Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. virksomhedsordningen. Løbende ydelser.

KEN nr 10386 af 14/04/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet6. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. virksomhedsordningen. Løbende

ydelser.

Klagen vedrører Ligningsrådets svar i en

bindende forhåndsbesked af 23. september 2003, SKM2003.419.LR. Klagen angår

svarene på følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1

Beskattes A i 2003 af kapitalværdien

efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 af den livsbetingede løbende

ydelse?

Spørgsmål 2

Skal værdiansættelsen af denne løbende

ydelse ske efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000, uanset om sælger

bliver gjort bekendt med, at køber har afdækket sin forpligtelse til en anden

pris?

Spørgsmål 3

Indgår modtagne løbende ydelser under

virksomhedsordningen?

Spørgsmål 4

Indgår kapitalværdien af de løbende

ydelser som kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen?

Spørgsmål 5

Betragtes kapitalværdien af den løbende

ydelse som et finansielt aktiv?

Ligningsrådets svar

Ad 1) Nej.

Ad 2) Bortfalder.

Ad 3) Nej.

Ad 4) Nej, jf. besvarelsen af spørgsmål

3.

Ad 5) Bortfalder.

Læs alt

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål 1: Svaret ”nej” stadfæstes.

Spørgsmål 2: Besvares med ”ja”.

Spørgsmål 3: Svaret ”nej” ændres til

”ja”.

Spørgsmål 4: Svaret ”nej” ændres til

”ja”.

Spørgsmål 5: Besvares med ”nej”.

Sagens oplysninger

Klageren har i en årrække drevet en

tømmerhandel som K/S med en personlig ejerandel som kommanditist på 95 %.

Klageren anvender virksomhedsordningen. På det seneste er der sket en

betydelig

skærpelse af konkurrencen i tømmerhandelens lokalområde. Klageren er nu 56 år

og mener, at de nødvendige investeringer i tømmerhandlen mest hensigtsmæssigt

foretages af en ny ejer.

Klageren har derfor opfordret sine

rådgivere til at udarbejde et udbudsmateriale, hvor der særligt tages hensyn

til, at han som ejer/leder ikke har foretaget passende opsparinger på

pensionsordninger.

Klageren agter at udbyde virksomheden

til salg i 2003. Ved den påtænkte afhændelse af tømmerhandelen er det

meningen,

at køberen skal yde en betaling for virksomhedens goodwill på 3 mio. kr.

efter

virksomhedsskat på 30 %, svarende til at der betales 4.286.000 kr. før skat.

Salgsoplægget forudsætter, at betalingen

for virksomhedens goodwill skal berigtiges som en opsat livsbetinget ydelse.

Den løbende ydelse skal udbetales, så længe klageren eller hans hustru er i

live, og skal sammensættes således, at der årligt udbetales 287.000 kr. i

månedlige rater fra oktober 2007. Ud over de månedlige ydelser udbetales et

engangsbeløb på 1.286.000 kr. i januar 2009. Klagerens revisor har fremhævet,

at engangsbeløbet svarer til klagerens a conto virksomhedsskat på

transaktionen. Klageren agter at indskyde det maksimale beløb på ca. 2 mio.

kr.

på en pensionsordning i henhold til § 15 a i pensionsbeskatningsloven. Efter

afhændelsen agter klageren at fortsætte med at drive selvstændig virksomhed

ved

at eje den ejendom, hvorfra tømmerhandlen drives. Køberen af tømmerhandelen

tillægges en forkøbsret til ejendommen og en køberet i tilfælde af klagerens

død.

Ligningsrådets afgørelse

Spørgsmålene er besvaret i

overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling.

Spørgsmål 1:

Udgør en løbende ydelse helt eller

delvis vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller

flere aktiver, gælder reglerne i ligningslovens § 12 B, stk. 2 -11, såfremt

aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere, jf. ligningslovens § 12 B,

stk. 1, 1. pkt. Ifølge ligningslovens § 12 B, stk. 1, 2. pkt., er der tale om

en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed

eller

ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Den således

kapitaliserede værdi af den løbende ydelse skal medregnes til modtagerens

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor den gensidige aftale indgås.

Da

udbetalingen af den omhandlede løbende ydelse er gjort betinget af, at enten

klageren eller hans hustru er i live, er der tale om en ydelse, der er

omfattet

af bestemmelserne i ligningslovens § 12 B.

Den bekendtgørelse, som klagerens

revisor henviser til, bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 om

fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved

beregning

af arve- og gaveafgift, er udstedt i medfør af § 20 i lov om arv og gave, jf.

lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, samt §

48,

stk. 1, jf. § 44, stk. 2, i boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 843 af

4.

september 2000. Ifølge bekendtgørelsens § 1 skal de tabeller, der knytter sig

til bekendtgørelsen, anvendes ved fastsættelse af værdien til beregning af

arve- og gaveafgift af livsvarige brugs- , rente- eller indtægtsnydelser.

Hverken ordlyden af ligningslovens § 12 B eller lovforslaget til bestemmelsen

indeholder oplysninger om, at bekendtgørelsen kan anvendes uden for det

område,

der angives i bekendtgørelsens § 1. Det er derimod forudsat i ligningslovens

§

12 B, stk. 2, at kapitaliseringen af den løbende ydelse skal udtrykke

handelsværdien

af ydelsen, idet den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet de

skatteansættende myndigheders prøvelse.

Ligningsrådet har besvaret spørgsmål 1

benægtende med henvisning til, at den løbende ydelse ifølge ligningsloves §

12

B, stk. 2, skal kapitaliseres til den aktuelle handelsværdi på tidspunktet

for

indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale, og at den kapitalisering, der

foretages af parterne, er underkastet de skatteansættende myndigheders

prøvelse. Hverken parterne eller den skatteansættende myndighed er således

bundet af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000.

Spørgsmål 2:

Spørgsmålet forudsætter, at parterne ved

fastsættelsen af kapitalværdien af den løbende ydelse er bundet af

Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000. Denne

forudsætning finder Ligningsrådet ikke er opfyldt, jf. indstillingen

vedrørende

spørgsmål 1. Spørgsmål 2 bortfalder derfor.

Som nævnt under besvarelsen af spørgsmål

1 finder Ligningsrådet, at det følger af ligningsloves § 12 B, stk. 2, at den

løbende ydelse skal kapitaliseres til den aktuelle handelsværdi på

tidspunktet

for indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Ligningsrådet har

vejledende

udtalt, at dette gælder, uanset om køber har afdækket sin forpligtelse til en

anden

pris.

Spørgsmål 3:

I henhold til virksomhedsskattelovens §

1, stk. 1, kan virksomhedsordningen anvendes på indkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed. Hvad der forstås ved selvstændig erhvervsvirksomhed er

hverken defineret i selve lovteksten eller i bemærkninger til lovforslaget

til

virksomhedsskatteloven (L 107 af 5. december 1985). I stedet for henvises der

i

lovbemærkningerne til, at den foreliggende praksis må lægges til grund ved

afgørelsen af, om der i det enkelte tilfælde er tale om erhvervsmæssig

virksomhed.

I Ligningsvejledningen for 2002, afsnit

E.A.4.2, defineres erhvervsmæssig aktivitet således: ”Selvstændig

erhvervsmæssig aktivitet er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning

og

risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at indvinde

økonomisk udbytte. Endvidere må det være en forudsætning, at virksomheden

udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode. Endelig

må

det være en forudsætning, at virksomheden ikke er af helt underordnet omfang.

Det er uden betydning, om den skattepligtige herudover har indkomst som

lønmodtager.

Begrebet selvstændig erhvervsdrivende må i øvrigt fortolkes ens i alle

skattemæssige relationer."

Det må herefter lægges til grund, at en

ren passiv modtagelse af en pensions-lignende ydelse som den omhandlede,

hvortil der haves en ubetinget ret, ikke har karakter af udøvelse af

selvstændig erhvervsvirksomhed. Endvidere har modtagelsen af den løbende

ydelse

ingen tilknytning til klagerens udlejningsvirksomhed. Ydelserne kan derfor

ikke

indgå i virksomhedsordningen.

Spørgsmål 4:

Som en konsekvens af svaret vedrørende

spørgsmål 3, må spørgsmålet besvares benægtende.

Spørgsmål 5:

Spørgsmålet bortfalder, da den løbende

ydelse, og dermed også den kapitaliserede værdi heraf, ikke er et

erhvervsmæssigt aktiv og dermed ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

Klagerens påstand og argumenter

Spørgsmålene 1 og 2 – kapitalværdien

Klagerens repræsentant har fremsat

påstand om, at svarene på spørgsmål 1 og 2 skal være ja. Til støtte herfor

har

repræsentanten henviste til følgende uddrag af bemærkningerne til

ligningslovens § 12 B, stk. 2 til lovforslag 212 - 1998/99:

”Den løbende ydelse skal kapitaliseres i

forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den

kapitaliserede

værdi af den løbende ydelse kan også betegnes som kontantværdien eller

nutidsværdien. Man når frem til den kapitaliserede værdi ved at opgøre de

forventede fremtidige nominelle ydelser og tilbagediskontere ydelserne med en

markedsrente. Forskellen mellem kontantværdien og den nominelle værdi svarer

til den rente, som sælger kunne have opnået ved at sætte en kontant betaling

for virksomheden i banken - det kan siges at være betaling til sælger for at

vente med at modtage sit vederlag. Fastsætter andre dele af lovgivningen

metoder for kapitaliseringen, skal disse regler følges. Eksempelvis skal

kapitaliseringen af aftægtsydelser ske efter de tabeller, der er fastsat med

hjemmel i boafgiftsloven. Er den løbende ydelse af en sådan karakter at der

ikke er fastsat særlige retningslinier for en kapitalisering, må værdien

fastsættes efter et skøn. Skønnet foretages af parterne. Ved dette skøn kan

der

henses til værdien i handel og vandel af de formuegoder, der vederlægges med

en

løbende ydelse, idet parterne ved den nærmere udformning af den løbende

ydelse

må anses for at forsøge at ramme et beløb, der svarer til, hvad overdrageren

under lignende vilkår ville kunne opnå for det pågældende aktiv. Den

kapitaliserede værdi af den løbende ydelse vil således svare til

kontantværdien

af det aktiv, der vederlægges med en løbende ydelse .”

Ligningsrådet synes således at have

overset bemærkningernes meget præcise formulering om, at

kapitaliseringstabellerne skal anvendes. Gældende cirkulære nr. 39 af 21.

marts

2000 om ændringsloven gentager i det væsentlige bemærkningerne ovenfor:

”4. Beskatningen af løbende ydelser

4.1. Kapitalisering, § 12 B, stk. 2

Den løbende ydelse skal kapitaliseres i

forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den

kapitaliserede

værdi af den løbende ydelse kan også betegnes som kontantværdien eller

nutidsværdien. Man når frem til den kapitaliserede værdi ved at opgøre de

forventede fremtidige nominelle ydelser og tilbagediskontere ydelser med en

markedsrente.

Fastsætter andre dele af skatte- og

afgiftslovgivningen metoder for kapitaliseringen, skal disse regler følges.

Eksempelvis skal kapitaliseringen af aftægtsydelser ske efter de tabeller,

der

er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 18. december 1997 om fastsættelse af

værdien af brugs-, rente- eller indtægtsydelser ved beregning af arve- og

gaveafgift.

Er den løbende ydelse af en sådan

karakter, at der ikke er fastsat særlige retningslinier for en

kapitalisering,

må værdien fastsættes efter et skøn. Skønnet foretages af parterne. Sælger og

køber skal således nå til enighed om størrelsen af de forventede fremtidige

nominelle ydelser og den markedsrente, hvormed disse skal tilbagediskonteres.

Renten vil bl.a. afspejle sælgers og købers renteforhold samt det forhold, at

sælger eventuelt påtager sig en del af driftsrisikoen i aftaleperioden

.”

Repræsentanten er derfor af den

opfattelse, at svaret på spørgsmål 1 bør være ja.

Ligningsrådet har ladet spørgsmål 2

bortfalde. Efter repræsentantens opfattelse bør spørgsmålet besvares med et

ja,

da cirkulære 39 af 21. marts 2000 så præcist udtaler, at kapitaliseringen

skal

ske efter de nævnte tabeller. Efter formuleringen må det være tilfældet, også

selv om køber og/eller sælger er bekendt med en derfra afvigende markedsværdi

af den løbende ydelse.

Spørgsmålene 3, 4 og 5 -

virksomhedsordningen

Repræsentanten har fremsat påstand om,

at svarene på spørgsmål 3, 4 og 5 skal være ja. Til støtte herfor har

repræsentanten

anført, at klageren skal opdele sin økonomi i en virksomhedsøkonomi og en

privatøkonomi. I utvivlsomme tilfælde skal virksomhedsaktiver være i

virksomhedsøkonomien og private aktiver i privatdelen. I tvivlstilfælde

vælger

klageren, om han anser det pågældende aktiv for at tilhøre privatøkonomi

eller

virksomhedsøkonomien. Når klageren har henført et ”ikke utvivlsomt

privat”

aktiv til virksomhedsøkonomien, skal dette anerkendes af skattemyndighederne,

og afkastet heraf skal beskattes under virksomhedsordningen.

Ligningsrådets begrundelse om, at de

løbende ydelser ikke i sig selv er et utvivlsomt virksomhedsaktiv er ikke

tilstrækkeligt. Kun hvis aktivet utvivlsomt er et privat aktiv kan

skattemyndighederne afgøre, at aktivet skal henføres til privatdelen. Told-

og

Skattestyrelsens Ligningsvejledning 2002, afsnit E.G.2.7.1. omtaler tydeligt,

at aftægts- og underholdsydelser skal fragå henholdsvis indgå i

virksomhedsordningen. Da Ligningsrådet ikke har kunnet begrunde sine svar på

spørgsmål 3, 4 og 5 med, at den løbende ydelse utvivlsomt er et privat aktiv,

og da vejledningen synes klar på området, er svarene ikke i overensstemmelse

med loven, dens forarbejder og ligningsvejledningen. Svarene må derfor

ændres.

Efter virksomhedsskattelovens § 15

indgår salgssummer, der opnås ved salg af en af flere virksomheder, under

virksomhedsordningen.

Efter denne regel skal et salgsprovenu bestående af en løbende ydelse derfor

indgå i virksomhedsøkonomien. Punkt 5 i bemærkningerne til lovforslag til lov

af 19. december 1992 har følgende ordlyd:

”Ved at behandle alle virksomheder som

een virksomhed i virksomhedsordningen, kan der opnås en betydelig

administrativ

og forståelsesmæssig forenkling. Det skyldes, at det ikke længere vil være

nødvendigt at påse overholdelsen af de særlige regler om løbende beskatning

af

flere virksomheder. Et eventuelt salgsprovenu ved salg af en af flere

virksomheder eller ved salg af en del af en virksomhed tilgår efter forslaget

virksomhedens økonomi og bevirker som udgangspunkt ikke nogen regulering af

overskudsdisponeringen eller virksomhedens konto for opsparet overskud,

mellemregningskonto

og indskudskonto. Salgsprovenuet kan frit anvendes til investering i anden

erhvervsmæssig

aktivitet, uden at beløbet anses for overført til den skattepligtige i

hæverækkefølgen. Der udløses således ikke beskatning af opsparet

overskud.”

Lovgiver udtrykker klart, at formålet

med bestemmelsen er, at skatteyderen ikke skal beskattes af opsparet

overskud.

Salgsprovenu kan frit anvendes til investering i anden erhvervsmæssig

aktivitet. Under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser fremgår endvidere

:

”til

stk. 3:

Efter forslagets § 1, nr. 5, skal flere

forskellige virksomheder anses som een virksomhed ved anvendelse af

virksomhedsordningen.

Bestemmelserne om ophør vil derfor ikke finde anvendelse ved salg af en af

flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående

virksomhed

eller ved salg af en ideel anpart. Salgssummen indgår i virksomhedsordningen

på

samme måde som ved salg af et enkelt aktiv. Der sker således ikke nogen

regulering

af opsparet overskud eller indestående på indskudskonto, og opgørelsen af

overskud og overførsler sker under eet for hele indkomståret både for den

afståede virksomhed og den resterende virksomhed.”

Formuleringen - salgssummen indgår i

virksomhedsordningen på samme måde som ved salg af et enkelt aktiv - viser,

at

salgssummen indgår som en ”normal” transaktion i

virksomhedsøkonomien. Der kan

derfor ikke stilles særlige krav til tvangshævninger til privatøkonomien af

aktiver modtaget som salgssum for en hel virksomhed. Modtagelse af salgssum

fra

en uafhængig og professionel tredjemand indikerer, at aktivet vedrører

virksomhedsøkonomien.

Der må antages at gælde større krav til godtgørelse af, at et modtaget aktiv

er

privat end ved personens egen opdeling af sin egen økonomi. Under

lovforberedelsen

i 1986 indgik dette aspekt ikke.

Efter Told- og Skattestyrelsens

Ligningsvejledning 2002, afsnit E.G.2.4.4, om værdiansættelse ved opgørelse

af

indskudskonto, skal løbende ydelser medregnes såvel som aktiv og passiv til

den

kapitaliserede værdi af ydelserne. Formuleringen i vejledningens afsnit

E.G.2.7.1. og A.A.3.1.3. viser entydigt, at løbende ydelser - der har den i

sagen nævnte tilknytning til en erhvervsmæssig virksomhed ved at være en del

af

en salgssum - skal beskattes som personlig indkomst hos modtager og kan

fradrages i personlig indkomst hos køber. Når det sidste er tilfældet kan og

skal de løbende ydelser indgå i virksomhedsordningen.

Virksomhedsskatteloven har regler om

aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Ligningsrådet har i 2

afgørelser - SKM2001.202.LR og SKM2001.201.LR - udtalt, at udlån til et

familiemedlem

eller til et af skatteyder ejet anpartsselskab ikke kan være et aktiv under

virksomhedsordningen. Uanset om disse afgørelser måtte være i

overensstemmelse

med praksis, må det i klagerens tilfælde være gældende, at de løbende ydelser

skal indgå i virksomhedsordningen efter § 15. Det kan ikke karakteriseres som

værende af så utvivlsom privat karakter, at ”der klart kun foreligger en

skattemæssig begrundelse for fortsat at medtage disse ” under

virksomhedsordningen.

I en bindende forhåndsbesked

SKM2002.73.LR har Ligningsrådet afgjort, at en fortjeneste ved salg af en af

flere virksomheder kan forblive indestående i virksomheden uanset skatteyder

foretager indskud på ophørspension efter de herom gældende regler. I denne

situation

har Ligningsrådet ikke ment, at der skal foretages en tvangshævning af

indskud

på pensionsordning.

Afskrivningslovens § 40 stk. 2 omhandler

retten til at afskrive på en udbyttekontrakt som den i sagen omhandlede.

Afskrivningsreglerne gælder dog ikke i den for klageren foreliggende

situation,

da lovens § 40 stk. 2, 2 punktum gælder. I afskrivningsloven er

udbyttekontrakten således anset for et erhvervsmæssigt aktiv, jf. Told- og

Skattestyrelsens Ligningsvejledning, afsnit E.C.5.3.2.

Ligningsrådets besvarelse på spørgsmål 5

og dermed spørgsmål 3 synes ikke at være i overensstemmelse med de ovenfor

nævnte retskilder. Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 3 synes at

forudsætte, at det enkelte aktiv skal have en direkte erhvervsmæssig

tilknytning til den fortsættende virksomhed. Det er ikke en forudsætning, at

et

aktiv i sig selv er erhvervsmæssigt for at kunne indgå under

virksomhedsordningen. Det følger direkte af virksomhedsskattelovens § 15 B,

at

salgsprovenuet fra delvis afståede virksomhed indgår under

virksomhedsordningen. Her kan tænkes forskellige former for aktiver, hvoraf

ingen af dem i sig selv af erhvervsmæssige f.eks. et sælgerpantebrev eller

kontanter. Et modtaget aktiv må være omfattet af virksomhedsordningen,

medmindre det skal tvangshæves med udgangspunkt i den positive lovbestemmelse

i

§ 1, eller fordi aktivet i sig selv er privat anvendt. Klageren anser ikke

aktivet i form af de løbende ydelser som privat. Det kan heller ikke anses

for

at være et skattespekulationstilfælde, at sælger som et aktiv under

virksomhedsordningen har en løbende ydelse som her. Aktivet kan realiseres

eller indgå i anden virksomhed som et finansieringsgrundlag. I det omfang

klageren vil benytte aktivet eller afkastet heraf til private formål, må han

hæve det løbende afkast og herved blive beskattet, når dette afkast

forekommer.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Kapitalværdien

Den løbende ydelse/aftægtsydelsen udbetales

så længe klageren eller hans ægtefælle er i live, hvorfor ydelsen er omfattet

af bestemmelserne i ligningslovens § 12 B. Ydelsen skal kapitaliseres på

tidspunktet for indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den

kapitaliserede værdi opgøres ved, at de forventede fremtidige nominelle

ydelser

tilbagediskonteres med en markedsrente. Da klageren ikke har indgået nogen

aftale om salg i 2003, skal han ikke beskattes af nogen kapitalværdi for

indkomståret 2003. Svaret på spørgsmål 1 stadfæstes derfor.

Det fremgår imidlertid af det tidligere

cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 til virksomhedsskatteloven, punkt 68, at

den kapitaliserede værdi af løbende ydelser - der hidrører fra

virksomhedssalg

- skal indgå i virksomheden, og at værdien skulle opgøres efter reglerne i

bekendtgørelse nr. 505 af 20. oktober 1993 om arve- og gaveafgift. Den

nugældende bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 om fastsættelse af

værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og

gaveafgift, må tilsvarende forudsættes anvendt ved opgørelsen af

kapitalværdien

af den livsbetingede løbende ydelse/aftægts-ydelsen, når klageren har indgået

en aftale herom. Retten finder, at spørgsmål 2 skal besvares med

”ja”.

Virksomhedsordningen

Klageren har i en årrække anvendt

virksomhedsordningen vedrørende sin tømmerhandel. Efter afhændelsen agter

klageren

at fortsætte med at drive selvstændig virksomhed ved udlejning af den

ejendom,

hvorfra tømmerhandlen drives. Klageren ønsker fortsat at anvende

virksomhedsordningen. Virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3 har følgende

ordlyd:

Afstår den skattepligtige en af flere

virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed,

eller

en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen.

Opgørelsen

af overskud og overførsler sker under ét for hele indkomståret for både den

afståede virksomhed og den resterende virksomhed.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne

til lovforslaget til lov af 19. december 1992, at et salgsprovenu ved salg af

en

af flere virksomheder eller ved salg af en del af en virksomhed tilgår

virksomhedens

økonomi. Salgssummen indgår i virksomhedsordningen på samme måde som ved salg

af et enkelt aktiv. Der sker derfor ikke nogen regulering af

overskudsdisponeringen eller virksomhedens konto for opsparet overskud,

mellemregningskonto og indskudskonto. Der stilles således ikke særlige krav

til

tvangshævninger til privatøkonomien af aktiver modtaget som salgssum for en

hel

virksomhed. Ligningsrådet har da også i en bindende forhåndsbesked

SKM2002.73.LR fundet, at en fortjeneste ved salg af en af flere virksomheder

kan forblive indestående i virksomheden uanset skatteyder foretager indskud

på

ophørspension efter de herom gældende regler.

Ved indtræden i virksomhedsordningen skal

løbende ydelser - der har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed -

medregnes såvel som aktiv og passiv til den kapitaliserede værdi af ydelserne

ved opgørelsen af indskudskontoen. Dette fremgår af det tidligere cirkulære

nr.

21 af 9. december 1986 til virksomhedsskatteloven, punkt 65, af cirkulære nr.

156 af 25. november 1997 til virksomhedsskatteloven, punkt 4.4, samt af Told-

og Skattestyrelsens Ligningsvejledning 2002, afsnit E.G.2.4.4. Løbende

ydelser

indgår således på indskudskontoen i virksomhedsordningen. Af punkt 68 i det

tidligere cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 til virksomhedsskatteloven

fremgår endvidere, at indtægter og udgifter vedrørende løbende ydelser - der

hidrører fra virksomhedssalg - skal indgå i virksomheden. På den baggrund

finder retten, at svaret på spørgsmål 3 skal ændres til ”ja”.

Ved opgørelsen af

kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsordningen skal løbende ydelser - der har

tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed - medregnes såvel som aktiv og

passiv til den kapitaliserede værdi af ydelserne ved opgørelsen af

indskudskontoen. Dette fremgår ligeledes af ovenstående cirkulærer m.v.

Svaret

på spørgsmål 4 ændres derfor til ”ja”.

Den kapitaliserede værdi af løbende

ydelser og finansielle aktiver er nævnt som forskellige aktiver i

virksomhedsordningen i det tidligere cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 til

virksomhedsskatteloven, punkt 65, i cirkulære nr. 156 af 25. november 1997

til

virksomhedsskatteloven, punkt 4.4, samt i Told- og Skattestyrelsens

Ligningsvejledning 2002, afsnit E.G.2.4.4. Den kapitaliserede værdi opgøres

ved, at de forventede fremtidige nominelle ydelser tilbagediskonteres med en

markedsrente. Den opgjorte kapitaliserede værdi forrentes ikke. Retten finder

på den baggrund, at kapitalværdien af den løbende ydelse ikke kan anses som

et

finansielt aktiv, hvorfor spørgsmål 5 besvares med ”nej”.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter