Selskabsophør
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Selskabsophør
tilbagebetaling af overdækning
udlodning af likvidationsprovenu
LR af 23. februar 1999
Et andelsselskab A, stiftet i 1926 drev virksomhed med
elforsyning. Ud over omsætning med medlemmerne havde selskabet
også en omsætning på ca. 2% med ikke medlemmer
Pr. 1. juli 1998 blev andelsselskabet solgt til selskab B.
Den samlede salgssum var på kr. 135 mio.
Af dette beløb vedrørte de kr. 84,9 mio.
værdireguleringer af bogførte anlægsaktiver, idet
andelsselskabet havde nedskrevet sine anlægsaktiver til kr. 1,1 mio.,
men en foretagen teknisk-økonomisk vurdering kom til den konklusion,
at værdien af anlægsaktiverne måtte sættes til kr. 86
mio.
I sit tilbud havde selskab B betinget sig, at denne
opskrivning med kr. 84,9 mio., som A s forbrugere således "havde
betalt for meget", blev tilbageført til forbrugerne. Dette blev
tiltrådt af Elprisudvalget.
Beløbet blev herefter tilbagebetalt til forbrugerne
som tilbageføring af overdækning. Tilbagebetalingen blev
foretaget på baggrund af forbruget pr. elinstallation i de sidste 2
regnskabsår før salget og blev udbetalt til de aktuelle
forbrugere.
Resten af salgssummen bliver udbetalt som henholdsvis
á conto udlodninger og en afsluttende udlodning ved selskabets
ophør.
Sagen var oprindelig indgået som en anmodning om
bindende forhåndsbesked, men blev senere trukket tilbage, hvorefter
Told- og Skattestyrelsen anmodede Ligningsrådet om en tilkendegivelse
Læs alt
om den skattemæssige behandling af tilbagebetalingerne.
Selskab A s revisor havde i den forbindelse bl. A.
anført, at iflg. Elprisudvalget er merprisen på selskabets
anlæg m.v. en overdækning, der reelt er udtryk for, at den
løbende elpris har været for høj.
En overdækning skal, iflg. reglerne for
prisfastsættelse af el, indregnes i det følgende års
elpris, således at en "udbetaling" normalt ville være
sket ved en reduktion af elprisen. Det var derfor revisionsfirmaets
opfattelse, at tilbagebetaling også skattemæssigt må
behandles som en efterregulering af den allerede opkrævede elpris. Der
er således hverken tale om en udlodning af overskud, hvilket ikke er
muligt efter § 11 i A s vedtægter, eller et á conto
likvidationsprovenu.
Dette understøttes endvidere af, at
tilbagebetalingen sker til alle kunder på tidspunktet for
virksomhedsoverdragelsen i forhold til faktisk forbrug, uanset om kunden er
andelshaver eller ej.
Skattemæssigt skulle dette derfor indebære, at
virksomheder m.v. som har fratrukket eludgiften ved opgørelse af den
skattepligtige indkomst, beskattes af tilbagebetalingen, mens
tilbagebetalingen er skattefri for alle andre kunder.
Revisor henviste samtidig til praksis vedr.
dividendeudbetaling fra brugsforeninger, der er skattefri for varer til
privat forbrug og skattepligtig for varer til erhvervsmæssigt
forbrug.
For så vidt angik likvidationsudlodninger, var
revisor af den opfattelse, at der til medlemsskabet af A var knyttet en
andelsret.
Efterfølgende indhentede selskab A tillige et
responsum.
Heri anførtes bl. a., at selskab A i sin struktur
og virkemåde havde ikke-ubetydelige lighedspunkter med en
brugsforening, først og fremmest som følge af, at selskabet
yder leverancer til private medlemmer.
Samtidig afveg selskabet dog fra en brugsforening derved,
at der ikke skal ske, og der ikke er sket, udbetaling af overskud til
medlemmerne i forhold til deres omsætning med selskabet.
Det var dog opfattelsen, at selskabets tilbagebetalinger
af overdækning, som udgangspunkt skattemæssigt burde behandles
som efterbetalinger fra brugsforeninger.
Kvalificeres udbetalingerne til forbrugerne som en
efterbetaling, må den anses for en skattefri
formuebevægelse/efterregulering for disse, henhørende til deres
privatsfære.
Responsummets sammenfattende konklusion var, at det var
meget væsentligt at sondre mellem på den ene side tilbagebetaling
af for store indbetalinger i afgift, der hidrører fra indbetalernes
privatsfære, og som tilbageføres til deres privatsfære, og
på den anden side andele af likvidationsprovenuet ved selskabets
likvidation.
For så vidt angik spørgsmålet, om
udbetaling af likvidationsprovenu til medlemmerne i det kalenderår
hvori selskabet endeligt opløses, måtte det kunne lægges
til grund, at dette måtte være omfattet af bestemmelserne i
aktieavancebeskatningsloven.
Told- og Skattestyrelsens opfattelse var, at den
formueakkumulation der, efter accept fra Elprisudvalget, nu udbetales til
kunderne iflg. en fordeling baseret på den enkelte installations
registrerede gennemsnitlige elforbrug i de seneste 2 år, reelt er
opsparet i løbet af de godt 70 år, selskab A har
eksisteret.
De kunder, der nu hver får udbetalt en del af denne
formue, er således ikke identiske med de kunder, der fra 1926 og op til
i dg har betalt (for meget) for deres elforbrug.
Til den i responsummet anførte henvisning til den
praksis, iflg. Hvilken efterbetalinger fra brugsforeninger er skattefri for
private forbrugere, bemærkede Styrelsen, at disse efterbetalinger jo
netop sker på grundlag af det enkelte medlems eget forbrug, iflg. en
ført konto over det enkelte medlem.
Der er derfor ikke på dette punkt overensstemmelse
mellem selskab A og brugsforeninger.
For så vidt angik likvidationsudlodningerne, var
Styrelsen enig med selskabet i, at den enkelte andelshaver måtte anses
for at have en egentlig andelsret i selskab A, idet der især
måtte lægges afgørende vægt på
opløsningsbestemmelsen i vedtægternes § 15, der bl. A.
fastslår, at et evt. overskud ved selskabets ophør udbetales til
andelshaverne i forhold til de af dem betalte faste afgifter i det sidste
forløbne regnskabsår.
Told- og Skattestyrelsen indstillede herefter, at
Ligningsrådet tilkendegav, at tilbagebetalingen af overdækning
til forbrugerne blev anset for skattepligtige for disse som personlig
indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra e og personskattelovens § 3, stk.
1, på grund af manglende identitet mellem de der gennem årene har
betalt for meget, og de der nu har fået del i tilbagebetalingerne.
For så vidt angår likvidationsudlodningerne,
indstillede Styrelsen, at Ligningsrådet tilkendegav, at disse
måtte anses for at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens
bestemmelser for så vidt angår udlodninger i
ophørsåret, jf. aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 3, og
bestemmelserne i ligningslovens § 16 A, for så vidt angår
udlodninger, der foretages forud for ophørsåret.
Efter en samlet bedømmelse tilsluttede
Ligningsrådet sig Styrelsens opfattelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Andelsmejerier, sammenlægning, merbetaling. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Nedskrivning af aktiekapital Retsinformation · 23. maj 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. avanceopgørelse ved salg af anparter. Retsinformation · 9. august 2004
- Andelsret regulering af ejerandele Retsinformation · 15. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. aktielåneaftaler Retsinformation · 22. marts 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. annullering af køberetter. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter. Retsinformation · 26. juli 2005
Lignende dokumenter
- Udbetaling fra andelsselskab i opløsning skattemæssig behandling af overdækningsbeløbene tilkendegivelse fra Ligningsrådet Retsinformation · 26. november 2001
- Sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. marts 2022
- 059-2022 (kendelse af 22. august 2023) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. august 2023
- Sag 025-2022 (Kendelse af 12. juni 2023) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. juni 2023
- Sagen angår spørgsmålet, om de sagsøgte har udvist ansvarspådragende adfærd over for sagsøger a/s i tiden forud for bankens økonomiske sammenbrud ultimo 2008, og i givet fald om de sagsøgtes ansvarspådragende handlinger og undladelser har påført banken tab, som kan kræves erstattet af Finansiel Stabilitet. Domsdatabasen · 31. januar 2020
- 98-14.106 - Nedskrivning af pengeinstituts domicilejendom (21. december 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. december 1998