Landsskatteretskendelse vedr. virksomhedsordningen. Løbende ydelser.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. virksomhedsordningen. Løbende
ydelser.
Klagen vedrører Ligningsrådets svar i en
bindende forhåndsbesked af 23. september 2003, SKM2003.419.LR. Klagen angår
svarene på følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1
Beskattes A i 2003 af kapitalværdien
efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 af den livsbetingede løbende
ydelse?
Spørgsmål 2
Skal værdiansættelsen af denne løbende
ydelse ske efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000, uanset om sælger
bliver gjort bekendt med, at køber har afdækket sin forpligtelse til en anden
pris?
Spørgsmål 3
Indgår modtagne løbende ydelser under
virksomhedsordningen?
Spørgsmål 4
Indgår kapitalværdien af de løbende
ydelser som kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen?
Spørgsmål 5
Betragtes kapitalværdien af den løbende
ydelse som et finansielt aktiv?
Ligningsrådets svar
Ad 1) Nej.
Ad 2) Bortfalder.
Ad 3) Nej.
Ad 4) Nej, jf. besvarelsen af spørgsmål
3.
Ad 5) Bortfalder.
Læs alt
Landsskatterettens afgørelse
Spørgsmål 1: Svaret ”nej” stadfæstes.
Spørgsmål 2: Besvares med ”ja”.
Spørgsmål 3: Svaret ”nej” ændres til
”ja”.
Spørgsmål 4: Svaret ”nej” ændres til
”ja”.
Spørgsmål 5: Besvares med ”nej”.
Sagens oplysninger
Klageren har i en årrække drevet en
tømmerhandel som K/S med en personlig ejerandel som kommanditist på 95 %.
Klageren anvender virksomhedsordningen. På det seneste er der sket en
betydelig
skærpelse af konkurrencen i tømmerhandelens lokalområde. Klageren er nu 56 år
og mener, at de nødvendige investeringer i tømmerhandlen mest hensigtsmæssigt
foretages af en ny ejer.
Klageren har derfor opfordret sine
rådgivere til at udarbejde et udbudsmateriale, hvor der særligt tages hensyn
til, at han som ejer/leder ikke har foretaget passende opsparinger på
pensionsordninger.
Klageren agter at udbyde virksomheden
til salg i 2003. Ved den påtænkte afhændelse af tømmerhandelen er det
meningen,
at køberen skal yde en betaling for virksomhedens goodwill på 3 mio. kr.
efter
virksomhedsskat på 30 %, svarende til at der betales 4.286.000 kr. før skat.
Salgsoplægget forudsætter, at betalingen
for virksomhedens goodwill skal berigtiges som en opsat livsbetinget ydelse.
Den løbende ydelse skal udbetales, så længe klageren eller hans hustru er i
live, og skal sammensættes således, at der årligt udbetales 287.000 kr. i
månedlige rater fra oktober 2007. Ud over de månedlige ydelser udbetales et
engangsbeløb på 1.286.000 kr. i januar 2009. Klagerens revisor har fremhævet,
at engangsbeløbet svarer til klagerens a conto virksomhedsskat på
transaktionen. Klageren agter at indskyde det maksimale beløb på ca. 2 mio.
kr.
på en pensionsordning i henhold til § 15 a i pensionsbeskatningsloven. Efter
afhændelsen agter klageren at fortsætte med at drive selvstændig virksomhed
ved
at eje den ejendom, hvorfra tømmerhandlen drives. Køberen af tømmerhandelen
tillægges en forkøbsret til ejendommen og en køberet i tilfælde af klagerens
død.
Ligningsrådets afgørelse
Spørgsmålene er besvaret i
overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling.
Spørgsmål 1:
Udgør en løbende ydelse helt eller
delvis vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller
flere aktiver, gælder reglerne i ligningslovens § 12 B, stk. 2 -11, såfremt
aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere, jf. ligningslovens § 12 B,
stk. 1, 1. pkt. Ifølge ligningslovens § 12 B, stk. 1, 2. pkt., er der tale om
en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed
eller
ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Den således
kapitaliserede værdi af den løbende ydelse skal medregnes til modtagerens
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor den gensidige aftale indgås.
Da
udbetalingen af den omhandlede løbende ydelse er gjort betinget af, at enten
klageren eller hans hustru er i live, er der tale om en ydelse, der er
omfattet
af bestemmelserne i ligningslovens § 12 B.
Den bekendtgørelse, som klagerens
revisor henviser til, bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 om
fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved
beregning
af arve- og gaveafgift, er udstedt i medfør af § 20 i lov om arv og gave, jf.
lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, samt §
48,
stk. 1, jf. § 44, stk. 2, i boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 843 af
4.
september 2000. Ifølge bekendtgørelsens § 1 skal de tabeller, der knytter sig
til bekendtgørelsen, anvendes ved fastsættelse af værdien til beregning af
arve- og gaveafgift af livsvarige brugs- , rente- eller indtægtsnydelser.
Hverken ordlyden af ligningslovens § 12 B eller lovforslaget til bestemmelsen
indeholder oplysninger om, at bekendtgørelsen kan anvendes uden for det
område,
der angives i bekendtgørelsens § 1. Det er derimod forudsat i ligningslovens
§
12 B, stk. 2, at kapitaliseringen af den løbende ydelse skal udtrykke
handelsværdien
af ydelsen, idet den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet de
skatteansættende myndigheders prøvelse.
Ligningsrådet har besvaret spørgsmål 1
benægtende med henvisning til, at den løbende ydelse ifølge ligningsloves §
12
B, stk. 2, skal kapitaliseres til den aktuelle handelsværdi på tidspunktet
for
indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale, og at den kapitalisering, der
foretages af parterne, er underkastet de skatteansættende myndigheders
prøvelse. Hverken parterne eller den skatteansættende myndighed er således
bundet af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000.
Spørgsmål 2:
Spørgsmålet forudsætter, at parterne ved
fastsættelsen af kapitalværdien af den løbende ydelse er bundet af
Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000. Denne
forudsætning finder Ligningsrådet ikke er opfyldt, jf. indstillingen
vedrørende
spørgsmål 1. Spørgsmål 2 bortfalder derfor.
Som nævnt under besvarelsen af spørgsmål
1 finder Ligningsrådet, at det følger af ligningsloves § 12 B, stk. 2, at den
løbende ydelse skal kapitaliseres til den aktuelle handelsværdi på
tidspunktet
for indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Ligningsrådet har
vejledende
udtalt, at dette gælder, uanset om køber har afdækket sin forpligtelse til en
anden
pris.
Spørgsmål 3:
I henhold til virksomhedsskattelovens §
1, stk. 1, kan virksomhedsordningen anvendes på indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed. Hvad der forstås ved selvstændig erhvervsvirksomhed er
hverken defineret i selve lovteksten eller i bemærkninger til lovforslaget
til
virksomhedsskatteloven (L 107 af 5. december 1985). I stedet for henvises der
i
lovbemærkningerne til, at den foreliggende praksis må lægges til grund ved
afgørelsen af, om der i det enkelte tilfælde er tale om erhvervsmæssig
virksomhed.
I Ligningsvejledningen for 2002, afsnit
E.A.4.2, defineres erhvervsmæssig aktivitet således: ”Selvstændig
erhvervsmæssig aktivitet er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning
og
risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at indvinde
økonomisk udbytte. Endvidere må det være en forudsætning, at virksomheden
udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode. Endelig
må
det være en forudsætning, at virksomheden ikke er af helt underordnet omfang.
Det er uden betydning, om den skattepligtige herudover har indkomst som
lønmodtager.
Begrebet selvstændig erhvervsdrivende må i øvrigt fortolkes ens i alle
skattemæssige relationer."
Det må herefter lægges til grund, at en
ren passiv modtagelse af en pensions-lignende ydelse som den omhandlede,
hvortil der haves en ubetinget ret, ikke har karakter af udøvelse af
selvstændig erhvervsvirksomhed. Endvidere har modtagelsen af den løbende
ydelse
ingen tilknytning til klagerens udlejningsvirksomhed. Ydelserne kan derfor
ikke
indgå i virksomhedsordningen.
Spørgsmål 4:
Som en konsekvens af svaret vedrørende
spørgsmål 3, må spørgsmålet besvares benægtende.
Spørgsmål 5:
Spørgsmålet bortfalder, da den løbende
ydelse, og dermed også den kapitaliserede værdi heraf, ikke er et
erhvervsmæssigt aktiv og dermed ikke kan indgå i virksomhedsordningen.
Klagerens påstand og argumenter
Spørgsmålene 1 og 2 – kapitalværdien
Klagerens repræsentant har fremsat
påstand om, at svarene på spørgsmål 1 og 2 skal være ja. Til støtte herfor
har
repræsentanten henviste til følgende uddrag af bemærkningerne til
ligningslovens § 12 B, stk. 2 til lovforslag 212 - 1998/99:
”Den løbende ydelse skal kapitaliseres i
forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den
kapitaliserede
værdi af den løbende ydelse kan også betegnes som kontantværdien eller
nutidsværdien. Man når frem til den kapitaliserede værdi ved at opgøre de
forventede fremtidige nominelle ydelser og tilbagediskontere ydelserne med en
markedsrente. Forskellen mellem kontantværdien og den nominelle værdi svarer
til den rente, som sælger kunne have opnået ved at sætte en kontant betaling
for virksomheden i banken - det kan siges at være betaling til sælger for at
vente med at modtage sit vederlag. Fastsætter andre dele af lovgivningen
metoder for kapitaliseringen, skal disse regler følges. Eksempelvis skal
kapitaliseringen af aftægtsydelser ske efter de tabeller, der er fastsat med
hjemmel i boafgiftsloven. Er den løbende ydelse af en sådan karakter at der
ikke er fastsat særlige retningslinier for en kapitalisering, må værdien
fastsættes efter et skøn. Skønnet foretages af parterne. Ved dette skøn kan
der
henses til værdien i handel og vandel af de formuegoder, der vederlægges med
en
løbende ydelse, idet parterne ved den nærmere udformning af den løbende
ydelse
må anses for at forsøge at ramme et beløb, der svarer til, hvad overdrageren
under lignende vilkår ville kunne opnå for det pågældende aktiv. Den
kapitaliserede værdi af den løbende ydelse vil således svare til
kontantværdien
af det aktiv, der vederlægges med en løbende ydelse .”
Ligningsrådet synes således at have
overset bemærkningernes meget præcise formulering om, at
kapitaliseringstabellerne skal anvendes. Gældende cirkulære nr. 39 af 21.
marts
2000 om ændringsloven gentager i det væsentlige bemærkningerne ovenfor:
”4. Beskatningen af løbende ydelser
4.1. Kapitalisering, § 12 B, stk. 2
Den løbende ydelse skal kapitaliseres i
forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den
kapitaliserede
værdi af den løbende ydelse kan også betegnes som kontantværdien eller
nutidsværdien. Man når frem til den kapitaliserede værdi ved at opgøre de
forventede fremtidige nominelle ydelser og tilbagediskontere ydelser med en
markedsrente.
Fastsætter andre dele af skatte- og
afgiftslovgivningen metoder for kapitaliseringen, skal disse regler følges.
Eksempelvis skal kapitaliseringen af aftægtsydelser ske efter de tabeller,
der
er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 18. december 1997 om fastsættelse af
værdien af brugs-, rente- eller indtægtsydelser ved beregning af arve- og
gaveafgift.
Er den løbende ydelse af en sådan
karakter, at der ikke er fastsat særlige retningslinier for en
kapitalisering,
må værdien fastsættes efter et skøn. Skønnet foretages af parterne. Sælger og
køber skal således nå til enighed om størrelsen af de forventede fremtidige
nominelle ydelser og den markedsrente, hvormed disse skal tilbagediskonteres.
Renten vil bl.a. afspejle sælgers og købers renteforhold samt det forhold, at
sælger eventuelt påtager sig en del af driftsrisikoen i aftaleperioden
.”
Repræsentanten er derfor af den
opfattelse, at svaret på spørgsmål 1 bør være ja.
Ligningsrådet har ladet spørgsmål 2
bortfalde. Efter repræsentantens opfattelse bør spørgsmålet besvares med et
ja,
da cirkulære 39 af 21. marts 2000 så præcist udtaler, at kapitaliseringen
skal
ske efter de nævnte tabeller. Efter formuleringen må det være tilfældet, også
selv om køber og/eller sælger er bekendt med en derfra afvigende markedsværdi
af den løbende ydelse.
Spørgsmålene 3, 4 og 5 -
virksomhedsordningen
Repræsentanten har fremsat påstand om,
at svarene på spørgsmål 3, 4 og 5 skal være ja. Til støtte herfor har
repræsentanten
anført, at klageren skal opdele sin økonomi i en virksomhedsøkonomi og en
privatøkonomi. I utvivlsomme tilfælde skal virksomhedsaktiver være i
virksomhedsøkonomien og private aktiver i privatdelen. I tvivlstilfælde
vælger
klageren, om han anser det pågældende aktiv for at tilhøre privatøkonomi
eller
virksomhedsøkonomien. Når klageren har henført et ”ikke utvivlsomt
privat”
aktiv til virksomhedsøkonomien, skal dette anerkendes af skattemyndighederne,
og afkastet heraf skal beskattes under virksomhedsordningen.
Ligningsrådets begrundelse om, at de
løbende ydelser ikke i sig selv er et utvivlsomt virksomhedsaktiv er ikke
tilstrækkeligt. Kun hvis aktivet utvivlsomt er et privat aktiv kan
skattemyndighederne afgøre, at aktivet skal henføres til privatdelen. Told-
og
Skattestyrelsens Ligningsvejledning 2002, afsnit E.G.2.7.1. omtaler tydeligt,
at aftægts- og underholdsydelser skal fragå henholdsvis indgå i
virksomhedsordningen. Da Ligningsrådet ikke har kunnet begrunde sine svar på
spørgsmål 3, 4 og 5 med, at den løbende ydelse utvivlsomt er et privat aktiv,
og da vejledningen synes klar på området, er svarene ikke i overensstemmelse
med loven, dens forarbejder og ligningsvejledningen. Svarene må derfor
ændres.
Efter virksomhedsskattelovens § 15
indgår salgssummer, der opnås ved salg af en af flere virksomheder, under
virksomhedsordningen.
Efter denne regel skal et salgsprovenu bestående af en løbende ydelse derfor
indgå i virksomhedsøkonomien. Punkt 5 i bemærkningerne til lovforslag til lov
af 19. december 1992 har følgende ordlyd:
”Ved at behandle alle virksomheder som
een virksomhed i virksomhedsordningen, kan der opnås en betydelig
administrativ
og forståelsesmæssig forenkling. Det skyldes, at det ikke længere vil være
nødvendigt at påse overholdelsen af de særlige regler om løbende beskatning
af
flere virksomheder. Et eventuelt salgsprovenu ved salg af en af flere
virksomheder eller ved salg af en del af en virksomhed tilgår efter forslaget
virksomhedens økonomi og bevirker som udgangspunkt ikke nogen regulering af
overskudsdisponeringen eller virksomhedens konto for opsparet overskud,
mellemregningskonto
og indskudskonto. Salgsprovenuet kan frit anvendes til investering i anden
erhvervsmæssig
aktivitet, uden at beløbet anses for overført til den skattepligtige i
hæverækkefølgen. Der udløses således ikke beskatning af opsparet
overskud.”
Lovgiver udtrykker klart, at formålet
med bestemmelsen er, at skatteyderen ikke skal beskattes af opsparet
overskud.
Salgsprovenu kan frit anvendes til investering i anden erhvervsmæssig
aktivitet. Under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser fremgår endvidere
:
”til
stk. 3:
Efter forslagets § 1, nr. 5, skal flere
forskellige virksomheder anses som een virksomhed ved anvendelse af
virksomhedsordningen.
Bestemmelserne om ophør vil derfor ikke finde anvendelse ved salg af en af
flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående
virksomhed
eller ved salg af en ideel anpart. Salgssummen indgår i virksomhedsordningen
på
samme måde som ved salg af et enkelt aktiv. Der sker således ikke nogen
regulering
af opsparet overskud eller indestående på indskudskonto, og opgørelsen af
overskud og overførsler sker under eet for hele indkomståret både for den
afståede virksomhed og den resterende virksomhed.”
Formuleringen - salgssummen indgår i
virksomhedsordningen på samme måde som ved salg af et enkelt aktiv - viser,
at
salgssummen indgår som en ”normal” transaktion i
virksomhedsøkonomien. Der kan
derfor ikke stilles særlige krav til tvangshævninger til privatøkonomien af
aktiver modtaget som salgssum for en hel virksomhed. Modtagelse af salgssum
fra
en uafhængig og professionel tredjemand indikerer, at aktivet vedrører
virksomhedsøkonomien.
Der må antages at gælde større krav til godtgørelse af, at et modtaget aktiv
er
privat end ved personens egen opdeling af sin egen økonomi. Under
lovforberedelsen
i 1986 indgik dette aspekt ikke.
Efter Told- og Skattestyrelsens
Ligningsvejledning 2002, afsnit E.G.2.4.4, om værdiansættelse ved opgørelse
af
indskudskonto, skal løbende ydelser medregnes såvel som aktiv og passiv til
den
kapitaliserede værdi af ydelserne. Formuleringen i vejledningens afsnit
E.G.2.7.1. og A.A.3.1.3. viser entydigt, at løbende ydelser - der har den i
sagen nævnte tilknytning til en erhvervsmæssig virksomhed ved at være en del
af
en salgssum - skal beskattes som personlig indkomst hos modtager og kan
fradrages i personlig indkomst hos køber. Når det sidste er tilfældet kan og
skal de løbende ydelser indgå i virksomhedsordningen.
Virksomhedsskatteloven har regler om
aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Ligningsrådet har i 2
afgørelser - SKM2001.202.LR og SKM2001.201.LR - udtalt, at udlån til et
familiemedlem
eller til et af skatteyder ejet anpartsselskab ikke kan være et aktiv under
virksomhedsordningen. Uanset om disse afgørelser måtte være i
overensstemmelse
med praksis, må det i klagerens tilfælde være gældende, at de løbende ydelser
skal indgå i virksomhedsordningen efter § 15. Det kan ikke karakteriseres som
værende af så utvivlsom privat karakter, at ”der klart kun foreligger en
skattemæssig begrundelse for fortsat at medtage disse ” under
virksomhedsordningen.
I en bindende forhåndsbesked
SKM2002.73.LR har Ligningsrådet afgjort, at en fortjeneste ved salg af en af
flere virksomheder kan forblive indestående i virksomheden uanset skatteyder
foretager indskud på ophørspension efter de herom gældende regler. I denne
situation
har Ligningsrådet ikke ment, at der skal foretages en tvangshævning af
indskud
på pensionsordning.
Afskrivningslovens § 40 stk. 2 omhandler
retten til at afskrive på en udbyttekontrakt som den i sagen omhandlede.
Afskrivningsreglerne gælder dog ikke i den for klageren foreliggende
situation,
da lovens § 40 stk. 2, 2 punktum gælder. I afskrivningsloven er
udbyttekontrakten således anset for et erhvervsmæssigt aktiv, jf. Told- og
Skattestyrelsens Ligningsvejledning, afsnit E.C.5.3.2.
Ligningsrådets besvarelse på spørgsmål 5
og dermed spørgsmål 3 synes ikke at være i overensstemmelse med de ovenfor
nævnte retskilder. Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 3 synes at
forudsætte, at det enkelte aktiv skal have en direkte erhvervsmæssig
tilknytning til den fortsættende virksomhed. Det er ikke en forudsætning, at
et
aktiv i sig selv er erhvervsmæssigt for at kunne indgå under
virksomhedsordningen. Det følger direkte af virksomhedsskattelovens § 15 B,
at
salgsprovenuet fra delvis afståede virksomhed indgår under
virksomhedsordningen. Her kan tænkes forskellige former for aktiver, hvoraf
ingen af dem i sig selv af erhvervsmæssige f.eks. et sælgerpantebrev eller
kontanter. Et modtaget aktiv må være omfattet af virksomhedsordningen,
medmindre det skal tvangshæves med udgangspunkt i den positive lovbestemmelse
i
§ 1, eller fordi aktivet i sig selv er privat anvendt. Klageren anser ikke
aktivet i form af de løbende ydelser som privat. Det kan heller ikke anses
for
at være et skattespekulationstilfælde, at sælger som et aktiv under
virksomhedsordningen har en løbende ydelse som her. Aktivet kan realiseres
eller indgå i anden virksomhed som et finansieringsgrundlag. I det omfang
klageren vil benytte aktivet eller afkastet heraf til private formål, må han
hæve det løbende afkast og herved blive beskattet, når dette afkast
forekommer.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Kapitalværdien
Den løbende ydelse/aftægtsydelsen udbetales
så længe klageren eller hans ægtefælle er i live, hvorfor ydelsen er omfattet
af bestemmelserne i ligningslovens § 12 B. Ydelsen skal kapitaliseres på
tidspunktet for indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den
kapitaliserede værdi opgøres ved, at de forventede fremtidige nominelle
ydelser
tilbagediskonteres med en markedsrente. Da klageren ikke har indgået nogen
aftale om salg i 2003, skal han ikke beskattes af nogen kapitalværdi for
indkomståret 2003. Svaret på spørgsmål 1 stadfæstes derfor.
Det fremgår imidlertid af det tidligere
cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 til virksomhedsskatteloven, punkt 68, at
den kapitaliserede værdi af løbende ydelser - der hidrører fra
virksomhedssalg
- skal indgå i virksomheden, og at værdien skulle opgøres efter reglerne i
bekendtgørelse nr. 505 af 20. oktober 1993 om arve- og gaveafgift. Den
nugældende bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 om fastsættelse af
værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og
gaveafgift, må tilsvarende forudsættes anvendt ved opgørelsen af
kapitalværdien
af den livsbetingede løbende ydelse/aftægts-ydelsen, når klageren har indgået
en aftale herom. Retten finder, at spørgsmål 2 skal besvares med
”ja”.
Virksomhedsordningen
Klageren har i en årrække anvendt
virksomhedsordningen vedrørende sin tømmerhandel. Efter afhændelsen agter
klageren
at fortsætte med at drive selvstændig virksomhed ved udlejning af den
ejendom,
hvorfra tømmerhandlen drives. Klageren ønsker fortsat at anvende
virksomhedsordningen. Virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3 har følgende
ordlyd:
Afstår den skattepligtige en af flere
virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed,
eller
en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen.
Opgørelsen
af overskud og overførsler sker under ét for hele indkomståret for både den
afståede virksomhed og den resterende virksomhed.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne
til lovforslaget til lov af 19. december 1992, at et salgsprovenu ved salg af
en
af flere virksomheder eller ved salg af en del af en virksomhed tilgår
virksomhedens
økonomi. Salgssummen indgår i virksomhedsordningen på samme måde som ved salg
af et enkelt aktiv. Der sker derfor ikke nogen regulering af
overskudsdisponeringen eller virksomhedens konto for opsparet overskud,
mellemregningskonto og indskudskonto. Der stilles således ikke særlige krav
til
tvangshævninger til privatøkonomien af aktiver modtaget som salgssum for en
hel
virksomhed. Ligningsrådet har da også i en bindende forhåndsbesked
SKM2002.73.LR fundet, at en fortjeneste ved salg af en af flere virksomheder
kan forblive indestående i virksomheden uanset skatteyder foretager indskud
på
ophørspension efter de herom gældende regler.
Ved indtræden i virksomhedsordningen skal
løbende ydelser - der har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed -
medregnes såvel som aktiv og passiv til den kapitaliserede værdi af ydelserne
ved opgørelsen af indskudskontoen. Dette fremgår af det tidligere cirkulære
nr.
21 af 9. december 1986 til virksomhedsskatteloven, punkt 65, af cirkulære nr.
156 af 25. november 1997 til virksomhedsskatteloven, punkt 4.4, samt af Told-
og Skattestyrelsens Ligningsvejledning 2002, afsnit E.G.2.4.4. Løbende
ydelser
indgår således på indskudskontoen i virksomhedsordningen. Af punkt 68 i det
tidligere cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 til virksomhedsskatteloven
fremgår endvidere, at indtægter og udgifter vedrørende løbende ydelser - der
hidrører fra virksomhedssalg - skal indgå i virksomheden. På den baggrund
finder retten, at svaret på spørgsmål 3 skal ændres til ”ja”.
Ved opgørelsen af
kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsordningen skal løbende ydelser - der har
tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed - medregnes såvel som aktiv og
passiv til den kapitaliserede værdi af ydelserne ved opgørelsen af
indskudskontoen. Dette fremgår ligeledes af ovenstående cirkulærer m.v.
Svaret
på spørgsmål 4 ændres derfor til ”ja”.
Den kapitaliserede værdi af løbende
ydelser og finansielle aktiver er nævnt som forskellige aktiver i
virksomhedsordningen i det tidligere cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 til
virksomhedsskatteloven, punkt 65, i cirkulære nr. 156 af 25. november 1997
til
virksomhedsskatteloven, punkt 4.4, samt i Told- og Skattestyrelsens
Ligningsvejledning 2002, afsnit E.G.2.4.4. Den kapitaliserede værdi opgøres
ved, at de forventede fremtidige nominelle ydelser tilbagediskonteres med en
markedsrente. Den opgjorte kapitaliserede værdi forrentes ikke. Retten finder
på den baggrund, at kapitalværdien af den løbende ydelse ikke kan anses som
et
finansielt aktiv, hvorfor spørgsmål 5 besvares med ”nej”.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Virksomhedsordningen løbende ydelser Retsinformation · 15. oktober 2003
- Bindende svar - Skattepligt - fraflytning - fast driftssted Retsinformation · 27. august 2015
- Beskatning af opsparet overskud i virksomhedsordningen Landsskatteretten · 16. november 2016
- Sag om, hvorvidt sagsøgernes udlån er opstået som led i glidende generationsskifter og kan indgå i virksomhedsskatteordningen Domsdatabasen · 17. marts 2023
- Ligningslovens § 4 - rådgivningspartnerselskab, ejerandel 5-10% Retsinformation · 16. december 2020
- Ligningslovens § 4 - deltagelse i interessentskab - lønmodtager Retsinformation · 10. oktober 2019
Lignende dokumenter
- Virksomhedsordningen løbende ydelser Retsinformation · 15. oktober 2003
- Bindende svar - Virksomhedsordningen - udlån opstået ved salg af virksomhedsaktiver Retsinformation · 29. september 2015
- Landsskatteretskendelse vedr. Skattefri virksomhedsomdannelse. Retsinformation · 15. juni 2005
- C.H.2.1.8.1 Afståelses- og anskaffelsessummen ved almindeligt salg/køb Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Sag om beskatning af værdien af fri bil og splitleasing Domsdatabasen · 13. juni 2023
- LIGNINGSVEJLEDNING 2003 LIGNINGSVEJLEDNINGEN; ERHVERVSDRIVENDE 2003 - 2 Retsinformation · 5. februar 2008