Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Servicestation
Lån/tilskud til modernisering
A klager for indkomståret 1997 over, at de stedlige
skattemyndigheder har anset lån/tilskud til modernisering af
servicestation for skattepligtigt.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i en
årrække har drevet en servicestation, således at klageren
som forhandler ejede grund og bygning, jf. forhandleroverenskomst med B A/S
af 24. marts 1997 med 5 tillægsaftaler. Det fremgår af
forhandleroverenskomsten, at B A/S udlånte og opstillede et
tankanlæg for benzin og andre motorbrændstoffer på den af
forhandleren ejede ejendom, at omhandlede materiel til enhver tid var
B A/S' ejendom, at forhandleren forpligtede til at aftage hele sit
forbrug af benzin, autodiesel, autogas og petroleum eller
motorbrændstoffer hos B A/S, samt at de kontraherede varer skulle
forhandles under B A/S' varemærke eller andre af B A/S'
forretningskendetegn i henhold til selskabets anvisninger.
Det fremgår videre af forhandleroverenskomsten,
at forhandleren som sikkerhed for ethvert beløb som han
måtte være eller blive B A/S skyldig i nærværende
kontraktforhold stillede en særskilt sikkerhed på 800.000 kr. i
form af ejerpantebrev med pant i ejendommen, at forhandleren skulle
holde tankanlægget og salgslokalet i ren og sømmelig stand, dog
således at B A/S betalte reparationer eller istandsættelser, som
var nødvendiggjort af slid og ælde, at det
påhvilede forhandleren at holde det af B A/S udlånte materiel
forsikret i henhold til "Generelle Retningslinier for Forsikring og
Salgsanlæg", at de indkøbte varer kun måtte
anvendes til forhandlerens eget forbrug og detailsalg, og ikke måtte
Læs alt
sælges eller på anden måde overdrages eller overlades til
nogen, der direkte eller indirekte konkurrerede med B A/S, samt at
anlægget alene måtte benyttes til salg af B A/S' varer,
således at der ikke på eller ved anlægget eller på
ejendommen i øvrigt måtte reklameres for firmaer eller varer,
der konkurrerede med B A/S.
Den 21. juli 1994 indgik klageren en aftale med B A/S om
ombygning af servicestationen. Aftalen af 21. juli 1994 om ombygning af
servicestationen omfattede følgende 3 punkter: A. Deres betaling,
400.700 kr., B. Udlån af materiel, 137.000 kr. samt C. Forplads,
860.206 kr. I aftalen af 21. juli 1994 hedder det videre:
"...
1.
De under A. nævnte arbejder betales af Dem som
forhandler.
2.
B A/S udlåner Dem vederlagsfrit det under B
nævnte materiel.
3.
B A/S foranlediger det udlånte materiel
opstillet/installeret, samt de under A og C nævnte bygningsarbejder og
installationer udført. Det faktiske beløb (excl. moms)
vedrørende de under C nævnte arbejder ydes Dem som et lån.
Det bemærkes, at de under C nævnte omkostninger er anslået,
hvorfor vi først, når vi kender de faktiske beløb har det
endelige lånebeløb.
4.
Arbejder udover de under ovenfor nævnte er B A/S
uvedkommende.
Når vi kender de faktiske udgifter vedrørende
de under C nævnte arbejder, fremsender B A/S ny
forhandlingsoverenskomst med finansieringstillæg (koncept vedlagt) for
Deres underskrift, samt faktura på de faktiske udgifter, tillige med
kopi af leverandørfakturaer. Samtidig sender vi Dem særskilt
faktura på moms af udgifterne. Momsbeløbet indbetales kontant
til B A/S ved påkrav.
De forpligter Dem som forhandler til at underskrive den
nye forhandleroverenskomst tillige med finansieringstillæg på de
under C nævnte udgifter. Undlader De at underskrive disse, er B A/S
berettiget til at kræve lånet indfriet omgående. Det
bemærkes, at alt udlånt materiel skal tilbageleveres ved
forhandleroverenskomstens ophør.
Som sikkerhed for ethvert mellemværende får B
A/S som følger:
1.
Bankgaranti kr. 140.000
2.
Første prioritets håndpanteret i
ejerpantebrev på kroner 800.000 tinglyst i ejendom næst efter
lån til realkreditinstitut på kr. 1.300.000 og banklån
på oprindelig kr. 259.483, nedbragt til kr. 150.000.
..."
Ombygningsprojektet blev afsluttet den 13. december 1996
og den endelige udgift til udførelse af forplads, jf. aftalens punkt
C, udgjorde 812.260 kr. I forbindelse med færdiggørelsen af
ombygningen blev der den 12. marts 1997 indgået en aftale om
tillæg til forhandleroverenskomsten af 1. januar 1997 mellem klageren
og B A/S. Af dette tillæg nr. 5 til forhandleroverenskomsten
fremgår følgende:
"...
Efter at den foretagne ombygning/modernisering af
forhandlerens salgsanlæg nu er tilfredsstillende tilendebragt, hvilket
forhandleren samtidig med sin underskrift nedenfor bekræfter, er der i
overensstemmelse med de tidligere skriftlige aftaler indgået
følgende aftale om betaling for de udførte
ombygnings/moderniseringsarbejder:
§1 BELØB
Den del af de med ombygningen/moderniseringen forbundne
udgifter, som det påhviler forhandleren at betale udgør: kr.
812.260,19.
§2 BETALING
De pågældende udgifter betales af forhandleren
på følgende måde:
Ved lige store årlige afdrag på kr. 81.226,02,
der forfalder til betaling hvert års 31. december første gang
den 31.12.97. Denne aftale løber fra 01.03.1997.
§ 3 OPHØR
Restgælden forfalder til omgående betaling,
dersom den til enhver tid gældende leveringsoverenskomst mellem
forhandleren og selskabet måtte ophøre uanset årsagen.
Skyldes ophøret dog misligholdelse fra selskabets
side, er forhandleren berettiget til at fortsætte afdragsbetalingen som
ovenfor under § 2 nævnt.
Bortset fra misligholdelsestilfælde henstår
restgælden uopsigeligt indtil den 31.12.2006 til hvilket tidspunkt den
forfalder uden yderligere opsigelse.
§ 4 DRIFTSTILSKUD
Selskabet yder forhandleren tilskud som følger:
Kr. 81.226,02 der forfalder til betaling hvert års
31. december. Første gang pr. 31.12.1997. Driftstilskuddet udbetales
indtil lånet er tilbagebetalt jfr. §§ 2 og 3.
§ 5 OVERDRAGELSE AF VIRKSOMHED
Dersom virksomheden med salg af motorbrændstoffer
m.v. overdrages til tredjemand, er denne berettiget til at indtræde i
nærværende overenskomst på vilkår svarende til
forhandlerens.
§ 6 STEMPELAFGIFT
Stempelafgift betales af forhandleren.
..."
Det fremgår endelig af sagens oplysninger, at der
forefindes en faktura af 10. marts 1997, hvoraf følger at
beløbet på 812.260,19 kr. er overført til klageren fra B
A/S som lån - på klagerens lånekonto.
De stedlige skattemyndigheder har anset beløbet
på 812.260 kr. for skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1,
litra a, og kursgevinstlovens § 5, stk. 5, - og har begrundet dette som
følger:
Skattemyndighederne har anset tilskuddet for at være
en betaling fra B A/S for eneforhandlingen af selskabets produkter, idet
tilbagebetaling alene skal ske, såfremt samhandlen mellem parterne
måtte ophøre. Det er myndighedernes opfattelse, at ombygningen
tilhører klageren, således at ombygningen må betragtes som
foretaget og betalt af klageren. Tilskuddet fra B A/S dækker
ombygningsudgiften, og er efter myndighedernes opfattelse ydet til klageren
til eje.
Det er videre bemærket, at selvom der mellem
parterne blev oprettet et gældsbrev (tillæg nr. 5 af 12. marts
1997) med en rentefri årlig nedskrivning af gælden over 10
år, har klageren reelt erhvervet endelig ret til beløbet i
udbetalingsåret 1997, hvor beskatningen ligeledes skal ske, jf.
statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Det er i forlængelse heraf
bemærket, at driftstilskuddet forfalder over samme antal år (10
år) som afdragene på gælden til selskabet og er af samme
beløbsmæssige størrelse.
Skattemyndighederne har henvist til Landsskatterettens
kendelser af 25. juli 1997, TfS 1997.652, og af 29. april 1991, TfS 1991.271.
Der er endvidere henvist til Ligningsvejledningen 1997, afsnit E.A.3.1.
Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at der i klagerens skattepligtige indkomst alene skal
medregnes de tilskud (ekstrarabat), som han årligt modtager fra B
A/S.
Advokaten har til støtte for påstanden
henvist til Helkett, "Opgørelse af den skattepligtige indkomst", 15.
udgave, 1987, side 412, hvoraf fremgår:
"...
Med hensyn til olieselskabers byggetilskud til
benzinforhandlere til opførelse af servicestationer m.v. er praksis
den, at tilskuddet, såfremt det er betinget af
rådighedsindskrænkninger, der hindrer salg af andre selskabers
produkter m.v., normalt beskattes med halvdelen, 1961.11 og 1970.35. Det
samme gælder, hvis der etableres et gældsforhold til
olieselskabet, som bringes til ophør ved successiv eftergivelse af
gælden. Yderen af tilskud til datterselskaber har i HRD i U.f.R.
1976.60 (Dansk Esso) fået fradragsret for ydelserne.
..."
Det er videre gjort gældende, at klageren har
underskrevet et gældsbrev, hvor han erkender at skylde det
pågældende beløb til olieselskabet, og at baggrunden for
arrangementet er, at olieselskabet har anset investeringen for tvingende
nødvendig for at kunne opretholde servicestationens omsætning og
olieselskabets gode omdømme.
Advokaten har herefter anført, at det er udelukket
at en benzinforhandler økonomisk er i stand til eller overhovedet
villig til at afholde moderniseringsudgifter i den størrelsesorden,
der her var tale om. Olieselskabet havde derfor den politik, at det der i
givet fald kunne tilbagegives ved kontraktforholdets ophør, blev
udlejet til benzinforhandleren. Derimod blev udgifterne til det, der ikke
kunne tilbagegives f.eks. installationsomkostninger ect., opsummeret,
således at benzinforhandleren underskrev et gældsbrev til
olieselskabet, hvori han erkendte at skylde dette beløb.
Beløbet forfaldt herefter til betaling i årlige afdrag typisk
1/10 af hovedstolen. Gælden blev ikke forrentet. Samtidig lovede
olieselskabet at eftergive de årlige afdrag, dersom benzinforhandleren
stadig aftog hele sit forbrug af motorbrændstoffer hos olieselskabet,
således at restgælden forfaldt til betaling, dersom
benzinforhandleren opsagde sin kontrakt med olieselskabet, gik konkurs eller
døde. Det er fremhævet, at tilskuddet i langt overvejende grad
blev ydet i olieselskabets interesse - og ikke i klagerens interesse.
Det er advokatens opfattelse, at dette system (om at
benzinforhandlerne alene medregnede de årlige nedskrivninger af
gælden i den skattepligtige indkomst) har været praktiseret i
20-30 år af hele oliebranchen uden indsigelser fra skattemyndighederne.
Beskatning af olieselskabernes "udlån" af midler til modernisering af
benzinforhandlernes servicestationer er ifølge advokaten hidtil
foregået på den måde, at benzinforhandleren skulle medregne
de årlige nedskrivninger af lånesummen til sin skattepligtige
indkomst i det år, lånet blev nedskrevet. Baggrunden for at man
alene beskatter de årlige nedskrivningsbeløb må antages at
være overvejelser der sidestiller forholdet med en gensidig bebyrdende
kontrakt: Olieselskabet finansierer byggeriet og nedskriver den hertil
anvendte sum over et åremål mod, at benzinforhandleren på
sin side opfylder sin pligt til samhandel med olieselskabet i
overensstemmelse med den indgåede kontrakt i et tilsvarende antal
år.
Imidlertid er Landsskatterettens kendelse af 25. juli
1997, TfS. 1997.652, blevet forstået således, at den praksis, der
hidtil har været anvendt ved beskatning af olieselskabernes tilskud til
ombygning af servicestation er ændret, således at hele den del af
ombygningsudgifterne som benzinforhandleren skulle betale, nu beskattes hos
forhandleren med det samme. Advokaten håber denne opfattelse beror
på en misforståelse. - Det er advokatens opfattelse, at
Landsskatterettens praksis på området i 90'erne er en
praksisskærpelse med tilbagevirkende kraft.
Det er ifølge advokaten ikke hensigten, at klageren
skulle modtage det omhandlede tilskud til eje allerede på
udbetalingstidspunktet. Der er aldrig udbetalt noget beløb til
klageren, og de arbejder, som olieselskabet har ladet udføre på
tankstationen, er ifølge advokaten af en sådan karakter, at
olieselskabet ikke kunne forbeholde sig ejendomsret e.lign. til den
værdi, der måtte være frembragt.
Advokaten har fremhævet, at der ved sagens
afgørelse må lægges vægt på den
omstændighed, at klagerens evne til at betale skat ikke er blevet
større ved arrangementet. - De pågældende
vedligeholdelses- og moderniseringsarbejder tilsigter alene at fastholde
klagerens daværende omsætning.
Advokaten har understreget, at olieselskabet besluttede
hvorvidt der skulle moderniseres og gives tilskud hertil, at forhandleren
ikke kunne låne pengene, da ejendommen typisk var pantsat m.v., at
forhandleren blev bundet til olieselskabet pga. bestemmelsen om, at hele
lånebeløbet forfaldt ved ophør af samarbejdet, at en
beskatning over perioden svarer til, at den økonomiske fordel fordeles
tilsvarende, at hvis forhandler beskattes af hele beløbet med det
samme vil han gå konkurs, samt at de tungeste skuldre bør
bære skattebyrden - alt andet vil være krænkende for
retssikkerheden.
Der er henvist til Landsskatterettens kendelser af 25.
juli 1997, TfS. 1997.652, af 29. april 1991, TfS. 1991.271, samt af 12.
november 1998, TfS. 1999.114, og disse kendelser er gennemgået under
kontorforhandlingen. Der er endvidere henvist til Meddelelser fra
Landsskatteretten 1957.146, 1961.11, 1970.35, 1970.126 og T&S
1991.1271.
Landsskatterettens bemærkninger.
To retsmedlemmer udtaler:
Det fremgår af aftalen mellem klageren og B A/S, at
det beløb, som selskabet påtog sig at betale til klageren til
dækning af udgifterne til ombygning af forpladsen ved servicestationen,
blev ydet klageren som et rentefrit lån, og det fremgår af
aftalen, at lånet skal tilbagebetales over en 10 års periode med
lige store beløb pr. år. Lånet forfalder dog til
omgående betaling, hvis leveringsoverenskomsten mellem parterne
ophører på grund af klagerens forhold. Det fremgår endelig
af aftalen, at klageren hvert år til brug ved opfyldelsen af sin
forpligtelse til at afdrage på lånet fra selskabet modtager et
driftstilskud svarende til afdragsbeløbet. Da restbeløbet
på lånet forfalder til betaling, hvis leveringskontrakten mellem
parterne ophører, og da klageren kun har krav på det
årlige driftstilskud, så længe samarbejdet mellem parterne
i henhold til leveringskontrakten fortsætter, indebærer
låneaftalen sådanne retlige forpligtelser for klageren, at der
ikke er grundlag for ved opgørelsen af klagerens indkomst at behandle
dette lån anderledes end andre lån. Disse to retsmedlemmer
stemmer derfor for at give klageren medhold i påstanden.
Et retsmedlem, retsformanden, kan tiltræde
myndighedernes afgørelse, idet bemærkes, at klageren under de
anførte omstændigheder må anses at have erhvervet endelig
ret til det udbetalte moderniseringstilskud i 1997, og at de i tillæg 5
til forhandleroverenskomsten anførte betingelser ikke kan udskyde
beskatningstidspunktet, idet der herved må henses til, at aftalen er
undergivet parternes rådighed. Der kan således ikke anses at
foreligge et egentligt låneforhold.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet,
og de påklagede ansættelser nedsættes i overensstemmelse
hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning. Domsdatabasen · 8. oktober 2021
- Selskab, kursgevinst og tab Retsinformation · 27. september 2000
- Finansieringstillæg - lån - kurstab - Eurolån Retsinformation · 4. december 2021
- Kursgevinst ved omlægning / eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta Retsinformation · 28. juni 2019
- Kommanditistanparter Retsinformation · 8. juni 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. Gældseftergivelse - singulær ordning - ugyldighedsindsigelse Retsinformation · 10. april 2007
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 26. november 2003 om Italiens (regionen Piemonte) påtænkte støtteordning til fordel for reduktion af luftforureningen på dens territorium (meddelt under nummer K(2003) 3520) (Kun den italienske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2006/63/EF) EU-lovgivning · 26. november 2003
- MOMSVEJL., AFGØRELSER 1992 1346 TSS. OVERTAGELSE AF MOTORBRÆNDSTOF Retsinformation · 5. februar 2008
- Ikke afgift efter mineralolieafgiftsloven og CO2-afgiftsloven på elbaseret brint, der via brændselsceller i en bus under kørslen omdannes til elektricitet og anvendes til opladning af batterier i bussen til kørsel SKM-databasen · 29. august 2023
- 1994 LSF 96A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGIAFGIFT AF MINERALOLIEPRODUKTER M.V. (AFGIFTSFORHØJELSE) Retsinformation · 15. juni 1995
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Warner fremsat den 23. maj 1978. — Benzine en Petroleum Handelsmaatschappij BV m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. EU-domme · 23. maj 1978
- Branchevejledning for benzin- og olieforurenede grunde Miljøstyrelsens vejledning nr. 11 1998 Retsinformation · 3. december 2002