Landsskatteretskendelse af 2. oktober 2002 vedr. Finansiel leasing overdragelse af rettigheder og forpligtelser til finansieringsselskaber
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 2. oktober 2002 vedr. Finansiel
leasing – overdragelse af rettigheder og forpligtelser til
finansieringsselskaber
A B.V. klager for indkomståret 1997 over, at de stedlige
skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag for udgifter til køb af
leasingaktiver, 35.512.082 kr., men i stedet har godkendt afskrivning med 30
%
eller med 10.653.525 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger, at A B.V. i en årrække har
drevet virksomhed med IT aktiviteter. Fra 1997 blev
IT aktiviteterne overdraget til en filial
under B B.V., som ejes 100 % af C i Holland.
A B.V. (senere D B.V. – i det følgende kaldt Filialen)
formidlede køb og finansiering af større IT-anskaffelser for danske
virksomheder. Forretningsgangen var som følger:
Filialen indgik efter en nærmere kreditvurdering en rammeaftale
med kunden om indkøb af diverse nærmere aftalt IT-udstyr for et nærmere
angivet
beløb (rammebeløb).
Kunden kontaktede herefter forhandleren / leverandøren, og
IT-udstyret indkøbtes.
Leverandøren sendte fakturaen direkte til Filialen, der betalte
leverandørerne efter, at kunden havde godkendt leveringen. Den bagvedliggende
producent af IT-udstyr var hovedsagelig af et bestemt mærke, der i dag ejes
af
E.
I forbindelse med indgåelse af købeaftalen aftaltes
betingelserne for en leasingkontrakt, der skulle påbegyndes, når kunden havde
anskaffet det udstyr, der fremgik af købeaftalen. Leasingaftalen blev indgået
med kunden og blev herefter overdraget til finansieringsselskaber, for en
Læs alt
pris
fastsat til den beregnede nutidsværdi af de uforfaldne leasingydelser tillagt
en rentemarginal. Finansieringsselskabets vederlag svarede til de aftalte
leasingydelser plus et mindre tillæg. Det var Filialen som opkrævede
leasingydelser hos kunden, og leasingselskabet sendte faktura til Filialen på
samme beløb. Filialen havde således eget bogholderi – dog førtes
lønregnskabet
af F A/S.
Der blev indgået samarbejdsaftaler med både G A/S og H
(finansieringsselskaber). Samarbejdsaftalen af 6. maj 1997 mellem Filialen
og G A/S er formuleret som følger:
”
Formål
At sikre et velfungerende samarbejde om leasingfinansiering af
edb-udstyr på betingelser, som er kendt og accepteret af begge parter.
Aftalen
omfatter rettigheder og forpligtelser i forbindelse med G A/S’s køb af
udstyr
og tiltransporterede kontrakter.
Det er lagt til grund for aftalen, at Filialen forventer at
sælge leasingkontrakter til G A/S for minimum kr. 30 mio. pr. år.
Almindelige bestemmelser
Filialen har til hensigt at tilbyde G A/S de leasingkontrakter
og udstyr, som de ønsker at sælge, og som er etableret af Filialen med danske
slutbrugere.
Når G A/S modtager meddelelse fra Filialen om igangværende
kontraktforhandlinger med et kundeemne, vil G A/S ikke anvende denne viden om
investeringen aktivt.
G A/S forpligter sig til ikke at frasælge leasingkontrakter, som
er etableret under denne aftale med slutbrugere udenfor koncernen uden
Filialens accept.
Kreditvurdering
Filialen indgår leasingkontrakt med slutbruger på egne
dokumenter og overdrager leasingkontrakten til G A/S, som køber udstyret
omfattet af kontrakten, når en almindelig kreditvurdering baseret på
regnskabstal
og G A/S’s kendskab til slutbruger i øvrigt ikke giver anledning til
bemærkninger.
Til brug for kreditvurderingen forsyner Filialen G A/S med
slutbrugerens navn, adresse, SE-nr. og seneste regnskab.
G A/S forudsætter, at Filialen har fået slutbrugers samtykke til
at kunne videregive oplysninger.
G A/S tilstræber at give Filialen svar på forespørgsler senest 2
dage efter modtagelsen af de relevante dokumenter til brug for
kreditvurdering.
Transport af kontrakter
Når G A/S har accepteret at købe en kontrakt, skal følgende
udarbejdes:
transportaftale mellem Filialen og G A/S
transportdokument
denuntiationsskrivelse
faktura med specifikation af udstyret
skriftlig bekræftelse fra brugerne om, at udstyret er leveret og
i overensstemmelse med kontrakten.
G A/S betaler købesummen første bankdag efter modtagelsen af
dokumenterne, såfremt anden betalingsdag ikke er aftalt, forudsat at
betingelserne anført i aftalen er blevet opfyldt.
Sammen med kontrakten skal G A/S have tilsendt samtlige
dokumenter, som etableres sammen med leasingkontrakten.
Beregning af købesum
Købesummen er alle uforfaldne leasingydelser, anført i Filialens
kontrakt med slutbruger, diskonteret til nutidsværdi med en rente svarende
til
den CIBOR-rentesats, som er basis for den fremtidige renteudregning, jf.
leasingkontraktens basisrente, plus en marginal. Evt. forfaldne
leasingydelser
indgår ikke i købesummen og forudsættes opkrævet af Filialen hos slutbruger.
Opsamlingsperiode
Når G A/S har kreditgodkendt et engagement med en ny kunde, er
Filialen berettiget til løbende at fakturere, når de enkelte dele leveres og
er
godkendt af slutbruger. Det forudsættes, at der er underskrevet en
rammeaftale
med kunden, samt at der foreligger et foreløbigt transportdokument.
G A/S beregner renter af de udlagte beløb i perioden frem til
start af leasingperioden. Renterne beregnes løbende med kontraktrenten og
fratrækkes ved endelig afregning af købesummen.
Administration af kontrakterne
De tiltransporterede kontrakter opkræves via Filialen og betales
på forfaldsdagen af Filialen til G A/S.
Leasingydelserne skal være G A/S i hænde på forfaldsdagen. I
modsat fald kan G A/S forlange morarenter af de forfaldne ubetalte ydelser.
Morarenter betales med 2,5 % af det forfaldne beløb pr. påbegyndt
kalendermåned.
Hvis Filialen ikke indenfor 30 dage efter forfald er blevet
betalt af slutbruger, tilbagebetaler G A/S på skriftlig anfordring den af
Filialen indbetalte leasingydelse på den eller de pågældende kontrakter, og
rykningsansvaret overtages herefter af G A/S. Filialen kan maksimalt få
seneste
ydelse refunderet fra G A/S.
Når G A/S har tilbagebetalt leasingydelsen til Filialen, er G
A/S berettiget til at indgå samtlige aftaler med slutbruger i anledning af
dennes misligholdelse, om henstand, løbetids-, ydelses-, og
scrapværdiændringer, uden godkendelse af Filialen. G A/S tilstræber at holde
Filialen orienteret om nødlidende sager, hvor rykningsansvaret er overtaget
af
G A/S.
Hvis udstyret tilbagetages ved misligholdelse af
leasingkontrakten, er Filialen, på anmodning fra G A/S, indstillet på at være
behjælpelig med genplacering af udstyret.
Salgspriser og vilkår for genplacering skal godkendes skriftligt
af G A/S, før aftale indgås. Begge parter forpligter sig til at arbejde for,
at
de økonomiske tab ved kontrakternes misligholdelse minimeres.
Forsikring
Filialen indestår for, at udstyret altid er behørigt forsikret.
G A/S kan til enhver tid kræve dokumentation for dette.
Kontrakternes opsigelse
Hvis slutbruger ønsker at ophæve en eksisterende leasingkontrakt,
vil G A/S løse dette i samarbejde med Filialen. Filialen kan alene oplyse
indfrielsespris efter G A/S’s skriftlige accept, og altid som
befuldmægtiget af
G A/S til at gøre dette.
Ved kontrakter med variabel ydelser beregnes indfrielsesprisen
ved at samtlige ikke forfaldne leasingydelser inkl. evt. scrapværdi
diskonteres
med den til enhver tid værende kontraktrente hos G A/S. Den derved fremkomne
sum tillægges forfaldne leasingydelser og andre skyldige beløb.
Ved kontrakter med fast ydelse beregnes indfrielsesprisen ved at
samtlige ikke forfaldne leasingydelser inkl. evt. scrapværdi diskonteres med
kontraktrenten hos G A/S fratrukket 2 %. Den derved fremkomne sum tillægges
forfaldne leasingydelser og andre skyldige beløb.
Ovenstående forudsætter, at der indgås en ny leasingkontrakt.
Sker dette ikke beregnes indfrielsesværdien ved variabelt forrentede
kontrakter
med kontraktrenten fratrukket 1 % og ved den fastforrentede kontrakter med
kontraktrenten fratrukket 3 %.
For så vidt angår indfrielse af leasingkontrakter med fast
ydelse er diskonteringssatserne baseret på, at kontraktvolumen med fast
ydelse
fortsat udgør en lille del af den samlede kontraktvolumen.
Bestemmelserne i dette punkt gælder ikke i tilfælde af
slutbrugers misligholdelse.
Tilkøb/udskiftning af udstyr
Filialen og G A/S er indstillet på at medvirke til, at
slutbruger har mulighed for at foretage nødvendige og ønskelige
udskiftninger/omlægninger.
G A/S kan dog begrænse eller udelukke retten til at udskifte og
tilkøbe udstyr, bl.a. udfra almindelige kreditvurdering. Der indføjes derfor
kreditforbehold i alle tillæg til leasingkontrakten.
1)Tilkøb til en bestående kontrakt med uændret løbetid.
Aftales individuel.
2)Eksempler på ændringer ved tilkøb/udskiftning af teknologi
A)I kontraktperioden kan der anskaffes nyt udstyr for forskellen
mellem den nedskrevne værdi på kontrakten og den oprindelige anskaffelsessum.
Samtidigt kan kontrakten forlænges til den oprindelige løbetid.
B)Frasalg af udstyr, samtidig med at der anskaffes nyt udstyr,
og kontrakten forlænges.
Dette sker ved, at Filialen køber det brugte udstyr til
markedsværdien, som oplyses af Filialen. Samtidig sælges nyt udstyr, og
leasingkontrakten forlænges. Fakturasummer på det senest solgte udstyr
fastsættes på baggrund af den forlængede leasingaftales diskonterede ydelser.
Alle forespørgsler om tilkøb/udskiftning af udstyr behandles
individuelt.
Anvisningsret ved udløb
Hvis udstyret omfattet af leasingkontrakten leveres tilbage
efter udløb af leasingperioden er Filialen berettiget og forpligtet til at
købe
eller anvise en køber af udstyret til den i kontrakten aftalte restværdi +
1.000 kr.
Andre bestemmelser
Filialen er forpligtet til uden opfordring at underrette G A/S
om alle væsentlige forhold vedrørende sin virksomhed, herunder alle forhold,
der måtte berøre overholdelsen af Filialens forpligtelser efter
samarbejdsaftalen.
Serviceaftale
Har Filialen overfor slutbruger påtaget sig at servicere
genstandene, skal aftalen herom indgås separat. Forpligtelserne i henhold til
en evt. serviceaftale er G A/S uvedkommende.
Opstår der tvist med udspring i serviceaftalen, skal Filialen
straks underrette G A/S herom. G A/S er i tilfælde af en tvist, der ikke
umiddelbart kan løses, berettiget til at kræve, at kontrakten indfriet af
Filialen, jf. bestemmelserne i ”kontrakternes opsigelser”, afsnit 2
og 3.
Filialen er forpligtet til at underrette G A/S, ifald slutbruger
ikke vedligeholder genstandene i overensstemmelse med de pålagte
kontraktmæssige forpligtelser.
Risiko for slutbruger
Filialen bærer risikoen for eventuelle af tredjemand mod G A/S
rejste krav, opstået som følge af G A/S’s kontraktforhold til Filialen
eller
slutbruger.
Filialen påser, og har risikoen for, at slutbruger overholder
gældende lovkrav, herunder sikkerhedsforskrifter for brug af genstandene.
Tilbagekøbspligt
Hvis slutbruger opsiger rammeaftalen i opsamlingsperioden eller
senere hen leasingkontrakten med henvisning til, at udstyret ikke lever op
til
de stillede krav, er Filialen på G A/S’s opfordring forpligtet til
straks at
tilbagekøbe udstyret omfattet af leasingkontrakten.
Tilbagekøbsprisen gøres op i overensstemmelse med bestemmelserne
i ”Kontrakternes opsigelse”; afsnit 2 og 3.
Øvrige udgifter
Filialen er forpligtet til at friholde G A/S for alle udgifter,
denne påføres, som følge af lovgivnings- eller myndighedskrav, eksempelvis
skatter og afgifter (herunder stempelafgift) i det omfang disse kan henføres
til samarbejdsaftalen.
G A/S kan hos Filialen opkræve gebyr for rykkerbreve, samt
dækning for udgifter i forbindelse med misligholdelse fra Filialens side,
herunder udgifter til juridisk bistand og afgifter m.v. til offentlige
myndigheder og domstole.
Misligholdelse
G A/S er berettiget til uden varsel at opsige samarbejdsaftale,
hvis Filialen:
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for
samarbejdet,
ikke senest 8 dage efter opfordring fra G A/S indbetaler beløb
Filialen er pligtig at betale,
ikke overholder andre aftaler med G A/S,
udsættes for retsforfølgning i form af udlæg, arrest eller
brugelig pant,
træder i solvent likvidation, standser sine betalinger, erklæres
konkurs, anmoder om gældssanering/akkord eller indleder forhandlinger om
udenretlig akkord.
G A/S er berettiget til at kræve erstatning for ethvert tab, der
er forbundet med misligholdelsen. Det opgjorte erstatningskrav forrentes med
p.t. 2½ % pr. påbegyndt kalendermåned fra opgørelsesdagen.
Opsigelse af samarbejdsaftalen
G A/S og Filialen kan opsige samarbejdsaftalen med 14 dages
varsel. Uanset opsigelsen er Filialen og G A/S forpligtet og berettiget efter
samarbejdsaftalen for kontrakter indgået før afgivelse af varsel.
Værneting
Enhver strid mellem parterne om fortolkning af denne aftale,
afgøres endeligt af en voldgiftsret i overensstemmelse med lov om voldgift
med
sæde i X.
Genforhandling af samarbejdsaftalen
Bestemmelserne i samarbejdsaftalen genforhandles 1 gang årligt,
første gang 1 år efter aftalens underskrift.
”
De Generelle vilkår for Leje med forsikring hos Filialen
indeholder bestemmelser om
1. Aftalens indhold
2. Aftalens varighed
3. Forsikringen
4. Lejeperiodens forlængelse
5. Betaling af leje m.v.
6. Godkendelse af leverancen
7. Ansvar for mangler
8. Brug og vedligeholdelse
9. Rådighed over produkterne
10. Forsikringsforhold
11. Overdragelse af rettigheder
12. Tilbagelevering af produkterne
13. Misligholdelse af aftalen samt
14. Generelt.
Skatteforvaltningen har gjort gældende, at der ikke er sket en
overdragelse til G A/S af den reelle ejendomsret til leasingaktiverne, men
alene
en overdragelse af den formelle ejendomsret. Denne vurdering bygger på en
konkret gennemgang og analyse af samarbejdsaftalen mellem G A/S og Filialen.
Skatteforvaltningen har videre anført, at afskrivningsret efter
afskrivningslovens § 2, stk. 1, er betinget af, at aktivet hører til den
skattepligtiges erhvervsvirksomhed, således at aktivet ejendomsretligt
tilhører
den skattepligtige.
Ejendomsretten er ifølge forvaltningen kendetegnet ved, at såvel
den faktiske som den retlige råden overgår til køberen dvs. G A/S. G
A/S’s
retlige råden for så vidt angår videresalg er bestemt af Filialen, og G A/S
har
fraskrevet sig retten til at gøre indsigelse mod Filialen. Filialen bestemmer
således suverænt på G A/S’s vegne, hvorvidt aktivet skal videresælges
eller ej.
Det er videre skatteforvaltningens opfattelse, at
samarbejdsaftalens afsnit om ”Anvisningsret ved udløb” klart
tilkendegiver, at
det aldrig har været meningen, at G A/S skal være og forblive ejer af
aktivet.
Filialen har således forpligtet sig til at købe og anvise en køber.
Forvaltningen har konkluderet, at G A/S ved samarbejdsaftalen har foretaget
indskrænkninger i ejendomsretten ved aftalens indgåelse. G A/S har derfor
fraskrevet sig retten til at råde over aktivet.
Skatteforvaltningen har gjort gældende, at Filialen skal
indtægtsføre salgssummerne for leasingkontrakterne, i alt 35.512.082 kr., på
det tidspunkt overdragelsesaftalen med G A/S indgås, idet Filialen på dette
tidspunkt har
erhvervet en ubetinget ret
til salgssummerne, jf. statsskattelovens § 4.
Selskabets advokat har over for Landsskatteretten nedlagt
principiel påstand om, at den selvangivne indkomst godkendes, idet Filialen
ikke havde ejendomsret til omhandlede EDB-udstyr, da ejendomsretten tilkom
leasinggiver, som var G A/S. G A/S har i overensstemmelse med sin ejendomsret
til IT-udstyret foretaget afskrivninger på udstyret.
Det er advokatens opfattelse, at der foreligger et traditionelt
finansielt leasingforhold. Et af de væsentlige karakteristika ved finansiel
leasing er, at leasinggiver kun varetager finansieringsfunktionen, og at
leasinggiver derfor, selvom leasinggiver er juridisk ejer af aktivet,
fraskriver sig ethvert ansvar, der relaterer sig til erhvervelsen og
benyttelsen af aktivet. Leasinggiver
bærer – ligesom den traditionelle långiver – alene en risiko for
brugerens manglende betalingsevne, mens brugeren – som ”økonomisk
ejer” bærer
hele risikoen i relation til erhvervelsen og benyttelsen af aktivet.
Advokaten har i forlængelse heraf anført, at der er tale
om et traditionelt leasingforhold, hvor G A/S
er leasinggiver, og hvor større erhvervsvirksomheder er kunder, dvs.
leasingtagere, og endelig er Filialen administrator i leasingperioden - og
der
er overhovedet intet salg eller tilbagesalg, mellem leasinggiver og
leasingtager.
Den relevante samarbejdsaftale omfatter ifølge repræsentanten rettigheder og
forpligtelser i forbindelse med G A/S’ overtagelse af udstyr og
leasingkontrakter (dvs. både udstyr og kontrakter, jf. herved også aftalens
formålsbeskrivelse). Bag samarbejdsaftalen lå Filialens forventninger om salg
af leasingkontrakter til G A/S for minimum 30 mio. kr. om året.
Det er advokatens opfattelse, at de foreliggende leasingaftaler
svarer til, hvad der gælder i ”Almindelige Betingelser for finansiel
leasing”.
Der er videre henvist til Poul Gade’s bog om ”Finansiel leasing
– leje og
leasing af erhvervsløsøre”.
Advokaten har anført, at i et klassiske finansielt
leasingforhold er der involveret 3 parter, leasingselskabet, leverandøren og
leasingtageren, hvor kontakten mellem leasingselskabet og leasingtageren
typisk
etableres via leverandøren på grundlag af en mellem leverandøren og
leasingselskabet indgået samarbejdsaftale – såkaldt leverandørorienteret
leasing. Det finansielle leasingselskab varetager traditionelt alene
finansieringsfunktionen. Det er derfor karakteristisk for samarbejdet mellem
leverandøren og leasingselskabet, at leverandøren må påtage sig alle andre
funktioner/arbejdsopgaver og de dermed forbundne risici. Det er som led i et
sådant samarbejde f.eks. helt sædvanligt, at leverandøren må påtage sig en
forpligtelse til at sikre afhændelse af udstyret ved kontraktens udløb eller
misligholdelse. Det er endvidere ifølge advokaten helt forståeligt, at den
leverandør, der har pligt til at købe brugt udstyr, gerne vil sikre sig en
ret
dertil. Det vil naturligvis være uacceptabelt for leverandøren, hvis
leasingselskabet kunne sælge udstyret til tredjemand i de tilfælde, hvor det
brugte udstyrs handelspris overstiger den pris, leverandøren er forpligtet
til at
betale, således at leverandørens forpligtelse til at købe udstyret alene blev
aktuel i de tilfælde, hvor handelsprisen var lavere end den pris,
leverandøren
var forpligtet til at betale.Filialen, der i forholdet til G A/S er
leverandør,
har således i relation til kravet om at anvise en køber ved udløb, ikke nogen
forpligtelser udover hvad der er sædvanligt ved finansiel leasing.
Advokaten har i forlængelse heraf anført, at der er tale om 3
uafhængige parter: Filialen, G A/S og slutbrugeren (leasingtager). Der er
ifølge advokaten tale om forretningsmæssige begrundede aftaler mellem
uafhængige parter – og ikke om aftaler, der er begrundet i skattemæssige
overvejelser. En skatteretlig underkendelse af omhandlede samarbejdsaftale
forudsætter ifølge advokaten, at det påvises at aftalevilkårene afviger fra
de
vilkår, der ville være gældende mellem uafhængige parter. Dette har
skattemyndighederne ikke påvist. Endvidere er det ikke påvist, at
samarbejdsaftalen ikke skulle være forretningsmæssigt begrundet for G
A/S’
vedkommende.
Det er advokatens opfattelse, at den valgte ”rollefordeling”
mellem de involverede parter er i fuld overensstemmelse med den indenfor
finansiel leasing typisk forekommende. Som eksempler herpå kan nævnes, at G
A/S
har den fulde debitorrisiko, at leasingtageren bærer risikoen for brugen af
udstyret, og at et mangelsansvar alene kan gøres gældende overfor
leverandøren.
Advokaten har herefter beskrevet situationen i tilfælde af, at
Filialen går konkurs. Det er advokatens opfattelse, at samarbejdsaftalens
civilretlige substans kan konstateres ved en vurdering af, hvorvidt Filialens
konkursbo eller G A/S ville have krav på udlevering af aktivet fra
slutbrugeren. –G A/S ville ifølge advokaten aldrig indgå en aftale, der
i
tilfælde af aftalepartnerens konkurs, måtte give aftalepartneren en bedre
retsstilling, end forudsat ved aftalens indgåelse. Det må derfor lægges til
grund som aftalt, at ejendomsretten til leasingaktiverne tilkommer G A/S.
Advokaten har yderligere anført, at nærværende sag ikke kan
sammenlignes med forholdene i TfS 2000.374 og Landsskatterettens kendelse af
7.
juni 2000, TfS 2000.686. Dette er begrundet med, at der ikke foreligger
indkomstmanipulationer - men et sædvanligt forretningsmæssigt forhold mellem
3
uafhængige parter: Leasingtager (slutbruger), leasinggiver (G A/S) samt
administrator (Filialen). - Det er herefter konkluderet, at realitet er at
såvel ejers ret til leasingydelser som ejers ret til aktiverne er hos G A/S.
Advokaten har gennemgået skattemyndighedens begrundelse og
anført, at man ikke kan tilsidesætte en del af aftalegrundlaget og acceptere
andre dele af aftalegrundlaget.
Man må
enten godkende de indgåede aftaler i skattemæssig henseende eller
tilsidesætte
aftalegrundlaget helt.
Der er videre henvist til realitetsgrundsætningen dvs. behørig
iagttagelse af officialmaksimen og anført, at skattemyndighederne har en
forpligtelse til at oplyse sagen fuldt forsvarligt – for på dette
grundlag at
kunne træffe en materiel rigtig afgørelse. Oplysningen skal således være
objektiv og fyldestgørende. Der er i denne forbindelse bl.a. henvist til Jan
Pedersens ”Skatteretten 1”, side 101 og 102 samt TfS 2000.142,
hvoraf det
fremgår, at skattemyndighederne skal påvise:
et interessefællesskab mellem parterne,
at dispositionernes indhold og udformning er usædvanlig i
forhold til markedsbestemte vilkår ved normale dispositioner foretaget mellem
uafhængige parter, og
at de usædvanlige vilkår er et produkt af interessefællesskabet.
Det er advokatens opfattelse, at ingen af de ovennævnte
betingelser er tilstede i nærværende sag, hvorfor myndighederne ikke er
berettiget til at foretage en korrektion efter realitetsgrundsætningen.
Der er videre henvist til lighedsgrundsætningen dvs. at lige
forhold skal behandles ens, jf. f.eks. TfS 1999.719 samt TfS 2000.142.
Det er advokatens subsidiære opfattelse, at korrektionen af
selskabets selvangivne indkomst skal ske på en anden måde end den korrektion
som skattemyndigheden har foretaget.
Advokaten har i forlængelse af den subsidiære opfattelse nedlagt
3 subsidiære påstande: subsidiær påstand, mere subsidiær påstand og mest
subsidiær påstand. Nærmere beløbsmæssige opgørelser af de subsidiære påstande
er p.t. ikke
udarbejdet – og der vil
være tale om nogle meget omfattende og tidskrævende opgørelser. – Det er
advokatens umiddelbare opfattelse, at Landsskatteretten kunne afsige en
delkendelse uden nærmere beløbsmæssig opgørelse.
Der er således nedlagt subsidiær påstand om, at selskabets
skattepligtige indkomst skal nedsættes med de samlede betalinger på
36.896.194
kr. Til gengæld skal selskabet indtægtsføre leasingydelserne med fradrag af
den
del af betalingerne til G A/S og H, som er renter af selskabets gæld til de
to
finansieringsselskaber.
Advokaten har til støtte for den subsidiære påstand nærmere
henvist til, at skattemyndighederne – samtidig med at overdragelsen af
udstyret
bestrides – har fastholdt, at fordringerne mod leasingtagerne
(pengestrømmen i
form af fremtidige leasingydelser) er endeligt overdraget til G A/S, at
Filialen som følge heraf er anset for skattepligtig af udbetalingerne fra G
A/S
og H samtidig med, at Filialen nægtes fradrag for udgiften til indkøb af det
omhandlede edb-udstyr, da dette ikke anses for solgt, at Filialen således
alene
er indrømmet skattemæssige afskrivninger på udstyret, at hvis Filialen måtte
blive anset for den juridiske ejer af udstyret, må dette ligefuldt gælde for
fordringerne, idet der ikke ved en skattemæssig korrektion kan foretages en
adskillelse af ejendomsretten til udstyret og fordringerne, samt at
konsekvensen heraf er, at overdragelsen fra Filialen til G A/S/ H i så fald
ikke kan anses for at være sket til eje, men derimod til sikkerhed.
Den subsidiære påstand er begrundet med, at betalingerne fra G
A/S og H til Filialen udgør et låneprovenu mod sikkerhed i
leasingkontrakterne
med den skattemæssige følge, at Filialen ikke skal indtægtsføre betalingerne
fra G A/S og H.
Advokaten har nedlagt mere subsidiært påstand om, at Filialen
alene kan beskattes af en evt. fortjeneste på disse fordringer, opgjort som
forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen for fordringerne, jf. den
dagældende Kursgevinstlovs § 8, stk. 2 (nu § 26), og at anskaffelsessummen må
anses for at svare til købesummen for leasingaktiverne. – Der vil her
alene være
tale om et mindre beløb, der skal beskattes.
Advokaten har nedlagt mest subsidiært påstand om, at der ikke er
hjemmel til beskatning af det fulde vederlag i indkomståret 1997, da Filialen
ikke har erhvervet endelig ret til vederlaget i dette år. Advokaten har
uddybet
dette med følgende bemærkninger:
”Fordringerne mod leasingtagerne – pengestrømmen i form af
fremtidige leasingydelser – er betingede som en del af et gensidigt
bebyrdende
kontraktsforhold.
Pengekravet mod den enkelte leasingtager opstår løbende i takt
med, at Filialen – hvis Filialen måtte blive anset for ejer af udstyret
–
stiller udstyret til rådighed. Ganske på samme måde som en lønfordring
opstår,
efterhånden som arbejdsforpligtelsen opfyldes, og som en huslejefordring
opstår
løbende i takt med, at lejligheden stilles til lejerens disposition.
En misligholdelse fra Filialens side ved f.eks. ikke længere at
stille aktivet til rådighed for leasingtageren vil derfor medføre, at
leasingtagerens betalingsforpligtelse ophører, og at Filialen overfor G A/S
pådrager sig en erstatningsforpligtelse, der som minimum vil indebære
tilbagebetaling af vederlaget for de endnu ikke betalte leasingydelser.
Filialen erhverver således først endelig ret til vederlaget, i takt med at
leasingaktiver stilles til rådighed for leasingtageren.
Filialen skal derfor periodiseringsmæssigt bruge de almindelige
principper, som gælder for periodisering af leasingydelser. Det hedder herom
i
Ligningsvejledningen under pkt. E.A.3.1.1. blandt andet:
”Leje-/leasingindtægter skal henføres til den periode, som lejen
vedrører. Dette gælder også, selv om lejen måtte være forudbetalt for en
flerårig periode, og selv om lejekontrakten er uopsigelig fra begge parters
side.”
Der er således ikke hjemmel til at beskatte det fulde beløb på
36.896.194 kr. i indkomståret 1997.”
Landsskatteretten skal
udtale:
De omhandlede leasingkontrakter er indgået mellem de enkelte
leasingtagere og Filialen, der herefter i overensstemmelse med det ved
kontraktindgåelsen forudsatte, har overdraget rettigheder og forpligtelser i
henhold til den enkelte kontrakt til G A/S.
Retten finder ikke grundlag for at antage, at vilkårene i
samarbejdsaftalen mellem Filialen og G A/S adskiller sig fra de vilkår, der
sædvanligvis er gældende inden for finansiel leasing.
Det bemærkes endvidere, at samarbejdsaftalen er indgået mellem
uafhængige parter og ikke begrundet i skattemæssige overvejelser, men
betinget
af virksomhedens erhvervsmæssige formål og position på henholdsvis markedet
for
IT-udstyr og leasingmarkedet.
Retten finder herefter, at det i overensstemmelse med
kontraktforholdene må lægges til grund, at ejendomsretten til IT-udstyret
tilkommer G A/S.
Den påklagede ansættelse nedsættes herefter med 35.512.082 kr.
og forhøjes med 10.653.625 kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning. Domsdatabasen · 8. oktober 2021
- Nedskrivning af pantebrevsrestgæld Retsinformation · 4. oktober 2000
- Anfordringslån - ændring af vilkår - ingen gavebeskatning Retsinformation · 13. december 2022
- Selskab, kursgevinst og tab Retsinformation · 27. september 2000
- Fradrag for endeligt underskud efter SEL § 31 E efter fusion med tysk datterselskab Retsinformation · 14. september 2023
- Udlodning til aktionær efter ligningslovens § 16A Landsskatteretten · 30. januar 2012
Lignende dokumenter
- Sale and lease back-arrangement Retsinformation · 8. juni 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. leasing af udstyr - fradrag for købsmoms - svig i forudgående eller efterfølgende led i transaktionskæden Retsinformation · 23. marts 2013
- Byrettens kendelse om konkurskarantæne stadfæstes Domsdatabasen · 4. april 2019
- Bindende forhåndsbesked fradrag for driftsmiddelsaldo ved ophør af virksomhed én eller flere virksomheder Retsinformation · 30. januar 2002
- SKAT har ikke godkendt fradrag for indgående afgift vedrørende faktureret leasingmateriel Landsskatteretten · 22. maj 2012
- Sag om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboer Domsdatabasen · 8. marts 2018