Arbejdsgiverbetalte uddannelsesudgifter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Arbejdsgiverbetalte
uddannelsesudgifter
Spørgsmål
1.
Kan Ligningsrådet bekræfte, at IT-firmaet A/S' dækning af 50 % af udgifterne
forbundet med en medarbejders MBA-studium ved Handelshøjskolen vil være
skattefri for medarbejderen, når medarbejderen samtidig accepterer en
tilsvarende lavere fast løn i den periode, studiet varer?
2.
Vil betalingen være skattefri, hvis medarbejderen beholder sin faste grundløn
i
hele perioden, men satserne for provision nedsættes under studiet uden
efterfølgende regulering?
3.
Vil betalingen være skattefri, hvis provisionssatserne, jf. spørgsmål 2,
føres
tilbage til det oprindelige niveau, når medarbejderen via nedgangen i
provisionen har dækket 50 % af de udgifter, som det er aftalt, at
medarbejderen
skal dække?
4.
Kan Ligningsrådet anerkende, at selskabets dækning af 50 % af udgifterne
forbundet med studierne er skattefri, hvis der indgås en ny provisionsaftale
gældende i studietiden, hvorefter medarbejderen skal være berettiget til en
bestemt andel af den provision af den samlede indtjening af solgte varer og
tjenester i en måned, som han har krav på efter de nugældende
provisionssatser?
5.
Vil selskabets dækning af 50 % af uddannelsesydelserne være skattefri, hvis
provisionsaftalen, jf. spørgsmål 5, føres tilbage til det oprindelige, når
Læs alt
medarbejderen har dækket 50 % af de udgifter, som det er aftalt, at
medarbejderen skal dække?
6.
Som spørgsmål 4, dog sådan, at egenbetalingen effektueres hurtigst muligt og
måles over hvert halve år.
Svar
Se Told- og Skattestyrelsens indstilling.
Beskrivelse
af de faktiske forhold
Selskabet A/S agter at tilbyde medarbejdere, at
selskabet dækker 50 % af udgifterne til et MBA-studium ved Handelshøjskolen.
Selskabet vil løbende betale 100 % af
kursusudgifter og udgifter til bøger og materialer, men selskabet ønsker, at
medarbejderen selv skal dække 50 % af disse udgifter. Medarbejderen skal
derudover selv betale for eventuelle rejser, forplejning og lignende i
forbindelse med studiet.
De samlede udgifter til kursus forventes at blive
i størrelsesordenen 160.000 kr. ekskl. Moms, fordelt i 4 rater over 2 år.
Såfremt medarbejderen måtte afbryde studiet uden
at fuldføre, vil der ikke ske nogen efterfølgende regulering af
egenbetalingen.
Medarbejderens medfinansiering med 50 % af
udgifterne til kursus, bøger og materiale ønskes foretaget ved, at
medarbejderen
accepterer en mindre løn eller provision i den periode, studiet varer.
Finansieringen af medarbejderens andel på 50 % ønskes således foretaget
inden,
der trækkes A-skat, AM- og SP-bidrag. Lønnedgangen vil få betydning for
beregning af feriepenge m.v.
Ad spørgsmål 1
Medarbejderens medfinansiering ønskes effektueret
ved, at den faste månedsløn på 45.000 kr. reduceres i den periode, studiet
varer. Lønreduktionen tilsigter at modsvare 50 % af selskabets udgifter.
Lønnedgangen er reel og får effekt på alle løndele, dvs. ved beregning af
feriepenge, pension mv. Der sker ingen ændringer i den faste arbejdstid, men
der bevilges i et vist omfang fri til eksamensforberedelser og undervisning.
Efter endt studium vil månedslønnen udgøre den samme, som inden studierne
blev
påbegyndt.
Ad spørgsmål 2
Der sker ingen ændringer i medarbejdernes faste
løn. Derimod ændres medarbejderens ret til optjening af provision i perioden.
Størrelsen på provision i selskabet afhænger af,
hvilke produkter og tjenester medarbejderen har solgt i en given periode. Den
procentvise fortjeneste, medarbejderen kan optjene, differentieres afhængigt
af
den tjeneste eller det produkt, medarbejderen har solgt.
Der ønskes indgået en aftale, der indebærer, at
den procentvise fortjeneste, der kan opnås på det enkelte produkt,
nedjusteres
med en fast procent i den periode, studiet varer. Det er hensigten via
nedsættelsen af af provisionssatserne at opnå den ønskede 50 %
medfinansiering
fra medarbejderens side. Efter endt studium vil procenterne igen udgøre det
samme som inden studiestart.
Ad spørgsmål 3
Der er samme faktum som i spørgsmål 2, dog
således, at provisionen justeres til normalt niveau, når medarbejderen
faktisk
har betalt 50 % af udgifterne. Selskabet vil således løbende føre regnskab
med,
hvad medarbejderen ville have optjent i provision, inden studierne startede.
Ad spørgsmål 4
Medarbejderens faste løn justeres ikke. Der indgås
en ny provisionsaftale med medarbejderen, hvorefter medarbejderen kun vil
være
berettiget til at få udbetalt 50 % af de første 10.000 kr. af en mulig
provision, opgjort på basis af de forskellige nugældende satser for de
forskellige ydelser og tjenester, der er solgt i en måned. Overskydende
optjent
provision tilfalder medarbejderen i sin helhed.
Ad spørgsmål 5
Som spørgsmål 4, dog således, at når medarbejderen
har betalt 50 % af udgifterne, vil han herefter have ret til sin sædvanlige
provision.
Ad spørgsmål 6
Som spørgsmål 4, dog således, at optjening af
provision foregår i 6 måneder ad gangen, hvilket falder sammen med selskabets
betaling af en af de fire delfakturaer på 40.000 kr. Overskydende optjent
provision i 6-månedersperioden tilfalder medarbejderen i sin helhed.
I tilfælde af, at det konstaterede salg i et
studiehalvår efter disse regler ikke giver plads til en egenbetaling på
20.000
kr., overføres selskabets krav på egenbetaling tilsvarende til
provisionsberegningen i det efterfølgende studiehalvår. Henstår eksempelvis
10.000 kr., vil medarbejderen næste studiehalvår kun have ret til provision,
der overstiger 30.000 kr.
For så vidt angår spørgsmål 1, er det
revisionsfirmaets opfattelse, at det står arbejdstager og arbejdsgiver frit
at
aftale, hvad en given fremadrettet arbejdsindsats skal give i løn.
Skattelovgivningen forhindrer således ikke, at medarbejderen fremadrettet
accepterer en lavere løn for at udføre samme arbejde som tidligere. At
lønnedgang accepteres samtidig med, at arbejdsgiveren tilbyder at betale
medarbejderens skattefri uddannelse, er efter revisionsfirmaets opfattelse
ikke
i strid med ligningslovens § 31.
Ligningslovens § 9 indeholder et modregningsforbud
vedrørende en løbende nedsættelse af lønnen ved udbetaling af skattefri
godtgørelser. Ligningslovens § 31 indeholder imidlertid intet
modregningsforbud
som i ligningslovens § 16, stk. 12, hvorefter ydelsen bliver skattepligtig,
såfremt medarbejderen indgår en aftale om en lavere løn, samtidig med at
arbejdsgiveren stiller en skattefri pc til rådighed. Det må således stå
selskabet og medarbejderen frit for at indgå en aftale om en lavere løn i den
periode, studiet varer, uden at medarbejderen bliver beskattet af de afholdte
omkostninger til uddannelsen. Lønnedgangen vil have virkning i alle
relationer
såsom lønmodtagerbidrag, feriegodtgørelsesgrundlag, pensionsgrundlag mv.
Lønnedgangen vil også have betydning for eventuelle procentvise
lønforhøjelser
i perioden. Lønnedgangen vil således ikke være i strid med kildeskattelovens
§
46, stk. 3.
Det afgørende for skattefrihed efter
ligningslovens § 31 er efter revisionsfirmaets vurdering, at den valgte
uddannelse ikke er af privat interesse for medarbejderen, men netop er en
relevant uddannelse for en sales Executive i et IT-firma. Selskabet derfor
villig til at dække 50 % af udgifterne forbundet hermed.
Det er således revisionsfirmaets vurdering, at
selskabets dækning af udgifterne til studieafgift, bøger og materialer vil
være
skattefri efter ligningslovens § 31, stk. 3, idet "ydelserne modtages af
en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold". Revisionsfirmaet
tilføjer, at ligningslovens § 31 ikke stiller som vilkår for skattefrihed, at
arbejdsgiver endeligt afholder den totale udgift.
I forbindelse med spørgsmål 2 og 3 er det
revisionsfirmaets vurdering, at der også uden at der opstår skattepligt for
medarbejderen kan aftales en lavere optjening af provision i en fremadrettet
periode mod, at arbejdsgiveren godtgør udgifterne til medarbejderens
uddannelse.
Dette er efter firmaets opfattelse - som anført
under spørgsmål 1 og 2 - hverken i strid med ligningslovens § 31 eller
kildeskattelovens § 46, stk. 3.
Tilsvarende mener revisionsfirmaet, at det ikke er
i strid med ligningslovens § 31, at selskabet fører et "tælleværk",
der sikrer, at medarbejderen ikke kommer til at betale mere end de aftalte 50
%
af udgifterne.
Det er tværtimod revisionsfirmaets vurdering, at
selskabet ved løbende at føre regnskab med, hvad medarbejderen ville have
opnået i provision, inden nedsættelse af optjent provision blev aftalt,
sikrer,
at selskabet faktisk kommer til at afholde 50 % af omkostningerne og ikke
mere
eller mindre i tilfælde af andet salg end forventet i perioden.
Da provision i sagens natur varierer, vil det ikke
som ved en lavere fast løn være muligt for arbejdstager og eller arbejdsgiver
at vide, hvilke omkostninger arbejdsgiveren faktisk afholder, med mindre der
sideløbende med optjent provision holdes regnskab med, hvad medarbejderen
ville
have optjent. Da arbejdsgiveren skal afholde 50 % af udgifterne, må det efter
revisionsfirmaets opfattelse således skattemæssigt accepteres, at
arbejdstager
og arbejdsgiver aftaler, at medarbejderen ikke skal afholde mere end 50 % af
udgifterne. Efter fuldført studie vil lønnen være den samme som inden
studierne.
Efter kildeskattelovens § 46, stk. 3, vil det
efter revisionsfirmaets opfattelse heller ikke være ulovlig modregning at
føre
et "tælleværk", idet der er tale om en reel fremadrettet nedgang i
medarbejderens løn. Lønnedgangen skal således ske i alle relationer, såsom
lønmodtagerbidrag og feriegodtgørelsesgrundlag. Medarbejderen accepterer
blot,
at nedgangen kun skal være af en vis størrelse.
Ad spørgsmål 4, 5 og 6.
Revisionsfirmaet har anført, at forskellen mellem
faktum i spørgsmål 2 og 4,5 og 6 er, at den provisionsaftale, som parterne
indgår, er forskellig.
I stedet for at nedsætte procenterne for optjening
af provision på hver enkelt af de mange tjenester og produkter, selskabet
sælger, indgås en aftale, hvorefter provisionen op til et vist niveau
halveres.
Medarbejderen er således kun berettiget til en provision, der svarer til 50 %
af et provisionsbeløb op til 10.000 kr. pr. måned, beregnet på basis af det
samlede salg i en måned. Hvad angår spørgsmål 6, er forskellen, at
provisionsaftalerne kun gælder for et halvår ad gangen, og at en eventuelt
ikke
tilbagebetalt andel af det af selskabet betalte beløb overføres til det
efterfølgende halvår.
Revisionsfirmaet finder, at de samme
betragtninger, som angivet under spørgsmål 2 og 3 gør sig gældende, idet
firmaet heller ikke her vurderer, at denne model er i strid med
ligningslovens
§ 31, eller at der foreligger ulovlig modregning, jf. kildeskattelovens § 46,
stk. 3.
Styrelsens indstilling og begrundelse
Ligningslovens § 31 omhandler ydelser til dækning
af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser. Hvis ydelserne modtages
af
en arbejdsgiver m.fl. som led i et ansættelsesforhold mv. skal de ikke
medregnes til den skattepligtige indkomst. Ydelser, som modtages af
arbejdsgiveren i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold er ligeledes
skattefri. De arbejdsgiverbetalte ydelser, som er omfattet af skattefriheden,
er opregnet i stk. 3 og omfatter bl.a. skole- og deltagerbetaling. I henhold
til stk. 2 kan skattefriheden ikke omfatte uddannelser eller kurser, der
udelukkende har privat karakter.
Det er således et krav, at den pågældende
uddannelse eller kurset er erhvervsrelateret og som sådan har et
erhvervsmæssigt sigte.
Ligningslovens § 31 sondrer ikke imellem, om den
pågældende uddannelse i det konkrete tilfælde er en efteruddannelse eller en
grund- eller videreuddannelse. Skattefriheden omfatter alle typer af
efter-/videreuddannelser,
som erhverves på diverse uddannelsesinstitutioner, herunder på universiteter
og
andre højere uddannelsesinstitutioner.
Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse vil det
heromhandlede MBA-studium være omfattet af skattefriheden i henhold til
ligningslovens § 31 i det omfang, der er tale om egentlig
arbejdsgiverbetaling
for uddannelsen. Kravet om, at uddannelsen er erhvervsrelateret er ligeledes
opfyldt.
Hvis det derimod forholder sig således, at de
pågældende medarbejdere selv afholder udgiften, er situationen ikke omfattet
af
ligningslovens § 31, som forudsætter, at udgiften afholdes af arbejdsgiveren
eller af andre nærmere definerede trediemænd, jf. § 31, stk. 1. Som det
fremgår
af ligningslovens § 31, stk. 6, kan uddannelsesudgifter omfattet af stk. 3,
der
ikke dækkes af en arbejdsgiver mv., ikke fradrages ved indkomstopgørelsen,
med
mindre dette følger af skattelovgivningens almindelige regler.
Bestemmelsen er indsat i ligningslovens § 31 ( ved
lov nr. 135 af 20.3.02) for at understrege, at der ikke er en udvidet adgang
for den ansatte m.fl. til at tage fradrag for udgifter, som ikke dækkes af
arbejdsgiveren m.fl. Det samme fremgår iøvrigt af Ligningsvejledningens
afsnit
A.F.1.4. Således er der efter de almindelige regler kun adgang til fradrag,
hvis der er tale om en efteruddannelsesudgift ( med henblik på at erhverve,
sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6).
Dette indebærer, at uddannelsesudgifter, som
afholdes med henblik på etablering af en fremtidig indkomst, er undtaget fra
fradragsmuligheden. Udgifter til egentlige kompetencegivende
videreuddannelser
som f.eks. MBA-uddannelsen er der således ikke mulighed for at fradrage.
Under henvisning til ovenstående finder styrelsen,
at den omhandlede ordning, hvorefter selskabet tilbyder at dække halvdelen af
uddannelsesudgifterne, er omfattet den type uddannelses- eller kursusydelser,
som kan modtages skattefrit i medfør af ligningslovens § 31 i det omfang,
selskabet faktisk betaler for den.
Den anden halvdel - som finansieres gennem en
lønreduktion i medarbejderenes bruttoløn - enten den egentlige løn eller i
provisionen- er efter styrelsens opfattelse en omgåelse af ligningslovens §
31,
stk. 6, som netop henviser til, at uddannelsesudgifter omfattet af stk. 3,
som
ikke dækkes af en arbejdsgiver m.v. ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen
medmindre dette følger af skattelovgivningens almindelige regler.
Endvidere vil en sådan modregning være i
uoverensstemmelse med kildeskattelovens § 46, stk. 3, som foreskriver, at
indeholdelse af A-skat skal gå forud for andre krav mod den pågældende
A-indkomst, herunder modkrav fra arbejdsgiveren. Aftaler, hvor arbejdsgiveren
i
strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3, foretager en direkte modregning i
den
ansattes kontante løn, vil kunne tilsidesættes. Som eksempel kan nævnes TfS
1994, 599 med kommentar i TfS 1994, 606, hvor arbejdsgiverens udgifter i
forbindelse med en firmabil blev modregnet krone for krone i den ansattes
kontante løn. Det fremgår af kommentaren, at lønmodtagere ikke kan opnå
fradrag
for for udgifter - af enhver art - blot ved at få arbejdsgiveren til at
afholde
dem og derefter søge refusion gennem modregning i A-indkomsten inden
indeholdelse af A-skat.
Problemstillingen svarer iøvrigt til den
utilsigtede anvendelse af skattefrihedsbestemmelserne i den tidligere
gældende
§ 16, stk. 10, i ligningsloven (lovbek. nr. 775 af 17.8.00) vedrørende
pc-ordninger, som på samme måde medførte, at en skattepligtig løn blev
konverteret til et skattefrit gode. For den ansatte betyder en sådan ordning,
at vedkommende opnår, hvad der svarer til et fradrag i den personlige
indkomst
for udgiften til erhvervelsen af et skattefrit gode. Den skattemæssige værdi
at
et sådant fradrag er højere og iøvrigt flyttes den økonomiske del over på
medarbejdersiden.
Den tidligere gældende § 16, stk. 10, i
ligningsloven blev ændret som følge af udbredelsen af de særlige pc-ordninger
med bruttotræk i lønnen. Den nugældende § 16, stk. 12, indeholder således en
værnsregel, som består af en bestemmelse om, at skattefriheden til en
computer
med tilbehør stillet til rådighed ikke gælder, hvis den skattepligtige ved
reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren for at få stillet
udstyret til rådighed. En sådan værnsregel findes ikke i ligningslovens § 31.
På baggrund af ovenstående indstiller styrelsen,
at der svares bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt selskabet kan dække 50
%
af uddannelsesudgifterne skattefrit. Derimod indstilles det at anse en
modregningsordning som beskrevet for at være i strid med ligningslovens § 31,
stk. 6 og kildeskattelovens § 46, stk. 3.
Ligningsrådet tiltræder indstillingen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. arbejdsgivers betaling af 50 % af udgifterne til et MBA-studium Retsinformation · 23. marts 2004
- Yderligere A-indkomst: Fradrag for lønmodtagerudgifter Landsskatteretten · 27. januar 2021
- Skattestyrelsen har ændret selskabets indberetninger til eIndkomst af A-indkomst, A-skat, AM-bidrag, værdi af fri telefon, værdi af arbejdsgiverbetalt… Landsskatteretten · 21. oktober 2024
- Fradrag for kørselsudgifter – Fradrag for udgifter til varekøb – Forhøjelse af overskud af virksomhed m.fl. Landsskatteretten · 1. november 2021
- Udgift til befordringsgodtgørelse anset for løn til hovedanpartshaver: Fradrag for udgifter Landsskatteretten · 26. juli 2017
- Fri bil (VW Touran): Fri bil (Mitsubishi) m.fl. Landsskatteretten · 26. juli 2017
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. arbejdsgivers betaling af 50 % af udgifterne til et MBA-studium Retsinformation · 23. marts 2004
- Kontantlønsnedgang i forbindelse med efteruddannelse på et udenlandsk universitet Retsinformation · 18. juli 2007
- Delvis arbejdsgiverbetalt MBA Ændret vederlagsaftale Retsinformation · 1. august 2006
- MBA kursus i Frankrig, arbejdsgiverbetalt, skattepligt. Bindende forhåndsbesked Retsinformation · 17. september 2001
- Fri brobizz befordringsfradrag - bruttotrækordning Retsinformation · 28. april 2005
- Lønomlægning - Skattefri uddannelse Retsinformation · 21. juni 2019