Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet mv.)

2002/1 LSF 175Lovforslag som fremsatSkatteministeriet12. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 12. marts 2003 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love

(Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet

mv.)

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli 2002,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 32

indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Skatteministeren kan ligeledes, vedrørende et spørgsmål, der er

påkendt af Landsskatteretten, træffe beslutning om, at sagen genoptages med

henblik på ændring af afgørelsen til fordel for den skatte- eller

afgiftspligtige, såfremt Skatteministeriet ikke kan forventes at opnå medhold

i

sagen, hvis den indbringes for domstolene. 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse vedrørende spørgsmål om godtgørelse af afgift.«

2.

§§ 34 og 35

ophæves og i stedet indsættes:

»Ordinær skatteansættelse

§ 34.

Den

kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan

ikke afsende varsel, som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller

Læs alt

ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter

indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i

det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den

skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den

skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at

foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig

fristforlængelse imødekommes.

Stk. 2.

En

skattepligtig eller en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, der

ønsker at få ændret sin ansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter

indkomstårets henholdsvis vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af

faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Stk. 3.

En

skatteansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et

afskrivningsgrundlag

for et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse, kan

foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et

skøn.

Stk. 4.

En

skatteansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det

omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget

underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for

fristerne efter denne bestemmelse.

Stk. 5.

Fristerne

efter stk. 1 og 2 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb

for

skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår

de kontrollerede transaktioner.

Stk. 6.

Er den

skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes

fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

Ekstraordinær skatteansættelse

§ 35.

Uanset

fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter

anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes

bestemmelse,

i følgende tilfælde:

1)

Der er indtrådt en

ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

2)

Ansættelsen er en

direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et

andet

indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en

skatteansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den

skattepligtiges ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. § 4 i kildeskatteloven, eller vedrørende et

selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

3)

En ansættelse af

overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4,

stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en

anden skattepligtig, er ændret.

4)

En udenlandsk

skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen

af

den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed

anerkender afgørelsen.

5)

Den skattepligtige

eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at

skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller

ufuldstændigt grundlag.

6)

De statslige

skattemyndigheder udnytter deres revisionskompetence, jf. §§ 14 og 19,

til

at ændre en skatteankenævnskendelse, en ordinær skatteansættelse foretaget

efter anmodning fra den skattepligtige, jf. § 34, stk. 2, eller en

ekstraordinær skatteansættelse foretaget efter denne paragraf. Det er en

betingelse, at den skattepligtige inden 3 måneder efter

skatteankenævnskendelsens afsigelse henholdsvis den kommunale

skattemyndigheds

skatteansættelse underrettes om, at sagen er under revision.

7)

Hidtidig praksis er

endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens

beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort

af

Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for

den

skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den

første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og med det

indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for

underkendelsen af praksis.

8)

Skatteministeren

efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af

skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2.

En

ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den

varsles af myndighederne, eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den

skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed,

henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der

begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. Skatteministeren kan efter

anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger

særlige omstændigheder.

Stk. 3.

Et forhold

i en skatteansættelse kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod

ansættelsen, ændres af en skatteansættende myndighed af de grunde, der er

nævnt

i stk. 1, selv om skatteankenævnet, Ligningsrådet eller

Landsskatteretten

tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

Stk. 4.

Krav afledt

af en skatteansættelse foretaget efter stk. 1, nr. 4, 7 og 8, er ikke

undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af

visse fordringer.«

3.

Efter

§ 35 A

indsættes:

»Ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og

godtgørelse af afgift

§ 35 B.

De statslige told- og skattemyndigheder kan ikke afsende varsel om

fastsættelse

eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens

udløb.

Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes

senere

end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende.

Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages

senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. og 2. pkt. Har det

betydning

for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed

for

at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en

anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Stk. 2.

En

afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter

angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig

karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller

person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt,

hvor

kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende, fremlægge oplysninger af

faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og

godtgørelse af afgift

§ 35 C.

Uanset fristerne i § 35 B, kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af

afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige

henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og

skattemyndighedernes bestemmelse, i følgende tilfælde:

1)

Hidtidig praksis er

endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens

beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort

af

Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for

den

afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist

sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag,

der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er

påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede

vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med

det

tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i

underkendelse af praksis, eller 5 år forud for underkendelsen af praksis.

2)

Ændringen er en

direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift

vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme

eller en anden afgiftsperiode.

3)

Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede

eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at

afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller

ufuldstændigt grundlag.

4)

Skatteministeren efter anmodning fra den afgiftspligtige eller

den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret

eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2.

En ændring

af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter

stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller anmodningen fra den

afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes inden 6

måneder efter, at told- og skattemyndighederne, henholdsvis den

afgiftspligtige

eller den godtgørelsesberettigede, er kommet til kundskab om det forhold, der

begrunder fravigelsen af fristerne i § 35 B. Skatteministeren kan efter

anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede

dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 3.

Et forhold

i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan, hvis den

afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod

ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en regional

told- og skattemyndighed, selv om Told- og Skattestyrelsen eller

Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

Stk. 4.

Krav afledt

af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift efter

stk. 1, nr. 1 og 4, er ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af

22.

december 1908 om forældelse af visse fordringer.«

4.

Efter

§ 37 C

indsættes:

»

§ 37 D.

Skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig kan ændre et valg i

selvangivelsen,

i det omfang skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af

betydning

for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige

konsekvenser.

Stk. 2.

Anmodning

om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6

måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den

skatteansættelse, der begrunder anmodningen. Skatteministeren kan efter

anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger

særlige omstændigheder.«

§ 2

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 694 af 20. august 2002, som ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002,

foretages følgende ændring:

1.

§ 15, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2 .

Ska

Skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 finder tilsvarende anvendelse for

bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 2, der anmoder om genoptagelse

af en bidragsopgørelse, henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders

ændring af en bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter

reglerne i § 16. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse for en opgørelse af den særlige pensionsopsparing til

Arbejdsmarkedets Tillægspension efter denne lov, jf. ATP-lovens § 17 f.«

§ 3

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli

2002, som ændret ved lov nr. 1060 af 17. december 2002, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 27

indsættes som stk. 8:

»

Stk. 8

. Medmindre

andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens §§ 34 og 35

tilsvarende anvendelse på opgørelserne og skatteberegningerne efter

§§ 20

- 25.«

§ 4

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomstskat til

Staten, som ændret senest ved lov nr. 238 af 2. april 1997, foretages

følgende

ændring:

1.

§ 42

ophæves.

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af

13. august 2001, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, lov nr. 403 af

6.

juni 2002, lov nr. 438 af 10. juni 2002 og lov nr. 1058 af 17. december 2002,

foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 19

indsættes:

»

§ 19 A.

I sager

om overtrædelse af §§ 13, 15, 16 og 18 samt straffelovens § 289 kan

de unddragne skatter indtales under straffesagen og påkendes af retten i

overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 89.«

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1, har virkning for kendelser, der er afsagt af Landsskatteretten den 12.

marts 2003 eller senere.

Stk. 3.

Den i

§ 1, nr. 2, nævnte affattelse af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35

har virkning for anmodninger om genoptagelse, som er indgivet den 12. marts

2003 eller senere. Tilsvarende har bestemmelserne virkning for foretagelse

eller ændring af en ansættelse, som varsles over for den skattepligtige den

12.

marts 2003 eller senere. Såfremt anvendelsen af lovens bestemmelser for et

indkomstår er til ugunst for den skattepligtige i forhold til hidtil gældende

regler, kan reglerne dog først finde anvendelse på skatteansættelser for

indkomståret 2000 og senere.

Stk. 4.

Den i

§ 1, nr. 3, nævnte affattelse af skattestyrelseslovens §§ 35 B og

35

C har virkning for anmodninger om genoptagelse eller godtgørelse, som er

indgivet den 12. marts 2003 eller senere. Tilsvarende har bestemmelserne

virkning for fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse

af

afgift, som varsles over for den afgiftspligtige henholdsvis den

godtgørelsesberettigede den 12. marts 2003 eller senere, jf. dog stk. 5.

Såfremt anvendelsen af lovens bestemmelser for en afgiftsperiode er til

ugunst

for den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede i forhold til

hidtil

gældende regler, kan bestemmelserne dog først finde anvendelse for

afgiftstilsvar, hvor angivelsesperioden udløber den 1. juli 2000 eller senere

henholdsvis godtgørelse af afgift, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne

være gjort gældende den 1. juli 2000 eller senere.

Stk. 5.

For

afgiftstilsvar, hvor angivelsesperioden er udløbet før den 1. juli 2000, kan

myndighederne senest den 1. juli 2003 over for den afgiftspligtige varsle en

ændring af afgiftstilsvaret til ugunst for denne efter de hidtil gældende

regler. Tilsvarende kan myndighederne senest den 1. juli 2003 varsle en

ændring

af godtgørelse af afgift til ugunst for den godtgørelsesberettigede, hvor

kravet kunne være gjort gældende før den 1. juli 2000. Ændringen af

afgiftstilsvaret eller godtgørelsen skal være foretaget senest 1. oktober

2003,

medmindre myndighederne efter den foreslåede affattelse af § 35 B,

stk. 1, har imødekommet en anmodning om en rimelig fristforlængelse.

Stk. 6.

§ 1,

nr. 4, har virkning for anmodninger, der indgives den 12. marts 2003 eller

senere.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på genoptagelse

eller

ændring af en bidragsopgørelse efter lov om en arbejdsmarkedsfond eller en

opgørelse af den særlige pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets

Tillægspension

efter denne lov, jf. § 2, nr. 1.

Stk. 8.

Bestemmelsen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på opgørelserne og

skatteberegningerne efter §§ 20-25 i lov om beskatning af visse

pensionskapitaler (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. § 3, nr. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1.

Lovforslaget

har til formål at forbedre retssikkerheden for de skatte- og afgiftspligtige

ved indførelse af bedre og enklere regler vedrørende fristerne for

skatteansættelsen og fastsættelsen af afgiftstilsvar.

Det er regeringens målsætning at forbedre borgernes

retssikkerhed, herunder at gennemføre forenklinger på skatteområdet.

Forslaget

om forbedrede fristregler skal ses i sammenhæng med den række af initiativer

til styrkelse af borgernes retssikkerhed, regeringen allerede har iværksat.

Regeringen har således bl.a. indført fuld

omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., hvor skatteyder får fuldt eller

overvejende medhold. Regeringen har desuden fremsat lovforslag om bindende

ligningssvar fra kommunerne, således at borgerne lettere og hurtigere kan få

afklaret de skattemæssige virkninger af deres dispositioner. Endvidere har

regeringen fremsat forslag om ændret klagestruktur og styrkelse af kommunale

samarbejder med henblik på styrkelse af retssikkerheden og effektivisering af

forvaltningen.

1.2.

Forældelsesfrister og frister for ansættelsesændringer er nødvendige for at

skabe retsafklaring, af bevismæssige årsager og af hensyn til en

hensigtsmæssig

tilrettelæggelse af administrationen og en rimelig anvendelse af de til

rådighed værende ressourcer.

Disse hensyn ligger bag såvel de generelle

forældelsesregler som de specifikke fristregler i skattelovgivningen.

Fristreglerne udsættes imidlertid ofte for kritik, hvilket

hænger sammen med, at reglerne kan afskære borgerne fra krav, som de uden

fristregler havde kunnet oppebære. Fristregler strider således grundlæggende

imod hensynet til at opnå de materielt rigtige afgørelser, hvilket betyder,

at

borgeren kan føle sig udsat for et retstab.

På grund af denne indbyggede konflikt mellem det materielt

rigtige resultat på den ene side og fristreglerne på den anden side er det

vigtigt, at reglerne er helt rigtigt afbalanceret.

1.3.

Som

udgangspunkt skal ligningsmyndighederne

foretage ligningen inden den 30. juni i det andet år efter udløbet af

indkomståret. Denne frist betegnes ligningsfristen. Efter denne frist ophører

de kommunale ligningsmyndigheders kompetence til at foretage

skatteansættelsen,

og kompetencen tilkommer herefter som udgangspunkt de statslige

skattemyndigheder.

Fristerne for skatteansættelsen, der findes i

skattestyrelseslovens §§ 34 og 35, bygger på en ordinær frist på 3 år

for

såvel den skattepligtiges anmodning om genoptagelse som for myndighedernes

adgang til at foretage eller ændre skatteansættelsen.

Uden for denne 3-års frist kan en skatteansættelse alene

foretages eller ændres, hvis der foreligger en af de særlige grunde, der er

opregnet direkte i loven. Dette betegnes ekstraordinær skatteansættelse. En

skatteansættelse kan eksempelvis foretages uden for 3-års fristen, hvis

hidtidig praksis er underkendt, eller hvis den skattepligtige har handlet

forsætligt eller groft uagtsomt.

De gældende regler om frister for skatteansættelse og genoptagelse

m.v. blev gennemført i 1999. Reglerne har bl.a. været kritiseret for at være

uklare og for at give myndighederne en for vid adgang til at foretage

ændringer

af skatteansættelsen tilbage i tid. Samtidig betød den gennemførte

objektivering af reglerne, at der ikke ud fra en konkret vurdering af

omstændighederne kan gives tilladelse til genoptagelse uden for de tilfælde,

der udtrykkeligt er angivet i bestemmelsen, hvilket bl.a. Skatteretsrådet har

fundet særdeles uhensigtsmæssigt.

På baggrund af denne kritik blev Fristudvalget nedsat i

september 2001 efter anbefaling fra Skatteretsrådet. Formand for udvalget har

været direktør Hanne Søgaard Hansen, Grant Thornton, Statsaut.

Revisionsaktieselskab. Herudover har udvalget bestået af repræsentanter fra

Advokatrådet, Foreningen af Statsaut. Revisorer, Foreningen Registrerede

Revisorer, Kommunernes Landsforening, de højere læreanstalter, Told- og

Skattestyrelsen og Skatteministeriets Departement.

Forslaget bygger på anbefalingerne fra Fristudvalget i udvalgets

betænkning om fristerne for skatteansættelse og fastsættelse af

afgiftstilsvar,

genoptagelse og forældelse (betænkning nr. 1426/2003 om frist og

forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet).

Lovforslaget indeholder en delvis omskrivning af reglerne

om fristerne for skatteansættelser og en række justeringer og ændringer, der

giver et mere klart og enkelt regelsæt.

Hovedpunkterne i forslaget er forslaget om en

»sikkerhedsventil«, der giver hjemmel til genoptagelse uden for den

almindelige

ansættelsesfrist, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der ikke er

omfattet af de objektive regler i bestemmelsen i skattestyrelseslovens

§ 35.

Endvidere foreslås det, at der indføres et helt nyt

regelsæt vedrørende fastsættelse af afgiftstilsvar. I dag er afgiftsområdet

ikke omfattet af de samme fristregler som skatteområdet, hvilket betyder, at

afgiftstilsvar kan ændres 5 år tilbage i tid. Fastsættelsen af afgiftstilsvar

vil efter forslaget ligeledes være undergivet en 3-års frist svarende til

ansættelsesfristen på skatteområdet. Samtidig foreslås arbejdsmarkedsbidrag

og

pensionsafkast fuldt ud omfattet af skattestyrelseslovens ansættelsesfrister.

Herved vil der gælde ensartede regler på hele skatte- og

afgiftsområdet, hvilket vil medføre en markant regelforenkling på området.

Endelig stilles der forslag om en generel adgang til at

foretage ændring af valg i selvangivelsen i tilfælde, hvor myndighederne har

foretaget en ændring af skatteansættelsen, der har betydning for valget.

I tilknytning til forslaget om fristerne for

skatteansættelsen og fastsættelse af afgiftstilsvar er regeringen endvidere

ved

at undersøge mulighederne for at sikre skatteborgere med relativt enkle

økonomiske forhold som lønmodtagere, pensionister og studerende større

tryghed

med selvangivelsen ved at begrænse ligningsmyndighedernes adgang til at ændre

skatteansættelsen efter udløbet af ligningsfristen, dvs. efter den 30. juni i

det andet år efter indkomstårets udløb.

1.4.

Reglerne om

fristerne for fastsættelse af afgiftstilsvar udgør et helt nyt regelsæt. Som

led i regeringens særlige overvågning af ny lovgivning vil skatteministeren

derfor, 3 år efter indførelsen af de nye frister for fastsættelse af

afgiftstilsvar, give Folketingets Skatteudvalg en redegørelse om, hvorledes

reglerne fungerer i praksis.

Ifølge forslaget er der i nærmere angivne tilfælde adgang

til at ændre afgiftstilsvaret efter udløbet af den almindelige 3-års frist.

Eksempelvis denne afgrænsning af, i hvilke tilfælde der skal være adgang til

ændring af afgiftstilsvaret herunder spørgsmålet, om der er behov for videre

adgang til ændring af afgiftstilsvaret uden for den almindelige frist, kan

tages op i forbindelse med evaluering af regelsættet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændring af fristerne for skatteansættelsen,

jf. forslaget under § 1, nr. 1 og 2.

2.1.1. Gældende regler

Der er i skattestyrelsesloven fastsat frister for, hvornår

en skatteansættelse kan foretages eller ændres. Med skatteansættelse forstås

såvel ansættelsen af indkomst og ejendomsværdi som den skatteberegning, der

skal foretages på grundlag af ansættelsen.

Den almindelige ansættelsesfrist fremgår af

skattestyrelseslovens § 34, mens § 35 angiver de tilfælde, hvor en

ansættelse kan foretages uden for den ordinære frist.

Ifølge skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, kan

myndighederne ikke afsende varsel om foretagelse eller forhøjelse af en

skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Ønsker den skattepligtige at få ændret sin

skatteansættelse, skal den skattepligtige inden 3 år efter udløbet af det

pågældende indkomstår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen,

jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.

De i § 34, stk. 1, nævnte myndigheder kan ikke af

egen drift foretage en skatteansættelse efter den 1. august i det 4. år efter

indkomstårets udløb, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 3.

Fristen

kan forlænges efter anmodning fra den skattepligtige, hvis det er forbundet

med

uforholdsmæssige vanskeligheder for den skattepligtige at varetage sine

interesser i sagen.

Fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 3,

finder ikke anvendelse på skatteberegningen. Den skatteberegning, der er en

følge af ansættelsen, skal, hvis beregningen foretages efter fristens udløb,

foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget, jf.

§ 34,

stk. 3, 3. pkt. Er der ikke foretaget en særskilt meddelelse om

skatteansættelsen ved kendelse, anses ansættelsen for foretaget på

tidspunktet

for årsopgørelsens udskrivning. Årsopgørelsen skal således i disse tilfælde

være

udskrevet inden ansættelsesfristens udløb.

Fristerne efter stk. 1 og 3 udløber først i det 6. år

efter indkomstårets udløb for skatteansættelsen vedrørende kontrollerede

transaktioner for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B,

jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 4.

Uden for de ordinære frister i § 34 kan en ansættelse

foretages eller ændres, såfremt betingelserne i skattestyrelseslovens

§ 35

er opfyldt. De nugældende fristgennembrudsregler er baseret på objektive

kriterier. Det er således i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr.

1-10, udtømmende angivet, i hvilke tilfælde der kan foretages en

ekstraordinær

skatteansættelse.

Det er endvidere en betingelse for genoptagelse efter

§ 35, stk. 1, nr. 1-9, at den ekstraordinære skatteansættelse

indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr., jf. skattestyrelseslovens

§ 35, stk. 2. Endelig kan ansættelsen alene foretages, såfremt

myndighedernes varsel heraf henholdsvis den skattepligtiges

genoptagelsesanmodning fremsættes inden rimelig tid efter, at det forhold,

der

begrunder den ekstraordinære ansættelse, er kommet til myndighedernes

henholdsvis den skattepligtiges kundskab, jf. skattestyrelseslovens

§ 35,

stk. 3.

Uanset at en højere myndighed, dvs. skatteankenævnet,

Landsskatteretten eller Ligningsrådet, tidligere har truffet afgørelse om det

forhold, der ønskes ændret, kan den ekstraordinære skatteansættelse foretages

af den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 35,

stk. 4.

Sideløbende med ansættelsesfristerne er det krav, der er

afledt af skatteansættelsen undergivet de formueretlige forældelsesregler.

Statens eller kommunens krav på skatter eller afgifter af offentligretlig

natur

forældes herefter 5 år efter forfaldstidspunktet, jf. lov nr. 274 af 22.

december 1908 om forældelse af visse fordringer(1908-loven), § 1, nr. 4,

jf. § 2. Ligeledes er den skattepligtiges krav på for meget erlagt skat

omfattet af den 5-årige forældelsesfrist, jf. § 1, nr. 6. Endelig gælder

i

henhold til Danske Lov 5-14-4 en 20-årig forældelsesfrist regnet fra

stiftelsestidspunktet.

2.1.2. Lovforslaget

2.1.2.1. Ordinær skatteansættelse

skattestyrelseslovens § 34

De ordinære ansættelsesfrister er efter forslaget

omskrevet, og strukturen er i nogen grad ændret i forhold til den gældende

bestemmelse. Herudover foreslås fristerne ændret på nedenstående punkter.

a. Forlængelse af fristen for foretagelse af en

ansættelse efter anmodning fra den skattepligtige, jf. forslaget til

skattestyrelseslovens § 34, stk. 1.

Efter

den gældende

bestemmelse

i skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, 2. pkt., kan

fristen for foretagelse af en skatteansættelse forlænges efter anmodning fra

den skattepligtige, i det omfang den skattepligtige påviser, at det vil være

forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder for denne at varetage sine

interesser i sagen inden for fristen.

I praksis har bestemmelsen været administreret lempeligt.

Den skattepligtige har således som hovedregel fået fristen forlænget, hvis

myndighederne har antaget, at det ville have betydning for den

skattepligtiges

mulighed for at fremskaffe nye oplysninger og dermed varetage sine interesser

i

sagen.

Med henblik på at skabe bedre overensstemmelse mellem

bestemmelsens ordlyd og gældende praksis foreslås det, jf. forslaget til

§ 34, stk. 1, 4. pkt

.

,

at det fremhæves, at en anmodning fra den skattepligtige om en rimelig

forlængelse af fristen skal imødekommes, hvis det har betydning for den

skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser i sagen.

b. Fristen for anmodning om genoptagelse fra den

skattepligtige, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 34,

stk. 2.

Efter

de nugældende

bestemmelser

er de almindelige ansættelsesfrister efter

skattestyrelseslovens § 34 forskellige for henholdsvis myndighederne og

den skattepligtige. Myndighederne skal afsende varsel om en skatteansættelse

senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf.

skattestyrelseslovens § 34, stk. 1. Ønsker den skattepligtige

derimod

at få ændret sin skatteansættelse, skal anmodningen om genoptagelse

fremsættes

senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, jf.

skattestyrelseslovens § 34, stk. 2. Den ordinære ansættelsesfrist

er

endvidere forlænget for myndighedernes vedkommende, for så vidt angår

skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, vedrørende

kontrollerede transaktioner, således at fristen i disse tilfælde først

udløber

i det 6. år efter indkomstårets udløb, jf. skattestyrelseslovens § 34,

stk. 4.

Uanset at fristen for den skattepligtiges indgivelse af

anmodning om genoptagelse således udløber 4 måneder inden udløbet af

myndighedernes

ordinære ansættelsesfrist, vil myndighederne ifølge almindelige

forvaltningsretlige principper i klare tilfælde være forpligtet til at

foretage

ændringer af ansættelsen inden for den for myndighederne gældende

ansættelsesfrist, såfremt der fremkommer oplysninger, der kan begrunde en

ændret ansættelse. Dette gælder også i tilfælde, hvor oplysningerne er

forelagt

myndighederne af den skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse

af

anmodning om genoptagelse.

Det foreslås på den baggrund, jf. forslaget til

§ 34, stk. 2

, at

fristen for den skattepligtiges anmodning om ordinær genoptagelse forlænges

til

den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, således at denne kommer til

at svare til myndighedernes varslingsfrist efter § 34, stk. 1.

Tilsvarende foreslås det, at § 34, stk. 4, justeres, således at

denne

forlængelse af ansættelsesfristen, der efter gældende ret alene gælder

myndighederne, ligeledes gælder for genoptagelse efter anmodning fra den

skattepligtige, jf. forslaget til

§ 34,

stk. 5

.

c. Ændret bedømmelse af grundlaget for

skatteansættelsen, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 34,

stk. 3 og 4.

Efter

gældende ret

,

jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, kan en ændret

bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et

fremførselsberettiget

underskud for indkomstår, der ligger uden for fristerne efter § 34,

lægges

til grund for en skatteansættelse, der foretages inden for fristerne efter

§ 34, når skatteansættelsen ikke beror på et skøn. Bestemmelsens

anvendelsesområde vil eksempelvis være en ændret bedømmelse af et

afskrivningsgrundlag eller et fremførselsberettiget underskud eller tab, hvor

ansættelsen ikke beror på et faktisk bevis- eller fordelingsskøn.

Det foreslås, jf. forslaget til

§ 34, stk. 3

, at en ændret bedømmelse af et

afskrivningsgrundlag for en ansættelse, der ligger uden for den ordinære

ansættelsesfrist, kan lægges til grund for en skatteansættelse, der foretages

inden for den ordinære ansættelsesfrist, medmindre ansættelsen beror på et

skøn. Endvidere foreslås det, jf. forslaget til

§ 34, stk. 4

, at en ændret bedømmelse af et

fremførselsberettiget underskud eller tab, der er selvangivet i et

indkomstår,

der ligger uden for fristerne efter stk. 1, ikke kan lægges til grund

for

en skatteansættelse, der foretages inden for den ordinære ansættelsesfrist,

jf.

§ 34, stk. 1.

Herved videreføres den gældende § 35, stk. 1, nr.

2, dog således, at adgangen til at lægge en ændret bedømmelse af et

fremførselsberettiget underskud eller tab til grund afskæres, hvis den

ordinære

ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, er udløbet for det indkomstår,

for hvilket den skattepligtige har selvangivet underskuddet eller tabet.

Baggrunden for den foreslåede begrænsning vedrørende

underskud og tab er, at skattekontrolloven ved lov nr. 313 af 21. maj 2002

blev

ændret, således at den skattepligtige nu har mulighed for at selvangive tab

og

underskud, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme

art, allerede i det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet er opstået.

Forslaget indebærer, at de almindelige ansættelsesfrister

finder anvendelse, hvor et underskud eller tab er selvangivet af den

skattepligtige, og der således er foretaget en ansættelse heraf. En ændret

bedømmelse kan herefter ikke lægges til grund for skatteansættelsen efter

udløbet af ansættelsesfristen for det indkomstår, for hvilket underskuddet

eller tabet er selvangivet.

2.1.2.2. Ekstraordinær skatteansættelse

skattestyrelseslovens § 35

Betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse efter

skattestyrelseslovens § 35 foreslås ændret på nedenstående punkter.

Herudover indeholder forslaget mindre ændringer af overvejende redaktionel

karakter.

a. Ansættelsesændringer som følge af en anden

skatteansættelse, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35,

stk. 1, nr. 2.

Ifølge den gældende

§ 35,

stk. 1, nr. 3

, i skattestyrelsesloven kan en ansættelse foretages

eller ændres, i det omfang skatteansættelsen er en følge af en

skatteansættelse

vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende kan en

ansættelse foretages eller ændres ifølge den gældende § 35, stk. 1,

nr. 4, som følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtiges ægtefælle.

Det foreslås, jf. forslaget til

§ 35, stk. 1, nr. 2

, at § 35, stk. 1,

nr. 3 og 4, samles i en bestemmelse, og at bestemmelsen herudover udvides til

også at finde anvendelse, hvor skatteansættelsen er en direkte følge af en

skatteansættelse for et selskab, der var sambeskattet med den skattepligtige,

i

det indkomstår ansættelsen vedrører.

b. Ændring af ansættelsen som følge af en

udenlandsk skattemyndigheds afgørelse, jf. forslaget til

skattestyrelseslovens

§ 35, stk. 1, nr. 4.

Efter

gældende ret

kan skattepligtige - uafhængigt af de almindelige ansættelsesfrister - få

nedsat den skattepligtige danske indkomst som følge af en udenlandsk

skattemyndigheds transfer pricing regulering vedrørende en kontrolleret

transaktion, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. Der kan

dog kun gives nedsættelse i det omfang, de danske skattemyndigheder er enige

med de udenlandske skattemyndigheder i, at forhøjelsen foretaget af de

udenlandske skattemyndigheder er i overensstemmelse med armslængde

princippet.

Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, hvis en

udenlandsk skattemyndighed undtagelsesvis har nedsat den skattepligtige

indkomst, således at de kontrollerede transaktioner bliver på armslængde

vilkår. En dansk skattemyndighed kan således også efter udløbet af de

almindelige ansættelsesfrister - i det omfang skattemyndigheden er enig med

den

udenlandske skattemyndighed - foretage en tilsvarende transfer pricing

forhøjelse i Danmark, således at »dobbelt« ikke-beskatning undgås.

Der vil imidlertid også uden for området af transfer

pricing reguleringer være tilfælde, hvor en afgørelse truffet af en

udenlandsk

skattemyndighed kan føre til dobbeltbeskatning eller »dobbelt«

ikke-beskatning

af den skattepligtige.

Det foreslås derfor, jf. forslaget til

§ 35, stk. 1, nr. 4

,

at bestemmelsen

udvides, således at en ændring af skatteansættelsen kan ske uden for de

almindelige ansættelsesfrister i alle tilfælde, hvor ændringen er en direkte

følge af, at en udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har

betydning for beskatningen af den skattepligtige dog under betingelse af, at

den danske skattemyndighed anerkender den udenlandske skattemyndigheds

afgørelse.

Forslaget indebærer, at ændringer af skatteansættelsen til

ophævelse af dobbeltbeskatning eller »dobbelt« ikke-beskatning kan

gennemføres

efter udløbet af de almindelige ansættelsesfrister.

c. Ændring af ansættelsen som følge af

Ligningsrådets eller de statslige skattemyndigheders revision, jf. forslaget

til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 6.

Ifølge

den gældende

§ 35, stk. 1, nr. 8

, i skattestyrelsesloven kan

skattemyndighederne ændre en ansættelse, i det omfang skatteansættelsen

består

i, at de statslige skattemyndigheder har udnyttet deres revisionskompetence

efter skattestyrelseslovens § 14 eller § 19 til at ændre en

skatteansættelse

foretaget af en lokal skattemyndighed, jf. kap. 1.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at den alene

finder anvendelse i relation til Ligningsrådets revision af

skatteankenævnskendelser, samt de statslige skattemyndigheders revision af de

lokale skattemyndigheders ansættelsesændringer, dels hvor ansættelsen er

foretaget inden for den ordinære ansættelsesfrist efter anmodning fra den

skattepligtige, jf. forslaget til § 34, stk. 2, dels hvor den

lokale

skattemyndigheds ansættelse er foretaget efter udløbet af de almindelige

ansættelsesfrister, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35.

De ansættelser, der herefter kan ændres efter bestemmelsen,

er karakteriseret ved, at de som regel foretages uden for den ordinære

ansættelsesfrist efter skattestyrelseslovens § 34 eller umiddelbart

inden

udløbet heraf, hvormed der ikke vil være mulighed for revision af ansættelsen

inden for den ordinære ansættelsesfrist. Revisionskompetencen vil uden for de

nævnte tilfælde være bundet af de almindelige ansættelsesfrister i § 34.

Endvidere foreslås det, at ansættelsesændringer efter

bestemmelsen betinges af, at den skattepligtige inden 3 måneder efter, at

skatteankenævnskendelsen er afsagt, henholdsvis ansættelsen er ændret i

henhold

til § 34, stk. 2, eller § 35, underrettes om, at

skatteansættelsen er under revision.

d. Genoptagelse til fordel for den skattepligtige

vedrørende spørgsmål, der er påkendt af Landsskatteretten, jf. forslaget til

skattestyrelseslovens § 32, og ændring af ansættelsen som følge af, at

hidtidig praksis er endeligt underkendt, jf. forslaget til

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7.

Efter

gældende ret

kan en landsskatteretskendelse, hvorved myndighedernes afgørelse stadfæstes,

anfægtes ved, at den skatte- eller afgiftspligtige anlægger sag ved

domstolene.

Vurderer Skatteministeriet under retssagen, at ministeriet ikke vil få

medhold

i sagen, afsluttes sagen ved, at ministeriet tager bekræftende til genmæle.

Den

skatte- eller afgiftspligtige må ligeledes anlægge sag ved domstolene, uanset

at det på forhånd er givet, at ministeriet vil tage bekræftende til genmæle i

sagen.

Genoptagelse efter den gældende

§ 35, stk. 1, nr. 7

, i skattestyrelsesloven forudsætter

ligeledes, at der foreligger en underkendende dom eller

landsskatteretskendelse. Efter denne bestemmelse kan en skatteansættelse

således ændres som følge af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved

en

landsskatteretskendelse eller ved en dom fra og med det indkomstår, der har

været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen af

praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke

udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Det foreslås af procesbesparende grunde, at der indføres en

adgang for skatteministeren til at beslutte, at en sag skal genoptages med

henblik på ændring af afgørelsen til fordel for den skatte- eller

afgiftspligtige, når det på forhånd vurderes, at Skatteministeriet vil tabe

sagen, hvis sagen indbringes for domstolene af den skatte- eller

afgiftspligtige, jf. forslaget til

§ 32,

stk. 1, 2. og 3. pkt

.

Med forslaget opnås, at en sag kan afsluttes på det tidligst

mulige tidspunkt, og at den skatte- eller afgiftspligtige ikke tvinges til at

anlægge sagen ved domstolene, hvis det på forhånd er givet, at ministeriet

vil

tage bekræftende til genmæle i sagen.

Det er tanken, at skatteministeren henlægger kompetencen

til at træffe beslutning efter denne bestemmelse til Skatteministeriets

departement, ligesom det forudsættes, at Kammeradvokatens indstilling

indhentes

som grundlag for beslutningen om, at der skal ske genoptagelse.

Samtidig foreslås det, at bestemmelsen i

§ 35, stk. 1, nr. 7

,

justeres, således at bestemmelsen også finder anvendelse i de tilfælde, hvor

ministeren har truffet beslutning om genoptagelse af en sag til fordel for

den

skattepligtige.

Skatteministerens beslutning i den konkrete sag vil herved

i relation til genoptagelse efter § 35, stk. 1, nr. 7, få samme

virkning som en dom i sagen, således at genoptagelse kan ske fra og med det

indkomstår, der har været til prøvelse i den sag, der resulterede i

underkendelsen af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt,

men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Tilsvarende vil genoptagelse efter forslaget kunne ske på

baggrund af en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. En sådan

praksisændring vil normalt blive offentliggjort ved, at Told- og

Skattestyrelsen udsender et genoptagelsescirkulære. Forslaget indebærer, at

der

i tilfælde, hvor skattemyndighederne må erkende, at praksis ikke kan

opretholdes, på baggrund af praksisændringen kan ske genoptagelse i samme

omfang, som hvis spørgsmålet var indbragt for Landsskatteretten, og

myndighedernes praksis herved var underkendt.

Det forudsættes, at Kammeradvokatens indstilling ligeledes

indhentes som grundlag for beslutningen om genoptagelse i disse tilfælde.

e. Genoptagelse af ansættelsen efter anmodning fra

den skattepligtige som følge af særlige omstændigheder, jf. forslaget til

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.

De

nugældende regler

for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for

gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke

tilfælde der kan ske genoptagelse.

Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde,

hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de

almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle

tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres.

Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til

§ 35, stk. 1, nr. 8

, at

skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til at

tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler

herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan

tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens

anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige

omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde

ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de

objektive

grunde i bestemmelsen.

Efter

den gældende

§ 35, stk. 1, nr. 9

, i skattestyrelsesloven, kan en ansættelse

foretages eller ændres i det omfang, der er begået fejl af

skattemyndighederne.

Genoptagelse i disse tilfælde vil ligeledes være omfattet af den foreslåede

bestemmelse.

f. Ophævelse af bagatelgrænsen for ekstraordinære

ansættelser efter § 35.

Efter

gældende ret

er det en betingelse for foretagelse af en ekstraordinær skatteansættelse,

jf.

§ 35, stk. 1, nr. 1-9, at ansættelsesændringen for det enkelte

indkomstår indebærer en indkomstændring før fradrag på mindst 5.000 kr.

Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves, således at en

skatteansættelse kan foretages af de i forslaget til § 35 anførte

grunde,

uanset størrelsen af den pågældende indkomstændring.

g. Reaktionsfristen, jf. forslaget til

skattestyrelseslovens § 35, stk. 2.

Efter

gældende ret

,

jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, kan en ansættelse uden for

de

ordinære ansættelsesfrister kun foretages eller ændres, såfremt denne varsles

eller anmodningen fremsættes inden rimelig tid efter, at den skatteansættende

myndighed, henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det

forhold, der begrunder fravigelsen af de almindelige frister. Hvad der kan

anses for rimelig tid, beror på en konkret vurdering af omstændighederne,

idet

der dog normalt skal reageres inden 6 måneder.

Det foreslås, jf. forslaget til

§ 35, stk. 2

, at bestemmelsen justeres, således at

det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af en

ekstraordinær skatteansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås

endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige

bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.

h. Kompetencen til at foretage ekstraordinær

skatteansættelse, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35,

stk. 3.

Efter

den gældende

bestemmelse

i skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, er kompetencen

til at genoptage skatteansættelsen henlagt til den skatteansættende

myndighed.

Et punkt i en skatteansættelse kan således ændres af de grunde, der er nævnt

i

§ 35, stk. 1, af den skatteansættende myndighed, selv om et

skatteankenævn, Landsskatteretten eller Ligningsrådet tidligere har truffet

afgørelse om punktet.

Herved er de almindelige regler i skattestyrelsesloven

fraveget, idet de lokale skattemyndigheder som hovedregel er afskåret fra at

træffe afgørelse i en sag, i det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten

har taget stilling i sagen, jf. skattestyrelseslovens § 36.

Det må imidlertid anses for retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt, at det almindelige myndighedshierarki herved er fraveget. Det

foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til

§ 35, stk. 3

, at den skatteansættende myndigheds

kompetence til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse ophæves, for så

vidt angår forhold, som tidligere er afgjort af et skatteankenævn,

Ligningsrådet eller Landsskatteretten i det omfang den skattepligtige i

forbindelse

med myndighedernes varsling af skatteansættelsen udtaler sig imod

ansættelsen.

i. Formueretlig forældelse af skattekrav afledt af

ekstraordinære ansættelsesændringer, jf. forslaget til skattestyrelseslovens

§ 35, stk. 4.

Skattekrav er omfattet af lov om forældelse af visse

fordringer (1908-loven), jf. lov nr. 274 af 22. december 1908, jf.

henholdsvis

§ 1, nr. 4, vedrørende myndighedernes krav, og § 1, nr. 6,

vedrørende

skatteyders krav på tilbagebetaling af for meget erlagt skat. Der gælder

herefter en 5-årig forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor fordringen af

fordringshaveren kan kræves betalt. Herudover er skattekravet undergivet

20-års

forældelse efter Danske Lov 5-14-4, der løber fra stiftelsestidspunktet for

fordringen.

I de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske uden for den

ordinære ansættelsesfrist, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1,

vil den formueretlige forældelsesfrist i en række situationer være afbrudt

eller suspenderet. Det kan imidlertid forekomme, at ansættelsesfristerne

giver

mulighed for ændring af skatteansættelsen, mens det underliggende skattekrav

er

forældet.

Det foreslås, jf. forslaget til

§ 35, stk. 4

, at det afledte skattekrav af en

ansættelse foretaget efter forslaget til skattestyrelseslovens § 35,

stk. 1, nr. 4, 7 og 8, ikke undergives forældelse efter 1908-lovens

regler. Kravet vil dog fortsat være undergivet den 20-årige forældelse efter

Danske Lov.

2.2. Ændring af valg i selvangivelsen, jf.

forslaget til skattestyrelseslovens § 37 D

Der findes i skattelovgivningen en række bestemmelser,

hvorefter skatteansættelsen er afhængig af, at den skattepligtige træffer et

valg i forbindelse med selvangivelsen. Udgangspunktet i disse tilfælde er, at

valget er bindende for den skattepligtige, således at valget ikke senere kan

ændres med virkning for skatteansættelsen. Selvangivelsen er med andre ord

som

udgangspunkt dispositiv, idet der dog kan ske berigtigelse af egentlige fejl.

Såfremt skattemyndighederne tilsidesætter selvangivelsen,

og valget som følge heraf får uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger for

den

skattepligtige, kunne den skattepligtige imidlertid ikke på tidspunktet for

indgivelsen af selvangivelsen forudse de skattemæssige konsekvenser af

valget,

hvorfor det forekommer urimeligt at fastholde den skattepligtige herpå.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en regel i

skattestyrelsesloven, hvorefter skatteministeren kan tillade, at et valg i

selvangivelsen kan ændres, såfremt skattemyndighederne har foretaget en

skatteansættelse af betydning for valget, og valget som følge heraf har fået

utilsigtede skattemæssige virkninger.

2.3. Arbejdsmarkedsfondsloven og

pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovforslagets §§ 2 og 3.

Ifølge arbejdsmarkedsfondsloven er genoptagelse af

bidragsopgørelser - bortset fra konsekvensændringer som følge af en ændret

skatteansættelse - alene omfattet af de almindelige ansættelsesfrister i

skattestyrelseslovens § 34. Der kan således ikke ske ekstraordinær

genoptagelse af en bidragsopgørelse i henhold til skattestyrelseslovens

§ 35.

Der er imidlertid ikke sådanne forskelle på spørgsmål om

betaling og genoptagelse af skatter og tilsvarende spørgsmål vedrørende

opgørelsen af arbejdsmarkedsbidrag, der kan begrunde, at adgangen til

fristgennembrud

er forskellig i de to tilfælde.

Det foreslås derfor, at reglerne i skattestyrelseslovens

§ 35 tilsvarende finder anvendelse for genoptagelse af opgørelser

vedrørende arbejdsmarkedsbidrag og den særlige pensionsopsparing til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at skatteansættelser og

bidragsopgørelser bliver omfattet af de samme regler om ekstraordinær

ansættelse.

Krav efter pensionsafkastbeskatningsloven er ikke omfattet

af skattestyrelseslovens ansættelsesfrister, der herefter alene er omfattet

af

de formueretlige forældelsesregler. Udgangspunktet er således, at

forældelsesfristen udløber 5 år efter det tidspunkt, hvor kravet af kreditor

kan kræves betalt, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af

visse

fordringer (1908-loven), § 2, stk. 1. Ændringer i beskatningen kan

således foretages inden 5 år efter den endelige opgørelse over

pensionsafkastbeskatningen er indsendt, dvs. den 15. juli i det 6. år efter

indkomstårets udløb, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 22,

stk. 1.

Såfremt myndighederne uden for de ordinære

ansættelsesfrister foretager en ændring vedrørende

pensionsafkastbeskatningen,

der har betydning for selskabsbeskatningen, vil skatteansættelsen kunne

ændres

efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 1. Foretages en

ændring

i selskabets skatteansættelse, og har dette betydning for

pensionsafkastbeskatningen, vil adgangen til ændring heraf afhænge af, om den

5-årige forældelsesfrist efter 1908-loven er udløbet.

Af hensyn til den tætte sammenhæng mellem beregningen af

selskabsskat og pensionsafkastskat foreslås det, at opgørelse af

pensionsafkast

efter lov om beskatning af visse pensionskapitaler

(pensionsafkastbeskatningsloven) omfattes af skattestyrelseslovens

fristregler,

jf. kapitel 4.

Forslaget indebærer, at adgangen til at foretage ændringer

vedrørende krav efter pensionsafkastbeskatningsloven afkortes, således at

ændringer som udgangspunkt senest kan foretages den 1. maj i det 4. år efter

indkomstårets udløb. Herudover kan ansættelsen ændres, såfremt betingelserne

for ekstraordinær ansættelse i skattestyrelseslovens § 35 er opfyldt.

2.4. Ophævelse af statsskattelovens § 42 og

indsættelse af hjemmel i skattekontrolloven til indtalelse af skattekrav

under

en straffesag, jf. lovforslagets §§ 4 og 5.

Efter

den gældende

bestemmelse

i statsskattelovens § 42 er den, der har betalt for lidt

skat, forpligtet til at efterbetale den for lidt erlagte skat. Størrelsen af

det skattebeløb, der skal efterbetales, fastsættes i mangel af mindelig

overenskomst af domstolene. Beløbet kan endvidere inddrives ved udpantning.

I praksis gennemføres efterbeskatningskrav i forbindelse

med skattestraffesager som hovedregel i form af en skatteansættelse, jf.

TSS-cirk. 1998-2, pkt. I.A.1. Skattekravet medtages imidlertid under

straffesagen, når der er tale om unddragelse af selskabsskatter, hvis der

findes grundlag for at rejse tiltale mod den, der ejer eller behersker

selskabet, og det er tvivlsomt, om selskabet kan betale skatten. I de

tilfælde

anmodes politimesteren om at nedlægge påstand om, at den tiltalte pålægges

solidarisk hæftelse med selskabet for den unddragne skat. Ligeledes anmodes

politimesteren om at nedlægge påstand om solidarisk hæftelse i tilfælde, hvor

ægtefæller eller samlevere sammen har drevet en virksomhed, og tiltalen

rettes

mod den af parterne, der ikke er registreret. Endelig nedlægges påstand om

efterbetaling af de unddragne skatter, hvis der i tilslutning til en tiltale

for en berigelsesforbrydelse efter straffelovens kapitel 28 rejses subsidiær

tiltale efter skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16.

Den med bestemmelsen i statsskatteloven hjemlede adgang til

at gennemføre efterbeskatning ved overenskomst eller i forbindelse med civile

retssager anvendes ikke længere i praksis.

Det foreslås, at statsskattelovens § 42 ophæves, og at

hjemlen til at indtale skattekravet under straffesagen indføjes i

skattekontrolloven. Forslaget indebærer, at hjemlen til at gennemføre

efterbetaling efter overenskomst og i forbindelse med retssager udenfor

straffesagerne bortfalder. Herved videreføres bestemmelsen i det omfang, den

i

praksis finder anvendelse. Der er således ikke med forslaget tilsigtet en

ændring af den nugældende praksis, hvorefter skattekravet som hovedregel

gennemføres i form af en skatteansættelse, men i de i TSS-cirkulære 1998-2,

jf.

pkt. I.A.1.a og b, angivne tilfælde kan indtales under straffesagen.

2.5. Harmonisering af fristreglerne på moms- og

afgiftsområdet med reglerne på skatteområdet

2.5.1. Gældende ret

På moms- og afgiftsområdet er det som udgangspunkt den afgiftspligtige,

der foretager opgørelsen og beregningen af afgiftstilsvaret efter reglerne i

den enkelte afgiftslov og opkrævningsloven. Derudover eksisterer der i

afgiftslovgivningen en række godtgørelsesregler, som virksomhederne også

andre end afgiftspligtige virksomheder kan gøre gældende.

Der findes ikke på afgiftsområdet et begreb svarende til

begrebet skatteansættelse. De statslige told- og skattemyndigheder foretager

dog periodisk kontrol af afgiftspligtige virksomheders opgørelse af

afgiftstilsvar og godtgørelsesberettigede virksomheders

godtgørelsesangivelser.

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således

af virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået udbetalt for meget i

godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14

dage efter påkrav, jf. opkrævningslovens § 5.

I henhold til opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan

de statslige told- og skattemyndigheder endvidere, hvis de ikke efter

afleveringsfristens udløb har modtaget en angivelse for en afgiftsperiode,

foretage en foreløbig fastsættelse af virksomhedens afgiftstilsvar til et

skønsmæssigt beløb.

Der findes ikke i den nugældende lovgivning særlige frister

for at foretage ændringer af en virksomheds afgiftstilsvar. Myndighedernes

adgang til at foretage ændringer såvel som den afgiftspligtiges adgang til at

søge for meget betalt afgift tilbagebetalt er herefter alene reguleret af de

formueretlige forældelsesregler.

Såvel myndighedernes krav på afgifter som den

afgiftspligtiges krav på tilbagebetaling af for meget erlagt afgift er

omfattet

af lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer

(1908-loven), jf. henholdsvis § 1, nr. 4 og 6. Der gælder herefter en

5-årig forældelsesfrist, der som udgangspunkt regnes fra forfaldstidspunktet,

jf. § 2, stk. 1.

De generelle regler om afregningsperioder, frister for

angivelse og indbetaling, sanktioner ved forsinket eller manglende angivelse

og

betaling mv. fremgår af opkrævningsloven. Loven, der bl.a. finder anvendelse

på

moms, lønsumsafgift og punktafgifter, finder anvendelse i det omfang, der

ikke

i de enkelte afgiftslove eller i henhold til EU-retten er fastsat afvigende

bestemmelser.

Det følger af opkrævningslovens § 2, stk. 1, at

der for hver afregningsperiode skal indgives en angivelse med de oplysninger,

som følger af reglerne i den enkelte afgiftslov. Afregningsperioden varierer

afhængig af den enkelte afgiftslovs bestemmelser, men er for de fleste

virksomheder kalendermåneden eller kvartalet. Angivelse skal indgives til

myndighederne senest den 15. henholdsvis den 10. i den første måned efter

udløbet af afregningsperioden, jf. § 2, stk. 2, afhængig af

afgiftens

karakter. Afgiften forfalder, jf. § 2, stk. 4, til betaling den 1.

i

den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig

med angivelsesfristens udløb.

Eksempel:

Har en virksomhed kvartalsvis afregning af moms, regnes den

5-årige forældelsesfrist for april kvartal 1998 fra den 1. juli 1998. Der vil

således være indtrådt forældelse, hvis der ikke senest den 1. juli 2003 er

sket

afbrydelse af forældelsesfristen.

Forældelsesfristen for den afgiftspligtiges krav på

tilbagebetaling af for meget erlagt afgift løber fra det tidspunkt, hvor

beløbet er betalt til myndighederne, mens begyndelsestidspunktet for

myndighedernes krav vedrørende for meget tilbagebetalt moms eller afgift er

tilbagebetalingstidspunktet.

Forældelsesfristen suspenderes ifølge 1908-lovens § 3,

såfremt fordringshaver har været i utilregnelig uvidenhed om sit krav eller

om

skyldnerens opholdssted, og af denne grund har været ude af stand til at gøre

sit krav gældende. Forældelsesfristen regnes da først fra det tidspunkt, hvor

fordringshaveren var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i

stand

til at kræve sit krav betalt.

Sideløbende med 1908-lovens 5-årige forældelsesfrist løber

den 20-årige forældelse, jf. Danske Lov 5-14-4, regnet fra stiftelsen af

fordringen.

2.5.2. Lovforslaget

Det

foreslås

, at

fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet harmoniseres, således at der på

afgiftsområdet indføres frister for fastsættelsen af afgiftstilsvar svarende

til ansættelsesfristerne på skatteområdet.

De foreslåede fristregler, jf. forslaget til

skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C, vil finde anvendelse på

fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter momsloven og

diverse afgiftslove, jf. bilag 1 til opkrævningsloven.

Forslaget indebærer, at den almindelige frist for de

statslige told- og skattemyndigheders adgang til af egen drift at varsle en

ændring af et afgiftstilsvar og den afgiftspligtiges adgang til at anmode om

genoptagelse af afgiftstilsvaret nedsættes fra 5 år, der i dag regnes fra

forfaldstidspunktet, til 3 år regnet fra angivelsesfristens udløb, jf.

forslaget til

skattestyrelseslovens

§ 35 B

.

Ifølge forslaget kan den afgiftspligtige således allerede 3

år efter angivelsesfristens udløb som hovedregel ikke mødes med yderligere

krav

fra myndighedernes side. Tilsvarende må den afgiftspligtige efter udløbet af

fristen indstille sig på, at afgiftstilsvaret, med mindre der foreligger

ekstraordinære grunde, er endeligt, således at den afgiftspligtige ikke

herefter kan rejse krav om ændring og tilbagebetaling af afgiftstilsvaret.

Forslaget vil således betyde, at sager vedrørende gamle

krav, der kan være en uforholdsmæssig administrativ belastning for såvel de

afgiftspligtige som for myndighederne, undgås.

Der foreslås endvidere, svarende til reglerne på

skatteområdet, en adgang til uden for de almindelige frister at foretage

ændringer i tilfælde, hvor den sene ændring ikke kan bebrejdes henholdsvis

den

afgiftspligtige eller myndighederne, jf. forslaget til

skattestyrelseslovens § 35 C

. De forhold, der efter

forslaget kan give grundlag for ændring af afgiftstilsvaret, svarer til

forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, 5, 7 og 8.

De enkelte fristgennembrudsgrunde er nærmere omtalt nedenfor.

De foreslåede frister finder tilsvarende anvendelse for

myndighedernes adgang til at ændre en tidligere udbetalt godtgørelse af

afgift

og den godtgørelsesberettigedes adgang til at anmode om afgiftsgodtgørelse.

Uanset at betingelserne for genoptagelse er opfyldt, kan

tilbagebetaling af afgiften være udelukket som følge af, at der er sket

overvæltning af afgiften på senere led i omsætningen. Har myndighederne

således

opkrævet en afgift i henhold til en praksis, der bliver underkendt ved

domstolene, foreligger der en ekstraordinær genoptagelsesgrund, jf. forslaget

til § 35 C, stk. 1, nr. 1. Har den afgiftspligtige imidlertid

overvæltet afgiften på efterfølgende led i omsætningen, hvorved den

afgiftspligtige ikke har lidt et tab som følge af den opkrævede afgift, vil

der

efter retspraksis ikke skulle ske tilbagebetaling af afgiften.

Ved forslaget til fristregler på afgiftsområdet er der tale

om helt nye regler, idet området hidtil alene har været reguleret af de

formueretlige forældelsesregler. Af denne grund er det tanken, at regelsættet

undergives lovovervågning med henblik på justering af reglerne, hvis der i

praksis viser sig behov herfor. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der

viser sig et behov for udvidelse af adgangen til at foretage ændringer uden

for

den ordinære frist, jf. forslaget til § 35 C.

2.5.2.1. Den ordinære frist for fastsættelse af

afgiftstilsvaret og godtgørelse af afgift forslaget til

skattestyrelseslovens

§ 35 B

Det foreslås, at fristen for told- og skattemyndighedernes

afsendelse af varsel om ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift

fastsættes til 3 år efter angivelsesfristens udløb henholdsvis det tidspunkt,

hvor kravet om godtgørelse af afgift tidligst kan gøres gældende af den

godtgørelsesberettigede, jf. forslaget til

§ 35

B, stk. 1, 1. og 2. pkt

.

Afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal fastsættes

senest 3 måneder efter varslingsfristens udløb, jf. forslaget til

§ 35 B, stk. 1, 3. pkt

.

Fristen kan endvidere forlænges efter anmodning fra den afgiftspligtige eller

den godtgørelsesberettigede, hvis det har betydning for dennes mulighed for

at

varetage sine interesser, jf. forslaget til

§ 35

B, stk. 1, 4. pkt

.

Det foreslås endvidere, at fristen for den afgiftspligtiges

anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret udløber 3 år efter

angivelsesfristens udløb, jf. forslaget til

§ 35

B, stk. 2, 1. pkt

.

, svarende til myndighedernes

varslingsfrist. Den afgiftspligtige skal således, hvis afgiftstilsvaret

ønskes

ændret, inden fristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig

karakter, der kan begrunde ændringen. Fristen for anmodning om genoptagelse

vil

ligeledes finde anvendelse, hvis den afgiftspligtige har afgivet en

efterangivelse,

men nu ønsker denne ændret.

Tilsvarende skal en anmodning om godtgørelse af afgift

fremsættes af den godtgørelsesberettigede senest 3 år efter det tidspunkt,

hvor

kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende, jf. forslaget til

§ 35 B, stk. 2, 2. pkt.

2.5.2.2. Ekstraordinær fastsættelse af

afgiftstilsvaret og godtgørelse af afgift forslaget til

skattestyrelseslovens

§ 35 C

Det foreslås, at der i nærmere afgrænsede tilfælde gives

adgang til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelse af afgift uden for

den

ordinære frist, jf. forslaget til

§ 35

C

.

Bestemmelsen svarer som udgangspunkt til bestemmelsen

vedrørende skatteansættelser i skattestyrelseslovens § 35. Dog er

bestemmelsen, af hensyn til at der ikke i enhver henseende er parallelitet

mellem skatte- og afgiftsområdet, ikke fuldstændigt overensstemmende med

bestemmelsen på skatteområdet.

Ifølge forslaget er der adgang til genoptagelse uden for de

ordinære frister, såfremt praksis er endeligt underkendt, jf. forslaget til

§ 35 C, stk. 1, nr. 1

,

såfremt ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar

eller

godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den

godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode, jf.

forslaget

til

§ 35 C, stk. 1, nr. 2

,

såfremt den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller

nogen

på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at

afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller

ufuldstændigt grundlag, jf. forslaget til

§ 35

C, stk. 1, nr. 3

, eller såfremt skatteministeren efter anmodning

fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse

til

ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der

foreligger

særlige omstændigheder, jf. forslaget til

§ 35

C, stk. 1, nr. 4

.

Det foreslås, jf. forslaget til

§ 35 C, stk. 2

, at der som på skatteområdet

knyttes en reaktionsfrist til adgangen til ændring af afgiftstilsvaret eller

godtgørelsen af afgift efter § 35 C, stk. 1. Ændringen er herefter

betinget

af, at denne varsles af myndighederne inden 6 måneder efter, at den statslige

told- og skattemyndighed er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder

fravigelsen af fristerne i § 35 B. Ligeledes skal en anmodning om

genoptagelse eller godtgørelse fremsættes inden 6 måneder efter, at den

afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede er kommet til

kundskab

om det forhold, der begrunder anmodningen. Det foreslås endvidere, at

skatteministeren efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den

godtgørelsesberettigede kan dispensere fra 6-måneders fristen, hvis der

foreligger særlige omstændigheder.

Ligeledes foreslås det, jf. forslagets

§ 35 C, stk. 3

, at det som udgangspunkt afgøres af

den regionale told- og skattemyndighed, hvorvidt der kan ske ændring af

afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift i henhold til de grunde, der er

anført i § 35 C, stk. 1. Den regionale told- og skattemyndighed kan

således, medmindre den afgiftspligtige henholdsvis den

godtgørelsesberettigede

udtaler sig imod ændringen, træffe afgørelse, uanset at Told- og

Skattestyrelsen eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om

det

forhold, der ønskes ændret.

Endelig foreslås det, jf. forslaget til

§ 35 C, stk. 4

, at krav

afledt af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelse af afgift efter

§ 35 C, stk. 1, nr. 1 og 4, ikke undergives forældelse efter lov om

forældelse af visse fordringer, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908.

2.6. Ikrafttræden

For så vidt angår ikrafttrædelsesbestemmelsen er der taget

udgangspunkt i, at de nye, forbedrede regler skal have virkning

så hurtigt som muligt

. Dette hindrer

således f.eks. at knytte virkningstidspunktet for anvendelsen af de

foreslåede

bestemmelser i §§ 34 og 35 til skatteansættelsen for indkomståret 2003

og

senere indkomstår.

I forslaget er virkningstidspunktet for hovedparten af

bestemmelsernes vedkommende knyttet til

fremsættelsesdagen

for dette lovforslag.

For at hindre, at forslaget kan opfattes som værende

fremsat med »tilbagevirkende kraft« til ugunst for de skatte- og

afgiftspligtige, er det i ikrafttrædelsesbestemmelsen foreslået visse

begrænsninger i myndighedernes adgang til at tilbageregulere i tid samt givet

den skatte- eller afgiftspligtige mulighed for at anvende de gældende regler,

hvis disse stiller denne gunstigere.

Dog er det fundet rimeligt ikke at afskære

afgiftsmyndighederne fra at gennemføre påtænkte afgiftsforhøjelser eller

reguleringer i udbetalt afgiftsgodtgørelse efter de hidtil gældende regler,

hvis blot disse varsles over for den afgiftspligtige senest den 1. juli 2003

og

ændringen gennemføres senest den 1. oktober 2003. Dog kan sidstnævnte frist

blive udskudt, såfremt myndighederne har imødekommet en anmodning om

forlængelse af fristen.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget medfører ikke ændringer i opgørelsen af den

skattepligtige indkomst eller virksomhedernes afgiftstilsvar. Derfor har

forslaget som udgangspunkt ikke provenumæssige konsekvenser.

Imidlertid medfører de foreslåede fristændringer på

skattesiden, at der samlet set sker en udvidelse af skatteydernes mulighed

for

at få genoptaget skatteansættelsen, mens justeringerne af

skattemyndighedernes

muligheder samlet set er begrænsede. Det samlede resultat skønnes at være

begrænset, da der er tale om mindre justeringer i genoptagelsesmulighederne

m.v., og da der er tale om modsatrettede bevægelser.

Nedsættelsen af fristen for ændring af afgiftstilsvar fra 5

til 3 år vil umiddelbart indebære et kontrolprovenutab i størrelsesordenen

180

mio. kr., da kontrolprovenuet, som vedrører ændringer for år 4 og 5,

bortfalder. Det tabte kontrolprovenu vedr. år 4-5 vil dog blive søgt

neutraliseret af en intensiveret kontrol vedr. år 1-3, således at den samlede

provenuvirkning fra kontrolarbejdet forbliver uændret.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget om nedsættelsen af fristen for ændring af

afgiftstilsvar, hvorved kontrolperioden afkortes fra 5 til 3 år, skønnes at

medføre et merforbrug til kontrol svarende til ca. 35 årsværk til

intensiveret

kontrol vedrørende år 1-3.

Endvidere skønnes forslaget at medføre en engangsomkostning

på 1 årsværk og en løbende driftsomkostning på 2 årsværk bl.a. som følge af

yderligere sagsbehandling af anmodninger om genoptagelse og dispensation.

ToldSkat tilføres ikke yderligere ressourcer som følge af

lovforslaget.

Erhvervsøkonomiske og

erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget indebærer, at der vil gælde ensartede fristregler

på hele skatte- og afgiftsområdet, hvilket vil medføre en markant

regelforenkling på området. Endvidere vil forslaget betyde en begrænsning af

sager vedrørende gamle krav, der kan være en uforholdsmæssig administrativ

belastning for de skatte- og afgiftspligtige.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har

vurderet,

at forslaget ikke indeholder nye administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Det er derfor ikke blevet forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspaneler.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget indebærer mere enkle og klare fristregler på

skatte- og afgiftsområdet. De forslåede justeringer af ansættelsesfristerne,

for så vidt angår myndighedernes adgang til at foretage ændringer af

skatteansættelsen, indebærer endvidere, at borgerne i højere grad har klarhed

over, om myndighederne kan foretage ændringer af skatteansættelsen vedrørende

indkomstår, der ligger langt tilbage i tid.

Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring i

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Dansk

Arbejdsgiverforening,

Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Byggeri, Dansk Landbrug,

Den

Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Danske Revisorer, Forsikring og

Pension, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet,

Kommunernes Landsforening, Landbrugets Rådgivningscenter, Landsorganisationen

i

Danmark, Skatterevisorforeningen, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune

og

Skattechefforeningen.

Høringssvarene og Skatteministeriets kommentarer til de

væsentligste bemærkninger og forslag er medtaget som bilag 1 til

lovforslaget.

Desuden har lovforslaget været sendt til høring i

Statsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og

Erhvervsministeriet.

Sammenfatning

af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget medfører ikke ændringer i opgørelsen af den

skattepligtige indkomst eller virksomhedernes afgiftstilsvar. Derfor har

forslaget som udgangspunkt ikke provenumæssige konsekvenser.

Imidlertid medfører de foreslåede fristændringer på

skattesiden, at der samlet set sker en udvidelse af skatteydernes mulighed

for at få genoptaget skatteansættelsen, mens justeringerne af

skattemyndighedernes muligheder samlet set er begrænsede. Det samlede

resultat skønnes at være begrænset, da der er tale om mindre justeringer i

genoptagelsesmulighederne m.v., og da der er tale om modsatrettede

bevægelser.

Nedsættelsen af fristen for ændring af afgiftstilsvar fra

5 til 3 år vil umiddelbart indebære et kontrolprovenutab i størrelsesordenen

180 mio. kr., da kontrolprovenuet, som vedrører ændringer for år 4 og 5,

bortfalder. Det tabte kontrolprovenu vedr. år 4-5 vil dog blive søgt

neutraliseret af en intensiveret kontrol vedr. år 1-3, således at den samlede

provenuvirkning fra kontrolarbejdet forbliver uændret.

Administrative

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget om nedsættelsen af fristen for ændring af

afgiftstilsvar, hvorved kontrolperioden afkortes fra 5 til 3 år, skønnes at

medføre et merforbrug til kontrol svarende til ca. 35 årsværk til

intensiveret kontrol vedrørende år 1-3.

Endvidere skønnes forslaget at medføre en

engangsomkostning på 1 årsværk og en løbende driftsomkostning på 2 årsværk

bl.a. som følge af yderligere sagsbehandling af anmodninger om genoptagelse

og dispensation.

ToldSkat tilføres ikke yderligere ressourcer som følge af

lovforslaget.

Erhvervsøkonomiske

og erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget indebærer, at der vil gælde ensartede

fristregler på hele skatte- og afgiftsområdet, hvilket vil medføre en markant

regelforenkling på området. Endvidere vil forslaget betyde en begrænsning af

sager vedrørende gamle krav, der kan være en uforholdsmæssig administrativ

belastning for de skatte- og afgiftspligtige.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har

vurderet, at forslaget ikke indeholder nye administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Det er derfor ikke blevet forelagt et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Forslaget indebærer mere enkle og klare fristregler på

skatte- og afgiftsområdet. De forslåede justeringer af ansættelsesfristerne,

for så vidt angår myndighedernes adgang til at foretage ændringer af

skatteansættelsen, indebærer endvidere, at borgerne i højere grad har klarhed

over, om myndighederne kan foretage ændringer af skatteansættelsen vedrørende

indkomstår, der ligger langt tilbage i tid.

Ingen

Forholdet til

EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Bemærkninger til

lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter skattestyrelseslovens § 31 kan en endelig

administrativ afgørelse indbringes for domstolene senest 3 måneder efter, at

afgørelsen er truffet.

Når en skatte- eller afgiftspligtig efter denne bestemmelse

anlægger en sag ved domstolene, foretager Skatteministeriets departement en

indledende undersøgelse af, hvorvidt sagen kan forventes gennemført med et

for

ministeriet gunstigt resultat.

Forekommer sagen overvejende tvivlsom, anmoder

Departementet Kammeradvokaten om en indstilling til sagen. Finder ministeriet

på baggrund af denne indstilling samt indhentede udtalelser fra Told- og

Skattestyrelsen og Landsskatteretten, at det er overvejende sandsynligt, at

ministeriet ikke vil kunne vinde sagen, bliver sagen sluttet ved, at

ministeriet tager bekræftende til genmæle over for den skatte- eller

afgiftspligtiges påstand.

Af procesbesparende hensyn foreslås det, at der gives

skatteministeren mulighed for at opgive en sag, hvori Landsskatteretten har

afsagt kendelse, inden kendelsen bliver indbragt for domstolene, hvis det på

forhånd vurderes, at ministeriet vil tabe sagen. Således undgår man at tvinge

den pågældende skatte- eller afgiftspligtige til at anlægge sag for at få sin

ret.

Det er tanken, at skatteministeren henlægger kompetencen

til at træffe beslutning efter denne bestemmelse til Skatteministeriets

departement, ligesom det forudsættes, at Kammeradvokatens indstilling

indhentes

som grundlag for beslutningen om, at der skal ske genoptagelse.

Den foreslåede bestemmelse tænkes f.eks. anvendt i en

situationen, hvor Landsskatteretten og Told- og Skattestyrelsen er uenige om

f.eks., hvorledes et afsnit i Ligningsvejledningen skal forstås, og

Landsskatteretten modsat styrelsen i sin kendelse kommer frem til, at

afsnittet skal forstås til ugunst for den skattepligtige. I den situation vil

styrelsen efter forslaget kunne henstille til ministeriet, at sagen

genoptages

til den skattepligtiges fordel.

Det er tanken, at Departementet i sådanne sager vil tage

kontakt til den skatte- eller afgiftspligtige umiddelbart efter, at man af

Told- og Skattestyrelsen bliver gjort opmærksom på kendelsen med henblik på

at

orientere den skatte- eller afgiftspligtige om, at ministeriet undersøger

rigtigheden af kendelsen. Departementet vil samtidig meddele den skatte-

eller

afgiftspligtige, at ministeriet for det tilfældes skyld, at ministeriet

alligevel ikke ønsker at opgive sagen - ikke vil påberåbe sig en eventuel

overskridelse af fristen på 3 måneder for indbringelse af den pågældende

kendelse for domstolene, såfremt kendelsen indbringes inden 1 måned fra

ministeriets endelige svar til den skatte- eller afgiftspligtige.

Det må forventes, at bestemmelsens anvendelsesområde vil

blive meget begrænset. Forslaget er ikke udtryk for, at der herved gives den

skatte- eller afgiftspligtige en ekstra klagemulighed. En anmodning fra den

skatte- eller afgiftspligtige til skatteministeren om at bringe bestemmelsen

i

§ 32, 2. pkt., i anvendelse, vil blive betragtet som et partsindlæg, og

den skatte- eller afgiftspligtige kan ikke forvente at få meddelt en længere

forlængelse af indbringelsesfristen på baggrund af sin anmodning.

Det er tanken, at ministeren uddelegerer beføjelsen til at

ændre ansættelsen eller afgiftstilsvaret i de sager, hvori der træffes

beslutning om genoptagelse efter forslaget, til henholdsvis de

skatteansættende

skattemyndigheder og de regionale told- og skattemyndigheder. Dette vil

fremgå

af sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Efter at det er blevet besluttet, at der skal ske

genoptagelse i en konkret sag efter denne bestemmelse, underrettes den

kommunale skattemyndighed eller den regionale told- og skattemyndighed om

beslutningen og om baggrunden herfor. Samtidig anmodes den skatteansættende

myndighed eller den regionale told- og skattemyndighed om at genoptage

ansættelsen eller afgiftstilsvaret for den skatte- eller afgiftspligtige i

overensstemmelse med beslutningen.

Selv om det vurderes, at de sager, som forslaget tager

sigte på, i første række er sager uden vidererækkende betydning, kan det også

komme på tale på forhånd at opgive sager af principiel karakter. Derfor er

der

i forslaget til den ændrede affattelse af skattestyrelseslovens §§ 35,

stk. 1, nr. 7, og 35 C, stk. 1, nr. 1, jf. forslagets § 1, nr.

2

og 3, skabt mulighed for, at ministerens beslutning efter forslaget til

§ 32 kan føre til genoptagelse i tilsvarende sager i samme omfang, som

hvis den pågældende sag var blevet indbragt for domstolene. Der henvises i

øvrigt til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Til nr. 2

Forslaget til

§ 34,

stk. 1

, er en videreførelse af den nugældende § 34,

stk. 1 og 3. Der er endvidere tale om redaktionelle ændringer i forhold

til de gældende bestemmelser.

Det foreslås således, jf. forslaget til

§ 34, stk. 1, 1. pkt

.

,

at ordlyden ændres fra

»

foretagelse

eller forhøjelse« til

»

foretagelse

eller ændring«, således at det tydeliggøres, at myndighederne efter

bestemmelsen har hjemmel til såvel at foretage en skatteansættelse

(førstegangsansættelser), herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke

foreligger, som til at ændre (forhøje eller nedsætte) en skatteansættelse,

jf.

skattestyrelseslovens § 3, stk. 4.

Forslaget til

§ 34,

stk. 1, 3. pkt

.

, er en videreførelse af bestemmelsen i den

gældende § 34, stk. 3, 3. pkt., hvorefter den skatteberegning, der

er

en følge af skatteansættelsen, ikke er omfattet af fristen for

skatteansættelsens foretagelse, jf. forslaget til § 34, stk. 1, 2.

pkt. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i den gældende retstilstand, og

beregningen skal således fortsat, hvis den foretages efter fristens udløb,

foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget.

Forslaget til

§ 34,

stk. 1, 4. pkt.,

er en videreførelse af § 34, stk. 3, 2.

pkt., idet det dog foreslås, at bestemmelsen omformuleres, således at det

fremhæves, at en anmodning om en rimelig forlængelse af fristen skal

imødekommes, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at

varetage sine interesser i sagen. Herved skabes bedre overensstemmelse mellem

bestemmelsens ordlyd og gældende praksis. Der er ikke med forslaget tilsigtet

en ændring af hidtidig praksis.

Ved vurderingen af, om en anmodning om fristforlængelse er

rimelig, skal således henses til sagens kompleksitet og karakteren af de

oplysninger, der kan forventes fremlagt, samt begrundelsen for at

oplysningerne

ikke kan fremskaffes inden for fristen.

Forslaget til

§ 34,

stk. 2

, er en videreførelse af den nugældende § 34,

stk. 2, i skattestyrelsesloven, idet det dog er præciseret, at

genoptagelse kan ske på baggrund af oplysninger af såvel faktisk som retlig

karakter. Det er endvidere med forslaget tydeliggjort, at en skatteansættelse

kan genoptages, hvis der forelægges myndighederne oplysninger, der kan

begrunde

en ændring, uanset at oplysningerne ikke er nye i objektiv forstand.

Afgørende

er således, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der

ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er

anledning

til at ændre skatteansættelsen.

Herudover foreslås det, at den ordinære frist for den

skattepligtiges indgivelse af anmodning om genoptagelse, der efter gældende

ret

udløber 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, forlænges, således

at

fristen tilsvarer myndighedernes ordinære ansættelsesfrist efter § 34,

stk. 1, dvs. den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Baggrunden herfor er, at myndighederne ifølge almindelige

forvaltningsretlige principper i klare tilfælde må anses at være forpligtede

til at foretage ansættelsesændringer inden for myndighedernes

ansættelsesfrist,

såfremt der fremkommer oplysninger, der kan begrunde en ændret afgørelse.

Dette

gælder således også, hvis oplysningerne er forelagt myndighederne af den

skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse af

genoptagelsesanmodning.

Med forslaget er det således præciseret, at der er

parallelitet mellem fristen for henholdsvis myndighederne og den

skattepligtige.

Det foreslås, jf. forslaget til

§ 34, stk. 3

, at en skatteansættelse, der beror på

en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der ligger

uden for den ordinære ansættelsesfrist, kan foretages eller ændres efter

stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et skøn.

Er et afskrivningsgrundlag således ansat forkert, kan det

korrekte afskrivningsgrundlag, medmindre ansættelsen beror på et skøn, lægges

til grund for skatteansættelsen inden for den ordinære ansættelsesfrist, jf.

§ 34, stk. 1.

Herved videreføres den gældende § 35, stk. 1, nr.

2. Dog foreslås det, jf. forslaget til

§ 34,

stk. 4

, at myndighedernes adgang til at lægge en ændret bedømmelse

af et fremførselsberettiget underskud eller tab til grund afskæres, såfremt

underskuddet eller tabet er selvangivet for et indkomstår, der ligger uden

for de

ordinære frister, jf. § 34, stk. 1. Herved opnås, at en

skatteansættelse ikke behandles forskelligt afhængig af, om komponenterne i

ansættelsen indgår i en positiv eller negativ indkomstansættelse.

Den skattepligtige har endvidere i dag mulighed for at

selvangive tab og underskud, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst

fra

kilder af samme art, allerede i det indkomstår, hvor tabet eller underskuddet

er opstået, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1, 3. pkt.

Selvangiver

den skattepligtige ikke underskuddet eller tabet inden dette udnyttes til

fradrag i indkomsten, vil underskuddet eller tabet indgå i skatteansættelsen

for det år, hvor underskuddet eller tabet udnyttes. Uanset på hvilket

tidspunkt

underskuddet eller tabet selvangives, indebærer det, at den skatteansættende

myndighed foretager en ansættelse af underskuddet eller tabet, der kan

påklages

i det ligningsmæssige klagesystem.

Forslaget indebærer, at en ændret bedømmelse af et

fremførselsberettiget underskud eller tab kun kan lægges til grund for

skatteansættelsen, såfremt ændringen varsles inden for fristerne i forslagets

§ 34, stk. 1, dvs. inden den 1. maj i det 4. år efter udløbet af

det

indkomstår, for hvilket underskuddet eller tabet er selvangivet. Underskud

eller tab skal således lignes inden for den ordinære ansættelsesfrist for det

indkomstår, for hvilket underskuddet eller tabet er selvangivet, og

bedømmelsen

kan herefter ikke ændres med virkning for skatteansættelsen.

Er et underskud eller tab eksempelvis medtaget i

selvangivelsen for år 0, kan bedømmelsen heraf ikke ændres senere end den 1.

maj/1.august i år 4. Udnyttes underskuddet eller tabet først efter udløbet af

de ordinære frister, f.eks. i år 5, vil fristen for ændring af

skatteansættelsen som følge af en ændret bedømmelse af underskuddet eller

tabet

således være sprunget.

Forslaget har alene betydning for adgangen til at lægge en

ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab til grund

for

skatteansættelsen. Ændres således eksempelvis afståelsessummen for et aktiv

som

følge af, at en betingelse i overdragelsesaftalen er indtrådt, vil dette være

en ændring i grundlaget for ansættelsen, der er omfattet af forslaget til

§ 35, stk. 1, nr. 1.

Ved forslaget til

§ 34,

stk. 5

, foreslås det, tilsvarende forslaget til § 34,

stk. 2, at bestemmelsen justeres, således at fristen for den

skattepligtiges anmodning om genoptagelse kommer til at svare til

myndighedernes ansættelsesfrist.

Myndighedernes ordinære ansættelsesfrist

for skattepligtige omfattet af § 3

B i skattekontrolloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner,

udløber således efter den gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens

§ 34, stk. 4, først i det 6. år efter indkomstårets udløb.

Forslaget

indebærer, at denne frist ligeledes gælder for genoptagelse efter anmodning

fra

den skattepligtige.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslaget til

§ 34, stk. 2.

Forslaget under

§ 35,

stk. 1, nr. 1

, er en videreførelse af den gældende § 35,

stk. 1, nr. 1, i skattestyrelsesloven, idet det dog er tydeliggjort, at

en

ekstraordinær ansættelse kan foretages efter bestemmelsen, hvor der er tale

om

ændringer i relation til det privatretlige eller offentligretlige grundlag

for

skatteansættelsen.

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at

skatteansættelsen er i overensstemmelse med gældende

periodiseringsprincipper.

Er der således ikke selvstændig hjemmel til periodisering tilbage i tid, vil

bestemmelsen ikke finde anvendelse.

Er der eksempelvis tale om bestridte krav, skal disse som

hovedregel først medregnes ved indkomstopgørelsen for det år, hvor tvisten er

endeligt afgjort. Da kravet herefter ikke skal henføres til et tidligere

indkomstår, bliver det ikke aktuelt af foretage en ekstraordinær

skatteansættelse. Derimod vil bestemmelsen finde anvendelse, hvis der er

hjemmel til periodisering af eksempelvis renter efter et påløbsprincip. Der

vil

i den situation kunne være tale om en ændring af grundlaget for

skatteansættelsen for et tidligere indkomstår, hvorefter bestemmelsen vil

finde

anvendelse.

Endvidere finder bestemmelsen eksempelvis anvendelse,

hvor

det efterfølgende konstateres, at en indkomst er udbetalt med urette og

således

er pålagt tilbagebetalt, f.eks. studiestøtte eller dagpenge,

hvor

en

erstatningssum eller renter heraf efterfølgende tillades tilbagefordelt

skattemæssigt på de indkomstår, som erstatningen eller renterne vedrører,

hvor

en afgift til det offentlige, for hvilken der er fradragsret, først

efterfølgende fastsættes endeligt med deraf følgende regulering af fradraget

i

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, f.eks. moms eller told,

hvor

der foretages betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2,

stk. 4,

hvor

der gives tilladelse til omgørelse, jf.

skattestyrelseslovens § 37 C,

hvor

et skatteforbehold bliver

aktuelt, jf. skattestyrelseslovens § 37 B, eller

hvor

der er

foretaget en ændring af en ejendomsvurdering.

Forslaget til

§ 35,

stk. 1, nr. 2

, er en videreførelse af den gældende § 35,

stk. 1, nr. 3 og 4, idet det herudover foreslås, at bestemmelsen udvides

til også at finde anvendelse, hvor skatteansættelsen er en direkte følge af

en

skatteansættelse for et andet selskab, der var sambeskattet med den

skattepligtige i det indkomstår, ansættelsen vedrører.

Det er endvidere med forslaget præciseret, at bestemmelsen

alene finder anvendelse, såfremt konsekvensændringen(den sekundære

ansættelse)

er en direkte følge af den anden skatteansættelse(den primære ansættelse).

Bestemmelsen vil herefter finde anvendelse, hvor

skattemyndighederne forhøjer en skatteansættelse vedrørende den

skattepligtige,

dennes ægtefælle eller et sambeskattet selskab med den virkning, at en

skatteansættelse for indkomstår, der ligger uden for de almindelige

ansættelsesfrister, skal nedsættes. Ligeledes vil bestemmelsen finde

anvendelse, såfremt den skattepligtige, dennes ægtefælle eller et selskab,

der

er sambeskattet med den skattepligtige, begærer nedsættelse af ansættelsen

med

den følge, at skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger uden for de

almindelige ansættelsesfrister, skal forhøjes.

Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse, såfremt en

forhøjelse af skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger inden for de

almindelige ansættelsesfrister, giver anledning til forhøjelse af en

skatteansættelse vedrørende et indkomstår, der ligger uden for de almindelige

ansættelsesfrister.

Det vil heller ikke være en direkte følge, hvis

skattemyndighederne f.eks. ved ligningen af indkomståret 2001 forhøjer

skatteansættelsen med et beløb, som ved en senere landsskatteretskendelse

viser

sig korrekt at skulle henføres til indkomståret 1997. I dette tilfælde kan

bestemmelsen ikke anvendes til i stedet af foretage forhøjelsen for 1997,

idet

dette år er forældet, medmindre andre fristgennembrudsgrunde kan gøres

gældende.

Forslaget til

§ 35,

stk. 1, nr. 3

, er en videreførelse af den gældende § 35,

stk. 1, nr. 10, i skattestyrelsesloven.

Med forslaget til

§ 35,

stk. 1, nr. 4

, videreføres den gældende § 35, stk. 1,

nr. 5, hvorefter ændringer i skatteansættelsen kan foretages uden for de

almindelige ansættelsesfrister vedrørende kontrollerede transaktioner mellem

parter som nævnt i § 3 B i skattekontrolloven.

Det foreslås herudover, at anvendelsesområdet for

bestemmelsen udvides i forhold til den gældende § 35, stk. 1, nr.

5,

således at ændringer af skatteansættelsen kan foretages i alle tilfælde, hvor

ændringen er en direkte følge af, at en udenlandsk skattemyndighed har

truffet

en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige under

betingelse af, at den danske skattemyndighed anerkender den udenlandske

myndigheds afgørelse.

Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen vil sikre, at en

skattepligtig - i tilfælde, hvor en dansk skattemyndighed konstaterer, at der

foreligger dobbeltbeskatning - kan få ændret skatteansættelsen efter udløbet

af

den ordinære ansættelsesfrist, uden at det vil være nødvendigt at gennemføre

en

for både skatteyder og myndigheder tidskrævende gensidig aftaleprocedure med

det ene formål at skabe hjemmel for fristgennembrud.

Tilsvarende anvendelsesområdet for den nugældende § 35,

stk. 1, nr. 5, vil den danske skattemyndighed ligeledes kunne foretage

en

ekstraordinær skatteansættelse, hvis myndigheden undtagelsesvis konstaterer,

at

en udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der ellers ville føre

til dobbelt ikke-beskatning.

Forslaget indebærer eksempelvis, at en ansættelsesændring,

der er en følge af, at en udenlandsk skattemyndighed har truffet afgørelse om

beskatning af et sambeskattet selskab, kan gennemføres efter udløbet af de

almindelige ansættelsesfrister. En lempelsesberegning for et dansk selskab,

som

er sambeskattet med et datterselskab i USA og har fået credit for

datterselskabets betalte skatter i USA, vil således kunne genoptages og

ændres

efter udløbet af de almindelige ansættelsesfrister, hvis de amerikanske

skatter

senere tilbagebetales som følge af carry back regler.

Forslaget til

§ 35,

stk. 1, nr. 5

, er en videreførelse af den gældende § 35,

stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at

myndighedernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes,

såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft

uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt

eller

ufuldstændigt grundlag.

Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med

ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ. Fristen for den

skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes

derimod ikke efter bestemmelsen.

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller

forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i

forhold

til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således

kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf.

skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke

betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige.

Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er

sket

frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet

baggrunden

for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter

herunder

eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag.

Forslaget til

§ 35,

stk. 1, nr. 6

, er en videreførelse af den gældende § 35,

stk. 1, nr. 8, men det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at den

alene finder anvendelse i relation til Ligningsrådets udøvelse af sin

revisionskompetence overfor skatteankenævnskendelser og de statslige

skattemyndigheders revision af ansættelsesændringer foretaget af de lokale

skattemyndigheder efter § 34, stk. 2, eller efter en af de øvrige

ekstraordinære genoptagelsesgrunde i skattestyrelseslovens § 35.

Forslaget indebærer, at udøvelsen af de statslige

skattemyndigheders revisionskompetence uden for de nævnte tilfælde det vil

sige, hvor den lokale skattemyndigheds ansættelse er foretaget inden for den

ordinære ansættelsesfrist af egen drift er bundet af de almindelige

ansættelsesfrister i § 34.

Det foreslås endvidere, at foretagelse eller ændring af en

skatteansættelse efter bestemmelsen betinges af, at den skattepligtige inden

3

måneder efter, at skatteankenævnskendelsen er afsagt, henholdsvis ansættelsen

er ændret i medfør af §§ 34, stk. 2, eller 35, underrettes om, at

skatteansættelsen er under revision. Underretning inden for fristen er

herefter

en betingelse for gyldigheden af den skatteansættelse, der foretages efter

den

foreslåede bestemmelse. Herved sikres det, at den skattepligtige så tidligt

som

muligt bliver bekendt med, at afgørelsen kan blive ændret.

Forslaget til

§ 35,

stk. 1, nr. 7

, er en videreførelse af den gældende § 35,

stk. 1, nr. 7, men det foreslås, at bestemmelsen justeres, således at

den

også finder anvendelse dels i tilfælde, hvor ministeren har truffet

beslutning

om, at et spørgsmål, der er påkendt af Landsskatteretten, skal genoptages til

fordel for den skattepligtige, jf. forslaget til § 32, 2. pkt., dels i

tilfælde, hvor skattemyndighederne, forinden at Landsskatteretten har påkendt

spørgsmålet, træffer beslutning om ændring af praksis.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget til

skattestyrelseslovens § 32, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Forslaget indebærer, at der på baggrund af ministerens

beslutning vil kunne ske genoptagelse fra og med det indkomstår, den sag, der

resulterede i underkendelse af hidtidig praksis, vedrører, eller fra og med

det

indkomstår, der er påbegyndt men endnu ikke udløbet, 5 år forud for

underkendelsen af praksis.

Det sikres herved, at sager tilsvarende den, der er

genoptaget efter ministerens beslutning, kan genoptages i samme omfang, som

hvis sagen var indbragt for domstolene af skatteyder, og hidtidig praksis i

den

forbindelse var blevet underkendt.

Tilsvarende kan genoptagelse efter forslaget ske på

baggrund af en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. Forslaget

indebærer, at der i tilfælde, hvor skattemyndighederne, forinden at

Landsskatteretten har påkendt spørgsmålet, må erkende, at praksis ikke kan

opretholdes, på grundlag af praksisændringen kan ske genoptagelse i samme

omfang, som hvis spørgsmålet var indbragt for Landsskatteretten, og

myndighedernes praksis herved var underkendt.

Det er endvidere med forslaget tydeliggjort, at

bestemmelsen alene finder anvendelse til gunst for den skattepligtige.

Myndighederne kan således ikke foretage eller ændre en skatteansættelse på

grundlag af en underkendelse af hidtidig praksis, hvis genoptagelse af

ansættelsen samlet set vil være til skade for den skattepligtige.

Under forslaget til

§ 35,

stk. 1, nr. 8

, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at

tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige,

såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades

efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er

således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de

tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i

bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr.

1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i

de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i

skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i

det

omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den

foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er

begået

fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for

ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og

det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde

ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde,

hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige

omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de

tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere

kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af

udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne

efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til,

at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende

medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen.

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt

myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse,

eller

hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har

afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære

ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har

klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i

tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor

myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i

den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige

omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse,

kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den

skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000

kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold,

der

begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en

samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i

alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om

genoptagelse

imødekommes.

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller

sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den

skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere,

jo

ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår,

der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke

længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om,

at

den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse

eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante

selvangivelsesmateriale.

Efter forslaget tilkommer kompetencen til at tillade

ansættelsen ændret skatteministeren. Det er hensigten, at skatteministeren

henlægger kompetencen til de regionale told- og skattemyndigheder med

klageadgang til Told- og Skattestyrelsen dog således, at Told- og

Skattestyrelsen tillægges kompetencen i sager, hvor Ligningsrådet eller Told-

og Skattestyrelsen er skatteansættende myndighed.

Det foreslås, jf. forslaget til

§ 35, stk. 2

, at det direkte i loven angives, at

anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden

6

måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den

skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.

Der kan således efter en konkret vurdering af de

foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges

personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om

genoptagelse

behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den

skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den

ekstraordinære ansættelse.

Under forslaget til

§ 35,

stk. 3

, foreslås det at ophæve den skatteansættende myndigheds

kompetence til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse, uanset at et

skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet

afgørelse om forholdet, såfremt den skattepligtige udtaler sig imod

ansættelsen.

Forslaget indebærer, at den skatteansættende myndighed ikke

kan foretage en ansættelse af de i § 35, stk. 1, anførte grunde

vedrørende forhold, som tidligere er afgjort af et skatteankenævn,

Ligningsrådet eller Landsskatteretten, hvis den skattepligtige på baggrund af

myndighedernes agterskrivelse, jf. skattestyrelseslovens § 3,

stk. 4,

udtaler sig imod ansættelsesændringen.

Udtaler den skattepligtige sig derimod ikke imod

ansættelsen, eller imødekommer skatteansættelsen fuldt ud den skattepligtiges

anmodning om genoptagelse, kan den skatteansættende myndighed som hidtil

foretage eller ændre en skatteansættelse, selv om skatteankenævnet,

Ligningsrådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse

vedrørende det forhold, der ønskes ændret.

Under forslaget til

§ 35,

stk. 4

, foreslås det, at det afledte skattekrav af en

ekstraordinær skatteansættelse foretaget efter skattestyrelseslovens

§ 35,

stk. 1, nr. 4, 7 og 8, ikke undergives forældelse efter lov om

forældelse

af visse fordringer (1908-loven), jf. lov nr. 274 af 22. december 1908.

I de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske uden for den

ordinære ansættelsesfrist, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1,

vil den formueretlige forældelsesfrist allerede efter gældende ret i en række

situationer være afbrudt eller suspenderet. Den formueretlige forældelse vil

således i praksis være uden betydning, for så vidt angår ekstraordinær

genoptagelse efter de gældende regler i skattestyrelseslovens § 35,

stk. 1, nr. 1, 2, 6, 7 og 9.

Det kan imidlertid forekomme, at ansættelsesfristerne giver

mulighed for ændring af skatteansættelsen, mens det underliggende skattekrav

er

forældet. Skattekravet kan således være forældet efter de formueretlige

forældelsesregler i forbindelse med konsekvensændringer som følge af en

ansættelse vedrørende et andet indkomstår eller vedrørende den

skattepligtiges

ægtefælle, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 3 og 4, eller

ændringer som følge af en udenlandsk myndigheds ændring vedrørende

kontrollerede transaktioner, jf. § 35, stk. 1, nr. 5. Endelig kan

det

underliggende skattekrav være forældet, uanset at myndighederne kan foretage

en

ansættelse efter § 35, stk. 1, nr. 8, som led i myndighedernes

revisionskompetence, eller hvor den ekstraordinære ansættelse er foretaget

efter § 35, stk. 1, nr. 10.

Forslaget indebærer, at den 5-årige forældelsesfrist efter

lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven), jf. lov nr. 274 af 22.

december 1908, i tilfælde, hvor en ekstraordinær skatteansættelse kan

foretages

efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4, 7 og 8, ikke vil

kunne afskære et krav afledt heraf, hverken for den skattepligtige eller

myndighederne. Kravet vil herefter alene være undergivet den 20-årige

forældelse efter Danske Lov 5-14-4.

For så vidt angår krav afledt af ekstraordinær genoptagelse

efter forslaget til § 35, stk. 1, nr. 7, præciseres det med

forslaget, at tilbagebetalingskrav som følge af underkendelse af hidtidig

praksis ikke undergives formueretlig forældelse efter 1908-loven.

Ukendskab til retlige forhold medfører ikke suspension af

forældelsesfristen efter 1908-loven og den omstændighed, at hidtidig praksis

er

underkendt, og den skattepligtige herved har været i en retlig vildfarelse

med

hensyn til sit krav, vil derfor ikke suspendere den 5-årige forældelsesfrist

efter 1908-loven. Der vil herved med forslaget være tale om en fravigelse i

forhold til de almindelige formueretlige forældelsesregler.

Det foreslås, at krav afledt af en skatteansættelse

foranlediget af en udenlandsk myndigheds afgørelse, jf. forslaget til

§ 35, stk. 1, nr. 4, tilsvarende ikke undergives forældelse efter

1908-loven.

Såfremt den danske myndighed henholdsvis den skattepligtige

ikke har været i utilregnelig uvidenhed om de faktiske forhold vedrørende

ansættelsen af den danske indkomst, vil bestemmelsen udgøre en fravigelse i

forhold til forældelsesfristen efter 1908-loven.

Endelig foreslås det, at krav afledt af, at

skatteministeren giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge

af, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. forslaget til § 35,

stk. 1, nr. 8, ikke undergives den 5-årige forældelsesfrist efter

1908-loven.

Den 5-årige forældelsesfrist vil herefter i realiteten

alene have betydning i relation til krav afledt af en skatteansættelse

foretaget efter forslaget til § 35, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, idet

fristen som følge af utilregnelig uvidenhed hos fordringshaver normalt vil

være

suspenderet i tilfælde omfattet af forslaget til § 35, stk. 1, nr.

1

og 5, jf. 1908-lovens § 3.

Til nr. 3

Det foreslås, jf. forslaget til

§ 35 B

, at der indføres en 3-års frist svarende til den

ordinære frist for skatteansættelser, jf. skattestyrelseslovens § 34,

for

myndighedernes adgang til at ændre et afgiftstilsvar eller godtgørelse af

afgift og den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes

anmodning om ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift.

Ifølge forslagets

§ 35

B, stk. 1, 1. pkt

.

, kan de statslige told- og

skattemyndigheder senest 3 år efter angivelsesfristens udløb afsende varsel

om

ændring af afgiftstilsvaret. Varslet skal som hidtil fremsendes til den

afgiftspligtige i form af et forslag til afgørelse vedrørende fastsættelsen

af

afgiftstilsvaret med tilhørende sagsfremstilling.

Der er ikke på afgiftsområdet identiske afregningsperioder

for alle afgiftspligtige. Angivelsesfristen varierer endvidere afhængig af

afgiftens karakter, men er normalt den 10. eller den 15. i måneden efter

afgiftsperiodens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2. Er

angivelsesfristen således den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb, vil

fristen udløbe 3 år efter den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb.

Fristen finder tilsvarende anvendelse i relation til

myndighedernes ændring af godtgørelse af afgift, jf.

§ 35 B, stk. 1, 2. pkt

. 3-års fristen regnes da fra det

tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse af afgiften tidligst kan gøres gældende

af den godtgørelsesberettigede. Hvis virksomheden skal opgøre størrelsen af

den

godtgørelsesberettigede afgift for hver afregningsperiode efter momsloven,

regnes fristen fra momsangivelsesfristens udløb.

Forslaget indebærer, at myndighederne ikke efter fristens

udløb kan afsende varsel om ændring af af~gifts~til~svaret eller godtgørelse

af

afgift til den afgiftspligtige henholdsvis den, der har fået udbetalt

godtgørelse. Afgiftstilsvaret for en afgiftsperiode eller en udbetalt

godtgørelse er således efter udløbet af fristen som udgangspunkt endeligt.

Den

afgiftspligtige kan således ikke, medmindre der foreligger en ekstraordinær

fristgennembrudsgrund, jf. forslaget til § 35 C, blive mødt med

yderligere

afgiftskrav vedrørende den pågældende afgiftsperiode. Ligeledes kan

myndighederne ikke kræve en allerede udbetalt godtgørelse tilbagebetalt efter

udløbet af fristen.

Det forhold, at de statslige told- og skattemyndigheder i

henhold til opkrævningslovens § 12, stk. 3, har foretaget

udbetalingskontrol i forbindelse med modtagelsen af en virksomheds

indsendelse

af en negativ angivelse, udelukker ikke, at myndighederne inden for den

ordinære frist kan foretage en ændring af afgiftstilsvaret for den

afgiftsperiode, der udløste den negative angivelse.

På moms- og afgiftsområdet sker en del ændringer af

afgiftstilsvar endvidere i form af efterangivelser. Muligheden for anvendelse

af en efterangivelse består i lige så lang tid, som myndighederne kan

foretage

ændring af afgiftstilsvaret, det vil sige indtil udløbet af fristen i

§ 35

B, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås endvidere, jf. forslaget til

§ 35 B, stk. 1, 3. pkt.

,

at fastsættelsen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen skal foretages senest

3

måneder efter varslingsfristens udløb. Denne frist svarer til

ansættelsesfristen på skatteområdet, jf. forslaget til skattestyrelseslovens

§ 34, stk. 1, 2. pkt. Fristen kan forlænges efter anmodning fra den

afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede, således at en

anmodning om en rimelig fristforlængelse skal imødekommes, hvis det har

betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes

mulighed for at varetage sine interesser, jf. forslaget til

§ 35 B, stk. 1, 4. pkt

.

Det foreslås, jf. forslaget til

§ 35 B, stk. 2

, at der indføres en 3-års frist for

den afgiftspligtiges anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret

henholdsvis

den godtgørelsesberettigedes anmodning om godtgørelse af afgift svarende til

myndighedernes varslingsfrist, jf. forslaget til § 35 B, stk. 1.

Den afgiftspligtige skal således senest 3 år efter

angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig

karakter, der kan begrunde den ønskede ændring, jf. forslaget til

§ 35 B, stk. 2, 1. pkt

.

Tilsvarende skal en anmodning om godtgørelse af afgift

fremsættes af den godtgørelsesberettigede senest 3 år efter det tidspunkt,

hvor

kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, jf. forslaget til

§ 35 B, stk. 2, 2. pkt

.

Hvi

Hvis den godtgørelsesberettigede skal foretage opgørelsen af den

godtgørelsesberettigede afgift for hver afregningsperiode efter momsloven,

regnes fristen fra momsangivelsesfristens udløb.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen vedrørende den

skattepligtiges adgang til fremsættelse af anmodning om genoptagelse af

skatteansættelsen, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 34,

stk. 2.

Genoptagelsesfristen efter forslaget til § 35 B,

stk. 2, finder ikke anvendelse, såfremt der efter anden lovgivning er

fastsat særlige frister for anmodning om godtgørelse af afgift.

Det er de statslige told- og skattemyndigheder, der afgør,

om genoptagelsesanmodningen skal imødekommes. Et afslag på genoptagelse kan

endvidere påklages administrativt på samme måde som en klage over opgørelsen

af

afgiftstilsvaret eller afslag på godtgørelse.

Genoptagelsesfristen gælder uanset, at genoptagelse af

afgiftstilsvaret vil medføre, at afgiftstilsvaret bliver negativt, dvs. at

virksomhedens indgående afgift i en afregningsperiode overstiger den udgående

afgift.

Har den afgiftspligtige afgivet en efterangivelse, vil

muligheden for at trække denne tilbage og anmode myndigheden om at træffe

afgørelse med klageadgang ligeledes bestå indtil udløbet af fristen for

genoptagelse i § 35 B, stk. 2, 1. pkt. Fristen regnes fra udløbet

af

angivelsesfristen, uanset hvornår den afgiftspligtige virksomhed har afgivet

efterangivelsen.

Det er tilstrækkeligt for overholdelse af fristen for

genoptagelse, at anmodningen er fremsat inden fristens udløb. Selvom de

statslige told- og skattemyndigheders afgørelse følger efterangivelsen, og

dermed pålægger den afgiftspligtige en forhøjelse af afgiftstilsvaret i

forhold

til den oprindelige angivelse, kan de statslige told- og skattemyndigheders

afgørelse således træffes efter udløbet af 3-års fristen i forslagets

§ 35

B, stk. 1 og 2.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslaget til

skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.

Under forslaget til

§ 35

C

foreslås en række undtagelser fra de ordinære frister efter § 35

B. Der er tale om tilfælde, hvor den afgiftspligtige eller den

godtgørelsesberettigede henholdsvis myndighederne er uden skyld i, at

opgørelsen er foretaget forkert.

Den foreslåede bestemmelse svarer til skattestyrelseslovens

§ 35 vedrørende ekstraordinære skatteansættelser. Dog er det antaget, at

kun en del af de genoptagelsesgrunde, der gælder på skatteområdet, er

relevante

på afgiftsområdet. Fristgennembrud kan således alene ske efter den foreslåede

bestemmelse i tilfælde svarende til forslaget til skattestyrelseslovens

§ 35, stk. 1, nr. 2, 5, 7 og 8.

Efter forslaget til

§ 35

C, stk. 1, nr. 1

,

kan ændring ske uden for den ordinære

ansættelsesfrist, hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en

landsskatteretskendelse, skatteministerens beslutning efter § 32, 2.

pkt.,

eller en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet.

Forslaget svarer til den tilsvarende regel på

skatteområdet, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35,

stk. 1,

nr. 7.

Forslaget indebærer, at den afgiftspligtige, for hvem den

underkendende afgørelse har betydning, har et retskrav på genoptagelse. I

disse

tilfælde kan genoptagelse ske fra og med den afgiftsperiode, der er helt

eller

delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den

første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den

afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for

underkendelsen af praksis.

Tilsvarende vil der kunne ske genoptagelse til gunst for en

godtgørelsesberettiget, såfremt hidtidig praksis er underkendt. Genoptagelse

vil i disse tilfælde kunne ske vedrørende godtgørelse, der kunne være gjort

gældende fra og med det tidspunkt, der var genstand for prøvelse i den første

sag, der resulterede i underkendelse af praksis, alternativt 5 år forud

underkendelsen af praksis.

Eksempel:

Landsskatteretten afsiger den 1. juni 2003 en kendelse, der

underkender praksis. Den første afgiftsperiode, der var til prøvelse i sagen

for Landsskatteretten, var 2. kvartal i 1997, det vil sige perioden 1. april

til 31. juni 1997.

På baggrund af første led i bestemmelsen kan

afgiftspligtige, der har kvartalet som afgiftsperiode, få genoptaget deres

afgiftstilsvar fra 2. kvartal 1997 (1/4 - 30/6 1997). Afgiftspligtige, der

har

kalenderhalvåret som afgiftsperiode, kan få genoptaget afgiftstilsvaret fra

1.

kalenderhalvår 1997 (1/1 - 30/6 1997). Endelig kan afgiftspligtige, der har

kalendermåneden som afgiftsperiode, få genoptaget afgiftstilsvaret fra 4.

kalendermåned 1997 (1/4 - 30/4 1997).

Genoptagelse kan endvidere ske efter 2. led i bestemmelsen

fra og med den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet, den

1. juni 1998. Da dette tidspunkt imidlertid ligger efter det tidspunkt,

hvorfra

der efter 1. led i bestemmelsen kan ske genoptagelse, bliver denne del af

bestemmelsen ikke relevant i den angivne situation.

Særligt på afgiftsområdet spiller EU-retlige regler en

betydelig rolle for retstilstanden. Har EF-domstolen således afsagt en dom,

hvorved hidtidig praksis underkendes, vil dette kunne give grundlag for

genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i samme omfang, som hvis

praksis

var underkendt af de nationale domstole. Det vil imidlertid i disse tilfælde

ofte ikke være muligt at knytte afgørelsen fra EF-domstolen til en specifik

afgiftsperiode. Adgangen til genoptagelse vil herefter i disse tilfælde

normalt

være at regne fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke

udløbet, 5 år forud for EF-domstolens dom.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslaget til

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås, jf. forslaget til

§ 35 C, stk. 1, nr. 2

,

at et afgiftstilsvar eller

en godtgørelse af afgift kan ændres, hvis ændringen er en direkte følge af en

ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den

afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden

afgiftsperiode.

Bestemmelsen, der til dels svarer til forslaget til

§ 35, stk. 1, nr. 2, vil finde anvendelse, hvor myndighederne

ændrer

et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift med den virkning, at et

afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift, der ligger uden for den

almindelige 3-års frist, skal ændres. Ligeledes vil bestemmelsen finde

anvendelse, såfremt den afgiftspligtige henholdsvis den

godtgørelsesberettigede

anmoder om ændring af afgiftstilsvaret eller en godtgørelse af afgift med den

følge, at et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift, der ligger uden

for

de almindelige ansættelsesfrister, skal ændres.

Den foreslåede bestemmelse finder eksempelvis anvendelse,

hvis en nedsættelse af momstilsvaret har direkte betydning for virksomhedens

lønsums- eller punktafgiftstilsvar. Bestemmelsen sikrer, at sådanne direkte

afledte konsekvensændringer kan foretages efter 3-års fristens udløb.

Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvis

konsekvensændringen(den sekundære ændring) er en direkte følge af den anden

ændring(den primære ændring). Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse,

såfremt en forhøjelse af et afgiftstilsvar, der ligger inden for den

almindelige 3-års frist, giver anledning til forhøjelse af et afgiftstilsvar,

der ligger uden for den almindelige frist.

Ved forslaget til

§ 35

C, stk. 1, nr. 3

,

foreslås det, at de ordinære frister, jf.

forslaget til § 35 B, suspenderes, i det omfang den afgiftspligtige

henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne

forsætligt eller

groft uagtsomt har bevirket, at fastsættelsen af afgiftstilsvaret eller

godtgørelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Forslaget svarer til den tilsvarende bestemmelse i

skattestyrelsesloven vedrørende skatteansættelser, jf. forslaget til

§ 35,

stk. 1, nr. 5. Myndighederne vil således ikke være bundet af de ordinære

frister for ændring af afgiftstilsvaret, eksempelvis hvor den afgiftspligtige

eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet

urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger til brug for

afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger, eller hvor den

pågældende

har drevet uregistreret virksomhed.

Tilsvarende vil myndighederne kunne nedsætte godtgørelsen

af afgift, der er udbetalt til en godtgørelsesberettiget i henhold til

bestemmelserne i afgiftslovene, uden for 3-års fristen, såfremt den

godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft

uagtsomt har bevirket, at godtgørelsen er udbetalt på et urigtigt eller

ufuldstændigt grundlag.

Suspensionen ophører på det tidspunkt, hvor de statslige

told- og skattemyndigheder er kommet i besiddelse af tilstrækkelige

oplysninger

til at kunne foretage en ændring af det fejlagtige afgiftstilsvar eller den

udbetalte godtgørelse, og de statslige told- og skattemyndigheder skal

således

afsende varsel om ændringen inden 6 måneder efter, at myndigheden er blevet

bekendt med det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære frist, jf.

forslaget til § 35 C, stk. 2.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås, jf. forslagets

§ 35 C, stk. 1, nr. 4

,

at skatteministeren, som på

skatteområdet, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, bemyndiges

til

efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede at

give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen uden for

den

almindelige 3-års frist, jf. forslaget til § 35 B, som følge af, at der

foreligger særlige omstændigheder.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.

Det er en betingelse for genoptagelse efter § 35 C,

stk. 1, jf. forslaget til

§ 35

C, stk. 2

,

at ændringen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen

varsles af myndighederne eller anmodningen fremsættes af den afgiftspligtige

henholdsvis den godtgørelsesberettigede inden 6 måneder efter, at told- og

skattemyndigheden, henholdsvis den afgiftspligtige eller

godtgørelsesberettigede, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder

fravigelsen af de ordinære frister efter forslagets § 35 B.

Bestemmelsen svarer til forslaget til skattestyrelseslovens

§ 35, stk. 2, idet der henvises til bemærkningerne hertil.

Ved forslaget til

§ 35

C, stk. 3

,

foreslås det, at

et

forhold i en opgørelsen af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift kan

ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af den regionale told- og

skattemyndighed, selv om Told- og Skattestyrelsen eller Landsskatteretten

tidligere har truffet afgørelse om forholdet, hvis den afgiftspligtige

henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod ændringen.

Den foreslåede bestemmelse udgør en undtagelse til den

almindelige kompetenceafgrænsning mellem myndighederne. Formålet med

bestemmelsen er at undgå, at Told- og Skattestyrelsen og Landsskatteretten

belastes i tilfælde, hvor genoptagelse er begrundet i forhold som dem, der

efter forslagets § 35 C, stk. 1, kan begrunde fravigelse af den

ordinære frist.

Bestemmelsen svarer til forslaget til skattestyrelseslovens

§ 35, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til denne

bestemmelse.

Det foreslås, jf. forslaget til

§ 35 C, stk. 4

,

at krav afledt af en ændring af

afgiftstilsvaret eller godtgørelse af afgift efter § 35 C, stk. 1,

nr. 1 og 4, ikke undergives forældelse efter lov om forældelse af visse

fordringer (1908-loven), jf. lov nr. 274 af 22. december 1908. Forslaget

svarer

til forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, vedrørende

skatteansættelsen. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 4

Ved

§ 37 D,

stk. 1

, foreslås det, at skatteministeren efter anmodning fra den

skattepligtige kan tillade, at et valg foretaget i forbindelse med

selvangivelsen ændres, såfremt skattemyndighederne foretager en ansættelse,

der

har betydning for den skattepligtiges valg, og valget som følge heraf har

fået

utilsigtede skattemæssige virkninger.

Bestemmelsen finder anvendelse ved siden af de regler,

hvorefter den skattepligtige i dag i nærmere angivne situationer kan ændre et

tidligere foretaget valg på selvangivelsen. Bestemmelsen finder dog ikke

anvendelse, hvis materielle regler i anden lovgivning forhindrer et ændret

valg.

Det er en betingelse for tilladelse til ændring efter

bestemmelsen, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes

korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige

virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den

skattepligtige

kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget

opretholdes.

Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse,

såfremt skattemyndighederne i modsætning til den skattepligtige finder, at en

bil placeret i virksomhedsskatteordningen udelukkende er anvendt privat. Den

skattepligtige kan herefter på baggrund af myndighedernes ansættelse ændre

sit

oprindelige valg, således at bilen placeres uden for virksomhedsordningen.

Der vil ikke kunne opnås tilladelse til ændring af valg på

selvangivelsen efter bestemmelsen, hvis der foreligger strafbare forhold,

eller

hvis der er tale om forsøg på skatteunddragelse.

Efter forslaget henlægges kompetencen til at give

tilladelse til ændring af valg i selvangivelsen til skatteministeren. Det er

hensigten, at skatteministeren ved ændring af sagsudlægningsbekendtgørelsen,

jf. senest bek. nr. 520 af 25. juni 2002, henlægger kompetencen til den

skatteansættende myndighed med klageadgang til Ligningsrådet.

Ved

§ 37 D,

stk. 2

, foreslås, at en tilladelse efter stk. 1 kun kan

gives, hvis anmodningen fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder

efter,

at den skattepligtige er kommet til kundskab om den skatteansættelse, der

begrunder anmodningen.

Skatteministeren kan dispensere fra fristen, hvis særlige

omstændigheder taler herfor. En dispensation vil således bero på en konkret

vurdering af det enkelte forhold, herunder såvel sagens karakter som den

skattepligtiges personlige forhold.

Til § 2

Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmarkedsfondslovens

§ 15, stk. 2, finder de almindelige ansættelsesfrister i

skattestyrelseslovens § 34 også anvendelse på bidragsopgørelser. I de

tilfælde, hvor en ændring af skatteansættelsen foretages efter udløbet af de

almindelige ansættelsesfrister i § 34, er der endvidere ifølge

§ 15,

stk. 2, adgang til at foretage konsekvensændringer i bidragsopgørelsen.

Hvis - omvendt - en ændret bidragsopgørelse bevirker en ændring af

skatteansættelsen, er der hjemmel i den gældende § 35, stk. 1, nr.

1,

i skattestyrelsesloven til at gennemføre en tilsvarende konsekvensændring.

Der

er således på dette punkt symmetri mellem adgangen til at ændre den

skattepligtige indkomst og bidragsopgørelsen uden for de ordinære frister.

Som følge af den manglende henvisning til

skattestyrelseslovens § 35 kan en opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag ikke

ændres efter udløbet af de almindelige frister i skattestyrelseslovens

§ 34, bortset fra de tilfælde, hvor genoptagelse og ændring som nævnt er

en følge af, at skatteansættelsen er ændret.

Det foreslås, at såvel skatteansættelser som opgørelser af

arbejdsmarkedsbidrag og den særlige pensionsopsparing omfattes af de samme

regler om ekstraordinær ansættelse.

Ifølge forslaget er der således i arbejdsmarkedsfondslovens

§ 15, stk. 2, indsat en henvisning til skattestyrelseslovens

§ 35. Da de tilfælde, hvor en ændring af bidragsopgørelsen som følge af

en

ændret skatteansættelse herefter vil være omfattet af § 35, stk. 1,

nr. 1, udgår som redaktionel ændring den særlige hjemmel hertil i den

gældende

bestemmelse. Endvidere indsættes et nyt pkt., hvorefter bestemmelsen finder

tilsvarende anvendelse for opgørelser af den særlige pensionsopsparing.

Til § 3

Det foreslås, at opgørelse af pensionsafkast efter lov om

beskatning af visse pensionskapitaler (pensionsafkastbeskatningsloven)

omfattes

af skattestyrelseslovens fristregler, jf. kapitel 4.

Med forslaget sikres ensartede fristregler for henholdsvis

selskabsskattekrav og krav efter pensionsafkastbeskatningsloven, således at

ændringer vedrørende pensionsafkastskat kan ske inden for de samme frister,

som

gælder for skatteansættelser, jf. skattestyrelseslovens §§ 34 og 35.

Forslaget indebærer, at adgangen til at foretage ændringer

vedrørende krav efter pensionsafkastbeskatningsloven afkortes i forhold til

de

gældende regler. I dag skal ændringer således foretages inden 5 år efter, at

den endelige opgørelse over beskatningsgrundlaget og skatten er indsendt. Det

vil for skattepligtige omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1,

stk. 1, (pensionsinstitutioner m.v.) sige den 15. juli i det 6. år efter

indkomståret, mens fristen for skattepligtige omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, (ordninger i

pengeinstitutter) udløber den 15. december i det 6. år efter indkomstårets

udløb.

Efter forslaget vil ændringer som udgangspunkt senest kunne

foretages den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Herudover kan

ansættelsen ændres, såfremt betingelserne for ekstraordinær ansættelse i

skattestyrelseslovens § 35 er opfyldt.

Til §§ 4 og 5

Det foreslås, at bestemmelsen i statsskattelovens § 42

ophæves, og hjemlen til at indtale skattekravet under straffesagen

overflyttes

til skattekontrolloven.

Forslaget indebærer, at hjemlen til at gennemføre

efterbetaling efter overenskomst og i forbindelse med retssager udenfor

straffesagerne bortfalder. Vedrørende skattestraffesager er der ikke med

forslaget tilsigtet en ændring i den nugældende praksis, hvorefter

skattekravet

som hovedregel gennemføres i form af en skatteansættelse, men i særlige

tilfælde, jf. de i TSS-cirk. 1998-2, jf. pkt. I.A.1.a og b, angivne tilfælde

kan indtales under straffesagen.

Til § 6

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende.

Det betyder, for så vidt angår §§ 4 og 5, at de hidtil

gældende regler i statsskattelovens § 42 om indtaling af skattekrav

under

en straffesag kan finde anvendelse, indtil loven træder i kraft, hvorefter

den

foreslåede regel i skattekontrollovens § 19 A finder anvendelse.

Til stk. 2

Det foreslås, at bestemmelsen om, at skatteministeren kan

beslutte, at en sag, som Landsskatteretten har afgjort til ugunst for den

skatte- eller afgiftspligtige, skal genoptages til den skatte- eller

afgiftspligtiges fordel, får virkning for landsskatteretskendelser afsagt den

12. marts 2003 eller senere.

Overfor hensynet til den skatte- eller afgiftspligtiges

retssikkerhed er der ikke administrative eller lignende forhold, der med vægt

tilsiger, at bestemmelsen skulle have virkning på et senere tidspunkt.

Til stk. 3-5

Det foreslås, at den nye affattelse af §§ 34, 35, 35 B

og 35 C som udgangspunkt har virkning for anmodninger om genoptagelse af en

skatteansættelse eller et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, som

indgives til myndighederne på lovforslagets fremsættelsesdag eller senere.

Herved vil de foreslåede bestemmelser kunne få virkning fra et tidligt

tidspunkt. Tilsvarende foreslås det, at myndighederne som udgangspunkt kan

genoptage

eller ændre ansættelser eller afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter

de

foreslåede regler, når ændringen varsles over for den skatte- eller

afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede på fremsættelsesdagen

eller senere. Herved har myndighederne mulighed for af egen drift at

gennemføre

ændringer af skatteansættelser og afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift

til gunst for den skatte- eller afgiftspligtige henholdsvis den

godtgørelsesberettigede efter de foreslåede regler.

Er anvendelsen af bestemmelserne til ugunst for den skatte-

eller afgiftspligtige i forhold til hidtil gældende regler, foreslås det dog,

at bestemmelserne først skal finde anvendelse på henholdsvis

skatteansættelser

for indkomståret 2000 og senere indkomstår og på afgiftstilsvar, hvor

angivelsesperioden udløber den 1. juli 2000 eller senere. Herved undgås det,

at

reglerne set i forhold til gældende regler - bliver gennemført med

skærpende

virkning for den skatte- eller afgiftspligtige.

Tilsvarende gælder, hvis anvendelsen af de foreslåede

bestemmelser vedrørende godtgørelse af afgift er til ugunst for den

afgiftsberettigede. Bestemmelserne kan i disse tilfælde først finde

anvendelse,

hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne være gjort gældende den 1. juli

2000

eller senere.

Med udtrykket til »ugunst« menes, at ændringerne af en

skatteansættelse eller et afgiftstilsvar for samme indkomstår eller

afgiftsperiode samlet set er til ugunst for den skatte- eller

afgiftspligtige.

Uden disse regler ville den afgiftspligtige kunne blive

afskåret fra at opnå genoptagelse af et afgiftstilsvar for en afgiftsperiode,

hvor fristen for genoptagelse ikke var udløbet efter de hidtil gældende

regler,

men som lå mere end 3 år forud for angivelsesperiodens udløb. Tilsvarende

kunne

krav om godtgørelse af afgift, hvor fristen for at indgive anmodning herom

ikke

var udløbet efter de hidtil gældende regler, blive afskåret. Endvidere ville

myndighederne kunne få adgang til at foretage korrektioner længere tilbage i

tid i forhold til den adgang, myndighederne har efter de gældende regler.

De foreslåede bestemmelser om, at anvendelsen af reglerne

ikke kan ske, hvis de er til den skatte- eller afgiftspligtiges ugunst,

betyder

på skatteområdet, at myndighederne ikke vil kunne anvende de foreslåede

regler,

når disse for det pågældende indkomstår samlet set er til ugunst for den

skattepligtige, før det drejer sig om indkomståret 2000 og senere indkomstår.

Disse indkomstår har skattemyndighederne i 2003 mulighed for at regulere,

eftersom de ligger inden for den gældende frist på 3 år og 4 måneder. Fra og

med dette indkomstår må den skattepligtige således tåle, at myndighedernes

mulighed for at ændre en skatteansættelse ekstraordinært, uanset at dette er

til ugunst for den skattepligtige, bliver udvidet med forslaget.

På afgiftsområdet vil myndighederne tilsvarende være

afskåret fra at anvende de nye regler, når ændringerne for den pågældende

afgiftsperiode samlet set er til ugunst for den afgiftspligtige set i forhold

til de hidtil gældende regler, hvis det drejer sig om en afgiftsperiode, der

ligger 3 år forud for det tidspunkt, hvor den nye 3-årsfrist forventes at

være

gennemført, dvs. hvor afgiftsperioden udløber før den 1. juli 2000.

Tilsvarende gælder, for så vidt angår godtgørelse af

afgift, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne være gjort gældende før den

1. juli 2000. De nye regler kan her ikke anvendes, hvis dette i forhold til

hidtil gældende regler er til ugunst for den godtgørelsesberettigede.

For så vidt angår afgiftssagerne kan den foreslåede ændring

fra en 5-årsfrist til en 3-årsfrist betyde, at myndighederne ikke kan

gennemføre påtænkte afgiftsændringer for afgiftsperioder, der ligger mellem 3

og 5 år tilbage, efter lovforslagets fremsættelse. Tilsvarende vil

myndighederne ikke kunne gennemføre ændringer i forhold til godtgørelse af

afgift, der tidligst kunne være gjort gældende mere end 3 år inden forslagets

fremsættelse. Dette forekommer mindre rimeligt. Der er derfor i

stk. 5

foreslået en

bestemmelse, som muliggør ændringer af afgiftstilsvar eller godtgørelse af

afgift i overensstemmelse med hidtil gældende regler, hvor afgiftsperioden er

udløbet før den 1. juli 2000, henholdsvis kravet om godtgørelse kunne være

gjort gældende før den 1. juli 2000. Det forudsættes dog, at ændringen

varsles

over for den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede senest

den

1. juli 2003 og ændringen gennemføres senest den 1. oktober 2003. Dog kan

fristen for gennemførelsen af ændringen af afgiftstilsvaret eller

godtgørelsen

blive udskudt, såfremt myndighederne har imødekommet en anmodning fra den

afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede om forlængelse af fristen.

De foreslåede bestemmelser får kun virkning for den skatte-

eller afgiftspligtiges anmodning om genoptagelse, som fremsættes på

fremsættelsesdagen eller senere. Tilsvarende gælder for anmodninger om

godtgørelse af afgift. Derimod får de foreslåede regler ikke betydning i

sager,

hvori der klages over et afslag på genoptagelse eller godtgørelse efter de

hidtil gældende regler. I disse klagesager skal genoptagelsesspørgsmålet

fortsat afgøres på grundlag af hidtil gældende bestemmelser.

På grund af den foreslåede reaktionsfrist for den skatte-

eller afgiftspligtige på 6 måneder, vil de foreslåede bestemmelser som

udgangspunkt heller ikke få betydning for tidligere afgjorte

genoptagelsesspørgsmål. I tilfælde, hvor den skatte- eller afgiftspligtige

henholdsvis den godtgørelsesberettigede kan fremlægge nye oplysninger af

retlig

eller faktisk karakter, skal genoptagelsessagen dog afgøres efter de

foreslåede

bestemmelser. Det forhold, at reglerne på området er blevet ændret, udgør

ikke

i sig selv et nyt forhold, som kan begrunde genoptagelse.

En anmodning om genoptagelse fra den skatte- eller

afgiftspligtige eller en begunstigende ændring af en ansættelse, et

afgiftstilsvar eller en godtgørelse, som ønskes foretaget af skatte- og

afgiftsmyndighederne, kan naturligvis ikke imødekommes eller gennemføres, før

loven træder i kraft. En sådan sag må derfor berostilles på lovens

gennemførelse.

Til stk. 6

Det foreslås, at forslaget til affattelsen i § 37 D

skal have virkning for anmodninger om tilladelse til ændret valg i

forbindelse

med selvangivelsen, som indgives til myndighederne den 12. marts 2003 eller

senere.

Baggrunden for allerede at give dette forslag virkning fra

og med fremsættelsestidspunktet er, at der kan være skattepligtige, som på

grund af den foreslåede reaktionsfrist på 6 måneder kan blive afskåret fra at

anvende den nye bestemmelse, såfremt den først får virkning fra et senere

tidspunkt.

Ligesom det er anført under bemærkningerne til

stk. 3-5, kan en anmodning om tilladelse til ændret valg i forbindelse

med

selvangivelsen ikke imødekommes, før loven træder i kraft. En sådan sag må

derfor berostilles på lovens gennemførelse.

Til stk. 7 og 8

Bestemmelserne er en konsekvens af forslaget til

bestemmelsen i § 7, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til

denne

bestemmelse ovenfor.

Bilag

1

Høringssvar og kommentarer hertil vedr. lovforslaget

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet finder det ud fra en retssikkerhedsmæssig

vurdering meget tilfredsstillende, at Fristudvalget ved sit meget grundige

arbejde med gennemgangen af bestemmelserne i skattestyrelseslovens kap. 4 er

nået frem til konklusioner, som vil bidrage til en præcisering og afklaring

af retsstillingen på fristområdet inden for både skatteretten og

afgiftsretten.

Ligeledes hæfter Advokatrådet sig ved, at det som

udgangspunkt er hensigten, at der skal gælde samme frister for borgerne som

for myndighederne, hvilket ligeledes må anses at styrke borgernes oplevelse

af retfærdighed og fairness på skatteområdet.

Advokatrådet finder dog, at der er behov for at supplere

Fristudvalgets arbejde med en henstilling om, at rådgiveres arbejde med at

gennemføre masseklagesager, dvs. klager, som vedrører ensartede

problemstillinger for en lang række skatteydere, gøres enklere. På dette

område er der behov for, at de kommunale skattemyndigheder får mulighed for

at meddele genoptagelsestilsagn eller berostillelse af sagen ubundet af tid,

når blot den enkelte skatteyder godtgør, at hans skatte- eller afgiftssag er

sammenlignelig med den pilotsag, som føres for en højere administrativ

skattemyndighed eller for domstolene.

Fristudvalget har ligeledes i sin betænkning peget på, at

der kunne være anledning til at overveje en udvidet adgang til at meddele

forhåndstilsagn om genoptagelse, eksempelvis hvor samme forhold allerede er

påklaget for et tidligere indkomstår, og udfaldet dermed vil bero på

afgørelsen vedrørende sidstnævnte indkomstår. Betænkningen indeholder dog

ikke konkrete forslag til udformningen af en eventuel udvidet adgang til at

meddele forhåndstilsagn om genoptagelse i de angivne situationer.

Forslaget falder uden for rammerne af dette forslag, men

Skatteministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.

Efter gældende regler kan skatteforvaltningerne ikke

meddele genoptagelsestilsagn ubundet af tid, og de borgere, som ønsker deres

sag berostillet, og som ikke ønsker, at deres mulighed for genoptagelse

elimineres, er derfor henvist til at klage til næste instans i

myndighedshierarkiet og der anmode om, at sagen berostilles på en endelig

afklaring hos den højere myndighed eller ved domstolene.

Advokatrådet finder således, at det ved en omskrivning af

reglerne i skattestyrelseslovens kap. 4 om ansættelsesfrister vil være

hensigtsmæssigt at behandle problemet vedrørende disse massesagskomplekser,

hvor det på det tidspunkt, hvor der er behov for en processuel afklaring, er

ukendt, om Told- og Skattestyrelsen finder anledning til at udstede et

genoptagelsescirkulære, således at sagerne ikke forældes.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger.

ATP

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Arbejdsgiverforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Handel & Service

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Industri

DI kan støtte initiativet om bedre og enklere frist- og

forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet.

Danske Entreprenører

Har ikke afgivet bemærkninger.

De Danske Landboforeninger

Har ikke afgivet bemærkninger.

Den Danske Skatteborgerforening

Den Danske Skatteborgerforening anfører indledningsvis,

at skatteministeren i modsætning til sine forgængere har sat fokus på

retssikkerhed og forældelsesregler. Der er endvidere mange væsentlige

kommentarer og forslag i Fristudvalgets betænkning, som foreningen kun kan

understøtte. De punkter, der i særlig grad har foreningens bevågenhed, fordi

de i praksis har givet meget grimme oplevelser for skatteborgerne, er

fremhævet nedenfor.

Skatteborgerne opfordrer for det første til at ændre

minimumsbeløbet på kr. 5.000.-, så det bliver af samme størrelse, som det

skattevæsenet anser for bagatelgrænsen nemlig 25 kr. Subsidiært skal der

gælde samme bagatelgrænse for skatteborgeren, altså kr. 5.000,-.

Skatteborgerne foreslår for det

andet, for så vidt angår afgiftsområdet, en samordning med andre skatter og

selvfølgelig krav om genoptagelse ved domsafsigelse, der bekræfter at

myndigheden handlede lovstridigt.

Der gælder i dag såvel for myndighederne som for den

skattepligtige en 5.000 kr.’s grænse for ekstraordinære

skatteansættelser

efter skattestyrelseslovens § 35. Denne bagatelfrist foreslås nu

ophævet, således at ansættelsesændringer kan gennemføres uanset størrelsen af

den pågældende indkomstændring.

Foreningen foreslår for det tredje, at fristen for

genoptagelse af ligningen ændres til 3 år som i Norge og som i loven fra 1991

til 1995. Der skal gælde lige ret for borger og myndighed, og det skal

sikres, at myndigheden ikke tiltager sig rettigheder, der overskrider

fristen, sådan som det er set. I alle sager, der hviler på skøn, skal fristen

endvidere nedsættes til 2 år som i Norge, når det er til ugunst for

skatteborgeren.

Som det er i dag, kan man aldrig vide, hvornår en ligning

rent faktisk er færdiggjort. Typiske eksempler viser, at Ligningsarbejdet for

tvivlsomme sager trækkes ud så længe, at borgeren ikke kan anvende den nye

tolkning reciprokt, hvilket er åbenbart urimeligt og krænkende for

retsfølelsen.

Hidtil har myndighederne påberåbt sig længere frist med

henvisning til, at oplysningerne tilgår myndigheden senere end

skatteborgeren. Dette argument holder ikke længere med oplysningspligt for

alting, snarere er forholdet i dag omvendt.

Regeringen har ud over forslaget om forbedrede

fristregler iværksat en række andre initiativer til styrkelse af borgernes

retssikkerhed herunder tiltag, der giver borgeren bedre mulighed for en

hurtig afklaring af sine skattemæssige forhold.

Det påpeges, at myndighederne i dag overskrider den

nuværende frist på henholdsvis 3 år og 4 måneder og 3 år og 7 måneder.

Grænsen bør være absolut og den nødvendige frist - i dag minimum 14 dage for

afgivelse af svar - skal respekteres, hvilket den ikke bliver.

For det fjerde foreslår foreningen, at adgangen til at

foretage ændringer uden for den ordinære ansættelsesfrist begrænses til kun

at følge skatteankenævnskendelser og anmodninger fra skatteborgeren.

Revisionshensyn falder dermed, som anført i betænkningen, bort.

I tilknytning til forslaget om fristerne for

skatteansættelsen og fastsættelse af afgiftstilsvar er regeringen ved at

undersøge mulighederne for at sikre skatteborgere med relativt enkle

økonomiske forhold som lønmodtagere, pensionister og studerende større

tryghed med selvangivelsen ved at begrænse ligningsmyndighedernes adgang til

at ændre skatteansættelsen efter udløbet af ligningsfristen, dvs. efter den

30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

Det anbefales endvidere, at skatter opkrævet på ulovligt

grundlag (underkendt af retterne henholdsvis Landsskatteretten eller på

opfordring af ministeren) genoptages, og at tilbagebetaling herefter ikke

tilbageholdes på skønnede og ikke objektiviserede påstande. Skattemyndigheden

skal ikke tjene på forældelse, og foreningen er således enig i, at 5-års

forældelsesfristen i 1908-loven ikke skal finde anvendelse på det afledte

skattekrav, hvis den ekstraordinære ansættelse er en følge af en udenlandsk

skattemyndigheds afgørelse, at hidtidig praksis er underkendt eller, at der

er opnået tilladelse til genoptagelse. Som det opleves i dag, er der efter

foreningens opfattelse for mange tilfælde, hvor myndigheden trækker sagen i

langdrag, hvorefter lignende sager bliver forældet.

Endvidere har regeringen stillet forslag om bindende

ligningssvar fra kommunerne, således at borgerne på forhånd kan få afklaret

de skattemæssige virkninger af deres dispositioner.

Endelig kan nævnes, at der arbejdes på at fremrykke

ligningen, således at en stor del af skatteyderne vil være færdiglignet inden

årsopgørelsen udsendes.

Endelig er foreningen enig i, at skatteborgeren skal have

lov til at ændre selvangivelsen, hvis valget som følge af en ændring af

selvangivelsen har fået utilsigtede skattemæssige virkninger. Som det er nu,

bliver skatteborgeren let bondefanget af forkert vejledning, der senere

bliver ændret, hvilket dog i nogen grad kan imødegås af bindende tilsagn som

foreslået.

Finansrådet

Finansrådet bemærker, at der ifølge betænkningen bl.a.

foreslås en ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, der indebærer, at

opgørelse af pensionsafkast omfattes af skattestyrelseslovens fristregler,

hvilket betyder, at adgangen til at foretage ændringer vedrørende krav efter

pensionsafkastbeskatningsloven afkortes i forhold til de gældende regler.

Finansrådet opfordrer til, at den foreslåede ændring for

pengeinstitutterne træder i kraft ved indgangen til et indkomstår efter

pensionsbeskatningsloven, hvilket vil sige pr. 1. december i det pågældende

kalenderår. Herved findes en naturlig skæringsdag for, hvornår henholdsvis de

gamle og de nye fristregler finder anvendelse.

Finansrådet lægger endvidere - som følge af afkortningen

af fristreglerne - vægt på, at der sikres fornuftige overgangsbestemmelser i

forbindelse med ikrafttrædelsen, således at det undgås, at de nye regler

bliver gennemført med skærpende virkning i forhold til skattepligtige med

eksisterende krav på genoptagelse, hvilket er i overensstemmelse med

bemærkningerne til lovforslagets § 7.

De nye regler vil ifølge forslaget som udgangspunkt have

virkning for anmodninger, der indgives efter forslagets fremsættelse

henholdsvis ændringer, der varsles efter dette tidspunkt. Ændringer

vedrørende indkomståret 1999 kan eksempelvis foretages efter de foreslåede

regler, såfremt ændringen varsles efter lovforslagets fremsættelse men inden

den 1. maj 2003. Da fristreglerne således regnes fra indkomstårets udløb, vil

de nye regler træde i kraft med virkning for det pågældende indkomstår.

Foreningen Danske Revisorer

Overordnet set finder Foreningen Danske Revisorer, at der

er tale om et godt forslag. Det findes således meget tilfredsstillende, at

der foreslås sammenfald mellem skattemyndighedernes og de skattepligtiges

frister for genoptagelse. Kravet om, at den skattepligtige skal have besked

inden 3 måneder, såfremt en ansættelse er udtaget til revision af henholdsvis

ToldSkat eller Ligningsrådet, anses ligeledes som meget positivt.

Foreningen Registrerede Revisorer

FRR, der har deltaget i det arbejde, som ligger bag

betænkningen, er meget tilfredse med resultatet af arbejdet. Det har kun

kunnet lade sig gøre, fordi alle har ment, at arbejdet var tiltrængt og højt

prioriteret af regeringen.

FRR mener, at betænkningen indeholder væsentlige forslag

til forbedringer og forenklinger af de nuværende regler på området.

Fristregler og ønsket om altid at have afgørelser, der er

materielt korrekte, er i strid med hinanden. FRR tror dog på, at forslagene

kan bidrage til en bedre balance i reglerne. Eksempelvis kan fremhæves

betænkningens forslag om:

·

Sikkerhedsventil,

så skatteministeren kan give tilladelse til at genoptage en skatteansættelse

ekstraordinært på områder, som ikke positivt er nævnt i loven, og hvor

omstændighederne taler for det.

·

Forlængelse af

fristen for ordinær genoptagelse efter anmodning fra skatteyder hermed er

fristen den samme for skatteyder og myndigheder.

·

Udvidelse af

adgangen til selvangivelsesomgørelse, hvor det skal være muligt for

skatteyder at ændre et valg i sin selvangivelse, hvis valget får utilsigtede

skattemæssige virkninger som følge af, at skatteansættelsen ændres af

myndighederne.

Betænkningen indeholder forslag til, hvordan forholdet

mellem de formueretlige forældelsesregler (1908-loven) og fristbestemmelserne

i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, kan gøres tydeligere. FRR er

meget tilfredse med forslagene og mener, at det er af stor vigtighed for alle

parter, der arbejder med disse bestemmelser, at udvalgets forslag følges. Det

vil betyde mindre usikkerhed om, på hvilke områder af § 35, stk. 1,

1908-loven spiller en rolle.

Forslaget om at få lavet fristregler for moms- og

afgiftslovene, der svarer til de regler, vi i dag har på skattelovene, er

efter FRR’s opfattelse et andet meget vigtigt resultat af arbejdet. FRR

er

sikre på, at det er rigtigt at få strammet kravene op og få dem samlet i én

lov. Det medfører større retssikkerhed, og vil betyde, at skatteydere

tidligere har vished for, at der ikke kan komme ændringer i opkrævningen. Det

medfører, at afgiftsmyndighederne skal ændre deres arbejdsvaner og komme

hurtigere ud i virksomhederne, end det sker i øjeblikket. Myndighederne skal

helt enkelt arbejde med en kortere frist end nu. Virksomhederne skal på deres

side vænne sig til en opstramning for, hvor længe myndighederne vil og kan

vente på at modtage yderligere oplysninger. Det kan efter FRR’s

opfattelse

give nogle tilpasningsproblemer, men FRR ser det som en omstilling, der kan

forsvares over for virksomhederne. På skatteområdet havde man en tilsvarende

proces allerede fra og med 1990. Ingen kan i dag forestille sig at skulle

vende tilbage til den praksis med frist på fem år, der før 1990 var gældende.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

FSR hilser forslaget velkommen og finder, at det

imødekommer hovedparten af de kritikpunkter, der har været rejst vedrørende

fristreglerne.

Navnlig på moms- og afgiftsområdet er der efter FSRs

opfattelse tale om et betydeligt fremskridt, selvom der måske viser sig behov

for yderligere justeringer på dette, i relation til skattestyrelsesloven,

jomfruelige område.

Det er FSRs opfattelse, at forslaget bør suppleres med

forslag om mere smidige regler for håndtering af klager i de tilfælde, hvor

en klage afventer afklaringen af udfaldet på andre sager. Der tænkes her

eksempelvis på en problemstilling, som berøres i et større antal sager, og

hvor der er behov for, at man tidligst muligt i processen kan »parkere« de

sager, der afventer udfaldet af andre sager. Der er behov for, at sagerne kan

»parkeres«, indtil den sag, i hvilken afgørelsen afventes, er afgjort. Hvis

den sag, der afventes, ikke føres til ende, eksempelvis fordi skatteyderen

opgiver sagen undervejs, bør den »parkerede« sag være registreret som en

klagesag, der herefter kan videreføres.

Der henvises, for så vidt angår forslaget om smidigere

regler for håndtering af klager, til kommentaren til bemærkningerne fra

Advokatrådet.

I samme forbindelse bør man også løse et andet problem i

relation til »parkerede« sager. Det er ofte vanskeligt at få oplyst, hvilke

indkomstår der allerede verserer sager om i forbindelse med, at en sag

eventuelt ønskes »parkeret«.

I praksis er denne »parkering« af sagen hidtil foregået

ved, at skatteankenævnet har undladt at færdigbehandle sagen, indtil den sag,

der afventes, er afgjort, men for de skattepligtige, herunder navnlig

selskaber som ikke har skatteankenævnet som klageinstans, er der ikke samme

muligheder, ligesom de muligheder, der er ved skatteankenævnene, er

individuelle og afhængige af de enkelte skatteankenævns måde at håndtere

sådanne sager på.

Forsikring & Pension

F&P har noteret sig, at Fristudvalget anbefaler, at

pensionsafkast efter pensionsafkastbeskatningsloven bør omfattes af

skattestyrelseslovens regler i kapitel 4. Dette vil sikre ensartede

fristregler for henholdsvis selskabsskattekrav og krav efter

pensionsafkastbeskatningsloven, således at ændringer vedrørende

pensionsafkastskat kun kan ske inden for de samme frister, som gælder for

selskabsskatteansættelser i henhold til skattestyrelseslovens §§ 34 og

35.

Dette forslag imødekommer det af F&P indsendte

forslag til Fristudvalget, og giver således ikke anledning til bemærkninger.

F&P har ikke i øvrigt bemærkninger til betænkningen.

Frederiksberg Kommune

Har ikke afgivet bemærkninger.

HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene

HTS kan støtte, at reglerne bliver mere enkle og klare,

men har ikke i øvrigt bemærkninger.

Håndværksrådet

Håndværksrådet er enig i udgangspunktet i kommissoriet,

herunder at virksomheder og borgere så vidt muligt ikke må bringes i en

situation, hvor de p.g.a. for restriktive fristregler ikke kan gøre krav på

en ny ansættelse, der er af væsentlig betydning for den skattepligtige.

Rådet kan støtte, at fristen for borgerens indsigelse mod

skatteansættelsen forlænges, så borgere og virksomheder har samme frist som

myndighederne.

Endvidere kan det støttes, at der bliver mere ensartede

frister på tværs af reglerne for ansættelse af skatter og afgifter, herunder

at der fastsættes frister i moms- og afgiftssager, der svarer til fristerne i

skattesager. Håndværksrådet er således enig i, at fristen for myndighedernes

indgriben i momsansættelsen må nedsættes fra 5 til 3 år, og at virksomhedens

frist som en konsekvens heraf må have samme længde.

Håndværksrådet er endvidere enig i, at der skal være en

sikkerhedsventil, som kan sikre, at sager, hvor en ændring af

skatteansættelsen har en markant betydning for enten virksomheder eller

myndigheder, kan påbegyndes efter fristens udløb. Håndværksrådet kan dog ikke

vurdere, om de foreslåede regler er ventil nok, og i tilstrækkeligt omfang er

betryggende for virksomheden.

I øvrigt er Håndværksrådet af den opfattelse, at når der

til sin tid fremkommer en betænkning fra Forældelsesudvalget under

Justitsministeriet og et efterfølgende lovforslag om de almindelige

formueretlige forældelsesregler, bør de særlige forældelsesregler på skatte-

og afgiftsområdet vurderes på ny.

Skatteministeriet er opmærksom på, at der, såfremt der

gennemføres en ændring af de almindelige formueretlige forældelsesregler, kan

være behov for, at fristreglerne afstemmes i forhold hertil.

Kommunernes Landsforening

KL har ingen bemærkninger.

Københavns Kommune

Har ikke afgivet bemærkninger.

Landbrugets Rådgivningscenter

Landbrugets Rådgivningscenter er enig i, at der er behov

for en præcisering af visse dele af frist- og forældelsesreglerne, men

bemærker samtidig, at man bør være tilbageholdende med alt for hyppige

ændringer i skattelovgivningen.

Det er endvidere opfattelsen, at der er behov for

forbedringer af reglerne ud over det, der foreslås af Fristudvalget. Bl.a.

anbefales en videre adgang for skatteyder til

dels

at ændre valg i selvangivelsen,

dels

at tage et konkret forbehold om genoptagelse afhængig af

udfaldet af tilsvarende sager.

I relation til situationer, hvor der uretmæssigt er

opkrævet en afgift, anføres det, at det bør overvejes at indføre regler,

hvorefter der ydes en vis godtgørelse, uanset at den uretmæssigt opkrævede

afgift måske er overvæltet til næste led.

Landbrugets Rådgivningscenter finder, at forlængelsen af

genoptagelsesfristen til den 1. maj i det 4. år er hensigtsmæssig og finder

herudover, at ansættelsesfristen, der i dag er den 1. august, med fordel kan

forlænges til f.eks. den 1. september.

Vedrørende underskud findes det mest hensigtsmæssigt,

hvis disse selvangives og lignes i takt med, at underskuddene konstateres.

Centeret er endvidere enig i, at det er mest hensigtsmæssigt at flytte

bestemmelsen til § 34.

Til ansættelsesfristen, der udløber den 1. august, er

knyttet en mulighed for forlængelse af fristen efter anmodning fra den

skattepligtige. Det er endvidere med forslaget tydeliggjort, at en anmodning

om en rimelig fristforlængelse skal imødekommes, hvis det har betydning for

den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser. Det er på denne

baggrund ikke fundet nødvendigt at ændre på ansættelsesfristen i forhold til

det, der gælder i dag.

Landbrugets Rådgivningscenter finder det positivt, at

Fristudvalget har medtaget problemerne vedrørende selvangivelsesomgørelse,

men finder, at adgangen til at ændre et valg i selvangivelsen burde være

videre end foreslået. I forbindelse med praksisændringer bør der således også

være adgang til selvangivelsesomgørelse. Herudover finder centeret, at den

skattepligtige skal kunne tage et konkret forbehold om ændring af et valg i

selvangivelsen. Endelig kan der være tilfælde, hvor skatteyder fortryder de

foretagne valg eller ikke har været opmærksom på de muligheder, der har været

for at anvende alternative regler. Det bemærkes, at der med reglerne om

beregning af renter ved opkrævning af restskatter generelt bør være færre

betænkeligheder ved at tillade ændringer i selvangivelsesdisponeringer.

Centeret mener endvidere ikke, at der vil være noget til hinder for, at der

opkræves et gebyr herfor svarende til omgørelse efter SSL § 37 C,

specielt hvor omgørelse skyldes andre forhold end myndighedernes ændringer

eller praksisændringer.

Forslaget om en videre adgang til ændring af valg i

selvangivelsen falder uden for rammerne af dette forslag, men

Skatteministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.

Endvidere finder Landbrugets Rådgivningscenter, at der

bør være mulighed for at give forhåndstilsagn om genoptagelse af ansættelsen

med henvisning til en anden sag, der føres af en anden skatteyder, såfremt

anmodningen herom indsendes inden for genoptagelsesfristen i § 34.

Bestemmelsen i § 35, stk. 1, nr. 7, giver således anledning til

genoptagelse fra de indkomstår, den sag, der gav anledning til ændring af

praksis, vedrørte. En skatteyder, der vil bevare sin ret til genoptagelse

længere tilbage, må således individuelt påklage sin sag. Den omstændighed, at

ankenævnet kan berostille sagen, ses ikke at være en hensigtsmæssig løsning i

den skitserede situation.

Der henvises, for så vidt angår forslaget om

forhåndstilsagn om genoptagelse, til kommentaren til bemærkningerne fra

Advokatrådet.

Endelig findes bestemmelsen i § 35, stk. 1, nr.

7, af rumme 2 fortolkningsproblemer,

dels

hvornår der er tale om ændring af praksis,

dels

hvornår der foreligger den første underkendende afgørelse.

Hvis der samtidig verserer flere analoge sager, vil Landsskatteretten således

kunne styre, hvor langt man skal gå tilbage i relation til genoptagelse ved

at vælge, hvilken sag der afgøres først.

Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7,

bygger allerede i dag på, at adgangen til genoptagelse regnes i forhold til

den

første

sag, der resulterede i

underkendelse af praksis, hvilket er begrundet i administrative hensyn

herunder, at Told- og Skattestyrelsen i disse tilfælde udsender et cirkulære

om adgangen til genoptagelse. Bekymringen om, at Landsskatteretten skulle

lade genoptagelseshensyn være afgørende for, hvilken sag der først træffes

afgørelse i, savner ganske begrundelse, og ses ikke at finde støtte i de

erfaringer med bestemmelsen, der er høstet siden indførelsen i 1999.

Skattechefforeningen

Skattechefforeningen kan tiltræde Fristudvalgets forslag

til lovændringer med de justeringer og ændringer, der alt i alt er med til at

øge forudsigeligheden og dermed retssikkerheden for borgerne bl.a. ved den

foreslåede harmonisering af reglerne på skatte- og afgiftsområdet.

Hvad angår forslaget til lovændringen af § 35,

stk. 1, hvorefter skatteministeren efter nr. 8 kan give tilladelse til

ændring af skatteansættelsen, når der foreligger særlige omstændigheder,

anbefaler Skattechefforeningen, at kompetencen henlægges til den

skatteansættende myndighed - i praksis helt overvejende den kommunale

skattemyndighed - for at sikre en smidig og hurtig sagsbehandling, bl.a.

derved at sagens afgørelse ikke skal afvente ekspeditionen ved fremsendelse

mellem den statslige og kommunale myndighed i høringsfasen. Det forekommer

helt ubetænkeligt at henlægge kompetencen til den skatteansættende myndighed,

idet bedømmelsen af, hvorvidt en fejl fra myndighedernes side har medført en

materielt urigtig ansættelse, således at det må anses for urimeligt at

opretholde ansættelsen, ofte afgøres ud fra en helt konkret og lokal

vurdering. I og med at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse i tilfælde,

hvor borgeren har glemt et fradrag, er der efter Skattechefforeningens

opfattelse i det store og hele tale om at genindføre den tidligere

bestemmelse i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2, hvor praksis er

velkendt.

Genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse vil blandt

andet kunne ske i tilfælde, der i dag er omfattet af § 35, stk. 1,

nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller

ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af

skattemyndighederne. Af hensyn til en adskillelse af kompetencen i forhold

til den myndighed, der angives at have begået en fejl, er det vurderingen, at

kompetencen fortsat bør henlægges til de regionale told- og

skattemyndigheder, der i dag behandler anmodninger om genoptagelse efter den

nugældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven.

Skatterevisorforeningen

Har ikke afgivet bemærkninger.

Bilag

2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli 2002,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 32

indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Skatteministeren kan ligeledes, vedrørende et spørgsmål, der er

påkendt af Landsskatteretten, træffe beslutning om, at sagen genoptages med

henblik på ændring af afgørelsen til fordel for den skatte- eller

afgiftspligtige, såfremt Skatteministeriet ikke kan forventes at opnå medhold

i sagen, hvis den indbringes for domstolene. 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse vedrørende spørgsmål om godtgørelse af afgift.«

2.

§§ 34

og

35

ophæves og i stedet indsættes:

»Ordinær skatteansættelse

§ 34.

Den

kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan

ikke afsende varsel som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller

forhøjelse af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter

indkomstårets udløb.

§ 34.

Den

kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan

ikke afsende varsel, som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller

ændring af en skatteansættelse, senere end den 1. maj i det 4. år efter

indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i

det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den

skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den

skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at

foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig

fristforlængelse imødekommes.

Stk. 2.

Ønsker en

skattepligtig at få ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige

senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår fremlægge nye

oplysninger, der kan begrunde ændringen. Ønsker en klageberettiget, jf.

§ 22 A, stk. 1, at få ændret en ansættelse af en fast ejendom, skal

den klageberettigede senest 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår

fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

Stk. 3.

De i

stk. 1 nævnte myndigheder kan ikke af egen drift foretage en ansættelse

af den indkomst eller den ejerboligværdi, der skal lægges til grund for en

skatteansættelse, efter den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Fristen kan dog forlænges efter anmodning fra den skattepligtige, i det

omfang den skattepligtige påviser, at det vil være forbundet med

uforholdsmæssige vanskeligheder for denne at varetage sine interesser i sagen

inden for fristen. Den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen, skal,

hvis beregningen foretages efter udløbet af fristen, foretages inden rimelig

tid efter, at ansættelsen er foretaget.

Stk. 4.

For

skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven udløber fristerne

efter stk. 1 og 3, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner,

først i det 6. år efter indkomstårets udløb.

Stk. 5.

Er den

skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes

fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2

. En

skattepligtig eller en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, der

ønsker at få ændret sin ansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter

indkomstårets henholdsvis vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af

faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Stk. 3.

En

skatteansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et

afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter

denne bestemmelse, kan foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre

ansættelsen beror på et skøn.

Stk. 4.

En

skatteansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det

omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget

underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for

fristerne efter denne bestemmelse.

Stk. 5.

Fristerne

efter stk. 1 og 2 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb

for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt

angår de kontrollerede transaktioner.

Stk. 6.

Er den

skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes

fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

Ekstraordinær skatteansættelse

§ 35.

Uanset

fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres såvel

efter anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes

bestemmelse i følgende tilfælde:

§ 35.

Uanset

fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter

anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes

bestemmelse, i følgende tilfælde:

1)

I det omfang

skatteansættelsen er en følge af, at der efter indkomstårets udløb er

indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst eller den

ejerboligværdi, der skal lægges til grund for skatteansættelsen.

2)

I det omfang

skatteansættelsen skyldes en ændret bedømmelse af grundlaget for en

skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der

ligger uden for fristerne efter § 34, og skatteansættelsen foretages

inden for fristerne efter § 34 og ikke beror på et skøn.

3)

I det omfang

skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse af den skattepligtige

vedrørende et andet indkomstår.

4)

I det omfang

skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse af en ægtefælle, hvormed

den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. § 4 i

kildeskatteloven, vedrørende samme eller et andet indkomstår.

5)

I det omfang

skatteansættelsen er en følge af en udenlandsk skattemyndigheds ændring

vedrørende en kontrolleret transaktion, jf. § 3 B i skattekontrolloven,

således at priser og vilkår vedrørende den kontrollerede transaktion bliver i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var

afsluttet mellem uafhængige parter.

6)

I det omfang

skatteansættelsen er en følge af, at den skattepligtige eller nogen på dennes

vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne

har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt

grundlag.

1)

Der er indtrådt en

ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

2)

Ansættelsen er en

direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et

andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af

en skatteansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den

skattepligtiges ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. § 4 i kildeskatteloven, eller vedrørende et

selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

3)

En ansættelse af

overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3,

vedrørende en anden skattepligtig, er ændret.

4)

En udenlandsk

skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen

af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed

anerkender afgørelsen.

5)

Den skattepligtige

eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at

skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller

ufuldstændigt grundlag.

6)

De statslige

skattemyndigheder udnytter deres revisionskompetence, jf. §§ 14 og 19,

til at ændre en skatteankenævnskendelse, en ordinær skatteansættelse

foretaget efter anmodning fra den skattepligtige, jf. § 34, stk. 2,

eller en ekstraordinær skatteansættelse foretaget efter denne paragraf. Det

er en betingelse, at den skattepligtige inden 3 måneder efter

skatteankenævnskendelsens afsigelse henholdsvis den kommunale

skattemyndigheds skatteansættelse underrettes om, at sagen er under revision.

7)

I det omfang

skatteansættelsen er en følge af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt

ved en landsskatteretskendelse eller ved en dom. I disse tilfælde kan

genoptagelse foretages fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse

i den første sag, der resulterede i underkendelsen af praksis, eller fra og

med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for

underkendelsen af praksis.

8)

I det omfang

skatteansættelsen består i, at de statslige skattemyndigheder har udnyttet

deres revisionskompetence efter § 14 eller § 19 til at ændre en

skatteansættelse foretaget af en lokal skattemyndighed, jf. kapitel 1.

9)

I det omfang

skatteministeren tillader, at skatteansættelsen ændres som følge af fejl

begået af en skatteansættende myndighed.

10)

I det omfang

skatteansættelsen er en følge af, at overdragelsessummen for et aktiv er

ansat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller

afskrivningslovens § 45, stk. 3, og denne ansættelse har resulteret

i en skatteansættelse af en anden skattepligtig for samme eller for et andet

indkomstår.

7)

Hidtidig praksis er

endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens

beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort

af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst

for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse

i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og

med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for

underkendelsen af praksis.

8)

Skatteministeren

efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af

skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2.

En

ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den

varsles af myndighederne, eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den

skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed,

henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der

begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. Skatteministeren kan efter

anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger

særlige omstændigheder.

Stk. 3.

Et

forhold i en skatteansættelse kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig

imod ansættelsen, ændres af en skatteansættende myndighed af de grunde, der

er nævnt i stk. 1, selv om skatteankenævnet, Ligningsrådet eller

Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

Stk. 2.

En

ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, nr. 1-9, hvis den indebærer

en indkomstændring på mindst 5.000 kr.

Stk. 3.

En

ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af

myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige

inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den

skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder

fravigelsen af fristerne i § 34. § 34, stk. 3, 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Et punkt

i en skatteansættelse kan ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af

en skatteansættende myndighed, selv om skatteankenævnet, Landsskatteretten

eller Ligningsrådet tidligere har truffet afgørelse om punktet.

Stk. 4.

Krav

afledt af en skatteansættelse foretaget efter stk. 1, nr. 4, 7 og 8, er

ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om

forældelse

af visse fordringer.«

3.

Efter

§ 35 A

indsættes:

»Ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og

godtgørelse af afgift

§ 35 B.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan ikke afsende varsel om fastsættelse

eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens

udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke

afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kan gøres

gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal

foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. og 2. pkt. Har

det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den

godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen

efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse

imødekommes.

Stk. 2.

En

afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter

angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig

karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller

person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt,

hvor kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende, fremlægge oplysninger

af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og

godtgørelse af afgift

§ 35 C.

Uanset fristerne i § 35 B, kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af

afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige

henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og

skattemyndighedernes bestemmelse, i følgende tilfælde:

1)

Hidtidig praksis er

endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens

beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort

af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst

for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller

delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den

første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den

afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for

underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den

godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være

gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første

sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 5 år forud for

underkendelsen af praksis.

2)

Ændringen er en

direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift

vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme

eller en anden afgiftsperiode.

3)

Den afgiftspligtige

henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne

forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller

godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

4)

Skatteministeren efter anmodning fra

den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til

ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der

foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2.

En

ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages

efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller anmodningen fra

den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes inden

6 måneder efter, at told- og skattemyndighederne, henholdsvis den

afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede, er kommet til kundskab om

det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 35 B.

Skatteministeren kan efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den

godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige

omstændigheder.

Stk. 3.

Et

forhold i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan,

hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler

sig imod ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en

regional told- og skattemyndighed, selv om Told- og Skattestyrelsen eller

Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

Stk. 4.

Krav

afledt af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift efter

stk. 1, nr. 1 og 4, er ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af

22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.«

4.

Efter

§

37 C

indsættes:

»

§ 37 D.

Skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig kan ændre et valg i

selvangivelsen, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en

skatteansættelse af betydning for valget, og valget som følge heraf har fået

utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Stk. 2.

Anmodning

om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6

måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den

skatteansættelse, der begrunder anmodningen. Skatteministeren kan efter

anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger

særlige omstændigheder.«

§ 2

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af

20. august 2002, som ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002, foretages

følgende ændring:

§ 15.

---

1.

§ 15, stk. 2,

affattes

således:

Stk. 2.

Skattestyrelseslovens

§ 34 finder tilsvarende anvendelse for bidragspligtige efter § 7,

stk. 1 og 2, der begærer genoptagelse af en bidragsopgørelse,

henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders ændring af en

bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i

§ 16. En ændring af en skatteansættelse kan uanset fristerne efter 1.

pkt. lægges til grund for en eventuel konsekvensændring af den

skattepligtiges bidragsopgørelse.

»

Stk. 2.

Skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 finder tilsvarende anvendelse for

bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 2, der anmoder om genoptagelse

af en bidragsopgørelse, henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders

ændring af en bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter

reglerne i § 16. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse for en opgørelse af den særlige pensionsopsparing til

Arbejdsmarkedets

Tillægspension efter denne lov, jf. ATP-lovens § 17 f.«

§ 3

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli

2002, som ændret ved lov nr. 1060 af 17. december 2002, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 27

indsættes som stk. 8:

»Stk. 8.

Medmindre

andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens §§ 34 og 35

tilsvarende anvendelse på opgørelserne og skatteberegningerne efter

§§ 20 - 25.«

§ 4

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomstskat til Staten, som

ændret senest ved lov nr. 238 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:

§ 42.

Foruden at

ifalde bødeansvar er den, der kendes skyldig i et forhold, der falder ind

under § 41, forpligtet til at efterbetale den for lidet erlagte skat.

Lignende forpligtelse til at efterbetale for lidet erlagt skat - eventuelt

med dennes dobbelte beløb, jf. herved § 40 - påhviler enhver, om hvem

det oplyses, at han ikke har været beskattet af sin fulde indkomst uden

hensyn til, om den pågældende har indgivet selvangivelse eller ikke.

Størrelsen af det skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i mangel af

mindelig overenskomst at fastsætte ved domstolene. Beløbet kan inddrives ved

udpantning. For de i § 2, nr. 5 nævnte skattepligtige foretages

udpantningen for erstatningsbeløbet hos vedkommende selskab eller forening,

og for et dødsbos vedkommende er boet ansvarlig for beløbet.

1.

§ 42

ophæves.

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13.

august 2001, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, lov nr. 403 af 6.

juni 2002, lov nr. 438 af 10. juni 2002 og lov nr. 1058 af 17. december 2002,

foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 19

indsættes:

»

§ 19 A.

I sager

om overtrædelse af §§ 13, 15, 16 og 18 samt straffelovens § 289 kan

de unddragne skatter indtales under straffesagen og påkendes af retten i

overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 89.«

Lignende dokumenter