Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 4. marts 2002 vedr. efteropkrævning af tillægstold.

KEN nr 10052 af 04/03/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 4. marts 2002 vedr.

efteropkrævning af tillægstold.

A A/S’s klage skyldes, at toldcentret har efteropkrævet

tillægstold og deraf afledt moms vedrørende tre indførsler af

kyllingebrystfileter fra Thailand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende selskab i

februar 2000 påbegyndte import af fjerkræ fra tredjelande. Da toldcentret

modtog fortoldning fra selskabet vedrørende godsreg.nr. X (af 16. november

2000) konstaterede toldcentret, at selskabet ikke havde angivet den

tillægstold

som i den angivne situation var pålagt kyllingebrystfileter fra Thailand.

Tillægstolden vedrørende denne fortoldning blev opkrævet i forbindelse med

ekspeditionen. Toldcentret undersøgte herefter selskabets tidligere

indførsler

af kyllingebrystfileter, hvilket førte til regulering af tre forudgående

fortoldninger, idet disse fortoldninger heller ikke var angivet med

tillægstold.

Da selskabet første gang indførte kyllingebrystfileter var

toldcentret på fysisk varekontrol den 1. marts 2000, hvorved såvel varekode

som

toldværdi blev ændret. Ved en fejl blev der ikke opkrævet tillægstold på

denne

ekspedition. Ved de to efterfølgende ekspeditioner foretog toldcentret ikke

fysisk kontrol. Selskabets advokat har oplyst, at selskabet udarbejdede

fortoldning for disse indførsler ud fra den første fortoldning i den tro, at

denne var korrekt, idet selskabet havde haft besøg af toldcentret. Advokaten

har endvidere oplyst, at selskabet ved samtlige ekspeditioner har kontaktet

Told & Skat telefonisk med henblik på at få oplyst de korrekte

toldsatser.

I forbindelse hermed har toldcentret ikke oplyst, at varerne skulle pålægges

Læs alt

tillægstold.

Toldcentret har ved den påklagede afgørelse efteropkrævet

tillægstold, jf. art. 220, stk. 1, i EF-toldkodeksen og deraf afledt moms,

jf.

momslovens § 12, af de tre omhandlede indførsler af kyllingebrystfileter fra

Thailand. Den samlede efteropkrævning udgør i alt 152.389,75 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har toldcentret anført, at

grundlaget for det skyldige toldbeløb er De Europæiske Fællesskabers

Toldtarif,

der blandt andet består af ”toldsatser herunder eventuelle

tillægstoldsatser”.

Af Toldtariffen fremgår, at der skal opkræves tillægstold, såfremt

cif-importprisen er lavere end den på forfaldstidspunktet angivne

repræsentative pris. Tillægstoldsatsen samt den repræsentative pris fremgår

begge af Toldtariffen. Tillægstold skal ikke opkræves, såfremt produkterne

indføres i henhold til forordning nr. 1431/94 (L156) og forordning nr.

1256/96

(L161). Disse forordninger vedrører imidlertid forvaltning af

EF-toldkontingenter, hvor der kræves licens, hvilket selskabet ikke var i

besiddelse af.

Toldcentret har endvidere anført, at selskabet som

importørregistreret har pligt til altid at sætte sig ind i de gældende

toldregler. Desuden er det selskabets ansvar at angive varerne korrekt,

herunder angive den korrekte toldsats.

Det klagende selskabs advokat har over for Landsskatteretten

nedlagt påstand om, at de omhandlede varer ikke skal pålægges tillægstold.

Til

støtte for påstanden har advokaten anført, at selskabet ikke tidligere har

beskæftiget sig med import af fjerkræ fra tredjelande, hvorfor selskabet ikke

var bekendt med de herfor gældende specielle regler. Toldcentret gennemførte

fysisk varekontrol hos selskabet den 1. marts 2000, hvor der gennemførtes

varekontrol m.v. for så vidt angår et parti på 24.000 kg kyllingebrystfilet.

På

baggrund af en fejl, begået af speditøren, der havde benyttet en forkert

varekode, foretog toldcentret nogle rettelser og meddelte herefter selskabet

en

rettelsesangivelse. Hverken under eller efter det fysiske besøg gjorde

toldcentret selskabet bekendt med, at der gjaldt særlige

tillægstoldbestemmelser, ligesom toldcentret ej heller forsynede selskabet

med

materiale, hvoraf dette kunne udledes. Advokaten har videre anført, at

salgsprisen ligger nær op ad markedsprisen, uden at der hos selskabet

konstateredes en ekstraordinær merindtjening eller ekstraordinær manglende

indtjening på den pågældende importerede vare. Selskabet har således afregnet

i

fuld god tro, og har anset det afregnede beløb som værende den endelige told,

der skulle betales.

Den samme procedure, dog uden fysisk opsøgning hos selskabet,

gentog sig ved de to næste leveringer af henholdsvis 24.000 kg

kyllingebrystfilet og 17.000 kg kyllingebrystfilet.

Endvidere har advokaten anført, at selskabet inden hver af

fortoldningerne kontaktede Told & Skat for at få oplyst den aktuelle

toldsats ved import af varekode 02071410 fra Thailand. Told & Skat

oplyste

ikke ved nogen af disse henvendelser, at der gjaldt en tillægstold. Først ved

den fjerde indførsel, den 16. november 2000, dvs. 9 måneder efter den første

levering, gjorde toldcentret ved en meddelelse af 23. november 2000 selskabet

opmærksom på, at der skulle opkræves tillægstold. Toldcentret kontrollerede

herefter de tidligere indførsler og efteropkrævede ved brev af 24. januar

2001,

dvs. ca. 1 år efter den første indførsel, tillige tillægstold vedrørende

første, anden og tredje indførsel.

Advokaten har yderligere anført:

at

det må være Told & Skats risiko ikke at udregne

tolden rigtigt, herunder ikke at oplyse om en helt speciel told (tillægstold

på

varer fra Thailand),

at

Told & Skat ikke har forsynet A A/S med materiale,

der sætter selskabet i stand til at være opmærksom på tillægstolden,

at

Told & Skat er den af parterne der er kyndig på

området, og den der har begået fejl,

at

A A/S har handlet i god tro,

at

den af A A/S udregnede salgspris ikke indeholder nogen

iøjnefaldende merindtjening, set i forbindelse med, at den salgspris A A/S

udregner, ligger tæt op ad markedsprisen, hvorfor A A/S har indrettet sig på

den af Told & Skat (forkert) beregnede importtold,

at

A A/S beregner prisen på basis af de oplysninger,

herunder om told, man er i besiddelse af, meddelt af Told & Skat,

at

det for en handelsvirksomhed er nødvendigt med

hurtige, klare og rigtige meldinger for ikke at lide tab,

at

der er hengået knapt 1 år fra den første levering og

frem til kravet på tillægstold rejses, og at der derfor ikke er reklameret

rettidigt,

at

en efterbetaling kræver særlige omstændigheder, som

ikke forligger til gunst for Told & Skat,

at

A A/S ikke kan være ansvarlig for det passerede, samt

at

Told & Skat ved første, anden og tredje indførsel

havde foretaget nogle rettelser for så vidt angår toldberegningen, og herved

hos A A/S havde efterladt det absolutte indtryk, at dette var en individuel

og

færdig toldbehandling.

Endelig har advokaten henvist til de almindelige regler om ret

til/krav om efterbetaling henholdsvis bortfald af sådanne krav, også for krav

fra det offentlige, jf. blandt andet Bernhard Gomard, Obligationsret, 3. del,

1993, side 168-171.

Regionen har i anledning af klagen bemærket,

at

det er virksomheden, der har angivelses-pligten og

derfor også har ansvaret for at angivelsen er udfyldt korrekt, herunder at

tolden er beregnet korrekt,

at

toldcentret ikke har kunnet få bekræftet, at de

telefonsamtaler der omtales i klagen, rent faktisk har fundet sted,

at

en virksomhed ikke kan støtte ret på en telefonisk

oplysning/forhåndstilkendegivelse, der har et ulovmedholdeligt indhold, jf.

Told- og Skattestyrelsens juridiske vejledning ”Processuelle regler på

Told

& Skats område 2001”, side 55,

at

toldcentret for så vidt angår anbringendet om, at der

ikke er reklameret rettidigt, henviser til forældelsesreglerne i toldkodeksen

art. 221, stk. 3,

at

Told & Skat kun foretager stikprøvevis

angivelseskontrol,

at

toldcentret ved modtagelsen af fortoldningerne som

følge heraf har kontrolleret nogle af rubrikkerne men ikke tillægstolden,

samt

at

der for visse særlige angivelsestyper foretages

fuldstændig kontrol af samtlige rubrikker i angivelsen, men tillægstold

betragtes ikke som en særlig angivelsestype.

Det klagende selskabs advokat har som kommentar hertil anført,

at det erkendes som et hovedprincip, at ansvaret for at en angivelse er

udfyldt

korrekt, herunder at tolden er beregnet korrekt, er virksomhedens. Da der

imidlertid er tale om en ganske særlig told – tillægstolden – som

ikke er

umiddelbart tilgængelig eller forståelig – må det være virksomhedens ret

efter

en forespørgsel herom at indrette sig på den meddelelse, der gives fra told-

og

skattemyndighederne,

at

dette støttes på, at der i vejledningen om de

processuelle regler på Told & Skats område 2001 om retsvirkningen af

uformaliserede forhåndstilkendegivelser er anført, at det som udgangspunkt

gælder, at hvis en borger/virksomhed efter sædvanlige bevisbyrdeprincipper

kan

dokumentere indholdet af en forhåndstilkendegivelse fra en kompetent

myndighed,

og har indrettet sig i tillid hertil, vil tilkendegivelsen være bindende for

myndigheder ved en senere forvaltningsafgørelse,

a

t

der i samme afsnit i vejledningen henvises til TfS

2000.1019 LSR,

at

denne sag er meget lig nærværende sag,

at

forældelsesreglerne på denne baggrund ingen relevans

har i nærværende sag, idet firmaets medarbejder, som var i forbindelse med

told- og skatteregionen nøje kan gengive telefonsamtalen,

at

der er handlet i fuld overensstemmelse med den

pågældende telefonsamtale, uden at der er grebet ind heroverfor, før der er

hengået endog et stort antal måneder,

at

det må være den modtagende regions risiko ikke at

kontrollere eller ikke at have kontrolleret toldangivelsen rigtigt, samt

at

hele sagsforløbet viser, at klageren nøje har fulgt de

anvisninger Told & Skat har givet, og straks da man blev gjort opmærksom

herpå for så vidt angår de efterfølgende ordrer, har indrettet sig på

tillægstoldens eksistens.

Landsskatteretten finder

,

at den omstændighed, at toldcentret ikke har oplyst selskabet om, at de

pågældende varer var pålagt tillægstold, ikke bevirker, at selskabet kan

støtte

ret på, at der ikke skal ske efteropkrævning, jf. art. 220, stk. 1, i

EF-toldkodeksen, af den i Toldtariffen udtrykkeligt fastsatte tillægstold.

Retten finder herved, at det i overensstemmelse med EF-domstolens praksis må

påhvile det klagende selskab som importør at have kendskab til indholdet af

Toldtariffens bestemmelser. Selskabet kan derfor allerede af denne grund ikke

støtte ret på undtagelsesbestemmelsen i art. 220, stk. 2 b), i

EF-toldkodeksen.

Der henvises herved blandt andet til Retten i Første Instans’ dom af 5.

juni

1996 i sag T-75/95. Retten finder herefter, at toldcentret med rette har

efteropkrævet tillægstold, jf. art. 220, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, i

EF-toldkodeksen, jf. Toldtariffen, af de omhandlede tre indførsler, samt har

efteropkrævet deraf afledt moms, jf. momslovens § 12, jf. § 27, stk. 2, 1.

pkt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter