Landsskatteretskendelse af 23. januar 2003 vedr. Efteropkrævning af told og moms T 1 forsendelse ikke anset fremkommet til bestemmelsessted - dokumentation
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsskatteretskendelse af 23. januar 2003 vedr.
Efteropkrævning af told og moms – T 1 forsendelse ikke anset fremkommet
til
bestemmelsessted - dokumentation
Klagen skyldes, at toldcentret har efteropkrævet told og moms på
i alt 61.201 kr. vedrørende en af selskabet foretaget T 1 forsendelse under
henvisning til manglende dokumentation for forskriftmæssig gennemførelse af
forsendelsen.
Det fremgår af sagen, at A A/S den 22. maj 2001 opstartede en T
1 forsendelse med ekspeditionsnummer xx. Selskabet har oplyst, at der var
tale
om 2 partier vaskepulverenzymer, der skulle sendes fra Danmark til Tunesien.
Afgangstoldstedet modtog ikke et eksemplar T 1 dokumentet retur. Toldcentret
underrettede selskabet herom ved brev af 31. september 2001 og anmodede
selskabet om indsendelse af dokumentation for forsendelsens ankomst til
bestemmelsesstedet. Ved brev af 5. december 2001 blev selskabet af
toldcentret
anmodet om inden 3 måneder at bevise, at varerne var nået frem til
bestemmelsestoldstedet.
Selskabet har den 6. februar 2002 fremsendt kopi af
1 stk. Kaniannahmenschein fra modtagelse i Hamburg Frihavn
2 stk. afstemplede Bill of Lading
1 stk. erklæring fra importør i Tunesien
Toldcentret har ved den påklagede afgørelse efteropkrævet told
og moms på i alt 61.201 kr. vedrørende forsendelsen med den begrundelse, at
der
mangler dokumentation for forskriftmæssig gennemførelse af forsendelsen.
Toldcentret har herved henvist til, at er en forsendelse ikke blevet frembudt
ved bestemmelsestoldstedet eller kan stedet for overtrædelsen eller
uretmæssigheden ikke fastslås, gives der den hovedforpligtede en frist på 3
Læs alt
måneder. Inden for denne frist skal den hovedforpligtede på en for
toldmyndighederne tilfredsstillende måde føre bevis for, at forsendelsen er
gennemført forskriftsmæssig, eller påvise hvor overtrædelsen eller
uregelmæssigheden faktisk er begået, jf. artikel 379 i Kommissionens
forordning
nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til
EF-Toldkodeks. Toldcentret har videre henvist til, at godtgøres det ikke, at
forsendelsen er gennemført forskriftsmæssigt, eller påvises det ikke, hvor
overtrædelsen eller uregelmæssigheden er begået, skal den hovedforpligtede
betale told og afgifter af varerne, jf. artikel 204 i Toldkodeksen.
Toldcentret har anført, at det ikke på tilfredsstillende måde er
blevet dokumenteret, at forsendelsen er ankommet til bestemmelsesstedet, og
at
toldcentret dermed ikke har kunnet fastslå, hvor uregelmæssigheden er
opstået.
Således opkræves told og moms ved afgangsstedet, jf. artikel 378, stk. 1, i
gennemførelsesbestemmelserne.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet.
Styrelsen har bemærket, at selskabet er blevet meddelt den i artikel 379,
stk.
2, i Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 med senere
ændringer
(gennemførelsesbestemmelser til Toldkodeksen) fastsatte frist på 3 måneder,
ligesom toldcentret ved brev af 31. juli 2001 har meddelt selskabet om
muligheden for alternativ bevisførelse efter artikel 380. Styrelsen har
anført,
at det materiale som selskabet har fremskaffet, ikke udgør en
tilfredsstillende
dokumentation for varernes henførsel under en toldprocedure i Tunesien.
Styrelsen har bemærket, at der er fremlagt en note eller erklæring fra en
mægler i Tunesien, hvori der nævnes 2 sendinger, og at dette materiale efter
styrelsens opfattelse ikke udgør dokumentation for varernes henførsel under
en
toldprocedure i Tunesien. Styrelsen har videre bemærket, at der i henhold til
artikel 380, litra a, som alternativt bevis kunne fremlægges et
handelsdokument
attesteret af toldmyndighederne, hvoraf det fremgår at de pågældende varer er
blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet, og at der her vil være tale om
forhold inden for Fællesskabet. Styrelsen har bemærket, at der konkret er
fremlagt et dokument om afskibning fra Hamburg. Efter styrelsens opfattelse
mangler dokumentet en attestation fra de tyske toldmyndigheder for, at denne
mulighed for alternativ bevisførelse kan godtages. Styrelsen har endvidere
henvist til toldkodeksens artikel 96, artikel 203, og at selskabet derfor kan
søge om godtgørelse af tolden, hvis der inden for denne frist fremskaffes den
fornødne dokumentation.
Endelig har styrelsen bemærket, at der i henhold til artikel 236
er fastsat en 3-års frist for indrømmelse af toldgodtgørelse af eller
fritagelse for import- eller eksportafgifter, jf. herved også toldcentret
brev
af 1. juli 2002.
Selskabet har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om
nedsættelse af det opkrævede beløb på 61.201 kr. vedrørende told og moms på
forsendelsen.
Selskabet har bemærket, at fejlen har bestået i, at enten
selskabets chauffør ved indkørsel til Hamburg Frihavn eller det tyske
toldvæsen
ikke fik afstemplet transportdokumentet. Selskabet har videre bemærket, at
man
modtog et brev af 31. juli 2001 fra toldcentret, hvoraf fremgik, at der ikke
var modtaget bekræftelse fra det tyske toldvæsen om varernes udgang fra EU,
men
at selskabet forholdt sig afventende, idet man ved tidligere lejligheder har
konstateret, at papirerne kan være meget længe undervejs fra Tyskland til
Danmark.
Efterfølgende modtog man brev af 5. december 2001, hvor toldcentret har
meddelt
en 3 måneders frist til at fremskaffe den fornødne dokumentation. Selskabet
kunne dermed fastslå, at der ikke blot var tale om, at papirerne var længe
undervejs, og man begyndte at indsamle den fornødne dokumentation. Selskabet
har dertil anført, at den ved brev af 6. februar 2001 indsendte dokumentation
må anses for tilstrækkelig, men at man dog på trods heraf har forsøgt at
indsamle yderligere dokumentation. Således arbejder man i øjeblikket med at
fremskaffe kopi af de 2 tunesiske fortoldninger, hvilket indtil videre har
vist
sig problematisk.
Selskabet har endvidere beklaget, at enten selskabet eller det
tyske toldvæsen har været medvirkende til procedurefejlen, men samtidig
påpeget, at selskabet dagligt afsender gods under EU´s forsendelsesordning,
som
bliver afviklet og afsluttet på den forskriftsmæssige måde.
Endelig har selskabet anført, at den fremlagte dokumentation kun
er tilgængelig såfremt varerne har forladt EU, idet Hamburg Frihavn er uden
for
EU`s toldgrænser.
Landsskatteretten skal
udtale:
Det følger af artikel 379 i Kommissionens forordning (EØF) nr.
2454/93 med senere ændringer (gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen):
”1.Når en forsendelse ikke er blevet frembudt ved
bestemmelsesstedet, og stedet for overtrædelsen eller uregelmæssigheden ikke
kan fastslås, underretter afgangsstedet den hovedforpligtede herom så hurtigt
som muligt og inden udløbet af den ellevte måned efter datoen for
registreringen af angivelsen til fællesskabsforsendelsen.
2.I den i stk. 1 omhandlede underretning anføres især den frist
inden for hvilken der på en for toldmyndighederne tilfredsstillende måde skal
føres bevis for, at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssigt, eller inden
for hvilken det kan påvises, hvor overtrædelsen er begået. Nævnte frist
fastsættes til tre måneder fra datoen for den i stk. 1 omhandlede
underretning.
Hvis det nævnte bevis ikke er ført inden udløbet af denne frist, inddriver
den
kompetente medlemsstat importafgifter og andre afgifter for de pågældende
varer. (...)“
Af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 380 følger:
”Der kan på en for toldmyndighederne tilfredsstillende måde
føres bevis for, at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssigt i henhold
til
artikel 378, stk. 1:
ved at der fremlægges et told- eller handelsdokument attesteret
af toldmyndighederne, hvoraf det fremgår, at de pågældende varer er blevet
frembudt for bestemmelsesstedet eller i tilfælde, hvor artikel 406 anvendes,
er
afleveret til den godkendte modtager. Dokumentet skal indeholde
tilstrækkelige
oplysninger til at muliggøre identifikation af varerne, eller
ved at der fremlægges et tolddokument om varernes henførsel
under en toldprocedure i et tredjeland, eller en genpart eller en fotokopi
heraf; genparten eller fotokopien skal være bekræftet enten af det organ, der
har påtegnet originalen, af myndighederne i det pågældende tredjeland eller
af
en af medlemsstaternes myndigheder. Dokumentet skal indeholde tilstrækkelige
oplysninger til at muliggøre identifikation af de pågældende varer.”
Det bemærkes, at selskabet er blevet meddelt den i
gennemførelsesbestemmelsernes artikel 379, stk. 2, fastsatte 3 måneders frist
til på en for toldmyndighederne tilfredsstillende måde at føre bevis for, at
forsendelsen er gennemført forskriftsmæssig eller til at påvise, hvor
overtrædelsen eller uregelmæssigheden faktisk er begået.
I overensstemmelse med det af Told- og Skattestyrelsen anførte,
finder Landsskatteretten, at selskabet ikke med det fremlagte materiale har
ført bevis for, at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssig eller påvist,
hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden faktisk er begået, ligesom
selskabet
ikke har ført alternativt bevis efter gennemførelsesbestemmelsernes artikel
380, litra a eller artikel 380, litra b, for at forsendelsen er gennemført
forskriftsmæssigt.
Retten finder således, at selskabet er pligtig at betale told og
afgifter af de omhandlede varer, jf. toldkodeksens artikel 204, og at
toldcentrets efteropkrævning følgelig er berettiget, jf. toldkodeksens
artikel
220.
Den påklagede afgørelse stadfæstet derfor.
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 21. februar 2003 vedr. Efteropkrævning af told og moms Retsinformation · 28. oktober 2003
- TOLDVEJLEDNING 1998 AFSNIT B.1 - EU-FORSENDELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 2001 B.1 EU-FORSENDELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING 2000 B.1 EU-FORSENDELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- TILL G; TOLDBEHANDLING, FORSENDELSE 2000 FORORD Retsinformation · 5. februar 2008
- DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 8. marts 2007 EU-domme · 8. marts 2007