Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 2. oktober 2002 vedr. Finansiel leasing overdragelse af rettigheder og forpligtelser til finansieringsselskaber

KEN nr 10177 af 02/10/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 2. oktober 2002 vedr. Finansiel

leasing – overdragelse af rettigheder og forpligtelser til

finansieringsselskaber

A B.V. klager for indkomståret 1997 over, at de stedlige

skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag for udgifter til køb af

leasingaktiver, 35.512.082 kr., men i stedet har godkendt afskrivning med 30

%

eller med 10.653.525 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at A B.V. i en årrække har

drevet virksomhed med IT aktiviteter. Fra 1997 blev

IT aktiviteterne overdraget til en filial

under B B.V., som ejes 100 % af C i Holland.

A B.V. (senere D B.V. – i det følgende kaldt Filialen)

formidlede køb og finansiering af større IT-anskaffelser for danske

virksomheder. Forretningsgangen var som følger:

Filialen indgik efter en nærmere kreditvurdering en rammeaftale

med kunden om indkøb af diverse nærmere aftalt IT-udstyr for et nærmere

angivet

beløb (rammebeløb).

Kunden kontaktede herefter forhandleren / leverandøren, og

IT-udstyret indkøbtes.

Leverandøren sendte fakturaen direkte til Filialen, der betalte

leverandørerne efter, at kunden havde godkendt leveringen. Den bagvedliggende

producent af IT-udstyr var hovedsagelig af et bestemt mærke, der i dag ejes

af

E.

I forbindelse med indgåelse af købeaftalen aftaltes

betingelserne for en leasingkontrakt, der skulle påbegyndes, når kunden havde

anskaffet det udstyr, der fremgik af købeaftalen. Leasingaftalen blev indgået

med kunden og blev herefter overdraget til finansieringsselskaber, for en

Læs alt

pris

fastsat til den beregnede nutidsværdi af de uforfaldne leasingydelser tillagt

en rentemarginal. Finansieringsselskabets vederlag svarede til de aftalte

leasingydelser plus et mindre tillæg. Det var Filialen som opkrævede

leasingydelser hos kunden, og leasingselskabet sendte faktura til Filialen på

samme beløb. Filialen havde således eget bogholderi – dog førtes

lønregnskabet

af F A/S.

Der blev indgået samarbejdsaftaler med både G A/S og H

(finansieringsselskaber). Samarbejdsaftalen af 6. maj 1997 mellem Filialen

og G A/S er formuleret som følger:

”

Formål

At sikre et velfungerende samarbejde om leasingfinansiering af

edb-udstyr på betingelser, som er kendt og accepteret af begge parter.

Aftalen

omfatter rettigheder og forpligtelser i forbindelse med G A/S’s køb af

udstyr

og tiltransporterede kontrakter.

Det er lagt til grund for aftalen, at Filialen forventer at

sælge leasingkontrakter til G A/S for minimum kr. 30 mio. pr. år.

Almindelige bestemmelser

Filialen har til hensigt at tilbyde G A/S de leasingkontrakter

og udstyr, som de ønsker at sælge, og som er etableret af Filialen med danske

slutbrugere.

Når G A/S modtager meddelelse fra Filialen om igangværende

kontraktforhandlinger med et kundeemne, vil G A/S ikke anvende denne viden om

investeringen aktivt.

G A/S forpligter sig til ikke at frasælge leasingkontrakter, som

er etableret under denne aftale med slutbrugere udenfor koncernen uden

Filialens accept.

Kreditvurdering

Filialen indgår leasingkontrakt med slutbruger på egne

dokumenter og overdrager leasingkontrakten til G A/S, som køber udstyret

omfattet af kontrakten, når en almindelig kreditvurdering baseret på

regnskabstal

og G A/S’s kendskab til slutbruger i øvrigt ikke giver anledning til

bemærkninger.

Til brug for kreditvurderingen forsyner Filialen G A/S med

slutbrugerens navn, adresse, SE-nr. og seneste regnskab.

G A/S forudsætter, at Filialen har fået slutbrugers samtykke til

at kunne videregive oplysninger.

G A/S tilstræber at give Filialen svar på forespørgsler senest 2

dage efter modtagelsen af de relevante dokumenter til brug for

kreditvurdering.

Transport af kontrakter

Når G A/S har accepteret at købe en kontrakt, skal følgende

udarbejdes:

transportaftale mellem Filialen og G A/S

transportdokument

denuntiationsskrivelse

faktura med specifikation af udstyret

skriftlig bekræftelse fra brugerne om, at udstyret er leveret og

i overensstemmelse med kontrakten.

G A/S betaler købesummen første bankdag efter modtagelsen af

dokumenterne, såfremt anden betalingsdag ikke er aftalt, forudsat at

betingelserne anført i aftalen er blevet opfyldt.

Sammen med kontrakten skal G A/S have tilsendt samtlige

dokumenter, som etableres sammen med leasingkontrakten.

Beregning af købesum

Købesummen er alle uforfaldne leasingydelser, anført i Filialens

kontrakt med slutbruger, diskonteret til nutidsværdi med en rente svarende

til

den CIBOR-rentesats, som er basis for den fremtidige renteudregning, jf.

leasingkontraktens basisrente, plus en marginal. Evt. forfaldne

leasingydelser

indgår ikke i købesummen og forudsættes opkrævet af Filialen hos slutbruger.

Opsamlingsperiode

Når G A/S har kreditgodkendt et engagement med en ny kunde, er

Filialen berettiget til løbende at fakturere, når de enkelte dele leveres og

er

godkendt af slutbruger. Det forudsættes, at der er underskrevet en

rammeaftale

med kunden, samt at der foreligger et foreløbigt transportdokument.

G A/S beregner renter af de udlagte beløb i perioden frem til

start af leasingperioden. Renterne beregnes løbende med kontraktrenten og

fratrækkes ved endelig afregning af købesummen.

Administration af kontrakterne

De tiltransporterede kontrakter opkræves via Filialen og betales

på forfaldsdagen af Filialen til G A/S.

Leasingydelserne skal være G A/S i hænde på forfaldsdagen. I

modsat fald kan G A/S forlange morarenter af de forfaldne ubetalte ydelser.

Morarenter betales med 2,5 % af det forfaldne beløb pr. påbegyndt

kalendermåned.

Hvis Filialen ikke indenfor 30 dage efter forfald er blevet

betalt af slutbruger, tilbagebetaler G A/S på skriftlig anfordring den af

Filialen indbetalte leasingydelse på den eller de pågældende kontrakter, og

rykningsansvaret overtages herefter af G A/S. Filialen kan maksimalt få

seneste

ydelse refunderet fra G A/S.

Når G A/S har tilbagebetalt leasingydelsen til Filialen, er G

A/S berettiget til at indgå samtlige aftaler med slutbruger i anledning af

dennes misligholdelse, om henstand, løbetids-, ydelses-, og

scrapværdiændringer, uden godkendelse af Filialen. G A/S tilstræber at holde

Filialen orienteret om nødlidende sager, hvor rykningsansvaret er overtaget

af

G A/S.

Hvis udstyret tilbagetages ved misligholdelse af

leasingkontrakten, er Filialen, på anmodning fra G A/S, indstillet på at være

behjælpelig med genplacering af udstyret.

Salgspriser og vilkår for genplacering skal godkendes skriftligt

af G A/S, før aftale indgås. Begge parter forpligter sig til at arbejde for,

at

de økonomiske tab ved kontrakternes misligholdelse minimeres.

Forsikring

Filialen indestår for, at udstyret altid er behørigt forsikret.

G A/S kan til enhver tid kræve dokumentation for dette.

Kontrakternes opsigelse

Hvis slutbruger ønsker at ophæve en eksisterende leasingkontrakt,

vil G A/S løse dette i samarbejde med Filialen. Filialen kan alene oplyse

indfrielsespris efter G A/S’s skriftlige accept, og altid som

befuldmægtiget af

G A/S til at gøre dette.

Ved kontrakter med variabel ydelser beregnes indfrielsesprisen

ved at samtlige ikke forfaldne leasingydelser inkl. evt. scrapværdi

diskonteres

med den til enhver tid værende kontraktrente hos G A/S. Den derved fremkomne

sum tillægges forfaldne leasingydelser og andre skyldige beløb.

Ved kontrakter med fast ydelse beregnes indfrielsesprisen ved at

samtlige ikke forfaldne leasingydelser inkl. evt. scrapværdi diskonteres med

kontraktrenten hos G A/S fratrukket 2 %. Den derved fremkomne sum tillægges

forfaldne leasingydelser og andre skyldige beløb.

Ovenstående forudsætter, at der indgås en ny leasingkontrakt.

Sker dette ikke beregnes indfrielsesværdien ved variabelt forrentede

kontrakter

med kontraktrenten fratrukket 1 % og ved den fastforrentede kontrakter med

kontraktrenten fratrukket 3 %.

For så vidt angår indfrielse af leasingkontrakter med fast

ydelse er diskonteringssatserne baseret på, at kontraktvolumen med fast

ydelse

fortsat udgør en lille del af den samlede kontraktvolumen.

Bestemmelserne i dette punkt gælder ikke i tilfælde af

slutbrugers misligholdelse.

Tilkøb/udskiftning af udstyr

Filialen og G A/S er indstillet på at medvirke til, at

slutbruger har mulighed for at foretage nødvendige og ønskelige

udskiftninger/omlægninger.

G A/S kan dog begrænse eller udelukke retten til at udskifte og

tilkøbe udstyr, bl.a. udfra almindelige kreditvurdering. Der indføjes derfor

kreditforbehold i alle tillæg til leasingkontrakten.

1)Tilkøb til en bestående kontrakt med uændret løbetid.

Aftales individuel.

2)Eksempler på ændringer ved tilkøb/udskiftning af teknologi

A)I kontraktperioden kan der anskaffes nyt udstyr for forskellen

mellem den nedskrevne værdi på kontrakten og den oprindelige anskaffelsessum.

Samtidigt kan kontrakten forlænges til den oprindelige løbetid.

B)Frasalg af udstyr, samtidig med at der anskaffes nyt udstyr,

og kontrakten forlænges.

Dette sker ved, at Filialen køber det brugte udstyr til

markedsværdien, som oplyses af Filialen. Samtidig sælges nyt udstyr, og

leasingkontrakten forlænges. Fakturasummer på det senest solgte udstyr

fastsættes på baggrund af den forlængede leasingaftales diskonterede ydelser.

Alle forespørgsler om tilkøb/udskiftning af udstyr behandles

individuelt.

Anvisningsret ved udløb

Hvis udstyret omfattet af leasingkontrakten leveres tilbage

efter udløb af leasingperioden er Filialen berettiget og forpligtet til at

købe

eller anvise en køber af udstyret til den i kontrakten aftalte restværdi +

1.000 kr.

Andre bestemmelser

Filialen er forpligtet til uden opfordring at underrette G A/S

om alle væsentlige forhold vedrørende sin virksomhed, herunder alle forhold,

der måtte berøre overholdelsen af Filialens forpligtelser efter

samarbejdsaftalen.

Serviceaftale

Har Filialen overfor slutbruger påtaget sig at servicere

genstandene, skal aftalen herom indgås separat. Forpligtelserne i henhold til

en evt. serviceaftale er G A/S uvedkommende.

Opstår der tvist med udspring i serviceaftalen, skal Filialen

straks underrette G A/S herom. G A/S er i tilfælde af en tvist, der ikke

umiddelbart kan løses, berettiget til at kræve, at kontrakten indfriet af

Filialen, jf. bestemmelserne i ”kontrakternes opsigelser”, afsnit 2

og 3.

Filialen er forpligtet til at underrette G A/S, ifald slutbruger

ikke vedligeholder genstandene i overensstemmelse med de pålagte

kontraktmæssige forpligtelser.

Risiko for slutbruger

Filialen bærer risikoen for eventuelle af tredjemand mod G A/S

rejste krav, opstået som følge af G A/S’s kontraktforhold til Filialen

eller

slutbruger.

Filialen påser, og har risikoen for, at slutbruger overholder

gældende lovkrav, herunder sikkerhedsforskrifter for brug af genstandene.

Tilbagekøbspligt

Hvis slutbruger opsiger rammeaftalen i opsamlingsperioden eller

senere hen leasingkontrakten med henvisning til, at udstyret ikke lever op

til

de stillede krav, er Filialen på G A/S’s opfordring forpligtet til

straks at

tilbagekøbe udstyret omfattet af leasingkontrakten.

Tilbagekøbsprisen gøres op i overensstemmelse med bestemmelserne

i ”Kontrakternes opsigelse”; afsnit 2 og 3.

Øvrige udgifter

Filialen er forpligtet til at friholde G A/S for alle udgifter,

denne påføres, som følge af lovgivnings- eller myndighedskrav, eksempelvis

skatter og afgifter (herunder stempelafgift) i det omfang disse kan henføres

til samarbejdsaftalen.

G A/S kan hos Filialen opkræve gebyr for rykkerbreve, samt

dækning for udgifter i forbindelse med misligholdelse fra Filialens side,

herunder udgifter til juridisk bistand og afgifter m.v. til offentlige

myndigheder og domstole.

Misligholdelse

G A/S er berettiget til uden varsel at opsige samarbejdsaftale,

hvis Filialen:

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for

samarbejdet,

ikke senest 8 dage efter opfordring fra G A/S indbetaler beløb

Filialen er pligtig at betale,

ikke overholder andre aftaler med G A/S,

udsættes for retsforfølgning i form af udlæg, arrest eller

brugelig pant,

træder i solvent likvidation, standser sine betalinger, erklæres

konkurs, anmoder om gældssanering/akkord eller indleder forhandlinger om

udenretlig akkord.

G A/S er berettiget til at kræve erstatning for ethvert tab, der

er forbundet med misligholdelsen. Det opgjorte erstatningskrav forrentes med

p.t. 2½ % pr. påbegyndt kalendermåned fra opgørelsesdagen.

Opsigelse af samarbejdsaftalen

G A/S og Filialen kan opsige samarbejdsaftalen med 14 dages

varsel. Uanset opsigelsen er Filialen og G A/S forpligtet og berettiget efter

samarbejdsaftalen for kontrakter indgået før afgivelse af varsel.

Værneting

Enhver strid mellem parterne om fortolkning af denne aftale,

afgøres endeligt af en voldgiftsret i overensstemmelse med lov om voldgift

med

sæde i X.

Genforhandling af samarbejdsaftalen

Bestemmelserne i samarbejdsaftalen genforhandles 1 gang årligt,

første gang 1 år efter aftalens underskrift.

”

De Generelle vilkår for Leje med forsikring hos Filialen

indeholder bestemmelser om

1. Aftalens indhold

2. Aftalens varighed

3. Forsikringen

4. Lejeperiodens forlængelse

5. Betaling af leje m.v.

6. Godkendelse af leverancen

7. Ansvar for mangler

8. Brug og vedligeholdelse

9. Rådighed over produkterne

10. Forsikringsforhold

11. Overdragelse af rettigheder

12. Tilbagelevering af produkterne

13. Misligholdelse af aftalen samt

14. Generelt.

Skatteforvaltningen har gjort gældende, at der ikke er sket en

overdragelse til G A/S af den reelle ejendomsret til leasingaktiverne, men

alene

en overdragelse af den formelle ejendomsret. Denne vurdering bygger på en

konkret gennemgang og analyse af samarbejdsaftalen mellem G A/S og Filialen.

Skatteforvaltningen har videre anført, at afskrivningsret efter

afskrivningslovens § 2, stk. 1, er betinget af, at aktivet hører til den

skattepligtiges erhvervsvirksomhed, således at aktivet ejendomsretligt

tilhører

den skattepligtige.

Ejendomsretten er ifølge forvaltningen kendetegnet ved, at såvel

den faktiske som den retlige råden overgår til køberen dvs. G A/S. G

A/S’s

retlige råden for så vidt angår videresalg er bestemt af Filialen, og G A/S

har

fraskrevet sig retten til at gøre indsigelse mod Filialen. Filialen bestemmer

således suverænt på G A/S’s vegne, hvorvidt aktivet skal videresælges

eller ej.

Det er videre skatteforvaltningens opfattelse, at

samarbejdsaftalens afsnit om ”Anvisningsret ved udløb” klart

tilkendegiver, at

det aldrig har været meningen, at G A/S skal være og forblive ejer af

aktivet.

Filialen har således forpligtet sig til at købe og anvise en køber.

Forvaltningen har konkluderet, at G A/S ved samarbejdsaftalen har foretaget

indskrænkninger i ejendomsretten ved aftalens indgåelse. G A/S har derfor

fraskrevet sig retten til at råde over aktivet.

Skatteforvaltningen har gjort gældende, at Filialen skal

indtægtsføre salgssummerne for leasingkontrakterne, i alt 35.512.082 kr., på

det tidspunkt overdragelsesaftalen med G A/S indgås, idet Filialen på dette

tidspunkt har

erhvervet en ubetinget ret

til salgssummerne, jf. statsskattelovens § 4.

Selskabets advokat har over for Landsskatteretten nedlagt

principiel påstand om, at den selvangivne indkomst godkendes, idet Filialen

ikke havde ejendomsret til omhandlede EDB-udstyr, da ejendomsretten tilkom

leasinggiver, som var G A/S. G A/S har i overensstemmelse med sin ejendomsret

til IT-udstyret foretaget afskrivninger på udstyret.

Det er advokatens opfattelse, at der foreligger et traditionelt

finansielt leasingforhold. Et af de væsentlige karakteristika ved finansiel

leasing er, at leasinggiver kun varetager finansieringsfunktionen, og at

leasinggiver derfor, selvom leasinggiver er juridisk ejer af aktivet,

fraskriver sig ethvert ansvar, der relaterer sig til erhvervelsen og

benyttelsen af aktivet. Leasinggiver

bærer – ligesom den traditionelle långiver – alene en risiko for

brugerens manglende betalingsevne, mens brugeren – som ”økonomisk

ejer” bærer

hele risikoen i relation til erhvervelsen og benyttelsen af aktivet.

Advokaten har i forlængelse heraf anført, at der er tale

om et traditionelt leasingforhold, hvor G A/S

er leasinggiver, og hvor større erhvervsvirksomheder er kunder, dvs.

leasingtagere, og endelig er Filialen administrator i leasingperioden - og

der

er overhovedet intet salg eller tilbagesalg, mellem leasinggiver og

leasingtager.

Den relevante samarbejdsaftale omfatter ifølge repræsentanten rettigheder og

forpligtelser i forbindelse med G A/S’ overtagelse af udstyr og

leasingkontrakter (dvs. både udstyr og kontrakter, jf. herved også aftalens

formålsbeskrivelse). Bag samarbejdsaftalen lå Filialens forventninger om salg

af leasingkontrakter til G A/S for minimum 30 mio. kr. om året.

Det er advokatens opfattelse, at de foreliggende leasingaftaler

svarer til, hvad der gælder i ”Almindelige Betingelser for finansiel

leasing”.

Der er videre henvist til Poul Gade’s bog om ”Finansiel leasing

– leje og

leasing af erhvervsløsøre”.

Advokaten har anført, at i et klassiske finansielt

leasingforhold er der involveret 3 parter, leasingselskabet, leverandøren og

leasingtageren, hvor kontakten mellem leasingselskabet og leasingtageren

typisk

etableres via leverandøren på grundlag af en mellem leverandøren og

leasingselskabet indgået samarbejdsaftale – såkaldt leverandørorienteret

leasing. Det finansielle leasingselskab varetager traditionelt alene

finansieringsfunktionen. Det er derfor karakteristisk for samarbejdet mellem

leverandøren og leasingselskabet, at leverandøren må påtage sig alle andre

funktioner/arbejdsopgaver og de dermed forbundne risici. Det er som led i et

sådant samarbejde f.eks. helt sædvanligt, at leverandøren må påtage sig en

forpligtelse til at sikre afhændelse af udstyret ved kontraktens udløb eller

misligholdelse. Det er endvidere ifølge advokaten helt forståeligt, at den

leverandør, der har pligt til at købe brugt udstyr, gerne vil sikre sig en

ret

dertil. Det vil naturligvis være uacceptabelt for leverandøren, hvis

leasingselskabet kunne sælge udstyret til tredjemand i de tilfælde, hvor det

brugte udstyrs handelspris overstiger den pris, leverandøren er forpligtet

til at

betale, således at leverandørens forpligtelse til at købe udstyret alene blev

aktuel i de tilfælde, hvor handelsprisen var lavere end den pris,

leverandøren

var forpligtet til at betale.Filialen, der i forholdet til G A/S er

leverandør,

har således i relation til kravet om at anvise en køber ved udløb, ikke nogen

forpligtelser udover hvad der er sædvanligt ved finansiel leasing.

Advokaten har i forlængelse heraf anført, at der er tale om 3

uafhængige parter: Filialen, G A/S og slutbrugeren (leasingtager). Der er

ifølge advokaten tale om forretningsmæssige begrundede aftaler mellem

uafhængige parter – og ikke om aftaler, der er begrundet i skattemæssige

overvejelser. En skatteretlig underkendelse af omhandlede samarbejdsaftale

forudsætter ifølge advokaten, at det påvises at aftalevilkårene afviger fra

de

vilkår, der ville være gældende mellem uafhængige parter. Dette har

skattemyndighederne ikke påvist. Endvidere er det ikke påvist, at

samarbejdsaftalen ikke skulle være forretningsmæssigt begrundet for G

A/S’

vedkommende.

Det er advokatens opfattelse, at den valgte ”rollefordeling”

mellem de involverede parter er i fuld overensstemmelse med den indenfor

finansiel leasing typisk forekommende. Som eksempler herpå kan nævnes, at G

A/S

har den fulde debitorrisiko, at leasingtageren bærer risikoen for brugen af

udstyret, og at et mangelsansvar alene kan gøres gældende overfor

leverandøren.

Advokaten har herefter beskrevet situationen i tilfælde af, at

Filialen går konkurs. Det er advokatens opfattelse, at samarbejdsaftalens

civilretlige substans kan konstateres ved en vurdering af, hvorvidt Filialens

konkursbo eller G A/S ville have krav på udlevering af aktivet fra

slutbrugeren. –G A/S ville ifølge advokaten aldrig indgå en aftale, der

i

tilfælde af aftalepartnerens konkurs, måtte give aftalepartneren en bedre

retsstilling, end forudsat ved aftalens indgåelse. Det må derfor lægges til

grund som aftalt, at ejendomsretten til leasingaktiverne tilkommer G A/S.

Advokaten har yderligere anført, at nærværende sag ikke kan

sammenlignes med forholdene i TfS 2000.374 og Landsskatterettens kendelse af

7.

juni 2000, TfS 2000.686. Dette er begrundet med, at der ikke foreligger

indkomstmanipulationer - men et sædvanligt forretningsmæssigt forhold mellem

3

uafhængige parter: Leasingtager (slutbruger), leasinggiver (G A/S) samt

administrator (Filialen). - Det er herefter konkluderet, at realitet er at

såvel ejers ret til leasingydelser som ejers ret til aktiverne er hos G A/S.

Advokaten har gennemgået skattemyndighedens begrundelse og

anført, at man ikke kan tilsidesætte en del af aftalegrundlaget og acceptere

andre dele af aftalegrundlaget.

Man må

enten godkende de indgåede aftaler i skattemæssig henseende eller

tilsidesætte

aftalegrundlaget helt.

Der er videre henvist til realitetsgrundsætningen dvs. behørig

iagttagelse af officialmaksimen og anført, at skattemyndighederne har en

forpligtelse til at oplyse sagen fuldt forsvarligt – for på dette

grundlag at

kunne træffe en materiel rigtig afgørelse. Oplysningen skal således være

objektiv og fyldestgørende. Der er i denne forbindelse bl.a. henvist til Jan

Pedersens ”Skatteretten 1”, side 101 og 102 samt TfS 2000.142,

hvoraf det

fremgår, at skattemyndighederne skal påvise:

et interessefællesskab mellem parterne,

at dispositionernes indhold og udformning er usædvanlig i

forhold til markedsbestemte vilkår ved normale dispositioner foretaget mellem

uafhængige parter, og

at de usædvanlige vilkår er et produkt af interessefællesskabet.

Det er advokatens opfattelse, at ingen af de ovennævnte

betingelser er tilstede i nærværende sag, hvorfor myndighederne ikke er

berettiget til at foretage en korrektion efter realitetsgrundsætningen.

Der er videre henvist til lighedsgrundsætningen dvs. at lige

forhold skal behandles ens, jf. f.eks. TfS 1999.719 samt TfS 2000.142.

Det er advokatens subsidiære opfattelse, at korrektionen af

selskabets selvangivne indkomst skal ske på en anden måde end den korrektion

som skattemyndigheden har foretaget.

Advokaten har i forlængelse af den subsidiære opfattelse nedlagt

3 subsidiære påstande: subsidiær påstand, mere subsidiær påstand og mest

subsidiær påstand. Nærmere beløbsmæssige opgørelser af de subsidiære påstande

er p.t. ikke

udarbejdet – og der vil

være tale om nogle meget omfattende og tidskrævende opgørelser. – Det er

advokatens umiddelbare opfattelse, at Landsskatteretten kunne afsige en

delkendelse uden nærmere beløbsmæssig opgørelse.

Der er således nedlagt subsidiær påstand om, at selskabets

skattepligtige indkomst skal nedsættes med de samlede betalinger på

36.896.194

kr. Til gengæld skal selskabet indtægtsføre leasingydelserne med fradrag af

den

del af betalingerne til G A/S og H, som er renter af selskabets gæld til de

to

finansieringsselskaber.

Advokaten har til støtte for den subsidiære påstand nærmere

henvist til, at skattemyndighederne – samtidig med at overdragelsen af

udstyret

bestrides – har fastholdt, at fordringerne mod leasingtagerne

(pengestrømmen i

form af fremtidige leasingydelser) er endeligt overdraget til G A/S, at

Filialen som følge heraf er anset for skattepligtig af udbetalingerne fra G

A/S

og H samtidig med, at Filialen nægtes fradrag for udgiften til indkøb af det

omhandlede edb-udstyr, da dette ikke anses for solgt, at Filialen således

alene

er indrømmet skattemæssige afskrivninger på udstyret, at hvis Filialen måtte

blive anset for den juridiske ejer af udstyret, må dette ligefuldt gælde for

fordringerne, idet der ikke ved en skattemæssig korrektion kan foretages en

adskillelse af ejendomsretten til udstyret og fordringerne, samt at

konsekvensen heraf er, at overdragelsen fra Filialen til G A/S/ H i så fald

ikke kan anses for at være sket til eje, men derimod til sikkerhed.

Den subsidiære påstand er begrundet med, at betalingerne fra G

A/S og H til Filialen udgør et låneprovenu mod sikkerhed i

leasingkontrakterne

med den skattemæssige følge, at Filialen ikke skal indtægtsføre betalingerne

fra G A/S og H.

Advokaten har nedlagt mere subsidiært påstand om, at Filialen

alene kan beskattes af en evt. fortjeneste på disse fordringer, opgjort som

forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen for fordringerne, jf. den

dagældende Kursgevinstlovs § 8, stk. 2 (nu § 26), og at anskaffelsessummen må

anses for at svare til købesummen for leasingaktiverne. – Der vil her

alene være

tale om et mindre beløb, der skal beskattes.

Advokaten har nedlagt mest subsidiært påstand om, at der ikke er

hjemmel til beskatning af det fulde vederlag i indkomståret 1997, da Filialen

ikke har erhvervet endelig ret til vederlaget i dette år. Advokaten har

uddybet

dette med følgende bemærkninger:

”Fordringerne mod leasingtagerne – pengestrømmen i form af

fremtidige leasingydelser – er betingede som en del af et gensidigt

bebyrdende

kontraktsforhold.

Pengekravet mod den enkelte leasingtager opstår løbende i takt

med, at Filialen – hvis Filialen måtte blive anset for ejer af udstyret

–

stiller udstyret til rådighed. Ganske på samme måde som en lønfordring

opstår,

efterhånden som arbejdsforpligtelsen opfyldes, og som en huslejefordring

opstår

løbende i takt med, at lejligheden stilles til lejerens disposition.

En misligholdelse fra Filialens side ved f.eks. ikke længere at

stille aktivet til rådighed for leasingtageren vil derfor medføre, at

leasingtagerens betalingsforpligtelse ophører, og at Filialen overfor G A/S

pådrager sig en erstatningsforpligtelse, der som minimum vil indebære

tilbagebetaling af vederlaget for de endnu ikke betalte leasingydelser.

Filialen erhverver således først endelig ret til vederlaget, i takt med at

leasingaktiver stilles til rådighed for leasingtageren.

Filialen skal derfor periodiseringsmæssigt bruge de almindelige

principper, som gælder for periodisering af leasingydelser. Det hedder herom

i

Ligningsvejledningen under pkt. E.A.3.1.1. blandt andet:

”Leje-/leasingindtægter skal henføres til den periode, som lejen

vedrører. Dette gælder også, selv om lejen måtte være forudbetalt for en

flerårig periode, og selv om lejekontrakten er uopsigelig fra begge parters

side.”

Der er således ikke hjemmel til at beskatte det fulde beløb på

36.896.194 kr. i indkomståret 1997.”

Landsskatteretten skal

udtale:

De omhandlede leasingkontrakter er indgået mellem de enkelte

leasingtagere og Filialen, der herefter i overensstemmelse med det ved

kontraktindgåelsen forudsatte, har overdraget rettigheder og forpligtelser i

henhold til den enkelte kontrakt til G A/S.

Retten finder ikke grundlag for at antage, at vilkårene i

samarbejdsaftalen mellem Filialen og G A/S adskiller sig fra de vilkår, der

sædvanligvis er gældende inden for finansiel leasing.

Det bemærkes endvidere, at samarbejdsaftalen er indgået mellem

uafhængige parter og ikke begrundet i skattemæssige overvejelser, men

betinget

af virksomhedens erhvervsmæssige formål og position på henholdsvis markedet

for

IT-udstyr og leasingmarkedet.

Retten finder herefter, at det i overensstemmelse med

kontraktforholdene må lægges til grund, at ejendomsretten til IT-udstyret

tilkommer G A/S.

Den påklagede ansættelse nedsættes herefter med 35.512.082 kr.

og forhøjes med 10.653.625 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter