Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af ledningsført vand og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.)1)/NREF/FN501/1)/
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. november 2004 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet,
lov om afgift af ledningsført vand og
lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
(Nedsættelse
af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.)
1)
§ 1
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som bl.a. ændret ved § 3 i
lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 3 i lov nr. 389 af 2. juni 1999,
§ 30
i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 4 i lov nr. 393 af 6. juni 2002 og
senest ændret ved § 1 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende
ændringer:
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet
(EU-Tidende
2003, nr. L 283 s. 51) samt dele af direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om
Læs alt
fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til
transport (EU-Tidende 2003, nr. L 123, s. 42).«
2.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes som nr. 14: »benzin
22 øre pr. l«.
3.
I
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter
»pr. l«: »og for varer nævnt under stk. 1, nr. 14, udgør 21,8 øre pr.
l«.
4.
I
§ 2, stk. 3,
indsættes efter »som
drivmiddel i motorkøretøjer.«: »Der skal ikke svares afgift af andelen af
biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof.«
5.
I
§ 5, stk.1, nr. 1,
ændres »og nr. 9-11«
til: », nr. 9-11 og nr. 14«.
6.
I
§ 7
indsættes efter stk. 3, som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Fritaget
for afgift er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof.
Biobrændstoffer
er flydende eller gasformige brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof,
fremstillet på grundlag af biomasse.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.
7.
I
§ 7, stk. 4, nr. 2,
som bliver
stk. 5, nr. 2, ændres »færgedrift, og« til: »færgedrift,«.
8.
I
§ 7, stk. 4, nr. 3,
som bliver stk. 5,
nr. 3
,
ændres »svovlfattig« til: »svovlfri
og -fattig«.
9.
I
§ 7, stk. 4, nr. 4,
som bliver
stk. 5, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 2.« til: »§ 5,
stk. 2, og«.
10.
I
§ 7, stk. 4,
som bliver stk. 5,
indsættes som nr. 5:
»5)
afgiftspligtige varer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 14, i det omfang der ydes
tilbagebetaling efter lov om energiafgifter af mineralolieprodukter m.v. for
disse varer.«
11.
I
§ 9, stk. 2,
indsættes efter »og af
varer omfattet af § 2,«: »stk. 1, nr. 1-13,«.
12.
I
§ 11
ændres »nr. 9-13« til: »nr. 9-14«.
13.
I
§ 12, nr. 1,
ændres »og nr. 9-11« til: »,
nr. 9-11 og nr. 14«.
14.
I
§ 12,
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Virksomheder, som leverer varer iblandet
biobrændstoffer til anvendelse som motorbrændstof, skal på fakturaen angive
mængden af biobrændstoffer.«
15.
I
§ 13, stk. 2, nr. 1, § 14, nr. 1,
og
§ 18,
ændres »og nr. 9-11« til: »,
nr. 9-11 og nr. 14«.
16.
I
§ 19,
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3.
Såfremt
varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er
betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en
virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse eller tilskud, afkræves
det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen
af
det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan
de
statslige told- og skattemyndigheder ansætte beløbet skønsmæssigt.«
Stk. 3
bliver
herefter stk. 4.
§ 2
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 325 af 29.
maj 1999, § 1 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 9 i lov nr. 165
af 15. marts 2000, § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 1 lov
nr. 393 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 395 af 6. juni 2002 og senest
§ 4 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet
(EU-Tidende
2003, nr. L 283, s. 51) samt dele af direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003
(EU-Tidende 2003, nr. L 076, s. 10) om ændring af direktiv 98/70/EF af 13.
oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie.«
2.
§ 1, stk. 1,
affattes således:
»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet.
Afgiften udgør for
Ved dagtemperatur
Ved 15º C
1)
Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
278,7 øre pr. l
277,1 øre pr. l
2)
Anden gas- og dieselolie
185,7 øre pr. l
184,6 øre pr. l
3)
Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
268,7 øre pr. l
267,1 øre pr. l
4)
Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
250,7 øre pr. l
249,2 øre pr. 1
5)
Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)
i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2008
fra 1. januar 2009
248,7 øre pr. l
250,7 øre pr. l
247,2 øre pr. l
249,2 øre pr. l
6)
Fuelolie
209,2 øre pr. kg
-
7)
Fyringstjære
188,8 øre pr. kg
-
8)
Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
278,7 øre pr. l
277,1 øre pr. l
9)
Anden petroleum
185,7 øre pr. l
184,6 øre pr. l
10)
Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)
450,0 øre pr. l
446,3 øre pr. l
11)
Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)
385,0 øre pr. l
381,9 øre pr. l
12)
Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)
udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
447,0 øre pr. l
443,4 øre pr. l
13)
Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret
fra benzinstationer udstyret med dampretur
382,0 øre pr. l
378,9 øre pr. l
14)
Autogas (LPG)
174,6 øre pr. l
-
15)
Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
321,0 øre pr. kg
-
16)
Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der
fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
237,9 øre pr. kg
-
17)
Karburatorvæske
407,0 øre pr. l
403,6 øre pr. l
«.
3.
I
§ 1,
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Afgiften på svovlfri benzin, som har et indhold
på højst 0,001 pct. svovl, nedsættes med 4 øre/l i perioden fra 1. januar
2005
til 31. december 2008. «
Stk. 3-10
bliver herefter stk. 4-11.
4.
I
§ 1, stk. 6,
som bliver stk. 7,
ændres »nr. 5« til: »nr. 6«.
5.
I
§ 1, stk. 8,
som bliver stk. 9,
ændres »let og svovlfattig« til: »let, svovlfri og -fattig«.
6.
I
§ 1, stk. 9,
som bliver stk. 10,
ændres »nr. 11 og 12« til: »nr. 12 og 13«.
7.
I
§ 3, stk. 2,
ændres »nr. 16« til: »nr.
17«.
8.
I
§ 4 a, stk. 2,
ændres »nr. 8« til: »nr.
9« og »nr. 1, 3, 4 eller 7« ændres til: »nr. 1, 3-5 eller 8«.
9.
I
§ 7, stk.5,
ændres »§ 1, stk. 6«
til: »§ 1, stk. 7«.
10.
I
§ 9, stk. 5,
ændres »svovlfattig«
til: »svovlfri og -fattig«.
11.
I
§ 11, stk. 2,
ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 16« til: »§ 1, stk. 1, nr. 17«.
12.
I
§ 14, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »nr. 11
og 12« til: »nr. 12 og 13«.
13.
I
§ 14, stk. 4,
ændres »nr. 2 og 8«
til: »nr. 2 og 9«.
14.
I
§ 14, stk. 5
og stk. 6, ændres »§ 1,
stk. 6« til: »§ 1, stk. 7«.
15.
I
§ 14, stk. 7,
indsættes som 3. pkt.: »Virksomheder,
som leverer varer iblandet biobrændstoffer til anvendelse som motorbrændstof,
skal udstede faktura, hvor mængden af biobrændstoffer er angivet.«
16.
I
§ 25, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 1,
stk. 7« til: »§ 1, stk. 8«.
§ 3
I lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af
elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om statstilskud til dækning af
udgifter
til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lov
nr. 462 af 9. juni 2004 foretages følgende ændring:
I
§ 3, nr. 4,
ændres »43,1 øre pr. kWh« til: »42,1 øre pr. kWh« og »38,5 øre pr. kWh«
ændres
til: »37,5 øre pr. kWh«.
§ 4
Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov
om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl, jf.
lov
nr. 464 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:
I
§ 3, nr. 1,
indsættes efter » omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2
–kvoter,
jf. dog stk. 2.«: »Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har
en
tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng indenfor samme lokalitet med en
produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt.,
opnå
fuld tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres direkte fra
produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2
til den
forbundne virksomhed, jf. dog stk. 2.«
§ 5
I lov om afgift af ledningsført vand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998, som bl.a. ændret ved § 18 i lov
nr. 165 af 15. marts 2000, og senest ved § 1 i lov nr. 338 af 16. maj 2001,
foretages
følgende ændringer:
1.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Virksomheder og institutioner m.v. der leverer varer og ydelser omfattet af
merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, og som i forbindelse med deres levering
af
disse varer og ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg end almene
vandforsyningsanlæg, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told-
og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug overstiger 1000
m3
årligt.«
2.
I
§ 9, stk. 1,
ophæves: », jf. dog
stk. 2«.
3.
§ 9, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
4.
I
§ 9, stk. 3,
som bliver stk. 2,
ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.
5.
I
§ 9, stk. 7,
som bliver stk. 6,
ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.
6.
I
§ 20, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 9,
stk.7,« til: »§ 9, stk. 6,«.
7.
Bilaget til
loven
ophæves.
§ 6
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret bl.a. ved § 1 i
lov nr. 443 af 10. juni 2003, og senest ved § 19 i lov nr. 473 af 9. juni
2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3
, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. For brugte biler og motorcykler, der registreres 1. gang
her i landet, jf. § 10, stk. 3, nedsættes afgiften med 60 kr.«
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for §§ 3-5.
Stk. 3.
§§ 4-6 har virkning fra den 1. januar 2005.
Stk. 4.
Afgiftsændringerne finder anvendelse for afgiftspligtige varer, der fra det
tidspunkt, loven er trådt i kraft, udleveres til forbrug fra registrerede
oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Ved dette lovforslag foreslås det at gennemføre visse
nedsættelser af afgifterne på erhvervenes ressourceforbrug. Spørgsmålet om
finansieringen er indgået i forhandlingerne om finansloven 2005.
Det foreslås, at afgiften på svovlfri benzin og svovlfri diesel
midlertidigt lempes i perioden indtil 1. januar 2009.
Endvidere foreslås, at den gældende mineralolieafgift på
benzin opdeles i en mineralolieafgift og en CO2
-afgift, at biobrændstoffer, som anvendes som
motorbrændstof, fritages for CO2
-afgift.
Der foreslås en mindre præcisering af lempelsen af CO2
-afgiften
af brændselsforbruget til industrielle produktionsprocesser i de
industrivirksomheder, som omfattes af EU’s kvotesystem fra 1. januar
2005.
Endvidere ophæves bilaget til vandafgiftsloven.
Som et naturligt led i regeringens politik om en
omkostningseffektiv miljøpolitik og mest muligt miljø for pengene og med
henblik på allerede nu at fremme omsætningen af svovlfri diesel og benzin
foreslås det at indføre en afgiftsdifferentiering, således at afgiften på
svovlfri diesel og benzin sænkes med et beløb svarende til den skønnede
miljøeffekt i perioden indtil 1. januar 2009. Fra 1. januar 2009 skærpes
EU-kravet til indholdet af svovl, så det bliver obligatorisk at anvende
svovlfattig diesel og benzin, hvorved miljøbegrundelsen for differentieringen
bortfalder.
Den foreslåede fritagelse for biobrændstoffer tilgodeser,
at biobrændstoffer er tilnærmelsesvis CO2
-neutrale, og det sker på
en måde, der er afstemt med de øvrige virkemidler i regeringens klimapolitik.
Afgiftsrabatten
vil netop afspejle biobrændstoffernes CO2
-fordel. Under de aktuelle
markedsforhold skønnes det indtil videre kun i begrænset omfang at øge
forbruget af biobrændstoffer. Ud fra regeringens politik om mest miljø for
pengene bemærkes det at fremme af biobrændstoffer til transportbrug aktuelt
ikke er et omkostningseffektivt middel i klimapolitikken, som følge af
biobrændstoffernes høje pris.
Afgiftslempelsen
sikrer, at biobrændstoffer – når konkurrencedygtige – bliver pålagt
den
korrekte afgift.
Ved lovforslaget gennemføres dele af direktiv 2003/17/EF af
3. marts 2003 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og
dieselolie, samt dele af direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af
anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til
transport.
Herudover forslås det, at nedsætte registreringsafgiften af
brugte biler og motorcykler, der ikke tidligere har været registreret her i
landet, med 60 kr. Nedsættelsen skal kompensere de borgere, der indfører
brugte
biler og motorcykler for, at det udvidede registreringssyn, der foretages af
hensyn til fastsættelsen af registreringsafgiften, må antages at blive dyrere
end almindelige registreringssyn, når disse fra 1. januar 2005, ikke længere
er
en ydelse, som Statens Bilinspektion udfører for ToldSkat uden merpris for
borgeren.
Lovforslaget sendes i ekstern høring ved fremsættelsen.
2. Lovforslagets indhold
2.1 Opdeling af energiafgiften for benzin og afgiftslempelse for
kuldioxidafgiften for biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof
Ved gældende lovgivning er benzin ikke omfattet af CO2
-afgiftslovens
vareområde, men alene af mineralolieafgiften. Endvidere er der ved gældende
lovgivning ingen særlige lempelser for biobrændstoffer, som anvendes som
motorbrændstof. Det foreslås, at benzin omfattes af CO2
-afgiften, og
at afgiften på benzin efter mineralolieafgiftsloven reduceres tilsvarende.
Det
medfører uændret afgift for almindelig benzin, medens afgiften reduceres
–
svarende til CO2
-afgiften – for biobrændstoffer.
Hvad er biobrændstoffer?
Efter denne lov forstås biobrændstoffer som flydende eller
gasformige brændstoffer, fremstillet på grundlag af biomasse, der anvendes
som
motorbrændstof. Biomassen kan være dyrket direkte til formålet, men den kan
også bestå af bionedbrydelige restprodukter og affald herunder animalske
stoffer. I dette lovforslag forstås biomasse som efter direktiv 2003/30/EF af
8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer (EF-Tidende 2003, nr.
L
123, s. 42).
Biomassedirektivets (direktiv 2003/30/EF) artikel 2, definerer
biobrændstoffer som:
a)
»biobrændstoffer«:
flydende eller gasformigt brændstof til transport, fremstillet på grundlag af
biomasse
b)
»biomasse«: den
bionedbrydelige del af produkter, affald og rester fra landbrug (herunder
vegetabilske
og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier samt den
bionedbrydelige del af affald fra industri og husholdninger
En afgrænsning efter anvendelsen transport efter direktivet
er ikke hensigtsmæssig efter danske forhold, da en sådan opdeling kan give
unødvendige problemer for virksomheder og myndigheder, f.eks. for en
entreprenør,
der får leveret et blandingsprodukt både til brug i lastbiler og
arbejdsredskaber.
I stedet for bruges begrebet motorbrændstof, som allerede i dag anvendes i
mineralolieafgiftsloven. Anvendelsen af afgiftslempelser efter
energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 –
EF-Tidende 2003, nr. L 283, s. 51) for produkter fra biomasse er ikke
begrænset
til transport, hvorfor det er muligt at udvide afgiftslempelsen til at dække
motorbrændstof og ikke alene transport.
Ved dette lovforslag foreslås en fritagelse for CO2
-afgift
for biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof. Biobrændstoffer er
flydende eller gasformige og baseret på biomasse, hvor definitionen af
biomasse
følger direktivets definition. Det bemærkes, at denne definition ikke svarer
til Miljøministeriets definition af biomasse i biomassebekendtgørelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald.
Der eksisterer mange forskellige biobrændstoffer, der kan
produceres på mange forskellige måder. Aktuelt er bioethanol (produceret på
sukker- og stivelsesholdige afgrøder som sukkerrør, sukkerroer, majs, hvede
etc.) og biodiesel (produceret på olieholdige frø som rapsfrø, solsikkefrø
etc.) langt de mest udbredte biobrændstoffer såvel på verdensplan som i EU.
Der kan uden motortekniske problemer for det meste af den
bestående bilpark, iblandes henholdsvis benzin og diesel små mængder
biobrændstof
fx op til 5 pct. For ældre biler kan der dog vise sig visse vanskeligheder.
Hertil kommer problemer med at overholde nogle miljøkrav, når bioethanol
tilsættes benzin.
Den foreslåede ændring
Regeringen foreslår, at CO2
-afgiften på
biodiesel afskaffes, og at der gives tilsvarende afgiftslempelser for andre
biobrændstoffer. Benzin er i dag ikke omfattet af det afgiftspligtige
vareområde i kuldioxidafgiftsloven. Fritagelse for CO2
-afgift på
biobrændstoffer, der tilsættes benzin, kræver derfor i forhold til gældende
lovgivning en opdeling af energiafgiften for benzin i en CO2
-afgift
og en tilsvarende reduceret energiafgift. De samlede afgifter på almindelig
benzin og diesel berøres altså ikke. Der skal fortsat svares afgift af
biobrændstoffer efter mineralolieafgiftsloven.
Denne løsning er valgt, fordi biobrændstoffer er
tilnærmelsesvis CO2
-neutrale, og er afstemt med de øvrige virkemidler
i regeringens klimapolitik.
Afgiftsrabatten vil således netop honorere
biobrændstoffernes CO2
-værdi. Under de aktuelle markedsforhold
(produktionsomkostninger, oliepriser osv.) skønnes det indtil videre kun i
begrænset omfang at fremkalde øget forbrug af biobrændstoffer. Fremme af
biobrændstoffer til transport er aktuelt ikke et omkostningseffektivt middel
i
klimapolitikken, jf. regeringens politik om mest miljø for pengene.
Billedet kan dog ændre sig, hvis forsknings- og
udviklingsindsatsen fører til afgørende gennembrud, eller hvis f.eks.
oliepriserne stiger markant. Også stigende priser på EU’s kommende
CO2
-kvotemarked
kan bidrage til at ændre situationen.
CO2
-afgiften for benzin sættes til 22 øre/liter
benzin. Det er således forudsat at benzin indeholder 3,197 kg CO2
pr. kg benzin med en massefylde på 0,75 kg/l samt et afgiftsniveau på 90
kr./ton CO2.
Biobrændstofsdirektivet og
energibeskatningsdirektivet
Fritagelse af biobrændstoffer for CO2
-afgift
sker som led i gennemførelsen af direktiv nr. 2003/30/EF om fremme af
anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til
transport.
Det angivne formål med direktivet er, at disse brændstoffer skal erstatte en
andel benzin og diesel, der bruges til transportformål. Direktivet opererer
med
vejledende mål for brugen af biobrændstoffer, som medlemslandene selv
fastsætter. Biobrændstoffer er i dag væsentligt dyrere at tilvejebringe end
almindelig benzin og diesel, og vil derfor ikke udbydes i større omfang uden
en
eller anden form for støtte.
Efter direktiv 2003/96/EF om energibeskatning kan de
enkelte medlemslande give afgiftslempelser for biobrændstoffer. Denne
mulighed
bortfalder dog, hvis medlemslandene i henhold til EU-lovgivningen skal
opfylde
retligt bindende forpligtigelser til at markedsføre en minimumsmængde
biobrændstoffer.
2.2 Afgiftslempelse for svovlfri benzin og diesel
Fra den 1. januar 2005 må svovlindholdet i benzin og
diesel, der anvendes til vejtransport i henhold til direktiv 98/70/EØF af 13.
oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie (EF-Tidende 1999, nr. L
40,
s. 52) ikke overstige 50 ppm (0,005 %). Denne kvalitet benævnes herefter
svovlfattig.
I henhold til direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 om
ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og diesel (EF-Tidende
2003, nr. L 76, s. 10) skærpes kravet til svovlindhold fra 1. januar 2009 til
10 ppm (0,001 %), hvilket efterfølgende betegnes som svovlfri.
Efter de gældende regler i mineralolieafgiftsloven sker der
allerede en afgiftsdifferentiering mellem almindelig dieselolie og
svovlfattig
dieselolie. De eksisterende regler tilgodeser således allerede svovlfattige
produkter.
Olieselskaberne kan allerede nu tilbyde svovlfri benzin og
diesel. Begrundelsen for at markedsføre svovlfri benzin og diesel er dels, at
energieffektive biler, som vil blive markedsført i de kommende år, kræver
svovlfri brændstof, dels at svovlfri brændstof er en forudsætning for, at der
kan vedtages yderligere skærpelser i kravene til udslippet af
sundhedsskadelige
stoffer. Desuden vil udslippet af sundhedsskadelige stoffer fra den
eksisterende bilpark blive reduceret.
For at opfylde direktivets krav om markedsføring af
svovlfri brændstoffer fra 1. januar 2005 har Folketinget den 24. marts 2004
vedtaget lov (lov nr. 189 af 24. marts 2004 – lov om ændring af lov om
kemiske
stoffer og produkter), som bl.a. skal sikre den nødvendige hjemmel til at
gennemføre den del af direktivet vedrørende markedsføring af svovlfri
brændstoffer.
Direktivet stiller desuden krav om, at adgangen til
svovlfri brændstoffer skal være passende geografisk afbalanceret i perioden
2005 til 2008. Det vil kunne betyde, at der skal udvælges nogle
tankstationer,
som påbydes at markedsføre svovlfri brændstoffer.
For mange tankstationer er det kun muligt at føre én
kvalitet. Påbydes nogle tankstationer at udbyde svovlfri benzin og diesel, er
det konkurrenceforvridende, såfremt svovlfri benzin og diesel bliver dyrere
end
svovlfattig benzin og diesel.
Olieselskaberne er tvunget til at foretage investeringer,
eftersom det fra 2009 ikke længere er tilladt at sælge benzin og diesel med
svovl. Det må ligeledes formodes, at meromkostningerne falder over tid.
Dermed
vil det alt andet lige kræve en mindre afgiftssænkning, førend det bliver
attraktivt for olieselskaberne at sælge de svovlfrie produkter.
Raffinaderierne
har allerede i vidt omfang gennemført de nødvendige investeringer.
Skatteministeriets og Miljøministeriets udregninger viser,
at der er en miljøgevinst på ca. 2 øre/l for svovlfri diesel i forhold til
svovlfattig diesel, og på ca. 4 øre/l for et skift til svovlfri benzin.
Miljøgevinsterne
er omgivet med en vis usikkerhed.
Den foreslåede afgiftsdifferentiering er afstemt efter de
vurderede miljøgevinster. Afgiften foreslås at være 2 øre/l lavere for
svovlfri
diesel og 4 øre/l lavere for svovlfri benzin i forhold til svovlfattig diesel
og benzin.
Hvis meromkostningerne ved at producere svovlfri diesel og
benzin højst udgør 2 øre/l henholdsvis 4 øre/l, vil det være økonomisk
fordelagtigt for producenterne at udbyde den nye svovlfri benzin og diesel.
Skatteministeriet vurderer, at en afgiftsdifferentiering på
2 øre/l for svovlfri diesel sandsynligvis vil være tilstrækkelig til, at hele
dieselmarkedet, inden for en overskuelig fremtid, overgår til svovlfri
diesel.
Det foreslås, at lempelsen for svovlfri benzin og diesel er
gældende indtil 1. januar 2009, hvor EU-kravet til indholdet af svovl
skærpes,
så det bliver obligatorisk at anvende svovlfattig diesel og benzin, hvorved
miljøbegrundelsen for differentieringen bortfalder.
2.3. Præcisering vedr. lempelse af CO2
-afgiften
af brændsler i kvoteomfattede industrivirksomheder
Folketinget vedtog ved lov nr. 464 af 9. juni 2004, at CO2
-afgiften
af brændsler til industrielle produktionsprocesser i kvoteomfattede
industrivirksomheder skal tilbagebetales fuldt ud.
Efter lovens vedtagelse har det imidlertid vist sig, at
enkelte kvoteomfattede virksomheder ikke kan opnå den tilsigtede lempelse
pga.
en særlige virksomhedskonstruktion.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i
kuldioxidafgiftsloven justeres, således at den tilsigtede afgiftslempelse kan
opnås.
2.4. Ophævelse af bilaget til
vandafgiftsloven
Forslaget er et led i regeringens bestræbelser på at
forenkle forholdene for erhvervslivet.
Danmark indførte pr. 1 januar 1994 en afgift af
ledningsført vand.
Afgiften er pålagt husholdningernes vandforbrug. Som
hovedregel godtgøres afgiften af vand til erhvervsmæssig anvendelse.
Momsregistrering er som i andre dele af afgiftslovgivningen anvendt som
definition af erhvervsmæssig anvendelse.
Visse tjenesteydelser opført i lovens bilag, samt
husholdningerne og ikke-momsregistrerede virksomheder får ikke godtgjort
afgiften af vand.
Der er følgende tjenesteydelser i bilaget:
Advokater, arkitekter, bureauer (bl.a. vagtbureauer,
ægteskabsbureauer), forlystelser (herunder teaterforeninger,
biografforestillinger, m.v.), landinspektører, mæglere, reklame, revisorer og
rådgivende ingeniører.
Formålet med en afgift af vand var at indføre markedsbaserede
incitamenter til at reducere forbruget af grundvand.
Et mindre vandforbrug vil resultere i mindre spildevand og
derved begrænse miljøbelastningen. Den udledte forureningsmængde er direkte
proportional med vandforbruget i husholdninger, idet spildevandet skal renses
ned til de foreskrevne udledningskrav i den danske vandmiljøplan.
For erhvervslivet er der ikke tale om en tilsvarende
proportionalitet. Da vandafgiften blev vedtaget i 1993, besluttede man, at en
særlig dansk afgift på danske virksomheders vandforbrug ville være en for
stor
og uens økonomisk belastning af danske virksomheder. Endvidere fandt man, at
man mere effektivt ville kunne reducere erhvervenes spildevandsudledninger
gennem en spildevandsafgift.
Derfor er der indført en spildevandsafgift på indholdet af
udledninger i spildevand, som omfatter både husholdninger og erhvervene.
Kommissionen har overfor de danske myndigheder rejst tvivl
om bilaget til vandafgiften i forhold til traktatens regler om statsstøtte,
herunder EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse
(2001/C37/03).
En ophævelse af bilaget til vandafgiftslovene vil
imidlertid udgøre en forenkling af lovgivningen. Afgrænsningen af
tjenesteydelserne på bilaget har givet anledning til flere sager ved
Landskatteretten
og domstolene.
På baggrund af ønsket om forenkling, udligning af
beskatning af forskellige erhverv og hensynet til EU-retten foreslås det at
fjerne vandafgiften for erhverv på bilaget i den danske vandafgift med
virkning
fra den 1. januar 2005.
Tjenesteydelser, som tidligere var omfattet af bilaget til
vandafgiftsloven, vil kunne opnå tilbagebetaling af vandafgift fra 1. januar
2005.
2.5 Nedsættelse af registreringsafgiften for brugte
biler og motorcykler
Den 1. juni 2004 vedtog Folketinget lov nr. 473 om
godkendelse og syn af køretøjer.
Loven muliggør, at synsarbejde som Statens Bilinspektion
(SBI) hidtil har udført pr. 1. januar 2005, fremover kan udføres af
»synsvirksomheder«. Loven fastsætter et maksimum på 320 kr. ekskl. moms for
almindelige registreringssyn, mens toldsyn er en særskilt ydelse uden
maksimum.
Toldsyn er syn af importerede brugte personbiler og
motorcykler, hvor synsvirksomheden (hidtil SBI) til brug for ToldSkats
fastsættelse af registreringsafgiften registrerer køretøjets stand, udstyr og
kilometerstand. Toldsynet udføres i forbindelse med det registreringssyn, der
under alle omstændigheder skal gennemføres, når brugte biler og motorcykler
ikke tidligere har været registreret her i landet.
Regeringen finder det ikke rimeligt, at der skal betales en
højere pris for et registreringssyn, når merprisen skyldes, at borgeren
ønsker
at betale registreringsafgift.
En nedsættelse af registreringsafgiften med 60 kr. skønnes
at kunne dække omkostningen ved det øgede tidsforbrug synsvirksomhederne har
ved toldsyn sammenholdt med almindelige registreringssyn.
3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
3.1 Biobrændstoffer
Fritagelse af CO2
-afgift for biobrændstof
forventes ikke at have væsentlige provenumæssige konsekvenser på kort sigt.
Med
den nuværende markedssituation for biobrændstof og fossilt brændstof må det
forventes, at brugen af biobrændstoffer kun i begrænset omfang vil øges.
Biobrændstof er under de aktuelle markedsforhold dyrere end fossilt
brændstof.
Ændrede forudsætninger – f.eks. som følge af højere oliepriser - kan
betyde et
øget brug af biobrændstof med provenutab til følge, i det omfang
biobrændstofferne erstatter afgiftspligtige brændstoffer.
Ved den foreslåede ændring vil provenuet fra
kuldioxidafgiftsloven stige med ca. 590 mio. kr. (finansårsvirkning 2005 ca.
540 mio. kr.) som følge af kuldioxidafgiften på benzin og provenuet fra
mineralolieafgiftsloven vil falde tilsvarende.
3.2 Svovlfri benzin og diesel
Ved den foreslåede afgiftsdifferentiering vil
afgiften
være 2 øre lavere pr. liter svovlfri diesel og 4 øre lavere pr. liter
svovlfri
benzin i forhold til svovlfattig diesel og benzin. Skatteministeriet
vurderer,
at den foreslåede afgiftsdifferentiering er nok til at flytte markedet til de
svovlfri brændstofkvaliteter. Provenutabet (helårsvirkning) herved er ca. 120
mio. kr. fordelt med ca. 45 mio. kr. for diesel og ca. 75 mio. kr. for
benzin.
Det samlede provenutab kan dog være mindre det første år på grund af
indfasning
af svovlfri brændstof.
3.3 CO2
-afgiften af brændsler i kvoteomfattede
industrivirksomheder
Der er ikke noget provenutab forbundet med den foreslåede
præcisering. Provenuvirkningen er indregnet i provenutabet på ca. 30 mio. kr.
skønnet med usikkerhed, der indgik i L 229 (folketingsåret 2003/2004).
3.4 Ophævelse af bilaget til vandafgiftsloven
Ophævelsen af bilaget til vandafgiftsloven skønnes at
medføre et provenutab på omkring 4 mio. kr. årligt.
3.5 Nedsættelse af registreringsafgiften for
brugte biler og motorcykler
Afgiftsnedsættelsen skønnes at medføre et årligt provenutab
på ca. 0,8 mio. kr.
4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner
og amtskommuner
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter på i alt 149.000 kr. til systemtilretning og information og 1
årsværk til vejledning.
Desuden kan påregnes forøget driftsressourceforbrug til
kontrol, som følge af, at andelen af brændstof i biobrændstof i blandinger
skal
kontrolleres, og at kredsen af virksomheder, der skal kontrolleres, muligvis
udvides.
Forslaget om registeringsafgift af brugte biler og
motorcykler ændrer ikke arbejdsgangen for disse.
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervslivet opnår en afgiftslempelse som følge af
afgiftsreduktionen for svovlfri diesel og benzin. Producenterne kompenseres
for
øgede omkostninger ved produktionen af svovlfri diesel og benzin svarende til
lempelsens provenutab – 120 mio. kr. Endvidere opnås en afgiftslempelse
for CO2
-afgiften
ved anvendelse af biobrændstoffer som motorbrændstof, som kompenserer dele af
omkostningerne
ved produktionen af biobrændstoffer. Erhverv omfattet af bilaget til
vandafgiftsloven opnår en lempelse af beskatningen på ca. 4 mio. kr. årligt.
Forslaget om nedsættelse af registeringsafgiften skønnes
ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at
det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget skal derfor ikke
forelægges
et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Ved anvendelse af biobrændstoffer som motorbrændstoffer vil
virksomheder, som leverer biobrændstoffer, skulle ændre faktureringen, så
mængden af biobrændstoffer kommer til at fremgå af fakturaen. Ved omfattende
anvendelse af biobrændstoffer vil de administrative konsekvenser herved blive
opgjort.
Der må forventes en beskeden stigning i de administrative
byrder for de virksomheder, som ikke længere er omfattet af bilaget til
vandafgiftsloven, da disse virksomheder nu skal til at opgøre det
tilbagebetalingsberettigede vandforbrug og søge om tilbagebetaling via
momsangivelsen.
Forslaget om nedsættelse af registeringsafgiften skønnes
ikke at få administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Miljømæssige konsekvenser
7.1 Biobrændstoffer
Biobrændstoffer er tilnærmelsesvis CO2
-neutrale.
Afgiftsrabatten vil således netop honorere biobrændstoffernes CO2
-værdi.
Den samlede miljøgevinst ved at fritage biobrændstof for CO2
-afgiften
forventes dog at blive beskeden, eftersom udbredelsen af biobrændstof som
motorbrændstof under de nuværende markedsforhold vil være minimal.
7.2 Svovlfri benzin og diesel
Skatteministeriets og Miljøministeriets udregninger viser,
at der er en miljøgevinst på ca. 2 øre pr. liter for svovlfri diesel i
forhold
til svovlfattig diesel, og på ca. 4 øre pr. liter for et skift til svovlfri
benzin. Miljøgevinsterne er omgivet med en vis usikkerhed. Ved et skift til
svovlfri diesel og svovlfri benzin vurderes den årlige miljøgevinst til
omtrent
140 mio. kr. Der er således tale om en omkostningseffektiv miljøpolitik, hvor
besparelsen stort set svarer til den forventede miljøgevinst.
7.3 CO2
-afgift
af brændsler i kvoteomfattede industrivirksomheder
Der forventes ingen miljømæssige konsekvenser af
præciseringen.
7.4 Ophævelse af bilaget til vandafgiften
Der må forventes en beskeden stigning i vandforbruget for
de virksomheder, som lempes for vandafgiften. Disse virksomheder vil få et
nedsat økonomisk incitament til at reducere vandforbruget. Virksomhedernes
spildevandsudledninger vil fortsat være omfattet af spildevandsafgift.
7.5 Nedsættelse af registeringsafgiften for
brugte biler og motorcykler
Nedsættelse af registeringsafgiften for brugte biler og
motorcykler skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget om afgiftsdifferentiering og fritagelse for CO2
-afgiften
for biobrændstoffer skal notificeres efter informationsproceduredirektivet
(direktiv 98/34/EF (EF-Tidende 1998, nr. L 204, s. 37) som ændret ved
direktiv
98/48/EF (EF-Tidende 1998, nr. L 217, s. 18)). Da der er tale om
afgiftsforslag, behøver vedtagelsen af lovforslaget ikke at afvente
Kommissionens eventuelle bemærkninger.
Fritagelse af biobrændstoffer for CO2
-afgift sker
som led i gennemførelsen af direktiv nr. 2003/30/EF om fremme af anvendelsen
af
biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport. Det angivne
formål med direktivet er, at biobrændstoffer skal erstatte en andel benzin og
diesel, der bruges til transportformål.
Efter energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF)
skal energiprodukter, som anvendes til motorbrændstof, som udgangspunkt
afgiftspålægges (artikel 1). Efter artikel 16 kan medlemslandene
afgiftsfritage
eller reducere afgiften for produkter fra biomasse. Der må dog efter
direktivet
ikke ske overkompensation. Det er også en betingelse, at EU-retten ikke
kræver
markedsført en minimumsmængde af produkterne, som opnår afgiftslempelse.
I henhold til direktiv 2003/17/EF om ændring af direktiv
98/70/EF skærpes kravet til svovlindhold fra 1. januar 2009 til 10 ppm (0,001
%). Efter direktivet skal svovlfri diesel og benzin være tilgængeligt fra 1.
januar
2005. Den foreslåede lempelse af afgiften for svovlfri diesel og benzin
vurderes at være tilstrækkelig til at flytte markedet fra svovlfattige
produkter til svovlfrie, og således gøre svovlfri diesel og benzin
tilgængelig.
Foranstaltninger som afgiftslempelser skal, hvis de udgør
statsstøtte, anmeldes til Kommissionen efter EF-traktatens artikel 88,
stk. 3. De foreslåede ændringer vedr. biobrændstoffer, svovlfri diesel
og
svovlfri benzin er imidlertid generelle ordninger, som ikke tilgodeser
bestemte
virksomheder. De foreslåede ændringer vurderes derfor ikke at udgøre
statsstøtte, da ændringerne ikke overholder selektivitets kriteriet, jf.
EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og skal derfor ikke notificeres efter
statsstøttereglerne.
Præciseringen vedrørende CO2
-afgift af det kvoteomfattede brændselsforbrug i
industrivirksomheder notificeres for Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når
Kommissionens godkendelse foreligger.
Regeringen har allerede notificeret vandafgiften med den
foreslåede ændring for Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Skatteministeren
bemyndiges til at sætte ændringerne i kraft med virkning fra 1. januar 2005,
når Kommissionens godkendelse foreligger.
10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Fritagelse af CO2
-afgift for biobrændstof
forventes ikke at have væsentlige provenumæssige effekter. Provenutabet ved
afgiftslempelsen for svovlfri benzin og diesel (helårsvirkning) er ca. 120
mio. kr. fordelt med ca. 45 mio. kr. for diesel og ca. 75 mio. kr. for
benzin. Det samlede provenutab kan dog være mindre det første år på grund af
indfasning af svovlfri brændstof. Ophævelsen af bilaget til vandafgiften
skønnes
at medføre et provenutab på ca. 4 mio. kr. årligt.
Nedsættelsen af registeringsafgiften skønnes at medføre
et provenutab på ca. 98 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter
på i alt 149.000 kr. til systemtilretning og infor-mation og 1 årsværk til
vejledning.
Desuden kan påregnes forøget driftsressource-forbrug til
kontrol.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Producenterne kompenseres for øgede omkostninger ved
produktionen af svovlfri diesel og benzin. Endvidere opnås en afgiftslempelse
for CO2
-afgiften ved anvendelse af biobrændstoffer til motorbrændstof,
som kompenserer dele af omkostningerne ved produktionen af biobrændstoffer.
Erhverv
omfattet af bilaget til vandafgiftsloven opnår en lempelse af beskatningen på
4 mio. kr. årligt.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Vurderes ikke at være omfattende, og er således ikke
vurderet nærmere.
Miljømæssige konsekvenser
Biobrændstoffer er tilnærmelsesvis CO2
-neutrale.
Afgiftsrabatten vil således netop afspejle biobrændstoffernes CO2
-værdi.
Den samlede miljøgevinst af at fritage biobrændstof for CO2
-afgiften
forventes dog at blive beskeden.
Ved et skift til svovlfri diesel og svovlfri benzin
vurderes den årlige miljøgevinst til omtrent 140 mio. kr.
Der forventes en beskeden stigning i vandforbruget for
de virksomheder, som lempes for vandafgiften.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget notificeres efter informationsproceduren (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv, 98/34/EF som ændret ved direktiv 98/48/EF).
Ved lovforslaget gennemføres dele af direktiv 2003/17/EF
af 3. marts 2003 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og
dieselolie, samt dele af direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af
anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til
transport. Præciseringen af CO2
-afgiften
for det kvoteomfattede brændselsforbrug i industrivirksomheder og ophævelsen
af bilaget til vandafgiftsloven notificeres for Kommissionen.
Skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelserne i kraft, når
Kommissionens
godkendelse foreligger.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det skal fremgå af lovens titel ved en fodnote, hvilke
EU-direktiver, som loven implementerer. Dette lovforslag implementerer
biobrændstofdirektivet 2003/30/EF. Ved en fejl fremgår det ikke ved den
gældende lov, at loven implementerer energibeskatningsdirektivet 2003/96/EF,
jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004, som implementerer
energibeskatningsdirektivet.
Dette tilføjes også ved denne ændring
Til nr. 2
Ved gældende lovgivning er benzin alene omfattet af
mineralolieafgiftens afgiftspligtige vareområde.
Ved den foreslåede ændring bliver benzin også omfattet af
det afgiftspligtige vareområde i CO2
-afgiftsloven
(kuldioxidafgiftsloven).
Efter § 1 i kuldioxidafgiftsloven skal der svares CO2
-afgift
af varer, som er afgiftspligtige efter en af de 4 centrallove:
mineralolieafgiftsloven,
kulafgiftsloven, elafgiftsloven eller gasafgiftsloven.
Benzin, som leveres til anden teknisk brug end motordrift,
har afgiftsfritagelse ifølge gældende lov efter mineralolieafgiftsloven, jf.
§ 9,
stk. 1, hvilket således også medfører afgiftsfritagelse efter den
foreslåede ændring af kuldioxidafgiftsloven – tilføjelsen af benzin.
Alene
benzin som anvende som motorbrændstof bliver således pålagt CO2
-afgift.
Det foreslås ved denne ændring, at benzin omfattes af
kuldioxidafgiftslovens vareområde, og afgiftssatsen bliver 22 øre/liter ved
dagtemperatur. Det foreslås, at mineralolieafgiften reduceres tilsvarende med
22 øre/liter, jf. § 2, nr. 2. Tilføjelsen af benzin til
kuldioxidafgiftsloven og tilsvarende reduktion af afgiftssatsen efter
mineralolieafgiftsloven,
ændrer ikke på den samlede afgiftsbelastning for benzin. Bortset selvfølgelig
for den foreslåede lempelse for biobrændstoffer.
Til nr. 3
For gas- og dieselolie samt petroleum er afgiftssatsen
efter den gældende kuldioxidafgiftslov også angivet ved 150
C.
Afgiftssatsen for benzin ved 15o
C tilføjes med en afgiftssats på
21,8 øre pr. liter benzin, jf. nr. 2, og at benzin i dag ikke er omfattet
kuldioxidafgiftens afgiftspligtige vareområde.
Til nr. 4
Ved den nuværende udformning af CO2
-afgiften skal
der svares afgift ved blanding af både produkter direkte omfattet af loven og
af andre produkter efter satsen på det produkt, som har den højeste
afgiftssats.
Det foreslås, at biobrændstoffer fritages for denne
bestemmelse ved anvendelse som motorbrændstof. Det medfører, at iblandes
diesel
f.eks. 5 pct. biodiesel, skal der efter det foreslåede alene svares
CO2
-afgift
af dieselen og ikke af biodieselen, hvor der i dag skal svares afgift af hele
blandingen.
Til nr. 5
Den afgiftspligtige mængde af benzin efter
kuldioxidafgiftsloven foreslås opgjort efter de gældende bestemmelser i
mineralolieafgiftslovens § 7.
Til nr. 6
Det foreslås, at biobrændstoffer, som anvendes som
motorbrændstof, fritages for CO2
-afgiften, jf. de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Der foretages en konsekvensrettelse, som følge af fejl i
lovteksten ved tidligere lovændringer. Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 blev
§ 7, stk. 4 i kuldioxidafgiftsloven tilføjet endnu et nummer. Ved
en
fejl blev det forudgående nummer ikke konsekvensændret ved tilføjelsen, dvs.
der mangler ved gældende lov afslutning af nr. 2 med et komma.
Til nr. 8
Efter gældende lov gives der fuld godtgørelse for
svovlfattig dieselolie, der anvendes i busser, der under visse betingelser
anvendes til rutekørsel. Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at
omfatte godtgørelse af afgiften for svovlfri diesel.
Til nr. 9-10
§ 7, stk. 4 tilføjes et nyt nummer, som alene
indeholder afgiftsgodtgørelser for benzin. Der foreslås givet samme
afgiftsgodtgørelser, som efter mineralolieafgiften. Herved opnås samme
godtgørelser for benzin ved dette lovforslag, som der opnås ved gældende lov,
jf. at benzin ved gældende lov alene er omfattet af mineralolieafgiftsloven.
Bortset dog for den foreslåede lempelse for biobrændstoffer.
Til nr. 11
§ 9 indeholder bestemmelser vedrørende tilbagebetaling
af CO2
-afgiften, bl.a. ved henvisning til proceslisten. For at
opretholde samme afgiftsniveau for benzin som ved gældende lov, skal benzin
ikke omfattes af disse fritagelser. Desuden bruges benzin i begrænset omfang
for de nævnte afgiftsfritagelser.
Til nr. 12
Ændringen medfører, at der skal svares CO2
-afgift
af benzin efter bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 13 ved
indførsel fra steder uden for EU.
Til nr. 13
Det foreslås, at regnskabsbestemmelserne fra
mineralolieafgiftslovens §§ 14 og 15 også gælder for CO2
-afgiften
på benzin.
Til nr. 14
Hvis biobrændstoffer og blandinger af biobrændstoffer med
andre olieprodukter bliver en almindelig omsætningsvare på tankstationer mv.,
så bliver ikke-registrerede virksomheder involveret i omsætningen af disse
varer, og dermed også i fakturering/deklarering af CO2
-afgiftsindholdet
i varerne i forhold til momsregistrerede aftagere/virksomheder. Det vurderes
derfor
hensigtsmæssigt, at både registrerede og ikke-registrerede virksomheder
bliver
omfattet af deklarationspligten. Deklarationen skal fremgå af fakturaen.
Til nr. 15
Ændringerne medfører, at afregningen, kontrollen og
hæftelse for betaling af CO2
-afgiften på benzin sker efter
bestemmelserne i mineralolieafgiftsloven, jf. § 16, stk. 2,
§§ 18, 19, 22-24 og 28 i mineralolieafgiftsloven.
Til nr. 16
Anvendelseskriteriet for afgiftsfritagelse eller
godtgørelse for biobrændstoffer fordrer, at der i loven indsættes en
bestemmelse, som sikrer, at der svares korrekt afgift, hvis
anvendelseskriteriet ikke længere er opfyldt, dvs. hvis biobrændstoffer
alligevel ikke bliver anvendt som motorbrændstof men til anden afgiftspligtig
anvendelse, f.eks. fyringsformål sammenblandet med andre produkter.
Det foreslås endvidere, at hvis et skyldigt beløb ikke kan
opgøres på grundlag af en virksomheds regnskaber, kan de statslige told- og
skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse. Skønsmæssig ansættelse
vil således alene blive anvendt, hvis der ikke er regnskabsmæssigt grundlag
for
en fastsættelse. Som baggrund for skønsmæssig ansættelse kan bl.a. anvendes
tidligere års regnskab korrigeret for ændringer i virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 29,
stk. 1, i mineralolieafgiftsloven.
Til § 2
Til nr. 1
Det skal fremgå af lovens titel ved en fodnote, hvilke
EU-direktiver, som loven implementerer. Dette lovforslag implementerer
direktiv
om kvaliteten af benzin og diesel 2003/17/EF om ændring af
direktiv 98/70/EF. Ved en fejl fremgår det
ikke ved den gældende lov, at loven implementerer energibeskatningsdirektivet
2003/96/EF, jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004, som implementerer
energibeskatningsdirektivet. Dette tilføjes også ved denne ændring
Til nr. 2
Ved den foreslåede ændring indføres svovlfri diesel, dvs.
mindre end 0,001 pct. svovl, som en ny type mineralolieprodukter i
mineralolieafgiftsloven. Den foreslåede afgiftssats er 2 øre mindre pr. liter
svovlfri diesel end for svovlfattig diesel.
Fra 1. januar 2009 skærpes EU-kravet til indholdet af
svovl, så det bliver obligatorisk at anvende svovlfattig diesel og benzin,
hvorved miljøbegrundelsen for differentieringen bortfalder. Afgiftslempelsen
for svovlfri diesel forslås derfor alene at gælde i perioden indtil 31.
december
2008. Fra 1. januar 2009 skal svovlfri diesel pålægges samme afgift som
svovlfattig diesel.
Endvidere reduceres mineralolieafgiften for benzin med 22
øre pr. l i forhold til gældende lov som følge af den foreslåede indførelse
af
CO2
-afgift for benzin, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 3
Det foreslås, at afgiften for svovlfri benzin, dvs. mindre
end 0,001 pct. svovl, nedsættes med 4 øre pr. l. Sælges der svovl- og blyfri
benzin fra en benzinstation med dampretur udgør afgiften for denne type
benzin
således 404,0 øre/l fratrukket 4 øre/liter, dvs. 400,0 øre/liter inkl.
CO2
-afgift.
Fra 1. januar 2009 skærpes EU-kravet til indholdet af
svovl, så det bliver obligatorisk at anvende svovlfattig diesel og benzin,
hvorved miljøbegrundelsen for differentieringen bortfalder. Afgiftslempelsen
for svovlfri benzin forslås derfor alene at gælde i perioden indtil 1. januar
2009.
Til nr. 4
Konsekvensændring som følge af indførelsen af svovlfri
diesel på listen over mineralolieprodukter.
Til nr. 5
Skatteministeren kan efter gældende lov og efter
forhandling med miljøministeren fastsætte specifikationer for let og
svovlfattig diesel. Det foreslås, at denne bestemmelse udvides til også at
omfatte svovlfri diesel.
Til nr. 6-7
Konsekvensændring som følge af nr. 2.
Til nr. 8
Svovlfri diesel foreslås omfattet af den eksisterende
farvningsordning efter samme regler som anden diesel.
Til nr. 9
Konsekvensændring som følge af nr. 3.
Til nr. 10
Efter gældende lov gives der fuld godtgørelse for
svovlfattig dieselolie, der anvendes i busser, der under visse betingelser
anvendes til rutekørsel. Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at
omfatte godtgørelse af afgiften for svovlfri diesel.
Til nr. 11-14
Konsekvensændring som følge af nr. 2 eller nr. 3.
Til nr. 15
Ved dette lovforslag foreslås ændringer af kuldioxidafgiftsloven,
således at der ikke skal svares CO2
-afgift af biobrændstoffer til
motorbrændstof. I kuldioxidafgiftsloven foreslås indsat et krav om, at
indholdet af biobrændstoffer skal fremgå af fakturaen, jf. § 1, nr. 12.
Samme krav foreslås indsat i centralloven – mineralolieafgiftsloven, da
der
ikke udstedes forskellige fakturaer efter kuldioxidafgiftsloven og efter
mineralolieafgiftsloven.
Til nr. 16
Konsekvensændring som følge af nr. 2.
Til § 3
Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev bl.a. lov om afgift af
elektricitet ændret.
Ved en fejl blev afgiftssatsen for perioden 1. juli 2004 –
1. januar 2005 af elektricitet – fremstillet af varmeværker, der
anvendes til
fremstilling af varme i varmepumper i varmeværket, som leverer varme til det
kollektive fjernvarmenet – sat 1 øre pr. kWh for højt. Ændringen i lov
nr. 462
havde til formål at udligne forskellen mellem el til opvarmning af
helårsboliger og el forbrugt i kraftvarmeværker til fremstilling af varme i
varmepumper med henblik på at levere varme til det kollektive fjernvarmenet.
Ved denne ændring udlignes forskellen også med den sidste øre.
Til § 4
Folketinget vedtog ved lov nr. 464 af 9. juni 2004, at CO2
-afgiften af brændsler til
industrielle produktionsprocesser i kvoteomfattede industrivirksomheder skal
tilbagebetales fuldt ud. Loven er under notifikation i Kommissionen og kan
først sættes i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.
Efter lovens vedtagelse har det imidlertid vist sig, at
enkelte kvoteomfattede virksomheder ikke kan opnå den tilsigtede lempelse
pga.
en særlig virksomhedskonstruktion, hvor energiproduktionen er udlagt i en
særligt
selskab eller produktionsenhed, som udgør en selvstændig juridisk person.
Selskaberne har samme ejer og er lokaliseret på samme adresse. Det er
imidlertid produktionsenheden, der opnår tilladelsen til udledning af
CO2
og ikke den juridiske person,
der forbruger varmen til industrielle produktionsprocesser. Med den nuværende
formulering af kuldioxidafgiftsloven, er det imidlertid »hovedselskabet«, der
opnår tilbagebetaling af CO2
-afgiften.
Hvis tilladelsen til udledning af CO2
ligger hos en anden juridisk person, kan fuld tilbagebetaling af
CO2
-afgift ikke opnås.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i
kuldioxidafgiftsloven justeres, således at momsregistrerede virksomheder, som
har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng indenfor samme lokalitet med en
produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, kan opnå
fuld tilbagebetaling af afgift af varme, der
leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af
CO2
til den forbundne virksomhed,
uanset at der er tale om forskellige juridiske personer.
Det er en forudsætning for at opnå tilbagebetalingen, at
der er en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng mellem de juridiske personer,
herunder at de fysisk er placeret indenfor samme lokalitet. Endvidere
forudsættes
det, at produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2
er dimensioneret og etableret med det formål at levere varme
til den momsregistrerede virksomhed.
Sammenslutninger af juridiske personer kan generelt ikke
omfattes af kvoter og opnår ikke fuld tilbagebetaling af CO2
-afgift af brændselsforbruget
til industrielle produktionsprocesser. Generelle ordninger af denne karakter
vil indebære spekulationsmuligheder og dermed mulighed for betydelige
provenutab.
Til § 5
Til nr. 1
Efter vandafgiftslovens § 4, stk. 2, skal momsregistrerede
virksomheder omfattet af bilaget til vandafgiftsloven samt virksomheder m.v.,
der leverer varer eller ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1, som
forbruger
ledningsført vand fra egne brønde eller vandboringer, anmelde sig til
registrering hos
ToldSkat, hvis forbruget til
de ikke tilbagebetalingsberettigede formål overstiger 1000 m3
årligt.
Da bilaget foreslås ophævet, affattes vandafgiftslovens §
4, stk. 2, på ny som konsekvens heraf.
Herefter omfatter § 4, stk. 2, alene virksomheder og
institutioner m.v., som leverer varer eller ydelser omfattet af momslovens §
13, stk. 1.
Til nr. 2
Det foreslås, at henvisningen i § 9, stk. 1, til § 9, stk.
2, udgår, som konsekvens af, at § 9, stk. 2, ophæves, jf. nr. 3.
Til nr. 3
Efter den nugældende § 9, stk. 2, kan virksomheder omfattet
af bilaget ikke opnå tilbagebetaling af vandafgift.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.
Herefter kan alle momsregistrerede virksomheder få afgiften
tilbagebetalt i samme omfang, som der ydes fradragsret for indgående moms
(købsmoms) af vand, når dette er købt til forbrug i virksomheden.
Der kan fortsat ikke opnås tilbagebetaling af vandafgift
for vand, der benyttes til videresalg, forbrug i funktionærboliger,
indehaverens og personalets privatforbrug og formål der ikke vedrører
omsætningen af momspligtige varer/ydelser. Dette gælder alle momsregistrerede
virksomheder.
Tilbagebetaling sker ved, at virksomheden foretager
modregning i den skyldige afgift efter momsloven. Tilbagebetalingsbeløbet
angives på momsangivelsen. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved
modregning
i den skyldige moms, udbetales beløbet efter reglerne i § 12 i lov om
opkrævning af skatter og afgifter.
Til nr. 4-6
Konsekvensændringer som følge af nr. 3
Til nr. 7
Det foreslås, at bilaget til vandafgiftsloven ophæves.
Til § 6
Det foreslås, at registreringsafgiften af brugte biler og
motorcykler, der skal rgistreres her i landet første gang, nedsættes med 60
kr.
Til § 7
Afgiftsfritagelsen for CO2
-afgift for
biobrændstoffer og afgiftsreduktionen for svovlfri diesel og benzin samt
nedsættelsen af registreringsafgiften for brugte biler og motorcykler, der
ikke
tidligere har været registreret her i landet, træder i kraft og har virkning
fra 1. januar 2005.
Ændringen i § 3 vedrørende elektricitet på varmeværker
skal godkendes af Kommissionen, hvilket der er ansøgt om i forbindelse med
lov
nr. 462 af 9. juni 2004. Ikrafttrædelsen af § 3 afventer Kommissionens
godkendelse.
Ændringen i § 4 vedr. CO2
-afgift af
brændsler der anvendes i CO2
-kvoteomfattede industrivirksomheder
skal ligeledes godkendes af Kommissionen, hvilket der er ansøgt om i
forbindelse med lov nr. 464 af 9. juni 2004. Ikrafttrædelsen af § 4
afventer Kommissionens godkendelse.
Ændringen i § 5 vedr. vandafgiften er under notifikation i
Kommissionen. Ikrafttrædelse af § 5 afventer Kommissionens godkendelse.
Der gives ikke lempelse for betalt afgift af lagre af
benzin, diesel og biobrændstoffer ved lovens ikrafttrædelse, da størrelsen og
antallet af disse lagre forventes at være begrænsede.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af
27. august 1998, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 325 af 28. maj 1999,
§ 3 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, § 30 i lov nr. 165 af 15. marts
2000, § 4 i lov nr. 393 af 6. juni 2002 og senest ændret ved § 1 i
lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
Lov om
kuldioxidafgift
af visse
energiprodukter
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet
(EU-Tidende 2003, nr. L 283 s. 51) samt dele af direktiv 2003/30/EF af 8. maj
2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige
brændstoffer til transport (EU-Tidende 2003, nr. L 123, s.42).«
§ 2.
Afgiften udgør for
1)-13) - - -
2.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes
som nr. 14: »benzin 22 øre pr. l«.
Stk. 2.
Afgiftssatsen ved 15°C for
varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 24,3 øre pr. l. For gas
nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages der en forholdsmæssig regulering
af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm³.
3.
I
§ 2, stk. 2
,
1. pkt.,
indsættes efter »pr. l«: »og for varer nævnt under stk. 1, nr. 14, udgør
21,8 øre pr. l«.
Stk. 3.
Af en blanding af de i
stk. 1 nævnte produkter eller disse produkter og andre varer svares der
afgift af hele blandingen efter satsen på det produkt, der har den højeste
afgiftssats efter denne lov, såfremt blandingen er anvendelig til
fyringsformål eller som drivmiddel i motorkøretøjer.
4.
I
§ 2, stk. 3
, indsættes
efter »som drivmiddel i motorkøretøjer.«: »Der skal ikke svares afgift af
andelen af biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof.«
§ 5.
Den afgiftspligtige mængde
for en afgiftsperiode opgøres
1)
For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og
nr. 9-11, efter bestemmelserne i § 7 i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter
mv.,
5.
I
§ 5, stk.1, nr. 1,
ændres »og
nr. 9-11« til: », nr. 9-11 og nr. 14«.
2)-4) - - -
Stk. 2.
- - -
§ 7.
-
- -
6.
I
§ 7
indsættes efter
stk. 3, som nyt stykke:
Stk. 2-3.
- - -
»
Stk. 4.
Fritaget for afgift er biobrændstoffer, der
anvendes som motorbrændstof. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige
brændstof, der anvendes som motorbrændstof, fremstillet på grundlag af
biomasse.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.
Stk. 4.
Afgiften
tilbagebetales for
1)
- - -
2)
afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, der anvendes til færgedrift, og
7.
I
§ 7, stk. 4, nr. 2,
som
bliver stk. 5
,
nr. 2,
ændres »færgedrift, og« til: »færgedrift
,
«.
3)
svovlfattig dieselolie og gas samt
elektricitet, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter
lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992
om fælles regler for international personbefordring med bus anvendes til
rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren, jf. lov om afgift af
elektricitet § 11 b, stk. 3, lov om afgift af naturgas og bygas
§ 9, stk. 2, og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 9, stk. 11,
8.
I
§ 7, stk. 4, nr. 3,
som bliver stk. 5
,
nr. 3,
ændres »svovlfattig« til: »svovlfri og –fattig«.
4)
afgiftspligtige varer, som anvendes
til eget forbrug af el anvendt direkte til elfremstilling i elselskaber, jf.
§ 5, stk. 2.
9.
I
§ 7, stk. 4, nr. 4,
som
bliver stk. 5
,
nr. 4,
ændres »§ 5, stk. 2.« til:
»§ 5, stk. 2, og«.
10.
I
§ 7, stk. 4,
som bliver
stk. 5, indsættes som nr. 5:
»5)
afgiftspligtige
varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 14, i det omfang der ydes
tilbagebetaling efter lov om energiafgifter af mineralolieprodukter m.v. for
disse varer.«
Stk. 5
. - - -
§ 9.
-
- -
Stk. 2.
Uanset
stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,
få 13/18 af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige
varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 10-13, der anvendes som
nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2,
der anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilaget til denne lov. For de i nr.
15-37 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer
anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes
som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 2-37 i
bilaget nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på betingelse
af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 t.
Tilbagebetalingen
ydes efter fradrag pr. kg fuelolie og pr. l gas og dieselolie, der er anvendt
til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af
§ 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Fradraget er 3 øre pr. kg fuelolie. For
virksomheder, som ikke har indgået aftale med Energistyrelsen om at
gennemføre energieffektiviseringer efter § 1, stk. 1, i lov om
statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder
med et stort energiforbrug, er fradraget dog på 3,175 øre pr. kg fuelolie og
0,7 øre pr. l gas og dieselolie.
Stk. 3-18.
- - -
11.
I
§ 9, stk. 2,
indsættes
efter »og af varer omfattet af § 2,«: »stk. 1, nr. 1-13,«.
§ 11.
Ved indførsel fra steder uden for EU af varer omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-13, svares afgift efter bestemmelserne i
§ 13 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., § 10 i lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. eller § 13 i lov om afgift af
naturgas og bygas.
12.
I
§ 11
ændres »nr. 9-13« til:
»nr. 9-14«.
§ 12.
Virksomheder, der er registreret efter § 3, skal føre regnskab
1)
over de af § 2, stk. 1,
nr. 1-4 og nr. 9-11, omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 14 og 15
i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,
2)-4) - - -
13.
I
§ 12, nr. 1
, ændres »og nr.
9-11« til: », nr. 9-11 og nr. 14«.
14.
I
§ 12
, indsættes som
stk. 2
:
»
Stk. 2.
Virksomheder, som leverer varer iblandet
biobrændstoffer til anvendelse som motorbrændstof, skal på fakturaen angive
mængden af biobrændstoffer.«
§ 13.
- - -
Stk. 2.
For
afregning af afgiften gælder i øvrigt
1)
For de af § 2, stk. 1, nr.
1-4 og nr. 9-11, omfattede varer bestemmelserne i § 16, stk. 2,
§ 18 og § 19 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,
15.
I
§ 13, stk. 2, nr. 1
,
§ 14,
nr. 1,
og
§ 18
, ændres »og nr. 9-11« til: », nr. 9-11 og nr.
14«.
2)-3) - - -
Stk. 3.
- - -
§ 14.
De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage
eftersyn mv. i de virksomheder, der omfattes af loven,
1)
for de af § 2, stk. 1, nr.
1-4 og nr. 9-11, omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 22-24 i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,
2)-4) - - -
§ 18.
For betaling af afgift efter loven hæfter selskabet, fonden, foreningen mv.
eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for
egen regning. For de i § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, omfattede
varer finder bestemmelserne i § 28 i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv. tilsvarende anvendelse.
§ 19.
- - -
16.
I
§ 19,
indsættes som nyt stykke:
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
§§ 6
og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidig betaling af afgiften efter
stk. 1 eller den for meget udbetalte godtgørelse efter stk. 2.
»Stk. 3.
Såfremt
varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er
betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en
virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse eller tilskud, afkræves
det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen
af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber,
kan de statslige told- og skattemyndigheder ansætte beløbet skønsmæssigt.«
Stk. 3
bliver herefter stk. 4.
§ 2
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 325 af 29.
maj 1999, § 1 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 9 i lov nr. 165
af 15. marts 2000, § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 1 lov
nr. 393 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 395 af 6. juni 2002 og senest
§ 4 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
Lov om energiafgift
af mineralolier mv.
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet
(EU-Tidende 2003, nr. L 283, s. 51) samt dele af direktiv 2003/17/EF af 3.
marts
2003 (EU-Tidende 2003, nr. L 076, s. 10) om ændring af direktiv 98/70/EF af
13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie.«
§ 1.
Se tabel 1 a
2.
§ 1, stk. 1,
affattes
således:
Se tabel 1 b
Stk. 2-5.
- - -
3.
I
§ 1,
indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»
Stk. 3.
Afgiften på svovlfri benzin, som har et
indhold på højst 0,001 pct. svovl, nedsættes med 4 øre/l i perioden fra 1.
januar 2005 til 31. december 2008.«
Stk. 3-10
bliver herefter stk. 4-11.
Stk. 6.
For
spildolie iblandet vand, som indsamles fra skibe, og som anvendes eller er
bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, udgør afgiften dog
følgende procentdel af den i stk. 1, nr. 5, nævnte afgiftssats:
4.
I
§ 1, stk. 6,
som bliver
stk. 7, ændres »nr. 5« til: »nr. 6«.
1)
35 pct. Ved et vandindhold på 65
pct. og derover.
2)
70 pct. Ved et vandindhold på mindst
30 pct. og under 65 pct.
3)
95 pct. Ved et vandindhold på mindst
5 pct. og under 30 pct.
4)
100 pct. Ved et vandindhold på under
5 pct.
Stk. 7.
- - -
Stk. 8.
Skatteministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte
specifikationer for let og svovlfattig dieselolie.
5.
I
§ 1, stk. 8,
som bliver
stk. 9, ændres »let og svovlfattig« til: »let, svovlfri og
–fattig«.
Stk. 9.
De i
stk. 1, nr. 11 og 12, nævnte afgiftssatser finder anvendelse for benzin,
som udleveres fra benzinstationer, hvor udstyr til genindvinding af dampe ved
benzinpåfyldning af motorkøretøjer (dampretur) er installeret. Udstyret skal
opfylde kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsning af udslip
af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer og skal i overensstemmelse
med bekendtgørelsen være anmeldt over for kommunalbestyrelsen.
6.
I
§ 1, stk. 9
, som bliver
stk. 10, ændres »nr. 11 og 12« til: »nr. 12 og 13«.
Stk. 10.
- - -
§ 3.
Stk. 2.
Andre
virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer,
kan registreres som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder,
når virksomheden til opbevaring af afgiftspligtige varer råder over
lagerkapacitet på mindst 1.000 m3. Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige
varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 16, kan dog registreres som oplagshaver,
når virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer på mindst 100.000 l.
De statslige told- og skattemyndigheder kan i særlige tilfælde fravige det i
1. pkt. anførte kapacitetskrav for virksomheder, der afsætter autogas til
videresalg.
7.
I
§ 3, stk. 2
, ændres »nr.
16« til: »nr. 17«.
Stk. 3-13.
- - -
§ 4 a.
- - -
Stk. 2.
Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik på videresalg at få
tilført og oplagre ufarvet gas- og dieselolie samt petroleum, hvoraf der kun
er betalt afgift efter satsen for varer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 2 eller 8, jf. dog § 4, stk. 3. Ved videresalg af ufarvede
produkter, hvoraf der er betalt afgift efter den i 1. pkt. nævnte
afgiftssats,
skal differencen mellem denne afgiftssats og afgiftssatsen for varer omfattet
af henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 1, 3, 4 eller 7, indbetales til de
statslige told- og skattemyndigheder. Tilsvarende gælder, når farvet gas-
eller dieselolie samt petroleum videresælges til anvendelse som
motorbrændstof.
8.
I
§ 4 a, stk. 2,
ændres
»nr. 8« til: »nr. 9« og »nr. 1, 3, 4 eller 7« ændres til: »nr. 1, 3-5 eller
8«.
Stk. 3-4.
- - -
§ 7.
-
- -
Stk. 2-4.
- - -
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan registrerede
oplagshavere og varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for
varer omfattet af § 1, stk. 6.
9.
I
§ 7, stk.5
, ændres »§ 1,
stk. 6« til: »§ 1, stk. 7«.
Stk. 6-12.
- - -
§ 9.
-
- -
Stk. 2-4.
- - -
Stk. 5.
For
svovlfattig dieselolie, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med
tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af
16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus
anvendes til rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren, ydes fuld
godtgørelse af afgiften, jf. stk. 10.
10.
I
§ 9, stk. 5,
ændres
»svovlfattig« til: »svovlfri og –fattig«.
Stk. 6-10.
- - -
§ 11.
- - -
Stk. 2.
Afgiften
efter stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har
fradragsret for indgående merværdiafgift for olieprodukter og varme. Afgiften
af varer, der anvendes som motorbrændstof, tilbagebetales ikke, jf. dog
stk. 3. Det samme gælder afgiften efter § 1, stk. 1, nr. 16.
11.
I
§ 11, stk. 2
, ændres
»§ 1, stk. 1, nr. 16« til: »§ 1, stk. 1, nr. 17«.
Stk. 3-17.
- - -
§ 14.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i § 4, stk. 7, og
repræsentanter, der er godkendt efter § 4, stk. 5 og 8, skal føre
regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og
repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor varerne er
leveret. Der skal for hver benzinstation med dampretur føres regnskab over
tilgang og udlevering af varer, der er afgiftsberigtiget efter § 1,
stk. 1, nr. 11 og 12. Der skal for hver benzinstation, hvor
tilsynsmyndigheden har fået meddelelse om, at indretningen og driften af den
pågældende benzinstation opfylder Miljø- og Energiministeriets skærpede krav
til indretning og drift af benzinstationer, føres regnskab over tilgang og
udlevering af varer, der er afgiftsberigtiget efter § 1, stk. 2.
12.
I
§ 14, stk. 3, 3. pkt.,
ændres
»nr. 11 og 12« til: »nr. 12 og 13«.
Stk. 4.
Virksomheder, som køber varer, der er afgiftsberigtiget efter § 1,
stk. 1, nr. 2 og 8, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af
sådanne varer til andre erhvervsdrivende.
13.
I
§ 14, stk. 4,
ændres »nr. 2 og 8« til: »nr. 2 og 9«.
Stk. 5.
Registrerede oplagshavere og vare-modtagere skal konstatere eller verificere
vandindholdet i varer omfattet af § 1, stk. 6, og på forlangende
fremvise dokumentation herfor over for de statslige told- og
skattemyndigheder. Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte de nærmere regler
for opgørelse af vandindholdet.
14.
I
§ 14, stk. 5 og stk. 6
,
ændres »§ 1, stk. 6« til: »§ 1, stk. 7«.
Stk. 6.
Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal føre regnskab over indkøb og
forbrug af afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 6, for hver
kategori af vandindhold.
Stk. 7.
Ved
udlevering fra en registreret oplagshaver eller farvningsvirksomhed skal
fakturaen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn,
varemodtagerens navn, leveringsstedet, varens art og mængde samt afgiftens
størrelse ved dagtemperatur. Hvis udlevering finder sted fra andre end en
oplagshaver eller farvningsvirksomhed, skal leverandøren, såfremt modtageren
er registreret efter merværdiafgiftsloven, på forlangende udstede en faktura
med de nævnte oplysninger.
15.
I
§ 14, stk. 7,
indsættes
som 3. pkt.: »Virksomheder, som leverer varer iblandet biobrændstoffer til
anvendelse som motorbrændstof, skal udstede faktura, hvor mængden af
biobrændstoffer er angivet.«
Stk. 8-11.
- - -
§ 25.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1)
- - -
2)
overtræder § 1, stk. 7,
§ 3, stk. 1 eller 12, § 4, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt.,
§ 12, stk. 10, § 14, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 eller
10, § 15, stk. 1, § 22, stk. 2, 3 eller 4, eller
§ 29, stk. 3,
16.
I
§ 25, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 1, stk. 7« til: »§ 1, stk. 8«.
3)
- - -
4)
- - -
5)
- - -
Stk. 2-4.
- - -
§ 3
I lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af
elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug,
jf. lov nr. 462 af 9. juni 2004 foretages følgende ændring:
§ 3.
4.
§ 6
affattes således:
»§ 6.
Af forbrug af elektricitet, der
overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet,
betales i alt en afgift på 51,1 øre pr. kWh, som består af
1)
en energiafgift på
46,5 øre pr. kWh,
2)
et elsparebidrag på
0,6 øre pr. kWh og
3)
et
eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.
Stk. 2.
Af forbrug af anden elektricitet betales i
alt en afgift på 57,6 øre pr. kWh, som består af
1)
en energiafgift på
53,0 øre pr. kWh,
2)
et elsparebidrag på
0,6 øre pr. kWh og
3)
et
eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.
Stk. 3.
Af elektricitet fremstillet af varmeværket
selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som
leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales afgift efter
stk. 1.
Stk. 4.
Af elektricitet fremstillet af varmeværket
selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som
leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales i perioden fra 1. juli
2004 til 1. januar 2005 i alt en afgift på 43,1 øre pr. kWh, som består af
I
§ 3, nr. 4
, ændres »43,1 øre pr. kWh«
til: »42,1 øre pr. kWh« og »38,5 øre pr. kWh« ændres til: »37,5 øre pr. kWh«.
1)
en energiafgift på
38,5 øre pr. kWh,
2)
et elsparebidrag på
0,6 øre pr. kWh og
3)
et
eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler
for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-4.«
§ 4
I Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven,
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl,
jf. lov nr. 464 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:
§ 3
1.
Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a.
Der ydes fuld tilbagebetaling for
afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, nr. 1-7 og
9-13, der anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en
tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om
CO2
-kvoter,
til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov om CO2
-kvoter,
bortset fra produktionsenheder omfattet af § 17, stk. 1, i lov om
CO2
-kvoter, jf. dog stk. 2.
I
§ 3, nr. 1,
indsættes efter » omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2
–kvoter,
jf. dog stk. 2.«: »Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har
en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng indenfor samme lokalitet med en
produktionsenhed
med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt., opnå fuld
tilbagebetaling
af afgift af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse
til udledning af CO2
til den forbundne virksomhed, jf. dog stk.
2.«
Stk. 2.
Der ydes ikke tilbagebetaling af afgift af
varme og afgiftspligtige varer, der direkte eller indirekte anvendes til
fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, eller rumvarme eller
varmt vand i virksomheden. Opgørelse af ikke tilbagebetalingsberettiget
afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt. sker efter reglerne i § 11 i lov
om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og
bygas og § 11 i lov om afgift af elektricitet.
Stk. 3.
En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes
under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser
omfattet
af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling
kan opgøres. Den andel, der kan henregnes under stk. 1, opgøres som
forholdet mellem på den ene side den mængde, der anvendes til formål omfattet
af stk. 1, og på den anden side den samlede mængde fremstillet på
fællesanlægget. Den resterende mængde brændsel m.v. henregnes til andre
anvendelser i virksomheden. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over
90o
C, eller anlæg, hvor mindst 90 pct. af det tilbagebetalingsberettigede
forbrug
vedrører anvendelser omfattet af stk. 1, kan virksomheden vælge mellem
at opgøre andelen til andre anvendelser i virksomheden indirekte efter
ovenstående metode og at opgøre forbruget til andre anvendelser direkte. Den
direkte opgjorte mængde energi, der skal henføres til andre anvendelser i
virksomheden, opgøres som den mængde energi, der forbruges til andre
anvendelser, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf.
§ 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke
foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges
yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til stk. 1.
Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og
for andre anlæg 0,80.
Stk. 4.
Reglerne i § 9, stk. 4-8, 17 og
18, finder tilsvarende anvendelse for stk. 1-3.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for opgørelse og indberetning af det tilbagebetalingsberettigede
energiforbrug efter stk. 1.«
§ 5
I lov om afgift af ledningsført vand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998, som bl.a. ændret ved § 18 i lov
nr. 165 af 15. marts 2000 og senest ved § 1 i lov nr. 338 af 16. maj 2001,
foretages følgende ændringer:
§ 4.
- - -
1.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2.
Virksomheder,
der leverer ydelser omfattet af bilaget til nærværende lov, og virksomheder
og institutioner mv., der leverer varer og ydelser omfattet af
merværdiafgiftslovens
§ 13, stk. 1, og som i forbindelse med deres levering af disse varer og
ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg end almene
vandforsyningsanlæg, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told-
og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug overstiger 1000 m3
årligt.
»Stk. 2.
Virksomheder og institutioner m.v. der leverer varer og ydelser omfattet af
merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, og som i forbindelse med deres levering
af disse varer og ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg end
almene vandforsyningsanlæg, skal melde sig til registrering hos de statslige
told- og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug overstiger 1000
m3
årligt.«
Stk. 3-4.
- - -
§ 9.
Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få
tilbagebetalt
afgiften efter nærværende lov af det af virksomheden forbrugte
afgiftspligtige vand, jf. dog stk. 2.
2.
I
§ 9, stk. 1,
ophæves: », jf. dog
stk. 2«.
Stk. 2.
Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i
bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.
3.
§ 9, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
Stk. 3.
Afgiften
tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret
for indgående merværdiafgift af vand. Til dokumentation af
tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller
særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. stk 7.
4.
I
§ 9, stk. 3,
som bliver stk. 2,
ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.
Stk. 4.
Tilbagebetalingsbeløbet
efter stk. 1 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved
angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.
Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov
af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtigt vand.
Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under ét.
Stk. 5.
Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter
merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra
ørebeløb.
Stk. 6.
Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit
afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen
ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter
reglerne
i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Afgiftsbeløb på under
50 kr. udbetales ikke
Stk. 7.
Virksomheder,
der leverer vand, skal mindst én gang årligt afgive de oplysninger, der er
nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 3. Skatteministeren kan
fastsætte regler herom.
5.
I
§ 9, stk. 7,
som bliver stk. 6,
ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.
§ 20.
Med
bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1)
---
2)
overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 4, §
9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 15 a, § 17, stk. 2, 3 eller 4, eller
6.
I
§ 20, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 9,
stk.7,« til: »§ 9, stk. 6,«.
3)
---.
Stk. 2-4.
- - -
BILAG
7.
Bilaget til
loven
ophæves.
Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis
afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af vandafgift
Advokater.
Arkitekter.
Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).
Forlystelser, herunder teaterforeninger,
biografforestillinger m.v.
Landinspektører.
Mæglere.
Reklame.
Revisorer.
Rådgivende ingeniører.
§ 6
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret bl.a. ved § 1 i
lov nr. 443 af 10. juni 2003, og senest ved § 19 i lov nr. 473 af 9. juni
2004
foretages følgende ændringer:
§ 3.
Stk. 1-3.
- - -
1.
I
§ 3
, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
For brugte
biler og motorcykler, der registreres 1. gang her i landet, jf. § 10, stk. 3,
nedsættes afgiften med 60 kr.«
Tabel
a.
Der betales afgift
af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for
Ved dagtemperatur
Ved 15º C
1)
Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
278,7 øre pr. l
277,1 øre pr. l
2)
Anden gas- og dieselolie
185,7 øre pr. l
184,6 øre pr. l
3)
Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
268,7 øre pr. l
267,1 øre pr. l
4)
Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
250,7 øre pr. l
249,2 øre pr. l
5)
Fuelolie
209,2 øre pr. kg
-
6)
Fyringstjære
188,8 øre pr. kg
-
7)
Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
278,7 øre pr. l
277,1 øre pr. l
8)
Anden petroleum
185,7 øre pr. l
184,6 øre pr. l
9)
Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)
472,0 øre pr. l
468,0 øre pr. l
10)
Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)
407,0 øre pr. l
403,6 øre pr. l
11)
Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)
udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
469,0 øre pr. l
465,1 øre pr. l
12)
Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret
fra benzinstationer udstyret med dampretur
404,0 øre pr. l
400,6 øre pr. l
13)
Autogas (LPG)
174,6 øre pr. l
-
14)
Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
321,0 øre pr. kg
-
15)
Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der
fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
237,9 øre pr. kg
-
16)
Karburatorvæske
407,0 øre pr. l
403,6 øre pr. l
Tabel
b.
» Der betales
afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for
Ved dagtemperatur
Ved 15º C
1)
Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
278,7 øre pr. l
277,1 øre pr. l
2)
Anden gas- og dieselolie
185,7 øre pr. l
184,6 øre pr. l
3)
Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)
268,7 øre pr. l
267,1 øre pr. l
4)
Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
250,7 øre pr. l
249,2 øre pr. 1
5)
Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)
-
i perioden fra 1.
januar 2005 til 31. december 2008
-
fra 1. januar 2009
248,7 øre pr. l
250,7 øre pr. l
247,2 øre pr. l
249,2 øre pr. l
6)
Fuelolie
209,2 øre pr. kg
-
7)
Fyringstjære
188,8 øre pr. kg
-
8)
Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
278,7 øre pr. l
277,1 øre pr. l
9)
Anden petroleum
185,7 øre pr. l
184,6 øre pr. l
10)
Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)
450,0 øre pr. l
446,3 øre pr. l
11)
Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)
385,0 øre pr. l
381,9 øre pr. l
12)
Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)
udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur
447,0 øre pr. l
443,4 øre pr. l
13)
Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret
fra benzinstationer udstyret med dampretur
382,0 øre pr. l
378,9 øre pr. l
14)
Autogas (LPG)
174,6 øre pr. l
-
15)
Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
321,0 øre pr. kg
-
16)
Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der
fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
237,9 øre pr. kg
-
17)
Karburatorvæske
407,0 øre pr. l
403,6 øre pr. l
«.
Officielle noter
1)
Ved lovforslaget gennemføres dele af direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 om
ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie
(EU-Tidende
2003, nr. L 76, s. 10), samt dele af direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om
fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til
transport (EU-Tidende 2003, nr. L 123, s. 42).
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter
(EF-Tidende 1998, nr. L 204, s. 37) (informationsproceduredirektivet), som
ændret
ved direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998 (EF-Tidende 1998, nr. L 217, s. 18).
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af ledningsført vand og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.)1) Retsinformation · 23. december 2004
- Skriftlig fremsættelse (19. maj 1993) - L 299, L 300, L 301, L 302, L 303, L 304, L 305 Retsinformation · 25. juni 2001
- Skriftlig fremsættelse (17. november 2004) - L 124 Retsinformation · 17. november 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af ledningsført vand og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.) Retsinformation · 10. december 2004
- Bekendtgørelse om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove Retsinformation · 8. marts 2012
- Forslag til Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. Retsinformation · 9. maj 2012