Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 12. marts 2003 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love
(Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet
mv.)
§ 1
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli 2002,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 32
indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Skatteministeren kan ligeledes, vedrørende et spørgsmål, der er
påkendt af Landsskatteretten, træffe beslutning om, at sagen genoptages med
henblik på ændring af afgørelsen til fordel for den skatte- eller
afgiftspligtige, såfremt Skatteministeriet ikke kan forventes at opnå medhold
i
sagen, hvis den indbringes for domstolene. 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse vedrørende spørgsmål om godtgørelse af afgift.«
2.
§§ 34 og 35
ophæves og i stedet indsættes:
»Ordinær skatteansættelse
§ 34.
Den
kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan
ikke afsende varsel, som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller
Læs alt
ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter
indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i
det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den
skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den
skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at
foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig
fristforlængelse imødekommes.
Stk. 2.
En
skattepligtig eller en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, der
ønsker at få ændret sin ansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter
indkomstårets henholdsvis vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af
faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Stk. 3.
En
skatteansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et
afskrivningsgrundlag
for et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse, kan
foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et
skøn.
Stk. 4.
En
skatteansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det
omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget
underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for
fristerne efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
Fristerne
efter stk. 1 og 2 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb
for
skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår
de kontrollerede transaktioner.
Stk. 6.
Er den
skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes
fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.
Ekstraordinær skatteansættelse
§ 35.
Uanset
fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter
anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes
bestemmelse,
i følgende tilfælde:
1)
Der er indtrådt en
ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.
2)
Ansættelsen er en
direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et
andet
indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en
skatteansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den
skattepligtiges ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. § 4 i kildeskatteloven, eller vedrørende et
selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.
3)
En ansættelse af
overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4,
stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en
anden skattepligtig, er ændret.
4)
En udenlandsk
skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen
af
den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed
anerkender afgørelsen.
5)
Den skattepligtige
eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at
skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller
ufuldstændigt grundlag.
6)
De statslige
skattemyndigheder udnytter deres revisionskompetence, jf. §§ 14 og 19,
til
at ændre en skatteankenævnskendelse, en ordinær skatteansættelse foretaget
efter anmodning fra den skattepligtige, jf. § 34, stk. 2, eller en
ekstraordinær skatteansættelse foretaget efter denne paragraf. Det er en
betingelse, at den skattepligtige inden 3 måneder efter
skatteankenævnskendelsens afsigelse henholdsvis den kommunale
skattemyndigheds
skatteansættelse underrettes om, at sagen er under revision.
7)
Hidtidig praksis er
endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens
beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort
af
Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for
den
skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den
første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og med det
indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for
underkendelsen af praksis.
8)
Skatteministeren
efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af
skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 2.
En
ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den
varsles af myndighederne, eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den
skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed,
henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der
begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. Skatteministeren kan efter
anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger
særlige omstændigheder.
Stk. 3.
Et forhold
i en skatteansættelse kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod
ansættelsen, ændres af en skatteansættende myndighed af de grunde, der er
nævnt
i stk. 1, selv om skatteankenævnet, Ligningsrådet eller
Landsskatteretten
tidligere har truffet afgørelse om forholdet.
Stk. 4.
Krav afledt
af en skatteansættelse foretaget efter stk. 1, nr. 4, 7 og 8, er ikke
undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af
visse fordringer.«
3.
Efter
§ 35 A
indsættes:
»Ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og
godtgørelse af afgift
§ 35 B.
De statslige told- og skattemyndigheder kan ikke afsende varsel om
fastsættelse
eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens
udløb.
Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes
senere
end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende.
Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages
senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. og 2. pkt. Har det
betydning
for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed
for
at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en
anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Stk. 2.
En
afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter
angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig
karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller
person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt,
hvor
kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende, fremlægge oplysninger af
faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.
Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og
godtgørelse af afgift
§ 35 C.
Uanset fristerne i § 35 B, kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af
afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige
henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og
skattemyndighedernes bestemmelse, i følgende tilfælde:
1)
Hidtidig praksis er
endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens
beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort
af
Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for
den
afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist
sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag,
der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er
påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis.
Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede
vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med
det
tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i
underkendelse af praksis, eller 5 år forud for underkendelsen af praksis.
2)
Ændringen er en
direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift
vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme
eller en anden afgiftsperiode.
3)
Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede
eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at
afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller
ufuldstændigt grundlag.
4)
Skatteministeren efter anmodning fra den afgiftspligtige eller
den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret
eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 2.
En ændring
af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter
stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller anmodningen fra den
afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes inden 6
måneder efter, at told- og skattemyndighederne, henholdsvis den
afgiftspligtige
eller den godtgørelsesberettigede, er kommet til kundskab om det forhold, der
begrunder fravigelsen af fristerne i § 35 B. Skatteministeren kan efter
anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede
dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 3.
Et forhold
i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan, hvis den
afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod
ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en regional
told- og skattemyndighed, selv om Told- og Skattestyrelsen eller
Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.
Stk. 4.
Krav afledt
af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift efter
stk. 1, nr. 1 og 4, er ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af
22.
december 1908 om forældelse af visse fordringer.«
4.
Efter
§ 37 C
indsættes:
»
§ 37 D.
Skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig kan ændre et valg i
selvangivelsen,
i det omfang skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af
betydning
for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige
konsekvenser.
Stk. 2.
Anmodning
om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6
måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den
skatteansættelse, der begrunder anmodningen. Skatteministeren kan efter
anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger
særlige omstændigheder.«
§ 2
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 694 af 20. august 2002, som ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002,
foretages følgende ændring:
1.
§ 15, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2 .
Ska
Skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 finder tilsvarende anvendelse for
bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 2, der anmoder om genoptagelse
af en bidragsopgørelse, henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders
ændring af en bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter
reglerne i § 16. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for en opgørelse af den særlige pensionsopsparing til
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter denne lov, jf. ATP-lovens § 17 f.«
§ 3
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli
2002, som ændret ved lov nr. 1060 af 17. december 2002, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 27
indsættes som stk. 8:
»
Stk. 8
. Medmindre
andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens §§ 34 og 35
tilsvarende anvendelse på opgørelserne og skatteberegningerne efter
§§ 20
- 25.«
§ 4
I lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomstskat til
Staten, som ændret senest ved lov nr. 238 af 2. april 1997, foretages
følgende
ændring:
1.
§ 42
ophæves.
§ 5
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af
13. august 2001, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, lov nr. 403 af
6.
juni 2002, lov nr. 438 af 10. juni 2002 og lov nr. 1058 af 17. december 2002,
foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 19
indsættes:
»
§ 19 A.
I sager
om overtrædelse af §§ 13, 15, 16 og 18 samt straffelovens § 289 kan
de unddragne skatter indtales under straffesagen og påkendes af retten i
overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 89.«
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1, har virkning for kendelser, der er afsagt af Landsskatteretten den 12.
marts 2003 eller senere.
Stk. 3.
Den i
§ 1, nr. 2, nævnte affattelse af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35
har virkning for anmodninger om genoptagelse, som er indgivet den 12. marts
2003 eller senere. Tilsvarende har bestemmelserne virkning for foretagelse
eller ændring af en ansættelse, som varsles over for den skattepligtige den
12.
marts 2003 eller senere. Såfremt anvendelsen af lovens bestemmelser for et
indkomstår er til ugunst for den skattepligtige i forhold til hidtil gældende
regler, kan reglerne dog først finde anvendelse på skatteansættelser for
indkomståret 2000 og senere.
Stk. 4.
Den i
§ 1, nr. 3, nævnte affattelse af skattestyrelseslovens §§ 35 B og
35
C har virkning for anmodninger om genoptagelse eller godtgørelse, som er
indgivet den 12. marts 2003 eller senere. Tilsvarende har bestemmelserne
virkning for fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse
af
afgift, som varsles over for den afgiftspligtige henholdsvis den
godtgørelsesberettigede den 12. marts 2003 eller senere, jf. dog stk. 5.
Såfremt anvendelsen af lovens bestemmelser for en afgiftsperiode er til
ugunst
for den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede i forhold til
hidtil
gældende regler, kan bestemmelserne dog først finde anvendelse for
afgiftstilsvar, hvor angivelsesperioden udløber den 1. juli 2000 eller senere
henholdsvis godtgørelse af afgift, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne
være gjort gældende den 1. juli 2000 eller senere.
Stk. 5.
For
afgiftstilsvar, hvor angivelsesperioden er udløbet før den 1. juli 2000, kan
myndighederne senest den 1. juli 2003 over for den afgiftspligtige varsle en
ændring af afgiftstilsvaret til ugunst for denne efter de hidtil gældende
regler. Tilsvarende kan myndighederne senest den 1. juli 2003 varsle en
ændring
af godtgørelse af afgift til ugunst for den godtgørelsesberettigede, hvor
kravet kunne være gjort gældende før den 1. juli 2000. Ændringen af
afgiftstilsvaret eller godtgørelsen skal være foretaget senest 1. oktober
2003,
medmindre myndighederne efter den foreslåede affattelse af § 35 B,
stk. 1, har imødekommet en anmodning om en rimelig fristforlængelse.
Stk. 6.
§ 1,
nr. 4, har virkning for anmodninger, der indgives den 12. marts 2003 eller
senere.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på genoptagelse
eller
ændring af en bidragsopgørelse efter lov om en arbejdsmarkedsfond eller en
opgørelse af den særlige pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets
Tillægspension
efter denne lov, jf. § 2, nr. 1.
Stk. 8.
Bestemmelsen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på opgørelserne og
skatteberegningerne efter §§ 20-25 i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. § 3, nr. 1.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1.
Lovforslaget
har til formål at forbedre retssikkerheden for de skatte- og afgiftspligtige
ved indførelse af bedre og enklere regler vedrørende fristerne for
skatteansættelsen og fastsættelsen af afgiftstilsvar.
Det er regeringens målsætning at forbedre borgernes
retssikkerhed, herunder at gennemføre forenklinger på skatteområdet.
Forslaget
om forbedrede fristregler skal ses i sammenhæng med den række af initiativer
til styrkelse af borgernes retssikkerhed, regeringen allerede har iværksat.
Regeringen har således bl.a. indført fuld
omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., hvor skatteyder får fuldt eller
overvejende medhold. Regeringen har desuden fremsat lovforslag om bindende
ligningssvar fra kommunerne, således at borgerne lettere og hurtigere kan få
afklaret de skattemæssige virkninger af deres dispositioner. Endvidere har
regeringen fremsat forslag om ændret klagestruktur og styrkelse af kommunale
samarbejder med henblik på styrkelse af retssikkerheden og effektivisering af
forvaltningen.
1.2.
Forældelsesfrister og frister for ansættelsesændringer er nødvendige for at
skabe retsafklaring, af bevismæssige årsager og af hensyn til en
hensigtsmæssig
tilrettelæggelse af administrationen og en rimelig anvendelse af de til
rådighed værende ressourcer.
Disse hensyn ligger bag såvel de generelle
forældelsesregler som de specifikke fristregler i skattelovgivningen.
Fristreglerne udsættes imidlertid ofte for kritik, hvilket
hænger sammen med, at reglerne kan afskære borgerne fra krav, som de uden
fristregler havde kunnet oppebære. Fristregler strider således grundlæggende
imod hensynet til at opnå de materielt rigtige afgørelser, hvilket betyder,
at
borgeren kan føle sig udsat for et retstab.
På grund af denne indbyggede konflikt mellem det materielt
rigtige resultat på den ene side og fristreglerne på den anden side er det
vigtigt, at reglerne er helt rigtigt afbalanceret.
1.3.
Som
udgangspunkt skal ligningsmyndighederne
foretage ligningen inden den 30. juni i det andet år efter udløbet af
indkomståret. Denne frist betegnes ligningsfristen. Efter denne frist ophører
de kommunale ligningsmyndigheders kompetence til at foretage
skatteansættelsen,
og kompetencen tilkommer herefter som udgangspunkt de statslige
skattemyndigheder.
Fristerne for skatteansættelsen, der findes i
skattestyrelseslovens §§ 34 og 35, bygger på en ordinær frist på 3 år
for
såvel den skattepligtiges anmodning om genoptagelse som for myndighedernes
adgang til at foretage eller ændre skatteansættelsen.
Uden for denne 3-års frist kan en skatteansættelse alene
foretages eller ændres, hvis der foreligger en af de særlige grunde, der er
opregnet direkte i loven. Dette betegnes ekstraordinær skatteansættelse. En
skatteansættelse kan eksempelvis foretages uden for 3-års fristen, hvis
hidtidig praksis er underkendt, eller hvis den skattepligtige har handlet
forsætligt eller groft uagtsomt.
De gældende regler om frister for skatteansættelse og genoptagelse
m.v. blev gennemført i 1999. Reglerne har bl.a. været kritiseret for at være
uklare og for at give myndighederne en for vid adgang til at foretage
ændringer
af skatteansættelsen tilbage i tid. Samtidig betød den gennemførte
objektivering af reglerne, at der ikke ud fra en konkret vurdering af
omstændighederne kan gives tilladelse til genoptagelse uden for de tilfælde,
der udtrykkeligt er angivet i bestemmelsen, hvilket bl.a. Skatteretsrådet har
fundet særdeles uhensigtsmæssigt.
På baggrund af denne kritik blev Fristudvalget nedsat i
september 2001 efter anbefaling fra Skatteretsrådet. Formand for udvalget har
været direktør Hanne Søgaard Hansen, Grant Thornton, Statsaut.
Revisionsaktieselskab. Herudover har udvalget bestået af repræsentanter fra
Advokatrådet, Foreningen af Statsaut. Revisorer, Foreningen Registrerede
Revisorer, Kommunernes Landsforening, de højere læreanstalter, Told- og
Skattestyrelsen og Skatteministeriets Departement.
Forslaget bygger på anbefalingerne fra Fristudvalget i udvalgets
betænkning om fristerne for skatteansættelse og fastsættelse af
afgiftstilsvar,
genoptagelse og forældelse (betænkning nr. 1426/2003 om frist og
forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet).
Lovforslaget indeholder en delvis omskrivning af reglerne
om fristerne for skatteansættelser og en række justeringer og ændringer, der
giver et mere klart og enkelt regelsæt.
Hovedpunkterne i forslaget er forslaget om en
»sikkerhedsventil«, der giver hjemmel til genoptagelse uden for den
almindelige
ansættelsesfrist, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der ikke er
omfattet af de objektive regler i bestemmelsen i skattestyrelseslovens
§ 35.
Endvidere foreslås det, at der indføres et helt nyt
regelsæt vedrørende fastsættelse af afgiftstilsvar. I dag er afgiftsområdet
ikke omfattet af de samme fristregler som skatteområdet, hvilket betyder, at
afgiftstilsvar kan ændres 5 år tilbage i tid. Fastsættelsen af afgiftstilsvar
vil efter forslaget ligeledes være undergivet en 3-års frist svarende til
ansættelsesfristen på skatteområdet. Samtidig foreslås arbejdsmarkedsbidrag
og
pensionsafkast fuldt ud omfattet af skattestyrelseslovens ansættelsesfrister.
Herved vil der gælde ensartede regler på hele skatte- og
afgiftsområdet, hvilket vil medføre en markant regelforenkling på området.
Endelig stilles der forslag om en generel adgang til at
foretage ændring af valg i selvangivelsen i tilfælde, hvor myndighederne har
foretaget en ændring af skatteansættelsen, der har betydning for valget.
I tilknytning til forslaget om fristerne for
skatteansættelsen og fastsættelse af afgiftstilsvar er regeringen endvidere
ved
at undersøge mulighederne for at sikre skatteborgere med relativt enkle
økonomiske forhold som lønmodtagere, pensionister og studerende større
tryghed
med selvangivelsen ved at begrænse ligningsmyndighedernes adgang til at ændre
skatteansættelsen efter udløbet af ligningsfristen, dvs. efter den 30. juni i
det andet år efter indkomstårets udløb.
1.4.
Reglerne om
fristerne for fastsættelse af afgiftstilsvar udgør et helt nyt regelsæt. Som
led i regeringens særlige overvågning af ny lovgivning vil skatteministeren
derfor, 3 år efter indførelsen af de nye frister for fastsættelse af
afgiftstilsvar, give Folketingets Skatteudvalg en redegørelse om, hvorledes
reglerne fungerer i praksis.
Ifølge forslaget er der i nærmere angivne tilfælde adgang
til at ændre afgiftstilsvaret efter udløbet af den almindelige 3-års frist.
Eksempelvis denne afgrænsning af, i hvilke tilfælde der skal være adgang til
ændring af afgiftstilsvaret herunder spørgsmålet, om der er behov for videre
adgang til ændring af afgiftstilsvaret uden for den almindelige frist, kan
tages op i forbindelse med evaluering af regelsættet.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændring af fristerne for skatteansættelsen,
jf. forslaget under § 1, nr. 1 og 2.
2.1.1. Gældende regler
Der er i skattestyrelsesloven fastsat frister for, hvornår
en skatteansættelse kan foretages eller ændres. Med skatteansættelse forstås
såvel ansættelsen af indkomst og ejendomsværdi som den skatteberegning, der
skal foretages på grundlag af ansættelsen.
Den almindelige ansættelsesfrist fremgår af
skattestyrelseslovens § 34, mens § 35 angiver de tilfælde, hvor en
ansættelse kan foretages uden for den ordinære frist.
Ifølge skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, kan
myndighederne ikke afsende varsel om foretagelse eller forhøjelse af en
skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.
Ønsker den skattepligtige at få ændret sin
skatteansættelse, skal den skattepligtige inden 3 år efter udløbet af det
pågældende indkomstår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen,
jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.
De i § 34, stk. 1, nævnte myndigheder kan ikke af
egen drift foretage en skatteansættelse efter den 1. august i det 4. år efter
indkomstårets udløb, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 3.
Fristen
kan forlænges efter anmodning fra den skattepligtige, hvis det er forbundet
med
uforholdsmæssige vanskeligheder for den skattepligtige at varetage sine
interesser i sagen.
Fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 3,
finder ikke anvendelse på skatteberegningen. Den skatteberegning, der er en
følge af ansættelsen, skal, hvis beregningen foretages efter fristens udløb,
foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget, jf.
§ 34,
stk. 3, 3. pkt. Er der ikke foretaget en særskilt meddelelse om
skatteansættelsen ved kendelse, anses ansættelsen for foretaget på
tidspunktet
for årsopgørelsens udskrivning. Årsopgørelsen skal således i disse tilfælde
være
udskrevet inden ansættelsesfristens udløb.
Fristerne efter stk. 1 og 3 udløber først i det 6. år
efter indkomstårets udløb for skatteansættelsen vedrørende kontrollerede
transaktioner for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B,
jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 4.
Uden for de ordinære frister i § 34 kan en ansættelse
foretages eller ændres, såfremt betingelserne i skattestyrelseslovens
§ 35
er opfyldt. De nugældende fristgennembrudsregler er baseret på objektive
kriterier. Det er således i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr.
1-10, udtømmende angivet, i hvilke tilfælde der kan foretages en
ekstraordinær
skatteansættelse.
Det er endvidere en betingelse for genoptagelse efter
§ 35, stk. 1, nr. 1-9, at den ekstraordinære skatteansættelse
indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr., jf. skattestyrelseslovens
§ 35, stk. 2. Endelig kan ansættelsen alene foretages, såfremt
myndighedernes varsel heraf henholdsvis den skattepligtiges
genoptagelsesanmodning fremsættes inden rimelig tid efter, at det forhold,
der
begrunder den ekstraordinære ansættelse, er kommet til myndighedernes
henholdsvis den skattepligtiges kundskab, jf. skattestyrelseslovens
§ 35,
stk. 3.
Uanset at en højere myndighed, dvs. skatteankenævnet,
Landsskatteretten eller Ligningsrådet, tidligere har truffet afgørelse om det
forhold, der ønskes ændret, kan den ekstraordinære skatteansættelse foretages
af den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 35,
stk. 4.
Sideløbende med ansættelsesfristerne er det krav, der er
afledt af skatteansættelsen undergivet de formueretlige forældelsesregler.
Statens eller kommunens krav på skatter eller afgifter af offentligretlig
natur
forældes herefter 5 år efter forfaldstidspunktet, jf. lov nr. 274 af 22.
december 1908 om forældelse af visse fordringer(1908-loven), § 1, nr. 4,
jf. § 2. Ligeledes er den skattepligtiges krav på for meget erlagt skat
omfattet af den 5-årige forældelsesfrist, jf. § 1, nr. 6. Endelig gælder
i
henhold til Danske Lov 5-14-4 en 20-årig forældelsesfrist regnet fra
stiftelsestidspunktet.
2.1.2. Lovforslaget
2.1.2.1. Ordinær skatteansættelse
skattestyrelseslovens § 34
De ordinære ansættelsesfrister er efter forslaget
omskrevet, og strukturen er i nogen grad ændret i forhold til den gældende
bestemmelse. Herudover foreslås fristerne ændret på nedenstående punkter.
a. Forlængelse af fristen for foretagelse af en
ansættelse efter anmodning fra den skattepligtige, jf. forslaget til
skattestyrelseslovens § 34, stk. 1.
Efter
den gældende
bestemmelse
i skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, 2. pkt., kan
fristen for foretagelse af en skatteansættelse forlænges efter anmodning fra
den skattepligtige, i det omfang den skattepligtige påviser, at det vil være
forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder for denne at varetage sine
interesser i sagen inden for fristen.
I praksis har bestemmelsen været administreret lempeligt.
Den skattepligtige har således som hovedregel fået fristen forlænget, hvis
myndighederne har antaget, at det ville have betydning for den
skattepligtiges
mulighed for at fremskaffe nye oplysninger og dermed varetage sine interesser
i
sagen.
Med henblik på at skabe bedre overensstemmelse mellem
bestemmelsens ordlyd og gældende praksis foreslås det, jf. forslaget til
§ 34, stk. 1, 4. pkt
.
,
at det fremhæves, at en anmodning fra den skattepligtige om en rimelig
forlængelse af fristen skal imødekommes, hvis det har betydning for den
skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser i sagen.
b. Fristen for anmodning om genoptagelse fra den
skattepligtige, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 34,
stk. 2.
Efter
de nugældende
bestemmelser
er de almindelige ansættelsesfrister efter
skattestyrelseslovens § 34 forskellige for henholdsvis myndighederne og
den skattepligtige. Myndighederne skal afsende varsel om en skatteansættelse
senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf.
skattestyrelseslovens § 34, stk. 1. Ønsker den skattepligtige
derimod
at få ændret sin skatteansættelse, skal anmodningen om genoptagelse
fremsættes
senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, jf.
skattestyrelseslovens § 34, stk. 2. Den ordinære ansættelsesfrist
er
endvidere forlænget for myndighedernes vedkommende, for så vidt angår
skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, vedrørende
kontrollerede transaktioner, således at fristen i disse tilfælde først
udløber
i det 6. år efter indkomstårets udløb, jf. skattestyrelseslovens § 34,
stk. 4.
Uanset at fristen for den skattepligtiges indgivelse af
anmodning om genoptagelse således udløber 4 måneder inden udløbet af
myndighedernes
ordinære ansættelsesfrist, vil myndighederne ifølge almindelige
forvaltningsretlige principper i klare tilfælde være forpligtet til at
foretage
ændringer af ansættelsen inden for den for myndighederne gældende
ansættelsesfrist, såfremt der fremkommer oplysninger, der kan begrunde en
ændret ansættelse. Dette gælder også i tilfælde, hvor oplysningerne er
forelagt
myndighederne af den skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse
af
anmodning om genoptagelse.
Det foreslås på den baggrund, jf. forslaget til
§ 34, stk. 2
, at
fristen for den skattepligtiges anmodning om ordinær genoptagelse forlænges
til
den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, således at denne kommer til
at svare til myndighedernes varslingsfrist efter § 34, stk. 1.
Tilsvarende foreslås det, at § 34, stk. 4, justeres, således at
denne
forlængelse af ansættelsesfristen, der efter gældende ret alene gælder
myndighederne, ligeledes gælder for genoptagelse efter anmodning fra den
skattepligtige, jf. forslaget til
§ 34,
stk. 5
.
c. Ændret bedømmelse af grundlaget for
skatteansættelsen, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 34,
stk. 3 og 4.
Efter
gældende ret
,
jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, kan en ændret
bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et
fremførselsberettiget
underskud for indkomstår, der ligger uden for fristerne efter § 34,
lægges
til grund for en skatteansættelse, der foretages inden for fristerne efter
§ 34, når skatteansættelsen ikke beror på et skøn. Bestemmelsens
anvendelsesområde vil eksempelvis være en ændret bedømmelse af et
afskrivningsgrundlag eller et fremførselsberettiget underskud eller tab, hvor
ansættelsen ikke beror på et faktisk bevis- eller fordelingsskøn.
Det foreslås, jf. forslaget til
§ 34, stk. 3
, at en ændret bedømmelse af et
afskrivningsgrundlag for en ansættelse, der ligger uden for den ordinære
ansættelsesfrist, kan lægges til grund for en skatteansættelse, der foretages
inden for den ordinære ansættelsesfrist, medmindre ansættelsen beror på et
skøn. Endvidere foreslås det, jf. forslaget til
§ 34, stk. 4
, at en ændret bedømmelse af et
fremførselsberettiget underskud eller tab, der er selvangivet i et
indkomstår,
der ligger uden for fristerne efter stk. 1, ikke kan lægges til grund
for
en skatteansættelse, der foretages inden for den ordinære ansættelsesfrist,
jf.
§ 34, stk. 1.
Herved videreføres den gældende § 35, stk. 1, nr.
2, dog således, at adgangen til at lægge en ændret bedømmelse af et
fremførselsberettiget underskud eller tab til grund afskæres, hvis den
ordinære
ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, er udløbet for det indkomstår,
for hvilket den skattepligtige har selvangivet underskuddet eller tabet.
Baggrunden for den foreslåede begrænsning vedrørende
underskud og tab er, at skattekontrolloven ved lov nr. 313 af 21. maj 2002
blev
ændret, således at den skattepligtige nu har mulighed for at selvangive tab
og
underskud, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme
art, allerede i det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet er opstået.
Forslaget indebærer, at de almindelige ansættelsesfrister
finder anvendelse, hvor et underskud eller tab er selvangivet af den
skattepligtige, og der således er foretaget en ansættelse heraf. En ændret
bedømmelse kan herefter ikke lægges til grund for skatteansættelsen efter
udløbet af ansættelsesfristen for det indkomstår, for hvilket underskuddet
eller tabet er selvangivet.
2.1.2.2. Ekstraordinær skatteansættelse
skattestyrelseslovens § 35
Betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse efter
skattestyrelseslovens § 35 foreslås ændret på nedenstående punkter.
Herudover indeholder forslaget mindre ændringer af overvejende redaktionel
karakter.
a. Ansættelsesændringer som følge af en anden
skatteansættelse, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35,
stk. 1, nr. 2.
Ifølge den gældende
§ 35,
stk. 1, nr. 3
, i skattestyrelsesloven kan en ansættelse foretages
eller ændres, i det omfang skatteansættelsen er en følge af en
skatteansættelse
vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende kan en
ansættelse foretages eller ændres ifølge den gældende § 35, stk. 1,
nr. 4, som følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtiges ægtefælle.
Det foreslås, jf. forslaget til
§ 35, stk. 1, nr. 2
, at § 35, stk. 1,
nr. 3 og 4, samles i en bestemmelse, og at bestemmelsen herudover udvides til
også at finde anvendelse, hvor skatteansættelsen er en direkte følge af en
skatteansættelse for et selskab, der var sambeskattet med den skattepligtige,
i
det indkomstår ansættelsen vedrører.
b. Ændring af ansættelsen som følge af en
udenlandsk skattemyndigheds afgørelse, jf. forslaget til
skattestyrelseslovens
§ 35, stk. 1, nr. 4.
Efter
gældende ret
kan skattepligtige - uafhængigt af de almindelige ansættelsesfrister - få
nedsat den skattepligtige danske indkomst som følge af en udenlandsk
skattemyndigheds transfer pricing regulering vedrørende en kontrolleret
transaktion, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. Der kan
dog kun gives nedsættelse i det omfang, de danske skattemyndigheder er enige
med de udenlandske skattemyndigheder i, at forhøjelsen foretaget af de
udenlandske skattemyndigheder er i overensstemmelse med armslængde
princippet.
Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, hvis en
udenlandsk skattemyndighed undtagelsesvis har nedsat den skattepligtige
indkomst, således at de kontrollerede transaktioner bliver på armslængde
vilkår. En dansk skattemyndighed kan således også efter udløbet af de
almindelige ansættelsesfrister - i det omfang skattemyndigheden er enig med
den
udenlandske skattemyndighed - foretage en tilsvarende transfer pricing
forhøjelse i Danmark, således at »dobbelt« ikke-beskatning undgås.
Der vil imidlertid også uden for området af transfer
pricing reguleringer være tilfælde, hvor en afgørelse truffet af en
udenlandsk
skattemyndighed kan føre til dobbeltbeskatning eller »dobbelt«
ikke-beskatning
af den skattepligtige.
Det foreslås derfor, jf. forslaget til
§ 35, stk. 1, nr. 4
,
at bestemmelsen
udvides, således at en ændring af skatteansættelsen kan ske uden for de
almindelige ansættelsesfrister i alle tilfælde, hvor ændringen er en direkte
følge af, at en udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har
betydning for beskatningen af den skattepligtige dog under betingelse af, at
den danske skattemyndighed anerkender den udenlandske skattemyndigheds
afgørelse.
Forslaget indebærer, at ændringer af skatteansættelsen til
ophævelse af dobbeltbeskatning eller »dobbelt« ikke-beskatning kan
gennemføres
efter udløbet af de almindelige ansættelsesfrister.
c. Ændring af ansættelsen som følge af
Ligningsrådets eller de statslige skattemyndigheders revision, jf. forslaget
til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 6.
Ifølge
den gældende
§ 35, stk. 1, nr. 8
, i skattestyrelsesloven kan
skattemyndighederne ændre en ansættelse, i det omfang skatteansættelsen
består
i, at de statslige skattemyndigheder har udnyttet deres revisionskompetence
efter skattestyrelseslovens § 14 eller § 19 til at ændre en
skatteansættelse
foretaget af en lokal skattemyndighed, jf. kap. 1.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at den alene
finder anvendelse i relation til Ligningsrådets revision af
skatteankenævnskendelser, samt de statslige skattemyndigheders revision af de
lokale skattemyndigheders ansættelsesændringer, dels hvor ansættelsen er
foretaget inden for den ordinære ansættelsesfrist efter anmodning fra den
skattepligtige, jf. forslaget til § 34, stk. 2, dels hvor den
lokale
skattemyndigheds ansættelse er foretaget efter udløbet af de almindelige
ansættelsesfrister, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35.
De ansættelser, der herefter kan ændres efter bestemmelsen,
er karakteriseret ved, at de som regel foretages uden for den ordinære
ansættelsesfrist efter skattestyrelseslovens § 34 eller umiddelbart
inden
udløbet heraf, hvormed der ikke vil være mulighed for revision af ansættelsen
inden for den ordinære ansættelsesfrist. Revisionskompetencen vil uden for de
nævnte tilfælde være bundet af de almindelige ansættelsesfrister i § 34.
Endvidere foreslås det, at ansættelsesændringer efter
bestemmelsen betinges af, at den skattepligtige inden 3 måneder efter, at
skatteankenævnskendelsen er afsagt, henholdsvis ansættelsen er ændret i
henhold
til § 34, stk. 2, eller § 35, underrettes om, at
skatteansættelsen er under revision.
d. Genoptagelse til fordel for den skattepligtige
vedrørende spørgsmål, der er påkendt af Landsskatteretten, jf. forslaget til
skattestyrelseslovens § 32, og ændring af ansættelsen som følge af, at
hidtidig praksis er endeligt underkendt, jf. forslaget til
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7.
Efter
gældende ret
kan en landsskatteretskendelse, hvorved myndighedernes afgørelse stadfæstes,
anfægtes ved, at den skatte- eller afgiftspligtige anlægger sag ved
domstolene.
Vurderer Skatteministeriet under retssagen, at ministeriet ikke vil få
medhold
i sagen, afsluttes sagen ved, at ministeriet tager bekræftende til genmæle.
Den
skatte- eller afgiftspligtige må ligeledes anlægge sag ved domstolene, uanset
at det på forhånd er givet, at ministeriet vil tage bekræftende til genmæle i
sagen.
Genoptagelse efter den gældende
§ 35, stk. 1, nr. 7
, i skattestyrelsesloven forudsætter
ligeledes, at der foreligger en underkendende dom eller
landsskatteretskendelse. Efter denne bestemmelse kan en skatteansættelse
således ændres som følge af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved
en
landsskatteretskendelse eller ved en dom fra og med det indkomstår, der har
været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen af
praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke
udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.
Det foreslås af procesbesparende grunde, at der indføres en
adgang for skatteministeren til at beslutte, at en sag skal genoptages med
henblik på ændring af afgørelsen til fordel for den skatte- eller
afgiftspligtige, når det på forhånd vurderes, at Skatteministeriet vil tabe
sagen, hvis sagen indbringes for domstolene af den skatte- eller
afgiftspligtige, jf. forslaget til
§ 32,
stk. 1, 2. og 3. pkt
.
Med forslaget opnås, at en sag kan afsluttes på det tidligst
mulige tidspunkt, og at den skatte- eller afgiftspligtige ikke tvinges til at
anlægge sagen ved domstolene, hvis det på forhånd er givet, at ministeriet
vil
tage bekræftende til genmæle i sagen.
Det er tanken, at skatteministeren henlægger kompetencen
til at træffe beslutning efter denne bestemmelse til Skatteministeriets
departement, ligesom det forudsættes, at Kammeradvokatens indstilling
indhentes
som grundlag for beslutningen om, at der skal ske genoptagelse.
Samtidig foreslås det, at bestemmelsen i
§ 35, stk. 1, nr. 7
,
justeres, således at bestemmelsen også finder anvendelse i de tilfælde, hvor
ministeren har truffet beslutning om genoptagelse af en sag til fordel for
den
skattepligtige.
Skatteministerens beslutning i den konkrete sag vil herved
i relation til genoptagelse efter § 35, stk. 1, nr. 7, få samme
virkning som en dom i sagen, således at genoptagelse kan ske fra og med det
indkomstår, der har været til prøvelse i den sag, der resulterede i
underkendelsen af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt,
men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.
Tilsvarende vil genoptagelse efter forslaget kunne ske på
baggrund af en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. En sådan
praksisændring vil normalt blive offentliggjort ved, at Told- og
Skattestyrelsen udsender et genoptagelsescirkulære. Forslaget indebærer, at
der
i tilfælde, hvor skattemyndighederne må erkende, at praksis ikke kan
opretholdes, på baggrund af praksisændringen kan ske genoptagelse i samme
omfang, som hvis spørgsmålet var indbragt for Landsskatteretten, og
myndighedernes praksis herved var underkendt.
Det forudsættes, at Kammeradvokatens indstilling ligeledes
indhentes som grundlag for beslutningen om genoptagelse i disse tilfælde.
e. Genoptagelse af ansættelsen efter anmodning fra
den skattepligtige som følge af særlige omstændigheder, jf. forslaget til
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.
De
nugældende regler
for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for
gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke
tilfælde der kan ske genoptagelse.
Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde,
hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de
almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle
tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres.
Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til
§ 35, stk. 1, nr. 8
, at
skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til at
tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler
herfor.
Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan
tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens
anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige
omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde
ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de
objektive
grunde i bestemmelsen.
Efter
den gældende
§ 35, stk. 1, nr. 9
, i skattestyrelsesloven, kan en ansættelse
foretages eller ændres i det omfang, der er begået fejl af
skattemyndighederne.
Genoptagelse i disse tilfælde vil ligeledes være omfattet af den foreslåede
bestemmelse.
f. Ophævelse af bagatelgrænsen for ekstraordinære
ansættelser efter § 35.
Efter
gældende ret
er det en betingelse for foretagelse af en ekstraordinær skatteansættelse,
jf.
§ 35, stk. 1, nr. 1-9, at ansættelsesændringen for det enkelte
indkomstår indebærer en indkomstændring før fradrag på mindst 5.000 kr.
Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves, således at en
skatteansættelse kan foretages af de i forslaget til § 35 anførte
grunde,
uanset størrelsen af den pågældende indkomstændring.
g. Reaktionsfristen, jf. forslaget til
skattestyrelseslovens § 35, stk. 2.
Efter
gældende ret
,
jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, kan en ansættelse uden for
de
ordinære ansættelsesfrister kun foretages eller ændres, såfremt denne varsles
eller anmodningen fremsættes inden rimelig tid efter, at den skatteansættende
myndighed, henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det
forhold, der begrunder fravigelsen af de almindelige frister. Hvad der kan
anses for rimelig tid, beror på en konkret vurdering af omstændighederne,
idet
der dog normalt skal reageres inden 6 måneder.
Det foreslås, jf. forslaget til
§ 35, stk. 2
, at bestemmelsen justeres, således at
det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af en
ekstraordinær skatteansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås
endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige
bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.
h. Kompetencen til at foretage ekstraordinær
skatteansættelse, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35,
stk. 3.
Efter
den gældende
bestemmelse
i skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, er kompetencen
til at genoptage skatteansættelsen henlagt til den skatteansættende
myndighed.
Et punkt i en skatteansættelse kan således ændres af de grunde, der er nævnt
i
§ 35, stk. 1, af den skatteansættende myndighed, selv om et
skatteankenævn, Landsskatteretten eller Ligningsrådet tidligere har truffet
afgørelse om punktet.
Herved er de almindelige regler i skattestyrelsesloven
fraveget, idet de lokale skattemyndigheder som hovedregel er afskåret fra at
træffe afgørelse i en sag, i det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten
har taget stilling i sagen, jf. skattestyrelseslovens § 36.
Det må imidlertid anses for retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt, at det almindelige myndighedshierarki herved er fraveget. Det
foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til
§ 35, stk. 3
, at den skatteansættende myndigheds
kompetence til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse ophæves, for så
vidt angår forhold, som tidligere er afgjort af et skatteankenævn,
Ligningsrådet eller Landsskatteretten i det omfang den skattepligtige i
forbindelse
med myndighedernes varsling af skatteansættelsen udtaler sig imod
ansættelsen.
i. Formueretlig forældelse af skattekrav afledt af
ekstraordinære ansættelsesændringer, jf. forslaget til skattestyrelseslovens
§ 35, stk. 4.
Skattekrav er omfattet af lov om forældelse af visse
fordringer (1908-loven), jf. lov nr. 274 af 22. december 1908, jf.
henholdsvis
§ 1, nr. 4, vedrørende myndighedernes krav, og § 1, nr. 6,
vedrørende
skatteyders krav på tilbagebetaling af for meget erlagt skat. Der gælder
herefter en 5-årig forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor fordringen af
fordringshaveren kan kræves betalt. Herudover er skattekravet undergivet
20-års
forældelse efter Danske Lov 5-14-4, der løber fra stiftelsestidspunktet for
fordringen.
I de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske uden for den
ordinære ansættelsesfrist, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1,
vil den formueretlige forældelsesfrist i en række situationer være afbrudt
eller suspenderet. Det kan imidlertid forekomme, at ansættelsesfristerne
giver
mulighed for ændring af skatteansættelsen, mens det underliggende skattekrav
er
forældet.
Det foreslås, jf. forslaget til
§ 35, stk. 4
, at det afledte skattekrav af en
ansættelse foretaget efter forslaget til skattestyrelseslovens § 35,
stk. 1, nr. 4, 7 og 8, ikke undergives forældelse efter 1908-lovens
regler. Kravet vil dog fortsat være undergivet den 20-årige forældelse efter
Danske Lov.
2.2. Ændring af valg i selvangivelsen, jf.
forslaget til skattestyrelseslovens § 37 D
Der findes i skattelovgivningen en række bestemmelser,
hvorefter skatteansættelsen er afhængig af, at den skattepligtige træffer et
valg i forbindelse med selvangivelsen. Udgangspunktet i disse tilfælde er, at
valget er bindende for den skattepligtige, således at valget ikke senere kan
ændres med virkning for skatteansættelsen. Selvangivelsen er med andre ord
som
udgangspunkt dispositiv, idet der dog kan ske berigtigelse af egentlige fejl.
Såfremt skattemyndighederne tilsidesætter selvangivelsen,
og valget som følge heraf får uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger for
den
skattepligtige, kunne den skattepligtige imidlertid ikke på tidspunktet for
indgivelsen af selvangivelsen forudse de skattemæssige konsekvenser af
valget,
hvorfor det forekommer urimeligt at fastholde den skattepligtige herpå.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en regel i
skattestyrelsesloven, hvorefter skatteministeren kan tillade, at et valg i
selvangivelsen kan ændres, såfremt skattemyndighederne har foretaget en
skatteansættelse af betydning for valget, og valget som følge heraf har fået
utilsigtede skattemæssige virkninger.
2.3. Arbejdsmarkedsfondsloven og
pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovforslagets §§ 2 og 3.
Ifølge arbejdsmarkedsfondsloven er genoptagelse af
bidragsopgørelser - bortset fra konsekvensændringer som følge af en ændret
skatteansættelse - alene omfattet af de almindelige ansættelsesfrister i
skattestyrelseslovens § 34. Der kan således ikke ske ekstraordinær
genoptagelse af en bidragsopgørelse i henhold til skattestyrelseslovens
§ 35.
Der er imidlertid ikke sådanne forskelle på spørgsmål om
betaling og genoptagelse af skatter og tilsvarende spørgsmål vedrørende
opgørelsen af arbejdsmarkedsbidrag, der kan begrunde, at adgangen til
fristgennembrud
er forskellig i de to tilfælde.
Det foreslås derfor, at reglerne i skattestyrelseslovens
§ 35 tilsvarende finder anvendelse for genoptagelse af opgørelser
vedrørende arbejdsmarkedsbidrag og den særlige pensionsopsparing til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at skatteansættelser og
bidragsopgørelser bliver omfattet af de samme regler om ekstraordinær
ansættelse.
Krav efter pensionsafkastbeskatningsloven er ikke omfattet
af skattestyrelseslovens ansættelsesfrister, der herefter alene er omfattet
af
de formueretlige forældelsesregler. Udgangspunktet er således, at
forældelsesfristen udløber 5 år efter det tidspunkt, hvor kravet af kreditor
kan kræves betalt, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af
visse
fordringer (1908-loven), § 2, stk. 1. Ændringer i beskatningen kan
således foretages inden 5 år efter den endelige opgørelse over
pensionsafkastbeskatningen er indsendt, dvs. den 15. juli i det 6. år efter
indkomstårets udløb, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 22,
stk. 1.
Såfremt myndighederne uden for de ordinære
ansættelsesfrister foretager en ændring vedrørende
pensionsafkastbeskatningen,
der har betydning for selskabsbeskatningen, vil skatteansættelsen kunne
ændres
efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 1. Foretages en
ændring
i selskabets skatteansættelse, og har dette betydning for
pensionsafkastbeskatningen, vil adgangen til ændring heraf afhænge af, om den
5-årige forældelsesfrist efter 1908-loven er udløbet.
Af hensyn til den tætte sammenhæng mellem beregningen af
selskabsskat og pensionsafkastskat foreslås det, at opgørelse af
pensionsafkast
efter lov om beskatning af visse pensionskapitaler
(pensionsafkastbeskatningsloven) omfattes af skattestyrelseslovens
fristregler,
jf. kapitel 4.
Forslaget indebærer, at adgangen til at foretage ændringer
vedrørende krav efter pensionsafkastbeskatningsloven afkortes, således at
ændringer som udgangspunkt senest kan foretages den 1. maj i det 4. år efter
indkomstårets udløb. Herudover kan ansættelsen ændres, såfremt betingelserne
for ekstraordinær ansættelse i skattestyrelseslovens § 35 er opfyldt.
2.4. Ophævelse af statsskattelovens § 42 og
indsættelse af hjemmel i skattekontrolloven til indtalelse af skattekrav
under
en straffesag, jf. lovforslagets §§ 4 og 5.
Efter
den gældende
bestemmelse
i statsskattelovens § 42 er den, der har betalt for lidt
skat, forpligtet til at efterbetale den for lidt erlagte skat. Størrelsen af
det skattebeløb, der skal efterbetales, fastsættes i mangel af mindelig
overenskomst af domstolene. Beløbet kan endvidere inddrives ved udpantning.
I praksis gennemføres efterbeskatningskrav i forbindelse
med skattestraffesager som hovedregel i form af en skatteansættelse, jf.
TSS-cirk. 1998-2, pkt. I.A.1. Skattekravet medtages imidlertid under
straffesagen, når der er tale om unddragelse af selskabsskatter, hvis der
findes grundlag for at rejse tiltale mod den, der ejer eller behersker
selskabet, og det er tvivlsomt, om selskabet kan betale skatten. I de
tilfælde
anmodes politimesteren om at nedlægge påstand om, at den tiltalte pålægges
solidarisk hæftelse med selskabet for den unddragne skat. Ligeledes anmodes
politimesteren om at nedlægge påstand om solidarisk hæftelse i tilfælde, hvor
ægtefæller eller samlevere sammen har drevet en virksomhed, og tiltalen
rettes
mod den af parterne, der ikke er registreret. Endelig nedlægges påstand om
efterbetaling af de unddragne skatter, hvis der i tilslutning til en tiltale
for en berigelsesforbrydelse efter straffelovens kapitel 28 rejses subsidiær
tiltale efter skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16.
Den med bestemmelsen i statsskatteloven hjemlede adgang til
at gennemføre efterbeskatning ved overenskomst eller i forbindelse med civile
retssager anvendes ikke længere i praksis.
Det foreslås, at statsskattelovens § 42 ophæves, og at
hjemlen til at indtale skattekravet under straffesagen indføjes i
skattekontrolloven. Forslaget indebærer, at hjemlen til at gennemføre
efterbetaling efter overenskomst og i forbindelse med retssager udenfor
straffesagerne bortfalder. Herved videreføres bestemmelsen i det omfang, den
i
praksis finder anvendelse. Der er således ikke med forslaget tilsigtet en
ændring af den nugældende praksis, hvorefter skattekravet som hovedregel
gennemføres i form af en skatteansættelse, men i de i TSS-cirkulære 1998-2,
jf.
pkt. I.A.1.a og b, angivne tilfælde kan indtales under straffesagen.
2.5. Harmonisering af fristreglerne på moms- og
afgiftsområdet med reglerne på skatteområdet
2.5.1. Gældende ret
På moms- og afgiftsområdet er det som udgangspunkt den afgiftspligtige,
der foretager opgørelsen og beregningen af afgiftstilsvaret efter reglerne i
den enkelte afgiftslov og opkrævningsloven. Derudover eksisterer der i
afgiftslovgivningen en række godtgørelsesregler, som virksomhederne også
andre end afgiftspligtige virksomheder kan gøre gældende.
Der findes ikke på afgiftsområdet et begreb svarende til
begrebet skatteansættelse. De statslige told- og skattemyndigheder foretager
dog periodisk kontrol af afgiftspligtige virksomheders opgørelse af
afgiftstilsvar og godtgørelsesberettigede virksomheders
godtgørelsesangivelser.
Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således
af virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået udbetalt for meget i
godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14
dage efter påkrav, jf. opkrævningslovens § 5.
I henhold til opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan
de statslige told- og skattemyndigheder endvidere, hvis de ikke efter
afleveringsfristens udløb har modtaget en angivelse for en afgiftsperiode,
foretage en foreløbig fastsættelse af virksomhedens afgiftstilsvar til et
skønsmæssigt beløb.
Der findes ikke i den nugældende lovgivning særlige frister
for at foretage ændringer af en virksomheds afgiftstilsvar. Myndighedernes
adgang til at foretage ændringer såvel som den afgiftspligtiges adgang til at
søge for meget betalt afgift tilbagebetalt er herefter alene reguleret af de
formueretlige forældelsesregler.
Såvel myndighedernes krav på afgifter som den
afgiftspligtiges krav på tilbagebetaling af for meget erlagt afgift er
omfattet
af lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer
(1908-loven), jf. henholdsvis § 1, nr. 4 og 6. Der gælder herefter en
5-årig forældelsesfrist, der som udgangspunkt regnes fra forfaldstidspunktet,
jf. § 2, stk. 1.
De generelle regler om afregningsperioder, frister for
angivelse og indbetaling, sanktioner ved forsinket eller manglende angivelse
og
betaling mv. fremgår af opkrævningsloven. Loven, der bl.a. finder anvendelse
på
moms, lønsumsafgift og punktafgifter, finder anvendelse i det omfang, der
ikke
i de enkelte afgiftslove eller i henhold til EU-retten er fastsat afvigende
bestemmelser.
Det følger af opkrævningslovens § 2, stk. 1, at
der for hver afregningsperiode skal indgives en angivelse med de oplysninger,
som følger af reglerne i den enkelte afgiftslov. Afregningsperioden varierer
afhængig af den enkelte afgiftslovs bestemmelser, men er for de fleste
virksomheder kalendermåneden eller kvartalet. Angivelse skal indgives til
myndighederne senest den 15. henholdsvis den 10. i den første måned efter
udløbet af afregningsperioden, jf. § 2, stk. 2, afhængig af
afgiftens
karakter. Afgiften forfalder, jf. § 2, stk. 4, til betaling den 1.
i
den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig
med angivelsesfristens udløb.
Eksempel:
Har en virksomhed kvartalsvis afregning af moms, regnes den
5-årige forældelsesfrist for april kvartal 1998 fra den 1. juli 1998. Der vil
således være indtrådt forældelse, hvis der ikke senest den 1. juli 2003 er
sket
afbrydelse af forældelsesfristen.
Forældelsesfristen for den afgiftspligtiges krav på
tilbagebetaling af for meget erlagt afgift løber fra det tidspunkt, hvor
beløbet er betalt til myndighederne, mens begyndelsestidspunktet for
myndighedernes krav vedrørende for meget tilbagebetalt moms eller afgift er
tilbagebetalingstidspunktet.
Forældelsesfristen suspenderes ifølge 1908-lovens § 3,
såfremt fordringshaver har været i utilregnelig uvidenhed om sit krav eller
om
skyldnerens opholdssted, og af denne grund har været ude af stand til at gøre
sit krav gældende. Forældelsesfristen regnes da først fra det tidspunkt, hvor
fordringshaveren var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i
stand
til at kræve sit krav betalt.
Sideløbende med 1908-lovens 5-årige forældelsesfrist løber
den 20-årige forældelse, jf. Danske Lov 5-14-4, regnet fra stiftelsen af
fordringen.
2.5.2. Lovforslaget
Det
foreslås
, at
fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet harmoniseres, således at der på
afgiftsområdet indføres frister for fastsættelsen af afgiftstilsvar svarende
til ansættelsesfristerne på skatteområdet.
De foreslåede fristregler, jf. forslaget til
skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C, vil finde anvendelse på
fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter momsloven og
diverse afgiftslove, jf. bilag 1 til opkrævningsloven.
Forslaget indebærer, at den almindelige frist for de
statslige told- og skattemyndigheders adgang til af egen drift at varsle en
ændring af et afgiftstilsvar og den afgiftspligtiges adgang til at anmode om
genoptagelse af afgiftstilsvaret nedsættes fra 5 år, der i dag regnes fra
forfaldstidspunktet, til 3 år regnet fra angivelsesfristens udløb, jf.
forslaget til
skattestyrelseslovens
§ 35 B
.
Ifølge forslaget kan den afgiftspligtige således allerede 3
år efter angivelsesfristens udløb som hovedregel ikke mødes med yderligere
krav
fra myndighedernes side. Tilsvarende må den afgiftspligtige efter udløbet af
fristen indstille sig på, at afgiftstilsvaret, med mindre der foreligger
ekstraordinære grunde, er endeligt, således at den afgiftspligtige ikke
herefter kan rejse krav om ændring og tilbagebetaling af afgiftstilsvaret.
Forslaget vil således betyde, at sager vedrørende gamle
krav, der kan være en uforholdsmæssig administrativ belastning for såvel de
afgiftspligtige som for myndighederne, undgås.
Der foreslås endvidere, svarende til reglerne på
skatteområdet, en adgang til uden for de almindelige frister at foretage
ændringer i tilfælde, hvor den sene ændring ikke kan bebrejdes henholdsvis
den
afgiftspligtige eller myndighederne, jf. forslaget til
skattestyrelseslovens § 35 C
. De forhold, der efter
forslaget kan give grundlag for ændring af afgiftstilsvaret, svarer til
forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, 5, 7 og 8.
De enkelte fristgennembrudsgrunde er nærmere omtalt nedenfor.
De foreslåede frister finder tilsvarende anvendelse for
myndighedernes adgang til at ændre en tidligere udbetalt godtgørelse af
afgift
og den godtgørelsesberettigedes adgang til at anmode om afgiftsgodtgørelse.
Uanset at betingelserne for genoptagelse er opfyldt, kan
tilbagebetaling af afgiften være udelukket som følge af, at der er sket
overvæltning af afgiften på senere led i omsætningen. Har myndighederne
således
opkrævet en afgift i henhold til en praksis, der bliver underkendt ved
domstolene, foreligger der en ekstraordinær genoptagelsesgrund, jf. forslaget
til § 35 C, stk. 1, nr. 1. Har den afgiftspligtige imidlertid
overvæltet afgiften på efterfølgende led i omsætningen, hvorved den
afgiftspligtige ikke har lidt et tab som følge af den opkrævede afgift, vil
der
efter retspraksis ikke skulle ske tilbagebetaling af afgiften.
Ved forslaget til fristregler på afgiftsområdet er der tale
om helt nye regler, idet området hidtil alene har været reguleret af de
formueretlige forældelsesregler. Af denne grund er det tanken, at regelsættet
undergives lovovervågning med henblik på justering af reglerne, hvis der i
praksis viser sig behov herfor. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der
viser sig et behov for udvidelse af adgangen til at foretage ændringer uden
for
den ordinære frist, jf. forslaget til § 35 C.
2.5.2.1. Den ordinære frist for fastsættelse af
afgiftstilsvaret og godtgørelse af afgift forslaget til
skattestyrelseslovens
§ 35 B
Det foreslås, at fristen for told- og skattemyndighedernes
afsendelse af varsel om ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift
fastsættes til 3 år efter angivelsesfristens udløb henholdsvis det tidspunkt,
hvor kravet om godtgørelse af afgift tidligst kan gøres gældende af den
godtgørelsesberettigede, jf. forslaget til
§ 35
B, stk. 1, 1. og 2. pkt
.
Afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal fastsættes
senest 3 måneder efter varslingsfristens udløb, jf. forslaget til
§ 35 B, stk. 1, 3. pkt
.
Fristen kan endvidere forlænges efter anmodning fra den afgiftspligtige eller
den godtgørelsesberettigede, hvis det har betydning for dennes mulighed for
at
varetage sine interesser, jf. forslaget til
§ 35
B, stk. 1, 4. pkt
.
Det foreslås endvidere, at fristen for den afgiftspligtiges
anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret udløber 3 år efter
angivelsesfristens udløb, jf. forslaget til
§ 35
B, stk. 2, 1. pkt
.
, svarende til myndighedernes
varslingsfrist. Den afgiftspligtige skal således, hvis afgiftstilsvaret
ønskes
ændret, inden fristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig
karakter, der kan begrunde ændringen. Fristen for anmodning om genoptagelse
vil
ligeledes finde anvendelse, hvis den afgiftspligtige har afgivet en
efterangivelse,
men nu ønsker denne ændret.
Tilsvarende skal en anmodning om godtgørelse af afgift
fremsættes af den godtgørelsesberettigede senest 3 år efter det tidspunkt,
hvor
kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende, jf. forslaget til
§ 35 B, stk. 2, 2. pkt.
2.5.2.2. Ekstraordinær fastsættelse af
afgiftstilsvaret og godtgørelse af afgift forslaget til
skattestyrelseslovens
§ 35 C
Det foreslås, at der i nærmere afgrænsede tilfælde gives
adgang til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelse af afgift uden for
den
ordinære frist, jf. forslaget til
§ 35
C
.
Bestemmelsen svarer som udgangspunkt til bestemmelsen
vedrørende skatteansættelser i skattestyrelseslovens § 35. Dog er
bestemmelsen, af hensyn til at der ikke i enhver henseende er parallelitet
mellem skatte- og afgiftsområdet, ikke fuldstændigt overensstemmende med
bestemmelsen på skatteområdet.
Ifølge forslaget er der adgang til genoptagelse uden for de
ordinære frister, såfremt praksis er endeligt underkendt, jf. forslaget til
§ 35 C, stk. 1, nr. 1
,
såfremt ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar
eller
godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den
godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode, jf.
forslaget
til
§ 35 C, stk. 1, nr. 2
,
såfremt den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller
nogen
på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at
afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller
ufuldstændigt grundlag, jf. forslaget til
§ 35
C, stk. 1, nr. 3
, eller såfremt skatteministeren efter anmodning
fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse
til
ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der
foreligger
særlige omstændigheder, jf. forslaget til
§ 35
C, stk. 1, nr. 4
.
Det foreslås, jf. forslaget til
§ 35 C, stk. 2
, at der som på skatteområdet
knyttes en reaktionsfrist til adgangen til ændring af afgiftstilsvaret eller
godtgørelsen af afgift efter § 35 C, stk. 1. Ændringen er herefter
betinget
af, at denne varsles af myndighederne inden 6 måneder efter, at den statslige
told- og skattemyndighed er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder
fravigelsen af fristerne i § 35 B. Ligeledes skal en anmodning om
genoptagelse eller godtgørelse fremsættes inden 6 måneder efter, at den
afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede er kommet til
kundskab
om det forhold, der begrunder anmodningen. Det foreslås endvidere, at
skatteministeren efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den
godtgørelsesberettigede kan dispensere fra 6-måneders fristen, hvis der
foreligger særlige omstændigheder.
Ligeledes foreslås det, jf. forslagets
§ 35 C, stk. 3
, at det som udgangspunkt afgøres af
den regionale told- og skattemyndighed, hvorvidt der kan ske ændring af
afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift i henhold til de grunde, der er
anført i § 35 C, stk. 1. Den regionale told- og skattemyndighed kan
således, medmindre den afgiftspligtige henholdsvis den
godtgørelsesberettigede
udtaler sig imod ændringen, træffe afgørelse, uanset at Told- og
Skattestyrelsen eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om
det
forhold, der ønskes ændret.
Endelig foreslås det, jf. forslaget til
§ 35 C, stk. 4
, at krav
afledt af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelse af afgift efter
§ 35 C, stk. 1, nr. 1 og 4, ikke undergives forældelse efter lov om
forældelse af visse fordringer, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908.
2.6. Ikrafttræden
For så vidt angår ikrafttrædelsesbestemmelsen er der taget
udgangspunkt i, at de nye, forbedrede regler skal have virkning
så hurtigt som muligt
. Dette hindrer
således f.eks. at knytte virkningstidspunktet for anvendelsen af de
foreslåede
bestemmelser i §§ 34 og 35 til skatteansættelsen for indkomståret 2003
og
senere indkomstår.
I forslaget er virkningstidspunktet for hovedparten af
bestemmelsernes vedkommende knyttet til
fremsættelsesdagen
for dette lovforslag.
For at hindre, at forslaget kan opfattes som værende
fremsat med »tilbagevirkende kraft« til ugunst for de skatte- og
afgiftspligtige, er det i ikrafttrædelsesbestemmelsen foreslået visse
begrænsninger i myndighedernes adgang til at tilbageregulere i tid samt givet
den skatte- eller afgiftspligtige mulighed for at anvende de gældende regler,
hvis disse stiller denne gunstigere.
Dog er det fundet rimeligt ikke at afskære
afgiftsmyndighederne fra at gennemføre påtænkte afgiftsforhøjelser eller
reguleringer i udbetalt afgiftsgodtgørelse efter de hidtil gældende regler,
hvis blot disse varsles over for den afgiftspligtige senest den 1. juli 2003
og
ændringen gennemføres senest den 1. oktober 2003. Dog kan sidstnævnte frist
blive udskudt, såfremt myndighederne har imødekommet en anmodning om
forlængelse af fristen.
Provenumæssige konsekvenser
Forslaget medfører ikke ændringer i opgørelsen af den
skattepligtige indkomst eller virksomhedernes afgiftstilsvar. Derfor har
forslaget som udgangspunkt ikke provenumæssige konsekvenser.
Imidlertid medfører de foreslåede fristændringer på
skattesiden, at der samlet set sker en udvidelse af skatteydernes mulighed
for
at få genoptaget skatteansættelsen, mens justeringerne af
skattemyndighedernes
muligheder samlet set er begrænsede. Det samlede resultat skønnes at være
begrænset, da der er tale om mindre justeringer i genoptagelsesmulighederne
m.v., og da der er tale om modsatrettede bevægelser.
Nedsættelsen af fristen for ændring af afgiftstilsvar fra 5
til 3 år vil umiddelbart indebære et kontrolprovenutab i størrelsesordenen
180
mio. kr., da kontrolprovenuet, som vedrører ændringer for år 4 og 5,
bortfalder. Det tabte kontrolprovenu vedr. år 4-5 vil dog blive søgt
neutraliseret af en intensiveret kontrol vedr. år 1-3, således at den samlede
provenuvirkning fra kontrolarbejdet forbliver uændret.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslaget om nedsættelsen af fristen for ændring af
afgiftstilsvar, hvorved kontrolperioden afkortes fra 5 til 3 år, skønnes at
medføre et merforbrug til kontrol svarende til ca. 35 årsværk til
intensiveret
kontrol vedrørende år 1-3.
Endvidere skønnes forslaget at medføre en engangsomkostning
på 1 årsværk og en løbende driftsomkostning på 2 årsværk bl.a. som følge af
yderligere sagsbehandling af anmodninger om genoptagelse og dispensation.
ToldSkat tilføres ikke yderligere ressourcer som følge af
lovforslaget.
Erhvervsøkonomiske og
erhvervsadministrative konsekvenser
Forslaget indebærer, at der vil gælde ensartede fristregler
på hele skatte- og afgiftsområdet, hvilket vil medføre en markant
regelforenkling på området. Endvidere vil forslaget betyde en begrænsning af
sager vedrørende gamle krav, der kan være en uforholdsmæssig administrativ
belastning for de skatte- og afgiftspligtige.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har
vurderet,
at forslaget ikke indeholder nye administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Det er derfor ikke blevet forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget indebærer mere enkle og klare fristregler på
skatte- og afgiftsområdet. De forslåede justeringer af ansættelsesfristerne,
for så vidt angår myndighedernes adgang til at foretage ændringer af
skatteansættelsen, indebærer endvidere, at borgerne i højere grad har klarhed
over, om myndighederne kan foretage ændringer af skatteansættelsen vedrørende
indkomstår, der ligger langt tilbage i tid.
Forholdet til EU-retten.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring i
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Dansk
Arbejdsgiverforening,
Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Byggeri, Dansk Landbrug,
Den
Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Danske Revisorer, Forsikring og
Pension, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet,
Kommunernes Landsforening, Landbrugets Rådgivningscenter, Landsorganisationen
i
Danmark, Skatterevisorforeningen, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune
og
Skattechefforeningen.
Høringssvarene og Skatteministeriets kommentarer til de
væsentligste bemærkninger og forslag er medtaget som bilag 1 til
lovforslaget.
Desuden har lovforslaget været sendt til høring i
Statsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
Sammenfatning
af økonomiske og administrative konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget medfører ikke ændringer i opgørelsen af den
skattepligtige indkomst eller virksomhedernes afgiftstilsvar. Derfor har
forslaget som udgangspunkt ikke provenumæssige konsekvenser.
Imidlertid medfører de foreslåede fristændringer på
skattesiden, at der samlet set sker en udvidelse af skatteydernes mulighed
for at få genoptaget skatteansættelsen, mens justeringerne af
skattemyndighedernes muligheder samlet set er begrænsede. Det samlede
resultat skønnes at være begrænset, da der er tale om mindre justeringer i
genoptagelsesmulighederne m.v., og da der er tale om modsatrettede
bevægelser.
Nedsættelsen af fristen for ændring af afgiftstilsvar fra
5 til 3 år vil umiddelbart indebære et kontrolprovenutab i størrelsesordenen
180 mio. kr., da kontrolprovenuet, som vedrører ændringer for år 4 og 5,
bortfalder. Det tabte kontrolprovenu vedr. år 4-5 vil dog blive søgt
neutraliseret af en intensiveret kontrol vedr. år 1-3, således at den samlede
provenuvirkning fra kontrolarbejdet forbliver uændret.
Administrative
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget om nedsættelsen af fristen for ændring af
afgiftstilsvar, hvorved kontrolperioden afkortes fra 5 til 3 år, skønnes at
medføre et merforbrug til kontrol svarende til ca. 35 årsværk til
intensiveret kontrol vedrørende år 1-3.
Endvidere skønnes forslaget at medføre en
engangsomkostning på 1 årsværk og en løbende driftsomkostning på 2 årsværk
bl.a. som følge af yderligere sagsbehandling af anmodninger om genoptagelse
og dispensation.
ToldSkat tilføres ikke yderligere ressourcer som følge af
lovforslaget.
Erhvervsøkonomiske
og erhvervsadministrative konsekvenser
Forslaget indebærer, at der vil gælde ensartede
fristregler på hele skatte- og afgiftsområdet, hvilket vil medføre en markant
regelforenkling på området. Endvidere vil forslaget betyde en begrænsning af
sager vedrørende gamle krav, der kan være en uforholdsmæssig administrativ
belastning for de skatte- og afgiftspligtige.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har
vurderet, at forslaget ikke indeholder nye administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Det er derfor ikke blevet forelagt et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget indebærer mere enkle og klare fristregler på
skatte- og afgiftsområdet. De forslåede justeringer af ansættelsesfristerne,
for så vidt angår myndighedernes adgang til at foretage ændringer af
skatteansættelsen, indebærer endvidere, at borgerne i højere grad har klarhed
over, om myndighederne kan foretage ændringer af skatteansættelsen vedrørende
indkomstår, der ligger langt tilbage i tid.
Ingen
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter skattestyrelseslovens § 31 kan en endelig
administrativ afgørelse indbringes for domstolene senest 3 måneder efter, at
afgørelsen er truffet.
Når en skatte- eller afgiftspligtig efter denne bestemmelse
anlægger en sag ved domstolene, foretager Skatteministeriets departement en
indledende undersøgelse af, hvorvidt sagen kan forventes gennemført med et
for
ministeriet gunstigt resultat.
Forekommer sagen overvejende tvivlsom, anmoder
Departementet Kammeradvokaten om en indstilling til sagen. Finder ministeriet
på baggrund af denne indstilling samt indhentede udtalelser fra Told- og
Skattestyrelsen og Landsskatteretten, at det er overvejende sandsynligt, at
ministeriet ikke vil kunne vinde sagen, bliver sagen sluttet ved, at
ministeriet tager bekræftende til genmæle over for den skatte- eller
afgiftspligtiges påstand.
Af procesbesparende hensyn foreslås det, at der gives
skatteministeren mulighed for at opgive en sag, hvori Landsskatteretten har
afsagt kendelse, inden kendelsen bliver indbragt for domstolene, hvis det på
forhånd vurderes, at ministeriet vil tabe sagen. Således undgår man at tvinge
den pågældende skatte- eller afgiftspligtige til at anlægge sag for at få sin
ret.
Det er tanken, at skatteministeren henlægger kompetencen
til at træffe beslutning efter denne bestemmelse til Skatteministeriets
departement, ligesom det forudsættes, at Kammeradvokatens indstilling
indhentes
som grundlag for beslutningen om, at der skal ske genoptagelse.
Den foreslåede bestemmelse tænkes f.eks. anvendt i en
situationen, hvor Landsskatteretten og Told- og Skattestyrelsen er uenige om
f.eks., hvorledes et afsnit i Ligningsvejledningen skal forstås, og
Landsskatteretten modsat styrelsen i sin kendelse kommer frem til, at
afsnittet skal forstås til ugunst for den skattepligtige. I den situation vil
styrelsen efter forslaget kunne henstille til ministeriet, at sagen
genoptages
til den skattepligtiges fordel.
Det er tanken, at Departementet i sådanne sager vil tage
kontakt til den skatte- eller afgiftspligtige umiddelbart efter, at man af
Told- og Skattestyrelsen bliver gjort opmærksom på kendelsen med henblik på
at
orientere den skatte- eller afgiftspligtige om, at ministeriet undersøger
rigtigheden af kendelsen. Departementet vil samtidig meddele den skatte-
eller
afgiftspligtige, at ministeriet for det tilfældes skyld, at ministeriet
alligevel ikke ønsker at opgive sagen - ikke vil påberåbe sig en eventuel
overskridelse af fristen på 3 måneder for indbringelse af den pågældende
kendelse for domstolene, såfremt kendelsen indbringes inden 1 måned fra
ministeriets endelige svar til den skatte- eller afgiftspligtige.
Det må forventes, at bestemmelsens anvendelsesområde vil
blive meget begrænset. Forslaget er ikke udtryk for, at der herved gives den
skatte- eller afgiftspligtige en ekstra klagemulighed. En anmodning fra den
skatte- eller afgiftspligtige til skatteministeren om at bringe bestemmelsen
i
§ 32, 2. pkt., i anvendelse, vil blive betragtet som et partsindlæg, og
den skatte- eller afgiftspligtige kan ikke forvente at få meddelt en længere
forlængelse af indbringelsesfristen på baggrund af sin anmodning.
Det er tanken, at ministeren uddelegerer beføjelsen til at
ændre ansættelsen eller afgiftstilsvaret i de sager, hvori der træffes
beslutning om genoptagelse efter forslaget, til henholdsvis de
skatteansættende
skattemyndigheder og de regionale told- og skattemyndigheder. Dette vil
fremgå
af sagsudlægningsbekendtgørelsen.
Efter at det er blevet besluttet, at der skal ske
genoptagelse i en konkret sag efter denne bestemmelse, underrettes den
kommunale skattemyndighed eller den regionale told- og skattemyndighed om
beslutningen og om baggrunden herfor. Samtidig anmodes den skatteansættende
myndighed eller den regionale told- og skattemyndighed om at genoptage
ansættelsen eller afgiftstilsvaret for den skatte- eller afgiftspligtige i
overensstemmelse med beslutningen.
Selv om det vurderes, at de sager, som forslaget tager
sigte på, i første række er sager uden vidererækkende betydning, kan det også
komme på tale på forhånd at opgive sager af principiel karakter. Derfor er
der
i forslaget til den ændrede affattelse af skattestyrelseslovens §§ 35,
stk. 1, nr. 7, og 35 C, stk. 1, nr. 1, jf. forslagets § 1, nr.
2
og 3, skabt mulighed for, at ministerens beslutning efter forslaget til
§ 32 kan føre til genoptagelse i tilsvarende sager i samme omfang, som
hvis den pågældende sag var blevet indbragt for domstolene. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Til nr. 2
Forslaget til
§ 34,
stk. 1
, er en videreførelse af den nugældende § 34,
stk. 1 og 3. Der er endvidere tale om redaktionelle ændringer i forhold
til de gældende bestemmelser.
Det foreslås således, jf. forslaget til
§ 34, stk. 1, 1. pkt
.
,
at ordlyden ændres fra
»
foretagelse
eller forhøjelse« til
»
foretagelse
eller ændring«, således at det tydeliggøres, at myndighederne efter
bestemmelsen har hjemmel til såvel at foretage en skatteansættelse
(førstegangsansættelser), herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke
foreligger, som til at ændre (forhøje eller nedsætte) en skatteansættelse,
jf.
skattestyrelseslovens § 3, stk. 4.
Forslaget til
§ 34,
stk. 1, 3. pkt
.
, er en videreførelse af bestemmelsen i den
gældende § 34, stk. 3, 3. pkt., hvorefter den skatteberegning, der
er
en følge af skatteansættelsen, ikke er omfattet af fristen for
skatteansættelsens foretagelse, jf. forslaget til § 34, stk. 1, 2.
pkt. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i den gældende retstilstand, og
beregningen skal således fortsat, hvis den foretages efter fristens udløb,
foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget.
Forslaget til
§ 34,
stk. 1, 4. pkt.,
er en videreførelse af § 34, stk. 3, 2.
pkt., idet det dog foreslås, at bestemmelsen omformuleres, således at det
fremhæves, at en anmodning om en rimelig forlængelse af fristen skal
imødekommes, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at
varetage sine interesser i sagen. Herved skabes bedre overensstemmelse mellem
bestemmelsens ordlyd og gældende praksis. Der er ikke med forslaget tilsigtet
en ændring af hidtidig praksis.
Ved vurderingen af, om en anmodning om fristforlængelse er
rimelig, skal således henses til sagens kompleksitet og karakteren af de
oplysninger, der kan forventes fremlagt, samt begrundelsen for at
oplysningerne
ikke kan fremskaffes inden for fristen.
Forslaget til
§ 34,
stk. 2
, er en videreførelse af den nugældende § 34,
stk. 2, i skattestyrelsesloven, idet det dog er præciseret, at
genoptagelse kan ske på baggrund af oplysninger af såvel faktisk som retlig
karakter. Det er endvidere med forslaget tydeliggjort, at en skatteansættelse
kan genoptages, hvis der forelægges myndighederne oplysninger, der kan
begrunde
en ændring, uanset at oplysningerne ikke er nye i objektiv forstand.
Afgørende
er således, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der
ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er
anledning
til at ændre skatteansættelsen.
Herudover foreslås det, at den ordinære frist for den
skattepligtiges indgivelse af anmodning om genoptagelse, der efter gældende
ret
udløber 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, forlænges, således
at
fristen tilsvarer myndighedernes ordinære ansættelsesfrist efter § 34,
stk. 1, dvs. den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.
Baggrunden herfor er, at myndighederne ifølge almindelige
forvaltningsretlige principper i klare tilfælde må anses at være forpligtede
til at foretage ansættelsesændringer inden for myndighedernes
ansættelsesfrist,
såfremt der fremkommer oplysninger, der kan begrunde en ændret afgørelse.
Dette
gælder således også, hvis oplysningerne er forelagt myndighederne af den
skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse af
genoptagelsesanmodning.
Med forslaget er det således præciseret, at der er
parallelitet mellem fristen for henholdsvis myndighederne og den
skattepligtige.
Det foreslås, jf. forslaget til
§ 34, stk. 3
, at en skatteansættelse, der beror på
en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der ligger
uden for den ordinære ansættelsesfrist, kan foretages eller ændres efter
stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et skøn.
Er et afskrivningsgrundlag således ansat forkert, kan det
korrekte afskrivningsgrundlag, medmindre ansættelsen beror på et skøn, lægges
til grund for skatteansættelsen inden for den ordinære ansættelsesfrist, jf.
§ 34, stk. 1.
Herved videreføres den gældende § 35, stk. 1, nr.
2. Dog foreslås det, jf. forslaget til
§ 34,
stk. 4
, at myndighedernes adgang til at lægge en ændret bedømmelse
af et fremførselsberettiget underskud eller tab til grund afskæres, såfremt
underskuddet eller tabet er selvangivet for et indkomstår, der ligger uden
for de
ordinære frister, jf. § 34, stk. 1. Herved opnås, at en
skatteansættelse ikke behandles forskelligt afhængig af, om komponenterne i
ansættelsen indgår i en positiv eller negativ indkomstansættelse.
Den skattepligtige har endvidere i dag mulighed for at
selvangive tab og underskud, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst
fra
kilder af samme art, allerede i det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet
er opstået, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1, 3. pkt.
Selvangiver
den skattepligtige ikke underskuddet eller tabet inden dette udnyttes til
fradrag i indkomsten, vil underskuddet eller tabet indgå i skatteansættelsen
for det år, hvor underskuddet eller tabet udnyttes. Uanset på hvilket
tidspunkt
underskuddet eller tabet selvangives, indebærer det, at den skatteansættende
myndighed foretager en ansættelse af underskuddet eller tabet, der kan
påklages
i det ligningsmæssige klagesystem.
Forslaget indebærer, at en ændret bedømmelse af et
fremførselsberettiget underskud eller tab kun kan lægges til grund for
skatteansættelsen, såfremt ændringen varsles inden for fristerne i forslagets
§ 34, stk. 1, dvs. inden den 1. maj i det 4. år efter udløbet af
det
indkomstår, for hvilket underskuddet eller tabet er selvangivet. Underskud
eller tab skal således lignes inden for den ordinære ansættelsesfrist for det
indkomstår, for hvilket underskuddet eller tabet er selvangivet, og
bedømmelsen
kan herefter ikke ændres med virkning for skatteansættelsen.
Er et underskud eller tab eksempelvis medtaget i
selvangivelsen for år 0, kan bedømmelsen heraf ikke ændres senere end den 1.
maj/1.august i år 4. Udnyttes underskuddet eller tabet først efter udløbet af
de ordinære frister, f.eks. i år 5, vil fristen for ændring af
skatteansættelsen som følge af en ændret bedømmelse af underskuddet eller
tabet
således være sprunget.
Forslaget har alene betydning for adgangen til at lægge en
ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab til grund
for
skatteansættelsen. Ændres således eksempelvis afståelsessummen for et aktiv
som
følge af, at en betingelse i overdragelsesaftalen er indtrådt, vil dette være
en ændring i grundlaget for ansættelsen, der er omfattet af forslaget til
§ 35, stk. 1, nr. 1.
Ved forslaget til
§ 34,
stk. 5
, foreslås det, tilsvarende forslaget til § 34,
stk. 2, at bestemmelsen justeres, således at fristen for den
skattepligtiges anmodning om genoptagelse kommer til at svare til
myndighedernes ansættelsesfrist.
Myndighedernes ordinære ansættelsesfrist
for skattepligtige omfattet af § 3
B i skattekontrolloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner,
udløber således efter den gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens
§ 34, stk. 4, først i det 6. år efter indkomstårets udløb.
Forslaget
indebærer, at denne frist ligeledes gælder for genoptagelse efter anmodning
fra
den skattepligtige.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslaget til
§ 34, stk. 2.
Forslaget under
§ 35,
stk. 1, nr. 1
, er en videreførelse af den gældende § 35,
stk. 1, nr. 1, i skattestyrelsesloven, idet det dog er tydeliggjort, at
en
ekstraordinær ansættelse kan foretages efter bestemmelsen, hvor der er tale
om
ændringer i relation til det privatretlige eller offentligretlige grundlag
for
skatteansættelsen.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at
skatteansættelsen er i overensstemmelse med gældende
periodiseringsprincipper.
Er der således ikke selvstændig hjemmel til periodisering tilbage i tid, vil
bestemmelsen ikke finde anvendelse.
Er der eksempelvis tale om bestridte krav, skal disse som
hovedregel først medregnes ved indkomstopgørelsen for det år, hvor tvisten er
endeligt afgjort. Da kravet herefter ikke skal henføres til et tidligere
indkomstår, bliver det ikke aktuelt af foretage en ekstraordinær
skatteansættelse. Derimod vil bestemmelsen finde anvendelse, hvis der er
hjemmel til periodisering af eksempelvis renter efter et påløbsprincip. Der
vil
i den situation kunne være tale om en ændring af grundlaget for
skatteansættelsen for et tidligere indkomstår, hvorefter bestemmelsen vil
finde
anvendelse.
Endvidere finder bestemmelsen eksempelvis anvendelse,
hvor
det efterfølgende konstateres, at en indkomst er udbetalt med urette og
således
er pålagt tilbagebetalt, f.eks. studiestøtte eller dagpenge,
hvor
en
erstatningssum eller renter heraf efterfølgende tillades tilbagefordelt
skattemæssigt på de indkomstår, som erstatningen eller renterne vedrører,
hvor
en afgift til det offentlige, for hvilken der er fradragsret, først
efterfølgende fastsættes endeligt med deraf følgende regulering af fradraget
i
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, f.eks. moms eller told,
hvor
der foretages betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2,
stk. 4,
hvor
der gives tilladelse til omgørelse, jf.
skattestyrelseslovens § 37 C,
hvor
et skatteforbehold bliver
aktuelt, jf. skattestyrelseslovens § 37 B, eller
hvor
der er
foretaget en ændring af en ejendomsvurdering.
Forslaget til
§ 35,
stk. 1, nr. 2
, er en videreførelse af den gældende § 35,
stk. 1, nr. 3 og 4, idet det herudover foreslås, at bestemmelsen udvides
til også at finde anvendelse, hvor skatteansættelsen er en direkte følge af
en
skatteansættelse for et andet selskab, der var sambeskattet med den
skattepligtige i det indkomstår, ansættelsen vedrører.
Det er endvidere med forslaget præciseret, at bestemmelsen
alene finder anvendelse, såfremt konsekvensændringen(den sekundære
ansættelse)
er en direkte følge af den anden skatteansættelse(den primære ansættelse).
Bestemmelsen vil herefter finde anvendelse, hvor
skattemyndighederne forhøjer en skatteansættelse vedrørende den
skattepligtige,
dennes ægtefælle eller et sambeskattet selskab med den virkning, at en
skatteansættelse for indkomstår, der ligger uden for de almindelige
ansættelsesfrister, skal nedsættes. Ligeledes vil bestemmelsen finde
anvendelse, såfremt den skattepligtige, dennes ægtefælle eller et selskab,
der
er sambeskattet med den skattepligtige, begærer nedsættelse af ansættelsen
med
den følge, at skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger uden for de
almindelige ansættelsesfrister, skal forhøjes.
Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse, såfremt en
forhøjelse af skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger inden for de
almindelige ansættelsesfrister, giver anledning til forhøjelse af en
skatteansættelse vedrørende et indkomstår, der ligger uden for de almindelige
ansættelsesfrister.
Det vil heller ikke være en direkte følge, hvis
skattemyndighederne f.eks. ved ligningen af indkomståret 2001 forhøjer
skatteansættelsen med et beløb, som ved en senere landsskatteretskendelse
viser
sig korrekt at skulle henføres til indkomståret 1997. I dette tilfælde kan
bestemmelsen ikke anvendes til i stedet af foretage forhøjelsen for 1997,
idet
dette år er forældet, medmindre andre fristgennembrudsgrunde kan gøres
gældende.
Forslaget til
§ 35,
stk. 1, nr. 3
, er en videreførelse af den gældende § 35,
stk. 1, nr. 10, i skattestyrelsesloven.
Med forslaget til
§ 35,
stk. 1, nr. 4
, videreføres den gældende § 35, stk. 1,
nr. 5, hvorefter ændringer i skatteansættelsen kan foretages uden for de
almindelige ansættelsesfrister vedrørende kontrollerede transaktioner mellem
parter som nævnt i § 3 B i skattekontrolloven.
Det foreslås herudover, at anvendelsesområdet for
bestemmelsen udvides i forhold til den gældende § 35, stk. 1, nr.
5,
således at ændringer af skatteansættelsen kan foretages i alle tilfælde, hvor
ændringen er en direkte følge af, at en udenlandsk skattemyndighed har
truffet
en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige under
betingelse af, at den danske skattemyndighed anerkender den udenlandske
myndigheds afgørelse.
Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen vil sikre, at en
skattepligtig - i tilfælde, hvor en dansk skattemyndighed konstaterer, at der
foreligger dobbeltbeskatning - kan få ændret skatteansættelsen efter udløbet
af
den ordinære ansættelsesfrist, uden at det vil være nødvendigt at gennemføre
en
for både skatteyder og myndigheder tidskrævende gensidig aftaleprocedure med
det ene formål at skabe hjemmel for fristgennembrud.
Tilsvarende anvendelsesområdet for den nugældende § 35,
stk. 1, nr. 5, vil den danske skattemyndighed ligeledes kunne foretage
en
ekstraordinær skatteansættelse, hvis myndigheden undtagelsesvis konstaterer,
at
en udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der ellers ville føre
til dobbelt ikke-beskatning.
Forslaget indebærer eksempelvis, at en ansættelsesændring,
der er en følge af, at en udenlandsk skattemyndighed har truffet afgørelse om
beskatning af et sambeskattet selskab, kan gennemføres efter udløbet af de
almindelige ansættelsesfrister. En lempelsesberegning for et dansk selskab,
som
er sambeskattet med et datterselskab i USA og har fået credit for
datterselskabets betalte skatter i USA, vil således kunne genoptages og
ændres
efter udløbet af de almindelige ansættelsesfrister, hvis de amerikanske
skatter
senere tilbagebetales som følge af carry back regler.
Forslaget til
§ 35,
stk. 1, nr. 5
, er en videreførelse af den gældende § 35,
stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at
myndighedernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes,
såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft
uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt
eller
ufuldstændigt grundlag.
Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med
ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ. Fristen for den
skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes
derimod ikke efter bestemmelsen.
Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller
forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i
forhold
til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således
kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf.
skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke
betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige.
Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er
sket
frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet
baggrunden
for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter
herunder
eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag.
Forslaget til
§ 35,
stk. 1, nr. 6
, er en videreførelse af den gældende § 35,
stk. 1, nr. 8, men det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at den
alene finder anvendelse i relation til Ligningsrådets udøvelse af sin
revisionskompetence overfor skatteankenævnskendelser og de statslige
skattemyndigheders revision af ansættelsesændringer foretaget af de lokale
skattemyndigheder efter § 34, stk. 2, eller efter en af de øvrige
ekstraordinære genoptagelsesgrunde i skattestyrelseslovens § 35.
Forslaget indebærer, at udøvelsen af de statslige
skattemyndigheders revisionskompetence uden for de nævnte tilfælde det vil
sige, hvor den lokale skattemyndigheds ansættelse er foretaget inden for den
ordinære ansættelsesfrist af egen drift er bundet af de almindelige
ansættelsesfrister i § 34.
Det foreslås endvidere, at foretagelse eller ændring af en
skatteansættelse efter bestemmelsen betinges af, at den skattepligtige inden
3
måneder efter, at skatteankenævnskendelsen er afsagt, henholdsvis ansættelsen
er ændret i medfør af §§ 34, stk. 2, eller 35, underrettes om, at
skatteansættelsen er under revision. Underretning inden for fristen er
herefter
en betingelse for gyldigheden af den skatteansættelse, der foretages efter
den
foreslåede bestemmelse. Herved sikres det, at den skattepligtige så tidligt
som
muligt bliver bekendt med, at afgørelsen kan blive ændret.
Forslaget til
§ 35,
stk. 1, nr. 7
, er en videreførelse af den gældende § 35,
stk. 1, nr. 7, men det foreslås, at bestemmelsen justeres, således at
den
også finder anvendelse dels i tilfælde, hvor ministeren har truffet
beslutning
om, at et spørgsmål, der er påkendt af Landsskatteretten, skal genoptages til
fordel for den skattepligtige, jf. forslaget til § 32, 2. pkt., dels i
tilfælde, hvor skattemyndighederne, forinden at Landsskatteretten har påkendt
spørgsmålet, træffer beslutning om ændring af praksis.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget til
skattestyrelseslovens § 32, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Forslaget indebærer, at der på baggrund af ministerens
beslutning vil kunne ske genoptagelse fra og med det indkomstår, den sag, der
resulterede i underkendelse af hidtidig praksis, vedrører, eller fra og med
det
indkomstår, der er påbegyndt men endnu ikke udløbet, 5 år forud for
underkendelsen af praksis.
Det sikres herved, at sager tilsvarende den, der er
genoptaget efter ministerens beslutning, kan genoptages i samme omfang, som
hvis sagen var indbragt for domstolene af skatteyder, og hidtidig praksis i
den
forbindelse var blevet underkendt.
Tilsvarende kan genoptagelse efter forslaget ske på
baggrund af en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. Forslaget
indebærer, at der i tilfælde, hvor skattemyndighederne, forinden at
Landsskatteretten har påkendt spørgsmålet, må erkende, at praksis ikke kan
opretholdes, på grundlag af praksisændringen kan ske genoptagelse i samme
omfang, som hvis spørgsmålet var indbragt for Landsskatteretten, og
myndighedernes praksis herved var underkendt.
Det er endvidere med forslaget tydeliggjort, at
bestemmelsen alene finder anvendelse til gunst for den skattepligtige.
Myndighederne kan således ikke foretage eller ændre en skatteansættelse på
grundlag af en underkendelse af hidtidig praksis, hvis genoptagelse af
ansættelsen samlet set vil være til skade for den skattepligtige.
Under forslaget til
§ 35,
stk. 1, nr. 8
, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at
tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige,
såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.
Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades
efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er
således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de
tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i
bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr.
1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.
Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i
de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i
skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i
det
omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den
foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er
begået
fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for
ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og
det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde
ansættelsen.
Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde,
hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige
omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.
Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de
tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere
kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af
udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne
efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til,
at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende
medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen.
Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt
myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse,
eller
hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har
afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære
ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har
klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.
Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i
tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor
myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i
den forbindelse har handlet ansvarspådragende.
Ved vurderingen af, om der foreligger særlige
omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse,
kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den
skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000
kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold,
der
begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en
samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i
alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om
genoptagelse
imødekommes.
Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller
sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den
skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere,
jo
ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår,
der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke
længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om,
at
den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse
eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante
selvangivelsesmateriale.
Efter forslaget tilkommer kompetencen til at tillade
ansættelsen ændret skatteministeren. Det er hensigten, at skatteministeren
henlægger kompetencen til de regionale told- og skattemyndigheder med
klageadgang til Told- og Skattestyrelsen dog således, at Told- og
Skattestyrelsen tillægges kompetencen i sager, hvor Ligningsrådet eller Told-
og Skattestyrelsen er skatteansættende myndighed.
Det foreslås, jf. forslaget til
§ 35, stk. 2
, at det direkte i loven angives, at
anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden
6
måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den
skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.
Der kan således efter en konkret vurdering af de
foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges
personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om
genoptagelse
behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den
skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den
ekstraordinære ansættelse.
Under forslaget til
§ 35,
stk. 3
, foreslås det at ophæve den skatteansættende myndigheds
kompetence til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse, uanset at et
skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet
afgørelse om forholdet, såfremt den skattepligtige udtaler sig imod
ansættelsen.
Forslaget indebærer, at den skatteansættende myndighed ikke
kan foretage en ansættelse af de i § 35, stk. 1, anførte grunde
vedrørende forhold, som tidligere er afgjort af et skatteankenævn,
Ligningsrådet eller Landsskatteretten, hvis den skattepligtige på baggrund af
myndighedernes agterskrivelse, jf. skattestyrelseslovens § 3,
stk. 4,
udtaler sig imod ansættelsesændringen.
Udtaler den skattepligtige sig derimod ikke imod
ansættelsen, eller imødekommer skatteansættelsen fuldt ud den skattepligtiges
anmodning om genoptagelse, kan den skatteansættende myndighed som hidtil
foretage eller ændre en skatteansættelse, selv om skatteankenævnet,
Ligningsrådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse
vedrørende det forhold, der ønskes ændret.
Under forslaget til
§ 35,
stk. 4
, foreslås det, at det afledte skattekrav af en
ekstraordinær skatteansættelse foretaget efter skattestyrelseslovens
§ 35,
stk. 1, nr. 4, 7 og 8, ikke undergives forældelse efter lov om
forældelse
af visse fordringer (1908-loven), jf. lov nr. 274 af 22. december 1908.
I de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske uden for den
ordinære ansættelsesfrist, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1,
vil den formueretlige forældelsesfrist allerede efter gældende ret i en række
situationer være afbrudt eller suspenderet. Den formueretlige forældelse vil
således i praksis være uden betydning, for så vidt angår ekstraordinær
genoptagelse efter de gældende regler i skattestyrelseslovens § 35,
stk. 1, nr. 1, 2, 6, 7 og 9.
Det kan imidlertid forekomme, at ansættelsesfristerne giver
mulighed for ændring af skatteansættelsen, mens det underliggende skattekrav
er
forældet. Skattekravet kan således være forældet efter de formueretlige
forældelsesregler i forbindelse med konsekvensændringer som følge af en
ansættelse vedrørende et andet indkomstår eller vedrørende den
skattepligtiges
ægtefælle, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 3 og 4, eller
ændringer som følge af en udenlandsk myndigheds ændring vedrørende
kontrollerede transaktioner, jf. § 35, stk. 1, nr. 5. Endelig kan
det
underliggende skattekrav være forældet, uanset at myndighederne kan foretage
en
ansættelse efter § 35, stk. 1, nr. 8, som led i myndighedernes
revisionskompetence, eller hvor den ekstraordinære ansættelse er foretaget
efter § 35, stk. 1, nr. 10.
Forslaget indebærer, at den 5-årige forældelsesfrist efter
lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven), jf. lov nr. 274 af 22.
december 1908, i tilfælde, hvor en ekstraordinær skatteansættelse kan
foretages
efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4, 7 og 8, ikke vil
kunne afskære et krav afledt heraf, hverken for den skattepligtige eller
myndighederne. Kravet vil herefter alene være undergivet den 20-årige
forældelse efter Danske Lov 5-14-4.
For så vidt angår krav afledt af ekstraordinær genoptagelse
efter forslaget til § 35, stk. 1, nr. 7, præciseres det med
forslaget, at tilbagebetalingskrav som følge af underkendelse af hidtidig
praksis ikke undergives formueretlig forældelse efter 1908-loven.
Ukendskab til retlige forhold medfører ikke suspension af
forældelsesfristen efter 1908-loven og den omstændighed, at hidtidig praksis
er
underkendt, og den skattepligtige herved har været i en retlig vildfarelse
med
hensyn til sit krav, vil derfor ikke suspendere den 5-årige forældelsesfrist
efter 1908-loven. Der vil herved med forslaget være tale om en fravigelse i
forhold til de almindelige formueretlige forældelsesregler.
Det foreslås, at krav afledt af en skatteansættelse
foranlediget af en udenlandsk myndigheds afgørelse, jf. forslaget til
§ 35, stk. 1, nr. 4, tilsvarende ikke undergives forældelse efter
1908-loven.
Såfremt den danske myndighed henholdsvis den skattepligtige
ikke har været i utilregnelig uvidenhed om de faktiske forhold vedrørende
ansættelsen af den danske indkomst, vil bestemmelsen udgøre en fravigelse i
forhold til forældelsesfristen efter 1908-loven.
Endelig foreslås det, at krav afledt af, at
skatteministeren giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge
af, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. forslaget til § 35,
stk. 1, nr. 8, ikke undergives den 5-årige forældelsesfrist efter
1908-loven.
Den 5-årige forældelsesfrist vil herefter i realiteten
alene have betydning i relation til krav afledt af en skatteansættelse
foretaget efter forslaget til § 35, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, idet
fristen som følge af utilregnelig uvidenhed hos fordringshaver normalt vil
være
suspenderet i tilfælde omfattet af forslaget til § 35, stk. 1, nr.
1
og 5, jf. 1908-lovens § 3.
Til nr. 3
Det foreslås, jf. forslaget til
§ 35 B
, at der indføres en 3-års frist svarende til den
ordinære frist for skatteansættelser, jf. skattestyrelseslovens § 34,
for
myndighedernes adgang til at ændre et afgiftstilsvar eller godtgørelse af
afgift og den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes
anmodning om ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift.
Ifølge forslagets
§ 35
B, stk. 1, 1. pkt
.
, kan de statslige told- og
skattemyndigheder senest 3 år efter angivelsesfristens udløb afsende varsel
om
ændring af afgiftstilsvaret. Varslet skal som hidtil fremsendes til den
afgiftspligtige i form af et forslag til afgørelse vedrørende fastsættelsen
af
afgiftstilsvaret med tilhørende sagsfremstilling.
Der er ikke på afgiftsområdet identiske afregningsperioder
for alle afgiftspligtige. Angivelsesfristen varierer endvidere afhængig af
afgiftens karakter, men er normalt den 10. eller den 15. i måneden efter
afgiftsperiodens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2. Er
angivelsesfristen således den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb, vil
fristen udløbe 3 år efter den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb.
Fristen finder tilsvarende anvendelse i relation til
myndighedernes ændring af godtgørelse af afgift, jf.
§ 35 B, stk. 1, 2. pkt
. 3-års fristen regnes da fra det
tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse af afgiften tidligst kan gøres gældende
af den godtgørelsesberettigede. Hvis virksomheden skal opgøre størrelsen af
den
godtgørelsesberettigede afgift for hver afregningsperiode efter momsloven,
regnes fristen fra momsangivelsesfristens udløb.
Forslaget indebærer, at myndighederne ikke efter fristens
udløb kan afsende varsel om ændring af af~gifts~til~svaret eller godtgørelse
af
afgift til den afgiftspligtige henholdsvis den, der har fået udbetalt
godtgørelse. Afgiftstilsvaret for en afgiftsperiode eller en udbetalt
godtgørelse er således efter udløbet af fristen som udgangspunkt endeligt.
Den
afgiftspligtige kan således ikke, medmindre der foreligger en ekstraordinær
fristgennembrudsgrund, jf. forslaget til § 35 C, blive mødt med
yderligere
afgiftskrav vedrørende den pågældende afgiftsperiode. Ligeledes kan
myndighederne ikke kræve en allerede udbetalt godtgørelse tilbagebetalt efter
udløbet af fristen.
Det forhold, at de statslige told- og skattemyndigheder i
henhold til opkrævningslovens § 12, stk. 3, har foretaget
udbetalingskontrol i forbindelse med modtagelsen af en virksomheds
indsendelse
af en negativ angivelse, udelukker ikke, at myndighederne inden for den
ordinære frist kan foretage en ændring af afgiftstilsvaret for den
afgiftsperiode, der udløste den negative angivelse.
På moms- og afgiftsområdet sker en del ændringer af
afgiftstilsvar endvidere i form af efterangivelser. Muligheden for anvendelse
af en efterangivelse består i lige så lang tid, som myndighederne kan
foretage
ændring af afgiftstilsvaret, det vil sige indtil udløbet af fristen i
§ 35
B, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås endvidere, jf. forslaget til
§ 35 B, stk. 1, 3. pkt.
,
at fastsættelsen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen skal foretages senest
3
måneder efter varslingsfristens udløb. Denne frist svarer til
ansættelsesfristen på skatteområdet, jf. forslaget til skattestyrelseslovens
§ 34, stk. 1, 2. pkt. Fristen kan forlænges efter anmodning fra den
afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede, således at en
anmodning om en rimelig fristforlængelse skal imødekommes, hvis det har
betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes
mulighed for at varetage sine interesser, jf. forslaget til
§ 35 B, stk. 1, 4. pkt
.
Det foreslås, jf. forslaget til
§ 35 B, stk. 2
, at der indføres en 3-års frist for
den afgiftspligtiges anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret
henholdsvis
den godtgørelsesberettigedes anmodning om godtgørelse af afgift svarende til
myndighedernes varslingsfrist, jf. forslaget til § 35 B, stk. 1.
Den afgiftspligtige skal således senest 3 år efter
angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig
karakter, der kan begrunde den ønskede ændring, jf. forslaget til
§ 35 B, stk. 2, 1. pkt
.
Tilsvarende skal en anmodning om godtgørelse af afgift
fremsættes af den godtgørelsesberettigede senest 3 år efter det tidspunkt,
hvor
kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, jf. forslaget til
§ 35 B, stk. 2, 2. pkt
.
Hvi
Hvis den godtgørelsesberettigede skal foretage opgørelsen af den
godtgørelsesberettigede afgift for hver afregningsperiode efter momsloven,
regnes fristen fra momsangivelsesfristens udløb.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen vedrørende den
skattepligtiges adgang til fremsættelse af anmodning om genoptagelse af
skatteansættelsen, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 34,
stk. 2.
Genoptagelsesfristen efter forslaget til § 35 B,
stk. 2, finder ikke anvendelse, såfremt der efter anden lovgivning er
fastsat særlige frister for anmodning om godtgørelse af afgift.
Det er de statslige told- og skattemyndigheder, der afgør,
om genoptagelsesanmodningen skal imødekommes. Et afslag på genoptagelse kan
endvidere påklages administrativt på samme måde som en klage over opgørelsen
af
afgiftstilsvaret eller afslag på godtgørelse.
Genoptagelsesfristen gælder uanset, at genoptagelse af
afgiftstilsvaret vil medføre, at afgiftstilsvaret bliver negativt, dvs. at
virksomhedens indgående afgift i en afregningsperiode overstiger den udgående
afgift.
Har den afgiftspligtige afgivet en efterangivelse, vil
muligheden for at trække denne tilbage og anmode myndigheden om at træffe
afgørelse med klageadgang ligeledes bestå indtil udløbet af fristen for
genoptagelse i § 35 B, stk. 2, 1. pkt. Fristen regnes fra udløbet
af
angivelsesfristen, uanset hvornår den afgiftspligtige virksomhed har afgivet
efterangivelsen.
Det er tilstrækkeligt for overholdelse af fristen for
genoptagelse, at anmodningen er fremsat inden fristens udløb. Selvom de
statslige told- og skattemyndigheders afgørelse følger efterangivelsen, og
dermed pålægger den afgiftspligtige en forhøjelse af afgiftstilsvaret i
forhold
til den oprindelige angivelse, kan de statslige told- og skattemyndigheders
afgørelse således træffes efter udløbet af 3-års fristen i forslagets
§ 35
B, stk. 1 og 2.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslaget til
skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.
Under forslaget til
§ 35
C
foreslås en række undtagelser fra de ordinære frister efter § 35
B. Der er tale om tilfælde, hvor den afgiftspligtige eller den
godtgørelsesberettigede henholdsvis myndighederne er uden skyld i, at
opgørelsen er foretaget forkert.
Den foreslåede bestemmelse svarer til skattestyrelseslovens
§ 35 vedrørende ekstraordinære skatteansættelser. Dog er det antaget, at
kun en del af de genoptagelsesgrunde, der gælder på skatteområdet, er
relevante
på afgiftsområdet. Fristgennembrud kan således alene ske efter den foreslåede
bestemmelse i tilfælde svarende til forslaget til skattestyrelseslovens
§ 35, stk. 1, nr. 2, 5, 7 og 8.
Efter forslaget til
§ 35
C, stk. 1, nr. 1
,
kan ændring ske uden for den ordinære
ansættelsesfrist, hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en
landsskatteretskendelse, skatteministerens beslutning efter § 32, 2.
pkt.,
eller en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet.
Forslaget svarer til den tilsvarende regel på
skatteområdet, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35,
stk. 1,
nr. 7.
Forslaget indebærer, at den afgiftspligtige, for hvem den
underkendende afgørelse har betydning, har et retskrav på genoptagelse. I
disse
tilfælde kan genoptagelse ske fra og med den afgiftsperiode, der er helt
eller
delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den
første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den
afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for
underkendelsen af praksis.
Tilsvarende vil der kunne ske genoptagelse til gunst for en
godtgørelsesberettiget, såfremt hidtidig praksis er underkendt. Genoptagelse
vil i disse tilfælde kunne ske vedrørende godtgørelse, der kunne være gjort
gældende fra og med det tidspunkt, der var genstand for prøvelse i den første
sag, der resulterede i underkendelse af praksis, alternativt 5 år forud
underkendelsen af praksis.
Eksempel:
Landsskatteretten afsiger den 1. juni 2003 en kendelse, der
underkender praksis. Den første afgiftsperiode, der var til prøvelse i sagen
for Landsskatteretten, var 2. kvartal i 1997, det vil sige perioden 1. april
til 31. juni 1997.
På baggrund af første led i bestemmelsen kan
afgiftspligtige, der har kvartalet som afgiftsperiode, få genoptaget deres
afgiftstilsvar fra 2. kvartal 1997 (1/4 - 30/6 1997). Afgiftspligtige, der
har
kalenderhalvåret som afgiftsperiode, kan få genoptaget afgiftstilsvaret fra
1.
kalenderhalvår 1997 (1/1 - 30/6 1997). Endelig kan afgiftspligtige, der har
kalendermåneden som afgiftsperiode, få genoptaget afgiftstilsvaret fra 4.
kalendermåned 1997 (1/4 - 30/4 1997).
Genoptagelse kan endvidere ske efter 2. led i bestemmelsen
fra og med den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet, den
1. juni 1998. Da dette tidspunkt imidlertid ligger efter det tidspunkt,
hvorfra
der efter 1. led i bestemmelsen kan ske genoptagelse, bliver denne del af
bestemmelsen ikke relevant i den angivne situation.
Særligt på afgiftsområdet spiller EU-retlige regler en
betydelig rolle for retstilstanden. Har EF-domstolen således afsagt en dom,
hvorved hidtidig praksis underkendes, vil dette kunne give grundlag for
genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i samme omfang, som hvis
praksis
var underkendt af de nationale domstole. Det vil imidlertid i disse tilfælde
ofte ikke være muligt at knytte afgørelsen fra EF-domstolen til en specifik
afgiftsperiode. Adgangen til genoptagelse vil herefter i disse tilfælde
normalt
være at regne fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke
udløbet, 5 år forud for EF-domstolens dom.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslaget til
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7.
Det foreslås, jf. forslaget til
§ 35 C, stk. 1, nr. 2
,
at et afgiftstilsvar eller
en godtgørelse af afgift kan ændres, hvis ændringen er en direkte følge af en
ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den
afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden
afgiftsperiode.
Bestemmelsen, der til dels svarer til forslaget til
§ 35, stk. 1, nr. 2, vil finde anvendelse, hvor myndighederne
ændrer
et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift med den virkning, at et
afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift, der ligger uden for den
almindelige 3-års frist, skal ændres. Ligeledes vil bestemmelsen finde
anvendelse, såfremt den afgiftspligtige henholdsvis den
godtgørelsesberettigede
anmoder om ændring af afgiftstilsvaret eller en godtgørelse af afgift med den
følge, at et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift, der ligger uden
for
de almindelige ansættelsesfrister, skal ændres.
Den foreslåede bestemmelse finder eksempelvis anvendelse,
hvis en nedsættelse af momstilsvaret har direkte betydning for virksomhedens
lønsums- eller punktafgiftstilsvar. Bestemmelsen sikrer, at sådanne direkte
afledte konsekvensændringer kan foretages efter 3-års fristens udløb.
Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvis
konsekvensændringen(den sekundære ændring) er en direkte følge af den anden
ændring(den primære ændring). Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse,
såfremt en forhøjelse af et afgiftstilsvar, der ligger inden for den
almindelige 3-års frist, giver anledning til forhøjelse af et afgiftstilsvar,
der ligger uden for den almindelige frist.
Ved forslaget til
§ 35
C, stk. 1, nr. 3
,
foreslås det, at de ordinære frister, jf.
forslaget til § 35 B, suspenderes, i det omfang den afgiftspligtige
henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne
forsætligt eller
groft uagtsomt har bevirket, at fastsættelsen af afgiftstilsvaret eller
godtgørelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Forslaget svarer til den tilsvarende bestemmelse i
skattestyrelsesloven vedrørende skatteansættelser, jf. forslaget til
§ 35,
stk. 1, nr. 5. Myndighederne vil således ikke være bundet af de ordinære
frister for ændring af afgiftstilsvaret, eksempelvis hvor den afgiftspligtige
eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet
urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger til brug for
afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger, eller hvor den
pågældende
har drevet uregistreret virksomhed.
Tilsvarende vil myndighederne kunne nedsætte godtgørelsen
af afgift, der er udbetalt til en godtgørelsesberettiget i henhold til
bestemmelserne i afgiftslovene, uden for 3-års fristen, såfremt den
godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft
uagtsomt har bevirket, at godtgørelsen er udbetalt på et urigtigt eller
ufuldstændigt grundlag.
Suspensionen ophører på det tidspunkt, hvor de statslige
told- og skattemyndigheder er kommet i besiddelse af tilstrækkelige
oplysninger
til at kunne foretage en ændring af det fejlagtige afgiftstilsvar eller den
udbetalte godtgørelse, og de statslige told- og skattemyndigheder skal
således
afsende varsel om ændringen inden 6 måneder efter, at myndigheden er blevet
bekendt med det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære frist, jf.
forslaget til § 35 C, stk. 2.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås, jf. forslagets
§ 35 C, stk. 1, nr. 4
,
at skatteministeren, som på
skatteområdet, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, bemyndiges
til
efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede at
give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen uden for
den
almindelige 3-års frist, jf. forslaget til § 35 B, som følge af, at der
foreligger særlige omstændigheder.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.
Det er en betingelse for genoptagelse efter § 35 C,
stk. 1, jf. forslaget til
§ 35
C, stk. 2
,
at ændringen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen
varsles af myndighederne eller anmodningen fremsættes af den afgiftspligtige
henholdsvis den godtgørelsesberettigede inden 6 måneder efter, at told- og
skattemyndigheden, henholdsvis den afgiftspligtige eller
godtgørelsesberettigede, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder
fravigelsen af de ordinære frister efter forslagets § 35 B.
Bestemmelsen svarer til forslaget til skattestyrelseslovens
§ 35, stk. 2, idet der henvises til bemærkningerne hertil.
Ved forslaget til
§ 35
C, stk. 3
,
foreslås det, at
et
forhold i en opgørelsen af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift kan
ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af den regionale told- og
skattemyndighed, selv om Told- og Skattestyrelsen eller Landsskatteretten
tidligere har truffet afgørelse om forholdet, hvis den afgiftspligtige
henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod ændringen.
Den foreslåede bestemmelse udgør en undtagelse til den
almindelige kompetenceafgrænsning mellem myndighederne. Formålet med
bestemmelsen er at undgå, at Told- og Skattestyrelsen og Landsskatteretten
belastes i tilfælde, hvor genoptagelse er begrundet i forhold som dem, der
efter forslagets § 35 C, stk. 1, kan begrunde fravigelse af den
ordinære frist.
Bestemmelsen svarer til forslaget til skattestyrelseslovens
§ 35, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Det foreslås, jf. forslaget til
§ 35 C, stk. 4
,
at krav afledt af en ændring af
afgiftstilsvaret eller godtgørelse af afgift efter § 35 C, stk. 1,
nr. 1 og 4, ikke undergives forældelse efter lov om forældelse af visse
fordringer (1908-loven), jf. lov nr. 274 af 22. december 1908. Forslaget
svarer
til forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, vedrørende
skatteansættelsen. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 4
Ved
§ 37 D,
stk. 1
, foreslås det, at skatteministeren efter anmodning fra den
skattepligtige kan tillade, at et valg foretaget i forbindelse med
selvangivelsen ændres, såfremt skattemyndighederne foretager en ansættelse,
der
har betydning for den skattepligtiges valg, og valget som følge heraf har
fået
utilsigtede skattemæssige virkninger.
Bestemmelsen finder anvendelse ved siden af de regler,
hvorefter den skattepligtige i dag i nærmere angivne situationer kan ændre et
tidligere foretaget valg på selvangivelsen. Bestemmelsen finder dog ikke
anvendelse, hvis materielle regler i anden lovgivning forhindrer et ændret
valg.
Det er en betingelse for tilladelse til ændring efter
bestemmelsen, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes
korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige
virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den
skattepligtige
kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget
opretholdes.
Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse,
såfremt skattemyndighederne i modsætning til den skattepligtige finder, at en
bil placeret i virksomhedsskatteordningen udelukkende er anvendt privat. Den
skattepligtige kan herefter på baggrund af myndighedernes ansættelse ændre
sit
oprindelige valg, således at bilen placeres uden for virksomhedsordningen.
Der vil ikke kunne opnås tilladelse til ændring af valg på
selvangivelsen efter bestemmelsen, hvis der foreligger strafbare forhold,
eller
hvis der er tale om forsøg på skatteunddragelse.
Efter forslaget henlægges kompetencen til at give
tilladelse til ændring af valg i selvangivelsen til skatteministeren. Det er
hensigten, at skatteministeren ved ændring af sagsudlægningsbekendtgørelsen,
jf. senest bek. nr. 520 af 25. juni 2002, henlægger kompetencen til den
skatteansættende myndighed med klageadgang til Ligningsrådet.
Ved
§ 37 D,
stk. 2
, foreslås, at en tilladelse efter stk. 1 kun kan
gives, hvis anmodningen fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder
efter,
at den skattepligtige er kommet til kundskab om den skatteansættelse, der
begrunder anmodningen.
Skatteministeren kan dispensere fra fristen, hvis særlige
omstændigheder taler herfor. En dispensation vil således bero på en konkret
vurdering af det enkelte forhold, herunder såvel sagens karakter som den
skattepligtiges personlige forhold.
Til § 2
Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmarkedsfondslovens
§ 15, stk. 2, finder de almindelige ansættelsesfrister i
skattestyrelseslovens § 34 også anvendelse på bidragsopgørelser. I de
tilfælde, hvor en ændring af skatteansættelsen foretages efter udløbet af de
almindelige ansættelsesfrister i § 34, er der endvidere ifølge
§ 15,
stk. 2, adgang til at foretage konsekvensændringer i bidragsopgørelsen.
Hvis - omvendt - en ændret bidragsopgørelse bevirker en ændring af
skatteansættelsen, er der hjemmel i den gældende § 35, stk. 1, nr.
1,
i skattestyrelsesloven til at gennemføre en tilsvarende konsekvensændring.
Der
er således på dette punkt symmetri mellem adgangen til at ændre den
skattepligtige indkomst og bidragsopgørelsen uden for de ordinære frister.
Som følge af den manglende henvisning til
skattestyrelseslovens § 35 kan en opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag ikke
ændres efter udløbet af de almindelige frister i skattestyrelseslovens
§ 34, bortset fra de tilfælde, hvor genoptagelse og ændring som nævnt er
en følge af, at skatteansættelsen er ændret.
Det foreslås, at såvel skatteansættelser som opgørelser af
arbejdsmarkedsbidrag og den særlige pensionsopsparing omfattes af de samme
regler om ekstraordinær ansættelse.
Ifølge forslaget er der således i arbejdsmarkedsfondslovens
§ 15, stk. 2, indsat en henvisning til skattestyrelseslovens
§ 35. Da de tilfælde, hvor en ændring af bidragsopgørelsen som følge af
en
ændret skatteansættelse herefter vil være omfattet af § 35, stk. 1,
nr. 1, udgår som redaktionel ændring den særlige hjemmel hertil i den
gældende
bestemmelse. Endvidere indsættes et nyt pkt., hvorefter bestemmelsen finder
tilsvarende anvendelse for opgørelser af den særlige pensionsopsparing.
Til § 3
Det foreslås, at opgørelse af pensionsafkast efter lov om
beskatning af visse pensionskapitaler (pensionsafkastbeskatningsloven)
omfattes
af skattestyrelseslovens fristregler, jf. kapitel 4.
Med forslaget sikres ensartede fristregler for henholdsvis
selskabsskattekrav og krav efter pensionsafkastbeskatningsloven, således at
ændringer vedrørende pensionsafkastskat kan ske inden for de samme frister,
som
gælder for skatteansættelser, jf. skattestyrelseslovens §§ 34 og 35.
Forslaget indebærer, at adgangen til at foretage ændringer
vedrørende krav efter pensionsafkastbeskatningsloven afkortes i forhold til
de
gældende regler. I dag skal ændringer således foretages inden 5 år efter, at
den endelige opgørelse over beskatningsgrundlaget og skatten er indsendt. Det
vil for skattepligtige omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 1, (pensionsinstitutioner m.v.) sige den 15. juli i det 6. år efter
indkomståret, mens fristen for skattepligtige omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, (ordninger i
pengeinstitutter) udløber den 15. december i det 6. år efter indkomstårets
udløb.
Efter forslaget vil ændringer som udgangspunkt senest kunne
foretages den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Herudover kan
ansættelsen ændres, såfremt betingelserne for ekstraordinær ansættelse i
skattestyrelseslovens § 35 er opfyldt.
Til §§ 4 og 5
Det foreslås, at bestemmelsen i statsskattelovens § 42
ophæves, og hjemlen til at indtale skattekravet under straffesagen
overflyttes
til skattekontrolloven.
Forslaget indebærer, at hjemlen til at gennemføre
efterbetaling efter overenskomst og i forbindelse med retssager udenfor
straffesagerne bortfalder. Vedrørende skattestraffesager er der ikke med
forslaget tilsigtet en ændring i den nugældende praksis, hvorefter
skattekravet
som hovedregel gennemføres i form af en skatteansættelse, men i særlige
tilfælde, jf. de i TSS-cirk. 1998-2, jf. pkt. I.A.1.a og b, angivne tilfælde
kan indtales under straffesagen.
Til § 6
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
Det betyder, for så vidt angår §§ 4 og 5, at de hidtil
gældende regler i statsskattelovens § 42 om indtaling af skattekrav
under
en straffesag kan finde anvendelse, indtil loven træder i kraft, hvorefter
den
foreslåede regel i skattekontrollovens § 19 A finder anvendelse.
Til stk. 2
Det foreslås, at bestemmelsen om, at skatteministeren kan
beslutte, at en sag, som Landsskatteretten har afgjort til ugunst for den
skatte- eller afgiftspligtige, skal genoptages til den skatte- eller
afgiftspligtiges fordel, får virkning for landsskatteretskendelser afsagt den
12. marts 2003 eller senere.
Overfor hensynet til den skatte- eller afgiftspligtiges
retssikkerhed er der ikke administrative eller lignende forhold, der med vægt
tilsiger, at bestemmelsen skulle have virkning på et senere tidspunkt.
Til stk. 3-5
Det foreslås, at den nye affattelse af §§ 34, 35, 35 B
og 35 C som udgangspunkt har virkning for anmodninger om genoptagelse af en
skatteansættelse eller et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, som
indgives til myndighederne på lovforslagets fremsættelsesdag eller senere.
Herved vil de foreslåede bestemmelser kunne få virkning fra et tidligt
tidspunkt. Tilsvarende foreslås det, at myndighederne som udgangspunkt kan
genoptage
eller ændre ansættelser eller afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter
de
foreslåede regler, når ændringen varsles over for den skatte- eller
afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede på fremsættelsesdagen
eller senere. Herved har myndighederne mulighed for af egen drift at
gennemføre
ændringer af skatteansættelser og afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift
til gunst for den skatte- eller afgiftspligtige henholdsvis den
godtgørelsesberettigede efter de foreslåede regler.
Er anvendelsen af bestemmelserne til ugunst for den skatte-
eller afgiftspligtige i forhold til hidtil gældende regler, foreslås det dog,
at bestemmelserne først skal finde anvendelse på henholdsvis
skatteansættelser
for indkomståret 2000 og senere indkomstår og på afgiftstilsvar, hvor
angivelsesperioden udløber den 1. juli 2000 eller senere. Herved undgås det,
at
reglerne set i forhold til gældende regler - bliver gennemført med
skærpende
virkning for den skatte- eller afgiftspligtige.
Tilsvarende gælder, hvis anvendelsen af de foreslåede
bestemmelser vedrørende godtgørelse af afgift er til ugunst for den
afgiftsberettigede. Bestemmelserne kan i disse tilfælde først finde
anvendelse,
hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne være gjort gældende den 1. juli
2000
eller senere.
Med udtrykket til »ugunst« menes, at ændringerne af en
skatteansættelse eller et afgiftstilsvar for samme indkomstår eller
afgiftsperiode samlet set er til ugunst for den skatte- eller
afgiftspligtige.
Uden disse regler ville den afgiftspligtige kunne blive
afskåret fra at opnå genoptagelse af et afgiftstilsvar for en afgiftsperiode,
hvor fristen for genoptagelse ikke var udløbet efter de hidtil gældende
regler,
men som lå mere end 3 år forud for angivelsesperiodens udløb. Tilsvarende
kunne
krav om godtgørelse af afgift, hvor fristen for at indgive anmodning herom
ikke
var udløbet efter de hidtil gældende regler, blive afskåret. Endvidere ville
myndighederne kunne få adgang til at foretage korrektioner længere tilbage i
tid i forhold til den adgang, myndighederne har efter de gældende regler.
De foreslåede bestemmelser om, at anvendelsen af reglerne
ikke kan ske, hvis de er til den skatte- eller afgiftspligtiges ugunst,
betyder
på skatteområdet, at myndighederne ikke vil kunne anvende de foreslåede
regler,
når disse for det pågældende indkomstår samlet set er til ugunst for den
skattepligtige, før det drejer sig om indkomståret 2000 og senere indkomstår.
Disse indkomstår har skattemyndighederne i 2003 mulighed for at regulere,
eftersom de ligger inden for den gældende frist på 3 år og 4 måneder. Fra og
med dette indkomstår må den skattepligtige således tåle, at myndighedernes
mulighed for at ændre en skatteansættelse ekstraordinært, uanset at dette er
til ugunst for den skattepligtige, bliver udvidet med forslaget.
På afgiftsområdet vil myndighederne tilsvarende være
afskåret fra at anvende de nye regler, når ændringerne for den pågældende
afgiftsperiode samlet set er til ugunst for den afgiftspligtige set i forhold
til de hidtil gældende regler, hvis det drejer sig om en afgiftsperiode, der
ligger 3 år forud for det tidspunkt, hvor den nye 3-årsfrist forventes at
være
gennemført, dvs. hvor afgiftsperioden udløber før den 1. juli 2000.
Tilsvarende gælder, for så vidt angår godtgørelse af
afgift, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne være gjort gældende før den
1. juli 2000. De nye regler kan her ikke anvendes, hvis dette i forhold til
hidtil gældende regler er til ugunst for den godtgørelsesberettigede.
For så vidt angår afgiftssagerne kan den foreslåede ændring
fra en 5-årsfrist til en 3-årsfrist betyde, at myndighederne ikke kan
gennemføre påtænkte afgiftsændringer for afgiftsperioder, der ligger mellem 3
og 5 år tilbage, efter lovforslagets fremsættelse. Tilsvarende vil
myndighederne ikke kunne gennemføre ændringer i forhold til godtgørelse af
afgift, der tidligst kunne være gjort gældende mere end 3 år inden forslagets
fremsættelse. Dette forekommer mindre rimeligt. Der er derfor i
stk. 5
foreslået en
bestemmelse, som muliggør ændringer af afgiftstilsvar eller godtgørelse af
afgift i overensstemmelse med hidtil gældende regler, hvor afgiftsperioden er
udløbet før den 1. juli 2000, henholdsvis kravet om godtgørelse kunne være
gjort gældende før den 1. juli 2000. Det forudsættes dog, at ændringen
varsles
over for den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede senest
den
1. juli 2003 og ændringen gennemføres senest den 1. oktober 2003. Dog kan
fristen for gennemførelsen af ændringen af afgiftstilsvaret eller
godtgørelsen
blive udskudt, såfremt myndighederne har imødekommet en anmodning fra den
afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede om forlængelse af fristen.
De foreslåede bestemmelser får kun virkning for den skatte-
eller afgiftspligtiges anmodning om genoptagelse, som fremsættes på
fremsættelsesdagen eller senere. Tilsvarende gælder for anmodninger om
godtgørelse af afgift. Derimod får de foreslåede regler ikke betydning i
sager,
hvori der klages over et afslag på genoptagelse eller godtgørelse efter de
hidtil gældende regler. I disse klagesager skal genoptagelsesspørgsmålet
fortsat afgøres på grundlag af hidtil gældende bestemmelser.
På grund af den foreslåede reaktionsfrist for den skatte-
eller afgiftspligtige på 6 måneder, vil de foreslåede bestemmelser som
udgangspunkt heller ikke få betydning for tidligere afgjorte
genoptagelsesspørgsmål. I tilfælde, hvor den skatte- eller afgiftspligtige
henholdsvis den godtgørelsesberettigede kan fremlægge nye oplysninger af
retlig
eller faktisk karakter, skal genoptagelsessagen dog afgøres efter de
foreslåede
bestemmelser. Det forhold, at reglerne på området er blevet ændret, udgør
ikke
i sig selv et nyt forhold, som kan begrunde genoptagelse.
En anmodning om genoptagelse fra den skatte- eller
afgiftspligtige eller en begunstigende ændring af en ansættelse, et
afgiftstilsvar eller en godtgørelse, som ønskes foretaget af skatte- og
afgiftsmyndighederne, kan naturligvis ikke imødekommes eller gennemføres, før
loven træder i kraft. En sådan sag må derfor berostilles på lovens
gennemførelse.
Til stk. 6
Det foreslås, at forslaget til affattelsen i § 37 D
skal have virkning for anmodninger om tilladelse til ændret valg i
forbindelse
med selvangivelsen, som indgives til myndighederne den 12. marts 2003 eller
senere.
Baggrunden for allerede at give dette forslag virkning fra
og med fremsættelsestidspunktet er, at der kan være skattepligtige, som på
grund af den foreslåede reaktionsfrist på 6 måneder kan blive afskåret fra at
anvende den nye bestemmelse, såfremt den først får virkning fra et senere
tidspunkt.
Ligesom det er anført under bemærkningerne til
stk. 3-5, kan en anmodning om tilladelse til ændret valg i forbindelse
med
selvangivelsen ikke imødekommes, før loven træder i kraft. En sådan sag må
derfor berostilles på lovens gennemførelse.
Til stk. 7 og 8
Bestemmelserne er en konsekvens af forslaget til
bestemmelsen i § 7, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til
denne
bestemmelse ovenfor.
Bilag
1
Høringssvar og kommentarer hertil vedr. lovforslaget
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Advokatrådet finder det ud fra en retssikkerhedsmæssig
vurdering meget tilfredsstillende, at Fristudvalget ved sit meget grundige
arbejde med gennemgangen af bestemmelserne i skattestyrelseslovens kap. 4 er
nået frem til konklusioner, som vil bidrage til en præcisering og afklaring
af retsstillingen på fristområdet inden for både skatteretten og
afgiftsretten.
Ligeledes hæfter Advokatrådet sig ved, at det som
udgangspunkt er hensigten, at der skal gælde samme frister for borgerne som
for myndighederne, hvilket ligeledes må anses at styrke borgernes oplevelse
af retfærdighed og fairness på skatteområdet.
Advokatrådet finder dog, at der er behov for at supplere
Fristudvalgets arbejde med en henstilling om, at rådgiveres arbejde med at
gennemføre masseklagesager, dvs. klager, som vedrører ensartede
problemstillinger for en lang række skatteydere, gøres enklere. På dette
område er der behov for, at de kommunale skattemyndigheder får mulighed for
at meddele genoptagelsestilsagn eller berostillelse af sagen ubundet af tid,
når blot den enkelte skatteyder godtgør, at hans skatte- eller afgiftssag er
sammenlignelig med den pilotsag, som føres for en højere administrativ
skattemyndighed eller for domstolene.
Fristudvalget har ligeledes i sin betænkning peget på, at
der kunne være anledning til at overveje en udvidet adgang til at meddele
forhåndstilsagn om genoptagelse, eksempelvis hvor samme forhold allerede er
påklaget for et tidligere indkomstår, og udfaldet dermed vil bero på
afgørelsen vedrørende sidstnævnte indkomstår. Betænkningen indeholder dog
ikke konkrete forslag til udformningen af en eventuel udvidet adgang til at
meddele forhåndstilsagn om genoptagelse i de angivne situationer.
Forslaget falder uden for rammerne af dette forslag, men
Skatteministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Efter gældende regler kan skatteforvaltningerne ikke
meddele genoptagelsestilsagn ubundet af tid, og de borgere, som ønsker deres
sag berostillet, og som ikke ønsker, at deres mulighed for genoptagelse
elimineres, er derfor henvist til at klage til næste instans i
myndighedshierarkiet og der anmode om, at sagen berostilles på en endelig
afklaring hos den højere myndighed eller ved domstolene.
Advokatrådet finder således, at det ved en omskrivning af
reglerne i skattestyrelseslovens kap. 4 om ansættelsesfrister vil være
hensigtsmæssigt at behandle problemet vedrørende disse massesagskomplekser,
hvor det på det tidspunkt, hvor der er behov for en processuel afklaring, er
ukendt, om Told- og Skattestyrelsen finder anledning til at udstede et
genoptagelsescirkulære, således at sagerne ikke forældes.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Har ikke afgivet bemærkninger.
ATP
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Arbejdsgiverforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Handel & Service
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Industri
DI kan støtte initiativet om bedre og enklere frist- og
forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet.
Danske Entreprenører
Har ikke afgivet bemærkninger.
De Danske Landboforeninger
Har ikke afgivet bemærkninger.
Den Danske Skatteborgerforening
Den Danske Skatteborgerforening anfører indledningsvis,
at skatteministeren i modsætning til sine forgængere har sat fokus på
retssikkerhed og forældelsesregler. Der er endvidere mange væsentlige
kommentarer og forslag i Fristudvalgets betænkning, som foreningen kun kan
understøtte. De punkter, der i særlig grad har foreningens bevågenhed, fordi
de i praksis har givet meget grimme oplevelser for skatteborgerne, er
fremhævet nedenfor.
Skatteborgerne opfordrer for det første til at ændre
minimumsbeløbet på kr. 5.000.-, så det bliver af samme størrelse, som det
skattevæsenet anser for bagatelgrænsen nemlig 25 kr. Subsidiært skal der
gælde samme bagatelgrænse for skatteborgeren, altså kr. 5.000,-.
Skatteborgerne foreslår for det
andet, for så vidt angår afgiftsområdet, en samordning med andre skatter og
selvfølgelig krav om genoptagelse ved domsafsigelse, der bekræfter at
myndigheden handlede lovstridigt.
Der gælder i dag såvel for myndighederne som for den
skattepligtige en 5.000 kr.’s grænse for ekstraordinære
skatteansættelser
efter skattestyrelseslovens § 35. Denne bagatelfrist foreslås nu
ophævet, således at ansættelsesændringer kan gennemføres uanset størrelsen af
den pågældende indkomstændring.
Foreningen foreslår for det tredje, at fristen for
genoptagelse af ligningen ændres til 3 år som i Norge og som i loven fra 1991
til 1995. Der skal gælde lige ret for borger og myndighed, og det skal
sikres, at myndigheden ikke tiltager sig rettigheder, der overskrider
fristen, sådan som det er set. I alle sager, der hviler på skøn, skal fristen
endvidere nedsættes til 2 år som i Norge, når det er til ugunst for
skatteborgeren.
Som det er i dag, kan man aldrig vide, hvornår en ligning
rent faktisk er færdiggjort. Typiske eksempler viser, at Ligningsarbejdet for
tvivlsomme sager trækkes ud så længe, at borgeren ikke kan anvende den nye
tolkning reciprokt, hvilket er åbenbart urimeligt og krænkende for
retsfølelsen.
Hidtil har myndighederne påberåbt sig længere frist med
henvisning til, at oplysningerne tilgår myndigheden senere end
skatteborgeren. Dette argument holder ikke længere med oplysningspligt for
alting, snarere er forholdet i dag omvendt.
Regeringen har ud over forslaget om forbedrede
fristregler iværksat en række andre initiativer til styrkelse af borgernes
retssikkerhed herunder tiltag, der giver borgeren bedre mulighed for en
hurtig afklaring af sine skattemæssige forhold.
Det påpeges, at myndighederne i dag overskrider den
nuværende frist på henholdsvis 3 år og 4 måneder og 3 år og 7 måneder.
Grænsen bør være absolut og den nødvendige frist - i dag minimum 14 dage for
afgivelse af svar - skal respekteres, hvilket den ikke bliver.
For det fjerde foreslår foreningen, at adgangen til at
foretage ændringer uden for den ordinære ansættelsesfrist begrænses til kun
at følge skatteankenævnskendelser og anmodninger fra skatteborgeren.
Revisionshensyn falder dermed, som anført i betænkningen, bort.
I tilknytning til forslaget om fristerne for
skatteansættelsen og fastsættelse af afgiftstilsvar er regeringen ved at
undersøge mulighederne for at sikre skatteborgere med relativt enkle
økonomiske forhold som lønmodtagere, pensionister og studerende større
tryghed med selvangivelsen ved at begrænse ligningsmyndighedernes adgang til
at ændre skatteansættelsen efter udløbet af ligningsfristen, dvs. efter den
30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.
Det anbefales endvidere, at skatter opkrævet på ulovligt
grundlag (underkendt af retterne henholdsvis Landsskatteretten eller på
opfordring af ministeren) genoptages, og at tilbagebetaling herefter ikke
tilbageholdes på skønnede og ikke objektiviserede påstande. Skattemyndigheden
skal ikke tjene på forældelse, og foreningen er således enig i, at 5-års
forældelsesfristen i 1908-loven ikke skal finde anvendelse på det afledte
skattekrav, hvis den ekstraordinære ansættelse er en følge af en udenlandsk
skattemyndigheds afgørelse, at hidtidig praksis er underkendt eller, at der
er opnået tilladelse til genoptagelse. Som det opleves i dag, er der efter
foreningens opfattelse for mange tilfælde, hvor myndigheden trækker sagen i
langdrag, hvorefter lignende sager bliver forældet.
Endvidere har regeringen stillet forslag om bindende
ligningssvar fra kommunerne, således at borgerne på forhånd kan få afklaret
de skattemæssige virkninger af deres dispositioner.
Endelig kan nævnes, at der arbejdes på at fremrykke
ligningen, således at en stor del af skatteyderne vil være færdiglignet inden
årsopgørelsen udsendes.
Endelig er foreningen enig i, at skatteborgeren skal have
lov til at ændre selvangivelsen, hvis valget som følge af en ændring af
selvangivelsen har fået utilsigtede skattemæssige virkninger. Som det er nu,
bliver skatteborgeren let bondefanget af forkert vejledning, der senere
bliver ændret, hvilket dog i nogen grad kan imødegås af bindende tilsagn som
foreslået.
Finansrådet
Finansrådet bemærker, at der ifølge betænkningen bl.a.
foreslås en ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, der indebærer, at
opgørelse af pensionsafkast omfattes af skattestyrelseslovens fristregler,
hvilket betyder, at adgangen til at foretage ændringer vedrørende krav efter
pensionsafkastbeskatningsloven afkortes i forhold til de gældende regler.
Finansrådet opfordrer til, at den foreslåede ændring for
pengeinstitutterne træder i kraft ved indgangen til et indkomstår efter
pensionsbeskatningsloven, hvilket vil sige pr. 1. december i det pågældende
kalenderår. Herved findes en naturlig skæringsdag for, hvornår henholdsvis de
gamle og de nye fristregler finder anvendelse.
Finansrådet lægger endvidere - som følge af afkortningen
af fristreglerne - vægt på, at der sikres fornuftige overgangsbestemmelser i
forbindelse med ikrafttrædelsen, således at det undgås, at de nye regler
bliver gennemført med skærpende virkning i forhold til skattepligtige med
eksisterende krav på genoptagelse, hvilket er i overensstemmelse med
bemærkningerne til lovforslagets § 7.
De nye regler vil ifølge forslaget som udgangspunkt have
virkning for anmodninger, der indgives efter forslagets fremsættelse
henholdsvis ændringer, der varsles efter dette tidspunkt. Ændringer
vedrørende indkomståret 1999 kan eksempelvis foretages efter de foreslåede
regler, såfremt ændringen varsles efter lovforslagets fremsættelse men inden
den 1. maj 2003. Da fristreglerne således regnes fra indkomstårets udløb, vil
de nye regler træde i kraft med virkning for det pågældende indkomstår.
Foreningen Danske Revisorer
Overordnet set finder Foreningen Danske Revisorer, at der
er tale om et godt forslag. Det findes således meget tilfredsstillende, at
der foreslås sammenfald mellem skattemyndighedernes og de skattepligtiges
frister for genoptagelse. Kravet om, at den skattepligtige skal have besked
inden 3 måneder, såfremt en ansættelse er udtaget til revision af henholdsvis
ToldSkat eller Ligningsrådet, anses ligeledes som meget positivt.
Foreningen Registrerede Revisorer
FRR, der har deltaget i det arbejde, som ligger bag
betænkningen, er meget tilfredse med resultatet af arbejdet. Det har kun
kunnet lade sig gøre, fordi alle har ment, at arbejdet var tiltrængt og højt
prioriteret af regeringen.
FRR mener, at betænkningen indeholder væsentlige forslag
til forbedringer og forenklinger af de nuværende regler på området.
Fristregler og ønsket om altid at have afgørelser, der er
materielt korrekte, er i strid med hinanden. FRR tror dog på, at forslagene
kan bidrage til en bedre balance i reglerne. Eksempelvis kan fremhæves
betænkningens forslag om:
·
Sikkerhedsventil,
så skatteministeren kan give tilladelse til at genoptage en skatteansættelse
ekstraordinært på områder, som ikke positivt er nævnt i loven, og hvor
omstændighederne taler for det.
·
Forlængelse af
fristen for ordinær genoptagelse efter anmodning fra skatteyder hermed er
fristen den samme for skatteyder og myndigheder.
·
Udvidelse af
adgangen til selvangivelsesomgørelse, hvor det skal være muligt for
skatteyder at ændre et valg i sin selvangivelse, hvis valget får utilsigtede
skattemæssige virkninger som følge af, at skatteansættelsen ændres af
myndighederne.
Betænkningen indeholder forslag til, hvordan forholdet
mellem de formueretlige forældelsesregler (1908-loven) og fristbestemmelserne
i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, kan gøres tydeligere. FRR er
meget tilfredse med forslagene og mener, at det er af stor vigtighed for alle
parter, der arbejder med disse bestemmelser, at udvalgets forslag følges. Det
vil betyde mindre usikkerhed om, på hvilke områder af § 35, stk. 1,
1908-loven spiller en rolle.
Forslaget om at få lavet fristregler for moms- og
afgiftslovene, der svarer til de regler, vi i dag har på skattelovene, er
efter FRR’s opfattelse et andet meget vigtigt resultat af arbejdet. FRR
er
sikre på, at det er rigtigt at få strammet kravene op og få dem samlet i én
lov. Det medfører større retssikkerhed, og vil betyde, at skatteydere
tidligere har vished for, at der ikke kan komme ændringer i opkrævningen. Det
medfører, at afgiftsmyndighederne skal ændre deres arbejdsvaner og komme
hurtigere ud i virksomhederne, end det sker i øjeblikket. Myndighederne skal
helt enkelt arbejde med en kortere frist end nu. Virksomhederne skal på deres
side vænne sig til en opstramning for, hvor længe myndighederne vil og kan
vente på at modtage yderligere oplysninger. Det kan efter FRR’s
opfattelse
give nogle tilpasningsproblemer, men FRR ser det som en omstilling, der kan
forsvares over for virksomhederne. På skatteområdet havde man en tilsvarende
proces allerede fra og med 1990. Ingen kan i dag forestille sig at skulle
vende tilbage til den praksis med frist på fem år, der før 1990 var gældende.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
FSR hilser forslaget velkommen og finder, at det
imødekommer hovedparten af de kritikpunkter, der har været rejst vedrørende
fristreglerne.
Navnlig på moms- og afgiftsområdet er der efter FSRs
opfattelse tale om et betydeligt fremskridt, selvom der måske viser sig behov
for yderligere justeringer på dette, i relation til skattestyrelsesloven,
jomfruelige område.
Det er FSRs opfattelse, at forslaget bør suppleres med
forslag om mere smidige regler for håndtering af klager i de tilfælde, hvor
en klage afventer afklaringen af udfaldet på andre sager. Der tænkes her
eksempelvis på en problemstilling, som berøres i et større antal sager, og
hvor der er behov for, at man tidligst muligt i processen kan »parkere« de
sager, der afventer udfaldet af andre sager. Der er behov for, at sagerne kan
»parkeres«, indtil den sag, i hvilken afgørelsen afventes, er afgjort. Hvis
den sag, der afventes, ikke føres til ende, eksempelvis fordi skatteyderen
opgiver sagen undervejs, bør den »parkerede« sag være registreret som en
klagesag, der herefter kan videreføres.
Der henvises, for så vidt angår forslaget om smidigere
regler for håndtering af klager, til kommentaren til bemærkningerne fra
Advokatrådet.
I samme forbindelse bør man også løse et andet problem i
relation til »parkerede« sager. Det er ofte vanskeligt at få oplyst, hvilke
indkomstår der allerede verserer sager om i forbindelse med, at en sag
eventuelt ønskes »parkeret«.
I praksis er denne »parkering« af sagen hidtil foregået
ved, at skatteankenævnet har undladt at færdigbehandle sagen, indtil den sag,
der afventes, er afgjort, men for de skattepligtige, herunder navnlig
selskaber som ikke har skatteankenævnet som klageinstans, er der ikke samme
muligheder, ligesom de muligheder, der er ved skatteankenævnene, er
individuelle og afhængige af de enkelte skatteankenævns måde at håndtere
sådanne sager på.
Forsikring & Pension
F&P har noteret sig, at Fristudvalget anbefaler, at
pensionsafkast efter pensionsafkastbeskatningsloven bør omfattes af
skattestyrelseslovens regler i kapitel 4. Dette vil sikre ensartede
fristregler for henholdsvis selskabsskattekrav og krav efter
pensionsafkastbeskatningsloven, således at ændringer vedrørende
pensionsafkastskat kun kan ske inden for de samme frister, som gælder for
selskabsskatteansættelser i henhold til skattestyrelseslovens §§ 34 og
35.
Dette forslag imødekommer det af F&P indsendte
forslag til Fristudvalget, og giver således ikke anledning til bemærkninger.
F&P har ikke i øvrigt bemærkninger til betænkningen.
Frederiksberg Kommune
Har ikke afgivet bemærkninger.
HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene
HTS kan støtte, at reglerne bliver mere enkle og klare,
men har ikke i øvrigt bemærkninger.
Håndværksrådet
Håndværksrådet er enig i udgangspunktet i kommissoriet,
herunder at virksomheder og borgere så vidt muligt ikke må bringes i en
situation, hvor de p.g.a. for restriktive fristregler ikke kan gøre krav på
en ny ansættelse, der er af væsentlig betydning for den skattepligtige.
Rådet kan støtte, at fristen for borgerens indsigelse mod
skatteansættelsen forlænges, så borgere og virksomheder har samme frist som
myndighederne.
Endvidere kan det støttes, at der bliver mere ensartede
frister på tværs af reglerne for ansættelse af skatter og afgifter, herunder
at der fastsættes frister i moms- og afgiftssager, der svarer til fristerne i
skattesager. Håndværksrådet er således enig i, at fristen for myndighedernes
indgriben i momsansættelsen må nedsættes fra 5 til 3 år, og at virksomhedens
frist som en konsekvens heraf må have samme længde.
Håndværksrådet er endvidere enig i, at der skal være en
sikkerhedsventil, som kan sikre, at sager, hvor en ændring af
skatteansættelsen har en markant betydning for enten virksomheder eller
myndigheder, kan påbegyndes efter fristens udløb. Håndværksrådet kan dog ikke
vurdere, om de foreslåede regler er ventil nok, og i tilstrækkeligt omfang er
betryggende for virksomheden.
I øvrigt er Håndværksrådet af den opfattelse, at når der
til sin tid fremkommer en betænkning fra Forældelsesudvalget under
Justitsministeriet og et efterfølgende lovforslag om de almindelige
formueretlige forældelsesregler, bør de særlige forældelsesregler på skatte-
og afgiftsområdet vurderes på ny.
Skatteministeriet er opmærksom på, at der, såfremt der
gennemføres en ændring af de almindelige formueretlige forældelsesregler, kan
være behov for, at fristreglerne afstemmes i forhold hertil.
Kommunernes Landsforening
KL har ingen bemærkninger.
Københavns Kommune
Har ikke afgivet bemærkninger.
Landbrugets Rådgivningscenter
Landbrugets Rådgivningscenter er enig i, at der er behov
for en præcisering af visse dele af frist- og forældelsesreglerne, men
bemærker samtidig, at man bør være tilbageholdende med alt for hyppige
ændringer i skattelovgivningen.
Det er endvidere opfattelsen, at der er behov for
forbedringer af reglerne ud over det, der foreslås af Fristudvalget. Bl.a.
anbefales en videre adgang for skatteyder til
dels
at ændre valg i selvangivelsen,
dels
at tage et konkret forbehold om genoptagelse afhængig af
udfaldet af tilsvarende sager.
I relation til situationer, hvor der uretmæssigt er
opkrævet en afgift, anføres det, at det bør overvejes at indføre regler,
hvorefter der ydes en vis godtgørelse, uanset at den uretmæssigt opkrævede
afgift måske er overvæltet til næste led.
Landbrugets Rådgivningscenter finder, at forlængelsen af
genoptagelsesfristen til den 1. maj i det 4. år er hensigtsmæssig og finder
herudover, at ansættelsesfristen, der i dag er den 1. august, med fordel kan
forlænges til f.eks. den 1. september.
Vedrørende underskud findes det mest hensigtsmæssigt,
hvis disse selvangives og lignes i takt med, at underskuddene konstateres.
Centeret er endvidere enig i, at det er mest hensigtsmæssigt at flytte
bestemmelsen til § 34.
Til ansættelsesfristen, der udløber den 1. august, er
knyttet en mulighed for forlængelse af fristen efter anmodning fra den
skattepligtige. Det er endvidere med forslaget tydeliggjort, at en anmodning
om en rimelig fristforlængelse skal imødekommes, hvis det har betydning for
den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser. Det er på denne
baggrund ikke fundet nødvendigt at ændre på ansættelsesfristen i forhold til
det, der gælder i dag.
Landbrugets Rådgivningscenter finder det positivt, at
Fristudvalget har medtaget problemerne vedrørende selvangivelsesomgørelse,
men finder, at adgangen til at ændre et valg i selvangivelsen burde være
videre end foreslået. I forbindelse med praksisændringer bør der således også
være adgang til selvangivelsesomgørelse. Herudover finder centeret, at den
skattepligtige skal kunne tage et konkret forbehold om ændring af et valg i
selvangivelsen. Endelig kan der være tilfælde, hvor skatteyder fortryder de
foretagne valg eller ikke har været opmærksom på de muligheder, der har været
for at anvende alternative regler. Det bemærkes, at der med reglerne om
beregning af renter ved opkrævning af restskatter generelt bør være færre
betænkeligheder ved at tillade ændringer i selvangivelsesdisponeringer.
Centeret mener endvidere ikke, at der vil være noget til hinder for, at der
opkræves et gebyr herfor svarende til omgørelse efter SSL § 37 C,
specielt hvor omgørelse skyldes andre forhold end myndighedernes ændringer
eller praksisændringer.
Forslaget om en videre adgang til ændring af valg i
selvangivelsen falder uden for rammerne af dette forslag, men
Skatteministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Endvidere finder Landbrugets Rådgivningscenter, at der
bør være mulighed for at give forhåndstilsagn om genoptagelse af ansættelsen
med henvisning til en anden sag, der føres af en anden skatteyder, såfremt
anmodningen herom indsendes inden for genoptagelsesfristen i § 34.
Bestemmelsen i § 35, stk. 1, nr. 7, giver således anledning til
genoptagelse fra de indkomstår, den sag, der gav anledning til ændring af
praksis, vedrørte. En skatteyder, der vil bevare sin ret til genoptagelse
længere tilbage, må således individuelt påklage sin sag. Den omstændighed, at
ankenævnet kan berostille sagen, ses ikke at være en hensigtsmæssig løsning i
den skitserede situation.
Der henvises, for så vidt angår forslaget om
forhåndstilsagn om genoptagelse, til kommentaren til bemærkningerne fra
Advokatrådet.
Endelig findes bestemmelsen i § 35, stk. 1, nr.
7, af rumme 2 fortolkningsproblemer,
dels
hvornår der er tale om ændring af praksis,
dels
hvornår der foreligger den første underkendende afgørelse.
Hvis der samtidig verserer flere analoge sager, vil Landsskatteretten således
kunne styre, hvor langt man skal gå tilbage i relation til genoptagelse ved
at vælge, hvilken sag der afgøres først.
Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7,
bygger allerede i dag på, at adgangen til genoptagelse regnes i forhold til
den
første
sag, der resulterede i
underkendelse af praksis, hvilket er begrundet i administrative hensyn
herunder, at Told- og Skattestyrelsen i disse tilfælde udsender et cirkulære
om adgangen til genoptagelse. Bekymringen om, at Landsskatteretten skulle
lade genoptagelseshensyn være afgørende for, hvilken sag der først træffes
afgørelse i, savner ganske begrundelse, og ses ikke at finde støtte i de
erfaringer med bestemmelsen, der er høstet siden indførelsen i 1999.
Skattechefforeningen
Skattechefforeningen kan tiltræde Fristudvalgets forslag
til lovændringer med de justeringer og ændringer, der alt i alt er med til at
øge forudsigeligheden og dermed retssikkerheden for borgerne bl.a. ved den
foreslåede harmonisering af reglerne på skatte- og afgiftsområdet.
Hvad angår forslaget til lovændringen af § 35,
stk. 1, hvorefter skatteministeren efter nr. 8 kan give tilladelse til
ændring af skatteansættelsen, når der foreligger særlige omstændigheder,
anbefaler Skattechefforeningen, at kompetencen henlægges til den
skatteansættende myndighed - i praksis helt overvejende den kommunale
skattemyndighed - for at sikre en smidig og hurtig sagsbehandling, bl.a.
derved at sagens afgørelse ikke skal afvente ekspeditionen ved fremsendelse
mellem den statslige og kommunale myndighed i høringsfasen. Det forekommer
helt ubetænkeligt at henlægge kompetencen til den skatteansættende myndighed,
idet bedømmelsen af, hvorvidt en fejl fra myndighedernes side har medført en
materielt urigtig ansættelse, således at det må anses for urimeligt at
opretholde ansættelsen, ofte afgøres ud fra en helt konkret og lokal
vurdering. I og med at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse i tilfælde,
hvor borgeren har glemt et fradrag, er der efter Skattechefforeningens
opfattelse i det store og hele tale om at genindføre den tidligere
bestemmelse i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2, hvor praksis er
velkendt.
Genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse vil blandt
andet kunne ske i tilfælde, der i dag er omfattet af § 35, stk. 1,
nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller
ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af
skattemyndighederne. Af hensyn til en adskillelse af kompetencen i forhold
til den myndighed, der angives at have begået en fejl, er det vurderingen, at
kompetencen fortsat bør henlægges til de regionale told- og
skattemyndigheder, der i dag behandler anmodninger om genoptagelse efter den
nugældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven.
Skatterevisorforeningen
Har ikke afgivet bemærkninger.
Bilag
2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli 2002,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 32
indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Skatteministeren kan ligeledes, vedrørende et spørgsmål, der er
påkendt af Landsskatteretten, træffe beslutning om, at sagen genoptages med
henblik på ændring af afgørelsen til fordel for den skatte- eller
afgiftspligtige, såfremt Skatteministeriet ikke kan forventes at opnå medhold
i sagen, hvis den indbringes for domstolene. 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse vedrørende spørgsmål om godtgørelse af afgift.«
2.
§§ 34
og
35
ophæves og i stedet indsættes:
»Ordinær skatteansættelse
§ 34.
Den
kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan
ikke afsende varsel som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller
forhøjelse af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter
indkomstårets udløb.
§ 34.
Den
kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan
ikke afsende varsel, som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller
ændring af en skatteansættelse, senere end den 1. maj i det 4. år efter
indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i
det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den
skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den
skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at
foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig
fristforlængelse imødekommes.
Stk. 2.
Ønsker en
skattepligtig at få ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige
senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår fremlægge nye
oplysninger, der kan begrunde ændringen. Ønsker en klageberettiget, jf.
§ 22 A, stk. 1, at få ændret en ansættelse af en fast ejendom, skal
den klageberettigede senest 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår
fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.
Stk. 3.
De i
stk. 1 nævnte myndigheder kan ikke af egen drift foretage en ansættelse
af den indkomst eller den ejerboligværdi, der skal lægges til grund for en
skatteansættelse, efter den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.
Fristen kan dog forlænges efter anmodning fra den skattepligtige, i det
omfang den skattepligtige påviser, at det vil være forbundet med
uforholdsmæssige vanskeligheder for denne at varetage sine interesser i sagen
inden for fristen. Den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen, skal,
hvis beregningen foretages efter udløbet af fristen, foretages inden rimelig
tid efter, at ansættelsen er foretaget.
Stk. 4.
For
skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven udløber fristerne
efter stk. 1 og 3, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner,
først i det 6. år efter indkomstårets udløb.
Stk. 5.
Er den
skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes
fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2
. En
skattepligtig eller en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, der
ønsker at få ændret sin ansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter
indkomstårets henholdsvis vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af
faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Stk. 3.
En
skatteansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et
afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter
denne bestemmelse, kan foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre
ansættelsen beror på et skøn.
Stk. 4.
En
skatteansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det
omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget
underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for
fristerne efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
Fristerne
efter stk. 1 og 2 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb
for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt
angår de kontrollerede transaktioner.
Stk. 6.
Er den
skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes
fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.
Ekstraordinær skatteansættelse
§ 35.
Uanset
fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres såvel
efter anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes
bestemmelse i følgende tilfælde:
§ 35.
Uanset
fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter
anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes
bestemmelse, i følgende tilfælde:
1)
I det omfang
skatteansættelsen er en følge af, at der efter indkomstårets udløb er
indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst eller den
ejerboligværdi, der skal lægges til grund for skatteansættelsen.
2)
I det omfang
skatteansættelsen skyldes en ændret bedømmelse af grundlaget for en
skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der
ligger uden for fristerne efter § 34, og skatteansættelsen foretages
inden for fristerne efter § 34 og ikke beror på et skøn.
3)
I det omfang
skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse af den skattepligtige
vedrørende et andet indkomstår.
4)
I det omfang
skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse af en ægtefælle, hvormed
den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. § 4 i
kildeskatteloven, vedrørende samme eller et andet indkomstår.
5)
I det omfang
skatteansættelsen er en følge af en udenlandsk skattemyndigheds ændring
vedrørende en kontrolleret transaktion, jf. § 3 B i skattekontrolloven,
således at priser og vilkår vedrørende den kontrollerede transaktion bliver i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var
afsluttet mellem uafhængige parter.
6)
I det omfang
skatteansættelsen er en følge af, at den skattepligtige eller nogen på dennes
vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne
har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt
grundlag.
1)
Der er indtrådt en
ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.
2)
Ansættelsen er en
direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et
andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af
en skatteansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den
skattepligtiges ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. § 4 i kildeskatteloven, eller vedrørende et
selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.
3)
En ansættelse af
overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3,
vedrørende en anden skattepligtig, er ændret.
4)
En udenlandsk
skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen
af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed
anerkender afgørelsen.
5)
Den skattepligtige
eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at
skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller
ufuldstændigt grundlag.
6)
De statslige
skattemyndigheder udnytter deres revisionskompetence, jf. §§ 14 og 19,
til at ændre en skatteankenævnskendelse, en ordinær skatteansættelse
foretaget efter anmodning fra den skattepligtige, jf. § 34, stk. 2,
eller en ekstraordinær skatteansættelse foretaget efter denne paragraf. Det
er en betingelse, at den skattepligtige inden 3 måneder efter
skatteankenævnskendelsens afsigelse henholdsvis den kommunale
skattemyndigheds skatteansættelse underrettes om, at sagen er under revision.
7)
I det omfang
skatteansættelsen er en følge af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt
ved en landsskatteretskendelse eller ved en dom. I disse tilfælde kan
genoptagelse foretages fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse
i den første sag, der resulterede i underkendelsen af praksis, eller fra og
med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for
underkendelsen af praksis.
8)
I det omfang
skatteansættelsen består i, at de statslige skattemyndigheder har udnyttet
deres revisionskompetence efter § 14 eller § 19 til at ændre en
skatteansættelse foretaget af en lokal skattemyndighed, jf. kapitel 1.
9)
I det omfang
skatteministeren tillader, at skatteansættelsen ændres som følge af fejl
begået af en skatteansættende myndighed.
10)
I det omfang
skatteansættelsen er en følge af, at overdragelsessummen for et aktiv er
ansat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller
afskrivningslovens § 45, stk. 3, og denne ansættelse har resulteret
i en skatteansættelse af en anden skattepligtig for samme eller for et andet
indkomstår.
7)
Hidtidig praksis er
endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens
beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort
af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst
for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse
i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og
med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for
underkendelsen af praksis.
8)
Skatteministeren
efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af
skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 2.
En
ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den
varsles af myndighederne, eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den
skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed,
henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der
begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. Skatteministeren kan efter
anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger
særlige omstændigheder.
Stk. 3.
Et
forhold i en skatteansættelse kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig
imod ansættelsen, ændres af en skatteansættende myndighed af de grunde, der
er nævnt i stk. 1, selv om skatteankenævnet, Ligningsrådet eller
Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.
Stk. 2.
En
ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, nr. 1-9, hvis den indebærer
en indkomstændring på mindst 5.000 kr.
Stk. 3.
En
ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af
myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige
inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den
skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder
fravigelsen af fristerne i § 34. § 34, stk. 3, 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Et punkt
i en skatteansættelse kan ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af
en skatteansættende myndighed, selv om skatteankenævnet, Landsskatteretten
eller Ligningsrådet tidligere har truffet afgørelse om punktet.
Stk. 4.
Krav
afledt af en skatteansættelse foretaget efter stk. 1, nr. 4, 7 og 8, er
ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om
forældelse
af visse fordringer.«
3.
Efter
§ 35 A
indsættes:
»Ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og
godtgørelse af afgift
§ 35 B.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan ikke afsende varsel om fastsættelse
eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens
udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke
afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kan gøres
gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal
foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. og 2. pkt. Har
det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den
godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen
efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse
imødekommes.
Stk. 2.
En
afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter
angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig
karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller
person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt,
hvor kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende, fremlægge oplysninger
af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.
Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og
godtgørelse af afgift
§ 35 C.
Uanset fristerne i § 35 B, kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af
afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige
henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og
skattemyndighedernes bestemmelse, i følgende tilfælde:
1)
Hidtidig praksis er
endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens
beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort
af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst
for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller
delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den
første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den
afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for
underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den
godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være
gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første
sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 5 år forud for
underkendelsen af praksis.
2)
Ændringen er en
direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift
vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme
eller en anden afgiftsperiode.
3)
Den afgiftspligtige
henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne
forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller
godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
4)
Skatteministeren efter anmodning fra
den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til
ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der
foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 2.
En
ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages
efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller anmodningen fra
den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes inden
6 måneder efter, at told- og skattemyndighederne, henholdsvis den
afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede, er kommet til kundskab om
det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 35 B.
Skatteministeren kan efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den
godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige
omstændigheder.
Stk. 3.
Et
forhold i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan,
hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler
sig imod ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en
regional told- og skattemyndighed, selv om Told- og Skattestyrelsen eller
Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.
Stk. 4.
Krav
afledt af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift efter
stk. 1, nr. 1 og 4, er ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af
22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.«
4.
Efter
§
37 C
indsættes:
»
§ 37 D.
Skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig kan ændre et valg i
selvangivelsen, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en
skatteansættelse af betydning for valget, og valget som følge heraf har fået
utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
Stk. 2.
Anmodning
om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6
måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den
skatteansættelse, der begrunder anmodningen. Skatteministeren kan efter
anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger
særlige omstændigheder.«
§ 2
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af
20. august 2002, som ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002, foretages
følgende ændring:
§ 15.
---
1.
§ 15, stk. 2,
affattes
således:
Stk. 2.
Skattestyrelseslovens
§ 34 finder tilsvarende anvendelse for bidragspligtige efter § 7,
stk. 1 og 2, der begærer genoptagelse af en bidragsopgørelse,
henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders ændring af en
bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i
§ 16. En ændring af en skatteansættelse kan uanset fristerne efter 1.
pkt. lægges til grund for en eventuel konsekvensændring af den
skattepligtiges bidragsopgørelse.
»
Stk. 2.
Skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 finder tilsvarende anvendelse for
bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 2, der anmoder om genoptagelse
af en bidragsopgørelse, henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders
ændring af en bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter
reglerne i § 16. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for en opgørelse af den særlige pensionsopsparing til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter denne lov, jf. ATP-lovens § 17 f.«
§ 3
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli
2002, som ændret ved lov nr. 1060 af 17. december 2002, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 27
indsættes som stk. 8:
»Stk. 8.
Medmindre
andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens §§ 34 og 35
tilsvarende anvendelse på opgørelserne og skatteberegningerne efter
§§ 20 - 25.«
§ 4
I lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomstskat til Staten, som
ændret senest ved lov nr. 238 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:
§ 42.
Foruden at
ifalde bødeansvar er den, der kendes skyldig i et forhold, der falder ind
under § 41, forpligtet til at efterbetale den for lidet erlagte skat.
Lignende forpligtelse til at efterbetale for lidet erlagt skat - eventuelt
med dennes dobbelte beløb, jf. herved § 40 - påhviler enhver, om hvem
det oplyses, at han ikke har været beskattet af sin fulde indkomst uden
hensyn til, om den pågældende har indgivet selvangivelse eller ikke.
Størrelsen af det skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i mangel af
mindelig overenskomst at fastsætte ved domstolene. Beløbet kan inddrives ved
udpantning. For de i § 2, nr. 5 nævnte skattepligtige foretages
udpantningen for erstatningsbeløbet hos vedkommende selskab eller forening,
og for et dødsbos vedkommende er boet ansvarlig for beløbet.
1.
§ 42
ophæves.
§ 5
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13.
august 2001, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, lov nr. 403 af 6.
juni 2002, lov nr. 438 af 10. juni 2002 og lov nr. 1058 af 17. december 2002,
foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 19
indsættes:
»
§ 19 A.
I sager
om overtrædelse af §§ 13, 15, 16 og 18 samt straffelovens § 289 kan
de unddragne skatter indtales under straffesagen og påkendes af retten i
overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 89.«
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v.) Retsinformation · 3. juni 2003
- Skriftlig fremsættelse (12. marts 2003) - L 175 Retsinformation · 12. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v.) Retsinformation · 26. juni 2003
- Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 7. november 2024. — Skatteministeriet mod Lomoco Development ApS m.fl. EU-domme · 7. november 2024
- Landsrettens dom stadfæstes i sag om, hvorvidt SKAT var berettiget til ekstraordinært at genoptage indkomstansættelsen for afdøde for årene 2011-2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder om SKAT har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i bestemmelsens stk. 2, 1. punktum. Derudover angår sagen, om sagsøgte, boet, er berettiget til eftergivelse af det rentekrav, som Skatteministeriet eventuelt måtte have, hvis SKAT er berettiget til at genoptage indkomstansættelsen Domsdatabasen · 13. december 2021
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v.) Retsinformation · 14. juli 2003