Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. andelsbeskatning

KEN nr 10261 af 24/09/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. andelsbeskatning

A a.m.b.a. har haft anmodet om en

bindende

forhåndsbesked

konsekvensen af påbegyndelse af aktivitet i relation til

opretholdelse af kooperationsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk.

1,

nr. 3. Klagen angår følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1: Vil A a..m.b.a. kunne opretholde sin status som

kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,

hvis selskabet selv eller et datterselskab påbegynder produktion og salg af

stabilisator ?

Ligningsrådet har svaret ”Se sagsfremstilling og

begrundelse”. Herefter er svaret ”ja”, hvis A fremstiller

stabilisatoren ud fra

et af biprodukterne fra produktionen af kartoffelstivelse, men

”nej” hvis A

indkøber og forarbejder plantemateriale fra andre leverandører end

andelshaverne.

Spørgsmål 2: Vil A a.m.b.a. kunne opretholde sin status som

kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,

hvis selskabet selv eller et datterselskab påbegynder produktion og salg

af

tapioka ?

Ligningsrådet har svaret ”nej” til spørgsmålet.

Spørgsmål 4: Vil A a.m.b.a. kunne opretholde sin status som

kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,

hvis selskabet i samarbejde med en lokal partner påbegynder produktion af

kartoffelstivelse i et kinesisk selskab ?

Ligningsrådet har svaret ”nej” til spørgsmålet.

Læs alt

Landsskatterettens

afgørelse

Spørgsmål 1. Svaret ”ja”, hvis A fremstiller stabilisatoren

ud fra et af biprodukterne fra produktionen af kartoffelstivelse, fastholdes.

Svaret ”nej”, hvis A indkøber og forarbejder plantemateriale fra

andre

leverandører end andelshaverne, fastholdes, hvis A selv driver aktiviteten,

men

svaret ændres til ”ja”, hvis aktiviteten drives i et datterselskab.

Spørgsmål 2: Svaret ”nej” fastholdes, hvis A selv driver

aktiviteten (produktion og salg af tapioka), men svaret ændres til

”ja”, hvis

aktiviteten drives i et datterselskab.

Spørgsmål 4: Svaret ”nej” ændres til ”Ja”, jf. nærmere

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse.

Sagens oplysninger

A a.m.b.a. er et andelsselskab ejet af tre fabrikker, som

alle er drevet som andelsselskaber. To af selskaberne har ca. 600

andelshavere

hver, og det tredje selskab har ca. 1.000 andelshavere. Disse andelshavere er

kartoffelavlere. Hovedformålet for A er at afsætte den kartoffelstivelse, som

fremstilles af ejerne. Dette gøres dels ved direkte salg af

kartoffelstivelsen

eller ved fremstilling og salg af specialprodukter baseret på

kartoffelstivelse, f.eks. kemisk modificeret stivelse. Produkterne afsættes

over det meste af verden enten gennem egne salgskontorer eller gennem et

veludviklet agentnet.

A’s salg af kartoffelstivelse eller

kartoffelstivelsesbaserede produkter sker hovedsagligt til

fødevareindustrien.

Det karakteristiske for fødevareindustrien i disse år er en koncentrering i

større og større enheder. Dette medfører som oftest, at indkøbsafdelinger

centraliseres og antallet af leverandører drastisk skæres ned.

Med det begrænsede sortiment af varer, vil A hurtigt blive

uinteressant som leverandør, og hvis der ikke ændres strategi, vil A hurtigt

kunne miste sine markedsandele.

A har derfor besluttet at undersøge mulighederne for

fremstilling af andre produkter, som kunne øge produktsortimentet. Det

gennemgående træk i denne strategi er, at produkterne skal kunne fremstilles

ud

fra biprodukter, som opstår ved fremstilling af kartoffelstivelse: frugtsaft

(proteinholdig) og kartoffelpulp (fiberholdigt), eller fremstilles ved

processer, hvor der driftsøkonomisk kan konkurreres med andre producenter.

Herudover overvejer A at deltage i opførelsen af en ny

fabrik i Kina. Ejerandelen for A forventes at blive på mere end 50 pct. A

ejer

i forvejen 27 pct. af aktierne i et kinesisk selskab, der forædler

kartoffelstivelse. A har hidtil leveret noget af kartoffelstivelsen til denne

fabrik, men grundet EU’s kvoteordninger kniber det med at fremskaffe de

nødvendige råvarer til at opretholde ikke alene denne leverance, men også

andre

leverancer. Den planlagte kartoffelmelsfabrik skal forsyne den kinesiske

forædlingsfabrik med kartoffelstivelse, men vil også herudover sælge

kartoffelstivelse til eksterne købere.

Beskrivelse af de

enkelte projekter

Stabilisatorprojektet

Proces

A ønsker at fremstille en stabilisator ved kemisk behandling

og ekstraktion fra forskelligt plantemateriale. Den fremstillede stabilisator

er godkendt som tilsætning til levnedsmidler.

Råvarer

Den påtænkte stabilisator vil kunne fremstilles ud fra et af

biprodukterne fra produktionen af kartoffelstivelse, kartoffelpulpen

(fiber-delen) eller fra andet plantemateriale, som skal indkøbes.

Placering

Den geografiske placering er ikke endeligt afklaret. Da

råvarerne til produktionen er den største udgift, og transportomkostningerne

kan være afgørende, vil man vælge at lægge produktionen tæt på råvarerne.

Dette

betyder, at selve produktionen vil blive placeret i Danmark i tæt tilknytning

til en kartoffelmelsfabrik eller i udlandet i en region, hvor der er let

adgang

til den anden type råvarer.

Økonomi

Når produktionen er fuldt udnyttet forventes den årlige

omsætning at blive ca. 120 mio. kr.

Supplerende oplysninger

Stabilisatoren kan produceres ved hjælp af mange forskellige

typer af plantemateriale, herunder kartoffelpulpen. De forskellige typer af

plantemateriale giver hver især færdigvarer med forskellige egenskaber.

Fremstillingen af stabilisator er endnu på

udviklingsstadiet, men det forventes, at det vil være kartoffelpulpen, der

mængdemæssigt vil dominere produktionen, mens andet plantemateriale alene

forventes anvendt i mindre mængder. Det kan dog ikke udelukkes, at andre

typer

plantemateriale end kartoffelpulpen kan vise sig at blive anvendt i et større

omfang end forventet på nuværende tidspunkt. Dette afhænger af, hvorledes den

kommercielle efterspørgsel vil være efter de forskellige færdigvarer.

Fremstilling af stabilisator baseret på kartoffelpulp

forventes at ske fra et anlæg placeret i nær tilknytning til en

kartoffelmelsfabrik i Danmark, mens fremstilling af stabilisator baseret på

andet plantemateriale forventes at ske fra et anlæg placeret i udlandet i en

region, hvor der er let adgang til den type råvarer, der skal anvendes ved

fremstillingsprocessen. Såfremt omkostningerne til transport af råvarerne er

af

begrænset omfang, er der mulighed for, at en sådan produktion også placeres i

Danmark.

Kartoffelpulpen forventes udelukkende indkøbt fra

medlemmerne af A, mens andet plantemateriale udelukkende vil blive indkøbt

fra

fremmede.

Repræsentanten for A har præciseret, at fremstilling af

stabilisator fra andet plantemateriale end kartoffelpulp udelukkende påtænkes

gennemført for at opnå et så bredt sortiment, at A fortsat er interessant som

leverandør af kartoffelbaserede produkter for de større kunder.

Tapiokaprojektet:

Proces

Fremstilling af tapiokastivelse ligner i store træk

fremstillingen af kartoffelstivelse. Den største forskel er selvfølgelig

råvaren, cassavarødder. Det er muligt at høste denne afgrøde næsten hele

året,

hvorfor produktion af tapiokastivelse foregår over en væsentlig længere

periode

i forhold til kartoffelstivelse. A har en bred know how fra dyrkning af

landbrugsprodukter over levering af råvarer til fremstilling af stivelse.

Råvarer

Tapiokastivelse fremstilles ud fra cassavarødder. Planten

dyrkes i tropiske-/subtropiske egne, specielt Thailand, Vietnam og

Indonesien.

Ud over cassavarødder skal der stort set kun bruges rent vand, samt energi i

form af el og brændsel.

Placering

Cassavarødder kan ikke lagres ligesom kartofler. Når først

de er høstet, skal de forarbejdes indenfor 2-3 dage. Så af hensyn til

leverancer af råvarer er det nødvendigt at placere produktionen i umiddelbar

nærhed af råvarerne. En naturlig placering vil derfor være i Thailand eller

Vietnam.

Økonomi

Når produktionskapaciteten er fuldt udnyttet forventes den

årlige omsætning af blive ca. 30 mio. kr.

Kartoffelstivelsesprojektet:

Proces

Processen er ikke forskellig fra den de danske

kartoffelmelsfabrikker anvender ved fremstilling af kartoffelstivelse.

Råvarer

Kartoffelstivelsen fremstilles af kartofler indkøbt i Kina.

Placering

Kartoffelmelsfabrikken påtænkes placeret i Kina, hvor de

fornødne råvarer er tilstede.

Økonomi

Hvis opførelsen af fabrikken gennemføres, forventes den

årlige omsætning af blive ca. 150 mio. kr.

Repræsentanten har under sagens behandling for

Landsskatteretten oplyst, at projektet under spørgsmål 1 endnu ikke er

igangsat. Projektet under spørgsmål 2 er igangsat i et vietnamesisk

aktieselskab, hvor A ejer 80 % af aktierne. Projektet under spørgsmål 4 er

endnu ikke er igangsat.

Til præcisering af spørgsmål 4 er det oplyst, at dette

spørgsmål modsat de øvrige spørgsmål ikke omfatter produktion og salg i eget

regi, men udelukkende produktion og salg af kinesisk fremstillet

kartoffelstivelse i et kinesisk aktieselskab, hvor A forventes at ville eje

mere end 50 % af den samlede aktiekapital.

Ligningsrådets

afgørelse

Spørgsmålene er besvaret i overensstemmelse med Told- og

Skattestyrelsens indstilling.

Vedrørende spørgsmål 1 kan A - når der henses til, at den

påtænkte stabilisator kan fremstilles ud fra et af biprodukterne fra

produktionen af kartoffelstivelse - opretholde sin status som

kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3,

hvis

selskabet selv eller et datterselskab påbegynder produktion og salg af

stabilisator. Det ligger imidlertid uden for den kooperative virksomhed, hvis

A

indkøber og forarbejder plantemateriale fra andre leverandører end

andelshaverne. Det er uden betydning, at fremstilling af stabilisator fra

andet

plantemateriale end kartoffelpulp udelukkende påtænkes gennemført for at opnå

et så bredt sortiment, at A fortsat er interessant som leverandør af

kartoffelbaserede produkter for de større kunder.

Vedrørende spørgsmål 2 kan A – når der henses til, at

cassavarødder ikke fremstilles af andelshaverne i A – ikke opretholde

sin

status som kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskatteloven § 1, stk.

1,

nr. 3, hvis selskabet selv eller et datterselskab påbegynder produktion og

salg

af tapioka.

Vedrørende spørgsmål 4 kan A - når der henses til, at

råvarerne til den kartoffelstivelse, der skal produceres i Kina, ikke skal

leveres af andelshaverne i A – ikke opretholde sin status som

kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3,

hvis

selskabet i samarbejde med en lokal partner påbegynder produktion af

kartoffelstivelse i et kinesisk selskab.

Som følge af bestemmelsen i selskabsskatteloven § 1, stk. 1,

nr. 3, dens forarbejder og praksis, som er nærmere gennemgået i den påklagede

afgørelse side 6-7, må der anses at være meget snævre grænser for hvilke

sideaktiviteter, der kan accepteres som kooperativ virksomhed. Det klare

udgangspunkt er, at virksomheden skal være baseret på samhandel eller

omsætning

hovedsageligt med medlemmerne. Det er ikke tilstrækkeligt for at være

omfattet

af kooperationsbeskatningen, at virksomheden har til formål at virke for

medlemmernes erhvervsmæssige interesser. På baggrund af Højesterets dom i TfS

2000.229 må det anses for fastslået, at den lempelige beskatning af

andelsforeninger

efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 16, stk. 1, er forbeholdt

andelsforeninger, der alene har et kooperativ formål og virke. Dette blev

også

udtrykt i betænkning nr. 1244 af 18. december 1992 side 22 og er endvidere

kommet til udtryk ved Højesterets dom refereret i TfS 1997.100. Det kan

således

alene accepteres, at andelsselskaber udøver anden form for virksomhed end den

direkte kooperative, såfremt denne virksomhed er et tilfældigt biprodukt af

den

kooperative virksomhed, jf. betænkning 1244 af 18. december 1992 side 22.

Told- og

Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har - på baggrund af en indstilling

fra Landsskatterettens kontor, hvorefter der ved afgørelsen inddrages lov nr.

313 af 21. maj 2002 - udtalt, at styrelsen kan tiltræde det materielle

resultat, men at retten ved at inddrage denne lov ved besvarelsen af

spørgsmålene tiltager sig en kompetence, der retmæssigt tilfalder

Ligningsrådet. Klagen bør behandles på det grundlag – herunder i

særdeleshed

det lovgrundlag – som var til rådighed for Ligningsrådet på tidspunktet

for

afgørelsen. På tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse var loven ikke

vedtaget. Lovforslaget L 99 af 7. februar 2002 var ligeledes ikke fremsat.

Klagerens påstand og

argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at anden del af

svaret på spørgsmål 1 (A indkøber eller forarbejder plantemateriale fra andre

leverandører end andelshaverne) ændres til ”ja, hvis aktiviteten drives

i et

selvstændigt datterselskab”. Svaret på spørgsmål 2 ændres til ”ja,

hvis

aktiviteten drives i et selvstændigt datterselskab”. Svaret på spørgsmål

4

ændres til ”ja.”

Gennemførelse af aktiviteter, der alene baserer sig på

råvarer fra ikke-medlemmer, kan ikke gennemføres af A, uden at

kooperationsbeskatningen fortabes, men de planlagte aktiviteter kan

gennemføres, hvis det sker i et aktieselskabsbeskattet datterselskab.

A opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 3,

og § 16 (som affattet ved lov nr.

374 af 18. maj 1994) for at opretholde sin beskatning som kooperativ

produktions- og salgsforening, hvis de planlagte aktiviteter etableres i

aktieselskabsbeskattede datterselskaber.

Bestemmelserne for produktions- og salgsforeningers

skattepligt som affattet ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 bygger på

”Rapport fra

udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved

andelsbeskatningen” (Betænkning nr. 1244 af 18. december 1992). Af

betænkningens side 22 fremgår bl.a.:

”Kravene indebærer først og fremmest, at der reelt skal være

tale om samhandel med medlemmerne. Det er således ikke tilstrækkeligt for at

blive omfattet af bestemmelserne, at den pågældende forening har til formål

at

virke for medlemmernes interesser eller at fremme salget af medlemmernes

produkter. Såfremt der udelukkende er tale herom, vil foreningen i stedet

kunne

blive omfattet af en af de andre skattepligtsbestemmelser.

Det accepteres i et vist omfang, at andelsselskabet udøver

anden form for virksomhed end den direkte kooperative virksomhed, såfremt

denne

virksomhed er ”et tilfældigt” biprodukt af virksomheden.”

Før lovændringen i 1994 fremgår af Vestre Landsrets dom af

28. marts 1990 i TfS 1990.190 (om Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste),

at

en aktivitet, der alene er baseret på samhandel med ikke-medlemmer, ikke kan

gennemføres i selve andelsselskabet uden fortabelse af

kooperationsbeskatningen. Det fremgår imidlertid også, at

kooperationsbeskatningen kan opretholdes, hvis en sådan aktivitet gennemføres

i

et aktieselskabsbeskattet datterselskab. Der er henvist til, at

Skattedepartementet ikke havde indvendinger imod, at aktiviteten fra den 1.

januar 1979 blev overført til et anpartsselskab ejet af Landbrugets

Veterinære

Konsulenttjeneste, jf. fremlagt kopi af forespørgslen fra selskabet samt

Skattedepartementets svar af 22. juli 1982. Der var således i hvert fald

indtil

lovændringen i 1994 ikke noget til hinder for i et aktieselskabsbeskattet

datterselskab at drive en aktivitet, der ikke kunne drives af andelsselskabet

selv.

I Betænkningen fra 1992 har udvalget ikke stillet forslag om

ændringer i relation til den koncernopbygning, som blev anvendt af en række

andelsselskaber, herunder Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste. Af

betænkningen side 99ff

fremgår, at

udvalget har været opmærksom på, at der i koncernen kan indgå både

kooperationsbeskattede og aktieselskabsbeskattede selskaber. Udvalget

konkluderer, at misbrugsmuligheden primært ligger i anvendelse af forkerte

afregningspriser mellem de kooperationsbeskattede og de

aktieselskabsbeskattede

enheder. Dette forhold er der efterfølgende lovgivet imod ved indførelsen af

ligningslovens § 2.

Konstruktionen med et andelsselskab og underliggende

aktieselskabsbeskattede enheder medfører ikke skattemæssige fordele. I

Betænkningen fra 1992 påpeger udvalget som ulempe ved konstruktionen i

relation

til udnyttelse af underskud, at der ikke er mulighed for sambeskatning.

Imidlertid vil overskud også medføre skattemæssige ulemper, idet en indkomst

i

et underliggende aktieselskab – inden den når ud på andelshaverens

private hånd

– vil være væsentligt hårdere beskattet, end hvis andelshaveren var

direkte

aktionær i aktieselskabet, jf. bilag vedlagt klagen (om beskatningsprofil for

indkomst erhvervet af aktieselskab ejet af hhv. en kooperativ forening og

direkte af andelshaverne).

Konstruktionen bliver derfor alene gennemført af

kommercielle hensyn. Disse kan eksempelvis være organisatoriske hensyn,

ønsket

om at kunne optage fremmede investorer

eller fordi aktiviteten falder uden for det kooperative

formål i selve andelsselskabet. Det fremgår da også af Betænkningens fra

1992,

side 100, at ”koncerndannelser sker normalt på baggrund af almindelige

forretningsmæssige overvejelser, og skattemyndighederne skal ikke indgå i en

nærmere vurdering heraf.”

Den retstilstand, der var gældende indtil 1994, jf. sagen

vedrørende Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste, ses ikke ændret ved

efterfølgende lovgivning eller domstolspraksis.

Rapporten afgivet den 18. december 1992 ligger til grund for

lovforslaget fremsat den 27. oktober 1993 (Lovforslag L 46), som med enkelte

ændringer blev vedtaget som lov nr. 374 af 18. maj 1994. Hverken loven eller

lovforslaget med bemærkninger tager på ovennævnte punkter afstand fra den

opfattelse, som er lagt til grund for afgivelsen af rapporten. Ifølge

bemærkningerne til § 1, nr. 20 i lovforslaget svarer definitionerne i de nye

bestemmelser i selskabsskattelovens §§ 15, stk. 1, og 16, stk. 1, til de

tidligere definitioner i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4

bortset

fra, at produktions- og salgsforeninger nu kan sælge tjenesteydelser.

Vedrørende efterfølgende domspraksis kan Højesterets dom i

TfS 2000.229 og Højesterets dom i TfS 1997.100 ikke begrunde, at aktiviteten

i

et underliggende aktieselskab også skal kunne rummes inden for den

kooperationsbeskattede enheds andelsformål. Der ses heller ikke at være andre

afgørelser, der støtter Ligningsrådets standpunkt.

Dicom-dommen i TfS 2000.229 – der nøje præciserer, hvilke

aktiviteter, der i den konkrete sag ville medføre fortabelse af

andelsbeskatningen – kan ikke anvendes til diskvalifikation af en

hvilken som

helst aktivitet i underliggende aktieselskaber. I den konkrete sag ville

konstruktionen have medført, at der skete en sammenblanding mellem

foreningens

og medlemmernes aktivitet, og der ville ikke være økonomisk uafhængighed

mellem

foreningen og dens medlemmer.

Vedrørende Told- og Skattestyrelsens udtalelse er det bl.a.

bemærket, at det er opfattelsen, at Landsskatteretten i det foreliggende

tilfælde er kompetent til at træffe afgørelse i sagen på baggrund af de

gældende lovregler. En vurdering

af de

skattemæssige følger af en påtænkt disposition må naturligvis tage

udgangspunkt

i de retsregler, der er gældende på det tidspunkt, hvor vurderingen

foretages.

Det vil ikke give mening, såfremt retten ved behandlingen af en klage over en

bindende forhåndsbesked skulle være bundet af de retsregler, der var gældende

på tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse. En sådan binding ses heller ikke

at have hjemmel i skattestyrelseslovens § 20 A, stk. 1, samt § 23, stk. 1,

nr.

6. Der er ikke tale om, at der er inddraget nye faktiske forhold, som

Ligningsrådet ikke har haft mulighed for at tage stilling til. Der kan ikke

være nogen forskel på, om retten anlægger en anden vurdering end

Ligningsrådet

på grund af en ændret lovgivning eller en ændret praksis, og var der

eksempelvis afsagt en Højesteretsdom af betydning for den retlige bedømmelse,

ville dette vel utvivlsomt ikke medføre, at Landsskatteretten ikke kunne

tillægge dommen betydning.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Vedrørende spørgsmålene 1 og 2 ses problemstillingen alene

at vedrøre, om kooperationsbeskatningen for A kan opretholdes, hvis et

datterselskab udøver en aktivitet, som baserer sig på råvarer fra

ikke-medlemmer. På baggrund af de nedlagte påstande ses det således ikke at

være bestridt, at kooperationsbeskatningen for A ikke kan opretholdes, hvis

en

sådan aktivitet udøves i A.

Vedrørende spørgsmål 4 ses problemstillingen at vedrøre, om

kooperationsbeskatningen for A kan bevares, hvis et af A delvist ejet selskab

i

Kina udøver en aktivitet, som baserer sig på råvarer fra ikke medlemmer.

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, der blev

indføjet ved lov nr. 374 af 18. maj 1994, og som var gældende på tidspunktet

for Ligningsrådets afgørelse, fremgår: ”andelsforeninger, det vil i

denne lov

sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles

erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed

som

aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med

ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 % af den

samlede omsætning, og som – bortset fra normal forrentning af en

indbetalt medlemskapital – anvender den

stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til

disse.”

Af selskabsskattelovens § 16, stk. 1, fremgår det yderligere

om produktions- og salgsforeninger, at foreningen har ”til formål at

bearbejde,

forædle eller sælge medlemmernes produkter eller tjenesteydelser”.

Efter tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse er ved lov

nr. 313 af 21. maj 2002 som nyt 2. pkt. i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr.

3, indføjet: ”Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de

ejer

aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1.

pkt.”

Af lovens forarbejder fremgår, at det med bestemmelsen sikres, at

kooperationsbeskattede andelsforeninger generelt kan eje aktier/anparter i

selskaber, der ikke opfylder det kooperative formål. Det fremgår af lovens §

18, stk. 11, at bestemmelsen også har virkning for tiden før tidspunktet for

lovens ikrafttræden for andelsselskaber, der på dette tidspunkt var omfattet

af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og ejede aktier eller anparter i

selskaber, der ikke kan beskattes efter nr. 3.

På baggrund af affattelsen af selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 3, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 kan det i relation til

aktivitet, som baserer sig på råvarer fra ikke-medlemmer, tiltrædes, at anden

del

af svaret på spørgsmål 1 samt svaret på spørgsmål 2 ændres til

”ja”, hvis

aktiviteten drives i et selvstændigt datterselskab.

Videre kan det tiltrædes, at svaret på spørgsmål 4 ændres

til ”ja”. Det er herved lagt til grund, at aktiviteten ikke udøves

af A selv,

men i et delvist ejet kinesisk selskab.

Landsskatteretten ses i overensstemmelse med repræsentantens

opfattelse ikke at overskride sin kompetence ved at inddrage lov nr. 313 af

21.

maj 2002 ved behandlingen af klagesagen, således som Told- og Skattestyrelsen

har gjort gældende. Det ses ikke fra styrelsens side at være bestridt, at

ændringen af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ved lov nr. 313 af 21.

maj 2002 får betydning for besvarelsen af spørgsmålene, som er indbragt for

Landsskatteretten. Styrelsen har også vedrørende det materielle resultat

tilsluttet sig Landsskatterettens kontors indstilling, som er i

overensstemmelse med rettens afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter