Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af ledningsført vand og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.)1)/NREF/FN501/1)/

2004/1 LSF 124Lovforslag som fremsatSkatteministeriet17. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. november 2004 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet,

lov om afgift af ledningsført vand og

lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

(Nedsættelse

af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.)

1)

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som bl.a. ændret ved § 3 i

lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 3 i lov nr. 389 af 2. juni 1999,

§ 30

i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 4 i lov nr. 393 af 6. juni 2002 og

senest ændret ved § 1 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende

ændringer:

1.

Som

fodnote

til lovens titel indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af

EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet

(EU-Tidende

2003, nr. L 283 s. 51) samt dele af direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om

Læs alt

fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til

transport (EU-Tidende 2003, nr. L 123, s. 42).«

2.

I

§ 2, stk. 1,

indsættes som nr. 14: »benzin

22 øre pr. l«.

3.

I

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter

»pr. l«: »og for varer nævnt under stk. 1, nr. 14, udgør 21,8 øre pr.

l«.

4.

I

§ 2, stk. 3,

indsættes efter »som

drivmiddel i motorkøretøjer.«: »Der skal ikke svares afgift af andelen af

biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof.«

5.

I

§ 5, stk.1, nr. 1,

ændres »og nr. 9-11«

til: », nr. 9-11 og nr. 14«.

6.

I

§ 7

indsættes efter stk. 3, som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Fritaget

for afgift er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof.

Biobrændstoffer

er flydende eller gasformige brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof,

fremstillet på grundlag af biomasse.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.

7.

I

§ 7, stk. 4, nr. 2,

som bliver

stk. 5, nr. 2, ændres »færgedrift, og« til: »færgedrift,«.

8.

I

§ 7, stk. 4, nr. 3,

som bliver stk. 5,

nr. 3

,

ændres »svovlfattig« til: »svovlfri

og -fattig«.

9.

I

§ 7, stk. 4, nr. 4,

som bliver

stk. 5, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 2.« til: »§ 5,

stk. 2, og«.

10.

I

§ 7, stk. 4,

som bliver stk. 5,

indsættes som nr. 5:

»5)

afgiftspligtige varer

omfattet af § 2, stk. 1, nr. 14, i det omfang der ydes

tilbagebetaling efter lov om energiafgifter af mineralolieprodukter m.v. for

disse varer.«

11.

I

§ 9, stk. 2,

indsættes efter »og af

varer omfattet af § 2,«: »stk. 1, nr. 1-13,«.

12.

I

§ 11

ændres »nr. 9-13« til: »nr. 9-14«.

13.

I

§ 12, nr. 1,

ændres »og nr. 9-11« til: »,

nr. 9-11 og nr. 14«.

14.

I

§ 12,

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Virksomheder, som leverer varer iblandet

biobrændstoffer til anvendelse som motorbrændstof, skal på fakturaen angive

mængden af biobrændstoffer.«

15.

I

§ 13, stk. 2, nr. 1, § 14, nr. 1,

og

§ 18,

ændres »og nr. 9-11« til: »,

nr. 9-11 og nr. 14«.

16.

I

§ 19,

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

Såfremt

varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er

betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en

virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse eller tilskud, afkræves

det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen

af

det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan

de

statslige told- og skattemyndigheder ansætte beløbet skønsmæssigt.«

Stk. 3

bliver

herefter stk. 4.

§ 2

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 325 af 29.

maj 1999, § 1 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 9 i lov nr. 165

af 15. marts 2000, § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 1 lov

nr. 393 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 395 af 6. juni 2002 og senest

§ 4 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.

Som

fodnote

til lovens titel indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af

EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet

(EU-Tidende

2003, nr. L 283, s. 51) samt dele af direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003

(EU-Tidende 2003, nr. L 076, s. 10) om ændring af direktiv 98/70/EF af 13.

oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie.«

2.

§ 1, stk. 1,

affattes således:

»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet.

Afgiften udgør for

Ved dagtemperatur

Ved 15º C

1)

Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof

278,7 øre pr. l

277,1 øre pr. l

2)

Anden gas- og dieselolie

185,7 øre pr. l

184,6 øre pr. l

3)

Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)

268,7 øre pr. l

267,1 øre pr. l

4)

Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)

250,7 øre pr. l

249,2 øre pr. 1

5)

Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)

i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2008

fra 1. januar 2009

248,7 øre pr. l

250,7 øre pr. l

247,2 øre pr. l

249,2 øre pr. l

6)

Fuelolie

209,2 øre pr. kg

-

7)

Fyringstjære

188,8 øre pr. kg

-

8)

Petroleum, der anvendes som motorbrændstof

278,7 øre pr. l

277,1 øre pr. l

9)

Anden petroleum

185,7 øre pr. l

184,6 øre pr. l

10)

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)

450,0 øre pr. l

446,3 øre pr. l

11)

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)

385,0 øre pr. l

381,9 øre pr. l

12)

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)

udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur

447,0 øre pr. l

443,4 øre pr. l

13)

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret

fra benzinstationer udstyret med dampretur

382,0 øre pr. l

378,9 øre pr. l

14)

Autogas (LPG)

174,6 øre pr. l

-

15)

Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof

321,0 øre pr. kg

-

16)

Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der

fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

237,9 øre pr. kg

-

17)

Karburatorvæske

407,0 øre pr. l

403,6 øre pr. l

«.

3.

I

§ 1,

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Afgiften på svovlfri benzin, som har et indhold

på højst 0,001 pct. svovl, nedsættes med 4 øre/l i perioden fra 1. januar

2005

til 31. december 2008. «

Stk. 3-10

bliver herefter stk. 4-11.

4.

I

§ 1, stk. 6,

som bliver stk. 7,

ændres »nr. 5« til: »nr. 6«.

5.

I

§ 1, stk. 8,

som bliver stk. 9,

ændres »let og svovlfattig« til: »let, svovlfri og -fattig«.

6.

I

§ 1, stk. 9,

som bliver stk. 10,

ændres »nr. 11 og 12« til: »nr. 12 og 13«.

7.

I

§ 3, stk. 2,

ændres »nr. 16« til: »nr.

17«.

8.

I

§ 4 a, stk. 2,

ændres »nr. 8« til: »nr.

9« og »nr. 1, 3, 4 eller 7« ændres til: »nr. 1, 3-5 eller 8«.

9.

I

§ 7, stk.5,

ændres »§ 1, stk. 6«

til: »§ 1, stk. 7«.

10.

I

§ 9, stk. 5,

ændres »svovlfattig«

til: »svovlfri og -fattig«.

11.

I

§ 11, stk. 2,

ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 16« til: »§ 1, stk. 1, nr. 17«.

12.

I

§ 14, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »nr. 11

og 12« til: »nr. 12 og 13«.

13.

I

§ 14, stk. 4,

ændres »nr. 2 og 8«

til: »nr. 2 og 9«.

14.

I

§ 14, stk. 5

og stk. 6, ændres »§ 1,

stk. 6« til: »§ 1, stk. 7«.

15.

I

§ 14, stk. 7,

indsættes som 3. pkt.: »Virksomheder,

som leverer varer iblandet biobrændstoffer til anvendelse som motorbrændstof,

skal udstede faktura, hvor mængden af biobrændstoffer er angivet.«

16.

I

§ 25, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 1,

stk. 7« til: »§ 1, stk. 8«.

§ 3

I lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af

elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift

af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om statstilskud til dækning af

udgifter

til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lov

nr. 462 af 9. juni 2004 foretages følgende ændring:

I

§ 3, nr. 4,

ændres »43,1 øre pr. kWh« til: »42,1 øre pr. kWh« og »38,5 øre pr. kWh«

ændres

til: »37,5 øre pr. kWh«.

§ 4

Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov

om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl, jf.

lov

nr. 464 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

I

§ 3, nr. 1,

indsættes efter » omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2

–kvoter,

jf. dog stk. 2.«: »Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har

en

tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng indenfor samme lokalitet med en

produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt.,

opnå

fuld tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres direkte fra

produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2

til den

forbundne virksomhed, jf. dog stk. 2.«

§ 5

I lov om afgift af ledningsført vand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998, som bl.a. ændret ved § 18 i lov

nr. 165 af 15. marts 2000, og senest ved § 1 i lov nr. 338 af 16. maj 2001,

foretages

følgende ændringer:

1.

§ 4, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Virksomheder og institutioner m.v. der leverer varer og ydelser omfattet af

merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, og som i forbindelse med deres levering

af

disse varer og ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg end almene

vandforsyningsanlæg, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told-

og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug overstiger 1000

m3

årligt.«

2.

I

§ 9, stk. 1,

ophæves: », jf. dog

stk. 2«.

3.

§ 9, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

4.

I

§ 9, stk. 3,

som bliver stk. 2,

ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.

5.

I

§ 9, stk. 7,

som bliver stk. 6,

ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

6.

I

§ 20, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 9,

stk.7,« til: »§ 9, stk. 6,«.

7.

Bilaget til

loven

ophæves.

§ 6

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret bl.a. ved § 1 i

lov nr. 443 af 10. juni 2003, og senest ved § 19 i lov nr. 473 af 9. juni

2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 3

, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. For brugte biler og motorcykler, der registreres 1. gang

her i landet, jf. § 10, stk. 3, nedsættes afgiften med 60 kr.«

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter

ikrafttrædelsestidspunktet for §§ 3-5.

Stk. 3.

§§ 4-6 har virkning fra den 1. januar 2005.

Stk. 4.

Afgiftsændringerne finder anvendelse for afgiftspligtige varer, der fra det

tidspunkt, loven er trådt i kraft, udleveres til forbrug fra registrerede

oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ved dette lovforslag foreslås det at gennemføre visse

nedsættelser af afgifterne på erhvervenes ressourceforbrug. Spørgsmålet om

finansieringen er indgået i forhandlingerne om finansloven 2005.

Det foreslås, at afgiften på svovlfri benzin og svovlfri diesel

midlertidigt lempes i perioden indtil 1. januar 2009.

Endvidere foreslås, at den gældende mineralolieafgift på

benzin opdeles i en mineralolieafgift og en CO2

-afgift, at biobrændstoffer, som anvendes som

motorbrændstof, fritages for CO2

-afgift.

Der foreslås en mindre præcisering af lempelsen af CO2

-afgiften

af brændselsforbruget til industrielle produktionsprocesser i de

industrivirksomheder, som omfattes af EU’s kvotesystem fra 1. januar

2005.

Endvidere ophæves bilaget til vandafgiftsloven.

Som et naturligt led i regeringens politik om en

omkostningseffektiv miljøpolitik og mest muligt miljø for pengene og med

henblik på allerede nu at fremme omsætningen af svovlfri diesel og benzin

foreslås det at indføre en afgiftsdifferentiering, således at afgiften på

svovlfri diesel og benzin sænkes med et beløb svarende til den skønnede

miljøeffekt i perioden indtil 1. januar 2009. Fra 1. januar 2009 skærpes

EU-kravet til indholdet af svovl, så det bliver obligatorisk at anvende

svovlfattig diesel og benzin, hvorved miljøbegrundelsen for differentieringen

bortfalder.

Den foreslåede fritagelse for biobrændstoffer tilgodeser,

at biobrændstoffer er tilnærmelsesvis CO2

-neutrale, og det sker på

en måde, der er afstemt med de øvrige virkemidler i regeringens klimapolitik.

Afgiftsrabatten

vil netop afspejle biobrændstoffernes CO2

-fordel. Under de aktuelle

markedsforhold skønnes det indtil videre kun i begrænset omfang at øge

forbruget af biobrændstoffer. Ud fra regeringens politik om mest miljø for

pengene bemærkes det at fremme af biobrændstoffer til transportbrug aktuelt

ikke er et omkostningseffektivt middel i klimapolitikken, som følge af

biobrændstoffernes høje pris.

Afgiftslempelsen

sikrer, at biobrændstoffer – når konkurrencedygtige – bliver pålagt

den

korrekte afgift.

Ved lovforslaget gennemføres dele af direktiv 2003/17/EF af

3. marts 2003 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og

dieselolie, samt dele af direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af

anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til

transport.

Herudover forslås det, at nedsætte registreringsafgiften af

brugte biler og motorcykler, der ikke tidligere har været registreret her i

landet, med 60 kr. Nedsættelsen skal kompensere de borgere, der indfører

brugte

biler og motorcykler for, at det udvidede registreringssyn, der foretages af

hensyn til fastsættelsen af registreringsafgiften, må antages at blive dyrere

end almindelige registreringssyn, når disse fra 1. januar 2005, ikke længere

er

en ydelse, som Statens Bilinspektion udfører for ToldSkat uden merpris for

borgeren.

Lovforslaget sendes i ekstern høring ved fremsættelsen.

2. Lovforslagets indhold

2.1 Opdeling af energiafgiften for benzin og afgiftslempelse for

kuldioxidafgiften for biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof

Ved gældende lovgivning er benzin ikke omfattet af CO2

-afgiftslovens

vareområde, men alene af mineralolieafgiften. Endvidere er der ved gældende

lovgivning ingen særlige lempelser for biobrændstoffer, som anvendes som

motorbrændstof. Det foreslås, at benzin omfattes af CO2

-afgiften, og

at afgiften på benzin efter mineralolieafgiftsloven reduceres tilsvarende.

Det

medfører uændret afgift for almindelig benzin, medens afgiften reduceres

–

svarende til CO2

-afgiften – for biobrændstoffer.

Hvad er biobrændstoffer?

Efter denne lov forstås biobrændstoffer som flydende eller

gasformige brændstoffer, fremstillet på grundlag af biomasse, der anvendes

som

motorbrændstof. Biomassen kan være dyrket direkte til formålet, men den kan

også bestå af bionedbrydelige restprodukter og affald herunder animalske

stoffer. I dette lovforslag forstås biomasse som efter direktiv 2003/30/EF af

8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer (EF-Tidende 2003, nr.

L

123, s. 42).

Biomassedirektivets (direktiv 2003/30/EF) artikel 2, definerer

biobrændstoffer som:

a)

»biobrændstoffer«:

flydende eller gasformigt brændstof til transport, fremstillet på grundlag af

biomasse

b)

»biomasse«: den

bionedbrydelige del af produkter, affald og rester fra landbrug (herunder

vegetabilske

og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier samt den

bionedbrydelige del af affald fra industri og husholdninger

En afgrænsning efter anvendelsen transport efter direktivet

er ikke hensigtsmæssig efter danske forhold, da en sådan opdeling kan give

unødvendige problemer for virksomheder og myndigheder, f.eks. for en

entreprenør,

der får leveret et blandingsprodukt både til brug i lastbiler og

arbejdsredskaber.

I stedet for bruges begrebet motorbrændstof, som allerede i dag anvendes i

mineralolieafgiftsloven. Anvendelsen af afgiftslempelser efter

energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 –

EF-Tidende 2003, nr. L 283, s. 51) for produkter fra biomasse er ikke

begrænset

til transport, hvorfor det er muligt at udvide afgiftslempelsen til at dække

motorbrændstof og ikke alene transport.

Ved dette lovforslag foreslås en fritagelse for CO2

-afgift

for biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof. Biobrændstoffer er

flydende eller gasformige og baseret på biomasse, hvor definitionen af

biomasse

følger direktivets definition. Det bemærkes, at denne definition ikke svarer

til Miljøministeriets definition af biomasse i biomassebekendtgørelsen, jf.

bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald.

Der eksisterer mange forskellige biobrændstoffer, der kan

produceres på mange forskellige måder. Aktuelt er bioethanol (produceret på

sukker- og stivelsesholdige afgrøder som sukkerrør, sukkerroer, majs, hvede

etc.) og biodiesel (produceret på olieholdige frø som rapsfrø, solsikkefrø

etc.) langt de mest udbredte biobrændstoffer såvel på verdensplan som i EU.

Der kan uden motortekniske problemer for det meste af den

bestående bilpark, iblandes henholdsvis benzin og diesel små mængder

biobrændstof

fx op til 5 pct. For ældre biler kan der dog vise sig visse vanskeligheder.

Hertil kommer problemer med at overholde nogle miljøkrav, når bioethanol

tilsættes benzin.

Den foreslåede ændring

Regeringen foreslår, at CO2

-afgiften på

biodiesel afskaffes, og at der gives tilsvarende afgiftslempelser for andre

biobrændstoffer. Benzin er i dag ikke omfattet af det afgiftspligtige

vareområde i kuldioxidafgiftsloven. Fritagelse for CO2

-afgift på

biobrændstoffer, der tilsættes benzin, kræver derfor i forhold til gældende

lovgivning en opdeling af energiafgiften for benzin i en CO2

-afgift

og en tilsvarende reduceret energiafgift. De samlede afgifter på almindelig

benzin og diesel berøres altså ikke. Der skal fortsat svares afgift af

biobrændstoffer efter mineralolieafgiftsloven.

Denne løsning er valgt, fordi biobrændstoffer er

tilnærmelsesvis CO2

-neutrale, og er afstemt med de øvrige virkemidler

i regeringens klimapolitik.

Afgiftsrabatten vil således netop honorere

biobrændstoffernes CO2

-værdi. Under de aktuelle markedsforhold

(produktionsomkostninger, oliepriser osv.) skønnes det indtil videre kun i

begrænset omfang at fremkalde øget forbrug af biobrændstoffer. Fremme af

biobrændstoffer til transport er aktuelt ikke et omkostningseffektivt middel

i

klimapolitikken, jf. regeringens politik om mest miljø for pengene.

Billedet kan dog ændre sig, hvis forsknings- og

udviklingsindsatsen fører til afgørende gennembrud, eller hvis f.eks.

oliepriserne stiger markant. Også stigende priser på EU’s kommende

CO2

-kvotemarked

kan bidrage til at ændre situationen.

CO2

-afgiften for benzin sættes til 22 øre/liter

benzin. Det er således forudsat at benzin indeholder 3,197 kg CO2

pr. kg benzin med en massefylde på 0,75 kg/l samt et afgiftsniveau på 90

kr./ton CO2.

Biobrændstofsdirektivet og

energibeskatningsdirektivet

Fritagelse af biobrændstoffer for CO2

-afgift

sker som led i gennemførelsen af direktiv nr. 2003/30/EF om fremme af

anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til

transport.

Det angivne formål med direktivet er, at disse brændstoffer skal erstatte en

andel benzin og diesel, der bruges til transportformål. Direktivet opererer

med

vejledende mål for brugen af biobrændstoffer, som medlemslandene selv

fastsætter. Biobrændstoffer er i dag væsentligt dyrere at tilvejebringe end

almindelig benzin og diesel, og vil derfor ikke udbydes i større omfang uden

en

eller anden form for støtte.

Efter direktiv 2003/96/EF om energibeskatning kan de

enkelte medlemslande give afgiftslempelser for biobrændstoffer. Denne

mulighed

bortfalder dog, hvis medlemslandene i henhold til EU-lovgivningen skal

opfylde

retligt bindende forpligtigelser til at markedsføre en minimumsmængde

biobrændstoffer.

2.2 Afgiftslempelse for svovlfri benzin og diesel

Fra den 1. januar 2005 må svovlindholdet i benzin og

diesel, der anvendes til vejtransport i henhold til direktiv 98/70/EØF af 13.

oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie (EF-Tidende 1999, nr. L

40,

s. 52) ikke overstige 50 ppm (0,005 %). Denne kvalitet benævnes herefter

svovlfattig.

I henhold til direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 om

ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og diesel (EF-Tidende

2003, nr. L 76, s. 10) skærpes kravet til svovlindhold fra 1. januar 2009 til

10 ppm (0,001 %), hvilket efterfølgende betegnes som svovlfri.

Efter de gældende regler i mineralolieafgiftsloven sker der

allerede en afgiftsdifferentiering mellem almindelig dieselolie og

svovlfattig

dieselolie. De eksisterende regler tilgodeser således allerede svovlfattige

produkter.

Olieselskaberne kan allerede nu tilbyde svovlfri benzin og

diesel. Begrundelsen for at markedsføre svovlfri benzin og diesel er dels, at

energieffektive biler, som vil blive markedsført i de kommende år, kræver

svovlfri brændstof, dels at svovlfri brændstof er en forudsætning for, at der

kan vedtages yderligere skærpelser i kravene til udslippet af

sundhedsskadelige

stoffer. Desuden vil udslippet af sundhedsskadelige stoffer fra den

eksisterende bilpark blive reduceret.

For at opfylde direktivets krav om markedsføring af

svovlfri brændstoffer fra 1. januar 2005 har Folketinget den 24. marts 2004

vedtaget lov (lov nr. 189 af 24. marts 2004 – lov om ændring af lov om

kemiske

stoffer og produkter), som bl.a. skal sikre den nødvendige hjemmel til at

gennemføre den del af direktivet vedrørende markedsføring af svovlfri

brændstoffer.

Direktivet stiller desuden krav om, at adgangen til

svovlfri brændstoffer skal være passende geografisk afbalanceret i perioden

2005 til 2008. Det vil kunne betyde, at der skal udvælges nogle

tankstationer,

som påbydes at markedsføre svovlfri brændstoffer.

For mange tankstationer er det kun muligt at føre én

kvalitet. Påbydes nogle tankstationer at udbyde svovlfri benzin og diesel, er

det konkurrenceforvridende, såfremt svovlfri benzin og diesel bliver dyrere

end

svovlfattig benzin og diesel.

Olieselskaberne er tvunget til at foretage investeringer,

eftersom det fra 2009 ikke længere er tilladt at sælge benzin og diesel med

svovl. Det må ligeledes formodes, at meromkostningerne falder over tid.

Dermed

vil det alt andet lige kræve en mindre afgiftssænkning, førend det bliver

attraktivt for olieselskaberne at sælge de svovlfrie produkter.

Raffinaderierne

har allerede i vidt omfang gennemført de nødvendige investeringer.

Skatteministeriets og Miljøministeriets udregninger viser,

at der er en miljøgevinst på ca. 2 øre/l for svovlfri diesel i forhold til

svovlfattig diesel, og på ca. 4 øre/l for et skift til svovlfri benzin.

Miljøgevinsterne

er omgivet med en vis usikkerhed.

Den foreslåede afgiftsdifferentiering er afstemt efter de

vurderede miljøgevinster. Afgiften foreslås at være 2 øre/l lavere for

svovlfri

diesel og 4 øre/l lavere for svovlfri benzin i forhold til svovlfattig diesel

og benzin.

Hvis meromkostningerne ved at producere svovlfri diesel og

benzin højst udgør 2 øre/l henholdsvis 4 øre/l, vil det være økonomisk

fordelagtigt for producenterne at udbyde den nye svovlfri benzin og diesel.

Skatteministeriet vurderer, at en afgiftsdifferentiering på

2 øre/l for svovlfri diesel sandsynligvis vil være tilstrækkelig til, at hele

dieselmarkedet, inden for en overskuelig fremtid, overgår til svovlfri

diesel.

Det foreslås, at lempelsen for svovlfri benzin og diesel er

gældende indtil 1. januar 2009, hvor EU-kravet til indholdet af svovl

skærpes,

så det bliver obligatorisk at anvende svovlfattig diesel og benzin, hvorved

miljøbegrundelsen for differentieringen bortfalder.

2.3. Præcisering vedr. lempelse af CO2

-afgiften

af brændsler i kvoteomfattede industrivirksomheder

Folketinget vedtog ved lov nr. 464 af 9. juni 2004, at CO2

-afgiften

af brændsler til industrielle produktionsprocesser i kvoteomfattede

industrivirksomheder skal tilbagebetales fuldt ud.

Efter lovens vedtagelse har det imidlertid vist sig, at

enkelte kvoteomfattede virksomheder ikke kan opnå den tilsigtede lempelse

pga.

en særlige virksomhedskonstruktion.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i

kuldioxidafgiftsloven justeres, således at den tilsigtede afgiftslempelse kan

opnås.

2.4. Ophævelse af bilaget til

vandafgiftsloven

Forslaget er et led i regeringens bestræbelser på at

forenkle forholdene for erhvervslivet.

Danmark indførte pr. 1 januar 1994 en afgift af

ledningsført vand.

Afgiften er pålagt husholdningernes vandforbrug. Som

hovedregel godtgøres afgiften af vand til erhvervsmæssig anvendelse.

Momsregistrering er som i andre dele af afgiftslovgivningen anvendt som

definition af erhvervsmæssig anvendelse.

Visse tjenesteydelser opført i lovens bilag, samt

husholdningerne og ikke-momsregistrerede virksomheder får ikke godtgjort

afgiften af vand.

Der er følgende tjenesteydelser i bilaget:

Advokater, arkitekter, bureauer (bl.a. vagtbureauer,

ægteskabsbureauer), forlystelser (herunder teaterforeninger,

biografforestillinger, m.v.), landinspektører, mæglere, reklame, revisorer og

rådgivende ingeniører.

Formålet med en afgift af vand var at indføre markedsbaserede

incitamenter til at reducere forbruget af grundvand.

Et mindre vandforbrug vil resultere i mindre spildevand og

derved begrænse miljøbelastningen. Den udledte forureningsmængde er direkte

proportional med vandforbruget i husholdninger, idet spildevandet skal renses

ned til de foreskrevne udledningskrav i den danske vandmiljøplan.

For erhvervslivet er der ikke tale om en tilsvarende

proportionalitet. Da vandafgiften blev vedtaget i 1993, besluttede man, at en

særlig dansk afgift på danske virksomheders vandforbrug ville være en for

stor

og uens økonomisk belastning af danske virksomheder. Endvidere fandt man, at

man mere effektivt ville kunne reducere erhvervenes spildevandsudledninger

gennem en spildevandsafgift.

Derfor er der indført en spildevandsafgift på indholdet af

udledninger i spildevand, som omfatter både husholdninger og erhvervene.

Kommissionen har overfor de danske myndigheder rejst tvivl

om bilaget til vandafgiften i forhold til traktatens regler om statsstøtte,

herunder EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse

(2001/C37/03).

En ophævelse af bilaget til vandafgiftslovene vil

imidlertid udgøre en forenkling af lovgivningen. Afgrænsningen af

tjenesteydelserne på bilaget har givet anledning til flere sager ved

Landskatteretten

og domstolene.

På baggrund af ønsket om forenkling, udligning af

beskatning af forskellige erhverv og hensynet til EU-retten foreslås det at

fjerne vandafgiften for erhverv på bilaget i den danske vandafgift med

virkning

fra den 1. januar 2005.

Tjenesteydelser, som tidligere var omfattet af bilaget til

vandafgiftsloven, vil kunne opnå tilbagebetaling af vandafgift fra 1. januar

2005.

2.5 Nedsættelse af registreringsafgiften for brugte

biler og motorcykler

Den 1. juni 2004 vedtog Folketinget lov nr. 473 om

godkendelse og syn af køretøjer.

Loven muliggør, at synsarbejde som Statens Bilinspektion

(SBI) hidtil har udført pr. 1. januar 2005, fremover kan udføres af

»synsvirksomheder«. Loven fastsætter et maksimum på 320 kr. ekskl. moms for

almindelige registreringssyn, mens toldsyn er en særskilt ydelse uden

maksimum.

Toldsyn er syn af importerede brugte personbiler og

motorcykler, hvor synsvirksomheden (hidtil SBI) til brug for ToldSkats

fastsættelse af registreringsafgiften registrerer køretøjets stand, udstyr og

kilometerstand. Toldsynet udføres i forbindelse med det registreringssyn, der

under alle omstændigheder skal gennemføres, når brugte biler og motorcykler

ikke tidligere har været registreret her i landet.

Regeringen finder det ikke rimeligt, at der skal betales en

højere pris for et registreringssyn, når merprisen skyldes, at borgeren

ønsker

at betale registreringsafgift.

En nedsættelse af registreringsafgiften med 60 kr. skønnes

at kunne dække omkostningen ved det øgede tidsforbrug synsvirksomhederne har

ved toldsyn sammenholdt med almindelige registreringssyn.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

3.1 Biobrændstoffer

Fritagelse af CO2

-afgift for biobrændstof

forventes ikke at have væsentlige provenumæssige konsekvenser på kort sigt.

Med

den nuværende markedssituation for biobrændstof og fossilt brændstof må det

forventes, at brugen af biobrændstoffer kun i begrænset omfang vil øges.

Biobrændstof er under de aktuelle markedsforhold dyrere end fossilt

brændstof.

Ændrede forudsætninger – f.eks. som følge af højere oliepriser - kan

betyde et

øget brug af biobrændstof med provenutab til følge, i det omfang

biobrændstofferne erstatter afgiftspligtige brændstoffer.

Ved den foreslåede ændring vil provenuet fra

kuldioxidafgiftsloven stige med ca. 590 mio. kr. (finansårsvirkning 2005 ca.

540 mio. kr.) som følge af kuldioxidafgiften på benzin og provenuet fra

mineralolieafgiftsloven vil falde tilsvarende.

3.2 Svovlfri benzin og diesel

Ved den foreslåede afgiftsdifferentiering vil

afgiften

være 2 øre lavere pr. liter svovlfri diesel og 4 øre lavere pr. liter

svovlfri

benzin i forhold til svovlfattig diesel og benzin. Skatteministeriet

vurderer,

at den foreslåede afgiftsdifferentiering er nok til at flytte markedet til de

svovlfri brændstofkvaliteter. Provenutabet (helårsvirkning) herved er ca. 120

mio. kr. fordelt med ca. 45 mio. kr. for diesel og ca. 75 mio. kr. for

benzin.

Det samlede provenutab kan dog være mindre det første år på grund af

indfasning

af svovlfri brændstof.

3.3 CO2

-afgiften af brændsler i kvoteomfattede

industrivirksomheder

Der er ikke noget provenutab forbundet med den foreslåede

præcisering. Provenuvirkningen er indregnet i provenutabet på ca. 30 mio. kr.

skønnet med usikkerhed, der indgik i L 229 (folketingsåret 2003/2004).

3.4 Ophævelse af bilaget til vandafgiftsloven

Ophævelsen af bilaget til vandafgiftsloven skønnes at

medføre et provenutab på omkring 4 mio. kr. årligt.

3.5 Nedsættelse af registreringsafgiften for

brugte biler og motorcykler

Afgiftsnedsættelsen skønnes at medføre et årligt provenutab

på ca. 0,8 mio. kr.

4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner

og amtskommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter på i alt 149.000 kr. til systemtilretning og information og 1

årsværk til vejledning.

Desuden kan påregnes forøget driftsressourceforbrug til

kontrol, som følge af, at andelen af brændstof i biobrændstof i blandinger

skal

kontrolleres, og at kredsen af virksomheder, der skal kontrolleres, muligvis

udvides.

Forslaget om registeringsafgift af brugte biler og

motorcykler ændrer ikke arbejdsgangen for disse.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervslivet opnår en afgiftslempelse som følge af

afgiftsreduktionen for svovlfri diesel og benzin. Producenterne kompenseres

for

øgede omkostninger ved produktionen af svovlfri diesel og benzin svarende til

lempelsens provenutab – 120 mio. kr. Endvidere opnås en afgiftslempelse

for CO2

-afgiften

ved anvendelse af biobrændstoffer som motorbrændstof, som kompenserer dele af

omkostningerne

ved produktionen af biobrændstoffer. Erhverv omfattet af bilaget til

vandafgiftsloven opnår en lempelse af beskatningen på ca. 4 mio. kr. årligt.

Forslaget om nedsættelse af registeringsafgiften skønnes

ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets

virksomhedspaneler.

Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder

administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at

det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget skal derfor ikke

forelægges

et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Ved anvendelse af biobrændstoffer som motorbrændstoffer vil

virksomheder, som leverer biobrændstoffer, skulle ændre faktureringen, så

mængden af biobrændstoffer kommer til at fremgå af fakturaen. Ved omfattende

anvendelse af biobrændstoffer vil de administrative konsekvenser herved blive

opgjort.

Der må forventes en beskeden stigning i de administrative

byrder for de virksomheder, som ikke længere er omfattet af bilaget til

vandafgiftsloven, da disse virksomheder nu skal til at opgøre det

tilbagebetalingsberettigede vandforbrug og søge om tilbagebetaling via

momsangivelsen.

Forslaget om nedsættelse af registeringsafgiften skønnes

ikke at få administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Miljømæssige konsekvenser

7.1 Biobrændstoffer

Biobrændstoffer er tilnærmelsesvis CO2

-neutrale.

Afgiftsrabatten vil således netop honorere biobrændstoffernes CO2

-værdi.

Den samlede miljøgevinst ved at fritage biobrændstof for CO2

-afgiften

forventes dog at blive beskeden, eftersom udbredelsen af biobrændstof som

motorbrændstof under de nuværende markedsforhold vil være minimal.

7.2 Svovlfri benzin og diesel

Skatteministeriets og Miljøministeriets udregninger viser,

at der er en miljøgevinst på ca. 2 øre pr. liter for svovlfri diesel i

forhold

til svovlfattig diesel, og på ca. 4 øre pr. liter for et skift til svovlfri

benzin. Miljøgevinsterne er omgivet med en vis usikkerhed. Ved et skift til

svovlfri diesel og svovlfri benzin vurderes den årlige miljøgevinst til

omtrent

140 mio. kr. Der er således tale om en omkostningseffektiv miljøpolitik, hvor

besparelsen stort set svarer til den forventede miljøgevinst.

7.3 CO2

-afgift

af brændsler i kvoteomfattede industrivirksomheder

Der forventes ingen miljømæssige konsekvenser af

præciseringen.

7.4 Ophævelse af bilaget til vandafgiften

Der må forventes en beskeden stigning i vandforbruget for

de virksomheder, som lempes for vandafgiften. Disse virksomheder vil få et

nedsat økonomisk incitament til at reducere vandforbruget. Virksomhedernes

spildevandsudledninger vil fortsat være omfattet af spildevandsafgift.

7.5 Nedsættelse af registeringsafgiften for

brugte biler og motorcykler

Nedsættelse af registeringsafgiften for brugte biler og

motorcykler skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget om afgiftsdifferentiering og fritagelse for CO2

-afgiften

for biobrændstoffer skal notificeres efter informationsproceduredirektivet

(direktiv 98/34/EF (EF-Tidende 1998, nr. L 204, s. 37) som ændret ved

direktiv

98/48/EF (EF-Tidende 1998, nr. L 217, s. 18)). Da der er tale om

afgiftsforslag, behøver vedtagelsen af lovforslaget ikke at afvente

Kommissionens eventuelle bemærkninger.

Fritagelse af biobrændstoffer for CO2

-afgift sker

som led i gennemførelsen af direktiv nr. 2003/30/EF om fremme af anvendelsen

af

biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport. Det angivne

formål med direktivet er, at biobrændstoffer skal erstatte en andel benzin og

diesel, der bruges til transportformål.

Efter energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF)

skal energiprodukter, som anvendes til motorbrændstof, som udgangspunkt

afgiftspålægges (artikel 1). Efter artikel 16 kan medlemslandene

afgiftsfritage

eller reducere afgiften for produkter fra biomasse. Der må dog efter

direktivet

ikke ske overkompensation. Det er også en betingelse, at EU-retten ikke

kræver

markedsført en minimumsmængde af produkterne, som opnår afgiftslempelse.

I henhold til direktiv 2003/17/EF om ændring af direktiv

98/70/EF skærpes kravet til svovlindhold fra 1. januar 2009 til 10 ppm (0,001

%). Efter direktivet skal svovlfri diesel og benzin være tilgængeligt fra 1.

januar

2005. Den foreslåede lempelse af afgiften for svovlfri diesel og benzin

vurderes at være tilstrækkelig til at flytte markedet fra svovlfattige

produkter til svovlfrie, og således gøre svovlfri diesel og benzin

tilgængelig.

Foranstaltninger som afgiftslempelser skal, hvis de udgør

statsstøtte, anmeldes til Kommissionen efter EF-traktatens artikel 88,

stk. 3. De foreslåede ændringer vedr. biobrændstoffer, svovlfri diesel

og

svovlfri benzin er imidlertid generelle ordninger, som ikke tilgodeser

bestemte

virksomheder. De foreslåede ændringer vurderes derfor ikke at udgøre

statsstøtte, da ændringerne ikke overholder selektivitets kriteriet, jf.

EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og skal derfor ikke notificeres efter

statsstøttereglerne.

Præciseringen vedrørende CO2

-afgift af det kvoteomfattede brændselsforbrug i

industrivirksomheder notificeres for Kommissionen efter statsstøttereglerne.

Skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når

Kommissionens godkendelse foreligger.

Regeringen har allerede notificeret vandafgiften med den

foreslåede ændring for Kommissionen efter statsstøttereglerne.

Skatteministeren

bemyndiges til at sætte ændringerne i kraft med virkning fra 1. januar 2005,

når Kommissionens godkendelse foreligger.

10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Fritagelse af CO2

-afgift for biobrændstof

forventes ikke at have væsentlige provenumæssige effekter. Provenutabet ved

afgiftslempelsen for svovlfri benzin og diesel (helårsvirkning) er ca. 120

mio. kr. fordelt med ca. 45 mio. kr. for diesel og ca. 75 mio. kr. for

benzin. Det samlede provenutab kan dog være mindre det første år på grund af

indfasning af svovlfri brændstof. Ophævelsen af bilaget til vandafgiften

skønnes

at medføre et provenutab på ca. 4 mio. kr. årligt.

Nedsættelsen af registeringsafgiften skønnes at medføre

et provenutab på ca. 98 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter

på i alt 149.000 kr. til systemtilretning og infor-mation og 1 årsværk til

vejledning.

Desuden kan påregnes forøget driftsressource-forbrug til

kontrol.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Producenterne kompenseres for øgede omkostninger ved

produktionen af svovlfri diesel og benzin. Endvidere opnås en afgiftslempelse

for CO2

-afgiften ved anvendelse af biobrændstoffer til motorbrændstof,

som kompenserer dele af omkostningerne ved produktionen af biobrændstoffer.

Erhverv

omfattet af bilaget til vandafgiftsloven opnår en lempelse af beskatningen på

4 mio. kr. årligt.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Vurderes ikke at være omfattende, og er således ikke

vurderet nærmere.

Miljømæssige konsekvenser

Biobrændstoffer er tilnærmelsesvis CO2

-neutrale.

Afgiftsrabatten vil således netop afspejle biobrændstoffernes CO2

-værdi.

Den samlede miljøgevinst af at fritage biobrændstof for CO2

-afgiften

forventes dog at blive beskeden.

Ved et skift til svovlfri diesel og svovlfri benzin

vurderes den årlige miljøgevinst til omtrent 140 mio. kr.

Der forventes en beskeden stigning i vandforbruget for

de virksomheder, som lempes for vandafgiften.

Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget notificeres efter informationsproceduren (Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv, 98/34/EF som ændret ved direktiv 98/48/EF).

Ved lovforslaget gennemføres dele af direktiv 2003/17/EF

af 3. marts 2003 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og

dieselolie, samt dele af direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af

anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til

transport. Præciseringen af CO2

-afgiften

for det kvoteomfattede brændselsforbrug i industrivirksomheder og ophævelsen

af bilaget til vandafgiftsloven notificeres for Kommissionen.

Skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelserne i kraft, når

Kommissionens

godkendelse foreligger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det skal fremgå af lovens titel ved en fodnote, hvilke

EU-direktiver, som loven implementerer. Dette lovforslag implementerer

biobrændstofdirektivet 2003/30/EF. Ved en fejl fremgår det ikke ved den

gældende lov, at loven implementerer energibeskatningsdirektivet 2003/96/EF,

jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004, som implementerer

energibeskatningsdirektivet.

Dette tilføjes også ved denne ændring

Til nr. 2

Ved gældende lovgivning er benzin alene omfattet af

mineralolieafgiftens afgiftspligtige vareområde.

Ved den foreslåede ændring bliver benzin også omfattet af

det afgiftspligtige vareområde i CO2

-afgiftsloven

(kuldioxidafgiftsloven).

Efter § 1 i kuldioxidafgiftsloven skal der svares CO2

-afgift

af varer, som er afgiftspligtige efter en af de 4 centrallove:

mineralolieafgiftsloven,

kulafgiftsloven, elafgiftsloven eller gasafgiftsloven.

Benzin, som leveres til anden teknisk brug end motordrift,

har afgiftsfritagelse ifølge gældende lov efter mineralolieafgiftsloven, jf.

§ 9,

stk. 1, hvilket således også medfører afgiftsfritagelse efter den

foreslåede ændring af kuldioxidafgiftsloven – tilføjelsen af benzin.

Alene

benzin som anvende som motorbrændstof bliver således pålagt CO2

-afgift.

Det foreslås ved denne ændring, at benzin omfattes af

kuldioxidafgiftslovens vareområde, og afgiftssatsen bliver 22 øre/liter ved

dagtemperatur. Det foreslås, at mineralolieafgiften reduceres tilsvarende med

22 øre/liter, jf. § 2, nr. 2. Tilføjelsen af benzin til

kuldioxidafgiftsloven og tilsvarende reduktion af afgiftssatsen efter

mineralolieafgiftsloven,

ændrer ikke på den samlede afgiftsbelastning for benzin. Bortset selvfølgelig

for den foreslåede lempelse for biobrændstoffer.

Til nr. 3

For gas- og dieselolie samt petroleum er afgiftssatsen

efter den gældende kuldioxidafgiftslov også angivet ved 150

C.

Afgiftssatsen for benzin ved 15o

C tilføjes med en afgiftssats på

21,8 øre pr. liter benzin, jf. nr. 2, og at benzin i dag ikke er omfattet

kuldioxidafgiftens afgiftspligtige vareområde.

Til nr. 4

Ved den nuværende udformning af CO2

-afgiften skal

der svares afgift ved blanding af både produkter direkte omfattet af loven og

af andre produkter efter satsen på det produkt, som har den højeste

afgiftssats.

Det foreslås, at biobrændstoffer fritages for denne

bestemmelse ved anvendelse som motorbrændstof. Det medfører, at iblandes

diesel

f.eks. 5 pct. biodiesel, skal der efter det foreslåede alene svares

CO2

-afgift

af dieselen og ikke af biodieselen, hvor der i dag skal svares afgift af hele

blandingen.

Til nr. 5

Den afgiftspligtige mængde af benzin efter

kuldioxidafgiftsloven foreslås opgjort efter de gældende bestemmelser i

mineralolieafgiftslovens § 7.

Til nr. 6

Det foreslås, at biobrændstoffer, som anvendes som

motorbrændstof, fritages for CO2

-afgiften, jf. de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 7

Der foretages en konsekvensrettelse, som følge af fejl i

lovteksten ved tidligere lovændringer. Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 blev

§ 7, stk. 4 i kuldioxidafgiftsloven tilføjet endnu et nummer. Ved

en

fejl blev det forudgående nummer ikke konsekvensændret ved tilføjelsen, dvs.

der mangler ved gældende lov afslutning af nr. 2 med et komma.

Til nr. 8

Efter gældende lov gives der fuld godtgørelse for

svovlfattig dieselolie, der anvendes i busser, der under visse betingelser

anvendes til rutekørsel. Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at

omfatte godtgørelse af afgiften for svovlfri diesel.

Til nr. 9-10

§ 7, stk. 4 tilføjes et nyt nummer, som alene

indeholder afgiftsgodtgørelser for benzin. Der foreslås givet samme

afgiftsgodtgørelser, som efter mineralolieafgiften. Herved opnås samme

godtgørelser for benzin ved dette lovforslag, som der opnås ved gældende lov,

jf. at benzin ved gældende lov alene er omfattet af mineralolieafgiftsloven.

Bortset dog for den foreslåede lempelse for biobrændstoffer.

Til nr. 11

§ 9 indeholder bestemmelser vedrørende tilbagebetaling

af CO2

-afgiften, bl.a. ved henvisning til proceslisten. For at

opretholde samme afgiftsniveau for benzin som ved gældende lov, skal benzin

ikke omfattes af disse fritagelser. Desuden bruges benzin i begrænset omfang

for de nævnte afgiftsfritagelser.

Til nr. 12

Ændringen medfører, at der skal svares CO2

-afgift

af benzin efter bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 13 ved

indførsel fra steder uden for EU.

Til nr. 13

Det foreslås, at regnskabsbestemmelserne fra

mineralolieafgiftslovens §§ 14 og 15 også gælder for CO2

-afgiften

på benzin.

Til nr. 14

Hvis biobrændstoffer og blandinger af biobrændstoffer med

andre olieprodukter bliver en almindelig omsætningsvare på tankstationer mv.,

så bliver ikke-registrerede virksomheder involveret i omsætningen af disse

varer, og dermed også i fakturering/deklarering af CO2

-afgiftsindholdet

i varerne i forhold til momsregistrerede aftagere/virksomheder. Det vurderes

derfor

hensigtsmæssigt, at både registrerede og ikke-registrerede virksomheder

bliver

omfattet af deklarationspligten. Deklarationen skal fremgå af fakturaen.

Til nr. 15

Ændringerne medfører, at afregningen, kontrollen og

hæftelse for betaling af CO2

-afgiften på benzin sker efter

bestemmelserne i mineralolieafgiftsloven, jf. § 16, stk. 2,

§§ 18, 19, 22-24 og 28 i mineralolieafgiftsloven.

Til nr. 16

Anvendelseskriteriet for afgiftsfritagelse eller

godtgørelse for biobrændstoffer fordrer, at der i loven indsættes en

bestemmelse, som sikrer, at der svares korrekt afgift, hvis

anvendelseskriteriet ikke længere er opfyldt, dvs. hvis biobrændstoffer

alligevel ikke bliver anvendt som motorbrændstof men til anden afgiftspligtig

anvendelse, f.eks. fyringsformål sammenblandet med andre produkter.

Det foreslås endvidere, at hvis et skyldigt beløb ikke kan

opgøres på grundlag af en virksomheds regnskaber, kan de statslige told- og

skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse. Skønsmæssig ansættelse

vil således alene blive anvendt, hvis der ikke er regnskabsmæssigt grundlag

for

en fastsættelse. Som baggrund for skønsmæssig ansættelse kan bl.a. anvendes

tidligere års regnskab korrigeret for ændringer i virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 29,

stk. 1, i mineralolieafgiftsloven.

Til § 2

Til nr. 1

Det skal fremgå af lovens titel ved en fodnote, hvilke

EU-direktiver, som loven implementerer. Dette lovforslag implementerer

direktiv

om kvaliteten af benzin og diesel 2003/17/EF om ændring af

direktiv 98/70/EF. Ved en fejl fremgår det

ikke ved den gældende lov, at loven implementerer energibeskatningsdirektivet

2003/96/EF, jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004, som implementerer

energibeskatningsdirektivet. Dette tilføjes også ved denne ændring

Til nr. 2

Ved den foreslåede ændring indføres svovlfri diesel, dvs.

mindre end 0,001 pct. svovl, som en ny type mineralolieprodukter i

mineralolieafgiftsloven. Den foreslåede afgiftssats er 2 øre mindre pr. liter

svovlfri diesel end for svovlfattig diesel.

Fra 1. januar 2009 skærpes EU-kravet til indholdet af

svovl, så det bliver obligatorisk at anvende svovlfattig diesel og benzin,

hvorved miljøbegrundelsen for differentieringen bortfalder. Afgiftslempelsen

for svovlfri diesel forslås derfor alene at gælde i perioden indtil 31.

december

2008. Fra 1. januar 2009 skal svovlfri diesel pålægges samme afgift som

svovlfattig diesel.

Endvidere reduceres mineralolieafgiften for benzin med 22

øre pr. l i forhold til gældende lov som følge af den foreslåede indførelse

af

CO2

-afgift for benzin, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 3

Det foreslås, at afgiften for svovlfri benzin, dvs. mindre

end 0,001 pct. svovl, nedsættes med 4 øre pr. l. Sælges der svovl- og blyfri

benzin fra en benzinstation med dampretur udgør afgiften for denne type

benzin

således 404,0 øre/l fratrukket 4 øre/liter, dvs. 400,0 øre/liter inkl.

CO2

-afgift.

Fra 1. januar 2009 skærpes EU-kravet til indholdet af

svovl, så det bliver obligatorisk at anvende svovlfattig diesel og benzin,

hvorved miljøbegrundelsen for differentieringen bortfalder. Afgiftslempelsen

for svovlfri benzin forslås derfor alene at gælde i perioden indtil 1. januar

2009.

Til nr. 4

Konsekvensændring som følge af indførelsen af svovlfri

diesel på listen over mineralolieprodukter.

Til nr. 5

Skatteministeren kan efter gældende lov og efter

forhandling med miljøministeren fastsætte specifikationer for let og

svovlfattig diesel. Det foreslås, at denne bestemmelse udvides til også at

omfatte svovlfri diesel.

Til nr. 6-7

Konsekvensændring som følge af nr. 2.

Til nr. 8

Svovlfri diesel foreslås omfattet af den eksisterende

farvningsordning efter samme regler som anden diesel.

Til nr. 9

Konsekvensændring som følge af nr. 3.

Til nr. 10

Efter gældende lov gives der fuld godtgørelse for

svovlfattig dieselolie, der anvendes i busser, der under visse betingelser

anvendes til rutekørsel. Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at

omfatte godtgørelse af afgiften for svovlfri diesel.

Til nr. 11-14

Konsekvensændring som følge af nr. 2 eller nr. 3.

Til nr. 15

Ved dette lovforslag foreslås ændringer af kuldioxidafgiftsloven,

således at der ikke skal svares CO2

-afgift af biobrændstoffer til

motorbrændstof. I kuldioxidafgiftsloven foreslås indsat et krav om, at

indholdet af biobrændstoffer skal fremgå af fakturaen, jf. § 1, nr. 12.

Samme krav foreslås indsat i centralloven – mineralolieafgiftsloven, da

der

ikke udstedes forskellige fakturaer efter kuldioxidafgiftsloven og efter

mineralolieafgiftsloven.

Til nr. 16

Konsekvensændring som følge af nr. 2.

Til § 3

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev bl.a. lov om afgift af

elektricitet ændret.

Ved en fejl blev afgiftssatsen for perioden 1. juli 2004 –

1. januar 2005 af elektricitet – fremstillet af varmeværker, der

anvendes til

fremstilling af varme i varmepumper i varmeværket, som leverer varme til det

kollektive fjernvarmenet – sat 1 øre pr. kWh for højt. Ændringen i lov

nr. 462

havde til formål at udligne forskellen mellem el til opvarmning af

helårsboliger og el forbrugt i kraftvarmeværker til fremstilling af varme i

varmepumper med henblik på at levere varme til det kollektive fjernvarmenet.

Ved denne ændring udlignes forskellen også med den sidste øre.

Til § 4

Folketinget vedtog ved lov nr. 464 af 9. juni 2004, at CO2

-afgiften af brændsler til

industrielle produktionsprocesser i kvoteomfattede industrivirksomheder skal

tilbagebetales fuldt ud. Loven er under notifikation i Kommissionen og kan

først sættes i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Efter lovens vedtagelse har det imidlertid vist sig, at

enkelte kvoteomfattede virksomheder ikke kan opnå den tilsigtede lempelse

pga.

en særlig virksomhedskonstruktion, hvor energiproduktionen er udlagt i en

særligt

selskab eller produktionsenhed, som udgør en selvstændig juridisk person.

Selskaberne har samme ejer og er lokaliseret på samme adresse. Det er

imidlertid produktionsenheden, der opnår tilladelsen til udledning af

CO2

og ikke den juridiske person,

der forbruger varmen til industrielle produktionsprocesser. Med den nuværende

formulering af kuldioxidafgiftsloven, er det imidlertid »hovedselskabet«, der

opnår tilbagebetaling af CO2

-afgiften.

Hvis tilladelsen til udledning af CO2

ligger hos en anden juridisk person, kan fuld tilbagebetaling af

CO2

-afgift ikke opnås.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i

kuldioxidafgiftsloven justeres, således at momsregistrerede virksomheder, som

har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng indenfor samme lokalitet med en

produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, kan opnå

fuld tilbagebetaling af afgift af varme, der

leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af

CO2

til den forbundne virksomhed,

uanset at der er tale om forskellige juridiske personer.

Det er en forudsætning for at opnå tilbagebetalingen, at

der er en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng mellem de juridiske personer,

herunder at de fysisk er placeret indenfor samme lokalitet. Endvidere

forudsættes

det, at produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2

er dimensioneret og etableret med det formål at levere varme

til den momsregistrerede virksomhed.

Sammenslutninger af juridiske personer kan generelt ikke

omfattes af kvoter og opnår ikke fuld tilbagebetaling af CO2

-afgift af brændselsforbruget

til industrielle produktionsprocesser. Generelle ordninger af denne karakter

vil indebære spekulationsmuligheder og dermed mulighed for betydelige

provenutab.

Til § 5

Til nr. 1

Efter vandafgiftslovens § 4, stk. 2, skal momsregistrerede

virksomheder omfattet af bilaget til vandafgiftsloven samt virksomheder m.v.,

der leverer varer eller ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1, som

forbruger

ledningsført vand fra egne brønde eller vandboringer, anmelde sig til

registrering hos

ToldSkat, hvis forbruget til

de ikke tilbagebetalingsberettigede formål overstiger 1000 m3

årligt.

Da bilaget foreslås ophævet, affattes vandafgiftslovens §

4, stk. 2, på ny som konsekvens heraf.

Herefter omfatter § 4, stk. 2, alene virksomheder og

institutioner m.v., som leverer varer eller ydelser omfattet af momslovens §

13, stk. 1.

Til nr. 2

Det foreslås, at henvisningen i § 9, stk. 1, til § 9, stk.

2, udgår, som konsekvens af, at § 9, stk. 2, ophæves, jf. nr. 3.

Til nr. 3

Efter den nugældende § 9, stk. 2, kan virksomheder omfattet

af bilaget ikke opnå tilbagebetaling af vandafgift.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Herefter kan alle momsregistrerede virksomheder få afgiften

tilbagebetalt i samme omfang, som der ydes fradragsret for indgående moms

(købsmoms) af vand, når dette er købt til forbrug i virksomheden.

Der kan fortsat ikke opnås tilbagebetaling af vandafgift

for vand, der benyttes til videresalg, forbrug i funktionærboliger,

indehaverens og personalets privatforbrug og formål der ikke vedrører

omsætningen af momspligtige varer/ydelser. Dette gælder alle momsregistrerede

virksomheder.

Tilbagebetaling sker ved, at virksomheden foretager

modregning i den skyldige afgift efter momsloven. Tilbagebetalingsbeløbet

angives på momsangivelsen. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved

modregning

i den skyldige moms, udbetales beløbet efter reglerne i § 12 i lov om

opkrævning af skatter og afgifter.

Til nr. 4-6

Konsekvensændringer som følge af nr. 3

Til nr. 7

Det foreslås, at bilaget til vandafgiftsloven ophæves.

Til § 6

Det foreslås, at registreringsafgiften af brugte biler og

motorcykler, der skal rgistreres her i landet første gang, nedsættes med 60

kr.

Til § 7

Afgiftsfritagelsen for CO2

-afgift for

biobrændstoffer og afgiftsreduktionen for svovlfri diesel og benzin samt

nedsættelsen af registreringsafgiften for brugte biler og motorcykler, der

ikke

tidligere har været registreret her i landet, træder i kraft og har virkning

fra 1. januar 2005.

Ændringen i § 3 vedrørende elektricitet på varmeværker

skal godkendes af Kommissionen, hvilket der er ansøgt om i forbindelse med

lov

nr. 462 af 9. juni 2004. Ikrafttrædelsen af § 3 afventer Kommissionens

godkendelse.

Ændringen i § 4 vedr. CO2

-afgift af

brændsler der anvendes i CO2

-kvoteomfattede industrivirksomheder

skal ligeledes godkendes af Kommissionen, hvilket der er ansøgt om i

forbindelse med lov nr. 464 af 9. juni 2004. Ikrafttrædelsen af § 4

afventer Kommissionens godkendelse.

Ændringen i § 5 vedr. vandafgiften er under notifikation i

Kommissionen. Ikrafttrædelse af § 5 afventer Kommissionens godkendelse.

Der gives ikke lempelse for betalt afgift af lagre af

benzin, diesel og biobrændstoffer ved lovens ikrafttrædelse, da størrelsen og

antallet af disse lagre forventes at være begrænsede.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af

27. august 1998, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 325 af 28. maj 1999,

§ 3 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, § 30 i lov nr. 165 af 15. marts

2000, § 4 i lov nr. 393 af 6. juni 2002 og senest ændret ved § 1 i

lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

Lov om

kuldioxidafgift

af visse

energiprodukter

1.

Som

fodnote

til lovens titel indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af

EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet

(EU-Tidende 2003, nr. L 283 s. 51) samt dele af direktiv 2003/30/EF af 8. maj

2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige

brændstoffer til transport (EU-Tidende 2003, nr. L 123, s.42).«

§ 2.

Afgiften udgør for

1)-13) - - -

2.

I

§ 2, stk. 1,

indsættes

som nr. 14: »benzin 22 øre pr. l«.

Stk. 2.

Afgiftssatsen ved 15°C for

varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 24,3 øre pr. l. For gas

nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages der en forholdsmæssig regulering

af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm³.

3.

I

§ 2, stk. 2

,

1. pkt.,

indsættes efter »pr. l«: »og for varer nævnt under stk. 1, nr. 14, udgør

21,8 øre pr. l«.

Stk. 3.

Af en blanding af de i

stk. 1 nævnte produkter eller disse produkter og andre varer svares der

afgift af hele blandingen efter satsen på det produkt, der har den højeste

afgiftssats efter denne lov, såfremt blandingen er anvendelig til

fyringsformål eller som drivmiddel i motorkøretøjer.

4.

I

§ 2, stk. 3

, indsættes

efter »som drivmiddel i motorkøretøjer.«: »Der skal ikke svares afgift af

andelen af biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof.«

§ 5.

Den afgiftspligtige mængde

for en afgiftsperiode opgøres

1)

For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og

nr. 9-11, efter bestemmelserne i § 7 i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter

mv.,

5.

I

§ 5, stk.1, nr. 1,

ændres »og

nr. 9-11« til: », nr. 9-11 og nr. 14«.

2)-4) - - -

Stk. 2.

- - -

§ 7.

-

- -

6.

I

§ 7

indsættes efter

stk. 3, som nyt stykke:

Stk. 2-3.

- - -

»

Stk. 4.

Fritaget for afgift er biobrændstoffer, der

anvendes som motorbrændstof. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige

brændstof, der anvendes som motorbrændstof, fremstillet på grundlag af

biomasse.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.

Stk. 4.

Afgiften

tilbagebetales for

1)

- - -

2)

afgiftspligtige varer omfattet af

§ 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, der anvendes til færgedrift, og

7.

I

§ 7, stk. 4, nr. 2,

som

bliver stk. 5

,

nr. 2,

ændres »færgedrift, og« til: »færgedrift

,

«.

3)

svovlfattig dieselolie og gas samt

elektricitet, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter

lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992

om fælles regler for international personbefordring med bus anvendes til

rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren, jf. lov om afgift af

elektricitet § 11 b, stk. 3, lov om afgift af naturgas og bygas

§ 9, stk. 2, og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

§ 9, stk. 11,

8.

I

§ 7, stk. 4, nr. 3,

som bliver stk. 5

,

nr. 3,

ændres »svovlfattig« til: »svovlfri og –fattig«.

4)

afgiftspligtige varer, som anvendes

til eget forbrug af el anvendt direkte til elfremstilling i elselskaber, jf.

§ 5, stk. 2.

9.

I

§ 7, stk. 4, nr. 4,

som

bliver stk. 5

,

nr. 4,

ændres »§ 5, stk. 2.« til:

»§ 5, stk. 2, og«.

10.

I

§ 7, stk. 4,

som bliver

stk. 5, indsættes som nr. 5:

»5)

afgiftspligtige

varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 14, i det omfang der ydes

tilbagebetaling efter lov om energiafgifter af mineralolieprodukter m.v. for

disse varer.«

Stk. 5

. - - -

§ 9.

-

- -

Stk. 2.

Uanset

stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,

få 13/18 af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige

varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 10-13, der anvendes som

nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2,

der anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilaget til denne lov. For de i nr.

15-37 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer

anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes

som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 2-37 i

bilaget nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på betingelse

af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 t.

Tilbagebetalingen

ydes efter fradrag pr. kg fuelolie og pr. l gas og dieselolie, der er anvendt

til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af

§ 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. Fradraget er 3 øre pr. kg fuelolie. For

virksomheder, som ikke har indgået aftale med Energistyrelsen om at

gennemføre energieffektiviseringer efter § 1, stk. 1, i lov om

statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder

med et stort energiforbrug, er fradraget dog på 3,175 øre pr. kg fuelolie og

0,7 øre pr. l gas og dieselolie.

Stk. 3-18.

- - -

11.

I

§ 9, stk. 2,

indsættes

efter »og af varer omfattet af § 2,«: »stk. 1, nr. 1-13,«.

§ 11.

Ved indførsel fra steder uden for EU af varer omfattet af § 2,

stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-13, svares afgift efter bestemmelserne i

§ 13 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., § 10 i lov

om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. eller § 13 i lov om afgift af

naturgas og bygas.

12.

I

§ 11

ændres »nr. 9-13« til:

»nr. 9-14«.

§ 12.

Virksomheder, der er registreret efter § 3, skal føre regnskab

1)

over de af § 2, stk. 1,

nr. 1-4 og nr. 9-11, omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 14 og 15

i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,

2)-4) - - -

13.

I

§ 12, nr. 1

, ændres »og nr.

9-11« til: », nr. 9-11 og nr. 14«.

14.

I

§ 12

, indsættes som

stk. 2

:

»

Stk. 2.

Virksomheder, som leverer varer iblandet

biobrændstoffer til anvendelse som motorbrændstof, skal på fakturaen angive

mængden af biobrændstoffer.«

§ 13.

- - -

Stk. 2.

For

afregning af afgiften gælder i øvrigt

1)

For de af § 2, stk. 1, nr.

1-4 og nr. 9-11, omfattede varer bestemmelserne i § 16, stk. 2,

§ 18 og § 19 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,

15.

I

§ 13, stk. 2, nr. 1

,

§ 14,

nr. 1,

og

§ 18

, ændres »og nr. 9-11« til: », nr. 9-11 og nr.

14«.

2)-3) - - -

Stk. 3.

- - -

§ 14.

De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage

eftersyn mv. i de virksomheder, der omfattes af loven,

1)

for de af § 2, stk. 1, nr.

1-4 og nr. 9-11, omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 22-24 i lov

om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,

2)-4) - - -

§ 18.

For betaling af afgift efter loven hæfter selskabet, fonden, foreningen mv.

eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for

egen regning. For de i § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, omfattede

varer finder bestemmelserne i § 28 i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter mv. tilsvarende anvendelse.

§ 19.

- - -

16.

I

§ 19,

indsættes som nyt stykke:

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

§§ 6

og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidig betaling af afgiften efter

stk. 1 eller den for meget udbetalte godtgørelse efter stk. 2.

»Stk. 3.

Såfremt

varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er

betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en

virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse eller tilskud, afkræves

det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen

af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber,

kan de statslige told- og skattemyndigheder ansætte beløbet skønsmæssigt.«

Stk. 3

bliver herefter stk. 4.

§ 2

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 325 af 29.

maj 1999, § 1 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 9 i lov nr. 165

af 15. marts 2000, § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 1 lov

nr. 393 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 395 af 6. juni 2002 og senest

§ 4 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

Lov om energiafgift

af mineralolier mv.

1.

Som

fodnote

til lovens titel indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af

EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet

(EU-Tidende 2003, nr. L 283, s. 51) samt dele af direktiv 2003/17/EF af 3.

marts

2003 (EU-Tidende 2003, nr. L 076, s. 10) om ændring af direktiv 98/70/EF af

13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie.«

§ 1.

Se tabel 1 a

2.

§ 1, stk. 1,

affattes

således:

Se tabel 1 b

Stk. 2-5.

- - -

3.

I

§ 1,

indsættes efter stk. 2

som nyt stykke:

»

Stk. 3.

Afgiften på svovlfri benzin, som har et

indhold på højst 0,001 pct. svovl, nedsættes med 4 øre/l i perioden fra 1.

januar 2005 til 31. december 2008.«

Stk. 3-10

bliver herefter stk. 4-11.

Stk. 6.

For

spildolie iblandet vand, som indsamles fra skibe, og som anvendes eller er

bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, udgør afgiften dog

følgende procentdel af den i stk. 1, nr. 5, nævnte afgiftssats:

4.

I

§ 1, stk. 6,

som bliver

stk. 7, ændres »nr. 5« til: »nr. 6«.

1)

35 pct. Ved et vandindhold på 65

pct. og derover.

2)

70 pct. Ved et vandindhold på mindst

30 pct. og under 65 pct.

3)

95 pct. Ved et vandindhold på mindst

5 pct. og under 30 pct.

4)

100 pct. Ved et vandindhold på under

5 pct.

Stk. 7.

- - -

Stk. 8.

Skatteministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte

specifikationer for let og svovlfattig dieselolie.

5.

I

§ 1, stk. 8,

som bliver

stk. 9, ændres »let og svovlfattig« til: »let, svovlfri og

–fattig«.

Stk. 9.

De i

stk. 1, nr. 11 og 12, nævnte afgiftssatser finder anvendelse for benzin,

som udleveres fra benzinstationer, hvor udstyr til genindvinding af dampe ved

benzinpåfyldning af motorkøretøjer (dampretur) er installeret. Udstyret skal

opfylde kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsning af udslip

af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer og skal i overensstemmelse

med bekendtgørelsen være anmeldt over for kommunalbestyrelsen.

6.

I

§ 1, stk. 9

, som bliver

stk. 10, ændres »nr. 11 og 12« til: »nr. 12 og 13«.

Stk. 10.

- - -

§ 3.

Stk. 2.

Andre

virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer,

kan registreres som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder,

når virksomheden til opbevaring af afgiftspligtige varer råder over

lagerkapacitet på mindst 1.000 m3. Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige

varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 16, kan dog registreres som oplagshaver,

når virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer på mindst 100.000 l.

De statslige told- og skattemyndigheder kan i særlige tilfælde fravige det i

1. pkt. anførte kapacitetskrav for virksomheder, der afsætter autogas til

videresalg.

7.

I

§ 3, stk. 2

, ændres »nr.

16« til: »nr. 17«.

Stk. 3-13.

- - -

§ 4 a.

- - -

Stk. 2.

Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik på videresalg at få

tilført og oplagre ufarvet gas- og dieselolie samt petroleum, hvoraf der kun

er betalt afgift efter satsen for varer omfattet af § 1, stk. 1,

nr. 2 eller 8, jf. dog § 4, stk. 3. Ved videresalg af ufarvede

produkter, hvoraf der er betalt afgift efter den i 1. pkt. nævnte

afgiftssats,

skal differencen mellem denne afgiftssats og afgiftssatsen for varer omfattet

af henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 1, 3, 4 eller 7, indbetales til de

statslige told- og skattemyndigheder. Tilsvarende gælder, når farvet gas-

eller dieselolie samt petroleum videresælges til anvendelse som

motorbrændstof.

8.

I

§ 4 a, stk. 2,

ændres

»nr. 8« til: »nr. 9« og »nr. 1, 3, 4 eller 7« ændres til: »nr. 1, 3-5 eller

8«.

Stk. 3-4.

- - -

§ 7.

-

- -

Stk. 2-4.

- - -

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan registrerede

oplagshavere og varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for

varer omfattet af § 1, stk. 6.

9.

I

§ 7, stk.5

, ændres »§ 1,

stk. 6« til: »§ 1, stk. 7«.

Stk. 6-12.

- - -

§ 9.

-

- -

Stk. 2-4.

- - -

Stk. 5.

For

svovlfattig dieselolie, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med

tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af

16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus

anvendes til rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren, ydes fuld

godtgørelse af afgiften, jf. stk. 10.

10.

I

§ 9, stk. 5,

ændres

»svovlfattig« til: »svovlfri og –fattig«.

Stk. 6-10.

- - -

§ 11.

- - -

Stk. 2.

Afgiften

efter stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har

fradragsret for indgående merværdiafgift for olieprodukter og varme. Afgiften

af varer, der anvendes som motorbrændstof, tilbagebetales ikke, jf. dog

stk. 3. Det samme gælder afgiften efter § 1, stk. 1, nr. 16.

11.

I

§ 11, stk. 2

, ændres

»§ 1, stk. 1, nr. 16« til: »§ 1, stk. 1, nr. 17«.

Stk. 3-17.

- - -

§ 14.

- - -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i § 4, stk. 7, og

repræsentanter, der er godkendt efter § 4, stk. 5 og 8, skal føre

regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og

repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor varerne er

leveret. Der skal for hver benzinstation med dampretur føres regnskab over

tilgang og udlevering af varer, der er afgiftsberigtiget efter § 1,

stk. 1, nr. 11 og 12. Der skal for hver benzinstation, hvor

tilsynsmyndigheden har fået meddelelse om, at indretningen og driften af den

pågældende benzinstation opfylder Miljø- og Energiministeriets skærpede krav

til indretning og drift af benzinstationer, føres regnskab over tilgang og

udlevering af varer, der er afgiftsberigtiget efter § 1, stk. 2.

12.

I

§ 14, stk. 3, 3. pkt.,

ændres

»nr. 11 og 12« til: »nr. 12 og 13«.

Stk. 4.

Virksomheder, som køber varer, der er afgiftsberigtiget efter § 1,

stk. 1, nr. 2 og 8, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af

sådanne varer til andre erhvervsdrivende.

13.

I

§ 14, stk. 4,

ændres »nr. 2 og 8« til: »nr. 2 og 9«.

Stk. 5.

Registrerede oplagshavere og vare-modtagere skal konstatere eller verificere

vandindholdet i varer omfattet af § 1, stk. 6, og på forlangende

fremvise dokumentation herfor over for de statslige told- og

skattemyndigheder. Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte de nærmere regler

for opgørelse af vandindholdet.

14.

I

§ 14, stk. 5 og stk. 6

,

ændres »§ 1, stk. 6« til: »§ 1, stk. 7«.

Stk. 6.

Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal føre regnskab over indkøb og

forbrug af afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 6, for hver

kategori af vandindhold.

Stk. 7.

Ved

udlevering fra en registreret oplagshaver eller farvningsvirksomhed skal

fakturaen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn,

varemodtagerens navn, leveringsstedet, varens art og mængde samt afgiftens

størrelse ved dagtemperatur. Hvis udlevering finder sted fra andre end en

oplagshaver eller farvningsvirksomhed, skal leverandøren, såfremt modtageren

er registreret efter merværdiafgiftsloven, på forlangende udstede en faktura

med de nævnte oplysninger.

15.

I

§ 14, stk. 7,

indsættes

som 3. pkt.: »Virksomheder, som leverer varer iblandet biobrændstoffer til

anvendelse som motorbrændstof, skal udstede faktura, hvor mængden af

biobrændstoffer er angivet.«

Stk. 8-11.

- - -

§ 25.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1)

- - -

2)

overtræder § 1, stk. 7,

§ 3, stk. 1 eller 12, § 4, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt.,

§ 12, stk. 10, § 14, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 eller

10, § 15, stk. 1, § 22, stk. 2, 3 eller 4, eller

§ 29, stk. 3,

16.

I

§ 25, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 1, stk. 7« til: »§ 1, stk. 8«.

3)

- - -

4)

- - -

5)

- - -

Stk. 2-4.

- - -

§ 3

I lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af

elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift

af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om statstilskud til dækning af

udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug,

jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004 foretages følgende ændring:

§ 3.

4.

§ 6

affattes således:

»§ 6.

Af forbrug af elektricitet, der

overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet,

betales i alt en afgift på 51,1 øre pr. kWh, som består af

1)

en energiafgift på

46,5 øre pr. kWh,

2)

et elsparebidrag på

0,6 øre pr. kWh og

3)

et

eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.

Stk. 2.

Af forbrug af anden elektricitet betales i

alt en afgift på 57,6 øre pr. kWh, som består af

1)

en energiafgift på

53,0 øre pr. kWh,

2)

et elsparebidrag på

0,6 øre pr. kWh og

3)

et

eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.

Stk. 3.

Af elektricitet fremstillet af varmeværket

selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som

leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales afgift efter

stk. 1.

Stk. 4.

Af elektricitet fremstillet af varmeværket

selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som

leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales i perioden fra 1. juli

2004 til 1. januar 2005 i alt en afgift på 43,1 øre pr. kWh, som består af

I

§ 3, nr. 4

, ændres »43,1 øre pr. kWh«

til: »42,1 øre pr. kWh« og »38,5 øre pr. kWh« ændres til: »37,5 øre pr. kWh«.

1)

en energiafgift på

38,5 øre pr. kWh,

2)

et elsparebidrag på

0,6 øre pr. kWh og

3)

et

eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler

for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-4.«

§ 4

I Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven,

lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl,

jf. lov nr. 464 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

§ 3

1.

Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a.

Der ydes fuld tilbagebetaling for

afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, nr. 1-7 og

9-13, der anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en

tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om

CO2

-kvoter,

til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov om CO2

-kvoter,

bortset fra produktionsenheder omfattet af § 17, stk. 1, i lov om

CO2

-kvoter, jf. dog stk. 2.

I

§ 3, nr. 1,

indsættes efter » omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2

–kvoter,

jf. dog stk. 2.«: »Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har

en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng indenfor samme lokalitet med en

produktionsenhed

med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt., opnå fuld

tilbagebetaling

af afgift af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse

til udledning af CO2

til den forbundne virksomhed, jf. dog stk.

2.«

Stk. 2.

Der ydes ikke tilbagebetaling af afgift af

varme og afgiftspligtige varer, der direkte eller indirekte anvendes til

fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, eller rumvarme eller

varmt vand i virksomheden. Opgørelse af ikke tilbagebetalingsberettiget

afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt. sker efter reglerne i § 11 i lov

om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift

af stenkul, brunkul og koks m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og

bygas og § 11 i lov om afgift af elektricitet.

Stk. 3.

En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes

under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser

omfattet

af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling

kan opgøres. Den andel, der kan henregnes under stk. 1, opgøres som

forholdet mellem på den ene side den mængde, der anvendes til formål omfattet

af stk. 1, og på den anden side den samlede mængde fremstillet på

fællesanlægget. Den resterende mængde brændsel m.v. henregnes til andre

anvendelser i virksomheden. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over

90o

C, eller anlæg, hvor mindst 90 pct. af det tilbagebetalingsberettigede

forbrug

vedrører anvendelser omfattet af stk. 1, kan virksomheden vælge mellem

at opgøre andelen til andre anvendelser i virksomheden indirekte efter

ovenstående metode og at opgøre forbruget til andre anvendelser direkte. Den

direkte opgjorte mængde energi, der skal henføres til andre anvendelser i

virksomheden, opgøres som den mængde energi, der forbruges til andre

anvendelser, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf.

§ 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke

foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges

yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til stk. 1.

Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og

for andre anlæg 0,80.

Stk. 4.

Reglerne i § 9, stk. 4-8, 17 og

18, finder tilsvarende anvendelse for stk. 1-3.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for opgørelse og indberetning af det tilbagebetalingsberettigede

energiforbrug efter stk. 1.«

§ 5

I lov om afgift af ledningsført vand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998, som bl.a. ændret ved § 18 i lov

nr. 165 af 15. marts 2000 og senest ved § 1 i lov nr. 338 af 16. maj 2001,

foretages følgende ændringer:

§ 4.

- - -

1.

§ 4, stk. 2,

affattes således:

Stk. 2.

Virksomheder,

der leverer ydelser omfattet af bilaget til nærværende lov, og virksomheder

og institutioner mv., der leverer varer og ydelser omfattet af

merværdiafgiftslovens

§ 13, stk. 1, og som i forbindelse med deres levering af disse varer og

ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg end almene

vandforsyningsanlæg, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told-

og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug overstiger 1000 m3

årligt.

»Stk. 2.

Virksomheder og institutioner m.v. der leverer varer og ydelser omfattet af

merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, og som i forbindelse med deres levering

af disse varer og ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg end

almene vandforsyningsanlæg, skal melde sig til registrering hos de statslige

told- og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug overstiger 1000

m3

årligt.«

Stk. 3-4.

- - -

§ 9.

Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få

tilbagebetalt

afgiften efter nærværende lov af det af virksomheden forbrugte

afgiftspligtige vand, jf. dog stk. 2.

2.

I

§ 9, stk. 1,

ophæves: », jf. dog

stk. 2«.

Stk. 2.

Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i

bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.

3.

§ 9, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

Stk. 3.

Afgiften

tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret

for indgående merværdiafgift af vand. Til dokumentation af

tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller

særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. stk 7.

4.

I

§ 9, stk. 3,

som bliver stk. 2,

ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.

Stk. 4.

Tilbagebetalingsbeløbet

efter stk. 1 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved

angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.

Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov

af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtigt vand.

Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under ét.

Stk. 5.

Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter

merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra

ørebeløb.

Stk. 6.

Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit

afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen

ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter

reglerne

i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Afgiftsbeløb på under

50 kr. udbetales ikke

Stk. 7.

Virksomheder,

der leverer vand, skal mindst én gang årligt afgive de oplysninger, der er

nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 3. Skatteministeren kan

fastsætte regler herom.

5.

I

§ 9, stk. 7,

som bliver stk. 6,

ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

§ 20.

Med

bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1)

---

2)

overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 4, §

9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 15 a, § 17, stk. 2, 3 eller 4, eller

6.

I

§ 20, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 9,

stk.7,« til: »§ 9, stk. 6,«.

3)

---.

Stk. 2-4.

- - -

BILAG

7.

Bilaget til

loven

ophæves.

Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis

afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af vandafgift

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforeninger,

biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

§ 6

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret bl.a. ved § 1 i

lov nr. 443 af 10. juni 2003, og senest ved § 19 i lov nr. 473 af 9. juni

2004

foretages følgende ændringer:

§ 3.

Stk. 1-3.

- - -

1.

I

§ 3

, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4.

For brugte

biler og motorcykler, der registreres 1. gang her i landet, jf. § 10, stk. 3,

nedsættes afgiften med 60 kr.«

Tabel

a.

Der betales afgift

af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for

Ved dagtemperatur

Ved 15º C

1)

Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof

278,7 øre pr. l

277,1 øre pr. l

2)

Anden gas- og dieselolie

185,7 øre pr. l

184,6 øre pr. l

3)

Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)

268,7 øre pr. l

267,1 øre pr. l

4)

Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)

250,7 øre pr. l

249,2 øre pr. l

5)

Fuelolie

209,2 øre pr. kg

-

6)

Fyringstjære

188,8 øre pr. kg

-

7)

Petroleum, der anvendes som motorbrændstof

278,7 øre pr. l

277,1 øre pr. l

8)

Anden petroleum

185,7 øre pr. l

184,6 øre pr. l

9)

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)

472,0 øre pr. l

468,0 øre pr. l

10)

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)

407,0 øre pr. l

403,6 øre pr. l

11)

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)

udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur

469,0 øre pr. l

465,1 øre pr. l

12)

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret

fra benzinstationer udstyret med dampretur

404,0 øre pr. l

400,6 øre pr. l

13)

Autogas (LPG)

174,6 øre pr. l

-

14)

Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof

321,0 øre pr. kg

-

15)

Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der

fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

237,9 øre pr. kg

-

16)

Karburatorvæske

407,0 øre pr. l

403,6 øre pr. l

Tabel

b.

» Der betales

afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for

Ved dagtemperatur

Ved 15º C

1)

Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof

278,7 øre pr. l

277,1 øre pr. l

2)

Anden gas- og dieselolie

185,7 øre pr. l

184,6 øre pr. l

3)

Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)

268,7 øre pr. l

267,1 øre pr. l

4)

Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)

250,7 øre pr. l

249,2 øre pr. 1

5)

Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)

-

i perioden fra 1.

januar 2005 til 31. december 2008

-

fra 1. januar 2009

248,7 øre pr. l

250,7 øre pr. l

247,2 øre pr. l

249,2 øre pr. l

6)

Fuelolie

209,2 øre pr. kg

-

7)

Fyringstjære

188,8 øre pr. kg

-

8)

Petroleum, der anvendes som motorbrændstof

278,7 øre pr. l

277,1 øre pr. l

9)

Anden petroleum

185,7 øre pr. l

184,6 øre pr. l

10)

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)

450,0 øre pr. l

446,3 øre pr. l

11)

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)

385,0 øre pr. l

381,9 øre pr. l

12)

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)

udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur

447,0 øre pr. l

443,4 øre pr. l

13)

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret

fra benzinstationer udstyret med dampretur

382,0 øre pr. l

378,9 øre pr. l

14)

Autogas (LPG)

174,6 øre pr. l

-

15)

Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof

321,0 øre pr. kg

-

16)

Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der

fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

237,9 øre pr. kg

-

17)

Karburatorvæske

407,0 øre pr. l

403,6 øre pr. l

«.

Officielle noter

1)

Ved lovforslaget gennemføres dele af direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 om

ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie

(EU-Tidende

2003, nr. L 76, s. 10), samt dele af direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om

fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til

transport (EU-Tidende 2003, nr. L 123, s. 42).

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter

(EF-Tidende 1998, nr. L 204, s. 37) (informationsproceduredirektivet), som

ændret

ved direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998 (EF-Tidende 1998, nr. L 217, s. 18).

Lignende dokumenter