Landsskatteretskendelse af 20/12 2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsskatteretskendelse af 20/12 2001
Præferencetoldbehandling – metervarer genindført fra Polen
Sagen skyldes, at toldcentret den 22. november 1999 har truffet
afgørelse om, at der ikke kan opnås præferencetoldbehandling ved
indfortoldning
af varer, der har været udført til passiv forædling i Polen, idet de
genindførte varer ikke opfylder oprindelseskriterierne i præferenceaftalen
mellem EU og Polen.
Det fremgår af sagen, at den klagende virksomhed A i perioden 1.
november 1996 til 30. september 1999 har eksporteret metervarer til Polen til
forarbejdning under toldordningen passiv forædling. Der er afgivet
fakturaerklæring om varernes EU-præferenceoprindelse på proformafakturaerne,
der er udfærdiget på de udførte varer. Ved genindførslen efter
forarbejdningen
i Polen er metervarerne fortoldet med præferencetoldsats i henhold til
oprindelsesdokumentation udstedt i Polen.
Virksomheden har tilladelse (autorisation) til udstedelse af
præferenceoprindelsesdokumentation uden toldcentrets medvirken ved eksport
til
bl.a. Polen af varer, der har oprindelsesstatus ifølge oprindelsesreglerne i
EU´s frihandelsaftale med Polen. Ved ansøgning om tilladelse til udstedelse
af
oprindelsesdokumentation er der fremlagt leverandørerklæring fra virksomheden
B
A/S, om at varerne har EU-oprindelsesstatus.
De udførte varer tilhører B A/S. Klager har efter aftale
forestået forarbejdningen i Polen, hvor de tilskårne metervarer af
trikotagestof og løsdele blev syet til pude- eller madrasbetræk på 2-3
forskellige systuer. Forarbejdningen er sket i henhold til klagers bevilling
til passiv forædling.
Læs alt
Metervarerne er fremstillet på basis af garn importeret fra
tredjeland, der efterfølgende er blevet forarbejdet i henholdsvis Tyskland og
Danmark.
I forbindelse med et kontrolbesøg hos klager har toldcentret
konstateret, at de tilskårne metervarer, der er modtaget fra B A/S ikke i
alle
tilfælde har præferenceoprindelse i henhold til EU´s præferenceaftale med
Polen.
Toldcentret har truffet afgørelse om, at der skal ske
efteropkrævning af told af de genindførte varer fra Polen. Toldcentret har
til
støtte for afgørelsen anført, at de genindførte varer ikke opfylder
oprindelseskriterierne i præferenceaftalen mellem EU og Polen.
Toldcentret har dertil anført, at der ved vurderingen af om en
vare opfylder oprindelseskriterierne i henhold til toldpræferenceordningen
mellem EU og Polen skal tages udgangspunkt i forarbejdningsprocesserne inden
for EU. Det vil i dette tilfælde sige produktionen af metervarer (varekode
6001
og 6002). I henhold til præferenceaftalen mellem EU og Polen er
oprindelseskriterierne for trikotagestof i kapitel 60 i Toldtariffen, at
stoffet skal være fremstillet på basis af: naturlige fibre, korte kemofibre
(ikke kartede eller kæmmede eller på anden måde beredt til spinding),
kemikalier eller spindeopløsninger.
Toldcentret har herved anført, at da metervarerne er fremstillet
på basis af garn importeret fra tredjeland, er de nævnte oprindelseskriterier
ikke opfyldt, hvorfor der ikke kan udstedes
EU-præferenceoprindelsesdokumentation
for disse varer ved udførsel fra Danmark til passiv forædling i Polen.
Endvidere har toldcentret anført, at bestemmelserne om bilateral
oprindelseskumulation ikke kan anvendes, da metervarerne ikke kan opnå
EU-præference. Det er kun materialer med oprindelse i EU, der kan anses som
materialer med oprindelse i Polen, når de indgår i et produkt, der
fremstilles
der. I Polen kan der derfor ikke udstedes oprindelsesdokumentation på
baggrund
af en EU-præferenceoprindelse, der faktisk ikke er opnået.
Til støtte herfor har toldcentret henvist til artikel 2, stk. 2,
litra b, i præferenceaftalen mellem EU og Polen. Efter denne bestemmelse
anses
produkter for at have oprindelse i Polen, når de er fremstillet i Polen og
indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i Polen, dog på
betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig
bearbejdning
eller forarbejdning i Polen. Det følger endvidere af proceslisten til
præferenceaftalen, at oprindelsesbetingelserne for pude- og madrasbetræk er,
at
de skal være fremstillet af ubleget, enkelttrådet garn. Toldcentret har
dertil
anført, at denne betingelse ikke er opfyldt ved forarbejdningen i Polen, der
består i sammensyning af tilskårne metervarer til færdige pude- og
madrasbetræk.
Toldcentret har endvidere anført, at tolerancereglen på 8 % for
varer uden oprindelse set i forhold til de materialer, der er anvendt ved
forarbejdning i Polen ikke er opfyldt, idet værdien af medgåede metervarer
uden
EU-præferenceoprindelse overstiger 8 % af de færdige betræk. Toldcentret har
herved anført, at 8 % tolerancen skal beregnes udfra værdien af de færdige
metervarer, der ikke har opnået EU-præferenceoprindelse ved eksport fra EU
til
Polen, sat i forhold til værdien af de færdigsyede betræk ved eksport fra
Polen
efter forarbejdningen under toldordningen passiv forædling. Hertil har
toldcentret anført, at klager har beregnet 8 % tolerancen forkert, idet han
har
beregnet denne på baggrund af værdien af garnet ved import til EU sat i
forhold
til værdien af de færdige betræk ved reeksporten fra Polen.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at toldcentrets
afgørelse stadfæstes. Styrelsen har herved anført, at forarbejdningen i Polen
af den pågældende metervare ikke kan medføre, at der for det forarbejdede
produkt kan opnås ret til præferencetoldbehandling. Videre har styrelsen
anført, at 8 % tolerancen skal beregnes efter den fremgangsmåde toldcentret
har
anvendt, hvilket medfører, at tolerancereglen ikke er opfyldt.
Endvidere har styrelsen anført, at de pågældende varer havde
oprindelse i EU, idet de ved udførslen til Polen med henblik på passiv
forædling blev ledsaget af fakturaerklæringer, hvori det var angivet, at
varerne havde EU-oprindelse. Den videre forarbejdning af materialer i Polen
var
ikke af en sådan karakter, at de pågældende materialer derved skiftede
oprindelse, hvorfor de bevarede deres EU-oprindelse.
Styrelsen har dertil anført, at da de forarbejdede varer således
stadig havde EU-oprindelse efter den passive forædling, må det som en analogi
til EF-domstolens dom i sag C-97/95 Pascoal & Filhos være
toldmyndighederne
i det land/område, hvor varerne angives at have oprindelse, der må være
nærmest
til at vurdere, om den angivne oprindelse er korrekt.
Endelig har Styrelsen anført, at der i præferenceaftalen er
indsat en række bestemmelser om forholdet mellem indførsels- og
udførselslandets toldmyndigheder, herunder art. 32 og disse er alene udtryk
for
en samarbejdsaftale mellem landenes myndigheder og har ikke forpligtet de
danske myndigheder til i den konkrete sag at rette henvendelse til de polske
myndigheder. Dette er også bekræftet af EU-Kommissionens besvarelse på
Styrelsens spørgsmål i sagen.
Klagers repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at klager med rette har anset de indførte varer for at have
erhvervet præferentiel oprindelse efter bestemmelserne i præferenceaftalen
mellem EU og Polen. Til støtte herfor er anført, at præferentiel oprindelse
er
erhvervet i kraft af præferenceaftalens særlige bagatelgrænse for
tekstilvarer
(tolerancereglen).
Det er endvidere anført, at det er ubestridt, at den importerede
tråd ikke opnår præferentiel EU-oprindelse i forbindelse med den
forarbejdning,
der har fundet sted i EU inden udførslen af det forarbejdede produkt
(metervarerne) til Polen. Den oprindelsesdokumentation, der ledsagede varerne
til Polen, er dermed udstedt på et fejlagtigt grundlag.
Dertil er anført, at de forarbejdede metervarer derimod har
erhvervet præferentiel oprindelse ved forarbejdning til betræk i Polen. De
polske myndigheder har derfor med rette
udstedt oprindelsesdokumentation for de genindførte varer. Til støtte
herfor er anført, at proceslisten i præferenceaftalen mellem EU og Polen
fastlægger, at præferentiel oprindelse kan opnås, hvis det indførte betræk er
fremstillet på basis af ubleget, enkelttrådet garn. Metervarerne er
fremstillet
af ubleget, enkelttrådet garn i EU, hvorefter de bliver eksporteret til
Polen,
hvor de bliver forarbejdet til betræk.
Videre er henvist til note 6 i præferenceaftalen, hvoraf
fremgår:
”For de tekstilvarer, der i listen er markeret med en fodnote
med henvisning til denne note, kan tekstilmaterialer, med undtagelse af for
og
mellemfor, som ikke opfylder reglen i listen i kolonne 3 for det fremstillede
produkt, anvendes, forudsat at de er tariferet under en anden position end
produktet, og at deres værdi ikke overstiger 8 % af prisen ab fabrik for
produktet.”
Det er dertil anført, at ved anvendelse af denne note, skal der
ske en sammenholdelse af produktets værdi ab fabrik i Polen, (det vil sige
den
værdi, som det færdige produkt har inkl. forarbejdningsomkostninger i EU,
fragt- og håndteringsomkostninger, værdi til lynlås, etiket m.v.) og værdien
af
det garn, som er medgået til fremstilling af det færdige produkt, (det vil
sige
toldværdien af garnet ved import til EU reduceret med svind i forbindelse med
forarbejdning i EU). Videre anføres, at en sammenholdelse af disse værdier
vil
medføre, at garnets værdi udgør mindre end 8 % af værdien af det færdige
betræk
ab fabrik i Polen. Anvendelsen af tolerancereglen medfører således, at der
ikke
i toldmæssig henseende er forskel på, om garnet importeres via EU eller
importeres direkte til Polen.
Sammenfattende er det anført, at de polske myndigheder med rette
har udstedt oprindelsesdokumentation for de betræk, som efter syning i Polen
genindføres til Danmark, idet præferenceaftalens toleranceregel er opfyldt i
forbindelse med udførsel fra Polen. Klager har derfor handlet korrekt ved at
indføre de færdige betræk toldfrit i overensstemmelse med præferenceaftalen.
Repræsentanten har nedlagt supplerende påstand om, at den af
toldcentret trufne afgørelse er ugyldig. Dertil er anført, at såfremt de
danske
myndigheder vil træffe afgørelse om, at præferencetoldbehandlingen er sket på
et fejlagtigt grundlag, må de anmode de polske myndigheder om at undersøge,
hvorvidt oprindelsescertifikaterne er korrekt udstedt. Først når resultatet
af
sådanne polske undersøgelser foreligger, eller når der er forløbet 10 måneder
uden reaktion fra de polske myndigheder, kan de danske myndigheder træffe
afgørelse i spørgsmålet. Det er endvidere anført, at de danske myndigheder
ikke
har iagttaget denne fremgangsmåde i nærværende sag, hvorfor toldcentrets
afgørelse af 22. november 1999 må kendes ugyldig, og ny afgørelse kan først
træffes, når der er gennemført fornøden verifikation.
Til støtte for påstanden henvises til EF-domstolens dom i sag
C-97/95, Pascoal & Filhos og sag C-153/94, Faroe Seafood. Af præmisserne
32
og 33 i Pascoal & Filhos-afgørelsen fremgår:
(32): ”Det fremgår af disse domme, at fastlæggelsen af en vares
oprindelse er et spørgsmål, hvis regulering er baseret på en
kompetencefordeling mellem udførselsstatens og indførselsstatens myndigheder,
idet varernes oprindelse fastlægges af udførselsstatens myndigheder,
eventuelt
efter anmodning fra indførselsstatens myndigheder, og kontrollen med, at
ordningen fungerer, sker gennem et samarbejde mellem de pågældende
myndigheder.
Systemet er begrundet i den omstændighed, at det er myndighederne i
udførselsstaten,
der bedst kan vurdere rigtigheden af de faktiske omstændigheder, der er
afgørende for varens oprindelse (Faroe Seafood-dommen, a.st., præmis 19).
(33): I disse domme har Domstolen ligeledes fastslået, at denne
ordning kun kan fungere efter hensigten, såfremt toldmyndighederne i
indførselsstaten lægger de afgørelser til grund, der lovligt er truffet af
myndighederne i udførselsstaten (Faroe Seafood-dommen, a.st., præmis
20)”.
Dertil er anført, at præferenceaftalen mellem EU og Polen er en
aftale mellem Fællesskabet og et tredjeland og baseret på gensidige
forpligtelser, hvorfor Faroe Seafood-dommen understreger, at en ændring i
nærværende sag af varernes oprindelse kun kan ske efter forudgående
meddelelse
fra de polske myndigheder og dermed efter gennemførte
verifikationsprocedurer.
Endelig kan EU-Kommissionens svar, der er fremkommet på baggrund
af spørgsmål stillet af Told- og Skattestyrelsen ikke anvendes i sagen, da
der
ikke er mulighed for at fravige præferenceaftalens bestemmelser, ligesom det
også fremgår af Kommissionens svar, at såfremt de danske myndigheder tog
sagen
i egen hånd var det på sin plads at notificere de polske myndigheder herom,
hvilket ikke er sket i sagen. Kommissionen er samtidig en administrativ
myndighed som ikke kan fremkomme med en judiciel, autoritativ afgørelse.
Landsskatteretten skal
udtale:
Af artikel 32 i protokol 4 i præferenceaftalen mellem EU og
Polen fremgår:
”Efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser skal foretages ved
stikprøver, og i øvrigt når indførselslandets toldmyndigheder nærer begrundet
tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus
eller
opfyldelsen af de øvrige betingelser i denne protokol.
Kontrollen gennemføres af udførselslandets toldmyndigheder ”
Endvidere fremgår det af præmis 32 i EF-domstolens dom i sag
C-97/95, Pascoal & Filhos:
”Det fremgår af disse
domme, at fastlæggelsen af en vares oprindelse er et spørgsmål, hvis
regulering
er baseret på en kompetencefordeling mellem udførselsstatens og
indførselsstatens
myndigheder, idet varernes oprindelse fastlægges af udførselsstatens
myndigheder, eventuelt efter anmodning fra indførselsstatens myndigheder, og
kontrollen med, at ordningen fungerer, sker gennem et samarbejde mellem de
pågældende myndigheder. Systemet er begrundet i den omstændighed, at det er
myndighederne i udførselsstaten, der bedst kan vurdere rigtigheden af de
faktiske omstændigheder, der er afgørende for varens oprindelse (Faroe
Seafood-dommen, a.st., præmis 19).”
Landsskatteretten skal bemærke, at dommen tager stilling til
verifikation af oprindelse i udførselslandet og ikke indførselslandet. I
nærværende sag har de danske toldmyndigheder truffet afgørelse om oprindelse
i
EU i forbindelse med varernes genindførsel til Danmark. Der er således tale
om
en situation, hvor det er oprindelsen i indførselslandet, der kontrolleres.
Retten er enig med Told- og Skattestyrelsens i, at en analogi af dommen må
være, at det land/område, hvor varerne angives at have oprindelse, må være
nærmest til at vurdere, om den angivne oprindelse er korrekt.
Ifølge præferenceaftalen mellem EU og Polen skal efterfølgende
kontrol af oprindelsesbeviserne kun foretages, når indførselslandets
toldmyndigheder nærer begrundet tvivl. De danske toldmyndigheder skulle i den
konkrete sag tage stilling til, hvorvidt de pågældende varer havde oprindelse
i
EU. De metervarer, der blev udført til Polen under ordningen for passiv
forædling, var fremstillet i EU. Ifølge præferenceaftalen skal tekstilvarer
opfylde særlige betingelser for at få oprindelse i EU. Disse betingelser
fremgår at proceslisten i præferenceaftalen. Det følger af denne procesliste,
at de pågældende metervarer skulle være fremstillet på basis af kokosgarn,
naturlige fibre, korte kemofibre (ikke kartede eller kæmmede eller på anden
måde beredt til spinding), kemikalier eller spindeopløsninger. Der er således
tale om en konkret, objektiv betingelse, som de danske toldmyndigheder nemt
kunne kontrollere, idet de som følge af, at varerne var fremstillet i EU,
herunder Danmark, havde adgang til de relevante oplysninger, hvilket de
polske
toldmyndigheder ikke umiddelbart havde.
De danske toldmyndigheder kunne således uden at nære begrundet tvivl
konstatere, at de pågældende metervarer ikke opfyldte nævnte betingelse.
Told- og Skattestyrelsen har forelagt problemstillingen for
Kommissionen, der har givet følgende svar:
”Refusal of
preference would ordinarily follow verification because in most cases it is
only the exporter and the exporting authority who are in a position to say
how
a product is manufactured. But where the evidence is such that the
verification
could not materially alter the facts known to the importing customs
authorities
and those facts show conclusively that the product did not comply with the
rules of origin, then preferential treatment can be refused without
verification”.
På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten ikke, at de
danske toldmyndigheder havde grund til at anmode de polske toldmyndigheder om
at foretage verifikation af de pågældende oprindelsesbeviser, der var udstedt
i
EU. Den af toldcentret trufne afgørelse anses således for at være gyldig.
For så vidt angår metervarernes EU-oprindelse følger det af
artikel 2, stk. 1, litra b i protokol 4 i præferenceaftalen, at produkter,
der
er fremstillet i Fællesskabet, og som indeholder materialer, der ikke er
fuldt
ud fremstillet i Fællesskabet, kan anses som produkter med oprindelse i
Fællesskabet dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en
tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Fællesskabet i den i artikel
6
i denne protokol fastlagte betydning.
Ifølge artikel 6 skal trikotagestof være fremstillet på basis af
kokosgarn, naturlige fibre, korte kemofibre (ikke kartede eller kæmmede eller
på anden måde beredt til spinding), kemikalier eller spindeopløsninger. Det
fremgår af sagen, at metervarerne er fremstillet på baggrund af enkelttrådet
ubleget garn, der er indført fra tredjeland.
Landsskatteretten er således enig med toldcentret i, at
metervarerne ikke opfylder betingelsen i proceslisten, hvorfor de ikke har
fået
oprindelse i EU.
For så vidt angår betrækkenes oprindelse i Polen følger det af
artikel 2, stk. 2 i protokol 4, at produkter, der er fremstillet i Polen, og
indeholder materialer, der ikke er fuldt ud fremstillet i Polen skal have
undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Polen i
overensstemmelse med artikel 6. Bilag II i protokollen indeholder en liste
over
bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus
skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus. Af
bilaget fremgår, at betrækkene skulle have været fremstillet på basis af
ubleget enkelttrådet garn, for at få oprindelse i Polen. I henhold til
artikel
2, stk. 2, litra b, er det en betingelse, at den pågældende bearbejdning af
materialerne skal foregå i Polen for at det fremstillede produkt, det vil
sige
betrækkene, kan få oprindelse i Polen. Da betrækkene er fremstillet på basis
af
trikotagestof indført fra EU er betingelsen i bilaget ikke opfyldt.
I bilag II er der henvist til note 6 i protokollen. Af denne
note fremgår:
”For tekstilvarer, der i listen er markeret med en fodnote med
henvisning til denne note, kan tekstilmaterialer med undtagelse af for og
mellemfor, som ikke opfylder reglen i listen i kolonne 3 for det fremstillede
produkt, anvendes, forudsat at de er tariferet under en anden position end
produktet og at deres værdi ikke overstiger 8 % af prisen ab fabrik for
produktet”.
Betrækkene er tariferet under position 63.02 og metervarerne
under position 60.01, hvorfor første betingelse i noten er opfyldt.
For så vidt angår beregning af 8 % tolerancegrænsen er
Landsskatteretten enig med toldcentret og Told- og Skattestyrelsen i, at de 8
%
skal ses i forhold til de materialer, der er anvendt ved forarbejdningen i
Polen. Det vil sige værdien af de færdige metervarer, der ikke har opnået
EU-oprindelse, skal sættes i forhold til værdien af de færdigsyede betræk.
Som
sagen foreligge oplyst overstiger værdien af de medgåede metervarer 8 % af
værdien af de færdige betræk ab fabrik.
Landsskatteretten finder således ikke, at betrækkene kan anses
for at opfylde oprindelseskravene i præferenceaftalen mellem Polen og EU.
Som følge af det anførte findes det at have været med rette, at
toldcentret ikke har imødekommet anmodningen om præferencetoldbehandling.
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 8. april 2002 vedr. efteropkrævning af told og moms af varer forarbejdet i Ungarn Retsinformation · 3. september 2003
- TOLDVEJLEDNING 1998 AFSNIT C.2 - OPRINDELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 1997 AFSNIT C.2 - OPRINDELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2003 C.1 UDFØRSEL Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 2001 C.2 OPRINDELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 2000 C.2 OPRINDELSE Retsinformation · 5. februar 2008