Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. annullering af køberetter. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter.

KEN nr 9465 af 17/06/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. annullering af køberetter.

Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter.

Klagen

angår Ligningsrådets svar i en bindende forhåndsbesked af 17. september 2002

på

spørgsmål 1, 2, 5, 6, 7 (spørgsmål 1 – 5 i TfS 2003.77/SKM2002.658.LR)

og

spørgsmål 8. Spørgsmål og svar i forhåndsbeskeden var følgende:

Spørgsmål

1.

Kan Ligningsrådet bekræfte,

at medarbejdere i B A/S, der overgår til ansættelse i A A/S, ikke vil blive

beskattet som følge af, at køberetter til aktier i B A/S, som er udstedt til

de

pågældende af B A/S, annulleres og erstattes med tegningsretter udstedt af A

A/S, der giver de pågældende ret til at erhverve aktier i A A/S ?

2.

Kan Ligningsrådet bekræfte,

at B A/S ikke

vil blive beskattet som

følge af, at køberetter til aktier i B A/S, som er udstedt af B A/S til

medarbejdere i B A/S, der overgår til ansættelse i A A/S, annulleres og

erstattes med tegningsretter udstedt af A A/S, der giver de pågældende

ret til at erhverve aktier i A A/S ?

3.

Kan Ligningsrådet bekræfte,

at en frivillig sambeskatning af A A/S og B A/S ikke vil ophøre, men

fortsætte

uændret, således at underskud fortsat vil kunne fremføres, såfremt

medarbejdere

Læs alt

i B A/S, der fortsat skal være ansat i B A/S, udnytter deres køberetter til

aktier i B A/S den sidste dag i selskabernes regnskabsår for derefter senest

den første dag i det følgende regnskabsår at indskyde de nyerhvervede aktier

som apportindskud ved tegning af aktier i A A/S ?

4.

Såfremt spørgsmål 3

besvares benægtende, spørges, om Ligningsrådet kan bekræfte, at der kan

etableres en ny sambeskatning af A A/S og B A/S i umiddelbar fortsættelse af

den gamle ?

5.

Kan Ligningsrådet bekræfte,

at A A/S som alternativ til den i spørgsmål 3 beskrevne fremgangsmåde

skattefrit for (i) medarbejderne og (ii) B A/S kan udstede tegningsretter til

medarbejderne i B A/S, som giver de pågældende ret til efter udløbet af de

nuværende køberetter (d.v.s. i 2004 hhv. 2005) at tegne aktier i A A/S på

betingelse af, at de pågældende medarbejdere ikke forinden har udnyttet deres

køberetter til aktier i B A/S ?

6.

Kan Ligningsrådet bekræfte,

at der ikke vil ske beskatning af de eksisterende aktionærer i A A/S i

forbindelse med udstedelse af de i spørgsmål 1 – 5 omtalte

tegningsretter ?

7.

Kan Ligningsrådet bekræfte,

at udnyttelsesperioden for de i spørgsmål 1 og 2 nævnte nye tegningsretter

kan

forlænges med op til to år, uden at dette vil ændre Ligningsrådets besvarelse

af spørgsmål 1 og 2 ?

8.

Kan Ligningsrådet bekræfte,

at Ligningsrådets svar på spørgsmål 1 i Ligningsrådets bindende

forhåndsbesked

af 18. september 2001 (j. nr. 99/01-4332-01421) fortsat vil være gældende,

såfremt udnyttelsesperioden for de i spørgsmålet omhandlede køberetter til

aktier i A A/S forlænges med op til to år ?

Ligningsrådets svar

1.

Nej.

2.

Nej.

3.

Ja.

4.

Bortfalder.

5.

Nej.

6.

Nej.

7:

Ja.

8:

Nej.

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål 1

: Svaret ”Nej” stadfæstes.

Spørgsmål 2

: Svaret ”Nej” stadfæstes.

Spørgsmål 5

: Svaret ”nej” stadfæstes.

Det er dog forudsat, at køberetterne ikke udnyttes. De skattemæssige

konsekvenser som følge af aftaleændringen indtræder først på tidspunktet,

hvor

udnyttelsesperioden for køberetterne udløber, jf. nærmere

”Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse”.

Spørgsmål 6

: Svaret er forskelligt

afhængig af, om de skattemæssige konsekvenser for de hidtidige aktionærer

skal

bedømmes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven før eller efter ændring

ved lov nr. 394 af 28. maj 2003, jf. nærmere ”Landsskatterettens

bemærkninger

og begrundelse”.

Spørgsmål 7

: Svaret ”Ja” stadfæstes.

Spørgsmål 8

: Svaret ”Nej” stadfæstes.

Generelle oplysninger

A

A/S ejer aktiekapitalen i datterselskabet B A/S, bortset fra datterselskabets

egne aktier.

I

efteråret 2001 blev aktiekapitalen i A A/S forhøjet ved apportindskud af nom.

561.305 kr. aktier i B A/S som led i en skattefri aktieombytning ifølge

tilladelse af 12. juli 2001 fra Told- og Skatteregionen. Ved

kapitalforhøjelsen

er anvendt et bytteforhold på 17:1 (udstedt 17 A A/S-aktier for hver

indbetalt

aktie i B A/S).

B

A/S – som har en beholdning af egne aktier på nom. 31.000 kr. – har

tidligere

til en række medarbejdere udstedt køberetter til i alt nom. 24.550 kr. aktier

i

B A/S. Disse kan udnyttes i perioden 1. januar 2003 - 30. juni 2004 (for nom.

21.750 kr. aktier) og i perioden 1. januar 2004 - 30. juni 2005 (for nom.

2.800

kr. aktier). Det er en forudsætning, at medarbejderne er ansat i B A/S i

uopsagt stilling den dag, køberetterne udnyttes (punkt 3.1.). Køberetterne

skal

ombyttes eller erstattes i en række tilfælde, herunder ved spaltning (punkt

4.2). Medarbejdernes overgang til ansættelse i et andet koncernselskab er

ikke

udtrykkeligt nævnt.

Herudover

har C A/S - som indtil den skattefri aktieombytning i efteråret 2001 var

hovedaktionær i B A/S (ejerandel 73,21 %) - tidligere til bestyrelse og

direktion i B A/S udstedt køberetter, der giver ret til at købe aktier i B

A/S.

Disse køberetter, som optjenes successivt i perioden 1. januar 2000 –

31.

december 2002 med fremskyndet optjening i visse nærmere aftalte situationer,

kan udnyttes i perioden 1. januar 2003 – 30. juni 2004.

Ligningsrådet

har tidligere – efter tilladelsen til skattefri aktieombytning – i

en bindende

forhåndsbesked af 18. september 2001 taget stilling til ændring af de

indgåede

køberetsaftaler, som var omfattet af ligningslovens § 28, j. nr.

99/01-4332-01421 (offentliggjort i TfS 2001.943/SKM2001.527 angående

spørgsmål

1 og 2). Som led i et ønske om at harmonisere incentive-ordningerne i den nye

koncern og for at understøtte etableringen af en fælles koncernidentitet var

det således tanken efter aktieombytningen – hvor A A/S blev ejer af B

A/S

– at ombytte køberetterne til aktier i

datterselskabet med køberetter til aktier i moderselskabet. I spørgsmål 1 (om

ledelse og direktion)

og spørgsmål 2 og

5 (om medarbejdere) hedder det:

1.

Kan Ligningsrådet bekræfte, at bestyrelse og direktion i B A/S ikke vil blive

beskattet som følge af, at aktiekøberetter, som er udstedt til de pågældende

af

C A/S vedrørende aktier i dette selskabs datterselskab B A/S, annulleres og

erstattes med tilsvarende køberetter, der giver bestyrelse og direktion ret

til

at erhverve aktier i A A/S ?

2.

Kan Ligningsrådet bekræfte, at medarbejderne i B A/S ikke vil blive beskattet

som følge af, at aktiekøberetter, som er udstedt til de pågældende af B A/S,

annulleres og erstattes med tilsvarende køberetter udstedt af A A/S eller B

A/S, der giver medarbejderne ret til at erhverve aktier i aktier i A A/S ?

5.

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kan Ligningsrådet da bekræfte, at

ligningslovens § 28 vil omfatte aktiekøberetter og/eller tegningsretter, der

efter aktieombytningen udstedes af A A/S til medarbejderne i B A/S, og som

giver de pågældende ret til – når de måtte udnytte deres i spørgsmål 2

nævnte køberetter

til at erhverve aktier i B A/S – i stedet at erhverve, henholdsvis

nytegne,

aktier i A A/S mod indbetaling af de pågældende aktier i B A/S efter samme

bytteforhold, som anvendes ved aktieombytningen ?

Ligningsrådet

har svaret ”Ja” på spørgsmål 1, således at direktion og bestyrelse

ikke

beskattes ved ændringen. For spørgsmål 2 og 5 angående medarbejdere har

Ligningsrådet svaret ”Nej” på spørgsmål 2 og ”Ja” på

spørgsmål 5. Anmodningen

om - at medarbejderne i B A/S skattefrit kunne ombytte køberetterne til

aktier

i B A/S med tilsvarende køberetter i A A/S som anført i spørgsmål 2 - blev

således besvaret med nej.

Efterfølgende

blev det besluttet at samle koncernens forsknings- og udviklingsafdeling i A

A/S. Ligningsrådet har herefter på ny afgivet en bindende forhåndsbesked om

ændring af aktiekøberetter udstedt til medarbejdere. Klagen angår denne

forhåndsbesked.

Sagens oplysninger

Som

følge af, at koncernens forsknings- og udviklingsafdeling samles i A A/S,

overgår en række medarbejdere i B A/S til ansættelse i A A/S, mens visse

medarbejdere fortsat skal være ansat i B A/S.

Det

ønskes at tilbyde de medarbejdere, der overgår til ansættelse i A A/S, at

deres

køberetter til aktier i B A/S afløses af tegningsretter, der på tilsvarende

måde giver de pågældende medarbejdere ret til at tegne aktier i A A/S, jf.

herved spørgsmål 1 og 2. Intentionerne bag det oprindelige køberetsprogram

videreføres herved, men tilpasses den omstændighed, at de pågældende

medarbejdere fremover vil være ansat hos A A/S, ligesom der foretages en

ajourføring af enkelte bestemmelser i lyset af den i dag mere udviklede

praksis

om warrants. Udgangspunktet er, at medarbejderen mister sin køberet ved at

overgå til ansættelse i A A/S, da køberetternes punkt 3.1 gør det til en

betingelse

for udnyttelse, at medarbejderen er ansat i B A/S. Af ordensmæssige grunde,

og

da der efter nyere retspraksis kan rejses en vis tvivl om den civilretlige

gyldighed af sådanne klausuler, ønskes køberetterne formelt annulleret og

erstattet af de nye tegningsretter i forbindelse med medarbejdernes

ansættelse

i A A/S.

Det

ønskes at tilbyde de medarbejdere, der fortsat skal være ansat i B A/S,

tegningsretter, der gør det muligt inden for angivne perioder i 2003-2005 at

ombytte de aktier i B A/S, som de måtte erhverve ved udnyttelse af deres

aktiekøberetter i B A/S, med aktier i A A/S i det foran nævnte bytteforhold

17:1. Herved sikres, at medarbejderne i B A/S vil kunne få andel i en

eventuel

værditilvækst i A A/S. Tegningsretterne skal alene kunne udnyttes i

perioderne

31. december 2003 - 1. januar 2004 og 31. december 2004 - 1. januar 2005 ved

apportindskud af de aktier, som medarbejderne måtte komme i besiddelse af ved

at udnytte deres køberetter til aktier i B A/S inden for samme perioder. Hvis

medarbejderne udnytter tegningsretterne til aktier i A A/S, vil A A/S´s 100 %

ejerskab af B A/S (bortset fra egne aktier) alene blive afbrudt på

regnskabsårenes sidste og første dag. For denne model er det tidligere i

forhåndsbeskeden af 18. september 2001 som svar på spørgsmål 5 tiltrådt, at

sådanne tegningsretter kan tildeles skattefrit for medarbejderne, og

selskabsretligt er modellen godkendt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I

relation til forhåndsbeskeden, som klagesagen vedrører, er det bekræftende

svar

på spørgsmål 3 om sambeskatning ikke omfattet af klagen.

Modellen

kan næppe gennemføres, såfremt lovgivningen om beskatning af

medarbejderoptioner forinden ændres, således at beskatning udskydes til

realisationstidspunktet for de erhvervede aktier. Medarbejderne vil da blive

påført en fremrykket beskatning ved at foretage ombytning som beskrevet.

A

A/S ønsker derfor alternativt til medarbejdere, der fortsat skal være ansat i

B

A/S, at udstede tegningsretter, der kan udnyttes i en periode efter udløbet

af

den periode, hvor køberetterne kan gøres gældende, men som er betinget af, at

medarbejderne ikke har udnyttet køberetterne, jf. herved spørgsmål 5. Et

bekræftende svar på spørgsmål 5 vil muliggøre, at der uden utilsigtede

skattemæssige

konsekvenser kan etableres et ensartet incitamentsprogram for alle koncernens

medarbejdere. Dette er af kommercielle grunde ønskeligt.

Af

betydning for spørgsmål 8 er, at Ligningsrådet i besvarelsen af spørgsmål 1 i

forhåndsbeskeden af 18. september 2001 bekræftede, at de af C A/S til

bestyrelse og direktion i B A/S udstedte køberetter til aktier i B A/S

skattefrit kunne erstattes af tilsvarende køberetter til aktier i A A/S.

Imidlertid

ønskes udnyttelsesperioden for køberetterne til aktier i A A/S under hensyn

til

den svage udvikling på aktiemarkederne for bioteknologiske aktier, forlænget

med op til to år i forhold til de oprindeligt forudsatte udnyttelsesperioder,

jf. herved også spørgsmål 7 om forlængelse af de i spørgsmål 1 og 2 nævnte

nye

tegningsretter.

Ligningsrådets afgørelse

Spørgsmålene

er besvaret i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling.

Spørgsmål 1

Spørgsmålet

er besvaret med ”Nej”, idet køberetterne anses for afstået. I

”Styrelsens

indstilling og begrundelse” hedder det bl.a.:

”Et

af formålene bag LL § 28 er at give selskaber mulighed for at aflønne deres

medarbejdere på en måde, som knytter dem til selskabet, giver dem

medindflydelse på deres egen arbejdsplads, og som øger deres incitament ved

at

give dem del i selskabets overskud. En væsentlig forudsætning for at bevare

disse incitamenter er, at medarbejderen har tilknytning til det selskab, han

kan erhverve aktier i.

I

forbindelse med overflytningen af medarbejdere fra B A/S til A A/S ønsker

man at give disse medarbejdere tegningsretter til aktier i A A/S.

Det

er således i god overensstemmelse med formålet bag LL § 28, at medarbejderne

ved udnyttelsen opnår aktier i det selskab, hvori de er ansat.

En

ændring af genstanden for en køberet, omfattet af ligningslovens § 28, fra

aktier

i et selskab til aktier i et nyt arbejdsgiverselskab i samme koncern er i

forbindelse med selskabsretlige omstruktureringer hidtil ikke anset for at

være

en ændring, der medfører at køberetten må anses for at være afstået, jf.

SKM2001.528.LR, SKM2001.530.LR og SKM2001.557.LR

Der

er i den aktuelle situation ikke tale om en selskabsretlig omstrukturering,

men

en flytning af arbejdsopgaver og medarbejdere fra et selskab til et andet, da

der samtidig er tale om en ændring fra en køberet til en tegningsret anses

den

aktuelle situation at være væsensforskellig i forhold til anførte

offentliggjorte ligningsrådsafgørelser.

En

annullering af køberetter kan ikke umiddelbart sidestilles med uudnyttet

udløb.

Således er det alene selskabets beslutning, der bevirker, at køberetten

annulleres. Såfremt køberetten imidlertid udløber uudnyttet er det i kraft af

medarbejderens beslutning, at køberetten ikke udnyttes.

Selskabsretligt

ønsker man at tildelingen til medarbejderne skal anses for at være 2

uafhængige

aftaler, medens man skatteretligt ønsker, at der alene er tale om en ændring

af

den oprindelige aftale, således at der er tale om én og samme aftale.

Både

henset til, at det er selskabets forhold, der gør at køberetterne skal

annulleres, at medarbejderne som betaling herfor vederlægges med

tegningsretter

og at genstanden for det oprindelige gode (køberetten) ændres, vil en sådan

annullering bevirke, at køberetterne må anses for afstået.”

Spørgsmål 2

Spørgsmålet

er besvaret med ”Nej”, idet der anses at være tale om en

udgiftsflytning, som

medfører tilskudsbeskatning for B A/S. I ”Styrelsens indstilling og

begrundelse” hedder det bl.a.:

”Medarbejdere

i B A/S har modtaget køberetter i kraft af deres ansættelsesforhold i

selskabet. De medarbejdere, hvis køberetter bliver annulleret, overgår til

ansættelse i A A/S.

I

kraft af annulleringen kommer der ikke umiddelbart noget beløb til fradrag i

B

A/S, på trods af at selskabet har påtaget sig en forpligtelse ved tildelingen

af køberetter.

I

kraft af annulleringen af køberetterne og den tildeling af tegningsretter,

der

sker til erstatning heraf, overtager A A/S en udgift som B A/S oprindeligt

havde påtaget sig.

Såfremt der havde været tale om de samme køberetter, hvor genstanden blev

ændret i kraft af en selskabsretlig omstrukturering, ville der næppe blive

tale

om tilskudsbeskatning.

Medarbejderne tildeles imidlertid tegningsretterne som kompensation for de

annullerede køberetter, således påtager A A/S sig at afholde en udgift som

rettelig skulle være afholdt af B A/S.

B

A/S skal derfor beskattes som følge af, at køberetterne annulleres og

medarbejderne i stedet for disse opnår tegningsretter til aktier i A

A/S.”

Spørgsmål 5

Spørgsmålets

første del vedrørende medarbejderne (i) er besvaret med ”Nej”, idet

køberetterne anses for afstået. I ”Styrelsens indstilling og

begrundelse”

hedder det bl.a.:

”

Såfremt medarbejderne som supplement til køberetterne tildeles tegningsretter

hvor det er en betingelse for udnyttelse, at man ikke har udnyttet de

modtagne

køberetter, vil det kunne anses for at være en ændring af både parterne og

genstanden for køberetten – og således en væsentlig ændring som vil

kunne

bevirke, at køberetten vil blive anset for afstået.

Det

er styrelsens opfattelse, at der som udgangspunkt ikke skal ske beskatning,

såfremt en supplerende aftale (her: tegningsretterne) opfylder kravene i § 28

og såfremt der ved den supplerende aftale ikke sker ændring i skattemæssig

henseende i relation til den oprindelige aftale.

I

den aktuelle situation ændres for det første genstanden for godet. Herudover

er

en konsekvens af, at medarbejderne modtager tegningsretter, at man får

fremrykket anskaffelsestidspunkt, idet aktier erhvervet på grundlag af

køberetter anskaffes på udnyttelsestidspunktet, medens aktier erhvervet på

grundlag af tegningsretter, efter gældende praksis, anses for anskaffet på

retserhvervelsestidspunktet for tegningsretten.

En

ændring af genstanden for godet er en væsentlig ændring af en aftale. Dette

sammenholdt med at anskaffelsestidspunktet for aktier er et væsentligt

parameter ved beskatning af aktieavance, betyder at den oprindelige

køberetsaftale vil blive anset for afstået i tilfælde af en supplerende

aftale

om tegningsret til aktier i A A/S.”

A

A/S kan ikke skattefrit for medarbejderne tildele dem tegningsretter betinget

af, de oprindeligt erhvervede køberetter ikke udnyttes.”

Spørgsmålets

anden del vedrørende B A/S (II) er besvaret med ”Nej”, idet der

anses at være

tale om en udgiftsflytning, som medfører tilskudsbeskatning. I

”Styrelsens

indstilling og begrundelse” hedder det:

”Efter

LL § 28 kan medarbejdere i et datterselskab modtage tegningsretter fra

moderselskabet forudsat, at tegningsretten er udstedt af dette selskab, jf. §

28, stk. 2.

Det

fremgår af bemærkningerne til LL § 28, stk. 4, at såfremt

arbejdsgiverselskabet

ikke betaler nogen godtgørelse til moderselskabet, så vil moderselskabet

(forudsat dansk skattepligt) have fradrag for udgiften til ydelse af

tegningsretterne, mens arbejdsgiverselskabets indkomstopgørelse ikke berøres.

Såfremt

arbejdsgiverselskabet godtgør moderselskabet dets udgifter til

tegningsretterne

vil der være tale om udbytte, hvilket heller ingen indflydelse har på

datterselskabets indkomstopgørelse.

Sædvanligvis

vil det således ikke have nogen indflydelse på et datterselskabs

indkomstopgørelse, at moderselskabet udsteder tegningsretter til medarbejdere

i

datterselskabet forudsat at medarbejderne modtager disse som vederlag som led

i

et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i

øvrigt.

I

denne situation er den supplerende aftale væsentlig forskellig fra den

oprindelige køberetsaftale og kan derfor anses for at være erhvervet som

vederlag for udført arbejde, men i stedet som vederlag for at undlade at

udnytte

køberetten. Tegningsretten anses derfor ikke at være omfattet af

ligningslovens

§ 28.

B

A/S skal derfor beskattes som følge af, at medarbejderne tildeles

tegningsretter, der er betingede at, at de oprindeligt tildelte køberetter

ikke

udnyttes, jf. begrundelsen i svaret på spørgsmål 2.”

Spørgsmål 6

Spørgsmålet

er besvaret med ”Nej”, idet der er anset at skulle ske beskatning

af de

hidtidige aktionærer ved afståelse af tegningsretterne. I ”Styrelsens

indstilling og begrundelse hedder det:

”Omfattet

af LL § 28 er købe- og tegningsretter tildelt i ansættelsesforhold m.m.

Det

fremgår af aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 1, stk. 2, 2. pkt., at

gevinst

eller tab ved salg af tegningsretter omfattet af LL § 28 ikke skal medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

De

i spm. 1- 5 omhandlede tegningsretter er imidlertid ikke tildelt i kraft af

ansættelsesforholdet, men i kraft af, at køberetter er henholdsvis annulleret

eller udløbet uudnyttet. Dvs. tegningsretterne er betaling i forbindelse med

afståelse af køberetter.

Da

ABL § 1, stk. 2, 2. pkt. alene gælder i forbindelse med tegningsretter

omfattet

af LL § 28, finder hovedreglen i 1. pkt. anvendelse. Således skal der ske

beskatning af de hidtidige aktionærer i ved afståelse af

tegningsretterne.”

Spørgsmål 7

Der

er svaret ”ja” på spørgsmålet. I ”Styrelsens indstilling og

begrundelse hedder

det bl.a.:

”

Tegningsretterne kan udnyttes i perioden 1. januar 2003 – 30. juni 2004,

enkelte i perioden 1. januar 2004 – 30. juni 2005. Disse

udnyttelsesperioder

ønskes forlænget med op til to år.

Rådgiver

henviser til en tidligere ligningsrådsafgørelse offentliggjort i TfS

2001.549.

Der var således i den sag ikke tale om en forlængelse af tegningsrettens

løbetid.

En

forlængelse af udnyttelsesperioden betyder i praksis også en forlængelse af

løbetiden. Forlænges løbetiden vil værdien af køberetten typisk stige, dette

skyldes, at der så er større sandsynlighed for at aktiernes handelsværdi vil

overstige exercisekursen.

En

forlængelse af udnyttelsesperioden er derfor en væsentlig ændring af

køberetsaftalen, hvorfor køberetten rent aftaleretligt vil kunne anses for at

være afstået og en ny køberet med en længere udnyttelsesperiode indgået,

dette

er stadfæstet af Højesteret i TfS 1998.625.

Spørgsmålet

er om man henset til formålet med LL § 28 kan anlægge en anderledes

fortolkning.

Rådgiver

anfører, at ønsket om forlængelse skyldes den svage udvikling på

aktiemarkederne for bioteknologiske aktier. Således kan man forvente, at de

nuværende køberetter udløber uudnyttede, såfremt løbetiden ikke ændres.

En

køberet, der udløber uudnyttet vil ikke blive beskattet, og en ny tildeling

af

køberetten kan ske skattefrit, uanset løbetiden.

Der

er således ikke noget der tilsiger, at det er nødvendigt, i forhold til LL §

28, at lempe på praksis om hvilke ændringer, der må betegnes som værende så

væsentlige, at en finansiel kontrakt må anses for at være afstået.”

Spørgsmål 8

Der

er svaret ”Nej” på spørgsmålet med samme begrundelse som i

spørgsmål 7. I ”Styrelsens

indstilling og begrundelse vedrørende den tidligere forhåndsbesked hedder det

bl.a.:

”Ligningsrådet

har i bindende forhåndsbesked af 18. september 2001 bekræftet, at bestyrelse

og

direktion i B A/S

ikke ville blive

beskattet som følge af at aktiekøberetter, som er udstedt til de pågældende

af

C A/S vedrørende aktier i dettes datterselskab B A/S, annulleres og

erstattes

med tilsvarende køberetter, der giver bestyrelse og direktion ret til at

erhverve aktier i A A/S. Denne ændring skete som følge af gennemførelsen af

en skattefri aktieombytning.

..

Køberetterne kan udnyttes i perioden 1. januar 2003 – 30. juni 2004.

Man

ønsker nu at forlænge udnyttelsesperioden for disse køberetter med op til to

år.”

Told- og Skattestyrelsens

udtalelse

Baggrunden

for ændringen af aftalerne er ikke selskabsretlig eller økonomisk, men et

forretningsmæssigt ønske fra A A/S´side om at samle koncernens forsknings- og

udviklingsafdeling i A A/S. I udtalelsen hedder det bl.a.

Annullering/supplering af køberet

”Parterne

af de to aftaler er ikke de samme. Aftaleretligt er en udskiftning af

parterne

i en aftale en så væsentlig ændring, at den gamle aftale anses for afstået og

en ny indgået. Det skatteretlige udgangspunkt er, at køberetterne må anses

for

afstået, mod vederlag i form af tegningsretter. Tegningsretterne kan ikke

anses

for omfattet af ligningslovens § 28.

Ligningsrådet

har i en række afgørelser, hvor selskaber skal indgå i selskabsretlige

omstruktureringer, fortolket LL § 28 således at man i visse situationer har

set

bort fra, at det aftaleretlige udgangspunkt ved ændring af køberetsaftaler

ville være afståelse. I disse afgørelser er der bl.a. lagt vægt på

medarbejderens tilknytning til det selskab, denne kan erhverve aktier i.

Udgangspunktet

i alle afgørelserne har været, at der skulle gennemføres en selskabsretlig

omstrukturering omfattet af fusionsdirektivet. Fælles for omstruktureringer

efter fusionsdirektivet er at der er flere specifikke krav, der skal opfyldes

for at selskaberne kan anvende bestemmelserne.

Det

er Ligningsrådets opfattelse, at dette er en væsentlig forudsætning for at

der

kan være grundlag for at afvige det aftaleretlige udgangspunkt.

Såfremt

der bliver åbnet for at en flytning af medarbejdere også kan bevirke en

lempelig

fortolkning af LL § 28, vil det være nærliggende at antage, at

køberetsaftaler

uden videre kan ændres på væsentlige punkter uden, at man skatteretligt anser

aftalen for ny, men hvor der aftaleretligt klart foreligger en ny aftale.

..”

Fradragsret

”

B A/S har påtaget sig en forpligtelse i form af at opfylde køberetter tildelt

medarbejdere ansat i selskabet. Disse køberetter annulleres og erstattes af

tegningsretter, hvor A A/S er den forpligtede.

Såfremt

køberetterne udløber uudnyttede – kommer der intet beløb til fradrag hos

B

A/S. Konsekvensen af at medarbejderen flyttes til et andet selskab er at

køberetten ikke kan udnyttes, fordi den er betinget af medarbejderens

ansættelse i B A/S. Men nu vælger man at annullere køberetten og give en

tegningsret

i stedet – man må nødvendigvis slutte at en omkostning påtaget af et

selskab,

afholdes af et andet selskab.

Såfremt

køberetten

suppleres af en tegningsret

betinget af at køberetten ikke er udnyttet, vil A A/S kunne komme til at

afholde en udgift, som B A/S har påtaget sig, og endog for ansatte i B

A/S.”

Beskatning af hidtidige

aktionærer

”En

tegningsret, der tildeles som vederlag for afståelse af en anden ret, kan

ikke

anses for at være erhvervet som vederlag i et ansættelsesforhold og kan

derfor

ikke omfattes af LL § 28.

Såfremt

en medarbejder modtager en tegningsret som erstatning for en annulleret

køberet, må der være tale om vederlag for afståelse af køberetten.

Såfremt

tegningsretten ikke måtte blive tildelt som vederlag for den annullerede

køberet, men i stedet som vederlag i et ansættelsesforhold og betingelserne i

LL § 28 i øvrigt er opfyldt, så vil tegningsretten naturligvis være omfattet

heraf.”

Forlængelse af

udnyttelsesperiode

”Klager

anfører, at der er tale om en forlængelse af udnyttelsesperioden i både TfS

2001.549 LR og A A/S.

Der

er dog væsentlig forskel på de to forlængelser. A A/S ønsker at forlænge

tegningsrettens løbetid.

Det

der sker i TfS 2001.549 er, at der i aftalen gives mulighed for indsættelse

af

et ekstra vindue indenfor den oprindeligt aftalte løbetid, såfremt aktionærer

med mere end 75 % af aktiekapitalen ønskede at sælge virksomheden.

At

en forlængelse af en finansiel kontrakt som udgangspunkt må betragtes som en

væsentlig ændring af kontrakten er statueret af Højesteret i TfS

1998.625.”

Klagerens påstand og

argumenter

Spørgsmål 1

Der

er fremsat påstand om, at svaret på spørgsmål 1 skal være ja.

For

medarbejdere i B A/S, der overgår til ansættelse i A A/S, ønsker A A/S at

erstatte køberetterne til aktier i B A/S med tegningsretter til aktier i A

A/S.

De

eksisterende køberetter til aktier i B A/S er omfattet af ligningslovens §

28.

Medarbejderne er derfor ikke beskattet ved tildelingen, men vil blive

beskattet

ved udnyttelse eller afståelse af køberetterne. Medarbejderne vil derimod

ikke

blive beskattet, såfremt de lader køberetterne udløbe uudnyttet.

De

nye tegningsretter vil ligeledes være omfattet af ligningslovens § 28 og kan

derfor tildeles skattefrit.

Ligningslovens

§ 28 bør fortolkes således, at medarbejdernes accept af, at de udstedte

køberetter annulleres og erstattes af nye tilsvarende tegningsretter i A A/S,

ikke

anses for en skattepligtig afståelse

af køberetterne, men derimod anses for en skattefri opgivelse i forbindelse

med

en skattefri tildeling af nye tegningsretter.

Opgivelsen

af køberetterne og tildelingen af tegningsretterne vil være i god

overensstemmelse med hensynene bag ligningslovens § 28. Medarbejderne bevarer

herved deres oprindelige ret til at erhverve aktier i deres

arbejdsgiverselskab.

Ombytningen

er i selskabernes og medarbejdernes interesse, og medarbejderne opnår ikke

som

følge af ombytningen nogen likviditet til at betale skat med og begunstiges

heller ikke i øvrigt, idet de forudsatte udnyttelsesperioder ikke fremskyndes

eller på anden måde ændres. Kan ombytning ikke foretages skattefrit, vil det

på

den anden side være en væsentlig hindring for en rationel strukturtilpasning

af

de to virksomheder.

Køberetterne

skal ombyttes i tilfælde af spaltning m.v. Den foreliggende situation er ikke

en selskabsretlig spaltning, men der foreligger ganske de samme grunde for at

foretage en ombytning.

Det

må antages, at der - som beskrevet i spørgsmål 5 - indenfor rammerne af

ligningslovens § 28 kan udstedes tegningsretter til aktier i A A/S, der er

betinget af, at medarbejderne ikke tidligere har udnyttet deres køberetter

vedrørende aktier i B A/S. Det forekommer på denne baggrund rigtigst at

fortolke bestemmelsen således, at medarbejderen i forbindelse med tildeling

af

nye tegningsretter i A A/S, der ikke indeholder en sådan betingelse,

skattefrit

kan give afkald på sine eksisterende køberetter her og nu i stedet for at

opgive dem efter udløb.

Ved

afgørelsen af, om der skattemæssigt foreligger afståelse af køberetterne, er

der ikke grundlag for at lægge vægt på, om forsknings- og

udviklingsafdelingen

samles i A A/S ved en selskabsretlig omstrukturering eller ved en aftale med

en

gruppe medarbejdere om overgang til ansættelse i A A/S. Uafhængigt af den

valgte fremgangsmåde er der tale om en forretningsmæssig disposition, som

ikke

er båret af skattemæssige hensyn.

Videre

er der ikke grundlag for at lægge vægt på, om køberetterne erstattes af andre

køberetter eller af tegningsretter. For medarbejderne er det uden betydning,

om

aktieaflønningen baserer sig på købe- eller tegningsretter. Derimod er det

væsentligt, at de har adgang til at erhverve aktier i det selskab, hvori de

er

ansat og hvis resultat, de således har mulighed for at påvirke.

Der

henvises i øvrigt til Ligningsrådets afgørelser i TfS 2001.915, TfS 2001.918

og

TfS 2002.16 (SKM2001.518.LR, SKM2001.530.LR og SKM2001.557.LR). Sagen

adskiller

sig ikke fra disse for så vidt angår den omstændighed, at genstanden for

køberetterne ændres, og at det er selskabernes forhold, som begrunder ønsket

om

ombytning.

Der

er ikke hjemmel til at lade det være en væsentlig forudsætning for afgørelsen

af spørgsmålet om afståelse eller ikke, hvorvidt der gennemføres en

selskabsretlig omstrukturering omfattet af fusionsdirektivet. I stedet skal

hensynene bag ligningslovens § 28 tillægges afgørende betydning, herunder at

medarbejderne bevarer deres oprindelige ret til at erhverve aktier i deres

arbejdsgiverselskab, og at medarbejderne ved annullation af køberetterne ikke

realiserer

en gevinst, som kan anvendes til betaling af afståelsesskat.

Såfremt

medarbejderne i B A/S overgår til ansættelse i A A/S, forinden der udstedes

tegningsretter til aktier i A A/S, kan tegningsretterne endvidere ikke anses

for udstedt som vederlag for annullation af køberetterne, idet køberetterne

således i henhold til disses punkt 3.1 må anses for udløbet på dette

tidspunkt.

Spørgsmål 2

Der

er fremsat påstand om, at svaret på spørgsmål 2 skal være ja.

Det

er et naturligt led i medarbejdernes overgang til ansættelse i A A/S, at A

A/S

overtager B A/S´s forpligtelse til at aflønne medarbejderne med aktier.

Der

er ikke grundlag for at beskatte B A/S af den fordel, selskabet opnår ved at

blive frigjort for sin forpligtelse til at honorere eksisterende køberetter,

idet selskabet herved heller ikke bringer nogen omkostninger i fradrag. Dette

ville være tilfældet, i det omfang selskabet skulle honorere køberetterne.

Det

er ikke A A/S, men selskabets aktionærer, der overtager en udgift, som B A/S

oprindeligt har påtaget sig.

Ved

afgørelsen af spørgsmålet om beskatning af B A/S er der ikke grundlag for at

tillægge det afgørende betydning, om køberetterne erstattes af andre

køberetter

eller af tegningsretter, og om ombytningen sker i forbindelse med en

selskabsretlig

omstrukturering eller ved aftale med en gruppe medarbejdere om overgang til

ansættelse i A A/S, jf. det anførte vedrørende spørgsmål 1.

Såfremt

medarbejderne i B A/S overgår til ansættelse i A A/S, forinden der udstedes

tegningsretter til aktier i A A/S, kan A A/S endvidere ikke ved udstedelse af

tegningsretterne anses at have overtaget en forpligtelse til at afholde en

udgift for B A/S, idet køberetterne således i henhold til disses punkt

3.1 må anses for udløbet på tidspunktet for

udstedelsen af tegningsretterne.

Spørgsmål 5

Der

er fremsat påstand om, at svaret på spørgsmål 5 skal være ja.

For

medarbejdere i B A/S, der ikke overgår til ansættelse i A A/S, ønsker A A/S

at

tildele tegningsretter til aktier i A A/S, der er betinget af, at

medarbejderne

på udnyttelsestidspunktet ikke har udnyttet deres køberetter til aktier i B

A/S.

For

den første del af spørgsmålet (i) gøres det gældende, at der ikke er grundlag

for beskatning af medarbejderne. Ligningslovens § 28 må antages at omfatte

alle

former for købe- og tegningsretter, herunder sådanne, der indeholder en

betingelse om, at medarbejderne ikke tidligere har udnyttet deres køberetter

vedrørende aktier i B A/S. Der er ikke er hjemmel til at beskatte

medarbejdere

for at lade deres nuværende køberetter udløbe uudnyttet.

Ligningsrådets

betragtninger vedrørende anskaffelsestidspunktet for aktier erhvervet på

grundlag af købe- henholdsvis tegningsretter er alene korrekt for

tegningsretter, som giver adgang til tegning af aktier til favørkurs.

Tegningsretterne i den aktuelle situation indeholder ikke et

favørkurselement,

idet de forudsætter, at køberetter af samme værdi forbliver uudnyttede.

Endvidere er betragtningerne irrelevante for afgørelsen af, hvorvidt

udstedelsen af tegningsretterne medfører, at køberetterne må anses for

afstået.

Tillige

er der, såfremt værdien af B A/S udvikler sig mere positivt end værdien af A

A/S, en reel mulighed for, at medarbejderne vælger at udnytte deres

køberetter

til aktier i B A/S med den konsekvens, at de ikke kan udnytte

tegningsretterne

til aktier i A A/S.

Ligningsrådets

afgørelse strider herefter mod Højesterets afgørelse i TfS 1999.214,

hvorefter

det var afgørende for spørgsmålet om skattemæssig afståelse, hvorvidt der var

en reel sandsynlighed for, at en i sagen omhandlet køberet ikke ville blive

udnyttet.

Endelig

rejser Ligningsrådets afgørelse spørgsmål om, til hvem køberetterne skal

anses

for afstået, og hvorledes der skal beskattes, såfremt medarbejderne, uanset

udstedelsen af tegningsretterne, efterfølgende måtte vælge at udnytte

køberetterne.

For

den anden del af spørgsmål 5 (ii) gøres det gældende, at der ikke er grundlag

for at beskatte B A/S af den fordel, selskabet opnår ved, at de eksisterende

køberetter som følge af medarbejdernes valg ikke måtte blive udnyttet, og at

selskabet herved heller ikke bringer nogen omkostning i fradrag, hvilket

ville

være tilfældet i det omfang selskabet skulle honorere køberetterne.

Tegningsretterne

erhverves, uanset om køberetterne udnyttes eller ikke. Forholdet er, at

tegningsretterne alene kan udnyttes, såfremt køberetterne udløber uudnyttede.

Tegningsretterne må således anses for omfattet af ligningslovens § 28, idet

tegningsretterne er tildelt i kraft af det nye ansættelsesforhold hos A A/S

og

uafhængigt af, om køberetterne udnyttes eller ej.

Såfremt

køberetterne anses for afstået ved udstedelse af tegningsretterne, kan

tegningsretterne endvidere ikke samtidig meningsfuldt anses for udstedt med

henblik på, at køberetterne skal udløbe uudnyttede.

Der

henvises til Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 5 i den bindende

forhåndsbesked af 18. september 2001, hvor Ligningsrådet tiltrådte, at købe-

eller tegningsretter, som giver medarbejderne adgang til at erhverve aktier i

B

A/S, er omfattet af ligningslovens § 28.

Endvidere

henvises til side 8 i forhåndsbeskeden af 18. september 2001, hvor Told- og

Skattestyrelsen anfører: ”Rådgiver anfører, at det formentlig må

antages, at

der indenfor rammerne af ligningslovens § 28 skattefrit kan udstedes nye

køberetter

betinget af at medarbejderne ikke udnytter de eksisterende køberetter. Efter

Told- og Skattestyrelsens opfattelse er det en forudsætning, at der er en

valgmulighed for at benytte den oprindelige køberet.” Den af Told- og

Skattestyrelsen anførte forudsætning er opfyldt.

Begrundelsen

for, at medarbejdernes køberetter til aktier i B A/S ønskes suppleret med

tegningsretter til aktier i A A/S er ifølge ansøgningen om bindende

forhåndsbesked af 30. maj 2002, at selskaberne ønsker at harmonisere

incentiveordningerne

for at understøtte etableringen af en fælles koncernidentitet og for at

sikre,

at medarbejderne i B A/S får andel i en eventuel værditilvækst i A A/S.

Endvidere ønskes den eksisterende sambeskatning mellem selskaberne

opretholdt.

Endelig

vil udstedelse af køberetter – modsat tegningsretter – være

likviditetskrævende

for A A/S, der for at honorere udstedte køberetter vil være nødsaget til at

erhverve egne aktier. Henset til den økonomiske afmatning, der har ramt A A/S

og øvrige virksomheder i biotekindustrien, er udstedelse af køberetter ikke

en

mulighed for A A/S på nuværende tidspunkt.

Spørgsmål 6

Der

er fremsat påstand om, at svaret på spørgsmål 6 skal være ja.

Det

er gjort gældende, at der ikke skal ske beskatning af de eksisterende

aktionærer

i A A/S i forbindelse med udstedelse af tegningsretter.

Alle

de påtænkte tegningsretter er omfattet af ligningslovens § 28, og som følge

af

bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. sidste led,

er

der derfor ikke grundlag for at beskatte de eksisterende aktionærer ved

udstedelsen af tegningsretter, uanset om disse måtte indeholde et

favørelement

eller ikke, jf. bemærkningerne til § 3 i lovforslag nr. L 37/lov nr. 1286 af

20. december 2000, hvorefter den angivne bestemmelse i

aktieavancebeskatningsloven:

”betyder f.eks., at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2,

4. pkt.

ikke finder anvendelse i de situationer, hvor en tildeling af tegningsretter

til medarbejdere er omfattet af ligningslovens § 28. Det vil sige, at de

hidtidige aktionærer i disse tilfælde ikke anses for at have afstået en

tegningsret, hvor medarbejderens aktietegning sker til favørkurs”.

Endvidere

kan de pågældende tegningsretter konkret ikke anses for at indeholde et

favørelement i det omfang, de erstatter køberetter af tilsvarende værdi.

Vedrørende

tegningsretterne i spørgsmål 1 og 2 afhænger afgørelsen af, hvorvidt disse er

omfattet af ligningslovens § 28, ikke af, om køberetterne kan annulleres

skattefrit. A A/S kan udstede tegningsretter til medarbejderne omfattet af

ligningslovens § 28 uanset, om medarbejderne samtidigt skattemæssigt måtte

blive anset for at have afstået deres køberetter, idet tegningsretterne

tildeles i kraft at det nye ansættelsesforhold hos A A/S og uafhængigt af, om

køberetterne annulleres skattefrit eller ikke.

Vedrørende

tegningsretterne i spørgsmål 5 henvises til det anførte under spørgsmål 5

(ii).

Såfremt

tegningsretterne ikke er omfattet af ligningslovens

§ 28, er det aktieavancebeskatningslovens §

1, stk. 2, 4. pkt.. og ikke lovens § 1, stk. 2, 1. pkt., som er den relevante

regel for beskatning af de eksisterende aktionærer i A A/S for afståelse af

tegningsretter.

Tegningsretterne

må anses for erhvervet som vederlag i ansættelsesforholdet hos A A/S og/eller

B

A/S. Det forhold, at tegningsretterne måtte blive anset for udstedt som

vederlag for afståelse eller undladelse af udnyttelse af køberetterne,

medfører

ikke i sig selv, at tegningsretterne ikke er omfattet af ligningslovens § 28.

Denne bestemmelse omfatter således efter sin ordlyd personer, ”der som

vederlag

modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det

selskab,

hvor de er ansat” eller ”fra et selskab, der er koncernforbundet

med det

selskab, hvor personen er ansat”.

Spørgsmål 7 og 8

En

forlængelse af udnyttelsesperioderne for de pågældende tegnings- og

køberetter,

der udstedes til medarbejderne og til bestyrelse og direktion, er i god

overensstemmelse med de underliggende hensyn bag ligningslovens § 28, og der

vil skattefrit kunne udstedes nye retter til de pågældende.

En

forlængelse af udnyttelsesperioderne er ikke så væsentlig, at der i

skatteretlig henseende reelt vil være tale om, at de oprindelige retter, der

ombyttes, må anses for afståede.

Der

henvises til Ligningsrådets afgørelse i TfS 2001.549, hvor Ligningsrådet

tiltrådte: ”at en yderligere tegningsperiode, hvori der kan tegnes på

samme

vilkår som i de øvrige tegningsperioder, ikke anses for at være en ændring,

der

medfører, at tegningsretterne må anses for at være afstået”. Såvel i TfS

2001.549 som i nærværende situation er der tale om en forlængelse af

udnyttelsesperioden, idet medarbejderne potentielt gives adgang til at

udnytte

købe-/tegningsretterne på et tidspunkt, hvor retterne ellers ikke kunne være

udnyttet. Der er ikke grundlag for at sondre mellem den situation, hvor

udnyttelsesperioden forlænges med henblik på, at medarbejderne skal kunne

udnytte deres tegningsretter og sælge med i tilfælde af, at aktionærer med

mere

end 75 % af aktiekapitalen ønsker at sælge virksomheden, og den situation,

hvor

udnyttelsesperioden forlænges med henvisning til den svage udvikling på

aktiemarkederne for bioteknologiske aktier. Således er der i begge

situationer

tale om, at medarbejderne indrømmes en ekstra udnyttelsesmulighed, der for

øger

værdien af købe-/tegningsretterne.

A

A/S kan ikke blot – som anført af Ligningsrådet – udstede købe-/og

tegningsretter, samtidig med at de eksisterende køberetter fortsætter

uændrede.

Medarbejderne vil i givet fald kunne udnytte både de eksisterende køberetter

og

de nyudstedte købe-/og tegningsretter og derved opnå en dobbelt fortjeneste i

strid med intentionerne bag aktieaflønningen.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Køberetterne

til aktier i B A/S, som er udstedt af B A/S som vederlag til medarbejdere,

forinden B A/S i efteråret 2001 blev et helejet datterselskab af A A/S

(bortset

fra egne aktier), kan udnyttes af medarbejderne i perioden 1. januar 2003 -

30.

juni 2004 (for nom. 21.750 kr. aktier) og i perioden 1. januar 2004 - 30.

juni

2005 (for nom. 2.800 kr. aktier). Der er ubestridt tale om køberetter, som er

omfattet af ligningslovens § 28.

Disponeringerne

i sagen har baggrund i, at koncernens forsknings- og udviklingsafdeling

samles

i A A/S, og at en række medarbejdere i datterselskabet B A/S som følge heraf

overgår til ansættelse i moderselskabet, mens visse medarbejdere fortsat skal

være ansat i datterselskabet. For medarbejdere i B A/S, der overgår til

ansættelse i A A/S, annulleres køberetterne til aktier i B A/S og erstattes

af

tegningsretter til aktier i A A/S, som udstedes af A A/S (spørgsmål 1 og 2).

For medarbejdere i B A/S, som fortsat skal være ansat i dette selskab, er der

tale om, at køberetterne til aktier i B A/S suppleres af tegningsret til

aktier

i A A/S, som udstedes af A A/S, og som kan udnyttes efter udløbet af

køberetterne betinget af, at køberetterne ikke er udnyttet (spørgsmål 5).

Medarbejderne (spørgsmål 1

og første del af spørgsmål 5)

Ifølge

ligningslovens § 28, stk. 1, om køberet til aktier eller tegningsret til

aktier

modtaget som vederlag for personligt arbejde, indtræder beskatningen af den

modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten

henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Såfremt den modtagne

køberet

eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf.

statsskattelovens § 4.

Ligningsrådet

har lagt til grund, at køberetterne, som er omfattet af ligningslovens § 28,

ikke kan anses at udløbe uudnyttet, men må anses for afstået, således at der

indtræder afståelsesbeskatning.

Spørgsmålet,

om ændringer i aftale om aktieløn må sidestilles med afståelse, afgøres som

udgangspunkt konkret ud fra karakteren af de pågældende ændringer.

Aftaleændringerne forudsat i spørgsmål 1 og 5 er af en så væsentlig karakter,

at der er grundlag for at anse køberetterne for afstået.

Fælles

for spørgsmål 1, 2 og 5 – og dermed også ved besvarelsen af spørgsmål 1

og 5 -

må det således lægges til grund, at en køberet til aktier ændres til en

tegningsret til aktier, hvilket kan få skattemæssig betydning. Videre

vedrører

køberetten aktier i B A/S og tegningsretten aktier i A A/S, således at retten

ændres til at vedrøre aktier i et andet selskab, herunder i øvrigt uden at

medarbejderne i spørgsmål 5 ansættes i A A/S. Endeligt er køberetten

erhvervet

fra B A/S, hvor tegningsretten erhverves fra A A/S, således at parterne er

forskellige.

Synspunktet,

at undladelse af afståelsesbeskatning ved ændringerne i spørgsmål 1 og 5 kan

begrundes med hensynene bag ligningslovens § 28, jf. herved tre afgørelser

fra

Ligningsrådet, er der ikke grundlag for at tiltræde. Den omstændighed, at

hensynene bag ligningslovens § 28 i visse tilfælde har medført en lempeligere

praksis, hvor der foreligger skattefrie omstruktureringer, kan ikke begrunde

undladelse af afståelsesbeskatning i det foreliggende tilfælde.

Ligeledes

kan undladelse af afståelsesbeskatning ikke begrundes med, at der er tale om

”uudnyttet udløb” af køberetterne. Hverken annulleringen af

køberetterne og

erstatningen af disse med tegningsretter, jf. spørgsmål 1, eller suppleringen

af køberetterne og erstatningen af disse med tegningsretter, hvor udnyttelsen

er betinget af, at køberetterne ikke udnyttes, jf. spørgsmål 5, kan anses som

uudnyttet udløb af køberetterne i relation til ligningslovens § 28.

Det

bemærkes, at den omstændighed, at medarbejderne i spørgsmål 1 i givet fald

måtte overgå til ansættelse i A A/S, forinden der udstedes tegningsretter,

ikke

kan begrunde en ændret vurdering af disponeringen, som spørgsmålet omfatter.

Videre bemærkes, at det også fremgår, at køberetterne ønskes formelt

annulleret, idet der efter nyere retspraksis kan rejses en vis tvivl om den

civilretlige gyldighed af klausuler som i køberetsaftalens punkt 3.1., jf.

herved i øvrigt TfS 2004.735 HD.

Det

kan derfor for spørgsmål 1 tiltrædes, at annulleringen af køberetterne og

erstatningen af disse med tegningsretterne medfører, at køberetterne må anses

for afstået, således at svaret ”Nej” på dette spørgsmål stadfæstes.

Ligeledes

kan det for spørgsmål 5 første del tiltrædes, at suppleringen af ikke

udnyttede

køberetter med tegningsretter medfører, at køberetterne må anses for afstået,

således at svaret ”Nej” på dette spørgsmål stadfæstes. Det er dog

forudsat, at

køberetterne ikke udnyttes. De skattemæssige konsekvenser som følge af

aftaleændringen indtræder først på tidspunktet, hvor udnyttelsesperioden for

køberetterne udløber.

Det

bemærkes herved, at ikke udnyttede køberetter først kan anses for afstået på

det tidspunkt, hvor medarbejderne erhverver endelig ret til tegningsretterne.

Videre

bemærkes, at det for tegningsretterne nævnt i spørgsmål 5 må lægges til

grund,

at retserhvervelsen er suspensivt betinget, således at det skattemæssige

retserhvervelsestidspunkt ikke er tildelingstidspunktet, men først

tidspunktet,

hvor udnyttelsesperioden for køberetterne udløber, uden at køberetterne

forinden er udnyttet. Der kan således først anses at være erhvervet endelig

ret

til tegningsretterne på dette tidspunkt.

I øvrigt bemærkes, at synspunktet, at

tegningsretterne nævnt i spørgsmål 1, 2 og 5 er omfattet af ligningslovens §

28, i overensstemmelse med Ligningsrådets opfattelse ikke kan tiltrædes.

Det

følger af ligningslovens § 28, at tegningsretter kan modtages såvel fra et

selskab, hvor personen er ansat, som fra et selskab, der er koncernforbundet

med det selskab, hvor personen er ansat. Imidlertid er det en forudsætning,

at

tegningsretterne modtages af den ansatte som vederlag for personligt arbejde.

Denne forudsætning kan ikke anses at være opfyldt for de i spørgsmål 1, 2 og

5

nævnte tegningsretter, som må anses for modtaget af medarbejderne som

kompensation for, at medarbejderne ikke udnytter køberetterne.

B A/S (spørgsmål 2 og anden

del af spørgsmål 5)

Ligningsrådet

har lagt til grund, at der er tale om en udgiftsflytning, som medfører, at B

A/S har modtaget et skattepligtigt tilskud fra A A/S. Det er i øvrigt lagt

til

grund, at tegningsretterne ikke er omfattet af ligningslovens § 28, således

at

undladelse af skattemæssige konsekvenser ikke kan ske med henvisning til

bestemmelsens dagældende stk. 4 med forarbejder.

Ligningslovens

dagældende § 28, stk. 4 (om særlig fradragshjemmel vedrørende tegningsretter

til aktier), er siden ophævet ved lov nr. 394 af 28. maj 2003. Det bemærkes,

at

lovændringen, som skete som følge af Højesterets dom i TfS 2002.1036, ikke

har

betydning for besvarelsen, da tegningsretterne ikke kan anses for omfattet af

ligningslovens § 28, jf. herved bemærkningerne foran under

”Medarbejderne”.

Ved

Højesterets dom i TfS 2002.1036 (Coloplast-sagen), som vedrører

tegningsretter

til aktier, godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Højesteret fandt, at selskabet var det retssubjekt, der blev forpligtet over

for medarbejderne ved ordningen, og som led det tab, der opstod ved, at

aktierne blev erhvervet af medarbejderne til favørkurs.

Det

må ved afgørelsen af spørgsmålet om tilskudsbeskatning for B A/S lægges til

grund, at medarbejdernes erhvervelse af tegningsretterne sker som

kompensation

for, at køberetterne enten annulleres (spørgsmål 2) eller ikke udnyttes

(spørgsmål 5), og at en udgift, som ellers skulle være afholdt af B A/S, i

stedet afholdes af moderselskabet A A/S.

Det

bemærkes, at den omstændighed, at medarbejderne i spørgsmål 2 i givet fald

måtte overgå til ansættelse i A A/S, forinden der udstedes tegningsretter,

ikke

kan begrunde en ændret vurdering af disponeringen, som spørgsmålet omfatter,

jf. i øvrigt bemærkningerne foran under ”Medarbejderne”.

Det

kan herefter for spørgsmål 2 tiltrædes, at annulleringen af køberetterne og

erstatningen af disse med tegningsretterne medfører tilskudsbeskatning for B

A/S, jf. statsskattelovens § 4, således at svaret ”Nej” på dette

spørgsmål

stadfæstes.

Ligeledes

kan det for spørgsmål 5 anden del tiltrædes, at suppleringen af ikke

udnyttede

køberetter med tegningsretter medfører tilskudsbeskatning for B A/S, således

at

svaret ”Nej” på dette spørgsmål stadfæstes. Det er dog forudsat, at

køberetterne ikke udnyttes. De skattemæssige konsekvenser som følge af

aftaleændringen indtræder først på tidspunktet, hvor udnyttelsesperioden for

køberetterne udløber, jf. herved bemærkningerne foran under

”Medarbejderne”.

For

så vidt det er gjort gældende, at der ikke er grundlag for tilskudsbeskatning

ud fra det synspunkt, at udgiften ikke afholdes af A A/S, men af dette

selskabs

aktionærer, kan dette ikke tiltrædes, jf. herved TfS 2002.1036 HD.

Hidtidige aktionærer i A A/S

(spørgsmål 6)

Indledningsvis

er det – uanset at spørgsmål 6 efter sin formulering vedrører de i

spørgsmål 1

– 5 omtalte tegningsretter – lagt til grund, at spørgsmålet i

relation til

klagen til Landsskatteretten alene angår de i spørgsmål 1, 2 og 5 nævnte

tegningsretter.

Spørgsmålet

ses derfor at vedrøre, om der i forbindelse med erstatningen af køberetter

med

tegningsretter (som nævnt i spørgsmål 1 og 2) eller suppleringen af

køberetter

med tegningsretter (som nævnt i spørgsmål 5) afstås tegningsret til aktier,

der

medfører beskatning efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, således som

det er lagt til grund af Ligningsrådet.

Det

må som udgangspunkt lægges til grund, at tegningsret til aktier er omfattet

af

reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. herved lovens § 1, stk. 2.

På

tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse hedder det i

aktieavancebeskatningslovens

dagældende § 1, stk. 2:

”Fortjeneste

eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme

gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved

afståelse af aktieretter, idet reglerne i denne lov dog ikke finder

anvendelse

for tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.

Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. , § 6, stk. ,

og § 13 a, stk. , omfatter kun ret til

tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af

tegningsretten er lavere end markedskursen. Såfremt der tegnes aktier til

markedskursen eller en kurs, der er højere end markedskursen, anses de

hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en tegningsret.”

Ved

lov nr. 394 af 28. maj 2003 – som træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i

Lovtidende, jf. lovens § 17, stk. 1 (dvs. den 31. maj 2003) - ændres

aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2. Dels affattes 2. pkt. således:

”Det

samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier

samt

ved afståelse af aktieretter, idet

der

dog ikke indtræder beskatning efter denne lov af tegningsretter til aktier,

der

er omfattet af ligningslovens § 28”, dels ophæves 4. pkt. Endvidere

indsættes

som ny bestemmelse § 1 a, hvori det hedder:

"§

1 a. Gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en

tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de

hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som

nævnt i 1. pkt. kan ikke fradrages.

Stk.

2. Uanset reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen

af

den skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for

modtageren.

Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der

giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for

tildelingen

er under markedskursen."

I

forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 1 a hedder det bl.a.

”En

gavebeskatning kunne være aktuel i familieforhold eksempelvis i den

situation,

hvor den hidtidige aktionær (faderen) giver sønnen ret til at tegne aktier i

selskabet til favørkurs. Et selskab udbetaler som udgangspunkt vederlag til

sine ansatte for et personligt udført arbejde, men ikke gaver til den

ansatte.

Ved tildeling af tegningsretter foreligger der derfor ikke en gave for de

ansatte med en deraf følgende afståelsesbeskatning af de hidtidige

aktionærer,

heller ikke hvis der blandt de nye aktionærer (medarbejdere) er

familiemedlemmer, når blot de nye aktionærer ikke stilles bedre end øvrige

nye

aktionærer. En gavebeskatning vil derfor kun kunne komme på tale i helt

særlige

tilfælde.”

Synspunktet,

at der ikke er grundlag for beskatning af de hidtidige aktionærer med

henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. kan ikke

tiltrædes. Det bemærkes herved, at tegningsretterne ikke kan anses for

omfattet

af ligningslovens § 28, jf. herved bemærkningerne foran under

”Medarbejderne”.

På

baggrund af de regler i aktieavancebeskatningsloven, som var gældende på

tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse (afståelser før ikrafttræden af lov

nr. 394 af 28. maj 2003), kan det herefter i overensstemmelse med

Ligningsrådets svar tiltrædes, at der skal ske beskatning af de hidtidige

aktionærer

vedrørende afståelse af tegningsretterne i spørgsmål 1, 2 og 5.

Tegningsretterne kan først anses for afstået på det tidspunkt, hvor

medarbejderne erhverver endelig ret til disse, jf. herved foran under

”Medarbejderne”.

Det

er forudsat, at tegningsretterne giver ret til tegning af aktier i A A/S til

favørkurs efter forholdene på tidspunktet for tildelingen, jf. herved

aktieavancebeskatningslovens dagældende

§ 1, stk. 2, 4. pkt. sammenholdt med 3. pkt. Det bemærkes, at det

forhold, at udnyttelsen af tegningsretterne til aktier i A A/S forudsætter,

at

køberetterne til aktier i datterselskabet B A/S ikke udnyttes, ikke i sig

selv

kan begrunde, at tegningsretterne

ikke indeholder et favørelement.

Derimod

ses der efter de regler aktieavancebeskatningsloven, som er gældende efter

ændringen ved lov nr. 394 af 28. maj 2003 (afståelser efter ikrafttræden af

lov

nr. 394 af 28. maj 2003) ikke at være grundlag for beskatning af de hidtidige

aktionærer, jf. herved lovens § 1 a. Der er herved henset til, at tildelingen

ikke kan anses at udgøre en gave for medarbejderne.

Forlængelse af

udnyttelsesperiode (spørgsmål 7)

Indledningsvis

bemærkes, at spørgsmålet angår, om udnyttelsesperioden for de i spørgsmål 1

og

2 nævnte tegningsretter kan forlænges med op til 2 år, uden at dette vil

ændre

svaret på spørgsmål 1 og 2.

For

spørgsmålene 1 og 2 stadfæstes Ligningsrådets svar ”Nej”, jf.

foran. En

forlængelse af de nævnte tegningsretter med op til 2 år vil være en

yderligere

ændring, som ikke vil ændre svaret på spørgsmål 1 og 2 allerede af den grund,

at de ændringer, som fremgår af disse spørgsmål, ikke er anset for at kunne

ske

uden skattemæssige konsekvenser for hhv. medarbejderne og B A/S.

Ligningsrådets

svar ”Ja” på spørgsmål 7 stadfæstes derfor.

Forlængelse af

udnyttelsesperiode (spørgsmål 8)

Ligningsrådet

har svaret ”Ja” på spørgsmål 1 i den tidligere forhåndsbesked af

18. september

2001 og dermed bekræftet, at bestyrelse og direktion i B A/S

ikke vil blive beskattet som følge af, at aktiekøberetter,

som er udstedt til de pågældende af C A/S vedrørende aktier i B A/S,

annulleres

og erstattes med tilsvarende køberetter, der giver bestyrelse og direktion

adgang til at tegne aktier i A A/S.

Klagen

angår, at Ligningsrådet har svaret ”Nej” på spørgsmål 8 i den

påklagede

forhåndsbesked. Der spørges heri, om det kan bekræftes, at svaret på

spørgsmål

1 i forhåndsbeskeden af 18. september 2001 fortsat vil være gældende, såfremt

udnyttelsesperioden for de i spørgsmålet omhandlede køberetter til aktier i A

A/S forlænges med op til to år. Uenigheden ses alene at vedrøre, om den i

spørgsmål 8 nævnte forlængelse af udnyttelsesperioden i sig selv medfører, at

retten må anses for afstået.

Det

kan i overensstemmelse med Ligningsrådets svar tiltrædes, at en forlængelse

af

udnyttelsesperioden med op til to år, som tillige vil være en forlængelse af

køberetternes løbetid,

vil være en så

væsentlig ændring, at der anses at foreligge afståelse.

Ligningsrådets

svar ”Nej” på spørgsmål 8 stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter