Spring til indhold

Retsinformation

Virksomhedsordningen løbende ydelser

KEN nr 9557 af 23/09/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet15. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Virksomhedsordningen –

løbende ydelser

Skatteyderen A anmodede om bindende

forhåndsbesked på følgende spørgsmål:

1) Beskattes A i 2003 af kapitalværdien efter

bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 af den livsbetingede løbende

ydelse?

2) Skal værdiansættelsen af denne løbende ydelse

ske efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000, uanset om sælger bliver

gjort bekendt med, at køber har afdækket sin forpligtelse til en anden pris?

3) Indgår modtagne løbende ydelser under

virksomhedsordningen?

4) Indgår kapitalværdien af de løbende ydelser som

kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen?

5) Betragtes kapitalværdien af den løbende ydelse

som et finansielt aktiv?

6) Berettiger den ved salget opnåede ydelse A til

at opnå udsættelse med betaling af den derpå faldende skat efter

afskrivningslovens § 40?

Svar

Ad 1) Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 2) Bortfalder, se sagsfremstilling og

begrundelse.

Ad 3) Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 4) Nej, jf. besvarelsen af spørgsmål 3.

Ad 5) Bortfalder, se sagsfremstilling og

begrundelse.

Ad 6) Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det er oplyst, at skatteyderen A i en årrække har

Læs alt

drevet en tømmerhandel som K/S med en personlig ejerandel som kommanditist på

95 pct. A anvender virksomhedsordningen. På det seneste er der sket en

betydelig skærpelse af konkurrencen i tømmerhandelens lokalområde. A er nu 56

år og mener, at de nødvendige investeringer i tømmerhandlen mest

hensigtsmæssigt foretages af en ny ejer.

A har derfor opfordret sine rådgivere til at

udarbejde et udbudsmateriale, hvor der særligt tages hensyn til, at han som

ejer/leder ikke har foretaget passende opsparinger på pensionsordninger.

A agter at udbyde virksomheden til salg i 2003.

Ved den påtænkte afhændelse af tømmerhandelen er det meningen, at køberen

skal

yde en betaling for virksomhedens goodwill på 3 mio. kr. efter

virksomhedsskat

på 30 pct., svarende til at der betales 4.286.000 kr. før skat.

Salgsoplægget forudsætter, at betalingen for

virksomhedens goodwill skal berigtiges som en opsat livsbetinget ydelse. Den

løbende ydelse skal udbetales, så længe A eller hans hustru er i live, og

skal

sammensættes således, at der årligt udbetales 287.000 kr. i månedlige rater

fra

oktober 2007. (Ifølge A’s revisor udgør kapitalværdien heraf efter

Skatteministeriets

bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 om fastsættelse af værdien af

brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift i

oktober 2007 3.650.000 kr.). Ud over de månedlige ydelser udbetales et

éngangsbeløb på 1.286.000 kr. i januar 2009. A’s revisor fremhæver, at

éngangsbeløbet svarer til A’s a conto virksomhedsskat på transaktionen.

Ifølge

revisoren agter A at indskyde det maksimale beløb på ca. 2 mio. kr. på en

pensionsordning i henhold til § 15 a i pensionsbeskatningsloven. Efter

afhændelsen agter A at fortsætte med at drive selvstændig virksomhed ved at

eje

den ejendom, hvorfra tømmerhandlen drives. Køberen af tømmerhandelen

tillægges

en forkøbsret til ejendommen og en køberet i tilfælde af A’s død.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Udgør en løbende ydelse helt eller delvis vederlag

i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver,

gælder reglerne i ligningslovens § 12 B, stk. 2 -11, såfremt aftalen er

indgået

den 1. juli 1999 eller senere, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt.

Ifølge ligningslovens § 12 B, stk. 1, 2. pkt., er der tale om en løbende

ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens

årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Den således

kapitaliserede værdi af den løbende ydelse skal medregnes til modtagerens

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor den gensidige aftale indgås.

Da

udbetalingen af den omhandlede løbende ydelse er gjort betinget af, at enten

A

eller hans hustru er i live, er der efter Told- og Skattestyrelsens

opfattelse

tale om en ydelse, der er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 12 B.

Den bekendtgørelse, som A’s revisor henviser til,

bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 om fastsættelse af værdien af

brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift,

er

udstedt i medfør af § 20 i lov om arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712

af

15. oktober 1991 med senere ændringer, samt § 48, stk. 1, jf. § 44, stk. 2, i

boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 843 af 4. september 2000. Ifølge

bekendtgørelsens § 1 skal de tabeller, der knytter sig til bekendtgørelsen,

anvendes ved fastsættelse af værdien til beregning af arve- og gaveafgift af

livsvarige brugs- , rente- eller indtægtsnydelser. Hverken ordlyden af

ligningslovens § 12 B eller lovforslaget til bestemmelsen indeholder

oplysninger om, at bekendtgørelsen kan anvendes uden for det område, der

angives i bekendtgørelsens § 1. Det er derimod forudsat i ligningslovens § 12

B, stk. 2, at kapitaliseringen af den løbende ydelse skal udtrykke

handelsværdien af ydelsen, idet den af parterne foretagne kapitalisering er

undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse.

Told- og Skattestyrelsen indstiller herefter, at

Ligningsrådet besvarer spørgsmål 1 benægtende med henvisning til, at den

løbende ydelse ifølge ligningsloves § 12 B, stk. 2, skal kapitaliseres til

den

aktuelle handelsværdi på tidspunktet for indgåelsen af den gensidigt

bebyrdende

aftale, og at den kapitalisering, der foretages af parterne, er underkastet

de

skatteansættende myndigheders prøvelse. Hverken parterne eller den

skatteansættende myndighed er således bundet af Skatteministeriets

bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000.

Ad spørgsmål

2:

Spørgsmålet forudsætter, at parterne ved

fastsættelsen af kapitalværdien af den løbende ydelse er bundet af

Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000. Denne

forudsætning finder Told- og Skattestyrelsen ikke er opfyldt, jf.

indstillingen

vedrørende spørgsmål 1. Det indstilles derfor, at Ligningsrådet udtaler, at

spørgsmål 2 bortfalder.

Som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 1 finder

Styrelsen, at det følger af ligningsloves § 12 B, stk. 2, at den løbende

ydelse

skal kapitaliseres til den aktuelle handelsværdi på tidspunktet for

indgåelsen

af den gensidigt bebyrdende aftale. Det indstilles, at Ligningsrådet

vejledende

udtaler, at dette gælder, uanset om køber har afdækket sin forpligtelse til

en

anden pris.

Ad spørgsmål

3:

I henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1,

kan virksomhedsordningen anvendes på indkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed. Hvad der forstås ved selvstændig erhvervsvirksomhed er

hverken defineret i selve lovteksten eller i bemærkninger til lovforslaget

til

virksomhedsskatteloven (L 107 af 5. december 1985). I stedet for henvises der

i

lovbemærkningerne til, at den foreliggende praksis må lægges til grund ved

afgørelsen af, om der i det enkelte tilfælde er tale om erhvervsmæssig

virksomhed.

I Ligningsvejledningen for 2002, afsnit E.A. 4.2,

defineres erhvervsmæssig aktivitet således:

"Selvstændig erhvervsmæssig aktivitet er

normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en

virksomsomhed af økonomisk karakter med det formål at indvinde økonomisk

udbytte. Endvidere må det være en forudsætning, at virksomheden udøves

nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode. Endelig må det

være en forudsætning, at virksomheden ikke er af helt underordnet omfang. Det

er uden betydning, om den skattepligtige herudover har indkomst som

lønmodtager. Begrebet selvstændig erhvervsdrivende må i øvrigt fortolkes ens

i

alle skattemæssige relationer."

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse må det

herefter lægges til grund, at en ren passiv modtagelse af en

pensions-lignende

ydelser som den omhandlede, hvortil der haves en ubetinget ret, ikke har

karakter af udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Endvidere har

modtagelsen af den løbende ydelse ingen tilknytning til A’s

udlejningsvirksomhed. Styrelsen finder derfor, at ydelserne ikke kan indgå i

virksomhedsordningen, og det indstilles således, at Ligningsrådet besvarer

spørgsmål 3 benægtende.

Ad spørgsmål

4:

Som en konsekvens af Told- og Skattestyrelsens

indstilling vedrørende spørgsmål 3 indstiller Styrelsen, at Ligningsrådet

ligeledes besvarer spørgsmål 4 benægtende.

Ad spørgsmål

5:

Told- og Skattestyrelsen indstiller, at

Ligningsrådet udtaler, at spørgsmål 5 bortfalder, da den løbende ydelse, og

dermed også den kapitaliserede værdi heraf, ikke er et erhvervsmæssigt aktiv

og

dermed ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

Ad spørgsmål

6:

Ved salg af aktiver omfattet af afskrivningslovens

§ 40, stk. 1 og 2, (dvs. goodwill og nogle andre immaterielle aktiver)

medregnes den fortjeneste, der herved opnås, ifølge afskrivningslovens § 40,

stk. 6, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I henhold til

afskrivningslovens § 40, stk. 7, giver skatteministeren dog på den

skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af

fortjenesten. Den beføjelse har skatteministeren uddelegeret til told- og

skatteregionerne, jf. § 6, stk. 1, i Skatteministeriet bekendtgørelse nr. 520

af 25. juni 2002 (udlægningsbekendtgørelsen).

Under forudsætning af at den værdi af

virksomhedens goodwill på 3 mio kr., der anslås af A og hans rådgivere,

svarer

til den faktiske handelsværdi, indstiller Styrelsen, at Ligningsrådet

besvarer

spørgsmål 7 bekræftende.

Ligningsrådet

tiltrådte Told- og Skattestyrelsens

indstilling

.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter