Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om leje

Ikke gældende siden 20. september 2004 LBK nr 347 af 14/05/2001LovbekendtgørelseSocial- og Boligministeriet25. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 2.061 afgørelser

Huslejenævnene 1.858, Domsdatabasen 68, Landsskatteretten 64, Retsinformation 52, Det finansielle ankenævn 10, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om leje

Hermed bekendtgøres lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr.

165 af 10. marts 1998, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 397 af

26.

juni 1998, § 2 i lov nr. 899 af 16. december 1998, § 88 i lov nr. 934 af 20.

december 1999, § 1 i lov nr. 405 af 31. maj 2000, § 1 i lov nr. 406 af 31.

maj

2000, og § 19 i lov nr. 1260 af 20. december 2000.

Kapitel I

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven

gælder for leje - herunder fremleje - af hus eller husrum.

Stk. 2.

Loven gælder,

selv om lejen skal betales med andet end penge, herunder ved arbejde.

Stk. 3.

Loven gælder dog

ikke for aftaler om leje af bolig med fuld kost eller for aftaler mellem et

hotel og dets gæster.

§ 2.

Loven

gælder ikke i det omfang, lejeforholdet er omfattet af særlige regler i anden

lovgivning.

Stk. 2.

Loven gælder

ikke i det omfang, lejeforholdet er et led i et ansættelsesforhold under

staten

eller under en institution, hvortil staten yder tilskud, når løn- og andre

ansættelsesvilkår er godkendt af staten. Loven gælder heller ikke

Læs alt

lejeforhold,

der er et led i et ansættelsesforhold under en amtskommune, en kommune eller

under en selvejende institution, hvormed en amtskommune eller en kommune har

indgået overenskomst om institutionens drift, når løn og andre

ansættelsesvilkår

er godkendt af kommunernes lønningsnævn.

Stk. 3.

Loven gælder

ikke for leje af boliger, som er omfattet af § 1 i lov om leje af almene

boliger.

Stk. 4.

Loven gælder

ikke for lejeforhold, som er omfattet af lov om leje af erhvervslokaler m.v.

§ 3.

Lovens

regler om beboelseslejligheder finder også anvendelse, når en lejlighed

delvis

er udlejet til andet end beboelse. §§ 47-53, 58 og 59 gælder dog ikke

for

lokaler omfattet af § 1, stk. 2, i lov om leje af erhvervslokaler m.v.

Reglerne

i kapitel VIII gælder dog ikke for lokaler omfattet af § 1, stk. 2, i lov om

lejeregulering af erhvervslokaler m.v.

Kapitel II

Lejeaftalen

§ 4.

En

lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges skriftligt, når en

af

parterne kræver det.

Stk. 2.

En lejeaftale

anses for indgået på lovens vilkår i det omfang, der ikke udtrykkeligt er

fastsat andet i aftalen.

Stk. 3.

Er lejens

størrelse ikke aftalt, anses den for at udgøre det beløb, der er rimeligt

under

hensyn til det lejedes værdi, jf. § 47, stk. 2.

Stk. 4.

For lokaler, der

udelukkende anvendes til andet end beboelse, skal det udtrykkeligt

specificeret

fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter lejeren ud over lejen skal betale

vedrørende det lejede. Dette gælder dog ikke for udgiftsarter, der ikke er

kendte ved lejeaftalens indgåelse. Den anslåede størrelse af den enkelte

udgift

skal være angivet. Indeholder lejeaftalen ikke disse oplysninger, kan udlejer

ikke opkræve de pågældende udgifter.

Stk. 5.

For lokaler som

nævnt i stk. 4 skal det endvidere udtrykkeligt specificeret fremgå af

lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over brændsel indgår i varmeregnskabet.

Stk. 4, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 4 a.

For

lejemål, som er ombygget efter den tidligere gældende lov om privat

byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996 med senere

ændring, eller efter kapitel 5 i lov om byfornyelse, og hvor lejeforhøjelse

er

beregnet efter samme love, skal det udtrykkeligt oplyses i lejeaftalen, at

lejemålet er ombygget i henhold til lov om privat byfornyelse eller i henhold

til kapitel 5 i lov om byfornyelse. Såfremt der efter samme love ydes tilskud

til nedsættelse af lejeforhøjelsen for lejemålet, skal det udtrykkeligt

oplyses

i lejeaftalen, med hvilket beløb tilskud ydes for de enkelte

betalingsterminer i

hele tilskudsperioden.

Stk. 2.

Har udlejeren

helt eller delvis undladt at give de i stk. 1 omtalte oplysninger, kan der

ikke

opkræves lejeforhøjelse efter de særlige regler i lov om privat byfornyelse

eller i kapitel 5 i lov om byfornyelse. Er lejeforhøjelse opkrævet, uanset at

oplysningerne ikke er givet, kan lejeren kræve lejeforhøjelsen tilbagebetalt.

§

6, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 5.

Anvendes

der blanketter ved indgåelse af lejeaftaler, skal bestemmelser, der pålægger

lejeren større forpligtelser eller giver lejeren mindre rettigheder end

angivet

i loven, fremhæves for at være gyldige.

Stk. 2.

Ved indgåelse af

lejeaftale om beboelseslejligheder eller enkelte værelser til beboelse må

blanketter kun anvendes, hvis de er autoriserede ved aftale mellem

landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger og

lejerforeninger eller af by- og boligministeren. Anvendes en blanket, der

ikke

er autoriseret, er bestemmelser, der pålægger lejeren større forpligtelser

eller

giver lejeren mindre rettigheder end angivet i loven, ugyldige. By- og

boligministeren fastsætter efter forhandling med landsomfattende

sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger og lejerforeninger

nærmere

regler om udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for lejeaftaler.

Stk. 3.

Reglerne i stk.

1 og 2 gælder også for andre skriftlige lejeaftaler, der indeholder ensartede

lejevilkår for flere lejere i samme ejendom, når de fremtræder på en sådan

måde, at lejeren må opfatte dem som standardiserede.

§ 6.

Ved

udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved

bytning

af beboelseslejligheder er det ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag

fra

lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er

et

led i lejeaftalen.

Stk. 2.

Bestemmelsen i

stk. 1 omfatter ikke vederlag for afståelse af en forretning eller vederlag

for

at formidle afståelsen.

Stk. 3.

Beløb, der er

betalt i strid med stk. 1, kan kræves tilbagebetalt. Beløbet forrentes fra

forfaldsdagen med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat

efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Når

særlige

forhold begrunder det, kan boligretten bestemme, at der skal betales en

højere

eller lavere rente.

Stk. 4.

Overtrædelse af

stk. 1 straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt

efter

anden lovgivning.

Stk. 5.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

§ 7.

Lejeres

rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod enhver uden

tinglysning.

Det samme gælder aftaler om forudbetaling af leje, indskud, depositum el.

lign., når disse beløb tilsammen ikke overstiger et halvt års leje. Ved

lejeforholdets ophør skal lejerens krav efter 1. og 2. pkt. være gjort

gældende

ved sagsanlæg inden 1 år fra ophørstidspunktet.

Stk. 2.

En lejer, der

ved aftale har erhvervet videregående rettigheder, f. eks. aftalt

uopsigelighed, afståelsesret eller ret til at få godtgørelse efter § 63 ved

fraflytning, kan kræve aftalen tinglyst. Den tinglyste aftale respekterer

størst mulige offentlige lån samt de øvrige pantehæftelser og byrder, som var

tinglyst ved aftalens anmeldelse til tinglysning.

Stk. 3.

Har ejeren ikke

ladet aftalen tinglyse senest 1 uge efter, at lejeren har forlangt det, har

lejeren ret til at lade aftalen tinglyse.

Stk. 4.

Når

lejeforholdet er ophørt, skal lejeren lade den tinglyste aftale aflyse. Har

lejeren ikke ladet aftalen aflyse senest 1 uge efter, at udlejeren har

forlangt

det, har udlejeren ret til at lade aftalen aflyse.

§ 8.

Reglerne

i §§ 4-6 og i § 7, stk. 1 og 3, kan ikke ved aftale fraviges til skade for

lejeren.

Kapitel III

Mangler ved det lejede

§ 9.

Udlejeren

skal stille det lejede til lejerens rådighed i god og forsvarlig stand fra

det

aftalte tidspunkt for lejeforholdets begyndelse og i hele lejeperioden. På

overtagelsestidspunktet skal det lejede være rengjort, ruderne skal være

hele,

og alle udvendige døre skal være forsynet med brugelige låse med tilhørende

nøgler.

Stk. 2.

Såfremt

udlejeren sammen med lejeren i forbindelse med indflytning foretager

gennemgang

af en beboelseslejlighed, skal udlejeren i ejendomme med beboerrepræsentation

med en rimelig frist skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til at

deltage

i gennemgangen. Udarbejdes der på grundlag af gennemgangen en

indflytningsrapport, skal beboerrepræsentanterne og lejeren have tilsendt

kopi

deraf.

Stk. 3.

By- og

boligministeren fastsætter efter forhandling med landsomfattende

sammenslutninger af grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om

udarbejdelse af standardblanketter for indflytningsrapporter.

§ 10.

Er

det lejede ikke fuldført ved lejeaftalens indgåelse, og er

overtagelsestidspunktet ikke aftalt, kan lejeren til enhver tid inden

overtagelsen hæve aftalen.

Stk. 2.

Er den tidligere

lejer ikke fraflyttet på overtagelsestidspunktet, kan lejeren kræve et

forholdsmæssigt afslag i lejen for den tid, det lejede eller en del deraf

ikke

står til hans rådighed. Bliver hindringen ikke uden unødigt ophold fjernet,

efter at udlejeren er underrettet, kan lejeren hæve lejeaftalen. Han kan

endvidere kræve erstatning, medmindre udlejeren godtgør, at forsinkelsen ikke

skyldes noget forhold, for hvilket han er ansvarlig.

§ 11.

Er

det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets bestående i den

stand,

som lejeren efter retsforholdet mellem ham og udlejeren kan kræve, og

afhjælper

udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav derom, kan lejeren selv afhjælpe

den for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med lys,

gas, varme, kulde el. lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig

adgang

til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.

Stk. 2.

Lejeren kan

kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en mangel forringer det

lejedes værdi for lejeren.

§ 12.

Er

det lejede mangelfuldt som nævnt i § 11, og afhjælper udlejeren ikke straks

mangelen, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid, kan lejeren

hæve

lejeaftalen, hvis mangelen må anses for væsentlig eller udlejeren har handlet

svigagtigt.

Stk. 2.

Er mangelen

afhjulpet, inden lejeren har hævet lejeaftalen, kan lejeren ikke senere

påberåbe sig mangelen som grund for ophævelse.

§ 13.

Lejeren

kan kræve erstatning, hvis det lejede ved aftalens indgåelse savnede

egenskaber, som må anses for tilsikrede, eller udlejeren har handlet

svigagtigt. Det samme gælder, hvis det lejede senere lider skade som følge af

udlejerens forsømmelse, eller der i øvrigt opstår hindringer eller ulemper

for

lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er ansvarlig for.

§ 14.

Er

det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse, skal lejeren for ikke

at

miste retten til at påberåbe sig mangelen senest 2 uger efter lejeforholdets

begyndelse meddele udlejeren, at han vil gøre den gældende. Dette gælder dog

ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig

agtpågivenhed, eller udlejeren har handlet svigagtigt.

§ 15.

Er

brugen af det lejede helt eller delvis i strid med lovgivning, andre

offentlige

forskrifter, servitutter eller andre lignende rettigheder over ejendommen,

som

var gældende ved aftalens indgåelse, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt

afslag i lejen og erstatning. Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen, såfremt

brugen indskrænkes væsentligt, eller udlejeren har handlet svigagtigt.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder

ikke, hvis lejeren vidste, at brugen var retsstridig, og heller ikke, hvis

hans

ukendskab skyldes grov uagtsomhed. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse,

hvis det retsstridige forhold ikke har medført nogen indskrænkninger i

lejerens

brugsret, og udlejeren efter opfordring straks bringer forholdet i orden.

Stk. 3.

Reglen i § 14

finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte mangler.

§ 16.

Bringes

et lejeforhold - bortset fra de i § 15 nævnte tilfælde - til ophør i utide på

grund af andre rettigheder over ejendommen, kan lejeren kræve erstatning af

udlejeren.

Stk. 2.

Bringes

lejeforholdet til ophør i utide, fordi det offentlige af sundhedsmæssige

eller

andre grunde nedlægger forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at

betale leje til den dag, forbudet træder i kraft. Hvis forbudet kun begrænser

brugen på mindre væsentlig måde, kan lejeren dog kun kræve et forholdsmæssigt

afslag i lejen.

§ 17.

Bliver

det lejede ødelagt ved brand eller anden ulykke, bortfalder aftalen.

§ 18.

Reglerne

i §§ 10-17 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel IV

Vedligeholdelse

§ 19.

Udlejeren

skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt vedlige. Alle indretninger

til

afløb og til forsyning med lys, gas, vand, varme og kulde skal holdes i god

og

brugbar stand.

Stk. 2.

Fornyelse af

tapet, maling, hvidtning eller anden istandsættelse som følge af forringelse

ved slid og ælde skal foretages så ofte, det er påkrævet under hensyn til

ejendommens og det lejedes karakter, jf. dog § 22.

Stk. 3.

Udlejeren skal

ligeledes sørge for renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og

adgangsvejene til det lejede, ligesom han skal renholde fortov, gård og andre

fælles indretninger.

§ 20.

Lejeren

skal i lejeperioden foretage vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse og

nøgler.

§ 21.

Når

en lejlighed er udlejet udelukkende til beboelse, anses udlejerens pligt til

at

vedligeholde lejligheden med hvidtning, maling og tapetsering for opfyldt,

når

han til dette formål løbende har afholdt de beløb, der skal anvendes hertil

efter reglerne i §§ 22 og 23.

§ 22.

Udlejeren

skal i hvert regnskabsår afsætte 29,00 kr. pr. m² bruttoareal på en

vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbene afsættes med 1/12 månedsvis.

Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang

årligt

med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf.

lov

om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1.

pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2.

Har lejeren ved

aftale delvis overtaget pligten til at vedligeholde med tapet, hvidtning og

maling, nedsættes det beløb, der afsættes på vedligeholdelseskontoen,

forholdsmæssigt.

Stk. 3.

Når udlejeren

har afholdt udgiften til hvidtning, maling og tapetsering og til anden

vedligeholdelse efter § 23, stk. 2, kan han fradrage den på

vedligeholdelseskontoen.

Han skal samtidig give lejeren en skriftlig opgørelse over de afholdte

udgifter

samt oplysning om, hvilket beløb der herefter er til rådighed. Lejeren kan

kræve dokumentation for de afholdte vedligeholdelsesudgifter.

Stk. 4.

Inden 3 måneder

efter hvert regnskabsårs afslutning skal udlejeren give lejeren skriftlig

meddelelse om, hvilket beløb der ved regnskabsårets afslutning var til

rådighed

til lejlighedens vedligeholdelse. En negativ saldo kan ikke overføres.

Stk. 5.

Undlader

udlejeren at efterkomme en anmodning om inden et fastsat tidspunkt at

fremlægge

regnskaber med bilag for de sidste 5 år, kan lejeren kræve lagt til grund, at

der på kontoen henstår et beløb, svarende til periodens hensættelse uden

fradrag for afholdte udgifter til vedligeholdelse.

§ 23.

Lejeren

kan kræve, at udlejeren foretager hvidtning, maling og tapetsering, når det

er

nødvendigt, og udgiften kan afholdes af det beløb, der er til rådighed på

vedligeholdelseskontoen.

Stk. 2.

Lejeren kan

endvidere kræve, at det beløb, hvormed saldoen på vedligeholdelseskontoen

overstiger et beløb svarende til de seneste 3 års samlede hensættelser,

anvendes til andre rimelige og hensigtsmæssige vedligeholdelsesarbejder i

lejligheden. Det er dog en betingelse, at lejligheden fremtræder i vel

vedligeholdt

stand for så vidt angår hvidtning, maling og tapetsering.

Stk. 3.

Er lejeaftalen

opsagt af en af parterne, kan lejeren ikke fremsætte krav efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Ved genudlejning

skal vedligeholdelseskontoen videreføres, og udlejeren skal oplyse den nye

lejer om, hvilket beløb der ved lejeforholdets begyndelse er til rådighed til

vedligeholdelse.

Stk. 5.

Ved ejerskifte

overtager den nye udlejer vedligeholdelsespligten og viderefører

vedligeholdelseskontoen.

§ 24.

Reglerne

i §§ 21-23 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren, bortset fra

aftale om, at lejeren overtager pligten til vedligeholdelse.

Kapitel V

Lejerens brug af det lejede

§ 25.

Lejeren

skal behandle det lejede forsvarligt.

Stk. 2.

Lejeren er

erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af ham

selv, hans husstand eller andre, som han har givet adgang til det lejede.

Stk. 3.

Skader, hvis

udbedring er uopsættelig, skal lejeren straks anmelde til udlejeren. Andre

skader skal han anmelde uden ugrundet ophold.

§ 26.

Lejeren

må ikke uden udlejerens samtykke bruge det lejede til andet formål end

aftalt.

Stk. 2.

Lejeren må ikke

uden udlejerens samtykke overlade brugen af det lejede eller nogen del deraf

til andre end medlemmer af sin husstand, jf. dog §§ 69 og 70.

§ 27.

Udlejeren

skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen. Bestemmelserne i

§ 11, stk. 2, og §§ 12 og 13 finder tilsvarende anvendelse på

udlejerens overtrædelse af denne pligt.

Stk. 2.

Lejeren skal

overholde de almindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og skal

efterkomme andre rimelige påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig

brug

af det lejede.

Stk. 3.

Lejeren skal

sørge for, at de pligter, der påhviler ham efter stk. 2, også iagttages af de

personer, for hvis handlinger han er ansvarlig efter § 25.

§ 28.

Lejeren

må ikke uden udlejerens samtykke foretage ændringer af det lejede eller

anbringe andre indretninger eller genstande end de i §§ 29 og 30 nævnte.

§ 29.

Lejeren

har ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede, medmindre

udlejeren kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er

tilstrækkelig til installationen. Lejeren skal give meddelelse til udlejeren,

inden han foretager installationen.

Stk. 2.

Lejeren har

ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens

anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 3.

Lejeren har tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til

fremføring af radio- og tv-programmer i ejendommen med henblik på tilslutning

til kabel-tv. Ønsker flere lejere at etablere samme programforsyning, kan

disse

beslutte, at opsætning af antenne skal ske i form af et fællesantenneanlæg.

Stk. 3.

Lejerens

ret efter stk. 2 gælder ikke, såfremt udlejeren godtgør, at anbringelsen

vil være til ulempe for ejendommen eller dens lejere. Retten gælder endvidere

ikke, hvis lejeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem

udlejerens

fælles tv-forsyning eller gennem et af lejerne etableret fællesantenneanlæg.

Stk. 4.

Etablerer

lejeren en antenne på ejendommen, kan udlejer forlange, at lejeren indbetaler

et rimeligt depositum til sikkerhed for udgifter til nedtagning af antennen

og

retablering ved lejerens fraflytning, jf. stk. 7.

Stk. 5.

Ønsker

flere lejere at etablere en fællesantenne i ejendommen efter stk. 2, kan

udlejer forlange, at de pågældende lejere stifter en antenneforening, som

skal

stå for etablering og drift af fællesantenneanlægget. Der skal vælges en

bestyrelse for antenneforeningen. Det påhviler bestyrelsen at meddele

udlejer,

hvem der sidder i bestyrelsen, således at udlejer med frigørende virkning kan

henvende sig til disse angående spørgsmål vedrørende antenneanlægget.

Bestyrelsen skal samtidig sende et eksemplar af foreningens vedtægter til

udlejer. Antenneforeningen er erstatningsansvarlig for skade, der er

forårsaget

af fællesantenneanlægget.

Vedtægterne

skal indeholde bestemmelser om, at foreningen skal tegne en ansvarsforsikring

og en kaskoforsikring vedrørende antenneanlægget, samt at foreningen i

tilfælde

af ophør skal bære udgifterne til nedtagning af antenneanlægget og

retablering.

Udlejer kan forlange, at foreningen indbetaler et rimeligt depositum til

sikkerhed for udgifter til nedtagning af antenneanlægget og retablering.

Stk. 6.

Ved

væsentlig tilsidesættelse af de pligter, som er angivet i stk. 5, kan

udlejeren kræve fællesantenneanlægget nedtaget og retablering.

Stk. 7.

Har lejeren

opsat egen antenne eller været tilsluttet fællesantenneanlæg efter

stk. 2,

kan udlejeren kræve lejerens antenne nedtaget og retablering, når lejeren

fraflytter lejemålet.

Stk. 8.

Lejeren af en

beboelseslejlighed eller et værelse til helårsbeboelse har ret til at

installere hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i § 102 i lov om social

service, hvis kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af

retableringsudgifter ved lejerens fraflytning. Lejeren skal underrette

udlejeren, før indretningen finder sted.

Stk. 9.

Lejeren er

erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af de installationer, han

har

foretaget. Udlejeren kan kræve, at lejeren ved forsikring eller på anden måde

stiller fornøden sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret.

§ 30.

Lejeren

har ret til at foretage skiltning på mure, døre og vinduer, der hører til det

lejede, i det omfang det er sædvanligt efter hans forretnings og ejendommens

art. Lejeren har endvidere ret til at anbringe markiser, udhængsskabe,

automater, varer o. lign. i sædvanligt omfang.

Stk. 2.

Lejeren af en

butik eller en beværtning skal holde forretningen åben og i forsvarlig drift

i

sædvanligt omfang. Det kan ikke pålægges lejere af forretninger i

butiksfællesskaber at holde åbent mandag til fredag efter kl. 20.00 og fra

lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00

83) .

§ 31.

Reglerne

i § 29 og § 30, stk. 2, 2. pkt., kan ikke fraviges til skade for lejeren.

Kapitel VI

Betaling af leje

§ 32.

Udlejeren

skal anvise et betalingssted her i landet. Er der ikke anvist et

betalingssted,

skal lejen betales på udlejerens bopæl her i landet. Indbetaling til et

pengeinstitut anses for betaling på det anviste betalingssted.

§ 33.

Lejen

kan kræves betalt månedsvis forud.

Stk. 2.

Er lejen

beregnet for en kortere periode end en måned, kan den kræves betalt forud for

den periode, den vedrører.

Stk. 3.

Forfalder lejen

til betaling på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes

forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, når

den sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en

lørdag,

er betaling den følgende hverdag rettidig.

Stk. 4.

Leje for

beboelseslejligheder og enkeltværelser til beboelse kan ikke kræves betalt

for

mere end 3 måneder ad gangen.

Stk. 5.

I tilfælde af

opsigelse eller ved det tidsbestemte lejeforholds udløb er lejeren kun

pligtig

at betale leje for tiden indtil lejeforholdets ophør.

§ 34.

Udlejer

kan i lejeforhold om beboelseslejligheder og enkeltværelser til beboelse ved

lejemålets indgåelse som depositum kræve et beløb svarende til indtil 3

måneders leje. Beløbet henstår til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved

fraflytning. Udlejer kan ved lejemålets indgåelse desuden kræve lejen

forudbetalt for et tidsrum op til 3 måneder. Ved forudbetalt leje forstås i

denne forbindelse det beløb, der umiddelbart inden de aftalte

betalingsterminer

henstår som indbetalt hos udlejeren. Depositum er pligtig pengeydelse i

lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra a.

Stk. 2.

Huslejenævnet

kan tillade, at stk. 1 fraviges, såfremt der stilles behørig sikkerhed for

lejerens tilbagebetalingskrav, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3.

Gennemføres

lejeforhøjelse, kan depositum og forudbetalt leje kræves reguleret.

Reguleringen kan for de nævnte beløb opkræves med lige store månedlige beløb

over samme antal måneder, som det pågældende beløb svarede til i forhold til

lejen ved lejemålets indgåelse.

Stk. 4.

Regulering af

depositum og forudbetalt leje efter stk. 3 er pligtig pengeydelse i

lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra a.

§ 35.

Reglerne

i § 32, § 33, stk. 3-5, og § 34 kan ikke ved aftale fraviges til skade for

lejeren.

Kapitel VII

Varmebetaling m.v.

§ 36.

Leverer

udlejeren varme og varmt vand samt andre ydelser som nævnt i stk. 2, kan

denne

kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter

refunderet. Udgiften hertil kan ikke indeholdes i lejen.

Stk. 2.

I varme- og

varmtvandsregnskabet kan udlejeren kun medtage udgiften til

brændselsforbruget

i varmeperioden. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal

udlejeren dog medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet.

Endvidere skal udgifter til energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v.

samt udgifter til kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg,

jf.

lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, dog ligeledes

medtages

i varme- og varmtvandsregnskabet. Rabatydelser o.lign. skal godskrives

regnskabet.

Stk. 3.

Lejerens bidrag

efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra

a.

§ 37.

Fordelingen

af udgifterne mellem lejerne sker efter udlejerens bestemmelse på grundlag af

sædvanlige beregningsregler, enten efter egnede varmefordelingsmålere eller

efter bruttoetageareal eller rumfang og - for så vidt angår levering af varmt

vand - efter antallet og arten af varmtvandshaner samt antallet af værelser.

Stk. 2.

Fordeles

udgifterne til varme efter bruttoetageareal eller rumfang, kan

beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kræve, at fordelingen

fremtidig skal ske på grundlag af varmefordelingsmålere.

Stk. 3.

Fordeles

udgifterne til varme efter bruttoetageareal eller rumfang, kan udlejeren

kræve,

at fordelingen fremover skal ske på grundlag af varmefordelingsmålere.

Stk. 4.

Udgifter som

følge af ændret varmefordeling efter stk. 2 og 3 betragtes som forbedring.

Stk. 5.

Beslutninger

efter stk. 2 og 3 kan gennemføres med 6 ugers varsel til en

varmeregnskabsperiodes begyndelse.

§ 38.

Udlejeren

kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal

betale

a conto-bidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter til

opvarmning og forsyning med varmt vand, når udgifterne hertil ikke er

indeholdt

i lejen. Udlejeren kan med samme varsel forlange forhøjelse af løbende a

conto-bidrag.

Stk. 2.

Bidragene

betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger.

Stk. 3.

De samlede

bidrag for et år må højst opkræves med den udgift, som forventes at blive

pålignet for varmeregnskabsperioden.

§ 39.

Varmeregnskabsåret

begynder den 1. juni, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Udlejeren kan

med 6 ugers varsel bestemme, at varmeregnskabet fremtidig skal afsluttes på

en

anden dato. Regnskabsperioden ved overgangen til det nye regnskabsår må højst

være 18 måneder.

Stk. 3.

For ejendomme,

hvor leverancen sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal

varmeregnskabsåret dog følge varmeforsyningsanlæggets.

§ 40.

Regnskabet

vedrørende udgifterne til ejendommens opvarmning og forsyning med varmt vand

i

varmeregnskabsåret skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter

varmeregnskabsårets udløb. Sker leverancen fra et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet dog være kommet frem til lejerne senest

3

måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende

forbruget

af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget. Regnskabet skal indeholde

oplysning om lejernes andel af de samlede varmeudgifter og om lejernes adgang

til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal endvidere indeholde

oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning efter

2. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 2.

Når

varmeregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give ham

eller hans befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen

eller

andetsteds i vedkommende byområde.

Stk. 3.

Lejeren kan

skriftligt gøre indsigelse mod varmeregnskabet senest 6 uger efter

modtagelsen

af varmeregnskabet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan

beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod

varmeregnskabet, jf. 1. pkt. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på

hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe

sagen

for huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han ønsker at

fastholde sit krav i henhold til varmeregnskabet.

§ 41.

Har

lejeren betalt for lidt i a contobidrag, kan udlejeren kræve tillægsbetaling

ved den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned

efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Overstiger tillægsbetalingen 3

måneders leje, er lejeren dog berettiget til at betale i 3 lige store

månedlige

rater, således at første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for

tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling senest betales på

fraflytningsdagen.

Stk. 2.

Har lejeren

betalt for meget i a conto-bidrag, skal det for meget betalte tilbagebetales

kontant til lejeren eller fradrages i første lejebetaling efter, at

varmeregnskabet er udsendt.

§ 42.

Er

regnskabet ikke kommet frem til lejeren ved udløbet af den i § 40, stk. 1,

nævnte frist, mister udlejeren sin ret til til at kræve tillægsbetaling af

lejeren.

Stk. 2.

Fremsendes

regnskabet ikke inden 2 måneder efter den i stk. 1 nævnte frist, kan lejeren

undlade at indbetale varmebidrag, indtil lejeren har modtaget regnskabet og

har

modtaget et eventuelt for meget betalt varmebidrag for den afsluttede

varmeregnskabsperiode.

§ 43.

Har

udlejeren som følge af en undskyldelig fejl glemt af medtage en udgiftspost

på

regnskabet, kan udlejeren til det følgende varmeregnskab overføre den del af

posten, som ikke overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først

afsluttede regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af en

overført udgift.

Stk. 2.

I tilfælde af

fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne skal udlejeren snarest rette fejlen

ved skriftlig meddelelse til de berørte lejere. Med hensyn til

tillægsbetaling

og tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i § 41

tilsvarende anvendelse.

§ 44.

Er

udgiften til leverance af varme og varmt vand helt eller delvis indeholdt i

lejen, skal brændselsudgifterne betales særskilt med virkning fra det

varmeregnskabsår, som påbegyndes efter udgangen af juni måned 1982. Lejen

nedsættes med et beløb, der svarer til brændselsudgiften i det sidste

regnskabsår.

§ 45.

For

andre leverancer fra udlejeren til opvarmning, herunder el og gas, finder

reglerne i §§ 36-44 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Reglerne i § 37,

stk. 2, 4 og 5, finder endvidere anvendelse for så vidt angår

elektricitetsmålere, såfremt udlejeren leverer el til andet formål end

opvarmning.

Stk. 3.

Udlejeren kan

uanset stk. 1 og 2 kræve, at lejeren fremtidig betaler elektricitetsudgifter

på

grundlag af afregningsmålere direkte til elselskabet. Ændringen kan

gennemføres

med 6 ugers varsel. For leverancer af elektricitet til opvarmning kan

ændringen

gennemføres med 6 ugers varsel til et varmeregnskabsårs begyndelse.

Stk. 4.

Bliver

elforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere el, afbrudt på grund

af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks

mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af

en

lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at elforsyningen

genoptages.

Stk. 5.

Beløb, som

kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes

med

den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved

forsinket

betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan

kommunen

kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr.

Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres een gang

årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende

finansår,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet

i

stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6.

Beløb efter stk.

5 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan

inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.

§ 46.

Bestemmelserne

i § 36, stk. 1 og 2, kan kun fraviges i lejeaftaler, der vedrører lokaler,

som

udelukkende anvendes til andet end beboelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 36, stk. 1, 2.

pkt., finder ikke anvendelse på aftaler om udlejning af lejligheder, der er

forbeholdt uddannelsessøgende eller andre unge i ejendomme tilhørende almene

boligorganisationer, selvejende institutioner, fonds o.lign., hvis vedtægter,

fundats el.lign. er godkendt af det offentlige, eller på lejeaftaler om

enkelte

værelser til beboelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis ejendommen

efter anden lovgivning er omfattet af en pligt til varmefordelingsmåling, der

omfatter de pågældende lejemål.

Stk. 3.

Bestemmelserne i

§ 38, stk. 3, og i §§ 40-43 kan ikke ved aftale fraviges til skade for

lejeren.

Stk. 4.

Beslutninger

efter § 37, stk. 2 og 3 er bindende for alle lejere uanset modstående

tidligere

aftaler.

Stk. 5.

Bestemmelsen i §

39, stk. 3, kan ikke fraviges ved aftale.

Stk. 6.

Ændringer af

betalingsbetingelserne for elektricitet efter § 45, stk. 3, gælder uanset

modstående tidligere aftale.

§ 46 a.

Har

en godkendt energikonsulent udarbejdet energimærkning, energiplan m.v., jf.

lov

om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, skal udlejeren orientere

lejerne herom og på en lejers forlangende give denne eller dennes

befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag

hertil.

Stk. 2.

Beboerrepræsentanterne

eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, der er

angivet i en energiplan i medfør af lov om fremme af energi- og

vandbesparelser

i bygninger, når der samtidig anvises mulighed for finansiering og dækning af

de driftsudgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse.

Stk. 3.

Leverer

udlejeren varme og varmt vand, og overstiger udgifterne hertil ifølge det

senest udsendte varmeregnskab for et år halvdelen af lejen for den pågældende

periode, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange, at

der udføres alle eller en del af de arbejder vedrørende varme og varmt vand,

der er angivet i en energiplan, jf. lov om fremme af energi- og

vandbesparelser

i bygninger. Foreligger der ikke energimærkning og energiplan, jf. lov om

fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, kan lejerne, såfremt

forholdet er omfattet af 1. pkt., kræve, at udlejeren gennemfører en sådan

energimærkning og udarbejdelse af energiplan. Det er en betingelse, at

beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samtidig giver tilslutning

til en lejeforhøjelse til dækning af samtlige de udgifter, der følger af

arbejdernes gennemførelse, jf. § 58, stk. 3.

§ 46 b.

Undlader

en udlejer, som skal levere varme og varmt vand, jf. § 36, at lade ejendommen

forsyne med energi til opvarmning, og afhjælper han ikke straks mangelen

efter

påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af en lejer af en

beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning for

udlejerens regning.

Stk. 2.

Beløb, som

kommunen har lagt ud, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk.

1

og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for

kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2

pct.

af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort

i

1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en

tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.

66)

i stedet efter udviklingen i Danmarks

Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned

året

før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 3.

Beløb efter stk.

2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan

indrives

efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.

Kapitel VII A

Lejerens betaling til fællesantenner m.v.

§ 46 c.

Er

ejendommen forsynet med eget fællesantenneanlæg til radio- og

fjernsynsmodtagelse, eller har ejendommen programforsyning udefra, kan

udlejeren forlange de nødvendige og rimelige udgifter til etablering og

forbedring, jf. stk. 2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til

administration. Udgifterne fordeles ligeligt på de lejemål i ejendommen, som

ifølge aftale med lejeren

er

forpligtet til at bidrage til fællesantenneanlægget. I ejendomme, hvor

lejeren

har individuelt valg af programudbud, skal den enkelte lejer dog kun betale

for

de programmer, lejeren har adgang til. Udgifterne kan ikke indeholdes i

lejen.

Stk. 2.

Har

udlejeren efter aftale med lejeren

etableret

eller forbedret ejendommens programforsyning, kan udlejeren forlange, at

lejeren godtgør udlejeren de etablerings- og forbedringsudgifter, der med

rimelighed er afholdt. Udlejer kan forlange en passende forrentning og

afskrivning af udgifterne. Udgifter til vedligeholdelse af fællesantenneanlæg

kan ikke fradrages på ejendommens konti for udvendig vedligeholdelse, jf.

§§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Der

kan

ikke beregnes lejeforhøjelse efter § 58 for etablering og forbedring af

fællesantenner.

Stk. 3.

Lejerens

bidrag til udgifter efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet,

jf. § 93, stk. 1, litra a.

§ 46 d.

Leverer

udlejeren fælles programsignaler i ejendommen, kan udlejeren uanset

modstående

aftale med 6 måneders varsel meddele lejeren, at udlejeren bringer leveringen

af fælles programsignaler i ejendommen til ophør.

Stk. 2.

Har udlejeren

gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af sine forpligtelser vedrørende

administration af fællesantenneanlægget m.v., kan lejeren med virkning for

fremtiden frigøre sig fra forpligtelsen til at modtage de programsignaler,

som

udlejeren foranstalter fordelt i ejendommen.

§ 46 e.

Huslejenævnet

afgør uenighed imellem lejeren og udlejeren vedrørende §§ 46 c og 46 d.

Stk. 2.

Efter

lejerens anmodning skal huslejenævnet afgøre, om udlejeren har opkrævet

større

beløb end tilladt efter § 46 c, stk. 1. Har udlejeren efter nævnets

afgørelse opkrævet større beløb end tilladt, kan lejeren forlange det for

meget

betalte tilbage. § 6, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

§ 46 f.

Bestemmelserne

i § 46 c kan ikke fraviges til skade for lejeren. Bestemmelserne i §§ 46

d

og 46 e kan ikke fraviges.

§§ 46 g, 46

h og 46 i

(Ophævet).

Kapitel VII B

Udgifter til vand m.v.

§ 46 j.

Leverer

udlejeren vand, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kræve,

at fordeling af udgiften til vand fremtidig skal ske på grundlag af

forbrugsmålere. Betaling for vand efter forbrugsmålere kan ikke indeholdes i

lejen. Udlejeren kan kræve sine udgifter til lejerens forbrug refunderet.

Stk. 2.

I vandregnskabet

kan udlejer medtage samtlige udgifter til betaling for vand, herunder vand-

og

vandafledningsafgifter. Vandregnskabsåret fastsættes således, at det svarer

til

det, udlejeren afregner efter i forhold til kommunen eller vandværket.

Udlejeren kan dog beslutte, at vandregnskabsperioden skal følge

varmeregnskabsåret, jf. § 39. Rabatydelser og lign. skal godskrives

regnskabet.

Stk. 3.

Udgifter som

følge af overgang til betaling for vand efter forbrugsmålere efter stk. 1

betragtes som forbedring.

Stk. 4.

Beslutninger

efter stk. 1 kan gennemføres med 6 ugers varsel og inden for en periode, der

må

anses for rimelig i forhold til omfanget af den samlede forbedring. Lejen

nedsættes samtidig med et beløb, der svarer til vandudgiften i det seneste

regnskabsår.

Stk. 5.

Udlejeren kan

modsætte sig gennemførelse af en beslutning efter stk. 1, såfremt udlejeren

kan

godtgøre, at gennemførelsen ikke kan anses for at være rimelig og

hensigtsmæssig.

Stk. 6.

Lejerens bidrag

efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra

a.

§ 46 k.

Udlejeren

kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal

betale

acontobidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter til vand,

når

udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen. Udlejeren kan med samme varsel

forlange forhøjelse af løbende acontobidrag.

Stk. 2.

Bidragene

betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger.

Stk. 3.

De samlede

bidrag for et år må højst opkræves med den udgift, som forventes at blive

pålignet for vandregnskabsperioden.

§ 46 l.

Vandregnskabet

skal være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren har

modtaget endelig afregning vedrørende levering af vand fra kommunen eller

vandværket. Følger vandregnskabsperioden varmeregnskabsåret, skal

vandregnskabet udsendes samtidig med varmeregnskabet. Regnskabet skal

indeholde

oplysning om lejerens andel af de samlede udgifter til vand og om lejerens

adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal endvidere

indeholde

oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning efter

1. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 2.

Når

vandregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give

lejeren

eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen

eller andetsteds i vedkommende byområde.

Stk. 3.

Lejeren kan

skriftligt gøre indsigelse mod vandregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen

af vandregnskabet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan

beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod

vandregnskabet, jf. 1. pkt. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på

hvilke

punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for

huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker

at

fastholde sit krav i henhold til vandregnskabet.

§ 46 m.

Har

lejeren betalt for lidt i acontobidrag, kan udlejeren kræve tillægsbetaling

ved

den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned

efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Fraflytter lejeren, skal

tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen.

Stk. 2.

Har lejeren

betalt for meget i acontobidrag, skal det for meget betalte tilbagebetales

kontant til lejeren eller fradrages i første lejebetaling efter, at

vandregnskabet er udsendt.

§ 46 n.

Er

regnskabet ikke kommet frem til lejeren inden udløbet af den i § 46 l nævnte

frist, mister udlejeren sin ret til at kræve tilllægsbetaling af lejeren.

Stk. 2.

Fremsendes

regnskabet ikke inden 2 måneder efter den i stk. 1 nævnte frist, kan lejeren

undlade at indbetale vandbidrag, indtil lejeren har modtaget regnskabet og

har

modtaget et eventuelt for meget betalt vandbidrag for den afsluttede

vandregnskabsperiode.

§ 46 o.

Har

udlejeren som følge af en undskyldelig fejl glemt af medtage en udgiftspost

på

regnskabet, kan udlejeren til det følgende vandregnskab overføre den del af

posten, som ikke overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først

afsluttede regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af en

overført udgift.

Stk. 2.

I tilfælde af

fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne skal udlejeren snarest rette fejlen

ved skriftlig meddelelse til de berørte lejere. Med hensyn til

tillægsbetaling

og tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i § 46 m

tilsvarende anvendelse.

§ 46 p.

Bestemmelserne

i § 46 j, stk. 1 og 2, kan kun fraviges i lejeaftaler, der vedrører lokaler,

som udelukkende anvendes til andet end beboelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 46 j, stk. 1,

finder ikke anvendelse på aftaler om udlejning af lejligheder, der er

forbeholdt uddannelsessøgende eller andre unge i ejendomme tilhørende almene

boligorganisationer, selvejende institutioner, fonds og lign., hvis

vedtægter,

fundats el.lign. er godkendt af det offentlige, eller på aftaler om enkelte

værelser til beboelse.

Stk. 3.

Bestemmelserne i

dette kapitel kan ikke fraviges til skade for lejerne.

Stk. 4.

Beslutninger

efter § 46 j, stk. 1, er bindende for alle lejere uanset modstående tidligere

aftaler.

§ 46 q.

Bliver

vandforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere vand, jf. § 46 j,

afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren

ikke straks mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på

begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre,

at

vandforsyningen genoptages.

Stk. 2.

Beløb, som

kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes

med

den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved

forsinket

betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan

kommunen

kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr.

Det

i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres een gang årligt

med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf.

lov

om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 2.

pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-

måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3.

Beløb efter stk.

2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan

inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.

Kapitel VIII

Ændring af lejevilkår

§ 47.

Er

lejen væsentlig lavere end det lejedes værdi, kan udlejeren under iagtagelse

af

§ 66 forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt under hensyn

hertil. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra:

a)

lejeforhøjelser

efter §§ 58, stk. 3, og 62 b og forbedringer efter §§ 46 a, stk. 3, og 62 b,

b)

lejeforhøjelser efter

§ 63 b og forbedringer, der er udført for beløb omfattet af § 63 a,

c)

lejeforhøjelser og

forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter § 60 i lov om byfornyelse

og

boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993,

d)

lejeforhøjelse og

forbedringer efter § 60, stk. 3-6, i lov om byfornyelse og boligforbedringer,

e)

lejeforhøjelse og

forbedringer efter lov om byfornyelse,

f)

lejeforhøjelser uden

fradrag af tilskud og forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige

følgearbejder efter lov om privat byfornyelse, og

g)

forbedringer, som

lejeren har udført for egen regning med udlejerens tilladelse.

Ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er

ydet støtte efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og

boligforbedring,

finder reglen i litra c dog ikke anvendelse.

Stk. 2.

Ved afgørelse

efter stk. 1, 1. pkt., skal der foretages en sammenligning med den leje, som

er

almindeligt gældende i kvarteret eller området for tilsvarende hus og husrum

med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og

vedligeholdelsestilstand. Ved sammenligningen ses bort fra lejemål, der er

forbedret efter § 62 b, samt lejemål omfattet af kapitel VIII A, § 53, stk. 3

og 4, og lov om privat byfornyelse samt kapitel 5 i lov om byfornyelse.

Ligeledes

ses bort fra lejemål i ejendomme, der er omfattet af en beslutning efter lov

om

byfornyelse og boligforbedring, hvortil der efter samme lovs § 67, stk. 2, er

meddelt bindende tilsagn efter udgangen af 1994, medmindre lejemålet er

beliggende i en ejendom, der er omfattet af en beslutning, hvor by- og

boligministeren har tilladt, at bestemmelserne om lejefastsættelse i kapitel

VII i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af

11. august 1993, fortsat finder anvendelse efter udgangen af 1994. Der ses

tillige bort fra lejemål i ejendomme, som er omfattet af en beslutning efter

lov om byfornyelse.

Stk. 3.

Krav om

lejeforhøjelse kan tidligst få virkning 2 år efter lejeforholdets begyndelse

eller 2 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft som følge

af,

at lejen var væsentlig lavere end det lejedes værdi.

Stk. 4.

Lejeforhøjelse

kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, når udlejeren har forbeholdt sig at

kunne regulere lejen.

§ 48.

Lejeforhøjelse

efter § 47 kan gennemføres med 3 måneders varsel.

Stk. 2.

Kravet om

lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en angivelse af

lejeforhøjelsens størrelse. Kravet skal tillige indeholde oplysning om

grunden

til lejeforhøjelsen samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk.

3.

Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 3.

Vil lejeren ikke

godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han skriftligt fremsætte indsigelse

senest 6 uger efter, at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem til ham.

Udlejeren skal da indbringe sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter

lejerfristens udløb, hvis han ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse.

Stk. 4.

Indtil

huslejenævnets afgørelse foreligger, kan udlejeren oppebære den varslede

lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse, der dog ikke må overstige 15

kr. pr. m² bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i overensstemmelse med

rettens afgørelse. Regulering af depositum og forudbetalt leje kan ikke

forlanges, før kravet om lejeforhøjelse er afgjort af retten. Tilbagebetaling

til lejeren af for meget erlagt leje forrentes fra betalingstidspunktet efter

bestemmelsen i § 6, stk. 3.

§ 49.

Er

lejen væsentligt højere end det lejedes værdi, kan lejeren forlange lejen

nedsat til et beløb, der er rimeligt under hensyn hertil. Ved vurdering af

lejen og det lejedes værdi finder reglen i § 47, stk. 1, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Ved afgørelse

efter stk. 1, skal der tages hensyn til de i § 47, stk. 2, nævnte

omstændigheder.

Stk. 3.

Nedsættes lejen

efter stk. 1, kan lejeren kræve det for meget betalte tilbagebetalt.

Stk. 4.

Sag om

nedsættelse af lejen skal indbringes inden 1 år efter det tidspunkt, lejen

eller den forhøjede leje første gang skal betales.

Stk. 5.

I ejendomme med

beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne kræve nedsættelse af lejen.

Nedsættes lejen, anvendes tilbagebetalingsbeløbet forlods til dækning af

beboerrepræsentanternes udgifter ved sagen.

§ 50.

Forøges

de ejendomsskatter, der påhviler ejendommen, kan udlejeren forlange udgiften

udlignet gennem en lejeforhøjelse for de lejligheder og lokaler, som skatten

vedrører. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed.

Stk. 2.

Lejeforhøjelsen

fordeles i forhold til den gældende leje eller - hvor der ikke er fastsat

nogen

leje - lejeværdi. For lejeforhold i ejendomme, hvor reglerne i kapitel II-IV

i

lov om midlertidig regulering af boligforholdene er gældende, fordeles

forhøjelsen dog efter reglerne i §§ 10 og 11 i denne lov.

Stk. 3.

Lejeforhøjelsen

kan gennemføres med 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan dog kræves med

virkning fra det tidspunkt, udgiften er pålagt ejendommen, hvis kravet om

lejeforhøjelse fremsættes senest 5 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 4.

Kravet om

lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en beregning af,

hvorledes

ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om lejerens adgang til at gøre

indsigelse, jf. stk. 5. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det

ugyldigt.

Stk. 5.

Vil lejeren ikke

godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han senest 6 uger efter, at kravet er

kommet frem, fremsætte skriftlig indsigelse, der angiver, på hvilke punkter

kravet ikke kan godkendes. I ejendomme med beboerrepræsentation kan

beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod kravet

om

lejeforhøjelse, jf. 1. pkt. Udlejeren skal da indbringe sagen for

huslejenævnet

senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han ønsker at fastholde kravet

om

lejeforhøjelse.

§ 51.

Reglerne

i § 50 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller forøgede afgifter

til vand, el, renovation, wc, skorstensfejning eller lignende efter takster,

der er fastsat eller godkendt af det offentlige.

Stk. 2.

Reglerne i § 50

gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye vej-, kloak- eller lignende

bidrag til det offentlige. Er bidrag pålagt ejendommen som en engangsydelse,

kan udlejeren, når den er betalt, udligne bidraget på lejerne gennem en

lejeforhøjelse, der i løbet af 10 år har dækket udlejerens udlæg med tillæg

af

sædvanlige finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen bortfalder ved periodens

udløb. Lejerne kan dog kræve at betale beløbet kontant.

Stk. 3.

Reglerne i § 50

gælder også udgifter til projektmateriale udarbejdet af en byggesagsrådgiver,

jf. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om privat byfornyelse, såfremt der ikke

på baggrund af projektmaterialet indgås aftale om privat byfornyelse.

Udlejeren

kan, når udgiften er betalt, udligne denne gennem en lejeforhøjelse, der i

løbet af 12 måneder har dækket udlejerens udlæg med sædvanlige

finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen kan dog alene opkræves med lige store

beløb hos de lejere, som i fællesskab med ejeren har udpeget

byggesagsrådgiveren efter § 4 i lov om privat byfornyelse, og lejeforhøjelsen

bortfalder ved periodens udløb.

Stk. 4.

Bestemmelserne i

stk. 3 finder ligeledes anvendelse for udgifter til dækning af

konsulentbistand

i henhold til § 4 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om privat byfornyelse.

§ 52.

Bortfalder

eller nedsættes de i §§ 50 og 51 nævnte skatter, afgifter og bidrag, skal

udlejeren med virkning fra nedsættelsestidspunktet foretage en tilsvarende

lejenedsættelse for de lejligheder og lokaler, i hvis leje udgiften har været

indregnet. I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig

bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning, kan et

beløb svarende til den ejendomsskat, der til enhver tid kunne have været

opkrævet, dog opkræves som en del af lejen, uanset om en ejendom er fritaget

for ejendomsbeskatning.

Stk. 2.

Udlejeren skal

give lejeren skriftlig meddelelse om nedsættelsen af lejen senest 6 uger

efter,

at meddelelsen om skatte- eller afgiftsnedsættelsen er kommet frem til ham.

§ 53.

Reglerne

i §§ 47-52 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Stk. 2.

Der kan ikke

træffes aftale om, at lejen skal reguleres på anden måde end fastsat i §§

47-52. I lejeperioden kan dog aftales forhøjelser med bestemte beløb til

bestemte tidspunkter.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 og

2 kan §§ 47-52 fraviges i lejeaftaler om beboelseslejligheder i ejendomme,

der

er taget i brug efter den 31. december 1991.

Stk. 4.

Ligeledes kan §§

47-52 fraviges, når lejeforholdet angår en beboelseslejlighed, der den 31.

december 1991 lovligt udelukkende benyttedes til erhvervsformål, jf. reglerne

i

kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Det samme

gælder, såfremt lokalerne senest forinden denne dato lovligt var benyttet

udelukkende til eller lovligt var indrettet udelukkende til erhvervsformål.

Det

skal af lejeaftalen fremgå, at lejemålet er omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 5.

Lejeforhøjelse

for de af stk. 3 og 4 omfattede lejemål kan kræves på grundlag af aftale om

regulering af lejen med bestemte beløb til bestemte tidspunkter eller efter

nettoprisindeks og kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse

herom til lejeren.

Kapitel VIII A

Lejefastsættelse for indeksfinansieret

boligbyggeri

§ 53 a.

For

ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr.

9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen fastsættes således, at

den samlede lejeindtægt kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter på

tidspunktet for ejendommens opførelse med tillæg af afkastningen af

ejendommens

værdi.

Stk. 2.

Som afkastning

kan beregnes den rente, udlejeren løbende betaler på indekslån optaget til

finansiering af ejendommens opførelse med tillæg af 4 pct. af den indekserede

hovedstol. Udlejeren kan endvidere beregne en forrentning på 4 pct. af den

resterende anskaffelsessum efter fradrag af lejerindskud.

Stk. 3.

Driftsudgifterne

efter stk. 1, og forrentningen efter stk. 2, 2. pkt., reguleres med samme

procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet reguleres. Regulering kan dog

ikke ske af driftsudgifter omfattet af §§ 50-52.

Stk. 4.

Lejen fordeles

på lejlighederne efter deres indbyrdes værdi. Ved bedømmelsen af

lejlighedernes

indbyrdes værdi ses bort fra forbedringer, som er bekostet af lejeren.

Stk. 5.

Lejeforhøjelse

efter stk. 2, og 3, kan gennemføres med 3 måneders varsel.

Stk. 6.

Kravet og

lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en beregning af,

hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om lejerens adgang

til

at gøre indsigelse, jf. stk. 7. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er

det ugyldigt.

Stk. 7.

Vil lejeren ikke

godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren senest 6 uger efter, at

kravet

er kommet frem, fremsætte skriftlig indsigelse, der angiver, på hvilke

punkter

kravet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for

huslejenævnet

senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde

kravet om lejeforhøjelse.

§ 53 b.

For

ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af

udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan lejen uanset ejendommens

finansiering fastsættes til samme beløb, som lovligt kan opkræves efter § 53

a

for en tilsvarende ejendom finansieret med størst muligt indekslån efter § 2,

stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån.

§ 53 c.

§§

47-49 finder ikke anvendelse for lejemål i ejendomme, hvis opførelse er

finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede

realkreditlån. Det samme gælder for lejemål i ejendomme taget i brug efter 1.

januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere omfattet af lov om

realrenteafgift, såfremt lejefastsættelsen sker efter § 53 b eller efter §§ 5

og 7, jf. § 9, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

§ 53 d.

Reglerne

i dette kapitel kan ikke fraviges ved aftale.

§ 53 e.

Kommunalbestyrelsen

kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor lejefastsættelse sker efter dette

kapitel, skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed til rådighed for

kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver.

Stk. 2.

§ 146, stk.

8-11, og § 147 i lov om byfornyelse finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel IX

Udlejerens adgang til det lejede

§ 54.

Udlejeren

eller dennes stedfortræder har ret til at få eller skaffe sig adgang til det

lejede, når forholdene kræver det.

§ 55.

Udlejeren

kan med 6 ugers varsel iværksætte arbejder i det lejede, når udførelsen ikke

er

til væsentlig ulempe for lejeren.

Stk. 2.

Inden

iværksættelse af andre arbejder har lejeren krav på 3 måneders varsel.

Stk. 3.

Udlejeren kan

dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer i det lejede.

§ 56.

Ethvert

arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres uden afbrydelse og med

den

størst mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage

efterreparationer.

§ 57.

Reglerne

i §§ 55 og 56 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel X

Forbedringer m.v.

§ 58.

Har

udlejeren under iagttagelse af § 66 forbedret det lejede, kan han forlange

lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi.

Ved

vurdering af det lejedes værdi ses der bort fra forbedringer, der er

gennemført

efter reglen i § 46 a, stk. 3, samt fra forbedringer, der er udført for beløb

omfattet af § 63 a.

Stk. 2.

Lejeforhøjelsen

skal som udgangspunkt kunne give en passende forrentning af den udgift, der

med

rimelighed er afholdt til forbedringen, samt dække afskrivning og sædvanlige

udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring o. lign.

Stk. 3.

Har en udlejer

gennemført arbejder efter reglen i § 46 a, stk. 3, kan han forlange en

lejeforhøjelse, der giver en passende forrentning af den udgift, der med

rimelighed er afholdt, samt dækker afskrivning og sædvanlige udgifter til

vedligeholdelse, administration, forsikring og lignende.

Stk. 4.

Har udlejeren

udført foranstaltninger efter lov om privat byfornyelse eller efter kapitel 5

i

lov om byfornyelse, kan han i stedet for lejeforhøjelse for forbedringerne

efter stk. 1 kræve lejeforhøjelse beregnet og gennemført efter reglerne i lov

om privat byfornyelse eller i kapitel 5 i lov om byfornyelse.

Stk. 5.

Den del af

udgiften til en forbedring af beboelseslejlighederne, der kan dækkes ved

udbetaling fra Grundejernes Investeringsfond efter § 63 e, medregnes ikke ved

beregning af lejeforhøjelserne efter stk. 1.

Stk. 6.

Foranstaltninger,

der øger kapaciteten af ejendommens forsynings- eller afløbsledninger af

hensyn

til lejernes brug, anses for forbedringer.

§ 59.

Lejeforhøjelse

efter § 58 kan gennemføres med 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan dog

tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er fuldført.

Stk. 2.

Kravet om

lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde oplysning om grunden

til

lejeforhøjelsen, en beregning af lejeforhøjelsen med oplysning om de afholdte

udgifter samt oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk.

5.

Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 3.

Udlejeren kan

kræve en foreløbig lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over udgifterne

og

forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet er afsluttet. Lejen

skal reguleres efter byggeregnskabet, når det foreligger.

Stk. 4.

Huslejenævnet

kan på begæring af en lejer fastsætte en frist, inden for hvilken

byggeregnskab

skal aflægges. Er byggeregnskab ikke aflagt inden fristens udløb, bortfalder

den foreløbige lejeforhøjelse, medmindre overskridelsen af fristen beror på

forhold, som ikke kan lægges udlejeren til last.

Stk. 5.

Vil lejeren ikke

godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han fremsætte skriftlig indsigelse

senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem til ham. I ejendomme med

beboerrepræsenation kan beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre

indsigelse mod kravet om lejeforhøjelse, jf. 1. pkt. Udlejeren skal da

indbringe sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb,

hvis

han ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse, jf. dog § 59 a, stk. 3.

§ 59 a.

Inden

der iværksættes forbedringer, herunder ombygningsarbejder vedrørende

sammenlægning af lejligheder, der vil medføre en lejeforhøjelse, træffer

huslejenævnet på udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af den

lejeforhøjelse, der vil kunne gennemføres, såfremt forbedringsarbejdet

udføres

i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt projektmateriale vedrørende

den

påtænkte foranstaltning, samt opgørelse over de anslåede udgifter ved

gennemførelse og beregning af den ønskede lejeforhøjelse.

Stk. 2.

Samtidig med

indbringelsen efter stk. 1, skal udlejeren til lejere, der berøres af

forbedringsarbejdet, fremsende oplysning om forbedringsarbejdets art og en

angivelse af lejeforhøjelsens forventede størrelse.

Stk. 3.

Såfremt der til

en lejeforhøjelse er givet forhåndsgodkendelse efter stk. 1, skal udlejer,

hvis

lejeren fremsætter indsigelse mod lejeforhøjelsen, uanset bestemmelsen i §

59,

stk. 5, 3. pkt., indbringe sagen for huslejenævnet inden 6 uger efter udløbet

af lejefristen i § 59, stk. 5, 1. pkt. Huslejenævnet kan kun ændre den ved

forhåndsgodkendelsen fastsatte lejeforhøjelse, såfremt der er tale om ændrede

forhold.

§ 59 b.

For

de enkelte beboelseslejemål i en ejendom, der påtænkes ombygget efter

bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, i den tidligere gældende lov om privat

byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996 med senere

ændring, eller efter § 96, stk. 1, nr. 2, i lov om byfornyelse, træffer

huslejenævnet på udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af den leje,

der

lovligt vil kunne opkræves, inden ombygning iværksættes. Tilsvarende gælder

for

lejemål, der er udlejet til såvel beboelse som erhvervsformål og ombygges

efter

§ 2, stk. 1, nr. 1, i lov om privat byfornyelse eller efter § 96, stk. 1, nr.

1, i lov om byfornyelse.

Stk. 2.

For de enkelte

lejemål, der påtænkes ombygget til beboelseslejligheder efter bestemmelsen i

§

2, stk. 1, nr. 3 eller 4, i lov om privat byfornyelse eller § 96, stk. 1, nr.

3

eller 4, i lov om byfornyelse, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning

afgørelse om størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves for

lejemålet som beboelseslejlighed, inden ombygning iværksættes.

Stk. 3.

For de enkelte

lejemål, som er ombygget efter bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2-4, i lov

om

privat byfornyelse eller § 96, stk. 1, nr. 2-4, i lov om byfornyelse, afgør

huslejenævnet på udlejerens anmodning, når ombygningen er udført, om

ombygningsudgifterne står i rimeligt forhold til den opnåede kvalitet. Nævnet

afgør ligeledes, om de udførte ombygningsarbejder er omfattet af den i medfør

af § 2, stk. 3, i lov om privat byfornyelse fastsatte positivliste, og om den

af udlejeren beregnende lejeforhøjelse er i overensstemmelse med bestemmelsen

i

§ 5 a i lov om privat byfornyelse.

Stk. 4.

Huslejenævnet

kan kun træffe afgørelse efter stk. 1 og 2, såfremt der er foretaget

reservation

af investeringsramme efter lov om privat byfornyelse eller kapitel 5 i lov om

byfornyelse. Nævnet kan forlange de oplysninger forelagt, som er nødvendige

for

sagens behandling, herunder dokumenation for, at der er reserveret

investeringsramme efter lov om privat byfornyelse eller kapitel 5 i lov om

byfornyelse. Ved afgørelser efter stk. 3 skal udlejeren forelægge et

ombygningsregnskab med oplysning om de afholdte og dokumenterede udgifter og

lejestigninger fordelt på de enkelte lejemål attesteret af en registreret

eller

statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling for

huslejenævnet.

§ 59 c.

Inden

udlejeren iværksætter ombygningsarbejder vedrørende indretning af en eller

flere beboelseslejligheder i en tagetage, som ikke tidligere har været

indrettet til beboelse, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning

afgørelse

om størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves, såfremt

ombygningsarbejdet udføres i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt

projektmateriale vedrørende det påtænkte arbejde. Udlejer skal i den

forbindelse give nævnet en opgørelse over de anslåede udgifter ved

gennemførelsen af arbejderne og oplysning om den ønskede fremtidige leje.

Stk. 2.

For de lejemål,

som huslejenævnet har truffet afgørelse om efter stk. 1, afgør nævnet på

udlejerens anmodning, når ombygningen er udført, om ombygningsudgifterne står

i

rimeligt forhold til den godkendte leje.

Stk. 3.

Såfremt

huslejenævnet har givet forhåndsgodkendelse vedrørende lejens størrelse efter

stk. 1, skal udlejer, hvis lejeren fremsætter indsigelse mod lejens

størrelse,

indbringe sagen for nævnet inden 6 uger efter lejerens indsigelse.

Huslejenævnet kan kun ændre den ved forhåndsgodkendelsen fastsatte leje,

såfremt der er tale om ændrede forhold.

§ 60.

Har

udlejeren efter pålæg i medfør af byggeloven gennemført en gårdrydning, kan

den

udgift, der er godkendt af kommunalbestyrelsen, udlignes gennem en

lejeforhøjelse på 10 pct. af udgiften. Medfører gårdrydningen øgede udgifter

til renholdelse og vedligeholdelse, kan i lejeforhøjelsen yderligere medtages

et passende beløb, der er godkendt af kommunalbestyrelsen hertil.

Stk. 2.

Reglerne i § 50,

stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 61.

Har

en ejendom centralvarme eller varmtvandsinstallation, og tilslutter udlejeren

denne til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan han forlange, at lejeren

over

10 år godtgør ham ejendommens udgifter ved omlægningen med fradrag af

besparelsen.

Stk. 2.

Reglerne i §§

50, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, og 59, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 62.

Ved

installation af varmeanlæg i ejendommen har udlejeren ret til med 6 ugers

varsel at råde over de kælder- og loftsrum, der er nødvendige til anlæggets

drift, når der anvises lejeren andre rum, der er anvendelige til det aftalte

brug. Lejeren kan dog ikke kræve anvist andet rum, hvis den forudsatte

anvendelse af rummet må anses for overflødiggjort af installationen.

§ 62 a.

Lejeren

af en beboelseslejlighed har ret til at udføre nærmere fastsatte

forbedringsarbejder m.v. i lejligheden og ved fraflytning få godtgørelse for

de

afholdte udgifter efter reglerne i stk. 4-8. By- og boligministeren

fastsætter

nærmere regler om afgrænsningen af disse arbejder. Bestemmelsen i 1. pkt.

gælder ikke for lejere i fremlejeforhold efter § 70 og lejere i

tidsbegrænsede

lejeforhold efter § 80.

Stk. 2.

Lejeren skal

forudgående anmelde de påtænkte forbedringsarbejder m.v. til udlejer.

Nødvendig

byggesagsbehandling forestås og betales af lejeren. § 29, stk. 9, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Forbedringer

m.v. efter stk. 1 skal være rimelige og hensigtsmæssige. Udlejeren kan nægte

lejeren at forbedre det lejede, når særlig vægtige grunde taler herfor,

herunder når der er tale om uhensigtsmæssige arbejder, f.eks. særlige

luksusprægede eller særlige energiforbrugende arbejder. Lejeren kan lade

arbejderne udføre, såfremt udlejeren ikke har gjort indsigelse senest 6 uger

efter lejerens anmeldelse af arbejderne efter stk. 2. Indsigelsen skal være

skriftlig og angive, hvilke arbejder der gøres indsigelse imod, og

begrundelsen

herfor.

Stk. 4.

Godtgørelsen

beregnes på grundlag af afholdte udgifter, som skal dokumenteres efter

arbejdernes afslutning og påtegnes lejekontrakten. Udlejer kan reducere

beregningsgrundlaget for godtgørelse med værdien af eksisterende

installationer

og bygningsdele m.v., som er omfattet af forbedringsarbejderne. Udlejer kan

endvidere reducere beregningsgrundlaget for godtgørelse, hvis udgifterne

skønnes at være uforholdsmæssigt høje.

Stk. 5.

Godtgørelsen

udgør den del af de afholdte udgifter beregnet efter stk. 4, som efter

fradrag

af eventuel støtte efter anden lovgivning overstiger 10.000 kr. Godtgørelsen

kan højst udgøre 30.000 kr. Godtgørelse på mindre end 2.000 kr. udbetales

ikke.

Som afholdte udgifter kan alene medregnes dokumenterede udgifter til

virksomheder, der er registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven), og

som driver bygge- og anlægsvirksomhed. De i 1.-3. pkt. nævnte beløb er

opgjort

i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en

tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.

67)

i stedet efter udviklingen i Danmarks

Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned

året

før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 6.

Der kan ydes

godtgørelse for flere forbedringer m.v. i samme lejlighed, selv om arbejderne

ikke udføres samtidig. Under hensyntagen til nedskrivningen efter stk. 7 kan

den samlede godtgørelse til en lejer dog aldrig overstige beløbsgrænsen i

stk.

5.

Stk. 7.

Den oprindeligt

beregnede godtgørelse nedskrives med 10 pct. for hvert år, forbedringen m.v.

har været i brug, første gang dog først 2 år efter at forbedringen er taget i

brug, medmindre anden nedskrivning aftales imellem lejer og udlejer under

hensyn til arbejdernes karakter. Ibrugtagningsdatoen for forbedringen m.v.

skal

sammen med en eventuel særlig aftale om nedskrivning af godtgørelsen påtegnes

lejekontrakten.

Stk. 8.

Godtgørelsen

udbetales af udlejer ved lejerens fraflytning, hvis udførelsen af arbejderne

er

tilendebragt, jf. § 99, stk. 3. Udlejer kan foretage modregning i

godtgørelsen

for lejerens forpligtelser over for udlejer.

Stk. 9.

I

nedskrivningsperioden, jf. stk. 7, kan en ny lejer ved genudlejning enten

vælge

at betale den nedskrevne godtgørelse til udlejeren eller vælge at betale en

lejeforhøjelse, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi, jf. § 58. Ved

genudlejningen efter nedskrivningsperiodens udløb, jf. stk. 7, kan udlejeren

kræve en lejeforhøjelse, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi, jf. §

58.

Stk. 10.

Flytter en

lejer, der har betalt den nedskrevne godtgørelse til udlejer efter stk. 9, i

nedskrivningsperioden, har lejeren ret til godtgørelse svarende til den

nedskrevne godtgørelse beregnet efter stk. 7 modregnet eventuelle

forpligtelser

over for udlejer, jf. stk. 8.

§ 62 b.

Uanset

bestemmelsen i § 58, stk. 1, og bestemmelsen i § 27, stk. 1, i lov om

midlertidig

regulering af boligforholdene kan udlejeren og lejeren af en

beboelseslejlighed, efter at lejeaftale er indgået, indgå aftale om

gennemførelse af forbedringsarbejder i lejligheden med en i aftalen nærmere

fastsat lejeforhøjelse. Aftalen skal være skriftlig, og det skal udtrykkeligt

fremgå af aftalen, at lejeforhøjelsen er aftalt efter nærværende bestemmelse.

Lejeren kan forlange, at udlejeren, forinden aftale indgås, indhenter en

forhåndsgodkendelse efter bestemmelserne i § 59 a eller for ejendomme

omfattet

af kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af boligforholdene efter

bestemmelserne i samme lovs § 25 a, stk. 2. Lejeren kan endvidere anmode

kommunalbestyrelsen om en udtalelse vedrørende eventuelle boligstøttemæssige

konsekvenser af en aftale om lejeforhøjelse efter denne bestemmelse.

Stk. 2.

Udlejeren skal,

forinden aftale indgås, orientere lejeren om muligheden for at indhente

forhåndsgodkendelse, jf. stk. 1, 3. pkt., og udtalelse vedrørende

boligstøttemæssige konsekvenser, jf. stk. 1, 4. pkt. Har udlejer ikke inden

aftalens indgåelse givet lejeren oplysninger herom, er aftalen ugyldig.

Aftalen

bortfalder, når det pågældende lejeforhold ophører.

§ 63.

Lejeren

af en beboelseslejlighed, der ønsker at udføre andre forbedringsarbejder m.v.

end de arbejder, der er afgrænset efter § 62 a, stk. 1, kan aftale med

udlejer,

at der ved fraflytning ydes lejeren en godtgørelse efter reglerne i § 62 a,

stk. 4, 5, 7 og 8, dog således at beløbsgrænserne i stk. 5 ikke finder

anvendelse. Det samme gælder lejere af andre lejemål end beboelseslejemål. §

62

a, stk. 2, 9 og 10, finder tilsvarende anvendelse.

Kap. X A

Konto for forbedringer i Grundejernes

Investeringsfond

§ 63 a.

I

ejendomme taget i brug før 1970, som indeholder mere end to

beboelseslejligheder, og som ikke er omfattet af §§ 18 og 18 b i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene, skal udlejeren for ejendommens

beboelseslejligheder afsætte er årligt beløb på 15 kr. pr. m²

bruttoetageareal

til forbedring. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og

reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og

fremover

reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks

Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned

året

før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele

kronebeløb. Beløbet indsættes på en konto for ejendommen i Grundejernes

Investeringsfond.

Stk. 2.

Bestemmelsen i

stk. 1 gælder tilsvarende for flere end 2 ejerlejligheder, der henhører under

samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer.

Stk. 3.

Beløbene i stk.

1 skal anvendes til forbedring af ejendommens beboelseslejligheder, herunder

fortrinsvis til brandsikring og energibesparende foranstaltninger.

Stk. 4.

Beboerrepræsentanterne

eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, som de

afsatte midler kan anvendes til.

Stk. 5.

De indbetalte

beløb kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning og kan kun

udbetales

efter reglerne i §§ 63 e og 63 f.

Stk. 6.

Bestemmelsen i

stk. 1 finder ikke anvendelse på ejendomme, som af vurderingsmyndighederne er

vurderet som landbrug, skov, plantage, frugtplantage, gartneri eller

planteskole, jf. § 33 i lov om vurdering af landets faste ejendomme. For

private andelsboligforeninger skal der kun afsættes beløb efter stk. 1 for

lejligheder og lokaler, der er omfattet af kapitel I.

§ 63 b.

Udlejeren

kan kræve lejeforhøjelse til dækning af udgiften til afsætning af de i § 63 a

nævnte beløb.

Stk. 2.

Krav om

lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes de i § 63 a nævnte afsætningsbeløb,

kan

med 3 måneders varsel gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse

herom til lejerne.

Stk. 3.

Lejeforhøjelse

efter stk. 1 pålægges de lejligheder, som omfattes af § 63 a, og fordeles

efter

lejlighedernes bruttoetageareal.

§ 63 c.

Udlejeren

udarbejder et særskilt årsregnskab for kontoen efter § 63 a, hvor udgifterne

vises fordelt på de enkelte arbejder eller forskellige kategorier af

arbejder.

Stk. 2.

Lejerne eller

beboerrepræsentanterne kan 3 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning

kræve

at få udleveret regnskabet. Lejeren eller dennes fuldmægtig skal på begæring

gives adgang til at gennemgå bilagene.

Stk. 3.

En bunden konto

efter § 63 a følger ved ejerskifte ejendommen.

§ 63 d.

De

beløb, der er nævnt i § 63 a, stk. 1, indbetales årligt. By- og

boligministeren

fastsætter nærmere regler om forfaldstidspunktet.

Stk. 2.

Grundejernes

Investeringsfond påser, at det beløb, der til enhver tid indestår på kontoen,

svarer til udlejerens forpligtelse efter § 63 a med fradrag af beløb, som er

udbetalt i medfør af § 63 e.

Stk. 3.

Er det på

kontoen indestående beløb mindre end forudsat efter reglerne i denne lov, kan

udbetaling efter § 63 e først ske, når det manglende beløb er indbetalt.

Stk. 4.

Er det på

kontoen indestående beløb større end forudsat, udbetales differencen til

udlejeren, som ikke kan oppebære renter for den overskydende del for den tid,

beløbet har været bundet.

Stk. 5.

Grundejernes

Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. For

forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter

ejendomsskatter. Beløb, der ikke indbetales rettidigt, inddrives ved

udpantning

efter reglerne for udpantning af skatter og afgifter, som opkræves ved

kommunernes foranstaltning, jf. loven om fremgangsmåden ved inddrivelse af

skatter og afgifter m.v. Inddrivelsen foretages på foranledning af

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende.

Inddrivelse

sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis størrelse

fastsættes af by- og boligministeren.

Stk. 6.

By- og

boligministeren fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes

Investeringsfond

skal kontrollere indbetalinger, jf. § 63 a, og udbetalinger, jf. §§ 63 e og

63

f. By- og boligministeren fører tilsyn med, at bestemmelserne overholdes.

§ 63 e.

Beløb

indbetalt på en konto efter § 63 a kan udbetales, når udlejeren dokumenterer,

at et tilsvarende beløb er anvendt til forbedring af ejendommens

beboelseslejligheder, herunder fortrinsvis til brandsikring og

energibesparende

foranstaltninger. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil tilskud er

ydet

efter anden lovgivning.

Stk. 2.

Senest samtidig

med, at udlejeren kræver beløb udbetalt efter stk. 1, skal

beboerrepræsentanterne eller lejerne have underretning om, hvilke udgifter

der

er afholdt, og hvilket beløb der kræves udbetalt.

Stk. 3.

Beløb indsat på

en konto efter § 63 a kan udbetales, medmindre beboerrepræsentanterne eller

et

flertal af lejerne protesterer mod udbetaling inden 6 uger efter modtagelsen

af

underretningen efter stk. 2.

§ 63 f.

Såfremt

ejendommen nedrives, udbetales det på kontoen indestående beløb til ejeren.

Stk. 2.

Såfremt en

lejlighed overgår til anden anvendelse end beboelse, udbetales den

forholdsmæssige del af de på kontoen indestående beløb til ejeren.

Stk. 3.

Såfremt

ejendommen overgår til sådan anvendelse, at den ikke er omfattet af dette

kapitel, udbetales det på kontoen indestående beløb til ejeren. Ved

udbetaling

af erstatning fra det offentlige ved ekspropriation eller kondemnering (jf.

lov

om byfornyelse, den tidligere gældende lov om byfornyelse og boligforbedring,

jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer, og

lov om sanering) fragår resterende beløb i den udmålte erstatning.

Stk. 4.

Udbetaling efter

stk. 1-3 skal ske i løbet af det kvartal, der følger efter det kvartal, i

hvilket indbetalingspligten ophører.

Stk. 5.

Såfremt en

kommunalbestyrelse beslutter, at kapitel II-V i lov om midlertidig regulering

af boligforholdene skal være gældende i kommunen, overføres saldoen på

kontoen

efter § 63 a for ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede flere end 6

beboelseslejligheder, til den i § 18 b i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene nævnte konto. For ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede

6

beboelseslejligheder eller færre, udbetales en positiv saldo efter reglerne i

§

63 a, stk. 3 og 4. For konti med negativ saldo fortsætter udlejeren med at

opkræve

og afsætte beløb efter §§ 63 a og 63 b, indtil kontoen er udlignet.

§ 63 g.

Den,

der med henblik på indbetaling til eller udbetaling fra en konto efter § 63 a

over for Grundejernes Investeringsfond afgiver urigtig skriftlig erklæring

eller skriftligt bevidner noget, hvorom denne ingen kendskab har, straffes

efter § 163 i borgerlig straffelov.

§ 63 h.

Reglerne

i §§ 54, 56-59 b og 60 a-62 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene

gælder tilsvarende for afsætningsbeløbet efter § 63 a.

Stk. 2.

Uenighed mellem

udlejeren og lejerne samt udlejeren og Grundejernes Investeringsfond i

henhold

til dette kapitel afgøres af huslejenævnet.

Kapitel XI

Beboerrepræsentation

§ 64.

I

ejendomme med mindst 6 beboelseslejemål har lejerne ret til at vælge

beboerrepræsentanter.

Stk. 2.

Ved oprettelen

af beboerrepræsentation i en ejendom skal mindst 50 pct. af de på et

beboermøde

fremmødte lejere vælge beboerrepræsentanter. Er der ikke 50 pct. af lejerne

til

stede på beboermødet, skal en beslutning om at oprette beboerrepræsentation

bekræftes ved en efterfølgende urafstemning blandt samtlige lejere. Der skal

vælges 3 beboerrepræsentanter. I ejendomme med mindre end 13 lejligheder

nedsættes antallet til 1.

Stk. 3.

I ejendomme med

mindre end 6 og mere end 2 udlejede beboelseslejligheder har et flertal af

lejerne samme beføjelser som beboerrepræsentationen i andre ejendomme. Der

skal

vælges en talsmand til at repræsentere lejerne over for udlejerne. Talsmanden

skal handle i overensstemmelse med lejerflertallets beslutninger.

Stk. 4.

Er der oprettet

beboerrepræsentation i en ejendom, fortsætter den, indtil den besluttes

ophævet, jf. dog stk. 5 og 6. En beslutning om at ophæve

beboerrepræsentationen

skal drøftes efter reglerne i stk. 2.

Stk. 5.

Såfremt det ikke

med sikkerhed kan konstateres, hvorvidt der stadig er beboerrepræsentation i

ejendommen, herunder om de valgte beboerrepræsentanter stadig bebor

ejendommen,

kan udlejeren anmode samtlige beboelseslejere om inden en vis frist

skriftligt

at oplyse, hvem der er beboerrepræsentanter. Svarfristen skal være mindst 6

uger, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.

Hvis

udlejeren ved svarfristens udløb ikke har modtaget den udbedte oplysning,

anses

beboerrepræsentationen for bortfaldet.

Stk. 6.

Beboerrepræsentationen

bortfalder, såfremt der ikke har været afholdt beboermøde med valg af

boerrepræsentanter i 2 år.

Stk. 7.

Er flere

ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet

bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for

driftsfællesskab, kan der oprettes beboerrepræsentation, når ejendommene i

alt

har mindst 13 beboelseslejligheder. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er

samvurderet eller samnoteret i tingbogen. I sådanne ejendomme skal

beboerrepræsentationen omfatte samtlige ejendomme.

Stk. 8.

I en ejendom,

der er opdelt i ejerlejligheder, gælder reglerne om beboerrepræsentation for

lejere, hvis udlejeren ejer mindst 6 beboelseslejligheder i ejerforeningen.

Stk. 9.

I en ejendom,

der ejes af en andelsboligforening, gælder reglerne om beboerrepræsentation,

hvis mindst 6 beboelseslejligheder ikke bebos af andelshavere.

Stk. 10.

By- og

boligministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af beboermøde og valg

af beboerrepræsentanter samt om afholdelse af udgifter i forbindelse med

beboerrepræsentation.

§ 65.

Beboerrepræsentanterne

har ret til at drøfte ethvert spørgsmål af betydning for ejendommens drift

med

udlejeren. Repræsentanterne har ret til at

a)

få udleveret

ejendommens driftsregnskab samt drøfte ejendomsbudgettet og spørgsmål om

lejeforhøjelser med udlejeren;

b)

blive orienteret om

udlejerens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer;

c)

være rådgivende med

hensyn til anvendelse af de midler, der er afsat til vedligeholdelse og

renholdelse m. v.;

d)

foreslå gennemførelse

af forbedringer, når der samtidig anvises mulighed for finansiering til

dækning

af de driftsudgifter, der følger af forbedringens gennemførelse;

e)

føre tilsyn med

planlægningen af gennemførelsen af alle større arbejder i ejendommen;

f)

få adgang til

regnskabsmateriale og andre bilag, når arbejder, jf. litra e, er afsluttet,

og

g)

få tilsendt udkast

til driftsbudget for ejendommen; driftsbudgettet skal være opstillet som de

senest aflagte regnskaber og have samme periode, ligesom eventuelle ændringer

i

grundlaget for udarbejdelse af budget (i forhold til regnskabet) klart skal

præciseres.

Stk. 2.

Udlejeren skal

holde beboerrepræsentanterne løbende orienteret om beboeres klager over andre

beboere. Endvidere skal udlejeren orientere beboerrepræsentanterne, når der

foretages genudlejning af beboelseslejligheder med oplysning om indestående

på

kontoen for indvendig vedligeholdelse efter § 22.

§ 66.

Udlejeren

kan ikke, forinden beboerrepræsentanterne i en periode på 3 uger har haft

adgang til at ytre sig,

a)

fremsætte krav om

lejeforhøjelse efter § 47 i beboelseslejemål,

b)

iværksætte

forbedringer, der vil medføre lejeforhøjelse for beboelseslejemålene.

Stk. 2.

Beboerrepræsentanterne

skal med en rimelig frist skriftligt indkaldes til møde med udlejeren om

gennemførelse af planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, når den

samlede udgift udgør mere end 20 kr. pr. m² bruttoetageareal, med henblik på

orientering om og drøftelse af det pågældende arbejde, udbudsmateriale og

overslag over de huslejemæssige konsekvenser. Samtidig med indkaldelsen skal

udlejeren fremsende skriftligt materiale vedrørende ovenstående.

Stk. 3.

Såfremt arbejder

efter stk. 2 udbydes i bunden licitation, skal beboerrepræsentanterne,

samtidig

med at udlejer indkalder til møde, tilbydes at udpege mindst en bydende i

licitationen. Udlejeren skal skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til

deltagelse i licitationsforretningen.

Stk. 4.

Ved

gennemførelse af arbejder efter stk. 2 skal udlejeren i byggeperioden

skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til samtlige byggemøder og efter

arbejdets gennemførelse indkalde beboerrepræsentanterne til

afleveringsforretninger og kontroleftersyn.

Stk. 5.

Udlejeren skal

hvert år indkalde beboerrepræsentanterne til en gennemgang af ejendommens

bygninger m.v., og på et efterfølgende møde drøfte og fastlægge en

vedligeholdelsesplan for ejendommen.

Stk. 6.

Er en beslutning

efter stk. 1 uopsættelig, skal beboerrepræsentanterne orienteres om, at

fristen

som følge heraf ikke kan respekteres.

§ 66 a.

Beboerrepræsentanterne

kan på samtlige lejeres vegne tiltræde forbedringsarbejder, der sammen med

forbedringsarbejder, som beboerrepræsentanterne inden for de sidste 3 år har

tiltrådt efter denne bestemmelse, medfører lejeforhøjelser på maksimalt 64

kr.

pr. m² bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden de tiltræder

forbedringsarbejderne, afholde beboermøde til drøftelse af de pågældende

forbedringsarbejder, og der skal på beboermødet være flertal blandt de

fremmødte beboere for forbedringsarbejdernes gennemførelse. Efter beboermødet

skal beboerrepræsentanterne snarest skriftligt meddele samtlige beboere om

beslutningen samt oplyse, at såfremt 1/4 af beboerne inden 2 uger efter

meddelelsen forlanger det, skal beboerrepræsentanterne foranstalte

urafstemning

blandt ejendommens beboere. Huslejenævnet kan på en lejers begæring

tilsidesætte aftalen mellem beboerrepræsentanterne og udlejeren, såfremt den

er

åbenbart urimelig. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og

reguleres

en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover

reguleres

beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks

nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det

finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

§ 67.

Er

der valgt beboerrepræsentanter, kan et beboermøde vedtage en husorden. Den

skal

være gældende, medmindre udlejeren har vægtige grunde til at modsætte sig

dette.

Stk. 2.

I ejendomme, der

er opdelt i ejerlejligheder, og i ejendomme, der ejes af

andelsboligforeninger,

skal samtlige beboere indkaldes til det beboermøde, der træffer afgørelse om

husordenen. For hver beboelseslejlighed kan afgives en stemme.

§ 68.

Reglerne

i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel XII

Brugsrettens overgang til andre (Fremleje,

bytte

m.v.)

§ 69.

Lejeren

af en beboelseslejlighed har ret til at fremleje højst halvdelen af

lejlighedens beboelsesrum til beboelse. Det samlede antal personer, der bor i

lejligheden, må ikke overstige antallet af beboelsesrum.

Stk. 2.

Udlejeren skal

modsætte sig fremlejeforholdet, hvis lejligheden vil blive beboet af flere

end

2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af

boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, straffes udlejeren

med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder alene i

kommuner,

hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om midlertidig

regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i de tilfælde, hvor

udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler skal gælde i

udlejerens

ejendomme.

Stk. 3.

Fremlejeaftaler

skal indgås skriftligt, og lejeren skal inden fremlejeperiodens begyndelse

tilstille udlejeren kopi af fremlejeaftalen.

§ 70.

En

lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har lejeren ret til at

fremleje i indtil 2 år, når lejerens fravær er midlertidigt og skyldes

sygdom,

forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse el. lign.

Stk. 2.

Udlejeren kan

modsætte sig fremlejeforholdet, når

a)

ejendommen omfatter

færre end 13 beboelseslejligheder, eller

b)

det samlede antal

personer i lejligheden vil overstige antallet af beboelsesrum, eller

c)

udlejeren i øvrigt

har rimelig grund til at modsætte sig fremlejeforholdet.

Stk. 3.

Udlejeren skal

modsætte sig fremlejeforholdet, hvis lejligheden vil blive beboet af flere

end

2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af

boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, straffes udlejeren

med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder alene i

kommuner,

hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om midlertidig

regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i de tilfælde, hvor

udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler skal gælde i

udlejerens ejendomme.

Stk. 4.

§ 69, stk. 3,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 71.

Lejeren

er erstatningsansvarlig for skade, som ved uforsvarlig adfærd forvoldes af

personer, der i kraft af reglerne i § 69 og § 70 benytter det lejede.

Stk. 2.

Lejeren er over

for udlejeren ansvarlig for, at de i stk. 1, nævnte personer overholder de

regler, der skal sikre en god husorden og forsvarlig brug af det lejede.

Stk. 3.

Lejeren er

endvidere erstatningsansvarlig efter § 29, stk. 9, for skade forårsaget af

installationer, som de i stk. 1, nævnte personer har foretaget i det lejede.

§ 72.

Lejeren

må ikke uden ægtefællens samtykke foretage fremleje, såfremt dette vil

medføre,

at det lejede ikke længere kan tjene til fælles bolig eller som grundlag for

ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed. Er den anden ægtefælle

umyndig, meddeler værgen samtykket. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, og i § 20

i

lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger finder tilsvarende

anvendelse.

§ 73.

Lejeren

af en lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har ret til at

bytte

med en lejer af en anden beboelseslejlighed, således at denne overtager

lejligheden.

Stk. 2.

Udlejeren kan

modsætte sig bytte hvis

a)

udlejer har sin

bopæl i ejendommen, og denne omfatter færre end 7 lejligheder,

b)

den fraflyttede lejer

ikke har beboet lejligheden i 3 år,

c)

lejligheden ved

bytning vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum, eller

d)

udlejeren i øvrigt

har rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte.

Stk. 3.

Såfremt der

er tale om et lejemål, som udlejeren agter at forbedre i forbindelse med

byttet

og herefter fastsætte lejen efter § 5, stk. 2, i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, skal udlejeren straks meddele lejeren dette og

senest 1 måned efter lejerens meddelelse om bytte anmode huslejenævnet om en

forhåndsgodkendelse, jf. § 25 a, stk. 3, i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene. Udlejeren skal fremsende kopi af anmodningen

om

forhåndsgodkendelse samt oplysning om størrelsen af den forventede husleje

efter forbedringen til lejeren. Når huslejenævnets forhåndsgodkendelse

foreligger, skal udlejeren straks give lejeren kopi heraf. Undlader udlejeren

at give de i 1. og 3. pkt. nævnte oplysninger, kan lejen ikke fastsættes

efter

§ 5, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene,

hvis

genudlejning sker som led i det pågældende bytte. Ved forhåndsgodkendelsen

ses

bort fra bestemmelsen i § 5, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene.

Stk. 4.

Lejeren

skal senest 14 dage efter, at kopi af huslejenævnets forhåndsgodkendelse

efter

stk. 3 er kommet frem til lejeren, meddele udlejeren, at byttet ønskes

gennemført. Sker det ikke, fortsætter lejeforholdet på uændrede vilkår. En

indhentet forhåndsgodkendelse efter stk. 3 har gyldighed i indtil 2 år

efter godkendelsens datering.

Stk. 5.

Udlejeren skal

modsætte sig bytte, hvis lejligheden efter bytning vil blive beboet af flere

end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af

boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, straffes udlejeren

med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder alene i

kommuner,

hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om midlertidig

regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i de tilfælde, hvor

udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler skal gælde i

udlejerens ejendomme

82) .

Stk. 6.

Flere

ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og som ejes af samme

udlejer, anses i denne bestemmelse som en ejendom. Er flere ejendomme, der

ejes

af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse

ejendomme fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses

disse

ligeledes i denne bestemmelse som en ejendom. Det samme gælder, hvor flere

ejendomme er samvurderet eller samnoteret i tingbogen.

§ 74.

Den

lejer, der ved bytning ønsker at overtage en lejlighed, der tilhører en

kommune, en almen boligorganisation, et kollegieselskab eller en stiftelse,

skal opfylde de særlige vilkår, der gælder for overtagelse af sådanne

lejligheder. Med stiftelse ligestilles en pensionskasse el. lign., der kun

genudlejer lejlighederne til sine medlemmer ved overgang til pension.

Stk. 2.

Det kan

betinges, at den, der ved bytning opnår en lejlighed i en

andelsboligforening,

skal indtræde som medlem af foreningen.

Stk. 3.

Bytteretten

gælder uanset vedtægtsmæssige begrænsninger i beboernes bytteadgang.

§ 74 a.

Lejeren

af lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, har ret til at

lade en anden lejer inden for samme branche fortsætte lejemålet på uændrede

lejevilkår (afståelsesret), medmindre udlejeren har vægtige grunde, herunder

den indtrædende lejers økonomi eller branchekendskab, til at modsætte sig

dette.

Stk. 2.

Den oprindelige

lejer har ret til at genindtræde i lejemålet, såfremt lejemålet med den

lejer,

der er afstået til, er ophørt på grund af misligholdelse.

Genindtrædelsesretten

er dog betinget af, at den oprindelige lejer inden 14 dage efter udlejerens

påkrav

godtgør udlejeren alle dokumenterede omkostninger til dækning af

lejerestancer,

omkostninger ved udsættelse og udlejers øvrige udgifter i forbindelse med

lejemålets

ophør.

Stk. 3.

Lejeren må dog

ikke uden sin ægtefælles samtykke afstå lejemål om lokaler, hvortil

ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet. § 72, 2. og

3.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 75.

Dør

lejeren, har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet.

Stk. 2.

Dør lejeren af

en beboelseslejlighed uden at efterlade sig en ægtefælle, har en anden

person,

der i en periode på mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet har haft

fælles husstand med lejeren, ret til at fortsætte lejeforholdet.

Stk. 3.

Dør en lejer,

der har drevet en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen er

af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, uden at efterlade sig en

ægtefælle, har enhver af lejerens livsarvinger eller svigerbørn ret til at

overtage lejeforholdet, medmindre udlejeren har vægtige grunde til at

modsætte

sig det. Det er dog en betingelse, at den pågældende har fornødent kendskab

til

den branche, hvori forretningen hidtil har været drevet, og ønsker selv eller

sammen med sin ægtefælle at føre forretningen videre. Indtræder den

pågældende

ikke som lejer, kan udlejeren ikke udleje til anden side på lempeligere

vilkår,

end han har foreslået den pågældende.

Stk. 4.

I øvrigt kan i

tilfælde af lejerens død såvel udlejeren som dødsboet opsige lejeforholdet

med

sædvanligt varsel, selv om lejeforholdet måtte være indgået for en bestemt

længere tid eller med længere opsigelsesfrist.

Stk. 5.

Er det lejede en

plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for

ældre

og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996,

eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger

m.v., og dør lejeren uden at efterlade sig ægtefælle eller andre, som lejeren

har haft fælles husstand med som anført i stk. 2, kan opsigelsen uanset stk.

4

ske med 1 måneds varsel.

§ 76.

Hvis

lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder eller sygdom flytter på

plejehjem, i beskyttet bolig el. lign. eller i plejebolig efter § 1, stk. 1,

2.

pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om

almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v., finder § 75, stk. 1 og 2,

tilsvarende anvendelse.

§ 77.

I

tilfælde af lejerens separation eller skilsmisse eller ved omstødelse af

lejerens ægteskab afgøres det om nødvendigt ved bevillingen eller dommen,

hvilken af ægtefællerne der har ret til at fortsætte lejeforholdet. Den

ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til et forretningslokale, har

fortrinsret til dette og den dertil hørende beboelse.

§ 77 a.

Såfremt

parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver samlivet, kan de

aftale, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til

en lejlighed, der har tjent som fælles bolig. Kan parterne ikke blive enige

om

en aftale, jf. 1. pkt., kan der, når særlige grunde, herunder navnlig

hensynet

til parternes mindreårige børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om,

hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. § 77, 2.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 78.

Har

lejeren forladt sin ægtefælle, har denne ret til at fortsætte lejeforholdet

efter reglen i § 75, stk. 1.

§ 79.

Lejeren

kan ikke give afkald på de rettigheder, der tilkommer ham eller andre efter

§§

69-70, §§ 72-73 og §§ 75-78.

Kapitel XII A

Lejerens tilsidesættelse af god skik og orden -

boligklagenævn (forsøgsordning i Københavns og Århus Amter)

§§ 79 a-79 o

(Ophævet).

Kapitel XIII

Opsigelse

§ 80.

Er

lejeaftalen tidsbestemt, ophører lejeforholdet uden opsigelse ved den aftalte

lejetids udløb. Den tidsbestemte lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes

til

ophør i lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i

lejeforholdet misligholder aftalen.

Stk. 2.

Benytter lejeren

med udlejerens vidende det lejede i mere end 1 måned efter den aftalte

lejetids

udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter

lejeforholdet uden tidsbegrænsning.

Stk. 3.

Boligretten kan

tilsidesætte tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for tilstrækkeligt

begrundet i udlejerens forhold.

§ 81.

Er

lejeaftalen ikke indgået for et bestemt tidsrum, eller kan det ikke oplyses,

hvilken lejetid parterne har aftalt, kan lejeren opsige lejeaftalen.

Stk. 2.

Lejeren må dog

ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige lejemål om familiens bolig eller om

lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er

knyttet. § 72, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 82.

Udlejeren

kan opsige lejeforhold om

a)

enkelte værelser til

beboelse, når værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller er en

del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor,

b)

beboelseslejlighed i

et hus, hvori der på tidspunktet for aftalens indgåelse kun findes to

beboelseslejligheder, hvoraf ejeren bebor den ene. Reglen gælder, selv om

ejeren anvender et eller flere lokaler i huset til andet end beboelse, og

selv

om der i ejendommen er udlejet et eller flere enkeltværelser til beboelse,

c)

lokaler til

restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug på banegårde, i teatre,

foreningsbygninger, forlystelsesanlæg, skove, parker o. lign., hvor

forretningen må antages hovedsagelig at blive søgt af det publikum, der

benytter de nævnte virksomheder, skove og parker, og hvor forretningen står i

direkte tilknytning til disse,

d)

garager, stalde o.

lign.

§ 83.

Andre

lejeforhold end de i § 82 nævnte kan udlejeren kun opsige i følgende

tilfælde,

jf. dog §§ 84 og 88:

a)

Når udlejeren ønsker

selv at benytte det lejede.

b)

Når udlejeren

dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det

lejede må fraflyttes. Opsigelse kan dog ikke ske, når udlejeren efter en

ombygning selv ønsker at benytte det lejede.

c)

Når lejeren af en

beboelseslejlighed siden lejeaftalens indgåelse har været antaget som

funktionær ved ejendommens drift til arbejde, for hvis udførelse det er af

væsentlig betydning, at funktionæren bor i ejendommen, og udlejeren godtgør,

at

arbejdet ikke har været udført på tilfredsstillende måde. Opsigelse kan kun

ske, når lejligheden ved genudlejning skal benyttes af efterfølgeren.

d)

Når lejeren af en

beboelseslejlighed, som er lejet som arbejder- eller funktionærbolig af den

virksomhed, hvori lejeren er ansat, udtræder eller er udtrådt af sit

arbejdsforhold til virksomheden, og lejligheden skal benyttes af en anden

ansat

i virksomheden.

e)

Når det må antages,

at der trods udlejerens påmindelse ved det lejedes benyttelse ikke er

iagttaget

god skik og orden, herunder når lejeren ved støjende adfærd, psykisk eller

fysisk vold eller trusler herom eller på anden måde har været til ulempe for

ejendommen eller de øvrige beboere, uden at forholdet er af en sådan art, at

udlejeren kan ophæve lejeforholdet uden varsel.

f)

Når vægtige grunde i

øvrigt gør det særlig magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra

lejeforholdet.

Stk. 2.

Vedrører

lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov

om

boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af

24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v. anvist af kommunen eller amtskommunen, kan

opsigelse

efter stk. 1 kun ske, når lejeren samtidig anvises en anden og passende

bolig.

§ 84.

I

opsigelsesretten efter § 83, stk. 1, litra a, gælder følgende begrænsninger:

a)

Vedrører

lejeforholdet en beboelseslejlighed, er det en betingelse, at udlejeren selv

agter at bebo lejligheden. Er denne en ejerlejlighed, som udlejeren ikke

tidligere har beboet, er det tillige en betingelse, at lejemålet er indgået

før

1. juli 1986.

b)

Opsigelsen skal være

rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold. Ved afgørelsen skal der

bl. a. tages hensyn til, hvor længe udlejeren har ejet ejendommen, og - ved

opsigelse af en lejer af en beboelseslejlighed - lejerens muligheder for at

finde

anden passende bolig.

c)

Lejeforhold om

lokaler, der er udlejet til erhvervsformål, kan udlejeren ikke opsige med

henblik på at drive erhverv i samme branche som lejerens.

d)

Er det lejede en

ejerlejlighed, omfattes lejeforholdet kun af opsigelsesretten, hvis lejemålet

er indgået efter ejendommens udstykning i ejerlejligheder, og hvis lejeren

ved

lejeforholdets påbegyndelse var gjort bekendt med, at det lejede er en

ejerlejlighed, og at opsigelse kan ske efter § 83, litra a.

e)

En lejer kan ikke

opsiges, så længe han er beboerrepræsentant.

f)

Bebor udlejeren ved

opsigelsens afgivelse en lejlighed i ejendommen, skal udlejeren samtidig med

opsigelsen tilbyde lejeren at overtage denne lejlighed.

g)

Såfremt ejendommen

ejes af flere personer i fællesskab, kan ejerne kun opsige lejeren af en

beboelseslejlighed.

§ 85.

Opsiges

en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, stk. 1, litra a, b, c eller f,

skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde ham at leje en anden lejlighed i

ejendommen, hvis der bliver en lejlighed ledig til overtagelse senest 3

måneder

efter den flyttedag, hvortil lejeren er opsagt, og lejligheden skal udlejes.

Stk. 2.

Opsiges en lejer

efter § 83, stk. 1, litra b, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde

ham

at leje en lejlighed eller lokaler af samme art som det opsagte, hvis der

efter

genopførelsen eller ombygningen sker udleje af lejligheder eller lokaler.

Stk. 3.

Opsiges en lejer

af en beboelseslejlighed efter § 83, stk. 1, litra b, som følge af, at en

ejendom ombygges til boliger for ældre og personer med handicap i medfør af

den

tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller til almene ældreboliger

efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., finder

stk. 1 og 2 alene anvendelse, hvis lejeren tilhører den personkreds, som er

berettiget efter de nævnte love.

Stk. 4.

Hvis en lejer af

en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, ikke tilhører den personkreds, som er

berettiget efter de i stk. 3 nævnte love, skal udlejeren samtidig med

opsigelsen tilbyde denne at leje en passende bolig. En bolig anses for

passende, når denne opfylder betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.

§ 85 a.

Opsiges

en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, litra b, som følge af

ekspropriation, har lejeren ret til en erstatningsbolig, jf. dog § 85 c. Det

samme gælder, hvis opsigelse sker på grund af nedrivning eller ombygning til

fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages

ekspropriation. En lejer af et værelse til beboelse, som ikke er en del af

udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som

udlejeren bebor, har samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

anviser erstatningsboligen. Den anviste erstatningsbolig skal være af

passende

størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende

størrelse,

når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller

samme

værelsesantal som husstandens tidligere bolig.

§ 85 b.

Lejere,

som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf. § 85

a, har ret til godtgørelse af rimelige og dokumenterede flytteudgifter.

Stk. 2.

Ansøgning om

flyttegodtgørelse indgives til kommunalbestyrelsen, som beregner og udbetaler

godtgørelsen.

§ 85 c.

Lejere

i ejendomme omfattet af en ekspropriationsbeslutning efter § 38 i

beredskabsloven er ikke omfattet af §§ 85 a og 85 b. Det samme gælder lejere,

som inden lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at ejendommen

skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, medmindre

fraflytningen

først forlanges mindst 5 år efter lejeforholdets påbegyndelse.

Stk. 2.

En udlejer, som

ved offentlig indvarsling til besigtigelsesforretning, til åstedsforretning

eller på anden måde er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes

til et ekspropriationsberettiget formål, skal, inden lejeaftalen indgås,

skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, 2. pkt. Opfylder

udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan anlægsmyndigheden forlange

erstatning

af udlejeren for de udgifter, som anlægsmyndigheden påføres herved.

§ 85 d.

Opsiges

en lejer, der driver erhverv fra lokaler i ejendommen, efter § 83, litra b,

som

følge af ekspropriation, har lejeren ret til godtgørelse. Det samme gælder,

hvis opsigelsen sker på grund af nedrivning eller ombygning til

fyldestgørelse

af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation.

Lejeren

har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang virksomheden videreføres, og

det

dokumenteres, at der er lidt et tab, der ikke med rimelighed kunne være

undgået.

Stk. 2.

Godtgørelse

efter stk. 1 ydes til dækning af

a)

tab på inventar og

installationer,

b)

driftstab i

flytteperioden,

c)

flytteudgifter og

d)

rimelige udgifter til

sagkyndig bistand.

Stk. 3.

Godtgørelse

efter stk. 1 nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for ekspropriation

eller efter §§ 88-90.

Stk. 4.

Såfremt en lejer

som omtalt i stk. 1 selv skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden

udløbet af opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig

godtgørelse, der højst kan udgøre lejen for de hidtidige lejede lokaler for

perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen. Godtgørelsen kan

tidligst

ydes fra opsigelsen og kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har

skaffet sig andre lokaler.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens

afgørelse efter stk. 1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige veje

omhandlede taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal være

indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 85 e.

Anlægsmyndigheden

refunderer kommunalbestyrelsens udgifter til tilvejebringelse og anvisning af

erstatningsboliger samt kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse

og

godtgørelse efter § 85 d.

Stk. 2.

By- og

boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af

flyttegodtgørelse efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d og om

fastsættelsen

af de administrative udgifter, som følger af kommunalbestyrelsens pligt til

at

anvise erstatningsbolig efter § 85 a og til at beregne og udbetale

flyttegodtgørelsen efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d.

§ 86.

Opsigelsesvarslet

er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en

helligdag. Dog er opsigelsesvarslet 1 måned for de i § 82, litra a og d,

nævnte

lejeforhold.

Stk. 2.

Ved opsigelse

efter § 82, litra b, og § 83, litra a, har lejeren krav på et

opsigelsesvarsel

på mindst 1 år til aftalt flyttedag.

Stk. 3.

Fraflytter

lejeren inden opsigelsesvarslets udløb, skal udlejeren bestræbe sig på at

genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved

genudlejning, skal fragå i hans krav over for lejeren.

§ 87.

Udlejerens

opsigelse efter § 82, litra b, og § 83 skal være skriftlig og indeholde

oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse efter stk. 2. Udlejerens

opsigelse efter § 83 skal endvidere indeholde oplysning om opsigelsesgrunden.

Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige

indeholde

oplysning om lejerens rettigheder efter §§ 88-90. Indeholder opsigelsen ikke

disse oplysninger, er den ugyldig.

Stk. 2.

Vil lejeren ikke

godkende opsigelsen, skal han senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet

frem

til ham, fremsætte skriftlig indsigelse. Udlejeren må da anlægge sag ved

boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at

opretholde opsigelsen.

§ 88.

En

lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen

er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, kan kun opsiges efter §

83, hvis opsigelsen er rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold.

Stk. 2.

Ved afgørelsen

efter stk. 1 skal der bl. a. tages hensyn til længden af det tidsrum, hvori

forretningen har været drevet i de lejede lokaler, værdien af kundekredsen,

forretningens nettooverskud, vægtige indvendinger mod lejerens person eller

forretningsførelse, hans behandling af de lejede lokaler og hans forbedringer

af disse.

§ 89.

Opsiges

en lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i

ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, kan der gives

lejeren erstatning for opsigelsen.

Stk. 2.

Ved fastsættelse

af en eventuel erstatning efter stk. 1, skal boligretten ud over de i § 88,

stk. 2, nævnte forhold navnlig tage hensyn til:

a)

Værdiforringelsen af

lejerens inventar o. lign. ved flytning,

b)

lejerens

flytteudgifter,

c)

det forhold, at

ejendommen skal nedrives eller ombygges, og lejeren er gjort bekendt hermed

ved

lejeaftalens indgåelse.

Stk. 3.

Lejeren skal

ikke fraflytte, før han har modtaget den erstatning, der er tilkendt ham,

eller

udlejeren ved bankgaranti eller på anden måde har stillet betryggende

sikkerhed

for erstatningsbeløbets betaling.

§ 90.

Vil

lejeren godkende opsigelsen, men kræve erstatning efter § 89, skal lejeren

meddele udlejeren dette senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til

ham.

Stk. 2.

Lejeren må

endvidere anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter udløbet af den i

stk.

1 nævnte frist.

§ 91.

Boligretten

kan fastsætte, at hele erstatningen eller en del af denne skal tilbagebetales

til udlejeren, hvis lejeren på ny åbner forretning i samme branche inden for

en

af retten fastsat tidsfrist på højst 3 år og inden for en af retten fastsat

afstand fra det tidligere forretningslokale.

Stk. 2.

Lejeren må ikke

åbne forretning i samme branche inden for den af retten fastsatte afstand i

tid

og sted, før han har tilbagebetalt erstatning i overensstemmelse med reglerne

i

stk. 1.

§ 92.

Reglerne

i §§ 83-90 kan, for så vidt angår opsigelse fra udlejerens side, ikke ved

aftale fraviges til skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt

ham.

Stk. 2.

Lejeren kan ikke

give afkald på sin ægtefælles ret efter § 81, stk. 2.

Kapitel XIV

Udlejerens ret til at hæve lejeaftalen

§ 93.

Udlejeren

kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde:

a)

Når leje eller anden

pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, jf. stk. 2.

b)

Når det lejede

benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods udlejerens indsigelse er

ophørt hermed.

c)

Når lejeren

modsætter sig, at udlejeren eller andre får adgang til det lejede, hvor de

har

ret hertil efter §§ 54, 62 og 97.

d)

Når lejeren

fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.

e)

Når lejeren

vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens påkrav bringer det

lejede i stand.

f)

Når lejeren helt

eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor han

ikke er berettiget hertil, og trods udlejers indsigelse ikke bringer

forholdet

til ophør.

g)

Når lejeren trods

udlejerens påmindelse tilsidesætter sine pligter til at iagttage god skik og

orden i ejendommen, herunder når lejeren ved stærkt støjende adfærd, psykisk

eller fysisk vold eller trusler herom eller på anden måde trods udlejerens

påmindelse er til ulempe for ejendommen eller dens beboere.

h)

Når lejeren af en

butik eller beværtning trods udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til

at

holde forretningen åben og i forsvarlig drift.

i)

Når en lejer, der

helt eller delvis skal betale lejen ved at udføre arbejde, groft forsømmer

sine

pligter ved arbejdets udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes

til

ophør.

j)

Når lejeren i øvrigt

misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at hans fjernelse er

påkrævet.

Stk. 2.

Udlejeren kan

kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har

berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er

kommet

frem til lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige

betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis

lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. § 33, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse. Som gebyr for påkravet kan udlejeren kræve 100 kr. +

2

pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. For 1998 og fremover reguleres

beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks

nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det

finansår, reguleringen vedrører

68)

. Det i 4. pkt. nævnte

beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct.

tillagt

en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Gebyret

er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

Stk. 3.

Vedrører

lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om

boliger for ældre og personer med handicap

,

jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om

almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. anvist af kommunen

eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren samtidig

anvises en anden og passende bolig.

§ 94.

Skønnes

det forhold, der lægges lejeren til last, at være af uvæsentlig betydning,

kan

udlejeren ikke hæve lejeaftalen.

Stk. 2.

Udlejeren kan

ikke påberåbe sig de i § 93, stk. 1, litra a-f, nævnte forhold, hvis de er

rettet, inden udlejeren hæver lejeaftalen.

§ 95.

Når

udlejeren hæver lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte og betale leje m.

v.

for tiden, indtil han kunne fraflytte med sædvanligt varsel. Lejeren skal

endvidere erstatte udlejeren ethvert tab, derunder omkostningerne ved

lejerens

udsættelse af det lejede.

Stk. 2.

Udlejeren skal

bestræbe sig for at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller

burde

have indvundet ved genudlejning i det i stk. 1, nævnte tidsrum, skal fragå i

hans krav over for lejeren.

§ 96.

Reglerne

i dette kapitel kan ikke fraviges således, at udlejeren skal kunne ophæve

aftalen af andre grunde end de i § 93, jf. § 94, nævnte, eller at disse

skal have videregående følger for lejeren end fastsat i § 95.

Kapitel XV

Lejeres fraflytning

§ 97.

Er

der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund fraflyttes, skal

lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren fastsætter tiden herfor.

Den skal være mindst 2 timer hveranden hverdag på et tidspunkt, der er

bekvemt

for en besigtigelse. Denne kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren

eller

dennes stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.

Stk. 2.

Lejeren skal

senest 8 dage før fraflytning opgive den adresse, som meddelelser, herunder

indsigelser efter § 98, kan sendes til.

§ 98.

Det

lejede skal være fraflyttet senest kl. 12,00 på fraflytningsdagen. Lejeren

skal

aflevere det lejede i samme stand som ved overleveringen med undtagelse af

den

forringelse, som skyldes slid og ælde, og som ikke er omfattet af lejerens

vedligeholdelsespligt, samt mangler, som det påhviler udlejeren at udbedre.

Det

kan ikke pålægges lejeren at bringe det lejede i bedre stand end den, hvori

han

overtog det lejede.

Stk. 2.

Udlejeren kan

ikke gøre krav i medfør af stk. 1 gældende, når der er forløbet mere end 2

uger

fra fraflytningsdagen. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes

ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed eller lejeren har handlet

svigagtigt.

Såfremt udlejeren sammen med lejeren i forbindelse med fraflytning foretager

gennemgang af en bebolseslejlighed, skal udlejeren i ejendomme med

beboerrepræsentation orientere lejeren om adgangen til at lade

beboerrepræsentanter

deltage i gennemgangen. På lejerens begæring skal udlejeren med en rimelig

frist skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til at deltage i

gennemgangen.

Udarbejdes der på grundlag af gennemgangen en fraflytningsrapport, skal

beboerrepræsentanterne

have tilsendt kopi deraf.

Stk. 3.

By- og

boligministeren fastsætter efter forhandling med landsomfattende

sammenslutninger af grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om

udarbejdelse af standardblanketter for fraflytningsrapporter.

§ 99.

Forbedringer,

som lejeren har foretaget, må kun fjernes, når lejeren bringer det lejede i

den

stand, hvori han overtog det.

Stk. 2.

Har lejeren med

udlejerens samtykke efter § 28 foretaget ændringer af det lejede, kan

udlejeren

kun kræve reetablering, når han har taget forbehold herom, da han meddelte

samtykket.

Stk. 3.

Har lejeren

iværksat forbedringsarbejder m.v. mod godtgørelse ved fraflytning, jf. § 62

a,

stk. 1, og § 63, og er disse ikke tilendebragt, kan udlejer enten kræve

arbejderne færdiggjort eller eventuelt kræve retablering.

§ 99 a.

Reglen

i § 98, stk. 1, 3. pkt., kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel XVI

Tilbudspligt

§ 100.

I

ejendomme, der helt eller delvis anvendes til beboelse, skal udlejeren

tilbyde

lejerne ejendommen til overtagelse på andelsbasis, inden ejendommen

overdrages

til anden side.

Stk. 2.

Reglerne om

tilbudspligt finder anvendelse på ejendomme, der udelukkende anvendes til

beboelse, og som indeholder mindst 6 beboelseslejligheder. Reglerne finder

endvidere anvendelse på andre ejendomme med mindst 13 beboelseslejligheder.

Stk. 3.

Reglerne om

tilbudspligt finder ikke anvendelse på ejendomme, der er opdelt i

ejerlejligheder.

Stk. 4.

Reglerne om

tilbudspligt finder ikke anvendelse ved overdragelse af almene

boligorganisationers ejendomme, hvis ejendommene fortsat ejes af en almen

boligorganisation, eller ved overdragelse af ejendomme i forbindelse med, at

selvejende ældreboliger, selvejende lette kollektivboliger eller selvejende

ungdomsboliginstitutioner sammenlægges eller omdannes til en afdeling af en

almen boligorganisation.

Stk. 5.

Tilbudspligten

efter stk. 1, og 2, opretholdes, selv om ejeren efter lovens vedtagelse

foretager udstykning, matrikulering eller arealoverførsel efter lov om

udstykning og anden registrering i matriklen.

§ 101.

Tilbudspligten

respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst

før

3. maj 1979, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen,

uanset hvornår de er stiftet.

Stk. 2.

Tilbudspligten

falder bort, når ejendommen er opdelt i ejerlejligheder.

§ 102.

Tilbudspligten

gælder, når ejendommen eller en del heraf overdrages ved salg, gave, fusion

eller mageskifte. Den gælder endvidere ved overdragelse af aktier og anparter

i

aktie-og anpartsselskaber, når erhververen herved opnår majoritet af stemmer

i

selskabet.

Stk. 2.

Tilbudspligten

kommer dog ikke til anvendelse,

a)

når erhververen er

staten, en kommune eller et godkendt saneringsselskab, eller

b)

når erhververen er

den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med ejeren i

op- eller nedadstigende linje eller i hans sidelinje så nær som søskende

eller

disses børn,

c)

når erhververen er

en hidtidig medejer,

d)

når erhvervelsen sker

ved arv, medmindre erhververen er en juridisk person.

§ 103.

Tilbudspligten

opfyldes ved, at ejeren over for samtlige lejere af beboelseslejligheder

fremsætter tilbud om, at en af beboerne dannet andelsboligforening kan

erhverve

ejendommen til samme købesum, kontante udbetaling og øvrige vilkår, som

ejeren

kan opnå ved salg til anden side. Vilkårene skal være af et sådant indhold,

at

de kan opfyldes af en andelsboligforening. Acceptfristen skal være mindst 10

uger, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.

Stk. 2.

I tilfælde af

påtænkt salg skal tilbuddet ledsages af dokumentation for, at ejeren ved

salget

kan opnå de tilbudte vilkår. I tilfælde af påtænkt overdragelse ved gave,

fusion eller mageskifte eller af påtænkt arveudlæg skal der til afgørelse af,

om købesummen og de øvrige tilbudte vilkår svarer til ejendommens værdi i

handel og vandel som udlejningsejendom, optages syn og skøn efter reglerne

herom i retsplejelovens § 343.

Stk. 3.

Ved overdragelse

af aktier og anparter, hvor tilbudspligten efter § 102, stk. 1, 2. pkt.,

gælder, skal der ligeledes optages syn og skøn, jf. stk. 2.

Stk. 4.

Senest samtidig

med tilbuddet skal ejeren give sædvanlige oplysninger om ejendommen, herunder

ejendommens driftsudgifter, lejeforhold og saldi på de forskellige konti, som

ejeren skal føre i henhold til denne lov og lov om midlertidig regulering af

boligforholdene. Den i stk. 1 nævnte acceptfrist løber fra det tidspunkt,

hvor

lejerne har modtaget oplysningerne.

Stk. 5.

Ejeren kan

afvise andelsboligforeningens accept, hvis ikke mindst halvdelen af lejerne

af

beboelseslejligheder på accepttidspunktet er medlemmer af foreningen, eller

hvis foreningen ikke på anfordring dokumenterer, at den kan betale den

krævede

kontante udbetaling.

Stk. 6.

Bliver ejerens

tilbud ikke accepteret, kan ejendommen overgå til andre ved salg på de

tilbudte

vilkår eller ved gave, mageskifte eller arveudlæg, hvis skøde anmeldes til

tinglysning senest 1 år efter tilbuddet til lejerne.

§ 104.

Regler

om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en ejendom, hvorpå der er

tilbudspligt, fastsættes af justitsministeren.

§ 105.

Reglerne

i §§ 100-104 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel XVII

Om mellemmænd ved udlejning

(Ophævet).

Kapitel XVIII

Huslejenævn og boligret

§ 106.

De

i henhold til lov om midlertidig regulering af boligforholdene nedsatte

huslejenævn træffer afgørelse efter reglerne i den nævnte lovs kapitel VI i

følgende tvister:

1)

Tvister om

lejeregulering efter reglerne i §§ 47-52 og § 53, stk. 2, og

om

lejefastsættelse efter kapitel VIII A.

2)

Tvister om depositum

og forudbetalt husleje efter § 34. Huslejenævnet kan herunder tillade,

at

§ 34, stk. 1, fraviges, jf. § 34, stk. 2.

3)

Tvister om opfyldelse

af udlejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf.

kapitel

IV.

4)

Tvister om opfyldelse

af lejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf. kapitel

IV. Dette gælder også uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til

istandsættelse efter fraflytning. Nævnet afgør endvidere tvister om

tilbagebetaling af depositum i forbindelse med fraflytning.

5)

Tvister om

lejeforhøjelser efter reglerne om forbedringer i §§ 58 og 59, herunder

om

varsling af arbejdernes iværksættelse efter § 55, og nævnet kan

fastsætte

en frist for aflæggelse af byggeregnskab, jf. § 59, stk. 4. Tvister

om lejeforhøjelse og godtgørelse efter §§ 60 og 61. Nævnet afgør endvidere

tvister om lejerens ret til at gennemføre forbedringsarbejder m.v. i

lejligheden mod godtgørelse efter § 62 a, herunder uenighed om reduktion

af beregningsgrundlaget for godtgørelse efter § 62 a, stk. 4, for

lejerens udgifter til forbedringsarbejder m.v. og uenighed om beregning af

lejeforhøjelse efter § 62 a, stk. 9.

6)

Tvister om

lejeaftaler indgået i henhold til § 53, stk. 3 og 4, samt om, hvorvidt en

aftale indgået i medfør af § 53, stk. 3 og 4, er rimelig, jf.

aftalelovens § 36.

7)

Tvister om lejerens

betaling for varme og lign. efter kapitel VII, herunder uenighed om

acontobidrag og om udførelse af arbejder omfattet af § 46 a,

stk. 2,

antennebidrag efter kapitel VII A og om betaling for vand m.v. efter kapitel

VII B, herunder tilfælde, hvor udlejeren modsætter sig installation af

vandmålere efter § 46 j, stk. 5, og uenighed om acontobidrag.

8)

Tvister om lejerens

ret til at installere hjælpemidler efter § 29, stk. 8, om deposita

efter § 29, stk. 4 og 5, tvister vedrørende reglerne i kapitel X A, jf.

§ 63 h, stk. 2, og tvister om, hvorvidt en aftale i henhold til

§ 66 a om forbedringsarbejder er åbenbart urimelig.

§ 107.

Tvister

om lejeforhold, der er omfattet af denne lov, kan, hvis spørgsmålet ikke

efter

loven kan indbringes for huslejenævnet eller i Københavns Kommune for

ankenævnet, i 1. instans indbringes for byretten. Retten benævnes

boligretten.

Stk. 2.

Retten tiltrædes

af 2 lægdommere, såfremt en af parterne i retssagen begærer det eller retten

bestemmer, at lægdommere skal medvirke.

§ 108.

Dommeren

er boligrettens formand. I retskredse, hvor der er ansat mere end en dommer,

fastsættes, hvem af dommerne der skal være rettens formand, efter

retsplejelovens regler.

Stk. 2.

For hver

retskreds beskikker præsidenten for vedkommende landsret for et tidsrum af 4

år

et antal lægdommere. På en liste opføres personer, der udpeges efter

forhandling med de større foreninger af grundejere i retskredsen. På en anden

liste opføres personer, der udpeges efter forhandling med de større

lejerforeninger i retskredsen.

Stk. 3.

Findes der ikke

større grundejer- eller lejerforeninger i retskredsen, udpeges de personer,

der

opføres på den ene liste, blandt grundejere i retskredsen, som tillige er

udlejere, medens de personer, der opføres på den anden liste, udpeges blandt

lejere i retskredsen, som ikke tillige er udlejere.

Stk. 4.

By- og

boligministeren bestemmer, med hvilke organisationer og foreninger der skal

forhandles.

§ 109.

De,

der beskikkes, skal være kendt med bolig- og huslejeforhold.

Stk. 2.

De, der

beskikkes, skal have dansk indfødsret, være myndige og uberygtede. De må ikke

være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter

værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling.

Ophører

nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.

Stk. 3.

Personer, der er

fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har

været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at

blive

beskikket.

Stk. 4.

Justitsministeren

fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere.

§ 110.

Boligrettens

formand udtager efter forhandling med sagens parter en person fra hver liste

som lægdommer. Det skal tilstræbes, at der udpeges personer, der har særligt

kendskab til lejeforhold af den art, sagen angår. Bestemmelserne i

retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Lægdommere

deltager ikke i forberedelsen af domsforhandlingen, medmindre retshandlingen

består i afhøring af parter og vidner, afhjemling af syn og skøn eller

afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Formanden kan dog altid tilkalde

lægdommerne under forberedelsen.

§ 111.

En

sag anlægges på det sted, hvor ejendommen er beliggende.

Stk. 2.

Er sag anlagt,

kan parterne med rettens samtykke fravige reglen i stk. 1.

Stk. 3.

Indbringes en

sag, der henhører under de almindelige domstole, for boligretten, eller

indbringes en sag, der er omfattet af denne lov, for en almindelig domstol,

henviser dommeren sagen til rette domstol.

§ 112.

Sagerne

behandles af boligretten efter retsplejelovens regler for byretssager med de

ændringer, som forholdene gør nødvendige.

Stk. 2.

Under

forberedelsen af domsforhandlingen kan forligsmægling foretages af formanden

alene.

Stk. 3.

Retten kan

foretage besigtigelse af det lejede.

Stk. 4.

Boligrettens

afgørelse træffes ved stemmeflerhed.

Stk. 5.

Retsplejelovens

regler om meddelelse af fri proces finder tilsvarende anvendelse.

§ 112 a.

Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges.

§ 113.

Anke

og kære af boligrettens afgørelser sker til landsretten i overensstemmelse

med

retsplejelovens regler om anke og kære af afgørelser, der er truffet af en

byret.

Stk. 2.

Boligrettens

afgørelser og forlig ingået for boligretten kan tvangsfuldbyrdes efter

retsplejelovens bestemmelser om fuldbyrdelse af domme og forlig.

Kapitel XVIII A

Frakendelse af retten til at administrere

udlejningsejendomme

§ 113 a.

En

ejer af en ejendom med mindst 2 udlejede beboelseslejligheder kan ved dom

miste

retten til at administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder eller

til at bestemme, hvem der skal administrere ejerens ejendomme med udlejede

beboelseslejligheder. Frakendelse kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra

endelig dom eller indtil videre.

Stk. 2.

Frakendelse i

medfør af stk. 1 kan ske, såfremt en ejer gentagne gange groft har tilsidesat

reglerne i denne lov eller reglerne i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene.

Stk. 3.

Frakendelse i

medfør af stk. 1 kan i øvrigt ske i tilfælde, hvor en ejer

1)

to gange er idømt

bøde- eller hæftestraf i medfør af bestemmelserne i denne lov, lov om

midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og

boligforbedring samt lov om byfornyelse,

2)

to gang er idømt

bødestraf i medfør af byggeloven for at undlade at foretage

vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare

for en bebyggelses beboere eller andre, eller

3)

to gange har været

under tvungen administration, jf. lov om tvungen administration af

udlejningsejendomme.

Stk. 4.

Sager om

rettighedsfrakendelse efter stk. 2 og 3 samt efter stk. 5 føres i

strafferetsplejens former. Sag om rettighedsfrakendelse efter stk. 2 og stk.

3,

nr. 3, kan alene rejses, såfremt vedkommende kommunalbestyrelse har anmodet

herom. Huslejenævnet kan dog på tilsvarende måde begære sagen rejst. Sager

kan

rejses, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf.

Stk. 5.

Er retten til at

administrere udlejningsejendomme eller til at bestemme, hvem der skal

administrere de pågældende ejendomme, efter stk. 1 frakendt for længere tid

end

2 år, skal spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens

udløb på begæring indbringes for domstolene. Indbringelse kan tidligst finde

sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Såfremt frakendelse er

sket for et bestemt tidsrum, kan retten kun generhverves, når ganske særlige

omstændigheder foreligger.

Stk. 6.

Overtrædelse af

en kendelse afsagt i medfør af stk. 1 straffes med bøde eller hæfte.

§ 113 b.

Når

en ejer er dømt efter § 113 a, skal Grundejernes Investeringsfond have

meddelelse herom ved rettens foranstaltning.

Stk. 2.

For ejers

regning forestår Grundejernes Investeringsfond herefter administrationen af

de

af dommen omfattede ejendomme i den af dommen omfattede periode.

Stk. 3.

§ 60, stk. 3, og

4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel XIX

Lovens ikrafttræden m.v.

§ 114.

Denne

lov træder i kraft den 1. januar 1980.

§ 115.

Lov

nr. 23 af 14. februar 1967 om leje med senere ændringer ophæves.

§ 115 a.

By-

og boligministeren fastsætter nærmere regler om beregning af boligers og

erhvervslokalers bruttoetageareal i henhold til denne lov.

§ 116.

By-

og boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til

at

udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2.

By- og

boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,

der

er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen

ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

§ 116 a.

Forslag

til revision af § 47, stk. 2, 2. ptk., og kapitel VIII A fremsættes for

Folketinget i folketingsåret 1990-91.

§ 117.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 118.

Reglerne

i kap. XI og i § 73 finder ikke anvendelse i ejendomme, der inden 1. marts

1975

er erhvervet af en kommune eller et godkendt saneringsselskab, og som er

omfattet af en godkendt saneringsplan.

§ 119.

Er

den andel af lejen, der efter de hidtil gældende regler afsættes på en

vedligeholdelseskonto til hvidtning, tapetsering og maling af lejligheden,

større end det beløb, der er fastsat i § 22, opretholdes den højere

afsætning,

indtil udlejeren kræver lejeforhøjelse efter §§ 47, 50 eller 58.

Stk. 2.

Reglen i § 84,

litra d, er ikke til hinder for, at en udlejer, der selv ønsker at benytte

det

lejede, kan afgive opsigelse, når det lejede var omdannet til ejerlejlighed

inden lejeaftalens indgåelse og lejeaftalen er indgået inden 1. januar 1980.

§ 120.

Bekendtgøres

der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte

lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter

loven

reguleres een gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det

pågældende finansår.

Lov nr. 170 af 28. april 1982 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven

1)

træder i kraft

ved bekendtgørelsen i Lovtidende

2) .

Lov nr. 296 af 9. juni 1982 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven

3)

træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

4) .

Lov nr. 706 af 22. december 1982 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven

5)

træder

i kraft den 1. januar 1983.

Stk. 2.

Lejeforhøjelse

efter § 63 b i lov om leje, jf. denne lovs § 1, nr. 13, kan uanset

bestemmelsens stk. 2, gennemføres med 1 måneds varsel med virkning fra den 1.

januar 1983, hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest 3 måneder efter

dette tidspunkt.

Stk. 3.

Lejeren kan

forlange at efterbetale lejeforhøjelsen som nævnt i stk. 2 for månederne

januar, februar og marts 1983 i lige så mange rater som det antal måneder,

efterbetalingen vedrører.

Lov nr. 609 af 21. december 1983 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven

6)

træder i kraft

den 1. januar 1984.

§ 3

Stk. 1.

Denne lovs § 1,

nr. 13,

7)

har

ikke virkning for beløb, der skal afsættes for 1983. Har en udlejer, hvis

ejendom er taget i brug i 1970 eller senere, opkrævet lejeforhøjelse i

henhold

til lejelovens § 63 b, nedsættes lejen tilsvarende med virkning fra 1. januar

1984. Udlejeren giver lejerne skriftlig meddelelse om nedsættelsen inden

udgangen af marts 1984.

Stk. 2.

Lejelovens § 69,

stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder anvendelse på

fremlejeforhold, hvor indflytning sker efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 194 af 9. maj 1984 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven

8)

træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

9) .

§ 3

Stk. 1.

Pligten til

afsætning efter § 63 a, stk. 1, i lov om leje ophæves med virkning fra 1.

januar 1983 for de ejendomme, som er nævnt i § 1 i denne lov, og for

ejendomme

omfattet af kap. 11 i lov om boligbyggeri.

Stk. 2.

Har en udlejer,

hvis ejendom er omfattet af § 63 a, stk. 6, i lov om leje, som affattet ved

denne lovs § 1 eller kap. 11 i lov om boligbyggeri, opkrævet lejeforhøjelse i

henhold til lejelovens § 63 b, nedsættes lejen tilsvarende med virkning fra

1.

januar 1983. Udlejeren giver lejerne skriftlig meddelelse om nedsættelsen

inden

udgangen af juli 1984.

Lov nr. 618 af 19. december 1984 indeholder

følgende

ikrafftrædelsesbestemmelse:

§ 7

Loven

10)

træder i kraft

den 1. januar 1985 og finder anvendelse i det omfang, der skal betales renter

for et tidsrum efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 300 af 4. juni 1986 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven

11)

træder i kraft

den 1. juli 1986.

Lov nr. 797 af 3. december 1986 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven

12)

træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2.

Har en udlejer

med virkning fra den 1. januar 1987 nedsat lejen under henvisning til § 63 a

i

lov om leje, kan lejeforhøjelse efter § 1, nr. 2, uanset § 63 b, stk. 2, i

lov

om leje gennemføres med virkning fra den 1. januar 1987 alene ved udlejerens

skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse i

Lovtidende

og inden den 15. december 1986.

Stk. 3.

Er der ikke

gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 2, kan en udlejer til dækning af

afsætning efter § 63 a i lov om leje forhøje lejen for perioden 1. marts 1987

til 31. december 1987. Lejeforhøjelse kan uanset § 63 b, stk. 2, i lov om

leje

ske alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens

bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 1. februar 1987. Den månedlige

lejeforhøjelse udgør 1,50 kr. pr. m².

Stk. 4.

Lejeforhøjelse

som følge af afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, og 2, kan uanset § 7,

stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene gennemføres med

virkning fra den 1. januar 1987 alene ved udlejerens skriftlige meddelelse

herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 15.

december 1986.

Stk. 5.

Er der ikke

gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 4, kan en udlejer til dækning af

afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, og 2, forhøje lejen for perioden

1.

marts 1987 til 31. december 1987. Lejeforhøjelsen kan uanset § 7, stk. 3, i

lov

om midlertidig regulering af boligforholdene ske alene ved udlejerens

skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse i

Lovtidende

og inden den 1. februar 1987. Den månedlige lejeforhøjelse udgør 1,65 kr. pr.

m², når udlejer har pligt til at afsætte i medfør af §§ 18 og 18 b i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene, og yderligere 0,15 kr. pr. m²,

hvis

udlejer har pligt til at afsætte efter § 22 i lov om leje.

Lov nr. 376 af 10. juni 1987 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven

13)

træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

14) .

Lov nr. 828 af 21. december 1988 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven

15)

træder i kraft

den 1. januar 1989.

Lov nr. 831 af 21. december 1988 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven

16)

træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

17) .

Lov nr. 365 af 7. juni 1989 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven

18)

træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

19) .

Lov nr. 138 af 7. marts 1990 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 20

Loven

20)

træder i kraft

den 1. april 1991.

Lov nr. 234 af 16. april 1991 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven

21)

træder i kraft

den 15. april 1991.

Lov nr. 322 af 31. maj 1991 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

Loven

22)

træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Bestemmelsen i §

10, stk. 3, har virkning for alle lejeaftaler, hvor lejen ikke er forfaldet

inden den 1. juni 1991.

Lov nr. 378 af 6. juni 1991 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven

23)

træder i kraft

den 1. juli 1991.

Lov nr. 931 af 27. december 1991 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven

24)

træder i kraft

den 1. januar 1992.

Lov nr. 934 af 27. december 1991 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven

25)

træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, 3 og

8, og § 2, nr. 2 og 3

26)

, har virkning for

lejeaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 279 af 29. april 1992 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1.

Loven

27)

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende

28) .

Lov nr. 380 af 20. maj 1992 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

Stk. 1.

Loven

29)

træder i kraft 1. januar 1993.

Stk. 2.

§§ 46 e og 46 f,

stk. 1-3, stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 5-6, i lov om leje, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1, §§ 2-4, § 8, stk. 1-4 og 6, og § 9, stk. 1-4, træder

dog

i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

30) .

§ 8

Stk. 1.

§ 46 c, stk. 2,

i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder for ejendomme

med

egne fællesantenneanlæg, som er etableret eller forbedret dagen efter lovens

bekendtgørelse i Lovtidende eller senere, samt for ejendomme med

programforsyning udefra, som er etableret dagen efter lovens bekendtgørelse i

Lovtidende eller senere.

Stk. 2.

§ 46 c, stk. 2,

i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder endvidere for

ejendomme

med egne fællesantenneanlæg, der er etableret tidligere end dagen efter

lovens

bekendtgørelse i Lovtidende, dog således, at der på budgettet alene medtages

udgifter som nævnt i nr. 2-9.

Stk. 3.

§ 46 c, stk. 2,

i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder endvidere for

ejendomme med programforsyning udefra, som er etableret tidligere end dagen

efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende, dog således, at der indtil 1.

januar

1998 på budgettet alene medtages udgifter som nævnt i nr. 6-9 samt 50 pct. af

udgifter til signalleverandøren som nævnt i nr. 1-5. Såfremt programforsyning

som anført i 1. pkt. forbedres, vil der yderligere på budgettet skulle

medtages

udgiftsstigning som følge af forbedringen. Fra og med 1. januar 1998 medtages

samtlige

udgifter til signalleverandøren efter nr. 1-5, og lejen nedsættes

tilsvarende.

Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Udlejeren skal

med virkning fra 1. januar 1993 foretage en nedsættelse af lejen for hver

enkelt lejer svarende til de hidtil betalte udgifter eller for ejendomme

omfattet af stk. 3 det efter denne bestemmelse beregnede beløb, som kan

optages

på antennebudgettet, bortset fra udgifter til administration. Udlejeren skal

inden den 1. oktober 1992 give lejeren specificerede oplysninger om

størrelsen

af lejenedsættelsen og skal samtidig give kommunen meddelelse om størrelsen

af

lejen pr. 1. januar 1993 for de enkelte lejere i ejendommen. Udlejerens

første

opkrævning af antennebidrag kan tidligst gennemføres med virkning fra 1.

januar

1993. § 46 f, stk. 3-6, og § 46 g, stk. 2, i lov om leje, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

§ 46 d, stk. 2,

i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for egne

fællesantenneanlæg og programforsyning udefra, som etableres efter 1. januar

1993. For anlæg og programforsyning, som er etableret inden 1. januar 1993,

og

som er indrettet til modtagelse af betalingsprogrammer, skal ejeren af

ejendommen hurtigst muligt, dog inden 1. januar 1998, skabe mulighed for

individuelt programudbud i ejendommen, såfremt lejeren ønsker det. Ved

betalingsprogrammer forstås alle programmer, hvis modtagelse og udsendelse i

anlægget er betinget af udlejers betaling herfor til programleverandøren.

Stk. 6.

Etablering af

fællesantenneanælg, jf. stk. 1-3 og stk. 5, der etableres i forbindelse med

opførelse af byggeri, hvortil der ydes offentlig støtte efter lov om

boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, regnes

fra tilsagnstidspunktet.

Lov nr. 475 af 24. juni 1992 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16

Loven

31)

træder i kraft

den 1. juli 1992.

Lov nr. 1048 af 23. december 1992 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven

32)

træder i kraft

den 1. januar 1993 og har virkning for aftaler, der indgås efter den 31.

december 1992.

Lov nr. 254 af 6. maj 1993 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven

33)

træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

34) .

Lov nr. 1070 af 22. december 1993 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven

35)

træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2.

§ 2, nr. 1

36)

, finder dog først ved genudlejning anvendelse på

lejemål, hvorom der før den 1. januar 1994 er indgået lejeaftale.

Lov nr. 1072 af 22. december 1993 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven

37)

træder i kraft

den 1. januar 1994.

Lov nr. 221 af 6. april 1994 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven

38)

træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

39) .

Lov nr. 418 af 1. juni 1994 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Loven

40)

træder i kraft den 1. januar 1995. Dog træder

§ 1, nr. 14, 15, 17, 35, 36 og 38 i kraft den 1. juli 1994.

Lov nr. 419 af 1. juni 1994 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven

41)

træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

§ 1, nr. 12, 37 og 42

42)

, § 2, nr. 1, 7,

10-14, 19, 30, 32 og 33, 36, 38-40, 42-47, 49 og 50, 61 og 62, 68, 70, 72 og

75, træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 3.

§ 3 træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3, nr. 1, har virkning for

krav efter § 47, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte, der rejses efter

bestemmelsens ikrafttræden.

Stk. 4.

For ejendomme,

hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, og hvor kun brændselsudgiften medtages på

varmeregnskabet, gælder § 1, nr. 12

43)

, først fra næste

varmeregnskabsårs begyndelse. Udlejeren skal samtidig foretage en

forholdsmæssig nedsættelse af lejen for hver enkelt lejer svarende til de

hidtil over lejen betalte varmeudgifter. Udlejer skal senest 6 uger før

varmeregnskabsårets begyndelse give lejeren specificeret oplysning om

størrelsen af lejenedsættelsen og skal samtidig give kommunen meddelelse om

størrelsen af lejenedsættelsen.

Stk. 5.

For ejendomme,

hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, og hvor varmeregnskabsåret ikke følger

varmeforsyningsanlæggets, skal udlejeren med 6 ugers varsel til førstkommende

begyndelsestidspunkt for forsyningsanlæggets regnskabsperiode omlægge

regnskabsåret i overensstemmelse med reglen i § 39, stk. 3, i lov om leje.

Stk. 6.

Såfremt den

ændrede fordelingsmetode i § 11 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, medfører, at den

procentandel af driftsudgifterne, som påhviler de husrum, der er omfattet af

reglerne i kapitel II i ovennævnte lov, bliver større end disse husrums

procentandel ved udgangen af 1994, forhøjes de pågældende husrums

procentandel

gradvis, således at deres procentandel ved udgangen af 1994 hvert år den 1.

januar forhøjes med 1 procentpoint af forskellen mellem procentandelen den 1.

januar 1995 og procentandelen ved udgangen af 1994. Procentandelen kan kun

forhøjes, indtil den svarer til den aktuelle procentandel. Den del af

ejendommens henlæggelsesbeløb, som efter denne lovs § 2, nr. 27 og 31, lægges

til afsætningsbeløbene efter §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene for de husrum, der er omfattet af kapitel II i denne lov, kan

ligeledes maksimalt forhøjes med 1 procentpoint af den i 1. pkt. nævnte

forskel

om året. Uanset bestemmelserne i 1. og 3. pkt. kan lejen dog højst forhøjes

med

5 kr. pr. m² om året som følge af den ændrede fordelingsmetode og overførslen

af 2/3 af henlæggelsesbeløbet til vedligeholdelseskontiene efter §§ 18 og 18

b

i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. § 13 a i lov om

midlertidig

regulering af boligforholdene finder tilsvarende anvendelse ved varsling af

lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes ændret fordeling efter 1. pkt.

Stk. 7.

For de

ejendomme, hvor der har været afsat beløb til en konto i Grundejernes

Investeringsfond efter § 18 a i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, overføres saldoen pr. 1. januar 1995 til en konto efter § 18

b

i ovennævnte lov, jf. dog stk. 8.

Stk. 8.

For ejendomme,

der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i

lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1

44)

, udbetales det på kontoen efter § 18 a i denne lov

indestående beløb.

Stk. 9.

For ejendomme,

der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i

lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1

45)

, udbetales det på kontoen efter § 18 b i denne lov

indestående beløb efter reglerne i § 22 b i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene.

Stk. 10.

For ejendomme,

der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i

lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1

46)

, kan krav om lejeforhøjelse tidligst få virkning 2

år efter lejerforholdets begyndelse eller 2 år efter, at der sidst er trådt

en

lejeforhøjelse i kraft efter kapitel II i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene.

Stk. 11.

For lejeforhold

i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre

beboelseslejligheder, indgået inden denne dato, hvor lejen er fastsat efter §

5

i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kan lejeren ikke kræve

lejen nedsat.

Stk. 12.

For lejemål,

hvor lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt., og hvor lejeren ved udgangen af

den

måned, der ligger umiddelbart forud for lejenedsættelsen, modtog boligsikring

eller boligydelse efter lov om individuel boligstøtte uden tillæg efter den

pågældende lovs § 10, stk. 5, forhøjes lejen ved boligstøtteberegningen efter

stk. 13. Forhøjelsen sker fra tidspunktet for lejenedsættelsens

gennemførelse.

Stk. 13.

Lejen efter §

10, stk. 1-4, i lov om individuel boligstøtte forhøjes i de i stk. 12 angivne

tilfælde, uanset bestemmelsen i § 10, stk. 5, i lov om individuel

boligstøtte,

med det beløb, hvormed lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt.

Stk. 14.

§ 83 i lov om

individuel boligstøtte gælder ikke ændringer, der følger af stk. 12 og 13.

Lov nr. 204 af 29. marts 1995 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven

47)

træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2.

§ 1

48)

finder anvendelse på opsigelser, der sker

efter den 30. juni 1995.

Lov nr. 306 af 17. maj 1995 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Loven

49)

træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

50) .

§ 6

Forslag til revision af denne lov fremsættes for

Folketinget i folketingsåret 1997-98

74) .

Lov nr. 360 af 14. juni 1995 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven

51)

træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende

52) .

Stk. 2.

For lejemål,

hvor lejeren betaler de i boligreguleringslovens § 18 b, stk. 1, 2. pkt.,

nævnte 4 kr. pr. m² bruttoetageareal, og hvor lejerens pligt til udvendig

vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele

som nævnt i § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober

1993, bortset fra låse og nøgler, kan der ved betaling af leje, der forfalder

efter lovens ikrafttræden, alene opkræves det i § 2, nr. 4, nævnte beløb på

1,50 kr. pr. m² bruttoetageareal.

Lov nr. 361 af 14. juni 1995 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelset:

§ 4

Loven

53)

træder i kraft

den 1. juli 1995.

§ 5

Forslag til revision af reglerne i denne lov

fremsættes

for Folketinget i folketingsåret 1997-98

75) .

§ 6

Loven gælder kun for Københavns og Århus Amter.

Lov nr. 362 af 14. juni 1995 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven

54)

træder i kraft den 1. juli 1995.

Lov nr. 371 af 14. juni 1995 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Loven

55)

træder i kraft

1. juli 1995.

Stk. 3.

§ 9

56)

gælder alene for lejeaftaler, som indgås

efter denne lovs ikrafttræden.

Lov nr. 1065 af 20. december 1995 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Loven

57)

træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 3.

§ 3

58)

finder anvendelse, uanset om lejeforholdet er

indgået før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 1066 af 20. december 1995 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven

59)

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende

60) .

Stk. 2.

For den del af

det samlede afsætningsbeløb, som vedrører januar 1996, skal udlejer kun

afsætte

de beløb efter bestemmelserne i § 63 a, stk. 1, i lov om leje og § 18, stk.

1,

og § 18 b, stk. 1, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, som

fremkommer ved en regulering med 1,8 pct. i forhold til beløbene i

1995-niveau,

selv om beløbene ikke udgør 1/12 af de samlede hensættelsesbeløb for 1996,

som

de opgøres efter loven.

Lov nr. 386 af 22. maj 1996 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 34

Loven

61)

træder i kraft

den 1. januar 1997.

Lov nr. 460 af 12. juni 1996 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven

)

62)

træder

i kraft den 1. juli 1996.

Lov nr. 485 af 12. juni 1996 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Stk. 1.

Loven

63)

træder i kraft den 1. januar 1997.

Lov nr. 1048 af 11. december 1996 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 18

Loven

64)

træder i kraft

den 1. januar 1997.

Lov nr. 230 af 2. april 1997 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven

65)

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende

69) .

Stk. 2.

§ 120 i lov om

leje og § 69 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 13, og § 2, nr. 13, har dog virkning fra den 1.

januar

1997.

Lov nr. 382 af 10. juni 1997 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Stk. 1.

Loven

70)

træder i kraft den 1. januar 1998.

Lov nr. 970 af 17. december 1997 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Loven

71)

træder i kraft

den 1. januar 1998.

Lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 42

Stk. 1.

Loven

72)

træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk.

2, 3 og 4.

Lov nr. 397 af 26. juni 1998 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Loven

73)

træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i § 1, nr. 1, bevarer reglerne i kapitel XII A i lov om leje,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1998, dog sin gyldighed, for så vidt

angår en lejers tilsidesættelse af god skik og orden, der har fundet sted før

den 1. juli 1998.

Lov nr. 899 af 16. december 1998 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven

76)

træder i kraft

den 1. januar 1999.

Lov nr. 280 af 12. maj 1999 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende

77) .

Lov nr. 934 af 20. december 1999 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 86

Stk. 1.

Loven

78)

træder i kraft den 1. januar 2000 og har

virkning for lejeaftaler, der indgås den 1. januar og senere.

Lov nr. 405 af 31. maj 2000 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven

79)

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende

80) .

Lov nr. 406 af 31. maj 2000 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11

Stk. 1.

Loven

81)

træder i kraft den 1. januar 2001.

Lov nr. 1260 af 20. december 2000 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 12

Loven

84)

træder i kraft

den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2.

By- og Boligministeriet, den 14. maj

2001

Lotte Bundsgaard

/Anne Wallberg

Officielle noter

1)

Lovændringen vedrører § 7, stk. 4, 2. pkt., § 36, § 37, § 40, § 42, stk. 1, §

44, § 45, § 46, § 46a, § 46b, § 48, stk. 2, § 53, stk. 1, 2. pkt., § 64, stk.

1, 5. pkt., § 70, stk. 3, § 72, 3. pkt., § 93, stk. 1, litra a, § 96, § 99a,

§

100, stk. 4, § 102, stk. 1, og § 103, stk. 3.

2)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 6. maj 1982.

3)

Lovændringen vedrører § 46 a, stk. 3, § 47, stk. 1, § 49, stk 1, § 58, stk.

1,

og § 58, stk. 3.

4)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 17. juni 1982.

5)

Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, § 5, § 7, stk. 3, og 4, § 22, stk. 1, §

45,

stk. 2, § 46, stk. 2, § 47, stk. 1, og 2, § 49, stk. 1, § 51, stk. 1, § 58, §

63 a-h, § 76, § 77 a, § 83, litra b, § 102, stk. 2, § 103, stk. 2, og § 115

a.

6)

Lovændringen vedrører § 6, § 36, stk. 2, § 40, stk. 1, 2. pkt., § 47, stk. 1,

1. pkt., § 47, stk. 1, litra b, litra c og litra d, § 48, stk. 4, § 58, stk.

1,

1. pkt., § 61, stk. 1, § 63 a, stk. 1, 1. pkt., § 63 e, stk. 2, § 63 e, stk.

3,

§ 66, stk. 1, § 69, stk. 1, 1. pkt., § 69, stk. 2, 2. pkt., § 70, stk. 3, §

83,

litra c, § 84, litra d, kapitel XVII og § 119, stk. 2.

7)

Vedrører § 63 a, stk. 1.

8)

Lovændringen vedrører § 63 a, stk. 6.

9)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 16. maj 1984.

10)

Lovændringen vedrører § 6, stk. 3, 2. pkt.

11)

Lovændringen vedrører § 33,stk. 4, § 34, § 35, § 52, stk.1, 2. pkt., § 64,

stk.

1, § 64, stk. 2, § 64, stk. 3, § 64, stk. 4, § 64, stk. 8, § 65, § 73, § 84,

litra a, § 102, stk. 2, litra d og kap. XVIII A.

12)

Lovændringen vedrører § 22, stk. 1 og § 63 a, stk. 1, 3. pkt.

13)

Lovændringen vedrører § 22, stk. 1, 3. pkt., § 63 a, stk. 1, 1. pkt. og § 63

a,

stk. 1, 3. pkt.

14)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 17. juni 1987.

15)

Lovændringen vedrører § 3, § 53, stk. 1, 2. pkt. og § 53, stk. 2, 1. pkt.

16)

Lovændringen vedrører § 47, stk. 2, 2. pkt., kap. VIII A og § 116 a.

17)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 28. december 1988.

18)

Lovændringen vedrører § 73, stk. 1.

19)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 9. juni 1989.

20)

Lovændringen vedrører § 100, stk. 4.

21)

Lovændringen vedrører § 47, stk. 2, 2. pkt. og § 53, stk. 3-6.

22)

Lovændringen vedrører § 32, 3. pkt.

23)

Lovændringen vedrører § 59 a, § 102, stk. 1, 2. pkt., § 103, stk. 3, 3. pkt.

og

§ 53, stk. 7-9.

24)

Lovændringen vedrører § 47, stk. 2, 2. pkt., § 53, stk. 3, 3. pkt. og § 53,

stk. 7-9.

25)

Lovændringen vedrører § 3, § 4, stk. 4 og 5, § 74 a og § 112, stk. 3.

26)

Vedrører § 4, stk. 4 og 5 og § 74 a.

27)

Lovændringen vedrører § 46 b, stk. 2 og 3.

28)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 30. april 1992.

29)

Lovændringen vedrører kap. VII A (§§ 46 c-46 i) og § 58, stk. 6.

30)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 21. maj 1992.

31)

Lovændringen vedrører § 47, stk. 1, litra c og d, og stk. 2, § 51, stk. 3 og

§

58, stk. 4.

32)

Lovændringen vedrører § 47, stk. 1, litra d.

33)

Lovændringen vedrører § 83, litra e, og § 93, stk. 1, litra g.

34)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 8. maj 1993.

35)

Lovændringen vedrører § 4 a, § 51, stk. 4 og § 59 b.

36)

Vedrører § 4 a.

37)

Lovændringen vedrører § 46 c, stk. 2, nr. 6 og § 46 c, stk. 6.

38)

Lovændringen vedrører § 53, stk. 3, 1. pkt.

39)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 7. april 1994.

40)

Lovændringen vedrører § 47, stk. 1, litra c og d og § 47, stk. 2.

41)

Lovændringen vedrører § 5, stk. 2, 3. pkt., § 9, stk. 2 og 3, § 20, § 22,

stk.

1 og 3, § 23, stk. 2 og 3, § 29, stk. 3, § 34, stk. 1, 3 og 4, § 38, stk. 1,

1.

pkt., § 39, stk. 1 og 3, § 40, stk. 1, 4. pkt. og stk. 3, 2. pkt., § 42, §

43,

stk. 1, § 46, stk. 2 og 5, § 46 b, stk. 2, 2. og 3. pkt., Kap. VII B, § 47,

stk.

1, litra a og stk. 2, 2. pkt., § 48, stk. 4, 3. pkt., § 50, stk. 2, 2. pkt.

og

stk. 5, 2. pkt., § 59, stk. 4 og 5, 2. pkt., § 59 a, stk. 3, § 59 b, stk. 5,

§

61, stk. 2, § 62 a, § 62 b, § 63, § 63 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 6, 2. pkt.,

§

63 c, stk. 3, § 63 d, stk. 5, 4. pkt., § 64, stk. 4-6, § 65, stk. 2, § 66,

stk.

2-5, § 66 a, § 69, stk. 2, § 73, stk. 1, § 75, stk. 2, § 77 a, § 82, litra b,

§

84, litra g, § 93, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 97, stk. 2, § 98, stk. 1, 2. pkt.

og stk. 2, 3. pkt., § 99, stk. 3, § 100, stk. 4 og § 113 a. Se tillige note

42.

42)

Vedrører § 36, stk. 2, 2. pkt., § 63 a, stk. 1 og § 63 f, stk. 5.

43)

Vedrører § 36, stk. 2, 2. pkt.

44)

Vedrører § 4 i boligreguleringsloven.

45)

Vedrører § 4 i boligreguleringsloven.

46)

Vedrører § 4 i boligreguleringsloven.

47)

Lovændringen vedrører §§ 85 a-e.

48)

Lovændringen vedrører §§ 85 a-e.

49)

Lovændringen vedrører § 46 c, stk. 2-7, § 46 d, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2-6,

§

46 f, stk. 1, 1. pkt. og § 46 g, stk. 1.

50)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 18. maj 1995.

51)

Lovændringen vedrører § 59, stk. 2 og § 71, stk. 3.

52)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 15. juni 1995.

53)

Lovændringen vedrører Kap. XII A (§§ 79 a-79 o).

54)

Lovændringen vedrører § 37, stk. 3, § 45, stk. 3, § 46, stk. 2, 2. pkt. og

stk.

6, § 46 j, stk. 2, 3. pkt. og § 46 l, stk. 1, 2. pkt.

55)

Lovændringen vedrører § 30, stk. 2, 2. pkt. og § 31.

56)

Vedrører § 30, stk. 2, 2. pkt. og § 31.

57)

Lovændringen vedrører § 75, stk. 5, § 76, § 83, stk. 2, § 85, stk. 3 og 4 og

§

93, stk. 3.

58)

Vedrører § 75, stk. 5, § 76, § 83, stk. 2, § 85, stk. 3 og 4, og § 93, stk.

3.

59)

Lovændringen vedrører § 120.

60)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 21. december 1995.

61)

Lovændringen vedrører § 109, stk. 2, 2. pkt.

62)

Lovændringen vedrører § 59 c.

63)

Lovændringen vedrører § 36, stk. 2, 3. pkt., § 46 a og § 51, stk. 1.

64)

Lovændringen vedrører § 46, stk. 2, 1. pkt., § 46 p, stk. 2, § 74, stk. 1, §

75, stk. 5, § 76, § 83, stk. 2, § 85, stk. 3 og 4, § 93, stk. 3, og § 100,

stk.

4.

65)

Lovændringen vedrører § 6, stk. 5, § 22, stk. 1, 4. pkt., § 36, stk. 1, 1.

pkt., § 45, stk. 4-6, § 46 b, stk. 2, 4. pkt., § 46 c, stk. 7, 2. pkt., § 46

d,

stk. 3, 2. pkt., § 46 q, § 62 a, stk. 5, 6. pkt., § 63 a, stk. 1, 3. pkt., §

66

a, 6. pkt., § 93, stk. 2, 5. pkt., og § 120.

66)

Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 1, nr. 5) er der fejlagtigt anført

»beløbet

efter 1. pkt.« i stedet for »beløbet efter 2. pkt.«.

67)

Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 1, nr. 9) er der fejlagtigt anført

»beløbet

efter 1. pkt.« i stedet for »beløbene efter 1.-3. pkt. ».

68)

Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 1, nr. 12) er der fejlagtigt anført

»beløbet efter 1. pkt.« i stedet for »beløbet efter 4. pkt.» Desuden skulle

5.

pkt. rettelig have været indsat som 6. pkt.

69)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 3. april 1997.

70)

Lovændringen vedrører § 4 a, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2, 1. pkt., § 47,

stk. 1, litra e og stk. 2, 2. og 4. pkt., § 51, stk. 3, § 53 e, stk. 2, § 58,

stk. 4, § 59 a, stk. 1, 3 og 4, § 59 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2, stk.

3,

1. pkt., stk. 4, 1. og 2 pkt., og stk 5, 1. pkt., § 59 c, stk. 1 og 4, og §

63

f, stk. 3.

71)

Lovændringen vedrører § 75, stk. 5, § 76, § 83, stk. 2, § 85, stk. 3, og §

93,

stk. 3.

72)

Lovændringen vedrører § 29, stk. 3.

73)

Lovændringen vedrører § 2, stk. 3.

74)

Ved lov nr. 397 af 26. juni 1998 ændredes 1997-98 til 1998-99, og senere ved

lov nr. 280 af 12. maj 1999 til 1999-2000.

75)

Ved lov nr. 397 af 26. juni 1998 ændredes 1997-98 til 1998-99, og senere ved

lov nr. 280 af 12. maj 1999 til 1999-2000.

76)

Overalt i loven er

»

Boligministeren

«

ændret til:

»

By- og boligministeren

«

, og

»

boligministeren

«

ændret til:

»

by- og

boligministeren

«

, og § 79 h, 1. pkt.

77)

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 14. maj 1999.

78)

Lovændringen vedrører § 2, stk. 4.

79)

Lovændringen vedrører § 69, stk. 2, § 70, stk. 3, og § 73, stk. 3.

80)

Bekendtgørelsen i Lovtiden fandt sted den 2. juni 2000.

81)

Lovændringen vedrører § 3, 2. pkt., § 27, stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 2-7, §

30, stk. 3, § 31, § 34, stk. 2, § 36, stk. 3, § 40, stk. 3, sidste pkt.,

Kapitel VII A (§§ 46c-i og l, stk. 3, sidste pkt.), § 47, stk. 2, 2. pkt., §

48. stk. 3, sidste pkt. og stk. 4, 1. pkt., § 49, stk. 4 og stk. 5, sidste

pkt., § 50, stk. 5, sidste pkt.,

§

53, stk. 3-6, § 53 a, stk. 7, sidste pkt., § 59, stk.4 og stk. 5, sidste

pkt.,

§ 59 a, stk. 1, stk.3, 1. og sidste pkt., og stk. 4., § 59 b, stk. 1, 1.

pkt.,

stk. 2, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. og sidste pkt.,.og stk. 5, § 59 c, stk.

1,

1. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og sidste pkt. og stk. 4, § 62 a, stk. 2, § 63 h,

stk.1 og 2, § 66 a, 4. pkt., § 71, stk. 3, § 73, stk. 3 og 4, Kapitel XII A,

§

96, Kapitel XVII og XVIII, § 106, § 107, stk. 1, 1. pkt., § 110, stk. 1,

sidste

pkt., § 112 a, § 113 a, stk. 3, nr. 1 og stk. 4, 3. pkt.

82)

Ved § 1, nr. 26, i lov nr. 406 af 31. maj 2000 er det fejlagtigt anført, at

stk. 3 bliver stk. 5 i stedet for, at stk. 3 og 4 bliver stk. 5 og 6.

83)

Ved § 19 i lov nr. 1260 af 20. december 2000 er det fejlagtigt anført, at

ændringen vedrører stk. 3 i stedet for stk. 2.

84) Lovændringen vedrører §

30, stk. 2, 2. pkt.

Lignende dokumenter