Spring til indhold

Retsinformation

Andelsforening, ophørsbeskatning ved overgang fra kooperationsbeskatning. Bindende forhåndsbesked

KEN nr 12222 af 25/06/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet17. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Andelsforening, ophørsbeskatning ved

overgang fra kooperationsbeskatning. Bindende forhåndsbesked

A A.m.b.a. i likvidations klage vedrører Ligningsrådets

afgørelse af 18. august 2000 i henhold til skattestyrelseslovens

kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked for så vidt angår

besvarelsen af spørgsmålene 1.a. - 1.c. og 3.

Spørgsmålene til Ligningsrådet var følgende:

1.a. Kan det bekræftes, at skatten efter selskabsskattelovens § 5 B,

stk. 4 til enhver tid først indtræder ved udlodning m.v. og

maksimeres til halvdelen af det udlodningsbeløb, der er til

rådighed i andelsforeningen for en given udlodning, hvorved medlemmerne

modtager halvdelen af udlodningen og resten indbetales sammen med

andelsforenings skat?

1.b. Forudsættes spørgsmål 1.a. besvaret

bekræftende, bedes tilkendegivet om man herefter er enig i, at det

forhold, at formuen på et givet udlodningstidspunkt er mindre end den

efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 3 opgjorte, ikke begrænser

muligheden i selskabet for at foretage løbende udlodninger.

1.c. Kan det herefter bekræftes, at skatten efter

selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4 ikke er endeligt opgjort, aktuel

gæld, svarende til halvdelen af den formue, som beregnes efter

selskabsskattelovens § 5 B, stk. 3, og at den derfor aldrig vil kunne

medføre en situation, hvor der ikke kan udloddes til medlemmerne,

når der i øvrigt er en positiv kapital i selskabet?

2. ... (udelades) ...

3. Idet spørgsmål 1.c. forudsættes besvaret

bekræftende anmodes det specifikt for den nedenfor beskrevne

likvidationssituation tilkendegivet, hvorvidt det kan bekræftes, at

udlodning af andelsforeningens tilbageværende kapital - ud over den

indskudte kapital - i forbindelse med den endelige likvidation højst

Læs alt

udløser en beskatning på 50 % af den tilbageværende

kapital hos foreningen, jf. selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, sammenholdt

med samme lovs § 19, stk. 2.

Ligningsrådet besvarede spørgsmålene således:

Ad 1.a. Nej.

Ad 1.b. Bortfalder.

Ad 1.c. Nej.

Ad 3. Bortfalder.

Det er oplyst, at foreningen forud for 1995 blev beskattet som kooperativ

salgsforening inden for blomster og grønt jf. selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 3, og at foreningen i 1995 overgik til beskatning efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, idet det ikke havde været

muligt at fastholde en tilstrækkelig stor omsætning med

medlemmerne. I forbindelse med denne overgang blev der foretaget en

opgørelse af formue efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 3. Formuen

blev på dette tidspunkt opgjort til 23.019.610 kr. ekskl. indskud.

I 1998 afviklede foreningen sin salgsforretning, der blev solgt til

henholdsvis B og C med overtagelse pr. 1.1.1999. Samtidig kunne det

konstateres, at formuen var reduceret til ca. 11 mio. kr. Formuens

formindskelse skyldes løbende driftstab i både foreningen og

foreningens datterselskab i de senere år.

Foreningen er trådt i likvidation pr. 1.1.1999.

Ligningsrådet har henvist til SEL § 5 B, stk. 3, hvoraf det

fremgår, at der ved overgang fra kooperationsbeskatning til

selskabsbeskatning skal ske en opgørelse af den formue, der er

opsamlet i foreningen, mens den har været beskattet efter SEL § 1, stk.

1, nr. 3, og at beløbet skal selvangives for overgangsåret. Af

SEL § 5 B, stk. 4 fremgår, at det opgjorte beløb er

skattepligtig indkomst for foreningen, men at beskatningen først

indtræder i takt med, at der foretages udlodninger. Der er videre

henvist til, at det af bemærkningerne til § 5 B i lovforslag L 46,

fremsat den 27.10.1993, fremgår, at der ved denne overgangsbeskatning

gøres op med den formue, der er opsamlet under andelsbeskatningen,

således at der sker en fastholdelse af beskatningen af den formue, som

andelsselskabet har oparbejdet under andelsbeskatningen. Der er videre

henvist til betænkning nr. 1244/december 1992 fra udvalget til

undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatning,

hvor der s. 82 bl.a. er anført følgende: "Uanset at omdannelsen

til aktieselskab sker gradvist, vil modellen ikke indebære en

hårdere beskatning, idet det skattepligtige beløb allerede

opgøres ved andelsselskabets første overgang til

selskabsbeskatning." Det er herefter Ligningsrådets opfattelse, at

opgørelsen af det skattepligtige beløb efter

selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, sker ved overgang til selskabsbeskatning,

her i 1995, og at skattebetalingen således ikke kan maksimeres til

halvdelen af det beløb, der er til rådighed i andelsforeningen.

Beskatningen af beløbet sker dog først i takt med udlodningen,

jf. SEL § 5 B, stk. 4. Spørgsmål 1.a. er derfor besvaret

benægtende.

Under henvisning til besvarelsen af spørgsmål 1.a. har

Ligningsrådet videre fundet vedrørende spørgsmål

1.c., at det efter SEL § 5 B, stk. 3, opgjorte selvangivne beløb er en

endeligt opgjort gæld for foreningen, således at der ved

likvidation kan opstå den situation, at der ikke kan ske udlodning til

medlemmerne, hvis der ikke er tilstrækkelig kapital i foreningen til at

dække skatten.

Da spørgsmålene 1.b. og 3 forudsætter

spørgsmål 1.c. besvaret bekræftende, bortfaldt disse

spørgsmål.

Foreningens revisor har nedlagt påstand om, at besvarelsen af

spørgsmålene 1.a., 1.b., 1.c. og 3 ændres, således

at spørgsmålene besvares bekræftende. Det er til

støtte herfor bl.a. anført, at der ved SEL § 5 B, stk. 3 og

stk. 4 fra lovgivers side er lagt op til en beskatning i forbindelse med

overgang fra den lempeligere kooperationsbeskatning til almindelig

selskabsbeskatning. Man har imidlertid valgt en løsning, hvor

beskatningen efter ordlyden i stk. 4 først "indtræder i takt

med, at ... foreningen efter overgangen foretager udlodninger som

nævnt i ligningslovens § 16 A, foretager udlodning af

likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori ... foreningen endeligt

opløses, eller betaler for erhvervelse af egne udstedte

andelsbeviser." Der er således ikke tale om en forfalden skat, der

opgøres ved overgangen til selskabsbeskattet forening, og som der ydes

henstand med. Det må antages, at havde en sådan løsning

med forfalden skat været valgt, vil den være prohibitiv for den

videre drift af den pågældende virksomhed. Derimod har man valgt

at knytte beskatningen snævert sammen med udlodninger fra foreningen -

hvilket jo også er grundideen i kooperationsbeskatningen - uanset under

hvilken form udlodningen sker. Den i loven valgte ordning betyder, at

virksomheden i den fortsatte drift vil kunne tabe hele kapitalen i

tilfælde af underskud. Dette svarer til, hvad der ville gælde,

såfremt virksomheden havde fortsat driften under

kooperationsbeskatning. Også her ville formuen kunne forbruges i

driften, og beskatningen ville være afhængig af, hvad der

herefter kunne udloddes til andelshaverne. Skatten ville blot påhvile

andelshaverne og ikke foreningen. Det forekommer vanskeligt at finde en

begrundelse for, at der opstår en endelig skat i overgangssituationen,

der skulle være tilsikret skattemyndighederne, f.eks. blot fordi

omsætningsforholdene betinger overgang til en anden beskatningsform,

når i øvrigt den juridiske identitet bevares, og forarbejderne

til SEL § 5 B støtter heller ikke en sådan opfattelse.

Det er videre bl.a. henvist til, at det af forarbejderne bl.a.

fremgår, at : "Skattepligten af det opgjorte beløb

indtræder imidlertid ikke ved omdannelsen, men derimod i forbindelse

med udlodninger, herunder likvidationsudlodninger, der foretages

herefter." Dette citat kan tages til indtægt for, at der ikke ved

opgørelsen af den særlige overgangsformue opstår en skat,

for hvilken der blot gives henstand. Skatten, der skal betales,

udløses af en udlodning, og skatten kan derfor ikke blive

større end den aktuelle udlodning kan begrunde, nemlig halvdelen af

beløbet, selskabet har til rådighed herfor. Selskabets kan

også have tab formue, og udlodning kan da kun ske i et mindre omfang

end det grundlag, der fremkom ved den beregnede overgangsformue. Da skatten

kun udløses "i takt med" udlodningen, vil der derfor ikke tilfalde

skattemyndighederne en skat, der svarer til 50 % af det oprindeligt beregnede

grundlag, men kun i forhold til den formue, der er i behold. Denne situation

er identisk med situationen for et kooperativt beskattet foretagende. Her

udløses heller ikke skat udover, hvad en udlodning begrunder.

Repræsentanten har yderligere bl.a. anført, at udgangspunktet

i sagen har været, at andelsforeningens skattebyrde ved udlodning ikke

er en aktuel skatteforpligtelse før udlodning er vedtaget af

andelsforeningen. For at beregne skatten ved en udlodning må man derfor

reelt se på hele formuen i foreningen, idet der samtidigt med

udlodningen skal reserveres et tilsvarende beløb til skatten. Dette

har bragt ham frem til den formulering, der er anvendt i

spørgsmål 1a, bl.a. for at nå det resultat, som lovgiver

har ønsket med bestemmelsen. Omsættes spørgsmål 1 a

til andelsforeningens tal, må det indebære følgende:

"Formuen udgør uden hensyn til skattebyrden ved en eventuel

udlodning ca. 11 mill. kr., hvilket i princippet er det beløb, der er

til rådighed for medlemmerne til udlodninger. I forbindelse med en

lukning af foretagendet er dette beløb, der skal tages stilling til.

Der må imidlertid reserveres/hensættes halvdelen af formuen,

nemlig 5,5 mill. kr. til andelsforeningens skat, der aktualiseres, når

der ønskes udbetalt medlemmerne 5,5 mill. kr., hvorefter hele formuen

er fordelt."

Det er dette talmæssige resultat af spørgsmål 1 a, der

ønskes bekræftet.

Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling for Landsskatteretten

bl.a. udtalt, at afgørelser over bindende forhåndsbesked kan

påklages til Landsskatteretten efter de almindelige regler, der

gælder for klage til Landsskatteretten, jf. skattestyrelseslovens

kapitel 3. Det fremgår af skattestyrelseslovens § 23, at

Landsskatteretten skal påkende klager over afgørelser af

spørgsmål om bindende forhåndsbesked. Ligningsrådet

har imidlertid ikke taget stilling til spørgsmål 1.b. og 3, der

var bortfaldet som følge af besvarelsen af de andre

spørgsmål. Told- og Skattestyrelsen finder herefter, at

Landsskatteretten ikke har den fornødne kompetence til at tage

stilling til spørgsmål 1.b. og 3.

Landsskatteretten skal udtale:

Ved foreningens overgang til skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 4,

blev der foretaget en opgørelse af den daværende formue efter

reglerne i SEL § 5 B, stk. 3, og det i denne forbindelse opgjorte

beløb er skattepligtigt for foreningen, idet dog beskatningen af det

efter stk. 3 opgjorte beløb først indtræder i takt med,

at foreningen foretager udlodninger af formuen til medlemmerne, jf. stk. 4.

Ved en eventuel udlodning af foreningens formue i forbindelse med den

igangværende likvidation vil der således indtræde

skattepligt af et til udlodningerne svarende beløb, jf. stk. 4, 2.

pkt. I det omfang, der ikke sker udlodninger svarende til det i 1995 efter

stk. 3 opgjorte beløb, indtræder der ikke skattepligt af dette

beløb. Idet retten må forstå spørgsmål 1.a.

således, at det vedrører beløb, som foreningen har

vedtaget at udlodde til medlemmerne, vil Ligningsrådets besvarelse

herefter være at ændre, således at det besvares

bekræftende.

Efter skattestyrelseslovens § 20 A kan enhver, for hvem det skønnes

at være af væsentlig betydning, hos Ligningsrådet få

et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige

virkning af en påtænkt disposition. Ved den påklagede

bindende forhåndsbesked blev der stillet i alt 5

spørgsmål, og Ligningsrådet afviste ikke at besvare nogen

af de stillede spørgsmål, men 2 af spørgsmålene,

spørgsmålene 1.b. og 3, bortfaldt efter deres formulering, idet

de forudsatte at 2 andre spørgsmål, henholdsvis

spørgsmålene 1.a. og 1.c., var besvaret bekræftende.

Da Landsskatteretten ændrer besvarelsen af spørgsmål

1.a., således at dette spørgsmål besvares

bekræftende, følger det af formuleringen af

spørgsmål 1.b., at dette spørgsmål ikke falder

bort, men skal besvares. Det bemærkes, at der ikke herved er sket nogen

ændring af formuleringen af de til Ligningsrådet stillede

spørgsmål eller af de for Ligningsrådet foreliggende

faktiske oplysninger, samt at der er en sådan tæt forbindelse

mellem indholdet af spørgsmålene 1.a. og 1.b., at der ikke ses

at være noget til hinder for, at Landsskatteretten tager stilling til

besvarelsen af spørgsmål 1.b.

Retten finder videre, at spørgsmål 1.b. skal besvares

bekræftende, idet det forhold, at formuen på et givet

udlodningstidspunkt er mindre end den efter § 5 B, stk. 3 opgjorte formue,

ikke kan begrænse et selskabs muligheder for at foretage løbende

udlodning. Der er herved bl.a. henset til, at i og med at skattepligten af

det efter § 5 B, stk. 3 opgjorte beløb ikke indtræder,

førend der foretages en udlodning, og dermed ikke med et større

beløb end 50 % af den foretagne udlodning, jf. SEL § 19, stk. 2,

påhviler der ikke selskabet nogen aktuel forpligtelse til at betale

skatten af noget beløb udover det omfang, hvormed der foretages en

udlodning.

Uanset, at skatten efter § 5 B er endeligt opgjort ved den i 1995 efter

stk. 3 foretagne opgørelse, finder retten videre, at

Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 1.c. skal

ændres, således at det besvares bekræftende. Der er herved

henset til, at skatten efter § 5 B, stk. 4 ikke er en aktuel gæld,

således at opgørelsen af skatten ved den i 1995 foretagne

opgørelse ikke er til hinder for, at der sker udlodning af en positiv

kapital til medlemmerne.

Spørgsmål 3 bortfalder herefter ikke, og retten finder, at

der er en sådan tæt forbindelse mellem indholdet af

spørgsmålene 1.c. og 3, at der ikke ses at være noget til

hinder for, at Landsskatteretten tager stilling til besvarelsen af

spørgsmål 3.

Retten skal henvise til § 5 B, stk. 4, 3. pkt., hvoraf fremgår, at

udlodninger m.v., der foretages efter overgangen, i første række

anses at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte beløb.

Udlodningen af andelsforeningens tilbageværende kapital i forbindelse

med den endelige likvidation vil således udløse en beskatning

på 50 % af den tilbageværende kapital hos foreningen uden fradrag

for foreningens indskudte kapital, jf. § 5 B, stk. 4 og § 19, stk. 2.

Spørgsmål 3 kan således ikke besvares bekræftende,

da det efter sin formulering forudsætter, at der ved opgørelsen

af beløb til beskatning skal foretages fradrag for foreningens

indskudte kapital.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter