Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 307 afgørelser
Retsinformation 113, Landsskatteretten 109, Klagenævn (Nævnenes Hus) 42, Klagenævnet for Domænenavne 32, Domsdatabasen 9, Det finansielle ankenævn 2
- § 59 35
- § 2 32
- § 49 31
- § 84 28
- § 1 23
- § 60 19
- § 80 16
- § 3 12
- § 7 12
- § 83 9
- § 78 7
- § 6 7
- § 65 7
- § 129 b 7
- § 11 7
De nyeste afgørelser
- Ikke begrænset skattepligt af en udbytteudlodning fra dansk selskab til hollandsk moderselskab. Udlodning ikke omfattet af ligningslovens § 3. Retsinformation · 20. august 2026
- Luxembourgsk selskab ikke begrænset skattepligtig til Danmark i forhold til udbytte og renter Retsinformation · 29. juli 2026
- Selskab ikke begrænset skattepligt til Danmark i relation til udbytte Retsinformation · 28. juli 2026
- Fradragsberettiget tab på konvertible gældsbreve i indkomståret 2020 Landsskatteretten · 29. juni 2026
- Stadfæstelse af landsrettens dom om voldgiftsklausuler i bestyrelsesaftaler samt om erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmer efter selskabslovens § 361 Domsdatabasen · 17. april 2026
- Britisk selskab anset for retmæssig ejer af renter Retsinformation · 16. april 2026
- X-landsk selskab ikke begrænset skattepligtigt af udbytte og af renter af kontrolleret gæld fra dansk ejendomsselskab og ikke omfattet af LL § 3 Retsinformation · 16. april 2026
- SKAT har for indkomståret 2011 pålagt selskabet indeholdelsespligt og hæftelse for kildeskat på udbytte, udloddet til [virksomhed1] Ltd. beliggende på Cypern.… Landsskatteretten · 31. marts 2026
- Sagen drejer sig om spørgsmålet om ubetalt løn Domsdatabasen · 6. marts 2026
- Selskab ikke skattepligtig af udloddet udbytte Retsinformation · 20. januar 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om anpartsselskaber
Herved bekendtgøres lov om anpartsselskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 325 af 7. maj 2000, med de ændringer, der
følger af § 2 i lov nr. 449 af 7. juni 2001.
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle
erhvervsdrivende anpartsselskaber.
Stk. 2.
Anpartshaverne i et anpartsselskab hæfter ikke
personligt for selskabets forpligtelser.
Stk. 3.
Et anpartsselskab skal have en anpartskapital
(indskudskapital) på mindst 125.000 kr. Anpartskapitalen skal angives i
danske kroner eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen tillade, at anpartskapitalen angives i andre valutaer.
Styrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om betingelserne
for at angive anpartskapitalen i en ny valuta og om tidspunktet for,
hvornår ændring kan finde sted.
Stk. 4.
Loven finder ikke anvendelse på selskaber med
andelskarakter, jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 4.
Anpartsselskabers navn
§ 2. Anpartsselskaber er pligtige og
eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »anpartsselskab« eller
forkortelsen »ApS«.
Stk. 2.
Et anpartsselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra
navnet på andre virksomheder, der er registrerede i Erhvervs- og
Læs alt
Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma,
særegent navn på fast ejendom, varemærke,
forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer selskabet, eller noget,
som kan forveksles hermed.
Stk. 3.
Et anpartsselskabs navn må ikke være egnet
til at vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender, der
ikke står i forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en
bestemt virksomhed, må det ikke opretholdes uforandret, når
virksomhedens art væsentligt forandres.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse på anpartsselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet
skal selskabets hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse
af mere end i alt 5 binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette
gælder dog ikke navne eller binavne, som videreføres i
forbindelse med omdannelse eller fusion.
Stk. 5.
Anpartsselskaber skal på breve og andre
forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og
registreringsnummer.
Koncern
§ 3. Et moderselskab udgør sammen med
datterselskaberne en koncern.
Stk. 2.
Et anpartsselskab er et moderselskab, hvis det
1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et anparts- eller
aktieselskab,
2) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at
udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets
bestyrelse eller, hvor et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse,
direktion,
3) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at
udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af
vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt,
4) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og på
grundlag af aftale med andre anpartshavere eller aktionærer råder
over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller
5) besidder anparter eller aktier i et selskab og udøver en
bestemmende indflydelse over dette.
Stk. 3.
Et anpartsselskab eller et aktieselskab, med hvilket
et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et
datterselskab.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af stemmerettigheder og
rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af
ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets
datterselskaber.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et
datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til
anparter eller aktier, der besiddes af datterselskabet selv eller dets
datterselskaber.
Kapitel 2
Anpartsselskabers stiftelse
Stiftere
§ 4. Et anpartsselskab kan oprettes af en eller
flere stiftere, og anpartskapitalen skal tegnes af en eller flere af
stifterne. Kapitalen skal indbetales fuldt ud. Selskabet kan kun afholde
omkostninger ved stiftelsen, i det omfang omkostningerne kan dækkes af
det beløb, som selskabet ved anpartstegningen har modtaget ud over
anparternes pålydende. Stifterne skal underskrive et
stiftelsesdokument, der skal indeholde selskabets vedtægter og
bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 6.
Stk. 2.
En stifter må ikke have anmeldt
betalingsstandsning eller være under konkurs, og en fysisk person skal
være myndig og må ikke være under værgemål
efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Vedtægter
§ 5. Vedtægterne skal mindst indeholde
bestemmelser om
1) selskabets navn og eventuelle binavne,
2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted
(hovedkontor),
3) selskabets formål,
4) anpartskapitalens størrelse,
5) anpartshavernes stemmeret,
6) selskabets ledelse, jf. § 19,
7) selskabets regnskabsår og
8) valg af revisor.
Stiftelsesdokument
§ 6. Stiftelsesdokumentet skal indeholde
bestemmelser om
1) navn og bopæl for selskabets stiftere, ledelse og revisor,
2) anparternes fordeling på stifterne,
3) tegningskursen for anparterne og
4) de omkostninger ved stiftelsen, som selskabet skal betale.
§ 7. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning
om de bestemmelser, der måtte være truffet om, at anparter kan
tegnes mod indskud af andre formueværdier end kontanter
(apportindskud), eller at selskabet på anden måde skal overtage
sådanne værdier. Apportindskud skal kunne vurderes
økonomisk. Apportindskud kan ikke bestå i pligt til at
udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på
stiftere kan ikke indskydes eller overtages, uanset om fordringerne er sikret
ved pant.
Stk. 2.
En statsautoriseret eller registreret revisor skal
efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b udarbejde en
vurderingsberetning om overtagelse af værdier efter stk. 1, der
vedhæftes stiftelsesdokumentet. Beretningen kan dog også
udarbejdes af en anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b.
Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden underskrivelsen af
stiftelsesdokumentet.
§ 8. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning
om de bestemmelser, der måtte være truffet om, at stiftere eller
andre skal have særlige rettigheder eller fordele, samt at der med
stiftere eller andre skal indgås aftale af væsentlig
økonomisk betydning for selskabet. Til brug for vurderingen af
sådanne forhold skal der gives oplysning om de nærmere
omstændigheder, herunder om de pågældendes navn og
bopæl.
Stk. 2.
Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i
stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal
vedhæftes dette.
Stk. 3.
Aftaler vedrørende stiftelsen forpligter ikke
selskabet, medmindre de fremgår af stiftelsesdokumentet.
Senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver
§ 9. Hvis selskabet efter oprettelsen af
stiftelsesdokumentet og indtil 24 måneder efter registreringen
indgår aftale om erhvervelser fra en stifter eller en anpartshaver, der
er selskabet bekendt, skal erhvervelsen godkendes af anpartshaverne, hvis
1) vederlaget svarer til mindst 10 pct. af anpartskapitalen og mindst
udgør 50.000 kr. og
2) der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig
disposition.
Stk. 2.
Ledelsen skal udarbejde en redegørelse om de
nærmere omstændigheder ved erhvervelsen. Endvidere skal en
statsautoriseret eller registreret revisor efter reglerne i
aktieselskabslovens §§ 6 a, 6 b og 6 c udarbejde en vurderingsberetning.
Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter
aktieselskabslovens § 6 b. Anpartshaverne skal gøres bekendt med
redegørelsen og vurderingsberetningen, inden de godkender
erhvervelsen.
Stk. 3.
Senest 4 uger efter, at anpartshaverne har godkendt
erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med oplysninger om, hvornår
godkendelsen er sket, være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Ugyldighed
§ 10. Tegning af anparter under forbehold er
ugyldig. Tegningen er dog bindende og forbeholdet bortfaldet, hvis der ikke
inden selskabets registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Registrering
§ 11. Det øverste ledelsesorgan skal
anmelde selskabet til registrering senest 8 uger efter, at
stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen inden for denne frist, kan registrering ikke finde sted.
Stk. 2.
Selskabet kan ikke registreres, medmindre anmeldelsen
ledsages af dokumentation for den fulde indbetaling af anpartskapitalen med
tillæg af en eventuel overkurs.
§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan
ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.
Det kan heller ikke være part i retssager bortset fra
søgsmål til indkrævning af tegnet anpartsbeløb og
andre søgsmål vedrørende anpartstegningen.
Stk. 2.
For en forpligtelse, der før registreringen
indgås på selskabets vegne, hæfter de, som har
indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved
registreringen overtager selskabet de forpligtelser, som følger af
stiftelsesdokumentet eller er pådraget selskabet efter underskrivelsen
af stiftelsesdokumentet.
Stk. 3.
Er der før selskabets registrering truffet en
aftale, og vidste den anden aftalepart, at selskabet ikke var registreret,
kan denne hæve aftalen, hvis anmeldelse ikke er modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af fristen i § 11 eller
registrering nægtes. Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt.
Var aftaleparten uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne
hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret.
Stk. 4.
Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit navn
føje ordene »under stiftelse«.
Kapitel 3
Indbetaling af anpartskapital
§ 13. Det beløb, som skal betales for en
anpart, må ikke være lavere end anpartens pålydende.
Stk. 2.
Fordringer på selskabet kan ikke modregnes i
forpligtelsen ifølge anpartstegningen.
Stk. 3.
Selskabets fordringer på indbetaling af anparter
kan ikke afhændes eller pantsættes.
Stk. 4.
Overdrages en ikke fuldt indbetalt anpart,
hæfter erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse til
selskabet, for restindbetalingen sammen med overdrageren.
Kapitel 4
Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne
§ 14. Alle anparter giver lige ret i selskabet i
forhold til deres størrelse, medmindre andet er bestemt i
vedtægterne.
§ 15. Anparterne er frit omsættelige og ikke
indløselige, medmindre andet følger af lov eller
vedtægter.
§ 16. Det øverste ledelsesorgan skal straks
efter selskabets stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne.
Stk. 2.
Fortegnelsen skal indeholde oplysning om navn og
bopæl for alle anpartshavere samt om størrelsen af deres
anparter. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres
i fortegnelsen med oplysning om den nye anpartshavers eller panthaverens navn
og bopæl samt størrelsen af anparten, hvis der ikke efter
vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. Underretning skal
være modtaget i selskabet senest 4 uger efter, at ejerskifte eller
pantsætning er sket. Indførelsen i fortegnelsen skal dateres.
Stk. 3.
Selskabet udsteder bekræftelse på
indførelsen i fortegnelsen over anpartshaverne.
§ 17. Fortegnelsen over anpartshaverne er ikke
offentligt tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet
eller anpartskapitalen er 500.000 kr. eller mere.
Stk. 2.
Fortegnelsen over anpartshaverne skal under alle
omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og
for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt
bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 1, skal fortegnelsen tillige
være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I
en koncern, hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer
efter § 22, stk. 2, skal moderselskabets fortegnelse over
anpartshavere eller aktiebog ligeledes være tilgængelig for en
repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber.
Stk. 3.
Hvis alle anparter forenes på en hånd
eller ikke længere er forenet på en hånd, skal der senest 4
uger efter være givet meddelelse herom til selskabet samt om
eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for virksomheders
vedkommende hjemsted. Oplysningerne skal være offentligt
tilgængelige.
§ 18. Overdragelse af en anpart til eje eller pant
har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet fra
overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen.
Stk. 2.
Har en anpartshaver overdraget samme anpart til flere
erhververe, går en senere erhverver forud, når selskabet
først har modtaget underretning om overdragelsen til denne og den
senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til selskabet.
Kapitel 5
Selskabets ledelse
§ 19. Et anpartsselskab ledes af en direktion
eller af en bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse.
Har selskabet kun et ledelsesorgan (direktion eller bestyrelse),
udøver dette de samlede ledelsesopgaver, der tilkommer bestyrelse og
direktion. Har selskabet begge organer, er bestyrelsen det øverste
ledelsesorgan, der træffer beslutninger om dispositioner af
usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen udøver den
daglige ledelse. De personer, der udgør selskabets ledelse, skal
være myndige og må ikke være under værgemål
efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Stk. 2.
Anpartsselskaber skal have en bestyrelse, når de
er omfattet af § 22, stk. 1 eller 2, om medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3.
Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder
tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.
Ledelsens opgaver
§ 20. Direktionen skal sørge for, at
selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler
herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende
måde. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og
formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold
tilfredsstillende måde.
Stk. 2.
Bestyrelsesmedlemmer og direktører må
ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende
anparter i selskabet eller vedrørende anparter og aktier i selskaber
inden for samme koncern.
§ 20 a. Bestyrelsen og direktionen skal give
revisor de oplysninger, som må anses af betydning for
bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, dets
koncern i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse
af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven).
Stk. 2.
Bestyrelsen og direktionen skal give revisor adgang
til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og
skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand,
som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
Bestyrelsen og direktionen i et anpartsselskab, der er datterselskab i en
koncern i henhold til årsregnskabsloven, har tilsvarende forpligtelser
over for modervirksomhedens revisor.
§ 21. Hvis det øverste ledelsesorgan
består af flere medlemmer, føres der en protokol over
forhandlingerne, der underskrives af samtlige tilstedeværende
medlemmer. Et ledelsesmedlem, der ikke er enig i beslutningen, har ret til at
få sin mening indført i protokollen. De tilstedeværende
ledelsesmedlemmer underskriver endvidere den af revisor udarbejdede
revisionsprotokol.
Stk. 2.
Revisor skal påse, om ledelsen overholder sine
pligter til at oprette og føre bøger, fortegnelser og
protokoller, samt om reglerne om forelæggelse og underskrivelse af
revisionsprotokollen er overholdt. Konstaterer revisor, at de omhandlede krav
ikke er opfyldt, skal revisor udfærdige en særskilt
erklæring herom, der vedlægges årsrapporten til
generalforsamlingen.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
§ 22. I selskaber, der i de sidste tre år
har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets
medarbejdere ret til blandt disse at vælge et antal medlemmer af
bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de
øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det
antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt
tal, skal der afrundes opad.
Stk. 2.
Medarbejderne i et moderselskab og dets her i landet
registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne at vælge
et antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor,
hvis de nævnte datterselskaber er anparts- eller aktieselskaber, hvori
moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 3,
stk. 4 og 5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de
tre sidste år tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget i alt
mindst 35 medarbejdere. Omfattes moderselskabet af stk. 1, har
medarbejderne i moderselskabet efter denne bestemmelse ret til at vælge
2 medlemmer og suppleanter for disse. Det samlede antal medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets bestyrelse skal svare til halvdelen af
de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i
stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
I koncerner, hvor der i moderselskabet er
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg i henhold til
stk. 2 første gang i forbindelse med udløbet af de af
moderselskabets medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters
valgperiode.
Stk. 4.
I selskaber, der ikke omfattes af stk. 1 og 2,
kan vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens
medarbejdere ret til at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 5.
De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af
medarbejderne i medfør af stk. 1 og 2, udpeges for 4 år ad
gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget
har været ansat i selskabet eller, for koncerners vedkommende, inden
for samme koncern. Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en
ordinær generalforsamling, jf. § 29, senest 4 år efter
valget.
Stk. 6.
Aktieselskabslovens §§ 177 og 178 finder med de
nødvendige tilpasninger anvendelse på anpartsselskaber.
Bestyrelsesmedlemmers og revisorers udtræden
§ 23. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid
udtræde af bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets
bestyrelse og den eller de, som har udpeget eller valgt den
pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid
afsættes af den eller de, som har udpeget eller valgt den
pågældende.
Stk. 2.
Er der ingen suppleant til at indtræde i
bestyrelsesmedlemmets sted, påhviler det de øvrige
bestyrelsesmedlemmer at foranledige valg af nyt medlem for det afgående
medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, dersom et
bestyrelsesmedlem, der er valgt af medarbejderne efter § 22, stk. 1
eller 2, ikke længere er ansat i selskabet eller koncernen.
Stk. 3.
Fratræder revisor, eller ophører
revisionen på anden måde, inden revisors hverv udløber,
skal revisor straks meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Tegningsret m.v.
§ 24. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen
repræsenterer selskabet udadtil.
Stk. 2.
Selskabet forpligtes ved aftaler, som på
selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af
bestyrelsen eller af en direktør. Tilsvarende gælder for
afgivelse af tilsagn.
Stk. 3.
Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det
enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne
begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af
flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver
for sig eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke
registreres.
§ 25. Hvis nogen, der efter § 24 har
tegningsret, har indgået aftale eller afgivet tilsagn på
selskabets vegne, forpligter dette selskabet, medmindre
1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de
begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i denne lov,
eller
2) dette falder uden for selskabets formål og selskabet
godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være
den pågældende ubekendt.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i
selskabets vedtægter i overensstemmelse med § 75 er ikke i sig
selv tilstrækkeligt bevis efter stk. 1, nr. 2.
§ 26. Er valg eller udnævnelse af medlemmer
af bestyrelse eller direktion bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem i overensstemmelse med § 75, kan mangler ved
valget eller udnævnelsen ikke påberåbes over for
tredjemand, medmindre selskabet godtgør, at denne kendte
mangelen.
§ 27. De, der efter reglerne i §§ 24-26 er
bemyndiget til at repræsentere selskabet, må ikke disponere
således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse
anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre
anpartshaveres eller selskabets bekostning. De må ikke efterkomme
generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre selskabsorganer,
hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne lov
eller selskabets vedtægter.
Stk. 2.
Aftaler, som indgås mellem en eneanpartshaver og
selskabet, er kun gyldige, hvis de affattes skriftligt, medmindre der er tale
om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende
mellemværende.
Kapitel 6
Anpartshavernes beslutningsret
§ 28. Anpartshavernes ret til at træffe
beslutninger i selskabet udøves på generalforsamlingen,
medmindre anpartshaverne er enige om at træffe beslutninger på
anden måde. Regler herom kan optages i vedtægterne, der ligeledes
kan indeholde regler om fravigelser i overensstemmelse med § 31,
stk. 1, 1. pkt, § 32 og § 33, stk. 1.
Stk. 2.
Alle beslutninger indføres i selskabets
forhandlingsprotokol. Protokollen eller en bekræftet udskrift af denne
skal være tilgængelig for anpartshaverne på selskabets
kontor.
§ 29. Ordinær generalforsamling skal
afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport
kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i
styrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven, jf. dog
§ 28, stk. 1. På generalforsamlingen skal den reviderede
årsrapport fremlægges.
Stk. 2.
Anpartshaverne skal træffe afgørelse om
1) godkendelse af årsrapporten,
2) anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold
til den godkendte årsrapport og
3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter
er henlagt til generalforsamlingen.
Stk. 3.
Revisor har ret til at være til stede på
generalforsamlingen. Revisor skal være til stede, hvis et
ledelsesmedlem eller en anpartshaver anmoder herom.
Stk. 4.
På generalforsamlingen skal revisor besvare
spørgsmål om den af revisor påtegnede årsrapport
m.v., som behandles på den pågældende
generalforsamling.
§ 30. Ekstraordinær generalforsamling skal
afholdes senest 2 uger efter, at det øverste ledelsesorgan, revisor
eller en anpartshaver har forlangt det.
§ 31. Selskabets øverste ledelsesorgan
indkalder til generalforsamling med angivelse af endelig dagsorden senest 8
dage før generalforsamlingen, medmindre vedtægterne tillader en
kortere frist. Meddelelse om indkaldelse skal gives medarbejderne, hvis disse
har meddelt bestyrelsen, at de har besluttet at vælge medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, jf. § 22, stk. 1 og 6. Tilsvarende skal
meddelelse gives koncernmedarbejderne, hvis datterselskabernes medarbejdere
har givet meddelelse til bestyrelsen efter § 22, stk. 2 og 6.
Stk. 2.
Enhver anpartshaver har ret til at få et bestemt
emne optaget på dagsordenen. Anpartshaverne kan ikke træffe
beslutning i sager, der ikke er sat på dagsordenen.
§ 32. Alle anliggender afgøres ved simpelt
stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne stiller
større krav. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved
lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.
§ 33. Beslutning om ændring af
vedtægterne er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst
to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre andet er bestemt i
vedtægterne.
Stk. 2.
Dersom et anpartsselskab ikke har en bestyrelse, men
efter § 19, stk. 2, skal have en sådan, skal forslag om at
ændre vedtægterne således, at selskabet skal have en
bestyrelse, anses som gyldigt vedtaget, når blot en anpartshaver har
stemt for forslaget.
§ 34. Beslutning om vedtægtsændringer,
hvorved
1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets
midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller
medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,
2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges,
3) anparternes omsættelighed begrænses,
4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse
uden for tilfælde af selskabets opløsning eller
5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at
træffe beslutning uden afholdelse af generalforsamling, er kun gyldig,
såfremt den tiltrædes af samtlige anpartshavere.
Stk. 2.
Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved
retsforholdet mellem anpartshavere forrykkes, er kun gyldig, såfremt
beslutningen tiltrædes af de anpartshavere, hvis retsstilling
forringes.
§ 35. Der må ikke træffes beslutning,
som åbenbart er egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en
utilbørlig fordel på andre anpartshaveres eller selskabets
bekostning.
§ 36. En anpartshaver eller et medlem af ledelsen
kan anlægge sag vedrørende en beslutning, som ikke er blevet til
på lovlig måde, eller som er i strid med denne lov eller
selskabets vedtægter.
Stk. 2.
Sag skal være anlagt senest 3 måneder
efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,
1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige
anpartshaveres samtykke,
2) når der ifølge denne lov eller selskabets
vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse
anpartshavere og sådant samtykke ikke er givet,
3) når de for selskabet gældende regler for indkaldelse
væsentligt er tilsidesat, eller
4) når den anpartshaver, der har rejst sagen efter udløbet
af den i stk. 2 angivne tid, men dog senest 24 måneder efter
beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten på
grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt
finder, at det ville være åbenbart urimeligt at anvende
bestemmelserne i stk. 2.
Stk. 4.
Finder retten, at beslutningen omfattes af
bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller
ændres. En ændring af beslutningen kan dog kun ske, såfremt
der nedlægges påstand derom og retten er i stand til at
fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft.
Rettens afgørelse har også gyldighed for de anpartshavere, der
ikke har anlagt sagen.
Kapitel 7
Kapitaltilførsel
§ 37. Beslutning om forhøjelse af
anpartskapitalen ved tegning af nye anparter eller ved overførsel af
selskabets reserver til anpartskapital (fondsanparter) træffes af
anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til
vedtægtsændring.
Tegning af nye anparter
§ 38. Beslutning om forhøjelse af
anpartskapitalen ved tegning af nye anparter skal angive
1) det beløb, hvormed anpartskapitalen forhøjes,
2) hvem der tegner de nye anparter,
3) anparternes pålydende beløb og tegningskursen,
4) hvornår de nye anparter giver ret til udbytte og andre
rettigheder i selskabet, og
5) de omkostninger ved forhøjelsen, som selskabet skal
betale.
§ 39. Kan nye anparter indbetales i andre
værdier end kontanter, eller skal selskabet i forbindelse med
kapitalforhøjelsen uden vederlag i anparter overtage sådanne
værdier, skal bestemmelserne herom angives i
forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a
og 6 b finder tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter
aktieselskabslovens § 6 afgives af det øverste ledelsesorgan og
balancen efter § 6 a udarbejdes som en overtagelsesbalance for den
overtagne virksomhed.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse
på kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion.
§ 40. Kan nye anparter indbetales ved konvertering
af gæld, skal bestemmelserne herom angives i
forhøjelsesbeslutningen. Det øverste ledelsesorgan skal
redegøre for årsagen til og tidspunktet for
gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering.
§ 41. Tegning af nye anparter sker ved
tilførsler i selskabets forhandlingsprotokol.
Stk. 2.
Er tegning sket under forbehold, finder bestemmelserne
i § 10 tilsvarende anvendelse.
§ 42. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan
ikke registreres, før den nytegnede anpartskapitals pålydende og
en eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Er anmeldelse ikke modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder efter beslutningen,
eller nægtes registrering, er beslutningen om kapitalforhøjelsen
bortfaldet. Allerede indbetalte beløb tilbagebetales straks til
tegnerne.
Udstedelse af fondsanparter
§ 43. Selskabet kan udstede fondsanparter ved til
anpartskapitalen at overføre beløb, som i selskabets senest
godkendte årsrapport er opført som
1) overført overskud eller
2) reserver med undtagelse af reserve i henhold til
årsregnskabslovens § 35.
Stk. 2.
Beslutningen skal angive det beløb,
anpartskapitalen skal forhøjes med.
Stk. 3.
Beslutningen skal anmeldes efter reglerne i kapitel
12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er
truffet.
Kapitel 8
Kapitalafgang m.v.
§ 44. Uddeling af selskabets midler til
anpartshaverne må kun finde sted som udbytte på grundlag af den
senest reviderede og godkendte årsrapport eller som udlodning i
forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen eller i forbindelse med
selskabets opløsning.
Resultatanvendelse
§ 45. Anpartshaverne træffer beslutning om
fordeling af det overskudsbeløb, der er til rådighed efter den
reviderede årsrapport (udbytte).
Stk. 2.
Selskabet kan til udbytte anvende beløb, som i
selskabets senest godkendte årsrapport er opført som
overført overskud og reserver, med fradrag af overført
underskud. Følgende kan dog ikke anvendes:
1) Reserve i henhold til årsregnskabslovens § 35,
2) reserve for opskrivning efter indre værdis metode,
3) alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver samt
4) reserver, der er bundne i henhold til vedtægter.
Stk. 3.
Reserven for opskrivning efter indre værdis
metode kan helt eller delvis anvendes til eliminering af underskud, der ikke
kan elimineres på anden måde.
Kapitalnedsættelse
§ 46. Beslutning om nedsættelse af
anpartskapitalen træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der
kræves til vedtægtsændring.
Stk. 2.
Beslutningen om kapitalnedsættelse skal angive
det beløb, hvormed anpartskapitalen nedsættes
(nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af følgende
formål beløbet skal anvendes:
1) Dækning af underskud,
2) udbetaling til anpartshaverne eller
3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes
efter beslutning af anpartshaverne.
Stk. 3.
Anpartshaverne kan kun træffe beslutning om
anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 2, nr. 2 og
3, angivne formål, hvis der efter nedsættelsen er fuld
dækning for anpartskapitalen, reserve i henhold til
årsregnskabslovens § 35, reserve for opskrivning efter indre
værdis metode, alle øvrige opskrivnings- og
opreguleringsreserver og reserver, der er bundne i henhold til
vedtægterne.
Stk. 4.
Skal udbetaling af selskabets midler ske med et
højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette
oplyses i beslutningen såvel som i bekendtgørelsen (proklamaet)
efter § 47 med angivelse af det overskydende beløb.
Stk. 5.
Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal
anmeldes efter reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis
anmeldelsen ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger
efter, at beslutningen er truffet.
§ 47. Skal nedsættelsesbeløbet helt
eller delvis anvendes til de formål, der er nævnt i § 46,
stk. 2, nr. 2 og 3, skal selskabets kreditorer, ved en
bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af mindst tre
måneder opfordres til at anmelde deres krav. Dette gælder ikke,
hvis anpartskapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende
beløb. Kapitalnedsættelsen må ikke gennemføres,
så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort og der
ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne
eller omtvistede krav. Hvis en af parterne forlanger det, afgør
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om en tilbudt sikkerhed må anses for
betryggende.
Stk. 2.
Er anmeldelse om gennemførelse af
anpartskapitalens nedsættelse ikke modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 12 måneder efter beslutningens registrering,
mister beslutningen sin gyldighed, og den i henhold til § 46,
stk. 5, skete anmeldelse slettes af registeret for anpartsselskaber.
Tilbagebetaling
§ 48. Er der sket udbetaling til anpartshaverne i
strid med bestemmelserne i denne lov, skal anpartshaverne tilbagebetale
beløbet tillige med en årlig rente af beløbet svarende
til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om
renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. For
tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis anpartshaveren
indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.
Stk. 2.
Kan beløbet ikke inddrives, eller har
anpartshaveren ikke tilbagebetalingspligt, er de, som har medvirket til
beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til
opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse,
ansvarlige efter de almindelige erstatningsregler.
Lån, egne anparter m.v.
§ 49. Et selskab må ikke yde lån til
eller stille sikkerhed for anpartshavere, aktionærer,
bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et
moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til
eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet
af 1. pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller
nedstigende linje, eller som på anden måde står den
pågældende særlig nær.
Stk. 2.
Et selskab må ikke yde lån til
finansiering af erhvervelse af anparter i selskabet eller anparter eller
aktier i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til
rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.
Stk. 3.
Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er
dog bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden
var stillet i strid med disse bestemmelser.
Stk. 4.
Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i
forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal
tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet
svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i
lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct.,
medmindre højere rente er aftalt.
Stk. 5.
Kan tilbagebetaling og ophør af
sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller
opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.
§ 50. § 49, stk. 1, 1. pkt., finder ikke
anvendelse på lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for
et moderselskabs forpligtelser.
Stk. 2.
§ 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse
på dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af anparter
af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab. Selskabet
må kun anvende beløb hertil i det omfang, hvori selskabets
egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til uddeling
af udbytte.
Stk. 3.
I ledelsesprotokollen, jf. § 21, skal der
gøres bemærkning om enhver disposition efter stk. 2.
På dispositioner foretaget i strid med stk. 2 finder § 49,
stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
§ 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse
på de selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter.
§ 51. Et anpartsselskab må ikke tegne,
erhverve eller besidde anparter i selskabet selv (egne anparter) eller
anparter eller aktier i et moderselskab til dette.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
anparter erhverves til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt,
som påhviler selskabet. Anparter, som er erhvervet på denne
måde, skal afhændes, så snart det kan ske uden tab for
selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen.
Stk. 3.
Hvis anparter ikke er afhændet rettidigt efter
stk. 2, skal det øverste ledelsesorgan annullere disse i
forbindelse med en tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen, jf.
§§ 46 og 47.
Kapitaltab
§ 52. Efter reglerne i § 28 skal selskabets
øverste ledelsesorgan senest 6 måneder efter, at selskabet har
tabt 40 pct. af sin anpartskapital, redegøre for selskabets
økonomiske stilling over for anpartshaverne. Ledelsesorganet skal
endvidere stille forslag til beslutning, der fører til fuld
dækning af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om
opløsning af selskabet. Vil anpartskapitalen efter en
nedsættelse være mindre end 125.000 kr., skal ledelsesorganet
stille forslag til beslutning om, at anpartskapitalen forhøjes til
mindst dette beløb, eller om, at selskabet opløses. Senest 7
dage efter, at anpartshaverne har behandlet ledelsesorganets forslag, skal
udskrift af forhandlingsprotokollen være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Stk. 2.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet en
frist til retablering af anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening.
Dette forudsætter, at selskabet indsender dokumentation i form af
konsolideringsplaner m.v. til brug for vurderingen af
retableringsmulighederne.
Stk. 3.
Træffes der ikke beslutning efter stk. 1
eller 2 om at berigtige selskabets kapitalforhold, og sker dette ikke inden
for en frist fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen
foranledige selskabet opløst, om nødvendigt efter reglerne i
§ 60 om tvangsopløsning.
Kapitel 9
Anpartsselskabers opløsning
Likvidation
§ 53. Såfremt ikke andet er fastsat i
lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et
anpartsselskab af anpartshaverne og gennemføres ved likvidation.
Opløsning kan endvidere ske efter § 59.
Stk. 2.
Anpartshavernes beslutning træffes i
tilfælde, hvor opløsning er påbudt i lovgivningen eller
selskabets vedtægter eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter
denne lov, med simpelt flertal, jf. § 32. I andre tilfælde
træffes beslutning med den stemmeflerhed, der kræves til
vedtægtsændringer, jf. § 33.
Stk. 3.
Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er
truffet.
Stk. 4.
Et anpartsselskab, der er under likvidation, skal
beholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.
§ 54. Til at foretage likvidationen af et
anpartsselskab vælger anpartshaverne en eller flere likvidatorer.
Anpartshavere, der ejer en fjerdedel af anpartskapitalen, har ret til at
vælge yderligere en likvidator. Likvidatorerne udgør herefter
ledelsen.
§ 55. Likvidatorerne skal udarbejde en
resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år,
for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en
balance på sidstnævnte tidspunkt i overensstemmelse med
årsregnskabsloven. Regnskabet skal i revideret stand snarest muligt
fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og kreditorerne på
selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 56. Meddelelse om likvidationen skal sendes til
alle kendte kreditorer. Likvidatorerne skal endvidere snarest ved en
bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af tre
måneder opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav.
Fordringer, der anmeldes efter udløbet af dette varsel, dækkes
ved midler, der endnu ikke er udloddet til anpartshaverne.
Stk. 2.
Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der
gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af,
at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte
afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for
skifteretten senest 3 måneder fra brevets afsendelse at regne.
Udlodning
§ 57. Udlodning til anpartshaverne kan
først foretages, når den frist, der er fastsat i den i
§ 56, stk. 1, nævnte bekendtgørelse, er udløbet
og kendte kreditorer betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes,
før mulige tvister i henhold til § 56, stk. 2, er afgjort.
Stk. 2.
Senest 2 uger efter, at det endelige, reviderede
likvidationsregnskab er godkendt af anpartshaverne, skal likvidatorernes
anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber
være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne
anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet.
§ 58. Såfremt der efter selskabets
udslettelse af registeret for anpartsselskaber fremkommer yderligere midler
eller der i øvrigt måtte være anledning dertil, kan
bobehandlingen efter skifterettens bestemmelse genoptages. Dette sker ved de
tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke kan genoptage bobehandlingen,
ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af bobehandlingen og dens
afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2
uger efter skifterettens bestemmelse herom eller efter afslutningen.
Opløsning på grundlag af
betalingserklæring
§ 59. I selskaber, der har betalt alle kreditorer,
kan anpartshaverne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en
erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og
at selskabet er opløst. Anpartshavernes navne og adresser skal
være angivet i erklæringen.
Stk. 2.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere
opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2
uger efter underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en
erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger
skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.
Stk. 3.
Anpartshaverne hæfter personligt, solidarisk og
ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet,
som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. I det
omfang der er overskydende midler, fordeles disse til anpartshaverne.
Tvangsopløsning
§ 60. Bliver opløsning ikke vedtaget i
tilfælde, som er omfattet af § 53, stk. 2, 1. pkt., eller
bliver likvidator ikke valgt, tvangsopløses selskabet på
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på selskabets
hjemsted.
Stk. 2.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at
kræve selskabet opløst offentliggøres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Stk. 3.
Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen
»under tvangsopløsning«.
Stk. 4.
Skifteretten kan udnævne en eller flere
likvidatorer. For opløsningen gælder i øvrigt
bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med de fornødne
lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent
af statskassen.
Stk. 5.
Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler
skifteretten dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet
i registeret.
§ 61. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte,
at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis
styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets reviderede årsrapport
i behørig stand efter årsregnskabsloven, eller hvis selskabet
ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller
revisor og mangelen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en
frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Genoptagelse af virksomheden
§ 62. Hvis udlodning ikke er påbegyndt, kan
anpartshaverne under iagttagelse af § 33, stk. 1, beslutte at
genoptage selskabets virksomhed. Dette kræver, at der vælges
ledelse, jf. § 19, og revisor. Anpartskapitalen skal nedskrives til det
beløb, der er i behold. Er den beholdne anpartskapital mindre end
125.000 kr., skal den bringes op til mindst dette beløb.
Stk. 2.
Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om
selskabets genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen. Anmeldelsen skal
være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er
opfyldt.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse,
når et selskab, der er under tvangsopløsning ved skifteretten,
indgiver anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at
selskabets virksomhed skal genoptages. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3
måneder efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anmodet
skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet inden
for de sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning,
kan registrering ikke finde sted.
Udpegning af selskabs- eller regnskabskyndige
§ 63. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et
selskab, som opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter
§§ 60 eller 61, udpege en selskabs- eller regnskabskyndig, der har til
opgave at udarbejde et regnskab for selskabet og herunder foretage en kritisk
gennemgang af selskabets regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og
protokoller og dets forhold i øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
fastsætter arten og omfanget af den selskabs- eller regnskabskyndiges
hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3 nævnte opgaver.
Stk. 2.
Regnskabet omfatter, i det omfang det er muligt,
resultatopgørelse og balance og udarbejdes for tiden fra
udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter
lovgivningens regler, til udgangen af den måned, der ligger umiddelbart
før udpegelsestidspunktet. Regnskabet udarbejdes i henhold til
årsregnskabsloven med de fornødne afvigelser.
Stk. 3.
Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder en
redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har
ført til, at betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt.
Redegørelsen skal ledsages af en erklæring om det udførte
arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på baggrund af
bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har
modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den
selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger
omstændigheder, der giver anledning til at foretage nærmere
undersøgelse af, om der er sket overtrædelse af straffe-,
selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og afgiftslovgivningen.
Stk. 4.
Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs-
eller regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes, i
det omfang der er midler hertil, endeligt af selskabet.
Stk. 5.
Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i selskabet
foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion samt
medarbejdere i selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til
varetagelsen af sine opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller
regnskabskyndige anmode selskabets medkontrahenter,
pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de oplysninger, som
selskabets ledelse kunne forlange. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan
tilsvarende anmode de statslige told- og skattemyndigheder om
oplysninger.
Stk. 6.
Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har
efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere
selskabets regnskabsmateriale m.v., i det omfang det er påkrævet
for den selskabs- eller regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv
om vedkommende har tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet,
som efter benyttelsen tilbageleveres til den pågældende.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har uden retskendelse mod behørig
legitimation til enhver tid adgang til at skaffe sig regnskabsmaterialet m.v.
hos den i stk. 5 angivne personkreds. Politiet yder om fornødent
bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forhandling med justitsministeren.
Overgang til konkurs
§ 64. På selskabets vegne kan
konkursbegæring kun indgives af det øverste ledelsesorgan.
Stk. 2.
Såfremt likvidatorerne finder, at likvidationen
ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal de indgive
konkursbegæring.
Stk. 3.
Opløses et selskab i medfør af
§ 60, indgives konkursbegæringen af likvidator. Er ingen
likvidator udnævnt, kan skifteretten af egen drift træffe
afgørelse om konkurs.
Stk. 4.
Et anpartsselskab, der er under konkurs, skal beholde
sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.
Stk. 5.
I forbindelse med registrering af konkursens slutning
slettes selskabet af registeret for anpartsselskaber, medmindre andet
fremgår af skifterettens meddelelse.
Kapitel 10
Fusion og omdannelse til aktieselskab
Fusion
§ 65. Et anpartsselskab kan opløses uden
likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed
til et andet anpartsselskab eller et aktieselskab. Det samme gælder,
når to eller flere anparts- eller aktieselskaber sammensmeltes til et
nyt anparts- eller aktieselskab. Bestemmelserne om fusion i
aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse. Beslutning om fusion
træffes i et anpartsselskab med den stemmeflerhed, der kræves til
vedtægtsændring, jf. § 33.
Omdannelse til aktieselskab
§ 66. Anpartshaverne kan med det flertal, der
kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet
til et aktieselskab. Anpartshaverne skal, forinden beslutning træffes,
gøres bekendt med en vurderingsberetning, der udarbejdes efter
aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b. Endvidere finder aktieselskabslovens
§ 6 c tilsvarende anvendelse på erhvervelser efter beslutningen om
omdannelsen.
Stk. 2.
Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter
vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.
§ 67. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket,
når vedtægterne er ændret således, at de opfylder
kravene i lov om aktieselskaber, og vedtægterne er registreret samt
bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Stk. 2.
Aktiebreve må ikke udleveres, før
omdannelsen er registreret, jf. herved aktieselskabslovens § 21.
Stk. 3.
Er der forløbet 5 år efter omdannelsen,
uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres
aktiebreve, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende
opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at
afhente aktiebrevene. Når fristen er udløbet, uden at
henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning
afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage
omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er
salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år efter afhændelsen,
tilfalder beløbet selskabet.
Kapitel 11
Filialer af udenlandske anpartsselskaber
§ 68. Aktieselskabslovens kapitel 17 om filialer
af udenlandske aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på
udenlandske anpartsselskaber og udenlandske selskaber med en tilsvarende
retsform. Dog skal filialen anmeldes efter kapitel 12 i
nærværende lov.
Stk. 2.
En filial skal i sit navn optage selskabets navn med
tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af selskabets
nationalitet. Filialer skal på breve og andre forretningspapirer angive
navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer samt et eventuelt
register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres
anpartskapitalens størrelse på disse dokumenter, skal
såvel den tegnede som den indbetalte anpartskapital anføres.
Kapitel 12
Anmeldelse og registrering m.m.
§ 69. Breve, udskrifter og andre dokumenter, som
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder, kan være i såvel
papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig
henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med eller uden
underskrift, kan forsynes med maskinelt gengivet underskrift, digital
signatur eller tilsvarende efter styrelsens valg.
Stk. 2.
Anmeldelser, regnskaber og andre dokumenter, som
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager i henhold til denne lov, kan
være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er
ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være
med personlig underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, med digital
signatur eller tilsvarende efter styrelsens nærmere bestemmelse.
Styrelsen fastsætter regler om elektronisk indsendelse af de omhandlede
dokumenter, herunder at indsendelse skal ske i en af styrelsen fastsat
struktureret form. Styrelsen kan endvidere stille nærmere krav til de
anvendte elektroniske systemer.
Stk. 3.
Styrelsen fastsætter regler om anmeldelse og
registrering, herunder hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan
registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af dette system.
Sådanne registreringer træder i stedet for indsendelse af
anmeldelse. § 71 gælder også for sådanne
registreringer.
Stk. 4.
Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for
anmeldelse. Endvidere kan styrelsen fastsætte regler om gebyrer for
udskrifter m.v., for bekendtgørelse og for brugen af styrelsens
edb-system. Styrelsen kan fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved
for sen betaling.
Stk. 5.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler
om betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige
regler vedrørende kapitaltab, anpartshaverlån m.v. samt for ikke
særligt prissatte ydelser.
§ 70. De frister, der er fastsat i eller i henhold
til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor
den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder
ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og
årsfrister.
Stk. 2.
Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf.
stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som
udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3.
Er fristen angivet i måneder, udløber
fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den
begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den
begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en
måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato,
som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i
måneden uanset dens længde.
Stk. 4.
Er fristen angivet i år, udløber fristen,
jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed,
som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5.
Udløber en frist i en weekend, på en
helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,
udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
§ 71. Sker der ændring i selskabets
vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal
anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov,
være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter
ændringens vedtagelse.
Stk. 2.
Sker der ændringer i selskabets vedtægter,
for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i
selskabets bestyrelse eller direktion, eller vælges ny revisor, skal
anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger
efter, at der er truffet beslutning herom.
§ 72. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange
de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til,
om loven og selskabets vedtægter er overholdt.
§ 73. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte
ordning ikke fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat
i henhold til loven eller ikke stemmer med selskabets vedtægter, eller
dersom den beslutning, i henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet,
ikke er blevet til på den måde, som loven eller vedtægterne
foreskriver, skal registrering nægtes.
Stk. 2.
Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl
eller mangel kan afhjælpes ved beslutning truffet af anpartshaverne
eller af det øverste ledelsesorgan, fastsættes der en frist til
forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af
den fastsatte frist, nægtes registrering.
Stk. 3.
Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om
nægtelsen og om grundene til denne.
§ 74. Ved anmeldelse og registrering efter regler
fastsat i medfør af § 69, stk. 2 og 3, kan Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille
krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er
lovligt foretaget, jf. § 73, stk. 1. Godtgøres dette ikke,
fastsætter styrelsen en frist til forholdets berigtigelse. Sker
berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan
styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter
reglerne i § 60.
§ 75. Registreringer, modtagelse af
vurderingsberetninger i henhold til § 9, fusionsplaner og
vurderingsmændenes erklæring efter § 65, jf.
aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, skal straks
bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner,
vurderingsberetninger og erklæringer efter § 65, jf.
aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, er offentligt
tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen efter § 63, er undtaget fra lov om offentlighed i
forvaltningen.
Stk. 2.
Det, som er blevet bekendtgjort i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, anses for at være kommet til
tredjemands kundskab. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse
på dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter
bekendtgørelsen, dersom det bevises, at tredjemand ikke har haft
mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte forhold.
Stk. 3.
Så længe bekendtgørelse i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem ikke har fundet sted, kan
forhold, der skal anmeldes og bekendtgøres, ikke gøres
gældende imod tredjemand, medmindre det bevises, at denne har haft
kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke
er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet
gældende.
§ 76. Skifteretten på selskabets hjemsted
udøver de beføjelser, der efter denne lov er henlagt til
skifteretten. I de områder, der nævnes i konkurslovens § 4,
udøves beføjelserne af Sø- og Handelsrettens
skifteretsafdeling.
§ 77. Erhvervsministeren kan fastsætte
regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed.
§ 78. Afgørelser truffet af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i
medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets
Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende.
Stk. 2.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som
følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11,
stk. 1, § 42, 2. pkt., § 46, stk. 5, og § 47,
stk. 2, om fastsættelse af frist efter § 73, stk. 2, og
§ 74, samt afgørelser efter § 52, stk. 3, § 60,
stk. 1, § 61, § 62, § 63, § 68, jf.
aktieselskabslovens § 152, og § 75, stk. 1, 3. pkt., kan dog
ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3.
Mener nogen, at en stedfunden registrering er den
pågældende til skade, hører spørgsmålet om
registreringens udslettelse under domstolenes afgørelse. Dette
gælder dog ikke tilfælde, der omfattes af § 36. Sag om
registreringens udslettelse skal anlægges mod selskabet senest 6
måneder efter registreringens bekendtgørelse i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Retten sender Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling
optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og ske
bekendtgørelse i styrelsens edb-informationssystem.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.m.
§ 79. Er strengere straf ikke forskyldt efter
straffeloven, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om
indsendelse af anmeldelser og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
med bøde. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer,
direktører, vurderingsmænd, revisorer eller suppleanter for
disse, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen
af deres hverv har fået kundskab om.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes i medfør af
§ 1, stk. 3, 4. pkt., § 22, stk. 6, jf.
aktieselskabslovens § 178, eller § 69, stk. 2, 4. og 5. pkt.,
og stk. 3, 1. pkt., kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Undlader et anpartsselskabs bestyrelse, direktion
eller likvidator eller bestyreren af et udenlandsk anpartsselskabs filial i
rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller
bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel
pålægge de pågældende daglige eller ugentlige
bøder.
§ 80. Overtrædelse af § 2, § 9,
§ 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 16, § 17,
stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49,
stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, 2. pkt., § 51, § 52,
§ 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63, stk. 6, 1.
pkt., § 64, stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med
bøde.
Stk. 2.
Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er
truffet i strid med § 49, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Stk. 3.
Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person
optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det
pågældende selskab som sådant bødeansvar for
overtrædelse af lovens bestemmelser.
Kapitel 14
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.
§ 81. Loven træder i kraft den 1. juni 1996,
dog træder § 59 først i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2.
Lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse
nr. 573 af 24. juni 1994, ophæves den 1. juni 1996.
Stk. 3.
De selskaber, der senest den 6. december 1991 er
anmeldt eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og
lign., skal inden den 1. januar 1997 bringe deres anpartskapital op på
det mindstebeløb, der er fastsat i § 1, stk. 3. Berigtiges
kapitalforholdene ikke inden for en frist, der fastsættes af Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, foranlediger styrelsen selskabet opløst om
fornødent efter reglerne i § 60. Styrelsens afgørelse kan
ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 4.
Indtil 1. januar 1997 affattes § 4,
stk. 2, således:
»Stk. 2.
En stifter må ikke have anmeldt
betalingsstandsning eller være under konkurs, og en fysisk person skal
være myndig.«
Stk. 5.
Indtil 1. januar 1997 affattes § 19,
stk. 1, 4. pkt. , således:
»De personer, der udgør selskabets ledelse, skal
være myndige.«
§ 82. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
§ 83. I love, der er vedtaget før 1. januar
1974, anses »aktieselskaber« tillige at omfatte anpartsselskaber efter denne
lov.
Lov nr. 1056 af 23. december 1998 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 2.
§ 1 har virkning for regnskabsår, der
påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.
Stk. 3.
Tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 2
og 3 fastsættes af erhvervsministeren1)
§ 17
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men §§ 1-3 og 10-12 kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 449 af 7. juni 2001 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2002.
Bestemmelser, der vedrører regnskabsrelaterede forhold, finder
anvendelse fra det tidspunkt, virksomheden overgår til at aflægge
årsrapport efter lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse
af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), jf. denne lovs
§§ 165 og 168.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland. Bestemmelserne i §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger. Bestemmelserne i §§ 5 og 6 kan tilsvarende sættes i
kraft for Grønland.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 9.
januar 2002
Bendt Bendtsen
/Ole Blöndal
Officielle noter
1) Lov nr. 1056 af 23. december 1998 §
16, stk. 3: Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 19. juli
1999 satte ændringen vedrørende anpartsselskabsloven i kraft pr.
2. august 1999.
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM ANPARTSSELSKABER Retsinformation · 23. maj 1996
- 1995 LSF 197 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN, LIGNINGSLOVEN, AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN OG KILDESKATTELOVEN (ACONTOSKATTEORDNING FOR ANPARTSSELSKABER OG UDLODNING VED KAPITALNEDSÆTTELSE I ANPARTSSELSKABER) Retsinformation · 23. maj 1996
- Kendelse af 1. december 1993. 93-41.254 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. december 1993
- Kendelse af 14. september 1994. 93-64.651 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. september 1994
- Forslag til Lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige andre love Retsinformation · 18. december 1998
- Lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige andre love Retsinformation · 28. december 1998