Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. efteropkrævning af moms og energiafgifter hos tidligere produktionsselskab.

KEN nr 9376 af 06/04/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet14. juli 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. efteropkrævning af moms og

energiafgifter hos tidligere produktionsselskab.

Klagen skyldes, at regionen har foretaget efteropkrævning af

moms for perioden 1. juli 1997 – 30. juni 2001 samt efteropkrævning af

energiafgift for perioden 1. januar 1998 – 31. marts 1998, idet

selskabet i

omhandlede periode ikke er anset for at have udøvet momspligtige aktiviteter

og

derfor ikke er berettiget til fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37 eller

energiafgifter, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 2, og elafgiftslovens § 11,

stk. 15.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster regionens afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabet havde indtil en brand den 27. december 1996

produktion af møbelgreb. For perioden 1. juli 1997 – 30. juni 2001

bestod

selskabets aktivitet i udlejning af fast ejendom. Indtil 1. januar 1999 var B

direktør i selskabet, hvorefter dennes datter C blev direktør. Selskabets

aktionærer er B’s tre børn.

Selskabet solgte pr. 1. november 1997 sine driftsmidler for

800.000 kr. Af overdragelsesaftalen fremgår bl.a., at overdragelsen omfatter

det driftsmateriel, som hidtil har været anvendt i sælgers trædrejeri, samt

alle manualer, tegninger, tekniske beskrivelser, instruktionsbøger,

leverandørfortegnelser, kundekartoteker og andet for køber relevant

materiale.

Det overdragne driftsmateriel er nærmere specificeret i aftalen. Under

punktet

varelager fremgår, at i overdragelsen følger endvidere uden beregning sælgers

beholdning af poser til spåner mv. Sælger forpligter sig til at være køber

Læs alt

behjælpelig med opstilling og indkøring af maskinerne samt i en periode på

indtil 3 måneder at være køber behjælpelig med at igangsætte produktionen,

herunder vejlede køber og dennes mandskab i maskinernes indstilling,

betjening

og vedligeholdelse samt indføre den daglige leder i forretningsgange med

bl.a.

køb af råvarer og salg af produktionen. Endvidere fremgår, at overdragelsen

er

momsfri, da overdragelsen sker mellem momsregistrerede parter og i

forbindelse

med sælgers afvikling af en produktionsgren samt, at køber er bekendt med, at

der på det overdragne inventar hviler en momsreguleringsforpligtelse, som

overtages af køber.

Selskabet har oplyst, at ledelsen havde til hensigt at

fortsætte produktionen af møbelgreb efter branden. Så snart det var muligt,

genoptog man da også produktionen, og i løbet af det første halvår i 1997

blev

der produceret 40.000 møbelgreb. Imidlertid viste det sig ikke muligt at

afsætte de producerede varer, og der blev derfor taget skridt til omlægning

af

virksomheden. Endelig beslutning herom blev taget på en ekstraordinær

generalforsamling den 25. juni 1997. Af generalforsamlingsreferatet fremgår,

at

direktøren fik fuldmagt til at forestå salg af drejeri og maskiner samt, at

direktøren skulle undersøge markedet og mulighed for import af granit og

fliser.

Selskabet har videre oplyst, at virksomheden efter

overdragelsen pr. 1. november 1997 fortsat havde en del maskiner og desuden

et

større varelager.

Som dokumentation

herfor er fremlagt en udateret maskinliste og varelageropgørelse. Det er

oplyst, at de 40.000 møbelgreb, som virksomheden fremstillede efter branden,

fortsat ligger på lager.

Vedrørende den påtænkte import af fliser og granit har

selskabet oplyst, at man rettede henvendelse til den spanske

brancheorganisation på området (ASCER), hvilket i løbet af 1998 førte til, at

selskabet kom i kontakt med og indledte forhandlinger med en lang række

spanske

producenter. Selskabet har fremlagt eksempler på korrespondance mv.

vedrørende

virksomhedens aktivitet indenfor dette marked. Det er videre oplyst, at

planerne fortsat er aktuelle, men at de indledte moms- og skattesager i nogen

grad har tvunget virksomhedens ledelse til midlertidigt at berostille

planerne.

I selskabets balance pr. 30. juni 1997 i årsregnskabet er

værdien af varebeholdninger ansat til 0. Af nogle af selskabet udarbejdede

opgørelser af varelager pr. hhv. 30. juni 1998, 30. juni 1999 og 30. juni

2000

er antal af greb opgjort til henholdsvis 60.000 stk., 24.000 stk. (med

angivelse af at 36.000 stk. er brændt) og 10.000 stk. som er værdiansat til

henholdsvis 51.000 kr., 20.400 kr. og 8.500 kr.

Om udlejningsaktiviteten er det oplyst, at der er tale om

udlejning af en del af en ejendom til B. Ejendommen blev i 2000 solgt til D.

Derudover er der fra 1999 tale om udlejning til tredjemand af en i 1997

erhvervet ferieejendom i Spanien. Selskabet har ikke været frivilligt

registreret for udlejning af fast ejendom. Selskabet revisor har oplyst, at

der

ikke er foretaget momsfradrag vedrørende udgifter, der knytter sig til

virksomheden med udlejning af fast ejendom. Eksempelvis fremgår af

journalposteringerne, at eludgifter vedrørende privatboligen er modregnet

momsmæssigt.

Selskabet har for perioden 1. juli 1997 – 30. juni 2001

foretaget følgende angivelser:

”

Periode

udg

indg

olieafg

elafg

Co2afg

tilsvar

1997.09.30

0

0

0

0

0

0

1997.12.31

0

77.741

0

0

0

-77.741

1998.03.31

13.234

28.875

2.966

5.180

0

-23.787

1998.06.30

0

39.795

0

0

0

-39.795

13.234

146.411

2.966

5.180

1998.09.30

0

0

0

0

0

0

1998.12.31

0

28.068

0

0

0

-28.068

1999.06.30

0

9.794

0

0

0

-9.794

37.862

1999.12.31

0

0

0

0

0

0

2000.06.30

0

0

0

0

0

0

2000.12.31

0

27.989

0

0

0

-27.989

2001.06.30

0

3.646

0

0

0

-3.646

31.635

I alt

13.234

215.908

2.966

2.180

0

-210.820

”

Selskabet har i 1. kvartal 1998 indkøbt vinduer og døre hos

E for 52.936 kr., som blev videresolgt til hovedaktionær F for samme beløb.

Ved

et møde den 4. marts 2002 har B til regionen oplyst, at varerne blev købt af

selskabet, fordi det kunne opnå større rabat end F selv. Moms vedrørende

købet

er af selskabet angivet som udgående moms i 1. kvartal 1998.

ToldSkats afgørelse

Regionen har ikke anset selskabet for at have udøvet

momspligtige aktiviteter i perioden 1. juli 1997 – 30. juni 2001, og

selskabet

er derfor ikke anset for berettiget til fradrag for købsmoms, jf. momslovens

§

37, og fradrag for energiafgifter, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 2, og

elafgiftslovens § 11, stk. 15. Regionen har derfor foretaget regulering af de

foretagne angivelser af købs- og salgsmoms på henholdsvis 215.908 kr. og

13.234

kr. samt energiafgift på 8.146 kr. og således foretaget efteropkrævning med i

alt 210.820 kr.

Det er som begrundelse herfor anført, at selskabet i den

omhandlede periode ikke har haft momspligtig omsætning. Det til

hovedaktionæren

foretagne salg af vinduer og døre er anset for indkøbt til privat brug og

ikke

for momspligtig omsætning. Der er herved henset til, at videresalget er sket

uden avance samt selskabets oplysninger om baggrunden for den foretagne

disposition. Indkøb heraf er således ikke fradragsberettiget, jf. momslovens

§

38, stk. 2, hvorfor salget ikke er momspligtigt, jf. momslovens § 5. Det er

videre anført, at det forhold at selskabet sælger sine driftsmidler ej heller

kan anses for momspligtig omsætning, jf. Momsvejledningen 2001 afsnit

J.2.1.1.,

hvoraf fremgår, at salg af driftsmidler og inventar ikke betragtes som

omsætning. Regionen har videre ikke anset det for godtgjort, at selskabet

efter

branden har fortsat produktionen af møbelgreb ved i første halvdel af 1997 at

have produceret 40.000 møbelgreb. Der er herved henvist til, at selskabets

lager pr. 30. juni 1997 i regnskabet er opgjort til 0 kr. Endvidere bekræfter

den vedrørende driftsmidlerne indgåede salgsaftale, at selskabet ikke har

haft

til hensigt at fortsætte produktionen af møbelgreb. Det er herved bemærket,

at

den af selskabet fremlagte oversigt over inventar, der stadig befinder sig i

selskabet, er udateret og uspecificeret, og således ikke er mulig at

sammenholde med den i salgsaftalen indeholdte oversigt over driftsmidler. Det

er videre bemærket, at regionen i forbindelse med skattekontrol af selskabet

har modtaget dets anlægskartotek hvoraf fremgår, at pr. 30. juni 1998 er

selskabet eneste driftsmiddel i Danmark en trailer til en værdi på 3.696 kr.

Det er videre anført, at selskabet ej heller har

sandsynliggjort, at det har haft til hensigt at påbegynde virksomhed med

import

af fliser og granit fra Spanien. Det er herved anført, at i forbindelse med

at

regionen for årene 1998 – 2000 ikke har godkendt fradrag for B’s

rejseudgifter

til Spanien blev det gjort gældende, at rejserne var fradragsberettigede,

idet

disse vedrørte en større renovering af selskabets sommerhus i Spanien. Der

blev

ikke herved redegjort for, at selskabet havde til hensigt at importere fliser

og granit. Den af selskabet fremlagte korrespondance fra medio 1998 vedrører

henvendelser fra spanske producenter med henblik på at fremsende prislister

o.lign. Der er ikke fremlagt korrespondance fra selskabet til de spanske

producenter. Endvidere er nogle af de fremsendte prislister

detailsalgsprislister og ikke engros-prislister. Det er anført, at

korrespondancen er fremsendt medio 1998, på hvilket tidspunkt der blev

foretaget en ombygning af ejendommen i Spanien. Karakteren af de udgifter,

hvoraf der er fratrukket købsmoms understøtter ej heller den påståede hensigt

om påbegyndelse af flise- og granitimport. Udgifterne vedrører primært

vedligeholdelsesudgifter

vedrørende selskabets ejendomme i Danmark og Spanien, indkøb af driftsmidler

(som er videresolgt), småanskaffelser (indkøb af værktøj), el, varme,

telefon,

samt revisor- og advokatudgifter.

Da der ikke er godkendt fradrag for købsmoms vedrørende

udgifter til el og varme, jf. momslovens § 37, har regionen ej heller anset

selskabet for berettiget til fradrag for energiafgifter, jf. elafgiftslovens

§

11, stk. 15, og olieafgiftslovens § 11, stk. 2.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet

i hele den omhandlede periode har drevet økonomisk virksomhed og derfor er

berettiget til fradrag for moms af dets udgifter, jf. momslovens § 37.

Det afgørende for, om virksomheden har ret til momsfradrag i

forbindelse med afholdelse af udgifter, er, om der er tale om en

registreringspligtig virksomhed og, om indkøbene anvendes til brug for denne

virksomhed, jf. eksempelvis Momsvejledningen, afsnit J.1.1. Dette betyder

eksempelvis, at såvel virksomheder under etablering som virksomheder under

afvikling er berettiget til momsfradrag, når blot udgifterne knytter sig til

den registreringspligtige del af virksomheden. Som et ganske klart eksempel

herpå kan henvises til EF-domstolens afgørelse i sagen C-400/98 –

Birgitte

Breitsohl. Det afgørende er ifølge præmis 34, om virksomheden har haft til

hensigt at påbegynde en selvstændig virksomhed, og om denne hensigt er

bestyrket af objektive forhold. Er dette tilfældet, er selv de første

investeringsomkostninger fradragsberettigede. Endvidere er henvist til

Momsvejledningen, afsnit C.1.4, hvor der er henvist til en række EF-domme.

I nærværende sag har det klart været hensigten at fortsætte

driften af virksomheden, hvilket allerede fremgår af, at virksomheden rent

faktisk fortsatte produktionen efter branden, og at en del af de maskiner,

der

skal anvendes til produktionen, fortsat er i virksomheden. Hertil kommer

aktiviteten vedrørende omlægning af virksomheden til import og videresalg af

fliser og granit. Med EF-domstolens ord kan det udtrykkes på den måde, at der

har været en hensigt om fortsættelse af driften, og at hensigten er bestyrket

af objektive momenter. I denne situation er der ikke grundlag for at nægte

virksomheden momsfradrag. Regionen har antydet, at korrespondancen omkring

indkøb af fliser m.m. alene har haft relation til selskabets ombygning af

dets

ejendom i Spanien. Af et af de fremlagte breve fremgår klart, at selskabet

har

haft til hensigt at importere fliser m.m. til Danmark. Endvidere er henvist

til

det fremlagte generalforsamlingsprotokollat, hvilket regionen ikke har omtalt

i

afgørelsen.

Regionen har ved afgørelse af 29. juni 2002 anerkendt, at

selskabets bygninger i skattemæssig henseende anvendes erhvervsmæssigt som

lagerbygning for bl.a. møbelgreb. Da det momsmæssige begreb økonomisk

virksomhed i praksis fortolkes væsentligt bredere end det skattemæssige

begreb

erhvervsmæssig virksomhed, er der så meget desto mere tale om økonomisk

virksomhed i momsmæssig henseende, og der er momsfradrag efter momslovens §

37.

I den påklagede afgørelse har regionen anført, at den fornævnte afgørelse

skal

ses som en form for praktisk løsning. Afgørelsen er imidlertid truffet af

regionen efter besigtigelse af ejendommen, og regionen har altså på dette

grundlag udtrykkeligt anerkendt, at virksomhedens bygninger anvendes

erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til momslovens § 3 er afgiftspligtige personer

såvel juridiske som fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk

virksomhed. Det følger af bemærkningerne til lovbestemmelsen, at

bestemmelsens

definition af afgiftspligtige personer svarer til direktivets artikel 4, og

at

udtrykket økonomisk virksomhed er overensstemmende med 6. momsdirektiv.

Artikel 4 i 6. momsdirektiv (77/388/EØ) er sålydende:

”stk. 1. Som afgiftspligtig person anses enhver, der

selvstændigt og uanset stedet udøver en af de i stk. 2 nævnte former for

økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende

virksomhed.

stk. 2. De former for økonomisk virksomhed, der er omhandlet

i stk. 1, er alle former for virksomhed som producent, handlende eller

tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for

liberale og dermed sidestillede erhverv. Som økonomisk virksomhed anses

blandt

andet transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle eller immaterielle

goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Af EF-Domstolens afgørelse i sag C-230/94 Renate Enkler,

præmis 24, fremgår, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at

godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende

opfylder betingelserne for at anses for afgiftspligtig person. Sjette

direktivs

artikel 4 er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den

erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter (jf. EF-Domstolens

afgørelse

i sag 268/83, Rompelmann, præmis 24). Den administrative eller retlige

instans,

som skal tage stilling til problemet, skal følgelig vurdere samtlige konkrete

omstændigheder ved afgørelsen af, om formålet med den pågældende virksomhed

er

at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, fremgår, at

administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for

moms.

Momslovens § 37, stk. 1, om fuld fradragsret har følgende

ordlyd:

”Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af

afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften

efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der

udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er

fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet.”

I henhold til olieafgiftslovens § 11, stk. 1, og

elafgiftslovens § 11, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder som

hovedregel

få tilbagebetalt afgiften efter nævnte love af de i virksomheden forbrugte

varer. Afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har

fradragsret

for indgående merværdiafgift heraf.

Selskabet har efter det oplyste haft aktiviteter i form af

udlejning af fast ejendom. Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er

momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, og selskabet har ikke

været

frivilligt momsregistreret for udlejning eller bortforpagtning af fast

ejendom

efter momslovens § 51. Herudover ses selskabet ud fra de foreliggende

oplysninger ikke i omhandlede periode at have drevet selvstændig økonomisk

virksomhed efter momslovens § 3. Det kan ved det fremlagte materiale ikke

anses

for godtgjort, at selskabet i den påklagede periode har udøvet aktivitet med

møbelgrebproduktion, ligesom den påberåbte hensigt om påbegyndelse af

aktivitet

med import fra Spanien ej heller kan anses for godtgjort. Det bemærkes, at

den

foreliggende afgørelse vedrørende kvalifikationen af bygningerne i

skattemæssig

henseende ikke kan tillægges vægt. De afholdte udgifter må således anses at

have tilknytning til dels den momsfritagne aktivitet, dels til aktiviteter af

privat karakter. Selskabet er således allerede som følge heraf hverken

berettiget til de foretagne momsfradrag efter momslovens § 37 eller

godtgørelse

af olie- og elafgift.

I Momsvejledning afsnit M.6 fremgår, at der som udgangspunkt

kun skal stilles krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt negativ moms,

hvis det burde have stået klart for virksomheden, at den ikke var omfattet af

registreringspligten. Der er herved henvist til EF-domstolens dom i sag

C-110/94 (Inzo).

Af præmis 25 i EF-domstolens dom i sag C-110/94 (Inzo)

fremgår:

”..når afgiftsmyndighederne har anset et selskab, som har

erklæret at ville påbegynde økonomisk virksomhed forbundet med

afgiftspligtige

transaktioner, for afgiftspligtigt, er bestilling af en

rentabilitetsundersøgelse med henblik på den påtænkte virksomhed en økonomisk

virksomhed i artiklens betydning, selv om undersøgelsen har til formål at

klarlægge, i hvilket omgang den påbegyndte virksomhed er rentabel, og at

– myndighederne ikke – bortset fra tilfælde af svig eller

misbrug – med tilbagevirkende kraft kan nægte at anse selskabet for

afgiftspligtigt, når det henset til undersøgelsens resultater besluttes ikke

at

gå videre til den operationelle fase og at lade selskabet træde i

likvidation,

således at den påtænkte økonomiske virksomhed ikke var forbundet med

afgiftspligtige transaktioner.”

Retten finder ikke, at de i INZO-dommen angivne

retningslinier er til hinder for, at told- og skatteregionen i nærværende sag

kan fremsætte krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt negativ moms. For

det første er der således i nærværende sag tale om, at selskabet har haft

momsfritagne aktiviteter. For det andet har klageren – i modsætning til

de

faktiske forhold i INZO-dommen – ikke - ud over den momsfritagne

aktivitet - i

perioden udøvet momspligtig økonomisk virksomhed eller foretaget forberedende

handlinger mv. med henblik på udøvelse af sådan virksomhed. Det findes

herefter

at være med rette, at klageren er anset for tilbagebetalingspligtig af den

udbetalte negative moms.

Landsskatteretten stadfæster derfor regionens afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter