Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 8. april 2002 vedr. efteropkrævning af told og moms af varer forarbejdet i Ungarn

KEN nr 10100 af 08/04/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 8. april 2002 vedr.

efteropkrævning af told og moms af varer forarbejdet i Ungarn

Klagen skyldes, at toldcentret har foretaget efteropkrævning af

told for perioden 1. januar 1997 til 31. juli 1999 med i alt 242.858 kr. hos

A

A/S og moms med 501.037 kr., idet virksomheden ikke har søgt om bevilling til

passiv forædling og følgelig ikke er anset for berettiget til fradrag for de

udførte varer i forbindelse med indfortoldning.

Det er oplyst, at virksomheden driver produktion og salg af

underbeklædning og tøj. Produktionen foregår på egen systue, idet der dog har

været forarbejdning i Ungarn.

Virksomheden har oplyst, at man i 1998 af konkurrencemæssige

grunde var nødsaget til at lade syning af undertøj til militæret foregå i

Ungarn. Da det var første gang virksomheden skulle forestå en sådan forædling

i

udlandet, forespurgte man told- og skatteregionen om, hvorledes man skulle

forholde sig med hensyn til udarbejdelse af udførelsespapirer m.v.

Virksomheden

fik forevist udførelsespapirer samt EUR Certifikat og fik samtidig forklaret,

hvilke koder, der skulle anvendes, herunder bl.a. koden for oprindelseslandet

for garnet, der i dette tilfælde var Indien. Virksomheden udfyldte derefter

selv papirerne og forelagde inden afsendelse proformafaktura,

udførelsesangivelse samt EUR certifikat for told- og skatteregionen med

anmodning om godkendelse og påtegning på EUR certifikatet.

Kopi af proformafaktura, de første udførelsespapirer af 26. maj

1998 samt varecertifikat er fremlagt. Kopi af EUR-certifikatet er uden kopi

af

bagsiden med eksportørens erklæring. Der er imidlertid fremlagt EUR

certifikat

af 10. september 1998, hvor eksportørens erklæring på bagsiden fremgår.

Læs alt

Af udførelsesangivelsen fremgår, at varen er angivet med

procedurekode 2500 – 2 og oprindelseskode 664. I EUR varecertifikatet er

der i

rubrik 4 angivet EU som oprindelsesland, og i eksportørens erklæring heri er

det angivet ”oprindelse Danmark”

Det er oplyst, at toldcentret foretog kontrol i virksomheden ved

et besøg den 25. august 1999. Regnskabsgennemgangen omfattede perioden 1.

januar 1998 til 31. juli 1999. Målet med kontrollen var at konstatere,

hvorvidt

der var anvendt tredjelandsråvarer til passiv forædling i Ungarn, og om

færdigvarerne heraf var genindført med præferencetold.

Toldcentret har ved den påklagede afgørelse efteropkrævet et

toldbeløb på 242.858 kr. og et momsbeløb på 501.037 kr. for perioden 1.

januar

1997 til 31. juli 1999. Der er herved henset til, at virksomheden i perioden

importerede garn fra Indien/Pakistan. Toldcentret har ved sammenholdelse af

toldværdi og betaling fundet, at der ikke er konstateret fejl i forbindelse

med

denne import. Tredjelandsgarnet er forarbejdet til metervarer hos 2 firmaer i

Danmark, hvorefter det er sendt til forarbejdning i Ungarn under angivelse af

ordningen for passiv forædling. I forbindelse med udførslen til Ungarn, er

der

fejlagtigt udstedt EUR certifikat på varerne. Af den medindgåede Ungarn

aftale,

fremgår det, at metervarer i toldtariffens kapitel 60 skal være forarbejdet

helt fra fiberstadiet for at opnå EU præferenceoprindelse. På trods af, at

virksomheden udfører varer til Ungarn under ordningen for passiv forædling,

genindføres der ingen varer under denne ordning. Al import fra Ungarn bliver

angivet som almindelig import under procedurekode 40000. Som grundlag for

beregningen af toldværdien har man udelukkende anvendt faktura til

forarbejdning

i Ungarn, men i henhold til Toldvejledningens afsnit A.6.1.3.3 samt

toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, skal der til fakturaprisen lægges

værdien af råmaterialer mv. leveret af køberen, samt eventuelle omkostninger

køberen måtte have i forbindelse med fragten fra forarbejdningsvirksomhedens

til køberen. I det konkrete tilfælde er det dog blevet oplyst og bekræftet,

at

alle fragtudgifter fra Ungarn til Danmark betales af

forarbejdningsvirksomheden.

Virksomheden har ikke søgt om bevilling til passiv forædling hos

Told- og Skat og kan derfor ikke få fradrag for de udførte varer i

forbindelse

med indfortoldningen. Der er

derfor opkrævet tarifmæssig told af den fulde værdi for varer, som er

forarbejdet på basis af råvarer med tredjelandsoprindelse.

Efterbetalingen er opgjort på baggrund af Business Objects

udsøgninger, som er sammenholdt med fortoldninger, udførsler og øvrige

regnskabsbilag i virksomheden.

”

Opgørelse af

efterbetaling (kr.):

Toldværdi:

Udførte varer

:

Ekspeditions nummer

(fejlagtigt edb registreret som 213.200 kr.)

23.200

Øvrige udførte varer

1.708.519

1.731.719

Råvarer med EU oprindelse (frotteskjorter)

159.397

Udførte varer uden oprindelse i alt

1.572.322

Forarbejdningsløn:

Indført som varekode 9990990200

13.543

Øvrige indførte varer

489.878

503.421

Forarbejdningsomkostninger for varer

med EU oprindelse (frotteskjorter)

51.921

Indførte varer uden oprindelse i alt

451.500

Toldpligtig toldværdi i alt

2.023.822

Toldsats 12 %

Told:

2.023.822 x 12 %

242.858

Momspligtig værdi

1.731.719

503.421

242.858

2.477.998

Moms: 2.477.998 x 25 %

619.499

Angivet moms

Difference

118.462

501.037

Efterbetaling i alt

743.895”

Toldcentret har under sagens behandling over for

Landsskatteretten anført, at ved afstempling af EUR 1 certifikater ved

toldcentrene sker der i sjældne tilfælde sammenholdelse med fakturaer, idet

der

ikke kan anføres større mængder, end der reelt udføres til tredjeland.

Udførelsesangivelsernes oplysninger kontrolleres ikke, da denne

kontrolinstans

er henlagt til kontrolbesøg i virksomhederne. På bagsiden af EUR 1

certifikaterne erklærer virksomheden, at varerne omfattet heraf har

præferenceoprindelse. Da virksomheden samtidig forpligter sig til på

myndighedernes forlangende at fremlægge enhver yderligere dokumentation

(f.eks.

i forbindelse med en verifikationsanmodning fra udlandet) sker der ikke i

afstemplingsfasen nogen dybere kontrol af det anførte. Toldcentret har videre

anført, at virksomheden i de fremlagte EUR 1 certifikater har anført, at

metervarerne har dansk oprindelse. Der forefindes ved regionen ikke notater

eller lignende, hvor virksomheden har anmodet om vejledning eller lignende

vedr. passiv forædling eller præferenceregler. Toldcentret har for så vidt

angår bevilling til passiv forædling anført, at vejledning i specifikke

toldrelaterede områder kun finder sted i det omfang, virksomhederne anmoder

herom. Det er hertil anført, at toldcentret ikke af fortoldninger eller

leverandørfakturaer kunne konstatere, at virksomheden selv havde leveret de

medgåede råmaterialer. Hertil kommer, at toldcentrets angivelseskontrol er

begrænset til validiteten af de udfyldte rubrikker, og at en egentlig

angivelseskontrol finder sted ved udgående kontrol i virksomheden.

Det er tillige anført, at selvom toldcentret havde været klar

over, at der var tale om forarbejdning af egne råmaterialer, ville der ikke

nødvendigvis være behov for vejledning i bevilling til proceduren passiv

forædling. Varer med præferenceoprindelse, som er omfattet af denne

procedure,

kræver ikke bevilling fra toldcentret. Disse varer kan alene

afgiftsberigtiges

af forarbejdningsomkostningerne med henvisning til Momslovens § 32, stk. 3.

Toldcentret har anført, at bevilling til passiv forædling ikke

kan udstedes med tilbagevirkende kraft ifølge gennemførelsesbestemmelserne

(forordning 2454/93 med senere ændringer) artikel 751, stk. 1. Toldcentret

har

endelig henvist til, at Kommissionen tidligere har taget stilling til

lignende

sager. Der er vedlagt 3 beslutninger, som er truffet efter anmodninger fra

henholdsvis Tyskland og Danmark.

Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling over for

Landsskatteretten oplyst, at Kommissionen efter forelæggelse af en sag om

myndighedsfejl ved udstedelse af oprindelsesdokumentation ved beslutning af

26.

april 2000 har truffet en for den pågældende ansøger ugunstig afgørelse, idet

der er henvist til anonymiseret kopi heraf.

Klagerens revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at godtgørelse eller fritagelse for importafgifter med 188.679 kr.

Subsidiært har han nedlagt påstand om, at der sker forelæggelse for

Kommissionen.

Revisoren har til støtte herfor gjort gældende,

at

myndighederne har

begået fejl i forbindelse med behandlingen af indfortoldningsangivelsen, idet

virksomheden korrekt angiver i rubrik 37, at der er tale om passiv forædling

(2500), hvortil der i så fald skulle være bilagt Toldvæsenets bevilling til

passiv forædling, jf. artikel 220, nr. 2 i toldkodeks,

at

det påhviler den

myndighed, der afstempler EUR 1 certifikatet at undersøge varernes

oprindelsesstatus og kontrollere de øvrige oplysninger i certifikatet, jf.

artikel 128, nr. 6 i toldkodeks om betingelserne for dokumentets udstedelse

er

til stede

at

Told og Skat burde

have reageret i forbindelse med afstempling af EUR 1 certifikatet, idet

virksomheden fejlagtig angav, at varen havde EU-oprindelse på trods af, at

det

af fortoldningsangivelsen, som Told og Skat fik forevist, fremgik, at varen

havde oprindelse i Indien (oprindelseskode 664), og

at

Told og Skat burde

have reageret i forbindelse med afstempling af EUR 1 certifikatet, idet

virksomheden på bagsiden havde erklæret, at varerne havde oprindelse i

Danmark

til trods for, at bomuldsgarn til metervarer efter det oplyste slet ikke

spindes i Danmark. Det må forventes, at især den stedlige told- og

skatteregion

var bekendt hermed.

Det er endelig gjort gældende, at det tab, som virksomheden led

ved ikke at have ansøgt om bevillig til passiv forædling ikke står i rimeligt

forhold til det faktum, at disse bevillinger gives helt rutinemæssigt, at

virksomheden har været i god tro om, at dokumenterne har været udfyldt

korrekt,

og at Toldvæsenets godkendelse og vejledning har medvirket til virksomhedens

vildfarelse.

Virksomhedens revisor har til det af toldcentret anførte over

for Landsskatteretten anført, at toldcentret ikke bestrider, at de ved

afstempling og underskrift i rubrik 11 i EUR 1 certifikatet har attesteret

at

rigtig og bekræftet

erklæring foreligger

at

udstedelsesland

eller territorium er Danmark/EF

Det er videre anført, at toldcentret erkender, at oplysninger om

udstedelsesland ikke er kontrolleret til udførelsesangivelser, og at der i

øvrigt ikke i afstemplingsfasen er foretaget nogen dybere kontrol. Det er

derfor gjort gældende, at toldcentret ved den urigtige erklæring har været

medvirkende til, at virksomheden har været i god tro om, at dokumenterne var

udfyldt korrekt. Det er videre anført, at toldcentret er ansvarlige for

rigtigheden af det, der attesteres uanset om, kontrollen foretages før eller

efter attestationen.

Revisoren har til støtte for den subsidiære påstand anmodet om

at få forelagt sagen for kommissionen som et tvivlstilfælde, jf. art. 871 i

gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeks.

Klagerens revisor har anført, at den af Told- og Skattestyrelsen

påberåbte afgørelse afviger nærværende sag, idet myndighederne i nærværende

sag

ved en ganske simpel kontrol af de dokumenter, der blev forelagt, kunne have

afsløret, at varen ikke havde oprindelse i Danmark, idet der var anført

oprindelseskode 664 i udførelsesdokumenterne.

Landsskatteretten skal

udtale

Det fremgår af artikel 220 i Toldkodeksen (Rådets forordning

(EØF) nr. 2913/92 med senere ændringer):

Stk. 1.

Hvis det

afgiftsbeløb, som følger af en toldskyld, ikke er bogført i henhold til

artikel

218 og 219 eller er bogført for lavt i forhold til det efter lovgivningen

skyldige beløb, skal bogføringen af det afgiftsbeløb, der skal opkræves eller

efteropkræves, ske senest to dage efter det tidspunkt, hvor toldmyndighederne

er blevet klar over situationen, og kan beregne det efter lovgivningen

skyldige

beløb og fastslå hvem, der er debitor (efterfølgende bogføring). Denne frist

kan forlænges efter artikel 219, 2.

Stk. 2.

Bortset fra

de tilfælde, der er nævnt i artikel 217, stk. 1, andet og tredje afsnit,

foretages der ikke efterfølgende bogføring når

a)

b)

det efter

lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blev bogført som følge af en fejl,

som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed

kunne

forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med

toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de

gældende forskrifter.

Ifølge retspraksis hos EF-domstolen er det kun fejl, der kan

tilskrives en aktiv adfærd fra de kompetente myndigheders side, der åbner

mulighed for undladelse af en efterfølgende bogføring af importafgifter, og

der

er ikke tale om en aktiv adfærd fra disse myndigheders side, når de er blevet

vildledt af eksportørernes urigtige angivelser.

Det bemærkes, at der i nærværende sag er sket afstempling af EUR

certifikaterne af toldcentret, men at udførselsangivelsernes oplysninger ikke

i

den forbindelse har været undergivet en kontrol. På bagsiden af EUR 1

certifikaterne har virksomheden erklæret, at varerne omfattet heraf har

præferenceoprindelse.

Retten finder ikke, at toldcentrets afstempling af EUR

certifikaterne eller toldcentrets manglende vejledning om ansøgning om

bevilling til passiv forædling kan karakteriseres som en aktiv fejl fra

toldcentrets side, og retten finder således, at betingelsen om, at det efter

lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blev bogført som følge af en fejl,

som toldmyndighederne selv har begået, ikke er opfyldt.

Toldkodeksens artikel 239, stk. 1, om muligheden for

toldgodtgørelse, angiver følgende:

”Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller

eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer end dem, der er omhandlet i

artikel 236, 237 og 238,

- som fastlægges efter udvalgsproceduren

- som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har

gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De

situationer,

hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler

herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelse eller fritagelsen kan

undergives særlige betingelser.”

Særlige gennemførelsesbestemmelser til kodeksens artikel 239 er

fastsat i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 899-909. Idet de

omstændigheder

som efter det foreliggende har dannet grundlag for selskabets anmodning om

godtgørelse, ikke kan anses at svare til en af de i artikel 900, 901 eller

903

omhandlede omstændigheder, findes der ikke at være hjemmel i artiklerne

899-904, om afgørelser der træffes af medlemsstaternes toldmyndigheder, til

at

yde godtgørelse for tolden af de omhandlede varer.

Idet Landsskatteretten derudover finder, at der ikke uden tvivl

kan anses at foreligge sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i

gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, findes der ikke at være hjemmel i

toldkodeksen eller gennemførelsesbestemmelserne for Landsskatteretten til at

træffe afgørelse om ydelse af toldgodtgørelse for de omhandlede varer.

For så vidt angår virksomhedens subsidiære påstand bemærkes, at

det følger af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, stk. 1, at den

medlemsstat, hvorunder den toldmyndighed, der har fået forelagt en

godtgørelses- eller fritagelsesansøgning i medfør af toldkodeksens artikel

239,

stk. 2, hører, forelægger sagen for Kommissionen, i tilfælde hvor

toldmyndigheden: ”ikke er i stand til på grundlag af bestemmelserne i

artikel

899 at træffe afgørelse, og ansøgningen indeholder begrundelser, der kan

udgøre

en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke

har

begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed”.

På det foreliggende grundlag, og på grundlag af EF-domstolens og

Kommissionens praksis vedrørende anvendelsesområdet for toldkodeksens artikel

239 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, stk. 1, herunder bl.a.

Kommissionens beslutning af 26. april 2000, finder retten ikke tilstrækkeligt

grundlag for at antage, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder som

omhandlet i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, stk. 1. Retten finder

derfor ikke fornødent grundlag for i medfør af toldkodeksens artikel 239, jf.

gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, stk. 1, at pålægge

toldmyndighederne

at forelægge sagen for Kommissionen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter