Bekendtgørelse af lov om leje
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 2.061 afgørelser
Huslejenævnene 1.858, Domsdatabasen 68, Landsskatteretten 64, Retsinformation 52, Det finansielle ankenævn 10, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4
- § 113 a 836
- § 106 803
- § 47 473
- § 98 381
- § 49 333
- § 34 325
- § 58 303
- § 40 193
- § 53 148
- § 19 133
- § 48 107
- § 36 106
- § 20 97
- § 22 67
- § 59 a 66
De nyeste afgørelser
- Lejeforhold mv. i private boliger i almindelighed — Morsø Kommune Huslejenævnene · 15. marts 2022
- Afgørelse — Morsø Kommune Huslejenævnene · 15. marts 2022
- Huslejeregulering for mindre ejendomme og 80/20 ejendomme — Gladsaxe Kommune Huslejenævnene · 4. marts 2022
- Vedligeholdelse og mangler ved lejeforholdets begyndelse — Middelfart Kommune Huslejenævnene · 1. marts 2022
- Vedligeholdelse og mangler ved lejeforholdets begyndelse — Middelfart Kommune Huslejenævnene · 1. marts 2022
- Huslejefastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 2 — Aarhus Kommune Huslejenævnene · 3. februar 2022
- Afgørelse — Lolland Kommune Huslejenævnene · 3. februar 2022
- Vedligeholdelse og mangler ved lejeforholdets begyndelse — Gladsaxe Kommune Huslejenævnene · 31. januar 2022
- Vedligeholdelse og mangler ved lejeforholdets begyndelse — Gladsaxe Kommune Huslejenævnene · 31. januar 2022
- Huslejefastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 2 — Gladsaxe Kommune Huslejenævnene · 31. januar 2022
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om leje
Hermed bekendtgøres lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr.
165 af 10. marts 1998, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 397 af
26.
juni 1998, § 2 i lov nr. 899 af 16. december 1998, § 88 i lov nr. 934 af 20.
december 1999, § 1 i lov nr. 405 af 31. maj 2000, § 1 i lov nr. 406 af 31.
maj
2000, og § 19 i lov nr. 1260 af 20. december 2000.
Kapitel I
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Loven
gælder for leje - herunder fremleje - af hus eller husrum.
Stk. 2.
Loven gælder,
selv om lejen skal betales med andet end penge, herunder ved arbejde.
Stk. 3.
Loven gælder dog
ikke for aftaler om leje af bolig med fuld kost eller for aftaler mellem et
hotel og dets gæster.
§ 2.
Loven
gælder ikke i det omfang, lejeforholdet er omfattet af særlige regler i anden
lovgivning.
Stk. 2.
Loven gælder
ikke i det omfang, lejeforholdet er et led i et ansættelsesforhold under
staten
eller under en institution, hvortil staten yder tilskud, når løn- og andre
ansættelsesvilkår er godkendt af staten. Loven gælder heller ikke
Læs alt
lejeforhold,
der er et led i et ansættelsesforhold under en amtskommune, en kommune eller
under en selvejende institution, hvormed en amtskommune eller en kommune har
indgået overenskomst om institutionens drift, når løn og andre
ansættelsesvilkår
er godkendt af kommunernes lønningsnævn.
Stk. 3.
Loven gælder
ikke for leje af boliger, som er omfattet af § 1 i lov om leje af almene
boliger.
Stk. 4.
Loven gælder
ikke for lejeforhold, som er omfattet af lov om leje af erhvervslokaler m.v.
§ 3.
Lovens
regler om beboelseslejligheder finder også anvendelse, når en lejlighed
delvis
er udlejet til andet end beboelse. §§ 47-53, 58 og 59 gælder dog ikke
for
lokaler omfattet af § 1, stk. 2, i lov om leje af erhvervslokaler m.v.
Reglerne
i kapitel VIII gælder dog ikke for lokaler omfattet af § 1, stk. 2, i lov om
lejeregulering af erhvervslokaler m.v.
Kapitel II
Lejeaftalen
§ 4.
En
lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges skriftligt, når en
af
parterne kræver det.
Stk. 2.
En lejeaftale
anses for indgået på lovens vilkår i det omfang, der ikke udtrykkeligt er
fastsat andet i aftalen.
Stk. 3.
Er lejens
størrelse ikke aftalt, anses den for at udgøre det beløb, der er rimeligt
under
hensyn til det lejedes værdi, jf. § 47, stk. 2.
Stk. 4.
For lokaler, der
udelukkende anvendes til andet end beboelse, skal det udtrykkeligt
specificeret
fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter lejeren ud over lejen skal betale
vedrørende det lejede. Dette gælder dog ikke for udgiftsarter, der ikke er
kendte ved lejeaftalens indgåelse. Den anslåede størrelse af den enkelte
udgift
skal være angivet. Indeholder lejeaftalen ikke disse oplysninger, kan udlejer
ikke opkræve de pågældende udgifter.
Stk. 5.
For lokaler som
nævnt i stk. 4 skal det endvidere udtrykkeligt specificeret fremgå af
lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over brændsel indgår i varmeregnskabet.
Stk. 4, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 4 a.
For
lejemål, som er ombygget efter den tidligere gældende lov om privat
byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996 med senere
ændring, eller efter kapitel 5 i lov om byfornyelse, og hvor lejeforhøjelse
er
beregnet efter samme love, skal det udtrykkeligt oplyses i lejeaftalen, at
lejemålet er ombygget i henhold til lov om privat byfornyelse eller i henhold
til kapitel 5 i lov om byfornyelse. Såfremt der efter samme love ydes tilskud
til nedsættelse af lejeforhøjelsen for lejemålet, skal det udtrykkeligt
oplyses
i lejeaftalen, med hvilket beløb tilskud ydes for de enkelte
betalingsterminer i
hele tilskudsperioden.
Stk. 2.
Har udlejeren
helt eller delvis undladt at give de i stk. 1 omtalte oplysninger, kan der
ikke
opkræves lejeforhøjelse efter de særlige regler i lov om privat byfornyelse
eller i kapitel 5 i lov om byfornyelse. Er lejeforhøjelse opkrævet, uanset at
oplysningerne ikke er givet, kan lejeren kræve lejeforhøjelsen tilbagebetalt.
§
6, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 5.
Anvendes
der blanketter ved indgåelse af lejeaftaler, skal bestemmelser, der pålægger
lejeren større forpligtelser eller giver lejeren mindre rettigheder end
angivet
i loven, fremhæves for at være gyldige.
Stk. 2.
Ved indgåelse af
lejeaftale om beboelseslejligheder eller enkelte værelser til beboelse må
blanketter kun anvendes, hvis de er autoriserede ved aftale mellem
landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger og
lejerforeninger eller af by- og boligministeren. Anvendes en blanket, der
ikke
er autoriseret, er bestemmelser, der pålægger lejeren større forpligtelser
eller
giver lejeren mindre rettigheder end angivet i loven, ugyldige. By- og
boligministeren fastsætter efter forhandling med landsomfattende
sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger og lejerforeninger
nærmere
regler om udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for lejeaftaler.
Stk. 3.
Reglerne i stk.
1 og 2 gælder også for andre skriftlige lejeaftaler, der indeholder ensartede
lejevilkår for flere lejere i samme ejendom, når de fremtræder på en sådan
måde, at lejeren må opfatte dem som standardiserede.
§ 6.
Ved
udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved
bytning
af beboelseslejligheder er det ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag
fra
lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er
et
led i lejeaftalen.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 1 omfatter ikke vederlag for afståelse af en forretning eller vederlag
for
at formidle afståelsen.
Stk. 3.
Beløb, der er
betalt i strid med stk. 1, kan kræves tilbagebetalt. Beløbet forrentes fra
forfaldsdagen med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat
efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Når
særlige
forhold begrunder det, kan boligretten bestemme, at der skal betales en
højere
eller lavere rente.
Stk. 4.
Overtrædelse af
stk. 1 straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt
efter
anden lovgivning.
Stk. 5.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
§ 7.
Lejeres
rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod enhver uden
tinglysning.
Det samme gælder aftaler om forudbetaling af leje, indskud, depositum el.
lign., når disse beløb tilsammen ikke overstiger et halvt års leje. Ved
lejeforholdets ophør skal lejerens krav efter 1. og 2. pkt. være gjort
gældende
ved sagsanlæg inden 1 år fra ophørstidspunktet.
Stk. 2.
En lejer, der
ved aftale har erhvervet videregående rettigheder, f. eks. aftalt
uopsigelighed, afståelsesret eller ret til at få godtgørelse efter § 63 ved
fraflytning, kan kræve aftalen tinglyst. Den tinglyste aftale respekterer
størst mulige offentlige lån samt de øvrige pantehæftelser og byrder, som var
tinglyst ved aftalens anmeldelse til tinglysning.
Stk. 3.
Har ejeren ikke
ladet aftalen tinglyse senest 1 uge efter, at lejeren har forlangt det, har
lejeren ret til at lade aftalen tinglyse.
Stk. 4.
Når
lejeforholdet er ophørt, skal lejeren lade den tinglyste aftale aflyse. Har
lejeren ikke ladet aftalen aflyse senest 1 uge efter, at udlejeren har
forlangt
det, har udlejeren ret til at lade aftalen aflyse.
§ 8.
Reglerne
i §§ 4-6 og i § 7, stk. 1 og 3, kan ikke ved aftale fraviges til skade for
lejeren.
Kapitel III
Mangler ved det lejede
§ 9.
Udlejeren
skal stille det lejede til lejerens rådighed i god og forsvarlig stand fra
det
aftalte tidspunkt for lejeforholdets begyndelse og i hele lejeperioden. På
overtagelsestidspunktet skal det lejede være rengjort, ruderne skal være
hele,
og alle udvendige døre skal være forsynet med brugelige låse med tilhørende
nøgler.
Stk. 2.
Såfremt
udlejeren sammen med lejeren i forbindelse med indflytning foretager
gennemgang
af en beboelseslejlighed, skal udlejeren i ejendomme med beboerrepræsentation
med en rimelig frist skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til at
deltage
i gennemgangen. Udarbejdes der på grundlag af gennemgangen en
indflytningsrapport, skal beboerrepræsentanterne og lejeren have tilsendt
kopi
deraf.
Stk. 3.
By- og
boligministeren fastsætter efter forhandling med landsomfattende
sammenslutninger af grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om
udarbejdelse af standardblanketter for indflytningsrapporter.
§ 10.
Er
det lejede ikke fuldført ved lejeaftalens indgåelse, og er
overtagelsestidspunktet ikke aftalt, kan lejeren til enhver tid inden
overtagelsen hæve aftalen.
Stk. 2.
Er den tidligere
lejer ikke fraflyttet på overtagelsestidspunktet, kan lejeren kræve et
forholdsmæssigt afslag i lejen for den tid, det lejede eller en del deraf
ikke
står til hans rådighed. Bliver hindringen ikke uden unødigt ophold fjernet,
efter at udlejeren er underrettet, kan lejeren hæve lejeaftalen. Han kan
endvidere kræve erstatning, medmindre udlejeren godtgør, at forsinkelsen ikke
skyldes noget forhold, for hvilket han er ansvarlig.
§ 11.
Er
det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets bestående i den
stand,
som lejeren efter retsforholdet mellem ham og udlejeren kan kræve, og
afhjælper
udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav derom, kan lejeren selv afhjælpe
den for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med lys,
gas, varme, kulde el. lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig
adgang
til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.
Stk. 2.
Lejeren kan
kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en mangel forringer det
lejedes værdi for lejeren.
§ 12.
Er
det lejede mangelfuldt som nævnt i § 11, og afhjælper udlejeren ikke straks
mangelen, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid, kan lejeren
hæve
lejeaftalen, hvis mangelen må anses for væsentlig eller udlejeren har handlet
svigagtigt.
Stk. 2.
Er mangelen
afhjulpet, inden lejeren har hævet lejeaftalen, kan lejeren ikke senere
påberåbe sig mangelen som grund for ophævelse.
§ 13.
Lejeren
kan kræve erstatning, hvis det lejede ved aftalens indgåelse savnede
egenskaber, som må anses for tilsikrede, eller udlejeren har handlet
svigagtigt. Det samme gælder, hvis det lejede senere lider skade som følge af
udlejerens forsømmelse, eller der i øvrigt opstår hindringer eller ulemper
for
lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er ansvarlig for.
§ 14.
Er
det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse, skal lejeren for ikke
at
miste retten til at påberåbe sig mangelen senest 2 uger efter lejeforholdets
begyndelse meddele udlejeren, at han vil gøre den gældende. Dette gælder dog
ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig
agtpågivenhed, eller udlejeren har handlet svigagtigt.
§ 15.
Er
brugen af det lejede helt eller delvis i strid med lovgivning, andre
offentlige
forskrifter, servitutter eller andre lignende rettigheder over ejendommen,
som
var gældende ved aftalens indgåelse, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt
afslag i lejen og erstatning. Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen, såfremt
brugen indskrænkes væsentligt, eller udlejeren har handlet svigagtigt.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder
ikke, hvis lejeren vidste, at brugen var retsstridig, og heller ikke, hvis
hans
ukendskab skyldes grov uagtsomhed. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse,
hvis det retsstridige forhold ikke har medført nogen indskrænkninger i
lejerens
brugsret, og udlejeren efter opfordring straks bringer forholdet i orden.
Stk. 3.
Reglen i § 14
finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte mangler.
§ 16.
Bringes
et lejeforhold - bortset fra de i § 15 nævnte tilfælde - til ophør i utide på
grund af andre rettigheder over ejendommen, kan lejeren kræve erstatning af
udlejeren.
Stk. 2.
Bringes
lejeforholdet til ophør i utide, fordi det offentlige af sundhedsmæssige
eller
andre grunde nedlægger forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at
betale leje til den dag, forbudet træder i kraft. Hvis forbudet kun begrænser
brugen på mindre væsentlig måde, kan lejeren dog kun kræve et forholdsmæssigt
afslag i lejen.
§ 17.
Bliver
det lejede ødelagt ved brand eller anden ulykke, bortfalder aftalen.
§ 18.
Reglerne
i §§ 10-17 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Kapitel IV
Vedligeholdelse
§ 19.
Udlejeren
skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt vedlige. Alle indretninger
til
afløb og til forsyning med lys, gas, vand, varme og kulde skal holdes i god
og
brugbar stand.
Stk. 2.
Fornyelse af
tapet, maling, hvidtning eller anden istandsættelse som følge af forringelse
ved slid og ælde skal foretages så ofte, det er påkrævet under hensyn til
ejendommens og det lejedes karakter, jf. dog § 22.
Stk. 3.
Udlejeren skal
ligeledes sørge for renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og
adgangsvejene til det lejede, ligesom han skal renholde fortov, gård og andre
fælles indretninger.
§ 20.
Lejeren
skal i lejeperioden foretage vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse og
nøgler.
§ 21.
Når
en lejlighed er udlejet udelukkende til beboelse, anses udlejerens pligt til
at
vedligeholde lejligheden med hvidtning, maling og tapetsering for opfyldt,
når
han til dette formål løbende har afholdt de beløb, der skal anvendes hertil
efter reglerne i §§ 22 og 23.
§ 22.
Udlejeren
skal i hvert regnskabsår afsætte 29,00 kr. pr. m² bruttoareal på en
vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbene afsættes med 1/12 månedsvis.
Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang
årligt
med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf.
lov
om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1.
pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Har lejeren ved
aftale delvis overtaget pligten til at vedligeholde med tapet, hvidtning og
maling, nedsættes det beløb, der afsættes på vedligeholdelseskontoen,
forholdsmæssigt.
Stk. 3.
Når udlejeren
har afholdt udgiften til hvidtning, maling og tapetsering og til anden
vedligeholdelse efter § 23, stk. 2, kan han fradrage den på
vedligeholdelseskontoen.
Han skal samtidig give lejeren en skriftlig opgørelse over de afholdte
udgifter
samt oplysning om, hvilket beløb der herefter er til rådighed. Lejeren kan
kræve dokumentation for de afholdte vedligeholdelsesudgifter.
Stk. 4.
Inden 3 måneder
efter hvert regnskabsårs afslutning skal udlejeren give lejeren skriftlig
meddelelse om, hvilket beløb der ved regnskabsårets afslutning var til
rådighed
til lejlighedens vedligeholdelse. En negativ saldo kan ikke overføres.
Stk. 5.
Undlader
udlejeren at efterkomme en anmodning om inden et fastsat tidspunkt at
fremlægge
regnskaber med bilag for de sidste 5 år, kan lejeren kræve lagt til grund, at
der på kontoen henstår et beløb, svarende til periodens hensættelse uden
fradrag for afholdte udgifter til vedligeholdelse.
§ 23.
Lejeren
kan kræve, at udlejeren foretager hvidtning, maling og tapetsering, når det
er
nødvendigt, og udgiften kan afholdes af det beløb, der er til rådighed på
vedligeholdelseskontoen.
Stk. 2.
Lejeren kan
endvidere kræve, at det beløb, hvormed saldoen på vedligeholdelseskontoen
overstiger et beløb svarende til de seneste 3 års samlede hensættelser,
anvendes til andre rimelige og hensigtsmæssige vedligeholdelsesarbejder i
lejligheden. Det er dog en betingelse, at lejligheden fremtræder i vel
vedligeholdt
stand for så vidt angår hvidtning, maling og tapetsering.
Stk. 3.
Er lejeaftalen
opsagt af en af parterne, kan lejeren ikke fremsætte krav efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Ved genudlejning
skal vedligeholdelseskontoen videreføres, og udlejeren skal oplyse den nye
lejer om, hvilket beløb der ved lejeforholdets begyndelse er til rådighed til
vedligeholdelse.
Stk. 5.
Ved ejerskifte
overtager den nye udlejer vedligeholdelsespligten og viderefører
vedligeholdelseskontoen.
§ 24.
Reglerne
i §§ 21-23 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren, bortset fra
aftale om, at lejeren overtager pligten til vedligeholdelse.
Kapitel V
Lejerens brug af det lejede
§ 25.
Lejeren
skal behandle det lejede forsvarligt.
Stk. 2.
Lejeren er
erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af ham
selv, hans husstand eller andre, som han har givet adgang til det lejede.
Stk. 3.
Skader, hvis
udbedring er uopsættelig, skal lejeren straks anmelde til udlejeren. Andre
skader skal han anmelde uden ugrundet ophold.
§ 26.
Lejeren
må ikke uden udlejerens samtykke bruge det lejede til andet formål end
aftalt.
Stk. 2.
Lejeren må ikke
uden udlejerens samtykke overlade brugen af det lejede eller nogen del deraf
til andre end medlemmer af sin husstand, jf. dog §§ 69 og 70.
§ 27.
Udlejeren
skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen. Bestemmelserne i
§ 11, stk. 2, og §§ 12 og 13 finder tilsvarende anvendelse på
udlejerens overtrædelse af denne pligt.
Stk. 2.
Lejeren skal
overholde de almindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og skal
efterkomme andre rimelige påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig
brug
af det lejede.
Stk. 3.
Lejeren skal
sørge for, at de pligter, der påhviler ham efter stk. 2, også iagttages af de
personer, for hvis handlinger han er ansvarlig efter § 25.
§ 28.
Lejeren
må ikke uden udlejerens samtykke foretage ændringer af det lejede eller
anbringe andre indretninger eller genstande end de i §§ 29 og 30 nævnte.
§ 29.
Lejeren
har ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede, medmindre
udlejeren kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er
tilstrækkelig til installationen. Lejeren skal give meddelelse til udlejeren,
inden han foretager installationen.
Stk. 2.
Lejeren har
ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens
anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 3.
Lejeren har tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til
fremføring af radio- og tv-programmer i ejendommen med henblik på tilslutning
til kabel-tv. Ønsker flere lejere at etablere samme programforsyning, kan
disse
beslutte, at opsætning af antenne skal ske i form af et fællesantenneanlæg.
Stk. 3.
Lejerens
ret efter stk. 2 gælder ikke, såfremt udlejeren godtgør, at anbringelsen
vil være til ulempe for ejendommen eller dens lejere. Retten gælder endvidere
ikke, hvis lejeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem
udlejerens
fælles tv-forsyning eller gennem et af lejerne etableret fællesantenneanlæg.
Stk. 4.
Etablerer
lejeren en antenne på ejendommen, kan udlejer forlange, at lejeren indbetaler
et rimeligt depositum til sikkerhed for udgifter til nedtagning af antennen
og
retablering ved lejerens fraflytning, jf. stk. 7.
Stk. 5.
Ønsker
flere lejere at etablere en fællesantenne i ejendommen efter stk. 2, kan
udlejer forlange, at de pågældende lejere stifter en antenneforening, som
skal
stå for etablering og drift af fællesantenneanlægget. Der skal vælges en
bestyrelse for antenneforeningen. Det påhviler bestyrelsen at meddele
udlejer,
hvem der sidder i bestyrelsen, således at udlejer med frigørende virkning kan
henvende sig til disse angående spørgsmål vedrørende antenneanlægget.
Bestyrelsen skal samtidig sende et eksemplar af foreningens vedtægter til
udlejer. Antenneforeningen er erstatningsansvarlig for skade, der er
forårsaget
af fællesantenneanlægget.
Vedtægterne
skal indeholde bestemmelser om, at foreningen skal tegne en ansvarsforsikring
og en kaskoforsikring vedrørende antenneanlægget, samt at foreningen i
tilfælde
af ophør skal bære udgifterne til nedtagning af antenneanlægget og
retablering.
Udlejer kan forlange, at foreningen indbetaler et rimeligt depositum til
sikkerhed for udgifter til nedtagning af antenneanlægget og retablering.
Stk. 6.
Ved
væsentlig tilsidesættelse af de pligter, som er angivet i stk. 5, kan
udlejeren kræve fællesantenneanlægget nedtaget og retablering.
Stk. 7.
Har lejeren
opsat egen antenne eller været tilsluttet fællesantenneanlæg efter
stk. 2,
kan udlejeren kræve lejerens antenne nedtaget og retablering, når lejeren
fraflytter lejemålet.
Stk. 8.
Lejeren af en
beboelseslejlighed eller et værelse til helårsbeboelse har ret til at
installere hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i § 102 i lov om social
service, hvis kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af
retableringsudgifter ved lejerens fraflytning. Lejeren skal underrette
udlejeren, før indretningen finder sted.
Stk. 9.
Lejeren er
erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af de installationer, han
har
foretaget. Udlejeren kan kræve, at lejeren ved forsikring eller på anden måde
stiller fornøden sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret.
§ 30.
Lejeren
har ret til at foretage skiltning på mure, døre og vinduer, der hører til det
lejede, i det omfang det er sædvanligt efter hans forretnings og ejendommens
art. Lejeren har endvidere ret til at anbringe markiser, udhængsskabe,
automater, varer o. lign. i sædvanligt omfang.
Stk. 2.
Lejeren af en
butik eller en beværtning skal holde forretningen åben og i forsvarlig drift
i
sædvanligt omfang. Det kan ikke pålægges lejere af forretninger i
butiksfællesskaber at holde åbent mandag til fredag efter kl. 20.00 og fra
lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00
83) .
§ 31.
Reglerne
i § 29 og § 30, stk. 2, 2. pkt., kan ikke fraviges til skade for lejeren.
Kapitel VI
Betaling af leje
§ 32.
Udlejeren
skal anvise et betalingssted her i landet. Er der ikke anvist et
betalingssted,
skal lejen betales på udlejerens bopæl her i landet. Indbetaling til et
pengeinstitut anses for betaling på det anviste betalingssted.
§ 33.
Lejen
kan kræves betalt månedsvis forud.
Stk. 2.
Er lejen
beregnet for en kortere periode end en måned, kan den kræves betalt forud for
den periode, den vedrører.
Stk. 3.
Forfalder lejen
til betaling på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes
forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, når
den sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en
lørdag,
er betaling den følgende hverdag rettidig.
Stk. 4.
Leje for
beboelseslejligheder og enkeltværelser til beboelse kan ikke kræves betalt
for
mere end 3 måneder ad gangen.
Stk. 5.
I tilfælde af
opsigelse eller ved det tidsbestemte lejeforholds udløb er lejeren kun
pligtig
at betale leje for tiden indtil lejeforholdets ophør.
§ 34.
Udlejer
kan i lejeforhold om beboelseslejligheder og enkeltværelser til beboelse ved
lejemålets indgåelse som depositum kræve et beløb svarende til indtil 3
måneders leje. Beløbet henstår til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved
fraflytning. Udlejer kan ved lejemålets indgåelse desuden kræve lejen
forudbetalt for et tidsrum op til 3 måneder. Ved forudbetalt leje forstås i
denne forbindelse det beløb, der umiddelbart inden de aftalte
betalingsterminer
henstår som indbetalt hos udlejeren. Depositum er pligtig pengeydelse i
lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra a.
Stk. 2.
Huslejenævnet
kan tillade, at stk. 1 fraviges, såfremt der stilles behørig sikkerhed for
lejerens tilbagebetalingskrav, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
Gennemføres
lejeforhøjelse, kan depositum og forudbetalt leje kræves reguleret.
Reguleringen kan for de nævnte beløb opkræves med lige store månedlige beløb
over samme antal måneder, som det pågældende beløb svarede til i forhold til
lejen ved lejemålets indgåelse.
Stk. 4.
Regulering af
depositum og forudbetalt leje efter stk. 3 er pligtig pengeydelse i
lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra a.
§ 35.
Reglerne
i § 32, § 33, stk. 3-5, og § 34 kan ikke ved aftale fraviges til skade for
lejeren.
Kapitel VII
Varmebetaling m.v.
§ 36.
Leverer
udlejeren varme og varmt vand samt andre ydelser som nævnt i stk. 2, kan
denne
kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter
refunderet. Udgiften hertil kan ikke indeholdes i lejen.
Stk. 2.
I varme- og
varmtvandsregnskabet kan udlejeren kun medtage udgiften til
brændselsforbruget
i varmeperioden. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal
udlejeren dog medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet.
Endvidere skal udgifter til energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v.
samt udgifter til kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg,
jf.
lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, dog ligeledes
medtages
i varme- og varmtvandsregnskabet. Rabatydelser o.lign. skal godskrives
regnskabet.
Stk. 3.
Lejerens bidrag
efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra
a.
§ 37.
Fordelingen
af udgifterne mellem lejerne sker efter udlejerens bestemmelse på grundlag af
sædvanlige beregningsregler, enten efter egnede varmefordelingsmålere eller
efter bruttoetageareal eller rumfang og - for så vidt angår levering af varmt
vand - efter antallet og arten af varmtvandshaner samt antallet af værelser.
Stk. 2.
Fordeles
udgifterne til varme efter bruttoetageareal eller rumfang, kan
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kræve, at fordelingen
fremtidig skal ske på grundlag af varmefordelingsmålere.
Stk. 3.
Fordeles
udgifterne til varme efter bruttoetageareal eller rumfang, kan udlejeren
kræve,
at fordelingen fremover skal ske på grundlag af varmefordelingsmålere.
Stk. 4.
Udgifter som
følge af ændret varmefordeling efter stk. 2 og 3 betragtes som forbedring.
Stk. 5.
Beslutninger
efter stk. 2 og 3 kan gennemføres med 6 ugers varsel til en
varmeregnskabsperiodes begyndelse.
§ 38.
Udlejeren
kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal
betale
a conto-bidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter til
opvarmning og forsyning med varmt vand, når udgifterne hertil ikke er
indeholdt
i lejen. Udlejeren kan med samme varsel forlange forhøjelse af løbende a
conto-bidrag.
Stk. 2.
Bidragene
betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger.
Stk. 3.
De samlede
bidrag for et år må højst opkræves med den udgift, som forventes at blive
pålignet for varmeregnskabsperioden.
§ 39.
Varmeregnskabsåret
begynder den 1. juni, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Udlejeren kan
med 6 ugers varsel bestemme, at varmeregnskabet fremtidig skal afsluttes på
en
anden dato. Regnskabsperioden ved overgangen til det nye regnskabsår må højst
være 18 måneder.
Stk. 3.
For ejendomme,
hvor leverancen sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal
varmeregnskabsåret dog følge varmeforsyningsanlæggets.
§ 40.
Regnskabet
vedrørende udgifterne til ejendommens opvarmning og forsyning med varmt vand
i
varmeregnskabsåret skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter
varmeregnskabsårets udløb. Sker leverancen fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet dog være kommet frem til lejerne senest
3
måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende
forbruget
af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget. Regnskabet skal indeholde
oplysning om lejernes andel af de samlede varmeudgifter og om lejernes adgang
til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal endvidere indeholde
oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning efter
2. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 2.
Når
varmeregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give ham
eller hans befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen
eller
andetsteds i vedkommende byområde.
Stk. 3.
Lejeren kan
skriftligt gøre indsigelse mod varmeregnskabet senest 6 uger efter
modtagelsen
af varmeregnskabet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan
beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod
varmeregnskabet, jf. 1. pkt. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på
hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe
sagen
for huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han ønsker at
fastholde sit krav i henhold til varmeregnskabet.
§ 41.
Har
lejeren betalt for lidt i a contobidrag, kan udlejeren kræve tillægsbetaling
ved den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned
efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Overstiger tillægsbetalingen 3
måneders leje, er lejeren dog berettiget til at betale i 3 lige store
månedlige
rater, således at første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for
tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling senest betales på
fraflytningsdagen.
Stk. 2.
Har lejeren
betalt for meget i a conto-bidrag, skal det for meget betalte tilbagebetales
kontant til lejeren eller fradrages i første lejebetaling efter, at
varmeregnskabet er udsendt.
§ 42.
Er
regnskabet ikke kommet frem til lejeren ved udløbet af den i § 40, stk. 1,
nævnte frist, mister udlejeren sin ret til til at kræve tillægsbetaling af
lejeren.
Stk. 2.
Fremsendes
regnskabet ikke inden 2 måneder efter den i stk. 1 nævnte frist, kan lejeren
undlade at indbetale varmebidrag, indtil lejeren har modtaget regnskabet og
har
modtaget et eventuelt for meget betalt varmebidrag for den afsluttede
varmeregnskabsperiode.
§ 43.
Har
udlejeren som følge af en undskyldelig fejl glemt af medtage en udgiftspost
på
regnskabet, kan udlejeren til det følgende varmeregnskab overføre den del af
posten, som ikke overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først
afsluttede regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af en
overført udgift.
Stk. 2.
I tilfælde af
fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne skal udlejeren snarest rette fejlen
ved skriftlig meddelelse til de berørte lejere. Med hensyn til
tillægsbetaling
og tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i § 41
tilsvarende anvendelse.
§ 44.
Er
udgiften til leverance af varme og varmt vand helt eller delvis indeholdt i
lejen, skal brændselsudgifterne betales særskilt med virkning fra det
varmeregnskabsår, som påbegyndes efter udgangen af juni måned 1982. Lejen
nedsættes med et beløb, der svarer til brændselsudgiften i det sidste
regnskabsår.
§ 45.
For
andre leverancer fra udlejeren til opvarmning, herunder el og gas, finder
reglerne i §§ 36-44 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Reglerne i § 37,
stk. 2, 4 og 5, finder endvidere anvendelse for så vidt angår
elektricitetsmålere, såfremt udlejeren leverer el til andet formål end
opvarmning.
Stk. 3.
Udlejeren kan
uanset stk. 1 og 2 kræve, at lejeren fremtidig betaler elektricitetsudgifter
på
grundlag af afregningsmålere direkte til elselskabet. Ændringen kan
gennemføres
med 6 ugers varsel. For leverancer af elektricitet til opvarmning kan
ændringen
gennemføres med 6 ugers varsel til et varmeregnskabsårs begyndelse.
Stk. 4.
Bliver
elforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere el, afbrudt på grund
af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks
mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af
en
lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at elforsyningen
genoptages.
Stk. 5.
Beløb, som
kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes
med
den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved
forsinket
betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan
kommunen
kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr.
Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres een gang
årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende
finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet
i
stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6.
Beløb efter stk.
5 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan
inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
§ 46.
Bestemmelserne
i § 36, stk. 1 og 2, kan kun fraviges i lejeaftaler, der vedrører lokaler,
som
udelukkende anvendes til andet end beboelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 36, stk. 1, 2.
pkt., finder ikke anvendelse på aftaler om udlejning af lejligheder, der er
forbeholdt uddannelsessøgende eller andre unge i ejendomme tilhørende almene
boligorganisationer, selvejende institutioner, fonds o.lign., hvis vedtægter,
fundats el.lign. er godkendt af det offentlige, eller på lejeaftaler om
enkelte
værelser til beboelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis ejendommen
efter anden lovgivning er omfattet af en pligt til varmefordelingsmåling, der
omfatter de pågældende lejemål.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
§ 38, stk. 3, og i §§ 40-43 kan ikke ved aftale fraviges til skade for
lejeren.
Stk. 4.
Beslutninger
efter § 37, stk. 2 og 3 er bindende for alle lejere uanset modstående
tidligere
aftaler.
Stk. 5.
Bestemmelsen i §
39, stk. 3, kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 6.
Ændringer af
betalingsbetingelserne for elektricitet efter § 45, stk. 3, gælder uanset
modstående tidligere aftale.
§ 46 a.
Har
en godkendt energikonsulent udarbejdet energimærkning, energiplan m.v., jf.
lov
om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, skal udlejeren orientere
lejerne herom og på en lejers forlangende give denne eller dennes
befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag
hertil.
Stk. 2.
Beboerrepræsentanterne
eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, der er
angivet i en energiplan i medfør af lov om fremme af energi- og
vandbesparelser
i bygninger, når der samtidig anvises mulighed for finansiering og dækning af
de driftsudgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse.
Stk. 3.
Leverer
udlejeren varme og varmt vand, og overstiger udgifterne hertil ifølge det
senest udsendte varmeregnskab for et år halvdelen af lejen for den pågældende
periode, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange, at
der udføres alle eller en del af de arbejder vedrørende varme og varmt vand,
der er angivet i en energiplan, jf. lov om fremme af energi- og
vandbesparelser
i bygninger. Foreligger der ikke energimærkning og energiplan, jf. lov om
fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, kan lejerne, såfremt
forholdet er omfattet af 1. pkt., kræve, at udlejeren gennemfører en sådan
energimærkning og udarbejdelse af energiplan. Det er en betingelse, at
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samtidig giver tilslutning
til en lejeforhøjelse til dækning af samtlige de udgifter, der følger af
arbejdernes gennemførelse, jf. § 58, stk. 3.
§ 46 b.
Undlader
en udlejer, som skal levere varme og varmt vand, jf. § 36, at lade ejendommen
forsyne med energi til opvarmning, og afhjælper han ikke straks mangelen
efter
påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af en lejer af en
beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning for
udlejerens regning.
Stk. 2.
Beløb, som
kommunen har lagt ud, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk.
1
og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for
kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2
pct.
af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort
i
1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en
tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.
66)
i stedet efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned
året
før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 3.
Beløb efter stk.
2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan
indrives
efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
Kapitel VII A
Lejerens betaling til fællesantenner m.v.
§ 46 c.
Er
ejendommen forsynet med eget fællesantenneanlæg til radio- og
fjernsynsmodtagelse, eller har ejendommen programforsyning udefra, kan
udlejeren forlange de nødvendige og rimelige udgifter til etablering og
forbedring, jf. stk. 2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til
administration. Udgifterne fordeles ligeligt på de lejemål i ejendommen, som
ifølge aftale med lejeren
er
forpligtet til at bidrage til fællesantenneanlægget. I ejendomme, hvor
lejeren
har individuelt valg af programudbud, skal den enkelte lejer dog kun betale
for
de programmer, lejeren har adgang til. Udgifterne kan ikke indeholdes i
lejen.
Stk. 2.
Har
udlejeren efter aftale med lejeren
etableret
eller forbedret ejendommens programforsyning, kan udlejeren forlange, at
lejeren godtgør udlejeren de etablerings- og forbedringsudgifter, der med
rimelighed er afholdt. Udlejer kan forlange en passende forrentning og
afskrivning af udgifterne. Udgifter til vedligeholdelse af fællesantenneanlæg
kan ikke fradrages på ejendommens konti for udvendig vedligeholdelse, jf.
§§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Der
kan
ikke beregnes lejeforhøjelse efter § 58 for etablering og forbedring af
fællesantenner.
Stk. 3.
Lejerens
bidrag til udgifter efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet,
jf. § 93, stk. 1, litra a.
§ 46 d.
Leverer
udlejeren fælles programsignaler i ejendommen, kan udlejeren uanset
modstående
aftale med 6 måneders varsel meddele lejeren, at udlejeren bringer leveringen
af fælles programsignaler i ejendommen til ophør.
Stk. 2.
Har udlejeren
gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af sine forpligtelser vedrørende
administration af fællesantenneanlægget m.v., kan lejeren med virkning for
fremtiden frigøre sig fra forpligtelsen til at modtage de programsignaler,
som
udlejeren foranstalter fordelt i ejendommen.
§ 46 e.
Huslejenævnet
afgør uenighed imellem lejeren og udlejeren vedrørende §§ 46 c og 46 d.
Stk. 2.
Efter
lejerens anmodning skal huslejenævnet afgøre, om udlejeren har opkrævet
større
beløb end tilladt efter § 46 c, stk. 1. Har udlejeren efter nævnets
afgørelse opkrævet større beløb end tilladt, kan lejeren forlange det for
meget
betalte tilbage. § 6, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 46 f.
Bestemmelserne
i § 46 c kan ikke fraviges til skade for lejeren. Bestemmelserne i §§ 46
d
og 46 e kan ikke fraviges.
§§ 46 g, 46
h og 46 i
(Ophævet).
Kapitel VII B
Udgifter til vand m.v.
§ 46 j.
Leverer
udlejeren vand, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kræve,
at fordeling af udgiften til vand fremtidig skal ske på grundlag af
forbrugsmålere. Betaling for vand efter forbrugsmålere kan ikke indeholdes i
lejen. Udlejeren kan kræve sine udgifter til lejerens forbrug refunderet.
Stk. 2.
I vandregnskabet
kan udlejer medtage samtlige udgifter til betaling for vand, herunder vand-
og
vandafledningsafgifter. Vandregnskabsåret fastsættes således, at det svarer
til
det, udlejeren afregner efter i forhold til kommunen eller vandværket.
Udlejeren kan dog beslutte, at vandregnskabsperioden skal følge
varmeregnskabsåret, jf. § 39. Rabatydelser og lign. skal godskrives
regnskabet.
Stk. 3.
Udgifter som
følge af overgang til betaling for vand efter forbrugsmålere efter stk. 1
betragtes som forbedring.
Stk. 4.
Beslutninger
efter stk. 1 kan gennemføres med 6 ugers varsel og inden for en periode, der
må
anses for rimelig i forhold til omfanget af den samlede forbedring. Lejen
nedsættes samtidig med et beløb, der svarer til vandudgiften i det seneste
regnskabsår.
Stk. 5.
Udlejeren kan
modsætte sig gennemførelse af en beslutning efter stk. 1, såfremt udlejeren
kan
godtgøre, at gennemførelsen ikke kan anses for at være rimelig og
hensigtsmæssig.
Stk. 6.
Lejerens bidrag
efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra
a.
§ 46 k.
Udlejeren
kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal
betale
acontobidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter til vand,
når
udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen. Udlejeren kan med samme varsel
forlange forhøjelse af løbende acontobidrag.
Stk. 2.
Bidragene
betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger.
Stk. 3.
De samlede
bidrag for et år må højst opkræves med den udgift, som forventes at blive
pålignet for vandregnskabsperioden.
§ 46 l.
Vandregnskabet
skal være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren har
modtaget endelig afregning vedrørende levering af vand fra kommunen eller
vandværket. Følger vandregnskabsperioden varmeregnskabsåret, skal
vandregnskabet udsendes samtidig med varmeregnskabet. Regnskabet skal
indeholde
oplysning om lejerens andel af de samlede udgifter til vand og om lejerens
adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal endvidere
indeholde
oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning efter
1. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 2.
Når
vandregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give
lejeren
eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen
eller andetsteds i vedkommende byområde.
Stk. 3.
Lejeren kan
skriftligt gøre indsigelse mod vandregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen
af vandregnskabet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan
beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod
vandregnskabet, jf. 1. pkt. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på
hvilke
punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for
huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker
at
fastholde sit krav i henhold til vandregnskabet.
§ 46 m.
Har
lejeren betalt for lidt i acontobidrag, kan udlejeren kræve tillægsbetaling
ved
den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned
efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Fraflytter lejeren, skal
tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen.
Stk. 2.
Har lejeren
betalt for meget i acontobidrag, skal det for meget betalte tilbagebetales
kontant til lejeren eller fradrages i første lejebetaling efter, at
vandregnskabet er udsendt.
§ 46 n.
Er
regnskabet ikke kommet frem til lejeren inden udløbet af den i § 46 l nævnte
frist, mister udlejeren sin ret til at kræve tilllægsbetaling af lejeren.
Stk. 2.
Fremsendes
regnskabet ikke inden 2 måneder efter den i stk. 1 nævnte frist, kan lejeren
undlade at indbetale vandbidrag, indtil lejeren har modtaget regnskabet og
har
modtaget et eventuelt for meget betalt vandbidrag for den afsluttede
vandregnskabsperiode.
§ 46 o.
Har
udlejeren som følge af en undskyldelig fejl glemt af medtage en udgiftspost
på
regnskabet, kan udlejeren til det følgende vandregnskab overføre den del af
posten, som ikke overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først
afsluttede regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af en
overført udgift.
Stk. 2.
I tilfælde af
fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne skal udlejeren snarest rette fejlen
ved skriftlig meddelelse til de berørte lejere. Med hensyn til
tillægsbetaling
og tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i § 46 m
tilsvarende anvendelse.
§ 46 p.
Bestemmelserne
i § 46 j, stk. 1 og 2, kan kun fraviges i lejeaftaler, der vedrører lokaler,
som udelukkende anvendes til andet end beboelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 46 j, stk. 1,
finder ikke anvendelse på aftaler om udlejning af lejligheder, der er
forbeholdt uddannelsessøgende eller andre unge i ejendomme tilhørende almene
boligorganisationer, selvejende institutioner, fonds og lign., hvis
vedtægter,
fundats el.lign. er godkendt af det offentlige, eller på aftaler om enkelte
værelser til beboelse.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
dette kapitel kan ikke fraviges til skade for lejerne.
Stk. 4.
Beslutninger
efter § 46 j, stk. 1, er bindende for alle lejere uanset modstående tidligere
aftaler.
§ 46 q.
Bliver
vandforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere vand, jf. § 46 j,
afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren
ikke straks mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på
begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre,
at
vandforsyningen genoptages.
Stk. 2.
Beløb, som
kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes
med
den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved
forsinket
betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan
kommunen
kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr.
Det
i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres een gang årligt
med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf.
lov
om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 2.
pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-
måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Beløb efter stk.
2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan
inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
Kapitel VIII
Ændring af lejevilkår
§ 47.
Er
lejen væsentlig lavere end det lejedes værdi, kan udlejeren under iagtagelse
af
§ 66 forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt under hensyn
hertil. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra:
a)
lejeforhøjelser
efter §§ 58, stk. 3, og 62 b og forbedringer efter §§ 46 a, stk. 3, og 62 b,
b)
lejeforhøjelser efter
§ 63 b og forbedringer, der er udført for beløb omfattet af § 63 a,
c)
lejeforhøjelser og
forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter § 60 i lov om byfornyelse
og
boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993,
d)
lejeforhøjelse og
forbedringer efter § 60, stk. 3-6, i lov om byfornyelse og boligforbedringer,
e)
lejeforhøjelse og
forbedringer efter lov om byfornyelse,
f)
lejeforhøjelser uden
fradrag af tilskud og forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige
følgearbejder efter lov om privat byfornyelse, og
g)
forbedringer, som
lejeren har udført for egen regning med udlejerens tilladelse.
Ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er
ydet støtte efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og
boligforbedring,
finder reglen i litra c dog ikke anvendelse.
Stk. 2.
Ved afgørelse
efter stk. 1, 1. pkt., skal der foretages en sammenligning med den leje, som
er
almindeligt gældende i kvarteret eller området for tilsvarende hus og husrum
med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og
vedligeholdelsestilstand. Ved sammenligningen ses bort fra lejemål, der er
forbedret efter § 62 b, samt lejemål omfattet af kapitel VIII A, § 53, stk. 3
og 4, og lov om privat byfornyelse samt kapitel 5 i lov om byfornyelse.
Ligeledes
ses bort fra lejemål i ejendomme, der er omfattet af en beslutning efter lov
om
byfornyelse og boligforbedring, hvortil der efter samme lovs § 67, stk. 2, er
meddelt bindende tilsagn efter udgangen af 1994, medmindre lejemålet er
beliggende i en ejendom, der er omfattet af en beslutning, hvor by- og
boligministeren har tilladt, at bestemmelserne om lejefastsættelse i kapitel
VII i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af
11. august 1993, fortsat finder anvendelse efter udgangen af 1994. Der ses
tillige bort fra lejemål i ejendomme, som er omfattet af en beslutning efter
lov om byfornyelse.
Stk. 3.
Krav om
lejeforhøjelse kan tidligst få virkning 2 år efter lejeforholdets begyndelse
eller 2 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft som følge
af,
at lejen var væsentlig lavere end det lejedes værdi.
Stk. 4.
Lejeforhøjelse
kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, når udlejeren har forbeholdt sig at
kunne regulere lejen.
§ 48.
Lejeforhøjelse
efter § 47 kan gennemføres med 3 måneders varsel.
Stk. 2.
Kravet om
lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en angivelse af
lejeforhøjelsens størrelse. Kravet skal tillige indeholde oplysning om
grunden
til lejeforhøjelsen samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk.
3.
Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 3.
Vil lejeren ikke
godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han skriftligt fremsætte indsigelse
senest 6 uger efter, at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem til ham.
Udlejeren skal da indbringe sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter
lejerfristens udløb, hvis han ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse.
Stk. 4.
Indtil
huslejenævnets afgørelse foreligger, kan udlejeren oppebære den varslede
lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse, der dog ikke må overstige 15
kr. pr. m² bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i overensstemmelse med
rettens afgørelse. Regulering af depositum og forudbetalt leje kan ikke
forlanges, før kravet om lejeforhøjelse er afgjort af retten. Tilbagebetaling
til lejeren af for meget erlagt leje forrentes fra betalingstidspunktet efter
bestemmelsen i § 6, stk. 3.
§ 49.
Er
lejen væsentligt højere end det lejedes værdi, kan lejeren forlange lejen
nedsat til et beløb, der er rimeligt under hensyn hertil. Ved vurdering af
lejen og det lejedes værdi finder reglen i § 47, stk. 1, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Ved afgørelse
efter stk. 1, skal der tages hensyn til de i § 47, stk. 2, nævnte
omstændigheder.
Stk. 3.
Nedsættes lejen
efter stk. 1, kan lejeren kræve det for meget betalte tilbagebetalt.
Stk. 4.
Sag om
nedsættelse af lejen skal indbringes inden 1 år efter det tidspunkt, lejen
eller den forhøjede leje første gang skal betales.
Stk. 5.
I ejendomme med
beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne kræve nedsættelse af lejen.
Nedsættes lejen, anvendes tilbagebetalingsbeløbet forlods til dækning af
beboerrepræsentanternes udgifter ved sagen.
§ 50.
Forøges
de ejendomsskatter, der påhviler ejendommen, kan udlejeren forlange udgiften
udlignet gennem en lejeforhøjelse for de lejligheder og lokaler, som skatten
vedrører. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed.
Stk. 2.
Lejeforhøjelsen
fordeles i forhold til den gældende leje eller - hvor der ikke er fastsat
nogen
leje - lejeværdi. For lejeforhold i ejendomme, hvor reglerne i kapitel II-IV
i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene er gældende, fordeles
forhøjelsen dog efter reglerne i §§ 10 og 11 i denne lov.
Stk. 3.
Lejeforhøjelsen
kan gennemføres med 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan dog kræves med
virkning fra det tidspunkt, udgiften er pålagt ejendommen, hvis kravet om
lejeforhøjelse fremsættes senest 5 måneder efter dette tidspunkt.
Stk. 4.
Kravet om
lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en beregning af,
hvorledes
ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om lejerens adgang til at gøre
indsigelse, jf. stk. 5. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det
ugyldigt.
Stk. 5.
Vil lejeren ikke
godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han senest 6 uger efter, at kravet er
kommet frem, fremsætte skriftlig indsigelse, der angiver, på hvilke punkter
kravet ikke kan godkendes. I ejendomme med beboerrepræsentation kan
beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod kravet
om
lejeforhøjelse, jf. 1. pkt. Udlejeren skal da indbringe sagen for
huslejenævnet
senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han ønsker at fastholde kravet
om
lejeforhøjelse.
§ 51.
Reglerne
i § 50 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller forøgede afgifter
til vand, el, renovation, wc, skorstensfejning eller lignende efter takster,
der er fastsat eller godkendt af det offentlige.
Stk. 2.
Reglerne i § 50
gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye vej-, kloak- eller lignende
bidrag til det offentlige. Er bidrag pålagt ejendommen som en engangsydelse,
kan udlejeren, når den er betalt, udligne bidraget på lejerne gennem en
lejeforhøjelse, der i løbet af 10 år har dækket udlejerens udlæg med tillæg
af
sædvanlige finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen bortfalder ved periodens
udløb. Lejerne kan dog kræve at betale beløbet kontant.
Stk. 3.
Reglerne i § 50
gælder også udgifter til projektmateriale udarbejdet af en byggesagsrådgiver,
jf. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om privat byfornyelse, såfremt der ikke
på baggrund af projektmaterialet indgås aftale om privat byfornyelse.
Udlejeren
kan, når udgiften er betalt, udligne denne gennem en lejeforhøjelse, der i
løbet af 12 måneder har dækket udlejerens udlæg med sædvanlige
finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen kan dog alene opkræves med lige store
beløb hos de lejere, som i fællesskab med ejeren har udpeget
byggesagsrådgiveren efter § 4 i lov om privat byfornyelse, og lejeforhøjelsen
bortfalder ved periodens udløb.
Stk. 4.
Bestemmelserne i
stk. 3 finder ligeledes anvendelse for udgifter til dækning af
konsulentbistand
i henhold til § 4 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om privat byfornyelse.
§ 52.
Bortfalder
eller nedsættes de i §§ 50 og 51 nævnte skatter, afgifter og bidrag, skal
udlejeren med virkning fra nedsættelsestidspunktet foretage en tilsvarende
lejenedsættelse for de lejligheder og lokaler, i hvis leje udgiften har været
indregnet. I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig
bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning, kan et
beløb svarende til den ejendomsskat, der til enhver tid kunne have været
opkrævet, dog opkræves som en del af lejen, uanset om en ejendom er fritaget
for ejendomsbeskatning.
Stk. 2.
Udlejeren skal
give lejeren skriftlig meddelelse om nedsættelsen af lejen senest 6 uger
efter,
at meddelelsen om skatte- eller afgiftsnedsættelsen er kommet frem til ham.
§ 53.
Reglerne
i §§ 47-52 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Stk. 2.
Der kan ikke
træffes aftale om, at lejen skal reguleres på anden måde end fastsat i §§
47-52. I lejeperioden kan dog aftales forhøjelser med bestemte beløb til
bestemte tidspunkter.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 og
2 kan §§ 47-52 fraviges i lejeaftaler om beboelseslejligheder i ejendomme,
der
er taget i brug efter den 31. december 1991.
Stk. 4.
Ligeledes kan §§
47-52 fraviges, når lejeforholdet angår en beboelseslejlighed, der den 31.
december 1991 lovligt udelukkende benyttedes til erhvervsformål, jf. reglerne
i
kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Det samme
gælder, såfremt lokalerne senest forinden denne dato lovligt var benyttet
udelukkende til eller lovligt var indrettet udelukkende til erhvervsformål.
Det
skal af lejeaftalen fremgå, at lejemålet er omfattet af denne bestemmelse.
Stk. 5.
Lejeforhøjelse
for de af stk. 3 og 4 omfattede lejemål kan kræves på grundlag af aftale om
regulering af lejen med bestemte beløb til bestemte tidspunkter eller efter
nettoprisindeks og kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse
herom til lejeren.
Kapitel VIII A
Lejefastsættelse for indeksfinansieret
boligbyggeri
§ 53 a.
For
ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr.
9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen fastsættes således, at
den samlede lejeindtægt kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter på
tidspunktet for ejendommens opførelse med tillæg af afkastningen af
ejendommens
værdi.
Stk. 2.
Som afkastning
kan beregnes den rente, udlejeren løbende betaler på indekslån optaget til
finansiering af ejendommens opførelse med tillæg af 4 pct. af den indekserede
hovedstol. Udlejeren kan endvidere beregne en forrentning på 4 pct. af den
resterende anskaffelsessum efter fradrag af lejerindskud.
Stk. 3.
Driftsudgifterne
efter stk. 1, og forrentningen efter stk. 2, 2. pkt., reguleres med samme
procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet reguleres. Regulering kan dog
ikke ske af driftsudgifter omfattet af §§ 50-52.
Stk. 4.
Lejen fordeles
på lejlighederne efter deres indbyrdes værdi. Ved bedømmelsen af
lejlighedernes
indbyrdes værdi ses bort fra forbedringer, som er bekostet af lejeren.
Stk. 5.
Lejeforhøjelse
efter stk. 2, og 3, kan gennemføres med 3 måneders varsel.
Stk. 6.
Kravet og
lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en beregning af,
hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om lejerens adgang
til
at gøre indsigelse, jf. stk. 7. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er
det ugyldigt.
Stk. 7.
Vil lejeren ikke
godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren senest 6 uger efter, at
kravet
er kommet frem, fremsætte skriftlig indsigelse, der angiver, på hvilke
punkter
kravet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for
huslejenævnet
senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde
kravet om lejeforhøjelse.
§ 53 b.
For
ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af
udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan lejen uanset ejendommens
finansiering fastsættes til samme beløb, som lovligt kan opkræves efter § 53
a
for en tilsvarende ejendom finansieret med størst muligt indekslån efter § 2,
stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån.
§ 53 c.
§§
47-49 finder ikke anvendelse for lejemål i ejendomme, hvis opførelse er
finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede
realkreditlån. Det samme gælder for lejemål i ejendomme taget i brug efter 1.
januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere omfattet af lov om
realrenteafgift, såfremt lejefastsættelsen sker efter § 53 b eller efter §§ 5
og 7, jf. § 9, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
§ 53 d.
Reglerne
i dette kapitel kan ikke fraviges ved aftale.
§ 53 e.
Kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor lejefastsættelse sker efter dette
kapitel, skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed til rådighed for
kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver.
Stk. 2.
§ 146, stk.
8-11, og § 147 i lov om byfornyelse finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel IX
Udlejerens adgang til det lejede
§ 54.
Udlejeren
eller dennes stedfortræder har ret til at få eller skaffe sig adgang til det
lejede, når forholdene kræver det.
§ 55.
Udlejeren
kan med 6 ugers varsel iværksætte arbejder i det lejede, når udførelsen ikke
er
til væsentlig ulempe for lejeren.
Stk. 2.
Inden
iværksættelse af andre arbejder har lejeren krav på 3 måneders varsel.
Stk. 3.
Udlejeren kan
dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer i det lejede.
§ 56.
Ethvert
arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres uden afbrydelse og med
den
størst mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage
efterreparationer.
§ 57.
Reglerne
i §§ 55 og 56 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Kapitel X
Forbedringer m.v.
§ 58.
Har
udlejeren under iagttagelse af § 66 forbedret det lejede, kan han forlange
lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi.
Ved
vurdering af det lejedes værdi ses der bort fra forbedringer, der er
gennemført
efter reglen i § 46 a, stk. 3, samt fra forbedringer, der er udført for beløb
omfattet af § 63 a.
Stk. 2.
Lejeforhøjelsen
skal som udgangspunkt kunne give en passende forrentning af den udgift, der
med
rimelighed er afholdt til forbedringen, samt dække afskrivning og sædvanlige
udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring o. lign.
Stk. 3.
Har en udlejer
gennemført arbejder efter reglen i § 46 a, stk. 3, kan han forlange en
lejeforhøjelse, der giver en passende forrentning af den udgift, der med
rimelighed er afholdt, samt dækker afskrivning og sædvanlige udgifter til
vedligeholdelse, administration, forsikring og lignende.
Stk. 4.
Har udlejeren
udført foranstaltninger efter lov om privat byfornyelse eller efter kapitel 5
i
lov om byfornyelse, kan han i stedet for lejeforhøjelse for forbedringerne
efter stk. 1 kræve lejeforhøjelse beregnet og gennemført efter reglerne i lov
om privat byfornyelse eller i kapitel 5 i lov om byfornyelse.
Stk. 5.
Den del af
udgiften til en forbedring af beboelseslejlighederne, der kan dækkes ved
udbetaling fra Grundejernes Investeringsfond efter § 63 e, medregnes ikke ved
beregning af lejeforhøjelserne efter stk. 1.
Stk. 6.
Foranstaltninger,
der øger kapaciteten af ejendommens forsynings- eller afløbsledninger af
hensyn
til lejernes brug, anses for forbedringer.
§ 59.
Lejeforhøjelse
efter § 58 kan gennemføres med 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan dog
tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er fuldført.
Stk. 2.
Kravet om
lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde oplysning om grunden
til
lejeforhøjelsen, en beregning af lejeforhøjelsen med oplysning om de afholdte
udgifter samt oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk.
5.
Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 3.
Udlejeren kan
kræve en foreløbig lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over udgifterne
og
forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet er afsluttet. Lejen
skal reguleres efter byggeregnskabet, når det foreligger.
Stk. 4.
Huslejenævnet
kan på begæring af en lejer fastsætte en frist, inden for hvilken
byggeregnskab
skal aflægges. Er byggeregnskab ikke aflagt inden fristens udløb, bortfalder
den foreløbige lejeforhøjelse, medmindre overskridelsen af fristen beror på
forhold, som ikke kan lægges udlejeren til last.
Stk. 5.
Vil lejeren ikke
godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han fremsætte skriftlig indsigelse
senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem til ham. I ejendomme med
beboerrepræsenation kan beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre
indsigelse mod kravet om lejeforhøjelse, jf. 1. pkt. Udlejeren skal da
indbringe sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb,
hvis
han ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse, jf. dog § 59 a, stk. 3.
§ 59 a.
Inden
der iværksættes forbedringer, herunder ombygningsarbejder vedrørende
sammenlægning af lejligheder, der vil medføre en lejeforhøjelse, træffer
huslejenævnet på udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af den
lejeforhøjelse, der vil kunne gennemføres, såfremt forbedringsarbejdet
udføres
i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt projektmateriale vedrørende
den
påtænkte foranstaltning, samt opgørelse over de anslåede udgifter ved
gennemførelse og beregning af den ønskede lejeforhøjelse.
Stk. 2.
Samtidig med
indbringelsen efter stk. 1, skal udlejeren til lejere, der berøres af
forbedringsarbejdet, fremsende oplysning om forbedringsarbejdets art og en
angivelse af lejeforhøjelsens forventede størrelse.
Stk. 3.
Såfremt der til
en lejeforhøjelse er givet forhåndsgodkendelse efter stk. 1, skal udlejer,
hvis
lejeren fremsætter indsigelse mod lejeforhøjelsen, uanset bestemmelsen i §
59,
stk. 5, 3. pkt., indbringe sagen for huslejenævnet inden 6 uger efter udløbet
af lejefristen i § 59, stk. 5, 1. pkt. Huslejenævnet kan kun ændre den ved
forhåndsgodkendelsen fastsatte lejeforhøjelse, såfremt der er tale om ændrede
forhold.
§ 59 b.
For
de enkelte beboelseslejemål i en ejendom, der påtænkes ombygget efter
bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, i den tidligere gældende lov om privat
byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996 med senere
ændring, eller efter § 96, stk. 1, nr. 2, i lov om byfornyelse, træffer
huslejenævnet på udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af den leje,
der
lovligt vil kunne opkræves, inden ombygning iværksættes. Tilsvarende gælder
for
lejemål, der er udlejet til såvel beboelse som erhvervsformål og ombygges
efter
§ 2, stk. 1, nr. 1, i lov om privat byfornyelse eller efter § 96, stk. 1, nr.
1, i lov om byfornyelse.
Stk. 2.
For de enkelte
lejemål, der påtænkes ombygget til beboelseslejligheder efter bestemmelsen i
§
2, stk. 1, nr. 3 eller 4, i lov om privat byfornyelse eller § 96, stk. 1, nr.
3
eller 4, i lov om byfornyelse, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning
afgørelse om størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves for
lejemålet som beboelseslejlighed, inden ombygning iværksættes.
Stk. 3.
For de enkelte
lejemål, som er ombygget efter bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2-4, i lov
om
privat byfornyelse eller § 96, stk. 1, nr. 2-4, i lov om byfornyelse, afgør
huslejenævnet på udlejerens anmodning, når ombygningen er udført, om
ombygningsudgifterne står i rimeligt forhold til den opnåede kvalitet. Nævnet
afgør ligeledes, om de udførte ombygningsarbejder er omfattet af den i medfør
af § 2, stk. 3, i lov om privat byfornyelse fastsatte positivliste, og om den
af udlejeren beregnende lejeforhøjelse er i overensstemmelse med bestemmelsen
i
§ 5 a i lov om privat byfornyelse.
Stk. 4.
Huslejenævnet
kan kun træffe afgørelse efter stk. 1 og 2, såfremt der er foretaget
reservation
af investeringsramme efter lov om privat byfornyelse eller kapitel 5 i lov om
byfornyelse. Nævnet kan forlange de oplysninger forelagt, som er nødvendige
for
sagens behandling, herunder dokumenation for, at der er reserveret
investeringsramme efter lov om privat byfornyelse eller kapitel 5 i lov om
byfornyelse. Ved afgørelser efter stk. 3 skal udlejeren forelægge et
ombygningsregnskab med oplysning om de afholdte og dokumenterede udgifter og
lejestigninger fordelt på de enkelte lejemål attesteret af en registreret
eller
statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling for
huslejenævnet.
§ 59 c.
Inden
udlejeren iværksætter ombygningsarbejder vedrørende indretning af en eller
flere beboelseslejligheder i en tagetage, som ikke tidligere har været
indrettet til beboelse, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning
afgørelse
om størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves, såfremt
ombygningsarbejdet udføres i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt
projektmateriale vedrørende det påtænkte arbejde. Udlejer skal i den
forbindelse give nævnet en opgørelse over de anslåede udgifter ved
gennemførelsen af arbejderne og oplysning om den ønskede fremtidige leje.
Stk. 2.
For de lejemål,
som huslejenævnet har truffet afgørelse om efter stk. 1, afgør nævnet på
udlejerens anmodning, når ombygningen er udført, om ombygningsudgifterne står
i
rimeligt forhold til den godkendte leje.
Stk. 3.
Såfremt
huslejenævnet har givet forhåndsgodkendelse vedrørende lejens størrelse efter
stk. 1, skal udlejer, hvis lejeren fremsætter indsigelse mod lejens
størrelse,
indbringe sagen for nævnet inden 6 uger efter lejerens indsigelse.
Huslejenævnet kan kun ændre den ved forhåndsgodkendelsen fastsatte leje,
såfremt der er tale om ændrede forhold.
§ 60.
Har
udlejeren efter pålæg i medfør af byggeloven gennemført en gårdrydning, kan
den
udgift, der er godkendt af kommunalbestyrelsen, udlignes gennem en
lejeforhøjelse på 10 pct. af udgiften. Medfører gårdrydningen øgede udgifter
til renholdelse og vedligeholdelse, kan i lejeforhøjelsen yderligere medtages
et passende beløb, der er godkendt af kommunalbestyrelsen hertil.
Stk. 2.
Reglerne i § 50,
stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 61.
Har
en ejendom centralvarme eller varmtvandsinstallation, og tilslutter udlejeren
denne til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan han forlange, at lejeren
over
10 år godtgør ham ejendommens udgifter ved omlægningen med fradrag af
besparelsen.
Stk. 2.
Reglerne i §§
50, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, og 59, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 62.
Ved
installation af varmeanlæg i ejendommen har udlejeren ret til med 6 ugers
varsel at råde over de kælder- og loftsrum, der er nødvendige til anlæggets
drift, når der anvises lejeren andre rum, der er anvendelige til det aftalte
brug. Lejeren kan dog ikke kræve anvist andet rum, hvis den forudsatte
anvendelse af rummet må anses for overflødiggjort af installationen.
§ 62 a.
Lejeren
af en beboelseslejlighed har ret til at udføre nærmere fastsatte
forbedringsarbejder m.v. i lejligheden og ved fraflytning få godtgørelse for
de
afholdte udgifter efter reglerne i stk. 4-8. By- og boligministeren
fastsætter
nærmere regler om afgrænsningen af disse arbejder. Bestemmelsen i 1. pkt.
gælder ikke for lejere i fremlejeforhold efter § 70 og lejere i
tidsbegrænsede
lejeforhold efter § 80.
Stk. 2.
Lejeren skal
forudgående anmelde de påtænkte forbedringsarbejder m.v. til udlejer.
Nødvendig
byggesagsbehandling forestås og betales af lejeren. § 29, stk. 9, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Forbedringer
m.v. efter stk. 1 skal være rimelige og hensigtsmæssige. Udlejeren kan nægte
lejeren at forbedre det lejede, når særlig vægtige grunde taler herfor,
herunder når der er tale om uhensigtsmæssige arbejder, f.eks. særlige
luksusprægede eller særlige energiforbrugende arbejder. Lejeren kan lade
arbejderne udføre, såfremt udlejeren ikke har gjort indsigelse senest 6 uger
efter lejerens anmeldelse af arbejderne efter stk. 2. Indsigelsen skal være
skriftlig og angive, hvilke arbejder der gøres indsigelse imod, og
begrundelsen
herfor.
Stk. 4.
Godtgørelsen
beregnes på grundlag af afholdte udgifter, som skal dokumenteres efter
arbejdernes afslutning og påtegnes lejekontrakten. Udlejer kan reducere
beregningsgrundlaget for godtgørelse med værdien af eksisterende
installationer
og bygningsdele m.v., som er omfattet af forbedringsarbejderne. Udlejer kan
endvidere reducere beregningsgrundlaget for godtgørelse, hvis udgifterne
skønnes at være uforholdsmæssigt høje.
Stk. 5.
Godtgørelsen
udgør den del af de afholdte udgifter beregnet efter stk. 4, som efter
fradrag
af eventuel støtte efter anden lovgivning overstiger 10.000 kr. Godtgørelsen
kan højst udgøre 30.000 kr. Godtgørelse på mindre end 2.000 kr. udbetales
ikke.
Som afholdte udgifter kan alene medregnes dokumenterede udgifter til
virksomheder, der er registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven), og
som driver bygge- og anlægsvirksomhed. De i 1.-3. pkt. nævnte beløb er
opgjort
i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en
tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.
67)
i stedet efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned
året
før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 6.
Der kan ydes
godtgørelse for flere forbedringer m.v. i samme lejlighed, selv om arbejderne
ikke udføres samtidig. Under hensyntagen til nedskrivningen efter stk. 7 kan
den samlede godtgørelse til en lejer dog aldrig overstige beløbsgrænsen i
stk.
5.
Stk. 7.
Den oprindeligt
beregnede godtgørelse nedskrives med 10 pct. for hvert år, forbedringen m.v.
har været i brug, første gang dog først 2 år efter at forbedringen er taget i
brug, medmindre anden nedskrivning aftales imellem lejer og udlejer under
hensyn til arbejdernes karakter. Ibrugtagningsdatoen for forbedringen m.v.
skal
sammen med en eventuel særlig aftale om nedskrivning af godtgørelsen påtegnes
lejekontrakten.
Stk. 8.
Godtgørelsen
udbetales af udlejer ved lejerens fraflytning, hvis udførelsen af arbejderne
er
tilendebragt, jf. § 99, stk. 3. Udlejer kan foretage modregning i
godtgørelsen
for lejerens forpligtelser over for udlejer.
Stk. 9.
I
nedskrivningsperioden, jf. stk. 7, kan en ny lejer ved genudlejning enten
vælge
at betale den nedskrevne godtgørelse til udlejeren eller vælge at betale en
lejeforhøjelse, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi, jf. § 58. Ved
genudlejningen efter nedskrivningsperiodens udløb, jf. stk. 7, kan udlejeren
kræve en lejeforhøjelse, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi, jf. §
58.
Stk. 10.
Flytter en
lejer, der har betalt den nedskrevne godtgørelse til udlejer efter stk. 9, i
nedskrivningsperioden, har lejeren ret til godtgørelse svarende til den
nedskrevne godtgørelse beregnet efter stk. 7 modregnet eventuelle
forpligtelser
over for udlejer, jf. stk. 8.
§ 62 b.
Uanset
bestemmelsen i § 58, stk. 1, og bestemmelsen i § 27, stk. 1, i lov om
midlertidig
regulering af boligforholdene kan udlejeren og lejeren af en
beboelseslejlighed, efter at lejeaftale er indgået, indgå aftale om
gennemførelse af forbedringsarbejder i lejligheden med en i aftalen nærmere
fastsat lejeforhøjelse. Aftalen skal være skriftlig, og det skal udtrykkeligt
fremgå af aftalen, at lejeforhøjelsen er aftalt efter nærværende bestemmelse.
Lejeren kan forlange, at udlejeren, forinden aftale indgås, indhenter en
forhåndsgodkendelse efter bestemmelserne i § 59 a eller for ejendomme
omfattet
af kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af boligforholdene efter
bestemmelserne i samme lovs § 25 a, stk. 2. Lejeren kan endvidere anmode
kommunalbestyrelsen om en udtalelse vedrørende eventuelle boligstøttemæssige
konsekvenser af en aftale om lejeforhøjelse efter denne bestemmelse.
Stk. 2.
Udlejeren skal,
forinden aftale indgås, orientere lejeren om muligheden for at indhente
forhåndsgodkendelse, jf. stk. 1, 3. pkt., og udtalelse vedrørende
boligstøttemæssige konsekvenser, jf. stk. 1, 4. pkt. Har udlejer ikke inden
aftalens indgåelse givet lejeren oplysninger herom, er aftalen ugyldig.
Aftalen
bortfalder, når det pågældende lejeforhold ophører.
§ 63.
Lejeren
af en beboelseslejlighed, der ønsker at udføre andre forbedringsarbejder m.v.
end de arbejder, der er afgrænset efter § 62 a, stk. 1, kan aftale med
udlejer,
at der ved fraflytning ydes lejeren en godtgørelse efter reglerne i § 62 a,
stk. 4, 5, 7 og 8, dog således at beløbsgrænserne i stk. 5 ikke finder
anvendelse. Det samme gælder lejere af andre lejemål end beboelseslejemål. §
62
a, stk. 2, 9 og 10, finder tilsvarende anvendelse.
Kap. X A
Konto for forbedringer i Grundejernes
Investeringsfond
§ 63 a.
I
ejendomme taget i brug før 1970, som indeholder mere end to
beboelseslejligheder, og som ikke er omfattet af §§ 18 og 18 b i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, skal udlejeren for ejendommens
beboelseslejligheder afsætte er årligt beløb på 15 kr. pr. m²
bruttoetageareal
til forbedring. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og
reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og
fremover
reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned
året
før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb. Beløbet indsættes på en konto for ejendommen i Grundejernes
Investeringsfond.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 1 gælder tilsvarende for flere end 2 ejerlejligheder, der henhører under
samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer.
Stk. 3.
Beløbene i stk.
1 skal anvendes til forbedring af ejendommens beboelseslejligheder, herunder
fortrinsvis til brandsikring og energibesparende foranstaltninger.
Stk. 4.
Beboerrepræsentanterne
eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, som de
afsatte midler kan anvendes til.
Stk. 5.
De indbetalte
beløb kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning og kan kun
udbetales
efter reglerne i §§ 63 e og 63 f.
Stk. 6.
Bestemmelsen i
stk. 1 finder ikke anvendelse på ejendomme, som af vurderingsmyndighederne er
vurderet som landbrug, skov, plantage, frugtplantage, gartneri eller
planteskole, jf. § 33 i lov om vurdering af landets faste ejendomme. For
private andelsboligforeninger skal der kun afsættes beløb efter stk. 1 for
lejligheder og lokaler, der er omfattet af kapitel I.
§ 63 b.
Udlejeren
kan kræve lejeforhøjelse til dækning af udgiften til afsætning af de i § 63 a
nævnte beløb.
Stk. 2.
Krav om
lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes de i § 63 a nævnte afsætningsbeløb,
kan
med 3 måneders varsel gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse
herom til lejerne.
Stk. 3.
Lejeforhøjelse
efter stk. 1 pålægges de lejligheder, som omfattes af § 63 a, og fordeles
efter
lejlighedernes bruttoetageareal.
§ 63 c.
Udlejeren
udarbejder et særskilt årsregnskab for kontoen efter § 63 a, hvor udgifterne
vises fordelt på de enkelte arbejder eller forskellige kategorier af
arbejder.
Stk. 2.
Lejerne eller
beboerrepræsentanterne kan 3 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning
kræve
at få udleveret regnskabet. Lejeren eller dennes fuldmægtig skal på begæring
gives adgang til at gennemgå bilagene.
Stk. 3.
En bunden konto
efter § 63 a følger ved ejerskifte ejendommen.
§ 63 d.
De
beløb, der er nævnt i § 63 a, stk. 1, indbetales årligt. By- og
boligministeren
fastsætter nærmere regler om forfaldstidspunktet.
Stk. 2.
Grundejernes
Investeringsfond påser, at det beløb, der til enhver tid indestår på kontoen,
svarer til udlejerens forpligtelse efter § 63 a med fradrag af beløb, som er
udbetalt i medfør af § 63 e.
Stk. 3.
Er det på
kontoen indestående beløb mindre end forudsat efter reglerne i denne lov, kan
udbetaling efter § 63 e først ske, når det manglende beløb er indbetalt.
Stk. 4.
Er det på
kontoen indestående beløb større end forudsat, udbetales differencen til
udlejeren, som ikke kan oppebære renter for den overskydende del for den tid,
beløbet har været bundet.
Stk. 5.
Grundejernes
Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. For
forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter
ejendomsskatter. Beløb, der ikke indbetales rettidigt, inddrives ved
udpantning
efter reglerne for udpantning af skatter og afgifter, som opkræves ved
kommunernes foranstaltning, jf. loven om fremgangsmåden ved inddrivelse af
skatter og afgifter m.v. Inddrivelsen foretages på foranledning af
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende.
Inddrivelse
sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis størrelse
fastsættes af by- og boligministeren.
Stk. 6.
By- og
boligministeren fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes
Investeringsfond
skal kontrollere indbetalinger, jf. § 63 a, og udbetalinger, jf. §§ 63 e og
63
f. By- og boligministeren fører tilsyn med, at bestemmelserne overholdes.
§ 63 e.
Beløb
indbetalt på en konto efter § 63 a kan udbetales, når udlejeren dokumenterer,
at et tilsvarende beløb er anvendt til forbedring af ejendommens
beboelseslejligheder, herunder fortrinsvis til brandsikring og
energibesparende
foranstaltninger. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil tilskud er
ydet
efter anden lovgivning.
Stk. 2.
Senest samtidig
med, at udlejeren kræver beløb udbetalt efter stk. 1, skal
beboerrepræsentanterne eller lejerne have underretning om, hvilke udgifter
der
er afholdt, og hvilket beløb der kræves udbetalt.
Stk. 3.
Beløb indsat på
en konto efter § 63 a kan udbetales, medmindre beboerrepræsentanterne eller
et
flertal af lejerne protesterer mod udbetaling inden 6 uger efter modtagelsen
af
underretningen efter stk. 2.
§ 63 f.
Såfremt
ejendommen nedrives, udbetales det på kontoen indestående beløb til ejeren.
Stk. 2.
Såfremt en
lejlighed overgår til anden anvendelse end beboelse, udbetales den
forholdsmæssige del af de på kontoen indestående beløb til ejeren.
Stk. 3.
Såfremt
ejendommen overgår til sådan anvendelse, at den ikke er omfattet af dette
kapitel, udbetales det på kontoen indestående beløb til ejeren. Ved
udbetaling
af erstatning fra det offentlige ved ekspropriation eller kondemnering (jf.
lov
om byfornyelse, den tidligere gældende lov om byfornyelse og boligforbedring,
jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer, og
lov om sanering) fragår resterende beløb i den udmålte erstatning.
Stk. 4.
Udbetaling efter
stk. 1-3 skal ske i løbet af det kvartal, der følger efter det kvartal, i
hvilket indbetalingspligten ophører.
Stk. 5.
Såfremt en
kommunalbestyrelse beslutter, at kapitel II-V i lov om midlertidig regulering
af boligforholdene skal være gældende i kommunen, overføres saldoen på
kontoen
efter § 63 a for ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede flere end 6
beboelseslejligheder, til den i § 18 b i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene nævnte konto. For ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede
6
beboelseslejligheder eller færre, udbetales en positiv saldo efter reglerne i
§
63 a, stk. 3 og 4. For konti med negativ saldo fortsætter udlejeren med at
opkræve
og afsætte beløb efter §§ 63 a og 63 b, indtil kontoen er udlignet.
§ 63 g.
Den,
der med henblik på indbetaling til eller udbetaling fra en konto efter § 63 a
over for Grundejernes Investeringsfond afgiver urigtig skriftlig erklæring
eller skriftligt bevidner noget, hvorom denne ingen kendskab har, straffes
efter § 163 i borgerlig straffelov.
§ 63 h.
Reglerne
i §§ 54, 56-59 b og 60 a-62 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene
gælder tilsvarende for afsætningsbeløbet efter § 63 a.
Stk. 2.
Uenighed mellem
udlejeren og lejerne samt udlejeren og Grundejernes Investeringsfond i
henhold
til dette kapitel afgøres af huslejenævnet.
Kapitel XI
Beboerrepræsentation
§ 64.
I
ejendomme med mindst 6 beboelseslejemål har lejerne ret til at vælge
beboerrepræsentanter.
Stk. 2.
Ved oprettelen
af beboerrepræsentation i en ejendom skal mindst 50 pct. af de på et
beboermøde
fremmødte lejere vælge beboerrepræsentanter. Er der ikke 50 pct. af lejerne
til
stede på beboermødet, skal en beslutning om at oprette beboerrepræsentation
bekræftes ved en efterfølgende urafstemning blandt samtlige lejere. Der skal
vælges 3 beboerrepræsentanter. I ejendomme med mindre end 13 lejligheder
nedsættes antallet til 1.
Stk. 3.
I ejendomme med
mindre end 6 og mere end 2 udlejede beboelseslejligheder har et flertal af
lejerne samme beføjelser som beboerrepræsentationen i andre ejendomme. Der
skal
vælges en talsmand til at repræsentere lejerne over for udlejerne. Talsmanden
skal handle i overensstemmelse med lejerflertallets beslutninger.
Stk. 4.
Er der oprettet
beboerrepræsentation i en ejendom, fortsætter den, indtil den besluttes
ophævet, jf. dog stk. 5 og 6. En beslutning om at ophæve
beboerrepræsentationen
skal drøftes efter reglerne i stk. 2.
Stk. 5.
Såfremt det ikke
med sikkerhed kan konstateres, hvorvidt der stadig er beboerrepræsentation i
ejendommen, herunder om de valgte beboerrepræsentanter stadig bebor
ejendommen,
kan udlejeren anmode samtlige beboelseslejere om inden en vis frist
skriftligt
at oplyse, hvem der er beboerrepræsentanter. Svarfristen skal være mindst 6
uger, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.
Hvis
udlejeren ved svarfristens udløb ikke har modtaget den udbedte oplysning,
anses
beboerrepræsentationen for bortfaldet.
Stk. 6.
Beboerrepræsentationen
bortfalder, såfremt der ikke har været afholdt beboermøde med valg af
boerrepræsentanter i 2 år.
Stk. 7.
Er flere
ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet
bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for
driftsfællesskab, kan der oprettes beboerrepræsentation, når ejendommene i
alt
har mindst 13 beboelseslejligheder. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er
samvurderet eller samnoteret i tingbogen. I sådanne ejendomme skal
beboerrepræsentationen omfatte samtlige ejendomme.
Stk. 8.
I en ejendom,
der er opdelt i ejerlejligheder, gælder reglerne om beboerrepræsentation for
lejere, hvis udlejeren ejer mindst 6 beboelseslejligheder i ejerforeningen.
Stk. 9.
I en ejendom,
der ejes af en andelsboligforening, gælder reglerne om beboerrepræsentation,
hvis mindst 6 beboelseslejligheder ikke bebos af andelshavere.
Stk. 10.
By- og
boligministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af beboermøde og valg
af beboerrepræsentanter samt om afholdelse af udgifter i forbindelse med
beboerrepræsentation.
§ 65.
Beboerrepræsentanterne
har ret til at drøfte ethvert spørgsmål af betydning for ejendommens drift
med
udlejeren. Repræsentanterne har ret til at
a)
få udleveret
ejendommens driftsregnskab samt drøfte ejendomsbudgettet og spørgsmål om
lejeforhøjelser med udlejeren;
b)
blive orienteret om
udlejerens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer;
c)
være rådgivende med
hensyn til anvendelse af de midler, der er afsat til vedligeholdelse og
renholdelse m. v.;
d)
foreslå gennemførelse
af forbedringer, når der samtidig anvises mulighed for finansiering til
dækning
af de driftsudgifter, der følger af forbedringens gennemførelse;
e)
føre tilsyn med
planlægningen af gennemførelsen af alle større arbejder i ejendommen;
f)
få adgang til
regnskabsmateriale og andre bilag, når arbejder, jf. litra e, er afsluttet,
og
g)
få tilsendt udkast
til driftsbudget for ejendommen; driftsbudgettet skal være opstillet som de
senest aflagte regnskaber og have samme periode, ligesom eventuelle ændringer
i
grundlaget for udarbejdelse af budget (i forhold til regnskabet) klart skal
præciseres.
Stk. 2.
Udlejeren skal
holde beboerrepræsentanterne løbende orienteret om beboeres klager over andre
beboere. Endvidere skal udlejeren orientere beboerrepræsentanterne, når der
foretages genudlejning af beboelseslejligheder med oplysning om indestående
på
kontoen for indvendig vedligeholdelse efter § 22.
§ 66.
Udlejeren
kan ikke, forinden beboerrepræsentanterne i en periode på 3 uger har haft
adgang til at ytre sig,
a)
fremsætte krav om
lejeforhøjelse efter § 47 i beboelseslejemål,
b)
iværksætte
forbedringer, der vil medføre lejeforhøjelse for beboelseslejemålene.
Stk. 2.
Beboerrepræsentanterne
skal med en rimelig frist skriftligt indkaldes til møde med udlejeren om
gennemførelse af planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, når den
samlede udgift udgør mere end 20 kr. pr. m² bruttoetageareal, med henblik på
orientering om og drøftelse af det pågældende arbejde, udbudsmateriale og
overslag over de huslejemæssige konsekvenser. Samtidig med indkaldelsen skal
udlejeren fremsende skriftligt materiale vedrørende ovenstående.
Stk. 3.
Såfremt arbejder
efter stk. 2 udbydes i bunden licitation, skal beboerrepræsentanterne,
samtidig
med at udlejer indkalder til møde, tilbydes at udpege mindst en bydende i
licitationen. Udlejeren skal skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til
deltagelse i licitationsforretningen.
Stk. 4.
Ved
gennemførelse af arbejder efter stk. 2 skal udlejeren i byggeperioden
skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til samtlige byggemøder og efter
arbejdets gennemførelse indkalde beboerrepræsentanterne til
afleveringsforretninger og kontroleftersyn.
Stk. 5.
Udlejeren skal
hvert år indkalde beboerrepræsentanterne til en gennemgang af ejendommens
bygninger m.v., og på et efterfølgende møde drøfte og fastlægge en
vedligeholdelsesplan for ejendommen.
Stk. 6.
Er en beslutning
efter stk. 1 uopsættelig, skal beboerrepræsentanterne orienteres om, at
fristen
som følge heraf ikke kan respekteres.
§ 66 a.
Beboerrepræsentanterne
kan på samtlige lejeres vegne tiltræde forbedringsarbejder, der sammen med
forbedringsarbejder, som beboerrepræsentanterne inden for de sidste 3 år har
tiltrådt efter denne bestemmelse, medfører lejeforhøjelser på maksimalt 64
kr.
pr. m² bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden de tiltræder
forbedringsarbejderne, afholde beboermøde til drøftelse af de pågældende
forbedringsarbejder, og der skal på beboermødet være flertal blandt de
fremmødte beboere for forbedringsarbejdernes gennemførelse. Efter beboermødet
skal beboerrepræsentanterne snarest skriftligt meddele samtlige beboere om
beslutningen samt oplyse, at såfremt 1/4 af beboerne inden 2 uger efter
meddelelsen forlanger det, skal beboerrepræsentanterne foranstalte
urafstemning
blandt ejendommens beboere. Huslejenævnet kan på en lejers begæring
tilsidesætte aftalen mellem beboerrepræsentanterne og udlejeren, såfremt den
er
åbenbart urimelig. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og
reguleres
en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover
reguleres
beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det
finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
§ 67.
Er
der valgt beboerrepræsentanter, kan et beboermøde vedtage en husorden. Den
skal
være gældende, medmindre udlejeren har vægtige grunde til at modsætte sig
dette.
Stk. 2.
I ejendomme, der
er opdelt i ejerlejligheder, og i ejendomme, der ejes af
andelsboligforeninger,
skal samtlige beboere indkaldes til det beboermøde, der træffer afgørelse om
husordenen. For hver beboelseslejlighed kan afgives en stemme.
§ 68.
Reglerne
i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Kapitel XII
Brugsrettens overgang til andre (Fremleje,
bytte
m.v.)
§ 69.
Lejeren
af en beboelseslejlighed har ret til at fremleje højst halvdelen af
lejlighedens beboelsesrum til beboelse. Det samlede antal personer, der bor i
lejligheden, må ikke overstige antallet af beboelsesrum.
Stk. 2.
Udlejeren skal
modsætte sig fremlejeforholdet, hvis lejligheden vil blive beboet af flere
end
2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af
boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, straffes udlejeren
med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder alene i
kommuner,
hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om midlertidig
regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i de tilfælde, hvor
udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler skal gælde i
udlejerens
ejendomme.
Stk. 3.
Fremlejeaftaler
skal indgås skriftligt, og lejeren skal inden fremlejeperiodens begyndelse
tilstille udlejeren kopi af fremlejeaftalen.
§ 70.
En
lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har lejeren ret til at
fremleje i indtil 2 år, når lejerens fravær er midlertidigt og skyldes
sygdom,
forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse el. lign.
Stk. 2.
Udlejeren kan
modsætte sig fremlejeforholdet, når
a)
ejendommen omfatter
færre end 13 beboelseslejligheder, eller
b)
det samlede antal
personer i lejligheden vil overstige antallet af beboelsesrum, eller
c)
udlejeren i øvrigt
har rimelig grund til at modsætte sig fremlejeforholdet.
Stk. 3.
Udlejeren skal
modsætte sig fremlejeforholdet, hvis lejligheden vil blive beboet af flere
end
2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af
boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, straffes udlejeren
med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder alene i
kommuner,
hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om midlertidig
regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i de tilfælde, hvor
udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler skal gælde i
udlejerens ejendomme.
Stk. 4.
§ 69, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 71.
Lejeren
er erstatningsansvarlig for skade, som ved uforsvarlig adfærd forvoldes af
personer, der i kraft af reglerne i § 69 og § 70 benytter det lejede.
Stk. 2.
Lejeren er over
for udlejeren ansvarlig for, at de i stk. 1, nævnte personer overholder de
regler, der skal sikre en god husorden og forsvarlig brug af det lejede.
Stk. 3.
Lejeren er
endvidere erstatningsansvarlig efter § 29, stk. 9, for skade forårsaget af
installationer, som de i stk. 1, nævnte personer har foretaget i det lejede.
§ 72.
Lejeren
må ikke uden ægtefællens samtykke foretage fremleje, såfremt dette vil
medføre,
at det lejede ikke længere kan tjene til fælles bolig eller som grundlag for
ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed. Er den anden ægtefælle
umyndig, meddeler værgen samtykket. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, og i § 20
i
lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger finder tilsvarende
anvendelse.
§ 73.
Lejeren
af en lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har ret til at
bytte
med en lejer af en anden beboelseslejlighed, således at denne overtager
lejligheden.
Stk. 2.
Udlejeren kan
modsætte sig bytte hvis
a)
udlejer har sin
bopæl i ejendommen, og denne omfatter færre end 7 lejligheder,
b)
den fraflyttede lejer
ikke har beboet lejligheden i 3 år,
c)
lejligheden ved
bytning vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum, eller
d)
udlejeren i øvrigt
har rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte.
Stk. 3.
Såfremt der
er tale om et lejemål, som udlejeren agter at forbedre i forbindelse med
byttet
og herefter fastsætte lejen efter § 5, stk. 2, i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, skal udlejeren straks meddele lejeren dette og
senest 1 måned efter lejerens meddelelse om bytte anmode huslejenævnet om en
forhåndsgodkendelse, jf. § 25 a, stk. 3, i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene. Udlejeren skal fremsende kopi af anmodningen
om
forhåndsgodkendelse samt oplysning om størrelsen af den forventede husleje
efter forbedringen til lejeren. Når huslejenævnets forhåndsgodkendelse
foreligger, skal udlejeren straks give lejeren kopi heraf. Undlader udlejeren
at give de i 1. og 3. pkt. nævnte oplysninger, kan lejen ikke fastsættes
efter
§ 5, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
hvis
genudlejning sker som led i det pågældende bytte. Ved forhåndsgodkendelsen
ses
bort fra bestemmelsen i § 5, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
Stk. 4.
Lejeren
skal senest 14 dage efter, at kopi af huslejenævnets forhåndsgodkendelse
efter
stk. 3 er kommet frem til lejeren, meddele udlejeren, at byttet ønskes
gennemført. Sker det ikke, fortsætter lejeforholdet på uændrede vilkår. En
indhentet forhåndsgodkendelse efter stk. 3 har gyldighed i indtil 2 år
efter godkendelsens datering.
Stk. 5.
Udlejeren skal
modsætte sig bytte, hvis lejligheden efter bytning vil blive beboet af flere
end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af
boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, straffes udlejeren
med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder alene i
kommuner,
hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om midlertidig
regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i de tilfælde, hvor
udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler skal gælde i
udlejerens ejendomme
82) .
Stk. 6.
Flere
ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og som ejes af samme
udlejer, anses i denne bestemmelse som en ejendom. Er flere ejendomme, der
ejes
af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse
ejendomme fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses
disse
ligeledes i denne bestemmelse som en ejendom. Det samme gælder, hvor flere
ejendomme er samvurderet eller samnoteret i tingbogen.
§ 74.
Den
lejer, der ved bytning ønsker at overtage en lejlighed, der tilhører en
kommune, en almen boligorganisation, et kollegieselskab eller en stiftelse,
skal opfylde de særlige vilkår, der gælder for overtagelse af sådanne
lejligheder. Med stiftelse ligestilles en pensionskasse el. lign., der kun
genudlejer lejlighederne til sine medlemmer ved overgang til pension.
Stk. 2.
Det kan
betinges, at den, der ved bytning opnår en lejlighed i en
andelsboligforening,
skal indtræde som medlem af foreningen.
Stk. 3.
Bytteretten
gælder uanset vedtægtsmæssige begrænsninger i beboernes bytteadgang.
§ 74 a.
Lejeren
af lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, har ret til at
lade en anden lejer inden for samme branche fortsætte lejemålet på uændrede
lejevilkår (afståelsesret), medmindre udlejeren har vægtige grunde, herunder
den indtrædende lejers økonomi eller branchekendskab, til at modsætte sig
dette.
Stk. 2.
Den oprindelige
lejer har ret til at genindtræde i lejemålet, såfremt lejemålet med den
lejer,
der er afstået til, er ophørt på grund af misligholdelse.
Genindtrædelsesretten
er dog betinget af, at den oprindelige lejer inden 14 dage efter udlejerens
påkrav
godtgør udlejeren alle dokumenterede omkostninger til dækning af
lejerestancer,
omkostninger ved udsættelse og udlejers øvrige udgifter i forbindelse med
lejemålets
ophør.
Stk. 3.
Lejeren må dog
ikke uden sin ægtefælles samtykke afstå lejemål om lokaler, hvortil
ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet. § 72, 2. og
3.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 75.
Dør
lejeren, har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet.
Stk. 2.
Dør lejeren af
en beboelseslejlighed uden at efterlade sig en ægtefælle, har en anden
person,
der i en periode på mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet har haft
fælles husstand med lejeren, ret til at fortsætte lejeforholdet.
Stk. 3.
Dør en lejer,
der har drevet en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen er
af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, uden at efterlade sig en
ægtefælle, har enhver af lejerens livsarvinger eller svigerbørn ret til at
overtage lejeforholdet, medmindre udlejeren har vægtige grunde til at
modsætte
sig det. Det er dog en betingelse, at den pågældende har fornødent kendskab
til
den branche, hvori forretningen hidtil har været drevet, og ønsker selv eller
sammen med sin ægtefælle at føre forretningen videre. Indtræder den
pågældende
ikke som lejer, kan udlejeren ikke udleje til anden side på lempeligere
vilkår,
end han har foreslået den pågældende.
Stk. 4.
I øvrigt kan i
tilfælde af lejerens død såvel udlejeren som dødsboet opsige lejeforholdet
med
sædvanligt varsel, selv om lejeforholdet måtte være indgået for en bestemt
længere tid eller med længere opsigelsesfrist.
Stk. 5.
Er det lejede en
plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for
ældre
og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996,
eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger
m.v., og dør lejeren uden at efterlade sig ægtefælle eller andre, som lejeren
har haft fælles husstand med som anført i stk. 2, kan opsigelsen uanset stk.
4
ske med 1 måneds varsel.
§ 76.
Hvis
lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder eller sygdom flytter på
plejehjem, i beskyttet bolig el. lign. eller i plejebolig efter § 1, stk. 1,
2.
pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om
almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v., finder § 75, stk. 1 og 2,
tilsvarende anvendelse.
§ 77.
I
tilfælde af lejerens separation eller skilsmisse eller ved omstødelse af
lejerens ægteskab afgøres det om nødvendigt ved bevillingen eller dommen,
hvilken af ægtefællerne der har ret til at fortsætte lejeforholdet. Den
ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til et forretningslokale, har
fortrinsret til dette og den dertil hørende beboelse.
§ 77 a.
Såfremt
parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver samlivet, kan de
aftale, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til
en lejlighed, der har tjent som fælles bolig. Kan parterne ikke blive enige
om
en aftale, jf. 1. pkt., kan der, når særlige grunde, herunder navnlig
hensynet
til parternes mindreårige børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om,
hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. § 77, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 78.
Har
lejeren forladt sin ægtefælle, har denne ret til at fortsætte lejeforholdet
efter reglen i § 75, stk. 1.
§ 79.
Lejeren
kan ikke give afkald på de rettigheder, der tilkommer ham eller andre efter
§§
69-70, §§ 72-73 og §§ 75-78.
Kapitel XII A
Lejerens tilsidesættelse af god skik og orden -
boligklagenævn (forsøgsordning i Københavns og Århus Amter)
§§ 79 a-79 o
(Ophævet).
Kapitel XIII
Opsigelse
§ 80.
Er
lejeaftalen tidsbestemt, ophører lejeforholdet uden opsigelse ved den aftalte
lejetids udløb. Den tidsbestemte lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes
til
ophør i lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i
lejeforholdet misligholder aftalen.
Stk. 2.
Benytter lejeren
med udlejerens vidende det lejede i mere end 1 måned efter den aftalte
lejetids
udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter
lejeforholdet uden tidsbegrænsning.
Stk. 3.
Boligretten kan
tilsidesætte tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for tilstrækkeligt
begrundet i udlejerens forhold.
§ 81.
Er
lejeaftalen ikke indgået for et bestemt tidsrum, eller kan det ikke oplyses,
hvilken lejetid parterne har aftalt, kan lejeren opsige lejeaftalen.
Stk. 2.
Lejeren må dog
ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige lejemål om familiens bolig eller om
lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er
knyttet. § 72, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 82.
Udlejeren
kan opsige lejeforhold om
a)
enkelte værelser til
beboelse, når værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller er en
del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor,
b)
beboelseslejlighed i
et hus, hvori der på tidspunktet for aftalens indgåelse kun findes to
beboelseslejligheder, hvoraf ejeren bebor den ene. Reglen gælder, selv om
ejeren anvender et eller flere lokaler i huset til andet end beboelse, og
selv
om der i ejendommen er udlejet et eller flere enkeltværelser til beboelse,
c)
lokaler til
restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug på banegårde, i teatre,
foreningsbygninger, forlystelsesanlæg, skove, parker o. lign., hvor
forretningen må antages hovedsagelig at blive søgt af det publikum, der
benytter de nævnte virksomheder, skove og parker, og hvor forretningen står i
direkte tilknytning til disse,
d)
garager, stalde o.
lign.
§ 83.
Andre
lejeforhold end de i § 82 nævnte kan udlejeren kun opsige i følgende
tilfælde,
jf. dog §§ 84 og 88:
a)
Når udlejeren ønsker
selv at benytte det lejede.
b)
Når udlejeren
dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det
lejede må fraflyttes. Opsigelse kan dog ikke ske, når udlejeren efter en
ombygning selv ønsker at benytte det lejede.
c)
Når lejeren af en
beboelseslejlighed siden lejeaftalens indgåelse har været antaget som
funktionær ved ejendommens drift til arbejde, for hvis udførelse det er af
væsentlig betydning, at funktionæren bor i ejendommen, og udlejeren godtgør,
at
arbejdet ikke har været udført på tilfredsstillende måde. Opsigelse kan kun
ske, når lejligheden ved genudlejning skal benyttes af efterfølgeren.
d)
Når lejeren af en
beboelseslejlighed, som er lejet som arbejder- eller funktionærbolig af den
virksomhed, hvori lejeren er ansat, udtræder eller er udtrådt af sit
arbejdsforhold til virksomheden, og lejligheden skal benyttes af en anden
ansat
i virksomheden.
e)
Når det må antages,
at der trods udlejerens påmindelse ved det lejedes benyttelse ikke er
iagttaget
god skik og orden, herunder når lejeren ved støjende adfærd, psykisk eller
fysisk vold eller trusler herom eller på anden måde har været til ulempe for
ejendommen eller de øvrige beboere, uden at forholdet er af en sådan art, at
udlejeren kan ophæve lejeforholdet uden varsel.
f)
Når vægtige grunde i
øvrigt gør det særlig magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra
lejeforholdet.
Stk. 2.
Vedrører
lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov
om
boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af
24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v. anvist af kommunen eller amtskommunen, kan
opsigelse
efter stk. 1 kun ske, når lejeren samtidig anvises en anden og passende
bolig.
§ 84.
I
opsigelsesretten efter § 83, stk. 1, litra a, gælder følgende begrænsninger:
a)
Vedrører
lejeforholdet en beboelseslejlighed, er det en betingelse, at udlejeren selv
agter at bebo lejligheden. Er denne en ejerlejlighed, som udlejeren ikke
tidligere har beboet, er det tillige en betingelse, at lejemålet er indgået
før
1. juli 1986.
b)
Opsigelsen skal være
rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold. Ved afgørelsen skal der
bl. a. tages hensyn til, hvor længe udlejeren har ejet ejendommen, og - ved
opsigelse af en lejer af en beboelseslejlighed - lejerens muligheder for at
finde
anden passende bolig.
c)
Lejeforhold om
lokaler, der er udlejet til erhvervsformål, kan udlejeren ikke opsige med
henblik på at drive erhverv i samme branche som lejerens.
d)
Er det lejede en
ejerlejlighed, omfattes lejeforholdet kun af opsigelsesretten, hvis lejemålet
er indgået efter ejendommens udstykning i ejerlejligheder, og hvis lejeren
ved
lejeforholdets påbegyndelse var gjort bekendt med, at det lejede er en
ejerlejlighed, og at opsigelse kan ske efter § 83, litra a.
e)
En lejer kan ikke
opsiges, så længe han er beboerrepræsentant.
f)
Bebor udlejeren ved
opsigelsens afgivelse en lejlighed i ejendommen, skal udlejeren samtidig med
opsigelsen tilbyde lejeren at overtage denne lejlighed.
g)
Såfremt ejendommen
ejes af flere personer i fællesskab, kan ejerne kun opsige lejeren af en
beboelseslejlighed.
§ 85.
Opsiges
en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, stk. 1, litra a, b, c eller f,
skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde ham at leje en anden lejlighed i
ejendommen, hvis der bliver en lejlighed ledig til overtagelse senest 3
måneder
efter den flyttedag, hvortil lejeren er opsagt, og lejligheden skal udlejes.
Stk. 2.
Opsiges en lejer
efter § 83, stk. 1, litra b, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde
ham
at leje en lejlighed eller lokaler af samme art som det opsagte, hvis der
efter
genopførelsen eller ombygningen sker udleje af lejligheder eller lokaler.
Stk. 3.
Opsiges en lejer
af en beboelseslejlighed efter § 83, stk. 1, litra b, som følge af, at en
ejendom ombygges til boliger for ældre og personer med handicap i medfør af
den
tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller til almene ældreboliger
efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., finder
stk. 1 og 2 alene anvendelse, hvis lejeren tilhører den personkreds, som er
berettiget efter de nævnte love.
Stk. 4.
Hvis en lejer af
en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, ikke tilhører den personkreds, som er
berettiget efter de i stk. 3 nævnte love, skal udlejeren samtidig med
opsigelsen tilbyde denne at leje en passende bolig. En bolig anses for
passende, når denne opfylder betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.
§ 85 a.
Opsiges
en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, litra b, som følge af
ekspropriation, har lejeren ret til en erstatningsbolig, jf. dog § 85 c. Det
samme gælder, hvis opsigelse sker på grund af nedrivning eller ombygning til
fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages
ekspropriation. En lejer af et værelse til beboelse, som ikke er en del af
udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som
udlejeren bebor, har samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
anviser erstatningsboligen. Den anviste erstatningsbolig skal være af
passende
størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende
størrelse,
når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller
samme
værelsesantal som husstandens tidligere bolig.
§ 85 b.
Lejere,
som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf. § 85
a, har ret til godtgørelse af rimelige og dokumenterede flytteudgifter.
Stk. 2.
Ansøgning om
flyttegodtgørelse indgives til kommunalbestyrelsen, som beregner og udbetaler
godtgørelsen.
§ 85 c.
Lejere
i ejendomme omfattet af en ekspropriationsbeslutning efter § 38 i
beredskabsloven er ikke omfattet af §§ 85 a og 85 b. Det samme gælder lejere,
som inden lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at ejendommen
skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, medmindre
fraflytningen
først forlanges mindst 5 år efter lejeforholdets påbegyndelse.
Stk. 2.
En udlejer, som
ved offentlig indvarsling til besigtigelsesforretning, til åstedsforretning
eller på anden måde er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes
til et ekspropriationsberettiget formål, skal, inden lejeaftalen indgås,
skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, 2. pkt. Opfylder
udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan anlægsmyndigheden forlange
erstatning
af udlejeren for de udgifter, som anlægsmyndigheden påføres herved.
§ 85 d.
Opsiges
en lejer, der driver erhverv fra lokaler i ejendommen, efter § 83, litra b,
som
følge af ekspropriation, har lejeren ret til godtgørelse. Det samme gælder,
hvis opsigelsen sker på grund af nedrivning eller ombygning til
fyldestgørelse
af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation.
Lejeren
har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang virksomheden videreføres, og
det
dokumenteres, at der er lidt et tab, der ikke med rimelighed kunne være
undgået.
Stk. 2.
Godtgørelse
efter stk. 1 ydes til dækning af
a)
tab på inventar og
installationer,
b)
driftstab i
flytteperioden,
c)
flytteudgifter og
d)
rimelige udgifter til
sagkyndig bistand.
Stk. 3.
Godtgørelse
efter stk. 1 nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for ekspropriation
eller efter §§ 88-90.
Stk. 4.
Såfremt en lejer
som omtalt i stk. 1 selv skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden
udløbet af opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig
godtgørelse, der højst kan udgøre lejen for de hidtidige lejede lokaler for
perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen. Godtgørelsen kan
tidligst
ydes fra opsigelsen og kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har
skaffet sig andre lokaler.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens
afgørelse efter stk. 1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige veje
omhandlede taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal være
indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
§ 85 e.
Anlægsmyndigheden
refunderer kommunalbestyrelsens udgifter til tilvejebringelse og anvisning af
erstatningsboliger samt kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse
og
godtgørelse efter § 85 d.
Stk. 2.
By- og
boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af
flyttegodtgørelse efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d og om
fastsættelsen
af de administrative udgifter, som følger af kommunalbestyrelsens pligt til
at
anvise erstatningsbolig efter § 85 a og til at beregne og udbetale
flyttegodtgørelsen efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d.
§ 86.
Opsigelsesvarslet
er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en
helligdag. Dog er opsigelsesvarslet 1 måned for de i § 82, litra a og d,
nævnte
lejeforhold.
Stk. 2.
Ved opsigelse
efter § 82, litra b, og § 83, litra a, har lejeren krav på et
opsigelsesvarsel
på mindst 1 år til aftalt flyttedag.
Stk. 3.
Fraflytter
lejeren inden opsigelsesvarslets udløb, skal udlejeren bestræbe sig på at
genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved
genudlejning, skal fragå i hans krav over for lejeren.
§ 87.
Udlejerens
opsigelse efter § 82, litra b, og § 83 skal være skriftlig og indeholde
oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse efter stk. 2. Udlejerens
opsigelse efter § 83 skal endvidere indeholde oplysning om opsigelsesgrunden.
Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige
indeholde
oplysning om lejerens rettigheder efter §§ 88-90. Indeholder opsigelsen ikke
disse oplysninger, er den ugyldig.
Stk. 2.
Vil lejeren ikke
godkende opsigelsen, skal han senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet
frem
til ham, fremsætte skriftlig indsigelse. Udlejeren må da anlægge sag ved
boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at
opretholde opsigelsen.
§ 88.
En
lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen
er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, kan kun opsiges efter §
83, hvis opsigelsen er rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold.
Stk. 2.
Ved afgørelsen
efter stk. 1 skal der bl. a. tages hensyn til længden af det tidsrum, hvori
forretningen har været drevet i de lejede lokaler, værdien af kundekredsen,
forretningens nettooverskud, vægtige indvendinger mod lejerens person eller
forretningsførelse, hans behandling af de lejede lokaler og hans forbedringer
af disse.
§ 89.
Opsiges
en lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i
ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, kan der gives
lejeren erstatning for opsigelsen.
Stk. 2.
Ved fastsættelse
af en eventuel erstatning efter stk. 1, skal boligretten ud over de i § 88,
stk. 2, nævnte forhold navnlig tage hensyn til:
a)
Værdiforringelsen af
lejerens inventar o. lign. ved flytning,
b)
lejerens
flytteudgifter,
c)
det forhold, at
ejendommen skal nedrives eller ombygges, og lejeren er gjort bekendt hermed
ved
lejeaftalens indgåelse.
Stk. 3.
Lejeren skal
ikke fraflytte, før han har modtaget den erstatning, der er tilkendt ham,
eller
udlejeren ved bankgaranti eller på anden måde har stillet betryggende
sikkerhed
for erstatningsbeløbets betaling.
§ 90.
Vil
lejeren godkende opsigelsen, men kræve erstatning efter § 89, skal lejeren
meddele udlejeren dette senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til
ham.
Stk. 2.
Lejeren må
endvidere anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter udløbet af den i
stk.
1 nævnte frist.
§ 91.
Boligretten
kan fastsætte, at hele erstatningen eller en del af denne skal tilbagebetales
til udlejeren, hvis lejeren på ny åbner forretning i samme branche inden for
en
af retten fastsat tidsfrist på højst 3 år og inden for en af retten fastsat
afstand fra det tidligere forretningslokale.
Stk. 2.
Lejeren må ikke
åbne forretning i samme branche inden for den af retten fastsatte afstand i
tid
og sted, før han har tilbagebetalt erstatning i overensstemmelse med reglerne
i
stk. 1.
§ 92.
Reglerne
i §§ 83-90 kan, for så vidt angår opsigelse fra udlejerens side, ikke ved
aftale fraviges til skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt
ham.
Stk. 2.
Lejeren kan ikke
give afkald på sin ægtefælles ret efter § 81, stk. 2.
Kapitel XIV
Udlejerens ret til at hæve lejeaftalen
§ 93.
Udlejeren
kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde:
a)
Når leje eller anden
pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, jf. stk. 2.
b)
Når det lejede
benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods udlejerens indsigelse er
ophørt hermed.
c)
Når lejeren
modsætter sig, at udlejeren eller andre får adgang til det lejede, hvor de
har
ret hertil efter §§ 54, 62 og 97.
d)
Når lejeren
fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.
e)
Når lejeren
vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens påkrav bringer det
lejede i stand.
f)
Når lejeren helt
eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor han
ikke er berettiget hertil, og trods udlejers indsigelse ikke bringer
forholdet
til ophør.
g)
Når lejeren trods
udlejerens påmindelse tilsidesætter sine pligter til at iagttage god skik og
orden i ejendommen, herunder når lejeren ved stærkt støjende adfærd, psykisk
eller fysisk vold eller trusler herom eller på anden måde trods udlejerens
påmindelse er til ulempe for ejendommen eller dens beboere.
h)
Når lejeren af en
butik eller beværtning trods udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til
at
holde forretningen åben og i forsvarlig drift.
i)
Når en lejer, der
helt eller delvis skal betale lejen ved at udføre arbejde, groft forsømmer
sine
pligter ved arbejdets udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes
til
ophør.
j)
Når lejeren i øvrigt
misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at hans fjernelse er
påkrævet.
Stk. 2.
Udlejeren kan
kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har
berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er
kommet
frem til lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige
betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis
lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. § 33, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. Som gebyr for påkravet kan udlejeren kræve 100 kr. +
2
pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. For 1998 og fremover reguleres
beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det
finansår, reguleringen vedrører
68)
. Det i 4. pkt. nævnte
beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct.
tillagt
en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Gebyret
er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
Stk. 3.
Vedrører
lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om
boliger for ældre og personer med handicap
,
jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. anvist af kommunen
eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren samtidig
anvises en anden og passende bolig.
§ 94.
Skønnes
det forhold, der lægges lejeren til last, at være af uvæsentlig betydning,
kan
udlejeren ikke hæve lejeaftalen.
Stk. 2.
Udlejeren kan
ikke påberåbe sig de i § 93, stk. 1, litra a-f, nævnte forhold, hvis de er
rettet, inden udlejeren hæver lejeaftalen.
§ 95.
Når
udlejeren hæver lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte og betale leje m.
v.
for tiden, indtil han kunne fraflytte med sædvanligt varsel. Lejeren skal
endvidere erstatte udlejeren ethvert tab, derunder omkostningerne ved
lejerens
udsættelse af det lejede.
Stk. 2.
Udlejeren skal
bestræbe sig for at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller
burde
have indvundet ved genudlejning i det i stk. 1, nævnte tidsrum, skal fragå i
hans krav over for lejeren.
§ 96.
Reglerne
i dette kapitel kan ikke fraviges således, at udlejeren skal kunne ophæve
aftalen af andre grunde end de i § 93, jf. § 94, nævnte, eller at disse
skal have videregående følger for lejeren end fastsat i § 95.
Kapitel XV
Lejeres fraflytning
§ 97.
Er
der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund fraflyttes, skal
lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren fastsætter tiden herfor.
Den skal være mindst 2 timer hveranden hverdag på et tidspunkt, der er
bekvemt
for en besigtigelse. Denne kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren
eller
dennes stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.
Stk. 2.
Lejeren skal
senest 8 dage før fraflytning opgive den adresse, som meddelelser, herunder
indsigelser efter § 98, kan sendes til.
§ 98.
Det
lejede skal være fraflyttet senest kl. 12,00 på fraflytningsdagen. Lejeren
skal
aflevere det lejede i samme stand som ved overleveringen med undtagelse af
den
forringelse, som skyldes slid og ælde, og som ikke er omfattet af lejerens
vedligeholdelsespligt, samt mangler, som det påhviler udlejeren at udbedre.
Det
kan ikke pålægges lejeren at bringe det lejede i bedre stand end den, hvori
han
overtog det lejede.
Stk. 2.
Udlejeren kan
ikke gøre krav i medfør af stk. 1 gældende, når der er forløbet mere end 2
uger
fra fraflytningsdagen. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes
ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed eller lejeren har handlet
svigagtigt.
Såfremt udlejeren sammen med lejeren i forbindelse med fraflytning foretager
gennemgang af en bebolseslejlighed, skal udlejeren i ejendomme med
beboerrepræsentation orientere lejeren om adgangen til at lade
beboerrepræsentanter
deltage i gennemgangen. På lejerens begæring skal udlejeren med en rimelig
frist skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til at deltage i
gennemgangen.
Udarbejdes der på grundlag af gennemgangen en fraflytningsrapport, skal
beboerrepræsentanterne
have tilsendt kopi deraf.
Stk. 3.
By- og
boligministeren fastsætter efter forhandling med landsomfattende
sammenslutninger af grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om
udarbejdelse af standardblanketter for fraflytningsrapporter.
§ 99.
Forbedringer,
som lejeren har foretaget, må kun fjernes, når lejeren bringer det lejede i
den
stand, hvori han overtog det.
Stk. 2.
Har lejeren med
udlejerens samtykke efter § 28 foretaget ændringer af det lejede, kan
udlejeren
kun kræve reetablering, når han har taget forbehold herom, da han meddelte
samtykket.
Stk. 3.
Har lejeren
iværksat forbedringsarbejder m.v. mod godtgørelse ved fraflytning, jf. § 62
a,
stk. 1, og § 63, og er disse ikke tilendebragt, kan udlejer enten kræve
arbejderne færdiggjort eller eventuelt kræve retablering.
§ 99 a.
Reglen
i § 98, stk. 1, 3. pkt., kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Kapitel XVI
Tilbudspligt
§ 100.
I
ejendomme, der helt eller delvis anvendes til beboelse, skal udlejeren
tilbyde
lejerne ejendommen til overtagelse på andelsbasis, inden ejendommen
overdrages
til anden side.
Stk. 2.
Reglerne om
tilbudspligt finder anvendelse på ejendomme, der udelukkende anvendes til
beboelse, og som indeholder mindst 6 beboelseslejligheder. Reglerne finder
endvidere anvendelse på andre ejendomme med mindst 13 beboelseslejligheder.
Stk. 3.
Reglerne om
tilbudspligt finder ikke anvendelse på ejendomme, der er opdelt i
ejerlejligheder.
Stk. 4.
Reglerne om
tilbudspligt finder ikke anvendelse ved overdragelse af almene
boligorganisationers ejendomme, hvis ejendommene fortsat ejes af en almen
boligorganisation, eller ved overdragelse af ejendomme i forbindelse med, at
selvejende ældreboliger, selvejende lette kollektivboliger eller selvejende
ungdomsboliginstitutioner sammenlægges eller omdannes til en afdeling af en
almen boligorganisation.
Stk. 5.
Tilbudspligten
efter stk. 1, og 2, opretholdes, selv om ejeren efter lovens vedtagelse
foretager udstykning, matrikulering eller arealoverførsel efter lov om
udstykning og anden registrering i matriklen.
§ 101.
Tilbudspligten
respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst
før
3. maj 1979, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen,
uanset hvornår de er stiftet.
Stk. 2.
Tilbudspligten
falder bort, når ejendommen er opdelt i ejerlejligheder.
§ 102.
Tilbudspligten
gælder, når ejendommen eller en del heraf overdrages ved salg, gave, fusion
eller mageskifte. Den gælder endvidere ved overdragelse af aktier og anparter
i
aktie-og anpartsselskaber, når erhververen herved opnår majoritet af stemmer
i
selskabet.
Stk. 2.
Tilbudspligten
kommer dog ikke til anvendelse,
a)
når erhververen er
staten, en kommune eller et godkendt saneringsselskab, eller
b)
når erhververen er
den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med ejeren i
op- eller nedadstigende linje eller i hans sidelinje så nær som søskende
eller
disses børn,
c)
når erhververen er
en hidtidig medejer,
d)
når erhvervelsen sker
ved arv, medmindre erhververen er en juridisk person.
§ 103.
Tilbudspligten
opfyldes ved, at ejeren over for samtlige lejere af beboelseslejligheder
fremsætter tilbud om, at en af beboerne dannet andelsboligforening kan
erhverve
ejendommen til samme købesum, kontante udbetaling og øvrige vilkår, som
ejeren
kan opnå ved salg til anden side. Vilkårene skal være af et sådant indhold,
at
de kan opfyldes af en andelsboligforening. Acceptfristen skal være mindst 10
uger, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.
Stk. 2.
I tilfælde af
påtænkt salg skal tilbuddet ledsages af dokumentation for, at ejeren ved
salget
kan opnå de tilbudte vilkår. I tilfælde af påtænkt overdragelse ved gave,
fusion eller mageskifte eller af påtænkt arveudlæg skal der til afgørelse af,
om købesummen og de øvrige tilbudte vilkår svarer til ejendommens værdi i
handel og vandel som udlejningsejendom, optages syn og skøn efter reglerne
herom i retsplejelovens § 343.
Stk. 3.
Ved overdragelse
af aktier og anparter, hvor tilbudspligten efter § 102, stk. 1, 2. pkt.,
gælder, skal der ligeledes optages syn og skøn, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Senest samtidig
med tilbuddet skal ejeren give sædvanlige oplysninger om ejendommen, herunder
ejendommens driftsudgifter, lejeforhold og saldi på de forskellige konti, som
ejeren skal føre i henhold til denne lov og lov om midlertidig regulering af
boligforholdene. Den i stk. 1 nævnte acceptfrist løber fra det tidspunkt,
hvor
lejerne har modtaget oplysningerne.
Stk. 5.
Ejeren kan
afvise andelsboligforeningens accept, hvis ikke mindst halvdelen af lejerne
af
beboelseslejligheder på accepttidspunktet er medlemmer af foreningen, eller
hvis foreningen ikke på anfordring dokumenterer, at den kan betale den
krævede
kontante udbetaling.
Stk. 6.
Bliver ejerens
tilbud ikke accepteret, kan ejendommen overgå til andre ved salg på de
tilbudte
vilkår eller ved gave, mageskifte eller arveudlæg, hvis skøde anmeldes til
tinglysning senest 1 år efter tilbuddet til lejerne.
§ 104.
Regler
om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en ejendom, hvorpå der er
tilbudspligt, fastsættes af justitsministeren.
§ 105.
Reglerne
i §§ 100-104 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Kapitel XVII
Om mellemmænd ved udlejning
(Ophævet).
Kapitel XVIII
Huslejenævn og boligret
§ 106.
De
i henhold til lov om midlertidig regulering af boligforholdene nedsatte
huslejenævn træffer afgørelse efter reglerne i den nævnte lovs kapitel VI i
følgende tvister:
1)
Tvister om
lejeregulering efter reglerne i §§ 47-52 og § 53, stk. 2, og
om
lejefastsættelse efter kapitel VIII A.
2)
Tvister om depositum
og forudbetalt husleje efter § 34. Huslejenævnet kan herunder tillade,
at
§ 34, stk. 1, fraviges, jf. § 34, stk. 2.
3)
Tvister om opfyldelse
af udlejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf.
kapitel
IV.
4)
Tvister om opfyldelse
af lejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf. kapitel
IV. Dette gælder også uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til
istandsættelse efter fraflytning. Nævnet afgør endvidere tvister om
tilbagebetaling af depositum i forbindelse med fraflytning.
5)
Tvister om
lejeforhøjelser efter reglerne om forbedringer i §§ 58 og 59, herunder
om
varsling af arbejdernes iværksættelse efter § 55, og nævnet kan
fastsætte
en frist for aflæggelse af byggeregnskab, jf. § 59, stk. 4. Tvister
om lejeforhøjelse og godtgørelse efter §§ 60 og 61. Nævnet afgør endvidere
tvister om lejerens ret til at gennemføre forbedringsarbejder m.v. i
lejligheden mod godtgørelse efter § 62 a, herunder uenighed om reduktion
af beregningsgrundlaget for godtgørelse efter § 62 a, stk. 4, for
lejerens udgifter til forbedringsarbejder m.v. og uenighed om beregning af
lejeforhøjelse efter § 62 a, stk. 9.
6)
Tvister om
lejeaftaler indgået i henhold til § 53, stk. 3 og 4, samt om, hvorvidt en
aftale indgået i medfør af § 53, stk. 3 og 4, er rimelig, jf.
aftalelovens § 36.
7)
Tvister om lejerens
betaling for varme og lign. efter kapitel VII, herunder uenighed om
acontobidrag og om udførelse af arbejder omfattet af § 46 a,
stk. 2,
antennebidrag efter kapitel VII A og om betaling for vand m.v. efter kapitel
VII B, herunder tilfælde, hvor udlejeren modsætter sig installation af
vandmålere efter § 46 j, stk. 5, og uenighed om acontobidrag.
8)
Tvister om lejerens
ret til at installere hjælpemidler efter § 29, stk. 8, om deposita
efter § 29, stk. 4 og 5, tvister vedrørende reglerne i kapitel X A, jf.
§ 63 h, stk. 2, og tvister om, hvorvidt en aftale i henhold til
§ 66 a om forbedringsarbejder er åbenbart urimelig.
§ 107.
Tvister
om lejeforhold, der er omfattet af denne lov, kan, hvis spørgsmålet ikke
efter
loven kan indbringes for huslejenævnet eller i Københavns Kommune for
ankenævnet, i 1. instans indbringes for byretten. Retten benævnes
boligretten.
Stk. 2.
Retten tiltrædes
af 2 lægdommere, såfremt en af parterne i retssagen begærer det eller retten
bestemmer, at lægdommere skal medvirke.
§ 108.
Dommeren
er boligrettens formand. I retskredse, hvor der er ansat mere end en dommer,
fastsættes, hvem af dommerne der skal være rettens formand, efter
retsplejelovens regler.
Stk. 2.
For hver
retskreds beskikker præsidenten for vedkommende landsret for et tidsrum af 4
år
et antal lægdommere. På en liste opføres personer, der udpeges efter
forhandling med de større foreninger af grundejere i retskredsen. På en anden
liste opføres personer, der udpeges efter forhandling med de større
lejerforeninger i retskredsen.
Stk. 3.
Findes der ikke
større grundejer- eller lejerforeninger i retskredsen, udpeges de personer,
der
opføres på den ene liste, blandt grundejere i retskredsen, som tillige er
udlejere, medens de personer, der opføres på den anden liste, udpeges blandt
lejere i retskredsen, som ikke tillige er udlejere.
Stk. 4.
By- og
boligministeren bestemmer, med hvilke organisationer og foreninger der skal
forhandles.
§ 109.
De,
der beskikkes, skal være kendt med bolig- og huslejeforhold.
Stk. 2.
De, der
beskikkes, skal have dansk indfødsret, være myndige og uberygtede. De må ikke
være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling.
Ophører
nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
Stk. 3.
Personer, der er
fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har
været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at
blive
beskikket.
Stk. 4.
Justitsministeren
fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere.
§ 110.
Boligrettens
formand udtager efter forhandling med sagens parter en person fra hver liste
som lægdommer. Det skal tilstræbes, at der udpeges personer, der har særligt
kendskab til lejeforhold af den art, sagen angår. Bestemmelserne i
retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Lægdommere
deltager ikke i forberedelsen af domsforhandlingen, medmindre retshandlingen
består i afhøring af parter og vidner, afhjemling af syn og skøn eller
afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Formanden kan dog altid tilkalde
lægdommerne under forberedelsen.
§ 111.
En
sag anlægges på det sted, hvor ejendommen er beliggende.
Stk. 2.
Er sag anlagt,
kan parterne med rettens samtykke fravige reglen i stk. 1.
Stk. 3.
Indbringes en
sag, der henhører under de almindelige domstole, for boligretten, eller
indbringes en sag, der er omfattet af denne lov, for en almindelig domstol,
henviser dommeren sagen til rette domstol.
§ 112.
Sagerne
behandles af boligretten efter retsplejelovens regler for byretssager med de
ændringer, som forholdene gør nødvendige.
Stk. 2.
Under
forberedelsen af domsforhandlingen kan forligsmægling foretages af formanden
alene.
Stk. 3.
Retten kan
foretage besigtigelse af det lejede.
Stk. 4.
Boligrettens
afgørelse træffes ved stemmeflerhed.
Stk. 5.
Retsplejelovens
regler om meddelelse af fri proces finder tilsvarende anvendelse.
§ 112 a.
Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges.
§ 113.
Anke
og kære af boligrettens afgørelser sker til landsretten i overensstemmelse
med
retsplejelovens regler om anke og kære af afgørelser, der er truffet af en
byret.
Stk. 2.
Boligrettens
afgørelser og forlig ingået for boligretten kan tvangsfuldbyrdes efter
retsplejelovens bestemmelser om fuldbyrdelse af domme og forlig.
Kapitel XVIII A
Frakendelse af retten til at administrere
udlejningsejendomme
§ 113 a.
En
ejer af en ejendom med mindst 2 udlejede beboelseslejligheder kan ved dom
miste
retten til at administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder eller
til at bestemme, hvem der skal administrere ejerens ejendomme med udlejede
beboelseslejligheder. Frakendelse kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra
endelig dom eller indtil videre.
Stk. 2.
Frakendelse i
medfør af stk. 1 kan ske, såfremt en ejer gentagne gange groft har tilsidesat
reglerne i denne lov eller reglerne i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
Stk. 3.
Frakendelse i
medfør af stk. 1 kan i øvrigt ske i tilfælde, hvor en ejer
1)
to gange er idømt
bøde- eller hæftestraf i medfør af bestemmelserne i denne lov, lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og
boligforbedring samt lov om byfornyelse,
2)
to gang er idømt
bødestraf i medfør af byggeloven for at undlade at foretage
vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare
for en bebyggelses beboere eller andre, eller
3)
to gange har været
under tvungen administration, jf. lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Stk. 4.
Sager om
rettighedsfrakendelse efter stk. 2 og 3 samt efter stk. 5 føres i
strafferetsplejens former. Sag om rettighedsfrakendelse efter stk. 2 og stk.
3,
nr. 3, kan alene rejses, såfremt vedkommende kommunalbestyrelse har anmodet
herom. Huslejenævnet kan dog på tilsvarende måde begære sagen rejst. Sager
kan
rejses, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf.
Stk. 5.
Er retten til at
administrere udlejningsejendomme eller til at bestemme, hvem der skal
administrere de pågældende ejendomme, efter stk. 1 frakendt for længere tid
end
2 år, skal spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens
udløb på begæring indbringes for domstolene. Indbringelse kan tidligst finde
sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Såfremt frakendelse er
sket for et bestemt tidsrum, kan retten kun generhverves, når ganske særlige
omstændigheder foreligger.
Stk. 6.
Overtrædelse af
en kendelse afsagt i medfør af stk. 1 straffes med bøde eller hæfte.
§ 113 b.
Når
en ejer er dømt efter § 113 a, skal Grundejernes Investeringsfond have
meddelelse herom ved rettens foranstaltning.
Stk. 2.
For ejers
regning forestår Grundejernes Investeringsfond herefter administrationen af
de
af dommen omfattede ejendomme i den af dommen omfattede periode.
Stk. 3.
§ 60, stk. 3, og
4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel XIX
Lovens ikrafttræden m.v.
§ 114.
Denne
lov træder i kraft den 1. januar 1980.
§ 115.
Lov
nr. 23 af 14. februar 1967 om leje med senere ændringer ophæves.
§ 115 a.
By-
og boligministeren fastsætter nærmere regler om beregning af boligers og
erhvervslokalers bruttoetageareal i henhold til denne lov.
§ 116.
By-
og boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til
at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
By- og
boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,
der
er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen
ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
§ 116 a.
Forslag
til revision af § 47, stk. 2, 2. ptk., og kapitel VIII A fremsættes for
Folketinget i folketingsåret 1990-91.
§ 117.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 118.
Reglerne
i kap. XI og i § 73 finder ikke anvendelse i ejendomme, der inden 1. marts
1975
er erhvervet af en kommune eller et godkendt saneringsselskab, og som er
omfattet af en godkendt saneringsplan.
§ 119.
Er
den andel af lejen, der efter de hidtil gældende regler afsættes på en
vedligeholdelseskonto til hvidtning, tapetsering og maling af lejligheden,
større end det beløb, der er fastsat i § 22, opretholdes den højere
afsætning,
indtil udlejeren kræver lejeforhøjelse efter §§ 47, 50 eller 58.
Stk. 2.
Reglen i § 84,
litra d, er ikke til hinder for, at en udlejer, der selv ønsker at benytte
det
lejede, kan afgive opsigelse, når det lejede var omdannet til ejerlejlighed
inden lejeaftalens indgåelse og lejeaftalen er indgået inden 1. januar 1980.
§ 120.
Bekendtgøres
der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte
lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter
loven
reguleres een gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det
pågældende finansår.
Lov nr. 170 af 28. april 1982 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven
1)
træder i kraft
ved bekendtgørelsen i Lovtidende
2) .
Lov nr. 296 af 9. juni 1982 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven
3)
træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
4) .
Lov nr. 706 af 22. december 1982 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven
5)
træder
i kraft den 1. januar 1983.
Stk. 2.
Lejeforhøjelse
efter § 63 b i lov om leje, jf. denne lovs § 1, nr. 13, kan uanset
bestemmelsens stk. 2, gennemføres med 1 måneds varsel med virkning fra den 1.
januar 1983, hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest 3 måneder efter
dette tidspunkt.
Stk. 3.
Lejeren kan
forlange at efterbetale lejeforhøjelsen som nævnt i stk. 2 for månederne
januar, februar og marts 1983 i lige så mange rater som det antal måneder,
efterbetalingen vedrører.
Lov nr. 609 af 21. december 1983 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven
6)
træder i kraft
den 1. januar 1984.
§ 3
Stk. 1.
Denne lovs § 1,
nr. 13,
7)
har
ikke virkning for beløb, der skal afsættes for 1983. Har en udlejer, hvis
ejendom er taget i brug i 1970 eller senere, opkrævet lejeforhøjelse i
henhold
til lejelovens § 63 b, nedsættes lejen tilsvarende med virkning fra 1. januar
1984. Udlejeren giver lejerne skriftlig meddelelse om nedsættelsen inden
udgangen af marts 1984.
Stk. 2.
Lejelovens § 69,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder anvendelse på
fremlejeforhold, hvor indflytning sker efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 194 af 9. maj 1984 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven
8)
træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
9) .
§ 3
Stk. 1.
Pligten til
afsætning efter § 63 a, stk. 1, i lov om leje ophæves med virkning fra 1.
januar 1983 for de ejendomme, som er nævnt i § 1 i denne lov, og for
ejendomme
omfattet af kap. 11 i lov om boligbyggeri.
Stk. 2.
Har en udlejer,
hvis ejendom er omfattet af § 63 a, stk. 6, i lov om leje, som affattet ved
denne lovs § 1 eller kap. 11 i lov om boligbyggeri, opkrævet lejeforhøjelse i
henhold til lejelovens § 63 b, nedsættes lejen tilsvarende med virkning fra
1.
januar 1983. Udlejeren giver lejerne skriftlig meddelelse om nedsættelsen
inden
udgangen af juli 1984.
Lov nr. 618 af 19. december 1984 indeholder
følgende
ikrafftrædelsesbestemmelse:
§ 7
Loven
10)
træder i kraft
den 1. januar 1985 og finder anvendelse i det omfang, der skal betales renter
for et tidsrum efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 300 af 4. juni 1986 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven
11)
træder i kraft
den 1. juli 1986.
Lov nr. 797 af 3. december 1986 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven
12)
træder i kraft den 1. januar 1987.
Stk. 2.
Har en udlejer
med virkning fra den 1. januar 1987 nedsat lejen under henvisning til § 63 a
i
lov om leje, kan lejeforhøjelse efter § 1, nr. 2, uanset § 63 b, stk. 2, i
lov
om leje gennemføres med virkning fra den 1. januar 1987 alene ved udlejerens
skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse i
Lovtidende
og inden den 15. december 1986.
Stk. 3.
Er der ikke
gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 2, kan en udlejer til dækning af
afsætning efter § 63 a i lov om leje forhøje lejen for perioden 1. marts 1987
til 31. december 1987. Lejeforhøjelse kan uanset § 63 b, stk. 2, i lov om
leje
ske alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens
bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 1. februar 1987. Den månedlige
lejeforhøjelse udgør 1,50 kr. pr. m².
Stk. 4.
Lejeforhøjelse
som følge af afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, og 2, kan uanset § 7,
stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene gennemføres med
virkning fra den 1. januar 1987 alene ved udlejerens skriftlige meddelelse
herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 15.
december 1986.
Stk. 5.
Er der ikke
gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 4, kan en udlejer til dækning af
afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, og 2, forhøje lejen for perioden
1.
marts 1987 til 31. december 1987. Lejeforhøjelsen kan uanset § 7, stk. 3, i
lov
om midlertidig regulering af boligforholdene ske alene ved udlejerens
skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse i
Lovtidende
og inden den 1. februar 1987. Den månedlige lejeforhøjelse udgør 1,65 kr. pr.
m², når udlejer har pligt til at afsætte i medfør af §§ 18 og 18 b i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, og yderligere 0,15 kr. pr. m²,
hvis
udlejer har pligt til at afsætte efter § 22 i lov om leje.
Lov nr. 376 af 10. juni 1987 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven
13)
træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
14) .
Lov nr. 828 af 21. december 1988 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven
15)
træder i kraft
den 1. januar 1989.
Lov nr. 831 af 21. december 1988 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven
16)
træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
17) .
Lov nr. 365 af 7. juni 1989 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven
18)
træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
19) .
Lov nr. 138 af 7. marts 1990 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Loven
20)
træder i kraft
den 1. april 1991.
Lov nr. 234 af 16. april 1991 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven
21)
træder i kraft
den 15. april 1991.
Lov nr. 322 af 31. maj 1991 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 9
Loven
22)
træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Bestemmelsen i §
10, stk. 3, har virkning for alle lejeaftaler, hvor lejen ikke er forfaldet
inden den 1. juni 1991.
Lov nr. 378 af 6. juni 1991 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven
23)
træder i kraft
den 1. juli 1991.
Lov nr. 931 af 27. december 1991 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven
24)
træder i kraft
den 1. januar 1992.
Lov nr. 934 af 27. december 1991 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven
25)
træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, 3 og
8, og § 2, nr. 2 og 3
26)
, har virkning for
lejeaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 279 af 29. april 1992 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1.
Loven
27)
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende
28) .
Lov nr. 380 af 20. maj 1992 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7
Stk. 1.
Loven
29)
træder i kraft 1. januar 1993.
Stk. 2.
§§ 46 e og 46 f,
stk. 1-3, stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 5-6, i lov om leje, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, §§ 2-4, § 8, stk. 1-4 og 6, og § 9, stk. 1-4, træder
dog
i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
30) .
§ 8
Stk. 1.
§ 46 c, stk. 2,
i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder for ejendomme
med
egne fællesantenneanlæg, som er etableret eller forbedret dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende eller senere, samt for ejendomme med
programforsyning udefra, som er etableret dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende eller senere.
Stk. 2.
§ 46 c, stk. 2,
i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder endvidere for
ejendomme
med egne fællesantenneanlæg, der er etableret tidligere end dagen efter
lovens
bekendtgørelse i Lovtidende, dog således, at der på budgettet alene medtages
udgifter som nævnt i nr. 2-9.
Stk. 3.
§ 46 c, stk. 2,
i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder endvidere for
ejendomme med programforsyning udefra, som er etableret tidligere end dagen
efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende, dog således, at der indtil 1.
januar
1998 på budgettet alene medtages udgifter som nævnt i nr. 6-9 samt 50 pct. af
udgifter til signalleverandøren som nævnt i nr. 1-5. Såfremt programforsyning
som anført i 1. pkt. forbedres, vil der yderligere på budgettet skulle
medtages
udgiftsstigning som følge af forbedringen. Fra og med 1. januar 1998 medtages
samtlige
udgifter til signalleverandøren efter nr. 1-5, og lejen nedsættes
tilsvarende.
Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Udlejeren skal
med virkning fra 1. januar 1993 foretage en nedsættelse af lejen for hver
enkelt lejer svarende til de hidtil betalte udgifter eller for ejendomme
omfattet af stk. 3 det efter denne bestemmelse beregnede beløb, som kan
optages
på antennebudgettet, bortset fra udgifter til administration. Udlejeren skal
inden den 1. oktober 1992 give lejeren specificerede oplysninger om
størrelsen
af lejenedsættelsen og skal samtidig give kommunen meddelelse om størrelsen
af
lejen pr. 1. januar 1993 for de enkelte lejere i ejendommen. Udlejerens
første
opkrævning af antennebidrag kan tidligst gennemføres med virkning fra 1.
januar
1993. § 46 f, stk. 3-6, og § 46 g, stk. 2, i lov om leje, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
§ 46 d, stk. 2,
i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for egne
fællesantenneanlæg og programforsyning udefra, som etableres efter 1. januar
1993. For anlæg og programforsyning, som er etableret inden 1. januar 1993,
og
som er indrettet til modtagelse af betalingsprogrammer, skal ejeren af
ejendommen hurtigst muligt, dog inden 1. januar 1998, skabe mulighed for
individuelt programudbud i ejendommen, såfremt lejeren ønsker det. Ved
betalingsprogrammer forstås alle programmer, hvis modtagelse og udsendelse i
anlægget er betinget af udlejers betaling herfor til programleverandøren.
Stk. 6.
Etablering af
fællesantenneanælg, jf. stk. 1-3 og stk. 5, der etableres i forbindelse med
opførelse af byggeri, hvortil der ydes offentlig støtte efter lov om
boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, regnes
fra tilsagnstidspunktet.
Lov nr. 475 af 24. juni 1992 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Loven
31)
træder i kraft
den 1. juli 1992.
Lov nr. 1048 af 23. december 1992 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven
32)
træder i kraft
den 1. januar 1993 og har virkning for aftaler, der indgås efter den 31.
december 1992.
Lov nr. 254 af 6. maj 1993 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven
33)
træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
34) .
Lov nr. 1070 af 22. december 1993 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven
35)
træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2.
§ 2, nr. 1
36)
, finder dog først ved genudlejning anvendelse på
lejemål, hvorom der før den 1. januar 1994 er indgået lejeaftale.
Lov nr. 1072 af 22. december 1993 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven
37)
træder i kraft
den 1. januar 1994.
Lov nr. 221 af 6. april 1994 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven
38)
træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
39) .
Lov nr. 418 af 1. juni 1994 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven
40)
træder i kraft den 1. januar 1995. Dog træder
§ 1, nr. 14, 15, 17, 35, 36 og 38 i kraft den 1. juli 1994.
Lov nr. 419 af 1. juni 1994 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven
41)
træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2.
Bestemmelserne i
§ 1, nr. 12, 37 og 42
42)
, § 2, nr. 1, 7,
10-14, 19, 30, 32 og 33, 36, 38-40, 42-47, 49 og 50, 61 og 62, 68, 70, 72 og
75, træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 3.
§ 3 træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3, nr. 1, har virkning for
krav efter § 47, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte, der rejses efter
bestemmelsens ikrafttræden.
Stk. 4.
For ejendomme,
hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, og hvor kun brændselsudgiften medtages på
varmeregnskabet, gælder § 1, nr. 12
43)
, først fra næste
varmeregnskabsårs begyndelse. Udlejeren skal samtidig foretage en
forholdsmæssig nedsættelse af lejen for hver enkelt lejer svarende til de
hidtil over lejen betalte varmeudgifter. Udlejer skal senest 6 uger før
varmeregnskabsårets begyndelse give lejeren specificeret oplysning om
størrelsen af lejenedsættelsen og skal samtidig give kommunen meddelelse om
størrelsen af lejenedsættelsen.
Stk. 5.
For ejendomme,
hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, og hvor varmeregnskabsåret ikke følger
varmeforsyningsanlæggets, skal udlejeren med 6 ugers varsel til førstkommende
begyndelsestidspunkt for forsyningsanlæggets regnskabsperiode omlægge
regnskabsåret i overensstemmelse med reglen i § 39, stk. 3, i lov om leje.
Stk. 6.
Såfremt den
ændrede fordelingsmetode i § 11 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, medfører, at den
procentandel af driftsudgifterne, som påhviler de husrum, der er omfattet af
reglerne i kapitel II i ovennævnte lov, bliver større end disse husrums
procentandel ved udgangen af 1994, forhøjes de pågældende husrums
procentandel
gradvis, således at deres procentandel ved udgangen af 1994 hvert år den 1.
januar forhøjes med 1 procentpoint af forskellen mellem procentandelen den 1.
januar 1995 og procentandelen ved udgangen af 1994. Procentandelen kan kun
forhøjes, indtil den svarer til den aktuelle procentandel. Den del af
ejendommens henlæggelsesbeløb, som efter denne lovs § 2, nr. 27 og 31, lægges
til afsætningsbeløbene efter §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene for de husrum, der er omfattet af kapitel II i denne lov, kan
ligeledes maksimalt forhøjes med 1 procentpoint af den i 1. pkt. nævnte
forskel
om året. Uanset bestemmelserne i 1. og 3. pkt. kan lejen dog højst forhøjes
med
5 kr. pr. m² om året som følge af den ændrede fordelingsmetode og overførslen
af 2/3 af henlæggelsesbeløbet til vedligeholdelseskontiene efter §§ 18 og 18
b
i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. § 13 a i lov om
midlertidig
regulering af boligforholdene finder tilsvarende anvendelse ved varsling af
lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes ændret fordeling efter 1. pkt.
Stk. 7.
For de
ejendomme, hvor der har været afsat beløb til en konto i Grundejernes
Investeringsfond efter § 18 a i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, overføres saldoen pr. 1. januar 1995 til en konto efter § 18
b
i ovennævnte lov, jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
For ejendomme,
der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1
44)
, udbetales det på kontoen efter § 18 a i denne lov
indestående beløb.
Stk. 9.
For ejendomme,
der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1
45)
, udbetales det på kontoen efter § 18 b i denne lov
indestående beløb efter reglerne i § 22 b i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
Stk. 10.
For ejendomme,
der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1
46)
, kan krav om lejeforhøjelse tidligst få virkning 2
år efter lejerforholdets begyndelse eller 2 år efter, at der sidst er trådt
en
lejeforhøjelse i kraft efter kapitel II i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
Stk. 11.
For lejeforhold
i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre
beboelseslejligheder, indgået inden denne dato, hvor lejen er fastsat efter §
5
i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kan lejeren ikke kræve
lejen nedsat.
Stk. 12.
For lejemål,
hvor lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt., og hvor lejeren ved udgangen af
den
måned, der ligger umiddelbart forud for lejenedsættelsen, modtog boligsikring
eller boligydelse efter lov om individuel boligstøtte uden tillæg efter den
pågældende lovs § 10, stk. 5, forhøjes lejen ved boligstøtteberegningen efter
stk. 13. Forhøjelsen sker fra tidspunktet for lejenedsættelsens
gennemførelse.
Stk. 13.
Lejen efter §
10, stk. 1-4, i lov om individuel boligstøtte forhøjes i de i stk. 12 angivne
tilfælde, uanset bestemmelsen i § 10, stk. 5, i lov om individuel
boligstøtte,
med det beløb, hvormed lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt.
Stk. 14.
§ 83 i lov om
individuel boligstøtte gælder ikke ændringer, der følger af stk. 12 og 13.
Lov nr. 204 af 29. marts 1995 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven
47)
træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2.
§ 1
48)
finder anvendelse på opsigelser, der sker
efter den 30. juni 1995.
Lov nr. 306 af 17. maj 1995 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Loven
49)
træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
50) .
§ 6
Forslag til revision af denne lov fremsættes for
Folketinget i folketingsåret 1997-98
74) .
Lov nr. 360 af 14. juni 1995 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven
51)
træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende
52) .
Stk. 2.
For lejemål,
hvor lejeren betaler de i boligreguleringslovens § 18 b, stk. 1, 2. pkt.,
nævnte 4 kr. pr. m² bruttoetageareal, og hvor lejerens pligt til udvendig
vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele
som nævnt i § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober
1993, bortset fra låse og nøgler, kan der ved betaling af leje, der forfalder
efter lovens ikrafttræden, alene opkræves det i § 2, nr. 4, nævnte beløb på
1,50 kr. pr. m² bruttoetageareal.
Lov nr. 361 af 14. juni 1995 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelset:
§ 4
Loven
53)
træder i kraft
den 1. juli 1995.
§ 5
Forslag til revision af reglerne i denne lov
fremsættes
for Folketinget i folketingsåret 1997-98
75) .
§ 6
Loven gælder kun for Københavns og Århus Amter.
Lov nr. 362 af 14. juni 1995 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven
54)
træder i kraft den 1. juli 1995.
Lov nr. 371 af 14. juni 1995 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 6
Loven
55)
træder i kraft
1. juli 1995.
Stk. 3.
§ 9
56)
gælder alene for lejeaftaler, som indgås
efter denne lovs ikrafttræden.
Lov nr. 1065 af 20. december 1995 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven
57)
træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 3.
§ 3
58)
finder anvendelse, uanset om lejeforholdet er
indgået før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1066 af 20. december 1995 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven
59)
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende
60) .
Stk. 2.
For den del af
det samlede afsætningsbeløb, som vedrører januar 1996, skal udlejer kun
afsætte
de beløb efter bestemmelserne i § 63 a, stk. 1, i lov om leje og § 18, stk.
1,
og § 18 b, stk. 1, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, som
fremkommer ved en regulering med 1,8 pct. i forhold til beløbene i
1995-niveau,
selv om beløbene ikke udgør 1/12 af de samlede hensættelsesbeløb for 1996,
som
de opgøres efter loven.
Lov nr. 386 af 22. maj 1996 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 34
Loven
61)
træder i kraft
den 1. januar 1997.
Lov nr. 460 af 12. juni 1996 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven
)
62)
træder
i kraft den 1. juli 1996.
Lov nr. 485 af 12. juni 1996 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven
63)
træder i kraft den 1. januar 1997.
Lov nr. 1048 af 11. december 1996 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18
Loven
64)
træder i kraft
den 1. januar 1997.
Lov nr. 230 af 2. april 1997 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven
65)
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende
69) .
Stk. 2.
§ 120 i lov om
leje og § 69 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 13, og § 2, nr. 13, har dog virkning fra den 1.
januar
1997.
Lov nr. 382 af 10. juni 1997 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1.
Loven
70)
træder i kraft den 1. januar 1998.
Lov nr. 970 af 17. december 1997 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Loven
71)
træder i kraft
den 1. januar 1998.
Lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 42
Stk. 1.
Loven
72)
træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk.
2, 3 og 4.
Lov nr. 397 af 26. juni 1998 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven
73)
træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i § 1, nr. 1, bevarer reglerne i kapitel XII A i lov om leje,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1998, dog sin gyldighed, for så vidt
angår en lejers tilsidesættelse af god skik og orden, der har fundet sted før
den 1. juli 1998.
Lov nr. 899 af 16. december 1998 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven
76)
træder i kraft
den 1. januar 1999.
Lov nr. 280 af 12. maj 1999 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende
77) .
Lov nr. 934 af 20. december 1999 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 86
Stk. 1.
Loven
78)
træder i kraft den 1. januar 2000 og har
virkning for lejeaftaler, der indgås den 1. januar og senere.
Lov nr. 405 af 31. maj 2000 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven
79)
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende
80) .
Lov nr. 406 af 31. maj 2000 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 11
Stk. 1.
Loven
81)
træder i kraft den 1. januar 2001.
Lov nr. 1260 af 20. december 2000 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Loven
84)
træder i kraft
den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2.
By- og Boligministeriet, den 14. maj
2001
Lotte Bundsgaard
/Anne Wallberg
Officielle noter
1)
Lovændringen vedrører § 7, stk. 4, 2. pkt., § 36, § 37, § 40, § 42, stk. 1, §
44, § 45, § 46, § 46a, § 46b, § 48, stk. 2, § 53, stk. 1, 2. pkt., § 64, stk.
1, 5. pkt., § 70, stk. 3, § 72, 3. pkt., § 93, stk. 1, litra a, § 96, § 99a,
§
100, stk. 4, § 102, stk. 1, og § 103, stk. 3.
2)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 6. maj 1982.
3)
Lovændringen vedrører § 46 a, stk. 3, § 47, stk. 1, § 49, stk 1, § 58, stk.
1,
og § 58, stk. 3.
4)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 17. juni 1982.
5)
Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, § 5, § 7, stk. 3, og 4, § 22, stk. 1, §
45,
stk. 2, § 46, stk. 2, § 47, stk. 1, og 2, § 49, stk. 1, § 51, stk. 1, § 58, §
63 a-h, § 76, § 77 a, § 83, litra b, § 102, stk. 2, § 103, stk. 2, og § 115
a.
6)
Lovændringen vedrører § 6, § 36, stk. 2, § 40, stk. 1, 2. pkt., § 47, stk. 1,
1. pkt., § 47, stk. 1, litra b, litra c og litra d, § 48, stk. 4, § 58, stk.
1,
1. pkt., § 61, stk. 1, § 63 a, stk. 1, 1. pkt., § 63 e, stk. 2, § 63 e, stk.
3,
§ 66, stk. 1, § 69, stk. 1, 1. pkt., § 69, stk. 2, 2. pkt., § 70, stk. 3, §
83,
litra c, § 84, litra d, kapitel XVII og § 119, stk. 2.
7)
Vedrører § 63 a, stk. 1.
8)
Lovændringen vedrører § 63 a, stk. 6.
9)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 16. maj 1984.
10)
Lovændringen vedrører § 6, stk. 3, 2. pkt.
11)
Lovændringen vedrører § 33,stk. 4, § 34, § 35, § 52, stk.1, 2. pkt., § 64,
stk.
1, § 64, stk. 2, § 64, stk. 3, § 64, stk. 4, § 64, stk. 8, § 65, § 73, § 84,
litra a, § 102, stk. 2, litra d og kap. XVIII A.
12)
Lovændringen vedrører § 22, stk. 1 og § 63 a, stk. 1, 3. pkt.
13)
Lovændringen vedrører § 22, stk. 1, 3. pkt., § 63 a, stk. 1, 1. pkt. og § 63
a,
stk. 1, 3. pkt.
14)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 17. juni 1987.
15)
Lovændringen vedrører § 3, § 53, stk. 1, 2. pkt. og § 53, stk. 2, 1. pkt.
16)
Lovændringen vedrører § 47, stk. 2, 2. pkt., kap. VIII A og § 116 a.
17)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 28. december 1988.
18)
Lovændringen vedrører § 73, stk. 1.
19)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 9. juni 1989.
20)
Lovændringen vedrører § 100, stk. 4.
21)
Lovændringen vedrører § 47, stk. 2, 2. pkt. og § 53, stk. 3-6.
22)
Lovændringen vedrører § 32, 3. pkt.
23)
Lovændringen vedrører § 59 a, § 102, stk. 1, 2. pkt., § 103, stk. 3, 3. pkt.
og
§ 53, stk. 7-9.
24)
Lovændringen vedrører § 47, stk. 2, 2. pkt., § 53, stk. 3, 3. pkt. og § 53,
stk. 7-9.
25)
Lovændringen vedrører § 3, § 4, stk. 4 og 5, § 74 a og § 112, stk. 3.
26)
Vedrører § 4, stk. 4 og 5 og § 74 a.
27)
Lovændringen vedrører § 46 b, stk. 2 og 3.
28)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 30. april 1992.
29)
Lovændringen vedrører kap. VII A (§§ 46 c-46 i) og § 58, stk. 6.
30)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 21. maj 1992.
31)
Lovændringen vedrører § 47, stk. 1, litra c og d, og stk. 2, § 51, stk. 3 og
§
58, stk. 4.
32)
Lovændringen vedrører § 47, stk. 1, litra d.
33)
Lovændringen vedrører § 83, litra e, og § 93, stk. 1, litra g.
34)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 8. maj 1993.
35)
Lovændringen vedrører § 4 a, § 51, stk. 4 og § 59 b.
36)
Vedrører § 4 a.
37)
Lovændringen vedrører § 46 c, stk. 2, nr. 6 og § 46 c, stk. 6.
38)
Lovændringen vedrører § 53, stk. 3, 1. pkt.
39)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 7. april 1994.
40)
Lovændringen vedrører § 47, stk. 1, litra c og d og § 47, stk. 2.
41)
Lovændringen vedrører § 5, stk. 2, 3. pkt., § 9, stk. 2 og 3, § 20, § 22,
stk.
1 og 3, § 23, stk. 2 og 3, § 29, stk. 3, § 34, stk. 1, 3 og 4, § 38, stk. 1,
1.
pkt., § 39, stk. 1 og 3, § 40, stk. 1, 4. pkt. og stk. 3, 2. pkt., § 42, §
43,
stk. 1, § 46, stk. 2 og 5, § 46 b, stk. 2, 2. og 3. pkt., Kap. VII B, § 47,
stk.
1, litra a og stk. 2, 2. pkt., § 48, stk. 4, 3. pkt., § 50, stk. 2, 2. pkt.
og
stk. 5, 2. pkt., § 59, stk. 4 og 5, 2. pkt., § 59 a, stk. 3, § 59 b, stk. 5,
§
61, stk. 2, § 62 a, § 62 b, § 63, § 63 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 6, 2. pkt.,
§
63 c, stk. 3, § 63 d, stk. 5, 4. pkt., § 64, stk. 4-6, § 65, stk. 2, § 66,
stk.
2-5, § 66 a, § 69, stk. 2, § 73, stk. 1, § 75, stk. 2, § 77 a, § 82, litra b,
§
84, litra g, § 93, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 97, stk. 2, § 98, stk. 1, 2. pkt.
og stk. 2, 3. pkt., § 99, stk. 3, § 100, stk. 4 og § 113 a. Se tillige note
42.
42)
Vedrører § 36, stk. 2, 2. pkt., § 63 a, stk. 1 og § 63 f, stk. 5.
43)
Vedrører § 36, stk. 2, 2. pkt.
44)
Vedrører § 4 i boligreguleringsloven.
45)
Vedrører § 4 i boligreguleringsloven.
46)
Vedrører § 4 i boligreguleringsloven.
47)
Lovændringen vedrører §§ 85 a-e.
48)
Lovændringen vedrører §§ 85 a-e.
49)
Lovændringen vedrører § 46 c, stk. 2-7, § 46 d, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2-6,
§
46 f, stk. 1, 1. pkt. og § 46 g, stk. 1.
50)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 18. maj 1995.
51)
Lovændringen vedrører § 59, stk. 2 og § 71, stk. 3.
52)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 15. juni 1995.
53)
Lovændringen vedrører Kap. XII A (§§ 79 a-79 o).
54)
Lovændringen vedrører § 37, stk. 3, § 45, stk. 3, § 46, stk. 2, 2. pkt. og
stk.
6, § 46 j, stk. 2, 3. pkt. og § 46 l, stk. 1, 2. pkt.
55)
Lovændringen vedrører § 30, stk. 2, 2. pkt. og § 31.
56)
Vedrører § 30, stk. 2, 2. pkt. og § 31.
57)
Lovændringen vedrører § 75, stk. 5, § 76, § 83, stk. 2, § 85, stk. 3 og 4 og
§
93, stk. 3.
58)
Vedrører § 75, stk. 5, § 76, § 83, stk. 2, § 85, stk. 3 og 4, og § 93, stk.
3.
59)
Lovændringen vedrører § 120.
60)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 21. december 1995.
61)
Lovændringen vedrører § 109, stk. 2, 2. pkt.
62)
Lovændringen vedrører § 59 c.
63)
Lovændringen vedrører § 36, stk. 2, 3. pkt., § 46 a og § 51, stk. 1.
64)
Lovændringen vedrører § 46, stk. 2, 1. pkt., § 46 p, stk. 2, § 74, stk. 1, §
75, stk. 5, § 76, § 83, stk. 2, § 85, stk. 3 og 4, § 93, stk. 3, og § 100,
stk.
4.
65)
Lovændringen vedrører § 6, stk. 5, § 22, stk. 1, 4. pkt., § 36, stk. 1, 1.
pkt., § 45, stk. 4-6, § 46 b, stk. 2, 4. pkt., § 46 c, stk. 7, 2. pkt., § 46
d,
stk. 3, 2. pkt., § 46 q, § 62 a, stk. 5, 6. pkt., § 63 a, stk. 1, 3. pkt., §
66
a, 6. pkt., § 93, stk. 2, 5. pkt., og § 120.
66)
Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 1, nr. 5) er der fejlagtigt anført
»beløbet
efter 1. pkt.« i stedet for »beløbet efter 2. pkt.«.
67)
Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 1, nr. 9) er der fejlagtigt anført
»beløbet
efter 1. pkt.« i stedet for »beløbene efter 1.-3. pkt. ».
68)
Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 1, nr. 12) er der fejlagtigt anført
»beløbet efter 1. pkt.« i stedet for »beløbet efter 4. pkt.» Desuden skulle
5.
pkt. rettelig have været indsat som 6. pkt.
69)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 3. april 1997.
70)
Lovændringen vedrører § 4 a, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2, 1. pkt., § 47,
stk. 1, litra e og stk. 2, 2. og 4. pkt., § 51, stk. 3, § 53 e, stk. 2, § 58,
stk. 4, § 59 a, stk. 1, 3 og 4, § 59 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2, stk.
3,
1. pkt., stk. 4, 1. og 2 pkt., og stk 5, 1. pkt., § 59 c, stk. 1 og 4, og §
63
f, stk. 3.
71)
Lovændringen vedrører § 75, stk. 5, § 76, § 83, stk. 2, § 85, stk. 3, og §
93,
stk. 3.
72)
Lovændringen vedrører § 29, stk. 3.
73)
Lovændringen vedrører § 2, stk. 3.
74)
Ved lov nr. 397 af 26. juni 1998 ændredes 1997-98 til 1998-99, og senere ved
lov nr. 280 af 12. maj 1999 til 1999-2000.
75)
Ved lov nr. 397 af 26. juni 1998 ændredes 1997-98 til 1998-99, og senere ved
lov nr. 280 af 12. maj 1999 til 1999-2000.
76)
Overalt i loven er
»
Boligministeren
«
ændret til:
»
By- og boligministeren
«
, og
»
boligministeren
«
ændret til:
»
by- og
boligministeren
«
, og § 79 h, 1. pkt.
77)
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 14. maj 1999.
78)
Lovændringen vedrører § 2, stk. 4.
79)
Lovændringen vedrører § 69, stk. 2, § 70, stk. 3, og § 73, stk. 3.
80)
Bekendtgørelsen i Lovtiden fandt sted den 2. juni 2000.
81)
Lovændringen vedrører § 3, 2. pkt., § 27, stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 2-7, §
30, stk. 3, § 31, § 34, stk. 2, § 36, stk. 3, § 40, stk. 3, sidste pkt.,
Kapitel VII A (§§ 46c-i og l, stk. 3, sidste pkt.), § 47, stk. 2, 2. pkt., §
48. stk. 3, sidste pkt. og stk. 4, 1. pkt., § 49, stk. 4 og stk. 5, sidste
pkt., § 50, stk. 5, sidste pkt.,
§
53, stk. 3-6, § 53 a, stk. 7, sidste pkt., § 59, stk.4 og stk. 5, sidste
pkt.,
§ 59 a, stk. 1, stk.3, 1. og sidste pkt., og stk. 4., § 59 b, stk. 1, 1.
pkt.,
stk. 2, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. og sidste pkt.,.og stk. 5, § 59 c, stk.
1,
1. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og sidste pkt. og stk. 4, § 62 a, stk. 2, § 63 h,
stk.1 og 2, § 66 a, 4. pkt., § 71, stk. 3, § 73, stk. 3 og 4, Kapitel XII A,
§
96, Kapitel XVII og XVIII, § 106, § 107, stk. 1, 1. pkt., § 110, stk. 1,
sidste
pkt., § 112 a, § 113 a, stk. 3, nr. 1 og stk. 4, 3. pkt.
82)
Ved § 1, nr. 26, i lov nr. 406 af 31. maj 2000 er det fejlagtigt anført, at
stk. 3 bliver stk. 5 i stedet for, at stk. 3 og 4 bliver stk. 5 og 6.
83)
Ved § 19 i lov nr. 1260 af 20. december 2000 er det fejlagtigt anført, at
ændringen vedrører stk. 3 i stedet for stk. 2.
84) Lovændringen vedrører §
30, stk. 2, 2. pkt.
Lignende dokumenter
- Cirkulære om lejeloven Retsinformation · 29. februar 1980
- Forslag til Lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov), lov om leje og lov om leje af almene boliger Retsinformation · 1. juni 2001
- 1994 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (REGULERING AF VEDLIGEHOLDELSESHENSÆTTELSER M.V.) Retsinformation · 15. juni 1995
- Forslag til Lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov) Retsinformation · 10. december 1999
- 1989 LSF 172 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE, LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP OG LOV OM ANDELSBOLIGFORENINGER OG ANDRE BOLIGFÆLLESSKABER (OPLYSNINGSPLIGT FOR UDLEJEREN) Retsinformation · 14. maj 1990
- Bekendtgørelse af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov) Retsinformation · 24. november 2022