Spring til indhold

Retsinformation

Bestyrelseshonorar rette indkomstmodtager substitution - revurdering af SKM2004.90.LR

AFG nr 9596 af 21/09/2004AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet5. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Bestyrelseshonorar – rette

indkomstmodtager – substitution - revurderingaf SKM2004.90.LR

Denne anmodning om bindende forhåndsbesked har været behandlet af

Ligningsrådet den 17. februar 2004, offentliggjort som

SKM2004.90.LR

. Efterfølgende

behandling af den foreliggende problemstilling har givet Told- og

Skattestyrelsen anledning til at revurdere indstillingen i sagen. Sagen er

derfor genforelagt Ligningsrådet.

Det norske selskab M AS ejer 50 pct. af aktiekapitalen i D A/S og udpeger 2

af medlemmerne i D A/S' bestyrelse. D A/S har anmodet Ligningsrådet om

bindende

forhåndsbesked om, hvorvidt D A/S kan udbetale bestyrelseshonorar til M AS

for

bestyrelsesarbejdet udøvet af M AS' ansatte uden skattemæssige konsekvenser

for

de omhandlede ansatte.

Omkring udvælgelsen af de bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer M AS, er

det oplyst:

Der er lagt afgørende vægt på, at de kvalifikationer, som

bestyrelsesmedlemmerne fra M AS besidder, er knyttet til de interesser hos M

AS, som bestyrelsesmedlemmerne skal varetage i bestyrelsen i D A/S. De

interesser, der varetages af de bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer M AS,

er relateret til M AS' interesser og er ikke knyttet til de enkelte

bestyrelsesmedlemmers personlige interesser. M AS' nuværende

bestyrelsesmedlemmer

kan umiddelbart erstattes af andre ansatte i M AS (på samme ledelsesniveau)

stort set med tilsvarende kvalifikationer. Dette understreger ifølge

forespørger, at det både er hensigten, og at det i praksis reelt er M AS, der

via sine ansatte er repræsenteret i bestyrelsen i D A/S, og at det

Læs alt

udelukkende

er M AS' interesser, der varetages i bestyrelsen.

Ved fastsættelsen af den løn, der er aftalt mellem M AS og de ansatte i M

AS, der varetager bestyrelsesarbejdet i D A/S, er der taget hensyn til, at de

ansatte skal udføre bestyrelsesarbejde i D A/S (det ikke er hensigten, at de

ansatte skal honoreres særskilt herfor).

Styrelsens indstilling og begrundelse

I medfør af aktieselskabslovens § 52 skal

bestyrelsesmedlemmer være myndige personer. Heri ligger et krav om, at kun

fysiske personer kan være medlem af en bestyrelse. Selskabsretligt er et

bestyrelseshverv et personligt hverv, og som udgangspunkt må et honorar

optjent

herved også rent formelt tilfalde bestyrelsesmedlemmet.

Selskabsretligt er der imidlertid intet

til hinder for, at et bestyrelsesmedlem giver afkald på at modtage honorar,

eller at det aftales, at det tilkommer og udbetales til medlemmets

arbejdsgiver. Den ansatte kan enten direkte til det selskab, hvor han er

bestyrelsesmedlem eller indirekte i sin ansættelsesaftale med sin

arbejdsgiver

forpligte sig til at varetage bestyrelseshverv for arbejdsgiveren, herunder i

arbejdsgiverselskabets datterselskaber, uden at modtage særskilt vederlag

herfor udover den i ansættelsesaftalen fastsatte løn. Er det tilfældet, er

han

retligt uden mulighed for at disponere over det pågældende

bestyrelseshonorar.

Der kan i den situation ikke lægges vægt på, om selskabet faktisk udbetaler

honoraret til ham personligt, fordi han vil være forpligtet til at indbetale

honoraret til sit arbejdsgiverselskab i overensstemmelse med

ansættelsesaftalen.

Udgangspunktet for den skatteretlige

bedømmelse af spørgsmålet af, hvem der skal beskattes af

bestyrelseshonoraret,

er, at det er den, som på indkomstrealisationstidspunktet har den retlige

adkomst til honoraret. I den situation, hvor det kan lægges til grund, at den

ansatte som led i sine ansættelsesvilkår har givet eller måtte give afkald på

honoraret til fordel for arbejdsgiveren, skal dette beskattes hos

arbejdsgiveren.

Dette udgangspunkt kan dog fraviges i det omfang, man skattemæssigt kan

fastslå, at ansættelsesaftalen, hvorefter man beskatter honoraret hos en

anden

end den, der har præsteret arbejdsindsatsen, er udtryk for en vilkårlig

påvirkning af retten til bestyrelseshonoraret.

Afgørende er herefter, om afkaldet som et

led i ansættelsesforholdet skattemæssigt må siges at være så unormalt og

usædvanligt og båret af skattemæssige overvejelser, at der er tale om en

vilkårlig disposition, som skattemyndighederne kan korrigere. Hvor afkaldet

er

givet udenfor interessefællesskabet, er der normalt intet grundlag for at

antage, at afkaldet skyldes et ønske om at manipulere med ligningsgrundlaget.

En sådan aftale er heller ikke en omgåelse af læren om rette indkomstmodtager

eller åbner op for skattemæssige misbrugsmuligheder. Forholdet er jo det, at

den ansatte definitivt som et led i ansættelsesaftalen for hele

ansættelsesperioden har givet afkald på et muligt honorar, som så tilfalder

arbejdsgiveren, ligesom alt andet vederlag en arbejdsgiver oppebærer for en

ansats arbejdsindsats.

I tilfælde hvor det følger direkte af

ansættelsesforholdet, at den ansatte er forpligtet til som led i arbejdet for

arbejdsgiveren at varetage bestyrelseshverv efter arbejdsgiverens anvisning,

og

hvor det endvidere direkte er aftalt, at den ansatte ikke har ret til

vederlag

herved, er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om

en

vilkårlig påvirkning af retten til indkomsten.

Situationen adskiller sig herved fra de

tilfælde i praksis, hvor man trods et afkald har gennemført beskatning, idet

afkaldet her enten er givet dispositivt eller efter

retserhvervelsestidspunktet.

Forespørger har oplyst, at der indgås en

aftale mellem M AS og de enkelte bestyrelsesmedlemmer i D A/S, som er ansat i

M

AS, om, at bestyrelseshonoraret tilfalder M AS i stedet for de enkelte

bestyrelsesmedlemmer. Ansættelseskontrakten mellem M AS og det ansatte

bestyrelsesmedlem vil blive indrettet således, at det er M AS og ikke den

ansatte, der har retskrav på bestyrelseshonoraret.

På dette grundlag er det Told- og

Skattestyrelsens opfattelse, at de ansatte i M AS, som beklæder

bestyrelsesposter i D A/S, ikke har retskrav på bestyrelseshonoraret og ikke

kan anses for at have disponeret over dette.

Det er Told- og Skattestyrelsens

opfattelse, at D A/S kan udbetale bestyrelseshonorarer vedrørende

bestyrelsesarbejde udøvet i selskabet af ansatte i M AS direkte til M AS uden

skattemæssige konsekvenser for de omhandlede ansatte.

Told- og Skattestyrelsen indstiller

således at besvare det stillede spørgsmål med "ja".

Det bemærkes, at der ikke herved er taget

stilling til, hvorledes de beløb, som D A/S betaler til M AS for

bestyrelsesarbejdet, kvalificeres skatteretligt.

Ligningsrådet

tiltræder med den

anførte begrundelse Told- og Skattestyrelsens indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter