Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. benzinforhandler, der ved forpagtningsaftales ophør havde krav på godtgørelse.

KEN nr 9387 af 10/03/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet5. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. benzinforhandler, der ved

forpagtningsaftales ophør havde krav på godtgørelse.

Klagen vedrører en konkret dispositions

kvalificering som godtgørelse ved ophør af forpagtningskontrakt eller

gældsnedsættelse.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for

skattepligtig af beløb på 600.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster

skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren drev i henhold til

forpagtningsaftale med A/S B en servicestation beliggende i X.

I forbindelse med driften af

servicestationen var der mellem klageren og A/S B indgået aftale vedrørende

indkøbssamarbejde og gennemførelse af kampagner/aktiviteter. Ifølge aftalen

stod A/S B som økonomisk delkrederansvarlig over for leverandørerne for

klagerens

betaling af varer købt i henhold til indgåede leverandøraftaler.

A/S B ønskede i august 1998 at opsige

forpagtningsaftalen med klageren. Forpagtningsaftalen mellem klagen og A/S B

har ikke kunnet fremskaffes, men ifølge B´s standardforpagtningskontrakt kan

kontrakten opsiges af begge parter med 1 års varsel.

B tilbød ved brev af 21. august 1998

klageren erstatning og fratrædelsesgodtgørelse på 600.000 kr. ved fratræden

senest den 15. april 1998, jf. nedenfor:

”

Vedr. erstatning og

fratrædelsesgodtgørelse for tabt indtjening for det kommende år.

Såfremt A fratræder senest den 15.

Læs alt

september 1998 tilbydes kr. 600.000,- som erstatning for opsigelsen og

godskrivning af den manglende indtjening, fordi A fratræder senest den

15.9.1998, og dermed ikke har et års indtjening.”

Klageren havde ifølge kontoopgørelse pr.

14. september 1998 en gæld til B A/S på 347.582 kr. Ved omposteringer af 14.

september 1998 blev gælden nedskrevet med 600.000 kr. til –252.418 kr.

Ved brev af 31. august 1998 fra B til

klageren bekræftede B den indgåede aftale om godtgørelse på 600.000 kr. til

klageren,

jf. nedenfor:

”I henhold til aftale fratræder du den

14.9.1998 som forpagter af ovennævnte servicestation, og vi har desuden

aftalt,

at vi yder dig en samlet godtgørelse på kr. 600.000,00.

Dette beløb omfatter godtgørelse efter

benzinforhandlerkontraktlovens § 3a, stk. 3 samt godtgørelse for, at du

fratræder pr. den 14.9.1998 og til fuld og endelig afgørelse i forbindelse

med

din fratræden som forpagter. Beløbet omfatter derimod ikke varelager og/eller

driftsinventar, som vi måtte købe.

..”

Ved brev af 26. oktober 1998 til

klageren anførte B følgende:

”Vi bekræfter i enighed at du ophørte

som forpagter på ovennævnte station den 14. september 1998.

Det er i den forbindelse aftalt, at A/S

B overtager varelager ifølge optælling opgjort pr. 14. september og inventar

m.m. ifølge opgørelse, samt vaskemaskine til vurderingssum.

A/S B yder akkord på kr. 600.000, som

modregnes i vores tilgodehavende, under forudsætning at A/S B´s og C´s saldo

hermed

er indfriet.

A frafalder samtidigt ethvert krav om

godtgørelse i forbindelse med ophøret som forpagter i X.”

Skatteankenævnets afgørelse

Det modtagne beløb på 600.000 kr. er

anset for skattepligtig for klageren, jf. den dagældende ligningslovs § 16 E,

stk. 1, nr. 4.

Beløbet på 600.000 kr. er anset som

erstatning fra B for tab af indtjening ved ophør af samarbejdsaftale. At den

oprindelige benævnte erstatning i henhold til tilbud fra B i den endelige

aftale er ændret til en akkord, kan efter ankenævnets opfattelse ikke

tillægges

skattemæssig betydning. Dette begrundes med, at B i henhold til

forpagtningsaftalen har et opsigelsesvarsel på 1 år og angiveligt ønskede at

forkorte denne periode af andre hensyn end ud fra en fra klagerens side rent

økonomisk årsag. Det faktum, at opsigelsesvarslet forkortes, giver efter

ankenævnets opfattelse klageren ret til en kompensation af en vis størrelse.

Det er således ankenævnets opfattelse, at den modtagne godtgørelse –

eller hvad

man end benævner denne – er skattepligtig.

Klagerens

påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat

påstand om, at klageren har modtaget en akkord fra N, og at akkorden er

skattefri efter kursgevinstlovens § 24. Den foretagne forhøjelse af

indkomsten

på 600.000 kr. påstås derfor annulleret.

Klageren var frem til 14. september 1998

forpagter af en B-servicestation i X. B ønskede i august 1998 at opsige

forpagtningsaftalen med klageren med kortere varsel end 1 år –

formentlig af

strategiske årsager, som klageren ikke har nærmere kendskab til.

Driften af servicestationen havde i

1994-1997 følgende resultater:

i kr.

1994

1995

1996

1997

1998*

resultat af primær drift

468.000

459.169

323.536

241.887

resultat før skat

418.000

411.407

273.243

173.429

110.218

egenkapital

-215.000

-125.131

-255.388

-242.871

-429.879

* Resultat er pr. 31.08.1998.

Som det fremgår, var resultaterne

faldende og egenkapitalen konstant negativ.

Som følge af klagerens økonomiske

situation måtte B i forbindelse med en opsigelse imødese tab dels på lån til

klageren, dels på nogle kautionsforpligtelser. Klageren og B havde indgået en

indkøbsaftale, hvor B påtog sig at være økonomisk delkrederansvarlig (garant)

over for klagerens leverandører for betaling af varer købt i henhold til den

indgåede aftale, jf. nedenfor:

”

4.3 Delkrederansvarlig

Det er hensigten, at B skal stå

økonomisk delkrederansvarlig over for leverandørerne for forhandlernes

betaling

af varer købt i henhold til indgåede leverandøraftaler.

I tilfælde af realiseret delkrederansvar

er B berettiget til at søge regres over for den enkelte forhandler, herunder

foretagne modregning i ethvert forhandleren tilkommende tilgodehavende eller

kræve dækning i henhold til en af forhandleren over for B stillet

sikkerhed.”

Klagerens gæld til B pr. 14. september

1998 udgjorde 347.582 kr. Derudover var B på det tidspunkt delkrederansvarlig

for i alt 410.240 kr. B var derfor interesseret i at begrænse tabet fra

driften,

da det ville øge deres tab. B tilbød derfor klageren en erstatning på 600.000

kr. for at acceptere opsigelsen. Klageren ønskede imidlertid ikke at udtræde

som forpagter, idet han forventede, at udviklingen netop stod for at vende.

Han

afslog derfor B’s tilbud.

B ønskede fortsat at opsige kontrakten

og efter videre forhandling, blev parterne enige om, at klageren skulle

fratræde som forpagter pr. 14. september 1998 mod at få en akkord på 600.000

kr. Til gengæld frafaldt klageren ethvert krav om godtgørelse i forbindelse

med

ophøret af forpagtningsaftalen. Ved opsigelsen af forpagtningsaftalen ville B

ellers

være erstatningsansvarlig i henhold til lov om benzinforhandlere. Erstatning

i

henhold hertil ville udgøre 100.000-200.000 kr.

Akkorden var betinget af, at gæld til B

og den gæld, de hæftede for, blev indfriet. Det drejede sig på det tidspunkt

kun om en gældspost til C på 122.027,15 kr. Der havde desuden været en gæld

på

288.213,15 kr. til D, men denne gældspost blev betalt den 30. september 1998

via klagerens mellemregning med B og var dermed betalt, da aftalen om akkord

blev bekræftet skriftligt den 26. oktober 1998. Akkorden havde effekt fra 14.

september 1998.

Aftalen mellem B og C kan ikke

fremlægges, da B ikke ønsker at udlevere denne, da den indeholder fortrolige

oplysninger, men B har ved brev af 30. oktober 2002 bekræftet, at C var

omfattet af garantien.

I stedet for at indfri klagerens gæld

til C og derved erhverve et regreskrav mod klageren, valgte B altså at yde en

akkord,

der indbefattede, at gælden til C blev modregnet. Akkorden blev gennemført

ved

omposteringer på mellemregningen.

Foruden aftalen om akkord blev parterne

enige om, at B overtog varelagre og inventar pr. 14. september 1998.

Aktiverne

udgjorde da ca. 875.000 kr., hvilket B har betalt i form af kreditnotaer pr.

13. oktober 1998.

Som det fremgår, havde klageren en gæld

til B, der oversteg nedskrivningen. Akkorden blev ydet ved en skriftlig

aftale

mellem parterne. Det kan ikke tillægges betydning, at B forud herfor tilbød

klageren en erstatning, da et tilbud ikke er en aftale og dermed ikke en

skattepligtig transaktion. Der foreligger således en aftale om akkord, der

som

udgangspunkt må lægges til grund for den skattemæssige behandling.

Skattemyndighederne kan ikke tilsidesætte parternes aftale herom.

Klageren og B er ikke interesseforbundne

parter, hvorfor B ikke havde grund til at begunstige klageren på bekostning

af

dem selv. Konkret kan det dog siges, at der ikke forelå modstridende

interesser,

da B ikke umiddelbart stilles dårligere ved at yde en akkord frem for at give

en erstatning, hvorimod klageren vil være skattepligtig af erstatningen, men

skattefri af en akkord.

Det ville dog have haft betydning for B,

om de har ydet klageren en erstatning eller en akkord, hvis klageren var

blevet

erklæret konkurs. Ved en erstatning kunne B ikke have gennemført modregning

og

ville derfor have lidt et væsentligt større krav.

For klageren var en erstatning ikke et

alternativ til akkorden. Klageren accepterede aldrig opsigelsen i forbindelse

med, at han blev tilbudt en erstatning.

Ved overvejelserne om at opsige klageren

har B foretaget en vurdering af hans økonomiske situation og det tab, som B

kunne forvente. Tabsrisikoen skal ses både i relation til den fordring, B

allerede

havde mod klageren, samt de regresfordringer, som B måtte forvente ville

blive

aktualiseret i denne sammenhæng. Som det fremgår af regnskabet for 1998, var

egenkapitalen pr. 31. december 1998 - det vil sige efter akkorden - på 42.603

kr. Der er således god sammenhæng mellem akkorden og klagerens økonomiske

situation. Samlet set må B’s vurdering af fordringens værdi lægges til

grund,

og fordringen kan dermed ikke anses for at være nedskrevet til et mindre

beløb

end dens værdi for B.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

I henhold til aftale om fratræden pr.

14. september 1998 tilbød B klageren et beløb på 600.000 kr. som erstatning i

henhold til lov om benzinforhandlerkontrakter samt godtgørelse for, at

klageren

fratrådte pr. 14. september 1998. Efter det oplyste accepterede klageren

aldrig

tilbuddet.

I B´s brev af 26. oktober 1998 til

klageren er det anført, at B yder klageren en akkord på 600.000 kr. under

forudsætning af, at B´s og C´s tilgodehavender indfries. Det anføres videre i

brevet, at klageren samtidig frafalder ethvert krav om godtgørelse i

forbindelse

med ophøret som forpagter.

Efter de foreliggende oplysninger er det

rettens opfattelse, at klageren ved en fratræden pr. 14. september 1998 var

berettiget til erstatning i henhold til loven om benzinforhandlerkontrakter

samt berettiget til godtgørelse for tabt indtjening som følge af, at klageren

fratrådte uden brug af det aftalte opsigelsesvarsel på 1 år.

Retten er på denne baggrund enig med

ankenævnet i, at det ikke kan tillægges skattemæssig betydning, at den

oprindelige benævnte erstatning og godtgørelse efterfølgende er benævnt som

en

akkord, da der efter rettens opfattelse reelt er tale om, at klageren har

modtaget en erstatning i henhold til lov om benzinforhandlerkontrakter samt

en

godtgørelse for fratræden uden brug af opsigelsesvarslet på 1 år.

Da repræsentanten ikke har bestridt, at

erstatning i henhold til lov om benzinforhandlerkontrakt og godtgørelse for

ophør af forpagtningsforholdet er skattepligtig, er retten af den opfattelse,

at klageren er skattepligtig af beløbet på 600.000 kr.

Ankenævnets afgørelse stadfæstes

således.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter