Bortfald af kooperationsbeskatning ved placering af kooperationsfremmed virksomhed i partnerselskab
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Bortfald af
kooperationsbeskatning ved placering af kooperationsfremmed virksomhed i
partnerselskab
Et andelsselskab, der blev beskattet efter selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 3 anmodede Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked. Der
blev
stillet følgende spørgsmål:
Kan Ligningsrådet bekræfte, at kooperationsbeskatning af A
a.m.b.a. efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ikke berøres ved
etablering af et partnerselskab med den nedenfor beskrevne aktivitet med B
A/S,
som er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1?
Kan Ligningsrådet bekræfte, at hele partnerselskabets
indkøb, herunder indkøb fra A a.m.b.a. og fra fremmede leverandører, skal
medregnes ved opgørelsen af, om A a.m.b.a.’s omsætning med
ikke-medlemmer
væsentligt eller længerevarende anses for at overskride 25 pct. af den
samlede
omsætning?
Vil svaret på spørgsmål 1 ændres, såfremt det planlagte
partnerselskab ejes 100 pct. direkte og indirekte af A a.m.b.a., således at A
a.m.b.a. direkte som kommanditist tegner 95 pct. af kapitalen og indirekte
via
et 100 pct. ejet komplementarselskab tegner 5 pct. af kapitalen i selskabet?
Vil svaret på spørgsmål 1 ændres, såfremt der etableres et
fælles datterselskab i aktieselskabsform i stedet for et partnerselskab?
Svar
Nej, se sagsfremstilling samt begrundelse
Bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 1
Nej
Læs alt
Ja
Beskrivelse af de faktiske
forhold
A a.m.b.a’s formål var på bedst mulig måde at afsætte
andelshavernes produktion af slagtekød fra svin.
A a.m.b.a. havde aftalt at etablere en virksomhed sammen med et af
tredjemand ejet aktieselskab - B A/S. Samarbejdet påtænktes etableret i form
af
et partnerselskab.
I forbindelse med etableringen ville der ske overdragelse af
goodwill, driftsmateriel og ejendomme med betydelige beløb til det nye
selskab
fra såvel A a.m.b.a. som fra B A/S.
Man havde foreløbig - og efter indgivelsen af den bindende
forhåndsbesked - etableret samarbejdet i et aktieselskab med navnet C A/S.
Det
var hensigten at omdanne aktieselskabet til et partnerselskab, når svaret på
den bindende forhåndsbesked forelå. C A/S ejedes p.t. af A a.m.b.a. med 80
pct.
og af B A/S med 20 pct.
C A/S havde overtaget alle aktiviteter i B A/S samt én af
aktiviteterne i A a.m.b.a. C A/S’s formål var at varetage produktionen
og
afsætningen af forædlede kødprodukter i første omgang på det danske marked.
A a.m.b.a.’s ejerandel af partnerselskabet skulle være 80 pct. og
B A/S’s ejerandel 20 pct. Disse ejerandele ville primært blive tegnet
som
begrænset ansvarlig kapital i partnerselskabet (som kommanditister). Mellem 1
og 5 pct. af kapitalen ville blive tegnet af et komplementarselskab, som var
ejet 100 pct. af A a.m.b.a. Denne procentdel ville fragå i A a.m.b.a.’s
direkte
ejerandel.
Partnerselskabet skulle dels udføre lønarbejde for A a.m.b.a., og
dels aftage varer fra A a.m.b.a. Partnerselskabet ville også opkøbe råvarer i
form af svinekød fra andre leverandører.
Lønarbejdet for A a.m.b.a. vil koncentrere sig om
svinekødsprodukter fra A a.m.b.a.’s fabrik samt fra indkøbte råvarer i
form af
svinekød.
Partnerselskabet ville endvidere indkøbe færdigforarbejdet kalkun-
og kyllingekød, som partnerselskabet skulle ompakke og sælge. Kalkun- og
kyllingekødet skulle indkøbes gennem en dansk grossist. Årsagen hertil var,
at
aftagerne af partnerselskabets produkter gerne ville have levering af såvel
kalkun- og kyllingekød som af svinekød.
Produktionen af kalkun- og kyllingekød udgjorde p.t. ca. 1-2 pct.
af omsætningen i selskabet. Det forventedes ikke, at denne aktivitet ville
stige til over 5 pct. af omsætningen inden for de nærmeste år.
Partnerselskabets forventede aktivitet omfattede således - udover
lønarbejde for A a.m.b.a. - køb/salg, forædling og behandling af produkter,
der
hidrørte fra leverancer fra medlemmer af A a.m.b.a. samt leverancer af
produkter fra andre leverandører. Efter forarbejdning af råvarer ville
partnerselskabet sælge dem videre.
Repræsentantens bemærkninger
Repræsentanten henviste til den af Folketinget vedtagne lov nr.
313 af 21. maj 2002, og anførte, at kooperationsbeskattede selskaber nu kan
eje
aktier/anparter i alle typer selskaber, således at der ikke længere skelnes
mellem, om de pågældende aktiviteter befinder sig i et datterselskab eller
ej.
Det var repræsentantens opfattelse, at da der med vedtagelsen af
denne lov var sket en ændring vedrørende ejerandele i form af aktier eller
anparter i selskaber, der ikke er kooperationsbeskattede, vil dette også have
indflydelse på kooperationsbeskattede selskaber, som ejer aktier i
partnerselskaber.
Det var endvidere repræsentantens opfattelse, at den aktivitet,
som skulle udøves i det påtænkte partnerselskab, lå inden for det kooperative
formål i A a.m.b.a. Den påtænkte aktivitet var ikke væsentligt forskellig fra
andre tiltag hos A a.m.b.a. med henblik på at sikre den størst mulige
indtjening i tilknytning til de af andelshaverne foretagne leverancer til
virksomheden og dermed give basis for den bedst mulige afregningspris inkl.
restbetaling.
Det var repræsentantens vurdering, at kalkun- og kyllingekød faldt
ind under definitionen af "indkøb af tilsvarende produkter",
således
at partnerselskabets begrænsede indkøb af disse produkter ikke ville medføre,
at det kooperative formål ikke længere kunne anses for opfyldt.
Told- og Skattestyrelsens
indstilling og begrundelse
En andelsforening vil være omfattet af den særlige
andelsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis samtlige
betingelser i bestemmelsen er opfyldt.
For det første er det en betingelse, at andelsforeningen udøver
kooperativ virksomhed, hvilket indebærer, at foreningen skal have som formål
at
fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres
deltagelse
i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende
måde.
For det andet må andelsforeningens omsætning med ikke-medlemmer
ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct. af den samlede
omsætning.
For det tredje skal andelsforeningen - bortset fra normal
forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvende den stedfundne omsætning
med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse.
For andelsforeninger, der driver virksomhed som produktions- og
salgsforening, er dette præciseret i selskabsskatteloven § 16, stk. 1,
hvorefter foreningen skal have til formål at bearbejde, forædle eller sælge
medlemmernes produkter eller tjenesteydelser.
Det følger heraf, at et kooperationsbeskattet selskab skal have et
kooperativt formål, der er baseret på samhandel hovedsageligt med
medlemmerne.
Kravene indebærer, at der reelt skal være tale om samhandel med medlemmerne,
mens dette at virke for medlemmernes interesser eller fremme salget af
medlemmernes produkter m.v. ikke i sig selv kan anses som et kooperativt
formål, jf. betænkning nr. 1244 af 18/12 1992, s. 22.
Den nuværende affattelse af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3, 1. pkt., blev indført ved lov nr. 374 af 18/5
1994 (L 46). Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at
andelsformålet defineres ud fra det generelle formål, hvilket vil sige at
fremme medlemmernes erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i
andelsselskabets virksomhed. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det
også, at et andelsselskab vil falde uden for bestemmelsens område, hvis
virksomheden ikke er i nøje overensstemmelse med det formål, der er nævnt i
bestemmelsen.
I øvrigt adskiller den særlige andelsbeskatning efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, sig fra beskatningen
af
de øvrige selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
ved, at indkomsten opgøres som en procentdel af andelsselskabets formue.
Denne
særlige indkomstopgørelse skal ses som et udtryk for, at andelsselskabets
virksomhed kan betragtes som en direkte fortsættelse af andelshavernes
virksomhed.
Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der som følge af
bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf.
§ 16, stk. 1, dens forarbejder og praksis må anses at være meget
snævre grænser for, hvilke sideaktiviteter der kan accepteres som kooperativ
virksomhed. Det klare udgangspunkt er, at virksomheden skal være baseret på
samhandel eller omsætning hovedsageligt med medlemmerne. På baggrund af
Højesterets dom i TfS 2000, 229 må det anses for fastslået, at den lempelige
beskatning af andelsforeninger efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3, jf. § 16, stk. 1, er forbeholdt
andelsforeninger,
der alene har et kooperativt formål og virke. Dette blev også udtrykt i
betænkning
nr. 1244 af 18/12 1992, s. 22 og er endvidere kommet til udtryk ved
Højesterets dom refereret i TfS 1997, 100. Det kan således alene accepteres,
at
andelsselskaber udøver anden form for virksomhed end den direkte kooperative,
såfremt denne virksomhed er et tilfældigt biprodukt af den kooperative
virksomhed, jf. betænkning nr. 1244 af 18/12 1992, s. 22.
Såfremt andelsselskaber udøver anden form for virksomhed end den
direkte kooperative, eller såfremt denne virksomhed ikke er et tilfældigt
biprodukt af den kooperative virksomhed, kan denne kooperationsfremmede
virksomhed imidlertid placeres i et datterselskab, idet andelsforeninger
efter
gennemførelsen af lov 313 af 21. maj 2002 kan være omfattet af
kooperationsbeskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, selvom de ejer aktier
eller
anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 3, 1.
pkt.
Vedrørende aktiviteten i
partnerselskabet
a. Produktion
Det er oplyst, at partnerselskabet skal aftage, slagte og
videresælge medlemmernes slagtesvin, dvs. svinekød. Herudover skal der
indkøbes
svinekød fra andre producenter, ligesom partnerselskabet skal producere
detailpakket kalkun- og kyllingekød, som indkøbes gennem en dansk grossist,
og
som ompakkes og videresælges.
Kalkun- og kyllingekød hidrører ikke fra andelshavernes egen
produktion men fra andre leverandører end andelshaverne. Produktionen kan
endvidere ikke anses for at være et "tilfældigt" biprodukt af den
kooperative virksomhed. Told- og Skattestyrelsen finder derfor, at denne
aktivitet ligger uden for det kooperative formål i A a.m.b.a.
Det må anses som fastslået af Højesteret i afgørelserne refereret
i TfS 2000,229 og TfS 1997,100, at det er uden betydning for vurderingen
heraf,
at aktiviteten måtte være underordnet i forhold til andelsselskabets samlede
virke, eller at de pågældende varer kun udgør en ringe del af selskabets
omsætning.
A a.m.b.a. vil derfor alene kunne opretholde sin status som
kooperationsbeskattet andelsselskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr.
3, hvis selskabet ikke selv udfører produktion og salg af disse produkter.
Som ovenfor anført kan andelsforeninger dog være omfattet af
kooperationsbeskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, selvom de ejer aktier
eller
anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 3, 1.
pkt., jf. nærmere nedenfor.
b. Udførelse af lønarbejde
(lønproduktion)
Det er oplyst, at partnerselskabet skal udføre lønproduktion for A
a.m.b.a. Der foretages efter det oplyste ikke nogen form for lønproduktion
for
andre. Lønproduktionen er alene koncentreret om svinekødsprodukter, som enten
hidrører fra medlemmerne selv, eller som er indkøbt.
Af forarbejderne til lov nr. 313 af 21. maj 2002, hvorved der
skete en tilføjelse til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, fremgår, at
et
kooperationsbeskattet moderselskab kan få foretaget lønopgaver og selv kan
foretage løndistribution. Det er dog et krav, at de produkter, der er
omfattet
af dette lønarbejde, enten stammer fra foreningens medlemmer og/eller er
omfattet af det kooperative formål. Hvis der i forbindelse med en
løndistribution, distribueres produkter, der ikke stammer fra medlemmerne, må
det vurderes, om forholdet vil falde ind under 25 pct.-grænsen. En
overskridelse af denne grænse kan få selskabet til at falde uden for
kooperationsbeskatningen.
Da de produkter, der indgår i lønproduktionen hidrører fra
medlemmer, eller er tilsvarende produkter, der er omfattet af det kooperative
formål, må lønproduktionen anses for at være overensstemmende med det
kooperative formål i A a.m.b.a.
Selskabsskattelovens § 1, stk.1,
nr. 3 in fine
Da virksomheden, som påtænkes udøvet i partnerselskabet delvist er
kooperationsfremmed, jf. ovenfor, er det påkrævet for opretholdelsen af
andelsselskabets kooperationsbeskatning, at aktiviteten ikke udøves i selve
andelsselskabet.
Som ovenfor anført kan andelsforeninger være omfattet af
kooperationsbeskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3 selvom de ejer aktier eller
anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 3, 1.
pkt.
Af bestemmelsens ordlyd kan udledes, at de selskaber, som den
kooperationsfremmede virksomhed kan placeres i, for det første skal være
selskaber. For det andet skal selskabets kapital være fordelt på aktier eller
anparter. For det tredje skal det være selskaber, som ikke selv er beskattet
efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, dvs. som ikke er undergivet
kooperationsbeskatning.
Bestemmelsen er indsat i selskabsskatteloven ved lov nr. 313 af
21. maj 2002. Af de specielle bemærkninger til lovforslaget L99 fremgår, at
andelsselskaber, der er kooperationsbeskattede, kan have artsfremmed
virksomhed, som er placeret i datterselskaber, der er
selskabsbeskattede/beskattes som registrerede aktieselskaber. Endvidere
anføres
det, at kooperationsbeskattede andelsselskaber kan eje aktier/anparter i alle
typer selskaber.
Det fremgår videre af de specielle lovbemærkninger, at der med
lovforslaget ikke ændres på det forhold, at et kooperationsbeskattet
andelsselskab, der har ikke-kooperative aktiviteter i selve den
kooperationsbeskattede del af selskabet, og hvor disse aktiviteter ikke er
rene
biprodukter i forhold til de kooperative aktiviteter, ikke vil kunne
opretholde
sin kooperationsbeskatning. Hvis kooperationsbeskatningen skal opretholdes,
må
de pågældende ikke-kooperative aktiviteter frasælges eller placeres i et
selskabsbeskattet datterselskab.
Kommanditaktieselskaber (partnerselskaber) er overordnet set
kommanditselskaber, der i selskabsretlig henseende er undergivet
aktieselskabslovens regler og i skattemæssig henseende behandles som et
kommanditselskab.
Et kommanditaktieselskab/partnerselskab er defineret i
aktieselskabslovens § 173, stk. 1 og 7. Herefter finder aktieselskabsloven
således anvendelse på et aktieselskab, uanset at det alene er stiftet med det
formål at være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt selskab, jf. §
173, stk. 1.
Det følger videre af aktieselskabslovens § 173, stk. 7, at et
kommanditaktieselskab/partnerselskab i aktieselskabslovens forstand er et
erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin
kapital er kommanditist eller hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt
en
bestemt kapital, som er fordelt på aktier. Det vil derfor sige, at
kommanditisterne i det sidste tilfælde er aktionærer og har modtaget aktier
for
deres indskud i selskabet ligesom i et almindeligt aktieselskab.
Skatteretligt anses et kommanditaktieselskab/partnerselskab for at
være transparent, idet det i skattemæssig henseende sidestilles med et
kommanditselskab.
På baggrund af Ligningsrådets afgørelse i TfS 1992,234 må det
anses for fastslået, at et kommanditaktieselskab (et partnerselskab) ikke er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, eftersom komplementaren hæfter
personligt. Selskabet er dermed ikke undergivet selskabsbeskatning.
Der sker således en direkte beskatning hos partnerselskabets
deltagere personligt af deres ideelle andele af partnerselskabets resultat.
Kommanditaktionærer skal således medtage deres andel af partnerselskabets
årsresultat - positivt eller negativt - i beregningsgrundlaget for deres
almindelige
skattepligtige indkomstopgørelse. Dette indebærer, at overskud beskattes og
underskud kan fradrages i den skattepligtige indkomst hos deltagerne.
Ad spørgsmål 1
Formålet med tilføjelsen til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
3 ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 var at muliggøre, at kooperationsbeskattede
selskaber kunne have kooperationsfremmede aktiviteter uden derved at miste
deres status som kooperationsbeskattede skattesubjekter.
Forudsætningen for at kunne bevare kooperationsbeskatningen i et
tilfælde, hvor der udføres ikke-kooperative aktiviteter må imidlertid være,
at
de ikke-kooperative aktiviteter placeres i et selskab, som selvstændigt
beskattes som aktie- og anpartsselskaber, idet den særlige lempelige
andelsbeskatning i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 som ovenfor anført
skal ses som et udtryk for, at andelsselskabet er en direkte fortsættelse af
andelshavernes virksomhed. Når en ikke-kooperativ aktivitet udføres, kan
denne
aktivitet dermed ikke omfattes af den særlige lempelige andelsbeskatning.
Såfremt aktiviteten placeres i et partnerselskab vil dets resultat
- positivt som negativt - skulle medregnes som skattepligtig indkomst efter
deltagernes ideelle andele af selskabet og dermed indgå i
beregningsgrundlaget
for den enkelte deltagers skattepligtige indkomst, ligesom der vil blive
beregnet skat i henhold til den beskatningstype, som den enkelte
selskabsdeltager er underlagt efter selskabsskatteloven. Det vil indebære, at
den kooperative aktivitet på den måde forholdsmæssigt efter størrelsen af A
a.m.b.a.’s andel af selskabets resultat vil omfattes af den lempeligere
andelsbeskatning, uanset at aktiviteten ikke er i overensstemmelse med det
kooperative formål.
Det fremgår direkte af lovteksten, at aktiviteten kan placeres i
et selskab, som ikke selv er andelsbeskattet. Det påtænkte partnerselskab vil
imidlertid qua sin skattetransparens være delvist andelsbeskattet, da den ene
selskabsdeltager vil skulle medregne sin andel af partnerselskabets resultat
til sin skattepligtige indkomst. Derved vil en del af partnerselskabets
resultat omfattes af den lempelige andelsbeskatning i selskabsskattelovens §
1,
stk. 1, nr. 3.
Det fremgår endvidere udtrykkeligt af de specielle
lovbemærkninger, at der med lovforslaget ikke ændres på det forhold, at et
kooperationsbeskattet andelsselskab, der har ikke-kooperative aktiviteter i
selve den kooperationsbeskattede del af selskabet, og hvor disse aktiviteter
ikke er rene biprodukter i forhold til de kooperative aktiviteter, ikke vil
kunne opretholde sin kooperationsbeskatning. Hvis kooperationsbeskatningen
skal
opretholdes, må de pågældende ikke-kooperative aktiviteter frasælges eller
placeres i et selskabsbeskattet datterselskab.
Heraf følger, at den ikke-kooperative aktivitet ikke kan ligge i
den kooperationsbeskattede del af et selskab. Hvis aktiviteten placeres i et
partnerselskab, vil aktiviteten dermed ligge i selve den
kooperationsbeskattede
del af andelsselskabet, idet partnerselskabet er transparent, hvorfor der vil
ske en direkte beskatning hos partnerselskabets deltagere af deres ideelle
andele af partnerselskabets resultat.
Det indstilles derfor, at spørgsmål 1 besvares med et nej.
Ad spørgsmål 2
Som følge af, at den beskrevne aktivitet ikke kan placeres i et
partnerselskab, jf. svaret på spørgsmål 1, bortfalder spørgsmål 2.
Ad spørgsmål 3
Det forhold, at komplementaren får aktier i partnerselskabet,
således at det planlagte partnerselskab ejes 100 pct. direkte og indirekte af
A
a.m.b.a., ved at A a.m.b.a. direkte som kommanditist tegner 95 pct. af
kapitalen og indirekte via et 100 pct. ejet komplementarselskab tegner 5 pct.
af kapitalen i selskabet, ændrer ikke ved, at den kooperationsfremmede
virksomhed for en forholdsmæssig andel svarende til A a.m.b.a.’s direkte
ejede
andel af partnerselskabet, vil blive omfattet af kooperationsbeskatningen i A
a.m.b.a., jf. ovenfor under spørgsmål 1.
Det indstilles derfor, at spørgsmål 3 besvares med et nej.
Ad spørgsmål 4
Såfremt den i forhold til A a.m.b.a.’s vedtægter
kooperationsfremmede virksomhed placeres i et aktieselskab, som er
selvstændigt
beskattet efter selskabsskatteloven, vil kooperationsbeskatningen af A
a.m.b.a.
kunne opretholdes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 in fine.
Det indstilles derfor, at spørgsmål 4 besvares med et ja.
Ligningsrådet udtaler
Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling
under henvisning til de af styrelsen anførte begrundelser.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Deludlejning af andelsselskabets areal ikke foreneligt med det kooperative formål Retsinformation · 31. januar 2019
- Bindende svar - Kooperationsbeskatning opretholdt Retsinformation · 10. september 2015
- Bindende svar - Kooperationsbeskatning opretholdt for indkøbsforening Retsinformation · 20. november 2015
- Andelsbeskatning opretholdelse sideaktiviteter Retsinformation · 12. oktober 2001
- Bindende svar - Kooperationsbeskatning ikke opretholdt Retsinformation · 22. juni 2016
- Opretholdelse kooperationsbeskatning ved salg af spildvarme til fjernvarmeselskab og fuld elafgiftsgodtgørelse Retsinformation · 9. juni 2018
Lignende dokumenter
- Andelsselskabs deltagelse i partnerselskab foreneligt med det kooperative formål Retsinformation · 23. oktober 2024
- Andelsbeskatning opretholdelse sideaktiviteter Retsinformation · 12. oktober 2001
- Landsskatteretskendelse vedr. andelsbeskatning Retsinformation · 13. februar 2004
- Andelsforening, ophørsbeskatning ved overgang fra kooperationsbeskatning. Bindende forhåndsbesked Retsinformation · 17. september 2001
- Andelsbeskattet selskab leverancebaserede andelsbeviser udbetaling af henlæggelse Retsinformation · 19. oktober 2006
- Sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. marts 2022