Andelsbeskattet selskab leverancebaserede andelsbeviser udbetaling af henlæggelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Andelsbeskattet selskab –
leverancebaserede andelsbeviser – udbetaling afhenlæggelse
Spørgsmål
1. Kan det bekræftes, at det ikke vil have nogen
indflydelse på A amba´s skattestatus, at der opereres med et maksimum i
relation til beløb henlagt på de leverancebaserede ejerbeviser?
2. Kan det bekræftes, at det ikke vil have
indflydelse på A amba´s skattestatus, at en eventuel udbetaling af
henlæggelsen
på de leverancebaserede ejerbeviser til de svenske andelshavere sker på
baggrund
af valutakursen for svenske kroner på det tidspunkt, hvor der skete
henlæggelse
på de leverancebaserede ejerbeviser og dermed ikke efter valutakursen på
udbetalingstidspunktet?
Svar
Ad 1. Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad 2. Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse
af de faktiske forhold
A amba er et andelsselskab med begrænset ansvar.
Ingen af selskabets andelshavere eller selskabsmedlemmer hæfter således
personligt for selskabets forpligtelser.
Selskabets formål er ifølge vedtægterne at
fremme andelshavernes økonomiske interesser ved at drive mejerivirksomhed ved
at modtage, behandle og afsætte andelshavernes mælkeproduktion og deraf
forarbejdede produkter. Eventuelle kooperationsfremmede aktiviteter skal
ifølge
vedtægterne ske i dattervirksomheder.
Som andelshaver skal optages enhver
Læs alt
mælkeproducent som leverer mælk indenfor selskabets naturlige geografiske
område.
Efter vedtægterne har en udtrædende andelshaver
i intet tilfælde af et medlemskabs ophør krav på andel af selskabets formue
eller aktiver. Dog udbetales andelshaverens indestående på personlig konto,
leverancebaseret ejerbevis eller individualiseret konsolidering i øvrigt
efter
de herom gældende regler.
Den af andelshaverne leverede mælk afregnes på
grundlag af leverancens størrelse m.v.
Endelig følger det af vedtægterne, at ved
selskabets opløsning fordeles et overskydende beløb efter betaling af
kreditorerne
i følgende orden: først udbetales individualiseret konsolidering, herunder de
leverancebaserede ejerbeviser. Et herefter tilbageværende beløb fordeles
mellem
samtlige andelshavere, der på tidspunktet for vedtagelsen af opløsningen var
andelshavere i selskabet i forhold til den mælkemængde, de selv i
opløsningsåret og de 5 forudgående år regnskabsår har leveret til selskabet
Anmodningen om bindende svar skal ses i
sammenhæng med to anmodninger om bindende forhåndsbesked af 7. juni 2004 og
af
23. juli 2004. Ligningsrådets besvarede disse anmodninger henholdsvis 16.
december 2004 og 22. februar 2005 (journal nr. 99/04-4319-00689 samt
99/04-4339-00677).
Ved de ovennævnte bindende forhåndsbeskeder tog
Ligningsrådet stilling til en række forhold angående etablering af
medlemskonti
i A amba.
Fra og med regnskabsåret 2004/05 er der indført
leverancebaserede ejerbeviser.
De leverancebaserede ejerbeviser er opbygget på
samme måde som de tidligere planlagte medlemskonti.
Der er gennemført vedtægtsændringer i
forbindelse med indførelse af de leverancebaserede ejerbeviser. Vedtægterne
er
fremlagt for SKAT. De leverancebaserede ejerbeviser indgår således som en del
af selskabets egenkapital. For de leverancebaserede ejerbeviser følger det af
vedtægterne, at der gælder de bestemmelser, som repræsentantskabet til enhver
tid måtte fastsætte i regulativer herom.
Der er på repræsentantskabsmødet den 15.
december 2005 vedtaget et regulativ for de leverancebaserede ejerbeviser.
Dette
regulativ er fremlagt for SKAT.
Det fremgår blandt andet af regulativet, at der
etableres et leverancebaseret ejerbevis for enhver andelshaver, som pr. 1.
oktober 2004 eller senere er medlem af A amba. På beviset kan der i
forbindelse
med A amba´s årlige resultatdisponering registreres et af repræsentantskabet
fastsat beløb beregnet som øre pr. kg efterbetalingsberettiget mælk ved
fradrag
i andelshaverens beregnede efterbetalingsbeløb for det pågældende
regnskabsår.
Ethvert beløb der er registreret på det
leverancebaserede ejerbevis indgår i og skal til enhver tid fremstå som en
del
af A amba´s egenkapital.
Indeståendet på det leverancebaserede ejerbevis
udbetales ved ophør af medlemskabet i A amba. Udbetaling sker efter
medlemskabets ophør ved godkendelse af årsrapporten for det regnskabsår,
hvori
medlemskabet ophører, første gang ved godkendelse af årsrapporten for 2006.
Enhver udbetaling kræver repræsentantskabets beslutning. Der er mulighed for
i
specielle situationer at foretage førtidig udbetaling af indeståendet.
Det overvejes at gennemføre to ændringer af
regulativet for de leverancebaserede ejerbeviser.
For det første overvejes det at fastsætte et
maksimum for henlæggelse på den enkelte andelshavers leverancebaserede
ejerbevis.
For det andet overvejes det, at svenske
andelshavere ved udbetaling af henlæggelsen på de leverancebaserede
ejerbeviser
skal modtage en udbetaling i svenske kroner svarende til valutakursen på
svenske kroner på det tidspunkt, hvor der skete henlæggelse på de
leverancebaserede
ejerbeviser. På henlæggelsestidspunktet omregnes henlæggelsen i danske kroner
vedrørende svenske andelshavere til nominelt beløb i svenske kroner -
omregnet
med den valutakurs, som er aktuel på henlæggelsestidspunktet. Uanset, hvordan
valutakursen efterfølgende måtte udvikle sig, er det således det på
henlæggelsestidspunktet
beregnede nominelle beløb i svenske kroner, der i givet fald vil blive
udbetalt.
Vedrørende spørgsmål 1 har selskabets
repræsentant oplyst, at repræsentantskabet i henhold til regulativet hvert år
træffer beslutning om, hvorvidt og i givet fald med, hvor stort et beløb i
øre
pr. kg., der skal ske henlæggelse på de leverancebaserede ejerbeviser. Dette
er
helt i overensstemmelse med det, der tidligere er spurgt om angående
medlemskonti.
Efter det nuværende oplæg kan der ske en årlig
henlæggelse på de leverancebaserede ejerbeviser på f.eks. 3 øre pr. kg.
leveret
mælk.
I forhold til det netop vedtagne regulativ
ønskes nu yderligere, at der gives mulighed for, at repræsentantskabet kan
sætte et maksimum på, hvor meget den enkelte andelshaver akkumuleret skal
have
henlagt på de leverancebaserede ejerbeviser pr. kg leveret mælk i forhold til
det aktuelle års mælkeleverance. Dette kan illustreres gennem følgende
eksempel:
Der opereres ud fra en målsætning om, at der på
hvert leverancebaseret ejerbevis maksimalt skal henlægges et beløb svarende
til
eksempelvis 30 øre pr. kg mælk. Et medlem har gennem perioden en konstant
levering på 1 mio. kg mælk pr. år. Der henlægges årligt 3 øre pr kg. leveret
mælk,
og i perioden 2006 - 2015 (begge år inkl.) henlægges således årligt 30.000
kr.
på medlemmets leverancebaserede ejerbevis. I forbindelse med
resultatdisponeringen for år 2016 foretages ingen henlæggelse på det
pågældende
medlems leverancebaserede ejerbevis, idet der akkumuleret er henlagt 30 øre
pr.
kg leveret mælk.
Forøger medlemmet siden sin produktion,
foretages en yderligere henlæggelse på det leverancebaserede ejerbevis,
indtil
det fastsatte maksimum nås.
Reducerer medlemmet sin produktion, og opstår
der dermed en samlet henlæggelse, som ligger over 30 øre pr. kg, sker der
ingen
udbetaling af den "overskydende" henlæggelse.
Udbetaling af indestående på de
leverancebaserede ejerbeviser vil som hovedregel alene ske i forbindelse med
ophør af medlemskab af A amba og efter repræsentantskabets beslutning herom,
jf. herved nærmere regulativets bestemmelser.
Vedrørende spørgsmål 2 har repræsentanten
bemærket, at A amba er et dansk andelsselskab, som aflægger regnskab i danske
kroner. Cirka halvdelen af medlemmerne i A amba er svenske mælkeproducenter.
De
svenske andelshavere modtager løbende acontobetalinger fra A amba i svenske
kroner, ligesom efterbetalinger udbetales til de svenske andelshavere i
svenske
kroner. Indkøb af mælk fra de svenske andelshavere foregår gennem A amba´s
filial i Sverige, og de svenske andelshavere afregnes i svenske kroner fra
filialen. De svenske andelshavere opfatter på den baggrund generelt deres
økonomiske relationer til A amba som værende i svenske kroner.
På henlæggelsestidspunktet omregnes henlæggelsen
i danske kroner vedrørende svenske andelshavere til nominelt beløb i svenske
kroner - omregnet med den valutakurs, som er aktuel på
henlæggelsestidspunktet.
Uanset, hvordan valutakursen efterfølgende måtte udvikle sig, er det således
det på henlæggelsestidspunktet beregnede nominelle beløb i svenske kroner,
der
i givet fald vil blive udbetalt.
Ved at henlæggelserne på de svenske
andelshaveres leverancebaserede ejerbeviser kan fastholdes i svenske kroner,
overføres valutakursudsving fra de svenske andelshavere til selskabet og
dermed
til alle andelshavere.
Regnskabsmæssigt er det hensigten, at A amba
årligt valutakursregulerer de svenske andelshaveres andel af henlæggelser på
de
leverancebaserede ejerbeviser, således at kontoen for de leverancebaserede
ejerbeviser under egenkapitalen altid afspejler henlæggelserne til aktuel
kurs
på svenske kroner.
Kursreguleringen af egenkapitalkontoen
leverancebaserede ejerbeviser påtænkes at indgå som en del af årets
resultatdisponering.
Hvis det anerkendes, at der kan ske en
valutakursregulering som nævnt, er det hensigten at foretage denne med
virkning
for henlæggelser til de leverancebaserede ejerbeviser, der er foretaget ved
resultatdisponeringen
for 2004/05 samt for fremtidige hensættelser.
Overordnet er det således repræsentantens
opfattelse, at den løbende afregning til de svenske andelshavere sker i
svenske
kroner. Alternativet til A amba for de svenske andelshavere er et svensk
mejeri, hvor afregningen sker i svenske kroner. Derfor har man fundet det
mest
hensigtsmæssigt, at konsolideringen på de leverancebaserede ejerbeviser sker
i
svenske kroner på det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om henlæggelse.
Det er selskabets repræsentants opfattelse, at
begge de stillede spørgsmål kan besvares med ja.
Vedrørende spørgsmål 1 har repræsentanten
anført, at i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er det
bl.a.
en forudsætning for opretholdelse af kooperationsbeskatning, at
medlemsomsætningen
anvendes som grundlag for udlodninger til medlemmerne.
Det er repræsentantens opfattelse, at denne
betingelse vil være opfyldt også selvom, der måtte blive opereret efter en
øvre
grænse for henlæggelse på leverancebaserede ejerbeviser.
Opereres der med en øvre grænse kan det for det
enkelte år forekomme, at de andelshavere, der har henlagt fuldt ud, får en
højere efterbetaling pr. kg mælk end de andelshavere, som endnu ikke har
gennemført en fuld henlæggelse. En andelshaver, som starter på henlæggelse på
leverancebaseret ejerbevis i 2006 vil således alt andet lige på et senere
tidspunkt i en periode opnå en større årlig efterbetaling end andelshavere,
der
er blevet medlem af A amba på et senere tidspunkt, og som dermed er påbegyndt
henlæggelse på de leverancebaserede ejerbeviser senere.
Den forskydning, der kan forekomme indenfor det
enkelte år, er ikke udtryk for en forskelsbehandling andelshaverne imellem,
hvis forholdet betragtes over tid. Tværtimod vil det blive sikret, at
andelshaverne
set over tid foretager en ensartet henlæggelse på de leverancebaserede
ejerbeviser samt opnår ensartede efterbetalinger.
Med en årlig konsolidering pr. kg mælk på
eksempelvis 3 øre, vil samtlige andelshavere efter 10 års leverancer have
henlagt samme beløb pr. kg. under forudsætning af, at de leverer en konstant
mængde.
Det er efter repræsentantens opfattelse
almindeligt anerkendt andelsskatteretligt, at der kan ske fordeling af
resultatet baseret på flere års omsætning mellem andelshaver og selskabet.
Derfor vil en øvre grænse for den samlede konsolidering efter repræsentantens
opfattelse ikke indebære en forskelsbehandling stridende mod
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
Vedrørende spørgsmål 2 har repræsentanten
bemærket, at A amba som anført er ejet af både danske og svenske
andelshavere.
Der er pr. 1. januar 2006 ca. 5.300 svenske andelshavere i A amba, og de
leverer ca. 2,1 mia. kg mælk ud af A amba´s samlede andelshaverindvejning på
ca. 6,2 mia. kg mælk.
De svenske andelshavere modtager såvel
acontobetalinger som efterbetalinger i svenske kroner efter at der er sket
omregning
fra danske kroner.
De svenske andelshavere er naturligvis
interesserede i, at der ikke gennem en ændring i valutakursen sker en ændring
i
de nominelle beløb i svenske kroner, der er henlagt på de leverancebaserede
ejerbeviser. På baggrund heraf har der fra de svenske andelshavere været
udtrykt ønske om, at deres henlæggelse på de leverancebaserede ejerbeviser
udbetales med det nominelle beløb i svenske kroner på baggrund af kursen på
svenske kroner på tidspunkterne for henlæggelserne og dermed ikke på baggrund
af den kurs, der er gældende ved den senere udbetaling.
Hvis kursen på svenske kroner ændres (i op-
eller nedadgående retning) fra henlæggelsestidspunktet og frem til en
eventuel
udbetaling, vil der opgjort i danske kroner ske en differentieret udbetaling
til henholdsvis danske og svenske andelshavere. Efter repræsentantens
opfattelse bør denne latente differentierede udbetaling kunne accepteres set
i
forhold til A amba´s kooperationsbeskatning, idet den eventuelle
differentiering
kan gå begge veje afhængigt af udviklingen i kursen på svenske kroner. Falder
kursen på svenske kroner i tidsrummet fra henlæggelse til udbetaling vil det
indebære en fordel for de danske andelshavere/ulempe for de svenske
andelshavere, og omvendt vil en stigende kurs medføre en ulempe for de danske
andelshavere/fordel
for de svenske andelshavere.
En eventuel differentieret udbetaling er ikke
tilsigtet, og det vil ikke være muligt at forudsige, i hvis favør den mulige
differentiering vil finde sted. Det bemærkes i den forbindelse, at en
fastfrysning af kursen på svenske kroner skal accepteres og vedtages af
selskabets repræsentantskab. Set fra et andelshaversynspunkt, hvor man strikt
håndhæver andelstanken og det heri indeholdte princip om ligedeling, er der
ikke tvivl om, at en indførelse af en ordning som nævnt ikke opfattes som en
differentiering
andelshaverne imellem, hverken af danske eller svenske andelshavere.
Der kan herved bl.a. henses til, at der på
henlæggelsestidspunktet sker en fuld ligedeling mellem de danske og svenske
medlemmer.
Det er almindelig anerkendt andelsretligt (se
til eksempel Erik Hørlyck: Dansk Andelsret, 3. udg. side 153) og
andelsskatteretligt, at der kan ske en differentiering indenfor forskellige
sektorer
i et andelsselskab. Der kan være tale om en produktmæssig sektorinddeling, en
geografisk sektorinddeling og så fremdeles. I relation til nærværende oplæg
er
der tale om en begrænset geografisk sektoropdeling, hvor det afgørende for
opdelingen er den lokale valuta. Efter repræsentantens opfattelse bør en
sådan
begrænset sektoropdeling på baggrund af valuta/geografi kunne accepteres, da
den ikke reelt set adskiller sig fra øvrige accepterede sektoropdelinger, og
ligesom disse alene tjener saglige formål, samt i øvrigt hviler på objektivt
konstaterbare forhold. En accept af den foreslåede sektoropdeling vil da også
være overensstemmende med den internationale erhvervsudvikling, herunder
udviklingen indenfor landbrugssektoren, hvor der - med A amba som det første
eksempel - er skabt internationale fødevarekoncerner, der medfører nye
udfordringer for det nationale regelgrundlag.
Repræsentanten har efter indsendelsen af
anmodningen om bindende svar fremsendt et yderligere uddybende indlæg til
SKAT.
Det er således anført, at der siden indsendelsen af anmodningen om bindende
svar er offentliggjort to afgørelser -
SKM2006.259.SR
og
SKM2006.260.SR
- som efter repræsentantens opfattelse yderligere understøtter et bekræftende
svar af de to spørgsmål.
I begge afgørelser accepteres en vis
differentiering mellem andelshaverne. I
SKM2006.259.SR
blev det således accepteret, at en indkøbsforening indrømmede længere
kredittider til nye medlemmer, ligesom det blev lagt til grund, at
indkøbsforeningen kunne stille sikkerhed/garanti for nye medlemmers banklån,
der blev anvendt til erhvervelse af medlemsbeviser.
I
SKM2006.260.SR
blev det anerkendt, at en salgsforening kunne indføre en begrænsning for
udlodninger,
således at alene medlemmer med mindst tre års anciennitet opnåede ret til
udlodninger.
I begge ovennævnte afgørelser accepteres således
en økonomisk differentiering andelshaverne imellem, idet der latent kan ske
en
begunstigelse af henholdsvis nye medlemmer (
SKM2006.259.SR
)
og medlemmer med en vis anciennitet (
SKM2006.260.SR
).
I begge afgørelser var det fra skatteyders
repræsentant anført, at differentieringen andelshaverne imellem blev
foretaget
med henblik på at understøtte og videreudvikle andelsselskabet.
Repræsentanten har videre bemærket, at som
nærmere angivet i anmodningen om bindende svar er hensigten med de eventuelle
ændringer vedrørende de leverancebaserede ejerbeviser alene at tilgodese
andelshavernes ønsker, og de to "justeringer" af reglerne for de
leverancebaserede ejerbeviser tjener dermed til understøttelse af A amba´s
kooperative virke.
Også på baggrund af de to ovenfor gennemgåede
afgørelser er det således repræsentantens opfattelse, at de to opstillede
spørgsmål i anmodningen af 6. april 2006 bør besvares bekræftende.
SKATs
indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1.
Det følger af selskabsskatteloven § 1, stk. 1,
nr. 3, 1. pkt., at en andelsforening er omfattet af den særlige
kooperationsbeskatning, når en række betingelser er opfyldt. For det første
skal andelsforeningens formål være at fremme mindst 10 medlemmers fælles
erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed
som
aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. For det andet må
omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende
overskride
25 pct. af den samlede omsætning. For det tredje skal den stedfundne
omsætning
med medlemmerne anvendes som grundlag for udlodning til disse, idet der kan
foretages normal forrentning af en indbetalt medlemskapital.
Det er SKATs opfattelse, at A amba opfylder
samtlige de betingelser, der er opstillet i selskabsskatteloven § 1, stk. 1,
nr. 3, når der opereres med et maksimum i relation til beløb henlagt på de
leverancebaserede
ejerbeviser. Selskabet har således fortsat et kooperativt virke. Endvidere
forudsættes det, at 25 pct. grænsen er overholdt. Den stedfundne omsætning
med
medlemmerne anvendes også stadigvæk som grundlag for udlodning til disse.
Vedtægterne
fastsætter således, at der sker afregning til andelshaverne på baggrund af
leverancens størrelse m.v. I tilfælde af selskabets opløsning udloddes beløb
der henstår efter kreditorernes fyldestgørelse også efter omsætningens
størrelse, idet individualiserede egenkapitalkonti afregnes først. Hertil
skal
det bemærkes, at disse er baseret på omsætning med selskabet. Resterende
beløb
udloddes endvidere efter en omsætningsbaseret nøgle.
På den baggrund er det SKATs opfattelse, at det
ikke vil have nogen indflydelse på A amba´s skattestatus, at der opereres med
et maksimum i relation til beløb henlagt på de leverancebaserede ejerbeviser.
SKAT skal derfor indstille, at spørgsmål 1
besvares med ja.
Ad spørgsmål 2.
SKAT kan tilslutte sig det af repræsentanten anførte
vedrørende spørgsmål 2.
Der er navnlig lagt vægt på, at der på
henlæggelsestidspunktet sker en fuld ligedeling mellem de danske og svenske
andelshavere i A amba. Den latente differentierede udbetaling må efter SKATs
opfattelse kunne accepteres set i forhold til A amba´s
kooperationsbeskatning,
idet den eventuelle differentiering kan gå begge veje afhængigt af
udviklingen
i kursen på svenske kroner. Den geografiske sektoropdeling kan herefter
accepteres, idet den i øvrigt forfølger et sagligt formål.
På den baggrund er det SKATs opfattelse, at det
ikke vil have indflydelse på A amba´s skattestatus, at en eventuel udbetaling
af henlæggelsen på de leverancebaserede ejerbeviser til de svenske
andelshavere
sker på baggrund af valutakursen for svenske kroner på det tidspunkt, hvor
der
skete henlæggelse på de leverancebaserede ejerbeviser og dermed ikke efter
valutakursen på udbetalingstidspunktet.
SKAT skal derfor indstille, at spørgsmål 2
besvares med ja.
Skatterådet
tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om vederlag ved salg af en aktie i et britisk selskab var skattefrit i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 1 og 3 Domsdatabasen · 5. februar 2025
- Sag om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte sagsøger af indsætninger på bankkonto i indkomstårene 2015 og 2016, maskeret udlodning i indkomståret 2016 og gavebeskatning i indkomståret 2017 Domsdatabasen · 2. marts 2023
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøger med virkning fra 4. oktober 2017 har krav på at blive beskattet efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E-F (Forskerskatteordningen), og tiltræder dermed, at appellant ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- Sag om, hvorvidt et lån skal anses for et indirekte lån - og dermed for en skattepligtig hævning - til selskabets eneanpartshaver Domsdatabasen · 13. maj 2022
- Sagen angår, om selskabet kan anvende reglerne i tonnageskatteloven. Domsdatabasen · 15. august 2022
- Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst Domsdatabasen · 12. maj 2021
Lignende dokumenter
- Andelsforening kunne fortsat kooperationsbeskattes efter at have modtaget royaltybetalinger Retsinformation · 18. juni 2024
- Konsulentvirksomhed som et andelsselskab Retsinformation · 12. februar 2026
- C.B.2.8 Andelsbeviser Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Aktivitet i AMBA – virksomhedsordning – beskatningstidspunkt for deltagere Retsinformation · 19. november 2026
- C.D.1.1.8.1.6 Betingelsen om, at udlodning til medlemmerne skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning med disse - bortset fra en normal forrentning af den indbetalte medlemskapital Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Andelshaverkonti - beskatningstidspunkt Retsinformation · 9. februar 2017