Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11423 af 09/03/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet16. august 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Erstatning vedr. udleje af hotel

- skattepligt

Reference:

SL § 4, stk. 1

A ApS klagede for indkomståret 1997 over, at de

stedlige skattemyndigheder havde anset erstatning i forbindelse med udleje

til Udlændingestyrelsen for skattepligtig indkomst.

Det fremgik af sagen, at A ApS i perioden fra den 15.

december 1994 til den 30. april 1996 udlejede et hotel til

Udlændingestyrelsen, der anvendte ejendommene som flygtningecenter.

Ved lejemålets start gennemgik Udlændinge

Styrelsen ejendommenes standard, ligesom styrelsen efter fraflytning af

ejendommene den 30. april 1996 gennemgik denne med udlejer til brug for

opgørelse af erstatninger/reparationer, som skulle bringe ejendommene

i samme stand som ved udlejningens start. Reparationerne omfattede tapet,

rengøring, maling m.v.

Selskabet havde modtaget 169.546 kr. inkl. moms i

erstatning fra Udlændingestyrelsen samt 26.500 kr. fra et

forsikringsselskab i erstatning for to vandskader, i alt 196.046 kr.

De stedlige skattemyndigheder havde anset de modtagne

erstatninger for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk.

1.

Skattemyndighederne havde henvist til Ligningsvejledningen

1997, afsnit E.A.1.3.3., hvoraf fremgik, at hvis erstatningen ikke

dækkede et tab af et omsætningsaktiv, men dækkede enten en

erstatning for en mistet skattepligtig indtægt eller dækning af

en fradragsberettiget udgift, skulle erstatningen medregnes til den

skattepligtige indkomst.

Skattemyndighederne havde anført, at begge de

Læs alt

omhandlede erstatningsbeløb dækkede fradragsberettigede

udgifter, som kunne være bragt til fradrag ved at bestille

håndværkere til at udføre arbejderne.

Skattemyndighederne havde endvidere anført, at man

ikke kunne tilslutte sig selskabets betragtning om delafståelse af

ejendomskomplekset, idet selskabet ikke havde afstået nogen del af

ejendommene, og lejer ikke havde erhvervet nogen ejendomsret over noget.

Selskabets revisor havde her over for gjort

gældende, at de omhandlede ejendomme blev udbudt til salg ultimo 1996

på normale vilkår for 2.500.000 - 3.000.000 kr.

Køberinteressen var minimal, og det besluttedes, at ejendommene

forsøgtes solgt, som de nu var og forefandtes til højstbydende,

dog minimum for 1.800.000 kr. Ved aftale af juni 1997 lykkedes det pr. 15.

april 1997 at afhænde ejendommene for 1.300.000 kr. Ejendommene blev

solgt uden udbedring af de skader, som der var modtaget

godtgørelse/erstatning for.

Revisoren havde anført, at den omstændighed,

at der blev indgået aftale om, at beløbet betaltes direkte til

udlejer og ikke til håndværkere for udbedring af manglerne,

betragtedes som delafståelse af ejendomskomplekset. Ejendommene var

efterfølgende afhændet, og den opnåede pris var

naturligvis ansat efter dennes stand, hvorfor der havde været foretaget

et forholdsmæssigt nedslag i salgsprisen.

Landsskatteretten udtalte, at de udbetalte

erstatningsbeløb var ydet til dækning af udgifter, der

måtte anses for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter. Retten

var herefter enig med de stedlige skattemyndighederne i, at

erstatningsbeløbene var skattepligtig indkomst i medfør af

statsskattelovens § 4, stk. 1. Den påklagede ansættelse blev

stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter