Landsskatteretskendelse af 16. juli 2003 vedr. Fradrag for renteudgifter til realkreditinstitut
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 16. juli 2003 vedr. Fradrag for
renteudgifter til realkreditinstitut
A klager for indkomståret 1999 over, at skatteankenævnet ikke
har godkendt fradrag for renteudgifter, 15.938 kr.
Det fremgår af sagen, at klageren er medlem af
Seniorboligforeningen B, idet han ejer en ejerlejlighed beliggende i
foreningen.
Klagerens revisor har overfor Landsskatteretten specificeret
rentebeløbet på 15.938 kr. således:
”Seniorboligforeningen B”.
Opgørelse af renteudgifter for året 1999:
Ejerforeningens samlede renteudgifter for 1999 specificeres
således:
Kreditforening, prioritetsrenter
324.163 kr.
Kreditforening, byggekredit
28.983 kr.
C Bank, lån køb af grund
9.240 kr.
Kreditforening, garantiprovision
20.136 kr.
RENTEUDGIFTER I ALT
382.522 kr.
Renteudgifterne fordeles ligeligt mellem ejerboligforeningens 24
medlemmer og
andrager således for hvert
medlem:
RENTERUDGIFTER (kr. 382.522:24)kr.
15.938”
Advokaten har overfor Landsskatteretten fremlagt kopi af brev af
Læs alt
23. september 1999 fra Kreditforeningen, hvoraf det bl.a. fremgår:
”I relation til realkreditbelåning af den pågældende ejendom,
henledes opmærksomheden på, at realkreditlån kun kan ydes såfremt pantsætter
tillige er debitor på lånet, ligesom
at
kreditforeningen i forbindelse med salg af de enkelte ejendomme/udstykning af
det etablerede lån forbeholder sig sædvanlig kreditvurdering af de enkelte
erhververe af de udmatrikulerede ejendomme, hvilket jeg imidlertid har
forstået
er sket.
Dette medfører, at etablering af lånefaciliteten må ske til
foreningen – med foreningen som debitor.
Da det forudsættes, at byggeriet ikke er færdiggjort – og den i
realkredithenseende belånte værdi således ikke er til stede, vil lånet alene
kunne ydes som et forhåndslån, hvilket indebærer at der skal stilles garanti
for lånets indfrielse, i tilfælde af at den forudsatte værdi ikke etableres
(idet det i øvrigt forudsættes at betingelserne for ydelse af forhåndslån er
opfyldte).”
Advokaten har endvidere fremlagt kopi af vedtægter for
Seniorboligforeningen som vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling
den
11. august 1999. Heraf fremgår det bl.a.:
”Ejerforeningens formål er at administrere og varetage fornøden
udvendig vedligeholdelse af ejendommen, således at denne til stadighed vil
fremtræde velholdt og attraktiv, samt øvrige fællesanliggender for at bevare
miljø og via Fælleshus at skabe rammer for fælles aktiviteter i bebyggelsen.
Ejerforeningen udarbejder en husorden.
4. Medlemmer.
Som medlemmer af ejerforeningen kan kun optages ejere af
ejendommens lejligheder. Disse skal være fyldt 55 år, og må ikke have
umyndige
hjemmeboende børn. Bestyrelsen kan dog dispensere herfra. Medlemskab af
foreningen er obligatorisk, og kan ikke udskilles fra ejendomsretten.
5. Ejerforeningens forpligtelser.
For ejerforeningens forpligtelser hæfter medlemmerne pro rata.
Den til enhver tid værende ejer, hæfter over for ejerforeningen for alle
tilgodehavender med tillæg af renter og omkostninger som ejerforeningen måtte
have vedrørende den pågældendes lejlighed, også selvom dette tilgodehavende
er
opstået i en tidligere ejers tid.
6. Foreligger der ikke et af Generalforsamlingen godkendt
byggeprojekt senest d. 1. februar 2000, vil 1/3 af foreningens medlemmer
skriftligt kunne forlange, at byggegrunden sælges og foreningens formue
udloddes.
16. Tegningsret.
Ejerforeningen forpligtes ved underskrift af formanden eller
næstformanden for bestyrelsen samt 1 andet medlem af denne.”
Advokaten har endvidere fremlagt kopi af betinget skøde
vedrørende klageren og dennes ægtefælles køb af en ejerlejlighed af
Seniorboligforeningen B. Det betinget skøde er underskrevet den 20. december
1999. Skødet er endeligt lyst den 27. september 2001. Der er endvidere
fremlagt
kopi af kautionserklæring underskrevet af klageren og dennes ægtefælle den
27.
august 1999. Kautionen er en selvskyldnerkaution, der vedrører et
obligationslån på 13.301.000 kr. i Kreditforeningen og en byggelånskredit på
13.518.000 kr. i D Bank samt en forhåndslånsgaranti på 13.301.000 kr. stillet
af samme bank til sikkerhed for ovennævnte realkreditlån. Klagerens
forpligtelse er begrænset til 1/24 af 26.819.000 kr., idet der er tale om en
pro rata hæftelse.
Klagerens revisor har fremlagt kopi af brev af 30. august 1999
fra Kreditforeningen vedrørende Seniorboligforeningen B, hvoraf fremgår, at
det
fradragsberettigede beløb vedrørende 1. terminsydelse (perioden 31/8 1999 til
30/9 1999) og 2. terminsydelse (perioden 1/10 1999 – 31/12 1999) kan
opgøres
til 324.162.60 kr. Revisor har endvidere fremlagt årsoversigt fra D Bank pr.
31. december 1999, hvoraf fremgår, at Seniorboligforeningen B har 3 konti i
banken, heraf et byggelån, erhverv, hvor den samlede nettorenteudgift er på
28.983,04 kr. Revisor har yderligere fremlagt kopi af årsoversigt pr. 31.
december 1999 fra C Bank, hvoraf fremgår, at Seniorboligforeningen har haft
et
boliglån i banken, der er udgået pr. 15. september 1999, hvor der er
tilskrevet
9.240.06 kr. i rente. Revisor
har endvidere fremlagt kopi af brev af 31. december 1999 fra D Bank
vedrørende
forhåndslån, hvoraf fremgår, at provision af garanti pr. 31. december 1999
udgør 16.995,73 kr. Garantibeløbet er på 13.301.000 kr. og beregningsperioden
er kvartalsvis.
Af sagens oplysninger fremgår endvidere, at
Seniorboligforeningen overtog området den 22. juni 1999. Ejerforholdet
overgik
først i sidste halvdel af år 2000 til de enkelte personer. Klagerens
fordelingstal er 10, hvilket er det samme for alle 24 medlemmer af
foreningen.
Skatteankenævnet har nægtet fradrag for renteudgifter til
Kreditforeningen, jf. ligningslovens § 5.
Nævnet har herved henset til, at det er Seniorboligforeningen,
der er debitor i gældsforholdet. Beboerne har påtaget sig
selvskyldnerkaution,
men selvskyldnerkautionen er ikke gjort gældende. Ved selvskyldnerkaution er
kautionsforpligtelsen kun aktuel, når hoveddebitor ikke betaler rettidigt,
hvilket ikke er tilfældet i den konkrete sag.
Klagerens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand
om, at klageren er berettiget til et rentefradrag på 15.938 kr. i det
omhandlende indkomstår.
Advokaten har til støtte herfor bl.a. anført, at en gruppe ældre
medborgere forinden købet af grunden i forsommeren 1999 havde forhandlet med
Kommunen omkring etablering af almene ældreboliger eller støttet
andelsboliger.
Da det viste sig, at det ikke var muligt at etablere ældreboliger under disse
former, valgte gruppen at erhverve grunden med henblik på at etablere
ejerboliger som ejerlejligheder. Gruppen bag grundkøbet valgte selv at stå
som
bygherre og indgik byggeaftale med E A/S. I henhold til aftalen med E A/S
blev
der indrømmet de enkelte ejerlejlighedsindehavere omfattende adgang til at
foretage individuelle indretninger af boligerne.
Advokaten har endvidere anført, at under hensyn til, at de
enkelte ejerlejlighedsindehavere, herunder klageren, havde hele den
økonomiske
risiko i byggefasen, var det afgørende, at den enkelte på et tidligt
tidspunkt
i byggeforløbet, kunne fastlåse fremtidige boligudgifter. For at imødekomme
dette ønske, blev der indgået aftale med Kreditforeningen omkring den
individuelle belåning. For imidlertid at kunne opfylde
realkreditlovgivningens
krav til en sådan låneoptagelse var det nødvendigt administrativt at etablere
Seniorboligforeningen B. Der henvises til Kreditforeningens brev af 12.
januar
2001. I henhold til de enkelte beboeres ønsker i august måned 1999 er der
udstedt delpantebreve i overensstemmelse hermed. De enkelte beboere har
tiltrådt disse pantebreve og har påtaget sig en pro rata kaution for det
samlede
forhåndslån.
Advokaten har endvidere anført, at bebyggelsen den 15. december
1999 er blevet opdelt i ejerlejligheder. Vedtægterne for ejerforeningen er
tinglyst den 14. december 1999 og skøderne til de enkelte beboere er tinglyst
den 20. januar 2000.
Advokaten har endvidere gjort gældende, at Seniorboligforeningen
B ikke i den konkrete sag i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6,
kan betragtes som en erhvervsmæssig enhed samt, at indtægter og udgifter som
følge af transparensprincippet vil skulle beskattes hos hvert medlem.
Advokaten har oplyst, at der blev optaget et lån til køb af
grunden i C Bank, hvor hvert medlem af gruppen desuden betalte 25.000 kr. Det
særegne ved denne sag er således, at en gruppe mennesker selv påtager sig
risikoen for et byggeri til ca. 26. mio. kr. Alternativet var at overlade
byggeriet til en entreprenør og derefter købe de færdige lejligheder af
denne.
Men fordelen ved denne model har været, dels at byggeriet er blevet billigere
ved, at gruppen selv har stået som bygherre samt, at der har været mulighed
for
at tilpasse indretningen af den enkelte lejlighed efter hver ejers ønsker.
Advokaten har endvidere anført, at da der var tale om mennesker,
der allerede havde en bolig, der skulle sælges først, skulle byggeriet
finansieres, og man ønskede ligeledes at låse de fremtidige boligudgifter
fast.
Der blev afholdt et møde med Kreditforeningen med deltagelse af alle
medlemmer
af boligforeningen. På mødet redegjorde alle medlemmer for, hvor stort et lån
de behøvede, idet en del af dem også havde mulighed for at egenfinansiere en
del af beløbet. Låneønskerne beløb sig til i alt ca. 13. mio. kr.
Kreditforeningen tilbød herefter et realkreditlån på ca. 13 mio. kr. samt en
byggelånskredit på ca. 13 mio. kr.
Advokaten har understreget, at det bærende i hele forløbet havde
været de mennesker, der står bag foreningen og ikke selve foreningen.
Foreningen var blevet oprettet, idet det havde været et krav fra
Kreditforeningen, at der skulle oprettes en forening. Foreningen var alene et
forvaltningsorgan, der ikke havde særskilte interesser ved udformningen af de
enkelte boliger. Advokaten henviste endvidere til, at Kreditforeningen i
forbindelse med ydelsen af lånet til foreningen havde foretaget en
kreditvurdering af hvert enkelt medlem.
Revisor har til støtte for fradrag henvist til
ejerlejlighedslovens § 2, stk. 2 samt Karnovs lovsamling og TfS 1996,471.
Formanden for ejerboligforeningen, har oplyst, at han havde
været med fra starten af projektet. Selve foreningen ejede intet, men det var
den enkelte ejer, der hæftede for sin egen bolig. Han oplyste endvidere, at
alle boliger var solgt på det tidspunkt, hvor man indgik aftale med
Kreditforeningen om finansieringen af byggeriet. Foreningen havde således
ingen
selvstændig rolle i forbindelse med byggeriet, fx salg af boliger. Boligerne
blev, før byggeriet blev indledt, fordelt ved lodtrækning med udgangspunkt i
en
skitse lavet af E A/S. E A/S havde således lavet en ramme for, hvordan
byggeriet skulle se ud. Hvert enkelt medlem havde mulighed for individuelle
tilpasninger, fx hvorvidt køkkenet skulle være åbent eller lukket, valg af
gulvtype, køkkenskabe, døre m.v. Boligerne blev fordelt inden finansieringen
kom på plads. Han var flyttet ind i Blok A, der havde stået færdig først,
omkring den 1. oktober 2000. De følgende blokke var blevet færdige nogle
måneder senere.
Advokaten har oplyst, at grunden blev købt den 22/6 1999 af
Seniorboligforeningen. Seniorboligforeningen afholdt stiftende
generalforsamling den 25. maj 1998.
Revisor har oplyst, at i forbindelse med køb af grunden havde
hver enkelt medlem indbetalt 25.000 kr. Endvidere blev der optaget et lån i C
Bank.
Advokaten har endvidere anført, at sagen var særegen, da der var
tale om lån optaget af en ejerforening, der ikke var i drift modsat de
foreliggende domme, der vedrørte lån optaget af en ejerforening, der var i
drift.
Told- og Skattestyrelsen har tilsluttet sig klagerens påstand,
men med den begrundelse, at ejerforeningen må anses som et selvstændigt
skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, idet
ejerforeningen har et betydeligt foreningspræg. Fradragsretten for klageren
følger derfor af regler om objektiv skattepligt, herunder læren om rette
udgiftshaver. Der henvises til TfS 1993,455 ØLD, hvis præmisser bygger på en
forudsætning om, at ejerforeninger er selvstændige skattesubjekter. De med
lånet forbundne renteudgifter må henføres til de enkelte medlemmer af
ejerforeningen som rette udgiftshavere, idet ejerforeningen med
låneoptagelsen
ikke har handlet på egne vegne, men på medlemmernes vegne som fuldmægtig for
disse. Styrelsen har herved lagt vægt på, at de enkelte medlemmer af
ejerforeningen over for långiver hæfter personligt og proratorisk tillige med
det oplyste om, at det var et krav fra långiver, at lånet blev ydet til
ejerforeningen, jf. brev af 23. september 1999 fra Kreditforeningen til
ejerforeningens rådgiver. Styrelsen har endelig lagt vægt på, at lånet blev
optaget af hensyn til medlemmerne. De med lånet forbundne renteudgifter vil i
konsekvens heraf skulle henføres til de enkelte medlemmer af ejerforeningen
som
rette udgiftshavere, hvorefter de enkelte medlemmer -
herunder klageren – vil kunne fradrage deres
andel af den samlede renteudgift på fælleslånet, jf. statsskattelovens § 6,
stk. 1, litra e.
Landsskatteretten skal
udtale:
Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at
rentefradraget tilkommer den, der hæfter for den gæld, som renteudgifterne
vedrører.
Landsskatteretten finder, at en ejerforening oprettet i
overensstemmelse med reglerne i Lov om Ejerlejligheder som udgangspunkt alene
har karakter af et administrationsfællesskab, idet foreningen på vegne af
ejerlejlighedsejerne har til opgave at administrere fælles anliggender, jf.
lovens forarbejder. De reelle pligt- og rettighedssubjekter er
lejlighedsejerne, og ejerforeningen kan ikke anses for omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, i det omfang ejerforeningen blot
varetager opgaver inden for sit almindelige formål, jf. TfS 1996,471. Et
medlem
af foreningen har derfor som udgangspunkt fradrag for renteudgifter
vedrørende
gæld optaget i foreningens navn i henhold til fordelingstal, jf.
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten finder, at det på det foreliggende grundlag må
lægges til grund, at Seniorboligforeningen er stiftet den 25. maj 1998, samt
at
klageren var medlem af foreningen i indkomståret 1999.
Landsskatteretten finder endvidere, at optagelse af lån til
finansiering af opførelse af ejerforeningens ejendom falder inden for
foreningens almindelige formål, hvorfor klageren er berettiget til fradrag
for
hans andel af de herved påløbne renter, jf. fordelingstallet, jf.
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.
Vedrørende garantiprovisionen i forbindelse med forhåndslånet
finder retten, at det må lægges til grund, at der er tale om en løbende
provision, der er fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 8, stk. 3. Der er
herved henset til, at det fremgår af oversigten fra D Bank A/S, at
provisionen
beregnes kvartalsvis. Retten finder dog på det foreliggende grundlag, at der
alene er dokumenteret en udgift på 16.995,73 kr. under henvisning til brev af
31. december 1999 fra D Bank, hvoraf fremgår, at provision af garanti
vedrørende forhåndslån udgør 16.995.73 kr.
Retten finder på den baggrund, at klageren er berettiget til
fradrag for renteudgifter på 15.808 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1,
litra e. Den påklagede ansættelse nedsættes med 15.808 kr.
(379.382 kr. : 24).
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital Retsinformation · 10. september 2021
- Finansieringstillæg - lån - kurstab - Eurolån Retsinformation · 4. december 2021
- Godkendt fradrag for udgifter ved udlejning – Skattepligt af lejeindtægter op til den objektive udlejningsværdi Landsskatteretten · 16. marts 2015
- SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål Landsskatteretten · 17. februar 2016
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 3. oktober 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for advokat- og låneomkostninger Retsinformation · 28. marts 2013
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 7. august 2001
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. december 2016. — Masco Denmark ApS og Damixa ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. december 2016
- Landsskatteretskendelse af 28. august 2003 vedr. Fradrag for renteudgifter vedrørende gæld faktisk samlivsophævelse Retsinformation · 31. oktober 2003