Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. moms i forbindelse med udlejning af standpladser i forbindelse med bl.a. udstillinger

KEN nr 9159 af 24/02/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. moms i forbindelse med

udlejning af standpladser i forbindelse med bl.a. udstillinger

Klagen skyldes, at virksomheden A’s udlejning af

standpladser er anset for at have leveringssted her i landet efter momslovens

§

16. Regionen har derfor pålagt virksomheden fra 1. januar 2003 at fakturere

med

dansk moms til udenlandske kunder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer told- og skatteregionens afgørelse.

Sagens oplysninger

Virksomheden foretager udlejning af standpladser til danske

og udenlandske virksomheder. Udlejningen sker primært ved, at virksomheden

lejer en hal og arrangerer en udstilling eller messe, herunder modemesser, og

forestår udlejningen af standpladser. Modemesserne er lukkede fagmesser for

erhvervsdrivende. Der bliver ikke solgt varer på de enkelte modemesser men

alene fremvist/markedsført kollektioner til efterfølgende salg i landets

tøjbutikker. De afholdte messer, som er blandt de 3-4 vigtigste i Europa, er

et

markedsføringsredskab for udstillerne, idet disse tjener til at profilere

skandinavisk design. 54 % af de messebesøgende kommer fra udlandet. Af

udstillerne er ca. 40 % udenlandske. Heraf kommer ca. 25 % fra Sverige og de

resterende fra Norge og Finland. Virksomheden forestår invitationer mv. og

udgiver tidsskrifter og brochuremateriale vedrørende de afholdte messer.

Af en af virksomheden fremlagt standardkontrakt fremgår, at

lejeren faktureres for det lejede standareal på grundlag af

kvadratmeterantallet. Af de tilhørende almindelige udstillingsbetingelser

fremgår bl.a., udstilleren ikke uden arrangørens tilladelse må udstille andre

end de anmeldte varer, at fremlån/fremleje af brugsretten over det anviste

areal samt reklamering for ikke anmeldte firmaer ikke er tilladt, at

Læs alt

udstilleren er ansvarlig for indretning af sin stand og skal overholde de for

udstillingen gældende regler, at ingen udstillingsgenstande må fjernes før

udstillingen er lukket, at arrangøren kan regulere den lejede stands

placering,

uden at dette berettiger udstilleren til at annullere sin kontrakt, at

udstilleren kun må anvende det i kontrakten angivne areal, samt at arrangøren

har ret til med 1 måneds varsel at ændre dato og åbningstider for

udstillingen.

Virksomheden har oplyst, at afgrænsningen af de udlejede standpladser

foretages

ved hjælp af rispapirbannere, som hænges fra loft ned mod gulv, ligesom der

på

gulvet er noteret standpladsnummer, som bliver oplyst til de enkelte

udstillere, forinden messen afholdes. Der er fremlagt oversigt over fordeling

af standpladser ved en messe, samt fotografier af standpladser.

Herudover sælger virksomheden også andre ydelser i relation

til standpladsudlejningen. Der kan være tale om følgende tillægsydelser:

Udlejning af parkeringsplads, udlejning af skillevægge, belysning, borde og

køleskabe mm., teknisk assistance, f.eks. til opsætning af lys og

udarbejdelse

af logo på skillevæg mm., deltagelse i modeshow på messen samt

rengøringsydelser. Tillægsydelserne er prissat og faktureres særskilt.

Virksomheden har til danske kunder foretaget fakturering af

udlejning af standplads samt tillægsydelser incl. dansk moms. Til udenlandske

kunder er fakturering for udlejning af standplads samt tillægsydelser med

henvisning til momslovens § 45 sket ekskl. dansk moms.

ToldSkats afgørelse

Regionen har pålagt virksomheden med virkning fra 1. januar

2003 at fakturere udlejning af standplads (hovedydelsen) incl. dansk moms til

både danske og udenlandske kunder.

Udlejning af standplads (hovedydelsen) er anset for at

skulle ske inkl. dansk moms, uanset om udlejning sker til danske kunder,

kunder

indenfor EU eller kunder udenfor EU, når standpladserne er beliggende i

Danmark, da leveringsstedet i medfør af momslovens § 16 er Danmark. Regionen

har med henvisning til Momsvejledningen 2002, afsnit D.8, side 107 ikke anset

udlejningen som omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, og ydelsen er

derfor anset for momspligtig i henhold til momslovens § 4.

Regionen har i den til Landsskatteretten afgivne

høringsudtalelse anført, at da der på virksomhedens fakturaer korrekt er

pålagt

dansk moms, og da der på fakturaer til udenlandske kunder er henvist til

momslovens § 45, har virksomheden erkendt, at der er tale om momspligtige

aktiviteter i henhold til momslovens § 4. Videre har virksomheden angivet den

fulde indgående afgift, hvilket indikerer, at der efter virksomhedens

opfattelse

udøves fuld momspligtig aktivitet. Det er videre anført, at regionen ikke har

bemærkninger til virksomhedens påstand om, at udlejning af standpladser er

omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 2.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at der ikke skal

beregnes dansk moms af virksomhedens udlejning af standpladser til

udenlandske

kunder.

Udlejningen af standpladser er en aktivitet med udstilling

m.v. i reklame, salgs- eller markedsføringsmæssig øjemed og dermed omfattet

af

momslovens § 18, stk. 1, nr. 2. Af Momsvejledningen 2002, side 153 fremgår,

at

momslovens § 18, stk. 1, nr. 2, omfatter ydelser, der vedrører

reklamevirksomhed, som f.eks. markedsføring, udbud af reklame, annoncer,

reklametryk samt distribution af reklame. Endvidere fremgår, at bestemmelsen

også omfatter udlevering af reklamegenstande samt aktiviteter som

pressekonferencer og udstillinger mv. i reklame, salgs- eller

markedsføringsmæssigt øjemed samt sponsorering. Da der ikke bliver solgt

varer

på de enkelte modemesser men alene fremvist/markedsført kollektioner til

efterfølgende salg, anvender de enkelte udstillere således standpladsen i

reklame-, salgs- eller markedsføringsmæssig øjemed.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales

afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

I henhold til den på afgørelsestidspunktet gældende

bestemmelse i momslovens § 15, stk. 1, er leveringsstedet for ydelser her i

landet, når ydelsen leveres af en afgiftspligtig person, der her har

etableret

enten stedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted,

hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har bopæl eller sædvanligt

opholdssted her, jf. dog stk. 2 og §§ 16-21.

Af momslovens § 16 (dagældende) fremgår, at leveringsstedet

for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom, der er

beliggende her.

Endvidere fremgår følgende af momslovens § 18 (dagældende):

”Leveringsstedet er her i landet

for følgende ydelser, som leveres til aftagere her i landet, eller som

leveres

her fra landet, jf. dog stk. 2 og 3:

( )

2) Reklameydelser.

( )

Stk. 3. Leveringsstedet, når de i

stk. 1 omhandlede ydelser leveres her fra landet, er ikke her i landet i

følgende tilfælde:

- Når ydelsen leveres til

afgiftspligtige personer i andre EU-lande.

( )

3)

Når ydelsen leveres til aftagere uden for EU

og ydelsen udelukkende benyttes eller udnyttes uden for EU. ”

I relation til momslovens § 16

må det vurderes, hvorvidt der er tale om

udlejning af fast ejendom. Begrebet ”udlejning af fast ejendom” i

relation til

momsfritagelsesbestemmelsen i artikel 13, punk B, litra b), blev fortolket af

EF-domstolen i sagen C-275/01 – Sinclair Collis Ltd. I præmis 25

fastslås, at

det grundlæggende kendetegn ved udlejning af fast ejendom i

direktivbestemmelsens forstand er, ”at rettighedshaveren for en aftalt

periode

og mod vederlag tildeles retten til at råde over en fast ejendom, som om den

pågældende var ejer heraf, og at udelukke andre fra at udnytte denne

rettighed”. Endvidere fastslås i præmis 26, at ”der ved afgørelsen

af, om en

transaktion er afgiftspligtig, tages hensyn til samtlige omstændigheder ved

den

pågældende transaktion, idet det skal undersøges, hvad der er karakteristisk

for denne (jf. C-231/94, Faaborg-Gelting Linien, præmis 12)”. Domstolen

fandt,

at rådigheden over en del af arealer af eller en plads i erhvervslokaler

under

de i sagen foreliggende omstændigheder i henhold til kontrakten kun var et

middel til at udføre den tjenesteydelser, der var formålet med kontrakten,

nemlig at sikre udøvelsen af en eneret til salg af cigaretter. Der forelå

således ikke udlejning af fast ejendom i bestemmelsens forstand.

I henhold til de i denne sag foreliggende kontrakter sikres

udstilleren ved kontraktindgåelsen en brugsret over et areal af en nærmere

angiven størrelse. Denne brugsret bliver efterfølgende af arrangøren

præciseret

til en nærmere angiven del af messearealet (standpladsplaceringen). Endvidere

er brugsretten underlagt de i udstillingsbetingelserne fastsatte

begrænsninger

bl.a. med hensyn til udstillerens faktiske brug af arealet og manglende

mulighed for fremlån og fremleje. Under disse omstændigheder kan den

udstillerne overladte rådighed over standpladsarealet ikke anses som det

primære

formål med kontrakten. Formålet med kontrakten er at markedsføre de

udstillede

varer, og den udstilleren overladte rådighed over standpladsarealet kan alene

anses som et middel til at udføre denne tjenesteydelse. Retten finder derfor,

at den omhandlede ydelse ikke er omfattet af momslovens § 16.

Det skal herefter vurderes om ydelsen kan anses som en

reklameydelse omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 2. EF-domstolen har i

en

række sager taget stilling til begrebet ”reklamevirksomhed”, jf.

direktivets formulering

af den tilsvarende bestemmelse. EF-domstolen fastslog i sagerne C-68/92,

C-69/92 og C-73/92, at der skal tages hensyn til samtlige omstændigheder

omkring den pågældende ydelse, at en ydelse kan betegnes som reklame, også

selv

om den leveres af en tjenesteyder, der ikke er et reklamebureau, samt at

”et

markedsføringstiltag falder inden for det pågældende begreb, såfremt det

indebærer overbringelse af et budskab, der skal orientere offentligheden om

de

pågældende varers eller tjenesteydelses eksistens og kvaliteter med det

formål

at forøge salget heraf”, jf. eksempelvis præmis 18 i C-68/92.

Efter det oplyste har de omhandlede udstillinger/messer til

formål at markedsføre udstillernes produkter med henblik på at forøge salget

af

disse generelt. Der er således ikke tale om udstillinger/messer arrangeret

med

henblik på direkte salg af selve de udstillede varer. Retten finder herefter,

at standpladslejen må anses for omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 2, i

overensstemmelse med virksomhedens påstand. Virksomheden er derfor berettiget

til at fakturere uden dansk moms i det omfang betingelserne i momslovens §

18,

stk. 3, er opfyldt. Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed,

hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter