Spring til indhold

Retsinformation

Bestyrelseshonorarer rette indkomstmodtager - substitution

AFG nr 9314 af 17/02/2004AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet17. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Bestyrelseshonorarer – rette indkomstmodtager - substitution

Det norske selskab M AS ejer 50 pct. af

aktiekapitalen i D A/S og udpeger 2 af medlemmerne i D A/S' bestyrelse. D A/S

har anmodet Ligningsrådet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt D A/S kan

udbetale bestyrelseshonorar til M AS for bestyrelsesarbejdet udøvet af M AS'

ansatte uden skattemæssige konsekvenser for de omhandlede ansatte.

Omkring udvælgelsen af de bestyrelsesmedlemmer,

som repræsenterer M AS, er det oplyst:

Der er lagt afgørende vægt på, at de

kvalifikationer, som bestyrelsesmedlemmerne fra M AS besidder, er knyttet til

de interesser hos M AS, som bestyrelsesmedlemmerne skal varetage i

bestyrelsen

i D A/S. De interesser, der varetages af de bestyrelsesmedlemmer, der

repræsenterer

M AS, er udelukkende relateret til M AS' interesser og er på ingen måde

knyttet

til de enkelte bestyrelsesmedlemmers personlige interesser. M AS' nuværende

bestyrelsesmedlemmer kan umiddelbart erstattes af andre ansatte i M AS (på

samme ledelsesniveau) stort set med tilsvarende kvalifikationer. Dette

understreger ifølge forespørger, at det både er hensigten, og at det i

praksis

reelt er M AS, der via sine ansatte er repræsenteret i bestyrelsen i D A/S,

og

at det udelukkende er M AS' interesser, der varetages i bestyrelsen.

Ved fastsættelsen af den løn, der er aftalt mellem

M AS og de ansatte i M AS, der varetager bestyrelsesarbejdet i D A/S, er der

taget hensyn til, at de ansatte skal udføre bestyrelsesarbejde i D A/S (det

ikke er hensigten, at de ansatte skal honoreres særskilt herfor).

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ligningsrådet har senest ved bindende

Læs alt

forhåndsbesked refereret i

SKM2003.511.LR

behandlet spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelseshonorar skal udbetales til de

enkelte bestyrelsesmedlemmer som personindkomst eller kan udbetales som

selskabsindkomst.

I

SKM2003.511.LR

anførtes i

Told- og Skattestyrelsens indstilling, at formålet med kildeskattelovens § 43

hovedsageligt har været af skatteinddrivelsesmæssig karakter, hvorfor reglen

ikke var bestemmende for besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt honorarer

for

bestyrelsesarbejde udført af personen P kunne indgå som selskabsindkomst i et

af P ejet selskab eller som virksomhedsindkomst. Om retsgrundlaget anførte

Told- og Skattestyrelsen desuden følgende i indstillingen:

"Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse,

at de selskabsretlige regler (aktieselskabslovens § 52 /anpartsselskabslovens

§

19), om at bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige (fysiske)

personer, som udgangspunkt medfører, at et bestyrelsesmedlem - og ikke dennes

selskab - er rette indkomstmodtager.

Fra d. 1. januar 1991 har advokater haft mulighed

for at drive advokatvirksomhed i selskabsform, jf. retsplejelovens § 124.

Bestyrelsesarbejde er traditionelt anset for at være en integreret bestanddel

af en advokatvirksomheds samlede ydelser. Det er på dette grundlag, at Told-

og

Skattestyrelsen i TfS 1996, 337 udtalte, at advokaters bestyrelseshonorarer

kan

anses for at være indkomst for selskabet i de tilfælde, hvor honoraret

oppebæres af advokater, der driver virksomhed i selskabsform, og hvor det

mellem advokaten, selskabet og de øvrige selskabsdeltagere er aftalt, at

bestyrelseshonorarer skal tilfalde selskabet.

SKM2002.108.LR

om en

virksomhedskonsulents bestyrelsesarbejde må ses i sammenhæng med TfS 1996,

337.

I

SKM2002.108.LR

lagde

Ligningsrådet til grund for sin afgørelse, at bestyrelsesarbejdet under de

foreliggende omstændigheder havde indgået som et integreret led i udførelsen

af

konsulentvirksomheden, og fandt på dette grundlag, at bestyrelseshonorarerne

kunne indtægtsføres i selskabet.

I

SKM2002.154.HR

afgjorde

Højesteret, at betaling til en revisor måtte anses som løn for personligt

arbejde i et tjenesteforhold. Denne dom har efter Told- og Skattestyrelsens

opfattelse ikke betydning for afgørelsen af den foreliggende sag.

Det af P udførte bestyrelsesarbejdet vil efter

Told- og Skattestyrelsens opfattelse ikke være et så integreret led i

udførelsen af konsulentvirksomhed, at bestyrelseshonorarerne kan

indtægtsføres

i selskabet.

Det er således Told- og Skattestyrelsens

opfattelse, at P's honorarer for bestyrelsesarbejde ikke kan indgå som

selskabsindkomst."

D A/S anmodede i august 1998 Ligningsrådet om

bindende forhåndsbesked om, hvorvidt bestyrelseshonorarer til norske

bestyrelsesmedlemmer kan udbetales direkte til D A/S' norske moderselskab,

når

det norske moderselskabs direktion indgår som "uhonorerede"

medlemmer

af D A/S' bestyrelse. Ligningsrådet anførte hertil i en bindende

forhåndsbesked

af 20. april 1999:

"Ligningsrådet finder i overensstemmelse med

kommunens og regionens udtalelser, at afgørelsen om advokaters

bestyrelseshonorar, offentliggjort i TfS 1996, 338, ikke er direkte

sammenlignelig

med nærværende situation.

Ligningsrådet har ved afgørelsen bl.a. henset til

følgende:

Det er ifølge aktieselskabslovens § 52 et krav, at

bestyrelsesmedlemmer skal være myndige personer. Juridiske personer kan ikke

være bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelseshonorarer tilkommer derfor som

udgangspunkt bestyrelsesmedlemmerne direkte og skal beskattes hos disse. I

nærværende tilfælde er de norske direktører begrænset skattepligtige af

bestyrelseshonorarerne.

Den omtalte udtalelse om advokaters

bestyrelseshonorarer, TfS 1996, 337, er en undtagelse fra udgangspunktet om,

at

bestyrelseshonorarer tilkommer og beskattes hos bestyrelsesmedlemmerne -

omend

en i praksis vigtig undtagelse. For advokater er det et led i deres erhverv

at

have bestyrelsesposter. Bestyrelseserhverv indgår på linie med andre

advokatopgaver i advokaters samlede erhvervsvirksomhed.

Da disse særlige forhold ikke gør sig gældende i

nærværende tilfælde, kan advokat-afgørelsen efter Ligningsrådets opfattelse

ikke udstrækkes til også at omfatte det forelagte tilfælde.

Told- og Skattestyrelsens brev af 22. november

1995 kan ikke føre til et andet resultat. Brevet er alene en vejledende

udtalelse, som forudsætter, at der i hvert enkelt tilfælde tages konkret

stilling til de foreliggende omstændigheder [brevet er refereret nedenfor].

De

foreliggende omstændigheder i nærværende sag medfører, at

bestyrelseshonoraret

må anses som oppebåret af bestyrelsesmedlemmerne direkte og ikke af det

danske

selskabs moderselskab."

På det foreliggende grundlag, er det Told- og

Skattestyrelsens opfattelse, at de faktiske forhold i den aktuelle

forespørgsel

ikke adskiller sig afgørende fra forholdene, som lå til grund for

Ligningsrådets

bindende forhåndsbesked af 20. april 1999.

I den aktuelle anmodning om bindende

forhåndsbesked har forespørger henvist til tidligere administrative

tilkendegivelser om spørgsmålet.

Skattedepartementet har i en udtalelse af 10. maj

1988 tilkendegivet, "at ansatte i staten, der under de anførte

betingelser

er udpeget til bestyrelsesposter i et offentligt ejet selskab, ikke skal

beskattes af honoraret. Der er herved lagt vægt på, at den offentligt ansatte

ikke har noget retskrav på det honorar, der uden videre tilfalder vedkommende

ministerium. Den ansatte har heller ingen adgang til at disponere over

honoraret til fordel til tredjemand."

Statsskattedirektoratet har i en udtalelse af 30.

marts 1989 om bestyrelseshonorarer til direktører i et aktieselskab og dets

største datterselskaber anført følgende:

"Det fremgår af ansættelseskontrakten, at

direktøren som led i sin ansættelse efter bestyrelsens anvisning skal

indtræde

i bestyrelsen for selskabets datterselskaber, og at honoraret skal afgives

til

det selskab, hvori direktøren er ansat.

Det er endvidere oplyst, at koncernen hidtil har

udbetalt bestyrelseshonoraret til bestyrelsesmedlemmet (direktøren),

hvorefter

honoraret er blevet modregnet i den månedlige gageudbetaling som direktør.

Denne fremgangsmåde vil i en række tilfælde føre til, at det ikke er muligt

at

udnytte normale månedsfradrag i de måneder, hvori man modtager

bestyrelseshonorarer.

I den anledning skal man meddele, at

Statsskattedirektoratet under de anførte specielle omstændigheder ikke har

noget at indvende imod, at bestyrelseshonoraret fremover afregnes direkte med

det pågældende selskab, således at beløbet ikke beskattes hos direktøren, men

alene hos selskabet."

Told- og Skattestyrelsen har ved brev af 22.

november 1995 anført følgende:

"De har bedt Told- og Skattestyrelsen om en

udtalelse vedrørende den skatte- og momsmæssige behandling af

bestyrelseshonorarer.

Henvendelsen vedrører den situation, hvor en

direktør i et moderselskab ikke får udbetalt honorar for at deltage i

bestyrelsesarbejde i selskaber inden for samme koncern, men hvor honoraret i

stedet tilfalder moderselskabet.

Efter momslovens § 46 hviler betalingen

(opkrævningen) af moms af en given leverance på den momspligtige person, der

foretager leverancen.

Hvis det kan lægges til grund, at

bestyrelseshonoraret er betaling for en ydelse fra moderselskabet som led i

dettes forretningsmæssige virksomhed, vil det efter styrelsens opfattelse

påhvile

moderselskabet at opkræve moms af vederlaget.

Det forudsættes i denne forbindelse, at

moderselskabet udsteder faktura (med moms) for bestyrelsesarbejdet.

Datterselskabet

kan i en sådan situation udbetale hele fakturabeløbet uden fradrag af

arbejdsmarkesbidrag og A-skat og uden at foretage lønindberetning.

Det skal for god ordens skyld oplyses, at en

egentlig afgørelse i 1. instans af det rejste spørgsmål hører under

henholdsvis

den lokale told- og skatteregion og den kommunale skatteforvaltning."

Hertil kan tilføjes Statsskattedirektoratets

afgørelse gengivet som resumé i SO 1975, 176: "Et selskab anmodede om

godkendelse af, at selskabet undlod at indeholde A-skat ved udbetaling af

bestyrelseshonorarer

i tilfælde, hvor de personer, der sidder i bestyrelsen, repræsenterer et

selskab. Meddelt, at da et bestyrelsesmedlem i henhold til aktieselskabsloven

skal være en person, og ikke kan være et selskab, foreligger der et

skattepligtigt honorar for vedkommende bestyrelsesmedlem. Direktoratet har

ikke

hjemmel til at dispensere fra indeholdelsespligten, jf. KSL § 43."

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at de

her refererede udtalelser/afgørelser i forhold til den aktuelle forespørgsel

har yderst begrænset retskildeværdi.

Spørgsmålet er således om udøvelsen af

bestyrelsesarbejdet i D A/S kan anses for et integreret led i moderselskabet

M

AS' virksomhed, jf.

SKM2003.511.LR

med henvisning til øvrig praksis. Som anført i Ligningsrådets bindende

forhåndsbesked af 20. april 1999 til forespørger må den skattemæssige

behandling af bestyrelseshonorarer til advokater og andre sammenlignelige

virksomhedskonsulenter, jf. TfS 1996, 337 og

SKM2002.108.LR

anses for en

undtagelse til hovedreglen om, at bestyrelseshonorarer er den fysiske persons

indkomst. For advokater og sammenlignelige virksomhedskonsulenter kan

bestyrelseshonorarer

udgøre en væsentlig del af disses indkomst.

Udøvelsen af bestyrelsesarbejde af M AS' ansatte i

D A/S kan, som sagen foreligger, ikke anses for et så integreret led af M AS'

virksomhed, at de ansattes eventuelle bestyrelseshonorarer kan indtægtsføres

af

M AS i stedet for af de ansatte.

Told- og Skattestyrelsen indstiller således at

besvare det stilledes spørgsmål nej. D A/S kan ikke udbetale

bestyrelseshonorarer vedrørende bestyrelsesarbejde udøvet i selskabets

bestyrelse

af ansatte i moderselskabet, M AS, direkte til M AS uden skattemæssige

konsekvenser for de omhandlede ansatte.

Ligningsrådet

tiltræder med den anførte begrundelse Told- og

Skattestyrelsens indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter