Spring til indhold

Retsinformation

PC-ordning bruttotrækordning lønnedgang - timelønnede

AFG nr 9501 af 17/08/2004AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. august 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

PC-ordning – bruttotrækordning –

lønnedgang - timelønnede

Spørgsmål

Kan Ligningsrådet

bekræfte, at ansatte funktionærer, som tilslutter sig en bredbåndsordning,

som nærmere beskrevet nedenfor, beskattes på grundlag af den nedsatte løn

med tillæg af fri telefon?

Kan Ligningsrådet

bekræfte, at timelønnede medarbejdere, som tilslutter sig en

bredbåndsordning,

som nærmere beskrevet nedenfor, beskattes på grundlag af den nedsatte løn

med tillæg af fri telefon?

Svar

Ad 1 ) Ja

Ad 2 ) Ja

Beskrivelse af de

faktiske forhold

En arbejdsgiver

ønsker at etablere en medarbejderbredbåndsordning baseret på

bruttolønsmodellen

for at udbygge og vedligeholde IT-kompetencen hos medarbejderne.

Medarbejderstaben består af ca. 1.300 funktionærer og ca. 900 timelønnede

medarbejdere. Det er ledelsens ønske, at tilbudet om

medarbejderbredbånd

skal gives til alle medarbejdere i virksomheden med minimum 1 års

anciennitet,

bortset fra lærlinge og elever.

Ønsket om

etablering af en medarbejderbredbåndsordning udspringer af det stigende brug

af

Læs alt

IT i virksomheden, hvor blandt andet mere og mere information alene

bekendtgøres elektronisk via virksomhedens Intranet. En

medarbejderbredbåndsordning er vurderet til at være den bedste måde at give

alle der ønsker det mulighed for at tilegne sig færdigheder i brugen af et

internet-værktøj og lære at søge information på internettet.

Bruttolønsmodellen

ønskes anvendt ved etableringen af ordningen. Arbejdsgiveren har ud fra en

økonomisk betragtning ikke ønsket generelt at stille en fri

bredbåndsforbindelse til rådighed for medarbejderstaben, hvorfor

bruttolønsmodellen er vurderet til at være et velegnet alternativ til

fordeling

af omkostningerne ved ordningen mellem virksomhed og medarbejder.

Arbejdsgiveren vil

tilbyde 4 forskellige forbindelser, således flest muligt kan få opfyldt deres

ønsker

og behov. Forbindelserne tilbydes som udgangspunkt til medarbejderne

til

samme priser som det arbejdsgiveren skal betale, dog godskrives medarbejderne

eventuel momsrefusion.

En forbindelse til

eksempelvis 500 kr. pr. måned inkl. moms vil således medføre et bruttotræk på

450 kr. ved en 50/50 deling på momsen.

Der indgås nye

lønaftaler med medarbejderne, der beskriver hvorledes deres kontante løn

fremadrettet

bliver reduceret med omkostningen til en bredbåndsforbindelse på deres

privatadresse.

Aftalerne indgås indenfor rammerne af almindelige arbejdsretlige aftaleregler

og formaliseres via et tillæg til medarbejdernes eksisterende

ansættelseskontrakter. Virksomheden er ikke via kollektivaftaler eller

lignende afskåret fra at indgå sådanne aftaler.

Den nye lønaftale

medfører således at den kontante løn reduceres med et forud aftalt beløb,

afhængig

af hvilken bredbåndsforbindelse der ønskes. Beløbet vil i alle tilfælde

være mindre end det opkrævede beløb inkl. moms.

Aftale med et

teleselskab

Arbejdsgiveren

indgår en aftale med et teleselskab om levering af bredbåndsforbindelser til

medarbejderne på deres privatadresser. Aftalen er en såkaldt

'flat-rate'

aftale, som indebærer en fast månedlig afgift, uanset hvor meget forbindelsen

bliver anvendt.

Aftalen indebærer,

at arbejdsgiveren har alle forpligtelserne overfor teleselskabet, herunder

betaling

af de månedlige abonnementsudgifter, samt hæfter for, at det hardware, som

teleselskabet installerer i medarbejderens hjem, tilbageleveres i brugbar

stand, såfremt aftalen opsiges.

Aftalen er

uopsigelig i de første 6 måneder. Risikoen for, at medarbejdere ønsker

at

udtræde af ordningen indenfor de første 6 måneder, bæres af

arbejdsgiveren. Efter de første 6 måneder kan aftalen opsiges af

arbejdsgiveren med 1 måneds varsel.

Forudsætninger

Nedenfor beskrives

konsekvenserne for henholdsvis en funktionær og en timelønnet medarbejder,

såfremt medarbejderbredbånd ønskes. Eksemplerne er udarbejdet under

følgende forudsætninger:

Funktionær:

Månedsløn

25.000 kr.

Ønsket forbindelse

500 kr.

Etablering, skøn

995 kr.

Timelønnet:

37 timer pr.

uge/daghold

35 timer pr.

uge/2. og 3. hold

2 kategorier af

timeløn. DP (Direkte produktion) eller Indirekte.

52 lønuger pr. år

fordelt på 26 lønperioder (14-dages løn)

185 ferietimer pr.

år

37

feriefridagstimer pr. år

S/H dage udgør 13

i 2003

Ønsket forbindelse

500 kr.

Etablering, skøn

995 kr.

Den

erhvervsmæssige andel forventes at være 50 %, således 50% af momsbeløbet

trækkes fra.

Udgifter til

etablering betales i alle tilfælde af medarbejderen efter skat.

Funktionærer

Med udgangspunkt i

ovenstående forudsætninger kan konsekvenserne for funktionæren beskrives

således:

Nedgang i

pensionsgivende løn 450 kr.

Den

pensionsgivende løn, som den fremgår af lønsedlen, vil være reduceret med 450

kr. sammenlignet med situationen før medarbejderbredbånd. Trækket for

medarbejderbredbånd fremgår ikke af lønsedlen.

Følgende dele af

lønberegningen vil blive påvirket af nedgangen i bruttolønnen:

Pensionsbidraget

Ferietillægget/Feriepenge

Timesatsen ved

overarbejde

Der vil således

være tale om en reel lønnedgang, såfremt en funktionær ønsker at anvende den

tilbudte

ordning.

Timelønnede

Arbejdsgiverens

timelønnede medarbejdere er omfattet af Industriens Overenskomst. I

overenskomsten indgår en række tillæg, som er fastsat til bestemte beløb pr.

time uafhængig af den faktiske timeløn. Eksempelvis medfører 1. og 2.

times overarbejde et tillæg på 29 kr. pr. time, uanset størrelsen af

grundlønnen.

De forskellige

tillæg den enkelte optjener i en lønperiode tillægges den beregnede grundløn

og

summen udgør den pensionsgivende løn for perioden. Tanken er at

reducere

den beregnede pensionsgivende løn med et fast beløb for en

bredbåndsforbindelse. Hvis forbindelsen koster 450 kr./måned kan trækket

beregnes til 450*12/26 = 207,69 kr. pr. lønperiode. Beløbet vil blive

afrundet nedad til nærmeste hele kronebeløb.

Der sker således

ikke en reduktion af timesatsen, ligesom de i overenskomsten fastsatte tillæg

ligeledes er uændrede. Derimod reduceres den for lønperioden samlede

beregnede pensionsgivende løn, således at pensionsbidrag og

ferietillæg/-penge

bliver reduceret, såfremt medarbejderen vælger at indgå i en

medarbejderbredbåndsordning.

Ved at beregne

lønreduktionen på denne måde sikres samtidig, at ingen bliver nedsat mere i

løn

end det ordningen koster indenfor et kalenderår. Arbejdsgiveren har

intet

ønske om, at ordningen medfører en indtægt for selskabet.

Af styringsmæssige

årsager er det et ønske, at der ikke ændres på timesatsen for den enkelte,

men

at et eventuelt træk for medarbejderbredbånd sker som skitseret ovenfor. De

indmeldte timesatser anvendes som en del af de samlede kalkulationer, og

styringsmæssigt vil der ikke være forskel på 2 medarbejdere med samme

grundløn,

uanset om den ene vælger medarbejderbredbånd eller ej. Træk for

medarbejderbredbånd vil ikke fremgå af lønsedlen, men ved en nærmere

efterregning vil det kunne konstateres, at den pensionsgivende løn ikke

stemmer

med antal timer gange sats og de på lønsedlen anførte tillæg. Der vil

fremkomme en forskel svarende til træk for medarbejderbredbånd.

Risici i ordningen

Medfører

ordningen, at der samlet set indenfor et år ikke opkræves det fulde beløb hos

den enkelte medarbejder, som ordningen koster, bærer virksomheden denne

risiko.

Medarbejderen kan

når som helst udtræde af ordningen uden yderligere omkostninger, ved at

aflevere

udleveret udstyr (modem, router m.v.). I det omfang teleselskabet ikke

accepterer opsigelsen fra følgende måned, bærer virksomheden denne risiko.

Såfremt ydelserne

til teleselskabet stiger efter ordningen er etableret, er det aftalt at dette

ikke automatisk medfører et højere træk fra medarbejderne. Skulle

ydelserne til teleselskabet blive reduceret medfører dette heller ikke

automatisk et mindre træk fra medarbejderne. Eventuelle prisændringer

reguleres

1 gang årligt i forbindelse med den årlige lønregulering.

Revisors opfattelse af de gældende regler

Den gældende

retstilstand vedrørende den skattemæssige adgang til at finansiere

personalegoder

gennem aftaler om bruttolønnedgang er baseret på Ligningsrådets afgørelser af

22. april 2003 (

SKM2003.182.LR

)

og 20. januar 2004 (

SKM2004.28.LR

).

Endvidere har

Landsskatteretten den 28. januar 2004 truffet afgørelse i en sag om en

medarbejders

finansiering af et MBA-studium gennem bruttolønnedgang. Afgørelsen er

offentliggjort i

SKM2004.46.LSR

.

De to

offentliggjorte afgørelser om bredbåndsordninger blev af Ligningsrådet

godkendt

med begrundelsen, at den aftalte lønnedgang var reel, da lønnedgangen har

generel virkning, herunder i relation til feriepenge og

pensionsindbetalinger,

da lønnen i henhold til den indgåede aftale mellem medarbejderne og

arbejdsgiveren ikke automatisk reguleres op ved ophør af ordningen, og

eftersom

der er en vis økonomisk risiko for arbejdsgiveren i forbindelse med

ordningen.

I sagen vedrørende

MBA-studiet vurderede Landsskatteretten (modsat Ligningsrådet), at den i

sagen

beskrevne lønnedgang måtte anses for reel. Samtidig bemærkede

Landsskatteretten, at den efter endt uddannelse automatiske tilbageregulering

af lønnen ikke er tilstrækkeligt til at anse uddannelsen for betalt af

medarbejderen.

Skatteministeriet

udsendte i oktober 2003 en tværministeriel rapport vedrørende

kontantlønsnedgang

i forbindelse med arbejdsgiverens ydelse af naturaliegoder. Om den gældende

retstilstand konkluderer arbejdsgruppen følgende:

"På baggrund af Ligningsrådets afgørelse i

bredbåndssagen sammenholdt med Ligningsrådets tidligere praksis om samme

problemstilling, er skattemyndighederne afskåret fra at påberåbe sig

omgåelsesbetragtninger

i forhold til arbejdsgiverens og arbejdstagerens indgåelse af aftaler om, at

en

del af arbejdstagerens arbejdsvederlag, herunder fremtidige

vederlagsstigninger,

skal udmøntes i naturalier, i hvert fald når følgende kriterier er opfyldt:

Arbejdstageren skal gå ned i løn eller den

fremtidige vederlagsstigning, der medfører en lavere kontantløn end ellers

mulig uden naturaliegodet, skal være reel i den forstand, at den

fremtidige kontantløn skal udgøre beregnings-grundlaget for alle ydelser,

der afhænger af den løbende (kontante) lønudbetaling, f.eks. pension og

feriepenge mv.

Arbejdsgiveren skal have økonomisk risiko i

forbindelse med ordningen. Hermed må forstås, at arbejdstagerens

kontantlønsnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke er

afhængig

af arbejdstagerens forbrug af naturaliegodet henholdsvis udviklingen i de

løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille naturaliegodet til

rådighed.

Efter Ligningsrådets afgørelse i bredbåndssagen

er det umiddelbart endvidere et krav, at arbejdstagerens kontantløn ikke

med sikkerhed opreguleres med et fast beløb, hvis arbejdstageren ønsker at

træde ud af ordningen.

Derudover må lægges til grund, at arbejdsgiveren rent

faktisk skal have stillet det pågældende naturaliegode til rådighed for

arbejdstageren. Heraf følger bl.a., at det således er arbejdsgiveren, der

skal

være ejer af bilen, eller arbejdsgiveren der skal have indgået aftale med de

udenforstående kontraktparter, f.eks. leasingselskab, teleudbyder,

forsikringsselskab etc. Tillige følger heraf, at arbejdstageren faktisk skal

have godet til rådighed - aftalen skal udmønte sig i faktiske realiteter.

Udover de nævnte kriterier, der direkte berøres i

Ligningsrådets bredbåndsafgørelse, kan der eventuelt tillige fortsat hentes

en

vis vejledning i Ligningsrådets afgørelser fra sidst i 1990´erne om

kontantlønsnedgange

i forbindelse med etablering af hjemme-pc-ordninger. Heraf kan man formentlig

uddrage i hvert fald følgende yderligere kriterier:

Der er tale om en frivillig aftale mellem

arbejdsgiver og arbejdstager; det må lægges til grund, at aftaler indgået

mellem de forhandlingsberettigede organisationer på vegne af den enkelte

arbejdsgiver og arbejdstager falder inden for rammerne heraf.

Arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt

med et rimeligt varsel og/- eller i forbindelse med årlige

lønforhandlinger mv. - at træde ud af ordningen.

Disse kriterier blev ikke eksplicit nævnt i

Ligningsrådets afgørelse, men må anses som relativt elementære, og de var

rent

faktisk opfyldt i sagen om bredbånd efter de fremlagte oplysninger."

Revisors vurdering af den påtænkte ordning

På baggrund af den

ovenfor beskrevne retstilstand er det revisors vurdering, at den af

arbejdsgiveren

påtænkte bredbåndsordning efterlever reglerne for kontantlønsnedgang i

forbindelse

med arbejdsgiverens ydelse af naturaliegoder - både i relation til

funktionærgruppen og i relation til de timelønnede medarbejdere.

Særligt i relation

til de timelønnede medarbejdere bemærker revisor, at virksomheden som anført

ovenfor af styringsmæssige årsager ikke ønsker at ændre på timesatsen for den

enkelte medarbejder. Løntrækket for deltagelse i bredbåndsordningen vil ikke

fremgå direkte af lønsedlen, men vil ske ved modregning på en forudbestemt

lønlinje. Derved sikres, at der sker et træk for hver lønperiode. Det skal

ligeledes særligt bemærkes, at der ved den skitserede fremgangsmåde for de

timelønnede sker en reduktion af den for lønperioden samlede beregnede

pensionsgivende løn, således at pensionsbidrag og ferietillæg/-penge

reduceres,

såfremt medarbejderen vælger at deltage i ordningen.

Revisor er

opmærksom på, at Ligningsrådet i forhold til de tidligere

bruttoløns-finansierede

pc-ordninger opstillede en række kriterier for visse lønmodtagergrupper.

I afgørelsen

refereret i TfS 1999, 307 fastsatte Ligningsrådet som vilkår for godkendelse

af

pc-ordning til timelønnede medarbejdere, at lønnedgangen ikke fremtrådte

særskilt på lønsedlen. Afgørelsen betød reelt, at størstedelen af landets

overenskomstansatte på timeløn ikke fik mulighed for at deltage i de dengang

så

udbredte ordninger.

Ligeledes var det

ikke muligt for visse tjenestemandsansatte at deltage i

bruttoløn-finansierede

pc-ordninger. I afgørelsen offentliggjort i TfS 1999, 786 fastslog

Ligningsrådet således, at tjenestemandsansatte medarbejdere uden en

pensionsoverbygning ikke kunne blive omfattet af en pc-ordning med

bruttotræk,

da der ikke vil kunne blive tale om en reel lønnedgang. Det blev tilføjet, at

en lønnedgang kun kan være reel, hvis den har virkning for alle dele af

aflønningen,

herunder pensionen.

Efter revisors

opfattelse må disse afgørelser imidlertid i dag være uden betydning. Revisor

henviser til, at Skatteministeriets ovenfor omtalte gengivelse af praksis

ikke

rummer nogen forbehold om, at der gælder særlige betingelser i forhold til

timelønnede og tjenestemandsansatte, hvilket selvsagt også ville være svært

forståeligt. Afgørende kan - også i forhold til disse grupper - alene være,

om

de af Ligningsrådet opstillede betingelser er opfyldt, hvilket efter vores

opfattelse klart er tilfældet.

Konkret vil en

genindførsel af den tidligere praksis betyde, at virksomhedens ca. 1.300

funktionærer

kan tilbydes bredbåndsordningen, hvorimod virksomheden må fortælle de ca. 900

overenskomstansatte timelønnede medarbejdere, at de desværre ikke får lov at

deltage. Det samme vil i øvrigt være tilfældet for alle timelønnede omfattet

af

en overenskomst under CO-industri.

Revisor finder

derfor, at de stillede spørgsmål kan besvares bekræftende.

Styrelsens

indstilling og begrundelse

Told- og

Skattestyrelsen finder, at den aftalte reduktion af lønnen er reel, idet den

aftalte nedsatte løn udgør beregningsgrundlaget for alle ydelser, der

afhænger

af den løbende (kontante) lønudbetaling, f.eks. pension og feriepenge.

Da arbejdsgiveren

endvidere har en vis økonomisk risiko i forbindelse med ordningen, indstiller

styrelsen, at der svares ja til både spørgsmål 1 (funktionærer) og til

spørgsmål 2 (timelønnede).

Ligningsrådet

tiltræder indstillingen.

Lignende dokumenter