Landsskatteretskendelse af 4. marts 2002 vedr. efteropkrævning af tillægstold.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 4. marts 2002 vedr.
efteropkrævning af tillægstold.
A A/S’s klage skyldes, at toldcentret har efteropkrævet
tillægstold og deraf afledt moms vedrørende tre indførsler af
kyllingebrystfileter fra Thailand.
Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende selskab i
februar 2000 påbegyndte import af fjerkræ fra tredjelande. Da toldcentret
modtog fortoldning fra selskabet vedrørende godsreg.nr. X (af 16. november
2000) konstaterede toldcentret, at selskabet ikke havde angivet den
tillægstold
som i den angivne situation var pålagt kyllingebrystfileter fra Thailand.
Tillægstolden vedrørende denne fortoldning blev opkrævet i forbindelse med
ekspeditionen. Toldcentret undersøgte herefter selskabets tidligere
indførsler
af kyllingebrystfileter, hvilket førte til regulering af tre forudgående
fortoldninger, idet disse fortoldninger heller ikke var angivet med
tillægstold.
Da selskabet første gang indførte kyllingebrystfileter var
toldcentret på fysisk varekontrol den 1. marts 2000, hvorved såvel varekode
som
toldværdi blev ændret. Ved en fejl blev der ikke opkrævet tillægstold på
denne
ekspedition. Ved de to efterfølgende ekspeditioner foretog toldcentret ikke
fysisk kontrol. Selskabets advokat har oplyst, at selskabet udarbejdede
fortoldning for disse indførsler ud fra den første fortoldning i den tro, at
denne var korrekt, idet selskabet havde haft besøg af toldcentret. Advokaten
har endvidere oplyst, at selskabet ved samtlige ekspeditioner har kontaktet
Told & Skat telefonisk med henblik på at få oplyst de korrekte
toldsatser.
I forbindelse hermed har toldcentret ikke oplyst, at varerne skulle pålægges
Læs alt
tillægstold.
Toldcentret har ved den påklagede afgørelse efteropkrævet
tillægstold, jf. art. 220, stk. 1, i EF-toldkodeksen og deraf afledt moms,
jf.
momslovens § 12, af de tre omhandlede indførsler af kyllingebrystfileter fra
Thailand. Den samlede efteropkrævning udgør i alt 152.389,75 kr.
Som begrundelse for afgørelsen har toldcentret anført, at
grundlaget for det skyldige toldbeløb er De Europæiske Fællesskabers
Toldtarif,
der blandt andet består af ”toldsatser herunder eventuelle
tillægstoldsatser”.
Af Toldtariffen fremgår, at der skal opkræves tillægstold, såfremt
cif-importprisen er lavere end den på forfaldstidspunktet angivne
repræsentative pris. Tillægstoldsatsen samt den repræsentative pris fremgår
begge af Toldtariffen. Tillægstold skal ikke opkræves, såfremt produkterne
indføres i henhold til forordning nr. 1431/94 (L156) og forordning nr.
1256/96
(L161). Disse forordninger vedrører imidlertid forvaltning af
EF-toldkontingenter, hvor der kræves licens, hvilket selskabet ikke var i
besiddelse af.
Toldcentret har endvidere anført, at selskabet som
importørregistreret har pligt til altid at sætte sig ind i de gældende
toldregler. Desuden er det selskabets ansvar at angive varerne korrekt,
herunder angive den korrekte toldsats.
Det klagende selskabs advokat har over for Landsskatteretten
nedlagt påstand om, at de omhandlede varer ikke skal pålægges tillægstold.
Til
støtte for påstanden har advokaten anført, at selskabet ikke tidligere har
beskæftiget sig med import af fjerkræ fra tredjelande, hvorfor selskabet ikke
var bekendt med de herfor gældende specielle regler. Toldcentret gennemførte
fysisk varekontrol hos selskabet den 1. marts 2000, hvor der gennemførtes
varekontrol m.v. for så vidt angår et parti på 24.000 kg kyllingebrystfilet.
På
baggrund af en fejl, begået af speditøren, der havde benyttet en forkert
varekode, foretog toldcentret nogle rettelser og meddelte herefter selskabet
en
rettelsesangivelse. Hverken under eller efter det fysiske besøg gjorde
toldcentret selskabet bekendt med, at der gjaldt særlige
tillægstoldbestemmelser, ligesom toldcentret ej heller forsynede selskabet
med
materiale, hvoraf dette kunne udledes. Advokaten har videre anført, at
salgsprisen ligger nær op ad markedsprisen, uden at der hos selskabet
konstateredes en ekstraordinær merindtjening eller ekstraordinær manglende
indtjening på den pågældende importerede vare. Selskabet har således afregnet
i
fuld god tro, og har anset det afregnede beløb som værende den endelige told,
der skulle betales.
Den samme procedure, dog uden fysisk opsøgning hos selskabet,
gentog sig ved de to næste leveringer af henholdsvis 24.000 kg
kyllingebrystfilet og 17.000 kg kyllingebrystfilet.
Endvidere har advokaten anført, at selskabet inden hver af
fortoldningerne kontaktede Told & Skat for at få oplyst den aktuelle
toldsats ved import af varekode 02071410 fra Thailand. Told & Skat
oplyste
ikke ved nogen af disse henvendelser, at der gjaldt en tillægstold. Først ved
den fjerde indførsel, den 16. november 2000, dvs. 9 måneder efter den første
levering, gjorde toldcentret ved en meddelelse af 23. november 2000 selskabet
opmærksom på, at der skulle opkræves tillægstold. Toldcentret kontrollerede
herefter de tidligere indførsler og efteropkrævede ved brev af 24. januar
2001,
dvs. ca. 1 år efter den første indførsel, tillige tillægstold vedrørende
første, anden og tredje indførsel.
Advokaten har yderligere anført:
at
det må være Told & Skats risiko ikke at udregne
tolden rigtigt, herunder ikke at oplyse om en helt speciel told (tillægstold
på
varer fra Thailand),
at
Told & Skat ikke har forsynet A A/S med materiale,
der sætter selskabet i stand til at være opmærksom på tillægstolden,
at
Told & Skat er den af parterne der er kyndig på
området, og den der har begået fejl,
at
A A/S har handlet i god tro,
at
den af A A/S udregnede salgspris ikke indeholder nogen
iøjnefaldende merindtjening, set i forbindelse med, at den salgspris A A/S
udregner, ligger tæt op ad markedsprisen, hvorfor A A/S har indrettet sig på
den af Told & Skat (forkert) beregnede importtold,
at
A A/S beregner prisen på basis af de oplysninger,
herunder om told, man er i besiddelse af, meddelt af Told & Skat,
at
det for en handelsvirksomhed er nødvendigt med
hurtige, klare og rigtige meldinger for ikke at lide tab,
at
der er hengået knapt 1 år fra den første levering og
frem til kravet på tillægstold rejses, og at der derfor ikke er reklameret
rettidigt,
at
en efterbetaling kræver særlige omstændigheder, som
ikke forligger til gunst for Told & Skat,
at
A A/S ikke kan være ansvarlig for det passerede, samt
at
Told & Skat ved første, anden og tredje indførsel
havde foretaget nogle rettelser for så vidt angår toldberegningen, og herved
hos A A/S havde efterladt det absolutte indtryk, at dette var en individuel
og
færdig toldbehandling.
Endelig har advokaten henvist til de almindelige regler om ret
til/krav om efterbetaling henholdsvis bortfald af sådanne krav, også for krav
fra det offentlige, jf. blandt andet Bernhard Gomard, Obligationsret, 3. del,
1993, side 168-171.
Regionen har i anledning af klagen bemærket,
at
det er virksomheden, der har angivelses-pligten og
derfor også har ansvaret for at angivelsen er udfyldt korrekt, herunder at
tolden er beregnet korrekt,
at
toldcentret ikke har kunnet få bekræftet, at de
telefonsamtaler der omtales i klagen, rent faktisk har fundet sted,
at
en virksomhed ikke kan støtte ret på en telefonisk
oplysning/forhåndstilkendegivelse, der har et ulovmedholdeligt indhold, jf.
Told- og Skattestyrelsens juridiske vejledning ”Processuelle regler på
Told
& Skats område 2001”, side 55,
at
toldcentret for så vidt angår anbringendet om, at der
ikke er reklameret rettidigt, henviser til forældelsesreglerne i toldkodeksen
art. 221, stk. 3,
at
Told & Skat kun foretager stikprøvevis
angivelseskontrol,
at
toldcentret ved modtagelsen af fortoldningerne som
følge heraf har kontrolleret nogle af rubrikkerne men ikke tillægstolden,
samt
at
der for visse særlige angivelsestyper foretages
fuldstændig kontrol af samtlige rubrikker i angivelsen, men tillægstold
betragtes ikke som en særlig angivelsestype.
Det klagende selskabs advokat har som kommentar hertil anført,
at det erkendes som et hovedprincip, at ansvaret for at en angivelse er
udfyldt
korrekt, herunder at tolden er beregnet korrekt, er virksomhedens. Da der
imidlertid er tale om en ganske særlig told – tillægstolden – som
ikke er
umiddelbart tilgængelig eller forståelig – må det være virksomhedens ret
efter
en forespørgsel herom at indrette sig på den meddelelse, der gives fra told-
og
skattemyndighederne,
at
dette støttes på, at der i vejledningen om de
processuelle regler på Told & Skats område 2001 om retsvirkningen af
uformaliserede forhåndstilkendegivelser er anført, at det som udgangspunkt
gælder, at hvis en borger/virksomhed efter sædvanlige bevisbyrdeprincipper
kan
dokumentere indholdet af en forhåndstilkendegivelse fra en kompetent
myndighed,
og har indrettet sig i tillid hertil, vil tilkendegivelsen være bindende for
myndigheder ved en senere forvaltningsafgørelse,
a
t
der i samme afsnit i vejledningen henvises til TfS
2000.1019 LSR,
at
denne sag er meget lig nærværende sag,
at
forældelsesreglerne på denne baggrund ingen relevans
har i nærværende sag, idet firmaets medarbejder, som var i forbindelse med
told- og skatteregionen nøje kan gengive telefonsamtalen,
at
der er handlet i fuld overensstemmelse med den
pågældende telefonsamtale, uden at der er grebet ind heroverfor, før der er
hengået endog et stort antal måneder,
at
det må være den modtagende regions risiko ikke at
kontrollere eller ikke at have kontrolleret toldangivelsen rigtigt, samt
at
hele sagsforløbet viser, at klageren nøje har fulgt de
anvisninger Told & Skat har givet, og straks da man blev gjort opmærksom
herpå for så vidt angår de efterfølgende ordrer, har indrettet sig på
tillægstoldens eksistens.
Landsskatteretten finder
,
at den omstændighed, at toldcentret ikke har oplyst selskabet om, at de
pågældende varer var pålagt tillægstold, ikke bevirker, at selskabet kan
støtte
ret på, at der ikke skal ske efteropkrævning, jf. art. 220, stk. 1, i
EF-toldkodeksen, af den i Toldtariffen udtrykkeligt fastsatte tillægstold.
Retten finder herved, at det i overensstemmelse med EF-domstolens praksis må
påhvile det klagende selskab som importør at have kendskab til indholdet af
Toldtariffens bestemmelser. Selskabet kan derfor allerede af denne grund ikke
støtte ret på undtagelsesbestemmelsen i art. 220, stk. 2 b), i
EF-toldkodeksen.
Der henvises herved blandt andet til Retten i Første Instans’ dom af 5.
juni
1996 i sag T-75/95. Retten finder herefter, at toldcentret med rette har
efteropkrævet tillægstold, jf. art. 220, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, i
EF-toldkodeksen, jf. Toldtariffen, af de omhandlede tre indførsler, samt har
efteropkrævet deraf afledt moms, jf. momslovens § 12, jf. § 27, stk. 2, 1.
pkt.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsretten ændrer byrettens dom i sag om tilbagesøgning af betalt importmoms i forbindelse med transport af gods Domsdatabasen · 6. februar 2025
- Sag om, tilbagesøgning af betalt importmoms i forbindelse med transport af gods fra Norge til Antwerpen Domsdatabasen · 6. marts 2023
- SKAT har afkrævet klageren 10.843 kr. i told og afgifter i forbindelse med indførsel af cigaretter og vandpibetobak ved klagerens indrejse i Danmark den 18.… Landsskatteretten · 20. marts 2018
- Toldstyrelsen har afkrævet klageren 4.575 kr. i told og afgifter i forbindelse med indførsel af cigaretter og vandpibetobak ved klagerens indrejse i Danmark… Landsskatteretten · 5. maj 2020
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 16-0364577 Landsskatteretten · 1. august 2019
- SKAT har afkrævet klageren 4.511 kr. i told og afgifter i forbindelse med indførsel af cigaretter ved klagerens indrejse i Danmark den 14. oktober 2017 Landsskatteretten · 28. juni 2018
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. præferencetoldbehandling Retsinformation · 24. marts 2004
- Landsskatteretskendelse af 9. april 2002 vedr. efteropkrævning af told og afgifter efter mundtlig tilkendegivelse vedr. tarifering Retsinformation · 3. september 2003
- Toldcentrets efteropkrævning af i alt 1.082.977 kr. i told og moms Landsskatteretten · 28. januar 2009
- Landsskatteretskendelse af 23. januar 2003 vedr. Efteropkrævning af told og moms T 1 forsendelse ikke anset fremkommet til bestemmelsessted - dokumentation Retsinformation · 28. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 8. april 2002 vedr. efteropkrævning af told og moms af varer forarbejdet i Ungarn Retsinformation · 3. september 2003
- Toldcentrets efteropkrævning af i alt 101.677 kr. i told og moms Landsskatteretten · 27. januar 2009