Landsskatteretskendelse vedr. Udlejning af driftsmidler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Udlejning af driftsmidler
Klagen skyldes, at ankenævnet har anset
klagerens udlejning af driftsmidler for omfattet af personskattelovens § 13,
stk. 6, jf. § 4, stk. 1, nr. 13.
Landsskatterettens afgørelse
Skatteankenævnet har ikke
godkendt fradrag for underskud ved udlejning af driftsmidler på 1.628.555 kr.
i
klagerens øvrige skattepligtige indkomst.
Landsskatteretten stadfæster
skatteankenævnets afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren erhvervede B i
november 1989. Af klagerens selvangivelse samt skøde af 8. december 1989
vedrørende køb af ejendommen C, hvorfra B blev drevet, fremgår det, at
ejendommen blev købt sammen med virksomheden B med overtagelse den 1.
november
1989.
B blev indtil den 1. januar
1995 drevet af klageren i personligt regi, hvorefter B blev omdannet til et
kommanditselskab. Virksomhedens driftsmidler indgik ikke i omdannelsen pr. 1.
januar 1995. Driftsmidlerne blev af klageren stillet til rådighed for
kommanditselskabet.
Anpartskapitalen i
kommanditselskabet udgjorde 101 anparter, hvoraf klageren ejede 100 anparter
og
B ApS ejede 1 anpart. Klageren ejer samtlige anparter i B ApS.
B blev drevet af
kommanditselskabet indtil dettes konkurs i 2001. Klageren arbejdede fra
1995-2001 fuldtid i kommanditselskabet. Fra den 1. april 2000 har klageren
Læs alt
været ansat hos D.
I forbindelse med
kommanditselskabets konkurs i 2001 blev såvel kommanditselskabets egne
driftsmidler som de af klageren ejede driftsmidler afhændet med tab til
følge.
Tabene er opgjort som nedenfor angivet:
Private driftsmidler
1.628.555 kr.
Kommanditselskabets
driftsmidler
44.007 kr.
Samlet tab
1.672.562 kr.
Af resultatopgørelsen for
udlejningsejendommen C, for 2001 fremgår det, at årets resultat udgjorde
-1.939.768 kr. I opgørelsen indgår ovennævnte tab på maskiner og inventar
ejet
af klageren.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har anset
underskud ved udlejning af driftsmidler på 1.628.555 kr. for omfattet af
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, om passiv udlejningsvirksomhed.
I henhold til
personskattelovens § 13, stk. 6, kan underskud fra en virksomhed som nævnt i
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, ikke fratrækkes i den skattepligtiges
øvrige skattepligtige indkomst, men fremføres til modregning i positiv
skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed.
Der er skattemæssigt tale om
to virksomheder – driften af B i kommanditselskabet og en personligt
dreven
udlejningsvirksomhed. Klagerens udlejningsvirksomhed bestod alene i udlejning
af driftsmidler til kommanditselskabet, og da der ikke har været opkrævet
leje,
er ankenævnet af den opfattelse, at klageren ikke har deltaget aktivt i
udlejningsvirksomhedens drift i væsentlig omfang. Aktiviteten i
kommanditselskabet har således været med aktiv deltagelse, medens
udlejningsaktiviteten
skattemæssigt er anset for passiv. Ankenævnet har lagt vægt på, at man efter
praksis anses for at drive to virksomheder, når kun den ene er med aktiv
deltagelse.
Ankenævnet har endvidere lagt
vægt på, at klageren ikke ejede alle anparter i kommanditselskabet, idet 1 ud
af de i alt 101 anparter var ejet af B ApS. Der er således tale om to
retssubjekter, hvor hæftelsesforholdene ikke er ens, idet der er begrænset
hæftelse i kommanditselskabet og fuld hæftelse i den personligt drevne
udlejningsvirksomhed.
Underskud i
udlejningsvirksomheden er herefter omfattet af fradragsbegrænsningerne i
henhold til personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk. 1, nr. 13.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har
nedlagt påstand om, at underskuddet på 1.628.555 kr. kan fradrages i
klagerens
skattepligtige indkomst for 2001, og at det underskud, der ikke kan benyttes
i
2001, modregnes i klagerens skattepligtige indkomst i efterfølgende
indkomstår
i henhold til ligningslovens § 15.
Ændringen vedrører det
forhold, at underskuddet på 1.628.555 kr. efter ankenævnets opfattelse ikke
kan
fremføres til fradrag i anden fremtidig indkomst under henvisning til
personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk. 1, nr. 13, om passiv
udlejningsvirksomhed. Dette er ikke korrekt.
Driftsmidlerne, der blev
overtaget den 1. november 1989, blev ikke overdraget til kommanditselskabet
den
1. januar 1995, men blev stillet til rådighed for kommanditselskabet til dets
ophør i 2001. Samtlige driftsmidler i kommanditselskabet samt de privatejede
driftsmidler blev solgt efter konkursen, hvorved der opstod tab herpå.
Tab på de driftsmidler, der
var ejet af kommanditselskabet blev ikke fratrukket, idet dette tab er
omfattet
af reglerne om fradragskonto.
Tab på de driftsmidler, der
var privatejede, blev derimod ikke omfattet af de specielle
begrænsningsregler
for kommanditanparter.
Virksomheden, der benyttede
driftsmidlerne, var organiseret som et kommanditselskab, som ikke er et
selvstændigt skattesubjekt.
Kommanditselskabet har ikke
betalt en særskilt årlig leje af driftsmidlerne, men klageren fik hele det
årlige driftsresultat fra kommanditselskabet, og en andel heraf ansås som
lejebetaling. Klageren har forestået vedligeholdelsen af driftsmidler, men
udgifterne hertil er afholdt af kommanditselskabet.
Klageren har i alle årene
arbejdet fuldtid i selskabet og har i alle årene været beskattet af
overskuddet
i kommanditselskabet i sin virksomhedsordning, hvori eventuelle skattemæssige
afskrivninger er fratrukket, uden at skattemyndighederne har haft
indvendinger
mod dette.
Klageren har i alle årene
stillet driftsmidlerne til rådighed i den virksomhed, som han selv arbejdede
i
og blev beskattet af som virksomhedsindkomst. Det er almindelig kendt, at
interessenter stiller egne særaktiver til rådighed for deres interessentskab.
Dette ses især inden for advokat-, revisor- og lægebranchen. Det samme er
muligt for kommanditister.
I skattemæssig henseende
sidestilles kommanditselskaber og interessentskaber, og i denne sag har
klageren
selv ejet virksomheden og dermed arbejdet fuldtid i virksomheden.
Virksomheden
har benyttet hans driftsmidler, og der er således ikke tale om passiv
udlejning
af driftsmidler. Klageren har kun drevet en virksomhed i kommanditselskabet
og
stillede sine driftsmidler til rådighed herfor, idet betaling herfor var, at
han modtog hele overskuddet i kommanditselskabet bl.a. som en betaling
herfor.
Hæftelsessituationen er uden
betydning, idet det er den skattemæssige situation, der er af betydning.
Skattemyndighederne må være af den opfattelse, at såfremt kommanditselskabet
i
stedet havde været organiseret som et interessentskab, havde underskuddet
kunnet fremføres, idet der her hæftes personligt, men i ligningsvejledningen
er
der flere steder anført, at de skattemæssige situationer er ens, uanset om
virksomheden er organiseret som et interessentskab eller kommanditselskab,
bortset fra fradragskontoen.
Situationen falder dermed
ikke ind under begrænsningen i personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk.
1, nr. 13.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Ud fra de foreliggende
oplysninger fremgår det, at driften af B var organiseret som et
kommanditselskab
med begrænset hæftelse. Det fremgår endvidere, at klageren ejede enkelte
driftsmidler, som blev udlejet til kommanditselskabet.
Som følge af at klageren har
drevet B i kommanditselskabsform med de for kommanditselskaber gældende
hæftelsesforhold, kan driften af B og udlejningen af driftsmidlerne, som ejes
af klageren personligt, ikke ses som en integreret virksomhed.
Det er således
Landsskatterettens opfattelse, at klageren har drevet to virksomheder –
en
virksomhed med drift af B i kommanditselskabsform og en virksomhed omfattende
udlejning af driftsmidler til kommanditselskabet i personligt regi.
Det er endvidere rettens
opfattelse, at kommanditister ikke kan stille aktiver til rådighed for et
kommanditselskab på samme måde, som det er muligt for interessenter at stille
aktiver til rådighed for et interessentskab. Dette begrundes i
kommanditselskabets
konstruktion og hæftelsesforhold. Dette ændrer dog ikke, at en kommanditist
beskattes af sin anpart på samme måde som en interessent i et
interessentskab.
Af personskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 13, fremgår det, at indkomst fra udlejning af
afskrivningsberettigede
driftsmidler uanset antal ejere er kapitalindkomst, når den skattepligtige
ikke
deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
I cirkulære nr. 129 af 4.
juli 1994 til personskatteloven er det angivet, at der ved afgørelsen af, om
arbejdsindsatsen er væsentlig, gælder en praksis svarende til den praksis,
der
anvendes ved afgørelsen af, om investeringsfondshenlæggelser kan anvendes til
forlods afskrivning, jf. investeringsfondslovens § 3 a, stk. 3.
I cirkulære nr. 166 af 29.
oktober 1984 til investeringsfondsloven er det angivet, at afgørelse af, om
den
skattepligtiges deltagelse i virksomhedens drift har været af ikke
uvæsentligt
omfang, må bero på en konkret bedømmelse af samtlige omstændigheder. Ved
denne
afgørelse kan man som en vejledende norm lægge vægt på, om arbejdsindsatsen
udgør mindst 50 timer månedligt. Består virksomheden alene i udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler, vil der normalt være tale om en så
passiv
form for virksomhed, at arbejdstidskravet ikke kan være opfyldt.
Ved vurderingen af, om
klageren har deltaget i væsentligt omfang i driften af virksomheden, skal
alene
henses til udlejningsvirksomheden. Den arbejdsindsats, som klageren har ydet
i
forbindelse med driften af B, skal ikke medregnes i opgørelsen af klagerens
arbejdsindsats, da B drives af et kommanditselskab og dermed anses som en
selvstændig virksomhed, der adskiller sig fra udlejningsvirksomheden. Uanset
at
kommanditselskaber ikke er selvstændige skattesubjekter, er retten enig med
ankenævnet i, at den virksomhed, som klageren har drevet i
kommanditselskabsform, og den virksomhed, som klageren har drevet i
personligt
regi, ikke kan anses som én integreret virksomhed som følge af
hæftelsesforholdene.
På baggrund af det oplyste
har klageren ikke godtgjort, at han har opfyldt arbejdstidskravet på mindst
50
timer månedligt for så vidt angår udlejningsvirksomheden.
Retten er herefter enig med
ankenævnet i, at indkomsten fra udlejning af afskrivningsberettigede
driftsmidler til kommanditselskaber er kapitalindkomst, jf.
personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 13.
Af personskattelovens § 13, stk. 6, følger herefter, at
klageren ikke kan fratrække underskuddet på 1.628.555 kr. i sin øvrige
indkomst
for 2001, men at underskuddet kan fremføres til modregning i positiv
skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed.
Skatteankenævnets afgørelse
stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 1. juni 2004 vedr. vedligeholdelsesudgifter mv. ved lejers fraflytning af lejemål Anpartsregler. Overskud ved udlejning af lejlighed i ejersammenslutning Retsinformation · 5. august 2004
- SKAT har sendt afgørelse den 26. november 2013 Landsskatteretten · 17. maj 2016
- Investeringsfond - bierhverv - skibsvirksomhed (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Om klagerens virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig Landsskatteretten · 12. august 2010
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 26. november 1999
- Underskudsfremførsel (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025
- Landsskatteretskendelse af 27. august 2003 vedr. Fradrag for renteudgifter vedr. banklån til køb af autocamper udlejes og anvendes privat Retsinformation · 30. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. udlejning af husbåd – fradrag for underskud Retsinformation · 21. juli 2011
- Landsskatteretskendelse af 30. september 2002 vedr. Avancebeskatning salg af jord fra landbrugsejendom Retsinformation · 29. september 2003
- 2014-6. Landsskatteretten kunne ikke undlade at tage stilling til, om fristerne for at ændre en skatteansættelse var opfyldt Retsinformation · 29. maj 2014
- Landsskatteretskendelse af 13. december 2002 vedr. Landbrug genanbringelse af ejendomsavance Retsinformation · 29. september 2003