Landsskatteretskendelse af 8. april 2002 vedr. efteropkrævning af told og moms af varer forarbejdet i Ungarn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 8. april 2002 vedr.
efteropkrævning af told og moms af varer forarbejdet i Ungarn
Klagen skyldes, at toldcentret har foretaget efteropkrævning af
told for perioden 1. januar 1997 til 31. juli 1999 med i alt 242.858 kr. hos
A
A/S og moms med 501.037 kr., idet virksomheden ikke har søgt om bevilling til
passiv forædling og følgelig ikke er anset for berettiget til fradrag for de
udførte varer i forbindelse med indfortoldning.
Det er oplyst, at virksomheden driver produktion og salg af
underbeklædning og tøj. Produktionen foregår på egen systue, idet der dog har
været forarbejdning i Ungarn.
Virksomheden har oplyst, at man i 1998 af konkurrencemæssige
grunde var nødsaget til at lade syning af undertøj til militæret foregå i
Ungarn. Da det var første gang virksomheden skulle forestå en sådan forædling
i
udlandet, forespurgte man told- og skatteregionen om, hvorledes man skulle
forholde sig med hensyn til udarbejdelse af udførelsespapirer m.v.
Virksomheden
fik forevist udførelsespapirer samt EUR Certifikat og fik samtidig forklaret,
hvilke koder, der skulle anvendes, herunder bl.a. koden for oprindelseslandet
for garnet, der i dette tilfælde var Indien. Virksomheden udfyldte derefter
selv papirerne og forelagde inden afsendelse proformafaktura,
udførelsesangivelse samt EUR certifikat for told- og skatteregionen med
anmodning om godkendelse og påtegning på EUR certifikatet.
Kopi af proformafaktura, de første udførelsespapirer af 26. maj
1998 samt varecertifikat er fremlagt. Kopi af EUR-certifikatet er uden kopi
af
bagsiden med eksportørens erklæring. Der er imidlertid fremlagt EUR
certifikat
af 10. september 1998, hvor eksportørens erklæring på bagsiden fremgår.
Læs alt
Af udførelsesangivelsen fremgår, at varen er angivet med
procedurekode 2500 – 2 og oprindelseskode 664. I EUR varecertifikatet er
der i
rubrik 4 angivet EU som oprindelsesland, og i eksportørens erklæring heri er
det angivet ”oprindelse Danmark”
Det er oplyst, at toldcentret foretog kontrol i virksomheden ved
et besøg den 25. august 1999. Regnskabsgennemgangen omfattede perioden 1.
januar 1998 til 31. juli 1999. Målet med kontrollen var at konstatere,
hvorvidt
der var anvendt tredjelandsråvarer til passiv forædling i Ungarn, og om
færdigvarerne heraf var genindført med præferencetold.
Toldcentret har ved den påklagede afgørelse efteropkrævet et
toldbeløb på 242.858 kr. og et momsbeløb på 501.037 kr. for perioden 1.
januar
1997 til 31. juli 1999. Der er herved henset til, at virksomheden i perioden
importerede garn fra Indien/Pakistan. Toldcentret har ved sammenholdelse af
toldværdi og betaling fundet, at der ikke er konstateret fejl i forbindelse
med
denne import. Tredjelandsgarnet er forarbejdet til metervarer hos 2 firmaer i
Danmark, hvorefter det er sendt til forarbejdning i Ungarn under angivelse af
ordningen for passiv forædling. I forbindelse med udførslen til Ungarn, er
der
fejlagtigt udstedt EUR certifikat på varerne. Af den medindgåede Ungarn
aftale,
fremgår det, at metervarer i toldtariffens kapitel 60 skal være forarbejdet
helt fra fiberstadiet for at opnå EU præferenceoprindelse. På trods af, at
virksomheden udfører varer til Ungarn under ordningen for passiv forædling,
genindføres der ingen varer under denne ordning. Al import fra Ungarn bliver
angivet som almindelig import under procedurekode 40000. Som grundlag for
beregningen af toldværdien har man udelukkende anvendt faktura til
forarbejdning
i Ungarn, men i henhold til Toldvejledningens afsnit A.6.1.3.3 samt
toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, skal der til fakturaprisen lægges
værdien af råmaterialer mv. leveret af køberen, samt eventuelle omkostninger
køberen måtte have i forbindelse med fragten fra forarbejdningsvirksomhedens
til køberen. I det konkrete tilfælde er det dog blevet oplyst og bekræftet,
at
alle fragtudgifter fra Ungarn til Danmark betales af
forarbejdningsvirksomheden.
Virksomheden har ikke søgt om bevilling til passiv forædling hos
Told- og Skat og kan derfor ikke få fradrag for de udførte varer i
forbindelse
med indfortoldningen. Der er
derfor opkrævet tarifmæssig told af den fulde værdi for varer, som er
forarbejdet på basis af råvarer med tredjelandsoprindelse.
Efterbetalingen er opgjort på baggrund af Business Objects
udsøgninger, som er sammenholdt med fortoldninger, udførsler og øvrige
regnskabsbilag i virksomheden.
”
Opgørelse af
efterbetaling (kr.):
Toldværdi:
Udførte varer
:
Ekspeditions nummer
(fejlagtigt edb registreret som 213.200 kr.)
23.200
Øvrige udførte varer
1.708.519
1.731.719
Råvarer med EU oprindelse (frotteskjorter)
159.397
Udførte varer uden oprindelse i alt
1.572.322
Forarbejdningsløn:
Indført som varekode 9990990200
13.543
Øvrige indførte varer
489.878
503.421
Forarbejdningsomkostninger for varer
med EU oprindelse (frotteskjorter)
51.921
Indførte varer uden oprindelse i alt
451.500
Toldpligtig toldværdi i alt
2.023.822
Toldsats 12 %
Told:
2.023.822 x 12 %
242.858
Momspligtig værdi
1.731.719
503.421
242.858
2.477.998
Moms: 2.477.998 x 25 %
619.499
Angivet moms
Difference
118.462
501.037
Efterbetaling i alt
743.895”
Toldcentret har under sagens behandling over for
Landsskatteretten anført, at ved afstempling af EUR 1 certifikater ved
toldcentrene sker der i sjældne tilfælde sammenholdelse med fakturaer, idet
der
ikke kan anføres større mængder, end der reelt udføres til tredjeland.
Udførelsesangivelsernes oplysninger kontrolleres ikke, da denne
kontrolinstans
er henlagt til kontrolbesøg i virksomhederne. På bagsiden af EUR 1
certifikaterne erklærer virksomheden, at varerne omfattet heraf har
præferenceoprindelse. Da virksomheden samtidig forpligter sig til på
myndighedernes forlangende at fremlægge enhver yderligere dokumentation
(f.eks.
i forbindelse med en verifikationsanmodning fra udlandet) sker der ikke i
afstemplingsfasen nogen dybere kontrol af det anførte. Toldcentret har videre
anført, at virksomheden i de fremlagte EUR 1 certifikater har anført, at
metervarerne har dansk oprindelse. Der forefindes ved regionen ikke notater
eller lignende, hvor virksomheden har anmodet om vejledning eller lignende
vedr. passiv forædling eller præferenceregler. Toldcentret har for så vidt
angår bevilling til passiv forædling anført, at vejledning i specifikke
toldrelaterede områder kun finder sted i det omfang, virksomhederne anmoder
herom. Det er hertil anført, at toldcentret ikke af fortoldninger eller
leverandørfakturaer kunne konstatere, at virksomheden selv havde leveret de
medgåede råmaterialer. Hertil kommer, at toldcentrets angivelseskontrol er
begrænset til validiteten af de udfyldte rubrikker, og at en egentlig
angivelseskontrol finder sted ved udgående kontrol i virksomheden.
Det er tillige anført, at selvom toldcentret havde været klar
over, at der var tale om forarbejdning af egne råmaterialer, ville der ikke
nødvendigvis være behov for vejledning i bevilling til proceduren passiv
forædling. Varer med præferenceoprindelse, som er omfattet af denne
procedure,
kræver ikke bevilling fra toldcentret. Disse varer kan alene
afgiftsberigtiges
af forarbejdningsomkostningerne med henvisning til Momslovens § 32, stk. 3.
Toldcentret har anført, at bevilling til passiv forædling ikke
kan udstedes med tilbagevirkende kraft ifølge gennemførelsesbestemmelserne
(forordning 2454/93 med senere ændringer) artikel 751, stk. 1. Toldcentret
har
endelig henvist til, at Kommissionen tidligere har taget stilling til
lignende
sager. Der er vedlagt 3 beslutninger, som er truffet efter anmodninger fra
henholdsvis Tyskland og Danmark.
Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling over for
Landsskatteretten oplyst, at Kommissionen efter forelæggelse af en sag om
myndighedsfejl ved udstedelse af oprindelsesdokumentation ved beslutning af
26.
april 2000 har truffet en for den pågældende ansøger ugunstig afgørelse, idet
der er henvist til anonymiseret kopi heraf.
Klagerens revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand
om, at godtgørelse eller fritagelse for importafgifter med 188.679 kr.
Subsidiært har han nedlagt påstand om, at der sker forelæggelse for
Kommissionen.
Revisoren har til støtte herfor gjort gældende,
at
myndighederne har
begået fejl i forbindelse med behandlingen af indfortoldningsangivelsen, idet
virksomheden korrekt angiver i rubrik 37, at der er tale om passiv forædling
(2500), hvortil der i så fald skulle være bilagt Toldvæsenets bevilling til
passiv forædling, jf. artikel 220, nr. 2 i toldkodeks,
at
det påhviler den
myndighed, der afstempler EUR 1 certifikatet at undersøge varernes
oprindelsesstatus og kontrollere de øvrige oplysninger i certifikatet, jf.
artikel 128, nr. 6 i toldkodeks om betingelserne for dokumentets udstedelse
er
til stede
at
Told og Skat burde
have reageret i forbindelse med afstempling af EUR 1 certifikatet, idet
virksomheden fejlagtig angav, at varen havde EU-oprindelse på trods af, at
det
af fortoldningsangivelsen, som Told og Skat fik forevist, fremgik, at varen
havde oprindelse i Indien (oprindelseskode 664), og
at
Told og Skat burde
have reageret i forbindelse med afstempling af EUR 1 certifikatet, idet
virksomheden på bagsiden havde erklæret, at varerne havde oprindelse i
Danmark
til trods for, at bomuldsgarn til metervarer efter det oplyste slet ikke
spindes i Danmark. Det må forventes, at især den stedlige told- og
skatteregion
var bekendt hermed.
Det er endelig gjort gældende, at det tab, som virksomheden led
ved ikke at have ansøgt om bevillig til passiv forædling ikke står i rimeligt
forhold til det faktum, at disse bevillinger gives helt rutinemæssigt, at
virksomheden har været i god tro om, at dokumenterne har været udfyldt
korrekt,
og at Toldvæsenets godkendelse og vejledning har medvirket til virksomhedens
vildfarelse.
Virksomhedens revisor har til det af toldcentret anførte over
for Landsskatteretten anført, at toldcentret ikke bestrider, at de ved
afstempling og underskrift i rubrik 11 i EUR 1 certifikatet har attesteret
at
rigtig og bekræftet
erklæring foreligger
at
udstedelsesland
eller territorium er Danmark/EF
Det er videre anført, at toldcentret erkender, at oplysninger om
udstedelsesland ikke er kontrolleret til udførelsesangivelser, og at der i
øvrigt ikke i afstemplingsfasen er foretaget nogen dybere kontrol. Det er
derfor gjort gældende, at toldcentret ved den urigtige erklæring har været
medvirkende til, at virksomheden har været i god tro om, at dokumenterne var
udfyldt korrekt. Det er videre anført, at toldcentret er ansvarlige for
rigtigheden af det, der attesteres uanset om, kontrollen foretages før eller
efter attestationen.
Revisoren har til støtte for den subsidiære påstand anmodet om
at få forelagt sagen for kommissionen som et tvivlstilfælde, jf. art. 871 i
gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeks.
Klagerens revisor har anført, at den af Told- og Skattestyrelsen
påberåbte afgørelse afviger nærværende sag, idet myndighederne i nærværende
sag
ved en ganske simpel kontrol af de dokumenter, der blev forelagt, kunne have
afsløret, at varen ikke havde oprindelse i Danmark, idet der var anført
oprindelseskode 664 i udførelsesdokumenterne.
Landsskatteretten skal
udtale
Det fremgår af artikel 220 i Toldkodeksen (Rådets forordning
(EØF) nr. 2913/92 med senere ændringer):
Stk. 1.
Hvis det
afgiftsbeløb, som følger af en toldskyld, ikke er bogført i henhold til
artikel
218 og 219 eller er bogført for lavt i forhold til det efter lovgivningen
skyldige beløb, skal bogføringen af det afgiftsbeløb, der skal opkræves eller
efteropkræves, ske senest to dage efter det tidspunkt, hvor toldmyndighederne
er blevet klar over situationen, og kan beregne det efter lovgivningen
skyldige
beløb og fastslå hvem, der er debitor (efterfølgende bogføring). Denne frist
kan forlænges efter artikel 219, 2.
Stk. 2.
Bortset fra
de tilfælde, der er nævnt i artikel 217, stk. 1, andet og tredje afsnit,
foretages der ikke efterfølgende bogføring når
a)
b)
det efter
lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blev bogført som følge af en fejl,
som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed
kunne
forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med
toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de
gældende forskrifter.
Ifølge retspraksis hos EF-domstolen er det kun fejl, der kan
tilskrives en aktiv adfærd fra de kompetente myndigheders side, der åbner
mulighed for undladelse af en efterfølgende bogføring af importafgifter, og
der
er ikke tale om en aktiv adfærd fra disse myndigheders side, når de er blevet
vildledt af eksportørernes urigtige angivelser.
Det bemærkes, at der i nærværende sag er sket afstempling af EUR
certifikaterne af toldcentret, men at udførselsangivelsernes oplysninger ikke
i
den forbindelse har været undergivet en kontrol. På bagsiden af EUR 1
certifikaterne har virksomheden erklæret, at varerne omfattet heraf har
præferenceoprindelse.
Retten finder ikke, at toldcentrets afstempling af EUR
certifikaterne eller toldcentrets manglende vejledning om ansøgning om
bevilling til passiv forædling kan karakteriseres som en aktiv fejl fra
toldcentrets side, og retten finder således, at betingelsen om, at det efter
lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blev bogført som følge af en fejl,
som toldmyndighederne selv har begået, ikke er opfyldt.
Toldkodeksens artikel 239, stk. 1, om muligheden for
toldgodtgørelse, angiver følgende:
”Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller
eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer end dem, der er omhandlet i
artikel 236, 237 og 238,
- som fastlægges efter udvalgsproceduren
- som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har
gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De
situationer,
hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler
herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelse eller fritagelsen kan
undergives særlige betingelser.”
Særlige gennemførelsesbestemmelser til kodeksens artikel 239 er
fastsat i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 899-909. Idet de
omstændigheder
som efter det foreliggende har dannet grundlag for selskabets anmodning om
godtgørelse, ikke kan anses at svare til en af de i artikel 900, 901 eller
903
omhandlede omstændigheder, findes der ikke at være hjemmel i artiklerne
899-904, om afgørelser der træffes af medlemsstaternes toldmyndigheder, til
at
yde godtgørelse for tolden af de omhandlede varer.
Idet Landsskatteretten derudover finder, at der ikke uden tvivl
kan anses at foreligge sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i
gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, findes der ikke at være hjemmel i
toldkodeksen eller gennemførelsesbestemmelserne for Landsskatteretten til at
træffe afgørelse om ydelse af toldgodtgørelse for de omhandlede varer.
For så vidt angår virksomhedens subsidiære påstand bemærkes, at
det følger af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, stk. 1, at den
medlemsstat, hvorunder den toldmyndighed, der har fået forelagt en
godtgørelses- eller fritagelsesansøgning i medfør af toldkodeksens artikel
239,
stk. 2, hører, forelægger sagen for Kommissionen, i tilfælde hvor
toldmyndigheden: ”ikke er i stand til på grundlag af bestemmelserne i
artikel
899 at træffe afgørelse, og ansøgningen indeholder begrundelser, der kan
udgøre
en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke
har
begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed”.
På det foreliggende grundlag, og på grundlag af EF-domstolens og
Kommissionens praksis vedrørende anvendelsesområdet for toldkodeksens artikel
239 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, stk. 1, herunder bl.a.
Kommissionens beslutning af 26. april 2000, finder retten ikke tilstrækkeligt
grundlag for at antage, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder som
omhandlet i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, stk. 1. Retten finder
derfor ikke fornødent grundlag for i medfør af toldkodeksens artikel 239, jf.
gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, stk. 1, at pålægge
toldmyndighederne
at forelægge sagen for Kommissionen.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, tilbagesøgning af betalt importmoms i forbindelse med transport af gods fra Norge til Antwerpen Domsdatabasen · 6. marts 2023
- SKAT har truffet afgørelse om, at klageren skal betale 3.000,00 kr. i moms for indførsel af to hunde fra Tyrkiet Landsskatteretten · 9. januar 2018
- Toldstyrelsen har opkrævet klageren told og moms med i alt 14.807 kr Landsskatteretten · 18. maj 2022
- SKAT har ikke imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008, jf.… Landsskatteretten · 17. januar 2013
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for 2. og 3. kvartal 2015 jf. skatteforvaltningslovens… Landsskatteretten · 26. januar 2024
- Salg til 0-sats af motorcykler og reservedele til momspligtige og ikke-momspligtige personer i og uden for EU, jf. momslovens § 34 Landsskatteretten · 6. juni 2013
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 20/12 2001 Retsinformation · 14. august 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. indførsel af tekstiler fra Fjernøsten – kvoteomkostninger Retsinformation · 17. november 2009
- Landsskatteretskendelse af 23. januar 2003 vedr. Efteropkrævning af told og moms T 1 forsendelse ikke anset fremkommet til bestemmelsessted - dokumentation Retsinformation · 28. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 4. marts 2002 vedr. efteropkrævning af tillægstold. Retsinformation · 26. august 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Told indførsel af varer fra Tyrkiet Retsinformation · 14. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. præferencetoldbehandling Retsinformation · 24. marts 2004