Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 20/12 2001

KEN nr 10005 af 20/12/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet14. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsskatteretskendelse af 20/12 2001

Præferencetoldbehandling – metervarer genindført fra Polen

Sagen skyldes, at toldcentret den 22. november 1999 har truffet

afgørelse om, at der ikke kan opnås præferencetoldbehandling ved

indfortoldning

af varer, der har været udført til passiv forædling i Polen, idet de

genindførte varer ikke opfylder oprindelseskriterierne i præferenceaftalen

mellem EU og Polen.

Det fremgår af sagen, at den klagende virksomhed A i perioden 1.

november 1996 til 30. september 1999 har eksporteret metervarer til Polen til

forarbejdning under toldordningen passiv forædling. Der er afgivet

fakturaerklæring om varernes EU-præferenceoprindelse på proformafakturaerne,

der er udfærdiget på de udførte varer. Ved genindførslen efter

forarbejdningen

i Polen er metervarerne fortoldet med præferencetoldsats i henhold til

oprindelsesdokumentation udstedt i Polen.

Virksomheden har tilladelse (autorisation) til udstedelse af

præferenceoprindelsesdokumentation uden toldcentrets medvirken ved eksport

til

bl.a. Polen af varer, der har oprindelsesstatus ifølge oprindelsesreglerne i

EU´s frihandelsaftale med Polen. Ved ansøgning om tilladelse til udstedelse

af

oprindelsesdokumentation er der fremlagt leverandørerklæring fra virksomheden

B

A/S, om at varerne har EU-oprindelsesstatus.

De udførte varer tilhører B A/S. Klager har efter aftale

forestået forarbejdningen i Polen, hvor de tilskårne metervarer af

trikotagestof og løsdele blev syet til pude- eller madrasbetræk på 2-3

forskellige systuer. Forarbejdningen er sket i henhold til klagers bevilling

til passiv forædling.

Læs alt

Metervarerne er fremstillet på basis af garn importeret fra

tredjeland, der efterfølgende er blevet forarbejdet i henholdsvis Tyskland og

Danmark.

I forbindelse med et kontrolbesøg hos klager har toldcentret

konstateret, at de tilskårne metervarer, der er modtaget fra B A/S ikke i

alle

tilfælde har præferenceoprindelse i henhold til EU´s præferenceaftale med

Polen.

Toldcentret har truffet afgørelse om, at der skal ske

efteropkrævning af told af de genindførte varer fra Polen. Toldcentret har

til

støtte for afgørelsen anført, at de genindførte varer ikke opfylder

oprindelseskriterierne i præferenceaftalen mellem EU og Polen.

Toldcentret har dertil anført, at der ved vurderingen af om en

vare opfylder oprindelseskriterierne i henhold til toldpræferenceordningen

mellem EU og Polen skal tages udgangspunkt i forarbejdningsprocesserne inden

for EU. Det vil i dette tilfælde sige produktionen af metervarer (varekode

6001

og 6002). I henhold til præferenceaftalen mellem EU og Polen er

oprindelseskriterierne for trikotagestof i kapitel 60 i Toldtariffen, at

stoffet skal være fremstillet på basis af: naturlige fibre, korte kemofibre

(ikke kartede eller kæmmede eller på anden måde beredt til spinding),

kemikalier eller spindeopløsninger.

Toldcentret har herved anført, at da metervarerne er fremstillet

på basis af garn importeret fra tredjeland, er de nævnte oprindelseskriterier

ikke opfyldt, hvorfor der ikke kan udstedes

EU-præferenceoprindelsesdokumentation

for disse varer ved udførsel fra Danmark til passiv forædling i Polen.

Endvidere har toldcentret anført, at bestemmelserne om bilateral

oprindelseskumulation ikke kan anvendes, da metervarerne ikke kan opnå

EU-præference. Det er kun materialer med oprindelse i EU, der kan anses som

materialer med oprindelse i Polen, når de indgår i et produkt, der

fremstilles

der. I Polen kan der derfor ikke udstedes oprindelsesdokumentation på

baggrund

af en EU-præferenceoprindelse, der faktisk ikke er opnået.

Til støtte herfor har toldcentret henvist til artikel 2, stk. 2,

litra b, i præferenceaftalen mellem EU og Polen. Efter denne bestemmelse

anses

produkter for at have oprindelse i Polen, når de er fremstillet i Polen og

indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i Polen, dog på

betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig

bearbejdning

eller forarbejdning i Polen. Det følger endvidere af proceslisten til

præferenceaftalen, at oprindelsesbetingelserne for pude- og madrasbetræk er,

at

de skal være fremstillet af ubleget, enkelttrådet garn. Toldcentret har

dertil

anført, at denne betingelse ikke er opfyldt ved forarbejdningen i Polen, der

består i sammensyning af tilskårne metervarer til færdige pude- og

madrasbetræk.

Toldcentret har endvidere anført, at tolerancereglen på 8 % for

varer uden oprindelse set i forhold til de materialer, der er anvendt ved

forarbejdning i Polen ikke er opfyldt, idet værdien af medgåede metervarer

uden

EU-præferenceoprindelse overstiger 8 % af de færdige betræk. Toldcentret har

herved anført, at 8 % tolerancen skal beregnes udfra værdien af de færdige

metervarer, der ikke har opnået EU-præferenceoprindelse ved eksport fra EU

til

Polen, sat i forhold til værdien af de færdigsyede betræk ved eksport fra

Polen

efter forarbejdningen under toldordningen passiv forædling. Hertil har

toldcentret anført, at klager har beregnet 8 % tolerancen forkert, idet han

har

beregnet denne på baggrund af værdien af garnet ved import til EU sat i

forhold

til værdien af de færdige betræk ved reeksporten fra Polen.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at toldcentrets

afgørelse stadfæstes. Styrelsen har herved anført, at forarbejdningen i Polen

af den pågældende metervare ikke kan medføre, at der for det forarbejdede

produkt kan opnås ret til præferencetoldbehandling. Videre har styrelsen

anført, at 8 % tolerancen skal beregnes efter den fremgangsmåde toldcentret

har

anvendt, hvilket medfører, at tolerancereglen ikke er opfyldt.

Endvidere har styrelsen anført, at de pågældende varer havde

oprindelse i EU, idet de ved udførslen til Polen med henblik på passiv

forædling blev ledsaget af fakturaerklæringer, hvori det var angivet, at

varerne havde EU-oprindelse. Den videre forarbejdning af materialer i Polen

var

ikke af en sådan karakter, at de pågældende materialer derved skiftede

oprindelse, hvorfor de bevarede deres EU-oprindelse.

Styrelsen har dertil anført, at da de forarbejdede varer således

stadig havde EU-oprindelse efter den passive forædling, må det som en analogi

til EF-domstolens dom i sag C-97/95 Pascoal & Filhos være

toldmyndighederne

i det land/område, hvor varerne angives at have oprindelse, der må være

nærmest

til at vurdere, om den angivne oprindelse er korrekt.

Endelig har Styrelsen anført, at der i præferenceaftalen er

indsat en række bestemmelser om forholdet mellem indførsels- og

udførselslandets toldmyndigheder, herunder art. 32 og disse er alene udtryk

for

en samarbejdsaftale mellem landenes myndigheder og har ikke forpligtet de

danske myndigheder til i den konkrete sag at rette henvendelse til de polske

myndigheder. Dette er også bekræftet af EU-Kommissionens besvarelse på

Styrelsens spørgsmål i sagen.

Klagers repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at klager med rette har anset de indførte varer for at have

erhvervet præferentiel oprindelse efter bestemmelserne i præferenceaftalen

mellem EU og Polen. Til støtte herfor er anført, at præferentiel oprindelse

er

erhvervet i kraft af præferenceaftalens særlige bagatelgrænse for

tekstilvarer

(tolerancereglen).

Det er endvidere anført, at det er ubestridt, at den importerede

tråd ikke opnår præferentiel EU-oprindelse i forbindelse med den

forarbejdning,

der har fundet sted i EU inden udførslen af det forarbejdede produkt

(metervarerne) til Polen. Den oprindelsesdokumentation, der ledsagede varerne

til Polen, er dermed udstedt på et fejlagtigt grundlag.

Dertil er anført, at de forarbejdede metervarer derimod har

erhvervet præferentiel oprindelse ved forarbejdning til betræk i Polen. De

polske myndigheder har derfor med rette

udstedt oprindelsesdokumentation for de genindførte varer. Til støtte

herfor er anført, at proceslisten i præferenceaftalen mellem EU og Polen

fastlægger, at præferentiel oprindelse kan opnås, hvis det indførte betræk er

fremstillet på basis af ubleget, enkelttrådet garn. Metervarerne er

fremstillet

af ubleget, enkelttrådet garn i EU, hvorefter de bliver eksporteret til

Polen,

hvor de bliver forarbejdet til betræk.

Videre er henvist til note 6 i præferenceaftalen, hvoraf

fremgår:

”For de tekstilvarer, der i listen er markeret med en fodnote

med henvisning til denne note, kan tekstilmaterialer, med undtagelse af for

og

mellemfor, som ikke opfylder reglen i listen i kolonne 3 for det fremstillede

produkt, anvendes, forudsat at de er tariferet under en anden position end

produktet, og at deres værdi ikke overstiger 8 % af prisen ab fabrik for

produktet.”

Det er dertil anført, at ved anvendelse af denne note, skal der

ske en sammenholdelse af produktets værdi ab fabrik i Polen, (det vil sige

den

værdi, som det færdige produkt har inkl. forarbejdningsomkostninger i EU,

fragt- og håndteringsomkostninger, værdi til lynlås, etiket m.v.) og værdien

af

det garn, som er medgået til fremstilling af det færdige produkt, (det vil

sige

toldværdien af garnet ved import til EU reduceret med svind i forbindelse med

forarbejdning i EU). Videre anføres, at en sammenholdelse af disse værdier

vil

medføre, at garnets værdi udgør mindre end 8 % af værdien af det færdige

betræk

ab fabrik i Polen. Anvendelsen af tolerancereglen medfører således, at der

ikke

i toldmæssig henseende er forskel på, om garnet importeres via EU eller

importeres direkte til Polen.

Sammenfattende er det anført, at de polske myndigheder med rette

har udstedt oprindelsesdokumentation for de betræk, som efter syning i Polen

genindføres til Danmark, idet præferenceaftalens toleranceregel er opfyldt i

forbindelse med udførsel fra Polen. Klager har derfor handlet korrekt ved at

indføre de færdige betræk toldfrit i overensstemmelse med præferenceaftalen.

Repræsentanten har nedlagt supplerende påstand om, at den af

toldcentret trufne afgørelse er ugyldig. Dertil er anført, at såfremt de

danske

myndigheder vil træffe afgørelse om, at præferencetoldbehandlingen er sket på

et fejlagtigt grundlag, må de anmode de polske myndigheder om at undersøge,

hvorvidt oprindelsescertifikaterne er korrekt udstedt. Først når resultatet

af

sådanne polske undersøgelser foreligger, eller når der er forløbet 10 måneder

uden reaktion fra de polske myndigheder, kan de danske myndigheder træffe

afgørelse i spørgsmålet. Det er endvidere anført, at de danske myndigheder

ikke

har iagttaget denne fremgangsmåde i nærværende sag, hvorfor toldcentrets

afgørelse af 22. november 1999 må kendes ugyldig, og ny afgørelse kan først

træffes, når der er gennemført fornøden verifikation.

Til støtte for påstanden henvises til EF-domstolens dom i sag

C-97/95, Pascoal & Filhos og sag C-153/94, Faroe Seafood. Af præmisserne

32

og 33 i Pascoal & Filhos-afgørelsen fremgår:

(32): ”Det fremgår af disse domme, at fastlæggelsen af en vares

oprindelse er et spørgsmål, hvis regulering er baseret på en

kompetencefordeling mellem udførselsstatens og indførselsstatens myndigheder,

idet varernes oprindelse fastlægges af udførselsstatens myndigheder,

eventuelt

efter anmodning fra indførselsstatens myndigheder, og kontrollen med, at

ordningen fungerer, sker gennem et samarbejde mellem de pågældende

myndigheder.

Systemet er begrundet i den omstændighed, at det er myndighederne i

udførselsstaten,

der bedst kan vurdere rigtigheden af de faktiske omstændigheder, der er

afgørende for varens oprindelse (Faroe Seafood-dommen, a.st., præmis 19).

(33): I disse domme har Domstolen ligeledes fastslået, at denne

ordning kun kan fungere efter hensigten, såfremt toldmyndighederne i

indførselsstaten lægger de afgørelser til grund, der lovligt er truffet af

myndighederne i udførselsstaten (Faroe Seafood-dommen, a.st., præmis

20)”.

Dertil er anført, at præferenceaftalen mellem EU og Polen er en

aftale mellem Fællesskabet og et tredjeland og baseret på gensidige

forpligtelser, hvorfor Faroe Seafood-dommen understreger, at en ændring i

nærværende sag af varernes oprindelse kun kan ske efter forudgående

meddelelse

fra de polske myndigheder og dermed efter gennemførte

verifikationsprocedurer.

Endelig kan EU-Kommissionens svar, der er fremkommet på baggrund

af spørgsmål stillet af Told- og Skattestyrelsen ikke anvendes i sagen, da

der

ikke er mulighed for at fravige præferenceaftalens bestemmelser, ligesom det

også fremgår af Kommissionens svar, at såfremt de danske myndigheder tog

sagen

i egen hånd var det på sin plads at notificere de polske myndigheder herom,

hvilket ikke er sket i sagen. Kommissionen er samtidig en administrativ

myndighed som ikke kan fremkomme med en judiciel, autoritativ afgørelse.

Landsskatteretten skal

udtale:

Af artikel 32 i protokol 4 i præferenceaftalen mellem EU og

Polen fremgår:

”Efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser skal foretages ved

stikprøver, og i øvrigt når indførselslandets toldmyndigheder nærer begrundet

tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus

eller

opfyldelsen af de øvrige betingelser i denne protokol.

Kontrollen gennemføres af udførselslandets toldmyndigheder ”

Endvidere fremgår det af præmis 32 i EF-domstolens dom i sag

C-97/95, Pascoal & Filhos:

”Det fremgår af disse

domme, at fastlæggelsen af en vares oprindelse er et spørgsmål, hvis

regulering

er baseret på en kompetencefordeling mellem udførselsstatens og

indførselsstatens

myndigheder, idet varernes oprindelse fastlægges af udførselsstatens

myndigheder, eventuelt efter anmodning fra indførselsstatens myndigheder, og

kontrollen med, at ordningen fungerer, sker gennem et samarbejde mellem de

pågældende myndigheder. Systemet er begrundet i den omstændighed, at det er

myndighederne i udførselsstaten, der bedst kan vurdere rigtigheden af de

faktiske omstændigheder, der er afgørende for varens oprindelse (Faroe

Seafood-dommen, a.st., præmis 19).”

Landsskatteretten skal bemærke, at dommen tager stilling til

verifikation af oprindelse i udførselslandet og ikke indførselslandet. I

nærværende sag har de danske toldmyndigheder truffet afgørelse om oprindelse

i

EU i forbindelse med varernes genindførsel til Danmark. Der er således tale

om

en situation, hvor det er oprindelsen i indførselslandet, der kontrolleres.

Retten er enig med Told- og Skattestyrelsens i, at en analogi af dommen må

være, at det land/område, hvor varerne angives at have oprindelse, må være

nærmest til at vurdere, om den angivne oprindelse er korrekt.

Ifølge præferenceaftalen mellem EU og Polen skal efterfølgende

kontrol af oprindelsesbeviserne kun foretages, når indførselslandets

toldmyndigheder nærer begrundet tvivl. De danske toldmyndigheder skulle i den

konkrete sag tage stilling til, hvorvidt de pågældende varer havde oprindelse

i

EU. De metervarer, der blev udført til Polen under ordningen for passiv

forædling, var fremstillet i EU. Ifølge præferenceaftalen skal tekstilvarer

opfylde særlige betingelser for at få oprindelse i EU. Disse betingelser

fremgår at proceslisten i præferenceaftalen. Det følger af denne procesliste,

at de pågældende metervarer skulle være fremstillet på basis af kokosgarn,

naturlige fibre, korte kemofibre (ikke kartede eller kæmmede eller på anden

måde beredt til spinding), kemikalier eller spindeopløsninger. Der er således

tale om en konkret, objektiv betingelse, som de danske toldmyndigheder nemt

kunne kontrollere, idet de som følge af, at varerne var fremstillet i EU,

herunder Danmark, havde adgang til de relevante oplysninger, hvilket de

polske

toldmyndigheder ikke umiddelbart havde.

De danske toldmyndigheder kunne således uden at nære begrundet tvivl

konstatere, at de pågældende metervarer ikke opfyldte nævnte betingelse.

Told- og Skattestyrelsen har forelagt problemstillingen for

Kommissionen, der har givet følgende svar:

”Refusal of

preference would ordinarily follow verification because in most cases it is

only the exporter and the exporting authority who are in a position to say

how

a product is manufactured. But where the evidence is such that the

verification

could not materially alter the facts known to the importing customs

authorities

and those facts show conclusively that the product did not comply with the

rules of origin, then preferential treatment can be refused without

verification”.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten ikke, at de

danske toldmyndigheder havde grund til at anmode de polske toldmyndigheder om

at foretage verifikation af de pågældende oprindelsesbeviser, der var udstedt

i

EU. Den af toldcentret trufne afgørelse anses således for at være gyldig.

For så vidt angår metervarernes EU-oprindelse følger det af

artikel 2, stk. 1, litra b i protokol 4 i præferenceaftalen, at produkter,

der

er fremstillet i Fællesskabet, og som indeholder materialer, der ikke er

fuldt

ud fremstillet i Fællesskabet, kan anses som produkter med oprindelse i

Fællesskabet dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en

tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Fællesskabet i den i artikel

6

i denne protokol fastlagte betydning.

Ifølge artikel 6 skal trikotagestof være fremstillet på basis af

kokosgarn, naturlige fibre, korte kemofibre (ikke kartede eller kæmmede eller

på anden måde beredt til spinding), kemikalier eller spindeopløsninger. Det

fremgår af sagen, at metervarerne er fremstillet på baggrund af enkelttrådet

ubleget garn, der er indført fra tredjeland.

Landsskatteretten er således enig med toldcentret i, at

metervarerne ikke opfylder betingelsen i proceslisten, hvorfor de ikke har

fået

oprindelse i EU.

For så vidt angår betrækkenes oprindelse i Polen følger det af

artikel 2, stk. 2 i protokol 4, at produkter, der er fremstillet i Polen, og

indeholder materialer, der ikke er fuldt ud fremstillet i Polen skal have

undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Polen i

overensstemmelse med artikel 6. Bilag II i protokollen indeholder en liste

over

bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus

skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus. Af

bilaget fremgår, at betrækkene skulle have været fremstillet på basis af

ubleget enkelttrådet garn, for at få oprindelse i Polen. I henhold til

artikel

2, stk. 2, litra b, er det en betingelse, at den pågældende bearbejdning af

materialerne skal foregå i Polen for at det fremstillede produkt, det vil

sige

betrækkene, kan få oprindelse i Polen. Da betrækkene er fremstillet på basis

af

trikotagestof indført fra EU er betingelsen i bilaget ikke opfyldt.

I bilag II er der henvist til note 6 i protokollen. Af denne

note fremgår:

”For tekstilvarer, der i listen er markeret med en fodnote med

henvisning til denne note, kan tekstilmaterialer med undtagelse af for og

mellemfor, som ikke opfylder reglen i listen i kolonne 3 for det fremstillede

produkt, anvendes, forudsat at de er tariferet under en anden position end

produktet og at deres værdi ikke overstiger 8 % af prisen ab fabrik for

produktet”.

Betrækkene er tariferet under position 63.02 og metervarerne

under position 60.01, hvorfor første betingelse i noten er opfyldt.

For så vidt angår beregning af 8 % tolerancegrænsen er

Landsskatteretten enig med toldcentret og Told- og Skattestyrelsen i, at de 8

%

skal ses i forhold til de materialer, der er anvendt ved forarbejdningen i

Polen. Det vil sige værdien af de færdige metervarer, der ikke har opnået

EU-oprindelse, skal sættes i forhold til værdien af de færdigsyede betræk.

Som

sagen foreligge oplyst overstiger værdien af de medgåede metervarer 8 % af

værdien af de færdige betræk ab fabrik.

Landsskatteretten finder således ikke, at betrækkene kan anses

for at opfylde oprindelseskravene i præferenceaftalen mellem Polen og EU.

Som følge af det anførte findes det at have været med rette, at

toldcentret ikke har imødekommet anmodningen om præferencetoldbehandling.

Lignende dokumenter