Spring til indhold

Retsinformation

Bortfald af kooperationsbeskatning ved placering af kooperationsfremmed virksomhed i partnerselskab

AFG nr 9300 af 22/04/2003AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Bortfald af

kooperationsbeskatning ved placering af kooperationsfremmed virksomhed i

partnerselskab

Et andelsselskab, der blev beskattet efter selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 3 anmodede Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked. Der

blev

stillet følgende spørgsmål:

Kan Ligningsrådet bekræfte, at kooperationsbeskatning af A

a.m.b.a. efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ikke berøres ved

etablering af et partnerselskab med den nedenfor beskrevne aktivitet med B

A/S,

som er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1?

Kan Ligningsrådet bekræfte, at hele partnerselskabets

indkøb, herunder indkøb fra A a.m.b.a. og fra fremmede leverandører, skal

medregnes ved opgørelsen af, om A a.m.b.a.’s omsætning med

ikke-medlemmer

væsentligt eller længerevarende anses for at overskride 25 pct. af den

samlede

omsætning?

Vil svaret på spørgsmål 1 ændres, såfremt det planlagte

partnerselskab ejes 100 pct. direkte og indirekte af A a.m.b.a., således at A

a.m.b.a. direkte som kommanditist tegner 95 pct. af kapitalen og indirekte

via

et 100 pct. ejet komplementarselskab tegner 5 pct. af kapitalen i selskabet?

Vil svaret på spørgsmål 1 ændres, såfremt der etableres et

fælles datterselskab i aktieselskabsform i stedet for et partnerselskab?

Svar

Nej, se sagsfremstilling samt begrundelse

Bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 1

Nej

Læs alt

Ja

Beskrivelse af de faktiske

forhold

A a.m.b.a’s formål var på bedst mulig måde at afsætte

andelshavernes produktion af slagtekød fra svin.

A a.m.b.a. havde aftalt at etablere en virksomhed sammen med et af

tredjemand ejet aktieselskab - B A/S. Samarbejdet påtænktes etableret i form

af

et partnerselskab.

I forbindelse med etableringen ville der ske overdragelse af

goodwill, driftsmateriel og ejendomme med betydelige beløb til det nye

selskab

fra såvel A a.m.b.a. som fra B A/S.

Man havde foreløbig - og efter indgivelsen af den bindende

forhåndsbesked - etableret samarbejdet i et aktieselskab med navnet C A/S.

Det

var hensigten at omdanne aktieselskabet til et partnerselskab, når svaret på

den bindende forhåndsbesked forelå. C A/S ejedes p.t. af A a.m.b.a. med 80

pct.

og af B A/S med 20 pct.

C A/S havde overtaget alle aktiviteter i B A/S samt én af

aktiviteterne i A a.m.b.a. C A/S’s formål var at varetage produktionen

og

afsætningen af forædlede kødprodukter i første omgang på det danske marked.

A a.m.b.a.’s ejerandel af partnerselskabet skulle være 80 pct. og

B A/S’s ejerandel 20 pct. Disse ejerandele ville primært blive tegnet

som

begrænset ansvarlig kapital i partnerselskabet (som kommanditister). Mellem 1

og 5 pct. af kapitalen ville blive tegnet af et komplementarselskab, som var

ejet 100 pct. af A a.m.b.a. Denne procentdel ville fragå i A a.m.b.a.’s

direkte

ejerandel.

Partnerselskabet skulle dels udføre lønarbejde for A a.m.b.a., og

dels aftage varer fra A a.m.b.a. Partnerselskabet ville også opkøbe råvarer i

form af svinekød fra andre leverandører.

Lønarbejdet for A a.m.b.a. vil koncentrere sig om

svinekødsprodukter fra A a.m.b.a.’s fabrik samt fra indkøbte råvarer i

form af

svinekød.

Partnerselskabet ville endvidere indkøbe færdigforarbejdet kalkun-

og kyllingekød, som partnerselskabet skulle ompakke og sælge. Kalkun- og

kyllingekødet skulle indkøbes gennem en dansk grossist. Årsagen hertil var,

at

aftagerne af partnerselskabets produkter gerne ville have levering af såvel

kalkun- og kyllingekød som af svinekød.

Produktionen af kalkun- og kyllingekød udgjorde p.t. ca. 1-2 pct.

af omsætningen i selskabet. Det forventedes ikke, at denne aktivitet ville

stige til over 5 pct. af omsætningen inden for de nærmeste år.

Partnerselskabets forventede aktivitet omfattede således - udover

lønarbejde for A a.m.b.a. - køb/salg, forædling og behandling af produkter,

der

hidrørte fra leverancer fra medlemmer af A a.m.b.a. samt leverancer af

produkter fra andre leverandører. Efter forarbejdning af råvarer ville

partnerselskabet sælge dem videre.

Repræsentantens bemærkninger

Repræsentanten henviste til den af Folketinget vedtagne lov nr.

313 af 21. maj 2002, og anførte, at kooperationsbeskattede selskaber nu kan

eje

aktier/anparter i alle typer selskaber, således at der ikke længere skelnes

mellem, om de pågældende aktiviteter befinder sig i et datterselskab eller

ej.

Det var repræsentantens opfattelse, at da der med vedtagelsen af

denne lov var sket en ændring vedrørende ejerandele i form af aktier eller

anparter i selskaber, der ikke er kooperationsbeskattede, vil dette også have

indflydelse på kooperationsbeskattede selskaber, som ejer aktier i

partnerselskaber.

Det var endvidere repræsentantens opfattelse, at den aktivitet,

som skulle udøves i det påtænkte partnerselskab, lå inden for det kooperative

formål i A a.m.b.a. Den påtænkte aktivitet var ikke væsentligt forskellig fra

andre tiltag hos A a.m.b.a. med henblik på at sikre den størst mulige

indtjening i tilknytning til de af andelshaverne foretagne leverancer til

virksomheden og dermed give basis for den bedst mulige afregningspris inkl.

restbetaling.

Det var repræsentantens vurdering, at kalkun- og kyllingekød faldt

ind under definitionen af "indkøb af tilsvarende produkter",

således

at partnerselskabets begrænsede indkøb af disse produkter ikke ville medføre,

at det kooperative formål ikke længere kunne anses for opfyldt.

Told- og Skattestyrelsens

indstilling og begrundelse

En andelsforening vil være omfattet af den særlige

andelsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis samtlige

betingelser i bestemmelsen er opfyldt.

For det første er det en betingelse, at andelsforeningen udøver

kooperativ virksomhed, hvilket indebærer, at foreningen skal have som formål

at

fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres

deltagelse

i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende

måde.

For det andet må andelsforeningens omsætning med ikke-medlemmer

ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct. af den samlede

omsætning.

For det tredje skal andelsforeningen - bortset fra normal

forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvende den stedfundne omsætning

med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse.

For andelsforeninger, der driver virksomhed som produktions- og

salgsforening, er dette præciseret i selskabsskatteloven § 16, stk. 1,

hvorefter foreningen skal have til formål at bearbejde, forædle eller sælge

medlemmernes produkter eller tjenesteydelser.

Det følger heraf, at et kooperationsbeskattet selskab skal have et

kooperativt formål, der er baseret på samhandel hovedsageligt med

medlemmerne.

Kravene indebærer, at der reelt skal være tale om samhandel med medlemmerne,

mens dette at virke for medlemmernes interesser eller fremme salget af

medlemmernes produkter m.v. ikke i sig selv kan anses som et kooperativt

formål, jf. betænkning nr. 1244 af 18/12 1992, s. 22.

Den nuværende affattelse af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 3, 1. pkt., blev indført ved lov nr. 374 af 18/5

1994 (L 46). Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at

andelsformålet defineres ud fra det generelle formål, hvilket vil sige at

fremme medlemmernes erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i

andelsselskabets virksomhed. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det

også, at et andelsselskab vil falde uden for bestemmelsens område, hvis

virksomheden ikke er i nøje overensstemmelse med det formål, der er nævnt i

bestemmelsen.

I øvrigt adskiller den særlige andelsbeskatning efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, sig fra beskatningen

af

de øvrige selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

ved, at indkomsten opgøres som en procentdel af andelsselskabets formue.

Denne

særlige indkomstopgørelse skal ses som et udtryk for, at andelsselskabets

virksomhed kan betragtes som en direkte fortsættelse af andelshavernes

virksomhed.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der som følge af

bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf.

§ 16, stk. 1, dens forarbejder og praksis må anses at være meget

snævre grænser for, hvilke sideaktiviteter der kan accepteres som kooperativ

virksomhed. Det klare udgangspunkt er, at virksomheden skal være baseret på

samhandel eller omsætning hovedsageligt med medlemmerne. På baggrund af

Højesterets dom i TfS 2000, 229 må det anses for fastslået, at den lempelige

beskatning af andelsforeninger efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 3, jf. § 16, stk. 1, er forbeholdt

andelsforeninger,

der alene har et kooperativt formål og virke. Dette blev også udtrykt i

betænkning

nr. 1244 af 18/12 1992, s. 22 og er endvidere kommet til udtryk ved

Højesterets dom refereret i TfS 1997, 100. Det kan således alene accepteres,

at

andelsselskaber udøver anden form for virksomhed end den direkte kooperative,

såfremt denne virksomhed er et tilfældigt biprodukt af den kooperative

virksomhed, jf. betænkning nr. 1244 af 18/12 1992, s. 22.

Såfremt andelsselskaber udøver anden form for virksomhed end den

direkte kooperative, eller såfremt denne virksomhed ikke er et tilfældigt

biprodukt af den kooperative virksomhed, kan denne kooperationsfremmede

virksomhed imidlertid placeres i et datterselskab, idet andelsforeninger

efter

gennemførelsen af lov 313 af 21. maj 2002 kan være omfattet af

kooperationsbeskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, selvom de ejer aktier

eller

anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 3, 1.

pkt.

Vedrørende aktiviteten i

partnerselskabet

a. Produktion

Det er oplyst, at partnerselskabet skal aftage, slagte og

videresælge medlemmernes slagtesvin, dvs. svinekød. Herudover skal der

indkøbes

svinekød fra andre producenter, ligesom partnerselskabet skal producere

detailpakket kalkun- og kyllingekød, som indkøbes gennem en dansk grossist,

og

som ompakkes og videresælges.

Kalkun- og kyllingekød hidrører ikke fra andelshavernes egen

produktion men fra andre leverandører end andelshaverne. Produktionen kan

endvidere ikke anses for at være et "tilfældigt" biprodukt af den

kooperative virksomhed. Told- og Skattestyrelsen finder derfor, at denne

aktivitet ligger uden for det kooperative formål i A a.m.b.a.

Det må anses som fastslået af Højesteret i afgørelserne refereret

i TfS 2000,229 og TfS 1997,100, at det er uden betydning for vurderingen

heraf,

at aktiviteten måtte være underordnet i forhold til andelsselskabets samlede

virke, eller at de pågældende varer kun udgør en ringe del af selskabets

omsætning.

A a.m.b.a. vil derfor alene kunne opretholde sin status som

kooperationsbeskattet andelsselskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr.

3, hvis selskabet ikke selv udfører produktion og salg af disse produkter.

Som ovenfor anført kan andelsforeninger dog være omfattet af

kooperationsbeskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, selvom de ejer aktier

eller

anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 3, 1.

pkt., jf. nærmere nedenfor.

b. Udførelse af lønarbejde

(lønproduktion)

Det er oplyst, at partnerselskabet skal udføre lønproduktion for A

a.m.b.a. Der foretages efter det oplyste ikke nogen form for lønproduktion

for

andre. Lønproduktionen er alene koncentreret om svinekødsprodukter, som enten

hidrører fra medlemmerne selv, eller som er indkøbt.

Af forarbejderne til lov nr. 313 af 21. maj 2002, hvorved der

skete en tilføjelse til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, fremgår, at

et

kooperationsbeskattet moderselskab kan få foretaget lønopgaver og selv kan

foretage løndistribution. Det er dog et krav, at de produkter, der er

omfattet

af dette lønarbejde, enten stammer fra foreningens medlemmer og/eller er

omfattet af det kooperative formål. Hvis der i forbindelse med en

løndistribution, distribueres produkter, der ikke stammer fra medlemmerne, må

det vurderes, om forholdet vil falde ind under 25 pct.-grænsen. En

overskridelse af denne grænse kan få selskabet til at falde uden for

kooperationsbeskatningen.

Da de produkter, der indgår i lønproduktionen hidrører fra

medlemmer, eller er tilsvarende produkter, der er omfattet af det kooperative

formål, må lønproduktionen anses for at være overensstemmende med det

kooperative formål i A a.m.b.a.

Selskabsskattelovens § 1, stk.1,

nr. 3 in fine

Da virksomheden, som påtænkes udøvet i partnerselskabet delvist er

kooperationsfremmed, jf. ovenfor, er det påkrævet for opretholdelsen af

andelsselskabets kooperationsbeskatning, at aktiviteten ikke udøves i selve

andelsselskabet.

Som ovenfor anført kan andelsforeninger være omfattet af

kooperationsbeskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3 selvom de ejer aktier eller

anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 3, 1.

pkt.

Af bestemmelsens ordlyd kan udledes, at de selskaber, som den

kooperationsfremmede virksomhed kan placeres i, for det første skal være

selskaber. For det andet skal selskabets kapital være fordelt på aktier eller

anparter. For det tredje skal det være selskaber, som ikke selv er beskattet

efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, dvs. som ikke er undergivet

kooperationsbeskatning.

Bestemmelsen er indsat i selskabsskatteloven ved lov nr. 313 af

21. maj 2002. Af de specielle bemærkninger til lovforslaget L99 fremgår, at

andelsselskaber, der er kooperationsbeskattede, kan have artsfremmed

virksomhed, som er placeret i datterselskaber, der er

selskabsbeskattede/beskattes som registrerede aktieselskaber. Endvidere

anføres

det, at kooperationsbeskattede andelsselskaber kan eje aktier/anparter i alle

typer selskaber.

Det fremgår videre af de specielle lovbemærkninger, at der med

lovforslaget ikke ændres på det forhold, at et kooperationsbeskattet

andelsselskab, der har ikke-kooperative aktiviteter i selve den

kooperationsbeskattede del af selskabet, og hvor disse aktiviteter ikke er

rene

biprodukter i forhold til de kooperative aktiviteter, ikke vil kunne

opretholde

sin kooperationsbeskatning. Hvis kooperationsbeskatningen skal opretholdes,

må

de pågældende ikke-kooperative aktiviteter frasælges eller placeres i et

selskabsbeskattet datterselskab.

Kommanditaktieselskaber (partnerselskaber) er overordnet set

kommanditselskaber, der i selskabsretlig henseende er undergivet

aktieselskabslovens regler og i skattemæssig henseende behandles som et

kommanditselskab.

Et kommanditaktieselskab/partnerselskab er defineret i

aktieselskabslovens § 173, stk. 1 og 7. Herefter finder aktieselskabsloven

således anvendelse på et aktieselskab, uanset at det alene er stiftet med det

formål at være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt selskab, jf. §

173, stk. 1.

Det følger videre af aktieselskabslovens § 173, stk. 7, at et

kommanditaktieselskab/partnerselskab i aktieselskabslovens forstand er et

erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin

kapital er kommanditist eller hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt

en

bestemt kapital, som er fordelt på aktier. Det vil derfor sige, at

kommanditisterne i det sidste tilfælde er aktionærer og har modtaget aktier

for

deres indskud i selskabet ligesom i et almindeligt aktieselskab.

Skatteretligt anses et kommanditaktieselskab/partnerselskab for at

være transparent, idet det i skattemæssig henseende sidestilles med et

kommanditselskab.

På baggrund af Ligningsrådets afgørelse i TfS 1992,234 må det

anses for fastslået, at et kommanditaktieselskab (et partnerselskab) ikke er

omfattet af selskabsskattelovens § 1, eftersom komplementaren hæfter

personligt. Selskabet er dermed ikke undergivet selskabsbeskatning.

Der sker således en direkte beskatning hos partnerselskabets

deltagere personligt af deres ideelle andele af partnerselskabets resultat.

Kommanditaktionærer skal således medtage deres andel af partnerselskabets

årsresultat - positivt eller negativt - i beregningsgrundlaget for deres

almindelige

skattepligtige indkomstopgørelse. Dette indebærer, at overskud beskattes og

underskud kan fradrages i den skattepligtige indkomst hos deltagerne.

Ad spørgsmål 1

Formålet med tilføjelsen til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

3 ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 var at muliggøre, at kooperationsbeskattede

selskaber kunne have kooperationsfremmede aktiviteter uden derved at miste

deres status som kooperationsbeskattede skattesubjekter.

Forudsætningen for at kunne bevare kooperationsbeskatningen i et

tilfælde, hvor der udføres ikke-kooperative aktiviteter må imidlertid være,

at

de ikke-kooperative aktiviteter placeres i et selskab, som selvstændigt

beskattes som aktie- og anpartsselskaber, idet den særlige lempelige

andelsbeskatning i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 som ovenfor anført

skal ses som et udtryk for, at andelsselskabet er en direkte fortsættelse af

andelshavernes virksomhed. Når en ikke-kooperativ aktivitet udføres, kan

denne

aktivitet dermed ikke omfattes af den særlige lempelige andelsbeskatning.

Såfremt aktiviteten placeres i et partnerselskab vil dets resultat

- positivt som negativt - skulle medregnes som skattepligtig indkomst efter

deltagernes ideelle andele af selskabet og dermed indgå i

beregningsgrundlaget

for den enkelte deltagers skattepligtige indkomst, ligesom der vil blive

beregnet skat i henhold til den beskatningstype, som den enkelte

selskabsdeltager er underlagt efter selskabsskatteloven. Det vil indebære, at

den kooperative aktivitet på den måde forholdsmæssigt efter størrelsen af A

a.m.b.a.’s andel af selskabets resultat vil omfattes af den lempeligere

andelsbeskatning, uanset at aktiviteten ikke er i overensstemmelse med det

kooperative formål.

Det fremgår direkte af lovteksten, at aktiviteten kan placeres i

et selskab, som ikke selv er andelsbeskattet. Det påtænkte partnerselskab vil

imidlertid qua sin skattetransparens være delvist andelsbeskattet, da den ene

selskabsdeltager vil skulle medregne sin andel af partnerselskabets resultat

til sin skattepligtige indkomst. Derved vil en del af partnerselskabets

resultat omfattes af den lempelige andelsbeskatning i selskabsskattelovens §

1,

stk. 1, nr. 3.

Det fremgår endvidere udtrykkeligt af de specielle

lovbemærkninger, at der med lovforslaget ikke ændres på det forhold, at et

kooperationsbeskattet andelsselskab, der har ikke-kooperative aktiviteter i

selve den kooperationsbeskattede del af selskabet, og hvor disse aktiviteter

ikke er rene biprodukter i forhold til de kooperative aktiviteter, ikke vil

kunne opretholde sin kooperationsbeskatning. Hvis kooperationsbeskatningen

skal

opretholdes, må de pågældende ikke-kooperative aktiviteter frasælges eller

placeres i et selskabsbeskattet datterselskab.

Heraf følger, at den ikke-kooperative aktivitet ikke kan ligge i

den kooperationsbeskattede del af et selskab. Hvis aktiviteten placeres i et

partnerselskab, vil aktiviteten dermed ligge i selve den

kooperationsbeskattede

del af andelsselskabet, idet partnerselskabet er transparent, hvorfor der vil

ske en direkte beskatning hos partnerselskabets deltagere af deres ideelle

andele af partnerselskabets resultat.

Det indstilles derfor, at spørgsmål 1 besvares med et nej.

Ad spørgsmål 2

Som følge af, at den beskrevne aktivitet ikke kan placeres i et

partnerselskab, jf. svaret på spørgsmål 1, bortfalder spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 3

Det forhold, at komplementaren får aktier i partnerselskabet,

således at det planlagte partnerselskab ejes 100 pct. direkte og indirekte af

A

a.m.b.a., ved at A a.m.b.a. direkte som kommanditist tegner 95 pct. af

kapitalen og indirekte via et 100 pct. ejet komplementarselskab tegner 5 pct.

af kapitalen i selskabet, ændrer ikke ved, at den kooperationsfremmede

virksomhed for en forholdsmæssig andel svarende til A a.m.b.a.’s direkte

ejede

andel af partnerselskabet, vil blive omfattet af kooperationsbeskatningen i A

a.m.b.a., jf. ovenfor under spørgsmål 1.

Det indstilles derfor, at spørgsmål 3 besvares med et nej.

Ad spørgsmål 4

Såfremt den i forhold til A a.m.b.a.’s vedtægter

kooperationsfremmede virksomhed placeres i et aktieselskab, som er

selvstændigt

beskattet efter selskabsskatteloven, vil kooperationsbeskatningen af A

a.m.b.a.

kunne opretholdes, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 in fine.

Det indstilles derfor, at spørgsmål 4 besvares med et ja.

Ligningsrådet udtaler

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling

under henvisning til de af styrelsen anførte begrundelser.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter