Bestyrelseshonorar rette indkomstmodtager substitution - revurdering af SKM2004.90.LR
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Aktieselskabsloven § 52 ophævet 8 afgørelser
Teksten
Bestyrelseshonorar – rette
indkomstmodtager – substitution - revurderingaf SKM2004.90.LR
Denne anmodning om bindende forhåndsbesked har været behandlet af
Ligningsrådet den 17. februar 2004, offentliggjort som
SKM2004.90.LR
. Efterfølgende
behandling af den foreliggende problemstilling har givet Told- og
Skattestyrelsen anledning til at revurdere indstillingen i sagen. Sagen er
derfor genforelagt Ligningsrådet.
Det norske selskab M AS ejer 50 pct. af aktiekapitalen i D A/S og udpeger 2
af medlemmerne i D A/S' bestyrelse. D A/S har anmodet Ligningsrådet om
bindende
forhåndsbesked om, hvorvidt D A/S kan udbetale bestyrelseshonorar til M AS
for
bestyrelsesarbejdet udøvet af M AS' ansatte uden skattemæssige konsekvenser
for
de omhandlede ansatte.
Omkring udvælgelsen af de bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer M AS, er
det oplyst:
Der er lagt afgørende vægt på, at de kvalifikationer, som
bestyrelsesmedlemmerne fra M AS besidder, er knyttet til de interesser hos M
AS, som bestyrelsesmedlemmerne skal varetage i bestyrelsen i D A/S. De
interesser, der varetages af de bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer M AS,
er relateret til M AS' interesser og er ikke knyttet til de enkelte
bestyrelsesmedlemmers personlige interesser. M AS' nuværende
bestyrelsesmedlemmer
kan umiddelbart erstattes af andre ansatte i M AS (på samme ledelsesniveau)
stort set med tilsvarende kvalifikationer. Dette understreger ifølge
forespørger, at det både er hensigten, og at det i praksis reelt er M AS, der
via sine ansatte er repræsenteret i bestyrelsen i D A/S, og at det
Læs alt
udelukkende
er M AS' interesser, der varetages i bestyrelsen.
Ved fastsættelsen af den løn, der er aftalt mellem M AS og de ansatte i M
AS, der varetager bestyrelsesarbejdet i D A/S, er der taget hensyn til, at de
ansatte skal udføre bestyrelsesarbejde i D A/S (det ikke er hensigten, at de
ansatte skal honoreres særskilt herfor).
Styrelsens indstilling og begrundelse
I medfør af aktieselskabslovens § 52 skal
bestyrelsesmedlemmer være myndige personer. Heri ligger et krav om, at kun
fysiske personer kan være medlem af en bestyrelse. Selskabsretligt er et
bestyrelseshverv et personligt hverv, og som udgangspunkt må et honorar
optjent
herved også rent formelt tilfalde bestyrelsesmedlemmet.
Selskabsretligt er der imidlertid intet
til hinder for, at et bestyrelsesmedlem giver afkald på at modtage honorar,
eller at det aftales, at det tilkommer og udbetales til medlemmets
arbejdsgiver. Den ansatte kan enten direkte til det selskab, hvor han er
bestyrelsesmedlem eller indirekte i sin ansættelsesaftale med sin
arbejdsgiver
forpligte sig til at varetage bestyrelseshverv for arbejdsgiveren, herunder i
arbejdsgiverselskabets datterselskaber, uden at modtage særskilt vederlag
herfor udover den i ansættelsesaftalen fastsatte løn. Er det tilfældet, er
han
retligt uden mulighed for at disponere over det pågældende
bestyrelseshonorar.
Der kan i den situation ikke lægges vægt på, om selskabet faktisk udbetaler
honoraret til ham personligt, fordi han vil være forpligtet til at indbetale
honoraret til sit arbejdsgiverselskab i overensstemmelse med
ansættelsesaftalen.
Udgangspunktet for den skatteretlige
bedømmelse af spørgsmålet af, hvem der skal beskattes af
bestyrelseshonoraret,
er, at det er den, som på indkomstrealisationstidspunktet har den retlige
adkomst til honoraret. I den situation, hvor det kan lægges til grund, at den
ansatte som led i sine ansættelsesvilkår har givet eller måtte give afkald på
honoraret til fordel for arbejdsgiveren, skal dette beskattes hos
arbejdsgiveren.
Dette udgangspunkt kan dog fraviges i det omfang, man skattemæssigt kan
fastslå, at ansættelsesaftalen, hvorefter man beskatter honoraret hos en
anden
end den, der har præsteret arbejdsindsatsen, er udtryk for en vilkårlig
påvirkning af retten til bestyrelseshonoraret.
Afgørende er herefter, om afkaldet som et
led i ansættelsesforholdet skattemæssigt må siges at være så unormalt og
usædvanligt og båret af skattemæssige overvejelser, at der er tale om en
vilkårlig disposition, som skattemyndighederne kan korrigere. Hvor afkaldet
er
givet udenfor interessefællesskabet, er der normalt intet grundlag for at
antage, at afkaldet skyldes et ønske om at manipulere med ligningsgrundlaget.
En sådan aftale er heller ikke en omgåelse af læren om rette indkomstmodtager
eller åbner op for skattemæssige misbrugsmuligheder. Forholdet er jo det, at
den ansatte definitivt som et led i ansættelsesaftalen for hele
ansættelsesperioden har givet afkald på et muligt honorar, som så tilfalder
arbejdsgiveren, ligesom alt andet vederlag en arbejdsgiver oppebærer for en
ansats arbejdsindsats.
I tilfælde hvor det følger direkte af
ansættelsesforholdet, at den ansatte er forpligtet til som led i arbejdet for
arbejdsgiveren at varetage bestyrelseshverv efter arbejdsgiverens anvisning,
og
hvor det endvidere direkte er aftalt, at den ansatte ikke har ret til
vederlag
herved, er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om
en
vilkårlig påvirkning af retten til indkomsten.
Situationen adskiller sig herved fra de
tilfælde i praksis, hvor man trods et afkald har gennemført beskatning, idet
afkaldet her enten er givet dispositivt eller efter
retserhvervelsestidspunktet.
Forespørger har oplyst, at der indgås en
aftale mellem M AS og de enkelte bestyrelsesmedlemmer i D A/S, som er ansat i
M
AS, om, at bestyrelseshonoraret tilfalder M AS i stedet for de enkelte
bestyrelsesmedlemmer. Ansættelseskontrakten mellem M AS og det ansatte
bestyrelsesmedlem vil blive indrettet således, at det er M AS og ikke den
ansatte, der har retskrav på bestyrelseshonoraret.
På dette grundlag er det Told- og
Skattestyrelsens opfattelse, at de ansatte i M AS, som beklæder
bestyrelsesposter i D A/S, ikke har retskrav på bestyrelseshonoraret og ikke
kan anses for at have disponeret over dette.
Det er Told- og Skattestyrelsens
opfattelse, at D A/S kan udbetale bestyrelseshonorarer vedrørende
bestyrelsesarbejde udøvet i selskabet af ansatte i M AS direkte til M AS uden
skattemæssige konsekvenser for de omhandlede ansatte.
Told- og Skattestyrelsen indstiller
således at besvare det stillede spørgsmål med "ja".
Det bemærkes, at der ikke herved er taget
stilling til, hvorledes de beløb, som D A/S betaler til M AS for
bestyrelsesarbejdet, kvalificeres skatteretligt.
Ligningsrådet
tiltræder med den
anførte begrundelse Told- og Skattestyrelsens indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. bindende svar – moms af bestyrelseshonorarer til bestyrelsesmedlem udbetalt til forbund Retsinformation · 6. januar 2010
- Rette indkomstmodtager - bestyrelseshonorarer Retsinformation · 17. november 2006
- Erhvervsankenævnet ændrede den færøske registreringsmyndigheds afgørelse, idet en person med bopæl i Danmark måtte anses for at opfylde anordningens krav til direktører om bopæl "her i landet". Den pågældende havde derfor krav på at blive registreret som Retsinformation · 24. september 1998
- Bestyrelseshonorar, der oppebæres af en fagforening Retsinformation · 19. oktober 2006
- Bestyrelseshonorarer rette indkomstmodtager - substitution Retsinformation · 17. juni 2004
- Indtægtsførelse af bestyrelseshonorarer Retsinformation · 19. november 2003
Lignende dokumenter
- Bestyrelseshonorarer rette indkomstmodtager - substitution Retsinformation · 17. juni 2004
- Rette indkomstmodtager - bestyrelseshonorarer Retsinformation · 17. november 2006
- C.D.2.2.3 Honorering af bestyrelsesarbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Indtægtsførelse af bestyrelseshonorarer Retsinformation · 19. november 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. bestyrelseshonorar - virksomhedsordningen - bindende svar (SKM2011.623.SR) Retsinformation · 23. marts 2013
- Rette indkomstmodtager af bestyrelseshonorar Retsinformation · 16. juli 2020