Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove

1999/1 LSF 154Lovforslag som fremsatSkatteministeriet16. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. december 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af

forskellige skattelove

(Investeringsforeninger, dobbelt bundgrænse til

ægtefæller og arveafkald)

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5.

august 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 2 d, stk. 1, 3. pkt., ændres: »Finanstilsynets bekendtgørelse om

investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle

instrumenter samt indgå terminsforretninger«

til: »Finanstilsynets bekendtgørelse om

investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte

instrumenter«.

2.

I § 2 d, stk. 1, 5. pkt. ændres »finder 1. pkt. anvendelse.«

til: »finder 1. pkt. anvendelse, jf. dog

stk. 2. «.

3.

Efter § 2 d, stk. 1 indsættes som nyt

stykke:

»

Stk. 2. Hvis en forening, der er

omfattet af stk. 1, 2. pkt., erhverver en aktie som omhandlet i § 2

a, medfører denne erhvervelse først, at stk. 1, 1. pkt.,

Læs alt

finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide,

at aktien var omfattet af § 2 a.«.

Stk. 2 - 6 bliver herefter til stk. 3 - 7.

4.

I § 2 d, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og

4, ændres ( 2 gange) »bekendtgørelse

nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe

midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger« til: »Finanstilsynets

bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers

anvendelse af afledte instrumenter «.

5.

I § 2 d, stk.4 og 5, der bliver stk. 5 og 6,

ændres (tre gange) »stk. 1- 3« til: »stk.1-4«.

6.

I § 3, stk. 2, indsættes som 3.

pkt.:

»Skatteministeren fastsætter de nærmere regler

for opgørelsen efter 2. pkt.«

7.

§ 4, stk. 2, 5. pkt., ophæves, og i

stedet indsættes:

»

Beløbsgrænsen efter 3. pkt.

udgør i dette tilfælde 166.600 kr. Ved en samlevende

ægtefælles dødsfald anses samlivet i denne henseende for

ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket

dødsfaldet har fundet sted. Beløbene i 3. og 5. pkt. reguleres

efter personskattelovens § 20.«

8.

I § 7, stk. 1, 3. pkt., ændres »4. og 5. pkt.« til: »4.-7. pkt.«

§ 2

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages

følgende ændring:

1.

I § 5, stk. 4, indsættes efter 1.

pkt.: »Uanset 1. pkt. kan der dog foretages

acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle.«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 16 A indsættes efter stk. 7 som nyt

stykke:

»

Stk. 8. Gevinst fra aktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, der udloddes af en

udloddende investeringsforening, jf. § 16 C, medtages i den

skattepligtige indkomst med et antal pct. af den del af udlodningen, der

modsvarer avancen på aktier omfattet af § 2 a uden særlig

forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6.

Procentantallet udgør 100 med tillæg af én for hvert

år, hvori foreningen har ejet aktien, dog mindst 110.«.

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

2.

I § 16 C, stk.1, indsættes som 2. - 6.

pkt.:

»

En udloddende investeringsforening kan undlade

at foretage udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af

investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan

endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som

er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende.

Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal udloddes,

fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf der udloddes.

Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal udloddes, overføres i

stedet til minimumsudlodningen i det følgende år.

Beløbene overføres til de indkomstarter, som de

vedrører.«.

3.

§ 16 C, stk. 3, nr. 7, affattes

således:

»

7) Gevinst ved afståelse af aktier

efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a uden særlig

forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6.«.

4.

I § 16 C indsættes som stk. 8 -

10:

»

Stk. 8. Ved udstedelse af nye

investeringsbeviser (emission), forøges de indtægter og

udgifter, jf. stk. 3 - 6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i

betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings

udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte

indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende

værdi af alle andele efter emissionen og den pålydende

værdi af alle andele inden emissionen.

Stk. 9.

Ved indløsning af investeringsbeviser,

nedsættes de indtægter og udgifter, jf. stk. 3 - 6, indtil

indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved

opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt

efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter

og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af

alle andele efter indløsningen og den pålydende værdi af

alle andele inden indløsningen.

Stk. 10.

Beløb efter stk. 1, 5. pkt., samt tab,

der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved

opgørelse af foreningens udlodningspligt efter at emission eller

indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8

og 9 med foreningens indtægter og udgifter, selvom de hidrører

fra ældre år.«.

§ 4

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 2.

august 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 4, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter

»§ 2, stk. 1«: »,eller § 3«.

2.

I § 4, stk. 1, indsættes efter 5.

pkt.: »Avance fra aktier omfattet af § 3,

der udloddes, medtages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter

§ 2, stk.1, nr.4, med et antal pct. af den del af udlodningen, der

modsvarer avancen på aktier omfattet af § 3. Procenttallet

udgør 100 med tillæg af én for hvert år, hvori

investeringsforeningen har ejet aktien, dog mindst 110. «

3.

I § 4 indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»

Stk. 3. Hvis en forening, der er

omfattet af stk.1, erhverver en aktie som omhandlet i § 3

medfører denne erhvervelse først, at stk. 2 finder

anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at

aktien var omfattet af § 3.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

§ 5

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »ligningslovens § 16 B«

til : »ligningslovens §§ 16 B eller 16 A,

stk. 8, «.

2.

§ 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes

således:

»

3) den del af udlodninger fra udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der

opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige

del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som

hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6 , jf.

stk. 4, 1. pkt.,«.

3.

I § 4 a indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»

Stk. 3. Det beløb, der

efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke

overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens

positive nettoindtægter i form af indtægter, der er omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for

aktieindkomst nedsættes dog med det beløb, der er opgjort efter

ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Den forhøjes eller

nedsættes med foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse

af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det

indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører.

Nettogevinsterne eller -tabene ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af

reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.1, 3 og 4, samt

§ 6. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med

udbytte fra aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

som foreningen, da udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var

omfattet af denne bestemmelse. «.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 6

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 65, stk. 3, indsættes som 3.

pkt.: »Der skal indeholdes udbytteskat af

tillægget efter ligningslovens § 16 A, stk. 8.«

2.

I § 65, stk. 6, ændres »§16 A, stk. 4 og 8«

til: »§16 A, stk. 4 og 9«

§ 7

I lov nr. 166 af 24. marts 1999 om ændring af forskellige skatte- og

afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer,

justering af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af

told- og afgiftsområdet m.m.), som ændret senest ved § 5 i

lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, nr. 6, ophæves.

2.

§ 2, nr. 7, ophæves.

§ 8

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2-3, og § 4 har virkning for aktier

i foreningens besiddelse i indkomståret 2000 og senere

indkomstår

Stk. 3.

§ 1, nr. 7 og 8, har virkning for

afståelser af aktier, der foretages fra den 1. juli 2000.

Stk. 4.

Såfremt anskaffelsessummen for en aktie i

henhold til aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, som affattet

ved lovbekendtgørelse nr. 643 af 5. august 1999, er opgjort til

kursværdien på et tidspunkt, der ligger før den 1. juli

2000, anvendes denne anskaffelssessum ved opgørelsen af fortjeneste

eller tab ved afståelse af aktien.

Stk. 5.

§ 2 har virkning på boer vedrørende

personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere,

samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende

ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives

den 1. januar 2000 eller senere.

Stk. 6.

§ 3, nr. 2, har virkning for udlodninger, der

sker i indkomståret 2000 og senere indkomstår. § 3, nr. 1 og

3, § 5 og § 6 har virkning for udlodninger, der sker i

indkomståret 2001 og senere indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Sammenfatning

A.

Ved afståelse af børsnoterede

aktier efter 3 års ejertid er avancen skattefri, såfremt den

skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier indenfor de seneste

3 år ikke har oversteget 113.300 kr. (1999-niveau). Ved

opgørelsen af beholdningen medregnes en evt. samlevende

ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier.

Den daværende skatteminister gav i 1997 tilsagn om

at fremsætte forslag, som giver mulighed for, at ægtefæller

hver får en bundgrænse. Dette skulle ske som udløber af et

forestående udvalgsarbejde om en systematisk gennemgang af

aktieavancebeskatningslovens regler. Da udvalgsarbejdet om

aktieavancebeskatningsloven uventet er trukket ud, er det ikke

hensigtsmæssigt at afvente dets færdiggørelse.

Det foreslås derfor at indføre en dobbelt

bundgrænse for ægtefæller.

B.

Efter gældende regler kan der ikke gives

arveafkald med afgiftsmæssig virkning, efter at der er foretaget

udlodning i boet. Det betyder, at der uanset afkaldet beregnes boafgift, som

om arven var tilfaldet afkaldsgiver. Endvidere beregnes der gaveafgift eller

evt. indkomstskat, som om afkaldsgiver har foræret arven til den, der

begunstiges af afkaldet.

Det foreslås, at reglen om, at der ikke kan gives

afkald med afgiftsmæssig virkning efter en udlodning, begrænses

således, at den ikke gælder, når udlodningen er en

acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle. Det gør det

muligt at udlodde til en efterlevende ægtefælles forbrug under

bobehandlingen, uden at adgangen til at give arveafkald med

afgiftsmæssig virkning fortabes.

C.

Efter gældende regler skal gevinst og tab

på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der alene investerer i

sædvanlige aktier, beskattes med samme sats, som gælder gevinst

og tab på aktier. Det gælder dog kun, såfremt foreningen

ikke ejer og heller ikke må eje finansielle aktier fra et

lavskatteland. Hvis foreningen ejer så meget som én finansiel

aktie fra et lavskatteland beskattes gevinst og tab på hele

investeringsbeviset med en højere sats.

Det foreslås, at såfremt foreningen ved en

undskyldelig misforståelse har anskaffet en sådan aktie,

indtræder beskatning med en højere sats i almindelighed

først, hvis aktien ikke afhændes inden en frist, der

fastsættes af Told- og Skattestyrelsen. På denne måde

gør forslaget det mindre risikofyldt for foreningerne at tage fejl af

hvilke aktier, der er finansielle aktier fra et lavskatteland.

D.

Det foreslås, at når den udlodning,

som en udloddende investeringsforening skal foretage, er mindre end 1 pct. af

investeringsbevisets pålydende, kan den udskydes til det

følgende år.

Samtidig foreslås, at større udlodninger, som

en udloddende investeringsforening skal foretage kan nedrundes til

nærmeste beløb, der kan deles med 0,25 pct. af

investeringsbevisets pålydende. Det overskydende beløb udloddes

i det følgende år. I tilfælde hvor investeringsbeviset

udgør 100 kr. betyder forslaget, at udlodninger under 1 kr. kan

udskydes til følgende år, og at alle udlodninger kan nedrundes

til nærmeste beløb, der kan deles med 25 øre.

E.

Det foreslås, at der skabes sikker hjemmel

til, at den regulering af udlodningerne, som investeringsforeningerne

foretager på grund af medlemmers indtræden og udtræden,

også lægges til grund skattemæssigt.

F.

Det foreslås endvidere, at

skatteministeren bemyndiges til påny at fastsætte de

nærmere regler for pengeinstitutters anvendelse af

fondskodeprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab ved

afståelse af aktier. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at

videreføre gældende regler uændret.

Lovforslagets enkelte dele

A. Dobbelt skattefri bundgrænse for ægtefæller

Forslaget findes i § 1, nr. 6-8.

Fortjeneste ved afståelse af aktier er efter

aktieavancebeskatningsloven som udgangspunkt skattepligtig. Efter lovens

§ 4, stk. 2, er personers fortjeneste og tab på

børsnoterede aktier imidlertid skattefri henholdsvis ikke

fradragsberettigede ved afståelse efter 3 års ejertid. Det er dog

en betingelse, at kursværdien af personens samlede beholdning af

børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har

oversteget den såkaldte 100.000 kr.´s-grænse. Beløbet

udgør i 1987-niveau 83.300 kr. og reguleres efter personskattelovens

§ 20. Grænsen er i 1999 på 113.300 kr.

Har den skattepligtige for hele det pågældende

indkomstår imidlertid været samlevende med en

ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes

ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Med andre

ord deles ægtefællerne om den skattefri bundgrænse.

Det var en bevidst politisk beslutning, der blev truffet i

forbindelse med skattereformen i 1993 om ikke at indrømme en dobbelt

bundgrænse for ægtefæller, jf. lov nr. 421 af 25. juni 1993

om ændring af aktieavancebeskatningsloven. En dobbelt bundgrænse

medfører eksempelvis, at en person, der ejer børsnoterede

aktier for 200.000 kr., og som gifter sig med en person, der ikke ejer

børsnoterede aktier, ved giftermålet i tilgift bliver skattefri

af avancen, da man så at sige overtager ægtefællens

bundgrænse.

Det er i den forbindelse værd at mærke sig, at

100.000 kr. s-reglen ikke er tænkt som en egentlig regel om

skattefritagelse. Den er snarere en administrativ regel, der medfører,

at et overvældende flertal af de skattepligtige, der ejer aktier, ikke

behøver at opgøre en avance ved salg af aktierne. Ved

vedtagelsen af skattereformen i 1993 betød reglen således, at 90

pct. af skattepligtige, der ejer aktier, ikke skulle opgøre avance ved

afståelse af aktierne.

I skatteudvalgets betænkning af 27. maj 1997 til

lovforslag nr. L 195 om ændring af forskellige skattelove

(Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af

kursgevinstloven) (lov nr. 440 af 10. juni 1997) gav regeringen imidlertid

tilsagn om at ville fremsætte lovforslag, hvorefter skattepligtige ikke

skal medregne ægtefællens aktiebeholdning ved opgørelsen

af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier. Det fremgik

af tilsagnet, at forslag herom ville blive stillet som udløber af et

forestående udvalgsarbejde om en systematisk gennemgang af

aktieavancebeskatningsloven.

Da udvalgsarbejdet om aktieavancebeskatningsloven uventet

har trukket ud, gav skatteministeren i sit svar til Skatteudvalget af 11. maj

1999 (Alm. del - bilag 486) på spørgsmål nr. 145 af 23.

april 1999 (Alm. del bilag 444) tilsagn om at fremsætte forslag om

ændring af aktieavancebeskatningsloven vedrørende

ægtefællers fælles bundgrænse, selvom udvalgsarbejdet

ikke er afsluttet.

Det foreslås i nærværende lovforslag at

indføre en dobbelt bundgrænse for ægtefæller.

Forslaget betyder umiddelbart, at hver af

ægtefællerne vil kunne have en beholdning af børsnoterede

aktier på op til 113.300 kr. (1999-niveau), uden at der indtræder

skattepligt af en evt. fortjeneste. Tidligere kunne hver

ægtefælle have en beholdning på op til 56.650 kr. (eller

rettere måtte den samlede beholdning ikke overstige 113.300 kr.)

På dette punkt vil lovforslaget betyde, at ægtefæller

sidestilles med ugifte samlevende.

Efter forslaget vil der dog i det hele taget ikke

indtræde skattepligt, selvom den ene ægtefælles beholdning

overstiger 113.300 kr., blot ægtefællernes samlede beholdning af

børsnoterede aktier ikke overstiger den dobbelte bundgrænse,

dvs. 226.600 kr. (1999-niveau).

Forslaget ændrer således ikke ved, at der

stadig skal ske en sammenlægning af ægtefællernes

beholdninger. Dette skyldes de almindelige skattemæssige regler om, at

overdragelser mellem ægtefæller ikke har skatte- eller

gaveafgiftsmæssige konsekvenser.

Sammenlægningen af ægtefællernes

beholdninger betyder som nævnt, at det er uden betydning, hvem af

ægtefællerne, der står som ejer af de

pågældende aktier. Det betyder for det første, at det ikke

vil være nødvendigt at foretage overdragelser indbyrdes mellem

ægtefællerne for at opnå skattefrihed ved

afståelse.

Det betyder for det andet, at der heller ikke kan

spekuleres i utilsigtet at opnå skattefrihed ved sådanne

overdragelser. Såfremt hver ægtefælle i relation til

aktieavancebeskatningen blev tildelt en bundgrænse, kunne der ske

spekulation i samspillet mellem de generelle regler om

ægtefællesuccession og en regel om, at ægtefællerne i

relation til 100.000 kr. s reglen blev betragtet som enlige.

B. Arveafkald

Forslaget findes i § 2

Gældende regler

En arving eller legatar kan give afkald på falden

arv. I princippet kan afkaldet gives på et hvilket som helst tidspunkt,

inden boet er delt. Efter den gældende regel i boafgiftslovens

§ 5, stk. 4, skal arveafkald dog være meddelt over for

skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest

inden udlodning i et bo påbegyndes, såfremt afkaldet skal have

afgiftsmæssig betydning. Hvis fristen i § 5, stk. 4,

overholdes, får det den afgiftsmæssige konsekvens, at man anser

personen til fordel for hvem, afkaldet er givet, for arving, når der

skal beregnes boafgift. Den, der har givet arveafkaldet, skal således

ikke betale boafgift. Hvis fristen ikke overholdes, anses personen, der giver

arveafkald, alligevel for at være den retmæssige arving med de

afgiftsmæssige konsekvenser, det medfører. Der skal så

først betales boafgift af arven til arvingen, og derefter skal den

person til fordel for hvem, afkaldet blev givet, enten betale gaveafgift

eller indkomstskat af beløbet (arven) - afhængig af

slægtskabet til arvingen, der giver arveafkald.

Den gældende regel om den afgiftsmæssige

virkning af arveafkald blev indført med virkning fra 1. januar 1997,

jf. lov nr. 1222 af 27. december 1996. Reglen var en tidsmæssig

lempelse i forhold til de tidligere gældende regler, hvorefter

arveafkaldet skulle være givet, inden arvingerne i forbindelse med

boets udlevering tog stilling til, om gælden skulle vedgås eller

fragås. Efter de nye dødsboskifteregler skal gælden ikke

vedgås ved boets udlevering, og arvingerne hæfter først

personligt og solidarisk for gælden, når deling af boet er

påbegyndt. Som følge heraf fandt man det rimeligt også at

udvide den tidsmæssige betingelse for et gyldigt arveafkald i

boafgiftsloven, således at arveafkald først skal være

meddelt ved indsendelsen af boopgørelsen, dog senest inden der

foretages udlodning i boet.

Det har imidlertid vist sig, at de nye regler om fristen

for arveafkald i særlige situationer kan medføre en utilsigtet

stramning.

Det gælder i de tilfælde, hvor en efterlevende

ægtefælle har brug for straks at få penge fra boet til

eksempelvis almindeligt forbrug. Dette vil normalt ske ved, at der hurtigt

efter ægtefællens dødsfald foretages en acontoudlodning

til den efterlevende ægtefælle fra boet. Hvis der efter de

gældende regler skal meddeles arveafkald i boet med den virkning, at

det er den person til fordel for hvem afkaldet er givet og ikke

afkaldsgiveren, der skal anses for arving, når der beregnes boafgift,

skal afkaldet være givet, inden der sker udlodning fra boet, herunder

også acontoudlodning til ægtefællen.

Der er her tale om en tidsmæssig begrænsning

for meddelelse af arveafkald, som det kan være svært at overholde

i praksis.

Når acontoudlodningen har fundet sted, vil der

således ikke kunne meddeles arveafkald, uden at det kan få

særlige afgiftsmæssige eller indkomstskattemæssige

konsekvenser for den person til fordel for hvem, afkaldet er givet. Dette er

ikke tilsigtet.

Forslaget

Som følge heraf foreslås det, at

betingelserne for meddelelse af arveafkald ændres, således at en

acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle ikke er til hinder

for, at der efterfølgende kan ske arveafkald med afgiftsmæssig

virkning efter de almindelige bestemmelser herfor. Tilsvarende gælder

for en acontoudlodning til en efterlevende registreret partner.

Forslaget vil typisk medføre en lempelse for den

person, til fordel for hvem arveafkaldet er givet, i de tilfælde hvor

der efter de gældende regler først bliver meddelt et arveafkald,

efter at der er foretaget en acontoudlodning til den efterlevende

ægtefælle. Forslaget betyder således, at afkaldsgiveren

ikke som efter de gældende regler anses for arving, selv om afkaldet

først gives efter, at der er foretaget en acontoudlodning til den

efterlevende ægtefælle. Derimod anses den person, der har

fået fordel af arveafkaldet, for arving, og der skal betales boafgift

efter de almindelige regler. Til gengæld undgår den

pågældende person (dvs. den »nye arving«) så at betale gaveafgift eller

indkomstskat af det modtagne beløb.

C. Finansielle aktier i lavskattelande

Forslaget findes i § 1, nr. 2 og 3; § 3, nr.1 og

3, samt § 4 nr. 1-3 og §§ 5 og 6.

Gældende regler

De skattemæssige regler for udloddende

investeringsforeninger indeholder et krav om, at foreningerne ikke må

besidde finansielle aktier fra lavskattelande, hvis fortjeneste ved salg af

investeringsbeviserne skal beskattes efter reglerne for investeringsbeviser i

aktiebaserede investeringsforeninger. ( Reglerne findes i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt. og

pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1. Finansielle aktier fra

lavskattelande er aktier i finansielle virksomheder, der er

hjemmehørende i lavskattelande. De er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller pensionsafkastbeskatningslovens

§ 3).

De pågældende regler på

indkomstskatteområdet går ud på, at avancen ved

afståelse af investeringsbeviset beskattes som aktieindkomst. Ellers

beskattes avancen som kapitalindkomst.

De pågældende regler i

pensionsafkastbeskatningsloven går ud på, at avancen beskattes

med 5 pct. ligesom aktier i stedet for 26 pct., der gælder for

obligationer.

De pågældende regler vedrører kun

beskatning af avancen. De vedrører ikke beskatning af udlodningen. En

udlodning fra foreningen splittes nemlig altid op i overensstemmelse med

fordelingen af foreningens indtægter på forskellige former for

afkast. Den beskattes hos udlodningsmodtageren, som om den

pågældende oppebar sin andel af foreningens indtægter

direkte uden en mellemkommende forening.

Baggrunden for kravet om, at en aktiebaseret

investeringsforening ikke må investere i aktier fra et finansielt

selskab fra et lavskatteland er bl.a., at det finansielle selskab kan

være baseret på obligationer. Hvis selskabet samtidig er

beliggende i et land uden selskabsskat, er beskatningen af avancen efter

aktiereglerne for lav. Beskatning efter aktiereglerne har som

forudsætning, at selskabet beskattes med en rimelig

beskatningsprocent.

Er det ikke tilfældet, bør avancen undergives

en højere beskatning hos investeringsbevisets indehaver.

Investeringsforeningen selv beskattes ikke.

Retsvirkningen af, at en forening investerer i finansielle

aktier fra et lavskatteland, er, at foreningen ikke længere anses for

aktiebaseret. Den mister sin status som aktiebaseret nu og i al fremtid. Det

gælder både indkomstskat og pensionsafkastbeskatning.

Det betyder, at også den del af avancen på et

investeringsbevis, der stammer fra investeringsforeningens øvrige

aktier, undergives en højere beskatning. På

indkomstskatteområdet beskattes avancen således som

kapitalindkomst i stedet for aktieindkomst. På

pensionsafkastbeskatningsområdet beskattes med 26 pct. i stedet for 5

pct. Det gælder, selvom de øvrige aktier måtte være

langt den største aktiebesiddelse hos foreningen.

Den ændrede status får betydning for alle

investeringsforeningens medlemmer, også selvom de kun har haft ringe

indflydelse på investeringsforeningens drift.

Forslaget

Der ændres ikke ved, at en aktiebaseret

investeringsforening ikke må investere i finansielle aktier i

lavskattelande.

De foran beskrevne følger af, at en

investeringsforening ved en fejltagelse anskaffer sig en finansiel aktie fra

et lavskatteland, er imidlertid mere vidtgående end følgerne for

den skatteyder, der kommer til at anskaffe sig en finansiel aktie fra et

lavskatteland i den fejlagtige tro, at der er tale om en almindelig

aktie.

En investeringsforenings fejltagelse får betydning

for beskatningen af hele avancen på investeringsbeviset, selvom

foreningen i øvrigt udelukkende har investeret i almindelige aktier.

Den kommer derved til at ramme avance, der stammer fra almindelige aktier.

Den kommer også til at ramme alle investeringsforeningens medlemmer,

selvom der er tale om småsparere uden reel indflydelse på de

beslutninger, der løbende træffes i investeringsforeningen.

Den skatteyder, der ved en fejltagelse kommer til at

anskaffe sig en finansiel aktie fra et lavskatteland i direkte eje, bliver

alene ramt på beskatningen af afkastet fra netop denne aktie.

Beskatningen af skatteyderens øvrige aktier er uændret.

Det forekommer rimeligt i en vis udstrækning at

lempe vilkårene for investeringsforeningerne. Det foreslås

derfor, at de foran beskrevne følger af, at en investeringsforening

investerer i en finansiel aktie fra et lavskatteland, først

indtræder fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide,

at den overtræder kravet om, at den ikke må besidde en

sådan aktie. Forslaget omfatter både indkomstskatteområdet

og pensionsafkastbeskatningen.

De finansielle aktier fra lavskattelande er i

gældende lovgivning beskrevet som aktier i selskaber, der opfylder en

række forskellige karakteristika. Det er selskaber, der er eller har

været hjemmehørende i udlandet. Det er endvidere selskaber, hvor

selskabets og evt. datterselskabers virksomhed i væsentlig grad har

været af finansiel karakter. Herudover kræves, at det samlede

afkast er beskattet væsentligt lavere end efter danske

beskatningsregler. Der har udviklet sig en administrativ praksis, hvorefter

en udenlandsk beskatning anses for at være væsentligt lavere,

hvis det udenlandske selskabsskatteniveau er under tre fjerdedele af det

danske. De finansielle aktier fra lavskattelande omfatter også aktier i

selskaber, der i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller

har ejet aktier i selskaber af den foran nævnte karakter.

I visse tilfælde vil foreningens besiddelse af en

finansiel aktie fra et lavskatteland normalt altid være noget, som

foreningen vidste eller burde vide, også selvom foreningen ikke har

fået nogen meddelelser fra Told- og Skattestyrelsen. Det skyldes, at

der er tale om tilfælde, hvor det er relativt let at foretage de

nødvendige undersøgelser.

Således vil foreningen normalt altid vide eller

burde vide, at der er tale om en finansiel aktie fra et lavskatteland,

når det selskab der investeres i, enten

1) har til formål at besidde eller drive handel med

værdipapirer og er hjemmehørende i et land, hvis

selskabsskattesats for sådanne selskaber er tre fjerdedele af den

danske selskabsskattesats eller derunder (for tiden 24 pct. eller derunder),

eller

2) er en bank, der er hjemmehørende i et land hvis

selskabsskattesats for sådanne selskaber er tre fjerdedele af den

danske selskabsskattesats eller derunder (for tiden 24 pct. eller derunder),

eller

3) er et livsforsikringsselskab, der er hjemmehørende i et land

hvis selskabsskattesats for sådanne selskaber er tre fjerdedele af den

danske selskabsskattesats eller derunder ( for tiden 24 pct. eller

derunder).

De pågældende selskaber udgør kernen i

den gældende definition af finansielle selskaber fra

lavskattelande.

Man kan imidlertid ikke altid afgøre om en aktie er

en aktie i et finansielt selskab fra et lavskatteland på grundlag af

ovenstående tre kriterier. En væsentlig lavere beskatning end

efter danske regler kan således godt skyldes andet end skattesatserne.

Det kan skyldes indkomstopgørelsesreglerne. Branchebetegnelser og

vedtægter er heller ikke altid afgørende for kvalifikationen af

en virksomhed som finansiel. Det er den faktiske aktivitet, der er

afgørende. Endvidere indgår aktiviteten i datterselskaber

også i vurderingen af, om en aktie er en finansiel aktie fra et

lavskatteland.

Det betyder, at der vil være tilfælde, hvor

foreningen kan komme til at besidde en finansiel aktie fra et lavskatteland,

uden at dette er noget, som foreningen vidste eller burde vide.

Som eksempel, hvor man ikke normalt vil kunne sige, at

investeringsforeningen burde vide, at der er tale om aktier i finansielle

selskaber fra lavskattelande, kan nævnes flg.:

Aktier i et udenlandsk finansielt selskab, hvor

vurderingen af at det samlede afkast i det udenlandske finansielle selskab er

beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler ikke

skyldes, at man sammenholder de skatteprocenter, der gælder i Danmark

og det pågældende udland, men skyldes at man sammenholder

komplicerede indkomstopgørelsesregler i de to lande.

Endvidere kan nævnes aktier i selskaber, hvor

afgørelsen af at selskabet er finansielt, beror på en vurdering

af flere års regnskaber, og er i strid med, hvad der umiddelbart kan

udledes af vedtægter eller branchebetegnelser

Man kan også nævne de tilfælde, hvor

investeringsforeningen besidder aktier i et udenlandsk produktionsselskab i

et lavskatteland og det viser sig at produktionsselskabet besidder aktier i

væsentligt omfang i en udenlandsk bank i det pågældende

lavskatteland, uden at dette er fremgået af produktionsselskabets

hidtidige regnskaber.

Told- og Skattestyrelsen foretager med mellemrum en

gennemgang af de udloddende investeringsforeningers regnskab med henblik

på, at kontrollere, at de overholder betingelserne for at være

udloddende. Hvis Told- og Skattestyrelsen ved denne gennemgang opdager en

aktie, som den mener er en finansiel aktie fra et lavskatteland, selvom der

ikke er tale om et af de foran under 1) - 3) omtalte klare tilfælde,

kan den altid meddele dette til investeringsforeningen, og give denne en

frist til at afhænde aktien. Hvis denne frist overskrides, uden at

aktien er afhændet, vil foreningen normalt altid være i en

situation, hvor den burde vide at der er tale om en finansiel aktie fra et

lavskatteland

Revisors udtalelser i regnskabet o.l. om, at en aktie er

en finansiel aktie fra et lavskatteland vil også normalt

medføre, at foreningen burde vide at der er tale om en finansiel aktie

fra et lavskatteland. Det samme gælder revisors udtalelse om, at aktien

muligvis er en finansiel aktie fra et lavskatteland, såfremt foreningen

ikke forsøger at afklare den rejste tvivl.

Hvis foreningen ikke er enig med Told og Skat i, at en

given aktie er finansiel og fra et lavskatteland, har foreningen altid

mulighed for at anlægge anerkendelsessøgsmål imod Told og

Skat ved de almindelige domstole. I den forbindelse kan den få

domstolenes afgørelse af, hvornår foreningen vidste eller burde

vide, at der forelå en finansiel aktie fra et lavskatteland. Hvis

domstolene er enig med Told og Skat, men finder, at der er tale om en

vanskelig afgørelse, er der intet i vejen for, at de samtidig

bestemmer, at besiddelsen er undskyldelig, også med virkning for tiden

efter Told og Skats afgørelse. Der er selvsagt heller ikke noget i

vejen for, at Told og Skat selv vurderer, at en foreliggende sag er så

tvivlsom, at fristen for afhændelse udstrækkes til efter

domstolenes afgørelse.

En eventuel avance ved afståelse af finansielle

aktier fra lavskattelande skal udloddes. Det er kun selve avancen uden

forhøjelser, der skal udloddes. Hos udlodningsmodtageren

foreslås det, at den udloddede avance på en finansiel aktie fra

et lavskatteland skal tages til beskatning på udlodningstidspunktet.

Beskatningen kommer altså til at ske ved den første udlodning

efter, at investeringsforeningen har realiseret den finansielle aktie.

Beskatningen er altså knyttet sammen med det såkaldte

realisationsprincip.

På aktieavancebeskatningens område skal

beskatningen hos personer ske som kapitalindkomst.

Indenfor pensionsafkastbeskatningsområdet skal

beskatningen ske med 26 pct.

Det er dog ikke kun den udloddede avance, der skal

beskattes. Der foreslås en forhøjelse af det beløb, der

beskattes hos modtageren. Forhøjelsen er på 1 pct. pr. år,

hvori investeringsforeningen har ejet den finansielle aktie fra et

lavskatteland, dog mindst 10 pct. Det er samme forhøjelse som

gælder ved direkte ejerskab af aktien, når den afstås, og

avancen skal beskattes efter realisationsprincippet hos aktionæren.

Forhøjelsen fjerner bl.a. en fordel, som foreningen

har haft ved at eje aktier i det finansielle lavskatteselskab i forhold til

at eje aktier i almindelige selskaber. Almindelige selskaber har kun kunnet

spare op af indtægterne efter løbende at have betalt

selskabsskat, mens et finansielt lavskatteselskab har kunnet spare op uden

den løbende selskabsskat. Det sidste giver mulighed for en

større værdistigning på den finansielle aktie, fordi det

finansielle selskab kan opnå en forrentning af de beløb, der

ellers skulle være betalt løbende i skat. Avanceskatten på

den finansielle aktie, der først betales efter salg, skal altså

i et eller andet omfang forhøjes, hvis den skal udligne fordelen ved,

at der løbende ikke er betalt samme selskabsskat som i danske

selskaber.

Forhøjelsen skal også ses på baggrund

af, at forslaget ikke ændrer på beskatningen af udbytter, som i

tidligere år er udbetalt fra det finansielle lavskatteselskab til

investeringsforeningen og videreudloddet af denne. På

indkomstskatteområdet er de blevet beskattet som aktieindkomst, selvom

udbytter fra de pågældende aktier i direkte eje ville blive

beskattet som kapitalindkomst. På pensionsafkastbeskatningslovens

område er udbytterne blevet beskattet med 5 pct., selvom udbytte fra

aktierne i direkte eje beskattes med 26 pct.

D. Udlodning udskydes til det følgende år. Nedrunding

Forslaget findes i § 3, nr. 2.

En udloddende investeringsforening skal som minimum

udlodde årets skattepligtige indtjening. Det foreslås imidlertid,

at hvis indtjeningen har været meget lille, kan udlodningen udskydes

til det følgende år. Herved sparer investeringsforeningen

administrative udgifter. Ved meget lille forstås efter lovforslaget, at

minimumsudlodningen kan udskydes og lægges til næste års

minimumsudlodning, hvis den er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets

pålydende.

Samtidig foreslås, at større udlodninger, som

en udloddende investeringsforening skal foretage kan nedrundes til

nærmeste beløb, der kan deles med 0,25 pct. af

investeringsbevisets pålydende. Det overskydende beløb skal

lægges til næste års minimumsudlodning.

I tilfælde hvor investeringsbeviset udgør 100

kr. betyder forslaget, at udlodninger under 1 kr. kan udskydes til

følgende år, og at udlodninger over 1 kr. kan nedrundes til

nærmeste beløb, der kan deles med 25 øre.

100 kr. er den sædvanlige størrelse på

andele, men den enkelte investor kan godt eje flere andele.

E. Udlodningsreguleringen

Forslaget findes i § 3, nr. 4

Det foreslås at skabe sikker hjemmel til, at den

såkaldte udlodningsregulering, der sker ved indtræden og

udtræden af medlemmer i en udloddende investeringsforening også

lægges til grund skattemæssigt.

Udloddende investeringsforeninger er karakteriseret ved,

at de skal udlodde årets overskud.

Overskuddet beskattes hos medlemmerne, principielt som om

de havde oppebåret det direkte. Til gengæld er foreningen selv

fritaget for skat.

Der findes detaljerede regler om opgørelse af det

overskud, som foreningen skal udlodde for at bevare sin skattefritagelse. Det

er regler, hvis direkte indhold er, at de regulerer, hvornår foreningen

har pligt til at udlodde, og hvilke beløb, der skal udloddes.

Udlodningsreguleringen er en regulering, der sker i

regnskabet over udlodningspligten. Udlodningsreguleringen foretages i

forbindelse med at der bliver flere medlemmer, fordi nogle indtræder,

eller i forbindelse med at der bliver færre, fordi nogle

udtræder.

Den fungerer således, at i forbindelse med at der

bliver flere medlemmer, forøges det beløb, der ifølge

regnskabet skal udloddes, tilsvarende. Det skyldes, at nye medlemmer som en

del af anskaffelsessummen på investeringsbeviset, skal indbetale et

beløb, der modsvarer foreningens hidtidige (endnu ikke udloddede)

overskud. Det er afpasset således at alle, både nye og gamle, kan

få samme beløb udbetalt ved førstkommende ordinære

udlodning. Og det vel at mærke uden at de nye medlemmer tager noget fra

de gamle. Bliver foreningen mindre, fordi nogle udtræder, medtager de

udtrædende medlemmer deres del af foreningens indtil da indtjente, men

endnu ikke udloddede overskud. Den indgår i de udtrædende

medlemmers avanceopgørelse som en del af afståelsessummen for

investeringsbeviset. Det beløb, som foreningen herefter skal udbetale

ved førstkommende ordinære udlodning til de tilbageblevne,

nedsættes tilsvarende.

Forslaget skaber sikker hjemmel til, at foreningen skal

anvende udbyttereguleringen, og at den ikke bliver skattepligtig, hvis den

gør det.

Forslaget om at lægge udlodningsreguleringen til

grund har også den indirekte virkning, at der skabes sikker hjemmel

til, at udbyttet til de nye medlemmer beskattes hos disse på samme

måde som udbyttet til de gamle medlemmer

F.

Det foreslås endvidere, at

skatteministeren bemyndiges til påny at fastsætte de

nærmere regler for pengeinstitutters anvendelse af

fondskodeprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab ved

afståelse af aktier.

De nuværende regler herom findes i

bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993 om opgørelse af

begrænsning af tab på næringsaktier, som var udstedt med

hjemmel i den tidligere gældende formulering af

aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2.

Hjemmelen i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2,

blev imidlertid fjernet med virkning fra 1. januar 2000 ved objektiveringen,

jf. § 1, nr. 4, i lov nr. 166 af 24. marts 1999 (lov om ændring af

forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om visse fonde og

foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab

m.v. (Objektiveringer, justeringer af reglerne for beskatning ved død

samt afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.m.)).

Som følge af den ændrede affattelse af

aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, og den ophævede

hjemmelsbestemmelse, er bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993 om

opgørelse af begrænsning af tab på næringsaktier de

facto bortfaldet fra 1. januar 2000.

Da der imidlertid også efter 1. januar 2000 er

pengeinstitutter m.m., som anvender fondskodeprincippet, foreslås det

at genindføre hjemmelsbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 2, med henblik på at udstede en ny bekendtgørelse svarende

til bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993 om opgørelse af

begrænsning af tab på næringsaktier.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at videreføre

bekendtgørelsen, hvis regler er til gavn for de pågældende

pengeinstitutter, uændret.

Høring

Dobbelt skattefri bundgrænse for ægtefæller

Forslaget har været i høring hos flg.

organisationer: Finansrådet, Realkreditrådet,

InvesteringsForeningsRådet, Advokatrådet, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Erhvervenes Skattesekretariat, Håndværksrådet, Dansk

Industri, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Børsmæglerforeningen og Københavns Fondsbørs.

Arveafkald

De dele af lovforslaget, der vedrører arveafkald,

har været til høring hos flg. organisationer: Forsikring og

Pension, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Erhvervenes Skattesekretariat,

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten

for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense,

Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i

Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening, Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune, Frederiksberg Kommune og Amtsrådsforeningen.

Investeringsforeninger

De dele af lovforslaget, der vedrører

investeringsforeninger, har været til høring hos flg.

organisationer: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Erhvervenes skattesekretariat, Finansrådet,

Forsikring og Pension, Investeringsforeningsrådet, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Oversigt over høringssvar

I skemaer, der er medtaget efter bemærkningerne til

de enkelte bestemmelser er i kort form gengivet organisationernes

høringssvar samt skatteministeriets kommentarer hertil. Tekniske og

redaktionelle bemærkninger i høringssvarene er ikke omtalt.

Provenumæssige konsekvenser

Dobbelt skattefri bundgrænse for ægtefæller.

Det anslås, at forslaget om indførelse af

dobbelt skattefri bundgrænse for ægtepar vil omfatte10.000 -

15.000 ægtepar.

Forslaget vil medføre et provenutab, dels fordi

skatten af optjente men ikke realiserede avancer (latent skat) på

ægtepars beholdninger af børsnoterede aktier mellem den

nuværende grænse på 113.300 kr. og den foreslåede

på 226.600 kr.(1999-niveau) bortfalder, og dels fordi skatten af den

fremtidige, løbende værdistigning på disse beholdninger

bortfalder.

Det anslås skønsmæssig, at den

bortfaldne, latente skat udgør lidt over 100 mill. kr. Med en

antagelse om, at aktierne sælges jævnt over de næste 5

år, medfører forslaget et årligt provenutab på godt

20 mill. kr. på helårsbasis.

Provenutabet ved skattefritagelsen af skatten af den

fremtidige, løbende værdistigning anslås til op mod 30

mill. kr. årligt, når det lægges til grund, at

værdistigningen udgør 5 pct. årligt. Tabet realiseres

imidlertid ikke straks, men først i takt med at aktierne sælges.

Med realisering af avancen over 10 år bliver provenutabet ca 3 mill.

kr. det første år stigende til knapt 30 mill. kr. efter 10

år.

Samlet skønnes forslaget at medføre et

provenutab i størrelsesordenen 15 mill. kr. for indkomståret

2000, hvor forslaget har virkning for afståelser fra og med 1. juli

2000, stigende til i størrelsesordenen 35 mill. kr. i 2004. Herefter

bortfalder provenutabet vedr. den latente skat, således at det samlede

tab herefter vedrører den løbende værdistigning.

Det antages, at aktieindkomsten hos de berørte

ægtepar helt overvejende ligger under progressionsgrænsen, jf.

personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 4 (72.000 kr. i 1999-niveau),

således at provenutabet i det store og hele vedrører staten.

Finansårsvirkningen i 2000 skønnes at

være ubetydelig, da skatten af sådanne aktieavancer i det store

og hele vil fremkomme som restskat eller reduceret overskydende skat i det

følgende finansår.

Arveafkald

Den foreslåede ændring af boafgiftsloven

medfører, at der gives afkald på et utilsigtet provenu, der

skønnes at være af en yderst begrænset

størrelse.

Investeringsforeninger

Den foreslåede nedsættelse af

sanktionsniveauet vedrørende § 2 a - aktier i

investeringsforeninger skønnes ikke at have nævneværdige

provenumæssige konsekvenser. Endvidere skønnes

lovfæstelsen af den skattemæssige anvendelse af

udlodningsreguleringen ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om, at investeringsforeningerne må udskyde

små udlodninger til det følgende år, skønnes kun at

have yderst begrænset provenumæssig betydning, da den alene

udskyder beskatningen 1 år i et meget begrænset antal

tilfælde.

Endelig vil forslaget om, at udbytteudlodninger kun kan

nedrundes til 25 øres-beløb, indebære en skærpelse

i forhold til investeringsforeningernes hidtidige udlodningspraksis. Hidtil

har investeringsforeningerne med støtte i Ligningsvejledningen

foretaget større nedrundinger. Nedrundingsadgangen har imidlertid ikke

haft tilstrækkelig hjemmel i gældende lov. I forhold til hidtidig

praksis indebærer forslaget en fremrykning af udlodninger, hvilket i

indkomståret 2000 giver et engangsprovenu på ca 40 mill. kr.

Af merprovenuet skønnes 15 mill. kr. at

vedrøre de kommunale indkomstskatter i 2000

Det kommunale merprovenu i de kommuner, som vælger

ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, vil imidlertid i 2000

tilfalde staten, da forslaget ikke er indregnet i det garanterede

udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca halvdelen af beløbet,

dvs ca 8 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter, som vælger

statsgarantien.

For de selvbudgetterende kommuner vil forslaget isoleret

set indebære et merprovenu på ca.7 mill. kr. i 2000, som dog

først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i

forbindelse med den endelige afregning i 2002.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget

skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der

gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med KL og

Amtsrådsforeningen fra den 11. juni 1999, at såfremt

forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i 2000 ændres

væsentligt som følge af satsændringer m.v., neutraliserer

staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at selvbudgettere,

herfor i forbindelse med den endelige afregning.

Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har

væsentlig betydning for det kommunale skattegrundlag, vil der blive

foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede kommunal

økonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.

Finansårsvirkningen i 2000 skønnes til 20

mill. kr.

Administrative konsekvenser

Forslaget om investeringsforeninger skønnes at

medføre engangsudgifter for Told og Skat på kr. 100.000 til

edb-tilretning i år 2000. Derudover skønnes forslaget ikke at

have nævneværdige administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det må antages, at forslaget om dobbelt skattefri

bundgrænse for ægtefæller i meget begrænset omfang

øger efterspørgslen efter børsnoterede aktier, hvilket

bidrager positivt til virksomhedernes finansiering med egenkapital.

Administrationen af investeringsforeninger lettes

både gennem nedsættelsen af sanktionsniveauet vedrørende

§ 2a - aktier og minimumsreglen for udlodningernes størrelse.

Derudover skønnes forslaget ikke at have

erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige aspekter

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EUretlige

aspekter.

Fælles sammenfatning af

økonomiske og administrative konsekvenser af alle forslagets

dele.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Investeringsforeninger (nedrundingsregler):

Indkomstårsvirkning:

Engangsprovenu i 2000 på ca. 40 mill. kr., heraf 15 mill. kr. vedr.

de kommunale skatter.

For 2000 har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser for

kommuner og amter omfattet af budgetgarantien. Merprovenuet for

selvbudgetterende kommuner og amter udgør ca. 7 mill. kr. Dette

merprovenu vil dog først påvirke den kommunale økonomi i

2002 i forbindelse med den endelige afregning vedr. 2000.

Finansårsvirkning:

Ca. 20 mill. kr. i 2000.

Dobbelt bundgrænse for ægtepar:

Indkomstårsvirkning:

Statsligt provenutab på 15 mill. kr. i 2000 stigende til ca 35 mill.

kr. i 2004.

Finansårsvirkning:

Ubetydelig i 2000.

Investeringsforeninger:

Forslagene vedr. § 2a -aktier og udskydelse af små udlodninger

skønnes at have meget begrænset provenumæssig

virkning.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslagene skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Dobbelt bundgrænse for ægtepar:

Den dobbelte bundgrænse øger efterspørgslen efter

børsnoterede aktier, hvilket bidrager positivt til virksomhedernes

finansiering med egenkapital.

Investeringsforeninger:

Administrativ lettelse.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den del der vedrører investeringsforeninger giver

lettelser for disse.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Ingen EU retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 4

Bestemmelsen er redaktionel. Den fjerner nummeret på

en bekendtgørelse, som lovteksten henviser til. Derved bliver

formuleringen af henvisningen enslydende med formuleringen andre steder i

lovteksten.

Til nr. 2 og 3

Bestemmelsen indeholder forslaget på

aktieavancebeskatningslovens område om, at en aktiebaseret udloddende

investeringsforening først mister sin status som aktiebaseret,

når foreningen vidste eller burde vide, at den ejer finansielle aktier

fra et lavskatteland.

Forslaget indsættes i aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d. Denne bestemmelse siger i stk. 1, at som hovedregel medtages

avancer fra salg af investeringsbeviser i den skattepligtige indkomst. Den

virkelige betydning af § 2 d, stk. 1, fremgår dog af

personskatteloven, hvor det anføres, at avancen beskattes som

kapitalindkomst. I det omfang investeringsbeviser ikke er omfattede af

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, sidestilles de med

aktier, jf. samme lovs § 1. Det betyder, ifølge

personskatteloven, at avancerne normalt beskattes efter reglerne for

aktieindkomst. Af gældende 2. pkt. i aktieavancebeskatningslovens

§ 2 d, stk. 1, sammenholdt med gældende 5. pkt.

fremgår, at det er en betingelse for beskatningen som aktieindkomst, at

foreningens aktier ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2

a (finansielle aktier fra lavskattelande). Forslaget betyder, at en avance

på et investeringsbevis kun skal beskattes som kapitalindkomst, hvis

afståelsen sker på et tidspunkt, hvor foreningen ved eller burde

vide, at den ejer en finansiel aktie fra et lavskatteland.

Der er altså to betingelser, der skal være

opfyldt, for at avancen på investeringsbeviset beskattes som

kapitalindkomst. For det første skal foreningen besidde en aktie, der

er omfattet af § 2 a. For det andet skal foreningen vide eller burde

vide, at aktien er omfattet af § 2 a. Der henvises til de almindelige

bemærkninger med hensyn til, hvad der nærmere ligger i det

sidste.

Til nr. 5

Bestemmelsen er redaktionel. Den er en følge af

ændringerne under nr. 2 og 3.

Til nr. 6

Som følge af § 1, nr. 4, i lov nr. 166 af 24. marts

1999 (lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven,

lov om visse fonde og foreninger samt lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer, justeringer af

reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told- og

afgiftsområdet m.m.)), kan næringsaktionærer, som

vælger at bruge lagerprincip, ikke længere gå tilbage til

realisationsprincippet.

Anvendes realisationsprincippet skal den skattepligtige

anvende gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 6,

stk. 2-3, jf. §3, stk. 3.

Anvendes lagerprincippet, reguleres beholdningen ved hvert

indkomstårs afslutning til dagskurs med virkning for

indkomstopgørelsen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,

stk. 4. Lagerprincippet betyder endvidere, at man skal anvende

aktie-for-aktie metoden.

Finansrådet fremhævede bl.a. ved brev af 25.

november 1992 til Skatteministeriet den uheldige betydning, som et

aktie-for-aktie princip indebærer for pengeinstitutter, som anvender

lagerprincippet, hvilket også er det mest almindeligt anvendte for

pengeinstitutter o.lign.

Tabsbegrænsningsreglen i

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, 2. pkt., går ud

på, at tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har

været fritaget for at medregne en del at udbytterne ved

indkomstopgørelsen, kun kan fradrages med det beløb, der

overstiger det skattefri udbytte. Formålet er at forhindre, at der kan

opnås fradrag for tab, der ikke er lidt i realiteten, fordi en del af

tabet modsvares af skattefrit udbytte.

Ved lagerprincippet kunne denne

tabsbegrænsningsregel imidlertid medføre, at der det ene

år skete en begrænsning som følge af kursfald på

aktien, mens det efterfølgende år, hvor aktien blev

afstået, var der en gevinst. Det ville således kunne forekomme,

at der skete en begrænsning uanset, at der over ejertiden som helhed

var konstateret en fortjeneste.

Tabsbegrænsningsreglen ville desuden administrativt

være besværlig, og beregningsmæssigt særdeles

kompliceret. Fremførsel af tabsbegrænsningssaldoen skulle

kombineres med modregning inden for hver enkelt fondskode, dels af beskattede

kursgevinster, dels af korrektion for omsætningen i beholdningen.

På denne baggrund og med hjemmel i

aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, og med virkning fra og med

indkomståret 1991, udstedtes bekendtgørelse nr. 868 af 10.

november 1993 om opgørelse af begrænsning af tab på

næringsaktier. Herved åbnedes der mulighed for pengeinsitututter

o.lign. at anvende fondskodeprincippet, således at kursgevinster

og - tab kunne opgøres pr. aktiehandel efter aktie-for aktie metoden

efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Men bemyndigelsesbestemmelsen i

aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, er i henhold til § 1, nr. 4, i lov

nr. 166 af 24. marts 1999 (lov om ændring af forskellige skatte- og

afgiftslove, toldloven, lov om visse fonde og foreninger samt lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer,

justeringer af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning

af told- og afgiftsområdet m.m.)) ophævet med virkning fra 1.

januar 2000. Derved er bekendgørelsen også ophævet.

Da det imidlertid har vist sig, at der også efter 1.

januar 2000 er behov for disse begunstigende regler, foreslås det, at

skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler

herom i en ny bekendtgørelse, der svarer til reglerne i

bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993.

Til nr. 7

Efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,

er personers fortjeneste ved afståelse af børsnoterede aktier

skattefri ved afståelse efter 3 års ejertid. Det er en

betingelse, at kursværdien af personens samlede beholdning af

børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har

oversteget 83.300 kr. (1987-niveau) ved udløbet af et

indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart

efter en erhvervelse. Under samme betingelser er tab ved afståelse af

de nævnte aktier ikke fradragsberettiget. Grænsen reguleres efter

personskattelovens § 20 og udgør i 1999 113.300 kr.

Er skatteyderen gift, medregnes en samlevende

ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier ved

opgørelsen af, om grænsen inden for de tre år er

overskredet, jf. § 4, stk. 2, 4. pkt. Ægtefællens

beholdning medregnes i de indkomstår, hvor ægtefællerne har

været samlevende hele året, jf. kildeskattelovens § 4.

Det foreslås at bundgrænsen fordobles fra

83.300 kr. (1987-niveau) til 166.600 kr., såfremt den skattepligtige

hele det pågældende år var samlevende med en

ægtefælle. Ægtefællernes beholdning vil dermed

fremover stadig blive betragtet samlet, men i stedet i forhold til en

beløbsgrænse på 166.600 kr. I 1999-niveau vil denne

grænse svare til 226.600 kr.

Såfremt den ene ægtefælle afgør

ved døden, er betingelsen om samliv hele det pågældende

indkomstår ikke opfyldt. Det foreslås derfor samtidigt, at

samlivet i relation til bestemmelsen om skattefrihed først anses for

ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket

dødsfaldet har fundet sted. Det betyder således, at den

efterlevende ægtefælle også i den samlevende

ægtefælles dødsår er omfattet af den dobbelte

bundgrænse.

For så vidt angår samlivsophævelse ved

skilsmisse eller separation, vil den skattepligtige ikke være omfattet

af reglen om den dobbelte bundgrænse i det år, hvor den

pågældende separeres eller skilles.

Ved afgørelsen af, om afståelsen af

børsnoterede aktier er skattefri, er det herefter afgørende, om

ægtefællernes samlede beholdning af aktier de seneste 3 år

ikke har oversteget 226.600 kr. (1999-niveau). Det er i denne situation uden

betydning, om den skattepligtiges egen beholdning af børsnoterede

aktier isoleret set har oversteget 100.000 kr. s-grænsen i samme

tidsrum.

Ændringen medfører i mange tilfælde en

betydelig skattelettelse for ægtepar, hvilket kan illustreres af

følgende eksempel:

Et ægtepar havde ultimo 1995 netop ejet deres

beholdning af børsnoterede aktier i 3 år og opgjorde

værdien til 100.000 kr. Der er ikke efterfølgende sket salg

eller køb. Værdien af beholdningen har som følge af

kursudviklingen udviklet sig som vist i oversigten nedenfor:

Eksempel. Beholdningens kursværdi og

bundgrænser.

Kursværdi ult.

Bundgrænse,

gældende regler

Bundgrænse,

forslag 1)

kr.

kr.

kr.

1995

100.000

103.800

1996

130.000

106.600

1997

185.000

107.300

(214.500)

1998

200.000

110.200

(220.300)

1999

225.000

113.300

(226.600)

2000

117.300

234.600

1)

Beløbene i parentes anvendes til

afgørelse af, om der er skattefrihed ved salg af børssnoterede

aktier den 1. juli 2000 eller senere.

Efter gældende regler ville en

afståelse i 2000 udløse avancebeskatning, da beholdningen i en

årrække har oversteget grænsen. Avancen opgøres som

forskellen mellem kursværdien første gang beholdningen

registreres at overskride bundgrænsen, dvs. 130.000 kr. og

afståelsessummen. Er afståelsessummen f.eks. 230.000 kr. bliver

den skattepligtige avance således 100.000 kr.

Efter forslaget bliver afståelsen 1. juli 2000 eller

senere skattefri, da værdien af beholdningen de seneste 3 år har

ligget under den nye bundgrænse.

Som tidligere nævnt vil den skattepligtige ikke

være omfattet af reglen om den dobbelte bundgrænse i det

år, hvor den pågældende separeres eller skilles.

Følgende eksempel illustrerer anvendelsen af reglerne i denne

situation:

Et ægtepars beholdning af børsnoterede aktier

har ved udgangen af 2002 en kursværdi på 200.000 kr. Hvis

samlivet består ved årets udgang, gælder den dobbelte

bundgrænse. K afstår den 1. marts 2002 en aktiepost, der har

været ejet i 3 år eller mere. Evt. fortjeneste er skattefri, hvis

ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier

ikke inden for de seneste 3 år har oversteget den dobbelte

bundgrænse.

Hvis ægteparret derimod bliver skilt den 1. juli

2002, får det derimod betydning for beskatningen af K, hvor stor K s

beholdning af børsnoterede aktier var umiddelbart før

afståelsen den 1. marts, hvilket tidspunkt er et relevant

måletidspunkt ved afgørelsen af, om afståelse er

skattefri, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Hvis K s beholdning umiddelbart før

afståelsen ikke overstiger den ordinære bundgrænse, er

afståelsen skattefri, ligesom fremtidige afståelser fra K s

resterende beholdning af børsnoterede aktier ejet i 3 år eller

mere tilsvarende er skattefri, så længe beholdningen ikke

overstiger den ordinære bundgrænse.

Hvis K s beholdning umiddelbart før

afståelsen derimod overstiger den ordinære bundgrænse, vil

K som udgangspunkt være skattepligtig af evt. avance, men den

afståede aktiepost vil samtidigt efter reglen i

aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, blive anset for anskaffet

til kursværdien på tidspunktet umiddelbart før

afståelsen. Den skattepligtige avance vil med andre ord udgøre 0

kr. K s resterende børsnoterede aktier, der har været ejet i 3

år eller mere, vil tilsvarende blive anset for anskaffet til

kursværdien på tidspunktet umiddelbart før

afståelsen.

Ligesom 100.000 kr. s-grænsen reguleres den dobbelte

bundgrænse efter personskattelovens § 20. På grund af de

særlige afrundingsregler i denne bestemmelse, vil den dobbelte

bundgrænse ikke altid udgøre nøjagtigt det dobbelte af

den almindelige bundgrænse. I indkomstårene 1997 og 1998

udgør den dobbelte bundgrænse således 214.500 kr.,

henholdsvis 220.300 kr., mens den almindelige bundgrænse udgør

107.300 kr., henholdsvis 110.200 kr. I indkomståret 1999 er den

dobbelte bundgrænse derimod lige præcis dobbelt så

høj som den almindelige. Det samme er tilfældet for

grænserne for 2000.

Til nr. 8

Hvor kursværdien af en beholdning af

børsnoterede aktier overstiger 100.000 kr.´s-grænsen ved

udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en

afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse, er der i

aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, fastsat en særlig

regel om tildeling af såkaldte syntetiske indgangsværdier til de

af beholdningens aktier, der har været ejet i tre år eller mere.

Ved afståelse af de pågældende aktier, anvendes som

anskaffelsessum således aktiernes kursværdi på det

tidspunkt, hvor beholdningen overstiger grænsen. Dette sikrer, at der

ikke sker beskatning af den del af en fortjeneste, der vedrører

perioden, hvor beholdningens kursværdi har ligget under grænsen,

og hvor fortjenesten således ville have været skattefri,

såfremt aktierne var solgt på et tidspunkt, hvor de havde

været ejet i tre år eller mere. Det bemærkes, at det kun er

børsnoterede aktier, der ved overskridelsen har været ejet i tre

år, der tildeles indgangsværdier efter bestemmelsen.

De syntetiske indgangsværdier tildeles

således, når den skattepligtiges beholdning af

børsnoterede aktier overstiger grænsen. En evt. samlevende

ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier

medregnes.

Med den skitserede ændring tildeles en aktiepost

først syntetisk indgangsværdi, når beholdningen overstiger

det dobbelte grundbeløb på 166.600 kr., såfremt den

skattepligtige hele det pågældende indkomstår har

været samlevende med en ægtefælle. Ægtefællens

beholdning af børsnoterede aktier medregnes stadig.

Til § 2

Det foreslås at ændre boafgiftslovens

§ 5, stk. 4, således, at der fremover kan ske acontoudlodning

fra et bo til den efterlevende ægtefælle, uden at dette får

afgiftsmæssige konsekvenser for et eventuelt arveafkald.

Den foreslåede ændring betyder, at hovedreglen

fortsat er, at afkald skal være meddelt skifteretten inden indlevering

af den endelige boopgørelse, eller udlodning påbegyndes. Dog kan

der ske acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle indtil

indlevering af den endelige boopgørelse, uden at det får

afgiftsmæssige konsekvenser for et eventuelt arveafkald. Senest

på dette tidspunkt skal et afkald være meddelt over for

skifteretten.

Til § 3

Til nr. 1

Forslaget vedrører aktier i finansielle selskaber i

lavskattelande, der ejes af investeringsforeninger. Det indeholder de

indkomstskattemæssige bestemmelser om den forhøjede beskatning

af udlodningen. Den gennemføres på den måde, at man

forhøjer den del af en given udlodning, der stammer fra evt. avance

ved afståelse af den finansielle aktie

Det indebærer, at investeringsforeningen i henhold

til skattekontrollovens § 10 A skal afgive oplysning til modtager af

udlodningen og skattemyndigheder om, at denne del er kapitalindkomst og

samtidig oplyse modtager og skattemyndigheder om forhøjelsens

størrelse.

Selve udlodningen er kapitalindkomst efter gældende

regler

Forhøjelsen er ligeledes kapitalindkomst, jf den

foreslåede ændring til personskatteloven.

Forhøjelsen udgør 1 pct for hvert hele

år, hvori investeringsforeningen har ejet de pågældende

aktier. Den udgør dog altid mindst 10 pct.

Udlodninger, der er kapitalindkomst, skal efter

gældende regler altid selvangives, også selvom udlodningerne ikke

overstiger grænsen for selvangivelsespligt efter

aktieindkomstreglerne.

I henhold til gældende kildeskattelovs § 65

skal investeringsforeningen indeholde udbytteskat af selve udlodningen.

I henhold til forslaget til kildeskattelovens § 65

skal investeringsforeningen endvidere indeholde udbytteskat af

forhøjelsen.

Den indeholdte udbytteskat vil aldrig være endelig,

men skal altid senere modregnes i den skat, der beregnes af skatteyderens

kapitalindkomst.

Til nr. 2

Bestemmelsen indeholder forslaget om, at små

udlodninger kan udskydes til det følgende år.

Forslaget giver også ret til at nedrunde de

større udlodninger, der rent faktisk foretages. Således at

udlodningen af det beløb, der omfattes af nedrundingen også

udskydes til næste år.

Det foreslås, at udlodninger på under 1 pct

kan udskydes til det følgede år. Endvidere kan udlodninger

nedrundes til nærmeste beløb, der fuldt ud kan deles med 0,25

pct. Det overskydende beløb udskydes derefter til det følgende

år.

Forslaget virker på følgende måde:

I år 1 opgøres en minimumsudlodning på

1,11 pct. Den kan nedrundes til en udlodning på 1 pct. der skal

udloddes. Udlodningen på 1 pct. kan ikke udskydes. De overskydende 0,11

pct kan fordeles forholdsmæssigt på foreningens forskellige

indkomstarter efter forholdene i år 1 og lægges til

minimumsudlodningen året efter. Det kan være, at 0,06 pct er

kapitalindkomst og at 0,05 pct. er aktieindkomst i år 1. Ved

opgørelsen af minimumsudlodningen i år 2 lægges de 0,06

pct. til kapitalindkomsten og de 0,05 pct. til aktieindkomsten . Hvis

minimumsudlodningen i år 2 herefter er 1,26 pct., kan foreningen

nøjes med at udlodde 1,25 pct. De overskydende 0,01 pct. fordeles

forholdsmæssigt mellem foreningens forskellige indkomster i år 2

og lægges på ganske samme måde til minimumsudlodningen i

år 3. De overskydende 0,01 pct. lægges altså ikke til

indkomsten i år 2, men opdeles efter de forhold, der gælder i

år 2, hvorefter komponenterne overføres til år 3. Evt.

omkostninger i år 3 kan godt fradrages i den således

overførte del, hvis der er tale om omkostninger, der er

fradragsberettigede efter lovens almindelige regler.

Til nr. 3

Bestemmelsen er en tydeliggørelse af gældende

regler, hvorefter der ikke ved udbytte af finansielle aktier fra

lavskattelande, der videreudloddes fra en investeringsforening, sker nogen

forhøjelse af selve det beløb, der udloddes.

Tydeliggørelsen står i sammenhæng med forslaget under nr.

1, hvorefter det er det beløb, der derefter tages til beskatning, der

forhøjes.

Til nr. 4

Forslaget indeholder bestemmelserne om

udlodningsreguleringen.

Det foreslås at skabe hjemmel til, at reglerne om

emisson og indløsning i udloddende investeringsforening også

lægges til grund ved de skatteretlige opgør

Emission betyder, at antallet af medlemmer i

investeringsforeningen udvides. Investeringsforeningen udsteder altså

nye medlemsbeviser. Indløsning betyder at antallet af medlemmer i

investeringsforeningen formindskes. Foreningen indfrier altså nogle

investeringsbeviser.

Ved emission og indløsning sker der en

udlodningsregulering.

Udlodningsregulering ved emission og indløsning

medfører en forholdsmæssig ændring af foreningens

indtægter og udgifter, således som disse indgår i

regnskabet over, hvor meget foreningen skal udlodde til medlemmerne.

Primært er udlodningsreguleringen slet ikke noget

skatteretligt fænomen. Den er udtryk for en privatretlig regulering af

retsstillingen mellem foreningens medlemmer indbyrdes.

Det foreslås også at lægge

udlodningsreguleringen til grund skattemæssigt og ved

pensionsafkastbeskatningen.

Udlodningsreguleringen kan illustreres med forholdene ved

emission. Ved emission kan der f. eks. være et

udlodningspligtigt overskud i foreningen på 9 kr. pr andelsbevis

på 100 kr., der er indtjent af de gamle medlemmer. Hvis kursen herefter

f. eks. er 109, skal der indbetales et indskud på 109 kr. for nye

medlemsbeviser med pålydende 100. Overkursen på 9 kr.

lægges til foreningens indtjening i udlodningsregnskabet og

indgår i førstkommende udlodning, således at alle

medlemmer - både ny og gamle - modtager samme udbytter af deres

beviser. Den enkelte kan ikke på det udbetalte udbytte se, om noget af

det stammer fra en evt. tidligere indbetalt overkurs.. Hvis der er tab

på emissionstidspunktet forholder man sig på samme måde,

blot med modsat fortegn. Det betyder, at nye medlemmer betaler mindre for

investeringsbeviset end de ellers skulle, svarende til tabet. Hvis

overskuddet på 9 kr. i eksemplet havde været et tab på 9 kr

skulle nye medlemmer betale 91 kr for nye medlemsbeviser med pålydende

100 kr. Hvis tabet er fradragsberettiget jf. nærmere ndf.,

forhøjes det i foreningens regnskab over udlodningspligten,

således at der, når tabet engang er indvundet, sker udlodning

samtidigt til gamle og nye medlemmer.

I ovennævnte eksempel på overskud ved

emission betyder forslaget om at lægge udlodningsreguleringen

til grund for de skattemæssge opgør, at de 9 kr, der udbetales

til de nye beviser som udbytte ved emission, beskattes på samme

måde som de gamle deltageres overskud. Består de gamle deltageres

overskud af aktieindkomst, er de 9 kr. således også

aktieindkomst. Er halvdelen af de gamle deltageres indkomst kapitalindkomst

og den anden halvdel aktieindkomst skal halvdelen af de 9 kr. beskattes som

kapitalindkomst. Den anden halvdel skal beskattes som aktieindkomst.

Hvis der i forannævnte overskudssituation

foregår indløsning, udbetaler foreningen 109 til de

udtrædende medlemmer . Den enkelte kan ikke se, om der foregår

indløsning eller ej. Den enkelte oplever det blot, som om beviset

sælges til tredjemand for 109, således at der opstår en

avance. Overskuddet, som investeringsforeningen skal udlodde den

efterfølgende 1. april, nedsættes samtidig med 9 for hvert

bevis, der er indløst. Består de gamle deltageres overskud

indtil indløsningen af aktieindkomst, skal nedsættelsen med 9

også foregå i aktieindkomsten. Er halvdelen af de gamle

deltageres indkomst indtil indløsningen kapitalindkomst og den anden

halvdel aktieindkomst, skal halvdelen af nedsættelsen (d.v.s. 4½) ske i

kapitalindkomsten. Den resterende nedsættelse på 4½ foregår

i aktieindkomsten.

Hvis der har været tab i en udloddende forening, vil

tabet, hvis der ikke har været modgående bevægelser i

foreningens formue eller indtægter, nedbringe bevisets værdi.

Foreningens tab på f. eks. aktier er fremførselsberettiget i fem

år i foreningens regnskab over sin udlodningspligt, hvis tabet er

opstået ved salg indenfor tre år efter anskaffelsen. Tabet kan

kun fradrages i andre aktiegevinster. Dette tab udvides ved emission svarende

til antallet af nye beviser. Hvis der efter emissionen er ligeså mange

nye som gamle beviser fordobles foreningens tab. Tabet er ikke et underskud,

der fradrages i en skattepligtig indkomst. Der er alene tale om et tab, der

regulerer, hvornår foreningen har pligt til at udlodde. Reguleringen

sikrer, at foreningen kan udlodde af sin fremtidige indtjening samtidigt til

nye og gamle medlemmer.

Hvis der er tab i foreningen ved

indløsning nedbringes det svarende til indskrænkningen i

antallet af beviser.

Ved emission og indløsning i en

investeringsforening vil de indtægter og udgifter, der reguleres,

være indtægter og udgifter, der indgår i

efterfølgende opgørelser over udlodningspligten. Ved

emission/indløsning inden udlodningen, som f. eks. kan være

den1. april, er det indtægter og udgifter i hele det forudgående

kalenderår samt det løbende kalenderår indtil

emissionen/indløsningen, der reguleres. Ved emission/indløsning

efter 1. april er det indtægter og udgifter i det løbende

kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres.

Fremført tab fra tidligere år og overførsel af

beløb, der ikke udbetales på grund af nedrunding o.l.

sidestilles med udgifter og indtægter i det løbende år. I

det år, de fremføres til, henføres de til tiden inden

emissionen/indløsningen.

Udlodningsreguleringen lægges også til grund

for pensionsafkastbeskatningen m.v.

Til § 4

Efter de gældende regler i

pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, må en udloddende

investeringsforening ikke besidde aktier omfattet af lovens § 3, d.v.s.

aktier i finansielle virksomheder, der er hjemmehørende i

lavskattelande, hvis investeringsbeviserne skal beskattes efter de regler,

der gælder for udloddende investeringsforeninger, der investerer i

aktier. Reglerne indebærer, at gevinst eller tab på

investeringsbeviserne beskattes efter de for aktier gældende regler i

lovens § 8, d.v.s. med 5 pct.

Efter de gældende regler i

pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, er retsvirkningen af,

at en udloddende investeringsforening investerer i aktier omfattet af lovens

§ 3, d.v.s. aktier i finansielle selskaber, der er hjemmehørende

i lavskattelande, at foreningen mister sin status som aktiebaseret nu og i al

fremtid. En eventuel avance ved afståelse af investeringsbeviset er

omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 4, d.v.s. at avancen beskattes

med 26 pct. Den realiserede avance opgjort med udgangspunkt i den oprindelige

anskaffelsessum skal efter ligningslovens regler udloddes som udbytte af

investeringsbeviset. Udbytte af investeringsbeviset anses fortrinsvis for at

hidrøre fra afkast af foreningens aktiver som nævnt i § 2,

stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er omfattet af § 2,

stk. 1, nr. 4, d.v.s. at den realiserede avance beskattes med 26

pct.

Det kan, jf. de almindelige bemærkninger, have

vidtgående følger, hvis investeringsforeningen tager fejl af, om

en aktie er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 3. Med henblik

på disse tilfælde foreslås i den under nr. 4

foreslåede ændring af § 4, stk. 2, at

retsvirkningen først indtræder fra det tidspunkt, hvor

foreningen ved eller burde vide, at den besidder en aktie omfattet af

§ 3. Som nævnt i de almindelige bemærkninger kan Told- og

Skattestyrelsen i de uklare tilfælde meddele foreningen en frist til at

afstå en aktie, som den mener er omfattet af § 3. Overholdes

fristen, anses foreningen fortsat for at være aktiebaseret.

En eventuel avance ved afståelse af en aktie, som er

omfattet af § 3 skal udloddes, jf. forslaget om indsættelse af et

nyt nr. 7 i ligningslovens § 16 C.

Den under nr. 1 foreslåede ændring af

§ 4, stk. 1,

indebærer, at udbytte i form af den

udloddede fortjeneste ved afståelse af en aktie, der er omfattet af

§ 3, og et eventuelt udbytte af en sådan aktie i

afståelsesåret frem til afståelsen skal medregnes ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct. skatten også i

de tilfælde, hvor foreningen anses for fortsat at være

aktiebaseret, fordi aktien afstås inden for fristen.

Det gælder yderligere, at en evt.

værdistigning på en aktie, der er omfattet af stk. 3, og

dermed også på investeringsbeviset, i årene inden salg og

udlodning beskattes med 5 pct. Denne beskatning udlignes imidlertid af, at

den tvungne udlodning i forbindelse med realiseringen af aktien

medfører at investeringsbeviset falder i værdi. Faldet giver en

tilsvarende nedsættelse af grundlaget for betalingen af 5 pct. skat,

således at den samlede effekt af værdistigning og fald er, at der

ikke også betales 5 pct. skat

Den under nr. 2 foreslåede tilføjelse til

§ 4, stk. 1,

indebærer, at udbytte i form af fortjeneste

ved afståelse af en aktie, der er omfattet af § 3, ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.s skatten medregnes med

et tillæg på 1 pct. for hvert år, hvori

investeringsforeningen har ejet aktier, dog mindst 10 pct.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af personskattelovens regler, at

udlodningen af provenu fra investeringsforeningens salg af aktier omfattet af

§ 2 a (finansiel aktie i et selskab fra et lavskatteland) beskattes som

kapitalindkomst. Efter nærværende forslag gælder det samme

tillægget på mindst 10 pct. efter § 2 nr. 1.

Til nr. 2.

Ændringen er redaktionel. Sidste og næstsidste

led i den gældende formulering er overført til et nyt stykke

stk. 3 i § 4 a. jf. bemærkningerne til nr. 3. Det

muliggør en mere læsevenlig tekst.

Til nr. 3

De første fire punktummer af forslaget er

redaktionelt, idet sidste og næstsidste led. i stk. 1, nr. 3, er

overført uændret til det foreslåede stk. 3. Der er

alene sket en opdeling i nogle flere punktummer. Herudover indeholder

forslaget en bestemmelse om, at så længe investeringsforeningen

ikke ved eller burde vide, at den ejer en aktie, der er en finansiel aktie

fra et lavskatteland, kan det aktieudbytte, der udloddes, beskattes som

aktieindkomst. Ved at vide eller burde vide forstås det samme som i

relation til forslaget om at begrænse følgerne af, at en

investeringsforening ejer en finansiel aktie fra et lavskatteland,

således som det omtales i de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Ændringen indeholder forslaget om, at der skal

indeholdes udbytteskat af både udlodningen og forhøjelsen

på 10 pct. Forslaget gælder, selvom forhøjelsen ikke

udbetales af foreningen. Hvis der altså udbetales et udbytte på

1000, og der samtidig skal ske en forhøjelse på 100, skal der af

det udbetalte udbytte indeholdes 25 pct. af 1100.

Forslaget letter Told og Skattestyrelsens praktiske

administration, idet man slipper for en særskilt indberetning af

forhøjelsen på 100, som ville have været nødvendig,

hvis der ikke skulle indeholdes udbytteskat.

Til nr. 2

Forslaget er redaktionelt.

Til § 7

Efter forslaget præciseres af ordensmæssige

grunde, at § 24, stk.1 og 2, i boafgiftsloven, som formuleret ved

§ 2, nr. 6 og 7, i lov nr. 166 af 24. marts 1999, ophæves som

følge af omformuleringen af § 24 ved § 4 i lov nr. 386 af 2.

juni 1999, der har virkning fra 1. juli 1999.

Til § 8

Dobbelt skattefri bundgrænse for ægtefæller

Det foreslås, at ændringerne træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås at

ændringerne får virkning fra den 1. juli 2000.

Ændringen får ikke betydning for

ægtefællers afståelse af børsnoterede aktier, hvor

ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier

ikke indenfor de seneste 3 år før afståelsen har

oversteget bundgrænsen på 83.300 kr. (1987-niveau). I disse

tilfælde ville fortjeneste og tab under alle omstændigheder have

været skattefri, henholdsvis ikke fradragsberettiget. Fremover er

bundgrænsen blot fordoblet.

Ændringen får heller ikke betydning i

tilfælde, hvor ægtefællernes samlede beholdning af

børsnoterede aktier overstiger den dobbelte bundgrænse. I disse

tilfælde vil fortjeneste og tab på børsnoterede aktier

både efter de gældende regler og efter den foreslåede

ændring være skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget.

Ændringen får derimod betydning, hvor

ægtefællernes samlede beholdning overstiger eller har oversteget

bundgrænsen på 83.300 kr., men ikke har oversteget en dobbelt

bundgrænse på 166.600 kr.

Ved salg af børsnoterede aktier ejet i tre år

fra en beholdning, der overstiger eller har oversteget bundgrænsen

på 83.300 kr., vil gevinst og tab ved afståelser af de

pågældende aktier fra og med 1. juli 2000 være skattefri

henholdsvis ikke fradragsberettiget, såfremt ægtefællernes

samlede beholdning af børsnoterede aktier i dette tidsrum ikke har

oversteget 166.600 kr. (1987-niveau).

Ved afståelse før 1. juli 2000 skal man

herefter være opmærksom på, at den dobbelte

bundgrænse ikke gælder for sådanne afståelser, og

altså ikke medfører skattefrihed ved afståelse fra

beholdninger, der overstiger den ordinære bundgrænse, men ikke

den dobbelte bundgrænse.

For børsnoterede aktier beregnes der som

nævnt i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 7, under

visse omstændigheder såkaldt syntetiske anskaffelsessummer efter

aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1. Såfremt

anskaffelsessummen for en aktie i henhold til § 7, stk. 1,

opgøres til kursværdien på et tidspunkt, der ligger

før 1. juli 2000, anvendes denne anskaffelsessum ved opgørelsen

af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktien fra og med 1. juli

2000, jf. forslagets § 8, stk. 4. Anskaffelsessummen

beregnes i dette tilfælde på det tidspunkt, hvor

ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier

har oversteget 83.300 kr. (1987-niveau). Dette illustreres af eksempel 3

nedenfor.

Fra og med 1. juli 2000 tildeles indgangsværdier

derimod først på det tidspunkt, hvor ægtefællernes

samlede beholdning af børsnoterede aktier overstiger 166.600 kr. Det

vil samtidigt sige, at såfremt der på dette grundlag på

dette tidspunkt beregnes syntetiske anskaffelsessummer, finder tidligere

beregnede syntetiske anskaffelsessummer, jf. forrige afsnit, ikke anvendelse.

Dette er også illustreret ved eksempel 2 nedenfor.

Det bemærkes endvidere, at i tilfælde hvor

ægtefællernes samlede beholdning på

afståelsestidspunktet ikke har oversteget 166.600 kr. s-grænsen,

får de syntetiske anskaffelsessummer beregnet på grundlag af

83.300 kr. s-grænsen ingen betydning, idet afståelsen er

skattefri, jf. eksempel 4 nedenfor.

Følgende eksempler illustrerer i hvilket omfang,

den særlige regel om syntetiske anskaffelsessummer anvendes. Der er i

alle eksempler tale om ægtefæller, der er samlevende hele

året, og hvor ægtefællens beholdning af børsnoterede

aktier derfor medregnes ved opgørelsen af bundgrænsen, der

tilsvarende er fordoblet. Aktiebeholdningen består af én

aktiepost, erhvervet i 1995 for 100.000 kr.

Syntetiske anskaffelsessummer er

kursiveret.

Værdi af ægteparrets

aktiebeholdning pr.:

Eksempel 1

Eksempel 2

Eksempel 3

Eksempel 4

kr.

kr.

kr.

kr.

31.12.1996

100.000 kr.

100.000.kr.

100.000 kr.

100.000 kr.

31.12.1997

100.000 kr.

100.000 kr.

100.000 kr.

100.000 kr.

31.12.1998

100.000 kr.

100.000 kr.

150.000 kr.

100.000 kr.

31.12.1999

100.000 kr.

(150.000 kr.)

250.000 kr.

(150.000 kr.)

31.12.2000

250.000 kr.

250.000 kr.

250.000 kr.

200.000 kr.

Salg 1.7.2001

300.000 kr.

300.000 kr.

300.000 kr.

200.000 kr.

Skattepligtig avance

50.000 kr.

50.000 kr.

150.000 kr.

Avance

skattefri

I eksempel 1 har beholdningen ikke på

noget tidspunkt før den 31. december 2000 opfyldt betingelsen for

tildeling af syntetisk anskaffelsessum, da den ikke har oversteget nogen

beløbsgrænse. Først den 31. december 2000 overskrides den

nu dobbelte bundgrænse, hvorfor der tildeles en syntetisk

anskaffelsessum på 250.000 kr. Avancen på 50.000 kr. er

skattepligtig pga. overskridelsen af beløbsgrænsen den 31.

december 2000.

I eksempel 2 overskrider beholdningen den 31. december

1999 den på dette tidspunkt gældende 100.000 kr. s grænse

og tildeles derfor en anskaffelsessum på 150.000 kr. Der tildeles

imidlertid en ny syntetisk anskaffelsessum på 250.000 kr. den 31.

december 2000, da kursværdien på dette tidspunkt overskrider den

dobbelte bundgrænse, og da beholdningen ikke inden for de seneste 3

år har overskredet denne grænse. Den gamle anskaffelsessum

anvendes derfor ikke. Som i eksempel 1 giver dette en skattepligtig avance

på 50.000 kr.

I eksempel 3 overskrider beholdningen den 31. december

1998 den på dette tidspunkt gældende 100.000 kr. s grænse

og tildeles derfor en anskaffelsessum på 150.000 kr. Der tildeles

imidlertid ikke en ny anskaffelsessum den 31. december 2000, da beholdningen

på dette tidspunkt inden for de seneste 3 år har overskredet den

dobbelte bundgrænse, nemlig den 31. december 1999. Dette

medfører en skattepligtig avance på 150.000 kr.

I eksempel 4 overskrider beholdningen den 31. december

1999 den på dette tidspunkt gældende 100.000 kr. s grænse

og tildeles derfor en anskaffelsessum på 150.000 kr. Denne

anskaffelsessum er imidlertid uden betydning, da beholdningen ved salget den

1. juli 2001 ikke inden for de seneste 3 år har overskredet den

dobbelte bundgrænse. Det betyder, at avancen er skattefri.

Eksemplerne illustrerer således samlet set,

at

hvis

der tildeles en syntetisk anskaffelsessum efter 1. juli

2000, anvendes denne i alle situationer,

hvis

der ikke tildeles en syntetisk anskaffelsessum efter 1.

juli 2000, anvendes eventuelle anskaffelsessummer tildelt før dette

tidspunkt på baggrund af 100.000 kr. s-grænsen

og at hvis en afståelse den 1. juli 2000 eller senere i

øvrigt er skattefri, får tidligere tildelte anskaffelsessummer

ingen betydning.

Arveafkald

Det foreslås, at reglerne om arveafkald skal

træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og have

virkning på boer vedrørende personer, som afgår ved

døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af

uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live,

når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.

Som nævnt under de almindelige bemærkninger,

vil forslaget typisk medføre en lempelse for den person til fordel for

hvem, arveafkaldet er givet. Da det ikke kan afvises, at der kan forekomme

enkeltstående situationer, hvor forslaget kan medføre en

skærpelse, foreslås det, at de nye regler først får

virkning på boer vedrørende personer, som afgår ved

døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af

uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live,

når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.

Forslaget betyder derfor, at de gældende regler i

boafgiftslovens § 5, stk. 4, hvorefter et arveafkald skal

være meddelt over for skifteretten inden indlevering af

boopgørelsen, dog senest inden udlodning påbegyndes - og

herunder også acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle

- fortsat gælder i forbindelse med boer efter personer, der er

afgået ved døden før den 1. januar 2000, samt på

skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende

live, når anmodning om skifte indgives før den 1. januar

2000.

Investeringsforeninger

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i lovtidende.

Reglerne om, at besiddelsen af finansielle aktier under

visse omstændigheder kan være undskyldelig skal have virkning for

aktier i foreningens besiddelse i indkomståret 2000 og senere

indkomstår. Heri ligger, at en aktie der er omfattet af f.eks.

aktieavancebeskatningslovens § 2 a (finansiel aktie i et

lavskatteland)og som ejes af en aktiebaseret investeringsforening i

både 1999 og 2000 er omfattet af den nye foreslåede regel om, at

fortjeneste på investeringsbeviset i foreningen beskattes som om

foreningen var obligationsbaseret fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste

eller burde vide, at aktien var omfattet af § 2 a.

Hvis foreningen afhænder den finansielle aktie i

år 2000, skal fortjenesten udloddes og forhøjes i det

følgende år. Det sker i år 2001. Forslagets regler om

forhøjelsen af udlodningen har derfor virkning for udlodninger i dette

og følgende år. Forhøjelsen er undertiden afhængig

af den tid, hvori foreningen har ejet aktien. Der lægges vægt

på den faktiske ejertid, herunder den tid, der ligger før

år 2000.

Forslagets regler om nedrunding, ret til at undlade

udlodning under 1 pct og udlodningsregulering træder i kraft med

virkning for udlodninger, der foretages allerede i år 2000.

Udlodningsreguleringen træder i kraft straks. Der er

tale om at skabe sikker hjemmel for en praksis, der i forvejen følges

af foreningerne.

Fondskodeprincippet

Det foreslås, at ændringen skal træde i

kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, således at

skatteministeren kan udstede den under § 1, nr. 6, nævnte

bekendtgørelse med virkning fra 1. januar 2000, idet den indeholder

regler til gavn for de pågældende pengeinstitutter.

Organisationernes høringssvar og

Skatteministeriets kommentarer hertil

Dobbelt skattefri bundgrænse for

ægtefæller.

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervenes

Skattesekretariat

Efter forslaget er det en forudsætning for at anvende

den dobbelte bundgrænse, at ægtefællerne har været

samlevende i hele det pågældende indkomstår. Kravet

forekommer umiddelbart rimeligt, men der synes dog at kunne opstå nogle

mindre heldige konsekvenser i forbindelse med samlivsophævelse. Det

ville ikke være urimeligt at indføje en bestemmelse om, at den

dobbelte beløbsgrænse også finder anvendelse i det

år, hvori samlivet ophæves, dog kun for så vist angår

værdien før et salg og efter et køb.

Den skattepligtiges skattemæssige situation kan udvikle

sig i en uforudset retning, hvis den pågældende eksempelvis

bliver skilt i løbet af indkomståret. Ved skilsmisse anses

samlivet i skattemæssig henseende således for at være

ophørt på tidspunktet for skilsmissen, jf. kildeskattelovens

§ 4.

At indføje en bestemmelse om, at den dobbelte

beløbsgrænse også finder anvendelse i det år, hvori

samlivet ophæves, dog kun for så vist angår værdien

før et salg og efter et køb, vil imidlertid i et ikke

ubetydeligt omfang komplicere reglen. Som reglen er formuleret i forslaget,

kan det indkomstår for indkomstår relativt enkelt afgøres,

hvilken af beløbsgrænserne, der er relevant for hele

indkomståret. Forslaget er derfor ikke imødekommet.

Bestemmelsen i § 8, stk. 4 om overgangsreglen

vedrørende indgangsværdier efter aktieavancebeskatningslovens

§ 7, stk. 1, giver anledning til betydelige

forståelsesmæssige problemer.

Bestemmelsen i § 8, stk. 4, er omformuleret,

således at den tydeligere giver udtryk for anvendelsen af syntetiske

anskaffelssummer opnået frem til lovforslagets virkningsdato 1. juli

2000. Meningen er at præcisere, at uanset at både den

ordinære og den dobbelte bundgrænse på forskellige

tidspunkter før den 1. juli 2000 er blevet overskredet, anvendes den

syntetiske anskaffelsessum tildelt på tidspunktet for overskridelsen af

den ordinære grænse. Med andre ord sker der ingen omberegning af

syntetiske anskaffelsessummer, der er beregnet før 1. juli 2000.

I bemærkningerne til forslaget er der udarbejdet fire

eksempler, der illustrerer håndteringen af syntetiske

anskaffelsessummer. Det er blevet kritiseret som urimelig forskelsbehandling,

at der er skattemæssig forskel på eksempel 2 og 3, selvom den

børsnoterede aktiepost i begge eksempler er erhvervet for 100.000 kr.

i 1995 og afstået for 300.000 kr. i 2001. I eksempel 2 udgør den

skattepligtige avance 50.000 kr., i eksempel 3 150.000 kr.

Baggrunden for denne forskel er imidlertid, at der i

princippet er tale om to væsensforskellige situationer. I eksempel 2

overskrider beholdningen den 31. december 1999 den på dette tidspunkt

gældende 100.000 kr. s grænse og tildeles derfor en

anskaffelsessum på 150.000 kr. Der tildeles imidlertid en ny syntetisk

anskaffelsessum på 250.000 kr. den 31. december 2000, da

kursværdien på dette tidspunkt overskrider den dobbelte

bundgrænse, og da beholdningen ikke inden for de seneste 3 år har

overskredet denne grænse. Den gamle anskaffelsessum anvendes derfor

ikke. Dette giver som nævnt en skattepligtig avance på 50.000

kr.

I eksempel 3 overskrider beholdningen den 31. december 1998

den på dette tidspunkt gældende 100.000 kr. s grænse og

tildeles derfor en anskaffelsessum på 150.000 kr. Der tildeles

imidlertid ikke en ny anskaffelsessum den 31. december 2000, da beholdningen

på dette tidspunkt inden for de seneste 3 år har overskredet den

dobbelte bundgrænse, nemlig den 31. december 1999. Dette giver som

nævnt en skattepligtig avance på 150.000 kr.

Skattepligtige, hvis beholdning af børsnoterede aktier

ligesom i eksempel 3 inden 1.juli 2000 har oversteget den dobbelte

bundgrænse, kan imidlertid ikke siges at være omfattet af

beskyttelsesinteressen i aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1.

Reglen sikrer, at der ikke sker beskatning af den del af en fortjeneste, som

vedrører perioden, hvor beholdningens kursværdi lå under

beløbsgrænsen. Hvad der herefter sker er i princippet reglen

uvedkommende.

Med virkning fra 1. juli 2000 konsekvensrettes

aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, i overensstemmelse med

fordoblingen af bundgrænsen for ægtefæller. Fremover kommer

reglen til at sikre, at der ikke sker beskatning af den del af en

fortjeneste, som vedrører perioden, hvor beholdningens kursværdi

lå under den dobbelte beløbsgrænse.

Med andre ord medfører overgangsreglen for så

vidt angår syntetiske indgangsværdier, at aktionæren i alle

tilfælde holdes skattefri af avancer, som ville have været

skattefri, hvis ikke den pågældende havde oversteget

bundgrænsen.

Alternativerne til den foreslåede overgangsregel er

desuden ikke hensigtsmæssige. Man kunne forestille sig en regel,

hvorefter de syntetiske anskaffelsessummer i alle tilfælde omberegnedes

i forhold til den dobbelte bundgrænse. Dette ville imidlertid kunne

medføre lavere syntetiske anskaffelsessummer efter en beregning

med udgangspunkt i den dobbelte bundgrænse end i forhold til den

ordinære bundgrænse. Der er nemlig ingen automatik i, at de

syntetiske indgangsværdier bliver højere, og en evt. avance

dermed lavere, blot fordi indgangsværdien beregnes på et (senere)

tidspunkt, hvor aktiebeholdningen måtte overstige den dobbelte

bundgrænse.

En alternativ regel måtte derfor nødvendigvis

udformes som en regel om valgfrihed, således at den skattepligtige

kunne vælge på hvilket grundlag - den ordinære eller den

dobbelte bundgrænse - den syntetiske anskaffelsessum skal beregnes.

Dette ville imidlertid være yderst

uhensigtsmæssigt. Man måtte rimeligvis konstruere valgfriheden

således, at valget måtte foretages for samtlige aktier, der

måtte være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 7,

stk. 1, i den ene eller anden form. Hvis eksempelvis to aktieposter i

1996 med udgangspunkt i den ordinære bundgrænse måtte have

fået tildelt en indgangsværdi på 50.000 kr. hver, mens

samme aktieposter året efter måtte blive tildelt

indgangsværdier på 20.000 kr., henholdsvis 80.000 kr. med

udgangspunkt i den dobbelte bundgrænse, ville der være tale om

overkompensation, hvis den skattepligtige havde mulighed for at anvende

anskaffelsessummer på 50.000 kr., henholdsvis 80.000 kr. En regel om

valgfrihed, men for samtlige aktier under ét, vil imidlertid ende med

at være så kompliceret og så svært tilgængelig

fra et kontrolmæssigt synspunkt, at den ikke er

hensigtsmæssig.

Den oprindeligt foreslåede overgangsregel er derfor

fastholdt, men af forståelsesmæssige grunde omformuleret.

Det fremgår ikke af forslaget, hvorfor

virkningstidspunktet ikke er 1. januar 2000, men 1. marts 2000 (i forslaget

ændret til 1. juli 2000).

Forslaget indebærer først og fremmest en

lempelse for ægtefæller. Lovforslaget betyder således, at

en aktieavance fremover er skattefri, såfremt beholdningen ikke har

oversteget den dobbelte bundgrænse. Forslaget betyder imidlertid

også, at der ikke er adgang til at modregne tab på

børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere, hvis beholdningen

ikke har oversteget den dobbelte bundgrænse. Hvis en skattepligtig

herefter i første halvår af 2000 afstår en

børsnoteret aktiepost fra en beholdning, der overstiger den

»almindelige«

bundgrænse, men ikke den dobbelte bundgrænse, betyder det, at den

pågældende efter de på dispositionstidspunktet

gældende regler er berettiget til fradrag i gevinst på andre

børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere. Hvis lovforslaget

vedtages med den 1. januar 2000 som virkningstidspunkt, afskæres den

skattepligtige fra tabsfradraget med tilbagevirkende kraft. Det er på

den anden side klart, at man ved afståelse med gevinst før 1.

juli 2000 skal være opmærksom på, at den dobbelte

bundgrænse ikke gælder endnu, og altså ikke medfører

skattefrihed ved afståelse fra beholdninger, der overstiger den

gældende bundgrænse, men ikke den dobbelte bundgrænse.

Dette er nu fremhævet i bemærkningerne.

Det bemærkes, at i det udkast til lovforslag, der har været i

høring, var det foreslåede virkningstidspunkt den 1. marts 2000.

Da det ikke er sikkert, at Folketinget vil kunne nå at

færdigbehandle lovforslaget inden da, er virkningstidspunktet i

nærværende forslag ændret til 1. juli 2000.

Redaktionelle bemærkninger

Finansrådet

Lovens virkningstidspunkt for den dobbelte bundgrænse -

1. marts 2000 (i forslaget ændret til 1. juli 2000) - er

uforståelig. Ikrafttrædelsen bør ske 1. januar 2000.

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats

tilsvarende kommentar.

Det ville være hensigtsmæssigt at udarbejde

eksempler, hvor ægtefællerne ikke opfylder betingelsen om samliv

i hele året.

I forslagets bemærkninger er indarbejdet et eksempel,

hvor et ægtepar bliver skilt i løbet af indkomståret.

Situationen for så vidt angår dødsfald

bør afklares.

Det er en betingelse for at være omfattet af den

dobbelte bundgrænse, at ægtefællerne har været

samlevende hele det pågældende indkomstår. Det er i

forslaget præciseret, at ved dødsfald anses samlivet i denne

henseende først for ophørt ved indkomstårets udgang.

Bundgrænserne for 1997 og 1998 bør indarbejdes i

loven, da dette vil gøre loven lettere tilgængelig.

Beløbsgrænserne reguleres efter den almindelige

reguleringsregel i personskattelovens § 20. Det er ikke fundet

hensigtsmæssigt ved siden heraf specifikt at fastsætte

grænserne i lovforslaget. Bundgrænserne er derimod opgjort og

fremhævet i lovforslagets bemærkninger.

Den dobbelte bundgrænse er pga. afrundingsreglerne ikke

nødvendigvis præcist dobbelt. Det bør af

forståelsesmæssige årsager ændres, således at

den dobbelte bundgrænse altid er nøjagtigt dobbelt så

høj som den

»almindelige«

bundgrænse.

Beløbsgrænserne reguleres efter den almindelige

reguleringsregel i personskattelovens § 20. Det betyder samtidigt, at

beløbsgrænserne afrundes i overensstemmelse med denne regels

afrundingsregler. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at indføre

en speciel § 20-regulering i aktieavancebeskatningsloven, hvilket

Finansrådets forslag ellers ville fordre.

KL

Ingen bemærkninger

FSR

Der er ikke foretaget konsekvensændring af

successionsregler ved overdragelse/udlodning af børsnoterede aktier.

Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, om den

manglende ændring er tilsigtet.

Den manglende ændring er tilsigtet, da det ikke er

fundet hensigtsmæssigt at ændre successionsreglerne for så

vist angår overdragelse og udlodning af børsnoterede aktier.

Det bør i øvrigt overvejes helt at afskaffe

successionsbegrænsningen ved succession i levende live, da de

overdragne aktier under alle omstændigheder skal udgøre 15 % af

stemmeværdien.

Det indgår p.t. ikke i Regeringens overvejelser at

afskaffe den nævnte successionsbegrænsningsregel.

Det fremgår ikke af forslaget, hvorfor

virkningstidspunktet ikke er 1. januar 2000, men 1. marts 2000 (i forslaget

ændret til 1. juli 2000).

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats

tilsvarende kommentar.

Overgangsreglen for syntetiske anskaffelsessummer giver ikke

udtryk for at være en enkel løsning. Det ville være mere

enkelt, hvis anskaffelsessummerne alene fastsættes på baggrund af

det foreslåede dobbelte bundfradrag.

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats

tilsvarende kommentar.

Realkreditrådet

Ingen bemærkninger

Skattechefforeningen

Lovens virkningstidspunkt for så vidt angår den

dobbelte bundgrænse - den 1. marts 2000 (i forslaget ændret til

1. juli 2000) - virker uhensigtsmæssig. 1. januar 2000 vil være

at foretrække.

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats

tilsvarende kommentar.

Redaktionelle bemærkninger

Advokatrådet

Ingen bemærkninger

FRR

Lovens virkningstidspunkt for den dobbelte bundgrænse -

1. marts 2000 (i forslaget ændret til 1. juli 2000) - savner

begrundelse.

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats

tilsvarende kommentar.

Overgangsreglen for så vist angår syntetiske

anskaffelsessummer kan føre til urimelig forskelsbehandling, alt efter

hvordan kursværdien af aktiebeholdningen har bevæget sig op til

lovens virkningstidspunkt.

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats

tilsvarende kommentar.

Skatterevisor-foreningen

Lovens virkningstidspunkt for så vidt angår den

dobbelte bundgrænse - den 1. marts 2000 (i forslaget ændret til

1. juli 2000) - virker uhensigtsmæssig set ud fra en administrativ og

kontrolmæssig synsvinkel. Der savnes en begrundelse for denne

virkningsdato. 1. januar 2000 vil være at foretrække.

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats

tilsvarende kommentar.

Redaktionelle bemærkninger

Frederiksberg Kommune

Ingen bemærkninger

Københavns Fondsbørs

Ingen bemærkninger

Københavns Kommune

Hvis der ikke er speciel grund til, at reglerne om den

dobbelte bundgrænse først får virkning fra den 1. marts

2000 (i forslaget ændret til 1. juli 2000), bør reglerne have

virkning fra og med den 1. januar 2000.

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats

tilsvarende kommentar.

Formuleringen af overgangsreglen vedrørende

indgangsværdier efter aktieavancebeskatningslovens § 7,

stk. 1, er meget vanskelig at forstå. Det samme gælder de i

bemærkningerne anførte eksempler 2 og 3.

Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats

tilsvarende kommentar.

Redaktionelle bemærkninger

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan støtte

forslaget, men mener, at den generelle grænse for skattefrihed vedr.

aktieavancer bør nedjusteres, således at man undgår et

provenutab i forbindelse med forslagets gennemførelse.

Der er ikke grundlag for at nedjustere bundgrænserne.

Forslaget er derfor ikke imødekommet.

Dansk Industri

De gældende regler for beskatning af personlige

investorers aktieavancer lægger en betydelig dæmper på

disse investorers interesse for aktier og udgør en barriere for et

attraktivt aktiemarked for risikovillig kapital til især små og

mellemstore virksomheder. Den danske beskatning af aktieindkomster er

kompliceret og uigennemskuelig. Det forekommer stærkt

hensigtsmæssigt at forenkle beskatningen af private aktieejere ud over

det her foreslåede.

Der er af den tidligere skatteminister nedsat en

arbejdsgruppe, der skal foretage en systematisk gennemgang af

aktieavancebeskatningsloven, således at den bliver mere overskuelig og

sammenhængende.

Arveafkald.

Præsidenterne for retterne i Aalborg, Odense, Roskilde

og Århus

Det er ønsket præciseret, at det alene er

afsluttede boer, hvori arveafkald er anmeldt til skifteretten, der kan

genoptages, og afgiften omberegnes. Endvidere er det foreslået, at

genoptagelse og omberegning af afgift sker efter begæring.

På baggrund heraf er ikrafttrædelsesbestemmelsen

omformuleret, således at de foreslåede ændringer i

boafgiftsloven kun har fremtidig virkning.

Investeringsforeninger.

IFR

Organisationens høringssvar

kommentar

(Investeringsforeningsrådet)

finansielle aktier i lavskattelande

Rådet er tilfreds med sigtet i det stillede forslag, og

fremhæver specielt, at bemærkningerne betyder en objektiv

afklaring af retstilstanden. Rådet mener imidlertid, at den

grundlæggende definition af en finansiel aktie fra et lavskatteland,

der er ens for alle investorer- også selvom de ikke er

investeringsforeninger- er for snæver og urimelig vidtgående. Den

hindrer investeringsforeninger i at kunne investere i ganske almindelige

banker og forsikringsselskaber i lavskattelande.

Den grundlæggende definition af en finansiel aktie fra

et lavskatteland sikrer, at avance på aktier i finansielle selskaber

fra lande, hvor selskabet ikke er undergivet en rimelig selskabsskat,

beskattes som kapitalindkomst og ikke blot som aktieindkomst. Ellers ville

obligationsbeholdninger i de pågældende selskaber beskattes for

lavt. Regeringen har ingen ønsker om at ændre i dette.

Investeringsforeningsrådet ønsker regler om at

udlodningerne kan nedrundes til nærmeste 25 øre pr andel

på 100 kr.

Ønsket er imødekommet i nærværende

lovforslag

FSR

finansielle aktier i lavskattelande

(Forening af statsautoriserede revisorer)

Foreningen finder det besynderligt, at der efter lovudkastet

skal foretages et tillæg til fortjenesten, når foreningen

udlodder fortjeneste fra salg af finansielle aktier fra lavskattelande, som

den ikke må beholde og udlodningen sker til en person, der er omfattet

af pensionsafkastbeskatningsloven. Foreningen er klar over, at

tillægget svarer til det, der gælder, når en fysisk person

skal indkomstbeskattes af fortjenesten ved salg af § 2 a aktier, men

hæfter sig ved at det ikke gælder i

pensionsafkastbeskatningsloven i øvrigt.

Forskellen i de gældende regler om tillæg til

fortjenesten ved salg af finansielle lavskattelandsaktier i direkte eje

knytter sig ikke til, at det ene regelsæt står i

aktieavancebeskatningsloven og det andet regelsæt i

pensionsafkastbeskatningsloven. Forskellen knytter sig derimod til, at

fortjenesten på aktierne først indkomstbeskattes, når

aktien realiseres, mens den beskattes løbende efter lagerprincippet i

pensionsafkastbeskatningsloven

Efter det her foreliggende forslag sker der en særlig beskatning af

disse specielle avancer, men først når de realiseres og

udloddes. Det gælder både efter aktieavancebeskatningsloven og

pensionsafkastbeskatningsloven. Der er derfor intet mærkeligt i, at

forhøjelsen sker i begge love. Det er konsekvent og ikke det

modsatte.

Foreningen finder endvidere, at de gældende regler om

beskatning af aktier i finansielle lavskatteselskaber i

aktieavancebeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven bør

være mere ensartede. Der peges på den ovenfor nævnte

forskel i forhøjelse af avancen, og der peges på forskelle i

begrebet

»finansiel

aktivitet«, der

indgår i definitionerne.

De omhandlede forskelle ligger uden for sigtet med

nærværende forslag, og jeg finder, at det vil føre for

vidt at inddrage også disse problemer i lovforslaget.

Foreningen kritiserer, at det er anført i

bemærkningernes beskrivelse af gældende ret, at en forening

»nu og i al

fremtid« mister sin

status som aktiebaseret, hvis den investerer i en finansiel aktie i et

lavskatteland. Foreningen mener ikke, at det anførte er en rigtig

beskrivelse af retstilstanden, og at det bør stå i

lovteksten.

Den gældende lovtekst er formuleret, således at

den ikke er begrænset til kun at gælde i det indkomstår,

hvor overtrædelsen sker. Den kritiserede fortolkning er i

overensstemmelse med bemærkningerne til § 6 nr. 2 (om

realrenteafgift) og § 7, nr. 2 (om indkomstskat) i lov nr.399 af 22. 05.

1996. Det fremgår af de to bestemmelser, at hvis placeringsreglerne

overtrædes, bortfalder foreningens status som aktiebaseret.

Formuleringerne i de to bestemmelser er parallelle og omfatter såvel

finansielle aktier i lavskattelande som andre aktiver, som foreningen enten

ikke må besidde, eller som foreningen kun må besidde en mindre

del af. I bemærkningerne til § 6, stk. 2, anføres:

»Ved overtrædelse

af 25 pct.s grænsen indtræder afgiftspligten i

overtrædelsesåret og de følgende

afgiftsår«.

»Indtræden af

afgiftspligten« er en

anden formulering af, at status som aktiebaseret bortfalder.

I bemærkningerne til § 7, nr. 2, anføres »Fra

tidspunktet for en overskridelse af de grænser, der opstilles i

placeringsreglerne vil investeringsbeviserne i den pågældende

investeringsforening ikke længere kunne være omfattet af de

regler, der gælder for rene aktieafdelinger«

Den kritiserede fortolkning er en del af baggrunden for

nærværende lovforslag, der netop søger at lempe på

den samlede virkning af de eksisterende stramme regler.

Minimumsudlodningen og nedrunding

Foreningen ønsker mere detaljerede regler for

overførslerne af beløb til næste år

Ønsket er imødekommet i forslagets lovtekst og

bemærkninger

I det udkast til forslag, som foreningen har modtaget,

fandtes ingen afrundingsregler Det betød, at udlodningerne skulle

opgøres i ørebeløb pr. andel på 100 kr. Foreningen

ønsker afrunding således at udlodningerne kan opgøres i

hele eller halve kr. pr andel.

I overensstemmelse med et ønske fremsat af

investeringsforeningsrådet indeholder det foreliggende forslag regler

om at udlodningerne kan nedrundes til nærmeste 25 øre pr andel

på 100 kr. Man har herved imødekommet de hensyn, som foreningen

peger på.

Udlodningsregulering

Foreningen mener, at forslaget er en klar forbedring af

regelsættet, men mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at

der - f.eks. som et supplement til regnskabsbekendtgørelsen -

udarbejdes fælles retningslinjer for alle foreninger for, hvordan

udlodningsregulering foretages.

En bekendtgørelse på dette område

bør næppe udarbejdes i skatteretligt regi, og der er derfor ikke

i det foreliggende forslag hjemmel til at udstede en sådan

bekendtgørelse.

Endvidere stilles der forslag om visse

tydeliggørelser

Tydeliggørelserne er indarbejdet i

bemærkningerne

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5.

august 1999, foretages følgende ændringer:

§ 2 d.

Fortjeneste ved afståelse af omsættelige

beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis

investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til

udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i

aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i

§ 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne,

og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser

på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens

§§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme

på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse

på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens

§§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i

de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets

bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe

midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.

Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis

investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller

ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt.

anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt.

nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på

hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse. Der ses dog

bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på

25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens

udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af

investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i 2. pkt.

nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at

overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig

eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt.

nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i

kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende

aktiv.

1.

I § 2 d, stk. 1, 3. pkt., ændres: »Finanstilsynets bekendtgørelse om

investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle

instrumenter samt indgå terminsforretninger«

til: »Finanstilsynets bekendtgørelse om

investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte

instrumenter«.

2.

I § 2 d, stk. 1, 5. pkt. ændres »finder 1. pkt. anvendelse.«

til: »finder 1. pkt. anvendelse, jf. dog

stk. 2. «.

§ 2 d.

---

3.

Efter § 2 d, stk. 1 indsættes som nyt

stykke:

»

Stk. 2. Hvis en forening, der er

omfattet af stk. 1, 2. pkt., erhverver en aktie som omhandlet i § 2

a, medfører denne erhvervelse først, at stk. 1, 1. pkt.,

finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide,

at aktien var omfattet af § 2 a.«.

Stk. 2 - 6 bliver herefter til stk. 3 - 7.

Stk. 2.

Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved

afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når

det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i

fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible

obligationer og retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har

anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som

forestår investeringsforeningens administration, i foreningens

administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at

investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder

reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om

investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle

instrumenter samt indgå terminsforretninger.

4.

I § 2 d, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og

4, ændres ( 2 gange) »bekendtgørelse

nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe

midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger« til: »Finanstilsynets

bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers

anvendelse af afledte instrumenter «.

Stk. 3.

Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kan ved opgørelsen af

den kattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af

investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det

godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i

fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16. 1.

pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at

investere i fordringer i fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i

aktier i det administrationsselskab, som forestår

investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning

og i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at

investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/ EØF og det

godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle

kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990

om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle

instrumenter samt indgå terminsforretninger.

---

Stk. 4.

Fortjeneste og tab efter stk. 1-3 opgøres

efter reglerne i § 6.

Stk. 5.

I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-3,

finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i

de i §§ 2 a, 2 c og 3 nævnte tilfælde.

5.

I § 2 d, stk.4 og 5, der bliver stk. 5 og 6,

ændres (tre gange) »stk. 1- 3« til: »stk.1-4«.

---

§ 3.

---

Stk. 2.

For de i stk. 1 nævnte aktier

opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem

afståelselsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for

aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling

falder på de afståede aktier (realisationsprincippet). Den

skattepligtige kan dog i stedet én gang for alle vælge at

medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier

til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet).

6.

I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for

opgørelsen efter 2. pkt.«.

---

§ 4.

---

Stk. 2

. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige

efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,

stk. 2, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved

børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en

fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en

børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation

Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV). Det er dog en betingelse for

skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede

beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre

år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår,

umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en

erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele

det pågældende indkomstår været samlevende med en

ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes

ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier.

Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

7.

§ 4, stk. 2, 5. pkt., ophæves, og efter

4. pkt. indsættes:

»

Beløbsgrænsen

efter 3. pkt. udgør i dette tilfælde 166.600 kr. Ved en

samlevende ægtefælles dødsfald anses samlivet i denne

henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket

dødsfaldet har fundet sted. Beløbene i 3. og 5. pkt. reguleres

efter personskattelovens § 20.«

----

§ 7.

Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning

af børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår,

umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en

erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger 83.300 kr., mens

kursværdien på det senest forudgående af de nævnte

tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede

aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud

for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for

erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt.

1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis den skattepligtige opfyldte

betingelsen for skattefritagelse i § 4, stk. 2, umiddelbart forud

for det tidspunkt, hvor kursværdien som nævnt i 1. pkt.

overstiger 83.300 kr. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som

ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1.

pkt. nævnte tidspunkter.

8.

I § 7, stk. 1, 3. pkt., ændres

»4. og 5. pkt.« til:

»4.-7. pkt.«

§ 2

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages

følgende ændring:

§ 5.

---

Stk. 4.

Afkald skal være meddelt over for skifteretten,

inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden

udlodning i et bo påbegyndes. Afkald på erhvervelser, som ikke

indgår i et bo, jf. § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal være

meddelt over for skifteretten senest samtidig med anmeldelsen.

1.

I § 5, stk. 4, indsættes efter 1.

pkt.: »Uanset 1. pkt. kan der dog foretages

acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle.«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 16 A indsættes efter stk. 7

som nyt stykke::

»

Stk. 8. Gevinst fra aktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, der udloddes af en

udloddende investeringsforening, jf. § 16 C, medtages i den

skattepligtige indkomst med et antal pct. af den del af udlodningen, der

modsvarer avancen på aktier omfattet af § 2 a uden særlig

forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6.

Procentantallet udgør 100 med tillæg af én for hvert

år, hvori foreningen har ejet aktien, dog mindst 110.«.

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

§ 16 C.

Ved udloddende investeringsforeninger forstås

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse

for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre

det efter stk. 2-6 opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som

ifølge deres vedtægter er forpligtet til at foretage en

sådan udlodning.

----

2.

I § 16 C, stk.1, indsættes som 2. - 6.

pkt.:

»

En udloddende

investeringsforening kan undlade at foretage udlodningen, hvis

minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets

pålydende. En udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde

minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt

med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som

følge af nedrundingen ikke skal udloddes, fordeles

forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf der udloddes.

Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal udloddes, overføres i

stedet til minimumsudlodningen i det følgende år.

Beløbene overføres til de indkomstarter, som de

vedrører.«.

Stk. 3.

I beregningen af minimumsudlodningen indgår

følgende indtægter:

---

3.

§ 16 C, stk. 3, nr. 7, affattes

således:

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

---

»

7) Gevinst ved afståelse af aktier

efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a uden særlig

forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6.«.

4.

I § 16 C indsættes som stk. 8 -

10:

»

Stk. 8. Ved udstedelse af nye

investeringsbeviser (emission), forøges de indtægter og

udgifter, jf. stk. 3 - 6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i

betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings

udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte

indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende

værdi af alle andele efter emissionen og den pålydende

værdi af alle andele inden emissionen.

Stk. 9.

Ved indløsning af investeringsbeviser,

nedsættes de indtægter og udgifter, jf. stk. 3 - 6, indtil

indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved

opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt

efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter

og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af

alle andele efter indløsningen og den pålydende værdi af

alle andele inden indløsningen.

Stk. 10.

Beløb efter stk. 1, 5. pkt., samt tab,

der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved

opgørelse af foreningens udlodningspligt, efter at emission eller

indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8

og 9 med foreningens indtægter og udgifter, selvom de hidrører

fra ældre år.«.

§ 4

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 2.

august 1999, foretages følgende ændringer:

§ 4.

Hvis en udloddende investeringsforening, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, ifølge sine vedtægter

højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser

på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr.

3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25

pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må

anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2,

stk. 1, eller § 3 bortset fra foreningens administrationsbygning,

er gevinst eller tab skattefri efter reglerne i dette kapitel. Anbringelse

på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses

fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som

nævnt i § 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af

bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri

efter reglerne i dette kapitel.

---

1.

I § 4, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter

»§ 2, stk. 1«: ,»eller § 3«.

2.

I § 4, stk. 1, indsættes efter 5.

pkt.:

»

Avance fra aktier omfattet af

§ 3, der udloddes, medtages ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget efter § 2, stk. 1, nr.4, med et antal pct. af den

del af udlodningen, der modsvarer avancen på aktier omfattet af

§ 3. Procenttallet udgør 100 med tillæg af én for

hvert år, hvori investeringsforeningen har ejet aktien, dog mindst

110.«

3.

I § 4 indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»

Stk. 3. Hvis en forening, der er

omfattet af stk.1, erhverver en aktie som omhandlet i § 3

medfører denne erhvervelse først, at stk. 2 finder

anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at

aktien var omfattet af § 3.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

§ 5

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, foretages

følgende ændringer:

§ 4.

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb

af

---

5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige

afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2

c, 2 d og 4 eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb

omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 7,

---

1.

I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »ligningslovens § 16 B«

til : »ligningslovens §§ 16 B eller 16 A,

stk. 8, «.

§ 4 a.

Aktieindkomst omfatter det samlede beløb

af:

---

2.

§ 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes

således:

3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del

af udlodningerne, der opgøres som forskellen mellem på den ene

side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den

del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens

nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr.

1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt.,

stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede

del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som

hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af

indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9,

nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte

beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster

eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de

pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller

-tabene ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af

reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt

§ 6,

»

3) den del af udlodninger fra udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der

opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige

del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som

hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6 , jf.

stk. 4, 1. pkt.,«.

---

3.

I § 4 a indsættes efter stk. 2

som nyt stykke:

»

Stk. 3. Det beløb, der

efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke

overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens

positive nettoindtægter i form af indtægter, der er omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for

aktieindkomst nedsættes dog med det beløb, der er opgjort efter

ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Den forhøjes eller

nedsættes med foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse

af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det

indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører.

Nettogevinsterne eller tabene ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af

reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.1, 3 og 4, samt

§ 6. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med

udbytte fra aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

som foreningen, da udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var

omfattet af denne bestemmelse. «.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 6

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende

ændringer:

§ 65.

---

Stk. 3.

Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse

på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke udlodninger fra

obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2.

1.

I § 65, stk. 3, indsættes som 3.

pkt.: »Der skal indeholdes udbytteskat af

tillægget efter ligningslovens § 16 A, stk. 8.«

---

Stk. 6.

Der skal ikke foretages indeholdelse i udbytte m.v.,

der er skattefrit for modtageren i henhold til ligningslovens § 16 A,

stk. 4 og 8, eller § 16 B, stk. 4.

2.

I § 65, stk. 6, ændres »§16 A, stk. 4 og 8«

til: »§16 A, stk. 4 og 9«

§ 7

I lov nr. 166 af 24. marts 1999 om ændring af forskellige skatte- og

afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer,

justering af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af

told- og afgiftsområdet m.m.), som ændret senest ved § 5 i

lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

6.

I § 24, stk. 1, indsættes efter »af gaven«: », medmindre modtager er indkomstskattepligtig

heraf.«

1.

§ 2, nr. 6, ophæves.

7.

I § 24, stk. 2, indsættes som 5. pkt.:

»Såfremt en gavemodtager ikke er omfattet af

§ 22 og ikke er indkomstskattepligtig af værdien af brugs- eller

indtægtsnydelsen, betales en afgift på 36,25 pct.«

2.

§ 2, nr. 7, ophæves.

Lignende dokumenter