Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 23. januar 2003 vedr. Efteropkrævning af told og moms T 1 forsendelse ikke anset fremkommet til bestemmelsessted - dokumentation

KEN nr 9651 af 23/01/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsskatteretskendelse af 23. januar 2003 vedr.

Efteropkrævning af told og moms – T 1 forsendelse ikke anset fremkommet

til

bestemmelsessted - dokumentation

Klagen skyldes, at toldcentret har efteropkrævet told og moms på

i alt 61.201 kr. vedrørende en af selskabet foretaget T 1 forsendelse under

henvisning til manglende dokumentation for forskriftmæssig gennemførelse af

forsendelsen.

Det fremgår af sagen, at A A/S den 22. maj 2001 opstartede en T

1 forsendelse med ekspeditionsnummer xx. Selskabet har oplyst, at der var

tale

om 2 partier vaskepulverenzymer, der skulle sendes fra Danmark til Tunesien.

Afgangstoldstedet modtog ikke et eksemplar T 1 dokumentet retur. Toldcentret

underrettede selskabet herom ved brev af 31. september 2001 og anmodede

selskabet om indsendelse af dokumentation for forsendelsens ankomst til

bestemmelsesstedet. Ved brev af 5. december 2001 blev selskabet af

toldcentret

anmodet om inden 3 måneder at bevise, at varerne var nået frem til

bestemmelsestoldstedet.

Selskabet har den 6. februar 2002 fremsendt kopi af

1 stk. Kaniannahmenschein fra modtagelse i Hamburg Frihavn

2 stk. afstemplede Bill of Lading

1 stk. erklæring fra importør i Tunesien

Toldcentret har ved den påklagede afgørelse efteropkrævet told

og moms på i alt 61.201 kr. vedrørende forsendelsen med den begrundelse, at

der

mangler dokumentation for forskriftmæssig gennemførelse af forsendelsen.

Toldcentret har herved henvist til, at er en forsendelse ikke blevet frembudt

ved bestemmelsestoldstedet eller kan stedet for overtrædelsen eller

uretmæssigheden ikke fastslås, gives der den hovedforpligtede en frist på 3

Læs alt

måneder. Inden for denne frist skal den hovedforpligtede på en for

toldmyndighederne tilfredsstillende måde føre bevis for, at forsendelsen er

gennemført forskriftsmæssig, eller påvise hvor overtrædelsen eller

uregelmæssigheden faktisk er begået, jf. artikel 379 i Kommissionens

forordning

nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til

EF-Toldkodeks. Toldcentret har videre henvist til, at godtgøres det ikke, at

forsendelsen er gennemført forskriftsmæssigt, eller påvises det ikke, hvor

overtrædelsen eller uregelmæssigheden er begået, skal den hovedforpligtede

betale told og afgifter af varerne, jf. artikel 204 i Toldkodeksen.

Toldcentret har anført, at det ikke på tilfredsstillende måde er

blevet dokumenteret, at forsendelsen er ankommet til bestemmelsesstedet, og

at

toldcentret dermed ikke har kunnet fastslå, hvor uregelmæssigheden er

opstået.

Således opkræves told og moms ved afgangsstedet, jf. artikel 378, stk. 1, i

gennemførelsesbestemmelserne.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet.

Styrelsen har bemærket, at selskabet er blevet meddelt den i artikel 379,

stk.

2, i Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 med senere

ændringer

(gennemførelsesbestemmelser til Toldkodeksen) fastsatte frist på 3 måneder,

ligesom toldcentret ved brev af 31. juli 2001 har meddelt selskabet om

muligheden for alternativ bevisførelse efter artikel 380. Styrelsen har

anført,

at det materiale som selskabet har fremskaffet, ikke udgør en

tilfredsstillende

dokumentation for varernes henførsel under en toldprocedure i Tunesien.

Styrelsen har bemærket, at der er fremlagt en note eller erklæring fra en

mægler i Tunesien, hvori der nævnes 2 sendinger, og at dette materiale efter

styrelsens opfattelse ikke udgør dokumentation for varernes henførsel under

en

toldprocedure i Tunesien. Styrelsen har videre bemærket, at der i henhold til

artikel 380, litra a, som alternativt bevis kunne fremlægges et

handelsdokument

attesteret af toldmyndighederne, hvoraf det fremgår at de pågældende varer er

blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet, og at der her vil være tale om

forhold inden for Fællesskabet. Styrelsen har bemærket, at der konkret er

fremlagt et dokument om afskibning fra Hamburg. Efter styrelsens opfattelse

mangler dokumentet en attestation fra de tyske toldmyndigheder for, at denne

mulighed for alternativ bevisførelse kan godtages. Styrelsen har endvidere

henvist til toldkodeksens artikel 96, artikel 203, og at selskabet derfor kan

søge om godtgørelse af tolden, hvis der inden for denne frist fremskaffes den

fornødne dokumentation.

Endelig har styrelsen bemærket, at der i henhold til artikel 236

er fastsat en 3-års frist for indrømmelse af toldgodtgørelse af eller

fritagelse for import- eller eksportafgifter, jf. herved også toldcentret

brev

af 1. juli 2002.

Selskabet har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om

nedsættelse af det opkrævede beløb på 61.201 kr. vedrørende told og moms på

forsendelsen.

Selskabet har bemærket, at fejlen har bestået i, at enten

selskabets chauffør ved indkørsel til Hamburg Frihavn eller det tyske

toldvæsen

ikke fik afstemplet transportdokumentet. Selskabet har videre bemærket, at

man

modtog et brev af 31. juli 2001 fra toldcentret, hvoraf fremgik, at der ikke

var modtaget bekræftelse fra det tyske toldvæsen om varernes udgang fra EU,

men

at selskabet forholdt sig afventende, idet man ved tidligere lejligheder har

konstateret, at papirerne kan være meget længe undervejs fra Tyskland til

Danmark.

Efterfølgende modtog man brev af 5. december 2001, hvor toldcentret har

meddelt

en 3 måneders frist til at fremskaffe den fornødne dokumentation. Selskabet

kunne dermed fastslå, at der ikke blot var tale om, at papirerne var længe

undervejs, og man begyndte at indsamle den fornødne dokumentation. Selskabet

har dertil anført, at den ved brev af 6. februar 2001 indsendte dokumentation

må anses for tilstrækkelig, men at man dog på trods heraf har forsøgt at

indsamle yderligere dokumentation. Således arbejder man i øjeblikket med at

fremskaffe kopi af de 2 tunesiske fortoldninger, hvilket indtil videre har

vist

sig problematisk.

Selskabet har endvidere beklaget, at enten selskabet eller det

tyske toldvæsen har været medvirkende til procedurefejlen, men samtidig

påpeget, at selskabet dagligt afsender gods under EU´s forsendelsesordning,

som

bliver afviklet og afsluttet på den forskriftsmæssige måde.

Endelig har selskabet anført, at den fremlagte dokumentation kun

er tilgængelig såfremt varerne har forladt EU, idet Hamburg Frihavn er uden

for

EU`s toldgrænser.

Landsskatteretten skal

udtale:

Det følger af artikel 379 i Kommissionens forordning (EØF) nr.

2454/93 med senere ændringer (gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen):

”1.Når en forsendelse ikke er blevet frembudt ved

bestemmelsesstedet, og stedet for overtrædelsen eller uregelmæssigheden ikke

kan fastslås, underretter afgangsstedet den hovedforpligtede herom så hurtigt

som muligt og inden udløbet af den ellevte måned efter datoen for

registreringen af angivelsen til fællesskabsforsendelsen.

2.I den i stk. 1 omhandlede underretning anføres især den frist

inden for hvilken der på en for toldmyndighederne tilfredsstillende måde skal

føres bevis for, at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssigt, eller inden

for hvilken det kan påvises, hvor overtrædelsen er begået. Nævnte frist

fastsættes til tre måneder fra datoen for den i stk. 1 omhandlede

underretning.

Hvis det nævnte bevis ikke er ført inden udløbet af denne frist, inddriver

den

kompetente medlemsstat importafgifter og andre afgifter for de pågældende

varer. (...)“

Af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 380 følger:

”Der kan på en for toldmyndighederne tilfredsstillende måde

føres bevis for, at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssigt i henhold

til

artikel 378, stk. 1:

ved at der fremlægges et told- eller handelsdokument attesteret

af toldmyndighederne, hvoraf det fremgår, at de pågældende varer er blevet

frembudt for bestemmelsesstedet eller i tilfælde, hvor artikel 406 anvendes,

er

afleveret til den godkendte modtager. Dokumentet skal indeholde

tilstrækkelige

oplysninger til at muliggøre identifikation af varerne, eller

ved at der fremlægges et tolddokument om varernes henførsel

under en toldprocedure i et tredjeland, eller en genpart eller en fotokopi

heraf; genparten eller fotokopien skal være bekræftet enten af det organ, der

har påtegnet originalen, af myndighederne i det pågældende tredjeland eller

af

en af medlemsstaternes myndigheder. Dokumentet skal indeholde tilstrækkelige

oplysninger til at muliggøre identifikation af de pågældende varer.”

Det bemærkes, at selskabet er blevet meddelt den i

gennemførelsesbestemmelsernes artikel 379, stk. 2, fastsatte 3 måneders frist

til på en for toldmyndighederne tilfredsstillende måde at føre bevis for, at

forsendelsen er gennemført forskriftsmæssig eller til at påvise, hvor

overtrædelsen eller uregelmæssigheden faktisk er begået.

I overensstemmelse med det af Told- og Skattestyrelsen anførte,

finder Landsskatteretten, at selskabet ikke med det fremlagte materiale har

ført bevis for, at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssig eller påvist,

hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden faktisk er begået, ligesom

selskabet

ikke har ført alternativt bevis efter gennemførelsesbestemmelsernes artikel

380, litra a eller artikel 380, litra b, for at forsendelsen er gennemført

forskriftsmæssigt.

Retten finder således, at selskabet er pligtig at betale told og

afgifter af de omhandlede varer, jf. toldkodeksens artikel 204, og at

toldcentrets efteropkrævning følgelig er berettiget, jf. toldkodeksens

artikel

220.

Den påklagede afgørelse stadfæstet derfor.

Lignende dokumenter