Landsskatteretskendelse af 13. december 2002 vedr. Investering i erhvervsejendom i Skotland lån på non recourse vilkår
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 13. december 2002 vedr.
Investering i erhvervsejendom i Skotland – lån på non recourse vilkår
A klager for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 over, at
skatteankenævnet har tilsidesat hans deltagelse i et investeringsprojekt i
skattemæssig henseende, hvorved der ikke er godkendt fradrag for
renteudgifter,
afskrivninger og underskud.
Det fremgår af sagens oplysninger, at B A/S udbød og formidlede
tegning af i alt 40 andele af BGP 23.343 i I/S C, Skotland. Klageren
erhvervede
25 % eller 10 andele i interessentskabet I/S C. De resterende 75 % blev
erhvervet af tre andre personer, der alle var fuldt skattepligtige til
Danmark.
Det fremgår af udbudsmaterialet, at formålet med I/S C var
lavrisiko-investering i en attraktiv fuldt udlejet ejendom, der forventedes
finansieret på særdeles fordelagtige vilkår. Herved fik investorerne mulighed
for at opspare en betydelig kapital, dels via udskudt skat, dels via optjent
driftsoverskud og dels ved værditilvækst på den faste ejendom, svarende til
lejestigningen i perioden.
B A/S har i udbudsmaterialet fremhævet flere fordele ved at
investere i I/S C, herunder:
75 % af købesummen for omhandlede ejendom finansieredes uden
personlig hæftelse, jf. lånet i England, der blev ydet på non recourse
vilkår.
Investorens personlige hæftelse var begrænset til 14.000 GBP pr.
andel, og denne hæftelse kunne indfries efter 5 + 5 år via investorernes
løbende opsparing. Herefter var der ”ingen hæftelse”.
Ejendommen blev udlejet til en af Englands store
supermarkedskæder, der i 1993 havde en omsætning på ca. 25. mia. DKK og en
egenkapital på mere end 3 mia. DKK.
Læs alt
Lejekontrakten var indgået med en førsteklasses lejer i 1994, og
var gensidig uopsigelig i 25 år. Lejer betalte samtlige driftsomkostninger
undtagen administration og revision.
Begrænset valutarisiko på den løbende drift, idet både
ejendommens drift og projektets finansiering er i GBP.
Ifølge interessentskabskontrakten for I/S C var
interessentskabets formål køb og udlejning af ejendommen beliggende i
Skotland,
samt andre investeringer, der stod i naturlig forbindelse hermed.
Omhandlede ejendom
var en
supermarkedsejendom, der blev nyrenoveret i 1994, og ibrugtaget af lejer i
august/september 1994. Bygningen var på ca. 1.120 m
2
og grundarealet
udgjorde 0,5 acre. Der var på grunden anlagt 52 parkeringspladser, hvortil
lejer
havde fuld råderet.
For så vidt angår kapital- og ejerforhold, hæftelse samt
finansiering fremgår følgende af interessentskabskontrakten:
”
§ 3KAPITAL- OG EJERFORHOLD
3.1Selskabets kapital andrager GBP 933.725,- opdelt i 40 lige
store andele. Navn og adresse på indehaverne af hver af de 40 andele føres
til
enhver tid i selskabets protokolfortegnelse. Der udstedes ikke andelsbeviser.
Antallet af interessenter kan ingensinde overstige 10 fysiske/juridiske
personer.
3.2Selskabet kan til finansiering af ejendommens erhvervelse
efter selskabets nærmere beslutning optage størst mulige realkreditlån samt
lån
i anerkendte danske eller udenlandske pengeinstitutter.
3.3Interessenterne ejer selskabet i forhold til deres andel af
kapitalen, jfr. punkt 3.1. Ved selskabets opløsning fordeles
nettoprovenuet/tabet ligeledes i samme forhold.
§ 4Hæftelse
4.Over for tredjemand hæfter primært selskabets formue.
Subsidiært hæfter interessenterne, der er fuldt ansvarlige for alle
selskabets
forpligtigelser over for tredjemand og hæfter således personligt, solidarisk
og
direkte herfor, medmindre der med kreditor er aftalt andet.
1. prioritet, engelsk kreditforeningslån, anslået til GBP
633.750,-, hjemtages uden hæftelse for interessenterne.
Restfinansieringen hjemtages i et dansk pengeinstitut med
solidarisk hæftelse, begrænset til GBP 14.000 pr. andel.
Den til enhver tid indestående saldo på depotkontoen hos det
danske pengeinstitut nedskriver hæftelsen forholdsmæssigt i forhold til antal
tegnede andele.
4.2I det indbyrdes forhold hæfter interessenterne i forhold til
deres ejerandel af selskabskapitalen.
§ 5FINANSIERING
5.1Erhvervelse af aktiver og alle omkostninger i forbindelse
hermed finansieres ved optagelse af lån i størst muligt omfang.
5.2Interessenterne skal hver indbetale DKK 27.000 pr. 4 andele,
dækkende hele 1995. Beløbet forfalder ved påkrav og senest 10 dage før
hjemtagelse af finanslånet.
Interessenterne skal hver den 1. i måneden, første gang den 1.
jan. 1996, indbetale et beløb svarende til selskabets likviditetsresultat
iht.
budgetter og jf. § 7.4. I beløbet er indeholdt opsparingsbeløb som krævet af
finansierende danske pengeinstitut. Ved selskabets likviditetsresultat
forstås
selskabets driftsresultat før afskrivninger og kursregulering af udlandslån +
afdrag på lån + tvungen opsparing.
Den samlede indbetaling/år/4 andele, til sikkerhed for
selskabets finanslån, er for perioden 1996-2005 budgetteret således, at
investors årlige rådighedsbeløb forøges med ca. 7.000/DKK/år/4 andele.
Beløbene
vil blive adviseret f.g. af interessentskabslederen, hvorefter indbetaling
skal
foretages via PBS. Betalinger foretages månedligt forud, f.g. den 1. jan.
1996.
5.3Al forfalden ikke betalt gæld fra interessenterne til selskabet
forrentes fra for- faldsdagen til betalingsdagen med 10 % p.a. over
Nationalbankens diskonto, det vil sige p.t. 16,00 % p.a.
5.4Indbetalinger foretages til den konto, som besluttes på en
generalforsamling. Kontiene oprettes i selskabets navn.
5.5Skal interessenterne optage lån udover de i prospektet budgetterede
beløb, kræver dette samtykke fra samtlige interessenter.
”
Det fremgår videre af vedtægterne, at interessenterne ved
iagttagelse af nærmere beskrevne retningslinier kunne overdrage deres andele,
at interessentskabets daglige ledelse blev forestået af interessenterne i
fællesskab eller af en af interessenterne udpeget interessentskabsleder, at B
A/S som interessentskabsleder var befuldmægtiget til at underskrive samtlige
dokumenter i forbindelse med interessentskabets erhvervelse af ejendommen
samt
administrationsaftale og optagelse af lån, samt at såfremt en interessent
væsentlig misligholdt sine forpligtelser kunne de øvrige interessenter kræve,
at den misligholdende interessent afhændede sine andele.
Omhandlede ejendom var udlejet til et britisk selskab, der
anvendte ejendommen til supermarked. Udlejer var omfattet af en britisk
discount supermarkedskæde, der er én af de største supermarkedskæder i
England.
Lejekontrakten med supermarkedkæden var indgået med ejendommens
tidligere
ejer, og I/S C indtrådte ved
købet af ejendommen i den eksisterende lejekontrakt. Lejekontrakten havde
følgende hovedindhold:
25 års gensidig uopsigelighed uden klausuler, og lejekontrakten
havde en restløbetid på mere end 24 år.
Kvartårlig forudbetaling af
huslejen.
Lejekontrakten var indgået på ”a fully repairing and insuring
lease” (FRI). Dette betød, at alle løbende omkostninger, herunder ud- og
indvendig vedligeholdelse, ejendomsskatter og forsikringer skulle betales af
lejer, således at ejer alene afholdt omkostninger til lokal
ejendomsadministrator og revisor.
Lejer hæftede ligeledes for udbedring af eventuelle skader på
bygningen – uanset årsagen til disse. Der kunne således ikke opstå
uforudsete
udgifter for ejer i lejekontraktens fulde løbetid.
Lejen reguleredes hvert 5. år til markedslejen. Den nye
markedsleje forhandledes som udgangspunkt mellem ejer og lejer. Såfremt der
ikke kunne opnås enighed, kunne én af parterne anmode om, at den nye 5-års
leje
fastsættes af en uafhængig ekspert.
For så vidt angår kapitalgrundlaget bag I/S C’ aktiviteter
fremgår det af vedtægterne, at interessentskabets samlede kapital androg
933.725 GBP. En del af denne kapital blev tilvejebragt ved, at investorerne
indbetalte 10 x 27.000 GBP til B A/S som honorar for formidling af projektet
samt til betaling af udgifter til revisor, advokat og gebyrer. Den resterende
del af interessentskabets kapital blev tilvejebragt ved låntagning i England
og
Danmark.
I England blev der den 20. september 1995 optaget et uopsigeligt
lån på 716.250 GPB hos et finansieringsinstitut. Det fremgår af låneaftalen,
at
lånets samlede løbetid var fastsat til 20 år, at der skulle betales en
variabel
rente, at lånet var afdragsfrit i 5 + 5 år, således at I/S C i denne periode
alene skulle betale renter, samt at lånet var optaget på non recourse vilkår,
således at långiver ved misligholdelse alene kunne søge sig fyldestgjort i
lejeindtægten og ejendommen, men derimod ikke kunne gøre krav gældende mod
interessenterne personligt i I/S C.
I Danmark blev der den 1. juli 1996 optaget lån på 250.000 GBP +
81.300 GBP hos en bank. Det fremgår af låneaftalen, at der skulle svares en
årlig rente på
9 %, at der ikke er
fastsat tidspunkt for afdragsperiode eller første afdragsdato, samt at
interessenterne hæftede indbyrdes og over for
banken i henhold til interessentskabskontrakten.
Det fremgår af udbudsmaterialet, at der
blev oprettet en opsparingskonto, der blev
stillet til sikkerhed for interessentskabets danske långiver. Pr. 4 andele
svarende til 1/10 ejerandel af projektet skulle der indbetales en sikkerhed
på
27.000 DKK ”(finansieredes via skattefordelen)”. Herudover krævede
det danske
pengeinstitut en indbetaling af hvert års likviditetsoverskud deponeret til
sikkerhed for det danske finanslån. Investorernes hæftelse over for den
danske
långiver var herefter maksimeret til en personlig solidarisk hæftelse på
14.000
GBP pr. andel, og denne hæftelse kunne indfries efter 10 år via investorernes
løbende
opsparing.
I/S C havde en administrator i Skotland, D Ltd., der bl.a.
forestod huslejeopkrævning, betaling af renter vedrørende lånet i England
samt
betaling af moms og rådgiverudgifter i England.
Det fremgår videre af sagens oplysninger, at I/S C i alle årene
har givet underskud efter afskrivninger og renteudgifter. For de påklagede
indkomstår udgjorde interessentskabets underskud følgende: 1995: 81.506 kr.,
1996: 144.839 kr. og 1997: 164.874 kr.
Det fremgår endelig af sagens oplysninger, at Landsskatteretten
ved kendelse af 19. juni 2002, jf. SKM 2002.389/TfS 2002.713, har taget
stilling til den skattemæssige relevans af deltagelse i et tilsvarende
interessentskab vedrørende investering i udenlandsk ejendom.
Landsskatteretten
tillagde efter en konkret realitetsbedømmelse ikke deltagelsen skattemæssig
relevans.
Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse nægtet klageren
fradrag for underskud i forbindelse med deltagelsen i I/S C, idet
virksomheden
er anset for omfattet af personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk. 1,
nr.
12.
Nævnet har henvist til, at det af I/S C’ regnskaber fremgår, at
interessentskabets adresse er c/o B A/S, at interessentskabets ledelse er B
A/S, og at der er udgifter til administration i både Danmark og England.
Nævnet
har endvidere henvist til, at det af regnskabsbilagene vedrørende I/S C
fremgår, at administrationen varetages af B A/S, som også er anført som
c/o-adresse på kontoudtog fra et pengeinstitut. For så vidt angår
Ligningsrådets afgørelse af 29. oktober 1993 har nævnet bemærket, at den er
truffet inden lovændringen med virkning fra den 1. januar 1994, og at
Ligningsrådet i afgørelsen bemærker, at ”Ligningsrådet alene har taget
stilling
til spørgsmålet om selskabsadministrationen. Der er ikke ved forhåndsbeskeden
taget stilling til den skattemæssige behandling af deltagerne i de endnu ikke
etablerede selskaber vedr. spørgsmålet om fælles administration af
ejendommene.”
Nævnet har fundet, at klageren ikke har påvist, hvem der er den
reelle ejendomsadministrator for I/S C. Der er henvist til skatteministerens
svar i TfS 1990.439 og cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 og det er bemærket,
at
anpartsindgrebet har til formål at ramme passive investorer, som opnår
skattemæssige underskud til fradrag i anden indkomst. I nævnets vurdering er
der lagt vægt på, at udlejningen sker til samme lejer som et andet projekt
udbudt af B A/S, hvor lejer over for investorerne præsenteres som et og samme
selskab. Nævnet har herefter bemærket, at de fremlagte bankkontoudskrifter
intet
viser om ejendommens egentlige daglige drift, ligesom der er fremlagt en
ejendomsadministrationsaftale med D Ltd. dateret i 1995, som ifølge en
skrivelse fra klageren af 13. oktober 1999 ikke længere er gældende.
Nævnet har endelig anført, at både I/S C, som ejes af 4
personer, og I/S E, som ejes af 7 personer, udlejer i henhold til
prospektmateriale til samme supermarkedskæde, dvs. i alt 11 personer.
Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at klagerens selvangivne underskud og renteudgifter vedrørende
I/S
C godkendes.
Repræsentanten har anført, at I/S C ikke er begrænset i sin
råden over den faste ejendom. I/S C er således pålagt de ejerbeføjelser, som
er
sædvanlige for tilsvarende udlejningsforhold. Interessenterne har en
økonomisk
risiko af ikke uvæsentlig størrelse. Lejerens økonomiske forhold er ifølge
repræsentanten uden betydning for bedømmelsen af, hvorvidt interessentskabets
virksomhed skal accepteres skattemæssigt.
Det er repræsentantens opfattelse, at I/S C har erhvervet reel
ejendomsret til ejendommen, idet interessentskabet er registreret ejer af
ejendommen og idet ingen andre end interessentskabet kan disponere over
ejendommen. Eventuelle begrænsninger i interessenternes ejerbeføjelser vil
alene være af midlertidig karakter og alene efter interessenternes positive
valg. Disse valg træffes alene ud fra forretningsmæssige forhold. –
Repræsentanten har understreget, at ejerforholdet i I/S C adskiller sig
væsentligt fra ejerforholdet i sagen refereret i SKM 2002.389/TfS 2002.713
(I/S
E), idet der i denne sag var tale om et såkaldt Headlease forhold i England.
Der foreligger ikke en Headlease i sagen om I/S C, og I/S C’s ejendom er
beliggende i Skotland.
Repræsentanten har videre anført, at I/S C har sædvanlige
ejerforpligtelser vedrørende ejendommen. Der er repræsentantens opfattelse,
at
ejendommen er udlejet på sædvanlige vilkår, hvorfor interessenterne ikke er
fritaget for forpligtelser, som man har i lignende lejeforhold. Den indgåede
lejekontrakt svarer ifølge repræsentanten til en helt sædvanlig britisk
lejekontrakt.
En risiko på 560.000 kr. kan ikke betegnes som beskeden. Det er
repræsentantens opfattelse, at denne risiko er langt større
end de risici mange mindre selvstændige
erhvervsdrivende har ved udøvelsen af deres erhverv. Det medfører imidlertid
ikke, at den mindre selvstændig erhvervsdrivende ikke skattemæssigt anses for
at drive erhvervsmæssig virksomhed.
Det er i forlængelse heraf
bemærket, at hæftelsen som det fremgår af aftalen ophører efter 5+5 år.
Hæftelsen ophører imidlertid fordi interessenterne anvender
driftsresultaterne
og dermed den overskydende likviditet til at indfri lånet med. Det er ifølge
repræsentanten helt naturligt, at man slipper for sin hæftelse på det
tidspunkt, hvor man indfrier sin gæld. Det forhold at interessenterne
fritages
for deres hæftelse er ifølge revisoren ikke ensbetydende med, at deres
økonomiske risiko ophører. Efter indfrielse af den gæld, for hvilken
interessenterne har hæftet, ligger den økonomiske risiko i, at
interessenterne
kan tabe den formue eller egenkapital, som der er oparbejdet i
interessentskabet. Interessenterne risikerer således at tabe den indtjening,
som de allerede har indtjent, men har valgt at placere i ejendommens
friværdi.
Repræsentanten har præciseret, at interessentskabet ikke selv
har valgt lejer, idet lejekontrakten var indgået og indtrådt (af den
tidligere
ejer) på det tidspunkt, hvor interessentskabet erhvervede ejendommen. –
Det
forhold at lejekontrakten er indgået med en økonomisk stabil lejer, er ikke
ensbetydende med, at der ikke er nogen risiko forbundet hermed. Enhver lejer,
uanset hvor økonomisk stabile de måtte være ved kontraktens indgåelse, kan
komme under konkurs m.m.
Det er videre repræsentantens opfattelse, at resultatet af
udlejningsvirksomheden ikke er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1,
nr.
12. Til støtte herfor har repræsentanten særligt anført, at der ikke er tale
om
fælles administration eller fælles udlejning.
For så vidt angår spørgsmålet om fælles administration har
repræsentanten henvist til, at indtægt ved udlejning af
afskrivningsberettiget
fast ejendom omfattes af reglerne om underskudsbegrænsning, hvis der er tale
om, at administrationen af udlejningen varetages af en anden virksomhed, og
denne virksomhed varetager udlejning for mere end 10 personer, der er
skattepligtige til Danmark. Administration af udlejning består ifølge
repræsentanten normalt i opkrævning af leje, udarbejdelse af budget og
regnskab
for udlejningsvirksomheden samt anden administration. En virksomhed der alene
udarbejder et regnskab for en udlejningsvirksomhed kan normalt ikke anses for
en virksomhed, der varetager administration ved udlejning. Rådgivning eller
lignende i forbindelse med enkelte punkter i lejeaftalen – f.eks. om
varsling
af lejeforhøjelse eller bistand ved generalforsamling, der ydes ejeren af en
virksomhed – kan ikke i sig selv anses for hverken formidling eller
administration af udlejning, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4.
juli 1994, pkt. 20.1.1.2.2.
Det er herefter gjort gældende, at B A/S ikke er omfattet af
begrebet fælles administration, da selskabet, jf. erklæring af 21. juni 1996,
alene har varetaget selskabsadministrationen og da D Ltd., jf. aftale af 18.
oktober 1995, ikke har varetaget ejendomsadministration for mere end 10 fuldt
skattepligtige danskere.
For så vidt angår spørgsmålet om fælles udlejning til samme ejer
har repræsentanten henvist til, at det er korrekt, at det er samme lejer af
såvel I/S C’s ejendom, som I/S E’s ejendom, at der dog ikke kan
være tale om
fælles udlejning, når lejekontrakterne ikke er udarbejdet til lejligheden, at
lejekontrakterne således ikke er indgået i forbindelse med
interessentskabernes
erhvervelse af ejendommene, at der endvidere er tale om udlejning af
ejendomme
med geografisk forskellig beliggenhed, idet de ligger i henholdsvis England
og
Skotland samt at lejekontrakterne eksisterede på det tidspunkt, hvor
ejendommene blev erhvervet, således at lejer indgik lejekontrakterne med
ejendommenes tidligere ejere.
Med hensyn til spørgsmålet om fælles udlejning til samme ejer
har repræsentanten endvidere henvist til, at interessentskabsandelen i de to
interessentskaber ikke er udbudt til investorerne samtidig, at det af pkt.
20.1.1.2.4. i cirkulæret til personskatteloven følger, at selv om flere
udlejer
ejendomme mv. til samme lejer, er det ikke givet, at der dermed er tale om
fælles udlejning, at der normalt vil foreligge fælles udlejning for ejerne,
når
der til en bred kreds af investorer på samme tid udbydes anparter i fast
ejendom til salg med henblik på udlejning, der skal formidles eller
administreres samlet, at ejendommen eller anparterne heri i denne sag ikke er
udbudt med henblik på fælles formidling af udlejningen eller fælles
administration af udlejningen, at lejekontrakterne ikke er indgået
samtidig
samt at interessentskaberne
ikke havde haft indflydelse på lejekontrakternes lejebetingelser som følge
af,
at de er indtrådt i en eksisterende lejekontrakt.
Repræsentanten har endelig anført, at det bør tillægges
afgørende betydning, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan medføre,
at
der er tale om fælles ejendomsadministration eller fælles udlejning. Det er
derimod dokumenteret, at der er indgået en retlig og bindende aftale om
ejendomsadministrationen med en virksomhed, der ikke varetager
ejendomsadministration for mere end 10 fuldt skattepligtige personer.
Endvidere
bør det tillægges betydelig vægt, at interessentskaberne er indtrådt i
eksisterende lejekontrakter, som ikke er indgået i forbindelse med udbudet af
ejendommene.
Landsskatterettens
bemærkninger:
Højesteret har ved dom af 6. april 2000, TfS 2000.374, foretaget
en konkret realitetsbedømmelse af et leasingarrangement, herunder af om der
var
erhvervet reel ejendomsret til omhandlede leasingaktiver, som er en
forudsætning for afskrivningsretten. Det var Højesterets opfattelse, at
afskrivningsretten alene blev overladt midlertidigt til skatteyderen, således
at der ikke var tale om en reel ejendomsret til leasingaktiverne. Denne
realitetsbedømmelse førte til, at Højesteret tilsidesatte
leasingarrangementet
i skattemæssig henseende, hvorved skatteyderen blev nægtet adgang til
afskrivningsret vedrørende leasingaktiverne. En sådan konkret
realitetsbedømmelse er ligeledes anvendt i Højesterets dom af 13. december
2000, TfS 2000.1011. Det er Landsskatterettens opfattelse, at der kan
foretages
en tilsvarende konkret realitetsbedømmelse af nærværende projekt om
investering
i fast ejendom, I/S C.
Landsskatteretten finder på baggrund af en sådan bedømmelse af
I/S C, at interessentskabet ikke havde en reel erhvervsrisiko ved projektet
med
den omhandlede ejendom, og at interessentskabet ikke havde de ved sædvanlige
ejerbeføjelser følgende risici og ejerforpligtelser over ejendommen.
Retten har herved særligt henset til, at I/S C alene havde en
beskeden risiko for tab som bestod i det kontante indskud samt en hæftelse
overfor den danske långiver på 14.000 GBP pr. andel. Denne hæftelse overfor
den
danske långiver bliver imidlertid indfriet efter 5 + 5 år, hvorefter
investorerne reelt ikke længere har nogen hæftelse overfor den danske
långiver.
- Retten har ved vurderingen af, at der alene foreligger en beskeden risiko
for
tab endvidere henset til, at det engelske lån blev optaget på vilkår om
begrænset hæftelse; non recourse vilkår, at enhver overdragelse af
rettigheder
på ejendommen skulle godkendes af det engelske finansieringsinstitut, at
lejer
skulle betale alle løbende driftsomkostninger vedrørende ejendommen ligesom
lejer hæftede for udbedring af eventuelle skader på ejendommen samt at den
uopsigelige (i 25 år) lejekontrakt er indgået med en økonomisk stabil lejer.
På
denne baggrund findes der alene at foreligge et formelt ejerforhold for
interessentskabet.
Landsskatteretten finder således efter en konkret
realitetsbedømmelse af projektet I/S C, at projektet skal tilsidesættes i
skattemæssig henseende, hvorved der ikke godkendes fradrag for renteudgifter
og
afskrivninger og underskud.
Landsskatteretten har ved sine bemærkninger ovenfor særligt
henset til rettens kendelse af 19. juni 2002, SKM 2002.389/TfS 2002.713, om
et
tilsvarende interessentskab vedrørende investering i udenlandsk ejendom
– I/S
E.
Det er herefter ikke relevant at vurdere, hvorvidt I/S ’s
virksomhed er omfattet af personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk. 1,
nr.
12.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om den skattemæssige rubricering af nogle investeringer i amerikanske olie- og gasindviningsprojekter Domsdatabasen · 8. december 2011
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2018 Landsskatteretten · 16. maj 2025
- Ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen Landsskatteretten · 8. februar 2010
- Ikke godkendt fradrag for underskud ved deltagelse i [virksomhed1] K/S Landsskatteretten · 22. maj 2012
- Ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed ved vindmøller beliggende i [USA] Landsskatteretten · 12. oktober 2010
- Ikke godkendt fradrag for skattemæssige afskrivninger på vindmøller i [USA]. Genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 16. september 2010 i henhold til… Landsskatteretten · 4. april 2013
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 19. juni 2002 vedr. interessent investering i erhvervsejendom i England. Retsinformation · 3. september 2003
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 7. august 2001
- Vindmølle anpartsreglerne driftsrisiko produktion af elektricitet Retsinformation · 19. oktober 2006
- Sag om, fra hvornår kursgevinstbeskatning skal ske Domsdatabasen · 23. december 2020
- Landsskatteretskendelse vedr. skattepligt af gældseftergivelse på gæld i fremmed valuta - salg af fast ejendom - kommanditselskab Retsinformation · 17. august 2009
- Landsskatteretskendelse af 15/11 2001 vedr. 10-mandsprojekt, hvor indbetalinger er blevet tilbagebetalt. Retsinformation · 18. august 2003