PC-ordning bruttotrækordning lønnedgang - timelønnede
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
PC-ordning – bruttotrækordning –
lønnedgang - timelønnede
Spørgsmål
Kan Ligningsrådet
bekræfte, at ansatte funktionærer, som tilslutter sig en bredbåndsordning,
som nærmere beskrevet nedenfor, beskattes på grundlag af den nedsatte løn
med tillæg af fri telefon?
Kan Ligningsrådet
bekræfte, at timelønnede medarbejdere, som tilslutter sig en
bredbåndsordning,
som nærmere beskrevet nedenfor, beskattes på grundlag af den nedsatte løn
med tillæg af fri telefon?
Svar
Ad 1 ) Ja
Ad 2 ) Ja
Beskrivelse af de
faktiske forhold
En arbejdsgiver
ønsker at etablere en medarbejderbredbåndsordning baseret på
bruttolønsmodellen
for at udbygge og vedligeholde IT-kompetencen hos medarbejderne.
Medarbejderstaben består af ca. 1.300 funktionærer og ca. 900 timelønnede
medarbejdere. Det er ledelsens ønske, at tilbudet om
medarbejderbredbånd
skal gives til alle medarbejdere i virksomheden med minimum 1 års
anciennitet,
bortset fra lærlinge og elever.
Ønsket om
etablering af en medarbejderbredbåndsordning udspringer af det stigende brug
af
Læs alt
IT i virksomheden, hvor blandt andet mere og mere information alene
bekendtgøres elektronisk via virksomhedens Intranet. En
medarbejderbredbåndsordning er vurderet til at være den bedste måde at give
alle der ønsker det mulighed for at tilegne sig færdigheder i brugen af et
internet-værktøj og lære at søge information på internettet.
Bruttolønsmodellen
ønskes anvendt ved etableringen af ordningen. Arbejdsgiveren har ud fra en
økonomisk betragtning ikke ønsket generelt at stille en fri
bredbåndsforbindelse til rådighed for medarbejderstaben, hvorfor
bruttolønsmodellen er vurderet til at være et velegnet alternativ til
fordeling
af omkostningerne ved ordningen mellem virksomhed og medarbejder.
Arbejdsgiveren vil
tilbyde 4 forskellige forbindelser, således flest muligt kan få opfyldt deres
ønsker
og behov. Forbindelserne tilbydes som udgangspunkt til medarbejderne
til
samme priser som det arbejdsgiveren skal betale, dog godskrives medarbejderne
eventuel momsrefusion.
En forbindelse til
eksempelvis 500 kr. pr. måned inkl. moms vil således medføre et bruttotræk på
450 kr. ved en 50/50 deling på momsen.
Der indgås nye
lønaftaler med medarbejderne, der beskriver hvorledes deres kontante løn
fremadrettet
bliver reduceret med omkostningen til en bredbåndsforbindelse på deres
privatadresse.
Aftalerne indgås indenfor rammerne af almindelige arbejdsretlige aftaleregler
og formaliseres via et tillæg til medarbejdernes eksisterende
ansættelseskontrakter. Virksomheden er ikke via kollektivaftaler eller
lignende afskåret fra at indgå sådanne aftaler.
Den nye lønaftale
medfører således at den kontante løn reduceres med et forud aftalt beløb,
afhængig
af hvilken bredbåndsforbindelse der ønskes. Beløbet vil i alle tilfælde
være mindre end det opkrævede beløb inkl. moms.
Aftale med et
teleselskab
Arbejdsgiveren
indgår en aftale med et teleselskab om levering af bredbåndsforbindelser til
medarbejderne på deres privatadresser. Aftalen er en såkaldt
'flat-rate'
aftale, som indebærer en fast månedlig afgift, uanset hvor meget forbindelsen
bliver anvendt.
Aftalen indebærer,
at arbejdsgiveren har alle forpligtelserne overfor teleselskabet, herunder
betaling
af de månedlige abonnementsudgifter, samt hæfter for, at det hardware, som
teleselskabet installerer i medarbejderens hjem, tilbageleveres i brugbar
stand, såfremt aftalen opsiges.
Aftalen er
uopsigelig i de første 6 måneder. Risikoen for, at medarbejdere ønsker
at
udtræde af ordningen indenfor de første 6 måneder, bæres af
arbejdsgiveren. Efter de første 6 måneder kan aftalen opsiges af
arbejdsgiveren med 1 måneds varsel.
Forudsætninger
Nedenfor beskrives
konsekvenserne for henholdsvis en funktionær og en timelønnet medarbejder,
såfremt medarbejderbredbånd ønskes. Eksemplerne er udarbejdet under
følgende forudsætninger:
Funktionær:
Månedsløn
25.000 kr.
Ønsket forbindelse
500 kr.
Etablering, skøn
995 kr.
Timelønnet:
37 timer pr.
uge/daghold
35 timer pr.
uge/2. og 3. hold
2 kategorier af
timeløn. DP (Direkte produktion) eller Indirekte.
52 lønuger pr. år
fordelt på 26 lønperioder (14-dages løn)
185 ferietimer pr.
år
37
feriefridagstimer pr. år
S/H dage udgør 13
i 2003
Ønsket forbindelse
500 kr.
Etablering, skøn
995 kr.
Den
erhvervsmæssige andel forventes at være 50 %, således 50% af momsbeløbet
trækkes fra.
Udgifter til
etablering betales i alle tilfælde af medarbejderen efter skat.
Funktionærer
Med udgangspunkt i
ovenstående forudsætninger kan konsekvenserne for funktionæren beskrives
således:
Nedgang i
pensionsgivende løn 450 kr.
Den
pensionsgivende løn, som den fremgår af lønsedlen, vil være reduceret med 450
kr. sammenlignet med situationen før medarbejderbredbånd. Trækket for
medarbejderbredbånd fremgår ikke af lønsedlen.
Følgende dele af
lønberegningen vil blive påvirket af nedgangen i bruttolønnen:
Pensionsbidraget
Ferietillægget/Feriepenge
Timesatsen ved
overarbejde
Der vil således
være tale om en reel lønnedgang, såfremt en funktionær ønsker at anvende den
tilbudte
ordning.
Timelønnede
Arbejdsgiverens
timelønnede medarbejdere er omfattet af Industriens Overenskomst. I
overenskomsten indgår en række tillæg, som er fastsat til bestemte beløb pr.
time uafhængig af den faktiske timeløn. Eksempelvis medfører 1. og 2.
times overarbejde et tillæg på 29 kr. pr. time, uanset størrelsen af
grundlønnen.
De forskellige
tillæg den enkelte optjener i en lønperiode tillægges den beregnede grundløn
og
summen udgør den pensionsgivende løn for perioden. Tanken er at
reducere
den beregnede pensionsgivende løn med et fast beløb for en
bredbåndsforbindelse. Hvis forbindelsen koster 450 kr./måned kan trækket
beregnes til 450*12/26 = 207,69 kr. pr. lønperiode. Beløbet vil blive
afrundet nedad til nærmeste hele kronebeløb.
Der sker således
ikke en reduktion af timesatsen, ligesom de i overenskomsten fastsatte tillæg
ligeledes er uændrede. Derimod reduceres den for lønperioden samlede
beregnede pensionsgivende løn, således at pensionsbidrag og
ferietillæg/-penge
bliver reduceret, såfremt medarbejderen vælger at indgå i en
medarbejderbredbåndsordning.
Ved at beregne
lønreduktionen på denne måde sikres samtidig, at ingen bliver nedsat mere i
løn
end det ordningen koster indenfor et kalenderår. Arbejdsgiveren har
intet
ønske om, at ordningen medfører en indtægt for selskabet.
Af styringsmæssige
årsager er det et ønske, at der ikke ændres på timesatsen for den enkelte,
men
at et eventuelt træk for medarbejderbredbånd sker som skitseret ovenfor. De
indmeldte timesatser anvendes som en del af de samlede kalkulationer, og
styringsmæssigt vil der ikke være forskel på 2 medarbejdere med samme
grundløn,
uanset om den ene vælger medarbejderbredbånd eller ej. Træk for
medarbejderbredbånd vil ikke fremgå af lønsedlen, men ved en nærmere
efterregning vil det kunne konstateres, at den pensionsgivende løn ikke
stemmer
med antal timer gange sats og de på lønsedlen anførte tillæg. Der vil
fremkomme en forskel svarende til træk for medarbejderbredbånd.
Risici i ordningen
Medfører
ordningen, at der samlet set indenfor et år ikke opkræves det fulde beløb hos
den enkelte medarbejder, som ordningen koster, bærer virksomheden denne
risiko.
Medarbejderen kan
når som helst udtræde af ordningen uden yderligere omkostninger, ved at
aflevere
udleveret udstyr (modem, router m.v.). I det omfang teleselskabet ikke
accepterer opsigelsen fra følgende måned, bærer virksomheden denne risiko.
Såfremt ydelserne
til teleselskabet stiger efter ordningen er etableret, er det aftalt at dette
ikke automatisk medfører et højere træk fra medarbejderne. Skulle
ydelserne til teleselskabet blive reduceret medfører dette heller ikke
automatisk et mindre træk fra medarbejderne. Eventuelle prisændringer
reguleres
1 gang årligt i forbindelse med den årlige lønregulering.
Revisors opfattelse af de gældende regler
Den gældende
retstilstand vedrørende den skattemæssige adgang til at finansiere
personalegoder
gennem aftaler om bruttolønnedgang er baseret på Ligningsrådets afgørelser af
22. april 2003 (
SKM2003.182.LR
)
og 20. januar 2004 (
SKM2004.28.LR
).
Endvidere har
Landsskatteretten den 28. januar 2004 truffet afgørelse i en sag om en
medarbejders
finansiering af et MBA-studium gennem bruttolønnedgang. Afgørelsen er
offentliggjort i
SKM2004.46.LSR
.
De to
offentliggjorte afgørelser om bredbåndsordninger blev af Ligningsrådet
godkendt
med begrundelsen, at den aftalte lønnedgang var reel, da lønnedgangen har
generel virkning, herunder i relation til feriepenge og
pensionsindbetalinger,
da lønnen i henhold til den indgåede aftale mellem medarbejderne og
arbejdsgiveren ikke automatisk reguleres op ved ophør af ordningen, og
eftersom
der er en vis økonomisk risiko for arbejdsgiveren i forbindelse med
ordningen.
I sagen vedrørende
MBA-studiet vurderede Landsskatteretten (modsat Ligningsrådet), at den i
sagen
beskrevne lønnedgang måtte anses for reel. Samtidig bemærkede
Landsskatteretten, at den efter endt uddannelse automatiske tilbageregulering
af lønnen ikke er tilstrækkeligt til at anse uddannelsen for betalt af
medarbejderen.
Skatteministeriet
udsendte i oktober 2003 en tværministeriel rapport vedrørende
kontantlønsnedgang
i forbindelse med arbejdsgiverens ydelse af naturaliegoder. Om den gældende
retstilstand konkluderer arbejdsgruppen følgende:
"På baggrund af Ligningsrådets afgørelse i
bredbåndssagen sammenholdt med Ligningsrådets tidligere praksis om samme
problemstilling, er skattemyndighederne afskåret fra at påberåbe sig
omgåelsesbetragtninger
i forhold til arbejdsgiverens og arbejdstagerens indgåelse af aftaler om, at
en
del af arbejdstagerens arbejdsvederlag, herunder fremtidige
vederlagsstigninger,
skal udmøntes i naturalier, i hvert fald når følgende kriterier er opfyldt:
Arbejdstageren skal gå ned i løn eller den
fremtidige vederlagsstigning, der medfører en lavere kontantløn end ellers
mulig uden naturaliegodet, skal være reel i den forstand, at den
fremtidige kontantløn skal udgøre beregnings-grundlaget for alle ydelser,
der afhænger af den løbende (kontante) lønudbetaling, f.eks. pension og
feriepenge mv.
Arbejdsgiveren skal have økonomisk risiko i
forbindelse med ordningen. Hermed må forstås, at arbejdstagerens
kontantlønsnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke er
afhængig
af arbejdstagerens forbrug af naturaliegodet henholdsvis udviklingen i de
løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille naturaliegodet til
rådighed.
Efter Ligningsrådets afgørelse i bredbåndssagen
er det umiddelbart endvidere et krav, at arbejdstagerens kontantløn ikke
med sikkerhed opreguleres med et fast beløb, hvis arbejdstageren ønsker at
træde ud af ordningen.
Derudover må lægges til grund, at arbejdsgiveren rent
faktisk skal have stillet det pågældende naturaliegode til rådighed for
arbejdstageren. Heraf følger bl.a., at det således er arbejdsgiveren, der
skal
være ejer af bilen, eller arbejdsgiveren der skal have indgået aftale med de
udenforstående kontraktparter, f.eks. leasingselskab, teleudbyder,
forsikringsselskab etc. Tillige følger heraf, at arbejdstageren faktisk skal
have godet til rådighed - aftalen skal udmønte sig i faktiske realiteter.
Udover de nævnte kriterier, der direkte berøres i
Ligningsrådets bredbåndsafgørelse, kan der eventuelt tillige fortsat hentes
en
vis vejledning i Ligningsrådets afgørelser fra sidst i 1990´erne om
kontantlønsnedgange
i forbindelse med etablering af hjemme-pc-ordninger. Heraf kan man formentlig
uddrage i hvert fald følgende yderligere kriterier:
Der er tale om en frivillig aftale mellem
arbejdsgiver og arbejdstager; det må lægges til grund, at aftaler indgået
mellem de forhandlingsberettigede organisationer på vegne af den enkelte
arbejdsgiver og arbejdstager falder inden for rammerne heraf.
Arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt
med et rimeligt varsel og/- eller i forbindelse med årlige
lønforhandlinger mv. - at træde ud af ordningen.
Disse kriterier blev ikke eksplicit nævnt i
Ligningsrådets afgørelse, men må anses som relativt elementære, og de var
rent
faktisk opfyldt i sagen om bredbånd efter de fremlagte oplysninger."
Revisors vurdering af den påtænkte ordning
På baggrund af den
ovenfor beskrevne retstilstand er det revisors vurdering, at den af
arbejdsgiveren
påtænkte bredbåndsordning efterlever reglerne for kontantlønsnedgang i
forbindelse
med arbejdsgiverens ydelse af naturaliegoder - både i relation til
funktionærgruppen og i relation til de timelønnede medarbejdere.
Særligt i relation
til de timelønnede medarbejdere bemærker revisor, at virksomheden som anført
ovenfor af styringsmæssige årsager ikke ønsker at ændre på timesatsen for den
enkelte medarbejder. Løntrækket for deltagelse i bredbåndsordningen vil ikke
fremgå direkte af lønsedlen, men vil ske ved modregning på en forudbestemt
lønlinje. Derved sikres, at der sker et træk for hver lønperiode. Det skal
ligeledes særligt bemærkes, at der ved den skitserede fremgangsmåde for de
timelønnede sker en reduktion af den for lønperioden samlede beregnede
pensionsgivende løn, således at pensionsbidrag og ferietillæg/-penge
reduceres,
såfremt medarbejderen vælger at deltage i ordningen.
Revisor er
opmærksom på, at Ligningsrådet i forhold til de tidligere
bruttoløns-finansierede
pc-ordninger opstillede en række kriterier for visse lønmodtagergrupper.
I afgørelsen
refereret i TfS 1999, 307 fastsatte Ligningsrådet som vilkår for godkendelse
af
pc-ordning til timelønnede medarbejdere, at lønnedgangen ikke fremtrådte
særskilt på lønsedlen. Afgørelsen betød reelt, at størstedelen af landets
overenskomstansatte på timeløn ikke fik mulighed for at deltage i de dengang
så
udbredte ordninger.
Ligeledes var det
ikke muligt for visse tjenestemandsansatte at deltage i
bruttoløn-finansierede
pc-ordninger. I afgørelsen offentliggjort i TfS 1999, 786 fastslog
Ligningsrådet således, at tjenestemandsansatte medarbejdere uden en
pensionsoverbygning ikke kunne blive omfattet af en pc-ordning med
bruttotræk,
da der ikke vil kunne blive tale om en reel lønnedgang. Det blev tilføjet, at
en lønnedgang kun kan være reel, hvis den har virkning for alle dele af
aflønningen,
herunder pensionen.
Efter revisors
opfattelse må disse afgørelser imidlertid i dag være uden betydning. Revisor
henviser til, at Skatteministeriets ovenfor omtalte gengivelse af praksis
ikke
rummer nogen forbehold om, at der gælder særlige betingelser i forhold til
timelønnede og tjenestemandsansatte, hvilket selvsagt også ville være svært
forståeligt. Afgørende kan - også i forhold til disse grupper - alene være,
om
de af Ligningsrådet opstillede betingelser er opfyldt, hvilket efter vores
opfattelse klart er tilfældet.
Konkret vil en
genindførsel af den tidligere praksis betyde, at virksomhedens ca. 1.300
funktionærer
kan tilbydes bredbåndsordningen, hvorimod virksomheden må fortælle de ca. 900
overenskomstansatte timelønnede medarbejdere, at de desværre ikke får lov at
deltage. Det samme vil i øvrigt være tilfældet for alle timelønnede omfattet
af
en overenskomst under CO-industri.
Revisor finder
derfor, at de stillede spørgsmål kan besvares bekræftende.
Styrelsens
indstilling og begrundelse
Told- og
Skattestyrelsen finder, at den aftalte reduktion af lønnen er reel, idet den
aftalte nedsatte løn udgør beregningsgrundlaget for alle ydelser, der
afhænger
af den løbende (kontante) lønudbetaling, f.eks. pension og feriepenge.
Da arbejdsgiveren
endvidere har en vis økonomisk risiko i forbindelse med ordningen, indstiller
styrelsen, at der svares ja til både spørgsmål 1 (funktionærer) og til
spørgsmål 2 (timelønnede).
Ligningsrådet
tiltræder indstillingen.
Lignende dokumenter
- Bredbåndsordning, ændret vederlagsaftale, funktionærer og timelønnede lønnedgang vises på lønsedlen Retsinformation · 12. april 2006
- PC-ordning fradragsret værnsregel medarbejderbredbånd bruttotrækordning Retsinformation · 23. august 2004
- Medarbejderbredbånd - bruttotrækordning Retsinformation · 21. juni 2004
- Medarbejderbredbånd - fri telefon - reel lønnedgang - flat-rate-ordning Retsinformation · 28. april 2003
- Bruttotrækordning medarbejderbredbånd lønnedgang - tjenestemænd Retsinformation · 10. august 2004
- Medarbejderobligationer/kontantlønsnedgang Retsinformation · 17. november 2006