Landsskatteretskendelse vedr. efteropkrævning af moms og energiafgifter hos tidligere produktionsselskab.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. efteropkrævning af moms og
energiafgifter hos tidligere produktionsselskab.
Klagen skyldes, at regionen har foretaget efteropkrævning af
moms for perioden 1. juli 1997 – 30. juni 2001 samt efteropkrævning af
energiafgift for perioden 1. januar 1998 – 31. marts 1998, idet
selskabet i
omhandlede periode ikke er anset for at have udøvet momspligtige aktiviteter
og
derfor ikke er berettiget til fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37 eller
energiafgifter, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 2, og elafgiftslovens § 11,
stk. 15.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster regionens afgørelse.
Sagens oplysninger
Selskabet havde indtil en brand den 27. december 1996
produktion af møbelgreb. For perioden 1. juli 1997 – 30. juni 2001
bestod
selskabets aktivitet i udlejning af fast ejendom. Indtil 1. januar 1999 var B
direktør i selskabet, hvorefter dennes datter C blev direktør. Selskabets
aktionærer er B’s tre børn.
Selskabet solgte pr. 1. november 1997 sine driftsmidler for
800.000 kr. Af overdragelsesaftalen fremgår bl.a., at overdragelsen omfatter
det driftsmateriel, som hidtil har været anvendt i sælgers trædrejeri, samt
alle manualer, tegninger, tekniske beskrivelser, instruktionsbøger,
leverandørfortegnelser, kundekartoteker og andet for køber relevant
materiale.
Det overdragne driftsmateriel er nærmere specificeret i aftalen. Under
punktet
varelager fremgår, at i overdragelsen følger endvidere uden beregning sælgers
beholdning af poser til spåner mv. Sælger forpligter sig til at være køber
Læs alt
behjælpelig med opstilling og indkøring af maskinerne samt i en periode på
indtil 3 måneder at være køber behjælpelig med at igangsætte produktionen,
herunder vejlede køber og dennes mandskab i maskinernes indstilling,
betjening
og vedligeholdelse samt indføre den daglige leder i forretningsgange med
bl.a.
køb af råvarer og salg af produktionen. Endvidere fremgår, at overdragelsen
er
momsfri, da overdragelsen sker mellem momsregistrerede parter og i
forbindelse
med sælgers afvikling af en produktionsgren samt, at køber er bekendt med, at
der på det overdragne inventar hviler en momsreguleringsforpligtelse, som
overtages af køber.
Selskabet har oplyst, at ledelsen havde til hensigt at
fortsætte produktionen af møbelgreb efter branden. Så snart det var muligt,
genoptog man da også produktionen, og i løbet af det første halvår i 1997
blev
der produceret 40.000 møbelgreb. Imidlertid viste det sig ikke muligt at
afsætte de producerede varer, og der blev derfor taget skridt til omlægning
af
virksomheden. Endelig beslutning herom blev taget på en ekstraordinær
generalforsamling den 25. juni 1997. Af generalforsamlingsreferatet fremgår,
at
direktøren fik fuldmagt til at forestå salg af drejeri og maskiner samt, at
direktøren skulle undersøge markedet og mulighed for import af granit og
fliser.
Selskabet har videre oplyst, at virksomheden efter
overdragelsen pr. 1. november 1997 fortsat havde en del maskiner og desuden
et
større varelager.
Som dokumentation
herfor er fremlagt en udateret maskinliste og varelageropgørelse. Det er
oplyst, at de 40.000 møbelgreb, som virksomheden fremstillede efter branden,
fortsat ligger på lager.
Vedrørende den påtænkte import af fliser og granit har
selskabet oplyst, at man rettede henvendelse til den spanske
brancheorganisation på området (ASCER), hvilket i løbet af 1998 førte til, at
selskabet kom i kontakt med og indledte forhandlinger med en lang række
spanske
producenter. Selskabet har fremlagt eksempler på korrespondance mv.
vedrørende
virksomhedens aktivitet indenfor dette marked. Det er videre oplyst, at
planerne fortsat er aktuelle, men at de indledte moms- og skattesager i nogen
grad har tvunget virksomhedens ledelse til midlertidigt at berostille
planerne.
I selskabets balance pr. 30. juni 1997 i årsregnskabet er
værdien af varebeholdninger ansat til 0. Af nogle af selskabet udarbejdede
opgørelser af varelager pr. hhv. 30. juni 1998, 30. juni 1999 og 30. juni
2000
er antal af greb opgjort til henholdsvis 60.000 stk., 24.000 stk. (med
angivelse af at 36.000 stk. er brændt) og 10.000 stk. som er værdiansat til
henholdsvis 51.000 kr., 20.400 kr. og 8.500 kr.
Om udlejningsaktiviteten er det oplyst, at der er tale om
udlejning af en del af en ejendom til B. Ejendommen blev i 2000 solgt til D.
Derudover er der fra 1999 tale om udlejning til tredjemand af en i 1997
erhvervet ferieejendom i Spanien. Selskabet har ikke været frivilligt
registreret for udlejning af fast ejendom. Selskabet revisor har oplyst, at
der
ikke er foretaget momsfradrag vedrørende udgifter, der knytter sig til
virksomheden med udlejning af fast ejendom. Eksempelvis fremgår af
journalposteringerne, at eludgifter vedrørende privatboligen er modregnet
momsmæssigt.
Selskabet har for perioden 1. juli 1997 – 30. juni 2001
foretaget følgende angivelser:
”
Periode
udg
indg
olieafg
elafg
Co2afg
tilsvar
1997.09.30
0
0
0
0
0
0
1997.12.31
0
77.741
0
0
0
-77.741
1998.03.31
13.234
28.875
2.966
5.180
0
-23.787
1998.06.30
0
39.795
0
0
0
-39.795
13.234
146.411
2.966
5.180
1998.09.30
0
0
0
0
0
0
1998.12.31
0
28.068
0
0
0
-28.068
1999.06.30
0
9.794
0
0
0
-9.794
37.862
1999.12.31
0
0
0
0
0
0
2000.06.30
0
0
0
0
0
0
2000.12.31
0
27.989
0
0
0
-27.989
2001.06.30
0
3.646
0
0
0
-3.646
31.635
I alt
13.234
215.908
2.966
2.180
0
-210.820
”
Selskabet har i 1. kvartal 1998 indkøbt vinduer og døre hos
E for 52.936 kr., som blev videresolgt til hovedaktionær F for samme beløb.
Ved
et møde den 4. marts 2002 har B til regionen oplyst, at varerne blev købt af
selskabet, fordi det kunne opnå større rabat end F selv. Moms vedrørende
købet
er af selskabet angivet som udgående moms i 1. kvartal 1998.
ToldSkats afgørelse
Regionen har ikke anset selskabet for at have udøvet
momspligtige aktiviteter i perioden 1. juli 1997 – 30. juni 2001, og
selskabet
er derfor ikke anset for berettiget til fradrag for købsmoms, jf. momslovens
§
37, og fradrag for energiafgifter, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 2, og
elafgiftslovens § 11, stk. 15. Regionen har derfor foretaget regulering af de
foretagne angivelser af købs- og salgsmoms på henholdsvis 215.908 kr. og
13.234
kr. samt energiafgift på 8.146 kr. og således foretaget efteropkrævning med i
alt 210.820 kr.
Det er som begrundelse herfor anført, at selskabet i den
omhandlede periode ikke har haft momspligtig omsætning. Det til
hovedaktionæren
foretagne salg af vinduer og døre er anset for indkøbt til privat brug og
ikke
for momspligtig omsætning. Der er herved henset til, at videresalget er sket
uden avance samt selskabets oplysninger om baggrunden for den foretagne
disposition. Indkøb heraf er således ikke fradragsberettiget, jf. momslovens
§
38, stk. 2, hvorfor salget ikke er momspligtigt, jf. momslovens § 5. Det er
videre anført, at det forhold at selskabet sælger sine driftsmidler ej heller
kan anses for momspligtig omsætning, jf. Momsvejledningen 2001 afsnit
J.2.1.1.,
hvoraf fremgår, at salg af driftsmidler og inventar ikke betragtes som
omsætning. Regionen har videre ikke anset det for godtgjort, at selskabet
efter
branden har fortsat produktionen af møbelgreb ved i første halvdel af 1997 at
have produceret 40.000 møbelgreb. Der er herved henvist til, at selskabets
lager pr. 30. juni 1997 i regnskabet er opgjort til 0 kr. Endvidere bekræfter
den vedrørende driftsmidlerne indgåede salgsaftale, at selskabet ikke har
haft
til hensigt at fortsætte produktionen af møbelgreb. Det er herved bemærket,
at
den af selskabet fremlagte oversigt over inventar, der stadig befinder sig i
selskabet, er udateret og uspecificeret, og således ikke er mulig at
sammenholde med den i salgsaftalen indeholdte oversigt over driftsmidler. Det
er videre bemærket, at regionen i forbindelse med skattekontrol af selskabet
har modtaget dets anlægskartotek hvoraf fremgår, at pr. 30. juni 1998 er
selskabet eneste driftsmiddel i Danmark en trailer til en værdi på 3.696 kr.
Det er videre anført, at selskabet ej heller har
sandsynliggjort, at det har haft til hensigt at påbegynde virksomhed med
import
af fliser og granit fra Spanien. Det er herved anført, at i forbindelse med
at
regionen for årene 1998 – 2000 ikke har godkendt fradrag for B’s
rejseudgifter
til Spanien blev det gjort gældende, at rejserne var fradragsberettigede,
idet
disse vedrørte en større renovering af selskabets sommerhus i Spanien. Der
blev
ikke herved redegjort for, at selskabet havde til hensigt at importere fliser
og granit. Den af selskabet fremlagte korrespondance fra medio 1998 vedrører
henvendelser fra spanske producenter med henblik på at fremsende prislister
o.lign. Der er ikke fremlagt korrespondance fra selskabet til de spanske
producenter. Endvidere er nogle af de fremsendte prislister
detailsalgsprislister og ikke engros-prislister. Det er anført, at
korrespondancen er fremsendt medio 1998, på hvilket tidspunkt der blev
foretaget en ombygning af ejendommen i Spanien. Karakteren af de udgifter,
hvoraf der er fratrukket købsmoms understøtter ej heller den påståede hensigt
om påbegyndelse af flise- og granitimport. Udgifterne vedrører primært
vedligeholdelsesudgifter
vedrørende selskabets ejendomme i Danmark og Spanien, indkøb af driftsmidler
(som er videresolgt), småanskaffelser (indkøb af værktøj), el, varme,
telefon,
samt revisor- og advokatudgifter.
Da der ikke er godkendt fradrag for købsmoms vedrørende
udgifter til el og varme, jf. momslovens § 37, har regionen ej heller anset
selskabet for berettiget til fradrag for energiafgifter, jf. elafgiftslovens
§
11, stk. 15, og olieafgiftslovens § 11, stk. 2.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet
i hele den omhandlede periode har drevet økonomisk virksomhed og derfor er
berettiget til fradrag for moms af dets udgifter, jf. momslovens § 37.
Det afgørende for, om virksomheden har ret til momsfradrag i
forbindelse med afholdelse af udgifter, er, om der er tale om en
registreringspligtig virksomhed og, om indkøbene anvendes til brug for denne
virksomhed, jf. eksempelvis Momsvejledningen, afsnit J.1.1. Dette betyder
eksempelvis, at såvel virksomheder under etablering som virksomheder under
afvikling er berettiget til momsfradrag, når blot udgifterne knytter sig til
den registreringspligtige del af virksomheden. Som et ganske klart eksempel
herpå kan henvises til EF-domstolens afgørelse i sagen C-400/98 –
Birgitte
Breitsohl. Det afgørende er ifølge præmis 34, om virksomheden har haft til
hensigt at påbegynde en selvstændig virksomhed, og om denne hensigt er
bestyrket af objektive forhold. Er dette tilfældet, er selv de første
investeringsomkostninger fradragsberettigede. Endvidere er henvist til
Momsvejledningen, afsnit C.1.4, hvor der er henvist til en række EF-domme.
I nærværende sag har det klart været hensigten at fortsætte
driften af virksomheden, hvilket allerede fremgår af, at virksomheden rent
faktisk fortsatte produktionen efter branden, og at en del af de maskiner,
der
skal anvendes til produktionen, fortsat er i virksomheden. Hertil kommer
aktiviteten vedrørende omlægning af virksomheden til import og videresalg af
fliser og granit. Med EF-domstolens ord kan det udtrykkes på den måde, at der
har været en hensigt om fortsættelse af driften, og at hensigten er bestyrket
af objektive momenter. I denne situation er der ikke grundlag for at nægte
virksomheden momsfradrag. Regionen har antydet, at korrespondancen omkring
indkøb af fliser m.m. alene har haft relation til selskabets ombygning af
dets
ejendom i Spanien. Af et af de fremlagte breve fremgår klart, at selskabet
har
haft til hensigt at importere fliser m.m. til Danmark. Endvidere er henvist
til
det fremlagte generalforsamlingsprotokollat, hvilket regionen ikke har omtalt
i
afgørelsen.
Regionen har ved afgørelse af 29. juni 2002 anerkendt, at
selskabets bygninger i skattemæssig henseende anvendes erhvervsmæssigt som
lagerbygning for bl.a. møbelgreb. Da det momsmæssige begreb økonomisk
virksomhed i praksis fortolkes væsentligt bredere end det skattemæssige
begreb
erhvervsmæssig virksomhed, er der så meget desto mere tale om økonomisk
virksomhed i momsmæssig henseende, og der er momsfradrag efter momslovens §
37.
I den påklagede afgørelse har regionen anført, at den fornævnte afgørelse
skal
ses som en form for praktisk løsning. Afgørelsen er imidlertid truffet af
regionen efter besigtigelse af ejendommen, og regionen har altså på dette
grundlag udtrykkeligt anerkendt, at virksomhedens bygninger anvendes
erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I henhold til momslovens § 3 er afgiftspligtige personer
såvel juridiske som fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk
virksomhed. Det følger af bemærkningerne til lovbestemmelsen, at
bestemmelsens
definition af afgiftspligtige personer svarer til direktivets artikel 4, og
at
udtrykket økonomisk virksomhed er overensstemmende med 6. momsdirektiv.
Artikel 4 i 6. momsdirektiv (77/388/EØ) er sålydende:
”stk. 1. Som afgiftspligtig person anses enhver, der
selvstændigt og uanset stedet udøver en af de i stk. 2 nævnte former for
økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende
virksomhed.
stk. 2. De former for økonomisk virksomhed, der er omhandlet
i stk. 1, er alle former for virksomhed som producent, handlende eller
tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for
liberale og dermed sidestillede erhverv. Som økonomisk virksomhed anses
blandt
andet transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle eller immaterielle
goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”
Af EF-Domstolens afgørelse i sag C-230/94 Renate Enkler,
præmis 24, fremgår, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at
godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende
opfylder betingelserne for at anses for afgiftspligtig person. Sjette
direktivs
artikel 4 er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den
erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter (jf. EF-Domstolens
afgørelse
i sag 268/83, Rompelmann, præmis 24). Den administrative eller retlige
instans,
som skal tage stilling til problemet, skal følgelig vurdere samtlige konkrete
omstændigheder ved afgørelsen af, om formålet med den pågældende virksomhed
er
at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.
Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, fremgår, at
administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for
moms.
Momslovens § 37, stk. 1, om fuld fradragsret har følgende
ordlyd:
”Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af
afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften
efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der
udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er
fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet.”
I henhold til olieafgiftslovens § 11, stk. 1, og
elafgiftslovens § 11, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder som
hovedregel
få tilbagebetalt afgiften efter nævnte love af de i virksomheden forbrugte
varer. Afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har
fradragsret
for indgående merværdiafgift heraf.
Selskabet har efter det oplyste haft aktiviteter i form af
udlejning af fast ejendom. Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er
momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, og selskabet har ikke
været
frivilligt momsregistreret for udlejning eller bortforpagtning af fast
ejendom
efter momslovens § 51. Herudover ses selskabet ud fra de foreliggende
oplysninger ikke i omhandlede periode at have drevet selvstændig økonomisk
virksomhed efter momslovens § 3. Det kan ved det fremlagte materiale ikke
anses
for godtgjort, at selskabet i den påklagede periode har udøvet aktivitet med
møbelgrebproduktion, ligesom den påberåbte hensigt om påbegyndelse af
aktivitet
med import fra Spanien ej heller kan anses for godtgjort. Det bemærkes, at
den
foreliggende afgørelse vedrørende kvalifikationen af bygningerne i
skattemæssig
henseende ikke kan tillægges vægt. De afholdte udgifter må således anses at
have tilknytning til dels den momsfritagne aktivitet, dels til aktiviteter af
privat karakter. Selskabet er således allerede som følge heraf hverken
berettiget til de foretagne momsfradrag efter momslovens § 37 eller
godtgørelse
af olie- og elafgift.
I Momsvejledning afsnit M.6 fremgår, at der som udgangspunkt
kun skal stilles krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt negativ moms,
hvis det burde have stået klart for virksomheden, at den ikke var omfattet af
registreringspligten. Der er herved henvist til EF-domstolens dom i sag
C-110/94 (Inzo).
Af præmis 25 i EF-domstolens dom i sag C-110/94 (Inzo)
fremgår:
”..når afgiftsmyndighederne har anset et selskab, som har
erklæret at ville påbegynde økonomisk virksomhed forbundet med
afgiftspligtige
transaktioner, for afgiftspligtigt, er bestilling af en
rentabilitetsundersøgelse med henblik på den påtænkte virksomhed en økonomisk
virksomhed i artiklens betydning, selv om undersøgelsen har til formål at
klarlægge, i hvilket omgang den påbegyndte virksomhed er rentabel, og at
– myndighederne ikke – bortset fra tilfælde af svig eller
misbrug – med tilbagevirkende kraft kan nægte at anse selskabet for
afgiftspligtigt, når det henset til undersøgelsens resultater besluttes ikke
at
gå videre til den operationelle fase og at lade selskabet træde i
likvidation,
således at den påtænkte økonomiske virksomhed ikke var forbundet med
afgiftspligtige transaktioner.”
Retten finder ikke, at de i INZO-dommen angivne
retningslinier er til hinder for, at told- og skatteregionen i nærværende sag
kan fremsætte krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt negativ moms. For
det første er der således i nærværende sag tale om, at selskabet har haft
momsfritagne aktiviteter. For det andet har klageren – i modsætning til
de
faktiske forhold i INZO-dommen – ikke - ud over den momsfritagne
aktivitet - i
perioden udøvet momspligtig økonomisk virksomhed eller foretaget forberedende
handlinger mv. med henblik på udøvelse af sådan virksomhed. Det findes
herefter
at være med rette, at klageren er anset for tilbagebetalingspligtig af den
udbetalte negative moms.
Landsskatteretten stadfæster derfor regionens afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar for perioden fra 1. januar 2012 til 31. december 2012 med samlet 15.038 kr Landsskatteretten · 3. august 2020
- Landsskatteretskendelse vedr. momsberegning af gebyrer i finansiel virksomhed. Momsgodtgørelse af el- og CO2-afgift. Salgsmoms af driftsmidler og af drift og vedligeholdelse af Home Banking system. Momsfradrag vedr. udtagning af varer vedr. kursusvirksomhed mv. Lønsumsafgift, feriepengeforpligtelser og intern omsætning med kursusvirksomhed. Retsinformation · 25. juli 2005
- Moms – gymnasiums momspligt og fradragsret – godtgørelse af elafgift Retsinformation · 15. november 2008
- SKAT har forhøjet [virksomhed1] I/S’ (herefter benævnt virksomheden) moms og energiafgifter for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012 med i alt 564.252… Landsskatteretten · 20. juni 2018
- Salgsmoms ved udlejning af maskiner udgør – Fradrag for købsmoms på udgift til læhegn er ikke godkendt med m.fl. Landsskatteretten · 19. maj 2020
- Forsikringsaktiviteter og momsfri virksomhedsoverdragelse jf. momslovens § 4, stk. 5. Retsinformation · 16. april 2026
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 5. december 2002 vedr. Godtgørelse for CO Retsinformation · 24. september 2003
- Sag om forrentning af krav på tilbagebetaling af energi- og miljøafgifter til universitet Domsdatabasen · 30. juni 2011
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 29. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 13. marts 2002 vedr. momstilsvar og godtgørelse af el-afgift Retsinformation · 4. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. gymnasium – momspligt – elafgift – vandafgift Retsinformation · 18. februar 2011
- Sag om, hvorvidt skole havde én samlet aktivitet, der bestod i undervisning, eller om skolen dels havde en aktivitet, der bestod i uddannelsen og dels en aktivitet, der bestod i kursusudbud Domsdatabasen · 4. juni 2024