Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber

Ikke gældende siden 26. juni 2006 LBK nr 10 af 09/01/2002LovbekendtgørelseErhvervsministeriet18. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 307 afgørelser

Retsinformation 113, Landsskatteretten 109, Klagenævn (Nævnenes Hus) 42, Klagenævnet for Domænenavne 32, Domsdatabasen 9, Det finansielle ankenævn 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om anpartsselskaber

Herved bekendtgøres lov om anpartsselskaber, jf.

lovbekendtgørelse nr. 325 af 7. maj 2000, med de ændringer, der

følger af § 2 i lov nr. 449 af 7. juni 2001.

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle

erhvervsdrivende anpartsselskaber.

Stk. 2.

Anpartshaverne i et anpartsselskab hæfter ikke

personligt for selskabets forpligtelser.

Stk. 3.

Et anpartsselskab skal have en anpartskapital

(indskudskapital) på mindst 125.000 kr. Anpartskapitalen skal angives i

danske kroner eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen tillade, at anpartskapitalen angives i andre valutaer.

Styrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om betingelserne

for at angive anpartskapitalen i en ny valuta og om tidspunktet for,

hvornår ændring kan finde sted.

Stk. 4.

Loven finder ikke anvendelse på selskaber med

andelskarakter, jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 4.

Anpartsselskabers navn

§ 2. Anpartsselskaber er pligtige og

eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »anpartsselskab« eller

forkortelsen »ApS«.

Stk. 2.

Et anpartsselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra

navnet på andre virksomheder, der er registrerede i Erhvervs- og

Læs alt

Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma,

særegent navn på fast ejendom, varemærke,

forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer selskabet, eller noget,

som kan forveksles hermed.

Stk. 3.

Et anpartsselskabs navn må ikke være egnet

til at vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender, der

ikke står i forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en

bestemt virksomhed, må det ikke opretholdes uforandret, når

virksomhedens art væsentligt forandres.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse på anpartsselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet

skal selskabets hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse

af mere end i alt 5 binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette

gælder dog ikke navne eller binavne, som videreføres i

forbindelse med omdannelse eller fusion.

Stk. 5.

Anpartsselskaber skal på breve og andre

forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og

registreringsnummer.

Koncern

§ 3. Et moderselskab udgør sammen med

datterselskaberne en koncern.

Stk. 2.

Et anpartsselskab er et moderselskab, hvis det

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et anparts- eller

aktieselskab,

2) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at

udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets

bestyrelse eller, hvor et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse,

direktion,

3) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og har ret til at

udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af

vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt,

4) er anpartshaver eller aktionær i et selskab og på

grundlag af aftale med andre anpartshavere eller aktionærer råder

over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller

5) besidder anparter eller aktier i et selskab og udøver en

bestemmende indflydelse over dette.

Stk. 3.

Et anpartsselskab eller et aktieselskab, med hvilket

et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et

datterselskab.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder og

rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af

ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets

datterselskaber.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et

datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til

anparter eller aktier, der besiddes af datterselskabet selv eller dets

datterselskaber.

Kapitel 2

Anpartsselskabers stiftelse

Stiftere

§ 4. Et anpartsselskab kan oprettes af en eller

flere stiftere, og anpartskapitalen skal tegnes af en eller flere af

stifterne. Kapitalen skal indbetales fuldt ud. Selskabet kan kun afholde

omkostninger ved stiftelsen, i det omfang omkostningerne kan dækkes af

det beløb, som selskabet ved anpartstegningen har modtaget ud over

anparternes pålydende. Stifterne skal underskrive et

stiftelsesdokument, der skal indeholde selskabets vedtægter og

bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 6.

Stk. 2.

En stifter må ikke have anmeldt

betalingsstandsning eller være under konkurs, og en fysisk person skal

være myndig og må ikke være under værgemål

efter værgemålslovens § 5 eller under

samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Vedtægter

§ 5. Vedtægterne skal mindst indeholde

bestemmelser om

1) selskabets navn og eventuelle binavne,

2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted

(hovedkontor),

3) selskabets formål,

4) anpartskapitalens størrelse,

5) anpartshavernes stemmeret,

6) selskabets ledelse, jf. § 19,

7) selskabets regnskabsår og

8) valg af revisor.

Stiftelsesdokument

§ 6. Stiftelsesdokumentet skal indeholde

bestemmelser om

1) navn og bopæl for selskabets stiftere, ledelse og revisor,

2) anparternes fordeling på stifterne,

3) tegningskursen for anparterne og

4) de omkostninger ved stiftelsen, som selskabet skal betale.

§ 7. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning

om de bestemmelser, der måtte være truffet om, at anparter kan

tegnes mod indskud af andre formueværdier end kontanter

(apportindskud), eller at selskabet på anden måde skal overtage

sådanne værdier. Apportindskud skal kunne vurderes

økonomisk. Apportindskud kan ikke bestå i pligt til at

udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på

stiftere kan ikke indskydes eller overtages, uanset om fordringerne er sikret

ved pant.

Stk. 2.

En statsautoriseret eller registreret revisor skal

efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b udarbejde en

vurderingsberetning om overtagelse af værdier efter stk. 1, der

vedhæftes stiftelsesdokumentet. Beretningen kan dog også

udarbejdes af en anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b.

Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden underskrivelsen af

stiftelsesdokumentet.

§ 8. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning

om de bestemmelser, der måtte være truffet om, at stiftere eller

andre skal have særlige rettigheder eller fordele, samt at der med

stiftere eller andre skal indgås aftale af væsentlig

økonomisk betydning for selskabet. Til brug for vurderingen af

sådanne forhold skal der gives oplysning om de nærmere

omstændigheder, herunder om de pågældendes navn og

bopæl.

Stk. 2.

Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i

stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal

vedhæftes dette.

Stk. 3.

Aftaler vedrørende stiftelsen forpligter ikke

selskabet, medmindre de fremgår af stiftelsesdokumentet.

Senere erhvervelse fra en stifter eller anpartshaver

§ 9. Hvis selskabet efter oprettelsen af

stiftelsesdokumentet og indtil 24 måneder efter registreringen

indgår aftale om erhvervelser fra en stifter eller en anpartshaver, der

er selskabet bekendt, skal erhvervelsen godkendes af anpartshaverne, hvis

1) vederlaget svarer til mindst 10 pct. af anpartskapitalen og mindst

udgør 50.000 kr. og

2) der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig

disposition.

Stk. 2.

Ledelsen skal udarbejde en redegørelse om de

nærmere omstændigheder ved erhvervelsen. Endvidere skal en

statsautoriseret eller registreret revisor efter reglerne i

aktieselskabslovens §§ 6 a, 6 b og 6 c udarbejde en vurderingsberetning.

Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter

aktieselskabslovens § 6 b. Anpartshaverne skal gøres bekendt med

redegørelsen og vurderingsberetningen, inden de godkender

erhvervelsen.

Stk. 3.

Senest 4 uger efter, at anpartshaverne har godkendt

erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med oplysninger om, hvornår

godkendelsen er sket, være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Ugyldighed

§ 10. Tegning af anparter under forbehold er

ugyldig. Tegningen er dog bindende og forbeholdet bortfaldet, hvis der ikke

inden selskabets registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Registrering

§ 11. Det øverste ledelsesorgan skal

anmelde selskabet til registrering senest 8 uger efter, at

stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen inden for denne frist, kan registrering ikke finde sted.

Stk. 2.

Selskabet kan ikke registreres, medmindre anmeldelsen

ledsages af dokumentation for den fulde indbetaling af anpartskapitalen med

tillæg af en eventuel overkurs.

§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan

ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.

Det kan heller ikke være part i retssager bortset fra

søgsmål til indkrævning af tegnet anpartsbeløb og

andre søgsmål vedrørende anpartstegningen.

Stk. 2.

For en forpligtelse, der før registreringen

indgås på selskabets vegne, hæfter de, som har

indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved

registreringen overtager selskabet de forpligtelser, som følger af

stiftelsesdokumentet eller er pådraget selskabet efter underskrivelsen

af stiftelsesdokumentet.

Stk. 3.

Er der før selskabets registrering truffet en

aftale, og vidste den anden aftalepart, at selskabet ikke var registreret,

kan denne hæve aftalen, hvis anmeldelse ikke er modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af fristen i § 11 eller

registrering nægtes. Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt.

Var aftaleparten uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne

hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret.

Stk. 4.

Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit navn

føje ordene »under stiftelse«.

Kapitel 3

Indbetaling af anpartskapital

§ 13. Det beløb, som skal betales for en

anpart, må ikke være lavere end anpartens pålydende.

Stk. 2.

Fordringer på selskabet kan ikke modregnes i

forpligtelsen ifølge anpartstegningen.

Stk. 3.

Selskabets fordringer på indbetaling af anparter

kan ikke afhændes eller pantsættes.

Stk. 4.

Overdrages en ikke fuldt indbetalt anpart,

hæfter erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse til

selskabet, for restindbetalingen sammen med overdrageren.

Kapitel 4

Anparter og fortegnelsen over anpartshaverne

§ 14. Alle anparter giver lige ret i selskabet i

forhold til deres størrelse, medmindre andet er bestemt i

vedtægterne.

§ 15. Anparterne er frit omsættelige og ikke

indløselige, medmindre andet følger af lov eller

vedtægter.

§ 16. Det øverste ledelsesorgan skal straks

efter selskabets stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne.

Stk. 2.

Fortegnelsen skal indeholde oplysning om navn og

bopæl for alle anpartshavere samt om størrelsen af deres

anparter. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres

i fortegnelsen med oplysning om den nye anpartshavers eller panthaverens navn

og bopæl samt størrelsen af anparten, hvis der ikke efter

vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. Underretning skal

være modtaget i selskabet senest 4 uger efter, at ejerskifte eller

pantsætning er sket. Indførelsen i fortegnelsen skal dateres.

Stk. 3.

Selskabet udsteder bekræftelse på

indførelsen i fortegnelsen over anpartshaverne.

§ 17. Fortegnelsen over anpartshaverne er ikke

offentligt tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet

eller anpartskapitalen er 500.000 kr. eller mere.

Stk. 2.

Fortegnelsen over anpartshaverne skal under alle

omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og

for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt

bestyrelsesmedlemmer efter § 22, stk. 1, skal fortegnelsen tillige

være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I

en koncern, hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer

efter § 22, stk. 2, skal moderselskabets fortegnelse over

anpartshavere eller aktiebog ligeledes være tilgængelig for en

repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber.

Stk. 3.

Hvis alle anparter forenes på en hånd

eller ikke længere er forenet på en hånd, skal der senest 4

uger efter være givet meddelelse herom til selskabet samt om

eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for virksomheders

vedkommende hjemsted. Oplysningerne skal være offentligt

tilgængelige.

§ 18. Overdragelse af en anpart til eje eller pant

har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet fra

overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen.

Stk. 2.

Har en anpartshaver overdraget samme anpart til flere

erhververe, går en senere erhverver forud, når selskabet

først har modtaget underretning om overdragelsen til denne og den

senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til selskabet.

Kapitel 5

Selskabets ledelse

§ 19. Et anpartsselskab ledes af en direktion

eller af en bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse.

Har selskabet kun et ledelsesorgan (direktion eller bestyrelse),

udøver dette de samlede ledelsesopgaver, der tilkommer bestyrelse og

direktion. Har selskabet begge organer, er bestyrelsen det øverste

ledelsesorgan, der træffer beslutninger om dispositioner af

usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen udøver den

daglige ledelse. De personer, der udgør selskabets ledelse, skal

være myndige og må ikke være under værgemål

efter værgemålslovens § 5 eller under

samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Stk. 2.

Anpartsselskaber skal have en bestyrelse, når de

er omfattet af § 22, stk. 1 eller 2, om medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3.

Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder

tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

Ledelsens opgaver

§ 20. Direktionen skal sørge for, at

selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler

herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende

måde. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og

formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold

tilfredsstillende måde.

Stk. 2.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører må

ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende

anparter i selskabet eller vedrørende anparter og aktier i selskaber

inden for samme koncern.

§ 20 a. Bestyrelsen og direktionen skal give

revisor de oplysninger, som må anses af betydning for

bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, dets

koncern i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse

af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven).

Stk. 2.

Bestyrelsen og direktionen skal give revisor adgang

til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og

skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand,

som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

Bestyrelsen og direktionen i et anpartsselskab, der er datterselskab i en

koncern i henhold til årsregnskabsloven, har tilsvarende forpligtelser

over for modervirksomhedens revisor.

§ 21. Hvis det øverste ledelsesorgan

består af flere medlemmer, føres der en protokol over

forhandlingerne, der underskrives af samtlige tilstedeværende

medlemmer. Et ledelsesmedlem, der ikke er enig i beslutningen, har ret til at

få sin mening indført i protokollen. De tilstedeværende

ledelsesmedlemmer underskriver endvidere den af revisor udarbejdede

revisionsprotokol.

Stk. 2.

Revisor skal påse, om ledelsen overholder sine

pligter til at oprette og føre bøger, fortegnelser og

protokoller, samt om reglerne om forelæggelse og underskrivelse af

revisionsprotokollen er overholdt. Konstaterer revisor, at de omhandlede krav

ikke er opfyldt, skal revisor udfærdige en særskilt

erklæring herom, der vedlægges årsrapporten til

generalforsamlingen.

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

§ 22. I selskaber, der i de sidste tre år

har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets

medarbejdere ret til blandt disse at vælge et antal medlemmer af

bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de

øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det

antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt

tal, skal der afrundes opad.

Stk. 2.

Medarbejderne i et moderselskab og dets her i landet

registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne at vælge

et antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor,

hvis de nævnte datterselskaber er anparts- eller aktieselskaber, hvori

moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 3,

stk. 4 og 5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de

tre sidste år tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget i alt

mindst 35 medarbejdere. Omfattes moderselskabet af stk. 1, har

medarbejderne i moderselskabet efter denne bestemmelse ret til at vælge

2 medlemmer og suppleanter for disse. Det samlede antal medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets bestyrelse skal svare til halvdelen af

de øvrige bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i

stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

I koncerner, hvor der i moderselskabet er

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg i henhold til

stk. 2 første gang i forbindelse med udløbet af de af

moderselskabets medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters

valgperiode.

Stk. 4.

I selskaber, der ikke omfattes af stk. 1 og 2,

kan vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens

medarbejdere ret til at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5.

De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af

medarbejderne i medfør af stk. 1 og 2, udpeges for 4 år ad

gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget

har været ansat i selskabet eller, for koncerners vedkommende, inden

for samme koncern. Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en

ordinær generalforsamling, jf. § 29, senest 4 år efter

valget.

Stk. 6.

Aktieselskabslovens §§ 177 og 178 finder med de

nødvendige tilpasninger anvendelse på anpartsselskaber.

Bestyrelsesmedlemmers og revisorers udtræden

§ 23. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid

udtræde af bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets

bestyrelse og den eller de, som har udpeget eller valgt den

pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid

afsættes af den eller de, som har udpeget eller valgt den

pågældende.

Stk. 2.

Er der ingen suppleant til at indtræde i

bestyrelsesmedlemmets sted, påhviler det de øvrige

bestyrelsesmedlemmer at foranledige valg af nyt medlem for det afgående

medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, dersom et

bestyrelsesmedlem, der er valgt af medarbejderne efter § 22, stk. 1

eller 2, ikke længere er ansat i selskabet eller koncernen.

Stk. 3.

Fratræder revisor, eller ophører

revisionen på anden måde, inden revisors hverv udløber,

skal revisor straks meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Tegningsret m.v.

§ 24. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen

repræsenterer selskabet udadtil.

Stk. 2.

Selskabet forpligtes ved aftaler, som på

selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af

bestyrelsen eller af en direktør. Tilsvarende gælder for

afgivelse af tilsagn.

Stk. 3.

Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det

enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne

begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af

flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver

for sig eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke

registreres.

§ 25. Hvis nogen, der efter § 24 har

tegningsret, har indgået aftale eller afgivet tilsagn på

selskabets vegne, forpligter dette selskabet, medmindre

1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de

begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i denne lov,

eller

2) dette falder uden for selskabets formål og selskabet

godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være

den pågældende ubekendt.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i

selskabets vedtægter i overensstemmelse med § 75 er ikke i sig

selv tilstrækkeligt bevis efter stk. 1, nr. 2.

§ 26. Er valg eller udnævnelse af medlemmer

af bestyrelse eller direktion bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem i overensstemmelse med § 75, kan mangler ved

valget eller udnævnelsen ikke påberåbes over for

tredjemand, medmindre selskabet godtgør, at denne kendte

mangelen.

§ 27. De, der efter reglerne i §§ 24-26 er

bemyndiget til at repræsentere selskabet, må ikke disponere

således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse

anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre

anpartshaveres eller selskabets bekostning. De må ikke efterkomme

generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre selskabsorganer,

hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne lov

eller selskabets vedtægter.

Stk. 2.

Aftaler, som indgås mellem en eneanpartshaver og

selskabet, er kun gyldige, hvis de affattes skriftligt, medmindre der er tale

om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende

mellemværende.

Kapitel 6

Anpartshavernes beslutningsret

§ 28. Anpartshavernes ret til at træffe

beslutninger i selskabet udøves på generalforsamlingen,

medmindre anpartshaverne er enige om at træffe beslutninger på

anden måde. Regler herom kan optages i vedtægterne, der ligeledes

kan indeholde regler om fravigelser i overensstemmelse med § 31,

stk. 1, 1. pkt, § 32 og § 33, stk. 1.

Stk. 2.

Alle beslutninger indføres i selskabets

forhandlingsprotokol. Protokollen eller en bekræftet udskrift af denne

skal være tilgængelig for anpartshaverne på selskabets

kontor.

§ 29. Ordinær generalforsamling skal

afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport

kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i

styrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven, jf. dog

§ 28, stk. 1. På generalforsamlingen skal den reviderede

årsrapport fremlægges.

Stk. 2.

Anpartshaverne skal træffe afgørelse om

1) godkendelse af årsrapporten,

2) anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold

til den godkendte årsrapport og

3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter

er henlagt til generalforsamlingen.

Stk. 3.

Revisor har ret til at være til stede på

generalforsamlingen. Revisor skal være til stede, hvis et

ledelsesmedlem eller en anpartshaver anmoder herom.

Stk. 4.

På generalforsamlingen skal revisor besvare

spørgsmål om den af revisor påtegnede årsrapport

m.v., som behandles på den pågældende

generalforsamling.

§ 30. Ekstraordinær generalforsamling skal

afholdes senest 2 uger efter, at det øverste ledelsesorgan, revisor

eller en anpartshaver har forlangt det.

§ 31. Selskabets øverste ledelsesorgan

indkalder til generalforsamling med angivelse af endelig dagsorden senest 8

dage før generalforsamlingen, medmindre vedtægterne tillader en

kortere frist. Meddelelse om indkaldelse skal gives medarbejderne, hvis disse

har meddelt bestyrelsen, at de har besluttet at vælge medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer, jf. § 22, stk. 1 og 6. Tilsvarende skal

meddelelse gives koncernmedarbejderne, hvis datterselskabernes medarbejdere

har givet meddelelse til bestyrelsen efter § 22, stk. 2 og 6.

Stk. 2.

Enhver anpartshaver har ret til at få et bestemt

emne optaget på dagsordenen. Anpartshaverne kan ikke træffe

beslutning i sager, der ikke er sat på dagsordenen.

§ 32. Alle anliggender afgøres ved simpelt

stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne stiller

større krav. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved

lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

§ 33. Beslutning om ændring af

vedtægterne er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst

to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre andet er bestemt i

vedtægterne.

Stk. 2.

Dersom et anpartsselskab ikke har en bestyrelse, men

efter § 19, stk. 2, skal have en sådan, skal forslag om at

ændre vedtægterne således, at selskabet skal have en

bestyrelse, anses som gyldigt vedtaget, når blot en anpartshaver har

stemt for forslaget.

§ 34. Beslutning om vedtægtsændringer,

hvorved

1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets

midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller

medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,

2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges,

3) anparternes omsættelighed begrænses,

4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse

uden for tilfælde af selskabets opløsning eller

5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at

træffe beslutning uden afholdelse af generalforsamling, er kun gyldig,

såfremt den tiltrædes af samtlige anpartshavere.

Stk. 2.

Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved

retsforholdet mellem anpartshavere forrykkes, er kun gyldig, såfremt

beslutningen tiltrædes af de anpartshavere, hvis retsstilling

forringes.

§ 35. Der må ikke træffes beslutning,

som åbenbart er egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en

utilbørlig fordel på andre anpartshaveres eller selskabets

bekostning.

§ 36. En anpartshaver eller et medlem af ledelsen

kan anlægge sag vedrørende en beslutning, som ikke er blevet til

på lovlig måde, eller som er i strid med denne lov eller

selskabets vedtægter.

Stk. 2.

Sag skal være anlagt senest 3 måneder

efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,

1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige

anpartshaveres samtykke,

2) når der ifølge denne lov eller selskabets

vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse

anpartshavere og sådant samtykke ikke er givet,

3) når de for selskabet gældende regler for indkaldelse

væsentligt er tilsidesat, eller

4) når den anpartshaver, der har rejst sagen efter udløbet

af den i stk. 2 angivne tid, men dog senest 24 måneder efter

beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten på

grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt

finder, at det ville være åbenbart urimeligt at anvende

bestemmelserne i stk. 2.

Stk. 4.

Finder retten, at beslutningen omfattes af

bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller

ændres. En ændring af beslutningen kan dog kun ske, såfremt

der nedlægges påstand derom og retten er i stand til at

fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft.

Rettens afgørelse har også gyldighed for de anpartshavere, der

ikke har anlagt sagen.

Kapitel 7

Kapitaltilførsel

§ 37. Beslutning om forhøjelse af

anpartskapitalen ved tegning af nye anparter eller ved overførsel af

selskabets reserver til anpartskapital (fondsanparter) træffes af

anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til

vedtægtsændring.

Tegning af nye anparter

§ 38. Beslutning om forhøjelse af

anpartskapitalen ved tegning af nye anparter skal angive

1) det beløb, hvormed anpartskapitalen forhøjes,

2) hvem der tegner de nye anparter,

3) anparternes pålydende beløb og tegningskursen,

4) hvornår de nye anparter giver ret til udbytte og andre

rettigheder i selskabet, og

5) de omkostninger ved forhøjelsen, som selskabet skal

betale.

§ 39. Kan nye anparter indbetales i andre

værdier end kontanter, eller skal selskabet i forbindelse med

kapitalforhøjelsen uden vederlag i anparter overtage sådanne

værdier, skal bestemmelserne herom angives i

forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a

og 6 b finder tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter

aktieselskabslovens § 6 afgives af det øverste ledelsesorgan og

balancen efter § 6 a udarbejdes som en overtagelsesbalance for den

overtagne virksomhed.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse

på kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion.

§ 40. Kan nye anparter indbetales ved konvertering

af gæld, skal bestemmelserne herom angives i

forhøjelsesbeslutningen. Det øverste ledelsesorgan skal

redegøre for årsagen til og tidspunktet for

gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering.

§ 41. Tegning af nye anparter sker ved

tilførsler i selskabets forhandlingsprotokol.

Stk. 2.

Er tegning sket under forbehold, finder bestemmelserne

i § 10 tilsvarende anvendelse.

§ 42. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan

ikke registreres, før den nytegnede anpartskapitals pålydende og

en eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Er anmeldelse ikke modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 12 måneder efter beslutningen,

eller nægtes registrering, er beslutningen om kapitalforhøjelsen

bortfaldet. Allerede indbetalte beløb tilbagebetales straks til

tegnerne.

Udstedelse af fondsanparter

§ 43. Selskabet kan udstede fondsanparter ved til

anpartskapitalen at overføre beløb, som i selskabets senest

godkendte årsrapport er opført som

1) overført overskud eller

2) reserver med undtagelse af reserve i henhold til

årsregnskabslovens § 35.

Stk. 2.

Beslutningen skal angive det beløb,

anpartskapitalen skal forhøjes med.

Stk. 3.

Beslutningen skal anmeldes efter reglerne i kapitel

12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er

truffet.

Kapitel 8

Kapitalafgang m.v.

§ 44. Uddeling af selskabets midler til

anpartshaverne må kun finde sted som udbytte på grundlag af den

senest reviderede og godkendte årsrapport eller som udlodning i

forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen eller i forbindelse med

selskabets opløsning.

Resultatanvendelse

§ 45. Anpartshaverne træffer beslutning om

fordeling af det overskudsbeløb, der er til rådighed efter den

reviderede årsrapport (udbytte).

Stk. 2.

Selskabet kan til udbytte anvende beløb, som i

selskabets senest godkendte årsrapport er opført som

overført overskud og reserver, med fradrag af overført

underskud. Følgende kan dog ikke anvendes:

1) Reserve i henhold til årsregnskabslovens § 35,

2) reserve for opskrivning efter indre værdis metode,

3) alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver samt

4) reserver, der er bundne i henhold til vedtægter.

Stk. 3.

Reserven for opskrivning efter indre værdis

metode kan helt eller delvis anvendes til eliminering af underskud, der ikke

kan elimineres på anden måde.

Kapitalnedsættelse

§ 46. Beslutning om nedsættelse af

anpartskapitalen træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der

kræves til vedtægtsændring.

Stk. 2.

Beslutningen om kapitalnedsættelse skal angive

det beløb, hvormed anpartskapitalen nedsættes

(nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af følgende

formål beløbet skal anvendes:

1) Dækning af underskud,

2) udbetaling til anpartshaverne eller

3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes

efter beslutning af anpartshaverne.

Stk. 3.

Anpartshaverne kan kun træffe beslutning om

anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 2, nr. 2 og

3, angivne formål, hvis der efter nedsættelsen er fuld

dækning for anpartskapitalen, reserve i henhold til

årsregnskabslovens § 35, reserve for opskrivning efter indre

værdis metode, alle øvrige opskrivnings- og

opreguleringsreserver og reserver, der er bundne i henhold til

vedtægterne.

Stk. 4.

Skal udbetaling af selskabets midler ske med et

højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette

oplyses i beslutningen såvel som i bekendtgørelsen (proklamaet)

efter § 47 med angivelse af det overskydende beløb.

Stk. 5.

Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal

anmeldes efter reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis

anmeldelsen ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger

efter, at beslutningen er truffet.

§ 47. Skal nedsættelsesbeløbet helt

eller delvis anvendes til de formål, der er nævnt i § 46,

stk. 2, nr. 2 og 3, skal selskabets kreditorer, ved en

bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af mindst tre

måneder opfordres til at anmelde deres krav. Dette gælder ikke,

hvis anpartskapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende

beløb. Kapitalnedsættelsen må ikke gennemføres,

så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort og der

ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne

eller omtvistede krav. Hvis en af parterne forlanger det, afgør

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om en tilbudt sikkerhed må anses for

betryggende.

Stk. 2.

Er anmeldelse om gennemførelse af

anpartskapitalens nedsættelse ikke modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 12 måneder efter beslutningens registrering,

mister beslutningen sin gyldighed, og den i henhold til § 46,

stk. 5, skete anmeldelse slettes af registeret for anpartsselskaber.

Tilbagebetaling

§ 48. Er der sket udbetaling til anpartshaverne i

strid med bestemmelserne i denne lov, skal anpartshaverne tilbagebetale

beløbet tillige med en årlig rente af beløbet svarende

til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om

renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. For

tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis anpartshaveren

indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.

Stk. 2.

Kan beløbet ikke inddrives, eller har

anpartshaveren ikke tilbagebetalingspligt, er de, som har medvirket til

beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til

opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse,

ansvarlige efter de almindelige erstatningsregler.

Lån, egne anparter m.v.

§ 49. Et selskab må ikke yde lån til

eller stille sikkerhed for anpartshavere, aktionærer,

bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et

moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til

eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet

af 1. pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller

nedstigende linje, eller som på anden måde står den

pågældende særlig nær.

Stk. 2.

Et selskab må ikke yde lån til

finansiering af erhvervelse af anparter i selskabet eller anparter eller

aktier i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til

rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.

Stk. 3.

Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er

dog bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden

var stillet i strid med disse bestemmelser.

Stk. 4.

Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i

forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal

tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet

svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i

lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct.,

medmindre højere rente er aftalt.

Stk. 5.

Kan tilbagebetaling og ophør af

sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller

opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.

§ 50. § 49, stk. 1, 1. pkt., finder ikke

anvendelse på lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for

et moderselskabs forpligtelser.

Stk. 2.

§ 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse

på dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af anparter

af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab. Selskabet

må kun anvende beløb hertil i det omfang, hvori selskabets

egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til uddeling

af udbytte.

Stk. 3.

I ledelsesprotokollen, jf. § 21, skal der

gøres bemærkning om enhver disposition efter stk. 2.

På dispositioner foretaget i strid med stk. 2 finder § 49,

stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

§ 49, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse

på de selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

§ 51. Et anpartsselskab må ikke tegne,

erhverve eller besidde anparter i selskabet selv (egne anparter) eller

anparter eller aktier i et moderselskab til dette.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at

anparter erhverves til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt,

som påhviler selskabet. Anparter, som er erhvervet på denne

måde, skal afhændes, så snart det kan ske uden tab for

selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen.

Stk. 3.

Hvis anparter ikke er afhændet rettidigt efter

stk. 2, skal det øverste ledelsesorgan annullere disse i

forbindelse med en tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen, jf.

§§ 46 og 47.

Kapitaltab

§ 52. Efter reglerne i § 28 skal selskabets

øverste ledelsesorgan senest 6 måneder efter, at selskabet har

tabt 40 pct. af sin anpartskapital, redegøre for selskabets

økonomiske stilling over for anpartshaverne. Ledelsesorganet skal

endvidere stille forslag til beslutning, der fører til fuld

dækning af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om

opløsning af selskabet. Vil anpartskapitalen efter en

nedsættelse være mindre end 125.000 kr., skal ledelsesorganet

stille forslag til beslutning om, at anpartskapitalen forhøjes til

mindst dette beløb, eller om, at selskabet opløses. Senest 7

dage efter, at anpartshaverne har behandlet ledelsesorganets forslag, skal

udskrift af forhandlingsprotokollen være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give selskabet en

frist til retablering af anpartskapitalen ved selskabets egen indtjening.

Dette forudsætter, at selskabet indsender dokumentation i form af

konsolideringsplaner m.v. til brug for vurderingen af

retableringsmulighederne.

Stk. 3.

Træffes der ikke beslutning efter stk. 1

eller 2 om at berigtige selskabets kapitalforhold, og sker dette ikke inden

for en frist fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen

foranledige selskabet opløst, om nødvendigt efter reglerne i

§ 60 om tvangsopløsning.

Kapitel 9

Anpartsselskabers opløsning

Likvidation

§ 53. Såfremt ikke andet er fastsat i

lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et

anpartsselskab af anpartshaverne og gennemføres ved likvidation.

Opløsning kan endvidere ske efter § 59.

Stk. 2.

Anpartshavernes beslutning træffes i

tilfælde, hvor opløsning er påbudt i lovgivningen eller

selskabets vedtægter eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter

denne lov, med simpelt flertal, jf. § 32. I andre tilfælde

træffes beslutning med den stemmeflerhed, der kræves til

vedtægtsændringer, jf. § 33.

Stk. 3.

Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er

truffet.

Stk. 4.

Et anpartsselskab, der er under likvidation, skal

beholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

§ 54. Til at foretage likvidationen af et

anpartsselskab vælger anpartshaverne en eller flere likvidatorer.

Anpartshavere, der ejer en fjerdedel af anpartskapitalen, har ret til at

vælge yderligere en likvidator. Likvidatorerne udgør herefter

ledelsen.

§ 55. Likvidatorerne skal udarbejde en

resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år,

for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en

balance på sidstnævnte tidspunkt i overensstemmelse med

årsregnskabsloven. Regnskabet skal i revideret stand snarest muligt

fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og kreditorerne på

selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 56. Meddelelse om likvidationen skal sendes til

alle kendte kreditorer. Likvidatorerne skal endvidere snarest ved en

bekendtgørelse (proklama) i Statstidende med et varsel af tre

måneder opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav.

Fordringer, der anmeldes efter udløbet af dette varsel, dækkes

ved midler, der endnu ikke er udloddet til anpartshaverne.

Stk. 2.

Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der

gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af,

at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte

afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for

skifteretten senest 3 måneder fra brevets afsendelse at regne.

Udlodning

§ 57. Udlodning til anpartshaverne kan

først foretages, når den frist, der er fastsat i den i

§ 56, stk. 1, nævnte bekendtgørelse, er udløbet

og kendte kreditorer betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes,

før mulige tvister i henhold til § 56, stk. 2, er afgjort.

Stk. 2.

Senest 2 uger efter, at det endelige, reviderede

likvidationsregnskab er godkendt af anpartshaverne, skal likvidatorernes

anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber

være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne

anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet.

§ 58. Såfremt der efter selskabets

udslettelse af registeret for anpartsselskaber fremkommer yderligere midler

eller der i øvrigt måtte være anledning dertil, kan

bobehandlingen efter skifterettens bestemmelse genoptages. Dette sker ved de

tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke kan genoptage bobehandlingen,

ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af bobehandlingen og dens

afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2

uger efter skifterettens bestemmelse herom eller efter afslutningen.

Opløsning på grundlag af

betalingserklæring

§ 59. I selskaber, der har betalt alle kreditorer,

kan anpartshaverne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en

erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og

at selskabet er opløst. Anpartshavernes navne og adresser skal

være angivet i erklæringen.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere

opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2

uger efter underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en

erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger

skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.

Stk. 3.

Anpartshaverne hæfter personligt, solidarisk og

ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet,

som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. I det

omfang der er overskydende midler, fordeles disse til anpartshaverne.

Tvangsopløsning

§ 60. Bliver opløsning ikke vedtaget i

tilfælde, som er omfattet af § 53, stk. 2, 1. pkt., eller

bliver likvidator ikke valgt, tvangsopløses selskabet på

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på selskabets

hjemsted.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at

kræve selskabet opløst offentliggøres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 3.

Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen

»under tvangsopløsning«.

Stk. 4.

Skifteretten kan udnævne en eller flere

likvidatorer. For opløsningen gælder i øvrigt

bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med de fornødne

lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent

af statskassen.

Stk. 5.

Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler

skifteretten dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet

i registeret.

§ 61. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte,

at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis

styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets reviderede årsrapport

i behørig stand efter årsregnskabsloven, eller hvis selskabet

ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller

revisor og mangelen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en

frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Genoptagelse af virksomheden

§ 62. Hvis udlodning ikke er påbegyndt, kan

anpartshaverne under iagttagelse af § 33, stk. 1, beslutte at

genoptage selskabets virksomhed. Dette kræver, at der vælges

ledelse, jf. § 19, og revisor. Anpartskapitalen skal nedskrives til det

beløb, der er i behold. Er den beholdne anpartskapital mindre end

125.000 kr., skal den bringes op til mindst dette beløb.

Stk. 2.

Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om

selskabets genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen. Anmeldelsen skal

være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er

opfyldt.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse,

når et selskab, der er under tvangsopløsning ved skifteretten,

indgiver anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at

selskabets virksomhed skal genoptages. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3

måneder efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anmodet

skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet inden

for de sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning,

kan registrering ikke finde sted.

Udpegning af selskabs- eller regnskabskyndige

§ 63. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et

selskab, som opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter

§§ 60 eller 61, udpege en selskabs- eller regnskabskyndig, der har til

opgave at udarbejde et regnskab for selskabet og herunder foretage en kritisk

gennemgang af selskabets regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og

protokoller og dets forhold i øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

fastsætter arten og omfanget af den selskabs- eller regnskabskyndiges

hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3 nævnte opgaver.

Stk. 2.

Regnskabet omfatter, i det omfang det er muligt,

resultatopgørelse og balance og udarbejdes for tiden fra

udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter

lovgivningens regler, til udgangen af den måned, der ligger umiddelbart

før udpegelsestidspunktet. Regnskabet udarbejdes i henhold til

årsregnskabsloven med de fornødne afvigelser.

Stk. 3.

Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder en

redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har

ført til, at betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt.

Redegørelsen skal ledsages af en erklæring om det udførte

arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på baggrund af

bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har

modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den

selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger

omstændigheder, der giver anledning til at foretage nærmere

undersøgelse af, om der er sket overtrædelse af straffe-,

selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og afgiftslovgivningen.

Stk. 4.

Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs-

eller regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes, i

det omfang der er midler hertil, endeligt af selskabet.

Stk. 5.

Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i selskabet

foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion samt

medarbejdere i selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til

varetagelsen af sine opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller

regnskabskyndige anmode selskabets medkontrahenter,

pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de oplysninger, som

selskabets ledelse kunne forlange. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan

tilsvarende anmode de statslige told- og skattemyndigheder om

oplysninger.

Stk. 6.

Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har

efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere

selskabets regnskabsmateriale m.v., i det omfang det er påkrævet

for den selskabs- eller regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv

om vedkommende har tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet,

som efter benyttelsen tilbageleveres til den pågældende.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har uden retskendelse mod behørig

legitimation til enhver tid adgang til at skaffe sig regnskabsmaterialet m.v.

hos den i stk. 5 angivne personkreds. Politiet yder om fornødent

bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forhandling med justitsministeren.

Overgang til konkurs

§ 64. På selskabets vegne kan

konkursbegæring kun indgives af det øverste ledelsesorgan.

Stk. 2.

Såfremt likvidatorerne finder, at likvidationen

ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal de indgive

konkursbegæring.

Stk. 3.

Opløses et selskab i medfør af

§ 60, indgives konkursbegæringen af likvidator. Er ingen

likvidator udnævnt, kan skifteretten af egen drift træffe

afgørelse om konkurs.

Stk. 4.

Et anpartsselskab, der er under konkurs, skal beholde

sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.

Stk. 5.

I forbindelse med registrering af konkursens slutning

slettes selskabet af registeret for anpartsselskaber, medmindre andet

fremgår af skifterettens meddelelse.

Kapitel 10

Fusion og omdannelse til aktieselskab

Fusion

§ 65. Et anpartsselskab kan opløses uden

likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed

til et andet anpartsselskab eller et aktieselskab. Det samme gælder,

når to eller flere anparts- eller aktieselskaber sammensmeltes til et

nyt anparts- eller aktieselskab. Bestemmelserne om fusion i

aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse. Beslutning om fusion

træffes i et anpartsselskab med den stemmeflerhed, der kræves til

vedtægtsændring, jf. § 33.

Omdannelse til aktieselskab

§ 66. Anpartshaverne kan med det flertal, der

kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet

til et aktieselskab. Anpartshaverne skal, forinden beslutning træffes,

gøres bekendt med en vurderingsberetning, der udarbejdes efter

aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b. Endvidere finder aktieselskabslovens

§ 6 c tilsvarende anvendelse på erhvervelser efter beslutningen om

omdannelsen.

Stk. 2.

Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter

vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.

§ 67. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket,

når vedtægterne er ændret således, at de opfylder

kravene i lov om aktieselskaber, og vedtægterne er registreret samt

bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 2.

Aktiebreve må ikke udleveres, før

omdannelsen er registreret, jf. herved aktieselskabslovens § 21.

Stk. 3.

Er der forløbet 5 år efter omdannelsen,

uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres

aktiebreve, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende

opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at

afhente aktiebrevene. Når fristen er udløbet, uden at

henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning

afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage

omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er

salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år efter afhændelsen,

tilfalder beløbet selskabet.

Kapitel 11

Filialer af udenlandske anpartsselskaber

§ 68. Aktieselskabslovens kapitel 17 om filialer

af udenlandske aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på

udenlandske anpartsselskaber og udenlandske selskaber med en tilsvarende

retsform. Dog skal filialen anmeldes efter kapitel 12 i

nærværende lov.

Stk. 2.

En filial skal i sit navn optage selskabets navn med

tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af selskabets

nationalitet. Filialer skal på breve og andre forretningspapirer angive

navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer samt et eventuelt

register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres

anpartskapitalens størrelse på disse dokumenter, skal

såvel den tegnede som den indbetalte anpartskapital anføres.

Kapitel 12

Anmeldelse og registrering m.m.

§ 69. Breve, udskrifter og andre dokumenter, som

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder, kan være i såvel

papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig

henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med eller uden

underskrift, kan forsynes med maskinelt gengivet underskrift, digital

signatur eller tilsvarende efter styrelsens valg.

Stk. 2.

Anmeldelser, regnskaber og andre dokumenter, som

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager i henhold til denne lov, kan

være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er

ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være

med personlig underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, med digital

signatur eller tilsvarende efter styrelsens nærmere bestemmelse.

Styrelsen fastsætter regler om elektronisk indsendelse af de omhandlede

dokumenter, herunder at indsendelse skal ske i en af styrelsen fastsat

struktureret form. Styrelsen kan endvidere stille nærmere krav til de

anvendte elektroniske systemer.

Stk. 3.

Styrelsen fastsætter regler om anmeldelse og

registrering, herunder hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan

registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af dette system.

Sådanne registreringer træder i stedet for indsendelse af

anmeldelse. § 71 gælder også for sådanne

registreringer.

Stk. 4.

Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for

anmeldelse. Endvidere kan styrelsen fastsætte regler om gebyrer for

udskrifter m.v., for bekendtgørelse og for brugen af styrelsens

edb-system. Styrelsen kan fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved

for sen betaling.

Stk. 5.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler

om betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige

regler vedrørende kapitaltab, anpartshaverlån m.v. samt for ikke

særligt prissatte ydelser.

§ 70. De frister, der er fastsat i eller i henhold

til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor

den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder

ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og

årsfrister.

Stk. 2.

Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf.

stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som

udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3.

Er fristen angivet i måneder, udløber

fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den

begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den

begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en

måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato,

som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i

måneden uanset dens længde.

Stk. 4.

Er fristen angivet i år, udløber fristen,

jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed,

som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5.

Udløber en frist i en weekend, på en

helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,

udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

§ 71. Sker der ændring i selskabets

vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal

anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov,

være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter

ændringens vedtagelse.

Stk. 2.

Sker der ændringer i selskabets vedtægter,

for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i

selskabets bestyrelse eller direktion, eller vælges ny revisor, skal

anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger

efter, at der er truffet beslutning herom.

§ 72. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange

de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til,

om loven og selskabets vedtægter er overholdt.

§ 73. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte

ordning ikke fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat

i henhold til loven eller ikke stemmer med selskabets vedtægter, eller

dersom den beslutning, i henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet,

ikke er blevet til på den måde, som loven eller vedtægterne

foreskriver, skal registrering nægtes.

Stk. 2.

Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl

eller mangel kan afhjælpes ved beslutning truffet af anpartshaverne

eller af det øverste ledelsesorgan, fastsættes der en frist til

forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af

den fastsatte frist, nægtes registrering.

Stk. 3.

Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om

nægtelsen og om grundene til denne.

§ 74. Ved anmeldelse og registrering efter regler

fastsat i medfør af § 69, stk. 2 og 3, kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille

krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er

lovligt foretaget, jf. § 73, stk. 1. Godtgøres dette ikke,

fastsætter styrelsen en frist til forholdets berigtigelse. Sker

berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan

styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter

reglerne i § 60.

§ 75. Registreringer, modtagelse af

vurderingsberetninger i henhold til § 9, fusionsplaner og

vurderingsmændenes erklæring efter § 65, jf.

aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, skal straks

bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner,

vurderingsberetninger og erklæringer efter § 65, jf.

aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, er offentligt

tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen efter § 63, er undtaget fra lov om offentlighed i

forvaltningen.

Stk. 2.

Det, som er blevet bekendtgjort i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, anses for at være kommet til

tredjemands kundskab. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse

på dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter

bekendtgørelsen, dersom det bevises, at tredjemand ikke har haft

mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte forhold.

Stk. 3.

Så længe bekendtgørelse i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem ikke har fundet sted, kan

forhold, der skal anmeldes og bekendtgøres, ikke gøres

gældende imod tredjemand, medmindre det bevises, at denne har haft

kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke

er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet

gældende.

§ 76. Skifteretten på selskabets hjemsted

udøver de beføjelser, der efter denne lov er henlagt til

skifteretten. I de områder, der nævnes i konkurslovens § 4,

udøves beføjelserne af Sø- og Handelsrettens

skifteretsafdeling.

§ 77. Erhvervsministeren kan fastsætte

regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.

§ 78. Afgørelser truffet af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i

medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets

Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som

følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11,

stk. 1, § 42, 2. pkt., § 46, stk. 5, og § 47,

stk. 2, om fastsættelse af frist efter § 73, stk. 2, og

§ 74, samt afgørelser efter § 52, stk. 3, § 60,

stk. 1, § 61, § 62, § 63, § 68, jf.

aktieselskabslovens § 152, og § 75, stk. 1, 3. pkt., kan dog

ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3.

Mener nogen, at en stedfunden registrering er den

pågældende til skade, hører spørgsmålet om

registreringens udslettelse under domstolenes afgørelse. Dette

gælder dog ikke tilfælde, der omfattes af § 36. Sag om

registreringens udslettelse skal anlægges mod selskabet senest 6

måneder efter registreringens bekendtgørelse i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Retten sender Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling

optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og ske

bekendtgørelse i styrelsens edb-informationssystem.

Kapitel 13

Straffebestemmelser m.m.

§ 79. Er strengere straf ikke forskyldt efter

straffeloven, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om

indsendelse af anmeldelser og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

med bøde. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer,

direktører, vurderingsmænd, revisorer eller suppleanter for

disse, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen

af deres hverv har fået kundskab om.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes i medfør af

§ 1, stk. 3, 4. pkt., § 22, stk. 6, jf.

aktieselskabslovens § 178, eller § 69, stk. 2, 4. og 5. pkt.,

og stk. 3, 1. pkt., kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3.

Undlader et anpartsselskabs bestyrelse, direktion

eller likvidator eller bestyreren af et udenlandsk anpartsselskabs filial i

rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller

bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel

pålægge de pågældende daglige eller ugentlige

bøder.

§ 80. Overtrædelse af § 2, § 9,

§ 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 16, § 17,

stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49,

stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, 2. pkt., § 51, § 52,

§ 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63, stk. 6, 1.

pkt., § 64, stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med

bøde.

Stk. 2.

Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er

truffet i strid med § 49, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Stk. 3.

Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person

optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det

pågældende selskab som sådant bødeansvar for

overtrædelse af lovens bestemmelser.

Kapitel 14

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.

§ 81. Loven træder i kraft den 1. juni 1996,

dog træder § 59 først i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2.

Lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse

nr. 573 af 24. juni 1994, ophæves den 1. juni 1996.

Stk. 3.

De selskaber, der senest den 6. december 1991 er

anmeldt eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs og

lign., skal inden den 1. januar 1997 bringe deres anpartskapital op på

det mindstebeløb, der er fastsat i § 1, stk. 3. Berigtiges

kapitalforholdene ikke inden for en frist, der fastsættes af Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, foranlediger styrelsen selskabet opløst om

fornødent efter reglerne i § 60. Styrelsens afgørelse kan

ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 4.

Indtil 1. januar 1997 affattes § 4,

stk. 2, således:

»Stk. 2.

En stifter må ikke have anmeldt

betalingsstandsning eller være under konkurs, og en fysisk person skal

være myndig.«

Stk. 5.

Indtil 1. januar 1997 affattes § 19,

stk. 1, 4. pkt. , således:

»De personer, der udgør selskabets ledelse, skal

være myndige.«

§ 82. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

§ 83. I love, der er vedtaget før 1. januar

1974, anses »aktieselskaber« tillige at omfatte anpartsselskaber efter denne

lov.

Lov nr. 1056 af 23. december 1998 indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 16

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2.

§ 1 har virkning for regnskabsår, der

påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 3.

Tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 2

og 3 fastsættes af erhvervsministeren1)

§ 17

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men §§ 1-3 og 10-12 kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Lov nr. 449 af 7. juni 2001 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2002.

Bestemmelser, der vedrører regnskabsrelaterede forhold, finder

anvendelse fra det tidspunkt, virksomheden overgår til at aflægge

årsrapport efter lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse

af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), jf. denne lovs

§§ 165 og 168.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland. Bestemmelserne i §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt

eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske eller grønlandske forhold

tilsiger. Bestemmelserne i §§ 5 og 6 kan tilsvarende sættes i

kraft for Grønland.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 9.

januar 2002

Bendt Bendtsen

/Ole Blöndal

Officielle noter

1) Lov nr. 1056 af 23. december 1998 §

16, stk. 3: Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 19. juli

1999 satte ændringen vedrørende anpartsselskabsloven i kraft pr.

2. august 1999.

Lignende dokumenter