Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. december 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
forskellige skattelove
(Investeringsforeninger, dobbelt bundgrænse til
ægtefæller og arveafkald)
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5.
august 1999, foretages følgende ændringer:
1.
I § 2 d, stk. 1, 3. pkt., ændres: »Finanstilsynets bekendtgørelse om
investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter samt indgå terminsforretninger«
til: »Finanstilsynets bekendtgørelse om
investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte
instrumenter«.
2.
I § 2 d, stk. 1, 5. pkt. ændres »finder 1. pkt. anvendelse.«
til: »finder 1. pkt. anvendelse, jf. dog
stk. 2. «.
3.
Efter § 2 d, stk. 1 indsættes som nyt
stykke:
»
Stk. 2. Hvis en forening, der er
omfattet af stk. 1, 2. pkt., erhverver en aktie som omhandlet i § 2
a, medfører denne erhvervelse først, at stk. 1, 1. pkt.,
Læs alt
finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide,
at aktien var omfattet af § 2 a.«.
Stk. 2 - 6 bliver herefter til stk. 3 - 7.
4.
I § 2 d, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og
4, ændres ( 2 gange) »bekendtgørelse
nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe
midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger« til: »Finanstilsynets
bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers
anvendelse af afledte instrumenter «.
5.
I § 2 d, stk.4 og 5, der bliver stk. 5 og 6,
ændres (tre gange) »stk. 1- 3« til: »stk.1-4«.
6.
I § 3, stk. 2, indsættes som 3.
pkt.:
»Skatteministeren fastsætter de nærmere regler
for opgørelsen efter 2. pkt.«
7.
§ 4, stk. 2, 5. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes:
»
Beløbsgrænsen efter 3. pkt.
udgør i dette tilfælde 166.600 kr. Ved en samlevende
ægtefælles dødsfald anses samlivet i denne henseende for
ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket
dødsfaldet har fundet sted. Beløbene i 3. og 5. pkt. reguleres
efter personskattelovens § 20.«
8.
I § 7, stk. 1, 3. pkt., ændres »4. og 5. pkt.« til: »4.-7. pkt.«
§ 2
I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages
følgende ændring:
1.
I § 5, stk. 4, indsættes efter 1.
pkt.: »Uanset 1. pkt. kan der dog foretages
acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle.«.
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 16 A indsættes efter stk. 7 som nyt
stykke:
»
Stk. 8. Gevinst fra aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, der udloddes af en
udloddende investeringsforening, jf. § 16 C, medtages i den
skattepligtige indkomst med et antal pct. af den del af udlodningen, der
modsvarer avancen på aktier omfattet af § 2 a uden særlig
forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6.
Procentantallet udgør 100 med tillæg af én for hvert
år, hvori foreningen har ejet aktien, dog mindst 110.«.
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
2.
I § 16 C, stk.1, indsættes som 2. - 6.
pkt.:
»
En udloddende investeringsforening kan undlade
at foretage udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af
investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan
endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som
er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende.
Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal udloddes,
fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf der udloddes.
Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal udloddes, overføres i
stedet til minimumsudlodningen i det følgende år.
Beløbene overføres til de indkomstarter, som de
vedrører.«.
3.
§ 16 C, stk. 3, nr. 7, affattes
således:
»
7) Gevinst ved afståelse af aktier
efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a uden særlig
forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6.«.
4.
I § 16 C indsættes som stk. 8 -
10:
»
Stk. 8. Ved udstedelse af nye
investeringsbeviser (emission), forøges de indtægter og
udgifter, jf. stk. 3 - 6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i
betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings
udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte
indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende
værdi af alle andele efter emissionen og den pålydende
værdi af alle andele inden emissionen.
Stk. 9.
Ved indløsning af investeringsbeviser,
nedsættes de indtægter og udgifter, jf. stk. 3 - 6, indtil
indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved
opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt
efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter
og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af
alle andele efter indløsningen og den pålydende værdi af
alle andele inden indløsningen.
Stk. 10.
Beløb efter stk. 1, 5. pkt., samt tab,
der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved
opgørelse af foreningens udlodningspligt efter at emission eller
indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8
og 9 med foreningens indtægter og udgifter, selvom de hidrører
fra ældre år.«.
§ 4
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 2.
august 1999, foretages følgende ændringer:
1.
I § 4, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter
»§ 2, stk. 1«: »,eller § 3«.
2.
I § 4, stk. 1, indsættes efter 5.
pkt.: »Avance fra aktier omfattet af § 3,
der udloddes, medtages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter
§ 2, stk.1, nr.4, med et antal pct. af den del af udlodningen, der
modsvarer avancen på aktier omfattet af § 3. Procenttallet
udgør 100 med tillæg af én for hvert år, hvori
investeringsforeningen har ejet aktien, dog mindst 110. «
3.
I § 4 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»
Stk. 3. Hvis en forening, der er
omfattet af stk.1, erhverver en aktie som omhandlet i § 3
medfører denne erhvervelse først, at stk. 2 finder
anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at
aktien var omfattet af § 3.«.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
§ 5
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »ligningslovens § 16 B«
til : »ligningslovens §§ 16 B eller 16 A,
stk. 8, «.
2.
§ 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes
således:
»
3) den del af udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der
opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige
del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som
hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6 , jf.
stk. 4, 1. pkt.,«.
3.
I § 4 a indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»
Stk. 3. Det beløb, der
efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke
overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens
positive nettoindtægter i form af indtægter, der er omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for
aktieindkomst nedsættes dog med det beløb, der er opgjort efter
ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Den forhøjes eller
nedsættes med foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse
af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det
indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører.
Nettogevinsterne eller -tabene ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.1, 3 og 4, samt
§ 6. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med
udbytte fra aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
som foreningen, da udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var
omfattet af denne bestemmelse. «.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 6
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 65, stk. 3, indsættes som 3.
pkt.: »Der skal indeholdes udbytteskat af
tillægget efter ligningslovens § 16 A, stk. 8.«
2.
I § 65, stk. 6, ændres »§16 A, stk. 4 og 8«
til: »§16 A, stk. 4 og 9«
§ 7
I lov nr. 166 af 24. marts 1999 om ændring af forskellige skatte- og
afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer,
justering af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af
told- og afgiftsområdet m.m.), som ændret senest ved § 5 i
lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, nr. 6, ophæves.
2.
§ 2, nr. 7, ophæves.
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2-3, og § 4 har virkning for aktier
i foreningens besiddelse i indkomståret 2000 og senere
indkomstår
Stk. 3.
§ 1, nr. 7 og 8, har virkning for
afståelser af aktier, der foretages fra den 1. juli 2000.
Stk. 4.
Såfremt anskaffelsessummen for en aktie i
henhold til aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, som affattet
ved lovbekendtgørelse nr. 643 af 5. august 1999, er opgjort til
kursværdien på et tidspunkt, der ligger før den 1. juli
2000, anvendes denne anskaffelssessum ved opgørelsen af fortjeneste
eller tab ved afståelse af aktien.
Stk. 5.
§ 2 har virkning på boer vedrørende
personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere,
samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende
ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives
den 1. januar 2000 eller senere.
Stk. 6.
§ 3, nr. 2, har virkning for udlodninger, der
sker i indkomståret 2000 og senere indkomstår. § 3, nr. 1 og
3, § 5 og § 6 har virkning for udlodninger, der sker i
indkomståret 2001 og senere indkomstår.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Sammenfatning
A.
Ved afståelse af børsnoterede
aktier efter 3 års ejertid er avancen skattefri, såfremt den
skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier indenfor de seneste
3 år ikke har oversteget 113.300 kr. (1999-niveau). Ved
opgørelsen af beholdningen medregnes en evt. samlevende
ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier.
Den daværende skatteminister gav i 1997 tilsagn om
at fremsætte forslag, som giver mulighed for, at ægtefæller
hver får en bundgrænse. Dette skulle ske som udløber af et
forestående udvalgsarbejde om en systematisk gennemgang af
aktieavancebeskatningslovens regler. Da udvalgsarbejdet om
aktieavancebeskatningsloven uventet er trukket ud, er det ikke
hensigtsmæssigt at afvente dets færdiggørelse.
Det foreslås derfor at indføre en dobbelt
bundgrænse for ægtefæller.
B.
Efter gældende regler kan der ikke gives
arveafkald med afgiftsmæssig virkning, efter at der er foretaget
udlodning i boet. Det betyder, at der uanset afkaldet beregnes boafgift, som
om arven var tilfaldet afkaldsgiver. Endvidere beregnes der gaveafgift eller
evt. indkomstskat, som om afkaldsgiver har foræret arven til den, der
begunstiges af afkaldet.
Det foreslås, at reglen om, at der ikke kan gives
afkald med afgiftsmæssig virkning efter en udlodning, begrænses
således, at den ikke gælder, når udlodningen er en
acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle. Det gør det
muligt at udlodde til en efterlevende ægtefælles forbrug under
bobehandlingen, uden at adgangen til at give arveafkald med
afgiftsmæssig virkning fortabes.
C.
Efter gældende regler skal gevinst og tab
på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der alene investerer i
sædvanlige aktier, beskattes med samme sats, som gælder gevinst
og tab på aktier. Det gælder dog kun, såfremt foreningen
ikke ejer og heller ikke må eje finansielle aktier fra et
lavskatteland. Hvis foreningen ejer så meget som én finansiel
aktie fra et lavskatteland beskattes gevinst og tab på hele
investeringsbeviset med en højere sats.
Det foreslås, at såfremt foreningen ved en
undskyldelig misforståelse har anskaffet en sådan aktie,
indtræder beskatning med en højere sats i almindelighed
først, hvis aktien ikke afhændes inden en frist, der
fastsættes af Told- og Skattestyrelsen. På denne måde
gør forslaget det mindre risikofyldt for foreningerne at tage fejl af
hvilke aktier, der er finansielle aktier fra et lavskatteland.
D.
Det foreslås, at når den udlodning,
som en udloddende investeringsforening skal foretage, er mindre end 1 pct. af
investeringsbevisets pålydende, kan den udskydes til det
følgende år.
Samtidig foreslås, at større udlodninger, som
en udloddende investeringsforening skal foretage kan nedrundes til
nærmeste beløb, der kan deles med 0,25 pct. af
investeringsbevisets pålydende. Det overskydende beløb udloddes
i det følgende år. I tilfælde hvor investeringsbeviset
udgør 100 kr. betyder forslaget, at udlodninger under 1 kr. kan
udskydes til følgende år, og at alle udlodninger kan nedrundes
til nærmeste beløb, der kan deles med 25 øre.
E.
Det foreslås, at der skabes sikker hjemmel
til, at den regulering af udlodningerne, som investeringsforeningerne
foretager på grund af medlemmers indtræden og udtræden,
også lægges til grund skattemæssigt.
F.
Det foreslås endvidere, at
skatteministeren bemyndiges til påny at fastsætte de
nærmere regler for pengeinstitutters anvendelse af
fondskodeprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab ved
afståelse af aktier. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at
videreføre gældende regler uændret.
Lovforslagets enkelte dele
A. Dobbelt skattefri bundgrænse for ægtefæller
Forslaget findes i § 1, nr. 6-8.
Fortjeneste ved afståelse af aktier er efter
aktieavancebeskatningsloven som udgangspunkt skattepligtig. Efter lovens
§ 4, stk. 2, er personers fortjeneste og tab på
børsnoterede aktier imidlertid skattefri henholdsvis ikke
fradragsberettigede ved afståelse efter 3 års ejertid. Det er dog
en betingelse, at kursværdien af personens samlede beholdning af
børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har
oversteget den såkaldte 100.000 kr.´s-grænse. Beløbet
udgør i 1987-niveau 83.300 kr. og reguleres efter personskattelovens
§ 20. Grænsen er i 1999 på 113.300 kr.
Har den skattepligtige for hele det pågældende
indkomstår imidlertid været samlevende med en
ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes
ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Med andre
ord deles ægtefællerne om den skattefri bundgrænse.
Det var en bevidst politisk beslutning, der blev truffet i
forbindelse med skattereformen i 1993 om ikke at indrømme en dobbelt
bundgrænse for ægtefæller, jf. lov nr. 421 af 25. juni 1993
om ændring af aktieavancebeskatningsloven. En dobbelt bundgrænse
medfører eksempelvis, at en person, der ejer børsnoterede
aktier for 200.000 kr., og som gifter sig med en person, der ikke ejer
børsnoterede aktier, ved giftermålet i tilgift bliver skattefri
af avancen, da man så at sige overtager ægtefællens
bundgrænse.
Det er i den forbindelse værd at mærke sig, at
100.000 kr. s-reglen ikke er tænkt som en egentlig regel om
skattefritagelse. Den er snarere en administrativ regel, der medfører,
at et overvældende flertal af de skattepligtige, der ejer aktier, ikke
behøver at opgøre en avance ved salg af aktierne. Ved
vedtagelsen af skattereformen i 1993 betød reglen således, at 90
pct. af skattepligtige, der ejer aktier, ikke skulle opgøre avance ved
afståelse af aktierne.
I skatteudvalgets betænkning af 27. maj 1997 til
lovforslag nr. L 195 om ændring af forskellige skattelove
(Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af
kursgevinstloven) (lov nr. 440 af 10. juni 1997) gav regeringen imidlertid
tilsagn om at ville fremsætte lovforslag, hvorefter skattepligtige ikke
skal medregne ægtefællens aktiebeholdning ved opgørelsen
af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier. Det fremgik
af tilsagnet, at forslag herom ville blive stillet som udløber af et
forestående udvalgsarbejde om en systematisk gennemgang af
aktieavancebeskatningsloven.
Da udvalgsarbejdet om aktieavancebeskatningsloven uventet
har trukket ud, gav skatteministeren i sit svar til Skatteudvalget af 11. maj
1999 (Alm. del - bilag 486) på spørgsmål nr. 145 af 23.
april 1999 (Alm. del bilag 444) tilsagn om at fremsætte forslag om
ændring af aktieavancebeskatningsloven vedrørende
ægtefællers fælles bundgrænse, selvom udvalgsarbejdet
ikke er afsluttet.
Det foreslås i nærværende lovforslag at
indføre en dobbelt bundgrænse for ægtefæller.
Forslaget betyder umiddelbart, at hver af
ægtefællerne vil kunne have en beholdning af børsnoterede
aktier på op til 113.300 kr. (1999-niveau), uden at der indtræder
skattepligt af en evt. fortjeneste. Tidligere kunne hver
ægtefælle have en beholdning på op til 56.650 kr. (eller
rettere måtte den samlede beholdning ikke overstige 113.300 kr.)
På dette punkt vil lovforslaget betyde, at ægtefæller
sidestilles med ugifte samlevende.
Efter forslaget vil der dog i det hele taget ikke
indtræde skattepligt, selvom den ene ægtefælles beholdning
overstiger 113.300 kr., blot ægtefællernes samlede beholdning af
børsnoterede aktier ikke overstiger den dobbelte bundgrænse,
dvs. 226.600 kr. (1999-niveau).
Forslaget ændrer således ikke ved, at der
stadig skal ske en sammenlægning af ægtefællernes
beholdninger. Dette skyldes de almindelige skattemæssige regler om, at
overdragelser mellem ægtefæller ikke har skatte- eller
gaveafgiftsmæssige konsekvenser.
Sammenlægningen af ægtefællernes
beholdninger betyder som nævnt, at det er uden betydning, hvem af
ægtefællerne, der står som ejer af de
pågældende aktier. Det betyder for det første, at det ikke
vil være nødvendigt at foretage overdragelser indbyrdes mellem
ægtefællerne for at opnå skattefrihed ved
afståelse.
Det betyder for det andet, at der heller ikke kan
spekuleres i utilsigtet at opnå skattefrihed ved sådanne
overdragelser. Såfremt hver ægtefælle i relation til
aktieavancebeskatningen blev tildelt en bundgrænse, kunne der ske
spekulation i samspillet mellem de generelle regler om
ægtefællesuccession og en regel om, at ægtefællerne i
relation til 100.000 kr. s reglen blev betragtet som enlige.
B. Arveafkald
Forslaget findes i § 2
Gældende regler
En arving eller legatar kan give afkald på falden
arv. I princippet kan afkaldet gives på et hvilket som helst tidspunkt,
inden boet er delt. Efter den gældende regel i boafgiftslovens
§ 5, stk. 4, skal arveafkald dog være meddelt over for
skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest
inden udlodning i et bo påbegyndes, såfremt afkaldet skal have
afgiftsmæssig betydning. Hvis fristen i § 5, stk. 4,
overholdes, får det den afgiftsmæssige konsekvens, at man anser
personen til fordel for hvem, afkaldet er givet, for arving, når der
skal beregnes boafgift. Den, der har givet arveafkaldet, skal således
ikke betale boafgift. Hvis fristen ikke overholdes, anses personen, der giver
arveafkald, alligevel for at være den retmæssige arving med de
afgiftsmæssige konsekvenser, det medfører. Der skal så
først betales boafgift af arven til arvingen, og derefter skal den
person til fordel for hvem, afkaldet blev givet, enten betale gaveafgift
eller indkomstskat af beløbet (arven) - afhængig af
slægtskabet til arvingen, der giver arveafkald.
Den gældende regel om den afgiftsmæssige
virkning af arveafkald blev indført med virkning fra 1. januar 1997,
jf. lov nr. 1222 af 27. december 1996. Reglen var en tidsmæssig
lempelse i forhold til de tidligere gældende regler, hvorefter
arveafkaldet skulle være givet, inden arvingerne i forbindelse med
boets udlevering tog stilling til, om gælden skulle vedgås eller
fragås. Efter de nye dødsboskifteregler skal gælden ikke
vedgås ved boets udlevering, og arvingerne hæfter først
personligt og solidarisk for gælden, når deling af boet er
påbegyndt. Som følge heraf fandt man det rimeligt også at
udvide den tidsmæssige betingelse for et gyldigt arveafkald i
boafgiftsloven, således at arveafkald først skal være
meddelt ved indsendelsen af boopgørelsen, dog senest inden der
foretages udlodning i boet.
Det har imidlertid vist sig, at de nye regler om fristen
for arveafkald i særlige situationer kan medføre en utilsigtet
stramning.
Det gælder i de tilfælde, hvor en efterlevende
ægtefælle har brug for straks at få penge fra boet til
eksempelvis almindeligt forbrug. Dette vil normalt ske ved, at der hurtigt
efter ægtefællens dødsfald foretages en acontoudlodning
til den efterlevende ægtefælle fra boet. Hvis der efter de
gældende regler skal meddeles arveafkald i boet med den virkning, at
det er den person til fordel for hvem afkaldet er givet og ikke
afkaldsgiveren, der skal anses for arving, når der beregnes boafgift,
skal afkaldet være givet, inden der sker udlodning fra boet, herunder
også acontoudlodning til ægtefællen.
Der er her tale om en tidsmæssig begrænsning
for meddelelse af arveafkald, som det kan være svært at overholde
i praksis.
Når acontoudlodningen har fundet sted, vil der
således ikke kunne meddeles arveafkald, uden at det kan få
særlige afgiftsmæssige eller indkomstskattemæssige
konsekvenser for den person til fordel for hvem, afkaldet er givet. Dette er
ikke tilsigtet.
Forslaget
Som følge heraf foreslås det, at
betingelserne for meddelelse af arveafkald ændres, således at en
acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle ikke er til hinder
for, at der efterfølgende kan ske arveafkald med afgiftsmæssig
virkning efter de almindelige bestemmelser herfor. Tilsvarende gælder
for en acontoudlodning til en efterlevende registreret partner.
Forslaget vil typisk medføre en lempelse for den
person, til fordel for hvem arveafkaldet er givet, i de tilfælde hvor
der efter de gældende regler først bliver meddelt et arveafkald,
efter at der er foretaget en acontoudlodning til den efterlevende
ægtefælle. Forslaget betyder således, at afkaldsgiveren
ikke som efter de gældende regler anses for arving, selv om afkaldet
først gives efter, at der er foretaget en acontoudlodning til den
efterlevende ægtefælle. Derimod anses den person, der har
fået fordel af arveafkaldet, for arving, og der skal betales boafgift
efter de almindelige regler. Til gengæld undgår den
pågældende person (dvs. den »nye arving«) så at betale gaveafgift eller
indkomstskat af det modtagne beløb.
C. Finansielle aktier i lavskattelande
Forslaget findes i § 1, nr. 2 og 3; § 3, nr.1 og
3, samt § 4 nr. 1-3 og §§ 5 og 6.
Gældende regler
De skattemæssige regler for udloddende
investeringsforeninger indeholder et krav om, at foreningerne ikke må
besidde finansielle aktier fra lavskattelande, hvis fortjeneste ved salg af
investeringsbeviserne skal beskattes efter reglerne for investeringsbeviser i
aktiebaserede investeringsforeninger. ( Reglerne findes i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt. og
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1. Finansielle aktier fra
lavskattelande er aktier i finansielle virksomheder, der er
hjemmehørende i lavskattelande. De er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller pensionsafkastbeskatningslovens
§ 3).
De pågældende regler på
indkomstskatteområdet går ud på, at avancen ved
afståelse af investeringsbeviset beskattes som aktieindkomst. Ellers
beskattes avancen som kapitalindkomst.
De pågældende regler i
pensionsafkastbeskatningsloven går ud på, at avancen beskattes
med 5 pct. ligesom aktier i stedet for 26 pct., der gælder for
obligationer.
De pågældende regler vedrører kun
beskatning af avancen. De vedrører ikke beskatning af udlodningen. En
udlodning fra foreningen splittes nemlig altid op i overensstemmelse med
fordelingen af foreningens indtægter på forskellige former for
afkast. Den beskattes hos udlodningsmodtageren, som om den
pågældende oppebar sin andel af foreningens indtægter
direkte uden en mellemkommende forening.
Baggrunden for kravet om, at en aktiebaseret
investeringsforening ikke må investere i aktier fra et finansielt
selskab fra et lavskatteland er bl.a., at det finansielle selskab kan
være baseret på obligationer. Hvis selskabet samtidig er
beliggende i et land uden selskabsskat, er beskatningen af avancen efter
aktiereglerne for lav. Beskatning efter aktiereglerne har som
forudsætning, at selskabet beskattes med en rimelig
beskatningsprocent.
Er det ikke tilfældet, bør avancen undergives
en højere beskatning hos investeringsbevisets indehaver.
Investeringsforeningen selv beskattes ikke.
Retsvirkningen af, at en forening investerer i finansielle
aktier fra et lavskatteland, er, at foreningen ikke længere anses for
aktiebaseret. Den mister sin status som aktiebaseret nu og i al fremtid. Det
gælder både indkomstskat og pensionsafkastbeskatning.
Det betyder, at også den del af avancen på et
investeringsbevis, der stammer fra investeringsforeningens øvrige
aktier, undergives en højere beskatning. På
indkomstskatteområdet beskattes avancen således som
kapitalindkomst i stedet for aktieindkomst. På
pensionsafkastbeskatningsområdet beskattes med 26 pct. i stedet for 5
pct. Det gælder, selvom de øvrige aktier måtte være
langt den største aktiebesiddelse hos foreningen.
Den ændrede status får betydning for alle
investeringsforeningens medlemmer, også selvom de kun har haft ringe
indflydelse på investeringsforeningens drift.
Forslaget
Der ændres ikke ved, at en aktiebaseret
investeringsforening ikke må investere i finansielle aktier i
lavskattelande.
De foran beskrevne følger af, at en
investeringsforening ved en fejltagelse anskaffer sig en finansiel aktie fra
et lavskatteland, er imidlertid mere vidtgående end følgerne for
den skatteyder, der kommer til at anskaffe sig en finansiel aktie fra et
lavskatteland i den fejlagtige tro, at der er tale om en almindelig
aktie.
En investeringsforenings fejltagelse får betydning
for beskatningen af hele avancen på investeringsbeviset, selvom
foreningen i øvrigt udelukkende har investeret i almindelige aktier.
Den kommer derved til at ramme avance, der stammer fra almindelige aktier.
Den kommer også til at ramme alle investeringsforeningens medlemmer,
selvom der er tale om småsparere uden reel indflydelse på de
beslutninger, der løbende træffes i investeringsforeningen.
Den skatteyder, der ved en fejltagelse kommer til at
anskaffe sig en finansiel aktie fra et lavskatteland i direkte eje, bliver
alene ramt på beskatningen af afkastet fra netop denne aktie.
Beskatningen af skatteyderens øvrige aktier er uændret.
Det forekommer rimeligt i en vis udstrækning at
lempe vilkårene for investeringsforeningerne. Det foreslås
derfor, at de foran beskrevne følger af, at en investeringsforening
investerer i en finansiel aktie fra et lavskatteland, først
indtræder fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide,
at den overtræder kravet om, at den ikke må besidde en
sådan aktie. Forslaget omfatter både indkomstskatteområdet
og pensionsafkastbeskatningen.
De finansielle aktier fra lavskattelande er i
gældende lovgivning beskrevet som aktier i selskaber, der opfylder en
række forskellige karakteristika. Det er selskaber, der er eller har
været hjemmehørende i udlandet. Det er endvidere selskaber, hvor
selskabets og evt. datterselskabers virksomhed i væsentlig grad har
været af finansiel karakter. Herudover kræves, at det samlede
afkast er beskattet væsentligt lavere end efter danske
beskatningsregler. Der har udviklet sig en administrativ praksis, hvorefter
en udenlandsk beskatning anses for at være væsentligt lavere,
hvis det udenlandske selskabsskatteniveau er under tre fjerdedele af det
danske. De finansielle aktier fra lavskattelande omfatter også aktier i
selskaber, der i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller
har ejet aktier i selskaber af den foran nævnte karakter.
I visse tilfælde vil foreningens besiddelse af en
finansiel aktie fra et lavskatteland normalt altid være noget, som
foreningen vidste eller burde vide, også selvom foreningen ikke har
fået nogen meddelelser fra Told- og Skattestyrelsen. Det skyldes, at
der er tale om tilfælde, hvor det er relativt let at foretage de
nødvendige undersøgelser.
Således vil foreningen normalt altid vide eller
burde vide, at der er tale om en finansiel aktie fra et lavskatteland,
når det selskab der investeres i, enten
1) har til formål at besidde eller drive handel med
værdipapirer og er hjemmehørende i et land, hvis
selskabsskattesats for sådanne selskaber er tre fjerdedele af den
danske selskabsskattesats eller derunder (for tiden 24 pct. eller derunder),
eller
2) er en bank, der er hjemmehørende i et land hvis
selskabsskattesats for sådanne selskaber er tre fjerdedele af den
danske selskabsskattesats eller derunder (for tiden 24 pct. eller derunder),
eller
3) er et livsforsikringsselskab, der er hjemmehørende i et land
hvis selskabsskattesats for sådanne selskaber er tre fjerdedele af den
danske selskabsskattesats eller derunder ( for tiden 24 pct. eller
derunder).
De pågældende selskaber udgør kernen i
den gældende definition af finansielle selskaber fra
lavskattelande.
Man kan imidlertid ikke altid afgøre om en aktie er
en aktie i et finansielt selskab fra et lavskatteland på grundlag af
ovenstående tre kriterier. En væsentlig lavere beskatning end
efter danske regler kan således godt skyldes andet end skattesatserne.
Det kan skyldes indkomstopgørelsesreglerne. Branchebetegnelser og
vedtægter er heller ikke altid afgørende for kvalifikationen af
en virksomhed som finansiel. Det er den faktiske aktivitet, der er
afgørende. Endvidere indgår aktiviteten i datterselskaber
også i vurderingen af, om en aktie er en finansiel aktie fra et
lavskatteland.
Det betyder, at der vil være tilfælde, hvor
foreningen kan komme til at besidde en finansiel aktie fra et lavskatteland,
uden at dette er noget, som foreningen vidste eller burde vide.
Som eksempel, hvor man ikke normalt vil kunne sige, at
investeringsforeningen burde vide, at der er tale om aktier i finansielle
selskaber fra lavskattelande, kan nævnes flg.:
Aktier i et udenlandsk finansielt selskab, hvor
vurderingen af at det samlede afkast i det udenlandske finansielle selskab er
beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler ikke
skyldes, at man sammenholder de skatteprocenter, der gælder i Danmark
og det pågældende udland, men skyldes at man sammenholder
komplicerede indkomstopgørelsesregler i de to lande.
Endvidere kan nævnes aktier i selskaber, hvor
afgørelsen af at selskabet er finansielt, beror på en vurdering
af flere års regnskaber, og er i strid med, hvad der umiddelbart kan
udledes af vedtægter eller branchebetegnelser
Man kan også nævne de tilfælde, hvor
investeringsforeningen besidder aktier i et udenlandsk produktionsselskab i
et lavskatteland og det viser sig at produktionsselskabet besidder aktier i
væsentligt omfang i en udenlandsk bank i det pågældende
lavskatteland, uden at dette er fremgået af produktionsselskabets
hidtidige regnskaber.
Told- og Skattestyrelsen foretager med mellemrum en
gennemgang af de udloddende investeringsforeningers regnskab med henblik
på, at kontrollere, at de overholder betingelserne for at være
udloddende. Hvis Told- og Skattestyrelsen ved denne gennemgang opdager en
aktie, som den mener er en finansiel aktie fra et lavskatteland, selvom der
ikke er tale om et af de foran under 1) - 3) omtalte klare tilfælde,
kan den altid meddele dette til investeringsforeningen, og give denne en
frist til at afhænde aktien. Hvis denne frist overskrides, uden at
aktien er afhændet, vil foreningen normalt altid være i en
situation, hvor den burde vide at der er tale om en finansiel aktie fra et
lavskatteland
Revisors udtalelser i regnskabet o.l. om, at en aktie er
en finansiel aktie fra et lavskatteland vil også normalt
medføre, at foreningen burde vide at der er tale om en finansiel aktie
fra et lavskatteland. Det samme gælder revisors udtalelse om, at aktien
muligvis er en finansiel aktie fra et lavskatteland, såfremt foreningen
ikke forsøger at afklare den rejste tvivl.
Hvis foreningen ikke er enig med Told og Skat i, at en
given aktie er finansiel og fra et lavskatteland, har foreningen altid
mulighed for at anlægge anerkendelsessøgsmål imod Told og
Skat ved de almindelige domstole. I den forbindelse kan den få
domstolenes afgørelse af, hvornår foreningen vidste eller burde
vide, at der forelå en finansiel aktie fra et lavskatteland. Hvis
domstolene er enig med Told og Skat, men finder, at der er tale om en
vanskelig afgørelse, er der intet i vejen for, at de samtidig
bestemmer, at besiddelsen er undskyldelig, også med virkning for tiden
efter Told og Skats afgørelse. Der er selvsagt heller ikke noget i
vejen for, at Told og Skat selv vurderer, at en foreliggende sag er så
tvivlsom, at fristen for afhændelse udstrækkes til efter
domstolenes afgørelse.
En eventuel avance ved afståelse af finansielle
aktier fra lavskattelande skal udloddes. Det er kun selve avancen uden
forhøjelser, der skal udloddes. Hos udlodningsmodtageren
foreslås det, at den udloddede avance på en finansiel aktie fra
et lavskatteland skal tages til beskatning på udlodningstidspunktet.
Beskatningen kommer altså til at ske ved den første udlodning
efter, at investeringsforeningen har realiseret den finansielle aktie.
Beskatningen er altså knyttet sammen med det såkaldte
realisationsprincip.
På aktieavancebeskatningens område skal
beskatningen hos personer ske som kapitalindkomst.
Indenfor pensionsafkastbeskatningsområdet skal
beskatningen ske med 26 pct.
Det er dog ikke kun den udloddede avance, der skal
beskattes. Der foreslås en forhøjelse af det beløb, der
beskattes hos modtageren. Forhøjelsen er på 1 pct. pr. år,
hvori investeringsforeningen har ejet den finansielle aktie fra et
lavskatteland, dog mindst 10 pct. Det er samme forhøjelse som
gælder ved direkte ejerskab af aktien, når den afstås, og
avancen skal beskattes efter realisationsprincippet hos aktionæren.
Forhøjelsen fjerner bl.a. en fordel, som foreningen
har haft ved at eje aktier i det finansielle lavskatteselskab i forhold til
at eje aktier i almindelige selskaber. Almindelige selskaber har kun kunnet
spare op af indtægterne efter løbende at have betalt
selskabsskat, mens et finansielt lavskatteselskab har kunnet spare op uden
den løbende selskabsskat. Det sidste giver mulighed for en
større værdistigning på den finansielle aktie, fordi det
finansielle selskab kan opnå en forrentning af de beløb, der
ellers skulle være betalt løbende i skat. Avanceskatten på
den finansielle aktie, der først betales efter salg, skal altså
i et eller andet omfang forhøjes, hvis den skal udligne fordelen ved,
at der løbende ikke er betalt samme selskabsskat som i danske
selskaber.
Forhøjelsen skal også ses på baggrund
af, at forslaget ikke ændrer på beskatningen af udbytter, som i
tidligere år er udbetalt fra det finansielle lavskatteselskab til
investeringsforeningen og videreudloddet af denne. På
indkomstskatteområdet er de blevet beskattet som aktieindkomst, selvom
udbytter fra de pågældende aktier i direkte eje ville blive
beskattet som kapitalindkomst. På pensionsafkastbeskatningslovens
område er udbytterne blevet beskattet med 5 pct., selvom udbytte fra
aktierne i direkte eje beskattes med 26 pct.
D. Udlodning udskydes til det følgende år. Nedrunding
Forslaget findes i § 3, nr. 2.
En udloddende investeringsforening skal som minimum
udlodde årets skattepligtige indtjening. Det foreslås imidlertid,
at hvis indtjeningen har været meget lille, kan udlodningen udskydes
til det følgende år. Herved sparer investeringsforeningen
administrative udgifter. Ved meget lille forstås efter lovforslaget, at
minimumsudlodningen kan udskydes og lægges til næste års
minimumsudlodning, hvis den er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets
pålydende.
Samtidig foreslås, at større udlodninger, som
en udloddende investeringsforening skal foretage kan nedrundes til
nærmeste beløb, der kan deles med 0,25 pct. af
investeringsbevisets pålydende. Det overskydende beløb skal
lægges til næste års minimumsudlodning.
I tilfælde hvor investeringsbeviset udgør 100
kr. betyder forslaget, at udlodninger under 1 kr. kan udskydes til
følgende år, og at udlodninger over 1 kr. kan nedrundes til
nærmeste beløb, der kan deles med 25 øre.
100 kr. er den sædvanlige størrelse på
andele, men den enkelte investor kan godt eje flere andele.
E. Udlodningsreguleringen
Forslaget findes i § 3, nr. 4
Det foreslås at skabe sikker hjemmel til, at den
såkaldte udlodningsregulering, der sker ved indtræden og
udtræden af medlemmer i en udloddende investeringsforening også
lægges til grund skattemæssigt.
Udloddende investeringsforeninger er karakteriseret ved,
at de skal udlodde årets overskud.
Overskuddet beskattes hos medlemmerne, principielt som om
de havde oppebåret det direkte. Til gengæld er foreningen selv
fritaget for skat.
Der findes detaljerede regler om opgørelse af det
overskud, som foreningen skal udlodde for at bevare sin skattefritagelse. Det
er regler, hvis direkte indhold er, at de regulerer, hvornår foreningen
har pligt til at udlodde, og hvilke beløb, der skal udloddes.
Udlodningsreguleringen er en regulering, der sker i
regnskabet over udlodningspligten. Udlodningsreguleringen foretages i
forbindelse med at der bliver flere medlemmer, fordi nogle indtræder,
eller i forbindelse med at der bliver færre, fordi nogle
udtræder.
Den fungerer således, at i forbindelse med at der
bliver flere medlemmer, forøges det beløb, der ifølge
regnskabet skal udloddes, tilsvarende. Det skyldes, at nye medlemmer som en
del af anskaffelsessummen på investeringsbeviset, skal indbetale et
beløb, der modsvarer foreningens hidtidige (endnu ikke udloddede)
overskud. Det er afpasset således at alle, både nye og gamle, kan
få samme beløb udbetalt ved førstkommende ordinære
udlodning. Og det vel at mærke uden at de nye medlemmer tager noget fra
de gamle. Bliver foreningen mindre, fordi nogle udtræder, medtager de
udtrædende medlemmer deres del af foreningens indtil da indtjente, men
endnu ikke udloddede overskud. Den indgår i de udtrædende
medlemmers avanceopgørelse som en del af afståelsessummen for
investeringsbeviset. Det beløb, som foreningen herefter skal udbetale
ved førstkommende ordinære udlodning til de tilbageblevne,
nedsættes tilsvarende.
Forslaget skaber sikker hjemmel til, at foreningen skal
anvende udbyttereguleringen, og at den ikke bliver skattepligtig, hvis den
gør det.
Forslaget om at lægge udlodningsreguleringen til
grund har også den indirekte virkning, at der skabes sikker hjemmel
til, at udbyttet til de nye medlemmer beskattes hos disse på samme
måde som udbyttet til de gamle medlemmer
F.
Det foreslås endvidere, at
skatteministeren bemyndiges til påny at fastsætte de
nærmere regler for pengeinstitutters anvendelse af
fondskodeprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab ved
afståelse af aktier.
De nuværende regler herom findes i
bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993 om opgørelse af
begrænsning af tab på næringsaktier, som var udstedt med
hjemmel i den tidligere gældende formulering af
aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2.
Hjemmelen i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2,
blev imidlertid fjernet med virkning fra 1. januar 2000 ved objektiveringen,
jf. § 1, nr. 4, i lov nr. 166 af 24. marts 1999 (lov om ændring af
forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om visse fonde og
foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab
m.v. (Objektiveringer, justeringer af reglerne for beskatning ved død
samt afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.m.)).
Som følge af den ændrede affattelse af
aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, og den ophævede
hjemmelsbestemmelse, er bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993 om
opgørelse af begrænsning af tab på næringsaktier de
facto bortfaldet fra 1. januar 2000.
Da der imidlertid også efter 1. januar 2000 er
pengeinstitutter m.m., som anvender fondskodeprincippet, foreslås det
at genindføre hjemmelsbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 2, med henblik på at udstede en ny bekendtgørelse svarende
til bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993 om opgørelse af
begrænsning af tab på næringsaktier.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at videreføre
bekendtgørelsen, hvis regler er til gavn for de pågældende
pengeinstitutter, uændret.
Høring
Dobbelt skattefri bundgrænse for ægtefæller
Forslaget har været i høring hos flg.
organisationer: Finansrådet, Realkreditrådet,
InvesteringsForeningsRådet, Advokatrådet, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Erhvervenes Skattesekretariat, Håndværksrådet, Dansk
Industri, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Børsmæglerforeningen og Københavns Fondsbørs.
Arveafkald
De dele af lovforslaget, der vedrører arveafkald,
har været til høring hos flg. organisationer: Forsikring og
Pension, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Erhvervenes Skattesekretariat,
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten
for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense,
Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i
Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune og Amtsrådsforeningen.
Investeringsforeninger
De dele af lovforslaget, der vedrører
investeringsforeninger, har været til høring hos flg.
organisationer: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Erhvervenes skattesekretariat, Finansrådet,
Forsikring og Pension, Investeringsforeningsrådet, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Oversigt over høringssvar
I skemaer, der er medtaget efter bemærkningerne til
de enkelte bestemmelser er i kort form gengivet organisationernes
høringssvar samt skatteministeriets kommentarer hertil. Tekniske og
redaktionelle bemærkninger i høringssvarene er ikke omtalt.
Provenumæssige konsekvenser
Dobbelt skattefri bundgrænse for ægtefæller.
Det anslås, at forslaget om indførelse af
dobbelt skattefri bundgrænse for ægtepar vil omfatte10.000 -
15.000 ægtepar.
Forslaget vil medføre et provenutab, dels fordi
skatten af optjente men ikke realiserede avancer (latent skat) på
ægtepars beholdninger af børsnoterede aktier mellem den
nuværende grænse på 113.300 kr. og den foreslåede
på 226.600 kr.(1999-niveau) bortfalder, og dels fordi skatten af den
fremtidige, løbende værdistigning på disse beholdninger
bortfalder.
Det anslås skønsmæssig, at den
bortfaldne, latente skat udgør lidt over 100 mill. kr. Med en
antagelse om, at aktierne sælges jævnt over de næste 5
år, medfører forslaget et årligt provenutab på godt
20 mill. kr. på helårsbasis.
Provenutabet ved skattefritagelsen af skatten af den
fremtidige, løbende værdistigning anslås til op mod 30
mill. kr. årligt, når det lægges til grund, at
værdistigningen udgør 5 pct. årligt. Tabet realiseres
imidlertid ikke straks, men først i takt med at aktierne sælges.
Med realisering af avancen over 10 år bliver provenutabet ca 3 mill.
kr. det første år stigende til knapt 30 mill. kr. efter 10
år.
Samlet skønnes forslaget at medføre et
provenutab i størrelsesordenen 15 mill. kr. for indkomståret
2000, hvor forslaget har virkning for afståelser fra og med 1. juli
2000, stigende til i størrelsesordenen 35 mill. kr. i 2004. Herefter
bortfalder provenutabet vedr. den latente skat, således at det samlede
tab herefter vedrører den løbende værdistigning.
Det antages, at aktieindkomsten hos de berørte
ægtepar helt overvejende ligger under progressionsgrænsen, jf.
personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 4 (72.000 kr. i 1999-niveau),
således at provenutabet i det store og hele vedrører staten.
Finansårsvirkningen i 2000 skønnes at
være ubetydelig, da skatten af sådanne aktieavancer i det store
og hele vil fremkomme som restskat eller reduceret overskydende skat i det
følgende finansår.
Arveafkald
Den foreslåede ændring af boafgiftsloven
medfører, at der gives afkald på et utilsigtet provenu, der
skønnes at være af en yderst begrænset
størrelse.
Investeringsforeninger
Den foreslåede nedsættelse af
sanktionsniveauet vedrørende § 2 a - aktier i
investeringsforeninger skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser. Endvidere skønnes
lovfæstelsen af den skattemæssige anvendelse af
udlodningsreguleringen ikke at have provenumæssige konsekvenser.
Forslaget om, at investeringsforeningerne må udskyde
små udlodninger til det følgende år, skønnes kun at
have yderst begrænset provenumæssig betydning, da den alene
udskyder beskatningen 1 år i et meget begrænset antal
tilfælde.
Endelig vil forslaget om, at udbytteudlodninger kun kan
nedrundes til 25 øres-beløb, indebære en skærpelse
i forhold til investeringsforeningernes hidtidige udlodningspraksis. Hidtil
har investeringsforeningerne med støtte i Ligningsvejledningen
foretaget større nedrundinger. Nedrundingsadgangen har imidlertid ikke
haft tilstrækkelig hjemmel i gældende lov. I forhold til hidtidig
praksis indebærer forslaget en fremrykning af udlodninger, hvilket i
indkomståret 2000 giver et engangsprovenu på ca 40 mill. kr.
Af merprovenuet skønnes 15 mill. kr. at
vedrøre de kommunale indkomstskatter i 2000
Det kommunale merprovenu i de kommuner, som vælger
ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, vil imidlertid i 2000
tilfalde staten, da forslaget ikke er indregnet i det garanterede
udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca halvdelen af beløbet,
dvs ca 8 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter, som vælger
statsgarantien.
For de selvbudgetterende kommuner vil forslaget isoleret
set indebære et merprovenu på ca.7 mill. kr. i 2000, som dog
først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i
forbindelse med den endelige afregning i 2002.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget
skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der
gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med KL og
Amtsrådsforeningen fra den 11. juni 1999, at såfremt
forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i 2000 ændres
væsentligt som følge af satsændringer m.v., neutraliserer
staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at selvbudgettere,
herfor i forbindelse med den endelige afregning.
Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har
væsentlig betydning for det kommunale skattegrundlag, vil der blive
foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede kommunal
økonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.
Finansårsvirkningen i 2000 skønnes til 20
mill. kr.
Administrative konsekvenser
Forslaget om investeringsforeninger skønnes at
medføre engangsudgifter for Told og Skat på kr. 100.000 til
edb-tilretning i år 2000. Derudover skønnes forslaget ikke at
have nævneværdige administrative konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det må antages, at forslaget om dobbelt skattefri
bundgrænse for ægtefæller i meget begrænset omfang
øger efterspørgslen efter børsnoterede aktier, hvilket
bidrager positivt til virksomhedernes finansiering med egenkapital.
Administrationen af investeringsforeninger lettes
både gennem nedsættelsen af sanktionsniveauet vedrørende
§ 2a - aktier og minimumsreglen for udlodningernes størrelse.
Derudover skønnes forslaget ikke at have
erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige aspekter
Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at indeholde EUretlige
aspekter.
Fælles sammenfatning af
økonomiske og administrative konsekvenser af alle forslagets
dele.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Investeringsforeninger (nedrundingsregler):
Indkomstårsvirkning:
Engangsprovenu i 2000 på ca. 40 mill. kr., heraf 15 mill. kr. vedr.
de kommunale skatter.
For 2000 har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser for
kommuner og amter omfattet af budgetgarantien. Merprovenuet for
selvbudgetterende kommuner og amter udgør ca. 7 mill. kr. Dette
merprovenu vil dog først påvirke den kommunale økonomi i
2002 i forbindelse med den endelige afregning vedr. 2000.
Finansårsvirkning:
Ca. 20 mill. kr. i 2000.
Dobbelt bundgrænse for ægtepar:
Indkomstårsvirkning:
Statsligt provenutab på 15 mill. kr. i 2000 stigende til ca 35 mill.
kr. i 2004.
Finansårsvirkning:
Ubetydelig i 2000.
Investeringsforeninger:
Forslagene vedr. § 2a -aktier og udskydelse af små udlodninger
skønnes at have meget begrænset provenumæssig
virkning.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslagene skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Dobbelt bundgrænse for ægtepar:
Den dobbelte bundgrænse øger efterspørgslen efter
børsnoterede aktier, hvilket bidrager positivt til virksomhedernes
finansiering med egenkapital.
Investeringsforeninger:
Administrativ lettelse.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Den del der vedrører investeringsforeninger giver
lettelser for disse.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Ingen EU retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 4
Bestemmelsen er redaktionel. Den fjerner nummeret på
en bekendtgørelse, som lovteksten henviser til. Derved bliver
formuleringen af henvisningen enslydende med formuleringen andre steder i
lovteksten.
Til nr. 2 og 3
Bestemmelsen indeholder forslaget på
aktieavancebeskatningslovens område om, at en aktiebaseret udloddende
investeringsforening først mister sin status som aktiebaseret,
når foreningen vidste eller burde vide, at den ejer finansielle aktier
fra et lavskatteland.
Forslaget indsættes i aktieavancebeskatningslovens
§ 2 d. Denne bestemmelse siger i stk. 1, at som hovedregel medtages
avancer fra salg af investeringsbeviser i den skattepligtige indkomst. Den
virkelige betydning af § 2 d, stk. 1, fremgår dog af
personskatteloven, hvor det anføres, at avancen beskattes som
kapitalindkomst. I det omfang investeringsbeviser ikke er omfattede af
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, sidestilles de med
aktier, jf. samme lovs § 1. Det betyder, ifølge
personskatteloven, at avancerne normalt beskattes efter reglerne for
aktieindkomst. Af gældende 2. pkt. i aktieavancebeskatningslovens
§ 2 d, stk. 1, sammenholdt med gældende 5. pkt.
fremgår, at det er en betingelse for beskatningen som aktieindkomst, at
foreningens aktier ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2
a (finansielle aktier fra lavskattelande). Forslaget betyder, at en avance
på et investeringsbevis kun skal beskattes som kapitalindkomst, hvis
afståelsen sker på et tidspunkt, hvor foreningen ved eller burde
vide, at den ejer en finansiel aktie fra et lavskatteland.
Der er altså to betingelser, der skal være
opfyldt, for at avancen på investeringsbeviset beskattes som
kapitalindkomst. For det første skal foreningen besidde en aktie, der
er omfattet af § 2 a. For det andet skal foreningen vide eller burde
vide, at aktien er omfattet af § 2 a. Der henvises til de almindelige
bemærkninger med hensyn til, hvad der nærmere ligger i det
sidste.
Til nr. 5
Bestemmelsen er redaktionel. Den er en følge af
ændringerne under nr. 2 og 3.
Til nr. 6
Som følge af § 1, nr. 4, i lov nr. 166 af 24. marts
1999 (lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven,
lov om visse fonde og foreninger samt lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer, justeringer af
reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told- og
afgiftsområdet m.m.)), kan næringsaktionærer, som
vælger at bruge lagerprincip, ikke længere gå tilbage til
realisationsprincippet.
Anvendes realisationsprincippet skal den skattepligtige
anvende gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 6,
stk. 2-3, jf. §3, stk. 3.
Anvendes lagerprincippet, reguleres beholdningen ved hvert
indkomstårs afslutning til dagskurs med virkning for
indkomstopgørelsen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,
stk. 4. Lagerprincippet betyder endvidere, at man skal anvende
aktie-for-aktie metoden.
Finansrådet fremhævede bl.a. ved brev af 25.
november 1992 til Skatteministeriet den uheldige betydning, som et
aktie-for-aktie princip indebærer for pengeinstitutter, som anvender
lagerprincippet, hvilket også er det mest almindeligt anvendte for
pengeinstitutter o.lign.
Tabsbegrænsningsreglen i
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, 2. pkt., går ud
på, at tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har
været fritaget for at medregne en del at udbytterne ved
indkomstopgørelsen, kun kan fradrages med det beløb, der
overstiger det skattefri udbytte. Formålet er at forhindre, at der kan
opnås fradrag for tab, der ikke er lidt i realiteten, fordi en del af
tabet modsvares af skattefrit udbytte.
Ved lagerprincippet kunne denne
tabsbegrænsningsregel imidlertid medføre, at der det ene
år skete en begrænsning som følge af kursfald på
aktien, mens det efterfølgende år, hvor aktien blev
afstået, var der en gevinst. Det ville således kunne forekomme,
at der skete en begrænsning uanset, at der over ejertiden som helhed
var konstateret en fortjeneste.
Tabsbegrænsningsreglen ville desuden administrativt
være besværlig, og beregningsmæssigt særdeles
kompliceret. Fremførsel af tabsbegrænsningssaldoen skulle
kombineres med modregning inden for hver enkelt fondskode, dels af beskattede
kursgevinster, dels af korrektion for omsætningen i beholdningen.
På denne baggrund og med hjemmel i
aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, og med virkning fra og med
indkomståret 1991, udstedtes bekendtgørelse nr. 868 af 10.
november 1993 om opgørelse af begrænsning af tab på
næringsaktier. Herved åbnedes der mulighed for pengeinsitututter
o.lign. at anvende fondskodeprincippet, således at kursgevinster
og - tab kunne opgøres pr. aktiehandel efter aktie-for aktie metoden
efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Men bemyndigelsesbestemmelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, er i henhold til § 1, nr. 4, i lov
nr. 166 af 24. marts 1999 (lov om ændring af forskellige skatte- og
afgiftslove, toldloven, lov om visse fonde og foreninger samt lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer,
justeringer af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning
af told- og afgiftsområdet m.m.)) ophævet med virkning fra 1.
januar 2000. Derved er bekendgørelsen også ophævet.
Da det imidlertid har vist sig, at der også efter 1.
januar 2000 er behov for disse begunstigende regler, foreslås det, at
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler
herom i en ny bekendtgørelse, der svarer til reglerne i
bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993.
Til nr. 7
Efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,
er personers fortjeneste ved afståelse af børsnoterede aktier
skattefri ved afståelse efter 3 års ejertid. Det er en
betingelse, at kursværdien af personens samlede beholdning af
børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har
oversteget 83.300 kr. (1987-niveau) ved udløbet af et
indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart
efter en erhvervelse. Under samme betingelser er tab ved afståelse af
de nævnte aktier ikke fradragsberettiget. Grænsen reguleres efter
personskattelovens § 20 og udgør i 1999 113.300 kr.
Er skatteyderen gift, medregnes en samlevende
ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier ved
opgørelsen af, om grænsen inden for de tre år er
overskredet, jf. § 4, stk. 2, 4. pkt. Ægtefællens
beholdning medregnes i de indkomstår, hvor ægtefællerne har
været samlevende hele året, jf. kildeskattelovens § 4.
Det foreslås at bundgrænsen fordobles fra
83.300 kr. (1987-niveau) til 166.600 kr., såfremt den skattepligtige
hele det pågældende år var samlevende med en
ægtefælle. Ægtefællernes beholdning vil dermed
fremover stadig blive betragtet samlet, men i stedet i forhold til en
beløbsgrænse på 166.600 kr. I 1999-niveau vil denne
grænse svare til 226.600 kr.
Såfremt den ene ægtefælle afgør
ved døden, er betingelsen om samliv hele det pågældende
indkomstår ikke opfyldt. Det foreslås derfor samtidigt, at
samlivet i relation til bestemmelsen om skattefrihed først anses for
ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket
dødsfaldet har fundet sted. Det betyder således, at den
efterlevende ægtefælle også i den samlevende
ægtefælles dødsår er omfattet af den dobbelte
bundgrænse.
For så vidt angår samlivsophævelse ved
skilsmisse eller separation, vil den skattepligtige ikke være omfattet
af reglen om den dobbelte bundgrænse i det år, hvor den
pågældende separeres eller skilles.
Ved afgørelsen af, om afståelsen af
børsnoterede aktier er skattefri, er det herefter afgørende, om
ægtefællernes samlede beholdning af aktier de seneste 3 år
ikke har oversteget 226.600 kr. (1999-niveau). Det er i denne situation uden
betydning, om den skattepligtiges egen beholdning af børsnoterede
aktier isoleret set har oversteget 100.000 kr. s-grænsen i samme
tidsrum.
Ændringen medfører i mange tilfælde en
betydelig skattelettelse for ægtepar, hvilket kan illustreres af
følgende eksempel:
Et ægtepar havde ultimo 1995 netop ejet deres
beholdning af børsnoterede aktier i 3 år og opgjorde
værdien til 100.000 kr. Der er ikke efterfølgende sket salg
eller køb. Værdien af beholdningen har som følge af
kursudviklingen udviklet sig som vist i oversigten nedenfor:
Eksempel. Beholdningens kursværdi og
bundgrænser.
Kursværdi ult.
Bundgrænse,
gældende regler
Bundgrænse,
forslag 1)
kr.
kr.
kr.
1995
100.000
103.800
1996
130.000
106.600
1997
185.000
107.300
(214.500)
1998
200.000
110.200
(220.300)
1999
225.000
113.300
(226.600)
2000
117.300
234.600
1)
Beløbene i parentes anvendes til
afgørelse af, om der er skattefrihed ved salg af børssnoterede
aktier den 1. juli 2000 eller senere.
Efter gældende regler ville en
afståelse i 2000 udløse avancebeskatning, da beholdningen i en
årrække har oversteget grænsen. Avancen opgøres som
forskellen mellem kursværdien første gang beholdningen
registreres at overskride bundgrænsen, dvs. 130.000 kr. og
afståelsessummen. Er afståelsessummen f.eks. 230.000 kr. bliver
den skattepligtige avance således 100.000 kr.
Efter forslaget bliver afståelsen 1. juli 2000 eller
senere skattefri, da værdien af beholdningen de seneste 3 år har
ligget under den nye bundgrænse.
Som tidligere nævnt vil den skattepligtige ikke
være omfattet af reglen om den dobbelte bundgrænse i det
år, hvor den pågældende separeres eller skilles.
Følgende eksempel illustrerer anvendelsen af reglerne i denne
situation:
Et ægtepars beholdning af børsnoterede aktier
har ved udgangen af 2002 en kursværdi på 200.000 kr. Hvis
samlivet består ved årets udgang, gælder den dobbelte
bundgrænse. K afstår den 1. marts 2002 en aktiepost, der har
været ejet i 3 år eller mere. Evt. fortjeneste er skattefri, hvis
ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier
ikke inden for de seneste 3 år har oversteget den dobbelte
bundgrænse.
Hvis ægteparret derimod bliver skilt den 1. juli
2002, får det derimod betydning for beskatningen af K, hvor stor K s
beholdning af børsnoterede aktier var umiddelbart før
afståelsen den 1. marts, hvilket tidspunkt er et relevant
måletidspunkt ved afgørelsen af, om afståelse er
skattefri, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.
Hvis K s beholdning umiddelbart før
afståelsen ikke overstiger den ordinære bundgrænse, er
afståelsen skattefri, ligesom fremtidige afståelser fra K s
resterende beholdning af børsnoterede aktier ejet i 3 år eller
mere tilsvarende er skattefri, så længe beholdningen ikke
overstiger den ordinære bundgrænse.
Hvis K s beholdning umiddelbart før
afståelsen derimod overstiger den ordinære bundgrænse, vil
K som udgangspunkt være skattepligtig af evt. avance, men den
afståede aktiepost vil samtidigt efter reglen i
aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, blive anset for anskaffet
til kursværdien på tidspunktet umiddelbart før
afståelsen. Den skattepligtige avance vil med andre ord udgøre 0
kr. K s resterende børsnoterede aktier, der har været ejet i 3
år eller mere, vil tilsvarende blive anset for anskaffet til
kursværdien på tidspunktet umiddelbart før
afståelsen.
Ligesom 100.000 kr. s-grænsen reguleres den dobbelte
bundgrænse efter personskattelovens § 20. På grund af de
særlige afrundingsregler i denne bestemmelse, vil den dobbelte
bundgrænse ikke altid udgøre nøjagtigt det dobbelte af
den almindelige bundgrænse. I indkomstårene 1997 og 1998
udgør den dobbelte bundgrænse således 214.500 kr.,
henholdsvis 220.300 kr., mens den almindelige bundgrænse udgør
107.300 kr., henholdsvis 110.200 kr. I indkomståret 1999 er den
dobbelte bundgrænse derimod lige præcis dobbelt så
høj som den almindelige. Det samme er tilfældet for
grænserne for 2000.
Til nr. 8
Hvor kursværdien af en beholdning af
børsnoterede aktier overstiger 100.000 kr.´s-grænsen ved
udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en
afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse, er der i
aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, fastsat en særlig
regel om tildeling af såkaldte syntetiske indgangsværdier til de
af beholdningens aktier, der har været ejet i tre år eller mere.
Ved afståelse af de pågældende aktier, anvendes som
anskaffelsessum således aktiernes kursværdi på det
tidspunkt, hvor beholdningen overstiger grænsen. Dette sikrer, at der
ikke sker beskatning af den del af en fortjeneste, der vedrører
perioden, hvor beholdningens kursværdi har ligget under grænsen,
og hvor fortjenesten således ville have været skattefri,
såfremt aktierne var solgt på et tidspunkt, hvor de havde
været ejet i tre år eller mere. Det bemærkes, at det kun er
børsnoterede aktier, der ved overskridelsen har været ejet i tre
år, der tildeles indgangsværdier efter bestemmelsen.
De syntetiske indgangsværdier tildeles
således, når den skattepligtiges beholdning af
børsnoterede aktier overstiger grænsen. En evt. samlevende
ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier
medregnes.
Med den skitserede ændring tildeles en aktiepost
først syntetisk indgangsværdi, når beholdningen overstiger
det dobbelte grundbeløb på 166.600 kr., såfremt den
skattepligtige hele det pågældende indkomstår har
været samlevende med en ægtefælle. Ægtefællens
beholdning af børsnoterede aktier medregnes stadig.
Til § 2
Det foreslås at ændre boafgiftslovens
§ 5, stk. 4, således, at der fremover kan ske acontoudlodning
fra et bo til den efterlevende ægtefælle, uden at dette får
afgiftsmæssige konsekvenser for et eventuelt arveafkald.
Den foreslåede ændring betyder, at hovedreglen
fortsat er, at afkald skal være meddelt skifteretten inden indlevering
af den endelige boopgørelse, eller udlodning påbegyndes. Dog kan
der ske acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle indtil
indlevering af den endelige boopgørelse, uden at det får
afgiftsmæssige konsekvenser for et eventuelt arveafkald. Senest
på dette tidspunkt skal et afkald være meddelt over for
skifteretten.
Til § 3
Til nr. 1
Forslaget vedrører aktier i finansielle selskaber i
lavskattelande, der ejes af investeringsforeninger. Det indeholder de
indkomstskattemæssige bestemmelser om den forhøjede beskatning
af udlodningen. Den gennemføres på den måde, at man
forhøjer den del af en given udlodning, der stammer fra evt. avance
ved afståelse af den finansielle aktie
Det indebærer, at investeringsforeningen i henhold
til skattekontrollovens § 10 A skal afgive oplysning til modtager af
udlodningen og skattemyndigheder om, at denne del er kapitalindkomst og
samtidig oplyse modtager og skattemyndigheder om forhøjelsens
størrelse.
Selve udlodningen er kapitalindkomst efter gældende
regler
Forhøjelsen er ligeledes kapitalindkomst, jf den
foreslåede ændring til personskatteloven.
Forhøjelsen udgør 1 pct for hvert hele
år, hvori investeringsforeningen har ejet de pågældende
aktier. Den udgør dog altid mindst 10 pct.
Udlodninger, der er kapitalindkomst, skal efter
gældende regler altid selvangives, også selvom udlodningerne ikke
overstiger grænsen for selvangivelsespligt efter
aktieindkomstreglerne.
I henhold til gældende kildeskattelovs § 65
skal investeringsforeningen indeholde udbytteskat af selve udlodningen.
I henhold til forslaget til kildeskattelovens § 65
skal investeringsforeningen endvidere indeholde udbytteskat af
forhøjelsen.
Den indeholdte udbytteskat vil aldrig være endelig,
men skal altid senere modregnes i den skat, der beregnes af skatteyderens
kapitalindkomst.
Til nr. 2
Bestemmelsen indeholder forslaget om, at små
udlodninger kan udskydes til det følgende år.
Forslaget giver også ret til at nedrunde de
større udlodninger, der rent faktisk foretages. Således at
udlodningen af det beløb, der omfattes af nedrundingen også
udskydes til næste år.
Det foreslås, at udlodninger på under 1 pct
kan udskydes til det følgede år. Endvidere kan udlodninger
nedrundes til nærmeste beløb, der fuldt ud kan deles med 0,25
pct. Det overskydende beløb udskydes derefter til det følgende
år.
Forslaget virker på følgende måde:
I år 1 opgøres en minimumsudlodning på
1,11 pct. Den kan nedrundes til en udlodning på 1 pct. der skal
udloddes. Udlodningen på 1 pct. kan ikke udskydes. De overskydende 0,11
pct kan fordeles forholdsmæssigt på foreningens forskellige
indkomstarter efter forholdene i år 1 og lægges til
minimumsudlodningen året efter. Det kan være, at 0,06 pct er
kapitalindkomst og at 0,05 pct. er aktieindkomst i år 1. Ved
opgørelsen af minimumsudlodningen i år 2 lægges de 0,06
pct. til kapitalindkomsten og de 0,05 pct. til aktieindkomsten . Hvis
minimumsudlodningen i år 2 herefter er 1,26 pct., kan foreningen
nøjes med at udlodde 1,25 pct. De overskydende 0,01 pct. fordeles
forholdsmæssigt mellem foreningens forskellige indkomster i år 2
og lægges på ganske samme måde til minimumsudlodningen i
år 3. De overskydende 0,01 pct. lægges altså ikke til
indkomsten i år 2, men opdeles efter de forhold, der gælder i
år 2, hvorefter komponenterne overføres til år 3. Evt.
omkostninger i år 3 kan godt fradrages i den således
overførte del, hvis der er tale om omkostninger, der er
fradragsberettigede efter lovens almindelige regler.
Til nr. 3
Bestemmelsen er en tydeliggørelse af gældende
regler, hvorefter der ikke ved udbytte af finansielle aktier fra
lavskattelande, der videreudloddes fra en investeringsforening, sker nogen
forhøjelse af selve det beløb, der udloddes.
Tydeliggørelsen står i sammenhæng med forslaget under nr.
1, hvorefter det er det beløb, der derefter tages til beskatning, der
forhøjes.
Til nr. 4
Forslaget indeholder bestemmelserne om
udlodningsreguleringen.
Det foreslås at skabe hjemmel til, at reglerne om
emisson og indløsning i udloddende investeringsforening også
lægges til grund ved de skatteretlige opgør
Emission betyder, at antallet af medlemmer i
investeringsforeningen udvides. Investeringsforeningen udsteder altså
nye medlemsbeviser. Indløsning betyder at antallet af medlemmer i
investeringsforeningen formindskes. Foreningen indfrier altså nogle
investeringsbeviser.
Ved emission og indløsning sker der en
udlodningsregulering.
Udlodningsregulering ved emission og indløsning
medfører en forholdsmæssig ændring af foreningens
indtægter og udgifter, således som disse indgår i
regnskabet over, hvor meget foreningen skal udlodde til medlemmerne.
Primært er udlodningsreguleringen slet ikke noget
skatteretligt fænomen. Den er udtryk for en privatretlig regulering af
retsstillingen mellem foreningens medlemmer indbyrdes.
Det foreslås også at lægge
udlodningsreguleringen til grund skattemæssigt og ved
pensionsafkastbeskatningen.
Udlodningsreguleringen kan illustreres med forholdene ved
emission. Ved emission kan der f. eks. være et
udlodningspligtigt overskud i foreningen på 9 kr. pr andelsbevis
på 100 kr., der er indtjent af de gamle medlemmer. Hvis kursen herefter
f. eks. er 109, skal der indbetales et indskud på 109 kr. for nye
medlemsbeviser med pålydende 100. Overkursen på 9 kr.
lægges til foreningens indtjening i udlodningsregnskabet og
indgår i førstkommende udlodning, således at alle
medlemmer - både ny og gamle - modtager samme udbytter af deres
beviser. Den enkelte kan ikke på det udbetalte udbytte se, om noget af
det stammer fra en evt. tidligere indbetalt overkurs.. Hvis der er tab
på emissionstidspunktet forholder man sig på samme måde,
blot med modsat fortegn. Det betyder, at nye medlemmer betaler mindre for
investeringsbeviset end de ellers skulle, svarende til tabet. Hvis
overskuddet på 9 kr. i eksemplet havde været et tab på 9 kr
skulle nye medlemmer betale 91 kr for nye medlemsbeviser med pålydende
100 kr. Hvis tabet er fradragsberettiget jf. nærmere ndf.,
forhøjes det i foreningens regnskab over udlodningspligten,
således at der, når tabet engang er indvundet, sker udlodning
samtidigt til gamle og nye medlemmer.
I ovennævnte eksempel på overskud ved
emission betyder forslaget om at lægge udlodningsreguleringen
til grund for de skattemæssge opgør, at de 9 kr, der udbetales
til de nye beviser som udbytte ved emission, beskattes på samme
måde som de gamle deltageres overskud. Består de gamle deltageres
overskud af aktieindkomst, er de 9 kr. således også
aktieindkomst. Er halvdelen af de gamle deltageres indkomst kapitalindkomst
og den anden halvdel aktieindkomst skal halvdelen af de 9 kr. beskattes som
kapitalindkomst. Den anden halvdel skal beskattes som aktieindkomst.
Hvis der i forannævnte overskudssituation
foregår indløsning, udbetaler foreningen 109 til de
udtrædende medlemmer . Den enkelte kan ikke se, om der foregår
indløsning eller ej. Den enkelte oplever det blot, som om beviset
sælges til tredjemand for 109, således at der opstår en
avance. Overskuddet, som investeringsforeningen skal udlodde den
efterfølgende 1. april, nedsættes samtidig med 9 for hvert
bevis, der er indløst. Består de gamle deltageres overskud
indtil indløsningen af aktieindkomst, skal nedsættelsen med 9
også foregå i aktieindkomsten. Er halvdelen af de gamle
deltageres indkomst indtil indløsningen kapitalindkomst og den anden
halvdel aktieindkomst, skal halvdelen af nedsættelsen (d.v.s. 4½) ske i
kapitalindkomsten. Den resterende nedsættelse på 4½ foregår
i aktieindkomsten.
Hvis der har været tab i en udloddende forening, vil
tabet, hvis der ikke har været modgående bevægelser i
foreningens formue eller indtægter, nedbringe bevisets værdi.
Foreningens tab på f. eks. aktier er fremførselsberettiget i fem
år i foreningens regnskab over sin udlodningspligt, hvis tabet er
opstået ved salg indenfor tre år efter anskaffelsen. Tabet kan
kun fradrages i andre aktiegevinster. Dette tab udvides ved emission svarende
til antallet af nye beviser. Hvis der efter emissionen er ligeså mange
nye som gamle beviser fordobles foreningens tab. Tabet er ikke et underskud,
der fradrages i en skattepligtig indkomst. Der er alene tale om et tab, der
regulerer, hvornår foreningen har pligt til at udlodde. Reguleringen
sikrer, at foreningen kan udlodde af sin fremtidige indtjening samtidigt til
nye og gamle medlemmer.
Hvis der er tab i foreningen ved
indløsning nedbringes det svarende til indskrænkningen i
antallet af beviser.
Ved emission og indløsning i en
investeringsforening vil de indtægter og udgifter, der reguleres,
være indtægter og udgifter, der indgår i
efterfølgende opgørelser over udlodningspligten. Ved
emission/indløsning inden udlodningen, som f. eks. kan være
den1. april, er det indtægter og udgifter i hele det forudgående
kalenderår samt det løbende kalenderår indtil
emissionen/indløsningen, der reguleres. Ved emission/indløsning
efter 1. april er det indtægter og udgifter i det løbende
kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres.
Fremført tab fra tidligere år og overførsel af
beløb, der ikke udbetales på grund af nedrunding o.l.
sidestilles med udgifter og indtægter i det løbende år. I
det år, de fremføres til, henføres de til tiden inden
emissionen/indløsningen.
Udlodningsreguleringen lægges også til grund
for pensionsafkastbeskatningen m.v.
Til § 4
Efter de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, må en udloddende
investeringsforening ikke besidde aktier omfattet af lovens § 3, d.v.s.
aktier i finansielle virksomheder, der er hjemmehørende i
lavskattelande, hvis investeringsbeviserne skal beskattes efter de regler,
der gælder for udloddende investeringsforeninger, der investerer i
aktier. Reglerne indebærer, at gevinst eller tab på
investeringsbeviserne beskattes efter de for aktier gældende regler i
lovens § 8, d.v.s. med 5 pct.
Efter de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, er retsvirkningen af,
at en udloddende investeringsforening investerer i aktier omfattet af lovens
§ 3, d.v.s. aktier i finansielle selskaber, der er hjemmehørende
i lavskattelande, at foreningen mister sin status som aktiebaseret nu og i al
fremtid. En eventuel avance ved afståelse af investeringsbeviset er
omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 4, d.v.s. at avancen beskattes
med 26 pct. Den realiserede avance opgjort med udgangspunkt i den oprindelige
anskaffelsessum skal efter ligningslovens regler udloddes som udbytte af
investeringsbeviset. Udbytte af investeringsbeviset anses fortrinsvis for at
hidrøre fra afkast af foreningens aktiver som nævnt i § 2,
stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 4, d.v.s. at den realiserede avance beskattes med 26
pct.
Det kan, jf. de almindelige bemærkninger, have
vidtgående følger, hvis investeringsforeningen tager fejl af, om
en aktie er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 3. Med henblik
på disse tilfælde foreslås i den under nr. 4
foreslåede ændring af § 4, stk. 2, at
retsvirkningen først indtræder fra det tidspunkt, hvor
foreningen ved eller burde vide, at den besidder en aktie omfattet af
§ 3. Som nævnt i de almindelige bemærkninger kan Told- og
Skattestyrelsen i de uklare tilfælde meddele foreningen en frist til at
afstå en aktie, som den mener er omfattet af § 3. Overholdes
fristen, anses foreningen fortsat for at være aktiebaseret.
En eventuel avance ved afståelse af en aktie, som er
omfattet af § 3 skal udloddes, jf. forslaget om indsættelse af et
nyt nr. 7 i ligningslovens § 16 C.
Den under nr. 1 foreslåede ændring af
§ 4, stk. 1,
indebærer, at udbytte i form af den
udloddede fortjeneste ved afståelse af en aktie, der er omfattet af
§ 3, og et eventuelt udbytte af en sådan aktie i
afståelsesåret frem til afståelsen skal medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct. skatten også i
de tilfælde, hvor foreningen anses for fortsat at være
aktiebaseret, fordi aktien afstås inden for fristen.
Det gælder yderligere, at en evt.
værdistigning på en aktie, der er omfattet af stk. 3, og
dermed også på investeringsbeviset, i årene inden salg og
udlodning beskattes med 5 pct. Denne beskatning udlignes imidlertid af, at
den tvungne udlodning i forbindelse med realiseringen af aktien
medfører at investeringsbeviset falder i værdi. Faldet giver en
tilsvarende nedsættelse af grundlaget for betalingen af 5 pct. skat,
således at den samlede effekt af værdistigning og fald er, at der
ikke også betales 5 pct. skat
Den under nr. 2 foreslåede tilføjelse til
§ 4, stk. 1,
indebærer, at udbytte i form af fortjeneste
ved afståelse af en aktie, der er omfattet af § 3, ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.s skatten medregnes med
et tillæg på 1 pct. for hvert år, hvori
investeringsforeningen har ejet aktier, dog mindst 10 pct.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af personskattelovens regler, at
udlodningen af provenu fra investeringsforeningens salg af aktier omfattet af
§ 2 a (finansiel aktie i et selskab fra et lavskatteland) beskattes som
kapitalindkomst. Efter nærværende forslag gælder det samme
tillægget på mindst 10 pct. efter § 2 nr. 1.
Til nr. 2.
Ændringen er redaktionel. Sidste og næstsidste
led i den gældende formulering er overført til et nyt stykke
stk. 3 i § 4 a. jf. bemærkningerne til nr. 3. Det
muliggør en mere læsevenlig tekst.
Til nr. 3
De første fire punktummer af forslaget er
redaktionelt, idet sidste og næstsidste led. i stk. 1, nr. 3, er
overført uændret til det foreslåede stk. 3. Der er
alene sket en opdeling i nogle flere punktummer. Herudover indeholder
forslaget en bestemmelse om, at så længe investeringsforeningen
ikke ved eller burde vide, at den ejer en aktie, der er en finansiel aktie
fra et lavskatteland, kan det aktieudbytte, der udloddes, beskattes som
aktieindkomst. Ved at vide eller burde vide forstås det samme som i
relation til forslaget om at begrænse følgerne af, at en
investeringsforening ejer en finansiel aktie fra et lavskatteland,
således som det omtales i de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Ændringen indeholder forslaget om, at der skal
indeholdes udbytteskat af både udlodningen og forhøjelsen
på 10 pct. Forslaget gælder, selvom forhøjelsen ikke
udbetales af foreningen. Hvis der altså udbetales et udbytte på
1000, og der samtidig skal ske en forhøjelse på 100, skal der af
det udbetalte udbytte indeholdes 25 pct. af 1100.
Forslaget letter Told og Skattestyrelsens praktiske
administration, idet man slipper for en særskilt indberetning af
forhøjelsen på 100, som ville have været nødvendig,
hvis der ikke skulle indeholdes udbytteskat.
Til nr. 2
Forslaget er redaktionelt.
Til § 7
Efter forslaget præciseres af ordensmæssige
grunde, at § 24, stk.1 og 2, i boafgiftsloven, som formuleret ved
§ 2, nr. 6 og 7, i lov nr. 166 af 24. marts 1999, ophæves som
følge af omformuleringen af § 24 ved § 4 i lov nr. 386 af 2.
juni 1999, der har virkning fra 1. juli 1999.
Til § 8
Dobbelt skattefri bundgrænse for ægtefæller
Det foreslås, at ændringerne træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås at
ændringerne får virkning fra den 1. juli 2000.
Ændringen får ikke betydning for
ægtefællers afståelse af børsnoterede aktier, hvor
ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier
ikke indenfor de seneste 3 år før afståelsen har
oversteget bundgrænsen på 83.300 kr. (1987-niveau). I disse
tilfælde ville fortjeneste og tab under alle omstændigheder have
været skattefri, henholdsvis ikke fradragsberettiget. Fremover er
bundgrænsen blot fordoblet.
Ændringen får heller ikke betydning i
tilfælde, hvor ægtefællernes samlede beholdning af
børsnoterede aktier overstiger den dobbelte bundgrænse. I disse
tilfælde vil fortjeneste og tab på børsnoterede aktier
både efter de gældende regler og efter den foreslåede
ændring være skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget.
Ændringen får derimod betydning, hvor
ægtefællernes samlede beholdning overstiger eller har oversteget
bundgrænsen på 83.300 kr., men ikke har oversteget en dobbelt
bundgrænse på 166.600 kr.
Ved salg af børsnoterede aktier ejet i tre år
fra en beholdning, der overstiger eller har oversteget bundgrænsen
på 83.300 kr., vil gevinst og tab ved afståelser af de
pågældende aktier fra og med 1. juli 2000 være skattefri
henholdsvis ikke fradragsberettiget, såfremt ægtefællernes
samlede beholdning af børsnoterede aktier i dette tidsrum ikke har
oversteget 166.600 kr. (1987-niveau).
Ved afståelse før 1. juli 2000 skal man
herefter være opmærksom på, at den dobbelte
bundgrænse ikke gælder for sådanne afståelser, og
altså ikke medfører skattefrihed ved afståelse fra
beholdninger, der overstiger den ordinære bundgrænse, men ikke
den dobbelte bundgrænse.
For børsnoterede aktier beregnes der som
nævnt i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 7, under
visse omstændigheder såkaldt syntetiske anskaffelsessummer efter
aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1. Såfremt
anskaffelsessummen for en aktie i henhold til § 7, stk. 1,
opgøres til kursværdien på et tidspunkt, der ligger
før 1. juli 2000, anvendes denne anskaffelsessum ved opgørelsen
af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktien fra og med 1. juli
2000, jf. forslagets § 8, stk. 4. Anskaffelsessummen
beregnes i dette tilfælde på det tidspunkt, hvor
ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier
har oversteget 83.300 kr. (1987-niveau). Dette illustreres af eksempel 3
nedenfor.
Fra og med 1. juli 2000 tildeles indgangsværdier
derimod først på det tidspunkt, hvor ægtefællernes
samlede beholdning af børsnoterede aktier overstiger 166.600 kr. Det
vil samtidigt sige, at såfremt der på dette grundlag på
dette tidspunkt beregnes syntetiske anskaffelsessummer, finder tidligere
beregnede syntetiske anskaffelsessummer, jf. forrige afsnit, ikke anvendelse.
Dette er også illustreret ved eksempel 2 nedenfor.
Det bemærkes endvidere, at i tilfælde hvor
ægtefællernes samlede beholdning på
afståelsestidspunktet ikke har oversteget 166.600 kr. s-grænsen,
får de syntetiske anskaffelsessummer beregnet på grundlag af
83.300 kr. s-grænsen ingen betydning, idet afståelsen er
skattefri, jf. eksempel 4 nedenfor.
Følgende eksempler illustrerer i hvilket omfang,
den særlige regel om syntetiske anskaffelsessummer anvendes. Der er i
alle eksempler tale om ægtefæller, der er samlevende hele
året, og hvor ægtefællens beholdning af børsnoterede
aktier derfor medregnes ved opgørelsen af bundgrænsen, der
tilsvarende er fordoblet. Aktiebeholdningen består af én
aktiepost, erhvervet i 1995 for 100.000 kr.
Syntetiske anskaffelsessummer er
kursiveret.
Værdi af ægteparrets
aktiebeholdning pr.:
Eksempel 1
Eksempel 2
Eksempel 3
Eksempel 4
kr.
kr.
kr.
kr.
31.12.1996
100.000 kr.
100.000.kr.
100.000 kr.
100.000 kr.
31.12.1997
100.000 kr.
100.000 kr.
100.000 kr.
100.000 kr.
31.12.1998
100.000 kr.
100.000 kr.
150.000 kr.
100.000 kr.
31.12.1999
100.000 kr.
(150.000 kr.)
250.000 kr.
(150.000 kr.)
31.12.2000
250.000 kr.
250.000 kr.
250.000 kr.
200.000 kr.
Salg 1.7.2001
300.000 kr.
300.000 kr.
300.000 kr.
200.000 kr.
Skattepligtig avance
50.000 kr.
50.000 kr.
150.000 kr.
Avance
skattefri
I eksempel 1 har beholdningen ikke på
noget tidspunkt før den 31. december 2000 opfyldt betingelsen for
tildeling af syntetisk anskaffelsessum, da den ikke har oversteget nogen
beløbsgrænse. Først den 31. december 2000 overskrides den
nu dobbelte bundgrænse, hvorfor der tildeles en syntetisk
anskaffelsessum på 250.000 kr. Avancen på 50.000 kr. er
skattepligtig pga. overskridelsen af beløbsgrænsen den 31.
december 2000.
I eksempel 2 overskrider beholdningen den 31. december
1999 den på dette tidspunkt gældende 100.000 kr. s grænse
og tildeles derfor en anskaffelsessum på 150.000 kr. Der tildeles
imidlertid en ny syntetisk anskaffelsessum på 250.000 kr. den 31.
december 2000, da kursværdien på dette tidspunkt overskrider den
dobbelte bundgrænse, og da beholdningen ikke inden for de seneste 3
år har overskredet denne grænse. Den gamle anskaffelsessum
anvendes derfor ikke. Som i eksempel 1 giver dette en skattepligtig avance
på 50.000 kr.
I eksempel 3 overskrider beholdningen den 31. december
1998 den på dette tidspunkt gældende 100.000 kr. s grænse
og tildeles derfor en anskaffelsessum på 150.000 kr. Der tildeles
imidlertid ikke en ny anskaffelsessum den 31. december 2000, da beholdningen
på dette tidspunkt inden for de seneste 3 år har overskredet den
dobbelte bundgrænse, nemlig den 31. december 1999. Dette
medfører en skattepligtig avance på 150.000 kr.
I eksempel 4 overskrider beholdningen den 31. december
1999 den på dette tidspunkt gældende 100.000 kr. s grænse
og tildeles derfor en anskaffelsessum på 150.000 kr. Denne
anskaffelsessum er imidlertid uden betydning, da beholdningen ved salget den
1. juli 2001 ikke inden for de seneste 3 år har overskredet den
dobbelte bundgrænse. Det betyder, at avancen er skattefri.
Eksemplerne illustrerer således samlet set,
at
hvis
der tildeles en syntetisk anskaffelsessum efter 1. juli
2000, anvendes denne i alle situationer,
hvis
der ikke tildeles en syntetisk anskaffelsessum efter 1.
juli 2000, anvendes eventuelle anskaffelsessummer tildelt før dette
tidspunkt på baggrund af 100.000 kr. s-grænsen
og at hvis en afståelse den 1. juli 2000 eller senere i
øvrigt er skattefri, får tidligere tildelte anskaffelsessummer
ingen betydning.
Arveafkald
Det foreslås, at reglerne om arveafkald skal
træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og have
virkning på boer vedrørende personer, som afgår ved
døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af
uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live,
når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.
Som nævnt under de almindelige bemærkninger,
vil forslaget typisk medføre en lempelse for den person til fordel for
hvem, arveafkaldet er givet. Da det ikke kan afvises, at der kan forekomme
enkeltstående situationer, hvor forslaget kan medføre en
skærpelse, foreslås det, at de nye regler først får
virkning på boer vedrørende personer, som afgår ved
døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af
uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live,
når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.
Forslaget betyder derfor, at de gældende regler i
boafgiftslovens § 5, stk. 4, hvorefter et arveafkald skal
være meddelt over for skifteretten inden indlevering af
boopgørelsen, dog senest inden udlodning påbegyndes - og
herunder også acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle
- fortsat gælder i forbindelse med boer efter personer, der er
afgået ved døden før den 1. januar 2000, samt på
skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende
live, når anmodning om skifte indgives før den 1. januar
2000.
Investeringsforeninger
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i lovtidende.
Reglerne om, at besiddelsen af finansielle aktier under
visse omstændigheder kan være undskyldelig skal have virkning for
aktier i foreningens besiddelse i indkomståret 2000 og senere
indkomstår. Heri ligger, at en aktie der er omfattet af f.eks.
aktieavancebeskatningslovens § 2 a (finansiel aktie i et
lavskatteland)og som ejes af en aktiebaseret investeringsforening i
både 1999 og 2000 er omfattet af den nye foreslåede regel om, at
fortjeneste på investeringsbeviset i foreningen beskattes som om
foreningen var obligationsbaseret fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste
eller burde vide, at aktien var omfattet af § 2 a.
Hvis foreningen afhænder den finansielle aktie i
år 2000, skal fortjenesten udloddes og forhøjes i det
følgende år. Det sker i år 2001. Forslagets regler om
forhøjelsen af udlodningen har derfor virkning for udlodninger i dette
og følgende år. Forhøjelsen er undertiden afhængig
af den tid, hvori foreningen har ejet aktien. Der lægges vægt
på den faktiske ejertid, herunder den tid, der ligger før
år 2000.
Forslagets regler om nedrunding, ret til at undlade
udlodning under 1 pct og udlodningsregulering træder i kraft med
virkning for udlodninger, der foretages allerede i år 2000.
Udlodningsreguleringen træder i kraft straks. Der er
tale om at skabe sikker hjemmel for en praksis, der i forvejen følges
af foreningerne.
Fondskodeprincippet
Det foreslås, at ændringen skal træde i
kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, således at
skatteministeren kan udstede den under § 1, nr. 6, nævnte
bekendtgørelse med virkning fra 1. januar 2000, idet den indeholder
regler til gavn for de pågældende pengeinstitutter.
Organisationernes høringssvar og
Skatteministeriets kommentarer hertil
Dobbelt skattefri bundgrænse for
ægtefæller.
Bemærkninger
Kommentarer
Erhvervenes
Skattesekretariat
Efter forslaget er det en forudsætning for at anvende
den dobbelte bundgrænse, at ægtefællerne har været
samlevende i hele det pågældende indkomstår. Kravet
forekommer umiddelbart rimeligt, men der synes dog at kunne opstå nogle
mindre heldige konsekvenser i forbindelse med samlivsophævelse. Det
ville ikke være urimeligt at indføje en bestemmelse om, at den
dobbelte beløbsgrænse også finder anvendelse i det
år, hvori samlivet ophæves, dog kun for så vist angår
værdien før et salg og efter et køb.
Den skattepligtiges skattemæssige situation kan udvikle
sig i en uforudset retning, hvis den pågældende eksempelvis
bliver skilt i løbet af indkomståret. Ved skilsmisse anses
samlivet i skattemæssig henseende således for at være
ophørt på tidspunktet for skilsmissen, jf. kildeskattelovens
§ 4.
At indføje en bestemmelse om, at den dobbelte
beløbsgrænse også finder anvendelse i det år, hvori
samlivet ophæves, dog kun for så vist angår værdien
før et salg og efter et køb, vil imidlertid i et ikke
ubetydeligt omfang komplicere reglen. Som reglen er formuleret i forslaget,
kan det indkomstår for indkomstår relativt enkelt afgøres,
hvilken af beløbsgrænserne, der er relevant for hele
indkomståret. Forslaget er derfor ikke imødekommet.
Bestemmelsen i § 8, stk. 4 om overgangsreglen
vedrørende indgangsværdier efter aktieavancebeskatningslovens
§ 7, stk. 1, giver anledning til betydelige
forståelsesmæssige problemer.
Bestemmelsen i § 8, stk. 4, er omformuleret,
således at den tydeligere giver udtryk for anvendelsen af syntetiske
anskaffelssummer opnået frem til lovforslagets virkningsdato 1. juli
2000. Meningen er at præcisere, at uanset at både den
ordinære og den dobbelte bundgrænse på forskellige
tidspunkter før den 1. juli 2000 er blevet overskredet, anvendes den
syntetiske anskaffelsessum tildelt på tidspunktet for overskridelsen af
den ordinære grænse. Med andre ord sker der ingen omberegning af
syntetiske anskaffelsessummer, der er beregnet før 1. juli 2000.
I bemærkningerne til forslaget er der udarbejdet fire
eksempler, der illustrerer håndteringen af syntetiske
anskaffelsessummer. Det er blevet kritiseret som urimelig forskelsbehandling,
at der er skattemæssig forskel på eksempel 2 og 3, selvom den
børsnoterede aktiepost i begge eksempler er erhvervet for 100.000 kr.
i 1995 og afstået for 300.000 kr. i 2001. I eksempel 2 udgør den
skattepligtige avance 50.000 kr., i eksempel 3 150.000 kr.
Baggrunden for denne forskel er imidlertid, at der i
princippet er tale om to væsensforskellige situationer. I eksempel 2
overskrider beholdningen den 31. december 1999 den på dette tidspunkt
gældende 100.000 kr. s grænse og tildeles derfor en
anskaffelsessum på 150.000 kr. Der tildeles imidlertid en ny syntetisk
anskaffelsessum på 250.000 kr. den 31. december 2000, da
kursværdien på dette tidspunkt overskrider den dobbelte
bundgrænse, og da beholdningen ikke inden for de seneste 3 år har
overskredet denne grænse. Den gamle anskaffelsessum anvendes derfor
ikke. Dette giver som nævnt en skattepligtig avance på 50.000
kr.
I eksempel 3 overskrider beholdningen den 31. december 1998
den på dette tidspunkt gældende 100.000 kr. s grænse og
tildeles derfor en anskaffelsessum på 150.000 kr. Der tildeles
imidlertid ikke en ny anskaffelsessum den 31. december 2000, da beholdningen
på dette tidspunkt inden for de seneste 3 år har overskredet den
dobbelte bundgrænse, nemlig den 31. december 1999. Dette giver som
nævnt en skattepligtig avance på 150.000 kr.
Skattepligtige, hvis beholdning af børsnoterede aktier
ligesom i eksempel 3 inden 1.juli 2000 har oversteget den dobbelte
bundgrænse, kan imidlertid ikke siges at være omfattet af
beskyttelsesinteressen i aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1.
Reglen sikrer, at der ikke sker beskatning af den del af en fortjeneste, som
vedrører perioden, hvor beholdningens kursværdi lå under
beløbsgrænsen. Hvad der herefter sker er i princippet reglen
uvedkommende.
Med virkning fra 1. juli 2000 konsekvensrettes
aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, i overensstemmelse med
fordoblingen af bundgrænsen for ægtefæller. Fremover kommer
reglen til at sikre, at der ikke sker beskatning af den del af en
fortjeneste, som vedrører perioden, hvor beholdningens kursværdi
lå under den dobbelte beløbsgrænse.
Med andre ord medfører overgangsreglen for så
vidt angår syntetiske indgangsværdier, at aktionæren i alle
tilfælde holdes skattefri af avancer, som ville have været
skattefri, hvis ikke den pågældende havde oversteget
bundgrænsen.
Alternativerne til den foreslåede overgangsregel er
desuden ikke hensigtsmæssige. Man kunne forestille sig en regel,
hvorefter de syntetiske anskaffelsessummer i alle tilfælde omberegnedes
i forhold til den dobbelte bundgrænse. Dette ville imidlertid kunne
medføre lavere syntetiske anskaffelsessummer efter en beregning
med udgangspunkt i den dobbelte bundgrænse end i forhold til den
ordinære bundgrænse. Der er nemlig ingen automatik i, at de
syntetiske indgangsværdier bliver højere, og en evt. avance
dermed lavere, blot fordi indgangsværdien beregnes på et (senere)
tidspunkt, hvor aktiebeholdningen måtte overstige den dobbelte
bundgrænse.
En alternativ regel måtte derfor nødvendigvis
udformes som en regel om valgfrihed, således at den skattepligtige
kunne vælge på hvilket grundlag - den ordinære eller den
dobbelte bundgrænse - den syntetiske anskaffelsessum skal beregnes.
Dette ville imidlertid være yderst
uhensigtsmæssigt. Man måtte rimeligvis konstruere valgfriheden
således, at valget måtte foretages for samtlige aktier, der
måtte være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 7,
stk. 1, i den ene eller anden form. Hvis eksempelvis to aktieposter i
1996 med udgangspunkt i den ordinære bundgrænse måtte have
fået tildelt en indgangsværdi på 50.000 kr. hver, mens
samme aktieposter året efter måtte blive tildelt
indgangsværdier på 20.000 kr., henholdsvis 80.000 kr. med
udgangspunkt i den dobbelte bundgrænse, ville der være tale om
overkompensation, hvis den skattepligtige havde mulighed for at anvende
anskaffelsessummer på 50.000 kr., henholdsvis 80.000 kr. En regel om
valgfrihed, men for samtlige aktier under ét, vil imidlertid ende med
at være så kompliceret og så svært tilgængelig
fra et kontrolmæssigt synspunkt, at den ikke er
hensigtsmæssig.
Den oprindeligt foreslåede overgangsregel er derfor
fastholdt, men af forståelsesmæssige grunde omformuleret.
Det fremgår ikke af forslaget, hvorfor
virkningstidspunktet ikke er 1. januar 2000, men 1. marts 2000 (i forslaget
ændret til 1. juli 2000).
Forslaget indebærer først og fremmest en
lempelse for ægtefæller. Lovforslaget betyder således, at
en aktieavance fremover er skattefri, såfremt beholdningen ikke har
oversteget den dobbelte bundgrænse. Forslaget betyder imidlertid
også, at der ikke er adgang til at modregne tab på
børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere, hvis beholdningen
ikke har oversteget den dobbelte bundgrænse. Hvis en skattepligtig
herefter i første halvår af 2000 afstår en
børsnoteret aktiepost fra en beholdning, der overstiger den
»almindelige«
bundgrænse, men ikke den dobbelte bundgrænse, betyder det, at den
pågældende efter de på dispositionstidspunktet
gældende regler er berettiget til fradrag i gevinst på andre
børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere. Hvis lovforslaget
vedtages med den 1. januar 2000 som virkningstidspunkt, afskæres den
skattepligtige fra tabsfradraget med tilbagevirkende kraft. Det er på
den anden side klart, at man ved afståelse med gevinst før 1.
juli 2000 skal være opmærksom på, at den dobbelte
bundgrænse ikke gælder endnu, og altså ikke medfører
skattefrihed ved afståelse fra beholdninger, der overstiger den
gældende bundgrænse, men ikke den dobbelte bundgrænse.
Dette er nu fremhævet i bemærkningerne.
Det bemærkes, at i det udkast til lovforslag, der har været i
høring, var det foreslåede virkningstidspunkt den 1. marts 2000.
Da det ikke er sikkert, at Folketinget vil kunne nå at
færdigbehandle lovforslaget inden da, er virkningstidspunktet i
nærværende forslag ændret til 1. juli 2000.
Redaktionelle bemærkninger
Finansrådet
Lovens virkningstidspunkt for den dobbelte bundgrænse -
1. marts 2000 (i forslaget ændret til 1. juli 2000) - er
uforståelig. Ikrafttrædelsen bør ske 1. januar 2000.
Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats
tilsvarende kommentar.
Det ville være hensigtsmæssigt at udarbejde
eksempler, hvor ægtefællerne ikke opfylder betingelsen om samliv
i hele året.
I forslagets bemærkninger er indarbejdet et eksempel,
hvor et ægtepar bliver skilt i løbet af indkomståret.
Situationen for så vidt angår dødsfald
bør afklares.
Det er en betingelse for at være omfattet af den
dobbelte bundgrænse, at ægtefællerne har været
samlevende hele det pågældende indkomstår. Det er i
forslaget præciseret, at ved dødsfald anses samlivet i denne
henseende først for ophørt ved indkomstårets udgang.
Bundgrænserne for 1997 og 1998 bør indarbejdes i
loven, da dette vil gøre loven lettere tilgængelig.
Beløbsgrænserne reguleres efter den almindelige
reguleringsregel i personskattelovens § 20. Det er ikke fundet
hensigtsmæssigt ved siden heraf specifikt at fastsætte
grænserne i lovforslaget. Bundgrænserne er derimod opgjort og
fremhævet i lovforslagets bemærkninger.
Den dobbelte bundgrænse er pga. afrundingsreglerne ikke
nødvendigvis præcist dobbelt. Det bør af
forståelsesmæssige årsager ændres, således at
den dobbelte bundgrænse altid er nøjagtigt dobbelt så
høj som den
»almindelige«
bundgrænse.
Beløbsgrænserne reguleres efter den almindelige
reguleringsregel i personskattelovens § 20. Det betyder samtidigt, at
beløbsgrænserne afrundes i overensstemmelse med denne regels
afrundingsregler. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at indføre
en speciel § 20-regulering i aktieavancebeskatningsloven, hvilket
Finansrådets forslag ellers ville fordre.
KL
Ingen bemærkninger
FSR
Der er ikke foretaget konsekvensændring af
successionsregler ved overdragelse/udlodning af børsnoterede aktier.
Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, om den
manglende ændring er tilsigtet.
Den manglende ændring er tilsigtet, da det ikke er
fundet hensigtsmæssigt at ændre successionsreglerne for så
vist angår overdragelse og udlodning af børsnoterede aktier.
Det bør i øvrigt overvejes helt at afskaffe
successionsbegrænsningen ved succession i levende live, da de
overdragne aktier under alle omstændigheder skal udgøre 15 % af
stemmeværdien.
Det indgår p.t. ikke i Regeringens overvejelser at
afskaffe den nævnte successionsbegrænsningsregel.
Det fremgår ikke af forslaget, hvorfor
virkningstidspunktet ikke er 1. januar 2000, men 1. marts 2000 (i forslaget
ændret til 1. juli 2000).
Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats
tilsvarende kommentar.
Overgangsreglen for syntetiske anskaffelsessummer giver ikke
udtryk for at være en enkel løsning. Det ville være mere
enkelt, hvis anskaffelsessummerne alene fastsættes på baggrund af
det foreslåede dobbelte bundfradrag.
Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats
tilsvarende kommentar.
Realkreditrådet
Ingen bemærkninger
Skattechefforeningen
Lovens virkningstidspunkt for så vidt angår den
dobbelte bundgrænse - den 1. marts 2000 (i forslaget ændret til
1. juli 2000) - virker uhensigtsmæssig. 1. januar 2000 vil være
at foretrække.
Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats
tilsvarende kommentar.
Redaktionelle bemærkninger
Advokatrådet
Ingen bemærkninger
FRR
Lovens virkningstidspunkt for den dobbelte bundgrænse -
1. marts 2000 (i forslaget ændret til 1. juli 2000) - savner
begrundelse.
Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats
tilsvarende kommentar.
Overgangsreglen for så vist angår syntetiske
anskaffelsessummer kan føre til urimelig forskelsbehandling, alt efter
hvordan kursværdien af aktiebeholdningen har bevæget sig op til
lovens virkningstidspunkt.
Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats
tilsvarende kommentar.
Skatterevisor-foreningen
Lovens virkningstidspunkt for så vidt angår den
dobbelte bundgrænse - den 1. marts 2000 (i forslaget ændret til
1. juli 2000) - virker uhensigtsmæssig set ud fra en administrativ og
kontrolmæssig synsvinkel. Der savnes en begrundelse for denne
virkningsdato. 1. januar 2000 vil være at foretrække.
Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats
tilsvarende kommentar.
Redaktionelle bemærkninger
Frederiksberg Kommune
Ingen bemærkninger
Københavns Fondsbørs
Ingen bemærkninger
Københavns Kommune
Hvis der ikke er speciel grund til, at reglerne om den
dobbelte bundgrænse først får virkning fra den 1. marts
2000 (i forslaget ændret til 1. juli 2000), bør reglerne have
virkning fra og med den 1. januar 2000.
Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats
tilsvarende kommentar.
Formuleringen af overgangsreglen vedrørende
indgangsværdier efter aktieavancebeskatningslovens § 7,
stk. 1, er meget vanskelig at forstå. Det samme gælder de i
bemærkningerne anførte eksempler 2 og 3.
Se bemærkningerne til Erhvervenes Skattesekretariats
tilsvarende kommentar.
Redaktionelle bemærkninger
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan støtte
forslaget, men mener, at den generelle grænse for skattefrihed vedr.
aktieavancer bør nedjusteres, således at man undgår et
provenutab i forbindelse med forslagets gennemførelse.
Der er ikke grundlag for at nedjustere bundgrænserne.
Forslaget er derfor ikke imødekommet.
Dansk Industri
De gældende regler for beskatning af personlige
investorers aktieavancer lægger en betydelig dæmper på
disse investorers interesse for aktier og udgør en barriere for et
attraktivt aktiemarked for risikovillig kapital til især små og
mellemstore virksomheder. Den danske beskatning af aktieindkomster er
kompliceret og uigennemskuelig. Det forekommer stærkt
hensigtsmæssigt at forenkle beskatningen af private aktieejere ud over
det her foreslåede.
Der er af den tidligere skatteminister nedsat en
arbejdsgruppe, der skal foretage en systematisk gennemgang af
aktieavancebeskatningsloven, således at den bliver mere overskuelig og
sammenhængende.
Arveafkald.
Præsidenterne for retterne i Aalborg, Odense, Roskilde
og Århus
Det er ønsket præciseret, at det alene er
afsluttede boer, hvori arveafkald er anmeldt til skifteretten, der kan
genoptages, og afgiften omberegnes. Endvidere er det foreslået, at
genoptagelse og omberegning af afgift sker efter begæring.
På baggrund heraf er ikrafttrædelsesbestemmelsen
omformuleret, således at de foreslåede ændringer i
boafgiftsloven kun har fremtidig virkning.
Investeringsforeninger.
IFR
Organisationens høringssvar
kommentar
(Investeringsforeningsrådet)
finansielle aktier i lavskattelande
Rådet er tilfreds med sigtet i det stillede forslag, og
fremhæver specielt, at bemærkningerne betyder en objektiv
afklaring af retstilstanden. Rådet mener imidlertid, at den
grundlæggende definition af en finansiel aktie fra et lavskatteland,
der er ens for alle investorer- også selvom de ikke er
investeringsforeninger- er for snæver og urimelig vidtgående. Den
hindrer investeringsforeninger i at kunne investere i ganske almindelige
banker og forsikringsselskaber i lavskattelande.
Den grundlæggende definition af en finansiel aktie fra
et lavskatteland sikrer, at avance på aktier i finansielle selskaber
fra lande, hvor selskabet ikke er undergivet en rimelig selskabsskat,
beskattes som kapitalindkomst og ikke blot som aktieindkomst. Ellers ville
obligationsbeholdninger i de pågældende selskaber beskattes for
lavt. Regeringen har ingen ønsker om at ændre i dette.
Investeringsforeningsrådet ønsker regler om at
udlodningerne kan nedrundes til nærmeste 25 øre pr andel
på 100 kr.
Ønsket er imødekommet i nærværende
lovforslag
FSR
finansielle aktier i lavskattelande
(Forening af statsautoriserede revisorer)
Foreningen finder det besynderligt, at der efter lovudkastet
skal foretages et tillæg til fortjenesten, når foreningen
udlodder fortjeneste fra salg af finansielle aktier fra lavskattelande, som
den ikke må beholde og udlodningen sker til en person, der er omfattet
af pensionsafkastbeskatningsloven. Foreningen er klar over, at
tillægget svarer til det, der gælder, når en fysisk person
skal indkomstbeskattes af fortjenesten ved salg af § 2 a aktier, men
hæfter sig ved at det ikke gælder i
pensionsafkastbeskatningsloven i øvrigt.
Forskellen i de gældende regler om tillæg til
fortjenesten ved salg af finansielle lavskattelandsaktier i direkte eje
knytter sig ikke til, at det ene regelsæt står i
aktieavancebeskatningsloven og det andet regelsæt i
pensionsafkastbeskatningsloven. Forskellen knytter sig derimod til, at
fortjenesten på aktierne først indkomstbeskattes, når
aktien realiseres, mens den beskattes løbende efter lagerprincippet i
pensionsafkastbeskatningsloven
Efter det her foreliggende forslag sker der en særlig beskatning af
disse specielle avancer, men først når de realiseres og
udloddes. Det gælder både efter aktieavancebeskatningsloven og
pensionsafkastbeskatningsloven. Der er derfor intet mærkeligt i, at
forhøjelsen sker i begge love. Det er konsekvent og ikke det
modsatte.
Foreningen finder endvidere, at de gældende regler om
beskatning af aktier i finansielle lavskatteselskaber i
aktieavancebeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven bør
være mere ensartede. Der peges på den ovenfor nævnte
forskel i forhøjelse af avancen, og der peges på forskelle i
begrebet
»finansiel
aktivitet«, der
indgår i definitionerne.
De omhandlede forskelle ligger uden for sigtet med
nærværende forslag, og jeg finder, at det vil føre for
vidt at inddrage også disse problemer i lovforslaget.
Foreningen kritiserer, at det er anført i
bemærkningernes beskrivelse af gældende ret, at en forening
»nu og i al
fremtid« mister sin
status som aktiebaseret, hvis den investerer i en finansiel aktie i et
lavskatteland. Foreningen mener ikke, at det anførte er en rigtig
beskrivelse af retstilstanden, og at det bør stå i
lovteksten.
Den gældende lovtekst er formuleret, således at
den ikke er begrænset til kun at gælde i det indkomstår,
hvor overtrædelsen sker. Den kritiserede fortolkning er i
overensstemmelse med bemærkningerne til § 6 nr. 2 (om
realrenteafgift) og § 7, nr. 2 (om indkomstskat) i lov nr.399 af 22. 05.
1996. Det fremgår af de to bestemmelser, at hvis placeringsreglerne
overtrædes, bortfalder foreningens status som aktiebaseret.
Formuleringerne i de to bestemmelser er parallelle og omfatter såvel
finansielle aktier i lavskattelande som andre aktiver, som foreningen enten
ikke må besidde, eller som foreningen kun må besidde en mindre
del af. I bemærkningerne til § 6, stk. 2, anføres:
»Ved overtrædelse
af 25 pct.s grænsen indtræder afgiftspligten i
overtrædelsesåret og de følgende
afgiftsår«.
»Indtræden af
afgiftspligten« er en
anden formulering af, at status som aktiebaseret bortfalder.
I bemærkningerne til § 7, nr. 2, anføres »Fra
tidspunktet for en overskridelse af de grænser, der opstilles i
placeringsreglerne vil investeringsbeviserne i den pågældende
investeringsforening ikke længere kunne være omfattet af de
regler, der gælder for rene aktieafdelinger«
Den kritiserede fortolkning er en del af baggrunden for
nærværende lovforslag, der netop søger at lempe på
den samlede virkning af de eksisterende stramme regler.
Minimumsudlodningen og nedrunding
Foreningen ønsker mere detaljerede regler for
overførslerne af beløb til næste år
Ønsket er imødekommet i forslagets lovtekst og
bemærkninger
I det udkast til forslag, som foreningen har modtaget,
fandtes ingen afrundingsregler Det betød, at udlodningerne skulle
opgøres i ørebeløb pr. andel på 100 kr. Foreningen
ønsker afrunding således at udlodningerne kan opgøres i
hele eller halve kr. pr andel.
I overensstemmelse med et ønske fremsat af
investeringsforeningsrådet indeholder det foreliggende forslag regler
om at udlodningerne kan nedrundes til nærmeste 25 øre pr andel
på 100 kr. Man har herved imødekommet de hensyn, som foreningen
peger på.
Udlodningsregulering
Foreningen mener, at forslaget er en klar forbedring af
regelsættet, men mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at
der - f.eks. som et supplement til regnskabsbekendtgørelsen -
udarbejdes fælles retningslinjer for alle foreninger for, hvordan
udlodningsregulering foretages.
En bekendtgørelse på dette område
bør næppe udarbejdes i skatteretligt regi, og der er derfor ikke
i det foreliggende forslag hjemmel til at udstede en sådan
bekendtgørelse.
Endvidere stilles der forslag om visse
tydeliggørelser
Tydeliggørelserne er indarbejdet i
bemærkningerne
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5.
august 1999, foretages følgende ændringer:
§ 2 d.
Fortjeneste ved afståelse af omsættelige
beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til
udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i
aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i
§ 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne,
og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser
på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens
§§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme
på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse
på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens
§§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i
de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets
bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe
midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.
Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis
investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller
ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt.
anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt.
nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på
hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse. Der ses dog
bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på
25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens
udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af
investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i 2. pkt.
nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at
overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig
eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt.
nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende
aktiv.
1.
I § 2 d, stk. 1, 3. pkt., ændres: »Finanstilsynets bekendtgørelse om
investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter samt indgå terminsforretninger«
til: »Finanstilsynets bekendtgørelse om
investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte
instrumenter«.
2.
I § 2 d, stk. 1, 5. pkt. ændres »finder 1. pkt. anvendelse.«
til: »finder 1. pkt. anvendelse, jf. dog
stk. 2. «.
§ 2 d.
---
3.
Efter § 2 d, stk. 1 indsættes som nyt
stykke:
»
Stk. 2. Hvis en forening, der er
omfattet af stk. 1, 2. pkt., erhverver en aktie som omhandlet i § 2
a, medfører denne erhvervelse først, at stk. 1, 1. pkt.,
finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide,
at aktien var omfattet af § 2 a.«.
Stk. 2 - 6 bliver herefter til stk. 3 - 7.
Stk. 2.
Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved
afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når
det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i
fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible
obligationer og retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har
anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som
forestår investeringsforeningens administration, i foreningens
administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at
investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder
reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om
investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter samt indgå terminsforretninger.
4.
I § 2 d, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og
4, ændres ( 2 gange) »bekendtgørelse
nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe
midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger« til: »Finanstilsynets
bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers
anvendelse af afledte instrumenter «.
Stk. 3.
Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kan ved opgørelsen af
den kattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af
investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det
godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i
fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at
investere i fordringer i fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i
aktier i det administrationsselskab, som forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning
og i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at
investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/ EØF og det
godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle
kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990
om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter samt indgå terminsforretninger.
---
Stk. 4.
Fortjeneste og tab efter stk. 1-3 opgøres
efter reglerne i § 6.
Stk. 5.
I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-3,
finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i
de i §§ 2 a, 2 c og 3 nævnte tilfælde.
5.
I § 2 d, stk.4 og 5, der bliver stk. 5 og 6,
ændres (tre gange) »stk. 1- 3« til: »stk.1-4«.
---
§ 3.
---
Stk. 2.
For de i stk. 1 nævnte aktier
opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem
afståelselsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for
aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling
falder på de afståede aktier (realisationsprincippet). Den
skattepligtige kan dog i stedet én gang for alle vælge at
medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier
til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet).
6.
I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
opgørelsen efter 2. pkt.«.
---
§ 4.
---
Stk. 2
. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige
efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved
børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en
fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en
børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation
Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV). Det er dog en betingelse for
skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede
beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre
år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår,
umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en
erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele
det pågældende indkomstår været samlevende med en
ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes
ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier.
Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
7.
§ 4, stk. 2, 5. pkt., ophæves, og efter
4. pkt. indsættes:
»
Beløbsgrænsen
efter 3. pkt. udgør i dette tilfælde 166.600 kr. Ved en
samlevende ægtefælles dødsfald anses samlivet i denne
henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket
dødsfaldet har fundet sted. Beløbene i 3. og 5. pkt. reguleres
efter personskattelovens § 20.«
----
§ 7.
Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning
af børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår,
umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en
erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger 83.300 kr., mens
kursværdien på det senest forudgående af de nævnte
tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede
aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud
for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for
erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt.
1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis den skattepligtige opfyldte
betingelsen for skattefritagelse i § 4, stk. 2, umiddelbart forud
for det tidspunkt, hvor kursværdien som nævnt i 1. pkt.
overstiger 83.300 kr. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som
ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1.
pkt. nævnte tidspunkter.
8.
I § 7, stk. 1, 3. pkt., ændres
»4. og 5. pkt.« til:
»4.-7. pkt.«
§ 2
I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages
følgende ændring:
§ 5.
---
Stk. 4.
Afkald skal være meddelt over for skifteretten,
inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden
udlodning i et bo påbegyndes. Afkald på erhvervelser, som ikke
indgår i et bo, jf. § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal være
meddelt over for skifteretten senest samtidig med anmeldelsen.
1.
I § 5, stk. 4, indsættes efter 1.
pkt.: »Uanset 1. pkt. kan der dog foretages
acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle.«.
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 16 A indsættes efter stk. 7
som nyt stykke::
»
Stk. 8. Gevinst fra aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, der udloddes af en
udloddende investeringsforening, jf. § 16 C, medtages i den
skattepligtige indkomst med et antal pct. af den del af udlodningen, der
modsvarer avancen på aktier omfattet af § 2 a uden særlig
forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6.
Procentantallet udgør 100 med tillæg af én for hvert
år, hvori foreningen har ejet aktien, dog mindst 110.«.
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
§ 16 C.
Ved udloddende investeringsforeninger forstås
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse
for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre
det efter stk. 2-6 opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som
ifølge deres vedtægter er forpligtet til at foretage en
sådan udlodning.
----
2.
I § 16 C, stk.1, indsættes som 2. - 6.
pkt.:
»
En udloddende
investeringsforening kan undlade at foretage udlodningen, hvis
minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets
pålydende. En udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde
minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt
med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som
følge af nedrundingen ikke skal udloddes, fordeles
forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf der udloddes.
Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal udloddes, overføres i
stedet til minimumsudlodningen i det følgende år.
Beløbene overføres til de indkomstarter, som de
vedrører.«.
Stk. 3.
I beregningen af minimumsudlodningen indgår
følgende indtægter:
---
3.
§ 16 C, stk. 3, nr. 7, affattes
således:
7) Gevinst ved afståelse af aktier efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
---
»
7) Gevinst ved afståelse af aktier
efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a uden særlig
forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6.«.
4.
I § 16 C indsættes som stk. 8 -
10:
»
Stk. 8. Ved udstedelse af nye
investeringsbeviser (emission), forøges de indtægter og
udgifter, jf. stk. 3 - 6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i
betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings
udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte
indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende
værdi af alle andele efter emissionen og den pålydende
værdi af alle andele inden emissionen.
Stk. 9.
Ved indløsning af investeringsbeviser,
nedsættes de indtægter og udgifter, jf. stk. 3 - 6, indtil
indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved
opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt
efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter
og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af
alle andele efter indløsningen og den pålydende værdi af
alle andele inden indløsningen.
Stk. 10.
Beløb efter stk. 1, 5. pkt., samt tab,
der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved
opgørelse af foreningens udlodningspligt, efter at emission eller
indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8
og 9 med foreningens indtægter og udgifter, selvom de hidrører
fra ældre år.«.
§ 4
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 2.
august 1999, foretages følgende ændringer:
§ 4.
Hvis en udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, ifølge sine vedtægter
højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser
på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr.
3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25
pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må
anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2,
stk. 1, eller § 3 bortset fra foreningens administrationsbygning,
er gevinst eller tab skattefri efter reglerne i dette kapitel. Anbringelse
på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses
fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som
nævnt i § 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af
bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri
efter reglerne i dette kapitel.
---
1.
I § 4, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter
»§ 2, stk. 1«: ,»eller § 3«.
2.
I § 4, stk. 1, indsættes efter 5.
pkt.:
»
Avance fra aktier omfattet af
§ 3, der udloddes, medtages ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget efter § 2, stk. 1, nr.4, med et antal pct. af den
del af udlodningen, der modsvarer avancen på aktier omfattet af
§ 3. Procenttallet udgør 100 med tillæg af én for
hvert år, hvori investeringsforeningen har ejet aktien, dog mindst
110.«
3.
I § 4 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»
Stk. 3. Hvis en forening, der er
omfattet af stk.1, erhverver en aktie som omhandlet i § 3
medfører denne erhvervelse først, at stk. 2 finder
anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at
aktien var omfattet af § 3.«.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
§ 5
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, foretages
følgende ændringer:
§ 4.
Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb
af
---
5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige
afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2
c, 2 d og 4 eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb
omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 7,
---
1.
I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »ligningslovens § 16 B«
til : »ligningslovens §§ 16 B eller 16 A,
stk. 8, «.
§ 4 a.
Aktieindkomst omfatter det samlede beløb
af:
---
2.
§ 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes
således:
3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del
af udlodningerne, der opgøres som forskellen mellem på den ene
side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den
del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens
nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr.
1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt.,
stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede
del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som
hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af
indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9,
nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte
beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster
eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de
pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller
-tabene ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt
§ 6,
»
3) den del af udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der
opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige
del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som
hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6 , jf.
stk. 4, 1. pkt.,«.
---
3.
I § 4 a indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»
Stk. 3. Det beløb, der
efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke
overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens
positive nettoindtægter i form af indtægter, der er omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for
aktieindkomst nedsættes dog med det beløb, der er opgjort efter
ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Den forhøjes eller
nedsættes med foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse
af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det
indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører.
Nettogevinsterne eller tabene ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.1, 3 og 4, samt
§ 6. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med
udbytte fra aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
som foreningen, da udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var
omfattet af denne bestemmelse. «.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 6
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende
ændringer:
§ 65.
---
Stk. 3.
Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse
på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke udlodninger fra
obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2.
1.
I § 65, stk. 3, indsættes som 3.
pkt.: »Der skal indeholdes udbytteskat af
tillægget efter ligningslovens § 16 A, stk. 8.«
---
Stk. 6.
Der skal ikke foretages indeholdelse i udbytte m.v.,
der er skattefrit for modtageren i henhold til ligningslovens § 16 A,
stk. 4 og 8, eller § 16 B, stk. 4.
2.
I § 65, stk. 6, ændres »§16 A, stk. 4 og 8«
til: »§16 A, stk. 4 og 9«
§ 7
I lov nr. 166 af 24. marts 1999 om ændring af forskellige skatte- og
afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer,
justering af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af
told- og afgiftsområdet m.m.), som ændret senest ved § 5 i
lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
6.
I § 24, stk. 1, indsættes efter »af gaven«: », medmindre modtager er indkomstskattepligtig
heraf.«
1.
§ 2, nr. 6, ophæves.
7.
I § 24, stk. 2, indsættes som 5. pkt.:
»Såfremt en gavemodtager ikke er omfattet af
§ 22 og ikke er indkomstskattepligtig af værdien af brugs- eller
indtægtsnydelsen, betales en afgift på 36,25 pct.«
2.
§ 2, nr. 7, ophæves.
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 15. februar 2000
- Skriftlig fremsættelse (16. december 1999) - L 154 Retsinformation · 16. december 1999
- 04-153.359 - Porteføljeforvaltningsaftale i strid med forbud (25. august 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. august 2005
- Sag om skattemæssig behandling af aktier, samt om behandling af præmier, som knytter sig til en option, der blev aftalt ved aktieoverdragelse Domsdatabasen · 30. juni 2025
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove Retsinformation · 8. januar 2001
- Fortolkning af tilsagn om erstatning for mangelfuld rådgivning om beskatning af kursgevinst på aktier. Det finansielle ankenævn · 5. september 2000