Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)1)

Ikke gældende siden 22. september 2005 LBK nr 830 af 02/08/2004LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. august 2004

Gældende udgave: LBK nr 1836 af 16/09/2021

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.483 afgørelser

Landsskatteretten 1.163, Retsinformation 302, Domsdatabasen 16, Det finansielle ankenævn 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af

selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 1187 af 15. december 2003 med de ændringer, der følger af § 4 i lov

nr. 151 af 15. marts 2004.

Afsnit I

Virksomhedsordningen

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1.

Skattepligtige

personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende

virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra

virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er

kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, i

personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på

konkursindkomst,

jf. konkursskattelovens § 6.

Stk. 2.

Aktier m.v.

omfattet af aktieavancebeskatningsloven bortset fra konvertible obligationer

og

andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr.

3 og 4, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer

kan

ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring

Læs alt

med sådanne aktiver.

Stk. 3.

Aktiver,

der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den

selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den

erhvervsmæssige

del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den

del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.

Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i

virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere.

Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige

del

af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, der benyttes

både

erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af

værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder

ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i

virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder

ligningslovens

§ 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

§ 2.

Det

er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige

udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder

bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der

regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en

virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Stk. 2.

Den

skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår

tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende

indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt

virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske

til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i

skattestyrelseslovens

§ 3, stk. 1, nævnte frist. Efter udløbet af fristen i

skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, kan den skattepligtige ændre

beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke, i

det

omfang skattemyndighederne foretager en ændring af skatteansættelsen, der har

betydning for valg af virksomhedsordning, og betingelserne for at ændre

skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 er opfyldt.

Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal

virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret.

Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for

indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2,

samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.

Stk. 3.

Driver den

skattepligtige flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én

virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen.

Stk. 4.

Beløb, der

overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres

særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen

finder

sted, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Overførsel

af biler, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal

bogføres med virkning fra starten af indkomståret. Overførsel af finansielle

aktiver og passiver, indskud og overførsler efter § 5, der kan foretages

inden fristen for indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra

indkomstårets udløb.

Stk. 6.

Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om regnskabet samt om den form, hvori

oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives.

Kapitel 2

Indskudskonto

§ 3.

Overførsel

af værdier fra den skattepligtige til virksomheden anses for indskud. Det

gælder dog ikke beløb, der bogføres på mellemregningskontoen, jf. § 4 a.

Stk. 2.

Den

skattepligtiges indestående på indskudskonto opgøres ved starten af

regnskabsåret i det indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang

anvendes.

Stk. 3.

Indskudskontoen

opgøres som værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld, indskud på

særlige konti i et pengeinstitut efter § 5 i lov om investeringsfonds og

overførte beløb fra konjunkturudligningskontoen efter § 22 b,

stk. 8.

Stk. 4.

Fast

ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved

indkomstårets

begyndelse fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er

taget

hensyn til ved vurderingen, og tillæg af eventuel ikke medregnet

anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. eller i tilfælde, hvor der

ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud

for

indkomstårets begyndelse med tillæg af eventuel ikke medregnet

anskaffelsessum

for ombygning, forbedringer m.v. Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede

driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til

den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf.

afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt benyttede

driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til

den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets

begyndelse. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes

til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig

opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om

den

skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter

reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med

fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen

omregnes

til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har

været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses

for

indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.

Stk. 5.

Er

indestående på indskudskonto opgjort efter stk. 2-5 negativt, og

dokumenterer den skattepligtige, at alle de til virksomheden hørende aktiver

og

gældsposter er medregnet i opgørelsen, samt at den medregnede gæld er

erhvervsmæssig, sættes indestående på indskudskontoen dog til nul.

Stk. 6.

Indskudskontoen

reguleres årligt ved indkomstårets udløb. Ved reguleringen tillægges årets

indskud, mens overførsel til den skattepligtige af værdier, der ikke er

overskud, fradrages.

Stk. 7.

En

skattepligtig, der tidligere har anvendt virksomhedsordningen for

virksomheden,

og som inden for de nærmest efterfølgende 5 indkomstår på ny anvender

virksomhedsordningen, skal ved opgørelsen af indestående på indskudskonto

efter

stk. 2 medregne en eventuel fast ejendom til samme værdi, som da

virksomhedsordningen

senest blev anvendt. Er den faste ejendom erhvervet, mens den skattepligtige

har anvendt virksomhedsordningen, skal ejendommen medregnes til den kontante

anskaffelsessum.

§ 4.

Den

del af kapitalafkastet efter § 7, der vedrører finansielle aktiver,

bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i

forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), anses for indskudt, hvis det ikke er

overført fra virksomheden til den skattepligtige inden udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse.

Stk. 2.

I det

omfang, det samlede kapitalafkast skal begrænses efter § 7, stk. 1,

sidste pkt., eller stk. 2, beregnes den del af kapitalafkastet, der er

omfattet af stk. 1, forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige del af det

begrænsede kapitalafkast beregnes efter forholdet mellem værdien af de

finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og

tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), og

kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.

Kapitel 2 a

Mellemregningskonto

§ 4 a.

Den

skattepligtige kan i stedet for at foretage indskud efter § 3 overføre

kontante beløb fra privatøkonomien til virksomhedsordningen, der bogføres på

en

uforrentet mellemregningskonto.

Stk. 2.

På det

tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, kan der ikke

bogføres beløb på mellemregningskontoen.

Stk. 3.

Beløb eller

værdier, der overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, anses

ikke for en overførsel efter § 5 og medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Såfremt indestående på mellemregningskontoen på

noget

tidspunkt bliver negativ, skal beløbet udlignes ved en overførsel efter

§ 5.

Stk. 4.

Driftsomkostninger,

som den skattepligtige har afholdt af private midler, kan bogføres på

mellemregningskontoen.

Stk. 5.

Beløb, der

overføres til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan

hensættes på mellemregningskontoen med virkning fra indkomstårets begyndelse.

Kapitel 3

Overførsel af værdier til den skattepligtige

§ 5.

Overførsel

af værdier fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i

nedennævnte rækkefølge:

1)

Kapitalafkast efter

§ 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den

skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.

2)

Overskud efter

fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1,

der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den

skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.

3)

Overskud i det

pågældende år:

a)

Kapitalafkast efter

§ 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse for indkomståret.

b)

Overskud efter

fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1.

4)

Opsparet overskud.

5)

Indestående på indskudskonto.

Stk. 2.

Ved

overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige ud over de i

stk. 1 nævnte anvendes § 11.

Stk. 3.

Beløb, der

overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af

virksomhedsskat, omfattes ikke af stk. 1.

Kapitel 4

Indkomstopgørelse og skatteberegning

§ 6.

Virksomhedens

skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2.

Fradrag for

renteudgifter m.v., jf. ligningslovens § 5, samt renteindtægter fordeles

ved opgørelsen af virksomhedens indkomst over den periode, renteudgifterne

henholdsvis renteindtægterne vedrører.

§ 7.

Kapitalafkast

beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen. Kapitalafkastgrundlaget

opgøres efter § 8 og kapitalafkastsatsen efter § 9. Bliver det

beregnede kapitalafkast negativt, ses der bort fra kapitalafkastet.

Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud, jf. herved

§ 12, sidste pkt.

Stk. 2.

Omfatter

virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12 måneder,

beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele

måneder,

regnskabsperioden omfatter.

§ 8.

Virksomhedens

afkastgrundlag opgøres ved indkomstårets begyndelse som virksomhedens aktiver

med fradrag af gæld, beløb, der er afsat efter §§ 4 og 10, stk. 1,

indestående på mellemregningskonto efter § 4 a og beløb, der overføres

fra

virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets

begyndelse. Ved etablering af ny virksomhed opgøres afkastgrundlaget dog på

tidspunktet for virksomhedens start.

Stk. 2.

Fast

ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet

før

den 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien

ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum

for

ombygning, forbedringer m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder

bestemmelserne i § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., tilsvarende anvendelse.

Ved

opgørelsen fragår virksomhedens gæld til kursværdien.

§ 9.

Den

i § 7 nævnte afkastsats opgøres en gang årligt. Satsen beregnes på

grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af

Københavns

Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de første 6 måneder

af

det til indkomståret svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente

opgøres

med to decimaler for fast forrentede kroneobligationer i åbne serier, der

noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer.

Satsen udgør den beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele antal

procentpoints.

§ 10.

Virksomhedens

skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der

overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges

personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den

skattepligtige. Overskud kan overføres til den skattepligtige med virkning

for

indkomståret, hvis det er overført inden udløb af fristen for indgivelse af

selvangivelse for indkomståret. Hvis betingelserne for at ændre

skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 er opfyldt,

kan den

skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse ændre

beslutningen om overførsel af overskud. Ændringen kan højst udgøre et beløb

svarende til ansættelsesændringen.

Stk. 2.

Overskud

efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for

indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på

30

pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto

for

opsparet overskud.

Stk. 3.

Beløb, der

overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg

af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige

indkomst. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra

konto for opsparet overskud, fradrages den hertil svarende virksomhedsskat i

den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v.

Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales

kontant,

jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Overtages

virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglen i kildeskattelovens

§ 33 C, stk. 5, eller dødsboskattelovens § 39, stk. 2,

skal

en resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis

den

skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det

pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til

fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.

Stk. 5.

Ved

overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud efter

reglerne i stk. 3 anses tidligst opsparet overskud som overført først.

§ 11.

Er

saldoen på indskudskontoen negativ på det tidspunkt, hvor anvendelsen af

virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved

indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på indskudskontoen negativ ved

indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med

et beløb, der svarer til afkastsatsen efter § 9 ganget med den

talmæssigt

største negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet, hvor anvendelsen af

virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for efterfølgende indkomstår, ved

indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb. Beløbet kan dog

højst udgøre afkastsatsen efter § 9 ganget med det talmæssigt største

negative afkastgrundlag på tidspunktet, hvor anvendelsen af

virksomhedsordningen

påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse

henholdsvis ved indkomstårets udløb. Beløbet kan endvidere højst udgøre

virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med

kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Stk. 2.

Overføres

værdier til den skattepligtige efter § 5, og foretages i samme

indkomstår

indskud efter § 3, stk. 1, beregnes rentekorrektion.

Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til kapitalafkastsatsen

efter

§ 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1, nr. 5, og

stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med indskuddet

efter § 3, stk. 1.

Stk. 3.

Det samlede

rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2 medregnes i den personlige

indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det pågældende indkomstår.

§ 12.

Beskatning

af overskudsbeløb hos en medarbejdende ægtefælle efter reglerne i

kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, kan kun ske i det indkomstår,

hvor overskuddet er indtjent. Beløbet medregnes i den medarbejdende

ægtefælles

personlige indkomst. Kapitalafkast efter § 7 kan ikke overstige overskud

efter fradrag af det beløb, der er overført til beskatning hos den

medarbejdende ægtefælle.

§ 13.

Underskud

i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt opsparet overskud, der med

tillæg

af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af

virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres

med

et beløb svarende til underskuddet med fradrag af den virksomhedsskat, der er

tillagt efter 1. pkt. Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den

skattepligtiges slutskat m.v., udbetales kontant efter reglen i § 10,

stk. 3, eller overføres eller fremføres efter reglen i § 10,

stk. 4.

Stk. 2.

Underskud,

der ikke kan rummes i opsparet overskud, fradrages i positiv kapitalindkomst.

Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets

udløb, fradrages underskuddet med et beløb svarende til ægtefællernes samlede

positive kapitalindkomst, uanset om den skattepligtiges kapitalindkomst

herefter bliver negativ.

Stk. 3.

Underskud,

der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk. 2, fradrages i den

skattepligtiges personlige indkomst, uanset om denne herefter bliver negativ.

Stk. 4.

Beløb, der

modregnes i kapitalindkomst og personlig indkomst efter stk. 2 og 3,

fradrages tillige i den skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset om den

skattepligtige indkomst herefter bliver negativ.

§ 14.

(Ophævet)

Kapitel 5

Afståelse, ophør og omdannelse

§ 15.

Afstår

den skattepligtige sin virksomhed, eller ophører den skattepligtige med at

drive selvstændig erhvervsvirksomhed, medregnes indestående på konto for

opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den

personlige indkomst i samme indkomstår, jf. § 10, stk. 3.

Opretholdes

den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en

virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, i hele

det

indkomstår, hvori afståelsen eller ophøret finder sted, kan

virksomhedsordningen

anvendes til og med udløbet af indkomståret. I så fald indgår salgssummen i

virksomhedsordningen. Indestående på konto for opsparet overskud ved

indkomstårets udløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat

medregnes

til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår.

Stk. 2.

Overtager

eller påbegynder den skattepligtige en anden virksomhed inden udløbet af det

efterfølgende indkomstår, kan den skattepligtige anvende virksomhedsordningen

uden ophør. Det er en betingelse herfor, at den regnskabsmæssige opdeling af

den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en

privatøkonomi

efter § 2, stk. 1, opretholdes i hele perioden.

Stk. 3.

Afstår den

skattepligtige en af flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra

den

bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår

salgssummen

i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsler sker under ét

for

hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende

virksomhed.

§ 15 a.

Afstås

virksomhed som nævnt i § 15, stk. 3, kan den skattepligtige med

virkning fra begyndelsen af salgsåret vælge at overføre et beløb, der højst

svarer til det kontante nettovederlag, fra indskudskontoen til

mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter § 5,

stk. 1. Det kontante nettovederlag opgøres som det beløb, hvormed

kontantværdien af salgssummen for de overdragne aktiver overstiger

kontantværdien af gæld, som overtages af den nye ejer. Gæld, der stiftes i

forbindelse med overdragelsen, anses ikke som gæld, der overtages af den nye

ejer.

Stk. 2.

Overføres

beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, skal den skattepligtige i

samme indkomstår medregne en forholdsmæssig del af indestående på konto for

opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret med tillæg

af

den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf.

§ 10,

stk. 3. Den forholdsmæssige del af det opsparede overskud beregnes efter

forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet

af indkomståret

forud for salgsåret. Ved overførsel af den forholdsmæssige del af det

opsparede

overskud finder den i § 5 nævnte rækkefølge ikke anvendelse. Overføres

et

beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for samme

indkomstår

højst opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud

med

fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Stk. 1

og 2 finder tilsvarende anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at

drive en af flere erhvervsvirksomheder, uden at virksomheden afstås. I stedet

for det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget

ved

udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem

værdien af aktiverne i den ophørte virksomhed ved udløbet af indkomståret

forud

for ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan

henføres

til den ophørte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses

bort fra finansielle aktiver.

§ 15 b.

Ophører

den skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen, skal indestående på

konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat

medregnes til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i

indkomståret efter det indkomstår, hvor den skattepligtige senest har anvendt

virksomhedsordningen.

Stk. 2.

Ophører den

skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen, fordi indkomsten bliver

konkursindkomst, bliver virksomhedsskatten af indestående på konto for

opsparet

overskud endelig. I så fald finder stk. 1 ikke anvendelse.

§ 15 c.

Ophører

skattepligten efter kildeskattelovens § 1, eller bliver den

skattepligtige

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne

i

en dobbeltbeskatningsaftale, skal indestående på konto for opsparet overskud

med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til personlig

indkomst, jf. § 10, stk. 3, for det indkomstår, hvor skattepligten

ophører eller det skattemæssige hjemsted flyttes. Dette gælder dog ikke, i

det

omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens

§§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her i landet.

§ 15 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse, såfremt den

skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet af virksomhed i

fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. I stedet for det kontante

nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af

indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af

aktiverne i den nævnte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for

ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres

til

den nævnte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort

fra finansielle aktiver.

Stk. 2.

Ophører

skattepligten efter kildeskattelovens § 2 med hensyn til

virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt.

§ 16.

Ved

omdannelse af virksomheden til selskab efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse kan indestående på konto for opsparet overskud nedsætte

den skattemæssige værdi af aktiver og passiver ved opgørelsen efter § 4

i

virksomhedsomdannelsesloven. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum, bliver

virksomhedsskatten endelig. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke,

medregnes

indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende

virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i

omdannelsesåret.

Stk. 2.

Er

indeståendet på indskudskontoen opgjort efter § 3 negativt, er det en

betingelse for at kunne omdanne virksomheden til selskab efter lov om

skattefri

virksomhedsomdannelse, at den skattepligtige inden omdannelsen overfører et

beløb til virksomheden, der gør, at indeståendet på indskudskontoen bliver

nul

eller positivt, jf. dog § 2, stk. 4, i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse.

Udligningen af indskudskontoen sker i perioden fra udløbet af indkomståret

forud for omdannelsesåret, til omdannelsen finder sted. Beløbet anses for

indskudt på indskudskontoen med virkning fra udløbet af indkomståret forud

for

omdannelsesåret.

§ 16 a.

Ved

skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i

virksomhedsordningen overføres til selskabet, indgår vederlaget for den

afståede virksomhed i virksomhedsordningen. De ved omdannelsen erhvervede

aktier anses for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ved

begyndelsen af omdannelsesåret.

Stk. 2.

Med

virkning fra begyndelsen af omdannelsesåret overføres et beløb svarende til

kontantværdien af vederlaget for virksomheden, jf. lov om skattefri

virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 3, fra indskudskontoen til

mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter § 5,

stk. 1.

Stk. 3.

Aktiernes

anskaffelsessum kan nedsættes med en andel af indestående på konto for

opsparet

overskud ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Denne andel

beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet

af

indkomståret forud for omdannelsesåret, der kan henføres til den afståede

virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud

for omdannelsesåret. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes den

nævnte andel af indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den

hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10,

stk. 3, i omdannelsesåret.

Stk. 4.

Er

indeståendet på indskudskontoen opgjort efter § 3 negativt, er det en

betingelse for at kunne omdanne virksomheden til selskab efter lov om

skattefri

virksomhedsomdannelse, at den skattepligtige inden omdannelsen overfører et

beløb til virksomheden, der gør, at indeståendet på indskudskontoen bliver

nul

eller positivt

,

jf. dog § 2,

stk. 4, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Udligningen af

indskudskontoen sker i perioden fra udløbet af indkomståret forud for

omdannelsesåret, til omdannelsen finder sted. Beløbet anses for indskudt på

indskudskontoen med virkning fra udløbet af indkomståret forud for

omdannelsesåret.

§ 16 b.

Hvis

den skattepligtige som led i skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle

aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, ophører

med

at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, anses de aktiver, der ikke overføres

til selskabet, for at være overført fra virksomheden til privatøkonomien med

virkning fra udløbet af året før omdannelsesåret.

§ 16 c.

Hvis

den skattepligtige som led i skattefri virksomhedsomdannelse netto indskyder

gæld fra privatøkonomien i selskabet, anses et til den private gæld svarende

beløb for at være overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med

virkning fra udløbet af året før omdannelsesåret.

Kapitel 6

Dødsfald

§ 17.

(Ophævet)

§ 18.

(Ophævet)

§ 19.

(Ophævet)

§ 20.

(Ophævet)

Kapitel 7

Påligning og opkrævning af virksomhedsskat

§ 21.

Virksomhedsskat

pålignes og opkræves hos den skattepligtige efter reglerne i

kildeskattelovens

afsnit V om opkrævning af indkomstskat m.v.

Stk. 2.

Af de

foreløbige skattebeløb, som den skattepligtige har indbetalt i løbet af

indkomståret, anses virksomhedsskatten for betalt forud for andre skatter og

afgifter.

§ 22.

Kildeskattelovens

regler i afsnit VII om hæftelse og inddrivelse af skatter finder tilsvarende

anvendelse for beløb, der skal indbetales i virksomhedsskat.

Afsnit II

Kapitalafkastberegning uden anvendelse af

virksomhedsordning

Kapitel 7 a

§ 22 a.

Skattepligtige

personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i stedet for at

anvende virksomhedsordningen efter afsnit I vælge at beregne et kapitalafkast

af de erhvervsmæssige aktiver efter reglerne i dette afsnit. Kapitalafkastet

fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. § 2,

stk. 2, 1.-4. pkt., og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Kapitalafkastet

beregnes som afkastgrundlaget efter stk. 5-7 ganget med afkastsatsen

efter

§ 9. Er den periode, hvori den skattepligtige driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et

forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, perioden

omfatter.

Stk. 3.

Kapitalafkastet

kan ikke overstige den største talmæssige værdi af følgende beløb:

1)

positiv personlig

nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens

§ 3, eller

2)

negativ

nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4. Ved opgørelsen af

nettokapitalindkomsten ses bort fra kapitalafkast efter denne bestemmelse og

negativ

kapitalindkomst, der er omfattet af reglerne i personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 10, 12 og 13.

Stk. 4.

Er den

skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udgang,

opgøres kapitalafkastet på grundlag af ægtefællernes samlede erhvervsmæssige

aktiver og den samlede indkomst som nævnt i stk. 3. Det herefter

beregnede

kapitalafkast fragår i den personlige indkomst og lægges til

kapitalindkomsten

hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25

A,

stk. 1. Driver ægtefællerne hver sin virksomhed, fordeles det beregnede

kapitalafkast forholdsmæssigt mellem ægtefællerne efter værdien af de

erhvervsmæssige aktiver, der indgår i den enkelte ægtefælles virksomhed.

Anvender ægtefællen virksomhedsordningen, ses der ved beregningen af

kapitalafkast efter dette afsnit bort fra aktiver og indkomst vedrørende

denne

virksomhed, og den personlige indkomst nedsættes og kapitalindkomsten

forhøjes

alene hos den skattepligtige.

Stk. 5.

Kapitalafkastgrundlaget

opgøres ved indkomstårets begyndelse som værdien af aktiver, der udelukkende

benyttes erhvervsmæssigt, jf. dog stk. 6 og 7. Ved etablering som

selvstændig erhvervsdrivende opgøres kapitalafkastgrundlaget dog på

tidspunktet

for virksomhedens start. § 8, stk. 2, 1.-3. pkt., finder

tilsvarende

anvendelse.

Stk. 6.

Aktiver,

der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, og som kan indgå i

virksomhedsordningen efter § 1, stk. 3, 1.-5. pkt., medregnes ved

opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 med den

forholdsmæssige

værdi af aktivet, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse.

Stk. 7.

I

kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 indgår ikke aktiver fra en

virksomhed, hvor indkomsten beskattes efter personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, eller hvor indkomsten er konkursindkomst

efter konkursskattelovens § 6. Tilsvarende gælder kontante beløb,

fordringer bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og

tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), aktier eller andre

finansielle aktiver bortset fra andele i foreninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Igangværende arbejde

for fremmed regning indgår alene med nettoværdien. Værdien af igangværende

arbejde for fremmed regning, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af

varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår

alene

i det omfang, denne værdi overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer

og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.).

§ 22 b.

Skattepligtige

personer, der anvender § 22 a, kan foretage henlæggelse til

konjunkturudligning.

Henlæggelsen kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

det indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages (henlæggelsesåret).

Henlæggelsen kan højst udgøre 25 pct. af overskuddet af selvstændig

erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret, opgjort efter reglerne for opgørelse

af

skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til investeringsfonds, med

tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af

rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår

i

opgørelsen af dette overskud. Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. Der

kan

ikke foretages henlæggelse for indkomstår, for hvilke der indtægtsføres

henlæggelser, jf. stk. 4, 7 og 8. Procentsatserne for henlæggelse til

konjunkturudligning og investeringsfonds kan tilsammen højst udgøre 25 pct.

Stk. 2.

Den

skattepligtige skal betale en konjunkturudligningsskat på den i § 10,

stk. 2, nævnte procent af henlæggelsen. §§ 21 og 22 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Fradrag

efter stk. 1 er betinget af, at det henlagte beløb efter fradrag af den

betalte konjunkturudligningsskat indsættes på en bunden konto her i landet i

et

pengeinstitut, som Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive

pengeinstitutvirksomhed, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter

tilladelse i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et land, som

Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, udøver virksomhed her i landet

gennem en filial, jf. § 30, stk. 1,4,5,9 og 10, i lov om finansiel

virksomhed. Beløbet skal indsættes på kontoen efter henlæggelsesårets udløb,

men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for

henlæggelsesåret. Kontoen skal betegnes konjunkturudligningskonto og bære

påtegning om den skattepligtiges navn, adresse, personnummer samt

virksomhedens

regnskabsår og henlæggelsesåret. Kontoen skal være en kontantforrentet

indlånskonto og kan ikke være en gevinstopsparingskonto.

Stk. 4.

En

henlæggelse medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst for det

indkomstår, hvor indskuddet hæves. Indskuddet kan hæves med virkning for

indkomståret, hvis det hæves inden udløb af fristen for indgivelse af

selvangivelse for indkomståret. Indskuddet kan hæves efter udløbet af

henlæggelsesåret og skal hæves senest i det 10. indkomstår efter

henlæggelsesårets udløb. Pengeinstituttet kan ikke udbetale beløb fra

kontoen,

før der er forløbet 3 måneder fra indsættelsen af det pågældende beløb. Har

en

skattepligtig foretaget henlæggelse for flere indkomstår, kan henlæggelsen

for

et givet indkomstår først indtægtsføres, når tidligere henlæggelser fuldt ud

er

indtægtsført. Hvis den skattepligtige ikke indtægtsfører henlæggelsen inden

den

i 3. pkt. nævnte frist på 10 år, medregnes henlæggelsen i den skattepligtiges

personlige indkomst for det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb.

Stk. 5.

Ved

skatteberegningen for det indkomstår, hvor henlæggelsen indtægtsføres,

fradrages den til hævningen svarende konjunkturudligningsskat i den

skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v.

Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,

udbetales

kontant, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

Overtages

virksomhedens konto for konjunkturudligning efter reglen i kildeskattelovens

§ 33 C, stk. 6, eller dødsboskattelovens § 39, stk. 3,

skal

en resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis

den

skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det

pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til

fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.

Stk. 7.

For

indkomstår, hvor den skattepligtiges personlige indkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed før fradrag efter stk. 1 og efter fradrag af

kapitalafkast er negativ, indtægtsføres henlæggelser svarende til

underskuddet.

Stk. 8.

Hvis den

skattepligtige ophører med at anvende kapitalafkastordningen, skal foretagne

henlæggelser indtægtsføres med virkning for det seneste indkomstår, hvor den

skattepligtige har anvendt kapitalafkastordningen, jf. dog 4. pkt.

Tilsvarende

gælder for det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges over den

skattepligtige.

Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten. Hvis den skattepligtige

i

forbindelse med ophøret med at anvende kapitalafkastordningen overgår til

anvendelse af virksomhedsordningen, anses beløbet på

konjunkturudligningskontoen som indestående på konto for opsparet overskud.

Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet

efter

kildeskattelovens § 1 eller den skattepligtige bliver hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsaftale, skal henlæggelserne medregnes til den personlige

indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Dette gælder dog

ikke,

i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter

kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast

driftssted her i landet. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens

§ 2

med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i 5. pkt.

Stk. 9.

Kontohaveren

kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over de på en

konjunkturudligningskonto indskudte beløb, jf. dog kildeskattelovens

§ 33

C, stk. 6. Indskuddene kan heller ikke gøres til genstand for

retsforfølgning.

Stk. 10.

Renter,

der tilskrives konto for konjunkturudligning, skal hæves fra kontoen, før

indskud kan hæves. Renterne kan hæves i overensstemmelse med de regler, som

vedkommende pengeinstitut har fastsat herom.

Stk. 11.

Regnskaber

for henlæggelsesåret og følgende år skal opstilles således, at de indeholder

de

posteringer, der er nødvendige af hensyn til kontrollen med foretagne

henlæggelser til konjunkturudligning og med hævede indskud. Skatteministeren

kan fastsætte de nærmere regler herom samt om pengeinstitutternes medvirken

ved

ordningen og for tilsynet med de konti for konjunkturudligning, der er

oprettet

i pengeinstitutterne. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere regler

for gennemførelse af konjunkturudligningsordningen.

Afsnit II A

Særlig kapitalafkastberegning for aktier og

anparter

Kapitel 7 b

§ 22 c.

Skattepligtige

personer, der erhverver aktier eller anparter i et selskab, kan vælge at

beregne et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter efter

reglerne

i dette afsnit, såfremt de i stk. 2 fastsatte betingelser alle er

opfyldt.

Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til

kapitalindkomsten.

Stk. 2.

For at

anvende ordningen i stk. 1 skal følgende betingelser være opfyldt:

1)

Den skattepligtige er

undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 og hjemmehørende

her i landet efter reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale.

2)

Det kontantomregnede

vederlag, som den skattepligtige betaler for aktierne eller anparterne,

overstiger et grundbeløb på 343.150 kr. (i 1987-niveau). Grundbeløbet

reguleres

efter personskattelovens § 20.

3)

a) Den skattepligtige

ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder

over mere end 50 pct. af stemmeværdien, eller

b) den

skattepligtige sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af

stemmeværdien, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at ingen af de

ansatte aktionærer eller anpartshavere råder over mere end 50 pct. af

stemmeværdien i selskabet. Ved afgørelsen af, om en aktionær eller

anpartshaver

er omfattet af 2. pkt., finder aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 3, tilsvarende anvendelse.

4)

Aktierne eller

anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed i den periode, hvor

ordningen anvendes, ikke i overvejende grad består i udlejning af fast

ejendom,

besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Bortforpagtning af fast

ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke

i

denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt.

gælder

dog ikke, hvis selskabet udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller

finansieringsvirksomhed. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad

at

bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer

eller

lignende, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved

forstås

den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af selskabets øvrige

regnskabsførte indtægter, i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller

hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,

værdipapirer

eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede

aktiver opgjort ultimo indkomståret. Besiddelse af andele omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved bedømmelsen ikke som

besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber,

hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen,

medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af

datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses

der

bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et

datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes

mellem

selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer

anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

5)

Aktierne eller

anparterne er ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

6)

2)

Aktierne

eller anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse som

led

i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven eller i

forbindelse med anvendelse af etableringskontoindskud efter lov om indskud på

etableringskonto.

7)

Den skattepligtige

har ejet aktierne eller anparterne i mindre end 11 år.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen i et selskab efter stk. 2,

nr.

3 a

og 3 b, bortses

fra selskabets beholdning af egne aktier eller anparter. Konvertible

obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter

stk. 2, nr.

3 a,

eller de ansatte efter stk. 2, nr. 3 b, ejer mindst 25 pct. af aktie-

eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af

stemmeværdien.

Stk. 4.

Ved

opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen efter stk. 2, nr. 3 b,

bortses

fra aktier eller anparter, som ejes af ansatte aktionærer eller

anpartshavere,

der ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet. Ved

afgørelsen efter 1. pkt. finder aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Kapitalafkastet

beregnes som afkastgrundlaget efter stk. 6 ganget med afkastsatsen efter

§ 9. I det indkomstår, hvori den skattepligtige erhverver eller afstår

aktierne eller anparterne, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende

til det hele antal måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller

anparterne

i. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvor betingelserne i stk. 2

ikke

længere er opfyldt.

Stk. 6.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse som

anskaffelsessummen for de erhvervede aktier eller anparter. Såfremt en

erhvervelse

af aktier eller anparter i løbet af indkomståret bringer den samlede

anskaffelsessum op over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, opgøres det

kapitalafkastgrundlag, der anvendes ved beregningen af det forholdsmæssige

kapitalafkast efter stk. 5, som den samlede anskaffelsessum for aktierne

eller anparterne efter denne erhvervelse. Uanset om den skattepligtige i

medfør

af aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og

11 A

er indtrådt i overdragerens

skattemæssige stilling, opgøres kapitalafkastgrundlaget som det

kontantomregnede

vederlag, den skattepligtige betaler for aktierne eller anparterne.

Stk. 7.

Den

skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår

tilkendegive, om den i stk. 1 nævnte ordning skal anvendes for det

pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen om,

hvorvidt

ordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til den

skatteansættende myndighed inden udløbet af ligningsfristen, jf.

skattestyrelseslovens § 3, stk. 1. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om den form, hvori oplysningerne til brug for selvangivelsen

skal afgives.

Afsnit II B

Udligningsordning for forfattere og skabende

kunstnere

Kapitel 7 c

§ 22 d.

Skattepligtige

personer, der har indkomst fra et af den skattepligtige udført arbejde af

litterær eller skabende kunstnerisk karakter, og som ikke anvender

virksomhedsordningen i afsnit I eller konjunkturudligningsordningen i

§ 22

b, kan foretage henlæggelse til indkomstudligning. Arbejdet må ikke være

udført

i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra legater, stipendier

eller

lignende. Henlæggelsen, der ikke kan overstige indkomstårets indkomst som

nævnt

i 1. pkt. efter en eventuel lempelse efter ligningslovens § 7 O,

stk. 1, nr. 4, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst

for det indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages (henlæggelsesåret). Der

kan alene foretages henlæggelse, såfremt indkomstårets skattepligtige

indkomst

efter fradrag for henlæggelsen vil overstige et grundbeløb på 96.500 kr. (i

1987-niveau).

Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre et grundbeløb

på

321.700 kr. (i 1987-niveau) pr. indkomstår.

Stk. 2.

Reglerne i

§ 22 b, stk. 2-5 og stk. 8, 5.-7. pkt., og stk. 9-11,

finder tilsvarende anvendelse, idet dog kontoen skal betegnes

indkomstudligningskonto og de samlede indskud på kontoen højst kan udgøre et

grundbeløb på 321.700 kr. (i 1987-niveau).

Stk. 3.

Såfremt der

afsiges konkursdekret over den skattepligtige, skal foretagne henlæggelser

indtægtsføres for det indkomstår, hvori der afsiges konkursdekret over den

skattepligtige. Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten.

Stk. 4.

Grundbeløbene

i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.

Afsnit III

Kapitel 8

Andre

bestemmelser

§ 23.

Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler for denne lovs gennemførelse og administration.

§ 23 a.

Den

skattepligtige kan vælge at medregne højst 25.000 kr. af kapitalafkast, som

overføres efter § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, eller som beregnes

efter

§ 22 a, til den personlige indkomst. Beløbet reguleres efter

personskattelovens § 20.

Stk. 2.

Er den

skattepligtige gift, og anvender ægtefællerne bestemmelsen i

kildeskattelovens

§ 25 A, stk. 8, kan hver af ægtefællerne anvende reglerne i

stk. 1.

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 24.

Loven

har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 25.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 2. august

2004

Svend Erik Hovmand

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger og ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2003-2004.

2)

Ny affattelse af bestemmelsen i § 22 c, stk. 2, nr. 6, er trådt i

kraft den 17. marts 2004 og har virkning for etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed og virksomhed i selskabsform, der sker den 1. juli 2004

eller senere, jf. § 5 i lov nr. 151 af 15. marts 2004.

Lignende dokumenter