Spring til indhold

Retsinformation

Selskabsophør

AFG nr 9297 af 23/02/1999AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet14. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Selskabsophør

tilbagebetaling af overdækning

udlodning af likvidationsprovenu

LR af 23. februar 1999

Et andelsselskab A, stiftet i 1926 drev virksomhed med

elforsyning. Ud over omsætning med medlemmerne havde selskabet

også en omsætning på ca. 2% med ikke medlemmer

Pr. 1. juli 1998 blev andelsselskabet solgt til selskab B.

Den samlede salgssum var på kr. 135 mio.

Af dette beløb vedrørte de kr. 84,9 mio.

værdireguleringer af bogførte anlægsaktiver, idet

andelsselskabet havde nedskrevet sine anlægsaktiver til kr. 1,1 mio.,

men en foretagen teknisk-økonomisk vurdering kom til den konklusion,

at værdien af anlægsaktiverne måtte sættes til kr. 86

mio.

I sit tilbud havde selskab B betinget sig, at denne

opskrivning med kr. 84,9 mio., som A s forbrugere således "havde

betalt for meget", blev tilbageført til forbrugerne. Dette blev

tiltrådt af Elprisudvalget.

Beløbet blev herefter tilbagebetalt til forbrugerne

som tilbageføring af overdækning. Tilbagebetalingen blev

foretaget på baggrund af forbruget pr. elinstallation i de sidste 2

regnskabsår før salget og blev udbetalt til de aktuelle

forbrugere.

Resten af salgssummen bliver udbetalt som henholdsvis

á conto udlodninger og en afsluttende udlodning ved selskabets

ophør.

Sagen var oprindelig indgået som en anmodning om

bindende forhåndsbesked, men blev senere trukket tilbage, hvorefter

Told- og Skattestyrelsen anmodede Ligningsrådet om en tilkendegivelse

Læs alt

om den skattemæssige behandling af tilbagebetalingerne.

Selskab A s revisor havde i den forbindelse bl. A.

anført, at iflg. Elprisudvalget er merprisen på selskabets

anlæg m.v. en overdækning, der reelt er udtryk for, at den

løbende elpris har været for høj.

En overdækning skal, iflg. reglerne for

prisfastsættelse af el, indregnes i det følgende års

elpris, således at en "udbetaling" normalt ville være

sket ved en reduktion af elprisen. Det var derfor revisionsfirmaets

opfattelse, at tilbagebetaling også skattemæssigt må

behandles som en efterregulering af den allerede opkrævede elpris. Der

er således hverken tale om en udlodning af overskud, hvilket ikke er

muligt efter § 11 i A s vedtægter, eller et á conto

likvidationsprovenu.

Dette understøttes endvidere af, at

tilbagebetalingen sker til alle kunder på tidspunktet for

virksomhedsoverdragelsen i forhold til faktisk forbrug, uanset om kunden er

andelshaver eller ej.

Skattemæssigt skulle dette derfor indebære, at

virksomheder m.v. som har fratrukket eludgiften ved opgørelse af den

skattepligtige indkomst, beskattes af tilbagebetalingen, mens

tilbagebetalingen er skattefri for alle andre kunder.

Revisor henviste samtidig til praksis vedr.

dividendeudbetaling fra brugsforeninger, der er skattefri for varer til

privat forbrug og skattepligtig for varer til erhvervsmæssigt

forbrug.

For så vidt angik likvidationsudlodninger, var

revisor af den opfattelse, at der til medlemsskabet af A var knyttet en

andelsret.

Efterfølgende indhentede selskab A tillige et

responsum.

Heri anførtes bl. a., at selskab A i sin struktur

og virkemåde havde ikke-ubetydelige lighedspunkter med en

brugsforening, først og fremmest som følge af, at selskabet

yder leverancer til private medlemmer.

Samtidig afveg selskabet dog fra en brugsforening derved,

at der ikke skal ske, og der ikke er sket, udbetaling af overskud til

medlemmerne i forhold til deres omsætning med selskabet.

Det var dog opfattelsen, at selskabets tilbagebetalinger

af overdækning, som udgangspunkt skattemæssigt burde behandles

som efterbetalinger fra brugsforeninger.

Kvalificeres udbetalingerne til forbrugerne som en

efterbetaling, må den anses for en skattefri

formuebevægelse/efterregulering for disse, henhørende til deres

privatsfære.

Responsummets sammenfattende konklusion var, at det var

meget væsentligt at sondre mellem på den ene side tilbagebetaling

af for store indbetalinger i afgift, der hidrører fra indbetalernes

privatsfære, og som tilbageføres til deres privatsfære, og

på den anden side andele af likvidationsprovenuet ved selskabets

likvidation.

For så vidt angik spørgsmålet, om

udbetaling af likvidationsprovenu til medlemmerne i det kalenderår

hvori selskabet endeligt opløses, måtte det kunne lægges

til grund, at dette måtte være omfattet af bestemmelserne i

aktieavancebeskatningsloven.

Told- og Skattestyrelsens opfattelse var, at den

formueakkumulation der, efter accept fra Elprisudvalget, nu udbetales til

kunderne iflg. en fordeling baseret på den enkelte installations

registrerede gennemsnitlige elforbrug i de seneste 2 år, reelt er

opsparet i løbet af de godt 70 år, selskab A har

eksisteret.

De kunder, der nu hver får udbetalt en del af denne

formue, er således ikke identiske med de kunder, der fra 1926 og op til

i dg har betalt (for meget) for deres elforbrug.

Til den i responsummet anførte henvisning til den

praksis, iflg. Hvilken efterbetalinger fra brugsforeninger er skattefri for

private forbrugere, bemærkede Styrelsen, at disse efterbetalinger jo

netop sker på grundlag af det enkelte medlems eget forbrug, iflg. en

ført konto over det enkelte medlem.

Der er derfor ikke på dette punkt overensstemmelse

mellem selskab A og brugsforeninger.

For så vidt angik likvidationsudlodningerne, var

Styrelsen enig med selskabet i, at den enkelte andelshaver måtte anses

for at have en egentlig andelsret i selskab A, idet der især

måtte lægges afgørende vægt på

opløsningsbestemmelsen i vedtægternes § 15, der bl. A.

fastslår, at et evt. overskud ved selskabets ophør udbetales til

andelshaverne i forhold til de af dem betalte faste afgifter i det sidste

forløbne regnskabsår.

Told- og Skattestyrelsen indstillede herefter, at

Ligningsrådet tilkendegav, at tilbagebetalingen af overdækning

til forbrugerne blev anset for skattepligtige for disse som personlig

indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra e og personskattelovens § 3, stk.

1, på grund af manglende identitet mellem de der gennem årene har

betalt for meget, og de der nu har fået del i tilbagebetalingerne.

For så vidt angår likvidationsudlodningerne,

indstillede Styrelsen, at Ligningsrådet tilkendegav, at disse

måtte anses for at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens

bestemmelser for så vidt angår udlodninger i

ophørsåret, jf. aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 3, og

bestemmelserne i ligningslovens § 16 A, for så vidt angår

udlodninger, der foretages forud for ophørsåret.

Efter en samlet bedømmelse tilsluttede

Ligningsrådet sig Styrelsens opfattelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter