Landsskatteretskendelse vedr. præferencetoldbehandling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. præferencetoldbehandling
Klagen skyldes, at toldcentret har efteropkrævet et told- og
momsbeløb på i alt 1.398.514,30 kr. hos A A/S, idet betingelserne for
præferencetoldbehandling af import af tun fra Ghana ikke er anset for
opfyldt.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten pålægger toldmyndigheden at forelægge
sagen for EU-Kommissionen med henblik på en vurdering af, om der kan opnås
toldgodtgørelse efter toldkodeksens artikel 239.
Sagens oplysninger
A A/S (herefter selskabet) har i perioden fra den 7. august
1998 til den 19. februar 1998 indført tun fra Ghana til fri omsætning i
fællesskabet. Indførslen er sket under varekoderne 1604 14 11 10, 1604 14 11
20, 1604 14 1820 samt 1604 14 18 95. Selskabet har i forbindelse med
indførslen
til fri omsætning bedt om præferencetoldbehandling med henvisning til den
foreliggende oprindelsesdokumentation.
Importen til Fællesskabet af denne type vare med oprindelse
i Ghana er omfattet af den præferenceordning, der gælder for landene i
Afrika,
Vestindien og Stillehavsområdet (AVS-landene) i forbindelse med fjerde
AVS/EF-konvention som revideret ved den aftale, der blev undertegnet på
Mauritius den 4. november 1994 (benævnt Lomé IV-konventionen) I
overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12 i protokol 1 om definitionen
af begrebet ”varer med oprindelsesstatus” og metoder for
administrativt arbejde
kan varer, der er ledsaget af et EUR1-oprindelsescertifikat udstedt af de
kompetente ghanesiske myndigheder, opnå præferentiel toldbehandling, når de
bringes i fri omsætning i Fællesskabet.
Selskabets leverandør har i den omhandlede periode været B
Læs alt
Company, Ghana.
EU-Kommissionen har i forbindelse med en fællesskabsmission
til Ghana i begyndelsen af år 2000 undersøgt grundlaget for udstedelsen af
oprindelsesdokumentationen i forbindelse med indførsel til fri omsætning af
dåsetun og tunstykker fra Ghana til EU. På grundlag af oplysninger indsamlet
i
forbindelse med fællesskabsmissionen til Ghana har det været muligt at
identificere de fiskefartøjer, som har leveret tun til B, som efterfølgende
er
leveret til selskabet.
De fiskefartøjer, der er tale om, er 703, 707, 712,
Campolibre (Gure), Ghako (101), Jito, Olivia og Platte Reefer. Efterfølgende
har det været muligt at fastslå ejerforholdene vedrørende de enkelte
fartøjer:
703, 707,
712:
Ejes af C Ltd., Ghana
Campolibre:
Ejes af D Ltd., Ghana
Ghako (101)
Ejes af E Ltd., Ghana
Jito:
Ejes af F Ltd, Ghana
Olivia:
Er genstand for en ”bare-boat charter agreement” mellem ejeren G
(japansk selskab) og lejeren H
Ltd.,Ghana
Platte Reefer:
Ejes af H, Singapore
Endvidere er ejerforholdene vedrørende de forskellige
selskaber blevet undersøgt. Som konklusion på kommissionsrapporten er det
under
henvisning til selskabernes ejerforhold konstateret, at følgende selskaber
med
dertil knyttede fiskefartøjer ikke opfylder de ejermæssige betingelser for at
være omfattet af definitionen på ”deres fartøjer” efter art. 2 i
protokol nr.
1, jf. bilag II til Lomé-konventionen og dermed ikke opfylder betingelserne
for
præferencetoldbehandling:
E Ltd.
F. Ltd.
H Ltd.
C
Ltd.
Desuden er det konstateret, at der ikke er fundet
oplysninger, der indikerer, at følgende selskabs fiskefartøj ikke opfylder
betingelserne for præferencetoldbehandling:
D
Ltd.
Endelig er det konstateret, at der i relation til følgende
selskabs fiskefartøj afventes yderligere oplysninger:
H
Selskabet har i forbindelse med indførslen af tun til
fællesskabet bedt om præferencetoldbehandling. Som dokumentation for tunens
oprindelse har selskabet med fortoldningsangivelsen vedlagt i alt 14 EUR
1-certifikater. Andelen af tun omfattet af det enkelte EUR 1- certifikat
fordeler sig på følgende fiskefartøjer:
”
EUR 1 nr.
Kartoner
703
707
712
Campolibre
Ghako
Jito
Olivia
Platte
Reefer
Andel som ikke opfylder oprindelseskritererne (%)
52 815
1.700
1.189
32
479
100,00
52 822
1.700
1.579
57
64
100,00
52 837
1.700
805
371
524
100,00
52 841
3.400
1.151
1.764
485
100,00
52 845
1.700
1.062
638
100,00
52 859
1.700
1.700
100,00
52 839
1.700
340
1.170
190
100,00
52 866
1.700
1.023
677
100,00
55 782
1.700
990
710
58,24
55 790
1.700
1.068
632
62,82
55 793
1.700
1.700
100,00
55 800
1.686
62
1.615
9
100,00
55 799
1.700
588
94
112
906
46,71
55 863
1.700
33
1.667
100,00
”
EU-Kommissionen traf den 3. oktober 2002 beslutning i en sag
opstået efter anmodning fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland. Kommissionen anførte i det pågældende tilfælde, at der ikke var
opstået nogen toldskyld for importen af tun fra E Ltd.. Der var således ikke
noget til hinder for, at myndighederne kunne beslutte sig for at anvende
toldkodeksens artikel 236. For importen af varer fra de øvrige selskaber var
det berettiget at indrømme fritagelse for importafgiften efter toldkodeksens
artikel 239.
Told- og Skattestyrelsen har over for Landsskatteretten
anført, at på grundlag af EU-Kommissionens beslutning af 3. oktober 2002 skal
det efteropkrævede beløb vedrørende E Ltd., i alt 27.326,06 kr. godtgøres
efter
toldkodeksens art. 236. For den øvrige del af det påklagede beløb har
styrelsen
indstillet, at der sker forelæggelse for Kommissionen efter toldkodeksens
art.
239. I EU-Kommissionens beslutning af 3. oktober 2002 anså Kommissionen det
således over for 3 engelske selskaber berettiget at indrømme fritagelse for
importafgifter efter artikel 239.
Toldcentret har efterfølgende under sagens behandling i
Landsskatteretten godtgjort selskabet et beløb på 27.326 kr.
Toldcentrets afgørelse
Toldcentret har efteropkrævet et beløb på 1.398.514,30 kr.,
heraf told 1.118.811,44 kr. og moms 279.702,86 kr., idet selskabet ikke er
anset for opfylde betingelserne for at opnå præferencetoldbehandling ved
selskabets import af tun fra en række selskaber fra Ghana.
Toldcentret har henvist til, at ifølge kommissionsrapporten
opfylder E Ltd, F Ltd., H Ltd. og C Ltd ikke de ejermæssige betingelser for
at
være omfattet af definitionen på ”deres fartøjer” efter art. 2 i
protokol nr.
1, jf. bilag II til Lomé-konventionen (EFTL 229 af 17. august 1999).
Selskabet er følgelig ikke anset for at opfylde
betingelserne for den opnåede præferencetoldbehandling, hvorfor der skal
betales tarifmæssig told, jf. toldkodeksens art. 20, stk. 4.
Toldcentret har endvidere henvist til, at toldskyld ved
indførsel opstår, når en importafgiftspligtig vare overgår til fri omsætning,
jf. toldkodeksens art. 201, stk. 1, litra a, at efteropkrævning foretages i
henhold til toldkodeksens art. 220, stk. 1, og at der i henhold til
momslovens
§ 12 tillige skal betales moms af det efteropkrævede toldbeløb.
Toldcentret har efterfølgende under sagens behandling i
Landsskatteretten godtgjort selskabet et beløb på 27.326 kr.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at
toldcentrets efteropkrævning af told- og momsbeløbet på i alt 1.398.514,30
kr.
(dog skal fratrækkes de 27.326 kr.) ikke er berettiget. Repræsentanten har
fremsat subsidiær påstand om, at der skal ske forelæggelse for
EU-Kommissionen
med henblik på en vurdering af godtgørelse efter toldkodeksens artikel 239.
Repræsentanten har til støtte for påstanden principalt
anført, at ToldSkat ikke har ført bevis for, at certifikaterne fra Ghana er
forkerte – specielt ikke i lyset af, at Kommissionen er part, og at
ToldSkat
ikke har opfyldt de formelle regler om verificering fra at gennemføre
efteropkrævningen.
Han har bemærket, at selskabet ikke kender selve grundlaget
for efteropkrævningen, idet Told & Skat henviser til undersøgelser og
rapporter, som selskabet ikke har fuldt ud kendskab til. Selv om der
foreligger
en rapport, er Ghana tilsyneladende ikke enig i konklusionerne. Ghana mener
tilsyneladende fortsat, at de pågældende tun har oprindelse i Ghana. I modsat
fald burde Ghana have trukket certifikaterne tilbage.
Oplysningerne om forløbet af EU-Kommissionens mission til
Ghana og dialogen med de ghanesiske myndigheder må forstås således, at
myndighederne i Ghana er uenige med Kommissionen i, at tunene ikke har
oprindelse i Ghana. Spørgsmålet er herefter, om toldmyndighederne i EU kan
efteropkræve told som følge af manglende opfyldelse af
præferencebetingelserne,
når eksportlandets myndigheder mener, at betingelserne er opfyldt.
I Farø Seafood-sagen, C-153/94 udtalte EF-domstolen netop,
jf. præmis 19:
”det er myndighederne i udførselsstaten, der bedst kan
vurdere rigtigheden af de faktiske omstændigheder, der er afgørende for
varens
oprindelse, jf. præmis 19.
Endvidere udtalte domstolen i præmis 22:
” en anerkendelse af afgørelser truffet udførselsstatens
myndigheder hos toldmyndighederne i medlemsstaterne er en forudsætning for,
at
Fællesskabet kan forvente, at myndighederne i de øvrige stater, som de gennem
frihandelsordninger har forbindelse med, respekterer de afgørelser, som
toldmyndighederne i medlemsstaterne træffer med hensyn til oprindelsen af
varer, der udføres fra Fællesskabet til disse stater.”
Når Ghana bestrider de faktiske omstændigheder, der er lagt
til grund i Kommissionens undersøgelse og fastholder
oprindelsescertifikaternes
ægthed, kan toldcentret ikke fastholde efteropkrævningen. Selvom der er tale
om
en ensidig præferenceaftale, hvor kun EU yder Ghana præferencetold, følger
det
af Farø Seafood-sagen, at EU i en sag som denne er forpligtet til at lægge de
afgørelser til grund, der lovligt er truffet af Ghana.
ToldSkat har endvidere ikke fået verificeret
oprindelsescertifikaterne.
ToldSkat har således efteropkrævet tolden alene på baggrund
af Kommissionens rapport og uden at få verificeret de enkelte
oprindelsescertifikater i Ghana. Dette på trods af, at artikel 25 og 26 i
protokol nr. 1, jf. bilag II, til Lomé-konventionen kræver verifikation.
Artikel 25 nævner, at verifikationen af certifikaterne skal ske tilfældigt,
eller når importlandets toldmyndigheder er i tvivl om varernes oprindelse.
Dette må forstås som en forpligtelse til at få certifikaterne verificeret,
hvis
importmyndighederne nægter præferencetoldbehandling. Toldcentret har således
begået en formel fejl, der må føre til afgørelsens ugyldighed. Især i en
situation, hvor en virksomhed ikke har indsigt i den bagvedliggende
Kommissionsrapport,
er det vigtigt at der sker verifikation, således, at virksomheden har
mulighed
for at vurdere sagen. Der er således sket et brud på Lomé-konventionen.
Reglerne om verifikation er ikke blot en ordensforskrift. Toldcentret
henviser
selv til Lomé-konventionen.
Når der ikke
er enighed mellem den certifikatudstedende myndighed og indførselslandet må
indsatsen med hensyn til verifikation skærpes. Af EF-domstolens dom i sagen
C-97/95, (Pascoal & Filhos), præmis 33, fremgår, at man skal lægge
lovlige
afgørelser i udstedelseslandet til grund. Det har jo rent faktisk også
efterfølgende har vist sig, at der var fejl i toldcentrets afgørelse, hvilket
også viser, at certifikaterne burde være sendt til verifikation.
I andre opkrævningssager har ToldSkat da også altid sendt
certifikaterne til verifikation i oprindelseslandet. Også i situationer, hvor
verifikationsproceduren på grund af omfanget af certifikaterne skabte stort
administrativt besvær.
Toldcentret må bevise, at netop den tun, som selskabet har
importeret, ikke opfylder betingelserne for præferencetoldbehandling. Dette
bevis har toldcentret ikke ført.
Repræsentanten har til støtte for påstanden subsidiært
anført, at der er begået myndighedsfejl i Ghana, og at efteropkrævning
følgelig
bør undlades i henhold til toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b.
Hvis myndighederne i Ghana har lagt nogle andre faktiske
omstændigheder til grund end Kommissionen eller har vurderet omstændighederne
anderledes, og på baggrund heraf har anset præferencebetingelserne for
opfyldt,
er der begået fejl. Havde de ghanesiske myndigheder lagt de samme
omstændigheder til grund som Kommissionen, ville oprindelsescertifikaterne
formentlig ikke være blevet udstedt. Han har herved tillige henvist til en
ikke-offentliggjort meddelelse fra juni 1998 fra Kommissionen, 98/421/EF,
vedrørende en inspektion i Ghana af fiskerivarer. Forholdene blev her
godkendt,
og det virker mærkeligt, at man 3 år efter kan komme til et andet resultat.
Hvis der er tale om forkerte certifikater, må der være tale om
myndighedsfejl.
De forhold, der henvises til i rapporten, må alt sammen være forhold som de
ghanesiske myndigheder burde have indsigt i.
Selskabet har ikke haft mulighed for at opdage fejlene og
har i øvrigt handlet i god tro, og overholdt samtlige bestemmelser i
forbindelse med fortoldningerne. Selskabet har sikret sig så godt som
overhovedet muligt. Der er ikke tale om, at der er svindlet fra de ghanesiske
leverandørers side. Der er derimod tale om en efterfølgende fortolkning af en
betingelserne i Lomé-konventionen.
I Østre Landsrets dom af 2. juni 1998, fastslog landsretten,
at myndighederne i Thailand havde begået fejl i forbindelse med udstedelse af
oprindelsescertifikater. Myndighederne havde attesteret certifikater, der
angav
et langt større omfang fast af arten Bonito sarda spp. end muligt i Thailand,
og da importøren ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget dette,
fastslog landsretten, at der ikke var hjemmel til at efteropkræve tolden.
Repræsentanten har endvidere anført, at toldcentret som
følge af den 3-årige forældelsesfrist i toldkodeksens artikel 221, stk. 3,
har
været afskåret fra et efteropkræve et beløb på i alt 168.345 kr.
Toldcentret har således truffet den endelige afgørelse den
7. august 2001 for bl.a. to partier tun, ekspeditionsnumre 2407 17 1435 og
3907
14 0170, der blev fortoldet den 7. august 1998. Toldskylden på disse to
ekspeditioner opstod den 7. august 1999. Afgørelsen var tidligst selskabet i
hænde den 8. august, hvorfor underretningen er sket efter udløbet af de 3 år.
Toldcentret havde haft mulighed for at telefaxe afgørelsen eller få den
bragt,
men dette er ikke sket. Man må henholde sig til ordlyden af art. 221, stk. 3.
Datoforordningen finder ikke anvendelse, idet der netop ved art. 221, stk. 3,
er bestemt en anden beregning. Bestemmelsen i art. 221, stk. 3, er senere og
selvstændig i forhold til datoforordningen. Der er således tale om en
særregel,
jf. herved også det angivne i Told- og Skattestyrelsens Procesvejledningen,
om
der er er særlige regler om toldmyndighedernes mulighed for at foretage
efteropkrævning. Underretning er i hvert fald ikke er sket den 7. august
2001,
hvor afgørelsen tidligst kan være afsendt. Told & Skat sender normalt
breve
som økonomi-post, og man skal herved ifølge postvæsenet regne med 3-4 dages
forsinkelse. Toldcentret er selv opmærksom på forældelsesproblematikken, og
burde således have sendt afgørelsen anbefalet. Toldcentret må selv skulle
dokumentere, at underretning er sket rettidigt.
Told- og Skattestyrelsens indstilling
Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at toldcentrets
efteropkrævning har været berettiget, idet styrelsen dog har indstillet at
der
ydes godtgørelse efter toldkodeksens artikel 236 for så vidt angår et beløb
på
27.326 kr. vedrørende import fra selskabet E Ltd.
For det resterende beløb har styrelsen indstillet, at der
sker forelæggelse for EU-Kommissionen efter toldkodeksens artikel 239.
Styrelsen har udtalt, at en række EUR 1 certifikater ikke
har kunnet danne grundlag for præferencetoldbehandling. På det pågældende
tidspunkt ses ikke nogen uenighed hos de ghanesiske myndigheder. Det må
således
anses for ufornødent, at de danske myndigheder skulle foretage en (fornyet)
verifikation af de pågældende certifikater.
Konstateringen af de objektive juridiske fakta om
ejerforhold m.v. vedrører retlige omstændigheder, som ikke kan anses for
omfattet af den begrænsning, som der efter selskabets opfattelse kan udledes
af
de faktiske omstændigheder af bl.a. præmis 11 i Faroe Seafood-dommen.
Fristberegningen skal ske efter bestemmelserne i Rådets
forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 (datoforordningen), der ikke er
fraveget
ved artikel 221, stk. 3 og ekspeditionerne den 7. august 1998 er således ikke
forældede. Told & Skat sender som udgangspunkt som A-post, og ifølge
postvæsenet kommer ca. 97% af denne post frem dagen efter.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I forbindelse med en mission, som repræsentanter for flere
medlemsstater og EU-Kommissionen foretog til Ghana i februar 2000 for at
kontrollere betingelserne for de ghanesiske myndigheders udstedelse af
EUR1-oprindelsescertifikater, blev det konstateret, at en række
fiskerifartøjer
og de selskaber, der ejede dem, som havde leveret tun, ikke opfyldte
oprindelseskriterierne i artikel 2 i protokol 1 til Lomé IV-konventionen. De
tunfisk, der blev fanget af de pågældende fartøjer, opfyldte derfor ikke de
præferentielle AVS-oprindelsesregler. På grundlag af resultaterne af denne
mission blev det konstateret, at de pågældende selskaber havde benyttet
EUR1-oprindelsescertifikater, der var udstedt med urette.
Efterfølgende er der mellem Ghana og EU undertegnet et
fælles dokument. Som følge af oplysninger fra de ghanesiske myndigheder blev
det herved fastslået, at visse ghanesiske eksporterende selskaber –
herunder E
Ltd. - faktisk ejede fiskerifartøjer, som opfyldte betingelserne for
oprindelsesstatus.
Landsskatteretten finder at måtte lægge resultaterne af de
af medlemsstaterne og EU-Kommissionen foretagne undersøgelser til grund.
Selskabet er således ikke berettiget til at opnå præferencetoldbehandling for
så vidt angår den i sagen omhandlede import af tun fra Ghana. Retten er
endvidere enig med Told- og Skattestyrelsen i, at på baggrund af de foretagne
undersøgelser har en yderligere verifikation af certifikaterne ikke være
påkrævet.
Rådets forordning nr. 2913 af 12. oktober 1992 (med senere
ændringer) om indførelse af en EF-toldkodeks (toldkodeksen) artikel 220
lyder:
Stk. 1. Hvis det afgiftsbeløb, som følger af en toldskyld,
ikke er bogført i henhold til artikel 218 og 219 eller er bogført for lavt i
forhold til det efter lovgivningen skyldige beløb, skal bogføringen af det
afgiftsbeløb, der skal opkræves eller efteropkræves, ske senest to dag efter
det tidspunkt, hvor toldmyndighederne er blevet klar over situationen, og kan
beregne det efter lovgivningen skyldige beløb og fastslå hvem, der er
debitor.
(efterfølgende bogføring). Denne frist kan forlænges efter artikel 219, 2.
Stk. 2. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 217,
stk. 1, andet og tredje afsnit, foretages der ikke efterfølgende bogføring
når
a)
b) det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blev
bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som
debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte
i
øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt
samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.
Det bemærkes, at det følger af retspraksis hos EF-domstolen,
at når de kompetente myndigheder begår fejl som følge af unøjagtige
angivelser
fra eksportører, er forventningen til oprindelsescertifikaternes gyldighed
ikke
længere beskyttet. I den konkrete sag er der tale om, at eksportørerne angav
i
oprindelsescertifikaterne, at de varer, de omhandlede, opfyldte betingelserne
for opnåelse de pågældende certifikater.
Retten finder således, at betingelserne for at undlade
efteropkrævning efter toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, ikke kan
anses for opfyldt.
Rådets forordning nr. 2913 af 12. oktober 1992 om indførelse
af en EF-toldkodeks (toldkodeksen) artikel 221, stk. 3 og stk. 4, lyder:
”Stk. 3. Underretning af debitor kan ikke ske efter udløbet
af en frist på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen. Fristen
afbrydes fra datoen for indgivelse af klage i henhold til artikel 243 og
under
hele klageproceduren
Stk. 4. Hvis toldskylden er opstået på grund af en handling,
der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til
retsforfølgning, kan underretningen af debitor om beløbets størrelse på de i
de
gældende bestemmelser fastsatte betingelser ske efter udløbet af den i stk. 3
nævnte frist.”
Rådets forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om
fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter
(datoforordningen),
artikel 1 og artikel 3, stk. 1, 2. pkt., lyder:
”artikel 1.
Medmindre andet bestemmes, anvendes bestemmelserne i denne
forordning på det retsakter, som er eller bliver vedtaget af Rådet og
Kommissionen i henhold til traktaten om oprettelse af Det europæiske
økonomiske
Fællesskab eller traktaten om oprettelse af Det europæiske
Atomenergifællesskab.
( )
artikel 3, stk. 1, 2 pkt.
Såfremt en tidsfrist udtrykt i dage, uger, måneder eller år
skal regnes fra det øjeblik, hvor en begivenhed indtræffer, eller en handling
foretages, medregnes den dag, i løbet af hvilken begivenheden eller
handlingen
sker, ikke ved beregningen af fristen.
For så vidt angår toldangivelsen antaget den 7. august 1998
finder retten i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsen, at der skal
ske
fristberegning ud fra datoforordningen. Datoforordningens bestemmelser skal
således finde anvendelse medmindre det konkret er bestemt, at
datoforordningen
ikke skal finde anvendelse. Det er med fristen i toldkodeksens artikel 221,
stk. 3, ikke bestemt, at fristberegningen ikke skal ske efter
datoforordningen.
En fristberegning ud fra datoforordningens artikel 3, stk. 1, 2. pkt. må føre
til, at fristen i toldkodeksens artikel 221, stk. 3, er overholdt for denne
angivelse, idet fristen må anses at løbe fra den 8. august 1998. Retten
finder
herved, at det ud fra det oplyste må lægges til grund, at der er sket
underretning den 8. august 2001. Det angivne i Told- og Skattestyrelsens
Procesvejledning om, at toldkodeksens artikel 221 indeholder særlige regler
for
toldmyndighederne for at foretage efteropkrævning inden for den særlige 3-års
frist, skal efter Landsskatterettens opfattelse ses i forhold til de i
procesvejledningen beskrevne fristregler inden for skatte- og afgiftsområdet.
Retten finder således, at toldcentrets efteropkrævning har
været foretaget med rette.
Under henvisning til EU-Kommissionens beslutning af 3.
oktober 2002 finder retten imidlertid, at der skal ske forelæggelse af sagen
for EU-Kommissionen med henblik på en vurdering af, om der kan indrømmes
toldgodtgørelse efter toldkodeksens artikel 239.
Landsskatteretten pålægger således Told- og
Skattemyndigheden at forelægge sagen for EU-Kommissionen med henblik på at
vurdere, om der kan ydes godtgørelse efter toldkodeksens artikel 239, jf.
gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, stk. 1, samt efterfølgende at
træffe
afgørelse på grundlag af EU-Kommissionens beslutning, jf.
gennemførelsesbestemmelsernes artikel 908, stk. 2.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsretten ændrer byrettens dom i sag om tilbagesøgning af betalt importmoms i forbindelse med transport af gods Domsdatabasen · 6. februar 2025
- Sag om, tilbagesøgning af betalt importmoms i forbindelse med transport af gods fra Norge til Antwerpen Domsdatabasen · 6. marts 2023
- SKAT har afkrævet klageren 10.843 kr. i told og afgifter i forbindelse med indførsel af cigaretter og vandpibetobak ved klagerens indrejse i Danmark den 18.… Landsskatteretten · 20. marts 2018
- Toldstyrelsen har afkrævet klageren 4.575 kr. i told og afgifter i forbindelse med indførsel af cigaretter og vandpibetobak ved klagerens indrejse i Danmark… Landsskatteretten · 5. maj 2020
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 16-0364577 Landsskatteretten · 1. august 2019
- SKAT har afkrævet klageren 4.511 kr. i told og afgifter i forbindelse med indførsel af cigaretter ved klagerens indrejse i Danmark den 14. oktober 2017 Landsskatteretten · 28. juni 2018
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 4. marts 2002 vedr. efteropkrævning af tillægstold. Retsinformation · 26. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 8. april 2002 vedr. efteropkrævning af told og moms af varer forarbejdet i Ungarn Retsinformation · 3. september 2003
- SKAT har ikke indrømmet toldgodtgørelse efter EF-Toldkodeksens artikel 239 Landsskatteretten · 29. marts 2011
- Landsskatteretskendelse af 9. april 2002 vedr. efteropkrævning af told og afgifter efter mundtlig tilkendegivelse vedr. tarifering Retsinformation · 3. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. told. Tekstilvarer importeret fra Bangladesh. Anmodning om tilbagebetaling for sent indgivet. Retsinformation · 10. marts 2004
- TOLDVEJLEDNING 1998 AFSNIT A.8 - TOLDPRÆFERENCE Retsinformation · 5. februar 2008