Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven)

2005/1 LSF 79Lovforslag som fremsatSkatteministeriet16. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. november 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af forskellige skattelove

(Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven)

§ 1

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 23. august 2001, som senest ændret ved

§ 9 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 13 a, stk. 3,

udgår », hvis

fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten

vedrører børsnoterede aktier«.

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 29, stk. 1,

ændres i 1. pkt.

»

jf. dog stk. 6« til: »jf. dog

stk. 5« og i 3. pkt. ændres »stk. 2 - 5, jf. dog stk. 6« til:

»stk. 2

- 4, jf. dog stk. 5«.

Læs alt

2.

I

§ 29, stk. 3,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 2, 2 d, 2 e eller 4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 12,

§ 21, stk. 1, eller § 22«, »jf. i øvrigt stk. 4 og 5«

ændres til: »jf. i øvrigt stk. 4«, og »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b« ændres til: »aktieavancebeskatningslovens § 18«.

3.

§ 29, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 og 6

bliver

herefter stk. 4 og 5.

4.

I

§ 29, stk. 5,

der bliver stk. 4,

ændres »aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a og 2 c« til:

»aktieavancebeskatningslovens

§ 19«.

5.

I

§ 29, stk. 6,

der bliver stk. 5,

ændres »Stk. 1, 3 og 5« til: »Stk. 1, 3 og 4«.

6.

I

§ 36, stk. 3,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 7 a, stk. 1,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 47,

stk. 1,«.

7.

I

§ 51

og

§ 65

, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 13 a« til

»aktieavancebeskatningslovens

§ 38«.

§ 3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af

20. april 2005, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. april 2005,

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 37, stk. 2,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 13« til: »aktieavancebeskatningslovens § 36«.

§ 4

I lov om indskud på etableringskonto, jf.

lovbekendtgørelse nr. 951 af 12. oktober 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 7, stk. 2, nr. 2,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b« til: »aktieavancebeskatningslovens § 18«.

§ 5

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003,

som

ændret ved § 2 i lov nr. 358 af 19. maj 2004, § 3 i lov nr. 407 af

1.

juni 2005 og senest ændret ved § 27 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 8, stk. 4,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 7,« til »aktieavancebeskatningslovens § 8,

stk. 2, og § 17, stk. 2,«.

2.

I

§ 8, stk. 8,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 8,

stk. 3,«.

3.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

affattes

således:

»Annullering af egne aktier, som det modtagende selskab har

erhvervet ved overtagelse af aktiver og passiver fra det eller de indskydende

selskaber, har ingen skattemæssige konsekvenser for selskabet.«

4.

§ 11, stk. 1,

3. pkt.,

affattes således:

»Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 18, såfremt de ombyttede aktier ville

være

omfattet af denne bestemmelse.«

5.

I

§ 14, nr. 7,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d« til: »aktieavancebeskatningslovens 21«.

6.

I

§ 14 e

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b« til: »aktieavancebeskatningslovens § 18«.

7.

I

§ 15 b, stk. 4,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 2 b eller 2 c eller 2 e« til: »aktieavancebeskatningslovens

§ 18«.

§ 6

I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende

investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 27. juli 2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 5, stk. 1, 1.

og

2. pkt.

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 44,

stk. 1«.

2.

I

§ 5, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 1,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 12 og § 14,

stk. 1 og 2,«.

3.

§ 5, stk. 2,

ophæves.

4.

I

§ 18, 1. pkt.,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 38«.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret ved § 2 i lov nr.

460

af 31. maj 2000, § 2 i lov nr. 153 af 12. marts 2003, § 5 i lov nr. 232 af 2.

april 2003, § 7 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 4 i lov nr. 221 af 31. marts

2004, § 8 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 4 i lov nr. 468 af 9. juni 2004, §

2

i lov nr. 1375 af 20. december 2004, § 4 i lov nr. 407 af 1. juni 2005, § 5 i

lov nr. 425 af 6. juni 2005, § 8 i lov nr. 426 af 6. juni 2005, § 32 i lov

nr.

428 af 6. juni 2005 og senest ændret ved § 5 i lov nr. 431 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 1, nr. 4,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 17« og

»aktieavancebeskatningslovens

§ 11 eller § 11 A« til: »aktieavancebeskatningslovens § 34

eller

§ 35«.

2.

I

§ 2, stk. 1, nr. 6,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22,

stk. 2,«.

3.

I

§ 2, stk. 7,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2,«.

4.

I

§ 33 C, stk. 1,

og

§ 33 D, stk. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 11 og 11 A« til: »aktieavancebeskatningslovens § 34 og

§ 35«.

5.

I

§ 33 D, stk. 3,

udgår: », hvis

fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten

vedrører børsnoterede aktier«.

6.

I

§ 43, stk. 2,

litra i

, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,«.

7.

I

§ 65, stk. 3,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22,

stk. 2«.

8.

I

§ 65, stk. 6,

ændres »§ 16 B,

stk. 4« til: »§ 16 B, stk. 6«.

9.

I

§ 65, stk. 8,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a, stk. 7« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

10.

I

§ 65, stk. 8,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22,

stk. 2«.

11.

I

§ 73 E, stk. 1,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 38«.

12.

I

§ 73 E, stk. 2

og 6

, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 13 a,

stk. 6,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 39«.

§ 8

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af

24. august 2000, som senest ændret ved § 33 i lov nr. 428 af 6. juni

2005,

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 12, stk. 1,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2, og § 4, stk. 3,« til:

»aktieavancebeskatningslovens

§ 14, stk. 2 og 3,«.

§ 9

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret ved § 4 i lov nr.

393

af 6. juni 2002, og som senest ændret ved § 38 i lov nr. 428 af 6. juni

2005, foretages følgende ændring:

1.

I

bilaget til loven, nr. 20

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2«.

§ 10

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1015 af 24. oktober 2005

,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 4, stk. 2,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2,«.

2.

I

§ 16

og

§ 30, stk. 4

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 - 4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4«.

3.

I

§ 31, stk. 1,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 17«.

4.

I

§ 32, stk. 1,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 17«.

5.

I

§ 34, stk. 2

og 3, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a, stk. 7« til:

»

aktieavancebeskatningslovens

§ 19«.

§ 11

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005,

foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 7 A, stk. 1, nr. 1

og 2

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a, stk. 1« til: »aktieavancebeskatningslovens § 38«.

2.

I

§ 12 B, stk. 5,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 11 og 11 A« til:

»

aktieavancebeskatningslovens

§ 34 og § 35 «.

3.

I

§ 15, stk. 2,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2,« til:

»

aktieavancebeskatningslovens

§ 8, stk. 3,«.

4.

I

§ 16 A, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

før »aktionærer eller andelshavere«: »aktuelle«.

5.

I

§ 16 A, stk. 1,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 1, 2. pkt.,« til: »aktieavancebeskatningslovens

§ 21«.

6.

I

§ 16 A, stk. 6,

ændres »nedsat efter

§ 16 C, stk. 4, 1. - 4. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og

stk. 6, jf. stk. 4, 1. - 4. pkt.« til:

»

nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1. - 5. pkt., stk. 5,

nr. 1 - 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. - 5. pkt.«.

7.

I

§ 16 A, stk. 7,

ændres »§ 16 C,

stk. 5, nr. 3« til: »§ 16 C, stk. 5, nr. 4«.

8.

I

§ 16 A, stk. 8,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 17«.

9.

I

§ 16 A, stk. 9,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 - 4,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4,«.

10.

I

§ 16 A, stk. 11,

ændres

»

aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 4,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2,«.

11.

I

§ 16 B, stk. 1,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 - 4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4«.

12.

I

§ 16 B

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»

Stk. 5.

I tilfælde omfattet af stk. 3 og 4, hvor

stk. 1 ikke finder anvendelse, og tilfælde omfattet af stk. 1, 2.

pkt., behandles gevinst og tab ved afståelsen efter samme regler som gevinst

og

tab ved afståelse til andre end det udstedende selskab.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

13.

§ 16 C, stk. 3, nr. 6,

affattes

således:

»

6)

Gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier

m.v., som for skattepligtige personer ville være aktieindkomst efter

personskattelovens

§ 4 a, og som investeringsforeningen har erhvervet mindre end tre år

forud

for afståelsen. Gevinst og tab opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens

§ 8, § 25 og § 26, stk. 2 - 4 og 6.«

14.

I

§ 16 C, stk. 3, nr. 7,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

15.

I

§ 16 C, stk. 3, nr. 8,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 1,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22,

stk. 1,«.

16.

§ 16, C stk. 4,

affattes således:

»

Stk. 4.

I det samlede nettobeløb efter stk. 3,

nr. 1 - 5 og 7 - 8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som

omhandlet

i kursgevinstlovens § 16 og tab på aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 19. For investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens

§ 1

stk. 8, gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke

et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4,

når fordringen også er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Endvidere

fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger,

som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens § 1, stk. 2, er fradragsberettiget efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 22, stk. 3. Et negativt beløb opgjort efter 1.pkt. kan fradrages

i

nettobeløb efter stk. 3, nr. 6. Et eventuelt overskydende beløb kan

herefter fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt

overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter

stk. 3, nr. 10.«

17.

§ 16 C, stk. 5, 2. pkt,.

affattes

således:

»Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive

nettobeløb opgjort efter:

1)

stk. 3, nr. 1 -

5 og 7 - 8, nedsat efter stk. 4, 1. – 3. pkt.,

2)

stk. 3, nr. 6,

nedsat efter stk. 4, 4. pkt.

3)

stk. 3, nr. 9,

nedsat efter stk. 4, 5. pkt.

4)

stk. 3, nr. 10,

nedsat efter stk. 4, 6. pkt.«

18.

I

§ 16 C, stk. 7,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22«, og

»aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22,

stk. 3«.

19.

I

§ 16 C, stk. 13,

ændres to steder »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

20.

I

§ 16 C, stk. 14,

ændres to steder »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

21.

I

§ 16 C, stk. 15,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3, stk. 4,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 23,

stk. 2,«.

22.

I

§ 33 G, stk. 1,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19,«.

§ 12

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som senest ændret § 47

i

lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 10, stk. 1,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2«.

§ 13

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 12 i

lov

nr. 458 af 9. juni 2004, og senest ændret ved § 51 i lov nr. 431 af 6.

juni

2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 11, stk. 4, nr. 1,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 – 4,« til: »aktieavancebeskatningslovens

§ 4«.

§ 14

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 899 af 22.

september 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 13, stk. 3,

ændres »Aktieavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 6« til: »Aktieavancebeskatningslovens § 27«.

§ 15

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 12, stk. 1, nr. 1,

ophæves

5. pkt.

2.

I

§ 15 A, stk. 1

og 2

, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 -

4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4«.

3.

I

§ 15 A, stk. 3,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 9« til: »aktieavancebeskatningslovens § 36,

stk. 6«.

4.

I

§ 15 A, stk. 4,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b« til: »aktieavancebeskatningslovens § 18«.

5.

I

§ 19 D, stk. 1,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2«.

6.

I

§ 30 B, stk. 1,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4,«.

§ 16

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, som

ændret ved § 8 i lov nr. 407 af 1. juni 2005 og § 11 i lov nr. 425 af 6. juni

2005, og som senest ændret ved § 55 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

4, stk. 1, nr. 5,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 18,

19 og 22«.

2.

§ 4, stk. 1, nr. 5 a,

affattes

således:

»5 a)

skattepligtig

gevinst, fradragsberettiget tab samt skattepligtige afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v.,

der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

6,

bortset fra investeringsforeninger,«.

3.

I

§ 4, stk. 4,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b« til: »aktieavancebeskatningslovens § 18«.

4.

I

§ 4, stk. 5,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3« to steder til »aktieavancebeskatningslovens § 17«,

»aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« ændres til »aktieavancebeskatningslovens § 19«, og

»

samme lovs § 2 a« ændres til:

»

samme lovs § 19«.

5.

I

§ 4 a, stk. 1, nr. 1

og 2

, ændres »aktieavancebeskatningsloven

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

6.

I

§ 4 a, stk. 1, nr. 3,

ændres: »ligningslovens

§ 16 C, stk. 3, nr. 1 - 8,« til: » ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 1 - 5 og 7 - 8,«.

7.

I

§ 4 a, stk. 1, nr. 4,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 2 e og 4« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 12 – 14«.

8.

I

§ 4 a, stk. 1, nr. 7,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

9.

I

§ 4 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

10.

I

§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.,

udgår «, og

fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v.,

der

er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

med

undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller mere efter

erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger«.

11.

I

§ 4 a, stk. 3,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 - 4« til: »aktieavance-beskatningslovens § 4«.

12.

§ 4 a, stk. 4,

affattes således:

»

Stk. 4.

Det beløb, der efter stk. 1, nr. 3,

henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den del af udlodningerne, som

hidrører fra foreningens positive nettoindtægter, der er omfattet af

ligningslovens

§ 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for aktieindkomst forhøjes

eller

nedsættes med foreningens nettogevinster og -tab ved afståelse af aktier

omfattet

af aktieavancebeskatningslovens §§ 12 - 14 i det indkomstår, udlodningen

vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene efter 2. pkt. opgøres under

anvendelse

af aktieavancebeskatningslovens §§ 12 - 14, § 28 og § 29,

stk. 2 - 4 og 6. Grænsen for aktieindkomst nedsættes med det beløb, der

er

opgjort efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2 og 3. Grænsen

for

aktieindkomst forhøjes endvidere med udbytte fra aktier som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 19, som foreningen, da udbyttet blev

erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet af disse bestemmelser.«

13.

I

§ 13 a, stk. 1,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2, og § 4, stk. 3,« til:

»aktieavancebeskatningslovens

§ 14, stk. 2 og 3,«.

§ 17

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som

ændret

ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 5 i lov nr. 358 af 19. maj

2004, § 3 i lov nr. 460 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr. 1375 af 20. december

2004, § 33 i lov nr. 1384 af 20. december 2004, § 9 i lov nr. 407 af 1. juni

2005, § 1 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og senest ændret ved § 58 i lov nr.

428

af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 1, nr. 5 a,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a, stk. 7,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19,

stk. 2,«.

2.

I

§ 1, stk. 8,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22«.

3.

I

§ 2, stk. 1,

litra a

, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens

§ 17«.

4.

I

§ 2, stk. 1,

litra c

, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d,

stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2,«.

5.

I

§ 2, stk. 1,

litra f

, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,«.

6.

I

§ 2 A, stk. 5,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 8,

stk. 3,«

7.

I

§ 3, stk. 1, nr. 19,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19« og

»aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 3,« ændres til: »aktieavancebeskatningslovens

§ 22,

stk. 2,«.

8.

I

§ 13, stk. 1, nr. 2,

ændres

»

aktieavancebeskatningslovens § 2

a« til: « til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

9.

I

§ 13, stk. 3,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 2 a eller 3« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19«.

10.

I

§ 13, stk. 4,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 17«.

11.

§ 13, stk. 6,

affattes således:

»

Stk. 6.

Uanset

stk. 5 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 4

dog ikke overstige foreningens positive nettogevinster ved afståelse af

aktier

m.v. som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 9, i det indkomstår, de

pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster

opgøres

under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens §§ 12 – 14,

§ 25 og

§ 26, stk. 2-4 og 6. Ved anvendelsen af disse bestemmelser i

aktieavancebeskatningsloven tages dog ikke hensyn til aktier, som

investeringsforeningen har erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen,

afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt udbytter.«

12.

§ 13, stk. 7,

affattes således:

»

Stk. 7.

Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra

udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C,

stk. 1,

der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af

udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som stammer fra

foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3,

nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. - 4.

og

6. pkt., stk. 5, nr. 1, 2 og 4, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. - 4.

og 6. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke

overstige

den del af udlodningerne, som stammer fra foreningens indtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 5, nr. 3. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis

de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra,

er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17.«

13.

I

§ 17, stk. 2

og 3

, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 a« til:

»aktieavancebeskatningslovens

§ 19«.

14.

I

§ 32, stk. 13,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

15.

I

§ 33 A, stk. 2,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 - 4,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4,«.

§ 18

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af

12. august 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 422 af 6. juni 2005 og § 59 i

lov

nr. 428 af 6. juni 2005, og som senest ændret ved § 48 i lov nr. 430 af

6.

juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 3 A, stk. 1,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2, sidste pkt., og stk. 3 - 4.« til:

»

aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 1, sidste pkt., og stk. 2 - 3.«

2.

I

§ 3 C, stk. 7,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 2 og 4,« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 8 og14«.

3.

I

§ 10,

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningen tillige skal

omfatte ind- og udtagninger i det forudgående kalenderår af aktier i depoter

med angivelse af aktiens identitet og tidspunktet for ind- eller udtagningen,

når deponeringen er foretaget for en person. Herunder kan skatteministeren

fastsætte regler om, at indberetningen af ind- og udtagninger tillige skal

omfatte deponerede unoterede aktier.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

4.

Efter

§ 10 D

indsættes som ny

§ 10

E

:

»§ 10 E.

Skatteministeren kan fastsætte regler om frivillig indberetning af

skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter

aktieavancebeskatningsloven i det forudgående kalenderår på aktier ejet af

personer.«

§ 19

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

758 af 2. august 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 22, stk. 2, nr. 3,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 og 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4«.

§ 20

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr.

390 af 2. juni 1999, § 2 i lov nr. 945 af 20. december 1999, § 3 i lov nr.

393

af 6. juni 2002 og § 5 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, og som senest ændret

ved

§ 5 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 7, stk. 5,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2,«.

§ 21

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688

af 17. september 1998, som senest ændret ved § 67 i lov nr. 428 af 6.

juni

2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 9, stk. 7,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2,«.

§ 22

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347

af 17. maj 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 23 e, stk. 2,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 13« til: »aktieavancebeskatningslovens § 36«.

§ 23

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 768 af 12. oktober 1999, som ændret ved § 4 i lov nr.

874

af 3. december 1999, og som senest ændret ved § 78 i lov nr. 428 af 6.

juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 8, stk. 2,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2, og § 4, stk. 3,« til:

»aktieavancebeskatningslovens

§ 14, stk. 2 og 3«.

§ 24

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige

erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af

13.

september 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 2,

ændres

»

aktieavancebeskatningslovens § 2

a, stk. 7,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19,«.

2.

I

§ 22 c, stk. 2, nr. 3 b,

og stk. 4

, ændres

»

aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3,«til:

»

aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 2,«.

3.

I

§ 22 c, stk. 2, nr. 4,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b« til: »aktieavancebeskatningslovens § 18«.

4.

I

§ 22 c, stk. 2, nr. 5,

ændres

»

aktieavancebeskatningslovens § 2

a« til:

»

aktieavancebeskatningslovens

§ 19«.

5.

I

§ 22 c, stk. 4

, ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningsloven

§

4, stk. 2«.

6.

I

§ 22 c, stk. 6,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 11 og 11 A« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 34 og 35«.

§ 25

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af

1. juli 2002, som ændret ved § 31 i lov nr. 451 af 7. juni 2001 og

§ 12 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 6 a, stk. 3, nr. 5,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 13« til: »aktieavancebeskatningslovens § 36«.

2.

I

§ 6 a, stk. 4,

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 2, til: »aktieavancebeskatningslovens § 3«.

§ 26

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og

har virkning fra og med 1. januar 2006, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2.

§

1 og § 2, nr. 1 - 5,

har virkning for udlodninger fra dødsboer, der sker den 1. januar 2006 eller

senere.

Stk. 3.

§

5, nr. 3, har virkning for

annullering af aktier, der sker den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 4.

§ 6, nr. 1-3, har virkning for regnskabsår i foreningen, der begynder i

2006 eller senere.

Stk. 5.

§

11, nr. 4, har virkning for

udlodninger, der sker den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 6.

§

11, nr. 13 og 16 - 17, § 16,

nr. 6 og 12, og

§

17,

nr. 10 - 12, har virkning for udloddende investeringsforeningers udlodninger

af

indtjening i foreningens regnskabsår, der begynder den 1. januar 2006 eller

senere.

Stk. 7.

§

16, nr. 1, har virkning for

gevinst på aktier, som afstås den 1. januar 2006 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige

bemærkninger

1.

Indledning

Lovforslaget

skal ses i sammenhæng med det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om

beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven). Ved det nævnte forslag foreslås den nuværende

aktieavancebeskatningslov omskrevet og forenklet.

Lovforslaget

indeholder først og fremmest en række konsekvensændringer i forbindelse med

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov. Der er både tale om

konsekvensændringer som følge af, at forslaget til ny

aktieavancebeskatningslov

har en grundlæggende anden struktur end den nuværende, og som følge af de

omfattende

indholdsmæssige ændringer i beskatningen af gevinst og tab ved afståelse af

aktier m.v.

2.

Lovforslagets indhold

Af

større konsekvensændringer kan nævnes:

2.1. Beskatning som aktieindkomst for så vidt angår

personaktionærer uanset ejertid

I forslaget til ny aktieavancebeskatningslov foreslås den

såkaldte 100.000 kr.’s regel ophævet. Det betyder, at alle gevinster og

tab ved

afståelse af aktier skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Samtidig

foreslås det i dette forslag, at gevinst og tab som hovedregel beskattes som

aktieindkomst, uanset hvor lang tid aktierne har været ejet. Endelig foreslås

der i forslaget til en ny aktieavancebeskatningslov en overgangsregel, hvor

aktier i beholdninger omfattet af 100.000 kr.’s reglen, kan sælges

skattefrit

efter en ejertid på 3 år uanset kursudvikling.

Efter gældende regler beskattes gevinst og tab ved

afståelse af aktier ejet i mindre end 3 år som kapitalindkomst. Først når

aktien afstås efter 3 års ejertid, beskattes gevinst og tab som

aktieindkomst.

Der sker dog kun beskatning ved salg efter en ejertid på 3 år eller mere,

hvis

den såkaldte 100.000 kr.’s grænse er overskredet. Fordelen ved at

operere med

ensartet beskatning uanset ejertid er, at det giver en større overskuelighed,

og det fjerner den indlåsningseffekt, der ligger i den nuværende sondring.

Der

vil uvægerligt være en tendens til, at skattepligtige beholder en aktie i

mere

end 3 år, hvis den skattepligtige skal betale mindre i skat af gevinsten.

Beskattes gevinsten som kapitalindkomst, kan dette ske med helt op til 59

pct.,

mens gevinsten som aktieindkomst beskattes som 28 pct. af den del

indkomstårets

samlede gevinst, der ikke overstiger 43.300 kr. (2005-beløb), og 43 pct. af

resten. Er en gift persons aktieindkomst lavere end de 43.300 kr., forhøjes

den

anden ægtefælles beløb med 28 pct.’s beskatning tilsvarende.

Når både 100.000 kr.’s grænsen og sondringen mellem aktier

efter ejertid opgives, vil afståelse af aktier i langt mindre grad være

styret

af skattemæssige overvejelser.

2.2. Udloddende investeringsforeninger

For investering gennem investeringsforeninger gælder det

såkaldte transparensprincip, hvorefter investor i en udloddende

investeringsforening så vidt muligt beskattes af afkastet fra foreningen, som

om den pågældende selv havde investeret direkte. I overensstemmelse hermed

skal

en udloddende bevisudstedende investeringsforening for hvert indkomstår

opgøre

en minimumsudlodning, som så vidt muligt omfatter netop de indtægter og

avancer,

der ville være skattepligtige hos investorerne ved direkte investering.

Medlemmerne af investeringsforeningen beskattes af denne minimumsudlodning,

uanset om den faktisk udloddes eller ej. Hvis (en del af) minimumsudlodningen

ikke udloddes, reguleres anskaffelsessummen for aktierne med det pågældende

beløb efter nærmere regler i aktieavancebeskatningsloven.

Når 100.000 kr.’s reglen ikke videreføres i forslaget til

ny aktieavancebeskatningslov, jf. dette forslag, og alle gevinster herefter

vil

være skattepligtige for personer ved direkte investering, ville det

umiddelbart

tale for, at minimumsudlodningen udvides til at omfatte alle foreningens

gevinster, der ville have været skattepligtige for investoren ved direkte

investering.

For at sikre mod

likviditetsdræn i de udloddende investeringsforeninger eller hos medlemmerne

og

for at sikre størst mulig

neutralitet mellem beskatningen af udloddende

foreninger og reelle investeringsaktieselskaber – der er skattefri af

gevinster

efter 3 års ejertid – foreslås imidlertid, at minimumsudlodningen

tilsvarende

kun skal omfatte gevinster, der realiseres inden 3 års ejertid. Tab ved

investeringsforeningens salg af aktier ejet i mindre end 3 år skal kunne

modregnes i investeringsforeningens gevinster i det pågældende år på aktier

ejet i mindre end 3 år. Et eventuelt overskydende tab skal kunne fremføres

til

modregning i investeringsforeningens gevinster ved salg af aktier ejet i

mindre

end 3 år i efterfølgende år.

Efter forslaget videreføres de hidtil gældende regler for

opgørelse af minimumsudlodningen uanset, at 100.000 kr.’s reglen om

skattefrihed for små beholdninger efter 3 års ejertid ophæves.

For personer, der modtager udlodninger fra udloddende

investeringsforeninger, ændres reglerne endvidere således, at den del af

udlodningen, som stammer fra nettoaktiegevinster, som indgår i

minimumsudlodningen skal beskattes som aktieindkomst. Efter de gældende

regler

sker beskatningen som kapitalindkomst. Ændringen skyldes at beskatningen ved

direkte investering som anført under punkt 2.1. ovenfor ændres, således at

gevinster på aktier beskattes som aktieindkomst uanset ejertiden. Det følger

derfor af transparensprincippet, at udlodninger, der hidrører fra sådanne

aktiegevinster, skal beskattes som aktieindkomst.

2.3. Kun beløb, der udloddes til aktuelle

aktionærer, betragtes som skattepligtigt udbytte

I en kendelse af 30. april 2003 (offentliggjort i

SKM2003.282.LSR) fandt Landsskatteretten, at udbytte, som efter en

aktieoverdragelse blev udloddet til den tidligere ejer af aktierne, skulle

anses for yderligere salgssum. Udlodningen blev således ikke behandlet efter

reglerne for udbytte hos den tidligere ejer. Kendelsen tager ikke stilling

til

andre tilfælde, hvor der foretages udlodning til andre end de aktuelle ejere

af

aktierne. Det foreslås i den forbindelse at præcisere ligningslovens

§ 16

A om udbytter således, at kun beløb, der udloddes til aktuelle aktionærer

betragtes som skattepligtigt udbytte. Det afgørende vil herefter være, om man

er aktionær på tidspunktet for deklarering af udbyttet.

2.4. Beregning af passivposter ved udlodning fra

dødsboer, familieoverdragelser og overdragelse til visse medarbejdere

Efter dødsboskattelovens § 36 og

aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og 11 A (§§ 34 og 35 i forslaget

til en ny aktieavancebeskatningslov) kan modtageren af aktier i forbindelse

med

udlodning fra et dødsbo, familieoverdragelser og overdragelser til visse

medarbejdere indtræde i overdragerens skattemæssige stilling. Dette

indebærer,

at overdragelsen ikke udløser beskatning. Til gengæld beskattes modtageren af

hele fortjenesten ved et senere salg. Også af den værdistigning som fandt

sted

i den tidligere ejers ejertid.

Ved sådanne udlodninger og overdragelser overtager

modtageren af aktierne en skattebyrde fra overdrageren. Denne skattebyrde

skal

der tages højde for ved beregning af boafgift (ved udlodning fra et dødsbo)

og

eventuel gaveafgift eller beskatning (ved familieoverdragelser og

overdragelser

til visse medarbejdere). Dette gøres ved, at der beregnes en såkaldt

passivpost, som nedsætter beregningsgrundlaget for afgiften eller skatten.

Hvis der er tale om overdragelse af unoterede aktier udgør

passivposten 20 pct. af den fortjeneste, der ville være aktieindkomst, mens

den

for børsnoterede aktier udgør 12,5 pct.

Ved forslaget til en ny aktieavancebeskatningslov tilnærmes

reglerne for beskatning af børsnoterede aktier og unoterede aktier. Når

børsnoterede aktier fremover skal beskattes uanset beholdningsstørrelse og

ejertid foreslås det, at der også ved beregning af passivposter for

børsnoterede aktier anvendes samme procentsats som for unoterede aktier.

Dette

indebærer en forhøjelse af procentsatsen for beregning af passivposter ved

overdragelse

af børsnoterede aktier og dermed en større nedsættelse af

beregningsgrundlaget

for afgifter og skatter.

2.5. Understøttelse af aktionærernes selvangivelse

af gevinster og tab.

Told- og skatteforvaltningen vil etablere en ordning, som

vil understøtte beregningen af skattepligtige gevinster og tab og dermed

lette

selvangivelsen for aktieejerne. Det nærmere indhold af ordningen er endnu

ikke

helt på plads.

Med henblik på at sikre mulighederne for etablering af en

ordning til understøttelse af aktionærernes selvangivelse, foreslås det, at

der

i skattekontrollovens indsættes regler, der giver ministeren hjemmel til at

fastsætte

regler om indberetninger af ind- og udtagninger af aktier fra dansk depoter

ejet af personer og om frivillig indberetning af gevinster og tab på aktier.

Disse oplysninger vil kunne bruges til at lette selvangivelsen for

aktionærer.

De nærmere regler vil blive fastsat efter drøftelse med den finansielle

sektor.

3. Provenumæssige konsekvenser

Der henvises til provenubemærkningerne i forslaget til ny

aktieavancebeskatningslov.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Der henvises til bemærkningerne i forslaget til ny aktieavancebeskatningslov.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der henvises til bemærkningerne i forslaget til ny

aktieavancebeskatningslov.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der henvises til bemærkningerne i forslaget til ny aktieavancebeskatningslov.

7.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget

har ingen miljømæssige konsekvenser.

8.

Administrative konsekvenser for borgerne

Der henvises til bemærkningerne i forslaget til ny

aktieavancebeskatningslov.

9.

Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget

har ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

Der henvises til høringsskemaet i forslaget til ny

aktieavancebeskatningslov.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I det omfang en efterlevende ægtefælle, arving eller

legatar indtræder i et dødsbos skattemæssige stilling efter

dødsboskattelovens

§ 36, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal

der i boopgørelsen beregnes en passivpost. Passivposten kompenserer

modtageren

for den skattebyrde der overtages i forbindelse med aktivet. Passivposten

lemper beskatningen, idet den nedsætter beregningsgrundlaget for den

bo-/gaveafgift, der udløses ved overdragelsen. Passivposten beregnes af den

gevinst, der ville kunne opgøres, såfremt aktierne var afhændet på normal

vis,

og størrelsen er afhængig af, hvorledes gevinsten ville være beskattet, jf. i

det hele boafgiftslovens § 13 a.

Efter boafgiftslovens § 13 a, stk. 3, udgør

passivposten 20 pct. af den gevinst på unoterede aktier, der ville være

aktieindkomst, og 12,5 pct. af gevinsten på børsnoterede aktier, der ville

være

aktieindkomst.

En vigtig del af de foreslåede forenklinger af

aktieavancebeskatningslovgivningen, som fremgår af forslag til ny

aktieavancebeskatningslov samt nærværende lovforslag , er, at gevinst og tab

på

børsnoterede aktier generelt beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid og

beholdningsstørrelse. Denne generelle, almindelige beskatning har stor lighed

med den nuværende beskatning ved afståelse af unoterede aktier ejet i mere

end

3 år.

Da passivposten for sådanne aktier efter boafgiftslovens

§ 13 a, stk. 3, udgør 20 pct., foreslås det derfor at ændre reglen

således, at passivposten generelt udgør 20 pct. af den gevinst på aktier, der

ville være aktieindkomst.

Til § 2

Til nr. 1 og 5

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ophævelsen

af § 29, stk. 4, jf. bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 2 og 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget

til ny aktieavancebeskatningslov og som følge af ophævelsen af

dødsboskattelovens § 29, stk. 4, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 3

Uanset om en aktiepost opfylder kravene til succession

efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, medregnes gevinst ved

udlodning af børsnoterede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§§ 2 og 4 altid ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, i det omfang

gevinsten

vedrører den del af den enkelte udlodning til den enkelte modtager, der ikke

overstiger en kursværdi på 83.300 kr. (1987-niveau), jf. dødsboskattelovens

§ 29, stk. 4. Den regulerede kursværdi for 2005 er på 136.600 kr.

Denne regel skal ses i sammenhæng med den gældende regel i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, hvorefter en børsnoteret

aktie kan afstås skattefrit efter 3 års ejertid, såfremt den skattepligtiges

beholdning af børsnoterede aktier i de seneste 3 år ikke har oversteget en

kursværdi på 136.600 kr. (2005-niveau) - den såkaldte 100.000 kr.’s

grænse.

Reglen om 100.000 kr.’s grænsen er foreslået ophævet i

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov. I overensstemmelse hermed

foreslås

det at ophæve dødsboskattelovens § 29, stk. 4.

Til nr. 6 og 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget

til ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 3

Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 4

Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 5

Til nr. 1, 2, 5 og 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget

til ny aktieavancebeskatningslov.

Til nr. 3

Såfremt det modtagende selskab i en fusion annullerer egne

aktier, som det har erhvervet ved overtagelse af aktiver og passiver fra det

eller

de indskydende selskaber,

fremgår det af fusionsskattelovens § 10, stk. 2, at gevinst og tab

ved annullering af disse aktier lades ude af betragtning ved ansættelsen af

selskabets skattepligtige indkomst.

Begreberne »gevinst og tab« refererer til

aktieavancebeskatningsloven. Principielt anses annullering af egne aktier -

ved

kapitalnedsættelse - imidlertid ellers for omfattet af ligningslovens

§ 16

A om udbytter.

Da baggrunden for fusionsskattelovens § 10,

stk. 2, 1. pkt., er, at annullering af egne aktier erhvervet som led i

en

fusion ikke skal have skattemæssige konsekvenser for det modtagende selskab,

foreslås det derfor præciseret, at dette ikke er tilfældet. Der skal dog

foretages nedsættelse af anskaffelsessummen for de resterende egne aktier.

Dette følger af fusionsskattelovens § 10, stk. 2. 2. pkt., jf.

ligningslovens § 16 A, stk. 12.

Til nr. 4 og 6

Efter fusionsskattelovens § 11 behandles modtagne

aktier i skattemæssig henseende som om, de var erhvervet på samme tidspunkt

og

for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Såfremt de ombyttede

aktier

anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 b, 2 c eller 2

e,

anses de modtagne aktier ligeledes for omfattet af disse bestemmelser.

Tilsvarende successionsprincipper fremgår af

fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, om spaltning.

Aktieavancebeskatningslovens § 2 b er videreført i

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov i § 18.

Aktieavancebeskatningslovens

§ 2 c og § 2 e i den gældende aktieavancebeskatningslov foreslås

derimod ikke videreført.

Fusionsskattelovens § 11, stk. 1, og § 15 b,

stk. 4, foreslås konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.

Til § 6

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget

til ny aktieavancebeskatningslov.

Efter de gældende regler finder

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, om at fortjeneste på

børsnoterede aktier under 100.000 kr.’s grænsen er skattefri, ikke

anvendelse

ved foreningens opgørelse. Det er en konsekvens af, at man ikke i praksis kan

samkøre foreningens regnskab med det enkelte medlems opgørelser af værdien af

beholdningen af børsnoterede aktier i forhold til 100.000 kr.’s grænsen.

I

stedet skal fortjeneste på børsnoterede aktier beskattes, uanset om 100.000

kr.’s grænsen er overskredet eller ej.

Efter forslaget til ny aktieavancebeskatningslov skal

gevinst og tab på aktier (som udgangspunkt) altid medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Efter forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 44,

stk. 1, skal fortjeneste og tab på børsnoterede aktier under 100.000

kr.’s

grænsen, der er erhvervet før den 1. januar 2006, dog (som hovedregel) ikke

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter nr. 1 skal bestemmelsen i

aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, (ligesom den gældende

bestemmelse i § 4, stk. 2,) ikke finde anvendelse ved foreningens

opgørelse. I stedet skal (ligesom efter de gældende regler) gevinst og tab på

børsnoterede aktier beskattes, uanset om de indgår under overgangsreglen

eller

ej, jf. nr. 2.

Til nr. 3

Efter de gældende regler skal der aldrig ske opgørelse af

fortjeneste efter aktie-for-aktie-metoden i aktieavancebeskatningslovens

§ 5. I stedet skal gennemsnitsmetoden i aktieavancebeskatningslovens

§ 6 anvendes.

Efter forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 26,

stk. 1, opgøres gevinst og tab som hovedregel efter gennemsnitsmetoden.

Som undtagelse herfra gælder efter forslaget til aktieavancebeskatningslovens

§ 25, at gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til

børsnoterede

aktier skal opgøres efter aktie-for-aktie-metoden.

Forslaget om at ophæve § 5, stk. 2, indebærer, at

dette også gælder ved foreningens opgørelse af gevinst og tab.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget

om ny aktieavancebeskatningslov.

Det følger af investeringsforeningsbeskatningslovens

§ 18, at hvis et medlems skattepligt ophører eller medlemmet flytter

skattemæssigt hjemsted, beskattes medlemmet som ved hævning af de

urealiserede

fortjenester på foreningens aktiebeholdning. Dette gælder i det omfang

medlemmet ville være blevet beskattet efter aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a, hvis vedkommende havde ejet sin andel af foreningens aktier

direkte.

Efter forslaget til en ny aktieavancebeskatningslov flyttes

reglerne i den gældende lovs § 13 a til den nye lovs §§ 38-40.

§ 38 omhandler beskatning ved fraflytning, § 39 omhandler

omberegning

ved senere afståelse af aktierne, og § 40 omhandler tilbageflytning. Da

det er reglerne om beskatning ved fraflytning, der henvises til i

investeringsforeningsbeskatningslovens

§ 18, foreslås det, at bestemmelsen skal henvise til § 38 i den nye

aktieavancebeskatningslov.

Til § 7

Til nr. 1 - 4, 6 – 7 og 9 – 12

Forslaget indeholder konsekvensændringer som følge af forslaget

til ny aktieavancebeskatningslov.

Til nr. 5

I det omfang et familiemedlem eller en medarbejder

indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse af aktier,

jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 11 eller 11 A, hvortil der er

knyttet

et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i forbindelse med beregning

af

skat eller gaveafgift af et eventuelt gaveelement beregnes en passivpost til

udligning af skattetilsvaret. Passivposten kompenserer modtageren for den

skattebyrde der overtages i forbindelse med aktivet. Passivposten lemper

beskatningen, idet den nedsætter beregningsgrundlaget for den afgift/skat,

der

udløses ved overdragelsen. Passivposten beregnes af den gevinst, der ville

kunne opgøres, såfremt aktierne var afhændet på normal vis, og størrelsen er

afhængig af, hvorledes gevinsten ville være beskattet, jf. i det hele

kildeskattelovens § 33 D.

Efter kildeskattelovens § 33 D, stk. 3, udgør

passivposten 20 pct. af den gevinst på unoterede aktier, der ville være

aktieindkomst, og 12,5 pct. af gevinsten på børsnoterede aktier, der ville

være

aktieindkomst.

En vigtig del af de foreslåede forenklinger af

aktieavancebeskatningslovgivningen, som fremgår af forslag til ny

aktieavancebeskatningslov samt nærværende lovforslag, er, at gevinst og tab

på

børsnoterede aktier generelt beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid og

beholdningsstørrelse. Denne generelle, almindelige beskatning har stor lighed

med den nuværende beskatning ved afståelse af unoterede aktier ejet i mere

end

3 år.

Det foreslås derfor at ændre reglen således, at

passivposten generelt udgør 20 pct. af den gevinst på aktier, der ville være

aktieindkomst.

Til nr. 8

Forslaget er dels en konsekvensændring som følge af

forslagets § 11, nr. 13, og dels en konsekvensændring som følge af lov

nr.

458 af 9. juni 2004.

Kildeskattelovens § 65, stk. 6, henviser blandt

andet til bestemmelsen i ligningslovens § 16 B om skattefrihed for

modtageren af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter

selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens

§ 12,

stk. 3. Denne bestemmelse blev ved lov nr. 458 af 9. juni 2004 flyttet

fra

ligningslovens § 16 B, stk. 4, til stk. 5, og ved

lovforslagets

§ 11, nr. 12, flyttes den til stk. 6.

Til § 8

Efter konkursskattelovens § 12, stk. 1, kan bl.a.

tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens

§ 2,

stk. 2, og § 4, stk. 3, ikke fradrages i indkomst hos

skyldneren

eller dennes ægtefælle, hverken i det indkomstår, hvori konkursdekretet

afsiges, eller i senere indkomstår.

Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, og

§ 4, stk. 3, svarer i et vist omfang til § 14, stk. 2 og

3,

i forslaget til ny aktieavancebeskatningslov.

Det foreslås på denne baggrund at ændre konkursskattelovens

§ 12, stk. 1, således, at uudnyttede tab efter § 14,

stk. 2

og 3, i forslaget til ny aktieavancebeskatningslov, ikke kan fradrages i

indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, hverken i det indkomstår,

hvori

konkursdekretet afsiges, eller i senere indkomstår.

Til § 9

Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 10

Forslaget indeholder konsekvensændringer som følge af

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 11

Til nr. 1 - 3,

5 - 8 - 11, 14, 15 og 18 - 22

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget

til ny aktieavancebeskatningslov.

Til nr. 4

Det foreslås at præcisere ligningslovens § 16 A

således, at kun beløb, der udloddes til aktuelle aktionærer betragtes som

skattepligtigt

udbytte. Det afgørende vil herefter være, om man er aktionær (d.v.s. har

ejendomsret

til aktien) på tidspunktet for deklarering af udbyttet.

Baggrunden for forslaget er følgende: I en kendelse af 30.

april 2003 (offentliggjort i SKM2003.282.LSR) fandt Landsskatteretten, at

udbytte, som efter en aktieoverdragelse blev udloddet til den tidligere ejer

af

aktierne, skulle anses for yderligere salgssum. Udlodningen blev således ikke

behandlet efter reglerne for udbytte hos den tidligere ejer. Kendelsen tager

dog ikke stilling til andre tilfælde, hvor der foretages udlodning til andre

end de aktuelle ejere af aktierne. Det er således med kendelsen ikke taget

stilling til, om der med den gældende retstilstand er visse muligheder for at

omgå kildebeskatningen af udbytte i forbindelse med overdragelse af retten

til

udbytte. Eksempelvis kan der rejses tvivl om, hvorvidt en udenlandsk aktionær

kan overdrage retten til udbytte til et dansk pengeinstitut og dermed udnytte

de gældende regler til at undgå kildebeskatningen af udbytte.

Hos den aktuelle aktionær beskattes udbyttet som

aktieindkomst, såfremt der i øvrigt er skattepligt.

Hvis den aktuelle aktionærs pligt til at viderebetale

udbyttet har karakter af en løbende ydelse, beskattes modtageren af de

løbende

ydelser efter statsskattelovens regler. Hvis den aktuelle aktionær er en

fysisk

person, der har fradragsret for betalingerne, gives fradraget som et

ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst. Hvis der er tale om,

at

en aktiesælger har forbeholdt sig retten til udbyttet i forbindelse med

overdragelse

af aktierne, skal der ske en kapitalisering af den forbeholdte udbytteret,

som

får betydning for sælgers aktieavance. I dette tilfælde gælder ligningslovens

§ 12 B. Hvis det udbytte, der er forbeholdt, er en engangsforeteelse,

der

ikke har karakter af en løbende ydelse, lægges udbyttet til afståelsessummen

ved opgørelsen af sælgers aktieavance.

Beløb som lægges til afståelsessummen hos sælger, lægges

siden til købers anskaffelsessum for aktierne.

Til nr. 12

Der er tale om en præcisering af gældende ret. I tilfælde,

hvor en afståelse til det udstedende selskab efter ligningslovens § 16

B,

stk. 3 eller 4, ikke beskattes efter ligningslovens § 16 B,

stk. 1, skal afståelsen behandles efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven.

Tilsvarende gælder i tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 B,

stk. 1, 2. pkt., hvor stk. 1, 1. pkt., ikke finder anvendelse.

Til nr. 13, 16 og 17.

Disse

ændringsforslag vedrører udloddende investeringsforeninger, der i vidt omfang

bygger

på et princip om transparens.

1.

Princippet om transparens

Transparensprincippet

betyder, at et medlem af en udloddende investeringsforening så vidt muligt

beskattes, som om den pågældende selv havde investeret i værdipapirer af den

karakter, som findes i den pågældende investeringsforening. Dette gennemføres

ved, at investeringsforeningen på grundlag af sine indkomster opgør en

minimumsudlodning omfattende de indkomster, som ville være skattepligtige for

medlemmerne ved en direkte investering. Medlemmerne beskattes herefter af

denne

minimumsudlodning, uanset om den faktisk udloddes eller ej. Udloddes (en del

af) minimumsudlodningen ikke, skal anskaffelsessummen for

investeringsforeningsbeviset reguleres med det pågældende beløb efter nærmere

regler

i aktieavancebeskatningsloven.

En

konsekvent gennemførelse af dette princip kræver, at en forening skal opgøre

en

minimumsudlodning, som omfatter alle de indkomster, der ved direkte

investering

vil være skattepligtig for alle de forskellige typer af investorer, der kan

komme på tale i samme forening. (Personer og selskaber, næringsskattepligtige

og ikke næringsskattepligtige, pensionsafkastskattepligtige, ikke

pensionsafkastskattepligtige.)

I

praksis lader en fuldstændig gennemførelse af transparensprincippet sig ikke

gøre. (Det hænger bl.a. sammen med, at der kan være forskellige

opgørelsesregler afhængig ikke blot af, hvad der investeres i, men også

afhængig af hvem investor er)

2.

Gældende regler

Efter

gældende regler er transparensprincippet gennemført på den måde, at

foreningen

skal opgøre en minimumsudlodning, der stort set dækker de indtægter og

udgifter, der efter realisationsprincippet er skatteplitige for almindelige

personer og/eller selskaber. Disse regler findes i § 16 C, stk. 2

og

3.

I altovervejende

grad omfatter minimumsudlodningen de indkomstarter, der både er

skattepligtige

hos almindelige personer og hos almindelige selskaber. Enkelte indkomstarter

omfattet

af minimumsudlodningen er dog kun skattepligtige hos den ene gruppe.

Personer,

som er næringsskattepligtige efter kursgevinstlovens § 13 er altid

skattepligtige af hele minimumsudlodningen som personlig indkomst. Det følger

af ligningslovens § 16 A, stk. 5, og personskattelovens princip om,

at indkomster, som ikke udtrykkeligt er undtaget, er personlig indkomst.

Ikke-næringsskattepligtige

personer er skattepligtige af hele minimumsudlodningen, bortset fra den del

der

stammer fra kursgevinster på blåstemplede obligationer. Det følger ligeledes

af

ligningslovens § 16 A, stk. 5 - 7. Den skattepligtige del af

minimumsudlodningen deles op i kapitalindkomst og aktieindkomst alt efter

karakteren af de underliggende indkomster. Det følger af personskattelovens

§§ 4 og 4 a.

For

selskaber er hele minimumsudlodningen skattepligtig, hvis selskabet er

næringsskattepligtigt efter aktieavancebeskatningsloven, og det

investeringsforeningsbevis, minimumsudlodningen er knyttet til, indgår i

næringsbeholdningen. Det følger af selskabsskattelovens § 13,

stk. 4.

Almindeligt

skattepligtige selskaber er ligeledes skattepligtige af minimumsudlodningen.

Den

del heraf, der kan henføres til udbytter fra investeringsforeningens aktier,

medregnes dog kun med 66 pct. ved indkomstopgørelsen svarende til det, der

gælder for selskaber beholdninger af porteføljeaktier. Desuden er udlodning

af

gevinster, der kan henføres til gevinster på aktier ejet i mere end 3 år,

helt

skattefri. Dette følger af selskabsskattelovens § 13, stk. 4 - 7.

Særligt

om gældende regler for medregning af aktieavancer ved opgørelsen af

minimumsudlodningen gælder, at avancer opstået ved salg inden 3 års ejertid

omfattes af minimumsudlodningen. Disse avancer er skattepligtige både for

almindelige

personer og selskaber. Aktieavancer opstået ved salg efter 3 års ejertid

eller

mere er ikke omfattet af minimumsudlodningen. For personer ville avancerne

ikke

være skattepligtige for en lille investor, mens de ville være skattepligtige

som aktieindkomst for en større investor. De ville ikke være skattepligtige

hos

selskaber.

Hvis de

aktieavancer, der ikke er omfattet af minimumsudlodningen, alligevel

udloddes,

er udlodningen skattefri for almindelige selskaber (selskabsskattelovens

§ 13, stk. 4 - 6) og skattepligtige som aktieindkomst for

almindelige

personer (personskattelovens § 4 a).

Udlodninger

af formuen er i alle tilfælde skattepligtige.

3.

Forslaget

Forslaget

vedrørende udloddende investeringsforeninger er i vidt omfang en videreførsel

af principperne i de gældende regler.

Forslaget

til ny aktieavancebeskatningslov medfører imidlertid ændringer af reglerne om

beskatning af aktier, som også må medføre ændringer i reglerne om medregning

af

aktieavancer ved opgørelsen af minimumsudlodningen.

100.000 kr.’s reglen videreføres således ikke i forslaget

til ny aktieavancebeskatningslov, hvorefter alle gevinster herefter ved

direkte

investering vil være skattepligtige for personer. En fuldstændig

gennemførelse

af transparensprincippet i relation til personer ville indebære, at

minimumsudlodningen skulle udvides til at omfatte alle foreningens gevinster

på

aktier – fordi disse ville være skattepligtige for personer ved direkte

investering.

Dette er imidlertid ikke fundet hensigtsmæssigt.

For det første

ville det betyde et ikke ubetydeligt tilbagevendende

likviditetsdræn for

enten investeringsforeningen (i form af udlodning af gevinsterne) eller

medlemmerne (i form af betaling af skatten af minimumsudlodningen, hvis denne

ikke udloddes), ligesom medlemmerne i givet fald skal geninvestere de

udloddede

midler, i det omfang investeringsforeningen udlodder minimumsudlodningen.

For det andet forudsætter en fuldstændig gennemførelse af

transparensprincippet, at foreningen ikke skulle medregne gevinster på aktier

ejet i mere end 3 år ved opgørelsen af minimumsudlodningen, for så vidt angår

den del af minimumsudlodningen, der henføres til selskabsmedlemmer. Selskaber

vil nemlig efter forslaget til ny aktieavancebeskatningslov ved direkte

aktieinvestering som hidtil være skattefri af aktiegevinster efter 3 års

ejertid. Det kunne i denne forbindelse overvejes at gøre minimumsudlodningen

afhængig af, hvem medlemmerne er. Det ville dog kræve et ganske omfattende og

svært administrerbart regelsæt, som ikke ville have en forenklende karakter.

For det tredje er

det vigtigt at sikre en nogenlunde neutralitet mellem

beskatningen af

udloddende foreninger og reelle investeringsaktieselskaber, som er skattefri.

Efter omstændighederne kunne det således vise sig at være

mere fordelagtigt at investere sine midler gennem et

investeringsaktieselskab,

fordi dette ikke udsættes for et likviditetsdræn ved realisation af

gevinster.

Ved en sådan investering ville de private investorer imidlertid ikke nyde

fordel af de beskyttende kapitalplaceringsregler, der er en del af

regelsættet

for investeringsforeninger.

Det foreslås på denne baggrund, at kun gevinster, der

realiseres inden 3 års ejertid, skal være omfattet af minimumsudlodningen.

Aktiegevinster, der realiseres efter en ejertid på 3 år eller mere, skal

derimod ikke være omfattet af minimumsudlodningen. Det gælder dog kun

gevinster

på almindelige aktier, herunder investeringsforeningsbeviser i udloddende,

aktiebaserede foreninger samt akkumulerende foreninger.

Aktier i investeringsselskaber, jf. § 19 i forslaget

til ny aktieavancebeskatningslov (§ 2 a i den nugældende

aktieavancebeskatningslov), skal være omfattet af minimumsudlodningen. Det

skyldes, at sådanne gevinster ville være skattepligtige også for selskaber

ved

direkte investering, ligesom det ikke ville være hensigtsmæssigt, hvis der

kunne opnås skatteudskydelse på sådanne aktier, blot ved at placere dem i

investeringsforeninger.

For

personer indebærer forslaget til en ny aktieavancebeskatningslov, at tab på

børsnoterede aktier kan fradrages i indtægter på børsnoterede aktier i form

af

gevinster, udbytter og afståelsessummer ved salg til det udstedende selskab.

Tab på unoterede aktier kan fradrages uden begrænsninger ved opgørelsen af

aktieindkomsten. Tabsfradragsreglerne er uafhængige af ejertiden.

For

selskaber kan tab på aktier (børsnoterede såvel som unoterede) ved salg efter

en ejertid på mindre end 3 år derimod kun modregnes i gevinster på aktier ved

salg efter en ejertid på mindre end 3 år.

Det

foreslås, at reglerne for opgørelsen af gevinster og tab på aktier i

forbindelse med opgørelsen af minimumsudlodningen følger reglerne for

selskabers

tab på aktier ved direkte investering. Dette indebærer, at tab på salg af

aktier, som foreningen afstår efter en ejertid på mindre end 3 år kan

modregnes

i foreningens gevinster på aktier, der afstås efter en ejertid på mindre end

3

år. Overskydende tab kan fremføres til modregning i foreningens gevinster på

aktier ejet i mindre end 3 år i efterfølgende år.

For så

vidt angår visse underskud i de af foreningens indkomster, der er

kapitalindkomst for en personlig skatteyder, fradrages disse først i eventuel

positiv aktieindkomst og herefter i eventuel skattefrie udlodninger, når

minimumsudlodningen

gøres op. Overskydende beløb videreføres til næste år, hvor det ligeledes

fradrages

i den del af minimumsudlodningen, der for en personlig skatteyder vil være

kapitalindkomst,

aktieindkomst og skattefri indkomst. Modregningen sker i samme rækkefølge som

i

underskudsåret. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler for

underskud i de af foreningens indkomster, der er kapitalindkomst for en

personlig skatteyder.

I den

teknik, som lovforslaget anvender for at opnå de nævne konsekvenser

vedrørende

underskudsfremførsel, indgår, at ved opgørelsen af det samlede underskud

efter

§ 16 C, stk. 3, for et givet år, kan beløbene i § 16 C,

stk. 3, nr. 6, (gevinster og tab på aktier) aldrig blive negative. De

nulstilles i stedet, idet et underskud, der omhandles af § 16 C,

stk. 3, nr. 6, fremføres til fradrag i følgende års nettogevinster ved

salg af aktier ejet i mindre end 3 år. Det svarer også ganske til den hidtil

gældende

teknik.

4.

Hvor i den tilrettede bestemmelse om udlodningspligt findes de værdipapirer,

der omtales i den nye aktieavancebeskatningslov?

Forslaget

til ny aktieavancebeskatningslov indeholder regler for almindelige

børsnoterede

aktier, almindelige unoterede aktier, aktier i investeringsselskaber, beviser

i

akkumulerende investeringsforeninger, beviser i udloddende aktiebaserede

investeringsforeninger samt beviser i udloddende obligationsbaserede eller

blandede

investeringsforeninger.

Den

tilrettede bestemmelse om de indkomster, som indgår i minimumsudlodningen

(ligningslovens

§

16

C, stk. 3, som den foreslås ændret) medfører for en udloddende

investeringsforening (aktiebaseret, blandet eller obligationsbaseret)

følgende:

Medregning

af gevinster og tab vedrørende aktier ved opgørelsen af minimumsudlodningen

følger

af

§

16 C, stk. 3, nr. 6. Således

skal gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier m.v., som for

skattepligtige personer ville være aktieindkomst, udloddes. Det gælder dog

kun

gevinster og tab realiseret af investeringsforeningen inden 3 års ejertid.

Gevinster

og tab opgøres efter aktieavancebeskatningslovens regler for opgørelse af

gevinst og tab for selskaber. Tab på aktier, som investeringsforeningen har

ejet i mindre end 3 år, kan således alene fradrages i gevinster på andre

aktier, som realiseres af investeringsforeningen efter en ejertid på mindre

end

3 år. Overskydende tab kan fremføres til modregning i investeringsforeningens

gevinster i efterfølgende år på aktier ejet i mindre end 3 år. Tab på aktier

behandles ensartet i relation til opgørelsen af minimumsudlodningen, uanset

om

der er tale om tab på børsnoterede eller unoterede aktier.

Ved

opgørelsen af minimumsudlodningen kan der ikke ske modregning af tab på

aktier

i afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt udbytter. Disse er

allerede indeholdt i udlodningsforpligtelsen i ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 2 eller 9. Ligningslovens

§ 16 C, stk. 3, nr.

6, omfatter dog salg af aktier til det udstedende selskab i de tilfælde, hvor

afståelsen behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf.

ligningslovens

§ 16 B, stk. 2 - 5. Det svarer til den nuværende retstilstand.

§ 16

C, stk. 3, nr. 6, omfatter også gevinst og tab vedrørende

investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og

gevinst

og tab vedrørende investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede

investeringsforeninger.

Pligt

til at medregne gevinster, udbytter og afståelsessummer vedrørende aktier i

investeringsselskaber ved opgørelsen af minimumsudlodningen følger af

§ 16

C, stk. 3, nr. 7.

Medregning

af udbytter vedrørende investeringsforeningsbeviser i udloddende blandede

eller

obligationsbaserede investeringsforeninger ved opgørelsen af

minimumsudlodningen følger af § 16 C, stk. 3, nr. 2. Medregning af

gevinster på sådanne investeringsforeningsbeviser ved opgørelsen af

minimumsudlodningen følger af nr. 8.

De tab

på kapitalindkomstbeskattede elementer, der ved direkte investering ville

kunne

fradrages af personer, nedsætter minimumsudlodningen. Det følger af § 16

C, stk. 4. Beregningen går ud på, at man i det samlede nettobeløb efter

§ 16 C, stk. 3, nr. 1 - 5 og 7 - 8, dvs. de

kapitalindkomstbeskattede

elementer, som indgår i minimumsudlodningen, kan fradrage tab på

fremmedmøntede

fordringer, aktier i investeringsselskaber og på investeringsforeningsbeviser

i

udloddende investeringsforeninger, der udelukkende investerer i

fremmedmøntede

fordringer.

Efter

gældende ret fradrages tab på fremmedmøntede fordringer og aktier i

investeringsselskaber i nettobeløb efter § 16 C, stk. 3, nr. 1 - 8,

som alle omfatter kapitalindkomstbeskattede elementer. Da beløb omfattet af

nr.

6 vil skulle beskattes som aktieindkomst, kan tab på fremmedmøntede

fordringer

og aktier i investeringsselskaber ikke i første omgang fradrages heri. Giver

ovennævnte opgørelse et negativt beløb, kan dette beløb dog fradrages i

nettobeløb omfattet af § 16 C, stk. 3, nr. 6, dvs. i nettogevinster

på almindelige aktier, som afstås af foreningen efter en ejertid på mindre

end

3 år. Resterer der herefter fortsat et negativt beløb, fradrages dette i

indtægter efter § 16 C, stk. 3, nr. 9, dvs. i udbytter som for

skattepligtige personer ville blive beskattet som aktieindkomst ved direkte

investering. For personer er beløb omfattet af såvel § 16 C,

stk. 3,

nr. 6, som § 16 C, stk. 3, nr. 9, aktieindkomstbeskattede

elementer.

For personer kunne rækkefølgen i fradraget i beløb efter henholdsvis nr. 6 og

9

dermed være ligegyldig. For selskaber beskattes beløbene efter henholdsvis

nr.

6 og 9 forskelligt, idet nettoaktiegevinsterne ved salg efter en ejertid på

mindre end 3 år medregnes fuldt ud ved indkomstopgørelsen, mens udbytterne

alene medregnes med 66 pct. ved indkomstopgørelsen. Den foreslåede

modregningsrækkefølge sikrer således, at for selskaber sker modregningen

først

i de fuldt beskattede beløb og herefter i de lempeligere beskattede beløb.

Resterer

der efter denne modregning fortsat et negativt beløb, kan det fradrages i

årets

nettogevinster på blåstemplede obligationer efter § 16 C, stk. 3,

nr.

10, dvs. det for personer skattefri element, der indgår i

minimumsudlodningen.

Det

bemærkes, at det følger af den tilrettede personskattelovs regler, at

udlodninger, der er omfattede af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr.

1

- 5 og 7 - 8, er kapitalindkomst, mens udlodninger, der er omfattede af nr. 6

og 9, er aktieindkomst for en personlig skatteyder.

Foreningens

administrationsomkostninger kan som efter de nugældende regler fradrages ved

opgørelsen af minimumsudlodningen. Det gælder dog kun i det omfang, de ikke

overstiger et positivt nettobeløb opgjort efter reglerne i § 16 C,

stk. 3-4, om opgørelsen af minimumsudlodningen.

Administrationsomkostningerne kan således ikke nedsætte det beløb,

minimumsudlodningen opgøres til, til under 0 kr.

Administrationsomkostningerne

fordeles efter forslaget forholdsmæssigt mellem henholdsvis de elementer af

minimumsudlodningen, som beskattes som kapitalindkomst hos personer, gevinst

og

tab på aktier efter § 16 C, stk. 3, nr. 6, ved salg efter en

ejertid

på mindre end 3 år, aktieudbytter, som beskattes som aktieindkomst hos

personer, og de elementer, som er skattefri for personer. Dette følger af

forslaget til ændring af § 16 C, stk. 5. Forslaget bygger på samme

princip som de nugældende regler, da der også efter disse skal foretages en

forholdsmæssig fordeling.

For god

ordens skyld bemærkes, at forslaget ikke ændrer ved, at aktiebaserede

udloddende foreninger ikke må besidde alle de ovennævnte papirer.

Til § 12

Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af

forslag til ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 13

Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 14

Forslaget indeholder konsekvensændringer som følge af

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 15

Forslaget indeholder konsekvensændringer som følge af

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 16

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 5, medregnes skattepligtige gevinster og

fradragsberettigede tab bl.a. på almindelige aktier ejet i mindre end 3 år

til

kapitalindkomsten for personer. Som led i omlægningen af

aktieavancebeskatningsreglerne foreslås, at gevinst og tab ved afståelse af

almindelige aktier beskattes som aktieindkomst - uanset ejertid. Gevinst på

aktier ejet i mindre end 3 år skal derfor ikke længere være kapitalindkomst.

Den foreslåede ændring af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, er

en udmøntning af dette.

Den nuværende kapitalindkomstbeskatning for aktier omfattet

af de nugældende bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a, 2

b,

og 2 d, foreslås dog videreført i forslaget til ny aktieavancebeskatningslov

som §§ 18, 19 og 22. Den nugældende bestemmelse i

aktieavancebeskatningslovens § 2 c videreføres ikke med forslaget til en

ny aktieavancebeskatningslov. Derfor videreføres henvisningen til denne

bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, ikke.

For så vidt angår andelsbeviser m.v. omfattet af den

gældende § 2 b i aktieavancebeskatningsloven (§ 18 i forslaget til

en

ny aktieavancebeskatningslov), foreslås disse flyttet fra personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 5 a, til § 4, stk. 1, nr. 5. Denne

flytning indebærer ingen ændring i beskatningen af disse andelsbeviser m.v.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger til

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov, pkt. 3.2.3 og 3.2.7.

Til nr. 2 og 10.

Den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 5a, vedrører andelsforeninger. Bestemmelsen er flyttet

uændret

til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, jf. forslag nr. 1

ovenfor.

Gevinst ved afståelse af andelsbeviser er således forsat kapitalindkomst.

Dette

svarer til de gældende regler.

Med forslaget flyttes reglen om, at gevinst på

medlemsbeviser i foreninger, der er omfattet af selskabsskattelovens

§ 1,

stk. 1, nr. 6, altid beskattes som kapitalindkomst, uændret over i

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 a. Forslaget skal ses i

sammenhæng med ændringen af personskattelovens § 4 a, stk. 2, nr.

2,

jf. nr. 9. Der er tale om en videreførelse af gældende regler.

Gevinst og tab m.v. på medlemsbeviser, i foreninger m.v.,

der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

6,

er kapitalindkomst. Gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser, som

afstås

efter en ejertid på tre år eller mere, beskattes dog som aktieindkomst, hvis

der er tale om beviser i akkumulerende investeringsforeninger eller i

udloddende aktiebaserede foreninger, som behandles efter reglerne for

almindelige aktier.

Gevinst og tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser

i blandede eller obligationsbaserede investeringsforeninger jf. § 22 i

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov, er kapitalindkomst. Det følger af

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 3 - 5, 8, 11 og 13.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget

til ny aktieavancebeskatningslov.

Til nr. 6

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at den del af en

udloddende investeringsforenings udlodninger, der stammer fra aktieudbytte og

aktieavance, beskattes som aktieindkomst, i det omfang de ved en persons

direkte investering ville blive beskattet som aktieindkomst. Der henvises

herom

til bemærkningerne til forslagets § 11, nr. 13, 16 og 17.

Ved udlodning forstås i overensstemmelse med ligningslovens

§ 16 A, stk. 1, 3. pkt., de faktiske udlodninger samt den

eventuelle

del af minimumsudlodningen, som ikke udloddes.

Efter bestemmelsen opgøres den del af udlodningen fra en

udloddende investeringsforening, der beskattes som aktieindkomst, som den

skattepligtige del af udlodningen fratrukket den del af minimumsudlodningen,

der hidrører fra indtægter m.v., som ville blive beskattet som

kapitalindkomst

ved direkte investering. Den del af udlodningen, som beskattes som

aktieindkomst, kan dog blive nedsat efter personskattelovens § 4 a,

stk. 4.

Se herom i bemærkningerne til § 16, nr. 12, i dette lovforslag.

Til nr. 7

Som nævnt under forslag nr. 1 ovenfor foreslås det som led

i omlægningen af aktieavancebeskatningsreglerne, at gevinst og tab ved

afståelse af almindelige aktier beskattes som aktieindkomst uanset ejertid.

Dette gælder også for gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i

akkumulerende investeringsforeninger og i udloddende aktiebaserede

investeringsforeninger, jf. §§ 20 og 21 i forslaget til en ny

aktieavancebeskatningslov, som beskattes efter reglerne for almindelige

aktier.

Dette udmøntes ved den foreslåede ændring af personskattelovens § 4 a,

stk. 1, nr. 4.

Den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4 a,

stk. 1, nr. 4, omfatter udover almindelige aktier gevinst og tab de

såkaldte »idéaktier«.

Disse medregnes til aktieindkomsten. Det svarer i vidt

omfang til den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningsreglerne for

almindelige aktier.

Derfor er henvisningen til reglen om »idéaktier« ikke

medtaget i den nye formulering af personskattelovens § 4 a, stk. 1,

nr. 4.

Til nr. 9 og 10

Efter den gældende bestemmelse i personskattelovens

§ 4 a, stk. 2, 1. pkt., er udbytter og gevinster samt

afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt

i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, ikke omfattet af personskattelovens

§ 4 a, stk. 1, nr. 1 - 6. Det betyder, at udbytterne m.v. beskattes

som kapitalindkomst.

Det samme gælder efter personskattelovens § 4 a,

stk. 2, 2. pkt., for gevinst og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v.

i

foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, med undtagelse af gevinst og tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller mere efter

erhvervelsen af omsættelige investeringsforeningsbeviser.

Denne undtagelse medfører med andre ord, at gevinst og tab

ved afståelse af investeringsforeningsbeviser er aktieindkomst, hvis der er

tale om investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger

og

i aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, som beskattes efter

reglerne

for almindelige aktier i aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder dog kun,

hvis der er tale om salg efter en ejertid på 3 år eller mere, og

investeringsforeningsbeviserne er unoterede eller afståelsen er skattepligtig

efter 100.000 kr.’s reglen.

Reglen i aktieavancebeskatningslovens § 2 a er

videreført i forslag til ny aktieavancebeskatningslov som § 19, hvorfor

personskattelovens § 4 a, stk. 2, 1. pkt., foreslås

konsekvensrettet

i overensstemmelse hermed, jf. forslaget i nr. 8.

Gevinst og tab ved afståelse af

investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og i

udloddende aktiebaserede investeringsforeninger, beskattes efter forslag til

ny

aktieavancebeskatningslov §§ 20 og 21 efter aktieavancebeskatningslovens

almindelige regler, jf. §§ 12 - 14 i forslag til ny

aktieavancebeskatningslov.

Det svarer til gældende regler. Efter forslaget til ny

aktieavancebeskatningslov ophæves 3 års-reglen, således at alle gevinster

beskattes ens uanset ejertid.

Tilsvarende foreslås alle gevinster på almindelige aktier,

herunder investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger

og

i udloddende aktiebaserede foreninger, som beskattes efter reglerne for

almindelige aktier, beskattet som aktieindkomst. Det sker i nærværende

forslags

§ 15, nr. 6. Den del af personskattelovens § 4 a, stk. 2, 2.

pkt., der medfører at gevinst og tab på medlemsbeviser i andre foreninger,

der

er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er

kapitalindkomst, foreslås flyttet til personskattelovens § 4,

stk. 1,

nr. 5a. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 12

Personskattelovens § 4 a, stk. 4, omhandler den

del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, som beskattes som

aktieindkomst. Efter bestemmelsen kan det beløb, der efter personskattelovens

§ 4 a, stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomsten, ikke overstige

den del af udlodningerne, der hidrører fra udbytter, som ved direkte

investering ville blive beskattet som aktieindkomst, samt

investeringsforeningens

nettogevinster i det indkomstår, udlodningen vedrører på aktier ejet i 3 år

eller mere. Der er altså tale om udbytter og gevinster, der ved direkte

investering ville skulle beskattes som aktieindkomst.

Nettogevinsterne på aktier ejet i 3 år eller mere er ikke

omfattet af minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C. Den

nugældende regel bevirker således, at såfremt den udloddende

investeringsforening ud over minimumsudlodningen vælger at udlodde årets

nettogevinster

på aktier ejet i 3 år eller mere, vil udlodningen heraf blive beskattet som

aktieindkomst. Endvidere bevirker reglen, at i det omfang foreningen har haft

et nettotab ved afståelse af aktier ejet i 3 år eller mere, skal dette

nettotab

nedsætte den del af udlodningen, som beskattes som aktieindkomst.

Nettogevinst

og –tab opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Da tab på

børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere alene kan modregnes i gevinster på

børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere, vil det alene kunne være tab på

unoterede aktier, som ikke er undergivet fradragsbegrænsning efter

aktieavancebeskatningsloven, der kan føre til et nettotab.

I forslaget til en ny aktieavancebeskatningslov foreslås 3

år reglen ophævet. Konsekvensen af at ophæve 3 års reglen er, at gevinst og

tab

på aktier skal beskattes som aktieindkomst uanset ejertid. I dag beskattes

gevinst

og tab på aktier ejet i mindre end 3 år som kapitalindkomst mens gevinst og

tab

på aktier ejet i 3 år eller mere beskattes som aktieindkomst.

Det foreslås på denne baggrund at justere

personskattelovens § 4 a, stk. 4, således at det beløb, der

henføres

til aktieindkomsten, ikke kan overstige den del af udlodningerne, der

hidrører

fra positive nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 9. Dvs. årets udbytter m.v., som ved direkte investering

ville

blive beskattet som aktieindkomst hos personer. Dette beløb skal forhøjes

eller

nedsættes med foreningens nettogevinster eller –tab i det indkomstår,

udlodningen vedrører på almindelige aktier. Disse nettogevinster eller

–tab

opgøres efter reglerne for almindelige aktier i §§ 12 – 14 og

§§ 28 –

29 i forslaget til en ny aktieavancebeskatningslov.

Kun nettogevinsterne på almindelige aktier ejet i mindre

end 3 år er omfattet af minimumsudlodningen, jf. således dette lovforslags

§ 11, nr. 13.

Reglen bevirker

således, at såfremt den udloddende investeringsforening ud over

minimumsudlodningen vælger at udlodde årets nettogevinster på aktier ejet i 3

år eller mere, vil udlodningen heraf blive beskattet som aktieindkomst.

Endvidere bevirker reglen, at i det omfang foreningen i

indkomståret har haft nettotab ved afståelse af aktier, skal dette nettotab

nedsætte den del af udlodningen, som beskattes som aktieindkomst. Efter

§ 14 i forslaget til en ny aktieavancebeskatningslov kan tab på

børsnoterede aktier modregnes i såvel gevinster som udbytter m.v. vedrørende

børsnoterede aktier. Endvidere kan tab på unoterede aktier i lighed med de

nugældende

regler fradrages uden begrænsning. Dette følger af § 13 i forslaget til

en

ny aktieavancebeskatningslov. Nettotab kan dermed opstå dels som følge af tab

i

året på børsnoterede aktier, som kan indeholdes i investeringsforeningens

udbytter m.v. i året vedrørende børsnoterede aktier, og dels som følge af tab

på unoterede aktier.

Endvidere skal den del af udlodningen, som beskattes som

aktieindkomst, nedsættes, hvis den samlede nettogevinst på aktier –

uanset

ejertiden – er mindre end de nettogevinster ved salg efter en ejertid på

mindre

end 3 år, som indgår i minimumsudlodningen. Dette kan forekomme som følge af

nettogevinster på aktier ejet i mindre end 3 år og nettotab på aktier ejet i

3

år eller mere.

Efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2 og 3,

nedsættes minimumsudlodningen med den del af foreningens

administrationsomkostninger,

som efter en forholdsmæssig fordeling kan henføres til de

aktieindkomstbeskattede

dele af minimumsudlodningen. Der henvises til dette lovforslags § 11,

nr.

17. Som i de nugældende regler foreslås det, at disse

administrationsomkostninger nedsætter det beløb, som den

aktieindkomstbeskattede

del af udlodningen maksimalt kan udgøre. Endvidere foreslås det i

overensstemmelse med de nugældende regler, at det beløb, den

aktieindkomstbeskattede del af udlodningen maksimalt kan udgøre, forhøjes med

udbytter

af aktier omfattet af § 19 i forslaget til en aktieavancebeskatningslov

(svarende til § 2 a i den gældende aktieavancebeskatningslov), som

foreningen

ikke vidste eller burde vide var omfattet af disse bestemmelser, da udbyttet

blev erhvervet.

Til nr. 13

Hvis en person i et indkomstår opnår en tvangsakkord eller

en gældssanering, nedsættes bl.a. uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan

fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2,

stk. 2,

og § 4, stk. 3, med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Det følger

af personskattelovens § 13 a, stk. 1.

Tab efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 2,

stk. 2 og § 4, stk. 3, er kildeartsbegrænsede tab. Det

foreslås,

at ændre henvisningen til bestemmelserne om kildeartsbegrænsede tab til

§ 14

i forslaget til den nye aktieavancebeskatningslov.

Efter overgangsbestemmelserne i forslaget til den nye

aktieavancebeskatningslov kan tab opstået før ikrafttrædelsen for den nye

aktieavancebeskatningslov fremføres efter reglerne i forslaget til den nye

aktieavancebeskatningslov. Henvisningen til den nye

aktieavancebeskatningslovs

regler om tab på børsnoterede aktier gælder således både tab opstået før

ikrafttrædelsen af den nye lov om aktieavancebeskatning som tab opstået efter

dette tidspunkt.

Til § 17

Til nr. 1 - 10 og 13-15

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslag til

lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 10

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4, er et

selskab skattefri af den del af en udlodning fra en udloddende

investeringsforening,

der stammer fra aktieavancer, som ville have været skattefri for selskabet

ved

direkte ejerskab. Dette følger af transparensprincippet, hvorefter investor i

en udloddende investeringsforening så vidt muligt beskattes af afkastet fra

foreningen,

som om investoren selv direkte havde foretaget den pågældende investering.

Omfanget

af skattefriheden er nærmere fastsat i selskabsskattelovens § 13,

stk. 5 og 6.

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 5, opgøres

den skattefri del af udlodningen som forskellen mellem på den ene side

udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,

stk. 2 - 6. Den skattefri del af udlodningen er herefter det, der bliver

tilbage

efter fradrag af den del af udlodningen, der skulle være beskattet, hvis

selskabet havde foretaget investeringen direkte.

Uanset selskabsskattelovens § 13, stk. 5, kan den

skattefri del af udlodningerne dog ikke overstige foreningens positive

nettogevinster

ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i

det

indkomstår, som de pågældende udlodninger vedrører - dvs. foreningens

afståelser af almindelige aktier efter 3 års ejertid. Herved sikres, at

investeringsforeningen

ikke kan foretage skattefri udlodning af formuen. Dette følger af reglen i

selskabsskattelovens § 13, stk. 6.

De omhandlede nettogevinster opgøres efter

aktieavancebeskatningslovens §§ 12 – 14, § 25 og § 26,

stk. 2 - 4 og 6, dvs. efter aktieavancebeskatningslovens almindelige

regler for opgørelse af gevinst og tab for personer. Dette skyldes dels, at

der

ikke i aktieavancebeskatningsloven er regler for opgørelse af selskabers

gevinster

og tab på aktier ejet i 3 år eller mere, da disse er skattefri, og at der

også efter

de gældende regler ved opgørelse af gevinster og tab på aktier ejet i 3 år

eller mere skal anvendes de regler for opgørelse af gevinster og tab, som

gælder for personer.

For personer foreslås 3 års reglen ved beskatning af

aktieavancer ophævet. 3 års reglen videreføres imidlertid for selskaber. Ved

opgørelsen af hvilke gevinster et selskab ville kunne modtage skattefrit ved

direkte investering skal gevinst og tab på aktier ejet i mindre end 3 år

derfor

ikke medregnes. Ophævelsen af 3 års reglen for personer har også medført en

udvidet adgang til at modregne tab. Denne udvidelse af personers adgang til

at

modregne tab skal heller ikke påvirke opgørelsen af selskabers skattefri del

af

udlodningen fra udloddende investeringsforeninger. Det foreslås derfor at

justere reglerne for opgørelsen af selskabers skattefri del af udlodningen så

disse ændringer for personaktionærer ikke påvirker opgørelsen.

Det foreslås, at der ved opgørelsen ikke tages hensyn til

aktier, som investeringsforeningen har erhvervet mindre end 3 år forud for

afståelsen. Ved beregning af den gennemsnitlige anskaffelsessum efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 26 får anskaffelsessummen for aktier erhvervet mindre end 3 år forud

for

afståelsen således ikke indflydelse på opgørelsen af den skattefri del af

udlodningen fra investeringsforeningen.

Videre foreslås, at opgørelsen af den skattefri udlodningen

skal opgøres uden at tab på aktier ejet i 3 år eller mere modregnes i

gevinster

på aktier ejet i mindre end 3 år, ligesom tab på aktier ejet i mindre end 3

år

ikke kan modregnes gevinster på aktier ejet i 3 år eller mere.

Tab på aktier ejet i 3 år eller

mere kan dermed alene modregnes i indkomstårets gevinster på aktier ejet i 3

år

eller mere.

Endvidere

foreslås, at der ved opgørelsen heller ikke tages hensyn til afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B samt udbytter. Tab på aktier ejet i 3 år

eller

mere kan således ikke modregnes i udbytter og afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B.

Hermed

justeres selskabers skattefri udlodning fra investeringsforeninger til de

regler, som gælder for selskabers direkte investering i aktier.

Til nr. 12

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 7,

beskattes kun 66 pct. af den del af udlodningen, der kan henføres til

investeringsforeningens udbytter af aktier m.v. Aktieudbytterne opgøres efter

fradrag for den del af investeringsforeningens administrationsomkostninger,

der

kan henføres til udbytterne.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen er af redaktionel

karakter.

Til § 18

Til nr. 1 og 2

Forslaget indeholder konsekvensændringer som følge af

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov.

Til nr. 3 og 4

Der findes i dag en TastSelv-service på told- og

skatteforvaltningens hjemmeside. Denne giver den skattepligtige mulighed for

selv at beregne den skattepligtige avance ved indtastning af en række

grunddata. I forbindelse med forslaget om forenkling af

aktieavancebeskatningsreglerne

er det hensigten at udbygge den hjælp, der ydes til aktionærernes

selvangivelse

af gevinster og tab på aktier. Den endelige udformning af en ordning til

understøttelse af aktionærerne er dog endnu ikke på plads, da den blandt

andet

afhænger af drøftelser med den finansielle sektor.

Derfor foreslås to regler, som giver skatteministeren

hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetninger, som skal bruges

til

understøttelse af aktionærernes selvangivelse.

Det foreslås under nr. 4, at skatteministeren kan fastsætte

regler om frivillig indberetning af personers skattepligtige gevinster og

fradragsberettigede tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Foretages sådanne indberetninger vil de indberettede gevinster og tab kunne

fortrykkes på selvangivelsen, og aktionæren skal blot kontrollere de opgjorte

fortjenester og tab, samt tilføje eventuelle yderligere gevinster og tab, som

ikke indberettes i den frivillige ordning.

I forslaget under nr. 3 foreslås det, at skatteministeren

som alternativ til en frivillig indberetning efter forslaget under nr. 4 kan

fastsætte regler om, at depotførere skal foretage indberetning af ind- og

udtagninger

af børsnoterede aktier i danske depoter, som er deponeret af personer.

I forslaget under nr. 3 foreslås det desuden, at

skatteministeren kan fastsætte regler om at indberetningen af ind- og

udtagninger af aktier i depoter efter forslaget ikke alene skal omfatte

deponerede børsnoterede aktier, men også deponerede unoterede aktier. Der vil

ikke i alle tilfælde være deponeringspligt for unoterede aktier, men i de

tilfælde, hvor aktierne er deponeret, vil skatteministeren kunne fastsætte

regler om indberetning af ind- og udtagninger i depotet.

Som nævnt er den endelige udformning af understøttelsen til

aktionærernes selvangivelse ikke på plads. Bestemmelserne er derfor udformet

således, at skatteministeren får hjemmel til at fastsætte regler om de nye om

frivillig indberetning af gevinster og tab og om indberetning af ind- og

udtagninger af aktier i depoter. Når der – efter drøftelse med den

finansielle

sektor – er truffet afgørelse om den nærmere udformning af en eventuel

ordning,

kan de nærmere regler herom fastsættes af skatteministeren.

Hjemlerne til fastsættelse af regler efter de foreslåede

bestemmelser har efter forslaget virkning fra samme tidspunkt som forslaget i

øvrigt. Dvs. den 1. januar 2006. I forbindelse med fastsættelse af eventuelle

regler om indberetning efter de foreslåede regler vil et andet

ikrafttrædelsestidspunkt dog kunne fastsættes. Dette vil ligeledes afhænge af

udformningen af ordningen og drøftelsen med den finansielle sektor.

Til § 19

Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af

forslaget til en ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 20

Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af

forslag til ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 21

Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af

forslag til ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 22

Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af

forslag til ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 23

Forslaget indeholder konsekvensændringer som føle af

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 24

Forslaget indeholder konsekvensændringer som følge af

forslaget til ny aktieavancebeskatningslov.

Til § 25

Forslaget indeholder konsekvensændringer som følge af

forslag til ny aktieavancebeskatningslov.

Til

§

26

Til

stk. 1

Det

foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende,

og

har virkning fra og med 1. januar 2006.

Valget

af virkningstidspunkt skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte

lovforslag om en ny aktieavancebeskatningslov. Efter forslaget til

aktieavancebeskatningsloven skal aktieavancebeskatningsloven have virkning

for

afståelser af aktier, som finder sted den. 1. januar 2006 eller senere.

Det er

på den baggrund foreslået at nærværende lov som udgangspunkt også skal have

virkning fra og med 1. januar 2006.

En række

af ændringsforslagene vedrører regler om tab på aktier, der fremføres efter

aktieavancebeskatningsloven. Der er tale om konsekvensændring af reglerne for

fremførsel af tab i forbindelse med fusion, skattefri virksomhedsomdannelse,

konkurs, tvangsakkord m.v.

De

hidtil gældende regler har henvist til reglerne om fremførsel af tab i den

nugældende aktieavancebeskatningslovs § 2, stk. 2, (om aktier ejet

af

personer eller selskaber i mindre end tre år) og § 4, stk. 3, (om

børsnoterede aktier ejet af personer i 3 år eller mere). I forslaget til en

ny

aktieavancebeskatningslov erstattes disse regler af § 8, stk. 3, om

selskabers fremførsel af tab på aktier ejet i mindre end 3 år og § 14,

stk. 2 og 3, om personers børsnoterede aktier.

De

foreslåede nye regler henviser til reglerne i den nye

aktieavancebeskatningslov. Reglerne i den nye aktieavancebeskatningslov

foreslås at have virkning fra og med den 1. januar 2006.

Efter

overgangsreglerne i forslaget til en ny aktieavancebeskatningslov finder

reglerne om fremførsel af tab også anvendelse på tab, der konstateret før den

1. januar 2006, og som er fremført til indkomståret 2006 efter de nugældende

regler i aktieavancebeskatningsloven. De foreslåede konsekvensændringer af

reglerne for behandling af fremførsel af tab gælder dermed for såvel tab, der

er opstået den 1. januar 2006 eller senere, som for tab der er opstået

tidligere.

Om

lovforslagets § 15, nr. 1, som ophæver 5. pkt. i

pensionsbeskatningslovens

§ 12, stk. 1, nr. 1, bemærkes at der også er tale om at rette en

fejl. Bestemmelsen indeholder en henvisning til den gældende

aktieavancebeskatningslovs

§ 3, stk. 4. Bestemmelsen skal derfor som udgangspunkt opdateres

med

den nye henvisning. Reglen vedrører de nu ophævede regler om

investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der som

udgangspunkt kun må købes for pensionsmidler. Reglerne om de særlige

PAL-foreninger er ophævet ved lov nr. 407 af 1. juni 2005. Ved en

forglemmelsen

er pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., ikke

blevet ophævet. Med forslaget ophæves bestemmelsen.

Til

stk. 2

Det

foreslås, at ændringerne i boafgiftsloven og dødsboskatteloven har virkning

for

udlodninger fra dødsboer, der sker den 1. januar 2006 eller senere. Det

gælder

både dødsboer opstået i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og dødsboer,

der

er opstået ved skifte af uskiftet bo.

Det

afgørende er tidspunktet for udlodningen, ikke tidspunktet for skiftets

påbegyndelse. Efter de almindelige regler for dødsboer er

udlodningstidspunktet

nemlig det skattemæssige afståelsestidspunkt. Udlodningstidspunktet er også

det

tidspunkt, der er afgørende for værdiansættelserne til boafgift og beregning

af

passivpost.

For så

vidt angår ændringerne af boafgiftsloven vil den ændrede procentdel for

beregning af passivposter herefter gælde for udlodninger, der sker den 1.

januar

2006. For så vidt angår ændringerne af dødsboskattelovens regler om udlodning

med succession, gælder ændringerne udlodninger med succession, der sker den

1. januar

2006.

Til

stk. 3

Det

foreslås, at ændringerne af fusionsskattelovens § 10, stk. 2, om

annullering af aktier og ligningslovens § 16 A, stk. 12, vedrørende

selskabers annullering aktier, får virkning for annullering af aktier, der

foretages den 1. januar 2006 eller senere.

Til

stk. 4

Det

foreslås, at ændringerne i reglerne om opgørelsen af foreningens indtægter og

udgifter i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende

investeringsforeninger skal have virkning for foreningens regnskabsår, der

begynder i 2006 eller senere. Foreningen kan således bruge den udvidede

adgang

til at modregne tab på aktier i den foreslåede aktieavancebeskatningslovs

§ 14 første gang ved opgørelsen af det regnskabår, som begynder i

kalenderåret 2006.

Til

stk. 5

Ændringerne

af ligningslovens § 16 A, stk. 1, hvorefter reglerne for beskatning

af

udbytte alene finder anvendelse på udlodninger til de aktuelle aktionærer har

virkning for udlodninger, der sker den 1. januar 2006 eller senere.

Til

stk. 6

Ændringerne

af ligningslovens

§

16

C’s regler om udloddende investeringsforeningers minimumsudlodninger,

personskattelovens

regler for beskatning af personer af udlodninger fra udloddende

investeringsforeninger

og selskabsskattelovens regler for beskatning af selskaber af

udlodninger fra udloddende investeringsforeninger

foreslås at have virkning for udlodninger vedrørende foreningens

indtjening i regnskabsår, der begynder den 1. januar 2006 eller senere.

Herved

kommer de nye regler om udlodning fra investeringsforeninger til at få

virkning

på udlodning, som foreningen har optjent under de nye

aktieavancebeskatningsregler.

Disse udlodninger omfatter gevinster m.v., der er optjent i 2006.

Til

stk. 7

Bestemmelsen

i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, vedrører gevinst, tab og

afståelsessummer på aktier, andelsbeviser og investeringsbeviser, som skal

beskattes

som kapitalindkomst. Ændringerne af personskattelovens regler om beskatning

af

gevinst m.v. på aktier m.v., har virkning for afståelser, der finder sted den

1. januar 2006 eller senere.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende

formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 23. august 2001, som senest ændret ved § 9 i

lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

§ 13 a. - - -

Stk. 3.

Passivposten

udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være

aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der

ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede

aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.

- - -

1.

I

§ 13 a, stk. 3

, udgår », hvis fortjenesten

vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører

børsnoterede aktier«.

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 29.

Gevinst ved udlodning af aktiver medregnes ved opgørelsen af

bobeskatningsindkomsten,

jf. dog stk. 6. Dette gælder dog ikke gevinst ved udlodning af en

erhvervsvirksomhed eller en andel heraf. For fast ejendom omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven og for aktier gælder stk. 2-5, jf. dog stk. 6.

- - -

1.

I

§ 29, stk. 1

, ændres i 1. pkt. »jf.

dog stk. 6« til: »jf. dog stk. 5" og i 3. pkt. ændres »stk. 2 - 5, jf.

dog stk. 6« til: »stk. 2 - 4, jf. dog stk. 5«.

Stk. 3.

Gevinst ved

udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 d,

2 e eller 4 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, medmindre

der er tale om udlodning af aktier m.v. i et selskab m.v., hvis virksomhed

ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af

kontanter, værdipapirer eller lignende. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse,

hvis selskabet m.v. udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller

finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i

vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse som

udlejning af fast ejendom. Uanset 1.-3. pkt. skal gevinst ved udlodning af de

i 1. pkt. nævnte aktier m.v. medregnes ved opgørelsen af

bobeskatningsindkomsten,

hvis udlodningen til den enkelte modtager udgør mindre end 1 pct. af

aktiekapitalen i det pågældende selskab m.v., jf. i øvrigt stk. 4 og 5.

Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af

fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt

mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige

nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som

gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller

hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,

værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort

som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af

handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved bedømmelsen ikke som

besiddelse

af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori

selskabet m.v. direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen,

medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af

datterselskabets

indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra

indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab

eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og

et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i

driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

2.

I

§ 29, stk. 3

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 2, 2 d, 2 e eller 4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 12, § 21, stk. 1

eller § 22«, »jf. i øvrigt stk. 4 og 5" ændres til: »jf. i øvrigt stk.

4«,

og »aktieavancebeskatningslovens § 2 b« ændres til:

»aktieavancebeskatningslovens

§ 18«.

Stk. 4.

Gevinst ved

udlodning af børsnoterede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§

2 eller 4 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, i det omfang

gevinsten vedrører den del af den enkelte udlodning til den enkelte modtager,

der ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. Indgår der i en udlodning

aktier, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktier, der er

erhvervet først, for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, der

beskattes efter 1. pkt. Beløbsgrænsen i 1. pkt., der er angivet i

1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

3.

§ 29, stk. 4

, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 5.

Gevinst ved

udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a og 2

c medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

4.

I

§ 29, stk. 5

, der bliver stk. 4,

ændres

»aktieavancebeskatningslovens

§§ 2 a og 2 c« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

Stk. 6.

Stk. 1, 3 og 5

finder ikke anvendelse ved udlodning til en efterlevende ægtefælle.

5.

I

§ 29, stk. 6

, der bliver stk. 5,

ændres

»Stk. 1, 3 og 5« til: »Stk. 1,

3 og 4«.

§ 36.

- - -

Stk. 3.

Ved afståelse

af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession, skal modtageren ved

beregning af nedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 7 a, stk. 1, i

stedet for afståelsessummen anvende den værdi, hvortil aktierne er medtaget i

boopgørelsen, jf. dog boafgiftslovens § 12.

- - -

6.

I

§ 36, stk. 3

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 7 a, stk. 1,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 1,«.

§ 51.

I

tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med

betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a,

ejendomsavancebeskatningsloven

§ 6 B eller kursgevinstlovens § 37, kan den efterlevende ægtefælle indtræde i

henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

7.

I

§ 51 og § 65

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a« til » aktieavancebeskatningslovens § 38«.

§ 65.

I

tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med

betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a,

ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller kursgevinstlovens § 37, kan den

efterlevende ægtefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt

for afdøde.

§ 3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af

20. april 2005, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. april 2005,

foretages følgende ændring:

§ 37.

- - -

Stk. 2.

Selskabsmæssige

omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver

omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af aktieombytninger

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for afståelse af

ejerandele

i henhold til stk. 1, i det omfang kommunens eller amtskommunens vederlag

består i ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk. 1.

- - -

1.

I

§ 37, stk. 2

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 13« til: »aktieavancebeskatningslovens § 36«.

§ 4

I lov om indskud på etableringskonto, jf.

lovbekendtgørelse nr. 951 af 12. oktober 2005, foretages følgende ændring:

§ 7. - - -

Stk. 2.

Efter

anskaffelsen af aktier og anparter i et selskab hæves beløb af samme

størrelse som anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne, hvis følgende

betingelser er opfyldt:

1.

I

§ 7, stk. 2, nr. 2

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b« til: »aktieavancebeskatningslovens § 18«.

1) - - -

2)

Aktierne eller

anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad

består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer

eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i § 33, stk. 1 og

7, i lov om vurdering af landets faste ejendomme anses ikke i denne

forbindelse

for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis

selskabet udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller

finansieringsvirksomhed. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad

at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer

eller lignende, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter i et

indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis handelsværdien af

selskabets

udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50

pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo

indkomståret. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens §

2 b anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og

værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte

ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I

stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, der svarer

til ejerforholdet, ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst

ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller

mellem

to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et

datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften,

anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

- - -

§ 5

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver

m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september

2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 358 af 19. maj 2004, § 3 i lov nr. 407 af

1. juni 2005 og senest ændret ved § 27 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

§ 8.

- - -

Stk. 4.

Ved opgørelsen

af et tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, skal

udbytte, der er modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af

det modtagende selskab.

- - -

1.

I

§ 8, stk. 4

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 7,» til »aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 17, stk.

2,«.

Stk. 8.

Foreligger der

ved fusionen i et af selskaberne uudnyttede fradragsberettigede tab fra

tidligere indkomstår, kan dette tab uanset reglerne i

aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 5, ikke fremføres til fradrag i det modtagende selskab.

2.

I

§ 8, stk. 8

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3,«.

§ 10.

- - -

Stk. 2.

Såfremt det

modtagende selskab ved overtagelse af aktiver og passiver fra det eller de

indskydende selskaber erhverver egne aktier, lades fortjeneste eller tab ved

annullering af disse aktier ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets

skattepligtige indkomst. Ligningslovens § 16 A, stk. 12, finder tilsvarende

anvendelse.

3.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.

, affattes

således:

»Annullering af egne aktier, som det modtagende selskab har

erhvervet ved overtagelse af aktiver og passiver fra det eller de indskydende

selskaber, har ingen skattemæssige konsekvenser for selskabet.«

§ 11.

Aktier

i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for

aktier i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme

tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne

aktier i det modtagende selskab anses for anskaffet som led i

selskabsdeltagerens

næringsvej, såfremt de ombyttede aktier var anskaffet som led heri. Modtagne

aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§§ 2 b, 2 c eller 2 e, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af

disse bestemmelser.

- - -

4.

§ 11, stk. 1, 3. pkt.,

affattes

således:

»Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 18, såfremt de ombyttede aktier ville være

omfattet af denne bestemmelse.«

§ 14.

Bestemmelserne

i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse:

- - -

5.

I

§ 14, nr. 7

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d« til: »aktieavancebeskatningslovens 21«.

7)

Ved fusion af de af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omfattede udloddende

investeringsforeninger. Hvis den ene forening opfylder betingelserne i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d om anbringelse i aktier m.v., er det dog

en betingelse, at den anden forening opfylder de samme betingelser.

- - -

§ 14 e.

Ved

omdannelse til aktieselskab af andelsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, i henhold til § 135 i

aktieselskabsloven finder bestemmelserne i § 9, § 11, § 12, stk. 2-4, og § 13

tilsvarende anvendelse. Modtagne aktier anses dog ikke for omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 b.

6.

I

§ 14 e

ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b« til: »aktieavancebeskatningslovens § 18«.

§ 15 b.

- -

-

Stk. 4.

Spaltes et

selskab, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal

beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter

reglerne i 2.-14. pkt. I det omfang aktierne i det indskydende selskab

vederlægges

med andet end aktier i de modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet

til tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3,

finder tilsvarende anvendelse. Ophører det indskydende selskab ikke ved

spaltningen,

anses vederlag med andet end aktier eller anparter i det eller de modtagende

selskaber som udbytte. Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det

indskydende selskab for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter

forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende

selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på

spaltningsdatoen. Ophører det indskydende selskab, finder § 11

tilsvarende

anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber. Ophører det

indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have

anskaffet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som

aktierne i det indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for

aktierne i det indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne

i det indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende

selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende

selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi

af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på

spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i

selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende

selskaber også for anskaffet som led heri. Er aktierne i det indskydende

selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b eller § 2 c

eller § 2 e anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for

omfattet af disse bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke

samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter,

foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende

selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i

det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet

med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af

de modtagne aktier.

7.

I

§ 15 b, stk. 4

, ændres » aktieavancebeskatningslovens

§§ 2 b eller 2 c eller 2 e» til: »aktieavancebeskatningslovens § 18«.

§ 6

I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende

investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 27. juli 2004,

foretages følgende ændringer:

§ 5.

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder ikke anvendelse ved

foreningens opgørelse. For de medlemmer, der er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 2, gælder i stedet aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.

1.

I

§ 5, stk. 1,1. og 2. pkt.

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1«.

2.

I

§ 5, stk. 1, 2. pkt.

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 1,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 12 og § 14, stk. 1 og 2,«.

Stk. 2.

Aktieavancebeskatningslovens

§ 5 finder ikke anvendelse ved foreningens opgørelse. For de medlemmer, der

er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 5, gælder i stedet

aktieavancebeskatningslovens

§ 6.

3.

§ 5, stk. 2

, ophæves.

§ 18.

Ved

et medlems ophør af skattepligt eller flytning af hjemsted i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst i tilfælde, som ville have medført beskatning

af medlemmet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, såfremt personen

eller selskabet havde ejet sin andel af den kontoførende

investeringsforenings

aktier direkte, skal de urealiserede fortjenester på indskuddets

aktiebeholdninger medregnes i medlemmets skattepligtige indkomst i samme

omfang, som hvis indskuddet var hævet. Endvidere skal de urealiserede tab på

indskuddets aktiebeholdninger fradrages i samme omfang, som hvis indskuddet

blev hævet. Tabet kan dog kun fradrages i fortjeneste efter 1. pkt.

Foreningen opgør de urealiserede fortjenester og tab på

fraflytningstidspunktet,

når den er blevet bekendt med, hvilke aktiebeholdninger der omfattes.

4.

I

§ 18, 1. pkt.

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 38«.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret ved § 2 i lov nr.

460 af 31. maj 2000, § 2 i lov nr. 153 af 12. marts 2003, § 5 i lov nr. 232

af 2. april 2003, § 7 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 4 i lov nr. 221 af 31.

marts 2004, § 8 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 4 i lov nr. 468 af 9. juni

2004, § 2 i lov nr. 1375 af 20. december 2004, § 4 i lov nr. 407 af 1. juni

2005, § 5 i lov nr. 425 af 6. juni 2005, § 8 i lov nr. 426 af 6. juni 2005, §

32 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ændret ved § 5 i lov nr. 431 af 6.

juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 2.

Pligt

til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke

omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles efter

dødsboskattelovens

§ 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer

1.

I

§ 2, stk. 1, nr. 4

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 17« og

»aktieavancebeskatningslovens

§ 11 eller § 11 A« til: »aktieavancebeskatningslovens § 34 eller § 35«.

- - -

4)

Udøver et erhverv

med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Udøvelse af erhverv om bord

på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast

driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det

var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast

driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast

driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende

ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan

virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,

renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en

sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en

sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten kun

fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 3 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den

skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med

ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

bliver hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan den

skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og

udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i

selskaber m.v., hvis formål er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige

interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden,

lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i

landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier

efter aktieavancebeskatningslovens § 11 eller § 11 A samt dødsboskattelovens

§§ 36-38. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast

driftssted fra første dag.

- - -

6)

Erhverver udbytter

omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra

obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller erhverver afståelsessummer

omfattet af ligningslovens § 16 B, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse.

2.

I

§ 2, stk. 1, nr. 6

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2,«.

- - -

Stk. 7.

Skattepligten

i medfør af stk. 1, nr. 7, omfatter kun personer, der har været

skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1. Det er en betingelse, at personen

har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af

den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,

eller kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder

vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et

selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af

aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens §

11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed

personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25

pct. eller mere af egenkapitalen eller har haft afgørende indflydelse i

virksomheden.

De kriterier, der gælder for aktionærer, finder tilsvarende anvendelse.

3.

I

§ 2, stk. 7

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,«.

- - -

§ 33 C.

Ved

overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til børn,

børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn kan parterne i

overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 13. Adoptivforhold eller

stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 13

gælder ikke for beskatning af ejendomsavancer vedrørende fast ejendom

omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om en fast

ejendom, hvor mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller

overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den

erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem

erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast

ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne

forbindelse for erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom omfattet

af 3. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling

med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig

sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst

efter

ejendomsavancebeskatningsloven

på samme ejendom. Stk. 2-11 og 13 gælder heller ikke for fortjeneste, der

skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter

reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23. For aktier, anparter og

andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og 11 A,

uanset om de indgår i virksomheden.

4.

I

§ 33 C, stk. 1

, og

§ 33 D, stk. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 11 og 11 A" til: »aktieavancebeskatningslovens § 34 og § 35«.

- - -

§ 33 D.

Hvis en person efter § 33 C, stk. 1 og 12, eller aktieavancebeskatningslovens

§§ 11 og 11 A indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til

aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis gave, skal

der tages hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og

indkomstbeskatningen. I tilfælde, hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der

i tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til

udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I

tilfælde, hvor gaven skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4,

litra c, nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til

udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver.

- - -

Stk. 3.

Passivposten

udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være

aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der

ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede

aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.

5.

I

§ 33 D, stk. 3

, udgår: », hvis fortjenesten

vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører

børsnoterede aktier «.

- - -

§ 43.

- - -

Stk. 2.

Til A-indkomst

kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes

nedennævnte

indkomstarter:

- - -

6.

I

§ 43, stk. 2

, litra i, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,«.

i)

Vederlag, der

ikke er omfattet af litra a, som en person, der har været skattepligtig efter

§ 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent

eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at

personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for

ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i

ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed,

der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende

virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct.

eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50

pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i

aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed

personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25

pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende

indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder

tilsvarende anvendelse.

§ 65.

- - -

Stk. 3.

Reglerne i

dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger

m.v., jf. stk. 1, foretaget af investeringsselskaber, jf.

selskabsskattelovens

§ 3, stk. 1, nr. 19, samt investeringsforeninger, der udsteder omsættelige

beviser for medlemmernes indskud. Udloddende foreninger, jf. ligningslovens §

16 C, stk. 1, skal mindst indeholde udbytteskat i minimumsudlodningen som

nævnt i ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke

udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. En kontoførende

investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori der i medfør af

stk. 4 ikke indeholdes udbytteskat, skal, medmindre andet er fastsat i medfør

af stk. 4 eller følger af stk. 5 eller 6, indeholde udbytteskat af beløbet

efter reglerne i dette afsnit. I disse tilfælde forfalder udbytteskatten til

betaling på tidspunktet for retserhvervelsen, og reglerne i § 66 finder

tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til

investeringsforeninger

kun anvendelse for investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 5 a.

- - -

7.

I

§ 65, stk. 3

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2«.

Stk. 6.

Der skal ikke

foretages indeholdelse i udbytte m.v., der er skattefrit for modtageren i

henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 8, eller § 16 B, stk. 4.

8.

I

§ 65, stk. 6,

ændres »§ 16 B, stk. 4«

til: »§ 16 B, stk. 6«.

- - -

Stk. 8.

Af udbytte af

aktier eller andele, som betales til investeringsselskaber hjemmehørende her

i landet som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7, der ikke er

investeringsforeninger, og til investeringsforeninger, der er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, skal der indeholdes 18,48 pct. i

udbytteskat. Af udbytte af aktier eller andele, som betales til

certifikatudstedende

investeringsforeninger hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, skal der indeholdes 15 pct. i

udbytteskat. 1. og 2. pkt. gælder ikke udbytte fra obligationsbaserede

foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3.

Skatteministeren

kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 15

pct.

kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse af

udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C.

9.

I

§ 65, stk. 8

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a, stk. 7« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

10.

I

§ 65, stk. 8

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2«.

§ 73 E.

Personer kan få henstand med betaling af skatter beregnet efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller kursgevinstlovens § 37

samt skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter ligningslovens § 28, når

skatteberegningen skyldes ophør af skattepligt efter § 1, skift af

skattemæssigt hjemsted efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland eller ophør af skattepligt efter

§ 2, stk. 1, litra k.

11.

I

§ 73 E, stk. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 38«.

Stk. 2.

Henstand efter

stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytning m.v. indgives selvangivelse til

told- og skatteforvaltningen. Gives der udsættelse med indgivelse af

selvangivelse efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse som

betingelse for henstand være indgivet inden denne frist. Henstand er

endvidere betinget af, at der ved senere hel eller delvis udnyttelse eller

afståelse af købe- og tegningsretterne omfattet af ligningslovens § 28

indgives selvangivelse af det modtagne vederlag, og at der ved senere hel

eller delvis afståelse af aktiverne og ved hel eller delvis indfrielse af

gælden indgives selvangivelse af gevinsten eller tabet på disse. Såfremt der

ikke ønskes omberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 6,

kursgevinstlovens § 37, stk. 5, eller ligningslovens § 28, stk. 7, er det dog

alene en betingelse, at der indgives meddelelse til told- og

skatteforvaltningen

om afståelsen, indfrielsen eller udnyttelsen.

12.

I

§ 73 E, stk. 2 og 6

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a, stk. 6,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 39«.

- - -

Stk. 6.

Indgives

selvangivelse eller meddelelse, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder

henstanden, og skatten og arbejdsmarkedsbidrag anses for forfalden på det

tidspunkt, hvor skatten og arbejdsmarkedsbidraget ville være forfalden, hvis

der ikke var givet henstand. Skatten og arbejdsmarkedsbidrag forrentes med

renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt.

Endvidere bortfalder retten til omberegning efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a, stk. 6, kursgevinstlovens § 37, stk. 5, og ligningslovens § 28, stk.

7.

- - -

§ 8

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af

24. august 2000, som senest ændret ved § 33 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændring:

§ 12.

I det

indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan underskud

fra tidligere indkomstår, herunder tab, der kan fremføres efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, og § 4, stk. 3, kursgevinstlovens §

32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, ikke fradrages i

indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.

- - -

1.

I

§ 12, stk. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2, og § 4, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2

og 3,«.

§ 9

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret ved § 4 i lov nr.

393 af 6. juni 2002, og som senest ændret ved § 38 i lov nr. 428 af 6. juni

2005, foretages følgende ændring:

1)-19). - - -

20)

Der anvendes direkte

til frysning af vand til is henhørende under position 22.01 i EU's

kombinerede nomenklatur. Det er en forudsætning, at mindst 75 pct. af den

fremstillede is afsættes til uafhængige aftagere. Uafhængige aftagere er

andre virksomheder end dem, som er forbundet med den pågældende virksomhed,

ved at samme ejere direkte eller indirekte ejer 90 pct. eller mere af

kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over 90 pct.

eller mere af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses for én og samme person.

- - -

1. I

bilaget

til loven, nr. 20

, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«

til: »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2«.

§ 10

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1015 af 24. oktober 2005, foretages følgende ændringer:

§ 4.

- - -

Stk. 2.

Ved

koncernforbundne selskaber forstås

1)

selskaber og

foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller

på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i hvert selskab,

2)

selskaber og

foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller

på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct.

af stemmerne i hvert selskab,

3)

en fond og

selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere

tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i

hvert selskab, eller

4)

en fond og

selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere

tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i

hvert selskab.

1.

I

§ 4, stk. 2

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,«.

Aktionærer, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som en og samme aktionær. Ved

opgørelsen

af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved

stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

- - -

§ 16.

Gevinst

og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf. dog § 18. Gevinst

og tab skal dog alene medregnes, hvis årets nettogevinst eller nettotab

sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 23, overstiger 1.000

kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke

fradrages. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har

eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses

ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt

slægtskabsforhold.

Det ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt. opgøres på grundlag af

valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til

ændringer i valutakurserne.

2.

I

§ 16 og § 30, stk. 4

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 – 4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4«.

§ 30.

- - -

Stk. 4.

Uanset

reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er

indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående

kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er

omfattet af ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28, finder § 29 dog

kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er

omfattet af ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28. Som modgående

kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller

forretninger,

der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet

selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er

indgået af et selskab mv., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf.

aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4, eller omvendt.

- - -

§ 31.

Skattepligtige

omfattet af § 2, jf. § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret

eller pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. 1. pkt.

gælder dog ikke selskaber m.v., der er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 3. 1. pkt. gælder endvidere ikke for livsforsikringsselskaber omfattet af

selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.

- - -

3.

I

§ 31, stk. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 17«.

§ 32.

Skattepligtige

omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i

stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der indeholder ret

eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier, når den skattepligtige er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og tab på kontrakter, der har

tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

- - -

4.

I

§ 32, stk. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 17«.

§ 34.

- - -

Stk. 2.

I tilfælde,

hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7, eller en bevisudstedende

udloddende

investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, ændrer skattemæssig status,

således at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, uden at

foreningen eller selskabet opløses, anses fordringer og gæld og finansielle

kontrakter for afstået og derefter anskaffet igen på ændringstidspunktet. De

anses for afstået og anskaffet til handelsværdien på det pågældende

tidspunkt.

5.

I

§ 34, stk. 2 og 3

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a, stk. 7« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

Stk. 3.

For

medlemmerne i en investeringsforening, der beskattes som deltagere i et

interessentskab, og som derefter overgår til beskatning som medlemmer af en

bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller af et investeringsselskab

som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7, behandles overgangen

som afståelse til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen

behandles overgangen som anskaffelse.

- - -

§ 11

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005,

foretages

følgende ændringer:

§ 7 A.

Følgende

ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:

1)

Værdien af den ret,

som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter-

eller datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller

andelsbeviser i selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke

overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en

betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden

over aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor

erhvervelsen har fundet sted. Uanset reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v.

stilles til sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, når

der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a, stk. 1. Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til

den pris, som den ansatte har erhvervet dem for.

2)

Værdien af

udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller

ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier.

Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på et grundbeløb på

12.450 kr. årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke

kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7

år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset

reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i

kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, når der er ydet henstand med betalingen af

skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1. Beløbet i

2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

- - -

1.

I

§ 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a, stk. 1« til: »aktieavancebeskatningslovens § 38«.

§ 12 B.

- -

-

Stk. 5.

Så længe

saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser.

I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det

negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan

de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige

indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul

eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af

yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er

ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et

beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen

hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig

avance ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som

vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter

reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og 11 A eller kildeskattelovens

§ 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis

anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne

indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og

yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør,

medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet

anskaffelsessummen

for aktivet til det faktisk betalte beløb.

- - -

2.

I

§ 12 B, stk. 5

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 11 og 11 A« til: »aktieavancebeskatningslovens § 34 og § 35 «.

§ 15. - - -

Stk. 2.

Hvis en

skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede,

fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab,

der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk.

5, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden

er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens

indkomst, der hidrører fra den pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser.

Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang,

skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne

gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med virkning

for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere

indkomstår. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af

gælden til aktier eller konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i

disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende

overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for

konverteringen.

3.

I

§ 15, stk. 2

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3,«.

- - -

§ 16 A.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af

aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte

henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller

andelshavere,

med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af

likvidationsprovenu

foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Til udbytte

henregnes også den del af minimumsudlodningen efter § 16 C, stk. 2 eller 15,

der ikke udloddes. Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af

likvidationsprovenu

for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til

ophørstidspunktet fra en investeringsforening omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 1, 2. pkt., til udbytte, i det omfang udlodningen ikke overstiger

minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 15.

- - -

4.

I

§ 16 A, stk. 1, 2. pkt.

, indsættes før

»aktionærer eller andelshavere«: »aktuelle«.

5.

I

§ 16 A, stk. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 1, 2. pkt.,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 21«.

Stk. 6.

Den skattefri

del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene

side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som

hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk.

3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1.-4. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og

stk. 6, jf. stk. 4, 1.-4. pkt.

6.

I

§ 16 A, stk. 6

, ændres »nedsat efter §

16 C, stk. 4, 1. – 4. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4,

1. –

4. pkt.« til: »nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1. – 5. pkt., stk. 5, nr. 1

– 3,

og stk. 6, jf. stk. 4, 1. – 5. pkt.«.

Stk. 7.

Uanset stk. 6

kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 ikke overstige den del af

udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som

nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.

7.

I

§ 16 A, stk. 7

, ændres » § 16 C, stk.

5, nr. 3« til: »§ 16 C, stk. 5, nr. 4«.

Stk. 8.

Uanset stk. 1

skal beløb, der udloddes i forbindelse med en kapitalnedsættelse i

anpartsselskaber med en anpartskapital, der ikke overstiger nominelt 225.000

kr., ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis

anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved kontant indskud, apportindskud

eller konvertering af gæld i perioden fra og med den 6. december 1991 til og

med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i denne periode. 1. pkt.

finder ikke anvendelse, hvis anparterne i selskabet er erhvervet som led i

den skattepligtiges næringsvej, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis

kapitalnedsættelsen medfører, at anpartshavernes indflydelse i selskabet

forrykkes, eller hvis det udloddede beløb helt eller delvis er fritaget for

beskatning

efter stk. 1, jf. stk. 2. 1. pkt. finder endvidere kun anvendelse på den del

af det udloddede beløb, der ikke overstiger den nominelle værdi af de

annullerede anparter.

8.

I

§ 16 A, stk. 8

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 17«.

Stk. 9.

En

hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der

modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en

sommerbolig,

en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet

privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i

henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse

for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en

hovedaktionær, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt.

9.

I

§ 16 A, stk. 9

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 - 4,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4,«.

- - -

Stk. 11.

Ved et

selskabs annullering af egne aktier fordeles anskaffelsessummen for hele

selskabets beholdning af egne aktier forholdsmæssigt mellem de annullerede

aktier og de aktier, som selskabet beholder. Den del af anskaffelsessummen,

der henføres til de annullerede aktier, kan ikke anvendes ved opgørelse af

fortjeneste og tab, når selskabet efterfølgende afstår egne aktier. Anvender

selskabet lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4,

udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets begyndelse af

kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier ved

indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets

løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne

aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede

aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses

for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og

aktier erhvervet i indkomståret.

10.

I

§ 16 A, stk. 11

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3, stk. 4,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2,«.

16 B.

Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende

værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne

værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer,

medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige almindelige

indkomst. Dette gælder ikke ved afståelse af aktier mv., der er omfattet af §

7 A, og når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved

afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så

fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at

medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4.

- - -

11.

I

§ 16 B, stk. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 – 4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4".

12.

I

§ 16 B

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»

Stk. 5.

I tilfælde

omfattet af stk. 3 og 4, hvor stk. 1 ikke finder anvendelse, og tilfælde

omfattet af stk. 1, 2. pkt., behandles gevinst og tab ved afståelsen efter

samme regler som gevinst og tab ved afståelse til andre end det udstedende

selskab.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 16 C.

- -

-

Stk.3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende

indtægter:

- - -

6)

Gevinst ved

afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrukket tab

efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

13. § 16 C, stk. 3, nr. 6, affattes således:

»6)

Gevinst fratrukket

tab ved afståelse af aktier m.v., som for skattepligtige personer ville være

aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, og som investeringsforeningen

har erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen. Gevinst og tab opgøres

under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 8 og §§ 25 og 26, stk. 2 -

4 og 6.«

7)

Gevinst på aktier

opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt udbytter og

afståelsessummer efter § 16 B vedrørende samme aktier.

14.

I

§ 16 C, stk. 3, nr. 7

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

8)

Gevinst efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse af beviser for

indskud i investeringsforeninger.

- - -

15.

I

§ 16 C, stk. 3, nr. 8

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 1,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 1,«.

Stk. 4.

I det samlede

nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed

valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16 og tab på aktier opgjort efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 a. For investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab på fordringer på

selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf.

kursgevinstlovens § 4, når fordringen også er omfattet af kursgevinstlovens §

4. Endvidere fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i

investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens

§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, er fradragsberettiget efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 4. Et negativt beløb opgjort efter

1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt

overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3,

nr. 10.

16.

§ 16, C stk. 4

, affattes således:

»

Stk. 4.

I det samlede

nettobeløb efter stk. 3, nr. 1 - 5 og 7 - 8, fradrages tab på fordringer i

fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16 og tab på aktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. For investeringsforeninger

omfattet af selskabsskattelovens § 1 stk. 8, gælder dette dog ikke tab på

fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er

koncernforbundet,

jf. kursgevinstlovens § 4, når fordringen også er omfattet af

kursgevinstlovens

§ 4. Endvidere fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i

investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens

§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, er fradragsberettiget efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 22, stk. 3. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i

nettobeløb efter stk. 3, nr. 6. Et eventuelt overskydende beløb kan herefter

fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt

beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.«

Stk. 5.

Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage

udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et

eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter stk. 3 og 4. Fradraget efter 1.

pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter

17.

§ 16 C, stk. 5, 2. pkt.

, affattes således:

»Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive

nettobeløb opgjort efter:

1)

stk. 3, nr. 1-8,

nedsat efter stk. 4, 1.-3. pkt.,

2)

stk. 3, nr. 1-8,

nedsat efter stk. 4, 1.-3. pkt.,

3)

stk. 3, nr. 10,

nedsat efter stk. 4, 5. pkt.

- - -

1)

stk. 3, nr. 1 - 5

og 7 - 8, nedsat efter stk. 4, 1. – 3. pkt.,

2)

stk. 3, nr. 6,

nedsat efter stk. 4, 4. pkt.

3)

stk. 3, nr. 9,

nedsat efter stk. 4, 5. pkt.

4)

stk. 3, nr. 10,

nedsat efter stk. 4, 6. pkt.«

Stk. 7.

Skattepligtige

efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der har

erhvervet investeringsbeviser i en pengemarkedsforening, jf. lov om

investeringsforeninger og specialforeninger § 2, stk. 2, nr. 2, kan nedsætte

den førstkommende skattepligtige udlodning efter erhvervelsen med tab ved

afståelse af beviset. Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er betinget af, at

investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår, hvori den førstkommende

udlodning efter erhvervelsen finder sted, og at investeringsbeviset er

omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Reglerne i 1. pkt. finder ikke

anvendelse,

såfremt tab ved afståelse af investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne

i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 4.

- - -

18.

I

§ 16 C, stk. 7

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22«, og

»aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 3".

Stk. 13.

Hvis

oplysninger eller dokumentation efter stk. 12 ikke indsendes rettidigt, eller

der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. og

disses sammensætning til medlemmernes værdipapircentral eller pengeinstitut

m.v. her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A, og depositarer eller

kontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11 B, således at disse kan

indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af gevinst og tab på

investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med

indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysninger efter 2. pkt. og

de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a. Såfremt der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på

hinanden følgende år som udloddende forening, fastholdes beskatningen efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 a fra og med det første år, der mangler

rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år,

der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.

19.

I

§ 16 C, stk. 13

, ændres to steder »

aktieavancebeskatningslovens § 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

Stk. 14.

Gevinst og

tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra

og med det år, som valget gælder for, og de derefter følgende 4 indkomstår,

beskattes ligeledes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, hvis

foreningen vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Et sådant valg kan ikke træffes med

tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig indsendelse af

oplysninger som nævnt i stk. 13 er overskredet.

20.

I

§ 16 C, stk. 14

, ændres to steder »

aktieavancebeskatningslovens § 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

Stk. 15.

En udloddende

investeringsforening kan i stedet for at opgøre minimumsudlodningen efter

stk. 2 vælge at opgøre minimumsudlodningen som årets nettofortjeneste opgjort

efter aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4. Tab fra tidligere år kan ikke

fremføres til nedsættelse af fortjeneste i senere år. § 16 C, stk. 1, 2.-4.

pkt., gælder ikke. Beslutning om beskatning efter denne bestemmelse skal være

truffet i forbindelse med foreningens stiftelse eller inden markedsføring her

i landet. Hvis foreningen tidligere har været omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 111

af 19. februar 2004, skal beslutningen være truffet inden den 31. december

2005. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om oplysningspligt m.v.

En beslutning om at ophøre med at være omfattet af nærværende bestemmelse kan

først tillægges virkning fra begyndelsen af indkomståret efter, at

beslutningen

er taget. Foreningen kan ikke herefter igen vælge at opgøre

minimumsudlodningen

som nettofortjenesten.

21.

I

§ 16 C, stk. 15

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3, stk. 4,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2,«.

§ 33 G.

Såfremt der i

den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår

aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været hjemmehørende i

udlandet, kan told- og skatteforvaltningen efter ansøgning eftergive den

skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb

end det beløb, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab

har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for

udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har udredet i skat af den til

udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der

skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og

den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været

beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

- - -

22.

I

§ 33 G, stk. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19,«.

§ 12

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som senest ændret § 47 i

lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

§ 10.

Told-

og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der ikke er registreret som

oplagshaver, bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af

afgiftspligtige varer i samme omfang som nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-4. Der

kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den pågældende

virksomhed

og en registreret oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får

leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder. Som

indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds

direkte

eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller

direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel

stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person. En

udstedt bevilling bortfalder, hvis det i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at

foreligge efterfølgende.

- - -

1.

I

§ 10, stk. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2«.

§ 13

I lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v.(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som

ændret ved § 12 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 32 i lov nr. 469 af 9. juni

2004, og senest ændret ved § 51 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages

følgende ændring:

§ 11.

- - -

Stk. 4.

Er den i stk.

2 nævnte virksomhed et selskab, en fond eller en forening m.v., anses som

ejer også

1)

en person, der

besidder sådanne kapitalandele i virksomheden, som henregnes til

hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,

- - -

1.

I

§ 11, stk. 4, nr. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 – 4,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4«.

§ 14

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 899 af 22.

september 2005, foretages følgende ændring:

§ 13.

- - -

Stk. 3.

Gevinst eller

tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter,

investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible

obligationer

samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende

aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet).

Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen

mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til

kontantværdi, jf. dog stk. 6 og § 5 b. Er aktivet realiseret i indkomståret,

opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til

kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet

og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem

afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til

kontantværdi, jf. dog stk. 6 og § 5 b. Aktieavancebeskatningslovens § 6,

stk. 6, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen efter 1., 2. og 4. pkt.

Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber, anpartsselskaber,

andelsselskaber, investeringsforeninger mv. i det kalenderår, hvori

selskabet endeligt opløses, anses som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere

var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for

handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten

indtræder.

Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres

gevinst

eller tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består,

som om aktivet blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver

i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

1.

I

§ 13, stk. 3

, ændres »Aktieavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 6« til: »Aktieavancebeskatningslovens § 27«.

- - -

§ 15

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 12.

En

opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:

1.

I

§ 12, stk. 1, nr. 1

, ophæves 5. pkt.

1)

Opsparingen skal

være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år i et pengeinstitut, der af

Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her

i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse til

at udøve virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og

10, i lov om finansiel virksomhed, eller med told- og skatteforvaltningens

godkendelse i en anden institution her i landet. Opsparingen kan dog

påbegyndes efter kontohaverens fyldte 60. år, hvis kontohaveren på dette

tidspunkt

er kontohaver i en anden opsparing i pensionsøjemed eller ejer af en

kapitalforsikring i pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt

for den pågældende konto eller police ikke er indtrådt. De opsparede midler

skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut mv. Midlerne

skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i §§ 50 og 51 i lov om

finansiel virksomhed. Investeringsbeviser i akkumulerende

investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

kan kun udleveres fra ordningen med henblik på indløsning over for den

udstedende forening eller salg til medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er skattepligtige

efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing

investeringsbeviset indlægges, eller pengeinstitutter, der er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4. Skatteministeren fastsætter

bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af

institutioner godkendt efter 1. pkt.

- - -

§ 15 A.

Personer, der i forbindelse med afståelse af deres erhvervsmæssige virksomhed

eller en andel af denne opnår en skattepligtig fortjeneste, eller som efter

kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 3 eller 8, skal medregne en sådan

fortjeneste opnået af vedkommendes ægtefælle ved indkomstopgørelsen, kan

oprette

pensionsordninger efter reglerne i stk. 5 og 6. Tilsvarende gælder en person,

der afstår aktier i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og

hvori den pågældende er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4. Personen skal være fyldt 55 år inden afståelsen og skal desuden

opfylde

betingelserne i stk. 2-4.

2.

I

§ 15 A, stk. 1 og 2

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 - 4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4«

Stk. 2.

Den, der

opretter en pensionsordning omfattet af stk. 5 og 6, skal i en periode på

mindst 10 år inden for de seneste 15 år forud for det indkomstår, hvori

pensionsordningen

oprettes, have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller have været

hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, i et

selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed. Det er ikke et krav, at

perioden efter 1. pkt. skal udgøre en sammenhængende periode på mindst 10 år.

En efterlevende ægtefælle efter en person, der drev selvstændig

erhvervsmæssig

virksomhed eller var hovedaktionær, jf. 1. pkt., og som efter dødsfaldet er

indtrådt i boets eller afdødes skattemæssige stilling med hensyn til

virksomheden

eller aktiebesiddelsen efter dødsboskattelovens § 36, jf. § 43, eller § 59,

anses for at have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller have

været hovedaktionær, jf. 1. pkt., i samme periode, som den nu afdøde har

drevet sådan virksomhed eller været hovedaktionær forud for dødsfaldet. Er

den efterlevende ægtefælle indtrådt i boets skattemæssige stilling med hensyn

til virksomheden eller aktiebesiddelsen efter dødsboskattelovens § 36, jf. §

43, anses den efterlevende ægtefælle endvidere for at have drevet selvstændig

erhvervsmæssig virksomhed henholdsvis have været hovedaktionær i boperioden.

Stk. 3.

Den

erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i stk. 1 og 2 må ikke i overvejende grad

have bestået af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter,

værdipapirer

eller lignende, jf. stk. 4, og for så vidt angår selskaber

aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 9. 1. pkt., finder dog ikke anvendelse, når personen eller et

selskab, hvori personen har været hovedaktionær, har udøvet

næringsvirksomhed ved køb og salg af værdipapirer eller ved

finansieringsvirksomhed.

Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og

7, anses ikke som udlejning af fast ejendom ved anvendelsen af 1. pkt. Den

erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke have bestået

i udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler eller skibe eller have

haft mere end 10 ejere, medmindre opretteren af pensionsordningen har

deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

3.

I

§ 15 A, stk. 3

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 9» til: »aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6«.

Stk. 4.

En persons

erhvervsmæssige virksomhed anses for i overvejende grad at have bestået i

udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller

lignende

som nævnt i stk. 3, 1. pkt., hvis mindst 50 pct. af indtægterne, hvorved

forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige

regnskabsførte indtægter, fra den erhvervsmæssige virksomhed opgjort som

gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller

hvis handelsværdien af virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter,

værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort

som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af

handelsværdien af virksomhedens samlede aktiver. Besiddelse af andele

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved bedømmelsen ikke

som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i selskaber,

hvori virksomheden direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie-

eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til

ejerforholdet svarende del af selskabets indtægter og aktiver ved

bedømmelsen.

Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom

mellem virksomheden og et selskab som nævnt i 3. pkt. eller mellem sådanne

selskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem virksomheden og et selskab som

nævnt i 3. pkt. eller mellem sådanne selskaber, og som lejer anvender i

driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

---

4.

I

§ 15 A, stk. 4

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b» til: »aktieavancebeskatningslovens § 18«.

§ 19 D.

Hvis

en person på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for

skattepligtsophøret, jf. §§ 19 A-19 C, har været hovedaktionær i et selskab,

gælder reglerne i 3. og 4. pkt. for pensionsindbetalinger mv. foretaget af

dette

selskab. Som hovedaktionær anses i denne forbindelse en person, der alene

eller sammen med de i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, nævnte

personer eller selskaber mv. ejer mindst 25 pct. af aktierne eller mere end

50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Reglerne i §§ 19 A-19 C finder

anvendelse

for det år, hvori skattepligten ophører, og de 9 forudgående indkomstår

(10-årsperioden).

- - -

5.

I

§ 19 D, stk. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3» til: »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2«.

30 B.

Opnår

en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i

pensionsøjemed at eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i

et unoteret aktie- eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke

handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, skal kontohaveren

inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet

procentgrænsen,

nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve samtlige af de

pågældende aktier eller anparter i det særskilte depot for frie midler. Ved

opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens §

11, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet

af fristen nedbringer ejerandelen til under 25 pct. eller erhverver de

pågældende

aktier eller anparter for frie midler, skal kontohaveren straks give

meddelelse

til pengeinstituttet om overskridelsen. Reglerne i § 30, stk. 1, finder

herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres

til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne

være udbetalt ved ophævelse af ordningen.

- - -

6.

I

§ 30 B, stk. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4,«.

§ 16

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, som ændret ved § 8 i lov

nr. 407 af 1. juni 2005 og § 11 i lov nr. 425 af 6. juni 2005, og som senest

ændret ved § 55 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 4.

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

- - -

5)

skattepligtig

fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer

efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4 eller

ligningslovens

§ 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

1.

I

§ 4, stk. 1, nr. 5

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 18, 19 og

22«.

5 a)

skattepligtig

fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af likvidationsprovenu og

afståelse af andelsbeviser mv. efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b,

---

2.

§ 4, stk. 1, nr. 5 a

, affattes således:

»5 a)

skattepligtig

gevinst, fradragsberettiget tab samt skattepligtige afståelsessummer efter

ligningslovens

§ 16 B ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra

investeringsforeninger,«.

Stk. 4.

Uanset

bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt

afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra andelsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige indkomst, medmindre

udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.

3.

I

§ 4, stk. 4

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b« til: »aktieavancebeskatningslovens § 18«.

Stk. 5.

Uanset

bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt

afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes

af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til den personlige indkomst. Det

samme gælder udlodninger, fortjenester og tab samt afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B vedrørende aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a, såfremt de ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3,

hvis de ikke var omfattet af samme lovs § 2 a.

4.

I

§ 4, stk. 5

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3« to steder til »aktieavancebeskatningslovens § 17»,

aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« ændres til »aktieavancebeskatningslovens § 19«, og »samme lovs § 2

a« ændres til: »samme lovs § 19«.

§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

1)

aktieudbytte efter

ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens §

4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4, eller som er eller har været

hjemmehørende

i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a,

5.

I

§ 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2

, ændres »aktieavancebeskatningsloven

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

2)

afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B samt beløb omfattet af § 4, stk. 4, 2. pkt., i

lov om skattefri virksomhedsomdannelse fra selskaber, der er skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4, eller som er

eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

3)

den del af

udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den

skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af

udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C,

stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt.,

6.

I

§ 4 a, stk. 1, nr. 3

, ændres: »ligningslovens

§ 16 C, stk. 3, nr. 1 - 8,« til: » ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1 - 5

og 7 - 8,«.

4)

fortjeneste og tab

efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 e og 4,

7.

I

§ 4 a, stk. 1, nr. 4

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 2 e og 4" til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 12 - 14«.

- - -

7)

aktieudbytte

svarende til CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag af den danske og

udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten, for så vidt aktierne er

omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

8.

I

§ 4 a, stk. 1, nr. 7

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

Stk. 2.

Stk. 1, nr.

1-4, omfatter ikke udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter

ligningslovens

§ 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Stk.

1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, og

fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser mv. i foreninger mv., der

er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med

undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens

§ 4 ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige

investeringsbeviser i investeringsforeninger.

9.

I

§ 4 a, stk. 2, 1. pkt.

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

10.

I

§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.

, udgår », og

fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v.,

der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med

undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller mere efter

erhvervelsen

af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger«.

Stk. 3.

En

skattepligtig, der i forbindelse med afståelse af aktierne i et selskab,

hvori den pågældende har været hovedaktionær, jf.

aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4, har oprettet en pensionsordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens

§ 15 A, kan i det eller de indkomstår, hvori aktierne er afstået, vælge helt

eller delvis at fradrage bidrag eller præmier til pensionsordningen i

aktieindkomsten. Fradrag kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort

efter stk. 1 og 2 er positiv, og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten

opgjort efter stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke

tillige fradrages i den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 3. En

skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten, skal give

told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde

oplysning om størrelsen af det fradrag, der ønskes foretaget i

aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin beslutning om at foretage

fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse herom sker til told- og

skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet

af det pågældende indkomstår.

11.

I

§ 4 a, stk. 3

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 - 4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4«.

Stk. 4.

Det beløb, der

efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den del af

udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af

indtægter, der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne

grænse

for aktieindkomst nedsættes dog med det beløb, der er opgjort efter

ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Den forhøjes eller nedsættes med

foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende

udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene ved afståelse af

aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under

anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4,

samt § 6. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med udbytte fra

aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, som foreningen, da

udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet af denne

bestemmelse.

12.

§ 4 a,

stk. 4, affattes således:

»

Stk. 4.

Det beløb,

der efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den

del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter,

der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for

aktieindkomst

forhøjes eller nedsættes med foreningens nettogevinster og -tab ved afståelse

af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 12 - 14 i det

indkomstår, udlodningen vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene efter 2.

pkt. opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens §§ 12 - 14

og §§ 28 og 29, stk. 2 - 4 og 6. Grænsen for aktieindkomst nedsættes med det

beløb, der er opgjort efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2 og 3.

Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med udbytte fra aktier som nævnt

i aktieavancebeskatningslovens § 19, som foreningen, da udbyttet blev

erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet af disse bestemmelser.«

§ 13 a.

Opnår

en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes

uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede,

fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2, og § 4, stk. 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 5, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb,

hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af

skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for

gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det

indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering

afsiges, og for senere indkomstår.

- - -

13.

I

§ 13 a, stk. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2, og § 4, stk. 3,» til: »aktieavancebeskatningslovens § 14, stk.

2 og 3,«.

§ 17

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som

ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 5 i lov nr. 358 af 19. maj

2004, § 3 i lov nr. 460 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr. 1375 af 20. december

2004, § 33 i lov nr. 1384 af 20. december 2004, § 9 i lov nr. 407 af 1. juni

2005, § 1 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og senest ændret ved § 58 i lov nr.

428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Skattepligt

i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der

er hjemmehørende her i landet:

- - -

1.

I

§ 1, stk. 1, nr. 5 a

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a, stk. 7,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2,«.

5a)

investeringsforeninger,

der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra

investeringsselskaber,

jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7, og bortset fra udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C,

- - -

Stk. 8.

En

bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende

investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i

stk. 7, omfattes dog af stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle investeringsbeviser

i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og

såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene

optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de

juridiske personer beskattes direkte af fortjeneste på

investeringsforeningsbeviset

eller af udlodning fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske

personer. Bevisudstedende udloddende investeringsforeninger og kontoførende

investeringsforeninger må ikke kunne optages som medlemmer. I en

bevisudstedende udloddende forening, der omfattes af

aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, må ikke kunne optages medlemmer, der er omfattet af nærværende lovs §§

1 eller 2 eller af fondsbeskatningslovens § 1, medmindre de samtidig er

beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven eller beskattes af fortjeneste

og tab på fordringer og gæld i både danske kroner og fremmed valuta efter

lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33, stk. 1.

2.

I

§ 1, stk. 8

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22«.

§ 2.

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og

foreninger

m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

3.

I

§ 2, stk. 1, litra a

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 17«.

a)

udøver et erhverv

med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 5. Udøvelse af erhverv om bord

på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast

driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det

var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast

driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast

driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende

ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan

virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,

renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af

en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at

udgøre

et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere

fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af

formuegoder,

der er knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter

skattepligten for faste driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet af

§ 2 A, stk. 1, kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3 samt genbeskatningssaldo efter § 31 A.

Såfremt

den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse

med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

bliver hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan den

skattepligtige

vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort

efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v.,

hvis formål er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser

gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende

måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet.

Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier m.v. som

led i en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver m.v. efter

fusionsskatteloven,

- - -

c)

oppebærer udbytte

omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra

obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 3, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens §

16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et selskab mv.

(moderselskabet),

der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab

(datterselskabet) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for

hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved

udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte

ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og

2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Det er en betingelse, at

beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne

i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og

datterselskaber

fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i

moderselskaber som nævnt i 2. pkt., der er optaget på listen over de

selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv

90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra

forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at

være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke

er hjemmehørende her i landet,

- - -

4.

I

§ 2, stk. 1, litra c

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2,«.

f)

oppebærer indkomst

som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her

i landet. Det er dog en betingelse, at en person, der er eller har været

skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller indirekte

del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab

eller den udenlandske forening mv. og har eller på noget tidspunkt inden for

de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte

eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den

virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf

henses, når der er tale om et selskab mv., til, om personen ejer eller har

ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over

mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i

aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed

personligt

ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller

mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i

virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende

anvendelse,

- - -

5.

I

§ 2, stk. 1, litra f

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,«.

§ 2 A.

- -

-

Stk. 5.

Det forhold,

at et selskab bliver omfattet af stk. 1 eller 2 henholdsvis ophører med at

være

omfattet af stk. 1 eller 2 medfører ikke i sig selv, at dets aktiver eller

passiver anses for afstået, henholdsvis at dets aktiver og passiver anses for

anskaffet. Aktiver og passiver, der er i behold hos et selskab, som bliver

omkvalificeret efter stk. 1 og 2, behandles ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst for den transparente enhed, som om de var anskaffet på de

tidspunkter, hvor de er erhvervet af det omkvalificerede selskab, og for de

anskaffelsessummer,

hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger, som det omkvalificerede selskab har

foretaget, anses for foretaget af den transparente enhed. Fusionsskattelovens

§ 8, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved omkvalificeringen. Der

fastsættes

ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt

i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af det

omkvalificerede selskab selv. Den transparente enhed succederer i

fremførselsberettigede

underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab

fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk.

5. Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende anvendelse, hvis et

selskab ophører med at være en transparent enhed omfattet af stk. 1 og 2.

- - -

6.

I

§ 2 A, stk. 5

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3,«.

§ 3.

Undtaget fra skattepligten er:

- - -

19)

Investeringsselskaber,

jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, bortset fra kontoførende

investeringsforeninger,

jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger §

2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1. Udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra selskaber hjemmehørende

her i landet, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d,

stk. 3, til selskaber, der er omfattet af 1. pkt., beskattes dog med 15 pct.

Hvis der indeholdes mere end 15 pct., kan det for meget indeholdte

tilbagesøges.

- - -

7.

I

§ 3, stk. 1, nr. 19

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19« og

»aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 3,« ændres til: »aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2,«.

§ 13.

Til

den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

- - -

2)

Udbytte, som de i §

1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g og 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv.

modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,

2, 2 e og 2 f, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog

kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 10 pct.

af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab,

datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for

hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved

udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte

ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og

2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Bestemmelsen i 1. pkt.

omfatter

ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2

a. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis

udbyttemodtageren

er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1,

litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed

stat, der er medlem af EU eller EØS, Færøerne eller Grønland eller en stat,

som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af,

om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a,

opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som

selskabet

eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

- - -

8.

I

§ 13, stk. 1, nr. 2

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: « til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

Stk. 3.

Udbytte, der

ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber mv., der er

skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f, 4 eller 5 a, eller som

er hjemmehørende i udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende

selskab hverken er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3

eller ligningslovens § 16 C, stk. 15. Bestemmelsen finder tilsvarende

anvendelse,

hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som

nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er

hjemmehørende

i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland

eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

9.

I

§ 13, stk. 3

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 2 a eller 3« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19«.

Stk. 4.

Udlodninger

fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er

skattefri for modtageren, i det omfang det fremgår af stk. 5 og 6.

Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i

investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 3.

- - -

10.

I

§ 13, stk. 4

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 17«.

Stk. 6.

Uanset stk. 5

kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 4 dog ikke

overstige

foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende

udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under

anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3, 4 og 6.

11.

§ 13, stk. 6

, affattes således:

»

Stk. 6.

Uanset stk. 5

kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 4 dog ikke

overstige foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier m.v.

som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 9, i det indkomstår, de

pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster

opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens §§ 12 - 14 og § 25

og

§ 26, stk. 2-4 og 6. Ved anvendelsen af disse bestemmelser i

aktiebeskatningsloven

tages dog ikke hensyn til aktier, som investeringsforeningen har erhvervet

mindre end 3 år forud for afståelsen, afståelsessummer efter ligningslovens §

16 B samt udbytter.«

Stk. 7.

Stk. 3 finder

tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende

investeringsforeninger,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den

ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den

del af udlodningerne, som hidhører fra foreningens nettoindtægter omfattet

af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 4, 1.-3. og 5. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4,

1.-3. og 5. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke

overstige den del af udlodningerne, som hidhører fra foreningens indtægter

omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for

indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.

- - -

12.

§ 13, stk. 7

, affattes således:

»

Stk. 7.

Stk. 3 finder

tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som

forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som stammer fra foreningens

nettoindtægter

omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter

ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. - 4. og 6. pkt., stk. 5, nr. 1, 2 og 4, og

stk. 6, jf. stk. 4, 1. - 4. og 6. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af

udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som stammer

fra foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9,

nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 3. Stk. 3 finder dog ikke

anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger,

udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §

17.«

§ 17.

- - -

Stk. 2.

Såfremt der i

den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g og

3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber,

hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er

eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af

skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, nedsættes det udbyttemodtagende

selskabs,

moderselskabets, skat med den del, der svarer til forholdet mellem det

modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske

nedsættelse

med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab, datterselskabet,

og ethvert datterselskab på lavere niveau har udredet i skat af den del af

indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en

betingelse, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, på ethvert

niveau ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab,

datterselskabet,

i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode

udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i

kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct.,

og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 3. pkt.

nævnte ejerandel 15 pct.

13.

I

§ 17, stk. 2 og 3

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatning

vens § 19«.

Stk. 3.

Såfremt der i

den skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været

hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i

§ 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3, eller af nærværende paragrafs stk. 2, kan

told- og skatteforvaltningen efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende

selskab en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end

det, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet

i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det

beløb, som det udbyttemodtagende selskab har udredet i skat af den til

udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der

skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende og det

udbyttemodtagende selskab, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have

været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

- - -

§ 32.

- - -

Stk. 13.

Moderselskabet

fører en beskatningskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På beskatningskontoen indgår den del

af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets skattepligtige

indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og

avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes

ved indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter

eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter

er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer

hidrørende fra datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel

resterende positiv saldo overføres til det efterfølgende indkomstår.

- - -

14.

I

§ 32, stk. 13

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19«.

§ 33 A.

- -

-

Stk. 2.

Hvis

overdrageren er en person, finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun

anvendelse,

når overdragelsen vedrører kapitalandele, der henregnes til

hovedaktionæraktier

efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, dog således, at en

ejerandel på 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen anses som

hovedaktionæraktier.

Hvis overdrageren er et selskab mv., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3.

pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i

koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, dog således,

at der ved en ejerandel på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at

foreligge koncernforbundne selskaber.

- - -

15.

I

§ 33 A, stk. 2

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 - 4,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4,«.

§ 18

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af

12. august 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 422 af 6. juni 2005 og § 59 i

lov nr. 428 af 6.juni 2005, og som senest ændret ved § 48 i lov nr. 430 af 6.

juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 3 A.

Alle,

der i et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2,

ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af

den samlede stemmeværdi i selskabet, skal senest en måned efter ejerrettens

respektive råderettens indtræden underrette selskabet skriftligt om ejerens

m.v. identitet. For fysiske personer opgøres ejerforholdet respektive

rådeforholdet som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste

pkt., og stk. 3 og 4.

- - -

1.

I

§ 3 A, stk. 1

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2, sidste pkt., og stk. 3 - 4.« til: »aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2 - 3.«

§ 3 C.

---

Stk. 7.

Omregningen af

resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., skal ske til en

gennemsnitskurs for indkomståret. Ved omregning af resultatet skal der

anvendes en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af, hvilken

centralbanks

valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i

forbindelse med meddelelsen til told- og skatteforvaltningen efter stk. 3, 3.

pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige kan for efterfølgende

indkomstår

vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt efter 2. pkt.

Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse herom til told- og

skatteforvaltningen inden indkomstårets begyndelse. Ved omregning af

indkomstårets

transaktioner anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser.

Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som

transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en

anden centralbank. Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i

fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab

omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4,

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og 32 efter 1.-7. pkt.

- - -

2.

I

§ 3 C, stk. 7

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 2 og 4,« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 8 og14,«.

3.

I

§ 10

, indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»

Stk. 3.

Skatteministeren

kan fastsætte regler om, at indberetningen tillige skal omfatte ind- og

udtagninger i det forudgående kalenderår af aktier i depoter med angivelse af

aktiens identitet og tidspunktet for ind- eller udtagningen, når deponeringen

er foretaget for en person. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler

om, at indberetningen af ind- og udtagninger tillige skal omfatte deponerede

unoterede aktier.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

4.

Efter

§ 10 D

indsættes som ny § 10 E:

»

§ 10 E.

Skatteministeren kan fastsætte regler om frivillig indberetning af

skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter

aktieavancebeskatningsloven

i det forudgående kalenderår på aktier ejet af personer.«

§ 19

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

758 af 2. august 2005, foretages følgende ændring:

22.

- - -

Stk. 2.

I følgende

tilfælde gives bindende svar om ansættelse af indkomst- eller

ejendomsværdiskat kun, i det omfang flere anmoder om svaret, og fristen

regnes i disse tilfælde fra udløbet af det tidligste indkomstår:

- - -

1.

I

§ 22, stk. 2, nr. 3

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2 og 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4«.

3)

Ved anmodning om et

bindende svar om ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat af en

kontrolleret

transaktion som beskrevet i ligningslovens § 2 eller om en transaktion mellem

en hovedaktionær og det af denne beherskede selskab skal hver af parterne i

transaktionen anmode om svaret. Ved afgørelsen af, om der er tale om en

hovedaktionær, finder definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

2 og 3, anvendelse.

§ 20

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr.

390 af 2. juni 1999, § 2 i lov nr. 945 af 20. december 1999, § 3 i lov nr.

393 af 6. juni 2002 og § 5 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, og som senest

ændret ved § 5 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

§ 7.

- - -

Stk. 5.

Virksomheder,

der ikke er registreret efter § 2, kan af told- og skatteforvaltningen

meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af afgiftspligtige

varer i samme omfang som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1-3. Der kan dog ikke

meddeles bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en

registreret virksomhed, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret

afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder. Som indbyrdes

forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte

eller indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i hver

virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3,

anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for en og samme person. En udstedt

bevilling bortfalder, hvis det i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at

foreligge efterfølgende.

- - -

1.

I

§ 7, stk. 5

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3,» til: »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,«.

§ 21

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr.

688 af 17. september 1998, som senest ændret ved § 67 i lov nr. 428 af 6.

juni 2005, foretages følgende ændring:

§ 9.

- - -

Stk. 7.

Virksomheder,

der ikke er registreret efter § 3, kan af told- og skatteforvaltningen

meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et

afgiftspligtigt svovlindhold i samme omfang som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-4.

Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den pågældende

virksomhed og en registreret virksomhed, som virksomheden direkte eller

indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne

virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor

samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i

hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af

en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af

ejerkredsen

for en og samme person. En udstedt bevilling bortfalder, hvis det i 2. pkt.

nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.

- - -

1.

I

§ 9, stk. 7

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,«.

§ 22

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347

af 17. maj 2005, foretages følgende ændring:

§ 23 e.

- -

-

Stk. 2.

Selskabsmæssige omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller

tilførsler af aktiver omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af

aktieombytninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for

afståelse af ejerandele i henhold til stk. 1, i det omfang kommunens vederlag

består i ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk. 1.

1.

I

§ 23 e, stk. 2

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 13« til: »aktieavancebeskatningslovens § 36«.

§ 23

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 768 af 12. oktober 1999, som ændret ved § 4 i lov nr.

874 af 3. december 1999, og senest ændret ved § 78 i lov nr. 428 af 6. juni

2005, foretages følgende ændring:

§ 8.

- - -

Stk. 2.

Foreligger der

på statusdagen for sidste årsregnskab uudnyttede fradragsberettigede tab, kan

disse uanset reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, og § 4,

stk. 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens §

6, stk. 5, ikke fremføres af selskabet.

1.

I

§ 8, stk. 2

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 2, og § 4, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2

og 3«.

§ 24

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige

erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af

13. september 2005, foretages følgende ændringer:

§ 1.

- - -

Stk. 2.

Aktier m.v.

omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede

obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen,

medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible

obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer,

der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og

investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt

af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7,

kan dog indgå i virksomhedsordningen.

- - -

1.

I

§ 1, stk. 2

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a, stk. 7,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 19,«.

§ 22 c.

- -

-

Stk. 2.

For at anvende

ordningen i stk. 1 skal følgende betingelser være opfyldt:

- - -

2.

I

§ 22 c, stk. 2, nr. 3 b

, og

stk. 4

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3,«til: »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,«.

3 b)

en

skattepligtige sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af

stemmeværdien, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at ingen af de ansatte

aktionærer eller anpartshavere råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i

selskabet. Ved afgørelsen af, om en aktionær eller anpartshaver er omfattet

af 2. pkt., finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende

anvendelse.

4)

Aktierne eller

anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed i den periode, hvor

ordningen anvendes, ikke i overvejende grad består i udlejning af fast

ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.

Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og

7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast

ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis selskabet udøver næring ved køb og

salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Selskabets virksomhed

anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse

af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 50 pct. af

selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning

tillagt summen af selskabets øvrige regnskabsførte indtægter, i et indkomstår

stammer fra sådan virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets

udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50

pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo

indkomståret.

Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved

bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af

aktier

i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25

pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en

til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved

bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast

ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem to datterselskaber.

Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem

datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke

som en udlejningsejendom.

3.

I

§ 22 c, stk. 2, nr. 4

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b« til: »aktieavance-beskatningslovens § 18«.

5)

Aktierne eller anparterne

er ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

- - -

4.

I

§ 22 c, stk. 2, nr. 5

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a« til: »aktieavance-beskatningslovens § 19«

Stk. 4.

Ved opgørelsen

af aktie- eller anpartskapitalen efter stk. 2, nr. 3 b, bortses fra aktier

eller anparter, som ejes af ansatte aktionærer eller anpartshavere, der ejer

mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet. Ved afgørelsen

efter 1. pkt. finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende

anvendelse.

5.

I

§ 22 c, stk. 4

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 2«.

Stk. 6.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse som

anskaffelsessummen for de erhvervede aktier eller anparter. Såfremt en

erhvervelse

af aktier eller anparter i løbet af indkomståret bringer den samlede

anskaffelsessum

op over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, opgøres det kapitalafkastgrundlag, der

anvendes ved beregningen af det forholdsmæssige kapitalafkast efter stk. 5,

som den samlede anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter denne

erhvervelse. Uanset om den skattepligtige i medfør af

aktieavancebeskatningslovens

§§ 11 og 11 A er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling, opgøres

kapitalafkastgrundlaget

som det kontantomregnede vederlag, den skattepligtige betaler for aktierne

eller anparterne.

- - -

6.

I

§ 22 c, stk. 6

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§§ 11 og 11 A« til: »aktieavance-beskatningslovens §§ 34 og 35«.

§ 25

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af

1. juli 2002, som ændret ved § 31 i lov nr. 451 af 7. juni 2001 og § 12 i lov

nr. 394 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

§ 6 a.

- -

-

Stk. 3.

Selskabet

bevarer ejendomsretten til de deponerede aktier, idet følgende rettigheder

mv. dog tilkommer VækstFonden:

- - -

1.

I

§ 6 a, stk. 3, nr. 5

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 13« til: »aktieavancebeskatningslovens § 36«.

5)

Gennemføres en

aktieombytning omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 eller en fusion

eller spaltning omfattet af fusionsskattelovens regler i deponeringsperioden,

skal det antal aktier, som kan henføres til de oprindeligt deponerede aktier,

ligeledes deponeres. Hvis der udbetales en kontant udligningssum som følge af

en skattefri aktieombytning eller fusion, skal hele den del af

udligningssummen, som kan henføres til de deponerede aktier, indbetales til

VækstFonden.

Stk. 4.

Såfremt

aktierne er børsnoterede, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan

selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle

kursværdi. Er aktierne unoterede, kan selskabet ligeledes frigøre de

deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de

deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det

kalenderår, hvori de er deponeret, jf. dog stk. 5. Uanset om aktierne er

børsnoterede eller unoterede, skal deponeringen være afviklet senest 9 år

efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Denne afvikling

kan ske enten kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.

- - -

2.

I

§ 6 a, stk. 4

, ændres »aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 2, til: »aktieavancebeskatningslovens § 3«.

Lignende dokumenter