Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 10825 af 17/03/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Aktieombytning

- negativ anskaffelsessum

- omgåelsesbetragtning

A klagede for indkomståret 1994 over, at de stedlige

skattemyndigheder ikke havde anset aktieombytning for skattefri, men havde

ansat fortjeneste på aktier til 1.010.554 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren pr. den 1. januar 1992

overdrog sin personligt drevne virksomhed til et anpartsselskab, B ApS.

Omdannelsen skete efter virksomhedsomdannelsesloven, og klageren fik en

negativ anskaffelsessum på sine anparter på 1.010.544 kr.

Aktiviteten i B ApS bestod udelukkende i udlejning af driftsmidler til et

datterselskab, C A/S, som blev erklæret konkurs den 10. oktober 1994.

Det fremgik af den efter konkurslovens § 111 afgivne erklæring, at

tilgodehavender hos moderselskabet B ApS var uden værdi, da B ApS ikke

havde ubehæftede aktiver og var uden aktivitet.

Med virkning fra den 17. oktober 1994 foretog klageren en ombytning af

anparterne i B ApS, nominelt 80.000 kr., med anparter i D ApS, nominelt 1.000

kr. Dette selskab blev stiftet den 1. september 1994 af klagerens

ægtefælle, der ejede samtlige anparter, nominelt 80.000 kr.

Ligeledes den 17. oktober 1994 blev anpartskapitalen udvidet med 1.000 kr.,

således at den samlede kapital udgjorde nominelt 81.000 kr.

B ApS blev tvangsopløst efter begæring af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen den 8. marts 1995.

Den stedlige skatteforvaltning havde anset aktieombytningen for en

afståelse af de ombyttede aktier, og opgjort klagerens aktieavance til

1.010.544 kr. svarende til den negative anskaffelsessum for aktierne.

Myndighederne havde således ikke godkendt aktieombytningen efter

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, som værende skattefri.

Skatteforvaltningen havde herved bemærket, at det var den lokale

Læs alt

skattemyndighed, der skulle tage stilling til, om betingelserne i lovens §

13, stk. 1, var opfyldt. Disse betingelser var principielt opfyldt, men

bestemmelsen kunne ikke anvendes med det formål at undgå

avancebeskatning i tilfælde af et selskabs konkurs. Ombytningen var

således ikke anset for sket af forretningsmæssige grunde eller

med henblik på et kommende generationsskifte, men alene af

skattemæssige årsager. Det var herved tillige bemærket, at

B ApS ikke havde aktivitet og ikke havde ubehæftede aktiver, og at

klageren derfor - og da datterselskabet var gået konkurs - måtte

indse, at selskabet ville gå konkurs.

Der var hertil henvist til EF-domstolens afgørelse af 17/7 1997,

sag C-28/95, Leur-Bloem, der var offentliggjort i SU 1997,257, TfS 1997.206

samt artikel i SR-skat 6/97 s. 436 ff. Der var endelig henvist til

Fusionsdirektivets artikel 11, hvoraf bl.a. fremgik, at en medlemsstat helt

eller delvis kunne afslå at anvende bestemmelserne (om bl.a. skattefri

aktieombytning), såfremt et af hovedformålene havde været

skattesvig eller unddragelse.

Klagerens repræsentant havde nedlagt påstand om godkendelse af

den selvangivne kapitalindkomst.

Til støtte herfor havde han gjort gældende, at den kommunale

skatteforvaltning ikke havde haft hjemmel til at nægte den foretagne

aktieombytning som værende skattefri. Han havde herved bemærket,

at kommunen ikke skulle godkende aktieombytningen, men tage den til

efterretning, da den var foretaget på et tidspunkt, hvor transaktionen

ikke krævede tilladelse fra skattemyndighederne.

Dette var først indført ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 § 4,

stk. 4, med virkning fra den 2. november 1994. I bemærkningerne til

lovforslaget anførtes således bl.a.:

"Efter de nugældende regler kan ombytning af aktier med selskaber,

der er omfattet af artikel 3 i EU's fusionsbeskatningsdirektiv (direktiv

90/434/EØF) gennemføres uden tilladelse fra

Ligningsrådet. Med det formål at hindre omgåelse af

skattereglerne foreslås det, at ombytning af aktier efter

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og 2, gøres betinget af

tilladelse fra Ligningsrådet, som endvidere bemyndiges til at stille

vilkår for tilladelsen. Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen

af direktivet i et rådsprotokollat til artikel 11, stk. 1,

erklæret, at en medlemsstat kan gøre brug af mulighederne i

denne artikel, hvis for eksempel en tilførsel af aktiver eller

ombytning af aktier efterfølges af et hurtigt salg af de

værdipapirer, der er udstedt til gengæld for tilførslen.

Med den foreslåede bestemmelse om forhåndsgodkendelse fra

Ligningsrådet udnyttes den mulighed, direktivet giver i artikel 11 for

at indføre regler mod omgåelse."

Repræsentanten havde hertil bemærket, at lovændringen

således havde til formål at forhindre omgåelse.

Såfremt kommunens opfattelse havde været korrekt, havde det

været overflødigt at ændre loven.

En anvendelse af artikel 11 forudsatte intern dansk hjemmel, jf.

bemærkningerne. Der var hertil henvist til Werlauffs artikel i SU

1997.256.

Landsskatteretten udtalte

:

Retten fandt, at en anvendelse af fusionsdirektivets artikel 11 til ugunst

for borgeren måtte forudsætte, at medlemsstaten nærmere

institutionaliserede brugen af bestemmelsen ved implementeringen af

direktivet, hvilket bl.a. syntes forudsat af lovgiver ved den

efterfølgende indførelse af

forhåndsgodkendelsesproceduren som anført af klagerens

repræsentant, ligesom det fandt en vis støtte i EF-domstolens

afgørelse af 17/7 1997, sag C-28/95 (Leur-Bloem).

Da en sådan institutionalisering som nævnt ikke var

indført på tidspunktet for aktieombytningen, og da klageren i

øvrigt da opfyldte betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 13,

stk. 1 og 2, fandt retten således, at de stedlige skattemyndigheder

havde savnet hjemmel til at nægte den foretagne aktieombytning som

skattefri.

Klageren fik medhold i den nedlagte påstand.

Lignende dokumenter