Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 13. december 2002 vedr. Investering i erhvervsejendom i Skotland lån på non recourse vilkår

KEN nr 9497 af 13/12/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 13. december 2002 vedr.

Investering i erhvervsejendom i Skotland – lån på non recourse vilkår

A klager for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 over, at

skatteankenævnet har tilsidesat hans deltagelse i et investeringsprojekt i

skattemæssig henseende, hvorved der ikke er godkendt fradrag for

renteudgifter,

afskrivninger og underskud.

Det fremgår af sagens oplysninger, at B A/S udbød og formidlede

tegning af i alt 40 andele af BGP 23.343 i I/S C, Skotland. Klageren

erhvervede

25 % eller 10 andele i interessentskabet I/S C. De resterende 75 % blev

erhvervet af tre andre personer, der alle var fuldt skattepligtige til

Danmark.

Det fremgår af udbudsmaterialet, at formålet med I/S C var

lavrisiko-investering i en attraktiv fuldt udlejet ejendom, der forventedes

finansieret på særdeles fordelagtige vilkår. Herved fik investorerne mulighed

for at opspare en betydelig kapital, dels via udskudt skat, dels via optjent

driftsoverskud og dels ved værditilvækst på den faste ejendom, svarende til

lejestigningen i perioden.

B A/S har i udbudsmaterialet fremhævet flere fordele ved at

investere i I/S C, herunder:

75 % af købesummen for omhandlede ejendom finansieredes uden

personlig hæftelse, jf. lånet i England, der blev ydet på non recourse

vilkår.

Investorens personlige hæftelse var begrænset til 14.000 GBP pr.

andel, og denne hæftelse kunne indfries efter 5 + 5 år via investorernes

løbende opsparing. Herefter var der ”ingen hæftelse”.

Ejendommen blev udlejet til en af Englands store

supermarkedskæder, der i 1993 havde en omsætning på ca. 25. mia. DKK og en

egenkapital på mere end 3 mia. DKK.

Læs alt

Lejekontrakten var indgået med en førsteklasses lejer i 1994, og

var gensidig uopsigelig i 25 år. Lejer betalte samtlige driftsomkostninger

undtagen administration og revision.

Begrænset valutarisiko på den løbende drift, idet både

ejendommens drift og projektets finansiering er i GBP.

Ifølge interessentskabskontrakten for I/S C var

interessentskabets formål køb og udlejning af ejendommen beliggende i

Skotland,

samt andre investeringer, der stod i naturlig forbindelse hermed.

Omhandlede ejendom

var en

supermarkedsejendom, der blev nyrenoveret i 1994, og ibrugtaget af lejer i

august/september 1994. Bygningen var på ca. 1.120 m

2

og grundarealet

udgjorde 0,5 acre. Der var på grunden anlagt 52 parkeringspladser, hvortil

lejer

havde fuld råderet.

For så vidt angår kapital- og ejerforhold, hæftelse samt

finansiering fremgår følgende af interessentskabskontrakten:

”

§ 3KAPITAL- OG EJERFORHOLD

3.1Selskabets kapital andrager GBP 933.725,- opdelt i 40 lige

store andele. Navn og adresse på indehaverne af hver af de 40 andele føres

til

enhver tid i selskabets protokolfortegnelse. Der udstedes ikke andelsbeviser.

Antallet af interessenter kan ingensinde overstige 10 fysiske/juridiske

personer.

3.2Selskabet kan til finansiering af ejendommens erhvervelse

efter selskabets nærmere beslutning optage størst mulige realkreditlån samt

lån

i anerkendte danske eller udenlandske pengeinstitutter.

3.3Interessenterne ejer selskabet i forhold til deres andel af

kapitalen, jfr. punkt 3.1. Ved selskabets opløsning fordeles

nettoprovenuet/tabet ligeledes i samme forhold.

§ 4Hæftelse

4.Over for tredjemand hæfter primært selskabets formue.

Subsidiært hæfter interessenterne, der er fuldt ansvarlige for alle

selskabets

forpligtigelser over for tredjemand og hæfter således personligt, solidarisk

og

direkte herfor, medmindre der med kreditor er aftalt andet.

1. prioritet, engelsk kreditforeningslån, anslået til GBP

633.750,-, hjemtages uden hæftelse for interessenterne.

Restfinansieringen hjemtages i et dansk pengeinstitut med

solidarisk hæftelse, begrænset til GBP 14.000 pr. andel.

Den til enhver tid indestående saldo på depotkontoen hos det

danske pengeinstitut nedskriver hæftelsen forholdsmæssigt i forhold til antal

tegnede andele.

4.2I det indbyrdes forhold hæfter interessenterne i forhold til

deres ejerandel af selskabskapitalen.

§ 5FINANSIERING

5.1Erhvervelse af aktiver og alle omkostninger i forbindelse

hermed finansieres ved optagelse af lån i størst muligt omfang.

5.2Interessenterne skal hver indbetale DKK 27.000 pr. 4 andele,

dækkende hele 1995. Beløbet forfalder ved påkrav og senest 10 dage før

hjemtagelse af finanslånet.

Interessenterne skal hver den 1. i måneden, første gang den 1.

jan. 1996, indbetale et beløb svarende til selskabets likviditetsresultat

iht.

budgetter og jf. § 7.4. I beløbet er indeholdt opsparingsbeløb som krævet af

finansierende danske pengeinstitut. Ved selskabets likviditetsresultat

forstås

selskabets driftsresultat før afskrivninger og kursregulering af udlandslån +

afdrag på lån + tvungen opsparing.

Den samlede indbetaling/år/4 andele, til sikkerhed for

selskabets finanslån, er for perioden 1996-2005 budgetteret således, at

investors årlige rådighedsbeløb forøges med ca. 7.000/DKK/år/4 andele.

Beløbene

vil blive adviseret f.g. af interessentskabslederen, hvorefter indbetaling

skal

foretages via PBS. Betalinger foretages månedligt forud, f.g. den 1. jan.

1996.

5.3Al forfalden ikke betalt gæld fra interessenterne til selskabet

forrentes fra for- faldsdagen til betalingsdagen med 10 % p.a. over

Nationalbankens diskonto, det vil sige p.t. 16,00 % p.a.

5.4Indbetalinger foretages til den konto, som besluttes på en

generalforsamling. Kontiene oprettes i selskabets navn.

5.5Skal interessenterne optage lån udover de i prospektet budgetterede

beløb, kræver dette samtykke fra samtlige interessenter.

”

Det fremgår videre af vedtægterne, at interessenterne ved

iagttagelse af nærmere beskrevne retningslinier kunne overdrage deres andele,

at interessentskabets daglige ledelse blev forestået af interessenterne i

fællesskab eller af en af interessenterne udpeget interessentskabsleder, at B

A/S som interessentskabsleder var befuldmægtiget til at underskrive samtlige

dokumenter i forbindelse med interessentskabets erhvervelse af ejendommen

samt

administrationsaftale og optagelse af lån, samt at såfremt en interessent

væsentlig misligholdt sine forpligtelser kunne de øvrige interessenter kræve,

at den misligholdende interessent afhændede sine andele.

Omhandlede ejendom var udlejet til et britisk selskab, der

anvendte ejendommen til supermarked. Udlejer var omfattet af en britisk

discount supermarkedskæde, der er én af de største supermarkedskæder i

England.

Lejekontrakten med supermarkedkæden var indgået med ejendommens

tidligere

ejer, og I/S C indtrådte ved

købet af ejendommen i den eksisterende lejekontrakt. Lejekontrakten havde

følgende hovedindhold:

25 års gensidig uopsigelighed uden klausuler, og lejekontrakten

havde en restløbetid på mere end 24 år.

Kvartårlig forudbetaling af

huslejen.

Lejekontrakten var indgået på ”a fully repairing and insuring

lease” (FRI). Dette betød, at alle løbende omkostninger, herunder ud- og

indvendig vedligeholdelse, ejendomsskatter og forsikringer skulle betales af

lejer, således at ejer alene afholdt omkostninger til lokal

ejendomsadministrator og revisor.

Lejer hæftede ligeledes for udbedring af eventuelle skader på

bygningen – uanset årsagen til disse. Der kunne således ikke opstå

uforudsete

udgifter for ejer i lejekontraktens fulde løbetid.

Lejen reguleredes hvert 5. år til markedslejen. Den nye

markedsleje forhandledes som udgangspunkt mellem ejer og lejer. Såfremt der

ikke kunne opnås enighed, kunne én af parterne anmode om, at den nye 5-års

leje

fastsættes af en uafhængig ekspert.

For så vidt angår kapitalgrundlaget bag I/S C’ aktiviteter

fremgår det af vedtægterne, at interessentskabets samlede kapital androg

933.725 GBP. En del af denne kapital blev tilvejebragt ved, at investorerne

indbetalte 10 x 27.000 GBP til B A/S som honorar for formidling af projektet

samt til betaling af udgifter til revisor, advokat og gebyrer. Den resterende

del af interessentskabets kapital blev tilvejebragt ved låntagning i England

og

Danmark.

I England blev der den 20. september 1995 optaget et uopsigeligt

lån på 716.250 GPB hos et finansieringsinstitut. Det fremgår af låneaftalen,

at

lånets samlede løbetid var fastsat til 20 år, at der skulle betales en

variabel

rente, at lånet var afdragsfrit i 5 + 5 år, således at I/S C i denne periode

alene skulle betale renter, samt at lånet var optaget på non recourse vilkår,

således at långiver ved misligholdelse alene kunne søge sig fyldestgjort i

lejeindtægten og ejendommen, men derimod ikke kunne gøre krav gældende mod

interessenterne personligt i I/S C.

I Danmark blev der den 1. juli 1996 optaget lån på 250.000 GBP +

81.300 GBP hos en bank. Det fremgår af låneaftalen, at der skulle svares en

årlig rente på

9 %, at der ikke er

fastsat tidspunkt for afdragsperiode eller første afdragsdato, samt at

interessenterne hæftede indbyrdes og over for

banken i henhold til interessentskabskontrakten.

Det fremgår af udbudsmaterialet, at der

blev oprettet en opsparingskonto, der blev

stillet til sikkerhed for interessentskabets danske långiver. Pr. 4 andele

svarende til 1/10 ejerandel af projektet skulle der indbetales en sikkerhed

på

27.000 DKK ”(finansieredes via skattefordelen)”. Herudover krævede

det danske

pengeinstitut en indbetaling af hvert års likviditetsoverskud deponeret til

sikkerhed for det danske finanslån. Investorernes hæftelse over for den

danske

långiver var herefter maksimeret til en personlig solidarisk hæftelse på

14.000

GBP pr. andel, og denne hæftelse kunne indfries efter 10 år via investorernes

løbende

opsparing.

I/S C havde en administrator i Skotland, D Ltd., der bl.a.

forestod huslejeopkrævning, betaling af renter vedrørende lånet i England

samt

betaling af moms og rådgiverudgifter i England.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at I/S C i alle årene

har givet underskud efter afskrivninger og renteudgifter. For de påklagede

indkomstår udgjorde interessentskabets underskud følgende: 1995: 81.506 kr.,

1996: 144.839 kr. og 1997: 164.874 kr.

Det fremgår endelig af sagens oplysninger, at Landsskatteretten

ved kendelse af 19. juni 2002, jf. SKM 2002.389/TfS 2002.713, har taget

stilling til den skattemæssige relevans af deltagelse i et tilsvarende

interessentskab vedrørende investering i udenlandsk ejendom.

Landsskatteretten

tillagde efter en konkret realitetsbedømmelse ikke deltagelsen skattemæssig

relevans.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse nægtet klageren

fradrag for underskud i forbindelse med deltagelsen i I/S C, idet

virksomheden

er anset for omfattet af personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk. 1,

nr.

12.

Nævnet har henvist til, at det af I/S C’ regnskaber fremgår, at

interessentskabets adresse er c/o B A/S, at interessentskabets ledelse er B

A/S, og at der er udgifter til administration i både Danmark og England.

Nævnet

har endvidere henvist til, at det af regnskabsbilagene vedrørende I/S C

fremgår, at administrationen varetages af B A/S, som også er anført som

c/o-adresse på kontoudtog fra et pengeinstitut. For så vidt angår

Ligningsrådets afgørelse af 29. oktober 1993 har nævnet bemærket, at den er

truffet inden lovændringen med virkning fra den 1. januar 1994, og at

Ligningsrådet i afgørelsen bemærker, at ”Ligningsrådet alene har taget

stilling

til spørgsmålet om selskabsadministrationen. Der er ikke ved forhåndsbeskeden

taget stilling til den skattemæssige behandling af deltagerne i de endnu ikke

etablerede selskaber vedr. spørgsmålet om fælles administration af

ejendommene.”

Nævnet har fundet, at klageren ikke har påvist, hvem der er den

reelle ejendomsadministrator for I/S C. Der er henvist til skatteministerens

svar i TfS 1990.439 og cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 og det er bemærket,

at

anpartsindgrebet har til formål at ramme passive investorer, som opnår

skattemæssige underskud til fradrag i anden indkomst. I nævnets vurdering er

der lagt vægt på, at udlejningen sker til samme lejer som et andet projekt

udbudt af B A/S, hvor lejer over for investorerne præsenteres som et og samme

selskab. Nævnet har herefter bemærket, at de fremlagte bankkontoudskrifter

intet

viser om ejendommens egentlige daglige drift, ligesom der er fremlagt en

ejendomsadministrationsaftale med D Ltd. dateret i 1995, som ifølge en

skrivelse fra klageren af 13. oktober 1999 ikke længere er gældende.

Nævnet har endelig anført, at både I/S C, som ejes af 4

personer, og I/S E, som ejes af 7 personer, udlejer i henhold til

prospektmateriale til samme supermarkedskæde, dvs. i alt 11 personer.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at klagerens selvangivne underskud og renteudgifter vedrørende

I/S

C godkendes.

Repræsentanten har anført, at I/S C ikke er begrænset i sin

råden over den faste ejendom. I/S C er således pålagt de ejerbeføjelser, som

er

sædvanlige for tilsvarende udlejningsforhold. Interessenterne har en

økonomisk

risiko af ikke uvæsentlig størrelse. Lejerens økonomiske forhold er ifølge

repræsentanten uden betydning for bedømmelsen af, hvorvidt interessentskabets

virksomhed skal accepteres skattemæssigt.

Det er repræsentantens opfattelse, at I/S C har erhvervet reel

ejendomsret til ejendommen, idet interessentskabet er registreret ejer af

ejendommen og idet ingen andre end interessentskabet kan disponere over

ejendommen. Eventuelle begrænsninger i interessenternes ejerbeføjelser vil

alene være af midlertidig karakter og alene efter interessenternes positive

valg. Disse valg træffes alene ud fra forretningsmæssige forhold. –

Repræsentanten har understreget, at ejerforholdet i I/S C adskiller sig

væsentligt fra ejerforholdet i sagen refereret i SKM 2002.389/TfS 2002.713

(I/S

E), idet der i denne sag var tale om et såkaldt Headlease forhold i England.

Der foreligger ikke en Headlease i sagen om I/S C, og I/S C’s ejendom er

beliggende i Skotland.

Repræsentanten har videre anført, at I/S C har sædvanlige

ejerforpligtelser vedrørende ejendommen. Der er repræsentantens opfattelse,

at

ejendommen er udlejet på sædvanlige vilkår, hvorfor interessenterne ikke er

fritaget for forpligtelser, som man har i lignende lejeforhold. Den indgåede

lejekontrakt svarer ifølge repræsentanten til en helt sædvanlig britisk

lejekontrakt.

En risiko på 560.000 kr. kan ikke betegnes som beskeden. Det er

repræsentantens opfattelse, at denne risiko er langt større

end de risici mange mindre selvstændige

erhvervsdrivende har ved udøvelsen af deres erhverv. Det medfører imidlertid

ikke, at den mindre selvstændig erhvervsdrivende ikke skattemæssigt anses for

at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Det er i forlængelse heraf

bemærket, at hæftelsen som det fremgår af aftalen ophører efter 5+5 år.

Hæftelsen ophører imidlertid fordi interessenterne anvender

driftsresultaterne

og dermed den overskydende likviditet til at indfri lånet med. Det er ifølge

repræsentanten helt naturligt, at man slipper for sin hæftelse på det

tidspunkt, hvor man indfrier sin gæld. Det forhold at interessenterne

fritages

for deres hæftelse er ifølge revisoren ikke ensbetydende med, at deres

økonomiske risiko ophører. Efter indfrielse af den gæld, for hvilken

interessenterne har hæftet, ligger den økonomiske risiko i, at

interessenterne

kan tabe den formue eller egenkapital, som der er oparbejdet i

interessentskabet. Interessenterne risikerer således at tabe den indtjening,

som de allerede har indtjent, men har valgt at placere i ejendommens

friværdi.

Repræsentanten har præciseret, at interessentskabet ikke selv

har valgt lejer, idet lejekontrakten var indgået og indtrådt (af den

tidligere

ejer) på det tidspunkt, hvor interessentskabet erhvervede ejendommen. –

Det

forhold at lejekontrakten er indgået med en økonomisk stabil lejer, er ikke

ensbetydende med, at der ikke er nogen risiko forbundet hermed. Enhver lejer,

uanset hvor økonomisk stabile de måtte være ved kontraktens indgåelse, kan

komme under konkurs m.m.

Det er videre repræsentantens opfattelse, at resultatet af

udlejningsvirksomheden ikke er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1,

nr.

12. Til støtte herfor har repræsentanten særligt anført, at der ikke er tale

om

fælles administration eller fælles udlejning.

For så vidt angår spørgsmålet om fælles administration har

repræsentanten henvist til, at indtægt ved udlejning af

afskrivningsberettiget

fast ejendom omfattes af reglerne om underskudsbegrænsning, hvis der er tale

om, at administrationen af udlejningen varetages af en anden virksomhed, og

denne virksomhed varetager udlejning for mere end 10 personer, der er

skattepligtige til Danmark. Administration af udlejning består ifølge

repræsentanten normalt i opkrævning af leje, udarbejdelse af budget og

regnskab

for udlejningsvirksomheden samt anden administration. En virksomhed der alene

udarbejder et regnskab for en udlejningsvirksomhed kan normalt ikke anses for

en virksomhed, der varetager administration ved udlejning. Rådgivning eller

lignende i forbindelse med enkelte punkter i lejeaftalen – f.eks. om

varsling

af lejeforhøjelse eller bistand ved generalforsamling, der ydes ejeren af en

virksomhed – kan ikke i sig selv anses for hverken formidling eller

administration af udlejning, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4.

juli 1994, pkt. 20.1.1.2.2.

Det er herefter gjort gældende, at B A/S ikke er omfattet af

begrebet fælles administration, da selskabet, jf. erklæring af 21. juni 1996,

alene har varetaget selskabsadministrationen og da D Ltd., jf. aftale af 18.

oktober 1995, ikke har varetaget ejendomsadministration for mere end 10 fuldt

skattepligtige danskere.

For så vidt angår spørgsmålet om fælles udlejning til samme ejer

har repræsentanten henvist til, at det er korrekt, at det er samme lejer af

såvel I/S C’s ejendom, som I/S E’s ejendom, at der dog ikke kan

være tale om

fælles udlejning, når lejekontrakterne ikke er udarbejdet til lejligheden, at

lejekontrakterne således ikke er indgået i forbindelse med

interessentskabernes

erhvervelse af ejendommene, at der endvidere er tale om udlejning af

ejendomme

med geografisk forskellig beliggenhed, idet de ligger i henholdsvis England

og

Skotland samt at lejekontrakterne eksisterede på det tidspunkt, hvor

ejendommene blev erhvervet, således at lejer indgik lejekontrakterne med

ejendommenes tidligere ejere.

Med hensyn til spørgsmålet om fælles udlejning til samme ejer

har repræsentanten endvidere henvist til, at interessentskabsandelen i de to

interessentskaber ikke er udbudt til investorerne samtidig, at det af pkt.

20.1.1.2.4. i cirkulæret til personskatteloven følger, at selv om flere

udlejer

ejendomme mv. til samme lejer, er det ikke givet, at der dermed er tale om

fælles udlejning, at der normalt vil foreligge fælles udlejning for ejerne,

når

der til en bred kreds af investorer på samme tid udbydes anparter i fast

ejendom til salg med henblik på udlejning, der skal formidles eller

administreres samlet, at ejendommen eller anparterne heri i denne sag ikke er

udbudt med henblik på fælles formidling af udlejningen eller fælles

administration af udlejningen, at lejekontrakterne ikke er indgået

samtidig

samt at interessentskaberne

ikke havde haft indflydelse på lejekontrakternes lejebetingelser som følge

af,

at de er indtrådt i en eksisterende lejekontrakt.

Repræsentanten har endelig anført, at det bør tillægges

afgørende betydning, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan medføre,

at

der er tale om fælles ejendomsadministration eller fælles udlejning. Det er

derimod dokumenteret, at der er indgået en retlig og bindende aftale om

ejendomsadministrationen med en virksomhed, der ikke varetager

ejendomsadministration for mere end 10 fuldt skattepligtige personer.

Endvidere

bør det tillægges betydelig vægt, at interessentskaberne er indtrådt i

eksisterende lejekontrakter, som ikke er indgået i forbindelse med udbudet af

ejendommene.

Landsskatterettens

bemærkninger:

Højesteret har ved dom af 6. april 2000, TfS 2000.374, foretaget

en konkret realitetsbedømmelse af et leasingarrangement, herunder af om der

var

erhvervet reel ejendomsret til omhandlede leasingaktiver, som er en

forudsætning for afskrivningsretten. Det var Højesterets opfattelse, at

afskrivningsretten alene blev overladt midlertidigt til skatteyderen, således

at der ikke var tale om en reel ejendomsret til leasingaktiverne. Denne

realitetsbedømmelse førte til, at Højesteret tilsidesatte

leasingarrangementet

i skattemæssig henseende, hvorved skatteyderen blev nægtet adgang til

afskrivningsret vedrørende leasingaktiverne. En sådan konkret

realitetsbedømmelse er ligeledes anvendt i Højesterets dom af 13. december

2000, TfS 2000.1011. Det er Landsskatterettens opfattelse, at der kan

foretages

en tilsvarende konkret realitetsbedømmelse af nærværende projekt om

investering

i fast ejendom, I/S C.

Landsskatteretten finder på baggrund af en sådan bedømmelse af

I/S C, at interessentskabet ikke havde en reel erhvervsrisiko ved projektet

med

den omhandlede ejendom, og at interessentskabet ikke havde de ved sædvanlige

ejerbeføjelser følgende risici og ejerforpligtelser over ejendommen.

Retten har herved særligt henset til, at I/S C alene havde en

beskeden risiko for tab som bestod i det kontante indskud samt en hæftelse

overfor den danske långiver på 14.000 GBP pr. andel. Denne hæftelse overfor

den

danske långiver bliver imidlertid indfriet efter 5 + 5 år, hvorefter

investorerne reelt ikke længere har nogen hæftelse overfor den danske

långiver.

- Retten har ved vurderingen af, at der alene foreligger en beskeden risiko

for

tab endvidere henset til, at det engelske lån blev optaget på vilkår om

begrænset hæftelse; non recourse vilkår, at enhver overdragelse af

rettigheder

på ejendommen skulle godkendes af det engelske finansieringsinstitut, at

lejer

skulle betale alle løbende driftsomkostninger vedrørende ejendommen ligesom

lejer hæftede for udbedring af eventuelle skader på ejendommen samt at den

uopsigelige (i 25 år) lejekontrakt er indgået med en økonomisk stabil lejer.

På

denne baggrund findes der alene at foreligge et formelt ejerforhold for

interessentskabet.

Landsskatteretten finder således efter en konkret

realitetsbedømmelse af projektet I/S C, at projektet skal tilsidesættes i

skattemæssig henseende, hvorved der ikke godkendes fradrag for renteudgifter

og

afskrivninger og underskud.

Landsskatteretten har ved sine bemærkninger ovenfor særligt

henset til rettens kendelse af 19. juni 2002, SKM 2002.389/TfS 2002.713, om

et

tilsvarende interessentskab vedrørende investering i udenlandsk ejendom

– I/S

E.

Det er herefter ikke relevant at vurdere, hvorvidt I/S ’s

virksomhed er omfattet af personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk. 1,

nr.

12.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter