Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. momsberegning af gebyrer i finansiel virksomhed. Momsgodtgørelse af el- og CO2-afgift. Salgsmoms af driftsmidler og af drift og vedligeholdelse af Home Banking system. Momsfradrag vedr. udtagning af varer vedr. kursusvirksomhed mv. Lønsumsafgift, feriepengeforpligtelser og intern omsætning med kursusvirksomhed.

KEN nr 9453 af 15/02/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. momsberegning af gebyrer i

finansiel virksomhed. Momsgodtgørelse af el- og CO2-afgift. Salgsmoms af

driftsmidler og af drift og vedligeholdelse af Home Banking system.

Momsfradrag

vedr. udtagning af varer vedr. kursusvirksomhed mv. Lønsumsafgift,

feriepengeforpligtelser og intern omsætning med kursusvirksomhed.

Klagen skyldes, regionen har pålagt A A/S (herefter benævnt

selskabet) at efterbetale 1.568.884 kr. i moms for perioden fra 1. januar

1998

til 31. december 2000 samt 546.000 kr. i el- og CO2-afgift for perioden fra

1.

januar 2000 til 31. december 2000. Endvidere har regionen afslået selskabets

anmodning om tilbagebetaling af 2.307.461 kr. i moms for perioden fra 1.

januar

1997 til 31. december 2000. Endelig har regionen pålagt selskabet at betale

4.866.187 kr. i lønsumsafgift for perioden fra 1. januar 1997 til 31.

december

2000.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens

afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Selskabet

driver bl.a. bankvirksomhed, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk.

1,

nr. 11. Selskabet leverer bl.a. finansielle ydelser til aftagere uden for EU

og

modtager i den forbindelse godtgørelse efter momslovens § 45, stk. 4.

Selskabet

driver endvidere kursusvirksomhed, idet selskabet er eneaktionær i B A/S,

Læs alt

hvis

aktiviteter hovedsageligt består i at stille faciliteter, herunder

hotelophold

med kursuslokaler og bespisning, til rådighed for kursusudbyderne, herunder

selskabet.

Med

virkning fra den 1. juli 1994 indgik selskabet i en fællesregistrering med B

A/S.

Regionen

har foretaget kontrol af selskabets og B A/S’ moms- og

lønsumsafgiftsregnskab

for perioden fra 1. januar 1997 til 31. december 2000.

Kontrollen

førte til ændring af selskabets afgiftstilsvar på følgende punkter:

Manglende

afgiftsberigtigelse af 2 gebyrtyper

Selskabet

har ikke afregnet salgsmoms af 2 typer gebyrer, som udgør i alt 73.076 kr.,

idet selskabet har anset gebyrerne for momsfritaget i henhold til momslovens

§

13, stk. 1, nr. 11.

Regionens afgørelse

Regionen

har efteropkrævet selskabet 18.269 kr. Moms af gebyrerne skal beregnes med 25

%, idet selskabet fejlagtigt har undladt at opkræve moms. Der er henvist til

SKM2001.149.LSR

og SKM2002.81.TSS.

Under

sagens behandling for Landsskatteretten har regionen supplerende anført, at

selskabet har mulighed for at efteropkræve momsen hos kunderne, og at det er

selskabets eget valg, hvis det ikke vil efteropkræve momsen.

Endelig

vedrørte Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2001.33.LSR også en

periode,

der gik tilbage til 1997, hvorfor der ikke er grundlag for at begrænse

perioden

i denne sag.

Selskabets påstand og

argumenter

Der

skal alene betales moms af gebyrerne med 14.615 kr., idet der alene er

hjemmel

til at opgøre efterbetalingsmomsen som 20 % af det faktisk opnåede vederlag.

Det

er således i flere EU-domme, bl.a. præmis 28 i sag C-317/94, fastslået, at

det

er i strid med neutralitetsprincippet i det fælles momssystem, når

virksomhederne pålægges at betale moms af et højere beløb end den modydelse,

der faktisk kræves betalt af den endelige forbruger.

Endvidere

ligger det implicit i momslovens § 4, stk. 1, at der alene skal betales moms

af

det faktisk opnåede vederlag for leverancen.

Kunderne

vil på trods af varens/ydelsens efterfølgende momspligt ikke blive afkrævet

et

højere vederlag end det allerede modtagne.

Landsskatterettens

kendelser gengivet i SKM.2001.33.LSR, SKM.2001.149.LSR og SKM2001.456.LSR var

en

ændring af hidtidig praksis på området, jf. Told- og Skattestyrelsens interne

meddelelse af 11. december 1997, j.nr. 99/97-304-00211. Denne sag vedrører

perioden 1998-2000 og bør alene af den grund momsmæssigt behandles i

overensstemmelse med den af styrelsen anerkendte praksis på daværende

tidspunkt.

Der

er endvidere henvist til EF-domstolens dom i sag nr. C-412/03 (Scandic) samt

SKM2002.416.VLD.

Told- og Skattestyrelsens

udtalelse

Told-

og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet på dette

punkt.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Momslovens

§ 27, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Ved

levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, heri ikke

indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted,

inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør

afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.”

Under

henvisning til, at det mellem selskabet og dets kunder har været forudsat, at

ydelsen var momsfritaget, er fakturabeløbet ekskl. moms. Der skal derfor

beregnes moms med 25 % af hele det fakturerede beløb, jf. momslovens § 27,

stk.

1, jf. § 33, samt SKM2001.149.LSR.

Det

bemærkes herved, at Landsskatterettens praksis på dette område, herunder

bl.a.

kendelserne gengivet i SKM.2001.33.LSR, SKM.2001.149.LSR og SKM2001.456.LSR,

har taget stilling til den omhandlede problemstilling for angivelsesperioder

helt tilbage fra den 1. april 1996, hvorfor der ikke er grundlag for at

begrænse rækkevidden af Landsskatterettens praksis i denne sag, som vedrører

perioden fra 1998-2000.

Den

påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

2. For meget godtgjort moms,

jf. momslovens § 45, stk. 4, og ikke godkendt godtgørelse af el- og

CO2-afgift

Selskabet

har ved beregning af godtgørelsesprocenten, jf. momslovens § 45, stk. 4,

oprundet denne til hele tal.

For

2000 har selskabet endvidere inden for fællesregistreringen ved beregning af

godtgørelse efter momslovens § 45, stk. 4, medtaget et beløb på 4.200.000 kr.

i

beregningsgrundlaget, som vedrører elafgift og CO2-afgift på el.

Godtgørelsesbeløbet heraf udgør 546.000 kr.

Regionens afgørelse

Regionen

har efteropkrævet selskabet 478.994 kr. i moms og 546.000 kr. i el- og

CO2-afgift.

Den

i 6. momsdirektiv, artikel 19, stk. 1, omhandlede oprunding af pro

rata-satsen

(fradragsprocenten) til nærmeste hele procent vedrører alene satsen for

delvis

fradrag, jf. momslovens § 38, stk. 1. Artikel 19, stk. 1, omhandler ikke de

tilfælde, hvor en medlemsstat har valgt at udmønte bestemmelsen i artikel 17,

stk. 3, litra c (momslovens § 45, stk. 4), jf. artikel 17, stk. 5, i en

tilbagebetalingsordning, idet der alene er tale om en pro rata-sats for det

fradrag, der er fastsat i artikel 17, stk. 5. Der er herved henvist til TfS

1997.374.

Der

er derfor ikke hjemmel til at oprunde den beregnede godtgørelse af afgift,

jf.

momslovens § 45, stk. 4.

Det

grundlæggende udgangspunkt for adgangen til afgiftsgodtgørelse i henhold til

energiafgiftslovene – herunder også elafgiftsloven – er, at

energien forbruges

i den momsregistrerede virksomhed i forbindelse med udøvelse af aktiviteter,

der er omfattet af afgifts-/momspligten i medfør af momsloven, hvilket ikke

er

tilfældet her, idet der er tale om aktiviteter, der er omfattet af

fritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og nr. 11, a-e.

Virksomheder,

der er anmeldelses- og regnskabspligtige efter momsbekendtgørelsens § 31, er

ikke af den grund omfattet af momslovens og momsbekendtgørelsens regler om

registreringspligt og kan derfor ikke anses for momsregistrerede virksomheder

i

momslovens forstand. Virksomheder, der alene er omfattet af anmeldelses- og

regnskabspligten i momsbekendtgørelsens § 31, er ligeledes ikke omfattet af

momslovens bestemmelser om fradragsret, jf. endvidere elafgiftslovens § 11,

stk. 15, men derimod alene af lovens bestemmelser om momsgodtgørelse.

Virksomheder,

der udøver finansielle aktiviteter i relation til udenlandske kunder uden for

EU, er derfor ikke berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet, der

forbruges i forbindelse med den pågældende aktivitet – uanset om

virksomheden

kan få godtgørelse af moms i relation til de nævnte aktiviteter, jf.

momslovens

§ 45, stk. 4. Der er henvist til SKM2001.552.TSS.

Selskabets påstand og

argumenter

Landsskatteretten

er rette klagemyndighed for spørgsmålet om oprunding af

godtgørelsesprocenten,

idet spørgsmålet drejer sig om fradrag og ikke om godtgørelse.

Der

er ikke hjemmel til at nægte oprunding af godtgørelsesprocenten ved beregning

af fradragsretten for moms på omkostninger til brug for finansielle ydelser

til

3. lande.

Endvidere

kan regionen ikke med tilbagevirkende kraft og til ugunst for selskabet ændre

en opgørelsesmetode, der utvivlsomt tidligere har været gennemgået og

godkendt

af regionen.

For

så vidt angår spørgsmålet om godtgørelse af el- og CO2-afgift har

repræsentanten anført, at aktiviteter, der berettiger til

fradrag/momsgodtgørelse efter momslovens § 45, stk. 4, også er berettiget til

godtgørelse/fradrag for afgifterne på elforbrug til procesenergi.

De

finansielle ydelser til 3. lande skal således betragtes som værende omfattet

af

momspligten, hvor ydelserne leveres momsfrit som eksportydelser.

Betingelserne

for at få elafgiftsgodtgørelse/fradrag på elforbrug er opfyldte, når

selskabet

er momsregistreret og afgifterne relaterer sig til et momsfradragsberettiget

elforbrug (procesenergi). Efter EU’s 6. momsdirektiv er begrebet

godtgørelse

synonym med begrebet fradrag, og eneste forskel er blot måden, hvorpå

udbetalingen sker.

Selskabet

er momsregistreret for en række aktiviteter og momsen på omkostninger

vedrørende finansielle ydelser til 3. lande udbetales via momsangivelserne

som

et fradrag i salgsmomsen.

Betingelserne

for at få el- og CO2-afgiftsgodtgørelse på elforbrug (procesenergi)

vedrørende

finansielle 3. landsydelser er hermed opfyldte.

Told- og Skattestyrelsens

udtalelse

Told-

og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet på dette

punkt.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Selskabet

har klaget over, at selskabet ved opgørelsen af afgiftsgodtgørelsen i henhold

til momslovens § 45, stk. 4, ikke er berettiget til at oprunde

godtgørelsesprocenten.

Klagepunktet

vedrører således afgiftsgodtgørelse i henhold til momslovens § 45, stk. 4,

der

er placeret i momslovens kapitel 10 om afgiftsgodtgørelse.

Landsskatteretten

kan ikke påkende klager over de statslige told- og skattemyndigheders

afgørelser i 1. instans af spørgsmål om afgiftsgodtgørelse efter momslovens

kapitel 10, jf. momslovens § 79, stk. 1, modsætningsvis.

Klagen

afvises derfor for så vidt angår dette punkt.

For

så vidt angår spørgsmålet om godtgørelse af el- og kuldioxidafgift har

elafgiftslovens § 11, stk. 1, 2 og 15, samt kuldioxidafgiftslovens § 9, stk.

1

og 4, nr. 3, følgende ordlyd:

”§

11. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset

fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende

lov

med undtagelse af 1 øre pr. kWh,

·

af den af virksomheden forbrugte

afgiftspligtige elektricitet og

·

af den afgiftspligtige elektricitet, der er

medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er

leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden

varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk.

2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de

i

bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.

Stk.

15. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og stk. 14 i samme omfang, som

virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og

varme.

Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne

fremlægge

fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår,

jf. § 11 a, stk. 8.”

”§

9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, får

tilbagebetalt

10 pct. af afgiften efter nærværende lov, jf. stk. 4.

Stk.

4. Tilbagebetaling efter stk. 1 kan ydes for det forbrug, der er fuldt ud

tilbagebetalingsberettiget efter

..

§

11 i lov om afgift af elektricitet og

...”

Momslovens

§ 45, stk. 4, har følgende ordlyd:

”Der

ydes godtgørelse af afgift, som er betalt i forbindelse med transaktioner

omfattet af § 13, stk. 1, nr. 10 og 11, a-e, når ydelsen leveres til aftagere

uden for EU, eller når de pågældende transaktioner er knyttet direkte til

varer,

som udføres til steder uden for EU.”

Den

dagældende § 32 i momsbekendtgørelsen havde følgende ordlyd:

”Virksomheder,

der efter lovens § 45, stk. 3-5, ønsker godtgørelse af afgiften, skal lade

sig

anmelde til de statslige told- og skattemyndigheder. Til grund for beregning

af

godtgørelsen skal virksomhederne føre et regnskab, idet regnskabet skal føres

på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften, som

ønskes godtgjort.”

Selskabet,

der udøver finansiel aktivitet i relation til udenlandske kunder uden for EU,

er ikke berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet og kuldioxid,

der

forbruges i forbindelse med den pågældende aktivitet, - uanset at selskabet

kan

få godtgørelse af moms i relation til den nævnte aktivitet, jf. momslovens §

45, stk. 4.

Selskabet

er efter momslovens § 37, stk. 1, ikke berettiget til fradrag for moms af

elektricitet, der er anvendt til brug for selskabets finansielle aktiviteter,

som er momsfritaget efter momslovens § 13.

Selskabet

er derfor efter elafgiftslovens § 11, stk. 5, heller ikke berettiget til

godtgørelse af elafgift, der vedrører disse aktiviteter.

Det

forhold, at selskabet efter momslovens § 45, stk. 4, er berettiget til

godtgørelse af købsmoms vedrørende de af selskabets finansielle ydelser, der

leveres til aftagere uden for EU, medfører ikke, at der kan gives godtgørelse

af elafgiften.

Den

påklagede afgørelse stadfæstes derfor også på dette punkt.

3. Manglende salgsmoms af

driftsmidler, for hvilke momsen delvis er godtgjort efter momslovens § 45,

stk.

4

Selskabet

har ikke afregnet salgsmoms ved salg af driftsmidler, for hvilke selskabet

inden for fællesregistreringen har fået momsen delvis godtgjort i henhold til

momslovens § 45, stk. 4. Selskabet har i kontrolperioden solgt driftsmidler

for

i alt 638.679 kr.

Regionens afgørelse

Regionen

har efteropkrævet selskabet 159.670 kr. i moms udgørende 25 % af salgssummen

for driftsmidlerne.

Godtgørelsesordningen

efter momslovens § 45, stk. 4, jf. artikel 17, stk. 3, litra c, i 6.

momsdirektiv,

virker generelt sådan, at virksomhederne via en momsregistrering får mulighed

for at få godtgjort momsen på køb, der vedrører den omhandlede finansierings-

og forsikringsvirksomhed. Derved friholdes virksomhederne for en indirekte

momsbelastning i forbindelse med udførelse af ydelserne.

De

berørte virksomheder må således, efter tilsvarende principper som er fastlagt

i

momslovens §§ 37 – 44 om fradrag for og regulering af købsmoms, vurdere

deres

momsbelagte omkostninger og fastsætte disses anvendelse i forbindelse med de

fradragsgivende transaktioner. Der skal derfor betales salgsmoms efter lovens

almindelige regler, jf. momslovens § 8, ved salg af driftsmidler, for hvilke

momsen er delvis godtgjort.

Der

er henvist til TfS 1997, 374 TSS.

Momsen

skal beregnes med 25 %, jf. SKM2001.149LSR.

Selskabets påstand og

argumenter

Selskabet

skal ikke betale moms af salgssummen for driftsmidlerne.

Der

er alene hjemmel til at kræve moms ved salg af driftsmidlerne, når den

tidligere godtgjorte købsmoms er givet som et egentligt momsfradrag, jf.

momslovens § 8.

Der

kan således alene kræves moms ved salget af driftsmidlerne, hvis en opgjort

”godtgørelsesprocent” efter momslovens § 45, stk. 4, skal

sidestilles med en

opgjort ”fradragsprocent” efter momslovens § 38, stk. 1.

Såfremt

der skal afregnes salgsmoms, er der alene hjemmel til at opgøre

efterbetalingsmomsen som 20 % af det faktisk opnåede vederlag, idet der

ellers

betales en moms på 33% af den modtagne betaling, ekskl. moms.

Told- og Skattestyrelsens

udtalelse

Told-

og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet på dette

punkt.

Der

er kun tale om en ikke-momspligtig transaktion, såfremt driftsmidlerne

udelukkende anvendes til momsfritagne aktiviteter.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Af

momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der betales afgift af varer og ydelser,

der

leveres mod vederlag her i landet.

I

henhold til momslovens § 8, stk. 1, omfatter levering mod vederlag salg af

virksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb,

fremstilling m.v. af aktivet.

Det

følger af momslovens § 45, stk. 4, at der ydes godtgørelse af afgift, som er

betalt i forbindelse med transaktioner omfattet af § 13, stk. 1, nr. 10 og

11,

litra a-e, når ydelsen leveres til aftagere uden for EU, eller når de

pågældende transaktioner er knyttet direkte til varer, som udføres til steder

uden for EU.

Det

lægges til grund, at de omhandlede driftsmidler udelukkende er anvendt til

brug

for selskabets momsfritagne finansielle aktiviteter, og at der derfor ikke er

givet selskabet fradrag for nogen del af købsmomsen for disse driftsmidler

efter momslovens kapitel 9. Efter momslovens § 8, stk. 1, modsætningsvis, er

salget af sådanne driftsmidler derfor ikke momspligtigt. Da der ikke

andetsteds

i momsloven er hjemmel til at anse salg af aktiver, hvoraf momsen er helt

eller

delvist godtgjort efter momslovens § 45, stk. 4, for momspligtigt, gives

selskabet derfor medhold på dette punkt.

4. Manglende salgsmoms af

drift og vedligeholdelse af HomeBanking system

Selskabet

har den 14. maj 1997 indgået en kontrakt med C om udvikling og drift af Home

Banking baseret på Internetteknologien. Af kontrakten fremgår bl.a. følgende:

”1.

Kontraktens parter

Nærværende

kontrakt er indgået mellem C (i det følgende kaldet kunden) og A/S A, (i det

følgende kaldet leverandøren). Endvidere er et Edb firma (i det følgende

kaldet

kundens edb-leverandør) nævnt i kontrakten.

( )

2.

Definitioner

Ved

kundens edb-leverandørs hjemmebank applikation forstås de af kundens

edb-leverandør udviklede programmer, der er nødvendige for at behandle

transaktioner fra og danne transaktioner til leverandørens Home Banking

system.

3.

Leveringsforpligtelser m.v.

3.0

Funktionalitet

Leverandøren

leverer et HomeBanking system baseret på Internetteknologien, hvor

brugerdialogen er baseret på HTML-sider.

Kunden

kan vælge at tilbyde sine HomeBanking kunder hele eller dele af den

funktionalitet der til enhver tid er implementeret i leverandørens

HomeBankingsystem, fra starten omfattende:

·

Oversigt

·

posteringer

·

konti

·

depot

·

ordrer

·

engagement

·

Ordrer

·

overførsler mellem egne konti

·

overførseler til andres konti

·

betaling af indbetalings-/girokort

·

besked til/fra banken

·

Administration

·

spærring af kunders adgang

·

spærring af hævekort/Dankort

·

oprette/slette kunders adgang til systemet

·

log over kunders brug af systemet

·

Mulighed for at kundens HomeBanking kunder

kan spærre adgangen til systemet 24 timer i døgnet ved telefonopkald til en

vagtcentral (PBS)

Kundens

edb-leverandør etablerer de nødvendige HomeBanking applikationer jvf. pkt. 2,

efter nærmere specificerede grænseflader.

Der

foretages følgende specialtilretninger for kunden:

·

Kontooversigten udvides med yderligere

felter efter aftale

·

Mulighed for forvalgte krediteringskonti i

forbindelse med overførsel til fremmed konto

·

Mulighed for at sende besked til kunden

spærres

3.1

Serviceydelserne

Kontrakten

omhandler central databehandling for kundens HomeBanking kunder i et samspil

mellem

leverandørens konfiguration som nærmere beskrevet under punkt 4.1 og kundens

edb-leverandørs konfiguration som beskrevet under punkt 4.2.

Drift.

Den daglige drift omfatter følgende forhold:

·

Håndtering af transaktioner mellem kundens

HomeBanking kunder og leverandørens Internet server, underlagt de aftalte

sikkerhedsprincipper.

·

Afsendelse og modtagelse af transaktioner

mellem kundens edb-leverandør og leverandøren

·

Initiering af sikkerhed for nye kunder,

herunder generering af personlige nøgler, udskrivning og forsendelse af

kodeordsbreve

Overvågning

af kommunikationslinier frem til kundens edb-leverandørs bygning.

Vedligeholdelse

og optimering af produktions- og udviklingsmiljø.

Mindre

ændringer initieret af kunden, PI-sektoren eller myndighederne i op til 8

manduger pr. år.

( )

3.2

Driftssupport/brugerstøtte

Leverandøren

yder løbende support i form af løsning af eventuelle problemer med

leverandørens HomeBanking system, samt besvarelse af generelle forespørgsler

af

teknisk art fra de af kunden udpegede kontaktpersoner placeret i kundens

centrale edb-funktion eller hos kundens edb-leverandør.

Der

vil blive mulighed for kontakt til leverandørens systemovervågningsgruppe.

3.3

Andre ydelser

Kontrakten

omfatter alene de ydelser, der er nævnt under punkt 3.0, 3.1 og 3.2, men

kunden

kan mod særskilt vederlag aftale andre ydelser med leverandøren, som nærmere

beskrevet under punkt 11.

( )

6.

Leverandørens ansvar og erstatningspligt

6.1

Leverandørens ansvar

Medmindre

det skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra leverandørens side, påtager

leverandøren sig intet ansvar for direkte skader, der grunder sig på central

databehandling, opbevaring af databærende medier eller i øvrigt kan henføres

til nærværende kontrakt.

Leverandøren

påtager sig intet ansvar for følgevirkninger på grund af fejl, mangler eller

forsinkelse, herunder tab for kundens HomeBanking kunder, ved databehandling

eller som følge af databehandling eller opbevaring af databærende medier.

6.2

Leverandørens erstatningspligt

Leverandøren

er erstatningspligtig over for kunden efter dansk rets almindelige regler,

jfr.

dog punkt 5. og 6.1.

I

tilfælde af at leverandøren ikke er i stand til at overholde sine

leveringsforpligtelser, bortset fra de forbehold, betingelser og

forudsætninger, der er nærmere beskrevet i punkt 3.1, 3.4, 5. og 6.1 vil

kundens betaling bortfalde for den pågældende periode.

( )

10.

Priser/betaling

10.1

Generelt

Alle

priser er i danske kroner. I priserne er ikke inkluderet moms.

( )

10.2

Kontraktsum

Der

er aftalt en kontraktsum på kr. 2.400.000, skriver to millioner fire hundrede

tusinde kroner, som engangsbetaling.

Den

årlige drift og vedligeholdelse beløber sig til kr. 650.000, skriver seks

hundrede og halvtreds tusinde kroner, pr. år i kontraktperioden for de første

2000 kunder, herefter betales kr. 120, skriver et hundrede og tyve kroner,

pr.

kunde pr. år.

Transmissionsudgiften

beløber sig til kr. 621, skriver seks hundrede og en og tyve kroner, pr.

1.000.000, skriver en million, karakterer der udveksles mellem leverandøren

og

kundens edb-leverandør.

10.3

Reguleringsklausul

Den

årlige drift og vedligeholdelse, transmissionsudgiften samt timeprisen for

konsulentydelser reguleres på basis af stigningen i lønudviklingen i

overenskomsten mellem Finansforbundet og Finanssektorens

Arbejdsgiverforening.

( )”

Under

sagens behandling for Landsskatteretten har selskabet oplyst, at

vedligeholdelse i henhold til kontrakten omfatter vedligeholdelse, udvikling

og

løbende opgradering af systemet samt opgradering af sikkerheden i systemet.

Selskabet

har indtil 2000 beregnet og udfaktureret moms af den omhandlede levering samt

drift og vedligeholdelse af HomeBanking systemet. Selskabet har på en faktura

af 31. december 1999 vedrørende drift og vedligeholdelse af systemet for 2000

ikke opkrævet moms. Fakturabeløbet udgør i alt 689.425 kr. bestående af det

aftalte vederlag på 650.000 kr. med tillæg af en lønregulering på 39.425 kr.

Om

baggrunden for, at selskabet er ophørt med at opkræve moms, er det oplyst, at

selskabet af C blev gjort opmærksom på, at der ikke er tale om momspligtige

transaktioner, jf. SDC-dommen, sag nr. C-2/95, hvilket selskabet er enig i.

Regionens afgørelse

Regionen

har efteropkrævet selskabet 172.356 kr. i moms udgørende 25 % af 689.425 kr.

Ydelserne

i form af drift og vedligeholdelse af HomeBanking systemet er ikke omfattet

af

fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Derimod er

transmissionsydelserne fritaget for moms i henhold til denne bestemmelse, jf.

EF-domstolens dom i sag nr. C-2/95 (SDC).

Henset

til, at artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, i 6. momsdirektiv skal

fortolkes

indskrænkende, kan den af selskabet leverede ydelse i form af drift og

vedligeholdelse ikke anses for momsfri, da den ikke udgør en særskilt enhed,

der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfri ydelse.

Momsen

skal beregnes med 25 %, jf. SKM2001.149.LSR.

Under

sagens behandling for Landsskatteretten har regionen supplerende anført, at

det

af præmis 32 i sagen C-349/96 (Card Protection Plan Limited) fremgår, at det

tilkommer den forelæggende ret på baggrund af de anførte

fortolkningsoplysninger at afgøre, om transaktioner som dem, Card Protection

Plan Limited har udført, efter momsreglerne skal anses for at udgøre to

selvstændige ydelser, nemlig henholdsvis en momsfritaget og en momspligtig

ydelse, eller om en af disse to ydelser udgør en hovedydelse, i forhold til

hvilken den anden er sekundær, således at den afgiftsmæssigt ligestilles med

hovedydelsen.

Selskabets påstand og

argumenter

Selskabet

er ikke momspligtig af de omhandlede leverancer af drift og vedligeholdelse

af

systemet.

Hele

det modtagne vederlag er en betaling for at gennemføre momsfrie

pengeoverførsler/transaktioner,

hvor der optræder retlige og økonomiske ændringer. Det er selskabet, der har

det juridiske ansvar for transaktionernes gennemførelse.

For

at kunne gennemføre de momsfrie ydelser er det nødvendigt løbende at

vedligeholde det driftsmateriel, der anvendes til gennemførelse af

transaktionerne.

Det

forhold, at betalingen for at gennemføre transaktionerne er opdelt dels i en

pris pr. enkelttransaktion og dels på drifts- og vedligeholdelsesomkostninger

på det tilknyttede driftsmateriel, kan ikke medføre, at der bliver tale om

levering af to hovedydelser.

Regionens

afgørelse resulterer i, at der sker en kunstig opdeling af en ydelse, der i

økonomisk henseende reelt er en enkelt finansiel ydelse, hvilket er i strid

med

momssystemets sammenhæng, jf. præmis 29 i sagen C-349/96 (Card Protection

Plan

Limited).

Endvidere

har Told- og Skattestyrelsen i et notat af 29. april 1999 vedrørende

fortolkningen af sagen C-349/96 (Card Protection Plan Limited) netop

fremhævet,

at en sekundær ydelse, der er nødvendig for hovedydelsen, skal håndteres på

samme måde som hovedydelsen, uanset om den faktureres særskilt.

Såfremt

der skal afregnes salgsmoms, er der alene hjemmel til at opgøre

efterbetalingsmomsen som 20 % af det faktisk opnåede vederlag, idet der

ellers

betales en moms på 33 % af den modtagne betaling, ekskl. moms.

Told- og Skattestyrelsens

udtalelse

Told-

og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet på dette

punkt.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

I

henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c og e, er finansielle

aktiviteter i form af bl.a. transaktioner vedrørende anbringelse af midler,

kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks m.v., samt

transaktioner i forbindelse med værdipapirer fritaget for moms.

De

af selskabet i henhold til kontrakten med C leverede ydelser i form af drift

og

vedligeholdelse af HomeBanking systemet kan ikke anses for omfattet af

momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c og e.

Der

er herved henset til, at der er tale om ydelser i form af teknisk eller

faktisk

assistance, og at disse ydelser ikke opfylder specifikke og væsentlige

funktioner for de transaktioner, der gennemføres i HomeBanking systemet, jf.

præmis 66 i EF-domstolens dom i sag C-2/95 (SDC) samt punkt 30-32 i

TSS-cirkulære 2003-29.

Der

skal beregnes moms med 25 % af hele det fakturerede beløb, jf. momslovens §

27,

stk. 1, jf. § 33, samt SKM2001.149.LSR.

Den

påklagede afgørelse stadfæstes derfor tillige på dette punkt.

5. Fradragsret og udtagning

vedrørende B A/S

Selskabet

søgte i 1994 om tilladelse til fællesregistrering med B A/S og om tilladelse

til sektoropdeling for så vidt angik B A/S’s kursusvirksomhed.

Af

selskabets ansøgning fremgår bl.a. følgende:

”Nuværende

registreringsforhold

A/S

B driver alene registreringspligtig virksomhed. Den registreringspligtige

virksomhed omfatter kursusvirksomhed, herunder servering, lokale- og

værelsesudlejning.

A/S

A driver både registreringspligtig og ikke-registreringspligtig virksomhed,

jf.

Momslovens § 13, stk. 1 litra 11.

( )

Konsekvenser

af fællesregistrering/sektorregnskab

A/S

B’s omsætning fra kursusvirksomhed omfatter afholdelse af alle kurser

m.v. der

relaterer sig til A/S A. Endvidere afholdes der kurser for eksterne kunder.

Omsætningen baseret på realiserede tal for 1994 fordeler sig med 41 % til A/S

A

og 59 % til eksterne kunder.

A/S

A afholder ikke, og har dermed ingen omsætning fra kursusvirksomhed.

Fællesregistreringen

medfører således, at der ikke skal lægges moms på omsætningen fra A/S B til

A/S

A.

Opgørelse

af særskilt sektorregnskab f.s.v. angår driftsaktiviteten kursusvirksomhed,

vil

således omfatte hvad der hidtil har indgået i regnskabet for A/S B, men

fradragsprocenten for indgående afgift bliver følgelig reduceret fra 100 %

til

59 %.”

Den

22. december 1994 meddelte regionen telefonisk, at fællesregistreringen og

den

sektoriske opdeling kunne godkendes. Af det af regionen udarbejdede

telefonnotat i forbindelse hermed fremgår, at selskabet blev gjort opmærksom

på, at fællesregistreringen efter momsloven også medfører fællesregistrering

efter lønsumsafgiftsloven, dvs. afregningen sker over ét SE-nr. vedrørende

både

moms og lønsumsafgift. Endvidere blev selskabet under telefonsamtalen lovet

en

skriftlig bekræftelse.

Regionen

har oplyst, at en sådan skriftlig bekræftelse imidlertid ikke blev udsendt.

Efterfølgende

har regionen konstateret, at B A/S ikke driver kursusvirksomhed, men stiller

faciliteter til rådighed for kursusudbyderne, dvs. hotelophold med

kursuslokaler m.v. inkl. forplejning. B A/S har derfor ikke haft momsfritagne

aktiviteter.

I

forbindelse med regionens kontrol har fællesregistreringen i brev af 4.

december 2001 anmodet om udbetaling af 2.307.461 kr., idet der er anmodet om

fuldt fradrag for indkøb til sektoren B A/S fra og med 1997 og fremefter mod

betaling af udtagningsmoms. Dette ville for perioden 1997 – 2000, begge

inkl.,

bevirke en yderligere købsmoms på 4.164.841 kr. og en yderligere salgsmoms på

1.857.380 kr., eller et negativt momstilsvar på 2.307.461 kr., opgjort

således:

Yderligere

købsmoms, svarende til den ikke afløftede andel ifølge momsangivelserne:

År

Købsmoms

1997

566.196

kr.

1998

572.764

kr.

1999

1.721.726

kr.

2000

1.304.155

kr.

Yderligere

salgsmoms – beregnet af indkøbsprisen vedrørende omsætning til selskabet

ud fra

selskabets resultatopgørelse for perioden:

År

1997

1998

1999

2000

Restaurant;

vareforbrug

701.025 kr.

753.444 kr.

843.218 kr.

1.062.854 kr.

Vær./lok.,

vareforbrug

160.686 kr.

175.782 kr.

248.753 kr.

226.995 kr.

Vær./lok.,

vedligeholdelse

173.034 kr.

82.766 kr.

215.963 kr.

185.005 kr.

Vær./lok.,

anslået andel af ejd.drift

600.000 kr.

600.000 kr.

600.000kr.

600.000 kr.

Vær./lok.,

anslået andel af afskrivning

50.000 kr.

50.000 kr.

50.000 kr.

50.000 kr.

Beregnet

indkøbspris

1.684.745 kr.

1.661.992 kr.

1.957.934 kr.

2.124.854 kr.

Udgående

afgift

421.186 kr.

415.498 kr.

489.483 kr.

531.213 kr.

B

A/S har i perioden med fællesregistrering faktureret disse ydelser til

selskabet uden moms.

Inden

for fællesregistreringen har sektoren ”selskabet” ikke beregnet

fradrag for

indkøb m.v. efter momslovens § 38, stk. 1, men har gjort brug af det i

cirkulære nr. 224 af 28. november 1990 om momspligt for deponering og

forvaltning af værdipapirer, kreditter m.v., punkt 3 nævnte standardfradrag

for

moms af varer og momspligtige ydelser, der indkøbes til anvendelse såvel i

den

momspligtige del af virksomheden som den ikke-registreringspligtige del af

virksomheden. Dette standardfradrag er af Told- og Skattestyrelsen fastsat

til

25 % af den udgående moms af disse ydelser, jf. TfS 1991, 197.

Regionens afgørelse

Regionen

har afslået anmodningen om udbetaling af 2.307.461 kr.

Tilladelsen

til sektoropdeling er givet på et forkert grundlag, idet B A/S ikke udøver

både

momspligtig og momsfri virksomhed. Da tilladelsen imidlertid er givet, er det

korrekt, at fradragsretten er opgjort ud fra en fradragsprocent, som er

beregnet med afsætning til eksterne brugere i forhold til den samlede

omsætning. For årene 1997, 1998, 1999 og 2000 har fradragsprocenten for

delvis

momsfradrag inden for sektoren B A/S udgjort henholdsvis 55 %, 54 %, 56 % og

57

%.

Indkøbene

til B A/S skal betragtes som fællesomkostninger, idet indkøbene også vedrører

indkøb til brug for selskabets kursusvirksomhed, der har til formål at

uddanne

de medarbejdere, som er beskæftiget med selskabets levering af momsfrie

finansielle ydelser. Fradragsretten skal derfor opgøres efter reglerne om

delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Da

indkøbene ikke fuldt ud anvendes til momspligtige aktiviteter, er der

endvidere

ikke mulighed for fuld fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1.

Der

er ikke tale om udtagning af varer og ydelser til formål som nævnt i

momslovens

§ 42, stk. 1, eksempelvis restaurationsydelser eller hotelophold.

Fællesregistreringens indkøb af varer og ydelser til B A/S er allerede på

købstidspunktet forudbestemt til at blive anvendt til brug for levering af

hotel-

og restaurationsydelser med moms til 3. mand og til brug for afholdelse af

fællesregistreringens interne kurser, hvormed udtagningsreglerne i momslovens

§

5, stk. 2, ikke finder anvendelse.

I

et høringssvar til Landsskatteretten har regionen supplerende anført, at

regionen ikke som anført af selskabets repræsentant tidligere har udmeldt

nogle

retningslinier, og at regionen derfor ikke har truffet en afgørelse, som

strider imod nogle sådanne.

Selskabets påstand og

argumenter

Selskabet

er berettiget til at få udbetalt et negativt momstilsvar på 2.307.461 kr.,

idet

sektoren B A/S er berettiget til at foretage fuldt fradrag for indkøb mod, at

der betales udtagningsmoms, jf. momslovens § 5, stk. 2.

Anvendelsen

af udtagningsreglerne sikrer, at selskabet ved egenbenyttelse af hotelydelser

alene får en moms/afgiftsbelastning svarende til den, som selskabet vil få

ved

indkøb af tilsvarende ydelser fra 3. mand. Det grundlæggende

neutralitetsprincip i momssystemet er herved opfyldt.

Ved

indkøb til hotelaktiviteten er det på købstidspunktet umuligt at afgøre om og

i

givet fald i hvilket omfang, indkøbet skal anvendes til hotelydelser, der

udtages til brug for fællesregistrerede virksomheder. Det ligger dog fast, at

indkøbet utvivlsomt altid skal anvendes til brug for de momspligtige

hotelaktiviteter, hvorfor betingelserne for anvendelse af udtagningsreglerne

i

momslovens § 5, stk. 2, er opfyldt.

Ved

at betale moms af de faktisk udtagne hotelydelser sker der i realiteten en

tilbageførsel/korrektion af den tidligere for meget fratrukne købsmoms i et

forhold, der svarer til den faktiske belastning. Dette er i overensstemmelse

med momssystemets neutralitetsprincip.

Der

er herved henvist til præmis 23 i EF-domstolens dom i sag nr. C-412/03

(Scandic) samt SKM2003.322.TSS.

Told- og Skattestyrelsens

udtalelse

Told-

og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet på dette

punkt.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Som

følge af selskabets og B A/S’s fællesregistrering i henhold til

momslovens §

47, stk. 4, skal der ikke beregnes moms af den interne omsætning selskaberne

imellem, jf. momslovens § 3, stk. 3, 1. pkt.

Det

er herved uden betydning, at selskabet har tilladelse til sektoropdeling i

henhold til momslovens § 38, stk. 3, idet denne bestemmelse alene regulerer

opgørelsen af den delvise fradragsret.

På

købstidspunktet er fællesregistreringens indkøb af varer og ydelser til B A/S

derfor forudbestemt til at blive anvendt til brug for B A/S’s levering

af

momspligtige hotel- og restaurationsydelser til 3. mand og til brug for

afholdelse af fællesregistreringens interne kurser, der ikke skal beregnes

moms

af.

Selskabet

er derfor ikke berettiget til at anvende udtagningsreglerne i momslovens § 5,

stk. 2, jf. SKM2003.322.TSS.

Det

er derfor med rette, at regionen ikke har imødekommet selskabets anmodning om

tilbagebetaling af et samlet momsbeløb på 2.307.461 kr.

6. Manglende lønsumsafgift

af feriepengeforpligtelser

Selskabet

har ved opgørelsen af dets regnskabsmæssige og skattemæssige resultat

udgiftsført ændringen i feriepengeforpligtelsen sammen med den i årets løb

udbetalte løn.

I

grundlaget for beregningen af lønsumsafgift har selskabet ikke medregnet den

årlige regulering af feriepengeforpligtelsen.

Regionens afgørelse

Regionen

har efteropkrævet selskabet 3.575.015 kr. i lønsumsafgift.

Ændringen

i feriepengeforpligtelsen skal medregnes til selskabets lønsum, jf. § 3 i

lønsumsbekendtgørelsen samt SKM2001.269.LSR (TfS 2001, 623 LSR).

Den

manglende afregning af lønsumsafgift af feriepengeforpligtelser er opgjort

til

3.575.015 kr. på følgende måde:

Beregningsgrundlag

1997

1998

1999

2000

Feriepengeforpligtelser

14.290.341 kr.

5.998.561 kr.

12.896.604 kr.

8.500.000 kr.

Heraf

afgiftsfrie aktiviteter

443.001 kr.

203.951 kr.

490.071 kr.

304.300 kr.

Beregningsgrundlag

i alt

13.847.340 kr.

5.794.610 kr.

12.406.533 kr.

8.195.700 kr.

Sats

8,71 %

8,87 %

8,92 %

9,13 %

Lønsumsafgift

1.206.103 kr.

513.982 kr.

1.106.663 kr.

748.267 kr.

Regionen

har i et høringssvar til Landsskatteretten supplerende anført, at det følger

af

bemærkningerne til lovforslag nr. L 86 og af § 3, stk. 2, i

lønsumsbekendtgørelsen, at lønnen skal medregnes i lønsumsgrundlaget på det

tidspunkt, hvor virksomheden skal udgiftsføre lønnen. Dette skal forstås

således, at løn skal medregnes på det tidspunkt, hvor den er erhvervet.

Erhvervelsestidspunktet

er det tidligste tidspunkt, hvor virksomheden efter de skatteretlige regler

kan

fradrage udgiften i regnskabet. Det afgørende for periodiseringen er

virksomhedens skattemæssige forhold. Der er herved ens regler for den

skattemæssige og den lønsumsafgiftsmæssige periodisering af løn.

Feriepengeforpligtelsen

kan endvidere ikke sammenlignes med en fratrædelsesgodtgørelse, som i

lønsumsafgiftsmæssig forstand er et udtryk for det beløb, en ansat får ud

over

sin løn i opsigelsesperioden.

Selskabets påstand og

argumenter

Selskabet

skal ikke betale lønsumsafgift af ændringen i feriepengeforpligtelsen med i

alt

3.575.015 kr.

Den

årlige skattemæssige regulering af feriepengeforpligtelser skal ikke

medregnes

ved opgørelse af den afgiftspligtige lønsum, idet beløbet på tidspunktet for

den skattemæssige regulering ikke udgør en samtidig erhvervet skattepligtig

lønindtægt for de ansatte.

Der

er herved henvist til lovbemærkningerne til den tidligere ambilov,

skatteministerens svar på spørgsmål S 679 af 1. marts 1988 samt § 2, stk. 2,

i

bekendtgørelse nr. 112 af 10. marts 1988 om opgørelse af bidragsgrundlaget

efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Feriepengeforpligtelsen

beregnes som udgangspunkt ikke for hvert enkelt medarbejder, men som en

procentdel af de ansattes samlede ferieberettigede lønsum, der er udbetalt i

regnskabsåret, hvilket også indikerer, at hensættelsen ikke er øremærket en

egentlig lønudgift på den enkelte medarbejder.

Forpligtelsen

kan i et vist omfang sammenlignes med den fratrædelsesgodtgørelse, som

virksomhederne

skal udbetale til ansatte i forbindelse med arbejdsforholdets ophør.

Fratrædelsesgodtgørelsen skal alene medregnes til den afgiftspligtige lønsum

i

det omfang den udbetales, og kun hvis den vedrører tidsrummet før

ansættelsesforholdets ophør.

Til

regionens høringssvar har repræsentanten anført, at hensættelser til

feriepengeforpligtelser ikke beskattes i hensættelsesåret hos den ansatte, og

at de derfor ikke kan anses for en lønudgift i lønsumsafgiftsmæssig

henseende.

Der er herved henvist til Told- og Skattestyrelsens interne meddelelse af 3.

september 1999 vedrørende periodisering af løn i relation til

lønsumsafgiftsloven.

Told- og Skattestyrelsens

udtalelse

Told-

og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet på dette

punkt.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Det

følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 431 af 5. juni 1999 om afgift af lønsum

m.v.:

”Til

virksomhedens lønsum medregnes enhver form for løn, som virksomhedens ansatte

har erhvervet inkl. alle tillæg, uanset om de indgår i lønnen eller ydes

særskilt, jf. dog lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3. ( )

Stk.

2. Lønnen medregnes på det tidspunkt, hvor virksomheden skal udgiftsføre

lønudgiften.”

I

Lønsumsafgiftsvejledningen for 2004-2, afsnit D.3, er angivet:

”Skyldige

feriepenge og ret til ferie med løn skal medregnes på det tidspunkt, hvor

virksomheden efter de skattemæssige regler har udgiftsført beløbene med

virkning for den skattepligtige indkomst.”

Da

selskabet ved opgørelsen af dets regnskabsmæssige og skattemæssige resultat

har

udgiftsført ændringen i feriepengeforpligtelsen sammen med den i årets løb

udbetalte løn, skal ændringen i feriepengeforpligtelsen indgå i grundlaget

for

beregning af lønsumsafgift, jf. TfS 2001, 623 LSR.

Den

påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

7. Manglende lønsumsafgift

vedrørende intern omsætning i fællesregistreringen fra B A/S til selskabet

Selskabet

har i beregningsgrundlaget for lønsumsafgiften ikke medregnet den lønsum, der

vedrører den interne omsætning fra B A/S til selskabet

(kursusfaciliteter/hotelophold) inden for fællesregistreringen.

Regionens afgørelse

Selskabet

er efteropkrævet 1.291.172 kr. i lønsumsafgift.

B

A/S er fællesregistreret med selskabet efter momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt.

Som følge heraf er selskabet tillige fællesregistreret efter

lønsumsafgiftslovens § 3, stk. 4, jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 2,

stk.

2. De virksomheder, der er omfattet af fællesregistreringen, betragtes

herefter

som én virksomhed.

I

det omfang selskabet i momsmæssig henseende anses for én virksomhed skal

lønudgifter, der medgår til intern udveksling af momspligtige ydelser,

medregnes til afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftsloven.

Der

er henvist til SKM2001.212.LSR (TfS 2001, 337 LSR).

Den

manglende afregning af lønsumsafgift er opgjort til 1.291.172 kr. på følgende

måde:

1997

1998

1999

2000

Lønsum

7.102.759 kr.

7.505.869 kr.

8.516.061 kr.

9.376.745 kr.

Korrektioner:

+

ATP-kompensationer

40.659 kr.

39.075 kr.

41.764 kr.

29.650 kr.

-

Kørselsgodtgørelser

-5.111 kr.

-8.831 kr.

-9.759 kr.

-19.953 kr.

I

alt

7.138.307 kr.

7.536.113 kr.

8.548.066 kr.

9.386.442 kr.

Heraf

procentdel vedrørende omsætning til selskabet

43

44

46

45

Beregningsgrundlag

3.069.472 kr.

3.240.529 kr.

3.932.110 kr.

4.223.899 kr.

Sats

8,71 %

8,87 %

8,92 %

9,13 %

lønsumsafgift

267.351 kr.

287.435 kr.

350.744 kr.

385.642 kr.

I

et høringssvar til Landsskatteretten har regionen supplerende anført, at

selskabet i sin ansøgning om tilladelse til fællesregistrering bl.a. har

anført, at fællesregistreringen medfører, at der ikke skal lægges moms på

omsætningen fra B A/S til selskabet. Regionen har derfor ikke ændret på de af

selskabet i ansøgningen udmeldte momsmæssige konsekvenser.

Endvidere

har regionen ikke tidligere i forbindelse med etableringen af

fællesregistreringen udmeldt, at der ikke skal betales lønsumsafgift.

Tværtimod

fremgår det af notatet af 22. december 1994, at selskabet blev gjort

opmærksom

på, at fællesregistreringen også medførte fællesregistrering efter

lønsumsafgiftsloven.

Endelig

er retstilstanden ikke ændret med SKM2001.212.LSR, idet skatteministeriet

havde

samme opfattelse af retstilstanden tilbage i 1992.

Selskabets påstand og

argumenter

Selskabet

skal ikke betale 1.291.172 kr. i lønsumsafgift vedrørende egenbenyttelse af

hotelydelser, idet selskabet skal betale udtagningsmoms efter reglerne i

momslovens § 5, stk. 2. Hotelaktiviteten er således en fuld momspligtig

aktivitet. Selskabet kan frit vælge, om det vil anvende udtagningsreglerne

eller reglerne om delvis fradragsret, jf. SKM2003.322.TSS.

Endvidere

kan regionen ikke med tilbagevirkende kraft og til ugunst for selskabet ændre

de i forbindelse med fællesregistreringen udmeldte konsekvenser for opgørelse

af moms og lønsumsafgift i fællesregistreringen. Dette kan tidligst ske med

virkning fra det tidspunkt i 2001, hvor der bliver offentliggjort en anden

retstilstand på området, jf. SKM2001.269.LSR (TfS 2001, 163 LSR).

Selskabet

ville have disponeret anderledes, hvis regionen i 1994 havde tilkendegivet de

nu udmeldte retningslinier.

Til

regionens høringssvar har repræsentanten anført, at selskabet i forbindelse

med

anmodningen om fællesregistrering udførligt redegjorde for de konsekvenser,

som

registreringen fik for de fællesregistrerede selskaber. Selskabet var således

af den opfattelse, at registreringen alene havde momsmæssige konsekvenser.

Regionen

har i den forbindelse en særlig forpligtelse til at gøre selskabet opmærksom

på, at den ikke er enig i selskabets vurdering. Regionen har blot bekræftet

selskabets konsekvensvurdering.

Forholdene

i Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2001.212.LSR er ikke

sammenlignelige med denne sag, idet B A/S primært leverer momspligtige

ydelser

til 3. mand, og da selskabet udelukkende anvender hotelydelserne til internt

brug for egne ansatte og således ikke til direkte brug for levering af

ydelser

til 3. mand.

Endvidere

er der i momslovens § 5, stk. 2, krav om, at der skal betales moms ved

selskabets udtagning af hotelydelser, hvorfor ydelserne aldrig kan blive

lønsumsafgiftspligtige. Der skal således ikke betales lønsumsafgift af

momspligtige aktiviteter.

Told- og Skattestyrelsens

udtalelse

Told-

og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet på dette

punkt.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Den

interne omsætning vedrører selskabets benyttelse af B A/S til afholdelse af

kurser

med tilhørende hotelophold. Der er derfor som udgangspunkt tale om en

momspligtig ydelse, der imidlertid som følge af selskabets fællesregistrering

med B A/S anses for ikke momspligtig.

Ydelsen

må imidlertid anses for en underleverance til selskabets momsfritagne

finansielle aktivitet i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, idet

selskabets afholdelse af kurser for medarbejderne må anses for en integreret

del af selskabets finansielle aktivitet, jf. herved SKM2001.212.LSR. Som

følge

heraf må ydelsen anses for momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk.

1,

nr. 11.

Da

ydelsen er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, er ydelsen

lønsumsafgiftspligtig, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Endvidere

har regionen ikke i forbindelse med selskabets tilladelse til

fællesregistrering med B A/S i 1994 bibragt selskabet en retsbeskyttet

forventning om, at fællesregistreringen ikke havde lønsumsafgiftsmæssige

konsekvenser, herunder at der ikke skulle betales lønsumsafgift af den

interne

omsætning.

Der

er herved henset til, at regionen ifølge det udarbejdede telefonnotat

vedrørende samtalen med selskabet den 22. december 1994 oplyste selskabet om,

at fællesregistreringen også havde lønsumsafgiftsmæssige konsekvenser.

Der

er endvidere henset til, at regionens påståede undladelse af at oplyse om, at

fællesregistreringen også havde lønsumsafgiftsmæssige konsekvenser, højst har

bibragt selskabet en forventning med et ulovmedholdeligt indhold, idet en

fællesregistrering efter momsloven i alle tilfælde også har

lønsumsafgiftsmæssige

konsekvenser, jf. lønsumsafgiftslovens § 3, stk. 4, og

lønsumsbekendtgørelsens

§ 2, stk. 2, og at selskabet således ikke er blevet bibragt en retsbeskyttet

forventning, jf. herved TfS 2001, 934 LSR.

Det

bemærkes, at regionen således hverken har ændret på de af selskabet anførte

momsmæssige konsekvenser eller haft en særlig forpligtelse til at gøre

selskabet opmærksom på, at regionen eventuelt ikke måtte være enig med

selskabet.

Det

bemærkes videre, at der ikke med Landsskatterettens kendelse gengivet i

SKM2001.212.LSR er sket en ændring af praksis på dette område, og at regionen

således ikke har foretaget ændringer med tilbagevirkende kraft.

Den

påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter