PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit EC - Skattemæssige afskrivninger
Ved skattemæssige afskrivninger på fysiske aktiver forstås en nedskrivning
af aktivets værdi i den skattepligtige indkomst. Da værdiforringelsen af
aktivet ikke sker på en gang, men over en årrække, fordeles fradraget i
indkomsten på et antal år bl.a. under hensyn til aktivets levetid.
Anskaffelsessummen fradrages altså ikke på anskaffelsestidspunktet, (jf. dog
de særlige regler om straksafskrivning på småaktiver), men optages som aktiv
i regnskabet (aktiveres) og bringes derpå til fradrag i indkomsten i de
senere indkomstår ved afskrivninger.
Skattemæssige afskrivninger er beskrevet i afskrivningsloven (AL),
lovbek.nr. 920 af 2. dec. 1993 som ændret ved lov nr. 1114 af 22. dec. 1993,
lov nr. 1115 af 22. dec. 1993 og lov nr. 1117 af 22. dec. 1993 samt skd.cirk.
nr. 188 af 22. nov. 1983 (kaldet afskrivningscirkulæret = afskr.cirk.) og
skd.cirk. nr. 198 af 4. dec. 1991, kap. 2.
Om de tidligere regler og overgangssituationer, se de tidligere udsendte
cirkulærer til afskrivningsloven: skd.cirk. nr. 172 af 31. okt. 1957 og skd.
cirk.nr. 167 af 9. juli 1968.
AL indeholder de nærmere regler om afskrivning på:
a. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt. (Afsnit I)
b. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der både benyttes
erhvervsmæssigt og privat. (Afsnit II)
c. Skibe til erhvervsmæssigt brug. (Afsnit III)
d. Bygninger (Afsnit IV) (se E.C.4)
e. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. (Afsnit IV B) (se E.E.3.3).
I AL's afsnit IV A findes reglerne vedrørende forskudsafskrivninger på
visse anskaffelser af maskiner mv. og bygninger (se E.C.4.4).
Reglerne i AL gælder også, hvor de nævnte aktiver benyttes til forsøgs-
eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv
(se E.B.3.11).
Læs alt
Skattemæssig afskrivning kan endvidere foretages med hjemmel i SL § 6 a
(se E.C.6), LOSI § 15 og ligningslovens § 16 F (se E.C.8).
Investeringsfondsloven (se E.D.1) i henhold til hvilken, der kan foretages
forlods afskrivning, foreligger som lovbek. nr. 241 af 17. april 1990,
hvortil hører skd.cirk.nr. 166 af 29. okt. 1984.
Reglerne om afskrivning på miljøforbedrende investeringer i landbrug mv.
er beskrevet i afsnit E.E.3.15.
Ved lov nr. 486 af 24. juni 1992 blev afskrivningsloven ændret således, at
der på visse aktiver kan foretages afskrivning med dobbelte satser i områder,
der efter § 3 i lov om planlægning er udpeget til erhvervszoner.
* Af hensyn til EU's regler om statsstøtte indførtes der ved lov nr. 1114
af 22. dec. 1993 visse indskrænkninger i disse reglers anvendelsesområde.
Adgangen til at afskrive med dobbelte satser gælder med denne modifikation
for driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en erhvervszone,
og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget samt for bygninger
og installationer som nævnt i AL § 18, stk 1, og § 19, stk. 1, der er
beliggende i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen
blev udpeget. * Der er tale om en forsøgsordning, der er begrænset til
virksomheder, der inden udgangen af 1994 etablerer sig inden for et
erhvervszoneareal eller som allerede er etableret i en erhvervszone. De under
ordningen ydede begunstigelser ophører med udgangen af 1994.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.
E.C.1 Driftsmidler der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt
E.C.1.1 Driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt
AL afsnit I
Reglerne i AL afsnit I finder anvendelse på alle driftsmidler, der
benyttes erhvervsmæssigt, hvad enten ejeren er bogførings-/regnskabspligtig
eller ikke, og hvad enten ejeren driver selvstændig erhvervsvirksomhed eller
ikke, jf. lsr. 1981.5.
Der er kun tale om erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, hvis de
anvendes i den pågældendes eget erhverv eller er udlejet, hvorimod der ikke
er tale om driftsmidler, såfremt de uden vederlag stilles til rådighed for
andre.
Det er uden betydning for adgangen til at foretage skattemæssige
afskrivninger, om de pågældende driftsmidler er anskaffet som nye eller
brugte.
Om lønmodtageres adgang til at foretage afskrivninger henvises til
A.F.1.18.
Ejerens brug er afgørende
Det er ejeren, der kan foretage afskrivning, og det er ejerens brug af
driftsmidlet, der er afgørende for, om det anses for at være udelukkende
erhvervsmæssigt benyttet. At ejeren f.eks. stiller et driftsmiddel til
rådighed f.eks. for en ansat til dennes private brug berøver ikke
driftsmidlet dets karakter af at være "udelukkende erhvervsmæssigt
anvendt".
Ved lov nr. 887 af 21. dec. 1991 blev afskrivningslovens § 3, stk. 1 om
straksafskrivning på visse aktiver udvidet til bl.a. at omfatte edb-software.
Den gængse måde at overdrage edb-software på sker i form af licensaftaler,
hvor erhververen opnår en nærmere fastsat brugsret til det pågældende
eksemplar af softwaren. Omfanget af brugsretten kan variere, men vil typisk
indeholde adgang for licenshaveren til at bruge softwaren i hans virksomhed
til interne formål. Licenshaveren vil således bl.a. ikke have adgang til at
overdrage brugsretten til det pågældende software til tredjemand. Brugsretten
vil oftest være tidsubegrænset og derfor kun kunne ophæves af licensgiveren
ved licenshaverens misligeholdelse. Told- og Skattestyrelsen har med
tiltrædelse af Skatteministeriet, Departementet, i en vejledende besvarelse
af en forespørgsel fra en virksomhed udtalt, at den, der anskaffer
edb-software i henhold til en aftale om tidsubegrænset licens, anses for ejer
i afskrivningslovens forstand. Det blev ved besvarelsen forudsat, at der var
tale om en engangsbetaling for den tidsubegrænsede licens.
Interessentskab
Driftsmidlerne i et interessentskab afskrives efter afsnit I i AL, når den
pågældende interessent alene benytter driftsmidlet erhvervsmæssigt, men efter
afsnit II, når han tillige benytter det privat. Er det kun den ene af
interessenterne, der benytter driftsmidlet til såvel erhvervsmæssig som
privat benyttelse, skal han afskrive efter reglerne i afsnit II, medens de
øvrige interessenter skal afskrive efter afsnit I.
Den del af en bil, der tilhører medinteressenten, skal betragtes som en
arbejdsgiverbil og værdien af privatkørsel heri beskattes efter reglerne for
firmabiler, jf. A.B.1.
Kun afskrivning ved forringelse
Ifølge praksis er det en forudsætning for afskrivning, at der sker en
forringelse af det pågældende driftsmiddel som følge af brugen. I
overensstemmelse hermed er der nægtet afskrivning på bronzestatuer og
malerier, som en skatteyder havde anskaffet til opstilling eller ophængning i
virksomheden, lsr. 1961.116, 1964.132 og Skat 1990.5.383. Der er anerkendt
afskrivning på antikke møbler og tæpper, der benyttes erhvervsmæssigt på en
sådan måde, at de undergår forringelse ved brugen. I lsr. 1970.80 blev
antikke møbler og lysekroner i en ejendomsmæglers kontor dog sidestillet med
kunstgenstande, hvis værdi ikke forringes ved brugen, jf. tilsvarende lsr.
1981.119.
I et tilfælde, hvor et tæppefirma solgte tæpper, som det til enhver tid
efter 3 år fra salget lovede at tage tilbage til fuld pris, kunne der ikke
foretages skattemæssige afskrivninger.
Spørgsmålet om, hvorvidt ægte tæppers værdi forringes, må afgøres ud fra
et konkret skøn. Ved skønnets udøvelse må der henses til, om tæppet er
anbragt således, at det udsættes for slitage. Desuden må der henses til
tæppets pris. Ægte tæpper, hvis anskaffelsespris pr. m2 ikke overstiger ca.
5.000 kr. anses for afskrivningsberettigede, da de må antages at være
underkastet værdiforringelse ved brugen.
En revisor kunne ikke fratrække udgifter til indkøb af serigrafier til
udsmykning af kontorer, idet det måtte antages, at serigrafierne ikke
undergik en sådan forringelse ved slid og ælde, som forudsættes i AL. Derimod
kunne udgifterne til de udskiftningsrammer, som serigrafierne var indsat i,
fratrækkes, lsr. 1982.24.
Eksempler på afskrivning efter AL afsnit I
En forhandler af køkkener kunne afskrive på nogle udstillingskøkkener,
idet disse ikke var bestemt til salg, lsr. 1982.8.
En campingvogn, der var opstillet bag en restauration og som blev anvendt
af restaurationens discjockey til overnatning samt til opbevaring af plader
og lysanlæg, kunne afskrives efter AL afsnit I, lsr. 1982.100.
Campinghytter af træ til udlejning - indeholdende 4 køjepladser, men uden
varme, sanitet eller el indlagt - som ikke krævede støbning af fundament
eller lignende, som kunne flyttes umiddelbart fra en campingplads til en
anden, og som ikke var placeret med henblik på varig forbliven på
campingpladsen, kunne afskrives i medfør af afsnit I.
Det samme gælder hytter, der udlejes for en kortere periode til
byggepladser og lign.
Derimod kunne campinghytter af træ opstillet på sokkelsten ikke afskrives
i medfør af reglerne om afskrivning på driftsmidler. Der var indgået aftale
med campingejerne om opstilling og udlejning af hytterne for en 10-årig
periode. Landsskatteretten lagde vægt på, at hytterne havde været opstillet
samme sted i 4 år og i øvrigt var af god kvalitet, t&s nyt 1991.4.213. *
I TOLD*SKAT Nyt 1993.15.746 fandt Landsskatteretten, at en træpavillion, der
var opstillet af et entreprenørfirma med henblik på for en periode på 2 - 3
år at skaffe klublokaler til en idrætsforening, kunne afskrives efter AL
afsnit I. *
E.C.1.1.1 Saldoafskrivning (§ 2)
Skattemæssig afskrivning skal efter AL § 2 foretages som en
saldoafskrivning på samtlige driftsmidler, der hører til den skattepligtiges
virksomhed.
Efter saldometoden beregnes den årlige afskrivning med en vis procent af
det restbeløb, som aktivet ved indkomstårets begyndelse er opført til
(anskaffelsessummen - tidligere foretagne afskrivninger).
Afskrivningsgrundlaget nedsættes således hvert år med den afskrivning, der er
foretaget det foregående år. Der kan højst afskrives 30 pct. årligt.
Saldoafskrivning skal foretages for hver virksomhed for sig. En
skattepligtig, der driver flere virksomheder, kan ikke benytte en fælles
saldoafskrivning for disse. Fremkommer der i en af virksomhederne en negativ
saldo (se E.C.1.1.3) kan denne negative saldo ikke udlignes i en positiv
saldo i en anden virksomhed.
* De af en virksomheds driftsmidler, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt i en erhvervszone, og som er anskaffet efter at erhvervszonen
blev udpeget, og som i øvrigt opfylder betingelserne for afskrivning med
forhøjet afskrivningssats, jf. afsnit E.C.1.1.6, afskrives på en særskilt
saldo for det indkomstår, hvor virksomheden i erhvervszonen påbegyndes, og
for senere indkomstår, dog senest indkomståret 1999. * Kravet om afskrivning
på en særskilt saldo får betydning for hidtidige virksomheder uden for
erhvervszonen, som inden udgangen af kalenderåret 1994 gennem en afdeling
eller filial påbegynder virksomhed i en erhvervszone, idet sådanne
virksomheder vil komme til at føre to driftsmiddelsaldi. Kravet om særskilt
saldo får endvidere betydning for virksomheder i erhvervszoner, der har
driftsmidler som f.eks. automobiler, der ikke opfylder kravet om, at
driftsmidlerne udelukkende skal anvendes i erhvervszonen.
* Ved lov nr. 425 af 25. juni 1993 indførtes i AL § 2, stk. 8 en særregel
for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2
(indregistrerede aktieselskaber og andre selskaber, hvor ingen af deltagerne
hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og hvor overskuddet fordeles
i forhold til deltagernes indskudte kapital). Erhverver et sådant selskab et
driftsmiddel med henblik på udlejning, eller erhverver det et driftsmiddel,
der allerede ved erhvervelsen er udlejet, indgår anskaffelsessummen ikke i
den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller for
indkomståret efter anskaffelsesåret. Der kan ikke afskrives i
anskaffelsesåret, men i året efter anskaffelsesåret kan der særskilt
afskrives indtil 60 pct. af anskaffelsessummen. Den del af
anskaffelsessummen, som ikke er blevet afskrevet, tillægges herefter den
almindelige afskrivningssaldo. Det følger af AL § 2, stk. 9, at dersom et
selskab, som nævnt i AL § 2, stk. 8 sælger et udlejningsdriftsmiddel i
anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret, skal fortjeneste
eller tab ved handlen fradrages henholdsvis tillægges saldoværdien for
afståelsesåret, jf. dog AL § 6. Ved salg i anskaffelsesåret eller året efter
anskaffelsesåret finder bestemmelsen om særskilt afskrivning af
udlejningsaktiver med indtil 60 pct. ikke anvendelse. De nye bestemmelser i
AL § 2, stk. 8 og 9 har virkning for aktiver, der anskaffes den 19. maj 1993
eller senere. *
Saldoværdien
Saldoværdien ved indkomstårets slutning opgøres som den
afskrivningsberettigede saldoværdi med fradrag af årets afskrivning.
Saldoværdien ved indkomstårets slutning svarer til saldoværdien ved næste
indkomstårs begyndelse.
Udgifter til forbedring af driftsmidler behandles på samme måde som den
oprindelige anskaffelsessum for driftsmidlerne.
Udgår driftsmidlet af driften i anledning af en skade, skal en eventuel
forsikrings- eller erstatningssum fradrages i saldoværdien på samme måde som
beløb, der indvindes ved salg.
* Dersom et driftsmiddel, der udelukkende anvendes anvendt erhvervsmæssigt
i en erhvervszone, og som afskrives på en særskilt saldo, flyttes uden for
erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse, skal den
afskrivningsberettigede saldoværdi på den særskilte saldo i henhold til AL §
32 B, stk. 1 reduceres med driftsmidlers handelsværdi på
flytningstidspunktet. Samtidig tillægges handelsværdien virksomhedens
ordinære driftsmiddelsaldo.
Såfremt et udelukkende erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel, flyttes ind
i en erhvervszone til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse og
betingelserne for særskilt afskrivning med forhøjet sats er opfyldt, skal den
afskrivningsberettigede saldoværdi på den ordinære driftsmiddelsaldo i
henhold til AL § 32 B, stk. 2 reduceres med driftsmidlets handelsværdi.
Handelsværdien tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo. *
Der kan kun afskrives, når afskrivningsgrundlaget (saldoværdien) udgør et
positivt beløb.
Driftsmidler, der købes og sælges inden for samme indkomstår, behandles
efter den almindelige regel. Det vil sige, at salgssummen skal fragå i
saldoværdien ved årets begyndelse, og at købesummen skal tillægges
saldoværdien.
I henhold til § 5 A, stk. 2 i lov om særlig indkomstskat mv. sidestilles
en skattepligtigs overførsel til benyttelse i udlandet af varelager,
maskiner, driftsmidler og inventar mv., der har været anvendt i en
skattepligtig virksomhed her i landet, med salg. Som salgssum betragtes
værdien i handel og vandel på overførselstidspunktet. Bestemmelsen antages
ikke at gælde, hvis skatteyderen, mens han er ubegrænset skattepligtig i
Danmark, overflytter aktiver til udlandet.
Fortjeneste og tab på afskrivningsberettigede aktiver, der er solgt som
led i den skattepligtiges næringsvirksomhed eller erhvervet i
spekulationsøjemed, behandles dog efter statsskattelovens § 5 a.
Har den skattepligtige anvendt investeringsfondsmidler til forlods
afskrivning på nyanskaffede driftsmidler, skal anskaffelsessummen formindskes
med forlods afskrivningen, inden driftsmidlets værdi indgår i den samlede
driftsmiddelsaldo. Lignende fremgangsmåde skal anvendes, hvor der er hævet
etableringskontomidler, eller hvor der er foretaget forskudsafskrivning i
medfør af lovens afsnit IV A. Se evt. eksemplet i afskr.cirk. pkt. 11.
Restafskrivning af små saldi
Er den afskrivningsberettigede saldoværdi (i 1993) 8.100 kr. eller
derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud. Beløbsgrænsen reguleres efter PSL §
20.
Saldoen skal være nedbragt til 8.100 kr. eller derunder inden årets
afskrivninger. Den skattepligtige kan ikke ved først at afskrive med op til
30 pct. bringe saldoen ned på 8.100 kr. eller derunder, som han derefter
fradrager fuldt ud.
Adgangen til at fradrage hele saldoen er ikke begrænset til det
indkomstår, hvori saldoen kommer under den nævnte grænse. Den skattepligtige
kan vente til et senere indkomstår.
Den skattepligtige kan ikke vælge at fradrage en del af saldoen. Saldoen
skal i sin helhed fradrages eller afskrives efter de almindelige regler i
afskrivningsloven.
E.C.1.1.2 Skade på et driftsmiddel (§ 4)
Når et driftsmiddel udgår af driften i anledning af en skade skal en
eventuel forsikrings- eller erstatningssum fradrages i saldoværdien på samme
måde som en salgssum.
Hvis et skadelidt driftsmiddel ikke udgår af driften, men repareres, og
der ikke udbetales nogen forsikrings- eller erstatningssum, kan hele
reparationsudgiften fradrages. Er der udbetalt en forsikrings- eller
erstatningssum, kan fradraget kun foretages med det beløb, der overstiger
forsikrings- eller erstatningssummen.
Er forsikrings- eller erstatningssummen større end reparationsudgiften,
skal forskelsbeløbet fradrages i saldoværdien for driftsmidlerne.
Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til at sætte
aktivet i den stand, hvori det befandt sig ved skadens indtræden. Overstiger
den afholdte udgift, hvad der kan betragtes som reparationsudgift, betragtes
det overskydende beløb som en forbedringsudgift og tillægges saldoværdien for
driftsmidlerne til afskrivning.
Eksempel
I anledning af en skade på et driftsmiddel udbetales en forsikringssum på
24.500 kr. Den skattepligtige afholder udgifter på driftsmidlet på i alt
33.000 kr. Det ville have kostet 28.000 kr. at bringe driftsmidlet i samme
stand, som før skaden skete. Herefter kan forskellen mellem de 28.000 kr. og
den udbetalte forsikringssum 24.500 kr. eller 3.500 kr. fradrages fuldt ud,
medens forskellen mellem den afholdte udgift på 33.000 kr. og de 28.000 kr.
eller 5.000 kr. skal tillægges saldoværdien som en forbedringsudgift.
Hvis skaden er forvoldt ved ejerens forsætlige adfærd eller i forbindelse
med hans strafbare handlinger, f.eks. under spirituskørsel, lsr. 1971.39, kan
der dog ikke foretages noget fradrag.
Med hensyn til tab ved konfiskation af driftsmidler gælder det, at et tab,
der skyldes konfiskation på grund af skatteyderens egen strafbare adfærd,
ikke kan fratrækkes, lsr. 1955.138, hvorimod der vil være fradragsret for
konfiskationstab, der skyldes personalets strafbare forhold, lsr. 1958.41.
Om forbedring af nykøbt flyvemaskine, se lsr. 1969.140. (En udskiftning af
flyets motor blev af Landsskatteretten anset for en forbedring, da
udskiftningen blev foretaget ganske kort tid efter købet).
Om magasinvarer, der skal anvendes til vedligeholdelse af
produktionsapparatet (beredskabslager), henvises til E.B.2.
E.C.1.1.3 Negativ saldo (§ 5)
Som afskrivningssystemet er opbygget, kan det ske, at de beløb, der skal
fragå i saldoværdien som følge af salg mv., er så store, at saldoværdien
bliver negativ.
Afhændes der driftsmidler på et tidspunkt, hvor saldoværdien er negativ,
vokser den negative saldo med de modtagne salgssummer m.m. Anskaffes der
derimod driftsmidler, medens saldoværdien er negativ, udlignes den negative
saldo helt eller delvis med anskaffelsessummerne.
En negativ saldoværdi repræsenterer en ikke indkomstbeskattet fortjeneste
på driftsmidler. Den skattepligtige kan vælge helt eller delvis at udligne
den negative saldo i det indkomstår, hvori den er opstået, ved at tage
beløbet til indtægt.
Hvis den negative saldo ikke udlignes på en af de foran omtalte måder i
det år, den er opstået, overføres den til næste indkomstår, hvor den kan
udlignes ved anskaffelser i løbet af dette indkomstår. Sker dette ikke, skal
den negative saldo medregnes ved opgørelsen af indkomsten for sidstnævnte
indkomstår.
Er den negative saldo formindsket ved udgangen af det år, hvori den skal
indtægtsføres (år 2), skal der indtægtsføres et beløb, således at saldoen
bliver nul, jf. pkt .19, eksempel 5 i afskr.cirk.
Hvis den negative saldo er forøget ved udgangen af år 2, skal kun den
negative saldo ved udgangen af år 1 indtægtsføres i år 2. Det resterende
negative beløb kan overføres til år 3, jf. Skat 1986.8.520.
Såfremt en virksomhed i en erhvervszone afskriver på såvel en særskilt
saldo som en ordinær saldo, kan en negativ saldo efter frit valg udlignes
ved, at der sker fradrag i den anden saldo.
Fristforlængelse
Den kommunale skattemyndighed kan, når ganske særlige omstændigheder taler
derfor, forlænge fristen for udligning af et negativt saldobeløb.
Fristforlængelse gives eksempelvis, når der til levering inden udløbet af
fristen, er foretaget bestilling af aktiver, der vil kunne udligne den
negative saldo, men hvor leveringen som følge af leverandørens forhold først
finder sted efter fristens udløb. For fiskekuttere gælder dog, at det er
tilstrækkeligt, at bestilling er afgivet inden fristens udløb.
Fristforlængelsen kan betinges af, at der stilles sikkerhed for det
skattekrav, der vil opstå, hvis den negative saldo må tages til indtægt ved
fristens udløb.
Når den kommunale skattemyndighed har forlænget fristen for udligning af
en negativ saldo, er den skattepligtige berettiget til inden for den nye
frist helt eller delvis at tage den negative saldo til indtægt.
Hvis den negative saldo ikke er udlignet inden udløbet af den nye frist,
skal det ikke udlignede beløb medregnes ved opgørelsen af indkomsten for det
indkomstår, hvori fristen udløber.
E.C.1.1.4 Anskaffelsessummen
Det er aktivernes faktiske anskaffelsessum, d.v.s. købesum inklusive told,
fragt, montering mv. plus eventuelle forbedringsudgifter, der indgår i
saldoværdien. Derimod kan prioriteringsomkostninger (herunder kurstab) ikke
medtages i saldoværdien, jf. lsr. 1962.27. Stempel- og tinglysningsafgift på
pantebreve mv. kan heller ikke medregnes.
Ifølge afskrivningslovens § 30A medregnes ikke moms, som af den pågældende
kan fratrækkes i hans afgiftstilsvar som indgående afgift, jf. afskr.cirk.
pkt. 177-181. Vedrørende afgift af biler mv. se E.B.2.
Det er normalt uden betydning for afskrivningsgrundlaget, hvorledes
anskaffelsen er finansieret - kontant betaling eller ved udstedelse af pante-
eller gældsbrev eller ved køb på afbetaling.
* Skattemyndighederne er berettigede til at reducere
afskrivningsgrundlaget for et aktiv til den reelle handelsværdi, dersom
interesseforbundne parter aftaler en overdragelsessum, der afviger herfra,
jf. f.eks. Told*Skat 1993.10.473.*
Dekort - nedslag i købesummen
Hvor der efterfølgende opnås en dekort i den aftalte købesum, vil der
undertiden være anledning til at reducere afskrivningsgrundlaget med et til
dekorten svarende beløb. I U.f.R. 1966 s. 493 ØLD, fandt retten, at der i
hvert fald i et tilfælde, som det foreliggende, hvor dekorten var hjemlet
allerede i den oprindelige salgsaftale, måtte ske en tilsvarende reduktion af
afskrivningsgrundlaget. I overensstemmelse hermed må afskrivningsgrundlaget
også reduceres i tilfælde, hvor der kutymemæssigt ydes en dekort f.eks. ved
hurtigere betaling.
I lsr. 1981.117 skulle afskrivningssaldoen derimod ikke reduceres, idet
der blev henset til, at købekontrakten ikke indeholdt bestemmelser om, at
debitor havde mulighed for at opnå dekort ved indfrielse af restgælden før
kontraktens udløb, at der ikke blev stillet betingelser af nogen art i
forbindelse med indfrielsen, at tilbuddet var fremsat fra kreditors side
frivilligt og uopfordret, uden at der i debitors økonomiske eller andre
forhold havde været omstændigheder, der kunne give anledning til dette
tilbud, samt at der var forløbet ca. 3 1/2 år fra gældens opståen til
fremsættelsen af tilbuddet.
Ifølge lsr. 1985.38 skulle afskrivningsgrundlaget for et skib nedsættes
med en erstatning, som skibsværftet måtte betale til ejerne, fordi skibet
havde mindre lasteevne end aftalt.
Aftægt, gave og arv
I de tilfælde, hvor købesummen erlægges i form af aftægt, livrenteydelse
eller lignende, kan der foretages afskrivning på den kapitaliserede værdi af
den årlige ydelse, hvortil kommer, at de løbende årlige ydelser kan fradrages
efter reglen i LL § 12, stk. 8, jf. lsr. 1963.19.
Er driftsmidler erhvervet ved gave, betragtes det beløb, der er lagt til
grund ved gaveafgiftsberegningen eller ved indkomstbeskatningen, som
anskaffelsessum. Er der hverken svaret gaveafgift eller indkomstskat af det
modtagne driftsmiddels værdi, betragtes driftsmidlets værdi i handel og
vandel på gavetidspunktet som anskaffelsessum, jf. AL § 31.
Om afskrivningsgrundlaget ved erhvervelse af driftsmidler ved arv,
henvises til afsnit A.I.3.
Ændret benyttelse
Overfører en skattepligtig, driftsmidler som hidtil har været anvendt til
udelukkende privat eller til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, til
udelukkende erhvervsmæssig benyttelse, behandles dette som et salg og et køb,
og driftsmidlerne indgår i saldoværdien med deres værdi i handel og vandel på
overførselstidspunktet, jf. AL § 32.
Tilflytter
En tilflytter skal opgøre sit afskrivningsgrundlag til værdien i handel og
vandel på tidspunktet for skattepligtens indtræden, lsr. 1978.96.
Landsskatteretten udtalte i øvrigt videre, at der i tilflytningsåret kun kan
foretages en forholdsmæssig afskrivning for delperioden. Saldoværdien
reduceres kun med det tilsvarende beløb, jf. også Skat 1988.2.85.
E.C.1.1.5 Afskrivning kan påbegyndes i leveringsåret
Det er en betingelse for at foretage afskrivning på et driftsmiddel, at
der er sket levering i købelovens forstand, hvilket ikke nødvendigvis er
sammenfaldende med det tidspunkt, hvor risikoen for varens hændelige
undergang overgår fra sælger til køber. I Skat 1990.2.136 har
Landsskatteretten således nægtet afskrivning på et driftsmiddel, der ved
årets udgang endnu ikke var overgivet til køberen, men hvor der var sket
overgang af risikoen for driftsmidlets hændelige undergang. Om reglerne for
levering se E.B.2.6.1.2.
* Som nævnt under E.C.1.1.1. kan selskaber omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der erhverver driftsmidler med
henblik på udlejning eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke
afskrive i anskaffelsesåret, men først i året efter anskaffelsesåret. *
Afskrivning kan påbegyndes allerede i leveringsåret, selv om driftsmidlet
først indsættes i driften i et senere indkomstår.
Det er imidlertid en forudsætning for afskrivning, at driftsmidlet må
anses for anskaffet for at indgå i virksomhedens drift, jf. lsr. 1980.120.
Hvis det af de konkrete forhold fremgår, at "driftsmidlet" kort
efter skal videresælges eller indgå i en byttehandel, kan afskrivning ikke
foretages, lsr. 1980.71. Se også Skat 1988.3.152.
Se i øvrigt SO 1982, s.266 ff om, hvornår afskrivning på driftsmidler kan
påbegyndes.
Med hensyn til forbedringsudgifter er det afgørende, hvornår udgiften er
afholdt.
Driftsmidlet skal være færdiggjort
Det er yderligere en forudsætning for påbegyndelse af afskrivning, at der
er tale om levering af færdige driftsmidler, jf. lsr. 1966.118 og ØLD af 23.
jan. 1967. Ved dommen blev anskaffelsessummen for et lastvognchassis, der
blev leveret i dec., og umiddelbart derefter afleveret til en karetmager til
montering af lad og først færdiggjort fra karetmageren i jan. og derpå
indregistreret, først tilladt afskrevet i det år, hvor vognen var
færdigmonteret og kunne anvendes i driften. Se endvidere lsr. 1969.132
(lastbil med midlertidigt påsat lad) samt 1977.160 (ikke-installerede
maskiner i møntvaskeri). * I TOLD*SKAT Nyt 1993.4.149. fandt
Landsskatteretten, at en vindmølle, der blev leveret i indkomståret 1989, men
som først blev samlet og rejst den 10. februar 1990, ikke kunne afskrives i
indkomståret 1989. *
Der stilles ikke krav om at en bil skal være indregistreret, lsr.
1967.129.
Fremstilles driftsmidlet i virksomheden, skal det være færdigt til brug i
den igangværende virksomhed, før der kan afskrives.
Igangværende virksomhed
Det er ligeledes en forudsætning for afskrivningsret, at der er tale om
driftsmidler leveret til en igangværende virksomhed.
En række kendelser belyser kravet herom:
Lsr. 1965.128 (En direktør havde fra den 1. sept. 1962 lejet
forretningslokaler, i hvilke han indrettede et selvbetjeningsrenseri- og
vaskeri. Han engagerede endvidere fra den 1. okt. en bestyrer, der skulle
forestå den daglige drift. Renserimaskinerne blev leveret og monteret den 19.
dec., men åbning for publikum skete først i begyndelsen af 1963.
Landsskatteretten anså ikke virksomheden for at være i drift i 1962, idet der
hertil måtte kræves, at der havde været almindelig adgang til forretningen
for publikum).
Lsr. 1966.114 (En skatteyder, der ville etablere sig som gartner, købte i
1963 et jordstykke, hvorpå han opførte et drivhus. Dette færdigbyggedes i
slutningen af året og benyttedes til udsåning af sommerblomster mv.
Centralfyret kom dog først i gang i 1964. Gartnerivirksomheden afkastede ikke
indtægter i 1963. Han kunne ikke anses at have drevet erhvervsmæssig
virksomhed i 1963, selv om han henviste til, at det var typisk for hans
erhverv, at der gik en vis tid, inden kulturerne blev tjenlige til salg).
Lsr. 1971.44 (Skatteyderen havde anpart i to kuttere, som ankom her til
landet hhv. 15. dec. og 22. dec. 1967 fra et østtysk værft. De to kuttere
afgik fra havnen på den første fisketur omkring den 20. jan. 1968.
Landsskatteretten udtalte, at erhvervsmæssig virksomhed først var påbegyndt
omkring den 20. jan. 1968).
Se endvidere lsr. 1967.49 og 1975.60.
E.C.1.1.6 Afskrivningen - og eventuel senere ændring
På den opgjorte saldoværdi kan der foretages afskrivning med hele
procenter fra 0-30 pct.
Driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en erhvervszone,
og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, kan dog afskrives
med indtil 60%. Anvendelse af den forhøjede sats er betinget af, at
virksomheden er påbegyndt inden udgangen af kalenderåret 1994, at
driftsmidlerne afskrives på en særlig konto, og at virksomheden har været i
uafbrudt drift i hele indkomståret. * Af hensyn til foreneligheden med EU's
statsstøtteregler er der ved lov nr. 1114 af 22. december 1993 i
afskrivningslovens § 2 A, stk. 3 og 4 indsat nogle begrænsninger i
anvendelsesområdet for de særlige regler i AL § 2 A, stk. 2 om afskrivning i
erhvervszoner.
I henhold til AL § 2 A, stk. 3 finder reglerne om afskrivning i
erhvervszoner ikke anvendelse på driftsmidler inden for landbrug og fiskeri,
herunder forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og
fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte
til anskaffelsen af de pågældende driftsmidler, og der i forbindelse med
salget opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.
Det følger endvidere af AL § 2 A, stk 4, at reglerne om afskrivning i
erhvervszoner ikke finder anvendelse på driftsmidler i landbruget og
forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, medmindre betingelserne for
støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturens
effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for
forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter er opfyldt. Såfremt der ikke
søges støtte efter forordning 866/90, skal alene de materielle bestemmelser i
forordningen være opfyldt, og det er således ingen betingelse, at de formelle
og administrative regler i forordningen er opfyldt.
Endelig finder reglerne om afskrivning i erhvervszoner ikke anvendelse på
driftsmidler i:
1. skibsbygningsindustrien,
2. kunstfiberindustrien,
3. motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mill. kr.,
eller
4. kul- og stålindustrien. *
* Som nævnt under E.C.1.1.1. kan selskaber, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der erhverver driftsmidler med
henblik på udlejning, eller driftsmidler, der allerede ved erhvervelsen er
udlejet, ikke afskrive i anskaffelsesåret, men kan i året efter
anskaffelsesåret afskrive indtil 60 pct. *
Efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse, kan
afskrivninger der er foretaget efter afskrivningslovens bestemmelser, kun
ændres efter tilladelse, jf. AL. § 30, stk. 3. Der er ikke i denne
bestemmelse hjemmel til at nægte afskrivning med den begrundelse, at
selvangivelsen var indsendt efter indsendelsesfristens udløb, lsr. 1975.150.
I T&S cirk. 1992-12 har Ligningsrådet foretaget en indskrænkning i
ligningsmyndighedernes hidtidige bemyndigelse til at tillade ændring af
afskrivninger efter AL samt nedskrivninger efter varelagerloven og loven om
husdyrbesætninger.
Reglerne har virkning for ansøgninger, der modtages 1. jan. 1993 eller
senere. Ligningsmyndighederne kan alene tillade ændring af procenten for af-
og nedskrivninger, hvor ligningsmyndighederne påtænker at ændre den
selvangivne eller ansatte indkomst.
For så vidt angår tilfælde, der ikke er omfattet af bemyndigelsen, kan
efterfølgende af- og nedskrivning kun tillades af Ligningsrådet. Ansøgning
til Ligningsrådet skal indgives til den lokale ligningsmyndighed. Ansøgning
kan ikke forventes imødekommet, hvis den alene er begrundet i ændringer i
skattelovgivningen eller i hensyn til udbetalinger fra de sociale
myndigheder.
Ved efterfølgende ændringer af afskrivninger for årene før 1989 må det
iagttages, at reglerne i ligningslovens § 28 overholdes.
Om begrænsningen i kommanditisters adgang til at foretage afskrivninger,
se E.F.2.
E.C.1.1.7 AL § 3 - Straksafskrivning for visse aktiver
For driftsmidler, hvis anskaffelsessum (i 1993) er 8.100 kr. eller
derunder, eller som har en forventet levetid på ikke over 3 år, har
skatteyderen valgfrihed mellem at medregne anskaffelsessummen under
saldoværdien eller fradrages anskaffelsessummen fuldt ud i anskaffelsesåret.
Det samme gælder for anskaffelsessummen for edb-software og for driftsmidler
til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes
til efterforskning af råstoffer.
Der er intet i vejen for, at udgiften til nogle af småaktiverne fratrækkes
straks, medens udgiften til andre indgår i saldoværdien. Det er det enkelte
aktivs anskaffelsessum, der er afgørende for, om udgiften kan fradrages
straks. Eksempelvis kan anskaffelsessummen for 10 maskiner á 8.100 kr.
udgiftsføres straks med 81.000 kr.
I et interessentskab, der anskaffer driftsmidler, for hvilke
anskaffelsesprisen for det enkelte driftsmiddel er over 8.100 kr., vil
anskaffelsessummerne ikke kunne fradrages i anskaffelsesåret, selv om den
enkelte interessents andel af anskaffelsessummen er under 8.100 kr., idet det
er den samlede anskaffelsessum for driftsmidlet, der lægges til grund ved
bedømmelsen af, hvorvidt anskaffelsessummen er 8.100 kr. eller derunder.
Ved afgørelsen af, hvorvidt anskaffelsessummen er 8.100 kr. eller
derunder, ses der bort fra merværdiafgiften, såfremt køberen i sit
afgiftstilsvar kan fratrække den betalte afgift.
* Selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 kan
med virkning for aktiver, der anskaffes den 18. juni 1993 eller senere med
henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, først
foretage straksafskrivning i indkomståret efter anskaffelsesåret, jf. AL § 3,
stk. 7. Der kan dog ikke foretages straksafskrivning, hvis der i
anskaffelsesåret er benyttet investeringsfondshenlæggelser til forlods
afskrivning på de pågældende aktiver. * Forbedringsudgifter
Forbedringsudgifter på sådanne småaktiver og aktiver med særlig kort
levetid behandles på samme måde, som selve anskaffelsessummen for de
pågældende aktiver i sin tid er behandlet. Hvis den oprindelige
anskaffelsessum er ført til udgift i anskaffelsesåret, fratrækkes
forbedringsudgiften i det indkomstår, hvori den er afholdt (uanset udgiftens
størrelse). Hvis den oprindelige anskaffelsessum i anskaffelsesåret er
tillagt saldoværdien, tillægges forbedringsudgiften saldoværdien i det år,
hvor forbedringsudgiften afholdes.
Det kan forekomme, at et driftsmiddel gennem forbedring i den grad ændrer
karakter, at man ikke længere kan henregne det til denne gruppe. Hvor dette
er tilfældet, skal forbedringsudgiften tillægges saldoværdien i det
indkomstår, hvori den er afholdt.
Forbedringsudgifter vedrørende andre end de her omhandlede driftsmidler
skal altid tillægges saldoværdien, uanset om forbedringsudgiften i sig selv
er under eller over 8.100 kr., og uanset om forbedringen ikke får virkning ud
over 3 år. Højst 310.600 kr. i visse tilfælde
Efter AL § 3, stk. 6 kan 8.100 kr.-reglen i det indkomstår, hvori en
virksomhed påbegyndes og det følgende indkomstår, kun anvendes på
driftsmidler til en samlet anskaffelsessum på (i 1993) indtil 310.600 kr.
(beløbet reguleres efter PSL § 20). Med virkning til og med 1991 gjaldt der
en fast beløbsgrænse på 200.000 kr. AL § 3, stk. 6 fortolkes således, at en
skattepligtig, der i 1992 påbegyndte en virksomhed, for 1992 og 1993
tilsammen er berettiget til at straksafskrive aktiver for 310.600 kr.
Tilsvarende er en skatteyder, der i 1993 påbegynder en virksomhed, berettiget
til for 1993 og 1994 tilsammen at foretage straksafskrivning op til den
beløbsgrænse, der gælder for 1994.
Denne begrænsning gælder kun, når der er tale om at etablere en ny
virksomhed, og ikke ved overtagelse af en bestående virksomhed. For at tale
om "overtagelse af en bestående virksomhed" (og dermed mulighed for
ubegrænset fradrag) må det efter Landsskatterettens opfattelse være en
forudsætning, at køberen af virksomheden umiddelbart viderefører denne med
samme karakter, herunder nogenlunde samme varesortiment, som hidtil, lsr.
1980.13.
Et anpartsselskab blev omdannet til et kommanditselskab, som overtog nogle
anpartsselskabet tilhørende udlejningsejendomme. Kommanditselskabet, der
foretog omfattende ombygning og anskaffede driftsmidler til udlejning, blev
anset for at havde overtaget en bestående udlejningsvirksomhed, og var derfor
ikke omfattet af begrænsningen i AL § 3, stk. 6, jf. Skat 1985.6.165.
Begrænsningen finder endvidere ikke anvendelse på virksomhed i en
erhvervszone, der påbegyndes inden udgangen af kalenderåret 1994.
De nævnte 310.600 kr. forstås som bruttoanskaffelsessummen. Såfremt en
nyetableret virksomhed således har købt småaktiver for 320.000 kr. kan der
kun foretages et fradrag på 310.600 kr., selv om virksomheden i samme periode
har solgt småaktiver for 9.400 kr.
For interessenter i et nystartet interessentskab gælder 310.600
kr.-grænsen for deres samlede anskaffelser, lsr. 1979.113.
Levealder ikke over 3 år
Bestemmelsen kan kun anvendes, hvor driftsmidlet vil være fysisk opslidt i
løbet af 3 år fra erhvervelsen. Det er ikke tilstrækkeligt, at driftsmidlet i
løbet af 3 år ikke vil være anvendeligt i en bestemt virksomhed eller til et
bestemt formål, når det dog efter denne tid fortsat kan anvendes som
driftsmiddel, enten hos den aktuelle ejer eller på andre hænder. Det er
således den fysiske - ikke den økonomiske - levetid (restlevetid), der er
afgørende.
Ved bedømmelsen af levealderen for et driftsmiddel må man i almindelighed
søge vejledning i den gennemsnitlige levealder for driftsmidler af den
pågældende kategori, og der bør stilles ret strenge beviskrav for i det
enkelte tilfælde på grund af konkrete forhold at fravige
gennemsnitslevetiden.
Praksis vedrørende AL § 3
I forbindelse med en skatteyders indkøb af driftsmiddelsæt, hvis samlede
pris overstiger 8.100 kr., opstår spørgsmålet, hvorvidt der kan ske opdeling
i mindre enheder, der hver især har en anskaffelsessum på under
beløbsgrænsen. Det er ved denne vurdering afgørende, om den enkelte genstand
efter sin bestemmelse kan fungere som et selvstændigt driftsmiddel.
Se lsr. 1962.121 (et arkivskab og et hængemappesystem til indsætning i
skabet og et skrivebord som i den ene side understøttedes af et løst
tilsluttet skab af samme højde og bredde som skrivebordet blev betragtet som
enheder, hvis anskaffelsessummer oversteg den i AL § 3 fastsatte grænse),
lsr. 1964.129 og lsr. 1965.120 (reolsystemer sammenkædet med fælles skinner,
baldakiner og gennemgående hylder ligeledes betragtet som en helhed).
I Skat 1988.3.141 fandt Lsr., at udgifterne til anskaffelse af inventar
(drægtighedsbokse, drægtighedsboksskillerum, bidsler og nakkelåse) til en
staldbygning kunne straksafskrives. Retten udtalte, at selv om de pågældende
bokse med tilbehør normalt blev anvendt i større eller mindre enheder, måtte
de foreliggende oplysninger om muligheden for at ændre indretningen af
stalden efter driftsformen samt muligheden for at anvende boksene enkeltvis
kunne begrunde, at der skete straksafskrivning. I TfS 1988.582 fandt Lsr.
ligeledes, at staldinventar (bidsler, vandkopper, forværk og skillerum til
spaltebokse) kunne straksafskrives. Lsr. omgjorde herved under henvisning til
Skat 1988.3.141 sin oprindelige afgørelse af sagen (TfS 1988.177), hvor
straksafskrivning af de enkelste genstande blev nægtet, da de anvendtes i
samlede enheder.
Andre eksempler på 8.100 kr.-reglens anvendelse:
Lsr. 1967.52 (maskindele og værktøjer til en slidse- og tappemaskine til
fremstilling af vippevinduer anset som selvstændige værktøjsagregater), lsr.
1968.121 (inventar til udlejning i en campingudstyrsforretning), lsr.
1969.133 (22 lysstofsarmaturer fastskruet til loftet anset for
inventargenstande omfattet af AL § 3), lsr. 1975.62 (stilladsdele, der kunne
opstilles i praktisk anvendelige enheder til en samlet pris under
beløbsgrænsen, tilladt fratrukket straks), lsr. 1983.89 (køkkenelementer mv.
til et samlet beløb af 32.400 kr., men hver især under beløbsgrænsen, til
brug i et lægehus, til dels som fritstående bordelementer, kunne fratrækkes
straks).
Eksempler på 3-års reglens anvendelse:
Lsr. 1967.128 (brugte lastbiler til kørsel i en grusgrav), lsr. 1971.136
(motordreven skovsav). Endvidere er reglen i praksis fundet anvendelig på
syntetiske fiskegarn.
Derimod er reglen ikke fundet anvendelig i lsr. 1970.139 (lastbiler, der
kørte ca. 150.000 km. årligt).
En virksomhed, der drev handel og udlejning af edb-udstyr kunne ikke
anvende afskrivningslovens § 3, stk. 1 på edb-udstyr, idet udstyret ikke
kunne antages at være fysisk udslidt inden for 3 år, t&s nyt 1990.12.981
(lsr).
* Et selskab påtænkte at købe alle rettighederne til et edb-system, med
hensyn til hvilket selskabet i forvejen drev virksomhed med salg og
implementering. Ligningsrådet fandt, at selskabet efter AL § 3, stk. 1 ville
kunne foretage fradrag for anskaffelsessummen for edb-softwaret fuldt ud i
den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen af
rettighederne eller en ideel andel af disse fandt sted, Told*Skat Nyt
1993.19.871 (bindende forhåndsbesked). *
Salg af aktiver, der er straksafskrevet
Ved salg af sådanne fratrukne driftsmidler, skal hele salgssummen
beskattes som personlig indkomst, såfremt salget finder sted, medens
virksomheden fortsat er i drift, hvorimod salgssummen er særlig indkomst,
hvis driftsmidlerne afhændes i forbindelse med virksomhedsophør, se E.I. Der
er ikke hjemmel til at udskyde beskatningen.
* Sælger et selskab et driftsmiddel, der er omfattet af den nye
bestemmelse i AL § 3, stk. 7 skal salgssummen, med fradrag af en eventuel
anskaffelsessum, der ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige
indkomst, medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
afhændelsen finder sted. Sker salget i forbindelse med virksomhedsophør, er
salgssummen særlig indkomst. Forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende
sådanne driftsmidler behandles på samme måde som beløb, der indvindes ved
salg af de pågældende driftsmidler. *
E.C.1.1.8 AL § 6 A - Dyre biler
For biler, der er anskaffet før 17. maj 1983, og som er indregistreret til
1. privat personbefordring 2. udlejning uden fører 3. skolevogne, gælder der
særlige regler, når anskaffelsessummen har oversteget 93.600 kr. (før 1. jan.
1983, 65.000 kr.). Se herom LV 1983, side 765 f.
E.C.1.1.9 Oplysningspligt
Bek. nr. 523 af 28. sept. 1982, kapitel II, indeholder regler om
oplysningspligt, der er fastsat med hjemmel i AL § 44.
E.C.1.1.10 Forskudsafskrivning på visse maskiner m.v.
I henhold til AL afsnit IV A kan der afskrives på visse anskaffelser af
maskiner m.v. og bygninger, så snart der er truffet aftale om købet, se herom
afsnit E.C.4.4.
* Selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 i selskabsskatteloven, se
afsnit E.C.1.1.1, kan dog tidligst foretage forskudsafskrivning for
driftsmidler, der er erhvervet med henblik på udlejning, eller som ved
indgåelse af bindende aftale om levering er udlejet, i året efter det
indkomstår, hvori nævnte aftale er indgået. Denne regel har virkning for
aktiver, hvorom der den 19. maj 1993 eller senere er indgået bindende aftale
om levering. Der er fortsat mulighed for saldoafskrivning i leveringsåret,
når et forskudsafskrivningsberettiget udlejningsdriftsmiddel er kontraheret,
og levering sker i det følgende indkomstår. *
E.C.2 Blandede driftsmidler
E.C.2.1 Blandede driftsmidler
AL afsnit II
Reglerne om afskrivning på driftsmidler, der anvendes både erhvervsmæssigt
og privat, kommer i praksis især til anvendelse på biler (se herom afsnit
A.F.3.3), men reglerne omfatter alle driftsmidler, der benyttes både
erhvervsmæssigt og privat. Om skibe, se E.C.3.
Som nævnt under E.C.1 er kriteriet for, om et driftsmiddel henhører til de
udelukkende erhvervsmæssigt anvendte eller til de blandede driftsmidler,
alene den brug ejeren gør af driftsmidlet. Hvis ejeren vederlagsfrit
overlader dette til slægtninges og bekendtes brug, sidestilles dette med egen
privat benyttelse, lsr. 1971.137 og Skat 1990.2.132.
I VLD af 22.7.1974 (skd. 31.43) fandt retten det efter bevisførelsen
(logbøgerne samt flyets rejse- og luftfartsjournal var fremlagt) godtgjort,
at det pågældende fly udelukkende havde været anvendt til flyvninger af
erhvervsmæssig karakter. Se også lsr. 1975.59 (Et fly tilhørende en kommis
blev anset som et rent erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel, da flyet havde
været udlejet hele indkomståret, og da klageren ved sin begrænsede benyttelse
af flyet havde betalt leje på lige fod med andre lejere).
En skatteyder som ejede to biler, der dels anvendtes som lillebiler og for
den enes vedkommende tillige som udlejningsvogn, og hvor begge biler også
anvendtes til privatkørsel, skulle derimod afskrive de omhandlede biler efter
reglerne i afsnit II, jf. også lsr. 1961.119 om en skatteyder med 4
udlejningsbiler.
Særskilt afskrivning
Afskrivningen på blandede driftsmidler foretages særskilt for hver enkelt
driftsmiddel. Afskrivningen kan beregnes med indtil 30 pct. af
anskaffelsessummen. Om forbedringsudgifter, se A.F.3.3.
Fremgangsmåden ved afskrivning på "blandede driftsmidler" er
den, at der først beregnes en afskrivning på grundlag af anskaffelsesummen
(saldoen). Ved opgørelsen af indkomsten kan kun fradrages den del af den
beregnede afskrivning, som forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige
benyttelse af driftsmidlet i det pågældende indkomstår. Dette fradrag udgør
altså den skattemæssige afskrivning. Se afskr.cirk. pkt. 26-37.
Tab ved salg af et afskrivningsberettiget driftsmiddel, der benyttes både
til erhvervsmæssige og til private formål, kan af selvstændige
erhvervsdrivende fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Hvis
aktivet er medtaget i virksomhedsordningen, skal tabet fradrages ved
opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Se om opgørelsen SD-cirk. 1987-46.
Restafskrivning af små saldi
Er anskaffelsessummen inden årets afskrivning nedbragt til 8.100 kr. eller
mindre, kan det beløb der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse,
fradrages fuldt ud. Herefter kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger.
Det betyder for "blandede driftsmidler" i praksis, at der er
adgang til restafskrivning året efter, at anskaffelsessummen er nedbragt til
8.100 kr. eller derunder ved afskrivning.
Adgangen til at fradrage hele det beløb, der svarer til den
erhvervsmæssige andel, er ikke begrænset til det indkomstår, hvori
anskaffelsessummen er nedbragt til 8.100 kr. eller derunder. Den
skattepligtige kan vente til et senere indkomstår. Den skattepligtige kan
ikke vælge, at fradrage en del af det beløb der svarer til den
erhvervsmæssige anvendelse. Dette beløb skal i sin helhed fradrages, eller
der skal ske afskrivning.
Skade på blandet driftsmiddel
Hvis der er tale om skade på et blandet driftsmiddel, følger det af AL §
10, stk. 1, at tab ved en totalskade, der medfører, at driftsmidlet udgår af
driften, er fradragsberettiget i samme forhold som den til den
erhvervsmæssige anvendelse svarende andel af de samlede afskrivninger for
tidligere år, uanset om skaden er indtruffet under privat eller
erhvervsmæssig benyttelse. Foreligger der ikke totalskade, således at skaden
udbedres gennem reparation, kan de afholdte reparationsudgifter, reduceret
med udbetalte forsikrings- eller erstatningssummer, som hovedregel kun
fradrages, såfremt skaden er indtruffet under erhvervsmæssig benyttelse, jf.
AL § 10, stk. 2. Se også A.F.3.3 om biler.
E.C.3 Skibe
E.C.3.1 Skibe AL afsnit III
Afskrivningen på skibe foretages efter samme regler, som gælder med hensyn
til udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler, jf. E.C.1.
Anskaffelsessummen for en virksomheds skibe optages under en fælles
saldoværdi. Se evt. afskr.cirk. pkt. 54-57 og pkt. 68-71.
Skattedepartementet har udtalt, at lystfartøjer, som ejeren udelukkende
benytter erhvervsmæssigt, herunder til udlejning, må anses for skibe, der
skal afskrives efter reglerne i afskrivningslovens afsnit III. Dette gælder
uanset fartøjets størrelse og indretning og uanset, om lejeren benytter det
til lystfartøj eller til andre formål. Se afsnit E.A.1.2.3.4 om sondringen
mellem hobby og erhverv i relation til lystfartøjer.
I lsr. 1983.44 fandt Landsskatteretten ikke i investeringsfradragsloven,
eller dens forarbejder, holdepunkter for at antage, at der var sammenfald
mellem AL og skibsregistreringslovens kriterier for, hvad der i de pågældende
love skal forstås ved skibe. På denne baggrund fandtes de indkøbte flåder og
pramme efter en vurdering af det omhandlede materiels funktion at måtte anses
som driftsmidler, der er afskrivningsberettigede efter AL afsnit I, medens
bugserbåde måtte anses for omfattet af lovens afsnit III.
Af kendelsen fremgår i øvrigt, at Højesteret i en dom af 6. juni 1974 har
fastslået, at et i fartøjsfortegnelsen optaget opmudringsfartøj i relation
til den skattemæssige avanceopgørelse var et driftsmiddel og ikke et skib,
medens lovgiver havde henført uddybningsmaskiner o.l. til
skibsregistreringslovens § 2, stk. 3.
Det er en forudsætning for afskrivning, at der er tale om et færdigt skib,
og at skibet leveres til en igangværende virksomhed, jf. E.C.1.1.5 om
udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler.
Overførsel til anden anvendelse
Overføres et hidtil erhvervsmæssigt benyttet skib til enten blandet
erhvervsmæssig og privat benyttelse eller udelukkende privat benyttelse,
sidestilles en sådan overførsel med salg og køb af skibet.
Overføres et skib fra udelukkende privat benyttelse enten til udelukkende
erhvervsmæssig benyttelse eller til blandet erhvervsmæssig og privat
benyttelse, sidestilles en sådan overførsel med køb af skibet, AL § 32.
Blandet anvendelse
AL indeholder ingen særlige regler om afskrivning på skibe, der benyttes
både erhvervsmæssigt og privat, men hvor en sådan anvendelse forekommer, må
afskrivningen foretages efter reglerne i lovens afsnit II om blandede
driftsmidler, se E.C.2.
Driftsmidler om bord
Anskaffelsessummen for driftsmidler, der findes ombord, indgår i skibenes
saldoværdi og afskrives sammen med skibene. Det er en forudsætning for
afskrivning sammen med skibet, at de pågældende driftsmidler naturligt hører
til skibet og tjener skibet som sådant. Fiskenet og fiskeredskaber, polygrab
på stenfiskerbåd o.lign. anses som selvstændige driftsmidler, der skal
afskrives efter afsnit I i AL. Afskrivningsgrundlaget
Afskrivningsgrundlaget er skibets anskaffelsessum, hvortil henregnes
handelsomkostninger, skødeudgifter, mæglersalær, stempelafgifter mv. Derimod
kan kurstab ved prioritering ikke anses som en del af anskaffelsessummen,
lsr. 1962.27. Stempel- og tinglysningsafgift på pantebreve mv. kan heller
ikke medregnes. Om eventuel dekort, se E.C.1.1.4.
Salg af skib
Ved salg af et skib fragår salgssummen i saldoværdien, når skatteyderen
har flere skibe.
Når en skatteyder sælger sit eneste skib, kan der opstå spørgsmål om,
hvorvidt virksomheden er ophørt, således at de særlige regler om beskatning
af fortjeneste eller tab ved virksomhedsafståelse kommer til anvendelse,
eller om der er opstået en negativ saldo i en igangværende virksomhed.
Spørgsmålet behandles nærmere nedenfor under E.I.3.
En skatteyder, der ved salg af sit sidste skib i 1980, efter at der
tidligere var afhændet skibe/skibsanparter i 1975 og 1978, som alle havde
været i klagerens besiddelse i under 5 år, er anset berettiget til at
foretage en opdeling af den ved salget i 1980 opståede negative saldo,
hvorved fortjeneste vedrørende de i 1975 og 1978 solgte skibe/skibsanparter
beskattedes som særlig indkomst, medens der ved salget i 1980 fremkom et
fradragsberettiget tab, jf. AL § 15 A. Salgene i 1975 og 1978 skete ikke i
forbindelse med virksomhedsophør, og derfor kunne avancen ved disse salg
henføres til særlig indkomst. AL § 15 A er ophævet for salg, der sker 12. maj
1989 eller senere, jf. § 5, nr. 1 i lov nr. 388 af 7. juni 1989 (Anparter).
Ligningsrådet har udtalt, at deltagerne i et kommanditselskab vil bevare
afskrivningsretten på et skib, der sælges til et af kommanditselskabet ejet
Singapore-aktieselskab, hvorfra det igen tilbageleases til
kommanditselskabet. Formålet med salget var udelukkende at få skibet
registreret under Singapore-flag, og den samlede aftale var udformet således,
at Singapore-selskabet - bortset fra at stå som formel ejer af skibet - ikke
ville få nogen selvstændig økonomisk betydning, jf. Skat 1987.7.525.
Forskudsafskrivning
Når der er indgået kontrakt om bygning af et skib, kan der under visse
betingelser forskudsafskrives på den aftalte byggesum.
Der kan kun forskudsafskrives på nybygninger, hvorimod der ikke kan
foretages forskudsafskrivning på købesummer for endnu ikke leverede, gamle
skibe. Der kan heller ikke forskudsafskrives på ombygningsudgifter. Det
forekommer, at ombygningen af et skib er så omfattende, at forholdet må
sidestilles med bygning af et nyt skib. Det er således antaget, at der kan
forskudsafskrives på den aftalte ombygningsudgift ved jumboizing (forlængelse
af et skib).
Det er en forudsætning, at den aftalte byggesum for skibet udgør mindst
200.000 kr. Hvor flere parthavere har indgået kontrakten, kan disse
forskudsafskrive, selv om hver enkelts anpart af kontraktsummen ikke andrager
200.000 kr., når blot den samlede byggesum overstiger dette beløb.
Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil 30 pct. af den aftalte
kontraktsum, og i det enkelte år kan der højst afskrives 15 pct. af
kontraktsummen.
Forskudsafskrivning kan foretages første gang i det år, hvori kontrakten
indgås, og sidste gang i året forud for leveringsåret. Det er ikke en
forudsætning for forskudsafskrivning, at skatteyderen driver en igangværende
rederi- eller fiskerivirksomhed.
* Selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1., nr. 1 og 2, jf.
herom afsnit E.C.1.1.1, der den 19. maj 1993 eller senere har indgået
kontrakt om bygning af et skib, der erhverves med henblik på udlejning, kan
tidligst foretage forskudsafskrivning i året efter det indkomstår, hvori
kontrakten er indgået. Der er fortsat mulighed for saldoafskrivning i
leveringsåret, når et forskudsafskrivningsberettiget skib er kontraheret, og
levering sker i det følgende indkomstår. *
Forskudsafskrivning på et kontraheret skib formindsker tilsvarende den
skattemæssige henlæggelse til investeringsfond eller indskud på
etableringskonto, som den skattepligtige ellers kunne foretage for det
pågældende indkomstår, jf. bestemmelsen i investeringsfondslovens § 4, stk.
2, og den tilsvarende bestemmelse i etableringskontolovens § 3, stk. 2.
Hvem kan forskudsafskrive
* Retten til at foretage forskudsafskrivning tilkommer alene de
skatteydere, der har indgået bygningsaftale med værftet, eller som tilfældet
var i TOLD*SKAT Nyt 1993.1.35 (lsr) køber en skibsbygningskontrakt gennem en
formidler. Kommanditister og partredere kan således kun forskudsafskrive,
hvis kommanditselskabet eller partrederiet har indgået aftale med værftet på
en sådan måde, at kommanditisterne eller partrederne er forpligtet direkte
over for værftet, eller formidleren. *
I lsr. 1983.2 har Landsskatteretten godkendt forskudsafskrivning for en
kommanditist, der var indtrådt i kommanditselskaberne på et tidspunkt, der lå
før forfaldstidspunktet for den rate, der forfaldt senest før
leveringstidspunktet. Det var oplyst, at kommanditisten samtidig med sin
indtræden havde tegnet sig på de foreliggende værftskontrakter og samtidig
forpligtet sig til at erlægge købesummen for anparterne til tidspunkter, der
var afstemt med de betalingstidspunkter, som var gældende i henhold til
skibsbygningskontrakterne, samt at betaling vedrørende allerede på
tegningstidspunktet forfaldne rater, skulle erlægges ved tegningen eller kort
derefter.
Forskudsafskrivning forudsætter, at der foreligger en bindende aftale om
bygning af et skib, lsr. 1968.127, 1972.42 og 1974.45. Det i mange
værftskontrakter tagne standardforbehold om finansiering anses for at være
uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt aftalen er bindende.
Kun den aftalte byggesum
Afskrivningen kan alene foretages på den oprindeligt aftalte byggesum.
Pris- og lønstigninger, som bygherren har forpligtet sig til at betale, kan
således ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Der kan heller ikke foretages
forskudsafskrivning på en prisstigning, der skyldes devaluering af den danske
krone, lsr. 1969.43 og UfR 1971 s. 543 ØLD. Aftales der væsentlige ændringer
i den oprindelige aftale, vil der dog kunne afskrives på tillægget til den
oprindeligt aftalte byggesum.
Begrænsning ved negativ saldoværdi
Hvor saldoværdien af en skatteyders skibe er negativ, begrænses adgangen
til at foretage forskudsafskrivning, idet der sker en nedsættelse, såvel af
maksimum for forskudsafskrivningen, som af den beregnede årlige, maksimale
forskudsafskrivning, med et beløb svarende til den negative saldo.
Eksempel
Aftalt byggesum 10.000.000 kr.
Negativ saldo 1.000.000 kr.
Den samlede
forskudsafskrivningsmulighed
formindskes således:
Samlet forskudsafskrivning 3.000.000 kr.
- negativ saldo 1.000.000 kr.
-------------
I alt 2.000.000 kr.
Begrænsning i den maksimale
afskrivning pr. år 1.500.000 kr.
negativ saldo 1.000.000 kr.
-------------
I alt 500.000 kr.
Begrænsningen medfører ikke, at der dermed skattemæssigt er gjort op med
den negative saldoværdi. Begrænsningen bortfalder, hvis den negative
saldoværdi i det pågældende år tages til indtægt. Begrænsningen forudsætter,
at der ved udgangen af det pågældende indkomstår er en uberigtiget negativ
saldoværdi. Selv om der i det følgende år sker indtægtsføring eller udligning
af den negative saldo, sker der ikke nogen forøgelse i det samlede
forskudsafskrivningsmaksimum, der i eksemplet fortsat vil være
2.000.000 kr. Se evt. også eksemplet i afskr.cirk. pkt. 61.
Ophævelse eller salg af kontrakten
Ophæves en kontrakt om bygning af skib, skal summen af de foretagne
forskudsafskrivninger tages til indtægt i det år, hvori kontrakten ophæves.
Dette gælder, selv om kontrakten ophæves med tab for skatteyderen, AL § 16.
Ved salg af kontrakt om bygning af skib skal fortjeneste eller tab tages i
betragtning ved opgørelsen af indkomsten i salgsåret, jf. AL § 17. Ved
opgørelsen af fortjenesten eller tabet skal de forskudsafskrivninger, som
sælgeren har foretaget på kontrakten, tages i betragtning, men bestemmelsen
skal bringes i anvendelse, selv om der ikke har været forskudsafskrevet på
kontrakten.
Bestemmelsen omfatter enhver afhændelse af retten i henhold til en
kontrakt om bygning af et skib. Det er uden betydning, om salget af retten i
henhold til kontrakten sker under virksomhedens almindelige drift, eller det
sker i tilknytning til afhændelse, afståelse eller opgivelse af den
pågældende virksomhed.
Bestemmelsen omfatter også tilfælde, hvor en kontrakt om bygning af et
skib ophæves og der i den anledning udbetales en erstatning. Et rederi, som i
1959 annullerede en kontrakt om bygning af et skib, kunne i medfør af AL §
17, stk. 1 i 1959 fradrage hele den erstatning, det skulle yde værftet for
annulleringen. Fradrag af en del af erstatningen kunne ikke udskydes under
henvisning til, at denne del af erstatningen skulle refunderes af værftet,
såfremt rederiet senere traf aftale med værftet om bygning af et andet skib.
E.C.4 Bygninger og installationer mv.
Afskrivning i henhold til afskrivningsloven
Reglerne findes i AL afsnit IV, jf. indledningen til afsnit E.C.
Det er en betingelse for at afskrive efter afskrivningsloven, at
skatteyderen ejer de pågældende aktiver. Om afskrivning efter andre regler,
se EC 6-7.
E.C.4.1 Bygninger
E.C.4.1.1 Hvilke bygninger?
Skattemæssig afskrivning kan i henhold til AL § 18 foretages på følgende
bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt:
Stk. 1 a. Driftsbygninger inden for landbrug, pelsdyravl, fjerkræavl,
dambrug, fiskeri, skovbrug, gartneri, industri og håndværk, butikshandel,
sportshaller, benzinstationer, vognvaskerier, fragtmandscentraler,
lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder, og
lagerbygninger inden for engroshandel.
Stk. 1 b. Biografer, teatre, forlystelsesetablissementer,
forsamlingsbygninger, selskabslokaler, hoteller (bortset fra hoteller, der er
opdelt i ejerlejligheder), restauranter, skoler, plejehjem, der omfattes af
kap. 16 i lov om social bistand, (bortset fra plejehjem, der er opdelt i
ejerlejligheder), garager og laboratorier samt lagerbygninger, der benyttes i
forbindelse med de nævnte virksomheder.
Stk. 1 c. Bygninger eller lokaler, der er beliggende i eller i umiddelbar
tilknytning til bygninger af den under a) eller b) nævnte art og som tjener
driften af den virksomhed, hvortil disse bygninger anvendes. Under samme
betingelser kan der foretages afskrivning på udgravninger, veje,
gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lign.
Stk. 1 d. Andre bygninger, som på grund af deres opførelsesmåde eller
andre ganske særlige omstændigheder må antages at være udsat for en sådan
fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal
vedligeholdelse.
Stk. 3, 2. pkt. Beboelsesbygninger, der benyttes erhvervsmæssigt og er
beliggende i udlandet, når de på grund af ganske særlige omstændigheder,
herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for fysisk forringelse som
nævnt under stk. 1 d.
Eksempler på anvendelse af AL § 18, stk. 1 a og b
AL § 18, stk. 1 a, har f.eks. været anvendt på:
Ridehal, lsr. 1979.8.
Svømmehal.
Overdækning til svømmebassin bestående af bærende stålkonstruktion og
foliobelægning.
Vandland indeholdende forskellige former for svømmebade, rutchebaner,
saunaer, solarier, motionscenter m.m.
Tandteknikerbygninger (dentallaboratorier), lsr. 1980.117.
Honningslyngerum.
Kajanlæg bestående af to betonkajer på træstolper.
Kajanlæg opbygget af en stenmole samt en spunsvæg af stål.
Flydebroer opført af betonkasser eller -elementer.
Fotoatelier, hvori foregår en håndværkspræget virksomhed.
Værksteds- og lagerbygninger til en skorstensfejervirksomhed.
Halvt dobbelthus, der udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt
(grossistvirksomhed med reparation i mindre omfang af de solgte varer), lsr.
1981.3.
Garagebygning med lastbilværksted, lsr. 1981.114 samt Skat 1985.3.70.
Pølsevogn (-kiosk) på over 21 m2, der hvilede på fliser anbragt under
hjørnerne, og som var tilsluttet vand, kloak og el, lsr. 1984.93.
Foderhus, læskur og indhegning til brug for erhvervsmæssigt drevet
hjortefarm.
Galleri med udstilling og salg.
Vildthegn om juletræsplantage, Skat 1989.12.961.
AL § 18, stk. 1 b, har f.eks. været anvendt på:
Carport til en udlejningsejendom, lsr. 1978.4.
Hotel garni, hvor der ofte var gæster med en eller få overnatninger, lsr.
1978.114.
Lokaler benyttet til sprogskole, lsr. 1979.105.
Kursusejendom.
Lejrskole.
Kørelærers teorilokale (med tilhørende træningsbaner).
Kørelærers øvelsesplads bestående af kørebane, indhegning og indkørsel med
bom, Skat 1986.3.236.
E.C.4.1.2 § 18, stk. 1 c
Accessoriske bygninger mv.
Bygninger og bygningsdele, som isoleret set ikke er
afskrivningsberettigede, kan dog afskrives, hvis de har en særlig tilknytning
- accessorisk - til en afskrivningsberettiget bygning. Dette er i
lovbestemmelsen defineret således:
1) at de skal være beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til en
afskrivningsberettiget bygning og
2) at de skal tjene driften af den virksomhed, hvortil den
afskrivningsberettigede bygning anvendes.
Ved accessoriske lokaler forstås f.eks. kontorer, kantiner, bade- og
garderoberum, ekspeditionslokaler, receptionslokaler mv. Det er som nævnt en
forudsætning, at de pågældende lokaler er knyttet til virksomheden
beliggenheds- og funktionsmæssigt, men det kræves ikke, at de er beliggende
på samme matr. nr. som de afskrivningsberettigede bygninger i øvrigt. På den
anden side må man være opmærksom på, at der ikke kan foretages afskrivning,
hvis f.eks. en administrationsbygning er beliggende i en del af landet,
medens produktionen foregår i en anden del af landet.
Der kan også afskrives på lokaler, der benyttes accessorisk til lejede
lokaler, der anvendes til et afskrivningsberettiget formål.
Beliggenheden
Ad 1): Landsskatteretten har givet en købmand ret til som accessorium at
afskrive en til gasflasker indrettet plads, der indgik i en driftsøkonomisk
helhed med afskrivningsberettigede bygninger. Plads og bygninger lå i byens
midte med nogle få hundrede meters indbyrdes afstand, lsr. 1977.55.
I tilfælde hvor de accessoriske bygninger vil være værdiløse ved anden
anvendelse, bør der indrømmes større spillerum med hensyn til den
accessoriske bygnings geografiske afstand fra den afskrivningsberettigede
bygning.
Vedrørende udgifter til brøndboring bemærkes, at brøndens afstand fra
driftsbygningerne normalt ikke bør tillægges betydning, da afstanden fra
driftsbygningerne normalt bestemmes af, hvor vand bedst og billigst har
kunnet udvindes, jf. i øvrigt E.K.2.10.
Driften
Ad 2): Landsskatteretten har godkendt, at et handelsselskab kunne afskrive
hele administrationsbygningen mv. som accessorium til en lagerbygning, da
hele selskabets virksomhed måtte anses for "uløseligt" knyttet til
lagerfunktionen, lsr. 1977.57.
Et selskab opførte en værkstedsbygning og en administrationsbygning i
umiddelbar nærhed af hinanden. Bygningerne blev lejet ud til et
datterselskab, bortset fra ca. 1/4 af administrationsbygningen, som selskabet
selv benyttede. Landsskatteretten fandt imidlertid, at
administrationsbygningen og værkstedsbygningen udgjorde en driftsøkonomisk
helhed, og at anskaffelsessummen vedrørende hele den del af
administrationsbygningen, der anvendtes af datterselskabet, kunne indgå ved
opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for forskudsafskrivning, Skat
1987.10.725.
Et selskabs administrationsbygning kunne fortsat anses som accessorisk til
selskabets afskrivningsberettigede produktionsanlæg, uanset selskabets salg
af administrationsbygningen til et 100 pct.-ejet datterselskab, t&s nyt
1991.5.285. Se også TOLD*SKAT Nyt 1992.1.20 om et aktieselskab, der havde
udlejet en del af sin ejendom til et andet aktieselskab, stiftet af tidligere
medarbejdere, således at selskaberne i henhold til aftale indgik i en
driftsøkonomisk enhed. Lokaler som det udlejende selskab benyttede til ikke
selvstændigt afskrivningsberettigede formål blev anset for accessoriske til
de afskrivningsberettigede lokaler, der var delvist udlejede, idet de
formelle ejerforhold i den forbindelse ikke tillagdes afgørende betydning. Se
endv. TOLD*SKAT Nyt 1992.8.244, hvor hovedejendommen og den accessorisk
benyttede ejendom ejedes af selskaber med samme aktionærkreds.
Et selskab opførte i tilknytning til en fuldt afskrivningsberettiget
trykkerihal en ny bygning indrettet med swimmingpool til brug for selskabets
ansatte. Ligningsrådet fandt, at nybygningen ikke kunne afskrives som en
sportshal efter AL § 18, stk. 1,a, men at bygningen var accessorisk til
trykkerihallen, hvorfor den kunne afskrives i medfør af AL § 18, stk. 1,c,
jf. litra a.
Et selskab påtænkte at anlægge 2 tennis- og 2 badmintonbaner på en
selskabet tilhørende grund. Banerne forventedes at kunne udlejes ca. 8 timer
om dagen i sæsonen. Selskabet drev i forvejen kolonialforretning fra lokaler,
som selskabet lejede af dets hovedanpartshaver. Kolonialforretningen lå i
umiddelbar nærhed af grunden. Ligningsrådet fandt, at projektet ikke kunne
antages at have en sådan tilknytning til driften af kolonialforretningen, at
anlægsudgifterne kunne afskrives som accessorium til kolonialbygningerne.
Delvis accessorisk
Hvis en kontorbygning el.lign. dels tjener driften af en virksomhed, der
ligger i bygningens umiddelbare nærhed, dels tjener driften af en anden
virksomhed, der ikke opfylder denne betingelse, kan der afskrives på en
forholdsmæssig del af kontorbygningen, jf. princippet i AL § 20. Det er
dog en forudsætning for afskrivning i disse tilfælde, at de accessoriske
lokaler udgør mindst 30 pct. af bygningens etageareal eller mindst 300 m2,
lsr. 1973.40 og 1976.142 (jf. E.C.4.1.7).
Beboelsesbygninger
Der kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger på beboelsesbygninger
her i landet, selv om de må anses som accessoriske i forhold til
afskrivningsberettigede bygninger, f.eks. en villa, der benyttes til portner-
eller forvalterbolig. En skoles elevbygning, som udelukkende anvendes til
beboelse, kan heller ikke afskrives, lsr. 1975.15.
Hvis en "accessorisk" bygning indeholder dels kontorer, dels
beboelse kan der afskrives på en forholdsmæssig andel svarende til
kontoranvendelsen, når betingelserne i AL § 20 med hensyn til arealstørrelse
(se E.C.4.1.7) er opfyldt, lsr. 1973.40 samt 1976.142 vedrørende et
kontorlokale i et stuehus. Derimod kan afskrivningsgrundlaget for en ren
accessorisk bygning mv., f.eks. en kontorbygning, ikke begrænses ud fra det
synspunkt, at den i størrelse overstiger, hvad der er nødvendigt til
hovedvirksomhedens behov.
Udgravninger, veje, pladser og hegn mv.
På udgifter til udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn
og lignende giver § 18, stk. 1, litra c, adgang til afskrivning under samme
betingelser som for accessoriske lokaler. Afskrivning efter denne regel er
tilladt ved lsr. 1971.41 (jordarbejde ved etablering af dambrugs damme og
kanaler), lsr. 1973.131 (forbedringsudgifter vedr. dambrugs damme), lsr.
1975.149 (brøndboring), lsr. 1977.57 (haveanlæg mv.), lsr. 1977.60
(tennisbane i forbindelse med campingplads) samt på sportsbaner i forbindelse
med en sportshal og endvidere på udgifter til en branddam og en
hovedvandledning.
En skatteyder havde af reklamemæssige årsager opført et springvandsanlæg
på grunden foran sin butiksejendom. Udgravningsudgifterne og udgifterne til
støbning af springvandsbassinet kunne afskrives efter § 18, stk. 1 c. Den til
anlægget hørende centrifugalpumpe kunne afskrives efter afsnit I
(driftsmiddel). En bronzestatue i et springvandsanlæg kunne derimod ikke
afskrives, idet den ikke kunne antages at være udsat for værdiforringelse som
følge af brugen, Skat 1990.5.383. (lsr.).
En landmand ejede en ejendom på 35 tdr. land, hvoraf halvdelen lå på den
anden side af en å. Udgifterne til en bro over åen kunne afskrives efter AL §
18, stk. 1c.
Afskrivningsretten omfatter ikke udgiften til erhvervelse af selve det
areal, der benyttes til anlægget, lovens § 29 B, men kun de særlige udgifter
til udgravning, vejbelægning mv.
Parkeringspladser mv.
Udgifter til anlæg af parkeringspladser, udgravninger mv., der alene
tjener den afskrivningsberettigede del af en "blandet" bygning, kan
afskrives fuldt ud. Tjener parkeringspladsen mv. både den
afskrivningsberettigede og den ikke-afskrivningsberettigede del af
ejendommen, må anlægsudgiften afskrives i forhold til den brug, den
afskrivningsberettigede del af bygningen
medfører.
Om afskrivning på bidrag til offentlige parkeringspladser, se E.A.2.3.
E.C.4.1.3 § 18, stk. 1 d - Erhvervsbygninger af træ og lign.
Efter denne regel kan der afskrives på erhvervsmæssigt anvendte bygninger
af træ eller andet let forgængeligt materiale, selv om de ikke i øvrigt hører
til de afskrivningsberettigede kategorier.
Begrundelsen for afskrivning er, at disse bygninger normalt må antages at
gå til grunde efter en kortere årrække end ellers selv ved god
vedligeholdelse.
Alle erhvervsmæssigt anvendte træbygninger, bortset fra
beboelsesbygninger, er tidligere anset for omfattet af denne regel. Med
SD-cirk. 1987-9 har Ligningsrådet med virkning for bygninger, der er
erhvervet efter den 27. feb. 1987, vedtaget, at træbygninger kun kan henføres
til afskrivning efter en konkret vurdering af, om bygningerne på grund af
anvendte materialer, konstruktion, benyttelse og placering må antages at have
kortere levetid end almindelige bygninger. Træbygninger, der er opført af
trykimprægneret træ på betonfundament i sædvanlig bygningsudførelse, kan ikke
afskrives efter AL § 18, stk. 1 d.
* En bygning, som var opført af trykimprægneret træ og taget i brug før
ikrafttrædelsen af SD-cir. 1987-9, kunne afskrives efter AL § 18, stk. 1 d,
jfr. TOLD*SKAT Nyt 1993.22.1037 (lsr.) *
I lsr. 1965.123 godkendtes der i henhold til § 18, stk. 1 d, afskrivning
på en emballagehal under hensyn til dennes konstruktion og anvendelse.
* Se også TOLD*SKAT Nyt 1993.15.746 hvor en træpavillon kunne afskrives
efter afskrivningslovens afsnit I, jfr. afsnit E.C.1.1. *
Beboelsesbygninger af træ, herunder udlejningssommerhuse, kan ikke
afskrives, lsr. 1966.119.
E.C.4.1.4 § 18, stk. 3, 2. pkt. - Beboelsesbygninger i udlandet
Loven giver en begrænset afskrivningsadgang på erhvervsmæssigt anvendte
beboelsesbygninger beliggende i udlandet, når de på grund af ganske særlige
omstændigheder, herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for en sådan
fysisk forringelse, at deres værdi ikke kan opretholdes gennem normal
vedligeholdelse.
Landsskatteretten har i lsr. 1968.41 godkendt afskrivninger på
funktionærboliger af træ ved Frederiksdal i Grønland. Afgørelsen er begrundet
med stedets særlige klimatiske forhold. Ligningsrådet finder ikke, at
kendelsen bør give anledning til, at der i almindelighed kan foretages
afskrivning på funktionærboliger i Grønland, og har derfor ikke tilladt
afskrivning på træbygninger i Godthåb opført til anvendelse til beboelse og
advokatkontor.
E.C.4.1.5 A.L. § 18, stk. 2 - Ligningsrådets dispensationsbeføjelse
Ligningsrådet kan tillade, at reglerne for de under gruppe a. og b. nævnte
bygninger anvendes på bygninger, som efter rådets skøn kan sidestilles med de
der nævnte.
Ligningsrådet har bl.a. truffet følgende afgørelser:
Sidestilling med a-gruppen godkendt:
Billedhuggers atelier og værksted. Kunstners atelier og værksted med
større værktøj og installationer (mørkekammer, litografipresse,
svejseapparat, boremaskine). Kunstcenter. Galleri og kunstforretning.
Udstillingsbygning for beklædningsindustrien. Udstillingsbygninger for
butikshandel og håndværksvirksomheder. Lager- og værkstedsbygning til en
flytteforretning. Udstillingslokale for bl.a. kunstforening og filatelistklub
med salg fra lokalet. Badeanstalt og motionsstudio. Motions- og
helseinstitut. Aktivitetscenter med svømmehal, pool-bad og sauna samt med
motions-, gymnastik- og genoptræningslokale. Diner-transportablevirksomhed.
Dyrehospital
og dyrepension, herunder hunde- og kattepension. Bygning til ophold for
vagthunde. Terrariumbygning. EDB-bygning med egentlig industriel produktion.
Pladestudie. Judoklubs træningslokaler. Lagerbygning for
rengøringsvirksomhed. Lagerhal til opbevaring af både. Bygning til opbevaring
og reparation af Civilforsvarsstyrelsens vognpark samt tilkørsel og
reparation af materiel. Bygning, der anvendtes til praktisk undervisning i
svejsning, snedkeri og autoreparation.
Sidestilling med b-gruppen godkendt:
Feriehoteller med serviceniveau på linie med egentlige hoteller.
Ungdomsklub. Forsknings- og kursusejendom. Fritidshjem. Bygninger, der
anvendes til børn og unges lejrophold.
Daghjem, dagcenter og værkstedscenter. Plejehjem, der er omfattet af
kapitel 17 i lov om social bistand. Børnehave. "Kvindehus", der
anvendes til mødested for kvinder og kvindegrupper. Lokaler der anvendes til
kurser i fysioterapi. Musikskole. Døgninstitution for børn og unge mennesker,
godkendt efter bistandslovens § 66. Behandlingshjem for alkoholikere.
Kunstcenter med udstilling og salg af kunstværker, offentlige koncerter,
foredrag mv. samt konferencer. Bygning med lokaler til dart, billard og
bordtennis samt keglebaner. * Vuggestue, TOLD*SKAT Nyt 1993.10.499. *
Ligningsrådets afgørelser i disse tilfælde betyder, at betingelserne for
sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger har været anset for
opfyldt på grundlag af de foreliggende oplysninger. Dette medfører ikke, at
der ikke i andre tilfælde skal foretages en konkret bedømmelse af, om en
bygning kan anses som afskrivningsberettiget. Der skal således tages hensyn
til bygningens eller lokalernes indretning og benyttelse, slid,
værdiforringelse mv. Det er derfor ikke i sig selv afgørende, hvad
virksomheden i bygningen kaldes, men de faktiske, konkrete forhold er
afgørende for, om der vil kunne afskrives.
* Til illustration heraf kan nævnes de to afgørelser i TOLD*SKAT Nyt
1993.14.687 og 688, der begge omhandlede dyreklinikkers sidestilling med
afskrivningsberettigede bygninger. I førstnævnte afgørelse nægtedes
afskrivning, under hensyn til at klinikken var indrettet til behandling og
overnatning for mindre dyr. I den anden afgørelse godkendtes sidestilling med
landbrugets driftsbygninger, idet Ligningsrådet henså til, at dyreklinikken
behandlede store landbrugsdyr og havde indrettet ejendommen til behandling af
netop disse dyr. Afgørelserne er kommenteret i TOLD*SKAT Nyt 1993.14.691.
Hvis en bygning efter Ligningsrådets skøn kan sidestilles med de under
gruppe a eller b nævnte bygninger, har ejeren mulighed for at afskrive i
samme omfang, som hvis bygningen omfattes direkte af § 18, stk. 1, litra a
eller b, uanset om bygningen anvendes af ejeren selv eller af en eventuel
lejer, TOLD*SKAT Nyt 1993.10.499. *
Afslag på ansøgning om sidestilling:
Solcenter. Bibliotek. Banklokale. Civilforsvarets beredskabslager.
Postekspedition. Kunstmalers atelierbygning. Reklamebureau. Ventesal på
rutebilstation. Fritidscenter på et selskabs ejendom til brug for de ansatte.
Campinghytter på en campingplads. Ungdomsboliger. Musikøvelokale.
Billiardklubs lokaler. Foredragssal. Ejerlejlighed på 57 m2 med dyreklinik.
Edb-bygning med produktion af software, Skat 1988.10.614. Bygning til
lokalradio. TV-station. Ejendomshandlers "boligbutik" med
udstillingslokale og café. Reklamebureau med filmproduktion.
Yoga-institut. Dag- og døgninstitution med plads til 5-6 dag- og 1-2
døgnplejebørn.
E.C.4.1.6 Ikke-afskrivningsberettigede bygninger mv.
I AL § 18, stk. 3 fastslås, at der som hovedregel ikke kan foretages
skattemæssige afskrivninger på kontor- og beboelsesbygninger.
Afskrivning på hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, kan
ifølge AL § 18, stk. 4, ikke finde sted, hvis anmeldelse til
tinglysningsmyndighederne om opdeling i ejerlejligheder er foretaget 1. jan.
1981 eller senere. Se nærmere afskr.cirk. pkt. 78. Bestemmelsen omfatter ikke
et hotel, hvor hele hotellet, værelser og restaurant mv., udgør én
ejerlejlighed.
Ifølge AL § 18, stk. 5, kan afskrivning heller ikke foretages på
hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker og
klinikker for fysioterapi.
Ifølge afskr.cirk. pkt. 73 kan der heller ikke afskrives på
civilbeskyttelsesrum, kantiner, garderober, baderum, vejanlæg,
parkeringspladser, udgravninger og bygninger anvendt til pensionater,
tegnestuer, arkiver, biblioteker og museer.
Herudover er der i praksis nægtet afskrivning på kollektivhuse og
bygninger anvendt til klublejligheder, hvilehjem, banker og
forsikringsselskaber. Endvidere kan nævnes bygninger anvendt til
dyrlægeklinik (lsr. 1976.47 og 1979.103), sparekasser, ingeniørkontorer,
politistation, studenterkursus, adressograffirma og posthus (lsr. 1970.150 og
1971.40), samt rejsebureauvirksomhed. I lsr. 1979.106 nægtedes afskrivning på
en komponists udgifter til indretning af musikstudie i en villa. En
biludlejers vaske- og smørehal kunne iflg. lsr. 1976.45 ikke gøres til
genstand for afskrivning og iflg. lsr. 1982.94 og Skat 1986.6.413 kunne der
ikke afskrives på campinghytter på en campingplads. (Se dog E.C.1 om
afskrivning på campinghytter, der opstilles midlertidigt).
Der henvises i øvrigt til E.C.4.1.5 angående de tilfælde, hvor
Ligningsrådet har givet afslag på andragender om sidestilling med de i § 18,
stk. 1 a og b nævnte bygninger.
Afskrivning på feriehuse ved Vesterhavet, herunder et til
"feriebyen" hørende forsamlingshus, blev nægtet ved ØLD af 7. marts
1972, UfR 1972.685, da feriehusene ikke kunne sidestilles med hotelbygninger,
og forsamlingshuset ikke kunne anses som en forsamlingsbygning i
afskrivningslovens forstand.
Endvidere har Ligningsrådet nægtet afskrivning på et
"feriecenter", hvor der i det konkrete tilfælde ikke var tale om
traditionel hotelservice og der hovedsagelig foretoges udlejning for en uge
eller mere ad gangen.
De ovenfor nævnte bygninger er altså isoleret set ikke
afskrivningsberettigede, men der vil ofte kunne foretages afskrivning også på
sådanne bygninger - bortset fra beboelsesbygninger - hvis de har en
accessorisk tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning, se E.C.4.1.2.
E.C.4.1.7 A.L. § 20 - Delvis afskrivning
Når bygninger kun for en dels vedkommende bruges til formål, der
berettiger til afskrivning, kan afskrivning kun ske på den del af
anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels
etageareal.
Såfremt den afskrivningsberettigede del er under 30 pct. af det samlede
etageareal, kan der ikke afskrives på bygningen, medmindre det
afskrivningsberettigede areal er mindst 300 kvadratmeter, se eksemplerne i
afskr.cirk. pkt. 87 og 88.
Af en bygning, der havde et samlet areal på 227 m2, blev 65 m2 anvendt til
forretning, 100 m2 til privat bolig og 62 m2 henlå ubenyttet. Den ubenyttede
del skulle henregnes til den del af bygningen, der ikke anvendtes
erhvervsmæssigt, og herefter kunne der ikke afskrives på bygningen, jf. lsr.
1985.85.
Afskrivning på accessoriske lokaler, der findes i en selvstændig bygning,
kan foretages, selv om der i den pågældende bygning også er lokaler, der ikke
er afskrivningsberettigede, men det er en forudsætning, at betingelserne i §
20 er opfyldt, d.v.s., at mindst 30 pct. eller 300 m2 er accessoriske, lsr.
1973.40 og 1976.142.
Der kan afskrives på den erhvervsmæssigt anvendte del af en ejendom, der
anvendes til både beboelse og erhverv, også selv om standardfradrag skal
benyttes ved beboelsesdelen.
Ved VLD af 16. dec. 1980 (skd. 61.182) godkendtes der kun afskrivning på
halvdelen af anskaffelsessummen for en staldbygning, hvor loftet blev anvendt
til opbevaring af halm, medens underetagen anvendtes til opbevaring af
havemøbler og haveredskaber til brug for stuehuset, der var udlejet.
En bagermester drev bagerivirksomhed fra lokaler i en ejendom, hvoraf han
ejede 5/12. Ejendommen var kun delvis afskrivningsberettiget. Han havde
forbedret ejendommen ved isolering af lokalet omkring bageovnen, idet loft og
vægge bl.a. var blevet beklædt med brandfri plader. 5/12 af udgifterne -
svarende til bagermesterens ejerandel af ejendommen - skulle afskrives efter
AL § 20, således at der på denne del kun kunne afskrives forholdsmæssigt
efter en arealfordeling, medens der for de resterende 7/12 ikke skulle ske
arealfordeling, da bagermesteren for denne del måtte betragtes som lejer af
ejendommen, hvorefter denne del af udgifterne kunne afskrives fuldt ud med 20
pct. om året (jf. E.C.6), lsr. 1983.82.
Om forbedrings- eller ombygningsudgifter på en delvis
afskrivningsberettiget bygning, se E.C.4.1.10.
Etagearealet afgørende
Fordelingen sker udelukkende på grundlag af antal etagemeter. Fordeling
kan ikke ske på grundlag af f.eks. rumindhold eller andet. Er der eksempelvis
tale om sammenbygning af et landbrugs driftsbygning med stuehuset, skal
afskrivningsgrundlaget, uanset en eventuel stuehusvurdering, beregnes efter
arealfordelingen.
Er der tale om flere selvstændige bygninger med "blandet"
benyttelse, er det fordelingen af etagearealet i den enkelte bygning, der er
afgørende for afskrivningsadgangen.
Garager
Garager, der benyttes i forbindelse med de i § 18, stk. 1, a og b nævnte
virksomheder, kan afskrives sammen med disse efter accessoriereglerne.
Selvstændige garagebygninger og -anlæg afskrives efter reglerne i stk. 1
b.
En selvstændigt beliggende garage ved en privat villa kan afskrives, når
den bruges til en udelukkende erhvervsmæssigt anvendt bil, f.eks. en hyrebil
eller en lastbil, selv om standardfradraget anvendes.
I lsr. 1978.4 er en carport med plads til 4 biler ved en udlejningsejendom
sidestillet med en garage.
E.C.4.1.8 Den faktiske anvendelse er afgørende
Det er en forudsætning for afskrivning, at bygningen mv. anvendes til
afskrivningsberettiget formål. Det er den faktiske anvendelse, der er
afgørende. Det forhold, at en skatteyder udlejer en i princippet
afskrivningsberettiget ejendom (f.eks. indrettet til hotel) til et firma, der
benytter bygningen til et ikke-afskrivningsberettiget formål (f.eks.
kontorbrug), udelukker afskrivningsret for ejeren, jf. bl.a. lsr. 1970.150.
Der kan heller ikke afskrives på bygninger, der står ubenyttede hen, lsr.
1968.40. Af VLD af 6. dec. 1978 (Skd. 49.112) fremgår, at en minimal
benyttelse af en udhusbygning til opbevaring af halm, kunstgødning samt en
traktor var tilstrækkeligt til at berettige afskrivning. Landsretten lagde
vægt på, at udhusbygningen var blevet benyttet til landbrugsformål i et efter
driftsforholdene naturligt omfang. Det kunne ikke tillægges afgørende
betydning, at bygningens udnyttelse i en 3-årig periode med lucerneavl på
hele ejendommen havde været mindre intensiv end ved normal drift.
VLD af 16. dec. 1980 (skd. 59.357): Godset Palstrup var indtil 1968 drevet
med store svine- og kreaturbesætninger, men fra 1968 blev godset drevet som
kvægløst landbrug, og kreatur-, svine- og hestestalde blev kun anvendt
lejlighedsvis. Landsretten tillod afskrivning, og retten henviste til, at
godset stadig blev drevet som en betydelig landbrugsvirksomhed, og at en
væsentlig del af det samlede bygningskompleks anvendtes til landbrugsformål.
At visse bygningsafsnit som følge af driftsomlægningen henstod ubenyttede,
var ikke afgørende, når henses til bygningernes karakter af dele af et samlet
bygningskompleks, og til muligheden for, at bygningerne påny tages i
anvendelse.
Kravet til den faktiske anvendelse kan for landbrugets driftsbygninger
udtrykkes således: Driftsbygningerne kan afskrives, hvis de anvendes i et
naturligt omfang efter driftsforholdene, jf. bl.a. lsr. 1982.95 og HD af 5.
maj 1987, (Skat 1987.6.430) og afskrivning kan kun nægtes i klare tilfælde,
hvor en bygning ikke benyttes eller benyttes til et
ikke-afskrivningsberettiget formål.
Afskrivninger på en bygning kan ikke beskæres efter et skøn over
intensiteten af den erhvervsmæssige anvendelse, f.eks. kan afskrivningerne
ikke begrænses, selv om der kun opbevares enkelte maskiner i en maskinhal, og
resten af pladsen ikke udnyttes. Enten må der gives fuld afskrivning eller
ingen afskrivning.
Hvor dele af en bygning enten slet ikke benyttes, eller benyttes til et
ikke-afskrivningsberettiget formål, skal der dog ske en fordeling af
anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 20. Som eksempel herpå kan
nævnes VLD af 16. dec. 1980 (skd. 61.182), omtalt under E.C.4.1.7, hvor
underetagen på en bygning også anvendtes til et ikke-afskrivningsberettiget
formål.
Se også landsskatteretskendelse af 30. jan. 1992, TOLD*SKAT Nyt
1992.7.219, hvorefter AL § 20 fandt anvendelse, da det ikke var
sandsynliggjort, at en ikke udlejet beboelsesdel havde været ubrugelig eller
værdiløs.
Afskrivning på landbrugets driftsbygninger kan ikke begrænses som følge
af, at bygningen også anvendes til opbevaring af halm, der anvendes til
privat fyring, lsr. 1983.1.
E.C.4.1.9 Afskrivningsgrundlaget
Afskrivning foretages særskilt for hver enkelt bygning, AL § 25. Om der
foreligger en eller flere bygninger, se E.C.4.1.10.2.
Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger, må foretages på
grundlag af tilstanden ved udgangen af indkomståret, jf. lsr.1985.1.
Ejerlejligheder, der anvendes til afskrivningsberettigede formål,
afskrives hver for sig.
Udgangspunktet for afskrivningerne er bygningens anskaffelsessum, herunder
afholdte udgifter til forbedringer.
E.C.4.1.9.1 Omregning til kontantværdi AL § 19 A
For bygninger mv., anskaffet i 1982 eller senere, skal anskaffelsessummen
omregnes til kontantværdien på anskaffelsestidspunktet.
Skatteministeren har til brug for omregningen fastsat regler, hvorefter de
enkelte gældsposter, der er overtaget som led i købesummens berigtigelse,
skal kursansættes under hensyn til kursniveauet på anskaffelses- og
afståelsestidspunktet og de for lånene gældende vilkår, jf. bkg.nr. 523 af
28. sept. 1982, som omtales nærmere i afskr.cirk. pkt. 206-210.
Et egnsudviklingslån, hvortil staten ydede tilskud til forrentningen,
således at renten kunne fastholdes til 7,5 pct., kunne kun indgå til kurs 70
ved beregningen af afskrivningsgrundlaget, Skat 1987.8.601.
Til brug ved kontantomregningen offentliggør Told- og Skattestyrelsen de
køberkurser, som lægges til grund. For 1993, se TOLD*SKAT Nyt 1993.4.126,
1993.12.549, 1993.16.759 og 1993.23.1050.
Den kontantværdi, der er beregnet for anskaffelsessummen på
købstidspunktet, skal danne grundlag for afskrivningen i årene fremover.
Omregning til kontantværdi får kun betydning ved erhvervelse af
prioriterede afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne
bygninger. Hvis skatteyderen derimod selv opfører og prioriterer bygningen
mv., kan kurstab ikke medregnes til anskaffelsessummen. Heller ikke ved
forbedringsudgifter på bygninger mv. skal der ske omregning til kontantværdi.
Bygninger anskaffet før 1. jan. 1982
For bygninger, der er anskaffet før 1. jan. 1982, er
afskrivningsgrundlaget den nominelle købesum. Dette gælder også, selv om
bygningen først overgår til afskrivningsberettiget anvendelse i 1982 eller
senere.
Forlods afskrivning kan for disse bygningers vedkommende ske på grundlag
af den nominelle anskaffelsessum i det år, hvori bygningen første gang tages
i brug til et afskrivningsberettiget formål.
E.C.4.1.9.2 Pristalsregulering ophævet
Fra og med indkomståret 1991 er indekseringen (pristalsreguleringen) af
afskrivningsgrundlaget ophævet. Se LV 1992 E.C.4.1.9.2. Afskaffelsen af
indekseringen ændrer ikke reglerne for fastsættelse af afskrivningsgrundlag.
Anskaffelsessummen for bygninger og installationer i afskrivningsberettigede
bygninger skal fortsat omregnes til kontantværdi efter afskrivningslovens §
19 A.
E.C.4.1.9.3 Opgørelse af anskaffelsessummen i øvrigt
Anskaffelsessummen skal reduceres med anvendte
investeringsfondshenlæggelser og indskud på etableringskonto samt med
foretagen forskudsafskrivning.
Er en bygning afskrivningsberettiget både i medfør af § 18, stk. 1, a og
b, fordeles de forlods afskrevne investeringsfonds-/etableringskontomidler i
forhold til de respektive etagearealer, således at begge de opgjorte
afskrivningsgrundlag for bygningen reduceres med en forholdsmæssig del af de
anvendte midler.
En forholdsmæssig del af handelsomkostningerne, såsom advokat- og
mæglersalær, stempel- og tinglysningsafgift vedrørende skødet, kan medregnes
i anskaffelsessummen. Gebyr for byggetilladelse kan også medregnes.
Hvis købesummen for en bygning helt eller delvis erlægges i form af
livrente- eller aftægtsydelse, medregnes kapitalværdien heraf i
afskrivningsgrundlaget, lsr. 1962.117.
Lovens § 29 B bestemmer, at prioriteringsomkostninger - herunder kurstab -
ikke kan henregnes til anskaffelsessummen eller til forbedringsudgifter mv.
Stempel- og tinglysningsafgift på pantebreve kan heller ikke medregnes.
Betalte merværdiafgifter medregnes ikke i afskrivningsgrundlaget, når
afgifterne i henhold til loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages
som indgående afgift, AL § 30 A, jf. afskr.cirk. pkt. 184.
I anskaffelsessummen kan værdien af eget arbejde, herunder mestersalær,
kun medtages i det omfang, hvori det har været medregnet ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Når en ejendom er erhvervet ved gave med forbeholdt nytte eller brug for
den tidligere ejer, indtræder gaveafgiftspligten først på det tidspunkt, hvor
nytten eller brugen ophører, og afgiften beregnes på grundlag af ejendommens
værdi på dette tidspunkt, jf. § 44, stk. 5, jf. § 5 b i lov om afgift af arv
og gave. Hvis ejendommens værdi sættes højere ved gaveafgiftsberegningen end
værdien på erhvervelsestidspunktet, kan der afskrives på grundlag af denne
højere værdi, lsr. 1981.2.
Om opgørelse af anskaffelsessummen for en ejendom erhvervet på
tvangsauktion af en ufyldestgjort panthaver, se E.J.1.3.1.
Ikke udgifter til grund mv.
Udgifter til erhvervelse af grunden henregnes ikke til anskaffelsessummen,
AL § 29 B.
Det kan være vanskeligt at afgøre, om en bestemt udgift vedrører grunden
eller kan betragtes som en udgift vedrørende bygningen, der i givet fald kan
afskrives sammen med denne. Vejledning kan hentes i, om udgiften ved
ejendomsvurderingen henregnes til grundværdien eller til forskelsværdien.
Eksempelvis kan nævnes, at planeringsudgifter må anses som grundudgifter,
medens udgifter til arbejder på grunden afholdt med henblik på selve
bygningen, bl.a. pilotering, anses som hørende under forskelsværdien. Det kan
endvidere nævnes, at udgifter til vej og kloak uden for grunden medtages
under grundværdien, medens de tilsvarende udgifter inden for grunden
henregnes til forskelsværdien.
Hvor der er flere bygninger på en ejendom, og f.eks. en af bygningerne
anvendes privat, medens de øvrige bygninger anvendes til
afskrivningsberettigede formål, er ejerboligfordelingen ikke umiddelbart
anvendelig til at fordele købesummen på afskrivningsberettigede og
ikke-afskrivningsberettigede bygninger. Dette skyldes, at
ejerboligfordelingen også indeholder en grundværdi.
En gårdejer afholdt en udgift på 2.000 kr. til flytning af en
højspændingsledning for at få tilladelse til at udvide sin svinestald og
lade. Udgiften kunne ikke fratrækkes som driftsomkostning, men kunne
tillægges anskaffelsessummen for tilbygningen og dermed afskrives, lsr.
1979.134.
Fordeling af en købesum på grund og bygninger
Når der sker køb mv. af jord og bygninger under ét, kan det ikke
umiddelbart ses, hvad købesummen andrager for jord og for bygninger og for de
enkelte bygninger. Der må derfor foretages en fordeling af købesummen.
Parternes fordeling af købesummen er ikke ubetinget bindende for
skattemyndighederne, men vil kunne tilsidesættes, hvor det er åbenbart, at
fordelingen ikke svarer til de faktiske værdier.
En vejledning ved fordelingen af købesummen på hhv. jord og bygninger kan
findes i forholdet mellem forskelsværdi og ejendomsværdi ved sidste
ejendomsvurdering, jf. pkt. 206 i afskr.cirk.
I Skat 1988.7.405 blev ejendomsvurderingen ikke godkendt som grundlag for
fordeling af købesummen for en ejerlejlighed på grund og bygning mv. ved
opgørelse af afskrivningsgrundlaget. Området var ikke fuldt udbygget, og
grundværdien måtte antages at falde, efterhånden som området udbyggedes, idet
der i takt hermed blev flere enheder at fordele grundværdien på.
Landbrugets driftsbygninger
Fordelingen ved ejendomsvurderingen vil i de færreste tilfælde være egnet
til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget for landbrugets driftsbygninger på
grund af vurderingslovens særlige bestemmelser om ansættelse af grundværdi.
Ejendomsværdien er ofte ansat ud fra tillægsparcelværdiprincippet, dvs. at
såvel grundværdien, et procenttillæg på mellem 150-200 pct., som
stuehusværdien indgår i ejendomsværdien, hvorfor forskelsværdien ikke svarer
til driftsbygningernes værdi, idet forskelsværdien vil være for høj. Dette
gælder især i de tilfælde, hvor fordelingen vedrører større
landbrugsejendomme samt ejendomme med små eller teknisk set ikke fuldt
tidssvarende driftsbygninger, eller hvor der overtages større
jordbeholdninger ved købet af ejendommen.
Andre erhvervsbygninger
De samme forhold kan foreligge ved fordeling af anskaffelsesummen for
andre erhvervsejendomme, f. eks. forretningsejendomme, lager- og
fabriksejendomme, håndværksejendomme mv. Det drejer sig om de situationer,
hvor ejendommen er overbebygget, dvs. hvor tidligere bebyggelsesregulerende
bestemmelser har muliggjort en større bebyggelse, end de nugældende
bestemmelser tillader. Ejendomsvurderingens grundværdi fastsættes efter de
nugældende retlige bebyggelsesmuligheder, og dette medfører, at
ejendomsvurderingens forskelsværdi ikke udelukkende er et udtryk for en
bygningsværdi, men også vil indeholde den ekstra beliggenhedsværdi, som
overbebyggelsen betinger.
Med bistand af vurderingsmyndighederne vil der i disse tilfælde kunne
opnås et sikrere grundlag for fordelingen, se bl.a. HD af 5. maj 1987 (Skat
1987.6.430).
Med henblik på tilvejebringelse af de sikrest mulige afskrivningsgrundlag
anmodes ligningsmyndighederne derfor om, eventuelt gennem told- og
skatteregionerne, at rette henvendelse til vurderingsmyndighederne om disses
medvirken til fordeling af anskaffelsessummerne mellem
afskrivningsberettigede bygninger og den øvrige del af ejendommen.
20 pct.-reglen
Ligningsrådet har vedtaget, at der normalt kun skal ske regulering af
afskrivningsgrundlaget, såfremt det afskrivningsgrundlag, myndighederne kan
godkende ved ligningen, er mere end 20 pct. lavere end det af skatteyderen
anvendte.
Det er forskelsværdien på tidspunktet for indgivelse af selvangivelse, der
skal danne udgangspunkt for afskrivningsgrundlagets beregning i henhold til
skattedepartementets cirkulære.
Når afskrivningsgrundlaget ændres, skal der i almindelighed kun ske
forhøjelse af indkomstansættelsen for det aktuelle indkomstår.
Der kan herefter højst foretages afskrivning svarende til det ændrede
afskrivningsgrundlag med fradrag af allerede foretagne afskrivninger.
Eksempel:
Selvangivet afskrivningsgrundlag 1989 100.000 kr.
Ved ligningen for 1993 nedsat til 60.000 kr.
Faktisk afskrevet i 1989-1992
4 * 6 pct. af 100.000 kr. 24.000 kr.
Afskrivning i 1993 og følgende år:
6 pct. af 60.000 kr. i 6 år 21.600 kr.
Afskrivning med ordinære afskrivninger 14.400 kr.
-----------
Afskrivning i alt 60.000 kr.
Er ændringen af afskrivningsgrundlaget større end 500.000 kr., eller har
skatteyderen ved beregningen af dette medtaget aktiver, som ikke er
afskrivningsberettigede - f.eks. bygninger, der ikke er
afskrivningsberettigede, såsom beboelsesbygninger og ikke benyttede
driftsbygninger, skov på ejendommen eller differencebeløb, jf. § 14 i
vurderingsloven - forhøjes indkomstansættelserne dog også for tidligere år.
Ved overdragelse af landbrugsejendomme må de lignende myndigheder foretage
en prøvelse af det selvangivne afskrivningsgrundlag i forbindelse med
ligningen for overdragelsesåret.
Opmærksomheden henledes på, at det er prisforholdene ved ejendommens
erhvervelse, der skal lægges til grund ved fastsættelse af
afskrivningsgrundlaget, jf. SD-cirk. 1978-40.
I Skat 1988.12.781 havde skatteyderen opgjort afskrivningsgrundlaget efter
den vejledende regel i afskr.cirk. pkt. 206, men som følge af en fejl ved
kontantomregningen var afskrivningsgrundlaget ansat for højt. Korrigeret for
denne fejl var afskrivningsgrundlaget mindre end 20 pct. højere end det, som
myndighederne kunne godkende. Det af skatteyderen korrigerede
afskrivningsgrundlag blev derfor godkendt.
I Skat 1990.9.709 havde skatteyderen ved beregning af
afskrivningsgrundlaget for en landbrugsejendom, som han havde købt og
overtaget i 1986, taget udgangspunkt i årsreguleringen pr. 1. april 1985,
medens myndighederne havde lagt 18.alm. vurdering pr. 1. jan. 1986 til grund.
Den fremkomne difference var mindre end 20 pct. Landsskatteretten fandt, at
20 pct.-reglen ikke kunne anvendes, da det var en forudsætning herfor, at det
selvangivne afskrivningsgrundlag var opgjort på grundlag af forskelsværdien
og ejendomsværdien ved den sidst kendte vurdering på tidspunktet for
selvangivelsens indgivelse.
20 pct.-reglen finder tilsvarende anvendelse ved ændring af
afskrivningsgrundlaget for driftsbygninger inden for andre erhverv end
landbruget, når det afskrivningsgrundlag, der er beregnet efter den ovenfor
omhandlede vejledende fordelingsregel, ændres som følge af indhentet
udtalelse fra vurderingsmyndighederne.
Korrektioner af det selvangivne afskrivningsgrundlag bør ske ved den
første ligning efter erhvervelsen af en ejendom. Har skatteyderen ikke
afskrevet, bør der alligevel tages stilling til afskrivningsgrundlaget ved
ligningen for erhvervelsesåret. I sidstnævnte tilfælde kan afgørelsen dog
først påklages i det år, hvor afskrivning foretages.
E.C.4.1.9.4 Afskrivning efter skade AL § 26
Lovens § 26 indeholder regler for foretagelsen af afskrivninger i
tilfælde, hvor der på en bygning eller en installation sker en skade, som
ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse. Efter disse regler kan
afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes
på grundlag af en så stor del af bygningens eller installationens
kontantværdiansatte erhvervelsessum, som svarer til forholdet mellem
bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien
umiddelbart forinden. Udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade,
kan afskrives efter lovens § 21, stk. 1, eller fradrages helt eller delvis i
overensstemmelse med reglen i lovens § 21, stk. 2, hvis betingelserne herfor
i øvrigt er opfyldt. Se eksemplet i afskr.cirk. pkt. 119.
E.C.4.1.10 Ombygning og forbedring - AL § 21, stk. 1
Når forbedringsudgifter på en bygning er afholdt efter den 1. jan. 1982
omfattes forbedringsudgifterne af de fra den 1. jan. 1982 gældende regler,
uanset om bygningen er anskaffet før den 1. jan. 1982. Det betyder, at
bygningen og den afholdte forbedringsudgift afskrives særskilt efter to
forskellige sæt regler, når bygningen er anskaffet før den 1. jan. 1982, og
forbedringsudgiften er afholdt efter denne dato.
Ved afholdelse af forbedrings- eller ombygningsudgifter på en bygning, der
kun delvis er afskrivningsberettiget, kan den del af de afholdte udgifter,
der forholdsmæssigt svarer til den afskrivningsberettigede bygningsdels
etageareal, afskrives, lsr. 1970.43 og 1980.115. Dette gælder, uanset om det
er den afskrivningsberettigede eller den ikke-afskrivningsberettigede del af
ejendommen, der er forbedret.
Hvor der afholdes udgifter til en tilbygning til en "blandet"
bygning, må udgiften hertil ligesom den oprindelige anskaffelsessum for selve
bygningen deles op i en afskrivningsberettiget og en
ikke-afskrivningsberettiget del efter forholdet mellem de etagemeter, der
anvendes til afskrivningsberettiget formål, og hele etagemeterarealet efter
tilbygningen, lsr. 1975.148.
Udgifter til forbedringer betalt ved statstilskud til forbedringer mv.,
energibesparende foranstaltninger og brandsikringsforanstaltninger indgår kun
i afskrivningsgrundlaget, såfremt tilskuddet er skattepligtigt.
E.C.4.1.10.1 Eventuelt fradrag straks - Straksafskrivning AL § 21, stk.
2-3
I stedet for at afskrive ombygnings- og forbedringsudgifter over en
årrække kan skatteyderen inden for visse rammer vælge at fradrage udgifterne
på én gang i det indkomstår, hvori udgifterne afholdes
(straksafskrive).
Fradraget (straksafskrivningen) kan foretages i det omfang, årets udgifter
til ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af det nedenfor omtalte
beregningsgrundlag, se E.C.4.1.10.3.
Reglen gælder for udgifter til ombygning og forbedring af bygninger, der
kan afskrives efter AL § 18, og ved ombygning og forbedring af særlige
installationer i sådanne bygninger.
Afholdes udgiften på en bygning, der kun delvis benyttes til et
afskrivningsberettiget formål, kan reglen også anvendes. Det gør ingen
forskel, om det er den afskrivningsberettigede eller
ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen mv., der ombygges eller
forbedres, idet den afskrivningsberettigede del af udgiften under alle
omstændigheder kan fradrages efter lovens § 21, stk. 2.
Ombygninger og forbedringer på installationer i bygninger, der ikke er
afskrivningsberettigede, er derimod ikke omfattet af ordningen.
Adgangen til fradraget gælder både ved ombygning og forbedring af
bygninger mv., der er anskaffet før den 1. jan. 1982, og for bygninger mv.,
der er anskaffet efter denne dato. Det afgørende er, hvornår udgiften til
ombygningen eller forbedringen er afholdt. Fradraget kan dog tidligst tages
for det indkomstår, hvori ombygningen mv. er fuldført og taget i brug til et
afskrivningsberettiget formål, Skat 1990.1.48.
Det er ikke en betingelse, at selve bygningen er taget i brug til et
afskrivningsberettiget formål på det tidspunkt, hvor ombygningen mv.
foretages, når blot ibrugtagningen sker inden udløbet af det indkomstår, hvor
ombygningen er sket.
De særlige regler om straksafskrivning på miljøforbedrende investeringer i
landbrug mv., der gælder ved siden af de her omhandlede regler, er beskrevet
i E.E.3.15.
E.C.4.1.10.2 Tilbygning kontra nybygning
Tilbygninger til eksisterende bygninger omfattes også af reglerne om
straksafskrivning.
Det må være en forudsætning for at anse en bygningsudvidelse for en
tilbygning, dels at der er en direkte fysisk sammenhæng mellem den nye og den
gamle bygning, dels at der er en indre naturlig forbindelse eller gennemgang
mellem den oprindelige bygning og den senere opførte bygning.
Det afgørende er herefter, hvornår der foreligger en ny bygning eller
installation - set i modsætning til tilbygning/ombygning eller forbedring af
en eksisterende bygning eller installation.
Ejendommens matrikulære status har ikke nogen selvstændig betydning ved
afgørelsen af, om der er tale om en bygningsmæssig enhed.
Det er ikke muligt at opstille et enkelt afgørende kriterium for, hvornår
der foreligger een eller flere bygninger, og afgørelsen heraf må derfor bero
på et samlet skøn over, om ejendommen udgør en bygningsmæssig helhed, jf.
eksempelvis lsr. 1980.115, hvor Landsskatteretten statuerede, at bygninger,
der var forbundet med hinanden gennem en gangbygning, udgjorde en
bygningsmæssig helhed.
I VLD af 16. marts 1992 var stuehuset på en landbrugsejendom bygget sammen
i vinkelform med en staldbygning til brug for kvæghold. Imellem de to
bygninger var der alene fri passage over loftet. Bygningerne var opført af
samme bygningsmaterialer med et sammenbygget eternittag. I landsrettens dom
lagdes vægt på, at stuehus og stald var sammenbygget med fælles sokkel og
mur, at vindfanget til stuehuset var beliggende i staldlængen, og at der var
fri adgang over loftet fra stalden til stuehuset, og at stuehusloftet i et
vist omfang sammen med staldloftet anvendtes til opbevaring af halm.
Stuehuset og staldlængen fandtes i relation til afskrivningslovens § 20 at
udgøre en bygning med blandet benyttelse.
Afgørelsen af om der er tale om en eller flere bygninger er - som hidtil -
truffet på grundlag af et samlet skøn, her vedrørende en landbrugsejendom.
Det er således ikke et enkelt kriterium, der er afgørende for, om der
foreligger en eller flere bygninger.
Såfremt der foretages byggeri i tilslutning til en eksisterende bygning,
således at den nye del har mur tilfælles med den oprindelige del, og der er
indendørs gennemgang mellem de to dele, må det antages, at der foreligger
én bygning.
Der kan endvidere ses på benyttelsen af de enkelte bygningsdele, idet den
omstændighed, at der f.eks. foregår samme produktion i hele byggeriet, taler
for at anse byggeriet for een bygning, i modsætning til, hvis bygningsdelene
anvendes til forskellige formål.
Et nyopført fritliggende maskinhus, der erstattede et utidssvarende
nedrevet maskinhus, blev anset for en ny selvstændig bygning, der ikke var en
integreret del af produktionsanlægget på en emballagefabrik.
Der kunne ikke straksafskrives ved opførelse af et nyt drivhus, som kun
var fysisk forbundet med de bestående drivhuse på ejendommen gennem de fælles
installationer til elektricitet, vand og varme, jf. ØLD af 28. aug. 1987,
Skat 1987.10.718.
Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger, må foretages på
grundlag af tilstanden ved udgangen af indkomståret, jf. lsr. 1985.1.
Ved anskaffelse af aktiver, der vurderingsmæssigt betragtes som
bygningsbestanddele, kan der foretages straksafskrivning, såfremt aktiverne
placeres i tilknytning til bygningerne på ejendommen. Der kan således
straksafskrives ved opførelse af nye gyllebeholdere, ajlebeholdere,
ensilagesaftbeholdere og møddingspladser, når anlæggene placeres i
tilknytning til bygningerne på ejendommen. Det samme gælder opførelse af en
ny ensilagesilo, såfremt denne anses for en bygningsbestanddel, f.eks. en
plansilo af beton, jf. Skat 1986.5.348, 1987.5.346 og 1987.5.349.
Et nyopført dyrehegn af metaltråd, der blev etableret i forbindelse med en
dådyrfarms eksisterende stalde, var ikke omfattet af AL § 21, stk. 2. Der
havde ikke tidligere været opført dyrehegn, hvorfor der var tale om en
nyopførelse. Hegnet udgjorde en del af den faste ejendom og var
afskrivningsberettiget efter AL § 18, stk. 1, se også t&s nyt 1991.1.31.
Se tillige Skat 1986.7.479, hvor der kunne foretages straksafskrivning ved
etablering af et halmfyringsanlæg i en ny bygning, idet halmfyringsanlægget
blev forbundet med det eksisterende varmeanlæg i de øvrige bygninger, samt
Skat 1986.10.606, hvorefter der kunne straksafskrives på en kornsilo, der var
placeret uden for de eksisterende bygninger, men fungerede sammen med det i
bygningerne værende silo- og foderblandingsanlæg.
En silo til opbevaring af korn og foder blev anset for en egentlig
bygning, der var en integreret del af foderprocessen og dermed
produktionsanlægget, således at straksafskrivning blev godkendt, Skat
1988.12.782.
Tilsvarende kan der straksafskrives på udgifter til ombygning eller
forbedring af eksisterende installationer. Etablering af nye installationer
giver ikke ret til straksafskrivning, hvad enten der sker fuldstændig
udskiftning af en gammel installation eller indsættelse af en installation,
der ikke tidligere har været i bygningen.
Udskiftning af et oliefyr med et kombinationsfyr, der kan anvendes til
både fast brændsel og olie, berettigede til straksafskrivning, idet der var
tale om en forbedring af centralvarmeanlægget, der i denne forbindelse
betragtes som en samlet installation.
Udskiftes installationer i forbindelse med ombygning mv. af bygningen,
således at udgiften kan afskrives samlet, kan straksafskrivning beregnes.
E.C.4.1.10.3 Beregningsgrundlaget
Beregningsgrundlaget for straksafskrivningen (på indtil 5 pct.) opgøres
efter forskellige regler, afhængigt af, om bygningen, der ombygges eller
forbedres, er anskaffet før eller efter den 1. jan. 1982.
Nyere bygning
Er bygningen anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, er
beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår,
hvori udgiften kan fradrages. Foretages fradraget allerede i det år, hvori
bygningen mv. anskaffes, eller i året efter anskaffelsesåret, er
beregningsgrundlaget den kontant omregnede anskaffelsessum, der er fastsat
efter lovens § 19 A.
Foretagne afskrivninger skal ikke fragå i beregningsgrundlaget. Er der
foretaget forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger, skal disse
heller ikke fragå i beregningsgrundlaget, selv om disse afskrivninger har
formindsket afskrivningsgrundlaget. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget
skal den foretagne forlods afskrivning eller forskudsafskrivning derfor
lægges sammen med afskrivningsgrundlaget.
Er der flere afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse
bygninger på samme ejendom, indgår afskrivningsgrundlagene for samtlige
afskrivningsberettigede bygninger og installationer i beregningsgrundlaget,
selv om f.eks. kun én af bygningerne eller installationerne forbedres.
Er der på ejendommen bygninger mv., der kun delvis benyttes til et
afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af den kontantværdiansatte
anskaffelsessum, der kan henføres til den afskrivningsberettigede del af
bygningen, i beregningsgrundlaget. Det er den afskrivningsberettigede andel
for året før det indkomstår, hvori ombygnings- eller forbedringsudgiften kan
fradrages, der skal benyttes.
Gammel bygning
For bygninger mv., der er anskaffet før den 1. jan. 1982, er
beregningsgrundlaget for 5 pct.s fradraget den del af ejendomsværdien, der
kan henregnes til de afskrivningsberettigede bygninger, der er beliggende på
samme ejendom. Er der således flere afskrivningsberettigede bygninger og
installationer i disse bygninger på samme ejendom, er beregningsgrundlaget
den del af ejendomsværdien, der kan henføres til disse bygninger og
installationer, selv om f.eks. kun én af bygningerne eller
installationerne forbedres.
Er der på ejendommen bygninger mv., der kun delvis benyttes til et
afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af ejendomsværdien, der kan
henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, i
beregningsgrundlaget.
Hvis vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling af ejendomsværdien
på beboelse og erhvervsmæssig del af ejendommen, skal denne fordeling
anvendes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for straksafskrivning.
Foreligger der ikke fordeling af ejendomsværdien, f.eks. på en ejendom med
butik og kontor, må ejendomsværdien fordeles efter et skøn, og her kan
arealfordelingen være vejledende. Der må dog herved henses til, at
ejendommens lokaler i vurderingsmæssig henseende kan indgå med forskellig
vægt i ejendomsværdien.
Ved opgørelsen lægges den ejendomsværdi til grund, der er ansat ved den
seneste ejendomsvurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori
ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages. Det er kontantværdien
ved den seneste ejendomsvurdering, der skal benyttes. Det kan være en
almindelig vurdering efter vurderingslovens § 1 eller en årsomvurdering efter
samme lovs § 2. Det kan også være en vurdering, der foretages på ejerens
anmodning i henhold til vurderingslovens § 4, eller en vurdering, der
foretages efter lovens § 4 A som følge af, at en landbrugsejendom er
inddraget under byzone eller sommerhusområde. * Derimod kan en vurdering
efter vurderingslovens § 4 B ikke anvendes, da en sådan vurdering alene har
betydning for opgørelse af den skattepligtige avance efter
ejendomsavancebeskatningsloven, jfr. § 4 B, sidste pkt. *
Er ejendomsvurderingen årsreguleret efter vurderingslovens § 2A, er det
den årsregulerede værdi, der skal lægges til grund.
Uanset hvilken slags ejendomsvurdering, der lægges til grund, er det
således den sidste vurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori
ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages, der skal benyttes som
beregningsgrundlag.
Både nyere og gamle bygninger
Skal der i beregningsgrundlaget både indgå bygninger mv., der er anskaffet
før den 1. jan. 1982, og bygninger mv., der er anskaffet efter denne dato, må
de to omtalte opgørelsesmåder kombineres. Den del af ejendomsværdien, der kan
henregnes til afskrivningsberettigede bygninger mv. fra før den 1. jan. 1982,
skal altså lægges sammen med afskrivningsgrundlaget for bygninger, der er
anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere.
Ejendomsværdien vil som oftest indeholde værdien af de bygninger, hvor
afskrivningsgrundlaget er beregningsgrundlag for straksafskrivning. I disse
tilfælde må der foretages en skønsmæssig fordeling af ejendomsværdien,
således at bygninger mv., anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, udskilles
af den del af ejendomsværdien, der indgår i beregningsgrundlaget.
Såfremt der den 1. jan. 1982 eller senere er foretaget forbedringer af en
bygning, der er anskaffet før denne dato, indgår afskrivningsgrundlaget for
forbedringen i beregningsgrundlaget for straksafskrivningen. Forbedringen vil
også komme til at indgå i ejendomsvurderingen, og derfor må der foretages et
skøn over bygningens ejendomsværdi uden forbedringen, da det kun er denne
værdi, der skal indgå i beregningsgrundlaget for straksafskrivningen.
Hvad enten beregningsgrundlaget skal opgøres med udgangspunkt i
afskrivningsgrundlaget eller på grundlag af ejendomsvurderingen, skal det
både omfatte afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne
bygninger. Det gælder, selv om den skattepligtige alene ombygger eller
forbedrer enten bygningen eller installationen. Dræningsanlæg på
jordbrugsbedrifter indgår ikke i beregningsgrundlaget.
Selv om flere ejendomme drives sammen som en virksomhed, skal
beregningsgrundlaget opgøres særskilt for hver ejendom. Det har f.eks.
betydning, når to landbrugsejendomme drives sammen. Se Skat 1987.10.729.
Afskrivningsgrundlaget for nyerhvervede bygninger indgår i
beregningsgrundlaget, selv om sådanne bygninger ikke var omfattet af
afskrivningsgrundlaget for året før forbedringsåret. Det betyder, at der
allerede kan foretages fradrag efter 5 pct.s reglen i anskaffelsesåret.
I lsr. 1985.86 fandt Landsskatteretten, at der ved beregning af
straksfradrag for byggeri, der var foretaget i 2 forskellige perioder i samme
indkomstår, både tidsmæssigt og i henseende til de formål og funktioner, som
de 2 byggerier tog sigte på, var en sådan sammenhæng i de udførte
byggearbejder, at de måtte anskues som én samlet ombygning. Herefter
måtte straksafskrivning opgøres på grundlag af kontantejendomsværdien ved
indkomstårets begyndelse af de ved købet af ejendommen medfølgende
driftsbygninger.
Udbedringsudgifter, der afholdes efter brandskade, kan straksafskrives.
Beregningsgrundlaget opgøres som anført ovenfor, jf. AL § 21, stk. 3, 2.-4.
pkt. Der sker altså ingen reduktion for nedbrændte bygninger.
Tidligere ombygning eller forbedring
Er der i årene før ombygnings- eller forbedringsfradraget afholdt
afskrivningsberettigede udgifter til ombygning eller forbedring, indgår
afskrivningsgrundlaget for disse udgifter i beregningsgrundlaget, hvis
udgifterne er afholdt den 1. jan. 1982 eller senere. Er den tidligere
afholdte udgift fratrukket efter 5 pct.s reglen, indgår den dog ikke i
beregningsgrundlaget.
En ombygnings- eller forbedringsudgift afholdt før den 1. jan. 1982,
indgår i beregningsgrundlaget i det omfang, den har forøget ejendomsværdien,
der danner grundlag for beregningen.
Tilbygninger berettiger som tidligere nævnt til straksafskrivning. Det er
ikke afgørende, om tilbygningen skal benyttes til et afskrivningsberettiget
formål eller ikke, jf. princippet i AL § 20. Ved en tilbygning vil der ofte
ske en ændring i fordelingen af bygningens areal mellem
afskrivningsberettiget anvendelse og anden anvendelse. Dette påvirker dog
ikke beregningsgrundlaget for straksfradraget for den pågældende tilbygning,
idet det er afskrivningsgrundlaget for året før, eller den seneste vurdering
forud for indkomståret, der er beregningsgrundlag.
Efter færdiggørelse af tilbygningen skal afskrivning på såvel den
oprindelige bygning som tilbygningen (den del, der ikke er straksafskrevet)
ske på grundlag af arealfordelingen efter tilbygningen.
Såfremt der efter tilbygningen er sket et fald i den
afskrivningsberettigede andel, skal dette dog først påvirke
afskrivningsgrundlaget for indkomståret efter tilbygningsåret. Er den
afskrivningsberettigede andel steget, forøges afskrivningsgrundlaget fra og
med tilbygningsåret.
Den ikke straksafskrevne del af udgifterne til tilbygningen indgår i
beregningsgrundlaget for straksafskrivning i det følgende indkomstår.
E.C.4.1.10.4 Skatteyderen kan frit vælge
Den skattepligtige kan frit vælge, om han vil fradrage udgiften helt eller
delvis inden for 5 pct.s grænsen eller aktivere udgiften og afskrive den
efter reglerne i lovens § 21, stk. 1. Det gælder, hvad enten den samlede
udgift udgør mere eller mindre end de 5 pct. Den del af udgiften, der
overstiger 5 pct.s grænsen, skal altid aktiveres og afskrives efter § 21,
stk. 1.
De udgifter, der fradrages efter 5 pct.s reglen, skal efter lovens § 21,
stk. 4, ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Udgifterne skal derfor ikke
opføres særskilt efter lovens § 25, stk. 2.
Der kan ikke anvendes investeringsfondsmidler eller indskud på
etableringskonti til ombygnings- eller forbedringsudgifter, der ønskes
fradraget efter 5 pct.s reglen. Det skyldes, at der kun kan foretages forlods
afskrivning efter lov om investeringsfonds eller lov om indskud på
etableringskonto, når udgiften aktiveres til afskrivning. Den skattepligtige
kan dog vælge at fradrage en del af udgiften efter 5 pct.s reglen, selv om
han anvender investeringsfonds- eller etableringskontomidler til en anden del
af udgiften, som da forlods afskrives med de hævede henlæggelser eller
indskud.
Der kan i et enkelt indkomstår i alt højst fradrages indtil 5 pct. af
beregningsgrundlaget. Ombygges eller forbedres flere afskrivningsberettigede
bygninger på samme ejendom i løbet af et indkomstår, og overstiger den
samlede udgift 5 pct.s grænsen, må den skattepligtige vælge, hvilken del af
udgiften, der skal fradrages. Det har betydning, når flere bygninger mv. på
samme ejendom afskrives efter forskellige afskrivningssatser samt ved
opgørelse af genvundne afskrivninger.
E.C.4.1.10.5 Afskrivning på den del der ikke straksafskrives
Eksempel 1
Ejendommen er erhvervet før 1. jan. 1982, og kontantværdien for bygningen
udgør 8.000.000 kr., hvilket giver mulighed for straksafskrivning op til
200.000 kr. ved 50% afskrivningsberettigende anvendelse af bygningen. Der
ombygges for 300.000 kr.
Ombygningsudgifter Erhvervsmæssig Afskrivningsgrundlag
i kr. andel i kr.
År 1992
300.000 50% 150.000
- straksafskrivning 150.000 - straksaf. 150.000
------- -------
150.000 0
År 1993
75% 25% af
300.000 75.000
-------
Der kan ikke i denne situation ske straksafskrivning i 1993 af de
resterende 50.000 kr., som kunne have været straksafskrevet i 1992, såfremt
den erhvervsmæssige anvendelse havde udgjort 75% også i 1992.
Eksempel 2
Ejendommen er erhvervet før 1. jan. 1982, og kontantværdien for bygningen
udgør 2.000.000 kr. Der ombygges for 300.000 kr.
Ombygningsudgifter Erhvervsmæssig Afskrivningsgrundlag
i kr. andel i kr.
År 1992
300.000 50% 150.000
- investeringsfond 50.000 - investeringsfond 50.000
- straksafskrivning 50.000 - straksafskrivning 50.000
------- -------
200.000 50.000
År 1993
75% 25% af 300.000 75.000
Rest fra år 1 50.000
-------
125.000
Formindskelse af det afskrivningsberettigede areal behandles på
tilsvarende måde, blot skal den til formindskelsen svarende del af
anskaffelsessummen fratrækkes afskrivningsgrundlaget.
Se LV 1992 E.C.4.1.10.5. for eksempler på ændret arealanvendelse af en
ombygning, hvor ombygningen er sket i perioden med pristalsregulering.
E.C.4.1.11 Afskrivningens påbegyndelse og ophør
Afskrivning kan påbegyndes i anskaffelsesåret. Ved anskaffelsesåret
forstås ifølge AL § 22, stk. 1 det indkomstår, hvori bygningen erhverves
eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til
skattemæssig afskrivning.
Bygningen anses for erhvervet, når der er indgået en endelig og bindende
aftale om overdragelsen. Den omstændighed, at overtagelsen først sker det
følgende år, udelukker ikke i sig selv, at afskrivning kan påbegyndes i
erhvervelsesåret. Det må dog kræves, at bygningen efter erhvervelsen har
været anvendt til formål, der berettiger til afskrivning, jf. lsr. 1975.63.
Er bygningen nyopført, kan afskrivning påbegyndes, når bygningen er taget
i brug til et afskrivningsberettiget formål. Tidspunktet for udstedelse af
ibrugtagningstilladelse har ingen selvstændig betydning.
I praksis har man ikke anset en bygning for fuldført i et tilfælde, hvor
et par etager i en større ejendom var taget i brug, medens der fortsat
arbejdedes på færdiggørelsen af de øvrige etager, jf. lsr. 1978.3. Er der
derimod tale om f.eks. fabrikshaller, der opføres i vertikalt opdelte
sektioner, som successivt tages i brug (som færdige bygninger), kan der i
almindelighed tillades afskrivning i ibrugtagelsesåret, selv om der fortsat
arbejdes videre på nabosektionerne. Se også t&s nyt 1991.15.846
Såfremt kun en del af en nyopført bygning er udlejet til et
afskrivningsberettiget formål, kan der alene afskrives på denne del.
Afskrivningen er dog betinget af, at arealkravet i AL § 20, stk. 2 er
opfyldt, se E.C.4.1.7.
Det bestemmes i lovens § 24, stk. 2, at der ikke kan afskrives i det
indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen
afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.
Ophører den skattepligtige med at anvende en bygning mv. til formål, der
giver ret til skattemæssig afskrivning, kan han ifølge lovens § 24, stk. 3,
ikke afskrive på bygningen i de indkomstår, hvor afskrivningsberettiget
anvendelse ikke har fundet sted. Skattemæssig afskrivning kan altså sidste
gang foretages i ophørsåret.
Tager den skattepligtige på ny bygningen mv. i brug til et
afskrivningsberettiget formål efter år med ikke-afskrivningsberettiget
anvendelse, kan der igen afskrives. De afskrivningsprocenter, der tidligere
er anvendt, skal da medregnes ved sammentællingen af anvendte
afskrivningsprocenter.
Se afskr.cirk. pkt. 117.
E.C.4.1.12 Afskrivningssatserne
På bygninger omfattet af AL § 18, stk. 1, litra a, kan der foretages
afskrivning med indtil 6 pct. pr. år af anskaffelsessummen
(begyndelsesafskrivninger), hvorefter der kan afskrives med indtil 2 pct. pr.
år af anskaffelsessummen (normalafskrivninger).
På de i § 18, stk. 1, litra b, nævnte bygninger, kan der afskrives med
indtil 4 pct. som begyndelsesafskrivninger, mens normalafskrivningerne for
disse bygninger er 1 pct.
På bygninger og lokaler mv. omfattet af litra c (accessorierne), benyttes
de afskrivningssatser, der er gældende for den bygning, de knytter sig til.
Såfremt litra b-bygninger er accessoriske i forhold til bygninger, der er
nævnt i litra a, kan de afskrives med de for litra a gældende satser. Se i
øvrigt lsr. 1976.43, hvori det udtales, at afskrivning på nogle accessoriske
bygninger kunne foretages med de høje begyndelsesafskrivninger, selv om
moderbygningen kun kunne afskrives med 2 pct. (normalafskrivning).
For de bygninger, hvorpå afskrivning kan foretages, fordi bygningerne på
grund af deres opførelsesmåde eller andre ganske særlige omstændigheder må
antages at være udsat for en særlig fysisk forringelse (litra d), udgør
begyndelsesafskrivningerne indtil 4 pct. pr. år og normalafskrivningerne 1
pct. pr. år. Det samme er tilfældet for de i § 18, stk. 3, 2. pkt. omhandlede
erhvervsmæssigt benyttede, i udlandet beliggende beboelsesejendomme, der er
udsat for en særlig fysisk forringelse.
Om afskrivning på bygninger og installationer i erhvervszoner, se E.C.5.
Ombygning og forbedring
Ombygnings- og forbedringsudgifter skal afskrives med den sats, der er
gældende for den bygning, som den pågældende udgift vedrører. De højere
begyndelsesafskrivningsprocenter kan anvendes, selv om bygningen kun kan
afskrives med normalprocenten.
Begyndelsesafskrivninger for bygninger anskaffet 1. jan. 1982 eller senere
Den skattepligtige kan frit vælge at afskrive med den højere
begyndelsessats til der i alt er afskrevet med indtil ti gange denne sats. En
bygning, der er afskrivningsberettiget efter § 18, stk. 1, litra a, kan
således afskrives med fra 0-6 pct. hvert år indtil der i alt er afskrevet med
60 pct. I det år, summen af afskrivninger når den fastsatte grænse, skal der
dog altid være adgang til at afskrive med normalafskrivningsprocenten. For §
18, litra b-bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger
er den tilsvarende procentgrænse henholdsvis 40 og 80.
Afskriver en skatteyder i et begyndelsesår alene med
normalafskrivningsprocenten, indebærer dette, at denne procent fragår i
summen af de procenter, der må afskrives, indtil normalafskrivningssatsen
skal benyttes.
Summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan aldrig overstige 100.
Der kan afskrives med hele eller brudte procenter.
Om begyndelsesafskrivninger på bygninger anskaffet før 1982, se LV 1992
E.C.4.1.12.
Forhøjelse af afskrivningsprocenterne
Såfremt det sandsynliggøres, at den afskrivningsberettigede bygning er
udsat for en sådan forringelse i fysisk henseende, at den trods normal
vedligeholdelse må antages at have mistet sin værdi inden udløbet af følgende
åremål:
For bygninger omfattet af litra a: 50 år.
For bygninger omfattet af litra b: 100 år.
kan der i medfør af AL § 22, stk. 2 og 3, foretages større afskrivninger
end normalt forudsat i loven, idet såvel begyndelses- som
normalafskrivningssatserne forhøjes med forskellen mellem
normalafskrivningsprocenten og den højere afskrivningsprocent, der svarer til
bygningens formodede levetid.
Eksempel
Drivhuses levetid ansættes til 20 år, d.v.s. en årlig afskrivning på 5
pct. Normalafskrivningsprocenten er 2.
Derfor forhøjes såvel begyndelses- som normalafskrivningsprocenten med 3,
d.v.s. til henholdsvis 9 og 5. Drivhusets anskaffelsessum vil herefter kunne
afskrives over 12 år.
Hvis en bygning, anskaffet i 1982 eller senere, efter de hidtidige regler
f.eks. kan afskrives med 9 pct. pr. år i de første 10 år og derefter med 5
pct. pr. år, kan den nu afskrives med den forhøjede afskrivningssats på 9
pct. indtil det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter
overskrider 90.
En eventuel forhøjelse af afskrivningssatserne for bygningerne omfattet af
litra a og b medfører, at eventuelle accessoriske bygninger mv. også kan
afskrives med den forhøjede sats.
Reglerne om forhøjelse af afskrivningsprocenterne vil også kunne anvendes
for bygninger, der omfattes af AL § 18, stk. 1 d og stk. 3, 2. pkt.
Antagelige levetider
Til vejledning anføres nedenstående oversigt over den antagelige fysiske
levetid for visse bygninger - omfattet af AL § 18. stk. 1 a - regnet fra
opførelsen. De anførte levetider kan fraviges, hvor den pågældende bygnings
art og benyttelse i det enkelte tilfælde giver anledning dertil.
Champignonvæksthuse 25 år
Drivhus 20 år
Ensilagesilo af træ. 13 år
Ensilagesilo af cement 20 år
Ensilagesilo af stål 25 år
Gyllebeholder 25 år
Kornsilo af træ 33 år
Lagertank af stål 25 år
Minkhaller af træ, herunder faste bure og redekasser 20 år
Presenningslagerhal, medtaget ved vurderingen 20 år
Stålskorsten 25 år
Dambrug:
Hakkehuse, pakke- og kølerum samt redskabsrum 25 år
Udklækningshuse 15 år
Damme, stemmeværk, broer og sporanlæg 20 år
Fisketrapper og ind- og udløbstude (munke) 15 år
Der henvises endvidere til lsr. 1975.147, 1976.17 og 1977.20, hvor der
ikke kunne foretages forhøjede afskrivninger for svinestalde og hestebokse af
en nærmere beskrevet lettere bygningstype end traditionelt. Derimod
godkendtes der i lsr. 1977.54 forhøjede afskrivninger ud fra en levetid på 20
år for et kyllingehus bestående af en rørgitterkonstruktion beklædt med
galvaniserede bølgeplader og uden støbt fundament.
E.C.4.1.13 Nedrivningsfradrag AL § 27
Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, eller en
afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt, kan
der efter lovens § 27 foretages et nedrivningsfradrag, hvorefter den
uafskrevne del af anskaffelsessummen kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
Beløb, som den skattepligtige modtager ved salg af materialer mv. fra den
nedrevne bygning, går dog fra i det beløb, der kan fradrages.
For afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse bygninger
opgøres den uafskrevne del som anskaffelsessummen med fradrag af foretagne
skattemæssige afskrivninger pristalsreguleret til og med indkomståret 1990.
For afskrivningsberettigede installationer i ikke-afskrivningsberettigede
bygninger opgøres den uafskrevne del som anskaffelsessummen med fradrag af de
faktisk foretagne skattemæssige afskrivninger.
For bygninger, der afskrives efter de før 1982 gældende regler, udgør
nedrivningsfradraget anskaffelsessummen med fradrag af de faktisk foretagne
skattemæssige afskrivninger, jf. § 13 i lov nr. 197 af 18. maj 1982.
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger nedrivning, der berettiger til
nedrivningsfradrag, må afgøres efter et skøn. I lsr. 1979.108 udtales, at
nedrivningsfradrag er begrænset til tilfælde, hvor en bygning helt fjernes,
eller hvor der kun er uvæsentlige dele tilbage af den gamle bygning.
I lsr. 1984.97 fastslås det, at der kan foretages nedrivningsfradrag, når
en del af en bygning fjernes fuldstændig.
De med nedrivningen forbundne udgifter kan ikke fratrækkes, lsr. 1970.143.
Derimod kan udgiften til nedrivning af bygninger og installationer eventuelt
indgå i afskrivningsgrundlaget for en ny bygning og/eller nye installationer.
Ejeren af en landbrugsejendom nedrev flere af ejendommens driftsbygninger,
der havde været sammenbyggede. Efter det oplyste var det af de nedrevne
driftsbygninger kun en lade, der havde været anvendt til
afskrivningsberettiget formål, og han opnåede derfor kun nedrivningsfradrag
for laden, lsr. 1985.88.
Ved beregning af nedrivningsfradrag for én af de oprindelige
driftsbygninger til en landbrugsejendom, hvor der fra købet til nedrivningen
var foretaget om- og tilbygninger, kunne alene tages udgangspunkt i de
oprindelige driftsbygningers areal og den for disse bygninger uafskrevne
saldoværdi, idet ingen af de foretagne om- og tilbygninger var nedrevet, Skat
1989.7.538.
Mindst 5 år
Nedrivningsfradraget er betinget af, at skatteyderen har ejet ejendommen i
mindst 5 år og at han i besiddelsestiden i et samlet - men ikke nødvendigvis
sammenhængende - tidsrum af mindst 5 år har anvendt den til et formål, der
giver ret til skattemæssig afskrivning.
Nedrivningsfradrag blev givet med hele det uafskrevne beløb på en ejendom,
som havde været i ejerens besiddelse i mere end 5 år, herunder også den
uafskrevne del af forbedringsudgifter, der var afholdt inden for de sidste 5
år, lsr. 1978.119.
Nedrivningsfradrag blev givet på en svinestald, som havde været anvendt i
mere end 5 år, selv om den ikke blev benyttet på nedrivningstidspunket, lsr.
1978.120.
De 5 år (5 * 12 mdr.) løber fra datoen for anskaffelsen til datoen for
nedrivningen.
For installationer kræves der ikke 5 års ejertid for at kunne opnå
nedrivningsfradrag.
Kun ved nedrivning
Nedrivningsfradrag kan ikke foretages, når en bygning nedbrænder, lsr.
1972.40. Der kan heller ikke foretages nedrivningsfradrag ved skade som følge
af storm.
Hvor en bygning er nedbrændt delvis, kan der foretages nedrivningsfradrag
vedrørende den resterende del.
Ved salg af ejendommen kan nedrivningsfradrag i almindelighed kun
foretages, såfremt nedrivningen sker inden der er indgået en endelig og
bindende aftale om overdragelse af ejendommen. Foretages nedrivningen efter
overdragelsen, kan der ikke foretages nedrivningsfradrag, selvom det kan
godtgøres, at bygningen var værdiløs ved overdragelsen.
Når en sælger i henhold til salgsaftalens bestemmelser har ret eller pligt
til at foretage nedrivning inden køberens overtagelse af ejendommen kan han
dog foretage nedrivningsfradrag, såfremt ejendommen rent faktisk nedrives.
Bortset herfra kan der ikke foretages nedrivningsfradrag i forbindelse med
salg af ejendommen.
Ved avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven, skal
anskaffelsessummen ikke reduceres, selvom bygningerne er nedrevet inden
salget, lsr. 1975.32 og 1978.36.
E.C.4.1.14 Beskatning ved salg AL § 29
I AL § 29 findes reglerne om beskatning ved salg af bygninger og
installationer, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.
Når en ejendom, hvorpå der har været foretaget skattemæssige
afskrivninger, er erhvervet som led i den pågældendes næringsvej, beskattes
hele forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi som
almindelig indkomst. Hverken anskaffelsessummen eller afståelsessummen skal
omregnes til kontantværdi, jf. AL § 30 og afskr.cirk. pkt. 174.
I øvrigt skal der i salgstilfælde ske beskatning med særlig indkomstskat
af den opnåede fortjeneste, når den skattepligtige har afskrevet på den
afhændede bygning eller installation, - bortset fra afskrivninger på
installationer i en ikke-afskrivningsberettiget bygning.
Ved salg af en ejendom med flere driftsbygninger skal opgørelse af
genvundne afskrivninger ske særskilt for hver enkelt bygning, Skat
1987.5.360.
Ved opgørelse af genvundne afskrivninger ved salg af en landbrugsejendom
blev driftsbygninger, mellem hvilke der var intern passage, anset for en
enkelt bygning, hvorfor der skulle foretages en samlet opgørelse af genvundne
afskrivninger for bygningen og de på denne foretagne forbedringer, Skat
1989.4.337.
En bygnings overgang til anden anvendelse sidestilles ikke med salg, lsr.
1968.124 og 1980.5, idet AL § 32 ikke omfatter bygninger.
Beskatningen af genvundne afskrivninger omfatter også bygninger, der er
erhvervet før 15. marts 1968, men der gælder særlige overgangsregler, se G
6.3 i ligningsvejledningen for 1981.
Anskaffet i 1982 eller senere
For bygninger mv., anskaffet i 1982 eller senere gælder følgende:
Fortjenesten, dog højst et beløb svarende til samtlige skattemæssige
afskrivninger, skal beskattes som særlig indkomst, jf. LOSI § 2, nr. 2.
Ved opgørelse af fortjenesten skal salgssummen omregnes til kontantværdi
efter AL § 19 A, jf. E.C.4.1.9.1.
Fortjenesten beregnes herefter som forskellen mellem den kontant omregnede
salgssum og bygningens nedskrevne værdi, som består af de skattemæssigt
afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse mv. med fradrag af de
skattemæssige afskrivninger.
Eventuelt tab kan hverken fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
særlige indkomst eller ved opgørelsen af den almindelige indkomst.
Er der i anskaffelsesåret hævet midler fra en investeringsfondshenlæggelse
eller et etableringskontoindskud, foretages en forlods afskrivning på den
kontant omregnede anskaffelsessum. Det samme er tilfældet, når der har været
forskudsafskrevet på den aftalte eller beregnede byggesum.
Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger skal medregnes ved
opgørelsen af det beløb, der højst kan beskattes som genvundne afskrivninger.
Til grund for opgørelsen af fortjenesten efter afskrivningslovens § 29, stk.
1, opgøres anskaffelsessummen som de afskrivningsberettigede udgifter til
anskaffelse, forbedringer mv., der efter forlods afskrivning eller
forskudsafskrivning er pristalsreguleret til og med indkomståret 1990, med
tillæg af udgifter til installationer eller forbedringer mv., der henholdsvis
er anskaffet eller afholdt i indkomståret 1991 eller senere indkomstår. De på
bygningen og installationen foretagne afskrivninger, herunder forlods
afskrivninger og forskudsafskrivninger, opgøres som de til og med
indkomståret 1990 foretagne afskrivninger pristalsreguleret til og med
indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger
pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til
og med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med
virkning for indkomståret 1991 og senere indkomstår.
Princippet kan kort skitseres således:
kontantomregnet afståelsessum
- (kontantomregnet anskaffelsessum
- pristalsregulerede afskrivninger (1982-90)
- faktiske afskrivninger 1991-)
-----------------------------
fortjeneste
Parentesen viser den nedskrevne værdi.
Af fortjenesten beskattes maksimalt summen af de foretagne afskrivninger,
dvs. afskrivninger foretaget i perioden 1982-90 pristalsreguleret til og med
indkomståret 1990 plus afskrivninger foretaget i indkomståret 1991 og senere.
Eksempel
En bygning, der er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 18,
stk. 1, litra a, er anskaffet i 1983 for en kontantomregnet anskaffelsessum
på 500.000 kr. Der afskrives maksimalt. I 1993 sælges bygningen for en
kontantomregnet afståelsessum på 800.000 kr.
Kontant omregnet salgssum 800.000
Afskrivningsgrundlag pristalsreguleret
til og med 1990 689.963
Pristalsregulerede afskrivninger
10 år á 6% af 689.963 413.978 275.985
------- -------
Fortjeneste 524.015
hvoraf højst beskattes de
foretagne afskrivninger 413.978
Af fortjenesten beskattes som genvundne afskrivninger 413.978 kr. som
særlig indkomst.
Udgifter til forbedring mv., som er fradraget under 5 pct.
straksfradragsreglen i afskrivningslovens § 21, stk. 2-4, indgår ikke i
opgørelsen af anskaffelsessummen. Det er udgifterne, der er afskrevet
særskilt, der skal tillægges.
Anskaffet før 1982
Ved afståelse af bygninger mv., der er afskrivningsberettigede efter de
regler, der gælder for anskaffelser fra før 1. jan. 1982, skal fortjenesten
fortsat opgøres efter de dagældende regler. Er der på sådanne bygninger eller
installationer afholdt ombygnings- eller forbedringsudgifter, som er
afskrevet efter de regler, der gælder for anskaffelser den 1. jan. 1982 eller
senere, skal opgørelsen af fortjenesten ske i to led jf. nedenfor.
Sælges en sådan bygning, skal fortjeneste på bygningen opgøres efter de
hidtidige regler, medens fortjeneste på ombygnings- eller forbedringsudgiften
skal opgøres efter de nye regler. Beløb, der er fradraget efter 5 pct.s
reglen i lovens § 21, stk. 2, indgår dog ikke i opgørelsen.
I eksempel 151 i afskr.cirk sker denne opgørelse derfor i to led. Først
opgøres fortjenesten på bygningen, og derefter fortjenesten på ombygningen.
1. led: Ved opgørelsen af fortjenesten på bygningen anvendes
afhændelsessummen med kursnedslag på sælgerprioriteten, og herfra trækkes
bygningens nedskrevne værdi. Af den således opgjorte fortjeneste beskattes
dog højst et beløb lig de foretagne afskrivninger på bygningen. Er der
overskydende fortjeneste fortsættes til 2. led.
2. led: Den overskydende fortjeneste omregnes til kontantværdi, og
derefter fratrækkes den nedskrevne værdi af forbedringen. Fremkommer der her
et positivt beløb (fortjeneste), beskattes dette beløb, dog højst et beløb
lig de foretagne afskrivninger på ombygningen.
Såfremt der konstateres et tab på ombygningen, skal der foretages en
opgørelse som vist i eksempel 1 og 2:
De beregnede genvundne afskrivninger på bygningen skal kun beskattes i det
omfang, de overstiger tabet på ombygningen.
Eksempel 1
En bygning anskaffes i 1970 for 2.000.000 kr. I 1982 foretages en
ombygning for 750.000 kr. kontant. Bygningen sælges i 1983 for 2.100.000 kr.
Efter fradrag af kursnedslag på sælgerprioriteten udgør salgssummen 1.800.000
kr. Den kontante salgssum udgør 1.500.000 kr.
Den oprindelige bygning er afskrevet med 900.000 kr., og ombygningen er
afskrevet med 200.000 kr.
Kr. Kr.
Afhændelsessum efter fradrag af kursnedslag
på sælgerprioriteten 1.800.000
Omregnet til kontantværdi 1.500.000
---------
Nominel anskaffelsessum, bygning 2.000.000
Afskrivning 900.000 1.100.000
--------- ---------
Fortjeneste vedrørende den oprindelige bygning 700.000
---------
Anskaffelsessum ombygning 750.000
Afskrivning 200.000
---------
Ombygningens nedskrevne værdi 550.000
---------
Omregnet til nominel værdi
550.000 * 1.800.000
-------------------
1.500.000 660.000
Herefter til beskatning 40.000
Eksempel 2
Som eksempel 1, men afhændelsessummen ændres til 2.760.000 efter
kursnedslag på sælgerprioriteten.
Kr. Kr.
Afhændelsessum efter fradrag af kursnedslag
på sælgerprioriteten 2.760.000
Omregnet til kontantværdi 2.300.000
---------
Nominel anskaffelsessum, bygning 2.000.000
Afskrivning 900.000 1.100.000
--------- ---------
Fortjeneste vedrørende den oprindelige bygning 1.660.000
---------
Anskaffelsessum, ombygning 750.000
Afskrivning 200.000
--------
Ombygningens nedskrevne værdi 550.000
--------
Omregnet til nominel værdi
550.000 * 2.760.000
-------------------
2.300.000 660.000
--------
Fortjeneste, bygning + ombygning 1.000.000
Da dette beløb er større end de foretagne afskrivninger på den oprindelige
bygning (900.000 kr.), således at der også genvindes afskrivninger på
ombygningen, forholdes således, jf. cirkulærets eksempel 151:
Kr.
Fortjeneste, bygning 1.660.000
Afskrivning 900.000
---------
Til rest 760.000
Kontantværdi 760.000 * 2.300.000
-------------------
2.760.000 633.333
Ombygningens nedskrevne værdi 550.000
-------
Fortjeneste 83.333
Herefter til beskatning:
Vedrørende den oprindelige bygning 900.000
Vedrørende ombygning 83.333
-------
I alt 983.333
Se også Skat 1987.10.735.
Blandet benyttelse
Har ejendommen været benyttet både til afskrivningsberettigede og
ikke-afskrivningsberettigede formål (blandet benyttelse), skal der foretages
en opdeling af henholdsvis anskaffelses- og salgssummen, så kun den del, der
kan henføres til den afskrivningsberettigede andel af bygningen, indgår i
opgørelsen, jf. Skat 1988.4.224. Se eksemplet i afskr.cirk. pkt. 130.
Ved salg af en tidligere blandet benyttet ejendom, der efter at være
opdelt i ejerlejligheder nu anvendes til beboelse, skal der alene ske
beskatning af genvundne afskrivninger for de ejerlejligheder, der har været
benyttet til afskrivningsberettigede formål. Ved opgørelsen skal
anskaffelses- og forbedringsudgifter fordeles på de lejligheder, hvortil
udgifterne har været afholdt, i modsætning til en kvadratmeterfordeling.
Ved opgørelsen af fortjenesten kan "salgssummen" reduceres med
kursnedslag og salgsomkostninger, lsr. 1975.33. Derimod er der ikke hjemmel
til herudover at reducere de beregnede genvundne afskrivninger med
omkostninger og kursnedslag, lsr. 1977.41 og 1977.137.
Om salg af bygninger mv., anskaffet før 1982, henvises i øvrigt til G
6.1.14 i ligningsvejledningen for 1982 med de deri indeholdte eksempler.
Generelt - Fordeling af salgssummen på bygning og grund m.m.
Salgssummens fordeling på bygning og grund kan i almindelighed beregnes
efter forholdet mellem forskelsværdien og ejendomsværdien, jf. lsr. 1974.139,
hvor en påstand om en anden fordeling ikke blev godkendt. Undertiden kan det
være hensigtsmæssigt at indhente en udtalelse fra vurderingsmyndighederne om
salgssummens fordeling på bygning og grund. Se lsr. 1975.31 hvor en påstand
om, at salgssummen ikke indbefattede betaling for bygningerne, fordi disse
var værdiløse, ikke blev taget til følge.
Ved beregning af genvundne afskrivninger i forbindelse med ejendomssalg
skulle den seneste ejendomsvurdering - uanset om meddelelse herom var
modtaget eller ej - lægges til grund ved fordeling af salgssummen på jord og
bygninger. Skat 1987.6.441.
I VLD af 23. maj 1985 (Skd. 77.910) fandtes den seneste offentlige
vurdering uanvendelig som grundlag for fordelingen af salgssummen på jord og
bygninger ved beregningen af genvundne afskrivninger, idet det ved salget var
forudsat, at ejendommens bygninger (brødfabrik) skulle nedrives, medens
vurderingen var foretaget under forudsætning af fabrikkens fortsatte
forbliven på stedet.
I VLD af 14. maj 1985 (skd.76.764) fandt retten, at en virksomheds
ejendomsoverdragelse bestående af 2 matrikelnumre, der lå samlet i et
industrikvarter, skulle betragtes som én samlet overdragelse, således
at skattemyndighederne var berettiget til at se bort fra skødets fordeling af
købesummen på de enkelte arealer ved opgørelsen af de genvundne
afskrivninger.
Iflg. lsr. 1982.99 kan der ved opgørelse af genvundne afskrivninger ikke
medregnes udgifter, der er afskrevet i henhold til LL § 8 C.
I lsr. 1983.3 fandt Landsskatteretten, at der ved salg af restejendommen
til en landbrugsejendom, hvor en del af jorden var frasolgt, ikke var hjemmel
til ved opgørelse af de genvundne afskrivninger på driftsbygningerne at
reducere afskrivningsgrundlaget som følge af frasalg af jorden.
Ved ekspropriation af jord til en landbrugsejendom blev der bl.a. ydet
erstatning for ejendomsindskrænkning, og denne erstatning måtte efter
Landsskatterettens opfattelse antages at indeholde erstatning for den
værdiforringelse af ejendommens driftsbygninger, der fulgte af, at disse på
grund af afståelsen af jorden var for store i forhold til restarealet. Ved
det efterfølgende salg af restejendommen skulle denne del af erstatningen
medregnes ved opgørelsen af genvundne afskrivninger, Skat 1987.8.600.
Et eventuelt tab kan ikke fradrages, hverken i den almindelige eller
særlige indkomst.
E.C.4.1.15 Skadestilfælde
Indvindes en fortjeneste ved modtagelse af en forsikrings- eller
erstatningssum beskattes den i princippet på samme måde som ved salg.
Forsikringssummer, der udbetales i anledning af mindre skader på fast
ejendom, kan normalt ikke anses at omfatte udgifter til vedligeholdelse og
skal derfor behandles som salgssummer. Udgifter til udbedring af skaden
afskrives i henhold til AL § 21.
Fritagelse for beskatning efter AL § 29 A
Fortjenesten skal dog ikke henregnes til den skattepligtiges særlige
indkomst, hvis forsikrings- eller erstatningssummen anvendes fuldt ud til
genopførelse eller genanskaffelse af det skadelidte formuegode og
fortjenesten anvendes til forlods afskrivning på udgiften til genopførelsen
eller genanskaffelsen, jf. AL § 29 A. Det er ikke en betingelse, at der
genopføres eller genanskaffes en bygning af samme art og beliggenhed som den
skadelidte. Derimod er det en betingelse, at den genopførte eller
genanskaffede bygning er afskrivningsberettiget efter afskrivningsloven.
Ombygning af eksisterende bygning sidestilles med genopførelse af den
skadelidte bygning.
Ifølge afskr.cirk. pkt. 133 omfattes ekspropriationserstatninger ikke af
reglerne i § 29 A.
Erklæring om, at forsikrings- eller erstatningssummen vedrørende en
skadelidt bygning eller installation er anvendt eller agtes anvendt på den
oven for angivne måde, skal afgives senest samtidig med udløbet af fristen
for indgivelsen af selvangivelse for det indkomstår, hvori fortjenesten er
konstateret.
Genopførelse eller genanskaffelse skal ske enten i det indkomstår, hvori
fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Finder
genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden udløbet af denne periode,
skal fortjenesten tillægges den skattepligtige særlige indkomst for det
indkomstår, hvori fortjenesten blev konstateret. Når ganske særlige
omstændigheder taler derfor, kan fristen for genopførelse eller
genanskaffelse forlænges efter andragende til de kommunale skattemyndigheder.
Beskatning af evt. overskydende del
Viser det sig, at forsikrings- eller erstatningssummen ikke fuldt ud
medgår til genopførelse eller genanskaffelse, anvendes ifølge § 29 A, stk. 5,
de foranstående regler om beskatning (ved salg) på den overskydende del af
forsikrings- eller erstatningssummen. Beskatningen kan dog højst ske på
grundlag af et beløb, der svarer til fortjenesten (= de genvundne
afskrivninger).
Beløb, der anvendes til forlods afskrivning, kan hverken fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst eller ved opgørelsen af
den skattepligtige særlige indkomst, jf. § 29 A, stk. 6.
Eksempel
En bygning brænder i det sjette år.
Der udbetales en erstatningssum på 1.500.000 kr.
Afskrivningsgrundlag i
år 5 udgør f.eks. 878.460 kr.
I år 1-5 incl. er der afskrevet med i alt 30 pct.
De skattemæssige afskrivninger
udgør 30 pct. af 878.460 kr. 263.538 kr. 614.922 kr.
----------- -----------
Fortjeneste 885.078 kr.
Heraf udgør det beløb, der kunne beskattes
som genvundne afskrivninger 263.538 kr.
-----------
Den nye bygning fuldføres i år 6. Hvis udgiften til den nye bygning udgør
1.500.000 kr. eller derover, skal der ikke ske efterbeskatning.
Hvis udgiften til den nye bygning udgør 1.236.462 kr. (1.500.000 kr. -
263.538 kr.) eller mindre, skal der efterbeskattes 263.538 kr.
Hvis udgiften udgør mellem 1.236.462 kr. og 1.500.000 kr., skal der
efterbeskattes et beløb svarende til forskellen mellem 1.500.000 kr. og
udgiften til den nye bygning.
Afskrivning efter fritagelse
Skattemæssige afskrivninger på det genopførte eller genanskaffede
formuegode beregnes ifølge § 29 A, stk. 7, på grundlag af anskaffelsessummen
for det genopførte eller genanskaffede formuegode med fradrag af det beløb,
der skal afskrives forlods. Anskaffelsessummen kontantværdiansættes.
Eksempel
Den kontante anskaffelsessum for den genopførte eller
genanskaffede bygning 2.000.000 kr.
- Forlods afskrivning af tidligere foretagne
afskrivninger (jf. eksemplet foran) 263.538 kr.
-------------
Afskrivningsgrundlag 1.736.462 kr.
Årlig afskrivning kan foretages med 6 pct. af afskrivningsgrundlaget
indtil summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. Herefter kan
der årligt afskrives med 2 pct. De afskrivningsprocenter, der er anvendt før
genopførelsesåret medregnes således ikke. Fritagelse for beskatning efter EBL
Fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatnings- og forsikringssummer
kan tillige medføre beskatning efter EBL § 1, jf. § 2, men der er ved EBL §
10 åbnet adgang til at begære fritagelse for beskatning af erstatnings- eller
forsikringssummer i anledning af en indtruffen skade, se E.J.2.1.
* I henhold til EBL § 6 B kan den skattepligtige i visse tilfælde vælge at
lade fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatnings- og
forsikringssummer nedsætte anskaffelsessummen på den genopførte ejendom i
stedet for at medregne fortjenesten til den skattepligtige indkomst, se
E.J.2.5. Anvendes EBL § 6 B gælder de nedenfor beskrevne regler i AL § 26 A
ikke. *
AL § 26 A
AL § 26 A giver særlige regler om afskrivningsgrundlaget i tilfælde, hvor
en skattepligtig har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum for en
skadelidt ejendom og efter bestemmelsen i EBL § 10 har begæret sig fritaget
for beskatning af den hermed opståede fortjeneste. Det er en betingelse for
at anvende reglen, at den skadelidte bygning genopføres inden for de
frister, der er nævnt i EBL § 10, og at udgiften til genopførelse mindst
svarer til den erstatnings- eller forsikringssum, som den skattepligtige har
modtaget i anledning af skaden.
Afskrivningen fastlåses
AL § 26 A tilsigter at fastlåse de skattemæssige afskrivninger på
bygninger og installationer, som genopføres efter brand eller anden skade.
Fastlåsningen sker til det afskrivningsgrundlag, som gjaldt før
genopførelsen, så den skattepligtige ikke som følge af genopførelsen får et
forøget afskrivningsgrundlag.
Svarer det beløb, der anvendes til genopførelse til forsikrings- eller
erstatningssummen, skal de årlige afskrivninger på en genopført ejendom i
medfør af § 26 A, stk. 2, beregnes som procentdele af de pristalsregulerede
afskrivningsberettigede anskaffelses- og forbedringsudgifter, der var afholdt
før skaden skete.
I indkomstårene efter skadens indtræden kan de samlede afskrivninger højst
udgøre de beløb, hvortil de nævnte udgifter var nedskrevet inden skadens
indtræden.
De afskrivningsprocenter, der er anvendt før skaden skete, medregnes ved
afgørelsen af, om summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider ti
gange den forhøjede afskrivningssats.
Eksempel
En afskrivningsberettiget bygning, der er anskaffet i 1988, er afskrevet
hvert år med 6 pct. I 1992 udgør afskrivningsgrundlaget 878.460 kr. Bygningen
nedbrænder totalt i 1993. Samme år genopføres bygningen for et beløb, der
svarer til den udbetalte forsikringssum på 1.500.000 kr.
Den skattepligtige skal fortsat afskrive på grundlag af 878.460 kr.
De samlede afskrivninger på de genopførte bygninger kan højst svare til
bygningens nedskrevne værdi før skaden. Dette beløb opgøres således:
Afskrivningsgrundlag i 1992 udgør 878.460 kr.
- Skattemæssige afskrivninger, 30 pct.
af 878.460 kr. 263.538 kr.
-----------
Bygningens nedskrevne værdi før skaden 614.922 kr.
-----------
Den nedskrevne værdi svarer derfor stadig til 70 pct. af årets
afskrivningsgrundlag. Det betyder, at afskrivningen ophører, når der i alt er
nedskrevet med 100 pct., jf. AL § 22, stk. 7. De afskrivningsprocenter, der
er anvendt før branden, medregnes ved afgørelsen af, om de 100 pct. er nået.
Evt. overskydende beløb
I AL § 26 A, stk. 3, der angår tilfælde, hvor genopførelsessummen er
større end forsikrings- eller erstatningssummen, er det bestemt, at
fastlåsningen af afskrivningsgrundlaget ikke skal gælde for overskydende
beløbs vedkommende. Den skattepligtige kan udover afskrivninger efter stk. 2
foretage afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der er anvendt
til afskrivningsberettigede bygninger eller installationer.
Eksempel
En bygning som omtalt i eksemplet foran nedbrænder totalt i det sjette år.
Samme år genopføres bygningen for 1.700.000 kr., medens den udbetalte
forsikringssum udgør 1.500.000 kr. Ud over den afskrivning, der er beskrevet
foran, kan den skattepligtige afskrive på grundlag af forskellen mellem de
1.700.000 kr. og de 1.500.000 kr. = 200.000 kr., jf. AL § 21, stk. 1. Den
skattepligtige kan også vælge at fradrage udgiften i medfør af AL § 21, stk.
2 (5 pct.s reglen), i det omfang betingelserne herfor er opfyldt.
§ 26 A i øvrigt
AL § 26 A, stk. 4, angår tilfælde, hvor der efter afskrivningslovens
almindelige regler gælder andre afskrivningssatser for de genopførte
bygninger eller installationer end for de skadelidte. Afskrivningerne efter
genopførelsen skal da ske efter satserne for de bygninger mv., der nu findes
på ejendommen.
I AL § 26 A, stk. 5, er det af administrative grunde bestemt, at reglerne
i § 25 om, at de skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer
skal foretages særskilt for hver enkelt bygning eller installation, også skal
gælde afskrivninger efter § 26 A.
Ved den skønsmæssige fordeling på de afskrivningsberettigede nyopførte
bygninger mv. skal der lægges vægt på, hvad der efter det enkelte formuegodes
værdi og beskaffenhed må anses for en rimelig anpart i det samlede
afskrivningsgrundlag.
Hvis skadelidte ikke beskattes af fortjenesten efter AL § 29 A, skal
ifølge AL § 26 A, stk. 6, den forlods afskrivning i henhold til § 29 A, stk.
1, fratrækkes ved opgørelsen af de beløb, hvorpå der kan afskrives efter § 26
A, stk. 2 og 3.
§ 26 A vedr. gamle bygninger
Hvis den skattepligtige anvender reglen i § 26 A i forbindelse med en
skadelidt ejendom, som er anskaffet før 1. jan. 1982, og hvortil der er
udbetalt en erstatnings- eller forsikringssum, skal de hidtidige regler
anvendes. Det betyder, at den skadelidte også efter skaden skal fortsætte med
at afskrive på det oprindelige afskrivningsgrundlag, der er opgjort efter de
hidtidige regler.
Er genopførelsessummen større end forsikrings- eller erstatningssummen,
bestemmer AL § 26 A, stk. 3, at der kan afskrives på den overskydende del.
Ved salg af en sådan bygning sker opgørelsen af genvundne afskrivninger
også efter de hidtidige regler. Se eventuelt G 6.1.14 i ligningsvejledningen
for 1982.
Er der afholdt forbedringsudgifter mv., som er afskrivningsberettigede
efter reglerne gældende fra den 1. jan. 1982, opgøres denne del af
fortjenesten efter disse regler.
AL § 26 A kombineret med AL § 29 A
Hvis den skattepligtige begærer sig fritaget for beskatning efter EBL § 10
og betingelserne for skattefrihed efter § 29 A er til stede, skal det
fastlåste afskrivningsgrundlag for den oprindelige ejendom forlods afskrives
med fortjenesten (= de genvundne afskrivninger).
Det sker som vist i følgende eksempel:
Oprindeligt afskrivningsgrundlag
(jf. foranstående eksempel) 878.460 kr.
- forlods afskrivning efter
§ 26 A, stk. 6, jf. § 29 A, stk. 1 263.538 kr.
-----------
Afskrivningsgrundlag for den
genanskaffede eller genopførte bygning 614.922 kr.
Efter branden kan der afskrives med indtil 6 pct. årlig af 614.922 kr.,
indtil summen af de i alt anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. De
afskrivningsprocenter, der er anvendt på den oprindelige bygning, medregnes.
Anvender den skattepligtige reglen i AL § 29 A om fritagelse for
beskatning af genvundne afskrivninger i tilfælde, hvor der til en bygning,
der er skadelidt, er udbetalt en forsikrings- eller erstatningssum, skal
reglerne gældende fra den 1. jan. 1982 anvendes, hvis genopførelsen sker den
1. jan. 1982 eller senere.
Hvis den skattepligtige begærer fritagelse efter EBL § 10 og der ikke sker
beskatning efter § 29 A, er det derimod de tidligere gældende regler, der
skal anvendes, hvis den skadelidte bygning er anskaffet før den 1. jan. 1982.
Afskrivningsgrundlaget for den genopførte bygning behandles altså efter de
tidligere gældende regler, selv om genopførelsen er sket den 1. jan. 1982
eller senere.
E.C.4.2 Installationer
E.C.4.2.1 Hvilke installationer?
Der kan foretages skattemæssig afskrivning på særlige installationer,
såsom centralvarmeanlæg, elevatorer o.lign. Afskrivning kan foretages både på
installationer i afskrivningsberettigede og i ikke-afskrivningsberettigede
bygninger.
Som eksempler på særlige installationer (foruden de i loven nævnte) kan
nævnes varmtvandsanlæg og centralkuldeanlæg. Mere generelt udtales det i
afskr.cirk. pkt. 80, at "særlige installationer", er
installationer, der har en fastere forbindelse med bygningen og tjener denne
som sådan.
Der kan dog ikke afskrives på særlige installationer i beboelsesejendomme
med en eller to selvstændige lejligheder (en- og tofamilieshuse). Ejere af
ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan ikke foretage skattemæssig
afskrivning på særlige installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden
findes, AL § 19, stk. 2, og heller ikke på installationerne i den enkelte
lejlighed, jf. lsr. 1982.96. Om afgrænsningsproblemerne med hensyn til en- og
tofamilieshuse og ejerlejligheder, se nedenfor.
Installationer, der fysisk er placeret i én bygningstype (d.v.s. i
en afskrivningsberettiget bygning eller en ikke-afskrivningsberettiget
bygning eller en beboelsesbygning med 1 eller 2 lejligheder), men som
udelukkende tjener driften af en bygning af anden type, kan under hensyn til
definitionen af særlige installationer ovenfor ikke anses for en installation
i førstnævnte bygning.
Et fyringsanlæg, der er placeret i en driftsbygning til en
landbrugsejendom, men som udelukkende tjener til opvarmning af stuehuset, kan
således ikke afskrives (jf. AL § 19, stk. 2).
Benyttes fyringsanlægget også til opvarmning af driftsbygningen, kan det
efter praksis afskrives fuldt ud efter de for installationer i
afskrivningsberettigede bygninger gældende regler. I lsr. 1966.117 kunne der
dog ikke afskrives på et centralvarmeanlæg, som i langt overvejende grad
benyttedes privat, jf. ndf.
Vedligeholdelsesudgifter på installationer, der f.eks. er placeret i en
driftsbygning, men som tjener såvel driftsbygningen som stuehuset, kan
fortsat fradrages fuldt ud på samme måde som afskrivningerne på
installationen.
Installationerne i en "blandet" bygning, f.eks. en kombineret
forretnings- og beboelsesejendom, afskrives efter praksis i fuldt omfang
efter reglerne for installationer i afskrivningsberettigede bygninger.
Om afgrænsningen mellem installationer og inventar, se nedenfor.
En- og tofamilieshuse og ejerlejligheder
Ejere af en- og tofamilieshuse samt ejerlejligheder, der benyttes til
beboelse, kan som nævnt ikke afskrive på særlige installationer, heller ikke
på installationer i den enkelte lejlighed, lsr. 1982.96, og dette gælder,
hvad enten ejeren selv bor i ejendommen eller ej. Til en- og tofamilieshuse
henregnes i denne forbindelse også de til land- og skovbrugsejendomme og
lignende ejendomme hørende beboelsesbygninger, der ikke rummer mere end 2
selvstændige lejligheder. Installationer i et sommerhus kan ikke afskrives,
selv om huset udelukkende anvendes til udlejning, lsr. 1980.10. En ejendom,
der indeholdt 2 forretninger og ejerens beboelseslejlighed, blev ikke anset
for et en- eller tofamilieshus, og der kunne således afskrives på et oliefyr,
der forsynede lejligheden med varme og varmt vand og de 2 forretninger med
varmt vand, lsr. 1963.127.
Hvor en ejendom indeholder tre selvstændige lejligheder med eget køkken,
kan afskrivninger på installationer foretages, selv om ejeren bebor den ene
lejlighed, lsr. 1960.134 og 159.
Såfremt en installation, f.eks. et centralvarmeanlæg, betjener såvel den
private beboelse som f.eks. kontorlokaler, kan der alene afskrives, hvis den
erhvervsmæssige anvendelse kan anses for den overvejende, og i så fald
indrømmes fuld afskrivning på installationen, (AL § 23, stk. 2), lsr.
1963.25. Hvis omvendt installationens hovedformål er at betjene
beboelseslejligheden, kan afskrivning ikke foretages, heller ikke
forholdsmæssigt, lsr. 1966.117. (Se om installationer i "blandede"
bygninger nedenfor under E.C.4.2.2.).
Når en beboelsesejendom med flere end 2 lejligheder opdeles i
ejerlejligheder, bortfalder retten til at afskrive på særlige installationer
fra tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, skd. 17.99. Dette gælder,
uanset om ingen eller en del af lejlighederne er solgt, lsr. 1973.124 samt
ØLD af 11.12.1978 (Skd. 50.214). Afskrivning afskæres for (hele) det år, hvor
ejendommen opdeles i ejerlejligheder, lsr. 1973.124.
Hvis ejerlejligheden ikke anvendes til beboelse, men erhvervsmæssigt, kan
ejeren dog afskrive på den del af de særlige installationer, som kan henføres
til ejerlejligheden. Der tages udelukkende hensyn til ejerlejlighedens
anvendelse.
Visse "installationer" er bygningsbestanddele
Visse installationer i fast ejendom anses ikke som "særlige
installationer", men som egentlige bygningsbestanddele, der
afskrivningsmæssigt følger bygningen. Det vil sige, at afskrivning kun kan
foretages, hvis bygningen er afskrivningsberettiget.
Sådanne bygningsbestanddele medregnes altid ved vurderingen af den faste
ejendom, hvad enten det er en ejer eller en lejer, der ejer indretningen.
Bygninger omfatter bygningsværker af enhver art på eller i jorden, blot de
kan betragtes som et bygningsværk bestemt til forbliven på stedet. Af en
bygning medtages til den faste ejendom alt, hvad der efter almindelig
opfattelse må anses som en integreret del af bygningen, herunder f.eks. døre,
vinduer, faste gulve-, væg-, lofts- og facadebeklædninger, indbyggede skabe
og lignende. Endvidere vandledninger, spildevandsafløb, gasrør, el-ledninger
og sanitære anlæg, og yderligere kan nævnes hegn, broer, kørebaner, bolværk,
bassiner, nedgravede svømmebassiner, herunder overdækning, faste dokker,
skinne- og røranlæg og brønde.
Se nærmere om afgrænsningen mellem bygningsbestanddele og installationer
under eksempler nedenfor.
Afgrænsningen: Installation - inventar
Den vurderingsmæssige behandling er i almindelighed afgørende for, om et
aktiv skal afskrives som bygningsbestanddel/installation eller inventar. Hvis
et aktiv medtages ved ejendomsvurderingen, afskrives det som
bygningsbestanddel/installation i medfør af afskrivningslovens afsnit IV,
hvorimod det anses for inventar, der afskrives efter afsnit I, hvis det ikke
medtages ved vurderingen.
Ved ansættelsen af ejendomsværdien medtages, foruden de egentlige
bygninger og bygningsbestanddele, sædvanligt tilbehør (installation) til den
faste ejendom. Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og andet
driftsmateriel.
Medens bygningen og dens bestanddele (bygningsbestanddele) altid medtages
ved ejendomsvurderingen, selv om ejendommens lejer måtte eje enkelte af dens
bestanddele, skal sædvanligt tilbehør til den faste ejendom kun medtages,
såfremt det er ejendommens ejer, der ejer dette tilbehør.
Efter tinglysningslovens § 38 omfatter tinglyst pant i en fast ejendom
tilbehør til bygningen, som er indlagt af ejeren til brug for bygningens
anvendelse som erhvervsejendom, mens pantesikkerheden ikke omfatter tilbehør,
der er indlagt i ejendommen til brug for en der værende erhvervsvirksomhed.
På baggrund heraf har Ligningsrådet med vurderingsmæssig virkning fra 18.
alm. vurdering (1. jan. 1986) vedtaget følgende vurderingspraksis, hvorefter
en del af de effekter, der ved tidligere vurderinger er blevet betragtet som
sædvanligt tilbehør til den faste ejendom og følgelig medtaget ved
ejendomsvurderingen, fra og med 18. alm. vurdering, ikke skal medtages i
denne, men betragtes som løsøre:
"Som sædvanligt tilbehør til en bygning anses installationer, som er
indlagt i ejendommen til brug for dennes anvendelse til erhverv i
almindelighed, hvorimod installationer til brug for en særlig
erhvervsvirksomhed, der drives i ejendommen, ikke i vurderingsmæssig
henseende fremtidig skal betragtes som sædvanligt tilbehør".
Ændringen berører ikke beboelsesejendomme, men kun ejendomme, i hvilke der
drives erhverv.
Som eksempler på effekter, der skal anses som sædvanligt tilbehør til den
faste ejendom og derfor medtages ved ejendomsvurderingen, kan nævnes:
1) Enhver effekt, der har til formål at opvarme ejendommen, dvs.
centralfyr (oliefyr, halmfyr, gasfyr o.a.), ovne, olietanke mv. herunder også
løst ophængte el-panel-radiatorer, jf. Skat 1986.4.288, samt stokeranlæg, jf.
Skat 1986.2.169.
2) Elevatorer.
3) Køleanlæg, varmegenvindingsanlæg og ventilationsanlæg, med mindre disse
specielt er anskaffet med henblik på et særligt erhverv, der drives i
ejendommen.
4) Diverse el-kabler, f.eks. kabler til edb-anlæg.
5) Grundvandspumper, vandpumpeanlæg samt vandrensningsanlæg.
6) "Hårde hvidevarer", placeret i erhvervsejendomme, i det
omfang de tjener bygningen. Dette vil f.eks. være tilfældet for fryse- og
køleskabe, som er placeret i en personalekantine, og endvidere
ventilationsanlæg samme sted.
7) Lysarmaturer til lysstofrør, plader til forsænkning af loftet.
Som eksempler på effekter, der tidligere har været medregnet ved
vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne, men som
er omfattet af praksisændringen, idet de nu betragtes som løsøre, kan inden
for forskellige typer af erhvervsejendomme nævnes følgende:
1) Fabrikker og værksteder: Faste transport- og lageranlæg medtages ikke
ved vurderingen, med mindre de er egentlige bygningsbestanddele eller tjener
bygningens almindelige udnyttelse.
2) Landbrugsejendomme: Staldinventar, f.eks. skillerum, farebøjler,
bindsler, fodertrug og drikkekar med tilhørende vandrør, gyllepumper,
gødningsriste, udmugningsanlæg mv. medtages normalt ikke.
Ventilationsanlæg, udsugningsanlæg og varmegenvindingsanlæg medtages ikke
ved ejendomsvurderingen, da de må anses at være anskaffet direkte til speciel
anvendelse i landbrugsvirksomheden.
Derimod medtages betongulv i stalde, gyllebeholdere, gyllekanaler og
gødningskanaler, der er egentlige bygningsdele, fortsat ved
ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele.
3) Siloer: Medtages ved vurderingen som egentlige bygninger, når det
drejer sig om meget store siloer, oftest anbragt udendørs og opført med
henblik på forbliven på stedet, således at de ikke eller kun meget vanskeligt
kan flyttes.
Andre siloer betragtes som løsøre og medtages ikke ved
ejendomsvurderingen. Ifølge Skat 1986.11.670 anses en BB plansilo (betonsilo
uden forankring eller nedstøbning) som løsøre.
4) Restauranter: "Hårde hvidevarer", stålborde, bardiske eller
lignende medtages ikke.
5) Laboratorier: Laboratorieborde og vaske, stinkskabe, reoler, special
el-installation og varmegenvindingsanlæg i reproduktionsrum medtages ikke.
6) Kontorer: Metalskinne til billedophæng, udvendige firmaskilte,
indvendige navneskilte og informationsskilte medtages ikke.
7) Detailforretninger: "Hårde hvidevarer" (af enhver art)
medtages ikke.
8) Drivhuse: De såkaldte "skyggegardiner" anses for løsøre og
medtages ikke. Derimod er opvarmningen i drivhuse sædvanligt tilbehør.
9) Vindmøller: Medtages ikke ved vurderingen.
Aktiver, der i henhold til ovenstående ikke længere vil blive medtaget ved
ejendomsvurderingen, kan afskrives som inventar efter afskrivningslovens
afsnit I.
Denne praksis har virkning for afskrivning på aktiver, der anskaffes i
indkomståret 1984 og senere.
Anskaffelser, der er foretaget før indkomståret 1984, behandles
afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis.
Se nærmere om afgrænsningen mellem installationer og inventar under
eksempler nedenfor.
Eksempler
Af afgørelser vedrørende afgrænsningen mellem bygningsbestanddel og
installation/løsøre kan nævnes:
Agerhønsevoliere: Bygningsbestanddel.
Autodæksystem, hvor port og porthus blev anset for bygningsbestanddel,
medens læsserampe og portsluse blev anset som installationer.
Kontorbarak indsat af lejer i lejet industribygning anset som
bygningsbestanddel. Kølevandsforsyningsanlæg, hvor kanal, pumpestation og
stålrør blev anset for bygningsbestanddele, medens div. filterarrangementer
og eludrustning blev anset som inventar.
Rullegitter: Bygningsbestanddel, jf. Skat 1989.2.158.
Sikkerhedsglas: Bygningsbestanddel. Skillevægge, lofter og gulve i
systemer, som træder i stedet for sædvanlige vægge, lofter og gulve, skal i
deres helhed medregnes ved ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele.
Såfremt systemet ikke træder i stedet for sædvanlige vægge, lofter og gulve,
betragtes det som inventar. Spa-bad med tilbehør, installeret i den villa,
hvor skatteyderen bor, anset for løsøre, da spa-badet udelukkende er
installeret i erhvervsmæssigt øjemed. Såfremt spa-bad indlægges i private
boliger til private formål, må sådant bad anses for bygningsbestanddel, jf.
Skat 1990.2.143. Spa-bad i luksussommerhus anset for
bygningsbestanddel/installation under hensyn til, at der ikke opkræves
separat leje for Spa-badet, og at Spa-badet er installeret med henblik på
udlejning af sommerhuset i sin helhed.
Tankanlæg til distribution af olie, hvor der i forbindelse med anlægget er
nedgravet tanke med tilhørende rørforbindelse: Kloakker, vognport, lager,
pumpeø, smøregrav og belægning anses som bygningsbestanddel, mens de
nedgravede tanke med tilhørende rørforbindelse blev anset som inventar, jf.
Skat 1986.2.169. Tyverialarm med tilhørende aluminiumsdørparti, jerngitter
for kældervindue eller tilmuring af dette: Selve tyverialarmen: Installation.
Resten: Bygningsbestanddele, jf. Skat 1986.7.486.
Vandrensningsanlæg: Pumpestationer, bassiner, veje, nedgravede kloak- og
vandledningsanlæg anset som bygningsbestanddel, medens maskiner, pumper,
filterarrangementer, elledninger og kontrolpaneler er anset som inventar, jf.
Skat 1989.5.410. Vandrutchebane: Bygningsbestanddel, bortset fra div.
løsdele, der blev anset som inventar. Vildthegn: Bygningsbestanddel.
Nedenfor nævnes afgørelser, der afgrænser installation over for løsøre.
Der er medtaget eksempler på hidtidige afgørelser, der anses for at være i
overensstemmelse med de nye regler efter ændringen af tinglysningslovens § 38
samt afgørelser truffet efter praksisændringen.
Alarmsystem i bank, hvor banken selv ejer bygningen, anset som inventar,
idet anlægget er indlagt til brug for den særlige erhvervsvirksomhed, Skat
1990.5.383. Anlæg til komprimering af affald: inventar. Antenneanlæg:
installation. Autovaskeanlæg: De stationært anbragte bestanddele såsom
vandtank, raffineringsanlæg, shampootank, centrifugalpumpe, betjeningskabinet
og køreskinne samt et bevægeligt grundelement med påmonteret tilbehør:
inventar. Derimod skal rørsystemer til vandforsyning og -afledning, som er
tilsluttet en ejendoms rørsystem, afskrives sammen med bygningen, såfremt den
er afskrivningsberettiget.
Badekabiner: installation, lsr. 1973.130. Baldakin af letmetal:
installation, skd. 35.6. Benzinstandere på benzinstationer: inventar.
Brandhaner: installation. Burfjerkræanlæg (mærket Big Dutchman) bestående,
udover burene, af foderanlæg, vandanlæg, gødningstransportanlæg, i sin
helhed: inventar, Skat 1988.4.238.
Campinghytte: inventar, såfremt den er placeret for en kortere periode, og
bygning, såfremt den er beregnet til varig forbliven på stedet.
Centralkuldeanlæg: installation. Centralvarmeanlæg: installation. Combimetre
(energimåler): installation.
Damprensningsanlæg: inventar.
edb-kabel: installation. Ekspansionsbeholder: installation. Elevator:
installation. El-låse, opsat i yderdøre i udlejningsejendom: installation,
Skat 1988.7.415. Escalatorer: installation. Elevatorer og escalatorer er
bygningsbestanddele, f.s.v. der ikke er trapper i ejendommen.
Fiskedamme: bygningsbestanddel. Flagstang: installation. Flishugger,
fritstående: inventar, lsr.1985.89. Forsatsvinduer: bygningsbestanddel,
lsr.1984.94. Frysereoler, indfrysningstunneller, kølefordampere, afrimnings-
og spildevandssystemer, rørsystemer og ventiler i frysehusbygning: inventar.
Fundamenter og bærende stålkonstruktioner til maskiner og kedler mv., der er
opbygget på en sådan måde, at det ved fjernelse eller udskiftning af
driftsmidlet (maskinen, kedlen o.s.v.) er nødvendigt at fjerne eller ombygge
fundamentet eller stålkonstruktionen: inventar. Fyringsanlæg i drivhuse:
installation. Fællesantenneanlæg: installation (anses dog for inventar, hvis
anlægget er opført på lejet grund).
Gartneres dyrkningsborde, i sin helhed: inventar, Skat 1988.10.622.
Gasbrændere hos forbrugere af naturgas: installation. Gasmåler: installation.
Gas- og elkomfur: installation. Gas- og elvandvarmere, der indgår i
rørsystemet: installationer, lsr. 1965.121. Gas- og elvandvarmere, der ikke
indgår i rørsystemet og i øvrigt er let fjernelige: inventar. Gylleseparator
(mærket Hydromix): inventar, Skat 1988.10.621.
Halmfyringsanlæg: installation. "Hårde hvidevarer" i
restauration: inventar.
Indendørs tanke til varmeanlæg: installation. Industribafler: inventar.
Jordvarmeanlæg: installation.
Kakkelovne og kaminer: installationer, lsr. 1962.125. Klimaanlæg i mindre
frisørsalon, let nedtageligt: inventar, lsr. 1980.12. Klima-, køle- og
fryseanlæg i centrallager for kolonial- og slagtervarer: inventar, Skat
1988.1.53. Kornopbevaring, moduler til: inventar, Skat 1986.4.287.
Kraft-varmeanlæg, naturgasfyret: installation, Skat 1988.12.792. Køledisk:
inventar. Kølereol: inventar. Kølerum: installation. Køle- og fryserum,
installeret i en slagters udhus: inventar, lsr. 1981.8. Køleskabe og frysere
i udlejningsejendomme: installationer.
Lynaflederanlæg: installation. Lysstofrør: De enkelte lysstofrør anses for
inventar. Det samme gælder lysstofarmaturer, der er løst ophængt, lsr.
1969.133 og 1975.61. Løbegårde i et dyrehospital: installation, hvorimod
hunde- og katterum anses som bygningsbestanddele, lsr. 1976.47.
Metalskinne til billedophæng: installation. Mikroovn i restaurant:
inventar. Minkbure: Inventar. Modulfrostrum, flytbart: inventar, lsr.1982.7.
Natsænkningsanlæg: installation. Neonreklame: Rørene anses for inventar,
medens jernkonstruktionen anses for installation: Nødstrømsanlæg, såvel
transportable som de mere stationære: inventar. Men større anlæg, indføjet i
bygningen, f.eks. i forbindelse med dennes opførelse og dermed bestemt til
forbliven på stedet: installation.
Oliefyr: installation. Oliekaminer: installation. Olietanke: installation,
lsr. 1979.111.
Pladefryser til minkfoder: inventar. Portsluser: installation. Pumpeanlæg
ved brønd: installation.
Rørledninger, der er nedlagt uden for en virksomheds område til afledning
af spildevand, kan afskrives efter AL afsnit I, hvis de tilhører
virksomheden. Rørsystem og kedelanlæg til gasfyret boligopvarmning afskrives
efter reglerne i afsnit IV.
Seddelautomat, fastskruet på benzinstander: inventar, lsr. 1976.144.
Solafskærmning, udvendig på bygningen: installation. Solfangere, der indgår
som en del af taget, anses for en bygningsbestanddel. Solfilm på vinduer:
installation. Sprinkleranlæg: installation. Solvarmeanlæg: installation.
Sprøjtekabine, der var fastboltet til vinkeljernskinner nedstøbt i gulvet:
inventar, lsr. 1976.51. Spånfyringsanlæg: installation, lsr. 1980.124.
Staldvarmeanlæg, som alene var indlagt for at forsyne stuehuset med varme:
installation, Skat 1988.10.622.
Tagventiler: installation. Tank til oliefyringsanlæg: installation.
Tankanlæg o.lign., der udelukkende anvendes i selve fabrikationsprocessen:
inventar. Transformatorer, El-værkers: inventar, Skat 1988.8.497. Tunnelovne
i teglværker samt værkernes kammer- og tunneltørreanlæg: inventar.
Tyverialarm: installation, * jfr. dog TOLD*SKAT Nyt 1993.22.1036 (lsr.) hvor
en tyverialarm, der kunne tilsluttes elnettet ved almindelig stikkontakt,
blev betragtet som inventar. * Tørrestyringsanlæg: inventar.
Udmugningsanlæg til pelsdyrfarm (mærket Finelco), fortank og lagertank:
bygningsbestanddel, øvrige dele: inventar, Skat 1988.3.160. Universalløfter
(donkraft): inventar.
Varmekabler: installation. Varmepumpe: installation, lsr.1985.2.
Varmeruller: inventar. Varmluftstæppe ved stormagasins hovedindgang:
installation. Varmtvandsbeholder og varmtvandsledninger: installationer, lsr.
1965.121. Vaskemaskiner: installationer, lsr. 1980.11. Ventilations- og
vandbehandlingsanlæg i svømmehal: inventar, Skat 1988.4.238.
Ventilationsanlæg i banklokale med edb-terminaler: installation, Skat
1988.11.697.
Ligningsrådet har vedtaget, at opvaskemaskiner, tørretumblere og
tørreskabe skal medtages ved vurderingen af den faste beboelsesejendom som
sædvanligt tilbehør til denne. Disse maskiner vil herefter
afskrivningsmæssigt være at anse som installationer, der kan afskrives efter
afskrivningslovens afsnit IV.
Denne praksis har virkning for afskrivning på aktiver, der anskaffes efter
12. feb. 1987. Anskaffelser, der er foretaget før dette tidspunkt, behandles
afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis som driftsmidler.
E.C.4.2.2 Afskrivningen
Afskrivningsgrundlaget opgøres på tilsvarende måde som for bygninger.
Skattemæssig afskrivning skal foretages særskilt for hver enkelt
installation. Hvis installationer vedrørende en bygning er anskaffet samtidig
og afskrives med samme sats, kan afskrivning dog foretages under et på de
pågældende installationer. Hvor en bygning og dens installationer er
anskaffet
samtidig og afskrives med samme sats, kan afskrivning på bygning og
installationer også foretages under et, AL § 25.
Installationsafskrivningen kan påbegyndes i anskaffelsesåret, AL § 23.
Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvori installationen
afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt, AL § 24.
Afskrivning på installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan på
samme måde som bygningsafskrivningerne placeres efter ønske i de enkelte
indkomstår.
Afskrivningerne på installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger
er derimod bundne, d.v.s., at undladelse af at udnytte afskrivningerne ikke
medfører, at afskrivningerne kan udstrækkes over en længere periode end den,
hvorover installationen ellers kunne afskrives, AL § 24.
Satserne
På installationer i afskrivningsberettigede bygninger, kan der i
anskaffelsesåret og i hvert af de følgende 9 indkomstår foretages afskrivning
med indtil 8 pct., hvorefter der hvert år kan afskrives med indtil 4 pct., AL
§ 23, stk. 1. Når disse installationer er anskaffet i 1982 eller senere, kan
de højere begyndelsesafskrivninger på 8 pct. foretages, indtil der i alt er
afskrevet 80 pct., se E.C.4.1.12.
Installationer i andre bygninger kan afskrives med 4 pct., hvert år. Der
er ikke her fastsat særlige begyndelsesafskrivninger, AL § 23, stk. 2.
Installationer i en "blandet" bygning, f.eks. en kombineret
forretnings- og beboelsesejendom, afskrives i fuldt omfang efter reglerne for
installationer i afskrivningsberettigede bygninger, lsr. 1980.11, d.v.s., at
der også her kan foretages de særlige begyndelsesafskrivninger.
Er arealkravet i AL § 20 (for delvis afskrivning på bygningen) ikke
opfyldt (se E.C.4.1.7.), afskrives der på installationerne efter AL § 23,
stk. 2.
Såfremt en installations fysiske levetid kan antages at være mindre end 25
år, forhøjes afskrivningssatserne efter tilsvarende regler, som gælder for
bygningsafskrivninger, jf. E.C.4.1.12.
Om afskrivningssatser i erhvervszoner, se ndf. E.C.5.
E.C.4.2.3 Antagelig fysisk levetid for installationer
Som nævnt kan der i visse tilfælde ske en forhøjelse af de i
afskrivningsloven fastsatte afskrivningsprocenter.
Til vejledning anføres nedenstående oversigt over den antagelige fysiske
levetid for visse installationer regnet fra installationens fuldførelse.
De anførte levetider kan fraviges, hvor et skøn under hensyn til den
pågældende installations art eller benyttelse i det enkelte tilfælde måtte
give anledning dertil.
Badekabiner: 10 år. Bageovn, herunder oliefyringsanlæg i forbindelse
hermed: 20 år. Baldakiner i letmetal: 20 år.
Dybfrysningsanlæg: 10 år.
El- og gaskomfurer: 20 år. El- og gasvandvarmere: 10 år. El-standere på
campingpladser med jordkabler: 10 år.
Fællesantenneanlæg: 10 år.
Gasradiatorer: 15 år.
Halmfyr: 10 år.
Køleskabe: 20 år.
Løbegårde i et dyrehospital: 10 år.
Oliefyringsaggregater: 10 år. Oliekaminer: 20 år.
"Rullende trapper" (escalator): 15 år.
Stålpladekedler i centralvarmeanlæg: 15 år.
Varmegenvindingsanlæg: 10 år.
Varmtvandsbeholdere: 15 år. Vaskerimaskiner: 10 år.
Vedrørende centralvarmeanlæg bemærkes, at levealderen for radiatorer og
varmerør er 25 år.
E.C.4.2.4 Nedrivningsfradrag
Der kan foretages et nedrivningsfradrag efter de under E.C.4.1.13. nævnte
regler, når en afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages
endeligt, AL. § 27. Det er dog ikke her en betingelse, at den skattepligtige
har ejet bygningen eller installationen i 5 år.
E.C.4.2.5 Beskatning ved salg mv.
Beskatning af genvundne afskrivninger på installationer i
afskrivningsberettigede bygninger (herunder blandede bygninger) sker efter
samme regler som for bygninger, se E.C.4.1.14 og E.C.4.1.15.
Fortjeneste ved afhændelse af installationer i
ikke-afskrivningsberettigede bygninger medfører derimod ikke beskatning efter
reglerne om genvundne afskrivninger.
Som følge af den ændrede afgrænsning mellem installationer og inventar,
jf. foran under E.C.4.2.1 kan told- og skatteregionerne ved opgørelse af
genopførelses-/genanskaffelsessummer i relation til bestemmelserne i EBL § 10
og AL § 29A tillade, at den hidtidige afgrænsning valgfrit kan tillægges
betydning, når skaden vedrører aktiver, der er anskaffet af skatteyderen
forinden den ændrede praksis, jf. Skat 1985.2.56.
E.C.4.3 De gamle ekstraordinære afskrivninger
Ved afhændelse af bygninger og installationer, der har været genstand for
ekstraordinær afskrivning, er de regler om indkomstbeskatning af avance, som
foreskrives i cirkulærerne vedr. disse afskrivninger, fortsat gældende, jf.
AL § 43.
E.C.4.4 Forskudsafskrivning
Afsnit IV A
Forskudsafskrivning efter AL afsnit IV A kan foretages på nybygninger (jf.
lsr. 1980.113), anlæg og installationer, hvorpå der kan afskrives efter
afsnit IV, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
1. at den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om opførelse af
bygninger og installationer eller har planlagt at fremstille dem i egen
virksomhed,
2. at fuldførelse af bygninger og installationer ifølge aftalen eller
planer tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter
bestillings- eller planlægningsåret,
3. at den samlede aftalte anskaffelsessum - eller hvis bygningerne skal
fremstilles i egen virksomhed den beregnede anskaffelsessum - er over 700.000
kr.
Forskudsafskrivningen foretages på det beløb, hvormed den samlede aftalte
(beregnede) anskaffelsessum overstiger 700.000 kr., og kan ialt højst andrage
30 pct. af det overskydende beløb. Der kan i intet indkomstår
forskudsafskrives mere end 15 pct. af det overskydende beløb, jf. nærmere AL
§ 29 H.
Også inventar mv. (Afsnit I)
De her omtalte regler omfatter også forskudsafskrivning på maskiner,
inventar og lignende driftsmidler, hvorpå der kan afskrives efter afsnit I,
jf. dog AL § 29 F, stk. 1, 2. pkt.
Tilkommer retten til skattemæssig afskrivning på aktiverne flere
skattepligtige deltagere i interessentskab, kommanditselskab eller lignende,
kan personligt skattepligtige deltagere kun forskudsafskrive, hvis den
enkelte persons andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum er over
700.000 kr., jf. AL § 29 E, stk. 3.
Forskudsafskrivning kan første gang foretages i bestillings- eller
planlægningsåret og sidste gang i det tredje indkomstår efter bestillings-
eller planlægningsåret. Forskudsafskrivning kan alene foretages på de ved
slutningen af indkomståret endnu ikke fuldførte bygninger mv.
Skattepligtige, der ønsker at foretage forskudsafskrivning, skal fremsætte
begæring herom i forbindelse med selvangivelsen for det indkomstår, i hvilket
bestilling (planlægning) af bygningen har fundet sted, AL § 29 L. Denne
betingelse for forskudsafskrivning anses for opfyldt, såfremt ansøgningen er
fremsat senest 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen for bestillings -
eller planlægningsåret.
Ansøgningen skal være ledsaget af en specificeret opgørelse over de af
forskudsafskrivningen omfattede bygninger med angivelse af den aftalte (eller
beregnede) anskaffelsessum og fuldførelsestidspunktet for hver enkelt
bygning. For bygninger, der ikke er planlagt fremstillet i egen virksomhed,
skal der vedlægges dokumentation for bestillingen, for den aftalte
anskaffelsessum og for fuldførelsestidspunktet. Som dokumentation kan
anvendes attest fra arkitekt, entreprenør eller håndværksmester mv. Selv om
byggesummen er indexreguleret kan der kun forskudsafskrives på den
oprindelige aftalte (beregnede) anskaffelsessum. Hvor bygningerne er planlagt
fremstillet i egen virksomhed, skal dette udtrykkeligt bemærkes, og
begæringen skal ledsages af en specifikation i hovedposter af den beregnede
anskaffelsessum for den enkelte bygning, lsr. 1974.44.
Eventuel regulering
Såfremt fuldførelse af de forskudsafskrevne bygninger ikke finder sted i
overensstemmelse med de i begæringen meddelte oplysninger, enten fordi
bygningerne eller nogle af disse ikke bliver fuldført inden for den gældende
frist, eller fordi den faktiske anskaffelsessum for bygningerne er mindre end
den aftalte (beregnede) anskaffelsessum, skal der foretages en regulering af
de indkomstansættelser der påvirkes af forskudsafskrivningerne i
overensstemmelse med de i AL § 29 P fastsatte regler. Ændring af
ansættelserne sker ved den kommunale ligningsmyndighed med adgang til påklage
i sædvanlig instansfølge.
Er fuldførelse ikke sket inden udløbet af det fjerde indkomstår efter
bestillings- eller planlægningsåret, kan Ligningsrådet fritage for regulering
efter reglerne i § 29 P, når rådet skønner, at den skattepligtige hverken har
kunnet forudse eller afværge forsinkelsen. Fritagelsen skal betinges af, at
fuldførelse sker inden en af Ligningsrådet fastsat frist på højst 3 år regnet
fra udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller
planlægningsåret, AL § 29 Q.
I tilfælde af den skattepligtiges død eller konkurs inden fuldførelsen af
de forskudsafskrevne bygninger, skal de tidligere indkomstansættelser
reguleres på samme måde som angivet i AL § 29 P, jf. § 29 R. Dog kan en
efterlevende ægtefælle eller højst én arving efter afdøde overtage
forskudsafskrivningen på de for afdøde gældende betingelser, jf. AL § 29 R,
stk. 2.
Om et tilfælde, hvor betingelsen for at foretage forskudsafskrivning -
nemlig at det drejede sig om en afskrivningsberettiget bygning - svigtede, se
lsr. 1970.150. Se endvidere lsr. 1973.128 (4-års fristen ikke overholdt på
grund af manglende indlæggelse af vand og manglende færdiggørelse af de
sanitære installationer). Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked
udtalt, at et selskab kunne forskudsafskrive på en bestilt ejendom i
indkomståret 1. maj 1989-30. april 1990, uanset ejendommen i indkomståret
måtte blive solgt til overtagelse sept. 1990. Salgsaftalen blev anset for en
aftale om en køberet, t&s nyt 1991.14.788.
En skatteyder kunne ikke foretage forskudsafskrivning på en ejerlejlighed
under opførelse, idet den økonomiske risiko i forbindelse med byggeriet ikke
påhvilede ham. Aftale om byggeriet var indgået mellem sælgeren og
håndværkere, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.19.572 (lsr).
E.C.4.5 Dok- og beddingsanlæg
Ifølge AL § 29 D kan der afskrives efter AL afsnit I på dok- og
beddingsanlæg. Se afskr.cirk. pkt. 145-147.
E.C.4.6 Afskrivning med hjemmel i SL § 6 a
Hvor der påhviler en fast ejendom hjemfaldsforpligtelse eller anden
forpligtelse af lignende art, kan de almindelige regler om
bygningsafskrivninger fraviges, AL § 29 C. Ved "anden forpligtelse af
lignende art" er ifølge afskr.cirk. pkt. 143 navnlig tænkt på tilfælde,
hvor bygninger opføres på lejet grund med forpligtelse til at aflevere
grunden i ryddeliggjort stand ved lejeperiodens udløb. I disse tilfælde
foretages afskrivningen med hjemmel i SL § 6 a. Afskrivningen fratrækkes i
den indkomstart (personlig indkomst/kapitalindkomst), som ejendommens over-
eller underskud henregnes til.
Om erhvervsdrivendes afskrivning på bidrag til udgifter ved anlæg af
gågader og offentlige parkeringspladser, se E.A.2.3.
Hvis både de almindelige betingelser for at foretage bygningsafskrivninger
og betingelserne for at afskrive efter hjemfaldsregler mv. er opfyldt, kan
skatteyderen vælge, efter hvilke regler han ønsker at afskrive, men det
én gang valgte princip kan ikke senere ændres, lsr. 1975.64.
Et selskab havde købt en grund og opført nogle bygninger. Sælgeren kunne
ifølge skødet efter ca. 45 år kræve grund og bygninger tilbage helt eller
delvist uden vederlag. Selskabet blev anset for berettiget til at afskrive
bygningerne efter afskrivningsloven samtidig med, at grunden afskrives efter
hjemfaldsreglerne, t&s nyt 1991.6.329 (LSR.).
Begrænsning for sommer- og fritidsboliger
Ifølge AL § 29 C, stk. 2, kan ovennævnte afskrivninger ikke foretages på
fast ejendom, der af ejeren anvendes til sommer- eller fritidsbolig,
1. når hjemfaldsforpligtelsen (eller anden forpligtelse af lignende art)
er påtaget den 1. jan. 1978 eller senere, eller
2. når lejemålet for grunden er indgået den 1. jan. 1978 eller senere,
eller
3. når ejendommen (bygningen) den 1. jan. 1978 eller senere er overgået
til en ny ejer.
Ifølge lsr. 1982.97 kunne der fortsat afskrives på et sommerhus på lejet
grund, selv om der i 1979 var indgået en ny lejekontrakt til erstatning af
den tidligere kontrakt, som var indgået før den 1. jan. 1978, idet de to
kontrakter var identiske, bortset fra lejens størrelse, og den nye kontrakt
måtte derfor anses for en forlængelse af et allerede indgået lejemål.
Anvendes en væsentlig del af en sommer- eller fritidsbolig til
erhvervsmæssigt formål, kan der dog foretages afskrivning på så stor en del
af anskaffelsessummen, som svarer til den erhvervsmæssigt anvendte del af
ejendommen. Det anses ifølge lovteksten ikke for erhvervsmæssig anvendelse af
ejendommen, at ejeren i en del af året udlejer sin bolig i ejendommen til
andre.
Selv om ejendommen benyttes ud over sommersæsonen, må den anses for en
sommer- eller fritidsbolig, medmindre den lovligt bebos af personer, som er
tilmeldt det stedlige folkeregister med fast adresse i den pågældende bolig.
Anvendes en væsentlig del (mindst 25%) af en ejendom, der omfattes af § 29
C, stk. 2, erhvervsmæssigt, kan der imidlertid foretages afskrivning på så
stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne del
af ejendommen.
Er der tale om et sommerhus eller en fritidsbolig som ovenfor anført, der
først er anskaffet efter 1. jan. 1978, kan der ikke foretages afskrivning på
sommer- eller fritidsboligen, men såfremt dette af den samme ejer inddrages
til benyttelse som helårshus, vil der herefter kunne foretages afskrivning på
ejendommen, forudsat at der er tale om en lovlig benyttelse som helårsbolig.
Afskrivningen vil i så fald kunne foretages på ejendommens oprindelige
anskaffelsessum med tillæg af eventuelle ombygningsomkostninger, der for
eksempel er afholdt for at gøre sommerhuset egnet til helårsbeboelse, men de
afskrivninger, der ikke kunne foretages i perioden, indtil huset benyttes som
helårsbolig, er tabt.
Er det en ny ejer, der lovligt tager ejendommen i anvendelse som
helårshus, vil denne kunne afskrive på ejendommens anskaffelsessum.
Afskrivning efter særreglerne uden for afskrivningsloven kan fortsat
foretages på alle helårsboliger og erhvervsbygninger, herunder
kontorbygninger og udlejningsejendomme, der er opført på lejet grund, eller
hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller nedrivningsdeklaration.
Beskatning af genvundne afskrivninger - alle bygninger
Afskrivninger på bygninger på lejet grund mv. foretaget for indkomståret
1978 eller senere, skal tages i betragtning ved opgørelse af fortjenesten ved
eventuel afståelse af ejendommen. Dette gælder altså ikke blot sommer- og
fritidshuse, men alle bygninger på lejet grund eller med
hjemfaldsforpligtelse eller lignende forpligtelse (AL § 29, stk. 2).
En sådan fortjeneste vil blive beskattet med særlig indkomstskat ligesom
tilsvarende fortjeneste ved afhændelse af andre bygninger, hvorpå der er
foretaget skattemæssig afskrivning. Fortjenesten opgøres på grundlag af den
nominelle købs- og salgssum med fradrag af evt. kursnedslag på
sælgerprioriteten.
Henlæggelser til investeringsfond og indskud på etableringskonto kan ikke
benyttes til forlods afskrivning på bygninger, der afskrives efter de her
omtalte regler uden for afskrivningsloven.
Om afskrivning på udgifter til ombygning og forbedring af lejede lokaler
henvises til E.C.6.
E.C.4.6.1 Bygninger på lejet grund
Afskrivninger kan foretages ikke alene på erhvervsmæssigt anvendte
bygninger på lejet grund, men også på bygninger anvendt til privat beboelse
som f.eks. en- og tofamilieshuse, sommer- og fritidshuse (med foran nævnte
begrænsning) samt ejerlejligheder, lsr. 1970.44 og 145. Afskrivning kan
foretages ved siden af et eventuelt standardfradrag.
Forholdet mellem skatteyderen og grundejeren kan indicere, at der ikke
foreligger nogen reel risiko for opsigelse, hvorfor afskrivning efter disse
regler må nægtes.
Afskrivning er blevet nægtet, hvor lejeren efter udløbet af en 49 års
uopsigelig lejeperiode efter kontrakten kunne vælge imellem at udnytte en
køberet eller at fortsætte lejemålet, skd. 30.244. En tillagt forkøbsret er
derimod ikke til hinder for afskrivning, lsr. 1970.145 og 1976.48.
Afskrivningen tilsigter at dække det tab, der opstår for bygningens ejer
ved, at han ikke kan råde over bygningen ud over lejeperioden. Afskrivning er
derfor udelukket, hvis huset uden videre kan overflyttes til en anden grund.
Ligeledes er afskrivning udelukket, hvis der ved lejemålets ophør ydes
erstatning for bygningerne efter vurdering, eller med et bestemt beløb, der
overstiger anskaffelsessummen.
Drejer det sig om normalt afskrivningsberettigede bygninger på lejet grund
som f.eks. en butiksbygning, kan ejeren vælge at afskrive enten over
lejeperioden eller efter afskrivningslovens almindelige regler.
Beregning af afskrivningen
Afskrivningsgrundlaget er anskaffelsessummen med tillæg af omkostninger
ved erhvervelsen. I anskaffelsessummen indgår også grundmodningsudgifter
(evt. incl. renter), lsr. 1976.65. Prioriteringsomkostninger, herunder
kurstab, kan ikke henregnes til anskaffelsessummen, lsr. 1969.137. Udgifter
til forbedringer afskrives særskilt. Hvis der ved lejemålets ophør ydes
erstatning for bygningerne med et på forhånd fikseret beløb, der er mindre
end skatteyderens anskaffelsessum, kan der afskrives på differencen mellem de
to beløb.
I de år, hvor afskrivning påbegyndes eller ophører, kan der kun fratrækkes
en forholdsmæssig del af et fuldt års afskrivning.
Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, foretages afskrivningen
med lige store årlige beløb over lejeperioden, lsr. 1970.145. Hvis det er
sandsynligt, at lejemålet vil blive forlænget, godkendes kun en mindre
afskrivning, jf. bl.a. lsr. 1976.48.
Er lejemålet indgået på ubestemt tid, kan en afskrivning på 5 pct. p.a.
normalt godkendes, medmindre der er sikret lejeren uopsigelighed i mere end
20 år.
Forbedringsudgifter afskrives over den resterende lejeperiode, lsr.
1970.146.
Ændres en lejekontrakt, således at lejeperioden forlænges, skal det
uafskrevne beløb fordeles over det antal år, der efter den ændrede aftale
resterer.
Undladt afskrivning på en bygning på lejet grund kan ikke indhentes ved
forlængelse af afskrivningsperioden eller ved en forhøjelse af
afskrivningsprocenten, lsr. 1970.146.
Når lejemålet ophører - eller bygningen nedrives
Der sker ikke tilbageføring af afskrivninger på en bygning på lejet grund,
når afskrivningsretten bortfalder, fordi lejeren køber grunden.
Hvis et lejemål ophører, eller bygningen nedrives, inden fuld afskrivning
har fundet sted, kan det derved lidte tab fratrækkes fuldt ud i ophørsåret,
lsr. 1949.153.
Hvis der ved realisation eller nedrivning af bygningen indvindes et beløb,
skal dette fradrages ved beregningen af tabet.
Selve de med nedrivningen forbundne udgifter kan normalt fradrages, hvis
lejeren er forpligtet til ved lejemålets ophør at rydeliggøre grunden, lsr.
1981.115, ellers ikke.
Ifølge AL § 29 C, stk. 4 kan der, når en bygning, der er afskrevet som
følge af, at den er opført på lejet grund, eller der påhviler ejendommen en
hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, nedrives,
foretages et nedrivningsfradrag ved indkomstopgørelsen for det indkomstår,
hvori nedrivningen sker. Fradraget udgør en så stor del af det uafskrevne
beløb (nedsat med den eventuelle salgssum for materialer mv.), som svarer til
forholdet mellem de i alt foretagne afskrivninger og fuld afskrivning for den
forløbne tid af afskrivningsperioden.
Skatteministeriets departement har udtalt, at denne bestemmelse ikke tager
sigte på nogen begrænsning af nedrivningsfradraget i tilfælde, hvor
afskrivninger, der kunne være foretaget, er undladt. Reglen går alene ud på
at udelukke nedrivningsfradrag i samme omfang, som afskrivningsret for visse
ejendomme er udelukket efter § 29 C, stk. 2 og 3.
Et uafskrevet beløb kan ikke fratrækkes, hvis bygningen nedbrænder, lsr.
1972.40.
Der er alene hjemmel til at beskatte eventuelle genvundne afskrivninger
efter LOSI § 2, nr. 2, jf. AL § 29, når der er tale om afskrivninger
foretaget i indkomståret 1978 eller senere.
Tab ved salg af en bygning på lejet grund kan ikke fradrages, jf. AL § 29,
stk. 2.
Hvor bygninger på lejet grund som følge af beskeden værdi har været
forbigået ved ejendomsvurderingen, kan indtægter og udgifter - herunder
bygningsafskrivninger - vedrørende ejendommen anses at hvile i sig selv, jf.
VLD af 31. juli 1979 (skd. 51.291).
E.C.4.6.2 Nedrivnings- og nedlæggelsesdeklarationer
I visse tilfælde gives der dispensation fra lokalplan, byggelov eller
lignende mod pålæggelse af en nedrivningspligt, enten efter udløbet af en vis
frist eller på forlangende. Det forekommer også, at dispensation gives på det
vilkår, at bygningen i tilfælde af ekspropriation, hvornår en sådan end måtte
finde sted, skal afstås uden godtgørelse. Nedlæggelsesdeklarationer
forekommer hyppigt i forbindelse med (tidsbegrænsede) tilladelser til at
indrette loftsetagen i en beboelsesejendom til lejligheder.
Afskrivning kan i disse tilfælde foretages efter samme regler, som gælder
for bygninger på lejet grund.
Såfremt der på erhvervelsestidspunktet er mindre end 20 år til
nedrivningstidspunktet, men det må anses for usikkert, hvornår nedrivningen
vil blive gennemført, kan der alene indrømmes en årlig afskrivning på 5 pct.
af anskaffelsessummen.
Af afgørelser kan nævnes lsr. 1962.122 (afskrivning kun anerkendt med 5
pct. - tidspunktet for nedrivningen afhang af trafikudviklingen), lsr.
1950.181 og 1954.66 samt 1956.119 (afskrivning nægtet - uvist, om
forpligtelsen ville blive gjort gældende), lsr. 1979.107 (afskrivning over 19
år og forbedringsudgifter over "restlevetiden").
En ejendom, der kondemneres, kan ikke i den anledning gøres til genstand
for afskrivning.
E.C.5 Afskrivning med dobbelte satser på bygninger og installationer i
erhvervszoner.
Ved lov nr. 486 af 24. juni 1992 er der i AL § 23 A indsat regler om
afskrivning med dobbelte satser på bygninger og installationer i
erhvervszoner.
Erhvervszoneordningen er som forsøgsordning begrænset til virksomheder,
der etablerer sig inden udgangen af 1994, samt de virksomheder, der i
forvejen eksisterer inden for erhvervszonearealet. Adgangen til at anvende
dobbelte afskrivningssatser ophører med udgangen af indkomståret 1999 og
gælder driftsmidler og bygninger anskaffet inden dette tidspunkt, forudsat at
virksomheden er etableret i erhvervszonen inden udgangen af kalenderåret
1994.
Efter reglerne om dobbelte afskrivningssatser i erhvervszoner kan der
foretages skattemæssig afskrivning med indtil dobbelt sats på bygninger og
installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og
som benyttes af en virksomhed etableret i erhvervszonen inden udgangen af
kalenderåret 1994. * Det er endvidere en betingelse, at de pågældende
bygninger og installationer er anskaffet, efter erhvervszonen blev udpeget. *
De fordoblede afskrivningssatser gælder for det indkomstår, hvori
erhvervsmæssig benyttelse af bygningen i erhvervszonen påbegyndes, og for
senere indkomstår, dog senest for indkomståret 1999.
Fordoblingen af afskrivningssatserne for bygninger og installationer i
erhvervszonen indebærer ikke nogen ændring af de i afskrivningslovens § 22,
stk. 1, 2. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt. og § 23, stk. 1, 2. pkt., nævnte
grænsesummer (henholdsvis 60, 40 og 80) af anvendte afskrivningsprocenter.
Afskrivning på bygninger og installationer i erhvervszoner der foretages
med de fordoblede maksimale begyndelsesafskrivningssatser efter
afskrivningslovens § 22, stk. 1, 1. pkt. § 22, stk. 3, 1. pkt. og § 23, stk.
1, 1. pkt., (henholdsvis 2 * 6 pct., 2 * 4 pct. og 2 * 8 pct.) vil således
kunne foretages i indtil 5 indkomstår i træk, hvorved de nævnte grænsesummer
(henholdsvis 60, 40 og 80) af anvendte afskrivningsprocenter vil være nået.
Afskrivning for de følgende 1-2 indkomstår indtil udgangen af indkomståret
1999 vil herefter kunne ske med fordoblede maksimale normalafskrivningssatser
(henholdsvis 2 * 2 pct., 2 * 1 pct. og 2 * 4 pct.) efter afskrivningslovens §
22, stk. 1, 2. pkt., § 22, skt. 3, 2. pkt. og § 23, stk. 1, 2. pkt. Fra og
med indkomståret 2000 vil årlig afskrivning under de her nævnte
omstændigheder alene maksimalt kunne ske med normalafskrivningssatserne
(henholdsvis 2 pct., 1 pct. og 4 pct.) efter afskrivningslovens § 22, stk. 1,
2. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt. og § 23, stk. 1, 2. pkt.
Afskrivningerne i erhvervszoneområderne vil fra og med indkomståret 2000
generelt skulle ske efter afskrivningslovens almindelige regler.
Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for en bygning henholdsvis en
installation vil - som efter afskrivningslovens regler i øvrigt - ikke kunne
overstige 100.
* Af hensyn til foreneligheden med EFs statsstøtteregler er der indført
visse begrænsninger i reglernes anvendelsesområde, jf. lov nr. 1114 af 22.
december 1993.
Der kan ikke afskrives med dobbelte satser på bygninger og installationer
inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende
landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet
offentlig støtte til anskaffelsen, og der i forbindelse med salget opstår
tilbagebetalingskrav herfor, som ikke er endeligt indfriet.
Reglerne finder heller ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v.
i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, medmindre
betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 (om forbedring af
landbrugsstrukturernes effektivitet) og forordning nr. 866/90 (om forbedring
af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter) er
opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal
alene de materielle bestemmelser i forordningen være opfyldt. Det er således
ingen betingelse, at de formelle og administrative regler i forordningen er
opfyldt.
Endelig kan der ikke afskrives med dobbelte satser på bygninger og
installationer i skibsbygningsindustrien, kunstfiberindustrien, kul- og
stålindustrien og projekter over 90 mill. kr. i motorkøretøjsindustrien. *
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.
E.C.6 Ombygningsudgifter i lejede lokaler
E.C.6.1 Afskrivninger med hjemmel i SL § 6 a
Udgifter til egentlige ombygninger og særindretninger af lejede lokaler
kan ikke fratrækkes som løbende driftsudgifter, men kan afskrives.
Er lejemålet indgået for et bestemt tidsrum, skal afskrivningen af
ombygningsudgifter mv. foregå med lige store årlige beløb over lejeperioden,
dog højst med 20 pct. årligt, jf. lsr. 1960.133, hvor der kun blev anerkendt
afskrivning med 20 pct., selvom det resterende åremål for lejemålet efter
kontrakten var 4 år, jf. tilsvarende lsr. 1985.87.
Er der en nærliggende sandsynlighed for, at lejemålet vil blive forlænget,
kan afskrivning ikke uden videre foretages over den hidtil aftalte
lejeperiode.
Er lejemålet indgået på ubestemt tid, således at lejeren kan opsiges med
relativt kort varsel, kan der i overensstemmelse med praksis normalt
foretages afskrivning med 20 pct. årligt.
I de år, hvor afskrivning påbegyndes eller ophører, kan der kun fratrækkes
en forholdsmæssig del af et fuldt års afskrivning.
Der kan ikke foretages afskrivning på ombygningsudgifter på ejendomme, der
lejes til private formål, jf. lsr. 1967.56.
Hvor der på grund af nær økonomisk forbindelse mellem ejer og lejer ikke
er reel risiko for opsigelse af lejemålet, f.eks. hvor en hovedaktionær
udlejer lokaler til det af ham dominerede selskab, eller hvor der er tale om
et lejemål mellem nære familiemedlemmer, kan afskrivning ikke ske efter de
her omtalte særlige regler, jf. lsr. 1982.98 og Skat 1990.5.381 samt
modsætningsvis lsr. 1983.86.
Dog kan en lejer i sådanne tilfælde foretage skattemæssig afskrivning på
ombygningsudgifter af lejede lokaler (med hjemmel i statsskattelovens § 6 a),
såfremt bygningen (lokalerne) efter sin anvendelse er omfattet af
afskrivningslovens § 18, jf. ØLD af 31. marts 1977 (skd. 44.51). Som
afskrivningsprocent anvendes i disse tilfælde de i afskrivningsloven
fastsatte procenter, herunder de sædvanlige begyndelsesafskrivninger. Men
selv om afskrivning sker med afskrivningslovens procenter, er der ikke
mulighed for at anvende investeringsfonds- eller etableringskontomidler til
forlods afskrivning på disse udgifter.
Et revisionsfirma, der ifølge lejekontrakt skulle afholde udgifter til
ombygning af lokaler, der var lejet af en kommune uopsigeligt i 10 år, og som
havde forkøbsret til det lejede efter udløbet af de 10 år til en pris, der
skulle fastsættes ud fra den vedligeholdelsesstand, som lokalerne var i ved
lejemålets begyndelse, kunne ikke foretage afskrivning af
ombygningsudgifterne, jf. Skat 1985.5.143.
Arealkravet i AL § 20 skal være opfyldt for at der kan afskrives efter
disse regler, (se E.C.4.1.7), hvor der også er en omtale af lsr. 1983.82, der
omhandler ombygning af lokaler i en ejendom, som skatteyderen ejer 5/12 af.
Almindelige vedligeholdelsesudgifter, som en lejer afholder - også i det
år de lejede lokaler overtages - kan fratrækkes som driftsudgifter.
I lsr. 1978.30 blev udgifter til opsætning og nedrivning af midlertidige
støvskillevægge mv. i anledning af ombygning af et supermarked anset for
fuldt fradragsberettigede driftsudgifter i medfør af SL § 6 a.
Restsaldo ved fraflytning mv.
Dersom fraflytning sker inden fuld afskrivning er nået, kan den resterende
del af udgiften fradrages i fraflytningsåret. Sker der en
"nedrivning" af indretningen før udgiften er helt afskrevet, kan
restbeløbet fratrækkes i nedrivningsåret.
Afståelse før den 19. maj 1993
Er der ved afståelse af en virksomhed før den 19. maj 1993 opstået
fortjeneste ved, at der ydes en godtgørelse for afholdte ombygningsudgifter,
der overstiger det nedskrevne beløb, kan fortjenesten ikke beskattes, hverken
som særlig eller almindelig indkomst, lsr. 1976.27.
Hvis der i forbindelse med fraflytningen er ydet vederlag for afståelse af
lejemålet, er dette vederlag dog skattepligtigt i henhold til den dagældende
§ 2, nr. 5 i LOSI.
Ligningsmyndighederne fandt, at det vederlag for ombygningsudgifter, som
en interessent havde betalt i forbindelse med indtræden i en tandlægepraksis,
i det hele måtte anses som skattepligtigt vederlag for indtræden i lejemålet,
dog således at den uafskrevne saldo vedrørende ombygningen kunne fratrækkes
"som anskaffelsessum for lejemålet". Landsretten fandt, under
hensyn til at ombygningen utvivlsomt repræsenterede en værdi, at
ligningsmyndighederne havde savnet føje til at henføre hele vederlaget til
beskatning efter LOSI § 2, nr. 5, idet der i stedet burde være udøvet et
konkret skøn over værdien af ombygningen, jf. Skat 1987.1.25.
* Afståelse den 19. maj 1993 eller senere
Ved afståelse af lejede lokaler den 19. maj 1993 eller senere medregnes
fortjeneste eller tab på ombygnings og vedligeholdelsesudgifter,
særindretninger m.v. til den skattepligtige almindelige indkomst, jfr. LL §
14 J. For personer medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den
personlige indkomst.
Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og
de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med
fradrag af samtlige foretagne afskrivninger. Afståelsessummen omregnes til
kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren.
Anskaffelsessummen skal ligeledes omregnes til kontantværdi, men dette har
først virkning for ombygninger m.v., der fuldføres i indkomståret 1994 eller
senere. Reglerne om gaver og arveforskud i LL § 16 E, stk. 2-5, finder
tilsvarende anvendelse ved overdragelse af ombygning af lejede lokaler.
Hvis der i forbindelse med fraflytningen ydes vederlag for afståelse af
lejemålet, er dette vederlag almindelig skattepligtig indkomst i henhold til
LL § 16 E, stk. 1, nr. 3. * Restsaldo ved køb af ejendommen
Fikseret beløb
Køber lejeren ejendommen, kan han kun foretage afskrivning såfremt
ejendommen anvendes til et formål, der berettiger til afskrivning efter
afskrivningslovens regler. En eventuel uafskreven restsaldo på
ombygningsudgifterne kan ikke fratrækkes i erhvervelsesåret, men vil kunne
tillægges ejendommens købesum. Se lsr. 1978.6, der angik en
"blandet" bygning, hvor landsskatteretten, da det ansås for
sandsynliggjort, at ombygningsudgifterne ikke var taget i betragtning ved
fastsættelsen af købesummen for ejendommen, fandt, at klageren måtte anses
for berettiget til at beregne bygningsafskrivning på grundlag af ejendommens
købesum med tillæg af ombygningsudgifternes restsaldo, og i øvrigt på
grundlag af den ved indkomstopgørelsen foretagne fordeling mellem den
afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen, se
E.C.4.1.7 og E.C.4.1.10.
E.C.7 Ejendomme med hjemfaldsforpligtelse
Ejere af faste ejendomme med hjemfaldsforpligtelse er berettigede til at
foretage skattemæssige afskrivninger på ejendommene over antallet af år
indtil hjemfaldstidspunktet, hvilket vil sige det tidspunkt, hvor
hjemfaldsretten kan gøres gældende. Se nærmere om den gældende begrænsning
for sommer- og fritidshuse i afsnit E.C.4.6.
Afskrivningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem ejerens faktiske
erhvervelsessum for ejendommen (incl. købesummen for grunden) med fradrag af
det beløb, der tilbagebetales ved hjemfald. Fra erhvervelsessummen skal
yderligere trækkes beløb, der er afskrevet ekstraordinært efter de tidligere
gældende regler, samt anskaffelsessummen for de tekniske installationer, der
er genstand for særskilt afskrivning.
Det fremgår heraf, at det er en betingelse for afskrivning efter
hjemfaldsreglerne, at erhvervelsessummen overstiger erstatningen ved
hjemfaldet. Det er endvidere en betingelse, at der allerede på nuværende
tidspunkt kan fikseres et beløb, hvorpå afskrivning kan foretages, lsr.
1959.135.
Herefter vil der normalt kunne afskrives efter hjemfaldsreglerne, hvor der
ved hjemfaldet kun betales den i sin tid til kommunen erlagte købesum for
grunden. Der kan dog også afskrives, hvis der ved hjemfaldet ydes erstatning
for bygningerne, forudsat at den samlede erstatning ved hjemfald er fastsat
til et bestemt beløb.
Der kan derimod ikke afskrives efter hjemfaldsreglerne, når
hjemfaldserstatningen skal fastsættes efter vurdering. Der kan således ikke
afskrives på bygningen efter disse regler, når deklarationen hjemler betaling
for grunden med et på forhånd fastsat beløb og erstatning for bygningen efter
vurdering. Derimod kan der foretages afskrivning for en del af
anskaffelsessummen for grunden, idet tabet her kan fikseres. Grundens
anskaffelsessum vil evt. kunne beregnes efter forholdet på købstidspunktet
mellem grundværdi og ejendomsværdi ved den nærmeste ejendomsvurdering eller
evt. ved et gennemsnit mellem de to nærmeste ejendomsvurderinger. I lsr.
1973.177 blev der indrømmet fradrag i formuen med den diskonterede værdi af
den del af ejendomsværdien, der ikke ville blive erstattet ved ejendommens
hjemfald, uagtet tabet ikke kunne fikseres. Denne afgørelse har dog kun
betydning for formueansættelsen, hvorimod kravet om fiksering stadig gælder
for afskrivning over indkomsten.
Der kan foretages et fuldt års afskrivning i erhvervelsesåret, medens der
ikke kan afskrives for nogen del i afhændelsesåret.
Der kan også foretages afskrivning på en- og tofamilieshuse og
ejerlejligheder, der benyttes til beboelse. Afskrivningen kan foretages ved
siden af et eventuelt standardfradrag.
Med hensyn til nedrivningsfradrag og beskatning ved salg gælder samme
regler som for bygninger på lejet grund.
Afskrivningen sker ikke med lige store årlige beløb, idet en
hjemfaldspligt, der først bliver aktuel efter en årrække, kun vil øve en
ringe indflydelse på ejendommens værdi ved periodens begyndelse, men til
gengæld vil være progressivt stigende, efterhånden som hjemfaldstidspunktet
rykker nærmere.
Den byrde, hjemfaldspligten repræsenterer på et givet tidspunkt - beregnet
ved diskontering efter en given rentefod af byrden pr. hjemfaldstidspunktet -
må betragtes som et passiv, der kan fradrages ved formueopgørelsen.
For erhvervsejendomme kan der ved formueopgørelsen i henhold til LL § 18
B, stk. 2-4, foretages et nedslag på 40 pct. af kontantejendomsværdien. Der
kan derudover foretages fradrag for hjemfaldsbyrden, beregnet på grundlag af
kontantejendomsværdien, dog kan hjemfaldsbyrden ikke overstige den værdi,
hvortil ejendommen skal medregnes ved formueopgørelsen.
For bygninger, der kan gøres til genstand for skattemæssig afskrivning
efter afskrivningslovens regler, kan disse regler benyttes i stedet, og
hjemfaldsforpligtelsen vil i så fald ikke få indflydelse på opgørelsen af
afskrivningsbeløbet.
Et selskab havde af offentlige myndigheder købt en grund og derpå opført
en del bygninger. I skødet havde sælgerne betinget sig ret til efter ca. 45
års forløb at kunne kræve grunden eller dele deraf med påstående bygninger
overdraget vederlagsfrit. Selskabet blev anset for berettiget til at afskrive
bygningerne efter afskrivningsloven samtidig med, at grunden afskrives efter
hjemfaldsreglerne. Derimod kunne der ikke afskrives lineært på grunden, da
selskabet havde skøde på denne. t & s nyt, 1991.6.329 (lsr).
Til brug ved beregningen af de beløb, der kan fratrækkes ved formue- og
indkomstopgørelsen anvendes nedenstående tabel. Ved indkomstfradragets
beregning har hjemfaldspligtens værdi måttet korrigeres ved hjælp af en
særlig multiplikationsfaktor, for at tabellen kan benyttes uanset
afskrivningsperiodens længde (antallet af år til hjemfaldstidspunktet).
Ved indkomstopgørelsen foretages fradraget for erhvervsbygninger i den
personlige indkomst og for andre bygninger i kapitalindkomsten.
Om benyttelsen af tabellen henvises i øvrigt til vejledningen og det
nedenfor anførte eksempel.
Tabelvejledning. Fradrag i formuen
Som udgangspunkt for fradraget opgøres hjemfaldsbyrden til forskellen
mellem kontantejendomsværdien på tidspunktet for formueopgørelsen og det
beløb, der betales ved hjemfald.
Derefter opgøres antallet af år fra tidspunktet for formueopgørelsen til
hjemfaldstidspunktet.
Fradraget i formuen pr. 10.000 kr. hjemfaldsbyrde aflæses herefter direkte
i tabellens kolonne b ud for det tal i kolonne a, der angiver antal år fra
tidspunktet for formueopgørelsen til hjemfaldstidspunktet.
Fradrag i indkomsten
Som udgangspunkt for fradraget opgøres hjemfaldsbyrden til forskellen
mellem på den ene side ejendommens faktiske erhvervelsessum (købesum +
byggesum) og på den anden side det beløb, der tilbagebetales ved hjemfald,
dog således, at dette forskelsbeløb skal nedsættes med beløb, der er
afskrevet ekstraordinært efter de tidligere derom gældende regler og med
anskaffelsessummen for de særlige installationer, der er genstand for
særskilt afskrivning.
Derefter opgøres antallet af år fra anskaffelsestidspunktet til
hjemfaldstidspunktet.
Hjemfaldsbyrden multipliceres herefter med den faktor i tabellens kolonne
e, som står ud for det tal i kolonne d, der angiver antal år fra
anskaffelsestidspunktet til hjemfaldstidspunktet. Herved fremkommer
"korrigeret hjemfaldsbyrde".
Derpå opgøres antal år fra henholdsvis regnskabsårets begyndelse og
slutning til hjemfaldstidspunktet.
Fradraget i indkomsten pr. 10.000 kr. "korrigeret
hjemfaldsbyrde" aflæses direkte i tabellens kolonne c mellem de to tal i
kolonne a, der angiver antal år henholdsvis fra regnskabsårets begyndelse og
slutning til hjemfaldstidspunktet.
Eksempel
Formue
Kontantejendomsværdi 2.050.000 kr.
Tilbagekøbsværdi 231.700 kr.
Hjemfaldsværdien 1.818.300 kr.
Opgørelsestidspunkt 31. dec. 1993, hjemfaldstidspunkt år 2070. Antal år
fra formueopgørelse til hjemfaldstidspunkt: 76.
Formuefradrag 508 kr. pr. 10.000 kr.'s hjemfaldsværdi.
Samlet formuefradrag som følge af hjemfaldspligten:
1.818.300 * 508 kr. = 92.370 kr.
-------------------
10.000
Indkomst
Ejerens faktiske erhvervelsessum (købesum + byggesum) - det beløb, der
tilbagebetales ved hjemfald - beløb, der er afskrevet ekstraordinært -
anskaffelsessummen for de særlige installationer andrager 1.594.629 kr.
Hjemfaldsbyrde = 1.594.629 kr.
Indkomstår 1993, tidspunktet for ejendommens anskaffelse: År 1975.
Hjemfaldstidspunkt år 2070.
Antal år fra ejendommens anskaffelse til hjemfaldstidspunktet: 95.
Multiplikationsfaktor: 1,025.
1.594.629 kr. * 1,025 = "den korrigerede hjemfaldsbyrde på
hjemfaldstidspunktet".
Antal år fra regnskabsårets begyndelse og slutning til
hjemfaldstidspunktet: 77-76.
Indtægtsfradrag 20 kr. pr. 10.000 kr.'s korrigeret hjemfaldsbyrde.
Indkomstfradrag som følge af hjemfaldspligten:
1.025 * 1.594.629 * 20 kr.
--------------------------
10.000 = 3.269 kr.
- Klik her for at se skema.
Hjælpetabel til beregning af fradrag i indtægten
- Klik her for at se skema.
E.C.8 Afskrivning på rettigheder mv.
E.C.8.1 Afskrivning LOSI § 15 og LL § 16 F
* Anskaffelsessummen for rettigheder omfattet af LOSI § 2, nr. 4, 5, 9 og
14 har hidtil kunnet afskrives med hjemmel i LOSI § 15. Det følger nu af lov
nr. 428 af 25. juni 1993, som ændret ved lov nr. 1117 af 22. dec. 1993, at
fortjeneste og tab på disse immaterielle rettigheder med virkning for
overdragelser foretaget den 19. maj 1993 eller senere ikke længere beskattes
som særlig indkomst, men som almindelig indkomst, jf. LL § 16 E, og i
konsekvens heraf er hjemmelen til at afskrive flyttet til LL § 16 F. Det er
herefter alene de i LOSI § 2, nr. 15 omhandlede ydelser, der kan afskrives i
medfør af LOSI § 15. Afskrivning af rettigheder, der er erhvervet før den 19.
maj 1993, afskrives dog efter de hidtidige regler. I forbindelse med at der
indførtes beskatning ved salg af goodwill, er der endvidere indført adgang
til at afskrive på goodwill, og endelig er der indført regler om
kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummer for de pågældende
rettigheder. Afskrivning efter LL § 16 F foretages på grundlag af den
kontantomregnede anskaffelsessum, jf. nærmere nedenfor. * Med hensyn til
afgrænsningen af de enkelte rettigheder, se E.I.4.2. * For rettigheder,
hvorom der før den 19. maj 1993 er indgået endelig aftale om overdragelse,
foretages der afskrivning på grundlag af den nominelle købesum, mens
købesummen skal kontantomregnes for så vidt angår rettigheder, der erhverves
den 19. maj 1993 eller senere. De nærmere regler for, hvorledes
kontantomregningen skal ske, vil blive fastlagt i en bekendtgørelse. Ved
afskrivning på de i LL § 16 E, stk. 1, nr. 4 og 5 nævnte ydelser, d.v.s.
godtgørelse for opgivelse af agentur og lignende samt vederlag for påtagelse
af konkurrenceklausuler, skal der dog kun foretages kontantomregning, hvis de
pågældende godtgørelser og vederlag er erhvervet den 18. november 1993 eller
senere. * De omkostninger, der har været i forbindelse med erhvervelsen af
rettigheden, f.eks. udgift til advokat, revisor o.lign., indgår i
afskrivningsgrundlaget.
Opnås der senere en dekort i købesummen, skal afskrivningsgrundlaget
nedsættes med den opnåede dekort, i alt fald hvis den opnåede dekort har
hjemmel i den oprindelige købeaftale, UfR 1966.493 ØLD. Se E.C.1.1.4.
Om afskrivningsgrundlaget, når vederlaget helt eller delvis ydes i form af
en aftægtsydelse eller en overskudsandel, se E.I.2.4.
Er en rettighed erhvervet ved gave eller arveforskud benyttes den værdi,
der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat ved
erhvervelsen, som anskaffelsessum. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller
indkomstskattepligtig anvendes det pågældende formuegodes værdi i handel og
vandel på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.
Om afskrivningsgrundlaget for rettigheder, der er erhvervet ved arv, se
afsnit A.I.3 og lsr. 1968.128 (afskrivning på anskaffelsessummen for en arvet
udbyttekontrakt).
De afskrivninger, der kan foretages med hjemmel i § LOSI 15 og LL § 16 F
er alle pro anno afskrivninger, d.v.s. at afskrivninger i anskaffelsesåret og
afståelsesåret beregnes i forhold til den tid, den pågældende har ejet
formuegodet i det pågældende indkomstår, lsr. 1961.105. Der er endvidere tale
om bundne afskrivninger, d.v.s. at afskrivningsperioden ikke forlænges, selv
om afskrivning undlades i et eller flere år.
Afskrivning kan af køberen påbegyndes fra det tidspunkt, hvor der er
indgået en endelig aftale om overdragelsen, selv om overtagelsen først finder
sted senere. Sælgeren kan afskrive indtil tidspunktet for aftalens indgåelse.
E.C.8.2. Goodwill
* Som en konsekvens af at fortjeneste og tab på goodwill ifølge lov nr.
428 af 25. juni skal beskattes som almindelig indkomst, er der indført adgang
til at afskrive på goodwill. Det følger herefter af LL § 16 F, stk. 1, at den
kontantomregnede anskaffelsessum for goodwill erhvervet den 19. maj 1993
eller senere kan afskrives med 10 pct. årligt over 10 år, jf. dog de nedenfor
omtalte overgangsregler. Foretagne afskrivninger for personer fragår i den
personlige indkomst.
For goodwill overdraget mellem ikke interesseforbundne parter i perioden
fra 19. maj 1993 til 1. januar 1996 gælder der den overgangsregel, at der ved
overdragelser i 1993 kun medregnes 25 pct., ved overdragelser i 1994 50 pct.
og ved overdragelser i 1995 75 pct. af anskaffelsessummen ved opgørelsen af
afskrivningsgrundlaget. Denne ordning modsvarer overgangsreglerne for
beskatning af goodwill.
Der gælder endvidere en overgangsregel for goodwill, der overdrages i
perioden fra 19. maj 1993 til 1. januar 1998, dersom vederlaget er fastsat i
en bindende aftale, der er indgået i perioden fra 1. juli 1982 til 19. maj
1993, idet vederlaget er skattefri for sælger og uden afskrivningsret for
køber. Anvendelsen af denne overgangsregel er betinget af, at Ligningsrådet
på baggrund af en bindende forhåndsbesked, der indgives inden den 1. januar
1994, godkender, at der foreligger en bindende aftale om vederlagets
fastsættelse. Overgangsreglen omfatter også de tilfælde, hvor alene
beregningsreglerne er fastsat ved bindende aftale.
I LL § 16 F, stk. 4 er indsat en værnsregel, således at erhververens
afskrivningsgrundlag nedsættes til et beløb svarende til den skattepligtige
fortjeneste hos sælgeren ved overdragelse af goodwill mellem
interesseforbundne parter. Denne værnsregel blev indsat ved ændringsforslag
til det oprindelige lovforslag og har derfor først virkning for goodwill, der
overdrages den 18. juni 1993 eller senere.
I forbindelse med ophævelse af beskatning af goodwill og
afskrivningsadgangen ved lov nr. 248 af 9. juni 1982 blev der indført visse
overgangsregler. Ifølge disse overgangsregler kunne der afskrives på
goodwill, der var erhvervet i perioden fra den 1. juni 1982 til den 1. januar
1987, hvis vederlaget for goodwill var fastsat i en bindende aftale indgået
før den 1. juni 1982. I ikrafttrædelsesbestemmelsen til de nye regler i LL §
16 F, stk. 1 om afskrivning på goodwill, er det bestemt, at for goodwill, som
er erhvervet før den 19. maj 1993, og hvorpå der har kunnet afskrives efter
den tidligere overgangsregel, skal afskrivningen for den resterende del af
perioden, d.v.s. indtil den 1. januar 1994, ske efter de tidligere gældende
regler (15 pct. om året) på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum uden
kontantomregning.*
E.C.8.3 Tidsbegrænsede rettigheder - udbytte- og lejekontrakter mv.
På anskaffelsessummen for tidsbegrænsede rettigheder, såsom forfatter- og
kunstnerret, ret til mønster og varemærke, retten ifølge udbytte-,
forpagtnings- eller lejekontrakter, patentret og knowhow (udgiften til
erhvervelse af patentret og knowhow kan tillige straksafskrives efter LL § 8
L, jf. afsnit E.B.3.11) kan der foretages lige store årlige afskrivninger
over et til rettighedens varighed svarende åremål, jf. LL § 16 F, stk. 2 ,
der svarer til den nu ophævede bestemmelse i LOSI § 15, stk. 1. Er
rettigheden anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, skal anskaffelsessummen
kontantomregnes.
Der kan ikke opnås hurtigere afskrivning ved en sandsynliggørelse af, at
rettighedens værdi ikke vil kunne opretholdes i den periode, hvori den er
beskyttet, se således lsr. 1965.42 vedr. forfatterrettigheder. Udgift til
erhvervelse af et patent afskrives over den normale løbetid for patentet, jf.
lsr. 1977.62. Patenters løbetid er 20 år, jf. lov nr. 264 af 8. juni 1978.
Udgifter til registrering af varemærker - alene med det formål at udvide
den varemærkeretslige beskyttelse for et andet registreret varemærke - kan
afskrives i medfør af LL § 16 F, stk. 2, selv om disse såkaldte
"defensivvaremærker" ikke agtes taget i brug, jf. VLD af 16. dec.
1977, skd. 46.211.
Købsprisen for en tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning,
som indrømmes af vejtransportrådet, kan afskrives efter LL § 16 F, stk. 2,
over en til rettighedens varighed svarende periode, lsr. 1982.9.
Erstatninger for opgivelse af private lejemål er ikke omfattet af LL § 16
E, stk. 1, nr. 3, og derfor heller ikke af LL § 16 F, hvorfor der ikke kan
indrømmes fradrag for eller afskrivning på sådanne erstatningsbeløb, se lsr.
1965.126 (erstatning betalt til en boligfond for nedlæggelse af en
selvstændig lejlighed kunne ikke afskrives) og lsr. 1972.132.
En skatteyder blev ikke anset for berettiget til at afskrive en
godtgørelse for ophævelse af en forpagtningskontrakt, som blev ydet til den
hidtidige forpagter, der ved forpagtningsforholdets ophævelse købte den
forpagtede ejendom, og anvendte vederlaget som delvis betaling for
ejendommen, lsr. 1978.7.
Udbytteretten til en aktiepost, som var tillagt en enke ved et gensidigt
testamente - og ikke ved en udbyttekontrakt - ansås ikke for omfattet af LOSI
§ 15, stk. 1, (nu § 16 F, stk. 2) og den kapitaliserede værdi af retten kunne
således ikke afskrives, lsr. 1982.102.
Vederlag for overdragelse af retten til at administrere nogle faste
ejendomme, blev anset som et vederlag for afståelse af retten ifølge en
udbyttekontrakt og dermed for omfattet af LOSI § 2, nr. 5, og § 15, stk. 1.
(nu LL § 16 E, stk. 1, nr. 3 og § 16 F, stk. 2).
E.C.8.4 Tidsubegrænsede rettigheder
På anskaffelsessummen for tidsubegrænsede rettigheder kan der afskrives
over en periode på 10 år med 10% årligt, jf. LL § 16 F, stk. 2 (tidligere
LOSI § 15, stk. 1). Er rettigheden anskaffet den 19. maj 1993 eller senere,
skal anskaffelssummen kontantomregnes.
Et aktieselskab havde i medfør af en overenskomst med en arkitekt
forpligtet sig til opførelse af et prøvehus og dermed opnået ret til
produktion og salg af huset for en årrække, der ikke var tidsbestemt.
Selskabet havde i forbindelse med udvikling af det i overenskomsten
omhandlede byggesystem til opførelse af parcelhuse afholdt udgifter til
projektering mv. samt udgifter til opførelse af prøvehuset på tilsammen
620.304 kr. ud over den pris, der opnåedes ved salg af prøvehuset. Selskabet
blev anset berettiget til at afskrive den samlede udgift over 10 år i henhold
til LOSI § 15, idet udgiften måtte anses som betaling for den erhvervede
udnyttelsesret.
Et beløb på 20.000 kr., som en skatteyder betalte for at opnå en
eneforhandlingskontrakt, der blandt andet indeholdt mulighed for at sælge
eneforhandlingsretten, blev anset som et vederlag for en rettighed og dermed
afskrivningsberettiget i medfør af LOSI § 15, lsr. 1983.88.
Et engangsbeløb til afløsning af en livsvarig ret for en enke til at
oppebære en andel af en virksomheds årlige overskud kunne afskrives over 10
år i medfør af LOSI § 15.
Et vederlag på 200.000 kr., som indehaveren af et varehus havde betalt
ejeren af en nabogrund for at opnå en tinglyst vej- og færdselsret på
grunden, anså Landsskatteretten som et vederlag for at opnå en leje- eller
forpagtningskontrakt som omhandlet i § 2, nr. 5 i LOSI (nu LL § 16 E, stk. 1,
nr. 3), og da der var tale om en ikke-tidsbegrænset rettighed, kunne
vederlaget afskrives over 10 år i medfør af LOSI § 15, jf. lsr. 1986.8.
Om afskrivning på dyrkningsrettigheder vedrørende sukkerroer, se Skat
1990.4.299.
Om afskrivning af vederlag for afholdte produktudviklingsomkostninger, se
lsr. 1983.85.
E.C.8.5 Fratrædelsesgodtgørelser- og konkurrenceklausuler
* I henhold til LL § 16 F, stk. 3 kan de i LL § 16 E, stk. 1 nr. 4 og 5
omhandlede ydelser (dvs. godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur,
klausuler eller lignende samt vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul,
når vederlaget ydes en gang for alle) afskrives over en periode på 10 år.
Dette svarer til, hvad der tidligere fulgte af LOSI § 15, stk. 2, jf. samme
lovs § 2, nr. 9 og 14. Dersom de nævnte formuegoder er erhvervet den 18.
november 1993 eller senere, skal anskaffelsesummen kontantomregnes.
Udgør ydelser af den i LL § 16 E, stk. 1, nr. 4 og 5 nævnte art tilsammen
med ydelser af den i LOSI § 2 nr. 15 nævnte art mindre end 5 pct. af den
samlede lønudgift i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages
de dog fuldt ud ved indkomstopgørelsen i dette indkomstår. *
Restbeløbet på en uafskrevet fratrædelsesgodtgørelse mv. kan fradrages i
det år, hvor indehaveren af virksomheden dør eller ophører med driften af sin
virksomhed, ligesom restbeløb af samme art kan fradrages ved den afsluttende
ansættelse for et selskab i likvidation (eller eventuelt i det år, selskabet
i realiteten ophører med sin virksomhed). Afløsning af pensionstilsagn
Ydelser af den i LOSI § 2 nr. 15 omhandlede art, dvs. vederlag for
afløsning af pensionstilsagn, der ikke har været omfattet af lov om tilsyn
med pensionskasser, kan fortsat afskrives i henhold til LOSI § 15.
E.C.8.6 Afskrivninger efter SL § 6 A
Rationaliseringsudgifter
Rationaliseringsudgifter tillades normalt belastet driftsregnskabet og
således fradraget i indkomstopgørelsen for det enkelte år. Det samme gælder
udgifter i forbindelse med overgang til edb. Udgifter til indkøb af
edb-software kan med virkning for indkomståret 1992 straksafskrives, jf.
E.C.1.1.7.
Udgifter, der i forhold til virksomhedens omfang er betydelige, bør
afskrives efter skøn i det enkelte tilfælde over en periode på 5-10 år og
undtagelsesvis over et kortere åremål.
Bygninger samt om- og tilbygninger til bygninger, maskiner og andre
afskrivningsberettigede genstande, der anskaffes eller forbedres i
tilslutning til en rationalisering, behandles efter afskrivningslovens
regler.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008