Landsskatteretskendelse vedr. Fagforeningskontingent tandlæge/hovedanpartshaver fradrag - genoptagelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Fagforeningskontingent –
tandlæge/hovedanpartshaver – fradrag - genoptagelse
Klagen vedrører
Skattemyndigheden har nægtet
at genoptage ansættelserne vedrørende beskatning af klagerens kontingent til
tandlægeforening betalt af et anpartsselskab, som klageren er
hovedanpartshaver
i.
Landsskatterettens
afgørelse
Indkomstårene
2000 og 2001
Skattemyndigheden har nægtet
at genoptage skatteansættelserne med henblik på at nedsætte den personlige
indkomst med kontingent til Dansk Tandlægeforening betalt af
Tandlægeselskabet
ApS, hvori klageren er hovedanpartshaver, og at ophæve fradrag for betalt
kontingent samtidig.
Landsskatteretten stadfæster
skattemyndighedens afgørelse.
Sagens oplysninger
Afgørelsen er påklaget til
Landsskatteretten i medfør af den dagældende skattestyrelseslovs § 21, stk.
5.
Kontingent til Dansk
Tandlægeforening er betalt af tandlægeselskabet ApS. Kontingentet har udgjort
11.177 kr. for indkomståret 2000 og 11.624 kr. for indkomståret 2001.
Klageren har ved
indkomstopgørelsen for de pågældende indkomstår medregnet kontingent til
Dansk
Læs alt
Tandlægeforening betalt af selskabet som personlig indkomst. Beløbene er
samtidig fratrukket som ligningsmæssige fradrag med samme beløb.
Klageren var i de pågældende
indkomstår ansat i og hovedanpartshaver i Tandlægeselskabet ApS.
Skattemyndighedens
afgørelse
Klagerens repræsentant har
ved brev af 27. marts 2003 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for
indkomstårene 2000 og 2001 under henvisning til en ikke offentliggjort
kendelse
fra Landsskatteretten af 11. december 2001 (2-3-1836-1366). Der er under
henvisning til denne afgørelse anmodet om, at den personlige indkomst
nedsættes
med kontingent til Dansk Tandlægeforening betalt af selskabet, og at de
ligningsmæssige fradrag nedsættes med samme beløb.
Skattemyndigheden meddelte
ved brev af 8. maj 2003, at man påtænkte at give klageren afslag på
anmodningen
om genoptagelse. Der blev i den forbindelse bl.a. henvist til et notat af 11.
april 2003 fra Told- og Skattestyrelsen, hvori det blev konkluderet, at den
nævnte kendelse fra Landsskatteretten ikke tager stilling til, hvorledes der
skal forholdes i relation til hovedanpartshaveren.
Told- og Skattestyrelsen
antager i notatet, at der fortsat består en mulighed for at betragte den
afholdte
udgift som et lønsurrogat, der kan fratrækkes af selskabet, jf.
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men som helt eller delvis beskattes
hos
modtageren.
Kontingent betalt af
selskabet, der medgår til udgifter af ikke erhvervsmæssig karakter i
foreningen, beskattes hos hovedanpartshaveren som personlig indkomst, jf.
personskattelovens § 3, stk. 1. Kontingentet fratrækkes hos
hovedanpartshaveren
som ligningsmæssigt fradrag, jf. ligningslovens § 13.
Skattemyndigheden er enig i
Told- og Skattestyrelsens vurderinger, konklusioner og begrundelser, og der
henvises særligt til notatets afsnit ”Lønmodtagerens beskatning, når
arbejdsgiveren betaler kontingentet.”
Klagerens repræsentant har i
brev af 23. maj 2003 gjort indsigelse mod den påtænkte afvisning af
genoptagelsesanmodningen, idet det fortsat gøres gældende, at klageren ikke
skal beskattes personligt af en driftsomkostning i selskabet.
Der er endvidere i brev af 2.
juni 2003 fra klagerens repræsentant gjort indsigelse mod den påtænkte
afvisning af genoptagelsesanmodningen, idet det blev gjort gældende, at
konsekvenserne af Landsskatterettens afgørelse af 11. december 2001 er, at en
konkret og direkte sammenhæng mellem indkomsterhvervelsen ifølge
Landsskatteretten kan føre til, at et fagforeningskontingent ikke betragtes
som
en udgift omfattet af ligningslovens § 13, men derimod som en driftsudgift
fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Som
driftsudgift skal der ikke ske beskatning af den ansatte tandlæge, idet der
ikke er tale om betaling af dennes private udgifter.
Som driftsudgift er udgiften
fradragsberettiget
·
i tandlægeselskabet uden modsvarende
beskatning af den ansatte tandlæge, og
·
i personligt drevne tandlægevirksomheder i
virksomhedsindkomsten (personlig indkomst).
Landsskatteretten har ikke
taget stilling til, hvorledes der skal forholdes i relation til
hovedanpartshaveren.
Told- og Skattestyrelsen har
i notatet af 11. april 2003 anført, at Landsskatterettens afgørelse
formentlig
skal ses på baggrund af den måde, hvorpå sagen er ført. Klageren har
principalt
påstået fradrag ud fra det synspunkt, at udgiften til medlemskabet var en
driftsomkostning for selskabet. Subsidiært er der påstået fradrag, fordi der
var tale om en lønudgift.
Der blev givet medhold i den
principale påstand, og Landsskatteretten har ikke fundet anledning til at
kommentere den subsidiære påstand, ligesom det ikke i øvrigt af sagen kan
udledes, hvorledes der skal forholdes i relation til hovedanpartshaveren.
Det må derfor antages, at der
fortsat er en mulighed for tillige at betragte den afholdte udgift som et
lønsurrogat, der kan fratrækkes af selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk.
1, litra a, men som helt eller delvis beskattes hos modtageren.
Skatteforvaltningen er enig i
Told- og Skattestyrelsens vurderinger.
Kontingent betalt af
selskabet beskattes hos hovedanpartshaveren som personlig indkomst, jf.
personskattelovens
§ 3, stk. 1, og kontingentet fratrækkes hos hovedanpartshaveren som
ligningsmæssigt
fradrag, jf. ligningslovens § 13, hvorfor anmodningen om genoptagelse er
nægtet.
Klagerens påstand og
argumenter
Der skal ske genoptagelse af
klagerens indkomstansættelser for indkomstårene 2000 og 2001 med henblik på
en
nedsættelse af klagerens indkomstansættelser for indkomstårene 2000 og 2001
for
så vidt angår de personlige indkomster, idet udgift til Dansk
Tandlægeforening
betalt af tandlægeselskabet ikke skal medregnes til klagerens skattepligtige
indkomst.
Til støtte herfor gøres det
gældende, at det følger af Landsskatterettens kendelse af 11. december 2001
(2-3-1836-1366), at et tandlægeselskabs udgift til kontingent til Dansk
Tandlægeforening er en driftsudgift omfattet af statsskattelovens § 6, stk.
1,
litra a. Som driftsudgift er kontingentet ikke at anse for yderligere løn til
tandlægen.
Den nævnte kendelse fra
Landsskatteretten vedrører spørgsmålet om et tandlægeselskabs fradrag for
udgift til kontingent til Dansk Tandlægeforening. Over for Landsskatteretten
nedlagde selskabets repræsentant principalt påstand om, at
kontingentudgifterne
ansås for fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1,
litra
a. Subsidiært gjorde repræsentanten gældende, at kontingentudgiften var
fradragsberettiget som en lønudgift i selskabet.
De stedlige skattemyndigheder
nægtede selskabet fradrag for udgiften under henvisning til, at der var tale
om
maskeret udlodning til hovedanpartshaveren (tandlægen). Skattemyndighederne
anførte, at der var tale om et personligt medlemskab af Dansk
Tandlægeforening,
som er omfattet af ligningslovens § 13, og at kontingentet som sådan var
indberettet til skattemyndighederne i overensstemmelse med
skattekontrolloven.
Landsskatteretten tiltrådte
imidlertid det af repræsentanten anførte, hvorefter
”der kan godkendes fradrag
for udgifterne til kontingenter vedrørende hovedanpartshaverens medlemskab af
Dansk Tandlægeforening i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,
idet
der foreligger den for fradrag fornødne sammenhæng mellem selskabets
indkomsterhvervelse og udgifternes afholdelse. Der er ved afgørelsen lagt
vægt
på, at selskabets indkomst er direkte afhængig af tandlægens medlemskab af
Dansk Tandlægeforening.”
Skatteforvaltningen har
henvist til et notat fra Told- og Skattestyrelsen. Notatet er udtryk for
styrelsens
vurdering af kendelsens rækkevidde. I notatet anføres bl.a:
” den nævnte
landsskatteretskendelse af 11. december 2001 alene vedrører, hvorvidt et
selskab har fradrag eller ej, og ikke sondringen mellem personlig indkomst og
skattepligtig indkomst.
For selvstændigt
erhvervsdrivende vil kontingentet dog udgøre en driftsomkostning, der er
reguleret i personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, hvorefter der, som
udgangspunkt, kan foretages fradrag i personlig indkomst. Undtaget ifølge
bestemmelsen er dog bl.a. udgifter, der er omfattet af ligningslovens § 13,
hvorefter fradrag for eksempelvis fagforeningskontingent skal foretages i den
skattepligtige indkomst.”
Denne fortolkning af den
nævnte Landsskatteretskendelse fra 2001 kan ikke tiltrædes.
Det bestrides ikke, at
fagforeningskontingenter er fradragsberettigede som ligningsmæssige fradrag
efter ligningslovens § 13. Dette udelukker imidlertid ikke, at
kontingentudgiften kan anses for en driftsudgift efter statsskattelovens § 6,
stk. 1, litra a, og som sådan fradragsberettiget ved opgørelsen af den
personlige
indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2.
Landsskatteretten foretager i
kendelsen en konkret afvejning af, om kontingentudgiften må anses for en
driftsudgift i relation til selskabets indkomst, eller om udgiften er en
betaling af den ansatte tandlæges kontingent til Dansk Tandlægeforening.
Ud fra en konkret vurdering
af udgiftens sammenhæng med indkomsterhvervelsen i selskabet når
Landsskatteretten frem til, at der er tale om en driftsudgift (og ikke en
betaling af den ansatte tandlæges fagforeningskontingent). Retten har lagt
afgørende vægt på, at medlemskabet er en forudsætning for selskabets
indtjening, idet foreningen har forhandlingsretten for så vidt angår
overenskomsten
med Sygeforsikringen. Fradraget bliver derfor anerkendt i selskabet ud fra en
driftsomkostningsbetragtning og ikke ud fra en lønomkostningsbetragtning.
Hvis Landsskatteretten var af
den opfattelse, at der var tale om en lønudgift, ville den direkte sammenhæng
mellem selskabets indkomst og medlemskabet af foreningen ikke indgå i
præmisserne.
Hvad angår Told- og
Skattestyrelsens notat, er dets status ikke oplyst. Det fremgår ikke af
notatet, hvem der har udarbejdet det, og hvilke myndigheder, det henvender
sig
til. Det har ikke karakter af at være et cirkulære eller en
cirkulæreskrivelse,
dvs. en tjenestebefaling til en underordnet myndighed. Det ses ej heller
(hverken i bearbejdet eller forkortet form) at have fundet vej til Told- og
Skattestyrelsens
ligningsvejledning. Det mest sandsynlige er, at der er tale om et internt
notat, måske udarbejdet på grundlag af en konkret forespørgsel. Dets
retskildeværdi må derfor anses for begrænset.
En konkret og direkte
sammenhæng mellem indkomsterhvervelsen kan således ifølge den nævnte kendelse
fra Landsskatteretten fra 2001 føre til, at et fagforeningskontingent ikke
betragtes som en udgift omfattet af ligningslovens § 13, men derimod som en
driftsudgift fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Som driftsudgift er udgiften
fradragsberettiget
·
i tandlægeselskaber uden modsvarende
beskatning af den ansatte tandlæge, og
·
i personligt drevne tandlægevirksomheder i
virksomhedsindkomsten (personlig indkomst).
Hvad angår Landsskatterettens
kendelse af 22. november 2004 SKM2004.490LSR, hvor Landsskatteretten fandt,
at
en selvstændig erhvervsdrivende tandlæges kontingent til Dansk
Tandlægeforening
ikke var fradragsberettiget i den personlige indkomst, kan denne afgørelse
ikke
lægges til grund i den foreliggende sag. Netop det forhold, at
tandlægevirksomheden blev drevet i selvstændigt regi, var Landsskatterettens
begrundelse for, at rettens afgørelse af 11. december 2001 (2-1-1836-1166)
ikke
kunne lægges til grund. Under henvisning til ligningslovens § 13, jf.
personskattelovens § 3, stk. 2, statuerede retten derfor i kendelsen af 22.
november 2004 ( SKM2004.490LSR ), at udgiften til kontingent til Dansk
Tandlægeforening blot var et ligningsmæssigt fradrag.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Reglerne i den dagældende
skattestyrelseslovs kapitel 3 om klage til Landsskatteretten gælder også for
genoptagelsessager. Hvis klagen vedrører et afslag på en anmodning om
genoptagelse af en skatteansættelse, og Landsskatteretten finder, at
genoptagelse burde have fundet sted, kan retten pålægge den pågældende
skattemyndighed
at genoptage skatteansættelsen, jf. Landsskatterettens dagældende
forretningsorden § 17, stk. 4.
Det af repræsentanten
fremførte giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge skattemyndigheden
at genoptage sagen med henblik på fornyet prøvelse. Der henvises herved til
Landsskatterettens kendelse af 22. november 2004 ( SKM.2004.490LSR ),
vedrørende fradrag
for kontingent til
Dansk Tandlægeforening. I kendelsen anføres bl.a.:
”Det fremgår direkte af
ordlyden af henholdsvis ligningslovens § 13, stk. 1, og personskattelovens §
3,
stk. 2, at selvstændigt erhvervsdrivendes udgift til kontingenter til faglige
organisationer skal fradrages i den skattepligtige indkomst og ikke direkte i
den personlige indkomst. Dette medfører, at udgiften som udgangspunkt alene
kan
godkendes fratrukket som et ligningsmæssigt fradrag.
Der er dog mulighed for
delvis fradrag direkte i den personlige indkomst i det tilfælde, at
kontingentudgiften
fra foreningens side er opdelt i en erhvervsmæssig og en ikke -
erhvervsmæssig
del. Afgørende for medlemmets fradragsret er den skattemæssige fordeling af
kontingentet ved opgørelse af foreningens skattepligtige indkomst. Den del,
som
foreningen har anført som medgået til erhvervsmæssige forhold, vil medlemmet
kunne fradrage i den personlige indkomst, hvorimod den del, som
organisationen
har opgjort til at vedrøre ikke – erhvervsmæssige forhold, alene kan
fradrages
hos medlemmet som et ligningsmæssigt fradrag. Foretager foreningen ingen
fordeling af udgiften, anses den samlede udgift for at være medgået til ikke
–
erhvervsmæssige formål, og medlemmet kan alene fradrage udgiften ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.”
Det bemærkes, at det ikke kan
udledes af Landsskatterettens kendelse af 11. december 2001 (2-3-1836-1366)
vedrørende
et selskabs fradrag for betaling af hovedanpartshaverens kontingent til Dansk
Tandlægeforening, at selskabets betaling af hovedanpartshaverens kontingent
kan
fratrækkes i hovedanpartshaverens personlige indkomst.
Den påklagede afgørelse
stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ikke godkendt fradrag for erhvervsmæssige kørselsudgifter opgjort efter Ligningsrådets takster Landsskatteretten · 15. september 2008
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2018 Landsskatteretten · 16. maj 2025
- Del af kontingent fradragsberettiget som driftsudgift Retsinformation · 19. juni 2018
- Landsskatteretskendelse vedr. fagforeningskontingent for en praktiserende selvstændig erhvervsdrivende Retsinformation · 1. juni 2005
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. fagforeningskontingent for en praktiserende selvstændig erhvervsdrivende Retsinformation · 1. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. fagforeningskontingent for alment praktiserende læge i intersentskab. Retsinformation · 26. juli 2005
- Selskabets betaling af hovedanpartshaverens kontingent til Dansk Tandlægeforening er anset for løntillæg til hovedanpartshaveren Landsskatteretten · 10. september 2008
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AF - FRADRAG I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST (LIGNINGSMÆSSIGE FRADRAG) Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AF - FRADRAG I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST (LIGNINGSMÆSSIGE FRADRAG) Retsinformation · 5. februar 2008