Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Udlejning af driftsmidler

KEN nr 11204 af 02/02/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet6. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Udlejning af driftsmidler

Klagen skyldes, at ankenævnet har anset

klagerens udlejning af driftsmidler for omfattet af personskattelovens § 13,

stk. 6, jf. § 4, stk. 1, nr. 13.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har ikke

godkendt fradrag for underskud ved udlejning af driftsmidler på 1.628.555 kr.

i

klagerens øvrige skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten stadfæster

skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren erhvervede B i

november 1989. Af klagerens selvangivelse samt skøde af 8. december 1989

vedrørende køb af ejendommen C, hvorfra B blev drevet, fremgår det, at

ejendommen blev købt sammen med virksomheden B med overtagelse den 1.

november

1989.

B blev indtil den 1. januar

1995 drevet af klageren i personligt regi, hvorefter B blev omdannet til et

kommanditselskab. Virksomhedens driftsmidler indgik ikke i omdannelsen pr. 1.

januar 1995. Driftsmidlerne blev af klageren stillet til rådighed for

kommanditselskabet.

Anpartskapitalen i

kommanditselskabet udgjorde 101 anparter, hvoraf klageren ejede 100 anparter

og

B ApS ejede 1 anpart. Klageren ejer samtlige anparter i B ApS.

B blev drevet af

kommanditselskabet indtil dettes konkurs i 2001. Klageren arbejdede fra

1995-2001 fuldtid i kommanditselskabet. Fra den 1. april 2000 har klageren

Læs alt

været ansat hos D.

I forbindelse med

kommanditselskabets konkurs i 2001 blev såvel kommanditselskabets egne

driftsmidler som de af klageren ejede driftsmidler afhændet med tab til

følge.

Tabene er opgjort som nedenfor angivet:

Private driftsmidler

1.628.555 kr.

Kommanditselskabets

driftsmidler

44.007 kr.

Samlet tab

1.672.562 kr.

Af resultatopgørelsen for

udlejningsejendommen C, for 2001 fremgår det, at årets resultat udgjorde

-1.939.768 kr. I opgørelsen indgår ovennævnte tab på maskiner og inventar

ejet

af klageren.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset

underskud ved udlejning af driftsmidler på 1.628.555 kr. for omfattet af

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, om passiv udlejningsvirksomhed.

I henhold til

personskattelovens § 13, stk. 6, kan underskud fra en virksomhed som nævnt i

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, ikke fratrækkes i den skattepligtiges

øvrige skattepligtige indkomst, men fremføres til modregning i positiv

skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed.

Der er skattemæssigt tale om

to virksomheder – driften af B i kommanditselskabet og en personligt

dreven

udlejningsvirksomhed. Klagerens udlejningsvirksomhed bestod alene i udlejning

af driftsmidler til kommanditselskabet, og da der ikke har været opkrævet

leje,

er ankenævnet af den opfattelse, at klageren ikke har deltaget aktivt i

udlejningsvirksomhedens drift i væsentlig omfang. Aktiviteten i

kommanditselskabet har således været med aktiv deltagelse, medens

udlejningsaktiviteten

skattemæssigt er anset for passiv. Ankenævnet har lagt vægt på, at man efter

praksis anses for at drive to virksomheder, når kun den ene er med aktiv

deltagelse.

Ankenævnet har endvidere lagt

vægt på, at klageren ikke ejede alle anparter i kommanditselskabet, idet 1 ud

af de i alt 101 anparter var ejet af B ApS. Der er således tale om to

retssubjekter, hvor hæftelsesforholdene ikke er ens, idet der er begrænset

hæftelse i kommanditselskabet og fuld hæftelse i den personligt drevne

udlejningsvirksomhed.

Underskud i

udlejningsvirksomheden er herefter omfattet af fradragsbegrænsningerne i

henhold til personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk. 1, nr. 13.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har

nedlagt påstand om, at underskuddet på 1.628.555 kr. kan fradrages i

klagerens

skattepligtige indkomst for 2001, og at det underskud, der ikke kan benyttes

i

2001, modregnes i klagerens skattepligtige indkomst i efterfølgende

indkomstår

i henhold til ligningslovens § 15.

Ændringen vedrører det

forhold, at underskuddet på 1.628.555 kr. efter ankenævnets opfattelse ikke

kan

fremføres til fradrag i anden fremtidig indkomst under henvisning til

personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk. 1, nr. 13, om passiv

udlejningsvirksomhed. Dette er ikke korrekt.

Driftsmidlerne, der blev

overtaget den 1. november 1989, blev ikke overdraget til kommanditselskabet

den

1. januar 1995, men blev stillet til rådighed for kommanditselskabet til dets

ophør i 2001. Samtlige driftsmidler i kommanditselskabet samt de privatejede

driftsmidler blev solgt efter konkursen, hvorved der opstod tab herpå.

Tab på de driftsmidler, der

var ejet af kommanditselskabet blev ikke fratrukket, idet dette tab er

omfattet

af reglerne om fradragskonto.

Tab på de driftsmidler, der

var privatejede, blev derimod ikke omfattet af de specielle

begrænsningsregler

for kommanditanparter.

Virksomheden, der benyttede

driftsmidlerne, var organiseret som et kommanditselskab, som ikke er et

selvstændigt skattesubjekt.

Kommanditselskabet har ikke

betalt en særskilt årlig leje af driftsmidlerne, men klageren fik hele det

årlige driftsresultat fra kommanditselskabet, og en andel heraf ansås som

lejebetaling. Klageren har forestået vedligeholdelsen af driftsmidler, men

udgifterne hertil er afholdt af kommanditselskabet.

Klageren har i alle årene

arbejdet fuldtid i selskabet og har i alle årene været beskattet af

overskuddet

i kommanditselskabet i sin virksomhedsordning, hvori eventuelle skattemæssige

afskrivninger er fratrukket, uden at skattemyndighederne har haft

indvendinger

mod dette.

Klageren har i alle årene

stillet driftsmidlerne til rådighed i den virksomhed, som han selv arbejdede

i

og blev beskattet af som virksomhedsindkomst. Det er almindelig kendt, at

interessenter stiller egne særaktiver til rådighed for deres interessentskab.

Dette ses især inden for advokat-, revisor- og lægebranchen. Det samme er

muligt for kommanditister.

I skattemæssig henseende

sidestilles kommanditselskaber og interessentskaber, og i denne sag har

klageren

selv ejet virksomheden og dermed arbejdet fuldtid i virksomheden.

Virksomheden

har benyttet hans driftsmidler, og der er således ikke tale om passiv

udlejning

af driftsmidler. Klageren har kun drevet en virksomhed i kommanditselskabet

og

stillede sine driftsmidler til rådighed herfor, idet betaling herfor var, at

han modtog hele overskuddet i kommanditselskabet bl.a. som en betaling

herfor.

Hæftelsessituationen er uden

betydning, idet det er den skattemæssige situation, der er af betydning.

Skattemyndighederne må være af den opfattelse, at såfremt kommanditselskabet

i

stedet havde været organiseret som et interessentskab, havde underskuddet

kunnet fremføres, idet der her hæftes personligt, men i ligningsvejledningen

er

der flere steder anført, at de skattemæssige situationer er ens, uanset om

virksomheden er organiseret som et interessentskab eller kommanditselskab,

bortset fra fradragskontoen.

Situationen falder dermed

ikke ind under begrænsningen i personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk.

1, nr. 13.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ud fra de foreliggende

oplysninger fremgår det, at driften af B var organiseret som et

kommanditselskab

med begrænset hæftelse. Det fremgår endvidere, at klageren ejede enkelte

driftsmidler, som blev udlejet til kommanditselskabet.

Som følge af at klageren har

drevet B i kommanditselskabsform med de for kommanditselskaber gældende

hæftelsesforhold, kan driften af B og udlejningen af driftsmidlerne, som ejes

af klageren personligt, ikke ses som en integreret virksomhed.

Det er således

Landsskatterettens opfattelse, at klageren har drevet to virksomheder –

en

virksomhed med drift af B i kommanditselskabsform og en virksomhed omfattende

udlejning af driftsmidler til kommanditselskabet i personligt regi.

Det er endvidere rettens

opfattelse, at kommanditister ikke kan stille aktiver til rådighed for et

kommanditselskab på samme måde, som det er muligt for interessenter at stille

aktiver til rådighed for et interessentskab. Dette begrundes i

kommanditselskabets

konstruktion og hæftelsesforhold. Dette ændrer dog ikke, at en kommanditist

beskattes af sin anpart på samme måde som en interessent i et

interessentskab.

Af personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 13, fremgår det, at indkomst fra udlejning af

afskrivningsberettigede

driftsmidler uanset antal ejere er kapitalindkomst, når den skattepligtige

ikke

deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

I cirkulære nr. 129 af 4.

juli 1994 til personskatteloven er det angivet, at der ved afgørelsen af, om

arbejdsindsatsen er væsentlig, gælder en praksis svarende til den praksis,

der

anvendes ved afgørelsen af, om investeringsfondshenlæggelser kan anvendes til

forlods afskrivning, jf. investeringsfondslovens § 3 a, stk. 3.

I cirkulære nr. 166 af 29.

oktober 1984 til investeringsfondsloven er det angivet, at afgørelse af, om

den

skattepligtiges deltagelse i virksomhedens drift har været af ikke

uvæsentligt

omfang, må bero på en konkret bedømmelse af samtlige omstændigheder. Ved

denne

afgørelse kan man som en vejledende norm lægge vægt på, om arbejdsindsatsen

udgør mindst 50 timer månedligt. Består virksomheden alene i udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler, vil der normalt være tale om en så

passiv

form for virksomhed, at arbejdstidskravet ikke kan være opfyldt.

Ved vurderingen af, om

klageren har deltaget i væsentligt omfang i driften af virksomheden, skal

alene

henses til udlejningsvirksomheden. Den arbejdsindsats, som klageren har ydet

i

forbindelse med driften af B, skal ikke medregnes i opgørelsen af klagerens

arbejdsindsats, da B drives af et kommanditselskab og dermed anses som en

selvstændig virksomhed, der adskiller sig fra udlejningsvirksomheden. Uanset

at

kommanditselskaber ikke er selvstændige skattesubjekter, er retten enig med

ankenævnet i, at den virksomhed, som klageren har drevet i

kommanditselskabsform, og den virksomhed, som klageren har drevet i

personligt

regi, ikke kan anses som én integreret virksomhed som følge af

hæftelsesforholdene.

På baggrund af det oplyste

har klageren ikke godtgjort, at han har opfyldt arbejdstidskravet på mindst

50

timer månedligt for så vidt angår udlejningsvirksomheden.

Retten er herefter enig med

ankenævnet i, at indkomsten fra udlejning af afskrivningsberettigede

driftsmidler til kommanditselskaber er kapitalindkomst, jf.

personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 13.

Af personskattelovens § 13, stk. 6, følger herefter, at

klageren ikke kan fratrække underskuddet på 1.628.555 kr. i sin øvrige

indkomst

for 2001, men at underskuddet kan fremføres til modregning i positiv

skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed.

Skatteankenævnets afgørelse

stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter