Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 3. juni 2002 vedr. Boliginteressentskab afståelse af ejerandel

KEN nr 10121 af 03/06/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet11. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 3. juni 2002 vedr.

Boliginteressentskab – afståelse af ejerandel

A klager for indkomståret 1999 over, at skatteankenævnet har

anset avance ved afståelse af en ejerandel af boliginteressentskabet B,

186.302

kr., for skattepligtig indkomst.

Det fremgår af sagen, at klageren i oktober 1993 ifølge en

dags-dato-kvittering købte en andelslejlighed i ejendommen B. Lejligheden

blev

afstået i 1999. Lejligheden, der er beliggende på 2. sal, er på 56 m

2

,

og ligger i en ejendom med 4 lejligheder, herunder et butikslokale.

Ejendommen

drives af 4 personer, som hæfter solidarisk for gælden i ejendommen. De 4

ejere

råder over hver sin lejlighed.

Af interessentskabskontrakten fremgår det:

at interessentskabets andel er opdelt i fire andele på

henholdsvis 26, 29, 29 og 33 %

at der til de enkelte interessentskabsandele er knyttet en

eksklusiv brugsret således:

I/S-andel I

Stueetagen

I/S andel II

1. sal

I/S-andel III

2. sal

I/S-andel VI

3. sal

Læs alt

at interessenterne har fælles brugsret til øvrige lokaliteter

samt ejendommens jordtilliggende.

at ændringer i interessenternes brugsrettigheder kræver

enstemmighed.

at der ved salg af en interessentskabsandel medfølger den til

andelen knyttede brugsret.

at interessenterne hæfter personligt og solidarisk for

interessentskabets gæld.

at der indbyrdes er aftalt proratorisk hæftelse.

at interessenterne er forpligtede til at give interessentskabet

primær håndpant i interessentskabsbeviset til sikkerhed for

interessentskabets

til en hver tid værende tilgodehavende hos den pågældende.

at interessenterne har forkøbsret til interessentskabsandele,

som udbydes til salg.

at interessenterne enstemmigt skal godkende en eventuel køber.

at interessenterne i tilfælde af interessentskabets likvidation

fordeler overskuddet i mellem sig i det forhold, interessentskabets andele er

fordelt.

at interessentskabskontrakten er tinglyst servitutstiftende på

ejendommen

Det fremgår af klagerens interessentskabsbevis, at der til

beviset er knyttet et grundindskud på 38.000 kr., som er indbetalt til

interessentskabet i forbindelse med stiftelsen. Der er endvidere knyttet en

brugsret til lejligheden på 2. sal til interessentskabsbeviset.

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af en

avance ved salget af sin andel på 186.302 kr. beregnet således:

Salgssum:

Andel af gæld pr. 31.12.1998 29/117 af 2.068.693 kr.

512.753 kr.

Udbetaling –netto

197.500 kr.

710.253 kr.

Anskaffelsessum:

Andel af købssum 29/117 af 2.053.870 kr.

509.079 kr.

Regulering af anskaffelsessum efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1:

1993

10.000 kr.

1994

10.000 kr.

1995

10.000 kr.

1996

10.000 kr.

1997

10.000 kr.

1998

10.000 kr.

I alt for hele ejendommen

60.000 kr.

Heraf 29/117

14.872 kr.

523.951 kr.

Beregnet avance til beskatning efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 6

186.302 kr.

Hertil har skatteankenævnet bl.a. anført, at fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem afståelsessummen

omregnet efter § 4, stk. 4, og på den anden side anskaffelsessummen opgjort

efter § 4, stk. 2, og reguleret efter § 5. Såfremt den skattepligtige ejer

ejendommen i sameje med andre, nedsættes det faste tillæg på 10.000 kr. til

en

så stor del af 10.000 kr., som svarer til den pågældendes andel af

ejendommen,

jf. § 5, stk. 1.

Endvidere har skatteankenævnet bl.a. anført, at da det er den

juridiske person - interessentskabet – der har skøde på ejendommen, da

der ikke

kan tinglyses særskilt pant i klagerens interessentskabsandel, og da klageren

ikke har fri overdragelsesret til andelen, opfylder boligsamejet ikke de

krav,

der stilles for, at lejlighederne kan anses for andelslejligheder og dermed

være omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8,

stk.

3.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at salget af

lejligheden er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, samt

at

der skal gives fuldt 10.000 kr.-fradrag. Hertil har repræsentanten bl.a.

anført, at den tidligere skatteminister på et spørgsmål har oplyst, at han

ikke

mener, at beboere i boliginteressentskaber skal betale skat af gevinsten ved

salg af deres lejligheder. Endvidere skal lejligheden i givet fald betragtes

som en selvstændig boligenhed, hvorfor der skal gives fuldt 10.000

kr.-fradrag.

Landsskatteretten skal

udtale:

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, lyder således:

”Reglerne i stk. 1 gælder også ved afståelse af en anpart

af en fast ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, såfremt anparten er

forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, og lejligheden

har tjent til bolig for ejeren af anparten eller dennes husstand i en del af

eller hele den periode, hvori denne har ejet anparten, og hvor betingelserne

for at kunne afstå anparten skattefrit efter nærværende stykke har været

opfyldt.”

Af forarbejderne til dagældende Lov om særlig indkomstskat § 2

A, jf. FT 1975/76 A, sp. 4087 fremgår det, at det er en betingelse, at

anpartshaveren har skøde på en vis del af den samlede ejendom. Idet denne

bestemmelse er videreført med ejendomsavancebeskatningslovens § 8, og idet

det

bemærkes, at ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er en

undtagelsesbestemmelse,

finder retten ikke grundlag for at anse klagerens afståelse for omfattet af

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3.

Herefter, og idet der alene findes grundlag for at indrømme et

forholdsmæssigt 10.000 kr.-tillæg, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5,

stk. 1, stadfæstes den påklagede afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter