Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 31. oktober 2003 vedr. avance ved salg af ejendom, der var erhvervet ved flere delerhvervelser.

KEN nr 10311 af 31/10/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 31. oktober 2003 vedr. avance ved

salg af ejendom, der var erhvervet ved flere delerhvervelser.

Klagen vedrører opgørelse af ejendomsavance ved salg af

ejendom, der er erhvervet ved flere delerhvervelser. Fortolkning af

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, 2. pkt.

Landsskatterettens

afgørelse

Skattemyndigheden har opgjort avance ved salg af ejendom

erhvervet ved flere delerhvervelser med udgangspunkt i hver delerhvervelse.

Selskabets indkomst er herefter forhøjet med 131.075 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Sagens oplysninger

A A/S (selskabet) var indtil 1. juli 2000 ejet af B ApS. Pr.

1. juli 2000 fusionerede B ApS imidlertid med C ApS med C ApS som det

fortsættende selskab. C ApS ejes af D.

Selskabets aktivitet består i investering og drift af fast

ejendom. Selskabet deltog endvidere bl.a. i E K/S, der indtil 20. december

1999

havde som aktivitet at eje og udleje et hotel samt gennem et driftsselskab at

drive hotellet. E K/S ejede endvidere en ejendom i X.

B ApS deltog frem til fusionen med selskabet i E K/S med

3/35 (8,57 %) medens selskabet deltog med 14/35 (40 %). Efter fusionen

udgjorde

selskabets andel således 17/35 (48,57 %).

E K/S erhvervede ejendommen i X pr. den 1. juli 1992 for

8.775.000 kr. Selskabets andel heraf udgjorde da 20 %. Ved erhvervelser af

yderligere andele i E K/S i henholdsvis 1995, 1996 og 1997 øgede selskabet

sin

andel af

ejendommen med henholdsvis 15

Læs alt

%, 0,8974 % og 4,1026 %, i alt 40 %. Ved fusionen med B ApS i 2000 blev

selskabet ejer af yderligere 8,57 % af ejendommen.

Ejendom blev i 2000 afhændet til tredjemand til overtagelse

pr. den 1. maj 2001 for 9.500.000 kr.

Ved opgørelse af avancen på ejendommen efter bestemmelserne

i ejendomsavancebeskatningsloven har selskabet opgjort delgevinst/-tab i

forhold til selskabets erhvervelse af andele i E K/S og dermed i

anskaffelsessummer og –tidspunkter for ejendommen. For den del, hvor

selskabet

var medejer gennem E K/S fra erhvervelsen i 1992 har selskabet opgjort et tab

på 305.716 kr. Selskabets samlede ejendomsavance er selvangivet til 16.427

kr.

Selskabet har dog efterfølgende beregnet den samlede skattepligtige avance

til

-45.558 kr.

Skattemyndighedens

afgørelse

Selskabets skattepligtige indkomst er forhøjet med 131.075

kr.

Af forarbejderne vedrørende ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 6, fremgår bl.a. følgende:

”Da det ikke er hensigten, at de ændrede beskatningsregler

vedrørende fast ejendom skal give mulighed for, at der kan fradrages tab, der

vedrører perioden før lovens ikrafttræden, indeholder lovforslaget en særlig

beskatningsregel vedrørende tabsfradrag. Såfremt den skattepligtige har valgt

den oprindelige anskaffelsessum som grundlag for opgørelse af den

skattepligtige indkomst, og der herved opgøres et tab, kan tabet ikke

fradrages

med et større beløb end det tab, der kan opgøres ved i stedet at anvende

ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med tillæg af 10 pct., eller

ejendomsværdien

pr. 19. maj 1993, såfremt der er foretaget en vurdering efter

vurderingslovens

§ 4 B.”

Tab opgjort på grundlag af anskaffelsessummen på ejendommen

anskaffet før 1993 skal med andre ord ikke fratrækkes. Der ses endvidere ikke

at være hjemmel til at fremføre et sådant tab i avancer på ejendomme

anskaffet

efter 1993.

Det følger af TfS 1992.232, TfS 1990.97 og Skattekartoteket,

afsnit 63.4.10., at når en ejendom er erhvervet ved flere delerhvervelser,

skal

fortjeneste/tab efter ejendomsavancebeskatningsloven opgøres for hver

delerhvervelse for sig.

Når avancen skal opgøres for hver delerhvervelse for sig,

skal det enkelte tab sammenholdes med ejendomsavancebeskatningslovens § 6,

stk.

6, før man kan opgøre det endelige beløb, der skal indgå i opgørelsen af den

samlede fortjeneste/tab ved salg af hele ejendommen. På denne baggrund kan

tabet ved selskabets delerhvervelse af den omhandlede ejendom i 1992 ikke

overstige 174.641 kr., idet et tab opgjort på grundlag af anskaffelsessummen

ikke kan overstige det tab, der kan opgøres ved anvendelse af ejendomsværdien

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., dvs.

ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 plus 10 %, ejendomsværdien pr. 1. januar

1993 plus 10 % plus halvdelen af forskellen mellem ejendomsvurderingen pr. 1.

januar 1993 og ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1996 eller en § 4

B-vurdering.

Det opgjorte tab efter halvdelsreglen i

ejendomsavancebeskatningslovens §§ 4, 5 og 6 udgør 174.641 kr. Selskabet har

foretaget fradrag for 305.716 kr., hvorfor det forhøjede beløb udgør 131.075

kr.

Klagerens påstand og

argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at selskabets

skattepligtige avance i forbindelse med salget af ejendommen ansættes til 0.

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, fremgår, at

tab opgjort på grundlag af anskaffelsessummen ikke kan overstige det tab, der

kan opgøres ved anvendelse af ejendomsværdien efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. og 2. punktum, dvs.

ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 plus 10 % plus halvdelen af forskellen

mellem ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 plus 10 % og ejendomsværdien 1.

januar 1996 eller en § 4 B-vurdering.

Ved beregning af ejendomsavancen efter denne regel

fremkommer en fortjeneste på 147.502 kr. Der er således ikke tale om et tab

ved

salget af ejendommen, men om en samlet avance. Der skal derfor ikke ske nogen

begrænsning af tabet vedrørende andelen anskaffet i 1992, idet

tabsbegrænsningsreglen

i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 6 skal ses i forhold til en

samlet

avanceopgørelse ved salg af hele ejendommen.

Den selvangivne avance på 16.427 kr. er ved anvendelse af

den pristalsregulerede anskaffelsessum beregnet til et tab på 45.558 kr. Der

henvises i den forbindelse til Ligningsvejledningen 2000, afsnit

E.J.2.2.2.1.1.

samt TS cirkulære 2002.18.

Da tabet ikke kan overstige det tab, der kan opgøres ved

anvendelse af ejendomsværdien efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk.

3, 1. og 2. pkt., jf. § 6, stk. 6, kan der ikke fratrækkes et tab på

ejendommen, idet en avanceopgørelse ved brug af indgangsværdierne efter § 4,

stk. 3, 1. og 2. pkt. resulterer i en avance. Avancen skal herefter nedsættes

til 0.

Landsskatterettens bemærkninger

og begrundelse

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, fremgår

følgende:

”Tab ved afståelse af ejendomme, som er omfattet af § 8, kan

ikke fradrages, mens tab ved afståelse af ejendomme, som er omfattet af § 8,

ikke kan fradrages for så vidt angår den del af tabet, som vedrører stuehuset

med tilhørende grund og have eller ejerboligen. Er tabet opgjort på grundlag

af

anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., kan tabet ikke overstige det

tab, der kan opgøres ved anvendelse af ejendomsværdien efter § 4, stk. 3, 1.

og

2. pkt.”

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, fremgår

følgende:

”Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993,

opgøres den skattepligtige anskaffelsessum som enten

ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10

pct. eller

ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10

pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem

denne

værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996.

Den skattepligtige kan inden den 31. december 1993 begære en

vurdering efter vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2. pkt. kan den

skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi

efter stk. 2 og tillagt vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt

inden

den 1. januar 1993 er højere end efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at

benytte

denne anskaffelsessum. (...).”

Begge bestemmelser blev indført ved lov nr. 427 af 25. juni

1993. Loven indebar en skærpelse af beskatningen i forhold til de tidligere

gældende regler, hvilket er baggrunden for de indførte overgangsregler.

Fortjenester opstået før lovens ikrafttræden skulle således ikke beskattes,

ligesom tab, der vedrørte tiden før lovens indførelse, ikke skulle kunne

fradrages.

Når en ejendom er erhvervet ved flere delerhvervelser, skal

fortjeneste/tab efter ejendomsavancebeskatningsloven opgøres for hver

delerhvervelse for sig, jf. bl.a. TfS 1992.23. Med henvisning hertil samt i

øvrigt til det af skattemyndigheden anførte stadfæstes den påklagede

afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter