Landsskatteretskendelse vedr. momsberegning af gebyrer i finansiel virksomhed. Momsgodtgørelse af el- og CO2-afgift. Salgsmoms af driftsmidler og af drift og vedligeholdelse af Home Banking system. Momsfradrag vedr. udtagning af varer vedr. kursusvirksomhed mv. Lønsumsafgift, feriepengeforpligtelser og intern omsætning med kursusvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Momsloven § 45 77 afgørelser
- Momsloven § 13 1.670 afgørelser
- Momsloven § 5 206 afgørelser
- Momsloven § 38 693 afgørelser
- Elafgiftsloven § 11 266 afgørelser
- Momsloven § 8 209 afgørelser
- Momsloven § 27 856 afgørelser
- Momsloven § 37 2.533 afgørelser
- Momsloven § 4 2.733 afgørelser
- Momsloven § 47 655 afgørelser
- Lønsumsafgiftsloven § 3 11 afgørelser
- Momsloven § 79 14 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. momsberegning af gebyrer i
finansiel virksomhed. Momsgodtgørelse af el- og CO2-afgift. Salgsmoms af
driftsmidler og af drift og vedligeholdelse af Home Banking system.
Momsfradrag
vedr. udtagning af varer vedr. kursusvirksomhed mv. Lønsumsafgift,
feriepengeforpligtelser og intern omsætning med kursusvirksomhed.
Klagen skyldes, regionen har pålagt A A/S (herefter benævnt
selskabet) at efterbetale 1.568.884 kr. i moms for perioden fra 1. januar
1998
til 31. december 2000 samt 546.000 kr. i el- og CO2-afgift for perioden fra
1.
januar 2000 til 31. december 2000. Endvidere har regionen afslået selskabets
anmodning om tilbagebetaling af 2.307.461 kr. i moms for perioden fra 1.
januar
1997 til 31. december 2000. Endelig har regionen pålagt selskabet at betale
4.866.187 kr. i lønsumsafgift for perioden fra 1. januar 1997 til 31.
december
2000.
Landsskatterettens afgørelse
Regionens
afgørelse ændres.
Sagens oplysninger
Selskabet
driver bl.a. bankvirksomhed, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk.
1,
nr. 11. Selskabet leverer bl.a. finansielle ydelser til aftagere uden for EU
og
modtager i den forbindelse godtgørelse efter momslovens § 45, stk. 4.
Selskabet
driver endvidere kursusvirksomhed, idet selskabet er eneaktionær i B A/S,
Læs alt
hvis
aktiviteter hovedsageligt består i at stille faciliteter, herunder
hotelophold
med kursuslokaler og bespisning, til rådighed for kursusudbyderne, herunder
selskabet.
Med
virkning fra den 1. juli 1994 indgik selskabet i en fællesregistrering med B
A/S.
Regionen
har foretaget kontrol af selskabets og B A/S’ moms- og
lønsumsafgiftsregnskab
for perioden fra 1. januar 1997 til 31. december 2000.
Kontrollen
førte til ændring af selskabets afgiftstilsvar på følgende punkter:
Manglende
afgiftsberigtigelse af 2 gebyrtyper
Selskabet
har ikke afregnet salgsmoms af 2 typer gebyrer, som udgør i alt 73.076 kr.,
idet selskabet har anset gebyrerne for momsfritaget i henhold til momslovens
§
13, stk. 1, nr. 11.
Regionens afgørelse
Regionen
har efteropkrævet selskabet 18.269 kr. Moms af gebyrerne skal beregnes med 25
%, idet selskabet fejlagtigt har undladt at opkræve moms. Der er henvist til
SKM2001.149.LSR
og SKM2002.81.TSS.
Under
sagens behandling for Landsskatteretten har regionen supplerende anført, at
selskabet har mulighed for at efteropkræve momsen hos kunderne, og at det er
selskabets eget valg, hvis det ikke vil efteropkræve momsen.
Endelig
vedrørte Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2001.33.LSR også en
periode,
der gik tilbage til 1997, hvorfor der ikke er grundlag for at begrænse
perioden
i denne sag.
Selskabets påstand og
argumenter
Der
skal alene betales moms af gebyrerne med 14.615 kr., idet der alene er
hjemmel
til at opgøre efterbetalingsmomsen som 20 % af det faktisk opnåede vederlag.
Det
er således i flere EU-domme, bl.a. præmis 28 i sag C-317/94, fastslået, at
det
er i strid med neutralitetsprincippet i det fælles momssystem, når
virksomhederne pålægges at betale moms af et højere beløb end den modydelse,
der faktisk kræves betalt af den endelige forbruger.
Endvidere
ligger det implicit i momslovens § 4, stk. 1, at der alene skal betales moms
af
det faktisk opnåede vederlag for leverancen.
Kunderne
vil på trods af varens/ydelsens efterfølgende momspligt ikke blive afkrævet
et
højere vederlag end det allerede modtagne.
Landsskatterettens
kendelser gengivet i SKM.2001.33.LSR, SKM.2001.149.LSR og SKM2001.456.LSR var
en
ændring af hidtidig praksis på området, jf. Told- og Skattestyrelsens interne
meddelelse af 11. december 1997, j.nr. 99/97-304-00211. Denne sag vedrører
perioden 1998-2000 og bør alene af den grund momsmæssigt behandles i
overensstemmelse med den af styrelsen anerkendte praksis på daværende
tidspunkt.
Der
er endvidere henvist til EF-domstolens dom i sag nr. C-412/03 (Scandic) samt
SKM2002.416.VLD.
Told- og Skattestyrelsens
udtalelse
Told-
og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet på dette
punkt.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Momslovens
§ 27, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Ved
levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, heri ikke
indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted,
inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør
afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.”
Under
henvisning til, at det mellem selskabet og dets kunder har været forudsat, at
ydelsen var momsfritaget, er fakturabeløbet ekskl. moms. Der skal derfor
beregnes moms med 25 % af hele det fakturerede beløb, jf. momslovens § 27,
stk.
1, jf. § 33, samt SKM2001.149.LSR.
Det
bemærkes herved, at Landsskatterettens praksis på dette område, herunder
bl.a.
kendelserne gengivet i SKM.2001.33.LSR, SKM.2001.149.LSR og SKM2001.456.LSR,
har taget stilling til den omhandlede problemstilling for angivelsesperioder
helt tilbage fra den 1. april 1996, hvorfor der ikke er grundlag for at
begrænse rækkevidden af Landsskatterettens praksis i denne sag, som vedrører
perioden fra 1998-2000.
Den
påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
2. For meget godtgjort moms,
jf. momslovens § 45, stk. 4, og ikke godkendt godtgørelse af el- og
CO2-afgift
Selskabet
har ved beregning af godtgørelsesprocenten, jf. momslovens § 45, stk. 4,
oprundet denne til hele tal.
For
2000 har selskabet endvidere inden for fællesregistreringen ved beregning af
godtgørelse efter momslovens § 45, stk. 4, medtaget et beløb på 4.200.000 kr.
i
beregningsgrundlaget, som vedrører elafgift og CO2-afgift på el.
Godtgørelsesbeløbet heraf udgør 546.000 kr.
Regionens afgørelse
Regionen
har efteropkrævet selskabet 478.994 kr. i moms og 546.000 kr. i el- og
CO2-afgift.
Den
i 6. momsdirektiv, artikel 19, stk. 1, omhandlede oprunding af pro
rata-satsen
(fradragsprocenten) til nærmeste hele procent vedrører alene satsen for
delvis
fradrag, jf. momslovens § 38, stk. 1. Artikel 19, stk. 1, omhandler ikke de
tilfælde, hvor en medlemsstat har valgt at udmønte bestemmelsen i artikel 17,
stk. 3, litra c (momslovens § 45, stk. 4), jf. artikel 17, stk. 5, i en
tilbagebetalingsordning, idet der alene er tale om en pro rata-sats for det
fradrag, der er fastsat i artikel 17, stk. 5. Der er herved henvist til TfS
1997.374.
Der
er derfor ikke hjemmel til at oprunde den beregnede godtgørelse af afgift,
jf.
momslovens § 45, stk. 4.
Det
grundlæggende udgangspunkt for adgangen til afgiftsgodtgørelse i henhold til
energiafgiftslovene – herunder også elafgiftsloven – er, at
energien forbruges
i den momsregistrerede virksomhed i forbindelse med udøvelse af aktiviteter,
der er omfattet af afgifts-/momspligten i medfør af momsloven, hvilket ikke
er
tilfældet her, idet der er tale om aktiviteter, der er omfattet af
fritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og nr. 11, a-e.
Virksomheder,
der er anmeldelses- og regnskabspligtige efter momsbekendtgørelsens § 31, er
ikke af den grund omfattet af momslovens og momsbekendtgørelsens regler om
registreringspligt og kan derfor ikke anses for momsregistrerede virksomheder
i
momslovens forstand. Virksomheder, der alene er omfattet af anmeldelses- og
regnskabspligten i momsbekendtgørelsens § 31, er ligeledes ikke omfattet af
momslovens bestemmelser om fradragsret, jf. endvidere elafgiftslovens § 11,
stk. 15, men derimod alene af lovens bestemmelser om momsgodtgørelse.
Virksomheder,
der udøver finansielle aktiviteter i relation til udenlandske kunder uden for
EU, er derfor ikke berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet, der
forbruges i forbindelse med den pågældende aktivitet – uanset om
virksomheden
kan få godtgørelse af moms i relation til de nævnte aktiviteter, jf.
momslovens
§ 45, stk. 4. Der er henvist til SKM2001.552.TSS.
Selskabets påstand og
argumenter
Landsskatteretten
er rette klagemyndighed for spørgsmålet om oprunding af
godtgørelsesprocenten,
idet spørgsmålet drejer sig om fradrag og ikke om godtgørelse.
Der
er ikke hjemmel til at nægte oprunding af godtgørelsesprocenten ved beregning
af fradragsretten for moms på omkostninger til brug for finansielle ydelser
til
3. lande.
Endvidere
kan regionen ikke med tilbagevirkende kraft og til ugunst for selskabet ændre
en opgørelsesmetode, der utvivlsomt tidligere har været gennemgået og
godkendt
af regionen.
For
så vidt angår spørgsmålet om godtgørelse af el- og CO2-afgift har
repræsentanten anført, at aktiviteter, der berettiger til
fradrag/momsgodtgørelse efter momslovens § 45, stk. 4, også er berettiget til
godtgørelse/fradrag for afgifterne på elforbrug til procesenergi.
De
finansielle ydelser til 3. lande skal således betragtes som værende omfattet
af
momspligten, hvor ydelserne leveres momsfrit som eksportydelser.
Betingelserne
for at få elafgiftsgodtgørelse/fradrag på elforbrug er opfyldte, når
selskabet
er momsregistreret og afgifterne relaterer sig til et momsfradragsberettiget
elforbrug (procesenergi). Efter EU’s 6. momsdirektiv er begrebet
godtgørelse
synonym med begrebet fradrag, og eneste forskel er blot måden, hvorpå
udbetalingen sker.
Selskabet
er momsregistreret for en række aktiviteter og momsen på omkostninger
vedrørende finansielle ydelser til 3. lande udbetales via momsangivelserne
som
et fradrag i salgsmomsen.
Betingelserne
for at få el- og CO2-afgiftsgodtgørelse på elforbrug (procesenergi)
vedrørende
finansielle 3. landsydelser er hermed opfyldte.
Told- og Skattestyrelsens
udtalelse
Told-
og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet på dette
punkt.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Selskabet
har klaget over, at selskabet ved opgørelsen af afgiftsgodtgørelsen i henhold
til momslovens § 45, stk. 4, ikke er berettiget til at oprunde
godtgørelsesprocenten.
Klagepunktet
vedrører således afgiftsgodtgørelse i henhold til momslovens § 45, stk. 4,
der
er placeret i momslovens kapitel 10 om afgiftsgodtgørelse.
Landsskatteretten
kan ikke påkende klager over de statslige told- og skattemyndigheders
afgørelser i 1. instans af spørgsmål om afgiftsgodtgørelse efter momslovens
kapitel 10, jf. momslovens § 79, stk. 1, modsætningsvis.
Klagen
afvises derfor for så vidt angår dette punkt.
For
så vidt angår spørgsmålet om godtgørelse af el- og kuldioxidafgift har
elafgiftslovens § 11, stk. 1, 2 og 15, samt kuldioxidafgiftslovens § 9, stk.
1
og 4, nr. 3, følgende ordlyd:
”§
11. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset
fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende
lov
med undtagelse af 1 øre pr. kWh,
·
af den af virksomheden forbrugte
afgiftspligtige elektricitet og
·
af den afgiftspligtige elektricitet, der er
medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er
leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden
varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.
Stk.
2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de
i
bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.
Stk.
15. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og stk. 14 i samme omfang, som
virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og
varme.
Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne
fremlægge
fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår,
jf. § 11 a, stk. 8.”
”§
9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, får
tilbagebetalt
10 pct. af afgiften efter nærværende lov, jf. stk. 4.
Stk.
4. Tilbagebetaling efter stk. 1 kan ydes for det forbrug, der er fuldt ud
tilbagebetalingsberettiget efter
..
§
11 i lov om afgift af elektricitet og
...”
Momslovens
§ 45, stk. 4, har følgende ordlyd:
”Der
ydes godtgørelse af afgift, som er betalt i forbindelse med transaktioner
omfattet af § 13, stk. 1, nr. 10 og 11, a-e, når ydelsen leveres til aftagere
uden for EU, eller når de pågældende transaktioner er knyttet direkte til
varer,
som udføres til steder uden for EU.”
Den
dagældende § 32 i momsbekendtgørelsen havde følgende ordlyd:
”Virksomheder,
der efter lovens § 45, stk. 3-5, ønsker godtgørelse af afgiften, skal lade
sig
anmelde til de statslige told- og skattemyndigheder. Til grund for beregning
af
godtgørelsen skal virksomhederne føre et regnskab, idet regnskabet skal føres
på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften, som
ønskes godtgjort.”
Selskabet,
der udøver finansiel aktivitet i relation til udenlandske kunder uden for EU,
er ikke berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet og kuldioxid,
der
forbruges i forbindelse med den pågældende aktivitet, - uanset at selskabet
kan
få godtgørelse af moms i relation til den nævnte aktivitet, jf. momslovens §
45, stk. 4.
Selskabet
er efter momslovens § 37, stk. 1, ikke berettiget til fradrag for moms af
elektricitet, der er anvendt til brug for selskabets finansielle aktiviteter,
som er momsfritaget efter momslovens § 13.
Selskabet
er derfor efter elafgiftslovens § 11, stk. 5, heller ikke berettiget til
godtgørelse af elafgift, der vedrører disse aktiviteter.
Det
forhold, at selskabet efter momslovens § 45, stk. 4, er berettiget til
godtgørelse af købsmoms vedrørende de af selskabets finansielle ydelser, der
leveres til aftagere uden for EU, medfører ikke, at der kan gives godtgørelse
af elafgiften.
Den
påklagede afgørelse stadfæstes derfor også på dette punkt.
3. Manglende salgsmoms af
driftsmidler, for hvilke momsen delvis er godtgjort efter momslovens § 45,
stk.
4
Selskabet
har ikke afregnet salgsmoms ved salg af driftsmidler, for hvilke selskabet
inden for fællesregistreringen har fået momsen delvis godtgjort i henhold til
momslovens § 45, stk. 4. Selskabet har i kontrolperioden solgt driftsmidler
for
i alt 638.679 kr.
Regionens afgørelse
Regionen
har efteropkrævet selskabet 159.670 kr. i moms udgørende 25 % af salgssummen
for driftsmidlerne.
Godtgørelsesordningen
efter momslovens § 45, stk. 4, jf. artikel 17, stk. 3, litra c, i 6.
momsdirektiv,
virker generelt sådan, at virksomhederne via en momsregistrering får mulighed
for at få godtgjort momsen på køb, der vedrører den omhandlede finansierings-
og forsikringsvirksomhed. Derved friholdes virksomhederne for en indirekte
momsbelastning i forbindelse med udførelse af ydelserne.
De
berørte virksomheder må således, efter tilsvarende principper som er fastlagt
i
momslovens §§ 37 – 44 om fradrag for og regulering af købsmoms, vurdere
deres
momsbelagte omkostninger og fastsætte disses anvendelse i forbindelse med de
fradragsgivende transaktioner. Der skal derfor betales salgsmoms efter lovens
almindelige regler, jf. momslovens § 8, ved salg af driftsmidler, for hvilke
momsen er delvis godtgjort.
Der
er henvist til TfS 1997, 374 TSS.
Momsen
skal beregnes med 25 %, jf. SKM2001.149LSR.
Selskabets påstand og
argumenter
Selskabet
skal ikke betale moms af salgssummen for driftsmidlerne.
Der
er alene hjemmel til at kræve moms ved salg af driftsmidlerne, når den
tidligere godtgjorte købsmoms er givet som et egentligt momsfradrag, jf.
momslovens § 8.
Der
kan således alene kræves moms ved salget af driftsmidlerne, hvis en opgjort
”godtgørelsesprocent” efter momslovens § 45, stk. 4, skal
sidestilles med en
opgjort ”fradragsprocent” efter momslovens § 38, stk. 1.
Såfremt
der skal afregnes salgsmoms, er der alene hjemmel til at opgøre
efterbetalingsmomsen som 20 % af det faktisk opnåede vederlag, idet der
ellers
betales en moms på 33% af den modtagne betaling, ekskl. moms.
Told- og Skattestyrelsens
udtalelse
Told-
og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet på dette
punkt.
Der
er kun tale om en ikke-momspligtig transaktion, såfremt driftsmidlerne
udelukkende anvendes til momsfritagne aktiviteter.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Af
momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der betales afgift af varer og ydelser,
der
leveres mod vederlag her i landet.
I
henhold til momslovens § 8, stk. 1, omfatter levering mod vederlag salg af
virksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb,
fremstilling m.v. af aktivet.
Det
følger af momslovens § 45, stk. 4, at der ydes godtgørelse af afgift, som er
betalt i forbindelse med transaktioner omfattet af § 13, stk. 1, nr. 10 og
11,
litra a-e, når ydelsen leveres til aftagere uden for EU, eller når de
pågældende transaktioner er knyttet direkte til varer, som udføres til steder
uden for EU.
Det
lægges til grund, at de omhandlede driftsmidler udelukkende er anvendt til
brug
for selskabets momsfritagne finansielle aktiviteter, og at der derfor ikke er
givet selskabet fradrag for nogen del af købsmomsen for disse driftsmidler
efter momslovens kapitel 9. Efter momslovens § 8, stk. 1, modsætningsvis, er
salget af sådanne driftsmidler derfor ikke momspligtigt. Da der ikke
andetsteds
i momsloven er hjemmel til at anse salg af aktiver, hvoraf momsen er helt
eller
delvist godtgjort efter momslovens § 45, stk. 4, for momspligtigt, gives
selskabet derfor medhold på dette punkt.
4. Manglende salgsmoms af
drift og vedligeholdelse af HomeBanking system
Selskabet
har den 14. maj 1997 indgået en kontrakt med C om udvikling og drift af Home
Banking baseret på Internetteknologien. Af kontrakten fremgår bl.a. følgende:
”1.
Kontraktens parter
Nærværende
kontrakt er indgået mellem C (i det følgende kaldet kunden) og A/S A, (i det
følgende kaldet leverandøren). Endvidere er et Edb firma (i det følgende
kaldet
kundens edb-leverandør) nævnt i kontrakten.
( )
2.
Definitioner
Ved
kundens edb-leverandørs hjemmebank applikation forstås de af kundens
edb-leverandør udviklede programmer, der er nødvendige for at behandle
transaktioner fra og danne transaktioner til leverandørens Home Banking
system.
3.
Leveringsforpligtelser m.v.
3.0
Funktionalitet
Leverandøren
leverer et HomeBanking system baseret på Internetteknologien, hvor
brugerdialogen er baseret på HTML-sider.
Kunden
kan vælge at tilbyde sine HomeBanking kunder hele eller dele af den
funktionalitet der til enhver tid er implementeret i leverandørens
HomeBankingsystem, fra starten omfattende:
·
Oversigt
·
posteringer
·
konti
·
depot
·
ordrer
·
engagement
·
Ordrer
·
overførsler mellem egne konti
·
overførseler til andres konti
·
betaling af indbetalings-/girokort
·
besked til/fra banken
·
Administration
·
spærring af kunders adgang
·
spærring af hævekort/Dankort
·
oprette/slette kunders adgang til systemet
·
log over kunders brug af systemet
·
Mulighed for at kundens HomeBanking kunder
kan spærre adgangen til systemet 24 timer i døgnet ved telefonopkald til en
vagtcentral (PBS)
Kundens
edb-leverandør etablerer de nødvendige HomeBanking applikationer jvf. pkt. 2,
efter nærmere specificerede grænseflader.
Der
foretages følgende specialtilretninger for kunden:
·
Kontooversigten udvides med yderligere
felter efter aftale
·
Mulighed for forvalgte krediteringskonti i
forbindelse med overførsel til fremmed konto
·
Mulighed for at sende besked til kunden
spærres
3.1
Serviceydelserne
Kontrakten
omhandler central databehandling for kundens HomeBanking kunder i et samspil
mellem
leverandørens konfiguration som nærmere beskrevet under punkt 4.1 og kundens
edb-leverandørs konfiguration som beskrevet under punkt 4.2.
Drift.
Den daglige drift omfatter følgende forhold:
·
Håndtering af transaktioner mellem kundens
HomeBanking kunder og leverandørens Internet server, underlagt de aftalte
sikkerhedsprincipper.
·
Afsendelse og modtagelse af transaktioner
mellem kundens edb-leverandør og leverandøren
·
Initiering af sikkerhed for nye kunder,
herunder generering af personlige nøgler, udskrivning og forsendelse af
kodeordsbreve
Overvågning
af kommunikationslinier frem til kundens edb-leverandørs bygning.
Vedligeholdelse
og optimering af produktions- og udviklingsmiljø.
Mindre
ændringer initieret af kunden, PI-sektoren eller myndighederne i op til 8
manduger pr. år.
( )
3.2
Driftssupport/brugerstøtte
Leverandøren
yder løbende support i form af løsning af eventuelle problemer med
leverandørens HomeBanking system, samt besvarelse af generelle forespørgsler
af
teknisk art fra de af kunden udpegede kontaktpersoner placeret i kundens
centrale edb-funktion eller hos kundens edb-leverandør.
Der
vil blive mulighed for kontakt til leverandørens systemovervågningsgruppe.
3.3
Andre ydelser
Kontrakten
omfatter alene de ydelser, der er nævnt under punkt 3.0, 3.1 og 3.2, men
kunden
kan mod særskilt vederlag aftale andre ydelser med leverandøren, som nærmere
beskrevet under punkt 11.
( )
6.
Leverandørens ansvar og erstatningspligt
6.1
Leverandørens ansvar
Medmindre
det skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra leverandørens side, påtager
leverandøren sig intet ansvar for direkte skader, der grunder sig på central
databehandling, opbevaring af databærende medier eller i øvrigt kan henføres
til nærværende kontrakt.
Leverandøren
påtager sig intet ansvar for følgevirkninger på grund af fejl, mangler eller
forsinkelse, herunder tab for kundens HomeBanking kunder, ved databehandling
eller som følge af databehandling eller opbevaring af databærende medier.
6.2
Leverandørens erstatningspligt
Leverandøren
er erstatningspligtig over for kunden efter dansk rets almindelige regler,
jfr.
dog punkt 5. og 6.1.
I
tilfælde af at leverandøren ikke er i stand til at overholde sine
leveringsforpligtelser, bortset fra de forbehold, betingelser og
forudsætninger, der er nærmere beskrevet i punkt 3.1, 3.4, 5. og 6.1 vil
kundens betaling bortfalde for den pågældende periode.
( )
10.
Priser/betaling
10.1
Generelt
Alle
priser er i danske kroner. I priserne er ikke inkluderet moms.
( )
10.2
Kontraktsum
Der
er aftalt en kontraktsum på kr. 2.400.000, skriver to millioner fire hundrede
tusinde kroner, som engangsbetaling.
Den
årlige drift og vedligeholdelse beløber sig til kr. 650.000, skriver seks
hundrede og halvtreds tusinde kroner, pr. år i kontraktperioden for de første
2000 kunder, herefter betales kr. 120, skriver et hundrede og tyve kroner,
pr.
kunde pr. år.
Transmissionsudgiften
beløber sig til kr. 621, skriver seks hundrede og en og tyve kroner, pr.
1.000.000, skriver en million, karakterer der udveksles mellem leverandøren
og
kundens edb-leverandør.
10.3
Reguleringsklausul
Den
årlige drift og vedligeholdelse, transmissionsudgiften samt timeprisen for
konsulentydelser reguleres på basis af stigningen i lønudviklingen i
overenskomsten mellem Finansforbundet og Finanssektorens
Arbejdsgiverforening.
( )”
Under
sagens behandling for Landsskatteretten har selskabet oplyst, at
vedligeholdelse i henhold til kontrakten omfatter vedligeholdelse, udvikling
og
løbende opgradering af systemet samt opgradering af sikkerheden i systemet.
Selskabet
har indtil 2000 beregnet og udfaktureret moms af den omhandlede levering samt
drift og vedligeholdelse af HomeBanking systemet. Selskabet har på en faktura
af 31. december 1999 vedrørende drift og vedligeholdelse af systemet for 2000
ikke opkrævet moms. Fakturabeløbet udgør i alt 689.425 kr. bestående af det
aftalte vederlag på 650.000 kr. med tillæg af en lønregulering på 39.425 kr.
Om
baggrunden for, at selskabet er ophørt med at opkræve moms, er det oplyst, at
selskabet af C blev gjort opmærksom på, at der ikke er tale om momspligtige
transaktioner, jf. SDC-dommen, sag nr. C-2/95, hvilket selskabet er enig i.
Regionens afgørelse
Regionen
har efteropkrævet selskabet 172.356 kr. i moms udgørende 25 % af 689.425 kr.
Ydelserne
i form af drift og vedligeholdelse af HomeBanking systemet er ikke omfattet
af
fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Derimod er
transmissionsydelserne fritaget for moms i henhold til denne bestemmelse, jf.
EF-domstolens dom i sag nr. C-2/95 (SDC).
Henset
til, at artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, i 6. momsdirektiv skal
fortolkes
indskrænkende, kan den af selskabet leverede ydelse i form af drift og
vedligeholdelse ikke anses for momsfri, da den ikke udgør en særskilt enhed,
der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfri ydelse.
Momsen
skal beregnes med 25 %, jf. SKM2001.149.LSR.
Under
sagens behandling for Landsskatteretten har regionen supplerende anført, at
det
af præmis 32 i sagen C-349/96 (Card Protection Plan Limited) fremgår, at det
tilkommer den forelæggende ret på baggrund af de anførte
fortolkningsoplysninger at afgøre, om transaktioner som dem, Card Protection
Plan Limited har udført, efter momsreglerne skal anses for at udgøre to
selvstændige ydelser, nemlig henholdsvis en momsfritaget og en momspligtig
ydelse, eller om en af disse to ydelser udgør en hovedydelse, i forhold til
hvilken den anden er sekundær, således at den afgiftsmæssigt ligestilles med
hovedydelsen.
Selskabets påstand og
argumenter
Selskabet
er ikke momspligtig af de omhandlede leverancer af drift og vedligeholdelse
af
systemet.
Hele
det modtagne vederlag er en betaling for at gennemføre momsfrie
pengeoverførsler/transaktioner,
hvor der optræder retlige og økonomiske ændringer. Det er selskabet, der har
det juridiske ansvar for transaktionernes gennemførelse.
For
at kunne gennemføre de momsfrie ydelser er det nødvendigt løbende at
vedligeholde det driftsmateriel, der anvendes til gennemførelse af
transaktionerne.
Det
forhold, at betalingen for at gennemføre transaktionerne er opdelt dels i en
pris pr. enkelttransaktion og dels på drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
på det tilknyttede driftsmateriel, kan ikke medføre, at der bliver tale om
levering af to hovedydelser.
Regionens
afgørelse resulterer i, at der sker en kunstig opdeling af en ydelse, der i
økonomisk henseende reelt er en enkelt finansiel ydelse, hvilket er i strid
med
momssystemets sammenhæng, jf. præmis 29 i sagen C-349/96 (Card Protection
Plan
Limited).
Endvidere
har Told- og Skattestyrelsen i et notat af 29. april 1999 vedrørende
fortolkningen af sagen C-349/96 (Card Protection Plan Limited) netop
fremhævet,
at en sekundær ydelse, der er nødvendig for hovedydelsen, skal håndteres på
samme måde som hovedydelsen, uanset om den faktureres særskilt.
Såfremt
der skal afregnes salgsmoms, er der alene hjemmel til at opgøre
efterbetalingsmomsen som 20 % af det faktisk opnåede vederlag, idet der
ellers
betales en moms på 33 % af den modtagne betaling, ekskl. moms.
Told- og Skattestyrelsens
udtalelse
Told-
og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet på dette
punkt.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
I
henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c og e, er finansielle
aktiviteter i form af bl.a. transaktioner vedrørende anbringelse af midler,
kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks m.v., samt
transaktioner i forbindelse med værdipapirer fritaget for moms.
De
af selskabet i henhold til kontrakten med C leverede ydelser i form af drift
og
vedligeholdelse af HomeBanking systemet kan ikke anses for omfattet af
momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c og e.
Der
er herved henset til, at der er tale om ydelser i form af teknisk eller
faktisk
assistance, og at disse ydelser ikke opfylder specifikke og væsentlige
funktioner for de transaktioner, der gennemføres i HomeBanking systemet, jf.
præmis 66 i EF-domstolens dom i sag C-2/95 (SDC) samt punkt 30-32 i
TSS-cirkulære 2003-29.
Der
skal beregnes moms med 25 % af hele det fakturerede beløb, jf. momslovens §
27,
stk. 1, jf. § 33, samt SKM2001.149.LSR.
Den
påklagede afgørelse stadfæstes derfor tillige på dette punkt.
5. Fradragsret og udtagning
vedrørende B A/S
Selskabet
søgte i 1994 om tilladelse til fællesregistrering med B A/S og om tilladelse
til sektoropdeling for så vidt angik B A/S’s kursusvirksomhed.
Af
selskabets ansøgning fremgår bl.a. følgende:
”Nuværende
registreringsforhold
A/S
B driver alene registreringspligtig virksomhed. Den registreringspligtige
virksomhed omfatter kursusvirksomhed, herunder servering, lokale- og
værelsesudlejning.
A/S
A driver både registreringspligtig og ikke-registreringspligtig virksomhed,
jf.
Momslovens § 13, stk. 1 litra 11.
( )
Konsekvenser
af fællesregistrering/sektorregnskab
A/S
B’s omsætning fra kursusvirksomhed omfatter afholdelse af alle kurser
m.v. der
relaterer sig til A/S A. Endvidere afholdes der kurser for eksterne kunder.
Omsætningen baseret på realiserede tal for 1994 fordeler sig med 41 % til A/S
A
og 59 % til eksterne kunder.
A/S
A afholder ikke, og har dermed ingen omsætning fra kursusvirksomhed.
Fællesregistreringen
medfører således, at der ikke skal lægges moms på omsætningen fra A/S B til
A/S
A.
Opgørelse
af særskilt sektorregnskab f.s.v. angår driftsaktiviteten kursusvirksomhed,
vil
således omfatte hvad der hidtil har indgået i regnskabet for A/S B, men
fradragsprocenten for indgående afgift bliver følgelig reduceret fra 100 %
til
59 %.”
Den
22. december 1994 meddelte regionen telefonisk, at fællesregistreringen og
den
sektoriske opdeling kunne godkendes. Af det af regionen udarbejdede
telefonnotat i forbindelse hermed fremgår, at selskabet blev gjort opmærksom
på, at fællesregistreringen efter momsloven også medfører fællesregistrering
efter lønsumsafgiftsloven, dvs. afregningen sker over ét SE-nr. vedrørende
både
moms og lønsumsafgift. Endvidere blev selskabet under telefonsamtalen lovet
en
skriftlig bekræftelse.
Regionen
har oplyst, at en sådan skriftlig bekræftelse imidlertid ikke blev udsendt.
Efterfølgende
har regionen konstateret, at B A/S ikke driver kursusvirksomhed, men stiller
faciliteter til rådighed for kursusudbyderne, dvs. hotelophold med
kursuslokaler m.v. inkl. forplejning. B A/S har derfor ikke haft momsfritagne
aktiviteter.
I
forbindelse med regionens kontrol har fællesregistreringen i brev af 4.
december 2001 anmodet om udbetaling af 2.307.461 kr., idet der er anmodet om
fuldt fradrag for indkøb til sektoren B A/S fra og med 1997 og fremefter mod
betaling af udtagningsmoms. Dette ville for perioden 1997 – 2000, begge
inkl.,
bevirke en yderligere købsmoms på 4.164.841 kr. og en yderligere salgsmoms på
1.857.380 kr., eller et negativt momstilsvar på 2.307.461 kr., opgjort
således:
Yderligere
købsmoms, svarende til den ikke afløftede andel ifølge momsangivelserne:
År
Købsmoms
1997
566.196
kr.
1998
572.764
kr.
1999
1.721.726
kr.
2000
1.304.155
kr.
Yderligere
salgsmoms – beregnet af indkøbsprisen vedrørende omsætning til selskabet
ud fra
selskabets resultatopgørelse for perioden:
År
1997
1998
1999
2000
Restaurant;
vareforbrug
701.025 kr.
753.444 kr.
843.218 kr.
1.062.854 kr.
Vær./lok.,
vareforbrug
160.686 kr.
175.782 kr.
248.753 kr.
226.995 kr.
Vær./lok.,
vedligeholdelse
173.034 kr.
82.766 kr.
215.963 kr.
185.005 kr.
Vær./lok.,
anslået andel af ejd.drift
600.000 kr.
600.000 kr.
600.000kr.
600.000 kr.
Vær./lok.,
anslået andel af afskrivning
50.000 kr.
50.000 kr.
50.000 kr.
50.000 kr.
Beregnet
indkøbspris
1.684.745 kr.
1.661.992 kr.
1.957.934 kr.
2.124.854 kr.
Udgående
afgift
421.186 kr.
415.498 kr.
489.483 kr.
531.213 kr.
B
A/S har i perioden med fællesregistrering faktureret disse ydelser til
selskabet uden moms.
Inden
for fællesregistreringen har sektoren ”selskabet” ikke beregnet
fradrag for
indkøb m.v. efter momslovens § 38, stk. 1, men har gjort brug af det i
cirkulære nr. 224 af 28. november 1990 om momspligt for deponering og
forvaltning af værdipapirer, kreditter m.v., punkt 3 nævnte standardfradrag
for
moms af varer og momspligtige ydelser, der indkøbes til anvendelse såvel i
den
momspligtige del af virksomheden som den ikke-registreringspligtige del af
virksomheden. Dette standardfradrag er af Told- og Skattestyrelsen fastsat
til
25 % af den udgående moms af disse ydelser, jf. TfS 1991, 197.
Regionens afgørelse
Regionen
har afslået anmodningen om udbetaling af 2.307.461 kr.
Tilladelsen
til sektoropdeling er givet på et forkert grundlag, idet B A/S ikke udøver
både
momspligtig og momsfri virksomhed. Da tilladelsen imidlertid er givet, er det
korrekt, at fradragsretten er opgjort ud fra en fradragsprocent, som er
beregnet med afsætning til eksterne brugere i forhold til den samlede
omsætning. For årene 1997, 1998, 1999 og 2000 har fradragsprocenten for
delvis
momsfradrag inden for sektoren B A/S udgjort henholdsvis 55 %, 54 %, 56 % og
57
%.
Indkøbene
til B A/S skal betragtes som fællesomkostninger, idet indkøbene også vedrører
indkøb til brug for selskabets kursusvirksomhed, der har til formål at
uddanne
de medarbejdere, som er beskæftiget med selskabets levering af momsfrie
finansielle ydelser. Fradragsretten skal derfor opgøres efter reglerne om
delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1.
Da
indkøbene ikke fuldt ud anvendes til momspligtige aktiviteter, er der
endvidere
ikke mulighed for fuld fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1.
Der
er ikke tale om udtagning af varer og ydelser til formål som nævnt i
momslovens
§ 42, stk. 1, eksempelvis restaurationsydelser eller hotelophold.
Fællesregistreringens indkøb af varer og ydelser til B A/S er allerede på
købstidspunktet forudbestemt til at blive anvendt til brug for levering af
hotel-
og restaurationsydelser med moms til 3. mand og til brug for afholdelse af
fællesregistreringens interne kurser, hvormed udtagningsreglerne i momslovens
§
5, stk. 2, ikke finder anvendelse.
I
et høringssvar til Landsskatteretten har regionen supplerende anført, at
regionen ikke som anført af selskabets repræsentant tidligere har udmeldt
nogle
retningslinier, og at regionen derfor ikke har truffet en afgørelse, som
strider imod nogle sådanne.
Selskabets påstand og
argumenter
Selskabet
er berettiget til at få udbetalt et negativt momstilsvar på 2.307.461 kr.,
idet
sektoren B A/S er berettiget til at foretage fuldt fradrag for indkøb mod, at
der betales udtagningsmoms, jf. momslovens § 5, stk. 2.
Anvendelsen
af udtagningsreglerne sikrer, at selskabet ved egenbenyttelse af hotelydelser
alene får en moms/afgiftsbelastning svarende til den, som selskabet vil få
ved
indkøb af tilsvarende ydelser fra 3. mand. Det grundlæggende
neutralitetsprincip i momssystemet er herved opfyldt.
Ved
indkøb til hotelaktiviteten er det på købstidspunktet umuligt at afgøre om og
i
givet fald i hvilket omfang, indkøbet skal anvendes til hotelydelser, der
udtages til brug for fællesregistrerede virksomheder. Det ligger dog fast, at
indkøbet utvivlsomt altid skal anvendes til brug for de momspligtige
hotelaktiviteter, hvorfor betingelserne for anvendelse af udtagningsreglerne
i
momslovens § 5, stk. 2, er opfyldt.
Ved
at betale moms af de faktisk udtagne hotelydelser sker der i realiteten en
tilbageførsel/korrektion af den tidligere for meget fratrukne købsmoms i et
forhold, der svarer til den faktiske belastning. Dette er i overensstemmelse
med momssystemets neutralitetsprincip.
Der
er herved henvist til præmis 23 i EF-domstolens dom i sag nr. C-412/03
(Scandic) samt SKM2003.322.TSS.
Told- og Skattestyrelsens
udtalelse
Told-
og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet på dette
punkt.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Som
følge af selskabets og B A/S’s fællesregistrering i henhold til
momslovens §
47, stk. 4, skal der ikke beregnes moms af den interne omsætning selskaberne
imellem, jf. momslovens § 3, stk. 3, 1. pkt.
Det
er herved uden betydning, at selskabet har tilladelse til sektoropdeling i
henhold til momslovens § 38, stk. 3, idet denne bestemmelse alene regulerer
opgørelsen af den delvise fradragsret.
På
købstidspunktet er fællesregistreringens indkøb af varer og ydelser til B A/S
derfor forudbestemt til at blive anvendt til brug for B A/S’s levering
af
momspligtige hotel- og restaurationsydelser til 3. mand og til brug for
afholdelse af fællesregistreringens interne kurser, der ikke skal beregnes
moms
af.
Selskabet
er derfor ikke berettiget til at anvende udtagningsreglerne i momslovens § 5,
stk. 2, jf. SKM2003.322.TSS.
Det
er derfor med rette, at regionen ikke har imødekommet selskabets anmodning om
tilbagebetaling af et samlet momsbeløb på 2.307.461 kr.
6. Manglende lønsumsafgift
af feriepengeforpligtelser
Selskabet
har ved opgørelsen af dets regnskabsmæssige og skattemæssige resultat
udgiftsført ændringen i feriepengeforpligtelsen sammen med den i årets løb
udbetalte løn.
I
grundlaget for beregningen af lønsumsafgift har selskabet ikke medregnet den
årlige regulering af feriepengeforpligtelsen.
Regionens afgørelse
Regionen
har efteropkrævet selskabet 3.575.015 kr. i lønsumsafgift.
Ændringen
i feriepengeforpligtelsen skal medregnes til selskabets lønsum, jf. § 3 i
lønsumsbekendtgørelsen samt SKM2001.269.LSR (TfS 2001, 623 LSR).
Den
manglende afregning af lønsumsafgift af feriepengeforpligtelser er opgjort
til
3.575.015 kr. på følgende måde:
Beregningsgrundlag
1997
1998
1999
2000
Feriepengeforpligtelser
14.290.341 kr.
5.998.561 kr.
12.896.604 kr.
8.500.000 kr.
Heraf
afgiftsfrie aktiviteter
443.001 kr.
203.951 kr.
490.071 kr.
304.300 kr.
Beregningsgrundlag
i alt
13.847.340 kr.
5.794.610 kr.
12.406.533 kr.
8.195.700 kr.
Sats
8,71 %
8,87 %
8,92 %
9,13 %
Lønsumsafgift
1.206.103 kr.
513.982 kr.
1.106.663 kr.
748.267 kr.
Regionen
har i et høringssvar til Landsskatteretten supplerende anført, at det følger
af
bemærkningerne til lovforslag nr. L 86 og af § 3, stk. 2, i
lønsumsbekendtgørelsen, at lønnen skal medregnes i lønsumsgrundlaget på det
tidspunkt, hvor virksomheden skal udgiftsføre lønnen. Dette skal forstås
således, at løn skal medregnes på det tidspunkt, hvor den er erhvervet.
Erhvervelsestidspunktet
er det tidligste tidspunkt, hvor virksomheden efter de skatteretlige regler
kan
fradrage udgiften i regnskabet. Det afgørende for periodiseringen er
virksomhedens skattemæssige forhold. Der er herved ens regler for den
skattemæssige og den lønsumsafgiftsmæssige periodisering af løn.
Feriepengeforpligtelsen
kan endvidere ikke sammenlignes med en fratrædelsesgodtgørelse, som i
lønsumsafgiftsmæssig forstand er et udtryk for det beløb, en ansat får ud
over
sin løn i opsigelsesperioden.
Selskabets påstand og
argumenter
Selskabet
skal ikke betale lønsumsafgift af ændringen i feriepengeforpligtelsen med i
alt
3.575.015 kr.
Den
årlige skattemæssige regulering af feriepengeforpligtelser skal ikke
medregnes
ved opgørelse af den afgiftspligtige lønsum, idet beløbet på tidspunktet for
den skattemæssige regulering ikke udgør en samtidig erhvervet skattepligtig
lønindtægt for de ansatte.
Der
er herved henvist til lovbemærkningerne til den tidligere ambilov,
skatteministerens svar på spørgsmål S 679 af 1. marts 1988 samt § 2, stk. 2,
i
bekendtgørelse nr. 112 af 10. marts 1988 om opgørelse af bidragsgrundlaget
efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Feriepengeforpligtelsen
beregnes som udgangspunkt ikke for hvert enkelt medarbejder, men som en
procentdel af de ansattes samlede ferieberettigede lønsum, der er udbetalt i
regnskabsåret, hvilket også indikerer, at hensættelsen ikke er øremærket en
egentlig lønudgift på den enkelte medarbejder.
Forpligtelsen
kan i et vist omfang sammenlignes med den fratrædelsesgodtgørelse, som
virksomhederne
skal udbetale til ansatte i forbindelse med arbejdsforholdets ophør.
Fratrædelsesgodtgørelsen skal alene medregnes til den afgiftspligtige lønsum
i
det omfang den udbetales, og kun hvis den vedrører tidsrummet før
ansættelsesforholdets ophør.
Til
regionens høringssvar har repræsentanten anført, at hensættelser til
feriepengeforpligtelser ikke beskattes i hensættelsesåret hos den ansatte, og
at de derfor ikke kan anses for en lønudgift i lønsumsafgiftsmæssig
henseende.
Der er herved henvist til Told- og Skattestyrelsens interne meddelelse af 3.
september 1999 vedrørende periodisering af løn i relation til
lønsumsafgiftsloven.
Told- og Skattestyrelsens
udtalelse
Told-
og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet på dette
punkt.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Det
følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 431 af 5. juni 1999 om afgift af lønsum
m.v.:
”Til
virksomhedens lønsum medregnes enhver form for løn, som virksomhedens ansatte
har erhvervet inkl. alle tillæg, uanset om de indgår i lønnen eller ydes
særskilt, jf. dog lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3. ( )
Stk.
2. Lønnen medregnes på det tidspunkt, hvor virksomheden skal udgiftsføre
lønudgiften.”
I
Lønsumsafgiftsvejledningen for 2004-2, afsnit D.3, er angivet:
”Skyldige
feriepenge og ret til ferie med løn skal medregnes på det tidspunkt, hvor
virksomheden efter de skattemæssige regler har udgiftsført beløbene med
virkning for den skattepligtige indkomst.”
Da
selskabet ved opgørelsen af dets regnskabsmæssige og skattemæssige resultat
har
udgiftsført ændringen i feriepengeforpligtelsen sammen med den i årets løb
udbetalte løn, skal ændringen i feriepengeforpligtelsen indgå i grundlaget
for
beregning af lønsumsafgift, jf. TfS 2001, 623 LSR.
Den
påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
7. Manglende lønsumsafgift
vedrørende intern omsætning i fællesregistreringen fra B A/S til selskabet
Selskabet
har i beregningsgrundlaget for lønsumsafgiften ikke medregnet den lønsum, der
vedrører den interne omsætning fra B A/S til selskabet
(kursusfaciliteter/hotelophold) inden for fællesregistreringen.
Regionens afgørelse
Selskabet
er efteropkrævet 1.291.172 kr. i lønsumsafgift.
B
A/S er fællesregistreret med selskabet efter momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt.
Som følge heraf er selskabet tillige fællesregistreret efter
lønsumsafgiftslovens § 3, stk. 4, jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 2,
stk.
2. De virksomheder, der er omfattet af fællesregistreringen, betragtes
herefter
som én virksomhed.
I
det omfang selskabet i momsmæssig henseende anses for én virksomhed skal
lønudgifter, der medgår til intern udveksling af momspligtige ydelser,
medregnes til afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftsloven.
Der
er henvist til SKM2001.212.LSR (TfS 2001, 337 LSR).
Den
manglende afregning af lønsumsafgift er opgjort til 1.291.172 kr. på følgende
måde:
1997
1998
1999
2000
Lønsum
7.102.759 kr.
7.505.869 kr.
8.516.061 kr.
9.376.745 kr.
Korrektioner:
+
ATP-kompensationer
40.659 kr.
39.075 kr.
41.764 kr.
29.650 kr.
-
Kørselsgodtgørelser
-5.111 kr.
-8.831 kr.
-9.759 kr.
-19.953 kr.
I
alt
7.138.307 kr.
7.536.113 kr.
8.548.066 kr.
9.386.442 kr.
Heraf
procentdel vedrørende omsætning til selskabet
43
44
46
45
Beregningsgrundlag
3.069.472 kr.
3.240.529 kr.
3.932.110 kr.
4.223.899 kr.
Sats
8,71 %
8,87 %
8,92 %
9,13 %
lønsumsafgift
267.351 kr.
287.435 kr.
350.744 kr.
385.642 kr.
I
et høringssvar til Landsskatteretten har regionen supplerende anført, at
selskabet i sin ansøgning om tilladelse til fællesregistrering bl.a. har
anført, at fællesregistreringen medfører, at der ikke skal lægges moms på
omsætningen fra B A/S til selskabet. Regionen har derfor ikke ændret på de af
selskabet i ansøgningen udmeldte momsmæssige konsekvenser.
Endvidere
har regionen ikke tidligere i forbindelse med etableringen af
fællesregistreringen udmeldt, at der ikke skal betales lønsumsafgift.
Tværtimod
fremgår det af notatet af 22. december 1994, at selskabet blev gjort
opmærksom
på, at fællesregistreringen også medførte fællesregistrering efter
lønsumsafgiftsloven.
Endelig
er retstilstanden ikke ændret med SKM2001.212.LSR, idet skatteministeriet
havde
samme opfattelse af retstilstanden tilbage i 1992.
Selskabets påstand og
argumenter
Selskabet
skal ikke betale 1.291.172 kr. i lønsumsafgift vedrørende egenbenyttelse af
hotelydelser, idet selskabet skal betale udtagningsmoms efter reglerne i
momslovens § 5, stk. 2. Hotelaktiviteten er således en fuld momspligtig
aktivitet. Selskabet kan frit vælge, om det vil anvende udtagningsreglerne
eller reglerne om delvis fradragsret, jf. SKM2003.322.TSS.
Endvidere
kan regionen ikke med tilbagevirkende kraft og til ugunst for selskabet ændre
de i forbindelse med fællesregistreringen udmeldte konsekvenser for opgørelse
af moms og lønsumsafgift i fællesregistreringen. Dette kan tidligst ske med
virkning fra det tidspunkt i 2001, hvor der bliver offentliggjort en anden
retstilstand på området, jf. SKM2001.269.LSR (TfS 2001, 163 LSR).
Selskabet
ville have disponeret anderledes, hvis regionen i 1994 havde tilkendegivet de
nu udmeldte retningslinier.
Til
regionens høringssvar har repræsentanten anført, at selskabet i forbindelse
med
anmodningen om fællesregistrering udførligt redegjorde for de konsekvenser,
som
registreringen fik for de fællesregistrerede selskaber. Selskabet var således
af den opfattelse, at registreringen alene havde momsmæssige konsekvenser.
Regionen
har i den forbindelse en særlig forpligtelse til at gøre selskabet opmærksom
på, at den ikke er enig i selskabets vurdering. Regionen har blot bekræftet
selskabets konsekvensvurdering.
Forholdene
i Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2001.212.LSR er ikke
sammenlignelige med denne sag, idet B A/S primært leverer momspligtige
ydelser
til 3. mand, og da selskabet udelukkende anvender hotelydelserne til internt
brug for egne ansatte og således ikke til direkte brug for levering af
ydelser
til 3. mand.
Endvidere
er der i momslovens § 5, stk. 2, krav om, at der skal betales moms ved
selskabets udtagning af hotelydelser, hvorfor ydelserne aldrig kan blive
lønsumsafgiftspligtige. Der skal således ikke betales lønsumsafgift af
momspligtige aktiviteter.
Told- og Skattestyrelsens
udtalelse
Told-
og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet på dette
punkt.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Den
interne omsætning vedrører selskabets benyttelse af B A/S til afholdelse af
kurser
med tilhørende hotelophold. Der er derfor som udgangspunkt tale om en
momspligtig ydelse, der imidlertid som følge af selskabets fællesregistrering
med B A/S anses for ikke momspligtig.
Ydelsen
må imidlertid anses for en underleverance til selskabets momsfritagne
finansielle aktivitet i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, idet
selskabets afholdelse af kurser for medarbejderne må anses for en integreret
del af selskabets finansielle aktivitet, jf. herved SKM2001.212.LSR. Som
følge
heraf må ydelsen anses for momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk.
1,
nr. 11.
Da
ydelsen er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, er ydelsen
lønsumsafgiftspligtig, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.
Endvidere
har regionen ikke i forbindelse med selskabets tilladelse til
fællesregistrering med B A/S i 1994 bibragt selskabet en retsbeskyttet
forventning om, at fællesregistreringen ikke havde lønsumsafgiftsmæssige
konsekvenser, herunder at der ikke skulle betales lønsumsafgift af den
interne
omsætning.
Der
er herved henset til, at regionen ifølge det udarbejdede telefonnotat
vedrørende samtalen med selskabet den 22. december 1994 oplyste selskabet om,
at fællesregistreringen også havde lønsumsafgiftsmæssige konsekvenser.
Der
er endvidere henset til, at regionens påståede undladelse af at oplyse om, at
fællesregistreringen også havde lønsumsafgiftsmæssige konsekvenser, højst har
bibragt selskabet en forventning med et ulovmedholdeligt indhold, idet en
fællesregistrering efter momsloven i alle tilfælde også har
lønsumsafgiftsmæssige
konsekvenser, jf. lønsumsafgiftslovens § 3, stk. 4, og
lønsumsbekendtgørelsens
§ 2, stk. 2, og at selskabet således ikke er blevet bibragt en retsbeskyttet
forventning, jf. herved TfS 2001, 934 LSR.
Det
bemærkes, at regionen således hverken har ændret på de af selskabet anførte
momsmæssige konsekvenser eller haft en særlig forpligtelse til at gøre
selskabet opmærksom på, at regionen eventuelt ikke måtte være enig med
selskabet.
Det
bemærkes videre, at der ikke med Landsskatterettens kendelse gengivet i
SKM2001.212.LSR er sket en ændring af praksis på dette område, og at regionen
således ikke har foretaget ændringer med tilbagevirkende kraft.
Den
påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet filialens anmodning om reduktion af lønsumsafgiftsgrundlaget på samlet 667.861 kr. for perioden 1. januar 2021 til 31.… Landsskatteretten · 25. august 2026
- SKAT har nedsat selskabets momstilsvar med i alt 39.616 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 og med 315.673 kr. for perioden fra… Landsskatteretten · 13. juli 2021
- Moms på fast ejendom - fradrag i forbindelse med opførelsen, moms ved overdragelsen Retsinformation · 16. juli 2020
- Moms på fast ejendom - ejerlejligheder opført med henblik på salg men senere anvendt til udlejning - regulering og udtagning Retsinformation · 20. januar 2021
- Skattestyrelsen har fundet, at [virksomhed1] v/ [person1] og [person2], herefter benævnt interessentskabet, skal betale 697.000 kr. i salgsmoms, jf. momslovens… Landsskatteretten · 9. november 2020
- Skattestyrelsen har fundet, at [virksomhed1] I/S skal betale 3.412.500 kr. i salgsmoms, jf. momslovens § 4, stk. 1, i forbindelse med afhændelse af en… Landsskatteretten · 8. april 2021
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. anmodning om genoptagelse af momsangivelser Retsinformation · 26. juli 2009
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 22. marts 2002
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag i lønsumsafgiftsgrundlaget af leverance af finansielle ydelser. Retsinformation · 30. november 2004
- Sag om, hvorvidt skole havde én samlet aktivitet, der bestod i undervisning, eller om skolen dels havde en aktivitet, der bestod i uddannelsen og dels en aktivitet, der bestod i kursusudbud Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Landsskatteretskendelse vedr. regulering af momsfradrag. Opgørelse af godtgørelsesberettiget olie- og CO2-afgift. Retsinformation · 6. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. momsafgiftsgrundlag ved salg af demobiler mv. Retsinformation · 14. juli 2004