte både de eksisterende køberetter
og
de nyudstedte købe-/og tegningsretter og derved opnå en dobbelt fortjeneste i
strid med intentionerne bag aktieaflønningen.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Køberetterne
til aktier i B A/S, som er udstedt af B A/S som vederlag til medarbejdere,
forinden B A/S i efteråret 2001 blev et helejet datterselskab af A A/S
(bortset
fra egne aktier), kan udnyttes af medarbejderne i perioden 1. januar 2003 -
30.
juni 2004 (for nom. 21.750 kr. aktier) og i perioden 1. januar 2004 - 30.
juni
2005 (for nom. 2.800 kr. aktier). Der er ubestridt tale om køberetter, som er
omfattet af ligningslovens § 28.
Disponeringerne
i sagen har baggrund i, at koncernens forsknings- og udviklingsafdeling
samles
i A A/S, og at en række medarbejdere i datterselskabet B A/S som følge heraf
overgår til ansættelse i moderselskabet, mens visse medarbejdere fortsat skal
være ansat i datterselskabet. For medarbejdere i B A/S, der overgår til
ansættelse i A A/S, annulleres køberetterne til aktier i B A/S og erstattes
af
tegningsretter til aktier i A A/S, som udstedes af A A/S (spørgsmål 1 og 2).
For medarbejdere i B A/S, som fortsat skal være ansat i dette selskab, er der
tale om, at køberetterne til aktier i B A/S suppleres af tegningsret til
aktier
i A A/S, som udstedes af A A/S, og som kan udnyttes efter udløbet af
køberetterne betinget af, at køberetterne ikke er udnyttet (spørgsmål 5).
Medarbejderne (spørgsmål 1
og første del af spørgsmål 5)
Ifølge
ligningslovens § 28, stk. 1, om køberet til aktier eller tegningsret til
aktier
modtaget som vederlag for personligt arbejde, indtræder beskatningen af den
modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten
henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Såfremt den modtagne
køberet
eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf.
statsskattelovens § 4.
Ligningsrådet
har lagt til grund, at køberetterne, som er omfattet af ligningslovens § 28,
ikke kan anses at udløbe uudnyttet, men må anses for afstået, således at der
indtræder afståelsesbeskatning.
Spørgsmålet,
om ændringer i aftale om aktieløn må sidestilles med afståelse, afgøres som
udgangspunkt konkret ud fra karakteren af de pågældende ændringer.
Aftaleændringerne forudsat i spørgsmål 1 og 5 er af en så væsentlig karakter,
at der er grundlag for at anse køberetterne for afstået.
Fælles
for spørgsmål 1, 2 og 5 – og dermed også ved besvarelsen af spørgsmål 1
og 5 -
må det således lægges til grund, at en køberet til aktier ændres til en
tegningsret til aktier, hvilket kan få skattemæssig betydning. Videre
vedrører
køberetten aktier i B A/S og tegningsretten aktier i A A/S, således at retten
ændres til at vedrøre aktier i et andet selskab, herunder i øvrigt uden at
medarbejderne i spørgsmål 5 ansættes i A A/S. Endeligt er køberetten
erhvervet
fra B A/S, hvor tegningsretten erhverves fra A A/S, således at parterne er
forskellige.
Synspunktet,
at undladelse af afståelsesbeskatning ved ændringerne i spørgsmål 1 og 5 kan
begrundes med hensynene bag ligningslovens § 28, jf. herved tre afgørelser
fra
Ligningsrådet, er der ikke grundlag for at tiltræde. Den omstændighed, at
hensynene bag ligningslovens § 28 i visse tilfælde har medført en lempeligere
praksis, hvor der foreligger skattefrie omstruktureringer, kan ikke begrunde
undladelse af afståelsesbeskatning i det foreliggende tilfælde.
Ligeledes
kan undladelse af afståelsesbeskatning ikke begrundes med, at der er tale om
”uudnyttet udløb” af køberetterne. Hverken annulleringen af
køberetterne og
erstatningen af disse med tegningsretter, jf. spørgsmål 1, eller suppleringen
af køberetterne og erstatningen af disse med tegningsretter, hvor udnyttelsen
er betinget af, at køberetterne ikke udnyttes, jf. spørgsmål 5, kan anses som
uudnyttet udløb af køberetterne i relation til ligningslovens § 28.
Det
bemærkes, at den omstændighed, at medarbejderne i spørgsmål 1 i givet fald
måtte overgå til ansættelse i A A/S, forinden der udstedes tegningsretter,
ikke
kan begrunde en ændret vurdering af disponeringen, som spørgsmålet omfatter.
Videre bemærkes, at det også fremgår, at køberetterne ønskes formelt
annulleret, idet der efter nyere retspraksis kan rejses en vis tvivl om den
civilretlige gyldighed af klausuler som i køberetsaftalens punkt 3.1., jf.
herved i øvrigt TfS 2004.735 HD.
Det
kan derfor for spørgsmål 1 tiltrædes, at annulleringen af køberetterne og
erstatningen af disse med tegningsretterne medfører, at køberetterne må anses
for afstået, således at svaret ”Nej” på dette spørgsmål stadfæstes.
Ligeledes
kan det for spørgsmål 5 første del tiltrædes, at suppleringen af ikke
udnyttede
køberetter med tegningsretter medfører, at køberetterne må anses for afstået,
således at svaret ”Nej” på dette spørgsmål stadfæstes. Det er dog
forudsat, at
køberetterne ikke udnyttes. De skattemæssige konsekvenser som følge af
aftaleændringen indtræder først på tidspunktet, hvor udnyttelsesperioden for
køberetterne udløber.
Det
bemærkes herved, at ikke udnyttede køberetter først kan anses for afstået på
det tidspunkt, hvor medarbejderne erhverver endelig ret til tegningsretterne.
Videre
bemærkes, at det for tegningsretterne nævnt i spørgsmål 5 må lægges til
grund,
at retserhvervelsen er suspensivt betinget, således at det skattemæssige
retserhvervelsestidspunkt ikke er tildelingstidspunktet, men først
tidspunktet,
hvor udnyttelsesperioden for køberetterne udløber, uden at køberetterne
forinden er udnyttet. Der kan således først anses at være erhvervet endelig
ret
til tegningsretterne på dette tidspunkt.
I øvrigt bemærkes, at synspunktet, at
tegningsretterne nævnt i spørgsmål 1, 2 og 5 er omfattet af ligningslovens §
28, i overensstemmelse med Ligningsrådets opfattelse ikke kan tiltrædes.
Det
følger af ligningslovens § 28, at tegningsretter kan modtages såvel fra et
selskab, hvor personen er ansat, som fra et selskab, der er koncernforbundet
med det selskab, hvor personen er ansat. Imidlertid er det en forudsætning,
at
tegningsretterne modtages af den ansatte som vederlag for personligt arbejde.
Denne forudsætning kan ikke anses at være opfyldt for de i spørgsmål 1, 2 og
5
nævnte tegningsretter, som må anses for modtaget af medarbejderne som
kompensation for, at medarbejderne ikke udnytter køberetterne.
B A/S (spørgsmål 2 og anden
del af spørgsmål 5)
Ligningsrådet
har lagt til grund, at der er tale om en udgiftsflytning, som medfører, at B
A/S har modtaget et skattepligtigt tilskud fra A A/S. Det er i øvrigt lagt
til
grund, at tegningsretterne ikke er omfattet af ligningslovens § 28, således
at
undladelse af skattemæssige konsekvenser ikke kan ske med henvisning til
bestemmelsens dagældende stk. 4 med forarbejder.
Ligningslovens
dagældende § 28, stk. 4 (om særlig fradragshjemmel vedrørende tegningsretter
til aktier), er siden ophævet ved lov nr. 394 af 28. maj 2003. Det bemærkes,
at
lovændringen, som skete som følge af Højesterets dom i TfS 2002.1036, ikke
har
betydning for besvarelsen, da tegningsretterne ikke kan anses for omfattet af
ligningslovens § 28, jf. herved bemærkningerne foran under
”Medarbejderne”.
Ved
Højesterets dom i TfS 2002.1036 (Coloplast-sagen), som vedrører
tegningsretter
til aktier, godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Højesteret fandt, at selskabet var det retssubjekt, der blev forpligtet over
for medarbejderne ved ordningen, og som led det tab, der opstod ved, at
aktierne blev erhvervet af medarbejderne til favørkurs.
Det
må ved afgørelsen af spørgsmålet om tilskudsbeskatning for B A/S lægges til
grund, at medarbejdernes erhvervelse af tegningsretterne sker som
kompensation
for, at køberetterne enten annulleres (spørgsmål 2) eller ikke udnyttes
(spørgsmål 5), og at en udgift, som ellers skulle være afholdt af B A/S, i
stedet afholdes af moderselskabet A A/S.
Det
bemærkes, at den omstændighed, at medarbejderne i spørgsmål 2 i givet fald
måtte overgå til ansættelse i A A/S, forinden der udstedes tegningsretter,
ikke
kan begrunde en ændret vurdering af disponeringen, som spørgsmålet omfatter,
jf. i øvrigt bemærkningerne foran under ”Medarbejderne”.
Det
kan herefter for spørgsmål 2 tiltrædes, at annulleringen af køberetterne og
erstatningen af disse med tegningsretterne medfører tilskudsbeskatning for B
A/S, jf. statsskattelovens § 4, således at svaret ”Nej” på dette
spørgsmål
stadfæstes.
Ligeledes
kan det for spørgsmål 5 anden del tiltrædes, at suppleringen af ikke
udnyttede
køberetter med tegningsretter medfører tilskudsbeskatning for B A/S, således
at
svaret ”Nej” på dette spørgsmål stadfæstes. Det er dog forudsat, at
køberetterne ikke udnyttes. De skattemæssige konsekvenser som følge af
aftaleændringen indtræder først på tidspunktet, hvor udnyttelsesperioden for
køberetterne udløber, jf. herved bemærkningerne foran under
”Medarbejderne”.
For
så vidt det er gjort gældende, at der ikke er grundlag for tilskudsbeskatning
ud fra det synspunkt, at udgiften ikke afholdes af A A/S, men af dette
selskabs
aktionærer, kan dette ikke tiltrædes, jf. herved TfS 2002.1036 HD.
Hidtidige aktionærer i A A/S
(spørgsmål 6)
Indledningsvis
er det – uanset at spørgsmål 6 efter sin formulering vedrører de i
spørgsmål 1
– 5 omtalte tegningsretter – lagt til grund, at spørgsmålet i
relation til
klagen til Landsskatteretten alene angår de i spørgsmål 1, 2 og 5 nævnte
tegningsretter.
Spørgsmålet
ses derfor at vedrøre, om der i forbindelse med erstatningen af køberetter
med
tegningsretter (som nævnt i spørgsmål 1 og 2) eller suppleringen af
køberetter
med tegningsretter (som nævnt i spørgsmål 5) afstås tegningsret til aktier,
der
medfører beskatning efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, således som
det er lagt til grund af Ligningsrådet.
Det
må som udgangspunkt lægges til grund, at tegningsret til aktier er omfattet
af
reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. herved lovens § 1, stk. 2.
På
tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse hedder det i
aktieavancebeskatningslovens
dagældende § 1, stk. 2:
”Fortjeneste
eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme
gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved
afståelse af aktieretter, idet reglerne i denne lov dog ikke finder
anvendelse
for tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.
Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. , § 6, stk. ,
og § 13 a, stk. , omfatter kun ret til
tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af
tegningsretten er lavere end markedskursen. Såfremt der tegnes aktier til
markedskursen eller en kurs, der er højere end markedskursen, anses de
hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en tegningsret.”
Ved
lov nr. 394 af 28. maj 2003 – som træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. lovens § 17, stk. 1 (dvs. den 31. maj 2003) - ændres
aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2. Dels affattes 2. pkt. således:
”Det
samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier
samt
ved afståelse af aktieretter, idet
der
dog ikke indtræder beskatning efter denne lov af tegningsretter til aktier,
der
er omfattet af ligningslovens § 28”, dels ophæves 4. pkt. Endvidere
indsættes
som ny bestemmelse § 1 a, hvori det hedder:
"§
1 a. Gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en
tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de
hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som
nævnt i 1. pkt. kan ikke fradrages.
Stk.
2. Uanset reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen
af
den skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for
modtageren.
Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der
giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for
tildelingen
er under markedskursen."
I
forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 1 a hedder det bl.a.
”En
gavebeskatning kunne være aktuel i familieforhold eksempelvis i den
situation,
hvor den hidtidige aktionær (faderen) giver sønnen ret til at tegne aktier i
selskabet til favørkurs. Et selskab udbetaler som udgangspunkt vederlag til
sine ansatte for et personligt udført arbejde, men ikke gaver til den
ansatte.
Ved tildeling af tegningsretter foreligger der derfor ikke en gave for de
ansatte med en deraf følgende afståelsesbeskatning af de hidtidige
aktionærer,
heller ikke hvis der blandt de nye aktionærer (medarbejdere) er
familiemedlemmer, når blot de nye aktionærer ikke stilles bedre end øvrige
nye
aktionærer. En gavebeskatning vil derfor kun kunne komme på tale i helt
særlige
tilfælde.”
Synspunktet,
at der ikke er grundlag for beskatning af de hidtidige aktionærer med
henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. kan ikke
tiltrædes. Det bemærkes herved, at tegningsretterne ikke kan anses for
omfattet
af ligningslovens § 28, jf. herved bemærkningerne foran under
”Medarbejderne”.
På
baggrund af de regler i aktieavancebeskatningsloven, som var gældende på
tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse (afståelser før ikrafttræden af lov
nr. 394 af 28. maj 2003), kan det herefter i overensstemmelse med
Ligningsrådets svar tiltrædes, at der skal ske beskatning af de hidtidige
aktionærer
vedrørende afståelse af tegningsretterne i spørgsmål 1, 2 og 5.
Tegningsretterne kan først anses for afstået på det tidspunkt, hvor
medarbejderne erhverver endelig ret til disse, jf. herved foran under
”Medarbejderne”.
Det
er forudsat, at tegningsretterne giver ret til tegning af aktier i A A/S til
favørkurs efter forholdene på tidspunktet for tildelingen, jf. herved
aktieavancebeskatningslovens dagældende
§ 1, stk. 2, 4. pkt. sammenholdt med 3. pkt. Det bemærkes, at det
forhold, at udnyttelsen af tegningsretterne til aktier i A A/S forudsætter,
at
køberetterne til aktier i datterselskabet B A/S ikke udnyttes, ikke i sig
selv
kan begrunde, at tegningsretterne
ikke indeholder et favørelement.
Derimod
ses der efter de regler aktieavancebeskatningsloven, som er gældende efter
ændringen ved lov nr. 394 af 28. maj 2003 (afståelser efter ikrafttræden af
lov
nr. 394 af 28. maj 2003) ikke at være grundlag for beskatning af de hidtidige
aktionærer, jf. herved lovens § 1 a. Der er herved henset til, at tildelingen
ikke kan anses at udgøre en gave for medarbejderne.
Forlængelse af
udnyttelsesperiode (spørgsmål 7)
Indledningsvis
bemærkes, at spørgsmålet angår, om udnyttelsesperioden for de i spørgsmål 1
og
2 nævnte tegningsretter kan forlænges med op til 2 år, uden at dette vil
ændre
svaret på spørgsmål 1 og 2.
For
spørgsmålene 1 og 2 stadfæstes Ligningsrådets svar ”Nej”, jf.
foran. En
forlængelse af de nævnte tegningsretter med op til 2 år vil være en
yderligere
ændring, som ikke vil ændre svaret på spørgsmål 1 og 2 allerede af den grund,
at de ændringer, som fremgår af disse spørgsmål, ikke er anset for at kunne
ske
uden skattemæssige konsekvenser for hhv. medarbejderne og B A/S.
Ligningsrådets
svar ”Ja” på spørgsmål 7 stadfæstes derfor.
Forlængelse af
udnyttelsesperiode (spørgsmål 8)
Ligningsrådet
har svaret ”Ja” på spørgsmål 1 i den tidligere forhåndsbesked af
18. september
2001 og dermed bekræftet, at bestyrelse og direktion i B A/S
ikke vil blive beskattet som følge af, at aktiekøberetter,
som er udstedt til de pågældende af C A/S vedrørende aktier i B A/S,
annulleres
og erstattes med tilsvarende køberetter, der giver bestyrelse og direktion
adgang til at tegne aktier i A A/S.
Klagen
angår, at Ligningsrådet har svaret ”Nej” på spørgsmål 8 i den
påklagede
forhåndsbesked. Der spørges heri, om det kan bekræftes, at svaret på
spørgsmål
1 i forhåndsbeskeden af 18. september 2001 fortsat vil være gældende, såfremt
udnyttelsesperioden for de i spørgsmålet omhandlede køberetter til aktier i A
A/S forlænges med op til to år. Uenigheden ses alene at vedrøre, om den i
spørgsmål 8 nævnte forlængelse af udnyttelsesperioden i sig selv medfører, at
retten må anses for afstået.
Det
kan i overensstemmelse med Ligningsrådets svar tiltrædes, at en forlængelse
af
udnyttelsesperioden med op til to år, som tillige vil være en forlængelse af
køberetternes løbetid,
vil være en så
væsentlig ændring, at der anses at foreligge afståelse.
Ligningsrådets
svar ”Nej” på spørgsmål 8 stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Selskabsophør Retsinformation · 14. april 1999
- Andelsmejerier, sammenlægning, merbetaling. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Landsskatteretskendelse vedr. aktielåneaftaler Retsinformation · 22. marts 2004
- Medarbejderes køb af aktier Retsinformation · 20. november 2021
- Bindende svar - Udbytte, aktieindkomst, fradrag for betalt skat i udlandet, CFC-beskatning, likvidationsprovenu, aktieavance/tab, ledelsens sæde, armslængde princippet, rette indkomstmodtager Retsinformation · 27. august 2015
- Ombytning af aktier og warrants - handelsværdi - skattefri - aktieløn - afståelsesbeskatning Retsinformation · 25. juni 2021
Lignende dokumenter
- Aktieløn annullering af køberetter supplerende tegningsretter Retsinformation · 17. januar 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af anskaffelsestidspunkt for aktieoptioner – tegningsretter eller køberetter Retsinformation · 26. januar 2011
- Afståelsesbeskatning ved konvertering og ændring af medarbejderwarrants til medarbejder-RSU’er Retsinformation · 23. maj 2023
- Ombytning af aktier og warrants - handelsværdi - skattefri - aktieløn - afståelsesbeskatning Retsinformation · 25. juni 2021
- Medarbejderaktier supplerende aftaler Retsinformation · 12. januar 2005
- Aktieløn - omstrukturering Retsinformation · 26. september 2019