Landsskatteretskendelse vedr. andelsbeskatning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. andelsbeskatning
A a.m.b.a. har haft anmodet om en
bindende
forhåndsbesked
konsekvensen af påbegyndelse af aktivitet i relation til
opretholdelse af kooperationsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk.
1,
nr. 3. Klagen angår følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1: Vil A a..m.b.a. kunne opretholde sin status som
kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,
hvis selskabet selv eller et datterselskab påbegynder produktion og salg af
stabilisator ?
Ligningsrådet har svaret ”Se sagsfremstilling og
begrundelse”. Herefter er svaret ”ja”, hvis A fremstiller
stabilisatoren ud fra
et af biprodukterne fra produktionen af kartoffelstivelse, men
”nej” hvis A
indkøber og forarbejder plantemateriale fra andre leverandører end
andelshaverne.
Spørgsmål 2: Vil A a.m.b.a. kunne opretholde sin status som
kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,
hvis selskabet selv eller et datterselskab påbegynder produktion og salg
af
tapioka ?
Ligningsrådet har svaret ”nej” til spørgsmålet.
Spørgsmål 4: Vil A a.m.b.a. kunne opretholde sin status som
kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,
hvis selskabet i samarbejde med en lokal partner påbegynder produktion af
kartoffelstivelse i et kinesisk selskab ?
Ligningsrådet har svaret ”nej” til spørgsmålet.
Læs alt
Landsskatterettens
afgørelse
Spørgsmål 1. Svaret ”ja”, hvis A fremstiller stabilisatoren
ud fra et af biprodukterne fra produktionen af kartoffelstivelse, fastholdes.
Svaret ”nej”, hvis A indkøber og forarbejder plantemateriale fra
andre
leverandører end andelshaverne, fastholdes, hvis A selv driver aktiviteten,
men
svaret ændres til ”ja”, hvis aktiviteten drives i et datterselskab.
Spørgsmål 2: Svaret ”nej” fastholdes, hvis A selv driver
aktiviteten (produktion og salg af tapioka), men svaret ændres til
”ja”, hvis
aktiviteten drives i et datterselskab.
Spørgsmål 4: Svaret ”nej” ændres til ”Ja”, jf. nærmere
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse.
Sagens oplysninger
A a.m.b.a. er et andelsselskab ejet af tre fabrikker, som
alle er drevet som andelsselskaber. To af selskaberne har ca. 600
andelshavere
hver, og det tredje selskab har ca. 1.000 andelshavere. Disse andelshavere er
kartoffelavlere. Hovedformålet for A er at afsætte den kartoffelstivelse, som
fremstilles af ejerne. Dette gøres dels ved direkte salg af
kartoffelstivelsen
eller ved fremstilling og salg af specialprodukter baseret på
kartoffelstivelse, f.eks. kemisk modificeret stivelse. Produkterne afsættes
over det meste af verden enten gennem egne salgskontorer eller gennem et
veludviklet agentnet.
A’s salg af kartoffelstivelse eller
kartoffelstivelsesbaserede produkter sker hovedsagligt til
fødevareindustrien.
Det karakteristiske for fødevareindustrien i disse år er en koncentrering i
større og større enheder. Dette medfører som oftest, at indkøbsafdelinger
centraliseres og antallet af leverandører drastisk skæres ned.
Med det begrænsede sortiment af varer, vil A hurtigt blive
uinteressant som leverandør, og hvis der ikke ændres strategi, vil A hurtigt
kunne miste sine markedsandele.
A har derfor besluttet at undersøge mulighederne for
fremstilling af andre produkter, som kunne øge produktsortimentet. Det
gennemgående træk i denne strategi er, at produkterne skal kunne fremstilles
ud
fra biprodukter, som opstår ved fremstilling af kartoffelstivelse: frugtsaft
(proteinholdig) og kartoffelpulp (fiberholdigt), eller fremstilles ved
processer, hvor der driftsøkonomisk kan konkurreres med andre producenter.
Herudover overvejer A at deltage i opførelsen af en ny
fabrik i Kina. Ejerandelen for A forventes at blive på mere end 50 pct. A
ejer
i forvejen 27 pct. af aktierne i et kinesisk selskab, der forædler
kartoffelstivelse. A har hidtil leveret noget af kartoffelstivelsen til denne
fabrik, men grundet EU’s kvoteordninger kniber det med at fremskaffe de
nødvendige råvarer til at opretholde ikke alene denne leverance, men også
andre
leverancer. Den planlagte kartoffelmelsfabrik skal forsyne den kinesiske
forædlingsfabrik med kartoffelstivelse, men vil også herudover sælge
kartoffelstivelse til eksterne købere.
Beskrivelse af de
enkelte projekter
Stabilisatorprojektet
Proces
A ønsker at fremstille en stabilisator ved kemisk behandling
og ekstraktion fra forskelligt plantemateriale. Den fremstillede stabilisator
er godkendt som tilsætning til levnedsmidler.
Råvarer
Den påtænkte stabilisator vil kunne fremstilles ud fra et af
biprodukterne fra produktionen af kartoffelstivelse, kartoffelpulpen
(fiber-delen) eller fra andet plantemateriale, som skal indkøbes.
Placering
Den geografiske placering er ikke endeligt afklaret. Da
råvarerne til produktionen er den største udgift, og transportomkostningerne
kan være afgørende, vil man vælge at lægge produktionen tæt på råvarerne.
Dette
betyder, at selve produktionen vil blive placeret i Danmark i tæt tilknytning
til en kartoffelmelsfabrik eller i udlandet i en region, hvor der er let
adgang
til den anden type råvarer.
Økonomi
Når produktionen er fuldt udnyttet forventes den årlige
omsætning at blive ca. 120 mio. kr.
Supplerende oplysninger
Stabilisatoren kan produceres ved hjælp af mange forskellige
typer af plantemateriale, herunder kartoffelpulpen. De forskellige typer af
plantemateriale giver hver især færdigvarer med forskellige egenskaber.
Fremstillingen af stabilisator er endnu på
udviklingsstadiet, men det forventes, at det vil være kartoffelpulpen, der
mængdemæssigt vil dominere produktionen, mens andet plantemateriale alene
forventes anvendt i mindre mængder. Det kan dog ikke udelukkes, at andre
typer
plantemateriale end kartoffelpulpen kan vise sig at blive anvendt i et større
omfang end forventet på nuværende tidspunkt. Dette afhænger af, hvorledes den
kommercielle efterspørgsel vil være efter de forskellige færdigvarer.
Fremstilling af stabilisator baseret på kartoffelpulp
forventes at ske fra et anlæg placeret i nær tilknytning til en
kartoffelmelsfabrik i Danmark, mens fremstilling af stabilisator baseret på
andet plantemateriale forventes at ske fra et anlæg placeret i udlandet i en
region, hvor der er let adgang til den type råvarer, der skal anvendes ved
fremstillingsprocessen. Såfremt omkostningerne til transport af råvarerne er
af
begrænset omfang, er der mulighed for, at en sådan produktion også placeres i
Danmark.
Kartoffelpulpen forventes udelukkende indkøbt fra
medlemmerne af A, mens andet plantemateriale udelukkende vil blive indkøbt
fra
fremmede.
Repræsentanten for A har præciseret, at fremstilling af
stabilisator fra andet plantemateriale end kartoffelpulp udelukkende påtænkes
gennemført for at opnå et så bredt sortiment, at A fortsat er interessant som
leverandør af kartoffelbaserede produkter for de større kunder.
Tapiokaprojektet:
Proces
Fremstilling af tapiokastivelse ligner i store træk
fremstillingen af kartoffelstivelse. Den største forskel er selvfølgelig
råvaren, cassavarødder. Det er muligt at høste denne afgrøde næsten hele
året,
hvorfor produktion af tapiokastivelse foregår over en væsentlig længere
periode
i forhold til kartoffelstivelse. A har en bred know how fra dyrkning af
landbrugsprodukter over levering af råvarer til fremstilling af stivelse.
Råvarer
Tapiokastivelse fremstilles ud fra cassavarødder. Planten
dyrkes i tropiske-/subtropiske egne, specielt Thailand, Vietnam og
Indonesien.
Ud over cassavarødder skal der stort set kun bruges rent vand, samt energi i
form af el og brændsel.
Placering
Cassavarødder kan ikke lagres ligesom kartofler. Når først
de er høstet, skal de forarbejdes indenfor 2-3 dage. Så af hensyn til
leverancer af råvarer er det nødvendigt at placere produktionen i umiddelbar
nærhed af råvarerne. En naturlig placering vil derfor være i Thailand eller
Vietnam.
Økonomi
Når produktionskapaciteten er fuldt udnyttet forventes den
årlige omsætning af blive ca. 30 mio. kr.
Kartoffelstivelsesprojektet:
Proces
Processen er ikke forskellig fra den de danske
kartoffelmelsfabrikker anvender ved fremstilling af kartoffelstivelse.
Råvarer
Kartoffelstivelsen fremstilles af kartofler indkøbt i Kina.
Placering
Kartoffelmelsfabrikken påtænkes placeret i Kina, hvor de
fornødne råvarer er tilstede.
Økonomi
Hvis opførelsen af fabrikken gennemføres, forventes den
årlige omsætning af blive ca. 150 mio. kr.
Repræsentanten har under sagens behandling for
Landsskatteretten oplyst, at projektet under spørgsmål 1 endnu ikke er
igangsat. Projektet under spørgsmål 2 er igangsat i et vietnamesisk
aktieselskab, hvor A ejer 80 % af aktierne. Projektet under spørgsmål 4 er
endnu ikke er igangsat.
Til præcisering af spørgsmål 4 er det oplyst, at dette
spørgsmål modsat de øvrige spørgsmål ikke omfatter produktion og salg i eget
regi, men udelukkende produktion og salg af kinesisk fremstillet
kartoffelstivelse i et kinesisk aktieselskab, hvor A forventes at ville eje
mere end 50 % af den samlede aktiekapital.
Ligningsrådets
afgørelse
Spørgsmålene er besvaret i overensstemmelse med Told- og
Skattestyrelsens indstilling.
Vedrørende spørgsmål 1 kan A - når der henses til, at den
påtænkte stabilisator kan fremstilles ud fra et af biprodukterne fra
produktionen af kartoffelstivelse - opretholde sin status som
kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3,
hvis
selskabet selv eller et datterselskab påbegynder produktion og salg af
stabilisator. Det ligger imidlertid uden for den kooperative virksomhed, hvis
A
indkøber og forarbejder plantemateriale fra andre leverandører end
andelshaverne. Det er uden betydning, at fremstilling af stabilisator fra
andet
plantemateriale end kartoffelpulp udelukkende påtænkes gennemført for at opnå
et så bredt sortiment, at A fortsat er interessant som leverandør af
kartoffelbaserede produkter for de større kunder.
Vedrørende spørgsmål 2 kan A – når der henses til, at
cassavarødder ikke fremstilles af andelshaverne i A – ikke opretholde
sin
status som kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskatteloven § 1, stk.
1,
nr. 3, hvis selskabet selv eller et datterselskab påbegynder produktion og
salg
af tapioka.
Vedrørende spørgsmål 4 kan A - når der henses til, at
råvarerne til den kartoffelstivelse, der skal produceres i Kina, ikke skal
leveres af andelshaverne i A – ikke opretholde sin status som
kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3,
hvis
selskabet i samarbejde med en lokal partner påbegynder produktion af
kartoffelstivelse i et kinesisk selskab.
Som følge af bestemmelsen i selskabsskatteloven § 1, stk. 1,
nr. 3, dens forarbejder og praksis, som er nærmere gennemgået i den påklagede
afgørelse side 6-7, må der anses at være meget snævre grænser for hvilke
sideaktiviteter, der kan accepteres som kooperativ virksomhed. Det klare
udgangspunkt er, at virksomheden skal være baseret på samhandel eller
omsætning
hovedsageligt med medlemmerne. Det er ikke tilstrækkeligt for at være
omfattet
af kooperationsbeskatningen, at virksomheden har til formål at virke for
medlemmernes erhvervsmæssige interesser. På baggrund af Højesterets dom i TfS
2000.229 må det anses for fastslået, at den lempelige beskatning af
andelsforeninger
efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 16, stk. 1, er forbeholdt
andelsforeninger, der alene har et kooperativ formål og virke. Dette blev
også
udtrykt i betænkning nr. 1244 af 18. december 1992 side 22 og er endvidere
kommet til udtryk ved Højesterets dom refereret i TfS 1997.100. Det kan
således
alene accepteres, at andelsselskaber udøver anden form for virksomhed end den
direkte kooperative, såfremt denne virksomhed er et tilfældigt biprodukt af
den
kooperative virksomhed, jf. betænkning 1244 af 18. december 1992 side 22.
Told- og
Skattestyrelsens udtalelse
Told- og Skattestyrelsen har - på baggrund af en indstilling
fra Landsskatterettens kontor, hvorefter der ved afgørelsen inddrages lov nr.
313 af 21. maj 2002 - udtalt, at styrelsen kan tiltræde det materielle
resultat, men at retten ved at inddrage denne lov ved besvarelsen af
spørgsmålene tiltager sig en kompetence, der retmæssigt tilfalder
Ligningsrådet. Klagen bør behandles på det grundlag – herunder i
særdeleshed
det lovgrundlag – som var til rådighed for Ligningsrådet på tidspunktet
for
afgørelsen. På tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse var loven ikke
vedtaget. Lovforslaget L 99 af 7. februar 2002 var ligeledes ikke fremsat.
Klagerens påstand og
argumenter
Repræsentanten har fremsat påstand om, at anden del af
svaret på spørgsmål 1 (A indkøber eller forarbejder plantemateriale fra andre
leverandører end andelshaverne) ændres til ”ja, hvis aktiviteten drives
i et
selvstændigt datterselskab”. Svaret på spørgsmål 2 ændres til ”ja,
hvis
aktiviteten drives i et selvstændigt datterselskab”. Svaret på spørgsmål
4
ændres til ”ja.”
Gennemførelse af aktiviteter, der alene baserer sig på
råvarer fra ikke-medlemmer, kan ikke gennemføres af A, uden at
kooperationsbeskatningen fortabes, men de planlagte aktiviteter kan
gennemføres, hvis det sker i et aktieselskabsbeskattet datterselskab.
A opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 3,
og § 16 (som affattet ved lov nr.
374 af 18. maj 1994) for at opretholde sin beskatning som kooperativ
produktions- og salgsforening, hvis de planlagte aktiviteter etableres i
aktieselskabsbeskattede datterselskaber.
Bestemmelserne for produktions- og salgsforeningers
skattepligt som affattet ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 bygger på
”Rapport fra
udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved
andelsbeskatningen” (Betænkning nr. 1244 af 18. december 1992). Af
betænkningens side 22 fremgår bl.a.:
”Kravene indebærer først og fremmest, at der reelt skal være
tale om samhandel med medlemmerne. Det er således ikke tilstrækkeligt for at
blive omfattet af bestemmelserne, at den pågældende forening har til formål
at
virke for medlemmernes interesser eller at fremme salget af medlemmernes
produkter. Såfremt der udelukkende er tale herom, vil foreningen i stedet
kunne
blive omfattet af en af de andre skattepligtsbestemmelser.
Det accepteres i et vist omfang, at andelsselskabet udøver
anden form for virksomhed end den direkte kooperative virksomhed, såfremt
denne
virksomhed er ”et tilfældigt” biprodukt af virksomheden.”
Før lovændringen i 1994 fremgår af Vestre Landsrets dom af
28. marts 1990 i TfS 1990.190 (om Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste),
at
en aktivitet, der alene er baseret på samhandel med ikke-medlemmer, ikke kan
gennemføres i selve andelsselskabet uden fortabelse af
kooperationsbeskatningen. Det fremgår imidlertid også, at
kooperationsbeskatningen kan opretholdes, hvis en sådan aktivitet gennemføres
i
et aktieselskabsbeskattet datterselskab. Der er henvist til, at
Skattedepartementet ikke havde indvendinger imod, at aktiviteten fra den 1.
januar 1979 blev overført til et anpartsselskab ejet af Landbrugets
Veterinære
Konsulenttjeneste, jf. fremlagt kopi af forespørgslen fra selskabet samt
Skattedepartementets svar af 22. juli 1982. Der var således i hvert fald
indtil
lovændringen i 1994 ikke noget til hinder for i et aktieselskabsbeskattet
datterselskab at drive en aktivitet, der ikke kunne drives af andelsselskabet
selv.
I Betænkningen fra 1992 har udvalget ikke stillet forslag om
ændringer i relation til den koncernopbygning, som blev anvendt af en række
andelsselskaber, herunder Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste. Af
betænkningen side 99ff
fremgår, at
udvalget har været opmærksom på, at der i koncernen kan indgå både
kooperationsbeskattede og aktieselskabsbeskattede selskaber. Udvalget
konkluderer, at misbrugsmuligheden primært ligger i anvendelse af forkerte
afregningspriser mellem de kooperationsbeskattede og de
aktieselskabsbeskattede
enheder. Dette forhold er der efterfølgende lovgivet imod ved indførelsen af
ligningslovens § 2.
Konstruktionen med et andelsselskab og underliggende
aktieselskabsbeskattede enheder medfører ikke skattemæssige fordele. I
Betænkningen fra 1992 påpeger udvalget som ulempe ved konstruktionen i
relation
til udnyttelse af underskud, at der ikke er mulighed for sambeskatning.
Imidlertid vil overskud også medføre skattemæssige ulemper, idet en indkomst
i
et underliggende aktieselskab – inden den når ud på andelshaverens
private hånd
– vil være væsentligt hårdere beskattet, end hvis andelshaveren var
direkte
aktionær i aktieselskabet, jf. bilag vedlagt klagen (om beskatningsprofil for
indkomst erhvervet af aktieselskab ejet af hhv. en kooperativ forening og
direkte af andelshaverne).
Konstruktionen bliver derfor alene gennemført af
kommercielle hensyn. Disse kan eksempelvis være organisatoriske hensyn,
ønsket
om at kunne optage fremmede investorer
eller fordi aktiviteten falder uden for det kooperative
formål i selve andelsselskabet. Det fremgår da også af Betænkningens fra
1992,
side 100, at ”koncerndannelser sker normalt på baggrund af almindelige
forretningsmæssige overvejelser, og skattemyndighederne skal ikke indgå i en
nærmere vurdering heraf.”
Den retstilstand, der var gældende indtil 1994, jf. sagen
vedrørende Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste, ses ikke ændret ved
efterfølgende lovgivning eller domstolspraksis.
Rapporten afgivet den 18. december 1992 ligger til grund for
lovforslaget fremsat den 27. oktober 1993 (Lovforslag L 46), som med enkelte
ændringer blev vedtaget som lov nr. 374 af 18. maj 1994. Hverken loven eller
lovforslaget med bemærkninger tager på ovennævnte punkter afstand fra den
opfattelse, som er lagt til grund for afgivelsen af rapporten. Ifølge
bemærkningerne til § 1, nr. 20 i lovforslaget svarer definitionerne i de nye
bestemmelser i selskabsskattelovens §§ 15, stk. 1, og 16, stk. 1, til de
tidligere definitioner i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4
bortset
fra, at produktions- og salgsforeninger nu kan sælge tjenesteydelser.
Vedrørende efterfølgende domspraksis kan Højesterets dom i
TfS 2000.229 og Højesterets dom i TfS 1997.100 ikke begrunde, at aktiviteten
i
et underliggende aktieselskab også skal kunne rummes inden for den
kooperationsbeskattede enheds andelsformål. Der ses heller ikke at være andre
afgørelser, der støtter Ligningsrådets standpunkt.
Dicom-dommen i TfS 2000.229 – der nøje præciserer, hvilke
aktiviteter, der i den konkrete sag ville medføre fortabelse af
andelsbeskatningen – kan ikke anvendes til diskvalifikation af en
hvilken som
helst aktivitet i underliggende aktieselskaber. I den konkrete sag ville
konstruktionen have medført, at der skete en sammenblanding mellem
foreningens
og medlemmernes aktivitet, og der ville ikke være økonomisk uafhængighed
mellem
foreningen og dens medlemmer.
Vedrørende Told- og Skattestyrelsens udtalelse er det bl.a.
bemærket, at det er opfattelsen, at Landsskatteretten i det foreliggende
tilfælde er kompetent til at træffe afgørelse i sagen på baggrund af de
gældende lovregler. En vurdering
af de
skattemæssige følger af en påtænkt disposition må naturligvis tage
udgangspunkt
i de retsregler, der er gældende på det tidspunkt, hvor vurderingen
foretages.
Det vil ikke give mening, såfremt retten ved behandlingen af en klage over en
bindende forhåndsbesked skulle være bundet af de retsregler, der var gældende
på tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse. En sådan binding ses heller ikke
at have hjemmel i skattestyrelseslovens § 20 A, stk. 1, samt § 23, stk. 1,
nr.
6. Der er ikke tale om, at der er inddraget nye faktiske forhold, som
Ligningsrådet ikke har haft mulighed for at tage stilling til. Der kan ikke
være nogen forskel på, om retten anlægger en anden vurdering end
Ligningsrådet
på grund af en ændret lovgivning eller en ændret praksis, og var der
eksempelvis afsagt en Højesteretsdom af betydning for den retlige bedømmelse,
ville dette vel utvivlsomt ikke medføre, at Landsskatteretten ikke kunne
tillægge dommen betydning.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Vedrørende spørgsmålene 1 og 2 ses problemstillingen alene
at vedrøre, om kooperationsbeskatningen for A kan opretholdes, hvis et
datterselskab udøver en aktivitet, som baserer sig på råvarer fra
ikke-medlemmer. På baggrund af de nedlagte påstande ses det således ikke at
være bestridt, at kooperationsbeskatningen for A ikke kan opretholdes, hvis
en
sådan aktivitet udøves i A.
Vedrørende spørgsmål 4 ses problemstillingen at vedrøre, om
kooperationsbeskatningen for A kan bevares, hvis et af A delvist ejet selskab
i
Kina udøver en aktivitet, som baserer sig på råvarer fra ikke medlemmer.
Af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, der blev
indføjet ved lov nr. 374 af 18. maj 1994, og som var gældende på tidspunktet
for Ligningsrådets afgørelse, fremgår: ”andelsforeninger, det vil i
denne lov
sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles
erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed
som
aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med
ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 % af den
samlede omsætning, og som – bortset fra normal forrentning af en
indbetalt medlemskapital – anvender den
stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til
disse.”
Af selskabsskattelovens § 16, stk. 1, fremgår det yderligere
om produktions- og salgsforeninger, at foreningen har ”til formål at
bearbejde,
forædle eller sælge medlemmernes produkter eller tjenesteydelser”.
Efter tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse er ved lov
nr. 313 af 21. maj 2002 som nyt 2. pkt. i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr.
3, indføjet: ”Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de
ejer
aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1.
pkt.”
Af lovens forarbejder fremgår, at det med bestemmelsen sikres, at
kooperationsbeskattede andelsforeninger generelt kan eje aktier/anparter i
selskaber, der ikke opfylder det kooperative formål. Det fremgår af lovens §
18, stk. 11, at bestemmelsen også har virkning for tiden før tidspunktet for
lovens ikrafttræden for andelsselskaber, der på dette tidspunkt var omfattet
af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og ejede aktier eller anparter i
selskaber, der ikke kan beskattes efter nr. 3.
På baggrund af affattelsen af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 3, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 kan det i relation til
aktivitet, som baserer sig på råvarer fra ikke-medlemmer, tiltrædes, at anden
del
af svaret på spørgsmål 1 samt svaret på spørgsmål 2 ændres til
”ja”, hvis
aktiviteten drives i et selvstændigt datterselskab.
Videre kan det tiltrædes, at svaret på spørgsmål 4 ændres
til ”ja”. Det er herved lagt til grund, at aktiviteten ikke udøves
af A selv,
men i et delvist ejet kinesisk selskab.
Landsskatteretten ses i overensstemmelse med repræsentantens
opfattelse ikke at overskride sin kompetence ved at inddrage lov nr. 313 af
21.
maj 2002 ved behandlingen af klagesagen, således som Told- og Skattestyrelsen
har gjort gældende. Det ses ikke fra styrelsens side at være bestridt, at
ændringen af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ved lov nr. 313 af 21.
maj 2002 får betydning for besvarelsen af spørgsmålene, som er indbragt for
Landsskatteretten. Styrelsen har også vedrørende det materielle resultat
tilsluttet sig Landsskatterettens kontors indstilling, som er i
overensstemmelse med rettens afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Andelsforening kunne fortsat kooperationsbeskattes efter at have modtaget royaltybetalinger Retsinformation · 18. juni 2024
- Deludlejning af andelsselskabets areal ikke foreneligt med det kooperative formål Retsinformation · 31. januar 2019
- Bindende svar - Kooperationsbeskatning opretholdt Retsinformation · 10. september 2015
- Bindende svar - Kooperationsbeskatning opretholdt for indkøbsforening Retsinformation · 20. november 2015
- Bindende svar - Kooperationsbeskatning ikke opretholdt Retsinformation · 22. juni 2016
- Landsskatteretskendelse af 10. september 2003 vedr. Andelsselskab ikke anerkendt beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Retsinformation · 30. oktober 2003
Lignende dokumenter
- Andelsbeskatning opretholdelse sideaktiviteter Retsinformation · 12. oktober 2001
- Bortfald af kooperationsbeskatning ved placering af kooperationsfremmed virksomhed i partnerselskab Retsinformation · 12. juni 2003
- Opretholdelse kooperationsbeskatning ved salg af spildvarme til fjernvarmeselskab og fuld elafgiftsgodtgørelse Retsinformation · 9. juni 2018
- Kautionsstillelse for datterselskab ville ikke påvirke adgang til fortsat kooperationsbeskatning Retsinformation · 16. juli 2020
- Kooperationsbeskatning lån kredit sikkerhed banklån Retsinformation · 12. juli 2006
- Andelsselskabs deltagelse i en cash pool ordning Retsinformation · 9. november 2017